Ama'røsten 85

AMA’RØSTEN

UDGIVES AF

16. ÅRGANG NR. 85 MARTS 2015

ØENS SPISESTED ÅBNET 6 SØMÆND OG

KOLDE JOMFRUER 10 SUCCESFULD AMAGER CUP I PRISMEN 15

Amager - KUNSTENS ØAmager er igennem årene blevet betegnet på mange forskellige måder. Tænk, hvis Amager foruden LORTEØ, BILØ og MUSIKØ også kunne blive en KUNSTENS ø. Lokaludvalgene på Amager vil udarbejde en masterplan for kunst på den ny Amagerbrogade og du inviteres til at være med

AF RANDI SØRENSEN - MEDLEM AF AMAGER ØST LOKALUDVALG

I forbindelse med renoverin-gen af Amagerbrogade er der en enestående mulighed for at tænke kunst ind i by-billedet, så alt ikke kommer til at handle om cykelstiers bredde, parkeringspladser eller ej, busbaner og den slags trafikale forhold, som også er vigtige, men som er – ja, meget teknisk.

Hvor mange steder i vo-res bydel står der overho-vedet et kunstværk? Kikker man i København kommu-nes kort over kommunalt betalte kunstværker, så er der 8.

Hertil kommer de kunst-værker, der er doneret eller ejet af andre, fx Det dan-sende par og Violinspille-ren på Lizzies Plads af Knud Ross Sørensen. Men langs Amagerbrogade kniber det vist med at få øje på noget, hvis man ikke lige tænker på Østen for Solen og Vesten for Månen på Sundbyvester plads. En gruppe af træfi-gurer, som indgår i pladsens legeplads.

FREMTIDENS AMAGERBROGADE – NU MED KUNST Formålet med projektet er at få udarbejdet og realiseret

en kunstnerisk masterplan for Amagerbrogade på hele strækningen fra Christmas Møllers Plads til Sundbyve-ster Plads. Masterplanen skal både; udtrykke den overord-nede kunstneriske retning for fremtidens Amagerbro-gade, f.eks. med et gennem-gående tema f.eks. vand, lys, Amagers historie, street art, interaktive installationer, bestemte farver mm., og ud-pege steder på gaden, hvor det er mest oplagt at tænke kunst ind.”

KUNST SKAL VÆKKE TANKER OG FØLELSERI handleplanen for Ny Ama-gerbrogade indgår reno-vering af en række pladser og skabelsen af gode op-holdsarealer. Tænk, hvis der på disse pladser også blev tænkt god kunst ind?

Og hvad er så god kunst? Det er der sikkert mange svar på. For mig er god kunst noget, som fryder og provokerer mit øje, og som kvalitetsmæssigt og hånd-værksmæssigt er super godt udført.

God kunst er noget jeg al-drig bliver træt af at se på, og som jeg glædes over, hver gang jeg kommer forbi det.

Det er lige meget, om det er en stor monumental skulptur eller et lille diskret vægrelief et sted i gadebil-

ledet. Hver gang jeg pas-serer Lizzies plads, tænker jeg: ”Der danses for lidt – vi må lave en dansefestival på pladsen”. Kunst skal vække tanker eller følelser – ellers er det for mig ligegyldig kunst.

VIL DU VÆRE MED?De to lokaludvalg på Ama-ger er gået sammen om at udarbejde en kunstnerisk masterplan for kunst langs Amagerbrogade. Vi ved godt, at det bliver en svær opgave at skaffe penge til kunstværkerne, men vi tror

på, at hvis man ikke prøver, får man ingenting. For at komme i betragtning hos de store kunstfonde, kræver det en gennemarbejdet plan og borgernes opbakning til projektet. Derfor vil vi gerne spørge alle på Amager med interesse for eller mening om kunst, om I vil hjælpe os med at lave byens bedste kunst-plan.

Vi inviterer derfor til workshop den 19. marts kl. 17.00-20.00 på Fabrikken for kunst og design. Her vil vi dels gennem et inspire-rende foredrag om kunst

i det offentlige rum, dels gennem konkret workshop prøve at komme nærmere, hvad der vil være den helt rigtige kunst på Amager. Er det én kunstners fremstilling af Amagers historie; er det forskellige kunstneres for-tolkning af Amagers ”sjæl”; eller er det noget helt tredje, fjerde eller femte?

Lokaludvalgene har tilsam-men sat 150.000 kr. af til pro-jektet, så der bliver mulighed for at få udarbejdet en pro-fessionel masterplan, som har en reel chance for at komme i betragtning hos de fonde, vi

skal søge pengene hos.Det er et langt sejt træk,

men tænk hvor fantastisk Amagerbrogade kan blive, hvis vi får vores helt egen kunst i gadebilledet.

Er du interesseret i at deltage i workshoppen el-ler arbejdet generelt med masterplanen, så kontrakt os på [email protected]. Du må også meget gerne sende os et foto af de kunstværker, du kender på Amager – husk at skrive, hvor de står, og et par ord om, hvad du synes om det.

Skulpturen »Hjemløs« er en installation i Kanalens Kvarter. I Albertslund. Foto: Per Zoffmann Jessen

NR. 852 AMA’RØSTENNYHEDER

Jemtelandsgade 3Tlf: 82 32 55 14E-mail: [email protected]

Udgiver:Amager Øst lokaludvalg

Ansvarshavende:Jan Kyrsting

Redaktion:Ole PedersenOle MeldgaardKarl Vogt NielsenMartin DuusSteen Andersen

Skribenter:Malene Borberg Jensen

Grafisk tilrettelæggelse:Jens Burau (supergreen.dk)

Fotograf:Bjørn Tversted

TrykOTM Avistryk Herning-Ikast A/S.

Distribution:Post Danmark

Oplag:31.000udkommer i hele Amager øst bydel

Hjemmeside:BESØG www.amageroestlokaludvalg.kk.dk/Her kan du downloade de seneste udgivelser af Ama’røsten

Kvartermanager på Amagerbrogade

AF SHAHRIAR SHAMS ILI – KVARTERMANAGER

Som udgangspunkt kan man sige, at vi alle er kvarterma-nagere. Vi alle er knyttet til vores ”kvarter” og har ud-viklet relationer til stedet eller steder som vi bor el-ler arbejder i. Så ”Kvarter-manager” kan være enhver individ som er aktiv ambas-sadør for en kvarter, en for-retningsdrivende med gode idéer for udvikling af stedet, en byplanlægger i rådhuset eller en politiker som kom-mer fra kvarteret. Det, som binder dem alle, er deres dybe forpligtende interes-ser for kvarterets DNA, de udfordringer som kvarteret oplever eller deres praktiske samarbejde omkring udvik-ling af kvarteret.

Den fornemmeste opgave er derfor, at skabe og pro-movere et klima, hvor alle disse kvartermanagers in-tentioner og ambitioner bli-ver til handling til gavn for kvarteret.

EN LIVLIG HVERDAGSGADEMin opgave er blevet dog mere præciseret for mig. ”Kvartermanagerfunktio-nen” er sat i spil som led i modernisering af Amager-brogade og Københavns Kommunes vision om at styrke Amagerbrogade som strøggade. Dvs. en livlig hverdagsgade hvor byliv og handel er i fokus.

Som første skridt mod rea-lisering af denne vision blev Helhedsplan for den nye Amagerbrogade vedtaget af Københavns borgerre-præsentation i februar 2014. Grundlaget for helhedspla-nen var en intensiv dialog med borger, handelsdriven-de, lokaludvalgene på Ama-ger og andre med interesse i Amagerbrogade.

Dialogen har vist, at Ama-gerbrogade traditionelt set betragtes som den centrale handelsgade og livsnerve for hverdagslivet på Amager. Der herskede også enighed om, at gaden trænger til et løft for at bevare det attraktive handel-

sliv og genvinde sin attraktion som Amagers nerve.

BINDELED MELLEM KOMMUNE OG ERHVERV Helhedsplanen for Amager-brogade sætter de fysiske rammer for udviklingen af et attraktivt handelsmiljø og hverdagsliv. Kvarterma-nageren skal sikre den er-hvervsmæssige vinkel ved gennemførelse af helheds-planen.

Kvartermanageren vil få, ved en serviceorienteret dia-log, hovedsagelig til opgave at: ❚ skabe fælles fodslag

blandt de handelsdriven-de i gaden,

❚ hjælpe de handelsdri-

vende med at udnytte de muligheder, som omdan-nelsen medfører,

❚ Være bindeleddet mel-lem kommunen og det lokale erhverv.

❚ skabe en bevidsthed om, at rene og veldrevne ga-der gavner handlen.

Derudover har jeg sat det som mål for mig selv, at bi-drage aktivt til dannelse af et lokalt fællesskab, hvor gadens erhvervsmæssige udfordringer kan drøftes, findes løsninger på og laves handlinger om.

Og der er meget at tage fat i.

ABTE ARBEJDSSTEDERDe eksisterende analyser vi-ser, at Amagerbrogade har

mistet flere arbejdssteder end andre københavnske handelsgader efter finanskri-sen i 2008, samtidigt med at gaden manglede evne til at tiltrække liberale erhverv i den samme omfang som an-dre københavnske handels-gader har været i stand til.

En analyse af erhvervsfor-hold i 6 københavnske han-delsgader (DAMVAD, 2013) viste, at af alle betragtede handelsgader, er det kun på Amagerbrogade, at antallet af arbejdssteder i 2010 lå un-der niveauet i 2005.

Der er ikke noget som ty-der på, at denne udvikling har vendt sig til en mere po-sitiv udvikling i de senere år. Det kan ses af blandt andet andelen af tomme butiks-lokaler, som har været over dens gennemsnitlige andel for kommunen i de sidste mange år. En sammentæl-ling fortaget af Institut for Centerplanlægning (ICP) i april 2014 viste, at der var 55 tomme butikslejemål i Ama-ger bymidten (Amagerbro-gade samt Holmbladsgade) svarende til 8 % af butiks-lokaler i området. Andelen af tomme butikslejemål for Københavns kommune i

samme tidspunkt var på 3,5 – 4 %.

SAMMENSÆTNING AF ERHVERVI anledning af forberedelserne til udarbejdelse af Kommune-plan 15 har ”Institut for Cen-terplanlægning” gennemført en detailhandelsanalyse for Københavns Kommune. Iføl-ge analysen (april 2014) er der i alt 617 kundeorienterede ar-bejdssteder i stueplan i Ama-gerbro bymidte. Bymidten består af Amagerbrogade og Holmbladsgade samt shop-pingscentret Amager Centret.

Tallet dækker 300 detail-handelsbutikker, 64 % af butikkerne er udvalgsvare-butikker og 316 af dem er servicefunktioner, herunder 117 spisesteder som restau-rant, cafe og take away. Der er 98 frisører eller anden skønhedsbehandling, mens der er 35 ejendomsmæglere, pengeinstitutter eller lign.

I dialogmøder med er-hvervsdrivende på Amager-brogade blev ønsket om mere mangfoldighed i udbuddet af forretninger fremhævet.

DER ER LYS FORUDErfaringer fra andre lande

viser, at dannelsen af lokale partnerskaber kombineret med en klar strategi og en til-passede organisation til im-plementering af strategien, kan transformere selv for-faldne og stagnerede byrum til meget attraktive steder.

Amager har i kraft af den kommende renovering, sin to engagerede lokaludvalg, en aktiv handelsforening og mange engagerede erhvervs-drivende og iværksættere de bedste forudsætninger for at få succes i sine bestræbelser og jeg føler mig privilegerede for at være med i denne for-andringsproces.

Jeg har startet som Kvartermanager på Amagerbrogade fra den 1. februar. Opgaven er at bidrage til et handelsliv som hænger sammen med byliv og hverdagsliv. Der rejses naturligvis spørgsmål om hvad en ”kvartermanager” er af en størrelse? I det følgende vil jeg forsøge at give mit bud til spørgsmålet

Lys forude på Amagerbrogade.

Shahriar Shams Ili er kvartermanager på Amagerbrogade.

NR. 85 3AMA’RØSTEN NYHEDER

Hvad du ønsker, skal du få…

AF LISE HOLM-RASMUSSEN, AMAGER ØST LOKALUDVALGS SEKRETARIAT

Amager Øst Lokaludvalg har sendt en ønskeseddel med syv projekter til de politiske ordførere og gruppefor-mænd på Rådhuset. Selvom alle bydelene og forvaltnin-gerne spiller ind med ønsker, er det nemlig i sidste ende politikerne, der skal stemme ønskerne igennem når over-skuddet fra sidste år forde-les i den såkaldte ”Overfør-selssag”. På lokaludvalgets ønskeseddel står der disse projekter – i en ikke priorite-ret rækkefølge:

PROJEKTUDVIKLING AF TREDJE ETAPE AF MUSIKTORVETMusiktorvet på Øresundsvej mangler stadig det sidste løft for at blive et velfunge-rede kulturelt knudepunkt. På sigt er en fælles foyer til ZeBU (Scenekunst for børn og unge) og Amager Bio – også kaldet Musiktorvet etape 3 – således et must. Første skridt er et bæredyg-

tigt og realiserbart projekt-forslag.

HUNDEGÅRD PÅ PRAGS BOULEVARDI efteråret 2014 fik Amager Øst et aktivt og borgerdre-vet hundenetværk, som ar-bejder for en hundegård på Prags Boulevard. En hun-degård kan blive et socialt samlingspunkt for områdets hundeejere, som kan hygge sig sammen og vende ver-denssituationen mens Fido får brændt noget krudt af. Hvis hundene får deres eget sted, behøver de heller ikke rende rundt alle mulige an-dre steder, og andre beboe-re i området kan derfor nyde en gåtur på Prags Boulevard uden at komme til at træde i 17 hundelorte. For alle par-ter er hundegården altså en god idé, og politikerne be-høver bare en vælge mellem den arkitekttegnede løsning til 200.000 kroner eller den noget skrabede standard-løsningen til 50.000 kroner.

FLYTNING OG ISTANDSÆTTELSE AF BINDINGSVÆRKSHUS PÅ

SUNDBYØSTER PLADSVed Sundbyøster Plads står der et gammelt bindings-værkshus. Desværre har den seneste renovering ikke gi-vet bygningen værdighed, og den nuværende grund-ejer vil gerne rive det ned og bygge nyt. Derfor foreslår lokaludvalget, at kommunen bruger penge på at renovere huset med respekt for det amagerkanske samt flytter det ind på selve pladsen. Her kunne det for eksempel blive til en hyggelig café, hvor for-ældre kan nyde en kop kaffe i solen, mens deres børn leger på den populære legeplads.

RENOVERING AF LEGEPLADS VED

KVARTERHUSETLegepladsen ved Kvarterhu-set i Jemtelandsgade træn-ger også til en kærlig hånd, da den efterhånden er tem-melig nedslidt. Det vil koste omkring 365.000 kroner at flytte og renovere legeplad-sen.

HELHEDSPLAN FOR TRAFIKAFVIKLING PÅ STRANDLODSVEJ Trafikken på Strandlods-vej fungerer ikke optimalt, og flere oplever utryghed i krydset Strandlodsvej/Ler-gravsvej. Af den grund bør politikerne sætte penge af til en helhedsplan for trafikken i området. En helhedsplan skal i særlig grad sikre, at

trafikken ved udviklingen af området bliver så sikker som muligt med fokus på børn, ældre samt cyklister.

AMAGER ØST I ET ANDET LYSOm Amager Strandpark skal henligge i stjerneklart mørke eller hyggelig belys-ning er amagerkanerne ikke enige om. Imidlertid har de besøgende til Badeanstal-ten Helgoland, Den Blå For-eningsby og det kommende naturcenter svært ved at finde bygningerne i mørke. Derfor foreslår lokaludval-get, at man prioriterer lys fra Øresundsvej og ud til Helgoland forbi Den Blå For-eningsby.

BELYSNING PÅ PLADSEN MELLEM LERGRAVSVEJ OG MOSELGADE.Et andet mørkt sted i Ama-ger Øst er den lille gennem-gangsplads for enden af Ler-gravsvej anlagt som genvej til Moselgade. Her skulle det ifølge Teknik- og Miljøfor-valtningen være rimelig let at opsætte ekstra lys. Alt efter løsningen vil det koste mellem 100.000 og 150.000 kroner.

I lokaludvalget arbejdes der nu ihærdigt på at reali-sere disse projekter, og man venter spændt på om også partierne, der er med i bud-getforliget, ser med positive øjne på lokaludvalgets in-put.

Hvert år i februar fordeler Københavns Kommune de penge, som er i overskud fra året før. På kommunesprog hedder det ”overførselssagen”. Selv om en del projekter i bydelen er blevet finansieret med Budget 2015, er der stadig mange ønsker på listen og lokaludvalget vil gerne have en finger med i spillet, når politikerne på Rådhuset bestemmer, hvordan de de overskydende penge

Hundegård på Prags Boulevard. Første møde blandt hundejere og deres hunde i september 2014. Med overførelsessagen kan netværkets ønske om en hundegård på Prags Boulevard måske blive realiseret.

Hvornår er du sidst blevet hørt?


I 2015 vil lokaludvalget ger-ne blive bedre til at inddrage bydelens beboere i de man-ge lokale sager. Det er vig-tigt, at både dig og din nabo bliver hørt for at sikre, at nye tiltag i bydelen ikke går he-nover hovedet på borgerne. Måske ønsker du de nye til-tag velkommen, måske har du nogle gode idéer eller no-get viden, som kommunen kan have glæde af at høre, eller måske er du utilfreds og vil have tiltagene stoppet. Der skal være plads til alle meninger, og dit konstruk-tive forslag kan måske løfte

udviklingen af bydelen.Amager Øst Lokaludvalg

holder hver måned arrange-menter om udviklingen af bydelen. Nogle gange dre-jer det sig om en sag, som Københavns Kommune har sendt i høring, andre gange om projekter, hvor deltager-ne kan komme med forslag til den endelige udformning af for eksempel en plads, el-ler hvor man kan diskutere visioner for et større område i bydelen. Til arrangemen-terne deltager amagerka-nere fra karréerne i Nord til villaerne i syd.

Desværre er der også mange borgere, som lokal-udvalget endnu ikke har mødt. Måske fordi vi ikke reklamerer godt nok for ar-

rangementerne, måske fordi arrangementerne ikke er vedkommende nok, eller for-di mange borgerne i Ama-ger Øst ikke har lyst til at engagere sig i deres bydel. Det sidste tror vi ikke på, og det er derfor, at vi i år gerne vil blive bedre til borgerind-dragelsen.

Men hvor skal vi starte? Det handler egentlig om dig, for det er kun dig, der ved, hvornår og hvorfor du gerne vil lyttes til. Hvad skal der til for, at du giver din mening til kende, at du får lyst til at deltage i et arrangement og for, at du lægger mærke til en reklame for en vigtig sag? Gå ind på lokaludval-gets hjemmeside www.aølu.dk og deltag i vores mini-

undersøgelse om at blive hørt. Det er vigtigt for os at blive klogere, så vi håber du vil svare på vores spørgsmål.

Vi vil bruge dine svar til at blive bedre til at høre dig, når det gælder udviklingen af bydel du bor eller arbej-der i.

