Agerposten Teen 2015

OM DENNE UDGAVE Kære læser

Velkommen til Agerposten Teen!Vi er to ottendeklasses elever, som gerne vil byde jer velkommen til den anden udgave af Agerposten Teen, lavet af os fra Charlotteskolen. Denne Agerpost omhandler både Charlottekvarteret og resten af byen.

De voksne der har hjulpet os er vores to lærere: Anne Marie Andresen og Marianne Vinding. Derudover har Journalist Nanna Rohweder, vores lokale redaktør Liselotte Rydlund, Cirkuspavillionens udsendte Martin Rosenkreutz, layouter Zu Jørgensen og redaktøren for dette blad Jan Liljendal Larsen været med. Praktikanterne: Sara Kracht og Susanne Engel har også givet en hånd.

Vi har haft det sjovt med at skrive artiklerne og vi håber, at i vil nyde at læse dem. God læselyst!

Didem Aydin og Selcan Güner

SOMMER 2015

Quiz svar

1. Hvorn

år blev Justin

Bieber født?

C: 1. m

arts 19942. H

vad er Topgun

ns rigtige n

avn?

B

: Oliver Gam

melgaard N

ielsen3.H

viketårfi

kTopgun

nsitgen

nem

brud?

C: 20054. H

vor blev Justin

Bieber født?

B

: London5.H

vemVandtX

-faktor2015?

A

: Em

elie Esther

6. Hvorn

år blev Ellie G

oulding født?

A

: 30. december 1986

2 3

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Sommerferie nuu

s. 3

Stolte demokrater i Charlotteager

s. 4

TEMA : Charlotteager outside in

Et godt samfund

s. 6

Trygt eller hårdt?

s. 8

”Du kan jo ikke behandle alle elever ens” s.12

Et godt BMX hold i Charlotteager

s.14

Tænker du for meget på, hvad andre tænker

om dit tøj?

s. 17

Sociale medier sænker kvaliteten af nyheder s. 18

Motion bringer dig glæde, fordi ...

s. 20

Får alle en fair chance i skolen?

s. 22

Jeg har jo ikke gjort noget forkert

s. 24

Efter facebook kommer sport

s. 26

INDSTIK : Agerposten Classic

Af: Camilla Kim

Se svar på bagsiden

1. Hvornår blev Justin Bieber født?

A: 1. marts 1998

B: 1. marts 1956

C: 1. marts 1994

2. Hvad er Topgunns rigtige navn?

A: Rasmus Lunde Mad

B: Oliver Gammelgaard Nielsen

C: Topgunn

3. HviketårfikT

opgunnsitgen

nembrud?

A: 2010

B: 2009

C: 2005

4. Hvor blev Justin Bieber født?

A: LA

B: London

C: Frankrig

5. HvemVan

dtX-faktor20

15?

A: Emelie Esther

B: City Bois

C: Thomas Blackman

6. Hvornår blev Ellie Goulding født?

A: 30. december 1986

B: 16. april 1990

C: 15. januar 1986

Camillas QUIZ

Ceyda

Ali

Oliver

2 3

OliverSkal du rejse i år?- Ja, jeg skal til Sverige.

Skaldubesøgefamilien?- Ja.

Er du glad for det, eller ville du hellere noget andet?- Jeg glæder mig faktisk til at se min familie i Sverige, fordi det er første gang, jeg skal uden for Danmark med min familie. Jeg har været nede i Tyskland med fodboldholdet en gang, men det var uden familien.

Men jeg kan godt sætte mig ind i det, det med at rejse ned til den samme familie i det samme land. Det ville jeg blive træt af, ligesom jeg er blevet træt af at være i Danmark hvert år.

Ali Skal du rejse i år?- Ja, jeg skal til enten Italien eller Pakistan. Skaldubesøgefamilien?- Ja, men kun hvis jeg skal til Pakistan, hvis jeg skal til Italien så er det en fornøjelsesrejse.

VilduhelsttilPakistanellerItalien?- Både og, jeg vil gerne ned og se min familie i Pakistan, fordi min familie i Pakistan er be-gyndt at emigrere til europæiske lande, så det med at tage til hjemlandet vil ikke blive det samme igen. Men jeg vil rigtig gerne ned til Ita-lien, fordi jeg ikke har været der før, så jeg vil også opleve noget nyt, opleve nye mennesker, ny kultur, og høre et anderledes sprog.

Hvisduselvmåttevælge,hvorville du så rejse hen?- Så skulle jeg til Bahamas. Jeg har hørt godt om Bahamas og set flotte billeder af strande der nede. Det ligger langt væk og det ligger i et andet kontinent, som jeg hverken har set eller oplevet før. Jeg har heller aldrig hørt noget dårligt om Bahamas i nyhederne, derfor tror jeg at det er meget fredeligt land med fredelige mennesker.

Hvisduselvmåttevælge,hvorville du så rejse hen?- Hvis jeg selv måtte vælge, så skulle det være et land med en anden kultur, måske et land med en anden religion end jeg selv har. Men hvis jeg skulle vælge et land, så skulle det være Marokko, fordi mine venner ar snakket godt om Marokko, men også for at opleve noget nyt, og for at se hvad Marokko kan byde på.

CeydaSkal du rejse i år?- Ja, det skal jeg. Jeg skal til Tyrkiet.

Skaldubesøgefamilien?- Jep

Er du glad for det, eller ville duhellere noget andet?- Ja, det ville jeg, måske se noget af verden og opleve andre lande. Men det med familien, det er ligesom også fedt nok, men hvor træt man bliver af det, det kommer an på, hvor lang tid man er dernede, men når man kommer tilbage til Dan-mark, så begynder man at savne familien.

Af Hicham Moutiq, Mert Akbulut og Camilla Kim

De unge beboere i Charlottekvarteret synes at det er ok at rejse tilhjemlandethvertårforatbesøgefamilien,menMiamiellerstrandenpåBahamaslokkerogså.

ViharspurgtnogletilfældigeungefraCharlottekvarteret,hvaddedrømmeromatbrugederessommerferiepå.

Sommerferie nuu

4 5


D er var valg på Charlotteskolen og det kræver en masse forberedelse. Vi spurgte

folk, der er ansvarlige for det, der skal til for at skabe et valg.

Man må få en slikkepind, de står på valgbor-dene. Humøret er højt hos de første vælgere. De er meget stolte over at få lov til at vise at de stemmer.

Der er ret dødt på et tidspunkt, men det æn-drer ikke på, at der er masser af godt humør med en masse tør politikhumor. Men det hø-rer vel med til sådan en begivenhed. Selvom humøret er højt er folk meget påpasselige med at vise deres stemmesedler til andre.

Mange gør en ekstra stor sag ud af det at stemme. Der er en lærer, der har taget sin klasse med ned til hallen for at vise dem stem-meboksen og stemmesedlerne. Ekrem, der er ansvarlig for valget som formand, er hurtigt på banen for at give klassen en rundvisning.

Mellem mennesker, en skoleklassen og en hund der tisser på gulvet står, politiet og hol-der styr på tingene. Politiet er meget imøde-kommende, når vi stiller dem spørgsmål, men så snart vi spørger om vi må tage billeder, er de meget afvisende og vil slet ikke medvirke derefter. Men alt i alt har det været en rigtig god oplevelse og vi glæder os meget til selv at få lov til at stemme.

Vi har været her et godt stykke tid, da solstrålen, der vil kaldes ”Gitte-pigen”, på fire hjul ruller ind i stemmeboksen. Vi synes, det er fantastisk, at hun er så stolt over at kunne afgive sin stemme og samtidig blive fotograferet.

