nfomaniaci 25. udgivelse / April 2015

SE PERSONERNE BAGOM BLADET - TJEK VORES NYE BAGSIDE!

RIBERPRISENREPORTAGE OM AFTENENINTERVIEW MED VINDERNEANMELDELSER AF DE NOMINEREDE FILM

ET SEMESTER I UDLANDET- Sådan forbereder du dig til at læse på et udenlandsk universitet

Hvordan bruger man LinkedIn?Infomaniac har svaret!

Portræt af selveste JØRGEN RIBER

Oscars 2015Infomaniacs filmanmelder reflekterer over showet

Kolofon25. udgivelse / april ‘15Facebook.com/informaniac.huminf

RedaktørGitte Kirstine Rahmberg (B)

SkribenterLenea Pedersen Lind (B)Gitte Kirstine RahmbergLykke Baden LindbergSøren Døssing JensenJonas BjerregaardLasse Møller BadstueNanna-Louise KudahlPernilla AbildtrupLouise BinderBenedicte VognNikolaj Rodkjær KristensenSteffen Kabel

LayoutIda Hübschmann (B)Hannah HørgreenCamilla Steen IpsenKasper Toft Kristensen

KorrekturSøren Døssing JensenMaria Boll HansenGitte Kirstine RahmbergChristina LadefogedNanna-Louise Kudahl

FotografBodil Stride Jensen (B)Hannah HørgreenChristina Nellemann

MarketingKirstine Christensen (B)Lykke Baden LindbergPeter Andrew SicariChristina NellemannAndreas Tipsmark

B = bestyrelse

infomaniac>Forsidefoto: Bodil Stride Jensen

4 Ku l t u r k a l e n d e r

5 P o r t r æ t a f J ø r g e n R i b e r

8 A n m e l d e l s e r a f d e n o m i n e r e d e f i l m t i l R i b e r p r i s e n

9 R i b e r p r i s e n 2 01 5 : F i l m hy l d e s t o g l a n g e k j o l e r

10 I n te r v i ew m e d v i n d e r n e a f R i b e r p r i s e n

11 T i l b a g e t i l v i r ke l i g h e d e n : i n te r v i ew m e d E m i l Ko n d r u p

1 2 Re f l e k s i o n e r ov e r d e t te å r s O s c a r s

1 3 E r d u L i n ke d I n ?

14 S E O - e n ko r t g u i d e t i l s ø g e o p t i m e r i n g 16 E n O K a r t i ke l o m k ro p s s p ro g

17 E t s e m e s te r i u d l a n d e t

1 8 C a p t u r e d

I NDHOLDL e d e rL e d e r

Man er ikke bedre end den gruppe eller det team, som man arbejder i - sådan er det (heldigvis) også, når man er chefredaktør. Jeg er så priv-iligeret, at Infomaniac bliver lavet af en håndfuld dygtige personer på tværs af semestre - her handler det ikke om at få gode karakterer (eller have et bevis kun med de bedste tocifrede), men i stedet handler det om at få erfaring og at gøre noget man brænder for - nemlig at være med til at informere alle på Kommunikation og Digitale Medier om alt fra stud-ierelevante apps til gode madpakker. Vi kunne dog også godt tænke os at vide, hvad I gerne vil vide mere om? Hvad fanger jer? Hvem vil I gerne have, vi interviewer? Fortæl os det endelig på Facebook (Infomaniac), instagram (@infomaniac_huminf) eller twitter (@Infomaniac_AAU).

Selvom teamet bag Infomaniac er et godt team, så kan vi altid blive bedre med dig på holdet. Har du lyst til at afprøve dine grammatiske evner, at skrive artikler selvom du aldrig har gjort det før, at forbedre dine skills i InDesign eller afprøve marketing - så har vi altid en plads åben til dig.

- Gitte Kirstine

Intromøde på studenterhuset. Har du lyst til at blive en del af de frivillige på studenterhuset,

så mød op til intromødet og hør mere. Tilmelding skal ske på: www.studenterhuset.dk/WWW.STUDENTERHUSET.DK/FRIVILLIG

Kl. 12.30 – 14.15: This is fucking boring! Du skal ikke lade dig narre af titlen. Dette er

en gæsteforelæsning ved Chris-tian Struckmann Irgens som er kommunikationschef for Mu-seum Sydøstdanmark. Han vil her fortælle om, hvordan de har forvandlet et almindeligt lokalt museum om til et højteknologisk oplevelsescenter om middelalder-ens konger, borge og magt. Et mu-seum der har kunnet konkurrere med bl.a. forlystelsesparker og som gør op med den traditionelle museumstænkning. Publikum har endvidere mulighed for at desig-ne deres helt egen oplevelse ved museumsbesøget. Forelæsningen foregår på Rendsburgsgade 14, lokale 4.105.

Kl. 20.00: Impro Club i Star-gaten – Stand up – Til dette arrangement har

du mulighed for at opleve en folk komikere, hvor de alle er på scenen samtidig. Her improviserer komikerne undervejs og publikum er i stor stil med til at påvirke, hvad der kommer til at ske. Det er gratis og foregår på Studenterhu-set.

Kl. 19.30- 22: Ishockey landskamp: Danmark – Hvid-erusland. Pris for

siddepladser: 120 kr., ståpladser: 100 kr. Kampen foregår i Gigan-tium Isarena.

Byløbet Aalborg Har du lyst til at have det sjovt og samtidig støtte et godt formål? Så er

en 4,5 km gåtur rundt i Aalborg bymidte med forskellige poster lige noget for dig! Overskuddet fra løbet går til de grønlandske nanubørn, der har brug for bedre sociale vilkår og rettigheder. Der vil være god forplejning, musik og lodtrækningspræmier. Det finder sted ved Musikkens Hus, Musik-kens plads 1. Pris: 100 kr. Tilmelding kan ske på: www.bylobetaalborg.nemtilmeld.dk.

Kl. 10.30-12.00: Cykeldag i Lille Vildmose. Hop på cyklen og tag med på en 20 km lang

tur fra Lille Vildmose til Smidie Bakke! Her vil en guide bl.a. fortælle om genetablering af Birkesø og om herregården ved Kongstedlund. På hjemvejen går turen forbi Kongerslev Kalkværk og Kællingbjerg Klint. Du skal selv medbringe cykel, madpakke og praktisk påklædning samt det gode humør. Kl. 13-14 er der endvidere mulighed for at køre med tørvetoget på smalspors-banen ved centret, hvor guiden vil fortælle om tørvegravning og naturgenopretning. Der er ingen tilmelding. Du møder bare op ved Lille Vildmose og pris-en er 30 kr. Vil du med Tørvetoget koster det endvidere 20 kr.

Kl. 17.00: Board Games Night. Tag en ven i hånden og kom ned til en hyggelig aften

med tonsvis af brætspil. Arrange-mentet er gratis og foregår på Studenterhuset.

Kl. 20.00: Thomas Butten-schøn – One-man-show med guitar og gode historier. Kom

tæt på sangeren Thomas Butten-schøn ved en lille intim koncert, hvor der er mulighed for at tage en snak med ham efter kon-certen. Pris: 150 kr. Det foregår i Aalborg Kongres og Kultur Center i Det Lille Teater.

Gintberg Live det store spørsmål. Stand-up show som foregår i Aal-borghallen til en

billetpris fra 310 til 350 kr.

Kl. 19.30-22.00:DGI Verdensholdet DK Tour – ORBI-TA. Efter en seks måneder lang

verdensturné er Danmarks bed-ste gymnaster vendt hjem og klar til at give et brag af et show! Pris fra 190 til 285 kr. Showet foregår i Gigantium.

Kl. 19.00: Karaoke Night! Elsker du at synge? Så skynd dig at gribe fat i dine ven-

ner og kom forbi studenterhuset til en festlig aften med både nye og gamle sange. Arrangementet er gratis og foregår på studenter-huset.

Kl. 11.00: Bazar’o’rama. Her har du mulighed for at købe nyt tøj, brugt

tøj, cd’er og andet godt til SU-ven-lige priser. Det er gratis og foregår ligeledes på studenterhuset.

Frem til d. 19 april kan du opleve udstillingen ’Grønlandske fortællinger i Aalborg’. To studer-ende på Aalborg Universitet har gennem denne udstilling tegnet et mere positivt billede af tre grønlændere, der har valgt at bosætte sig i Aalborg. Det foregår på Aalborg Historiske Museum og fredag d. 10 april kl. 14.30-16.00 er der ydermere mulighed for at få kaffemik.

