ANALYSE AF TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND … · Flytning og pendling i Billund - version 3.docx ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TILFLYTNING OG INDPENDLING

JANUAR 2013

ANALYSE AF TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE

Flytning og pendling i Billund - version 3.docx

ADRESSE COWI A/S

Visionsvej 53

9000 Aalborg

Danmark

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A028690

DOKUMENTNR. 001-001

VERSION 3.0

UDGIVELSESDATO 15.01.2013

UDARBEJDET SOST

KONTROLLERET TOJE

GODKENDT TOJE

INDHOLD 1 Resume 3

2 Rapportens indhold samt databeskrivelser 5 2.1 Rapportens opbygning 5 2.2 Beskrivelse af statistiske data 5

3 Generelle flyttemønstre i Billund Kommune 7 3.1 Udvikling i inden- og udenlandske flytninger 7 3.2 Vandring opdelt på nationalitet 8 3.3 Mellemkommunale flytninger 9 3.4 Flytninger fordelt på kommuner 10 3.5 Aldersopdelte flytninger 12 3.6 De 20 kommuner med størst flytteaktivitet 13 3.7 Flyttekort for 25-45 årige 14 3.8 25-45 åriges tilflytning til by- og landområder 16 3.9 25-45 åriges tilflytning til boligtyper 17 3.10 25-45 åriges tilflytning i fht. boligens alder 19

4 Kendetegn for 25-45 årige tilflyttere 21 4.1 Tilflytternes køn, alder og familietype 21 4.2 Bopælskommune før tilflytning 22 4.3 Nuværende bopælskommune 23 4.4 Bopælskommune som 15-årig 24 4.5 Tilflytternes uddannelsesniveau 25 4.6 Tilflytternes indkomstniveau 26 4.7 Tilflytternes beskæftigelsesstatus 27

ANALYSE AF TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE

TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE


2/47

4.8 Tilflytternes branchetilknytning 28 4.9 Tilflytternes arbejdskommune før flytning 29

5 Generelle pendlingsmønstre 30 5.1 Udvikling i pendling 2006-2011 30 5.2 Pendling fordelt på kommuner 31 5.3 Pendling fordelt på brancher 34 5.4 Pendling fordelt på køn og brancher 35

6 Kendetegn for 25-45 årige indpendlere 36 6.1 Indpendlernes køn, alder og familietype 36 6.2 Indpendlernes bopæl 37 6.3 Indpendlernes bopælskommune som 15-årig 38 6.4 Indpendlernes uddannelsesniveau 39 6.5 Indpendlernes indkomstniveau 40 6.6 Indpendlernes branchetilknytning 41

7 Sammenligning af indpendlere og tilflyttere 42 7.1 Køn, alder og familietype 42 7.2 Bopæl 44 7.3 Bosted som 15-årig 45 7.4 Uddannelse 46 7.5 Indkomst 46 7.6 Beskæftigelsesstatus og branchetilknytning 47



3/47

1 Resume

Rapporten indeholder en analyse af tilflytning og pendling til Billund Kommune. Baseret på generel flytte- og pendlingsstatistik samt særkørsler foretaget af Dan-marks Statistik er der redegjort for, hvad der kendetegner hhv. tilflyttere og pendle-re i fht. køn, alder, familietype, bopæl, opvækstkommune, uddannelse, indkomst og beskæftigelse. Der sættes fokus på tilflyttere og indpendlere i alderen 25-45 år.

Analyserne af hhv. tilflyttere og indpendlere samt sammenligning af deres socio-økonomiske kendetegn har vist følgende:

Tilflytterne til Billund Kommune

› Billund Kommune har i årene 2006-2011 samlet set haft flere tilflyttere end fra-flyttere. Nettotilflytningen har dog været betinget af en relativt stor indvandring mens den mellemkommunale flyttebalance har været negativ. Billund Kommu-ne har således i gennemsnit mistet 100 indbyggere om året som følge af flytnin-ger til/fra andre kommuner.

› Den mellemkommunale nettofraflytning skyldes især fraflytning af unge som søger til Aarhus, Odense og København. Omvendt har Billund Kommune haft nettotilflytning af børnefamilier fra især Vejle, Vejen, Aarhus og Odense.

› Blandt de 25-45-årige har der været en (beskeden) nettotilflytning fra især Vejle og Vejen kommuner. De 25-45-årige tilflyttere bosætter sig især i Grindsted og Billund byer mens tilflytningen til landområder har været aftagende. De fleste flytter i enfamiliebolig (parcelhus) men relativt mange vælger dog også at flytte i rækkehuse i Billund by samt etageboliger i Grindsted by.

› Mænd udgør en lidt større andel (55%) af tilflytterne end kvinder. Mere end halvdelen af tilflytterne var singler og en stor del var i den lave ende af alders-gruppen 25-45 år - 45% var således under 30 år.

› De fleste tilflyttere (60%) var bosat i Region Syddanmark inden de flyttede til Billund Kommune. Godt hver sjette tilflytter kommer fra Vejle Kommune. 15% af de der tilflyttede i årene 2008-2011 er efterfølgende fraflyttet.

› Næsten tre ud af ti tilflyttere har boet i Billund Kommune som 15-årig.

› Uddannelsesniveauet har været relativt lavt blandt tilflytterne. Næsten hver tredje havde således kun fuldført grundskolen og kun 22% havde en videregå-ende uddannelse. Også indkomstniveauet var relativt lavt blandt tilflytterne hvor mere end hver tredje havde en indkomst under 200.000 kroner.

› Tre ud af fire tilflyttere var beskæftiget da de tilflyttede og de fleste arbejdede indenfor Handel & transport, Industri & forsyning samt i den offentlige sektor.

› Godt hver femte tilflytter havde job i Billund Kommune og var således ind-pendler før tilflytningen.



4/47

Indpendlerne til Billund Kommune

› Billund Kommune havde i 2011 en indpendling på næsten 7.400 personer mens kun 3.500 pendlede ud af kommunen. Pendlingsoverskuddet var således på 3.900 personer hvilket er 700 flere end i 2006. Indpendlerne udgør 44% af de der arbejder i Billund Kommune.

