Årsberetning 2013

COPYDAN BILLEDKUNST ÅRSBERETNING 2013

Asger Jorn I Uden titel I 1954 I © Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk

OMSLAG: Charlotte Haslund-Christensen I Jump 14 I 2002 I © Charlotte Haslund-Christensen/billedkunst.dk

VIDSTE DU AT ...Copydan BilledKunst repræsenterer

mere end 2.300 danske og 55.000

udenlandske kunstnere. Det betyder,

at vi kan forhandle på kunstnernes

vegne og skaffe vores kunder hurtig

tilladelse til brug af kunstværker.

Vi repræsenter bl.a. Asger Jorn, der

i år har 100-års jubilæum. I årets

løb har vi klareret Jorn-værker til

Ü^k^�n]lmbeebg`^k%�[e'Z'�i¬�EhnblbZgZ%�Statens Museum for Kunst og

Museum Jorn.

2

FOTO: DITTE VALENTE4

VELKOMMEN!Billeder har værdi.

Vi lever i en visuel verden. Aldrig har billeder betydet så meget for så mange. Vi bruger billeder i al kommunikation, fordi det understøtter, dokumenterer og forklarer budskabet på en måde, som ord ikke kan.

Billeder har værdi. Og det, der har værdi, skal værdsættes. I BilledKunst sætter vi pris på billedkunsten, kunstnerne og på dem, som bruger kunsten.

BilledKunst er en nonprofit-organisation stiftet af kunstnerne og godkendt af Kulturministeriet. Vi giver brugere af billeder let adgang til kunst og fotografier mod en rimelig betaling. Og vi tager hånd om, at pengene bliver udbetalt til kunstnerne.

I 2013 udbetalte vi 47,3 mio. kr. til 5.100 forskellige rettighedshavere samt kulturelle projekter. Der blev herved skabt grobund for ny kunstproduktion til glæde og gavn for os alle.

God læselyst om året der gik.

Med venlig hilsen

PETER THORNVIG TORBEN GAMMELGAARDBestyrelsesformand DirektørFotograf

5

Hvor længe har du været billedkunstner? Det er svært at sige. Jeg tegnede meget som barn og vidste, at jeg gerne ville tegne, men om det skulle være på kunsthåndværker- skolen eller et andet sted, var jeg usikker på. Det var først, da jeg som tyveårig gik på Holbæk Højskoles kunstlinje og lærte lidt om samtidskunst, at jeg fandt ud af, at jeg gerne ville på Kunstakade- miet i København. Jeg kom ind i 1994 og gik der i syv år, men der gik et par år efter uddannelsen, før det begyndte at hænge sammen for mig, så jeg ikke skulle have en masse andre jobs også.

Hvad er det bedste ved at være billedkunstner? Det er, når jeg er på atelieret og laver min kunst. At jeg kan arbejde med det, som jeg holder så meget af.

Hvor kommer din inspiration fra? Den kommer fra et sammensurium af det liv, jeg har levet, de ting, jeg interesserer mig for og den person, jeg er. Jeg går ikke rundt med en skitseblok, men kan sagtens finde på at skrive ideer ned, hvis jeg ser noget i fjernsynet eller læser en sætning i en bog. Jeg ser jo en masse film, læser en masse bøger og kigger på en masse billeder og forskellig kunst.

Hvad er din største professionelle udfordring? Det er at kombinere det lukkede rum, jeg er i, når jeg tegner, med alle de praktiske ting, der også ligger i mit arbejde, som for eksempel at besvare mails, sørge for udstillinger og økonomi, lægge strategier og skrive ansøgninger. Det er svært at skulle kunne tage begge kasketter på med kort varsel. Nogle gange er jeg nødt til at slukke helt for min computer i en periode og lege, at jeg flytter til Svalbard for at få hul igennem til den side af mig, som jeg skaber med.

