Upload
ymca-denmark
View
221
Download
3
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Â
Citation preview
Årsberetning2012-2014
KFUM OG KFUK: Fantastiske fortællinger og møder mellem menneskerVi har en vision i KFUM og KFUK om at nå flere med vores budskab. Vi tror på, at ved at nå flere og nye målgrupper kan vi være med til at give børn og unge i Danmark en tro på dem selv og en tro på Gud. Det står vi ved, for vores budskab er verdens bedste.
Visionen blev vedtaget på Landsmødet 2012, og siden har KFUM og KFUK landet over taget den aktivt til sig. Der er fx skabt lektiecafeer; aktiviteter er flyttet ud af vores bygninger for at møde andre i vores lokalom-råde; der er igangsat nye aktiviteter med sang og musik. Alt sammen aktiviteter der bygger på lokal relevans. Dermed er vi godt i gang med at nå vores vision for 2025. Nu er aktivitetsprofilerne næste skridt. For vi vil være flere ved at blive klarere omkring, hvad vi gør. Og vi vil være flere, fordi vores formål kalder os til det.
I fremtidens aktiviteter bliver det afgørende, at vores frivillige ledere frimodigt tager udgangspunkt i deres egen tro, tvivl og forundring i den måde, de er ledere på. Vi skal give plads til forskellighed i KFUM og KFUK – også når det gælder tro. Netop derigennem vil kristendommen leve og lyse op som vores grundlag. Når børn og unge deltager i aktiviteter hos os, skal de opleve at få mere, end de regner med. Der skal være plads til at spørge, diskutere og få noget at tænke over.
Vi har i de sidste to år udlevet KFUM og KFUK’s formål i fantastiske fortællinger og møder mellem mennesker. Det sker lokalt i vores aktiviteter og nationalt på vores store festivaler. Wonderful Days 2013 og Børnefesti-val 2014 beviste endnu en gang, at vi formår at fortælle om Gud og Jesus på en nærværende måde i øjen- højde med målgruppen. I KFUM og KFUK bliver fortællingerne altid fulgt op af dialog med frivillige ledere og jævnaldrende, så ordene får mening for den enkelte.
Desuden styrker vi vores internationale dimension. Vi er en del af to store verdensorganisationer, som sætter dagsorden for børn og unge globalt. Det skal vi naturligvis være med til. Udfordringerne er forskellige i hvert enkelt hjørne af verden. Mange steder kæmper man med at give unge en stemme – at sikre de bliver hørt. Det er vi gode til i KFUM og KFUK i Danmark, så her skal vi være forbillede for andre. Samtidig skal vi lære af dem, der har helt store ambitioner og opnår samfundsmæssig anerkendelse for at realisere dem. Verden rummer mange muligheder, og YMCA og YWCA giver os en platform for at opfylde dem.
Velkommen til et stort og levende Landsmøde 2014!
Bjarke Bonde BuhlFORMAND
Henriette Lynderup KirkeskovNÆSTFORMAND
Årsberetning 2012-2014 2
De seneste to år har hele 33 foreninger været involveret i Foreningsudvikling, hvor konsulenter fra landsbevægelsen hjælper foreninger i gang med nye aktiviteter. I efteråret 2013 evaluerede CUR projektet, og på Hovedbestyrelsens møde marts 2014 blev det, efter en positiv evaluering, besluttet at fortsætte tilbuddet til foreninger. Blandt de nye aktiviteter, fore-ninger har udviklet som følge af Foreningsudvikling, er bl.a.
Legestue for 0-3 årige i samarbejde med den lokale kirke i Aakirkeby (KFUM og KFUK på Bornholm) Udvikling af ”multikristent hus” i Hillerød med ansættelse af lokalkonsulent og i tæt samarbejde med de
lokale kirker (KFUM og KFUK i Hillerød) KFUM og KFUK i Vejles unge har lavet en teenklub som styres med og af unge KFUM og KFUK i Varde har startet en børneklub, hvor et par unge ledere laver mad i fællesskab med
børnene KFUM og KFUK på Vesterbro laver Lokal til Lokal-projekt i samarbejde med foreningsudvikling og
Internationalt Udvalg - og samarbejder med en lokalforening i Berlin.
’Gør noget’ er en opfordring til alle frivillige hos KFUM og KFUK i Danmark om at åbne vores fællesskaber – og gøre en forskel i lokalsamfun-det. Gruppen bag ’Gør noget’ startede i efteråret 2013 med en række projekter skabt af omkring 20 frivillige fra hele landet, der blandt andet arrangerede generationsmøder mellem unge og ældre i Thisted, en æbledag for naboer i Sorø og en åben quizaften på fairbar i Aarhus. Fælles for projekterne var drømmen om at gøre en positiv forskel i lokalsamfundet – fremfor bare at pleje vores egne, lukkede foreningsfællesskaber. I foråret 2014 opfordrede folkene bag ’Gør noget’ igen til handling, hvor det blev til en åben san-gevent med bålpandekager på torvet i Holstebro, en quizaften for unge og ældre på et plejehjem og et ’Pharrel Williams ’Happy-sangevent’ i Aarhus. Læs mere på bildung.dk/goernoget
Hovedbestyrelsen besluttede i forlængelse af Lands-møde 2012, at KFUM og KFUK skulle arbejde for at blive refereret mere i medierne for vores holdninger på relevante områder. Det har betydet, at vi de sidste to år har markeret os med holdninger om emner som f.eks. Israel/Palæstina-konflikten, Folkeskolereformen, civil-samfund og foreningsliv, Folkekirkens styringsreform og inklusionsdebatten. Derudover har vi brugt vores store events, især Wonderful Days og TeenEvenT, som afsæt til debatter om bl.a. unge og alkohol, og endelig har det populære PR-modul i Foreningsudvikling hjulpet flere foreninger med at blive synlige i den lokale offentlighed. Glasuren på toppen af kagen var, da KFUM og KFUK og Café K i København i efteråret 2013 fik besøg af kul-turminister Marianne Jelved til oplæg og en snak om, hvordan vi gør en forskel for børn og unge i Danmark.
