Upload
faaborgegnens-efterskole
View
230
Download
8
Embed Size (px)
DESCRIPTION
På Faaborgegnens Efter udgiver vi hvert år en kalender. Kalenderen må gerne ville noget - turde noget - og have en holdning til livet og det at være menneske. I år handler kalenderen om ungdommen anno 2009.
Citation preview
FAABORGEGNENS EFTERSKOLE
2009
NUTIDENS UNGE
Redaktion
Mikael Wortmann
Bitten Lau
Michael Thagaard
Foto
Fotograf Mette Johnsen
Elever og medarbejdere på
Faaborgegnens Efterskole.
Grafi sk Design
Berens Bureau
Tak
Tak til alle skribenterne
for lysten til at bidrage.
“…D
et
er
sgu
´svæ
rt a
t g
øre
op
rør
mo
d e
n f
ar
de
r h
ar
en
fed
ere
hæ
tte
trø
je e
nd
én
se
lv…
”
Cen
ter
for
Un
gd
om
sstu
die
r o
g R
elig
ion
spæ
da
go
gik
(C
UR
)
Nutidens unge?
Vi er midt imellem og midt i det hele
vi former vores liv og vælger til og fra
vi er forventningsfulde og tvivlende,
frigjorte, ensomme og vi har ingen knuste drømme
vi er sammen med mange og sårbare overfor svigt
vi møder mennesker og skaber forbindelser
vi har mange muligheder og det er forvirrende
vi har mange venner og for lidt tid til dem
vi har ingen penge og på venteliste til en bolig
vi tænker på kærlighed og ved at kæresten ikke er for livet
vi skifter mening og gør mærkelige ting
vi vil respekteres for vores alder og vi vil undskylde os med den
vi har travlt og får ikke tid til det hele
vi mærker presset og synes at livet er uforpligtende.
Vi er hinandens verden og skæbne
Af Niels Brunse og Michael Thagaard, forstandere for Faaborgegnens Efterskole.
hajr ungdom. laver i? ligr & prøvr på a vågne?
nu skal i ikke begynde a gmd, gmf, gmh, eller gxmh. r nogen der r mgt bekymrede for a i r fubar hvorn ka d lade sig gøre at bruge mob, være
på 24-7 og sende 500 sms om dag1 med ipod i ørene udn a blir overfl adisk. har et prop. tiden går fra fordybelsen og d vigtige i livt. d hele
handlr ik om hygz, kramzer, €, asl og lmao med vennerne =:)
Kan drømme fotograferes? Høje tanker? Luftkasteller? Liv? En generation? Nutidens unge er som sure rønnebær, sagde ræven, han kunne
ikke nå dem! Således synger TV-2 i en sang i et andet årtusinde. I Årskalender 2009 strækker vi os lidt højere og forsøger at gribe ud efter
rønnebærene i tekst og billeder. Således vil vi forsøge at fortælle historien om et fællesskab med billeder af en fl ok individualister, der lever i
en verden af SMS, MySpace, Facebook, iPod, hvor en digital overfl od stjæler de unges tid, så der måske ikke bliver plads til fordybelse.
Sammen med en stribe gode mennesker, der gerne har villet beskrive de unge ud fra deres synsvinkel, forsøger vi at lægge en mosaik, der
tilsammen danner et billede af nutidens unge.
Allerede 400 år fvt. beklagede Sokrates sig over både ungdommens dårlige manerer og manglen på respekt for ældre mennesker. Siden da, er
nyheden blevet gentaget fra enhver ældre generation om den yngre generation.
Og så alligevel; presset på nutidens unge er meget voldsommere i dag end tidligere. De er bevidste om, at de skal formes på en bestemt måde
for at få succes, og der er meget få steder, hvor de kan trække vejret. Fokuseringen på individet handler om kroppen og den ydre succes, men
sjælen kan ikke altid følge med. De unges tid går med at fi nde ud af, om de er gode nok, så de har ikke meget plads til at fi nde ud af, hvem de
selv er. Men det spørgsmål bliver jo alligevel ved med at være det vigtigste.
Med til beskrivelsen af nutidens unge (og ældre) hører også de internetbaserede fællesskaber som Facebook og MySpace. Det er en verden,
hvor alt går hurtigt og hvor alting ændrer sig hele tiden. Sociale relationer, parforhold og andre fællesskaber kan hurtigt opløses med et enkelt
klik med en mus, og ens profi l kan slettes, eller man kan på et øjeblik bytte den ud med en mere acceptabel profi l, hvis man ikke er tilfreds.
Forskere mener, at mennesker der er vant til den hastighed, hvormed man kan etablere sociale relationer på nettet, ligefrem kan ende med at
fi nde virkeligheden kedsommelig og understimulerende.
Astrid Lindgren har lettere omskrevet sagt, at man ikke kan ikke prygle noget ind i unge, men man kan klappe meget ud af dem. Derfor er det
vigtigt at tilbyde andre nære sociale fællesskaber - forpligtende fællesskaber, hvor alle giver og får noget tilbage. Vi skal med overbevisning,
varme og glød berette om, at et fællesskab tager tid, og at man ikke med et enkelt klik med musen kan bytte andre eller sig selv ud! De unge
skal vide, at det med garanti også er besværligt en gang imellem, men det er vigtigt igen og igen at fastholde, at det er det hele værd.
behøvr ik a skænz. sir bare a i sq læse ngl bøger en gang i mellem og sluk for mob. i kan gøre dt smn.
sføli r d ik enten elr, mn man ka ik leve livet på nettet.
Lad alle generationer huske hinanden på, at vi er hinandens verden og skæbne, fordi vores liv er indviklet i og gensidigt afhængige af
hinanden. “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”, så enkelt kan det siges, og
så enkelt sagde den danske fi losof K.E.Løgstrup det. Det er så smukt og så enkelt – vi er afhængige af hinanden – også på en efterskole.
e ngl bøger en gang i mellem og sluk for mob. i kan gøre dt smn.
sføli r d ik enten elr, mn man ka ik leve livet på nettet.
og skæbne, fordi vores liv er indviklet i og gensidigt afhængige af
an holder noget af dets liv i sin hånd”, så enkelt kan det siges, og
så enkelt – vi er afhængige af hinanden – også på en efterskole.
Inte
rne
tte
t g
ive
r le
t a
dg
an
g t
il s
pil
, og
fl e
re o
g fl
ere
ud
vik
ler
lud
om
an
i, m
en
da
nsk
e u
ng
e h
ar
nu
vis
t si
g a
t væ
re m
ere
mo
dst
an
dsd
ygti
ge
en
d a
nd
re u
ng
e i
No
rde
n. M
an
ge
sve
nsk
e o
g
no
rske
un
ge
ho
lde
r a
f a
t sp
ille
ha
sard
præ
cis
lig
eso
m m
an
ge
da
nsk
e u
ng
e. F
ors
kell
en
er
ba
re, a
t fl
ere
no
rske
og
sve
nsk
e u
ng
e
op
leve
r a
fhæ
ng
igh
ed
, me
ns
de
da
nsk
e u
ng
e b
lot
mo
rer
sig
me
d
po
ker,
ve
st o
g r
ou
lett
e.
Vid
ensk
ab
.dk
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31
Som barn er enhver kunstner. Vanskeligheden ligger i at forblive det som voksen.
Picasso
Til alle tider har unge mennesker oplevet den nødvendige pubertet. Det kan vi læse i gamle tekster helt fra Cæsars gamle Romerrige. Puberteten handler i bund og grund om en sortering af den opdragelse/de dannelsesindtryk den unge har modtaget i familie og omgivelser fra dag et og frem til sorterings og løsrivelsesmekanismen sætter ind i puberteten. Måske var denne sortering og løsrivelse lettere på Cæsars tid. Leveregler og valg var mere enkle. Måske tog de blot afsæt i de 10 bud fra Biblen:Du må ikke have andre guderDu må ikke misbruge din Guds navnDu skal holde hviledagen helligDu skal ære din fader og moderDu må ikke slå ihjelDu må ikke bryde ægteskabetDu må ikke stjæleDu må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næsteDu må ikke begære din næstes husDu må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til
Helt op til nittenhundredetresserne blev danske børn dannet ud fra grundreglerne i Gud, Konge og Fædreland, kæft, trit og retning, ro, renlighed og regelmæssighed, høj disciplin, men stadig med afsæt i et sæt fælles og mere enkle samfundsregler.
I tresserne kom ungdomsoprøret, kvindefrigørelsen, eksperter der begyndte at forske i barndommen, børn skulle tages alvorligt, og den rigtige metode til at tilgodese dette, har udløst skiftende holdninger fra skiftende eksperter fra dengang og til nu til stor forvirring for forældrerollen. Velstanden steg, grænserne mellem landene blev mere åbne, globaliseringen voksede, folks mulighed for at rejse til de mindste afkroge længst væk blev mulig for de fl este. Nyhedsmedierne kan bringe øjebliksaktuelle billeder fra fjerne egne ind på nethinden umiddelbart efter det skete etc. etc.
