3

INDH

OLD

Indhold

2

INDH

OLD

Indhold

AlanyaHistorie 8Fæstningen 9Den indre Borg 11Kap Cilvarda 17Den mellemste Borg 18Den ydre Borg 22Det røde Tårn 27Skibsværftet 29Arsenalet 30Sitti Zeyneps grav (türbesi) 30

Arkæologisk Museum 31Damlataflgrotten 34Havgrotter 35Atatürkmuseet 37Da Atatürk besøgte Alanya 37Mindesmærker 38Torosbjergene (Taurus) 39Bjergskråningerne ned mod Alanya 40Shopping 41

Udflugt til CypernHistorie 46Girne 47Udflugtsmål i omegnen af Girne 50Karaman 50St. Hilarion 51

Beylerbeyklostret 53Buffavento 54Lambousa 54Lapta 54

AntalyaDengamleby(Kaleiçi) 163Den sydøstlige del af den gamle by 163Historie 163Den nordlige del af den gamle by 169Arkæologisk Museum 171Strande 174Seværdigheder i Antalyas omegn 175Termessos 176

Termessos Nationalpark 178Düzlerçami Nationalpark 178Evdir Han 179

Karaingrotten 179Kirkgöz Han 180Kocaingrotten 180Ariassos 181Sakl›kent 181Beldibigrotten 181Kemer 181Yörük 182

Øst for AlanyaLangs hovedvejen 58Da bananen kom til Alanya 58Vestkilikien 59MadrasaiObaköy 61GülefflenKöflk 61Kad›inigrottenogObafloden 61Dimfloden 62Dimgrotten 64Syedra 65Tyrkisk”danefæ” 67Mahmutlar 67Naula 68Laertes 68SedraflodenogSedreKöflk 70

Iotape 71Gazipafla 73Selinus 74Lamos 76Kestros 78Yalan Dünya 78Nephelis 79Juliosebaste 79Antiochia ad Cragum 80Kaledran 82Anamorium 83Historie 83Anamur 88Anamurborgen 90Historie 90

Bilist i TyrkietTyrkisk færdselskultur 187Defensiv kørsel 188Færdselsregler 189Færdsels- og vejskilte 189Færdselsuheld og vejhjælp 190

Politikontrol (checkpoints) 191Bilpapirer og udstyr 191Biludlejning 192Nyttige ord og vendinger 192

IndholdVest for AlanyaLangshovedvejen 96Pamfylien 96Hamaxia 100Serapsa Han 102Karavanserai 102Gündo€mufl 103Colyabrassos 103AlaraHan 106Alaraborgen 107Manavgat 108Moské 109Nord for Manavgat 109Lyrbe/Seleucia 113Side 115Selimiye 115Historie 115

Ruinområdet 121Teater 122SideMuseum 126

Köprülü Kanyon Nationalpark 129Selge 130Historie 131Aspendos 136Historie 136Zeytintafligrotten 143Belek 144Sillyon 145Pednelissos 148Perge 149Historie 151KurflunluVandfald 158Aç Düden Vandfald 158Yukari Düden Vandfald 159

Ordforklaring 195Register 198

5

FORO

RD

Forord

4

FORO

RDForord

Målgruppen for denne bog er lang-tidsturisten. Dvs. den, der har købt feriebolig i Alanyaområdet – eller agter at gøre det. Men det er også turisten, der falder for områdets char-me og gang på gang vender tilbage. Målgruppen er naturligvis danske læsere, men svenskere og nord-mænd vil også kunne ”læse med”.Måske er jeg naiv, men jeg tror på, at nordeuropæere også ønsker at se andet end strande, svømmepøle, restauranter og butikker. At man også vil have nogle natur- og kulturo-plevelser. At man også vil vide noget mere om det område, man ferierer i. Måske har man også behov for at komme væk fra ”det turistede” og finde fred og ro ude på landet eller i bjergene. Eller måske lidt inspiration til en udflugt en dag, hvor vejret ikke indbyder til strand- eller poolophold.Bogen indeholder derfor seværdig-heder og udflugtsmål, der kan nås på en halv eller en hel dag, hvis man bor i eller i nærheden af Alanya. Som en undtagelse er der også medtaget turforslag, der kræver overnatning. Dette gælder Antalyaområdet og Nordcypern, der kan nås med færge fra Alanya.Er man interesseret i arkæologi og historie, er der uanede muligheder. Når det gælder græsk og romersk kultur, er der faktisk flere muligheder end i Grækenland og Italien, hvilket nok er en overraskelse for mange. Her skal man naturligvis besøge de største seværdigheder, hvilket er Aspendos, Perge, Side og Anamorium. Her kan dog være man-ge mennesker i højsæsonen. Men så kan man besøge nogle af de steder,

hvor kun få kommer, f.eks. de antikke byer Selge, Lyrbe, Sillyon, Syedra, Laertes eller Selinus. Her har der ikke været mange arkæologer, og her hersker fåre- og gedehyrden mellem søjler og uspoleret natur. Gælder det tyrkernes historie og kultur, skal man besøge Alanyafæstningen, Anamurborgen, Alara Han, den gam-le by i Antalya og en af de mange moskéer. Og en regnvejrsdag kan til-bringes i et af museerne i Alanya, Antalya eller Anamur.Går ens interesser mere i retning af natur og landskaber, er der også meget at vælge imellem. Flere af de antikke byer ligger i uspolerede omgivelser med flotte udsigter og mulighed for vandreture. Eller man kan tage op i bjergene eller langs floderne stort set alle steder og gå på opdagelse i naturen eller i de tyrkiske landsbyer. Især kan en tur i Köprülü Kanyon Nationalpark anbefales for den botanisk- eller dyrelivsinteresse-rede turist. Men parken giver også naturoplevelser i form af rivende flo-der, udsigter, badning og rafting. Området nord for Manavgat, Dimfloden,bjergeneøstforGazipaflaeller vandfaldene ved Kursunlu og Düden og de mange drypstenshuler vil også falde i naturelskerens smag.Vil man blot opleve en anden bade-strand, er der utallige muligheder langs hele sydkysten. Man kan til-med bade i en af de antikke byer, f.eks. Anamorium eller Iotape. Ønsker man andre indkøbsoplevel-ser, skal man prøve Side eller Antalya. I Side kan man på en hel-dagstur både bade, sejle, shoppe, se ruiner og museum og afslutte dagen

med et restaurantbesøg og en sol-nedgang.For Alanya og den tyrkiske riviera er ”badeferie med kultur” ikke et tomt turistslogan!Man kan komme langt – og billigt - med offentlige transportmidler, men den, der virkelig ønsker at udforske området og blive rig på oplevelser, kommer ikke uden om udlejningskø-retøjer, det være sig 4-hjulede eller2-hjulede – med mindre man er selv-kørende, hvilket nok gælder de fær-re-ste. Derfor indeholder bogen også nyttige oplysninger for trafikanten. Og man bør ikke holde sig tilbage. Med kørselserfaring fra Danmark, lidt

selvtillid og forsigtighed kan man sagtens kaste sig ud i den tyrkiske trafik.De, der søger praktiske oplysninger om området og Tyrkiet, herunder restauranter, hoteller, campingplad-ser m.v., vil søge forgæves i denne bog. Her må man ty til anden rejselit-teratur, der ganske vist er sparsom – eller man må gå på internettet, hvis informationer ofte er uoverskuelige og til tider forældede og upålidelige.

Specielt vedrørende annoncørerne i denne bog skal bemærkes, at de alle er håndplukkede af forfatteren. Det er virksomheder, der har et godt

Forord

Allan HuglstadMarts 2007

Alanya

8

ALAN

YA

9

ALAN

YA

Alanya Fæstningen

HistorieVi ved meget lidt om de ældste tider i Alanya, men udgravninger i Kad›inigrotten, 12 km fra Alanya, i 1957 afslører, at der har levet men-nesker i området 17.000-20.000 år før Kristi fødsel (f.K). Dengang boe-de mennesker i huler og levede af jagt og indsamling af frugt.Hvornår byen Alanya blev grund-lagt, vides heller ikke. Men vi ved, at området blev erobret af hittitterne fraAnatolienca.1400f.K.Desudennævner den græske historiker Herodot(ca.485-425f.K.),atnoglegræske stammer efter erobringen af Troja ca. 1200 f.K. bosatte sig i området. Det ældst kendte navn er Coracesium, der blev anvendt af dengræskegeografScylaxidet4.århundrede f.K. Nogle mener, at navnet er afledt af gokkarga, der er en farvestrålende fugl, der i dag er ret sjælden. Coracesium giver ingen mening på græsk, men kan på latin være sammensat af corax (klippe) og caesium (himmel).

Dengang var Alanya-regionen en del af det store perserrige, men kom dog under hellenistisk indfly-delse, da Alexander den Store slog persernei334f.K.Kulturelt og politisk tilhørte Coracesium skiftevis Kilikien (områ-det mod øst) og Pamfylien (områ-det mod vest). Grækeren Strabon (63 f.K.-19 e.K.) beskriver byensom meget vanskelig og stejl at erobre. Placeringen på halvøen og den naturlige og sikre havn gjorde det muligt at forsvare byen med få styrker, hvilket gjorde den til et yndet tilholdssted for sørøvere og oprørere. Desuden kunne de nær-liggende skove give tømmer til skibsbyggeri.I 199 f.K. blev Kilikien erobret af kong Antiochos III fra det seleukidi-ske dynasti i Syrien – et dynasti, der nedstammede fra en af Alexanders generaler. Coracesium modstod dog en belejring i 197 f.K. og blev uafhængig. Antiochos blev slået af romerne i 188 f.K. og mistede en stor del af Lilleasien, men beholdt Kilikien. Den kon-stante krig mellem seleukiderne og Ægyptens ptolomæiske dynasti, der også var grundlagt af en af Alexanders generaler, skabte et politisk tomrum, der efterhånden gjorde havnebyerne i Kilikien og

og kunsthistorisk interesserede. Ønsker man blot at nyde naturen og landskabet, er der også flere mulig-heder.Langt de fleste korttidsturister kom-mer kun for at bade, slikke sol og shoppe. Men selv på en uges ophold bør man ikke snyde sig selv for udsigten fra borgen, det lille arkæo-logiske museum med den smukke havesamtDamlataflgrotten.Desid-ste 2 steder er der endda rimeligt tempereret, hvilket betyder en del i den tyrkiske højsommer.

Fæstningen.Den 250 m høje Alanya-klippe er svært tilgængelig såvel fra sø- som landsiden og må formodes at have været konstant beboet siden forhi-storisk tid. Halvøen blev første gang omgivet af bymure i den hellenistiske periode*, og mange, herunder sørø-verne, romerne og byzantinerne, har siden fortsat byggeriet. Den fæst-ning, der står i dag – med sine 83 tårne og 140 små tårne – skyldesdog især sultan Alaeddin Keykubad, der 1226-32 gjordeAlanya til en af

AlanyaAlanya ligger på og ved en lille klip-pehalvø omgivet af Middelhavet i syd og Taurus-bjergene i nord. Byen, der har ca. 135.000 indbyggere (om vinteren), heraf ca. 10.000 fastbo-ende udlændinge, er en travl han-dels- og turistby midt i et stort og frugtbart landbrugsområde med bananer, citrusfrugter og grøntsager. De gamle indtægtskilder fra frugt og grøntsager udgør årligt 23 millioner US dollars og fiskeri 5 millioner, hvil-ket for længst er overhalet af turist-indtægterne på over 1/2 milliard US dollars, hvilket er mere end 7 % af Tyrkiets turistindtægter. Byen er i dag kendt for sin gamle befæstning på klippeknolden, de kilometerlange strande, de mange hoteller – og ikke mindst det subtro-piske klima og den tyrki-ske gæstfri-hed. Hertil kan føjes, at Alanya er et ideelt udgangspunkt for udflugter i omegnen. Ønsket om ”badeferie med kultur” kan opfyldes her, hvor store oplevelser venter alle historisk

10

ALAN

YAXxxxxxxxxxxxxx

11

ALAN

YA

Xxxxxxxxx

de stærkeste fæstninger i Anatolien. S e l d - sjukkerne havde stiftet bekendtskab med korsfarernes fæstningsbyggeri, og disse erfaringer ses bl.a. nyttig-gjort i Alanya.Denydre6,5kmlangebymurstarterved Det røde Tårn (K›s›l Kule) og zigzagger ned ad det høje plateau mod vest til fæstningsværket Ehmedek, der beskytter mod landsi-den. Videre til den indre borg eller Citadellet (Ic Kale*) og langs det øverste af klippeskrænten mod syd

Pamfylien til skjulesteder for pira-ter. Piraterne opererede både enkeltvis og i store flåder, der gjorde hele Middelhavet usikkert. De kaprede fartøjer, brandskattede byer og tog masser af fanger, der blev solgt som slaver. Selv den italienske halvøs kyster blev plyndret. Coracesium blev sørøvernes hovedby, og den mest berygtede sørøver, Diototos Tryphon (”den vellystige”), befæstede byen. Ifølge

overleveringen isolerede han fæst-ningen fra fastlandet ved at grave en kanal tværs over halvøens rod fra Damlatas til den nuværende havn. Han blandede sig også i international politik, og det lykke-des ham endog at blive konge over seleukiderne142-139f.K.I139f.K.erobrede kong Antiochos VII dog byen og afsluttede Tryphons regentperiode, hvilket dog ikke for-styrrede sørøverne, der bl.a. kid-nappede kongens datter.Situationen var dog utålelig for Romerriget – Julius Cæsar blev kidnappet af kilikiske sørøvere i det vestlige Middelhav og måtte løskø-bes - og i 67 f.K. blev generalPompejus Magnus sat til at udryd-de sørøveriet én gang for alle. Med en stærk hær og flåde jagtede han sørøverne fra vest mod øst og afsluttede med at slå dem i Coracesiums havn, hvorefter byens befæstning blev ødelagt.Herefter blev Kilikien indlemmet i Romerriget, og en romersk garni-son installeret i Coracesium, hvor borgen blev genopbygget. Efter mordet på den romerske diktator Cæsar 44 f.K. samarbejdedeOctavian og Antonius om styret. Antonius regerede den østlige del af Romerriget, men endte med at

og øst og igen mod nord til Arsenalet (Tophane), der beskytter skibsværf-tet (Tersane). Bymuren slutter igen ved Det røde Tårn, der er fæstnin-gens hjørnesten. Murene er flere steder forsynet med åbninger til at hælde kogende olie på fjenden og trapper til hurtigt at flytte de forsva-rende soldater. Mod nord – i den sårbare landside, hvor klippeskrænten er mindre stejl - er der uden for bymuren en mindre ringmur, der kunne tage det første angrebsstød. Visse steder var der også udhugget voldgrave i klippen.Murværket består af sten og mørtel, modstandsdygtige over for katapul-ter, rambukke og murbrækkere. For at kunne modstå en længere belej-ring var der inden for murene 420vandcisterner, hvoraf mange stadig findes og er velbevarede. Murene er forsynet med flere store byporte med inskriptioner. Hele fæstningen inklu-sive Det røde Tårn og skibsværftet er flot illumineret om natten.

15

ALAN

YA

Xxxxxxxxx

14

ALAN

YAXxxxxxxxxxxxxx

lade sig besnære af den skønne dronning Kleopatra af Ægypten. Bl.a. forærede han hende flere landområder i riget. Historien for-tæller, at de i år 41 f.K. tilbragtehvedebrødsdagene i Coracesium, og at hun fik foræret byen og Vestkilikien og brugte skovenes tømmer til sin flåde og til eksport. 32-30 f.K. førte Octavian – den senere kejser Augustus - krig mod Antonius og Kleopatra, der endte med deres selvmord, hvorefter Ægypten blev romersk provins, og Coracesium kom atter under Roms styre.Herefter sænkede den romerske fred sig, og denne fortsatte under Det østromerske / byzantinske Rige frem til de arabiske sørøveres plyndringstogter i600-tallet.Vivedikke meget om denne periode. Coracesium optræder dog på møn-ter fra kejser Trajans tid (98-117 e.K.) og indtil 259, så vi må formo-de, at byen var en driftig handels- og søfartsby, der dog stod i skyg-gen af Side. Vi ved heller ikke, hvornår byen blev kristnet, men den kristne religion blev tolereret i Romerriget fra år 313, og vi ved, at mange kirker og befæstningsvær-kerblevopførtidet6.og7.århund-

rede, hvor byen blev biskopsæde. Byen skiftede nu navn til Kalonoros, der på græsk betyder smukt bjerg. Omkring år 700 var Det østromer-ske/byzantinske Rige – især grun-det arabiske fremstød - blevet reduceret til stort set kun at omfatte Lilleasien. Bl.a. bosatte araberne sig flere steder langs Kilikiens kyster, dog ikke i Kalonoros, hvis mure holdt stand. 700-tallet indled-te en ny byzantinsk blomstrings- og ekspansionstid, der varede frem til starten af 1000-tallet. Således blev de sidste arabere fordrevet fra Kilikienomkring965afbyzantiner-ne.Omkring 550 var de tyrkiske folke-slag nær nutidens Mongoliet begyndt at rykke mod vest, og i begyndelsen af 1000-tallet bredte de nu islamiserede tyrkere sig over den iranske højslette. Efter at have erobret det nuværende Irak, Syrien og Palæstina, rettede de i 1071 et knusende slag mod Det byzantin-ske Rige, der mi-stede det meste af Lilleasien. Den tyrki-ske stam-me, seldsjukkerne, oprettede et sultanat*, Rum, der viste, at de opfattede sig som Det romerske Riges arvtagere. Seldsjukkerne blev nu den dominerende magt i

Murene deler fæstningen op i 3 sek-tioner, der med fordel kan besøges hver for sig:

•DenindreBorg,•DenmellemsteBorgog•DenydreBorg.

Den indre Borg eller Citadellet (Iç Kale*).Denne borg ligger mod vest på klip-pens højeste sted og har form som et lidt skævt rektangel. Det tager 30-45minutter at gå herop ad densnoede og til tider stejle vej (3 km), lidt hurtigere på nedturen – hvis man ikke vil benytte taxi eller dolmus, hvilket anbefales til opturen. Undervejs er der mulighed for at holde hvil og nyde udsigten fra de mange små og hyggelige caféer og restauranter langs vejen. Fra Citadellet er der overalt fra mure og tåne en formidabel udsigt over Alanya, Taurusbjergene og

Middelhavet. Borgen, der var Alanyas administrative og militære hovedkvarter, stod færdig i 1231. I dag findes indgangen i sydmuren, men adgang til borgen skete oprin-deligt gennem en port i øst, hvor der stadig kan ses rum til vagten og skydeskår. I borggården ses mange ci-sterner fra den seldsjukkiske tid*; en af dem (i venstre side efter ind-gangen) er stadig fyldt med vand og bruges stadig. Hoved-bygningerne lå op mod ydermurene, dog ikke vestmuren. Et stort bygningskompleks, der stræk-ker sig ned mod det sydøstlige hjør-ne, menes at være resterne af sulta-nens* palads. Arkæologerne har bl.a. fundet freskomalerier* på væggene og keramik og fliser, der har en stor lighed med lignende fund fra et andet af Alaeddin Keykubads paladser i Konya.Et andet bygningskompleks, hvor der er fundet spor af vægmalerier, ses i den nordvestlige del. Komplekset, forbundet med en åben gårdsplads under skydeskårene, antages at have været militære mandskabsrum, sovesale og depo-trum. Herfra er der en flot udsigt over Mellemborgen med Ehmedek samt Alanya.Udsigten er også formidabel fra Den byzantinske kirke i Citadellet.

17

ALAN

YA

Kap Cilvarda (Cilvarda Burnu)

16

ALAN

YAKap Cilvarda

nordvesthjørnet, hvor en firkantet 15 m dyb ci-sterne er placeret. Her er der en breche, som de lokale kalder Adam Ataca€› (mand-udsmidningssted), hvor der er åbent til klippeskrænten ned mod havet. Ifølge overleveringen blev de døds-dømte i romertiden smidt ud herfra, formentlig med en katapult. Det for-tælles endog, at den dødsdømte fik en ekstra chance for at undgå døden, idet han fik lov til at kaste 3 sten ud i havet. Hvis bare én sten ramte havet og ikke klippen, blev han frifundet. Forsøg har dog vist, at det er næsten umuligt at ramme vandet – stenen vil uvægerligt ram-me klippeskrænten. Alligevel er der i dag nogle, der bruger stedet som en ”ønskebrønd”, hvor besøgende forsøger at ramme vandet for at få deres ønsker til at gå i opfyldelse. En anden - mere drabelig – historie fortæller, at når pladsen i fangehul-let var blevet for trang, blev de, der havde siddet længst, sat til at skub-be hinanden ud over kanten, indtil der kun var én tilbage. Han fik så lov til at forsøge sig med 3 stenkast.

Anatolien med Konya som hoved-stad. Deres tilstedeværelse her muliggjorde tyrkisk og islamisk kolonisering og fremprovokerede korstogene. Samtidig bosatte krist-ne armenere, der var fordrevet af seldsjukkerne, sig i Kilikien, hvor de oprettede fyrstedømmer, der var mere eller mindre allierede med byzantinerne. Også i Kalonoros overtog armenere magten i det 11. årh.I mellemtiden havde Venedig over-taget handelen i det østlige Middelhav (de kaldte Kalonoros for Candelore), og korstogene trængte gennem seldsjukkernes rige i det 12. århundrede, hvor det kristne kongedømme Armenien (1198-1375) blev dannet af de armenske småstater. Dette rige omfattede M i d d e l - havskysten fra den nuværende tyr-kiske østgrænse og til og med Kilikien og formentlig også Kalonoros. Den tysk-romerske kej-ser Frederik Barbarossa indtog bl.a Konya under det 3. korstog (1189-

91), men byen blev dog generobret af seldsjukkerne. Desuden blev Konstantinopel (Byzans) plyndret af korsfarerne i 1204, og Detbyzantinske Rige blev et latinsk kejserrige indtil 1261. Forvirringenblev udnyttet af en byzantinsk feu-dalherre, armeneren Kyr Vart, der tog magten i Kalonoros.I 1207 erobrede seldsjukkerne Antalya, der blev deres første base ved Middelhavet. Alaeddin Keykubad I var sultan* 1220-1237 og rettede sit første felttog mod Kalonoros, som han ønskede at gøre til havneby for Konya. Han belejrede byen fra sø- og landsiden og indtog den i 1221. Sagnet for-tæller, at han benyttede en krigslist: Tusindvis af geder fik sat bræn-dende fakler på hornene, og i mør-ke set fra fæstningen troede man, at seldsjukkerne ville angribe med en overvældende styrke, hvorfor man overgav sig uden kamp. For at befæste sin erobring, flyttede han indbyggerne til Konya og giftede sig med Kyr Varts datter, der nu

Nogle mener, at den dybe cisterne oprindeligt har været et fangehul.I den sydlige murside ses et tårn med en lav kuppel. Det kaldes So€uk Su Hamam (koldtvandsbad) på grund af de vandrør af brændt tegl, der er fundet her. 2 cisterner med indvendige vindeltrapper ligger tæt på tårnet og peger på, at tårnet formentlig har været brugt som bad.Over for den østlige port ligger en lille korsformet byzantinsk kirke fra det 11. århundrede. Kirken er dog bygget på en apsis* (halvrund afslut-ning af koret) af en ældre og meget større basilika* (formentlig en oldkri-sten kirke med midterskib og 2 side-skibefradet6.århundrede).Kirkener et synligt bevis på, at området også blev anvendt før seldsjukkerne. Kirken er bygget af sten og mursten og med en kompliceret teknik. En bred kuppelcylinder med cirkelfor-mede vinduer og attrapvinduer spænder over kirkens centrum. Halvkupler dækker sideapsider* og bærer vægten af hovedkuplen. Der er døre i øst- og nordsiden. Rester af fresker* (kalkmalerier) kan ses på kuplens inderside og i og mellem sideapsiderne, bl.a. de 4 apostle.

19

ALAN

YA

Xxxxxxxxx

18

ALAN

YADen mellemste Borg

Det er forbløffende, at disse fresker har kunnet overleve et årtusinde, men formentlig har kirken været anvendt som borgens moske, og bil-lederne har været overkalket.Da borgen mistede sin militære betydning, blev området anvendt til beboelse, men alle disse bygninger er nu fjernet.Åben sommer: 9-1930. Vinter: 8-17. Entré: 5 YTL.

Kap Cilvarda (Cilvarda Burnu)Det400m langeklippeforbjerg,derligger sydvest for Den indre Borg, hedder Kap Cilvarda. Spidsen af forbjerget kan nås ad en sti, der begynder tæt ved det sydligste tårn. Der er hugget trin i klippen, men da de er ret forvitrede, er det meget vanskeligt og ikke tilrådeligt at gå ud til ruinerne. Den største ruin ligger yderst på en lille befæstet klippetop og har været et kloster. Øst for dette ligger en lille kirke eller kapel med kuppel og ved siden af en stor cister-ne – der sikkert har været uundvær-ligt på dette isolerede sted. En teori går på, at der her har været seldsjuk-kisk møntslagningssted. Kirken min-der om Arap Evliyas› i Mellemborgen, og såvel klosteret som kirken er da

Ehmedek til venstre og Süleymaniye Moské

måtte skifte tro og navn. En anden historie fortæller dog, at Alaeddin forgæves forsøgte at erobre bor-gen, hvorefter han slog en handel af med Kyr Vart: Alaeddin fik bor-gen og datteren, og Kyr Vart fik en anden besiddelse, hvor han kunne nyde sin seniortilværelse. Kalonoros skiftede nu navn til Alaiye efter sultanen, og blev seldsjukkernes anden hovedstad

og vinterresidens. Kunstnere og videnskabsfolk blev bosat, og Alaiye blev et handels- og kultur-center.Alaeddin Keykubad den Store var ikke blot feltherre, men ogå en stor bygherre, der rekonstruerede 19 byer (herunder Antalya, Konya og Alaiye) med befæstninger, madra-saer (teologiske skoler), karanvan-seraier (kroer), moskeer og palad-ser. Efter blomstringen under Keykubad kom en forvirret tid. Mongolerne strømmede ind over det nuværen-de Iran og Irak og besejrede seldsjukkerne i Østanatolien i 1243. Interne magtkampe udmat-tede seldsjukkerne, og 1300 blev

1. Det røde Tårn.2. Skibsværftet.3. Arsenalet.4. Süleymaniye

Moské5. Ehmedek.

6. AkflebeMoskéogMausolæum.7. Fyrtårn8. Den indre Borg (Iç Kale)9. Tårn.

21

ALAN

YA

Den mellemste Borg

20

ALAN

YADen mellemste Borg

også dateret til det 11. århundrede. Tættest på bymuren ligger et tårn. Den mellemste Borg (Orta Kale*).Uden for Den indre Borg ligger Mellem-borgen, der i nord begræn-ses af fæstningsværket Ehmedek, i syd af muren mod havet og i øst af muren mod Den ydre Borg, hvor hovedindgangen er. Dette område er Alanyas gamle bycenter. Adgang til området kan ske til fods fra østenden af parkeringspladsen ved Den indre Borg eller lidt længere nede af vejen, der fører op til Den indre Borg (skilt: Ehmedek). Her kan man også tage bilen med, men der er ikke mange

P-pladser. Stedet er på flere områ-der mere interessant end Den indre Borg. Her kommer ikke mange turi-ster, hvilket er synd, da området er en naturperle med spredte ruiner og

flere restaurerede huse og flotte udsigter. Der er gratis adgang til området bortset fra borgen Ehmedek.Ehmedek er en lille borg, forsynet med tårne og omgivet af ringmur mod øst og nord. Her blev i tyrkerti-den fæstningens vigtigste ting opbe-varet: Penge og ammunition. Navnet menes afledt af acmedek, der på datidens lokale dialekt betød borg i et befæstet område. Andre mener, at borgen er opkaldt efter bygmeste-ren. På den nordlige side af hoved-tårnet er der en inskription, der for-tæller, at tårnet blev bygget i 1227. Den sydlige del er bygget på mure fra den hellenistiske periode*. Stenene er fint tilhuggede og sam-menføjede uden brug af mørtel. Det vides, at det var her sørøveren Diototos Tryphon byggede sin borg ca. 150 f.K. Seldsjukkernes tårnmu-re var af utilhuggede sten med fyld af store rektangulære tilhuggede sten (genbrug), og murene er senere blevet forhøjet med mindst én meter. Hele komplekset, der blev rekonstru-eret af seldsjukkerne, rummer 3 cisterner, der stadig er i brug, og en lille bygning, der formentlig var et bad, samt flere beboelsesrum, der muligvis har været kommandantens bolig.Åben sommer: 9-1930. Vinter: 8-17. Lukket mandag. Entré: 10 YTL.

Süleymaniye Moskéen ligger syd for Ehmedek, halvvejs nede ad østmu-ren og delvis omgivet af gamle gra-ve*. Den er oprindeligt bygget i 1231, men blev ødelagt og genopbygget 1530-1566 af Kamuni Sultan*Süleyman den Prægtige. Det er en klassisk osmannisk moské med en bedesal med én stor kuppel og en forhal med 3 kupler samt træskærer-arbejder på døre og vinduer. I det nordøstlige hjørne er der en cisterne. Umiddelbart øst for moskeen, lidt længere nede og ud mod havnen, er der en mur med tegninger af forskel-lige skibe ridset i pudset, og disse tegninger vurderes at være fra tiden før seldsjukkerne, formentlig fra romertiden.Bedesten, der i dag er hotel og restaurant (Bedesten Club Hotel), ligger sydvest for moskéen og var oprindeligt et karavanserai* til køb-mænd og deres varer. Navnet må være overført fra den nærliggende basar, hvor bedesten* var det områ-de, hvor de mest kostbare varer blev opbevaret og solgt. Bygningen menes opført i det 14. eller 15.århundrede. Den er rektan-gulær med mure af utilhuggede sten og nogle steder almindelige mursten. Des-værre har man ved restaurerin-gen og ombygningen til hotel brugt moderne byggematerialer, hvilket skæmmer bygningen. Hovedindgangen er på den nordlige side. Gennem en forhal kommer man ud til gårdspladsen. På begge sider af forhallen er der et lille og et stort rum med udsigt til gårdsplad-sen. På sydsiden modsat indgangen er der en anden hvælvet forhal med 2 store og 2 små rum på begge sider. Bagved er der et stort lukket

sultanatet’ delt. Alaiye og Konya kom under dynastiet Karamonogullari. I 1361 indledteden cypriotiske kong Peter I (Cypern var et kristent kongerige 1197-1489)etfelttogmodAntalya,erobrede byen og indlemmede Alaiye i sit kongerige. Efter en kort periode trak cyprioterne sig, og Alaiye kom atter under dynastiet Karamanogul-lari.Det byzantinske Rige var reduceret tilenlilleputstati1204,meni1261generobrede byzantinerne deres hovedstad ved hjælp af en anden tyrkisk stamme, osmannerne fra Vestanatolien. I løbet af 1300-tallet underlagde osmannerne sig det meste af Anatolien, der midlertidigt

Süleymaniye Moské.

Skib med 3 sejl og årer.

23

ALAN

YA

Xxxxxxxxx

22

ALAN

YAXxxxxxxxxxxxxx

rum inddelt i 5 dele af 4 søjler ogmed et lyshul i loftet. Dette sted har sandsynligvis været brugt som stald eller depot. I dag er der restaurant og køkken. Langs gårdspladsens øst- og vestside ses 9 celler (værelser) på hver side med adgang gennem små porte og med hvert sit lille vin-due. Disse er i dag indrettet som hotelværelser med eget bad, hvis nogen skulle føle sig fristet til at blive på dette rolige, smukke og romanti-ske sted. På taget er indrettet tagter-rasse med servering og swimming-pool og flot udsigt. I haven på den sydlige side er der en kæmpestor ci-sterne med 5 brønde og 2 ned-gange til ci-sternen. Pas på trappetri-nene – de er høje! Hvis man nyder et eller andet på tagterrassen, er man

velkommen til at kigge sig omkring. Især cisternen er en oplevelse.Arasta er ruinerne af den gamle mar-kedsplads syd for moskeen og langs karavanseraiets nordfacade. Den består af hvælvede magasiner og butikker i én etage på begge sider af gaden i midten – nærmest et pakhus – og fortsætter i en række nord-syd bel iggende bygninger. Markedspladsen udgør en del af komplekset med herberg og moske og stammer fra samme periode, for-mentlig fra de første osmanner. Ofte indgik der også en badeanstalt og en madrasa* (skole for islamisk teologi) i komplekset. Ruinerne har været brugt som begravelsesplads*, og hotellet Bedesten ville gerne have anlagt værelser i de gamle butikker. Nu er det næsten umuligt at ned-lægge en muslimsk begravelses-plads, og efterkommerne af de begravede nægtede da også at gå med til en flytning, så Bede-sten måtte nøjes med de 21 værelser.AkflebeSultanMoskeenogMauso-læum* ligger på skråningen sydvest for Bedesten og blev restaureret 1968-69.Deterensåkaldtmescit*,dvs. en lille mo-ské, der kun blev brugt om sommeren. En inskription over indgangen fortæller, at moské-enblevbyggeti1230.Akflebevarenaf Alaeddin Keykubads hærførere og en af de første borgkommandanter.

Bygningen har en rektangulær grundplan med moské i den vestlige side ogmausolæum forAkflebeogen anden (ukendt) i den østlige. Moskéen har kuppel og spidsbuede vinduer, og mausolæet er inddelt i 2 rum. Resterne af den cylinderforme-de minaret* står for sig selv på et terningeformet fundament. Arap Evliyas› er bygget ind i bymu-ren ud mod havnen (kan ses fra vejen, der fører op til Den indre Borg). Den er ikke ret stor og er oprindeligt en byzantinsk kirke eller kapel, der minder om kirken i Den indre Borg og vurderes at være fra samme tid, dvs. det 11. århundrede.

Nogle historikere mener, den hedder Aya Yorgi (Skt. Georg), og at der har været en kirkegård mellem klipperne forankirken.Denerbyggetpået6x6meterstortfundamentafethelleni-stisk tårn fra det 2. århundrede f.K. Senere er kirken blevet brugt som moské under navnet Arap Evliyas›, der var en arabisk helgen, der har været begravet her. Bygningen har en lav kuppel, der hviler på en lille cylinder med 5 smalle vinduer. Over koret mod øst er der et rum, der for-mentlig har været reserveret til præ-sten.Hisariçi er navnet på det beboelses-område, der i dag udfylder borgplad-

Udsigt mod Ehmedek og Den ydre Borg med havnen, Det røde Tårn, skibsvæftet og arsenalet.

27

ALAN

YA

Xxxxxxxxx

26

ALAN

YADen ydre Borg

sen. Her er noget, der kan minde om en museumsby med tyrkisk arkitek-tur hovedsageligt fra det 19. århund-rede. Området er bebygget med mindre enkelthuse eller villaer med grønne haver. De fleste er i 2 etager med træbjælker, der går gennem de rå stenmure. Entrédørene er dob-beltfløjede trædøre, og vinduerne har smukke jerngitre. Nogle huse har udstående facader understøttet af træstolper. Taget er dækket med almindelig jord eller tegl i traditionel tyrkisk stil. I den sydlige del af området tæt på Den indre Borg og parkeringsplad-sen ligger ruinerne af et seldsjukkisk bad. I den sydligste bymur ud mod havet, hvor vejen slår en stor bue, ligger et fyrtårn fra 1720.

DenydreBorg(DiflKale*).Uden for og øst for Den mellemste Borg ligger Yderborgen, der i nord begrænses af bymuren og Det røde Tårn og i øst og syd af murene mod havet. Vejen op mod Citadellet går

gennem den nordlige byport Kale Kapisi. Den har en dobbelt portal med en persisk inskription på den enemedårstallet1226,hvorfordenogså kaldes Den persiske Port, medens den anden portal bærer årstallet 1231.Selv om der ikke er mange monu-mentale bygninger, er det alligevel et ret interessant og smukt område med moskéer, cisterner, torve, gam-le tyrkiske huse og ruiner af gamle beboelser. Der er et virvar af små gader og stier op og ned af klippe-skrænten, og det tilrådes at starte vandreturen fra Det røde Tårn og forbi skibsværftet. Området, der kaldes Tophane efter Arsenalet, har haft nem adgang til havnen og har været tæt beboet siden tidernes morgen. I dag er der mere luft, da flere af husene ligger i ruiner. Mange af husene er typiske tyrkiske huse fra det 19. århundrede, men ofte med rester og genbrug fra

tidligere tider. De fleste af husene er i 2 etager over en underetage med opbevarings-rum, cisterner og stald. De øvre eta-ger rummer dagligstue, gæsterum, soveværelser og spisestue. Det stør-ste rum er øverst med udsigt til gaden eller haven og med vinduer til 3 sider og med dele, der rager ud over murene. Her tilbringer familien de varme sommermåneder.Gennem en dør i underetagen kom-mer man ind på en brolagt gårds-plads. I større huse kan cisterner og stalde være placeret i baggården, men i mindre huse er de placeret på gårdspladsens sider. Trætrapper fra gårdspladsen fører op til beboelses-rummene. For enden af trappen er der som regel et stort skab til

madrasser, sengelinned, puder og tæpper. Disse skabe kan også ses i forhaller og gange. Skabene og de åbne hylder er vigtige dele i gamle Alanyahuse. Både køkkener og værelser kan have fremskudte dele, der som ”altaner” rager ud over hus-muren. Disse karnapper er forsynet med vinduer, og på indersiden under vinduerne er der indbyggede bænke. Disse udhæng er yndede opholds-steder såvel om vinteren som om

Tophane kvarteret.

29

ALAN

YA

Xxxxxxxxx

28

ALAN

YADet røde Tårn

sommeren eller til gæsterum. Foran kan der være en lille pergola med flot udsigt. I køkkenet og undertiden i en niche i et af værelserne er der ildste-der formet som en halv kegle. I nogle huse er der nicher på begge sider af ildstedet til olie- eller gaslamper eller andet. Under køkkenet er ci-sternen.Træ er brugt som en slags bindings-værk og ser dekorativt ud. Især i den øverste lette sommersektion er der

brugt meget træ, der kan være sup-pleret med genbrugsmaterialer, hør-lærred og puds. I husets vintersekti-on på 1. sal er der synlige sten- eller træbjælker, der hviler på og går gennem de bærende mure. Husets tag er som regel let skrånende og belagt med tegl.Gadedøren har trækarme og er som regel tofløjet og dekoreret med ram-mer og rektangulære sektioner. Rosetter, plantemotiver og geometri-ske motiver er brugt som udsmyk-ning. Trævinduerne har todelte skod-der til beskyttelse mod sol, vind og kuldeSom i andre huse i Anatolien er de mest almindelige dekorative elemen-ter træskærerarbejder, håndarbejder og vævninger. Tæpper, kelim og puder, som er en vigtig del af den tyrkiske boligindretning, dekorerer gulve og brikse. Nogle steder kan man stadig se flasker i skorstene. De opretstående angiver antallet af gif-tefærdige døtre i huset. Når en fla-ske er slået i stykker, fortæller den, at pigen er gift, medens en flaske, der ligger ned, fortæller, at én er blevet enke. Dette er en særlig Alanya- tradition, der er ved at uddø.En af Tophane-distriktets moskéer

ligger i nærheden af det røde Tårn og hedder Andizlim Moské. Den blev bygget i 1277 af Emir* Bedrüddin og har en prædikestol med flotte træ-skærerarbejder, der er et af de fine-ste eksempler på seldsjukkisk kunst-håndværk.

Det røde Tårn (K›z›l Kule).Denne monumentale bygning, der er en vigtig del af Alanya-fæstningen, er i dag byens vartegn. Stueetagen indeholder et etnografisk museum for seldsjuk- og osmannerkulturen med bl.a. islamisk kunst, dragter fra den osmanniske periode, håndvæ-vede tekstiler og vævestole.

Det 8-kantede og 5-etagers høje tårn blev bygget i 1226 som den førsteseldsjukkiske bygning for at overvå-ge og forsvare havnen og samtidig forsvare fæstningen mod angreb fra søsiden. Diameteren er 29 m og højden 33 m. Set udefra ser kon-struktionen ganske enkel ud, men indvendig ser det ret kompliceret ud. Bl.a. tillader en række sindrigt place-rede åbninger, at der kan trænge sollys ned gennem alle etagerne. En del antikt byggemateriale er blevet genbrugt i murene. Bl.a. kan man se stumper af gamle søjler. Mørkerøde mursten blev brugt øverst oppe, da det var for vanskeligt at få de store

31

ALAN

YA

Arkæologisk Museum.

30

ALAN

YASitti Zeyneps grav

og kontakt med næste etage. I den nordøstlige del er en symmetrisk dobbelttrappe med en dør, der ven-der ud mod havnen. Modsat denne er der en dør, der fører ud på den nordlige bymur. Trappen fører op til skydeskår i muren. Ad dobbelttrap-pen kommer man til 2. etage, der er lavere end den foregående og har overdækkede åbninger til at hælde kogende vand og tjære ud af. 3. etage er en åben terrasse omgivet af store rum med skydeskår. I terras-

sens midte rager det øverste af tår-nets vandforsyning op: Cisternen, der er placeret i støttepillen. Vand blev indsamlet om vinteren ved et ”tagrendesystem” rundt om tårnet og herfraledttilcisternen.Denåbne4.etage har også overdækkede åbnin-ger til udhældning af diverse væsker. Herfra fører små trapper op til bryst-værnet. Nyd udsigten!Åben sommer: 9-1930. Vinter: 8-17. Lukket mandag. Entré: 2 YTL.Skibsværftet (Tersane).Dette bygningsværk for foden af bymuren og syd for Det røde Tårn var – sammen med den gamle havn nord herfor - byens flådebase. Det stod færdig i 1227 og var Alaeddin Keykubads anden flådebase, idet den første lå ved Sortehavet. Adgang til området sker fra Det røde Tårn ad en sti langs bymuren, videre på denne og til sidst langs stranden.Indenfor i de 5 høje og 40 meterdybe gallerier kunne der bygges og repareres krigsskibe i sikkerhed for fjender og elementernes hærgen, og skibene kunne søsættes direkte eller trækkes på dok. Gallerierne har spidse hvælvinger med lyshuller og er indbyrdes forbundne. Vandet trænger i dag ind i gallerierne og gør ophold umuligt ved højvande. Man kommer ind ad en smal dør i nordsi-den, over hvilken der er en delvis indrammet inskription med sulta-nens* våben og med rosetdekorati-on. Til højre for indgangen er der et lille rum, der ifølge nogle beskrivel-ser har været en mo-ske, ifølge andre et depot. Rummet til venstre med symmetrisk byggede murnicher antages at have været brugt af skibsværftets embedsmænd eller vagter. Der er også en brønd, der i

Herakles.

sten så højt op. Disse røde sten har givet navn til tårnet, der oprindeligt var opkaldt efter sultanen*. Udvendig ses smalle skydeskår og udhæng med spalter til at hælde kogende vand og tjære i hovedet på fjenden.Tårnets arkitekt er nævnt i en inskrip-tion på den nordlige side. Det var Ebu Ali Reha el Rettani fra Aleppo i Syrien. Det var almindeligt, at seldsjukkerne anvendte syriske arki-tekter og stenhuggere til fæstninger, tårne og bymure, og de har sikkert fundet fast arbejde her i Alanya. En anden inskription på 7 linier på syd-siden priser sultan Alaeddin Keykubad og omtaler ham som her-sker over nationer, sultanernes sul-tan, retfærdighedens forsvarer, sul-tanen over land og to have (Middelhavet og Sortehavet) og muslimernes beskytter. Tårnet blev restaureret 1951-53, inden Alanya blev et internationalt turistcenter.En tyrkisk rejsende, der var i Alanya i1671,beskrevtårnetognævnte,atdet kunne underbringe 2000 soldater (!),ogatvagtmandskabetvarpå40mand.Der er adgang til tårnet og museet ad en trappe og gennem en høj og smal port i vestsiden, hvor bymuren begynder. Den store 8-kantede hule støttepille i midten er omgivet af en

3,5 m bred og overhvælvet korridor med huller op til 1. sal. Langs med korridoren er 7 overhvælvede rum, der vender ud mod ydermuren, hvor de spidser til og ender i et aflangt kighul. Det ottende rum er indgangs-rummet, og herfra går trappen op til 1. sal. Her er indretningen mere kompliceret. Rummene er mindre og placeret to og to i hvert hjørne. I midten løber 2 hvælvede korridorer, den ene inden i den anden. I den midterste er der huller til ventilation

33

ALAN

YA

Xxxxxxxxx

32

ALAN

YAArkæologisk Museum.

Bygningen har i hvert fald været anvendt af dervisher*. Den islamiske Dervishorden blev grundlagt i 1272 af en afghaner ved seldsjukkerhoffet i Konya. Grundlaget for ordenen var kærlighed og tolerance, og den omfattede antikke, buddhistiske, kristne og islamiske elementer. Der fandtes flere afdelinger af ordenen, hvor de dansende dervisher i Konya var (og er) den mest kendte. Ved bygningen ses også forneden en antik klippegrav med 3 grave, der tidligere blev brugt som vandbehol-dere.

Arkæologisk Museum.Museet ligger i den vestlige ende af Damlatas Caddesi over for turistkon-toret og tæt på Damlatas-grotten og

Atatürk-parken ved den østlige ende af Kleopatra-stranden. Museet inde-holder fund fra de arkæologiske udgravninger i Alanya-området samt en del genstande fra Anatolien. Desuden er der en mindre etnogra-fisk udstilling med lokale tyrkiske genstande.Selv de, der synes, at museer er uoverskuelige, støvede og kedelige, kan få udbytte af et besøg her. Museet er nemlig forholdsvis nyt (åbnedei1967), forholdsvis lille,ogantallet af udstillede genstande er til at overskue, og tilmed er de præsen-teret på en indbydende måde. Hertil kommer det tempererede indeklima. Skulle det alligevel gå galt, er der en smuk have udenfor med påfugle og andet fjerkræ, hvor man (gratis) kan

dag er udtørret. Under osmannerne blev der placeret kanoner på taget, og der blev bygget skillerum i det sydøstlige hjørne for at skjule og beskytte kanonerne.

Arsenalet (Tophane).Arsenalet fra 1227 er et stort firkantet (12x14m)19mhøjttårn,derkunneforsvare skibsværftet og bymuren mod angreb fra øst. Det er bygget ind i klippen 10 m over havet og i 3 etager, hvor 2 etager har forbindelse til bymuren via en tunnelbygning. Nederste etage er inddelt i 4 over-hvælvede sektioner, hvorfra der er adgang til 6 cellermed smalle luft-huller. Her har der været depotrum, senere krudtmagasin. Man mener også, at der har været fabrikeret skibskanoner. Øverste etage er en åben terrasse omgivet af hvælvede rum med skydeskår. Herfra er der trapper til brystværnet, hvor der også er en inskription, der fortæller, at

tårnet – ikke overra-skende – er byg-get af Alaeddin Keykubad. Tårnet kaldes også Seytan Kalesi – djæve-lens fæstning – hvilket måske har noget med krudtmagasinet at gøre. S a m - menbygget med tårnet er der den uundværlige vandcisterne.

Sitti Zeyneps grav (türbesi).Dette mausolæum* ligger i den nord-østlige del af halvøen lige syd for politistationen i gaden Kale Yolu Caddesi (mellem gaderne Damlatas og Sultan Alaaddin). Bygningen, der er fra den seldsjukkiske eller osman-niske periode*, består af 2 rum, hvor det ene, forrummet, er tomt, og det andet rummer en lang sarkofag*, der tyder på, at der ligger mere end én person. Eller også er Sitti Zeynep 5 meter høj. Ingen ved rigtigt, hvem Sitti Zeynep var, men det antages, at han var en from islamisk mystiker.

Kilimaros´ gravsten. Museumshaven.

35

ALAN

YA

Xxxxxxxxx

34

ALAN

YAXxxxxxxxxxxxxx

Nogle har mands- og kvindehoveder indhugget mellem kransene, og nog-le har græske inskriptioner. Én er dekoreret med en rytter, en anden med Eros og Medusa*. Nogle af urnerne har stiliserede tyrehoveder i det ene hjørne, andre en stiliseret dør på den smalle side, hvilket sym-boliserer døren til Hades*, underver-denens (dødsrigets) gud.Den halv meter høje bronzestatue af Herakles står i et særskilt rum og er et af museets bedste stykker. Den stammer fra det 2. århundrede f.K. og står på en piedestal, der tilsynela-dende ikke er den originale. Den blev fundet i1967 ietbjergrigtområde i800 meters højde på et sted, der kaldes Asartepe, 35 km nordvest for Alanya. Det antikke navn på stedet er ukendt. Som ved mange andre antik-ke fund forsøgte man at smugle den ud af Tyrkiet, hvilket blev forhindret i sidste øjeblik. Det vides ikke, hvor og af hvem, statuen er fremstillet, men datidens sørøvere har formentlig stjålet den fra et skib eller et byom-råde. At man placerede den på en (ny) piedestal, peger på, at man fandt den værdifuld. Den pertentlige udformning af skæg og hår og de stærke muskler røber de store kunst-neriske evner hos billedhuggeren. Han holder sin berømte kølle i højre

slentre rundt og se mosaikgulve, monumenter, grave m.v., eller man kan slappe af på en bænk og nyde solen (eller skyggen).Efter at have passeret hovedindgan-gen er der til venstre i forrummet udstillet forskellige fund fra Anatolien ordnet i kronologisk rækkefølge fra den ældre bronzealder til den græ-ske/hellenistiske, romerske og byzantinske tid*. Her ses bl.a. muse-ets ældste genstand, en fønikisk tavlefra625f.K.fundetiLaertes.I hovedrummet til højre er der gen-stande af bronze, marmor, terrakotta og glas fra de romerske og byzantin-ske perioder*. Meget er fundet i rui-nerne af de antikke byer i nærheden af Alanya, f.eks. Hamaxia, Laertes, Syedra, Iotape og Selinus. Særligt interessant er resterne af et skibs-

vrag fyldt med amforaer*. Her og i haven ses kalkstensurner, som der er fundet rigeligt af. De er fra Kilikien, hvor det var svært at begrave de døde i klippegrunden, hvorfor man kremerede dem. Også i den romerske og byzantinske tid* brugte man urner i forskellige stør-relser, men som regel udformet som en sarkofag* dekoreret med kranse, akantusblade* og lotusmønstre.

Kærlighedsgrotten.

hånd, og med den venstre bærer han Nemea-løvens skind. Kroppens vægt hviler på højre ben, medens det ven-stre er let bøjet. Hans ansigt udtryk-ker træthed efter sejren over løven, og de udvidede næsebor gør hans ansigt levende. Bemærk også det deforme venstre øre, der ofte ses hos boksere. Øjenhulerne, der nu er tomme, har været fyldt med glas eller farvede sten.Herakles fra den græske mytologi har været en endeløs kilde til inspira-tion for græske og latinske forfattere. Han symboliserer menneskets uovervindelige magt og udholden-hed over for naturen. Han udfører altid gode gerninger og bekæmper naturkatastrofer og tjener dermed menneskeheden. Men gudinden Hera* lod ham ikke i fred. Hun var sygelig jaloux, fordi Herakles var et uægte afkom af hendes ægtemage

37

ALAN

YA

Atatürk Museet

36

ALAN

YAHavgrotter

er udstillet forskellige limstensmonu-menter, herunder små statuer og inskriptionstavler fra seldsjukkerti-den*. Det var den naturlige man-gel på marmor i Alanya-regionen, der nødvendiggjorde anvendelsen af kalksten. Desuden ses de før omtal-te urner samt nogle romerske mosa-ikker og osmanniske gravstene samt en olivenmølle. Åben sommer: 9-12 og 1330-1930. Vinter: 8-12 og 13-17. Entré: 2 YTL.

Damlataflgrotten.På den vestlige side af halvøen tæt på stranden og museet ligger dryp-stenshulenDamlatafl.Har man set andre drypstenshuler, er størrelsen og skønheden ikke noget særligt at komme efter. Men lider man af astma eller blot ønsker fred og ro (NB: uden for højsæso-nen), kan et besøg anbefales. Da temperaturen altid ligger konstant på 22-23 grader C, kan man også nyde varmen om vinteren og køligheden om sommeren.Grotten blev opdaget i forbindelse medsprængningsarbejdei1948,daman skulle skaffe materialer til byg-ning af den nye havn. Målt fra ind-gangen er hulen kun 45 m lang. Iselve hulen er højden ca. 14m ogbredden det samme. Her er både stalagmitter* (opad voksende dryp-sten) og stalaktitter* (nedad voksen-de drypsten), der er 15.000-20.000 år gamle. Efter videnskabelige undersøgelser er det bevist, at luften i hulen er gavnlig for patienter, der lider af ikke-allergisk astma og bronkitis. Luften indeholder 10 til 12 gange så meget kultveilte som almindelig luft, og luft-fugtigheden ligger mellem 90 og 98

Zeus*. Fra den dag, han blev født, fulgte hendes vrede og had ham til døden. Hendes fjendskab gør ham til sidst afsindig og får ham til at dræbe sine børn. Som en bod bliver han dømt til at tjene Eurystheus i 12 år. Hvis det gik godt, ville han blive belønnet med udødelighed. For at nå dette mål skulle han udføre 12 bedrifter, hvilket lykkedes, takket være hans mod og styrke. Den før-ste opgave var at dræbe løven i Nemea og altid at bære løveskindet, der blev hans kendetegn. Da han havde løst alle opgaver, blev han ved et uheld dræbt af ild, men fader Zeus greb ind og sørgede for, at han alligevel blev udødeliggjort.I hovedrummet ses også en 80 cm høj gravstele* af kalksten fra den første halvdel af det 1. århundrede f.K. Den er rejst over den afdøde soldat Kilimaros i Hamaxia og bærer en inskription på græsk i bunden. Heraf fremgår, at stelen er lavet til

Trebenis-familien, hvis navne frem-går af teksten. Far Trebenis og mor Nana sidder forrest. Bag dem står sønnen Kilimaros i soldaterudrust-ning med lanse og ved siden af ham hans søster, afbildet som et symbol på ærbarhed. Øverst på arkitraven* ses en tyr, der kæmper mod en løve. På den højre side ses Kilimaros, hans mor og et lille barn og på ven-stre side 2 skikkelser, der holder hinanden i hånden.Museets etnografiske afdeling for enden af gangen udstiller kunst-håndværk, tæpper, broderier, mands- og kvindedragter, våben m.v., der er indsamlet i Alanya-regionen. Andre genstande er våben fra osmannertiden, en håndskreven koran, kalligrafi* og snedkerarbejder. Et interessant hjørne viser en origi-nal Alanya-stue fra det 19. århund-rede. I den hyggelige museumshave i det overdækkede galleri langs museet

Atatürk Museet.

