Arkiv Nyt - ssp.esbjergkommune.dk

NYT FRA e s b j e r g b y h i s t o r i s k e a r k i v. d k Arkiv Nyt

På opdagelse i

Esbjergs historieEsbjerg Byhistoriske Arkiv 1/2008

Arkiv NytSærnummer om

Esbjerg Statsskole

ESBJERG BYHISTORISKE ARKIV 1/2010

3-5

6-7

8-9

10-11

12-13

14-21

Fejlplaceret. Esbjerg Statsskole ligger det forkerte sted

Da man skulle bygge en ny skole i 1930rne, fandt Esbjerg By-råd frem til en herlig stor grund. Grunden lå bare på den for-kerte side af kommunegrænsen!

Der var en kakkelovn i hvert eneste lokale på skolen

I mange år havde Esbjerg Statsskole både mellemskole- og re-alskoleklasser. Robert Hesselberg gik i mellemskolen 1928-1932 og har for et par år siden nedskrevet sine erindringer omStatsskolen i disse år, hvor påklædningen skulle være i orden.

Den største forandring var at gå over til at sige jeg istedet for ”a”

Sigrid Rasmussen begyndte på skolen i 1936 i mellemskolen,og forlod skolen som student i 1943. Hun beskriver levende,hvordan det var at komme fra landsbyen til gymnasiet i Es-bjergs centrum.

Udvekslingsrejse til London 1947

Fire elever fra 2.g på Esbjerg Statsskole var i sommeren 1947på udvekslingsrejse til England. Benny Grevang fortæller omturen.

Rektor i skarp sovs

Jens Ahm blev rektor ved Esbjerg Statsskole i 1956. I en revy-vise fra 1959 luftede nogle elever deres syn på rektor i et to-nefald, der ikke behagede samme rektor.

Her skulle vi være selvstændige, men…

Jens Peter Hansen gik i gymnasiet 1962-1965. Det var førungdomsoprøret, så det var et gymnasium, der af mange ungemennesker oplevedes som præget af en meget gammeldagsdisciplin.

Juni

Esbjerg Gymnasium - Esbjerg StatsskoleStudenter i Esbjerg i 100 årAf Peter Bak

En ændring af skoleloven i 1903 medfør-te, at den private realskole omdannedestil mellem- og realskole. Umiddelbart

herefter begyndte man fra skolens side at syslemed planerne om at oprette et privat gymna-sium. Det lykkedes, og i 1907 begyndte de førstegymnasieelever på Esbjerg Gymnasium. Der varseks elever – og skolens eneste tilbud var den ny-sproglige linje!Det er derfor i år 100 år siden, de første studen-ter (der var fem) sprang ud i Esbjerg. Selv omgymnasieuddannelsen i mange år kun var en be-skeden del af det samlede uddannelsestilbud for unge i Esbjerg, var det dog en betydningsfuldmarkering af byens status som Sydvestjyllandsmest fremgangsrige by, at her kunne man ogsåblive student.Fra den meget beskedne begyndelse udvikledeskolens elevtal sig positivt, hvilket blev et vok-

sende økonomisk problem for den private skole. I1920 lykkedes det efter et par års forhandlingerat få staten til at overtage gymnasiet, som her-efter kom til at hedde Esbjerg Statsskole. Denne udgave af nyhedsbrevet omhandler aleneEsbjerg Statsskole, primært set med elevernesøjne. Disse erindringer handler om skolen for 80til 50 år siden – hvor det virkelig var mønsterbry-dere, der gik i gymnasiet. Man blev kun student,fordi man ville!

Arkiv Nyt

2

Skolegade 54 set fra gården. Det var i dissebygninger, Esbjerg Statsskole blev oprettet ogudklækkede sine første studenter. (50947-070-510)

Esbjerg Statsskole, som blev indviet den 15. august 1939. (EBA 47.936)

Esbjerg Byhistoriske Arkiv 1/2010

3

Den forkerte beliggenhedAf Peter Bak

Esbjerg Statsskole havde tiltagendepladsproblemer i Realskolens bygning iSkolegade 54. Bygningen var fra 1890, og

allerede få år efter 1907, hvor gymnasiet optogde første elever, var der pladsproblemer, somkun blev løst midlertidigt i 1920 med Statssko-lens overtagelse af bygningerne. Fra skolens sidepressede man dog på for at få bygget en ny sko-le, og i løbet af 1930rne fandt Esbjerg Byrådfrem til en meget velegnet grund (hvor nu sko-lens idrætsplads ligger) – der var bare det lilleproblem med grunden, at den lå i Jerne Kommu-ne!Forhandlingerne mellem de to kommuner førteikke til enighed, og man valgte da at inddrageIndenrigsministeriet i sagen som mægler. For-handlingerne blev ikke nemmere, fordi der varplaner om en genforening af Jerne og Esbjergkommuner – eller som de sagde i Jerne: En ind-lemmelse af Jerne i Esbjerg. Sagen, set fra Jernes side, kan følges i forhand-lingsprotokollerne fra Jerne Sogneråd, der er vedat blive indtastet i Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

18.03.1937: Ribe Stiftamt oversender Esbjerg By-raads Andragende til Indenrigsministeriet om Ind-lemmelse under Esbjerg Købstad af Matr. Nr. 2x

og 2em af Boldesager By, til Erklæring.Det vedtoges enstemmigt at protestere imod Ind-lemmelsen af de omhandlende Arealer.Indenrigsministeriet udarbejdede efterfølgendeet forslag til overenskomst, som blev acceptereti Esbjerg, men ikke i Jerne.

16.04.1937: Esbjerg Byraad oversender til Sogne-raadets Underskrift en af Indenrigsministerietudarbejdet Overenskomst, efter hvilken Overens-komst Sogneraadet erklærer sig indforstaaetmed, at den til Anlæg af en ny Statsskole udpe-gede Grund (Matr. Nr. 2x og 2em af BoldesagerBy, Jerne Sogn) indlemmes i Esbjerg Købstad fra1. April 1937 at regne uden Erstatning, mod atEsbjerg Byraad snarest muligt og senest inden 1.Maj 1938 tager endelig Stilling til, hvorvidt og ihvilket Omfang Byraadet vil rejse Krav om Ind-lemmelse af Sognekommunen eller Dele af dennei Esbjerg Købstad.

Dette forslag til en mindelig ordning afvistes en-stemmigt af Jerne Sogneråd. Jerne Sogneråd varyderst utilfreds med den langsomme sagsbehand-ling i spørgsmålet om de to kommuners sammen-lægning:

Man henleder den høje Indenrigsministers Op-mærksomhed paa, at der gentagne Gange er lovet Jerne Sogneraad en Afgørelse i Sagen og

Der arbejdes på opførelsen af den nye statskolebygning 1938-1939. (EBA. 17.430)

Arkiv Nyt

den høje Indenrigsminister har over for Sogne-raadets Repræsentanter ved personlig Forhand-ling givet Tilsagn om, at sagen skulle finde sinAfslutning inden 1. April D. Aa.

Videre hedder det, at det forekommer Sognerå-det rimeligt, hvis Esbjerg Byråd ville fremkommemed en klar udmelding i denne indlemmelsessag,som det selv har iværksat. Ydermere kan det ik-ke være rigtigt, at Jerne bare uden erstatningskal afgive det areal, som Esbjerg Kommune fortiden har stor interesse i at indlemme.

I Esbjerg Byråd mistede man tålmodigheden medJerne og fandt frem til den grund på den andenside Haraldsgade, hvor Esbjerg Statsskole har lig-get siden 1939. Denne grund lå nemlig i EsbjergKommune! Den nye placering blev godkendt afministeriet, men det blev dog antydet fra Es-bjerg Kommunes side, at der kunne blive tale omen vis erstatning til Jerne – efter fornøden doku-mentation for Jernes tab.

26.08.1937: Formanden og de øvrige af de 7Medlemmer, der havde repræsenteret Sogneraa-det ved det G.d. hos Undervisningsministeren iAnledning Esbjerg Statsskoles Opførelse afholdteMøde, afgav Beretning for Mødet. Af Beretningenfremgik, at Sogneraadets Repræsentanter underForbehold af Sogneraadets Sanktion havde givetTilsagn om at lade Grunden Matr. Nr. 2x og 2emindlemme i Esbjerg Købstad mod at der ydes Jer-ne Kommune en Erstatning på 20.000 Kr., me-dens Esbjerg Byraads Repræsentation paa Mødet

havde modsat sig at yde nogen som helst Erstat-ning til Jerne Kommune.

