Årsrapport - flygtning.dk · irak liberia elfenbens-kysten guinea den central-afrikanske republik dr congo sudan uganda etiopien somalia kenya libanon pakistan afghanistan bangladesh

Årsrapport

NIGER

BURKINAFASO

VIETNAM

LIBYEN

TUNESIEN

YEMEN

IRAK

LIBERIA

ELFENBENS-KYSTEN

GUINEA

DEN CENTRAL-AFRIKANSKEREPUBLIK

DR CONGO

SUDAN

UGANDA

ETIOPIENSOMALIA

KENYA

LIBANON

PAKISTAN

AFGHANISTAN

BANGLADESH

TADSJIKISTAN

IRAN

MYANMAR

SERBIEN

KOSOVO

COLOMBIA

MONTENEGRO

MALI

DANMARK

GEORGIEN

SYDSUDAN

SYRIEN

TYRKIET

JORDAN

UKRAINE

DJIBOUTI

GRÆKENLAND

NIGERIA

TANZANIA

MAKEDONIEN

GENEVE

BRUXELLES

Når krige og vold truer, er flugten ofte den eneste udvej. Flugten væk fra forfølgelse, men også væk fra det velkendte liv med fami-

lie, hjem, arbejde, skole, rettigheder og drømme. Mennesker på flugt er uden skyld i deres ulykkelige livssituation, og de har krav på

hjælp. Dansk Flygtningehjælp arbejder for, at ingen flygtning skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger.

s I D E 2 Å R S R A P P O R T 2 0 1 5 D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

L E D E L s E s B E r E t N I N G 2 0 1 5

ADRAAmnesty InternationalCARE DanmarkDanmarks LærerforeningDansk ArbejdsgiverforeningDansk ErhvervDansk FolkehjælpDansk Forfatterforening Dansk KunstnerrådDansk MusikerforbundDansk Ungdoms FællesrådDet Jødiske Samfund i DanmarkFOA, Fag og ArbejdeFN-ForbundetFolkekirkens Nødhjælp

FTFHK, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i DanmarkIBIS Kirkernes Integrations TjenesteKvinderådetLGBT, DanmarkLO, Landsorganisationen i DanmarkMellemfolkeligt SamvirkeRed BarnetSct. Georgs Gilderne i DanmarkSovereign Order of St. John Jerusalem, Knights HospitallerTværkulturelt CenterUngdomsringenUNICEF Danmark

Dansk Flygtningehjælps medlemsorganisationer

Dansk Flygtningehjælp | Borgergade 10, 3. sal | 1300 København K | Telefon: 3373 5000E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.flygtning.dk Forsidefoto Dansk FlygtningehjælpDesign Kiberg & GormsenTryk GSB Grafisk

Fotos Alle rettigheder Dansk Flygtningehjælp Forside, side 6, 12, 20, 22, 24, 25: Klaus Bo Christensen | side 11, 18: Noe Falk Nielsen | side 14, 15, 16, 21, 23, 28, 29, 43: Dansk Flygtningehjælp | side 19: Sisse Stroyer | side 22: Sara Schlüter | side 30: Axel Fassio

Dansk Flygtningehjælp (DFH) tilstedeværelse i 2015

DFH/DDG OPERATIONER

LEDELsEsBErEtNING 2015

Året i korte træk 4

Hovedtal 5-års oversigt 5

2015 har været et frygteligt, travlt år 7

Nationalt fortalerarbejde 8

Internationalt arbejde 10

Beskyttelse af syriske flygtninge hele vejen rundt 10

Afghanistan og øget fokus på løsninger 12

Dansk Flygtningehjælp i de nye kriser 13

Uddeling af penge som effektiv nødhjælp 13

Integration 16

Integrationsnet 16

Lærdansk 16

Frivillignet 19

asylrådgivning 20

repatrieringsrådgivning 21

Vidensressourcer 22

særlige økonomiske risici 25

ÅrsrEGNsKaB 2015

Ledelsespåtegning 26

Den uafhængige revisors erklæringer 27

anvendt regnskabspraksis 28

resultatopgørelse 31

Balance – aktiver 32

Balance – passiver 33

Noter 34

oplysninger om organisationen 44

D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 5 s I D E 3


Indhold

Verdens tredjebedste NGODansk Flygtningehjælp blev i januar kåret til verdens tredjebedste NGO af Geneva Global – under overskriften ’The Complete Game’.

Udvidet portefølje i UkraineDansk Flygtningehjælp blev i foråret en central humanitær aktør i det borgerkrigshærgede Ukraine og fik blandt an-det adgang til at uddele nødhjælp i de oprørskontrollerede områder.

Forværret krise i YemenI marts forværredes krisen i Yemen og i løbet af året udvidede Dansk Flygtningehjælp sit arbejde og hjalp mere end 240.000 mennesker.

Nye modeller for flygtninge i arbejdeGeneralsekretær Andreas Kamm skabte i løbet af foråret debat med Dansk Flygtningehjælps appel om nye model-ler for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

Stor stigning i antal flygtninge til GrækenlandI løbet af sommeren steg antallet af flygtninge, der søgte mod de græske øer, drastisk. Antallet af druknede i Det Ægæiske Hav steg desværre også. I efteråret fik Dansk Flygtningehjælp mandat til at starte aktiviteter i Grækenland.

Humanitær katastrofe i NigeriaKrisen i det nordlige Nigeria eskalerede. Dansk Flygtningehjælp etablerede i august en operation med fokus på ba-sal nødhjælp og beskyttelse.