› Vejle Kommune dominerer klart i pendlingsstatistikken. Mere end hver tredje indpendler kommer således fra Vejle. Også Varde, Esbjerg, Vejen, Kolding og Ikast-Brande Kommune bidrager væsentligt til pendlingen.

› Kønsfordelingen blandt indpendlere svarer til tilflytterne til Billund Kommune. Der er en lille overvægt af mænd i begge grupper.

› Indpendlerne er generelt ældre end de der er tilflyttet Billund. Hvor næsten halvdelen af tilflytterne var under 30 år er det kun hver femte indpendler der er under 30 år.

› Indpendlerne er i højere grad end tilflytterne i parforhold. Kun hver fjerde pend-ler er single mens mere end halvdelen af tilflytterne var singler.

› Pendlerne bor generelt tættere på Billund end tilflytterne gjorde inden de flytte-de til Billund. Næsten tre ud af fire indpendlere bor i Region Syddanmark mens tilflytterne der boede i samme region kun udgjorde 60%. Især andelen som bor i Vejle Kommune er markant højere (32%) blandt indpendlere end blandt de der er tilflyttet Billund (17%).

› Pendlerne er ikke i så høj grad som tilflytterne opvokset i Region Syddanmark. Især er andelen med opvækst i Region Midtjylland større blandt indpendlerne end den var for tilflytterne. Mens næsten 30% af de der er tilflyttet Billund Kommune har haft deres opvækst i kommunen er det kun 8% af indpendlerne der har boet i Billund som 15-årige.

› Pendlerne har generelt et højere uddannelsesniveau end tilflytterne. Andelen med videregående uddannelse er eksempelvis dobbelt så høj blandt indpendler-ne (45%) som blandt tilflytterne (22%).

› Pendlerne har generelt et højere indkomstniveau end tilflytterne. Andelen med indkomst over 400.000 er eksempelvis dobbelt så høj blandt indpendlerne (42%) som blandt tilflytterne (20%).

› Alle indpendlere er i sagens natur beskæftiget mens kun tre af fire tilflyttere var det. Indpendlerne arbejder i markant højere grad end tilflytterne indenfor Indu-stri og forsyning. Omvendt har en større del af tilflytterne arbejdet indenfor den offentlige sektor, landbrug og erhvervsservice sammenlignet med indpendlerne.



5/47

2 Rapportens indhold samt databeskrivelser

I dette afsnit gives redegøres kort for rapportens indhold og opbygning ligesom datagrundlaget for analysen beskrives.

2.1 Rapportens opbygning Analysen af flytninger og pendling i Billund Kommune er baseret på statistiske data som gennemgås og præsenteres på følgende måde:

› Først redegøres for de generelle flyttemønstre til og fra Billund Kommune her-under hvilke kommuner der bidrager med flest flytninger til og fra Billund. Der sættes særlig fokus på flyttemønstre for de 25-45 årige og undersøges således bl.a. hvor de 25-45 årige tilflyttere bosætter sig i fht. by- og landområder samt hvilke boligtyper de flytter ind i.

› Dernæst beskrives en række socioøkonomiske kendetegn for de 25-45 årige til-flyttere, som har bosat sig i Billund Kommune. Det beskrives eksempelvis hvil-ken uddannelse og beskæftigelse de 25-45 årige havde inden tilflytning, hvor de evt. arbejdede, hvilken familietype de tilhørte samt hvor de er opvokset (opgjort som den kommune de boede da de var 15 år gamle).

› Efter flyttestatistikken redegøres for de generelle pendlingsmønstre herunder hvilke kommuner der pendles til og fra samt pendlernes køn og branchetilknyt-ning.

› Den generelle pendlingsstatistik suppleres efterfølgende med de socioøkonomi-ske kendetegn for de 25-45 årige indpendlere til Billund Kommune.

› Afslutningsvis sammenlignes indpendlernes kendetegn med de tilsvarende ken-detegn for tilflytterne til Billund Kommune for på den måde at synliggøre hvil-ke ligheder og forskelle der er mellem pendlere og tilflyttere.

2.2 Beskrivelse af statistiske data Analysen af flytning til Billund Kommune er baseret på fire datasæt: to udtræk der omfatter tilflytning og to der omfatter pendling:

1. Generelle, historiske flyttedata De generelle, historiske flyttedata er udtrukket fra det central personregister (CPR) og omfatter de som er flyttet til eller fra Billund Kommune i årene 2006-2011. Flyttetallene omfatter alle til- og fraflyttere og indeholder oplysninger om deres antal, køn, alder, samt hvilken kommune de hhv. er flyttet fra og til. De generelle flyttedata bruges til at beskrive, hvordan flytningerne har udviklet sig over de sene-ste seks år samt hvilke kommuner der primært flyttes til og fra i fht. Billund Kom-mune. Der sættes desuden særlig fokus på til- og fraflytning blandt de 25-45 årige.

2. Særkørsler om tilflyttere til Billund Kommune For at få et mere detaljeret billede af tilflytterne til Billund Kommune er der foreta-get en række særkørsler hos Danmarks Statistik, hvor der er indhentet detaljerede socioøkonomiske oplysninger om de 25-45 årige, som er flyttet til Billund Kom-



6/47

mune i årene 2008-2011 (se beskrivelse af de socioøkonomiske parametre neden-for).

3. Generelle, historiske pendlingsdata De generelle, historiske pendlingsdata er hentet fra Danmarks Statistiks statistik-bank (www.statistikbanken.dk) og omfatter tal for ind- og udpendling til/fra Bil-lund Kommune i årene 2006-2011. Pendlingstallene omfatter alle pendlere og in-deholder oplysninger om deres antal, køn, alder, branchegruppe samt hvilken kommune de hhv. er bosat i og arbejder i. De generelle pendlingstal bruges til at beskrive, hvordan pendlingen har udviklet sig over de seneste seks år samt hvilke kommuner der primært pendles til og fra i fht. Billund Kommune.