Lokaludvalget vil gerne høre din mening. Deltag derfor i mini-undersøgelsen på aølu.dk og hjælp os med at blive klogere.

Amager Øst Lokaludvalg er talerør for alle beboere i Amager Øst. Vi er bindeled og skal sikre dialogen mellem dig og politikerne på Københavns Rådhus. Men har vi lyttet til dig? Hvis vi skal være dit talerør til politikerne på rådhuset kræver det nemlig, at du bliver hørt! Derfor vil vi i år blive bedre til at lytte til lige netop dig


Jeg er ældre og stadig aktiv

AF OLE MELDGAARD

Netværk er en hjørnesten i det gode ældreliv, det kun-ne deltagerne hurtigt blive enige om. ”Det er vigtigt at vi skaber steder hvor vi kan være synlige, hvor vi er ven-tet”, understregede Birthe Kofoed, deltidsleder i Aktivi-tetscentret Sløjfen. Og som en dame fra Amager Senior-klub supplerede: Det nytter ikke bare at have aktiviteter. Der skal også være nogen der siger hov, hvor er han el-ler hun i dag.”

Der var bred enighed om, at tilbud til ældre skal tilpas-ses den enkeltes behov i ste-det for, at kommunen kom-mer med en ”pakkeløsning”. Det er altså kommunen der skal tilpasse sig borgernes liv og ikke omvendt, som borg-mesteren udtrykte det. An-dre deltagere fremhævede, at de ældre skal ses som en ressource og have mulighed for at bidrage til samfundet. De skal kunne bruge den vi-den og de kompetencer, de har erhvervet gennem et langt liv f.eks. som håndvær-ker eller gartner.

SLØJFEN PÅ BANENLokaludvalget holdt også møde i Aktivitetscentret Sløjfen med ældre medbor-gere om den kommende ældrepolitik. Der var bred enighed om, at et aktivt æl-dreliv øger livskvaliteten for den ældre medborger og at det skal være muligt at få lige meget hjælp, hvad enten man har fysiske pro-blemer (f.eks. gangbesvær)

eller psykiske problemer som ensomhed. Og som det blev udtrykt:” det giver tryg-hed at blive mødt af venlige medarbejdere, der ikke kun forholder sig til, hvad man har behov for men også, hvad man sætter pris på.

Der var stor enighed om, at man som ældre skal op-leve et sammenhængende forløb i behandling og pleje på tværs af hjemmehjælp, sygepleje, den praktiseren-de læge, hospitalet og evt. frivillige og at det er vigtigt at ældre mennesker får bed-re muligheder for at bruge deres tid og kræfter til gavn for andre mennesker i det omfang, de kan og vil.

MANGE TEMAER PÅ BANEN. Nogle har måske den op-fattelse, at ældre ikke er in-teresseret i at møde andre generationer men sådan er det ikke, afslørede mødet. De ældre efterlyste at almin-delige foreninger og klub-ber i højere grad skal have tilbud til ældre, så forskel-lige aldersgrupper sammen kan deltage og at ældre- og plejeboliger skal indrettes, så det bliver nemt at være en del af lokalsamfundet og deltage i lokale tilbud og ak-tiviteter

Der udpræget modstand mod at Velfærdsteknologi (f.eks. vaske- og tørretoilet-ter og robotstøvsugere) skal erstatte hjemmehjælp. Ikke fordi de ældre er modstan-dere af teknologi. De støtter således at Københavns Kom-mune skal være drivende i at

udvikle og afprøve nye vel-færdsteknologier, men hold-ningen dækker over at de ældre er bange for at tekno-logien kommer til at betyde at de ældre bliver efterladt alene uden det jævnlige be-søg af hjemmehjælperen. At kunne klare sig selv bety-der ikke at de ældre ønsker at klare dagligdagen alene. Ensomheden er den største dræber, som det blev sagt.

FÆLLESSKAB OG SAMVÆRSamtalerne med de ældre viste klart, at fællesskabet og samværet med andre er en hjørnesten i ældrepolitik-ken. De ældre ønsker ikke kun fællesskab med ældre men gerne med børn og unge, som kan lære dem no-get, f.eks. om computere. De ældre er fortsat nysgerrige og vil gerne udvikle sig lige-som de gerne vil dele deres livserfaringer med de yngre generationer.

Grundlaget for en ny æl-drepolitik bør derfor bl.a. være samvær, forpligtende netværk, motion og sund mad i synlige fællesskaber, hvor de ældre oplever at de er ventet og ønsket, og hvor de har opgaver for hinanden og andre og hvor de kan føle ejerskab og et deraf følgen-de engagement. Også ældre mennesker har behov for vi-sioner og vækstmuligheder for deres liv og nye mulighe-der for handling.

Kommunens ældrepolitik skal derfor have den opgave i at nå ensomme og isolere-de borgere og få dem med i

et fællesskab. Et fællesskab og et aktivt engagement er i sig selv sundhedsfremmen-de og livsforlængende.

ET AKTIVT LIV SOM ÆLDREI forlængelse af fællesskab og engagement udtrykte de ældre behov for aktivite-ter, som de selv står for som frivillige: Madlavning, teater, musik, undervisning, fortæl-linger og at kunne bruge de ressourcer og kompetencer, de har erhvervet gennem et langt liv f.eks. som hånd-værker eller gartner. De æl-dre ser gerne at de ikke blot modtager, men også får mu-lighed for at give videre til nye generationer.

Amager Øst Lokaludvalg finder at væsentlige æl-drepolitikken med fordel kan implementeres i samar-bejde med lokaludvalgene i København ligesom opfølg-ning på ældrepolitikken bør ske med inddragelse af lo-kaludvalgene.

Københavns kommune har sendt forslag til ny ældrepolitik med hovedtemaerne tryghed, frihed og medborgerskab til høring, og i den anledning havde Øst Lokaludvalg inviteret omsorgsborgmester Ninna Thomsen til en snak om, hvad et godt ældreliv kan være. Borgmesteren fremlagde den nye politik og deltog i den efterfølgende diskussion med de ældre for at høre deres mening

❚ For ældre er det vigtigt at der er let og uhindret adgang til hospitaler og andet sundhedsvæsen i lokalområdet og tæt på bopælen

❚ Det er vigtigt at ældre hurtigt kan blive be-handlet lokalt, især på skadestue

❚ De ældre ser gerne at Amager Hospital bruges noget mere

❚ Det er ligeledes vigtigt at der er adgang til svøm-mehal, bibliotek og andre kulturinstitutioner

❚ Der skal være en bedre trafik på tværs af Amager og en bedre lokaldækning gerne med minibusser. Trafik er vigtig for at sikre frihed og selvbestem-melse

❚ De ældre oplever proble-mer med digital adgang til det offentlige og synes ikke altid at Borgerservice er god nok. Borgerservice er blevet specialiseret, og der er eksempler på henvisning til et andet servicecenter i en anden bydel

❚ Frivillige som arbejder med ernæring og motion i ældrecentre skal have mulighed for at dygtig-gøre sig

SPECIFIKKE ØNSKER FREMSAT AF DE ÆLDRE:

Ældrepolitikken er sat til debat af lokaludvalget.

Stigende interesse for Elcykler

AF LISE NYGAARD CHRISTENSEN

Det er typisk folk der har mere end 7 kilometer til studie eller arbejde der overvejer Elcykler. Hvis du har under 7 kilometer på cykel til og fra dit studie eller arbejde, og ellers er sund og rask, så burde en almindelig god cykel være mere end rigeligt.

MEDVIND PÅ CYKELSTIENHvis du aldrig har prøvet en Elcykel før kan oplevel-sen beskrives lidt ligesom altid at have medvind på cykelstierne. Den elektri-ske hjælpemotor hjælper dig blidt, når du træder i pedalerne, og jo hårdere du træder, des mere hjæl-per den dig. Det vil sige at op ad bakke eller i strid modvind får du ekstra hjælp og mærker ikke den modstand du på en cykel uden elmotor skulle have arbejdet mod. Præcis hvil-ken Elcykel der er den rig-

tige for dig, kommer an på dine ønsker til udseende, motorens rækkevidde og pris. Det bedste råd fra cy-kelbiblioteket er at prøve et par stykker før du køber og ikke købe en der er alt for billig.

LÅN EN CYKELBicycle Innovation Lab er en medlemsdrevet cykel-forening. Foreningens cy-kelbibliotek har for øjeblik-ket 24 forskellige cykler, heraf 5 Elcykler, til udlån. Hvis du har lyst til at prøve en af de mange cykler, kan du melde dig ind på www.bicycleinnovationlab.dk. Det koster 300 kroner for et års medlemskab. Du kan låne en cykel for en uge af gangen fra tors-dag til torsdag og du har et ubegrænset antal lån, dog kan du kun låne en cykel af gangen. Kig forbi Cykelbiblioteket torsdage mellem kl. 16 til 18 eller læs mere på hjemmesiden el-ler på facebook hvis du er nysgerrig.

Vend modvinden til medvind med en cykel med elmotor. Cykelbiblioteket på Prags Boulevard har for øjeblikket flere lånere der afprøver Elcykler for at finde ud af, om elcykler er noget for dem og eventuelt hvilken type de skal købe

En låner i cykelbiblioteket får forklaret hvor let en elcykel er at køre på. Foto: Bicycle Innovation Lab

- en vigtig stemme i din bydel

Lokaleprojekter

og netværk

Puljemidler til dine ideer

Indflydelse på udviklingen

af bydelen

aølu.dkfacebook.com/amageroest

Tlf. [email protected]


AF RASMUS STEENBERGER

Nu er det slut med at leje ”Pink Wheels” i den gamle tankstation ved Sundbyvester Plads. Området er spærret af, tanken revet ned, og i stedet kommer et nyt vartegn, et ’tårn’ i 5 etager, samt et ”læn-gehus”, hvor Netto skal flytte ind. Projektleder Birgitte De-gener fra bygherren AAB op-lyser, at bygningerne skal stå færdige i januar 2016.

Byggeriet kommer til at rumme 13 boliger med en-ten altan eller terrasse, for-delt på 5 boliger i tårnet og 8 boliger i ”længehuset”. Der kommer inden længe et byggepladsskilt med en QR kode, som vil føre direkte ind til en hjemmeside med AABs nybyggeri.

FORTÆTNING - HVORFOR?Der har gennem flere år væ-ret livlig debat om fortæt-ning af byen, i kølvandet på den massive tilflytning som København oplever, med omkring 2.000 nettotilflyt-tere pr. måned. Mange er bange for at byen mister sine grønne åndehuller. Men sam-tidig understøtter fortætnin-gen af byen også manges ønske om bæredygtighed, fordi det er mere økonomisk at bo tæt sammen.

”At klumpe sig sammen er nemlig bæredygtigt, og derfor er opgaven for os ar-kitekter at planlægge tætte storbyer, som samtidig er humane” udtalte daværende stadsarkitekt i Københavns Kommunes Jan Christiansen i 2010.

Fortætning kan også un-derstøtte bæredygtighed i forhold til det lokale næ-ringsliv. Det er bæredygtigt, ”fordi det begrænser trans-portafstandene i forbindelse med indkøb og derved ned-bringer befolkningens af-

hængighed af bil til indkøb”, oplyser De Samvirkende Købmænd i en udtalelse om butiksliv i byerne.

BEHOV FOR MERE INFRASTRUKTURSundbyvester Plads har indenfor få år fået et løft, med moderne legeplads, en kaffebar og øget trafiksik-kerhed. Det nye tårnprojekt kan bidrage til det miks med flere brugere af pladsen, og dermed også mere ”kritisk masse” til at opretholde et bæredygtigt butiksliv.

Fortætning kan også være bæredygtigt i forhold til at udnytte den offentlige transport bedre (og dermed spare på CO2-udlednin-gen). Imidlertid er der alle-rede meget pres på linje 5A langs Amagerbrogade, så den øgede fortætning langs Amagerbrogade, som det også sker nu ved omkring Sundbyøsterhallerne, kan på sigt medføre behov for mere infrastruktur, i form af fx let-bane/sporvogne eller andre høj-kapacitets løsninger på Amagerbrogade.

Lokal forbedring af folkesundheden

AF OLE MELDGAARD

I et høringssvar noterer Social- og sundhedsgrup-pen i Amager Øst Lokal-udvalg, at København er en kommune med store sundheds- og uligheds-problemer, bl.a. ulighed i indkomst, beskæftigelse, uddannelse, boligforhold og levealder og sundhed. Sundhedsindsatsen skal derfor tilrettelægges med såvel generelle indsatser rettet mod ydre og indre livsvilkår, som mod speci-fikke målgrupper og fore-komster af sundhedspro-blemer i bydelene.

DEN LOKALE SUNDHEDSINDSAT SKAL I FOKUSDer skal organiseres by-delsindsatser til forbed-ring af folkesundheden gennem lokale netværk, som er tæt på borgerne. Formålet er at skabe foku-seret borgerperspektiv på sundhedsindsatsen, iden-tificere lokale sundheds-udfordringer og skabe en lokal bevidsthed om mu-lighederne for en forbed-ret sundhed og trivsel. Dette skal ske gennem livsstilsændringer og æn-drede rammevilkår, samt ved at udvikle lokale sy-nergier, som aktiverer en bred sundhedsindsats.

Lokaludvalget lægger vægt på den lokale sund-hedsindsats og foreslår, at der udvikles lokale handle-planer inden for rammerne af de handleplaner, som bliver udarbejdet de kom-mende ti år i kommunen. Den lokale organisering

skal varetages af de lokale sundhedshuse og forebyg-gelsescentre i samarbejde med lokaludvalgene.

Indsatsen skal tilret-telægges i samarbejde mellem det professionelle sundheds- og socialper-sonale og lokale repræ-sentanter for foreninger, klubber, institutioner, bl.a. boligforeninger, arbejds-pladser og erhvervsliv, fagforeninger, skoler og uddannelsesinstitutioner, idrætsforeninger, ældre-klubber, daginstitutioner, sociale institutioner, sund-hedsgrupper pg igang-værende boligsociale hel-hedsplaner.

LOKALE SUNDHEDSDAGEIndsatserne skal fokusere på tidlig indsats og bre-de sundhedsfremmende borgerprogrammer, hvor der tages udgangspunkt i borgernes omgivelser og sociale rammer og vilkår, fysiske forhold og psyki-ske problemer med f.eks. mobning og chikane

Kommunens sundheds-statistikker skal nedbry-des på bydelsniveau, så borgerne kan følge med i, hvordan sundhed og triv-sel udvikler sig i bydelen sammenholdt med den overordnede vision om at københavnerne i 2025 er blandt de borgere i ver-den, som har den bedste livskvalitet og at alle kan mærke det.

Der skal årligt afrappor-teres på den lokale sund-heds- og trivselsudvikling

Der skal årligt afholdes lokale sundhedsdage.

Københavns Kommune har udsendt et oplæg om sundhedspolitikken i fremtiden, ”Nyd livet, københavner”. Visionen er, at københavnerne i 2025 er blandt de borgere i verden, som har den bedste livskvalitet – og det skal alle københavnere kunne mærke. Derfor skal den sociale ulighed i sundhed brydes, så alle får lige muligheder for at leve et godt og langt liv

Pink Wheels nedlagt af tårnBoligforeningen AAB bygger efter nogle års tilløb et ”tårn” på hjørnet af Gerbrandsvej og Amagerbrogade. Tårnet er et eksempel på den løbende fortætning af byen, og kan bl.a. bidrage med mere liv til Sundbyvester Plads

Her skal der bygges nye boliger.

Søspejdere mangler hytte

AF MARTIN HEIN

Siden 1946 har Fribytterne holdt til for enden af Øre-sundsvej. Herfra har børn i alle aldre prøvet kræfter med sejler- og spejderlivet. Søspejderne er en trup un-der de blå spejdere, og de seneste år er der nærmest sket en eksplosiv udvikling i medlemstallet. Lige nu er der 83 spejdere, og en lang venteliste, men den gode udvikling sætter også i høj

grad fokus på de dårlige rammer.

”Vi har et rigtigt godt sammenhold og engage-ment, og med alle de nye boliger i området kan vi være sikre på, at der kun kommer flere børn, der gerne vil være med. Her i Fribytterne kan vi give børn uanset indkomst en mulig-hed for at komme ud og sejle, og det gør ondt på mig som leder, når jeg bli-ver nødt til at sige nej,” si-

ger Theis Michelsen, der er gruppeleder.

ROTTER UNDER GULVETSpejderhytten på Amager Strand er omkring 60 år gammel og stykket sam-men af gamle skurvogne og genbrugsmateriale. Bygnin-gerne har været udsat for 2 oversvømmelser indenfor de seneste år. Der er ikke kloak, taget er utæt og der er skimmelsvamp, så bortset fra en større rottebestand under gulvet er der ikke no-gen, som er rigtig glade for rammerne.

Derfor skyder Fribytterne nu arbejdet med en ny hytte i gang, og ambitionen er høj.

”Vores placering er helt fantastisk, og sammen med

de andre foreninger i områ-det kan vi bidrage til, at der er liv og aktivitet på stran-den hele året. Derfor arbej-der vi også på en stor hytte – til spejdere, men også til andre aktive i området, når der er behov for det,” siger Theis Michelsen.

Fribytterne har allerede et godt bud på fremtidens hyt-te. Med hjælp fra arkitekt Tor-ben Juul fra Zeso Architects er der tegnet en hytte, som også om 60 år ville kunne begå sig. Og med spejdernes køb af Middelgrundfortet kan en ny hytte være den naturli-ge udskibningshavn for spej-dere i alle farver.

AMAGER ØST LOKALUDVALG I DIALOG OM PLANERNE ”Amager Øst har gennemgå-et en enorm udvikling, men heldigvis er der stadig plads til spejderne ved stranden. Som en af de mange frivil-lige foreninger der er i by-delen løfter søspejderne en vigtig opgave og giver gode oplevelser til alle slags børn – uanset om det er fra de nye dyre lejligheder eller de almene boliger. Nu hvor jeg har set den nuværende hytte kan jeg med sindsro sige, at der er grund til at støtte ar-bejdet med at få bygget en ny”, siger formand for Ama-ger Øst lokaludvalg Ole Pe-dersen.

Rotter, skimmelsvamp og ingen kloak - der er masser af gode grunde til, at Fribytterne nu begynder arbejdet frem mod en ny hytte

Den første spejderhytte på Amager Strand - det blev lidt bedre, men den nuværende hytte er efterhånden i nogen lunde samme forfatning.

Morgenkaffe og forårsbadning

AF MARTIN MACHADO

Kom til 1 års fødselsdag på Den Blå Foreningsby d. 21 marts kl. 10.00 – 12.30

Kl 10.00 serveres mor-genkaffe og et stykke kage. Der vil være mulig-hed for at prøve en tur i mobile saunaer og efter-følgende mærke forårets klare vand på egen krop.

Kig forbi og mærk stem-ningen omkring forenings-fællesskabet Den Blå For-eningsby. Foreningsbyen byder på mange forskel-lige maritime forenings-aktiviteter, og der vil være mulighed for at få mere information om forenings-livet på dagen.