Annoncer i LibanonUdlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg indrykkede i september annoncer i libanesiske aviser med informationer om de danske asylregler. De fik senere kritik af ombudsmanden. Dansk Flygtningehjælp produ-cerede en plakat, der nuancerede informationerne. Plakaten blev hængt op i de danske asylcentre.

Flygtninge på motorvejen i DanmarkI september kom der for alvor fokus på flygtninge i Danmark, da flere gik på motorvejen. Dansk Flygtningehjælp sendte blandt andet rådgivere til modtagelsen i Rødbyhavn og oplevede en stor tilstrømning af nye frivillige.

Lærdansk vinder sprogprisLærdansk modtog i september Den Europæiske Sprogpris 2015 for undervisningsprogrammet LærdanskABC, der er et onlineprogram for kursister med svage forudsætninger.

Kronprinsparrets sociale pris til MYOBDansk Flygtningehjælps mikrovirksomheds-program, Mind Your Own Business, vandt i oktober Kronprinsparrets sociale pris. Med prisen fulgte en præmie på 500.000 kroner.

RekordindsamlingNæsten 18.000 indsamlere gik søndag d. 8. november på gaden og indsamlede mere end 21,7 millioner kroner til Dansk Flygtningehjælps arbejde. Resultatet blev det bedste siden rekordåret 1999.

Asylstramninger I november og december blev regeringens seneste stramninger på asylområdet fremlagt. Dansk Flygtningehjælp har især været kritisk over for udsættelsen af retten til familiesammenføring.

året i korte træk



Mio. kr. 2011 2012 2013 2014 2015

Indsamlede midler Indtægter 56 49 63 66 102Forbrug af indsamlede midler 48 57 72 63 75 Resultat 8 -8 -9 3 27 Egne midler Indtægter, Lærdansk 322 327 288 302 371Indtægter, integration mm. 75 96 87 97 150Indtægter, øvrige 1 1 6 47 28 Omkostninger, Lærdansk 268 283 243 245 322Omkostninger, integration mm. 64 87 81 89 142Omkostninger, øvrige 26 16 15 39 32 Resultat 40 38 42 73 53 Donormidler Indtægter/Forbrug af tilskud til internationalt projektarbejde 924 1.194 1.719 1.691 1.915Indtægter/Forbrug af tilskud til andre projekter, puljemidler mv 19 10 12 10 11 Finanslovsmidler mv. Indtægter/forbrug alle aktiviteter 25 29 32 39 47 Dansk Flygtningehjælps samlede indtægter 1.422 1.707 2.208 2.252 2.624Dansk Flygtningehjælps samlede omkostninger/forbrug 1.374 1.677 2.175 2.176 2.544 Dansk Flygtningehjælps samlede resultat 48 30 33 76 80 Balancetal Balancesum 546 613 810 842 1.058Egenkapital 189 220 253 329 408

Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte Hovedkontoret, København 181 186 197 225 245 Lærdansk-sprogcentrene 397 374 338 324 398 Regionalt ansatte i Integrationsnet og Frivillignet 100 131 132 127 215 Udsendte vedr. internationale projekter 153 154 283 353 398 Lokalt ansatte vedr. internationale projekter 3.900 4.200 4.300 4.665 4.743 Udsendte via Beredskabslisten 46 50 76 96 83 Frivillige i Danmark 5.300 6.400 5.100 5.169 7.129 Administrationsomkostninger Dansk Flygtningehjælp opgør administrationsomkostninger som samtlige omkostninger i hovedkontoret tilligemed de kapacitets-opbyggende investeringer, der har været i perioden. Administrationsomkostninger 84.296 95.953 104.487 114.766 123.284Kapacitetsopbyggende investeringer 8.544 10.595 11.127 21.650 27.682

I alt 92.840 106.548 115.614 136.416 150.966

I pct. af omsætningen 6,5% 6,2% 5,3% 6,2% 5,8%


HOVEDTAL 5-ÅRS OVERSIGT




2015 HAR VÆRET ET FRYGTELIGT, TRAVLT ÅR

Nogle år står klarere i min mere end 35-årige karriere i Dansk

Flygtningehjælp end andre. 2015 kommer uden tvivl til at være

et af dem, der vil stå tydeligst i min erindring. Desværre af alle de

forkerte grunde. Det er blevet sagt igen og igen, at verden lige

nu befinder sig i den værste globale flygtningekrise siden Anden

Verdenskrig. I 2015 gik det for alvor op for Danmark og Europa.

Flygtninge begyndte i større antal at banke på døren til Europa.

Det skabte politisk uro i en række europæiske lande og en hu-

manitær krise på europæisk jord. For Dansk Flygtningehjælp

betød det, at vi måtte åbne og udvide nødhjælpsprogrammer i

blandt andet Grækenland, Serbien og Makedonien for at hjælpe

de mange udsatte mennesker på flugt.

Det har også betydet flere asylansøgere i Danmark, og op-

mærksomheden og debatten har i høj grad drejet sig om de

hjemlige konsekvenser af verdens konflikter. Dansk Flygtnin-

gehjælp har året igennem forsvaret flygtninges grundlæggende

rettigheder, været en markant stemme i de danske medier og i

løbende dialog med politikere og meningsdannere. Flere asyl-

ansøgere i Danmark har også betydet mere arbejde for Dansk

Flygtningehjælps mange og dygtige medarbejdere. Vores ju-

rister rådgiver asylansøgere under asylprocessen, og integra-

tionsafdelingen leverer en lang række integrationsindsatser til

de danske kommuner blandt andet gennem sprogskolerne i

Lærdansk. Derudover har vi i 2015 set en støt stigende opbak-

ning til vores arbejde fra den danske befolkning. Aldrig før har

vi fået så mange nye frivillige, der ønsker at give en hjælpende

hånd til de flygtninge, som har søgt beskyttelse i Danmark. Det

er betryggende at vide, at så mange vil hjælpe.

