Alt om din hund og kats sundhed

- ET MAGASIN FRA DIN DYREKLINIKOM DIT FAMILIEDYR

OM DIN HUNDOG KATS SUNDHEDALT

2 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED

V E L K O M M E N

Ansvarshavende redaktør:

Mogens Hansen

Prepress:

1W MultimediaStolbjergvej 233070 SnekkerstenTlf. +45 2021 3344www.1w.dk

Tryk:

KLS Grafisk HusJernholmen 42 A2650 Hvidovre

Annoncer og artikler:

Mogens HansenNordkystens DyrehospitalFabriksvej 103000 Helsingørtlf. +45 49 20 30 [email protected]

ISSN 1601 - 7935

Oplag : 50.000

Vi takker de annoncører og sponsorer, som har været med til at gøre dette magasin muligt:ADA´s KæledyrskrematoriumAgria DyreforsikringBoehringer Ingelheim Danmark Ceva Animal HealthDechraE VetEukanubaHills Pet NutritionMSD Animal HealthJørgen Kruuse A/SMerial NordenRoyal CaninVirbac Danmark

FOTOGRAF: CARINA FISCHER,

Alt om din hund og kats

sundhed

9. udgave Marts 2012

GLEM IKKE DYRET I KRISETIDER 3

HVAD KAN DIN DYREKLINIK? 4

BAG KULISSERNE HOS DIN DYRLÆGE 6

PASNING OG PLEJE EFTER INDLÆGGELSE 8

PETSHOP HOS DIN DYRLÆGE 10

VACCINATION AF HUND 12

GADEHUNDEPROJEKTER I VERDEN 14

REJSE MED HUND OG KAT 16

FORSIKRING HUND 18

SYGEFORSIKRING KAT 20

ALENE-HJEMME-PROBLEMER 22

HAR MINE KATTE DET GODT SAMMEN? 24

FODRING AF HUND OG KAT 26

STERILISATION OG KASTRATION 28

FODRING EFTER NEUTRALISERING 30

HUD OG PELS HAR BETYDNING 32

FOR DYRETS SUNDHED 32

HAR DIN HUND EN SUND HUD 34

MAVETARMLIDELSER HOS HUND OG KAT 36

SLIDGIGT HOS HUND 38

SELV KATTE FÅR GIGT 40

LEDPROBLEMER OG 42

SLIDGIGT HOS HUNDE 42

DET SIDSTE FARVEL TIL DIT KÆLEDYR 44

LOPPEN EN FAST FØLGESVEND 46

HVORFOR VIRKER LOPPEKUREN IKKE 48

SKOVFLÅT 50

INDHOLDSFORTEGNELSE

V E L K O M M E N

Alle i Danmark er påvirket af krisen. Selvom vi ikke er ramt så hårdt som mange af landene i Europa, så er der meget usikker-hed til stede. Er ens job sikkert, kan man få solgt sit hus, bliver der skåret i kontanthjælp og pensioner, og kommer ens aktier nogensinde op igen. Ja, bekymringer på forskellige niveauer, men alle er utrygge. Og man sparer på mange ting, hvilket er meget naturligt. Man sparer op til, hvis man skulle miste sit arbejde, eller der kom-mer endnu trangere tider. Og et af stederne, hvor der også bli-ver sparet, er på dyrene. Man køber mere ind i lavpriskæderne, og man venter lidt længere tid, inden man opsøger dyrlæge, især med vaccinationer og sundhedseftersyn. Ved mere alvorlige ting, som måske kræver nærmere undersøgelser og operation, vælger man nu mere hyppigt aflivning. Når man anskaffer sig et dyr, som er dybt afhængig af ejerens omsorg og pleje, så bør diverse konjunkturer i samfundet ikke kunne påvirke dette. Ejeren har et ansvar for, at dyret får et kvalitetsfoder, som passer til dyrets alder og sundhedstilstand. Man har også et ansvar for, at dyret jævnligt får et sundhedsef-tersyn samt de vaccinationer, som er nødvendige. Samtidig bør

man også være forberedt på, at dyret kan blive sygt og måske skal gennem kostbare undersøgelser og behandlinger.Dyrlæger over hele landet ser desværre alt for tit dyr, som er overvægtige og har hudlidelser, fordi man fodrer på en forkert måde. Vi ser også mange tandlidelser og ledlidelser, som kan være smertefulde og invaliderende for dyrene, men hvor man som dyreejer har ventet for længe med at opsøge dyrlæge. Og økonomien får som sagt også mange til at vælge aflivning istedet for behandling. Dette kunne undgåes, hvis man havde sit dyr i sygeforsikring.Ligesom mange andre ting bør dyret være en del af det måned-lige budget. Forskellen på et lavprisfoder og et kvalitetsfoder er måske højt pr. kilo, men der skal bruges mindre af kvalitetsfode-ret, så på dagsprisen er der tit ikke den store forskel. Og sæt ca. 200,- af pr. måned, så har man både til det årlige sundhedsefter-syn samt til en kombineret ansvars- og sygeforsikring. Det skylder man et levende væsen, som i det daglige giver så meget ubetinget glæde og kærlighed!

God fornøjelse med læsningen!

GLEM IKKE DYRET I KRISETIDER

ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 3


D Y R E K L I N I K

Brug din dyreklinik!

Din dyrlæge har den suverænt højeste uddannelse i Danmark indenfor fodring, pleje, sundhed og sygdom, ligesom dan-ske veterinærsygeplejersker har godt tre års uddannelse i dyrs sundhed og fodring. Og de beskæftiger sig kun med dit dyrs sundhed og pleje! Hvis du køber foder i et supermarked eller en dyrehandel, skal du tænke på, at i supermarkedet får du oplysning om foderet af en 17-årig skole-elev, og i dyrehandelen er der ingen krav om uddannelse af butikspersonalet. Tænk på tilsvarende situation, hvis du skulle have din bil til service!

Hvorfor ikke bruge din

dyreklinik som totalløsning?

Ja, hvorfor ikke bare bruge ét sted, når det drejer sig om dit dyr? Du kan på din dyreklinik altid få den bedste service, når det drejer sig om dit dyrs velfærd. Bare

for lige at nævne nogle få af de mange tilbud, som din dyrlæge og veterinærsy-geplejerske kan tilbyde i dag:

� Grundig vejledning inden anskaffelse af dit nye familiedyr

� Hvalpe- og killingeaftener � Hjælp og vejledning i alle spørgsmål,

der berører dit familiedyr, som forsik-ring, rejser, pension, pasning og pleje

� Sundhedseftersyn � Senioreftersyn af gamle dyr � Tandeftersyn � Adfærdsbehandling og hundetræning � Genoptræning og fysioterapi efter

operationer � Alternativ behandling, bl.a. homøo-

pati og akupunktur � Grundig vejledning og salg af kvali-

tetsfoder � Professionel fodringstilpasning gen-

nem hele dyrets liv � Vægtkontrol med tilpasning af foder

� Vejledning og salg af mange produkter til familiedyr, bl.a. loppemidler, bad-ning og pelspleje, tilskudsfoder

Meget ofte kan din dyrlæge, ved dette forebyggende arbejde, hindre, at dit dyr bliver sygt senere i livet. Derfor bliver det stadigt vigtigere for dit dyrs velfærd, at man som ansvarlig dyreejer benytter sig af disse tilbud.

Hvorfor er det nødvendigt med

et sundhedseftersyn hvert år?

Mange sygdomstilfælde kunne have været undgået, hvis man som ansvarlig dyreejer sørgede for, at ens dyr fik et sundhedsef-tersyn mindst en gang årligt. Under disse eftersyn finder dyrlægen ofte tilstande, som ved rettidig indgriben kan behandles, således at dyret ikke får varige og må-ske livsfarlige lidelser. Tandlidelser kan nævnes som en tilstand, som kan medføre dyrets død. Ved dybtliggende rodbetæn-

HVAD KAN DIN DYREKLINIK?

I EN IKKE SÅ FJERN FORTID VAR HUNDE OG KATTE BRUGSDYR, HVOR DEN LOKALE

LANDDYRLÆGE LIGE KIGGEDE PÅ DEM, NÅR HAN ALLIGEVEL VAR UDE OG TAGE SIG

AF “DE RIGTIGE” DYR SÅSOM KØER OG GRISE SITUATIONEN HAR ÆNDRET SIG ME-

GET SIDEN NU ER VORES HUNDE OG KATTE FAMILIEMEDLEMMER, HVOR MAN ØN-

SKER DEM ET LANGT, GODT OG SUNDT LIV

TE

KS

T: J

OU

RN

AL

IST

HE

NR

IK L

AN

DM

AR

K

FO

TO

S:

FO

TO

GR

AF

CA

RIN

A F

ISC

HE

R,

OG

DY

RL

ÆG

E M

OG

EN

S H

AN

SE

N


delser, som ejeren hyppigt ikke er op-mærksom på, kan der blive ført bakterier fra mundhulen til bl.a. hjertet og nyrer, og her medføre hjerte- og nyresvigt. Der-for er det vigtigt for dit dyrs sundhed, at der bliver foretaget jævnlige sundhedseftersyn. Disse eftersyn kan hos ældre dyr suppleres med blodprøver og hjerte-undersøgelse.

Et udstyrsstykke

Hvad du ikke ser, når du kommer til et sundhedseftersyn hos din dyrlæge, er alt det udstyr, som selve klinikken ofte har.Her er en liste over bare noget af det ud-styr, som mange har i dag:

� Digitalt røntgenudstyr, hvor man ser billedet på en skærm efter ganske få sekunder. Dette sparer tid, og er også mere skånsomt for dyret, da det skal være kortere tid på røntgenbordet.

� Avanceret laboratorieudstyr, hvor ejeren får besked på mange blod- og urinprøver på kort tid, således at en korrekt behandling kan sættes i gang hurtigt

� Moderne tandplejeudstyr, hvor dyrlæ-ger i dag kan behandle komplicerede tandlidelser

� ”Kikkert” udstyr, hvor man har mu-lighed for at undersøge og operere gennem disse ”skoper”. Man kan bl.a. undersøge og operere ledlidelser, ma-vetarmlidelser samt bughulelidelser. Man kan også sterilisere tævehunde på denne måde.

� Avanceret operationsudstyr, hvor der kan foretages komplicerede operatio-ner som f.eks ryglidelser, knoglebrud og brysthuleoperationer.

� Ultralyd-, MR- og CT scannere er me-get kompliceret (læs:dyrt) udstyr, hvor en del klinikker i dag har ultra-lydsscannere, som er gode til organ og hjerteundersøgelser, mens meget få hospitaler i dag har CT- og MR scan-nere. CT- og MR scannere sætter i dag en ny standard for, hvad man kan diagnosticere hos vores dyr.

� Overvågningsudstyr er en ekstra sik-kerhed for, at dit dyr har en sikker be-døvelse. Dette udstyr kan bl.a. måle hjerterytme, respiration, blodtryk samt iltmætning.

� Anæstesiudstyret på mange klinik-ker er det samme, som man bruger på menneskehospitaler, og på de kli-nikker, hvor man bruger dette udstyr sammen med overvågningsudstyr, er der en stor sikkerhed for dit dyr.

� Der er i dag meget udstyr til genoptræ-ning efter behandling og operationer. Således bruger man tit ”waterwalker”, som er et løbebånd under vand. Der er også som noget nyt laserterapimaski-ner, som kan nedsætte inflammation og smerter og fremme heling.

ISO dyrlægen

Gennem mange år har mange dyreklinik-ker og -hospitaler haft en godkendelses-ordning under Den Danske Dyrlægefor-ening, som var en intern kvalitetskontrol. Denne bliver i 2012 erstattet af en ISO 9001 godkendelse, hvor det norske firma Veritas foretager selve godkendelsen. Og Danmark er det første land i verden, som får denne godkendelse. Den vil stille meget store krav til de forløbig 24 klinik-ker, som har tilmeldt sig ordningen. Det vigtigste i ordningen er, at patienter og klienter kan stole på, at klinikken følger procedurer, som giver en tryghed og sik-

kerhed for både klienter og patienter. At klinikken ”gør hvad de siger, og siger hvad de gør”. Man kan læse mere på www.iso-dyrlaegen.dk

Er det ikke dyrt at

gå til dyrlæge?

Det er klart, at en dyreklinik, som skal leve op til disse krav, har store omkost-ninger til både indretning, udstyr, perso-nale og kursusaktiviteter alt sammen til gavn for dit dyr. Men det medfører også, at det kan være dyrt at besøge en dyre-klinik. Mange dyreejere bliver chokeret over en dyrlægeregning, men glemmer, at der inde bagved konsultationsrummet er udstyr for måske flere millioner kroner. Og for øvrigt er 20% af regningsbeløbet moms! Man har i dag mulighed for at sikre sig mod disse udgifter ved at tegne en sy-geforsikring. Ved at tegne en sygekasse, som ikke koster mere end tre pakker ciga-retter om måneden, behøver man aldrig at vælge den billigste løsning, men kan trygt vælge den klinik, hvor man får den bedste service og behandling.

Brug din dyreklinik - også

når dit dyr er rask!

Hvor hunde og katte før var nyttedyr, er de i dag blevet et familiemedlem, og dyreejerne kræver derfor mere af dyre-klinikken rent service og behandlings-mæssigt. Samtidig er der sket en kæmpe udvikling rent fagligt og teknisk inden-for smådyrsområdet, således at en fuldt udstyret dyreklinik eller -hospital i dag har det samme tekniske apparatur som et menneskehospital. Behandlinger og operationer, som var utænkelige for 20 år siden, er i dag rutine på mange klinik-ker. Her kan bl.a. nævnes operationer for diskusprolaps, hjertefejl og hofteledsdys-plasi. Alternative behandlinger som ho-møopati og akupunktur er i dag også et almindeligt tilbud til dyreejerne. Således er guldakupunktur for gigtlidelser en me-get brugt behandling med forbløffende gode resultater.

TE

KS

T: J

OU

RN

AL

IST

HE

NR

IK L

AN

DM

AR

K

FO

TO

S:

FO

TO

GR

AF

CA

RIN

A F

ISC

HE

R,

OG

DY

RL

ÆG

E M

OG

EN

S H

AN

SE

N

D Y R E K L I N I K


D Y R E K L I N I K

BAG KULISSERNE HOS DIN DYRLÆGE

TE

KS

T: J

OU

RN

AL

IST

HE

NR

IK L

AN

DM

AR

K

FO

TO

S:

CA

RIN

A F

ISC

HE

R

Hvorfor skal

mit dyr indlægges?

Der kan være mange forskellige årsager til, at dit dyr skal indlægges. Der behø-ver ikke at være tale om sygdom, men at dyret skal have en grundig tandrensning, øretatoveres eller neutraliseres. Men det kan også dreje sig om sygdom, hvor din dyrlæge vurderer, at det for dyrets skyld er nødvendigt at indlægge det. Der kan være tale om, at man skal tage blodprø-ver, røntgenbilleder, laboratorieprøver eller foretage andre undersøgelser for at stille en diagnose. Herefter vil man så vurdere, om dyret kan komme hjem med behandling i hjemmet, eller om det skal have behandling enten medicinsk el-ler operativt hos dyrlægen. Dyrlægen vil inden indlæggelsen fortælle, hvad der skal foregå, og her vil der samtidig blive aftalt, hvilke undersøgelser og behandlin-ger, der kan blive tale om.

Hvordan foregår

indlæggelsen?

Hvis det ikke drejer sig om akut sygdom, vil der hyppigt blive lavet en aftale om, at man møder op om morgenen hos dyr-lægen med sit dyr, der er fastet og (for hundenes vedkommende) velluftet. Hvis

dyret skal i bedøvelse, vil der blive fore-taget en vejning og en hjerte-/lunge-undersøgelse. Denne undersøgelse vil i mange tilfælde blive suppleret med en blodundersøgelse, hvis dette er aftalt på forhånd. Disse undersøgelser foretages for at sikre den mest optimale behandling og bedøvelse til netop dit dyr. Herefter vil man hyppigt give en indsprøjtning med lidt beroligende. Dette gøres for dels at berolige dyret, som jo er stresset over de nye omgivelser, og dels for at gøre selve bedøvelsen mere sikker. Mange dyreejere er meget nervøse for deres dyr, når de bli-ver indlagt, og dette er man bevidst om hos din dyrlæge. Man har derfor de fleste

steder en telefontid, hvor man kan ringe og spørge om, hvordan det går med ens dyr. Typisk vil dit dyr komme hjem samme dag, som det blev indlagt. Dyret bliver nemlig mindre stresset og hurtigere rask ved at være i dets vante omgivelser, så i alle de tilfælde, hvor det er forsvarligt, bliver dyret sendt hjem.

Hvad sker der

under indlæggelsen?

Denne periode er forbundet med store spekulationer hos ejeren. Bliver ens dyr behandlet ordentligt, er bedøvelsen sik-ker nok, og gør det ondt? Der er derfor mange dyreklinikker, som i dag viser dy-

HVAD SKER DER EGENTLIG, NÅR DIT DYR BLIVER INDLAGT HOS DIN DYRLÆGE?

HVAD SKER DER INDE BAG KULISSERNE? DENNE SIDE VIL BESKRIVE, HVORDAN EN

NORMAL INDLÆGGELSES- OG OPERATIONSPROCEDURE FOREGÅR

OPERATIONSSTUEN PÅ EN DYREKLINIK ER IKKE MEGET FORSKELLIG FRA ET MENNESKEHOSPITAL.

HER UNDERSØGES PATIENTEN FØR BEDØVELSE


D Y R E K L I N I K

TE

KS

T: J

OU

RN

AL

IST

HE

NR

IK L

AN

DM

AR

K

FO

TO

S:

CA

RIN

A F

ISC

HE

R

reejerne rundt på klinikken, så man har set lokalerne, hvor dyret skal være. Dette beroliger mange dyreejere, som tit ikke forestiller sig, hvor meget en dyreklinik i dag ligner et menneskehospital. Når eje-ren går ud af klinikken, vil dyret blive sat i et bur i et opvarmet lokale, indtil under-søgelsen eller bedøvelsen skal foretages.

Hvordan foregår en bedøvelse?

Når dyret bliver bedøvet, foretages det som regel fuldstændig som på et menne-skehospital. Først gives en indsprøjtning direkte i en blodåre. Dette bevirker, at dyret falder i søvn indenfor få øjeblikke. Derefter foretages en intubering, hvor der føres en gummislange (tubus) ned i dyrets luftrør. Denne tubus kobles så til et avanceret bedøvelsesudstyr, hvor man meget nøjagtigt kan tilføre ilt og bedø-velsesmiddel til dyret under hele operati-onen. Under selve bedøvelsen er der mu-lighed for at følge dyrets livsfunktioner med overvågningsudstyr, således at bedø-velsen bliver ligeså sikker som på et men-neskehospital. Derudover vil der hyppigt i forbindelse med bedøvelsen blive givet væske for at forhindre udtørring af dyret.

Hvorfor skal mit dyr bedøves

til en lille undersøgelse?

Man bedøver dyr af flere årsager, end man bedøver mennesker. Årsagen til dette er, at mange undersøgelser og behandlinger er nærmest umulige, hvis dyret ikke er bedøvet. Her kan nævnes tandbehandlin-ger, ørerensning og røntgenundersøgelser. Dyrene kan ikke forstå, hvad der sker, og man kan jo ikke fortælle dem, at det ikke

er farligt. Samtidig vil disse undersøgel-ser og behandlinger stresse dem meget, og der kan også være unødvendig smerte forbundet med behandlingerne. Og da be-døvelse i dag er meget sikker, er det bedre at lade dyret sove under indlæggelsen end at påføre det unødig stress og smerte.

Hvordan foregår en operation?

Operationerne bliver naturligvis foretaget under helt sterile forhold. Dit dyr bliver barberet på området for operationen, hvorefter operationsstedet bliver ren-gjort, således at det er sterilt. Dyrlægen opererer derefter i sterilt operations-udstyr fuldstændigt ligesom på hospita-lerne. Der er steril afdækning på ope-rationsområdet, og dyrlægen har steril operationsdragt, handsker, hue og maske på. Alle instrumenter er naturligvis også sterile. Under operationen overvåger ve-terinærsygeplejersken, at dit dyr træk-ker vejret normalt, og at alle værdier på måleinstrumenterne er normale. Samtidig overvåges bedøvelsesapparaturet, såle-

des at dit dyr får lige præcis den mængde ilt og bedøvelsesmiddel, som den har brug for. En operation kan tage alt fra få mi-nutter til mange timer. Efter operationen vil der være konstant opsyn med dyret, indtil det er helt vågent. Der vil i langt de fleste tilfælde blive givet smertestillende efter behandlinger og operationer.

Får jeg ordentlig besked,

når jeg henter mit dyr?

Ved udleveringen vil du blive informeret om de undersøgelser og evt. operation, der er foretaget. Der vil blive aftalt en tid til kontrol og evt. fjernelse af opera-tionstråde eller kontrol af såret, hvis det er blevet limet, og der vil blive informe-ret om behandlingen i hjemmet. Og efter denne samtale med din dyrlæge om alle de praktiske ting, så kommer tidspunktet, som både ejer og dyr har ventet på. Nem-lig genforeningen efter den (for dyret i hvert fald) lange adskillelse.

HER UNDERSØGES EN PATIENT FØR TANDBEHANDLING

DER ER DIGITALT RØNTGENUDSTYR PÅ MANGE DYREKLINIKKER I DAG


D Y R E K L I N I K

Hvad skal jeg

være forberedt på?

