Agitatoren december 2013

Organet for Dansk Afholdsbevægelse - 121. ÅRGANG - NR. 2 - DECEMBER 2013

Professionelt kvaksalveriI Holland har de også mange langtidsle-dige. Også der får langtidsledige aktive-ring og jobtræning. - Alkoholikerne udgør en særlig gruppe af disse.For at gøre dem motiverede til at ville arbejde er der ud-viklet et specielt projekt, der fi nansieres af bl. a. staten og velgørenheds-organisa-tionen Rainbow: Alkoholik-erne skal rydde op og lave havearbejde i hovedstadens parker. Arbejdstiden er kl. 9.00 - 15.30 tre dage om ugen.

Så langt kan det jo godt ligne velgørenhed. Men når man ser på midlet til at motivere dem, ligner det mere professionelt offentligt kvaksalveri: Øl i massevis.

To øl til morgenmad. - To øl sammen med frokostpakken og kaffe og tobak. + ca. 75 kr. til fl ere øl. - Bryggerierne og forhandlerne er sik-kert meget begejstrede for statstilskud og velgørenhed-stilskud til øldrikkeriet. Det kunne de ølglade nazister ikke have gjort bedre.

En sådan konstant tilførsel af alkohol vil sikkert rigtig sætte gang i de alkoholrelat-erede sygdomme. Inclusive Alzheimers og skrumpe-lever. Men de de koster mange penge og opdages ofte så sent, at man ikke kan redde patienternes liv. “Velgørenheds”-projektet er derfor naiv blindhed.

Hvis projektet skulle blive kopieret i Danmark, bliver der behov for mange læs-erbreve i aviserne samt lobbyarbejde på rådhusene og på Christiansborg. - Ligeledes bliver der behov for rednings- og reparations-initiativer. Afholdsforeninger er derfor ikke overfl ødige eller umoderne.

Inde i bladetProfessionelt kvaksalveri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1Fredericia Sømandshjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2Nordan alkoholpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2-3Nytårstanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3-4Så er vi i gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Johannes Chr. Nielsen fylder 75 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Efterårskursus 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5-7Danmarks Afholdsforenings 11 formænd . . . . . . . . . . . . . . 8-12Danmarks Afholdsforenings oplysning . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Debatsider, brevkasse og læserbreve . . . . . . . . . . . . . . . . 14-16Er uge 40 en parodi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Lokale, arrangementer, alkoholrådgivning m.m. 15Hvidstensgruppen, Min ønskeseddel . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Se mere side 10

Jens Peter Lauge Giversen

Fredericia Sømandshjemeksisterer ikke mere

I sin første formands-beretning sagde min kære efterfølger, Torsten Nørgaard, at han frygtede, det sidste afholdshotel vil være borte om ti år. - Noget tyder på, at det måske vil gå endnu hurtigere. Fredericia Sømandshjem er solgt, har fået spiritusbevil-ling og vil blive videreført som Hotel Gammel Havn, der også var Sømand-shjemmets andet navn i de seneste år.I mine 20 år som formand for Danmarks Afholds-forening var Fredericia Sø-mandshjem det sted, hvor vi har holdt fl est hovedbe-

styrelsesmøder. Ligesom vi har holdt fl ere efterårskurser der. Det første årsmøde med Torsten Nørgaard “på broen” blev også afholdt der.Én af de “ideologiske” hovedgevinster på Dan-marks Afholdsforenings igangværende landslotteri er et weekendophold for to på Fredericia Sømandshjem. - Da vi fi k meddelelsen om, at Fredericia Sømandshjem er blevet et spiritushotel, besluttede vores formand straks, at den, der køber / har købt det pågældende skrabelod i stedet vil blive tilbudt et ophold på et af de øvrige tilbageværende alko-holfrie hoteller. - Danmarks Afholdsforening vil selvsagt ikke have ophold på et spiri-tushotel som gevinst. HS

Fredericia Sømandshjem

SIDE 2 • AGITATOREN • DECEMBER 2013

Nordan alkoholpolitiks platform

UDGIVER:Foreningen “Agitatoren” med tilslutning fra Danmarks Afholdsforening

FORMANDHenrik Mygind Andersen Tlf.: 6267 [email protected]

REDAKTON:Benny FinderupAnsvarshavende redaktørToldbodgade 10, 1.th.8800 ViborgTlf.: 5134 [email protected] Bjarne BuhlTlf. 2467 [email protected]

Henning Sørensen“Villa Pax” Irisvej 17 8500 Grenaa Tlf. og fax: 8632 1679Mobil: 2162 8470

EKSPEDITION:Margit BrandiHerredsvej 44, 9600 ÅrsTlf. og fax: 9865 8168

Danske Bank: Reg. nr: 1551 kontonr: 3 022 072

UDKOMMER: Ultimo februar, april, juni, august, oktober, decemberStof skal være redaktionen i hænde senest den 15. i måneden før udgivelsen.

ABONNEMENT:6 nummre årligt: 100 kr.Medlemsskab af Foreningen Agiatoren: 140 kr.

ANNONCER:kontakt Benny Finderup.2 kr. pr. spalte mm + moms

Web side:www.agitatoren.com

Tryk:Grefta Tryk Grenaa

AGITATORENISSN 0906-5695

Fortsat side 3

RefleksionForedraget af Hasse Schnei-dermann under dette års efterårskursus, gav mig anledning til at læse lidt mere om Nordan og deres alkoholpolitik. Deres alko-holpolitiske platform kan jeg personligt fuldt ud tilslutte mig, og har derfor valgt at dele dette med Agitatorens læsere.Mvh redaktøren

Nordan alkohol-politiks platform

Nordan alkoholpolitiks plat-form blev vedtaget af den årlige samling af repræsent-anter i Reykjavik, Island den 12. oktober 2007.

1. Skadevirkningerne af alkohol er et alvorligt socialt og medicinsk problem skadevirkningerne af alkohol er en af de mest alvorlige trusler mod social velfærd og sundhed i de nordiske og baltiske stater, i Europa og globalt. I en rapport til Den Europæiske Union (EU), er 23 millioner europæere skønnes at være afhængig af alkohol, og alkohol udgør en anslået 195 000 dødsfald årligt i EU. Eurocare anslår, at mere end 320 000 børn i de nordiske lande lever i familier med alkoholproble-mer. Mere end 55 000 per-soner under 30 dør i Europa i et enkelt år fra alkoholre-laterede sygdomme, ulykker eller vold. The World Health Organisation (WHO) har vurderet, at alkohol er den tredje vigtigste årsag bag tabte leveår i EU, efter tobak og forhøjet blodtryk.2. Forebyggelse er vigtigst Det er mere humant og ef-

fektivt at forebygge alkohol-relaterede skader, end at vente, indtil det har fundet sted. Derfor er den vigtigste opgave for alkoholpolitik er forebyggelse. Samtidig må de, der har udviklet alkohol-afhængighed eller er blevet ramt af andre alkoholrelat-erede skader blive tilbudt behandling baseret på videnskab og erfaring.

3. Forbruget af alkohol skal reduceres, og drikkevaner forbedret Der er en stærk sammen-hæng mellem det samlede forbrug af alkohol og skader. Men også drikke mønstre, fx hvordan alkohol ind-tages ved enhver lejlighed, og graden af beruselse er vigtige. Den forebyggende alkoholpolitik derfor skal stræbe både for at reducere det samlede forbrug og for at reducere druk. Det er også vigtigt, at alkohol undgås i barndommen og ungdom-men, under graviditeten, i trafikken, i sejlsport, i forbin-delse med sport, og i arbe-jdslivet. Generelle politikker rettet mod hele befolkningen ikke er i konflikt med forans-taltninger, der sigter mod at påvirke særlige grupper.

4. Price, reduceret tilgænge-lighed og aldersgrænser er de mest effektive politiske redskaber En høj pris på alkohol, re-ducerede tilgængelighed og aldersgrænser er de mest effektive instrumenter, både i at reducere det samlede forbrug og reducere prob-lemet drikke. Politikken begrænsninger understøttes af moderne alkohol forskning som den mest effektive forebyggende alkoholpolitik. Også lokale alkohol politik skal omfatte aktioner, der påvirker miljøet, som for eks-empel regulering af antallet af alkoholrelaterede forret-ninger, alder kontroller, alko-hol kontrol i trafikken, regler mod indtagelse af alkohol på offentlige steder og krav, at organisationer, der under-støttes af offentlige midler skal holde deres aktiviteter uden alkohol.

5. Information er vigtigt, bør

alkoholreklamer være så begrænsede som muligt oplysninger om de virkninger og risici for alkohol er vigtigt, men kan ikke erstatte restrik-tioner på tilgængelighed. Alkoholreklamer, på den anden side bør undgås så vidt muligt. Den befolknin-gens sundhed er vigtigere end frihed af de kommerci-elle aktører. Alkohol informa-tion er en vigtig opgave for staten og for de lokale og regionale organer i sund-hedslære, sundhedspleje og sociale ydelser. Denne information må ikke blive påvirket af den kommercielle alkohol industrien. Regler mod alkoholreklamer krydser nationale grænser bør være så stærk som dem mod tobaksreklamer.