PORTRÆT

Julie NordBilledkunstner

Julie Nord, 43 år, er kendt for sine sirlige,

surrealistiske tegninger, som afspejler, at hun

ser virkeligheden som en illusion. Hun vil

gerne forstyrre og forundre sit publikum.

Hvilke råd vil du give nye billedkunstnere? At de skal bruge den tid, der er nødvendig for at finde ud af, hvad der er deres projekt, og lade være med at skele alt for meget til, hvad der i øvrigt sker i kunstverdenen omkring dem. For det skifter hele tiden. Det er meget banalt, at det er vigtigt at finde ind til sig selv og finde ud af, hvad man kan bidrage med, men det er sværere, end det lyder. For selvfølgelig bliver man påvirket af verden omkring en. Og vi vil alle sammen gerne have en form for applaus. Men det får man ikke ved at kigge på de toge, der hele tiden kører i kunstbranchen. De bliver alligevel skiftet ud efter en fem – ti år. Det er vigtigere at finde sine egne rødder.

Har du en kunstnerisk mission? Jeg vil gerne forstyrre og forundre folk. De skal udfordres, når de ser min kunst. I øjeblikket er jeg meget optaget af at installere mine værker i rum, så man får en totaloplevelse, når man oplever dem. Folk skal ikke bare kigge på en tegning på væggen og tænke: ”Den er flot lavet”. De skal gå ind i værkerne. Hele deres krop skal i spil, når de for eksempel skal træde ind på et tæppe i et rum med lyd og et særligt lys.

Hvordan hjælper BilledKunst dig? Mine værker bliver trykt rigtigt mange steder for eksempel i skolebøger. Det er fint, for jeg har valgt, at det er skønt, at de kan komme bredere ud end bare at ende hos nogle rige samlere. Men derfor er det også rart, at BilledKunst holder styr på, hvor de bliver brugt, for jeg synes, det er rimeligt, at jeg som kunstner også bliver betalt, så det ikke bare er andre, der tjener penge på det, jeg laver. Samtidig kan jeg også selv kontakte BilledKunst, hvis jeg giver lov til, at mine værker må bruges uden beregning til projekter uden stor økonomi. Den fleksibilitet er meget fin at have.

TEKST: LOUISE WENDT JENSEN I FOTOS: JAKOB BOSERUP6

8

47,3 MIO. KR.RETTIGHEDSHAVERETIL GODT 5.100

Mie Olise I Concrete Plant I 2012 I © Mie Olise/billedkunst.dk

9

Forståelsen for værdien af billeder og

kunst i alle former for formidling er vokset.

BilledKunst har gennem 2013 udbygget

aftalegrundlaget for brug af alverdens

[bee^]dnglm�lhf�_hmh`kZÛ^k%�m^`gbg`^k%�malerier og illustrationer.

Endnu flere offentlige institutioner og private virksomheder udnyt- ter i dag de muligheder, der ligger i at formidle deres budskaber gennem billeder.

Det betyder, at de ophavsmænd, vi arbejder på vegne af, såsom malere, tegnere, illustratorer, fotografer, grafikere og billedhug-gere, er sikret respekt for deres ophavsret og betaling for deres arbejde gennem de enkelte aftaler.

Som nonprofit-organisation etableret af de danske billedska-beres organisationer handler BilledKunst på vegne af individuelle ophavsmænd. Vi er godkendt af Kulturministeriet til både at lave brede licenser for brug af billedkunst og til at administrere den såkaldte følgeretsordning, hvor kunstnere får et vederlag, når deres værker videresælges af auktionshuse og kunsthandlere mv.

LEVENDE UNDERVISNING MED DIGITALE BILLEDERI dag er det en selvfølge at bruge digitale billeder i undervisningen. Stort set alle danske uddannelsesinstitutioner har en licensaftale med BilledKunst om at bruge digitale billeder.

Det er ikke mindst introduktionen af iPads og andre tablets i un-dervisningen, der har fået behovet for licensaftaler til at stige. Og så er det billigt, det koster nemlig i gennemsnit ikke mere end en almindelig is, nemlig omkring 20 kr. pr. elev/studerende pr. år.