I denne jungle af valgmuligheder og overinformation skal unge årgang 2009 fi nde sig selv sig, fi nde egen identitet, selvværd, dannelse, ståsted, valg af livsgrundlag, valg af uddannelse, valg for livet. De skal sortere i de indtryk fra barndommen, som er rigtig mange, men måske også en barndom som foregik med fraværende forældre, der havde travlt med karriereræs og egen søgen efter det bedst mulige livsgrundlag, da de er den første forældregeneration efter friheden fra de gamle tunge samfundsværdier fra før tresserne. Forældre i dag søger selv efter et dannelses- og livsgrundlag, ligesom de samtidig forsøger at opnå den evige ungdom. Det er ikke let at løsrive sig fra en far, der går med hættetrøje og kasket og en mor, der forsøger at ligne en teenager, samt fornægter ethvert alderstegn. Ethvert problem, enhver personlig tvivl eller krise hos forældrene udløser desuden forventning om hjælp udefra, opgaverne udliciteres, måske med behov for en psykolog, for det forventes at være hver mands ret i dag at have den mulighed. Enhver fysisk lidelse forventes repareret med det samme i sundhedsvæsenet, livet må ikke gøre ondt. Enhver rynke efter bekymring bliver rettet op hos en plastikkirurg. Det er blevet en trend for voksne pt. at hyre en coach til at hjælpe med at træffe de rigtige valg i livet. Blot det at være gravid, er nok til at udløse behov for fødsels, barsels og babycoach…
Samfundet har sikkert indset, at det er nødvendigt med et eller andet fælles ståsted for at få fællesskabet til at fungere, ja simpelthen få det tilbage i stedet for den egoisme, der pt. er ved at tage over. Samfundets bekymring fornemmes ved de mange test, kvalitetsmålinger, reformer og kanon, der pt. ser dagens lys efter måneders udvalgsarbejde nedsat af forskellige ministre. Googler man ordet kanon på internettet fremkommer beskrivelse af litteraturkanon, kulturkanon, demokratikanon, historiens kanon, fælles kanon for gymnasiet og folkeskolen, en naturvidenskabelig kanon er på vej, en madkanon og computerspilkanon foreslås etc.
Mens forældre og samfund fi nder sig selv igen, skal unge årgang 2009 selv klare den nødvendige pubertetsløsrivelse uden at have nogle voksne at spille ping pong bolde med. De skal fi nde sig selv i en hverdag, der handler om fravalg i stedet for tilvalg. Rigtig mange unge fornemmer, at muligheden for dette øges ved at træffe valget om at tage et år på efterskole, som dog er et ekstra tilvalg, men et stort fravalg i forhold til lokalområdet. Det er et år, hvor der sker en masse spændende ting, men især sker der det, at den personlige dannelse får fred til at fi nde sin form, fi nde vejen til de indre værdier, og dermed vejen til nemmere socialt samvær med andre. En betragtning af unge før og efter et år på efterskole har tydeligvis øget værdierne:Evnen til at tilgiveEvnen til at vise empatiEvnen til at kode og læse andre menneskers sociale tilstandEvnen at vise hensyn til andreEvnen til at magte skuffelseEvnen til at kunne udsætte sine behovEvnen til at være mod andre som man ønsker de skal være mod en selvEvnen til at vente på turEvnen til at ytre sig på en respektfuld måde – at tale så andre bevarer lysten til at lytteEvnen til at lytte til andre (tale er sølv men tavshed er guld)Evnen til at give et nap til det sociale fællesskab uden forventning om at få noget igenEvnen til at tage ansvar for egen oprydningEvnen til at passe på andres ting… fortsæt selv listen
Helt imod den politiske ånd, vælger mange unge oveni efterskoleåret også et sabbatår før eller under den efterfølgende ungdomsuddannelse, igen et tilvalg, men et fravalg fra det store pres og de mange krav, der stilles til nutidens unge, som de kan have svært ved at honorere, hvis de ikke først får fred til at fi nde sig selv. Måske bruger de sabbatåret til at tjene penge, eller de tager et år afsted til fjerne egne med bagagen på ryggen, eller de melder sig som frivillig arbejdskraft i humanitære hjælpeorganisationer i fattige lande. Alt sammen vil bidrage til en uvurderlig positiv dannelse. Lad os ønske dem god dannelsesrejse på efterskolen og i sabbatåret sammen med Kim Larsens sang
Åh de smukke unge mennesker pludselig er de stukket afsom legesyge sommerfugleden allerførste sommerdaghvad det er de vil med livetdet kan kun de selv forstååh de smukke unge mennesker gid de længe leve må
En dannelsesrejse, hvem er jeg, hvem vil jeg gerne være?Af Lola Jensen, familievejleder, forfatter, TV og radiovært mm.
Dette lille skriv er et sammendrag af en række synspunkter og teoretiske betragtninger fra en
lang række foredrag og kurser afholdt i efterskoleverdenen igennem de seneste år. En fælles
optagethed som en rød tråd igennem dem alle har været:
”Hvilke vilkår har modernitetens unge for dannelse, og hvilke udfordringer rejser dette ind i
fremtidens efterskole? ”
Børns vilkår for dannelse og socialisering på vej mod efterskolen
Ser man på de unges vej frem mod efterskolen, vil det være relevant at betragte den moderne
gennemsnitsfamilie, som et vigtigt grundlag for de unges dannelse og socialisering. Men
spørgsmålet er, om denne betragtning af familien som primærsocialiseringsarena stadig er
relevant i det hyperkomplekse samfund vi har? Samtidig rejser dette et klassisk spørgsmål: Er
det forældrenes eller skolens ansvar at opdrage de unge?
I en modernitet, hvor en gennemsnitsfamilie i løbet af et almindeligt arbejdsdøgn ofte vil
have under 3 timers samværsmulighed til rådighed, virker dette spørgsmål ikke længere
relevant. Børn og unges dannelse og socialisering i et moderne samfund som det danske, er et
fælles anliggende og ansvar, mellem samfund, familie og skole.
Ser man de mange dannelsesarenaer et barn og en ung i skolealderen skifter imellem i
løbet af en dag: Hjem, skole, fritidsaktiviteter, arbejde, internettet, Arto, facebook , medier,
jævnaldergrupper, SMS m.fl ., forstår man, hvilke store krav der stilles til de unge i forhold
til at navigere og fi nde mening og retning for dem selv. Samtidig er de voksnes daglige
funktioner og bekymringer ofte skjult for børnene, idet voksenlivets ”produktion” qua
service- og industrisamfund er meget adskilt fra børnenes verden. På denne måde bliver livets
”konsekvens” ofte utydelig og skjult og dernæst, i underholdningsmedierne, ligefrem tilsløret
i succes og vinderprogrammers evige fokusering på ”peak performance”. Sat på spidsen fodres
vi af medier med ideen om, at livet handler om succes og eksponering i denne, hvorimod vejen
til succesen ligger uden for mediernes glamourøse søgelys.
En oplevelse mange efterskoler står tilbage med er, at de unge, der kommer til efterskolen
nogle gange chokeres, når de oplever at undervisning og fritidsliv kommer til at hænge
sammen, og at det, der sker det ene sted, kan have betydning for det, der sker det andet.
Dette er for de unge den helt store mulighed, og samtidig den helt store udfordring.
Efterskolen som unik dannelsesarena
De, der har mødt mig i kursussammenhænge og til konferencer, vil vide, at jeg er optaget og
meget positivt stemt over for efterskolen som dannelsesarena for unge i nutidens samfund.
Dette skyldes at efterskolen med sin unikke struktur som bo-, undervisnings- og fritidssted
for mange unge, er den første mulighed for en ”monoarena”. Det vil sige, at unge for et år eller
to får mulighed for at opleve ét sammenhængende miljø, hvor de kan opleve sig selv som
betydende og påvirkende, af det der sker, og herigennem erfarer sig som et samlet menneske.
Ligeledes vil der i efterskolen være voksne, som sammen med dem kan erfare dem Ð også i
skiftene mellem de forskellige arenaer. Således får de voksne, der er sammen med de unge
i denne sammenhæng, mulighed for at se og støtte de unges udvikling, på en måde der ikke
lader sig gøre for forældre og andre voksne omkring børn og unge uden for efterskolen.
Efterskolen er samtidig et sted, hvor konfl ikt og modstand næsten per defi nition er bygget
ind, idet man ikke bare kan ”skifte væk”, men må blive i situationen og arbejde med de
udfordringer den rejser. Således kan skoleformen og dens unikke struktur være det sted, hvor
unge lærer at ”stå igennem”, løse konfl ikter og ”lære at leve med”, hvis de støttes af både
forældre og ansatte til at holde fast. Lykkes dette, ses resultatet på de mange hjemmesider,
hvor de unge skriver til hinanden efter endt ophold, sætninger under temaet, ”tak fordi I holdt
fast, da det var svært Ð det har været det bedste år i mit liv”, er der mange af. På denne måde
kan efterskolen blive et vigtigt skridt på vejen ”dertil”, som har givet den unge oplevelsen af
udfordringer, som er blevet overvundet.
Skoleprojektets udfordring
Der er mange og meget komplekse faktorer i spil, når et efterskoleår skal lykkes. Dog synes
det tydeligt, at forældre og elev skal være meget klare over, hvad forventningerne er til
efterskoleåret. Samtidig er det også vigtigt, at skolerne er meget tydelige omkring deres krav
til elever og forældre, således at forventningerne på begge sider kan drøftes inden starten på
skoleåret.
På nogle skoler har man været på forkant og lavet aftaler med både forældre og elever om,
hvordan man skal tackle evt. svære perioder. Et aktivt samarbejde omkring det fælles projekt,
nemlig at skabe det ”hidtil” bedste år i et ungt menneskes liv, og en fælles viden om, at der
også kan komme svære tider, og hvordan de gribes an træder frem som en stærk erfaring i
arbejdet med ”det gode efterskoleophold”.
Efterskolen som de unges første monokulturAf Lars Hugo Sørensen, autoriseret psykolog
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28
Unge skruer ned for
ambitionerne. Blot en
tredjedel af unge i alderen
16-19 år har i dag ambitioner om
at få et job med en højere løn og
social prestige end deres forældre.