6. Alkohol er en taber affære for samfundet Grunden til at have en alkoholpolitik er humanitært, for at forhindre mennesker i at blive skadet. Men også økonomiske årsager taler for reduktion af alkoholforbrug. Alkoholrelaterede problemer forårsager store omkost-ninger for samfundet, både for pleje og for skader på ejendom, og i form af nedsat produktion, på grund af sygdom, lav produktivitet og for tidlig død. Alle forsøg på at forsvare stigende alko-holforbrug med argumenter beskæftigelse eller eksport indkomster må forkastes. Omkostningerne ved alko-holproblemer er lige så stor, hvis de eksporteres til andre lande.

7. Alkohol fri zoner Alkohol bør undgås i barn-dommen og ungdommen, under graviditeten, i arbejd-slivet og i forbindelse med sport. Lokalsamfund, frivil-lige organisationer og virk-somheder bør samarbejde om at skabe og vedligeholde disse alkohol frizoner.

8. Alkohol fri trafik Vejtrafik skal være helt fri for alkohol. Derfor streng lovgivning og et stort antal tilfældige udåndingsluften er nødvendige. Chauffører med alkoholproblemer skal

Benny Finderup


Nordan alkoholpolitiks platformtilbydes pleje som en del af rettens afgørelse. Alle biler skal være udstyret med alkolås, der forhindrer kørsel under påvirkning af alko-hol. Driving motorbåde bør være omfattet af de samme ædruelighed regler som at køre en bil.

9. Pleje bør finansieres af offentlige organer, men kan udføres af andre regeringen har et ansvar for at sikre, at alle personer, der er afhængige af alkohol eller skadet på andre måder, til-bydes den pleje, de har brug for. Pasningen skal finan-sieres af offentlige midler, men kan udføres af forskel-lige organisationer, både offentlige og private, eller andre private erhvervsdriv-ende. Staten bør også give faglig uddannelse til dem, der arbejder med alkoholre-laterede problemer i forskel-lige omsorgsfulde miljøer, der er baseret på den bedst tilgængelige videnskabelige viden.

10. Skolerne har en vigtig rolle i forebyggelsen Information om alkohol og andre stoffer, korrekt tilpas-set elevernes alder, er en vigtig opgave for skolerne. Men langt vigtigere er, at skoler tilbyder deres elever et godt arbejdsmiljø, hvor unge bliver set og værd-sat, og med en afslappet atmosfære og god orden, at samarbejdet med hjem fungerer godt, og at skolen reagerer øjeblikkeligt, når et barn er fraværende fra skolen uden en god sag. Skolen skal også give strukturerede alkohol gratis fritidsaktiviteter og gode sundhedsvæsenets res-sourcer.

11. Alkohol forskning bør gives flere ressourcer fri og uafhængig forskning, som ikke afhænger af penge fra det kommercielle alkohol industrien, er vigtig for den fortsatte udvikling af alko-holpolitik. Alkohol forskning bør gives øgede ressourcer og bør være tværfaglig, med deltagelse af forskere fra sociale og adfærdsmæs-

sige videnskaber, medicin, økonomi, trafik forskning og andre områder.

12. Under indflydelse af den kommercielle alkohol indus-trien bør begrænses Interessen for alkohol industrien til at øge salget og maksimere fortjenesten til sine ejere er i strid med samfundets interesse i en god folkesundhed. Konkur-rence og private profit interesse er dynamiske kræfter, der fører til øget forbrug og øget skade. Dette er en stærk grund til at holde de kommercielle alkohol interesser under kontrol af offentlige organer, og ikke lade dem indflydelse alkoholpolitik. De statsejede salgsmonopoler i flere af de nordiske lande skal bevares og styrkes.

13. Stærke frivillige organ-isationer giver god støtte til alkoholpolitik En vigtig del af at forebygge alkoholrelaterede skader og andre sociale problemer er at opbygge stærke frivillige organisationer (ngo’er = Non Governmental Organisa-tions). Forskellige folkebev-ægelser tilbyde alternativer til kommerciel nydelse, som ofte er domineret af alko-hol. Den mådeholdenhed bevægelse og andre borgere organisationer på narkoti-kaområdet, bør styrkes som en modvægt til de lobby-virksomhed for den alkohol industrien med sine enorme økonomiske ressourcer.

14. The World Health Organ-isation har behov for støtte europæiske region WHO har vedtaget alkohol han-dlingsplaner, der danner et godt udgangspunkt for det forebyggende arbejde. Men medlemsstaterne må give WHO-Europa steg ressourc-er til at udføre de planer og udvikle mere viden og dokumentation på området. Den globale WHO har nu en vigtig opgave at udvikle lige så ansvarlige og konkrete handlingsplaner for verden. En rammekonvention ligner den om tobak bør være det langsigtede mål.

15. Alkohol er ikke nogen almindelig råvare Internationale handelsaftal-er, for eksempel i Verden-shandelsorganisationen (WTO) og det økonomiske samarbejde i EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), bør ikke behandle alkohol som en almindelig handels-vare. Frihandel med varer og tjenesteydelser, der er ønskelig i almindelighed, må ikke reguleres på en måde, der forhindrer de stater, der ønsker det, til at gennem-føre en aktiv alkoholpolitik. Derfor skal EU-landene skal have ret til at beslutte, om reglerne for rejsendes afgiftsfri, gaver og post pakker af alkohol og til at kontrollere, at disse regler følges, for at nævne et eks-empel. De minimumsafgifts-satserne på alkoholholdige drikkevarer i EU skal hæves, og hvert medlemsland skal have ret til at træffe beslut-ning om højere skatter, uden at være underlagt presset af grænsehandel fra lande med lavere skatter. Internationale

Det er nu halvandet år siden, jeg blev valgt som formand for Danmarks Afholdsforening, og jeg føler mig desværre stadig mest som administrator og ikke foregangsmand. Jeg har tænkt meget over, om vi i Danmarks Afholdsforening breder os over for stort et felt, og om vi så måske skulle koncentrere os mere om bestemte opgaver. Vi er synlige på flere fronter, og det håber jeg, vi kan blive ved med at være, og alle medlemmer skal have lov at arbejde med de ting, de brænder for. Vi er jo meget forskellige i medlemsskaren. Blandt de seneste foku-sopgaver har det været at tage rådgivningen op igen. Det er noget, der ses af omverdenen, og styrker vort

Nytårstanker

aftaler i løbeafdelingen ikke bør formuleres på en måde, der kan bruges til at tvinge et land til at tillade alkohol-reklamer mod dets nationale politik. Alkohol bør ude-lukkes fra den kommende aftale om handel med tjen-esteydelser (GATS). Stater og internationale organ-isationer skal samarbejde mod menneskesmugling og andre ulovlige aktiviteter vedrørende alkohol.

Kilde: http://nordan.org/about/alcohol-policy/

omdømme, når det lykkes. For at give os alle bedre indblik i misbrugerens og de pårørendes verden havde det nyligt afholdte efterår-skursus to indledere, der gav os meget fine indlæg ud fra hver sin baggrund om mekanismerne både i sam-fundet og hos misbrugsfami-lierne. Det er synd, at så få fandt vej til Ebeltoft i den dejlige weekend. Her var helt sikkert noget at hente både for os, der ikke selv har haft misbrug, og dem, der kender det indefra. Foreningerne i Brønder-slev, Viborg og på Djursland har formået at holde møder i året, der er ved at rinde ud med nogle gange gan-ske høje deltagerantal. Vi andre burde nok prøve på at gøre dem kunsten efter og

Du er ikke én i flokken

Grefta Tryk A/SMarkedsgade 41 · 8500 GrenaaTlf. 8632 2922 · [email protected]

Grafisk Produktion– af enhver art . . .


Nytårstanker

Torsten Nørgaard

genoptage mødevirksom-heden. Vi er vist mange, der savner, at vi jævnligt så hinanden. Landslotteriet, der er blevet en tradition i Dan-marks Afholdsforening og en væsentlig økonomisk faktor, kører for femtende gang. Der var begyndervan-skeligheder, så vi var nær ved at opgive, men efter et par ret sparsomme resul-tater, fandt vi en givtig form. To gange Henning sælger tusindvis af lodder. Det er det økonomiske grundlag, men måske er det endnu vigtigere, at det giver en stor berøringsflade. Vi kan ikke forvente støtte og tilgang, hvis ikke omverdenen kender os. Du sidder med vort medle-

msblad ”AGITATOREN”. Bladet er vor tætteste kon-takt til en del medlemmer. Jeg ser det samtidig som vores vigtigste berørings-flade til samfundet omkring os. Det er derfor meget vigtigt, at bladet fungerer og udvikler sig såvel i trykt som elektronisk form. Ingen af disse tiltag er til at undvære. Vi skylder en stor tak til dem, der har gjort det hele muligt. Dem, der har stillet sig til rådighed for rådgivning. Dem, der i lokalforeningerne har taget slæbet med at realisere mødevirksomheden. Dem, der har solgt de mange lodsedler; og ikke mindst skylder vi tak til redaktører og skribenter, der gør det muligt stadig at udgive ”AGI

Så er vi kommet i gang med lodseddel salget

Så er vi kommet i gang med lodseddel salget, Henning Sørensen og undertegnede har pt. solgt over 2000 sedler så det er godt 20 % af sedlerne, men vi skal først være færdig den 15. april 2014. Der er også vundet nogle af gevinsterne: 10-12 bøger samt nogle gavekort til Jysk,

TATOREN” som et aktivt blad. Ikke alle kan være så aktive i foreningen. Der skal også være en tak til dem, der alene støtter ved deres medlemskab eller ved at del-tage i vore arrangementer med interesse. Alt dette er om det, der er sket. Vi må også se på fremtiden. Til alle disse ting savnes der mere hjælp og mulighed for afløsning. På alle poster bliver der jo på et tidspunkt brug for nye kræfter, og alt bliver let-tere og sjovere, når flere tager fat. Der savnes især nye sælgere til lotteriet, og skribenter med ideer til rel-evante artikler i ”AGITATOR-EN”. Jo flere der skriver, jo mere afvekslende og alsidigt bliver bladet.