Vederlaget fra de digitale billedaftaler udgjorde 18,6 mio. kr. mod 16,3 mio. kr. i 2012. Dertil kommer vederlag fra fotokopiering i skoler og erhvervsvirksomheder, som i 2013 var på godt 22 mio. kr. ligesom i 2012.

STOR INTERESSE FOR AUKTIONEREfter en årrække, hvor finanskrisen har påvirket salget af kunst negativt, synes kurven at være knækket. Følgeretsvederlaget til kunstnere fra auktionshuses og kunsthandleres videresalg af kunst steg til 7,6 mio. kr. i 2013 mod 6,9 mio. kr. i 2012 og 6,0 mio. kr. i 2011.

ÅRSBERETNING

Altså en stigning på 27 % på to år. Der er dog stadig langt til niveauet fra 2007 og 2008 som var omkring 12 mio. kr.

Den store interesse for kunstauktioner viste sig også, ved at 800.000 danskere fulgte med i tv-serien ’Auktionshuset’, som præsenterede seerne for hverdagen hos Bruun Rasmussen med alt fra vurderinger i private hjem til buddene på de store auktioner. Serien blev sendt på DR, som også har en licensaftale med BilledKunst.

Hos landets mange auktionshuse og kunsthandlere fik alt fra tradi-tionel billedkunst til unikamøbler nye ejere. F.eks. holdt Bruun Ras-mussen auktion over ældre originalfotografier med erotiske motiver og dokumentationsfotografier fra ekspeditioner. Fotografier af bl.a. Helmut Newton og Annika von Hausswolff kom under hammeren.

KUNSTENS MESTRE TILTRÆKKER PUBLIKUMI 2014 ville Asger Jorn, som BilledKunst repræsenterer, være fyldt 100 år. Det blev fejret allerede sidste år på Museum Jorn med ud-stillingen ’Picasso Jorn’, som viste Jorn i sammenhæng med nogle af de helt store mestre, som han selv betragtede som sine vigtigste forbilleder og inspirationskilder. Udstillingen blev en sand publi-kumsmagnet med 30.000 gæster, hvilket er rekord for museet. Lou-isiana fejrede også Asger Jorn, og denne gang var det sammen med Jackson Pollock. Derudover klarerede BilledKunst værker til udstill-inger som Arkens ’Frida Kahlo – Et liv i kunsten’ samt Gl. Holtegaard og Øregaard Museums tvillingeudstilling med den kontroversielle kunstner Man Ray.

I årets løb klarerede vi også rettigheder til kunst i en lang række bøger, på plakater, postkort og internettet. F.eks. brugte tv-man-den Søren Ryge i sin bog ’Naturglæde’ illustrationer af kunstneren Johannes Larsen, og hos AP Møller Fonden klarerede vi rettigheder til kunstværker på deres hjemmeside.Møbelfirmaet Gubi fik for et par år siden licens til at producere kun-stneren Jaques Adnets legendariske runde spejle, som fortsat i 2013 var et hit hos kunderne.

10

PENGE TIL KUNSTENI 2013 fordelte BilledKunst 47,3 mio. kr. til danske og udenlandske skabere af billedværker, hvilket er en stigning på 10 % i forhold til 2012. Dermed giver billedlicenserne og følgeretten et vigtigt bidrag til den visuelle del af det danske kulturliv og oplevelsesøkonomien.

5.100 kunstnere modtog gennem BilledKunst betaling for brug af deres værker og fik hermed et bidrag til at skabe nyt og spænd-ende indhold til gavn og glæde for os alle.

Samlet modtog vi 54,5 mio. kr. i vederlag og havde således admini-strationsomkostninger for 7,2 mio. kr.

Det viser klart, at ophavsretsloven, når den anvendes som værk-tøj i et samarbejde mellem brugere og billedophavsmændene, er nøglen til succesfuld sikring af nem og enkel adgang til lovlig billedbrug.