” husk dit badetøj”. Foto: Martin Machado


Trafikprojekt på Gerbrandsvej

AF RONJA HEIN 5A

Vi har været med i et tra-fikprojekt, hvor vi har bygget nogle modeller af løsninger til at mindske trafikken på Gerbrands-vej. Der er blevet valgt at vi skal bygge en tarzan sti, for at børnene selv går til skole i stedet for at blive kørt. Vi har fået 40.000 kr til materialer. I uge 8 skal vi bygge vores tarzan sti, det skal vi bruge alle vores timer på.

Vi er delt op i 3 grupper: en konstruktions gruppe, en beton gruppe, og en skilte gruppe. Skilte grup-pen skal male skilte på store glasplader hvor der kommer til at stå f.eks: på eget ansvar, kun adgang for personale, afsætning her, eller forbudt for biler.

I beton gruppen laver man beton trædepuder med mosaik mønstre, der skal ligges ud på et græs-tæppe på Gerbrandsvej. Trædepuderne skal bruges til at hoppe fra sten til sten.

I konstruktions gruppen laver vi fire store klatre pyramider der også skal

stå på Gerbrandsvej. Kon-struktions gruppen er delt op i to mindre grupper, den ene gruppe skal skæ-re dæk og bolte dem sam-men. Dækkene skal bruges til at klatre op på den ene side af pyramiderne. Den anden gruppe skal lave selve pyramiderne. Pyra-miderne bliver lavet af tre a’er der bliver holdt sam-men af to store træ plader. Der skal laves tolv a’er, tre til hver af de fire pyrami-der. Der skal også sættes klatre greb, reb, og dæk.

Til slut skal det hele stil-les ud på Gerbrandsvej i et halvt år, og så skal vi se om forældrene sætter bør-nene af for enden af Ger-brandsvej i stedet for at køre dem helt op til skolen.

Det er RIGTIG spæn-dene, og så er det sjovt at det til sidst skal bruges til noget. Vi har også to fast lærere og to hjælpelærere. Vi har ikke så meget tid så vi har meget travlt, men det er sjovt at lave noget andet end det normale. Jeg håber rigtig meget at vi får nogle flere af den slags projekter.

Bil, tegnet og malet af Christian S.R., der udgør et skilt som skal hænge ved parkeringspladsen bag Gerbrandskolen. Endnu er skiltet ikke færdigt. Det er meningen, at der skal sættes tape, malet rød, på skrå over bilen, så budskabet : Forbudt for biler fremstår klart.

Øens Spisested åbnetIdrætshuset Prismen i Holmbladsgade funklede af kvalitetsmad, fint besøg og go´ humle, da Amager ølfest gik i luften, fredag d. 20. februar

AF NIELS BALLING

Maden stod Yngve Fobian for, der trods det norske for-navn, er pære amar´kansk med bopæl i Holmbladsgade på 18 ende år og tidligere forpagter i Fremad Amagers klubhus.

Yngve har overtaget drif-ten af køkkenet i Prismen og

håber, at han med Øens Spi-sested kan fuldende kombi-nationen af motion og kultur, med et internationalt bistro-køkken, baseret på årstidens økologiske råvarer og godt kokkehåndværk. Et sted for hele familien, ung som gam-mel.

Onsdag og torsdag aften vil den nyistandsatte ”Spi-

sestue” danne en uhøjtidelig ramme om en global folke bistro, hvor verden møder gamle danske klassikeren som Benløse fugle, rimmet torsk og Bankekød for om-kring en ”hund” kuverten.

Resten af ugen består ud-valget af sandwich, supper, lune retter og dansk kvali-tetssmørrebrød, hvor alt fra

rullepølsen med surt til fiske-frikadellerne med ”remu” er hjemmegjort.

UHØJTIDELIGHED OG TOLERANCE”Øens Spisested er noget jeg har villet i lang tid – et Amar´ sted hvor det kun er rødspætterne der bliver flå-et, mens priserne holder sig under hvad tidens fast food og industri mad sælges for” lyder det fra den 35 årige kok, der tidligere har stålet sine folder i både Skovrid-derkroen og Finansrådets restaurant.

”Amager er bare en fed blanding af alt, men først og fremmest præget af den uhøjtidelighed og tolerance der oser ud af vores gamle arbejderkvarter”

”Jeg leverer mad til møder og arrangementer her i hu-set, men der bliver også ”ta´ med mad” til dem der gerne vil det”

Det fine besøg denne åb-ningsaften var blandt andet to borgmestre, der i dagens anledning var inviteret med da Amager Ølfest og Øens Spisested dansede, spiste og smagte på over 70 forskel-lige øl fra hele verden.

Leder af Amagerbro Kultur Bjarne Fey, Børne- og Unge borgmester Pia Allerslev og Kultur- og Fritids Borgmester Carl Christian Ebbesen sammen med Køkkenchef Yngve Fobian fra Øens Spisested

Fremtidens Kastrupvej og BackersvejAF IBEN LINDEMARK

Amager Øst Lokaludvalg har nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvordan Kastrupvej og Backersvej kan blive både tryggere og smukkere. I første omgang er gruppen i gang med at indsamle idéer til områdets udvikling, og her er trafiksik-kerhed, herlighedsværdi og identitet centrale temaer. I løbet af foråret vil arbejds-gruppen indsamle forslag via pop-up boder placeret på naturlige samlingssteder i bydelen.

Arbejdsgruppen har alle-rede identificeret en række mulige projekter på de to veje. Det drejer sig om Bus-

sløjfer, småpladser og mini-parker som kan omdannes til åbne og inviterende fæl-lesrum.

Flere fodgængerovergan-ge samt hastighedsnedsæt-telse på udvalgte stræknin-ger, især ved institutioner og skoler.

Varierede vejforløb med grønne midterrabatter, for-skellig belægning og alter-nativ belysning.

Flere muligheder for ak-tiviteter ved for eksempel at åbne kommunale institu-tioners arealer op for bebo-erne.

Bedre forhold for de yng-ste cyklister i trafikken.

Og kirkegården kan åbnes op mod vejene med flere

indgange, mere belysning og bedre indkig fra de to veje.

-Områdets særlige histo-rie og vejnavne kan bruges som inspiration til indretnin-gen af byrummet.

Alle har mulighed for at kvalificere ovenstående for-slag eller bidrage med andre ideer, enten når man møder arbejdsgruppens pop-up bod på Kastrupvej og Back-ersvej. På den måde kan man få indflydelse på, hvad arbejdsgruppen særligt skal fokusere på at arbejde vide-re med. Indtil nu har arbejds-gruppen fået ønsker om et ”suttetræ”, lavere hastighed, sikre skoleveje og en indsats mod hærværk, men gruppen

vil meget gerne have flere forslag fra beboerne i områ-det.

Med udgangspunkt i bor-gernes tilbagemeldinger vil arbejdsgruppen samarbejde med relevante parter om nogle projektoplæg for de vigtigste og mest visionære projekter. Oplæggene kan forhåbentlig danne bag-grund for på længere sigt at gennemføre projekterne i samarbejde med fonde, grundejere, frivillige og ikke mindst Københavns Kom-mune.

Vil du vide mere kan du kontakte Rasmus Steenberger på [email protected].

Vil du være med til at ændre Kastrupvej og Backersvej.

KUNST PÅ NYAMAGERBROGADE

WORKSHOPTorsdag den 19. marts kl. 17-20på

Fabrikken for Kunst og Design, Sundholmsvej 46

Læs mere på aølu.dk og avlu.dk

Kom og vær med til

at sætte dit præg på udviklingen af den

kunstneriske identitet og retning for Ny Amagerbrogade.

Der vil være oplæg om:• Kunst i byrummet

• Rammerne for projektet v. Teknik- og Miljøforvaltningen

Efter oplæggene har du mulighed for at komme med dine idéer - hvad enten du er til skulpturer, lyskunst eller noget helt tredje.



I starten af januar deltog 70 lokale borgere i et borger-møde indkaldt af Amager Øst lokaludvalg om kom-munens forslag til 2-timers parkeringszone ved Lergrav-

sparken. Parkering er uden tvivl et af de hotte emner i københavnsk politik. Mange borgere var positive over for forslaget, som hvis det lier vedtaget, vil betyde, at pendlere og ferierejsende ikke længere optager om-rådets parkeringspladser. Andre frygter derimod, at parkeringszonen vil skubbe

parkeringsproblemet til om-råder ved bydelens andre metrostationer og derfor blot vil være symptombe-handling.

FORSLAG OM BEBOERLICENSParkeringsforslaget inde-bærer, at beboere kan få en beboerlicens og derved

blive undtaget 2-timers re-striktionen. Delebiler er dog ikke omfattet af denne ord-ning, og forvaltningen blev derfor opfordret til at indar-bejde dette i forslaget. Også erhvervslicenser var i fokus på mødet, da forslaget ikke gav håndværkere, der bor i området, mulighed for at kan parkere deres firmabiler der. Og hvad gør en håndværker udefra, der skal udføre ar-bejde på en bolig i området? Flere af de fremmødte på borgermødet efterspurgte også gæstebilletter til besø-gende, så familien fra Jylland kan have deres bil med, når de kommer på julevisit.

FOR ELLER IMOD ELLER VED IKKE!Flere forskellige holdninger til forslaget kom til udtryk, hvilket netop var meningen med borgermødet. ”Det var ikke meningen, at vi skulle

blive enige i dag. Men der har været en god dialog og diskussion. Og vi er allerede nået et skridt videre” sagde formand for Amager Øst Lo-kaludvalg, Ole Pedersen ved slutningen på mødet.

DEBATTEN FORTSATTE EFTER BORGERMØDETEfter borgermødet fortsatte debatten om parkeringsfor-slaget. Metroxpress bragte en artikel om, at der var masser af ledige p-pladser i området, og lokale bebo-ere henvendte sig til lokal-udvalget med deres syn på sagen. For lokaludvalget har det været tydeligt, at der er stor uenighed om forslaget blandt de lokale beboere. Derfor er der ikke en forkro-met løsning på spørgsmålet om parkering ved Lergrav-sparken. På Københavns Kommunes høringsportal ”Bliv Hørt” er det for eksem-

pel især de skeptiske røster, der fylder – samtidig med, at flere på lokaludvalgets borgermøde gav deres ufor-beholdne støtte til forslaget. Det er derfor spændende, hvad politikerne på rådhuset beslutter sig for.

I sit høringssvar har lokal-udvalget belyst de forskelli-ge synspunkter og opfordret kommunen til at finde nogle gode løsninger på proble-merne. Læs mere under ”Hø-ringer” på lokaludvalgets hjemmeside www.aølu.dk.

Hvis forslaget vedta-ges, regner Teknik- og Miljøforvaltningen med, at det træder i kraft fra sommeren 2015.

For eller imod 2-timers P-zone ved Lergravsparken?Københavns Kommune foreslår en 2-timers parkeringszone ved Lergravsparken for at mindske pendler- og langstidsparkering. Nogle beboere oplever nemlig, at parkeringspladserne foran deres hoveddør bliver brugt af nogle, der slet ikke bor i området. Men meningerne er delte, og andre beboere synes ikke det er svært at finde ledige p-pladser i området. Amager Øst Lokaludvalg afholder borgermøde og afgiver høringssvar

En kunstig laguneby ud for Amager ØstGør København til Nordens Venedig med en kunstigt anlagt laguneby med menneskeskabte holme, og udvikl strandparken ned langs kysten ved Amager Øst. Det foreslår to arkitekter som løsning på truslen om at store dele af Amager og København i fremtiden bliver oversvømmet af kraftigt stigende vandmasser

AF OLE MELDGAARD

Klimaforandringerne vil skabe store udfordringer i Amager Øst og i København, hvor store dele af byen lig-ger lavt på gamle stranden-ge og holme. Vandstanden i København vil stige 80 cen-timeter eller mere frem mod år 2100 ifølge Miljøministeri-ets ny klimarapport fra okto-ber sidste år. Men allerede nu står de mest lavtliggende dele af København over for udfordringer.

STORMEN BODIL RASEREDEDa stormen Bodil hærgede i december 2013 var det et spørgsmål om en vandstig-ning på få centimeter før dele af Christianshavn, Slu-seholmen og metroen var blevet oversvømmet. Kø-benhavns Kommunes sene-ste kort over bydele, der vil være udsatte ved en såkaldt 100-års-stormflod i hen-holdsvis 2010, 2060 og 2110 viser, at store dele af Ama-ger Øst og Indre By vil være i stor risiko for at blive ramt af oversvømmelser i 2060, mens oversvømmelserne bli-ver større og spreder sig til flere bydele frem mod 2110. Der er dog altid en risiko for at København kan blive ramt af oversvømmelser tidligere, hvis der kommer en krafti-gere stormflod inden for de kommende år.

SKAL VI SÅ EVAKUERE HELE DET CENTRALE KØBENHAVN?Ikke nødvendigvis, hvis det står til arkitekterne Jonas Sangberg og Thomas Kock fra tegnestuen Polyform.

”Vi kan videreudvikle Kø-benhavn, som man altid har gjort det: Ved at anlægge kunstige holme. Store dele af Indre København og Christi-anshavn er bygget på men-neskeskabte holme. Ved at bygge nye holme i Køben-havns Havn kan vi forsætte byens udvikling og samtidig sikre den mod de kommende havstigninger”, fortæller de to arkitekter på Polyforms hjemmeside. Det er også på sådanne arealer, at den nye bydel i Københavns Nord-havn er under udvikling, og her får de gamle kunstige holme selskab af en række helt nye kunstige holme, hvor der skal bygges boliger.

SÅ HVORDAN VIL SÅDAN EN PLAN KONKRET SE UD? Hvis vi starter i nord, så vil de kommende fremtidige etaper ved Nordhavnen kun-ne fungere som kystsikring, hvis de hæves en 1-1,5m til kote 3-3,5m. Ved havneind-løbet ved Trekroner vil den nye kyststrækning så skulle starte. De lavvandede områ-der ud for kysten kan fyldes op med overskudsjord fra de næste 20-30 års bygge- og infrastrukturprojekter an-dre steder i byen. Dette vil kunne skabe en samlet by-del af holme med Nordhav-nen og Refshaleøen som en del af dette nye byområde. Sammen med en ny sluse og stormflodsporte vil holmene kunne lukke hele inderhav-nen af i forbindelse med stormfloder. Centrale dele af København vil derved blive en indre laguneby. Et nordens Venedig, hvor be-byggelser helt ned til vandet

uden oversvømmelsesfare er muligt, mener arkitekterne.

OG HVAD MED AMAGER?Ned langs Amagers østkyst vil vi kunne videreudvikle strandparken, så den fun-gerer som en stor dæmning med plads til endnu flere badegæster og flere boliger med fantastisk udsigt. I om-rådet fra Københavns Luft-havn og rundt til Amager Fælled vil en dæmning som på Amager Fælled være op-lagt. Foran denne kystsikring vil kunne skabes lavtliggen-

de strandenge, der vil kunne være en ramme om natur og dyreliv, som det kendes fra Saltholmen og Amager Fæl-led. Enkle mindre boligbyg-gerier med havudsigt tæt på smuk ny natur vil være op-lagt at placere her.

EN SKÆRGÅRD UD MOD KØGE BUGT”Mod syd vil det være opti-malt at lave en række storm-flodsporte ved broen mellem Avedøre Holme og Amager. Dette vil sammen med en nyetablering af en række øer

og holme i det lavvandede område kunne skabe et helt unikt nyt natur- og byom-råde. En smuk skærgård ud mod Køge Bugt.

-Etableringen af holme, øer, dæmninger og porte kan sammentænkes med ny infrastruktur, som i stedet for kostbare borede metroer og havnetunnel kan udformes som billigere anlæg over jor-den på holmene”, fortæller Jonas Sangberg og Thomas Kock.

Derved vil vi kunne løse disse udfordringer samtidig

med klimasikringen og spare rigtigt, rigtigt mange penge. Ved at klimasikre byen med nye øer og holme vil der kun-ne klimasikres og samtidig udvikles nye områder til flere boliger og arbejdspladser i Købehavn. Så København også har plads til at huse de næste mange generationer, der ønsker at flytte til byen. Og fortsat være verdens bedste storby at bo i.

Man kan læse mere om projektet på http://www.polyformarkitekter.dk/


AF JAN KYRSTING, AMAGER ØST LOKALUDVALG

Ama’røsten bedømmes som en populær avis. Kendskabs-graden er høj, læserne er glade for avisen, dens layout og ikke mindst, at den er re-klamefri. Det vurderes som attraktivt for lokalområdet at have en gratisavis som Ama’røsten, der giver værdi for de lokale borgere.

Avisen er meget læst, men ikke engagerende nok. Det kan være en udfordring, når mange artikler bærer præg af at omhandle aktiviteter, der har fundet sted. Det har en god effekt som en slags rapportering af, hvor godt og aktivt et miljø, lokalområdet

har at tilbyde. Det virker be-kræftende og engagerende for de, der allerede er frivil-lige, men der bør også være fokus på at inkludere de passive borgere, der måske kan aktiveres. Man kan for eksempel tale mere direkte til dem ved hjælp af mere levende sprog, flere billeder af det aktive lokalmiljø og ikke mindst tydelige oversig-ter over, hvor man kan finde de mange nye oplevelser af Amager i Amager Øst.

HOVED- KONKLUSIONERNE60% af bydelens borgere kender Ama’røsten, hvilket vurderes at være ret højt, når det tages i betragtning, at bladet kun udkommer 4

gange om året. Af dem læser 2 ud af 3 avi-

sen hver gang eller af og til. Kun hver femte læser aldrig avisen. Læserne bruger avi-sen til at orientere sig om lo-kale aktiviteter, mens kun få deltager aktivt i de arrange-menter, Ama’røsten omtaler.

7 ud af 10 angiver, at de interesserer sig for byudvik-lingen og de aktiviteter, der foregår i Amager Øst. Det gælder særligt kultur, idræt og fritid, bygge- og udvik-lingsprojekter, ejendomme, veje og trafikforhold samt na-tur-, miljø- og klimaområdet.

Det er mest de ældre over 50, der læser Ama’røsten, men det er naturligt, at en så lokal orienteret avis ikke appelerer i så høj grad til de unge.

Derimod er der kun 30%, der kender Amager Øst Lo-kaludvalg, og kun 18% ved, at Amager Øst Lokaludvalg står som udgiver af Ama’rø-sten, selv om det står på bla-dets forside.

POSITIVE HOLDNINGER TIL AMA’RØSTEN8 ud af 10 læsere er synes at Ama’røsten er interessant, troværdig og har en let til-gængelig lay-out, og man fremhæver især som noget positivt, at Ama’røsten er fri for reklamer..

Amagerbladet der kom-mer ugentligt, er lidt mere kendt end Ama’røsten. Men undersøgelser viser, at læser-ne synes, at Ama’røsten har en højere troværdighed end

Amagerbladet. Ama’røsten opleves som mere lokalt ori-enteret hvilket muligvis skyl-des, at Ama’røsten dækker et mindre geografisk område.

40% angiver, at Ama’rø-sten får dem til at engagere sig mere i lokalområdet. Det er vigtigt for læserne at Ama’røstens er stof er lokal-stof og Ama’røsten roses for at være saglig, nem at læse og gratis. Avisen udfylder en rolle, som andre medier ikke formår i forhold til lokale for-hold, både hvad angår akti-viteter, politiske initiativer og andet lokalstof.