Gør nogeti KFUM og KFUK
KFUM og KFUK
i medierne
Foreningsudvikling FORTSÆTTER
Rejsegruppen i Irland 2013
Årsberetning 2012-2014 3
Ungdomsfestival med nyt navn fik flyvende startKFUM og KFUK’s nye festivalflagskib, Wonderful Days, lagde godt fra land i 2013 med en ugelang musik-, chill- og forkyndelsesfest i Hjørring. På musikplakaten var bl.a. GoGo Berlin, Rangleklods, Kris Herman, Noa og Sofia Hedia, og ud over forkyndelse, skumringsgrupper, caféliv og Ten Sing-koncerter kunne de over 1.200 solbeskinnede deltagere og frivillige give den gas i festivalens mange aktivitetszoner, der bl.a. bød på ”gå på vandet”, kreaværksted, beachvolley, eksplosioner og bodypaint.Wonderful Days løber af stablen igen i 2016. Hovedbestyrelsen har besluttet at gøre den til en mere medlemsrettet festival, mens en ny efter-skolefestival skal introducere KFUM og KFUK for nye og flere unge.
Stor succes med musikalsk nyskabelseI foråret 2013 blev der for første gang afholdt Ten Sing Melodi Grand Prix, hvor Ten Sing’ere fra alle egne i Danmark battlede om at blive årets vinder i Kolding. Sangen ’Ten Cest’ af Ten Sing K vandt, og de blev dermed de første vindere, som modtog Ten Sing Melodi Grand Prix-trofæet. Efter Melodi Grand Prixet var der hygge og leg til sent ud på natten. Alt dette kulminerede med en måneskinstur til den nærliggende skole, hvor der var arrangeret overnatning. Dagen efter var der gudstjeneste med Benjamin König, som prædikede over Ten Sing-statemen-tet ”Performance, tro og fællesskab”, hvilket gav festen en ekstra dimension. Successen blev gentaget i februar 2014, og Ten Sing Melodi Grand Prix er nu allerede en etableret event i KFUM og KFUK, hvor Ten Sing’ere fra hele landet kan møde hinanden til netværk, nye venner og en venskabelig dyst.
TEENEVENT 12 & 14TeenEvenT er KFUM og KFUK’s minifestival for unge, der løber af stablen de år, hvor ”storebroderen” Wonderful Days ikke foregår. I 2012 blev TeenEvenT holdt på Rønde Efterskole, og her fik de 525 deltagere, ud over pragtfuld forårsvejr, Simon Talbot-stand up-show, Clara Sofie-koncert med en fantastisk flash mob af deltagerne og en freestyle-rap-gudstjenesten med rapperne ’Ham den Lange’ og ’Kejser A’. Temaet i 2012 var ’Code of your life’, og gennem weekenden var der fokus på at få deltagerne til at reflektere over egne og andres værdier som for eksempel næstekærlighed, tilgivelse og fællesskab. I 2014 var stedet Tommerup Efterskole og temaet ’Join mit selfie’: Selfies er oppe i tiden, og det bruges til at vise verden, hvem man er. Men hvordan ser dit selfie egentlig ud, og hvad er det unikke ved netop dit billede? Tør du lade andre joine dit selfie, og hvordan ser vi mon ud, når det er Gud, der er bag kameraet, blev delt-agerne spurgt i løbet af weekenden, som traditionen tro også bød på koncerter, hygge, aktiviteter og sjov og ballade.TeenEvenT 2015 holdes igen på Tommerup Efter-skole, og datoen er 13.-15. marts.
You’ve been taggedTemaet på Wonderful Days 2013 var ”You’ve been tagged” og spiller på det, at unge ’tagger’ hinanden på billeder på de sociale medier. På samme måde kan Gud ´tagge’ os, og forkyndelsesmaterialet, som kan bestilles hos Landskontoret, handler dermed om at blive mærket, set og elsket af Gud. Forkyndelsesmate-rialet fra Wonderful Days kan bruges af alle, der arbejder med unge. Det sætter fokus på unges ud-fordringer på eksistensen og fortællinger, som kan fortælle noget om livet, vi ikke kan sige os selv – nemlig de bibelske fortællinger.
Årsberetning 2012-2014 4
SANG- OG MUSIKPROJEKT GODT UNDERVEJSI august 2013 blev en ny musisk satsning skudt i gang i KFUM og KFUK med projektet ”Sang og musik med børn”, venligt støttet af Y’s Men’s regionsprojekter. Projektets fire fokusområder er
Tween Sing, hvor flere foreninger allerede er gået i gang med et musisk tilbud for børn i 3.-6. klasse
Familiemusik Nyt sangmateriale for de 3-6 årige og de 6-9 årige, som lanceres
på landsmødet Børnedisco
Derudover udvikler projektets medarbejder, Dorte Salling-Poulsen, løbende inspirationsmateriale til foreninger, fx ”Byg en lyd”. Disse kan findes på www.kfum-kfuk.dk under Inspiration. Projektet løber frem til april 2015.