Du kan læse detaljeret årsrapport på www.billedkunst.dk

SENESTE 5 ÅRS UDBETALINGER TIL RETTIGHEDSHAVERE I MIO. KR

2009 2010 2011 2012 20130

10

20

30

40

50

47,3

37,9 36,643,0

22,3

VEDERLAGSFORDELING I MIO. KR SAMLET VEDERLAG: 54,5 MIO. KR.

kunstnere i Danmark og udlandet

licensaftaler

auktionshuses videresalg

arbejde/diverse råd og udvalg

11

BAG OM UDSTILLINGENPOP ART DESIGNLOUISIANA

FOTOS: KIM HANSEN

Claes Oldenburg I Fagend Study I 1968-76 I © Claes Oldenburg/billedkunst.dkEduardo Paolozzi I The Bishop of Kuban I 1962 I Eduardo Paolozzi/billedkunst.dkGruppo Strum I Pratone I 1966 I © Gruppo Strum/billedkunst.dkMartial Raysse I Le France Verte I 1964 I © Martial Raysse/billedkunst.dkAndy Warhol I Flowers I 1970 I © The Andy Warhol Foundation for The Visual Arts, Inc./billedkunst.dk 2014De Pas, D'Urbino, Lomazzi, Scolari I Blow I 1967 I © De Pas, D'Urbino, Lomazzi, Scolari/billedkunst.dk

12

Øverst fra venstre med uret: Gruppo Strum Pratone 1966, Vitra Design Museum. Martial Raysse France verte 1964, Moderna Museet. Warhol Flowers 1970, Louisiana. J. De Pas m.fl. for Zanotta No. 270/Blow, 1967, Vitra Design Museum. © billedkunst.dk + © The Andy Warhol Foundation for The Visual Arts, Inc./billedkunst.dk 2013

Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger

Hovedsponsor for Louisiana

Med støtte fra

En udstilling af Vitra Design Museum, Louisiana Museum of Modern Art og Moderna Museet, Stockholm.

Det svarer til fem fyldte PARKEN stadioner.

skift mellem Louisiana, Moderna Museet i Stockholm, Barbican Art Gallery i London og Vitra Design Museum i Weil am Rhein.

som f.eks. Warhol, Rauschenberg, Lichtenstein, Hockney og Eames.

kunstværkerne blev klareret gennem Copydan BilledKunst.

13

ART IS

:�EB>�MA:M�F:D>L�NL�K>:EBS>�MA>�MKNMA

Pablo Picasso I Femme I © Succession Picasso/billedkunst.dk

PABLO PICASSO

“

DIGITALE BILLEDER I UNDERVISNINGEN

FOTOS: DITTE VALENTE

� =^k�Ûg]^l�bdd^�gh`^m�f^k^�kedeligt og tørt end humanistisk

videnskabsteori. Men når en

underviser pepper en forelæsning

op med nogle fede illustrationer

i en powerpoint, så gør det både

forståelsen og oplevelsen god.

CHRISTIAN LYNEBORG KommunikationsstuderendeRoskilde Universitet

“

Det er fedt, at jeg må hente

billeder på nettet og bruge dem,

når jeg skal skrive en opgave.

Det gør det meget nemmere at

forklare, hvad jeg mener.

GABRIELLA Elev 9bIngrid Jespersens Gymnasieskole

“

Vi oplever dagligt, at vores

aftale med Copydan BilledKunst

giver kursisterne en lovlig

og nem adgang til alverdens

digitale billeder.

MADS JUSTESEN SekretariatschefVUC Sekretariatet

“

16

iPads og andre tablets gør den dygtige

lærer endnu bedre.