4. Særkørsler om nuværende pendlere For at få et mere detaljeret billede af indpendlerne til Billund Kommune er der fo-retaget en række særkørsler hos Danmarks Statistik, hvor der er indhentet oplys-ninger om de nuværende indpendlerne - dvs. de der pendlere til Billund Kommune ved seneste opgørelse som var 1. kvartal 2012. Det er valgt at fokusere på pendlere i alderen 25-45 år.

Særkørslerne for hhv. 25-45 årige tilflyttere og indpendlere omfatter oplysninger om følgende socioøkonomiske parametre:

› Bosted (inden tilflytning til Billund Kommune)

› Opvækstkommune (bosted som 15-årig)

› Køn og alder

› Beskæftigelsesstatus og evt. branche

› Uddannelse

› Indkomst (personlig samt familieindkomst)

› Familiestatus

› Evt. ægtefælle/partners beskæftigelsesmæssige status

› Evt. ægtefælle/partners arbejdskommune (hvis beskæftiget)

› Evt. ægtefælle/partners bosted som 15-årig



7/47

3 Generelle flyttemønstre i Billund Kommune

I dette afsnit redegøres for de generelle flyttemønstre til og fra Billund Kommune herunder hvilke kommuner der bidrager med flest flytninger til og fra Billund. Der sættes særlig fokus på flyttemønstre for de 25-45 årige og undersøges således bl.a. hvor de 25-45 årige tilflyttere bosætter sig i fht. by- og landområder samt hvilke boligtyper de flytter ind i.

3.1 Udvikling i inden- og udenlandske flytninger

På trods af at der i hvert af årene fra 2006-2011 har været et mellemkommunalt flytteunderskud, har der alligevel været en samlet nettotilflytning i 2007, 2008 og 2011. Dette skyldes at der i hele perioden fra 2006-2011 har været en nettoindvan-dring. Nettoindvandringen har især været stor i 2010 og 2011, hvor der har været en nettoindvandring på omkring 185 personer om året.

Figur 1. Mellemkommunal flyttebalance samt vandringsbalance i Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011.

Kilde: Det Centrale Personregister (CPR)

› Billund Kommune har mistet indbyggere som følge mellemkommunal netto-fraflytning dvs. der flytter flere indbygger til andre kommuner end der kom-mer derfra.

› Omvendt får Billund Kommune tilført indbyggere som følge af en nettoind-vandring - altså flere indvandrede personer end udvandrede.

› Nettoindvandringen har generelt overgået den mellemkommunale nettofra-flytning og dermed skabt et tilflytningsoverskud.



8/47

3.2 Vandring opdelt på nationalitet

Blandt de udvandrede er det især danskere, der vælger at rejse ud. I perioden fra 2007 til 2011 var der i gennemsnit 118 udvandrere og 45 % af dem havde dansk statsborgerskab. Derudover var der 32 % fra fem østeuropæiske lande - Ukraine, Polen, Rumænien, Letland og Litauen - 4 % fra Tyskland og 19 % fra andre natio-naliteter. De samme lande dominerer i indvandringsstatistikken. I perioden fra 2007 til 2011 var der i gennemsnit 246 indvandrere, hvoraf 26 % havde Dansk statsborgerskab. Derudover er det de østeuropæiske lande der dominerer og især Rumænien er ste-get meget efter 2009. Den store stigning i antallet af rumænere i 2010 skyldes blandt andet søgning til Landbrugsskolen i Grindsted1.

Figur 2. Indvandring til Billund Kommune i perioden fra 2007 til 2011, opdelt på personernes statsborgerskab.

Kilde: Danmarks Statistik, VAN1AAR

1 http://www.midtjyskugeavis.dk/artikel/386448:Campus-Grindsted--48-rumaenere-har-indtaget-Landbrugsskolen-i-Grindsted

› Hovedparten af indvandrerne er danske eller østeuropæiske statsborgere.

› I 2010 og 2011 har der været mange indvandrere fra Rumænien



9/47

3.3 Mellemkommunale flytninger

Fra 2006 til 2010 har der været en faldende mellemkommunal flytteaktivitet. An-tallet af tilflyttere er faldet fra ca. 1.300 til ca. 1.000 om året, mens antallet af fra-flyttere er faldet fra ca. 1.400 til ca. 1.200. I denne periode var der et tilflytnings-underskud på mellem 57 og 190 personer om året. I 2011 var der en stigning i flyt-teaktiviteten, idet der var ca. 1.160 tilflyttere og ca. 1.300 fraflyttere.

Alt i alt har der i perioden fra 2006 til 2011 været et årligt tilflytningsunderskud på mellem 57 og 190 personer (gennemsnit 105 personer om året).

Figur 3. Mellemkommunale til- og fraflyttere i Billund Kommune 2006-2011.

Kilde: CPR

› Mellemkommunal flytning har kostet Billund Kommune over 100 indbyggere om året. Flytteunderskuddet var størst i 2010 og 2011.

› Flytteaktiviteten har været faldende fra 2006 til 2009 men derefter stigende.



10/47

3.4 Flytninger fordelt på kommuner

Vejle Kommune dominerer den mellemkommunale flyttestatistik. 18% af alle til-flytninger og 16% af alle fraflytninger sker således til/fra Vejle. Den næstvigtigste kommune i flyttesammenhæng er Varde. I de øvrige kommuner findes nogle over-ordnede tendenser:

Tilflyttere. De seks største tilflytningskommuner (Vejle, Varde, Vejen, Esbjerg, Kolding og Aarhus) bidrager med 52% af alle tilflyttere.

Fraflyttere. De seks største fraflytningskommuner er de samme som de seks største tilflytningskommuner og dækker ligeledes 52% af alle fraflytninger.