Dit dyr vil være mere eller mindre på-virket af bedøvelsen alt efter dyrets al-der, race og helbredstilstand. Derudover vil også bedøvelsens type og længde og operationen/ undersøgelsens art være af betydning. Du kan dog forvente, at dit dyr vil sove meget det første døgn. Der-udover kan der forekomme små rystelser af hele kroppen, nærmest som om dyret fryser. Dette er helt normalt, ligesom det

er normalt, at den går usikkert på bene-ne. I mange tilfælde er et lille område på forbenene blevet barberet. Her er ind-sprøjtning af bedøvelsesmiddel foreta-get, og hvis det var aftalt på forhånd, kan det være, at der er udtaget en blodprøve før bedøvelsen for at undersøge dit dyrs sundhedstilstand. Pelsen vokser normalt ud i løbet af 6-8 uger, og dette gælder naturligvis også, hvis dyret er barberet andre steder, f.eks. ved operation. Måske har dit dyr haft en gummislange i halsen

i forbindelse med bedøvelsen. Dette kan give en forbigående irritation i form af tør hoste i et par dage.

Hvordan kan jeg bedst

hjælpe derhjemme?

Her er det vigtigt, at dit dyr får så meget fred og ro som muligt og ligger i varme omgivelser. Berolig dyret ved dit nærvær, men undgå, at andre dyr og især børn kommer til at forstyrre eller ophidse det. Det første døgn må hunde normalt ikke komme ud uden snor, da de kan være usik-re på benene, og katte må ikke komme ud overhovedet. Derefter er det individuelt, hvornår de må få mere frihed, og det vil din dyrlæge informere dig om.

Hvad med operationssår

og forbindinger?

Hvis dit dyr er blevet opereret, vil der være et operationssår. Du skal dagligt se efter, at såret ser pænt og tørt ud, og at stingene er hele. Forsøg at undgå, at dit dyr slikker eller bider i såret. Det kan forsinke helingen og i værste tilfælde medføre, at såret springer op. Du bliver måske nødt til at sætte krave på dyret for at undgå dette. I stedet for krave, som kan være ubehageligt for dyret, kan man i dag få et sårmiddel lavet af naturpro-dukter, som holder såret rent. Samtidig indeholder det produkter, som smager ubehageligt for dyret, og derved nedsæt-ter risikoen for, at dyret slikker i såret. Det kan hyppigt anbefales at lægge en is-pose eller lignende på såret for at undgå hævelser. Normalt fjerner man stingene (operationstrådene) efter ca. 10 dage. Man er også begyndt at lime operations-sårene i huden i stedet for at sy dem, li-gesom på mennesker. Dette giver pænere ar og irriterer ikke huden i samme grad som stingene, så dyrene ikke slikker sig så meget. Det er meget vigtigt, at forbindin-ger og gipsbandager holdes tørre. Under luftning anvendes en plasticpose eller en specialsok (kan købes hos din dyrlæge)

PASNING OG PLEJE EFTER INDLÆGGELSE

SELVOM DU VIL FÅ EN GOD INFORMATION PÅ DIN DYREKLINIK, NÅR DU HENTER DIT

DYR EFTER INDLÆGGELSE, SÅ ER DET ALLIGEVEL RART AT KUNNE LÆSE LIDT OM

DE PRAKTISKE TING, NÅR MAN SIDDER I RO OG MAG DERHJEMME DENNE ARTIKEL

SKULLE GERNE VÆRE DEN HJÆLP

TE

KS

T: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

F

OT

OS

: IS

TO

CK

PH

OT

O


D Y R E K L I N I K

www.kruuse.com

LASERTERAPIn Reducerer inflammation

n Reducerer smerte uden brug af medicin

n Fremmer heling

Tal med din dyrlæge om mulighederne for laserterapi til din hund eller kat.

10875 Alt om din hund og kats sundhed Laserterapit ann.indd 1 27/01/12 11.22

Du skal altid kontakte dyreklinikken, hvis: � dit dyr får feber � der er opkastninger � der er blødning fra operationssåret eller andre steder � vejrtrækningen bliver besværet � dit dyr bliver unaturligt sløvt eller ikke vil rejse sig

� ikke vil spise eller drikke efter 24 timer � har smerter � der kommer betændelse fra operationssår � operationssåret er gået mere eller mindre op � du er i tvivl om noget!

over bandage og forbindinger på poter og ben, men husk at fjerne plastikposen igen, når I har gået tur. Katte med krave, forbindinger og bandage må ikke komme ud! Det er også vigtigt, at dyret bliver holdt i ro og ikke bider i forbindingen. Hvis forbindingen eller gipsen bliver våd/beskadiget, begynder at lugte, eller dyret bliver sløvt, får feber og måske interesse-rer sig unormalt meget for forbindingen, skal dyreklinikken kontaktes.

Hvad skal jeg være opmærksom på efter tandbehandling

Du bør give opblødt foder i 3-4 dage, hvis dit dyr har fået tandbehandling. Hvis der er blevet fjernet tandsten, kan du fore-bygge nye belægninger ved at fodre med specialfoder fra din dyrlæge, ved at bør-

ste tænder og ved at lade dit dyr bide i gnaveben eller tyggeben. Efter tandbe-handlinger kan der være en let forbigå-ende blødning fra tandkødet, og dette er normalt i et par dage. Ved længerevaren-de blødning skal du kontakte din dyrlæge. Der kan også være tale om fjernelse af tænder. Her vil du hyppigt skulle give smertestillende medicin og abtibiotika

Hvad må jeg give at spise og hvad med motion?

I langt de fleste tilfælde er det godt at give dyret et godt og velsmagende foder samme dag. Din dyrlæge eller veterinær-sygeplejerske kan anbefale et foder, som er specielt godt til brug efter operationer og indlæggelser. Alt efter dit dyrs sygdom og behandling vil der derefter kunne blive

tale om at fodre med specielle sammen-satte sygdomsfoder. Det anbefales, at du holder dit dyr helt i ro de første 24 timer efter hjemkomst, medmindre du har fået andet at vide. Derefter er omfanget af motionen afhængig af, hvilken behandling dyret har fået.

Hvad med smerter?

Man er i dag meget opmærksom på smer-tens indflydelse på dyrene. Smerter kan forsinke heling og medføre længere re-konvalescenstid. Derfor er det vigtigt at behandle smerter efter en operation. Som regel har dyret fået smertebehand-ling i forbindelse med indlæggelsen, men der kan blive tale om videre behandling i hjemmet. Din dyreklinik vil også i denne situation være din og dit dyrs bedste ven.

TE

KS

T: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

F

OT

OS

: IS

TO

CK

PH

OT

O


D Y R E K L I N I K

Hvor får jeg den

bedste vejledning?

På din dyreklinik kan du, i modsætning til i særdeleshed supermarkederne, men også mange dyrehandler, regne med en seriøs og professionel information om pro-dukterne. Man skal ikke glemme, at dan-ske dyrlæger og veterinærsygeplejersker har den højeste uddannelse indenfor dit dyrs sundhed, pleje og fodring i Danmark! Og husk også, at der hos dyrehandlerne og særdeleshed supermarkederne ikke er krav om nogen form for uddannelse eller viden om produkterne. Dette er skræm-mende, når man tænker på, at det er le-vende dyrs sundhed og helbred, man sæt-ter på spil. Og det er mere skræmmende, at ca. 70 % af alt hunde – og kattefoder bliver købt i supermarkederne.

Men hvad skal

man vælge?

Når man står i et supermarked og skal vælge foder, så er man på Herrens mark.

Der er et utal af fodertyper at vælge imellem, og det ene ligner det andet. Og tit kan man kun spørge en ung mand, som har et job udenfor skoletid. Så derfor ta-ger man et tilfældigt foder og tænker, at det jo er nok ligeså godt som alt muligt andet. Men foder er ikke bare foder. Dyr har forskellige behov alt efter race, alder, størrelse, vægt, aktivitet og sygdom. Og tit er det discountfoder, der står på hyl-derne i supermarkederne.

Vil du bevare dit dyr

sundt og rask

gennem hele livet?

»Sikke et dumt spørgsmål«, tænker du nok. Men der er mange, der bare køber et tilfæl-digt foder uden tanke på, at dyr har forskel-lige behov. Hvis du vil bevare dit dyr sundt og aktivt gennem hele livet, så kræver det, at du vågner op og tænker på dit dyrs sundhed og velfærd! Gå til din dyreklinik, og få en or-dentlig og professionel snak med din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske om det rigtige

foder til netop dit dyr. For dyr har individuelle behov. Og det samme foder, som man bruger til det unge dyr, er ikke det samme, som man skal bruge til det ældre eller overvægtige dyr. Og her kan dit supermarked eller dyrehandler ikke give dig den rigtige information, da de ikke har en ekspertise indenfor dyrenes ernæ-ringsmæssige behov.

PETSHOP HOS DIN DYRLÆGE

MANGE DYREEJERE KØBER DERES DYRS FODER OG DYREPRODUKTER I SUPER-

MARKEDET HVORFOR DET, NÅR ENS DYRLÆGE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKE

HAR DEN HØJESTE UDDANNELSE OG ERFARING INDENFOR DYRS SUNDHED OG

PLEJE, OG MAN HAR MULIGHED FOR AT TAGE SIT DYR MED OG FÅ VURDERET SIT

DYRS BEHOV FOR BL A FODER GANSKE GRATIS?

TE

KS

T: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

F

OT

OS

: F

OT

OG

RA

F C

AR

INA

FIS

CH

ER


D Y R E K L I N I K

Skal jeg vælge foder fra min dyreklinik?

Efter al den omtale i diverse medier, hvor det blev fremlagt, at supermarkedsfoder er ligeså godt som foder fra dyrlægen, så skulle man ikke tro det. Men det er som at sige, at bare en bil har 4 hjul, et rat og en motor, så er alle biler ens. De opfylder jo kravene til transport. Men ligesom med bilerne så er der en meget stor forskel på kvaliteten. Den “seriøse” undersøgelse, som medierne udførte, tog kun hensyn til meget få hovedingre-dienser og ikke til kvaliteten af disse ingredienser samt alle de andre faktorer, som afgører kvaliteten af foderet. Det svarer til at se på en bil udefra og ikke kigge under kølerhjelmen el-ler prøvekøre den! Ville du tage en sådan undersøgelse seriøst? Faktisk kunne de have vurderet et foder bestående af skosåler, motorolie og romkugler som et udemærket fuldfoder til hunde og katte, da det indeholder protein, sukker og fedt! På dyrekli-nikkerne sælges kun foder, som lever op til meget høje kvali-tetskrav. Således er der mange faktorer, der skal være opfyldt:

� Foderet er såkaldt “fixed formula”. Det vil sige, at alle råvarer kommer fra de samme leverandører. Dette er ikke tilfældet ved de billige fodertyper, hvor man typisk for at holde prisen nede på foderet, får råvarer fra de steder, hvor det nu er billigst. Dette betyder varierende kvalitet og smag

� Der er konstant kvalitetskontrol med måling af nærings-stoffer før og efter produktion

� Der testes for fordøjelighed og biologisk værdi; faktorer, som er meget vigtigere end totalindhold af protein, sukker og fedt

� Foderet er udviklet i samarbejde med ernæringseksperter og dyrlæger og er baseret på langvarige foderundersøgelser

� Der anvendes proteinkilder af meget høj kvalitet � Der anvendes naturlige antioxidanter af meget høj kvalitet � Der anvendes omega 3 og 6 fedtsyrer af høj kvalitet med

et meget lavt indhold af tungmetaller. Dette har du ingen garanti for med et billigt fuldfoder!

� Ved brug af dyreklinikkens foder forebygger man udviklin-gen af urinvejssten, en lidelse, som er meget smertefuld og farlig. Den ses især hos katte, og ved fodring med billigt foder er risikoen for udvikling af disse urinvejssten stor

Så hvis man gerne vil have, at ens hund eller kat skal have et godt og sundt liv og ikke bare overleve, så skal man købe et kvalitetsfoder. Og kvalitetsfoder kan du få mange steder, også i supermarkedet. Men her får du den bedste rådgivning på dyreklinikken. Din dyrlæge og veterinærsygeplejerske kender dit dyr og ved, hvilket foder, som passer til dens alder, vægt og sundhedstatus. Det er også kun på dyreklinikken, at du kan få specialfoder, hvis dit dyr er overvægtigt eller har sygdomme. Derudover er der smagsgaranti på foderet hos langt de fleste dyreklinikker

Og dyr har også

behov for aktivitet

På dyreklinikker med Petshop er der i dag et rigt udvalg i le-getøj til dyr. Og dyreklinikkerne stiller krav til dette legetøj. Derfor udgør »intelligent« legetøj en stor del af udvalget. Det er legetøj, som skal aktivere dyret hjernemæssigt og virke udviklende. Af eksempler kan nævnes bolde eller kasser med godbidder i, som hunden eller katten skal bevæge for at få

TIL KATTEBAKKEN

DU IKKE VIL BEMÆRKE!

Maksimal klumpende sand med en klar ren duft. Udløses kun ved kontakt med fugt , når der er behov for det.

EXTRA STRENGTH SCENTED

Multi-CrystalsTM indkapsler fugt med det samme. Ideel til katte med stærk urinlugt og lugtproblemer. Uparfumeret.

MULTI-CRYSTALS

Specielt lavet til hjem med forskellige typer katte. Den rene duft udløses kun ved fugt-kontakt.

MULTIPLE CAT

Stærk klumpende, samt en frisk Aqua Breeze duft, som sammen med det aktive kulstof straks neutraliserer selv de stærkeste lugte.

AQUA BREEZE

Maksimal klumpende styrke. Et duftfrit sand til katte (og mennesker), der er overfølsomme overfor parfume.

EXTRA STRENGTH UNSCENTED

Maksimal klumpende styrke med en let duft af lavendel. Udløses kun ved kontakt med fugt.

LAVENDER

Større sandkorn, der minimerer sand udenfor kattebakken. 99 % støvfrit. Ideel til langhårede katte, hvor spredning af sand kan være et problem.

LESS TRACK

Indeholder ægte rødt cedertræ. Ceder er en naturlig deodorant og luftfrisker.

godbidderne ud. Der er også avanceret legetøj, hvor dyret skal flytte plader eller skiver for at få godbidder. Tit bruges denne slags legetøj også i forbindelse med adfærdsbehandling, og også her kan din dyreklinik hjælpe med rådgivning, idet mange dyrlæ-ger og veterinærsygeplejersker har ud dan nelsen til at tage sig af adfærdsproblemer. Mange hunde med alene hjemme problemer, aggresivitet eller nervøsitet har haft stor glæde af denne hjælp.

Mange dyreklinikker

har idag alt!

Du kan idag nøjes med at besøge din dyrlæge, når det drejer sig om dit familiedyrs behov. Lige fra hvalp eller killing vil din dyrlæge kunne hjælpe dig med alt tilbehør til dit nye dyr. Og til forskel fra supermarkederne og dyrehandlerne får du professio-nel information om fodring, pleje, adfærd, ormekur, loppekur, sygdomme og mærkning. Så hvorfor være i tvivl om dit valg, når det drejer sig om det nye familiemedlem?

TE

KS

T: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

F

OT

OS

: F

OT

OG

RA

F C

AR

INA

FIS

CH

ER


Hvorfor skal hunden

vaccineres?

Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som er aktuelle, hvor den bor og færdes. Når en hund udsættes for en smitsom sygdom, vil dens immun-system udvikle antistoffer (modstands-kraft), som skal bekæmpe det aktuelle smitstof. Hvis hunden overlever sygdom-men, vil de udviklede antistoffer blive i kroppen i en periode, nogle gange livs-langt for at forhindre, at hunden bliver syg af det pågældende smitstof igen. Ved en vaccination “smittes” hunden med et dræbt eller svækket smitstof, som provo-kerer hundens immunsystem til at danne beskyttende antistoffer, uden at hunden bliver syg af den pågældende sygdom.

Valg af vaccine

Som hovedregel vaccineres der ikke of-tere eller mod flere sygdomme, end det skønnes nødvendigt i hvert enkelt tilfæl-de. Desuden skal risikoen for evt. bivirk-ninger opvejes mod gevinsten ved at vac-

cinere. De vacciner, der vurderes at være af så stor betydning for den samlede hun-debestand, at man anbefaler dem til alle hunde i området, kaldes kernevacciner. I Danmark er vaccination mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse kernevaccinationer. Ud over kernevacci-nerne kan der være individuelle behov for vaccination mod andre sygdomme afhæn-gig af den enkelte hunds type, levevis og rejseaktivitet. Disse forhold vil dyrlægen tage stilling til sammen med hundens ejer. I Danmark gælder det vaccination mod kennelhoste og leptospirose. Rabiesvac-cination er derimod et krav fra myndig-hederne ved rejse over landegrænserne.

Vaccinationsprogrammet

Vaccinationsprogrammet vil indeholde vaccination med kernevaccinerne plus de vacciner, som skønnes fordelagtige for den enkelte hund. Generelt anbefa-les tidlig vaccination af hvalpe, så de kan komme ud blandt andre hunde og menne-sker og sikres en god socialisering. Heref-

ter genvaccineres med 3-4 ugers interval, indtil hvalpen er ca. 12 uger gammel. Når hvalpen er basisvaccineret, skal den gen-vaccineres med 1-3 års interval afhængig af hvilke sygdomme, den skal være be-skyttet mod.

Hundesyge

Hundesyge skyldes et virus. Hundesyge-virus smitter hund, ræv, ulv, væsel, frit-te, mink og skunk. Sygdommen rammer især hvalpe og unghunde. Sygdomstegn er feber, flåd fra øjne og næse, hoste, op-kast, diarré og evt. kramper. Dødelighe-den hos ikke-vaccinerede hunde er høj. Hunde, som overlever hundesyge, er ofte så medtagede, at de må aflives. Hunde-syge smitter direkte fra hund til hund.

Parvovirusdiarré

Parvovirusdiarré skyldes et virus, som kan smitte hunde og katte. Sygdommen ram-mer især hvalpe og unghunde. Sygdoms-tegn er nedstemthed, vandig blodtilblan-det diarré og opkastninger. Dødeligheden

VACCINATION AF HUNDVED VACCINATION BESKYTTER MAN IKKE KUN DET ENKELTE INDIVID MOD SYGDOM,

MEN HINDRER OGSÅ SPREDNING AF SMITSTOF TIL OMGIVELSERNE

MED ANBEFALEDE VACCCINATIONSPROGRAMMER SØGER MAN ALTSÅ AT TAGE

HENSYN TIL DEN SAMLEDE HUNDEBESTAND OG IKKE KUN TIL ENKELTINDIVIDER

FO

RFA

TT

ER

: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

FO

TO

S :

MS

D A

NIM

AL

HE

ALT

H

V A C C I N A T I O N


blandt hunde, som ikke hurtigt kommer under dyrlægebehandling, er høj. Parvo-virus smitter dels direkte fra hund til hund og dels gennem smittede hundes efterladenskaber. Parvovirus er udbredt i Danmark. Hepatitis

Hepatitis (smitsom leverbetændelse) skyldes et virus. Sygdommen rammer især unghunde. Sygdomstegn er feber, ned-stemthed, appetitløshed, blødninger i slimhinder og evt. gulsot.

Leptospirose

Leptospirose skyldes en bakterie. Syg-dommen rammer hunde i alle aldre. Syg-domstegn er feber, nedstemthed, opkast, bugsmerter og slimhindeblødninger. Lep-tospirose smitter via gnavere i vådområ-der. Udbredelsen i Danmark kendes ikke i detaljer.

Rabies

Rabies (hundegalskab) skyldes rabies-virus. Virus smitter alle varmblodede dyr, men kun direkte fra dyr til dyr (bid). Ef-ter smitte angriber virus nervesystemet. Sygdomstegn er kramper og ændret ad-

V A C C I N A T I O N

færd. Sygdommen er dødelig. I Danmark findes rabiesvirus kun i flagermus, hvor virus ikke giver anledning til sygdom (fla-germus virker som raske smittebærere). Smitte fra flagermus til andre dyr er me-get sjælden.

Kennelhoste

Kennelhoste er fællesbetegnelsen for en række forskellige infektioner i hundens øverste luftveje. De to mest almindelige årsager til kennelhoste er infektion med bakterien Bordetella bronchiseptica og parainfluenzavirus. Kennelhoste rammer hunde i alle aldre. Risikoen for at blive smittet er størst, hvor mange hunde er samlet, f.eks. ved ophold på kenneler, på udstillinger el. lign. Sygdomstegn er tør hoste, let feber og opkastning af slim. I nogle tilfælde ses flåd fra næse og øjne. Sygdommen er oftest mild og selvbegræn-sende, men kan i nogle tilfælde udvikle sig til bronchitis og lungebetændelse. Smitte sker direkte fra hund til hund. Kennelhoste er meget udbredt. Vacciner mod kennelhoste består af vaccine mod parainfluenza som indsprøjtning, eller en kombinationsvaccine mod Bordetella bronchiseptica og parainfluenza, som dryppes i hundens næsebor. Sidstnævnte vaccine er en overfladevaccine, dvs. at den fremkalder et forsvar mod kennelho-ste helt ude i næsens slimhinde, hvor en evt. smitte optages af hunden.


I Europa skal man ikke længere væk end Spanien og Italien, før der er gadehunde, og det er et stort problem i Grækenland og Tyrkiet, hvor mange nordeuropæere gør et stort arbejde for disse hunde. Også i Asien er der et stort problem, men hvor-dan yder man den bedste indsats for at afhjælpe gadehundeproblemerne?