NIKOLAJ KLØVE SCHNURRESouschefHøjby Skole i Odense

“

VIDSTE DU AT ...Stort set alle landets uddannelses-

institutioner, herunder folkeskoler,

gymnasier og universiteter, siden

2008 har indgået aftaler med

Copydan BilledKunst. Det betyder,

at institutionernes lærere og elever

frit kan hente billeder fra internettet,

f.eks. via Google, og bruge dem i

opgaver, projekter, præsentationer

h`�i¬�NL;&gÎè^k'

At bruge digitale billeder i undervisning rummer

mange læringspotentialer. Det giver nuancerede

måder at tænke og forstå, ligesom det udvider

mulighederne for betydningsdannelse.

MIE BUHL ph.d. Professor Aalborg Universitet

“

MADS JUSTESEN SekretariatschefVUC Sekretariatet

INTERNATIONALT

BilledKunst er aktiv i en række internationale samarbejder både

nordisk, europæisk og globalt. Det betyder, at danske billedskaberes

rettigheder bliver beskyttet i udlandet, og at vi kan give danske brugere

nem og hurtig adgang til alverdens billeder. Gennem de politiske

platforme arbejder vi for ophavsretten i en international kontekst.

Administrativ og teknologisk erfaringsudveksling styrker effektiv

rettighedsforvaltning.

FOTO: T.G. PEDERSEN

FOTO: EUROPEAN COMMISSION

Copydan BilledKunsts direktør Torben Gammelgaard og EU-kommissærMichel Barnier ved underskriftsceremonien for ’Nøgleprincipper oganbefalinger om administrationen af følgeretten’ i Bruxelles, februar 2014.

Società Italiana degli Autori ed Editori

20

EUROPÆISKEVA (European Visual Artists) er sammenslutningen af europæiske billedforvaltningsorganisationer. Organisationen har kontor i Brux-elles og arbejder for at sikre billedskabere rimelige vilkår og ret-tigheder i europæisk og international lovgivning.

FØLGERETBEST PRACTICE I EU I 2013 nedsatte EU Kommissionen et forum med repræsentanter fra forvaltningsorganisationerne og de kunsthandlende med henblik på at skabe standarder for ”best practice” af følgeretsordningen.

BilledKunst blev inviteret til at deltage i arbejdet og præsentere de administrative systemer, vi har udviklet sammen med Auktions- lederforeningen: Fleksibel og enkel online-indberetning samt et simpelt skemasystem, der fastslår, hvornår der skal betales følgeret. Kommissionen har fremhævet dette system som eksempel på ”best practice” i EU og anbefaler de øvrige EU-lande at indføre det.

GLOBALTCIAGP (International Council of Creators of Graphic, Plastic and Photographic Art) er en sammenslutning af alle billedforvaltningsorganisationer i verden. CIAGP opstiller standarder for god og transparent rettighedsforvaltning og har blandt andet indført det internationale IPI-databasesystem til identifikation af billed-skabere. Identifikationssystemet gør det muligt at finde frem til de rette ophavsmænd og udbetale vederlag til dem. BilledKunst deltager i to centrale organer:

billedrettigheder (f.eks. ved forlag og kulturinstitutioners brug af billeder)

processer for håndtering af vederlag, der krydser landegrænser) OLA (OnLineArt) er en sammenslutning af billedforvaltningsorganisationer, hvorigennem globale rettigheder udveksles til online brug af billeder. OLA-samarbejdet består navnlig af forvaltnings- organisationer fra Europa, USA og Australien og samarbejder des-uden med den latinamerikanske søsterorganisation LAT-ART.

NORDISKBilledKunst samarbejder med BUS (Sverige), BONO (Norge), Ku-vasto (Finland) og Myndstef (Island) om værdifuld udveksling af erfaringer om juridiske og administrative emner. De nordiske lande hviler på samme ophavsretsstruktur.

I 2013 har BONO indgået en aftale med NRK om visning af kunst i tv-udsendelser. Aftalen svarer til den ordning, som BilledKunst og DR indgik i 2009. I Sverige har man netop indført en generel af-talelicensordning. Den nye svenske ordning svarer til den danske ordning, der gennem mange år har sikret fundamentet for nem og enkel adgang til billedlicenser til stor tilfredshed for både kunder og rettighedshavere.