Da Atatürk besøgte Alanya.Da Atatürk i 1930 besøgte Aspendos, modtog han en invitati-on fra Alanya og lovede de tilstede-værende fra Alanya, at han ville besøge byen i den nærmeste frem-tid. I sin fritid rejste han ofte rundt i landet, og da han i 1933 sejlede rundt på Middelhavet med skibet Gülcemal, modtog han et telegram fra Alaiye, som byen hed dengang. Alaiye var på grund af morsekoden fejlagtigt oversat som Alanya. Efter at have set telegrammet spurgte Atatürk: ”Må jeg ikke ændre navnet til Alanya? Faktisk er det et godt navn. Lad det fremover være Alanya”.2 år senere i 1935 var Atatürk ombord på en af den tyrkiske flådes destroyere, og han bad om at få kursen sat mod Alanya, så han kunne opfylde sit løfte om at besøge byen. Den 18. februar 1935 meget tidligt om morgenen – én dag før planlagt – anløb skibet Alanya, og Atatürk gik i land. På grund af den lidt for tidlige ankomst var velkomst-komitéen ikke på plads, men en soldat genkendte Atatürk, og snart blev han budt officielt velkommen.Efter at have hvilet, barberet sig og spist morgenmad gik Atatürk rundt i Alanyas gader og lyttede til folket og deres problemer. ”Hvor er du fra?” spurgte han én. ”Alaiye” lød svaret. ”Nej, det hedder Alanya”, sagde Atatürk. Da Atatürk senere på formiddagen var ved at forlade Alanya, kom en fisker med 2 kasser mandariner. Han gav kasserne til mandskabet på Atatürks skib. ”Hvor er de fra?” spurgte Atatürk. Svaret lød: ”Fra vores have, general, fra vores have”. I virkeligheden var mandari-nerne ikke hans egne. Men både mandarinernes rigtige ejer samt folk i Alanya bifaldt bagefter fi-ske-rens gode indfald og hurtige beslut-ning om at forære mandarinerne til Atatürk, hvor de takkede for hans besøg, som de dog syntes var for kort.Atatürk skrev tilbage:”Jeg blev dybt rørt over venligheden og den ægte

39

ALAN

YA

Torosbjergene (Taurus)

38

ALAN

YAMindesmærker

Bjergene nord for Alanya.

%. Det sidste kan give vejrtræk-ningsproblemer for folk med dårligt hjerte, der derfor bør undlade at besøge hulen. Desuden er der en lettere naturlig radioaktivitet, der ikke er farlig, men som menes at være lindrende for folk med astma. Da kli-maet i Alanya året rundt i sig selv er gavnligt for astmapatienter og andre luftvejslidelser, er dette en ekstra

grund til at besøge Alanya (min egen datter kan lægge medicinen til side efter én dags ophold!). Mange tyr-kere kommer her med henvisning fra lægen, hvor en behandling består af 4timerhverdagi21dage.Åben10-20.Entré:Voksne4YTLogbørn 2 YTL.I bydelen Kücük Hasbahçe i lands-byen Inisdibi4kmfraAlanayacen-

trum ligger i øvrigt en drypstensgrot-te, der ikke er ret kendt, men som er 4-5 gange større end Damlatafl.Grotten har længe været brugt som ”kølerum” for citrusfrugter. Den er ikke åben for besøgende, og den er endnu ikke blevet videnskabeligt undersøgt.

Havgrotter.

Der er 3 grotter på Alanya-halvøen, der kun kan nås fra søsiden. Året rundt sejler der turistbåde fra havnen til disse huler, og i den lange som-mersæson kombineres de med bad-ning og spisning (grillmad). Disse lidt længere ture kan dog af nogle ople-ves som lidt platte, dels på grund af besætningens ”underholdning” og den høje tyrkiske musik, og dels fordi

41

ALAN

YA

Shopping

40

ALAN

YABjergskråningerne ned mod Alanya.

Dette museum ligger i Azarklar Caddesi nord for Bazaren (der er skilte fra Atatürk Caddesi) og har næppe den helt store tiltræknings-kraft for udlændinge. Men enhver tyrkisk by med respekt for sig selv har et sted, hvor Atatürk har opholdt sig i kortere eller længere tid. Et besøg kan anbefales alene af den grund, at der her er mulighed for at se et ældre Alanya velhaverhus indefra (bygget 1880-85). Der er fle-re gamle huse spredt uden for bymu-rene, men kun de færreste er restau-reret. Resten er ofte tomme og for-faldne og ser ud, som om de kun venter på at give plads for hoteller og ferieboliger.Museet, der er i 3 etager, afspejler den persondyrkelse, landsfaderen og grundlæggeren af det moderne Tyrkiet, Mustafa Kemal Atatürk, er genstand for, og som ligger lidt fjernt for os europæere. Atatürk besøgte kun Alanya én gang og kun én dag.

Det skete den 18. februar 1935, og ved den lejlighed var han nogle timer i huset, der siden 1987 har været museum. Det var også ved den lejlighed, at han ændrede byens navn fra Alayie til Alanya for at gøre det mere europæisk. Onde tunger påstår dog, at han aldrig har været i huset, og at årsagen til det korte morgenbesøg var, at han ikke var velkommen i byen, der den-gang var meget fundamentalistisk. Indvendigt er huset typisk for tiden med alle værelser centreret om et stort midterrum eller forværelse. I rummene forneden er nogle af Atatürks personlige ejendele (bl.a. sko og sokker) og fotografier samt et telegram, han sendte til byens ind-byggere, udstillet. I de øvrige rum kan man studere et typisk indrettet Alanyahus med møbler og etnografi-ske genstande karakteristiske for regionen.Atatürks besøg mindes hvert år den

badningen ofte finder sted lige ud for den nye havn vest for Alanya. Sejltursprisen varierer meget afhæn-gig af længde og tid på sæsonen, men ofte kan der pruttes om prisen, der ligger mellem ca. 10 og 25 YTL. Havnen med de mange turbåde og flotte haveanlæg og de jævnlige besøg af et israelsk krydstogtskib er i sig selv et besøg værd.Den første grotte, man kommer til på sejlturen, er Pirat- eller Sørøvergrotten (Korsanlar Ma€arasi), der også kaldes jomfru-ernes grotte. Indgangen er 10 meter bredog6meterhøj.Overleveringenfortæller, at piraterne brugte hulen til at skjule deres bytte og bringe det videre til fæstningen ad en tunnel eller sti. Hvis en sådan har eksiste-ret, findes den i hvert fald ikke i dag. Grottens andet navn hentyder til de skønjomfruer, piraterne også kidnap-pede. Man kan komme ind i grotten med mindre både.Den næste grotte ligger på halvø-ens forbjerg og kaldes De elsken-des Grotte eller Kærlighedsgrotten (Asiklar Ma€arasi). Her kan de adrætte kravle op fra søsiden og gå tværs igennem forbjerget ad en lavloftet 70 meter lang tunnel og

springe i vandet fra 8 meters højde på den anden side. Historien fortæl-ler, at her kunne de elskende mødes i hemmelighed. Hvis der er tyskere ombord, kan det hænde, at skippe-ren fortæller en ”sandfærdig” histo-rie,derskulleværesketi1965.Entysk kvinde og hendes tyrkiske elsker forsvandt og blev eftersøgt i 3 måneder, hvorefter man fandt dem i god behold i hulen! Den smukkeste hule ligger på halvø-ens vestside og hedder Fosforgrotten (Fosforlu Ma€ara). Klipperne inde-holder fosfor, hvilket får vandet til at glitre og skinne, når det sættes i bevægelse. Både sollys og månelys kan få grotten til at lyse. Her kan man svømme ind og nyde synet. Nord herfor ved halvøens rod er et lille sted kaldet Kleopatras Strand. En egentlig strand findes ikke mere, men kan være forsvundet under jordskælv og stenskred, og stedet må ikke forveksles med den lange strand mod vest. Efter traditionen skulle Kleopatra her have haft sin egen lille private pool med egen nedgang og sti eller tunnel fra fæst-ningen.

Atatürk Museet.

Søndags picnic.

Kahvalti Bulunur

43

ALAN

YA

Strande

42

ALAN

YAShopping

18. februar.

Åben 8-12 og 13-17. Entré: Gratis.

Mindesmærker.Når man kommer fra lufthavnen i

Antalya, er Keykubadstatuen ved

Alanyas vestlige indkørsel det første,

man møder. Statuen forestiller sultan

Alaeddin Keykubad den Store (1227-

1237), der gjorde Alanya til en af de

stærkeste fæstninger i Anatolien.

Han er afbildet til hest som feltherre.

Atatürkmonumentet ligger i

Atatürkgadens østende i en rundkør-

sel nord for havnen. Bag statuen af

Atatürk ses 2 børn som symbol på

Tyrkiets fremtid. Under statuen står:

Fred i landet, fred i verden.

Torosbjergene (Taurus).Bjergene nord og nordøst for Alanya når højder på mellem 2000 og 2800 meter, og toppene er om vinteren dækket med sne, der om foråret giver rigeligt med vand i de mange små floder, der omgiver Alanya. Ved flere af dem arrangeres der rafting i turist-sæsonen, hvor strømmen ikke er for stærk. Når sommertemperaturen i Alanya kommeroppå40grader,søgerdelokale tilflugt i de kølige bjerge og ved floderne. De tager på dagudflug-ter også kaldet safari og picnic. Eller på vandreture. Især er det 1000 meter høje og smukke bjergplateau nord for byen et yndet rekreativt område. Nogle har sommerboliger heroppe, hvor de tilbringer tiden fra april til august. Ligesom ved kysten bygges der meget, men her er det kun tyrkere, der bor.I osmannertiden* – og formentlig også tidligere – tog man om somme-

ren op på højsletterne med husdyre-ne. Her boede man i gedehårstelte og lavede smør og ost og vævede tæp-per, medens dyrene græssede. De mest kendte områder er: Dere Türbelinas er et dalstrøg 35 km og en times kørsel nord for Alanya. En vej med mange skarpe kurver og fyrretræer fører herop. Højsletten består af to plateauer: Det fredelige Gedevet med platan- og valnødtræ-er, iskolde kildespring, ren luft og landlige frokostrestauranter og tehu-seogPinarbafli,derermereoverbe-folket og kendt for sin kebap. Men man kan også få stegte landkyllinger med tomatsovs. I den nordlige del løber Kargifloden.Mahmud Seydi sletten ligger 25 km fra Alanya, hvor Mahmud Seydi er en af distriktets største bjerglands-byer med et kildespring og en moské fra det 13. århundrede. Her findes en del sommerhytter bygget af kvas og

på støtter.Türktafl dalen 40 km fraAlanya ogvest for Türbelinas er et af de mest besøgte steder med smukke bjer-gudsigter, flotte træer og picnicste-der og tæt på Kargifloden.

Bjergskråningerne ned mod Alanya.Disse skråninger ligger selvsagt tæt-tere på Alanya og kan – hvis man er i god form – udforskes på vandreture. Selv om der bygges ferieboliger på livet løs, er der stadig masser af natur, landsbyer og spredt bebyggelse med gartnerier og citrusplantager og formi-dable udsigter over Alanya og Middelhavet. Især er der en flot udsigt fra parken og udflugtstedet Kahvalti Bulunur, der har mange P-pladser. På vejen hertil ligger den store Kösk

Kleopatrastranden.

VinterpåDamlataflstranden.

Cypern

47

UD

FLU

GT

TIL

CYP

ERN

Girne (Kyrenia)

46

UD

FLU

GT

TIL

CYP

ERN

Udflugt til Cypern

Borgen.

princippet ulovlig, og der er også forsikringsproblemer, hvis man med-bringer bil.Fra færgehavnen i den østlige del af Girne er der 2 km til centrum og den gamle havn. Girne (Kyrenia). Byen har kun 7500 fastboende, men er en attraktiv ferieby med marina, taverner, restauranter og hoteller og flere historiske steder, der hver for sig er et besøg værd. Man kan sag-tens få både én og to dage til at gå her, og hvis man også vil se omeg-nen, herunder den græske del af øen, er der nok til flere dage. Byen blev grundlagt af grækere fra

Udflugt til Cypern. Om sommeren er der færge fra Alanya til Cypern 2 gange ugentlig og det samme fra Cypern, hvilket giver mulighed for ture fra et døgn og opefter.Dettager4timeratsejledeca. 70 km. Biler kan ikke medtages. Der kan handles toldfrit i begge hav-ne. Færgen lægger til i Girne på den tyrkiske del af øen, den såkaldte Tyrkiske Republik Nordcypern (TRNC), som kun Tyrkiet har aner-kendt. Set fra tyrkisk side betragtes færgeturen derfor som en udlands-rejse, og pas skal medbringes. Hvis man har taget bilen med til Tyrkiet, vil denne være indført i passet, og det vil være umuligt at rejse til TRNC uden bilen, medmindre man parke-rer den i et særligt toldområde i Antalya inden rejsen. Man kan også frit tage til den sydlige del af Cypern, den græske del, der folkeretsligt er det egentlige Cypern. ”Den grønne linie” mellem de 2 områder skal dog passeres ved sær-lige check-points, og yderligere oplysninger bør indhentes ved Udenrigsministeriet. Eksempelvis betragter Republikken Cypern (altså den i folkeretten anerkendte cyprioti-ske stat) indrejse fra nord fra ”det tyrkisk besatte Nordcypern” som i

Havnen i Girne (Kyrenia).

byer, herunder Kyrenia (Girne), der havde støttet Antigonos, blev plynd-ret. Herefter havde Cypern sin næste opgangsperiode som helle-nistisk provins.Opgangen fortsatte under romerne fra 58 f.K. til 395 e.K. Herefter var øen en del af Det byzantinske Rige. I 600-tallet huserede de arabiskesørøvere, men øen var så rig, at man i688kunnekøbesig til fred.De arabiske angreb standsede dog førsti965.Idet11.og12.årh.varder atter fremgang. Byerne, bl.a. Kyrenia (Girne), blev udbygget, og mange store kirker samt borge som værn mod fremtidige angreb blev bygget. I 1103 døde den danske konge Erik Ejegod på Cypern, da han på sin pilgrims-færd var på vej til Jerusalem. I 1184 tog en guvernør ved navnIsaac Ducas Comnenus magten, udnævnte sig selv til kejser og løs-rev øen fra Det byzantinske Rige. I

HistorieMed sin strategiske beliggenhed har Cypern været udsat for påvirk-ninger fra alle verdenshjørner – fra Asien, Afrika og Europa. Herskere, folkeslag og religioner har afløst hinanden.De første bosættere kom til øen fra Lilleasien for 9000 år siden. 2000 f.K. eksporterede man kobber, hvil-ket har givet øen navn. I det 15. årh. f.K. herskede den ægyptiske farao. Omkring 1300 f.K. blev øen invaderet af mykenere fra Peloponnes. En opgangsperiode blev ødelagt af jordskælv omkring 1050 f.K., men en ny startede, da fønikerne ankom i det 8. årh. Flere bystater blev grundlagt, og øen blomstrede. Omkring år 700 f.K. var øen underlagt Assyrien, herefter fra 560 Ægypten, der blev afløst afperserne fra545.475-325 f.K.varCypern en persisk flådebase. Et oprør mod perserne blev nedkæm-peti499f.K.,ogdaAlexanderdenStore indledte sit felttog mod Perserriget i 334 f.K. fik han fuldstøtte fra Cypern, der ved hans sejr blev en del af Alexanders rige. Ved hans død i 323 f.K. blev Cypern en brik i striden mellem Alexanders generaler, Ptole-mæus og Antigonos. Den første vandt, og de

49

UD

FLU

GT

TIL

CYP

ERN

Girne (Kyrenia)

48

UD

FLU

GT

TIL

CYP

ERN

Girne (Kyrenia)

største borg på øen, og sandsynlig-vis har den haft en romersk forgæn-gerfradet4.årh.Denblevindtagetaf frankeren Guy de Lusignan i 1191 og senere udvidet og brugt som fængsel, kongelig residens og til-flugtssted. I 1373-74 blev borgenkraftigt beskadiget af et genuesisk angreb. I forbindelse med tronstridig-heder blev byen og borgen belejret afdencypriotiskekongei4år(1460-64).I1489komborgenundervene-tiansk kontrol og blev yderligere befæstet, så den kunne modstå artil-leribeskydning. I 1570 overgav den sig til osmannerne uden at affyre et skud. Briterne anvendte den frem til 1950 som fængsel for græskcyprioti-ske modstandere af kolonistyret.Man kommer ind i borgen ved nord-vesttårnet (4) over en bro (1) overvoldgraven, der har været vandfyldt og brugt som havn for borgen. Efter indgangen ligger den korsformede og byzantinske Skt. Georgs Kirke til venstre (3). Kirken er bygget omkring 1170 uden for de byzantinske mure, men venetianernes udvidelse bragte den indenfor i nordvesttårnet. Bag den venetianske vestmur ligger kon-gens kvarter (5-7) fra Lusignantiden, og ved indgangen hertil står et grav-mæle over den algierske admiral Sadik Pasha, der stod for den osmanniske erobring af Girne i 1570. Nord- og østmuren (18, 16) og dethesteskoformede nordøsttårn (17) er også fra Lusignantiden. Mod syd er der bevaret dele af den byzantinske befæstning: Et sydvesttårn (8), en mur (11) og en cisterne (15). Uden på disse har venetianerne bygget forsvarsværker i form af sydvest- og sydøsttårnet med krudtmagasin (10, 13,14)ogmedkanonplatforme,ogdisse er forbundet med en forsvars-platform (12).

fastlandet og var en vigtig koloni 1200-1000 f.K. og en selvstændig bystat frem til 312 f.K. Men der er ikke meget tilbage fra denne tid eller fra romertiden, da byen hed Corineum. Mure og tårne, bygget af byzantinerne for at afværge angreb fra sørøvere, dannede grundlag for venetianernes byggerier. Under det osmanniske styre mistede byen sin betydning, men da briterne ankom, blev den et yndet tilholdssted for pensionerede embedsmænd, som på deres vej hjem til England gjorde ophold her og aldrig kom videre.Den gamle havn domineres af den byzantinske borg, der blev bygget i det 7. årh. for at forsvare byen mod de arabiske sørøvere. Det er den

1191 overtog den engelske kong Richard Løvehjerte, der var på korstog, øen, som han gav til den fordrevne konge af Jerusalem, fran-keren Guy de Lusignan. Herefter fulgte en opgangsperiode i 1200-tal-let. Men under Lusignans efterkom-mere kom der en urolig nedgangs-periode i 13- og 1400-tallet, hvorGenua og Venedig kæmpede om handelen på øen, samtidig med at de ægyptiske mamelukker plyndre-de. En kort periode i midten af 1300-tallet herskede den cyprioti-ske konge over Antalya, Alanya og Anamur-borgen.I1472komøenunderVenedigogblev en forpost mod osmannerne,

der til sidst erobrede øen 1570-1571. Tyrkernes styre og skattetryk samt indvandring førte de næste 350 år til stagnation, og gentagne oprør forenede kristne og muslimer.I 1878 indgik Tyrkiet og England en forsvarsalliance mod den russiske ekspansion, og England fik over-draget den strategiske ø admini-strativt og militært. Under 1. Verdenskrig, hvor Tyrkiet holdt på den forkerte hest, overtog England øen, der i 1925 blev britisk kronko-loni. Under det engelske styre voksede græskcyprioternes krav om genfor-ening med Grækenland, enosis.Efter 2. Verdenskrig krævede græsk-cyprioterne under ærkebiskop Makarios enosis, hvilket endte i græsk terror og en befrielseskrig mod englænderne i 1958, hvor Tyrkiet og Grækenland var ved at komme i totterne på hinanden. Cypern blev i 1960 en uafhængigrepublik under Makarios, men hadet mellem grækere og tyrkere voksede, og i 1963 udbrød der kampe overhele øen. I 1964 kom enFN-fredsstyrke til øen, hvor urolighe-der og terror fortsat blussede op. Den græske militærjunta blandede sig og forsøgte at komme af med Makarios for at muliggøre enosis, hvilket endte med et statskup mod Makariosi1974.Detteblevsignalettil den tyrkiske invasion af Nordcypern, bl.a. med kampe omkring Kyrenia (Girne). 180.000 græskcypriotere flygtede fra Nordcypern, og de to befolknings-grupper begik overgreb mod hinan-den.FN besatte våbenhvilelinien og

51

UD

FLU

GT

TIL

CYP

ERN

Udflugtsmål i omegnen af Girne (Kyrenia)

50

UD

FLU

GT

TIL

CYP

ERN

Udflugtsmål i omegnen af Girne (Kyrenia)

en radius af 25 km findes følgende seværdigheder:Karaman (Kármi) er en hyggelig og nydelig pyntet by, som man kommer til ved at følge kystvejen 5 km mod vest og herefter dreje mod syd. Efter sigende er det den reneste by på Nordcypern, hvilket kommer af, at

byen er beboet af et internationalt samfund. Især bor der mange engel-ske og tyske pensionister, men også folk fra Frankrig, Østrig og USA. Landsbyens græskcypriotiske ind-byggere flygtede i 1974 og efterloden spøgelsesby. I perioden 1983-90 blev hele byen renoveret med respekt for det oprindelige af det nordcypriotiske turistministerium og husene udlejet til udlændinge. Også byens gamle græsk-ortodokse kirke er sat i stand og er nu museum. Ved indkørslen ligger en begravelses-plads fra bronzealderen (ca. 1900-1625 f.K.).Flereafgravkamreneerudgravet, og der er fundet rige grav-gaver, der viser, at indbyggerne hav-de handelsforbindelser til Kreta, Ægypten og Syrien. På en mur kan man finde et primitivt relief af en menneskefigur, der er det ældste menneskebillede på øen og forment-lig forestiller en frugtbarhedsgudin-de. I nærheden findes et udsigts-punkt, og byen kan bruges som base

I borgens østside er der et skibsmu-seum (16) med et handelsskib fraAlexander den Stores tid. Det blev fundet ud for kysten på 33 meter vandogblevhæveti1968-69.Skibethavde en last bestående af Rhodos-vin i 404 amforaer*, 9000 velbeva-rede mandler i krukker og 29 mølle-sten, der også har tjent som ballast over kølen. Efter lasten at dømme har skibet sejlet langs den anatolske vestkyst og hentet last på Samos, Kos og Rhodos, inden det satte kur-sen mod Cypern. Mønter og kulstof 14dateringharpåvist,atskibetsanken gang i det 3. årh. f.K., og at det var 80 år gammelt (mandlerne er dateret til 288+/- 62årog træet til389f.K.+/-44år).Dethavdeetsejlpå10x6meter,var15meterlangtog 3,5 meter bredt og havde en besætning på 4 mand. Det er detældste skibsvrag, der hidtil er fundet.På den anden side af havnen over for borgen og med en flot udsigt lig-ger Ærkeengel Mikaels Kirke med sit høje klokketårn fra 1875. Kirkebygningen,derkunerfra1860,er nu ikonmuseum. Ikonerne er ind-samlet fra omegnens (forladte) kir-ker.Museet for Folkekunst i nærheden af havnen ligger i et typisk cypriotisk hus fra det 17. årh. og huser en sam-ling af forskelllige former for land-brugsredskaber, husholdningsartik-ler, brudetøj, broderier og linned. Tæt på museet ligger den tagløse, goti-ske Chrysopolitissa Kirke. De fleste huse ved havnen har været pakhuse til opbevaring af johannesbrød, der blev brugt som foder for heste og kvæg. Den nærliggende Aga Cafir PaflaMoské er bygget i slutningen af 1500-tallet tæt på en gammel kilde

adskilte de stridende parter, der udviklede hver sin republik. Nordcypern blev snævert knyttet til Tyrkiet, der gjorde alt for at fjerne græske og britiske spor, bl.a. i sted-navne, til stor forvirring for tyrkisk-cyprioterne, der ikke blev spurgt. 133 kirker blev omdannet til moske-er, hoteller og natklubber, og Tyrkiet gjorde området til en social losse-

og med udsigt over havnen.Bag havnen breder den gamle by sig med sine snoede gader. Her boede indtil 1974 næsten udelukkendegrækere, der i dag er erstattet med tyrkiske flygtninge fra Sydcypern. Hist og her kan man se lidt rester af middelalderens bymure og tårne samt katakomber med grave fra den romerske og byzantinske tid*, hvor byen lå øst for borgen.Det nye handelscentrum ligger syd for den gamle by rundt om Belediye Meydani, hvor også rådhuset ligger. I den vestlige del af byen ved mari-naen ligger et lille kunstmuseum. I den østlige del af byen, ca. 1 km fra borgen og ud til kysten, ligger et stenbrud, Chrysokava, der har været anvendt i 2000 år. Her er også udhugget et kapel samt grave.Både øst og vest for byen er der flere mindre badestrande (entré).Udflugtsmål i omegnen af Girne (Kyrenia). Det ellers så rolige Nordcypern ændrer sig nu i hastigt tempo. Der bygges, og trafikken tiltager, men det offentlige transportsystem følger ikke med. Hvis man vil på opdagelse uden for Girne, anbefales det derfor at leje bil eller bruge taxa. Husk der er venstrekørsel på Cypern. Inden for St. Hilarion.

53

UD

FLU

GT

TIL

CYP

ERN

Udflugtsmål i omegnen af Girne (Kyrenia)

52

UD

FLU

GT

TIL

CYP

ERN

Udflugtsmål i omegnen af Girne (Kyrenia)

for vandreture, bl.a. op til St. Hilarion.St. Hilarion er en byzantinsk bjerg-fæstning, der ligger ca. 10 km syd for Girne. Man tager vejen mod Lefkosa (Nicosia). Vejen kravler op mod Besparmaks (Pentad- haktylos) tinder, der betyder 5 fingre. Ved vandskellet fører vejen mod vest til St. Hilarion, der ligger på 2 bjergt-inder, som tidligere også har heddet Didymus (”tvilling”) og Dieudamour. St. Hilarion, som borgen er opkaldt efter, var en eneboer i 600-tallet,som levede og døde i disse bjerge. Oprindeligt var han eneboer i Gaza i Palæstina, men først i sin cypriotiske grotte fik han den fred, han søgte efter. I perioden 8. til det 10. årh. byggede byzantinerne en kirke over hans grav og derefter et kloster, der i

eventyragtig bygning på en klippetop 732 meter over sletten. De tykke, restaurerede mure er byzantinske fra det 11. årh., men store dele af borgen, der er bygget i 3 niveauer (forborg, underborg og overborg), er fra 1200-tallet. En dobbeltport (1) fører ind i portbefæstningen (2) til et porthus (3) og videre til forborgen, hvor heste (4) og soldater boede,omgivet af mure med cisterner og 7 halvcirkelformede tårne. Gennem et porthus (5), der har haft en vindebro, kommer man til den midterste del, underborgen, der indeholdt kongeli-ge gemakker, et kapel og en cister-ne.Slotskapellet (6) er relativt stortog anses for at være den oprindelige byzantinske kirke. Her ses rester af fresker* fra ca. 1150 på sydmuren. Bygningsrester syd for kirken menes at være fra klosteret. Her ligger også rester af et byzantinsk bad. Nord for kirken ligger Belvedere (7), en loggia med hvælvinger fra Lusignan-perioden. Yderst mod nordøst ligger kongens værelser (8), der blev brugt i det 13. årh, indtil en ny og større kongebolig blev bygget i overborgen. Her er der også en flot udsigt. Vest

herfor ligger rum til soldater (9). I den nordligste ende af midter-borgen ses en stor åben vandbeholder (10), hvor vinterens nedbør kunne gem-mes til om sommeren. På det øver-ste niveau med adgang gennem L u s i g n a n - porten (11) ligger køkkenet (12) og den kongelige bolig (13) i vest med en enestå-ende udsigt fra dronnin-gens vinduer. I syd ligger Prins JohnsTårn(14),hvoromdetfortæl-les, at han i 1373 smed sine trofaste bulgarske livvagter ud fra dette tårn på grund af et rygte om, at de ville slå ham ihjel. Fra borgen kan man se over til nabo-borgen Buffavento mod øst, og de 2 borge stod i forbindelse med hinan-den med bavne, der kunne advare mod sørøvere og andre med onde hensigter. Der er også en pragtfuld udsigt mod nord over Karaman (Karmi) og nordkysten. Der er mulig-hed for vandreture i omegnen. En bjergvej, der blev bygget under det engelske styre, fører mod vest fra St. Hilarion via det højeste punkt, Kyparissovouno (1203 meter), langs toppen af bjergkæden med en ufor-

det 11. årh. blev til en borg, der blev betragtet som et uindtageligt tilflugts-sted. Borgen har dog været belejret og erobret både i det 12. og det 13. årh. I 1373 forsøgte Genua at indta-ge borgen. I det 13. årh. fungerede den som sommerresidens for Lusignan-kongerne. Efter venetia-nernes erobring i slutningen af 1400-talletfikborgenlovatforfalde,da den havde mistet sin betydning som følge af artilleriets udvikling. I 1964 blev den en kort overganganvendt som tilholdssted for de tyr-kiskcypriotiske partisaner. Walt Disney lod sig inspirere af borgen, da han lavede Snehvides slot i fil-men Snehvide og de 7 små dværge.Borgens mure og tårne ser ud, som vokser de ud af klippen og skaber en

Buffavento.

55

UD

FLU

GT

TIL

CYP

ERN

Udflugtsmål i omegnen af Girne (Kyrenia)

54

UD

FLU

GT

TIL

CYP

ERN

Udflugtsmål i omegnen af Girne (Kyrenia)

glemmelig udsigt. Beylerbey-klosteret (Bellapais Abbedi) er en malerisk ruin, der lig-ger 5 km sydøst for Girne ad kystve-jen mod øst og kort efter mod syd. Ruinerne ligger i en landsby på en naturlig terrasse med en fin udsigt.Med sine majestætiske gotiske spidsbuer og vinduer er det et af de smukkeste bygningsværker på øen. Augustinermunke, der var flygtet fra Jerusalem, grundlagde klosteret 1198-1205. Det blev overtaget af præmonstratenserordenen, hvis hvi-de klædedragt bevirkede, at det blev kaldt det hvide abbedi. Det nuvæ-rende navn stammer fra frankernes betegnelse Abbaye de la Paix (fre-dens kloster), som venetianerne for-kortede til de la Paix, der blev til det italienske Bellapais. Hovedparten af bygningerne er fra perioden 1267-1284. Da Venedig overtog Cypern,var moralen i klosteret for nedadgå-ende, og forfaldet var synligt. Klostret blev i 1570 plyndret og ødelagt af osmannerne, og bygningens sten anvendt som byggematerialer under det britiske styre.Gennem den hvælvede port kommer man til kirken fra 1200-tallet, som er velbevaret. Her ses italienske fre-sker* fra det 15. årh. Klostergangene ligger på den anden side af kirken med fremspringende ornamenter, udskåret som menneske- og dyreho-veder. Marmorsarkofagen* fra 100-tallet blev tidligere anvendt som fælles vaskeplads inden spisning. Det mest interessante er vinduet i reflektoriet, spisesalen, hvorfra man på en klar dag tydeligt kan se Taurusbjergenes tinder i Tyrkiet, det blågrønne hav og Girne (Kyrenia). I reflektoriets nordvæg ses prædike-

stolen, hvor den åndelige føde kun-ne serveres, medens den materielle blev indtaget. Syd for klosteret ligger den dunkle græsk-ortodokse kirke fra det 13. årh. Her ligger flere cypriotiske kon-ger begravet under gulvet.Landsbyen ved klosteret med sine snævre stræder mellem de hvidkal-kede huse er også et besøg værd.Landskabet, landsbyerne og livssti-len ved Bellapais i 1950’erne er ble-vet udødeliggjort af den engelske forfatter Lawrence Durrell i hans bog ”Bitter frugt” fra 1957. Han boede i landsbyen Kazaphani (nu Dogamköyist), indtil den græskcy-priotiske terror ødelagde hans idyl og fik ham til at flytte. En del englæn-dere blev boende efter 1974, ogenkelte nye er kommet til.Buffavento er en anden byzantinsk bjergfæstning, der ligger sydøst for Girne. Man tager kystvejen mod øst og følger den over Arapköy (Klepini) mod Lefkosa (Nicosia). I Besparmakpasset (740meters høj-de) drejer man mod vest (til højre) ad en 7 km lang bjergvej, hvor forsigtig kørsel anbefales. Buffavento og St. Hilarion blev byg-get inden for synsvidde af hinanden, så man kunne anvende bavneblus som advarselssystem mod de arabi-ske sørøverangreb. Borgen ligger 940meteroverhavetogharfåetsitnavn med rette, idet det betyder vin-domsust. Da den selvudråbte kejser Isaac i 1191 blev jagtet af kong Richard Løvehjerte, skjulte han sin datter i borgen. Under Lusignan’erne blev borgen forstærket og udvidet og brugt som fængsel for statsfjender. Efter venetianernes erobring af Cypern i 1472,blevborgenopgivet

som forældet og fik lov til at forfalde. Nu var der behov for havnefæstnin-ger, der var indrettet til at modstå og anvende artilleri.Borgen består af en nedre og øvre del. Man når op til den frankiske portbygning ad en sti efter 30-40minutters stejl opstigning (godt fodtøj + vand). Kun få af de oprindelige mere end 100 værelser er bevarede, men fra balkonen er der en enestå-ende udsigt mod vest og mod St.

Hilarion. På toppen af en tinde i nærheden findes en kirkeruin og en udsigtsplatform.Lambousa er en ruinby ved kysten ca. 15 km mod vest ad kystvejen fra Girne og 2 km nord for Lapta. Fra kystvejen køres mod Alsancak-stranden (skilt). Der er militært områ-de tæt på.De første bosættere kom hertil fra Grækenland i det 13. årh. f.K., og fra det 8. årh. f.K. var Lambousa en fønikisk handelskoloni. Den fungere-de som handels- og havneby både i

Bellapais.

Bellapais.

Øst for Alanya(Iotape)

Øst for Alanya(Iotape)

59

ØST

FO

R AL

ANYA

Øst for Alanya

58

ØST

FO

R AL

ANYA

Øst for Alanya

VestkilikienOldtidens Kilikien grænsede i øst op til Pamfylien (til området ved nutidens Alanya) og mod vest til Amanusbjergene (Giaour Dagh ved grænsen til det nuværende Syrien). Kilikien er adskilt fra den anatolske højslette af Taurusbjergene og grænser mod syd op til Middelhavet. Området var opdelt i Cilicia Trachea (græsk: Det vilde/forrevne/barske Kili-kien) mod vest mellem Alanya og Silifke og Cilicia Pedias (græsk: Det flade Kilikien) mod øst omkring Tarsus og Adana. I modsætning til det frugtbare sletteområde mod øst var Vestkilikien et ufremkommeligt og skovbevokset bjergområde, hvor bjergene gik helt ud til kysten og dannede klippehalvøer og små bugter, der ikke egnede sig til store byer, men var ideelle skjulesteder for pirater. Udflugts-målene i denne bog ligger i den vestlige halvdel af Vestkilikien.Vestkilikien har været beboet siden

Terrasser med bananer, beskyttet med plastik mod kolde vinde.

ler ikke den store betydning, og fra-været af de lange sandstrande har ikke skabt noget turisterhverv. Området er da også tyndt befolket, og man kan godt forstå, at indbyg-gerne for 2000 år siden havde behov for et ekstrajob som sørøver.Området er ikke overrendt af turister – i hvert fald ikke efter badebyerne Tosmur og Mahmutlar – og der er mulighed for sightseeing efter enhver smag. De, der blot ønsker badning, sol og vandsport, kan nyde mere end 25 km sandstrand mellem Alanya og Gazipafla, f.eks. ved Tosmur,Portakal ved Dimflodens udmun-ding, Kestel, Mahmutlar, Kargicak, DermitaflvedSedraflodensudløbogvedGazipafla.Jolængeremodøst,desto mere plads på strandene, men også færre spisesteder. Er man mere til naturoplevelser, eller ønsker man blot at komme væk fra sommer-varmen, kan man flere steder køre på opdagelse i dalene og bjergene, f.eks. langs floderne Dim og Sedra,

Øst for AlanyaLangs hovedvejen.Hovedvejen, der har nummer 400,går langs kysten til Anamur og videre til Adana (og Syrien og Irak). Det er en rimelig god vej, der fortsat udbyg-ges. Vejen er en del af den infra-struktur, der er en forudsætning for turisterhvervet. Trafikken aftager proportionalt med afstanden til Alanya. Årsagen er færre turister og færre indbyggere. Desuden vælger mange tungtlæssede lastbiler ruten gennem landet via Konya i stedet for kystvejen. Vejen stod færdig i 1975, og indtil da havde flere af byerne langs ky-sten kun kontakt til omver-denen over havet. I nærheden af denne vej ligger flere seværdigheder og badestrande, der kan nås på halvdags- eller heldagsture. Anamur, 130 km eller 2 1/2 times bilkørsel fra Alanya, er valgt som det østligste udflugtsmål, hvis man skal nå at se noget, inden man skal starte hjemtu-ren. Denne kyststrækning udgør den vestligste del af Kilikien og er blandt de smukkeste i Tyrkiet. Den første del består af kystslette og er præget af turismen. Områder med hoteller og ferielejligheder veksler med gart-nerier og landbrug, hvor der dyrkes citrusfrugter og frem for alt bananer. På de plane sydvendte skråninger er der om vinteren god læ for norden-v i n d e n . E f t e r - hånden kommer bjergene tættere på kysten,ogefterGazipaflasnorvejensig opad gennem skove og bjerge med svimlende kig over næsten lod-rette klippeskrænter og snævre bug-ter med minutiøse strande mellem

Da bananen kom til Alanya.I den sidste halvdel af det 19. århundrede var søvejen Alanyas vigtigste forbindelse med omverde-nen. Skibene gik især til Cypern og Ægypten med træ, sesamfrø, bøn-ner, nødder og frugt og havde salt, sæbe, olie og pynteting med tilba-ge. Det var på sådan en rejse, at købmanden Serifali Ahmet Aga tog en bananplante med tilbage til Alanya, hvor han plantede den i sin have som pynt. Familien fik strenge ordrer om ikke at spise bananerne, da de formentlig var giftige. Da de modne bananer faldt til jorden, blev familiens rengøringskone fristet og smagte på dem. Hun syntes om smagen og fortalte det til andre. Således blev myten om de giftige bananer aflivet, og der kom gang i banandyrkningen. Fra 1920’erne steg efterspørgslen, og plantagerne bredte sig, så de i dag er koncen-treret om et 200 km langt bælte langs kysten fra Manavgat til Anamur. Dette bælte er det eneste sted i Tyrkiet, hvor klimaet tillader banandyrkning. Bananen er nemlig en utrolig skrøbelig plante, der kræ-ver meget vand og et mildt klima. Når vinteren nærmer sig, og vejret bliver ustabilt, sættes der plastik om bananklaserne for at beskytte dem. Det er muligt at hø-ste bananer 2 gange årligt, og hver plante kan give 75 kg pr. høst. Hvert år produ-ceres der 40.000 tons bananer,hvilket dog ikke er nok til at dække efterspørgslen på hjemmemarke-forrevne klippeblokke. Bjergene er fortrinsvis bevokset med fyr, men skovbruget vanskeliggøres af det vildsomme terræn. Fiskeriet har hel-

61

ØST

FO

R AL

ANYA

Madrasa i Obaköy

i dette område, og det gælder både rejseselskaber og de lokale udbyde-re. Normalt udbydes der ture til Anamur (den antikke by og borgen) og picnicudflugter til Dimçay. Man kan komme langt med bus og dol-mus, men det tager tid og er for besværligt, når man skal væk fra hovedvejen. Taxi er økonomisk ren-tabelt til de korte ture, f.eks. til Dimgrotten, men man kommer ikke udenom biludlejning, hvis man vil udforske området. For en almindelig rutineret bilist er det da heller ikke noget problem, blot man udviser lidt forsigtighed. I det efterfølgende er områdets seværdigheder nævnt i geografisk rækkefølge regnet fra Alanya.Madrasa i Obaköy.Denne seldsjukkiske madrasa* lig-ger på en bakke ved Obaköy og blev bygget af Alaeddin Keykubad i 1232. En madrasa var oprindelig en skole for islamisk ret og lov, medicin og religion, der i 1800- og 1900-tallet ændrede sig til koranskoler, og som Atatürk i øvrigt lukkede. Indgangsdøren er dekoreret, og dørene indenfor har seldsjukkiske træskærerarbejder.

GülefflenKöflk.Denneköflkruin* ligger5kmøstforAlanya.Dererca.4kmfrakystvejenvia Ciplaki eller Obaköy i retning af De€irmendere og Obalacami. Villaen ligger i udkanten af landsby-enAfla€aOba,ogGülefflenbetyderspredte roser, der også er navnet på en kold kilde, der udspringer i haven.Villaen menes at være bygget under Karamonogullari-dynastiet, dvs. i 1300-tallet. I dag er kun syd- og vest-muren i nogenlunde god stand og

en guvernør med den særlige opgave at undertvinge bjergstam-merne, hvilket dog ikke lykkedes helt. Efter Alexanders død i 323 f.K. stredes hans generaler om riget. Fra 301 til 198 f.K. var kystbyerne under Ægyptens ptolomæiske dynasti og herefter under Syriens seleukidiske dynasti, der begge var grundlagt af Alexanders generaler. Under disse dynastier blev området grundigt helleniseret, og nye byer blev grundlagt, ligesom det gamle luviske sprog blev afløst af græsk.Vestkilikien var dog stadig svært at kontrollere. Da seleukidernes ned-gangsperiode startede i 190 f.K. efter et nederlag til romerne, hvor de måtte rømme Lilleasien nord for Taurus og reducere deres flåde til 10 skibe, blev området nærmest overladt til sig selv, og indbyggerne begyndte at optræde som pirater. Seleukidernes og romernes straf-feekspeditioner var i begyndelsen halvhjertede, da Romerriget havde brug for alle de slaver, piraterne kunne fremskaffe, og sørøverne bredte sig over hele Lilleasiens sydkyst. Først da romerne blev truet i det vestlige Middelhav, skred de ind. I 78-74 f.K. undertvang PubliusServillius Vatia Pamfylien og Kilikien, men det standsede ikke sørøverne, der bl.a. hærgede de italienske kyster i 73-71 f.K. Først daPompejusangrebdemi67f.K.som led i sin sø- og landoperation langs Lilleasiens sydkyst, holdt det op. 700 skibe og 120 fæstninger blev erobret, og 20.000 pirater fan-get. De sørøvere, der ikke blev dræbt eller solgt som slaver, blev genbosat i området, hvor de fik

60

ØST

FO

R AL

ANYA

Øst for Alanya

der også byder på badning og stegte foreller, og som kan kombineres med grottevandring i Kad›ini- eller Dimgrotten. De historisk interesse-rede har mange udflugtsmål, der dog også kan tiltale vandrere og naturel-skere, da de antikke byer alle ligger i pragtfulde omgivelser og som regel med flotte udsigter. Flere af dem lig-ger tilmed på øde og kuperede ste-der, hvor får og geder græsser, og hvor der kræves gode ben og sko (og vand, når det er varmt). Her kom-mer der meget få turister, stilheden kan nydes i fulde drag – evt. med en madkurv – og i tilgift er det gratis. Kun i Anamorium betales der entré. Kun de færreste steder har arkæolo-gerne rodet i, og man kan færdes i uspolerede omgivelser som de dan-ske guldaldermalere i de romerske ruiner i Italien i 1800-tallet. Den nem-meste at komme til og at overskue er Iotape, der ligger lige op til hovedve-jen. Også Anamorium ved Anamur er let tilgængelig, men kræver ca. 5 timers kørsel frem og tilbage. Alligevel kan turen anbefales, da det er en smuk tur gennem bjergene. Desuden har Ana- morium alle de bygninger, der er karakteristiske for en romersk by, og tilmed i velbevaret tilstand. Tager man tidligt af sted om morgenen, kan man tilmed nå at se Anamurborgen. Alle seværdigheder kan besøges sommer som vinter. Ture i bjergene om vinteren er dog ikke så attraktive, da vejene kan være usikre på grund af skred, huller og oversvømmelser, der endda kan gøre dem ufremkom-melige for alt andet end firehjuls-trækkere. Kommer man højt nok op, kan evt. sne give problemer.Der er yderst få, der arrangerer ture

stenalderen, men de vilde og fattige stammer og det ufremkommelige terræn gjorde det til et uinteressant område for datidens erobrere i modsætning til Østkilikien. I det 2. årtusinde f.K. har det formentlig været en del af Hittitterriget, og efter Trojas fald omkring 1200 f.K. har der ifølge myterne været en (mindre) græsk indvandring. I det 8. og 7. årh. f.K. blev området koloni-seret af grækerne, hvis sprog grad-vis fortrængte det luviske sprog. I det 7. århundrede f.K. kom området under Assyrien, der kaldte det Hilakku, som grækerne udtalte Kilikien, hvilket blev navnet på hele området. De vilde bjergstammer var dog relativt uafhængige, og de søgte kun beskyttelse under Assyrien, da de blev angrebet af en nomadestamme fra nordøst. Da Assyrien brød sammen, blev Kilikien i 557 f.K. erobret og afbrændt indtil Selinus af Det nyba-bylonske Rige. Hele Kilikien blev nu samlet i et selvstændigt kongerige, hvis dynasti grækerne kaldte syen-nesiderne.Omkring546 f.K.blevKilikienero-bret af perserne, der dog indled-ningsvis lod syennesiderne regere som vasalkonger. Vestkilikien var dog svært at dominere, og flere gangeidet5.og4.årh.f.K.varderkampe mellem Vest- og Østkilikien. Alexander den Stores erobringstogt i 333 f.K. gik udenom det uvejsom-m e V e s t - kilikien. Han fulgte vejen over Anatolien gennem ”Den kilikiske Port” nord for Tarsus, hvor han iværksatte et angreb mod bjerg-stammerne i Vestkilikien. Da han drog videre mod øst, efterlod han

63

ØST

FO

R AL

ANYA

Dimfloden (Dimçay)

62

ØST

FO

R AL

ANYA

Dimfloden (Dimçay)

taflgrotten.Hulenharværetbeboetiforhistorisk tid, 20.000-17.000 f.K., og der er fundet kranier, lårknogler og andre benrester ved udgravnin-gen i 1957.I området omkring Kad›p›nar› er der flere picnicrestauranter ved floden – dog ikke så mange som ved Dimfloden. Også her er den mest yndede spise foreller. Længere ned af Çatakfloden ligger

Senere fulgte flere organisatoriske ændringer, hvor Vest- kilikien bl.a. blev omdøbt til Isaurus.Under den romerske fred blom-strede byerne og fik som alle andre steder tilført den romerske civilisati-ons komfort. Kilikien var også et fremragende rekrutteringsområde for både de romerske legioner* og den romerske flåde, der også brug-te flere af havnebyerne som base. Gravsten over soldater fra Kilikien er således spredt over hele Romerriget fra Belgien til Ægypten. Apostlen Paulus, der var født i Østkilikien, missionerede, og kri-stendommen bredte sig hurtigere end andre steder. Således var der allerede omkring 250 e.K. bispe-dømmer overalt i provinsen. Men i det 3. årh. startede nedgan-gen. Overalt blev der løbet storm-løb mod de romerske grænser, og i øst var det perserne, der under et nyt dynasti, sassaniderne, i 260trængte ind i Lilleasien og bl.a. ero-brede og plyndrede de vigtigste kilikiske byer til og med Selinus. Men perserne blev drevet tilbage, og under kejser Diocletian (284-305) blev forsvaret af Kilikien for-stærket. Hen imod slutningen af det 3. årh. begyndte de isauriske bjerg-stammer igen at røre på sig, og romerne kunne ikke forhindre, at bl.a. Anamorium blev plyndret i 2. halvdelafdet4.årh.Under Det byzantinske Rige i det 5. og 6. årh. e.K. var der velstand iområdet, men i det 7. årh. blev det et grænseområde mod de fremstor-mende arabere, der hærgede kysterne og til sidst besatte Østkilikieni636.Områdetblevdoggenerobret af byzantinerne i 965,

røber, at huset har haft 2 etager. Der ses spor efter etageadskillelsens træbjælker. Der er indgang til stue-etagen fra øst samt fra en dør i det sydvestlige hjørne. Fra øst kommer man ind i et hvælvet rum. 1. sal kom-mer man til via en stentrappe langs ydersiden af nordmuren. Der er spor efter en dam og mur, der må have omgivet kilden og dammen.

Kad›inigrotten og Obafloden.Grotten ligger 12 km nordøst for Alanya. Man kører fra kystvejen via Ciplaki eller Obaköy og gennem De€irmendere til Kad›p›nar›, og i udkanten heraf ligger grotten. Der er ikke åbent for besøgende.Grottens udmunding ligger 30 meter over vejen og den tilstødende flod. Et underjordisk vandløb løber gen-nem hulen og springer frem til over-fladen ved hulens udmunding og løber ned i Çatakfloden, der fortsæt-ter mod Obafloden. Drypstenene er 3 gange så store som dem i Damla-

deres egen jord.Vestkilikien var nu en del af Romerriget, ligesom Østkilikien, der var blevet romersk territorium i 103 f.K. Der var dog stadig skærmyds-ler mellem bjergstammerne og romerne, og området bevarede en vis uafhængighed under lokale småkonger. Efter år 30 f.K., da Octavian havde nedkæmpet Antonius og Kleopatra og genfor-enet Romerriget, var der ro i Vestkilikien (Kleopatra var en kort periode ejer af Vestkilikien, som hun fik foræret af Antonius sammen med Alanya). I År 38 e.K. blev Vestkilikien underlagt den romerske vasalkonge Antiochos IV Kommagene (38-72 e.K.), der grundlagde et par nye byer og for-svarede området mod Taurusstammerne. Men Antiochos, der kun sad på romernes nåde, mistede sine besiddelser, da kejser Vespasian samlede Øst- og Vestkilikien til én provins i 72 e.K.

Dimçay.

65

ØST

FO

R AL

ANYA

Syedra

64

ØST

FO

R AL

ANYA

Dimgrotten

kystvejen fremhæves. Det er et lidt større anlæg, der nærmest er et fri-landsmuseum i Disneyland-stil, idet man har kopieret byggestilen fra landsbyerne i Anatolien. Det er også et godt sted for børnefamilier, idet der er meget at se på, men især fordi der er svømmebassin og sop-pebassin til fri afbenyttelse for gæsterne. Stedet har – som en af de få picnicrestauranter - også åbent om vinteren, hvor man kan sidde indendørs ved ildstedet.Et andet godt sted er Regülatör

og herefter blev det genbefolket med kristne armenere. Disse var i 1000-tallet blev presset væk fra deres hjem syd for Kaukasus og i det nordøstlige Lilleasien af de isla-miserede tyrkiske seldsjukker. Armenerne var hverken ortodokse eller katolske, hvilket affødte en gensidig mistro mellem dem og byzantinerne. Men dette forhindre-de ikke, at armenerne i starten var byzantinernes allierede i kampen mod islam.I 1071 blev byzantinerne slået af seldsjukkerne og mistede det meste af Lilleasien, hvilket udløste det første korstog. I begyndelsen tilbageleverede korsfarerne det tabte Lilleasien til den byzantinske kejser, men da de i 1098 bl.a. ero-brede Kilikien, foretrak de fleste armenere at samarbejde med kors-farerne, der oprettede flere riger på Middelhavets østkyst og på Cypern. Fra ca. 1100 etablerede armenerne deres første fyrstedømmer, der skif-tevis samarbejdede med byzanti-nerne og korsfarerne og til tider endda med muslimerne i deres for-søg på at bevare deres identitet og

et vandkraftværk, der leverer el til Alanyadistriktet.

Dimfloden (Dimçay).Fra kystvejen og ca. 5 km fra Alanya køres mod nord efter Tosmur og før Dimfloden mod Kansizlar og Degirmenönü. Man kan også tage vejen efter Dimfloden (før Kestel), og det er muligt at passere floden læn-gere mod nord. Floden udspringer i højlandet ved Konya og er ca. 200 km lang. Dimçaydalen er mål for mange tyrkiske familiers søndagsud-flugt om sommeren. Det er en skøn bjergtur med kølig luft, koldt vand og skyggefulde træer. Ved floden ligger mange såkaldte picnicrestauranter, der ikke skal forveksles med grill-pladser eller steder til medbragt mad, men snarere oversættes som udflugtsrestauranter, hvor man sid-der i det fri. De fleste ligger vest for floden. Nogle steder kan man godt grille selv, men skal betale for drik-kevarerne. Nogle har borde og stole placeret direkte i vandet eller på små pramme, andre steder sidder man på store siddepuder på træterrasser placeret på stolper eller i træerne. Disse ”cardaks” stammer fra den-gang, man skulle beskytte sig mod skorpioner og giftslanger. Her kan man købe kolde og varme drikke og varm mad, især foreller, der opbeva-res i bassiner, og som nydes stegte eller kogte i lerpotter. Nogle steder har legepladser, og mange steder kan man også bade, men med for-sigtighed, da der kan være både strøm og huller. Der sker faktisk badeulykker hvert år. Det er også muligt at leje cykler eller tage på vandretur. Især skal Anadolu Köyü på flodens vestlige side 5 km fra

Drypstensperler.

Gölü, også på vestsiden, men 3 km længere mod nord. Her er der lavet vandland i floden bl.a. med en rutsje-bane. Her kan man spise i vandkan-ten og ude i floden.Kører man videre fra Anadolu Köyü kommer man til en vejgaffel, hvor der står Dimçay begge veje. Drejer man til højre kommer man til alle de andre picnicrestauranter. Efter endnu 30 km kan man evt. slutte turen ved Niagara Picnic, der ligger smukt, og hvor man kan sidde ude i vandet.Følger man vejen til venstre kommer man op i bjergene og forbi et gigan-tisk dæmningsbyggeri, der har frarø-vet dalen noget af dens charme.