Ministeriet og Esbjerg Byråd ville overladespørgsmålet om økonomisk erstatning til et uvil-digt nævn, men i Jerne ville man have en kry-stalklar aftale, før man indgik aftalen:

Da Jerne Sogneraads stædige Anstrengelser forat tilvejebringe Mulighed for at Statsskolen kanblive opført paa den til Formaalet bedst egnedeGrund Matr. Nr. 2x og 2em af Boldesager, ikkehar bragt Resultat og end ikke har ført til at For-handlinger mellem Esbjerg Byraad og Jerne Sog-neraad er blevet optaget, synes Muligheden forat faa Spørgsmaalet løst paa en for alle Parter ogspecielt for Jerne Kommune tilfredsstillendeMaade at være udelukket, og Sogneraadet skalderfor afholde sig fra at stille Forslag til Spørgs-maalets Løsning, men Sogneraadet er fortsat vil-lig til Forhandling, saafremt der aabnes Mulighedfor at en saadan kan komme i stand.

Jerne Sogneråd forlangte 20.000 kr. i erstatning(et betydeligt beløb dengang). Esbjerg Byråd vartemmelig afvisende over for at betale dennesum, men ville dog være med til at dække Jer-nes dokumenterede tab.

Der endte sagen. Esbjerg Statsskole kom til atligge, hvor den indtil videre ligger, mellem Ha-raldsgade og Svendsgade, og det er på en grund,der er alt for lille til, at der kan blive plads tilmere skolebyggeri.

Esbjerg Statsskoles nye bygning ernæsten klar til at blive taget i brug.(EBA 47.877)

4


Den nye skolebygning blev indviet den15. august 1939. Diskussionen om placeringen fik ikke den store betydningfor byggeplanen. (55779-172-557)

Den nye statskole rummede bl.a. en aula, som også kom byen til gode. Hergiver Stormgades Skoles Kor og Orke-ster koncert i 1953. Foto: Paul Bølling(51179-008-512)

5

Arkiv Nyt

6

Statsskolen 1928-1932Af Robert Hesselberg

I år fejrer Statsskolen, at det er hundre-de år siden, de første studenter i Esbjergblev dimitteret – men i skolens første

mange år var mellem- og realskolen større endgymnasiet. Robert Hesselberg var elev på EsbjergStatsskole 1928-1932 i mellemskolen. Nedenstå-ende er klippet fra hans erindringer om skoleti-den på Esbjerg Statsskole.

Jeg begyndte i 1. mellem efter sommerferien1928. Jeg kom fra Boldesager Skole, hvor jeghavde fået 6. klasse med fra april til sommerfe-rien, da Statsskolens skoleår begyndte i august.Vi skulle først gennem en optagelsesprøve medskriftlige og mundtlige fag og fik så senere be-sked om optagelse sammen med en lang bogli-ste, der skulle være anskaffet før skoleårets be-gyndelse. Det var mest brugte bøger fra EngersHansens Boghandel.

Bygningen i Skolegade

Bygningen var i to etager. Nærmest ved ind-gangsporten var der en opgang til overetagen,hvor der var lærerværelse og bibliotek. I næsteindgang var der en lang gang i hele husets bred-de, hvor der hver morgen var morgensang for he-le skolen – her var et klaver, betjent af P.G., derstod for morgenbøn og sang (P.G. var teolog).Når det første slag til otte på vores genbo kirkenlød, blev døren lukket af rektor. Og rektor åbne-de efter afslutningen af morgensamlingen døren,og han kunne da se de elever, som var sent påden, og som var blevet stoppet af gårdvagten(»Bette Røde«). Vi stod alle, vi forsinkede, pågeled i den rækkefølge, vi var kommet. Rektorsordre var: »Vi ses på kontoret kl. 2«. Der var ik-ke noget med at snyde, for rektor havde fået ennavneliste. Når man ikke nåede morgensangen og senere pådagen stillede på rektors kontor kl. 2, blev manidømt et vist antal minutters eftersidning – joflere gange desto længere tid, f.eks. var tredjegang ca. tre kvarter. Der var et klasseværelseover for kontoret, og ordren lød: »Tag bøgernefrem og forbered dagen i morgen, og behøver duhjælp, kan det fås«. Der var en lærer som vagtog hjælper.

Klasseværelset

Ganglokalet var også spiselokale i det lange fri-kvarter ved 11-tiden (25 minutter). Pedellensolgte små ¼ liter mælk – de kostede 11 øre

stykket. Elever, der boede inden for en bestemtradius fra skolen, måtte gå hjem i spisefrikvarte-ret. Fra »spisegangen« var der adgang til klasse-værelserne, og det var mellemskoleklasserne,der boede her. På bagvæggen var den sorte tavle– her foran sad læreren og herfra i tre rækkereleverne ved borde, to og to. Og nede i det ba-gerste hjørne stod en stor, rund kakkelovn (omvinteren var det en fordel at sidde nederst). På

4. mellem, fotograferet ved Nørholm den 31. august 1931

2. mellem. Robert er nr. 2 fra højre i forreste række (skygger for so-len)


7

et lille bord ved tavlen stod klassens bibliotek,hvoraf man engang imellem kunne låne bøger,udvalgt af skolens bibliotekar, »Bette Røde«. Når vi en enkelt gang havde ham som lærer, toghan udlånslisten frem for at se, hvilke »intelli-gente bøger« den enkelte elev havde valgt. Bø-gerne blev udskiftet med lange intervaller. Et af klasseværelserne var radiolokale. Der vardengang udsendelser, der hed »Skoleradio«, og

det var en time midt på formidda-gen. Når radioudsendelsen passedetil ens klassetrin, blev vi forsamlet ilokalet, og kun en bestemt, kloglærer måtte pille ved apparatet(det var lektor Dalhof).

Pedellen

Pedelparret – for mig at se »ældremennesker«, men de har vel væretmidt i halvtresserne – havde lejlig-hed øverst oppe i sidefløjen – deboede til højre, og tegnestuen vartil venstre. »Pedelmutter« havde al-tid friskbagte småkager, som hun ik-ke var fedtet med. Hendes dør stodaltid åben ud mod gangen.Der var en kakkelovn i hvert enestelokale på skolen. Og jeg kan se pe-dellen for mig komme slæbendemed sin store kulkasse for at fodreovnene. Om han også stod for ren-gøringen, ved jeg ikke – for vi så al-drig rengøringspersonalet, da vi jovar væk fra kl. 14, undtagen lørdag,da vi sluttede kl. 13.

Påklædning

Der var en bestemmelse om, at ele-verne skulle gå med hat, nok for atvi kunne hilse ærbødigt på lærerne.Hvis en om sommeren blev antruf-fet med skjorteærmerne kortet op,blev der fra gårdvagten sagt: »Slag-terdreng – kan du så få de ærmerned«.

Idræt

Statsskolens sportsplads lå der, hvorTreenighedskirken ligger – det videngang kaldte »ved skoven«. Detvar EfBs bane, før Stadion blev byg-get ved Vardevej. Det var langt atgå, når man ikke havde en cykel,men som regel lånte vi af andreelever. Vi havde en time til trans-

port, fodbold og transport tilbage – så det blevvel til en 20 minutters sport.Skolen deltog i flere idrætsstævner med andrestatsskoler. Jeg husker, vi i 1931 med skolensidrætshold deltog i stævner i Ribe og Aabenraa –det var en tur på fire dage. Sammen med endygtig fodboldspillende elev havde gymnastiklæ-reren sammensat et fodboldhold og deltagere iandre idrætsgrene, og han sendte listen over deelever, han skulle bruge til rektor. Men han fik enanden liste fra rektor med de elever, han mentevar mere værdige til at repræsentere skolen.Læreren returnerede listen med en bemærkningom, at rektors deltagere var dygtige elever, menvar klovne på idrætspladsen, hvorfor rektor selvmåtte deltage som leder – for han ville ikke. Re-sultatet blev så, at rektor godkendte lærerens li-ste. Jeg deltog som den eneste fra mellemsko-len.Før det årlige skolebal fik vi af gymnastiklærerenopfrisket dansetrinene (han underviste på endanseskole i fritiden).

Skoleafslutningen

Den årlige skoleafslutning i gymnastiksalen varmeget højtidelig med alle elever og lærere sam-let, og vi lyttede andægtigt til rektors tale, somet år sluttede med: »Der er nogle elever her påskolen, der sætter fodbold og spejderbevægelsei første prioritet – dem har jeg ikke brug for påmin skole – så jeg ser gerne, de går ud«. Studenterne stillede i smoking og pigerne i pænekjoler. Og vi misundelige fulgte med for at sedem danse omkring statuen af Christian IX påTorvet.