Men blot fordi fokus i vores hjemlige debat i høj grad har væ-

ret på vores breddegrader, så har det ikke betydet, at der har

været mindre brug for os ude i verden. Dansk Flygtningehjælp

er i dag til stede i ca. 40 lande, og i 2015 har vi hjulpet over

2,5 millioner flygtninge og fordrevne. Ud over den europæiske

indsats har vi i 2015 blandt andet åbnet hjælpeprogrammer i

Nigeria, hvor mange tusinder flygter fra militsen Boko Haram

og i det sydlige Tanzania for at hjælpe flygtninge fra Burundi.

Vi har udvidet vores arbejde i blandt andet Afghanistan, Syd-

sudan, Irak og særligt i og omkring Syrien, hvor borgerkrigen

nu raser på sjette år.

Vi lever i en verden, hvor antallet af nødlidende og de ressour-

cer, der er til rådighed til at hjælpe, på ingen måde står mål med

hinanden. Det ser desværre ikke ud til at ændre sig i fremtiden.

Vi står snarere over for et paradigmeskifte, hvor denne ubalance

vil være konstant. Der er derfor i højere og højere grad brug for

den indsats, som Dansk Flygtningehjælp yder.

Jeg vil gerne sende en stor tak til Dansk Flygtningehjælps mange

medarbejdere, bidragydere, donorer, samarbejdspartnere og fri-

villige, som gør det muligt at hjælpe flere millioner mennesker

verden over. Det er en indsats, som vi altid bestræber os på at

gøre bedre for dermed at kunne hjælpe endnu flere. Desværre

er der brug for det som aldrig før i nyere tid.

Venlig hilsen

Andreas Kamm

Generalsekretær





Nationalt Fortalerarbejde

Flygtninge har været det altdominerende tema i den danske

debat i 2015. Dansk Flygtningehjælp har i den forbindelse

markeret sig som en af de mest fremtrædende stemmer og

har løbende talt flygtninges rettigheder og sag. I 2015 op-

trådte Dansk Flygtningehjælp eksempelvis samlet set 2830

gange i de danske medier ifølge Infomedia.

Gennem hele året har Dansk Flygtningehjælp talt for løsnin-

ger og samarbejde frem for den isolering, som både Danmark

og andre europæiske lande reagerede med, da et større antal

flygtninge begyndte at søge mod Europa. Langt de fleste kom

via Grækenland, og pludselig opstod der en humanitær krise

på europæisk grund.

Dansk Flygtningehjælp har gentagne gange understreget, at

der er brug for fælleseuropæiske løsninger, så flygtninge kan

få beskyttelse. Derudover er der brug for en langt mere omfat-

tende og langsigtet indsats i nærområderne, hvor størstede-

len af verdens flygtninge befinder sig.

I Danmark har Folketinget gentagne gange vedtaget stramnin-

ger af asylreglerne, hvoraf nogle strider imod Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Samtidig vil den ny og lave

integrationsydelse føre til fattigdom i mange familier. Det har

Dansk Flygtningehjælp advaret mod igen og igen. Tiltagene vil

modarbejde den integration, som langt de fleste taler om, at vi

skal være bedre til herhjemme.

I 2015 har Dansk Flygtningehjælp afgivet 15 høringssvar og

holdt utallige møder med politikere. Under valgkampen i juni

var Dansk Flygtningehjælp den mest omtalte private organisa-

tion og den femte mest omtalte af alle interesseorganisationer

og tænketanke ifølge Infomedia.

Der er holdt mange foredrag, og der har været daglige optræ-

dener i de danske medier. Fælles for alt det nationale forta-

lerarbejde har været at tale flygtningenes sag for at beskytte

deres rettigheder.

Dansk Flygtningehjælp har blandt andet slået fast, at:

Der er ingen nationale tiltag, der kan løse

flygtningesituationen. Fælles, internationale løsninger er

eneste vej frem.

Der er brug for en styrkelse af EU’s ydre grænser, så

alle flygtninge kan blive registreret og få deres asylsag

behandlet under ordnede forhold.

De internationale konventioner bør styrkes og ikke

svækkes eller fravælges.

Langt størstedelen af verdens flygtninge befinder sig

fortsat i de krigsramte lande og deres nabolande.

Den eneste varige løsning på flygtningesituationen er, at

der bliver skabt fred i de krigsramte lande.

Den tre-årige udsættelse af retten til

familiesammenføring går imod Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions ret til familieliv og

skader integrationen.

Integrationsydelsen vil modvirke integration og skabe

fattigdom.

Der er behov for bedre redskaber, hvis det skal lykkes

at få flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Et

marked som de i høj grad er udelukket fra. Der er derfor

blevet appelleret til arbejdsmarkedets parter om - under

trepartsforhandlingerne - at finde løsninger og enighed

om nye tiltag.

Dansk Flygtningehjælp har også i 2015 været en central og

stærk stemme i debatten om flygtninge - både i Danmark og

internationalt. En optælling fra Infomedia viser, at Danske Flygt-

ningehjælp optrådte næsten 3.000 gange i den trykte og di-

gitale, danske dagspresse i løbet af året. Derudover kommer

en lang række optrædener på tv og i radioprogrammer i ind-

og udland. Det er vigtigt for Dansk Flygtningehjælp at forsvare

flygtninge og asylansøgereres grundlæggende rettigheder, at

fastholde fakta som udgangspunkt for debatten og sætte de-

batten i et større internationalt perspektiv.