Flyvende telte og væltede træerDet blev en forblæst oplevelse for de 90 danske KFUM og KFUK’ere, der i august 2013 var til europæisk YMCA-festival i Prag. Et kvarter efter ankomst til festivalpladsen blæste det op. Solen, der ellers havde skinnet så dejligt, forsvandt bag mørke skyer. I løbet af fem minutter skiftede vejret fra dejlig solskin til regn, lyn, torden og kraftig blæst. Træer begyndte at vælte, store telte begyndte at flyve væk, og pæle blev revet op af jorden. Festivalchefen valgte derfor at få pladsen evakueret - alle festivalens delt-agere blev sendt til pladsens store spisetelt. Der kom heldigvis ikke nogen til skade under uvejret, og dagen efter åbnede festivalen kl. 17.00 efter et imponerende oprydningsarbejde. Træer var væltet, men stemningen
væltede aldrig blandt de danske deltagere, der med deres gode humør prægede den glade stem-ning blandt de i alt knap 5000 deltagere i løbet af hele ugen.
Unge bruger deres stemme’Brug din Stemme’ (BDS) er KFUM og KFUK’s måde at hylde ungdomsdemokratiet i medlemsdemokratiet. BDS engagerer og involverer unge i organisationen på det politiske plan og har til formål at vække unge medlemmers interesse for medbestemmelse i KFUM og KFUK. Gruppen bag BDS deltager ved større events, og den store indsats ligger op til landsmøderne, hvor frivillige tager rundt i landet og fortæller medlemmer om landsmødet og om de store emner, der er oppe i organisationen.
Siden 2012 har KFUM og KFUK holdt Superdøgn, et døgnevent for alle Unge Voksne i KFUM og KFUK, der hur-tigt slog sit navn fast og siden har været afholdt hvert år. I 2012 var det bl.a. med fest, pilgrimsvandring og foredrag af Bjarne Lenau Henriksen, der har været i Kirkens Korshær i 42 år. I 2013 var det med foredrag af Jeppe Søe i 25 grad-ers solskin samt kor, quiz-battle og brunch-gudstjeneste, og i 2014 stod den på et ”Tag stilling”-løb, stationsgudstje-neste og stand up-komik. Vi glæder os allerede til 2015!
SuperdøgnSUPER DØGN FOR
Årsberetning 2012-2014 5
Børnefestivalen er blevet en velvoksen festival950 børn skrålede med under A Friend in London’s koncert i 2012, men alle rekorder blev slået i 2014, da 983 børn deltog i festivalen i Randers. Udover de mange børn deltog 289 ledere i arrangementet, så total-tallet nåede 1272. Hertil kom deltagerne i Talentfabrikken. Endelig var der 200 frivillige, der på hel- eller deltid gav en hånd med for at give de mange børn den bedst mulige oplevelse.
I løbet af weekenden den 4.-6. april oplevede børnene bl.a. en koncert med Mohamed Ali kendt fra Melodi Grand Prix og X Factor samt en cirkusforestilling. Hertil kom en række værkstedsgrupper, natkassetilbud og den store afslut-ningsgudstjeneste søndag formiddag. Lørdag formiddag stod i forkyndelsens tegn. De knap 1000 børn og deres ledere oplevede klovnen, der mødte Den barmhjertige samaritaner. De to fik en snak om, hvem der er ens næste, og børnene blev inddraget aktivt i at søge svar ”bag spejlet”.
Børnelederdag 2013
2. februar 2013 holdt KFUM og KFUK børnelederdag med besøg af Signe Lindkvist, som gav KFUM og KFUK’s børneledere gode råd om, hvordan man taler og kommunikerer til børn. Arrange-mentet, der er endnu en nyskabelse i KFUM og KFUK, gentages i 2015, hvor vi får besøg af Peter Mygind. Børneleder-dagene skal inspirere børneledere i KFUM og KFUK til arbejdet med børn og, ikke mindst, skabe netværk mellem ledere på tværs af landet.
Ny børneplakat sætter troen under lupPå Børnefestival 2014 fik de første ledere fingrene i en ny plakat, en såkaldt myldretegning, hvor motiverne relaterer sig til tek-ster og temaer fra Bibelen. Plakaten er siden hen blevet lidt af en blockbuster i KFUM og KFUK, og den er blevet genoptrykt i efteråret. Materia-let består, ud over plakaten, af seks andagter, som tag-er udgangspunkt i forskellige figurer i tegningen. Hver andagt består af delelementerne: Sang, historie, hverdagen, aktivitet og bøn. Ideen er, at børnene skal på banen både ved at lede efter den ting, andagten er bygget op over, og ved fælles at snakke om emnet i relation til børnenes egen hverdag. Plakaten kan bestilles på Landskontoret.
TALENTFABRIKKEN PÅ BØRNEFESTIVALBørnefestival i KFUM og KFUK er også lig med Talentfabrikken, et lederkursus for dem, der er blevet for gamle til at være på børnefestival. I 2014 deltog 60 unge mellem 13 og 15 år i kurset, hvor de lærte om, hvordan de bliver gode ungledere. I løbet af festivalen fik de mulighed for at ny viden af som guides for deltagerne under natkasserne lørdag aften. Deltagerne udtrykte i evalueringen stor begejstring over undervisningen; at den havde været så aktivitetspræget og slet ikke skoleagtig – og det var positivt ment!KFUM og KFUK - aktiviteter med krop, sjæl og ånd.