Robert Hesselberg om lærerne

Gymnastiklærer Bertelsen: Sløjd og idræt. Jegved ikke, om han var uddannet lærer. Han varuddannet tømrer og underviste kun i de to fag –og ledede en danseskole. Han var god til under-visning i sløjd.Lektor Tengnagel Jørgensen: Han var tysklærerog skolens bibliotekar. Men han var også gårdvagtom morgenen, hvor han i kulde og regn snuppedede elever, der ikke var nået til morgensamlingen,før kirkeurets første slag. Han var en lille mand,rødmosset og rødhåret – derfor kælenavnet »Bette Røde«.

4. mellem, fotograferet ved Nørholm den 31. august 1931

2. mellem. Robert er nr. 2 fra højre i forreste række (skygger for so-len)

8

Arkiv Nyt

Gymnasieelev fra BryndumAf Sigrid Rasmussen

Sigrid Rasmussens far var lærer ValdemarNielsen i Bryndum. Han var en meget ak-tiv mand i lokalsamfundet, men var også

kendt som bror til den berømte komponist CarlNielsen. I en kort årrække var han medlem afFolketinget, valgt for Det radikale Venstre. SigridRasmussen har nedskrevet sine erindringer tilglæde for familien, og nedenstående uddrag harikke tidligere været offentliggjort.

I foråret 1936, da jeg var knap 12 år gammel,begyndte Agnethe at tale om, at hun og Mette,som hun hver dag fulgtes med til skole, ville tilat gå på Statsskolen i Esbjerg efter sommerferi-en. Det var helt nye fremtidsudsigter, der her åbne-de sig for mig. Jeg kendte ikke noget til Stats-skolen bortset fra, at jeg vidste, at min yngstehalvbroder, Thorvald, havde taget studentereksa-men der, men da han var 15 år ældre end jeg,huskede jeg ikke noget fra den tid, da han gik iskole i Esbjerg. Den almindelige løbebane for piger på landet vardengang, at de efter konfirmationen og de syvårs undervisning i landsbyskolen fik en plads ihuset, enten på en gård eller hos en familie imere bymæssige forhold. Det var deres levevej,indtil de forhåbentlig blev gift og selv blev hus-mødre. Jeg tror ikke, det var med henblik på senere ud-dannelse, det var blevet bestemt, at Agnethe og-så skulle gå på Statsskolen, men hun var absolutegnet til at søge optagelse, velbegavet som hunvar. Hun kendte også nogle fra Tarp, der alleredegik på skolen. Til hendes fars og mors kortklub,som hun altid omtalte med en vis stolthed, hørteinstallatøren fra Tarp og hans kone, og deres dat-ter gik på Statsskolen. Kromandens Ernst og dentidligere brugsuddelers børn gik der også, menjeg kendte dem ikke, for de hørte ikke til Bryn-dum Skoledistrikt.Da jeg hørte om Agnethes og Mettes planer, fikjeg selv hurtigt lyst til at komme til at gå på Es-bjerg Statsskole, og da jeg sagde det til min morog far, mødte jeg ingen modstand. De tvivledeikke om mine boglige evner, og det gjorde jegheller ikke selv, så der blev sendt ansøgning tilStatsskolen, og da der et par uger efter kombrev om, hvornår optagelsesprøven skulle være,glædede jeg mig meget til alt det nye, jeg nuskulle se og opleve.Kort efter optagelsesprøven fyldte jeg 12 år. Der

kom brev om, at jeg havde bestået prøven, ogda sommerferien var forbi i august måned, be-gyndte en helt ny tilværelse for mig. Det vistesig, at den passede mig godt, og i de syv år, jegkom til at gå på Statsskolen, havde jeg aldrig no-gensinde lyst til at pjække fra skolen, og jeg varmeget sjældent syg. Den daglige cykeltur på syv-otte km til og fra skole gjorde nok, at jeg blevmodstandsdygtig. Hver morgen kl. 7.15 skulle jeghjemmefra, og hver morgen fulgte min mor migud til cyklen og så mig køre af sted. I Tarp mødtejeg Agnethe og Mette, der boede en kilometerøst for Tarp, mens jeg kom fra en anden retning.Agnethe var blevet udstyret med en gummiregn-frakke til cykelturene, og da jeg fortalte dethjemme, blev der også købt en til mig. Men el-lers var der ikke råd til at gøre meget ud af minpåklædning. Om vinteren så jeg, at den store mode blandt depiger og drenge, der boede i Esbjerg, var fedtlæ-derstøvler, kraftige læderstøvler, der blev snøretforan, og som nåede til lidt under knæet. Inden istøvlerne havde man tykke ragsokker, der var sålange, at den øverste kant af dem kunne bøjesned over støvlekanten. De gummistøvler, jegbrugte i regnvejr og snevejr, var ikke behagelige,når det blev koldt og glat, og jeg ønskede migbrændende et par fedtlæderstøvler til jul. Devar dyre, men jeg skrev på min ønskeseddel enmanende beskrivelse af alle fordelene ved støv-lerne. Den har nok overbevist min far om detfornuftige i mit ønske, og lykkelig var jeg, da jegfik dem i julegave.Hvis vejret blev for slemt om efteråret, hvor detblæste og regnede meget i Vestjylland, eller omvinteren, når der var frost og sne, havde vi denudvej at tage med rutebil fra Tarp til Esbjerg. Såmødtes Agnethe og Mette og jeg ved Brugsfor-eningen og stod i læ der, indtil rutebilen fraHjerting kom og gjorde holdt for at tage os med.Der var bare den ulempe ved at tage med rutebi-len, at når vi skulle hjem, måtte vi vente en halvtime i rutebilstationens venteværelse, hvor deraltid lugtede surt af bilos, snavs og cigarrøg, førvi kunne komme med bilen til Hjerting og derfratil Tarp, hvor vore cykler stod. Inden vi nåedehjem, var der gået halvanden time, fra skolensluttede kl. 14. Der må have været nogle dage de første vintre,jeg gik på Statsskolen, hvor min mor har syntes,vejret var for hårdt til, at hun kunne sende migud på cykelturen til Tarp om morgenen, for hunhavde fundet en udvej, der kunne bruges, nårdet kneb. Om morgenen ved 7-tiden gik hun altidop i skolestuen for at tænde op i kakkelovnen,


9

og derfra kunne vi se, hvornår lastbilen, der hen-tede morgenmælken rundt på gårdene, kom for-bi på vejen uden for skolen. Hun havde talt medchaufføren, der godt ville standse og tage migmed til Tarp i dårligt vejr, hvis jeg var nede vedvejen, når han kom forbi. Jeg husker så tydeligt,hvordan min mor og jeg stod ved vinduet i skole-stuen, hvor ilden brændte i kakkelovnen, og kig-gede ud i mørket for at se efter lastbilen. Nårdens lygter dukkede op nede ved dammen, kun-ne jeg lige nå at løbe ned til vejen og gøre tegntil chaufføren, at jeg gerne ville med. Så blevjeg lukket ind i førerhuset, hvor der lugtede afbenzin og olie, og satte mig. I langsomt temporumlede lastbilen videre ad den mørke vej tilTarp, hvor mejeriet lå, og undervejs gjordechaufføren holdt ved et par gårde, hvor mælke-jungerne var sat ud til vejen. I Tarp blev jeg sataf ved Brugsen og kunne så lige nå at kommemed rutebilen derfra.I 1. mellemskoleklasse fik jeg et skoleskema medmange flere fag, end jeg var vant til i landsby-skolen: Engelsk, fysik, naturhistorie, verdenshi-storie, tegning og gymnastik, fag som ikke hørtetil undervisningen på landet. Der omfattede un-dervisningen kun fagene dansk, regning, dan-markshistorie, bibelhistorie og geografi, som viså til gengæld fik grundigt lært. Jeg opdagedeefterhånden, at vi tre piger fra Bryndum Skolevar godt rustede, hvad angik dansk og regning.Vi skulle selv anskaffe alle de bøger, der skullebruges, og skrive- og regnehæfter, blyanter, pen-ne og viskelæder. De små skifertavler, vi brugte ilandsbyskolen, blev nu afløst af kladdehæfter,noget helt nyt for mig. Anskaffelsen af bøger varen stor udgift, men heldigvis kunne man købebrugte bøger hos byens to boghandlere i Kon-gensgade. Engers Hansens Boghandel var denstørste, og jeg havde en fornemmelse af, at detvar mest anset at handle der. Det gjorde Agnethe,men jeg blev sendt til en mindre boghandel iKongensgade, for der plejede min far at købe

strenge til sin vio-lin.På skolen fik vi engod undervisningog en god be-handling af lærer-ne. Disciplinenvar god uden atvære streng, ogder blev ikkebrugt anden strafmod enkelte uro-magere end entur uden for dø-ren i timerne. Detvar heller ikkenødvendigt medstor strenghed,for de fleste af

