Arbetsr¤ttsliga F¶reningen i S¶dra Sverige

  • View
    34

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Arbetsrättsliga Föreningen i Södra Sverige. 22 maj 2012. Dansk och svensk arbetsrätt – de viktigaste skillnaderna. Advokat Helle Nøhr Larsen, SIRIUS advokater (København) Advokat Johan Sigeman, Advokatbyrån Sigeman & Co. Disposition. - PowerPoint PPT Presentation

Text of Arbetsr¤ttsliga F¶reningen i S¶dra Sverige

Arbetsrttsliga Freningen i Sdra Sverige

Arbetsrttsliga Freningen i Sdra Sverige22 maj 2012

Dansk och svensk arbetsrtt de viktigaste skillnadernaAdvokat Helle Nhr Larsen, SIRIUS advokater (Kbenhavn)Advokat Johan Sigeman, Advokatbyrn Sigeman & Co

DispositionKort jmfrelse av arbetsmarknaderna i Danmark och SverigeKollektiv arbetsrtt och fackfreningarnas rollTvisterAvsked samt uppsgning pga. personliga skl respektive arbetsbristNyheter avseende dansk arbetsrttGrnsverskridande arbete

Jmfrelse av arbetsmarknadernaDanmarkSociala avgifter: 1-2% (ATP, barselsfond m.v.)Lagstadgade ledighetsdagar med frldrapenning: 52 uger/veckor (betalning kan vre ned til ca. 17.000 kr. barselsdagpenge)Facklig organisationsgrad: 70-75 % (1995 var den ca. 75) A-kassa: 90 % av lnen, dock max 17 000 DKK under tv r (730 dagar)Arbetslshet: 6,2%FlexicuritySkattetryck (andel av BNP): 46,7%

Sverige31,42 %

480

Ca 70 %

70-80 % av lnen, max 18 700 SEK i hgst 450 dagar

7,8 % (feb 2012)

45,8%

Kollektiv arbetsrtt och fackfreningarnas rollDen danske arbejdsmarkedsmodel bygger p en arbejdsdeling mellem stat og arbejdsmarkedets parter:Trepartssamarbejde (staten samarbejder med arbejdsmarkedets parter om lovgivning, arbejdsmilj, jobformidling m.v.)Kollektiv overenskomst (staten blander sig s vidt muligt ikke i regulering af ln og arbejdsvilkr, s lnge arbejdsmarkedets parter er i stand til at lse problemerne selv)-Det krver strke og reprsentative parterKrver hj organisationsgrad (det kan vre en udfordring, at der er faldende organisationsgrad i fagbevgelsen)-Det krver forsvarlige lsninger-Overenskomst skal ogs overholdes for medarbejdere, som ikke er organiseret

Kollektiv arbetsrtt verenskommelser/avtalArbejdsmarkedets parter har ansvaret for de indgede overenskomsterEn AG kan vret dkket af kollektive overenskomster, enten fordi -AG er medlem af AG-organisation -AG har indget egen overenskomst gldende for AG- AG har tiltrdt en overenskomst (typisk den, der primrt anvendes for den pgldende branche)

- Nr overenskomst s typisk ogs Hoved Aftale (HOA)

Kollektiv arbetsrtt- verenskommelserHovedaftaler - HOA overenskomst p hjeste niveau (indgs mellem hovedorganisationerne, eksempelvis DA/LO, FA/DFL osv.)Overenskomster OK - Kan indgs mellem henholdsvis arbejdsgiverforening og fagforeningMellem fagforening og virksomhed Mellem virksomhed og personaleforeninger/klubber p virksomhedenKan indgs fra bunden eller ved at tiltrde en eksisterende overenskomstIkke afgrende hvordan aftalen betegner sig men om den er indget mellem en flerhed af medarbejdere (eller deres organisation) og en AG eller en sammenslutning af AG (Virksomhedsoverenskomst, Lokalaftale, Aftale mellem X AG og Y medarbejdere/fagforening)