Dimgrotten.Denne drypstenshule, der på tyrkisk hedder Dimçay Ma€arasi og af de lokale kaldes Gavurini, ligger 12 km fra Alanya og 232 meter over hav-overfladen. Fra kystvejen køres mod nord efter Tosmur (skilt) gennem

Dimdalen på den østlige side og til højre ad en bjergvej mod landsbyen Kuzkaya. Der er rigeligt med brune skilte, der viser vej. Der er tempere-ret i hulen, og den er ikke egnet for gangbesværede. Der er lys og dæm-pet musik i hulen, og der er lavet en gangsti med jerntrapper til de besø-gende.Grotten er Tyrkiets andenstørste grotte med offentlig adgang siden 1998 og antages at være en million år gammel. Den har været kendt længe og har endda været brugt som fårefold. Indgangen, hvorfra der er en flot udsigt over Alanyafæstningen, er næsten bloke-ret af store klipper. Der er 2 huler: En på 50 meter og en på 310 meter, der er 10-15 meter høj og bred. Den 310 meterdybehulebeståraf4gallerierog har været beboet i forhistorisk tid. I det første galleri er der fundet kera-mikskår. Det andet galleri indeholder stalagmitter* og stalaktitter*. I det

67

ØST

FO

R AL

ANYA

Mahmutlar

66

ØST

FO

R AL

ANYA

Syedra

1.Cisterner.2.Byport.3.Basilika.4.Dåbsgrotten.5.Huse.6.Nekropol.7. Teater.

tredje galleri, der også er fyldt med drypsten, er der fundet et kranie, en underkæbe og andre dele af et men-neskeskelet. I det fjerde galleri er der fundet skeletrester af børn og voks-ne mænd og kvinder. Knoglerne sidder fast i underlaget på grund af det kalkholdige vand, der også har skabt drypstenene. For enden af hulen er der en sø.Åben november-februar: 9-17, marts: 9-1730, april: 9-18, maj: 9-19, juni-august: 9-20, september: 9-19, oktober: 9-18. Entré: 7 YTL. Syedra.Der drejes mod nord (skilt) ved Mahmutlar efter 20 km ad kystvejen fra Alanya. Herefter 3 km gennem landsbyen Seki og tværs gennem en skolegård til en lille parkeringsplads, hvor grusvejen ender. Få meter oppe ad skrænten på bjergtoppen ligger resterne af den antikke by Syedra

den* i perioden mellem kejser Tiberius (14-37 e.K.) og Gallineus(260-268 e.K.) prægede byen sineegne mønter. Byen bredte sig ned mod havet, og blomstringen fortsatte i den byzantinske tid*.Meget tyder på, at Syedra som en af de få byer i området har haft en fast romersk garnison, der bl.a, kontrollerede den romerske vej langs kysten. Der er således fundet en inskription fra omkring år 100 e.K., hvor byen på latin og græsk hædrer Caius Herennius Maximus, en veteran fra Den 5. Legion* Macadonia, der bl.a. har været stationeret i Kilikien. Byen har også fostret mange atleter, hvil-ket ses af de mange inskriptioner, der hædrer byens sportsfolk og sågar også nogle fra Anamorium og en enkelt fra Aspendos. Interessen for de fysiske udfoldelser ses ogå på mønter fra det 2. og 3. årh., hvor sejrskranse og brydekampe er afbil-det.Ruinerne ligger spredt på bjergsiden

Tyrkisk “danefæ”Overalt i de gamle oldtidsbyer kan man finde ”souvenirs” i form af pot-teskår med rester af udsmykning, amforahanke*, tagsten, bearbejde-de marmorstumper, glasstumper m.m. Og roder man lidt i jorden, dukker mere op. Mulighederne er selvsagt størst, hvor der kommer få turister, og hvor arkæologerne ikke har været endnu. Der er selvfølgelig også knækkede søjler, kapitæler* og sarkofager*, der ville pynte i enhver have, men hvis flytning ville give nogle logistiske problemer. Alverdens museer og privatperso-ner har gennem årene taget sin del af den tyrkiske kulturarv, hvilket for-klarer den strenge lov, man har indført vedrørende ”danefæ”. Det er strengt forbudt at ødelægge eller fjerne genstande fra forhistorisk og historisk tid, uanset om de befinder sig på eller under jorden eller på havbunden. Strafferammen ligger på mellem 2 og 5 års fængsel og bødestørrelsen mellem 5.000 og 10.000 lire. Hvis man forsøger at

Søjlegaden og de romerske bade.

med en flot udsigt ud over kysten. Seki er i øvrigt delvis bygget af mate-rialer fra ruinerne.Byen menes grundlagt ca. 700 år f.K. og eksisterede indtil det 13. århundrede. Sørøverne, som Pompejus udryddede i 67 f.K., pla-gede også denne by, idet der er fundet en inskription, hvor indbyg-gerne påkalder guderne om hjælp mod sørøverne. Pompejus boede – eller rettere skjulte sig - en kort tid i byen, efter at Cæsar havde vundet over ham i slaget ved Pharsalos i Grækenlandi48f.K.Hanvarfaktiskpå flugt med Cæsar i hælene, og flugten endte i Ægypten med hans død samme år. I en anden inskription dateret 194 e.K. (i AlanyasArkæologiske Museum) takker den første soldaterkejser Septimus Severus (193-211) byens indbygge-re for deres tapre forsvar af byen mod banditter og oprørere. I romerti-

69

ØST

FO

R AL

ANYA

Laertes

68

ØST

FO

R AL

ANYA

Naula

et kolossalt vokseværk, består af hoteller og (især) ferieboliger, der er billigere end i Alanya og står tomme det me-ste af året, samt alle de ser-viceerhverv, der skal betjene turi-sterne. Bygningerne afviger ikke fra øvrige bygninger på den tyrkiske riviera; her er de blot koncentreret, så man får det indtryk, at de tyrkiske arkitekter har været i praktik i Costa Brava i Spanien. Mahmutlar-stranden er 10 km lang med sand og nogle steder klipper.Nord for Mahmutlar ligger et splinter-nyt fængsel med alle moderne bekvemmeligheder, EU-standard og plads til 489 fanger. Men det ernæppe en turistseværdighed.

Naula.Mere interessant er den antikke by Naula midt i Mahmutlar. På kystve-jen fra Alanya drejes mod nord (skilt)

ved en begravelsesplads* i den øst-lige del af Mahmutlar. Derefter til venstre (vest) ad en parallelvej til kystvejen og forbi en skildpadde-skulptur. Nord for vejen (og 500 meter fra kystvejen) kan man se rui-nerne, der ligger på en lav bakke. En sti – måske med græssende og tøj-rede køer – fører fra busventeskuret til ruinbyen. Der går en markvej rundt om byen, der også har adgang fra nord, og flere af ruinerne ligger i de omgivende bananplantager. Byens oprindelige navn kendes ikke, selv om den i dag kaldes Naula, men den var havneby for Laertes. Ruinerne kan dateres til romersk og byzan-tinsk tid*, men der er flest af de sid-ste. Nærmest stien ligger en basili-ka* med 3 skibe og apsis*, og ad markvejen til venstre kommer man til termerne* (badene) med de store hvælvinger. Desuden ses beboel-seshuse, hvor buer, nicher og spor efter træbjælker stadig kan ses.

Laertes.Den antikke by Laertes ligger ca. 25 km fra Alanya i ca. 800 meters højde med stejle skråninger mod øst, vest og syd og grænser mod nord op til fodenaf det1649meterhøjebjergCebel Ires. Der køres ad kystvejen forbi Mahmutlar og forbi skiltet til Syedra. Derefter til venstre (skilt),

Exedra.

1. Agora. 2. Exedra. 3. Cæsartempel. 4.Bade.5.Tårn.6.Apollontempel.7. Kejsergaden. 8. Odeon. 9. Zeustempel.

mellem krat og græssende geder. Især skal en søjlebekranset 250 meter lang og 10 meter bred gade fremhæves med en støttemur i nord-siden og marmorstumper og sorte knækkede granitsøjler liggende hul-ter til bulter. I muren er der nicher til statuer. Gaden menes at have været overdækket med et træloft og åben mod syd. Vest for kolonnaden og lœngere nede ad bjerget ligger resterne af en basilika* – palads eller kirke - med mure i 2 etager og en apsis* med rum på begge sider. Syd for basilikaen ligger resterne af en stor byport, og nær den kan man finde 3 store forbundne ci-sterner, der fyldes trinvis med vand fra en kilde kaldet cisternegrotten, opført i romersk murværk. Der er stadig spor af rødt puds inden i cisternerne, der stadig er i brug til overrisling af mar-kerne ved Seki. Til højre for cisterne-grotten er der en anden grotte med en niche med kalkmaleri, men her

kræves en lommelygte. Grotten kal-des også Dåbsgrotten og må formo-des at have været brugt til dåbs-handlinger i den kristne tid. Sydøst for søjlegaden ligger et lille teater. Umiddelbart syd for søjlegaden lig-ger badene med mure i 2 etager og mosaikgulve. En af mosaikkerne, en fiskeriscene, er taget op og kan ses på Alanyas Arkæologiske Museum. Nord for søjlegadens støttemur på det høje terræn, der er delvis anlagt i terrasser, ligger en kirke og byens akropolis*. Byen er omgivet af bymur, og sydvest for denne ligger nekropolen* med nogle få grave bevaret.

Mahmutlar.Den moderne badeby Mahmutlar starter16kmfraAlanyaogharikkemange seværdigheder at byde på, med mindre man er på udkig efter en feriebolig eller et godt spisested eller mangler nogle indkøb. Byen, der har

Naula.

71

ØST

FO

R AL

ANYA

Iotape

70

ØST

FO

R AL

ANYA

SedraflodenogSedreKöflk

byen dødsstødet.Agoraen* (markedspladsen) med butikker i den vestlige del er i en mindre god tilstand. I den nordlige ende ses sæderækker i en halvcir-kel, hvor nederste del er dekoreret med 2 løvepoter. Det er en såkaldt exedra*, hvor byens borgere, filosof-fer m.v. kunne diskutere og slappe af. Ved siden af ligger et Cæsartempel*, opført under kej-ser Claudius (41-54 e.K.). Selv ombyen i romertiden etnisk set var græsk – som mange andre byer på Lilleasiens sydkyst - var det en af de første byer i Kilikien, der dyrkede den romerske kejser ved siden af de andre guder. I agoraens sydende ligger de offentlige bade og længere mod syd nekropolen*. Blandt andre ruiner øst for agoraen kan genken-des et odeon* (lille overdækket tea-ter til møder og koncerter) eller bou-leuterion* (mødested for bystyret),

der ligger ved kejsergaden, der har været omgivet af søjler. Denne gade er dog næsten umulig at få øje på mellem alle stendyngerne. På sæde-rækkerne i odeon ligger en væltet 2 meter høj sten fra det 3. årh. med en hædrende inskription over Toues, der var ypperstepræst ved byens kejserkult og medlem af byens råd. Det fremgår også af den græske tekst, at han havde bestredet alle byens embeder, gav gods og penge til byen, arrangerede to fe-ster og

1.St.GeorgsKapel.2.Bade.3.Bade.4.Basilika.5.Tempel.

hvorefter man kommer til en rund-kørsel, i hvis midte står en statue af en mand med turban. I rundkørslen drejes mod vest (2. vej på højre hånd) og herefter første vej til højre (mod nord) i retning Gözuküçüklü. Efter 11 km kommer man til et Laertes-skilt ved en lille bebyggelse, hvor man kan parkere, hvis man kan lide vandreture. Ellers fortsætter man i skiltets retning til venstre ad en stenet vej, der kan befærdes med almindelig bil med forsigtighed. Til sidst fører en sti til den nordvestlige del af ruinbyen. Terrænet er stejlt og ujævnt, og ruinerne er gennemgå-ende i en dårlig forfatning. Det er ikke altid, man kender navnet på de mange ruinbyer, men i dette tilfælde fandt man byens navn på fodstykket til en statue af den romer-ske kejser Vespasian. Byen eksiste-rede allerede omkring år 625 f.K.,

idet der er fundet en tavle med en fønikisk inskription fra denne perio-de. Af tavlen fremgår, at provinsgu-vernøren giver ihændehaveren, hans tjener, et stykke land (findes på Alanyas Arkæologiske Museum). Fra samme tid findes en fønikisk inskription, der beskriver den høje kvalitet af områdets vin. Den græske geograf Strabon (ca. 63 f.K. – 19e.K.) fortæller, at byen lå på en bryst-formet bakke, og at der var et sted, hvor skibene kunne kaste anker. Dette må være det antikke Mahmutlar. Laertes var under pira-terneskontrolindtil67f.K.,ogdissevedligeholdt ikke de hellenistiske bygninger, så disse er i dag forsvun-det og fuldstændigt erstattet af romerske og byzantinske. Byen var møntslagningssted under kejser Trajan (98-117 e.K.), og undersøgel-ser har godtgjort, at byen var ret tæt befolket i det 1. og 2. århundrede e.K., der har været byens storheds-tid. Dette understøttes af de utallige inskriptioner, alle på græsk og fra det 1.-3. årh., samt reliefdele med ørne-kloer og oksehoveder, der er fundet på stedet fra denne periode. Flere romerske soldater fra forskellige dele af riget har tilbragt pensionisttilværel-sen i byen efter overstået tjeneste. Bl.a. findes en inskription over den syriske veteran Galba og en anden over Aurelius Neon Hierax. På museet i Alanya findes et diplom til en romersk soldat, der har slået sig ned i byen efter soldatertjenestens ophør. Af en anden indskrift fremgår, at byen har fostret en olympiadevin-der ved navn Polemos Nou.Det var formentlig de arabiske sørø-veresplyndringstogteri600-talletogtilsandingen af havnebyen, der gav

SedreKöflk.

Havnen og termerne.

73

ØST

FO

R AL

ANYA

Gazipafla

72

ØST

FO

R AL

ANYA

Iotape

fieyhler eller fieyhköy) vest for flo-den. Hulen er kun 10 meter lang, men drypstenssøjler inddeler den i flere rum. Den er inddelt i 2 etager, hvor der er en kraftig stigning til den øvre hule, der ligger 10 meter over indgangen. Den er tør, og tempera-turen ligger konstant mellem 17 og 20 grader. Hulen er interessant på grund af dens skønhed, og fordi der i nærheden er romerske ruiner, hvis anvendelse og betydning er ukendt.

Iotape.Resterne af den antikke by, der på tyrkisk hedder Aytap, ligger 33 km fra Alanya på begge sider af hovedve-jen. Som vejen i dag skærer gennem ruinerne, gennemskærer en stærkt skrånende dal byen. Dalen udmun-der i en bugt, der har været en natur-lig havn, og hvor begge sider har været bebygget. Byområdet er klip-perigt og ret kuperet, men ellers er der frodigt på begge sider, hvor bananer dyrkes på terrasser. Hvis

man ikke er meget for ruiner, kan man nyde stedets smukke beliggen-hed og måske tage sig en svømme-tur fra den lille hyggelige strand inderst i bugten, der af de lokale kaldes Halil.Iotape er grundlagt af kong Antiochos IV (38-72 e.K.), der herskede over Kilikien på romernes nåde. Han opkaldte byen efter sin datter, andre kilder siger dronningen. Nogenlunde samtidigt anlagde han Antiochia ad Cragum lidt længere mod øst. Stedet har dog haft en bosættelse i den hel-lenistiske tid*, hvilket kan konstate-res udfra fund af potteskår og byg-ningsrester, hvor mørtel ikke har været anvendt. Det vides også, at stedet var et af piraternes tilholds-stederindtil67f.K.,ogsandsynligvishar deres borg ligget på forbjerget på den vestlige side af bugten, byens akropolis*. Byen voksede i romerti-den* og eksisterede også i den byzantinske tid*, hvor den blev for-ladt omkring 650 e.K. på grund af

Blomstrende mandeltræer ved Küçüklüfloden.

finansierede broen over Melas (Manavgat), hvorfor også Side hav-de hædret ham med en statue. Umiddelbart vest for odeon på en klippetop ligger et Apollontempel*, og syd for odeon ligger et Zeustempel* i miserabel forfatning. Disse var byens hovedguder sammen med kejserdyr-kelsen, og de to guder er hyppigt afbildet på byens mønter. Højere oppe og syd herfor ligger akropolis*. Nekropolen* ligger sydvest herfor. På det flade område i byens vestside har ligget et lille stadion*, og ved siden heraf ses resterne af en kirke med apsis* og med røde og lyseblå farve-spor efter kalkmalerier.

SedraflodenogSedreKöflk.Ca. 25 km ad kystvejen fra Alanya køres mod nord mod Demirtafl (2km) og Sapadere (18 km) langs Sedrafloden forbi citrusplantager, drivhuse, makiplanter og fyrretræer. Der er mulighed for afstikkere til de tilstødende dale eller at fortsætte til

højsletten mod nord mod Kas, Sapadere og Sögüt (50 km fra Demirtafl). Der er flere restauranterlangs floden og i småbyerne i dale-ne. Specielt skal området Çamlica HerkulesnordforDemirtaflfremhæ-ves. Det er et udflugtssted med kil-deudspring, picnicrestaurant og bademulighed ved en gammel bro på den tidligere karavanevej til Konya.I Demirtafl ligger Sedre Köflk på vestsiden af floden, der passeres ad en smal betonbro. Herefter 400meter til venstre ad Kösk Sokak, hvor ruinen ligger bag skolen. Denne köflk*menesat værebyggetunderKaramonogullaridynastiet, dvs. i 1300-tallet. Den ligger på en lille bakke omgivet af appelsinlunde og grøntsagshaver. Huset er rektangu-lært og i 2 etager med meget tykke mure og store spidsbuede vinduer. Vestmuren er blevet ødelagt ved placering af en cisterne. Gennem døren i vestsiden kommer man ind i et 9 meter langt hvælvet rum under-støttet af en bue i midten og med pudsede vægge. I nord ligger et andet hvælvet rum med 3 lyshuller (køkken?). Fra øverste etage er der en fin udsigt. Den muromkransede have er fyldt med tornebuske.Çimenici-grotten ligger i udkanten af landsbyen fiihlar (også benævnt

Akropolis set fra termerne.

Spøgelseslufthavnen.

75

ØST

FO

R AL

ANYA

Selinus

74

ØST

FO

R AL

ANYA

Gazipafla

ne:Gazipafla.For2000årsidenvarhovederhvervet sørøveri, i dag er det gartneri, fiskeri og skovbrug. Byen ligger i et smukt bjergområde med nogle gode og store badestrande, der bl.a. er æglægningssteder for Caretta-vandskildpadder (Koru- og Kahyalar- strandene). Desuden rum-mer byen flere udflugtsmuligheder, og det er da også meningen, at byens turistpotentiale skal udvikles i fremtiden. Ambitionerne er store, men der er langt endnu. Således er der bygget en fuldt færdig lufthavniKahyalarvestforGazipafla.Fra kystvejen følges vejen, der går mod nord ved den grønne moské med den høje minaret. Det er dog en spøgelseslufthavn, der optimistisk bærer navnet Alanya (skiltet er dog taget ned). Hvad der er gået helt galt i planlægningen og opførelsen af lufthavnen, kan man kun gisne om, men fakta er, at den i 2005 blev erklæret uegnet for international fly-trafik. Den store investering er en pinlighed, som de ansvarlige ikke er meget for at tale om. Den 1200 meter lange landingsbane er for kort

til almindelige turistcharterfly, og til-med har man ”glemt” at lave vende-kurver. Ved anflyvning har man også ”overset”, at et bjerg stod i vejen! Fejlene er så grelle, at selv amatører ville have svært ved at lave dem. Man får let den tanke, at formålet med byggeriet slet ikke var en luft-havn, men snarere at hindre konkur-rence til lufthavnen i Antalya. Mafia og politisk korruption?Der er også bygget en marina med en flot palmesmykket tilfartsvej (skilt: Yat Limani). Desuden er der ved kysten i de sidste år bygget en del ferielejligheder, og her ser det ud til, at bystyret har taget ved lære af andre byers fejltagelser og manglen-de planlægning. F.eks. må byggeri i nærheden af havet kun have 2 eta-ger. Det er dog ikke nyt byggeri alt sammen. På vejen ud til havnen kan man således se en flere hundrede meter lang romersk akvædukt*, der har ført vand til den antikke by Selinus (se denne).Byen har intet turistkontor og kun enkelte hoteller. Hvad angår vejskil-te, er området det værste på hele

Udsigt fra akropolis mod marinaen og Selinusstranden.

arabiske piratangreb. I det 9.-10. årh. blev byen igen beboet. Under kejser Trajan (98-117) og til og med kejser Valerian (253-260) blev der prægetmønter i byen. Det vides, at der i byen var et tempel* for Poseidon* og et for kejser Trajan.Ruinerne befinder sig omkring bug-ten, i dalen og på bjerskråningerne nord for vejen, hvor der er fundet beboelse og spor efter gader. Der har også været en bymur. Nekropolen* ligger i den østlige del. Der er dog ikke meget tilbage nord for vejen på grund af århundreders terrassedyrkning. På forbjerget på den vestlige side af bugten ligger akropolis, der har været omgivet af mure og udgjort en fæstning, der har beskyttet havnen. Senere er dette område dog blevet tæt bebygget med huse med mere end 2 etager og med mange snævre gyder. Der ses rester af den søjlebekransede gade, der forbandt akropolis med havnen og dalen. Nogle steder står der sok-ler, der har båret statuer af byens mange atleter og velgørere, hvilket fremgår af inskriptionerne på sokler-ne. Ruinerne på bugtens østside nås ad en lille vej, der fra øst fører ned fra den lille parkeringsplads ved hovedvejen. De 2 første ruiner på venstre hånd er templer*, måske for Poseidon* og Trajan. Det sydligste med et fundament på 8 x 12,5 meter bærer en inskription på sydmuren, hvoraf fremgår at templet blev byg-get af M. Pompeius 111-114 e.K.Efter templerne og med front mod havnen ligger termerne*, hvor der er 2 høje hvælvede haller tilbage. Man kan stadig se rester af spildevands-systemet. Undersøgelser har vist, at spildevand løb i en hovedkanal med

tilslutninger gennem dalen og ud i havnen. Drikkevand kom fra cister-ner og fra en vandledning, der gik fra nekropolområdet til dalen. Over for badene ligger en basikakirke* i øst-vestlig retning med hovedskibets apsis* i øst og sideskibenes i vest. Lidt længere nede ligger en bygning, der også menes at være en badean-stalt, og herefter et lille øst-vest lig-gende kapel. Der er indgang i vest og nord, og i en af nicherne ses en ikke særligt velbevaret fresko af Skt. Georg. På nekropolen er bevaret 2 gravkapeller, 2 tempelgrave og omkring 30 kammergrave med tøn-dehvælv.I havnen er der fundet sten- og bly-ankre og en 65 m lang betonkon-struktion, der rager 3,5 meter op overhavbundenpå6metersdybde.Den er beklædt med store brosten og er formentlig en havnemole.I nærheden findes flere restauranter bygget ud over klipperne. 3 km fra Iotape i retning Alanya ligger en billig restaurant, Toksöz Balik, hvor man kan vælge mellem 2 retter, osman-nisk kebab eller friskfanget fisk, som man udpeger i køkkenet, og som sammen med husets vin kan nydes til en flot havudsigt og – måske – en fantastisk solnedgang.

Gazipafla.Byenligger44kmfraAlanyaogharikke noget særligt at tilbyde turister - endnu. Men her er fred og ro, flot natur og billige indkøbsmuligheder. Den er en af de mange byer, der fik nyt navn af Atatürk. Indbyggerne havde støttet Atatürk under Frihedskrigen ved at bekæmpe oprørere i Taurusbjergene, og som tak fik de et af Atatürks hædersnav-

77

ØST

FO

R AL

ANYA

Lamos

76

ØST

FO

R AL

ANYA

Lamos

sydkysten. Sammen-holdt med de dårlige vejkort giver det store udfor-dringer for den bilist, der gerne vil udforske området. Og det er synd, for de smukke omgivelser har meget at byde turisten.Området har haft mange små og store byer i hellenistisk og romersk tid*. Udover de antikke byer Selinus, Kestros, Lamos, Nephelis og Antiochia ad Cragum (se disse) er der strøet ruiner rundt i landskabet med gavmild hånd. En smuk tur fra Gazipaflascentrummodnordlangsfloden Küçüklü kan anbefales om foråret, hvor alt blomster og grøn-nes, men også om sommeren, hvor man kommer væk fra kystens var-me. Undervejs passeres en gammel bro, og ved landsbyerne Öznurtepe, Sugözü, Sahinler og Karatepe ligger både romerske og tidsubestemmeli-ge ruiner. En anden smuk tur er vejen langs østsiden af floden B›çk›c› til landsbyen Il›ca, i hvis

omegn der er flere romerske og byzantinske ruiner. Il›ca har desuden en specialitet, som ikke findes andre steder i regionen. Side om side lig-ger varme og kolde kilder. Et varmt bad efterfulgt af mudderbad og et koldt bad siges at have helbredende virk-ning på bl.a. astma, gigt, mave-sår og diverse gynækologiske lidel-ser. Stedet er dog ikke indrettet til turister, men bruges af de lokale, der har opført primitive hytter og telte i dalen. Mange ruiner på bjergtoppene er rester af små borge, der ud fra fund af potteskår er dateret til hellenistisk og tidlig romersk tid*. En teori går på, at disse borge tilhørte sørøverche-ferne, og at de blev brugt til at skjule og beskytte deres familier og deres skatte, der kunne være udsatte i til-holdsstederne nede ved kysten. Efterpiraternesudryddelse i67 f.K.har der så – måske for en kortere periode – været mindre romerske

Akropolis på vesthøjen, Lamos.

Lamos: Port på akropolis med ørn og græsk

1.Seldsjukkiskbygning.2.Teater.3.Bade.4.Akvædukt.

bosættelser på disse ufremkommeli-ge steder. En anden teori går på, at disse borge blev bygget for at beskytte mod de vilde bjergstam-mers angreb, før piraterne overtog dem.Sørøverne har i øvrigt lagt navn til en grottevestforGazipafla:Korsanlarin Aflk Ma€arasi (Piraternes Kærlighedshule) med en kilde, hvis vand siges at stimulere kønsdriften. Der er kun adgang fra søsiden.

Selinus.DenantikkebySelinusligger45kmfra Alanya og 2 km fra Gazipafla(skilt). Vejen til byen løber langs med floden Hacimusa, oldtidens Kestros. Byen ligger på sletten nord for flo-den, hvor denne løber ud i havet, og på et lille bjerg nord herfor. Hvor flo-den udmunder, er der en lidt stenet badestrand på ca. 2 km, i hvis sydende den nye fiskerihavn og marina ligger. I den nordlige ende af

stranden ligger K›z›lingrotten, og oven over denne på klippetoppen ligger nogle ubestemmelige antikke ruiner. En vej fra vest fører herop. På den anden side af Selinus ligger Muzstranden med fint sand og Korustranden, også kaldet lavastran-

79

ØST

FO

R AL

ANYA

Nephelis (Nephelion)

78

ØST

FO

R AL

ANYA

Kestros

marker, så tidspunktet på året og bondens velvilje afgør, om man kan komme tættere på. På byens nekropolis* vest for den seldsjukkiske bygning står en enkelt monumental grav samt en grav fra 1. eller 2. årh. e. K. med inskription over den romerske centurion (officer) C. Julius Celer, der var veteran fra en romersk flådeafdeling, der bl.a. havde base i Napoli. Den latinske indskrift er den eneste på nekropo-len, hvilket tyder på, at han og hans familie var fremmede fugle i byen. Alle andre grave har græske inskrip-tioner. 3 km nordøst for Selinus og syd for Gazipafla på en svært tilgængeligklippetop ud mod havet ligger rui-nerne af et kloster fra den tidlige byzantinske periode. Umiddelbart vest herfor og tæt på kysten ligger ruinen af en 2-etagers kvadratisk tårnbygning med tøndehvælv.

Lamos.

Antik by, der ligger på 2 høje på en bjergtop15kmøstforGazipaflaog2 km nord for landbyen Adanda. Stedet hedder på tyrkisk Adanda Kalesi. På hovedvejen er der et Lamos-skilt mod nord ved bymidten. Herefter er der ingen skilte, hvorfor denne vej ikke kan anbefales. I ste-det følger man vejen gennem lands-byen Hasdere, der nås ved at dreje til venstre (nord) over en bro fra hovedvejen1kmøst forGazipaflasbygrænse. I Hasdere, som rejsesel-skaber bruger til landsbyture, kan men se flere gamle tyrkiske huse og et kvadratisk ubestemmeligt grav-mæle med kuppel. 7 km efter Hasdere i et vej-Y holder man til højre mod Adanda (3 km) og Adanda Kulesi (5 km). 2 km efter Adanda i et venstredrejet vejsving går en skærvevej til venstre op til Lamos. Vejen er kun farbar med jeep, men man kan parkere i vejsvin-gets højre side og gå op, hvilket tager 1 time. Turen til Lamos er ikke

den, der er velegnet til dykning. Her har man tidligere udhugget mølle-sten. Ved alle strande bliver det hur-tigt dybt.Byen eksisterede allerede i det 6.århundrede f.K. og var måske grund-lagt af fønikerne. Der er i hvert fald fundet rester af fønikiske amforaer*. Ifølge Herodot var Selinus (som han kaldte Salleme) en del af det omstrid-te grænseområde mellem Lydien og perserriget i det 6. århundrede f.K.Der har også været bosættelse i den hellenistiske tid*, idet borgen på akropolis* og teatret/odeon* rummer hellenistisk murværk forneden. Det vides også, at stedet var et af pirater-nes tilholdssteder før nedkæmpel-seni67f.K.Dennævnesafromerneførste gang i år 117 e.K., hvor den romerske kejser Trajan dør af sine sår i byen den 9. august på hjemve-jen fra et felttog mod partherne i øst. Liget blev kremeret, og asken bragt til Rom og bisat i den berømte Trajansøjle. Den enes død er den andens brød: Byen, der i en efterføl-gende periode blev omdøbt til Trajanopolis, modtog herefter besøg af hans efterfølger kejser Hadrian (117-138), der sørgede for finansiel støtte fra Rom, hvilket satte skub i udviklingen og byggeriet. Der blev også slået mønt i byen fra kejser Trajan til og med Alexander Severus (222-235). I 269blevbyenplyndretaf perserne og senere igen af de isauriske bjergstammer i det 5. årh. I den byzantinske tid* var byen bispe-sæde. Senere blev byens fæstning overtaget af armenerne og i 1221 af seldsjukkerne, der kaldte stedet Selinti.En god stentrappe fører op ad bjer-get, hvor man kan se rester af bymur,

huse og kirker. Øverst oppe på den muromkransede akropolis ligger en cisterne og nogle ubestemmelige ruiner, der er rester af en senro-mersk og byzantinsk fæstning, og en stejl bjergside vender ud mod havet. Øst herfor ligger en kirke med apsis*. De sidste få meter op til toppen og den flotte udsigt kræver lidt fjeld-klatring. Turen op af bjerget tager uden svinkeærinder ca. 1/2 time.Fra bjerget kan man overskue de få ruiner på flodsletten nedenfor. Fra vest af ligger den største og bedst bevarede, et seldsjukkisk landsted (eller måske et karavanserai*) deko-reret med”zig-zag figurer” og med genbrug af romerske byggemateria-ler, der sandsynligvis stammer fra Trajans gravmonument, der blev rejst til hans ære af kejser Hadrian. Dette gravmæle, der var centrum for en Trajan-kult, er afbildet på romerske mønter i en periode på mere end 150 år, hvilket er ret usædvanligt, men viser, at byen var stolt over sin afdø-de kejser. Udgravninger har vist, at den seldsjukkiske bygning ligger midt på en 800 kvadratmeter stor plads, der har været omgivet af en kolon-nade med 110 søjler. Herefter noget nærmere ved bjergets fod ses et lille teater eller odeon, og tættere på flo-den ved en lille gård ligger badene med rester af en øst-vest gående akvædukt*, der har været ført over floden lige før den seldsjukkiske byg-ning. Til venstre (øst) for badene ved et knæk i floden ses de få rester af byens torv, agoraen*, med nogle spredte granitsøjler. Lidt længere mod øst og tæt på vandet ligger en anden badeanstalt med 2 rum med tøndehvælv. Ruinerne på sletten – med bevoksning - ligger på dyrkede

Borgen, Nephelis.

81

ØST

FO

R AL

ANYA

Antiochia ad Cragum

80

ØST

FO

R AL

ANYA

Antiochia ad Cragum

nogen familieskovtur, men kræver faktisk lidt hår på brystet. Det er den ideelle tur for vandringsmanden M/K, der har styr på kondi, fodtøj og væske. Belønningen er fantastiske udsigter og uspoleret natur. Skærvevejen deler sig i 2, og det er muligt at tage begge veje. Tager man den højre vej, kommer man op til nogle terrasser og en kilde. Lige efter kilden følger man gedestierne gennem buskadset op ad bjerget til byens østlige høj. Vejen til venstre er lidt længere. Efter at have passeret et lille hus, bliver vejen til en sti, der følges højre (syd) om bjerget. Også her skal man træde i gedernes fod-spor op ad den østlige høj. Hvis man

er utryg ved vejfindingen op ad bjer-get, kan man evt. få en guide med fra Adanda.Byen har formentlig været hovedby i et område, der blev kaldt Lamotis. Bynavnet er afledt af det hittittiske Lamija, der røber en tidlig bosættel-se. Byen eksisterede i hellenistisk tid*, men havde især sin blomstrings-tid under den romerske kejser Gallienus (253-268). Det vides, atbyen har haft et tempel* for de 3 kejsere Vespasian, Titus og Domitian, bygget i slutningen af det 1. årh. e.K., men ellers var hovedgu-den Zeus* og den lokale flodgud. Man mener, det var her, at byzanti-nerne sluttede fred med araberne i

965.Idet12.årh.blevbyenoverta-get af armenerne. Byen blev nævnt som bispesæde indtil det 13. årh.På den mindste høj i vest, byens akropolis*, har der ligget en borg, og her ses resterne af 2 nord-syd gående ringmure på den østlige side. Den ydre mur når højder på 10-20 meter og har 2 kvadratiske tårne og et rektangulært tårn i den sydlige ende, hvor muren drejer mod vest. Ifølge den græske inskrip-tion over porten i den ydre mur, er denne opført i det 3. årh. e.K. Bemærk i øvrigt ørnen med slangen i næbbet. I nord, syd og vest er skrænterne mere stejle, og murene

har været mindre og er derfor ikke så godt bevarede. Op imod den ydre mur er et badeanlæg med 2 hvælvede rum. Inden for murene er der rester af tårne og andre bygnin-ger, hvoraf nogle formentlig er ældre end fæstningen og kan være rester af templer. På den østlige høj, i den vestlige side lige over for akropolis, liggerenstøttemur,dernåropi4,5meters højde. Sydøst for støttemu-ren ligger nogle få grave og 2 byg-ninger, der menes at have været bade. På den østlige skråning ligger agoraen*, men her er ikke meget at se. Oppe på højen er fundet rester af en vej, der har forbundet agoraen

1.Tempel.2.Bade.3.Kirke.4.Triumfbue.5.Triconchos.6.Søjlegade.7.Bygningskompleks.

Lagunen.

Fæstningen.

83

ØST

FO

R AL

ANYA

Anamorium

82

ØST

FO

R AL

ANYA

Kaledran

praksis besøges døgnet rundt, blot man husker en lygte. Grotten ligger i nærheden af lands-byen Beyrebucak, i hvis nærhed der på bjerget Alacada€ er fundet ruiner og grave fra den hellenistiske og romerske periode*.

Nephelis (Nephelion).Denne antikke by ligger 10 km ad hovedvejen fra Gazipafla mod øst,hvor et skilt viser til højre ned til ste-det og landsbyen Muzkent Köy (”Bananbyen”). Asfaltvejen følges udenom landsbyen og gennem driv-husområder ned til og langs med klippekysten, hvor den går over i en dårlig jordvej, der kræver firhjuls-trækker eller apostlenes heste. Ligesom ved Kestros er der en fanta-stisk udsigt ud over klipperne og havet. Området er stærkt kultiveret med terrasser med bananpalmer, hvorfor det er svært at finde ruiner-ne. Byen ligger på en 200 meter høj og stejl klippe ud mod havet. Her har også været en sørøverrede inden nedkæmpelseni67f.K.Byenmenesgrundlagt omkring Kristi fødsel og var møntsted i hele romertiden. Ruinerne er fra romersk og byzan-tinsk periode*. Den byzantinske borg på akropolis* har sandsynligvis været grundlagt tidligere og været brugt af sørøverne. Her findes rester af bymure, agora, et lille odeon*, et tempel*, kalkovne, nekropolis* og rester af vandledningssystemer. En del inskriptioner findes på Alanyas Arkæologiske Museum, bl.a. en hyl-desttale til den byzantinske kejser Zenon(474-491).

Juliosebaste.Syd for Lamos på toppen af et højde-

med nekropolen*. Fortsætter man ad vejen fra Adanda mod Do€anca kommer man til nogle klippegrave i nærheden kaldet kon-gegravene. Kestros.Lidt syd for Selinus og ad en asfalt-vej 2 km ad hovedvejen efter Gazipafla(skilt:Cestrus)ogderefterad en dårlig jordvej kommer man til et 300 meter højt forbjerg, hvor den antikke by Kestros ligger. Det lokale navn er Kilisetepe. Med mindre man kører i jeep, bør man gå til stedet ad jordvejen, hvor der er en fantastisk smuk udsigt ud over klipperne og havet. Området er stærkt kultiveret med terrasser med bananpalmer, og det er derfor svært at finde ruinerne, der ifølge inskriptioner kan dateres til det 1. og 2. årh. e.K. I den sydlige del af byen ses rester af en bymur, og inden for et område på 400 x 400meter findes en agora og 2 templer

viet til henholdsvis kejser Vespasian og Antonius.

Yalan Dünya.9kmsydøstforGazipaflaognordforvej400 (skilt) liggerdrypstenshulenYalan Dünya, der betyder noget i retning af den falske eller forkerte verden.6kmefterbygrænsendrejestil venstre (skilt). Efter 200 meter følges vejen til højre, efter 100 meter til venstre. Efter 1200 meter fortsæt-tes ad vejen til højre og efter 800 meter er man ved hulen. Den sidste km er jordvej. Også denne hule påstås at have helbredende effekt på astma og lun-gesygdomme. Det er en af de stør-ste huler i Tyrkiet. Første del af hulen er med betontrappe og nemt tilgæn-gelig, medens resten af den 400meter lange hule er ujævn og til tider glat. Et par steder må man gennem lave gange og op ad jernstiger. Der er højt til loftet og mange flagermus. Hulen, der om sommeren er åben 8-18 (entré), er ikke aflåst og kan i

Kaledranbugten.

HistorieAnamoriums historie kan inddeles i 4perioder:Denhellenistiskeperio-de*, den romerske opblomstring*, den byzantinske periode* og ned-gangstiden i det 7. århundrede. Muligvis var fønikerne, som havde en koloni på Cypern, de første på stedet, men om de har grundlagt en handelsstation, en koloni eller en by, er der ikke fundet bevis for. Desværre er byens inskriptioner gået til, så vi kender ikke detaljerne i den historiske udvikling. Den første bosættelse fandt sted i det4.århundredef.K.påtoppenafforbjerget, hvor citadellet nu ligger. Det er nogenlunde samtidigt med Alexander den Stores erobring af det store perserrige og den efterføl-gende opdeling i hellenistiske riger, hvor Alexanders generaler grund-lægger nye dynastier. Kilikien og Ana-morium kommer under det seleukidiske dynasti i 198 f.K. Der er ikke mange levn fra den helleni-stiske periode, men byen har for-mentlig været en sørøverrede lige-som de andre havnebyer i Vestkilikien.I67f.K.komKilikienunderromerskherredømme, efter at Pompejus har nedkæmpet sørøverne. Under romernes lydkonge Antiochos IV (38-72 e.K.) blev byen møntslag-ningssted, hvilket fortsatte til og med kejserValerian (253-260), ogbyen voksede betragteligt. Det er i denne periode, at teatret, odeon*, de 3 offentlige bade, akvædukten* og nekropolen* bliver anlagt. Byen blev et administrativt og handels-mæssigt centrum i det østlige Middelhav. Byens skytsgudinde var Artemis, men i det 3. årh. indføres pludselig de 3 romerske guder Jupiter*, Juno* og Minerva*, der dyrkes under deres græske navne Zeus*, Hera* og Athene*.

85

ØST

FO

R AL

ANYA

Anamorium

84

ØST

FO

R AL

ANYA

Anamorium

Gazipaflaadenasfalteretvej.Efter3km passerer man på venstre side ruinerne af en søjlegade, hvor man kan gøre holdt. Fortsætter man, ender man efter 5 km ved foden af en klippefæstning (den sidste km er skærvevej). Byen, der har været ret stor – over 15 hektar - har navn efter kong Antiochos IV (38-72 e.K.), der var romersk lydkonge over Kilikien, og som grundlagde byen omkring år 52 f.K. og gjorde den til sin hovedstad. Ad Cragum betyder ”på bjerget/klip-pen”, hvor byen blev anlagt nogen-lunde samtidigt med Iotape. Inden da har der dog været en mindre bosættelse eller en borg, idet stedet var et af piraternes tilholdssteder indtil 67 f.K. Byen var møntslag-ningssted fra ca. år 150 til 250, hvor de sidste mønter blev præget under kejser Valerian. Under byzantinerne var byen bispesæde og var herefter en del af det kristne kongerige Armenien (1198-1375). I 1332 blev byen erobret af Johannitterne, en gejstlig ridderorden stiftet af korsfa-rerne i Jerusalem, senere med hovedsæde på Cypern og fra 1310 på Rhodos (og senere igen Malta). Ordenen eksisterer stadig i Rom, hvor dens arbejdsområde er syge-pleje – og på grund af denne lange historie – kort fortalt – er der stadig et romersk-katolsk bispesæde i den-ne uddøde by, som Vatikanet kalder Antiochia Parva (”Lille Antiochia”) og italienerne Antiochia Minore. Den sidste titulære biskop døde i 1964,og siden har stillingen – eller rettere titlen – været ledig. Johannitterne blev fordrevet af seldsjukkerne, der igen blev afløst af osmannerne, og disse har formentlig anvendt fæst-

drag 700 meter over havet findes resterne af Juliosebaste (Göçük Asar), der er en af de forholdsvis få byer, romerne har grundlagt, for-mentlig i det 1. årh. e.K. 13 km øst forGazipafladrejestilvenstre(nord)mod landsbyen Göçük (4 km) ogherefter 10 km, hvorefter man kan se ruinerne. Disse er udelukkende fra den romerske og byzantinske perio-de*. Her er et romersk bad, mange husrester og en stor nekropol* med bl.a. en klippegrav, ”Kongens grav”, med 3 hoveder i relief og en længere inskription.

Antiochia ad Cragum.Denne antikke by, som de lokale kalderNohutyeri,liggerca.60kmfraAlanya og 18 km øst for Gazipaflasyd for kystvejen og i udkanten af landsbyen Güney. Fra kystvejen (skilt) drejes til højre 15 km efter

Sandsynligvis var byen i en farlig situation, der gjorde, at den måtte vise sin loyalitet over for romerne. Måske var årsagen perserne, der underdynastietsassanidernei260trængte ind i Kilikien og erobrede og plyndrede de vigtigste byer, inden romerne fik drevet dem tilba-ge. I slutningen af det 3. årh. og i løbetafdet4.årh.bliverbyenkri-sten og får sin egen biskop. Der er også et jødisk samfund i byen. Der er en god økonomisk udvikling, og mange forbedringer gennemføres. De statslige bygninger er fra denne periode. Byens rigdomme tiltrak dog de vilde bjergstammer, og efter et plynd-ringstogt blev byen garnison for en legion*, der i 382 e.K. rejste en ny bymur. Fremskridtet fortsatte under Det byzantinske Rige i det 5. årh. og den første halvdel af det 6. årh.,hvor byen kaldes Stallimuri og næv-nes som en vigtig ankerplads. Men

herefter satte nedgangen pludselig ind. Et jordskælv i 580 skabte store ødelæggelser i byen, især blandt kirkerne og de offentlige bade. Befolkningstallet faldt dog ikke af den grund – snarere tværtimod, idet der blev bygget nye huse mellem de gamle og i ruinerne. Nogle af de gamle bygninger blev anvendt til andre formål, mindre bade blev byg-get, og brønde og cisterner trådte i stedet for akvædukten. Dødsstødet blev leveret af arabiske piraters angreb i andet halvdel af det 7. årh. De ødelagde byen og bosatte sig flere steder langs Kilikiens kyster, indtil byzantinerne fordrev dem omkring965.Efter660startededeoverlevende med at flytte væk fra kysten og op i bjergene. De efterlod, hvad de ikke kunne slæbe med sig – til arkæologerne. Efter 965 fikkristne armenere, der var fordrevet af seldsjukkerne, lov af byzantiner-ne til at bosætte sig i området. Som en udløber af korstogene, der trængte gennem seldsjukkernes rige i det 12. årh., blev armenerne sluttet sammen i det kristne konge-

A. Citadel. B. Akvædukt. C. Bymur. D. Teater. E. Odeon.

F. Basilika. G, H, J og K. Bade. L. Gymnasium med palæ-stra. M. Apostelkirke.

N og O. Kirker. P. Nekropolkirken. Q. Bymur mod kysten. R. Grav med 2 påfugle. S. Grav med 2

ningen og overladt byens ruiner til bønderne. Ruinerne ligger spredt over et ret stort område på landsbyens marker og på 2 forbjerge, der går lodret ned mod havet. Det er et meget smukt område med flotte udsigter.Ruinområdet kan inddeles i 3 dele: 1) Mod øst selve byen med rester af administrative og religiøse bygnin-ger, akropolis* og nekropolis*, alle fra romersk og byzan-tinsk periode*. 2) 1 km mod vest nogle ubestem-melige ruiner på en halvø med la-gune og 3) 300 m vest herfor på et stejlt og 300 meter højt forbjerg en stor romersk/-byzantinsk fæstning,

87

ØST

FO

R AL

ANYA

Anamorium

86

ØST

FO

R AL

ANYA

Anamorium

rede. Også indskæringen øst for borgen må have været anvendt som ankerplads.

Kaledran. 37 km øst for Gazipasa ligger lands-byen og floden Kaledran, også kal-det Yakac›k. Floden udmunder i en bugt med en fin lille sandstrand. Her på sydsiden af Kale- dranfloden lå den antikke by Charadros. Stedet var det eneste sted mellem Antiochia ad Cragum og Anamur, hvor en egentlig havn med fortøjningsmuligheder kunne anlæg-ges. Man ved meget lidt om byen, men det vides, at den var bispesæde i det 5. årh. På akropolis*, der ligger i 200 meters højde nord for flodens udmunding, har der muligvis været en førhellenistisk bosættelse (føni-kisk), men ellers peger sporene på romertiden*, hvor byens blomstrings-tid har været perioden fra det 1. til det 3. århundrede. Fra akropolis kan man se den gamle havn på flodens nordside, hvor der også er rester af en mole. Længere oppe af floden i et ret uvejsomt og skovtæt område lig-ger en romersk nekropol* og den romerske/byzantinske fæstning Frengez Kalesi.Vest for Kaledran og nord for kystve-jen (in-gen skilt) ligger på samme vej

først ruinen af et karavanserai* (Altikapi Han) og derefter en köskru-in* med 2 etager og 15 meter høj. Ca. 20 km øst for Kaledran ved landsby-en Demirören ligger en anden kara-vanestation, Melleç Han, tæt på kysten.

Anamorium.Ca.125km fraAlanyaog4km førAnamur (skilt) fører en 3 km lang vej til højre ned til ruinbyen Anamorium (eller Anemurium/-Anamuryum/Anumurium/Anamourion og på tyr-kisk Esku Anamur – kært barn kan staves på mange måder). En ny adgangsvej er under etablering og vil sandsynligvis være klar sommeren 2007. Byen, der ligger på et forbjerg på den østlige skråning og kystslet-ten nedenfor, har haft gode livsbetin-gelser i form af et frugtbart opland og engodnaturhavnmedkun65kmtilCypern. 1 km før byen ses en romersk bro ude i marken. Den består af 5 buer, der hver er ca. 7 meter lange.I nord uden for bymuren, hvor parke-ringspladsen er, ligger nekropolen* mod vest og den hovedsageligt byzantinske bydel mod øst ned mod vandet. Herefter kommer man ind i den indre by, og yderst ude på for-bjerget ligger citadellet. Man kan tage en hurtig tur ad grus-vejen fra parkeringspladsen og gen-nem byen forbi de største af ruinerne og ned til stranden ved citadellet og tilbage igen. Stranden indbyder også til en badetur, hvis – eller når – man har fået nok af ruiner og kultur. Har man mere tid – eller er mere nysger-rig – kan man f.eks. starte med en rundtur på nekropolen, derefter ad grusvejen med afstikkere og til sidst

Antikragos” eller Ortacag Kalesi på tyrkisk. Århundreders dyrkning har i høj grad ødelagt byen, der ligger i og omkring en dal med et vandløb, hvor badene er placeret. Nord herfor ligger et tempel*, og mod sydøst kan ses en kirke. Vest for badene i midten af byen løber en gade i øst-vestlig ret-ning med granitsøjler spredt på og delvis i jordenogenmonumental4meter høj byport eller triumfbue i østenden. Lige nord for gaden ligger resterne af en konstruktion kaldet triconchos, der menes at have haft en religiøs funktion (tempel eller masusolæum*). Tæt herpå og vest for søjlegaden findes agoraen* med et tempel i midten, formentlig for lyk-kens og handelens gudinde Fortuna (Tyche)*. I agoraens nordende ligger et stort bygningskompleks, der måske har været et idrætsanlæg (gymnasium*). Nordøst for byen kan findes enkelte grave med tønde-hvælv og forværelse, og på byens forbjerg ud mod havet ligger akropo-lis. ”Markvandringen” rundt til ruiner-

ne giver også gode muligheder for at komme i kontakt med de gæstfrie landsbybeboere. Lige syd for ruinerne mellem fastlan-det og en lille ø har der i århundreder været ankerplads, idet der er fundet ankre helt tilbage til 5. århundrede f.K. og frem til det 17. århundrede samt en del byzantinske amforaer*.Lagunehalvøen, hvor havet trænger ind gennem en ”klippeport” og dan-ner ”Piratbugten”, har nogle få ruiner på toppen (en kirke?) og er svært til-gængelig. Men udsigten er formida-bel. Det er muligt at komme ned i lagunen og bade. På den sydligste delafklippenudmodvandetligger4kammergrave. Adgang til middelal-derfæstningen i vest kræver gode anlæg for bjergbestigning og god tid, men det er en spændende tur med fantastiske udsigter. Nordvest for borgen har der været en havn, idet der på havbunden er fundet 53 ankre af sten, jern og bly fra tiden omkring Kristi fødsel og indtil det 17. århund-rede, heraf mange fra den romerske periode* og perioden 7.-10. århund-

Odeon.

89

ØST

FO

R AL

ANYA

Anamur

88

ØST

FO

R AL

ANYA

Anamur

langs kysten og tilbage over ruinerne uden for bymuren. Den følgende beskrivelse følger den sidste rute.Byens imponerende nekropolis* med 350 store og små gravbygnin-ger ligger på den østlige bjergskrå-ning. Det er en af de bedst bevarede begravelsespladser i hele Anatolien, hvilket skyldes, at der ikke har været bosættelser her og ingen landsbyer tæt på. Gravkamrene er fra det 1. til det 4. årh. og findes i forskelligeudgaver, der kan afspejle tid eller religion. Generelt har de tøndehvælv med et rum til sarkofagen* og et for-værelse til besøgende. De kan være bygget sammen eller i 2 etager, hvor øverste etage fungerede som ”spise-stue” eller ”festsal”, idet man spiste ”sammen” med de afdøde på særli-ge festdage. De ældste står på plat-forme med trapper. Flere steder ses rester af fresker*. En anden type er opstået ved at tilbygge ekstra forvæ-relser, rum med bænke, annekser, balkoner og udvendige trapper til overetagen. Disse bygningskom-plekser har sandsynligvis været omgivet af gårdhaver. En særlig type er den kegleformede opdelt i etager med vinduer og stående på platfor-me med trapper. Disse menes at være brugt til urner. 2 særlige grave står tættere på vejen med front mod havet. De er bygget som offentlige bygninger i en senere periode. Andre gravbygninger er placeret på en høj

piedestalmedbuerpåalle4siderogdækket med hvælving, og i disse har der oprindeligt stået en statue. De yngste grave er som regel dekoreret med fresker, og gulvet dækket med mosaikker. I 55 af gravene er der således rester af malerier, og 5 gra-ve har stadig mosaikker i god til-stand. Motiverne er mangfoldige, og denne rigdom af udsmykning findes ikke på andre begravelsespladser i Anatolien. Der er ingen vej rundt til gravene, men man kan blot gå på opdagelse. Går man op ad skrånin-gen langs med bymuren kan man finde en grav med billede af 2 påfug-le og på den anden side af akvæduk-ten en grav med en vægmosaik med 2 Medusahoveder*. Til venstre for grusvejen lige uden for og sammenbygget med de sørgelige rester af bymuren ligger palæstra* og gymnasium* – på dansk nærmest sportsplads og skole – en græsk ”opfindelse”, som romerne byggede videre på. Nærmest vejen ligger gymnasiumbadene og øst herfor ned mod vandet strækker sportspladsen sig, omgivet på 3 sider af overdæk-kede søjlegange (stoa*). Ved ind-gangen til badene er fundet en mosaikinskription, der udtrykker ønske om ”et godt bad”. De 2 nord-lige rum i badebygningen var indret-tet til kolde bade (frigidarium*) og de 3 sydlige til varme bade (caldarium*), alle oprindeligt overdækkede med kupler. Vand fra byens vandforsyning blev opvarmet af en murstensbræn-deovn og via rør ført til varmtvands-beholdere i caldarium, medens den opvarmede luft blev ført rundt i byg-ningen i teglrør. Centralvarme er ingen ny opfindelse! Det sociale liv var lige så vigtigt som sportsplad-

sens boldspil og øvelser, og dette foregik dels i badene og dels i mid-terhallen mellem badene og sports-pladsen. Her kunne man mødes og diskutere stort og småt efter de fysi-ske udfoldelser. Alle gulve var i øvrigt dækket af mosaikker, der delvis er ødelagt. Efter jordskælvet har kom-plekset ligget i ruiner, og nye huse, der i dag er fjernet, blev bygget på området.Bymuren omkranser den oprindelige romerske by, 1500 meter lang og 400meterbred,oger tilsluttetcita-dellets mure på det yderste af for-bjerget. I den nordlige del er muren 8 meter høj og støttet af buer, medens der er meget lidt tilbage af muren ud mod havet. Af en inskription fremgår, at bymuren blev bygget i år 382 af en romersk legion* under kommando af guvernør Matroniamus. Til højre for grusvejen inden for bymuren og tæt op ad denne og akvædukten ligger det halvcirkelfor-

mede teater, hvor siddepladserne har været udhugget i den skrånende klippe. 2 hvælvede indgange i nord-vest og nordøst har ført ind til tilsku-erpladserne, der formentlig har været dækket med træ, da der ikke er fundet en eneste marmorstump. Teatret er ikke særligt velbevaret, bl.a. mangler hele østmuren med scene; kun et rum i hver side er bevaret. 2 nord-syd gående akvædukter*, der har ført vand fra Dragonfloden over en 10 km strækning, er place-ret på bjergsiden hen over nekropo-len og ind i byen vest for teatret. Den øverste er en simpel vandka-nal, medens den nedre er anbragt på buer. Herfra blev vandet fordelt på buer og i lervandrør. Ved jord-skælvet blev akvædukterne beska-diget, og man måtte bygge brønde og cisterner. Over for teatret ligger odeon*, der blev brugt til møder, taler og koncer-

Mosaik på museet.