2 0 1 5 L E D E L s E s B E r E t N I N G

s I D E 1 0 Å R S R A P P O R T 2 0 1 5 D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P


INTERNATIONALT ARBEJDE

ET ÅR MED TRISTE REKORDER

I 2015 har verden oplevet det største antal fordrevne siden

Anden Verdenskrig. Mere end 60 millioner mennesker er på

flugt, 15 nye kriser er brudt ud de seneste 5 år, og den gen-

nemsnitlige periode i fordrivelse er over 17 år.

De voldsomme humanitære kriser, som verden har været vidne

til i 2015 - inden for og uden for Europas grænser - har lagt et

massivt pres på det internationale samfund. Også på Dansk

Flygtningehjælps arbejde, som har fokus på beskyttelse og

varige løsninger for verdens fordrevne. I 2015 åbnede Dansk

Flygtningehjælp nye operationer i Makedonien, Tanzania, Ni-

geria og Grækenland.

Selvom de humanitære kriser umiddelbart reflekterer et akut be-

hov for bistand og nødhjælp til verdens fordrevne, er behovet for

langsigtede politiske løsninger afgørende for at vende kurven på

årets triste rekorder. Det indebærer et presserende behov for at

gen- og samtænke udviklings- og humanitær bistand på globalt

og europæisk plan. Udviklingsbistand bør også adressere fordri-

velse. Og mellemindkomstlande med store flygtningebefolknin-

ger bør få adgang til støtte fra det internationale samfund. Det

er Dansk Flygtningehjælps synspunkt, at der er behov for langt

større international politisk opmærksomhed om finansiering af

nærområdebistand med fokus på langvarige løsninger.

Dansk Flygtningehjælps arbejde reflekterer behovet for fokus

på langsigtede, globale og regionale løsninger. I 2015 udgjorde

andelen af projektaktiviteter, som adresserede fremme af varige

løsninger, langt mere end forrige år. Ud over Dansk Flygtninge-

hjælps operationelle engagement i verdens kriser prioriteres en-

gagement i globale og regionale fortalerinitiativer til fremme af

varige politiske løsninger højt. Dette er eksempelvis tilfældet i

forhold til Somalia på Afrikas Horn og i Mellemøsten, hvor den

syriske krise har varet i mere end 5 år.

BESKYTTELSE AF SYRISKE FLYGTNINGE

HELE VEjEN RUNDT

Krisen i Syrien er ikke en krise i Syrien alene. Det er en krise

med regionale og globale implikationer. En krise, som ud-

spilles i nabolandende og i Europa. Mens antallet af internt

fordrevne i Syrien forblev højt på omkring 7 millioner, flyg-

tede over én million mennesker fra Syrien i 2015.

Dansk Flygtningehjælp har - som svar på den syriske flygtnin-

gekrise - udbygget og udviklet sin tilstedeværelse både internt

i Syrien, i nærområderene og i Europa.

Krigen i Syrien raser på sjette år uden en politisk og militær

løsning i sigte. Derfor er der behov for nye indsatser med fo-

kus på langsigtede mål, som f.eks. social sammenhængs-

kraft imellem flygtninge og lokalbefolkningen i værtslandene

og etablering af bæredygtigt livsgrundlag for flygtningene.

Også Dansk Flygtningehjælps arbejde har dog lidt under, at

det internationale samfunds finansiering ikke har stået mål

med behovene.

Fordeling af internationale projekter i 2015

Infrastruktur og kapacitetsopbygning i lokalsamfund 6%

Vand, sanitet og hygiejne 5%

Undervisning 2%

Reduktion af væbnet vold 5%

Fødevaresikkerhed 13%

Indkomstskabelse 9%

Humanitær koordination og kapacitetsopbygning 7%

Genhusning og nødhjælpspakker 22%Rettighedsbeskyttelse 26%

Humanitær minerydning 5%

D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 5 s I D E 1 1


International donor støtte fordelt på formål, 2015

Akut nødhjælp 42%

Genetablere og udvikle basale levevilkår 44%

Institutionel kapacitet og forandring 14%



bygge Dansk Flygtningehjælps engagement i Europa både for-

talermæssigt og humanitært.

AFGHANISTAN OG øGET FOKUS pÅ LøSNINGER

Mens situationen i Afghanistan efterhånden har udviklet

sig til en glemt krise, reflekterer situationen i Europa med

de store flygtningestrømme et fortsat behov for langvarige

løsninger i nærområderne.

FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, valgte derfor på de-

res store årsmøde EXCOM at sætte fornyet fokus på situatio-

nen i Afghanistan. Generalsekretær Andreas Kamm var en af

hovedtalerne på årsmødet, og Dansk Flygtningehjælp blev,

som repræsentant for det internationale civilsamfund, en helt

central aktør i forhold til at sætte fokus på varige løsninger for

afghanske flygtninge. Herunder at undgå tvang i hjemsendel-

sessituationer, at levere en omfattende re-integrationsindsats

i Afghanistan og at tillade flygtninge at være økonomiske ak-

tive i værtslandet.

Dansk Flygtningehjælp har ikke kun haft fokus på at udbygge

indsatserne i konfliktområderne men også på at udvikle en ope-

rationel holistisk respons med fokus på beskyttelse af flygtninge

i selve fordrivelsessituationen - fra hjemland, gennem transit -

til modtagerland. Etablering af nye operationer i Grækenland

og i Makedonien er en del af denne respons og understøttes

videns- og erfaringsmæssigt af Dansk Flygtningehjælps pro-

grammer i Mellemøsten og i Centralasien. Langt de fleste flygt-

ninge og migranter er fra Syrien og Afghanistan.