Af: Mathias Nicolaisen, Lasse Stäcker, Kevin Skov

4 5


Charlotteager

en af Danmarks31 ghettoer

6 TEMA : CHARLOTTEKVARTERET OUTSIDE IN

Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/12/01/115355.htm

Etboligområdeerenghet-to,nårmindsttoudaftrenedenstående statistiske kriterier er opfyldt:

● Mindst 40 procent af bebo-erne har ingen tilknytning til uddannelse eller arbejds-markedet● Mindst 270 ud af 10.000 indbyggere har en dom for overtrædelse af straffeloven● Mindst halvdelen af bebo-erne er indvandrere eller efterkommere fra ikke vest-lige lande.

Kilde: http://fsb.dk/nyheder/2011-beboer/hvad-er-en-ghetto/

Journalist: Didem AydinFotograf: Bejamin BicakLayouter: Dzenan Opardija

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/12/01/115355.htm

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/12/01/115355.htm

http://fsb.dk/nyheder/2011-beboer/hvad-er-en-ghetto/

http://fsb.dk/nyheder/2011-beboer/hvad-er-en-ghetto/

EtgodtsamfundViharinterviewetfirepersoner,omhvordandehar det i Charlotteager. Og omhvordansamfundeteriCharlotteager. Nogle kalder Charlotteager for en ghetto, andre synes det er et godt sted at bo.

Øzlem (lærer på Charlotteskolen)Føler du dig tryg i Charlotteager?– Ja meget, jeg er

opvokset her, og kender næ-sten alle her som bor i Char-lotteager.

Hvordan har du det i Char-lotteager?– Jeg har det rigtig godt i Charloteager, jeg har et godt naboskab.

Er du tit uden for her i Char-lotteager? – Nej, ikke så tit.

Hvorfor?– Jeg er på arbejde.

Hvad gøre du for at være tryg?– Jeg holder mig opdateret.

Hvad kan du sige er særlig godt ved at bo i Charlotte- ager?– Det er nok naboskabet og alle de søde mennesker som bor her.

Doris (arbejder i kantinen)Føler du dig tryg i Charlotteager?

– Ja, jeg har det meget trygt her, jeg taler med næsten med alle.

Hvordan har du det i Char-lotteager?– Jeg har det virkelig godt, jeg har boet her i lang tid, og der er masser af søde børn.

Er du tit udenfor her Charlo-teager?– Ja, jeg går ture med min hund.

Hvad gør du for at være tryg?– Jeg har mange kontakter.

Hvad kan du sige er særlig godt ved at bo i Charlottea-ger?– Der er af masser af søde børn, og nogle søde naboer.

Diana (arbejder i klub 5’eren)Føler du dig tryg i Charlotteager?

– Ja meget, jeg har arbejdet her i Charlotteager i 13 år.

Hvordan har du det i Char-lotteager?– Jeg har det meget godt, mange dejlige børn og søde forældre.

Er du tit udenfor i Charlotte-ager?– Ikke så meget, som jeg var før.

Hvad kan du sige er særlig godt ved at bo i Charlottea-ger?– Der er søde familier, og især alle de dejlige børn.

Rita (beboer i Charlotteager) Føler du dig tryg i Charlotteager?

– Ja, jeg er aldrig blevet ud-sat for noget.

Hvordan har du det i Char-lotteager? – Godt, jeg snakker med man-ge mennesker, både danske og indvandrere, og jeg går også til klubber og hygger mig der.

Er du tit udenfor i Charlotte-ager?– Ja, hver dag, jeg går ture og jeg handler.

Hvad gør du for at være tryg?– Jeg har kendt mange unge, siden de var små, jeg snak-ker med mange unge og andre som bor her i Charlot-teager.

Hvad kan du sige er særlig godt ved at bo i Charlotte- ager?– Mit hjem, jeg har ikke andet sted at tage hen, man skal også selv sørge for at det bliver et godt sted at bo. Hvis der er noget galt, plejer jeg at gå hen til cirkusvognen, ikke kun for min skyld men også for andres.

7

8 9

Charlotteager har ry for at være et hårdt kvarter, men er det virkelig sådan?

Trygt eller ?


”De kaldte mig hård. Alle spillede smart i Charlotteager i de første par uger,” siger Simon fra 8. klasse. Han kom

fra Reerslev skole til Charlotteskolen efter 6. klasse.

Efter vi har snakket med Simon, tager vi over på Hedehusene skole for at høre, om ele-verne dér har det på samme måde som ham. På vejen derhen kan vi føle stemningen, som er død. Der er ingen børn ude at lege på gyn-gerne eller svinge sig i basketballkurvene. På vejen ind kan vi se små børn i klasserne tage deres iPhone 6 frem.

”Indvandrerekanogsåværesøde”Vi møder Laura fra 6. klasse ude på gangen. Hun samler benene, som om vi vil angribe hende.

”Om aftenen, når jeg træner i Hedehushallen, er jeg bange, fordi jeg ikke ved, hvad der kan ske. Når jeg er sammen med venner, er jeg ikke bange,” siger Laura.

”Jeg er lidt utryg ved beboerne i Charlottea-ger, men nogle af indvandrerne kan være lige så søde som danskere, for jeg kender rigtig mange indvandrere.” Laura går nu videre ind til time, da læreren kalder på hende med

en irriteret stemme – og så kommer Jonas ud. Han ser træt ud.

Mens han fortæller, står han med benene mod muren og pokeransigt:

”Bare fordi de er indvandrere, betyder det ikke, at de er kriminelle,” siger Jonas, ’’fordi det er bare rygter, man hører”.

ModsætningerPå vej ned ad trappen møder vi to små børn, som hiver deres høretelefoner op af lommen. Vi går ud gennem biblioteket, hvor 8. klas-serne kigger på os – de har prøve, og deres ansigter er helt koncentrerede.

På vejen tilbage kan vi dufte nybagte kager fra bageren. Vi kan høre døren, der bliver smækket i pizzahuset. Der er mange mod-sætninger i Hedehusene. På den anden side af vejen ser vi kirken, og længere inde mod Charlotteager ligger kulturhuset. Kender vi overhovedet hinanden, eller er vi bare frem-mede?

På vores tur rundt i Hedehusene har vi snak-ket med nye mennesker og hørt nye syns-vinkler på Charlotteager. Så spørgsmålet er, om Charlotteager er et hårdt kvarter for de beboere, som bor der, eller er det bare ryg-ter? Dem vi spurgte siger det er rygter.

BåhytteroggrafittiNår vi går gennem Charlotteager, får vi et indtryk af, at det er et hyggeligt sted. Der er børn som leger udenfor, der er fodbold- og basketbane, og en stor plæne med høje træer

JonasLauraSimon

8 9

Trygt eller ?

9

Af Mehmet Can Özkan, Ceyda Hatun Akbulut, Benjamin Nicolaisen, Maja Thomassen, Simon Dänhardt & Selcan Güner

pryder området. Om sommeren bliver bål-hytterne flittigt brugt, og det som gør om-rådet farverigt er, at containerne er grafit-tipyntet i livlige farver.

TryghedMen én ting er hvordan omgivelserne ser ud, en anden ting er, om vi føler tryghed, når vi er i området.

”Ja, jeg er tryg i Charlotteager, fordi jeg ken-der dem, der er der, så der er ikke noget at være bange for,” siger Ceyda Hatun Akbulut, som går på Charlotteskolen og bor tæt på Charlotteager.

Deniz Yurdakul fra 8. klasse forklarer: ”Jeg er glad for det sted jeg bor, vi har det godt i Charlotteager hele familien.”