April

24

Skribent: Bodil Stride JensenKorrektur: Nanna-Louise KudahlLayout: Kasper Kristensen

KULTURKALENDEREN

4

Riberprisens gudfar et portræt af Jørgen Riber Christensen

Riberprisen er endnu engang blevet gennemført med pomp og pragt, og der findes vel næppe nogen bedre anledning til at høre fra manden, der har lagt navn til det fantastiske arrange-ment. Derfor tog vi før showet et smut forbi Jørgen Riber Chris-tensens kontor til en snak om uddannelse, Riberprisen og alt derimellem.

Skribent: Nikolaj Rodkjær KristensenKorrektur: Søren Døssing Jensen og Gitte Kirstine RahmbergLayout: Kasper Kristensen

5

Da jeg træder ind af døren til det smalle rum, der udgør hans kontor, sidder Jørgen Riber på sin kon-torstol med næsen helt oppe i en computerskærm, som fylder det meste af hans ryddelige skrivebord. Han forklarer, at han lige er ved at skrive på sin tale til Riber-prisen: ”Jeg er sgu altid godt forberedt, det gør det hele lidt lettere.”

Han skriver en sætning færdig og griner så med hyggelig mun-terhed over sin kommentar, så smilerynkerne om hans øjne breder sig bag de fir-kantede briller. For Jørgen Riber er det modsatte af prætentiøs. Han er en ydmyg mand, der, efter eget udsagn, er glad i sit udgangspunkt.

”Det er ikke, fordi jeg ikke kan blive sur eller ked af det, selvfølgelig kan jeg det – ligesom alle andre – men i neutral stilling er jeg ovre i retning af det glade. Det er sikkert noget biologisk.”

Netop denne egenskab til altid at møde sine stu-derende med et smil og godt humør er en af mange grunde til, at han er blevet en af de mest elskede lek-torer ved Aalborg Universitet, et sted han har arbejdet i mere end 20 år. Men da den i dag 62-årige Jørgen Riber for over et halvt århundrede siden voksede op i en baggård i Randers, lå det langt fra i kortene, at det var på den akademiske scene, han en dag ville komme til at slå sine folder.

”Min mor arbejdede på et kontor, og min far var de-

koratør. Men det skete i de år med velfærdsstaten, at uuddannede og flittige og dengsede blev i stand til at tage en høj uddannelse. Jeg var så fandenivoldsk, at jeg valgte det, jeg havde lyst til. Jeg tænkte ikke

en skid på, hvordan man kunne få arbejde. Det kunne jeg så – held-igvis.”

Det, den dengang unge Jørgen Riber havde lyst til, var at læse engelsk, kunsthistorie og mediev-idenskab ved Århus Universitet og København Universitet.

”Jeg kunne godt lide det. Jeg kunne godt lide at erk-ende noget og jeg er dybt interesseret i mine fag. Men netop det med at være mønsterbryder gør, at man er lidt bange hele tiden, fordi man er inde i et meget fremmed miljø, hvor man ikke kender koderne. Så det var hårdt arbejde, men det giver en robusthed, som jeg fandeme har haft brug for.”

Senest fik han brug for denne robusthed, da Akkredit-eringsrådet tilbage i november valgte at lukke uddan-nelsen Humanistisk Informatik (i dag Kommunika-tion og Digitale Medier), noget, det senere viste sig, de måtte omgøre.

”Jeg var dybt krænket. På egne vegne - helt personligt - på kollegers vegne og på studerendes vegne.” Han siger om Akkrediteringsinstitutionen: ”Én af de få ting, jeg ikke kan klare, er udfarende inkompetence, hvor ens egen mangel på evner lægges over på an-dre. Jeg kan godt tage inkompetence - jeg er lærer, det er det, vi arbejder med at forbedre - men når man

ligesom vender ens manglende forberedelse og grun-dighed over på andre - det har jeg svært ved at ac-ceptere. Det er sådan set den eneste ting, der kan få mit pis i kog.”

Han læner sig tilbage i kontorstolen og lægger benene over kors. Mens han kortvarigt stirrer frem for sig, er der for en sjælden gangs skyld ingen munterhed at spore i hans normalt så spøgefulde og besindige øjne. Indignationen, derimod, er tydelig.

”Uddannelsen er ikke perfekt. Den kan altid forbedres, og det skal den kontinuerligt. Og den holdning skal man have i hele sit arbejdsliv. Det kan altid gøres bedre, og det gør vi da også. Hvis vi har de rette vilkår. Og der blev vi jo lidt over-mandet af, at den øverste ledelse syntes, det var en god idé, at vi skulle optage 260 studerende - der hver især er gode og dygtige mennesker - men vi havde ikke personale til det, og vi havde hel-ler ikke lokaler til det.”

Adspurgt om ikke lærerne og de andre ansatte kunne have valgt at strejke, svarer han ærligt:

”Det burde vi have gjort, men der er ikke den kultur på en akademisk arbejdsplads med fagkampe, som man har på mange andre arbejdspladser. Der er vi nok for meget individualister, desværre. Demokrati på arbejdspladsen kunne have været kvalitetssikring her.”

Robustheden var dog langt fra det eneste Jørgen Riber tog med sig fra sin studietid. Dengang fandt han nemlig ud af noget om sig selv, noget der har fulgt og præget ham lige siden: Han har en enorm forkærlighed for film.

”Det startede i 1960’erne, hvor vi som studerende - faktisk allerede som gymnasieelever - begyndte at gå i filmklubber og så den nye franske bølge, som brød fuldstændig med Hollywood-traditionen og blev nysk-abende. Jeg kan så nu, når jeg kigger tilbage, se, at det var der, det postmoderne startede. Det var jo ikke de ord, man satte på dengang, men det var faktisk

der, at det, der egentlig har teg-net kulturen, gik i gang. Det var måske også en af grundene til, at det var så spændende.”

Faktisk fandt han det så spæn-dende, at han besluttede sig for, at det var noget, han ville arbejde og beskæftige sig med – et arbe-jde han tager meget seriøst.

”Jeg kan da sidde og bryde ud, når jeg ser et eller andet på Netflix: ’Hvem er manuskriptforfatteren, der har lavet det her lort?’ Jeg er meget opmærksom på det, omvendt også, hvor jeg tænker ’Ej det var godt nok godt’. For jeg tager det jo alvorligt. Det er vel også en anerkendelse af det, der bliver lavet, at man rent faktisk tager det alvorligt - den ekstra indsats det er at lægge sine følelser ind i undervisningen.”

“Jeg var så fan-denivoldsk, at jeg val-gte det, jeg havde lyst til. Jeg tænkte ikke en skid på, hvordan man

kunne få arbejde.”

“Jeg kan da sid-de og bryde ud, når jeg ser et eller andet på Netflix: ’Hvem er

manuskriptforfatteren, der har lavet det her

lort?”

6

Det er også netop i det hårde arbejde, at Jørgen Riber tror, vi skal finde grunden til at afholde et arrange-ment som Riberprisen.”Jeg synes, det er vigtigt, at vi også erkender, at vi har lavet et stort arbejde og lærer at fejre det og være stolte af vores arbejde. Vi kan skidegodt lide at lave film og det skal da fejres! Også fordi filmindustrien har en tradition for festivaller, så er det jo klart, at vi overhaler Hollywoods Oscars og så videre. Det kan vi jo godt gøre.”

Han griner og lader fingrene køre gennem det småp-juskede, hvide skæg, der pryder den nederste halvdel af hans ansigt.

”Og så selvfølgelig fordi det er aktive studerende, der rent faktisk kan finde ud af at lave sådan et arrange-ment, det er jo imponerende hvert år.”

Fordi det netop er de studerende, der hvert år stabler arrangemen-tet på benene, tillader Jørgen Riber da også sig selv den faglige forfængelighed, det er at være beæret over, at showet, der har kørt i mere end 10 år, er blevet opkaldt efter ham.

”Det er jeg selvfølgelig stolt over. Meget. Man kan godt tillade sig at være fagligt forfængelig - person-ligt forfængelig, no way! - men det faglige, altså det professionelle, det vil jeg godt være glad for. Det er jo sådan, når man ikke har samme alder som de stu-derende, så er det et privilegie at få lov at kigge ind

i, hvad der rører sig i en generation. Og det er skiftet meget gennem årene. Der har været nogle genera-tioner, som har haft det meget sjovere end andre. Der har også været nogle mørke generation-er, hvor næsten alle film skulle ud at stå på Limfjordsbroen og lade som om, de begik selvmord – det var sgu da ikke godt! I år synes jeg, det er de menneske-lige, positive værdier, der bliver fremdraget og det er jo ganske dejligt at se; at det ikke er kul-turpessimisme, men kulturopti-misme, der præger årets film.”

Han er da heller ikke i tvivl om, at vigtigheden af Riberprisen rækker langt ud over anerkendelsen af

hårdt arbejde og uddelingen af priser på en stjerneklar forår-saften i marts.