Aflivning

I mange områder over hele verden er der blevet brugt gift og elektricitet til afliv-

ning af gadehunde, men det har vist sig, at når man afliver hundene på denne in-humane måde, opstår der et tomt biolo-gisk rum, som lynhurtigt bliver fyldt ud af mange nye hvalpe, og at man ender med en meget større population af hunde.

ABC programmer

Den rigtige løsning har vist sig at være så-kaldte ABC programmer, som betyder Ani-mal Birth Control programmer, hvor man foretager neutralisering, mærkning samt

rabiesvaccination af ca. 70 % af hundepo-pulationen i området. Hvis man samtidig kan få reguleret mængden af madaffald i området og få lokalbefolkningen til at være foderværter, så vil dette være det optimale. De andre positive effekter af et sådan projekt er en meget bedre tilstand for de hunde, som er tilbage, og så er der ikke langt til målet for en kontrolleret og sund hundepopulation.

Det startede i Indien

Da Indien er det land i verden, hvor man ser flest rabiestilfælde hos mennesker (ca. 50 % af samtlige rabiestilfælde i ver-den), så var det ikke helt tilfældigt, at det var her, at man var interesseret i en mere langsigtet løsning. Det var dyreor-ganisationerne Blue Cross og HIS (Help in suffering), der først fik overtalt lokalsty-ret i Jaipur og Chennai (tidl. Madras) om, at den eneste langsigtede løsning var ABC programmer.

Det hjælper…

I Chennai havde man siden 1860 slået hunde ihjel, først med gift og senere med elektricitet. På trods af at antallet af dis-se inhumane aflivninger steg og steg fra 100 hunde i 1860 til 30.000 hunde i 1995, så øgedes antallet af hunde, hundebid og rabiestilfælde hos mennesker. Einstein har engang sagt: ”Dumhed er at gentage den samme fejl gang på gang i forvent-ning om et andet resultat”. Så i 1995 fik man endelig overbevist myndighederne i Chennai om at forsøge ABC projekt i om-rådet. Det blev meget hurtigt tydeligt, at antallet af hundebid og rabiestilfælde faldt drastisk. I dag bliver denne metode brugt over hele verden med gode resul-tater.

Lokalbefolkningen

Dette er også i lokalbefolkningens inte-resse, da antallet af hundebid, og dermed tilfælde af den dødelige sygdom rabies, falder drastisk. Denne virusinfektion dræ-ber officielt mere end 60.000 mennesker hvert år. Heraf er langt størstedelen børn, som jo er i tættere kontakt med hundene

GADEHUNDEPROJEKTER I VERDENGADEHUNDE ER ET MEGET STORT PROBLEM I STORE DELE AF VERDEN DERFOR ER

DET VIGTIGT AT STØTTE NOGLE SERIØSE PROJEKTER FOR AT HJÆLPE

G A D E H U N D E

FO

RFA

TT

ER

: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

, F

OT

OS

: M

SD

AN

IMA

L H

EA

LTH


og ofte ikke har den naturlige respekt for dyrene. Det uofficielle dødstal er langt større, da mange tilfælde, især i fattige landdistrikter i Indien og Afrika, ikke bli-ver registreret. Derudover skal man ikke glemme, at hundene kan overføre mange andre alvorlige sygdomme, og alene hun-debidene medfører behov for forebyggen-de behandling til mere end 10 millioner mennesker om året. Der er mange, som ikke har råd til den forebyggende rabies-behandling, som koster ca. 500,- kr. pr. behandling. Dette skal ses i relief til en løn for en landarbejder i mange udvik-lingslande på mindre end 10,- kr. pr dag.

”Afya Serengeti”

Der er nu mange steder i verden, hvor disse projekter bliver støttet af både statslige og private organisationer. Et af disse projekter, som er i Kenya i Afrika, er ”Afya Serengeti”, som bety-der ”Sundhed til Serengeti” på swahili, hvor danske dyreklinikker sammen med MSD Animal Health i de senere år har støt-tet projektet.

Forebyggelse og

kontrol af rabies

Undersøgelser viser, at domesticerede hunde er primærreservoir for rabies i udviklingslandene. Hundene omkring Se-rengeti-sletten løber frit omkring, men

er tilknyttet beboerne i landsbyerne som vagthunde, jagtkammerater og kæledyr. Da hundene er i tæt kontakt med børnene, men også de vilde dyr, kan hovedparten af de fatale humane rabiesangreb undgås ved vaccination af hundene i området. En gennemgribende rabiesvaccinationskam-pagne af hundene i de rabiesramte om-råder er til gavn for både menneske- og hundepopulationen, samt for områdets bestand af vilde dyr. Det er naturligvis en bonus, at smittepresset på de vilde dyr lettes, og at hundene spares for lidelser og til tider barbariske aflivningsmetoder. Det er ikke ualmindeligt, at rabiesmis-tænkte hunde bliver aflivet ved stening, fordi folk ikke tør røre ved hundene.

Selve arbejdet

Målet med ”Afya Serengeti” projektet er at forebygge og kontrollere rabiesudbrud i Serengeti. Hvert år organiserer projekt-teamet omfattende vaccinationskampag-ner for at vaccinere hundene i området. Det fungerer således, at for hver rabies-vaccine fra MSD Animal Health, som dan-ske dyreejere får vaccineret deres dyr med, så donerer firmaet en vaccine til områdets hunde. Der er lavet en vacci-nationszone omkring Serengeti National Parken med deciderede vaccinationskli-nikker. Her kan hundeejere komme med deres hunde, som registreres, vaccineres og udstyres med et plasthalsbånd, som vi-ser, at de er beskyttet mod rabies.

Har det hjulpet?

Afya Serengeti projektet har allerede haft stor indflydelse på Serengeti området i Tanzania. På nuværende tidaspunkt har projektet opnået følgende:

� Antallet af mennesker, som har behov for lægehjælp efter bid af rabiessyge hunde, er faldet med 93%.

� Rabies er på nuværende tidspunkt udryddet i Serengeti National Park og Ngorongoro området, men man skal naturligvis fortsætte vaccinationerne for at undgå, at sygdommen kommer ind i disse områder igen.

� Oprettelse af så mange vaccinestatio-ner i området, at langt de fleste ikke har mere end 5 km til nærmeste station

� Vaccinationen af de private hunde har betydet en fremgang i bestanden af den tidligere truede afrikanske Vild-hund, som er en stor attraktion for safariturister.

G A D E H U N D E

Læs mere om projektet

på www afya org

Læs også mere om

gadedyrsprojekter i

verden på www dsos dk


Kan det lade sig gøre at tage

sit dyr med til udlandet?

Ja, og det er nemmere i dag end for bare 10 år siden. Reglerne er lempet meget i Europa. Før havde alle lande deres egne regler, således at hvis man skulle rundt i Europa, så skulle man tit have 10 forskel-lige attester med, som skulle underskri-ves og stemples både på dyreklinikken og i Veterinærdirektoratet (som nu hedder Fødevarestyrelsen). I dag har man et pas, som er gyldigt i hele EU. Men ingen regel uden undtagelse.

Hvad er reglerne da i EU?

For at rejse i EU, er der følgende grund-regler, som er gældende:

� Dyret skal være mærket med en mi-krochip. Dog kan dyr, som er øremær-ket før 3. juli 2011, rejse lovligt uden krav om chipmærkning

� Dyret skal være vaccineret mod rabies mindst 21 dage før udrejse. Vaccinati-onsintervallet for rabies er i dag hvert

3. år i Danmark. Dog skal dyr, som vac-cineres før 1 års alderen revaccineres igen efter 1 år, og først herefter hvert 3. år. Man skal være opmærksom på, at alle rabiesvaccinationer, som er foretaget før en mærkning, ikke kan skrives ind i dyrepasset.

� Dyret skal have sit eget pas. Dette pas udstedes på din dyreklinik

Og undtagelserne… ?

Ja, efter 1. januar 2012 er der faktisk ikke mange særregler mere. De specielle krav, som der var for at rejse i Sverige, Norge og Storbritanien, er nu væk, såle-des at der gælder de samme regler som i de øvrige EU lande.Dog er der indført nye EU regler vedr. or-mebehandling, hvis man skal rejse til lan-de, som er fri for rævens lille bændelorm. Denne orm kan medføre alvorlig sygdom hos mennesker, og derfor har man indført disse regler. Så hvis man skal rejse i Irland, Storbrita-

nien, Malta og Finland, skal man sørge for at få behandlet dyret med et god-kendt ormemiddel hos dyrlægen min. 24 timer og max. 120 timer før indrejse i det pågældende land. Og igen en lille undta-gelse - Norge får også de regler i løbet af 2012, men lige nu skal man sørge for behandling med ormemiddel max. 10 dage før indrejse i Norge samt sørge for en or-mebehandling i Norge efter 7 dage hos en lokal dyrlæge.

Hvad med Bornholm?

Ja, Bornholm er jo en del af Danmark, men ikke hvis man skal gennem Sverige for at komme med færgen. Før har der været særregler, hvor man kunne køre direkte til færgen uden blodprøver, vac-cinationer osv, men nu ændres reglerne. Der gælder nu samme regler, som hvis dy-ret skulle være i Sverige, så det kræver mærkning, vaccination mod rabies samt gyldigt pas. Til gengæld falder alle de an-dre regler for Bornholm væk.

REJSE MED HUND OG KAT

TE

KS

T: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

F

OT

O:

DY

RL

ÆG

E M

OG

EN

S H

AN

SE

N


Hvad med udenfor EU?

Der er en række lande, som accepterer EU passet. Men der er igen undtagelser. Schweiz, som vi jo betragter som et ær-keeuropæisk land, er ikke med i EU, og selvom de accepterer EU passet i store træk, så accepterer de for eksempel ikke, at rabiesvaccinationen i dag gælder i 3 år i EU. De vil have årlig revaccination mod rabies for at tillade indrejse. Skal man til mere eksotiske lande, kan der være mere specielle regler.

Hvordan skal jeg forholde

mig som dyreejer?

Det bedste, som du kan gøre, er at kon-takte din dyreklinik i god tid inden af-rejse, gerne et par måneder før. Kender du din rejserute på forhånd, så kan man på dyreklinikken lægge en plan for vacci-nationer, mærkning, blodprøver, ormekur og meget andet. Og så er det en god ide at gå ind på Fødevarestyrelsens hjemme-side, www.fvst.dk, hvor du kan læse alle reglerne vedr. rejse med hund og kat.

Du skal kontakte din

dyreklinik hvis

� Du planlægger en rejse med din hund eller kat

� Du vil have tryghed omkring hele pa-pirsiden af rejsen. Din dyreklinik ken-der til de nødvendige attester

� Du skal have dit dyr vaccineret mod rabies eller andre sygdomme

� Du skal have dyret chipmærket � Du skal have lavet en sundhedsattest

før udrejse � Du skal have rådgivning om nødven-

dige ormekure, loppemidler og evt. flåtmidler

Har man farlige sygdomme

i andre lande?

Der er mange sygdomme, som man skal være opmærksom på, når man rejser, og man skal faktisk ikke længere væk end Bornholm og Sverige, før man har meget alvorlige sygdomme, som overføres med flåter. Og i de mere sydlige og varme lande kan flåterne overføre alvorlige syg-domme, som f.eks babesiose. Babesia er en encellet parasit, som ødelægger de

røde blodlegemer, og dette medfører dy-rets død. Det er også i de varme lande, at stikmyg kan overføre de meget farlige sygdomme tropisk hjerteorm og leish-maniose. Leishmaniose kan også forårsage alvorlig sygdom hos mennesker. Endelig er der rævens dværgbændelorm, som ikke forårsager sygdom hos dyrene, men kan forårsage alvorlig og livstruende sygdom hos mennesker.

Hvad kan man gøre for at

undgå disse sygdomme?

Man bør behandle sine dyr mod orm, især bændelorm, med et bredspektret orme-middel dagen før hjemrejse til Danmark. For øvrigt er denne behandling obligato-risk ved rejse til Norge, England og en-kelte andre lande. Derudover kan man behandle dyrene mod flåter med mange forskellige midler, Disse midler gives inden afrejse og med de anbefalede in-tervaller under rejsen. Disse midler vir-ker også mod lopper, så dem undgår man også, og dermed er man også med til at nedsætte mængden af parasitter på fe-riestedet.

TE

KS

T: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

F

OT

O:

DY

RL

ÆG

E M

OG

EN

S H

AN

SE

N

MENNESKER REJSER MERE I DAG END NOGENSINDE FØR MANGE HAR HUS I

SVERIGE, FRANKRIG OG ANDRE EUROPÆISKE LANDE, OG DER ER OGSÅ EN

DEL, SOM BLIVER UDSTATIONERET I KORTERE ELLER LÆNGERE PERIODER I

UDLANDET, OG SÅ VIL MAN JO GERNE HAVE HUNDEN ELLER KATTEN MED!


F O R S I K R I N G

På klinikkerne oplever vi desværre ofte, at kunder står med en hund, der er kom-met til skade, eller er syg, og hvor ejeren kommer ud i alvorlige økonomiske over-vejelser. Her bliver beslutningen i mange tilfælde at aflive hunden, selvom hunden med den rigtige behandling kunne være blevet helt rask igen. Hvis ejeren havde tegnet sygeforsikring, da de fik hunden, ville den eneste bekymring være at sikre, at hunden fik den rette behandling og pleje.

Lovpligtig ansvarsforsikring

samt udvidet ansvarsforsikring

Det er lovpligtigt at tegne en ansvarsfor-sikring, når man har en hund. Ansvarsfor-sikringen dækker, hvis hunden gør skade på andre mennesker eller deres ting (her-under andre hunde). De fleste danske for-sikringsselskaber tilbyder hundeansvars-forsikringen. Har man ikke den lovpligtige ansvarsforsikring, kan man risikere at få en bøde af politiet, ligesom man kan komme til at betale de udgifter, som ens hund forårsager. Der er også noget, der hedder en udvidet ansvarsforsikring, som

ofte er dyrere. Her kan det betale sig at være opmærksom, da der er forskel mellem selskaberne om, hvornår denne ansvarsforsikring er påkrævet. Nogle sel-skaber kræver udvidet ansvarsforsikring, bare man går til hvalpetræning eller på udstilling med sin hund. Andre selskaber kræver kun udvidet ansvarsforsikring, hvis man laver forsvars eller fastholdel-sesarbejde med sin hund.

Sygeforsikring

Det kan være en rigtig god ide at syge-forsikre din hund. Mange hundeejere un-dervurderer, hvor meget det koster, hvis hunden brækker benet eller sluger et fremmedlegeme; 2 meget almindelige hændelser især tidligt i hundens liv. Disse lidelser kan nemt løbe op i beløb, som nærmest kan lægge et almindeligt bud-get i ruiner. Beløb på 20-30.000,- er ikke ualmindelige i dag. Jo tidligere du forsik-rer hunden, desto bedre dækning får den. Har den først fået en alvorlig sygdom, får du en ringere dækning, da forsikringssel-skabet typisk tager forbehold for det, som hunden har fejlet, før forsikringen blev tegnet. Sygeforsikringer til hunde dækker generelt for diagnostiske undersøgelser, dyrlægebehandling og pleje i tilfælde af sygdom eller skade. Der er stor forskel på, hvilke dækninger forskellige selska-ber tilbyder.

Nogen af de ting, som vi

anbefaler, at du undersøger,

inden du vælger forsikring

� Dækker sygeforsikringen hele hundens liv eller udløber den, når hunden bli-ver ældre

� Hvor tidligt kan hvalpen forsikres Jo tidligere, jo bedre

� Er der specifikke ting, der ikke er dækket, eller er der begrænset dæk-ning på netop din race

� Kan jeg få dækket receptpligtig me-dicin

� Hvor meget skal jeg selv betale, hvis min hund bliver syg?

FORSIKRING HUNDNÅR MAN HUSKER PARAPLYEN, SÅ KOMMER DET IKKE TIL AT REGNE, MEN HVIS

MAN GLEMMER DEN… PÅ SAMME MÅDE ER FORSIKRINGER NOGET, SOM MAN BØR

KØBE FOR EN SIKKERHEDS SKYLD, MEN SOM MAN HÅBER ALDRIG AT FÅ BRUG

FOR DET GÆLDER OGSÅ DYREFORSIKRINGER

TE

KS

T: S

ON

JA K

AR

AO

GL

AN

F

OT

O:

AG

RIA

DY

RE

FO

RS

IKR

ING


F O R S I K R I N G

Tegner du sygeforsikring til din hvalp inden den bliver 4 måneder, får du den lovpligtige hundeansvarsforsikring med i købet. Værdi 35 kr om måneden.

Ring nu på 70 10 10 65 og få en pris der er skræddersyet til din hund og dine ønsker til dækning.

Vi giver dig råd, hvis det går galtLæs mere og tegn forsikring online på www.agria.dk/hvalp.

Unikt tilbud Tegn sygeforsikring og få lovpligtig hundeansvar med i købet

Bidskade

Cykler

Biler

Hofteskade

Tandskader

Hudsygdom

Benbrud

Diarre

Øjenskade

Fremmedlegeme

Labrador fra 75 krom måneden

� Hvor lang er selvrisikoperioden, og skal jeg betale en ny selvrisiko for hver ny diagnose

� Er vagttillæg dækket, hvis der sker noget akut uden for normale åbningstider

� Er der mulighed for selv at skræddersy dækningen, så jeg ikke skal betale for dækninger, som jeg ikke ønsker

� Dyreforsikringsspecialister kan være en fordel (så hun-den kan beholde sygeforsikringen, selv om du skulle vælge at flytte bil- og indboforsikringen)

Spørg evt din dyreklinik til råds

om gode forsikringsløsninger

TE

KS

T: S

ON

JA K

AR

AO

GL

AN

F

OT

O:

AG

RIA

DY

RE

FO

RS

IKR

ING


F O R S I K R I N G

For bare et par årtier siden ”arbejdede” katten ude i laden for at holde rotter og mus væk. I dag er mange katte flyttet fra stalden og lader ind i dagligstuen. Denne udvikling, kombineret med fremskridt in-den for veterinærmedicin, har gjort det interessant for mange at tegne forsikrin-ger, der dækker kattens dyrlægeregning.

Udekatte

Ligesom mennesker kan dyr desværre blive syge. Knoglebrud og bidskader er rimelig almindelige skader hos udekatte. Er katten ikke vaccineret, kan den også blive ramt af

kattesyge eller katteinfluenza. Indekatte kan også blive smittet, ved at ejerne tager virus med hjem på sko eller overtøj.

og indekatte

Indekatte er derimod ofte beskyttet mod trafikulykker og ukendte kattes tænder og klør. Når indekatten kommer til skade, er det ofte ved faldskader (åbent vindue eller altan), problemer med urinvejene eller noget, som katten har slugt, der sætter sig fast og må opereres ud.En forsikring er også rigtig god at have, hvis katten eksempelvis får diabetes (suk-

kersyge), hyperthyreoidisme (forhøjet stofskifte) eller en hjertesygdom. Bliver katten behandlet på et tidligt tidspunkt, har den gode forudsætninger for, at den kan behandles med succes. For mange katte har sygdomme og skader resulteret i afslutningen af deres liv i en meget ung alder. Men i dag er det heldigvis normalt for de fleste katteejere at tage syge og sårede katte til dyrlægen, der ofte kan hjælpe dyret med at blive helt rask igen. Men det er langt fra gratis

SYGEFORSIKRING KATKATTEN ER SELVSTÆNDIG, MYTEN SIGER, AT DEN HAR NI LIV, OG MANGE KATTE

HAR VÆRET NÆSTEN GRATIS AT ANSKAFFE – MEN NÅR DEN BLIVER SYG, HAR DEN

OFTE BRUG FOR DYRLÆGEHJÆLP FOR AT KOMME SIG FLERE OG FLERE TAGER DE-

RES KAT TIL DYRLÆGEN, NÅR DEN ER SYG ELLER KOMMER TIL SKADE

TE

KS

T: S

ON

JA K

AR

AO

GL

AN

F

OT

O:

AG

RIA

DY

RE

FO

RS

IKR

ING


Din ven fortjener en god forsikring.

©P

eter

Car

lsso

n/Jo

hné

Hvad gør du hvis din kat kommer til skade eller bliver syg og skal behandles? Dyrlægeomkostningerne kan hurtigt løbe op i mange tusinde kroner. Du kan tegne sygeforsikring til din kat fra 45 kroner om måneden (afhængigt af dækningsomfang). Hvis uheldet er ude, hjælper Agria Dyreforsikring med at betale regningen.

Vores kunder går på fire benTegn forsikring online på www.agria.dk eller ring til os på 70 10 10 65.

Det kan være dyrt

En livmoderinfektion kan nemt koste omkring 5.000 kroner. Hvis katten kommer ud for en trafikulykke eller sluger et fremmedlegeme, kan det blive endnu dyrere. Selv hvis du kø-ber en kat for et symbolsk beløb, kan det være en god ide at overveje at tegne sygeforsikring til den. Når katten er blevet en integreret del af familien, er det svært at sige nej til be-handling, blot for at spare penge.