Til trods for at det samlede antal flygtninge og migranter i Europa

er lavt sammenlignet med mange andre steder i verden, så udlø-

ste situationen en større politisk og humanitær krise. Fordrevne

og migranter led under mangel på hel basal beskyttelse og hjælp.

Den humanitære krise i Europa viste behovet for at have en ho-

listisk tilgang til humanitære kriser. Den viste, at krigene i Syrien

og i Afghanistan sætter globale og regionale spor, og at løsnin-

ger kræver langsigtede og politiske interventioner.

Dansk Flygtningehjælp oprettede i september 2015 en intern

arbejdsgruppe, som fik til opgave at koordinere, støtte og ud-



I 2015 udvidede Dansk Flygtningehjælp sit nødhjælpsarbejde i

Afghanistan som følge af en stigning i lokale konflikter og der-

med en stigning i antallet af internt fordrevne. 2015 blev der-

for et år præget af fokus på løsninger på den ene side og øget

nødhjælpsindsats på den anden side. Begge områder er vig-

tige prioriteter for Dansk Flygtningehjælp.

DANSK FLYGTNINGEHjÆLp I DE NYE KRISER

Yemen

Uden for mediernes søgelys udviklede Yemen sig i løbet af

2015 til én af de største humanitære katastrofer i verden. Over

21 millioner – 80% af befolkningen - har behov for nødhjælp,

og 2,4 millioner er internt fordrevne.

Dansk Flygtningehjælp har været i Yemen siden 2007 og har i

2015 udvidet og omdirigeret aktiviteterne til direkte nødhjælp til

de mange nødlidende. Dansk Flygtningehjælp har hjulpet mere

end 240.000 mennesker med blandt andet mad og vandrens-

ningsudstyr, information til migranter og flygtninge om rettighe-

der og muligheder samt oplysning til udsatte befolkningsgrupper

om risikoen ved landminer.

En af de store udfordringer for Dansk Flygtningehjælp i Yemen

har været at operere i de konfliktramte områder. En overgang var

alle internationalt ansatte evakueret, men siden juli har Dansk

Flygtningehjælp opretholdt international tilstedeværelse i landet.

Krisen i Yemen mærkes ligeledes i nabolandene, og Dansk

Flygtningehjælp yder også hjælp til yemenitiske fordrevne fra

eksisterende operationer i både Somalia og Djibouti.

Ukraine

Konflikten i Ukraine eskalerede i 2015 med store humanitære

konsekvenser til følge. Mere end 1,8 millioner mennesker er

flygtet fra konfliktzonen i den østlige del af landet, heraf en

million til nabolande og 800.000 til andre områder i Ukraine.

De facto myndighederne i de ikke-regeringskontrollerede om-

råder har forment internationale NGO’er adgang, og de 2,7 mil-

lioner mennesker som lever i disse områder får således meget

begrænset hjælp. FN vurderer, at 3,1 millioner mennesker vil

have behov for humanitær assistance og beskyttelse i 2016. I

de regeringskontrollerede områder i den østlige del af landet

uddeler Dansk Flygtningehjælp nødhjælp, herunder vinterhjælp,

etablerer midlertidigt husly og gennemfører indkomstskabende

aktiviteter til gavn for de fordrevne.

Nigeria

Den humanitære situation i det allerede meget ustabile nordlige

Nigeria blev drastisk værre i 2015 primært forårsaget af vold og

terror begået af militsen Boko Haram rettet mod civilbefolknin-

gen. FN vurderer, at 15 millioner mennesker er påvirket af kon-

flikten, hvoraf næsten 3 millioner er fordrevne.

Der er få humanitære organisationer til stede i Nigeria, og der

er langt fra tilstrækkelig kapacitet til at dække de humanitære

behov. Dertil er der store begrænsninger i den humanitære ad-

gang samt store sikkerhedsrisici involveret.

Dansk Flygtningehjælp besluttede i juni at etablere en opera-

tion i det nordlige Nigeria og opererer i dag i Yola i den hårdt

ramte delstat Adamawa. Dansk Flygtningehjælp støtter internt

fordrevne med uddeling af basal nødhjælp og beskyttelse.

Tanzania

I Burundi opstod der i april civile uroligheder, efter at præsident

Pierre Nkurunziza besluttede at genopstille for en tredje valg-

periode. Urolighederne er siden eskaleret til egentlige volds- og

kamphandlinger i landet. Den udbredte vold har ført til, at mere

end 200.000 mennesker er flygtet til Burundis nabolande, pri-

mært Tanzania.

Med udgangspunkt i en stående global aftale imellem UNHCR

og Dansk Flygtningehjælp anmodede UNHCR i maj Dansk Flygt-

ningehjælp om at hjælpe med at etablere to flygtningelejre til

burundiske flygtninge i Tanzania. Dansk Flygtningehjælp vare-

tager nu den interne styring og koordinering af driften af disse

to lejre, uddeler nødhjælpspakker, etablerer husly, fysisk in-

frastruktur og yder beskyttelse til udsatte flygtninge i lejrene.

UDDELING AF pENGE SOM EFFEKTIV NøDHjÆLp

Dansk Flygtningehjælp udbygger fortsat sin ekspertise med

uddeling af kontanter som nødhjælpsværktøj. Dansk Flygtnin-

gehjælp har arbejdet med pengeuddeling i nødhjælpsindsatser

siden 2011 og har gjort sig erfaringer med store programmer

i Somalia, Libanon og senest i Ukraine og i Nigeria.

