Al fiscal reform

Mikael Skou Andersen, Aarhus Universitet

Kan EU gennemføre grøn omstilling ?

EU i undervisningen

Startede ‘finanskrisen’ her …….. ?

Fra 2007 blir Kina netto-importør af energi

Bolig-boblen der bristede

• Inflation drevet af høje energipriser….

• …udløste renteforhøjelser på US subprime lån

• Betalingerne skød til vejrs; huslånerne gik ned

• ….og finans-sektoren fik (ekstra) problemer …

20. århundrede:

Befolkning 4X

Global ferskvands indvinding 3X

Økonomiskoutput 22X

Forbrug af fossile brændsler 14X

(kilde: OECD)

Udfordring: enorm befolkningsvækst, stigende økonomisk output og forbrug af resurser

EU27 import og eksport af resurser

Prognose fra det Internationale Energi Agentur

Biologiske ressourcer

Landings of cod and kW of the Irish fleet, 1931-2009

0

50,000

100,000

150,000

200,000

250,000

1931 1941 1951 1961 1971 1981 1991 2001

kW

0

2,000

4,000

6,000

8,000

10,000

12,000

Lan

din

gs

of

cod

, t

Cod landings

kW

trend

Entry to EEC

Diagnose: dette er ikke bæredygtigt

En økonomi hvor politik og innovationer gør det muligt for samfundet at anvende ressourcerne effektivt og forbedre den menneskelige velfærd på inkluderende vis, mens de naturlige systemer som understøtter os bevares (EEA, 2012)

Grøn økonomiGrøn økonomi

Resurse effektivitet er essentiel for langsigtet velfærd.-mens innovation er essentiel for resurse-effektivitet

Verdensøkonomi

Produktion Forbrug

Globalt økosystem

Natur kapital forsyner materiale input…

…og absorberer affalds output

Med grænser for bæredygtigt resurse forbrug, kræver langsigtet økonomisk vækst forbedret resurse effektivitet

Unit energy costs (€ per 100 € value added)

2020 målene

• EU Strategi for resurse effektivitet• Et af syv flagships i ‘Europa 2020’• Kommissionens roadmap for resurse effektivitet

• En mere resurse-effektiv industri vil være bedre skærmet imod eksterne chok, såsom stigninger i energi og råvare priser, hvilket vil forbedre konkurrence-evnen

• Konkrete sektormål skal styre investeringerne hen imod øko-innovation (energi; transport; fiskeri; landbrug; boliger; skovbrug; turisme; industri; affald; vand)

Elementer i Kommissionens strategi

• Bygninger: Nye energistandarder• Energi: 20 procent VE• Fiskeri: reducere flåde kapacitet• Skovbrug: multi-funktionalitet• Landbrug: CAP miljøstøtte & cross-compliance• Industri: Eco-design direktivet• Turisme: Charter for bæredygtig turisme• Transport: reducere CO2 med 60% i 2050• Affald: respektere affaldshierakiet• Vand: Blueprint for vandforvaltning

Markedets priser har givet vildledende signaler til forbrug, investeringer og innovation

“Getting the prices right, means using fiscal policy to make sure, that the harm we do is reflected in the prices we pay”

Christine Lagarde, IMF (Rio+20)

Ministerrådets konklusioner (29.9.2011)

Europæiske semester

• Euro Plus Pagten: fiskal koordinering (excl. UK)• Ny ramme for omfattende økonomisk policy integration

indenfor EU

• Annual Growth Survey• Indirekte skatter er mere vækst fremmende end

direkte skatter og en bredere skattebase er at foretrække for højere skatte satser

• Ubegrundede subsidier, herunder miljøskadelige subsidier skal elimineres

Fordele ved bredere skattegrundlag

• Skatter på løn er forvridende

• Miljø-relaterede skatter der modsvarer miljøbelastningens eksterne omkostninger er per definition ikke forvridende

• Provenu genbrug: neutral skatteveksling vil være en fordel for samfundsøkonomien (og miljøet)

Relative fordele under finanskrisen- den negative effekt af energi skatter er mindst

• Høje verdensmarkedspriser på energi og ressourcer har en omfattende negativ effekt, via både råstoffer og halvfabrikata

• Fra en høj verdensmarkedspris på olie er der ikke noget provenu der kan anvendes til at sænke andre og forvridende skatter

• Psykologisk er signal-effekten fra en skat på ressourceforbruget stærkere end fra en pris-fluktuation