skolens elever var pæne, velopdragne børn, deraf deres tidligere skoler var erklæret egnede tilat optages på Statsskolen og der modtage en un-dervisning, som senere kunne blive grundlagetfor en højere uddannelse. Ca. halvdelen af sko-lens elever var fra Esbjerg Kommune, mens denanden halvdel kom fra oplandet, fra en langrække kommuner i Esbjergs omegn.Næsten alle vi børn fra landet havde det pro-blem, at vi skulle lave om på vores sprog, når vikom til at gå i skole inde i byen. Vi talte vestjyskdialekt og følte selv, at det ikke var så »fint«som det sprog, lærerne og børnene fra Esbjergtalte. Det var ikke så svært at tillempe dialektentil bysproget lidt efter lidt, men den største for-andring var at gå over til at sige jeg i stedet for»a«. I mange år var det sådan, at når Agnethe ogjeg mødtes om morgenen i Tarp og fulgtes ad tilskole, talte vi dialekt, som vi plejede. Når vinåede til skolen i Esbjerg, slog vi over i byspro-get, som vi talte, indtil vi kom hjem igen.Da jeg gik i gymnasiet, hørte jeg engang en afskolens lærere fortælle om den oplevelse, dethavde været for ham at høre Agnethes to sprog,da vi var til optagelsesprøve, og vi havde ham tilmundtlig prøve i dansk. Hr. Alving, som lærerenhed, var opvokset på Frederiksberg og uddannetved Københavns Universitet og talte et pæntrigsdansk, men kendte vist ikke meget til den jy-ske dialekt, før han blev ansat som adjunkt vedEsbjerg Statsskole. Her var det så, han hørte Ag-nethe læse en tekst op på korrekt dansk og der-efter genfortælle historien på ægte, ravjysk bon-demål, og han oplevede, at flere af de elever,han skulle undervise i engelsk, allerede var to-sprogede.

Sigrid Rasmussen fotografe-ret i 1944, året efter hunblev student. (Privateje)

Bussen til Esbjerg,som undtagelsesvisblev taget i brug.(65995-070-62F8)

Arkiv Nyt

London 1947Af Benny Grevang

I underskolen gik jeg på Stormgades Sko-le, og efter 4. mellem begyndte jeg påEsbjerg Statsskole i 1945.

Dengang var der ikke studierejser i gymnasiet,men der var nogle få ekskursioner. Jeg huskerkun, vi var på en ekskursion til grænsen med lek-tor Tengnagel Jørgensen. Min far var meget rej-seglad, og da der på et tidspunkt var et opslagpå Statsskolen med tilbud om en udvekslingsrej-se til England, syntes han, det var en god idé, atjeg var med. Det var egentlig flot, at mine forældre bakkedeop om turen – vi skulle sejle med et troppetrans-portskib (jeg blev noget så søsyg, fordi vi varindkvarteret nederst i skibet, så søfolkene måttebære mig op på dækket), og vi sejlede ned langsden hollandske kyst på grund af minefaren. Dervar da også nogle udgifter ved rejsen. Min far varlærer ved Stormgades Skole, og min mor var kor-rekturlæser pådagbladet Vestky-sten, så mine for-ældre havde jo ikkeusædvanligt mangepenge.Jeg rejste sammenmed min kusine ogtre veninder fra 2.gpå Statsskolen,men det foregik isommerferien, såskolen havde ikkenoget med rejsenat gøre. Da vi komtil England, blevjeg indkvarterethos en familie, derboede i et række-hus. Den førstemorgen fik jeg etchok, da jeg blevvækket ved, at fa-miliefaderen komind på mit værelse– men han kom nubare for at serverete på sengen! Detgjorde han hvermorgen, til hele fa-milien.Vi så en masse, ogbortset fra de al-

mindelige turistseværdigheder husker jeg især,hvor ødelagt London var i store områder. Des-værre fik jeg ikke genbesøg af familiens datter,selv om det var en udvekslingsrejse.På skolen gik jeg på matematisk linje. Det, jeghusker bedst i dag fra tiden på Esbjerg Statssko-le, er nok, hvordan det var at komme for sent –så måtte man tage opstilling ved den mur, derdengang var omkring skolegården i Svendsgade.Det var disciplin! Og så festerne – selvfølgeligdet store skolebal, men især Neptun-festerne.Dem afsluttede vi tit med at gå ned på havnen,på en mole, og der sværmede vi, og med FinnStein Larsen (han gik i min klasse) i spidsen sangvi Bellmans viser.

Benny Grevang. Student 1948 (Privateje)

10


London var meget præget af krigen. I 1949 var jeg på bryllupsrejse i Italien, og der var det samme bille-de – krigen kunne ses overalt. Jeg mødte min mand på Møns Klint, da jeg var med Hanne Voldsgaard påcykelferie fra Esbjerg til København i 1946, og jeg blev forlovet, mens jeg gik i gymnasiet. (Privateje)

Bagerste række fra venstre: Hanne Voldsgaard – Benny Greve

Forreste række fra venstre: Ellen Florian Sørensen– min kusine IngerStengaard Frederiksen– Gerda Florian Søren-sen. (Privateje)

Benny Grevang. Student 1948 (Privateje)

11

Arkiv Nyt

Rektor i skarp sovsAf Peter Bak

Jens Ahm blev rektor ved Esbjerg Statsskole i1956, og han bestred denne post indtil 1965. I enrevyvise fra 1959 luftede Peder Pedersen fra 2.gsit syn på rektor i et tonefald, der ikke behagedesamme rektor.

Revyvise Esbjerg Statsskole 1959Mel.: Admiralens vise

Han kom ind fra landet med halm i skofor han ku jo mere end malk en kohan læste latin og blev rent til grinmen senere blev han dog ganske finse sådan kan det med en bondedreng gåså han ender med kors og bånd og stjerner på

Som 17-årig blev han stud-magog det er ikke nogen helt almindelig saghan læste bøger op og nedi 7 år han for sin eksamen sledmen han havde højere mål at nå,at få stribevis af ….

Han blev en mester på sit feltog adjunkt i Århus blev vor helterhvervsvejledning han til sit hjerte togog hjalp elever i vej efter et katalogskal vi nu om vor hovedperson spåså ender [han] med …

På sin karriere han hastigt fremad forog landede på dette rektor-kontorhan satte sig lidt uvant i stolen men hva,det hele kommer jo nok enddasom rektor han nu igennem byen kunne gåman sagde han får …

Han lovede med lempe frem at gå, men med dette gik det nu så som såden lilles regime han hurtigt fik kvaltnu ordner i stedet præfekterne altsom demokrat han ville for os ståhan ender nok med …

En rektor må være forfængelihans udseende taaler intet sjuskeripå sit hår først han fik sat skikda smukke fald deri han fikhans charme ingen anden kan overgåså han må ende med …

Vor helt kom ind i en udvalgskommissionfor i saadan skal der jo også sidde nogenhan rejser til København hver anden dagog lader Sørensen passe skolens saghan skynder sig for at toget at nåhan får stribevis af …

Fru Ahm sagde til Jens en dagdu må gøre noget for ungdommens sagen skøjteklub til deres velog til formand vælger du blot dig selvnu da vi her på isen kan ståhåber vi at han får …

Rektor Jens Ahm (1910-1978), fotograferet ca.1960. Foto: Paul Bølling. (65006-008-619)

Erhvervsvejled-ning var én afJens Ahmskæpheste. Islutningen afnovember 1959var 500-600unge menne-sker og deresforældre mødtop på EsbjergStatsskole forbl.a. at høreom erhverveneradiotelegrafist,styrmand ogsømand. Foto:Knud Rasmus-sen. (50249-050-502)

12


13

Arkiv Nyt

14

Tre år på Esbjerg Statsskole1962-1965Af Jens Peter Hansen

Jens Peter Hansen erfødt i 1945 på går-den Hedelund femkm fra centrum afEsbjerg. Han tog re-aleksamen fra JerneSkole i 1962 og blevmatematisk student i1965 fra Statsskolen.I 1973 blev han ud-dannet som lærerfra Zahles Semina-rium og virkede der-efter i 34 år i Køben-havns Kommune påPeder Lykke Skolen.