Kollektiv arbetsrtt arbetsrttsliga institutionerArbejdsretten n instans, sager om overtrdelse og fortolkning af hovedaftaler samt om brud p overenskomster, om lovligheden af kollektive kampskridt Tjenestemandretterne sager om fortolkning eller overtrdelse af aftaler vedrrende ln og ansttelsesvilkr for statslige tjenestemnd m.v. eller bestemmelser, der trder i stedet for sdanneFaglige voldgiftsretter sidste instans i fagretlige system (efter mglingsmde og organisationsmde), kan som udgangspunkt ikke ankesForligsinstitutionen bistr hvis arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige om at indg eller forny overenskomst kan samle omrder til tAfskedigelsesnvnet DA og LO (de to strste hovedorganisationer p det danske private arbejdsmarked) har indget aftale om at sager om usaglig afskedigelse skal afgres ved afskedigelsesnvnet (og ikke ved de civile domstole)

Kollektiv arbetsrtt- fredspliktNr der er indget en kollektiv overenskomst, glder der fredspligt mellem parterne. Det betyder: Strejke og lock-out er ikke lovligt, s lnge overenskomsten lber udlbstidspunktet fremgr af overenskomsten Arbejdsnedlggelse i perioden med fredspligt er som udgangspunkt ulovlig og vil udlse bod Konflikt om forstelsen af en overenskomst skal afklares enten ved Arbejdsretten eller faglig voldgift (efter mgling Virksomhed organisationer faglig voldgift/arbejdsret)Sager om 1) fortolkning af OK, 2) forstelse og brud p HOA; 3)brud p OK, 4) lovlighed af konflikt afgres af Arbejdsretten

Kollektiv arbetsrtt - konfliktrttEn fagforening kan krve overenskomst overfor en uorganiseret AGKrav om overenskomst kan krves indenfor foreningens faglige dkningsomrdeKrav om overenskomst kan understttes ved ivrksttelse af faglige kampskridt (typisk blokade eller strejke).Der er vid adgang til sympatikonflikt dvs. overfor anden AG - Hovedkonflikten skal vre lovlig for, at der kan ivrksttes lovlig sympatikonfliktKonflikt kan lovligt ivrksttes ved fornyelse af overenskomsterI DK overenskomster kan ikke opsiges til udlb enten ny aftale eller konflikt for at komme ud af overenskomsten (fremgr typisk af HOA)

Kollektiv arbetsrtt fackfreningarnas rollHvis AG har indget aftale (eller tiltrdt overenskomst) med en fagforening eller en personaleforening, vil aftalen (overenskomsten) typisk indeholde regler om fagforeningens/personaleforeningens involvering i forskellige beslutningerAdvarsler/ptaler m.v. AfskedigelserVirksomhedsoverdragelseVsentlige beslutninger

Hvis der ikke foreligger overenskomst, er der som udgangspunkt ingen krav i forhold til fagforeningen men pligter efter lov om information og hring af lnmodtagere (nr mere end 35 AT p virksomheden, nr vsentlige forhold.)

Uppsgning Opsigelse - reglerne-Funktionr: Med varsel i henhold til funktionrloven (typisk 1-6 mdr. afhngig af anciennitet)-Ikke funktionrer i henhold til overenskomst/aftale (typisk kortere end funktionrer)-Hvis funktionrer s eventuel fratrdelsesgodtgrelse p grund af anciennitet (12, 15, 18 rs anciennitet)- Godtgrelse hvis usaglig (eller i strid med forskelsbehanling, ligebehandling m.v.)

Uppsgning pga. arbetsbrist eller personliga skl Opsigelse p grund afVirksomhedens forhold: omstruktureringer og/eller rationaliseringer

- Medarbejderens forhold: Manglende evne drlig til jobbet/ikke rette kompetencer Manglende vilje - bryder regler o.lign. Fravr p grund af sygdom Fravr af anden grund Samarbejdsudfordringer m.v. Gennemfrelse af vsentlige vilkrsndringer Begge typer opsigelser virksomhedens eller medarbejderens forhold kan vre saglige. Begge dele noget lettere i Dk end Sv.