Der er altså ingen tvivl om, at Ama’røstens eksistens er berettiget, og mange ønsker endda at modtage den of-tere, end de fire gange årligt,

som den udkommer på nu-værende tidspunkt.

Finalister i klimatilpasningskonkurrence fundetFinalisterne i Amagers store klimatilpasningskonkurrence er udpeget. Tre grundejerforeninger dyster nu om 40.000 kroner til konsulentbistand, så de kan skabe deres grønne klimavej. Du kan også få hjælp til regnvandsløsninger i din have eller på vejenAF LISE NYGAARD CHRISTENSEN

De seneste par år har store regnskyl ramt Amager til be-svær for mange grundejere, der har oplevet oversvøm-melser i kældre, huse og haver. Det er forventningen at vi i fremtiden vil opleve øgede regnmængder, der falder på meget kort tid. Det stiller nye krav til vores by og hvem er bedre til at forestille sig fremtidens by end dem, der bor i den? Det var anled-ningen til, at lokaludvalgene i Amager Øst og Amager Vest, Sundbyernes Grundejerfæl-lesskab og Miljøpunkt Ama-ger i efteråret 2014 lancerede en klimatilpasningskonkur-rence. Alle private fællesveje

på Amager blev opfordret til at give deres bud på, hvordan deres vej kan blive bedre til at holde regnvandet på overfla-den frem for at sende det i kloakken.

STYR PÅ REGNVANDETFinalisterne er Grundejer-foreningen Fredens Bo i Amager Vest og Grundejer-foreningen Godthaab og Krimsvej 13 i Amager Øst. De tre finalister repræsente-rer tre forskellige typer af by og derved også forskellige muligheder og udfordringer ved at skulle klimatilpasse vejen.

Københavns Kommune arbejder på at aflaste byens kloakker, men det er også muligt at lave løsninger lo-

kalt, som kan holde styr på en del af regnvandet. De tre finalister har arbejdet med løsninger der på forskellig vis både holder styr på regnvan-det, men også kan give mu-lighed for at påvirke trafikken og give nye fælles rum.

REGNVANDSKUMMER MED SMUKKE PLANTERSmukke planter og større trafiksikkerhed kan også være en del af løsningen

I forslaget fra beboere på Krimsvej, bruges grøn-ne områder til at skabe en sikker sti, hvor beboerne kan færdes, frem for at gå langs med en parkerings-plads, hvor bakkende eller hurtigtkørende biler skaber utryghed. Samtidig kan små greb som en markering af en cykelbane eller en bænk langs kantstenen skabe en langsommere trafik på den tilstødende beboelses-vej. Grundejerforeningen Fredens Bo overvejer om grønne regnvandskanaler langs fortovene kan samle regnvandet og lade det sive ned eller blive ført til et opsamlingsbassin. I Grund-ejerforeningen Godthaab har de ikke megen plads til regnen, så derfor forestiller de sig en løsning med regn-vandskummer med smukke planter, hvor vandet kan le-des langsomt videre til an-

dre regnvandsløsninger. Se de tre projektforslag på Mil-jøpunkt Amagers hjemme-side: www.miljopunkt-ama-ger.dk/klimakonkurrence

VINDEREN KÅRES I MAJI løbet af foråret skal finali-sterne arbejde videre med deres idéer til, hvordan pri-vate fællesveje kan håndtere regnvejr i grønne og alter-native anlæg. Vinderen kå-res i maj 2015. Finalisterne blev udpeget af en jury be-stående af stadsarkitekten i Københavns Kommune samt en repræsentant fra HOFOR, Sundbyernes Grundejerfæl-lesskab samt de to lokalud-valg. Juryen lagde ved deres udvælgelse blandt andet vægt på, at idéerne havde rekreativ værdi, kunne gen-bruges og inspirere andre grundejerforeninger samt sikrer afkobling af større arealer fra kloakken.

Få hjælp til klimatilpasningPå dit lokale miljøcenter, kan du få gratis inspira-tion til, hvad du kan gøre for at tilpasse dit hus, have eller vej til regnen. Besøg www.miljopunkt-amager.dk/klimatilpasning for inspiration eller få Miljøpunkt Amager ud til et oplæg i din grundejerfor-ening eller boligforening.

Beboere på Krimsvej bruger grønne områder til at skabe en sikker sti.

Ama’røsten – en troværdig lokalavis Amager Øst Lokaludvalg har lavet en undersøgelse om kendskabet til Ama’røsten og Amager Øst Lokaludvalg. 500 repræsentativt udvalgte borgere i Amager Øst er blevet interviewet af meningsmålingsfirmaet Epinion, og Hansen Agenda bearbejdede materialet og kommet med en række anbefalinger. Redaktionen er allerede gået i gang med ændringer af bladet

❚ Men der er også plads til forbedringer. Hansen Agenda er kommet med en række anbefalinger til forbedringer og man anbefaler følgende:

❚ et større fokus på at en-gagere både de aktive og de passive borgere.

❚ bruge flere og bedre billeder af de aktive loka-lmiljøer.

❚ forsøge at nå den yngre målgruppe,

❚ gøre det tydeligt hvor og hvornår man kan engagere sig i lokale aktiviteter.

❚ overveje en sektion-sinddeling af avisen så læseren bedre kan orien-tere sig

❚ tydeliggøre udgiverinfor-mation så kendskabet til Amager Øst Lokaludvalg øges

Disse anbefalinger har vi i redaktionen nu skrevet os bag ørene og allerede fra det nr. i sidder med, kan man spore små ændringer både i layouten og med hen-syn til bladets indhold.

VI KAN GØRE DET BEDRE

En unik institution i farezonenKASPER WINTHER AMBUS WOLFPACK GROUP FOLKEOPLYSENDE FORENING FOR FRILUFT OG BEVÆGELSE

Efter at være blevet in-formeret om planerne for omstrukturering af klubtil-bud og fritidshjem på dele af Amager Øst og Amager Strand, udtrykker jeg her-med vores bekymring for Det Maritime Ungdomshus fremtidige funktion.

Børne- og Ungdomsfor-valtningens indstilling til en ny fritidsstruktur læg-ger op til at det Maritime Ungdomshus skal inklu-deres med andre normale daginstitutioner som et normalt pasningstilbud.

Men, Amager og Køben-havns kommunes unge og borgere mister en unik fæl-les ressource hvis dette bli-ver en realitet. Det er ikke skolereformen vi oppone-rer imod, men derimod at Det Maritime Ungdomshus skal omdannes til et ordi-nært lokalt klubtilbud, med et helt andet pædagogisk formål og for et meget mere snævert publikum end det publikum som Det Maritime Ungdoms-hus henvender sig til i dag. Dette vil ske på bekost-ning af de rigtigt mange af Amagers og resten af Kø-benhavns børn og unge og de foreninger, skoler og in-stitutioner der har del i Det Maritime Ungdomshus i dag og som har planlagt at tage del i huset i fremtiden.

Vi, borgere på Amager, har en unik institution der formidler undervisning af forskellig art indenfor vandkultur og vandsport. Vi har et pædagogisk mekka med uanede mu-ligheder indenfor friluft og idræt. Vi har en insti-tution der altid har ar-bejdet tæt sammen med lokalmiljøet, og som de sidste år i endnu højere grad er blevet dynamisk og effektiv i samarbejdet med forskellige forenin-ger og institutioner, ikke alene på Amager, men i hele Københavns Kom-mune.

Vi vil her henlede op-mærksomheden på hu-sets Superbruger Ordning som vi er en del af og som har givet os adgang til et stærkt og udviklingsori-enteret netværk med hu-sets andre superbrugere. Her har Erik Hauerberg og Frank Lambert etableret en ordning der opkvali-ficerer og uddanner pæ-dagogiske professionelle indenfor den maritime kultur, søfart, livredning, sikkerhed og forskellige aktiviteter. Formålet er at Superbrugerne bliver frigjort til at tage børn og unge med til huset på egen hånd for selv at kun-ne benytte huset, vandet, udstyr og fartøjer. Super-bruger ordningen i gang med deres arbejde med mange forskellige unge, og ordningen er basis for nye idéer, mere mangfol-dighed.

NR. 85 9AMA’RØSTEN SKOLE

Finalister i klimatilpasningskonkurrence fundet Den Grønne Friskole har plantet sit frø

For 7 måneder siden havde jeg ikke tilbragt meget mere end et par sommertimer på Amager. I mine tanker var denne ø ikke en del af mit København, men forbeholdt typer med tyrenakker og nummerpladetatoveringer. Nu er sagen en anden. Jeg er blevet fortrolig med Amager ved at grave i jorden i Prags Have, lege antropolog på Holmbladsgade og finde historier om gamle købmænd og enkefruer og bestige bakkerne ved Kastrup Fortet for at kunne få overblik over naturen og nybyggeriet. Der er snart ikke den afkrog af Amager øst jeg ikke kender, og det på trods af at mit hoveddør stadig står i 2200

AF EMMA NÆSBY PETERSEN, LÆRER PÅ DEN GRØNNE FRISKOLE

Jeg er blevet lærer på Den Grønne Friskole. Vi er en lille skole med store visioner. Vi vil gerne uddanne den bære-dygtige generation og vores udgangspunkt er Amager. For 7 måneder siden fik jeg mit drømmejob, det lå godt nok på ”lorteøen”, men jeg var selvfølgelig villig til at æde dette faktum og den lange cykeltur i mig.

Ganske vist er der bestemt nogle morgener, hvor cykel-turen stadigvæk føles uen-delig lang, men selve Ama-ger er blevet meget mere end tyrenakker og nummer-pladetatoveringer, mere end en ”lorteø” og lort er for den sags skyld, også blevet me-get mere end lort. Lad mig forklare:

For det første kunne jeg faktisk ikke tænke mig at vo-res skole lå andre steder end på Amager - især ikke når nu opgaven er at uddanne en bæredygtig generation. En

generation, som skal være rustet til at kunne forholde sig til en fremtid, der vil bli-ve ved med at udvikle sig i uventede retninger. Børn som er kreative, iderige og har ømhed over for hinan-den, livet og jorden.

NATUREN ER ALLE VEGNEFor mig er det meningsfuldt at skolen befinder sig netop her på Amager: Fordi Ama-ger er by og natur i ét. Fordi det at starte en grøn friskole netop giver mening i byna-tur. Det giver os nogle sær-lige muligheder for at arbej-de med bæredygtighed og at opdage at naturen er alle vegne. Men mest af alt fordi at vi på Den Grønne Friskole igen og igen oplever, hvor-dan Amar’kanerne med en umådelig varme og nysger-righed, hjælper os med de første usikre vingetag på vo-res rejse. Det er nu engang lettere at flyve, når man hele tiden kan mellemlande der hvor der allerede er grønt, idérigt og kreativt: I arbejds-

fællesskabet PB43’s ube-grænsede gæstfrie arme, på det bogstavligt talt grønne gulv i Prismen og i spejder-nes ufravigelige støtte og hjælp. Listen er alen lang og det samme er vores taknem-melighed.

For det andet, så var der det med lort. Min seneste lorteoplevelse kom i forbin-delse med vores nuværende forløb om ”Frø og vand”. Jeg underviste en gruppe børn i, hvordan frø spreder sig. Vi gik en tur ned mod stranden, for selv at undersøge og sanse sagen. - For den ikke frøbekendte læser kan jeg fortælle, at frø naturligt kan sprede sig på fire forskellige måder: via dyrs pels eller af-føring, via vand eller via vind. Dette opdagede vi også på vores tur og vi fastholdt vo-res nyfundne viden ved at lave en frø-sprednings-dans, hvoraf de sjoveste danse-moves fandt sted i lorte-delen af dansen. – I den del, blev der oveni købet tilføjet lydeffekter. Da dansen blev opført for resten af skolen,

var det lorten som modtog flest grin.

EN FORDOBLING I BEDSTHEDPå Den Grønne Friskole har vi fundet ud af at lort både spreder frø og giver god næ-ring til jorden. Og så er det faktisk ikke det værste at have sin daglige gang på lor-teøen. Det er derimod noget af det bedste, især når det er fordi, man laver en friskole. En af grundene til, at det ikke er det værste, er, at vi laver det sammen. En anden grund er at det ”sammen” hele tiden udvider sig; til de ansatte, til børnene, foræl-drene, tanterne, og venner-ne og, i vores tilfælde, også til nærområdet. Det betyder at alting hele tiden bliver bedre end bedst, det bliver en fordobling i bedsthed!

Vi har tænkt os at udfor-ske og udfordrer nærmiljøet i mange år endnu, og vi hå-ber at I vil blive ved med at åbne døren når vi banker på og at I vil banke igen på vo-res dør.

Fremtidens fritidstilbud


Hovedindholdet i “Frem-tidens Fritidstilbud” er en storstilet omstrukturering af fritidshjem og fritidsklub-ber. Grunden er at børnene efter skolereformen har fået flere timer i skolen, med den konsekvens at børnene i bør-nehaveklasse til 3. klasse kan være mindre tid i fritidshjem-mene og de 10-14-årige færre timer i fritidsklubberne.

Efter den gængse økono-mimodel betyder det, at in-stitutionerne får færre mid-ler at drive deres arbejde for.

Konsekvensen af forslaget

er at vi får større institutio-ner med flere børn, og at de nuværende integrerede in-stitutioner ikke vil kunne op-retholdes. Mange fritidshjem foreslås sammenlagt, flyttet eller helt nedlagt, og fritids-klubberne skal organiseres sammen i fritidsklubcentre.

NÆRHED OG PÆDAGOGISKE TILBUDI anledning af høringen har Amager Øst Lokaludvalg af-holdt borgermøde med re-præsentanter for forældre bestyrelserne mv. for at få argumenter til vores hørings-svar. På mødet deltog Børne- og Ungeforvaltningen som redegjorde for planerne og

svarede på spørgsmål.Fra forsamlingen blev der

i særlig grad argumenteret for nødvendigheden af nær-hed og gode pædagogiske tilbud til børnene efter en lang struktureret skoledag.

UDSKYD BESLUTNINGENAmager Øst lokaludvalg anbefaler i sit høringssvar, at man udskyder beslutnin-gen om omstrukturering af fritidshjem og klubber indtil skolereformen er fuldt im-plementeret. Man ønsker i

størst mulig omfang at de nuværende fritidshjem, inte-grerede institutioner og 0-6 års institutioner bevares.

I almindelighed ønsker lo-kaludvalget at man styrker mangfoldigheden af fritids-tilbud og forældrenes mu-lighed for at vælge mellem forskellige tilbud og at man styrker samarbejdet mel-lem skoler og fritidstilbud.

FORSKELLIGE TILBUD TIL KLUBBØRNENEFritidsklubberne skal fortsat

udvikle differentierede til-bud, der motiverer børnene.

De særlige fritidsklubtil-bud, som Amager Strand Sejlinstitution og Køben-havns Go-Kart-Klub, skal ikke være tilknyttet en skole, da de er at opfatte som en profilinstitution med en sær-lig aktivitet, som er et tilbud til hele byens børn.

Lokaludvalget advarer mod at man ændrer or-ganiseringen og funktio-naliteten af Det Maritime Ungdomshus, som pt. løser

en lang række opgaver i lo-kalsamfundet. At gøre Det Maritime ungdomshus til en almindelig fritidsinstitu-tion ville derfor være som at smide barnet ud med bade-vandet.

Lokaludvalget lægger vægt på i den videre pro-ces at man løbende ind-drager forældrene, for-ældrebestyrelserne og lokaludvalgene og at man desuden lytter til perso-nalet på institutionerne og deres organisationer.

Københavns Kommunes har sendt en plan for kommunens fremtidige fritidstilbud på fritidshjems- og klubområdet i høring. Der er indkommet ikke mindre end 666 høringssvar, fra forældrebestyrelser, skolebestyrelser, klyngeledelser, interesseorganisationer og fra forældre i institutionerne. Amager Øst lokaludvalg er skeptisk over for forslaget og kommer med en række konkrete forslag

Københavns Go-Kart-Klub - en ualmindelig klub for børn med benzin i blodet

NR. 8510 AMA’RØSTEN

Sømænd og kolde jomfruerTEKST OG FOTOS OLE PEDERSEN

Som en fast årlig tradition i Det Kolde Gys modtog skrællingerne dåben og blev til rigtige vikinger og skjold-møer. Dette sket i stiv kuling og til lyden af festlig horn-musi og en masse tilskuere. Og så var der dåbsfest bag efter. For at modtage dåben skal man have badet i mindst to vintre

Med hornorkesteret i spid-sen kom hele gruppen på over 30 skrællinger marche-rende ind med Kon Neptun i spidsen på damernes afde-ling, hvor det hele foregik. Traditionen tro var skrællin-

gerne klædt ud i alle muligt forskellig dragter. Der var hekse, pingviner, gentlemen i mørkt stilfuldt jakkesæt, flabede sømænd, brune bjørne, football spillere, un-derskønne kvinder klædt ud til narrestreger og mænd i kvindetøj og farverige pa-rykker.

Omkring 200 tilskuere havde på trods af den bi-dende blæst fundet vej til Helgoland og de morede sig kosteligt.

Efter dåben var der spis-ning i Sundby sejlforening.

Kontakt Det Kolde Gys: http://[email protected]

NR. 85 11AMA’RØSTEN

NR. 8512 AMA’RØSTENSKOLE

Den gode folkeskoleAma'røsten har talt med Steen Højstrøm, skoleleder på Sundbyøster Skole om folkeskolens styrker og svagheder. Sundbyøster skole har elever fra børnehaveklasse til 6. klasse med 4 spor i indskolingen og to på mellemtrinnet. Skolen indgår i 4-skolesamarbejdet med Gerbrandskolen, Dyvekeskolen og Højdevangens Skole, som er overbygningsskole for de 3 basisskoler

AF JAN KYRSTING

Hvad er folkeskolens særlige karakteristika og styrkesi-der?

Det særlige er den sam-menhængskraften. Fol-keskolen er den vigtigste kulturbærende del i vores samfund, fordi den uddan-ner vores børn og unge til at være gode samfundsborge-re. Børnene lærer hinanden at kende, og får respekt for hinanden med de forskellig-heder de nu engang har.

På Sundbyøster Skole har vi børn fra familier. der har det svært socialt, og som ikke har så mange ressour-

cer. Og vi har forældre med stort overskud, som er med til at bruge det overskud til fællesskabet. F.eks. indgår vores tosprogede elever i på flige fod med de øvrige ele-ver med de styrker og svag-heder, de nu engang har.

Folkeskolen er mangfol-dig og man får kompeten-cer, man kan bruge resten af livet.

Hvad kan folkeskolen, som privatskolen ikke kan?

Nogle privatskoler kan le-vere pænere resultater end vi kan, men jeg får jo også børn, som decideret er ble-vet bedt om at forlade en privatskole, fordi de ikke le-ver op til deres forventnin-ger. Vi ser ofte, at dem der ikke klarer sig så godt fagligt bliver smidt ud af privatsko-lerne. Vi tager imod dem, og vi finder ud af at løse op-gaven sammen. Det er bl.a folkeskolens styrke. I privat-skolen kommer du ofte sam-men med ligestillede, dem du er enige med i forvejen. Folkeskolen er et sted, hvor meninger brydes, og det er rigtig vigtigt.