Hvis du overvejer at sygeforsikre din kat,

er det en god ide at tjekke nogle ting

� Om forsikringen dækker hele kattens liv � Er der specifikke ting, der ikke er dækket, eller hvor der

er begrænset dækning på din race � Kan jeg få dækket medicin udleveret af dyrlægen � Hvor meget skal jeg selv betale? � Hvor lang er selvrisikoperioden, og skal jeg betale en ny

selvrisiko for hver ny diagnose � Er vagttillæg dækket, hvis der sker noget akut uden for

normale åbningstider � Er der mulighed for selv at skræddersy dækningen, så jeg

ikke skal betale for dækninger, som jeg ikke ønsker � Dyreforsikringsspecialister kan være en fordel (så katten

kan beholde sygeforsikringen, selv om du skulle vælge at flytte bil- og indboforsikringen)

Spørg evt dyreklinikken til råds

om gode forsikringsløsninger

F O R S I K R I N G

TE

KS

T: S

ON

JA K

AR

AO

GL

AN

F

OT

O:

AG

RIA

DY

RE

FO

RS

IKR

ING


A D F Æ R D

Hunden har IKKE dårlig samvittighed, uanset hvad den har lavet, mens den var alene. Hunden er derimod blevet bange for ejerens hjemkomst. Hunde ødelæg-ger ikke ting for at hævne sig over, at de er blevet efterladt alene hjemme! Hunde bider i ting, fordi de keder sig, er stresse-de, eller bare fordi de nu engang kan lide at tygge. Hvis de ikke har deres egne ting at tygge i, så tygger de i det, som de kan finde. At bide ting i stykker er ofte bare tidsfordriv. Ligeledes besørger hunde ikke indenfor, fordi de er blevet forladt. De gør det, fordi de enten ikke er store nok til at kunne holde sig, er frustrerede og stressede, eller fordi de simpelthen ikke har lært at være stuerene.

Hunde er flokdyr

Det er ikke en medfødt egenskab for hun-de, at de kan være alene hjemme. Hunde er flokdyr og vil helst være sammen med flokken, men de kan lære at være alene hjemme. At være i flokken giver sikker-hed og tryghed. At være alene hjemme kan gøre mange hunde utrygge og stres-sede og dermed destruktive. Nogle hunde reagerer på utrygheden ved at hyle og gø. Dette er en naturlig måde for hunde og ulve at tilkalde flokken på, men det kan også bare være udtryk for kedsomhed.

Hvordan gør jeg?

Lær hvalpen gradvist at være alene. Man kan ikke forvente, at en lille hvalp kan forlades i 8 timer. Et fornuftigt trænings-forløb kunne for eksempel se således ud:

� Start med at forlade hvalpen i to mi-nutter, kom tilbage, og vær sammen med den i 10 minutter. Du skal gøre dette, indtil hvalpen er tryg ved, at du forlader den i 2 minutter. Herefter øges tiden med 5 minutter ad gangen.

� Sørg for at være sammen med hvalpen i mindst 10 minutter, inden du forla-der den igen, og prøv at foretage dig almindelige dagligdags ting i den tid, hvor du er sammen med hvalpen.

� Hver gang du forlader hvalpen, skal du huske at tage overtøj på, finde nøgler, mobiltelefon og taske frem og over-holde alle de rutiner, som du normalt følger, når du skal ud af døren. Lad være med at pylre om hunden, når du kommer og går.

� Det er vigtigt under indlæringen, at alle i husstanden er med i projektet.

� Det siger sig selv, at du ikke kan nå op på 8 timers alene-hjemme-træning på en weekend. Det er da også altid mest hensigtsmæssigt at få hvalp i forbin-delse med en ferie. Alternativt kan man aftale at få nogen til at komme og lufte hvalpen og lege med den, hvis man skal være væk 8 timer dagligt.

Den voksne hund

Nogle voksne hunde reagerer voldsomt, allerede inden man går ud af døren.Voks-ne hunde, der har alene-hjemme-proble-mer, bør trænes helt forfra, og det kan med fordel gøres efter hvalpeprogrammet ovenfor. Hvis hunden begynder at stresse, allerede inden du går ud af døren, så prøv at finde ud af, hvornår hunden begynder at reagere på, at du forlader den. Er det, når du tager frakken på? Eller når du fin-der dine nøgler frem? Prøv 5–10 gange dagligt at gennemføre hele det ”ritual”, som du normalt udfører, når du skal hjem-mefra, men uden at gå ud af døren og forlade hunden. På den måde vænnes hunden gradvist til, at den ikke behøver at gå i panik, når du for eksempel tager jakke på. Hvis den voksne hund er bange og utryg, når den er alene, er det din op-gave at lære den at takle situationen på en ny måde. Der findes ingen standardløs-ning på problemet. Hunde er forskellige, og der er forskellige årsager til, at de er bange eller stressede.

Nedenstående råd kan

måske hjælpe:

� Undgå ophidsede morgener. Hvis hun-den er meget ophidset, betyder det, at der er en masse stresshormoner i

kroppen, og de kan være flere timer om at blive nedbrudt. Gå derfor en kort, rolig tur med hunden. Du kan al-ligevel ikke gøre hunden træt med en lang morgentur. Det eneste, som du opnår, er at hunden har brug for mere og mere motion. Vent med de lange ture til senere på dagen.

� Smid morgenens madration på græs-plænen eller gulvet, så hunden skal snuse rundt og finde maden. At bruge næsen er noget af det mest træt-tende, som en hund kan foretage sig. Mens hunden går rundt i haven og søger mad, kan resten af familien komme igennem deres stressede mor-genritualer, uden at hunden påvirkes.

� Undgå store afskeds- og velkomst-scener, som kan hidse hunden op. Lad være med at ynke hunden, når du kommer og går.

� Skæld ikke ud, når du kommer hjem! Uanset hvad hunden har lavet. Hun-den forbinder ikke din hjemkomst med det, den eventuelt har ødelagt. Den tror bare, at du er vred, når du kommer hjem.

� Lad radio eller fjernsyn køre, især hvis de altid er i gang, når du er hjemme. Konstante lyde i huset kan aflede op-mærksomheden fra larm uden for hu-set, som mange hunde reagerer på. En del hunde kan endvidere blive utrygge, hvis huset pludselig er meget stille.

� Lad hunden have masser af tyggeting og legetøj. Man kan fylde en hul knog-le med leverpostej eller hundemad. Der findes også hundelegetøj i hande-len, der kan fyldes med spiseligt fyld. Det giver hunden en opgave, der tager tid at løse. At spise, sutte og tygge i ting virker stressnedsættende.

Hvor skal hunden være?

Hvor hunden skal være, når den er ale-ne, er et spørgsmål om hundens tempe-rament. Nogle hunde reagerer voldsomt og destruktivt, hvis de bliver lukket inde

ALENE-HJEMME-PROBLEMER SKYLDES OFTE UTRYGHED ELLER STRESSDESVÆRRE HAR MANGE HUNDEEJERE OPLEVET AT KOMME HJEM TIL STØRRE ELLER MINDRE ØDELÆGGELSER I HJEMMET DEN FØRSTE REAKTION KAN VÆRE AT BLIVE RASENDE OG FRUSTRERET MAN SKÆLDER HUNDEN UD, OG HUNDEN BEGYNDER AT KRYBE AT HUNDEN KRYBER, TOLKES OFTE SOM HUNDENS UDTRYK FOR DÅRLIG SAMVITTIGHED SÅDAN FORHOLDER DET SIG IMIDLERTID IKKE

FO

RFA

TT

ER

: G

ITT

E A

LB

ÆK

BIE

LE

FE

LD

T, I

NS

TR

UK

TØ

R O

G A

DFÆ

RD

SK

ON

SU

LE

NT

I D

CH

SA

MT

PE

RN

ILL

E J

ØR

GE

NS

EN

, D

YR

LÆ

GE

OG

AD

FÆR

DS

KO

NS

UL

EN

T I

DC

H


A D F Æ R D

Når livet bliver lidt svært...

ved uro og utryghed

Zylkène med alfa-casozepin

til hund, kat og hest ved uro og utryghed

Læs mere på: www.zylkene.dk

180 x 130 alt om du hund og kats sundhed.indd 1 17-01-2012 13:13:10

i et rum, som familien aldrig opholder sig i. Disse hunde vil føle sig trygge og godt tilpas, hvis de får lov at være i deres sæd-vanlige rum. Andre hunde har brug for et mindre rum, fordi de ikke kan tackle at have adgang til hele huset. Nogle hunde har det sågar bedst, hvis de er i bur (det kræver selvfølgelig tilvænning). Hvis hun-den bider i bestemte ting, kan disse ting enten fjernes eller smøres/ sprayes med en lugt, som hunden ikke kan lide. Der fin-des bitterspray i handelen, som (de fleste) hunde ikke kan lide. Hunde bryder sig som regel heller ikke om smagen/lugten af ci-tronolie, eukalyptusolie og chiliolie.

Andre hjælpemidler

Ud over træning kan det ofte være rele-vant samtidig at anvende feromoner og alfa-casozepin, når hunden har alene-hjemme-problemer.

Hvad er feromoner?

Tryghedsskabende feromoner er et na-turligt forekommende signalstof uden bivirkninger af nogen art. Feromoner kan

hjælpe mange hunde. Disse feromoner kan give hunden en fornemmelse af tryg-hed og dermed være et hjælpemiddel i stressede og utrygge situationer. Ved at dæmpe stress og utryghed fremmes hun-dens indlæringsevne og modtagelighed, og chancen for succes i træningen øges. Feromoner kan fås som halsbånd, spray eller elektrisk diffusor til stikkontakten

Hvad er alfa-casozepin?

Hos spædbørn såvel som hvalpe og killin-ger bliver mælkeproteinet kasein primært spaltet af enzymet trypsin i mavesækken. Denne spaltning frigiver blandt andet stoffet alfa-casozepin, som har en bero-ligende og afslappende virkning, når det optages fra tarmen til blodet. Hos spæde individer vil der derfor indfinde sig en pe-riode med ro, kort efter at de har diet hos deres mor. Dette fænomen kender de fle-ste mennesker netop fra udtrykket hos et mæt og veltilfreds spædbarn. Når indivi-det bliver lidt ældre, er enzymet trypsin ikke så aktivt længere, hvilket betyder, at frigivelsen af alfa-casozepin efter mælke-

måltider minimeres, og dermed ophører den beroligende og afslappende virkning. Når voksne hunde og katte bliver uroli-ge og utrygge, for eksempel hvis de har alene-hjemme-problemer, kan man med fordel give dem alfa-casozepin som et fodertilskud. Alfa-casozapin er med til at øge dyrets tolerance over for situationer, som den finder ubehagelige. Desuden er fodertilskuddet laktosefrit, hypoallergent og uden bivirkninger.

Start langsomt

Gå langsomt frem, og lad gerne træningen starte en weekend. Træningen kan tage lang tid, og det er vigtigt, at hunden ikke stresses unødigt i den periode. Har man problemer med sin hunds adfærd, er det vigtigt, at man får hjælp til at løse pro-blemet så tidligt som muligt. Det er sjæl-dent, at adfærdsproblemer bliver bedre med tiden. Derfor er det en god idé at tage en snak med sin dyrlæge/adfærds-behandler om problemet, så man kan få nogle gode råd til, hvordan hunden kan lære at tackle situationen.


Katte er ikke flokdyr. Det eneste tids-punkt i kattens liv, hvor den er nødsaget til at være sammen med andre katte for at overleve, er, når den er killing. Ellers er den skabt til at overleve for sig selv.Det betyder ikke, at katte aldrig kan have glæde af andre kattes selskab. Det er bare ikke noget, som katten er født til, men det er noget, som den skal lære, og det kan være svært på forhånd at vide, om to katte kommer til at passe sammen. Undersøgelser viser dog, at kuldsøskende har størst chance for at komme til at leve godt sammen.

Er forholdet godt, så længe

kattene ikke slås?

Det kan være rigtig svært at vurdere, om et kattehold fungerer. Katte er dyr, som helst undgår konflikter, og derfor vil de gøre rigtig meget for at undgå at komme op at slås. Det kan derfor være meget små ting, som man skal være opmærksom på. Det kan være alt fra urinvejsproblemer, uønsket kradseadfærd, at katten flytter

hjemmefra, aggression mod ejer eller urinmarkering. Hvis katten er begyndt at urinmarkere indenfor, gemmer sig eller slikker pelsen af sig, kan det være tegn på stress og spændinger imellem hjem-mets katte. Overvægt kan ligeledes være et stressymptom. Som tommelfingerregel kan man sige, at katte, der soignerer hin-anden eller sover/hviler flettet ind i hin-anden, har det godt sammen.

Hjælpemidler

Der findes forskellige remedier, som man kan bruge som hjælp til at føre katte sam-men. Der findes en diffusor til at sætte i stik kontakten, som udskiller nogle signal-stoffer (feromoner), som skaber tryghed for katten. Det er de samme signalstof-fer, som katten afsætter, når den gnub-ber sig op ad møbler i huset – et signal, som betyder, at her er trygt og sikkert. Personalet på din dyreklinik vil kunne hjælpe med rådgivning. Introduktionsfa-sen af den nye kat kan tage alt fra et par uger til et par måneder, men jo mere tid man bruger på at føre kattene sammen, jo større er sandsynligheden for, at de vil kunne leve fordrageligt under samme tag. Når man har flere katte, er det vigtigt, at kattene har nem adgang til resurser. Katte er ikke særligt gode til at deles om tingene. Som tommelfingerregel hedder det: en vandskål, madskål og kattebakke + 1 ekstra pr. kat. Uanset hvor gode ven-

ner vores katte er, er de ikke sociale spi-sere. Det er derfor en god ide at have god afstand imellem madstationerne eller at fodre kattene ved aktiveringsfodring, så de skal arbejde for maden. Aktiverings-fodring anvendes, selvom der ikke er pro-blemer, da katten på den måde udviser sin naturlige adfærd. Personalet på din dyreklinik vil kunne fortælle dig mere om aktiveringsfodring af katte. Jo nemmere adgang kattene har til de vigtige resurser, jo lavere er stressniveauet, og jo nem-mere er det for kattene at leve sammen.

Hvordan genopretter jeg

harmonien i katteholdet?

Det kan være rigtig svært at rette op på harmonien i et kattehold, og der kan være mange faktorer, som spiller ind. Der kan være problemer med kompatibiliteten kattene imellem, det kan dreje sig om det miljø de lever i, og hvor længe pro-blemet har stået på. Jeg vil altid anbefa-le at se på adgangen til resurser, hvordan katten er aktiveret, og om der er noget

HAR MINE KATTE DET GODT SAMMEN?MANGE AF DE SPØRGSMÅL, JEG BLIVER STILLET OM KATTEADFÆRD, BUNDER I

PROBLEMER MELLEM KATTE I SAMME HUSHOLDNING VI MENNESKER ER FLOKDYR,

OG VI KAN IKKE OVERLEVE ALENE DERFOR KAN VI HAVE SVÆRT VED AT FORESTIL-

LE OS ET DYR, SOM IKKE HAR BEHOV FOR KONTAKT MED ARTSFÆLLER

STRESS HOS KATTE KAN FØRE TIL URINMARKERING……

......OG UØNSKET KRADSEADFÆRD

A D F Æ R D K A T

FO

RFA

TT

ER

: F

AG

VE

TE

RIN

ÆR

SY

GE

PL

EJE

RS

KE

KA

RIN

A D

ILL

ON

FO

TO

S :

CE

VA A

NIM

AL

HE

ALT

H A

/S O

G D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN


Feliway - vejen til et godt katteliv!Feliway er en syntetisk fremstillet kopi af kattens ansigtsferomon, som får katten til at føle sig tryg og veltilpas.

Scan her...

Læs og se mere på www.feliway.dk

fysisk galt med katten? Hvis den f.eks. har ondt, kan den være mindre tolerant over-for en anden kat. Jeg vil desuden anbe-fale at sætte en diffusor op, da dette kan være med til at øge trygheden i hjemmet. Det er ofte en proces, der tager tid, og kræver en kombination af flere forskel-lige adfærdsmodificerende metoder. Din dyreklinik vil kunne hjælpe med at svare på spørgsmål, hvis du har problemer med

dit kattehold, eller kunne henvise dig til en person, som kan hjælpe.

Konklusionen

Forholdet i et kattehold på 2 eller 20 katte er dynamisk og et skrøbeligt læs, som nemt kan vælte, hvis ikke vi hjælper det til at fungere. Vi, der elsker katte, vil altid omgive os med så mange katte som muligt. Jeg er ikke bedre selv, men ved,

at mine to katte aldrig ville acceptere flere. Så vi må glæde og over de katte, vi har.

Denne artikel er bragt i forkortet udgave. Karina Dillons originalartikel og andre gode råd om katteadfærd kan læses på www.1katteliv.dk

RESURSERNE SKAL VÆRE RIGELIGE KATTENE SKAL F.EKS RÅDE OVER HVER SIN MADSKÅL OG SPISEPLADS

NÅR DER ER HARMONI I FLOKKEN, GNUBBER KATTENE SIG OP AD HINANDEN

Hvordan føres katte bedst sammen?

Jo mere tid man bruger på at føre en ny kat ind i hjemmet, jo større er chancen for at det vil gå godt. De to katte har endnu ikke set hinanden, de skal først vænne sig til hinandens dufte og lyde. Der skal dannes en gruppeduft, hvilket er som at blande maling. Hver medlem i gruppen har sin farve, og nu skal farverne blandes sammen til en fælles farve

A D F Æ R D K A T


Godt foder

Kvalitetsfoder er sammensat med passen-de mængder af næringsstoffer, da både overskud og underskud kan have negative konsekvenser for dyret. Næringsstofferne skal komme fra friske ingredienser og have en høj fordøjelighed, så hunden og katten ikke skal spise store mængder for at dække sit behov. Derudover vil en blan-ding af naturlige antioxidanter støtte dy-rets immunforsvar, så det nemmere hol-der sig raskt. Det er også vigtigt, at der er streng kontrol af fremstillingsprocessen, så man er sikker på at den samme høje kvalitet opnås pose efter pose.

Raske dyr

Til fodring af raske hunde og katte er der også behov for kvalitetsfoder. Hunde og katte har forskellige behov, og disse va-rierer med alderen og den tilstand, dyret har. F.eks. har en killing i vækst ernæ-ringsmæssige behov, som ligger langt fra

dem, som en ældre neutraliseret kat har. Ligeledes har en drægtig eller diegivende tæve ikke de samme behov som en over-vægtig hund. Skræddersyet ernæring, der tilgodeser det enkelte dyrs behov, kan være med til at give hunden eller katten bedre trivsel. Når man fodrer sunde og ra-ske dyr, er det en god ide at vælge et fo-der, der kan forebygge de sundhedsrisici, der er typisk for alder, livsstil og race.

Overvægt

Overvægt hos kæledyr er et stort pro-blem, som har en række negative konse-kvenser for dyrets sundhed. Man regner med, at op mod 40 procent af den dan-ske population af hunde og katte har et vægtproblem. En ubehandlet overvægt kan medføre nedsat livskvalitet og øget risiko for følgesygdomme så som slid-gigt, urinvejsproblemer, sukkersyge og kredsløbssygdomme.F. eks. har en neutra-liseret kat et nedsat stofskifte og en øget

spiselyst, som kan føre til overvægt, hvis det ikke forebygges. Hvis katten samtidig er indekat, har den endnu højere risiko for at få et vægtproblem. Problemet kan imødekommes med det rette fodervalg og en grundig instruktion i fodring.

God vejledning er vigtigt

Er skaden sket, og ønsker man at slanke sit kæledyr, er det vigtigt, at man får den rette hjælp og det rigtige produkt. Det er en udbredt misforståelse, at lightfoder og foder til neutraliserede dyr er velegnet til at give et vægttab. Disse produkter bør kun anvendes forebyggende. Vægttabsfo-der har en sammensætning, som giver et mere sikkert vægttab og forebygger sult og tiggeri, som kan besværliggøre proces-sen. Det er vigtig at veje dyret regelmæs-sigt under et vægttab og sikre et passen-de vægttab. Et sundt vægttab er 1-2 % af kropsvægten om ugen, indtil idealvægten er nået.

HVAD SKAL HUNDEN ELLER KATTEN HAVE AT SPISE?

ERNÆRING AF HUNDE OG KATTE HAR LÆNGE VÆRET ET INTERESSEOMRÅDE FOR

DYRLÆGER FORSKNING HAR VIST, AT MANGE LIDELSER (FORDØJELSESPROBLE-

MER, SLIDGIGT, HUDPROBLEMER OSV ) KAN HÅNDTERES MED SPECIALDIÆTER, I

NOGLE TILFÆLDE HELT UDEN BRUG AF MEDICIN OPSKRIFTEN PÅ SUCCESEN ER ET

NØJE SAMMENSAT FODER MED INGREDIENSER AF HØJ KVALITET OG EN KONTROL

AF FREMSTILLINGSPROCESSEN

F O D R I N G

FO

RFA

TT

ER

: D

YR

LÆ

GE

MIC

HA

EL

FR

ED

BE

RG

FO

TO

S :

HIL

LS

PE

T N

UT

RIT

ION


hillspet.dk

Avanceret ernæring til din hundeller kats essentielle sundhedsbehov

De fem listede sundhedsbehov refererer til HillsTM Science PlanTM VetEssentials Feline Young Adult.