Selv blandt børn af ufaglærte
arbejdere er viljen til social
opdrift lille.
Ugebrevet A4
Følg dem, der søger sandheden, men fl ygt fra dem, der har fundet den.
Vaclav Havel
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31
No
ge
t lå
nt,
no
ge
t n
yt. N
år
de
un
ge
i d
ag
sk
al d
efi
ne
re d
ere
s
tro
, bli
ver
de
insp
ire
red
e f
ra u
tall
ige
fo
rske
llig
e b
eg
reb
er
og
reli
gio
ne
r. 7
8 %
af
de
un
ge
sig
er,
de
er
kri
stn
e. M
en
de
er
ikke
en
ige
om
, hva
d G
ud
er
for
en
stø
rre
lse
.
Fo
lkek
irke
n.d
k
Man siger visdommen kommer med alderen – men sommetider kommer alderen alene.
Johannes Møllehave
Handlingsorienterede individualister. Det er den grundlæggende identitet, der bedst kendetegner de unge i dag. Det er vigtigt for dem, at de
kan se en mulighed for selv at agere, i det de foretager sig. I politik, i økonomi, på nettet, på gaden og hvor de nu bevæger sig rundt. I disse
bevægelser kaster de sig især ud i mangfoldige netværk. De er altså ikke alene. De laver derimod masser af projekter sammen med andre. I
kortere eller længere tid.
Når det drejer sig om demokrati, er de logisk nok med til at give det demokratiske engagement og fællesskab et mere individualistisk,
handlingsorienteret perspektiv, som for mange gør det lettere at engagere sig i politik, i kortere eller længere perioder. Man engagerer sig der
hvor der er muligheder, og det er så det. Det behøver man ikke at gøre et større nummer ud af. Man har stor respekt for politikerne og deres
indsats, og der er langt til den politiske kynisme. Formodentlig fordi forventningerne til bestemte former for adfærd og holdninger er meget
begrænsede.
De unge er også med til at ændre betydningen af det at være højre- og venstreorienteret. Det individualistiske, handlingsorienterede perspektiv
åbner således op for en grundlæggende pragmatisme, der er vanskelig at forene med de gængse forestillinger om det at være højre- og
venstreorienteret. Man laver sin egen lille pragmatiske målestok for de ting der er oppe i tiden, og her kan både det ene og det andet sådan
set være godt nok. Og så er det ellers om at lade sig overbevise om et eller andet, og så komme videre. Så må vi se en anden gang. I den
sammenhæng er det der vurderes positivt, noget der kan åbne for den enkeltes handlingsmuligheder.
Denne tilgang til det politiske gør det let for politikere og politiske partier at mobilisere de unge til givne holdninger og dermed også til at støtte
et givet parti eller dets leder. Man skal bare fremlægge tingene på en sådan måde, at man spiller op til den individuelle handlingsorienterede
tilgang, hvad enten det er i perspektiv eller løsning. Men det er ikke en stabil støtte. Den kan sagtens skifte igen ved et nyt valg. Først og
fremmest fordi den ikke er forankret i grundlæggende interesser eller forestillinger. Man har selvtilliden i orden, også selv om man ikke
ved helt så meget om tingene. Man er pragmatisk og skal hele tiden videre. Til nye spændende gøremål og tanker.
Handlingsorienterede individualister og politik Af Johannes Andersen, samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet.
Hvornår passer vi til generaliseringen af nutidens unge – hvornår er vi der? Når vi har fremskønnet en
vaccine mod kræft, eller har prøvet de første ti slags stoffer med klingende fantasifulde navne? Er vi det
når vores forældre, venner eller politikere er stolte, eller blot når vi føler os i et med det samfund der er
bygget op uden om os? Hvornår er jeg menneskelig nok til at repræsentere en hel ungdom? Aldrig! For
vi har strammet os selv ind med alt for skærende snore. Snore der går gennem huden og graver i vores
selvtillid og syn på det perfekte. Den perfekte krop, den perfekte hverdag, det perfekte liv! En lyd der ikke
er realistisk. En klang af uvirkelighed i øregangen bag huden, og melodien der stiller spørgsmålet. Hvad
med mig? Hvor er jeg lige nu? Alligevel er væsentligheden, om jeg virkelig er så uheldig, bare fordi jeg er
her. Lige her. Her i nutiden.
Kærligheden er den ikke stadig lige så perfekt som altid? Og er mors og fars kys ikke på linje med dem for
tyve år siden?
Nutidens unge danser med livet i en rus af forvirring, om hvordan man hurtigst muligt vokser op. Den
uskyldige ungdom savner vi først når den er lukket inde bag glas og ramme sammen med minderne
om datidens somres varme kys. Tilfældighed? Er det en tilfældighed at vi skubber snavset ind under
tæppet, og venter på at det forsvinder af sig selv? Og stadigvæk vikler mennesker ind i løgnen om at vi
er selvstændige nok, til at tage vore egne beslutninger. Nej! For vi vil også gerne selv tro det, i en tid hvor
vi føler os dumpet i sundheden, idealet og intelligensen, og kun består i at bruge fars og mors tegnebog.
Nutidens unge har idéerne, men har i lige så høj grad mistet troen på at fuldføre dem. Og vi tænker over
hvor vores stemmer er henne, i en nation hvor alle stædige ord holder vores håndled, ankler og hals
fordomsfuldt tilbage. De unge skal stå på kanten for at bliver anerkendt som både barn og voksen, med
risiko for at mærke det iskolde sus fra den iskolde realitet. Nutidens unge har mulighederne. Fra krogede
højtudviklede fremtidssikrende mennesker, til de snorlige betonarbejdere. Intet er utilnærmeligt, fordi vi
er potentialernes generation. Men står lysten og selvtilliden stadig tilbage, efter mørket har pakket vores
ellers blændende ansigter ind? De bare sandheder, komiske udtryk og kunsten i det at være fri. De ting
der gør, at man ikke ender med knækkede knogler hårdt og alene på asfalten, med smag af jern og jord i
munden. Her i nutiden. Alene! Uden andet end sammenkogte fortrydelser i en verden af sammenkogte
besværligheder! Og en rotation fra grin til gråd på to sekunder. Unge med magten i hænderne, men uden
viden om hvordan den bruges, og hvad den bruges til.
Kan verden ikke se at vi drukner? Her i nutiden hvor der trædes og bankes. Indtil det inderste af os ikke
engang selv kan bunde. Lad os overleve og bestemme og lege med den glæde vi ellers først ser, når vi for
længst er gledet forbi den.
Her i nutiden ...Af Clara Holm Andersen, elev på Faaborgegnens Efterskole 08/09
Ud
ford
rin
ge
r o
g p
rest
ige
, me
n o
gså
sto
lth
ed
og
drø
mm
e.
Da
nsk
e s
tud
ere
nd
e e
r ik
ke a
ltid
ra
tio
ne
lle
, nå
r d
e u
dp
eg
er
drø
mm
evi
rkso
mh
ed
en
. De
vil
ge
rne
gø
re e
n f
ors
kel o
g f
orb
ind
er
ka
rrie
rem
uli
gh
ed
er
me
d v
irk
som
he
de
ns
ry o
g r
ygte
.
Erh
verv
sbla
det
.dk
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30
Der fi ndes en visdommens vej, som er den, som bør være let at erindre: dum dig,
og dum dig igen, og dum dig igen, men mindre og mindre og mindre.
Piet Hein
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31
Fæ
rre
un
ge
un
de
r 3
0 å
r e
r i d
ag
kri
tisk
e o
verf
or
fag
fore
nin
ge
r
en
d f
or
fem
år
sid
en
. En
ny
un
de
rsø
ge
lse
bla
nd
t 5
.00
0 u
ng
e
FT
F’e
re v
ise
r, a
t o
tte
ud
af
ti m
en
er,
at
fag
fore
nin
ge
n e
r
nø
dve
nd
ig f
or
at
vare
tag
e d
ere
s in
tere
sse
r p
å a
rbe
jdsm
ark
ed
et.
De
t e
r e
n s
tig
nin
g p
å 1
5 p
roce
nt
i fo
rho
ld t
il f
or
fem
år
sid
en
.
FT
F.d
k
Man kan ikke prygle noget ind i børn, men man kan klappe meget ud af dem.
Astrid Lindgren
De fl este af jer er gamle nok til at dyrke sex og blive sat i fængsel.
Nogle af jer er gamle nok til at købe alkohol eller køre på knallert. Men
der er ingen af jer, som er gamle nok til at stemme, når der er valg.
Den ret får man først, når man bliver 18. Sådan har det været i 30 år,
og det er på tide at gøre noget ved.
Mange tror, at politik handler om gamle mænd i jakkesæt, der taler et
sprog, som er svært at forstå. At politik kun er for nørder, og at man
skal vide en helt masse, før man kan stemme. Men i virkeligheden
handler politik bare om at have holdninger.
Holdninger til, om man går ind for gruppeeksamen. Holdninger til,
hvad man synes om nedslidte skoler og ældgamle verdenskort.
Holdninger til, om man betaler for meget i arbejdsmarkedsbidrag.
Tilføj selv fl ere eksempler. Pointen er, at selv om I ikke er 18, så har I
masser af holdninger.
Og når man forlader grundskolen, så har man også et grundlag at
have sine holdninger på. I ni år er man blevet undervist i demokrati
og samfundsforhold. Faktisk er 16 år gennemsnitsalderen på
dem, der går ud af 9. klasse. Det er derfor, vi synes det er logisk, at
valgretsalderen sættes ned til 16 år.