Årsberetning 2012-2014 6
KFUM OG KFUK LANCERER familiefestivalHovedbestyrelsen besluttede i efteråret 2013 at udvikle en familiefestival i KFUM og KFUK, der favner de moderne familieformer i en festival spækket med shows, workshops, sang, musik, fortælling og forkyndelse. Det er Børnefestival, der har inspireret KFUM og KFUK’s familieudvalg til at lave en familiefestival, hvor fokus er på familier med små børn i alderen 2-7 år. I forbindelse med lancerin-gen sagde Tove Simonsen, landskonsulent
for familieområdet, bl.a.: ”Børnefestivalen, der afvikles hvert andet år og er målrettet de 7-13 årige børn, tiltrækker 1.500 børn. Det er en stor gruppe at forholde sig til, når man går i 0. eller 1. klasse. Vi forestiller os derfor, at familiefestivalen kan være en god introduktion for børnene til senere at tage på Børnefestival, fordi de allerede så har oplevet noget lignende med deres familie.” Følg med på www.kfum-kfuk.dk/fami-liefestival, og sæt kryds i kalenderen den 15.-17. maj 2015, hvor familiefestivalen afvikles for første gang.
Familieliv i sommersolenHvert år tilbyder KFUM og KFUK en masse familielejre og -camps, og de seneste to år har det gode vejr betydet, at over 1.000 deltagere hvert år har fyldt vogne, telte og lejrbygninger rundt om i landet. I både 2013 og 2014 foregik det på Hvide Klit Familiecamp, Venø Familielejr, Vestjysk Familielejr på Holmsborg Bibelcamping og ved Familieferie ved de hvide klitter. Familielejre og -camps er aktiv ferie. Der er tilbud til alle aldre, og opfindsomheden har de seneste par år været stor. Markeder, løb, lege, sang, musik, grin og gøgl er bare nogle af de stikord, der betegner, hvad børn, unge og voksne har givet hinanden. Venø Familielejr er tilrettelagt for familier med mindre børn, og her gjorde bl.a. Gøgler-Kaj i 2013 lykke for alle aldre. På Hvide Klit Familiecamp var der samme år farmerfest for teenagerne, nørd-klub for de mindste og fællesgrin i en uforglemmelig uropførelse af Bæver-Birgers familieeventyr. Senere samme år var Hvide Klit indtaget af en ny lejr, Familieferie ved de hvide klitter, og her udfordrede lejrens mange unge hinanden i roulade-kamp, sofa-løb og body zorb ball. Længst mod vest, på Vestjysk Familielejr på Holmsborg var bølgen blå, teltet fyldt til Arne Andreasen-koncert, og påskemåltidet rykket frem fra år 33 til 2013.
KFUM og KFUK har mange års erfaring med at arrangere festi-valer og events for børn og unge, her på Børnefestival 2012 i Vejle. KFUM og KFUK lancerer nu en ny familiefestival, der skal være et tilbud til et bredere udsnit af danske familier.
Årsberetning 2012-2014 7
KURSUS 13 slog deltagerrekordI november 2013 var det højeste antal deltagere nogensinde til KFUM og KFUK’s største kursusevent, KURSUS 13. 240 deltagere fra hele landet var samlet i Vildbjerg, hvor det blev til tre dages forkælelse for såvel ånd, krop og hjerne. Fredag aften fortalte sogne- og sygehuspræst Preben Kok om, hvordan troen kan bruges som en aktiv ressource i hverdagen. Efter en intens lørdag med kursusmoduler både formiddag og eftermiddag talte Anders Agger om at skabe nærvær på tv med udgangspunkt i licensfinansieret narcis-sisme, røde sko og fodbold. Agger fortalte både om mødet med døden og livet, og hvor vigtigt det er at få nuancerne frem, selv om man kun i forholdet en-til-en kan vise den fulde sandhed, mens alt andet bliver en redigeret sandhed. Søndagen bød også på et kursusmodul, fælles afslutning og afrejse.KFUM og KFUK’s største kursusevent løber af stablen igen til efteråret 2015.
PROVOKATOUR 2014De sidste seks år har en flok unge mennesker brugt deres påskeferie på at blive udfor-dret, provokeret og ikke mindst på at skabe nye venskaber. 2014 var ingen undtagelse, og stedet var, som tidligere, Berlin. Ugen i den tyske hovedstad bød på masser af sjove og skøre oplevelser for deltagerne. De spiste f.eks. aftensmad i bælgravende mørke, lavede fotoløb rundt til de store seværdigheder og kom på hjemmebesøg hos en kristen fri-menighed kaldt ”Vineyard”. Dertil blev der lagt masser af fællessang, højt humør og plads til fordybelse og refleksion. Deltagerne fik bl.a. nogle ”personlige challenges”, som udfor-drede dem på ting, de havde svært ved. Det kunne være at overvinde højdeskræk med en tur op i Fjernsynstårnet eller at indse sit behov for kontrol ved ikke at få nogen praktiske informationer en hel dag. Udover det fik deltagerne også en masse viden om gruppedyna-mik, personlighedstyper, konfliktløsning, værdier, blufærdighed og kommunikation.
”Det er lige netop disse oplevelser, som KFUM og KFUK er helt fantastiske til at skabe, og som giver os unge mennesker mod og lyst til at bidrage og deltage i fremtidens arrange-menter”, sagde Malthe og Emilie efter kurset til KFUM og KFUK’s hjemmeside.
Årsberetning 2012-2014 8
Stor tilslutning TIL SOMMERLEJRLEDERKURSUS
Et nyt kursustilbud til sommerlejrledere så dagens lys i 2012 og blev igen afviklet i 2013 og 2014 med stor succes. Første gang blev kurset afholdt med 36 unge ledere, som udvekslede ledererfaringer og i fællesskab planlagde sommerens kommende sommerlejre. Der var repræsen-tanter fra fire af KFUM og KFUK’s teensommerlejre – Nord, Nordvest, Midtjylland og Syd/Trekanten/Fyn. I år var målgruppen både børne- og teensommerlejrledere, og igen var fokus på at dele problematikker, oplevelser, erfaringer og inspiration med hinanden. Der blev arbejdet i egne ud-valg og på tværs af lejrene, og således blev der udvekslet erfaringer om forkyndelse, PR, hike, aktiviteter, den gode leder og meget mere.