”Jeg kan jo min dramaturgi. Riberprisen er et anslag – et dramaturgisk anslag - til den efterfølgende uddannelse. På den måde, hvis vi tager vores dramaturgi alvorligt, så skal

der et anslag til, for at vi får lyst til at følge resten af fortællingen; nemlig at tage en akademisk uddan-nelse.”

Interviewet nærmer sig sin afslutning og Jørgen Riber vender tilbage til sin computerskærm.

”Der er et meget stramt program til Riberprisen. Jeg har kun 10 minutter til min Fakta-pose og min tale.”

Jeg spørger, om han ikke har et godt råd, han kan give de studerende, hvortil han svar-er uden længere betænkning: ”Det er meget simpelt; man skal læse sine lektier og komme til timerne – så får man en god ud-dannelse.”

Så bryder han endnu engang ud i sin opløftende, joviale latter og spekulerer selvironisk i, hvor

meget han dog lyder som en lærer, inden han tilføjer: ”Og tag en varm jakke på!”

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi også erk-

ender, at vi har lavet et stort arbejde og lærer at fejre det og være

stolte af vores arbejde.”

“I år synes jeg, det er de menneskelige, posi-tive værdier, der bliver fremdraget og det er jo ganske dejligt at se; at det ikke er kulturpessi-misme, men kulturop-timisme, der præger

årets film.”.

Hvad er din yndlingsfilm?”Det er altid svært, ikke? Men jeg skal nok tilbage til 1940’ernes engel-ske dokumentarfilm, hvor præmis og æstetik i den grad smelter sam-men. Der er ’A Diary for Timothy’ for eksempel. Den er ikke ret kendt, men hold kæft hvor er den god. Det er Humphrey Jennings der har lavet den. Form og indhold, ideologi,

etik – alt smelter sammen. Når en

kameraføring og en kameraafstand

lige pludselig kan afspejle ideologi

og etik, så er det godt.”

7

RIBERFILMENE 2015

Second ComingHvordan ville verden mon tage imod Jesus, hvis han vendte tilbage? Denne kortfilm giver os et underholdende bud på, hvordan de sociale medier har opslugt befolkningen siden Jesus var her sidst, og det er ikke længere nok at råbe folk op uden for kirken. Vil man fange folkets op-mærksomhed i denne teknologiske tid, må man relancere sig selv online – og det er netop, hvad Frelseren har tænkt sig at gøre. Historien har uden tvivl et godt budskab, og den formår heldigvis at tilsætte den rette mængde humor, så man føler sig mere underholdt end direkte prædiket til.En af filmens styrker er dens velfungerende og underholdende dialog, der også understøttes af solidt skuespil fra hovedrollen, Niels Dyrskjøt.Overordnet set er billederne også godt sat op og klippet sammen, oftest tilsat en lille mængde effekter. Dog udspiller størstedelen af historien sig udendørs og lider desværre af enkelte, men bemærkelsesværdige, lys- og lydproblemer, der sætter et par hakker i en ellers veludført produk-tion. Færre optagelser i skyggerne samt en ekstra, eller bedre, mikrofon, kunne have gjort underværker i dette tilfælde.

Se Second Coming

Til Min Ven TokeVi kender alle sammen følelsen af savn. Nogen vi ville ønske var her, men som desværre ikke er. Sådan føler hovedpersonen Mathias om sin kam-merat Toke, der er taget i krig i Afghanistan. For at Toke ikke skal gå glip af livet, der fortsætter hjemme, mens han er væk, beslutter Mathias sig for at lave en videodagbog til ham. Ved første øjekast kan man forfalde til at tro, at de i produktionen har ta-get ”den lette vej” ved at lade hovedpersonen filme sig selv, så de ikke har behøvet at tænke på indstillinger, udsnit og så videre. Dog er total-billed-erne, hvor hovedpersonen ikke filmer sig selv, alle flotte og lækre, og bev-idner om, at der uden tvivl har været talent på holdet.Dette er en historie med en masse hjerte i sig. Elementet med selfie-op-tagelserne får den til at føles meget personlig, hvilket også gør, at det hele føles meget ægte.Dette understøttes af, at hovedpersonen formår at fremstå meget sympa-tisk og naturlig. Desværre falder noget af det en anelse til jorden på grund af det mere kejtede skuespil fra de få andre i castet. Det hiver seeren ud af troværdigheden og historiens intimitet, hvilket er en skam, da de nu har gjort meget for at opbygge den.

Se Til Min Ven Toke

GazelleDette er et portræt om den succesfulde forretningsmand, Morten Bach Vestergaard. Han har styr på livet, karrieren og har netop vundet den an-erkendte Gazelle-pris, men uanset hvor ovenpå han fremstår i sine radi-ointerviews eller til sine foredrag, er han så virkelig lykkelig? Er det, han har opnået i livet virkelig også det, han allerhelst ville have? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at dette er min personlige favorit af de tre nominerede, og også den film, der løb med prisen i kategorien. Alt ved produktionen er udført i topklasse. Billedsiden er virkelig lækkert opstillet med god anvendelse af aktivitet i både for- og baggrunden af billedet. Beskæringerne er gode med interessante placeringer af karak-tererne, hvilket lader til at understøtte plottets lidt indirekte budskab.Castingen er ligeledes i top, hvor især hovedpersonen (hvis rigtige navn desværre ikke fremgår i credits) spiller sublimt med en kølig og overlegen facade, men med et evigt intenst og forpint blik.Slutningen er en anelse åben til fortolkning, hvilket yderligere gør det samlede resultat endnu mere interessant og værd at se en ekstra gang.En simpel idé, der forstår at stråle gennem en meget professionel ud-førelse af både udseende, skuespil og fortællestil.

Se Gazelle

Endnu en gang er de mange statuetter blevet uddelt til de mange håbefulde og talentfulde studerende på 1. semester. Som bladets filmanmelder har jeg, traditionen tro, taget et kig på nogle af årets nominerede film. På grund af tid- og pladsbesparelse er det kun filmene, som er nominerede i årets Bedste

Film-kategorien, der vil blive dækket her.

Korrektur: Nanna-Louise KudahlSkribent: Jonas Bjerregaard Layout: Kasper Kristensen8

Lange k jol e rSå blev det atter tid til et af årets absolutte højdepunkter for studerende på Kommunikation & Digitale Medier. Riberprisen 2015 løb af stablen tirsdag d. 10 marts, hvor vores egne 2. semesterstuderende var klædt nydeligt på til en aften i medieproduktionens tegn – alle klar til at hylde årets bedste, mest sindsoprivende, sjove og bemær-kelsesværdige kortfilm. Alle, der tidligere har deltaget i Riberprisen, kan sikkert genkalde fornemmelsen af den helt særlige atmosfære, der er allerede ved ankomsten i Nordkraft. En særlig stemning af spænding og forventning, kombineret med en sjælden nervøsitet let skjult i de mange smil. Dette års vært, Emil Kondrup, indtog scenen med en aktuel og lun humor, der gjorde op med den seneste tids kritik, rettet mod uddannel-sen. Manuskriptet var generelt præget af en hudløs ærlighed, der både kunne synes modigt på live-tv, men som egentlig også fungerede som en ubekymret friskhed, der bragte hele situationen på et mindre formelt niveau. Reelt set noget, der klædte showet ganske godt. Samtidig gæ-stede Numse Rasmus (Rasmus Billing Birnbaum red.) showets introduktionsfilm, der øjeblikkeligt bragte latteren frem blandt de mange feststemte studerende. Andre spændende gæster, kendt fra Aalborg, var tillige at finde blandt de mange gæster, heriblandt Mogens Jørgensen kendt fra TV2 Nords Mogens kom forbi, der også optrådte i et underholdende indslag senere på aftenen. Samtidig leverede tutorerne, fra både København og Aalborg, under-holdning i form af sang og dans som et fint afbræk fra nomineringer og prisuddelinger. Der hersker heller ingen tvivl om, at holdet bag den populære prisfest har kræset for detaljerne under planlægningen og gjort sit ypperste for at skabe de helt rette rammer for en atmosfære som denne. Gæsterne blev mødt med rød løber, glimtende lysekroner i dæmpet skær og levende lys på langbordene, som skabte en behagelig hygge, der passede til begivenheden. Da showet lakkede mod enden, brød Skråen ud i en fællessang, hvor der blev sunget om kap til melodien Hallelujah af Jeff Buckley i en nyfortolkning, hvor omkvædets ord ”Hallelujah” var skiftet ud med ”Riberprisen”. En sang, der, helt uventet, fik hårene til at rejse sig en smule – også selvom vi fra Infomaniac blot så til

Bedste fortællerteknik: Til min ven TokeBedste visuelle udtryk: GazelleBedste detalje: Second ComingBedste mandlige skuespiller: GazelleBedste effekt: Second Coming