INTERNATIONALT

Ingo Milton: ‘Den Behøvlede Svend’

Oskars fortælling fra lærling til mester

Den Gamle By / Gads Forlag 2013

FOTO: JANE NOVAK22

VIDSTE DU AT ...i 2013 begyndte danske tegneserieskabere

at give smagsprøver og sælge deres serier

direkte til læserne via en fælles digital

ieZm_hkf3�>g�:ii�mbe�bIahg^�h`�bIZ]%�lhf�kan hentes gratis i App Store under navnet

'Tegneserier'.

PORTRÆT

Ingo MiltonTegneserieskaber Hvorfor blev du

tegneserieskaber, Ingo?

Som barn havde jeg mange gode oplevelser

med tegneserier. Efterhånden var det ikke nok blot at læse dem, og så begyndte jeg at lave

mine egne historier. Nu sker det ofte, at jeg hjælper andre med at fortælle deres historier i serieform. Jeg kan stadig blive overrasket over, hvor meget dette medie kan bruges til ... Fra dybtfølte, personlige

beretninger til visualisering af komplekse sammenhænge.

Selvom de fleste fokuserer

på billeddelen, er tegneserier meget mere end det... Tegneserier

er fortællinger i billedforløb SAMMEN med tekst. Det er denne dobbelt-

sporede ’fortællekanal’, der giver mediet så stort potentiale: Man kan lade billederne

illustrere teksten, modsige teksten (f.eks. i satire), vise usagte sider af teksten eller helt erstatte teksten (i serier uden ord hvor ’teksten’

opstår, når læseren tolker billederne).

FOTO: JANE NOVAK

Hvorfor besluttede du dig for at blive illustrator? Den gode historie har altid fyldt meget i mit liv, og jeg har tegnet og skrevet mange historier som barn. Ingen i familien har valgt samme vej. Jeg har mærkeligt nok bare hele tiden vidst, hvor jeg ville hen.

Hvordan er du kommet dertil, hvor du er i dag? Da jeg kom ind på kunsthåndværkerskolen i Kolding, måtte jeg kæmpe for min sag. Den gang var der meget fokus på computere og meget lidt på at illustrere. Først da jeg mødte Ib Spang Olsen, var der et menneske, som var villig til at besvare alle mine spørgsmål. Han tog mig under sine vinger, og jeg flyttede til Designskolen i København. Her kom jeg i praktik hos den fantastiske bladtegner Per Marquard Otzen. Per og Ib har betydet alt for min vej til egen tegnestue.

Hvad er det bedste ved at være illustrator? At jeg hele tiden er i gang med at lave noget, jeg ikke har prøvet før. Et nyt eventyr. Jeg er altid fuldstændig åben over for nye opgaver. Det er mit kendetegn frem for en særlig streg. Opgaver er så forskellige, at man er nødt til at lytte til dem individuelt, så jeg udvikler en streg til det projekt, jeg nu sidder med.

Hvad er din største professionelle udfordring? Det er at arbejde med hjertet. Det er let at blive hylet ud af den af ydre omstændigheder, praktik, deadline og stress. Det gør det svært at holde fast i hjertefornemmelsen, men jeg kan ikke løse opgaverne, hvis jeg ikke holder fast i mig selv. Det er meget vigtigt at turde løsne op og miste kontrol.

PORTRÆT

Tea BendixIllustrator

Familien havde gerne set, at Tea Bendix, 43 år,

valgte arkitektvejen, men illustrationerne trak,

så arkitektskolen blev droppet til fordel for

kunsthåndværkerskolen. Det var dog to fantastiske

mentorer, der hjalp hende på rette vej.

Hvor kommer din inspiration fra? Hver dag skriver jeg inspirationsnoter i en lille bog, jeg altid har på mig. Jeg elsker at gå til klassiske koncerter. Jeg sætter mig og åbner for sluserne, og så fosser det ned i bogen med tanker og tegninger. Børneteater er også en stor inspirationskilde. Det går lige ind i den måde, jeg tænker på.