Hvis man har valgret, bliver det også sjovere at følge med i for
eksempel en valgkamp. Hvorfor skal man interessere sig for, hvad
partierne mener – hvorfor skal man følge med i debatudsendelser,
hvis man alligevel ikke kan gøre en forskel, når krydset skal sættes.
Og når samfundet alligevel synes, at man er ansvarlig nok til at få
børn, drikke sig fuld, køre rundt i trafi kken og endda blive straffet for
ens handlinger, hvorfor er man så ikke gammel nok til at være med til
at vælge, hvilke holdninger der skal tælle i politik?
Det hænger ikke sammen, og det er foreløbig gået op for udlandet.
I Østrig er valgretsalderen 16 år. Det betyder for eksempel, at 16-
og 17-årigere østrigere er gamle nok til at stemme til det samme
Europaparlamentsvalg, som danske 16- og 17-årige ikke må stemme
til. I Norge kan kommunerne give 16- og 17-årige valgret. Det må
de danske kommuner ikke. Og så er der Schweiz, Tjekkiet, Finland,
England – alle lande diskuterer det. Eller Tyskland, hvor ni delstater
også har 16-års valgret.
Da danske unge på 18 år fi k valgret, var de nogle af de sidste i Europa.
Det er 30 år siden. Nu ruller valgretsbølgen igen. Vær med - kræv
valgret – I fortjener det!
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer i Danmark. Vi arbejder for at udvikle og forbedre rammerne for det frivillige foreningsliv og for at sætte børn og unges vilkår på den politiske dagsorden både nationalt og internationalt. www.duf.dk.
Kræv jeres valgret!Af Martin Justesen, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd
Jeg sidder og kigger på kommentarerne fra de forskellige klasser, der har været på Filmlejrskole hos os på
Station Next sidste år. Mange elever skriver, at det har været hårdt at skyde en fi lm, men de kommentarer,
der handler om samarbejdet er der fl est af. Her er et pluk:
Det har været sindssygt hårdt at arbejde sammen, men vi har fået nye tættere venskaber og nogle rigtigt
gode oplevelser – og en god fi lm.
Sammenholdet har været det bedste og derfor blev vores fi lm så fed.
Det var svært ikke at blande sig hele tiden, men samarbejdet med de andre gik rigtigt godt.
Jeg lærte at tage et ansvar og det var sjovt at være med til at få fi lmen så god.
Hele klassen blev rigtigt god til at samarbejde – det kunne man også se ved premieren.
Og mens jeg læser videre, dukker et ord op: Synergisus!
Vores fi lmhold er helt enkelt blevet høje på samarbejde – de har ikke kun fået lavet en fed fi lm, men også
oplevet at man får noget forærende, når man er en gruppe, der arbejder sammen.
Det er selvfølgelig ikke kun, når man laver fi lm at man får sådan en oplevelse. På efterskole er der rigtigt gode
muligheder for at opleve synergisuset. Så: go for it!
Også når du er færdig på efterskolen er der masser af muligheder for at få fl ere energisus, og har du lyst til at
lave fi lm sammen med andre, er der mange gode steder at gå hen. Prøv for eksempel www.dvoted.net . Her
kan du komme i kontakt med andre fi lmentusiaster og fi nde steder, hvor du kan lave fi lm med andre.
God fornøjelse og husk: Det kan så let gå godt!
Synergi: samvirket mellem to eller fl ere tiltag/kræfter, som giver en større effekt end blot summen af de
enkelte tiltag/kræfter giver hver for sig.
SynergisusAf Susanne Wad, fi lmpædagogisk leder – Station Next, Filmbyen
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30
Se
lv om
fl ere
un
ge
i da
g ve
nte
r et å
r elle
r to m
ed
at fl ytte
hje
mm
efra
, er d
e ik
ke b
an
ge
for a
t rykke
ind
i en
bo
lig, d
er
ku
n e
r mid
lertid
ig. D
et vig
tigste
for d
em
er a
t bo
så tæ
t på
bye
ns p
uls so
m m
ulig
t, me
ns b
olig
en
s stan
da
rd b
etyd
er
min
dre
. De
ska
l allig
eve
l hu
rtigt vid
ere
.
Velfæ
rdsm
inisteriet, 2
00
8
Da jeg var 14 år, var jeg forbavset over, hvor uintelligent min far var – da jeg blev
21 år, var jeg overrasket over, hvor meget han havde lært de sidste 7 år.
Mark Twain
Home Sweet HomeUddrag fra forskellige undersøgelser om hjemmets betydning – også for nutidens unge.
Hjemmet er omdrejningspunktet for det moderne menneske, for det er her, at vi skriver vores biografi . Et hjem har aura
og er forbundet til bestemte personer. Det er ligesom med et skrivebord, hvor man lægger sine personlige papirer og
sætter billeder. Man gør det til sit territorium. Det moderne menneske hænger ufravigeligt sammen med hjemmet, og
det understøtter derfor også vores identitet.
Mark Vacher er tilknyttet Center for Bolig og Velfærd ved Københavns Universitet og i gang med en længerevarende
undersøgelse, der skal afdække hjemmets betydning for danskerne. Han har konstateret, af familien favoriserer
børnene, og at der på deres - store - værelser er både computer og TV. Køkkenerne er også store, og de er den akse,
hvorom de forskellige rum drejer sig, og her regerer kvinden. Ikke som en gammeldags husmor, men fordi hjemmet er
kvindens domæne. Derfor er det heller ikke påfaldende, mener Mark Vacher, at hun ikke har sit eget værelse, for hun har
lov til at være alle vegne. Manden derimod, han må typisk nøjes med et værelse, der er halvvejs et pulterrum, eller han
er henvist til garagen eller skuret udenfor. Her kan han stå og sysle med de småting, som er blevet tilbage. Mark Vacher
synes, at det er interessant, at Silvan-kulturen blomstrer samtidig med, at hjemmet bliver mere og mere højteknologisk.
Manden kan ikke længere skifte en pakning eller reparere den intelligente gulvvarme, men han kan stadigvæk skrue
skruer i og bygge en carport, så det gør han, siger antropologen, som i øvrigt mener, at arkitekterne ikke kan bygge
parcelhuse i dag uden at konferere med en antropolog eller livsstilsforsker.
Vaner og omgangsformer i familien er afgørende for, hvordan børnene klarer sig i uddannelsessystemet. En ny
undersøgelse viser da også, at familiekulturen er afgørende for de unges resultater i uddannelsessystemet. Det er
vigtigt, om familien som regel spiser sammen og diskuterer tv-programmer eller samfundsforhold. Det har også
betydning, om man tager på museer, og om der er bøger og litteratur i hjemmet. Børn fra en aktiv familiekultur klarer sig
bedre i skolen og falder i mindre grad fra på ungdomsuddannelserne.
Det er altså også i hjemmet, at starten på de unges biografi skrives. Chris Minh Dokys melodi
”Home Sweet Home“ har derfor været udgangspunktet for Årsplakat 2009. Hvad enten
hjem defi neres som bopælen eller som Danmark har det en betydning, som griber ind i den
enkeltes liv og hele identitet.
Besøg hjemmesiden www.faae.dk/kalender09 og hør musikken af Chris Minh Doky, se det
fl otte maleri og glæd dig over udvalgte citater og andet godt. Hjemmesiden er fremstillet
af én af skolens IT & medie elever i 2008/09, Oliver C. Møller. Surf, lyt og nyd!
Årsplakaten kan til gengæld købes for kr. 50 ved henvendelse til [email protected]
Tak til Cecilie Scoppa for det fl otte maleri, tak til Chris Minh Doky for musikken og hjælpsomheden
og endelig tak til Warner Chappell for venligheden og lån af noderne og til EMI for brug af musikken.
”Lærerne vil gerne, at vi fejler. Jeg er virkelig dårlig til det, men det er sådan, at vi skal gøre det. At fi nde en løsning efter det også … det er det hele skolen handler om.” Citatet er fra et ud af mange interview med unge, der deltager i undervisningen på ’Akademiet For Utæmmet Kreativitet’. AFUK er en produktions- og daghøjskole, som følger usædvanlige veje i deres indsats for og med en blanding af socialt belastede unge, unge med psykiske problemer, unge, der har så dårlige skoleerfaringer, at en blyant får dem til at svede i hænderne, og unge, der vil noget andet, end det ’normalsystemerne’ kan tilbyde. ’Vrede unge’, eller unge, der har besluttet sig for at søge alternative livsbaner som nycirkus artist, designer eller bildende kunstner. Fælles for dem er, at de på den ene eller anden måde er ’outsidere’ i forhold til det normale ungdomsliv og det ordinære uddannelsessystem, og AFUKs undervisningsmiljø med ’utæmmet’ kreativitet, projektpædagogik, kunstneriske værktøjer og socialt engagement fungerer særdeles fi nt trods den særegne blanding af ’uoplagte’ og ’veloplagte’ unge.