Bedste klipning: GazelleBedste idé: Til min ven TokeBedste kvindelige skuespiller: BesøgPublikumsprisen: BadmintonBedste film: Gazelle

Filmhyldest&

Skribent: Lenea Pedersen LindKorrektur: Christina LadefogedLayout: Ida HübschmannFoto: Bodil Stride Jensen

P r i s m o d t a g e r e

9

For 13. år i træk åbnede Riberprisen dørene til et storslået gallashow, hvor hundredvis af smukt påklædte unge mennesker deltog i forhåbningen om at vinde den prestigefyldte Riberpris. Der var rigtig mange originale og veludførte film blandt de tilmeldte, og niveauet blev allerede sat højt inden showets start. Dog løb én gruppe med meget af opmærksomheden, da de høstede hele fire ud af aftenens ti priser – heriblandt Riberprisen. Vejen til succesEfter mange timers diskussion og et utal af ideer blev kortfilmen ”Gazelle” til, hvilken er et drama, der omhandler menneskets higen efter succes og de bekostninger, dette har. Bag filmen er seks piger fra AAU i København, der enstemmigt siger, at vejen frem mod alle priserne har været hård og krævende, hvor et tæt forhold til det lokale pizzeria og masser af kage har været vejen til suc-ces. Dog kan en masse junkfood ikke gøre det alene, og pigerne har derfor lagt rigtig meget tid i projektet. Deres store dedikation til filmen resulterede i meget lange dage lige fra starten med idégenering og manuskriptforfatning til senere i processen, hvor scenerne til filmen skulle optages. Med optagelserne i kassen var der dog stadig lang vej inden de kunne stå med den endelige kortfilm i hånden, hvor en lang klippeperiode stod mellem dem og det færdige produkt. Her endte pigerne med at tilbringe rigtig meget tid ved klippebordet, hvor de var så heldige, at en af grup-pens medlemmer havde flair for dette og øje for brug af de rette effekter i filmen. Dette var højest sandsynlig også en af grundene til, at gruppen også vandt prisen for bedste klipning. På trods af det kunne de dog ikke undgå et par overnatninger i vindueskarmene og bordene på universitet – men hvad gør man ikke for at lave en knaldgod film? Og prisen går til …Glæden i pigernes øjne var ikke til at tage fejl af og på trods af, at de desværre manglede et gruppemedlem på aftenen, var humøret højt, og der var slet ingen tvivl om, hvordan prisen skulle fejres - nemlig med øl, øl og endnu mere øl! De havde aldrig turde håbe på at vinde en pris, og havde derfor ikke bestemt, hvem der skulle tage prisen på scenen - det kom dog meget naturligt, sagde de alle. Udover fire priser tager de rigtigt meget med sig videre, da de har lært af den proces, de har været igennem; fra at stå med intet til at stå med et færdigt produkt. Endvidere har det givet dem et helt særligt øje for detaljer, de mener, at de kan bruge i deres semesterprojekter. Slutteligt havde de seks piger nogle helt specifikke råd til de kommende 1. semesters studerende; alle ideer på bordet, arbejd med det I føler for og vigtigst af alt – bag en masse kage! Vi fra Infomaniac ønsker holdet bag ”Gazelle” et stort (og velfortjent) tillykke med alle priserne.

Skribent: Louise BinderKorrektur: Nanna-Louise KuhdahlFoto: Bodil Stride JensenLayout: Camilla Steen Ipsen

Vinderne af Riberprisen 2015

10

Priserne er uddelt, champagnepropperne sprunget, opryd-ningsarbejdet er klaret, og det er nu tid for årets vært at stille værtsskoene på hylden og vende tilbage til livet som ganske almindelig studerende. Men inden da tillader vi os at vende blikket tilbage mod den uforglemmelige aften i star-ten af marts.

Tirsdag den 10. marts gjorde Emil Kondrup sin storslåede entré på Riberpris-scenen på Skråen i Nordkraft, hvor han efter en komisk og tilpas selvoptaget introduktionsvideo lod det regne med fejltrykte billetter, som var det dollarsedler på en stripklub i Las Vegas. Her et par dage efter sidder han ved et af bordene i universitetets kantine. Det bourgognerø-de jakkesæt han bar under showet er byttet ud med sorte jeans og en casual blå- og hvidstribet skjorte, og nu hvor showet er overstået, er han blot efterladt med tydeligt ambi-valente følelser. ”Da det var færdigt, var jeg lettet, og onsdag, da jeg vågne-de med mine tømmermænd, var jeg også glad for, jeg ikke skulle gøre noget lige dér, men nu er det lidt tomt. Jeg var kommet så sent i gang (med forberedelserne, red.), så fra i fredags og så til tirsdag var det bare Riber, fra jeg vågne-

de, og til jeg gik i seng. Så på den måde er det sådan lidt: Hvad fanden skal jeg bruge min tid på nu? Nu er jeg nødt til at gå op i min uddannelse igen. Men det var

en sjov aften. Det virke-de som om, at folk var glade, og det var sådan set det vigtigste.”

Emil, der debuterede som vært ved det elskede prisshow,

var overordnet set meget godt tilfreds med sin præstation. ”Der var nogle ting, hvor jeg godt vidste, at det måske ikke sad helt ligeså skarpt som noget af det andet, jeg havde forberedt. Og der var nogle ting, hvor man, når man står i det, har lidt svært ved at fornemme, hvordan folk griber de ting, der bliver kastet op og sådan. Men alt i alt, når nu jeg har fået den på afstand og bare tænkt hele aftenen som et forløb, så synes jeg, det gik ganske fint”, siger Emil om sin indsats, og adspurgt om han nød at stå på scenen, svarer han med en ekstase, der er til at tage og føle på: ”Ja for fan-den! Og når noget gik rent ind og nogen grinte, altså når det hele spillede, så var det det fedeste i hele verden. Så ville man gerne gøre det igen. Altså så var det sindssygt!” Det hele var dog ikke lutter lagkage for den 21-årige vært, og han kunne således ikke se sig fri for at blive nervøs nogle gange i løbet af showet. ”Det er klart, jeg var nervøs, lige da jeg gik ind. Så snart jeg ramte scenen og begyndte at lave min monolog, var jeg klar

over, at den sad godt, og jeg synes, den var god, men turen til scenen, hvor jeg skulle spille sådan rigtig smart, den var jeg nervøs for. Og når der var et indslag i gang, og jeg havde bevæget mig ned i salen og skulle til at snakke med nogen, der var jeg sådan: Ok, hvordan kan det her komme til at gå? Og da jeg stod ude bagved, lige inden jeg skulle ind og synge til sidst, var jeg sådan lidt: Det kan godt ende galt det her. Det var nok de tre steder, jeg var nervøs. Men ligeså snart jeg var i det, så nød jeg det bare. Så var det nice.” Det lader da heller ikke til, at Emil på nogen måde lader de få øjeblikkes nervøsitet overstråle aftenens mange høj-depunkter. Udover da han leverede sin monolog, som han selv synes var ”ok godt skrevet”, og hvor han følte, at det lykkedes ham at få salen med, var der især et tidspunkt på aftenen, som han husker særlig tydeligt. ”Det er klart, da det hele sluttede og folk klappede og ’tak for i aften’, det var vildt. Det var sådan: Hold da kæft, det var sgu fedt. Der er man lidt høj over sig selv på en eller anden måde. Det var sgu en oplevelse, som man nok ikke engang nød nok altså i forhold til, hvornår man lige skal komme til at stå i sådan en situation igen. Men det var sgu fedt.” Tilbage står blot spørgsmålet, om vi kan forvente at se Emil tilbage i rollen som vært, når Riberprisen igen ruller over os næste år. Selv er hovedpersonen lidt tilbageholdende i sit svar. ”Jeg har tænkt det, men det er meget det med, at nu har jeg været tutor, så alle de nye studerende fra Aalborg kendte mig lidt på forhånd. Jeg tror, det er sværere at komme ind som en fuldstændig ukendt og så skal ind og være vært. Så det står og falder lidt på, om jeg vil være tutor, tror jeg. Det er da bestemt ikke fordi, jeg vil være afvisende overfor det, for det var en kæmpe oplevelse. Men det skal også gøres ordentligt, hvis jeg vil gøre det.” Han ser ud til at overveje situationen, hvilket det næppe er hverken første eller sidste gang, han kommer til at gøre i løbet af de næste mange måneder. Efter lidt tid kvitteres overvejelserne med den klareste prognose, han kan give på nuværende tidspunkt: ”Måske ser man mig igen næste år, det er ikke til at vide.” Da han rejser sig og afslappet stavrer ud mellem den grå masse af andre ganske almindelige studerende i kantinen, er det svært for sit indre øje ikke endnu engang at se ham i det bourgognerøde jakkesæt omgivet af klare lys og akkom-pagneret af klapsalver. Det er som om, at den aften aldrig rigtigt har sluppet sit tag i ham. Nu vil kun tiden vise, hvem der næste år skal prøve kræfter med at udfylde de efterhån-den ret så store værtssko.