91

ØST

FO

R AL

ANYA

Anamurborgen (Mamure Kalesi)

90

ØST

FO

R AL

ANYA

Anamurborgen (Mamure Kalesi)

Den indre gård.

ter. Bygningen er fra det 2. århund-rede og kunne rumme 900 menne-sker. I øst kommer man ind i de hvælvede gange under de halvcir-kelformede sidderækker og ind i rummet. I gangene er der velbeva-rede gulvmosaikker, delvis dækket af grus. Desuden er der 2 indgange med trapper i vestsiden. Murene over siddepladserne har store vin-duer, og hele rummet har været overhvælvet. Enkelte marmorsøjler, der har understøttet hvælvingen, lig-ger på gulvet. Der har været mar-morbeklædning, men intet er tilbage.Den næste store bygning i 2 etager på grusvejens højre side er de offentlige bade fra ca. 250 e.K. Den har – som andre offentlige bygninger – været luksuriøst beklædt med mar-mor på såvel inder- som ydervægge. Ad en gang langs nordmuren kom-mer man ind i nederste etage. Her er der et aflangt hvælvet rum langs vestmuren og flere mindre rum. På øverste etage er der en hal med indgange til mindre rum på begge langsider. Her har badene og toilet-

Natur, ruiner, gartneri: Anamur.

terne været. Rummene til højre har været opvarmede (caldarium*). Der ses rester af stenkar, vaskekummer, cisterner og vandrør samt nogle få mosaikrester, lagt i et geometrisk mønster. Udenfor ved vestmuren ses buen, der har båret vandkanalen fra akvædukten til badebygningen.

Disse bade krævede masser af vand, brændsel og vedligeholdelse. Under byens nedgangstid og efter jordskælvet i 580 blev der bygget mindre bade, og bygningen blev anvendt som kalkværk, kornmølle og til produktion af lervarer.Badeanstalten har været omgivet af tæt bebyggelse og sidegader. Beboelseshusene ser ikke særligt imponerende ud, men udgravninger har vist, at de alle var rigt dekorerede

HistorieRomerne menes at have været de første på stedet. På borgens områ-de lå der en romersk bosættelse i det3.og4.årh.,hvisnavnformodesat have været Rig Monai. Om det var en regulær by med mure omkring eller blot en romersk fæst-ning med garnison, vides ikke med sikkerhed. Under alle omstændighe-der har romerne befæstet området, og den nuværende fæstning står på antikke fundamenter, hvilket især kan ses på søsiden. Udgravninger på borgområdet har også afsløret fundamenter med mosaikgulve fra huse og offentlige bade, ligesom der er fundet masser af keramik, jern-redskaber og landbrugsredskaber fra senromersk periode*.Men ellers vides der stort set intet om fæstningen i resten af det første årtusinde. Området var dog udsat for arabiske sørøverangreb fra anden halvdel af det 7. årh., og araberne bosatte sig flere steder langs Kilikiens kyster og formentlig også her, indtil byzantinerne fordrev

demomkring965.I1071tabteDetbyzantinske Rige det meste af Lilleasien til seldsjukkerne, og de kristne armenere, som seldsjukker-ne havde fordrevet, fik af byzanti-nerne lov til at bosætte sig i Kilikien. Her oprettede de flere fyrstedøm-mer, der var mere eller mindre alli-erede med byzantinerne. I det 12. århundrede genopbyggede arme-nerne fæstningen, og samtidig trængte korstogene gennem seldsjukkernes rige og overtog bl.a. Anamurborgen. Desuden oprettede de det kristne kongedømme Armenien (1198-1375), der i starten omfattede Middelhavskysten fra den nuværende tyrkiske østgrænse til og med Alanyaområdet.I 1200-tallet tilbageerobrede seldsjukkerne en del af det tabte område fra Armenien, men i 1300 blev det seldsjukkiske sultanat* delt i 2 dynastier. Det var Mahmut Bey fra dynastiet Karamonogullari, der også sad i Alanya og Konya, der i begyn-delsen af 1300-tallet tilbageerobrede Anamur-området og borgen med en hær på 36.000 soldater. På dettetidspunkt tilhørte fæstningen det kristne kongerige på Cypern.Efter at have taget borgen, byggede Mahmut Bey en moské inden for

93

ØST

FO

R AL

ANYA

Anamurborgen (Mamure Kalesi)

92

ØST

FO

R AL

ANYA

Anamurborgen (Mamure Kalesi)

indvendig med farvede vægge og gulvmosaikker. Især et hus ved ode-on har været smukt udsmykket med mosaikker, der forestiller gudernes sendebud Hermes*, den bevingede sejrsgudinde Victoria med palmebla-de samt delfiner og fisk (findes på museet i Anamur).Har man god tid og kondition, kan man evt. gå op til citadellet, der er omgivet af hav på 3 sider. Her er Lilleasiens sydligste punkt, og herfra kan man i klart vejr se helt til Cypern. Muren i øst, hvor klippen er 150 m høj, er forstærket med vagttårne. Disse er bygget af hvide tilhuggede sten, der røber den hellenistiske oprindelse i modsætning til romernes grålige kalksten i bymuren. Borgen er i rimelig god stand takket være arme-nernes renovering i 1230.Herefter går turen tilbage langs kysten, hvor resterne af den 3-ski-bede Apostel-kirke ligger meget tæt på vandet. Den er bygget i midten af det 5. årh. af sten fra bymuren, og

bestod af alle 3 dele i rækkefølgen: varm, meget varmt og koldt og evt. en gang massage. Her er fundet rester af fontæner, mosaikker, mar-morvægge, badekar og loftdekorati-oner.Ved siden af badene mod vest ligger en anden basilikakirke* i nord-syd retning med den bevarede korhvæl-ving op mod bymuren. Der er rum på begge sider, hvor trapper har ført op til præsteværelset. Kirken, der har haft mosaikgulv, er bygget i det 3. årh.Uden for bymuren er der fundet 3 kirkeruiner og et bad. I udkanten af området, helt oppe ved nekropolen og akvædukten ligger en 3-skibet kirke, der i dag kaldes Nekropolkirken. Denblevbyggetomkringår400pået ældre fundament og senere udvi-det. Koret er bevaret, og i rummene

Den ydre borg med moskéen.

murene, reparerede borgen og ændrede dens navn til Mamure, der betyder ”blomstrende”. Renoveringen var da også ret omfattende og er den væsentligste grund til, at fæstningen har kunnet overleve til i dag uden større skader. Inspirationen til borgens udformning kom såvel fra Alanya-fæstningen som fra korsfarernes borgbyggeri, og den minder da også meget om middelalderens borge i Europa. I 1373 forsøgte frankerne med en flåde at generobre borgen, der blev kraftigt beskadiget. Herefter blev fæstningenreparereti1450.

her er der fundet flere flotte mosaik-ker.Et par hundrede meter mod nordvest ligger et af de mindre byzantinske bade, der afløste den store badean-stalt.Derer4 rum,hvorde3sam-menbyggede har indeholdt kolde, varme og lettere varme bade (tepi-darium*). En almindelig ”badetur”

ved siden af har der bl.a. været plads til præsten. I det sydlige skib er den korsformede døbefont bevaret. Enkelte søjlerester, der engang har båret loftet ligger på gulvet. I kirken er fundet mosaikker med leoparder, geder, ulve, lam og et palmetræ og ved indgangen en mosaik med en ulv. Uden for kirken er udgravet en sarkofag* med blomsterornamentik i form af et kors.Udgravninger har vist, at der i ned-gangsperioden blev lavet færre mosaikgulve, og at marmorplader og selv statuer blev fjernet fra bygnin-gerne og lavet om til kalk, så bygnin-gerne kom til at stå bare og nøgne (som vi ser dem i dag). De udgrave-de mosaikker er i dag delvis skjult af jord og grus (som flere steder let kan fjernes), og i de endnu ikke udgrave-de bygninger forventer man at finde massevis af mosaikker. Mosaikgulve fra et privathus ved odeon samt fra N e k r o - polkirken og en anden kirke uden for bymuren er optaget og udstillet på museet i Anamur. Arkæologerne har

Vest for Alanya(‹ncekum)

97

VEST

FO

R AL

ANYA

Vest for Alanya

96

VEST

FO

R AL

ANYA

Vest for Alanya

Området har været beboet siden den ældste stenalder, hvilket bl.a. fundene i Karaingrotten ved Antalya beviser. I det 2. årtusinde f.K. var området formentlig en del af Det hittittiske Rige i Anatolien, og da dette smuldrede ca. 1200 f.K., over-levede de mere perifere dele som selvstændige kongeriger. Pamfylien blev således center for det senhittit-tiske kongerige Tarhuntassa, hvis hovedbyer formentlig var Aspendos og Side. Vi ved dog ikke, hvor læn-ge dette rige eksisterede. Ifølge de tidlige græske historikere blev flere af byerne på Lilleasiens sydkyst grundlagt af grækere efter Trojas erobring, men denne kolonisering i det 12. årh. f.K. er tvivlsom, og arkæologerne kan i hvert fald ikke finde spor heraf. Sandsynligvis har grækerne opfundet denne historie for at legalisere deres adkomst til området og måske også for at for-klare de sproglige ligheder mellem græsk og luvisk, der blev talt i området, da grækerne for alvor bosatte sig her i det 7. årh. f.K. De første grækere kom for at handle, og byerne voksede i omfang, skøn-hed og velstand, godt hjulpet af det frugtbare opland. Det rige og lettilgængelige Pamfylien blev snart et yndet ero-bringsmål. Først blev området underlagt Lydien i den vestlige del af Lilleasien, sandsynligvis i det 7. årh. f.K. Vi ved, at området tilhørte den stenrige lydiske kong Krøsus (560-547f.K.),daperserneinvade-rede Lilleasien og erobrede Pamfylien i547.Dengræskehan-del og den græske kulturelle indfly-delse forblev dog intakt, ligesom byerne bevarede en vis selvstæn-

PamfylienPamfylien er oldtidens navn for den rige og frugtbare slette mellem Antalya, der grænser op til oldti-dens Lykien, og Alanya, der græn-ser op til Kilikien. Sletten er aflejret af floderne Aksu, Köprü og Manavgat og afgrænses mod nord af Taurusbjergene, hvor oldtidens Pisidien lå, og mod syd af Antalyabugten og Middelhavet.Pamfylien blev af grækerne opfattet som pamfylos, der betyder ”alle stammer”, dvs. at området nær-mest skulle have været multietnisk. Om denne udlægning er korrekt videsikke,mendesidste4000årsinvasioner har i hvert fald givet en ret så blandet befolkning. Alene i det 20. årh. boede der – udover tyrkere – en masse indvandrere, der var fordrevet i forbindelse med Osmannerrigets opløsning i perio-den 1878-1923. Det var forskellige balkanfolk, cyprioter, kretensere og tjerkessere fra Kaukasus. Indtil den etniske udveksling mellem Tyrkiet og Græken-land i 1923 var 10 % af befolkningen etniske grækere, såkaldte ”rum”, og i Antalya og Alanya, hvor de beskæftigede sig med handel og håndværk, var andelen oppe på hele 30 %. I begyndelsen af det 20. årh. blev der – udover tyrkisk – talt ladino (spanske jøder), kurdisk, armensk, italiensk, arabisk og græsk. Også i dag er området multietnisk i form af turister og mere eller mindre fastboende udlændinge. I alt har ca. 45 forskellige nationaliteter købtbolig i området. Den største gruppe er tyskere, efterfulgt af hollændere og englændere på 2.- og 3.-plad-sen.På4.-pladsenliggerdanskere.

keste del af strækningen. Undervejs passeres adskillige sandstrande, der for få år siden var øde og ensomt beliggende. I dag har turismen over-taget, og snart vil hver eneste stump jord på begge sider være belagt med hoteller, feriebyer og ejerlejligheder og al den ”logistik”, der skal servicere turismen. Udsigten til havet brydes mere og mere af mastodonthoteller, medens udsynet mod bjergene er sværere at skjule. Selv om den tyrki-ske regering – da turistudviklingen startede i 70’erne og for alvor kom i gang i 80’erne – forsikrede, at den tyrkiske riviera ikke ville blive ”endnu et Spanien”, er man godt på vej.20 km før Manavgat kommer man ind på den gamle pamfyliske kyst-slette, der nyder godt af bjergenes beskyttelse mod nordenvinden. Her løber vejen midt i et frugtbart land-brugsområde med bomuldsmarker, banan- og citrusplantager og drivhu-se. Alene omkring Manavgat produ-ceres45forskelligeslagsfrugteroggrøntsager. Herfra og til Antalya bli-ver strækningen jævnt kedelig. Kystsletten giver masser af plads til turistindustrien, der ikke er handicap-pet af mangel på sandstrand. Bortset fra et par mindre områder øst for Side og øst for Antalya ved Aksufloden er der strand, så langt øjet rækker.Fra Manavgat fører vejen længere væk fra havet og giver endnu mere plads til turist-udviklingen i de kyst-nære områder. Især er området omkring Belek øst for Antalya et område i rivende udvikling. Her sat-ses der på helårsturisme og penge-stærke turister, og Belek er Tyrkiets golfcenter. Kystsletten er flad, og udover citrusplantager og drivhuse

Vest for AlanyaLangs hovedvejen.Hovedvejen, vej 400, løber langskysten for foden af bjergene de før-ste 50 km, hvorefter den bevæger sig ind på kystsletten midtvejs mel-lem kysten og Taurus-bjergene indtil Antalya. Herefter fortsætter vejen langs kysten til Marmaris i det syd-vestlige hjørne af Tyrkiet. Vejen er næsten færdigudbygget med 2 baner i hver retning og motorvejslig-nende standard, der tillader høje hastigheder. Trafikken er ikke over-vældende, og der er god plads selv i højsæsonen. Vejen er ikke særlig interessant, og da slet ikke for dem, der gentagne gange har kørt til og fra Antalya Lufthavn. Den landskabelige skønhed kan på ingen måde måle sig med vejstrækningen øst for Alanya. Men til gengæld kan man komme hurtigt frem. I nærheden af denne vej ligger flere seværdigheder og badestrande, der kan nås på halvdags- eller heldagsture. Antalya, 148kmellerhøjst2timerskørselfraAlanya, er valgt som det vestligste udflugtsmål, hvis man skal nå at se noget og evt. shoppe, inden man skal hjemad igen. Området mellem Alanya og Antalya, der af turistindustrien er døbt ”den tyrkiske riviera”, er den region i Tyrkiet, der i nyere tid har oplevet de største ændringer og den mest imponerende udvikling. Ændringerne er synlige i landskabet i form af byg-geri og nye veje, men mødet med turisterne og det stigende antal euro-pæiske boligejere påvirker også kul-turen.Den første vejstrækning til Manavgat løber tæt på kysten og er den smuk-

99

VEST

FO

R AL

ANYA

Vest for Alanya

98

VEST

FO

R AL

ANYA

Vest for Alanya

magtkampene blev området helle-niseret så grundigt, at græsk blev omgangssproget, hvilket fortsatte under romerne, der indførte latin som forvaltningssprog. Imidlertid blandede romerne sig i 192 f.K. Den seleukidiske kong Antiochos III den Store fik hjælp fra flere græske byer og fra den senere berømte general og admiral Hannibal fra Karthago, medens romerne alliere-de sig med Rhodos og kongeriget Pergamon i den vestlige del af Lilleasien. Det var første gang, romerne sendte tropper til Lilleasien. Antiochos tabte krigen i 188 f.K. og måtte aflevere Pamfylien til Pergamon, trække sig ud af Lilleasien og betale en kæmpe krigsskadeerstatning. For at over-tage krigsbyttet måtte Pergamon føre 2 krige i 165og159-158 f.K.for at erobre Perge, Sillyon og Aspendos. Det lykkedes ikke at erobre Selge og Side, så Pergamonkongen måtte bygge en ny havneby, Antalya, i stedet for Side. I år 133 f.K. døde den sidste konge af Pergamon, men inden da havde han testamenteret sit rige til romerne.Romerne kontrollerede dog ikke Pamfylien, og resultatet blev, at sørøverne fra Kilikien i det 1. århundrede f.K. bredte sig til Pamfylien, hvor indbyggerne ofte var villige samarbejdspartnere. Side og Coracesium (Alanya) blev sørøvernes hovedbaser. Den mest berygtede sørøver, Diototos Tryphon i Alanya, opnåede endda at blive konge over seleukiderne. Da Rom havde brug for alle de slaver, sørøverne kunne skaffe,

Alanya. Vandet er dybt efter 5 meter, så det er et godt svømme-sted, men mindre børnevenligt. Der er hoteller og vandsport. Incekum Forest Resting Camping (en-tré), hvor fyrreskovene nogle steder når ned til kysten, har pic-nikpladser.

• Avsallar mellem Incekumforbjerget og Fuglabugten er en af Sydtyrkiets bedste badestrande. Den er 3 km lang, har fint sand og er børnevenlig. For enden af bug-ten ligger klipper.

• Alara ved Alaraflodens udløb har 2 km lang sandstrand med en lille øibugtenogliggerca.40kmfraAlanya.

• Karaburun/Okurçalar vest for Alara er fyldt med store hotelkom-plekser, men her ligger Water Planet Aquapark, det største vandland mellem Side og Alanya (afviser fra kystvejen).

• Kizilot ved Karpuzflodens udløb (vedvej695)erubebyggetogharen fin 7 km bred sandstrand, som caretta-caretta-skildpadderne anvender til æglægning.

Desuden er der strande ved Side, Belek og Lara ved Antalya (se dis-se).Vil man have naturoplevelser eller afkøling i sommervarmen, er der masser af muligheder oppe i bjerge-ne, f.eks. i Köprülü Kanyon Nationalpark, hvor man også kan dyrke rafting og kanosejlads eller se på planter og dyreliv. Ved de smukke vandfaldvedManavgat,KurflunluogDüden er der også rige muligheder for vandreture og stegte foreller. Eller man kan køre på opdagelse i kalk-stensbjergene i AltinbeflikNationalpark eller besøge en af de

domineres landskabet af bomulds-marker. Pamfyliens frugtbarhed, de mange (sejlbare) floder og nærhe-den til havet og handelen gav i oldti-dengrobund formereend40storeog små byer, der ofte ligger på en stejl klippe, der var nem at forsvare. Dengang var landskabet præget af lyng, oliven- og laurbærtræer samt fyr og ceder, der var velegnet til skibsbyggeri.For de, der ønsker badning, sol og vandsport og et alsidigt udvalg af fri-tidsaktiviteter og natteliv, er mulighe-derne større end øst for Alanya. Og skulle man mangle noget i ferieom-rådet, kan man altid tage til Antalya eller Manavgat/Side. Selv om der er masser af badestrand, bliver mere og mere strand omdannet til privat strand, men hvor hotellerne ikke har bredt sig (endnu), er det kun et spørgsmål om at komme væk fra kystvejen og finde en vej og en par-keringsplads. Generelt kan følgende strande – reg-net fra Alanya - anbefales: • Ulafl er en lille strand 5 km vest for

Alanya, der ved høj søgang kan være oversvømmet. Emirgan Highway Cam-ping Resort (entré) har picnicplads og benyttes især af tyrkere. Trapper fører ned ad klippen til gylden sandstrand, omgivet af træer, farvestrålende blomster, vin og vedbend.

• Konakli er en 10 km lang sand-strand med små klipper ca. 15 km vest for Alanya.

• Türkler og Payallar på begge sider af Kargi-floden er et par km lange og har både sand og klipper og ligger ca. 20 km fra Alanya.

• Incekum er 1 km lang og betyder fint sand og ligger 25 km vest for

dighed, blot de betalte deres tribut til perserkongen. Perserne havde garnisoner i flere af byerne, og i Sideombyggededeidet6.årh.f.K.havnen til en flådebase. I år 480 f.K. invaderede perserneGrækenland, men blev slået i sla-get ved Salamis 480 f.K. og vedPlatæædet følgendeår. I478 f.K.gik grækerne til modoffensiv for at befri de græske byer i Lilleasien. Den athenske flådechef Kimon bekrigede perserne på Lilleasiens kyster. I 469 ødelagde han denpersiske flåde i Eurymedons mun-ding ved Aspendos. Herefter miste-de perserne kontrollen over Pamfylien, hvor byerne blev med-lemmer af Det attisk-deliske Forbund, der var oprettet for at bekrige perserne. I 448 blev dersluttet fred mellem grækere og per-sere, men snart blussede krigen op igen, medens grækerne kæmpede indbyrdes. I 386 havde persernegenvundet hele området.I begyndelsen af 333 f.K. besatte den makedonske konge Alexander den Store den pamfyliske kyst, hvor han efterlod sin nære ven Nearchus til at regere, medens han fortsatte sit felttog mod perserne. Efter Alexanders død i 323 f.K. kæmpe-de hans generaler om byttet. Antigonus Monophthalmus (”den enøjede”) greb magten i Lilleasien, men blev dræbt og tabte et slag i 301 f.K., hvorefter Pamfylien kom under Ægyptens ptolo-mæiske dynasti. Krigene fortsatte, og i 195 f.K. blev Pamfylien overtaget af det seleukidiske dynasti i Syrien. Begge dynastier var grundlagt af Alexanders generaler, og uanset

101

VEST

FO

R AL

ANYA

Hamaxia

100

VEST

FO

R AL

ANYA

Hamaxia

Manavgat, Düden og Kurflunlu ograftingture i Köprülü Kanyon. Man kan komme langt med bus og dol-mus, f.eks. til Antalya, men det tager tid og er for besværligt, når man skal væk fra hovedvejen. Taxi er økono-misk rentabelt til de korte ture, men

man kommer ikke udenom biludlej-ning, hvis man vil udforske området. For en almindelig rutineret bilist er det da heller ikke noget problem, blot man udviser lidt forsigtighed. I det efterfølgende er områdets seværdigheder nævnt i geografisk

mange grotter ved Manavgat eller Antalya. De historisk interesserede har man-ge udflugtsmål, der dog også kan tiltale van-drere og naturelskere, da de antikke byer ofte ligger i pragtful-de omgivelser og som regel med flotte udsigter. Nogle af dem ligger tilmed på øde og kuperede steder, hvor kreaturerne græsser, og hvor der kræves god kondi og gode sko. Her kommer der meget få turister, stilheden kan nydes i fulde drag – evt. med en madkurv – og i tilgift er det gratis. Dette gælder dog ikke Side, Aspendos og Perge, der er store turistmål, men som nærmest er et ”must”, hvis tiden tillader. Hvis man er til romersk byplanlægning med alle de bygninger, der fandtes i en romersk by, skal man vælge Perge. Hvis man vil se et rigtigt romersk teater eller akvædukt* i vel-bevaret stand, må man ikke snyde sig selv for Aspendos. Hvis man også er til shopping og andre af turis-mens lyksaligheder, skal man kombi-nere det med Sides ruiner. Hvis man ønsker en oplevelse ud over det sædvanlige, skal man besøge Selge i Köprülü Kanyon Nationalpark. Her kan det antikke kombineres med natur, bjerge, udsigter, vandringer og tyrkisk landsbyliv. Vil man kombinere det historiske med fysiske udfordrin-ger, bør man kravle op til Alaraborgen og bagefter slappe af i karavanesta-tionen Alara Han. Er man mere til små sko og slendreture, kan en tur til Antalyas gamle bydel og forretninger anbefales, selvom turen er lang, men man kan jo også tage en over-natning. Alle seværdigheder kan besøges sommer som vinter. Ture i bjergene Udsigt over kirken mod Alanya.

varede det længe, før de slog til. Men i 77 f.K. undertvang Publius Servilius Vatia Lykien og Pamfylien, hvilket dog ikke standsede sørø-verne, der bl.a. hærgede de italien-ske kyster i 73-71 f.K. Først da Pompejusangrebdemi67f.K.somled i sin sø- og landoperation langs Lilleasiens sydkyst, blev de ned-kæmpet.Under romerne fik Pamfylien sin blomstringstid, økonomisk og kultu-relt. Byerne voksede og blev forsy-net med monumentale bygninger, der i dag er de væsentligste efterla-denskaber i de antikke byer. Men i den byzantinske tid* mistede områ-det sin betydning, og helt galt gik det, da araberne hærgede kysterne i det 7. årh. Først da seldsjukkerne erobrede området, kom der en ny opgangsperiode. I 1207 erobrede de Antalya og i 1221 Alanya, der blev udbygget som flådebaser under sultan* Alaeddin Keykubad I (1220-1237). Handelen med Ægypten, Cypern og de italienske bystater voksede. I 1307 brød

Den romerske brønd.

er dog ikke så attraktive om vinteren, da vejene kan være usikre på grund af skred, huller og oversvømmelser, der endda kan gøre dem ufremkom-melige for alt andet end firehjuls-trækkere. Kommer man højt nok op, kan sne give problemer.Der er flere, der arrangerer ture i dette område, og det gælder både rejseselskaber og de lokale udbyde-re, der som regel er meget billigere, men til gengæld ikke har danskta-lende guide. Normalt udbydes der ture til både Side, Aspendos og Perge samt til vandfald ved

103

VEST

FO

R AL

ANYA

Gündo€mufl

102

VEST

FO

R AL

ANYA

Serapsa Han

rækkefølge regnet fra Alanya. Hamaxia.Denne antikke by, der på tyrkisk hed-derSinekKalesi,ligger6kmvestforAlanyas centrum. Fra kystvejen efter 2. tunnel fra Alanya (efter 1. tunnel fra Manavgat) drejes mod nord ved et stort reklameskilt, der viser vej til Elikesik Tesisleri og 2 betonfabrikker (Atam Hazir og Alanya Hazir). Efter 2,5 km er man i landsbyen Elikesik. Her fører en uskiltet grusvej ved et nybygget hus skarpt til højre og opad, og efter ca. 2 km er man ved foden af bjerget, hvor ruinbyen lig-ger. Her ligger nogle få huse, hvor man kan parkere og gå de sidste 100 meter hen til kilden med den romerskebrønd.bjergetliggeri400meters højde og er kraftigt bevokset, men med en storslået udsigt over Alanya i øst og strandene i vest samt bjergene i nord. I godt vejr kan man sehelttilGazipaflaiøstogManavgati vest.DengræskegeografStrabon(ca.63f.K – 19 e.K.) nævner, at byen er begavet med en overflod af ceder-træer, der er velegnet til skibsbyg-ning. Dette var årsagen til, at Antonius skænkede byen til Kleopatra. Hvornår byen er grund-lagt vides ikke, men den er sandsyn-ligvis fra den hellenistiske tid* og var i hvert fald beboet fra det 1. årh. og tæt befolket i den byzantinske perio-de*. I perioden 100-200 e.K. var byen underlagt Alanya og ikke særlig velhavende (måske lykkedes det Kleopatra at fælde alle træerne?).

Først ses den antikke dam, hvor vandet springer ud fra en kilde i klip-pen. Bassinet bruges i dag som cisterne og til terrassevanding. Ved dammen fører en trappesti gennem buskadset op til byen. Kun de første 8-10 trin er i en rimelig forfatning. Resten af vejen kræver god kondi og gode sko. Det er muligt og anbefalel-sesværdigt at få en guide med fra det nærmeste hus ved dammen. Der er nemmere adgang til ruinerne ad bjergets nordside, hvor man bevæ-ger sig op ad de anlagte terrasser. Her kan guiden undværes. Der er rester af en kirke og forskellige reli-giøse og officielle bygninger med græske inskriptioner, der bl.a. tyder på, at der var et Hermes- tempel* i byen. Der er også en såkaldt exedra* med inskriptioner og

sæderækker i en halvcirkel samt en omgivende bymur med vagttårne. Byens nekropolis* ligger på nord-vestsiden. Mange af kalkstensurner-ne i Alanyas Arkæologiske Museum stammer fra udgravninger her.

Serapsa Han.Dette karavanserai* ligger ved hovedvejen 15 km vest for Alanya og er det første overnatningssted før Alara Han på ruten til Antalya. I dag anvendes det som restaurant og til tyrkiske aftener, og normalt er der kun adgang til det indvendige ved disse lejligheder.Bygningen er 62 meter lang og 9meterbredogmed24massivestøt-tetårne. Som en undtagelse er der

ingen gårdsplads. Hist og her kan man se genbrug af antikke sten, bl.a. søjler ved dørfløjen. Det firkantede indgangsparti i midten af sydfacaden er opført i regulære porøse kalksten, og de øverste rækker har tidens tand da også taget. Over den buede ind-gangsportal ses en arabisk inskripti-on, der fortæller, at bygningen er opført på ordre fra Giyaseddin Keyhusrev I, der dog snarere var den hersker, der afsluttede byggeri-et, der varede fra 1236 til 1247 ogblev påbegyndt af den navnkundige Alaeddin Keykubad. Ud over hoved-indgangen findes der kun én ind-gang placeret på samme side i den østlige ende.Gennem porten kommer man ind i bygningens midterrum, der har sam-mestørrelsesomdeøvrige8rum,4på hver side. Loftet består af én lang hvælving. Hvert rum har et vindue, smalt som et skydeskår, i hver yder-væg og en platform hævet 30 cm over gulvet. Her kunne de rejsende ligge og sidde, medens bagage og varer samt dyr okkuperede gulvarea-let. I østenden er et smallere rektan-

KaravanseraiByggeriet af karavanseraier* er karakteristisk for seldsjukkertiden. Både perserne og romerne havde kroer for rejsende og karavaner, men det var seldsjukkerne, der for alvor satte det i system og byggede store og små stationer langs alle karavane- og pilgrimsveje. De byg-gede endda så solidt, at de kunne bruges i mange år. Mange ligner nærmest små borge med tykke mure. Et karavanserai var mere end en kro eller et herberg. Her kunne alle rejsende opholde sig i sikkerhed indendørs med deres rej-segods, varer og dyr, og her kunne man sove, spise, drikke, bade og bede. Som regel var der også til-knyttet beslagsmed, barber, skræd-der, læge, dyrlæge, vekselerer, lap-peskomager og andre nyttige per-

Serapsa Han, sydsiden.

Gündo€mufl

105

VEST

FO

R AL

ANYA

Colyabrassos

104

VEST

FO

R AL

ANYA

Colyabrassos

gulært rum med en mihrab* (bedeni-che) og en ornamenteret portal med en inskription, der indikerer, at rum-met har været brugt som moské. Dette fremgår da også af inskriptio-

nen på ydersiden af indgangsdøren: ”Den, som tror på Gud og domme-dag, er forpligtet til at bygge en moské i Guds navn”.

Gündo€mufl.Gündo€mufl ligger 55 km nord forAlanya og er hovedby i et distrikt, der rummer flere antikke byer. 21 km vest for Alanya dre-jes mod nord ad vej 07-30 over Güzelba€. Øst for Güzelba€ ligger Colyabrassos (se denne). Hverken Güzelba€ eller Gündo€-muflernogetatskrivehjemom, men det er en smuk bjergtur. Især den 35 km lange strækning

1.-2.Tempel.3.Odeon.4.Rundbygning.5.Cisterne.6.Bymur.7.-8. Nekropol. 9. Trappegade. 10. Exedra. 11. Huse.Ucansufielâlesi.

107

VEST

FO

R AL

ANYA

Alaraborgen

106

VEST

FO

R AL

ANYA

Alara Han

mellem de 2 byer er berusende smuk, men de svimlende højder kan være en udfordring (eller et mareridt) for folk med højdeskræk. 19 km efter Güzelba€ passeres en betonbro, Alara Kemer Köprü, der er lagt over den oprindelige gamle seldsjukkiske bro. I Gündo€mufl er der mangegamle huse – de fleste dog i ruiner. I byens omegn ligger flere antikke byer og seldsjukkiske ruiner, men dårlige veje, skilte og kort gør det næsten umuligt at finde rundt i bjer-gene.

Colyabrassos.Denne antikke by, der på tyrkisk kal-des Kücük Ayasofya, nås ved at tage vej 07-30 mod nord efter 21 km ad hovedvejen fra Alanya. Vejen går modGüzelba€(26km).IGüzelba€drejes til højre mod Gündo€-mufl(skilt) og efter 3 km følges vejen til højre mod Bayirkozagagi (skilt). Efter 3,5 km går en jordvej til venstre mod Colyabrassos (intet skilt). Vejen, der fører op i 1200 meters højde, kan

forceres med almindelig bil med for-sigtighed. Går man, tager det en god halv time, inden man kommer til nogle ødelagte sarkofager og en klippegrav med trappe i højre side af vejen. Området byder på pragtfulde bjergudsigter. Turen kan – hvis man er i firhjulstrækker - evt. kombineres med en smuttur ad en sidevej fra Güzelba€ til det 20 meter høje vand-fald Ucansu fielâlesi (”flyvende vand”), hvor Alarafloden springer ud fra klippespalter i bjergvæggen.Man ved meget lidt om Colyabrassos, der normalt henregnes til Kilikien, og arkæologerne har ikke været her endnu, men den er formentlig 3000 år gammel. Man ved dog, at byen har haft et tempel* for Zeus* og et for Herakles. Bygningerne er i helleni-stisk stil, og der er kun mindre spor fra romertiden* og ingen fra senere bosættelser. Byen er formentlig ble-vet ødelagt ved jordskælv eller krig og derefter forladt. Man kan undre sig over, hvordan en by har kunnet eksistere i dette uvejsomme terræn,

hvor der ikke er nogen naturlig han-delsrute og mindst 15 km i luftlinie til havet. Over for klippegraven fører en 100 meter lang sti, der hurtigt viser sig at være resterne af en klippetrappe, op til byens ruiner. Stenkvadre og inskriptioner ligger overalt, og af mange bygninger ses kun funda-mentet. Et enkelt stort tempel har stadig hjørnepiller stående, medens sidemurene er styrtet sammen. Der ses også et odeon*, en exedra* og rester af bymure og tårne. De nøjag-tigt udhuggede granitsten og sam-menføjninger uden mørtel er fremra-gende bygningshåndværk og røber hellenistisk oprindelse. En af klippe-gravene er dekoreret med et Medusahoved* og ørne.Et lille synligt tegn på romernes til-stedeværelse findes i en simpel markmur ved et lille planeret areal. I muren står en rektangulær stele* af

hvid limsten med en latinsk inskripti-on med mange forkortelser. Teksten lyder i oversættelse: ”Ved Jupiter Optimus Maximus. Diocletians og Maxi-mianus’s 1. Legion Pontica har, efter at have borthugget bakken Ancesis, lavet øvelsespladsen under opsyn af legionspræfekten Aurelius Victor den 8. dag i kalenderen juni, da vor herre Maximianus Augu-stus for anden gang og Januarianus var konsul”. Denne korte tekst giver flere oplysninger: Overført til vor tidsreg-ning er datoen den 25. maj 288 e.K., hvilket passer med, at Diocletian og Maximianus delte kejsertitlen i perio-den 286-305. Den pontiske legion*kom fra provinsen Pontus i det syd-østligste hjørne af Sortehavet, hvor den var stationeret i byen Trapezus. Åbenbart har den eller dele af den været midlertidigt i Colyabrassos, hvor den har haft brug for en plan eksercerplads i det kuperede terræn. Legionens tilstedeværelse hænger sandsynligvis sammen med den for-stærkning af forsvaret, bl.a. mod de isauriske bjergstammer, der fandt sted i dette tidsrum. I tekstens ind-ledning fremgår det, at legionen dyr-kede Jupiter*, den romerske pen-dant til Zeus*.

Alara Han.Karavanseraiet* Alara Han ligger 37 km mod vest og 7 km ad en natur-skøn vej mod nord fra kystvejen (skilt). Det er et af de største og bedst bevarede i Anatolien. Det har også haft en religiøs funktion, idet nogle dervisher* levede her i afson-drethed, efter at dets rolle som kara-vanestation var udspillet.Alara Han ligger tæt på floden Alara på et fladt terræn og på den gamle

De høje hvælvinger i Alare Han.

109

VEST

FO

R AL

ANYA

Nord for Manavgat

108

VEST

FO

R AL

ANYA

Manavgat

samt butikker med souvenirs og kunsthåndværk. Det er muligt at bade i Alarafloden, hvor der også foregår rafting og kanosejlads i turist-sæsonen. Mellem Alara Han og flo-den ligger nogle rønner, hvorfra man kan risikere at blive overrasket af en kvinde med saftevand i glas. Hvis man ikke tænker sig om, har man nydt sin hidtil dyreste saftevand!

Alaraborgen.Alaraborgen - på tyrkisk Alara Kalesi - ved Alarafloden ligger 800 meter nord for Alara Han på en 500 meter høj og stejl bjergtop. Den menes at være anlagt af byzantinerne til at bevogte karavanevejen, der forbandt det centrale Anatolien med Middelhavet. I perioder har borgen været tilflugtssted for røvere, hvorfra der kunne foretages plyndringstogter i omegnen. I 1231 overtog Alaeddin Keykubad borgen, der dengang var i armensk besiddelse og udgjorde en vestlig forpost for kongeriget Lille-Armenien. Borgen blev herefter

Moské (cami)Den islamiske ”kirke” er ikke blot et bedested, men bruges også til møder og religiøs undervisning samt til personlig andagt. Traditionelt har moskeen også tjent som midlertidig husly for pilgrimme og husvilde. Som regel kommer man ind i moskeen via en forgård (avlu), hvor man foretager den rituelle vask før bønnen og sætter skoene. I den tæppebelagte bedesal er der en bedeniche (mihrab*), der viser ret-ningen mod Mekka og en prædike-stol til fredagsprædiken (minbar*). Desuden en stol eller trone (kürsü), hvor den, der leder bønnen (ima-men*), læser op af Koranen. Mænd og kvinder beder adskilt, men i ret-ning Mekka. Når man knæler og bukker hovedet mod gulvet, viser man Allah respekt og ydmyghed.Der kaldes til bøn 5 gange om dagen fra minareten*, der dog først blev en del af moskéen i det 8. årh.. Før da kravlede man op på taget. I dag er der de fleste steder placeret højttalere i minareten. Når der ikke er bøn, er der fri adgang for turister, blot påklædnin-gen er tækkelig. Dvs. ingen bare mandeben (nogle steder heller ikke bare arme), og kvinder skal have

restaureret, og den blev også brugt af osmannerne.Borgen består af en indre og ydre borg samt et murgalleri, der går helt ned til floden. Der har også været en tunnel hugget ud i bjerget fra fæst-ningen og ned til vandet, men den er nu delvis styrtet sammen. Tunnelen var stor nok til, at æsler kunne bære vand op til borgen. Vejen op til top-Külliye moskéen.

karavanerute mellem Alanya, Antalya og Konya, hvor den var det andet karavanserai efter Sarapsa ved Alanya. Ifølge en arabisk inskrip-tion med 2 løvehoveder over porten i nordfacaden blev det bygget 1231 (629 efter islamisk tidsregning) påordre fra Alaeddin Keykubad. Af inskriptionen fremgår endvidere lidt pralende og lettere overdrevet, at han var ”sultan* over arabere og ikke-arabere, over land og hav, over Rom, Syrien, Armenien og franker-ne”. Rom skal her forstås som det byzantinske rige, der på dette tids-punkt stadig eksisterede, dog i redu-ceret udgave. Grundplanen er rektangulær (38 x 50 meter). Ydermurene er 2 meter tykke, og på nogle af stenene kan man finde stenhuggerens signatur. Fra porten i nord, der kunne bevog-

Alaraborgen.

tes fra et lille tårn i hver side, kom-mer man ind i en forgård, der via en port fører ind til en rektangulær gårdsplads. På hver langside af den-ne er der 7 hvælvede rum med ven-tilationshul i loftet. Det er værelser-ne, hvor små vinduer i bagvæggen gjorde det muligt at tale til tjenere og kameldrivere eller holde øje med dyrene, der sammen med varerne stod i dobbeltgallerier udenom. Værelserne kunne også bruges til et eventuelt medrejsende harem. I gal-lerierne kunne der være op til 200 kameler. Til venstre for indgangspor-ten er der et rum med en lysåbning i den stjerneformede hvælving og en brønd samt en trappe, og bagved en moské (kontor). Til højre for porten var et bad og rum til vagtmandskab.Bygningen, der blev restaureret i 1944,indeholderidagenrestaurant

111

VEST

FO

R AL

ANYA

Nord for Manavgat

110

VEST

FO

R AL

ANYA

Nord for Manavgat

de, og turen op til borgen er anstren-gendeogtager40-60minutter.Godtfodtøj, vand og lommelygte anbefa-les.

Manavgat.65kmfraAlanyaliggerhandels-ogmarkedsbyen Manavgat på begge bredder af Manavgatfloden og i mid-ten af det frugtbare floddelta. Byen ligger i et naturskønt område med bomuldsmarker, banan- og citrus-plantager og drivhuse. Der produce-res 45 forskellige slags frugter oggrøntsager, og mandagsmarkedet er et besøg værd. I syd ved kysten og Side ligger flere hoteller og ferieboli-ger. Der er i de senere år investeret meget i turisme, og udviklingen fort-sætter. Således taler man om at bygge en lufthavn på de store bom-uldsmarker i stedet for skandalen i Gazipafla.Byens omegn rummer flere sevær-digheder. Fra bymidten ved den gule bro kan man komme med udflugts-båd mod nord til det lille Manavgat Vandfald og mod syd til flodens udmunding i Middelhavet og videre til Side. Vest for Manavgat ses resterne af den romerske akvæ-dukt*, der førte frisk kildevand fra Manavgat-floden til Side. På nogle kort er der i byens østkant nord for

vejen afsat en antik by, Ulukapi, men der er ikke noget at køre efter. Der ligger kun nogle høje uden synlige ruiner.Øst for Manavgat ligger West Virginia City, der sikkert vil falde i børnenes smag. Det er en by fra det vilde vesten med regelmæssige cowboy-shows og rygende revolvere og med mulighed for rideture, bl.a. i bjerge-ne. Der er afviser på kystvejen mel-lem Kizilagac og Manavgat og heref-ter 7 km mod nord.Moskéen Külliye Camii er en meget stor og ny moské, der ses tydeligt i det vestlige Manavgat nord for kyst-vejen. Den har 4 minareter*, flotteblå kakler og malede dekorationer og masser af marmor inde og ude. Den er absolut et besøg værd, især hvis man nyder islamisk kunsthånd-værk.I 2008 er det planen at bygge en megamoské på 5900 kvadratmeter med plads til 1600 bedende samtbibliotek, læse- og møderum og tesalon.

Nord for Manavgat.Fra kystvejen fører 2 veje mod nord (skilte) gennem Manavgat til M a n a v g a t v a n d - faldene. Efter 5 km kommer man til det lille Manavgat Vandfald (Kücük fielâle). Skiltningen er ikke så god,

Landsbyhus i Ürünlü.

IndgangtilAltinbeflikgrotten.

pen – og udsigten – går af en fodsti og langs murene. Stien starter ved væksthusene for enden af vejen, hvor det er en god ide – mod drik-kepenge – at alliere sig med en lokal fører, der kan finde vejen igen, når den forsvinder. Stien fører op til en

mørk og 80 meter lang tunneltrappe, hvorefter man når op i den mellem-ste del af borgen. I borgen kan man se forskellige rum, en moské, et tyr-kisk bad med rester af vægmalerier og gennemgange hugget i klippen. Borgen er ikke indrettet til besøgen-

Gule stjerner angiver de 3 vigtigste turiststeder: 5. Manavgat. 8. Lyrbe (Seleucia). 9. Side.© Freytag-Berndt u. Artaria, 1230 Wien.

Det store Manavgat vandfald.

113

VEST

FO

R AL

ANYA

Lyrbe/Seleucia (Seleukeia)

112

VEST

FO

R AL

ANYA

Nord for Manavgat

øvrigt ko-stede et flænset forhjul, hvilket var billigt sluppet. Hulen er en af de smukkeste i Tyrkiet, og det er her, man skal bruge guiden. Den er 2500 meter lang, og de første par hundrede meter består af små søer og vandfald om sommeren og af en flod om vinteren, hvorefter hulens niveau stiger til 100 meter over ind-gangsniveauet. Her er kæmpestore stalagmitter* og stalaktitter* og væg-ge i hvid marmor. I den våde årstid kan man kun komme ind i hulen ved at stå til søs, og dette sker i en hertil beregnet pedalbåd. Luftfugtigheden er høj, og gennemsnitstemperaturen ligger på 16-18 grader. Det kræverlygte, gode sko og kondi at besøge hulen. Øst for nationalparken ligger distrikts-byen Akseki, romertidens Marla. Dennenåsdoghurtigstadvej695frakystvejen. Man kan også komme til Ürünlü ad denne vej, idet man nogle få km før afkørslen til Akseki drejer til venstreadvej07-06mod Ibrad›ogherfra mod syd til Ürünlü. Ibrad›distriktet er i øvrigt kendt for sine vingårde og lokale vine. I Akseki findes den smukke Ulu moské og madrasa* samt en masse gamle og maleriske tyrkiske huse, nogle af dem over 300 år gamle. Akseki er især base for turister med særlige interesser og specialudstyr. I Taurusbjergene og Altinbeflik Nationalpark er der mulighed for at skyde bjerggeder, udforske huler, fiske, vandre og klatre i bjerge eller foretage vilde kajakture eller mere rolige sysler som at studere fugle, sommerfugle og planter. Området er også ideelt til at campere i og til almindelig afslapning i naturen. Man skal blot huske på, at der uden for

alfarvej ikke er forretninger, elektrici-tet eller telefoner.Har man mod på mere bjergkørsel, ligger der et par karavanseraier og en antik by (Karghan, Tolhan og Etenna) ca. 30-40 km nord forManavgat. Nordvest for Seleucia (ca. 20 km nord for Manavgat) ligger borgen Sakizlali Kale*. Længere mod nord, vest for Oymapinarsøen, ligger borgen Hisarcikkale. Men de er ikke afsat på alle kort, der er dår-lige bjergveje, og de kan være svære at finde. Etenna kan nås ad vejen fra Manavgat over Sar›lar, Dolbazlar, EvrenleryavflimodSalur,menindenda drejes til højre mod S›rtköy ca. 30 km fra Manavgat. Den ligger på en klippetop syd for landsbyen S›rtköy. Byen eksisterede i den hellenistiske tid*, hvor der blev slået mønt i byen fra det 4. årh. f.K. I det 1. årh. f.K.blev den formentlig ødelagt af de krigeriske galater, der var efterkom-mere af de keltere (gallere), der fra Grækenland trængte ind i Lilleasien 278-277 f.K. Byen eksisterede dog fortsat i romertiden* og ind i den byzantinske tid*, hvor den var bispe-sæde. I byen er rester af en basilika-kirke*, agora*, bade og cisterner, og der er en befæstet akropolis*.Hvis man i stedet fortsætter lige ud efter Narasbroen og forbi vejen til den antikke by Lyrbe/Seleucia (se denne) samt rester af Sideakvædukten*, kommer man til Oymapinar-dæmningen (18 km). Inden da bliver man stoppet og afkrævet betaling for at fortsætte (5 YTL). Til højre for betalingsanlægget går Sideakvædukten over den lille dal mellem 2 små klippebakker, hvor vandledningen har været ført i en tunnel gennem klipperne. Hvis man

men der er skilte til restauranterne ved vandfaldet. Det lille vandfald er kun er 2-3 meter højt, men til gen-gæld40meter bredt.Her kanmannyde en frisk ørred fra floden under de skyggefulde platantræer på en af de små fiskerestauranter. Fortsætter man ad vejen 1 km læn-gere mod nord, kommer man til det store Manavgat Vandfald (Büyük fielâle), et idyllisk sted (entré), hvor der også er spisesteder og picnic-sted. Det var her, en restaurant i sommeren2006blevraseretvedenmindre gasflaskeeksplosion, der i starten blev udlagt som en terror-bombe.Kører man videre ligeud fra vandfal-dene, kommer man forbi en seldsjuk-kisk bro, der fører over Narasfloden til venstre for nutidens vejbro (se under Lyrbe/Seleucia). Umiddelbart efter broen er en afviser til venstre til ÜrünlüogAltinbeflikgrotten(47km).Fortsætter man ad denne vej op i bjergene kommer man til AltinbeflikNationalpark ca. 55 km nord for Manav-gat, hvor man kan møde vil-de bjerggeder, losser, ulve, ræve, sjakaler, hyæner og bjørne og mas-ser af vintergækker om foråret. Dette er dog i sig selv en heldagstur. Mellem fantastiske klippeformationer

og vandløb ligger en ægte tyrkisk landsby, Ürünlü, med gamle huse. Om vinteren bor her 200, om som-meren 2000. Skilte i landsbyen viser vej til Altinbe-flikgrotten og kræver, at man tager en guide med. Én times gang og 5 km øst herfor ad en dårlig vej ligger grotten på den vestlige og stejle skråning ned mod Manavgatfloden. Vejen er farbar for firhjuls-trækkere, men det kan absolut ikke anbefales at forcere vejen i almindelig person-bil. Min guide mente godt, det kunne lade sig gøre, og udturen, der gik nedad, gav da heller ikke de helt store problemer. Men hjemturen var hård ved skodaen og ved guiden, der måtte lægge sig på kølerhjelmen under de stejle opture. Selv min kone var tavs under hele turen, der i

Oymapinarsøen.

Oymapinar-dæmningen.

115

VEST

FO

R AL

ANYA

Side

114

VEST

FO

R AL

ANYA

Lyrbe/Seleucia (Seleukeia)

denne grotte, der ligger øst for lands-byen Gebece. F.eks. kan man dreje modnord7 kmvest for vej 695ogtage den 21 km lange vej over Karaöz, Beygircilerobasi og Sariimami til Gebece. Hulen er 157 meter lang, og den dybeste del ligger 36 meter under indgangsniveauet.Der strømmer vand i hulen i nedbør-sperioder, og om sommeren ligger temperaturenkonstantpå16-18gra-der.

Lyrbe/Seleucia (Seleukeia).Man kommer til den gamle ruinby ved fra kystvejen at tage vejen mod nord til Manavgatvandfaldene (skilt). Efter vandfaldene krydser man Narasfloden nedenfor en seldsjuk-kisk bro, Naras Köprüsü, med 5 spidsbuer, der står på romerske fun-damenter. Man kan parkere på beg-ge sider af broen, der ligger til ven-stre for nutidens vejbro. De romer-ske fundamenter og landfæster, der kendes på de store stenkvadre i modsætning til seldsjukkernes små

et par hundrede meter efter betalin-gen kører til højre op på den ene bakke, hvor der ligger en nedlagt gendarmeristation og skole, kan man tydeligt se akvædukten oppefra. Ellers følger man skiltene til dæmnin-gen, der fører til en bro over Manavgatfloden lige syd for dæmnin-gen. Efter broen følger man grus-og skærvevejen til venstre op til dæm-ningen, hvor man kan parkere ved en lille tunnel og gå de sidste 100 meter op til selve dæmningen. Her ligger der et stort vandkraftværk ved den opdæmmede flod, der danner den smaragdgrønne Oymapinar Sø. Fra den 185 meter høje dæmning, der blevbyggeti1984,harmanenpragt-fuld udsigt over søen og slugten mod nord og Manavgatdalen mod syd. Bl.a. kan man se bjergvandlednin-gen, nutidens akvædukt, der forsyner Side og turistområderne med vand. 25 kilder fylder floden og søen og gør den til en af de vandrigeste i verden. Planen er at transportere 50 millioner kubikmeter vand årligt til Israel, der til gengæld skal levere våbenteknologi til Tyrkiet.

Søen og floden er et yndet udflugts-mål med idylliske forellerestauranter og mulighed for kanoture og bådud-flugter. Kører man videre gennem den lille tunnel ved dæmningen, kan man følge østsiden af søen og evt. tage 1. vej til venstre, der fører ned til Greencanyon Restaurant, hvor der også er anløbsbro for turbåde. Længere nordpå lå den store og vidtforgrenede Dumanligrotte, der forsvandt i floden under opdæmnin-gen. Man kan komme tilbage til kystvejen og Manavgat ved at tage asfaltvejen, der ved broen nedenfor dæmningen fører til højre (mod syd). Her kommer man rigtigt ud på landet gennem små navnløse landsbyer, i begyndel-sen langs østsiden af Manav- gatfloden og senere gennem bjer-gene. Der er stort set ingen skiltning, men holder man sig til asfalten og den sydlige kurs - evt. suppleret med lidt hjælp fra de lokale – skal man nok nå ud til kysten igen. Øst for Oymapinarsøen ligger Mahrum-çaligrotten. Flere bjergveje fra søen og fra kystvejen fører til

Agoraen

HistorieIfølge legenden er Side opkaldt efter frugtbarhedens og naturens gudinde Side*, der også betyder granatæble. Det fortælles, at Side en gang gik en tur ved Manavgatfloden sammen med sin lille datter og sine nymfer. De pluk-kede blomster og kom forbi et træ med tynde grene, blanke blade og farverige blomster. Da Side knæk-ker en blomstergren af til sin datter, begynder der at dryppe blod ud af grenen. Side forstår straks, at det er en nymfe, der har camoufleret sig som træ for at beskytte sig mod de onde mennesker, der jagter hende, og hun bliver meget ked af det. Hun vil gå væk, men hendes fødder sid-der fast i jorden, og hun kan ikke bevæge sig. Op fra hendes fødder vokser der et tyndt lag bark, og hun begynder at tage form som et træ. Nymferne bliver meget bedrøvede, og deres tårer vander Sides rødder. ”Jeg har gjort noget forkert”, siger Side til sine nymfer. ”Jeg vil herefter med mine mange blodfarvede frug-ter være et symbol på naturen, livet og frugtbarheden. Lad min datter komme her ofte, så hun kan lege under min skygge. Lad hende ikke ødelægge noget træ; måske hvert træ eller blomst er en gud i forklæd-ning”. Siden da bredte granatæble-træer sig over hele halvøen. Granatæblet på mønter og mure blev Sides vartegn i antikken.Ordet side er af anatolsk oprindel-se og antyder, hvor de første bosættere kom fra. Formentlig har de været hittitter fra Anatolien. Under udgravninger er der således fundet en søjlefod af basalt af sen-hittittisk oprindelse, og denne er Apollontemplet.