Gennem de seneste tre år har jeg sammen med to kolleger haft muligheden for at følge AFUK meget tæt i et forskningsprojekt, og da den unge i interviewet nævnte ’plads til at fejle’, hæftede jeg mig ikke særligt herved. Nåh ja, noget med at lære af sine fejl og sådan lidt trial and error, men undervejs og efter mange fl ere interviews med andre unge tegnede der sig billedet af, at netop dette opleves som et særligt positivt kendetegn ved undervisningen på AFUK sammenlignet med de skoler, de tidligere har gået på, eller de ungdomsuddannelser, de har afbrudt. Det gav noget at tænke over, for hvorfor nu dette budskab fra så mange unge med begejstring for at være elever på AFUK? Svaret er muligvis lige til, nemlig at rum til at fejle er en side af vores skole og uddannelseskultur, som er ved at være ’forbudt’. Fejl betragtes ikke som lærerige, men som det, der skal undgås. Der indføres standarder, fælles mål og obligatoriske test, og den nye 12-karakterskala bygger grundlæggende på, at man ikke skal vurdere, hvor dygtig en elev er, men hvor mange fejl, hun laver. Der startes med 12-tallet, og så trækkes der fra for hver fejl, indtil en tilpas karakter er fundet. Også uden for skolens verden mærkes tendensen. Selv små børn oplever at skulle være perfekte (perfektionskultur), og tiden kalder på præstation og resultatoptimering uden spild og sløseri (præstationskultur) i en sådan grad, at antallet af børn og unge (og voksne), der får stress eller bliver deprimerede over egen ’uformåen’, er stærkt stigende i antal.
Der savnes plads til og rum for at kunne gøre sig erfaringer og eksperimentere med handlinger uden korrekte løsninger eller spørgsmål uden entydige svar, og her kommer et undervisningsmiljø med vægt på kreativitet, det musisk-æstetiske ind i billedet (og det fi losofi ske kan – sammen med madlavning - tilføjes). Der drages lærerige erfaringer, når noget bliver anderledes end forventet og måske lovlig kikset eller uventet godt. Læreprocesser inden for fagområder hvor der ikke er fastlagte standarder for rigtigt/forkert og heller ingen manualer for korrekte løsninger, men hvor der alligevel indlysende er noget, der er bedre end
andet, og hvor inertien ligger i at fi nde de bedst mulige originale og kreative løsninger på det, man er i gang med. En dynamik, der kendes fra andre pædagogiske projektorienterede miljøer, men en læringsforståelse, der er ved at være en saga blot i skolen og de ordinære ungdomsuddannelser. Det kan være en forklaring på, at fl ere og fl ere unge ser sig om efter en kortere eller længere ’helle’ i forhold til perfektions- og præstationspresset og tager 10. klasse med, vælger et år på efterskole, søger ind på produktionsskoler eller overvejer et højskoleophold, hvor der mange steder er mere plads til andet end den effektive præstation og den standardiserede måling. Men det er også undervisningsaktiviteter, der fra undervisningsministerielt hold betragtes som ’spildtid’ og registreres som sådant ud fra at det erklærede uddannelsespolitiske mål er, at alle skal gå den lige vej fra skole over uddannelse til arbejde uden svinkeærinder.
’Plads til at fejle’ kan sikkert for nogle give associationer til ’rundkredspædagogik’, og et ”herregud, så er det vel bare et sted, hvor tingene ikke tages så alvorligt, og hvor de unge ikke skal belemres med al for megen kritik”. Intet kunne være mere forkert, og det er en anden side af AFUKs samlede pædagogik; at der er tidspunkter, hvor der ikke må fejles. Blandt de mange aktiviteter lægges stor vægt på akrobatiktræning og nycirkus som performance, og oppe i tovene, tyve meter over gulvplan, er der ikke plads til at fejle. Det ligger i luften, så denne facet er vigtig i det lille indblik i et undervisningsmiljø som AFUK. En af de øvrige karakteristikker af stedet i vores undersøgelse er sammenfattet som ’Seriøsitet i omgangen med opgaverne og hinanden’, og det udtrykker en anden AFUK-elev således: ”Det lyder måske lidt forkert, men det er ligesom at stemningen bare gør, at det er naturligt at sådan er det: At man gør sit bedste.”
(Citaterne er fra: Søren Langager, Annemarie Højmark og Spæt Henriksen (2007).På Livet Løs. Akademiet for utæmmet kreativitet – et læringsmiljø for outsiderunge. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole)
Plads til at fejleAf Søren Langager, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
kreativitet, det musisk æstetiske ind i billedett (og det adlavning - tilføjes). Der drages lærerige erfarinnger, når noget g måske lovlig kikset eller uventet godt. Lærepprocesser e er fastlagte standarder for rigtigt/forkert og heller ingen
men hvor der alligevel indlysende er noget, der er bedre end
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31
Danske unge vinder internationale priser i
naturfag og innovation som aldrig før.
UVM.dk
Det havde været meget lettere at blive voksen, hvis vores forældre ikke havde
begået så mange fejl, som de nu vil skåne os for.
Charles M. Schulz
Dette handler ikke om nutidens unge. Nutidens unge er bedre til at beskrive nutidens unge end jeg. Dette er mine håb til nutidens unge.
I skal tage ansvaret. I skal tage ansvaret for vores verden. I skal tage ansvaret for vores land. I skal tage ansvaret for mig, når jeg bliver gammel og affældig og får brug for jeres omsorg. I skal tage ansvaret for jeres børn og opdrage dem i kærlighed og frihed. I skal tage ansvar for jeres eget liv. Og dette ansvar håber jeg, at I vil løfte sammen.
Et godt eksempel er klimaet på vores klode. Jeg kan gøre noget hjemme, hvor jeg bor. Måske kan jeg få min arbejdsplads til at sætte sparepærer i lamperne, slukke for pc’erne, når de ikke bruges, isolere væggene bedre og bruge vedvarende energi. Men der er også en fjern og mere abstrakt opgave: At ændre måden varme og elektricitet bliver lavet på, så vi ikke spilder så ekstremt meget energi. Og at forpligte alle verdens lande til at være med til at handle klima-klogt.
Jeg håber, at I har forventninger til mig og til andre, der ikke er unge.
Jeg håber,
- at I forventer, at vi ønsker jeres deltagelse i vores samfund og demokrati.
- at I forventer, at vi gør vores yderste for at give verden videre i en bedre tilstand end vi overtog den.
- at I forventer, at vi ikke bruger penge, ressourcer og tid, der tilhører jer.
- at I forventer, at vi tager os af de gamle mennesker, der har brug for vores omsorg.
Jeg har kun et liv. Det bliver hverken værre eller bedre end jeg lever det. Der kommer ikke mere ind i det, end jeg selv oplever og erkender. Det gælder os alle sammen. Og muligheden er netop, at vi kan leve vores liv sammen. Så kan vi indfri forventningerne til hinanden sammen og løfte ansvaret sammen. For at forsætte eksemplet med energi og klima: Vi kan hver for sig gøre noget derhjemme - sparepærer, cykle, kortere bade og koldere vaske. Men det er kun, når vi gør noget sammen for klimaet, at det for alvor gør en forskel. Sammen kan vi investere i ny teknologi. Sammen kan vi bruge eksisterende teknologi. Sammen kan vi ændre hele den måde vi transporterer os på, fx med roadpricing og langt bedre og mere behagelig kollektiv trafi k.
Jeg håber, at I oplever, at jeg og min generation har taget ansvar. At I er vokset og dannet i kærlighed, frihed og voksnes ansvar. At I vil opleve, at vi - der ikke er nutidens unge - har talt med jer og tænkt på jer, når vi har truffet beslutninger.
AnsvarAf Margrethe Vestager, gruppeformand for Det radikale Venstre
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31
Da
nske
un
ge
er ik
ke te
kn
olo
gi-fre
ak
s. Tek
no
log
ien
be
tyde
r ikke
, at d
an
ske u
ng
e a
dsk
iller sig
ma
rka
nt fra
tidlig
ere
ge
ne
ratio
ne
r. Mo
bilte
lefo
ne
n o
g in
tern
ette
t
bru
ge
s til at styrke
ven
ska
be
r.
Mo
bil.n
u
Selv den længste rejse begynder med et skridt.
Dalai Lama
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30
Ud
lan
de
t tr
æk
ker
i de
da
nsk
e u
ng
e, v
ise
r e
n G
all
up
-
un
de
rsø
ge
lse
fo
reta
ge
t fo
r B
erl
ing
ske
Tid
en
de
. 72
pro
cen
t
af
da
nsk
e u
ng
e m
ell
em
15
-20
år
sva
rer,
at
de
er
pa
rate
til a
t fl
ytte
til
ud
lan
de
t fo
r a
t le
ve o
g a
rbe
jde
. 65
pro
cen
t
af
de
ove
r 1.
50
0 a
dsp
urg
te u
ng
e s
ige
r, a
t d
e in
de
n f
or
de
kom
me
nd
e 2
0 å
r sa
gte
ns
ka
n s
e s
ig s
elv
bo
og
arb
ejd
e
me
re e
nd
to
år
i ud
lan
de
t.
Ber
lin
gsk
e T
iden
de
Hvad er ungdom? En drøm. Hvad er kærligheden? Drømmens indhold.
Søren Kierkegaard
Da jeg var ung, påstod mine lærere altid, at de sagtens kunne huske, hvordan det
var at være ung. Vi hoppede ikke på den, for vi vidste da godt, at de voksede op,
mens man talte som i de gamle Lille Per fi lm og verden var i sort/hvid.
Når jeg møder unge som gadepræst i Århus, påstår jeg altid, at jeg sagtens kan
huske, hvordan det var at være ung. De hopper ikke på den, for de ved da godt, at
da jeg var ung hørte vi musik på en kassettebåndoptager og mobilen var endnu
ikke opfundet. Jeg er faktisk så gammel, at jeg fi k min første mobil, da jeg begyndt
at læse på universitetet.
Alder. Det er en underlig størrelse, og i dag bliver de unge ældre. Hvem har patent
på at være ung?
Jeg kan se på min dåbsattest, at den næste store, runde fødselsdag er 40, om
end der endnu er mange år til. Jeg synes selv, at jeg er ung. Jeg er voksen, men en
meget ung en af slagsen. Hvad er det, der gør, at jeg ikke har lyst til at blive set på
som det modsatte af ung; nemlig gammel?
