3
1 Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm Det var 1963 da Mogens Ellegaard opfordre- de mig til at komponere et stykke til sig, men det blev 1967 før han så noget resultat. Ikke så meget nogen ”venteliste for bestillingsvær- ker” bestemte denne tøven, men en simpel er- kendelse af, at netop for harmonikaen var en helt uproblematisk stilfrihed nødvendig, hvis man ønskede at forske ned i dette besynderli- ge instruments klang- og lydspektrum. Og en sådan stilfrihed følte jeg altså først o. 1966. Instrumentets temmelig underlige konstruk- tion åbner for så forskellige klangverdener, at faren for komponisten til at forfalde til en art vareprøver er overhængende. Anatomisk safari gør alene ved sin titel krav på at være mere end en kollektion: en safari er jo en styret proces; et subjekt – her altså kom- ponisten – rejser i en mærkelig verden som opleves, filtreres gennem dette subjekt. Mo- mentet af fantasi og drøm er udslaggivende på alle denne harmonikasafaris stationer, som også er bevidsthedsstadier. Som i drømme, og eventyr, rummer det groteske et komisk indhold, der dog samtidig opleves som fanta- stisk, absurd, måske endog uhyggeligt. Man er på rejse i det store harmonikadyrs indre. Stationerne i Safari’en er luftvejssystemet og den elementære tonedannelse (afsnitte- ne ”respiration” og ”movements”), særlige fænomener omkring blokklange og figura- tioner i forbindelse med minimalt bælgtræk – eller tryk (”clusters”, ”fluctuations” og ”reactions”), registreringsknappernes slagef- fekt-muligheder (”percussion”), et nyopdaget glissando (”vertigo”) og endelig harmonika- ens omfangsrige akkord-bas-system (”impa- tience” og ”Return to Pietro”). En del af forstudierne til værket foregik bø- jet over min fars gamle søndagsharmonika (generøst overdraget mig til lejligheden). Især fascineredes jeg herved af elementærbetin- gelsen for tonedannelsen, ”blæset” der sætter de små ståltunger i svingninger. Min fars in- strument var meget spændende i denne pro- ces: en nedtrykket knap i forbindelse med et ANATOMIENS LYKSALIGHEDER (1968) Af Per Nørgård meget langsomt bælgtræk lod luften udøve et så svagt pres, at det var umuligt at forudsige tidspunktet for tonedannelsen eller overhove- det at sige med sikkerhed, hvornår tonen blev hørbar! Ligeledes satte hver tones to tunger (indbyrdes let forstemte for vibratovirkningen a la musette) i svingning uafhængig af hinan- den. Hele denne mikroverden af lyd skabte en elementær ”naturpoesi”, der desværre kun nødtørftigt lod sig overføre på Ellegaards dyre instrument; vitterligt bør satsen ”respiration” helst spilles på min fars harmonika (Eks. 1)! Denne naturens og ubestemthedens poesi lod sig dog realisere også på det fine instrument i de senere satser; ”clusters” (Eks. 2) indehol- der en flora af blokklange (clusters), hvis en- kelte tonekomponenter indsætter uberegne- ligt og uafhængigt ved et langsomt bælgtræk, vice versa ved trækkets ophør. Jeg tror at det er denne ubrudte forbindelse mellem harmo- nikaens klangfacade og dens indre, der især fængsler mig – det flotte og storartede, der hvi- ler på helt elementære, sårbare, næsten røren- de primitive funktioner. – En variant af dette ubestemthedsfænomen udtrykte sig i ”fluctu- ations” (Eks. 3) hvis prestissimo-figurationer i begge hænder – stadig ledsaget af det lang- somme bælgtræk – først efterhånden frem- bringer toner ud af den knapklaprende støj. Netop knapklapren er det væsentlige i ”percussion” (Eks. 4), hvor registrerings- knapperne anvendes slagtøjsmæssigt, og det konstante registerskift naturligvis medfører en uafbrudt klangvariation. (Dette fordrede af Ellegaard en genoptræning i det ledsage- klapre-fænomen, som enhver seriøs harmo- nikaspiller ellers lærer at undertrykke ved be- gyndelsen af sin karrière!). ”Vertigo” kræver til gengæld opøvelsen af en helt ny færdighed, en virtuos beherskelse af bælgtrækkets og knaptrykkets mikrobevægel- ser; det viste sig, at en uhyre langsom nedtryk- ken af knapperne (kun mulig ved randen), led- saget af let forøget bælgtræk, producerede en