Hvorfor energi-skatter er forskellige fra energi-priser

Miljø-relaterede afgifter ift BNP

Source: EC, Taxation trends in the European Union, 2011

Trend 1995-2010 – miljøskatters andel af alle skatter

Share of total taxes

0

2

4

6

8

10

12

Estonia

Latvi

a

Poland

BelgiumAustr

ia

Germany

France

Slovakia

Bulgaria

Sweden

Finland

RomaniaSpain

Lithuania

EU-27

HungaryCze

ch

Luxembourg

Norway

Britain

Iceland

Ireland

Italy

Denmark

Netherlands

Cyprus

Greece

Slovenia

PORTUGAL

Malta

%

1995

2010

Reforms may be gradually implemented over several years (budget cycle 2011-2014) and estimates are illustrative:

• Energy environmental taxes up to € 429 million • Transport environmental taxes up to € 467 million• Resource / pollution taxes up to € 753 million• Total environmental taxes up to € 1,788 million

• Property tax / land value tax between € 2,000 and € 3,000 million

All measures together could generate up to € 5 billion in extra revenues. Env-related taxes could amount to 18 % of total taxes.

Grøn skattereform: potentiale i Irland

http://www.eea.europa.eu/articles/cutting-deficits-and-protecting-the-environment

Vandforbrug ift. indkomst – og pris

0

25

50

75

100

125

150

0 20 40 60 80 100 120 140 160

GDP per capita

m3

wat

er p

er c

apit

a

CHIE

LV

HR

Fyrom

MT

UKIT

ES

CY

PT

TR

SK

LT

CZPLEE

HU

RO

BG

FR

FISE

DK AT

EL

NL

BE

SI

DE

• Increase taxes on electricity and gas for households and business• Increase taxes on mineral oils and consider tax on coal

• Increase vehicle taxation to average of EU-15• Introduce euro-vignette for heavy-goods vehicles

• Adjust rates of waste and air pollution taxes to higher levels• Introduce taxes on packaging, pesticides and water pollution• New national tax on water abstraction

Reform environmentally damaging subsidies:Company car subsidies to be limitedPhase out exemptions for energy taxes etc. Abolish reduced rates and normalise VAT for gas & electricity

Result: new ratio of 10-11 % of total taxes (was 6% in 2010)

Grøn skattereform: potentiale i Monti’s Italien

Diesel-afgiftens reale værdi

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

€ pe

r 100

0 lit

er

Estonia Greece ItalyPoland Portugal EU 2013 minimum rateSpain

IT

PT

EE

The potential for environmentally-related taxes in Portugal

Adjust tax rates for motor fuels and vehiclesfor water and waste

Introduce new taxes for air pollution, packaging, pesticides

Abolish environmentally damaging subsidiesCompany cars; limit tax expendituresEnergy taxes; phase out reduced rates

12 % of total taxes

revenues of €3 billion

Firmabilers andel af EU bilflåden

Skatte-udgifter på firmabiler

Eurovignette direktivet roadpricing for tunge køretøjer

Er der en dobbelt dividende ?

At fortsætte som nu - middelskøn

• Tab i BNP – hvert år, ud i fremtiden iflg. Stern-rapporten

Robust klima

Følsomt klima

’Op af lommen’

5 % 7 %

Velfærds-økonomisk

11 % 14 %

Korrigeret for ulighed

17 % 20 %

EU: Low carbon road map

€ 270 mia: 1,5% af BNP i 40 år

Risiko-økonomisk perspektiv (Stern rapport)

CO2 beskatning

Sumner et. al. (2011) "Carbon Taxes: A Review of Experience and Policy Design" Climate Policy, Vol. 11, pp. 922-943

Sammenfattende

• Strategien for ressource effektivitet et element i at opfylde EU’s overordnede 2020 mål

• Gennem det Europæiske Semester er der etableret en mekanisme for overvågning af EU-landenes økonomi

• Troikaen (IMF, EIB og Kommissionen) forhandler betingelserne for lån til gældsramte lande

• Perspektivet for EU’s rolle i grøn omstilling må ses i sammenhæng med fremtiden for euroen og integrationen

Tak for opmærksomheden!

Carbon-energy tax shift reform- revenue as a share of GDP (1995-2003)

Denmark 1,1% Finland 0,6%

Germany 0,8% Netherlands 0,5%

Sweden 0,9% UK (CCL) 0,1%

Andersen & Ekins (eds): Carbon-energy taxation: Lessons from Europe, Oxford Univ Press (2009)

Effect of tax shift on total fuel demand

-8

-6

-4

-2

0

1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012

Note(s) : % difference is the difference between the base case and the counterfactual reference case.

Denmark

Netherlands

Slovenia

UK

Germany

Finland

Sweden

% difference

Where environmental fiscal reform can make a difference

SO2 Waste Packa-ging

Carbon-energy

Vehicles

Health ● ● ● ● ●

Bio-diversity

●● ●● ●

Climate ●● ● ● ●● ●

Tax system

● ● ● ●● ●●

●● significant effect ● some effect