Esbjerg Statsskole,eller bare Statsskolen, havde en dragen-de og skræmmende klang og var forbun-det med mange forestillinger og fordom-

me, i alle tilfælde dengang i 1950rne og1960rne. Fordomme blandt dem, der gik der, ogdem der ikke gik der.Alle skolebørn fra de kommunale skoler kendteStatsskolen fra idrætsstævnerne i begyndelsen afseptember. Når skolerne kom marcherende indpå Atletikstadion, var Statsskolen altid den sko-le, der imponerede mest. De var i grønne træ-ningsdragter, gik i takt og havde ansigtet halvtvendt mod tribunen, hvor honoratiores sad. For-rest gik flagbæreren, og flaget var et splitflag oglidt mørkere rødt end de andre skolers. Her komen gruppe, der var disciplineret, og som kendtesit eget værd. Ved siden af eleverne gik fru Bal-le, som formentlig havde herset med mellemsko-leeleverne for at få dem til at tage sig ordentligeud. Og det gjorde de - hver gang. Sportsligt varde kun frygtet i én disciplin: Langbold for piger,som de stort set altid vandt. Fru Balles træninghavde sat sig sine spor.

Gymnasiet, en skole for de få

Dengang havde Statsskolen en mellemskoleafde-ling, som man ved en optagelsesprøve i 5. klassekunne blive optaget i. Jeg havde en klassekam-merat på Jerne Skole, som søgte og blev opta-get. Om der var andre, ved jeg ikke. I alle til-fælde fortalte de ikke om det. Skulle man værestudent, var der imidlertid ingen vej uden om. I

hele Ribe Amt var der to gymnasier: Et i Esbjergog Ribe Katedralskole. I løbet af 1960rne og1970rne skulle der komme mange flere. Yderlige-re et i Esbjerg, et i Varde, et i Grindsted og et iVejen. Min farbror var student med udmærkelse fraStatsskolen i 1942, og min ældste søster havdegået på Statsskolen og blev student i 1958. Hunhavde været den absolut dygtigste i sin klasse påJerne Skole, men fik nogle gevaldige karakter-mæssige øretæver på Statsskolen. Min næstæld-ste søster kom ikke ind og måtte på studenter-kursus, og min næste søster holdt op i 1.g. Stats-skolen havde altså ikke været idel lykke for minesøskende. Min lillebror, Andreas, og jeg, født i henholdsvis1946 og 1945, søgte og kom på Statsskolens ma-tematisk-naturvidenskabelige linie i 1962. Jeg frarealklassen og min bror direkte fra 4. mellem,den sidste mellemskoleklasse, da man med 1958-loven delte efter 7. klasse i 1. real og 8. klasse.Min bror var et matematisk talent med interessefor mekanik og elektronik og var oplagt til dennelinie, mens jeg nærmest havde taget denne li-nie, fordi jeg ikke havde den lille latinprøve,som krævedes for at komme ind som nysproglig.Jeg er dog bagefter blevet glad for dette ikke-valg, da den matematiske linie jo også åbnedefor andet end naturvidenskab. Vi blev begge ind-stillet til optagelse uden prøve. Vi var kommetgennem et vigtigt nåleøje.Min bror og jeg kom ikke i samme klasse, menjeg havde en kammerat fra Jerne Skole, somkom i samme klasse som jeg. Fra hele min år-gang på Jerne Skole, som havde fire spor medomkring 30 elever i hver klasse, blev fem studen-ter. Eller omkring fire-fem procent. Søgningenvar formentlig heller ikke så stor.

De store årgange fra nær og fjern

Jeg mener, der var fire matematiske, tre ny-sproglige og en gammelsproglig klasse eller ottespor i 1.g i 1962. Det var det største optag fra destørste årgange nogensinde. Jeg tror, vi var tætpå 200 elever, som begyndte, og omkring 150,der fik huen på. Frafaldet var også stort den-gang.Statsskolen er en aulaskole, som mange skolerfra slutningen af 1930rne og begyndelsen af1940rne. Noget smukt byggeri var det vel ikke,men funkispræget og praktisk. Indvendig var sko-len imidlertid noget mere indbydende. Aulaenvar faktisk ganske imponerende, og trægulvenegav et indbydende interiør. For enden af aulaenvar et kæmpestort maleri af Niels Lergaard. Når

Jens Peter Hansen somgymnasieelev (Privat)


15

man gik tværs over aulaen, knirkede gulvet, somvar man en elefant.Den første dag husker jeg ikke så meget af, mensynet af enmandsborde kunne nok give en tankerom, hvem og hvordan der skulle bedømmes ogdømmes. Tre af eleverne kom fra Statsskolen,mens resten var fra Esbjergs mange kommune-skoler og fra kommunerne rundt om byen. FraVarde, fra Holsted og Oksbøl og de andre land-kommuner. Elever, der kom med bus eller tog,for nogles vedkommende først efter en god cy-kel- eller knallerttur. De skulle op meget tidligtom morgenen. Selv havde jeg fem km til skolenfra den gård, jeg boede på. Altid i modvind ommorgenen. Det blæste jo stort set altid fra vest.Tidsrekorden for turen var for mit vedkommendegodt ti minutter.Hvor de enkelte kom fra, fandt man dog først udaf med tiden, og den første dag sad vi vist alleyderst på stolen undtagen de tre fra Statsskolen,som nikkede genkendende til kammerater og læ-rere.

Respekt og kontrol

Når læreren kom ind i klasseværelset, skulle allerejse sig. Ikke som i folkeskolen, hvor man kunrejste sig, hvis nogen kom ind i klassen, mensder blev undervist. Vi sagde naturligvis De og ef-ternavn til lærerne, men de sagde til gengældogså De og efternavn til os. Nogle sagde dog Deog fornavn, og to, husker jeg, sagde du og for-navn. Knud Andersen, som var kommunist og vo-res engelsklærer, og Kjærsgaard, som var konser-vativ og vores historielærer.Jeg tror, vi var små 30 i klassen – et tal, der hur-tigt skulle blive reduceret. Vi fik bøger udleve-ret, og vi fik kladdehefter og indskrivningshefter.Hefterne kunne fornyes mod fremvisning af degamle i kælderen under aulaen. Universitetsud-dannede lærere stod og talte sider op. »Var derikke revet nogle sider ud?« »Joh, men blækkethavde dryppet.« »Lad det ikke ske oftere«.Stempel og nyt hefte. Der var orden i sagerne oget minimalt spild. I kælderen spiste vi også voresmad ved lange borde. Hurtigt, for det var ikke ethyggeligt sted. Madkasserne blev samlet af enduks og blev båret op i klassen. Toiletterne låogså hernede. Halvlukkede rum på rad og række.Lette at kontrollere, hvis det var nødvendigt.Skolegården var omgivet af en mur, og hovedind-gangen var for enden af en stor trappe. Man stegop, når man gik ind. Ellers var det her, friluftsli-vet udfoldede sig. Ingen leg ud over sneboldkast-ning, for vi var vel voksne, men megen cigaret-rygning, for når man gik i gymnasiet, måtte man

ryge. Ja, egentlig følte vi, at vi skulle ryge. Deførste venskaber blev knyttet ved at låne ud ogbumme smøger af hinanden. Som 1.g’er er manintet, og man ved det. Vi gloede på de store i3.g og tænkte, at så pragtfulde blev vi aldrig. Såvoksne, så overlegne og selvsikre. Det var ogsådem, der var præfekter, elever der havde poli-tiopgaver, som at smide de yngre elever ud afklasserne, for kun 3.g’erne havde ret til at væreinde i frikvartererne. Præfekterne blev vist valgtaf gamle præfekter, og denne kostskolelignendeinstitution gav de udvalgte megen prestige ind-byrdes, men kun had og foragt fra de andre ele-ver. At snyde dem var naturligvis en sport, og islutningen af 2.g var der ikke én, der rettede sigefter dem.Skolens indgang var en vigtig kontrolpost, for herstod en vagt og holdt øje med, om man kom forsent. Én gang for sent, og man skulle komme etkvarter før hver dag i en uge. Man fandt dog udaf, at hvis man kom meget for sent, var der in-gen vagt og man kunne slippe for straf. Mødepro-tokollen var det næste problem. I begyndelsen af1.g blev den taget meget alvorligt, men efter-hånden blev den mindre væsentlig. Det var, somom vi skulle disciplineres med kontrol og strafdet første stykke tid.Efter et par dage var vi blevet præsenteret foralle vores lærere, og undervisningen begyndtemed det samme. Her var ingen introduktionsugeeller anden social foranstaltning. Der var uhyremegen tavleundervisning. Tavlen blev fuldstæn-dig dækket af lærerens skriverier, og vi sad oggriflede det hele ned i hefter. Eller lærerenoverhørte os enkeltvis i den gamle lektie, og vihørte efter, mens læreren gennemgik den ny lek-tie. Lærerne skrev ned i lange tynde bøger, dervar indrettet til at notere hver enkelt elevs præ-station. Nogle lærere overhørte dog stort set al-drig, og det var en gåde, hvordan de kunne givekarakterer. Til hver lektion blev timeprotokollenaf to betroede elever medbragt til optælling afelever og underskrift af den pågældende lærer.Vi havde fået at vide, at i gymnasiet var der in-gen kære mor. Her skulle vi være selvstændige,men aldrig er vi blevet så gennemkontrollerede.Efterhånden blev protokollen dog mere sym-bolsk. Fravær skulle meddeles i en lille bog afvores forældre. Også efter det 18. år.