HUD OG PELS

VÆGT

TÆNDER OG MUND

URINVEJE

FORDØJELSE

SPØRG DIN DYRLÆGE I DAG

0579 vetess forbruger ann_ny.indd 1 06/02/12 07.28

Få råd på din dyreklinik

Det er en god ide at spørge din dyrlæge, hvordan du bedst muligt får din hund el-ler kats vægt ned. Der er nogle gange tale om dyr, som allerede har andre pro-blemer, der samtidig skal tages hånd om, f.eks. hunde med bevægelsesproblemer eller katte med forhistorie om urin-vejsproblemer. Når den ønskede vægt er nået, kan man skifte til et passende lightfoder, som forebygger overvægt, hvis det anvendes korrekt. Det er vigtigt

at måle fodermængden, tilpasse motion og forbrug af godbidder, hvis man vil sik-re, at idealvægten holdes.

Tandproblemer

Et andet problem, som ofte ses hos vo-res kæledyr, er problemer med tænder og tandkød. Da de fleste hunde og katte ikke får børstet tænder, vil der med ti-den ophobes plak og tandsten. Disse kan give problemer i tandkødet, som kan for-årsage, at tænderne bliver løse og falder

ud. Man formoder, at denne process er smertefuld, selvom vores dyr ikke altid giver udtryk for det. Advarselssignaler for problemer med tænderne er dårlig ånde og problemer med at tygge foderet.I dag kan man forbygge ophobning af plak og tandsten ved at fodre med nye typer af vedligeholdelsesfoder, der samtidig giver sunde urinveje, rene tænder og op-timal vægt.


N E U T R A L I S A T I O N

STERILISATION OG KASTRATION

LANGT DE FLESTE KATTEEJERE VÆLGER I DAG AT LADE DERES KAT NEUTRALISERE,

HVILKET VIL SIGE, AT MAN FJERNER DERES KØNSKIRTLER, NEMLIG ÆGGESTOKKE-

NE HOS HUNKATTENE OG TESTIKLERNE HOS HANKATTE DETTE ER IKKE SÅ ALMIN-

DELIGT HOS HUNDENE

FO

RFA

TT

ER

: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

FO

TO

S :

D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

Og dette medfører desværre, at mange hunde, især tævehunde, får alvorlige sygdomme og adfærdsmæssige problemer relateret til kønshormonproduktionen. Man hører tit hundeejere sige, at det er da unaturligt at få sin hund neutraliseret. Ja, men så lad da hundene løbe frit rundt og parre sig, som naturen (læs : deres hormoner) fortæller, at de skal gøre. Hvis man fratager hundene denne naturlige adfærd, så bør man neutralisere sin hund.

Hvad er en neutralisation?

Ved en neutralisation afbrydes den nor-male løbetid/sædproduktion hos dyrene. Dette kan gøres enten permanent eller midlertidig. Midlertidig afbrydelse fore-tages hos hundyrene typisk medicinsk med hormonbehandling, som gives som indsprøjtning hver 5. måned. Den medi-cinske afbrydelse har den fordel, at man senere kan avle på dyrene. Til gengæld er der større risiko for forskellige organ-lidelser, især i kønsorganerne. Hos han-dyrene benyttes disse muligheder yderst sjældent. Permanent afbrydelse er det, som vi i daglig tale kalder en kastration hos handyrene og en sterilisation hos hundyrene. Ved en kastration fjernes operativt begge testikler, og ved en steri-lisation fjernes typisk både æggestokke, æggeleder og livmoder.

Hvornår skal man lade

sit dyr neutralisere?

I Danmark er den almindelige holdning, at sterilisation/kastration foretages, når dyret er kønsmodent, typisk i 7-10 måne-ders alderen, men der er intet til hinder for, at indgrebet kan foretages helt ned til 7-8 ugers alderen. Tidlige neutraliseringer foretages i andre lande, og undersøgelser viser, at der ikke er problemer forbundet

med dette. Tværtimod falder risikoen for f.eks. brystkræft væsentligt ved tidlige sterilisationer, ligesom det er et mindre indgreb med meget færre komplikatio-ner. Så tidspunktet kan frit vælges efter 7 ugers alderen, men afgørelsen om det rette tidspunkt for en neutralisering må ske i tæt dialog med dyrlægen. På din dy-reklinik kan de hjælpe dig med gode råd.

Hvad er fordelene ved

permanent neutralisation

De fleste fordele hænger sammen med, at man fjerner nogle af dyrenes naturlige ad-færdsmønstre, som er uhensigtsmæssige i et moderne samfund med mange dyr tæt sammen, og hvor man ikke tillader parring mellem dyrene. Dette vil give sig udtryk i:

� Man slipper for hvalpe/killinger � Risikoen for brystkræft nedsættes væ-

sentligt ved tidlig sterilisation. Alle hundyr har ca. 25 % risiko for i løbet af deres levetid at udvikle kræft i mæl-kekirtlerne. Denne risiko nedsættes til mindre end 8 %, hvis man steriliserer før 2. løbetid, og helt ned til under 1 %, hvis man steriliserer, før dyret har haft sin første løbetid.

� Der vil ikke udvikles kræft eller be-tændelse i æggestokke, livmoder og testikler

� Blærehalslidelser (prostata) hos handy-rene vil blive meget sjældne

� Løbetiderne med blødning, adfærds-ændring og konstant overvågning for at undgå uønsket parring undgås

� Nervøs drægtighed med mælk i mælke-kirtlerne og adfærdsændringer undgås

� Dyret bliver mere rolig og mindre stresset og tit knyttet mere til hjem-met og familien

� Dyret lever længere og har en bedre

livskvalitet, hvor de ikke er under på-virkning af deres kønshormoner rent adfærdsmæssigt

Hvad er ulemperne ved

neutralisation?

� Større risiko for overvægt, hvilket kan medføre øget risiko for sukkersyge, urinvejssten, problemer med led, hjerte og luftveje samt øget risiko for kræft.

� Knoglerne i lemmerne vokser i læn-gere tid, hvilket medfører større dyr

� Ikke mulighed for avl senere � Hos en mindre del af de steriliserede

tævehunde kan ses urininkontinens. � Hos katte, især hankatte, kan der ses

tendens til urinvejssten. Fordelene ved at sterilisere - længere le-vetid, bedre livskvalitet, nedsat risiko for at få kræft o.s.v. – overvejer langt disse få bivirkninger.

Hvordan kan jeg forebygge

disse ulemper?

� Man skal sørge for at fodre med et foder, som dels nedsætter risikoen for overvægt og dels forebygger risi-koen for urinvejssten. Din dyreklinik har specielt fuldfoder, som er udvik-let til dette brug. Almindeligt billigt foder, som ikke tager hensyn til disse forhold, øger tværtimod risikoen for disse lidelser.

� Derudover skal man sørge for god ak-tivering af dyrene og for hundenes vedkommende sørge for god motione-ring.

� Ved inkontinens hos tævehundene fin-des der medicinsk behandling


Er der alternativ til

neutralisering?

Mange hundeejere synes ikke om, at de-res hund skal have foretaget et operativt indgreb, når der ikke er sygdom til stede, og i disse tilfælde kan man foretage en medicinsk behandling, som svarer til en sterilisation eller kastration.

� Tævehundene kan få P-sprøjter, som er et hormon, der blokerer for løbeti-den i en kortere periode, ca 5 måne-der. Det kan ikke anbefales at bruge disse produkter over en længere pe-riode, da der er en del bivirkninger forbundet med brugen.

� Hanhundene kan i dag få et implan-tat under huden, som giver en kemisk kastration. Dette kan være en stor fordel, hvis man ønsker at bruge han-hunden til avl senere, da virkningen er midlertidig, 6-12 måneder alt ef-ter type af implantat. Der kan være mange årsager til, at man overvejer en kastration af en hanhund, både sygdomsmæssige og adfærdsmæssige, og her kan det også være en stor for-del at teste, om en kastration vil have effekt, ved først at prøve en kemisk kastration. Hvis der er god effekt af behandlingen, kan man gentage den eller foretage en operativ kastration. Implantatet har ikke så stor indvirk-ning på forstørret prostata hos han-hundene, men i disse tilfælde findes der et andet præparat, som kan bru-ges med god effekt.


FODRING EFTER NEUTRALISERING

DE FLESTE HUNDE- OG KATTEEJERE KENDER DET: MAN SKAL PASSE PÅ MED

FODRINGEN, NÅR ENS DYR ER BLEVET KASTRERET ELLER STERILISERET

VÆGTEN RYGER OP, OG PLUDSELIG HAR MAN EN ALT FOR TYK HUND ELLER KAT

Og man har egentlig ikke foretaget sig no-get anderledes. Maden er den samme, og man går de normale ture med hunden, og katten jager stadig mus og fugle. Så hvad er det der sker? Er det fordi deres ene-ste fornøjelse efter indgrebet er at æde? Nej, det har helt andre årsager.

Kønshormonerne

forsvinder

Når man fjerner testiklerne eller æg-gestokkene, så fjerner man også ”fa-brikken”, hvor kønshormonerne dan-nes. Og netop kønshormonerne har mange funktioner. Hormoner er krop-pens budbringere, som fortæller andre kirtler og organer, hvad de skal fore-tage sig. Dette har både adfærdsmæs-sige som sundhedsmæssige funktioner. De fleste ved, at progesteron og østrogen (de

FO

RFA

TT

ER

: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

FO

TO

S :

©

RO

YA

L C

AN

IN S

AS

201

2. C

RE

DIT

: L

AB

AT,

DU

HA

YE

R,

LA

NC

EA

U

kvindelige kønshormoner) og testosteron (de mandlige kønshormon) har deres pri-mære funktion i forbindelse med forplant-ning, men derudover har de mange andre ”bifunktioner”. Således virker østrogen også på den glatte muskulatur i urinrøret,

således at ved mangel på dette hor-mon (f.eks. efter en

sterilisation) vil der hos nogle tævehunde kunne opstå urininkontinens. Dette kan så afhjælpes med lav-østrogen medicin.

Stofskiftet ændres

Men en anden virkning af kønshormonerne er, at ved mangel på disse ændres stof-skiftet og fedtomsætningen, således at dyrene tager på, selvom motion og fodring er den samme. Og hvis dyret var tykt i for-vejen, så kan det være meget svært at få den ned i vægt efterfølgende. Her er det væsentligt nemmere at holde vægten på et i forvejen slankt dyr. Det er derfor en god ide at vente med at foretage indgre-bet, til ens dyr har opnået en fornuftig vægt. Og her kan din dyreklinik hjælpe

dig med at afgøre dette.

F O D R I N G


Olsen, efterMan kan ikke se det! Men risikoen for

overvægt, hjerte/kar-lidelser, hud-lidelser, led-lidelser & sukkersyge er stor...

VÆLG ET SkrÆddErSyET fOdEr TIL dIN STErILISErEdE/kASTrErEdE HUNd

Målrettet alder, størrelse & behov Høj mætningseffekt, så hunden ikke tigger

Yderst velsmagende

Olsen, før operation

Operationen er overstået

men behovet er ændret...

Forhandles hos dyrlæger - www.royalcanin.dk

Kontakt din dyreklinik i god tid!

Hvis du overvejer en kastration eller en sterilisation, så tal med din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske om dit dyrs vægt. Hvis dit dyr er overvægtigt, så kan din klinik vejlede dig med et slankefoder, således at der kan ske et vægttab, måske over et halvt års tid. Her vil man løbende vurdere og tilpasse fodermængden, således at vægttabet foregår på en sund og tryg måde.

Tiden er kommet!

Når normalvægten så er nået, eller hvis dit dyrs vægt er OK i forvejen, så kan du roligt få foretaget indgre-bet, og så vil din dyreklinik efterfølgende anbefale et kvalitetsfoder, som er beregnet til den ændring i stof-skiftet, som indgrebet medfører. Samtidig vil det være en god ide løbende at få en vægtkontrol på klinikken, således at der bliver holdt godt øje med dit dyrs vægt og dermed dit dyrs sundhed. Der findes i dag en række fodertyper, som alle er beregnet til kastrerede og ste-riliserede dyr, og som din dyreklinik kan anbefale.

F O D R I N G


P L E J E A F H U D

TE

KS

T: D

YR

LÆ

GE

TH

OM

AS

LU

ND

FO

TO

: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

HUD OG PELS HAR BETYDNINGFOR DYRETS SUNDHED

Kroppen udsættes ikke kun for påvirk-ninger af fysisk karakter, men også kemi-ske og mikrobielle elementer spiller en rolle. Derfor er huden og pelsen vigtig som værn mod udefra kommende trusler. Desuden tjener hud og pels mange andre vigtige formål for organismen i form af temperaturregulering, opretholdelse af væskebalancen, blodtryksstabilitet, se-kretion m.m. Som dyreejer er det også af afgørende betydning, hvordan hud og pels bidrager til dyrets udseende. I sam-været mellem ejer og kæledyr er det jo i høj grad hudens og pelsens farve og be-skaffenhed, som man betragter, og denne overflade man kæler med. Her vil en sund og velplejet hud og pels ofte afspejle et dyr med god helbredstilstand.

Hvordan sikrer man en god

og sund hud og pels?

Mange faktorer spiller en rolle for hudens og pelsens tilstand. Direkte hud- og pels-pleje i form af jævnlige bade kan ofte anbefales. I visse tilfælde er brug af god og relevant shampoo og balsam samt pels-pleje påkrævet for at opretholde dyrets sundhedstilstand. Der findes også mange gode tilskudsprodukter, som tilsættes fo-deret eller til direkte applikation på hud-overfladen. Endelig spiller ernæringen

en meget stor rolle. Hvis kæledyret ikke gives et foder med det rigtige nærings-indhold i den korrekte mængde, kan der enten opstå mangelsymptomer eller en for høj tildeling af visse næringsstoffer. Dette kan resultere i diverse sygdomstil-stande i dyrets krop og således også i dy-rets hud og pels.

Hvilke stoffer har speciel

betydning for hudens og

pelsens sundhed?

Mange af de vigtige næringsstoffer for kroppens andre organer og funktioner har også relevans for hudens og pelsens tilstand. En velfungerende hud og pels kræver tilførsel af vitale vitaminer, mi-neraler og aminosyrer. Her kan specielt nævnes biotin, vitamin B6, jern, zink og flerumættede fedtsyrer. Mange produkter til såvel indvortes som udvortes brug er sammensat med optimalt indhold af for-skellige stoffer med henblik på oprethol-delse af en god sundhedstilstand for hud og pels. Disse produkter omfatter både foder, tilskudsprodukter og plejemidler.

Hvad kan man gøre ved

hud- og pelsproblemer?

Det afhænger fuldstændig af problemets karakter og omfang. Det er muligt, som

dyreejer selv at ”behandle” og afhjælpe mange naturlige afvigelser relateret til dyrets hud og pels. Mindre problemer med fældning, fedtet og uren hud og pels, kløe, dårlig lugt m.m. kan modvirkes ved at anskaffe og anvende flere af førnævn-te produkttyper. Ved at bade og pleje sit kæledyr samt sørge for en fornuftig fod-ring kan mange uheldige situationer for-hindres. Det er ofte muligt at erhverve sig viden om produkternes brug på din dyreklinik. De kan også hjælpe dig, hvis hud- og pelsproblemerne antager mere alvorlig karakter. Det kan i sådanne til-fælde også være nødvendigt at ordinere visse typer af medikamentel behandling eller ligefrem foretage kirurgiske indgreb for at rette op på tilstanden.

Hvilke produkter er relevante

at anvende til sikring af

sund hud og pels?

Almindelige velfungerende sunde og ra-ske dyr bør primært gives en normal og korrekt foderdiæt, der sikrer en tilstræk-kelig tilførsel af relevante næringsstof-fer. Herudover kan det være fornuftigt, afhængig af dyreart og –race, at sørge for regelmæssig pleje i form af badning, trimning og tildeling af visse tilskudspro-dukter. Igen vil din dyreklinik her kunne

HUD OG PELS ER KROPPENS YDRE BARRIERE MOD OMGIVELSERNE DET SKÆRMER

MOD VIND OG VEJR OG BESKYTTER ORGANISMEN MOD ALLE PÅVIRKNINGER FRA

DET OMGIVENDE MILJØ


P L E J E A F H U D

Viacutan® Plus – giver blank pels og sund hud

Læs mere på www.bivet.nu/dk

Viacutan har den afbalancerede sammen-sætning, der giver en optimal understøttelse af hudens funktion og som giver din hund eller kat blank pels.

I Viacutan kombineres essentielle omega-3 fedtsyrer fra fisk med omega-6 fedtsyrer fra hjlukroneplantens frø. Desuden indeholder Viacutan naturlige antioxidanter i form af ekstrakt fra grøn te og gurkemeje.

Viacutan kan desuden fungere understøttende ved hudproblemer.

Få flere oplysninger hos din dyrlæge.

Din hund og kats sundhed_d90xh250 mm Boehringer Ingelheim Viacutan DK.indd 1 22-12-2011 21:10:49

være behjælpelig med den mest relevante vejledning. Af spe-ciel relevans for hud og pels kan nævnes de såkaldte EFA-olier.

Hvad er EFA-Olier?

EFA er en forkortelse for Essential Fatty Acids, der betyder nødvendige fedtsyrer. Betegnelsen dækker over en række livs-vigtige flerumættede fedtsyrer, som kræves tilført med fode-ret for at opretholde en normal funktion af bl.a. hud og pels.

Hvilke EFA-Olier er nødvendige?

Fedtstof består af mættede og umættede fedtsyrer. De vigtige umættede fedtsyrer omtales som omega-fedtsyrer og kan opde-les i hovedgrupper udfra struktur og oprindelse. Omega-9 er et eksempel på enkeltumættede fedtsyrer, der indgår i animalsk fedt, men ikke er essentielle. Omega-6 er betegnelsen for fler-umættede fedtsyrer af primær vegetabilsk oprindelse (plante-olier). Omega-3 flerumættede fedtsyrer udvindes overvejende fra animalske produkter (fiske-olier). De nødvendige fedtsyrer for hud og pels på hund og kat omfatter Omega-6 og Omega-3.

Hvad kan mangel på EFA-Olier medføre?

Dyr og mennesker kan ikke selv danne disse nødvendige fedtsy-rer, som har stor betydning for mange af kroppens normalfunk-tioner. Ved manglende eller utilstrækkelig tilførsel af EFA via foderet kan flere problemer opstå: Mat, livløs pels, hårtab, tør hud, kløe, eksem, allergi, hudbetændelse, led-, gigt- og hjer-te-kar-lidelser. Immunforsvaret svækkes, og derved nedsættes huden og pelsens modstandskraft overfor ydre påvirkninger.

Hvordan kan EFA-Olier hjælpe?

De nødvendige fedtsyrer indgår som vigtige elementer i mange af kroppens funktioner. De styrker cellemembraner, som bl.a. forbedrer hudens beskyttende barriere, og spiller en væsent-lig rolle i styrelse og begrænsning af betændelsesprocesser. Forholdet imellem Omega-6- og Omega-3-fedtsyrer er af afgø-rende betydning for effekten.

Hvordan virker og anvendes et

optimalt EFA-Olie-produkt?

Fedtsyrer kan let oxidere (harske) og bør derfor anvendes i små mængder, beskyttes mod sollys, og opbevares køligt. Hvis EFA-olierne tildeles i foderet, anvendes et dagligt kosttilskud, som blandes i foderet eller gives direkte i munden.

Er alle tænkelige hud- og pelsproblemer

således forhindret?

Naturligvis kan alle potentielle ubalancer og afvigelser ikke forebygges eller forhindres. Der vil altid være biologiske varia-tioner baseret på arvelige og miljømæssige forhold, der med-virker til udvikling af hud- og pelsproblemer. Desuden forekom-mer der en lang række andre faktorer, som slet ikke er berørt i denne sammenhæng f.eks. parasitter (specielt lopper), in-fektioner, allergier og andre sygdomskomplekser, der kan have stor indvirkning på hud- og pelstilstanden. Det vigtigste er imidlertid, at man sikrer en god hud- og pelspleje, og derved opnår man både at styrke dyrets forsvar mod talrige andre syg-domme, og ikke mindst få et smukkere, sundere og gladere dyr.


F O D R I N G H U D

De rigtige aminosyrer

og de rigtige olier?

Almindelige sunde og raske dyr bør pri-mært gives et korrekt fuldfoder, der sik-rer en tilstrækkelig tilførsel af relevante næringsstoffer. For hundes vedkommen-de, som er et rovdyr, bør foderet inde-holde meget kød, dette giver for hud og pels også den rette aminosyreprofil, dvs. de rigtige ”byggeklodser”. Af speciel re-levans for hud og pels skal nævnes de så-kaldte essentielle fedtsyrer.

Kan omega-olierne

forbedre hudbarrieren?

De vigtigste essentielle fedtsyrer er de umættede fedtsyrer, som omtales omega-fedtsyrer. Disse kan opdeles i hovedgrup-per udfra struktur og oprindelse. Blandt omega 6 olierne er den vigtigste linolsyre (LA) fra vegetabilske olier, samt gammali-

nolensyre (GLA) og arakidonsyre (AA) fra hhv. frøolie og kød. Blandt omega 3 olierne er alfa-linolsyre (ALA), som findes i bl.a planteolier. Derudover er eicosapentaen-syre (EPA) og decosahexaenoicsyre (DHA), som findes i fiskeolier, af betydning. Både omega 6 og omega 3 olier er altså essen-tielle for hunden, altså livsnødvendige, og kan ikke produceres af dyret selv, og må derfor tilføres via kosten. De nødven-dige fedtsyrer styrker cellemembraner, som bl.a. forbedrer hudens beskyttende barriere og spiller en vigtig rolle i styrelse og begrænsning af betændelsesprocesser. Ved manglende eller utilstrækkelig tilfør-sel af omega 6 & 3 via foderet kan der opstå flere problemer; mat, livløs pels, hårtab, tør hud, kløe, eksem og hudbe-tændelse. Forholdet mellem omega 6 og 3 olier og den totale mængde olie har alt afgørende betydning for effekten.