Figur 4. De 10 største flyttekommuners andele af det samlede antal flytninger i perioden fra 2006 til 2011

Kilde: CPR

› De fleste tilflyttere kommer fra Vejle, Varde og Vejen Kommune

› De fleste fraflyttere flytter til Vejle, Varde og Aarhus Komme



11/47

Figur 5. Gennemsnitlig flyttebalance (tilflyttere minus fraflyttere) pr. år i Bil-lund Kommune i perioden fra 2006 til 2011

Kilde: CPR

› Der er en negativ flyttebalance til de store studiebyer - især Aarhus

› Der er en positiv flyttebalance i forhold til især Vejle, Vejen og Ikast-Brande



12/47

3.5 Aldersopdelte flytninger

Det overordnede flytteunderskud skyldes især en stor nettofraflytning i aldersgrup-pen 17-24 år. hvor der i perioden 2006-2011 har været et flytteunderskud på mel-lem 111 og 214 personer om året - størst i 2010 og 2011.

Omvendt findes et flytteoverskud blandt børnefamilier (0-16 år og 25-45 år) hvor der har været et samlet flytteoverskud på mellem 25 og 89 personer om året - størst i 2011.

Der er begrænset flytteaktivitet i aldersgrupperne 46-64 år og 65-99 år.

Figur 6. Flyttebalance (tilflyttere minus fraflyttere) fordel på aldersgrupper i Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011

Kilde: CPR

› Billund Kommune mister hvert år op mod 200 indbyggere i alderen 17-24 år som følge af mellemkommunal flytning.

› Der er nettotilflytning af børnefamilier på op mod +90 personer årligt.



13/47

3.6 De 20 kommuner med størst flytteaktivitet

De fire kommuner med flest nettotilflyttere (Vejen, Vejle, Sønderborg og Ikast-Brande) har nettotilflytning i stort set alle aldersgrupper. Dog adskiller Vejle sig ved at have en mange nettofraflyttere i aldersgruppen 17-24 år, mens de har flest nettotilflyttere inden for grupperne 0-16 år og 25-45 år dvs. det er i høj grad børne-familier der tilflytter fra Vejle. Ud over Vejle har Vejen, Aarhus, Odense og Søn-derborg givet nettotilflytning af børnefamilier, mens der har været underskud af børnefamilier i fht. Varde, Esbjerg, Fredericia og Aabenraa.

For de unges vedkommende er der flytteunderskud i fht. mange kommuner, men flest fraflytter til Aarhus, Odense og København. Varde, Vejen og Ikast-Brande har som de eneste givet (beskeden) nettotilflytning af unge.

Tabel 1. Samlet antal tilflyttere/fraflyttere til Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011 opdelt på kommuner.

0_16 år 17_24 år 25_45 år 46_99 år 0_99 år

Vejle 61 ‐57 43 11 58

Varde 38 ‐19 19 37

Århus 13 ‐363 26 ‐325

Vejen 50 21 34 105

Esbjerg ‐8 ‐89 ‐13 ‐109

Kolding ‐5 ‐71 ‐72

Herning ‐11 ‐44 8 ‐44

Ringkøbing‐Skjern 6 ‐11 ‐10

Ikast‐Brande 6 15 23 43

København 10 ‐94 ‐83

Odense 14 ‐110 22 ‐78

Horsens ‐19 5 5 ‐8

Fredericia ‐10 ‐24 ‐13 ‐12 ‐59

Aalborg ‐33 ‐32

Haderslev 6 10

Sønderborg 18 21 10 49

Hedensted 11 8 21

Silkeborg 5 ‐13 7

Holstebro ‐23 7 ‐15

Aabenraa ‐5 ‐10 ‐11 ‐28 Kilde: CPR. Note: De grå celler angiver at nettotilflytningen/nettofraflytningen er mindre end fem personer i løbet af hele perioden fra 2006-2011.

› De 17-24 årige flytter til de store studiebyer - især Aarhus

› Børnefamilierne kommer især fra Vejle, Vejen, Aarhus og Odense



14/47

3.7 Flyttekort for 25-45 årige

Der er en nettotilflytning blandt 25-45 årige fra især Vejle og Vejen. Der er dog tale om et begrænset antal personer i aldersgruppen 25-45 år der flytter, idet Vejle Kommune, hvor flest tilflyttere kommer fra, i gennemsnit bidrager med 7 nettotil-flyttere pr. år.

Figur 7. Gennemsnitligt antal tilflyttere og fraflyttere pr. år for aldersgruppen 25-45 år i Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011

Kilde: CPR

› Flytteaktiviteten blandt de 25-45 årige er markant størst i fht. Vejle men også betydelig i fht. Varden Kommune.

› Der er en (begrænset) nettotilflytning blandt 25-45 årige fra Vejle og Vejen.



15/47

Figur 8. Gennemsnitlig flyttebalance (tilflyttere minus fraflyttere) pr. år for aldersgruppen 25-45 år i Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011

Kilde: CPR



16/47

3.8 25-45 åriges tilflytning til by- og landområder

Tilflytterne i alderen 25-45 år bosætter sig især i Grindsted og Billund by, mens tilflytningen til landområderne har været stærkt aftagende fra 2006 til 2011.

Figur 9. Antal mellemkommunale tilflyttere til Billund Kommune i alders-gruppen 25-45 år, opdelt på tilflytningsområde

Kilde: CPR

› De 25-45 årige flytter især til Grindsted by og Billund by.

› Antallet af tilflyttere til landområderne er faldet kraftigt siden 2006



17/47

3.9 25-45 åriges tilflytning til boligtyper

Der er et fald i antallet af tilflyttere til enfamiliehuse blandt personer i aldersgrup-pen 25-45 år. Dette skyldes sandsynligvis faldet i antallet af tilflyttere til landom-råderne.

Figur 10. Antal 25-45 tilflyttere fordelt på tilflyttet boligtype 2006-2011

Kilde: CPR

Figur 11. Antal 25-45 tilflyttere fordelt på tilflyttet boligtype og by 2011

Kilde: CPR

› De fleste 25-45-årige flytter til enfamiliebolig, men tilflytning til enfamiliebo-liger har været faldende mens tilflytning til etageboliger og rækkehuse har lig-get stabilt siden 2006.

› I Billund flytter mange i rækkehus, mens de i Grindsted flytter i etageboliger.



18/47

I Billund by er der en mindre andel af tilflytterne, der flytter i enfamiliehuse i for-hold til den eksisterende befolkning. I stedet flytter tilflytterne i højere grad i ræk-kehuse.