CharlotteagerUde på det grønne sidder de voksne

og hygger sig ved bålhytterne, mens børnene leger på legepladserne, de ser glade ud. På hjørnet står en flok drenge og kigger skævt på os. Der har været

skyderi i Charlotteager for tre år siden, og det mærker vi ikke noget til i dag.

Et sikkert stedDer er forskel på om man bor i Charlotteager, eller man bor ude for Charlotteager.

Vi har været på en lang tur gennem Charlot-teager, og vi er kommet frem til at dem, der bor i Charlotteager, rent faktisk er trygge.

Det er da godt at vide …

Ceyda Hatun Akbulut, 14 år, Charlotteager

“Jeg ser Charlotteager som et roligt kvarter,

alle i området er glade og smilende


Deniz Yurdakul, 15 år, CharlotteagerErdubangeforatværeudeiCharlotteageromaftenen?– Nej, jeg har boet her i lang tid - ca. 15 år. Jeg har hele tiden været ude om aftenen, og jeg er altid taget hjem alene fra træning. Er du tryg ved at bo i Charlotteager?– Ja, jeg er tryg. Jeg har boet der i lang tid.Blev du påvirket af de ting, der skete i Charlotteager – skyderier blandt andet?– Ja, det gjorde jeg faktisk. Man bliver selvfølgelig bange. Min mor blev bange, fordi politiet kom hjem til os. Vi var vidner, da politiet kom.

Ceyda Hatun Akbulut, 14 år, CharlotteagerErdubangeforatværeudeiCharlotteageromaftenen?– Nej, ikke rigtig, fordi jeg har boet i Charlotteager i mange år og jeg føler mig tryg, når jeg er der, fordi jeg kender mange af dem, som bor der.Er du tryg ved at bo i Charlotteager?– Ja, det er jeg, fordi jeg som sagt kender dem, der er der, så der er ikke noget at være bange for. Måske var jeg ikke rigtig tryg, da der var de der skyderier. Det var lidt – hm - jeg er lidt bange for det kommer igen, når jeg er ude, men ikke rigtigt nu, der er ikke noget.Blev du påvirket af de ting, der skete i Charlotteager – skyderier blandt andet? – Altså jeg blev ikke påvirket, men der blev snakket meget dårligt om Charlotteager rundt i andre byer, så det var sådan lidt ”I ved ikke hvordan det er, fordi I har jo ikke været der. Så ikke rigtig på den måde påvirket, nej. Jeg ser Charlottea-ger som et roligt kvarter, alle i området er glade og smilende. Når jeg er i Charlotteager føler jeg mig tryg og tilpas. Char-lotteager er i virkeligheden ikke så dårligt og ”farligt”, som mange tror!

BleonaRama,15år,CharlotteagerErdubangeforatværeiCharlotteageromaftenen?– Overhovedet ikke, for jeg har jo boet der hele mit liv.Føler du dig tryg ved at bo i Charlotteager?– Ja, det gør jeg, for jeg kender alle. Jeg føler mig tryg, selv om der har været skyderier, fordi de skyder jo ikke bare efter børn, men de skyder efter dem, som de er efter.Blev du påvirket af de ting, der skete i Charlotteager – skyderier blandt andet?– Altså det blev jeg vel lidt. Jeg blev lidt skræmt.

MertRasimAkbulut,14år,CharlotteagerErdubangeforatværeiCharlotteageromaftenen?– Nej, det er jeg ikke, fordi jeg er der næsten hver dag, og jeg kender alle derovre, så der er ikke så meget at være bange for. Jeg har boet der hele mit liv.Er du tryg i Charlotteager?– Ja, meget, fordi jeg har mange familiemedlemmer dér – blandt andet nogle fætre.Blev du påvirket af de ting, der skete i Charlotteager – skyderier blandt andet?– Nej, man tænkte lidt: ”Hvorfor skulle der komme sådan noget lige pludselig?”, men det ikke fordi at det rørte mig som sådan.

11

Deniz

Ceyda

Mert

12

Fotograf: Extra Holtermann og Oliver Tobias PoulsenJournalist: Kirstine Jørgensen, Abdel Hakim Mahdaoui og Jonas Bisgaard Seier Nielsen

Layouter: Extra Holtermann

”Alle skal have lige vilkår i skolen’’

står der i den danske folkeskolelov.

Men er eleverne ligestillet uanset

køn, seksualitet, etnicitet, og IQ?

Hvad synes de selv? Det spurgte

vi elever og en lærer om.

Voxpop

“Du kan jo ikke behandle alle

elever ens”

13

Det ikke en dårlig ting at forskelsbehandle eleverne

Marianne Vinding skolelærer på Charlotteskolen

Hvordan synes du undervisnin-gen er?Undervisningen foregår meget forskelligt. Der er gruppearbejde, selvstændigt arbejde osv., men mit mål med undervisningen er at gøre det interessant for dem, at under-visningen er fagligt god er også vigtigt, at klassen har et godt kam-meratskab så de kan arbejde godt sammen er også essentielt. At man får stiftet nogle stærke relationer med kammeraterne i klassen er su-per vigtigt, det påvirker læringen mere end de fleste tror.

Forskelsbehandler du eleverne?Jeg tror faktisk at jeg nogle gange kommer til ubevidst at forskels-behandle eleverne. Du kan jo ikke behandle alle elever ens. De er alle forskellige. De har hver deres behov. Så derfor er det ikke nød-vendigvis en dårlig ting at forskels-behandle eleverne.

For at gøre undervisningen opti-mal, er du nødt til at tilpasse den til hver enkelt elevs behov. For de er alle forskellige steder i deres liv. Forskellige liv, niveauer, behov, værktøjer og forskellige fremgangs-måder. Så jeg kan ikke rigtig lade være - vi lærere er jo også menne-sker.

Lærerehaderelever

Hicham Moutiq 15 år Charlotte-skolen 8.B

Hvordan synes du undervisnin-gen er?Til tider god, til tider dårlig.

Hvornår er den da god og dårlig?Undervisningen er god, når der er fuldt hus. Den er dårlig, når der er vikar, eller når der ikke er så man-ge i skole.

Hvad er der da dårligt ved vika-rer?Vikarer er dumme. Elever pisser på vikarer. Vikarer tager ikke un-dervisningen seriøst. Jeg er der for at lære.

Synesduatlærereforskelsbe-handler eleverne? Ja der foregår helt klart forskelsbe-handling i klassen. Lad mig give et eksempel. Der er en elev i min klas-se. Hvis han har telefonen fremme, og de ser det, beder de ham 3-4 gange om at lægge den fra sig. Har han den stadig fremme, går de ned til ham og beder ham om den. Hvis han nægter, som han tit gør, da han er en stædig knægt, går de bare tilbage til deres kateter og undervi-ser. Mere bliver der ikke gjort ved det. Men var det en anden elev der-imod, konfiskerer de den, og eleven afleverer den selvfølgelig. Men hvis han ikke gør, bliver der ringet hjem til forældre. Og ender han så med at aflevere den og gøre et forsøg på at hugge den fra kateteret som den stædige elev gjorde, ville der blive ringet hjem til forældrene. Nogle gange er det bare som om at lærer-ne hader visse elever.

Lærereelskerdekloge og hader dedumme

Sarah Bellerby 15 år Charlotte-skolen 8.B

Hvordan synes du undervisnin-gen er? Forskelligt. For det meste synes jeg det er spændende nok. Men der kan godt blive for meget af det der med, at man bare sidder og kigger.

Synes du der foregår forskelsbe-handling i klassen?Ja. Er du sindssyg mand, helt klart.