At blive gammel er for mange, det samme som at gå i stå. Mangle udvikling.
Dagene bliver én lang række af grå, ensformige hverdage, kun afbrudt af højtider,
hvor gentagelsen af tidligere års traditioner bliver forfriskende. Når man bliver
gammel stagnerer holdninger og meninger, og erfaringer bliver målestokken for
livet. Det vil vi ikke - vi vil ikke være gamle. Vi vil blive ved med at være friske,
refl ekterede og få fantastiske oplevelser. Vi vil være unge. Visdom er ikke længere
forbeholdt alderdommen, men er noget vi googler os til. At være ung er et ”state
of mind” og ikke et tal. At være ung et valg for, hvordan vi vil leve vores liv.
Men det paradoksale er at i forsøget på at fastholde os selv som unge, så forsøger
vi også at fastholde alder. Det kendte slogan ”Lev stærkt - dø ung” kunne i stedet
for hedde ”Lev stærkt - lev længe”. Vi vil leve længe, men ikke som gamle. Vi
vil leve længe som unge. Der er aldrig solgt mere antirynke creme end i disse år.
Alderdom er ikke et idealet, men det at se ung i en høj alder er.
Min dejlige mormor sagde altid, da hun levede, at hun var glad for at blive
gammel, for det betød, hun fi k mere ud af livet. Hendes hud lignede en rosin,
og hun var gammel i al den tid, jeg kendte hende. Men på mange måder var hun
ung. Hun havde et sind, der var ungt. Hun ville lære nye mennesker at kende, og
valgte at leve sit liv åbent og nysgerrigt. Hun levede for at være noget for andre
mennesker. Hun var ung og gammel på samme tid.
Jeg påstår stadigvæk, at jeg kan huske, hvordan det er at være ung. Det virker som
kort tid siden, jeg endnu var teenager. Tiden ændrer sig med alderen. En måde
at illustrerer det på, som jeg først forstod, da jeg blev ældre, lyder sådan her: ”Jo
ældre man bliver, des kortere tid siden er det, at 2. Verdenskrig sluttede.” Der er
fordele ved at blive ældre, for selvom min hud har rosintendenser og jeg voksede
op i en tid, hvor internettet ikke fandtes og der kun var én tv kanal, så handler
alder om, hvordan man vælger at leve sit liv. Det handler om at nyde det liv man
har, og nyde udviklingen, mens man bliver ældre.
Forandring fryder - også alder.
Tanker om alder og min mormorAf Anni L. Albæk, gadepræst for unge i Århus
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31
Un
ge
øn
ske
r e
t h
an
dle
kra
ftig
t E
U, n
år
de
t fo
r e
kse
mp
el g
æld
er
mil
jø, i
nd
van
dre
rpo
liti
k o
g t
err
orb
ek
æm
pe
lse
. Sa
mti
dig
t
føle
r m
an
ge
un
ge
sig
i la
ng
t h
øje
re g
rad
so
m e
uro
pæ
ere
en
d
rest
en
af
be
folk
nin
ge
n o
g d
e fl
est
e e
r p
ara
te t
il a
t a
rbe
jde
i
et
an
de
t E
U la
nd
. All
ige
vel h
old
er
om
kri
ng
hve
r tr
ed
je f
ast
i
fors
vars
forb
eh
old
et
og
næ
ste
n h
alv
de
len
af
all
e u
ng
e e
r im
od
at
ind
føre
Eu
roe
n.
Ga
llu
p
Der fi ndes ikke seje børn. Hvis man koger dem i syv timer først, vil de altid
blive møre.
W.C. Fields
Pigen Mannes starter sin dag, før solen står op med at hente vand. Hendes hår er
kort og fl ettet tæt langs hovedet og hendes kjole er farvestrålende og hullet. Hun
tænder bålet, fejer den tørre plads foran huset og laver morgenmad. Når solens
stråler varmen jorden op, går hun ud for at sælge bønner. Hun har sin lillebror
på ryggen og synger stille for ham, mens hun på bare fødder bevæger sig mod
markedet. Måske sælger hun noget, måske gør hun ikke, men når dagen er forbi,
går hun turen hjem igen. Her laver hun mad og går i seng. På trods af det lukker
Mannes øjnene med et smil på læberne, for i morgen skal hun i skole.
Grunden til at jeg fortæller om Mannes er ikke af medlidenhed, det ville hun ikke
have det godt med, nej, det er for at fortælle om hendes glæde og tro på fremtiden.
Hun ved, at hun er Malawis fremtid og er taknemmelig og stolt af at kunne gøre
noget for sit folk og sig selv.
I mit eget liv har jeg derimod uanede mængder af valg, og jeg taknemmelig for,
at jeg igennem disse valg har haft muligheden for at lære Mannes at kende. Jeg
føler mig, som størstedelen af Danmarks unge, som et privilegeret og lykkeligt
menneske. Jeg glæder mig over, at min plads i velfærdssamfundet har givet
overskud til, at jeg kunne pakke min taske og rejse ud i verden for at give min
livsglæde og arbejdskraft. Jeg har givet mit venskab, overskud og min opmærk-
somhed til nogle af verdens fattigste mennesker og fået det dobbelte tilbage.
Jeg oplevede i Malawi at forskellene ikke er så store, som man kunne tro. Selvom
de fysiske rammer for Mannes og mit liv næsten udelukkende er kontraster, har vi
som unge og mennesker sammen så meget tilfælles. De tanker man gør sig om at
forme sit liv, tanker og sågar meningen med det hele, er slet ikke så forskellig om
man er ung i Afrika eller i Danmark.
Nutidens unge i Danmark er en udskældt gruppe ifølge medierne; vi tænker for
meget på os selv, laver ballade og brokker os imens. Når jeg herhjemme har fortalt
de endnu yngre unge, konfi rmander, efterskoler og fritidsklubber om verdens
fattigste og deres virkelighed, er det de positive overskudsunge jeg ser. Langt
de fl este jeg har mødt er glade, ansvarlige unge mennesker, som har en kæmpe
forståelse og empati overfor andre mennesker med færre muligheder.
Jeg er blevet bedt om at skrive om nutidens unge, og jeg føler mig tryg ved og stolt
over, at fremtiden skal tilhøre netop disse unge. Jeg tror på, at Danmarks lykkelige
unge har, hvad der skal til for at løfte i fl ok sammen med nutidens unge i resten af
verden.
Pigen der henter vand.Af Sidse Høst Pahus, ulands volontør og frivillig for Folkekirkens Nødhjælp
Filosoffen Nietzsche er nok mest kendt for at proklamere at Gud er død. Men han har også sagt følgende: ”He who has a why
to live, can bear with almost any how” –Altså oversat: ”Hvis du er skarp på dit ”hvorfor”, så er ”hvordan” mindre vigtigt. Victor
Frankl, en kendt psykoanalytiker, fi k mulighed for at teste Nietzsches tese på den ufede måde: Han var Jøde, og tilbragte tre år i
de tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Det han opdagede var, at dem, som ikke rigtig kunne fi nde noget at leve
for, var de første som bukkede under. Victor overlevede, bland andet fordi han brændte så meget for at komme ud og få skrevet
sine observationer ned. Han blev efterfølgende en total Guru inden for psykoterapien, og man kalder hans teorier for ”den tredje
Wiener skole” (de to andre er Freud og Jung). Grunden til, at jeg fortæller alt dette er, at han brugte et genialt begreb, som jeg
ofte oplever blandt de mennesker jeg arbejder med. Begrebet er ”Eksistentielt vakuum” Altså, når mennesker har et gabende
tomrum, der hvor meningen med tilværelsen skulle være. Mit daglige job er at være sådan en slags ”erhvervslivets mentaltræner”.
Ligesom eliteatleter, har erhvervslivets top-performere også nogle gange brug for hjælp til at præstere optimalt. Jeg arbejder
ud fra en fi losofi om, at hovedingrediensen i bæredygtige toppræstationer er engagement. Og at en af forudsætningerne for
engagement er mening. Men ofte møder jeg mennesker, som har tilbragt de sidste 10 år af deres liv med at køre karriere, afbetale
huslån og slås om ventelistepladser til vuggestuer. Det hele er gået op i deadlines, kvartalsafslutninger og to-do lister, og de har
helt glemt at lægge mærke til, om det giver mening for dem. Langsomt begynder det æde deres engagement op, og de bliver
suget ind i det eksistentielle vakuum! Det er selvfølgelig noget af en tilsnigelse at sammenligne det pulserende karriere-liv med
en koncentrationslejr. Men tro mig, for rigtig mange er der fl ere lighedspunkter end der burde være: De sover for lidt, de spiser for
dårligt, arbejdets krav er en kamp for overlevelse, og de kan ikke se nogen ende på det!
Prisen man betaler, når man mister sit engagement er livsgnisten, og uden den er man ikke meget værd. Så den udfordring de står
overfor, er at genfi nde meningen med det rod, der er gået hen og blevet deres liv.
Og hvad har det så lige med ”nutidens unge” at gøre? Jo, I morges fandt jeg en grå krølle i min afro, og derfor føler jeg mig nu
berettiget til uddele gode råd til ”nutidens unge” (Siden det ikke længere er mig. Ha!). Er I klar? -Her kommer det: Det er aldrig
for tidligt at begynde at gruble over sin eksistens. Træn den eksistentielle muskel, som skulle I til OL i ”mening”. Stil hinanden
de svære spørgsmål som f.eks.: Hvad brænder du for? Hvad tror du på? Hvordan mener du, man skal behandle andre mennesker?
Hvad er vigtigst i dit liv?