Uppsgning pga. arbetsbristOpsigelse p grund af manglende arbejde er som udgangspunkt sagligopsigelsesgrund (rationaliseringer eller omstruktureringer)HR - AG har frit skn-U: Srligt beskyttede medarbejdere (gravid medarbejder, medarbejderp barsel, medarbejder i fertilitetsbehandling, tillidsreprsentant, ar-bejdsmiljreprsentant, medarbejdervalgt reprsentant til selskabetsbestyrelse, forskelsbehandlingsomrdet (alder, handicap, etnicitet, religion) - osv. Den sidste blandt ligestillede- glder ikke noget SIFU princip i DK (sjldent i overenskomster)- ingen krav om hring (nr privat arbejdsmarked) -Alene forhandlingsregler hvis indenfor overenskomstdkket omrde (dog pligt til at deltage i mde iht. Funktionrlovens regler)

Uppsgning pga. personliga sklHovedregel i Danmark:Det er sagligt at opsige en medarbejder p grund af medarbejderens egne forholdDer skal som udgangspunkt vre givet en ptale/skriftlig advarsel vedrrende det forhold, der begrunder den kommende opsigelse (ellers usagligt og dermed godtgrelse)Selve det forhold, der begrunder ptale/advarsel/opsigelse skal vre relevant, og AG skal have en berettiget forventning om, at de kritisable forhold, ikke fortsat skal best

Uppsgning pga. personliga sklHvad med fagforeningen? Hvis medarbejderen ikke er medlem af en fagforening, skal der ikke skeorientering til fagforening (medmindre det fremgr direkte af overenskom-sten, at der skal orienteres om ikke medlemmer)

Tvist om afskedigelsens saglighed enten -Afskedigelsesnvnet (overenskomst) -De civile domstole (funktionrlov, ligebehandling osv.)

Uppsgning pga. personliga sklSygdom - Funktionrlovens 5: Fravr p grund af sygdom er lovligt forfald Der skal betales fuld ln under fravret (nr funktionr glder ikke forikke-funktionr med mindre det fremgr af aftale/overenskomst) AG kan krve: -Tro- og love-erklring (1. sygedag)-Lgeerklring (4. sygedag)-Varighedsattest (14. sygedag) I DK er det lovligt at opsige en medarbejder, mens medarbejderen er syg Visse overenskomster begrnser denne ret evt. ulovligt de frste 4 mneder af fravret (Industriens Overenskomst )

Uppsgning pga. personliga sklHvis AG vil opsige en medarbejder pga. fravr pga. sygdomMange korte fravrs perioderAG br give advarsel om, at fravret har net et omfang hvor det forstyrrer virksomhedens drift, og af fortsat fravr vil medfre opsigelse (sagligt)

Meget langt fravr Ag br indhente en varighedserklring (udtaler sig om, hvornr medarbej-deren forventes tilbage p arbejdet)-Det kan vre hensigtsmssigt med en forudgende advarsel om, at medarbejderen nu har vret s lnge fravrende, at opsigelse m pregnes, hvis ikke snarlig tilbagevenden (typisk sagligt)

Uppsgning pga. personliga sklHvis AG har berettigede krav til medarbejderens udfrelse af arbejde og medarbejderen ikke kan eller ikke vil honorere disse krav, kan dette fre til saglig opsigelse af medarbejderen. Typisk vil AG give frst en mundtlig ptale og derefter en skriftlig advarsel,derefter er en opsigelse saglig (medmindre de forhold AG er utilfreds med er irrelevante for jobbet)Hvis usaglig opsigelse: s krav om godtgrelse strrelsen afhnger af medarbejderens anciennitet og omstndighederne i deres helhed ( hvor usagligt? Hvor lidt usagligt? Osv.) - Typisk krav op til halvt opsigelsesvarsel (funktionrloven)- Overenskomster har hjere maksimum

NyheterHjesteretsdom 30. januar - fastholdelsesbonus ikke pro rata betaling (minus funktionrlovens 17a)- Energinet