Hvad betyder skolereformen for eleverne?

Alle er enige om at ele-verne skal blive dygtigere og at metoderne udvikles. Ele-verne har nu fået flere timer og mere tid til fordybelse. Mængden af forandringerne er dog ikke så store. Re-formen er derfor ikke den

kæmpestore revolution. Der er kommet pædagoger ind, og deres arbejdssituation er rigtig svær fordi det er van-skeligt at have to ansættel-ses- og arbejdssteder.

Der sker også nu en ny organisering af fritidshjem-mene og klubberne. Nogle forældre frygter, at instituti-onerne bliver for store, men det er jeg ikke bange for, det handler om organisering. Børnene skal fortsat kunne vælge aktiviteter således at der er forskel på skole og fri-tidstilbud.

Hvilke visioner har du for fremtidens folkeskole?

Skole skal udvikle sig fag-ligt og socialt. Børnene skal være både dygtige og sam-fundsduelige. På Sundby-øster Skole har vi i mange år arbejdet med medborger-skab som en væsentlig del af at drive skole. Elevrådet skal have ansvar og er en vigtig del af skolens hverdag. Vi har afsat en “Pas på skolen” pulje på 60.000 kr. årligt, som kommer til udbetaling til aktiviteter i klasserne, hvis vi undgår hærværk. Og det har hjulpet.

Jeg har kæmpet for, at den nye indskolingsbygning, som snart skal bygges, skal inde-holde selvstændige lokaler til fritidshjem og til skole, men som kan bruges af beg-ge parter. Lokalefællesskab gør det lettere at få samar-bejdet til at fungere.

Hvilke særlige udfordringer har folkeskolen i dag?

Vi har fokus på at udvikle undervisningen, særligt i dansk og matematik. Vi har prioriteret at ansætte to pæ-dagogiske afdelingsledere, der skal være med til at un-derstøtte lærerteamene i den faglige udvikling i dansk

og matematik. Men når man skal udvikle nye metoder tager det lang tid. Det er meget vigtigt, at politikerne forstår, at der nu skal ro på. Med hensyn til inklusion, har vi i forvejen gennem årene arbejdet med udviklingen af metoder, så vi føler at vi her os godt på vej.

Hvilke udviklingsscenarier ser du for skolen?

Som udgangspunkt skal alle lektioner læses af linje-fagslærere, men for at team-samarbejdet kan udbygges, ser vi gerne, at der er så få lærere som muligt om hver klasse for at fremme fleksibi-liteten og for at samarbejdet bliver bedre organiseret.

Vi samarbejder også med foreninger. Sidste år havde vi et givende samarbejde med en fodboldklub om ekstra træning for elever i 5. og 6. klasse, og i år samarbejder vi med et danseinstitut. Vi pri-oriterer ud-af-huset-aktivite-ter højt, og eleverne er tit på museumsbesøg og besøger forskellige fritidsaktiviteter.

At der kommer reformer i folkeskolen er ikke noget nyt. Folkeskolen har altid været underlagt forandrin-ger. Det skal vi være åbne overfor. Verden udvikler sig, og skolen skal afspejle æn-dringerne i samfundet .

Der er sket store ændrin-ger i børnenes liv. Udviklin-gen på det digitale område har givet store forandringer, også i det sociale liv, i den måde børnene omgås hin-anden.

Udfordringerne er der, og som det kinesiske ordsprog siger:

“Når det blæser til storm, kan man vælge at bygge læ-hegn eller vindmøller.”

Vi vælger at bygge vind-møller.

En gammel skole med en moderne pædagogik.

Steen Højstrøm

Skolesocialrådgiverordningen gøres permanent


Ama’røsten har talt med Trine Sonne der har væ-ret skolesocialrådgiver på Lergravsparkens Skole og Sønderbro Skole fra 2007, og Karina Høj som har væ-ret på Højdevangens Skole og Amager Fælled Skole fra 2012.

Der er i alt 5 skolesocial-rådgivere på Amager til at dække folkeskolerne. Alt efter elevtal og socioøko-nomiske forhold har sko-lesocialrådgiveren 1 eller 2 dage fast på skolen om ugen.

FORMÅLET MED SKO-LESOCIALRÅDGIVERE Formålet har fra begyn-delsen været at styrke det forbyggende arbejde. Man ønsker, i samarbejde med forældre og børn, at skabe et tættere samarbejde med skoler, forældre, lærerne og fritidsdelen. Det fører til et mere helhedsoriente-ret arbejde, og er i mange tilfælde medvirkende til at øge børnenes trivsel og til i sidste ende måske helt at undgå underretninger til de sociale myndigheder. Vi oplever, at det ofte lyk-kes at bygge bro igennem samarbejdet mellem foræl-drene og skolen.

Underretninger ikke ble-vet færre, men er blevet mere kvalificerede. Målet har også været at få flere elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse og undgå fravær i skolen.

SAMARBEJDET MED SKOLEN OG FORÆLDRENE?På skolerne er der etableret ressourcecentre, der forde-ler skolens ressourcer bl.a. til at støtte børn i vanske-ligheder både socialt og fagligt. Sammen med øv-rige ressourcepersoner på skolerne drøftes tiltag og indsatser på skolen og her bidrager skolesocialrådgi-

verne med sin socialfaglige viden.

Lærerne får sparring i det socialfaglige arbejde med børnene og familier-ne, og dermed skabes der større tryghed. Samtidig er det nu blevet mere normalt at indkalde til netværksmø-der med alle implicerede omkring barnet.

”Det er vores oplevelse, at vi ved at mødes og tale forholdene igennem op-når større ansvarlighed bordet rundt og dermed også mere konstruktive løsninger. På den måde kan man måske forhindre, at en underretning kommer på tale”. Det er også kommu-nens strategi at inddrage forældrene i højere grad. Der er lavet undersøgelser blandt forældrene, der vi-ser, at jo mere de inddra-ges, jo større tryghed ople-ver de, og det er et vigtigt grundlag for samarbejde og forandring.

LØSNINGER I STEDET FOR PROBLEMERSelv i sager hvor der skal underrettes til Børnefami-liecentret er det vigtigt og værdifuldt at inddrage for-ældrene mest muligt.

”Vi er blevet langt mere ressourceorienterede og kan se løsninger, hvor vi før mest fokuserede på pro-blemerne. For eksempel hvem der kan hjælpe med at få barnet i skole eller med lektierne? Eller vi kan rådgive om hvor familierne kan få hjælp ude i det civile samfund”.

Vi er med til at udbrede kendskabet til både ano-nyme kommunale rådgiv-ningstilbud samt andre til-bud i forenings eller privat regi. For eksempel Familie-rådgivningen i Holmblads-gade og Ungerådgivningen eller Familiekurserne Kø-benhavn..

SOCIALE PROBLEMER ER FÆLLES PROBLEMERVi introducerer også sko-

lens lærere for vores fag-område, lovgivningen, skærpet underretnings-pligt, særlige tilbud, om hvordan man holder en vanskelig forældresamtale, og hvordan man mest kva-lificeret udarbejder en un-derretning.

Vi oplever at der efter-hånden er større fortro-lighed med dette arbejde blandt lærerne.

Mange unge lærere op-lever, at skole/hjem samar-bejdet fylder mere, end de havde forestillet sig. Det er bla. derfor vigtigt, at et so-cialt problem opfattes som en fælles problemstilling for såvel forældre, skole og kommune. Det styrker den samlede indsats og giver mere kvalificerede og krea-tive løsninger, når alle føler sig orienteret og inddraget.

Samarbejdet med skole-psykologerne er desuden blevet styrket i og med, at begge parter fysisk er til stede på skolen og at vi holder møder med foræl-dre og lærere sammen og i øvrigt kan fordele opgaver imellem os.

ET LØFT TIL SKOLEN Skolesocialrådgiverne hol-der indbyrdes møder hver 3. uge, hvor vi udveksler erfaringer og har fælles supervision.Vores arbejde evalueres desuden ved år-lige fastlagte evalueringer i socialforvaltningen. Vi op-lever, at socialforvaltningen i høj grad lytter til vores er-faringer, og at systemet er blevet mere fleksibelt og borgervenligt.

De positive resultater med skolesocialrådgiverne har nu betydet, at ordnin-gen gøres permanent.

Det er derfor vores vur-dering at skolen har fået et løft i det sociale arbejde gennem skolesocialrådgi-verordningen.

I Københavns Kommune har der i Socialforvaltningen siden 2007 kørt et projekt, hvor socialrådgivere fra Børnefamiliecentret har været knyttet udvalgte folkeskoler. På baggrund af de gode erfaringer er ordningen blevet udvidet over årene til at dække alle folkeskoler i København og pr. 1. januar i år er ordningen gjort permanent.

De to skolesocialrådgivere Trine Sonne og Karina Høj

NR. 85 13AMA’RØSTEN

AF OLE PEDERSEN

”Der er stor mangel på lo-kaler til teater i København og økonomien i teaterlivet er ofte presset. Derfor er det en kæmpe gevinst, at vi kan være på Sønderbro Skole” udtaler QUASI teaters kunst-neriske leder, Marie Kilsga-ard Møller. ”Ved at arbejde på skolen og få mulighed for at arbejde med eleverne kan teatret lære meget om det helt unge teaterpublikum.” For skolen er det også en

vinder-situation. Eleverne får en masse scenekunstneriske oplevelser, en fornemmelse af, hvad en professionel te-ater-proces indebærer og daglig kontakt med et ”rig-tigt teater”, som holder til på deres skole.

INSPIRATION OG INTEGRATION QUASI teater har modtaget støtte fra Statens huskunst-nerordning til at udbyde en vifte af forskellige work-shops for skolens elever. I

løbet af året får alle skolens elever mindst en workshop indenfor skuespil, tekstar-bejde, musik og komposi-tion, dukkeproduktion og dukkeføring, kostumedes-ign, scenografi, dramaturgi og dramatik, lyd og lys, teaterproduktion m.m. Alt sammen fag, som teatrets ensemble kan tilbyde viden om. QUASI teater produ-cerer dertil en professionel teaterforestilling om året på Sønderbro Skole.

Til foråret 2015 planlæg-ger teatret og skolen en stor bryllupsfest, hvor teatret og skolen skal vies. Det bliver en åben og multikulturel folkefest for hele skolen, forældre og alle, som har lyst til at være med. Sam-men med eleverne under-søger teatret bryllupstradi-tioner fra østen og vesten, laver boder, pindemadder, brudevals, vielsesritualer, smadrede glas og klippede sokker og neglelak til mæn-dene.

VI ELSKER FOLKESKOLEREFORMEN Dette nye samarbejde og denne nye måde at skabe og tænke teater på er alt sam-men takket være den nye folkeskolereform ”Åben Sko-le”, hvor folkeskolerne er for-pligtet til at have et samar-bejde med erhvervsliv og en kulturinstitution. Sønderbro Skole og QUASI teater håber inderligt, at husteatret kan blive et forbillede for mange andre skoler og teatre rundt i landet. ”Man skal bare finde sammen med de rigtige og så bruge hinanden på en po-sitiv, frugtbar måde!” siger Marie Kilsgaard Møller.

Kontakt: Kunstnerisk leder Marie Kilsgaard Møller: 60224141 - Pro-filskolelærer Henrik Vesterløkke: 20423121 QUASI teater ligger Sankt Hans Gade 16 2.th, 2200 København N. – [email protected] side 1

KULTUR

Den gode folkeskole 1.800 musikglade børn på festival

AF VIBEKE ”SØS” NIELSEN

Det foregik i vinterferien på otte forskellige spille-steder på Amager og her indbød festivalen børn, fa-milier og børneinstitutio-ner til at opleve, lytte til og arbejde med musik.

Musikgenrerne spændte fra de allerflotteste børne-sange, jazz, legekoncerter, sej rap, afrikanske rytmer, børnekor, electronica, sydamerikanske rytmer, musikalske fortællinger, til stomp, rock og opera – alle der kom fik en enestående oplevelse og en festival-ballon i hånden.

Festivalen blev besøgt af 1800 musikglade børn og voksne og ca. 600 børn på de kreative værksteder og workshops, hvor der

blev bygget musikinstru-menter og lavet anderle-des nye, lyde på instru-mentværkstederne.

Festivalen var arran-geret af: Bibliotekshuset Rodosvej, Børnekultur-hus Ama`r, Kulturhuset Is-lands Brygge, Kvarterhu-set Amagerbro, Solvang Bibliotek, Teater ZeBU, Prismen og Ørestad Bib-liotek.

Vi ønsker at sige en stor TAK til vores sponsorer: Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, Københavns Kommunes Musikudvalg, BUPL’s So-lidaritets- og Kulturpulje samt A.P. Møllers og Hu-stru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formal og vi ses igen til næste år på MUSIKØEN AMAGER.

Amager Børnemusikfestival 2015 åbnede dørene for musikoplevelser i alle afskygninger for en masse børn og deres voksne

Amager Jazzklub fylder 20 årAF ELSE MIKKELSEN / FORMAND AMAGER JAZZKLUB

Og det skal fejres , derfor inviteres alle medlemmer til fødselsdagen den 26. marts 2015 i Restaurant Sundby Sejl.

Arrangementet finder sted i forlængelse af den årlige generalforsamling, som afvikles samme sted kl. 17.30 – 18.30.

Efter generalforsamlin-gen vil der blive serveret en 2 rettes middag og kl. 20.00 spiller Hans Knud-sens Jumpband op til dans.

Arrangementet er gra-tis og kun for medlem-

mer, drikkevarer er dog for egen regning.

Andre som er interes-serede i god swingende jazz, kan komme gratis ind til jazzen fra kl. 20.00 hvis der er plads.

Derudover fortsætter jazzklubben sine sæd-vanlige koncerter på ”Loftet” Øresundsvej 6 :Fredag den 10. april Oakcity Jazz-band (fra Belgien)Fredag den 8. maj Peoria Jazz-band (fra Sverige)Yderligere oplysnin-ger kan indhentes på tlf.: 32970117.

Dygtige Forfatterspirer AF HELLE HUSSMANN OG NICOLE BOYLE RØDTNES

Nu starter en ny sæson af Saxo Forfatterspirerklub på Bibliotekshuset. Alle unge mellem 11 og 18 år, der har en forfatter i maven, eller bare har mod på at blive bedre til at skrive historier hilses velkomne. Klubben har kørt siden 2011, og flere af delta-gerne har allerede udmær-ket sig ved at vinde novelle-konkurrencer.

Blandt andet vandt Silje Paldrup fra Amager i ef-teråret Herlufholm Fantasy

Bogmesses novellekonkur-rence i kategorien 13-15-åri-ge. Hendes vindernovelle ”Grå Blomster” kan nu læses på www.frilaesning.dk

Og det er hverken første eller sidste gang at unge fra skriveklubben vinder konkur-rencer. I skriveklubben gør underviserne, Bjarke Schjødt Larsen og Nicole Boyle Rødt-nes, der selv er forfattere, meget ud af at hjælpe og støtte de unge til at udleve deres forfatterdrømme. De unge bliver taget igennem forfatterens værktøjskasse og udfordret til at afprøve

forskellige skriveøvelser og genrer. Til møderne bliver der skrevet, læst højt og gi-vet gode råd til skriveproces-sen, men der er selvfølgelig også masser af tid til hygge og snak om, hvad det egent-lig vil sige at være forfatter.

Skriveklubben kører hver anden tirsdag fra kl. 16.30-18.30 på Bibliotekhuset, Ro-dosvej 4, 2300 København S. Det koster 300 kr. for for-årssæsonen, der kører frem til maj. Første gang er 24. februar, og man er altid vel-kommen til at komme og få en gratis prøvegang.

Medlemsskabet kan købes her: http://forfatterspirerne.saxo.com

Saxo Forfatterspirerklub på Amager er en del af et større projekt, hvor man kan gå til skrivning på fire kø-benhavnske biblioteker. Ud over Bibliotekshuset er det Vanløse Kulturstation, Valby Bibliotek og Biblioteket på Rentemestervej. Forfatter-spirerne blev startet i foråret 2011 af Nicole Boyle Rødtnes og Bjarke Schjødt Larsen. Si-denhen er forfatterne Sandra Schwartz og Caroline Ørsum også kommet til.

Teater flytter ind på folkeskoleDen musisk-kreative profilskole i København, Sønderbro Skole på Amager, er i foråret 2015 blevet lykkeligt forlovet med det turnerende musikteater QUASI teater. Teatret har forvandlet skolens samlingssal i kælderen til teatersal og prøvesal

NR. 8514 AMA’RØSTEN

AF RASMUS STEENBERGER

Da BETA i juni 2014 blev indstillet til lukning af kom-munens forvaltning, gik der kun få dage, før 3.000 men-nesker havde skrevet under på en folkelig protest. Det fik de folkevalgte til at søge nye løsninger på budgetpro-blemerne, og BETA kunne fortsætte. Ama’røsten er ta-get på besøg for at tale med BETAs leder, Mikkel Wad Larsen om, hvad der siden skete.

”Det var et wake up call. Vi blev rystet, men også be-kræftet i at folk gerne ville have os. Vi blev tvunget til at skærpe vores fokus og de-finere vores plads. Jeg tror det har været sundt for os”, fortæller han over en kop automatkaffe.

Blandt andet har BETA fo-kuseret indsatsen på færre koncerter og flere større navne. Samtidig sker der un-der overskriften ”Noize of

the neighbourhood” en ind-sats for at gøre spillestedet bedre kendt på Amager. I ef-teråret holdt de morgenkon-cert med Stella Blackrose på Lergravsparkens station. ”Jeg vil gerne have at flere på Amager føler, at BETA er deres klub”, forklarer Mik-kel Wad Larsen, der også er glad for den støtte som Amager Øst Lokaludvalg har givet til kampagnen.

NICHEMUSIK TIL GODE PRISERBETA fungerer som udvik-lingsafdeling for upcoming bands, før de prøver større steder. Og på den måde kan alle have råd til at komme, fordi en billet typisk koster 75 kr, og en fadøl 30 kr. ”Vi kæmper for ”kulturdemokra-ti” i form af gode priser, så alle kan være med, men også med variation og høj kvalitet, så der altid er noget for alle”, siger Mikkel Wad Larsen.

2014 var en musikalsk suc-

ces med fede koncerter fra bl.a. Defhaven, Blues Pills, Virginmarys, The Menzin-gers, The Ghost Inside, Bom-bus, Avatar, Negative Ap-proach, Baby in Vain, Norma Jean, Comeback Kid, Breton og mange flere. ”Specielt har BETA rigtigt godt fat i metal- og rockmiljøet, så vi har mange bands der kom-mer tilbage nogle år senere.. men i Amager Bio, og med tre gange så stort et publi-kum som vi har plads til her” griner Mikkel Wad Larsen.