Året har bragt både ned-ture og lyspunkter. Sådan er det vel altid. Jeg vil slutte med at ønske alle Danmarks Afholdsforenings medlem-mer og venner samt ”AGI-TATOREN’s læsere i øvrigt en rigtig Glædeligt og godt Nytår. Velkommen 2014!

Velkommen og på gensyn i 2014!Torsten Nørgaard, landsfor-mand.

også et af hotelopholdene er vundet. Danmarks Afholdsforenings Hovedbestyrelse ser gerne om nogle af vores medle-mmer kunne tænke sig at købe 10 lodsedler for 100 kr. (om dette er billigt ved jeg ikke) men det er ikke over-pris når stk. koster er 10 kr. det eneste man risikerer, er at man vinder en gevinst.

Med venlig hilsenHenning ChristensenHovedkasserer

Så er vi i gang...

Henning Christensen Henning Sørensen


Johannes Christian Nielsen75 år

Afholds- og Højskolehotelleti København ApS

Nybrogade 22 . 1203 København KTlf. 43 63 26 54

Fredag d. 10. januar fylder Johannes Christian Nielsen, Sønderbrogade 10 st., 7160 Tørring, 75 år.

15 år gammel indmeldte han sig i IOGT som den 4. generation i slægten. Første gang, jeg traf Johannes, var i 1965, da han var soldat i Randers. Han bar IOGT-em-blem på sin uniform. - Siden kom Johannes til at arbejde bl. a. ved landbrug og var omkring 1970 ansat på god-set Katholm på Djursland, og at han dengang deltog i et møde i Grenaa, hvor Blå Kors´s daværende formand, nu afdøde forstander Jens Boje, talte. - J. har også været bl. a. lastbilchauffør. Johannes har altid været på en samarbejdslinie mellem afholdsbevægelsens organ-isationer. - Engang traf vi hverandre i det daværende Fagforbund, SiD (nu 3F). Vi var sandsynligvis de eneste afholgdsfolk blandt de godt 800 delegerede.På et tidspunkt søgte og fik Johannes igen arbejde ved militæret. På foran-ledning af min forgænger som formand for Danmarks Afholdsforening, Viktor Mark Nielsen, var J. også blevet medlem af Danmarks Afholdsforening. - Dette medførte, at jeg ofte har omtalt J., når jeg i forskellige fora har fortalt om Danmarks Afholdsforening: J. var professionel militærmand, mens jeg var militærnægter. Ved at fortælle det kunne jeg illustrere Danmarks Afholdsforenings ideologiske bredde.I mine formandsår var Jo-hannes i flere valgperioder med i Danmarks Afholds-

forenings hovedbestyrelse og var også på denne post solidt arbejdende. De opgaver, han påtog sig, blev passet perfekt. Da Afholdsselskabernes Landsforbund i 2003 blev til Alkoholpolitisk Landsråd, støttede Johannes den nye linie, mens jeg som alko-holpolitisk konservativ var imod. - Denne forskellighed har Agitatorens læsere stiftet bekendtskab med. Men det har ikke hindret, at vi fort-sat er enige om at virke for en alkoholfri livsstil. Med Danmarks Afholdsforenings første forman (gennem 40 år), Claus Johan-nesens ord: “Enighed i det væsentlige. Fordragelighed i det uvæsentlige. Kærlighed i alt.”Johannes er ligesom mange andre livslange afholdsfolk op gennem historien engageret i flere andre samfundsrelat-erede organisationer. Bl. a. Grænseforeningen, Soldat-erforeninger og Folkebevæ-gelsen mod EU. - Jeg håber, at J. må have endnu nogle gode og aktive år foran sig sammen med sin hustru, Birtha.Hjertelig tillykke!

HS

Johannes Christian Nielsen

Efterårskursus påEbeltoft Strand Park Hotel

Efterårskursus på Ebeltoft Strand Park Hotel lørdag d. 26. og 27. oktober 2013.Lørdag den 26. 10 kl.12 mødtes vi på en lidt blæsende og kølig dag i receptionen på Ebeltoft Park hotel. Vi tog med gensynsglæde imod hinan-den, og man kunne mærke forventningerne var store til weekendens program. Vi indleverede vor bagage på respektive værelser og var nu klar til dagens program.Under frokosten, hvor der blev talt flittigt sammen, både om hvad der var sket siden sidst og hvad der

skulle ske i fremtiden. Klokken nærmede sig 14.00, hvor den første foredrags-holder skulle præsenteres:Hasse Schneidermann: Hasse Schneidermann var netop lige ankommet fra LITAUEN, og kom direkte til dette foredrag, så han skulle forståeligt nok lige bede om en kop kaffe for at ”falde ned”. Hovedkasserer/ formand for Brønderslev afholdsforening Henning Christensen bød os alle velkommen og ønskede os en dejlig og begivenhed-srig weekend.

Fortsat side 6


Efterårskursus på Ebeltoft Strand Park Hotel

Hasse Schneidermann

Forsat side 7

Hasse Schneidermann indledte med at fortælle baggrunden for sin rejse til LITAUEN. Han var tidligere generalsekretær for NorDan, en samarbejdsorganisation for mere end 80 organisa-tioner, der på NGoplan arbe-jder for at mindske misbrug af alkohol i de nordiske og baltiske lande. Hasse holdt foredraget i LITAUEN ang. de danske tilstande – alko-holforbruget i Danmark og hos danske familier.

Hasse Schneidermann fortalte om sin familie som var en arbejderfamilie. Far drak meget. Skænderier og vold opstod utallige gange, og Hasse begyndte selv at drikke i en meget ung alder. Han drak i 20 år og troede han havde styr på livet. Trods hans druk formåede han dog at få flere jobs, men mistede dem også igen. Han havde dog gennem denne periode alligevel formået at holde gejsten oppe – han havde ”fighterånd”. Han gik senere på seminariet og blev programmør. I 1990 besluttede han at gå i be-handling. Nu ville han være den han inderst inde var: en fighter – men uden druk. Alligevel gik der 10 år inden han fandt sit ”eget jeg”.Det har været en svær og hård kamp, men er lang-somt kommet til sig selv og arbejder nu flittigt inden for misbrugsområdet.

Hasse Schneidermann kom en del ind på statistik-ker og mente men skulle formindske druk ved politisk indgreb f.eks. forbud mod di-rekte markedsføring/annon-cering af drikkevarer med alkohol. Det ville ydermere være en stor fordel, om befolkningen her i Danmark ville aktivere politikerne om dette Ikke. Ydermere mente Hasse, at man ikke kun skulle fokusere på misbrugeren/alkoholikeren,

men i højeste grad også på de pårørende, da proble-merne breder sig som ringe i vandet og bliver til tårnhøje bølger, som igen forplanter sig til det øvrige samfund, efterfulgt af sygdomme og tårnhøje økonomiske byrder til følge.På Island er alkoholforbruget dalende. Her har man bl.a. monopol – priserne meget høje – markedsføring med drikkevarer indh. Alkohol forbudt.

Hasse Schneidermann arbejder i dag som bl.a. pro-jektleder og som udvikling-skonsulent for Blå Kors Danmark.

Efter et godt og anderledes foredrag, blev der tid til spørgsmål og dialogen gik rigtig godt.Herefter takkede landsfor-mand Torsten Nørgaard, Hasse Schneidermann for et dejlig og berigende foredrag og overrakte en boggave.