Hvilket råd vil du give nye illustratorer? Læs og noter rigtigt meget om din kreative metode. Det er vigtigt at vide, hvad der foregår indeni en, så man kan stoppe sig selv, hvis man er på vej ud ad en tangent. Jeg læst meget om kreativitetens psykologi. Man kan kun åbne sig, hvis man er afklaret med, at der er syv faser, hvor man kastes rundt. Man skal ikke bruge sin energi på at tænke over, hvorfor man føler tomhed lige nu eller være bange for, at der aldrig kommer en idé, for så kan man ikke lytte til det, man skal formidle. Det er en helt naturlig proces at gennemgå det, der virker som kriser.

Hvordan har du glæde af BilledKunst? De har været gode til at hjælpe mig med rettighedsspørgsmål, når jeg har været i tvivl, om visse af mine ting er blevet brugt eller ej. Og så har de jo også nogle legatmidler, som kan søges gennem kunstnerorganisationerne.

Har du et værk, du er særligt stolt af? Jeg er altid fuldstændig færdig med mine værker, når de er afsluttede. De kan næsten give mig fysisk kvalme. Det eneste, jeg ikke har haft det sådan med, er nogle cirkeldigte, jeg har lavet sammen med Thorstein Thomsen. Vi lavede dem først som billedbog, siden som e-bog, og så fik jeg sat en udstilling op, hvor børn kunne gå rundt i de her digte. De kan så meget, og jeg har haft fingre i dem igen og igen.

TEKST: LOUISE WENDT JENSEN I FOTOS: JAKOB BOSERUP24

VORES KUNDER SIGER

Vi vil gerne gøre Fisketorvet til et rart sted

at være. Billeder og kunst er vigtigt for at få

den rette atmosfære i centret. Samarbejdet

med BilledKunst har gjort det let og enkelt

at få vores visioner ført ud i livet.

I¬�EhnblbZgZ�^k�ob�f^`^m�èZ]^�_hk�vores tætte samarbejde med Copydan

BilledKunst, som let skaffer os de

nødvendige tilladelser til udstillinger og

udgivelser.

Vi ønsker at inspirere danskerne til at

engagere sig i kunst og kultur og på den

måde skabe en løbende og vedkommende

dialog herom i samfundet. Derfor er vi også

godt tilfredse med vores aftale med Copydan

BilledKunst. Den sikrer, at vi let og enkelt

kan vise billedkunsten i vores programmer til

glæde for de danske tv-seere.

JACOB BANNORCenter Chef, Fisketorvet

JEANNE RANKBilledredaktør, Louisiana

MARIA RØRBYE RØNNGeneraldirektør, DR

“ “

“

BilledKunst samarbejder med en bred vifte

af offentlige og private virksomheder og

institutioner, heriblandt: jyllandspostensforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk


ekstrabladetsforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk







ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk



27

FOTO VENSTRE SIDE: OLE CHRISTIANSEN/SCANPIX

>m�ob`mb`m�fhf^gm�b�ohk^l�fnebà^]^k�_hk�Zm�_hklm¬�hl�lêo�og vores omverden er, at vi får adgang til kreative værker

så tidligt som muligt.

Dette gælder f.eks. i undervisningen, hvor kunst, kultur og

læring ofte går hånd i hånd. Det er vigtigt, at rettigheds-

haverne og undervisningsinstitutionerne sørger for, at

kreativt materiale kan bruges i skoler mv. Det er derfor

en vigtig opgave for Copydan BilledKunst at indgå aftaler

med undervisningsinstitutionerne om brug af digitale

billeder i undervisningen.

Copydan BilledKunst bidrager på den måde til, at børn

og unge kan møde illustrationer, billeder og andre

kreative værker hver eneste dag i skolen – både analogt

og på digitale medier. Samtidig sikres det, at kunstnerne

_¬k�[^mZebg`�_hk�]^m�Zk[^c]^%�]^�aZk�n]_Îkm'�Ng`]hff^g�får derved gode muligheder for at blive inspireret til selv

at udvikle deres udtryksformer i skabelsen af nye kreative

værker.