I Grindsted by er der samme tendens, men her flytter tilflytterne i højere grad i eta-geboliger end i rækkehuse.

Figur 12. 25-45 årige tilflyttere til Billund 2011, opdelt på tilflyttet boligtype

Kilde: CPR. Note: Bestand dækker over den eksisterende befolkning

Figur 13. 25-45 årige tilflyttere til Grindsted 2011, opdelt på tilflyttet boligtype




19/47

3.10 25-45 åriges tilflytning i fht. boligens alder

Figur 14. Antal mellemkommunale tilflyttere til Billund Kommune i alders-gruppen 25-45 år, opdelt på boligens opførelsesår

Kilde: CPR

Figur 15. Antal mellemkommunale tilflyttere til Billund Kommune i alders-gruppen 25-45 år i 2011, opdelt på boligens opførelsesår

Kilde: CPR

› Tilflytningen til boliger opført før 1970 har været faldende. Dog er andelen der flytter i boliger fra før 1970 høj blandt tilflyttere til Grindsted by.

› I Billund by er der relativt mange tilflyttere til boliger opført efter 1990.



20/47

I Billund by er der en større andel af tilflytterne, der bor i huse bygget før 1970 i forhold til den eksisterende befolkning. Til gengæld er der relativt få tilflyttere til boliger bygget mellem 1970 og 1989.

I Grindsted by er der samme tendens, men den er dog mindre udtalt.

Figur 16. 25-45 årige tilflyttere og indbyggere i Billund by i 2011, opdelt på opførelsesåret for den tilflyttede/beboede bolig


Figur 17. 25-45 årige tilflyttere og indbyggere i Grindsted by i 2011, opdelt på opførelsesåret for den tilflyttede/beboede bolig




21/47

4 Kendetegn for 25-45 årige tilflyttere

I dette afsnit beskrives en række socioøkonomiske kendetegn for de 25-45 årige tilflyttere, som har bosat sig i Billund Kommune. Det beskrives eksempelvis hvil-ken uddannelse og beskæftigelse de 25-45 årige havde inden tilflytning, hvor de evt. arbejdede, hvilken familietype de tilhørte samt hvor de er opvokset (opgjort som den kommune de boede i, da de var 15 år gamle).

4.1 Tilflytternes køn, alder og familietype

I perioden fra 2008 til 2011 var der 1.687 tilflyttere i alderen 25-45 år. Tilflytterne udgøres især af den unge del af aldersgruppen. 45% er således under 30 år.

Der er en lille overvægt (55%) af mænd blandt tilflytterne ligesom lidt over halvde-len af tilflytterne er singler.

Tabel 2. Antal tilflyttere til Billund Kommune i alderen 25-45 år i perioden fra 2008 til 2011.

Antal Andel

Alder før flytning

25-29 år 755 45 %

30-39 år 660 39 %

40-45 år 236 14 %

Ej i bef. 36 2 %

Køn Kvinde 754 45 %

Mand 933 55 %

Familietype

Singler 873 52 %

Par 778 46 %

Ej i bef. 36 2 %

Total 1.687 100 %

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

› Der er flest tilflyttere i aldersgruppen 25-29 år

› Der er lidt flere mænd (55 %) end kvinder der flytter til

› Over halvdelen af tilflytterne var singler da de tilflyttede



22/47

4.2 Bopælskommune før tilflytning

Seks ud af ti tilflyttere var bosat i Region Syddanmark inden flytning til Billund. Hver fjerde tilflytter er flyttet til fra Region Midtjylland mens tilflytningen fra an-dre regioner har været begrænset. Kun 14% af tilflytterne er således kommet til fra enten Hovedstaden, Nordjylland eller Sjælland.

Figur 18. Andel af 25-45 årige tilflyttere i perioden 2008-2011, opdelt efter hvilken region de boede i før tilflytning


Vejle Kommune har leveret godt hver sjette tilflytter.

Figur 19. Andel af 25-45 årige tilflyttere i 2008-2011 opdelt efter bopælskom-mune før tilflytning (top 10)

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Årsagen til at Billund Kommune optræder som fraflytningskommune er at bokommunen er opgjort året før tilflytning.

› Hovedparten af tilflytterne var bosat i Region Syddanmark og især har der været stor tilflytning fra Vejle Kommune hvorfra en ud af seks tilflyttere er kommet.



23/47

4.3 Nuværende bopælskommune

85% af de der tilflyttede Billund Kommune i årene 2008-2011 er stadig bosat i kommunen ved den sidst kendte status.

De tilflyttere som er flyttet væk fra kommunen igen, er typisk flyttet til en af de tre nabokommuner - Vejle, Varde og Vejen - eller til Aarhus

Tabel 3. Andel af 25-45 årige tilflyttere i 2008-2011, opdelt efter tilflytningsår og senest kendte bopælskommune

Tilflytningsår

Nuværende bopæl 2008 2009 2010 2011 Total

Billund 83,9 % 83,9 % 86,6 % 87,1 % 85,3 %

Vejle 1,3 % 1,5 % 1,4 % 3,4 % 1,9 %

Varde 2,1 % 1,9 % 1,6 % 0,5 % 1,6 %

Vejen 1,5 % 1,0 % 0,5 % 1,5 % 1,1 %

Aarhus 1,1 % 0,7 % 1,4 % 1,2 % 1,1 %

Kolding 0,6 % 1,5 % 0,5 % 1,5 % 1,0 %

Esbjerg 1,3 % 1,0 % 0,5 % 0,5 % 0,8 %

Ringkøbing-Skjern 0,4 % 1,0 % 0,3 % 0,7 % 0,6 %

Herning 0,6 % 0,2 % 0,8 % 0,5 % 0,5 %

København 0,6 % 0,7 % 0,3 % 0,2 % 0,5 %

Andre kommuner 6,6 % 6,6 % 6,0 % 2,9 % 5,5 %

Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 %


› 85% af tilflytterne til Billund Kommune bor stadig i kommunen.

› De der er fraflyttet igen er især flyttet til Vejle, Varde, Vejen og Aarhus.