ANATOMIENS LYKSALIGHEDER (1968) - kb.dk · Af Per Nørgård meget langsomt bælgtræk lod luften udøve et så svagt pres, at det var umuligt at forudsige tidspunktet for tonedannelsen

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • 1Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm

    Det var 1963 da Mogens Ellegaard opfordre-de mig til at komponere et stykke til sig, men det blev 1967 før han så noget resultat. Ikke så meget nogen ”venteliste for bestillingsvær-ker” bestemte denne tøven, men en simpel er-kendelse af, at netop for harmonikaen var en helt uproblematisk stilfrihed nødvendig, hvis man ønskede at forske ned i dette besynderli-ge instruments klang- og lydspektrum. Og en sådan stilfrihed følte jeg altså først o. 1966. Instrumentets temmelig underlige konstruk-tion åbner for så forskellige klangverdener, at faren for komponisten til at forfalde til en art vareprøver er overhængende.

    Anatomisk safari gør alene ved sin titel krav på at være mere end en kollektion: en safari er jo en styret proces; et subjekt – her altså kom-ponisten – rejser i en mærkelig verden som opleves, filtreres gennem dette subjekt. Mo-mentet af fantasi og drøm er udslaggivende på alle denne harmonikasafaris stationer, som også er bevidsthedsstadier. Som i drømme, og eventyr, rummer det groteske et komisk indhold, der dog samtidig opleves som fanta-stisk, absurd, måske endog uhyggeligt. Man er på rejse i det store harmonikadyrs indre.

    Stationerne i Safari’en er luftvejssystemet og den elementære tonedannelse (afsnitte-ne ”respiration” og ”movements”), særlige fænomener omkring blokklange og figura-tioner i forbindelse med minimalt bælgtræk – eller tryk (”clusters”, ”fluctuations” og ”reactions”), registreringsknappernes slagef-fekt-muligheder (”percussion”), et nyopdaget glissando (”vertigo”) og endelig harmonika-ens omfangsrige akkord-bas-system (”impa-tience” og ”Return to Pietro”).

    En del af forstudierne til værket foregik bø-jet over min fars gamle søndagsharmonika (generøst overdraget mig til lejligheden). Især fascineredes jeg herved af elementærbetin-gelsen for tonedannelsen, ”blæset” der sætter de små ståltunger i svingninger. Min fars in-strument var meget spændende i denne pro-ces: en nedtrykket knap i forbindelse med et

    A N AT O M I E N S LY K S A L I G H E D E R ( 1 9 6 8 )

    Af Per Nørgård

    meget langsomt bælgtræk lod luften udøve et så svagt pres, at det var umuligt at forudsige tidspunktet for tonedannelsen eller overhove-det at sige med sikkerhed, hvornår tonen blev hørbar! Ligeledes satte hver tones to tunger (indbyrdes let forstemte for vibratovirkningen a la musette) i svingning uafhængig af hinan-den. Hele denne mikroverden af lyd skabte en elementær ”naturpoesi”, der desværre kun nødtørftigt lod sig overføre på Ellegaards dyre instrument; vitterligt bør satsen ”respiration” helst spilles på min fars harmonika (Eks. 1)!

    Denne naturens og ubestemthedens poesi lod sig dog realisere også på det fine instrument i de senere satser; ”clusters” (Eks. 2) indehol-der en flora af blokklange (clusters), hvis en-kelte tonekomponenter indsætter uberegne-ligt og uafhængigt ved et langsomt bælgtræk, vice versa ved trækkets ophør. Jeg tror at det er denne ubrudte forbindelse mellem harmo-nikaens klangfacade og dens indre, der især fængsler mig – det flotte og storartede, der hvi-ler på helt elementære, sårbare, næsten røren-de primitive funktioner. – En variant af dette ubestemthedsfænomen udtrykte sig i ”fluctu-ations” (Eks. 3) hvis prestissimo-figurationer i begge hænder – stadig ledsaget af det lang-somme bælgtræk – først efterhånden frem-bringer toner ud af den knapklaprende støj.