Efter en dejlig og hyggelig eftermiddag og dejlig aftens-mad, ventede foredrag nr. 2 ved Laila Nielsen, Hobro.Klokken nærmede sig 19.00 og vi sad alle spændte og afventende. LAILA var ank-ommet, og var nu klar til at begynde sit foredrag.LAILA var vokset op med en alkoholiseret far og har levet sammen med 2 alkoho-liserede mænd. Hun ville med dette foredrag berette

hvad det havde gjort ved hende og hendes 2 døtre:LAILA NIELSEN, stammer fra Hørby i Nordjylland. I sin opvækst drak far meget og der utallige skænderier og vold i mod moderen. Skønt LAILA var flittig i hjemmet, fik hun aldrig nogen anerk-endelse eller ros fra sine forældre. Hun følte ikke hun duede til noget og fik lavt selvværd. Som voksen fandt hun ven, som viste sig at være alkoholiker. Al-ligevel følte Laila sig elsket – i starten. Hun passede sit hjem godt, men det gjorde vennen overhovedet ikke. Laila kæmpede alligevel, men efter 14 år sagde hun stop.LAILA fandt senere en ny mand, Bruno, der allerede var i behandling for alko-holmisbrug og fik antabus. Foruden at passe sit hjem og arbejde, måtte LAILA køre sin mand til og fra ar-bejde, da han havde mistet kørekortet. Han tog jævnligt på værtshus eller drak andre steder og kom først hjem når det passede ham.Bruno og Laila fik 2 piger sammen. Bruno ville forbed-re sig og tog antabus, man snart tog drikkeriet fart på igen. Hjemstedet blev igen på kroen og skulle gang på gang afhentes fra kroen – kanonfuld.Bruno blev ”smidt på porten”, men de havde stadig kontakt med hinan-

den, da Bruno jo var far til døtrene. Foldbjergcenteret blev opholdsstedet for Bruno det næste stykke tid.LAILA havde stadig store problemer med sig selv. Hun tog på kursus som handlede om ”Pårørende til alkoholik-er”, som bl.a. handlede om ”selvransagelse”.LAILA fik nu lidt mere selv-værd, blev troende og bad ofte til Gud om hjælp – og hun følte også hun fik hjælp. Hun var dog ikke helt fri for problemer, da hun havde opbygget en angst efter alle de år med stor usikkerhed i sin hverdag og omgivelser.Bruno fik efter sit ophold en lejlighed i Øster Vrå. Han havde sine 2 piger nu og da, da han påstod han ikke drak længere, men det holdt bare ikke. Han havde fået en ny kæreste, men begge var ustabile når det gjaldt pigerne – aftaler blev ofte ikke overholdt.Problemerne var dog ikke forbi for LAILA og pigerne. Den ene pige ændrede adfærd, bl.a. over for sin søster. Pigen stillede nu og da underlige spørgsmål, som kunne være irriterende og svære at svare på, og hun havde også forskellige ritualer hun udførte. Hun kom under behandling og fik det senere bedre. LAILA flyttede nu til Hobro sam-men med pigerne. Datteren opbyggede en angst og kom til psykolog. Hun fik stillet

Laila Nielsen


Dråby kirkediagnosen ”Asperger”- en form for autisme.Bruno døde senere af druk. Han lå død i blod og rod i sin lejlighed. …………Laila og børnene er i dag kommet langt videre i deres liv. Hun bo nu med sin kæreste i Hobro. Hun har fået troen på sig selv. Hun er i dag psykoterapeut og benytter også hypnose som behandlingsmiddel.

Søndag var vi til gudstjeneste i Dråby kirke ved Ebeltoft.

Efter foredraget blev der stillet mange spørgsmål bl.a. andet om hypnose. LAILA forklarede hvordan hun havde hjulpet mange mod rygestop, stress m.m.Efter Laila Nielsns dejlige og berigende foredrag, takkede landsformand Torsten Nør-gaard og overrakte herved hende en gave.

Efterårskursus på Ebeltoft Strand Park Hotel

Under efterårskurset besøgte vi ”Glasmuseet Ebeltoft”

Et rigtigt dejligt efterårs-kursus på Ebeltoft Park Hotel.

Referent:Finn Albertsen,Brønderslev Afholdsforening


Godt, hvis Hanstholm Sømandshjem kan genetableres

Forsat side 9

I det meste af 1900-tal-let var der langs den jyske vestkyst en fredelig vest-vold i form af en række sømandshjem fra Esbjerg i syd til Skagen i nord. Des-værre måtte Hvide Sande Sømandshjem sidste år strække våben. Årsagerne er mange: Fiskeriets tilbage-gang, rationaliseringer i hav-nenes drift, og at skibene ligger ved kaj i stadig kortere tid.Men nu er der planer om en betydelig aktivitetsudvidelse

på Hanstholm Havn. Det vil være godt, om Hanstholm Sømandshjem følgelig kan genoptage driften. Et gode for Hanstholm by og godt for vort land.Sømandshjemmenes paraplyorganisation - Inden-landsk Sømandsmission - har gennem hele sin historie fastholdt, at sømandshjem skal være alkoholfrie. - De tre tilbageværende sømand-shjem samt Missionshotel Nebo i København er p.t. de eneste økonomisk og kul-

turelt selvbærende alkoholf-rie hoteller i DK. Det vil være godt, om der kan komme flere til.Forfatteren Vagn Steen har engang sagt, at verden vil blive lidt mere sindssyg den dag, den sidste pukkelhval bliver udryddet. Det er sik-kert rigtigt. - Min påstand er, at verden bliver ikke så lidt mere sindssyg den dag, det sidste afholdshotel lukker.Henning Sørensen Henning Sørensen

Tegn et årsabonnement påAGITATOREN100 KR. FOR 6 NUMRE

Margit Brandi, 98 65 81 68

[email protected]

Om Danmarks Afholdsforenings 11 landsformænds virke som “den gamle formand”

I sin anmeldelse i Blå Kors Bladet af min i 1993 udkomne erindringsborg: “Fra mit livs skraldespand” skrev Blå Kors´ nu afdøde formand, sp. Johannes Sanggaard, om bogens afsluttende kapitel, hvor jeg beskriver mine 11 forgæn-gere som landformænd: “Særdeles værdifuld”. Det vil give bogen varig værdi.Nu, da også jeg er ble-vet “den gamle formand”, har jeg sat mig for - i det omfang, det er muligt at beskrive disse 11 formænds virke. - De har alle - med Claus Johansen som undtagelse været organ-iserede afholdsfolk enten fra barndommen eller den tidlige ungdom. Og de var alle medlemmer i Danmarks Afholdsforening, indtil de døde. - Modsat i Blå Kors er ingen af Danmarks Afhold-

sforenings landsformænd døde i formandsstolen. Victor Mark Nielsen - en hædersmandHan var murer-uddannet og sluttede som overlærer ved Teknisk Skole i Aarhus. Han blev født i 1920 og formand og Danmarks Afholds-forening 1980 - 1992 og blev således min nærmeste forgænger.

Victor Mark Nielsen (1980-1992

Jeg satte Victor meget højt. Kort efter at jeg blev valgt, inviterede han mig til sit hjem, hvor han gav mig en del papirer og flere gode råd. Victor deltog som den eneste af mine forgængere i samtlige landsdækkende arrangementer i Danmarks Afholdsforening frem til sin død. Han blandede sig ikke i mit formandsarbejde, men gav gerne råd, når jeg ønskede det, og det gjorde jeg ret ofte. Desværre fulgte jeg ikke dem alle. Således advarede Victor imod, at vi ansatte en konsulent til at arbejde blandt alkoholikere. Og især imod, at hovedkassen ofte betalte ophold på et behan-dlingshjem som regel et Minnesotahjem. “Det giver kun få medlemmer og endnu færre medarbejdere. “Og I

tømmer hovedkassen”. Min efterfølger må med smerte erkende, at Victor fik ret. Victor blev i 1993 hædret med afholdsbevægelsens fornemste anerkendelse: Larsen-Ledet Prisen. Han var også som “den gamle formand” en dygtig og skattet afholdstaler, som lo-kalforeninger jævnligt sendte bud efter. Ligeledes var han frem til sin død formand for bladforeningen Agita-toren, som udgiver bladet af samme navn.Victor døde i 2002 i sit som-merhus ved Nørre Nebel. Ved hans bisættelse para-derede Danmarks Afhold-sforenings hovedbanner. Præsten fremhævede i sin tale Victors livslange en-gagement for afholdssagen. Blandt de mange kranse med bånd med bånd sås fra


Danmarks Afholdsforening, Agitatoren samt IOGT, hvor Victor havde været medlem, da han var dreng. Kaj Rasmussen var “rigtig afholdsmand”

Kaj Rasmussen (1970-1980)

Typograf Kaj Rasmussen i Aarhus var født i 1907 og beklædte formandsposten i Danmarks Afholdsforening 1970 - 1980. - Som jeg oplevede Kaj, var han en vending af Bjørnstjerne Bjørnson “født med mar-skalstaven i sit tornyster”. I mange år var han kasserer i Typografforbundet i Aarhus og med i forbundets hoved-bestyrelse. - I mere end 40 år var han i menighedsrådet ved Markuskirken i Aarhus. Valgt af Socialdemokratiet. Men han var ikke en blind partigænger. Som pacifist var han modstander af oprustningspolitikken efter 2. Verdenskrig. Og han var medstifter af socialde-mokrater mod E F / EU.Allerede i 1943 kom han første gang i hovedbestyr-elsen for Danmarks Afhold-sforening. Og flere gange blev han spurgt, om han ville kandidere til formand-sposten. Men først i 1970 sagde han “Ja” dertil.Det bevirkede, at han kom ind i en turbulent periode. Det var det år, hvor Afholds-samfundet og Danmarks