24/47

4.4 Bopælskommune som 15-årig

70% af tilflytterne til Billund Kommune var bosat i Region Syddanmark som 15-årig og en stor del (29%) boede i Billund Kommune. Tre ud af ti tilflyttere må så-ledes forventes at have tilbragt en del af deres opvækst i Billund Kommune. Også hovedparten af evt. ægtefælle eller partner har haft sin opvækst i Region Syddan-mark.

Figur 20. Andel af 25-45 årige tilflyttere og evt. ægtefælle/partner opdelt efter hvilken region de boede i som 15-årige

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figur 21. Andel af 25-45 årige tilflyttere og evt. ægtefælle/partner opdelt efter hvilken syddansk kommune de boede i som 15-årige


› Knap 30% af tilflytterne var som 15-årig bosat i Billund Kommune og yderli-gere 40% var som 15-årig bosat den øvrige del af Region Syddanmark.

› Knap 20% boede som 15-årig i Region Midtjylland mens kun 13% er opvok-set i Hovedstaden, Sjælland eller Nordjylland.



25/47

4.5 Tilflytternes uddannelsesniveau

Ca. hver tredje tilflytter havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse mens 10% havde gennemført en gymnasial uddannelse.

Næsten 40% havde en erhvervsfaglig uddannelse mens godt 22% havde en videre-gående uddannelse

Figur 22. Højest fuldførte uddannelse blandt de 25-45 årige tilflyttere som var i beskæftigelse før flytning


› Over 40% af tilflytterne havde grundskole eller gymnasium som højeste fuld-førte uddannelse da de tilflyttede Billund Kommune.



26/47

4.6 Tilflytternes indkomstniveau

Størstedelen (53%) af de 25-45 årige tilflytterne havde en personindkomst på 200.000-400.000 kr. Mere end hver tredje (36%) tilflytter i alderen 25-45 år havde en personindkomst under 200.000 kr. og kun 12% havde en indkomst over 400.000.

Sammenlignet med de 25-44 årige som var bosat i Billund Kommune i 2009 er der markant flere tilflyttere i de lave indkomstgrupper (under 200.000 kr.)

Figur 23. Andel af 25-45 årige tilflyttere i perioden 2008-2011, opdelt efter personindkomst og sammenlignet med indbyggere i kommunen i 2009

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Statistikbanken - INDKP5.

› Mere end hver tredje tilflyttere har haft en personindkomst under 200.000. Blandt indbyggerne i kommunen ligger kun 13% i denne indkomstgruppe.



27/47

4.7 Tilflytternes beskæftigelsesstatus

Tre ud af fire 25-45 årige tilflyttere var beskæftigede før tilflytning mens hver fem-te var uden for arbejdsmarkedet.

Figur 24. De 25-45 årige tilflytteres beskæftigelsesmæssige status før tilflyt-ning


› Tre ud af fire af de 25-45 årige tilflyttere var beskæftiget før tilflytning

› Godt hver femte tilflytter var uden for arbejdsmarkedet før tilflytning



28/47

4.8 Tilflytternes branchetilknytning

Næsten en tredjedel af de beskæftigede tilflyttere arbejdede inden for Handel & Transport. Hver femte tilflytter arbejdede inden for Industri & Forsyning og hver femte tilflytter arbejdede inden for den offentlige sektor.

Figur 25. Branchetilknytning blandt de 25-45 årige tilflyttere som var i be-skæftigelse før flytning


› Blandt de beskæftigede tilflyttere arbejdede flest indenfor grupperne Handel og transport (29%), Industri og forsyning (21%) samt indenfor den offentlige sektor (20%).



29/47

4.9 Tilflytternes arbejdskommune før flytning

64 % af de beskæftigede tilflyttere arbejdede i en syddansk kommune før deres tilflytning mens 23% arbejdede i en midtjysk kommune. 22% af tilflytterne arbej-dede i Billund Kommune og var således indpendlere før de tilflyttede kommunen. Samme mønster gælder for evt. ægtefælle/partner.

Figur 26. Arbejdssted for 25-45 årige tilflyttere og deres eventuelle ægtefælle, opdelt efter hvilken region arbejdskommunen ligger i

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figur 27. Arbejdskommune for 25-45 årige tilflyttere og deres eventuelle æg-tefælle, opdelt efter hvilken syddansk kommune arbejdskommunen ligger i


› Godt hver femte tilflytter til Billund Kommune var indpendler før tilflytning.

› To ud af tre arbejdede i Region Syddanmark.



30/47

5 Generelle pendlingsmønstre

I dette afsnit redegøres for de generelle pendlingsmønstre herunder hvilke kommu-ner der pendles til og fra samt pendlernes køn og branchetilknytning.

5.1 Udvikling i pendling 2006-2011

Billund Kommune havde i 2011 knap 7.400 indpendlere og 3.500 udpendlere og dermed en nettoindpendling på ca. 3.900 personer. Nettoindpendlingen faldt en smule fra 2006 til 2009, hvor antallet af udpendlere steg med hele 21% mens antal-let af indpendlere kun voksede med 6%. I 2010 og 2011 er antallet af indpendlere forsat med at stige, mens antallet af udpendlere er faldet. Samlet set er antallet af indpendlere i perioden fra 2006 til 2011 steget med 17% (1.054 personer), mens antallet af udpendlere er steget med 11% (346 personer). Over hele perioden 2006-2011 er nettoindpendlingen således øget med ca. 700 personer.

Figur 28. Antallet af pendlere til og fra Billund Kommune 2006-2011.

Kilde: Danmarks Statistik, PENDAB11.

› Billund Kommune havde i 2011 en nettoindpendling på ca. 3.900 personer.

› Nettoindpendlingen er steget med 700 personer i perioden 2006 til 2011.



31/47

5.2 Pendling fordelt på kommuner

Vejle Kommune er den klart dominerende kommune i fht. pendling til og fra Bil-lund Kommune. 35% af alle indpendlere til Billund kommer således fra Vejle og 23% af alle udpendlere har Vejle som deres destination.

Den næstvigtigste kommune i pendlingssammenhæng er Varde som leverer 16% af indpendlingen og modtager 14% af udpendlingen.