Succesen er også at øko-nomien holder sig i ro, sam-tidig med en meget profes-sionel koncertafvikling, og den balance takker Mikkel BETAs mange frivillige for. Her er der engagement, so-cialt fællesskab, hjerterum og mulighed for at få ansvar, uanset om du er studerende eller familiefar. BETAs frivil-lige er alt fra 17 til 43 år, og laver alt fra lys og bandcare til bartending og dørsalg.

Mikkel kunne godt tænke sig at der generelt var flere koncertgængere der vovede pelsen, og gik til koncert med et ukendt band onsdag aften: ”Hvis du alligevel skal ud og have en øl med dren-gene, kan I jo lige så godt tage en øl på BETA, og så få en fed musikoplevelse sam-tidig.”

AMAGER BLIVER DET NYE KREUZBERGDe fleste koncertgæster kommer ”over broen” fra de andre dele af Køben-havn, og tager hjem straks bagefter. Det ærgrer Mikkel Wad Larsen, for ”vi gerne vil være hele Amagers spil-lested, som man er stolt af, og som skaber liv i bydelen. I Berlin går man jo i byen hvor man bor. Man tager ikke fra Kreuzberg til Mitte. Det skal vi også kunne her«

Det kræver dog noget mere lokalt natteliv som man kan samarbejde med, mener Mikkel, ”for eksempel ønsker jeg mig en rock-bar som folk kan gå videre på, når vi luk-ker kl. 01”. Han peger på, at området omkring Musiktor-vet gradvist er blevet mere interessant. Der er kommet en kaffebar, og flere restau-ranter. Men der er langt til forbilledet Kreutzberg, eller bare til konkurrenterne på Vesterbro og Nørrebro.

Det lokale samarbejde og forankring er samtidig også en succes for udviklingen af

spillestedet. ”De mangle lo-kale kræfter har kunnet råbe politikerne op, og det har bl.a. givet os udbygningen af Musiktorvet, hvor der bliver bygget overdækning i 2015. Det glæder vi os helt vildt til.”

STØRSTE SCOOP I 2015”Det største scoop der kom-mer i 2015 må klart være amerikanske Corrosion of Conformity, som blev ud-solgt på 28 timer” siger Mik-kel Wad Larsen med et smil, fordi det ikke kostede en krone i markedsføring. Ban-dets forsanger er bl.a. kendt fra det amerikanske super-allstars band Down. Mik-kel fortæller om den skarpe konkurrence mellem byens spillesteder for at lokke store navne til, ”og det kan BETA kun, fordi vi har enormt gode forhold for bands – eller som en af artisterne sagde: the cleanest goddamn venue I have ever been to. And you are so nice!”

Derudover anbefaler Mik-kel Wad Larsen tre koncer-ter i 2015: Magnolia Shoals, mørk melodisk rock á la The National - July Talks, et Ca-nadisk band med opdateret Arcade Fire-lyd – og Shoshin fra England, der spiller post-punk á la Arctic Monkeys. ”..og tag jeres venner med!” siger Mikkel. Mens Ama’rØ-sten er i trykken, spiller des-uden danske Solbrud den 27. februar: ”det er nok Dan-

marks hotteste metal-navn lige nu. De har været på for-siden af Politiken. Det bliver vildt”.

Til sommer rykker BETA igen udenfor på Musiktorvet, når ”Dirty Days of Summer” kører sin 4. sæson. Mikkel Wad Larsen satser på endnu mere festivalstemning, så flere bliver hængende og chiller med en øl – og forhå-bentlig lytter til nogle bands de ikke lige havde planlagt at lytte til.

Hvis du har lyst til at hjælpe BETA som frivillig, eller gerne vil lave et samar-bejde, kan du kontakte BETA på 32 86 08 80 eller [email protected]

AF IBEN BACH ELMSTROM

SixtyEight har gennem fire år været en del at det krea-tive fælleskab på PB43 på Prags Boulevard og ønske-de at give noget tilbage til det lokale område som en slags tak for den støtte og velkomst stedet generelt har modtaget. At tilbyde en workshop for de unge som har deres dagligdag på og omkring Prags Boulevard syntes at være en perfekt måde at afslutte på.

De unge fik hver især et analog kamera og dertil hø-rende sort/hvide film udle-veret til at tage fotografierne med. Gennem de første lek-tioner af workshoppen blev de unge præsenteret for for-skellige fotografers professi-onelle tilgang til emnet hjem og følelsen af hjem.

Følelsen af hjem karakte-riseres ved at man føler sig

tryg og fri til at udtrykke sig. Formålet med workshoppen var at få de unge til at under-søge hvad identitet betyder for dem og hvordan identi-tet kan udspille sig et sted mellem to forskellige kultu-relle definitioner. De unge blev opfordret til at tænke på ideen om hjemmet på en nuanceret måde, hvor et udtryk kan være noget man observer hos en person man kender, et objekt man holder af eller en bestemt stemning.

TILBAGE TIL ANALOGIENI en tid hvor unges brug af fotografiet i form af smartphone kameraer er yderst udbredt valgte orga-nisatorerne af tage brug af det sort/hvide analoge fo-tografi og dets anderledes proces som workshoppens primære materiale. De unge kunne herigennem tænkte

lidt nærmere over hvad det vil sige at tage billeder. Plud-selig kan man ikke slette fo-tografiet og man bliver nødt til at nøje planlægge motivet og kompositionen i de be-grænset klik man har på film rullen.

De unge blev herefter in-troduceret til den analoge fremkaldelsesproces så de kunne få en forståelse for hele processen. Ved at se på ”fejlene” i billederne der ikke kunne slettes med det sam-

me, fik ungerne en forståelse af hvordan lys påvirker bil-ledet og hvordan de uforud-sigelige ”fejl” kan vidne om den materialitet som det di-gitale fotografi ikke tillader, og hvordan denne kan have en ekspressiv kvalitet.

Efter workshoppen var af-sluttet fik de unge lov til at beholde det analoge kamera så de i fremtiden kan gå på opdagelse i fotografiets for-underlige univers.

KULTUR

Hjem kære Hjem workshopFem unge i alderen 14-16 fra kvarteret omkring Holmbladsgade har gennem en fire uger lang fotografisk workshop arbejdet med ideen om hjemmet og hvad det betyder for den enkelte unge. Workshoppen er organiseret af kultur analytiker Inanna Riccardi og SixtyEight Art Space i tæt samarbejde med Clifford Phillips fra Buret, med støtte fra Amager Øst Lokaludvalg. Workshoppen kulminerede i en stor fælles udstilling i Kvarterhusets glassal den 21. februar, hvor de unge havde udvalgt en lille serie fra de mange fotografier de havde taget gennem forløbet

Et af de billeder der var med i den fælles udstilling i Kvarterhusets glassal den 21. februar,

Musik til alle – altidI 2014 var spillestedet BETA tæt på lukning – men har i dag slået sig fast som et kraftcenter for nichemusikken. Opskriften er ”kulturdemokrati”, dvs. koncerter af høj kvalitet, som er til at betale. 2015 byder på det største booking-scoop i klubbens historie, og mere af festivalen ”Dirty days of summer”. Men de fleste koncertgængere kommer ”over broen” og tager hjem igen bagefter – BETA savner et lokalt natteliv og flere lokale kræfter at spille sammen med

❚ Spillestedet BETA er en del af Amager Kultur-punkt på Musiktorvet, Øresundsvej 6. Amager Kulturpunkt er kommunalt ejet og driver desuden Amager Bio, Børnekul-turhus Ama’r og Loftet.

❚ Koncerterne på BETA spænder over genrerne metal, rock, indie, punk, noise/avantgarde, elec-tronic og pop.

❚ BETA har haft besøg af bl.a. Kvelertak, Defhaven, Blues Pills, Beth Hart, Crowbar, James McCa-rthy, Freja Loeb, Cody og Christian Scott. www.beta2300.dk

HVAD ER BETA?

NR. 85 15AMA’RØSTEN LÆSERINDLÆG

Amager Strandpark på Københavnske hænderAF NIELS E. BJERRUM (S), MEDLEM AF BORGER-REPRÆSENTATIONEN OG TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

Amager Strandpark har været drevet af både Kø-benhavn og Frederiksberg siden 2003. Det bliver nu ændret, så stranden kom-mer helt på Københavnske hænder. Det betyder be-sparelser på driften i eget sekretariat. De midler kan vi og de lokale kræfter, der kommer til at deltage i et Parkbrugerråd, bruge på mere udvikling og bedre forhold på stranden.

Så selv om ejerskiftet i

praksis ikke bliver særligt synligt, er det målet at styr-ke livet ved stranden. Hvad enten det er for somme-rens strandløver eller via de mange foreninger eller jer, der lufter hunden el-ler dragerne sammen med børnene resten af året.

En vigtig fornyelse bliver Parkbrugerrådet, der giver Amager Øst Lokaludvalg og lokale interessegrup-per en mere fast rolle at spille i udviklingen og drif-ten. Deres ønsker og resul-tater skal nok kunne ses på stranden, bl.a. vil jeg arbejde for, at der opstilles brusere med ferskvand, så man efter en dukkert kan blive skyllet.

Forkert timing for Amager StrandparkSTEN LYKKEBO BESTYRELSESMEDLEM I AMAGER STRANDPARK I/S

Jeg kan sagtens forstå kommunens ønske om en centralisering af driften for kommunale veje, pladser og parker. Såmænd også for Amager Strandpark. Men ikke på nuværende tidspunkt.

Niels Bjerrum skriver at ”selv om ejerskiftet i praksis ikke bliver særligt synligt”. Det er jeg bange for, at han har ret i. Ama-ger Strandpark er endnu ikke gjort færdig eller fuldt udviklet. Og jeg frygter også, at det kommer til at have lange udsigter, når Strandparken nu indgår på lige fod med alle byens øv-rige parker og pladser.

Fordelen ved at have et selvstændigt udvik-lingsselskab har været, at beslutningsprocesserne har været korte. Dialogen med brugerne har været direkte og konkret, og ad-

ministrationen har været fleksibel.

Med mit kendskab til Kø-benhavns forvaltning, kan det godt give lidt flere ud-fordringer fremadrettet, og de opnåede forbedrin-ger vil være til at overskue, hvis overhovedet synlige.

Hvis man havde sat en rimelig udløbsdato på, havde det givet mening. Det ville have givet Strand-parken tid til at fortsætte den nuværende udvikling og afslutte de påbegyndte projekter.

En demokratisk sam-mensat brugerbestyrelse, lyder jo altid godt. Men hvis man agter at indføre standardmodellen for brugerbestyrelser med to årlige informationsmøder møder, vil brugernes ind-flydelse blive forholdsvis illusorisk. Derfor vil jeg ar-bejde for etablering af en aktiv og involveret bru-gerbestyrelse, med høj grad af medindflydelse på den fortsatte udvikling af Amager Strandpark.

Hundegård på Prags BoulevardANNE MARIE GEISLER ANDERSEN, MEDLEM AF BORGER-REPRÆSENTATIONEN FOR RADIKALE VENSTRE

Som beboer i kvarteret om-kring Holmbladsgade kan man næppe være i tvivl om,

at området godt kan bruge en hundegård. En sådan vil ikke kun være til glæde for de mange hundeejere, der vil have et sted at mø-des med deres hunde. Den vil i den grad også komme de øvrige beboere til gavn, særligt børn der løber og le-

ger eller er på vej til eller fra deres institution, da den for-håbentlig vil medføre færre hundeefterladenskaber i de omkringliggende gader. Jeg har tidligere skrevet debat-indlæg om hundelorte, for-di problemet har været så stort - og jeg har ikke været

den eneste. Derfor har jeg drøftet Amager Øst Lokal-udvalgs forslag om en hun-degård på Prags Boulevard med min radikale gruppe i Borgerrepræsentationen, og vi vil forsøge at få forslaget vedtaget.

Mere indflydelse på Amager Strandpark?AF RUNE SOLVANG, MEDLEM AF AMAGER ØST LOKALUDVALG FOR SF OG RASMUS STEENBERGER, BESTYRELSESMEDLEM FOR SF AMAGER

Kære medborgere! Bor-gerrepræsentationen har besluttet at lægge udvik-lingsvirksomheden Amager Strandpark sammen med forvaltningen, og oprette et parkbrugerråd i stedet. For at brugerrådet skal blive en succes, vil vi kæmpe for at rådet får reel indflydelse, reel økonomi og at stran-dens mange brugere får let adgang til at påvirke stran-dens udvikling.Vi i SF Amager arbejder der-

for for følgende:Brugerrådet skal råde over

en grundbevilling til udvik-ling af stranden, som svarer til de midler der var afsat til udvikling i det tidligere selskab, samt besparelsen ved kommunalisering. Lige nu er der lagt op til at mid-lerne indgår i en samlet pulje blandt kommunens øvrige indsatser.

Brugerrådet skal være åbent for alle borgere i Kø-benhavns Kommune – dvs. fx 1/3 af pladserne skal være åbne pladser, så borgere kan tilmelde sig mødet, stille for-slag og være stemmeberet-tigede. Som det er besluttet nu, skal man være indvalgt for en af de foreninger der

har fast sæde i rådet. Brugerrådet skal råde over

flere penge i takt med en stigning i antallet af brugere af strandparkens faciliteter.

Brugerrådet skal sikres en passende bevilling til det opsøgende/aktivt bruger-inddragende arbejde – det må således ikke gå fra udvik-lingsmidlerne.

Brugerrådet skal forplig-tes til løbende at inddrage brugerne af strandparken – og skal derfor dokumentere sit arbejde.

Brugerrådet skal betjenes gennem sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg for at sikre fagligt fællesskab om det lokale, borgerinddra-gende arbejde

Vi håber at starte en god, tværpolitisk dialog i Køben-havn og vi opfordrer derfor Borgerrepræsentationens medlemmer til at genåbne sagen. Målet er at sikre de rette rammer for Amager Strandparks udvikling i de kommende år.

❚ Budgettet for strand-parken var i 2013 10,5 mio.kr. – den præcise fordeling mellem drift og udviklingsmidler er ikke oplyst. Besparelsen ved kommunalisering udgør 0,5 mio. kr.

FAKTA:

Succesfuld Amar cup i PrismenAF THOMAS ”CRUYFF” RINDOM OG CLIFFORD PHILLIPS

Værestederne Garagen fra Amager Vest og Buret fra Amager Øst afholdt for 3 år i træk fodboldstævnet Amar Cup i Prismen. Der blev spillet i to rækker, en for de 12-14årige og en for de 15-17årige.

Omkring 90 glade og en-gagerede børn og unge fra Urbanplanen, Hørgården, Store Krog, Telemarksgade

og Holmbladsgade kvarteret deltog.

Turneringen var en succes, fordi unge mødtes fra for-skellige områder for at lære hinanden bedre at kende med idræt og hygge i cen-trum. Der var fantastisk ak-tion og god stemning under hele arrangementet hvor ga-deplan medarbejderne, samt pædagoger fra diverse klub-ber fra Amager Øst og Vest også brugte muligheden til at genopfriske relationer med hinanden, såvel som

med de unge.Five Star Skillz vandt den

ene turnering for de 12-14 årige og FC Joker tog tro-fæet for de 15-17 årige.

Der var glæde og god humør gennem hele arran-gement og stor ros fra Pris-mens personale som også var til stede dagen.

Den gode stemning ved stævnet blev bl.a. skabt at en del gæster og de to Kø-benhavnske borgmestre Pia Allerslev og Carl Christian Ebbesen, som samme dag

var til ølsmagningsfestival i Prismen.

Det er helt sikkert et arran-gement som vi igen vil prøve at gennemføre til næste år og forhåbentligt med lige så stor succes :)


Bydelsmødre leverer effektiv indsats

AF ASTRID KROGSGAARD

På landsplan er der ca. 500 bydelsmødre fordelt på 40 lokalgrupper. De taler 54 sprog og repræsenterer 41 forskellige nationaliteter. På Amager har vi også en fun-gerende gruppe bydelsmød-re, der består af 12 stærke kvinder, der i alt taler 6 for-skellige sprog.

AZIZA ER BROBYGGERAziza Ahmed startede som bydelsmor på Amager i 2013. Allerede dengang hjalp hun kvinder, der havde brug for råd og støtte, men med ud-dannelsen til bydelsmoder fik hun en helt anden viden om samfundets institutioner, og det har gjort at hun i dag kan hjælpe flere.

Bydelsmødrene på Ama-ger har udrettet mange ting i løbet af de to år, hvor de har været her. De har blandt andet hjulpet mange kvinder med forskellige nationalite-ter i lokalområde. Yderligere har bydelsmødrene på Ama-ger fået en plads i Amager Vest Lokaludvalg og visio-nen er at der i løbet af 2015 skal rekrutteres 20 nye kvin-

der, som skal gennemgå en kort uddannelse. Uddannel-sen giver de kommende by-delsmødre den rette viden og værktøjer til at hjælpe medsøstre, med at navigere i det danske samfund.

EFFEKTIV INDSATSEn ny evaluering fra Deloitte har vist at Bydelsmødrenes arbejde har en stor effekt i deres lokalområder. De er med til at nedbryde ensom-hed og isolation, og fungerer som mentorer og vejvisere. De påtager sig et stort so-

cialt ansvar, ved at arrangere sociale aktiviteter og fore-drag om emner som kommu-nalvalg og uddannelse.

Som ny i et andet land kan det være en kæmpe udfordring at orientere sig i samfundet og lære alle de forskellige muligheder at kende. Her spiller bydels-mødrene en vigtig rolle i for-hold til at hjælpe isolerede kvinder med at finde frem til den rigtige hjælp, samt skabe et stærkere netværk mellem kvinderne i bydelen.

VI NÅR LANGT UDBydelsmødrene kan noget som myndighederne ikke kan. De bor side om side med de kvinder de hjælper, de taler flere sprog og så har mange af dem erfaring med at være nye i det danske samfund. De kan skabe en tillidsfuld og tryg relation til de kvinder de hjælper og kan nå ud til kvinder, der måske ellers ville have svært ved at

få den støtte de har brug for. Som Aziza siger: ”Vi hører om isolerede kvinder og de-res problemer, fra veninder, og kan derfor nå ud til men-nesker som myndighederne ikke kender til.” Gennem en ligeværdig og tillidsfuld re-lation kan bydelsmødrene støtte kvinderne så de kan få kontrol og indflydelse på deres eget liv, og træffe de beslutninger de mener er de rigtige for dem selv og deres familier.

Som bydelsmor oplever mange at få meget igen. Det gør Aziza også: ”Jeg får glæ-de og jeg bliver mere selv-sikker. Den der glæde ved at se i kvindernes øjne at de får hjælp og at deres liv pludse-lig fungerer.”

Er du selv interesseret i at blive bydelsmor, eller ken-der du nogen der ville være ideelle til opgaven, kan du kontakte os på: [email protected]

Bydelsmødre er kvinder der hjælper andre kvinder. De har siden 2012 været en aktiv del i amagers lokalområde og er nu på udkig efter nye bydelsmødre, der gerne vil hjælpe kvinder med at finde fodfæstet i det danske samfund og gøre en forskel i lokalområdet

Foreningshuset Sundholm8 i nye Klæder

AF SOLVEIG IRENE CHRISTENSEN, FRIVILLIGCENTER AMAGER

Med nyslebne gulve og nye lækre møbler kan forenings-huset på Sundholmsvej 8 nu tilbyde Amagers frivil-lige foreninger endnu bedre rammer til at afholde deres frivillige aktiviteter. Forenin-gen bag Sundholm8 blev i 2014 dannet i forlængelse af Sundholmskvarterets om-rådeløft, og formålet med huset er, at det skal være et omdrejningspunkt for frivil-lige foreninger og initiativer, der ønsker at bidrage til bor-gerne i lokalsamfundet.