Afholdsforening blev sam-mensluttet med Kaj som én af hovedkræfterne bag dette initiativ. Det betød blandt andet, at Danmarks Afhold-sforenings afholdsløfte blev ændret fra, at man forplig-tede sig til ikke at “nyde, yde eller for egen regning forhandle alkoholiske drikke” til “kun” at omfatte personlig afholdenhed. Dette fik nogle til at hævde, at Kaj ikke var “rigtig afholdsmand”.Denne vending mødte jeg første gang til et af de første møder, jeg i efteråret 1950 var til i Grenaa Afholds-forening. Jeg fortalte urmag-er Frederik Vester (morfar til Danmarks Afholdsforenings senere konsulent, Jørgen Byrgesen, at jeg også var medlem i Blå Kors. Det fik Frederik Vester til at ud-bryde: “De er jo ikke rigtige afholdsfolk. De må skænke for deres gæster.” Hvilket er rigtigt. Blå Kors´ afhold-sløfte har altid kun omfattet personlig afholdenhed. At jeg aldrig har truffet Blå Kors folk, der skænkede for deres gæster, er en anden sag.Men Kaj var “rigtig afhold-smand”. To gange har jeg været til fest hos Frida og Kaj Rasmussen. Og der var “kun” sodavand og hvidtøl på bordet. Så muligvis anså Frida og Kaj ligesom Lars Larsen- Ledet alkoholfrie og alkoholsvage vine som at “efterabe barbariske drik-keskikke”.Både Victor Mark Nielsen og Kaj Rasmussen havde en søn, der hed Lars. Begge opkaldte efter afholdsbevæ-gelsens verdensberømte rorgænger, førnævnte redaktør Lars Larsen-Ledet. Dette navn var dengang almindeligt blandt ledende afholdsfolks sønner.Én af Kajs afdøde kollegaer, Aage Skov, har fortalt, at Kaj til en fest i pensionerede typografers organisation vandt en flaske rødvin. Han

fik flasken åbnet og hældte dens indhold ud gennem vin-duet. “Det tilte de meget om den vinter,” som det hedder i Bo Bojesens “De Venstrevi-kingers Saga”. - Jo. Kaj var “rigtig afholdsmand”.De første 6 år efter, at Kaj var blevet “den gamle formand”, bad Victor Mark Nielsen sin forgænger om at holde mindetale om de i årets løb afdøde medlem-mer. Kaj brugte da vendin-gen, at de pågældende havde hørt livets “tolvslag”. Et udtryk, han havde fra Tempelridderordenen. En organisation, der arbejder med etisk udvikling blandt mænd, og som pålægger medlemmerne afholdenhed fra alkohol. Kaj var medlem af denne organisation fra 1949 til sin død.Efter 1986 kom Kaj af helbredsmæssige grunde ikke til årsmøder. Dog var han tilstede, da jeg i 1992 blev valgt til formand på Afholds og Missionshotel Ansgar i Aarhus. Samme sted hørte jeg ham to år før sin død holde et foredrag om Peter Sabroe.Kajs far, som døde, da Kaj var halvandet år, havde været med til sammen med Peter Sabroe at stifte en af-deling af Socialdemokratisk Afholdsforbund i Aarhus. Kaj var medlem af denne organ-isation hele livet. I 1930rne redigerede han bladet “So-cialistisk Afhold”.Kaj døde i 1995. Han havde forud bestemt, hvem der skulle inviteres til bisæt-telsen i Markuskirken i Aarhus og til mindesamvær i kirkens menighedslokaler. Præsten fremhævede Kajs livslange arbejde for afhold-ssagen. Hun betegnede ham som en “god, grundt-vigsk socialdemokrat”. Kaj havde bestemt, at han ikke ville have faner med.

Havde Peter Leth Knudsen et “1970 traume!?

Peter Leth Knudsen (1963-1970) Formanden for Danmarks Afholdsforening 1963 - 1970 var staldforpagter, Peter Leth Knudsen i Viborg, som var født i 1899. Hans titel var nok lidt gammeldags. I hans sidste år var der nok kun lastvogne i fragtmandshallen i Viborg.Peter stod “på broen”, da sammenslutningen med Afholdssamfundet blev ved-taget. Og det prægede ham vistnok for resten af livet. - Året før sammenslutningen havde han ved et møde på Allingåbro Afholdshotel sagt: “Hvis vi skal sammensluttes med Afholdssamfundet, skal det være Danmarks Afhold-sforenings afholdsløfte, der skal være gældende”.Men ved det årsmøde i IOGT’s bygning i Esbjerg, hvor sammenslutningen blev vedtaget, anbefalede han hovedbestyrelsens forslag, uagtet at Danmarks Afhold-sforenings afholdsløfte var blevet udtyndet. Da forslaget blev vedtaget med 49 stem-mer for og 27 imod, sagde Peter, at det, han var mest ked af, at Danmarks Afhold-sforening havde måttet opgive sit gamle motto: “Med Gud for Hjem og Fæd-reland”.


Forsat side 10


Peter var til stede ved det sammensluttende årsmøde på Hadsten Højskole i eft-erårsferien 1970. Men efter den tid kom han ikke mere til årsmøder i Danmarks Afholdsforening. - Afdøde Thea Hylleborg har fortalt, at hun var overbevist om, at Peter var blandt mindretal-lets 27 stemmer, men havde følt sig presset til at anbefale et “Ja” til sammenslutningen.Som fhv. landsformand kom Peter derimod trofast til møderne i Viborg Af-holdsforening, skønt han var bedrøvet over, at de, der var kommet efter ham i bestyrelsen, havde ændret mødefrekvensen fra en gang om ugen til en gang om måneden. “Det er beg-yndelsen til enden for Viborg Afholdsforening”, sagde han. Peter passe trofast sine tillidsposter i Viborg Af-holdsforenings bygning i Toldbodgade og i Viborg Afholdshotel. “Det er godt, at Peter ikke oplevede, at Viborg Afholdshotel måtte give op. Det ville have knust hans hjerte”, sagde Thea Hylleborg.Peter kom også altid til de årlige generalforsamlinger i Als Østjylland, hvor både han selv og Viborg Afhold-sforening havde aktier. - Undertiden brugte afholds-foreninger landet over “den gamle formand” som taler.Peter var meget glad for den afskedsgave, han havde fået af Danmarks Afholdsforening, da han trak sig som formand: En cigaræske af marmor med Afholdsstjernen i guld. Men sidst, jeg besøgte ham, sagde han: “Ja, nu har jeg ikke brug for min cigaræske mere. Efter råd fra min læge er jeg holdt op med at ryge”. Peter Leth Knudsen døde i 1985. Viborg Afholds-forenings fane paraderede ved hans båre.

Fhv. seminarieforstander Thomas Egebæk

Thomas Egebæk (1963-1970)

Thomas Egebæk så realis-tisk på Midtjysk Ungdoms-skoles mulighederFhv. seminarieforstander Thomas Egebæk var for-mand for Danmarks Afhold-sforening 1959 - 1963. Han var født i 1883 og var derfor 76 år, da han blev valgt til formand, og dermed den af de 11 formænd, der var ældst, da han blev valgt.Som ung havde han været lærer i Viborg. Han opre-tholdt medlemskabet af Vi-borg Afholdsforening resten af livet samtidig med, at han var medlem af den afholds-forening, hvor han senere i livet havde sit virke. Han var som formand dygtig og en-gageret. Vores nuværende formand, Torsten Nørgaard, husker, at T.E. var meget glad for børn.Han var formand i fire år. Ved et hovedbestyr-elsesmøde sagde han, at han var villig til at kandidere til endnu to år Danmarks Afholdsforenings daværende sekretær, bogtrykker Kjeld Petersen, sagde til ham: “Synes du nu det? Du husker jo ikke så godt mere”. “Nej, det er vist rigtigt. Så trækker jeg mig”, og ganske udramatisk meddelte han

så, at han takkede af for fire spændende år på formands-posten, og at han nu øn-skede at blive afløst.Thomas Egebæk døde dog først i 1971. Men jeg har ikke kunnet finde noget om hans virke som fhv. formand. Han og hans hustru opholdt sig i lange perioder på det alkoholfrie kursted i Juels-minde. - Jeg vil i mangel på viden om Egebæks sidste år fremdrage en oplevelse, jeg havde under et møde i det daværende Afholdsselskab-ernes Landsforbund i hans formandsår.Vi sad ved siden af hinanden på Afholds- og Missionsho-tellet i Aarhus. Flere talte begejstrede om den skole, afholdsbevægelsen var ved at opføre i Ejstrupholm. Mange ventede, at eleverne på denne skole i hobetal ville melde sig ind i en afholdsor-ganisation og således vende tilbagegangen i vores bevæ-gelse. Men Thomas Egebæk sagde til mig: “Sådan kom-mer det ikke til at gå. Jeg er fagmand på området. Skolen vil ikke være i stand til at få unge til at bryde med det omliggende samfunds alko-holvaner. Egebæk fik ret, at der i dag udskænkes alkohol på skolen, havde han dog næppe forudset. Thomas Egebæk ligger begravet i Skårup.