Kontanter i hånden har vist sig at være et effektivt nødhjælps-

værktøj i lande med velfungerende markeder, fordi pengene

anvendes lige præcis dér, hvor behovene er størst. Studier vi-

ser at pengene bruges ansvarligt. Uddeling af kontanter er der-

for nu en anerkendt metode i humanitært nødhjælpsarbejde.

Dansk Flygtningehjælp har ansat en førende ekspert på områ-

det i en global rådgiverfunktion for at styrke den interne kva-

litetsudvikling. Dansk Flygtningehjælp håber dermed at blive i

stand til - baseret på egne erfaringer - at påvirke og sætte glo-

bale standarder på området.







Indsatsen med flygtninge i Danmark kom i 2015 for alvor

på dagsordenen, og det stigende antal har haft stor betyd-

ning for integrationsarbejdet i Dansk Flygtningehjælp, som

er samlet under Integrationsnet, Lærdansk og Frivillignet.

Alle tre områder har oplevet stor travlhed og har kraftigt

udvidet indsatserne igennem året.

INTEGRATIONSNET

Integrationsnet arbejder for at skabe et bedre møde mellem

flygtninge og det danske samfund ved at hjælpe flygtninge med

at få fodfæste på det danske arbejdsmarked og hjælpe sær-

ligt udsatte børn og familier til en bedre start. Integrationsnet

løser med stor succes en lang række opgaver for de danske

kommuner. De mange nyankomne flygtninge har skabt travl-

hed og øget pres på indsatserne, og områderne er kraftigt ud-

videt i løbet af 2015.

Integrationsnet beskæftiger per 1. januar 2016 197 personer,

hvilket næsten er en fordobling i forhold til året før. I alt var over

1.000 borgere i beskæftigelsesrettede aktiviteter i 2015. Det er

60 procent flere end året før.

Samlet indsats giver bedre beskæftigelsesindsats

Job&Sprog er et projekt, som Integrationsnet har udviklet i fæl-

lesskab med Lærdansk. Projektet sigter efter markant at øge

beskæftigelsesprocenten hos deltagerne, som følger forlø-

bet. I 2015 er Job&Sprog startet i Ringsted, Kolding, Vording-

borg og Aarhus.

Job&Sprog kombinerer danskundervisning og introduktion

til det danske samfund med integrationsindsatser, der er fo-

kuseret på at komme i beskæftigelse. Målet er at give de ny-

ankomne flygtninge midler til selv at tage kontrol over deres

tilværelse og få midlerne og mulighederne for at komme i be-

skæftigelse og således ikke blive afhængig af offentlig forsør-

gelse. Et af de centrale elementer i konceptet er det direkte

møde med det danske arbejdsmarked gennem f.eks. praktik-

forløb, som i vidt omfang bliver afviklet i en virksomhed. Derud-

over bliver Job&Sprog tilpasset den enkelte kursist og hjælper

derfor målrettet borgerne ud fra de forudsætninger, de er kom-

met til Danmark med.

LÆRDANSK

2015 har vist et markant skifte på Lærdansk-sprogskolerne

landet over, idet andelen af flygtninge er øget væsentligt i lø-

bet af året. Det har i særlig grad betydet en stigning i antallet

af kursister, som modtager undervisning på de laveste trin af

danskuddannelse, nemlig danskuddannelse 1 og 2. De sene-

ste tre år er andelen af kursister med flygtningebaggrund ste-

get fra 10 til 23 procent i 2015, hvor der var 4.293 flygtninge

indskrevet på Lærdansk-skolerne.

Det har fået Lærdansk til at søsætte større tiltag for at hjælpe

med integrationen af de mange flygtninge.

I samarbejde med Center for Udsatte Flygtninge har Lærdansk

lavet et omfattende arbejde for at give lærerne bedre kompe-

integration



tencer til at undervise traumatiserede flygtninge. Derudover er

der blevet udgivet en videnskabelig rapport om sprogindlæring

og traumatisering og en praksisguide til sprogundervisning af

traumatiserede flygtninge.

Programmet LærdanskABC er skabt på hollandsk forlæg og

er udviklet særligt til analfabeter, der skal lære et nyt sprog.

Programmet er en stor succes både i og uden for undervis-

ningslokalerne og modtog i 2015 Den Europæiske Sprogpris

for at være både ”nytænkende, motiverende og brugbar.”

Sidst men ikke mindst har Lærdansk i samarbejde med Inte-

grationsnet udviklet forløbet Job&Sprog.

Der er ikke blot kommet flere flygtninge til på Lærdansk-sko-

lerne. Alt i alt er antallet af kursister øget med omkring 20 pro-

cent i løbet af 2015. Halvdelen skyldes flere flygtninge, mens

den anden halvdel tæller flere indvandrere og studerende, som

også lærer dansk.