Atopisk dermatitis

(inhalationsallergi)

Et optimalt forhold mellem omega 6 & 3 til en sund og rask hund vil være 5 – 10 : 1. Er der tale om hunde med større pro-blemer med hud og pels, skal forholdet ændres, så indholdet af omega 3 øges i forhold til omega 6. Dette forhold har be-tydning for hunde med atopisk dermatitis (inhalationsallergi). Ved atopisk derma-titis sker en overreaktion fra immumfor-

HAR DIN HUND EN SUND HUD OG EN SMUK PELS?

TE

KS

T :

VE

TE

RIN

ÆR

SY

GE

PL

EJE

RS

KE

DO

RT

HE

JA

BIN

AF

OT

O :

DY

RL

ÆG

E M

OG

EN

S H

AN

SE

N O

G E

UK

AN

UB

A

MANGE AF DE VIGTIGE NÆRINGSSTOFFER I ET FODER HAR IKKE KUN RELEVANS

FOR KROPPENS ORGANER OG FUNKTIONER, MEN OGSÅ FOR

HUDEN OG PELSENS TILSTAND

ALLERGI VISER SIG HYPPIGT SOM ØREPROBLEMER


F O D R I N G H U D

Kløe, allergi eller irriteret hud?Dermatosis har et målrettet og optimalt omega-6:-3 fedtsyreforhold.

Dette hjælper hunden ved at støtte hudens eget immunforsvar og genetablere en intakt hudbarriere.

Forhandles kun hos dyrlægen!

Optimalt

omega-6:-3

fedtsyreforhold

svaret på ellers harmløse luftbårne substanser (allergener) såsom pollen, husstøvmider o.l. De allergiske symptomer opstår typisk, når hunden er mellem 1 og 3 år. Hunde med atopisk dermatitis vil klø sig, især på poterne, ørene, i hovedet, armhuler og i lysken. Kløen kan variere med årstiderne, men ender i op til 80 % af til-fældene med at være tilstede hele året. Øregangsbetændelse ses hos op til 80 % af hundene med atopisk dermatitis. Atopisk derma-tisis ses hos omkring 10 % af alle hunde i Danmark.

Hvornår kan jeg forvente effekt?

Fedtsyrer har vist sig at være effektiv som supplement ved be-handling af flere hudsygdomme. Atopisk dermatisis hos hund er en alvorlig lidelse, og en vigtig del af støttebehandlingen her er omega 3 fedtsyrer. Der findes i dag professionelt sammensat foder, der har det optimale forhold og indhold af omega 6 og 3 olier, som har en positiv effekt på hunde med atopisk dermatisis. Men uanset om der er tale om en rask hund, der ikke har fået til-strækkelig flerumættede fedtsyrer, eller en hund med decideret problemer i huden og pelsen, indtræder effekten af omega 6 og 3 ikke på kort sigt. Der går ofte flere uger, før effekten ses, og dette skyldes den langsomme cellefornyelse i hud og pels. Man skal derfor ikke forvente effekt før efter 6 – 8 uger, og i nogle tilfælde indtræder effekten først efter 12 uger. Det er igen vigtigt at understrege, at forholdet skal være korrekt mellem omega 6 og 3, og der skal ses på den totale mængde. Spørg din dyrlæge, hvis du er i tvivl.


M A V E T A R M L I D E L S E R

Hvad er mavetarmlidelser?

Mavetarmlidelser er alle de sygdomme, der kan ramme mave og tarme hos vore husdyr. Der ses oftest diarré og/eller op-kastninger. Direkte mavesmerter kan også forekomme, men er mindre almindelige.Opkastninger og diarré er symptomer på sygdom, men behøver ikke at stamme fra mavetarmkanalen. Dette er meget vig-tigt, da sygdomme i andre organer, f.eks bugspytkirtlen, urinveje, lunger, binyrer og mange andre kan give opkastninger og diarré.

Hvorfor får dyr

mavetarmlidelser?

Mange dyr kan få mavetarmproblemer blot ved foderskift. Andre årsager kan være infektioner med bakterier eller vi-rus. Fremmedlegemer i mave eller tarm er et problem hos unge dyr. Problemer ved foderskift ses hos dyr i alle aldre, men er i reglen værst, når hvalpen/killingen kommer til sit nye hjem. Her udsættes dyret for miljøskift – til en helt ny bakte-rieverden, ofte samtidig med foderskift. Derfor går det ofte galt. Allergi overfor foder kan forekomme hos hunde og katte. Symptomer på allergi ses ofte i form af hudkløe eller diarré, også selvom der ikke er tale om egentlig foderbetinget allergi. Mavetarmlidelser kan være racebestemt.

Hvilke symptomer kan der ses?

Opkast enten lige efter foderoptagelse eller senere, hvor der ikke er synligt fo-der i opkastet, men bare slim, ofte gullig pga. galde tilblanding. Ofte fejlfortolkes opkastninger hos hunde, der har hoste, f. eks kennelhoste. Hunde, der hoster me-get voldsomt, ”kommer” ofte til at kaste op. Der er altså her ikke tale om et mave-problem, men derimod et lunge/ bronkie problem. Ved diarré er afføringen lind, tynd eller vandig. Det er vigtig at se, om der er blod eller slim i afføringen. Når dyr

har diarré, er det som regel overvækst af bakterier i tarmen, der giver symptomer-ne og altså ikke nødvendigvis den egentli-ge sygdom. Overvækst af bakterier giver meget luft i tarmen (maven rumler) og tynd afføring. Mavesmerter ses ofte ved, at dyret står med hoved og forpart lavt, mens bagparten er hævet. Dette er tegn på smerter i den forreste del af bughulen, hvor mave og bugspytkirtel findes.

Hvad kan man selv gøre?

Det bedste, som man kan gøre som dyre-ejer, er at tilbyde sit dyr skånekost og et tarmregulerende middel fra sin dyrlæge. De gode tarmregulerende midler indehol-der probiotika, prebiotika og medicinsk ler. Probiotika er gavnlige bakterier, pre-biotika tilfører næring til disse bakterier og binder de dårlige bakterier i tarmen, så de dels fjernes fra tarmen, og dels nedsætter risikoen for smitte til dyr og mennesker, og medicinsk ler binder virus og giftstoffer (toksiner). Det er helt afgø-rende, at dyret får vand. Ved opkastnin-ger og diarrésygdomme mister dyret me-get hurtigt væske. For at vurdere graden af væskemangel kan man løfte dyrets nak-kehud. Den skal omgående falde på plads, når man slipper. Gør den ikke det, er det tegn på væskemangel, dehydrering. Det er ligeledes vigtigt at se på dyrets almene tilstand. Er dyret nedstemt, kan der være tale om en kritisk tilstand. Det er langt fra alle mavetarmsygdomme, der udvikler sig til et virkeligt problem. Men hold nøje øje med dyret under sygdommen. Skriv ned f.eks i en kalender, hvordan dyrets temperatur svinger, afførings hyppighed, evt. slim og blod i afføring samt smerter. Det er ofte svært at huske symptomerne, blot et par dage tilbage!

Hvornår skal jeg søge

dyrlægehjælp?

Du kan allerede kontakte din dyreklinik ved de første tegn, således at du kan få god vejledning, så tilstanden ikke udvik-ler sig. Hyppigt vil du også her få udleve-ret nogle af de omtalte produkter samt diætfoder. Hvis diarré elle opkastninger bliver ved i flere dage, eller dyret er me-get påvirket, bør man søge dyrlæge. Det-te gælder også tilfælde med blod i opkast og afføring.

MAVETARMLIDELSER HOS HUND OG KAT

SYMPTOMER SOM DIARRE OG OPKAST KAN VÆRE TEGN PÅ ALVORLIG SYGDOM,

MEN LANGT DE FLESTE AF VORES DYRS MAVETARMLIDELSER ER UKOMPLICEREDE

OG BEROR SOM REGEL PÅ FORKERT FODRING ELLER LETTE INFEKTIONER DISSE

LIDELSER KAN HELBREDES MED DIÆTFODRING OG TARMREGULERENDE

PRODUKTER, SOM DU KAN FÅ PÅ DIN DYREKLINIK

FO

RFA

TT

ER

: D

YR

LÆ

GE

TH

OM

AS

EG

EL

UN

D.

KA

RL

SL

UN

DE

DY

RE

HO

SP

ITA

LF

OT

OS

: I

ST

OC

K F

OT

O


M A V E T A R M L I D E L S E R

Hvad kan dyrlægen gøre?

Dyrlægen vil typisk foretage en eller flere af nedenstående undersøgelser:

� Undersøge dyret klinisk, temperatur, almen tilstand, smerter i bughule, blod i afføring etc.

� Undersøge afføringsprøver under mi-kroskop. Visse bakterier kan direkte ses.

� Udtage blodprøver til undersøgelse af, om andre forhold er skyld i mave-tarmproblemet.

� Røntgenundersøgelse af spiserør og mavetarm kanal ved mistanke om fremmedlegemer, forsnævringer, bug-hinde betændelse mm.

� Kontrastrøntgen, hvor kontraststoffet giver en hvid farve på røntgenbilledet. Mavetarmslimhinden kan vurderes, og fremmedlegemer og evt. forsnævrin-ger/betændelser kan ses direkte.

� Gastroskopi, direkte inspektion af ma-vetarm kanalen, er meget anvendelig til at give en præcis diagnose.

� Laparoskopi, kikkertundersøgelse di-rekte i bughulen. Organer i bughu-

len og tarmkanalen kan direkte ses og vurderes. Ved de to sidstnævnte undersøgelser kan der også udtages biopsier (vævsprøver)

Hvordan vil dyrlægen behandle?

Ofte vil en foderændring komme på tale. Der findes i dag flere specialfodertyper fremstillet til dyr med mavetarmproble-mer. Fælles for disse fodermidler er, at de er forfordøjede, dvs. optages lettere gennem tarmen, også selv om tarmen er meget dårlig. Herved tilføres dyret energi, der er meget vigtig i helingspro-cessen. Der findes også fodertyper, som er beregnet til dyr med allergiske ma-vetarmlidelser. I disse fodermidler er proteinstofferne ” hakket” i stykker. De er stadig proteinstoffer, men giver ikke anledning til allergiske reaktioner. Anti-biotika af forskellig slags er også en an-vendt behandlingsform. Valg af præparat afhænger af de fund, der gøres ved f. eks den gastroskopiske undersøgelse. Og der-udover har man en stor gruppe medicin til rådighed til mange forskellige mavetarm-

lidelser. Enkelte sygdomme, som f.eks. fremmedlegemer i tarmen, mavedrejning og kræftlidelser, vil hyppigt kræve opera-tive indgreb på dyreklinikken.

Hvordan er fremtidsudsigterne

for mit dyr med

mavetarmproblemer?

Ved lette og ukomplicerede mavetarm-problemer kommer dyret sig hurtigt ved korrekt behandling. Ofte går der få dage, inden alt er normalt. En diæt skal dog i reglen holdes i op til en uge, før alt er på plads. Anderledes stiller det sig ved mere kroniske sygdomme. Her kan der være tale om længerevarende indlæggel-ser og længere behandlingsforløb. I visse tilfælde kan der være tale om måneders behandling, og i enkelte tilfælde kan be-handlingen være livslang. Det altafgøren-de er, at der bliver stillet en korrekt diag-nose, så prognosen bliver så sikker som muligt – til glæde for såvel dyr som ejer!

Canikur Pro 190x130 mm DK.indd 1 22-12-2011 21:06:18


S L I D G I G T

Hvad er slidgigt?

Den mest præcise definition på sygdom-men er en tilstand, der er karakteriseret ved ledsmerte, generel ømhed, nedsat bevægelse i leddet, ledknirken, evt. væ-ske i leddet, og at tilstanden er lokali-seret kun til leddet. Patologisk kan man sige, at tilstanden karakteriseres ved et tab af ledbrusk, mest udbredt på de om-råder, hvor der er et øget tryk på ledbru-sken. Ovenstående kan umiddelbart lyde, som om vi har at gøre med en rimelig simpel sygdom, hvor ledbrusken slides af, og dermed forårsager en smerte i leddet. Desværre forholder det sig lige modsat. Slidgigt er en yderst kompliceret sygdom, der involverer et utal af vævsstrukturer og biokemiske stoffer i et komplekst ind-byrdes samspil. Det er også forklaringen på, at mange forskellige former for mere eller mindre lødige behandlinger kan have en effekt på tilstanden.

Hvad er årsagen til slidgigt?

Der findes som sagt mange årsager til slidgigt. Den mest udbredte må vel siges at være tidens tand, idet alle led, der be-lastes, med tiden vil udvikle en vis grad af degeneration. Derudover vil enhver skade, der påføres et led, kunne videre-udvikle sig til slidgigt. Skade skal her for-stås i bred forstand, d.v.s. både akut og kronisk. Som eksempel på akut skade kan nævnes korsbåndssprængning i knæled el-ler frakturer, der involverer leddet. Kro-niske skader kan være de medfødte eller tidligt opståede fejludviklinger,- dem vi kalder leddysplasier (HD/AA/OCD o.s.v.).

Hvilken behandling

kan der tilbydes?

Man kan opstille følgende parametre, der er væsentlige for en optimal behandling af tilstanden:

� Tidlig diagnoseDer er ingen hunde, der halter uden grund.

Optræder der en vedvarende (mere end 1-2 uger) eller en tilbagevendende halt-hed, bør årsagsforholdende klarlægges. Dette gælder ikke mindst hos hvalpe og unghunde, hvor dysplasistatus i de for-skellige led endnu er ukendt. Begreber som vokseværk og muskelforstrækninger bør omgås med varsomhed. Der findes mange hjælpemidler til at stille diagno-sen med, f. eks. røntgenoptagelser, led-væskeundersøgelse, kikkertundersøgelse (artroskopi) og scanning.

� Korrekt fornøden kirurgiNår diagnosen er stillet, kan en eventuel påkrævet kirurgisk opgave udføres. Det skal med det samme fastslås, at enhver form for kirurgi i et led påfører leddet en eller anden grad af reaktion. Derfor udfø-res der selvfølgelig kun nødvendig kirurgi, som medfører nedsat udvikling af slidgigt s.f.a. den sygdom, der opereres for. Ud-viklingen af kikkertoperationer i led har reduceret den irritation, som det kirurgi-

SLIDGIGT HOS HUNDALLE VED, HVAD SLIDGIGT ER, MEN EGENTLIG ER TILSTANDEN VANSKELIGT

DEFINERBAR ANDRE BETEGNELSER FOR DENNE TILSTAND ER: OSTEOARTROSE,

DEGENERATIV ARTROSE ELLER BARE ARTROSE DER FINDES MANGE ÅRSAGER TIL

SLIDGIGT, DER FINDES MANGE UDVIKLINGSGRADER, DER FINDES MANGE

SMERTEGRADER, DER FINDES MANGE BEHANDLINGER, MEN PRINCIPIELT

ER TILSTANDEN UHELBREDELIG

FO

RFA

TT

ER

: D

YR

LÆ

GE

CL

AU

S S

LO

TH

, S

KO

VS

HO

VE

D D

YR

EK

LIN

IKF

OT

OS

: I

ST

OC

K F

OT

O


S L I D G I G T

ske indgreb udløser. Det er dog ikke alle ledoperationer, der kan udføres gennem en kikkert, men teknikken og muligheder-ne forbedres fra dag til dag.

� Optimal opfølgende behandlingEfter en ledoperation kommer den meget vigtige rekonvalescensperiode. Udover at give hunden medicinsk smertebehandling i et passende tidsrum efter operationen er det vigtigt at overholde de retningsliner, som dyrlægen har anvist m.h.t. restriktiv motion og aktiv genoptræning. Det nytter ikke, at en nok så dygtig kirurg udfører en eller anden avanceret ledoperation, hvis hunden 2 uger efter slippes løs på en mark med 4 andre legesyge artsfæller. Så har man ikke gjort hunden en særlig god tjeneste. Der findes mange paraveterinæ-re tiltag, der kan anbefales i denne fase, f.eks fysioterapi, vandtræning, massage samt akupunktur.

� Grundig fremtidig monitoreringTil de hunde, der udvikler slidgigt, og som ikke kan hjælpes kirurgisk, er det den me-dicinske behandling sammen med diverse alternative behandlingsmetoder, der må benyttes. Den klassiske medicinske be-

handling har bestået af regulære smerte-stillende midler, som doseres afhængig af smertegraden. Disse stoffer har udover de-res smertestillende og inflammationshæm-mende effekt ingen påvirkning af leddet, d.v.s der opnås intet ved at give stoffet, hvis hunden ikke har smerter eller betæn-delse i leddet. En anden og nyere medicin-gruppe er de sygdomsmodificerende stof-fer, som i kraft af deres evne til at påvirke nogle af de negative reaktioner i et slid-gigtled, får disse reaktioner til at stoppe op eller endda gå i modsat retning. Derved lindres smerterne. Som eksempel på disse stoffer kan nævnes glukosaminogluka-ner, pentosan natriumpolysulfat og A-cell (stamcelle aktivator). Disse stoffer bør i mine øjne danne basis for enhver behand-ling mod slidgigt, og de kan sagtens kombi-neres med den klassiske smertebehandling, der ved denne kombination ofte reduceres væsentlig. En stor fordel ved disse stoffer er også, at bivirkningsgraden er utroligt lav. Nye og lovende stoffer er allerede i gang med at blive afprøvet, og meget ty-der på, at den fremtidige udvikling inden-for slidgigtbehandling kun lige er startet.

Hvor kan jeg få mere

oplysning om gigt?

Din dyrlæge vil altid være behjælpelig med gode råd. Derudover kan du finde meget information på internettet. Et godt sted er www.netdyredoktor.dk, som er Nordens største internetportal, når det drejer sig om hunde og kattes sundhed og pleje. Men du kan også gå ind på www.hundegigt.dk. Dette er en ny portal, som udelukkende omhandler gigt hos hunde. Samtidig er det Nordens første patientfor-ening for hundeejere, hvor ejere af gigt-plagede hunde har et forum, hvor de kan diskutere samt få gode råd af ekspertpa-nelet, som er tilknyttet denne forening. Foreningen blev grundlagt i Sverige, hvor den i dag har over 5000 medlemmer, ikke kun fra Sverige, men også fra Danmark og Norge. Man skal ikke glemme, at man har undersøgelser, som viser, at over 25% af alle hunde i dag har gigt og dermed smerter, som kan kræve behandling. Her kan denne patientforening og din dyrekli-nik hjælpe dig med råd og vejledning til, hvordan du kan give din hund et godt og smertefrit liv.

Canosan_190x130 Boehringer Ingelheim DK.indd 1 22-12-2011 21:08:21


G I G T K A T T E

SELV KATTE FÅR GIGT

MINDST 20% AF VORES KATTE LIDER AF GIGT, MEN DET ER ER STÆRKT UNDER-

DIAGNOSTICERET PROBLEMET ER ENDNU MERE ALMINDELIGT HOS ÆLDRE KATTE:

65% AF KATTE OVER 12 ÅR HAR GIGT

FO

RFA

TT

ER

: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

FO

TO

S :

DY

RL

ÆG

E M

OG

EN

S H

AN

SE

N

Hvorfor diagnosticeres gigt

hos katte relativt sjældent?

Gigt opstår, når knoglernes beskytten-de brusklag, som normalt fungerer som ”stødpude” i leddet, bliver ødelagt. Dette resulterer i smerte og inflammation. På trods af at katten har smerter, viser den ikke de samme tydelige tegn på gigt, som hunde gør. Hvor mange katteejere har set tydelig halthed hos deres kat? Hvor mange går tur med deres kat og lægger mærke til, hvordan katten bevæger sig? Katte kompenserer for smerte ved nedsat akti-vitet, og hvis man ikke er opmærksom på dette, kan det være svært at identificere problemet.

Hvordan ved man, om

katten har gigt?

Kliniske tegn varierer fra kat til kat alt efter, hvor alvorligt problemet er. ”Livs-stilsændringer” er mest almindelige. Som nævnt bliver katten mindre aktiv, men i mange tilfælde bliver dette tolket, som at katten bare er ved at blive gammel. Katte med kroniske smerter vælger ofte at trække sig tilbage fra fællesskabet og bliver mindre interaktive. Et relativt ty-deligt tegn er, at katten ikke længere el-ler mindre hyppigt springer op eller ned fra højder. Nogle katte har smerter, når de udfører deres daglige pelspleje, så de kan vælge at soignere sig mindre hyppigt eller udelade områder af deres pels, som kan være svære at nå. Andre katte kan have svært ved at anvende kattebakken, især hvis den har høje sider, så de forret-ter deres nødtørft uden for kattebakken.

Hvordan behandler man

gigt hos katte?

Gigt er et meget komplekst problem, og der findes ikke en behandling, som får gigt til at forsvinde. Gigtbehandling dre-jer sig derfor om at nedsætte smerte og optimere bevægeligheden i leddene. En plan for at afhjælpe gigt kunne være

� Man skal behandle en evt. overvægt � Trin/ramper kan hjælpe, så katten

undgår spring og trappetrin. � Man kan tilbyde sin kat en kattebakke

med lave sider. � Akupunktur og fysioterapi kan forsø-

ges � Der findes smertestillende medicinsk

behandling til katte med gigt. Det er absolut nødvendigt at rådføre sig med sin dyrlæge, så korrekt type og do-sis anvendes – flere typer smertestillende medicin er meget giftige for katte!