SideSide

119

VEST

FO

R AL

ANYA

Selimiye

118

VEST

FO

R AL

ANYA

Selimiye

må være gået i glemmebogen, idet det var anatolske guder i form af modergudinden Kybele* og måne-guden Men*, der blev dyrket. Vi ved, at Side var hittittisk domi-neret og blev en del af Lydien i den vestlige del af Lilleasien i det 7. årh. f.K. og kom under persisk styre i 546 f.K. Byen kunne dog prægesine egne mønter i det 5. årh. f.K., hvilket tyder på en vis grad af selv-stændighed. Man har nok heller ikke været helt vilde med perserne, for i år 333 f.K. overgav man sig uden kamp til makedoneren Alexander den Store, og hermed startede helleniseringen på alle områder, herunder sprog, arkitektur og mytologi. Således blev Kybele til den græske gudinde Athene*, og Men blev erstattet af Apollon*.Efter Alexanders død var Side først under Ægyptens ptolomæiske dynasti og bagefter under det seleukidiske dynasti i Syrien, der begge var grundlagt af Alexanders generaler. Havnen blev udbygget, og byen blev hurtigt en af de vigtig-ste og rigeste byer på sydkysten medomkring40.000 indbyggere. Iår 190 f.K. var Side vidne til et stort søslag mellem en flåde fra Rhodos med støtte fra Rom og kongeriget Pergamon og den syriske kong Antiochos III’s flåde, der var under kommando af den senere så berømte Hannibal, feltherren fra Karthago. Side holdt med Hannibal og Antiochos, men den rhodesiske flåde vandt slaget. Det lykkedes dog Side at holde sig fri af Pergamon og forblive uafhængig. I denne periode var Side et center for handel, kultur og uddannelse i det østlige Middelhav. Antiochos

VII, der besteg den syriske trone i 138 f.K., blev således sendt til Side i sin ungdom for at blive uddannet og tog tilnavnet Sidetes til minde om sin muntre tid i byen. En anden kendt borger var lægen Mnemon i det 3. årh. f.K.I det 1. årh. f.K. bredte sørøverne fra Kilikien sig til Pamfylien, hvor Side var den største og rigeste havneby. De gjorde byen til flåde-base og skibsværft og Middelhavets største slavemarked, og indbyg-gerne synes at have tolereret det, da det gav ekstra handel og vel-stand, men også et dårligt ry. Stratonicus, der var kendt for sine skarpe svar og vitser, besvarede således spørgsmålet ”hvilket folk er det værste og mest forræderiske?” med: ”I Pamfylien er det indbyg-gerne i Phaselis, men i hele verden erdetdemfraSide”.Meni67f.K.blev piraterne nedkæmpet, da den romerske feltherre Pompejus jag-tede dem fra vest mod øst med en stærk hær og flåde. Herefter kom Side under romerne, der rejste flere monumenter og statuer til Pompejus’s ære og eftermæle.Under romersk styre oplevede Side sin anden gyldne epoke. Fra det 1. til midten af det 3. årh. e.K. blev Side en storby og sæde for provins-guvernøren. Den store havn, der også var flådebase, og de romer-ske veje gav et opsving i søhande-len, især med Ægypten, og de importerede varer gik med karava-ner til det centrale Anatolien. Eksporten bestod af olivenolie, vin og tømmer. Hundredvis af forretnin-ger bredte sig langs hovedgaderne og langt ind i de smalleste sidega-der. Byen vedblev med at være et

dateret til det 7. årh. f.K. Muligvis har der været en tilflytning ved den mindre folkevandring, der fulgte efter erobringen og ødelæggelsen af Troja ca. 1200 f.K. De græske geograferStrabon(63f.K.-19e.K.)og Arrianos beretter, at de første græsktalende indbyggere kom fra byen Kyme i det vestlige Anatolien, 50 km nord for Izmir, og da de ankom, kunne de ikke forstå det sprog, der blev talt i området. Denne kolonisering fandt sandsyn-ligvis sted i det 7. årh. f.K., men meget tyder på, at tilflytterne blev så integrerede, at de glemte det græske sprog. Der er således udgravet flere inskriptioner, der ikke kan tydes og oversættes, og de er alle fra det 3. og 2. årh. f.K. Mønter tilbage til 500 f.K. har tegn, der ikke kan tydes, og først i det 2. årh. f.K. dukker der græske mønter op. Også den græske gudeverden

sten, har ført Sideakvædukten* over floden. De overbegroede rester af akvædukten ses umiddelbart nord for broen. Fortsætter man 2 km ad vejen mod nord, passerer man igen i venstre side et stykke akvædukt mellem 2 klippepartier, hvor en tun-nel har ført vandet igennem. Her kan man evt. gå ned og kigge nærmere på ruinerne. I alt er der mellem Manavgatfloden og Side fundet rester af 24 sådanne akvædukter.Efter 8 km fører en mindre grusvej (skilt) mod nord til byen, der ligger ved landsbyen Bucakflihlar (1 km).Ved moskéen (skilt) holder man til højre og følger derefter de blå skilte 3 km gennem en pinje-skov, hvoref-ter man kan parkere og gå de sidste 100 meter til ruinbyens sydport.Der er tvivl, om byens navn var Seleucia, der ifølge nogle arkæolo-ger var en havneby, der blev grund-lagt vest for Side af seleukiderne i det 3. årh. f.K. I stedet skulle byen

Den store kirke ved havnen er en typisk basilikakirke:a. Atrium (gård). b. Narthex (forhal). c .Hovedrum. d. Alter. e. Kor (med sæderække). f. apsis og g. skatkamre

121

VEST

FO

R AL

ANYA

Ruinområdet

120

VEST

FO

R AL

ANYA

Selimiye

nord for Manavgat være Lyrbe, der udførte sine varer via havnen i Side, fordi Manavgatfloden ikke var sejl-bar.Byen menes grundlagt i førhelleni-stisk tid, dvs. før 333 f.K., som en befæstet tilflugtsby for Side og andre kystbyer. På senere romerske møn-ter er byens symboler, en hellig sten og et helligt træ, afbildet, og disse stammer da også fra den anatolske tid, før Alexander den Store erobrede området og indledte den hellenistiske periode*. Da Side blev erobret af sørøvere i 1. årh. f.K., flyttede en del af befolkningen hertil, hvilket gav en vis opblomstring. Byen har dog næp-pe på noget tidspunkt haft mere end 5000 indbyggere, men blev alligevel i romertiden* udstyret med al den komfort, som en romersk by skulle have. Under de forholdsvis fredelige år under romerne, mistede byen sin betydning. I den byzantinske perio-

center for slavehandel, og disse slaver kom især fra Afrika. Byen havde en stor handelsflåde, der – traditionen tro – ikke gik af vejen for lidt sørøveri, når mulighederne forelå.Velstanden kom ikke blot købmæn-dene til gode, men dryppede også på byen og dens øvrige indbygge-re. Store summer blev givet til kon-kurrencer og teateraktiviteter, til byforskønnelse og til sociale og religiøse institutioner. F.eks. frem-går det af inskriptioner, at nogle oprettede et suppekøkken for offentligt ansatte og ældre medbor-gere, en kvinde organiserede gla-diatorkampe, og en anden holdt en fest for byens søfolk. Størstedelen af de bygninger og monumenter, der er tilbage i Side, kan dateres til denne epoke.I slutningen af det 3. årh. blev byen

angrebet af bjergstammer, der i år 269ødelagdeakvædukten*,hvilketvar en katastrofe, da der ikke var kilder i byen. Et ægtepar Lollianus betalte for reparationen, og som tak rejste borgerne statuer af ægtepar-ret flere steder. I det 4. årh. blevangrebstruslen så alvorlig, at man opgav en del af byen og byggede en ny bymur tværs over halvøen på begge sider af teatret. I det 3. årh. var der en kristen menighed, idet kejser Diocletian (285-305) iværk-satte kristenforfølgelser i byen. Fra denne tid er der også fundet rester af 2 jødiske synagoger.Sides sidste blomstring kom under DetbyzantinskeRigeidet5.og6.årh., hvor byen blev ærkebispesæ-de for det østlige Pamfylien. Nogle af templerne blev omdannet til orto-dokse kirker, og byen voksede uden for bymurene. I midten af det 7. årh. startede de arabiske piratan-greb, der gjorde hele den anatolske middelhavskyst til en krigszone. Samtidig sandede havnen til. Indbyggerne begyndte at flytte til Antalya, der var bedre beskyttet, og som efterhånden overtog Sides rolle som sydkystens vigtigste hav-neby. I det 9. årh. brændte en større del af byen, der efterhånden blev kendt som Gamle Antalya. I det 10. årh. blev stedet endnu en gang berygtet som sørøverrede, denne gang på arabiske hænder.Jordskælv i det 9. og 12. årh. og en

de* blev befæstningen forstærket, men til ingen nytte, idet byen for-mentlig blev ødelagt og forladt samti-dig med Side i forbindelse med de arabiske overfald i midten af det 7. årh. e.K. I begyndelse af 1970’erne blev den totalt overbevoksede by delvis udgravet af tyrkiske arkæolo-ger.Byen var beskyttet af stejle skrænter mod nord, øst og vest og mod syd af en 9 meter høj bymur med en byport i midten flankeret af 2 tårne. Bag byporten ligger den lille kvadra-tiske agora*, der regnes for en af de smukkeste i Lilleasien. For at få en plan og vandret flade var det nød-vendigt at bygge pladsen på en større underbygning, der blev udnyt-tet til magasiner. Denne underbyg-ning med støttemur kan ses i vestsi-den, hvortil der er adgang fra nord. Agoraen er omgivet af en dorisk* søjlegang og rester af en lille vand-rende/rendesten. I vest og øst har der været butikker, og disse ses endnu i østsiden, hvor der ligger en bygning i 2-3 etager. I dennes syden-de ses resterne af et et halvcirkelfor-met odeon* med sæderækker, der harværetitræ,og4indgange.Herkunne holdes møder og spilles musik. Ifølge en inskription fundet på forsiden, er bygherren en borger ved navn Nektareios. I nordsiden ses en overdækket pas-sage, der senere er tilmuret, og hvor der er fragmenter af sort(blå)-hvide mosaikker. Ved siden af til højre er et aflangt rum med 4 joniske* søjler,hvor en Orfeusmosaik og den såkaldte Iliasmosaik blev fundet. Denne viser forskellige berømte grækere som Solon, Herodot, Pythagoras m.fl.

Nord for agoraen ligger ruinerne af et tempel* med et podium og et enkelt rum (cella), der har haft 4 søjler ifacaden. Flere søjler ligger spredt omkring. Bag templet er rester af en indre bymur, opført i de urolige tider

123

VEST

FO

R AL

ANYA

Ruinområdet

122

VEST

FO

R AL

ANYA

Ruinområdet

efter romerrigets opløsning. Nord for templet inde i skoven ses ruiner af beboelseshuse, der ikke er udgra-vede.Øst for agoraen ligger en kirke fra den byzantinske tid. Vest for agoraen på skråningen er en lille hule med en kilde, og det menes, at den har været brugt til dåbsritualer i den kristne tid. Ved hulen ligger resterne af de romerske termer* med 3 overhvælvede hovedrum ragende op i en stor ruindynge og forskellige mindre rum i siderne. I et af hoved-rummene er frilagt 3 huller, hvor man kan se det 1 meter høje rum under gulvet, hvor den varme luft cirkulere-de og sørgede for gulvvarmen. Umiddelbart nordvest for badene og tæt på templet ligger en stor basilika-kirke*, der har haft marmorfliser på gulvet, under hvilket der er fundet sarkofager*.Forskellige genstande er fundet på området ved udgravningerne og fin-des nu på museet i Antalya. Det gælder f.eks. en bronzestatue af Apollon fra 2. årh. e.K. og Orfeus- og Iliasmosaikkerne.

A. Akvædukt. B. Nymfæum. C. Bymur. D. Hovedport. E. Østport. F. Sydlige søjlegade. G. Sydvestlige søjlegade. H. Stor basilikakirke. J. Bispepalads. K. Lille kirke.

L. Huse. M. Kejseragora. N. Agoratermer (museum). O. Triumfbue og Vespasianmonumentet. P. Dionysostempel. Q. Teater. R. Senromersk bymur. S. Statsagora. T. Hus med kuppel.

U. Byzantinske bade. V. Lille byzantinsk fontæne. W. Mentemplet. X. Templer og kirke: a. Athenetempel b. Apollontempel c. Byzantinsk basilika. Y. Det gamle havnebassin. Z. Havnebadet

TeaterDet klassiske græske teater blev bygget med tilskuerpladserne (cavea*) i en bue, lidt større end en halvcirkel omkring det cirkelforme-de gulv (orchestra*), hvor forestil-lingerne blev opført. Stedet blev valgt, så man udnyttede den natur-lige hældning på en skråning – ofte med en vidunderlig udsigt over landskabet.I tiden, hvor de græske tragedier og komedier havde deres storhedspe-riode (5. årh. f.K.), begyndte man at bygge en forhøjet scene af træ (scenae), der senere i den helleni-stiske periode blev opført i sten. Romerne foretrak at lukke teatret helt inde ved at bygge en mur bag scenen, men beholdt den græske form på tilskuerpladserne. Men hvor sideindgangene (parodos) i den græske periode aldrig var over-dækket, byggede romerne det hele sammen til ét stort bygningskom-pleks med overdækkede indgange. Var der ikke naturlige skråninger til cavea, blev den bygget op på en kunstig bakke f.eks. i form af arka-

Side.I Manavgats vestkant (skilt) 70 km fra Alanya fører en 4 km lang vejmodsyd til en lille halvø, hvor den antikke by Side og den nuværende turistby Selimiye ligger. Udenfor skyder hotel-ler og ferieboliger op. 10 km mod øst ligger den mondæne strand Titreyengöl-Sorgun, og øst herfor ved K›z›la€aç ligger flere 5-stjernede hotellerognatklubber.4kmvestforSide ligger hotellerne ved Kumköy og længere mod vest Çolakl›. Her er det mere middelklassehoteller. På begge sider af Side er strandene ved at bli-ve overtaget – for ikke at sige besat – af mere eller mindre skønt byggeri.Man kan parkere uden for den nord-

østlige byport, som vejen fører igen-nem, men hvis man vil have et mere centralt udgangspunkt til turistbyen og ruinerne, bør man fortsætte ad asfaltvejen, den antikke søjlegade, gennem den antikke by og parkere på pladsen ved det romerske teater lige uden for Selimiye.

Selimiye. Turistbyen ligger yderst på halvøen oven på den sydligste del af den antikke bys ruiner. Før turismen kom til Tyrkiet, var det en lille søv-nig fiskerby. I dag er byen bilfri og en rigtig tyrkisk turistby, der stort set kun indeholder butikker, restau-ranter og mindre hoteller. De mest

125

VEST

FO

R AL

ANYA

Ruinområdet

124

VEST

FO

R AL

ANYA

Ruinområdet

der står 4 korinthiske* søjler. Vedsiden af ligger resterne af en lille byzantinsk fontæne.Fra Mentemplet gik en søjlebekran-set vej i nordlig retning tværs gen-nem byen og op til teatret, men denne vej er nu dækket af bebyg-gelse. Ved denne vej ikke langt fra Mentemplet ligger det største af Sides 3 offentlige bade, bygget i den byzantinske tid* og stadig i god stand.Detmåler 40 x 30meter ogbeståraf4størrehallerog3mindrerum, der alle er hvælvede samt 2 sportspladser. Nordøst herfor er et kuplet byzantinsk hus.Næsten midt i byen, hvor den antikke havn lå, ligger resterne af et mindre romersk bad, Havnebadet. Langs kajerne har der sandsynligvis været arkader med pakhuse, butikker og beværtninger. Tilsanding af havnen var et stående problem for Side, og et romersk ordsprog for et svært og uendeligt arbejde var ”som havnen i Side”. Da den oprindelige havn san-dede til i det 5. årh., anlagde man et nyt havnebassin nordvest herfor.

Ruinområdet Sides ruiner uden for Selimiye nås nemmest ved at benytte P-pladsen ved det romerske teater, som man som minimum bør besøge. Teatret blev opført i det 2. årh. e.K. oven på et tidligere græsk teater. Da området er ret fladt, er de nedre dele gravet ind den eneste naturlige bak-ke i området, medens de øvre dele hviler på 2-etagers hvælvinger. Stenene blev taget fra bymuren ud mod vandet; under den romerske fredsperiode var der ikke brug for denne. En godt 3 meter bred diazo-ma* adskiller den øverste og neder-

ste del af det halvcirkelformede tea-ter, der kunne rumme mindst 15.000 tilskuere. Der er 12 trapper mellem siddepladserne, der fordeler sig med 29 rækker i den nederste del og 22 rækker i den øverste, der dog oprin-deligt har haft 29 rækker. I teatrets indre fører gallerier og trapper op til de øverste rækker.Pladsen for byens spidser og hædersgæster var i midten af den øverste del. Omkring orchestra* ses rester af en mur, der har gjort de nederste siddepladser ubrugelige. Denne mur blev bygget sent i romer-tiden* (det 3. årh.) og var dækket med vandtæt mørtel, der gjorde det muligt at fylde scenen med vand, så der kunne laves søslag og andre former for ”vandsport”. Desuden beskyttede den tilskuerne ved dyre-kampe og kampe mellem dyr og mennesker. Dette kunne være pro-fessionelle gladiatorer, der nærmest opnåede heltestatus i deres – som ofte – korte karriere. Men det kunne også være kriminelle, slaver eller krigsfanger, der nærmest blev ofret for publikums fornøjelse. Bag scenen ligger resterne af den 3 etagerhøjeog63meterlangescene-bygning, der har været dekoreret med søjler, nicher og statuer af mar-mor, der i dag er placeret i agoraen*. Tilbage står dog stadig resterne af en marmorfrise med temaer fra Dionysos’s* liv – som også ses i andre romerske teatre. Scenebygningens øvre etage rum-mede værelser til skuespillerne, medens de nederste rum, hvis åbnin-ger var tilgitrede, var forbeholdt vilde dyroggladiatorer.Idet5.og6.årh.brugte byzantinerne teatret som fri-luftskirke, og fra denne tid er der i de

fredelige steder er ved stranden på begge sider af halvøen, hvor der er bademulighed, eller på havnen, hvor der både er promenade, gode restauranter og turbåde, der sejler langs kysten og op ad Manav- gatfloden. Hist og pist i byen ses rester af den antikke by fra store mure til små søjlerester.Uden om byen langs kysten ses rester af de gamle bymure. Øst for havnen på det sydligste punkt knejser byens vartegn, Apollontemplet: 5 hvi-de og 9 meter høje marmorsøjler med overliggende marmorblokke. Apollon* var lysets, kunstens og skønhedens gud. Templet*, der er fra den anden halvdel af det 2. årh. e.K., måler 17 x 30 meter og har haft 6 korinthiske*søjler i gavlene forbundet med 9 søj-ler i hver langside. På frisen foroven kan man se Medusahoveder* adskilt af løvefødder. Vest herfor nærmest havnen ligger resterne af et tempel, der menes at have tilhørt Athene*, gudinde for visdom, kunsthåndværk

og jomfruelighed. Athene var byens gud og havnens og søfolkenes beskytter. Athene-templet er samti-digt med Apollontemplet og har med sin marmorpragt lignet dette, men har haft en lidt større grundflade, 20 x 35 meter. I det 5. årh. e.K. blev der byg-get en stor 3-skibet basilikakirke* nord for templerne, og de 2 templer blev bygget ind i en atriumgård* i kir-kens syddel. Materialer fra templerne blev genbrugt i basilikaen og senere igen i husene i Selimiye. Basilikaen blev ødelagt ved en brand, hvorefter man rejste et lille kapel i midterskibet i det 8. eller 9. årh. på et tidspunkt, hvor hovedparten af indbyggerne må have forladt byen.Øst herfor, men stadig tæt på kysten og opad bymuren ligger resterne af Mentemplet, viet til den anatolske månegud Men*. Templet, der er fra slutningen af det 2. årh. e.K., er halv-cirkelformet. En trappe førte fra vest op til templets indre til et podium, hvor

Triumfbuen, der blev delvis tilmuret og brugt som byport, har stadig denne funktiion 1500

127

VEST

FO

R AL

ANYA

Side Museum

126

VEST

FO

R AL

ANYA

Side Museum

agoraplads og lidt forskudt fra mid-ten ses en rund platform, der oprin-deligt har haft 12 søjler og et kegle-formet tag. Det er Fortuna-templet*, viet til gudinden for lykke, skæbne og handel. Bygningen ses afbildet på mønter med et granatæble som kro-ne på taget. Oprindeligt har det været smykket med relieffer af de 12 stjernetegn (dyrekredsen). Disse fandtes endnu i begyndelsen af 1800-tallet, men er nu forsvundet og er formentlig genbrugt i en bygning eller havnet i en privatsamling,Fra Kejseragoraen fører en vej mod øst langs den indre bymur, skynd-somt opført af genbrugsmaterialer i det 4. årh., til en anden agora,statsagoraen, der også er firkantet og har været omgivet af joniske* søjlegange. Den høje platform i mid-ten blev tidligere udlagt som brugt til fremvisning og salg af slaver, men arkæologerne mener nu, at den først blev anlagt i den byzantinske tid*, hvor slavehandlen var ophørt. I den østlige ende ligger en stor søjle-

smykket bygning med 3 sale, der formodes at have været et bibliotek eller et palads. Bygningen har oprin-deligt været i 2 etager, og især det midterste rum, kejsersalen, har været rigt dekoreret med statuer af græske guder og en statue af kejser AntoniusPius(138-161).Noglefåerbevaret og udstillet i museet. De 2 siderum har nicher, der har kunnet anvendes som boghylder, og har fået nyt mosaikgulv i den byzantin-ske tid*. Ude i klitterne nord for statsagoraen ligger ruinerne af en stor basilikakir-ke* med tværskib og syd herfor biskoppens palads med en lille kirke overfor (mod vest). Det omfattende bygningskompleks er fra det 5.-6.årh.Bymuren mod øst mod landsiden har 13 tårne og er bedre bevaret end kystmuren rundt om Selimiye. Flere steder står den i sin oprindelige høj-de, dvs. i 3 stokværk med brystvær-net som 3. etage. Her ligger 2 bypo-rte, der ligesom bymuren er anlagt i den hellenistiske periode* i det 3. årh. f.K., hvor man ikke brugte mør-tel til at sammenføje stenkvadrene. Den vestligste port er Hovedporten, hvor nutidens vej fører ind, og hvor den anden store parkeringsplads lig-ger. Porten er flankeret af 2 firkante-de tårne, gennem hvilke man kom-mer ind på en hesteskoformet plads. I lighed med en anden antik by, Perge, blev dette forsvarskompleks i det 2. årh. rigt udsmykket med nicher, søjler og statuer og omdan-net til en ceremoniel plads, der gav de besøgende et smukt første-håndsindtryk af byen. Østporten har også 2 tårne, men med en firkantet gårdsplads. Her blev fundet nogle Ixion bundet til det brændende hjul.

2 hjørner fundet rester af kapeller og gulvmosaikker. Scenebygningen blev ødelagt af araberne i det 7. årh. og styrtede senere sammen under de jordskælv, der gav byen dødsstø-det.Åben sommer: 8-20. Vinter: 8-17. Entré: 10 YTL.Umiddelbart vest for teatret ligger Dionysostemplet*. Der er dog kun en 12x6meterplatformtilbagemed4granitsøjler og en trappe. Sammenbygget med teatrets nord-vesthjørne ses Vespasianmonu-mentet, der oprindeligt har stået et andet sted, men som er flyttet hertil i forbindelse med opførelse af en ny bymur tværs over halvøen i det 4.årh.. Ifølge en inskription blev det byggeti74e.K.tilmindeomkejserVespasian og hans søn Titus. En statue af kejseren har stået i hoved-nichen. Ved flytningen blev det omdannet til en fontæne, og pudsigt nok kom det tæt på de offentlige toi-letter. Det var nemlig Vespasian, der indførte en forhadt latrinskat og sag-de de bevingede ord: Penge lugter ikke. Sammenbygget med fontænen ligger resterne af en oprindeligt mar-morbeklædt kejserlig triumfbue, der i den senromerske tid* blev delvis til-muret og anvendt som byport i den

nye bymur. Denne funktion er i dag bevaret, da vejen fortsat går gennem buen. Øverst oppe har den oprinde-ligthaftenstridsvognmed4heste,støbt i bronze. Mellem triumfbuen og de byzantinske bade (museet) ligger et nymfæum*, og bag denne lå byens største cisterne, hvor akvæ-dukten* endte. I forbindelse med teatret og umid-delbart øst herfor ligger den firkan-tede 92 x 92 meter store Kejseragora*, byens handels- og kulturcenter, hvor en 3-delt port har givet adgang fra søjlegaden. Flere af de 100 marmorsøjler fra de omgi-vende trædækkede søjlegange ses endnu, og bag disse ses rester af butikkerne, især i den nordøstlige og nordvestlige side. Agoraens søjler er samtidige med hovedgadens søjler og stammer fra midten af det 2. årh. e.K. I agoraens nordvesthjørne og inte-greret i teatrets scenebygning er der et overhvælvet halvrundt rum, hvor de offentlige toiletter har ligget. Her harderværetplads til ialt24mar-mortoiletter med træskillerum og kloakering, og foran toiletterne ses endnu rester af en kanal, der har ført rindende vand til besørgerne. Inde på den 65 x 65 meter storeSarkofagen med den efterladte

129

VEST

FO

R AL

ANYA

Köprülü Kanyon Nationalpark (Milli Park)

128

VEST

FO

R AL

ANYA

Side Museum

(syd for teatret).Uden for bymuren ligger nekropolen* begravet under sandklitterne. Enkelte steder kan man dog finde sarkofager* eller større mindesmær-ker, der nærmest ligner templer. Disse kan især findes nær kysten mod vest. En af disse grave ligger på en platform med en tempellignende bygningmed 4 søjler. Indenfor stårmarmorsarkofager i hvælvede nicher, og udenfor er der en udsmyk-ket gårdsplads. Denne grav, der er fra det 2. årh. e.K., må have tilhørt en velhavende familie. I den østlige ende er der udgravet et 2 etagers byzantinsk spedalskhedshospital fra det6.årh.

Side Museum.Museet, hvor fundene fra udgravnin-gerne er placeret, ligger i Agoratermerne*, et restaureret byzantinsk badehus ved søjlegaden over for agoraen*. Indgangen var i nordvest ud mod vandet, hvor der også var en søjlekranset sports-plads, der nu er have. Fra denne indgang kom man ind til de kolde bade, frigidarium* (b), og herfra til svederummet, sudatorium* (damp-badet) (c). Det tredje og største rum var de varme bade, caldarium* (d), med centralvarme under marmorgul-vet. Herfra kom man gennem en snæver dør til det mindre varme vaske- og overgangsrum, tepidari-um* (e), hvor man kunne opholde sig mellem de varme og kolde bade. Alle 5 rum var oprindeligt med hvælvin-ger, men kun 3 af dem er i forbin-delse med restaureringen blevet overdækket. Bygningen blev opført i det 5. årh. e.K. og var oprindeligt beklædt med marmor. Formentlig

har bygningen erstattet de 2 romer-ske bade, der lå i havnekvarteret uden for den nye bymur, der blev opførtidet4.årh.Påettidspunkterman holdt op med at bruge badene – måske fordi vandforsyningen svig-tede, eller fordi man ikke kunne skaffe de enorme mængder træ, der skulle bruges til opvarmningen - og i stedet har man benyttet bygningen som begravelsesplads. Et par udstil-lede skeletter med intakte tænder minder herom (i caldariet).I dag kommer man ind på området ad en romersk vej med slidspor efter hjul og med granitsøjler på begge sider. Ved indgangsporten til højre ses nog-le store runde sten, der med blider – datidens artilleri – har været slynget mod byens mure under en belejring. Samme sted kan man i murværket se teglrør, der har ført vand ind i bygnin-gens rum, og som har været dækket af marmorplader.Man kommer ind i museet gennem omklædningsrummet, apodyterium (a), der i dag står uden den hvælve-de overdækning. Her står nogle inskriptioner (oversat til engelsk og tysk) og en Nikestatue med krigs-bytte under fødderne. Statuen, der er fra det 2. årh. e.K. og har siddet på hovedporten, viser den vingede sejrsgudinde på vej fra himlen mod jorden. I det første galleri, frigidariet (b), hvor taget også mangler, ses det halv-runde marmorbeklædte koldtvands-bassin, hvor der står et romersk sol-ur i bassinet og et på kanten. Til venstre for bassinet ligger det ældste fund: En godt 1 meter høj søjlefod af sort basalt af senhittittisk oprindelse fra det 7. århundrede f.K, fundet nær Athenetemplet. Over for bassinet

våbenrelieffer, der nu er på museet. De forestiller krigsbytte, der måske skal sættes i forbindelse med Pergamonkongens forsøg på at ero-bre byen i det 2. årh. f.K.Uden for hovedporten ligger en monumental fontæne, et såkaldt nymfæum*, med en rigt ornamente-ret facade med 3 nicher, hvorfra vandet har sprøjtet ud i et reliefsmyk-ket bassin. Vandet kom via en stikledning fra akvædukten i nærhe-den. Den oprindelige 3-etagers fon-tæne fra 2. årh. e.K. har været 20 meterhøj,52meterlangog4meterbred og har været fuldstændigt dæk-ket af marmor med plantemotiver og geometriske motiver samt adskillige statuer. Nicherne har form som mus-lingeskaller omgivet af korintiske* søjler. Pladsen foran har været omgivet af stenbænke.Fra Hovedporten går den søjlebe-kransede hovedgade ned til agoraen og teatret, og herfra har gaden oprin-deligt fortsat ned mod Mentemplet og de 2 templer for Apollon og Athene. I dag er de 250 meter vej ned til teatret belagt med asfalt og fungerer stadig som byens hoved-færdselsåre. Langs denne gade ses rester af butikker, og her har ligget byens vigtigste officielle bygninger og pladser. Udgravninger har afdæk-ket et perfekt kloaksystem under brolægningen. Kloaker er også fun-det under byens mindre gader. Et par rigmandshuse fra det 2.-1. årh. f.K. øst for agoraen er udgravet. Det har været atriumhuse* i 2 etager med værelser, toilet og springvand omkring en lille gård. En anden søj-legade gik fra hovedporten mod syd-øst ned til basilikakirken og biskop-pens palads, men her er kun den

første del udgravet.Vest for søjlegaden ligger resten af akvædukten*, der har ført de enorme vandmasser ind til byens badehuse, cisterner, fontæner, beboelseshuse og teatret. Her ender akvædukten i en stor cisterne ved triumfbuen. Vandet kom fra en kilde til Manavgatfloden (dengang kaldet Melas) og løb i en 32 km lang vand-ledning, hvis rester stadig kan findes nord for Manavgat. Nogle steder løber den i 2 etagers højde over dale, andre steder skærer den sig i hvælvede kanaler gennem klipper-ne. Byen var stærkt afhængig af denne vandforsyning og dermed sår-bar over for en længere belejring, hvor fjenden kunne afbryde akvæ-dukten, så byen måtte overleve på cisternerne. Akvædukten blev byg-get i det 2. årh. e.K.Ifølge fundne inskriptioner har byen været inddelt i kvarterer, opkaldt efter karakteri-stiske bygninger, der ikke alle er identificeret. Således blev bydelen nord for søjlegaden kaldt for Den store Ports Kvarter, og området med biskoppaladset for Den store Fabriks Kvarter. Bydelene vest for teatret på hver sin side af den nu forsvundne søjlegade hed Firspandets Kvarter (efter stridsvog-nenmed de 4 heste på triumfbuenved teatret) og Zeusalterets Kvarter

131

VEST

FO

R AL

ANYA

Selge

130

VEST

FO

R AL

ANYA

Selge

blev den stakkels mand fjernet fra middagsbordet og smidt levende i en flammende grav, hvor han brændte ihjel. Dette afskyelige mord var fra-stødende for både mennesker og guder, og ingen ville tilgive Ixion. Imidlertid lykkedes det ham, selv om han var foragtet af alle, at indsmigre sig hos Zeus*, gudernes konge, og opnå tilgivelse. Men ikke nok med det, det lykkedes ham også at få skaffet en invitation til spisning hos guderne. Men her gik det galt for den frække unge mand. Ved bordet svig-tede han den milde Zeus, idet han kastede lystne blikke på Zeus´s hustru, den dydige Hera*, og endda erklærede sin kærlighed til hende. Den rasende Zeus tryllede en sky om til et billede af Hera og sendte det hen til Ixion. Denne var efterhånden blevet godt beruset af gudernes nek-tar, udødelighedens vin og bredte sine arme ud for at omfavne synet af Hera. Da bandt Zeus den utaknem-

ses Østportens våbenrelieffer, der forestiller krigsbytte i form af hjelme, rustninger og sværd.Fra frigidariet fører en dør ind i det runde kuplede sudatorium (c), hvor smykker, glas og statuetter er udstil-let. Her var både gulv og vægge opvarmet, idet der var hulrum mel-lem den oprindelige marmorbeklæd-ning og vægmuren. Et par rør, der har ført varm luft ind i mellemrum-met, er stadig synlige, hvor kuplen begynder. Fra dette rum kunne man veksle mellem caldariet og tepidari-et. Caldariet (d) er det største rum og indeholder 5 bassiner, hvor de stør-ste er i gavlene. Disse er de oprinde-lige bassiner, medens de 3 halvcir-kelformede bassiner på langsiden er tilføjet ved en ombygning. I væggene ved bassinerne kan man endnu se ler- og blyvandrør, og via et hul i gulvet kan man se hulrummet, hvor den opvarmede luft fra ”centralvar-mesystemet” har cirkuleret og skabt

en behagelig gulvvarme. Her er de udstillede genstande placeret i nicher. I 2 nicher ved det store bas-sin til venstre for døren, der fører til dampbadet, står statuer af påklædte kvinder fra den hellenistiske periode. Til venstre for bassinet ved døren til dampbadet ses en pudsig sarkofag-side* med en dobbeltdør, hvor en lille vovse kigger ud.I nichen til venstre for de halvcirkel-formede bassiner er et interessant relief, der viser afstraffelsen af Ixion. Relieffet er fra det 2. årh. f.K. og stammer fra nymfæet* ved hoved-porten. I det græske sagn var Ixion en ung mand, der lovede sin kom-mende svigerfar, at han kun ville komme med gaver, hvis han fik lov til at gifte sig med datteren. Han fik ja, men holdt ikke sit ord efter brylluppet, hvorfor svigerfar naturligvis blev gal. Ixion inviterede imidlertid den gamle mand til middag i sit hus og foregav, at han ønskede fred og derfor ville overrække ham gaverne. I stedet

Oluk Köprülü.

HistorieDen græske geograf Strabon (63f.K.-19 e.K.) beretter, at Selges grundlægger var profeten Kalchas, og at byen senere blev overtaget af spartanerne fra Peloponnes. Den første bosættelse skal dermed hen-føres til den græske folkevandring, der fulgte efter erobringen og øde-læggelsen af Troja ca. 1200 f.K., efterfulgt af nye græske indvandre-re i det 7. århundrede f.K. Der er dog ingen inskriptioner i byen eller andre skriftlige kilder, der kan bekræfte dette, men på den anden side er der heller ikke foretaget udgravninger endnu. Det kan dog være svært at forstå, at kolonister skulle bosætte sig et utilgængeligt sted i bjergene, som end ikke er synligt fra havet.Der er i hvert fald ingen synlige beviser på græsk tilstedeværelse i

133

VEST

FO

R AL

ANYA

Selge

132

VEST

FO

R AL

ANYA

Selge

slangebøsse.Men ellers er der kun overleveret brudstykker fra Selges historie. Vi ved, at Selge ofte var i krig med sine naboer, og at Termessos vest for Antalya var en af arvefjenderne. Xenophon fortæller, at Selge ofte og med held gjorde oprør mod det persiske herredømme, således under en opstand i 366 f.K. VedAlexander den Stores ankomst i 333 f.K. stillede Selge sig straks på Alexanders side og bevarede her-med sin uafhængighed i modsæt-ning til Aspendos.En enkelt kilde, den græske histori-ker Polybius, der levede i det 2. årh. f.K., fortæller om en af de mange krige i området. I 218 f.K. var der krig mellem Selge og en af naboby-erne, Pednelissos, der ligger 15 km mod vest. Selge havde en stor befolkning og var sammen med sine allierede i stand til at stille 20.000 soldater, der belejrede Pednelissos. Denne by bad Achios, der var onkel til den syriske kong Antiochos III, om hjælp, og general Garsyeris fik til opgave at hæve belejringen. Herom fortæller Polybius: ”Indbyggerne i Pednelissos bad Achaios om hjælp, og han sendte sin betroede Garsyeris og 6500mand. Imidlertid forhindrede Selge Garsyeris’s fremrykning ved at besætte passene. Da Garsyeris erfarede dette, vendte han hjem. Selges indbyggere trak sig også tilbage til deres by og gik i gang med høsten. For Garsyeris var det blot en krigslist og han vendte straks tilbage og besatte et af pas-

melige ungersvend til et brændende og roterende hjul og dømte ham til evig pinsel. Tæt på Ixion-relieffet står en statue af flodguden, der personificerer Melasfloden (den nuværende Manavgat), der symbolsk løber ud af en beholder under hans arm. Dengang blev de floder og strømme, der gav byerne liv, betragtet som guder og blev som regel afbildet som tilbagelænede og hvilende mands-personer.I midten af galleriet står den gæve helt Herakles med løveskindet i færd med at udføre en af sine 12 farlige opgaver (se også under Alanyas Arkæologiske Muse-um). Opgaven

gik ud på at finde Hesperi-dernes Have, der lå i et ukendt land, og som indeholdt kostbare træer med guld-æbler. Her skulle han plukke æbler og bringe dem med tilbage. Herakles fandt vej til haven ved verdens ende, men ved indgangen til haven stod kæmpen Atlas, der som straf skulle bære verden på sit hoved og skuld-re. Herakles spurgte Atlas, hvordan han skulle få fat i de gyldne æbler. Atlas lovede at hente æblerne, hvis bare Herakles ville holde jorden imens. Det gik vor helt med til og tog verden på sine skuldre, men da Atlas kom tilbage med æblerne, ville han selv beholde dem. Herakles indså, at han var blevet narret, men lod som ingenting. Han sagde: ”Det er i orden, at du tager æblerne, men inden du smutter, kan du så ikke lige holder jorden, mens jeg henter en pude til mit hoved?” Den naive Atlas anede ikke uråd og tog igen jorden på sine skuldre. Straks snuppede Herakles æblerne og forsvandt. Derfor står Herakles med æbler bag sig i denne statue, der er fra det 2. årh. e.K. og blev udgravet i søjlega-den ved teatret.Over for døren til tepidariet står de 3 gratier, Aglaia, Euphrosyne og Thalia, der alle var døtre af Zeus* - et sindbillede på ynde og skønhed og et tilbagevendende motiv fra den hellenske og romerske periode*. Denne gruppe blev udgravet i teatret og dateres til det 2. årh. e.K. Muligvis forestiller gruppen de 3 gudinder Athene*, Afrodite* og Hera*, hvis skønhedskonkurrence startede Den trojanske Krig. I de 2 gavlbassiner ses de før omtal-te skeletter. Desuden ses små sar-kofager* (urner), der har været brugt

A. Bymur.B. SydøstportC. Sydvestport.D. Østport.E. Stadion.F. Teater.G. Nedre agora.H. Nordnekropol.

J. Nordhøjen: a. Basilikakirke, b. Romersk tempel.K. Søjlegade.L. Stadionbadet.M. Nymfæum.N. Øvre agora:

a. Markedshal. b. Stoa. c. Odeon/basilika-kirke. d. Fortunatempel. e. Agorabestyrerens hus.

O. Kloster.P. Termer.Q. Toldhus.R. Kesbedion: a. Zeustempel. b. Artemistempel.S. Grav.T og U. Basilikakirker.

denne periode. Tværtimod er der fundet sølvmønter fra perioden 500 –400f.K.,hvorbyensnavnerskre-vet som Stlegiys eller Estlegiys, hvilket har forbindelse til det luviske sprog, der blev talt i Sydanatolien helt tilbage til det 3. årtusinde f.K. Dette tyder på, at de oprindelige bosættere har været hittitter. Mønterne er i øvrigt persiskpåvir-kede, hvilket ikke er noget tilfælde, da Selge var en del af Perserriget på dette tidspunkt. På disse møn-ter, der til forveksling ligner de møn-ter, der blev slået i Aspendos, er der på den ene side 2 brydere og på den anden side en mand med en

135

VEST

FO

R AL

ANYA

Selge

134

VEST

FO

R AL

ANYA

Selge

angriberne. Achaios blev drevet ud igen med store tab. Herefter blev der sluttet fred. Selge måtte betale sig fra det og udlevere fanger fra Pednelissos, men beholdt sin frihed og uafhængighed.”At Selge var i stand til at betale for freden, fortæller lidt om byens vel-stand. Strabon lovpriser da også Sides frugthaver, olivenlunde, vin-marker, græsmarker, skove og sto-re husdyrhold. Han nævner også, at der blev dyrket lægeplanter, og at indbyggerne rejste og handlede meget. Så det var ikke krig altsam-men. Specielt nævner han harpik-sen fra styraxtræet, der blev anvendt til fremstilling af røgelse. Dette træ blev byens vartegn og findes bl.a. på mønter fra romerti-den*.I165ogi159f.K.forsøgtekongeri-get Pergamon, der lå i den vestlige del af Anatolien og var allieret med romerne, at erobre Selge, men uden held. Uafhæn-gigheden slut-tede dog i år 25 f.K., da Selge blev indlemmet i Romerriget. Byen hav-de dog gode relationer til romerne og bevarede en vis selvstændighed i hele romertiden. Byen prægede sine egne mønter indtil det 3. årh. og fik en god romersk vej ned til havnebyerne ved Middelhavet. Der blev opført mange offentlige bygnin-ger, der udgør hovedparten af de ruiner, der i dag vidner om byens velstand under romerne. Under den sidste romerske kejser Theodosius I (379-395 e.K.) blev Romerrigets grænser for alvor presset af de germanske folkevan-dringer. Kejseren gav vestgoterne

delige, der blot er blevet ændret, hvorfor det også er blevet mindre. Denne metode sparede tid og penge og var ret almindelig i den sene romertid, hvor kejserne ofte blev skiftet ud. En anden metode var blot at sætte et nyt hoved på statuen.Den første statue i den venstre ræk-ke i midten af galleriet er en smuk 2. århundredes kopi af den berømte græske diskoska-ster fra det 5. årh. f.K. Et stykke herfra står også en kopi af den græske sandalbinder.Irækkentilhøjresesensmuk165cmhøj Hermesstatue med en pengepo-se i hånden. Hermes*, søn af Zeus, var nemlig tyvenes, købmændenes og de vejfarendes gud og samtidig gudernes sendebud til de dødelige. Han støtter sig til en såkaldt herme, en firkantet søjle med et skægget mandshoved og en fremstående - i dag afbrækket - fallos på forsiden. I den græske tid stod disse hermer ofte foran templer og private huse, hvor man ofrede til dem som håndgribelige frugtbarhedssymboler. Statu-en er fra det 2. årh. e.K.I det åbne område i midten af galle-riet står et rundt alter og 2 store smukt dekorerede sarkofager* fra det 2. årh. e.K. Den ene med tagfor-met låg har små kransebærende og vindrikkende eroter på alle sider og bevingede Nike-sejrsgudinder med palmeblade og sejrskranse i hjør-nerne. Den anden har en mandsfigur (den døde) hvilende på låget, der er formet som en briks. På den ene langside og en gavl er der muntre børn, der morer sig, bliver berusede og spiller på forskellige musikinstru-menter, og på den anden gavl skil-dres en ofring, medens den sidste langside viser 2 griffe.

til askebegravelser.Den næste dør fører videre til tepida-riet (e), hvor de mest fremtrædende fund er udstillet, bl.a. gudestatuer af Apollon*, Ares*, Asklepios*, Demeter*, Nike* og Tyche* fra kej-sersalen i biblioteket ved statsago-raen. Her ses et flot marmorhoved af Hermes* fundet i fontænen ved museet og dateret til det 2. årh. e.K. Hvis man betragter hovedet omhyg-geligt, kan man se, at 2 stykker langs med toppen er blevet tilføjet senere, formentlig i slutningen af det 3. årh. e.K. Det drejer sig om Hermes´s vingede hat, der er brækket af, måske fordi den skulle (gen-)bruges et andet sted. Derfor troede man i mange år, at hovedet skulle forestille Apollon.Et andet eksempel på genbrug ses i den midterste niche, hvor der står en kejserstatue fra kejsersalen i biblio-teket. Ud fra brystpladens stil kan statuen dateres til det 2. årh. e.K. og har angiveligt forestillet Antonius Pius (138-161). Men hovedet, derforestiller kejser Licinius (308-324),er alt for lille til kroppen og tilhører stilmæssigtdet4.årh.Framidtenafdet 2. årh. blev hår og skæg afbildet som langt, groft og løst krøllet, medensman i det 4. årh. huggededet af og ændrede det, så skæg og hår kun blev markeret med små mej-selslag. Hovedet er altså det oprin-

sene og fortsatte fremrykningen. Selge forsøgte at generobre passet uden held og fortsatte belejringen af Pednelissos, der led under hun-gersnød. Garsyeris forsøgte at smugle 200 mand ind i byen, hver med en hvedesæk, men de blev fanget af Selges soldater. Straks gik Selge med hovedstyrken til angreb mod Garsyeris, medens de efterlod en mindre styrke ved Pednelissos. Garsyeris blev pres-set, men iværksatte et overrasken-de kavaleriangreb mod Selgehærens ryg, samtidig med at indbyggerne i Pedne- lissos angreb ud af byen. Selges hær led et katastrofalt tab på 10.000 mand og trak sig skyndsomt tilbage til Selge. Garsyeris fulgte efter og omringede byen, hvis ind-byggere tabte modet. De sendte en af deres ledere, Logbasis, til Garsyeris for at forhandle fred, men Logbasis viste sig at være en for-ræder, idet han ville overgive byen. Garsyeris ville dog udskyde freds-forhandlingerne, indtil Achaios ankom. Da Achaios nåede frem, rådede Logbasis ham til at samle byens indbyggere og soldater til et møde, hvorefter han kunne over-rumple og besætte byen. Men net-op som soldaterne trængte ind i byen ved Zeustemplet, der lå på en høj ved den vestlige bymur, blev de opdaget af en hyrde, der alarmere-de byen. I sidste øjeblik styrtede indbyggerne til byens forsvar og angreb samtidigt Logbasis’s hus og slog ham og hans sønner og alle hans mænd ihjel. Selv slaverne blev befriet for at kæmpe mod

137

VEST

FO

R AL

ANYA

Aspendos

136

VEST

FO

R AL

ANYA

Aspendos

mennesker dagligt på floden.Man kommer til området ved at tage vej07-05modTafla€ilogBeflkonakca. 25 km vest for Manavgat (51 km øst for Antalya). Vejen er smuk fra starten af. Den løber flere steder langs med den 120 km lange Köprüflod, der på det første stykke strømmer stille og roligt gennem dalene, medens den længere mod nord skærer sig ned i stejle kløfter (kanyon) og danner vandfald, der skaber store udfordringer for raftere. Der er dog 3 sværhedsgrader, så alle kan være med.Parken er på 37.000 hektar og rum-mer de 14 km, hvor floden skærersig ned i klipperne, nogle steder i 400metersdybde.Påbeggesiderafparken ligger bjerge i op til 2500 meters højde, og på vej til parken passerer man det 1525 meter høje Irmasanpas ca. 20 km fra kystvejen. Her er mange tætte cypresskove – de tætteste i Middelhavsregionen. De tynde og op til 30 meter høje cypresser kan blive meget gamle og har været anvendt som gavntræ siden oldtiden. Udover cypresser er

byen underlagt Lydien i den vestli-ge del af Lilleasien og kom under persiskstyrei546f.K.Byenkunnedog – som Side - fortsat præge sine egne mønter, hvilket tyder på en vis grad af selvstændighed.I469f.K.varAspendosvidnetiletberømt dobbeltslag. Efter at græ-kerne havde hindret den persiske invasion i slaget ved Salamis 480f.K. og ved Platææ det følgende år, gikde i478 f.K. ioffensiven foratbefri de græske byer i Lilleasien. Den athenske flådechef Kimon for-drev perserne fra Byzans og gen-åbnede Bosporusstrædet for den græske handel i 475 f.K. og fort-satte til sin død med at bekrige perserne på Lilleasiens kyster. I 469overraskedehanmed200ski-be den persiske flåde i Eurymedons munding og ødelagde den. Herefter sendte han sine bedste krigere i land iført persisk påklædning taget fra fangerne. Da perserne så dem, troede de, at det var deres kam-merater, der var blevet frigivet og modtog dem med åbne arme. Straks udnyttede Kimon situatio-

HistorieIfølge de græske sagn blev Aspendos grundlagt af græske kolonister, der under anførsel af profeten og helten Mopsos kom til Pamfylien efter Den trojanske Krig ca. 1200 år f.K. Men som andre af byerne i området har der sandsyn-ligvis været en hittittisk bosættelse før grækerne. Aspendos var en af de første byer i regionen, der slog mønter med eget bynavn. På disse sølvmønterfradet5.og4.årh.f.K.hedder byen Estwedilys, hvilket – som i Selge - har forbindelse til det luvi-ske sprog, der blev talt i Sydanatolien helt tilbage til det 3. årtusinde f.K.Byen spillede ingen særlig vigtig rolle under den græske kolonise-ring, der ikke adskilte sig fra de øvrige byers udvikling i Pamfylien. Aspendos var dengang en havne-by, idet Köprüfloden (der dengang hed Eurymedon) skabte forbindelse til Middelhavet. I en periode var

Flere sarkofager, søjlerester, urner, mosaikker og andre fragmenter er udstillet i haven. Bl.a. ses en frise-række med Poseidon*, havets gud, der stammer fra Havnebadet.Åben sommer: 9-1930. Vinter: 8-17. Entré: 5 YTL.

Köprülü Kanyon Nationalpark (Milli Park).Naturparken omkring Köprüfloden, oldtidens Eurymedon, i området om Beflkonak og nord herfor rummeroplevelser nok til en heldagstur. Her er vild natur, skove, bjerge og klipper med mulighed for badning (pas på strømmen), rafting og kano- eller kajaksejlads i den krystalklare flod. For de historieinteresserede (og vandrerne) er der mulighed for at se oldtidslevn i form af en romersk bro og en ruinby i naturskønne omgivel-ser (se Selge). For fotoentusia-ster er der motiver nok til en hel fotosa-fari. Desuden er området ikke over-rendt og slet ikke uden for højsæso-nen,hvorder kanværeop til 4000

139

VEST

FO

R AL

ANYA

Aspendos

138

VEST

FO

R AL

ANYA

Aspendos

fiskene i det krystalklare vand.Efter broen deler vejen sig. Følger man vejen til venstre, kommer man til en anden romersk bro, Bü€rümbroen, over bifloden Kocadere. Her vokser mange cypresser. Vejen til højre er vejen til Selge. Denne serpentinvej, der til dels er anlagt oven på den romerske vej, fører op ad bjerget. Af og til kan man se afsnit af den romerske vej eller trappegade og tænke på de fanger og slaver, der har knoklet sig til død og udmattelse med at lave denne bjergvej. Vejen fører gennem åben skov med fyrretræer, vilde oli-ventræer, ceder og jordbærtræer, der kan kendes på de røde stammer. Undervejs passeres nogle fantasti-ske eroderede klipper, der minder om dem i Kappadokien. Disse klip-peformationer er af vulkansk oprin-delse og kaldes ”djævlens klipper” af de lokale. Efter 12 km med flotte udsigter ender vejen på det 1050 meter høje bjerg, hvor landsbyen Alt›nkaya ligger mellem Selges rui-ner. Stedet er omgivet af høje bjerge, bl.a.det2504meterhøjeBozburunDa€i (”grå tinde”), og om vinteren falder der sne. Landsbyen ser fattig ud – trods paraboler – og beboerne henter vand ved bybrønde, hvor man også kan risikere, at køer (ikke bil-køer) spærrer vejen. Jorden er karrig og stenet, og på de små parceller går gamle mænd og kvinder og hak-ker i jorden, som deres forfædre har gjort i tusind år. Beboerne mener selv, deres forfædre stammer fra Arabien og Ethiopien, og nogle bærer da også tydelige arabiske træk. Andre har blondt hår og blå øjne – måske efterkommere af de vikinger, der som lejetropper deser-

fra de igen udsendte forhandlere. Denne gang var det Alexander, der dikterede fredsbetingelserne: En makedonsk garnison skulle instal-leres i byen, og der skulle hvert år betales 100 guldtalenter og 4000heste samt afleveres gidsler. Efter Alexanders død var Aspendos først under Ægyptens ptolomæiske dynasti og derefter det seleukidiske dynasti i Syrien, der begge var grundlagt af Alexanders generaler. I 190 f.K. kom byen under kongeriget Pergamon, der lå i den vestlige del af Anatolien og var allieret med romerne. Dette skete dog først efter,atPergamoni2felttogi165og 159-158 f.K. havde erobret byen. Da den sidste Pergamonkonge døde 133 f.K., havde han testamenteret sit rige til romerne. Herefter var Aspendos indlemmet i Romerriget.Næste gang, kilderne fortæller noget om Aspendos, er i 79 f.K. Det var almindeligt, at de romerske statholdere brugte embedet til at samle sig så meget rigdom som muligt, inden de efter 1-2 år retur-nerede til Rom eller fik det næste embede. Men nogle var værre end andre. En af dem var Gaius Verres, der senere blev dømt i Rom for sin udsugning af Sicilien og Kilikien, hvor han var statholder. Han var en stor kunstsamler, og i 79 f.K. stjal han for øjnene af indbyggerne en skibsladning græske statuer fra templer og offentlige pladser. En af dem var et kendt kunstværk, harpe-spilleren fra Aspendos, der fik et nyt hjem i hans romerske villa. Samme år var han på tyvetogt i Perge.Trods skatter og udplyndring og begyndende tilsanding af floden

nen, landsatte hæren og nedkæm-pede perserne. Herefter blev Aspendos medlem af Det attisk-deliske Forbund, der var oprettet for atbekrigeperserne.I448blevdersluttet fred mellem grækere og per-sere, men snart blussede krigen op igen, medens grækerne kæmpede indbyrdes. I 411 generobrede per-serne Aspendos og brugte den som flådebase. I 389 f.K. ankrede en athensk flåde op ud for Aspendos for at få byen til at overgive sig. Nu var Aspendos dog ikke interesseret i at blive befriet. Der blev samlet penge ind, der blev givet til flåde-chefen for at få ham til at afsejle uden at ødelægge noget. Atheneren tog imod pengene, men lod sin soldater nedtrampe kornet på mar-kerne. Rasende gik Aspendos’s borgere til angreb, og den athenske flådechef blev stukket ned i sit eget telt.Da Alexander den Store i 333 f.K. marcherede mod Aspendos efter at have indtaget Perge, udsendte byen forhandlere, der bad ham om ikke at oprette en garnison i byen. Det gik Alexander med til under den betingelse, at byen gav ham de skatter og heste, som de tidligere havde givet til perserkongen. Herefter drog Alexander til Side, hvor han efterlod en garnison. Derefter startede han belejringen af Sillyon, hvor han erfarede, at Aspendos ikke havde godkendt den aftale, byens forhandlere havde lavet med ham, og at de forberedte et forsvar af byen. Alexander mar-cherede straks mod Aspendos. Her havde indbyggerne trukket sig til-bage til murene på akropolis, hvor-

der fyr, gran, ceder, ask, eg og krist-tjørn samt vild oliven, sandeltræ, jordbær, eucalyptus, johannesbrød, laurbær, myrte, mispel, slåen, nerie, pitchpine, vilde roser, lyng, vorte-mælk, tamarisk, timian, brombær, bregner og kinabær. Af dyr kan næv-nes hjorte, bjerggeder, vildsvin, bjør-ne, ræve, ulve, kaniner, mår, ager-høns, duer, skovsnepper, turtelduer, ørne og falke. I vandløbene er der karper og opdræt af ørreder. Nedenfor kløften er der flere picnic-restauranter og tehaver. Lokalbefolkningen dyrker grape, vin og oliven og er beskæftiget med skovbrug og husdyrhold.