Antal Lærdansk kursister i tusindeKursister opgjort pr. uddannelse

2010 2011 2013 2014 20152012

20

15

10

5

0

Danskuddannelse 1 18%



Her er Dansk Flygtningehjælp til stede

Lærdansk med underafdelinger

Dansk Flygtningehjælp har 441 frivilliggrupper og netværk på landsplan

Integrationsnet

Frivilligrådgivninger

Roskilde

Sønderborg

Ribe

Middelfart

Vejle

Vejen

Aalborg

Herning

Kolding

Ringkøbing-Skjen

Syddjurs (Rønde)

Hjørring

NykøbingFalster

Holstebro

Horsens

Esbjerg

Varde

Odense

Aarhus

Ærøskøbing

Svendborg

Nyborg

Ringsted

Næstved

Vordingborg

København



Antal berørte af frivilligarbejdet 2005-2015 i tusinde Antal frivillige 2005 - 2015 i tusinde

30

25

20

15

10

5

0

8

7

6

5

4

3

2

1

005 0506 0607 0708 0809 0910 1011 1112 1213 1314 15 14 15



FRIVILLIGNET

Aldrig før i Frivillignets historie har der været så bred folke-

lig opbakning til at hjælpe flygtninge i mødet med det danske

samfund. Særligt i september, hvor en gruppe flygtninge under

stor mediebevågenhed gik på motorvejene gennem Danmark,

blev Frivillignet kimet ned af danskere, som ønskede at hjælpe.

Flere aktiviteter på alle områder

I 2015 fik Frivillignet omkring 2.000 nye frivillige og er nu oppe

på cirka 7.200 landet over. Det er i særlig grad muligheden for

at være netværksfamilie, der har fået nye frivillige på banen. I

2015 havde Frivillignet 2.191 netværkspersoner tilknyttet mod

714 året før.

At der er kommet flere flygtninge til Danmark i 2015 har natur-

ligvis øget ”efterspørgslen” efter de frivilliges indsats. Antallet

af flygtninge, som har søgt støtte hos Dansk Flygtningehjælps

frivillige, er således steget fra omkring 14.000 i 2014 til 25.000

i 2015. Støtten gives på mange forskellige måder blandt andet

gennem de føromtalte netværksfamilier, gennem lektiehjælp,

mentor-relationer i bred forstand, kulturelle og sociale arrange-

menter og almindelig rådgivning samt hjælp til kontakten med

kommune og andre offentlige institutioner. Frivillige er det lo-

kale netværk, som flygtningene ikke har, når de kommer til Dan-

mark, og som er så centralt i integrationsprocessen.

Året 2015 har helt generelt stået i ekspansionens tegn i Frivillignet.

Behovet for kursustilbud til frivillige er ingen undtagelse. Igennem

året har over dobbelt så mange som tidligere deltaget i et kursus

hos Frivillignet om alt fra Eritreas historie til reglerne for familie-

sammenføring. Over 800 har deltaget på kurser i løbet af året.

Uden fritid, ingen fremtid

Under den overskrift gik Politiken og Dansk Flygtningehjælp i

september 2015 sammen om at samle penge ind for at give

flygtningebørn mulighed for at gå til fritidsaktiviteter. Baggrun-

den var vedtagelsen af regeringens lave integrationsydelse,

som begrænser flygtningefamiliernes mulighed for at betale

kontingenter og udstyr, når børnene skal gå til fodbold, spej-

der eller andre fritidsaktiviteter.

Indsamlingen var en kæmpe succes, og millioner fra private bi-

dragsydere blev generøst suppleret af OAK Foundation, så der

i alt blev samlet 10 millioner kroner ind.

De første kontingenter er allerede betalt, og puljen er åben for

flere ansøgninger fra familier på integrationsydelse.

Hjælp til nye og uorganiserede frivilliggrupper

I 2015 er der også opstået mange nye frivilliggrupper, herunder

mange mindre lokale grupper og de mange nye Facebook-orga-

niserede ”Venligboere”, som ikke er organiseret gennem Frivil-

lignet eller andre. Mange af disse har henvendt sig til Frivillignet

for at få vejledning i, hvordan man bedst organiserer sig. Sam-

tidig opfordrede Frivillignet i efteråret alle sine frivilliggrupper til

at søge samarbejde med de nytilkomne frivilliggrupper for at ud-

veksle erfaringer og viden. Det har mange heldigvis taget godt

imod. Vi ser frem til et tættere samarbejde og ser de mange nye

grupper som en inspiration i og berigelse af den frivillige indsats.



Ændrede regler om beskyttelse og familiesammenføring,

stigning i antallet af asylansøgere og mange syriske asyl-

ansøgere har sat sit præg på asylrådgivningen i 2015.

Rygter og misinformation trives ofte langs flugtruterne og på

asylcentrene. For nyankomne asylansøgere kan det være en stor

udfordring at orientere sig om regler og procedurer i et frem-

med land. For at sikre respekt for flygtninge og asylansøgeres

rettigheder og for at forbedre deres grundlag for at træffe be-

slutninger om deres fremtid er det af afgørende betydning, at

flygtninge og asylansøgere så tidligt som muligt opnår kend-

skab til relevante regler og procedurer. Dansk Flygtningehjælp

arbejder derfor til stadighed med at forbedre den tidlige rådgiv-

ningsindsats. I det forløbne år har der været fokus på at styrke

både rammer, indhold og metode, så viden om regler og pro-

cedurer bliver formidlet bedst muligt til flest muligt. For også

at nå dem, som muligvis blot er i transit i Danmark, har Dansk

Flygtningehjælp tilbudt rådgivning flere steder i landet blandt

andet i Rødbyhavn og på Københavns Hovedbanegård.

Som nævnt er det afgørende, at flygtninge og asylansøgere har

et kendskab til relevante regler og procedurer, og ikke forvirres

og skræmmes af rygter eller på anden vis ukorrekte informatio-

ner. Da den danske regering i efteråret indrykkede annoncer i li-

banesiske aviser med meget forsimplede og til dels misvisende

informationer, så Dansk Flygtningehjælp sig nødsaget til at lave

vores egen plakat, som punkt for punkt uddybede og nuance-

rede informationerne i regeringens annonce. Plakaten blev hængt

op i de danske asylcentre.