Med Landsmødet afsluttes KFUM og KFUK’s nuværen-de internationale projekt, IND I EN anden verden. IND I EN anden verden projektet har været todelt: Dels har vi støttet og sendt volontører til en lektiecafé oprettet af YMCA Madurai, dels har vi støttet YWCA i Salems pro-jekt Radiance, der tilbyder 16-25 årige en seks måned-ers praktisk uddannelse. De unge i Salem er smittede med hiv/aids eller har forældre, der er smittede eller døde af sygdommen. Igennem hele projektperioden har mange KFUM og KFUK’ere været volontører i Indi-en, og mange efterskoleelever fra Blåkilde Efterskole har også besøgt projektet som en del af et linjefag om Indien og projektet. Projektgruppen har her i efteråret været på evalueringsrejse i Indien, og gruppen konklu-derede, at projektet har haft stor betydning for mange indere. Man mødte bl.a. skoleinspektøren fra den lokale skole i Muthupatty, som fortalte om den forskel, lektiecaféen har gjort, og generalsekretæren for YWCA i Salem, Miss Ruby, som fortalte om den stigmatisering af hiv/aids-ramte, som projektet har været oppe imod.
For hende handler det om at vise kristendommen igennem handling, og som hun sagde: ”vi skal inklu-dere de ekskluderede”. Hverken YMCA Madurai eller YWCA Salem har tænkt sig at stoppe projekterne, når KFUM og KFUK i Danmark trækker sig ud. Allerede nu er der lavet nogle aftaler om nye samarbejdspartnere, og der arbejdes fortsat på at finde flere.
Med landsmødet søsættes KFUM og KFUK’s nye internationale projekt i Myanmar, som gennemføres i samarbejde med FDF.
Ud af en anden verden
Årsberetning 2012-2014 9
SOLIDARITETS-10’EREN gør en forskel Puljen for Solidaritets-10’eren har de se-neste par år bl.a. støttet ofre for flodbølgen i Haiti, ofre for urolighederne i Ukraine, YM-CA’s hjælpearbejde blandt ofrene for tyfonen Hayan på Filippinerne i 2013 og, senest, til bekæmpelse af Ebola i Sierra Leone, nød-hjælp til Gaza samt støtte til YMCA i Ukraine. Alle medlemmer af KFUM og KFUK giver, via deres forening, hvert år 10 kr. til internationalt KFUM og KFUK-arbejde, deraf navnet solidar-itets-10’eren.
Israel/Palæstina og Journey for JusticeKFUM og KFUK har siden år 2003 sendt unge medlemmer til Vestbredden, og de seneste år har ikke været nogen und-tagelse. Journey for Justice er vores internationale solidaritets-rejse arrangeret af JAI, som er et fællesinitiativ mellem YMCA i Østjerusalem og YWCA i Palæstina. Målet for Journey for Justice er at give en forståelse af unge palæstinenseres hverdag gen-nem møder og diskussioner med palæstinensere og israelere, f.eks. politiske og religiøse ledere, bosættere, palæstinensiske landmænd, flygtninge og studerende.
Rejsen måtte desværre aflyses i 2014 pga. kon-flikten i Israel/Palæstina. En konflikt, der fik KFUM og KFUK i Danmark til bl.a. at udtale: ”Så længe Israel fastholder sin bosættelsespolitik på Vestbredden og blokaden af Gaza, bliver der hverken retfær-dighed eller fred”.
Netværk på YMCA World Council I sommer blev der afholdt YMCA World Council i USA med del-tagelse af ni repræsentanter fra KFUM og KFUK i Danmark. Et af de vigtigste punkter på dagsordenen var vedtagelse af en ny strategi, som skal være YMCA’s røde tråd til og med 2018. To af de delegerede fra Danmark, Change Agenterne Casper Fink og Maja Nees, havde til opgave i løbet af fire formiddage at guide alle 1300 deltagere gennem den nye strategi og sørge for, at alle fik den nødvendige indsigt til, at de kan arbejde videre med den nationalt. Rejsen til USA var mindst lige så meget en mulighed for at netværke internationalt med henblik på bl.a. at kunne tilbyde efterskoler og medlemmer nye rejsetilbud inden for KFUM og KFUK. Og flere rejsetilbud er allerede på vej – efterskoler har allerede modtaget tilbud om rejse til Sydafrika i Nelson Mandelas fodspor.
Delegationen fra Danmark bestod af Jørgen Kvist, Bjarke Buhl, Gitte Malene Berle Falsig, Gritt Rhinstrøm Kristensen, Maria Haahr, Caroline Damsbo, Filip Hove Kristensen, Maja Nees og Casper Fink.
DET INTERNATIONALE I DET LOKALELokal til Lokal er KFUM og KFUK i Danmarks pilotprojekt, som kører fra 2013-2016 og har til formål at skabe erfaringer inden for KFUM og KFUK til fremtidigt internationalt arbejde. Med Lokal til Lokal ønsker KFUM og KFUK i Danmark at styrke det interna-tionale netværk og tilknytningen til lokale YMCA-foreninger rundt omkring i verden. I Danmark deltager KFUM og KFUK i Esbjerg, Distrikt Aarhus og Vesterbros KFUM og KFUK. Esbjerg samarbejder med YMCA Escamp i Holland, Aarhus med to lokale YMCA-foreninger i Ukraine-Lutsk og Lviv i det vestlige Ukraine – og Vesterbro med YMCA i Berlin.