Førhen var ”meningen med det hele” i høj grad defi neret på forhånd. Af kirken, af ens forældre og af det sociale miljø man
var lænket til af sin arv. I dag er verden og mulighederne uendeligt meget større – heldigvis! Men det er vidunderligt og
krævende på samme tid. I har ikke længere den luksus, at få meningen tygget for jer, og serveret i mundrette bidder.
Pludselig en dag stiller livet Jer de svære spørgsmål, og hvis I ikke er i form til at svare, vil nogen svare for Jer.
I risikerer at komme til at leve i Dr. Frankls Eksistentielle Vakuum, og ende som en biperson i Jeres egen
historie. Husk, det er Jer der er heltene og heltinderne i den historie. Så skriv den med omhu og omtanke.
Skriv en historie I vil være stolte af at læse højt for dem, der bliver ”nutidens unge” efter Jer…
Nutidens unge…Af Rikke Rønholt, foredragsholder, atlet, konsulent m.v.
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30
Un
g k
ærlig
he
d va
rer ve
d o
g ve
d, o
g d
et e
r ikke
usæ
dva
nlig
t,
at se
lv he
lt un
ge
i 7.-8. k
lasse
er k
ære
ster i å
revis. D
er e
r
statu
s i at h
ave
en
kæ
reste
, og
sam
tidig
gø
r de
un
ge
op
me
d
foræ
ldre
ne
s he
ktiske
skilsm
isseliv. D
e fa
ste fo
rho
ld g
iver
trygh
ed
i en
zap
pe
tid m
ed
tusin
dvis a
f valg
mu
ligh
ed
er.
BU
PL
.dk
Jeg er ikke mere så ung, at jeg ved alting.
Oscar Wilde
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31
Bander unge mere end andre generationer? Unge bander ikke mere end andre
generationer. Men der er forskel på hvilke bandeord de unge bruger i forhold til
de andre generationer.
Sproget.dk
ander unge mere end andre generationere generatione
enerationer. Men der er forrskel på hvilke
e andre generationer.
prog
ndre generationer.
get.dk
”Sund fornuft er samlingen af fordomme erhvervet som attenårig.”
Albert Einstein
Jeg ville have en dreng op i en rigtig F-16. Det var ret vigtigt. Jeg var ved at lave min første spillefi lm ”Anton”, om en dreng, der byggede sin egen fl yver, og Anton var ”kommet til” at love hele sin klasse, at han sagtens kunne skaffe en rigtig en F-16.Så jeg var i samme båd som min hovedperson, jeg havde ingen fi lm uden en rigtig F-16! Så vi kontaktede fl yvevåbnet, der sådan set var ganske venlige, men insisterede selvfølgelig på at gennemgå fi lmens manuskript, inden de besluttede sig.
En måneds tid efter blev vi kaldt til møde på Flyvestation Skrydstrup, hvor de danske F-16 fl y bor. En presseoffi cer sagde ligeud, at han syntes, at det var en åndssvag historie. Det var jeg jo bestemt ikke enig med ham i, men jeg ville da gerne vide, hvad der i hans øjne gjorde den så ringe? Fejlene!, skreg han, manuskriptet er fuld af fejl! Da jeg spurgte hvilke, sukkede han og bladrede op på side 67 i manuskriptet i lige præcis den scene, hvor det faktisk er lykkedes drengen at kravle op i en F-16, og så læste majoren højt: ”Anton trykker på en stor rød knap – en lem åbner sig under fl yet og en bombe hejses ud af fl yets mave!”. Offi ceren sukkede igen højlydt, og så på mig som om jeg var verdens dummeste elev og sagde: ”Enhver ved sgu da at bomberne på en F16 sidder på vingerne! De kommer ikke ud af maven!”. Jeg smilede drilsk og svarede, at det vidste jeg udmærket godt, men inde i en drengs hoved kommer bomber altså ud af maven på et krigsfl y! Et kort øjeblik havde jeg krammet på offi ceren, et kort øjeblik havde drengen inde i maven på ham stukket sit hoved frem og givet mig ret. Han havde glemt at indregne fantasiens og barndommens slagkraft. Men kun et øjeblik, så tog han magten igen og sagde: Okay, du får lov til at låne en F-16 af os, du får også lov til at sætte jeres fi lmdreng op i cockpittet, men vores bomber får du ikke en eneste af!
Vi gav hinanden hånden, begge med æren i behold, og vi blev inviteret med over i hangaren for at kigge nærmere på ”fuglen”. Jeg havde min scenograf Erik Peitersen med, og vi sendte hinanden et par indforståede øjekast. F-16´en var imponerende;
på een gang skræmmende og smuk, en sand drengedrøm, det vildeste legetøj. Jeg spurgte ivrigt og oprigtigt offi ceren ud om fuglen, imens Erik luskede lidt rundt for sig selv.
Da vi et par timer senere forlod basen og stak bilsnuden hjem mod Århus, var jeg både høj og bekymret. Vi havde fået lov at låne en F-16, og nu kunne fi lmen med sikkerhed laves, men hvad gjorde vi med den bombe? Jeg ville have min drengebombe i maven! Jeg kiggede på Erik, der så lidt for glad ud. Så trak han en tændstik æske op af jakkelommen. Den indeholdt nogle grå fl ager der lignende cement eller metal. Jeg var et stort spørgsmåls tegn indtil Erik sagde: Farveprøve fra gulvet i hangaren og lidt af fl yet også – så bygger vi bare selv fl yets mave i træ og laver selv nogle bomber i papmaché!
Og sådan blev det; med godt håndværk, tunge metal lydeffekter og godt klippearbejde fi k vi en bombe til at komme ud af maven på en rigtig F-16! Og hvad er pointen så med denne anekdote? At barndommen og ungdommen må forstås og respekteres på sine helt egne præmisser! Og at drengen og pigen indeni kan ingen lukke munden på.
DRENG I FLYVER Af Aage Rais-Nordentoft, fi lminstruktør og forfatter
Lemone MeyerAnne Kirstine NielsenIda Blomstrøm NielsenLisbeth F. BønløkkeSabrina RygaardKasper Weber-HansenChristian HolmLeo O. BjerregaardMarie L. RasmussenIda F. AndersenFrederikke KeferJosefi ne HertzLine KrabekMaria Thorborg HansenJens Frøslev ChristensenKim I. OlsenNiels LyngsøCarsten RasmussenNajaaraq PetersenMartine MøllerStine D. AndreasenPeter JacobsenJim L. Larsen Morten Gestelev
Niklas MollerupHeidi JunglandLine NielsenCarina HindkærDitte L. HansenKenni TufvessonJonas G. ThomsenSteffen PedersenLykke SørensenLouise Poffl er HansenLea KristensenThomas Berg PetersenAnker HenriksenSøren Juhl NielsenHeidi H. SkrøderNina PetersenLine A. HansenEsben DalagerTroels ChristensenKlaus SimonsenRasmus K. LaursenJeanette VibækTina K. JensenNatascha SørensenRune HansenRene Roos PetersenThomas ChristensenAnders JensenSigne AkinTrine JørgensenNaya JuelPeter SyrikMikkel RugeHenrik HindkærRene J. PedersenRasmus Dam SørensenPernille FrederiksenStephanie JørgensenRose LaursenDaniel H. SørensenMetin ClausenFrederik K. NielsenEmil MomsenDaniel BagterpCliff KristensenSarah B. HansenSabine B. RasmussenMaria SørensenAnders B. DavidsenMorten Grue SørensenBrian E. PedersenAsbjørn Sloth TønnesenBelinda BruunDavid IsagerAnne Blomgren JepsenPernille LjørringAnnemarie FredriksenMartin GuldhammerPeter CallesenTroels ChristensenMartin HansenSandie Kiss Larsen
Trine H. JakobsenSidsel WestergaardKit MadsenKenneth KlintøTobias KraghChristian Vienberg-LarsenBjørn Riber JensenMartin HedegaardJohannes BuusJarle Vølund ListAndreas KjerulffKim LaybournMathias PerssonJonas ThomsenTobias Bonde JensenAndreas F. JohansenCicilie DamNanna JelleAnne Mette V. RasmussenMajken FredriksenLisa LarsenJulie SturessonMarie OttemoMartin Romme HenriksenMikkel ChristensenOliver Fogh SøndergaardFrederik S. MøllerMalene Rønne OlsenCecilie Scoppa MouritsenNikoline HovmandRasmus LumbyeNicholai M. DahlerupAndreas Rexbye HansenThor RasmussenKasper GrøftehaugeAnna LarsenAnne Dorthe FeldtLine S. JohansenMaria D. GalsgaardIben Juul HansenNicolaj RasmussenMorten JustesenPatrick I. MøllerSimon DongRune T. KristensenLasse ThalundMark TholanderKamilla NødvigAnita HansenIda Ærboe AndersenMaria F. JørgensenLaura Skov Line ClemmensenAnna Havskov JensenPernille LarsenAnnette HansenLouise JensenLea Stigel NielsenMorten DonsJens Hjort SchweeChristian Bekker AndersenThorbjørn Chakravarty