Ud over Vejle og Varde foregår den største del af pendlingen til og fra Esbjerg, Vejen, Kolding samt Ikast-Brande.

Figur 29. De 10 største pendlingskommuners andele af det samlede antal pendlere i perioden fra 2006 til 2011


› Vejle Kommune dominerer i både ind- og udpendling. Mere end hver tredje indpendler til Billund er således bosat i Vejle og knap hver fjerde udpendler fra Billund arbejder i Vejle Kommune.



32/47

Figur 30. Gennemsnitligt antal ind- og udpendlere pr. år i Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011




33/47

Der er en markant stor nettoindpendling fra Vejle Kommune men også en stor net-toindpendling fra Varde og Vejen. Det er stort set kun til Ikast-Brande Kommune at der er en nettoudpendling.

Figur 31. Gennemsnitlig nettopendling (indpendlere minus udpendlere) pr. år i Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011




34/47

5.3 Pendling fordelt på brancher

Samlet set var 16.973 personer beskæftiget i Billund Kommune i 2011. Ud af disse var 7.388 indpendlere (44%), mens 9.585 boede i Billund. Både blandt indpendlere og de der er bosat i Billund arbejder hovedparten indenfor tre brancher; "Industri, Råstof og Forsyning", "Handel og Transport" og "Offentlig Administration m.v.".

Branchen "Industri , Råstof og Forsyning" beskæftiger 37% af alle indpendlere, mens den kun beskæftiger 24% af de der er bosat i Billund. Dermed er industri-virksomheder i højere grad afhængige af indpendlere som arbejdskraft i forhold til andre virksomhedstyper i Billund Kommune.

Omvendt beskæftiger brancherne "Landbrug m.v." og "Bygge og Anlæg" kun 6 % af indpendlerne, mens de udgør 13% af de beskæftigede, der er bosat i Billund. Det samme gør sig gældende indenfor offentlig administration hvor pendlerandelen er relativt lav.

Tabel 4. Andelen af beskæftigede i Billund Kommune, opdelt på branche og bopæl i 2011

Indpendlere Bosat i Billund Samlet beskæftigelse

Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 % 6 % 4 %

Industri, råstof og forsyning 37 % 24 % 29 %

Bygge og anlæg 4 % 7 % 5 %

Handel og transport mv. 27 % 26 % 26 %

Information og kommunikation 0 % 1 % 1 %

Finansiering og forsikring 2 % 2 % 2 %

Ejendomshandel og udlejning 3 % 3 % 3 %

Erhvervsservice 5 % 6 % 6 %

Off. adm, Underv. og Sundh. 17 % 21 % 19 %

Kultur, fritid og anden service 4 % 5 % 4 %

Uoplyst aktivitet 0 % 1 % 0 %

Total ‐ Erhverv i alt 100 % 100 % 100 %


› 44% af de der arbejder i Billund Kommuner er indpendlere.

› 81% af indpendlerne arbejder indenfor Industri, Handel & Transport eller Of-fentlig Adm.

› Indpendlere er overrepræsenteret i Industri, Handel & Transport men underre-præsenteret i brancherne Landbrug, Bygge & Anlæg samt Offentlig Adm.



35/47

5.4 Pendling fordelt på køn og brancher

Samlet set er der 7.388 indpendlere til Billund i 2011 og 55% af disse er mænd. Mænd pendler i højere grad end kvinder til brancherne Industri, Handel & Trans-port, Bygge & Anlæg samt Landbrug. Til gengæld er der markant flere kvinder end mænd der indpendler til stillinger indenfor offentlig administration.

Figur 32. Antal mandlige og kvindelige indpendlere til Billund Kommune i 2011

Kilde: Danmarks Statistik, PENDAB22. Note: 33 personer pendlede til branchen "Information og kommunikation", men da de kun udgør 0,45 % af det samlede antal pendlere, er de udeladt af figuren.

› 55 % af indpendlerne er mænd

› Mændene pendler til job indenfor industri, handel og transport mens de kvin-delige pendlere arbejder indenfor offentlig administration.



36/47

6 Kendetegn for 25-45 årige indpendlere

I dette afsnit beskrives en række socioøkonomiske kendetegn for de 25-45 årige indpendlere til Billund Kommune. Det beskrives eksempelvis hvilken uddannelse og beskæftigelse indpendlerne har, hvilken familietype de tilhører samt hvor de bor og er opvokset (opgjort som den kommune de boede i, da de var 15 år gamle).

6.1 Indpendlernes køn, alder og familietype

Pr. 1. kvartal 2012 er der registreret 4.666 indpendlere i alderen 25-45 år. 55% af indpendlerne var mænd og tre ud af fire indpendlere havde en ægtefælle eller part-ner.

Tabel 5. Antal indpendlere til Billund Kommune i alderen 25-45 år pr. 1. kvartal 2012

Antal Andel

Alder i 2012 25-29 år 893 19 %

30-39 år 2.273 49 %

40-45 år 1.500 32 %

Køn Kvinde 2.119 45 %

Mand 2.547 55 %

Familietype Singler 1.104 24 %

Par 3.562 76 %

Total 4.666 100 %


› 55 % af de 25-45 årige indpendlere er mænd

› Næsten halvdelen er i alderen 30-39 år

› Tre ud af fire indpendlere har en ægtefælle eller partner



37/47

6.2 Indpendlernes bopæl

Næsten tre ud af fire indpendlere er bosat i Region Syddanmark, mens knap hver fjerde bor i Region Midtjylland. Der er stort set ingen pendlere fra andre regioner.

Figur 33. Andel af 25-45 årige pendlere opdelt efter hvilken region de boede i pr. 1. kvartal 2012


Næsten hver tredje indpendler bor i Vejle Kommune

Figur 34. Andel af 25-45 årige pendlere opdelt efter hvilken kommune de boe-de i pr. 1. kvartal 2012

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Kun de kommuner med de 10 største andele er vist.

› Størstedelen af indpendlerne er bosat i Region Syddanmark og næsten hver tredje bor i Vejle Kommune.