UNITAS REJSER - giver verden ansigtUnitas Rejser er KFUM og KFUK’s rejsebureau, og også de sidste par år har bureauet tilbudt rejser med indhold til så vel medlemmer som andre. Grundlaget for Unitas Rejser er KFUM og KFUK i Danmarks formål. Ideen bag Unitas Rejser er at udvikle og sælge rejser, der opfylder behov og ønsker i KFUM og KFUK i Danmark samt dansk kirke- og samfundsliv i øvrigt. Unitas Rejsers tilbud har til formål at ‘give verden ansigt’ og styrke fællesskabet mellem kristne - ude og hjemme.
Fire frivillige fra Esbjerg, Helene Høg Friis, Bettina Lynghede, Nikolaj Ben-dixen og Bjarke Friis, på Hollandstur i 2013 for at udvælge venskabsforening til Lokal til Lokal-projektet.
Årsberetning 2012-2014 10
Ledelsen
Jørgen KvistGeneralsekretær
Christian MortensenAdministrationschef
Landskontoret
Christine Toftdahl SørensenVicevært
Dorte Brandt AndersenStudentermedhjælper
Ingrid DehlsenØkonomimedarbejder og DKG
Kathrine Winther IversenGrafiker (på barsel)
Marlene Birkehøj HarpsøeAdministrativ medarbejder
Nicolai DiemerOrganisationskonsulent
Per RasmussenRegnskabsansvarlig
Rikke Ploughgaard SchmidtGrafiker
Udviklingskonsulenter
Bessie RauffForeningsudvikling og kurser
Dorte Hougaard MadsenBørn, lokalt ansatte konsulenter
Dorte Salling-PoulsenMusik
Gitte Boye SandbjergUnge, Ten Sing
Gritt Rhinstrøm KristensenInternationale projekter
Karen Klemmed HviidKristendom, præst (på barsel)
Morten Hougaard SørensenKristendom, præst
Thomas Godsk LarsenKommunikation
Tove SimonsenFamilieområdet
Projektmedarbejdere
Anja BollerupKampagneleder, Myanmar-projektet
Christinna Perez-MerrildBRICKS-redaktør
Mathilde Møller BechFAZE-redaktør
Mie SirichMarkant-redaktionssekretær
Morten AhleStudentermedhjælper for Unge Voksne
Lokalt ansatte
Anders Damtoft KaufmannForeningsudviklerKFUM og KFUK i Herning
Anne Luise S. B. PetersenKoordinator (på barsel)KFUM og KFUK i Aalborg
Benedicte RefshaugeKonsulentDistrikt Hærvejen
Bjørg SkaaningCaféleder, Cafe K
Christian BendixenAdministratorKFUM og KFUK i Esbjerg
Ea Catrine ChristensenMentorkoordinator, Hovedforeningen
Elin Engholm KnudsenTante AndanteKFUM og KFUK i Lemvig
Heidi SeidelinForeningsudviklerKFUM og KFUK i Hillerød
Heine PoulsenAdministrativ medarbejderDistrikt Aarhus
Helle W. ElmholdtInformationsmedarbejder Distrikt Aarhus
Henrik B. VidebækDistriktskonsulentDistrikt Syd og Distrikt Trekanten
Lea KlausenØkonomimedarbejderDistrikt Aarhus og fairbar
Lasse Nyhus MikkelsenProjektkonsulent, Café KHovedforeningen
Lisbet Holm BogøForeningsudviklerKFUM og KFUK i Herning
Mattis SørensenDriftsleder i fairbarDistrikt Aarhus
Mette Bøge KousgaardBartenderkoordinator i fairbarDistrikt Aarhus
Mie Ryt-HansenProjektkonsulent, børn og ungeKFUM og KFUK i Esbjerg
Rasmus LousdalPedel, fairbarDistrikt Aarhus
ANSATTE I KFUM OG KFUK pr. september 2014
Årsberetning 2012-2014 11
Hovedbestyrelsen
Bjarke Buhl (formand)
Henriette Lynderup Kirkeskov (næstformand)
Peter Munk Povlsen (kasserer)
Edel Kjær Pedersen
Gitte Malene Berle Falsig
Mikkel Christoffersen
Miriam Munksgaard
Natashia Peterson
Simon Rasmussen
Søren Jellesmark Schurmann
Medarbejderrepræsentanter
Dorte Hougaard Madsen og Per Rasmussen
Y’s Men-repræsentant
Jan Bundgaard Danielsen
Forretningsudvalg
Bjarke Buhl
Henriette Lynderup Kirkeskov
Peter Munk Povlsen
Simon Rasmussen
Børneudvalg
Helle Langborg Hejsel (formand)
Dorte Hougaard Madsen (konsulent)
Kurt Tang Lauridsen
Lars Bækgaard Smidt
Lea Klausen
Lea Jeberg Slot
Rune Hoff Lauridsen
Søren Jellesmark Schurmann (HB)
Børnefestival 2014
Ivan Pedersen (formand)
Dorte Hougaard Madsen (konsulent)
Lis Heldgaard
Marie Bay
Niels Jørgen Saugbjerg Lange
Poul Henrik Andersen
Søren Andersen
Vibeke Solhøj Andersen
Familieudvalg
Hanne Schmidt Klemmensen (formand)
Anna-Sofie Kjærsgaard
Tove Henriette Simonsen (konsulent)
Natashia Peterson (HB)