Skribent: Nikolaj Rodkjær KristensenKorrektur: Maria Boll HansenLayout: Ida HübschmannFoto: Bodil Stride Jensen

virkeligheden - Interview med Emil Kondrup

Tilbage til

11

Ref l ek s i on o v e r Osca r showe t 2015Efter at jeg atter havde fået øjne ovenpå nattens store show, har jeg kunnet reflektere lidt på alt det skete og sætte det hele i perspektiv. Desværre, synes jeg, det var et skridt tilbage for den fryd det havde været at se med sidste år, da Ellen stod ved roret. Neil Patrick Harris var bestemt ikke en dårlig vært, og det kunne uden tvivl også have været meget værre – men han forfaldte til at køre det hele meget ”sikkert”.

Han startede godt ud i sit åbningsnummer og hans store, gennemgående set-up med Oscar-forudsigelserne havde også et oprigtigt sjovt og overraskende pay-off. Men bortset fra det var resten meget upersonligt fra hans side. Man kunne savne et indslag eller to mere, noget spontanitet og ikke mindst langt mere frækhed og legende interaktion med de mange kendte i publikum. Showet selv var udmærket, uden de helt store mindeværdige øjeblikke. Talerne var derimod alle overraskende stærke og veludførte – måske ikke lige så slående og ikoniske som sidste år, men næsten alle fik arbejdet noget personligt og unikt ind imellem de mange ”tak”. Lige fra Simmons livskloge hyldest til sine forældre, til Imitation Game-forfatte-rens åbenhed om livets sorte tider og til Redmaynes charmerende overvældelse.

Det var uden tvivl en forfriskende aften for talerne, hvor der også meget kompetent blev flet-tet stærke budskaber om lighed for race og køn ind frem for en masse rygklapperi.Prismæssigt var der ikke nogle HELT store overraskelser, ikke før til allersidst i hvert fald. Overraskende nok endte Birdman med at feje Boyhood komplet af banen, hvilket mange må-ske havde håbet på, men de fleste nok ikke havde set komme. For mig var dette fantastisk, da jeg som før nævnt ikke er særlig stor fan af Boyhood, der ikke har meget indhold udover sit 12 års produktionskoncept, kontra Birdmans nymoderne klassiker af filmkunst.Ligeledes var der også en god håndfuld velfortjente statuetter til mine personlige favoritter Whiplash og The Grand Budapest Hotel.

Jeg havde uden tvivl haft mine bange anelser, da jeg hørte at TV2 ville prøve sig med en NY vært igen i det danske studie, netop som de to fra Go’ Morgen Danmark havde vokset med opgaven og fundet sig tilrette. Jeg frygtede, at Stéphanie Surrugue ville ende lige så fatalt,

som det gjorde med Paprika Steen nogle år tilbage. Men Surrugue overraskede positivt lige fra start – hendes timing var knivskarp, hun vidste nøjagtigt, hvor længe hver ekspert burde snakke og hun holdte professionelt fokus helt væk fra sig selv. Det var hyggeligt at være i sel-skab med hende i hver reklamepause, præcis som det bør være. Det var også interessant at have Nikolaj Arcel med hele vejen igennem, da han er medlem af Akademiet og derfor direk-te har indflydelse på showets udfald med sine stemmer. Desværre havde han ikke taget me-get personlighed med og talte mest andre folk efter munden – men alt, der giver et afbræk fra fokus på Susanne Bier eller Iben Hjejle i det danske studie er kærkommen fra min side.Alt i alt var det et udmærket år, ikke spektakulært. Alt forløb mere eller mindre som det burde og Harris kørte det hele sikkert igennem - uden overraskelser. Jeg er enig med den udvalgte vinder i stort set alle kategorierne, og er umådelig begejstret for at det blev Birdmans store aften! Men overordnet er der ikke noget der bliver husket fra dette års show. Nu kan man blot se fremad de næste 364 dage indtil næste år…

Skribent: Jonas BjerregaardKorrektur: Gitte Kirstine Rahmberg og Søren Døssing JensenLayout: Ida Hübschmann

12

ER DU ? LinkedIn er en social netværksside, som har fokus på erhvervsorienterede netværk. Du kan bruge siden som et værktøj, hvis du eksempelvis leder efter et studierelevant job, da du kan skabe og vedligeholde vigtige, professionelle forbindelser. På nettet kan du finde tonsvis af gode råd til at udarbejde din professionelle profil på LinkedIn, og vi har samlet de, som er nemme at implementere på din nuværende eller kommende profil.

Det første råd, som flere af eksperterne fremhæver, er, at du skal have en fængende og unik overskrift, som skal drage læseren ind på din profil. Du skal fange din modtagers opmærksomhed med over-skriften, og den skal ydermere give et billede af, hvem du er. Det samme skal dit profilbillede, som eksperterne ligeledes nævner vig-tigheden af. Profilbilledet skal afspejle, hvem du er - altså på den professionelle front! Undlad derfor at have et fest- eller feriebillede, og undlad også det klassiske, polerede personalebillede. Vælg et billede, som afspe-jler det, du ønsker at udstråle - du har muligheden for at give et in-dtryk af dig selv med et professionelt, men ikke kedeligt og poleret, profilbillede.

1

Når du så, ved hjælp af et godt profilbillede og en fængende overskrift, har trukket en læser ind på din profil, skal du sørge for, at læseren bliver mødt af en god “Kort Beskrivelse”. Her kan du skrive direkte til den person, som du håber, der sidder i den anden ende og læser med. Du skal skrive de væsentligste ting først, da du ikke kan være sikker på, at læseren ser hele din profil. Teksten skal ikke være særlig lang, for så bliver den uoverskuelig. Skriv i stedet kort og præcist, og varier tekstens grafiske udtryk ved eksem-pelvis punktopstillinger eller overskrifter, så du overskueliggør teksten for læseren.

2En anden mulighed, du har med din LinkedIn-profil, er, at du kan uddybe dit CV, hvis du eksempelvis har sendt en jobansøgning til en virksomhed. Nogle virksomheder beder selv om et link til din LinkedIn-profil, men hvis de ikke gør, kan du fint henvise til den i ansøgningen - hvis den altså er opdateret! På din profil kan du skrive alt det, der ikke er plads til i selve ansøgningen. Derudover kan du tilføje, hvilke kurser du har taget på eksempelvis universitetet, hos din fagforening eller andet, og derved give et mere klart billede af dine faglige kompetencer samt dit engagement for dit felt. Du kan ydermere give et indblik i de projekter, du har skrevet i din studietid.

4

På LinkedIn har du mulighed for at melde dig ind i forskellige grupper, hvilket eksperterne fremhæver som en god mulighed for at netværke. Du skal melde dig ind i relevante grupper, som du vil sættes i forbindelse med. Dette skal du gøre af flere årsager: Først og fremmest er der den åbenlyse signalværdi som grupperne og medlemskaberne heraf udstråler. Derudover udvider du dit netværk og øger din synlighed - rent teknisk set giver du nemlig flere personer mulighed for at søge efter din profil, og du kan ligeledes selv søge efter flere.

Don’t tell it - show it! Et andet godt råd lyder på, at du skal bruge alle de visuelle udtryksformer, du har mulighed for. Det kan for eksempel være ved at uploade videoer, artikler, projekter, billeder, Pow-erPoint-præsentationer eller andet, der kan give et billede af, hvem du er og hvad du kan.

Tænk på dit brand! Lad være med at dele eller like ting, som du ikke vil sættes i forbindelse med af en kommende arbejdsgiver, kollega eller andet. Det er måske ikke noget, du tænker over, idet du trykker “like” på en artikel, men det vil altså blive synligt for andre, og kan på den måde komme til at udgøre en del af det indtryk, en per-son får af dig.

Det sidste, men vigtige, råd vi har valgt at tage med, er, at du skal vedligeholde din profil. Der rådes til, at du laver tre til fem opdateringer om dagen. Hvis du laver mere end fem grænser det til spam, og hvis du synes, at tre er for meget, bør du bestræbe dig på at lave minimum én om dagen for at udvise aktivitet. Derudover skal du huske at opdatere, når du har erhvervet dig nye kompetencer.

Har du brug for mere inspiration, eller er du i tvivl om anvendelsen af forskellige funktioner, kan du besøge www.plingyou.dk, hvor Linkedin-eksper-ten Bodil Damkjær deler ud af sin ekspertise på området.