Kan du uddybe det? Giv et ek-sempelAltså, det er altid de, der er gode i skolen, der klarer sig godt, dem er lærerne søde og flinke imod, og giver dem lige lidt ekstra, men så dem, der ikke kan så meget som de kloge, dem er lærerne lidt mere ligeglade med, men de presser dem selvfølgelig stadig. På en negativ måde, de er mere strikse overfor de ikke-kloge.

14 15

• BMX holdet har 2 faste trænere, der træner holdet mandage og onsdage kl. 17-20 afhængigt af vejret.

• Der er 20 medlemmer på holdet, fra 8 til 17 år.• Holdet er med i tre kvalifikations løb, Sjællands

mesterskab og Danmarksmesterskab hvert år.• Når man kører, er det vigtigt, at have fuldt udstyr

på. Det består af: knæbeskytter, en brynje, hjelm og handsker.

• Cyklerne koster fra 2.500 til omkring 20.000 kr.

Fodbold, dans, gymnastik og BMX er nogle af de mange sportsgrene Charlot-teager tilbyder. BMX er den livligste og farligste. Jonas Nielsen, 15, er udøver af sporten. Men hvorfor startede han og hvor fedt er det egentlig?

Jonas har kørt BMX i snart 3 år. Han startede på sporten, fordi han synes det så sjovt ud. Det er heller ikke en holdsport og det var også en af grundene til at han startede. ”Når jeg kører på banen, føler jeg, at jeg får et adrenalinkick”, forklarer han.

Det værste var en albueskadeJonas fortæller, at han har fået en del skader. Den værste var en albueskade, som han fik, da han faldt i et hop. ”Skaden var så slem, at man kunne se min knogle” fortæller han, men det har heldigvis ikke skræmt Jonas i at fortsætte.

Hver uge træner han: kondition, udholdenhed og teknik. ”Når jeg træner teknik, øver jeg mig på at lave forskellige hop”. Indtil videre har Jo-nas ingen planer om at blive professionel. Han gør det som en hobby og fordi han synes det er sjovt.


Af Nilofar Nekzad (layouter), Natasja Lind Nielsen (fotograf) og Martin Strandberg (journalist)

Mathias Nicolaisen (til højre) har vundet Danmarksmesterskabet 4 gange i træk og Jonas har deltaget i Danmarks- og Sjællandsmesterskaberne to gange

14 15

Af Liselotte Rydlund

FESTEN PÅ PLADSEN I SOL OG HØJT HUMØR

Eda, Azra, Mema, Melike, Havva og Rabia er mellem 8 og 11 år. De bor alle i Charlottekvarteret. Det er tydeligt, at de 6 veninder hygger sammen: ”Dejligt, at man både kan spille og lege her i dag”, siger Rabia. Højdepunktet har været at køre

go cart, er de enige om, men dåseskjul var også sjovt. Og de elsker det dejlige solskin. Pigerne afslører, at de glæder sig mest til at Rasmus Seebach skal synge ... men det er vist en misforståelse.

Margarita Møberg Poulsen nyder dagen med sin søn på 3 år. Margarita flyttede til byen

med sin mand for nyligt, kort efter, at hun fik arbejde som lærer på Charlotteskolen. ”Det er et rigtig fedt arrangement i dag”, smiler hun, mens pandekagen steger på

bålet. ”Musik, tennis og mange andre spændende ting kan man prøve, og så kan man møde nye mennesker”. Margarita fortæller engageret hvor meget hun holder af Hedehusene,

men glemmer at holde øje med pandekagen, der bliver sort. ”Man føler sig velkommen, her i byen”, fortæller hun glad, mens vi begge

kigger på den sorte pandekage, som dog vurderes spiselig.

Musik, historiefortælling, multietnisk mad, en klovn, sæbekasserally, parkour, klatring, bmx og snobrødsbagning var nogle af aktiviteterne på pladsen: Charlottegårdsvej 4, da festen løb af stablen den 13. juni.

Erik er medarrangør af Festen på Pladsen. Det mærkes, at han er en erfaren mand, med mange arrangementer bag sig. ”Det spruttede ud med ideer til forberedelsesmøderne”, fortæller han, ”og alt går godt i dag, men skulle der opstå problemer, løser vi dem jo bare i øjeblikket – inden andre opdager dem”. Hans kone Randi Balling nyder også festen. Det er især den tyrkiske mad hun er glad for. Den nyder hun jævnligt sammen med sine tyrkiske naboer hjemme. Erik har også sin søster med i dag, og tvillingerne André og Michelle Vinther fra Roskilde, med Caroline på 3 år. En rigtig familiedag. André fortæller, at han især er kommet for at se det muslimske kulturhus. ”Jeg cykler tit forbi og er nysgerrig på hvordan det ser ud indvendigt”, fortæller han. ”Og så nyder jeg samværet med familien”, smiler André. Alle glæder sig til at deltage igen næste år.

Dorthe Hansen, Baldersbrønde, var engang en ivrig fodboldspiller, men hendes mand og datter spiller og træner håndbold, fortæller hun. Derfor har hun engageret sig i det frivillige arbejde i Fløng/Hedehusene Håndboldklub. I dag kan alle, både store og små prøve kræfter med bolde. Dorthe håber på mange nye medlemmer til klubben.

”Alle nye ting er jo bare en udfordring”, Erik Vinther, inspektør for Hedehusene Idrætscenter gennem 15 år.

Margarita introduceres til FDF’s

aktiviteter, som muligvis er noget

for sønnen August.

C L A S S I C

”Dagene i Aldi er lange, men jeg er glad for at arbejde. Mange af mine veninder går hjemme og hører kun på manden, men han har ikke altid ret”

”Det er dejligt at cykle til arbejde”

I sin lille have dyrker Das mynte,

salat og løg

Farokh Berenjgani er oprindeligt iraner. Han har gennem mange år

søgt sol og afslapning i Marokko, men en dag er det ikke solen, der

tiltrækker hans opmærksomhed, men den unge Das Laghrib. Hun er

i færd med at høste familiens linsemark, da de kommer i snak og der

opstår straks et varmt venskab. Farokh besøger familien år efter

år og Das er glad for besøgene. Forholdet udvikler sig. Hun lytter

drømmende, når Farokh fortæller om landet i Europa, hvor kvinder

kører på cykel og er buschauffører. Hun kan ikke tro det.

FRA Meknes TIL Hedehusene


ÅBENT HUS I VIBODen 7. juni blev en hyggelig dag med

godt vejr, hvor alle der ønsker en lejlighed i Vibo, kunne skrive sig op

gratis, mod normalt kr. 200

Foto: Stig Smirnow

Tre gange tog jeg min kuffert og gikI 2005 får Das første gang visum til 5 måneders ophold hos Farokh i Danmark. Sørme er det rigtigt: kvinder cykler i det fremmede land, men livet er svært for Das. Hun føler sig ensom og ulykkelig, og hun fryser. ”Tre gange tog jeg min kuffert og gik, jeg ville bare hjem, men Farokh ville ikke hjæl-pe, for han syntes jo, at jeg skulle blive”, fortæller hun mens hun mindes smerten. Fem år skulle gå for den unge kvinde i Marokko, og flere besøg af Farokh, før immigration bliver muligt. Nu er Das 29 år og har mod på det. Og heldigvis blev det ikke til flere ulykkelige ture med kufferten. Hun er i dag lykkelig gift med Farokh.