Oskar Hviid gav begrebet “rigtig afholdsmand” et nyt indhold

Oskar Hviid (1954-1959)

Ledningsmester, Oskar Hvi-id, der var født i 1898, blev

formand 1854 - 1959. - Det var i 1956, at afholdsbevæ-gelsen startede sit eget forsi-kringsselskab, A-forsikring, der senere ændrede navn til Ansvar og sidst til Salus Ansvar. I 1998 solgt til Alka.Oskar var meget ivrig for dette selskab. Ved Dan-marks Afholdsforenings årsmøde i Grenaa i 1958 sagde han, at de afholdsfolk, der ikke flyttede deres for-sikringer over i A-forsikring, ikke var “rigtige afholdsfolk”.I 1959 måtte Oskar Hviid trække sig på grund af svigtende helbred. Hvilket bevirkede, at han ikke var særlig aktiv i hans sidste år frem til hans død i 1973. Vores nuværende landsfor-mand, Torsten Nørgaard, husker dog, at Oskar deltog i et efterårskursus på Ryslinge Efterskole. Marius Heilesen var for-mand i to perioder

Marius Heilesen(1943-1947 / 1952-1954) Folketingsmand for Venstre, gårdejer Marius Heilesen, Tornby i Vendsyssel, var formand for Danmarks Afholdsforening 1943 - 1947 og igen 1952 - 1954. Han var født i 1890 og var en meget dygtig landmand med mange tillidsposter indenfor sit fagområde.Han overtog formands-posten midt under krigen med alle de problemer, det gav. Men med styrke og


Forsat side 11


energi klarede han vanske-lighederne.Det var Marius Heilesen, der i sine sidste to år fik ideen til forsikringsselskab for afholdne efter svensk møn-ster med stor støtte fra den svenske afholdsbevægelse, der stadig har et sådant forsikringsselskab.Efter at Marius Heilesen havde trukket sig fra for-mandsposten, kom han ikke oftere til årsmøderne som delegeret. Men Kaj Rasmussen har fortalt, at det var sket flere gange, at Marius Heilesen var kom-met uanmeldt og været til stede nogle få timer én af årsmødedagene og hilst på gamle medarbejdere.Marius Heilesen var i mange år bestyrelsesmedlem i det daværende Afholdsselska-bernes Landsforbund. Han blev æresmedlem i Hjørring Afholdsforening. Og før sin død i 1965 blev han ridder af Dannebrog. Kristian Nygaard - en mand med skarpe stand-punkter

Kristian Nygaard (1947-1952)

Højskolelærer og folket-ingsmand for Det Radikale Venstre, Kristian Nygaard, var formand for Danmarks Afholdsforening 1947 - 1952. Han var født i 1888.Ved hans valg stod der blæst om hans navn. Dels

havde han som folket-ingsmand stemt mod dødsstraffens genindførelse over de groveste landssvige-re. Dels havde han på linje med Hartvig Frisch kritiseret krigstidens modstandsbevæ-gelse. Som formand forstod han dog med dygtighed at holde sine politiske og etiske holdninger adskilt fra sit afholdsarbejde.Han blev betegnet som “grundtvigianer med stort “G”. Han beklagede, at grundtvigske afholdsfolk i mindre grad end missions-folkene evnede at videre-bringe afholdsholdningen til næste generation.I 1952 måtte Kristian Nygaard trække sig af helbredsmæssige grunde. Efter hans pensionering besøgte jeg ham i hans smukke, røde træhus i Høng. Jeg husker, at han havde et tapet med afhold-sstjerner i stuen. Dette havde Danmarks Af-holdsforening ladet fremstille til 25 års jubilæet i 1904.Kristian Nygaard døde i marts 1954. I april samme år deltog jeg i den paci-fistiske organisation, Aldrig mere Krigs årsmøde på Svendborg Afholdshotel. Der kom valmenighedspræst og salmedigter, Uffe Han-sen, hen og sagde til mig: “Du må have kendt Kristian Nygaard?” - Det bekræft-ede jeg. - Han var medlem af Ubberup Valgmenighed. Jeg begravede ham i sidste måned. Evangeliets tiltale og Historiens tale var grund-pillerne i Kristian Nygaards liv.” Uffe Hansen fortalte mig også, at Danmarks Afholdsforenings hovedban-ner havde være med ved Nygaards begravelse.

Jens Kristian Larsen

Jens Kristian Larsen(1935-1942)

Jens Kristian Larsenvar førstelærer i Baaring på Fyn. Han var født i 1870 og blev landsformand for Dan-marks Afholdsforening 1935 - 1942.Han havde forud haft mange tillidsposter i afholdsbevæ-gelsen. Og hans navn er altid blevet omtalt med respekt. Han er den første af mine forgængere, jeg aldrig har mødt. Han blev - ligesom Marius Heilesen under krigen - betegnet som “en god, dansk mand”. Hvilket vil sige, at han tog afstand fra Nazismen. Politisk var han venstremand. Og virkeligt var han grundtvi-gianer.Da han i 1943 forlod formand-sposten blev han udnævnt til æresmedlem af hovedbe-styrelsen. Jeg ved, at han deltog i enkelte hovedbesty-relsesmøder.En stor, personlig sorg slog den ellers stærke Jens Kristian Larsen ud: Hans søn, lærer Knud Larsen, der var meget aktiv i frihedskampen. blev taget af tyskerne og henrettet. Der er en mindesten om ham i Baaring. - Kristian Larsen døde hos en datter i Hillerød i Julen 1946.

Overlæge Carl Ottosen stolede ikke meget på rygende afholdsfolk

Carl Ottosen (1924-1935)

Danmarks Afholdsforening har og har altid haft rela-tivt mange frikirkefolk som medlemmer. Men hidtil har kun én sådan beklædt formandsposten: overlæge Carl Ottosen, der var adven-tist. Han var født i 1864 og var formand for Danmarks Afholdsforening 1924 - 1935.Han havde i 1898 grundlagt Skodsborg Badesanatorium, hvor han blev overlæge. - Han kom i hovedbestyr-elsen for Danmarks Afholds-forening i 1906- Og da han i 1935 trak sig som formand, blev han æresmedlem af hovedbestyrelsen.Som “den gamle formand” holdt han ofte møder i Danmarks Afholdsforening. Og mønstret var det samme som i hans formandsår. Grenaas borgmester 1946 - 1976, typograf Aksel H. Hansen (S), der hele livet var aktiv i Danmarks Afhold-sforening, har fortalt, hvor-dan et møde med overlægen forløb: Først sendte han al alkohol til Helvede. Derefter var der kaffepause, hvor overlægen nøjedes med en appelsin. Derefter rettede han kraftige angreb på kødspisning, tobaksrygning, kaffe- og tedrikning. Slut-telig anbefalede han daglige


Forsat side 12


gymnastikøvelser og kolde afvaskninger.”Overlægen mente, at men-nesket er bygget til at blive 130 år, hvis det lever efter de nævnte anvisninger. - Selv blev han dog kun 78 år. I den strenge vinter i 192 sneede han inde i et u-opvarmet tog i mere end et døgn. Da han kom hjem, fik han lungebetændelse og døde. Det var før penicil-linet. - Danmarks Afholds-forenings hovedbanner var med til hans begravelse. Han er stedt til hvile på Søllerød Kirkegård.I 1951 deltog jeg som gæst og for egen regning i repræsentantskabsmø-det i Afholdsselskabernes Landsforbund på Nyborg Strand, der også dengang var meget dyr. Så jeg boede og spiste på et billigt afhold-shotel i Nyborg.Under en kraftig regnbyge stod jeg og ventede på tørvejr, så jeg kunne komme til middag. En dame kom hen og sagde til mig: “Hvis De vil spise vegetarisk mad, vil jeg give Dem middag.” Den ukendte dame, som jeg sagde “Ja tak!” til, var Carla Ottosen. Enke efter overlæge Carl Ottosen og redaktør af Danmarks Af-holdsforenings blad, Folkev-ennen, der nu kun udkom som månedsblad.På et tidspunkt sagde hun til mig: “Jeg så, de talte med bagermester Clausen (et fremtrædende IOGT medlem). Ham skal De ikke stole for meget på. Over-lægen stolede ikke på folk, der ryger”. Hun var meget stolt over, at overlægen var blevet ridder af Dannebrog. Og hun fortalte, at det sidste, han talte om, før han udåndede, var Danmarks Afholdsforening, hvor han var æresmedlem i hovedbe-styrelsen.