3

5

6

7

Skribent: Nanna-Louise KudahlKorrektur: Christina LadefogedLayout: Camilla Steen Ipsen

13

Arbejder du med online tekstforfatning? Og kunne du være interesseret i, at flere fandt frem til netop dit arbejde? Hvis du har svaret ja til disse spørgsmål, så kan SEO være noget for dig. SEO betyder på dansk søgeoptimering, og ved hjælp af forskellige metoder og værktøjer så kan dit næste tekstarbejde få mulighed for at ranke bedre i en relevant søgning på Google. Hvad er SEO?I første omgang bør man forstå, hvad SEO egentlig er for en størrelse.SEO handler grundlæggende om at forstå, hvordan søgemaskiner fungerer, og hvordan man kommunikerer med denne bedst muligt. For at sætte det lidt i perspektiv så kan man forklare SEO som en forståelse af Google som søgemaskine. SEO kan ses som en færdighed i at gøre din tekst relevant og betydningsfuld for Google, og det egentlige mål er at komme til tops, når der bliver søgt på ord, der matcher din artikel. Nu kommer der måske en lidt trist nyhed til dig, der lige har skrevet en tekst færdig. SEO ændrer sig nemlig fra dag til dag, og dét som folk søgte på Google i går, det er muligvis ikke det samme som i dag. Meningen med SEO er, at man skal optimere de ord i teksten, der nu skal føre en søgning fra Google til lige præcis din tekst. Man skal faktisk spørge sig selv: ”Hvad ville jeg selv søge på Google for at finde frem til lige netop min tekst?” For at forstå denne tankegang lidt bedre kan du overveje følgende. Hvis du skulle vide mere om eksempelvis et brækket ben, ville du så søge på ”brækket ben”, ”knoglebrud” eller måske den mere fagkorrekte betegnelse ”fraktur”? Der skal altså være en lighed mellem de valgte søgeord og ordene i din skrevne tekst, før Google finder frem til dit tekstarbejde. Google hjælper dig meget af vejenI forhold til SEO er det oplagt at kende til to ordgrupper, nemlig de ord folk benytter på en Googlesøgning, og de ord du selv benytter. Den vigtigste pointe er i denne sammenhæng, at de skal være så ens som mulig.

I første omgang bør du oprette en konto hos Google for dernæst at aktivere den hjemmeside, du publicerer på. Er det allerede gjort, fordi du udgiver på en anden hjemmeside end din egen, vil det være en god ide at få login til denne. For at finde ud af hvilke ord der benyttes til at finde din tekst på en given hjemmeside, skal du benytte Google Webmaster Tools. Trykker du på ”Søgetrafik” og dernæst ”Søgeforespørgsler” ude i venstre kolonne, vil du her kunne se, hvad folk har søgt på for at kunne se den hjemmeside, hvor din tekst fremgår. Under kolonnen “forespørgsler”, kan du se de forskellige søgeord, som folk har brugt på Google, og som er blevet registreret forbundet til din side. I forbindelse med disse søgeord kan du trække nogle forskellige informationer, som kan være brugbare i forhold til at arbejde med SEO.

• Eksponeringer: Dette er antallet af gange, hvor folk har set din hjemmeside i forhold til valgte søgeord. En eksponering betyder ikke et klik, men blot antallet af gange din hjemmeside er blevet set på en Googlesøgning.

• Klik: Dette er til gengæld antallet af gange, hvor nogle har klikket på din side i en Googlesøgning, når der er søgt på valgte søgeord. Jo højere, desto bedre.

• CTR: Dette betyder klikfrekvens og udregner hvor stor en procentdel af dem, der har set din side også har klikket på den. Denne skal naturligvis ligge så tæt på 100% som mulig, da det betyder, at alle der har set din side vælger at klikke sig ind på den. Ud fra dette kan der konkluderes, at din hjemmeside virker relevant i forbindelse med pågældende søgeord.

• Gns. position: Dette tal fortæller dig, hvor din side befinder sig på Googlesøgningen, når der bliver søgt på det valgte søgeord. Står der eksempelvis 10, betyder det, at vedkommende der har angivet et søgeord skal scrolle forbi de første ni, før din side kommer frem i søgningen som den tiende i rækken.

Klikfrekvensen kan specielt være sjov at arbejde med, da den giver os et indblik i hvor mange, der rent faktisk klikker på siden, når den dukker op i en søgning. Hvis klikfrekvensen er lav, kan det være et tegn på, at vedkommende ikke finder teksten interessant, og man bør dermed overveje at foretage en ændring i teksten. En ændring af teksten har til formål at gøre den mere spændende og indbydende, og målet er at få flere til at klikke på netop din side i stedet for de andre konkurrerende sider om samme emne. Eksempelvis bliver der søgt på ”køb blomster” og din tekst omkring salg af blomster kommer op med følgende: ”Køb af flotte blomster”. Hvis denne har en lav klikfrekvens, betyder det måske, at teksten ikke helt fanger modtager, selvom den som udgangspunkt virker relevant. Du bør derfor lave teksten om, men den skal naturligvis stadig handle om ”køb af blomster”. En måde at ændre på teksten hertil kan være brug af synonymer.

Der er naturligvis mulighed for at skrive det pågældende ord i Word for så at få nogle synonymer retur. Men igen bør du præsenteres for et værktøj, der kan lidt mere end bare at finde synonymer. Først skal du finde Google AdWords og logge ind. Øverst på siden trykker du ”Værktøjer” og vælger dernæst ”Søgeordsplanlægger”. Her skriver du det ord, du ønsker at finde synonym på, og vupti, så giver Google AdWords dig en masse synonymer. Skrives eksempelvis ”flotte blomster” kommer følgende synonymer op: Under kolonnen ”Gns. antal månedlige søgninger” kan du se, hvor ofte der bliver søgt på de forskellige synonymer pr. måned. Kolonnen ”Konkurrence” handler om, hvor mange der er om buddet om dette søgeord. Er konkurrencen høj, så betyder det, at der er stor konkurrence om at få en god annonceplacering, når der bliver søgt på valgte ord.

Det handler i det hele taget om at gøre sig nogle tanker om, hvordan man skal gribe det an. Bør man vælge et søgeord, som bliver brugt

SEOen kort guide til søgeoptimering

14

tit, men hvor man måske ender med nærmest at drukne i antallet af søgeresultater grundet den høje konkurrence? Eller bør man måske i stedet forsøge sig med et søgeord med færre månedlige søgninger, men hvor der er større chance for at få en god placering? SEO ændrer sig jo hele tiden, og der er derfor intet rigtigt eller forkert. Det er bl.a. også derfor, at SEO ikke bare er noget, man ændrer på én dag, men noget der hele tiden skal arbejdes med. Til sidst er det også vigtigt at nævne, at det ikke er ligegyldigt, hvor dine udvalgte ord i din tekst placeres. De ord som du ønsker at blive fundet på bør optræde i artiklen op til flere gange: I titlen, i beskrivelsen og til sidst i den almindelige tekst. Rent teknisk betyder det, at når Google registrerer det flere gange, så vil teksten opfattes interessant inden for dét, som der er blevet søgt på. Hvem er egentlig modtager?Når man snakker om modtager og spørgsmålet om, hvilke søgeord vedkommende mon vil benytte, bør man i den forbindelse overveje, hvordan din tekst rent æstetisk bør opbygges. Ønsker du at skrive til Google og primært lægge vægt på den tekstlige del? Eller vil du hellere fokusere på den personlige modtager, som i højere grad lægger vægt på mindre tekstmateriale, der brydes af bl.a. billeder og videoer? Umiddelbart findes der ikke noget rigtigt svar på, hvem man bør fokusere på som modtager. Ifølge Kristian Mølholt, SEO-ekspert hos HappyDays, er tendensen dog begyndt at blive mere personligt orienteret.