Selge.Oldtidsbyen Selge ligger i Köprülü Kanyon Nationalpark 55 km fra kyst-vejen.Ca.12kmnordforBeflkonak(ad vej 07-05) drejes til venstre (skilt), og lige efter kommer man til en restaureret romersk bro, Oluk Köprülü, der fører over kløften med den smaragdgrønne Köprüflod. Broen, der er et fremragende eksem-pel på romersk ingeniørkunst, er ca. 2 meter bred, så der er ikke plads til turistbusser eller modkørende trafik. Det er denne bro, der har givet navn til Köprülü Kanyon, der betyder brokløften. Her bør man gøre holdt og betragte omgivelserne. Passerer man broen, kan man gå ned til floden i venstre side. I højre side kan man følge en lidt vanskelig klatresti, der efter 15 minutters gang fører forbi et lille vandfald og en hule og derefter ned til floden, hvor man kan fortsæt-te, indtil der bliver så smalt, at man ikke kan komme længere. Turen her-til tager ca. 30 minutter. Her kan man evt. tage en svømmetur mellem

141

VEST

FO

R AL

ANYA

Aspendos

140

VEST

FO

R AL

ANYA

Aspendos

A. Termer.B. Gymnasium.C. Teater.D. Stadion.E. Østport.

F. Sydport.G. TempelH. Bue.J. Agora.K. Basilika.

L. Exedra.M. Butikker.N. Nymfæum.O. Odeon.P .

Middelalderruiner.Q. Portanlæg.R. Akvædukt.

terede fra den byzantinske hær og slog sig ned i Selge? Der er dolmusforbindelse til Beflkonak, men ingen mulighed forovernatning og spisning, medmindre man vil indlogere sig hos de lokale. Der er ikke mange turister, der finder vej herop, så man er taknemlig for de få, der kommer, og den afveksling, det giver i hverdagen. Stedet kan i øvrigt anvendes som udgangspunkt for vandreture eller besøg i nabo-landsbyerne.Ved indkørslen til landsbyen betaler man entré til den lokale opsyns-mand, og nogle vil måske opfordre til at parkere bilen – mod betaling. Det er også en yndet børnesport at tilby-de sig som (nytteløse) guider. Men ignorer dem og kør videre gennem landsbyen til et vej-Y ved skolen og drej til højre. Herefter passerer man et romersk stadion* – nu mark – på venstre hånd, og vejen ender ved en primitiv café ved siden af det romer-ske teater. Her kan man parkere gratis og nyde et glas te eller cola, men næppe meget mere.Hvis man drejer til venstre i vej-Y’et ved skolen og moskéen kommer man ud på en vej, der løber mellem de sydlige byhøje og bymuren. Vejen er dog bedre egnet til firhjulstrække-re, men man kan i hvert fald parkere her (gratis). Herfra har man adgang til den øvre agora* og Zeustemplet* i vest.Selge ligger på 3 høje omgivet af en 2,5 km lang bymur, der er delvis bevaret. Byen havde 7 byporte og høje tårne placeret med 100 meters mellemrum. Hvis man har parkeret ved det romerske teater i nord, kan rundgangen starte her. Adgan-gen sker ad den sydlige indgang eller fra

agora*, der af pladsmæssige grunde er anlagt uden for murene. Kun resterne af den nordlige søjlehal kan ses. Den firkantede markedsplads har de græssende køer indtaget. Syd for teatret ligger det langstrakte stadion*, hvor man kan se resterne aflangsidernes6sæderækker,deridag fungerer som hegn omkring marken, den tidligere arena. Også buerne i det underliggende over-hvælvede galleri kan anes. Stadion, der også ligger uden for bymuren, er lidt mindre end gennemsnittet, hvil-ket sandsynligvis også skyldes pladsmangel. Der er flere inskriptio-ner til minde om sportssejre, men navnene er mest lokale, selv om der hvert4.årblevarrangeretregionalesportskampe. Umiddelbart syd her-for ligger østporten. Her og ved syd-vestporten er der afdækket våbenre-lieffer, der viser en rustning og et

skjold, og som i stil minder om et lignende relief på østporten i Side.Fra teatret kan man gå ad en stenet sti op til den nordlige nekropol* forbi en idrætsmands sarkofag* med tal-rige sejrskranse og op til nordhøjen. Her ligger resterne af en 3-skibet byzantinsk kirke, hvor der er fundet mosaiksten. Da det er den største (56 x32meter), har det nok væretbyens vigtigste kirke. I sydvesthjør-net ligger en platform til et romersk tempel*. Templet har været viet til kejser Hadrians adoptivsøn, Lucius Aelius Cæsar, der døde 1. januar 138 e.K. Et kejserligt dekret kræve-de, at der i alle byer skulle opføres mindesmærker og templer til hans ære. Herfra blev der opført en 230 meter lang søjlegade mod syd op til den øvre agora. Der er dog ikke meget tilbage af den fordums stor-hed og de mange flotte bygninger,

vest, hvor man kan bestige den øverste del. Teatret er bygget i det 2. årh. e.K. med den nedre del hugget ind i klippeskråningen. En bred dia-zoma*med4hvælvedeadgangsve-je deler siddepladserne i en nedre og øvre del. Den nedre del rummer 30 rækker og denøvre 16, hvilket hargivet plads til 9-10.000 tilskuere i en by, der i sin blomstringstid menes at have haft omkring 20.000 indbygge-re. Scenebygningen ligger i ruiner, formentlig som følge af jordskælv, men har haft 5 døre og en søjle-smykket 2-etagers facade og har næppe adskilt sig meget fra teatrene i Side og Aspendos.Fra teatret er der en pragtfuld udsigt mod sydøst ned mod den nedre

havde Aspendos som de andre romerske byer sin blomstringstid i det 2. og 3. årh. e.K., og det meste af den monumentale arkitektur, der ses i dag, er da også fra denne periode. Adgangen til havet, de frugtbare omgivelser og de skovri-ge bjerge bag Aspendos var afgø-rende faktorer i byens udvikling. De vigtigste eksportvarer var vægtæp-per broderet med guld og sølv, møbler og statuetter lavet af citron- og rosentræ, salt fra den nærlig-gende Capria-sø, vin, korn, uld og olivenolie og især de berømte Aspendosheste.Vi kender navnene på nogle få berømte personer fra Aspendos. Andromachos var hærfører og blev statholder i Fønikien og Syrien. Filosoffen Diodorus var langhåret, gik med snavset tøj og bare fødder og tilhørte åbenbart de såkaldte kynikere, hvoraf Diogenes, der boe-de i en tønde, er den mest kendte.

143

VEST

FO

R AL

ANYA

Zeytintafli-grotten

142

VEST

FO

R AL

ANYA

Aspendos

på en heldagsudflugt.Aspendosliggerkun4kmfrakystve-jen (skilt), som man forlader 30 km vest for Manavgat lige efter Köprüfloden (46 kmøst forAntalyaog 5 km vest for Serik). Snart efter passerer man en seldsjukkisk bro over Köprufloden øst for vejen. Den er bygget på romerske fundamenter og med romerske sten fra Aspendosakvædukten af den store bygherre Alaeddin Keykubad, der var sultan* 1220-1237. Broen er sta-dig i brug. Efter at have kørt gennem en landsby drejer man til højre i et vej-Y og passerer på højre hånd rui-nerne af et badeanlæg og et idræts-anlæg (gymnasium*), før man når til den store parkeringsplads foran tea-tret. Hvis man drejer til venstre i vej-Y’et, kommer man vest om Aspendos til akvædukten.I højsæsonen myldrer det med bus-ser og turister. Det kan derfor anbe-fales at besøge stedet udenfor høj-sæsonen eller komme tidligt eller sent på dagen i højsæsonen.Åben sommer: 9-1930. Vinter: 8-17. Lukket mandag. Entré: 10 YTL.

Parkering: 3 YTL.Det romerske teater er det eneste i Lilleasien, hvor både tilskuerpladser og scenebygning er bevaret i sin ful-de højde. Det er delvis bygget ind i byhøjen. Indgangen i midten af fron-ten er ikke original, men stammer fra seldsjukkertiden. Øverst oppe er der 2 rækker fremspringende sten, der sandsynligvis har været til forankring af træmaster, hvortil telduge til over-dækning af teatret har været fast-s p æ n d t . S i d d e - pladserne er opdelt af en diazoma* med 21 rækker forneden og 19 for-oven, hvilket gav plads til op mod 12.000 tilskuere. Ved forestillinger i dag har det dog vist sig, at teatret kan rumme op mod 20.000 personer ved at udnytte gang- og trappearea-ler. Der er 10 trapper i den nedre del og 21 i den øvre. Adgang til plad-serne skete via diazomaen, hvortil gange og trapper i teatrets indre før-te op. Her har der også været for-retninger, hvor tilskuerne kunne handle, og hvor man kunne få skyg-ge for solen. Øverst er der et galleri (arkade) med 59 buer. Adgang til

der har ligget på begge sider af gaden. Øst for søjlegaden ligger stadionbadet. For enden af gaden på den sydøstlige byhøj ligger en fon-tæne (nymfæum*) og den øvre ago-ra*, hvor der stadig er rester af stenbelægningen på markedsplad-sen, der på 3 sider var omgivet af bygninger. I nord ligger ruinerne af en 3-skibet markedshal, i øst en overdækket søjlegang (stoa*) og et odeon*, der i byzantinsk tid* er ble-vet ombygget til en basilikakirke*. I vest afgrænses agoraen af et fortu-natempel* og agorabestyrerens byg-ning. Øst for agoraen ligger et ret ødelagt byzantinsk klosteranlæg med en 3-skibet søjlebasilika. Fra agoraen fører en sti ned til landsby-en ved stadionbadet.Vest for agoraen på den sydlige skråning ligger endnu et offentligt badeanlæg. Her er der en overhvæl-vet kilde, som køerne har god nytte af. Længere mod vest ligger den 3. og højeste byhøj, der kaldes

Kesbedion, og formentlig er det her, den første bosættelse har været. Her ligger op mod bymuren et Zeustempel* i nord og et lille Artemistempel* i syd. Zeus var Selges beskytter og hans tempel er daogsådetstørste,17x34meter.Det var her Achaios’s soldater trængte ind i byen ifølge Polybius. Under byzantinerne blev de 2 temp-ler indlemmet i en basilikakirke. Herfra er der en skøn udsigt over byens ruiner og til endnu en byzan-tinsk basilika på nordskråningen uden for bymuren. I nærheden ligger en stor rund cisterne, der har modta-get vand fra en akvædukt*, der er kommet ind fra nordvest. Aspendos.Verdens bedst bevarede romerske teater ligger i Aspendos ved lands-byen Belkis. Man bør dog ikke snyde sig selv ved kun at besøge teatret, der er det naturlige mål for de fleste turarrangører. Også byhøjen og den storslåede akvædukt* er værd at se

Bygningen nord for basilikaen.

145

VEST

FO

R AL

ANYA

Sillyon (Sillyum)

144

VEST

FO

R AL

ANYA

Belek

arkaden over tilskuerpladserne gjort akustikken endnu bedre.Ofte bestod et teaterstykke af kun 3 skuespillere og et kor med op til 20 deltagere. Når stykket var færdig, gik skuespillerne ned fra tribunen og diskuterede med publikum, hvilket kunne stå på i timevis. Det var derfor ikke ualmindeligt at tilbringe en hel dag i teatret.Fra en inskription i den sydlige ind-gang ved vi, af hvem og hvornår teatret blev opført. Det blev bygget under kejserMarcusAurelius (161-180 e.K.) af arkitekten Xenon, der var fra Aspendos. Som tak forærede indbyggerne ham en stor have ved siden af byens stadion*. Over ind-gangene på begge sider af scene-bygningen er der græske og latinske inskriptioner, der fortæller, at 2 brød-re, Curtius Crispinus og Curtius Auspicatus, bestilte bygningen og tilegnede den guderne og den kej-serlige familie.En overleveret legende fortæller noget om teatret og dets arkitekt. Det fortælles, at kongen af Aspendos proklamerede, at han ville afholde en konkurrence for at se, hvem der kunne yde byen den største tjeneste, og vinderen ville få kongens datter, Belkis. Herefter fik byens håndvær-

kere travlt. Da dagen for bedømmel-sen oprandt, og kongen havde vur-deret alle præstationerne, indstillede han 2 kandidater. Den første havde bygget et vandledningssystem, der via akvædukter* bragte vand til byen over store afstande. Den anden hav-de bygget teatret. Netop som kongen ville beslutte sig for den første, blev han bedt om endnu en gang at se på

Sillyon ligger højt på sin flade klippetop.

teatret skete ad en port i hver side af scenebygningen. Hvor disse indgan-ge munder ud i arenaen, er der ovenover loger til hædersgæster, f.eks. medlemmer af kejserfamilien. Det er ikke de bedste pladser, men til gengæld kunne man ses af alle, og det var det, der betød noget. Den første sæderække var normalt forbe-holdt senatorer, dommere og ambas-sadører og den næste var reserveret til byens øvrige spidser. Kvinder sad som regel på de øverste rækker under galleriet. På nogle af pladser-ne over diazomaen er der indhugget navne, hvilket antyder, at der også her har været reserverede pladser.Som regel ligger scenebygningen i de romerske teatre i ruiner, men her står den i sin fulde 30 meter højde. Dog mangler marmorudsmykningen. På facadens 2 etager har der stået statuer af guder og kejsere flankeret af søjler i nicherne og på de frem-springende og overdækkede platfor-me med ornamenterede friser.

Øverst oppe i midten anes et over-dækket relief med Dionysos*, omgi-vet af blomsterranker. Dionysos var ikke bare vinens gud, men også teatrenes beskytter. De små åbnin-ger nederst førte til korridorer, der igen førte til de rum, hvor de vilde dyr var anbragt. Ovenover er der 5 døre, der gav skuespillerne adgang til sce-nen. Teater-stykker blev normalt opført på en 2 meter høj og 8 meter dyb træscene. Allerøverst er der en række huller, hvor et skråt trætag har været fæstnet. Det har tjent som resonansbund og har sammen med

Tolerancens Have.

Luksus og simili.

Kilden ved den nedre byport bruges sta-

147

VEST

FO

R AL

ANYA

Sillyon (Sillyum)

146

VEST

FO

R AL

ANYA

Sillyon (Sillyum)

nord og øst. En sti til højre for ind-gangen til teatret fører herop gen-nem østporten. Efter denne er man på en romersk gade med rester af kloakering. Herfra kan man se resterne af det 30 x 220 meter store stadion* øst for byhøjen. Vestsiden var bygget ind i skråningen, medens østsiden hvilede på hvælvede galle-rier. Her har op mod 10.000 tilskuere kunnet overvære væddeløb med små stridsvogne og de berømte Aspendosheste. Øst for stadion lig-ger en grav med en sarkofag*. I dette område øst og nord for stadion har nekropolen* ligget. Her kan man også finde gravsten med luviske indskrifter og blomstermotiver.Hvor vejen deler sig, vælger man den højre gren og kommer forbi fun-damentet til et tempel* på højre hånd og gennem en bue og op til agoraen* på toppen af højen. Agoraen, der var byens centrum for handel og sociale og politiske aktiviteter, er omgivet af en basilika* i øst, butikker i vest og en stor fontæne, et såkaldt nymfæ-um*, i nord. Selv om agoraen oprin-deligt var en græsk opfindelse, er den her – som i alle andre byer i området – ombygget til romersk standard. Basilikaen fra det 3. årh. har et areal på 27 x 105 meter og er delvis byg-get på hvælvinger, der danner en stor kælder/krypt under bygningen. Det var romerne, der opfandt basili-kaer, der kunne bruges til en masse formål, og da kristendommen blev statsreligion blev basilikaer også brugt til kirkebyggeri både i Det østromerske og vestromerske Rige og senere igen i middelalderens Europa. I romertiden* blev basilikaer brugt til offentlige formål, bl.a. som

markedspladser og som retsbygnin-ger. En basilika består af en stor central og højloftet hal omgivet af mindre rum, der er adskilt fra hallen af søjler. Denne basilika er i den byzantinske tid* blevet ændret til en kirke med en halvcirkelformet kor-bygning i syd. Den 15 meter høje bygning i nordenden med 2 meter tykke mure er formentlig også tilbyg-get under byzantinerne. Umiddelbart syd for basilikaen ligger rester af en såkaldt exedra* med sæderækker i en halvcirkel, hvor byens borgere, filosoffer m.v. kunne diskutere og slappe af.I vest ligger en 70 meter lang butik-kæde med 12 ens butikker, der har ligget bag en søjlegang. Huller i væggene viser, at der har været etageadskillelse, så bygningen har været i 2 etager.Nymfæet* var byens offentlige fon-tæne og brønd, hvor alle kunne hente vand, og hvor vandets rigelig-hed og brusen markerede akvæduk-tens* ankomst til byen. Disse monu-mentale fontæner var ofte udstyret med en indskrift, som hædrede byg-herren. Herfra udgik forsyningsrøre-ne til de forskellige fordelingspunkter i byen. Både det overskydende og det brugte vand blev ledt ud i kloa-kerne under gaderne for til sidst at ende i floden. Nymfæet måler knap 33 meter i bredden og 15 meter i højden. Det har været beklædt med marmor med statuer i nicherne og med søjler foran, hvoraf kun sokler-ne er bevaret.Bag nymfæet ligger en halvcirkelfor-met bygning, der formentlig har været et odeon* til koncerter, møder m.v. eller et rådhus, et såkaldt bou-leuterion*.Akvædukten*, der føres ind på byhø-jen i nord, er et imponerende byg-

teatret. Mens han vandrede omkring i det øverste galleri, hørte han en dyb stemme, som han ikke kunne sted-fæ-ste, og som blev ved med at gentage: ”Kongens datter skal gives til mig”. Kongen kiggede sig forbav-set omkring, men kunne ikke se nogen. Det var selvfølgelig teatrets arkitekt, der - stolt over det akustiske me-sterstykke, han havde skabt - talte med lav stemme fra scenen. Arkitekten fik den smukke kongedat-ter, og brylluppet blev holdt i teatret. Teatret er da også berømt for sin fremragende akustik. Selv den mind-ste lyd fra midten af scenen kan høres på de øverste rækker.Teaterforestillinger, konkurrencer,

gladiatorkampe etc. kunne være gra-tis at overvære, idet enkeltpersoner eller institutioner betalte udgifterne. I andre tilfælde skulle publikum betale alle eller en del af udgifterne. Adgangsbilletterne kunne være lavet af metal, elfenben, ben eller som oftest af brændt ler med et billede på den ene side og et pladsnummer på den anden. Kopier af disse billetter kan i dag købes som souvenir.Teatret bruges stadig, idet der om sommeren opføres operaer, ballet-ter, koncerter m.v.Bag teatret ligger den bevoksede og 60meterhøjebyhøj (akropolis*), der ikke er udgravet, men som har været omgivet af bymur med porte i syd,

1. Hellenistisk byport. 2. Palæstra. 3. Byzantinsk og hellenistisk

bygning med inskription. 4.Teater(væk).

5. Odeon (væk). 6.Hellenistiskehuse.7. Tempel. 8. Seldsjukkisk borg. 9. Moské.

10. Bymur med tårn. 11. Stadion. 12. Gymnasium (palads).

149

VEST

FO

R AL

ANYA

Perge

148

VEST

FO

R AL

ANYA

Pednelissos

tydeligt på den anden side af floden og oprindeligt har været højere. Fra dette nordtårn ændres linieføringen, og vandet føres igen ned i den 900 meter lange akvædukt, der har høje-re buer end den første, og som med 30 graders stigning fører vandet op til det sydlige tryktårn, der har været 8 meter højere end i dag. Her knæk-ker linieføringen ca. 60 grader ogvandet løber opad til udløbstanken på byhøjen. Denne udløbstank var anlagt lavere end indløbstanken for at sikre gennemstrømning. Fra udløbstanken løb vandet brusende i en åben kanal til nymfæet.Beregninger har vist, at akvædukten har kunnet føre 65 liter pr. sekund,hvilket svarer til 5600 kubikmeter idøgnet. Forud-sætter man, at byen har haft 15.000 indbyggere giver dette et anslået forbrug pr. person på 370 liter om dagen, hvilket er 3 gan-ge mere, end vi bruger i dagens Danmark. Men i Danmark lukker vi for vandet – i de romerske byer løb det uafbrudt.Med tryktårnsteknikken kunne romerne vedligeholde vandtrykket over længere afstande og forebygge ødelæggende trykstød uden at byg-ge høje akvæduktbroer, og der kun-ne spares på sten og arbejde, lige-som risikoen for jordskælvskader var mindre. Flere af de romerske akvæ-dukter er anlagt med samme teknik som ved Aspendos, men ikke alle. F.eks. er Pont du Gard akvædukten i Sydfrankrig anlagt uden tryktårne, hvilket har gjort det nødvendigt at gøre broen op til 35-40 meter høj.Med tryktårne kunne man have redu-ceret højden til 10-15 meter.

Zeytintafli-grotten.Fra kystvejen er der i centrum af Serik (35 km vest for Manavgat og 41kmøst forAntalya)godskiltning

ningsværk fra midten af det 2. årh. e.K. Vandledningen kan spores ved nogle ruiner fra middelalderen, hvor den kan følges hen til et byportsan-læg, hvor man kan se akvædukten stige op til byhøjen. Her ligger talrige cisterner, som man skal passe på ikke at falde ned i! Det er en af de bedst bevarede romerske akvædukter og et af de sjældne eksempler, der viser romer-nes veludviklede vandbygningstek-nik. Fra en inskription fundet i byen, fremgår det, at Tiberius Claudius Italicus var bygherren, og at han for-ærede den til byen. Akvæduktens forløb kan bedst ses fra byhøjen, men bør også betragtes nede fra flodsletten. Vandledningen op til Gökcepinar i Taurusbjergene har været 17 km lang. I dag er akvædukt nærmest blevet synonymt med den vandledning, der lå på toppen af den arkaderække, der kaldes akvædukt-broen. Men i virkeligheden dækker ordet over hele vandledningen, hvor hovedparten lå under jorden. Kun når vandledningen skulle passere dale og sletter var det nødvendigt at placere den på en akvæduktbro. Selve vandledningen kunne enten være en kanal, hvor vandet løb med frit vandspejl, drevet af tyngdekraften i en kanal med en passende hæld-ning. Eller det kunne være et lukket rørsystem, hvor ydelsen afhænger af forskellen på vandhøjden (trykhøj-den) ved rørets udgangspunkt i for-

hold til dens endepunkt. Begge led-ningstyper anvendtes i Aspendos-akvædukten. I de 1,5 km, der krydser dalen omkring byhøjen, anvendtes et lukket rørsystem, der i dag er faldet ned. Det bestod af kubikmeterstore gennemborede kalkstensblokke med krave og reces til samlingen. Rørets diametervar26cm.Flereafdemkanfindes på jorden. Ca. hvert andet af dem har et håndhul i siden, hvor der har siddet en prop. Disse huller blev dels anvendt ved rengøring for uren-heder eller kildekalk, dels til at opfan-ge trykstød (proppen røg af), der kunne få kalkstenen til at revne eller sprænge samlingerne. Det kunne ikke undgås, at luft blev presset ind i ledningerne. Når luft-lommer slipper ud af små lækager (og luft trænger hurtigere ud end vand), vil det give pludselige ændrin-ger i strømhastigheden, og et tryk-stød vil forplante sig i ledningen. Dette kan igen forplante sig til byens fordelingsledninger, der var af kera-mik og nedgravede og derfor let kunne sprænge. For at komme af med luften lavede man trykudlig-ningstårne med åbne vandtanke, hvor rørledningen var tilsluttet og gik ud igen. Her ville vandet forsøge at genfinde sin oprindelige udgangs-højde (jævnfør ”loven om åbne for-bundne kar”), og luftbobler kunne slippe ud. Samtidig kunne urenheder synke til bunds. Tårnene var udstyret med indgang og trapper, så bundfal-det kunne fjernes.Når man står oppe på byhøjen, kan man tydeligt se akvæduktens forløb over dalen og floden. Af de oprinde-lige 100 buer er 40 bevaret. Påbjergskråningen mod nord går vand-ledningen fra bjergene ind i en ind-løbstank og videre i en lukket rørled-ningnedadskråningentilenlav600meter lang akvædukt, der stiger langsomt op mod et tryktårn, der ses

til den 18 km lange vej til hulen, der liggernærlandsbyenAkbas.Efter14km kan man til højre se en stump romersk akvædukt, der fører over kløften. Efter 17,5 km går der en vej til højre direkte til hulen. Det er en imponerende drypstenshule, der blev opdaget ved nogle spræng-ningsarbejder i 1997. Grotten, der har været ubeboet, er 138 meter lang og består af 2 etager, hvoraf kun den ene er åben for besøgende. Noget særligt ved denne hule er de meterlange tynde stalaktitter, der vokser 1 cm pr. 10 år. Hulen er den smukkeste af alle drypstenshuler i hele Antalya-Alanya-regionen. Desværre er det forbudt at fotogra-fere i hulen.Åbendaglig9-18.Entré:4YTL.Belek.Umiddelbart vest for Serik fører en vej mod syd ned til Belek (8 km), der er et internationalt turistcenter med en sengekapacitet på over 30.000. Området øst og vest for Belek er et skovbeklædt, sandet bakkeland-skab, hvor flere floder og vandløb må løbe nord om for at komme ud til havet. Her er en 12 km fin bade-strand, der udover badning tilbyder alt inden for vandsport. I pinje-, euca-lyptus- og fyrreskovene bagved gemmer sig et utal af luksushoteller, ferieboliger og golfbaner, der satser på helårsturisme med masser af fri-tidsaktiviteter, store swimming pools, fontæner og flotte haveanlæg. Bl.a. har europæiske liga-fodboldhold træningslejr her om vinteren, der holdes kongresser, og Belek er Tyrkiets golfcenter. De store hotelan-læg er for rejseselskaber, og de fle-ste strande er private. En af de få offentlige strande, hvor tyrkere også

151

VEST

FO

R AL

ANYA

Perge

150

VEST

FO

R AL

ANYA

Perge

kan komme, ligger i vest og hedder Halk Plaji (skilt), men det er nok et spørgsmål om tid, inden hotellerne også har bredt sig til dette område. En specialitet, som nok ikke findes andre steder i verden, er Tolerancens Have, hvor en synagoge, en moské og en græsk-ortodoks kirke er byg-get klos op ad hinanden. Stedet, der ligger 1 km vest for byen Belek, for-tjener et besøg.Men ellers virker området tillukket, idet alt er indhegnet (for at holde folk inde eller ude?). Hotellerne efterlig-ner alle mulige stilarter, og selve Belek er omgivet af dårlige kopier af romerske ruiner, og byens centrum er dekoreret med similitempler og kunstige grotter. En smagløshed, der sikkert vil få russiske, japanske og amerikanske turister til at falde i svi-me. For alle andre end de, der tilfæl-digvis bor eller ferierer her eller kom-mer for at spille golf, er området uinteressant.

Sillyon (Sillyum).I sammenligning med Side, Aspendos og Perge er der ikke man-ge bygninger tilbage i denne antikke by, og den er da heller ikke udgravet. Til gengæld er der fredeligt og roligt – her kommer ikke så mange – og stedet ligger skønt med en flot udsigt. Det kan være anstrengende at bestige den bevoksede og meget stenede byhøj, så solide sko og agt-pågivenhed overfor cisternehuller anbefales!Fra kystvejen 16 km vest for Serik(23 km øst for Antalyas centrum) køres 6 kmmod nord (skilt) ad vej07-03 mod Abdu- rrahmanlar og herfra (skilt) 4 km tillandsbyen Asarköy. Efter 2 km kom-

A. Teater. B. Stadion. C. Kejserporten.D. Gårdsplads: a. Podium.

E. Badeanlæg.F. Hellenistisk byport.: a. Runde tårne. b. Æresgård. c. Hadriansporten.G. Agora:

H. Basilika.J. Søjlegade.K. Bispekirke.L. Apollonius’s tri-umfbue.M. Akropolisfontænen.

P. Gymnasium og palæ-stra.Q. Termer.R. Vestport.S. Østport.T. Beboelseshuse.

HistorieIfølgegrækerenStrabon(63f.K.-19e.K.) blev Perge grundlagt af græ-ske kolonister, der under anførsel af Mopsos og Kalchas kom til Pamfylien efter Den trojanske Krig ca. 1200 år f.K. Disse 2 herrer har mange byer på samvittigheden, og Strabons oplysninger skal derfor tages med et gran salt. For Perges vedkommende kan det måske være rigtigt – eller man har i hvert fald troet på det i oldtiden – idet man på gårdspladsen til den helle-nistiske byport har fundet fodstyk-ker til statuer fra ca. 120 e.K. med navne på 7 helte fra Den tro-janske Krig: Mopsos, Kalchas, Riksos, Labos, Machaon, Leonteus og Minyasas. Men som andre af byer-ne i området har der sandsynligvis på selve byhøjen været en hittittisk bosættelse før grækerne. Navnet menes da også at være det luvi-ske parga, der betyder høj. Det luviske sprog, som hittitterne anvendte, blev talt i Sydanatolien helt tilbage til det 3. årtusinde f.K.Perge ligger i et frugtbart område på en høj, der var let at forsvare og i nogenlunde sikker afstand fra havet. Den nærliggende flod Kestros gav dengang adgang til havet og den vigtige søhandel. Som resten af Pamfylien var Perge under persisk styre, indtil Alexander den Stores ankomst i 333 f.K. Byen overgav sig uden modstand, måske fordi byens forsvarsværker den-gang var ret svage. Tilmed stillede man vejvisere til rådighed for Alexander, så han hurtigt og sikkert kunne komme gennem de uvej-somme Taurus-bjerge til Aspendos og Side, som Perge ikke havde det

153

VEST

FO

R AL

ANYA

Perge

152

VEST

FO

R AL

ANYA

Perge

Pergamon og fra 133 f.K. under romerne var byen en vigtig handels-by, og i den byzantinske tid* blev byen bispesæde i en periode. Araberne brændte byen af i det 7. årh. e.K., og byen var forladt omkring

Badet.

Agoraen.

bedste forhold til. Efter Alexanders død og de indbyrdes krige mellem hans generaler kom byen i 301 f.K under det seleukidiske dynasti i Syrien, der var grundlagt af en af Alexanders generaler. I det 3. og 2. årh. f.K. blev der bygget en stærk bymur. Under seleukiderne opleve-de byen sin første blomstringstid. Det var i denne periode, matemati-keren og astronomen Apollonius (ca. 262-190 f.K.) voksede op ibyen. Han blev senere uddannet i Alexandria i Ægypten og interesse-rede sig især for ellipser og parabo-ler og andet indenfor geometrien og studerede planeternes baner. Hans teorier om planeternes baner blev genopdaget i renæssancen, hvor både Tyge Brahe og Kepler bygge-de videre på dem. Han er også – sammen med sin samtidige, mate-matikeren Arkimedes - kendt for at havedefinerettalletπ(pi).I mellemtiden var der vokset et nyt rige op i Vestanatolien, Pergamon. Efter krigen i 192-188 f.K. mellem seleukiderne og Pergamon, der blev støttet af Rom, måtte seleuki-derne aflevere Pamfylien til Pergamon. Perge overgav sig dog ikke uden sværdslag. I 188 f.K. sendte romerne en konsul til Perge. Da han opdagede, at seleukiderne havde en garnison i byen, belejrede han den, og byen overgav sig og blev leveret tilbage til Pergamon. Pergamon måtte dog føre 2 krige i 165og159-158f.K. foratgenero-bre byen. I 133 f.K. døde den sidste konge i Pergamon, og inden da havde han testamenteret sit rige til romerne. Herefter var Perge ind-lemmet i Romerriget. De næ-ste 100 år var dog ret urolige og præ-

mer man til et vej-Y uden skilt; her holder man til højre. I Asarköy kan der parkeres ved en café tæt på byhøjen, der med sin flade top og næsten lodrette sider er synlig i god afstand.En kortere vej fra Alanya er vejen mod Yanköy 8 km vest for Serik (skilt). Herfra kun 8 km.Byen ligger på sin 230 meter høje akropolis* mellem Taurusbjergene og havet. Den græske geograf Strabon(63f.K.-19e.K.)fortæller,atder dengang kun var 7 km til havet, og at byen kunne ses fra Perge. Strabon beretter yderligere, at Sillyons grundlægger var profeten Mopsos, der kom til Pamfylien efter Den trojanske Krig ca. 1200 år f.K. Men som andre af byerne i området har der sandsynligvis været en hittit-tisk bosættelse før grækerne, måske helt tilbage til år 3000 f.K. Men at man har betragtet grækerne som de første, lyder sandsynligt, idet man har fundet et fodstykke til en statue med navnet Mopsos indhugget. Byen udstedte mønter fra det 3. årh. f.K. med bynavnet Sylviys, der i romertiden* blev til Sillyon. Men ellers optræder byens navn ikke meget i kilderne. Under Alexander den Stores felttog i 333 f.K. berettes, at byen ikke havde den store inte-resse – i modsætning til Side, Selge og Perge – i at blive befriet for per-sernes åg. Måske kom det sig af, at byen var en af persernes baser i området. Sillyon gjorde i hvert fald modstand med både soldater og lejetropper, så Alexander efter en kort belejring måtte opgive at indtage den, men i stedet koncentrerede sig om Aspendos.I den hellenistiske tid*, under

get af kilikiske sørøvere, oprør mod romerne og romerske borgerkrige. Udplyndringer og skatteudskrivnin-ger tog glansen af Perge, inden den romerske fred kunne sænke sig over byen.

155

VEST

FO

R AL

ANYA

Perge

154

VEST

FO

R AL

ANYA

Perge

fører op til en bastion, der har kon-trolleret adgangen til byen, og heref-ter til byens centrum. Mindre stra-badserende er det at følge en sti fra paladset til det firkantede vagttårn og herfra følge stien til højre. På vej op ses til venstre rester af bymuren. Ude til venstre, nordvest for byhøjen, ligger byens nekropol*. Stien ender i et hellenistisk rampeanlæg, der hvi-ler på støttepiller placeret med regel-mæssige mellemrum. Den 5 meter brede rampe har oprindeligt gået fra den nedre byport og op til højen og har haft brystværn med vinduer i venstre side. Vejen, der er brolagt og har slidspor fra vognhjul, fører gen-nem en byport ind på byhøjen. Heroppe kan man støde på skildpad-der og store og små cisterner. Gennem byporten kommer man til en lille firkantet seldsjukkisk moské med kuppel. Måske har det været stedet for et Fortu-natempel*, der ofte lå i eller ved agoraen. I moské-ens byggemateriale findes nemlig en indskrift med gudindens navn. Øst

Men fredstid var ingen garanti mod udplyndring. Det var almindeligt, at de romerske statholdere brugte embedet til at samle sig så meget rigdom som muligt, inden de efter 1-2 år returnerede til Rom eller fik det næste embede. Men nogle var værre end andre. En af dem var Gaius Verres, der senere blev dømt i Rom for sin udsugning af Sicilien og Kilikien, hvor han var statholder. Han var en stor kunst-samler, og i 79 f.K. plyndrede han byens Artemistempel*, herunder det guld, der sad på gudindens statue. Samme år var han på tyvetogt i Aspendos. Gudinden Artemis*, der var datter af Zeus* og søster til Apollon*, var byens hovedgud (patron), idet hun optræder utallige steder. Fra det 3. årh. f.K. troner hun som statue eller som jæger på hellenistiske mønter med det pamfyliske navn Vanassa Preiia (dronning af Perge) og sene-re med det græske navn Artemis Pergaia, og der er udgravet flere statuer og relieffer, der viser hende. Hun var også frugtbarhedsgudinde og beskytter af vilde dyr, børn, kvinder og svagelige, og oprindeligt har hun været en gammela-natolsk modergudinde, som de græske indvandrere har ”helleniseret”. Hendes tempel, der ifølge den græske geograf Strabon (63 f.K.-19 e.K.) har ligget på en høj uden-for byen, måske på akropolis*, skulle have været stort og smukt, og statuen indeni skulle have været guldbelagt. Templet var et valfarts-sted, men man har endnu ikke fundet det. På en høj sydøst for

byen har man fundet en indskrift med en liste over tempelinventar samt en kultskive med en Artemisbuste omgivet af de 12 dyrekredstegn – men intet tempel. Man har også ledt efter det på højen Koca Belen over teatret, men uden resultat. Sandsynligvis blev det fjernet totalt, da kristen-dommen blev statsreligion, eller der blev bygget en kirke ovenpå.Under romerne fik byen sin stor-hedstid fra det 1. til det 3. århund-rede, be-folkningen voksede, og store byggearbejder foregik. Alt foregik efter en byplan, der også i dag kan imponere. Byen fik en ny og stærkere befæstning og blev en af de smukkeste ikke blot i Pamfylien, men i hele Anatolien. Omkring begyndelsen af det 2. århundrede var den rige Plancia Magna den største donor og igang-sætter af samfundsvigtigt byggeri. Hun var datter af statholderen Plancius Varus, og de taknemlige borgere og bystyret ærede hende med byens højeste embedstitel og rejste statuer af hende flere steder i byen. Hun var også præstinde ved Artemis-templet og ypperste-præstinde ved kejserkulten. I det 3. årh. konkurrerede Perge og Side om rangen som den vigtigste by i Pamfylien. Således skrev begge byer på deres mønter: ”Den første i Pamfylien”.Perge var et af de første steder, hvor kri-stendommen blev missio-neret. I Det nye Testamente, Apostlenes Gerninger, fortælles, at apostlen Paulus på sin første mis-sionsrejse kort før år 50 e.K. var 2 gange i byen. Den kristne menig-hed havde sine skarpeste mod-

år 1200, da seldsjukkerne ankom og grundlagde en mindre bebyggelse, som de kaldte Asar. De byggede også et mindre citadel på toppen. Byen har således rester af bygninger fra både den hellenistiske, romerske, byzantinske og seldsjukkiske perio-de*. At byen fortsat har haft en mili-tær betydning, idet den var let at forsvare, ses af, at befæstningsvær-kerne blev vedligeholdt i alle perio-der. Fra P-pladsen ved caféen fører en sti op til byhøjen. På vejen passeres de sørgelige rester af stadion*, hvis grundrids kan anes. Kun nogle sæderækker på hvælvinger er beva-ret i den vestlige side. Den østlige side var anlagt ind i skråningen. Ovenover ligger et gymnasium* til idræt og undervisning. Gymnasiet blev i den byzantinske tid* ombygget til et palads. Til højre for stien (øst) ligger den nedre byport med to runde tårne og en hesteskoformet gård. Porten er fra den hellenistiske tid*, 3. årh. f.K., og i samme stil som bypor-tene i Perge og Side. 2 kilder udspringer vest for stadion og til højre for byporten. Disse udgjorde sammen med regnvandscisternerne byens vandforsyning. Kilderne kan være udtørrede om sommeren.Da byhøjen ikke var så stejl i den vestlige og sydvestlige del, var det nødvendigt at befæste denne del, hvorimod resten af højen med dens stejle sider ikke har bymure. Til fun-damenterne er der brugt kæmpesto-re stenkvadre og ovenover mindre firkantede sten, der især stammer fra den hellenistiske periode*.Man kan vælge at gå den direkte vej op til den sydvestlige del af plateauet ad en stejl, stenet serpentinsti, der

Den hellenistiske byport.

157

VEST

FO

R AL

ANYA

Perge

156

VEST

FO

R AL

ANYA

Perge

for moskéen ligger flere husruiner, og en port med bue markerer begyn-delsen af en overdækket søjlegang med rester af butikker (måske ago-ra*). I bymidten ligger de bedst bevarede bygninger. Her ligger en såkaldt palæstra*, en idrætsplads, der har været del af et gymnasium*, dvs. et sted for sport og undervisning, hvor der også har været bade. Den 60meter lange og op til 6meter højehellenistiske vestmur har 10 vinduer af forskellig størrelse. Desuden ses en lille hellenistisk bygning med 2 velbevarede portaler og omhyggeligt udført murværk. På indersiden af dørstolpen i den venstre portal er indhugget en 30 liniers inskription, der er delvis ødelagt, og som ikke kan oversættes. Bogstaverne er græske, men sproget er pamfylisk, hvilket blev talt i store dele af områ-det, herunder Perge og Aspendos, indtil det første århundrede f.K. Herefter blev det efterhånden glemt og erstattet af græsk. Dialekten menes at hidrøre fra de første græ-ske indvandrere. Denne tekst menes at stamme fra omkring år 200 f.K. og er for sprogforskere interessant, da det er den eneste længere pamfyli-ske tekst, der er bevaret. Bygningen har en apsis*, der tyder på, at den senere har været anvendt som kirke eller kapel. Den store tilstødende byzantinske bygning nord herfor har måske noget at gøre med denne anvendelse. Denne bygning er i 2 etager med et kvadratisk og 3-skibet grundrids. Vest herfor ligger den lille seldsjukkiske fæstning. På sydplateauet lå de bedrøvelige resterafteatret.Indtil1969vardetigod stand sammen med det ved

siden af liggende odeon*, men så kom der et jordskred. En del af højens kalksten brækkede af, og odeon forsvandt ned ad skrænten sammen med det meste af teatret. Kun de 11 øverste rækker blev stå-ende tilbage som en udsigtsplatform. I 2006 forsvandt den sidste rest afteatret, og flere skred er i vente. Oprindeligt var teatret dog ikke stort, kun 15 rækker.Ved det forsvundne teater og odeon fører en velbevaret trappegade langs byhøjens østkant til nogle privathu-se, hvis omhyggeligt udførte stenar-bejde peger på helleni-stisk oprin-delse. Her er også et tempel* med mur på 3 sider og i 8 stens højde. Lidt længere mod øst står et andet tempel, hvor den trindelte platform og dele af den indre mur er bevaret. Lidt længere henne er der endnu et tempel. Hvem disse templer har været viet til, vides ikke, men der er flere muligheder, idet både Zeus*, Apollon*, Hermes*, Tyche* (Fortuna*), Afrodite*, Herakles, den anatolske månegud Men* og Artemis* er afbildet på mønter fra byen og derfor må have været dyrket her. Fra denne side har man i klart vejr en flot udsigt over kystsletten ud til havet. Bortset fra nogle byzantin-ske og seldsjukkiske bygningrester er der ikke bevaret ret meget på byhøjens østlige del.

Pednelissos.Hvis man fra Sillyon fortsætter ad vej 07-03 over Yumaklar og Hasdümen til landsbyen Hasgebe, kommer man til denne oldtidsby ved landsbyen Kozan 7 km vest for Hasgebe. Byen ligger ca. 55 km fra kystvejen, og man kan også komme til Pednelissos

ad andre veje fra kystvejen eller evt. fra Selge over Hasgebe.Pednelissos ligger i den sydlige del af det bjergrige Pisidien, hvis indbyg-gere var ret krigeriske og længe for-svarede deres frihed og selvstæn-dighed. Hvor gammel byen er, vides ikke, men den eksisterede i den hel-lenistiske tid*, hvor det bl.a. vides, at den i 218 f.K. lå i krig med Selge. På dette tidspunkt og før romerne var byerne i bjergene indbyrdes forbun-det med veje, hvoraf en del var bro-lagte. I 188 f.K. overgik herredøm-met over Pisidien til romerne, og i 102 f.K. blev området en del af den romerske provins Kilikien og senere indlemmet i provinsen Galatien. I romertiden* fik byen de sædvanlige romerske bygninger, og der blev slået mønt i byen i det 2. og 3. årh. e.K. Byen fortsatte med at eksistere i den byzantinske tid* trods et jord-skælv i det 7. årh., og byen var også bispesæde. Der blev i perioden 381 ogindtildet12.årh.byggetmindst6treskibede kirker, hvor antikke byg-ningsmaterialer i form af søjler og sten blev genbrugt. I Hasgebe er der også rester fra den byzantinske peri-ode*. Byen blev forladt i den senby-zantinske periode, men der er ikke spor af seldsjukkisk eller osmannisk bosættelse. Indbyggerne i den nær-

liggende landsby, Kozan, er immi-granter, der kom hertil fra Adana i Østkilikien i begyndelsen af det 20. årh. Byen har været under udgrav-ning af tyske arkæologer siden 2000.Pednelissos ligger i 900 meters høj-de på en bjergtop kendt som Bodrumkaya, og landsbyen Kozan ligger nord for byen. Fra toppen af byen, hvor der står et af skovbrugets observationstårne, er der en fin udsigt over den pamfyliske kystslet-te. Mange af bygningerne er velbe-varede. Dette gælder således de 4byporte og store dele af den helleni-stiske bymur med dens store sten-kvadre, der er lagt oven på hinanden uden brug af mørtel. Byens akropo-lis*, hvor en velbevaret trappe fører op, er også befæstet. En del af den lavereliggende del af byen har også rester af en ekstra bymur. Byens centrum er den rektangulære agora*, der har været anvendt i mere end 1000 år fra den hellenistiske tid* og til den byzantinske*, indtil byen blev opgivet. For at få et plant torv har man – som i Lyrbe/Seleucia – måttet bygge en underbygning og støttemur i vest og langs skrånin-gerne i nord og syd. Markedsbygningen i vest har 8 rum (butikker) og en dorisk* søjlegang, men har oprindeligt været L-formet

Søjlegaden.

159

VEST

FO

R AL

ANYA

YukariDüdenVandfald(fielâlesi)

158

VEST

FO

R AL

ANYA

KurflunluVandfald(fielâlesi)

Kurflunlu.

med 2-3 rum på nordsiden. Det nord-vestlige hjørne står stadig med 3 etager med den øverste etage i niveau med agoraen. Nordøsthjørnet optages af en basilikakirke* fra den første kristne tid, og denne står sandsynligvis oven på byens ode-on*. Agoraen er omgivet af gader, der løber i nord-syd retning parallelt med bjergskråningerne. Ved hovedgaden, der går fra agora-en til nordporten, ligger et kejsertem-pel* fra omkring år 200 tæt på ago-raen. Andre offentlige bygninger fra den romerske kejsertid ligger vest for agoraen længere nede af skrånin-gen. Her ligger bl.a. badene med en monumental trappe og resterne af et stort tempel. Ved siden heraf ligger en kirke, der formentlig har været viet til en helgen eller martyr, idet der i nord er en gravbygning med en genbrugt antik sarkofag*, der har indeholdt en kristen martyr. Nord og syd for agoraen ligger beboelses-

kvartererne inden for bymurene, medens store dele af den vestlige ringmur er ødelagt og indkorporeret i beboelseshuse. Mod øst afgrænses byen af en stejl klippeskrænt. Byens nekropoler* ligger nord og vest for byen på begge sider af udfaldsveje-ne og omfatter hellenistiske urnesar-kofager og romerske sarkofager og tempelgrave. Ved vejen, der fører ind i byen fra vest, og som er under-støttet af mure, ligger et hellenistisk Apollontempel. Her ses et stort vel-bevaret relief af Apollon*, udhugget i klippen. Neden for templet ligger resterne af en kirke.

Perge.I Perge kan man få et godt indtryk af, hvordan en romersk by med dens teater, stadion*, agora*, bade, gader og byporte så ud, idet store dele af byen er udgravet, og der graves og restaureres stadig.Perge ligger kun 2 km nord for kyst-

vejen (ved byen Aksu 25 km vest for Serikog16kmøstforAntalyascen-trum) ved floden Aksu, oldtidens Kestros. Vejen fører forbi teatret og rundt om stadion til parkeringsplad-sen. Inden da bør man dog holde ved teatret og se dette. Hvis man vil undgå for mange turister, kan det anbefales at besøge stedet udenfor højsæsonen eller i højsæsonen komme tidligt eller sent på dagen.Åben sommer: 9-1930. Vinter: 8-17. Entré: 10 YTL. Parkering: Gratis.Det romerske teater har været under udgravning og restaurering siden 1985 og kan derfor være midlertidigt lukket.Teatret er bygget ind i bjergskrånin-gen. Den brede diazoma* deler til-skuerpladserne i 19 rækker foroven og 23 forneden, hvilket har givet plads til omkring 15.000. Flere af pladserne er reserveret med indhug-gede navne. Øverst oppe ses rester af en arkade som i Aspendos, og

Lara.

ligesom her har formålet været at forbedre akustikken. Herfra kan man se Sillyons flade byhøj og få overblik over Perge og stadion*. Som i andre romerske teatre var der indgang i begge sider ved scenebygningen, hvorfra man kunne komme gennem de hvælvede gallerier under tilskuer-pladserne og op til diazomaen og

Antalya

163

ANTA

LYA

Den gamle by (Kaleiçi)

162

ANTA

LYA

Antalya

HistorieSkal man tro de gamle sagn, som turister ofte bliver præsenteret for, blev Antalya grundlagt som et para-dis. Legenden fortæller, at kong Attalos af Pergamon for 2000 år siden sagde til sine dygtigste ryttere: ”Find mig et sted på denne jord, som alle konger og herskere vil misunde mig. Find mig et sted, som alle vil se. Find paradiset på jord til mig”. Kun konger kan udstede sådanne ordrer, men de loyale ryttere spredte sig i alle retninger vel vidende, at opga-ven var vanskelig for ikke at sige umulig. De red omkring i uger og måneder uden at finde noget, der levede op til deres store herskers ambitioner. Men en dag kom de til porten til paradis ved kanten af Taurusbjergene og så gennem fyr-reskovene det fortryllende Middelhav. De snedækkede bjerge, de grønne urørte skove, de sølvglin-sende strande i strålerne fra den nedgående sol og det indigoblå hav fik rytterne til at holde vejret. På vej ned ad bjergskråningerne blev de betaget af de himmelske sletters farverige frugtbarhed. Da de ankom til det sted, hvor Antalya ligger i dag, så de en naturlig skønhed uden sidestykke, og de besluttede, at de omsider havde fundet paradiset. De galoperede tilbage til kongen og bekendtgjorde: ”Vi har fundet para-diset, som du befalede”. Kongen ønskede selv at se stedet, og rytter-ne viste vej. Da han ankom til stedet, gav han dem ret i, at dette var para-diset. Han gav straks ordre til at bygge en by. På kort tid var denne ordre udført, og han opkaldte den efter sig selv og gav den navnet Attaleia.

Kommer man fra Alanya på en endagsudflugt, skal man naturligvis se den gamle bydel og havnen, men ellers tilrådes det at tage et par over-natninger, der ikke koster en herre-gård uden for turistsæsonen. Så bli-ver der også tid til handle i den moderne bymidte og se Det arkæo-logiske Museum, Düden-vandfaldene, Karaingrotten og en af de mange antikke byer i omegnen.

Den gamle by (Kaleiçi).Den gamle by, der på tyrkisk hedder Kaleiçi (”inden for murene”), ligger i en halvcirkel rundt om havnen og begrænses i øst af bymuren og Atatürk Caddesi og i nord af Cumhuriyet Caddesi, der fortsætter mod vest til det arkæologiske muse-um og Konyaaltistranden. Ad disse 2 gader, der også er de største forret-ningsgader, løber Antalyas spor-vognslinie. Omkring den gamle by ligger de moderne forretningskvarte-rer og boulevarder og længere ude afløses prestigebyggeriet af flereta-gers betonbyggeri, der igen går over i erhvervs- og industrikvarterer omkring udfaldsvejene. Udenfor lig-ger busstationen og lufthavnen.I den gamle bydel med dens kroge-de gader, hvor det kan være svært at finde vej, ligger ruiner med et par tusind år på bagen, templer, kirker, moskeerog47monumenterog715huse fra den seldsjukkiske og osmanniske periode*, heraf mange re-staurerede beboelseshuse. Der saneres og restaureres stadig i takt med, at folk flytter ud af byen og overlader den til kontorer og turister-hverv. Hvis man vil have bilen med ind, skal der betales bompenge. En rundgang kan med fordel deles op i

AntalyaAntalya er hovedbyen på den tyrki-ske riviera. Den har godt en million indbyggere og har i de seneste 20 år haft en eksplosiv udvikling fra en fredelig havne- og fiskerby til et af Tyrkiets største turistcentre. Det skyldes ikke mindst den fantastiske beliggenhed med den gamle bydel, der ligger over den lille naturhavn. Bugtens lange badestrande har de – om vinteren – sneklædte op til 3000 meter høje Taurus- bjerge i baggrunden, og byen ligger centralt for udflugter for både de historisk- og de naturinteresserede turister. Ikke alene turister fra Europa kommer her i stort tal, begunstiget af Tyrkiets største charterluft-havn, Calkaya, men også velhavende bor-gere fra Istanbul og Ankara tiltræk-kes af det dejlige klima og den sub-tropiske vegetation. Der er sågar mulighed for vintersport, og er man her om foråret, kan man – teoretisk set - stå på ski om formiddagen og nyde badelivet om eftermiddagen!Antalya lever ikke af turister alene. Udover at være provinshovedstad er byen også handels- og industriby. J e r n k r o m v i r k - somheder og tekstilfabrikker afskiber deres varer til hele verden fra den nyanlagte havn vest for byen. Læderindustri, frugtavl og marmela-defabrikker bidrager også til byens velstand, og i oplandet dyrkes grønt-sager, bomuld, jordnødder og sesam samt blomster til det europæiske marked. Som en investering i fremti-den har byen bygget et stort moder-ne kongres-, udstillings- og kultur-center med en glaspyramide i den vestlige del af byen. Yivli Minare – Antalyas vartegn.