C. C. Heilesen Danmarks Afholdsforenings hidtil yngste formand

C.C. Heilesen (1921-1924)

Højesteretssagfører, folke-tingsmand i Det Radikale Venstre, fætter til den senere formand, gårdejer Marius Heilesen, var født ind i en stor afholdsslægt.1911 - 1913 havde han været formand for Dansk Studerende Ungdoms Afholdsforbund. I 1911 var han kommet i hoved-bestyrelsen for Danmarks Afholdsforening. Han forlod dog denne post igen i 1924. Årsagerne var flere: Stort arbejdspres. Han havde en advokatforretning, sad i folketinget for Det Radikale Venstre, var i hovedbe-styrelsen for Dansk Freds-forening etc.Det spillede også en rolle, at redaktøren af Danmarks Af-holdsforenings blad, Folkev-ennen: gårdejer Ferdinand Nielsen, også sad i folketin-get for Det Radikale Venstre. Det, at to centrale skikkelser i Danmarks Afholdsforening sad valgt i folketinget for samme parti, kunne sætte spørgsmålstegn ved Dan-marks Afholdsforenings tværpolitiske profil.C. C. Heilesen blev udnævnt til et for øvrigt særdeles aktivt æresmedlem af Danmarks Afholdsforenings hovedbestyrelse. - 1934 -

1939 var han formand for Danske Afholdsselskabers Landsforbund. C. C. Heile-sen døde i 1943, kun 57 år gammel. Danmarks Afhold-sforenings hovedbanner var med ved hans begravelse. Claus Johannesen - af-holdsfolkets ubetingede høvding

Claus Johannesen (1881-1921)

Gårdejer Claus Johannesen fra Vaarst i Himmerland blev Danmarks Afholdsforenings første formand gennem ikke mindre end 40 år. - Han var født i 1841, var meget samfundsengageret, havde bl. a. siddet i landstinget for Venstre, som dengang var venstreorienteret.Han kunne selvsagt ikke blive organiseret afholds-mand, før Danmarks Afhold-sforening blev stiftet i 1879. Men så blev han det også. Da de første få foreninger i 1881 blev samlede i - først undernavnet Danmarks To-talafholdsforening - fra 1885 Danmarks Afholdsforening - blev Claus Johannesen den første formand. Og da Danske Afholdsselskabers Landsforbund blev stiftet i 1903, blev han også for-mand der.Målet for hans store arbejde var indførelse af spiritusfor-bud. Når ét onde - slaveriet - kunne forbydes, kunne drikkeriet vel også? Og i de

fleste af Claus Johannesens formandsår blev alkoholen trængt stadig mere tilbage. Og afholdsbevægelsens medlemstal steg.Men under 1. Verdenskrig stagnerede medlemstal-let. Og ved krigens slutning begyndte medlemstallet at falde. Claus C. var rystet. Og da han i 1921 fyldte 80 år, besluttede han at trække sig fra samtlige tillidsposter. - Han blev udnævnt til ærespræsident af Danmarks Afholdsforenings hovedbe-styrelse. Ved afskedsfesten for ham havde Harald Berg-stedt skrevet et digt, hvis sidste vers var: Din sol går ned.Din sol går nedbag Vaarst de grønne banker.Men over til din stille vråvil der i sejrens time gået fakkeltog af tanker. “Sejrens dag” var for den tids afholdsfolk spiritusfor-buddets indførelse. Men med afholdsbevægelsens dramatiske tilbagegang i 1920rne blev dette stadig mere usandsynlig. - Karla Hansen, datter af Adolf Han-sen (“Nordens Afholdson-kel”), har fortalt mig, at Claus J. i sine sidste leveår virkede desillusioneret.Som barn oplevede hun ham til et årsmøde i Danmarks Afholdsforening. Han sad i en lænestol med et tæppe om sig. Folk stod i kø for at hilse på “den store gamle”. Han smilede venligt til alle, kunne kende de fleste, spurgte til deres familier etc. Men den tid, hvor hans “tordenstemme kunne få vin-duerne til at klirre”, var forbi.Da Henning Christensen og jeg i 2011 var på lodseddel-salg i Vaarst og forsøgte at finde spor efter Claus Johan-nesen, fortalte en dame, at det var almindelig kendt, at Claus J. nogle gange om


Forsat side 13


året fi k besøg af en sviger-søn fra København. Denne overnattede i den store villas (forsynet med Afholdsstjernen mange gæsteværelser. Og der drak svigersønnen i smug medbragt spiritus. Claus J. ville sikkert være død af sorg og vrede, hvis han havde opdaget det.Claus Johannesen døde i 1931. Karla Hansen og hendes forældre var med til begravelsen i den stopfyldte Gunderup Kirke. -

Danmarks Afholdsforening til den gamle formand, som to gange havde udgivet sine erindringer under titlen: “Erindringer fra et langt liv”. På Claus Johannesens fornemme gravmonument på Gunderup Kirkegård står nederst: “Danmarks Afholds-forenings første formand”.Danmarks Afholdsforenings hovedbanner havde para-deret ved kisten. Og over-læge Ottosen havde over-bragt en sidste hilsen fra Henning Sørensen

Om Danmarks Afholdsforenings 11landsformænds virke som “den gamle formand”

Danmarks AfholdsforeningHOVEDKONTORBritta A. Nørgaard

Skolevænget 6, Lunde, 5450 Otterup

Tlf. og fax: 65 95 55 72. Mobil: 20 25 52 79

E-mail: [email protected]

www.danmarks-afholdsforening.dk

LANDSFORMANDTorsten Nørgaard

Skolevænget 6, Lunde, 5450 Otterup

Tlf. og fax: 65 95 55 72. Mobil: 20 74 17 41


HOVEDKASSERERHenning Christensen

Aalborgvej 442, st. th., 9352 Dybvad

Tlf: 98 86 40 18. - Mobil: 20 73 40 18


Nordjyske Bank:

Reg. nr: 7423 kontonr: 1 022 307

Henning Sørensen

Henning Sørensen(1992-2012)

Nu er det så mig, der er “den gamle formand”. Ingen af mine forgængere har kun-net have et bedre forhold til deres efterfølgere, end jeg har til Danmarks Afholds-forenings nuværende for-mand, Torsten Nørgaard.

Torsten NørgaardJeg er glad for, at jeg stadig kan bruges. Blandt andet, som lodseddelsælger og som medredaktør ved Agitatoren. Jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke må skygge for

de, der i dag efter bedste evne fører Danmarks Afholds-forening videre. Danmarks Afholdsforenings nu 13 landsformænd afspe-jler på udmærket vis med store ideologiske bredde. De bekræfter min teori om, at folk, der er vante til at indtage mindretalssynspunkter, ofte er de mest solide afholdsfolk. Henning Sørensen

En ældre herre stoppes af politiet kl. 0200 om natten. Politiet spørger ham, hvor han er på vej hen på det her tidspunkt.

Manden svarer:"Jeg er på vej til et foredrag, som handler om alkoholmisbrug, og dens skadelige påvirkning på kroppen, den negative indfl ydelse af rygning, samt at være sent oppe om natten,"

Politiet spørger: "Er det virkelig sandt? Hvem holder sådan et foredrag her midt om natten?"

Manden svarer: "Det gør min hustru når jeg kommer hjem."

Hilsen Henning


AGITATOREN´s debatsider, brevkasse, læserbreve

Debat fortsat side 16

Bragt i Ekstra Bladet d.6.10.2013 og i Udfordringen d. 10.10.2013

Er Uge 40 en parodi? “Ny pille reducerer lyst til alkohol”, lød overskriften til en tv-nyhed i DR 30. sep-tember. Videre oplystes det, at nu kan danskere med et stort alkoholforbrug eller en afhængighed få hjælp af en pille, der reducerer lysten til alkohol.Med pillen kan alkoholikere nu reducere alkoholforbru-get, uden at de behøver at holde sig fuldstændig fra de våde varer, som de skal ved antabus, lyder det fra medicinalfirmaet Lundbeck, som betoner, at der ikke fokuseres på total afholden-hed.Hvad er der i vejen med total afholdenhed? Var det ikke netop det, de danske 15-årige med europå-rekor-den i drikkeri havde brug for at høre?Uge 40 er en par-odi, hvis man ikke for alvor tager fat på at forebygge, at de 15-årige ikke bliver en ny generation af alkoholikere, der skal spises af med piller mod promillerne.Der gøres et stort nummer ud af at sørge for, at de unge får en god og lødig kost, men hvad drikkevarer angår, kan de få lov at sejle deres egen sø, mens de voksne sejler op ad åen.Hvorfor lytter man ikke til de unge selv? I en seksualoply-sningstime stod en 15-årig pige og fumlede med at anbringe et kondom på en attrap. På et tidspunkt sagde hun resigneret: “Det er bare det, at når vi bliver fulde, glemmer vi alt, hvad vi har lært.”De unge har al mulig grund til resignation, hvis de vidste, hvor megen sandhed, der ligger i udtrykket “at drikke hjernen ud”.______________________

Bragt i Aarhus Stiftstidende d.17.10.2013

Landevejens potentielle mordere

Det kan ikke siges tit nok, som det da også stod i en overskrift på forsiden af avisen 12/10: “Drop bilen dagen efter en våd aften.”Avisen havde undersøgt,

hvad man kan drikke uden at køre spirituskørsel dagen derpå. Konklusionen var: “Man skal være yderst må-deholden. Alkohol er ubereg-neligt.”Det er sørgeligt, at det er nødvendigt at sige det igen og igen, men det mest sørgelige er, at der alligevel køres spirituskørsel, ofte med tragiske ulykker til følge.Det er mange år siden, retsmediciner Jørgen B. Dal-gaard sagde: “En spiritus-bilist er en potentiel morder på vej til gerningsstedet.” Hvorfor hænger man for resten ikke skilte med den definition på en spiritusbilist op langs motorvejen? Det kunne måske få en beru-set bilist til at standse op, inden han gjorde sig selv til morder.Det var også Jørgen B. Dalgaard, der sagde: “Det er farten, der dræber.” Også her kommer alkoholen ind i billedet, for når øllet går ind, går forstanden ud, og spiritusbilisten gemmer alt om at afpasse farten efter forholdene.Desværre gøres der fra lov-givernes side ikke meget for at forebygge spirituskørsel, for som sædvanlig er politik-erne i lommen på alkohol-lobbyen.For eksempel kan det kun være i alkoholproducen-ternes interesse, at det er tilladt at sælge alkohol fra tankstationer, skønt en tank-station er det sted, hvor drik-kedjævelen og fartdjævelen lettest kan slå en handel af - om menneskeliv._______________________

Bragt i Nordjyske Stiftstidende d. 18.10.2013, i Udfordringen d. 24.10.2013 og forkortet i Ekstra Bladet d. 22.10.2013

Skal ølhunden glamme i kirken?