Konstant udviklingSom tidligere nævnt er SEO ikke noget, der kun skal optimeres én eller to gange. Hvis det skal være helt rigtigt, skal SEO faktisk optimeres dagligt, da man aldrig ved, hvordan folk bag skærmene søger. Ifølge Mikkel deMib Svendsen, forfatter og ejer af siden seo.demib.dk, gælder arbejdet med SEO om at tænke kreativt:“Kunsten er tit at finde en vinkel, hvor den måde folk søger på, naturligt kan lede hen til nogle gode websider hos dig, som

tilfredsstiller søgebrugeren og skaber den ønskede interesse i din virksomhed eller dine produkter.” Han mener altså, at man må lære at skille sig ud af mængden af lignende artikler. Hvis du vil arbejde videre…SEO er utrolig bredt, da der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar, og det vil naturligvis være umuligt at guide dig komplet igennem hele SEO-verden med kun én enkelt artikel. Der vil desuden heller ikke være mulighed for at finde en decideret ”how-to-guide”, der forklarer, hvordan du kommer til at ligge øverst på Google. Der findes mange SEO-bureauer der udelukkende arbejder med at optimere tekst på hjemmesider, og dette understreger blot, at det er et felt i konstant udvikling. Men selvom SEO ændres fra tid til anden, kan man alligevel sagtens finde flere gode råd til at optimere en artikel: Betaling: Som så mange andre steder får du mest ud af Google, hvis du vælger at betale. Du kan eksempelvis betale for at få bragt en annonce øverst på siden. Google Analytics, Google AdWords og Google Webmaster Tools: I artiklen er der kun forklaret en lille brøkdel af, hvad Google kan gøre. Hvis du vælger at investere tid på siderne, vil du nok hurtig blive overrasket. Du kan eksempelvis finde ud af, hvem der klikker på din artikel, alt lige fra køn og alder til hvilken region vedkommende kommer fra. Den gode SEO-artikel: Ifølge SEO-ekspert Kristian Mølholt skal den gode SEO-artikel indeholde mindst 1000 ord og gerne 4000 ord. Da Google blot er en maskine, handler det om at fange søgemaskinens opmærksomhed og få artiklen til at virke så interessant som mulig. Er din tekst kortere end 1000 ord, så vil Google formentlig ikke finde den særlig interessant i forhold til, hvis den er længere. Hjemmesider: Der findes hjemmesider, der kan hjælpe dig med

SEO. Eksempelvis hjælper www.ubersuggest.org dig med at finde ud af, hvad et søgeord bliver søgt sammen med. Der er altså ikke tale om synonymer men flere sammensatte ord, der bliver søgt på samtidig. Få ideer fra andre: Hvem siger, at man ikke må få inspiration fra andre artikler? Lav en Googlesøgning på nogle af de ord, du selv har brugt og få gode ideer til, hvad andre har gjort. Det kan være du kommer på nye ideer til søgeord fra andres hjemmesider.

Skribent: Benedicte VognKorrektur: Maria Boll HansenLayout: Ida Hübschmann

15

En OK artikel om kropssprog, som du kan læse, hvis du giderDu skal lave en præsentation på studiet. Du er nervøs. Måske gør nervøsiteten, at du ikke brænder igennem - hvad gør du ved det? Vi aflæser hele tiden hinandens kropssprog, bevidst eller ubevidst, og det er som bekendt en vigtig kanal for vores kommunikation. Nervøsitet kan ødelægge mulighederne for god nonverbal kommunikation og dermed også god kommunikation. Nervøsiteten kan gøre, at du ikke er tydelig, ikke brænder igennem. Den kan gøre, at du virker som om, at du ikke oprigtigt gider at være i den kommunikationssituation, du befinder dig i - men ikke hvis den håndteres på en god måde.

Hvis du opdager, at du er kommet til at opbygge muren - altså, at du har et kropssprog, der bare ikke brænder igennem, fx fordi stemmen er for lav og uklar – ja, så må løsningen være at beslutte sig for at gå ’all in’ og altså bryde muren, således, at man brænder igennem. Det gøres ved at turde at bruge stemmen ordentligt. Turde at lade være med at lyde skeptisk eller som om man egentlig ikke er så inter-esseret i de mennesker, man snakker med. Det er ikke nødvendigt at beslutte sig for en masse detal-jer omkring, at ens kropssprog skal være sådan og sådan, og stemmen skal lyde sådan og sådan. Det er nok blot at træffe beslutningen om at gå ‘all in’ - så føler man sig automatisk mere sikker, fordi man er sprunget ud med begge ben og har givet sig selv lov til at mærke jorden. Og kropssproget tilpasser sig au-tomatisk til den nye følelse af sikkerhed.

Nervøsitet er altså okay og forsvinder ofte, når man har snakket i et stykke tid. Det være sig i en præsentation, eller en hvilken som helst anden an-sigt-til-ansigt kommunikation. Men muren er bare til for at blive sparket ned. Den føles umiddelbart tryg, men bidrager faktisk hverken med selvtillid eller god kommunikation. Så træf beslutningen om at turde

Turd at gå all in

Den oplagte - og til dels den rigtige - måde at hånd-tere problematikken med det nervøse kropssprog er at vælge at ændre på kropssproget. Her er det dog vigtigt ikke at forsøge at bruge sit kropssprog til at flygte fra den person, man er og det humør, man er i ved at prøve at lyde enormt selvsikker, hvis det ikke afspejler virkeligheden. Kropssprog, herunder stem-mebrug, er udtryk for vores tanker og følelser. Så hvis man bevidst ændrer det radikalt, risikerer man at spille skuespil og derved ikke fremstå kongruent og som den person, man er. Det kan give uklare sig-naler om, hvem man egentlig er og herved blandt an-det mindske sandsynligheden for at opnå tillid, fordi andre mennesker kan få en fornemmelse af, at man prøver på at skjule noget.Omvendt er det altså vigtigt at slippe af med det for-sigtige kropssprog, som nervøsiteten nogle gange giver os. Det er vigtigt, sådan at du kan brænde ig-ennem.

Det skal være tydeligt hvem vi er

Det er i dag - dagen, du har frygtet og glædet dig til. Du skal fremlægge et par slides om etos foran de an-dre 120 på studiet. Du kan jo godt det her - men alli-gevel er håndfladerne svedige. Hvad gør du?

Nervøsitet udelukker ikke god kommunikation

Situationen, hvor du dog er nødt til at stille noget op, er, hvis nervøsiteten får dig til at sætte en mur op mellem dig og de mennesker, du kommunikerer til. Det er det der med at tale som om, man ikke rigtig vil høres. At downgrade alt hvad man siger. At opsætte en mur, der lukker dig inde og kommer til udtryk ved et tilbageholdende kropssprog, såsom lav stemme. For det giver ingen mening at have et tilbageholdende kropssprog, når det er mig, der henvender mig til an-dre mennesker - for man vil jo gerne skabe kontak-ten. Her har man ligeledes heller ikke nogen chance for rigtigt at få snakket sig varm, da man ikke får vist sig selv, at man rent faktisk er i stand til at snakke

Man kan godt næsten ikke kommunikere

foran et publikum, uden at der sker noget dårligt – for man beskytter jo sig selv og er ikke hoppet ud med begge ben og har faktisk næsten ikke kommunikeret. I hvert fald ikke som sig selv. (Og dermed i øvrigt også inkongruent.)

Det der med at lade som om, man føler sig enormt selvsikker, hvis det ikke er sandheden - det kan komme til at virke utroværdigt. Ikke desto mindre kan det være nødvendigt at stille et eller andet op, for at undgå at nervøsiteten ødelægger kommunikationen. Dog ikke, hvis der udelukkende er tale om nervøsitet - for i sig selv ødelægger det oftest ikke mulighed-erne for at skabe god kommunikation. Det er ikke der, skoen trykker - mere om det om lidt.

(Hvis du er lidt nervøs, kan du i øvrigt også vælge bare at acceptere, at du vil fremstå nervøs og håbe på, at du bliver mindre nervøs, når du lige har fået ’snakket dig varm’. Accepterer du nervøsiteten, vil kropssproget nogle gange automatisk forbedre sig, fordi det afspejler dine følelser.)

kommunikere på en måde, som bliver lagt mærke til!

Måske har du ikke lagt mærke til fænomenet, men du kan prøve i denne uge, at se om du kan få øje på et medmenneske, der løber ind i ’muren’.

P.S. Fangede du i øvrigt det kreative forsøg på at sætte en mur op? Overskriften fænger måske, fordi den er ukonventionel, men i virkeligheden kan den sammenlignes med hende den stille ovre i hjørnet, der altid prøver at gøre sig usynlig, selvom kommu-nikation er umuligt at undgå i hverdagen.Vær dig selv gennem dit kropssprog - men vi er men-nesker, hvilket betyder, at vi har mulighed for at forbedre os og reflektere over tingene.Kan du huske dén gang, du oplevede en personlig succes i kommunikationen til et andet menneske - det kan være da du fik en god karakter til eksamen, da gruppen endelig forstod, hvad du sagde eller du fik krejlet dig til et gratis cover til din nye mobiltelefon? Eller måske har du været gadesælger - og endelig, efter lang tid, lærte du at få folk til at stoppe? Hvad gjorde du der? Og viste du, at du ville have kontakt?