165

ANTA

LYA

Den sydøstlige del af den gamle by

164

ANTA

LYA

Den sydøstlige del af den gamle by

portpillerne på begge sider. Søjlerne er forbundet med portens øverste del, og disse stenbjælker og porten er udsmykket med en rankefrise. Porthvælvingerne er dekorerede med kassetter med rosetmønster. På ydersiden over buerne har været forgyldte bronzebogstaver.Ved porten og langs Atatürk Caddesi mod syd er en god del af den helle-nistiske bymur, der omgav hele byen sammen med en voldgrav, bevaret. Desværre blev den nordlige bymur ødelagtvedenvejreguleringi1940.Både romerne og seldsjukkerne har bygget videre på muren, der endte med at blive en dobbeltmur, og i den seldsjukkiske del ses flere steder genbrug af antikke byggematerialer. S e l d - sjukkerne forsynede tårne og porte med fine inskriptioner, der i dag opbevares på museet. Går man gennem porten (og op ad trapperne) kommer man ind i et pit-toresk bykvarter med smalle gader og fremspringende karnapper og et utal af små butikker, familiepensio-ner og restauranter i de re-staurere-de huse. Her kan man finde stenhu-se med udragende 1.sal med træ-skærerarbejder og de i dag mere sjældne træhuse. Der er dog også mange huse, der endnu ikke er sanerede eller restaurerede. Umiddelbart efter porten ligger et hjørnehus på højre side, hvor man trods modernisering kan genkende den typiske indretning af et tyrkisk beboelseshus.I stueetagen ligger forrådsrum og stalde omkring en lille gård med bænke, medens beboelsen er på 1. sal. Gaden, der går mod sydvest, Hecabci Sokak, fører forbi nogle

Efter Alexanders død i 323 f.K. kom området under Ægyptens ptolo-mæiske dynasti og fra 195 f.K. under det seleukidiske dynasti i Syrien. I 192 f.K. støttede romerne kongeriget Pergamon i den vestlige del af Lilleasien i krigen mod den seleukidiske kong Antiochos III, der tabte krigen i 188 f.K. og måtte aflevere Pamfylien til Pergamon. For at overtage krigsbyttet måtte Pergamon atter i krig, men det lyk-kedes ikke at erobre havnebyen Side, så kong Attalos II (159-138) måtte bygge en ny befæstet hav-neby i stedet. Dette skete i 158 f.K., og byen kaldte han Attaleia, der altså både kan være opkaldt efter kongen, men også føres tilbage til Attala, der var navnet på den tidli-gere senhittittiske by. I år 133 f.K. døde den sidste konge af Pergamon, men inden da havde han testamenteret sit rige til romer-ne.Attaleia var indledningsvis en selv-stændig by, men blev dog hurtigt i det 1. årh. f.K. et bytte for de kiliki-ske sørøvere. Men i 77 f.K. blev byen befriet af romerne under Publius Servilius Vatia, hvilket dog ikke standsede sørøverne, der først blev endeligt nedkæmpet af Pompejus i 67 f.K. Først i 36 f.K.blev byen romersk, og i 25 f.K. blev byen hovedstad i den romerske provins Pamfylia, men stod dog i sin udvikling i skyggen af den store havneby Side. Apostlen Paulus endte sin første missionsrejse i byen kort før år 50 e.K.og har for-mentlig efterladt sig en menighed. Under kejser Hadrian (117-138) fik byen, der nu hed Adalia, status som selvstændig provins med en

en sydøstlig del og en nordlig del.

Den sydøstlige del af den gam-le by.Her kan rundgangen begynde ved Hadrianporten (Üç Kapilar), der lig-ger ved den flotte palmesmykkede Atatürk Caddesi. Den marmorbe-klædte æresport eller triumfbue med de 3 buer blev bygget i 130 e.K. i anledning af kejser Hadrians og kej-serinde Sabinas besøg. Den blev bygget ind i bymuren sammen med 2 flankerende tårne, og det menes, at den oprindeligt har haft 2 etager. Porten blev senere muret til og der-med bevaret. I dag står den nydeligt restaureret på det oprindelige gade-niveau et par meter undet det nuvæ-rende. Det sydlige tårn står stadig med sine romerske sten og kaldes Julia Sancta, medens det nordlige tårn er blevet repareret af seldsjuk-kerne. Den romerske gadebelæg-

Hadrianporten.

Dette er den rosenrøde historie om Antalyas grundlæggelse. Men at det var Pergamonkongen Attalos, der opførte eller udbyggede en by på stedet, er rigtig nok.Sandheden er dog, at den frugtbare slette har været beboet siden forhi-storisk tid, hvilket fundene i Karaingrotten kan bevidne. I det 2. årtusinde f.K. var området forment-lig en del af det hittittiske rige i Anatolien, og da dette smuldrede ca. 1200 f.K., hørte området under det senhittittiske kongerige Tarhuntassa. I hittittiske inskriptio-ner er området benævnt Ahhiyava, og den lille by, der voksede op

ning har tydelige slidspor efter vogn-hjul. På det tidspunkt herskede romerfreden, og befæstningsværker var overflødige. At det ikke var en byport indrettet til forsvar, ses tyde-ligt på de slanke korinthiske* søjler, der står på høje postamenter foran

167

ANTA

LYA

Den sydøstlige del af den gamle by

166

ANTA

LYA

Den sydøstlige del af den gamle by

henna, medens kvinderne synger sentimentale sange, der skal få den vordende brud til at briste i gråd. I et andet rum bliver brudgommen bar-beret, inden bruden ankommer til hans hus. Det 3. rum viser, hvordan man serverede kaffe og de redska-ber, man brugte: Først lidt syltetøj, så kaffen og til sidst vand. Kaffe kom i øvrigt til Tyrkiet fra Ægypten efter 1519 og bredte sig siden til Europa. Bemærk stenmosaikkerne i gården, der var ret almindelige i Antalya. Om sommeren hældte man vand på, hvilket gav en kølende virkning. På den anden side af gaden i 3 restau-rerede bygninger ligger et forsk-ningsinstitut for Middelhavskulturer.Fortsætter man ad Hecabci Sokak, kommer man på den venstre side til et indhegnet ruinområde med Kesik Minare, den nedbrudte minaret, der styrtede sammen, da moskéen brændtei1896.Hvisjernportenståråben, kan man gå på opdagelse i ruinerne. Her stod et rundt tempel,

Antiochia i Syrien. Herefter var byen korsfarernes forsyningshavn. I 1191 samlede den engelske kong Richard Løvehjerte sin flåde her, inden han erob-rede Cypern.I 1207 vendte seldsjukkerne tilba-ge. Sultan Giyaseddin Kayshosrau I (1204-10) belejrede byen i 2måneder, før den overgav sig. Hans søn, Izzeddin Kaykaus II (1210-19) gjorde byen til vinterresi-dens.Med seldsjukkerne kom der en ny opgangsperiode. Bymurene blev forstærket og udbygget, og moské-er, koranskoler og et dervishklo-ster* blev grundlagt. Havnen blev udvidet og forsynet med skibsværft. For at sætte skub i handelen blev der i 1216 indgået en aftale medden frankiske konge på Cypern, og sultan Alaeddin Keykubad I (1220-1237) gav handelsprivilegier til byrepublikkerne Venedig (1220) og Pisa (1229). Disse omfattede bl.a. uld, læder, silke og slaver.

kønne og karakteristiske huse. Hvis det er muligt at kigge ind i gårdene, vil man ofte se vinranker og et figen-træ eller morbærtræ.I et lille vejkryds viser et skilt til ven-stre ned til det nye bymuseum, Kaleiçi Museum (åben sommer: 9-18, vinter: 9-12/13-18. Lukket ons-dag. Entré: 1,5 YTL). Det har til huse i en græsk kirke, Aya Yorgi, (Skt. Georg) og et gammelt tyrkisk hus. Begge lå i ruiner, inden man restau-rerede dem i 1993-95. I kirken vises skiftende udstillinger samt tyrkisk keramik og gamle fotografier. Især keramikudstillingen med forskellige fantasifulde former er fantastisk flot. I huset, der er indrettet som et typisk 1800-tals velhaverhus, er der i 3 rum opstillet situationer fra det 19. århundrede.Det ene viser ”Hennanatten” før bryl-luppet, hvor bruden får guldgaver samt dekoreret fingre og tæer med

romersk senator som statholder. Byen fik stor betydning på det lægevidenskabelige område, da Athenaios grundlagde en lægesko-le i det 1. årh. e.K. Byen var også kendt for sin ædle vin. I den senro-merske tid blev byen bispedømme og havde blandt andet Perge underlagt. I det 7. årh. var det hårde tider under arabernes angreb på ky-sterne. Men i Side sandede hav-nen til, og indbyggerne begyndte at flytte til Adalia, der var bedre beskyttet, og som efterhånden overtog Sides rolle som sydky-stens vigtigste havneby. I1084blevbyen ophøjet til ærkebispedømme, hvilket den dog ikke fik meget glæ-de af, da de første tyrkere, seldsjuk-kerne, under Süleyman Kutlumusoglu rykkede ind i byen i 1085. De havde i 1071 rettet et knusende slag mod Det byzantin-ske Rige, der mistede det meste af Lilleasien. Byzantinerne genero-brededogbyen6gange,menblevsmidt ud igen hver gang. I 1117 indtog venezianerne byen i forbindelse med korstogene, og i 1120 blev byen leveret tilbage til byzantinerne. I 1148 kom det 2.korstog, anført af den franske kon-ge Ludvig VII, via Vesttyrkiet til Adalia, hvorfra de sejlede videre til

Aya Yorgi kirken, Kaleiçi Museum.

Sjov keramik i Kaleiçi-museet.

169

ANTA

LYA

Den nordlige del af den gamle by

168

ANTA

LYA

Den sydøstlige del af den gamle by

vejr en fantastisk udsigt over Antalyabugten og bjergene i vest. I den østligste del af parken ligger byens Atatürk Museum, hvor Atatürk opholdt sig, da han besøgte byen 6.-12.marts1930,hvorhanfikhusetforæret af byens indbyggere, og nat-ten mellem 10. og 11. februar 1931. Her er den sædvanlige udstilling af ejendele, der har tilhørt Atatürk, samt møbler fra perioden. Datoen for det førstebesøg,den6.marts,højtide-ligholdes stadig i byen.Vest for parken ligger det 17 meter høje H›d›rl›k-tårn (H›d›rl›k Kulesi). Den nederste firkantede del har sandsynligvis været et romersk grav-mæle. Indgangen har 12 fasces-reli-effer (knipper, der senere blev brugt af Mussolinis fascister), 6 på hverside, der peger på, at mausolæet har været det sidste hvilested for en højere provinsembedsmand. Senere har byzantinerne tilføjet det runde tårn til forsvarsformål, og senere igen har der været kanonplatform. Man mener også, at det har været brugt som fyrtårn. Også her er der en smuk udsigt over bugten. Herfra føl-ger man gaden, der løber mod nord til havnen langs den stejle klint. Her ligger også restaurerede huse med haver, hvor man hist og her kan få et blik ned mod havnen. Den romerske bymur ud mod havet og havnen blev i 1980’erne systematisk befriet for alle senere tilbygninger og sat i stand. Det relativt lille havnebassin, omgivet af høje klipper, er i dag omdannet til en moderne marina (Yat Limani) med udflugtsbåde, køn-ne haveanlæg, et lille friluftsteater, restauranter og caféer. Midt i dette maleriske område ligger den lille moské Iskele Cami fra det 19. årh.,

hævetpå4søjleroverenkilde.100 meter uden for marinaen ligger vraget af et stort fransk forsynings-skib, der skulle have bragt ammuni-tion til Rommels ørkenkrig i somme-ren 1942, men det blev bombet afengelske fly for øjnene af indbyg-gerne. Hvis man er dykkerinteresse-ret, er det alle tiders, blot man husker at få tilladelse (PS. Skeletterne er fjernet).Med udflugtsbåd kan man fra hav-nen sejle mod vest langs den lykiske kyst til de antikke byer Phaselis og Olympos. Turen tager op mod 12 timer og inkluderer spisning og bad-ning. Eller man kan tage en kortere tur, evt. aftentur, mod øst til Düden-vandfaldet ved Lara.

bygget i 2. årh. f.K. og viet til den ptolomæiske gud Sarapis*, under-verdenens gud. Templets marmor-portaler, søjler og diverse byggema-terialer blev i det 5. århundrede genanvendt i Panagiakirken* (Maria- kirken), der blev bygget ovenpå templet. Seldsjukkerne ændrede kir-ken til en moské, og den nuværende minaret*blevtilføjeti1467.For enden af gaden går man til ven-stre og kommer til den smukke bypark, Karaalio€lu, der også fortje-ner et besøg. Her er blomstrende buske og en palmeallé, og fra den højt liggende bastion er der i klart

© Freytag-Berndt u. Artaria, 1230

Guldindvirkede silketæpper blev en vigtig eksportvare. Til gengæld sat-te Koranen en stopper for vinpro-duktionen, der blev erstattet med roser, hvis olie blev brugt som grundstof i en givtig parfumepro-duktion de næste århundreder. Resultatet blev en voksende handel med Ægypten, Cypern og de itali-enske bystater. Interne magtkampe udmattede seldsjukkerne, og i 1300 blev sulta-natet delt. I 1307 brød seldsjukker-nes rige sammen i kampen mod broderfolket osmannerne. I Pamfylien fortsatte det seldsjukki-ske dynasti Hamidogullari med at regere fra Adalia, men i 1361 ind-ledte den cypriotiske kong Peter I af Cypern et felttog mod Adalia og erobrede byen. Efter en kort perio-de trak cyprioterne sig, og Adalia kom atter under dynastiet Hamidogullari. Dog ikke længe for i 1391 erobrede osmannerne under sultan Beyazit I Yildirim (1389-1403)området,og i1515varheleLilleasien i osmannernes hænder. Selv om denne krigeriske periode betød nedgang for handelen, for-søgte Venedig, der havde sat sig på Cypern, flere gange at genero-bre byen i det 14. årh. for at ind-lemme den i sit handelsimperium. Den arabiske rejsende Ibn Battula beskrev i samme århundrede byen som en af de prægtigste i verden. Han beskriver, hvordan de forskelli-ge befolkningsgrupper bor i hver sit bykvarter adskilt af mure: De kristne købmænd (ved havnen), grækerne, jøderne, sultanens slot (nord for havnen) og den muslimske befolk-ning. Denne adskillelse eksisterede helt frem til 1. Verdenskrig, hvor der

boede 25.000 kristne inden for murene. Da en østrigsk forsker besøgte byen i 1885, var der 10 moskéer,9kirker,144butikker,13kaffehuse og 13 tyrkiske bade.Under 1. Verdenskrig var tyrkerne allieret med Tyskland, og resultatet blev Osmannerrigets opløsning og kaotiske tilstande i Lilleasien. Italienerne gik i land i Antalya i 1919 og okkuperede bl.a. Pamfylien. Ved fredstraktaten i Sèvres i 1920 lyk-kedes det omsider Italien – Venedigs arvtager – at få indlem-met Antalya i den italienske repu-blik. Under Den tyrkiske Frihedskrig skiftede italienerne dog side og støttede tyrkerne, da de var imod græske erobringer i Vesttyrkiet. I 1921 trak Italien sig ud, og i 1922 blev den græske invasion smidt i havet. Efter fredstraktaten i Lausanne i 1923 blev alle grækere i Antalya udvekslet med tyrkere fra

171

ANTA

LYA

Arkæologisk Museum

170

ANTA

LYA

Den nordlige del af den gamle by

vartegn og tidligere også tjente som sømærke. Minareten blev opført i røde mursten i 1219 af den bygge-glade sultan Alaeddin Keykubad I og er det ældste seldsjukkiske byg-ningsværk i byen. Tårnet med de 8 kannelurer står på en terningformet fod med et ottekantet overgangs-stykke med ornamenter. Typisk seldsjukkisk er teglstenene, idet osmannerne i højere grad brugte udhuggede sten. Også de turkisfar-vede glaserede fliser er karakteristi-ske for seldsjukkerne. Forneden ses ordene Gud og Muhammed i turkis-farvet fajance. Inde i minareten går en vindeltrappe (90 trin) 30 meter op til en udsigtsbalkon med en beta-gende udsigt horisonten rundt. Her har muezzinen kaldt til bøn, men stedet har også tjent som udsigts- og signalpost. Nordøst for minareten ses en portal med arabiske inskriptio-ner. Den har tilhørt en nu ødelagt madrasa* (koranskole), Giyaseddin Keyhusrev Medresesi, fra 1239. Ruinerne er overdækket med en stål- og glaskonstruktion, hvor man i dag kan købe kunsthåndværk og krydde-rier.Øst for Yivli Minare – på den anden side af gaden – ligger Urtårnet (Saat Kulesi), der oprindeligt har været et vagttårn, der sammen med et lig-nende har flankeret en byport i den nordlige bymur, der blev ødelagt i 1940,dagadenCumhuriyetCaddesiblev anlagt. I nærheden ligger de lokale bussers holdested og herfra kan man gå ned gennem shopping-gaden Uzun Carsi, der ender ved havnen.Syd for Urtårnet ligger moskeen TekeliMehmetPaflaCami, grundlagt omkring år 1600, men den nuvæ-

rende bygning er fra det 18. årh. Den har en kvadratisk grundplan med én stor og 3 små kupler. Det er byens religiøse centrum. I forgården står hver fredag ved middagsbønnen træbårer med de nyligt afdøde, dæk-ket med grønt klæde, og venter på den sidste velsignelse.Hvis man følger gaden og holder til venstre i den første vejgaffel kommer man til en rigt udsmykket portal, der hører til den bedste del af seldsjuk-kisk stenhuggerkunst. Den indgår i dag i en nyere bygning, men har til-hørt en madrasa* ved navn Karatay Medresesi, der blev grundlagt i 1250 af vesir* Celaleddin Karatay. Dengang var en koranskole ikke koncentreret om Koranen og uden-adslære, men beskæftigede sig også med filosofi, videnskab, sprog og teknologi og endog idræt, hvilket trækker en linie tilbage til det romer-ske gymnasium* og palæstra*. Senere stivnede disse skoler i isla-misk indoktrinering, og Atatürk tog da også konsekvensen heraf og lukkede dem allesammen.Fra Urtårnet kan man passere hovedgaden og gå mod nord ad indkøbsgaden Kazim Ôzalp Caddesi, der ender oppe ved moskeen Murat PaflaCami, bygget af Kuyucu Murat Pafla i 1570. Den er især interes-sant, idet den er dekoreret med smukke fajancer og kalligrafiinskrip-tioner.

Arkæologisk Museum.Følger man Cumhuriyet Caddesi og Konyaalti Caddesi langs kysten mod vest kommer man til museet på højre hånd lige efter Atatürkparken. Her er også sporvognens endestation. Indirekte var det et italiensk initiativ,

Den nordlige del af den gamle by.Rundgangen i den nordlige bydel, der var byens centrum i seldsjukker-tiden, kan begynde ved Atatürk-mindesmærket tæt på den moderne Cumhuriyet Caddesi. Bronzegruppen viser den fremstormende landsfader med et par unge mennesker, der bærer det tyrkiske flag. Øst herfor ligger et par mausolæer* i et terras-seformet grønt anlæg. I den ene grav fra 1377 ligger den seldsjukki-ske Mehmet Bey. Grav-mælet er ottekantet med et pyramideformet tag, der skal forestille de telte, de tyrkiske nomadefolk oprindeligt boe-de i, og hvor de døde blev opbeva-ret, indtil de blev gravlagt. I den anden grav forneden fra 1502 ligger Nigar Hatun, ægtefællen til den osmanniske sultan* Beyazit II.

Graven er opført af romerske gen-brugsmaterialer, hvilket man kan se af ornamenterne på stenenes inder-side.Ved siden af gravene står Mevlevihane, der er opført af AlaeddinKeykubadIi1225.Idet14.århundrede var det et dervishklo-ster*. Dervishordenen i Antalya blev kaldt Mevlevihane. Tidligere var der museum her, men nu bruges den tøndehvælvede bygning til skiftende kunstudstillinger. Ved siden af ligger en seldsjukkisk hamam*, der sand-synligvis har tilhørt dervisherne.Syd herfor og lidt lavere ligger moskéen Alaeddin Cami, der også kaldes Ulu Cami*. Den nuværende bygning er fra 1372-73 og indeholder 12 antikke søjler med joniske* og korinthiske* kapitæler, der bærer taget med 6 tegldækkede kupler.Den blev opført af emir* Mehmet Bey på fundamenterne af en byzantinsk kirke fra det 7. årh. Da denne var orienteret øst-vest, er bedenichen (mihraben*) blevet skubbet for at holde retningen mod Mekka. De tegl-dækkede kupler er også lidt usæd-vanlige, idet osmannerne brugte bly i stedet for teglsten. Det kan have en forbindelse til den tidligere byzantin-ske kirke, hvor tegltag var alminde-ligt. Moskéens minaret* er Yivli Minare (den riflede minaret), der også er byens høje og dominerende

Moskéen Alaeddin Cami og Yivli Minare. Bagved til venstre ses Urtårnet og til høj-remoskeenTekeliMehmetPaflaCami.

173

ANTA

LYA

Arkæologisk Museum

172

ANTA

LYA

Arkæologisk Museum

redskaber samt keramik fra og med det6.årtusindef.K.Desudenerderen udstilling af forsteninger (fossiler). En mindre udstilling viser et par grave med skeletter samt forskelligt grav-gods, bl.a. i form af smykker, våben og keramik fra yngre bronzealder.Keramiksalen indeholder en interes-sant samling keramik fra det 9. årh. f.K. til det 15. årh. e.K. og viser udviklingen i håndværket fra den geometriske periode og til og med den byzantinske*. Her ses pottema-gerarbejder til forskellige formål, f.eks. sutteflaske, potte og feltflaske.Herefter følger Udgravningssalen, der viser forskellige udgravninger fra museets ansvarsområde. Desværre er der sparet på den forklarende tekst til de udstillede fund. Næste udstillingssal, Kejsersalen, indeholder marmorstatuer fra Perge af de romerske herskere, hvis navne gang på gang dukker op i de antikke byers historie: Kejser Trajan (98-117) fremstillet som sejrherre, kejser Hadrian (117-138) som feltherre og nøgen halvgud og kejser Septimus Severus (193-211). Desuden ses kejserinderne Sabina (Hadrian) med en tidstypisk frisure og Julia Domna (Septimus Severus). Af særlig inte-resse er statuen af Perges velgører, Plancia Magna, med tilhørende basis med inskription. Her er hun fremstillet som præstinde ved kejser-kulten. Endvidere bør nævnes de 3 gratier og en dansende kvinde, hvis arme og ansigt er i hvid marmor og tøjet i sort marmor.Gudesalen byder på et et udvalg af romerske marmorkopier fra det 2. årh. e.K. af originale græske statuer. De er alle fundet i Perge. Her er hele den græske gudeverden forsamlet,

bl.a. Zeus*, Hermes*, Afrodite*, Artemis*, Tyche*, Nemesis*, Demeter*, Apollon* og Athene*.I Mosaiksalen bemærkes især Orfeus-mosaikken, hvor Orfeus med sin musik tæmmer de vilde dyr, og den såkaldte Iliasmosaik eller filosof-mosaik, der begge stammer fra Lyrbe (Seleucia). Den sidste viser i kanten forskellige berømte græske filosoffer, historikere, matematikere og talere som Solon, Thukydides, Lykurg, Herodot, Hesiod, Demosthenes, Pythagoras og andre fra antikken. Desuden ses en kopi af den græske gruppe Athene*, Apollon* og Marsyas, der forestiller kappestriden mellem Apollon og Marsyas. Marsyas forsøger med en panfløjte at overtrumfe Apollons lyre-spil og bliver som straf for udfordrin-gen hudflået. I den modsatte ende ses et spillebord fra Perge.Pergesalen indeholder fund fra tea-

der startede museet. Da italienske soldater besatte Antalya og Pamfylien i 1919, havde de et par arkæologer med, der begyndte at indsamle fund fra deres forfædre, romerne. I virke-ligheden var der tale om plyndring af kulturarv. Det provokerede en tyrkisk lærer til at starte sin egen indsamling i konkurrence med italienerne. Samlingen placerede han i en ned-lagtmo-skevedTekeliMehmetPafla Cami. Da italienerne blev evakueret i

1921, overtog man deres samling og indrettede museum i moskeen Alaeddin Cami. I 1972 blev samlin-gen flyttet til den nuværende place-ring til større og mere moderne omgi-velser. Museet har – efter museet i Istanbul – den største og vigtigste arkæologiske samling i Tyrkiet. Her findes i kronologisk orden arkæologi-ske fund fra byen samt fra Lykien og Pamfylien og desuden en etnografisk afdeling. Man kan sagtens få en dag til at gå her, men har man ikke tid til det, bør man udvælge det, der inte-resserer mest. Har man set Perge, kan det således anbefales at besøge de sale, hvor fundene fra denne by er udstillet.Første rum er pædagogisk indrettet som Børneafdeling. Her findes antik-ke dyrefigurer, legetøj og lertavler til skolebrug samt fint forarbejdede modeller af gamle huse og håndvær-kerfigurer. I det næste rum findes Den forhistori-ske Samling, der spænder over 200.000 år frem til og med bronzeal-deren, først og fremmest fundene fra Karaingrotten nord for Antalya og Beldibigrotten sydvest for Antalya, men også fra andre steder. Bl.a. er der et stykke hovedskal fra en nean-derthaler og forskellige primitive sten-

Ligkiste med liv og glade dage!

Mere sarkofaglir!

Danserinden.

Fortuna, lykkens gudinde.

175

ANTA

LYA

Seværdigheder i Antalyas omegn

174

ANTA

LYA

Strande

Gule stjerner angiver de 4 vigtigste turiststeder: 1.Antalya. 3. Kurflunlu-vandfaldet. 6.Perge.

tret i Perge. Noget af det mest inte-ressante er en serie marmorrelieffer med mytologiske emner. Et sokkel-relief, der har stået i sydvesthjørnet af teatret, viser således den lokale gud, der personificerer floden Kestros, sammen med en nymfe og med en krukke, hvorfra vandet fly-der. En anden, 6 meter lang frise,viser Fortuna*, lykkens gudinde, der holder et overflødighedshorn i sin venstre hånd og en kultstatue, der forestiller Artemis*, i sin højre. På begge sider er der en gammel mand

(præst) og to unge, der kommer med tyre, der skal ofres til gudinden. Desuden ses store statuer af Herakles og Alexander den Store. Ved siden af salen ligger en biograf.Herefter følger den store Sarkofagsal, hvor man finder sarkofager* fra den romerske kejsertid. På dette tids-punkt i det 2. og 3. årh. nåede sarko-fagerne deres kunstneriske højde-punkt og blev nærmest fremstillet på samlebånd som katalogvare. I et hjørne står en søjlesarkofag fra Perge, af hvis lågkant fremgår, at

den har tilhørt Gaius Domitius Julianus og hans kone Domitia Philiska. Ægteparret er fremstillet liggende på en seng på låget. Figur-udsmykningen på siderne viser slægtninge eller nærtstående perso-ner. 2 andre smukke kister er deko-reret med medusahoveder*, eroter og kranse samt Nike-sejrs-gudinder* med palmeblade i hjørnerne. Også de 2 Heraklessarkofager, hvor hel-tens gerninger er afbildet, er fra Perge. Den mindste er kun bevaret delvis, idet gravrøvere har ødelagt

den og smuglet fragmenter til USA og Tyskland, hvorfra de er blevet returneret.I Sarkofagsalen fører en trappe op til 1. sal, hvor der udstilles en blandet landhandel af småfund, mønter og kirkegenstande. I de første montrer ses småfund og dykkerfundfradet4.årh.f.Ktildet6.årh.e.K.,dvs.denhellenistiske og romerske periode*. Isærskal fremhævesen60cmhøjbronzestatue af Apollon* fra Lyrbe (Seleucia). Blandt andre bronzeting ses en heraklesstatuette fra Perge

177

ANTA

LYA

Termessos

176

ANTA

LYA

Termessos

strækker sig over 5 km. Stranden, der består af sand, grus og mindre sten, er velforsynet med liggestole, omklædningskabiner, barer, restau-ranter, livreddere og alle former for vandsport. Bag stranden ligger – regnet fra øst – et badeland (AquaLand) og et delfinshow (DolphinLand) ved siden af hinanden og kort efter en miniby (Minicity). I AquaLand er der de sædvanlige

megarutsjebaner og flere badebas-siner. I DolphinLand er der dagligt delfinshow (11-15) med mulighed for bagefter – mod betaling – at svøm-me med delfinerne. Minicity (åben 9-22) er en park med over 70 beva-ringsværdige bygninger i miniudga-ve (1:25).Lara-stranden ligger 12 km sydøst for centrum og er ligesom Konyaalti udstyret med alt, hvad hjertet kan begære. Den består af sand og grus og er 30 meter bred. Lara er ikke nogen egentlige by, men en koncen-tration af hotelkomplekser og lejlig-hedsbyggeri, hvorover flyene fra luft-havnen kommer drønende. Mellem Antalya og Lara ligger også et vand-land (Dedeman Aquapark).

Seværdigheder i Antalyas omegn.

Klippegrave.

Teatret.

samt en hånd og et armfragment fra en monumentalstatue fra Side. Desuden ses ler- og marmorfigurer, smykker, olielamper og glas samt en sammenstilling af undervandsfund fra den pamfyliske kyst.Herefter følger ikoner og kirkegen-stande, der rummer 1000 års byzan-tinsk kirkehi-storie. I en lille rød reli-kvieæske ligger nogle knoglesplinter og en del af en kæbe, der har tilhørt Skt. Nikolaus (”julemanden”). Han var biskop i Myra i første halvdel af det4.årh.ogbleveftersindødhel-gen for fattige, syge og søfolk. I det 11. århundrede blev hans knogler stjålet og slæbt til Bari i Italien, men man har åbenbart overset noget. Her er også en kirkeskat i guld og sølv fra det6.årh.ogikoner*fradet18.og19. årh., som grækerne efterlod, da de blev fordrevet i 1923. Overfor ligger møntsamlingen med mønter fra den førhellenistiske tid,

den helleni-stiske tid*, romertiden*, den byzantinske tid* og den seldsjuk-kiske og osmanniske tid*.Den etnologiske Samling i stueeta-gen tæt på udgangen omfatter seldsjukkiske og osmanniske brugs-genstande, våben, fajancer, porce-læn, koraner, smykker og be-klæd-ning. Af brugsgenstande kan nævnes den vigtige kaffemølle (kaffen er i dag afløst af te), vandpiben og broderier. Fra nomadekulturen ses gedehårs-telte, der blev regntætte af sod fra bålet, samt vævearbejder (dække-ner, saddeltasker og tæpper) og knyttede tæpper. De seldsjukkiske tyrkisblå fajancer stammer fra teatret i Aspendos, der en overgang var indrettet som karavanserai* og palads. Desuden ses eksempler på kalligrafi* og et middelklassehjem med stue, soveværelse og badevæ-relse fra et typisk Antalyahus fra det 18.-19. årh.I Museumshaven ses inskriptioner, sarkofager*, skulpturer, relieffer og fragmenter fra den lykiske og helleni-stisk-romerske tid* samt seldsjukki-ske og osmanniske by-mursinskripti-oner. Åben sommer: 0830-1930. Vinter: 8-16.Lukketmandag.Entré:10YTL.Strande.Kong Attalos tog ikke hensyn til frem-tidens badeturister, da han grund-lagde Antalya. Byen ligger med stejle klippeskrænter ud til havet, og bort-set fra et par små betalingsstrande syd for havnen (Mermerli) og ved byparken (Adalar), skal man ud til forstæderne for at nyde badelivets glæder.Konyaalti-stranden ligger ca. 2 km vest for centrum efter Atatürkparken og Det arkæologiske Museum og

1. Hadriansporten og tempel. 2. Nedre bymur. 3. Gymnasium. 4.Øvrebymur.5. Stoa ved agora.

6.Teater.7. Nekropol. 8. Odeon. 9. Zeustempel. 10. Artemistempler. 11. Heroon på agora.

12. Cisterner. 13. Hovednekropol. 14.Løvesarkofag.15. Alketasgraven. 16.Korinthisktempel.17. Søjlegade.

179

ANTA

LYA

Evdir Han

178

ANTA

LYA

Termessos Nationalpark (Güllük Da€i Milli Park)

tende vandforsyning gjorde, at man opgav at genopbygge den. Dette kan også forklare manglen på byzantin-ske kirker. Indbyg- gerne flyttede i det 5. årh. til en ny by ved den senere karavanestation Evdir Han (se denne), og nye jord-skælv i det 9. årh. ødelagde resten. Hovedparten af ruinerne er derfor fra romertiden.Arkæologerne har ikke gravet i byen endnu, men der er opsat skilte ved alle bygninger. Ved P-pladsen, hvor der er borde og wc, ligger Hadriansporten med et tempel*. Herfra følger man Kongevejen op til byen. Gennem en byport kommer man inden for den ydre bymur, hvor det 91x14meter store gymnasium*med bad ses til venstre. Fortsætter man ad stien til venstre forbi gymna-siet, kommer man til en nekropol* på bjergskråningen bag teatret. Efter gymnasiet kommer man til den indre bymur, hvor man holder til venstre og følger stien til teatret. Hvor stien går til venstre, ligger på højre hånd en søjlegade med sokler til nu forsvund-

ne statuer og med butikker langs gaden. Det er dog svært at se det, hvis man ikke lige ved det. Undervejs til teatret passerer man i venstre side den østlige side af agoraen*, hvor der er rester af en 2-etagers søjlehal, som kong Attalos II af Pergamon forærede byen som tak for støtte og venskab – samme konge, der anlag-de Antalya. Teatret er den mest imponerende bygning, selv om det

Porten til Evdir Han.

Hvis man vælger et par overnatnin-ger i Antalya, er der flere udflugtsmu-ligheder i omegnen:Termessos.Denne flot beliggende ruinby ligger ca. 30 km nordvest for Antalya. Fra motorvejen mod Burdur (vej 650)følger man vej E87/350 ca. 13 km i retning Korkuteli og herefter (skilt) 700 meter opad ad en 8 km lang serpentinvej mod syd. Fra P-pladsen er der 20 minutters gang op ad bjer-get til byen, der ligger som en ørne-rede godt overbevokset i 900 meters højde og med en vidunderlig udsigt. Bjergterrænnet og bevoksningen gør dog området ret uoverskueligt. Over byen rager bjerget Güllük Da€i op, antikkens Solymos. God kondi,

vandresko og vand anbefales. Om vinteren kan der være sne- og isglat. En rundtur tager mindst 2 timer. Byens historie går tilbage til det 2. årtusinde f.K., hvor indbyggerne var ret krigeriske. Både bynavnet og navnet på bjerget, Solymos, er af anatolsk oprindelse. Soly-mos er afledt af Solymeus, en anatolsk gud, der under helleniseringen blev iden-tificeret med Zeus*. Men ellers er det først i den hellenistiske periode*, at byen træder ud af historiens tåger. Byen blev ikke erobret af perserne, og det lykkedes heller ikke Alexander den Store at indtage byen, da han belejrede den i 333 f.K. Efter Alexanders død kom der magtkam-pe mellem hans generaler, og en af hans feltherrer, Alketas, blev besejret og søgte tilflugt i Termessos i 319 f.K. Hans modpart og tidligere kolle-ga krævede ham udleveret, hvoref-ter han begik selvmord. Byen beva-rede sin selvstændighed under Pergamon, og i 70 f.K. indgik man en venskabsaftale med romerne, der sikrede byen en vis selvstændighed, selv om byen blev en del af den romerske provins Pamfylien. Termessos blomstrede i ro-merti-den*. Herefter blev byen ødelagt af jordskælv, der sammen med svig-

Bezoargeder.

Feltherren fra Alketasgraven.

181

ANTA

LYA

Ariassos

180

ANTA

LYA

Kirkgöz Han

lille besøgscenter/museum ved ind-gangen til nationalparken. Her kan man studere planter og dyr og se nogle fund fra Termessos, inden man evt. vandrer ud i bjergparken, gerne bevæbnet med en kikkert. Er man heldig, kan man se den såkald-te bezoarged, hvor bukken har store buede horn og ligner en stenbuk. Den er stamfader til den tamme ged og har her fundet et tilflugtsted, medens den andre steder stort set er udryddet.

Düzlerçami Nationalpark (Milli Park).Syd for Termessos ligger en anden lille nationalpark. For at komme hertil skal man dreje til venstre efter 7 km på vej E87/350 (skilt: Güver Ucurumu Düzler Çami). Fra indkørslen til natio-nalparken er der ca. 5 km jordvej langs den godt 100 meter dybe Güverslugt – Tyrkiets svar på Grand Canyon. Undervejs er der udsigts-punkter, hvor man i godt vejr kan se helt til Antalya og Middelhavet. Man kan også vandre langs kanten af Güverslugten og tilbage igen. Flere steder har tyrkere bundet tøjstykker på buskene og mumlet bønner og hemmelige ønsker, der måske – måske ikke – er gået i opfyldelse. Ved indkørslen ligger en picnicplads, hvorfra man kan komme til en dyre-have med bezoargeder og dådyr. Evdir Han.Evdir Han var et af de seldsjukkiske karavanseraier*, der lå på karavane-vejen fra Antalya mod nord til Egidir og herfra mod øst til Konya. Efter at havedrejetfravej650ogindpåvejE87/350 og efter 2 km drejer man mod nord (skilt) og herefter 1,5 km til ruinerne af karavanestationen. Den

ikkeersåstort(4200tilskuere),mender er fra den øverste del en pragt-fuld udsigt ud over bjergene og helt ud til kysten. Bag og nedenfor tea-trets scenebygning, der indgik i bymuren, ligger den før omtalte nekropol. Efter teatret følger man sydsiden af agoraen og kommer til et velbevaretodeon*medpladstil600og op ad denne et lille tempel for byens hovedgud, Zeus*. Syd for odeon ligger 2 Artemistempler*. Herfra kan man gå tilbage til byens centrum, den overbevoksede agora, hvor der på en klippe står en såkaldt heroon*, et gravmæle og offersted formentlig for byens mytiske grund-lægger. Videre mod vest ligger 5 store 10 meter dybe cisterner hugget ud i klippen, et romersk beboelses-hus med atriumgård* og et korinthisk* tempel, der er det største i byen. Fortsætter man et godt stykke mod sydsydvest ad en lidt besværlig sti kommer man til hovednekropolen, hvor stort set alle grave er beskadi-get af jordskælv og gravrøvere. Her kan man gå på opdagelse ad de mange små stier rundt i bevoksnin-

gen. Tilbage ad stien mod det korinthiske tempel, kan man lige før templet gå til venstre (nordvest) og kæmpe sig frem til Alketasgraven, hvor Alexanders general har været gravlagt. Graven, der er fra det 4.årh. f.K., er hugget ind i klippen, hvor der også er udhugget en hest med rytter, iført læderpanser og med lan-se, og en ørn med en slange. Turen tilbage til P-pladsen kan gå ad sam-me vej som opturen eller ad en sti (skilt) mod nord, der fører forbi flere klippegrave. Åben sommer: 8-1730. Vinter: 8-17, Entré: 9 YTL.

Termessos Nationalpark (Güllük Da€i Milli Park).Omkring den antikke by ligger natio-nalparken med mange forskellige træer og et rigt dyreliv, bl.a. geder, losser, vildsvin, bjørne, slanger og ørne. Når man kører til Termessos fra vej E87/350 kommer man til et

Græsk inskription ved huleindgangen, der viser, at man for 2000 år siden har ofret til Kybele, som man troede holdt til i hulen.

Byporten i Ariassos.

er fra perioden 1210-19 og består af en stor gård, der har været omgivet af værelser. Porten er smukt dekore-ret.Vest herfor grundlagde den byzan-tinske kejser Theodosios II (408-450) en by, Eudikias, hvor indbyg-gerne fra Telmessos bosatte sig. Her var også bispesæde under byzanti-nerne.

Karaingrotten.Grotten ligger ca. 30 km nordvest for Antalya admotorvejen (vej 650) 11km i retning mod Burdur til afviseren Yeniköy/Karain. Fra motorvejen er der 16 km til hulen. Efter Yeniköyholder man til venstre (skilt), og efter 6kmkommermantilKarainmuseet.Man kan også tage vej E87/350 og tage vejen mod nord (skilt), hvor vejen går mod Termessos. Fra vej E87/350 er der 11 km. Yeniköy er i øvrigt hovedbyen i et tæppeproduce-rende om-råde, hvor man kan være heldig at se tæpperne ligge til bleg-ning i solen. Hulen med dens tykke kulturlag har væretunderudgravningsiden1946.I museet er udstillet nogle af funde-ne, hvor de ældste er 200.000 år gamle. Andre fund ses i Antalyamuseet. Hulen har været sporadisk beboet i mere end 50.000 år og har også været et helligt sted i den hellenistiske og romerske perio-de*, hvor hulen har været viet til den anatolske modergudinde Kybele*. De første beboere var neandertha-lere, hvor man har fundet tænder og del af en hovedskal fra et barn. Af afløseren homo sapiens er fundet skeletdele og hovedskaller. I museet ses redskaber og våben af sten, obsidian og ben, skeletdele og tæn-

183

ANTA

LYA

Phaselis

182

ANTA

LYA

Phaselis

der fra uddøde dyr som f.eks. hule-bjørne og -løver samt planterester fra de forskellige perioder, der bl.a. viser, at beboerne har været ager-dyrkere 7000 år f.K. At de også har holdt husdyr, beviser knogler fra får, geder og svin. Grotten ligger 150 meter over muse-et (650 meter over havet) ad enstentrappe i miserabel forfatning. Den har 3 rum og er den største beboede naturgrotte i Tyrkiet. Ved den venstre huleindgang ses nicher i klippevæggen med græske inskripti-oner. Arkæologerne, der vender til-bage hver sommer, har efterladt et snit gennem de 12 meter høje kultur-lag.Åbent sommer 0730-18. Vinter: 8-17. Entré: 2 YTL.

Kirkgöz Han.Endnu et karavanserai* fra perioden 1236-46,menstørreogmegetbedrebevaret end Evdir Han. Hvis man efter besøget i Karaingrotten kører modnordmodBurdur (vej650), vilmanefter12kmogligeførvej650kunne se bygningen i højre side. Et skilt viser til højre, og efter 800 meter drejer man igen til højre og kører 300 meter langs en begravelsesplads, hvorefter karavanestationen ligger til højre på marken. Man kan også føl-

A. Nordhavnen. B. Byhavnen.C. Sydhavnen.D. Bymur.E. Akropolis.F. Hovedgaden.G. Teater.

H. Hadriansporten. J. Oprindelig agora.K. Domitians agora.L. Senantik agora.M. Termer.N. Tempel.O. Akvædukt.

P. Kildegrotte.Q. Nekropol.R. Fundament.S. Opgang til nordhøjen.T. Bosættelse på nordhøjen.U. Hellenistisk befæstning.

YörükNår man kører rundt i bjergene og på højsletterne ser man af og til ved en sø eller vandløb en lille lejr med husdyr og primitive telte. Det er de sidste rester af de tyrkiske nomader – ikke at forveksle med tilrejsende bomuldsplukkere i høsttiden. Gennem 1900- tallet har man gjort meget for at få disse nomader – yörük – til at blive bofaste, men de sidste konservative fortsætter med at holde fast i deres frihed. Nogle har dog fast bopæl om vinteren – de såkaldte halvnomader - og tager først op i bjergene med deres dyr om sommeren. De producerer stort set alt, hvad de har brug for, herun-der mad, tøj og tæpper (kelim) og er venlige og gæstfrie. Mange af dem har også holdt fast ved deres oprindelige religion, alevi. I modsætning til langt de fleste tyrki-ske sunni-muslimer er nomaderne shiitter, men dog ikke som denne muslimske tro praktiseres andre steder, som f.eks. i Iran. Disse yörükkers religion har stadig træk af shamanisme, dvs. åndemanertro, som man ser det hos mongoler og indianere. Denne religion stammer fra tyrkernes hjemsted i Centralasien og er under vandringen mod Lilleasien blevet blandet med islam. De overholder ikke de almindelige muslimske ritualer. F.eks. beder de ikke 5 gange om dagen, men afhol-der deres egen religiøse ceremoni i deres huse eller telte, hvorunder man synger, spiller og danser. Det er i høj grad alevierne, der har over-leveret den folkelige tyrkiske musik og poesi.Det kan i dag være svært at forstå, at deres forfædre i 1000-tallet var i stand til at vandre ind og overtage Lilleasien og ødelægge den over-legne byzantinske kultur, der hvile-

185

ANTA

LYA

Olympos

184

ANTA

LYA

Phaselis

ge vej 650 – f.eks. hvis man vil tilAriassos - ca. 30 km og tage afvise-ren til venstre til Kirkgöz Han og Karain og derefter til venstre 800 meter og til højre 300 meter (afvise-ren til Karain ligger 20 km efter den første afviser til Karain og Yeniköy). På langsiderne af en gård ligger værelserne, og for enden ligger en halpå11x45meter.

Cocain-grotten.Grottenligger45kmnordforAntalyaog er nok kun interessant for dem, der er vilde med grotter. Man følger motorvejen (vej 650) godt 20 km iretning mod Burdur, og efter afvise-ren til Yeniköy/Karain skal man køre mindst 20 km ad en bjergvej til højre (skilt) over Karatas, Camiliköy og Ahirtas. Indgangen er mægtig (35 x 70 meter), og indenfor findes et rum med60metershøjdeog600meterslængde, hvilket er det højeste hule-rum i Tyrkiet. Desuden ses en cister-ne fra romertiden*. Hulen er altid åben og med gratis adgang.

Ariassos.Den antikke by Ariassos ligger i en bjergdal 38 km nord for Antalya. Man følgervej650modBurdurog2kmefter Cubukpasset (i 925 meters højde) drejes til venstre (skilt), hvor-efter der er 1 km til ruinbyen.Man ved ikke meget om byen, men helt ubetydelig kan den ikke have været, da den siden den hellenisti-ske tid* prægede sine egne mønter. Hovedparten af ruinerne er fra den romerske og byzantinske tid*. Fra parkeringspladsen kommer man til østnekropolen* i en dalsænkning og når efter 100 meter op til en

byport med 3 buer. Efter en inskrip-tion er den bygget under kejser Severus Alexander (222-235 e.K.). Herfra har løbet en søjlegade i øst-vest retning med en masse ube-stemmelige ruiner, der ifølge arkæo-loger er forskellige offentlige bygnin-ger: 2 basilikaer*, et bad, et gymna-sium*, store cisterner og et nymfæ-um*. Mod nord op ad bjerget ligger privathuse på terrasser og omslutter i vest det gamle bycenter med ago-ra*, odeon* og et tempel*. Herfra kan man overskue nekropolen i byens sydvestkant med sarkofager* og tempelgrave. På byens akropolis* er nordmuren med 2 tårne og et portan-læg bevaret .

Sakl›kent.Den lille idylliske bjergby Sakl›kent ligger i 1800 meters højde på den nordlige skråning af Bakirli- bjergene 50 km vest for Antalya. Skisportstedet, der blev startet i 1971, ligger over byeni2000-2400metershøjde.Derer afviser framotorvejen (vej 650) iAntalyas vestkant. Vejen hertil er ikke god - men smuk - og stedet er nok lidt opreklameret. Det kan i hvert fald ikke sammenlignes med et alpint vintersportsted. Der er et lille hotel, en restaurant og 3 skilifte, og det er ikke altid, der er sne i sæsonen, der går fra slutningen af december til begyndelsen af april. Der er planlagt store forbedringer de næste 3 år, hvilket vil gøre området til et udflugts-mål både sommer og vinter.

Beldibigrotten.Dette er den anden grotte i området, hvor der er gjort forhistoriske fund, der opbevares på museet i Antalya.

Grotten ligger 22 km sydvest for Antalyaadkystvejen (vej400)modKemer. 100 meter efter den 2. tunnel (Çamda€ Tüneli) kan man parkere i venstre side på en lille P-plads og herfra gå opad langs vejen ad en sti og dreje til højre ved tunnellen i ret-ning af havet. I grotten, der ligger 25 meter over havet og 25 meter fra tunnellen, er der hulemalerier fra det 7. årtusinde f.K. af dyr, mennesker og et telt – eller snarere var, for de er ved at forsvinde, da der ikke er gjort noget for at beskytte dem. Grotten er beskadiget, og vind og vejr har frit spil. Et trådhegn foran hulen yder kun beskyttelse mod grafitti.Tæt herpå ligger feriebyen Beldibi, der også rummer rester af den antik-ke by Marma, som Alexander den Store ødelagde. Den er ikke udgra-vet og er i øvrigt dækket af skov.

Kemer.Vej400førermodsydfraAntalyaog

løber langs kysten med mange flotte udsigter.Efterca.40kmførerenvejtil feriebyen Kemer, der ligger på en stor flodslette. Området var tidligere sumpet og plaget af moskitoer og var i 1800-tallet overladt til nomaderne, de såkaldte yörük, og deres husdyr. I det 20. århundrede blev jorden kulti-veret, men for 40 år siden var derkun en søvnig fiskerlandsby og citrusplantager på stedet. Så tog udviklingen fart; en ferie- og badeby blev anlagt efter et skakmønster,og udviklingen fortsætter i dag med flere hoteller og ferieboliger. Kemer er nu centrum i et turistudviklingsom-råde med 70 km strande fra Beldibi til Tekirovabugten syd for Phaselis. Byens eneste seværdighed er det lille nomadefrilandsmuseum, Yörük Park, der ligger på en tange, der rager ud fra bymidten ved lystbåde-havnen og deler Kemerstranden i to. Men i sommeren 2007 regner man med at åbne en kabelbane, der på

187

BILI

ST I

TYRK

IET

Tyrkisk færdselskultur

Bilist i TyrkietTyrkisk færdselskultur.- Eller snarere tyrkiske uvaner. Lad det være sagt med det samme: Kan man køre bil i Danmark i myld-retiden, kan man også køre bil i Tyrkiet. Blot man er opmærksom på de tyrkiske uvaner. De kører såmænd ikke værre end på Sicilien, i Napoli eller i Sydfrankrig – på visse områder endda bedre, da der nor-malt ikke køres så hurtigt som i Sydeuropa, hvor mange ulykker skyldes for høj fart. Desuden har tyrkerne procentvis færre køretøjer og højere benzinpriser, hvilket man især kan mærke på trafikken om vinteren eller uden for byerne om sommeren. Men hvis éns kørselser-faring stammer fra Samsø – om vin-teren – skal man nok undlade at kaste sig ud i trafikken.I turistsæsonen optræder hovedpar-ten af trafikuheld i Alanya under sving, sporskift og for tæt kørsel. Ulykker med tilskadekomne fore-kommer især under sving.

Især skal man være opmærksom på følgende tyrkiske uvaner:• Overhaling højre om – både af

biler og motorcykler.• Uventede stop og vendinger uden

tegngivning.

• Venstresving fra højre vejbane.• Uventede sporskift eller stands-

ninger – især taxier, dolmusser og busser.

• Standsninger/opbremsninger på uventede steder for at samle nogen op eller sætte nogen af.

• Fodgængere, der tilsyneladende er komplet ligeglade med trafikken og fortsætter med at gå eller løbe foran bilen eller krydser gader og hovedveje (inkluderer også vesterlændinge, der skal ned til stranden og bade).

• Legende børn på gaden – især i landsbyer med ringe eller ingen trafik.

186

ANTA

LYA

Chimaira (Kimære)

20 minutter bringer folk fra kysten op til Tahtal›bjergene i 2365 metershøjde, hvor der om vinteren vil være mulighed for skisportsaktiviteter. Med en længde på 4350 meter vildet blive den næstlængste i verden. Fra Kemer går udflugtsbåde til Phaselis og Olympos.

Phaselis.Den antikke by ligger 52 km syd for Antalya. Fortsætter man fra Kemer godt10kmadvej400,kommermantil en afviser, hvorfra der er 3 km til P-pladsen midt i ruiner og pinjeskov og ud til badestrand. Byen ligger skønt på en halvø, der er delvis afskåret fra fastlandet af et let sum-pet område, der tidligere var en sø. Før dette område ligger der et lille museum med nogle få fund fra byen. Phaselis blev grundlagt af grækere fraRhodosi690f.K.ogblevhurtigenvigtig søhandelsby med hele 3 natur-havne. Blandt andet havde byen god handelsforbindelse med Termessos og virkede som havneby for denne. Under perserne blev sydhavnen flå-dehavn. Under de græsk-persiske krigeblevbyeni469f.K.medlemafDet attisk-deliske Forbund, der bekæmpede perserne og befriede de flestebyeriPamfylien,meni411f.K.

var perserne tilbage. Under krigen nød byen godt af handelen med Athen, og under perserne lykkedes det at bevare en vis selvstændighed. I334f.K.overgavmansigfrivilligttilAlexander den Store, der tilbragte nogle vinteruger i byen – bl.a. i lystigt drikkelag - inden han i 333 fortsatte sit felttog. Efter Alexanders død havde byen skiftende herskere, inden den blev en del af Lykien under Rhodos´s ledelse189-167f.K.,ogherefterblevbyen efter aftale med romerne selv-stændig. Da Antalya blev grundlagt i 158 f.K. mistede Phaselis gradvis sin værdi som havneby. I begyndelsen af det 1. årh. f.K. blev byen besat af sørøvere, som indbyggerne samar-bejdede med – de var jo købmænd - og da romerne angreb dem i 77 f.K. blev byen ødelagt og dens skatte konfiskeret. Efter genopbygningen i det 1. årh. e.K. og under den romer-ske fred blomstrede byen på ny. Men konkurrencen fra Antalya var hård og byens opland lille. Fra slutningen af det 3. årh., hvor byen i en periode igen var sørøverrede, gik det for alvor ned ad bakke, selv om byen blev bi-skopsæde omkring 450.Tilsumpningen af søen mod nord og moskitoer gjorde byen usund, og de arabiske piratangreb i det 7. årh. gav dødsstødet. Fra det 10. årh. fungere-de byen som stenbrud for Antalya. I det 12. årh. forlod de sidste beboere stedet og blev erstattet af yörüknoma-der. Siden 70’erne har der været udgravninger. En af byens kendte sønner var Theodektes, der blev en stor taler og forfatter af teaterstykker i Athenidet4.årh.f.K.Fra P-pladsen med rester af akvæ-dukten*, der bragte vand til byen fra

189

BILI

ST I

TYRK

IET

Kørsel under ramadan

188

BILI

ST I

TYRK

IET

Defensiv kørsel

Disse regler er næppe ukendte, men at minde om dem, skader ingen – hvilket et uheld altid gør:• Brug sikkerhedsseler.• Børn på bagsædet i sikkerheds-

sele eller -stol.• Vær sikker på, at lys, blink, horn

og bremser er i orden.• Vær ekstra agtpågivende – lidt

mere end derhjemme.• Vær især meget agtpågivende i

regnvejr og snevejr.• Kør, som om du er på en særlig

mission, hvis mål er ikke at blive involveret i et uheld, ikke at være årsag til et uheld og ikke at ramme en fodgænger.