Frivilligcentret håber at de nye forbedringer vil skabe endnu bedre betingelser for frivilligheden på Ama-ger. Der er nemlig masser af fordele ved at være en del af foreningshuset. Frivil-lige foreninger kan benytte

sig gratis af husets lokaler, forudsat deres aktiviteter har relevans for områdets borgere og er drevet af fri-villige. Melder man sig ind i Frivilligcenter Amager har man desuden mulighed for at deltage i gratis kurser og workshops, samt modtage bistand og rådgivning i for-hold til eksempelvis søgning af fondsmidler eller hvordan man hverver frivillige.

De faste lejere i huset er lige nu Amagerbro Helhedsplan, Amager Vest Lokaludvalg, Foreningen for Social Innova-tion, Social Respons og Frivil-ligcenter Amager, men håbet er, at en masse lokale frivillige foreninger og netværk har lyst til at bruge foreningshu-set og være med til at styrke det lokale liv på Amager.

KAFFE, HYGGE OG APPSSenior IT stuen er en af de frivillige foreninger der mø-

des på Sundholmsvej 8. Her tilbydes seniorer hver ons-dag og torsdag IT-hjælp til det der driller. Formand for foreningen, John Knudsen, er meget glad for at afholde foreningens aktiviteter i for-eningshuset og betegner de nye kulisser som ”et funda-mentalt sceneskift”. Tidlige-re måtte foreningen nemlig betale for leje af lokaler an-

detsteds og var derfor ikke i stand til at tilbyde sine med-lemmer gratis undervisning. Nu hvor foreningen har mu-lighed for at benytte sig af lokalerne på Sundholmsvej 8, blev denne indtægt dog overflødig: ”Man kan sige at vi er gået fra huslejeøkono-mi, til kaffekasseøkonomi”. Og netop det, at kunne til-byde IT undervisning gratis

til alle de der skulle være in-teresserede, er ifølge John Knudsen en stor glæde, ikke kun for de der benytter sig af tilbuddet, men også for de frivillige undervisere.

ØKOLOGISKE GOODIEBAGSOgså Amager-afdelingen af Københavns Fødevarefæl-lesskab har sin ugentlige gang i huset, hvor der både afholdes møder og udde-les poser med økologiske og bæredygtige grøntsager til foreningens medlemmer. Selvom samarbejdet er re-lativt nyt, og foreningshuset stadig er i sine indledende faser, ser Birgit Lundbye, formanden for Københavns fødevarefællesskab Ama-ger, dog allerede potentialer i både husets faciliteter og lokation. At huset i høj grad præges af sine medlemmer er også en positiv ting: ”For-delen er, at det er en opbyg-ningsfase. Man er med til at præge tingene lidt. Det kan godt være forvirrende, men også positivt.”

PLADS TIL ALLEAlle foreninger der er i hu-set har det tilfælles, at de

alle har et lokalt og socialt formål. Mulighederne for hvilke foreninger eller ak-tiviteter der kan være en del af huset er, ifølge be-styrelsesformand Frank Jensen, nærmest uende-lige: ”Alle aktiviteter som folk kan lære af, udnytte og have gavn af, er velkomne. Der er ingen restriktioner. Alt hvad der kan være til gode for beboerne i områ-det. Man må bare ikke tjene penge på det.” Og at det er borgerne der i høj grad er med til at præge huset understreger Frank Jen-sen også med en næsten filosofisk sammenligning: ”Huset skal vi betragte som et blankt maleri. Farverne kan vi selv bestemme.”

Vil du vide mereFølg foreningshuset på facebook: sundholmsvej8.Ønsker du at stifte en for-ening eller har din forening lyst til at blive en del af huset på Sundholmsvej 8, så kontakt Frivilligcenter Amager på mail: [email protected] og hør mere om mulighederne for dig og din forening.

Efter en gennemgribende renovering ser huset på Sundholmsvej 8 nu frem til at modtage gamle, men i særdeleshed også nye, frivillige foreninger i husets lokaler

Intet problem er for småt og ingen spørgsmål er dumme når It-stuen holder åbent.

”Demokratiet ud af boksen”

AF NIELS BALLING

Med terror drabene i Kø-benhavn midt i februar er det endnu vigtigere at vi alle står sammen for at modvirke radikalisering og forråelse og gør alt for at sikre, at vi har alle sam-fundslag med til at sikre ”den mindst ringe styre-form” som Winston Chur-chill prosaisk udtrykte det.

Med ”Demokratiet ud af boksen” vil kulturinsti-tutionerne indbyde hele øen til et samarbejde om formidling af demokratiet, folkestyret og Grundloven, med sigte på at give alle aldersgrupper på Amager mulighed for at få indblik i historien om Danmarks vej til folkestyre, og om hvordan vi værner det og styrker borgernes aktive indsats i udviklingen de-mokratiet..

”Vi vil gerne have par-tier, foreninger og institu-tioner på Amager, som til dagligt arbejder på et de-mokratisk grundlag, med i festivalen. Vi opfordrer dem derfor til at melde debatter, arrangementer, grundlovsfester og an-det ind til os, så de kan indgå i det samlede festi-valkatalog”, lyder det fra styregruppen, der består af Børne Kulturpiloterne, Kvarterhuset, Børnekul-turhus

Ama r, Kulturhuset Is-lands Brygge, teater ZEBU, Solvang Bibliotek, Islands Brygge Bibliotek, Sundby Bibliotek, Biblio-tekshuset Rodosvej, Hel-hedsplan Amagerbro og Partnerskabet.

Meningen er at demo-kratiet skal ud af stemme-boksen, bryde grænser og møde et nyt publikum på gaden, på stranden, i for-eninger og institutionerne, ja der hvor folk er.

KOM OG VÆR MEDDet foreløbige program indeholder foredrag, film, koncerter og debatter, men også gade demo-krati spil, valgkamp for børn, parkworkshops og gade kunst, som indgår som mere utraditionelle elementer i Ama r tager ordets forsøg på at få De-mokratiet ud af Boksen.

Har du, din sportsklub, gårdlaug, grundejerfor-ening, plejehjem, skole, vælgerforening, fiskeklub, boligforening og så videre, en god idé til et arrange-ment til ”Demokratiet ud af Boksen”,

eller vil du være frivillig til afvikling eller formidling af festivalen så kontakt Niels Balling i Kvarterhu-set i Jemtelandsgade 3, på mail: [email protected] eller telefon på 60 71 05 48.

”Ama’r tager ordet” er en årlig tema festival på Amager arrangeret af forskellige kulturinstitutioner

NR. 85 17AMA’RØSTEN KALENDER

14. marts: Kultegnefilm work-shop for børn

15. marts kl. 11.00-13.00 Æsken laver påskegæk Påskepynt for hele fa-

milien

22. marts kl. 10:30 Ib er et æg Teater: Anden Forestilling

22.marts kl. 10-00-15.00 Brætspilssøndag Kom med familien eller

vennerne og brug tiden sammen om et brætspil

29. marts kl. 11:00 Planter og kor Workshop

07. april kl. 19.00-20.30 Signes sokker af og

med André Andersen

09.april kl. 19.30-21.30 Improcomedy med Det Hvide Snit

10. april kl. 20.00-22.00 Jazzkoncert - ALMUGI 4tet Kom og hør Mads la Cours

bud på en nutidig jazz-kvartet: Almugi 4tet

11. april kl. 10.00-15.00 International TableTopDay Vi introducerer et

helt nyt brætspil

11. april: Kultegnefilm work-shop for børn

12. april kl.11.00 Æsken i børnebiblioteket Kom til kreative hyggeti-

mer i børnebiblioteket

14 april kl.19.00-21:00 Dialogmøde om medi-ernes rolle Mødested Amager og Dansk-etnisk Samvirke står bag.

17. april kl. 20.00 Christian Vuust – Pauseland Pauseland spiller sin

helt egen form for am-bient jazz, med inspira-tion fra den skandinaviske folk- og visetradition.

19. april kl.11.00 til 13.-00 Æsken – Huskekasser Vi laver huskekasser. Besøg

af Lise Brix Danielsen

24. april kl. 20:00 Cathrine Legardh Trio feat. Johan Egdetveit

Koncert: Jazz

26. kl.11.00 Peddersen og Findus - rævejagten Teater

09. maj: Kultegnefilm work-shop for børn

Kvarterhuset Jemtelandsgade 3

Prismen Holmbladsgade 7114. marts kl. 13.00-17.00 Åben hal

14. marts kl. 21.00-23.45 Koncert med the Sweet

25. marts kl. 19.00-21.00 Prismens idrætsforum Idræt, talentudvikling og Amager – hvorfor går det ikke op i en højere enhed?

28. marts kl. 13.00-17.00 Åben hal

29. marts kl. 10.00-16.00 Loppemarked

25.april kl. 13.00-1700 Åben hal

Beta Øresundsvej06/3 KL. 21:00 P-DAG: MOONCHILD (IRON

MAIDEN JAM) SUPPORT: AC/DC POWERJAM

06/3 KL. 21:30 SPAIN (US) SUPPORT: IDA WENØE

07/3 KL. 21:00 PINK FLOYD PROJECT DARK SIDE OF THE MOON

12/3 KL. 21:00 GLAMOUR OF THE KILL (UK) SUPPORT: FOREVER STILL

13/3 KL. 21:00 THORBJØRN RISAGER & THE BLACK TORNADO

14/3 KL. 21:00 SWEET (UK) SUPPORT: GLAM GANG

14/3 KL. 22:00 DEAD BY APRIL (S)

19/3 KL. 20:00 THÅSTRÖM (S)

20/3 KL. 22:00 MAGNOLIA SHOALS TENANTS’-RELEASEKON-CERT

21/3 KL. 22:00 CORROSION OF CONFOR-MITY (US)

22/3 KL. 18:30 DEATH DTA (US) - SYMBO-LIC SUPPORT: ABYSMAL DAWN (US) + LOUDBLAST (FR)

23/3 KL. 20:00 HALESTORM (US) SUPPORT: NOTHING MORE (US) + WILSON (US)

25/3 KL. 20:00 DEVIN TOWNSEND PRO-JECT (CAN) SUPPORT: PERIPHERY (US) + SHINING (N)

26/3 KL. 20:00 IAN PAICE (UK) FEAT. PURPENDICULAR (DE/IRL/IT)

27/3 KL. 21:00 RAMMSTEIN JAM + FOO FIGHTERS JAM

28/3 KL. 21:00 HIT MED 80’ERNE

29/3 KL. 20:00 BLACK VEIL BRIDES (US)SUPPORT: FEARLESS VAM-PIRE KILLERS (UK) + LIKE A STORM (NZ)

30/3 KL. 20:00 CELEBRATING ERIC - CLAPTON’S 70TH BIRTH-DAY FROST :: HALBERG :: HORN :: JACOBY :: MENZER

01/4 KL. 21:00 KIM LARSEN JAM + DEN DANSKE MAFIA

02/4 KL. 21:00 RAUNCHY

04/4 KL. 22:00 SAINT REBEL

07/4 KL. 20:00 DANIEL LANOIS (CAN SUPPORT: ROCCO DELUCA (US)

08/4 KL. 21:00 JULY TALK (CAN)

10/4 KL. 21:00 JES HOLTSØ - MORTEN WITTROCK SUPPORT: THE DEEPERS + THE RUB

13/4 KL. 20:00 STEVEN WILSON (UK) HAND. CANNOT. ERASE. TOUR 2015

14/4 KL. 20:00 CALEXICO (US)

17/4 KL. 21:00 BACKSEAT

18/4 KL. 21:00 AL MURRAY (UK) ”THE PUB LANDLORD”

18/4 KL. 22:00 OFF WITH THEIR HEADS (US)

21/4 KL. 20:00 STEFFEN JUNGERSEN ROCK OG RØVERHISTO-RIER

24/4 KL. 21:00 RED WARSZAWA

24/4 KL. 22:00 MASKINVÅD

25/4 KL. 21:00 QUEEN MACHINE

25/4 KL. 22:00 VITA BERGEN (S)

26/4 KL. 18:30 MADBALL (US) SUPPORT: DEEZ NUTS (AUS) + STICK TO YOUR GUNS (US) + TRASH TALK (US) + BEING AS AN OCEAN (US)

28/4 KL. 21:00 A PLACE TO BURY STRAN-GERS (US) SUPPORT: ZZZ (NL)

29/4 KL. 20:00 SAGA (CAN) SUPPORT: STEREOATTACK

30/4 KL. 20:00 ALBERT HAMMOND & BAND (UK)

01/5 KL. 21:00 METAL ALL STARS

01/5 KL. 22:00 ELECTRIC GUITARS

02/5 KL. 21:00 BUZSTOP + BAMBOO BROTHERS

02/5 KL. 22:00 SHOSHIN (UK)

05/5 KL. 21:00 TEENAGE BOTTLEROCKET (US) SUPPORT: MASKED INTRU-DER (US)

09/5 KL. 21:00 ØSTKYST HUSTLERS

09/5 KL. 22:00 PETER PAN SPEEDROCK (NL)

14/5 KL. 21:00 THE 69 CATS (US+FIN) SUPPORT: DOGHOUSE ROSE (CAN)

15/5 KL. 21:00 SØMÆNDENE

16/5 KL. 22:00 SIAMESE TURNÉ-FINALE

18/5 KL. 20:00 ANDREW JACKSON JIHAD SOLO (US) SUPPORT: MARC FACCHINI

18/5 KL.220:00 BILLY COBHAM BAND

29/5 KL. 21:00 BEST OF BOWIE

04/6 KL. 21:00 WAXAHATCHEE (US)

12. marts kl 15.00– 17.00 Foredrag Beretning fra Louise Bruun Pedersen om hvordan hen-des liv tog en drastisk drej-ning, da hun som, 23-årig fik en pacemaker. Sted: Cafeen i Forebyg-gelsescenter Amager, Hans Bogbinders Allé 3, mezza-ninen.

26.marts kl. 18.30 – 22.00 Åbent Lokaludvalgsmøde Sted: Salen – Jemtelands-gade 3. - alle er velkomne

26. marts kl. 20.00 Amager Jazzklub fylder 20 år Offentligt arrangement i Sundby sejl restaurant

23. april kl.18.30-22.00 Åbent Lokaludvalgsmøde sted: Salen – Jemtelands-gade 3. - alle er velkomne

28. maj kl. 18.30 til 22.00 Åbent Lokaludvalgsmøde sted: Salen – Jemtelands-gade 3. - alle er velkomne

vedr arrangementer mv. se i øvrigt: Amager Øst lokal-udvalg http://www.aølu.dk – Amagerbro kultur http://kvarterhuset.kk.dk – Beta http://www.beta2300.dk – Amager Kulturpunkt http://kulturogfritid.kk.dk/amager-kulturpunkt – Zebu http://www.zebu.nu/da/


København bryder kirkeligt monopol

Amerikanske drømme på AmagerAF CLAUS KNUDSEN, CENTERLEDER, MILJØPUNKT AMAGER

Miljøpunkt Amager for i forårsmånederne på ny besøg af studerende fra Worcester Polytechnic In-stitut (WPI) fra Massachu-setts i USA. De studerende skal arbejde videre med tankerne om hvordan om-rådet ved Stadsgraven og Åboulevarden vil kunne se ud, hvis bilerne flyttes un-der jorden eller ud under Øresund (Havnetunne-len). Oplægget til de stu-derende er at udarbejde et design for en eventuel forlængelse Ladegårds Å–projektet fra Nørrebro og ud på Amager.

Opgaven for de stude-rende består dels i at ud-arbejde et visuelt forslag hvorledes en gennemgri-

bende og grøn omlæggel-se af Amager Boulevard og Langebro vil kunne se ud, samt at interview et udsnit af borgerne på Amager om deres hold-ninger til en forgrønning af Amager Boulevard.

Allerede nu ligger Miljø-punkt Amager inde med en række mere eller min-dre konkrete forslag til hvorledes forslaget om genopåbning af Lade-gårds Åen kan føres videre ud til Amager og dermed skabe en enestående grøn kile på hvad der i dag er en af Københavns mest trafi-kerede færdselsåre.

De studerende vil arbej-de videre på de foreløbige forslag og via Langebro (og H.C. Andersens Boule-vard) sikre en forbindelse med den kommende La-degårds Å på Nørrebro.

AF OLE PEDERSEN

Civilregistrering skal ikke længere kun høre under kir-ken, men også Borgerservice i Københavns Dette er ble-vet besluttet i Københavns Borgerrepræsentation ved et bredt flertal

Kommunen vil nu kontakte Kultur- og Kirkeminister Ma-rianne Jelved for at få til-ladelse til, at Københavns Borgerservice kan lave ci-

vilregistreringer og navne-ændringer på lige linje med Folkekirken.

I flere hundrede år har Folkekirken stået for civilre-gistreringen af danskerne. Som det er i dag, skal alle borgere uanset trosretning kontakte Folkekirken enten digitalt eller personligt for at få registreret deres nyfødte, ved dødsfald, navngivning af spædbørn, navneændringer, samt for at anmode om be-

gravelse eller ligbrænding. Et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation har netop vedtaget at ændre på den procedure, således at københavnske borgere fremover selv kan vælge, om de vil ordne deres civilregi-streringer hos kommunen el-ler hos folkekirken.

En undersøgelse af YouGov på vegne af Humanistisk Selskab viser, at 75 % af danskerne bakker op om denne beslutning og mener, at civilregistreringen skal ligge hos kommunen og ikke hos Folkekirken. Under-søgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1001 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 7. - 9. marts 2014”.

FAKTA:

Ny gratis IT Café og undervisningAF OLE PEDERSEN

I forbindelse med at Senior IT Stuen flytter fra Englands-vej 47,til Foreningshuset, Sundholmsvej 8 er der nu mulighed for at tilbyde IT undervisning og Åbent Hus/IT Café helt gratis for husets gæster, oplyser daglige le-der John Knudsen. Det er en drøm der endelig er gået i opfyldelse fortæller han. Senior IT har fået lov til at disponere over to ugentlige dage - onsdage og torsdage fra kl. 10 til 15.

Onsdagene er reserveret til hold undervisning med fa-ste deltagere. Aktiviteterne på torsdagene har karakter af Åbent Hus eller som man kender det fra andre ste-der, som en IT Café. Her kan borgerne ”droppe ind” med

deres bærbare computere, Tablet / Ipad, smartphone / Iphone og få hjælp.

Torsdagene vil også blive forsøgt kombineret med et selvstudie forløb for dem der måtte ønske at lære mere end lige, hvordan man kommer over et ”her og nu” problem.

Alt sammen med vejleder støtte i samme lokale.