MARIANNE JELVEDKulturminister

“ KULTURMINISTEREN

FOTO HØJRE SIDE: NICOLAS TOBIAS FØLSGAARD 29

Allan Otte I Post Drama I 2013 I © Allan Otte/billedkunst.dk

DET JOURNALISTISKE FOTOGRAFI

Tyfonen Haiyan ramte Filippinerne

8. november 2013. Den var blandt

de kraftigste, der nogensinde er målt

på jorden. Tyfonen dræbte 6.155

mennesker. Fire millioner blev hjemløse.

� >g�Z_�]^�ac^feÎl^�oZk�,&¬kb`^�>mZg�Dado, som jeg mødte en tidlig morgen,

mens hans mor var ved at give ham et

[Z]'�?Zfbeb^g�aZo]^�lÎ`m�mbeÜn`m�b�^g�skole, efter at deres hus blev ødelagt.

PETER HOVE OLESENFotograf

“

VIDSTE DU AT ...@kng]eÍ``^g]^�Ûg]^l�]^k�mh�k^mgbg`^k�bg]^g�_hk�_hmh`kZÛ^gl�o^k]^g3�=^m�mbek^mmêZ`m^�_hmh`kZÛ�h`�]^m�chnkgZeblmbld^�_hmh`kZÛ'

?hk�mbek^mmêZ`m^�_hmh`kZÛ^k�^k�Zem�mbeeZ]m'�Det kan f.eks. være et nøje udvalgt

og specielt opstillet motiv eller en

omfattende efterfølgende redigering.

?hk�chnkgZeblmbld^�_hmh`kZÛ^k�^k�]^m�mribld�fotografens opgave at fange en bestemt

stemning i en given situation. Det betyder

bl.a., at efterfølgende redigering er

udelukket.

Copydan BilledKunst opkræver og for-

deler hvert år vederlag til et stort antal

fotografer.

Peter Hove Olesen I Tyfonen Haiyan I 2013 I © Peter Hove Olesen/Politiken32

DET TILRETTELAGTE FOTOGRAFI

Mit fokus har stort set altid været på det tilrettelagte

� _hmh`kZÛ'�:k[^c]likh\^ll^g�^k�liÍg]^g]^%�h`�lêohf� jeg fra starten har en klar agenda, ændrer slutresultatet

� lb`�_hk�]^m�f^lm^'�?hmh`kZÛ^m%�h`�blÍk�oÍkdmÎc^kg^�mbe�Zm� fremstille det, har åbnet op for nye muligheder, og det er

vigtigt for mig at gribe disse. Det gælder, både når jeg

laver kommercielle og kunstneriske værker.

THOMAS CATOFotograf

“

Thomas Cato I The Circus Project I 2013 I © Thomas Cato/billedkunst.dk 33

Bryggervangen 82100 København ØTelefon 35 44 14 [email protected]

UDGIVET AF COPYDAN BILLEDKUNST I GRAFISK DESIGN: RIKKE BOE NIELSEN I PRODUKTION: SKIVE OFFSET I 2014

Copydan Kunst, Viden og Underholdning

MEDLEMSORGANISATIONER

Billedkunstnernes Forbund

Dansk Forfatterforening, Illustratorgruppen

=Zgld�?hmh`kZÛld�?hk^gbg`Dansk Journalistforbund

Danske Billedkunstneres Fagforening

Danske Bladtegnere

Danske Kunsthåndværkere

Danske Tegneserieskabere

DJ:Fotograferne

Film- og TV Arbejderforeningen

AD�IkboZm'�M^`g^k^%�@kZÛd^k^�h`�BeenlmkZmhk^kPressefotografforbundet

Tegnerforbundet af 1919

Visuelt Forum

Documents

Årsberetning 2013