Skribent: Søren Døssing JensenKorrektur: Gitte Kirstine RahmbergLayout: Kasper Kristensen

16

ET SEMESTER I UDLANDET

Husk huskelistenOm du drømmer om Sydneys smukke strande eller New Yorks livfulde gader kræver et udlandsophold forberedelse og overvejelser. Det er ikke noget, man bare gør. Det kræver planlægning og overvejelser. Både i forhold til hvad man gør med sit nuværende liv og hvordan man får det bedste ud af det, som ligger og venter. Hvor du vil hen, og hvad du vil opleve, er kun en lille del af planlægningen. Det kan virke uoverskueligt og afskrækkende. Men heldigvis er der hjælp at finde. Først og fremmest kan man for eksem-pel vælge EDU eller ISEP, som arrangerer samarbejde mellem uddannel-sessteder rundt omkring i verden. Der kommer ofte repræsentanter ud på uddannelsesinstitutioner og fortæller, hvad der er af muligheder. Det kan klart anbefales at møde op, når de kommer, fordi det kan hjælpe med at tage det første skridt. Netop det første skridt kan være svært og angstpro-vokerende at tage. Derfor er det klart en fordel at være hurtigt ude og tage beslutningen i god tid. Sæt dig hurtigt ind i, hvornår der er ansøgningsfrister og læg en plan for, hvad du skal have styr på. Lav en liste over, hvad du skal gøre hvornår og sæt så tid af til at få det gennemført. Struktur er nemlig vig-tigt og giver overblik, så du ikke pludselig må aflyse eller ombestemme dig.

ISEP tilbyder et overskueligt tilbud, og derfor valgte jeg det. Man får en PDF-fil, som man skal udfylde med en hel masse informationer. Både omkring dig selv og det sted, du gerne vil hen. Man betaler et engangsbeløb (ca. 30.000), som dækker over undervisning, inkluderer tre måltider om dagen og sørger for tag over hovedet. Man kan se sådan på det, at SU’en stort set dækker det. Så kommer der selvfølgelig alt fra flybilletter og penge til en ispind oveni. Det er en fordel at arrangere sit ophold med en organisation, fordi man sikrer sig at få både SU og overført ECTS. Det kan også være en fordel at tale med Internationalt Kontor på AAU, som også kan vejlede og rådgive. Kravene til de fag, man skal have, er som regel rimelige eller næsten ikke eksisterende. Så længe man vælger noget, som er nogenlunde i tråd med det, man ellers skulle have haft, kan man trygt stole på at få sine 30 ECTS point.

LegatsøgningHvis du lige nu står og overvejer et udlandsophold, men holder dig tilbage, fordi din SU kun lige rækker til pasta med pasta, er der heldigvis også mulighed for at få hjælp her. Du kan søge om stipendier og legater på Aal-borg Universitets Internationale kontor og derudover flere forskellige andre steder. Legatsøgning er selvfølgelig også noget, som du skal have ordnet forud for og i god tid inden dit udlandssemester. På siderne www.so.dk/legat, www.legater.nu og www.legatmidler.dk kan man søge efter legater og ansøge dem, der er relevante. Der er mange sultne, rejseivrige ansøgere, som står i kø for at få en bid af kagen. Derfor er det også vigtigt at skille sig ud, når man skriver sin ansøgning. Hvorfor er det lige netop dig, der skal have del af de midler, som udloddes? Et godt råd er, at følge op på din an-søgning og i øvrigt sende dem et overblik over, hvad du skal bruge pengene til. Søger du midler til flybilletter, undervisning eller til det, du skal bo i? Det er en fordel for fonde osv. at have et overblik over, når du ansøger.

Livet som international studerendeNår man så er kommet af sted og har lagt hele ansøgningsprocessen bag sig, høster man frugterne af det hårde arbejde. Man glemmer, at man blandt andet skulle rejse hele vejen til København, for at tage til en visumsamtale. For når man først planter fødderne det sted, hvor rejsen begynder, er København rigtig, rigtig langt væk. I hvert fald hvis man vælger at tage til USA, som jeg gjorde.Jeg boede i et internationalt hus, hvor der kom folk fra Frankrig, Australien, Brasilien, Nepal, Japan og mange andre lande. Man kan kun forestille sig den mangfoldighed og osen af forskellige kulturer, som det hus var centrum for. Lige meget hvor man tager hen, er det vigtigt, at skabe relationer der, hvor man er. At dele sine oplevelser samt opleve og rejse rundt med de folk, man har omkring sig, når man er afsted, er super fedt. Det er venskaber, som man efterfølgende vil sætte stor pris på. Undervisning i udlandet er ofte anderledes struktureret end man er vant til, men man har trods alt stadig ferie og fridage. På et udlandssemester, er det

i ferierne man virkelig har mulighed for at komme ud og se, hvad landet kan byde på. Derfor er det også en god idé at planlægge sine ture i god tid og i det mindste undersøge, hvad der er i nærheden. Vi lejede biler i ferierne og rejste rundt til de større byer i og omkring New York. Her var det en fordel at være flere om at være sammen, så man kan splitte udgifterne. Det er en god idé at tage sin tålmodighed med og have et åbent sind. Det er ikke alt, man kan vide på forhånd. For eksempel det sted, man skal bo. Da vi første gang trådte ind på vores værelse på campus, tænkte vi, at det måtte være en joke. Der var mug på vores skriveborde, vinden susede ind, selvom vinduerne var lukkede og huset var i det hele taget meget gammelt. Men vi faldt til, og efter få dage begyndte vi at holde af stedet.

Når man er kommet hjemEfter du er kommet hjem, kan du se tilbage på det, der forhåbentlig har været en kæmpe oplevelse. Du har lært en masse, på mange forskellige planer. Fagligt og socialt er du blevet udfordret og beriget. Der har højst sandsynligt været fart på i løbet af semestret og derfor kan det virke lidt som et antiklimaks, når hverdagen igen er over dig. Man oplever, at ikke meget har forandret sig, imens man har været væk. Det kan både være godt og skidt, men alt i alt overskygger det ikke, at du forhåbentlig har haft en god tur.

Skribent: Lasse Møller BadstueKorrektur: Søren Døssing Jensen og Gitte Kirstine RahmbergLayout: Camilla Steen Ipsen

Mange overvejer det, men få gør overvejelserne til virkelighed. Kombinationen af nye, faglige udfordringer og at komme ud og opleve verden på et udlandssemester kan være tiltrækkende. Det var dét, der lokkede mig. Jeg har aldrig været på pilgrimsrejse rundt om jorden, eller på roadtrip i USA efter

gymnasiet, som så mange andre har. Men lysten til at rejse har altid været der, og derfor sprang jeg ud i det. På de næste linjer får du indblik i, hvad du kan glæde dig til og hvad det er godt at være opmærksom på med eksempler og erfaringer fra mit udlandssemester i Alfred, NY.

17

She’s the solemn young girl, standing by the riverside, washing her siblings’ clothes, keeping a watchful eye over the children playing in the field. She glances over at them and smiles. They’re not the ones who are making her smile, however. Her mind is elsewhere. She’s having one of those moments where she is falling in love with the entire universe once again. She’s capable of her daily objectives, and completes them with grace. This routine has freed her mind to wander. The calmness of the lake, the aloofness of the clouds, the fierce beauty of a shooting star. She takes it all in and thinks about the young man, who, in seeing the shooting star, decides to finally ask his crush out. In a heartbeat she contemplates their entire happy lives together, and attributes it to the shooting star. She’s very interested in things that inspire. She is an inspiration herself. She hasn’t quite made that connection herself, but she will one day.

He has always been the guy who was too afraid to try. The one with the excuses. The one with the undeniably beautiful mind, so craving to fly but too timid to take the leap. He’s nestled in a tree, watching her wash the clothes by the lake. He’s captivated. His gaze is imprisoned by her grace and beauty. He’s painfully aware of his inhibitions. This moment, in all its glory, is so desperately fleeting. He’s never seen her before, and it’s likely that he won’t ever see her again. Life has so much room for beauty and happiness, but it always comes to an end. This thought haunts him for a few moments, before he firmly reaches into his pocket, pulls out his pocketbook and attempts to capture the moment.

This was the story he wrote.

Captured

Skribent: Steffen KabelKorrektur: Kasper KristensenLayout: Ida Hübschmann18

Ida HübschmannLayoutredaktør

Gitte Kirstine RahmbergChefredaktør

Bodil Stride JensenFotografredaktør

Lenea Pedersen LindSkribentredaktør

Kirstine ChristensenMarketingsredaktør

Lykke Baden LindbergSkribent & Marketing

Louise BinderSkribent

Christina LadefogedKorrektur

Søren Døssing JensenSkribent & Korrektur

Jonas BjerregaardFilmanmelder

Nanna-Louise KudahlSkribent & Korrektur

Pernilla AbildtrupSkribent

Lasse Møller BadstueSkribent

Nikolaj Rodkjær KristensenSkribent

Benedicte VognSkribent

Hannah HørgreenFotograf & Layout

Camilla Steen IpsenLayout Kasper Kristensen

LayoutChristina NellemannFotograf & Marketing

Maria Boll HansenKorrektur

Peter Andrew SicariMarketing

Andreas TipsmarkMarketing

H O L D E T B A G

nfomaniaci

Steffen KabelSkribent