Voksenudvalg
Bente Hjul Johannessen (formand)
Kirsten Magrethe Povlsen
Mette Volsgaard
Niels-Erik Jespersen
Edel Kjær Pedersen (HB)
Kvindeligt voksenudvalg
Bente Kirkegaard Petersen
Birthe Hørlyck
Britta Ulnits
Inger Marie Svinth
Singleudvalg
Bodil Bach Henriksen (formand)
Karen Margrethe Bertelsen
Lars Olesen
Niels Henrik Madsen
UDVALGSMEDLEMMER pr. september 2014
Årsberetning 2012-2014 12
Aleneforældrefællesskab
Anne Rinder Boe
John Sørensen
Tina Bjerregaard Nissen
Henrik Kjeldsen
Thomas Olesen
Lone Hedegaard
Voksenstævneudvalg
Niels Toftensberg
Fie Refshauge
Peter Jørgensen
Merete Henriksen
Internationalt Udvalg
Filip Hove Kristensen (formand)
Caroline Damsbo
Gritt Rhinstrøm Kristensen (konsulent)
Lea Vad Brændgaard
Casper Fink
Margrethe Svenstrup Thomassen
Maria Haahr Jensen
Martin Hejlskov Thomsen
Tony Bech
Gitte Malene Berle Falsig (HB)
IND I EN anden verden-udvalg
Lea Vad Brændgaard (formand)
Christina Lykkegaard Pedersen
Gritt Rhinstrøm Kristensen (konsulent)
Heidi Lund Pedersen
Jens Videbæk
Mathilde Møller Bech
Kristian Ager Kristensen
Palæstina-netværket
Maja Nees (formand)
Johan Andresen
Dianna Khalidan
Sara Skovsted
Mathias Skovsted
Myanmar-udvalg
Mona Solsø, KFUM og KFUK (formand)
Katrine Landberg Degn, KFUM og KFUK
Helene Juhl, KFUM og KFUK
Jesper Nyholm, KFUM og KFUK
Andreas Gammelgaard, FDF (formand)
Laura Bjørg Petersen, FDF
Johan Burlund Fink, FDF
Mathias Norden Larsen, FDF
Kristendomsudvalg
Brian Jørgensen (formand)
Henrik Birkedal Videbæk
Louise Heldgaard Bylund
Mikkel Christoffersen (HB)
Morten Hougaard Sørensen (konsulent)
Helle Bentsen Laursen
Kursusudvalg
Majken Skjølstrup (formand)
Bessie Rauff (konsulent)
Birgitte Laier Bitsch
Emil Juhl Madsen
Klaus Videbæk
Mads Ingemansen
Maria Klogborg Jensen
Edel Kjær Pedersen (HB)
Ungeudvalg
Lasse Holmgaard Mortensen (formand indtil sept. 2014)
Ea Christensen (indtil sept. 2014)
Gitte Boye Sandbjerg (konsulent)
Jens Barslev (indtil feb. 2014)
Kris Toft (2013)
Louise Kjærsgaard (2013)
Simon Rasmussen (HB)
UDVALGSMEDLEMMER pr. september 2014
Årsberetning 2012-2014 13
Ten Sing-udvalg
Eva Kofoed Kristiansen
Gitte Boye Sandbjerg (konsulent)
Mads Bjerregaard
Maria-Cecilie Bolvig Bay
Mathias Overgaard Jepsen
Mathias Rane Christensen
Philip Bødewadt Møller
Tween Sing-udvalg
Else Kjær Normann
Lone Jensen
Marika Suzuki Poulsen
TeenEvenT 14-udvalg
Birgitte Bitsch (formand)
Gitte Boye Sandbjerg (konsulent)
Helle Bentsen
Nina Boel Bergholt
Torben Due
Bruno Due
Lea Klausen
Mathias Rane
Ea Christensen
Festivalkomité, Wonderful Days 2013
Daniel Møller (formand)
Benedicte Refshauge
Gitte Boye Sandbjerg (konsulent)
Martin Christensen
Anni Albæk
Jacob Holm
Lars Holm
Anders Christensen
Maja Nees
Bjarke Nees
Jesper Damgaard
Superdøgn 2013-udvalg
Lars Dalum
Anton Søgaard Poulsen
Mette Hørlyck
Superdøgn 2014-udvalg
Lars Dalum
Henrik Birkbak
Kathrine Degn
Nina Hansen
BRICKS-redaktion
Christinna Perez (redaktør)
Anne Korsgaard
Maria Hougaard Sørensen
Rune Hoff Lauridsen
Martin Graversen
FAZE-redaktion
Mathilde Møller Bech (redaktør)
Mia V. Vad
Christiane Friis-Madsen
Emma Strange
Helle Bentsen
Casper Lykkegaard Pedersen
Markant-redaktion
Henrik Videbæk (redaktør)
Mie Sirich (redaktinssekretær)
Henrik Birkbak
Lea Vad
Johanne Nørtoft Thomsen
Jesper Hejlskov Thomsen
Kathrine Raabjerg Kjærsgaard
Thomas Godsk Larsen (konsulent)
UDVALGSMEDLEMMER pr. september 2014
Årsberetning 2012-2014 14
I 2012 havde KFUM og KFUK i Danmark et overskud på 54.000 kr. der efter hensættelser og forretningernes resultater endte med et under-skud på 262.000.I 2013 er de tilsvarende tal overskud på 695.000 kr. og 341.000 kr.
I 2012 havde vi et tab på Unitas Forlag på 1,3 mio. kr. i forbindelse med salg af forretningen til RPC. Unitas Rejser gav i 2012 et overskud på 1,0 mio. kr., og i 2013 voksede overskuddet til 1,4 mio. kr.