    Netop knapklapren er det væsentlige i ”percussion” (Eks. 4), hvor registrerings-knapperne anvendes slagtøjsmæssigt, og det konstante registerskift naturligvis medfører en uafbrudt klangvariation. (Dette fordrede af Ellegaard en genoptræning i det ledsage-klapre-fænomen, som enhver seriøs harmo-nikaspiller ellers lærer at undertrykke ved be-gyndelsen af sin karrière!).

    ”Vertigo” kræver til gengæld opøvelsen af en helt ny færdighed, en virtuos beherskelse af bælgtrækkets og knaptrykkets mikrobevægel-ser; det viste sig, at en uhyre langsom nedtryk-ken af knapperne (kun mulig ved randen), led-saget af let forøget bælgtræk, producerede en

  • Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm2

    nedadgående glissando-halvtone (og vice ver-sa opad). Lyden minder mest om en 4-motores-clipper som foretager et langsomt dyk ned over hustagene. Kombineret med nedtrykken af den tilsvarende toneknap for venstre hånd op-står en skøn interferenseffekt (betinget af den variable difference mellem de to klanges fre-kvenser) (Eks. 5 og 5a, på samme linje).

    ”Harmonikaen er et stort, knoppet og fol-derigt bælgdyr”, hvis intimere anatomiske funktioner altså, uden skam at melde, fri-gjorde en del kreativ libido hos mig. Det vil-le dog ligge mig fjernt at negligere den flotte og forførende facade: det rigt udbyggede bas-akkordværk og glans-diskanten. Med påskud i safari-titlen afsluttede jeg med to ”hjem-komst-satser”(”impatience” og ”return to Pie-tro”). I grunden fortsattes dog hermed den anatomiske forskning, nu koncentreret om akkordbassens serie af de harmoniske møn-ter, der jo ikke er så gangbare i århundredets seriøs-musik: D7, D og moll-og-dur-treklange. Disse mønter er imidlertid placeret i en knap-række, som muliggør treklangsfølger af for-

    bavsende tempo, hvorved deres ready-made-karakter kan nydes impressionistisk, og man kan endog slutte med at lege rigtig ”købmand” og inddrage dem i en velkendt harmonifølge!

    Dette sker i værkets sluttakter, hvor soli-sten med fodtramp, råb og scenepromenade påkalder harmonikakongen Pietro Frosini’s joviale ånd. Dette – ”safariens dristigste frem-stød, ind i collagen” – afslører imidlertid, at ruten har været en cirkel; man er endelig hjemme, i den – når alt vel kommer til alt – mest overbevisende af harmonikaens ud-tryksverdner: syntetisk klangfylde, effektivi-tet, højglans.

    (Og i denne verden har jeg siden foreta-get et dyk i en Concertino – Recall (1968) – for elektrisk forstærket harmonika og orkester, et stykke Lars Bjarne gav stødet til ...).

    NoterArtiklen indgik i et tema om harmonika, med bidrag af Mogens Ellegaard (Harmonika på konservatoriet), Lars Bjarne (Af harmonika-ens historie) og Per Nørgård – nærværende

    Eks. 1-5

  • 3Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm

    artikel om værket for harmonika solo Anato-misk Safari (1967), der havde flg. redaktionel-le introduktion:

    På dmt’s opfordring gennemgår Per Nørga-ard sit harmonika-værk, An Anatomic Safari.

    Til orientering kan nævnes at Nørgårds første værk for harmonika er Introduktion og

    Eks. 6. Femradet diskant-side Eks. 7. Bas- og akkordværk

    Toccata for harmonika (1952), komponeret til Lars Bjarne (Lars Dyremose).

    Trykt først i Dansk Musik Tidsskrift, Årgang 43, 1968 nr. 6, 155-157