“Lige fra vuggen har jeg lyttet til ølhundens sukken,” slutter Poul Henningsens efterhånden noget mølædte værtshusvise-vås: “Ølhun-den glammer”.Men når 122.000 danske børn lever i misbrugsfamilier,

er visen desværre stadig sørgeligt aktuel. Der er børn, der “lige fra vuggen” må fjernes fra hjemmet.Hvordan kan nogen, oven i købet i kirkelige kredse, da med god samvittighed over for alle disse ulykkelige børn tage initiativ til at producere tre “reformationsøl”, som Aalborg Stift ifølge Kristeligt Dagblad har gjort som optakt til 500-året for Reforma-tionen?Man begrunder det blandt andet med, at “øl var en integreret del af Luthers liv og samtid, da man i hans tid ikke drak vand af frygt for sygdomme. Hvis man altså skulle dømme efter de enorme mængder øl, der drikkes i dag, skulle det være, fordi vores drikkevand nærmest var udrikkeligt, og det ville dog være en hån mod dem, der sørger for vores drikkevands kvalitet.Så langt tilbage som i april 1992 bragte Erhvervs-Bladet en artikel, hvori alkoholek-sperten overlæge Finn Hardt opgjorde omkostningerne som følge af alkoholmisbru-get til 20-60 milliarder kroner om året, alt efter hvor mange direkte og indirekte udgifter, der medregnes. Og så er det dog intet imod de men-neskelige omkostninger.Fra Aalborg Stifts refor-mationsudvalgs side frem-hæves det, at man ingen kommerciel interesse har i at lave øllene, men gerne vil skabe noget reklame for jubilæet og få budskabet ud til en bredere kreds.Når alkoholmisbruget er Danmarks største social-medicinske problem med mange tragiske skæbner til følge, er det forargeligt at fremstille de tre “reformation-søl”, som først og fremmest er reklame for bryggeriet.

Kamma Ankjærø

Tobaksvarer bør ikke sælges fra

hospitalskiosker

For nylig var jeg på besøg på regionshospitalet i Rand-ers. Ved hovedindgangen er der et stort skilt, som oplyser, at tobaksrygning er forbudt overalt på hospi-talets område. - Indendørs erfarede jeg, at alle rygende patienter tilbydes at tale med en rygeafvænningsin-struktør.

Dette glædede en alders-stegen tobaksmodstander, som husker, hvordan rygerne i min ungdom førte sig som herrefolk - også på hospitalerne. - Stor var derfor min forundring, da jeg konstaterede, at hospital-skiosken sælger tobaksvarer med et endog særdeles stort udvalg i djævelskabet. - Det forekommer mig at være himmelråbende dobbeltmor-alsk.

Det Radikale Venstre, som for 100 år siden var afholds- og ædruelighedspartiet frem for andre partier, er i nutiden det ubetinget mest restrik-tive antitobaksparti. - Mon dog ikke de radikale med den vægt, de har som reger-ingsparti, kan få vedtaget en lov, der forbyder salg af to-baksvarer på hospitalerne?

Henning Sørensen


Viborg Afholdsforening 2014

A-CenterToldbodgade 10, st. tv. 8800 Viborg

--------------------------------------------

Lørdag den 22. januar kl. 14.00 “Generalforsamling”

Lørdag den 15. februar kl. 11.00 -Afgang fra A-Center til

“Stiftelsesfest i Brønderslev”

Oplysninger / arrangementer m.m.

BrønderslevAfholdsforening 2014

Møderne foregår i Bibliotekets Mødelokale

Mejerigade 7, 9700 Brønderslev------------------------------------------

Onsdag den 22. januarkl. 18.00Generalforsamling (sædvanlig dagsorden)vi starter kl. 18.00 med ”Nytårstaffel”, hvor

der serveres lidt godt til maven (så spring aftensmaden over) (tilmelding)

Lørdag den 15. februar kl. 14.00“Stiftelsesfest”

ALKOHOL- RÅDGIVNINGDanmarks Afholdsforening

tilbyder gratis, anonym alkoholrådgivning.

Kunne det være noget for dig eller din familie?Så, kontakt èn af vore alkoholrådgivere.

Benny FinderupViborg

51 34 47 11bennyfi [email protected]

Jens P. Lauge GiversenSønderborg23 29 36 87

[email protected]

Jan S. Jensen Hjørring

29 86 09 [email protected]

Gratis PC- og IT-undervisning for absolutte begyndere

Vi starter helt fra bunden ogbevæger os fremad i et roligt tempo:

Vi sørger også for at få det sociale med, så vi får nogle gode timer.

Har du selv en PC (bærbar), er du meget velkommentil at anvende denne ved undervisningen.

Der serveres gratis kaffe/the ved undervisningen.Materialeudgift på ca. 100 kr. må påregnes.

Sted: Viborg Afholdsforenings A-Center

Toldbodgade 10, st. tv. Viborg

Underviser/kontakt:Benny Finderup. Tlf. 5134 4711

email: bennyfi [email protected]

• Hvad ligger der på PC’en, hvordan fungerer den, og hvad kan den bruges til.

• Undervisning i tekstbehandling, fi ler og mapper.

• Grundprincipper på internettet og beskyttelse mod virus.

• Sende og modtage e-mails, vedhæfte fi ler, holde styr på dokumenter, billeder m.v.

• Bliv i stand til at klare kontakt til kommunenog bankopgaver hjemmefra.


Returneres ved varig adresseændringAfsender: Foreningen AgitatorenHerredsvej 44, Nyrup, 9600 Års

AGITATOREN´s debatsider, brevkasse, læserbreve

Jens Peter Lauge Giversen Henning Sørensen har ønsket, at jeg meddeler mit personlige stemmetal ved valget.Det blev kun 6 og altså ikke noget at prale af. - Én af de andre - en tidligere velkendt sønderjydsk Blå Kors-formand (forhenværende), Kaj A. Holst, fik 21. - Det samlede stemmetal for 4 kristendemokrater blev 171. Ikke overvældende og heller ikke nok til at opnå repræsentation. Men det var ca. en fordobling i forhold til resultatet ved valget i 2009.

Nu gælder det så det næste mål: Christiansborg ved det kommende folketingsvalg i 2015. Helt uden at være ind-bildsk. Det SKAl lykkes! Men der skal lægges strategi. Venlig hilsen, Jens Peter

Brønderslev afholds-forening

”Hvidstengruppen” – filmaften.Torsdag den 14. november blev der holdt filmaften, hvor vi så den kendte film om modstandsbevægelsen ”Hvidstengruppen”.Brønderslev afholdsforening blev inviteret til Sonja og Jan S. Jensens dejlige hjem, hvor vi skulle se filmen på storskærm. Efter en herlig middag under Sonjas kyn-dige hænder, var vi klar til at se filmen:

I”Hvidstengruppen” lever kroejer Marius Fiil med sin store familie omkring sig i Hvidsten lidt nord for Rand-ers. Tyskernes fremmarch vækker modstand i Marius, og da han får mulighed for at gøre en forskel, slår han til under ledsagelse af sin fami-lie og omegnens beboere. Filmen er en autentisk histo-rie om en families sammen-hold, oprør og insisteren på frihed. Den skildrer, hvordan mennesker kan gøre en for-skel og om konsekvenserne

af at kæmpe for det, man tror på

.

Annegrethe Bjarup Riis har instrueret filmen med Anders Refn` som teknisk instruktør.Efter filmen blev der serveret kaffe og kage, hvorefter vi alle 8 tilstedeværende arbe-jdede med det nye program for 2014. En dejlig og hyg-gelig aften.

Referent Finn Albertsen, Brønderslev Afholdsforening.

Olav VilladsenFinn AlbertsenJens Peter Lauge Giversen

Min ønskeseddel Af Olav Willadsen

Min ønskeseddelforjulen som den bliver i år

har ønsker,der er ubeskåret store:

Ingen is på veje eller stier,så mine benikkeskal vælte eller knække der.

En kvindesom jeg kan give al den kærlighed,der er hobet op i min sjæl

og

Bedre helbred,så jeg kan nyde de andre to

og

den største gavesom Vorherre gav en gang

nemlig livetpå både godt og ondt,

men allermest det første !

Documents

Agitatoren december 2013