Kristian OlsenPatrick JensenDiana PedersenMie HansenAstrid DyrehaveBitten FynskKathrine KristensenRandi Sjælland JensenMette HansenAnne-Sofi e HansenMads Blach MadsenMagnus LyngMaria IbsenJoachim K. NielsenZila PossoMia Lærke PetersenLucas ReinhardtMathilde Sander SørensenSofi e KraghLouise GalsgaardHelle PoulsenBjørn Riber JensenRasmus Olsen Mads Falch HansenBjarke Ramsgaard JensenMark EriksenSebastian Lawaetz Sara LybechMaiken Bjerg Madsen Katrine E. Damgaard Sarah Michelle JensenBjarke Sloth TønnesenMads Blach MadsenNick K. PoulsenHenriette BangLonnie MortensenMalene JensenTrine M. MøllerSteffen RasmussenSilas Poffl erAsk BetakAnders GierløffEmil SylvestAlexander BirkeChristina Krusborg AndersenSøs Jensen Maja GørschelNanna BergholdtAnders P. DreyerNikolaj DueSebastian Berg SchmidtKasper Baagø JensenChristian Vienberg-LarsenNicolaj SædderAnnemette HemmingsenPernille Møller JensenSigne Skovhøi HansenMalene HansenSigurd SteffensenMikkel SvanborgAlexander Gam ØstergaardNiels Riborg Kobberrød
Nina EgCharlotte Klæsøe JørgensenJarle Vølund ListEmil NissenTobias KraghNikolaj Due Bendtsen Inge SkovKamilla H. PriisBelinda JørgensenSarah K. LarsenLasse NørgaardNikolaj Brandt JensenRichard NissenAnders Gehring HansenRasmus Rhode HansenCasper WeileMarie Israelsson Kristine L. JensenMarie KrogNatasja FrederiksenCasper RasmussenHenrik JørgensenMartin MadsenMikkel RudRosa BangDaniella JensenIda Benkjer-OlsenSigne von der Maase Theresia TorenholtKatrine Bremer LaursenSøren Junker MøllerMikkel Kofod ChristensenThomas Krogh OrmstrupNicolas Lerche VindingKatrine Bo LundtofteAnn Sofi e Lindebjerg LarsenBelind Adler DonnerupLine Dam SøndergaardNathalie DolmerSarah Bonde JensenMads Q. GrothBrian FrændeMaria TerkildsenAstrid MalmbergSigrid NettebergNana Bendix HansenFrederik Stahlfest MøllerSøren StandbyBenjamin Bech AndersenMads IpsenSabrina SchmidtJessica BoviénStine GalsgaardLisbeth Skovgaard SimonsenRosa BangMarta KnudsenPia M. PetersenSara Kristensen Asbjørn Bjerre Tim HeuschelRasmus SindbergSebastian Borup Kristiansen
Axel LorenzenJulius Winckelmann JensenCecilie Pihl Andersen Emilie LemcheKristina PorsDorthe T. A. FriisBetina Creutz SørensenChristina H. MadsenAstrid Tønning KampFreia Hvidkær TankCamilla M. RothmannHenriette BangMarianne PristedNanna PedersenLotte Ruegaard PetersenThomas S. NielsenHarry Motor Jr.Mads MathiasenDaniel JørgensenJakob Møllenberg Jensen Stine Schmidt NielsenTrine Søsborg MikkelsenEmilie StærkærHelena Munk-AndersenFreja PedersenKatrine Bjerg TerkildsenAnna Liv RasmussenKathrine Marie TøftingSigne DonsTrine LarsenHenriette Bang NissenDitte ThomsenMaria JørstadEmilie M. LorentzenKathrine BargholtMaria Dam HedegaardJulie DanielsenMathilde NederlundFrida C. JensenStine HøffnerAnna Catharina K. LarsenCindie RygaardLine M. Christiansen Martin Jørgensen Nicki ØrnebjergMarc Holst HansenZakaria NaserBjørn Christian Skov JensenChris Ø. Nielsen Mikkel IsaksenNicolai ClemmensenMorten Cajus NielsenAsger ThomsenMads RosborgDaniel Toftegaard KristensenNicolai SædderSteffen Storm JørgensenMark WarrenTobias Bang BendixAndreas BarlingVictor Tønder MoltrupAnders Gehring Hansen
Søren S. MøllerhøjChristian DerlienOliver NissenMads Br. Lund HansenChris S. NielsenLasse Brix LindqvistMark Saxdorf LarsenRasmus HarmsenMorten Ærboe AndersenDaniel Wie KrogJonas PallisborgLærke YssingZenia LarsenBolette Lund IversenHeidi Kyhn NielsenLise E. BerendtAnja FrederiksenLina S. NielsenLennart Grønnegaard BankeAlexander ChristensenNiklas KochDaniel TingleffNikolai Røjsmose HansenKristian RasmussenFrederik MotorAnne Møllegård RasmussenSarah LysterKatrine Vendelboe JensenKatrine HesseldahlIna MogensenLeah MartinLine P. GrønKatrine Rahn Freja PedersenKristine Dupont KlintCecilie Tornhøj KroghMickey Bagenkop JensenNiklas VindelevSigurd Myrthu AndersenMalte Hauge JensenMathias Chris PetersenMartin GrothMarianne Fermerling AndersenCaroline MejlbjergLærke AndersenElise PedersenMia Cecilie MøllerMaja D. HansenIda ChristensenSabine M. NielsenSidsel E. EskesenLasse R. BruntseSander S. GlahnJakob Buus FrantzenAnders Lefevre NielsenJonas GrøftehaugeDaniel Vognstrup KroghAmalie G. HenningsenLouise SvendsenStefanie NielsenMette Due
Lena AnkersøSally SørensenCamilla W. BirketoftMelanie SieburgJulie HvidtAgnes DolmerMie Prip HenriksenSofi e Kirk Henriksen Lea MunckDorthe Tønder FriisHeidi Kyhn NielsenTherese Buhl HansenFreia H. TankMatilde Lund SøbrinkAnna Olivia PedersenLea BechJosephine Lindblad RolfSigne D. JensenSarah M. OlsenLiv Ø. NielsenNicolai Lau HaldCharlie HindsgavlFrederik MotorNicolai H. KristiansenSune DamsgaardTimur S. Allisstone Nikolaj Moll LundSimon Hye OlsenPeter Wind JensenTim Pedersen Victor Tønder MoltrupMads EgNiels Sæderup HalagerZakaria NaserJonathan Lyng K. PetersenNikolaj JørgensenMads Saaby JørgensenIda L. ToghøjCamilla TønningSissel HøffnerTina Egebjerg FogLine Lolk FrændeJonas Barsballe PetersenJannik W. GotthardsenJonas Legaard AndersenMikkel KoldAndreas Damsgaard-SørensenJonathan Bech SanderhoffMikkel HertzNicolaj Guldhammer SørensenJohannes AndersenTanya RingbergMette SchwartzKirsten H. HyrlovFanny A. DegneJosefi ne PallisborgBrian JørgensenKasper Lerche VindingLaurits SøndergaardEmil Holm MadsenJohan ThyboNicolai Tornhøj Pedersen
Baldrian HamelleNiels Petter ThomsenAsbjørn RasmussenMikkel Søder JørgensenAnders Lyø PedersenPeter LorenzenMattias JørgensenJacob Beyer MadsenSandra SørensenMia Honoré PedersenLine DanielsenEllen Marie Rørbæk KruseMie HenriksenBirgitte Watson HansenMathias Vienberg-LarsenMartin EibyeRasmus RasmussenChristian JensenMikkel Feldt PoulsenMartin H. SteffensenPernille Nyrnberg DinesenSabine Rasmussen Cecilie Ewald JørgensenJulie Marie HansenMarie Tscherning JacobsenMarlene NielsenRegitze ZeuchCamilla Elkjær NielsenMathias BøgedalSimon B. MoshavKian Berg Hansen Christopher Allard MøllerLotte HansenLouise Bruun PlougmandLise Kilde NielsenAnna HeselSigne Møllenberg JensenDitte Marie L. H. Lynge Tanya RingbergMargit Leth PetersenSille Sund Thilde Kraft AndersenKatrine Abild LindholmMette Munch JakobsenAnna Rønberg Schmidt-NielsenSigne RønfeldtClara Holm AndersenKristoffer OlesenChristian Admiraal HansenThomas SkjoldborgPeter BirkelundEmil Eide HansenNanna Vinther KureMaria Braad FrederiksenMatilde Lund SøbrinkAnna HolmFrancisca RudeSusan ErbenLene Riborg KobberødLisa Ruegaard Petersen Karina Hansen
Sara MadsenSissel JelstrupIda ChristensenTrine FromMathilde Rav DegenkolvRonja MelanderNatashia VollbrechtMathilde Hammerum KraghKarina-Amanda BjerreMichael SkovgaardSimon Boye ChristiansenRasmus LykkeKasper BuhlChristian AstnerJonas LarsenRune GalsgaardChristian Grodon ThomsenJohan HoulbergVictor Bliksted Roug PedersenSigurd Bollerup WindChristian Asker NielsenJohan NissenMorten KroghNiels Hjorth JensenKasper Sand OlsenGustav Kallan LauritsenAsta KongsgaardRachel Qvist-RichardsTanja Trier SørensenJulie E. KristensenKristian Falslund HansenCasper ChristensenMichael ChristiansenBastian BergholdtMathias TøftingAske Vejstrup MadsenElias KamppMartin MosumgaardLone DamsboDina FiskerFreja VermehrenHeidi Matzen BergBenedikte C.H. HansenMartin BelkovLaurits SøndergaardOliver Carlsen MøllerThomas Bo HvidtAlbert HunsdahlJakob Hjorth PiilMartin Krusborg AndersenAlfred Ask OlsenAnders LeiBastian Hinnerup KristiansenJonathan Bech SanderhoffJoar NielsenOle SegnerJonas StormLaust MikkelsenMads Vinther
Fortsættes ...
Faaborgegnens Efterskole | Kirkevej 13 | 5600 Faaborg | Tlf. 62 61 26 62 | Fax 62 61 26 64 | www.faae.dk