HELT NYE MULIGHEDER”En sådan kombineret ak-tivitet har vi ikke tidligere haft mulighed for at prøve og så vidt vides findes det ikke andre steder”, fortæl-ler John Knudsen, som er meget spændt på, hvordan det vil forløbe. ”Vi er for ti-den i gang med at forberede et ”bibliotek” med selvstu-die opgaver af dagligdags

karakter, så man kan lære om internettets muligheder, kommunikere via email og en række andre praktiske opgaver.

De gæster, der vil benytte sig af denne form for læring kan dels selv vælge hvilke tidspunkter om torsdagene de vil komme - formiddag eller eftermiddag - og hvilke opgaveemner de vil prøve kræfter med og ikke mindst om de vil komme hver tors-dag i en periode eller vil springe til eller fra alt efter behov.

På et tidspunkt vil man kunne læse om emne/opga-ve ”bibliotekets” indhold på vores hjemmeside.

Bemærk, at man medbrin-ger sit eget udstyr - Senior IT Stuen vil ikke længere have undervisnings udstyr !

En anden ændring hand-ler om de berømte enetimer - de kan ikke længere afhol-des på vores adresse fra 1. februar, men kan afholdes efter nærmere aftale, som privat undervisning i eget hjem.

Vi holder åbent hele året, undtagen på helligdage!

”Selvom vi flytter vil vo-res kontaktoplysninger være uændrede – tlf. 2758 1095 - email [email protected], så man er velkommen til at kontakte os, hvis man har spørgsmål til de nye gratis IT aktiviteter”, slutter John Knudsen.

Se nærmere på: www.SeniorITStuen.dk

Tøndeslagning til hestAF RENE STEINVIG

Godt nok var det en smule koldt, men ellers et fanta-stisk vejr at få afholdt vores gennem 4 år nu, årlige Fa-stelavns tøndeslagning til hest på Prags boulevard ved Nordlandsgade

Det startede kl 12.00 hvor børn fra nær og fjern ankom og startede med en gang Pony ridning, og jublen var stor da vi fortsatte med tøn-deslagning med Gavekort til 4 glade vindere, sponseret af Sundby Handelsforening, Jakobs Bageri og Gunnar Madsen Vinhandel, som alle er de bærende kræfter i det-te arrangement.

Kl 13.30 ankom hele korte-gen med 20-30 heste ryttere iført, gamle national dragter fra Dragør, en stor hestevogn med et 8 mand’s orkester, der spillede flittigt, ( måske også for at få varmen )..

Der blev linet op til den store finale med tøndeslag-ning til hest, og der blev gået til den, jo der blev lagt mange hestekræfter i at få tønden ned.

Det var igen i år Moder

Rikke, der tog titlen med stor jubel fra de omkring 600-800 personer der alt i alt fik besøgt vores lille ar-rangement.

Til slut blev der delt Rum-punch ud og alle rytterne sang en takke sang, med høj musik..

Aktiviteter i Hjerteforeningens lokalkomité i SundbyHermed lidt orientering om forårets aktiviteter:

Cafemøde med fore-drag: Alle cafemøder fore-går i cafeen i Forebyggel-sescenter Amager, Hans Bogbinders Allé 3, mez-zaninen. Hvis der er tid til det, vil der også blive målt blodtryk.

Torsdag den12. marts kl 15– 17: Beretning fra Louise Bruun Pedersen om hvordan hendes liv tog en drastisk drejning, da hun som, 23-årig fik en pacemaker. Yderligere har Louise i 2008 stiftet en lukket facebook-gruppe for ”Unge og voksne med pacemaker”. I øjeblikket har den 950 medlemmer, og der er livlig aktivitet på siden.

G e n e r a l f o r s a m l i n g samme dag, Klokken 17.15 ( I undervisningslokalet). Medlemmer af hjerte-for-eningen er velkomne efter forudgående tilmelding til: [email protected] (senest 9. marts)

Torsdag den 9. april: Be-handling – og opfølgning – af hjertesvigt på Amager Hospital v. sygeplejerske Hanne M. Rasmussen (an-sat på hjerteambulatoriet).

Øvrige datoer til Café-møder (emner er ikke på plads endnu): Torsdage: den 7. maj og 4. juni 2015.

Flimmer-gruppen: “Flim-mer-gruppen” (for hjerte-syge med hjerteflimmer) er godt i gang. Nye med-lemmer bedes tilmelde sig

til Birgit Erichsen på mail: b irgiter ichsen1@gmail .com eller telefon: 26 85 41 89. Det foregår i Fore-byggelsescenter Amager, Hans Bogbinders Allé 3, mezzaninen, 2300 Kbh S (Lokale: Salonen). Fre-dage klokken 11:45 – 13:30. Møder er aftalt til: 13. marts, 10. april, 22. maj 19. juni 2015.

Stavgang/gangmotion hver eneste søndag kl 10:00 – ind imellem også med” læge-assistance”.

Start ved DR-Byen me-trostationen

Turen følger ”Hjerte-stien” på Amager Fælled, er ca 5 km (4,5 km for kort rute og 5,5 km for lang rute) og tager ca halvan-den time. Undervejs har vi faste mødesteder, hvor vi altid venter på hinanden. Du kan gå med eller uden stave. Det er gratis at del-tage og alle er velkomne. Læge(r) vil deltage føl-gende søndage: Den, 5. april, 3. maj og 7. juni. 2015. Det er søde og ligefremme unge læger, der, under disse afslappede forhold, gerne tager en snak om eventuelle hjerteproble-mer.

Margit Grome, formand for hjerteforeningens lo-kalkomite, København S. Læs mere i Kalenderen: http://hjerte2300s.dk/Og/eller på Facebook: https://www.facebook.com/hjerte2300s

Deadline til næste nr. af Ama’røsten er d. 22. maj. Bladet bliver husstandsomdelt d. 9. juni.

Deadline

NR. 85 19AMA’RØSTEN ADRESSER

ADRESSEBOGEN

RETTELSER TIL ADRESSEBOGEN PÅ TLF.

82325514ELLER

MAIL: [email protected]

AGENDAFORENINGEN FOR SUNDBYv/ formand Lasse Rossenc/o: Miljøpunkt Amager, Jemtelandsgade 3Tlf. 28 12 50 56E-mail: [email protected]

AKTIVCENTRET SLØJFENAktivcenter for pensionisterØresundsvej 69 2300 S. Tlf.: 32972510 e.mail: [email protected] Åbent dagligt mellem kl. 9-16

AMAGER KULTURPUNKTØresundsvej 6Tlf. 32 86 02 00www.amagerbio.dk

AMAGER UNGDOMSSKOLEKvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 3.For 13-18-årige. Kom forbi eller ring:Tlf. 82 32 55 50, man-tor 9-16, fre 9-13E-mail: [email protected]

AMAGER ØST LOKALUDVALGKvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 4.Tlf: 82 32 55 05Udvalgssekretær: Louise LindTelefon: 8232 5505 - Mob: 2811 9454E-mail: [email protected]ølu.dk

AMAGERBRO KULTURer Bibliotekshuset, Kvarterhuset,Prismen og Sundby Bibliotek

BIBLIOTEKSHUSET RODOSVEJ 4.tlf: 33171600. Selvbetjent åbningstid 8-22Betjent åbningstid: man, ons 13-19,tir, tors 11-19, fre 13-17, lør [email protected] https://bibliotek.kk.dk/biblioteker/bibliotekshuset

BØRNEKULTURHUS AMA’RAktiviteter for børn fra 0-16 år.Øresundsvej 8 B. Tlf. 32 84 32 11E-mail: [email protected]ørnekulturhus-amar.dkCAFÉ i KVARTERHUSET v. LUAN BREGUJemtelandsgade 3. Tlf.: 32 95 85 75E-mail: [email protected]

DET MARITIME UNDGOMSHUSErik Hauerberg, daglig lederAmager Strandvej 15. Tlf. 32 865 15 01E-mail: [email protected]

FRIVILLIGCENTER AMAGERSundholmsvej 8. 2300 S.Besøg os tirsdag - torsdag kl. 10.00-15.00 KONTAKT: tlf: 61 26 55 49 mail: [email protected] www.frivilligcenteramager.dk

FUNDAMENTETHolmbladsgade 73Åben anonym rådgivningTlf.32 54 10 33Man, tor, fre, lør, søn 15-21. Tor kl. 18: Store suppedag.E-mail: [email protected]

KVARTERHUSETJemtelandsgade 3, 1. Tlf. 82 32 55 32Mange kulturarrangementer samt mulighedfor at leje lokaler til møder og fest.Man-fre 9-16.E-mail: [email protected]

KØBENHAVNS BORGERSERVICE, SUNDBYAmager Centeret 200-3, 1.Få ordnet dine ærinder med kommunen.Man-ons 10-17, tor 9-18, fre 10-15.www.kk.dk/borgerserviceSelvbetjening via nettet:www.kk.dk/selvbetjeningE-mail: [email protected]

LEKTIEHJÆLP I KVARTERHUSETJemtelandsgade 3, 1. Man-tor 17-18.30 Oplysning: tlf. 82 32 55 80Trænger du til en hjælpende hånd med opgaverne, så er der god hjælp at hente:Dygtige og engagerede lektiehjælpere sidder klar til at løse opgaver sammen med dig.

LÆRINGSCENTER KVARTERHUSETJemtelandsgade 3, 1., FlexrummetTir 14.30-16.30, tor 13-15Yderligere information: tlf. 82 32 55 87.Hjælpsomt personale klar til at hjælpe efter princippet ”hjælp til selvhjælp”.

MILJØPUNKT AMAGERJemtelandsgade 3, 2. Tlf. 82 32 58 10Normalt man –fre 9-16, altid man 15-18E-mail: [email protected]

MØDESTED AMAGER-COMMUNITYJemtelandsgade 3, 4. Tlf. 82 32 55 27E-mail: [email protected]

NATHANAELS KIRKEHolmbladsgade 19. Tlf. 32 95 43 66Åben kirke hver fredag 15-17.E-mail: [email protected]

PRISMENHolmbladsgade 71. Tlf. 82 33 45 20Kontor: man-fre 9-16Aktiviteter, hal: man-søn 8-23E-mail: [email protected]

PROJEKTBASEN, DET SOCIALE PARTNERSKABSundholmsvej 8. Tlf. 24 76 94 93Man-fre 9-16Leder: Mikkel JosephsenE-mail: [email protected] AMAGERHolmbladsgade 10, 1. Tlf. 33 17 23 14Gratis anonym rådgivning til forældre på Amager. Socialrådgivere, familiekonsulenter, sundheds-plejerske og psykologer tilbyder 5 samtaler. Ring og bestil tid hos koordinator Bodil Randklev.

SUNDBY BIBLIOTEKJemtelandsgade 3. Tlf. 82 32 55 80Man-tor 10-19, fre 13-18, lør 10-14Email: [email protected]

SUNDBY LOKALHISTORISKE FORENINGAmager Kulturpunkt, Øresundsvej 6, 3.Formand: Jørgen MelskensTlf: 32 58 17 53Møde første onsdag i måneden kl. 18.45.www.sundbylokalhistorie.dk

UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNINGDistrikt Amager, Chr.havn og Indre By.Jemtelandsgade 3, 2. Tlf. 27 22 94 11Man og ons 13-16, tor 13-18Vejleder: Gitte Windfeld KromanE-mail: [email protected]

UNG I JOBTlf. 27 20 04 75. Kontortid kun torsdag.Opsøgende vejledning for 19-24-årige.E-mail: [email protected]

UNGERÅDGIVNINGENHolmbladsgade 99. Tlf. 32 96 07 96Tlf.tid man-fre 9-21.Leder: Henrik Gorm

VÆRESTEDET DRYS INDEnglandsvej 2. Tlf. 32 95 00 04Kontaktperson: Ella Ramsdal PedersenMan, tir og tor 12-15, ons og fre 19-22,lør 14-18, søn 14-21.E-mail: [email protected]

VÆRKSTEDSHUSET I HANNOVERGADE 10Atelier, finmekanisk værksted, modeljernbane,tekstilværksted, træ- og metal-grovværksted m.m.v/ T. Christensenwww.v-hus.dk

ZEBUØresundsvej 4. Tlf. 38 77 38 77www.zebu.dk

ÆLDRESAGEN AMAGERBRO / SUNDBYHolmbladsgade 62. Tlf. 35 13 70 37Kontortid: man-tor 10-12 (lukket juni, juli, december)E-mail: [email protected]

KØBENHAVNS ÆLDRERÅDAmager Østs repræsentanter:Mona Silleman. E-mail: [email protected] Åge Sørensen. E-mail: [email protected]

NR. 8520 AMA’RØSTENKUNST / NYHEDER

Den gode fastelavnsfest ”Det er den bedste fastelavnsfest, jeg nogen sinde har været med til”. Ordene hørte jeg, da jeg var på vej op i salen samtidig med at nogle mellemskoleelever var på vej ned. De kom fra en af vores nye elever, for hvem vores fastelavnsfest var en ny oplevelse

SIDSEL RAMDAL

Ordene klingede i mine ører flere gange i løbet af efter-middagen, og fik mig til at reflektere over, hvad det er, der er så særligt ved vores fastelavnsfest. Jo, det er nok det, at alle vores fantastisk udklædte elever føler sig set, beundret, smilet til og smilet af, når de får lov til at vise de-res flotte kostume til alle os andre, når vi er samlet i sa-len, beskriver Susanne Ras-mussen klasselærer i 2. klas-se og pædagogisk leder på Steinerskolen i København.

Morgensamlingen udvi-des og hver klasse og hver elev bliver af klasselæreren

præsenteret for resten af skolen. Læreren fortæller lidt om udklædningen, der relaterer til det fortællestof og de hovedfagsperioder, der er knyttet til det enkelte klassetrin. I år så vi således både riddere og prinsesser, vilde dyr og fugle, engle og bondefolk, den trojanske hest, sågar en Minotaurus, en vældig flok romere og folk fra fortællingen Aladdin, fra middelalderen og fra den moderne tid.

Det var et flot og impone-rende skue og mange beun-drende kommentarer fulgte fremvisningerne.

Efter tøndeslagningen ude i skolegården og efter, at vi

havde spist fastelavnsboller i klasserne og udlevet dagens lånte identitet, samledes vi igen i salen, hvor vi sang og kårede de mange kattekon-ger og dronninger. Det var en god dag og fastelavn lyk-kedes atter med at være en dag hvor alt vendes på hove-det for en stund og eleverne får lov at være en anden for en dag.

FASTELAVN OG FORTÆLLESTOF OG HOVEDFAG Hvert klassetrin på Steiner-skolen i København har skif-tende hovedfagsperioder nøje tilrettelagt efter deres alderstrin. Hovedfag har man 2 timer om dagen: I de mindste klasser veksles der mellem dansk og regning, mens der fx i 3 kl tilføjes hjemstavnslære, i 4. klasse Nordisk Mytologi, Formteg-ning osv.

Danskundervisningen i de små klasser bygger på klas-selærerens fortællinger af de store myter fra menneskehe-dens historie, herunder fol-keeventyr, myter, fabler og legender, Det Gamle Testa-

mente og hjemstavnsfortæl-linger. I fortællestoffet lig-ger altså store historier, der vækker og taler til følelserne. Det er også følelseslivet der bliver anledning til sprog-forståelsen og den videre tilgang til arbejdet med de enkelte bogstaver og deres muligheder. Således er ar-bejdet med alfabetet på Stei-

nerskolen ikke et spørgsmål om udenadslære men tvært-imod en dybere forståelse af det ”fortalte” bogstav, ord og sætninger, der senere fx fører til at en elev i 2. klasse skriver 4-5 sætninger og ud-bryder : ”Jeg har skrevet en bog”. For i disse sætninger er nemlig indbygget en hel fantasiverden, der ligger til

grund for det følelsesliv som ”bogen” fortæller om. Og sådan er det også lidt med fastelavn… det er nemlig på Steinerskolen essentielt at forlænge den indlevede fan-tasi og følelse for sproget igennem fortællestoffet og det er man lykkedes med, når eleverne synes det var ”den bedste fastelavnsfest”.

SCI+ARTAtelier Hotel Pro Forma forbinder videnskab og kunst

AF HENRIETTE MOTH

For mange står kunst og vi-denskab måske umiddelbart som diametrale modsætnin-ger, den ene datadrevet den anden drevet af intuition. Men i mødet mellem de to områder kan der opstå mu-ligheder og nye veje for at udvikle, opleve og formidle.

I foråret 2015 har Atelier Ho- tel Pro Forma netop fokus på dette møde un-der temaet SCI+ART. Både forskere og kunstnere er dedikerede til de store un-dersøgende spørgsmål. Forskerens og kunstnerens laboratorier er nogle af de sidste steder reserveret til udforskning af åbne slutnin-ger, fordybelse og eksperi-menter. For Atelier Hotel Pro Forma danner de derfor et interessant par.

TRE LOUNGES OM KUNST OG VIDENSKAB Som en del af Atelier Hotel Pro Forma SCI+ART tema afholdes tre kunstneriske Lounges, hvor publikum er velkomne. Den første Lou-nge finder sted d. 6. marts kl. 17-21 i Hotel Pro Formas lokaler på Strandlodsvej 6B, 3. Her vil atelierets kunstne-riske studerende sammen skabe installationer og per-formances, der udforsker dyrs forskellige sansemæs-sige egenskaber. Dette sker i samarbejde med biolog An-ders Garm og arkitektfirma-et BIMequity. På de næste to

Lounges i foråret præsente-rer atelieret to artists-in-resi-dence, der begge arbejder i krydsfeltet mellem kunst og videnskab.

I april er der besøg af den britiske kunstner Julian May-nard Smith med projektet The Apartment. Det er ikke

første gang Julian er i Dan-mark. Han besøgte Metropo-lis Festivalen i København i 2013, med livebegivenheden Dominoes, hvor domino-brikker væltede fra Nikolaj Kunsthal til Rådhuspladsen. Julian Maynard Smith vil i forbindelse med sit ophold

på Atelier Hotel Pro Forma, vise sit nyeste værk The Apartment. Her arbejder han med tredimensionel re-produktion, fusionering og opløsning af rum i forskellige kombinationer.

The Apartment kan op-leves fredag d. 10. april på

forårets 2. Lounge, som den-ne gang fore- går i Nikolaj Kunsthal.

Den italienske kunstner Giacomo Raffaelli er den an-den kunstner i foråret. Med projektet Under Specified Conditions undersøger han de æstetiske konsekvenser

forbundet med brug af 3D printede prototyper.

Under Specified Condi-tions består af foto- og vi-deoværker, samt skulpturer og kan opleves fredag d. 8. maj kl. 17-21 på forårets 3. Lounge i Hotel Pro Formas lokaler.

Atelier Hotel Pro Forma er et internationalt kunstnerisk laboratorium, hvor unge, anerkendte og interna-tionale kunstnere udvikler og viser værker på tværs af kunstformer som visuel kunst, video, lyd, arkitektur, tekst og scenekunst. Atel-ieret er skabt af Hotel Pro Forma i 2011 med det formål at inspirere og udvikle Hotel Pro Forma som kunstnerisk organisation. For mere information, besøg www.hotelproforma.dk

FAKTA:

Documents

Ama'røsten 85