Jeg er ikke typen, der vil gå hjemme og lave madEfter den første tid på sprogskole får Das arbejde som kassedame i Aldi. ”Kunderne er søde, og vi griner sammen”, smiler hun, og fortæller, at mange gerne taler langsomt og tydeligt. Men jobbet er også hårdt, synes Das. Drømmen er et pæda-gogstudie, når danskkundskaberne en dag tillader det. Og på sigt et job i en børneinstitution, fortæller den børneglade unge kvinde. ”Jeg er ikke typen, der vil gå hjemme og lave mad, som mange af mine muslim-ske veninder”, understreger hun, og ser stolt ud, mens hun fortæller om kørekortet hun har taget. ”Her i Danmark er jeg fri til at gøre hvad jeg vil”, smiler hun, ”jeg kan leve som en mand: arbejde, cykle, råbe”. ”Og jeg fryser ikke mere”.

”Vi kommer til Danmark for at være med danskerne”, synes Das, der både har danske

og anden etniske veninder

”Jeg elsker at bo i Charlottekvarteret, her sker jo også en masse spændende”, siger

Das, der er særdeles flittig til at hjælpe ved kvarterets arrangementer. Her sammen

med ”Titi” og Stella Amina


FESTEN PÅ PLADSEN I SOL OG HØJT HUMØR

Eda, Azra, Mema, Melike, Havva og Rabia er mellem 8 og 11 år. De bor alle i Charlottekvarteret. Det er tydeligt, at de 6 veninder hygger sammen: ”Dejligt, at man både kan spille og lege her i dag”, siger Rabia. Højdepunktet har været at køre

go cart, er de enige om, men dåseskjul var også sjovt. Og de elsker det dejlige solskin. Pigerne afslører, at de glæder sig mest til at Rasmus Seebach skal synge ... men det er vist en misforståelse.

Margarita Møberg Poulsen nyder dagen med sin søn på 3 år. Margarita flyttede til byen

med sin mand for nyligt, kort efter, at hun fik arbejde som lærer på Charlotteskolen. ”Det er et rigtig fedt arrangement i dag”, smiler hun, mens pandekagen steger på

bålet. ”Musik, tennis og mange andre spændende ting kan man prøve, og så kan man møde nye mennesker”. Margarita fortæller engageret hvor meget hun holder af Hedehusene,

men glemmer at holde øje med pandekagen, der bliver sort. ”Man føler sig velkommen, her i byen”, fortæller hun glad, mens vi begge

kigger på den sorte pandekage, som dog vurderes spiselig.

Musik, historiefortælling, multietnisk mad, en klovn, sæbekasserally, parkour, klatring, bmx og snobrødsbagning var nogle af aktiviteterne på pladsen: Charlottegårdsvej 4, da festen løb af stablen den 13. juni.

Erik er medarrangør af Festen på Pladsen. Det mærkes, at han er en erfaren mand, med mange arrangementer bag sig. ”Det spruttede ud med ideer til forberedelsesmøderne”, fortæller han, ”og alt går godt i dag, men skulle der opstå problemer, løser vi dem jo bare i øjeblikket – inden andre opdager dem”. Hans kone Randi Balling nyder også festen. Det er især den tyrkiske mad hun er glad for. Den nyder hun jævnligt sammen med sine tyrkiske naboer hjemme. Erik har også sin søster med i dag, og tvillingerne André og Michelle Vinther fra Roskilde, med Caroline på 3 år. En rigtig familiedag. André fortæller, at han især er kommet for at se det muslimske kulturhus. ”Jeg cykler tit forbi og er nysgerrig på hvordan det ser ud indvendigt”, fortæller han. ”Og så nyder jeg samværet med familien”, smiler André. Alle glæder sig til at deltage igen næste år.

Dorthe Hansen, Baldersbrønde, var engang en ivrig fodboldspiller, men hendes mand og datter spiller og træner håndbold, fortæller hun. Derfor har hun engageret sig i det frivillige arbejde i Fløng/Hedehusene Håndboldklub. I dag kan alle, både store og små prøve kræfter med bolde. Dorthe håber på mange nye medlemmer til klubben.

”Alle nye ting er jo bare en udfordring”, Erik Vinther, inspektør for Hedehusene Idrætscenter gennem 15 år.

Margarita introduceres til FDF’s

aktiviteter, som muligvis er noget

for sønnen August.

C L A S S I C

14 15

• BMX holdet har 2 faste trænere, der træner holdet mandage og onsdage kl. 17-20 afhængigt af vejret.

• Der er 20 medlemmer på holdet, fra 8 til 17 år.• Holdet er med i tre kvalifikations løb, Sjællands

mesterskab og Danmarksmesterskab hvert år.• Når man kører, er det vigtigt, at have fuldt udstyr

på. Det består af: knæbeskytter, en brynje, hjelm og handsker.

• Cyklerne koster fra 2.500 til omkring 20.000 kr.

Fodbold, dans, gymnastik og BMX er nogle af de mange sportsgrene Charlot-teager tilbyder. BMX er den livligste og farligste. Jonas Nielsen, 15, er udøver af sporten. Men hvorfor startede han og hvor fedt er det egentlig?

Jonas har kørt BMX i snart 3 år. Han startede på sporten, fordi han synes det så sjovt ud. Det er heller ikke en holdsport og det var også en af grundene til at han startede. ”Når jeg kører på banen, føler jeg, at jeg får et adrenalinkick”, forklarer han.

Det værste var en albueskadeJonas fortæller, at han har fået en del skader. Den værste var en albueskade, som han fik, da han faldt i et hop. ”Skaden var så slem, at man kunne se min knogle” fortæller han, men det har heldigvis ikke skræmt Jonas i at fortsætte.

Hver uge træner han: kondition, udholdenhed og teknik. ”Når jeg træner teknik, øver jeg mig på at lave forskellige hop”. Indtil videre har Jo-nas ingen planer om at blive professionel. Han gør det som en hobby og fordi han synes det er sjovt.


Af Nilofar Nekzad (layouter), Natasja Lind Nielsen (fotograf) og Martin Strandberg (journalist)

Mathias Nicolaisen (til højre) har vundet Danmarksmesterskabet 4 gange i træk og Jonas har deltaget i Danmarks- og Sjællandsmesterskaberne to gange

14 15

Hot or NotVi har spurgt 15 personer om, hvad de

synes der er hot eller not!

3 stemte HOT12 stemte NOT


12 stemte HOT 3 stemte NOT




16

Metin Ayaz, 12 år, 6.B

Tænker du FOR MEGET på, hvad andre tænker

om dit tøj?

Der er rigtig mange unge i dag, som tæn-ker for meget over

deres udseende. Eller hvad? Vi har lavet en undersøgelse, hvor vi har spurgt tre elever fra 6.b, om de tænker over, hvad andre tænker om deres stil, deres tøj. Svarene er forskellige. Metin er ligeglad med andres meninger. Anna er ikke, hun vil gerne være pæn, og Amina synes, at det er vigtigt at være sig selv. Vi spurgte: er det vigtigt at være sig selv?

Bare gør hvad du selv vil Metin Ayaz ser sød ud med sit sorte hår og hættetrøje på og helt normale cowboy-bukser til drenge. Han svarer, at hvis han var ligeglad med, hvad folk tænkte om ham, så ville han bare gå i normalt tøj og være ligeglad med, om det er dyrt eller billigt.

Han siger: ” Ja, det er vigtigt ikke at efterligne andre, du skal ikke tænke på, hvad andre siger, bare gør hvad du selv vil.” Metin har meget selvtillid. Anna er ikke som Metin. Anna er ikke altid sig selv, fordi hun gerne vil have at an-

dre skal kunne lide hende, men samtidig siger hun ja til, at det er vigtigt at være

sig selv.

Ikke være kopier Hun siger, at man ikke skal være kopier af andre. Hvis folk var ligeglade med, hvordan hun så ud, ville hun gå i det tøj, som hun går i nu, fordi hun synes, at det er pænt.

Det ville 14-årige Amina med orange tør-klæde også gøre. Hun siger: ”Jeg ville nok gå i det, som jeg selv vælger at gå i, f.eks. det, som jeg har på nu.”