• Forvent det uventede.• Gør ingen antagelser. Tro ikke, at

du ved, hvad andre trafikanter vil gøre, eller hvordan de vil reagere. Forudsæt ikke, at de har set dig og vil reagere ”korrekt”.

• Pas på skumringen, da mange tror, de kan spare på lyset, indtil det bliver rigtigt mørkt.

• Brug horn og lys for at fange opmærksomheden hos fodgæn-gere og andre trafikanter.

• Vær opmærksom, når andre bru-ger horn og lys.

• Check spejle og brug blinklys ved sporskifte.

• Kontroller især højre sidespejl.• Prøv at få visuel kontakt – stol ikke

100 % på spejle.• Brug alarmblink til at advare bag-

vedkørende, hvis trafikken stand-ser eller bliver langsommere.

• Pas på (især) lastbiler og busser, der svinger til højre uden at vise af.

• Se til højre og venstre i krydset, når rødt lys skifter til grønt – ikke alle interesserer sig for farveskif-tet.

• Pas på huller og løse sten – hold afstand til lastbiler og skån forru-den.

Kørsel under ramadan.

Mange faster mellem solopgang og solnedgang under ramadanen. De spiser ikke, drikker ikke vand, te, kaffe eller andet, og de ryger ikke. Denne mangel på føde og stimulan-ser kan have en skadelig indflydelse på agtpågivenheden, især hos per-soner, der kører lastbiler, busser og taxier. Statistikken for færdselsuheld og arbejds-ulykker topper da også dramatisk i denne periode. Undgå at køre bil i denne periode eller kør defensivt, defensivt, defen-sivt.

Færdselsregler. Trods tyrkiske uvaner er reglerne som i Vesteuropa.Undtagelserne er:- Promillegrænse: 0,5 (gælder kun

personvogn uden campingvogn; alle andre køretøjer: 0,0!)

- Sikkerhedsseler: Skal anvendes.- Horn: Må kun anvendes i nødstil-

fælde.- Hastighedsgrænser for personbi-

ler og motorcykler: •Bebyggelse: 50 km/t, •Landeveje: 90 km/t (motorcyk-

ler: 70 km/t), •Motorveje: 120 km/t (motor-

cykler: 80 km/t).Bøder indkræves kontant. Der er ofte radarkontrol.

Færdsels- og vejskilte.Færdselstavlerne er de internationalt anvendte.Brune skilte viser vej til turistattrakti-oner, især arkæologiske seværdig-heder. Ofte er skiltene kun ved fra-kørsel fra hovedvejen. Masser af reklameskilte kan virke forvirrende. Der er kommet flere vejvisningsskilte op i de sidste par år, men der mang-

• Lastbiler, der parkerer uden lys midt på vejen om natten.

• Havarerede køretøjer uden afmærk-ning.

• Uopmærksomme trafikanter.• Ukyndige trafikanter – måske

uden kørekort (især motorcykler).• Biler med dårlige bremser – gæl-

der også taxier og udlejningsvog-ne.

• Traktorer, hestevogne og land-brugsredskaber uden lys og med lav fart på hovedveje.

• Ukorrekt eller mangelfuld afmærk-ning af vejarbejde, uheld eller havarier – udenfor byerne ofte med sten eller trægrene.

• Regnvejr, hvor olie på vejen og glat vejoverflade får uheldsstati-stikken til at stige kraftigt.

• Køretøjer, der bakker ud på vejen – ofte fra afkørselsveje.

• Dyr på vejen – både husdyr og vilde dyr. Ude på landet især fåre- og gedeflokke.

• Trafikanter, der kører midt på vejen og ikke gider flytte sig.

• Trafikanter, der overhaler i blinde kurver eller på bakketoppe.

• Trafikanter, der kører over for rødt (og-så dem, der kører bagved og tror, du også vil køre over for rødt).

• Trafikanter uden lys eller mangel-fuldt lys om natten.

• Modkørende, der uden påviselig årsag leger lyslege/blinker med

lyset.• Store huller i vejen – især i mørke.• Bagklapsindianere (der kører al

for tæt).• Trafikanter, der absolut skal over-

hale, mens man selv er ved at køre udenom et eller andet.

• Kryds og sideveje uden skiltning (primære veje har forkørselsret, men pas på).

Defensiv kørsel.Den tyrkiske uheldsstatistik ligger blandt de højeste i verden, selv om man fra regeringens side gør meget for at højne færdsels-kulturen og trafiksikkerheden ved forskellige kampagner. Der er dog tale om hold-ningsændringer, der kræver et langt sejt træk og sandsynligvis mere end én generation, før der sker større fremskridt. Man skal dog ikke lade sig skræm-me af uheldsstatistikken og dermed gå glip af mange skønne oplevelser. Blot man følger de vigtigste sikker-hedsregler, skal man nok ”overleve” den tyrkiske færdselskultur.

Hovedreglerne er:1. Kør defensivt.2. Undgå så vidt muligt kørsel i mør-ke.3. Lad ikke følelserne overtage.

Regler for defensiv kørsel.

191

BILI

ST I

TYRK

IET

Vejhjælp

190

BILI

ST I

TYRK

IET

Vejkort

- få modpartens navn, adresse, for-sikringsselskab, policenummer og køretøjets registreringsnummer samt navn m.v. på evt. vidner,

- udfyld uheldsrapport,- vær høflig og behersket,- skriv aldrig under på en politirap-

port (som ikke kan læses), men bed om en kopi,

- afhøring skal ske på et sprog, man forstår (kræv tolk),

- Diskutér ikke skyldspørgsmål/påtag in-gen skyld for uheldet/ulykken,

- kontakt evt. nærmeste danske diplomatiske repræsentation eller den tyrkiske automobilklub TTOK.

I værste fald må man ikke forlade Tyrkiet, før skyldsspørgsmålet er afklaret.Det er altid en god ide at kontakte SOS International – også hvis man ikke er ka-skoforsikret – for at høre, hvordan man skal forholde sig.Hvis man bliver involveret i et trafik-uheld – uanset hvem, der har skyl-den – vil en alkoholtest eller en blodprøve næsten altid være obliga-torisk. Hvis man ikke bliver betragtet som den skyldige i uheldet, vil en positiv prøve som regel ikke blive brugt imod én. Men den kan få betydning ved udbetaling af forsik-ringsbeløb.Jeg har selv været udsat for et uheld, idet jeg torpederede en bil, der kørte ud foran mig på kystvejen. Bureaukratiet bagefter tog mere end 5 timer. Først blev der skrevet rap-port hos Trafikpolitiet med alkotest på sygehuset. Herefter overførsel til Jandarma, hvor det hele blev genta-get inklusive alkotest og med bistand af tyske og engelske tolke. Her skal man bl.a. skrive under på, at man

ikke har været udsat for ”pres”, samt at man har fået bilen retur (!)

Vejhjælp:Den tyrkiske automobilklub TTOK (Tür-kiye Turing ve Otomobil Kurumu) har kontor ved alle græn-seovergange. Hovedkontoret er i Istanbul og kan yde hjælp med evt. reparationer og retsproblemer til medlemmer af internationalt aner-kendte automobilklubber som FDM (tlf.(+90)2122786214hverdage9-17).Der er også kontor i Antalya (tlf. (+90) 2422470699,mobil(+90)5323319773). Der er vejpatruljer, Turing Servisi, på motorvejen E80 mellem Edirne ved den græske grænse og Ankara.TTOK´s adresse i Istanbul er Oto Sanayi SitesiYani,4.Levent.Tlf.:(+90)2122828140.Fax:(+90)2122828042.Email: umityurek@turing.org.tr.

Vigtige telefonnumre:- Politi: 155.- Ambulance: 112.- Brandvæsen: 110.- Turistpoliti/Antalya: (+90) 24 22 47 0336

- DanmarksAmbassade: (+90) 312 4687760/Fax(+90)3124684559.

Email: ankamb@um.dk (KirlangicSokak42,TR-06700 Gazi Osman Pasa, Ankara).

Politikontrol (checkpoints).Hold øje med midlertidige check-points eller trafikstop, især i mørke.Som regel er årsagen til politiets checkpoints mindst én af disse 3:1. Rutinekontrol af førerbevis og

registreringspapirer.2. Udkig efter mistænkelige personer

ved forhøjet terrorberedskab.3. Kontrol af, om føreren er påvirket

ler stadig skilte til landsbyer og seværdigheder mange steder, når man bevæger sig væk fra de større veje. Her er der rig mulighed for at komme i kontakt med de lokale, når der skal spørges om vej.

De vigtigste skiltetekster er: •Araba park 1 saat: Parkering tilladt 1 time•Askeri yasak bölge: Militært område•Bozuk satih: Dårlig vej•Buz: Is•Çikis: Frakørsel/udkørsel (udgang)•Dar geçit: Smal vej•Dikkat/dikkatsiz: Pas på/forsigtig•Dinlemne: Rasteplads•Dur: Stop•Durmak yasaktir: Stopforbud•Düçük banket: Høj vejkant•Düzensiz: Ikke i orden•Girimez: Ingen adgang•Giris: Indkørsel (indgang)•Hastane: Hospital•Heyelan bölgesi: Jordskred/b jerg-skred/ stenskred•Kaygan yol: Glat vejbane•Kar: Sne•Kavak: Vejkryds•Otopark/park (yeri) Parkeringsplads•Park etmek yasaktir: Parkering forbudt•Park yapi lmaz/edi lmez: Parkering forbudt•Sagdan/Sagdan Gidiniz: B r u g højre spor (langsomme køretø-jer)•fiehirmerkezi: Centrum/bymidte•Servis yolu: Midlertidig vej•Sis: Tåge/dis

•Sollamayin: Overhaling forbudt•Taflitgirimez/gecemezGennemkørse lforbudt•Tehlikeli: Farligt•Tehlikeli Madde: Farligt gods •Tehlikeli viraj: Farligt vejsving•Tekyon: Ensrettet•Tirmanma seridi: Krybespor (for langsomme køretø-jer)•Uzun araç: Langt køretøj•Viraj: Vejsving•Yasak: Forbudt•Yavafl: Langsom/forsigtigkørsel•Yaya geçidi: Fodgængerfelt•Yol: Vej (hovedvej)•Yol çalismasi /tamiri/yapimi: Vejarbejde•Ölüm tehlikesi: Livsfare

Skilt på lastbiler: Allah korusun: Må Gud beskytte mig!

Vejkort.De tyrkiske kort er – uanset måle-stoksforhold – ukorrekte og mildest talt elendige. Og her er det ligegyldigt, om det er gratiskort eller købekort. Ofte får man det indtryk, at det er til-fældigheder, der afgør, hvilke veje, broer, landsbyer og seværdigheder, der er medtaget (og hvor de er place-ret).De bedste kort, jeg hidtil har set, er f r a freytag & berndt (se annonce). Antalya-kortet har jeg anvendt i den-ne bog, medens Alanyakortet des-værre først er klar sommer 2007.

Færdselsuheld og vejhjælp.

Ved uheld – især med person-skade:- Tilkald eller opsøg nærmeste politi

(også af hensyn til forsikringen),- tag fotografier af ulykkesstedet

(bremse-spor, skader) og notér sted og tid,

193

BILI

ST I

TYRK

IET

Undervejs

192

BILI

ST I

TYRK

IET

Grænsepassage

Undervejs.Ligeud/venstre/højre/tilbage Direk/sol/sa€/geriNord/syd/vest/øst Kuzey/güney/bat›/do€uNær/langt Yakin/uzakOver/under Alt/üstGade Sokak, cadde/caddesiSidegade Yan sokakLandevej YolPlads MeydanBro KöprüEr der et værksted i nærheden? Burada yak›nda bir tamirhane varm›d›rEr det vejen/gaden til…? …giden yol/cadde bu mu?Hvordan kommer jeg til…? …e nasil gidebirilim?Hvor er nærmeste benzintank? En yak›n benzinlik nerede?Hvor er den/det næste… En yak›n… telefon? telefon kulübesi bank? banka politi? polis pengeautomat? para otomati€i …nerede?Hvor langt er der til…? Ne kadar var…?

På tanken.Super/diesel Süper/dizel (motorin)Blyfri/medbly Kurflunsuz/kurflunluKølervæske Radyatör suyuTank venligst op Lütfen depoyu doldurunKontrollér venligst… Lütfen… dæktryk teker bas›nc›m› oliestand ya€ durumunu sprinklervand cam silece€i için su …kontrol edinVil De venligst… Lütfen… skifteolie ya€de€ifliminiyap›n›z skiftehjul tekerde€ifliminiyap›n›z skiftesikring sigortay›de€ifltirin skiftetændrør bujileride€ifltiriniz justeretændingen atefllemeyiayarlay›n›z

På værkstedet. Bilværksted Tamir atelyesiDæk LastikBremser FrenlerGear VitesKarburator KarbüratörKobling DebriyajKølervæske Radyatör suyu

af spiritus eller euforiserende stof-fer (især sent om natten og i weekenden i områder med restau-ranter og natklubber).

Hvis man bliver standset, skal man være forberedt på at vise:- Førerbevis,- pas,- køretøjets registreringspapirer.

Ofte vil udenlandske biler og udlejningsbiler/-motorcykler blive vinket udenom, formentlig fordi det er for kompliceret bl.a. på grund af sprogproblemer (man har krav på at blive udspurgt/forhørt på et sprog, man forstår). Politiet er dårligt lønnet og dårligt uddannet, men som regel korrekt og imødekommende over for udlændinge.Man skal dog ikke tage det for givet, at man ikke bliver stoppet. Hvis der bliver givet tegn til at stoppe, og man fortsætter, kan man for alvor komme i vanskeligheder! Hvis man bliver standset af gendar-mer (jandarma) eller militær om nat-ten (især i det østlige Tyrkiet) er det en god ide, der viser éns samar-bejdsvilje, at blænde ned og tænde det indvendige lys samt rulle sideru-den ned. Dette gør det nemmere at kontrollere bil og passagerer. Bevar roen, in-gen hurtige bevægelser og gør, hvad der bliver sagt. Husk det er unge, uerfarne og (måske) nervøse værnepligtige.Jandarma er militærpoliti, der - mod-sat i Danmark – også tager sig af civil orden og sikkerhed uden for bymæs-sig bebyggelse (dvs. på landet).

Bilpapirer og udstyr.

Medbring altid (obligatorisk):

- førerbevis,- registreringsattest (original),- grønt forsikringskort,- pas (ved uheld),- 2 advarselstrekanter (til afmærk-

ning foran og bag bilen),- førstehjælpspakke/forbindskasse,- ildslukkerUdlejningsbiler har også registre-rings- og forsikringspapirer.Bilpapirer bør ikke efterlades i vog-nen. Et ekstra sæt fotokopier anbe-fales.Det gule sygesikringsbevis og evt. ekstra sygeforsikring og ulykkesfor-sikring bør også medbringes. Desuden anbefales rødt SOS-kort, elpærer, sikringer, lygte og lidt værk-tøj.

Grænsepassage.Ved indrejse bliver bilen indført i pas-set med et stempel med teksten Tasiti vardir (ejer af køretøj). Ved udrejse med bilen slettes det igen. Det betyder, at føreren ikke kan rejse ud af Tyrkiet uden bilen. Hvis bilen efterlades, fordi den er totalskadet eller på værksted, skal man have bevis herfor på det lokale toldkontor. Tilsvarende hvis bilen er stjålet. Man kan maksimalt have bilen i Tyrkiet i 1/2 år.Danskere har automatisk opholdtil-ladelse i 3 måneder, hvilket kan for-længes med et 3 måneders visum på feriestedet. Hvis man inden for de første 3 måneder rejser ud af Tyrkiet og ind igen, starter en ny 3 måne-ders opholdstilladelse. Hvis man ikke har kaskoforsikring, anbefales det at tegne en kaskofor-sikring for opholdet i Tyrkiet. Det samme gælder passagerforsikring, hvis man ikke er dækket på anden

195

ORD

FORK

LARI

NG

Ordforklaring

194

BILI

ST I

TYRK

IET

Uheld/ulykke

tes flere afdelinger af orde-nen, hvor de dansende dervisher i Konya var (og er) den mest kendte.Diazoma: Vandret rund-gang i teater, deler bænke-rækkerne i en øvre og nedre del.

Dorisk: Bygningsstil med enkle stilele-menter, kendetegnet af den doriske søjle uden fodstykke.Emir: Seldsjukkisk fyrstetitel. Exedra: Sæderække(r) i fri luft i en halvcir-kel, hvor den græsk-romerske bys borge-re, filosoffer m.v. kunne diskutere og slappe af.Fresko/fresker: Kalkmaleri(er), malet på våd puds.Frigidarium: Rum til kolde bade. Gravplads, muslimsk: Findes ved alle bebyggelser og må ikke sløjfes, ofte til-groet. Gravsten med turban: Mandsgrav. Muslingeskal: Kvin-degrav. Knækket blomst: Børnegrav.Gymnasium/gymnasion: Bygningskompleks til undervisning og sport i de græske/romerske byer omfat-tende sportsplads (palæstra*), undervis-ningsrum og vaskerum, der i romertiden blev udbygget til termer* og forsynet med stor marmorgård (af græsk gymnos: nøgen).Hamam: Tyrkisk bad.Han: Karavanestation/kro/servicecenter for karavaner og rejsende (karavanse-rai*).Hellenistiske tid/periode: Perioden med den græskinspirerede kul-tur, der opstod i de lande, Alexander den Store ero-brede fra 333 f.K. og indtil romernes erobring i det 1. årh. f.K. (i Kilikien og Pamfylien ved Pompejus’s nedkæmpelse af sørøver-nei67f.K.)Heroon: Kult- og offersted for en halvgud, f.eks.

Agora: Et centralt torv/markedsplads i de græske og romerske byer, ofte omgivet af arkader med butikker (romersk navn: forum). Store byer havde 2 agoraer: En statsagora og byens agora.Akanthus: Bladornamentik, der kopierer Mid-delhavsområdets grønne bladplante, især på korinthiske* søjlekapitæler*. Akropolis: Byhøjen eller overbyen i de græske og romerske byer, ofte med bymure og/eller en borg.Arkitrav: Bærende stenbjælke, der hviler direkte på søjlerne.Akvædukt: Romersk vandledning.Amfora: Stor forrådskrukke med 2 hanke, især til opbevaring og transport af vin.Apsis: Halvrund afslutning på kirkens kor (flertal: apsider).Atrium: Indre gård i romerske privathuse eller søjleomgivet forgård til basilikakirke.Basilika: I romertiden en offentlig aflang bygning/hal (f.eks. domhus, børs) med stort midterskib og mindre sideskibe. Ved kristendommens indførelse blev basilika-formen anvendt til store kirker.Bedesten: Et overdækket og bevogtet basarområde, hvor man opbevarede og solgte særligt værdifulde varer (f.eks.guld og ædelstene).Bouleuterion: Mødested (rådhus) for byens råd i de græske og romerske byer, ofte sammenfaldende med odeon*.Byzantinske (østromerske) tid/periode: Peri-oden fra det romerske riges deling i 395 til osmannernes erobring af Lilleasien og Byzans (Istanbul) i 1453. Periodenkendetegnet af græsk sprog, græsk-orto-doks religion og kirkekunst med græsk, romersk og orientalsk inspiration.Caldarium: rum til varme bade.Cami: Moské.Cavea: Tilskuerplads i det græsk-romer-ske teater.Dervish: Medlem af islamisk munkeorden grundlagt i Konya i 1272 af en afghaner ved seldsjukkerhoffet. Grundlaget for ordenen var kærlighed og tolerance, og den omfattede antikke, buddhi-stiske, kristne og islamiske elementer. Der fand-

OrdforklaringDisse ord, der dels er ”antikke” (græske/romerske), dels tyrkiske, er for hovedpartens vedkommende forklaret i teksten første gang, de optræder. De er samtidigt forsynet med * første gang, de forekommer i et afsnit, for at markere, at de findes i ordforklaringen.

c udtales stemt som dj. Cami (moské) udtales djami. ç udtales ustemt som tj. Çay (te) udtales tjai.€ forlænger den foranstående vokal og er selv næsten stum. Da€ (bjerg)

udtales daa. Efter e, i, o og u udtales € som j. De€il (ikke) udtales dejil.› (iudenprik)udtalessomenmellemtingmellemøoge.Alt›(6)udtales

alte. j udtales som på fransk med et stemt sj. Jandarma udtales sjandarma.fl udtales sch. Çikis (udgang) udtales schikis.

Starter MarflTændrør BujilerVentil SupapMotorenstarterikke Motorçal›flm›yorKan De reparere bilen? Arabay›tamir edebilirmisiniz?Til hvornår? Ne zamana kadar?Kan De bugsere min bil? Arabam› çeke bilirmisiniz

Uheld/ulykke.Hjælp! Yard›m!Pas på!/forsigtig! Dikkat!Tilkald hurtigt… Lütfen acilen… En ambulance bir ambulanz Politi polisi Brandvæsen itfaiyeyi ça€›r›n›zDet var (ikke) min skyld Bu benim suçum (de€ildi) Giv mig venligst Deres navn og adr. Lütfen bana isminizi ve adresinizi verinizJeg har brug for oplysning om Deres Bana hakk›nda bilgi ver-meniz gerekir arababilforsikring sigortan›z

197

ORD

FORK

LARI

NG

Guder

Guder.A = Anatolsk. Æ = Ægyptisk. G = Græsk. R = Romersk (romerne overtog de fleste græske guder, men som regel med andre navne).

Amor (R): Se Eros.Ares (G): Slagsbroder og krigsgud symboliseret ved gribben, var afskyet af sine forældre, Zeus og Hera, men populær hos Hades (!)Afrodite (G): Kærlighedens og skønhe-dens gudinde, herunder forførelsens kunst, som hun selv praktiserede over for andre guder. Gift med Hefaistos og elskerinde med (bl.a.) Ares med hvem hun fik børnene Frygt og Terror (!) samt Eros (!)Apollon (G/R): Solens og lysets gud, beskytter af sandhed, musik, digtning og spådomskunst (orakler); anfører for de 9 muser, der hver beskytter en videnskab eller kunstgren.Artemis (G): Tvillingesøster til Apollon og lidenskabelig jæger (med bue og pil), jomfrugudinde, beskytter af vilde dyr og kvinder; oprindelig månegudin-de med forbindelse til mørke, død og det ukendte.Asklepios (G): Lægekunstens gud til hvis tempel de syge valfartede, og hvor der skete mirakler.Athene (G): Zeus’ datter (men ingen mor – sprang ud af fars pande), søster til Apollon, gudinde for visdom, kultur, kunsthåndværk og videnskab; bistår i krig de, der dyrker hende (er iført rust-ning med slanger, lanse, skjold og ugle); gav oliventræet til menneskene. Bacchus (R): Se Dionysos.Demeter (G): Gudinde for jordens afgrøder.Diana (R): Se Artemis.Dionysos (G): Søn af Zeus og gud for vin og frugtbarhed og et muntert liv, teatrets beskytter; gav vindruen til menneskene; færdes ofte sammen med satyrer (mennesker med bukke-fødder og horn), bakkanter (ekstatiske

kvinder) og nymfer.Eros (G): Søn af Afrodite og Ares, lille kærlighedsgud med bue og pil.Fortuna (R): Se Tyche.Hades (G): Bror til Zeus, det underjor-diske dødsriges gud og rigdommens gud. Hefaistos (G): Blev født handicappet og uden far og smidt ned på jorden fra Olympen, gudernes bjerg, af sin mor Hera; gud for ild og smedehåndværk og ”smedede” bl.a. den første kvinde; var selv styg, sort og halt, men også godmodig og kunstnerisk.Hera (G): Gift med chefguden Zeus, som også var hendes lillebror, beskyt-ter af ægteskabet, gifte kvinder, børne-ne og hjemmet, men bedrages ofte af Zeus og forfølger de kvinder, han fal-der for.Hermes (G): Søn af Zeus og hans sen-debud til menneskene (med rejsehat, bevingede sandaler og heroldstav), handelens gud, be-skytter af tale- og skrivekunst, kvæg, tyve og spasmage-re samt vejfarende. Far til bukkeguden og hyrdeguden Pan. Juno (R): Se Hera.Jupiter (R): Se Zeus. Kybele (A): Frugtbarhedsgudinde, den store moder.Mars (R): Se Ares. Mars havde dog meget større anseelse hos romerne, end Ares havde hos grækerne.Men (A): Månegud.Merkur (R): Se Hermes.Minerva (R): Se Athene.Nemesis (G): Hævngudinde, straffer menneskenes hovmod (hybris).Neptun (R): Se Poseidon. Nike (G): Sejrsgudinde.Pluto (R): Se Hades.Poseidon (G): Bror til Zeus, havets og

196

ORD

FORK

LARI

NGOrdforklaring

byens grundlægger.Ikon: Kultbillede på en uindrammet træ-plade i den græsk-ortodokse religion, forestiller Jesus, jomfru Maria eller helge-ner.Imam: Islamisk ”præst”, der leder fælles-bønnen i moskéen.Jonisk: Bygningsstil med slanke søjler med voluter (”snegle”) på kapitælet og fri-ser og gavle med store figuropstillinger. Kale: Borg/fæstning.Kalligrafi: Kunstfærdige arabi-ske skrift-tegn anvendt som ud-smykning.Kalif: I islam den øverste gejstlige.Kapitæl: Søjlehoved mellem søjlen og stenbjælken (arkitraven*), der hviler på søjlerne.Karavanserai: Karavanestation/kro/trans-port- og servicecenter for rejsende og karavaner.Kilise: Kirke.Korinthisk: Bygningsstil med bægerformet søjlekapitæl* smykket med bladornamen-tik (akanthus*) og rig udsmykning på arkitrav*. Kösk: Landsted, lille palads (seldsjukkisk), også pavillon.Legion: Romersk troppeenhed på 5000 soldater.Mausolæum: Stor og monumental grav-bygning.Madrasa/medrese: Islamisk (koran-) sko-le, oprindeligt med undervisning i mange fag, senere kun religion.Medusahoved: Et skrækindgydende kvin-dehoved, som helten Perseus huggede af et uhyre. Hovedet var så hæsligt, at synet heraf kunne forvandle mennesker til sten.Mesçit: Lille moské.Mihrab: Bedeniche i moskéen, viser ret-ningen mod Mekka.Minbar: Prædikestolen i en moské.Minaret: Moskéens slanke tårn(e), hvorfra der kaldes til bøn.Muezzin: Den person, der kalder til bøn fra minareten*.Nekropol/nekropolis: Begravelsesplads uden for den græske/romerske by, ”de dødes by”.Nymfæon: Monumental fontæne og brøn-danlæg, der var en del af vandforsyningen i den romerske by, oprindelig en hellig kil-de viet til en kvindelig naturguddom.Odeon: Lille overdækket teaterbygning til sang, musik og møder i de græske/romer-ske byer.

Orchestra: Scene i det græsk-romerske teater.Osmanniske tid/periode: Perioden fra osmannernes erobring af Lilleasien i 1300-talletogByzans(Istanbul)i1453ogindtil 1923, hvor Tyrkiet bliver republik.Palæstra: Idrætsplads (legemsøvelser) omgivet af søjlegange og bygninger, der tilsammen udgør gymnasium/gymnasi-on*.Panagia: Gudsmoder, navn på græsk-ortodokse Maria-kirker.Peristyl: Søjlehal omkring en indre gård.Propylon: Monumental fritstående ind-gang/port til græsk/romersk bygnings-kompleks.Romerske tid/periode, romertiden: Perioden fra den romerske erobring i det 1. årh. f.K. (i Kilikien og Pamfylien ved Pompejus’s nedkæmpelse af sørøverne i 67f.K.)ogindtilRomerrigetsdelingiDetvestromerske og Det østromerske (byzan-tinske) Rige i 395 e.K. Hviler på den hel-lenistiske kultur og især kendetegnet af store offentlige bygninger som teatre, ter-mer*, triumfbuer og akvædukter*.Sarkofag: Udsmykket ligkiste af sten.Seldsjukkiske tid/periode: Perioden fra de seldsjukkiske nomaders sejr over byzanti-nerne i 1071 og grundlæggelsen af det seldsjukkiske sultanat og indtil osmanner-nes erobring af Lilleasien i 1300-tallet, afsluttende med erobringen af Byzans (Istanbul) i 1453. Især kendetegnet vedmoskéer, madrasaer*, karavanseraier* og befæstninger. Stadion: Idrætsanlæg med tilskuerpladser i de græske/romerske byer (et stadie = 192,3 meter var oprindeligt et længdemål på løbebanen).Stalagmit: Opad voksende drypsten.Stalaktit: Nedad voksende drypsten.Stele: Opretstående sten, ofte som grav-mæle. Stoa: Overdækket søjlegang/søjlehal med lukket bagvæg, også kaldet portico.Sudatorium: Dampbad.Sultan: Betegnelse for rigets hersker (kon-ge) hos seldsjukkerne og osmannerne.Tempel: Det græske (romerske) tempel består typisk af ét rum (cella) med et for-rum med søjler i en eller 2 rækker. Nogle templer har forrum i begge ender eller et forrum i den ene ende og en række søjler i den anden. Større templer er omgivet af søjlerpåalle4sider.

199

REG

ISTE

R

Register

198

REG

ISTE

RRegister

Apodyterium 127Apollon114,118,119,125,128,129,148,149,154,155,157,172,173,197Apollonius 152, 157Apollonius’striumfbue150,156,157Apollontempel,Laertes69,70Apollontempel,Pednelissos149Apollontempel, Side 118Apostelkirken84,87AquaLand 175Arap Evliyas› 17, 22Arasta 21Ares 128, 197Ariassos 180, 181ArkæologiskMuseum,Alanya31-34,65,67-69,79,114,172, 173Arkæologisk Museum, Antalya 171-174,Arkæologisk Museum, Anamur 88-89Arkimedes 152Armenien/armenere15,63,64,78,80, 85, 91, 107Arrianos 118Arsenalet, Alanya 10, 18,23-26,30,23Artemis83,148,152,154,157,172,197Artemistemplet, Perge 153, 155Artemistemplet, Selge 132, 135Asarköy145AfliklarMa€arasiseKærlighedsgrotten, AlanyaAsklipios 128, 197Aspendos37,66,97,98,99,100132,133,134,136-143,145,146,147,149,151,174,136,137,141,142,143Aspendosakvædukten141-143,143Aspendosteatret137-140,136,137Atatürkmonumentet, Alanya 38Atatürkmonumentet,Antalya169AtatürkCaddesi,Alanya37,42AtatürkCaddesi,Antalya162,164Atatürk Museum, Alanya 37, 36AtatürkMuseum,Antalya167Athenaios165Athene 83, 119, 120, 125, 128, 138,

172,184,197Athenetempel, Side 120, 127Atlas 128Atrium 118, 195Attala164,165Attaleia163,165AttalosII163,165,177Attisk-deliskeForbund98,137,184Augustus 11AureliusNeonHierax69AureliusVictor106Avsallarstranden 98Aya Yorgi, Alanya 22AyaYorgi,Antalya165,166Aytap se IotapeAz›tepe 90

BBade se TermerBakirlibjergene 181Bananer 8, 58, 59, 71, 59Basilika16,66,68,71,84,87,123,135,140,141,150,195Bedesten 21, 195Bedrüddin 27Begonvilstranden43Beldibi 181, 182Beldibigrotten 171, 181Belek97,99,144,144Belkis136,139Bellapais Abbedi se BeylerbeyklosteretBellerofonte186Belvedere se St. HilarionBeflkonak129,130,132Besparmak51,54BeyazitIYildirim168BeyazitII169Beylerbeyklosteret53-54,55Beyrebucak 79Bibliotek,Side124,128,129Biludlejning 192B›çk›c›74Bodrumkaya148Boncoklu Kale 89Bouleuterion70,141,195Bozburun Da€i 132

AAç Düden Vandfald (Lara) 158, 159 Achaios 133-135Adalarstranden174Adalia165,166,167,168Adam Ataca€i 15Adana58,59,148Adanda76,77,78Adanda Kulesi se LamosAdvarselstrekanter 192Afra42Afrodite128,148,154,172,186,197AgaCafirPafla50Aglaia 128Agora69,70,76,78,79,80,114,133,135,140,149,156,177,181,195Ak Cami 89Akhiropitos54Akflebe21,22AkflebeSultanMoskéen21,22, 18Akseki 111Aksufloden97,149,151Akvædukt74,76,85,86,87,88,120,125,136,141,143AlaeddinCami169,170, 171, 170Alaeddin Keykubad I d. Store 9, 15, 16,17,21,28,29,30,61,99,102,107,140,167,169,170Alaiye 17, 19, 37Alanya6-43Alanyas fæstning 9-30Alanyum42Alaraborgen 100, 107, 108, 108Alarafloden 98, 103, 107AlaraHan100,102,106,107,106,107Alara Kalesi se Alaraborgen Alara Kemer Köprü 103Alarastranden 98Alacada€ 79Alaköprü 89

Alevi 182Alexanderd.Store8,46,49,60,83,98,113,119,133,138,146,151,164,173,176,181,184Alexander Severus 75Alketas176,178,177Altikapi Han 83Altinbeflikgrotten110,111,111AltinbeflikNationalpark99,110,111Altinkaya 131, 135AnadoluKöyü64Anamorium60,63,66,83-88,93,84,86,87Anamur48,58,60,83,85,87-91,182Anamurborgen60,88,90-93,91, 92, 93Anatolien8,9,15,18,19,26,31,38,61,64,84,85,96,106,107,115,118,119,138,154,164Andizlim Moskéen 27Antalya4,16,17,19,38,46,48,74,96,97,98,99,100,102,106,114,121,129,132,136,140,143,151,154,155,156,158,159,162 -175, 176,177,178,179,180,181,182,183,184,185,186,190,191,160-161,162,164,166,167,168,170Antigonos46Antigonus Monophtalmus 98Antikragos 81AntiochiaadCragum7274,80-83,80, 81Antiochia Parva se Antiochia ad CragumAntiochos III d. Store 9, 98, 119, 133, 165AntiochosIVKommagene61,71,80,83Antiochos VII 10,119Antonius11,61,78,101AntoniusPius124,129

RegisterBilleder er anført i kursiv. NB. Ofte forekommende ord som f.eks. persisk, hellenistisk, romersk, byzantinsk, seldsjukkisk og osmannisk er ikke optaget i registret.

201

REG

ISTE

R

Register

200

REG

ISTE

RRegister

Kærlighedsgrotten, AlanyaEnosis49ErikEjegod47Estwedilys136Etenna 111-112EtnografiskMuseum,Alanya27,34EtnografiskMuseum,Antalya,173-174Etnografisk Museum, Anamur 89Eudemos186Eudikias 179Eurymedon se KöprüflodenEvdirHan176,179,180,179Exedra69,102,105,106,141,195FFatih Mehmet (Muhamed) I (Erobreren) 19Folkekunstmuseum, Girne 50Forsikringskort, grønt 192Fortuna82,124,132,135,148,150,156,157,172,197,172Fortunatemplet,Perge156Fortunatemplet,Side124Fosforgrotten36Fosforlu Ma€ara se FosforgrottenFrancis Beaufort 85Frederik Barbarossa 15FredstraktateniLausanne41,64,100,121,168FredstraktateniSèvres168Frengez Kalesi 83Frigidarium85,93,126,127,156,195Frygien 135Fuglabugten 98Færdselskultur 187, 188Færdselsskilte 189-190Færdselsuheld/-ulykker 190-191Fønikien/fønikisk 31, 83, 139Førerbevis 191, 192

GGaius Domitius Julianus 173Gaius Verres 139, 153Galba69Gallineus66,78Gamleby,Alanya22-26Gamleby,Antalya163-170

Gamle by, Girne 50Garsyeris133,134Gavurini se DimgrottenGazipasa58,59,73,74,75,76,78,79, 80, 82, 100, 108Gedevet40Genua47,51,64,185Geta154Girne41-51,53,54,55GiyaseddinKayshosrauI166Giyaseddin Keyhusrev I 102Giyaseddin Keyhusrev Medresesi 170Goktas Kalesi 185Göksufloden186Gratier 128, 172Greencanyon Restaurant 113Grænsepassage 192Gündo€mufl103,103Gymnasium/gymnasion82,84,85,136,141,146,147,150,157,171,176,177,181,195,196GuydeLusignan47,48GülefflenKöflk61GüllükDa€i176,178Güney 80, 193Güverslugten 178Göçük Asar se Juliosebaste

HHacimusa74Hadrian75,76,135,155,157,163,165,171,Hadrianporten,Antalya163,164,164Hadriansporten, Perge 155Hadriansporten,Phaselis184Hadriansporten,Termessos176HalkPlaj›144Hamam16,43,93,169,195Hamaxia 32, 33, 100-102, 101Hamidogullari100,167,168Hannibal 98, 119HasbahçeKöflk40Hasdere 77Hasgebe148Hasim Yetkin 37Hastighedsgrænser 189

Bucakflihlar113Buffavento53,54,53Bügrümbroen 131BüyükfielâleseManavgatVandfald,storeByzantinskeBorg,Girne48,48

CCafirPaflaMoské50CaiusHerenniusMaximus66Calkaya162Caldarium85,87,93,126,127,156,195Çamlica Herkules 70Caracalla154Caretta-Caretta skildpadder 73, 99Çatakfloden61,62Cavea 122, 195CebelIres68Celaleddin Karatay 171Charadros 82Checkpoints se PolitikontrolChimaira185,186,186Chrysopolitissa 50Chrysokava 50Cilvarda Burnu se Kap Cilvarda Çimenicigrotten 71Citadellet, Alanya 10-17, 22Citadellet, Anamorium 83, 85, 87, 87, C.JuliusCeler76Claudius69,141,156,157ClaudiusPeison156Çoban Kalesi 90Cocaingrotten 180, 181Çolaklistranden 115Colyabrassos103-106,105Coracesium8,9,11,14,99CumhuriyetCaddesi,Antalya163,169,170,171CurtiusAuspicatus 139Curtius Crispinus 139Cypern17,19,44-55,58,63,64,81,83,87,88,91,99,166,167,168Cæsartempel69

D

DamlataflAquacenter43Damlataflgrotten9,20,31,34-35,43,34Damlataflstranden42,43Dedeman Aquapark 175Defensiv kørsel 188-189Demeter 128, 172, 197Demetrius 157Demosthenes 172DereTürbelinas40Dermirtas 59, 70Dervish31,106,167,169,195Diazoma121,122,133,137,149,195Dilek Ma€arasi 159Dimçay se DimflodenDimçay Ma€arasi se DimgrottenDimfloden59,62-64,62Dimgrotten59,60,64-65,65Diocletian63,106,120,155Diodorus 139Diogenes140Dionysos122, 138, 151, 197Dionysostemplet, Side 123Diototos Tryphon 10, 20, 99DiflKale22-27Diskoskasteren 129Dogamköyist54Do€anca 78DolphinLand 175Domitian 78DomitiansAgora183,184Domitia Philiska 173Dorisk114,149,195Dragonfloden86,88,89Dumanligrotten 113Düdenfloden 158, 159Düden Vandfald, nedre se Aç Düden Vandfald Düden Vandfald, øvre se Yukari Düden VandfaldDüzlerçami Nationalpark 178, 178

EEbu Ali Reha el Rettani 28Ehmedek 9, 15, 18, 19, 20, 18, 20, 22Ekopark 185Elskendes Grotte se

203

REG

ISTE

R

Register

202

REG

ISTE

RRegister

Keykubadstatuen38,43Keykubatstranden43Kilikien9,11,14,15,20,32,55,58-64,66,70,71,80,83,91,96,99,100,105,119,139,148,153,195Kilimaros33,34Kimon 97, 137Kimære se ChimairaKimæren186Kirke 14,16,17,18,22,41,49,50,51,52,53,64,66,67,70,75,76,80,82,87,88,102,109,114,118,123,125,134,140,144,147,149,150,154,165,169,170,184,185,186,196Kirkgöz Han 180, 180K›s›l Kule se Røde TårnKizilagacstranden 109, 115K›z›lingrotten74Kizilotstranden 99Kleopatra11,36,37,43,61,101Kleopatrastranden 22, 31,43,43KocaBelen154Kocaderefloden 131Konaklistranden 98Kongevejen176Konstantin d. Store 155Konya15,16,17,19,31,40,58,62,70,88,91,106,179,195Konyaaltistranden174Korinthisk118,121,156,164,169,177,178,195,196Korsanlarin Ask Ma€arasi se Piraternes KærlighedshuleKorsanlar Ma€arasi se PiratgrottenKorstog15,47,63,166Korustranden 75Köprüfloden96,98,129,130,136Köprülü Kanyon Nationalpark 99, 100, 129, 130, 130Köflekbükü89Köflk40,61,70,83,196KöflkRestaurantKrøsus 97Kumköystranden 115KurflunluVandfald99,100,158,158Kücük Ayasofya se Colyabrassos

Küçüklü74,73KücükfielâleseManavgatVandfald,lilleKülliye Camii 109, 109 Kybele 118, 119, 180, 197Kyme 118Kyparissovounto 53Kyrenia se GirneKyrVart16Kærlighedsgrotten, Alanya 35,36

LLabos 151Ladino96Laertes31,32,68-70Lambousa54Lamija se LamosLamos74,76-78,79,77Lamotis 78Lapithos se LaptaLapta54-55Lara99,158,159,169,175Larastranden 175LawrenceDurrell54Legion66,84,86,106,196LeoII63Leonteus 151LFC-forsikring 192Licinius 129Logbasis134Lollianus 120Lucius Aelius Cæsar 135LudvigVII166Luvisk97,132,136,151Lydien75,97,118,136,164Lykien96,99,100,171,184,185Lykurg 172Lyrbe110,112-114,149,172,173,114Lyrbotae 159

MMachaon 151Madrasa17,21,61,111,170,196Madrasa,Obaköy61MahmudSeydi40

Havnebadet, Side 121, 123, 129Hefaistos186,197Hera 33, 83, 128, 151, 197Herakles 31,32,33,105,128,148,173Hermes87,102,128,129,148,151,154,172,197Herodot8,75,114,172Heroon 177, 195Hesiod 172Hesperidernes Have 128H›d›rl›ktårnet167Hidrellezkirken41Hisarcikkale 111Hisariçi 22Hittitterne/Hittitterriget8,60,96,151,164Hüseyin Gazi 92

IIbnBattula168Ibradi 111Ibrahim 92Içel64Iç Kale se citadellet, AlanyaIkon 195Ikonmuseum 50Iliasmosaikken114,172Il›ca74Incekumstranden 93-94, 98Iotape 32, 56-57,60,71-73, 80, 71, 72IrmasanpassetIsaacDucasComnenus47Iskele Anamur 88IskeleCami169Istanbul se ByzansIxion 127, 128, 127IzzeddinKaykausII166

JJohannitterne 80, 81Jonisk 195JuliaDomna154,171JuliaSancta164Juliosebaste 79-80Julius Cornutus 157

JuliusCæsar11,65Juno 83, 197Jupiter83,106,197Justinian I 151 KKad›inigrotten8,59,61Kadipinari61,62KahvaltiBulunur40,41Kahyalar 73Kahyalarstranden 73Kalchas 131, 151, 157Kaledran 82, 83, 82Kaleiçi, Antalya se Gamle by, AntalyaKaleiçiMuseum165,166,166Kale Kapisi 22Kalonoros14,15,16,17Kamuni Süleyman d. Prægtige 20Kap Cilvarda 17, 17Karaalioglu167Karaburunstranden 98Karaingrotten/-museet96,163,164,171, 179, 180, 179, 180Karaman 50, 53Karamonogullari17,61,64,70,91,92, 93Karatay Medresesi 170Karatepe74Karavanserai17,21,75,83,102,106,111,140,174,179,180,195,196Karghan 111Kargiçak 59Kármi se KaramanKarpuzfloden 99Kaskoforsikring 192Kazaphani se DogamköyistKejseragora,Side124Kejserporten, Perge 150, 153Kelenderis 89Kemer103,181,182,184,186Kesbedion 132, 135, KesikMinare166Kestel59,62Kestros(by)74,78,79Kestros (gud) 157, 172Kestrosfloden se Aksufloden

205

REG

ISTE

R

Register

204

REG

ISTE

RRegister

Mahmutlar59,65,67,68,69Mahmut Bey 91, Mahrumçaligrotten 113Makarios49Malta 81Mamelukker48,64Mamure Kalesi se AnamurborgenManavgat70,96,97,99,108-111,125Manavgatfloden 108, 111, 112, 113, 115, 125Manavgat Vandfald, lille 109Manavgat Vandfald, store 109, 110Marcus Aurelius 139Marma 181Marsyas 172Matroniamus86Maximianus106Medusa32196MehmetBey169Melas se ManavgatflodenMelleç Han 83Men118,119,120,148,197Mentempel, 120-121Mermerlistranden174Metro42Mevlevihane169Migros42Mikaels Kirke, Girne 50Minerva 83, 197Minicity 175Minyasas 151Mnemon119,136Mopsos136,145,151Mosaikker34,85,86,87,88,114,129,156,157,158,186Moské18,20,21,22,27,40,50,73,89, 90, 91, 92, 102, 103, 107, 108, 109,111,144,146,147,167,169,194,195,196MuratPaflaCami171Mustafa Kemal Atatürk 20, 37, 38, 73, 100,167Muzstranden 75Mykenere46Myra 173

NNagidos 88Narasfloden 110, 113Naras Köprüsü 113Naula68,68Nearchus98,204Nekropol/nekropolis66,69,71,7680,83,84,102,105,126,134,140,147,149,158,159,176,177,181,183,186,196Nekropolkirken84,88Nektareios114Nemea 32, 33Nemesis 172, 197Nephelion se NephelisNephelis74,79,79Nerva 155NiagaraPicnic64NigarHatun169Nike 127, 128, 129, 173, 197Nilüfer Gölü 158Nohutyeri se Antiochia ad C.Nymfæum123,125,140,141,154,187,196

OOba,Obaköy61Obafloden61Octavian11,61Odeon69,70,75,76,79,83,84,86,87,88,105,114,132,135,141,146,147,148,149,177,181,195,196Okurçalarstranden 98Oluk Köprülü 130, 131Olympos169,182,185,186,185Opholdstilladelse 192Orchestra121,122,196Orfeusmosaikken114,172Orta Kale 18-22Oymapinardæmningen 112, 112Oymapinarsøen 111-113, 112

PPalæstra84,85,146,147,150,156,157,171,195,196

Pamfylien/Pamfylos9,59,61,96-100,119,120,136,145,155,165,171,176Panagiakirken167,196Parga 151Parodos 122Pas21,46,129,188,189,191,192,194Passagerforsikring 192Paulus62,155,165Payallarstranden 98Pednelissos133,134,148-149,148PegasushestPeloponnes46,131Pergamon98,99,119,134,138,139,146,152,163,165,176,177Perge99,100,125,138,139,145,146,147,149-158,150, 153, 155,166,157,171,172,173,174PeterI17,168Pharsalos65Phaselis119,169,182-185,183Pinarbasi40Pirater,arabiske14,47,48,59,61,69,72,85,90,99,113,120,135,140,146,155,166Pirater,kilikiske9-11,61,72,75,80,83,99,119,152,165PiraternesKærlighedshule74Piratgrotten36Pisa64,167Pisidien96,148PlanciaMagna152,154,155,172Plancius Varus 155Platææ 97, 137PolemosNou69Politikontrol 191Polybius 133, 135 Pompejus(Magnus)11,61,65,83,99,119,165,195,196Portakal 59Poseidon 72, 129, 197Prins Johns Tårn se St. HilarionPromillegrænse 189Ptolomæiske dynast, Ptolomæus 9, 46,60,98,119,138,165,166PubliusServiliusVatia61,99,165

Pythagoras114,172

RRamadan42,189RegülatörGölü64Rhodos49,81,98,119,184RichardLøvehjerte47,54,166Rig Monai se AnamurborgenRiksos 151

SSaat Kulesi se UrtårnetSabina163,171Sahinler74Sakizlakli Kale 111Sakl›kent 181Salamis 97, 137Samos49Sandalbinderen 129Sarapis166,197Sarkofag31,32,85,88,129,134,140,149,173,185,186,196,173Sassaniderne63,83Scylax 8Sedrafloden 59, 70SedreKöflk70Seki65,66Seleucia se LyrbeSelge99,129-136,146,148,132,134Selimiye 115-121, 125Selinus32,60,63,74-76,78,75Seleukidiskedynasti9,60,83,98,119,138,151,165Semele 151SeptimusSeverus65,154,171Serapsa Han 102, 103, 103Serifali Ahmet Aga 58Serik136,143,144,145,149,158Severus Alexander 181Seytan Kalesi se skibsværftet, AlanyaShamanisme 182Shiitter182Side 14,19,21,22,28,32,34-36,41,46,50,53,64,70,72,74,75,77,78,80,85,86,93,97-100,102,103,108,110,112,113,115-128,130,132-134,

207

REG

ISTE

R

Register

206

REG

ISTE

RRegister

Toptanci42Torosbjergene 39Tosmur59,64Toues 70Trajan14,69,72,75,76,131,155,171Trajanopolis 75Trajansøjlen 75Trebenis 33Triconchos 80, 82Triumfbue80,82,123,150,154,155,156,157,163Troja8,60,97,115,131Troulli 55TTOK 190, 191Tyche82,128,148,157,172,197Tyrkisk bad se hamamTyrkiskeFrihedskrig20,100,168TyrkiskeRepublikNordcypern46Türklerstranden 98Türktas40

U/ÜUcansufielâlesi103,104Udlejningsbiler se BiludlejningUheld/ulykke190,194Ulaflstranden98Ulu Cami se Alaeddin Cami

Ulukapi 108Ulu moské og madrasa, Akseki 111Ulykkesforsikring 192Urtårnet 170, 170Ürünlü 110, 111

VValerian 72, 80, 83, 133VanassaPreiia154Vejhjælp 191Vejskilte se FærdselsskilteVenedig/Venezia15,47,48,53,54,167,168,185Vespasian62,69,78,123Vespasianmonumentet, Side 123Vestkilikien11,59-64,83,Victoria 87, 197, Vrysin 55Værkstedet 193

WWest Virginia City 108

XXenon 139Xenophon 132

Y

Kære læserDenne bog vil udkomme i nye og reviderede oplag. Det er også planen, at den skal oversættes til engelsk, tysk, hollandsk og russisk.Råd og ideer fra brugere af bogen er derfor vigtig. Selv om jeg vil kontrollere oplys-ningerne hver gang, en ny udgave forberedes, vil det være en stor hjælp, at du kon-takter mig, hvis du konstaterer unøjagtigheder eller misvisende oplysninger. Også hvis du har bemærkninger – positive som negative - til annoncørerne, da disse er særligt udvalgte, vil jeg være taknemlig.Jeg modtager med glæde både rettelser og forslag til hvad, der savnes eller kunne tænkes forbedret i næste udgave.På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsenAllan Huglstad

Sterkelsvej21DK-4700DanmarkEmail: ahuglstad@stofanet.dk

136,138,140,143,145,147,148,151,152,155-157,165,166,168,170,177,180,184,188,197,115,116,117,118,120,122,123,124Sideakvædukten 112, 113SideMuseum126-129,126,127,128Sihlar Sikkerhedsseler 188, 189Silifke 59Sillyon99,138,145-148,145,146 Sillyum se SillyonSinek Kalesi se HamaxiaSitti Zeynep 31-32, 31Skibsmuseum, GirneSkt.GeorgsKirke,Girne49Skt. Nikolaus 173Skibsværftet, Alanya 10, 11, 18, 23, 29, 30So€ukSuHamam16Solon114,172Solymos176Stadion70,132,133,134,135,139,140,141,146,147,149,150,151,152,196Stalagmitter35,65,111,196Stalaktitter35,65,111,143,196Stallimuri se AnamoriumStatsagoraen,Side124,125,128St.Hilarion51-54,51, 52Strabon9,69,100,115,131,134,145,151,154Stratonicus 119Sudatorium126,127,156,196Sunni 182Sugözü74Süleymaniye Moskéen 18, 20-21SüleymanKutlumusoglu166Syedra32,65-68,67Sygeforsikring 192Sygesikringsbevis, gultSørøvere se piraterSyennesiderne60Søjlegade66,80,115,123,125,126,132,135,150,156,176,177,181,186Sørøvergrotten, Alanya se Piratgrotten

TTahtalibjergene/Da€ 182, 185Tanken 193Tarhuntassa97,164Tarsus59,60Taurusbjergene14,39,59,73,96,111,142,163Tavla156Teater66,70,76,84,86,99,115,121,122,123,132,133,136,137,138,141,147,148,149,150,152,177,183,186,195,196TekeliMehmetPaflaCami170,171,170Tekirova 182, 185Tekirovabugten 182Telefonnumre 191Tempel66,71,72,78,79,80,81,102,105,114,120,132,134,135,140,141,146,148,149,154,156,158,166,176,177,178,181,183,186,196,197Termer68,85-87,114,121,126,132,135,141,150,155,156,183,186,195,196Tepidarium87,126,128,156,196Termessos132,176-178,179,184,174,176,177,178Termessos Nationalpark 178Tersane se skibsværftet, AlanyaThalia 128Theodektes184Theodosius I 135Theodosius II 179Thukydides 172Tiberius66TiberiusClaudiusItalicus141Timur Lenk 18Titiapolis 89Titreyengöl-Sorgunstranden 115Titus 78, 123, 157Toksöz Balik 73TolerancensHave144,144Tolhan 111Tophane,kvarteret10,23,26,30Tophane se Arsenalet