Den første tid

I løbet af kort tid fandt vi ud af, hvordan de en-kelte lærere var som undervisere, og der varblandt lærerne, hvad man med en mild eufemis-me kunne kalde originaler og særegne personlig-

Arkiv Nyt

16

heder. Hos enkelte var den adfærd, der mangegange blev udvist, næppe blevet tolereret, hvisvi havde turdet protestere, men det gjorde vi ik-ke. Hos nogle lærere var sarkasme et grundtrækog en metode til at holde en benhård disciplin,hos andre var en vis psykisk ustabilitet tilsynela-dende altid lige under overfladen og kunne resul-tere i temmelig ubeherskede udbrud og handlin-ger. De første var der mange, der hadede, og desidste havde de fleste ondt af. Mange af lærernevar dog helt almindelige og mennesker, derbrændte for deres fag. Blandt de lærere, der hørte til den udprægedesarkastiske kategori, var min fransklærer, somogså underviste i dansk. I dansk var han faktiskret banebrydende, idet han sendte eleverne udpå byens nyopførte kunstmuseum for at beskriveet kunstværk, men i fransk var undervisningen etsandt skoleridt i verbebøjning, oplæsning ogoversættelse. Han fortalte åbenhjertigt, at hansideal var lektor Blomme fra Det forsømte Forårog udtalte i den første time i fransk, at denne ogalle andre klasser inden efterårsferien gerneskulle reduceres med mindst fire-fem elever. Dogikke før 1. september, da denne dag var dead-li-ne for rettereduktionen. Og de elever, der var påskolen den dato, var normgivende for resten afårets reduktion. Vi lo vist pligtskyldigt, men op-dagede snart at der bag denne barske udtalelseikke skjulte sig nogen spøgefugl. »Der er altid ar-bejde på havnen«, oplyste han muntert, hvis ik-ke han syntes, en elev hørte hjemme i gymnasi-et. At tale fransk var der vist ingen, der lærte,men bøjninger af uregelmæssige verber i samtli-ge tider blev vi helt gode til. Efter efterårsferien i 1.g var der forsvundet tre-fire elever, og ved 2. g’s begyndelse var vi 23,heraf en oversidder fra 2.g. 15 drenge og 8 piger.Alle disse holdt lige til studentereksamen. En fikdog ikke huen.

Den sparsomme fritid

Lørdag fik vi fri kl. 14, mens vi de andre dagenogle gange gik til 15.30, hvis vi f.eks. havde fy-sikforsøg. Herefter lektielæsning og hver søndageftermiddag var der dømt skriftlige opgaver. Ma-tematikopgaver, fysikrapporter eller dansk stil.Da jeg aldrig skrev af, hvad der vist ellers var retalmindeligt, når det gjaldt fysikrapporter, hvorrapporter gik i arv, og matematikopgaver somblev udført mod betaling, var fritiden begræn-set. Vi havde lige fået fjernsyn, og vi kunne setysk tv, hvor der især lørdag var film til megetsent om aftenen, så en god del af min sparsom-

me fritid blev udøvet med en effektiv indøvelse idet tyske sprog, som jeg som matematiker ikkehavde i gymnasiet. ARD var en stor læremesterfor mig i disse år. Da de fleste også kunne se tysk fjernsyn, blevvores fortrolighed med tyske fodboldhold ganskestor. Rot-Weiss Essen, Preussen Münster og HSVkendte vi alle. Bundesligaen var ikke opfundetendnu, men de regionale ligaer fulgte vi med i.Underholdning fra tysk fjernsyn fyldte meget i ti-den, og tysk musik var ganske populær. I løbet afet par år var den dog helt kørt ud på et sidespor.The Beatles og andre pigtrådsbands, som de hedi folkemunde, overtog hele scenen.

2.g

Da vi kom i 2.g, skiftede fritidslivet noget. Nuvar det i høj grad klassen, som blev omdrejnings-punktet, og samværet med især de mandligeklassekammerater blev vigtig. Mange havde fåetkørekort og kunne låne bilen, hvilket gav os mu-lighed for at køre sammen, eller vi mødtes sam-men til fest og ballade. Jeg tror især én var ka-talysator for dette nærmere sammenhold. Nem-lig den dreng der var omgænger i 2.g. Jørn Frank

Esbjerg Byhistoriske Arkiv 1/2010hed han og kom fra Øse otte km uden for Varde.Den første dag, han var i klassen efter sommer-ferien, meddelte han en af lærerne, at han ikkekom 1. oktober. Han sagde: »A’ll bår sæj te a eetkommer føst oktober». »Hvorfor dog ikke?«,spurgte læreren. »For da går æ harejawt ind«.Det var så chokerende at høre en tale dialekt oggøre det uden at skamme sig, at hans statusnærmest gik fra nul til kult. Den 1. oktober varhan fraværende. Harejagten var vigtigere.I 2.g blev vi meget mere fanden-i-voldske, og viblev mindre autoritetstro, hvilket også betød, atnogle af lærerne skiftede taktik og blev venlige-re, mens andre måtte døje med vrangvillige ogsløve elever. Vores musiklærer blev terroriseret,

når vi sad og læste lektier, mens han forsøgte atgive os en smule kulturindsigt. Da han skulle gen-indkaldes som løjtnant af reserven i tre uger,glædede han sig. Vi fik i den periode en blind or-ganist, som også var meget musikkyndig, og herturde vi ikke vippe med et øre. Bagefter har jegværet noget flov, for i virkeligheden var musik-lærerens undervisning levende og oplysende. Ra-dioens Symfoniorkester kom på besøg, og vi blevtvangsindlagt til at høre dem i aulaen. Det varimidlertid en bjergtagende oplevelse, som gjorde

os helt øre af benovelse. Dirigenten styrede mu-sikken og spurgte ud i forsamlingen og forklare-de. Det store rums akustik gav en eneståendeoplevelse. Ellers var der en daglig samling i aula-en, hvor vi mellem første og anden lektion skullesynge sammen og få små meddelelser af rektor.Vi stod op, og lærerne så efter, om vi sang medog opførte os ordentligt. Klaveret i aulaen ak-kompagnerede sangen, som altid havde en rele-vans til årstid, helligdag eller historisk begiven-hed. Derfor sang vi altid to sange den 2. april,for H. C. Andersens fødselsdag og Slaget på Re-den måtte begge mindes. Morgensamlingen varikke populær hos mange, og nogle gange blevder uddelt meget højrøstede skideballer. Jegsyntes nu, det var en god skik.

Oldævl

I faget oldtidskundskab, eller oldævl som detkærligt blev kaldt, havde vi en temmelig ung læ-rer, som var i stand til at gøre dette fag til etønskefag. Han viste os lysbilleder fra sine ture iGrækenland og Syditalien og fortalte om græskarkitektur. Han fik os til at køre til Varde for atse en græsk filmatisering af Elektra. Vi tegnedetempler og teatre og forsøgte at sætte os ind igræsk tankegang. Desværre flyttede han til År-hus midt i det hele, men vi fik så Statsskolenstidligere rektor, Thure Hastrup, til at komme engang om måneden og holde forelæsninger forflere klasser ad gangen. Han var i stand til at le-vendegøre de græske filosoffer og de græskemyter, så vi sad tryllebundne. Da han efter tolektioner første gang afsluttede sin forelæsning,klappede vi. For første gang følte jeg, vi var her-rer i åndernes rige. Oldævl blev ikke trukket udtil eksamen, hvad der skuffede en del. Når oldtidskundskab fængede hos mange, var detlidt af en sensation, for eleverne i min klasse ogi hovedparten af de andre klasser tilhørte ikkenogen klassik dannede familier. Dem var der sær-deles få af i fiskerbyen Esbjerg. I min egen klas-se var der ikke én forælder, der havde studen-tereksamen, og de fleste kom fra særdeles jæv-ne kår. Der var to, hvis far arbejdede på havnen,vi var to fra en gård, flere kom fra hjem, hvorfaderen havde en forretning eller en mindreselvstændig virksomhed. Ellers var forældrenefaglærte arbejdere eller sad på et kontor eller ien bank. To var dog teknikumingeniører og to-trestykker kom fra det mere velhavende borger-skab. I byen gav det ingen prestige at fortælle,at man gik i gymnasiet. Esbjerg Statsskole, detvar noget for snobber, og vi skulle i stedet for

17

Den skriftlige eksamen på EsbjergStatsskole er begyndt den 10. maj1965. Foto: Knud Rasmussen.(57743-050-570)


Arkiv Nythellere tjene nogle penge og lave noget fornuf-tigt. Sådan sagde mange af vore jævnaldrende.Tidligere klassekammerater stod i lære og tjentelidt. Mange af dem havde faste kærester. Nogleblev gift og fik børn, inden vi gik ud af gymnasi-et. Vi var kun skoleelever, der boede hjemme.Jeg tror, den mistro og foragt, der blev udvistmod os, gjorde, at vi udviklede en vis korpsånd.Vi havde en viden og beherskede efterhåndenogså vis diskussionsteknik med brug af svære

fremmedord, som kunne sætte andre på plads,og efterhånden som vi nærmede os slutningen af3.g, var foragten vendt til en lille misundelse. Enstudent havde faktisk en vis status, for alle vid-ste, at det var nøglen til noget større, og det varbetydelig lettere nu at gøre indtryk på det mod-satte køn.