Hun ville ikke ændre på sin stil. ”Hvis man er fake og sådan noget, så mister du dine venner og veninder,” siger Amina.

Så er det rigtigt, at unge tænker alt for meget på deres udseende og på, hvad an-

dre tænker om dem? Det kommer helt sikkert an på, hvem man er. Og at alle tænker over det.

17

Tekst af: Angela Brandon Christensen Foto: Ayhan Bayhan Layouter: Freja Nesbit

Det er vigtigt, at være sig selv. Man kan miste venner af det. Vi spurgte folk. Nogen

svarede, at det var vigtigt, og at man ikke skal

kopiere andre.Metin

Ayaz, 12 år, 6.B

Anna Roost Pedersen, 12 år, 6.B Am

ina Bibi A

li, 14 år, 6.B

18

Sociale medier sænker kvaliteten af nyheder

Flereogflerebrugerso-cialemedier,ogderforerderogsåflereogflere,derfår deres nyheder derfra. Men er det en god ting? Er det noget, der bare gør det nemmereoghurtigereatfånyheder, eller er der i vir-keligheden også en bagside af det?

Sociale medier har efter-hånden fået en fast plads i vores hverdag – 94% af alle danskere bruger dem -, og derfor er det klart, at alle de store nyhedsaviser sætter mere og mere fokus på nyhederne på dem. Den metode ser i den grad ud til at virke, for hvis du prøver, vil du højst sandsynligt have forholdsvis svært ved at finde én, der ikke benytter sig af nyheder på de sociale medier.

Spørgsmålet er så bare, om det er en positiv ting.

-Ja,siger alle de unge, vi har snakket med, selvfølgelig er det en positiv ting. Det gør det jo virkelig nemt at følge

med i nyhederne! Og så er det oven i købet hurtigere at få nyheder på den måde, og selve nyhederne er også både mere relevante og spændende end nyhederne i avisen!

For selvfølgelig er de det. Nyhederne man får på de sociale medier er jo skræd-dersyet til det, man inte-resserer sig i – for man kan jo faktisk selv vælge dem. Udover det har flere sociale medier den funktion, at de ting, man læser meget, får man meget. Derfor vil vari-ationen af de nyheder, man får, blive mindre, for man får jo de skræddersyede ting.

Det kan selvføl-gelig godt være en positiv ting for nogle, for man får ikke alle de ting, man alligevel ikke læser. Problemet ved det kan bare være, at man kun får underholdning og altså ikke nyheder. Underhold-

ning er jo sådan set ikke et problem i sig selv, men at man tror, at man får nyhe-der uden rigtig at gøre det, det er et problem. Man får jo nemlig kun det, der interes-serer én.

Udover det er nyhederne på sociale medier i forvejen tilpasset til unge, for det er jo åbenlyst, at hvis aviserne skal satse på at få unge til at læse nyheder, så skal det foregå på sociale medier – også selvom flere af dem vil påstå, at de altså også ser TV-Avisen. Der skal vi så nok bare gætte på, at det

foregår med en telefon i hånden en vis procentdel af tiden.

Men med det sagt er det jo ikke kun unge, der læser ny-heder på de sociale medier. Flere voks-ne gør det også,

for, hey, det er både nemt og – som en vigtig faktor – gra-tis! Og så er der jo intet galt med nyhederne.

19

Sociale medier sænker kvaliteten af nyheder

Af: Deniz Yurdakul, Ditte Bredsdorff, Gustav Pedersen

Eller er der?

Når både folk med og uden sociale medier spørges, er det faktisk ret tydeligt, at der er forskel på nyheder fra sociale medier og nyheder andre steder fra, og at der er mange, der oplever, at nyheder fra sociale medier er betydeligt dårligere end nyheder fra fx aviser. Og det kan så både være, fordi nyhederne fra de sociale medier er mere overfladiske – overskuelige vil nogle kalde det – men også fordi der sim-pelthen ikke bliver lagt lige så stor vægt på nyhederne på sociale medier som på ny-hederne til de trykte aviser.

Den største grund til, at folk ikke vil have de ”gode” nyhe-der, er nok – som nævnt før – at de ikke gider betale pen-ge for det. Simpelthen. For hvorfor betale når du kan få det gratis? Det er en under-søgelse gennemført af for-skere ved Center for Journa-listik, Syddansk Universitet, der peger på problemet med betaling for nyheder.

Og der er, ifølge dem, faktisk en ret god grund til at be-tale alligevel. Penge opret-holder kvalitet. Hvis folk stopper med at betale for de nyheder, de får, vil kva-liteten af nyhederne falde. For hvis aviserne ikke har andre indtægtskilder end de reklamer, der er på nettet, vil indtægterne falde, og dermed vil journalistikkens kvalitet falde, da der ikke vil være tid til at holde kvalite-ten oppe.

Og nu er det rigtige spørgs-mål så, om det er det værd. Skal vi ofre den gode jour-nalistik for at få nyheder gratis? For at få dem nem-mere? For at få unge til at læse dem?

For selv om der altid vil være folk, der ikke er på de sociale medier og får nyhe-der andre steder fra, stiger tallet af folk, der bruger nyheder fra sociale medier. Og i sidste ende vil det – som sagt – sænke kvaliteten af de nyheder, dem der ikke får nyhederne fra sociale medi-

er får. Altså i sidste ende vil det gå ud over dem, der rent faktisk betaler.

Er det fair?

Selvfølgelig er det ikke det. Selvfølgelig er det ikke fair, at fordi nogle folk ikke gider betale, skal dem, der rent faktisk betaler for nyhe-derne, betale mere, selv om nyhederne alligevel vil være af dårligere kvalitet.

Så, ja, der er en bagside af nemme og hurtige nyheder. Der er en bagside, hvor kva-liteten af nyheder sænkes markant, og hvor nogle folk skal betale mere, fordi andre folk ikke gider betale. Hvor folk kan tro, at de får nyhe-der uden rent faktisk at få det, og hvor de nyheder, de så får, er hurtige og overfla-diske. Dét er den uundgåe-lige bagside ved nyheder på sociale medier.

BAD NEWS

Ved du hvorfor motion bringer

dig glæde? Nej, det har vi nem-

lig fundet ud af helt specifikt.

Glæde er jo utrolig vigtigt for alle. Hvis man ikke

er glad, hvad er man så? Man er sur, måske ked af

det og så er man jo egentlig aldrig glad. Glæde er

en stor del af livet, og hvad er det præcis der gør

dig glad? Motion er nemlig svaret...

Motion kan bruges til mange ting: medicin, knog-

lerne styrkes, godt for balancen, forebyggelse af

stress, at tabe sig og motion er vejen til glæde.

Ikke mindst gør bevægelsen dig glad, men den

holder dig også i gang med forskellige ting. F.eks.

får du meget mere energi til din hjerne, så du kan

holde dig i gang i skolen, på dit arbejde og motion

giver bare mere overskud i hverdagen. Du har må-

ske haft en stresset dag, du løber en tur, så lufter

du sindet og tænker på noget helt andet. Nogle

føler at man er i sin egen verden når man løber,

hvilket jo også er afstressende.

Motion giver også en positiv afhængighed. Hvis

du for eksempel går til en sport eller bare træner

i det hele taget, og ikke har gjort det et stykke

tid, har du måske dårlig samvittighed, og tænker

over hvor dårligt du har det med dig selv. Hvis du

ikke dyrker motion, kan du nok ikke mærke noget

forskel.