G I G T K A T T E

JA NEJEt spørgeskema kan hjælpe med at identificere, om katten har gigt:

Min kat sover mere og/eller er mindre aktiv

Min kat er mindre villig til at springe op/ned

Min kat vil kun springe op/ned fra små højder

Min kat virker nogle gange stiv i bevægelserne

Min kat er ikke længere så selskabelig som tidligere

Min kat leger ikke så ofte som tidligere

Min kat soignerer sig mindre end tidligere

Min kat virker i dårligere fysisk form end tidligere

Min kat har ”uheld” uden for kattebakken

Min kat har problemer med kattelemmen

Min kat har svært ved at gå op/ned ad trapper

b90 x h250 +3mm Boehringer Ingelheim Canosan Cat.indd 1 22-12-2011 21:06:38

Fodertilskud

Man har gennem mange år brugt tilskud af naturlige produkter som glucoproteiner og flerumættede olier til gigtlidelser hos både mennesker og dyr. Specialtilskud til katte med ledproblemer har et meget højt indhold af DHA (docosa-hexaen-syre), som kommer fra fiskeolie. DHA er hos katte med til at begrænse nedbrydel-sen af brusk og bevare sund ledbrusk, samtidig med at det hjæl-per med at reducere ledsmerte og ubehag. Denne type tilskud indeholder også glukosamin, som giver byggesten til opbygning af brusk.

Se efter de små forbedringer

Vær opmærksom på, at katte er vanedyr, og det kan tage længere tid for nogle katte, før de opdager, at det ikke længere gør ondt at bevæge sig. Vær også opmærksom på, at nogle katte kan få det betydeligt bedre uden at vise meget tydelige tegn på bedring. Her skal man kigge efter mindre tydelige tegn og ”små” forbed-ringer, som fx. at katten sover mindre og/eller er blevet mere selskabelig.

Hvad kan katteejeren gøre?

Gør din kat en stor tjeneste: Udfyld spørgeskemaet. Hvis du kan svare ”ja” til nogle af spørgsmålene, kan din kat have gigt. Få en aftale med din dyrlæge, så at I sammen kan finde ud af, hvorfor din kat viser pågældende adfærd og få udarbejdet en plan for at øge din kats livskvalitet.


F O D R I N G G I G T

Hvis man har mistanke om, at ens hund har smerter, bør man søge professionel hjælp hos sin dyrlæge. Dyrlægen kan stille en diagnose og sørge for, at dyret kommer i korrekt behandling. Et af de vigtigste tegn på slidgigt er smerte, og osteoarthritis (OA) anses for at være en af de hyppigste årsager til kroniske smer-ter hos ældre hunde. Man bør derfor, som hundeejer, være opmærksom, hvis hun-den viser tegn på smerte. Den kan halte lidt, have besvær med at rejse sig eller gå på trapper, have mindre lyst til at lege og gå tur, sove meget eller tage på i vægt som følge af mindre motion.

Hvornår er en hund i risiko

for at udvikle slidgigt

(osteoarthritis OA)

� Alder: Slidgigt ses oftest hos ældre hunde.

� Race: Nogle hunderacer (særligt sto-re- og gigantracer) har større risiko for at udvikle ledproblemer.

� Ledproblemer tidligere i livet: Hvis

hunden tidligere har haft problemer med leddene, er der større risiko for, at den senere kan udvikle slidgigt.

� Skader: Hvis hunden har været kom-met til skade eller har beskadiget bru-sken i leddet, er der større risiko for, at den kan udvikle slidgigt.

� Overdreven træning: Hvis hunde al-lerede tidligt i livet er udsat for me-get intens træning, kan leddene være blevet overbelastede og dermed mere udsatte for at udvikle slidgigt.

� Overvægt: Overvægt udsætter led-dene for ekstra belastning.

Sunde led

I sunde led er ledfladerne dækket af et tykt lag brusk med smørende ledvæske mellem de to bruskflader. Brusk er hårdt men elastisk, og virker stødabsorberende og hjælper desuden til, at bevægelse foregår let og glidende. I sunde led vedli-geholdes brusken af en løbende nedbryd-ning og opbygning af brusken, som sikrer, at leddet hele tiden fungerer.

Syge led

I led med slidgigt (OA) nedbrydes brusken hurtigere, end den bygges op igen. Derfor bliver brusklaget tyndere og tyndere med tiden og mister sin stødabsorberende og smørende effekt – leddet bliver stift, ømt og hævet (en betændelseslignende tilstand i leddet). Når der ikke er brusk nok til at beskytte knogleenderne, kan der dannes skarpe knogleformationer i ledkapslen, hvilket er særdeles smertefuldt for hun-den. Man kan ikke helbrede slidgigt, og dyrlægen vil derfor i stedet hjælpe med at lindre smerte og modvirke forværring af sygdommen. Dette kan bl.a. gøres med medicinsk behandling, der lindrer smerter og dæmper de smertefulde betændelses-lignende tilstande i leddene. Derudover kan det være sundt for hunden at komme i gang med et skånsomt motionsprogram, som kan stimulere opbygningen af muskler omkring de ømme led og samtidig hjælpe til et vægttab, som vil mindske belastnin-gen af de slidgigtplagede led.

LEDPROBLEMER OG SLIDGIGT HOS HUNDEMANGE ÆLDRE HUNDE FÅR PROBLEMER MED ØMME LED DEN ALMINDELIGSTE

ÅRSAG ER SLIDGIGT (OSTEOARTHRITIS, OA) - EN SMERTEFULD LEDSYGDOM, DER

LANGSOMT FORVÆRRES OG ØDELÆGGER LEDFUNKTIONEN NÅR BRUSKEN MED

TIDEN NEDBRYDES, GIVER DET STIVE LED OG SMERTER VED BEVÆGELSE

FO

RFA

TT

ER

: M

ET

TE

TR

IGE

, C

AN

D.

AG

RO

FO

TO

S:

DE

CH

RA


F O D R I N G G I G T

Kun forhandlet af dyrlæger siden 1988

specific™ CJD Joint support

SPECIFIC™ CJD Joint support findes i 2,5 kg, 6,5 kg og 13 kg poser

når min bevægelighed ...er vigtig for dig

Mobilitysupport

Omega-3 from fishEPA

DHA

ModerateEnergy

SPECIFIC™ CJD Joint support indeholder Omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie, som er effektive og gavnlige for hundens mobilitet. Endvidere har SPECIFIC™ CJD Joint support et moderat energiindhold, der er optimeret, så din hund kan opnå og vedligeholde sin idealvægt.

Kontakt din dyrlæge for at høre mere om SPECIFIC™ CJD Joint support.

Foder til slidgigt

Hunde med slidgigt kan have stor gavn af at skifte til et foder, der indeholder de rigtige næringsstoffer til hunde med led-problemer. Nogle næringsstoffer er spe-cielt vigtige for en sund ledfunktion:

� Fiskeolie er rig på omega-3-fedtsyrer (EPA og DHA), som kan medvirke til

at lindre ømme led. Det er ikke alle mad-olier, der har denne effekt, så det er vigtigt at sikre sig, at man væl-ger et foder, der er rigt på fiskeolie.

� Samtidig skal man sikre sig at foderet har et fornuftigt lavt energiindhold, så hunden ikke bliver overvægtig.

� Foderet kan desuden indeholde na-turlige ingredienser, der hjælper vedligeholdelsen af ledbrusken. På dyreklinikken kan dyrlægen og vete-rinærsygeplejersken rådgive om, hvil-ket foder der kan hjælpe netop din hund, hvis den har ledproblemer.


D E N S I D S T E R E J S E

Fo

rfat

ter

: A

nd

ers

Oxh

olm

Fo

tos

: F

oto

gra

f C

arin

a F

isch

er

Den svære beslutning

Mange beslutter at få kæledyret aflivet, når de selv eller dyrlægen vurderer, at det ikke længere har en livskvalitet, som man kan sige god for. Når man gennem årene har haft mange gode oplevelser, er det naturligvis en svær beslutning. Men uanset hvor svært det end må være, bør du tænke på, at en aflivning måske er det bedste for dit kæledyr. En afliv-ning hos dyrlægen foregår i dag på en meget human måde, hvor kæledyret sover roligt ind uden angst eller smerte.

Når beslutningen er taget…

For at sikre bedst mulig ro omkring aflivnin-gen bør du aftale grundigt med din dyrlæge eller veterinær sygeplejersken, hvad der skal ske både før og efter aflivningen. Derefter bliver der aftalt en tid, hvor aflivningen skal foregå. Du kan overveje, hvorvidt aflivningen skal foregå på klinikken eller i kæledyrets van-te omgivelser. De fleste vælger at være med til aflivningen for at støtte kæledyret og få sagt ordentligt farvel. Det kan være hårdt at tage den beslutning, men kan man klare det, vil man opleve, at en aflivning er uden dramatik og en meget værdig måde at afslutte livet på. Døden er alt andet lige en naturlig del af livet.

Selve aflivningen

Dyrlægen vil i samråd med ejeren beslutte, om der skal gives en beroligende indsprøjt-ning før aflivningen. Efter denne indsprøjt-ning vil der gå ca. 10 minutter, før kæledyret er helt afslappet. Herefter injiceres et kraftigt sovemiddel. Kæledyret bliver hurtigt bevidst-løst, og vejrtrækning og hjerteaktivitet ophø-rer inden for få minutter. Processen foregår helt uden smerte eller ubehag for kæledyret - mere nænsomt kan det ikke gøres. Du får her-efter mulighed for et sidste farvel til et kært familiemedlem, og her er det kun naturligt at lade følelserne få frit løb.

Efter døden

Typisk har klienten under den indledende samtale med dyrlægen eller veterinær syge-plejersken fået talt igennem, hvad der skal ske efter aflivningen. Der er i princippet 3 måder, som man kan tage afsked på: De mindre kæ-ledyr kan begraves i haven, men de skal begraves 100 cm nede i jorden. Det kræ-ves dog, at man minimum er 100 meter fra nærmeste vandløb eller vandboring for ikke at skabe en forurening af vores vandløb eller drikkevand. Hvis kæledyret ikke graves langt nok ned, risikerer du

dels lugtgener, men også at en ræv eller naboens hund graver kæledyret op. I dag vælger de fleste en kremering (brænding), hvor kæledyret afhentes af en særlig vogn, som udelukkende trans-porterer kæledyr på værdig måde fra kli-nikker i hele landet til krematoriet. Efter endt kremering bliver asken kørt til et de-pot, som det kræves af myndighederne. Det er blevet mere og mere almindeligt, at kæledyrene kremeres i en speciel ovn (urnekremering), hvor ens kæledyr kre-meres separat.

Urnekremering

Et alternativ til at begrave sit kæledyr eller blot tage afsked på klinikken er en urnekremering. Her kan man vælge imel-lem en urne, som kan graves ned i lig-hed med det, som vi gør med mennesker. Dette sker ofte hjemme i haven, men kan også foregå på en mindegravplads for kæ-ledyr. I dag kan der også bestilles en min-desten, så man kan mindes sin kære hver gang man i haven. En anden mulighed er at vælge en glaseret urne, som placeres som et synligt minde i hjemmet. På urnen kan man at få skrevet en mindetekst af en

DET SIDSTE FARVEL TIL DIT KÆLEDYRHUNDE- OG KATTEEJERE VIL FORMENTLIG FØR ELLER SIDEN STÅ I EN SITUATION,

HVOR MAN SKAL TAGE DEN SVÆRE BESLUTNING AT KONTAKTE SIN DYRLÆGE FOR

AT LADE SIT KÆLEDYR SOVE IND DENNE AFGØRELSE ER IKKE NEM, DA DER ER

MANGE FØLELSER INVOLVERET, OG MEGET OFTE MÅ DYRLÆGEN HJÆLPE EJEREN

TIL AT TAGE BESLUTNINGEN


D E N S I D S T E R E J S E

dygtig porcelænsmaler med f.eks. blad-guld eller sort skrift (kun på hvide urner). Nogle får blot skrevet kæledyrets navn, og andre vælger en kombination med en dato eller mindetekst.

Kister

I dag benytter flere og flere af landets klinikker en miljøvenlig kiste udført i hvidt pap. Kisterne findes i flere størrel-ser, så der findes en til netop dit kæle-dyr. Disse kister er velegnede, når man ønsker en smuk ramme om afskeden på klinikken. Flere og flere klinikker benyt-ter kisterne til de kæledyr, som skal ur-nekremeres. Klienten har mulighed for at give kæledyret noget med i kisten, som betyder meget for dem. Det kunne være et halsbånd, legetøj, blomster eller et afskedsbrev. Dette kan også have en stor betydning for børnene. På krematoriet vil ens kæledyr blive kremeret i sin kiste med disse ting i. Kisterne er forsynet med et sugende underlag af cellstof, som er nedbrydeligt, hvis kisten benyttes ved en hjemme begravelse.

Smykker

Når vi mister en vi holder af, står vi tilba-ge med et tomrum og et savn. Et smykke med lidt aske fra det mistede kæledyr gi-ver os et varmt minde tæt på kroppen. I dag laves der smykker af henholdsvis por-celæn og glas. Der findes mange unikke smykker at vælge imellem, så du kan få netop det, som passer bedst til dig. Du kan vælge imellem halskæder, øreringe eller armbånd. Der er smykker, som er unisex, så der er noget til både mænd og kvinder. For at kunne få et smykke efter sit kæledyr er en separat kremering natur-ligvis nødvendig, men hvis du ikke ønsker en urne, kan denne fravælges. Smykker lavet af porcelæn brændes ved 1300°C og er derfor meget robuste. Smykker lavet af glas varmes op til ca. 840°, hvor de for-mes til perler. Din klinik kan vise dig sorti-mentet af smykker, urner og gravsten. Husk børnene

Kæledyret har ofte en meget central rolle for barnet, og derfor ønsker forældrene at skåne barnet mest muligt. Man kan imidlertid ikke skåne barnet for virkelig-

heden, at det nu er tid til afsked med en god ven. Det er vigtigt at inddrage barnet så meget så muligt i processen, dog uden at barnet sidder tilbage med en følelse af at have ansvar for beslutningen. Jo større barnet er, jo mere forstår de naturligvis.Hvis barnet føler, at beslutningen er taget hen over hovedet på det, vil det måske bebrejde forældrene det i lang tid. Bar-net har måske i svære perioder brugt kæ-ledyret som en tæt og fortrolig ven – den man har fortalt alt til, og som har trøstet en, når ”alle andre var dumme”. Derfor er det en god idé, at familien tager sam-let på klinikken og drøfter tingene igen-nem med dyrlægen. Det er ikke nødven-digvis en god ide, at børn overværer selve aflivningen, men de vil ofte gerne sige farvel før og evt. efter aflivningen. At børn er så meget med i forløbet som mu-ligt er gavnligt for den sorg proces, der nødvendigvis følger med, når vi mister nogen, som vi holder af. Til mange foræl-dres overraskelse håndterer børn ofte si-tuationen bedre end forventet. Dyrlægen står gerne til rådighed med råd og vejled-ning i den enkelte situation.

Tlf. 4355 1155 I [email protected] I www.adakrem.dk

• Landsdækkende • Mere end 25 års erfaring • Mindetekst skrevet på urnen • Askesmykker • Mindesten til haven

Det sidste farvel til dit kæledyr


L O P P E R

Loppens biologi og forekomst

Katteloppen er langt den hyppigst forekommende loppeart i Europa og trives fint på både hunde og katte. I Skandinavien er hundeloppen sjældent forekommende. Udover katte- og hun-delopper findes der et antal andre lop-pearter, hvor især fuglelopper (typisk om foråret), men også pindsvinelopper kan ses hos både hunde og katte.

Smittekilder

Katteloppen kan betragtes som en permanent parasit, som i sit voksne stadie bliver på sit værtsdyr. Hvis lop-pen falder af sin vært efter at have fået sit første blodmåltid, kan den kun overleve i 3-5 dage. Der er der kun en lille risiko for, at et kæledyr smitter et andet dyr, når der ikke er fysisk kon-

takt. Derimod øges risikoen for smitte, hvis der jævnligt huses loppebefængte husdyr, som har drysset æg af i om-givelserne. Den primære smittekilde til loppeangreb ligger i omgivelserne, hvor nyudklækkede lopper ligger klar til at finde en vært og dermed fort-sætte deres livscyklus.

Livscyklus

Lopper formerer sig ekstremt hurtigt, såfremt de ikke bekæmpes effektivt. Æggene klækkes under gode forhold indenfor en uges tid og lever i omgivel-serne af organisk materiale. Larverne finder mørke, fugtige omgivelser, hvor-efter de spinder en beskyttende kokon og udvikles via puppestadiet til voksen loppe i løbet af 10 dages tid. Den fær-digudviklede loppe i puppen reagerer

FL/DK/122/02.12 RELEVANS.NET

Det er let at tro er faren er drevet over når træerne har

smidt sine blade og luften er blevet koldere. Men flåterne er

der stadig. Vidste du for eksempel at en flåt normalt kan

leve i 3 år og overleve ned til 5 minusgrader. Derfor er

det en god idé at beskytte din hund og kat i god tid.

Fredelige vinterdage?

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegi-vende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat, da dette kan medføre overdosering. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat: 1 pipette à 0,5 ml til kat. OBS. der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne sham-poobade nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produk-tet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præparatet kan forårsag irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. November 2011. Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, tlf. 4454 0040.

Dråber der stopper flåter, lus og lopper.

FO

RFA

TT

ER

: D

YR

LÆ

GE

CH

RIS

TIN

A K

RO

NB

OR

G,

ME

RIA

LF

OT

OS

: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

LOPPEN EN FAST FØLGESVENDDET ER VELKENDT, AT HVIS MAN FØRST HAR FÅET

ET LOPPEPROBLEM PÅ HALSEN, SÅ KAN DET

VÆRE VANSKELIGT AT KOMME AF MED IGEN


L O P P E R

på vibrationer, CO2 og varme som udtryk for, at et værtsdyr er i nærheden. Hvis der kommer et værtsdyr i nærheden, vil den færdigudviklede loppe kunne hoppe ud af kokonen og springe på det forbigående dyr. Hvis kokonen er så godt gemt, at den ikke stimuleres til klækning, kan de leve beskyttet i adskillige måneder (omkring 6 mdr.). Dette stadie er meget vigtigt for lop-pens overlevelsesevne, da de her kan overleve under ekstremt dårlige vilkår uden værtsdyr, godt beskyttede mod udtørring og f.eks. insektgift, som sprøjtes i omgivelserne. Når de først er ude af puppen, søges der aktivt efter en vært, men de vil kunne overleve omkring en uges tid uden et blodmåltid.

Klima

Lopper trives bedst med temperaturer over 15 grader og høj luftfugtighed – forhold som er typisk for indendørs klimaet un-der moderne forhold. Men en kombination af megen frost uden-dørs og tør luft indendørs giver lopperne særdeles dårlige vilkår, og det er årsagen til, at vinterperiodens forløb har så stor be-tydning for næste års loppeproblemer.

Lopper kan smitte med sygdom

Det er almindelig kendt, at lopper er den direkte årsag til FAD (loppeallergi dermatitis), og at de kan smitte med bændelormen

Bekæmpelse af lopper

Det grundlæggende i bekæmpelse af lopper er forebyggelse. Hermed undgår man at komme i en situation, hvor lopperne forekommer i stort tal på dyret og omgivelserne, og hvor det er vanskeligt og langvarigt at bekæmpe lopperne. På det tids-punkt, hvor man opdager, at hunden eller katten har lopper, så vil de ikke-parasitære stadier kunne udgøre op til 95 % af loppe-populationen. Og på grund af loppens biologi kan det tage ad-skillige måneder, inden problemet er helt løst. Det er derfor en god ide behandle samtlige kæledyr samt omgivelserne grundigt.

Behandling af hunden og katten

For at opnå en gennemført bekæmpelse af lopperne er det nød-vendigt at behandle husdyret med et effektivt loppemiddel. Den seneste udvikling af spot-on midler betyder, at selve behand-lingen af dyret er forholdsvist enkel, idet midlerne er i dag er langtidsvirkende, og desuden indebærer en meget lille risiko for toksiske bivirkninger. De sigter mod udryddelse af flere stadier på samme tid og giver dermed en mere overordnet bekæmpel-sesstrategi. Der findes også tabletter og medicin til injektion, som er meget effektivt som loppebekæmpelse. Det er vigtigt ikke at glemme den mekaniske bekæmpelse i omgivelserne. En faktor, som spiller en stor rolle for, hvor længe det kan tage at løse et loppeproblem.

Behandling af omgivelserne

Grundig støvsugning vil fjerne æg og sandsynligvis nogle lop-pelarver, men det vil også fjerne det organiske materiale, som larverne lever af. Husk også at rengøre hundens/kattens tæpper ved at vaske dem ved mindst 60 grader, og vær ekstra grundig med rengøringen i området omkring dyrets liggeplads.

Lopper & fLåterkom an hvis I tør!

