Anker Breum fakobsen 1873-1955- 55 år som bygmester og bonde

df KAI KNUDSEN

Anker Breur-r.r Jakobsen, Skovlund varmanden, murerelt og byenresteren, der iperioden 1902 t1l 1912 nåede ar byeeeSkovlund skole, kirken, kapeilanbolieen,nrissior-rshuset, forsanrlinsshuset, godt enhalv snes villaer i byen og orlkrins 15

stuehuse på landet, forr-rden en rækkeandre ny- og udbygninger til landbruese-jendomme os huse i Skovlund sogn.

Landmands søn og murerlcerling

Anker Breum Jakobsen, Skovlund blevfødt den 18. april 1873 i Lærkeholt.Hans forældre var Jane og Niels Peder

Jakobsen. De drev er nrindre landbrus

(Adelvej nr 3) i Lærkeholt, hvor orteborn fik deres barndom ou opvækst, oghvor de lærte at påpasselighed, nøjsom-hed oe arbejdsonrhed var lise så natur-lige dele afhverdagen, sonr at gudsfrygrog respekr f,or .'rndelicc vt'rdier vJr en

srundresel i al deres færd.Med disse værdier i vadsækken

besh,rttede Anker, efter at de førstedrenge- og unedomsår på sædvanlig visvar aftjent sonr >hjøwerdrengo og tJene-stekarl, at gå i murerlære hos nrurernre-ster Jes Larsen i Tistrup.

Han aflagde svendeprove, og afsven*debrevet, der er dateret 23. april 1898,fremgår, at prØven gik ud på: >efter for-

tBtuttlebtt<, Tiphedeuej 26. Frcstc.qårt! under Nør/tolm, frikøbt 1862

57

ud antagen Tegning at opmure en 1.'/.

Stens Mur med 1 Stens belægning, 3

alen lang og2 alen høj. - Hvilken Prøve

ifølge Kommissionens Bedømmelseblev antagen.<

Anker Breum Jakobsen var nu 25 år

og prøvede forskellige pladser sommurersvend.

S elu s tæn dig nærings driu en d e

| 1,902 giftede han sig med Ane Chri-stensen, født i Hoddeskov den 15. marts

1,876. De bosatte sig i Skovlund, og

Anker sØgte om lov til at drive selvstæn-

dig næring som murermester fra ejen-dommen matr. nr. 6u i Skovlund.

Det var i en tid, hvor håndværkernehavde nok at se til på denne egn. Set ilyset af datidens hjælpemidler, økono-mrske forhold og erhvervsstrukturen idet hele taget, er der hverken før ellersiden sket noget, der har haft så stor

berydning for udviklingen i Skovlundsogn, som i årene 1880 til 1910.

Ikke bare var der i årene op til denneperiode udstykket omkring 80 nye land-brugsejendomrne fra de af Nørholm fri-købte hovedgårde hvilket øgede befolk-nings- og børnetallet, men selve byen fik>vokseværk< ved århundred-skiftet.

I B0'erne blev der bygget skole,mejeri, brugsforening og mølle. Meje-riet nåede at blive udviddet en gang, og

så brændte det, så håndværkerne bygge-de mejeri i Skovlund næsten uafbrudt i15 år.

Da Anker BreumJakobsen besluttede

sig for at blive selvstændig murermester,var der en ny skole på tegnebrædtet, der

58

var forhandlinger i gang om at bygge en

kirke, man planlagde indsamlinger tilbyggeri af både missionshus og forsam-lingshus, og en del af de gamle gårde isognet trængte til nye længer og stuehu-se, så fremtiden var lys for en stræbsom

håndværker.

Store bygninger

Ingen opgave var for store eller for små

for Anker Breum Jakobsen. Han påtogsig det hele. Hans kunnen og soliditetvar velanskrevet, og hans vennesæle

væsen var vellidt.Som byggesituationen tegnede sig,

kan man dele hans indsats op i to dele:

han var selv bygmester, hvor han levere-

de tegninger og overslag til privat byg-geri, og han påtog sig opgaver med byg-geri af offentlige bygninger eller institu-tioner, hvor andre stod bag projektet.

Det blev således Anker Jakobsen, der

kom til at bygge de nye skoler både i

Houedgaden 8, Skoulund, opført 1933

Ansager og Skovlund, som begge blevindviet i 1909. Så fulgte opførelsen afSkovlund kirke med indvielse i 1910 ogpræsteboligen på Lundvej i 1911. For-inden havde Anker også foreståetmurerarbejdet på Skovlund Forsam-lingshus i 1904 og Skovlund Missions-hus i 1905. Det skal dog retfærdigvisnævnes, at en del afdisse byggerier ske-te i et godt og nært samarbejde med enanden murermester på den tid AnkerAnkersen, Skovlund.

Han prægede arkitekturen

I de første 15 åtr af århundredet blev derbygget mange stuehuse ved garde i sog-net, og på omkring 15 af dem kan manumiddelbart se fællestræk, som peger ril-bage på murermesteren, der både tegnedeog byggede. Vi ved, at husene er opførtog muret af Anker BreumJakobsen.