Motion er hyggeligt og ikke mindst sjovt, hvis du

gør det med andre. Motion kan i længden blive

kedeligt, hvis du altid gør det alene. Du får også

et socialt fællesskab, der kan føre til gode ven-

skaber og godt sammenhold. Måske tror du, at du

er glad og har det godt med dig selv, også selvom

du ikke dyrker motion… Men har du virkelig det?

Tænk en ekstra gang. Tag ud og løb en tur eller

lav noget styrketræning, og så prøv og mærk

forskellen. Du føler dig meget mere tilpas, du er

tilfreds med dig selv, idet du bare gjorde det, og

har måske også mere kropskontrol over dig.

Men, men, men... Hvor meget skal der til for at få

sved på panden? Hvis du bare går ned af trappen

og ud med skraldet, og op igen er det ikke nok. I

stedet kunne du måske gøre det 15 gange, hvor

du bare løber i stedet for, så kan man sagtens kal-

de det en slags motion. Så hvis du er træt af ikke

at dyrke motion, så tag en ven i hånden og løb en

tur, eller start til noget sport.

Af: Sarah Bellerby, Rasmus Desler og Sarah Therkildsen

20

Motion bringer dig glæde, fordi …

25

Benjamin: Det jeg bedst kan

lide ved BMX er sammen-

holdet. Især til BMX løbene. Selve

træningen, venskaberne og fælles-

skabet gør mig glad.

Laura: Jeg har prøvet meget for-

skelligt motion, men dans var det

der gav mig mest glæde. Det var

det bedste.

Hakim: Jeg gik engang til fodbold,

men det var kedeligt og uinteres-

sant. Så begyndte jeg til MMA,

som er en kampsport, og det giver

mig glæde. Det føles godt både at

slå andre, og at få tæsk.

Hicham: Jeg elsker fodbold. Når jeg

spiller det, føler jeg mig tryg, og jeg

kan være mig selv. Det giver mig

rigtig meget glæde, og jeg er villig

til at give alt.

Deniz: Jeg har stor interesse for

fodbold, og jeg kan rigtig godt lide

det. Hele min familie støtter mig,

og jeg får ros fra trænerne. Det gør

mig rigtig glad.

BMXBenjamin

DansLaura

MMAHakim

FODBOLDHicham

FODBOLDDeniz

• Man kan opleve livet mere positivt når man bevæger sig.

• Motion kan give en fornemmelse af succes.

• Man kan øge tilfredsheden med sig selv.

• Motion kan have en gavnlig virkning på angst, depression,

stress og misbrug.• Når man dyrker motion, bliver der sat i gang i nogle hor-

moner, som har betydning for lyst, glæde og tilfredshed.

21

22

Eleverne bliver dovne, og lærerne har ikke nok tid til at forbere-de timerne. Skolereformen er

næsten et år gammel. Både elever og lærere er utilfredse med, hvordan sko-lereformen har udviklet sig.

Merete Scheelsbeck vil have respekt i skolenVi talte med Merete Sche-elsbeck (k), om eleverne bliver behandlet uretfær-digt. Hun svarede at læ-rerne behandler eleverne med respekt. Og Merete mener at folkeskolerefor-men gør at lærerne ikke har tid til at forbedrede sig til timerne.

Hun synes at vilkårene i skolen er fine, hun har selv været lærer i et par år, hun synes at der var meget uro i klasserne og dét ødelægger det for alle andre. Hun siger også at opdragelsen har rigtig meget at gøre med hvordan man opfører sig i skolen.

Lektiecafeerne er lige nu er frivillige, men næste år er de tvungne. Så de elever der virkelig har brug for lek-tiecafe, har ikke den samme mulighed for hjælp fra lærerne.

MichaelBlemvilhavekortere skoledage ”Ja, eleverne bliver behandlet uret-færdigt i skolen, men det er der ikke noget galt i,” siger Michael Blem

Får alle

i skolen?

Alle skal have en fair chance. Vi har talt med to politikere, for at undersøge om der er forskelsbehandling og hvad Merete og Michael gør ved det

en fair chance

23

LOV 409Da regeringen greb ind, som det er deres pligt i en lockout, lavede de en lov i stedet for en overenskomst. Og det er lov 409, som bl.a. betyder at lærerne skal forberede på skolen

Clausen, der lærer, men vi spurgte ham som politiker (R). Han mener at vi alle sammen er forskellige, og at der er forskelsbehand-ling alle steder i Danmark. ”Det vil altid være der, og det skal også være der,” si-ger Michael Blem. ”Det skal dog ikke være så uretfær-digt, at eleverne synes, at læreren favoriserer dem.”

Lektiecafeen er ikke minkopte´Lektiecafeen er ikke min

kop te´, sagde Michael. Han synes ikke der er nogen grund til at eleverne bliver længere i skole. Han vil meget

hellere have kortere skoledage, med bedre forberedte timer. Han synes, at lektiecafeen er en rigtig god ide, men ikke som den er nu.

Lærerneharpligttilatudfordre”Læreren har jo pligt til at eleverne får den undervisning de har behov for,” ”Og der er altid niveauforskel i en klas-se, så derfor er det vigtigt at man foku-serer på de mange forskellige områder eleverne vil udfordres på,” fortæller Michael som alle børn kender.

Skolen har en rolle i, hvordan elever-ne opfører sig, men Michel synes også at opdragelsen har rigtig meget at gøre, med hvordan man opfører sig i skolen.

en fair chance

Fotograf: Extra Holtermann og Oliver Tobias PoulsenJournalist: Kirstine Jørgensen, Abdel Hakim Mahdaoui og Jonas Bisgaard Seier NielsenLayouter: Extra Holtermann

28 29

modelfoto

Klumme af Bleona Rama, Tianhui Chen og Yakub Baysöz

Hvordandu/dinvenkanfåhjælp:

1) Ring til børnetelefonen Tlf. 116 111

2) Snak med en voksen om det - fx en lærer eller pædagog

3) Ring til Ungerådgivningscentret Tlf. 43 59 12 00 (HTK)

Jeg har jo ikke gjort noget forkert...

24

28 29

eg ved, der er noget galt, den dag Ida (Idas rigtige navn er kendt af redaktionen) og jeg går en tur. Jeg kan se på hen-de, at hun er virkelig trist. Jeg

spørger ind til det, og hun får tårer i øjnene. Hun fortæller mig, at hun har det så svært, fordi hun bliver slået derhjemme. Jeg spørger Ida, hvordan hun har det, og om det har stået på længe. Hun ryster og svarer med en hæs stemme, at det har stået på i næ-sten to år, og hun har det virkelig svært med det. Jeg giver hende et stort kram og hun bryder sam-men, hun blev ved med at få tårer i øjnene og siger: ”Jeg forstår ikke hvorfor de gør mig fortræd, jeg gør intet forkert.”

Detføles,som om jeg får en kniv i hjertet. Jeg føler ikke, at jeg er en god veninde, når jeg aldrig har lagt mærke til det, og jeg kan ikke forstå, at hun ikke har sagt noget. Jeg forstår slet ikke selv, hvordan man overhovedet kan slå sit eget barn, har de ingen følelser? Hvor-dan kan jeg hjælpe Ida, jeg jo kun et barn, skal jeg fortælle det til en voksen? Jeg kommer hjem og bliver ved med at tænke på hende, jeg skriver en lang besked til hen-de og lover hende, at jeg vil hjælpe hende igennem dette.

Da alt det her sker, ringer jeg til Børnetelefonen. Det er et sted, hvor børn kan ringe ind og få hjælp.