38/47

6.3 Indpendlernes bopælskommune som 15-årig

64 % af indpendlerne boede i Syddanmark da de var 15 år gamle. Blandt ægtefæl-ler og partnere til pendlerne har de fleste også haft deres opvækst i Syddanmark.

Figur 35. Andel indpendlere i alderen 25-45 år opdelt efter hvilken region de selv og evt. ægtefælle/partner boede i som 15-årige


16 % af indpendlerne boede i Vejle da de var 15 år gamle. Også blandt ægtefæller og partnere til pendlerne har den største del haft deres opvækst i Vejle Kommune. Ca. 8% af pendlerne og 5% af ægtefællerne boede i Billund Kommune.

Figur 36. Andel indpendlere i alderen 25-45 år opdelt efter hvilken syddansk kommune de selv og evt. ægtefælle/partner boede i som 15-årige


› Næsten to ud af tre indpendlere boede som 15-årige i Syddanmark - flest i Vejle Kommune.

› Også pendlernes partnere har primært boet i Syddanmark som 15-årige.



39/47

6.4 Indpendlernes uddannelsesniveau

Kun 11% af indpendlerne har grundskole som højeste fuldførte uddannelse mens 8% har gymnasial uddannelse.

36% af indpendlerne har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse og hele 45% har gennemført en videregående uddannelse.

Figur 37. Højest fuldførte uddannelse blandt de 25-45 årige indpendlere til Billund Kommune


› Næsten halvdelen af indpendlerne har fuldført en videregående uddannelse og kun 11% har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.



40/47

6.5 Indpendlernes indkomstniveau

Halvdelen af de 25-45 årige indpendlere har en årlig indkomst på 300.000-500.000 kr. Næsten en fjerdedel har en indkomst over 500.000 kroner og kun 10% har en årlig indkomst under 200.000 kr.

Figur 38. Andel af 25-45 årige indpendlere opdelt efter deres personindkomst


› De fleste indpendlere har en personindkomst på mellem 300.000 og 500.000 kroner



41/47

6.6 Indpendlernes branchetilknytning

Fire ud af 10 indpendlere arbejder inden for Industri & Forsyning

Godt hver fjerde indpendler arbejder inden for Handel og transport

15% af indpendlerne arbejder inden for den offentlige sektor

Figur 39. Branchetilknytning blandt de 25-45 årige indpendlere


› De fleste 25-45 årige indpendlere arbejder indenfor Industri og forsyning, Handel og transport samt den offentlige sektor.



42/47

7 Sammenligning af indpendlere og tilflyttere

I dette afsnit foretages en sammenligning af kendetegn for hhv. tilflyttere og ind-pendlere for på den måde at undersøge i hvilken grad indpendlerne minder om til-flytterne.

7.1 Køn, alder og familietype

Figur 40. Kønsfordeling blandt indpendlere og tilflyttere til Billund

Figur 41. Aldersfordeling blandt indpendlere og tilflyttere til Billund

› Kønsfordelingen blandt indpendlere svarer til tilflytterne til Billund Kommu-ne. Der er en lille overvægt af mænd i begge grupper.

› Indpendlerne er generelt ældre end de der er tilflyttet Billund. Hvor næsten halvdelen af tilflytterne var under 30 år er det kun hver femte indpendler der er under 30 år.

› Indpendlerne er i højere grad end tilflytterne i parforhold. Kun hver fjerde pendler er single mens mere end halvdelen af tilflytterne var singler.



43/47

Figur 42. Familietype blandt indpendlere og tilflyttere til Billund



44/47

7.2 Bopæl

Figur 43. Boregion blandt indpendlere og tilflyttere (før tilflytning) til Billund

Figur 44. Bokommune blandt indpendlere og tilflyttere (før tilflytning) til Bil-lund

› Pendlerne bor generelt tættere på Billund end tilflytterne gjorde inden de flyt-tede til Billund. Næsten tre ud af fire indpendlere bor i Region Syddanmark mens tilflytterne der boede i samme region kun udgjorde 60%.

› Især andelen som bor i Vejle Kommune er markant højere (32%) blandt ind-pendlere end blandt de der er tilflyttet Billund (17%)



45/47

7.3 Bosted som 15-årig

Figur 45. Boregion som 15-årig blandt indpendlere og tilflyttere til Billund

Figur 46. Bokommune som 15-årig blandt hhv. indpendlere og tilflyttere til Billund

› Pendlerne er ikke i så høj grad som tilflytterne opvokset i Region Syddan-mark. Især er andelen med opvækst i Region Midtjylland større blandt ind-pendlerne end den var for tilflytterne.

› Næsten 30% af de der er tilflyttet Billund Kommune har haft deres opvækst i kommunen. Blandt indpendlerne er det kun 8% der har boet i Billund som 15-årige.



46/47

7.4 Uddannelse

Figur 47. Højeste gennemførte uddannelse blandt indpendlere og tilflyttere til Billund

7.5 Indkomst

Figur 48. Personindkomst (i 1.000 kr) blandt indpendlere og tilflyttere til Bil-lund

› Pendlerne har generelt et højere indkomstniveau end tilflytterne. Andelen med indkomst over 400.000 er eksempelvis dobbelt så høj blandt indpendlerne (42%) som blandt tilflytterne (20%).

› Pendlerne har generelt et højere uddannelsesniveau end tilflytterne. Andelen med videregående uddannelse er eksempelvis dobbelt så høj blandt indpend-lerne (45%) som blandt tilflytterne (22%).



47/47

7.6 Beskæftigelsesstatus og branchetilknytning

Figur 49. Branchefordeling blandt indpendlere og beskæftigede tilflyttere til Billund

› Alle indpendlere er i sagens natur beskæftiget mens kun tre af fire tilflyttere var det.

› Indpendlerne arbejder i markant højere grad end tilflytterne indenfor Industri og forsyning. Omvendt har en større del af tilflytterne arbejdet indenfor den offentlige sektor, landbrug og erhvervsservice sammenlignet med indpendler-ne.

Documents

ANALYSE AF TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND … · Flytning og pendling i Billund - version 3.docx ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TILFLYTNING OG INDPENDLING