Æle bygningerne har et herskabeligtpræg. De er udført i stor murhøjde medafvalmede gavle, alle er bygget med enstor femkantet, sydvendt kvist, der hvilerpå en udbygning (karnap). Enkelte er dogudført med tilbagetrukket kvist og meden altan på karnappen (se Skallinggaard).

Facaderne er med to tre-ågs vinduerpå hver side af karnappen, der har et til-svarende vindue i midten og en-ågsvinduer i hjørnerne. I et par tilfælde erstuehusene udført med kvist mod bådesyd og nord og havedør i gavlen (se Bre-umgaard).

Også en del villabyggeri i Skovlundby er præget af denne byggestil fraAnker Breum Jakobsens hånd. Her erder tale om lidt mindre huse med kun etvindue på hver side afkarnappen (Lund-vej nr. 5 og >Ny Gejln, Syrenvej 1A)

Husene er oprindelig udført medpudsede ydermure og som regel hvid-kalkede, enkelte er senere skalmureteller ændret i årver. Tagene var oprin-delig cementsten, men er mange stederomlagt til eternit. Desværre er de afval-mede gavle forsvundet en del steder iforbindelse med renoveringer, menellers fremtræder de stadig i pagt medden oprindelige byggestil.

Igangsætteren

Anker Breum Jakobsen nøjedes ikkemed at tegne og mure for andre. Hanopkøbte arealer i byen og byggede huse

> Skallingaard<, Lunduej 27

59

Den gamle tNørregaard< før nedbrydningen i 1912.

til videresalg, eller udsrykkede grunde.Således købte han omkring 1906 den

gamle skolegrund (Hovedgaden ogDTiekanten( ved Nygårdsvej), da skolen

blev flyttet til den nuværende beliggen-hed. Han opførte bagerforretningen i1908. Hovedgaden nr. B beholdt han

som ubebygget grund, indtil han i 1933

bebyggede den med et komfortabeltaftægtshus med flere lejligheder og

butikslokaler.

Bonde igen

| 1912 blev Nørregaard i Lærkeholt til salg.

Det var en gammel firlænget, stråtækt gård,

beliggende på Tistmpvej ved bækken syd

for Gårdenvej og nord for Lærkehøjgaard.

Anker Breum Jakobsen købte gården,

nedbrød den og flyttede den mod nord ti1

hjørnet på Tistrupvej og Gårdenvej. Heropførte han en ny firlænget gård og kald-te den for Breumgaard (Tistrupvej 13).

Samtidig med, at Anker nu var blevet

60

gårdejer, fortsatte han med murerhånd-værket, omend i mindre omång. Hanhavde sæde i Ansager sogneråd i tre

perioder og bestred en lang række til-lidshverv i sognet.

Der var tre børn i ægteskabet, og i1933 overlod Ane og Anker Breum

Jakobsen Breumgaard til sønnen NielsDejbjerg Jakobsen.

Et trault otium

Anker Breum Jakobsen havde, som føromtalt bygget hus i Skovlund (Hovedga-den 8), hvor han og Ane indrettede sig

på aftægtskår. Anker var nu 60 år gam-mel og for ung ti1 at Dsætte sig hen<. Hankøbte bil og tilbød kaperkørsel (taxa).

Han vendte tilbage til sit gamle hånd-værk og blev ved mureskeen i endnu 20

år. Han døde i juli 1.955,82 år gammel.

EftermæIet

Måske er det omtalte virke ikke så

&*

sqDen nye rBreumgaard<. Foto ca. 1913.

>skovlundsk< endda. Måske findes denbyggestil, som Anker udrettede, mangeandre steder. Ja, måske er Anker BreumJakobsen blevet inspireret, da præsrebo-ligen i Skovlund blev bygget. Den erarkitekttegnet og har mange ligheds-punkter med de stuehuse og villaer, somhan lagde tegning og murske til.

Alt kan der gisnes om. Et er sikkert:de mange bygninger vidner tilsammenom en epoke, der gav sognet et ,ansigt(.

- Egnen blev tilført en byggestil, somskyldes en enkelt håndværkers ogbygmesters indsats og gode påvirkning,præget af kvalitet og vidsyn.

Bygningerne står der endnu næsten100 år efter. De vidner om en egn iudvikling, de fortæller noget om denvelstand, der prægede sognet omkringårhundredeskiftet og om, at når dyg-tighed, nøjsomhed og arbejdsomhedforenes, så møder de tillid, og dengensidige respekt giver resultaternegode dage.

Bygmesteren og bonden Anker Bre-um Jakobsen er utvivlsomt den person,der har sat det stØrste fælles præg på densærlige bygningsstil, der kendetegnerstore dele af hovedbygningerne på lan-det og det større villabyggeri i Skovlundi begyndelsen afdette århundrede.

Anker Breunt Jakobsen

61