Indtægten fra arv, forretninger og nedlagte foreninger hensættes til drift i de efterfølgende 3 år. I 2012 og 2013 udgjorde det henholdsvis 48.000 kr. og 1,75 mio. kr.
Egenkapitalen er vokset fra 16,3 mio. kr. i 2011 til 17,8 mio. kr. i 2013.
I forhold til de vedtagne budgetter for 2012 og 2013, har der været en stigning i de offentlige tilskud og i de indsamlede midler, som i 2013 nåede 2,7 mio. kr. mod budgetteret 2,0 mio. kr. Stigningen var især ved arv og legater, men også ved private gaver, hvorimod påskekollek-ten i kirkerne er faldende.
På udgiftssiden har der især været et merforbrug på IT-området, grun-det en opgradering af vores kursus- og medlemssystem, så vi herefter kan lette de administrative opgaver for foreningerne. Merforbruget har over de to år været på 1,1 mio. kr.
Forventningerne til 2014 er, at KFUM og KFUKs resultat stort set vil svare til det vedtagne budget på Landsmødet i 2012.
RESULTAT 2012
3.312
5.811
2.087
-41
1.601
37
12.807
353
609
904
1.213
-109
6.928
579
417
1.157
373
12.424
383
483
-154
54
-48
-268
-262
RESULTAT 2013
3.202
5.672
2.723
0
1.253
22
12.872
272
402
745
1.220
218
7.278
514
492
548
327
12.016
856
327
-166
695
-1.754
1.400
341
ALLE TAL I 1.000 KR.
INDTÆGTER
Medlemskontingenter
Offentlige og andre tilskud
Indsamlede midler
Medlemsbutik
Overført fra hensatte midler
Andre indtægter
INDTÆGTER I ALT
UDGIFTER
Møder i organisationen
Udvalgs- og projektarbejde
Interne medier
Internationalt arbejde
Arrangementer
Ansatte medarbejdere
Generelle omkostninger
Administrationsomkostninger
IT-drift
Bygningsdrift
UDGIFTER I ALT
DRIFTSRESULTAT
Afskrivninger
Finansielle udgifter (- = indtægt)
KFUM og KFUK resultat
Hensat til kommende år
Resultat af forretninger
“Koncernresultat”
2012
7.200
977
8.177
6.448
3.582
10.030
18.207
105
1.153
1.258
3.839
5.097
23.304
16.010
1.873
52
52
558
21
34
2.733
568
1.455
5.369
5.421
23.304
2013
7.200
650
7.850
6.349
3.598
9.947
17.797
73
1.411
1.484
4.520
6.004
23.801
16.352
2.366
0
0
514
21
24
2.723
474
1.327
5.083
5.083
23.801
BALANCEAKTIVER
Fast ejendom
Driftsmidler m.v.
Materielle anlægsaktiver
Tilknyttede virksomheder
Værdipapirer
Finansielle anlægsaktiver
Anlægsaktiver
Medlemsbutikkens varelager
Diverse tilgodehavender
Tilgodehavender
Likvide beholdninger
Omsætningsaktiver
AKTIVER I ALT
PASSIVER
Egenkapital
Hensættelser
Leasingforpligtelse
Langfristet gæld
Internationale indsamlinger
Oikos
Udviklingspuljen
Diverse kreditorer
Skyldige feriepenge, funktionærer
Periodisering
Anden kortfristet gæld
Gæld
PASSIVER I ALT
REGNSKAB 2012-2013
FORDELING AF UDGIFTERNE PÅ ARBEJDSOMRÅDER I 2013 (I T. KR.): Kommunikation Aktiviteter og foreningsudvikling Internationalt arbejde Bygninger og IT Administration Ledelse/HB
FORDELING AF INDTÆGTER I 2013 (I T.KR.): Medlemsbidrag Offentlige tilskud Indsamlede midler
1.419
3.030
1.6671.274
3.165
1.787
3.202
5.672
2.723
Årsberetning 2012-2014 15
Fakta OM KFUM OG KFUK I DANMARK
Indsamlede GAVER
Påskeindsamling i kirker
Gaver fra private
3740
50
4077
62
3927
36
4852
18
4500
00
3842
24
3658
23
7109
86
7560
14
1037
559
1160
208
1121
014
1126
627
1259
441
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
6575 synes godt om-tilkendegivelser på Facebook-opslag
60.6
56
BRUG
ERE P
Å WW
W.KF
UM-K
FUK.
DK
3204 tilmeldinger og indmeldelser med online betaling via hjemmesiden (juli 2013 - juni 2014)
FORD
ELIN
G AF
MED
LEMM
ER PÅ
POS
TNUM
MER
1000-1999
2000-2999
3000-3999
4000-4999
5000-5999
6000-6999
7000-7999
8000-8999
9000-9999
1%4%2%5%2%23%36%18%8%
FOR BØRN775545
32
70
FOR VOKSNE
FOR FAMILIER
FOR UNGE
FOR UNGE VOKSNE
ANTAL AKTIVITETSTILBUD I FORENINGER
2004
56
56
3605
2005
49
75
35
48
2006
46
76
355
4
2007
50
87
36
06
2008
58
25
360
9
2009
67
49
3719
2010
71
81
37
49
2011
62
04
37
12
2012
54
38
3680
2013
53
58
3
668
Medlemmer I ALT Under 30 år
Over 30 år
LANDSSTÆVNE FOR VOKSNE
UNG UGE/WONDERFUL DAYS (INKL. FRIVILLIGE)
DELTAGELSE PÅ DE STORE events
TEENEVENT
LANDSMØDE
BØRNEFESTIVAL (INKL. LEDERE)
KURSUS13
1600
1500
1400
1300
1200
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
1002006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Årsberetning 2012-2014 16