Traditioner

På Statsskolen var der tradition for en stor årligfest, hvor forældrene var inviteret. Som optaktskulle samtlige elever komme ind i aulaen i en

kæmpestor polonaise, en form for processions-dans, hvor alle til sidst stod på lange lige rækkerefter nogle temmelig besværlige omgange i sa-len, og hvor alle skulle udføre forskellige bevæ-gelser, inklinationer og trin. Set fra aulaens bal-kon, hvor forældrene sad, et ganske imponeren-de syn. Eftermiddag efter eftermiddag indøvedevi denne procession under fru Balles venlige,men bydende kommando. Når polonaiseøvelsernevar afsluttede, skulle vi lære at danse lanciers,og dette skete ligeledes under fru Balles fasteledelse. Gymnasieskolen var almendannende, ogi dette lå tilsyneladende også at kunne begå sigpå de bonede gulve. Det efterfølgende bal gavdog også mulighed for at gå lidt på opdagelse ide pigedominerede nysproglige klasser. Jeg skul-le dog mene, at den seksuelle aktivitet var me-get begrænset. Dyden og angsten for graviditetvar dominerende. Hvis en pige blev gravid, blevhun bortvist. Seksualmoralen var dydsiret og for-dømmelsen hård. Praksis blev vist ændret et parår efter, vi var gået ud i 1965, og en kvindeligelev fik lov til tage sin eksamen på trods af, athun havde født et barn. P-piller var endnuukendt begreb, og det var først i 3.g, nogle komsammen i faste forhold. Forlovelsesgilder vartemmelig udbredte, og de borgerlige normer do-minerende. Forældrene på balkonen blev hånligt omtalt somkødranden, men det var dem, vi skulle tiggepenge af til øl og sodavand. Mange elever havde dog små fritidsjob, men ellers blev sommerferienbrugt til at tjene lommepenge i. Hvert år blev der sat et teaterstykke op, ogGymnasieforeningen Neptun afholdt revy, hvorlærerne blev hængt ud. Bagefter var der dans.Foreningen afholdt også diskussionsaftener, ogKonservative Gymnasiaster var meget aktive ogafholdt politiske møder. De fleste gymnasieele-ver var nu ikke medlem af nogen politisk for-ening, men KG var temmelig dominerende. Jeghusker et møde, hvor chefen for Oksbøl-lejrenoberst Møller, der var konservativ, og Knud An-dersen, der var lærer på skolen og kommunist,diskuterede sikkerhedspolitik. På det tidspunkthavde vi en tjekkisk historielærer, Hubner. Hanvar flygtet i 1948 og havde været i Canada ogboede nu i Danmark. Andersen spurgte på ettidspunkt retorisk: »Hvor mange her læser Prav-da?». »Det gør jeg«, sagde Hubner med sin tyde-lige accent. Knud Andersen, der var meget velta-lende, gik helt i stå, og Hubner, som ellers ikkevar særlig populær, fik latteren på sin side. Libe-rale Gymnasiaster fik også en afdeling på Stats-skolen, og vi var vist fem-seks medlemmer, og

18

Knud Andersen, også kaldet røde Knud, undervi-ser i historie på Esbjerg Statsskole 1961-1962.(52773-070-534)

min bror var til flere møder i København medrigtige politikere. Jeg tror, den politiske interesse var stor blandtgymnasieeleverne, men stemmeret havde vi joikke, da man skulle være fyldt 21 år. Jeg mener,socialistiske gymnasiaster senere fuldstændigtdominerede skolen, men på dette tidspunkt vardet absolut et mindretal. Kampagnen mod atom-våben havde sine tilhængere, men da ogsåKG´ere begyndte at gå med det kendte tegn,fordi organisationen lagde vægt på, at det skullevære i både øst og vest, atomvåbnene skullevæk, mistede mærket sin oprørske værdi. I slut-ningen af 1960rne så det hele meget anderledesud med studenterhueafbrænding og politiske pa-roler, men i 1965 var de fleste endnu artige ogtilpassede. Præfektsystemet og Gymnasieforeningen Neptunvar præget af en vis ubehagelig nepotisme. Hervar det de få rigtige familier og dynastier, derherskede. Heldigvis mistede den overklassemen-

talitet, der fandtes her, i løbet af tiden sin be-tydning og en vis foragt over for ritualer og stu-dentikos selvovervurdering gjorde det af med detinterne hierarki. Det var kun i disse to institutio-ner, man kunne mærke en vis ubehagelig kost-skoleagtig stemning.

Viden, viden og viden

En gennemgang af de enkelte lærere vil føre forvidt, men i dansk fik vi en særdeles kompetentgennemgang af danske forfattere fra Saxo til Jo-hannes V. Jensen. Vores lærer, Nielsen, en megetlille mand, sad time efter time og gav den enebiografiske gennemgang af betydende danskeforfattere efter den anden. Min viden om danskeforfattere er derfor ganske stor. Overfladisk forde flestes vedkommende, men jeg har hørt omdem og deres værker. Vi griflede troligt ned oglæste brudstykker af forfatterne i Falkenstjerneog læste kommentarheftet, så vi kunne sige no-get begavet om teksten. Vi læste Erasmus Mon-

Når kemilærer Henning Leth væddede med sin klasse på Esbjerg Statsskole og tabte, måtte han af mednegerboller eller is. Her har klassen vundet. Vandt han, kunne han sagtens selv spise 25 negerboller eller is. Drengen yderst til højre er Poul Nyrup Rasmussen. (52783-070-534)

19


Arkiv Nyt

tanus og Kongens Fald, som gjorde et stort ind-tryk på de fleste, og som vi undertiden kunne ci-tere hele passager fra. Meget ofte læste Nielsenop af værker af forfattere, der ikke var repræ-senterede i Falkenstjerne. Vi fik gennemgåethøjlitterære begreber, men fik vist aldrig heltforstået, hvordan vi skulle angribe en tekst. Atkomme op i svensk eller i et digt blev af de fle-ste betragtet som en sikker dumpekarakter. Niel-sen havde undertiden et meget stort tempera-ment og rev sig i sit sparsomme hår af ærgrelseover så megen uvidenhed og mangel på indsigthos eleverne. Med tiden tog vi det med ophøjetro. De nyeste forfattere læste vi ikke. Rifbjergblev ikke læst i vores klasse.Hver elev skulle på et tidspunkt fremlægge enroman i klassen, og alle var ved at gå til afskræk. Vi var stort set ukendte med egentligtselvstændigt arbejde. Lektier og reproduktion,det vidste man, hvad var. Der var selvfølgelig og-så klassediskussioner og klasseoverhøring i defleste fag, og her kunne man diskutere indholdetaf et værk, men at stå foran sine kammeratervar rædselsfuldt.Vi købte dog mange bøger. Gyldendals Tranebø-ger var billige. Samme pris som en pakke smøger.Det var in at købe bøger og læse dem, så nogeneffekt må danskundervisningen have haft.