Effipro spot-on, opløsning til katte. Indeholder fipronil. indikationer: Behandling af loppeangreb og flåtangreb. Den insekticide effekt overfor nye infestationer med voksne lopper persisterer i optil 8 uger. Præparatet har en persistent acaricidal virkning på flåter i op til 2 uger hos kat. Administrationsmåde: Kun til udvortes brug. Dosering til kat: 1 pipette á 0,5 ml. Kontraindikationer: Præparatet bør ikke anvendes til hvalpe under 2 måneder og/eller under 2 kg legemsvægt. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Bivirkninger: Hvis dyret slikker sig på applikationsstedet, kan en kort periode med udtalt savlen ses, primært grundet hjælpestofferne. Blandt de meget sjældne bivirkninger, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. forsigtighedsregler: Badning med vand inden for 2 dage efter behandling med præparatet bør undgås. Ugentlig badning i vand i et minut, reducerer varigheden af den insekticidale virkning overfor lopper med en uge. Det er vigtigt at sikre sig at præparatet appliceres på et område, hvor dyret ikke kan slikke det af og at sikre, at dyr ikke slikker hinanden efter behandlingen. særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer præparatet: Undgå kontakt med mund, hud og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr og mennesker med kendt overfølsomhed over for fipronil eller hjælpestoffer bør undgå kontakt med præparatet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. pakninger: Æske med 4 pipetter og æske med 24 pipetter: 0,5 ml.

Effipro, KutAnsprAy, opløsning til katte. Indeholder fipronil. indikationer: Behandling af loppeangreb og flåtangreb, samt bidende lus, hos katte. Den insekticide effekt overfor nye infestationer med voksne lopper persisterer i op til 6 uger hos katte, afhængig af parasitbelastningen i omgivelserne. Præparatet har en persistent acaricidal virkning i optil 4 uger på flåter, afhængig belastningen i omgivelserne. Administrationsmåde: Kun til udvortes brug. Dosering: For at fugte pelsen ned til huden, påføres 3 til 6 ml per kg legemsvægt afhængig af pelsens længde. Dette svarer til 6 til 12 pumpeslag per kg legemsvægt for 100 ml flasken, eller 2 til 4 pumpeslag for 250 ml flasken eller 1 til 2 pumpeslag for 500 ml flasken. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Bivirkninger: Hvis dyret slikker sig, kan en kort periode med udtalt savlen ses, primært grundet hjælpestoffernes karakter. Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner som kløe og hårtab. forsigtighedsregler: Undgå kontakt med dyrets øjne. Undgå at spraye direkte på beskadiget hud. For at opnå optimal virkning, bør dyrene ikke bades eller vaskes to dage inden behandling med præparatet. Undgå, at dyr ikke slikker hinanden efter behandlingen. særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer præparatet: Undgå kontakt med mund, hud og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr og mennesker med kendt overfølsomhed over for fipronil eller hjælpestoffer bør undgå kontakt med præparatet. Behandlede dyr bør ikke håndteres før pelsen er tør, og børn bør ikke lege med behandlede dyr før pelsen er tør. Det anbefales derfor, at dyrene ikke behandles i løbet af dagen, men bør behandles tidlig aften. Dyr bør sprayes udendørs eller i et velventileret rum. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. pakninger: Spray: 100 ml, 250 ml, 500 ml. indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Virbac Danmark A/S, Profilvej 1, 6000 Kolding.

www.VIrBAc.DK

Loppe- og fLåtmiddeL tIl DIn KAt

SPørg DyrlÆgen

nyt

drop-stopsystem


L O P P E R

Loppeproblemer er et voksende problem. Årsagerne til dette er flere, men bl.a. miljøforandringer bidrager til, at man kan opleve flere lopper generelt set end tidligere. Det er derfor vigtigt at give korrekt rådgivning omkring behandling og forebyggelse af loppeangreb. I tilfælde hvor dyreejeren ikke kan kontrollere lop-peproblemet, kan det være ekstra vigtigt at vide, hvad der foregår.

Kan det være resistens

overfor midlerne?

Det er vigtigt at gøre klart, at der ikke er påvist resistens mod de moderne loppe-midler. De testes kontinuerligt for effekt og sikkerhed, og der er ingen tegn på, at effekten ikke lever op til kravene.

Hvor kan man som dyreejer

få ordentlig information

om behandling?

Hvis man køber loppemidlerne i super-markedet, apoteket eller dyrehandleren, så er det meget ofte uden ordentlig in-formation om behandlingen. På din dyre-klinik kan du få grundig information om behandling og faldgruber. Hvis man skal kontrollere loppeproblemet hjemme, er det vigtigt, at man har basisviden omkring loppens biologi, og kender de generelle anbefalinger for behandling.

Jeg ser lopper på mit dyr

efter behandling Hvorfor?

Det er ikke unormalt, at man kan se lop-per på sit dyr, selv om behandlingen er

startet. De umodne stadier klækker kon-tinuerligt og vil springe på hunden eller katten – men de vil dø indenfor et døgn. Man skal tænke på, at det tager noget tid, før hele populationen er klækket, og der-for skal man væbne sig med tålmodighed. Man kan ikke få loppens cyklus til at gå hurtigere. Det tager mellem 2-6 måneder at løse et markant loppeproblem.

Hvad er årsagerne til

dårlig effekt så?

Erfaringsmæssigt er der følgende hoved-årsager til kroniske loppeproblemer:

� For kort behandlingstid. Et stort lop-peproblem tager gennemsnitligt 2-6 måneder at løse helt. Dette skyldes, at hjemmemiljøet er smittet med et

HVORFOR VIRKER LOPPEKUREN IKKE

HUNDE- OG KATTEEJERE ER IND IMELLEM UDE FOR, AT DER ER LOPPER PÅ DERES

DYR, PÅ TRODS AF AT DE HAR BEHANDLET DYRENE MED DE LOPPEMIDLER, SOM

FINDES PÅ MARKEDET I LANGT DE FLESTE TILFÆLDE ER DET IKKE LOPPEMIDLET,

SOM ER PROBLEMET!

Fo

rfat

ter

: D

yrlæ

ge

Mo

gen

s H

anse

nF

oto

s :

Mer

ial


L O P P E R

stort antal umodne stadier. Pupper kan overleve i miljøet i meget lang tid. Og det er loppesæson hele året! Det anbefales at forebygge hele året.

� For lange behandlingsintervaller � Ikke alle dyr i huset behandles � Ingen behandling af omgivelser � Påførelse af midlet i pels og ikke i hu-

den. � Massering af huden efter påføring. � Forkert pipette størrelse � Deling af pipetter mellem flere dyr � Vask af dyret efter behandling

Hvordan undgår jeg

disse problemer?

� Behandle med effektivt loppemiddel i mindst 4 sammenhængende måneder og gerne hele året

� Behandle med de rette intervaller som anbefalet af producenten af midlet. Skriv behandlingsdatoerne ned i en notesbog.

� Alle dyr i husholdningen skal behandles. Også ude katten som aldrig kløer sig.

� Grundig støvsugning er vigtig. Smid støvsugerposen ud.

� Vask alle hunde- og kattetæpper på mindst 60 grader.

� Midlerne skal ned på huden og ikke i pelsen.

� Undgå at massere midlet ind � Vælg altid den rigtige pipette i for-

hold til vægten. � Ikke dele pipetterne mellem flere dyr � Ingen vask af dyret mindst 2 døgn

efter behandling

De farligste dyr kan være svære at få

øje på. Mange katte og hunde kan

have sine egne husdyr i form af

parasitter som både irriterer og spreder

sygdomme. Vidste du at flåten er

verdens næstværste smittespreder og

at lopper er en af de hyppigste årsager

til allergi hos både hunde og katte?

Der er god grund til at beskytte dem!

Hvor mange dyr ser du?

FL/DK/123/02.12 RELEVANS.NET

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og lar-vicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklin-gen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppe-angreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anven-des til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat, da dette kan medføre overdosering. Administrationsmåde: til ud-vortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat: 1 pipette à 0,5 ml til kat. OBS. der er forskel i styrkerne på produk-tet til hund og til kat. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbi-gående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berørings-sans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præparatet kan forårsag irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. November 2011. Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, tlf. 4454 0040.

Dråber der stopper flåter, lus og lopper.

Og husk Vær klar over, at der kan ses nyklækkede lopper de første par måneder efter behandling. Vær tålmodig, det tager tid at løse svære loppeproblemer


F L Å T E R

Hvad er en skovflåt?

Der findes en række forskellige flåtarter, men i Norden er skovflåten (Ixodes rici-nus) den art, der volder størst problemer. En flåt er ikke et insekt, men en mide i familie med edderkoppen. Det er kun hunnen, som suger blod.

Hvordan er skovflåtens cyklus?

Flåten gennemgår fire forskellige stadier: � Ægstadiet: En voksen hunflåt kan lægge

mere end 2.000 æg, som i løbet af 14 dage vil klækkes til larver

� Larvestadiet: Larven bider sig fast på små gnavere og suger blod. Udvikling til nymfe tager normalt et år. Det er mu-sene, som huser borrelia-bakterien

� Nymfestadiet: Nymferne kravler op på et græsstrå og venter på, at et men-neske eller dyr kommer forbi. Når de er mætte, slipper de deres tag i værtsdy-ret, falder ned i vegetationen og gen-nemgår udviklingen til voksen flåt

� Voksenstadiet: Den voksne hunflåt fin-

der et værtsdyr. Umiddelbart efter at den har bidt sig fast, begynder parrin-gen, hvis der er en hanflåt i nærheden. Efter parringen øger hunnen sin krops-vægt flere hundrede gange i løbet af de 8-12 dage, hvor hun suger blod. Hun-nen slipper sit tag, når hun har suget tilstrækkeligt blod og falder af. Næste forår lægger hun tusindvis af æg. Hele livscyklus kan således tage 3-5 år for en hunflåt

Skovflåten skal bruge 3 værtsdyr for at gennemføre sin livscyklus. Det er disse værtsdyr, der fungerer som smitteresor-voir for udbredelsen af de flåtbårne syg-domme.

� 1. vært er ofte mus eller småfugle. Det er ved dette blodmåltid, at flåten inficeres med bakterien borrelia. Det vurderes, at 90% af alle mus er infice-rede med borrelia

� 2. vært er ofte lidt større, f.eks. pindsvin, fasan, hare eller egern

� 3. vært er større pattedyr, f.eks. rå-

vildt, hunde, katte eller måske men-nesker. En meget stor del af vores råvildt er potentielt inficerede med sygdomme som borrelia, anaplasma og flåtoverført hjernebetændelse (TBE)

Flåtens livscyklus er afhængig af varme temperaturer og høj fugtighed. Normalt tager udviklingen fra æg til voksen 3 år. Flåterne er specielt følsomme for udtør-ring, og derfor er deres naturlige leve-steder områder med høj fugtighed. Frost spiller en mindre rolle. Ved temperaturer under 9 minusgrader foregår udviklingen langsommere, men de dør ikke.

Hvordan opdager

man skovflåten?

De fleste flåtbid giver anledning til lidt kløe og irritation omkring bidstedet. Selve identifikationen af flåten volder in-gen problemer. Rødme og udslæt omkring flåtbid samt feber og ubehag skal tages alvorligt, da det kan være tegn på en in-fektion overført af flåten.

Kan en skovflåt være farlig?

Da skovflåten kan overføre meget alvor-lige sygdomme, skal man sørge for at fjerne eller endnu bedre forebygge an-greb af flåter. Flåter er den artropode, som overfører den største variation af sygdomme såsom bakterier, rickettsiae, protozoa og vira. De sygdomme, som vi ser i Skandinavien, er Borrelia, Anaplasma (Ehrlichia), Rickettsia samt TBE

� BorreliaOp mod hver tredje skovflåt i Danmark hu-ser den farlige bakterie Borrelia, som kan overføres, når den suger blod fra et men-neske eller dyr. 24 timer efter at skovflå-ten har bidt sig fast, vil bakterien kunne vandre fra skovflåtens spytkirtler over i blodet og give sygdom. Hos hunde ses især ledbetændelser og influenzalignende symptomer såsom feber og træthed. Syg-dommen kan have meget alvorlige følger hos mennesker, såsom lammelser, menin-gitis og hjerteproblemer. Det skønnes, at flere tusinde mennesker hvert år smittes. Opdages smitten i tide, kan man behandle med antibiotika

� Anaplasma (Ehrlichia)Dette er en mikroorganisme, som kan for-årsage samme symptomer som Borrelia

SKOVFLÅTSKOVFLÅTEN, SOM VIL BLIVE MERE UDBREDT I DANMARK MED VORES MILDE VINTRE OG VARME SOMRE, ER BÆRER AF NOGLE MEGET FARLIGE SYGDOMME, SOM KAN ANGRIBE BÅDE MENNESKER OG DYR

FO

RFA

TT

ER

: D

YR

LÆ

GE

MO

GE

NS

HA

NS

EN

FO

TO

S :

DY

RL

ÆG

E M

OG

EN

S H

AN

SE

N


F L Å T E R

Effipro S, Effipro M, Effipro L, Effipro XL, Spot-on, opløsning til hunde. Indeholder fipronil. indikationer: Behandling af loppeangreb og flåtangreb. Den insekticide effekt overfor nye infestationer med voksne lopper persisterer i optil 8 uger. Præparatet har en persistent acaricidal virkning på flåter i op til 4 uger hos hund. Administrationsmåde: Kun til udvortes brug. Dosering til hund: Effipro S (2-10 kg): 1 pipette á 0,67 ml, Effipro M (10-20 kg): 1 pipette á 1,34 ml, Effipro L (20-40 kg): 1 pipette á 2,68 ml, Effipro XL (40-60 kg): 1 pipette á 4,02 ml. Kontraindikationer: Præparatet bør ikke anvendes til hvalpe under 2 måneder og/eller under 2 kg legemsvægt. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Bivirkninger: Hvis dyret slikker sig på applikationsstedet, kan en kort periode med udtalt savlen ses, primært grundet hjælpestofferne. Blandt de meget sjældne bivirkninger, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. forsigtighedsregler: Badning med vand inden for 2 dage efter behandling med præparatet bør undgås. Ugentlig badning i vand i et minut, reducerer varigheden af den insekticidale virkning overfor lopper med en uge. Det er vigtigt at sikre sig at præparatet appliceres på et område, hvor dyret ikke kan slikke det af og at sikre, at dyr ikke slikker hinanden efter behandlingen. Særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer præparatet: Undgå kontakt med mund, hud og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr og mennesker med kendt overfølsomhed over for fipronil eller hjælpestoffer bør undgå kontakt med præparatet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. pakninger: Æske med 4 pipetter og æske med 24 pipetter: 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml, 4,02 ml.

Effipro, KutAnSprAy, opløsning til hunde. Indeholder fipronil. indikationer: Behandling af loppeangreb og flåtangreb, samt bidende lus hos hunde. Den insekticide effekt overfor nye infestationer med voksne lopper persisterer i op til 6 uger hos katte og optil 3 måneder hos hunde, afhængig af parasitbelastningen i omgivelserne. Præparatet har en persistent acaricidal virkning i optil 4 uger på flåter, afhængig belastningen i omgivelserne. Administrationsmåde: Kun til udvortes brug. Dosering: For at fugte pelsen ned til huden, påføres 3 til 6 ml per kg legemsvægt afhængig af pelsens længde. Dette svarer til 6 til 12 pumpeslag per kg legemsvægt for 100 ml flasken, eller 2 til 4 pumpeslag for 250 ml flasken eller 1 til 2 pumpeslag for 500 ml flasken. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Bivirkninger: Hvis dyret slikker sig, kan en kort periode med udtalt savlen ses, primært grundet hjælpestoffernes karakter. Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner som kløe og hårtab. forsigtighedsregler: Undgå kontakt med dyrets øjne. Undgå at spraye direkte på beskadiget hud. For at opnå optimal virkning, bør dyrene ikke bades eller vaskes to dage inden behandling med præparatet. Undgå, at dyr ikke slikker hinanden efter behandlingen. Særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer præparatet: Undgå kontakt med mund, hud og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr og mennesker med kendt overfølsomhed over for fipronil eller hjælpestoffer bør undgå kontakt med præparatet. Behandlede dyr bør ikke håndteres før pelsen er tør, og børn bør ikke lege med behandlede dyr før pelsen er tør. Det anbefales derfor, at dyrene ikke behandles i løbet af dagen, men bør behandles tidlig aften. Dyr bør sprayes udendørs eller i et velventileret rum. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. pakninger: Spray: 100 ml, 250 ml, 500 ml. indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Virbac Danmark A/S, Profilvej 1, 6000 Kolding.

www.VIrBAc.DK

Lopper & fLåterhertil og ikke længere!

Loppe- og fLåtmiddeL tIL DIn HUnD

SPørg DyrLÆgEn

nyt

drop-stopsystem

� RickettsiaDette er en anden mikroorganisme, som i Danmark kun er på-vist på Bornholm. Hos mennesker kan den forårsage pludselige dødsfald som følge af hjerteforstyrrelser. Der er ikke påvist sygdom hos dyr som følge af denne sygdom.

� TBETBE er en farlig virus, som kan overføres af skovflåten og med-føre en betændelse i hjernen og hjernehinderne. Dette kan give langvarige eller varige men som lammelser, tunghørhed, depression og andre skader på nervesystemet. I få tilfælde kan det medføre døden. Sygdommen er først påvist på Bornholm, men TBE er nu påvist i andre dele af Danmark hos råvildtet, og det er nok kun et spørgsmål om tid, før også der ses til-fælde hos personer i resten af Danmark. I modsætning til de andre sygdomme, der overføres med skovflåten, smitter TBE i det øjeblik, som flåten bider. De andre sygdomme overføres først efter 12 - 48 timer. Derfor er det vigtigt at fjerne flåten hurtigst muligt eller bruge afskrækkende midler, som hindrer, at flåten sætter sig fast. Symptomer kan i første fase vise sig som hovedpine, muskelsmerter, mathed, diarre, mavepine og feber. Nærmest influenzalignende symptomer. Men i anden fase kan der komme mere alvorlige symptomer, som opstår på grund af hjernehindebetændelsen: stærk hovedpine, nakke-stivhed, svimmelhed, gangbesvær, kramper, lammelser, ånde-drætsbesvær og i værste tilfælde koma og død. Der er ingen behandling mod sygdommen, men der er en vaccine udviklet mod denne virus, som man i risikoområder kan vaccinere ud-satte personer med som f.eks. skovarbejdere og jægere. For alle ovenstående sygdomme gælder det, at hunde og katte er meget mindre følsomme og sjældent får symptomer på disse sygdomme i forhold til mennesker.

Kan man gøre noget for at forebygge?

Både dyr og mennesker har stor risiko for at få flåter på sig i løbet af foråret og sommeren. Dyr, som bevæger sig meget i skov og krat, bringer ofte flåter med hjem. Tæt kontakt med dyrene øger risikoen for, at flåterne bider sig fast på menne-skene i stedet. Det anbefales ofte at tage lyst tøj på i skoven, da flåter lettere erkendes på den lyse baggrund. Imidlertid har det vist sig, at risikoen for at få en flåt på sig er 21 gange højere, hvis man er iklædt lyst tøj i forhold til mørkt. Hvis man opdager skovflåter på sig selv, eller på ens husdyr, som regel på de tyndhudede steder, bør skovflåten straks fjernes. Man skal ikke bruge de gamle husråd med at nulre eller klemme fast om skovflåten. Man risikerer bare at presse bakterierne fra skovflåten over i dyrets blod. Ligeledes risikerer man ved indsmøring af skovflåten i diverse ting som æter, sprit eller margarine, at skovflåten »brækker« sig, og derved fører bak-terien ind i blodet. Det er heller ikke særligt lækkert at tænke på. Der findes i dag flere forskellige tægetænger i handelen. Det absolut mest effektive er at behandle med medikamenter, som ligeledes virker på lopper. Man drypper præparatet i nak-ken på hunden eller katten, hvorefter både skovflåterne og lopperne dør. Virkningstiden er ca. 1 måned. Til hunde findes der et repellerende (afskrækkende) middel, der forhindrer, at skovflåten sætter sig fast på hunden og får chancen at suge blod og overføre sygdomme. På denne måde sikrer man både sig selv samt sin hund bedst muligt. Kontakt din dyreklinik for at få ordentlig råd og vejledning.

www.kruuse.com

Mit dyr har rødt øje – hvad nu?Hvis dit dyr har et rødt øje, er det vigtigt at gå til dyrlægen. Et rødt øje er udtryk for, at der er noget galtmed øjet, og det kan være alt fra en bagatel til mere alvorlige øjensygdomme.

Hos dyrlægenDe fleste problemer med øjet, hvad enten det er ukompliceret eller mere alvorligt, vil vise sig på samme måde: Et rødt øje. Din dyrlæge vil derfor lave forskellige undersøgelser for at finde ud af præcis, hvad der er galt.

Trykmåling af øjetEn vigtig undersøgelse er trykmåling af øjet. Man måler tryk med et såkaldt tonometer. Det er ikke ubehageligtfor dyret og tager kun 1-2 minutter. Men det giver din dyrlæge nogle meget værdifulde informationer.Nogle gange kan det eneste symptom på de mere alvorlige øjensygdomme nemlig være for højt eller lavttryk. På den baggrund kan din dyrlæge sætte en behandling i gang og følge den nøje undervejs.

Andre undersøgelserDyrlægen kan også undersøge:

- Tåreproduktion- Rifter på hornhinde ved hjælp af farvning- Pupiller- Forreste og bagerste øjenkammer ved hjælp af specielt udstyr

10874 Alt om din hund og kats sundhed tonovet ann.indd 1 27/01/12 10.40

Documents

Alt om din hund og kats sundhed