Børnetelefonen fortæller, at det vigtigt at være opmærksom på andre mennesker omkring en, da det er svært at se på dem, at de har det hårdt. Børnene bliver

flove over det, og det er svært for dem at fortælle til andre. Det er særligt de professionelle voksne, der skal være opmærksomme på det - fx læger, lærere eller pæda-goger. På børnetelefonen hjælper de børnene ved at snakke med børnene omkring det. Mange børn får fysiske og psykiske problemer efter de er blevet mishandlet, og når de bliver ældre følger proble-merne med dem.

Jeg synes, at børnemishandling er over grænsen, det er slet ikke i orden. Jeg har svært ved at høre om det, når jeg høre nogen fortæl-le omkring emnet får jeg det skidt. Jeg får det ubehageligt og får gå-sehud. Det er så forfærdeligt. Det er jo de allermest uskyldige men-nesker her i verden. Jeg kan ikke forstå hvad det er der sker oven i hovedet på sådanne mennesker, det er så forfærdeligt. Det gør mig så vred, frustreret og ked af det.

Børnetelefonen fortæller, at de voksne, som mishandler deres børn, måske selv har været udsat for det, og på den måde lærer de det. De ved jo ikke bedre, men det er så forfærdeligt for de små børn. Det ødelægger jo deres liv fuld-stændigt, det bliver jo aldrig det samme for dem igen nogensinde.

Jeg lovede jo, at jeg ville hjælpe Ida, og det gjorde jeg også. Hun var rigtig glad for at hun endelig kunne komme ud med det, det har hjulpet hende rigtig meget. Hun er blevet mere modig og har snak-ket med en masse om det. Volden er blevet mindre, og hun prøver stadig på at kæmpe videre og ikke give op.

Jeg har jo ikke gjort noget forkert...

J

I Danmark, er der hvert år 2500 børn bliver mishandlet og heraf er omkring 1200

udsat for seksuel mishandling

25

26

De fleste mennesker er på de sociale medier, især unge. Mange unge dyrker ikke sport og bru-ger derfor rigtig meget tid på nettet. Vi har spurgt en række unge mennesker, om deres forhold til sport og de sociale medier.

Freja Nesbit på 14 år fra AL-Dans siger ”Jeg danser, fordi jeg elsker det. Hvis jeg ikke får motion, tør jeg ikke tænke på hvordan jeg ville se ud. Jeg synes, at det er mega fedt at danse, og man får mange nye venskaber”. Freja fortæller også, at hun synes folk der ikke dyrker sport er dovne og at de bruger for meget tid på de sociale medier. Hun indrømmer dog selv, at når hun ikke dans-er, bruger hun også meget tid på Facebook, Snapchat og Instagram. ”Jeg ville ønske, at jeg ikke havde facebook, fordi det tager meget af min tid”, lyder det fra Freja.

Jeg synes, at sport er kedeligtDitte Bredsdorff på 15 dyrker ikke andet motion end cykling til og fra skole. ”Jeg synes sport er kedeligt og der er ikke noget sjovt at gå til, tæt på hvor jeg bor”. Ditte bruger derfor meget tid på de sociale medier. Især Twitter og Tumblr, fordi hun gerne vil følge med i One Direction og Pretty Little Liars, som er et kendt band og en serie. Hun har ikke noget imod dem der dyrker sport, men hun synes ikke, at de skal bruge for meget tid på det.

Jeg har et overdrevet brug af FacebookVi mødte Line Andersen på 18 i Fakta. Hun går i fitness 2 gange om ugen i cirka 3 timer hver gang. Line er selv på de sociale medier og indrømmer, at hun er facebookafhængig: ”Jeg har et overdre-vet brug af facebook – det er jo der det hele sker…”.

Det er sundt og godt med interesserBalletlærer Claudia Victoria Friedrich på 22 ejer ”Den Klassiske Balletskole”. Hun træner cirka 14 timer om ugen. Claudia fortæller, at de sociale medier har taget overhånd og man bliver afhæn-gig af at tjekke sin mobil hele tiden. ”Tror helt klart, at folk bruger mere tid på de sociale medier, hvis de ikke dyrker sport eller andre fritidsinteresser. Det er sundt og godt med interesser”, slutter Claudia.

Hvad vil fremtiden bringe? Bliver der stadig tid til sport, eller kommer de sociale medier til at overtage alt fritid? Mennesket har jo brug for fysisk aktivitet.


Af: Ali Hassan, Erica Bernardo, Laura Esmark Kristensen

Ismail 15 år der går til boksning, fortæller at han ikke er på de sociale medier. ”Jeg kan bare ikke lide dem”, fortæller han

Ditte Freja

27


Facts om de sociale medier• Sociale medier gør det muligt hurtigt at kommunikere med hinanden om det, som sker lige nu.

• Sociale medier har stor betydning for, hvor lette vi er at få fat på. Hvis vi altid har mobiltelefonen i lommen, betyder det også, at vores venner altid kan få fat på os.

• Overdreven brug af sociale medier kan føre til fysisk inaktivitet og social isolation.

Line 18 år går til fitness 2 gange om ugen, 3 timer hver gang, 6 timer i alt ugen. Line er også på facebook, og bruger ca. 5 timer om dagen, som giver 35 timer om ugen.

Claudia

OM DENNE UDGAVE Kære læser

Velkommen til Agerposten Teen!Vi er to ottendeklasses elever, som gerne vil byde jer velkommen til den anden udgave af Agerposten Teen, lavet af os fra Charlotteskolen. Denne Agerpost omhandler både Charlottekvarteret og resten af byen.

De voksne der har hjulpet os er vores to lærere: Anne Marie Andresen og Marianne Vinding. Derudover har Journalist Nanna Rohweder, vores lokale redaktør Liselotte Rydlund, Cirkuspavillionens udsendte Martin Rosenkreutz, layouter Zu Jørgensen og redaktøren for dette blad Jan Liljendal Larsen været med. Praktikanterne: Sara Kracht og Susanne Engel har også givet en hånd.

Vi har haft det sjovt med at skrive artiklerne og vi håber, at i vil nyde at læse dem. God læselyst!

Didem Aydin og Selcan Güner

SOMMER 2015

Quiz svar

1. Hvorn

år blev Justin

Bieber født?

C: 1. m

arts 19942. H

vad er Topgun

ns rigtige n

avn?

B

: Oliver Gam

melgaard N

ielsen3.H

viketårfi

kTopgun

nsitgen

nem

brud?

C: 20054. H

vor blev Justin

Bieber født?

B

: London5.H

vemVandtX

-faktor2015?

A

: Em

elie Esther

6. Hvorn

år blev Ellie G

oulding født?

A

: 30. december 1986

Arrangør: Mennesker i Fokus, Den Boligsociale Helhedsplan for CharlottekvarteretRedaktører: Marianne Vinding, Anne Marie Andresen, Liselotte Rydlund , Nanna Rohweder og Jan Lilliendahl LarsenFotografiskogredaktionelsupport: Sara Kracht & Susanne EngelGenerel support: Martin Rosenkreutz MadsenLayout koordinator: Zu Jørgensen, www.zujorgensen.dkVideodokumentation: Ismael Mohamad, Marc Halling Mikkelsen & Patrick Fog Andersen

AgerpostenTeeneretsamarebjdemellemdenboligsocialehelhedsplan,Charlotte-skolen og Hedehusene bibliotek.

Særligtaktil Ruth Trier og Ebba Hestbæk for hjælp i forbindelse med brug af Stations-bygningen.

Ansvarshavende: Den boligsociale helhedsplanKontakt: [email protected]: 1450 eksemplarer Tryk: Rosendahl Schultz Grafisk a/s

Husstandsomdeles til adresser med ager til ”efternavn”. Redaktionen tager forbehold for at redigere og forkorte artikler.

http://www.zujorgensen.dk

Documents

Agerposten Teen 2015