Engelsk

I engelsk havde vi Knud Andersen, en meget ungog populær lærer. Han var kommunist og altidvillig til diskussion. Da vi startede i 1962, be-gyndte Cubakrisen efter et par måneder. Vi fiknogle gevaldige diskussioner i engelsktimerne. Pådansk. Vi læste mange gode tekster og artiklerfra The Observer. Det sidste var forbandet svært.Andersen lærte os engelske sange og drikkeviser,og der var altid en fordragelig stemning, når vihavde engelsk. En gang fik han dog et raserian-fald, og det fordi en klasse, der havde været iFlensborg, havde lavet ballade i teatret. Dissegymnasieelever vidste ikke, at de repræsentere-de ikke blot Esbjerg Statsskole, men hele landet,sagde Andersen. Nationen skulle ikke gøres tilgrin i grænselandet. I en periode var Andersen iÅrhus for at gøre sine studier færdig, og vi fik istedet Müller som lærer. Han var prototypen pået engelsk friluftsmenneske med plusfour. Hanintroducerede Animal Farm af George Orwell. Enroman der som bekendt er et opgør med sovjet-kommunismen. Da Andersen kom tilbage, mang-lede vi nogle kapitler, men han nægtede at læseden færdig med os, for han syntes, den var dår-

lig. Herefter faldt min begejstring for ham et pargrader, men vi klarede os alle godt til eksamen.

Fysik

Fysikrapporterne, jeg tror der var 30, skulle blotafleveres i slutningen af 3.g – ellers kunne manikke gå op til eksamen. Leth var vores fysiklærer,og på mange måder et faktotum på skolen. Hanhavde som ung haft min farbror og var nu velomkring de 50. Han gik ofte rundt med en cerut-stump og altid i en hvid kittel. Han kikkede ud

over brillerne og var næsten altid i godt humør.»Er der ikke nogen, der har fået kørekort ellerhaft fødselsdag, så vi kan få nogle negerboller«,sagde han ofte. Eller når han havde gennemgåetet stof: »Der er dødsstraf for at læse hjemme«.Vi blev nu jævnligt hørt, og når han rettede fy-sikrapporter, lagde han ikke fingrene imellem.Man kunne også bede om at blive fri for at blivehørt, men så skulle man sgu også kunne det tilnæste gang. Hans mere humane holdning til ele-verne i hverdagen gjorde, at han var vellidtblandt de fleste. Til eksamen blev der dog ikke

Nyudklækkede studenter på vej fra Esbjerg Statsskole til Torvet den 23. juni 1965. (EBA 10.116)

20


givet ved dørene. Fysikforsøgene lå nogle gange meget sent om ef-termiddagen og var ganske hyggelige. Jeg tror,der var et halvt hold, og vi arbejdede sammen toog to. Forsøgene gik ud på at verificere en elleranden given lovmæssighed, ikke selv at få enaha-oplevelse. I konklusionen skulle man skrive:»Mine resultater var sådan og sådan og derfor ioverensstemmelse med den kendte lovmæssig-hed«. Hvis forsøgsresultaterne afveg for megetfra det korrekte, skulle man lave forsøget om.

I kemi fik vi en ung lærer, Olesen. Han var denførste, jeg hørte, der var bekymret for landbru-gets forbrug af sprøjtemidler. Hans skepsis be-tød, at han blev anset for at være lidt sær. Lidetskulle vi ane, at han havde ret, og at nogle af deværste giftstoffer med tiden blev forbudt. Ke-misk bekæmpelse af hvad som helst var et gode,og forureningssnak var overtro.

Student 1965

Selvstændige arbejder var særdeles sjældne. Til

gengæld var klassediskussioner i f.eks. historiemeget givende, og vi blev udstyret med en bredviden om mange forhold. Jeg tror, niveauet varhøjt, og den viden, jeg fik på Statsskolen, harjeg profiteret af siden hen. Meget har jeg selv-følgelig glemt, men jeg tror, jeg gik ud som envelorienteret student. Selv om rektor Ahm var enmeget fremskridtsvenlig mand, som f.eks. lagdevægt på erhvervsorientering, så var den ånd, derherskede på stedet i al almindelighed, ikke præ-get af nytænkning og pædagogisk frigørelse. Nyetanker skulle vist næsten vælte skolen nogle årsenere. Vi gjorde det i alle tilfælde ikke. Til studentereksamen i 1965 var 13-skalaen ligeindført året før, og hvis man ikke havde 13 sam-menlagt af de to dårligste karakterer og gennem-snittet af resten, var man dumpet. Havde manunder 6 i gennemsnit, var man også dumpet,men det var 13-regelen, der var giftig. Der blevikke ruttet med karaktererne, og på hele Stats-skolen blev der til studentereksamen det år vistkun givet ét 13-tal. I historie til en elev, der komop i Tyskland i 1930rne. To elever dumpede på13-regelen. Helt uhørt i skolens historie.Der var dog også nogle, der tog gas på systemet.Karaktererne i geografi og biologi blev lagt sam-men og delt med to. Geografi blev afsluttet i2.g, og hvis man havde f.eks. 8 her, kunne manikke få under 5 i snit. To drenge væddede om,hvorvidt den ene turde gå ind og bevidst gå efteret 0. Klüwer, deres biologilærer, kom ud og sag-de sørgmodigt, at dette var det dårligste, hanendnu havde hørt. »Nul! unge mand«. »Nul! Hur-ra så har jeg vundet en kasse bajere«, udbrødungersvenden. »Satans«, hvislede Klüwer, »havdejeg vidst det, havde jeg stukket dig et 3-tal!«

Nyudklækkede studenter på vej fra Esbjerg Statsskole til Torvet den 23. juni 1965. (EBA 10.116)

21

REDAKTIONPeter Bak K. A. GorritzenAja Høy-Nielsen

NYT FRA e s b j e r g b y h i s t o r i s k e a r k i v . d k Arkiv Nyt

På opdagelse i

Esbjergs historieEsbjerg Byhistoriske Arkiv 1/2008

22

Aktueltwww.eba.esbjergkommune.dk

Arkiv Nyt udgives af Esbjerg Byhistoriske Arkivog redigeres af Peter Bak under medvirken afAja Høy-Nielsen og K. A. Gorritzen. Bladet findessammen med meget andet godt på arkivetshjemmeside.

Eventuelle indlæg i nyhedsbrevet mailes til Es-bjerg Byhistoriske Arkiv via [email protected]

Næste nummer af Arkiv Nyt udkommer den 15.august 2010. Bidrag til bladet bedes være redaktionen i hænde senest den 15. juli 2010.

Arkivnyt er produceret som et digitalt tidsskrift.Første nummer kunne også fås i papirudgave,som dog ikke har været efterspurgt. Derfor tilby-des der ikke længere en trykt udgave.

Nye bøgerEsbjerg Byhistoriske Arkiv har fået nogle nyebøger i kommission.

Den ene bog er skrevet af Hans Christensen oghandler om IAT. Titlen er: IAT – præcision siden1931. Bogen er på 275 sider, rigt illustreret, ifarver og indbundet. Den koster 275 kr.

Den anden bog er redigeret af Jens Bjerregårdog hedder Gymnasiet i centrum – fra gamlemod nye tider. Den handler om Esbjerg Stats-skole, som netop i 2010 kan fejre 100-året fordet første kuld studenter. Bogen er på 125 s.,ill. Den koster 150 kr.

Bøgerne kan købes hos boghandlerne, i arkiveteller i arkivets webshop: www.webshop-arkiv.esbjergkommune.dk.

Præsentation af bd. 1 i Ribe Bys historieOm formiddagen fredag, den 25. juni kunneden længe ventede præsentation af bd. 1 i RibeBys historie finde sted. Det skete ved en recep-tion på Det Gamle Rådhus i Ribe. Jørn Henrik-sen, der er direktør for Børn & Kultur, bød vel-kommen, og derefter talte Knud Jager Ander-sen, der er formand for Kulturudvalget, ombaggrunden for at satse stort på et historiskværk til 1300-års jubilæet for Danmarks ældsteby.

Cand.mag. Søren Bitsch Christensen, der er re-daktør af de tre bind, fortalte om ideen bagværket og løftede også lidt af sløret for værketsto næste bind, der udkommer sidst på året i år.Til sidst fortalte museumsinspektør og medfor-fatter til bd. 1., Morten Søvsø, SydvestjyskeMuseer, om nogle af de tidligere Ribe-historier.

Ribe Bys historie koster 999 kr. ved køb af heleværket. Enkeltbind koster 399. Bøgerne kankøbes hos boghandlerne, i arkivet eller i arki-vets webshop: http://webshop-arkiv.esbjerg-kommune.dk.

HUSKI begyndelsen af august forligger efterårs-programmet for Sydvestjysk Egns- ogSlægtshistoriske Forening (SESF), EsbjergByhistoriske Arkiv og Ribe ByhistoriskeArkiv.Programmet udsendes til medlemmerne afSESF, men kan også afhentes på arkiver-nes læsesale i Esbjerg og Ribe eller påbibliotekerne.

Fra receptionen på Ribe Gamle Rådhus den 25.juni 2010. Foto: Torben E. Meyer. (Q07365-041-1139)

Documents

Arkiv Nyt - ssp.esbjergkommune.dk