ASYLrådgivning

Ændrede asylregler giver ekstra behov for rådgivning

Formidling af de nye regler om midlertidig beskyttelsesstatus

og udskudt familiesammenføring for personer med denne op-

holdstilladelse har fyldt meget i rådgivningen i det forløbne år.

Omkring 1.000 syrere fik i 2015 opholdstilladelse efter den nye

bestemmelse om midlertidig beskyttelsesstatus. Personer, der får

midlertidig beskyttelsesstatus og som mener, de skulle have haft

konventions- eller beskyttelsesstatus, skal selv klage til Flygtnin-

genævnet. Da det har været vigtigt at få afklaret rækkevidden af

den nye bestemmelse om midlertidige beskyttelsesstatus valgte

Dansk Flygtningehjælp at lave en målrettet indsats, så personer

med denne status kunne få hjælp til at klage. Dansk Flygtninge-

hjælp gennemførte i løbet af efteråret derfor 135 grundige inter-

views med syrere med midlertidig beskyttelsesstatus og bistod

i 46 sager med at klage til Flygtningenævnet.



I løbet af 2015 har Dansk Flygtningehjælp besvaret ca. 4.500

henvendelser fra udlændinge med opholdstilladelse i Danmark,

som overvejer at repatriere, dvs. vende permanent tilbage til

deres hjemland eller tidligere opholdsland. Henvendelserne

kommer fra både flygtninge og indvandrere af forskellige na-

tionaliteter, alle med lovligt ophold i Danmark, og som alle har

deres individuelle grunde til at overveje at vende tilbage til

hjemlandet. Vi afholder individuelle personlige samtaler med

de, der ønsker det, hvor vi yder råd og vejledning om konse-

kvenser ved at opgive sin opholdstilladelse i Danmark og mu-

lighederne for at få støtte til tilbagevenden.

Vi har i 2015 startet over 500 nye sager, og over 300 per-

soner har frivilligt valgt at opgive deres opholdstilladelse og

udrejse med støtte.

Hjemvendte indvandrere/flygtninge 2010 - 2015

Indvandrere Flygtninge

2010 20152014201320122011

700

600

500

400

300

200

100

0

REPATRIERINGSRÅDGIVNING



Dansk Flygtningehjælp arbejder i omkring 40 lande på ver-

densplan og er en af FN’s foretrukne samarbejdspartnere,

når det kommer til at hjælpe flygtninge og fordrevne. Gen-

nem 60 år har Dansk Flygtningehjælp opbygget omfattende

ekspertise og løser i dag en lang række opgaver inden for

rådgivning samt nødhjælps- og fortalerarbejde både i Dan-

mark og i udlandet.

INTERNATIONALT FORTALER- OG NETVÆRKSARBEjDE

Dansk Flygtningehjælp er aktiv i internationale fortaler- og

netværksorganisationer med sigte på at fremme globale og

europæiske standarder vedrørende humanitære løsninger.

Dansk Flygtningehjælp er medlem af følgende netværk:

International Council of Voluntary Agencies - ICVA

Voluntary Organisations in Cooperation in Emergencies –

VOICE

European Council on Refugees and Exiles – ECRE

The CHS Alliance (for the Core Humanitarian Standard)

European Reintegration Support Organisations - ERSO

Active Learning Network for Accountability and

Performance in Humanitarian Action - ALNAP

The Global Protection Cluster

The Food Security Cluster

The Emergency Shelter and NFI Cluster

Global Compact

Danish Demining Group (DDG) repræsenterer Dansk Flygtnin-

gehjælp i de følgende netværk:

International Campaign to Ban Landmines – ICBL

Cluster Munition Coalition

International Mine Actions Standards Review Board

(a body under UNMAS – the United Nations Mine Action

Service)

Global Alliance on Armed Violence – GAAV

Dansk Flygtningehjælp har desuden underskrevet partner-

skabsaftaler med Europa-Kommissionens afdeling for humani-

tær assistance (ECHO), med FN´s Flygtningehøjkommissariat

(UNHCR) og med Danmarks Udenrigsministerium (Danida)

og sekunderer personale til en lang række andre FN-afdelin-

ger og instanser.

Også i Danmark er Dansk Flygtningehjælp aktiv i fortalerarbej-

det som medlem af den danske brancheorganisation for ind-

samlingsorganisationer, ISOBRO, og Globalt Fokus, som er det

danske netværk for udviklingsorganisationer.

VIDENSRESSOURCER



Dansk Flygtningehjælp åbner repræsentation i Bruxelles

I 2013 etablerede Dansk Flygtningehjælp en repræsentation i

Geneve for at styrke humanitært fortalerarbejde på tværs af FN

afdelingerne og ledende humanitære aktører. Positive erfarin-

ger herfra styrkede beslutningen om at etablere en tilsvarende

repræsentation i Bruxelles, som blandt andet har fokus på:

At repræsentere og skabe synlighed om Dansk

Flygtningehjælps overordnede mission blandt

europæiske institutioner

At sikre en systematisk deltagelse af Dansk

Flygtningehjælp i relevante politiske fortaler fora

At fastholde Dansk Flygtningehjælps position som

relevant samarbejdspartner til europæiske donorer

Nye fælles humanitære standarder på vej

Dansk Flygtningehjælp har også i 2015 aktivt støttet udarbej-

delsen af nye fælles standarder for humanitære indsatser. Be-

tegnelsen er Core Humanitarian Standard (CHS) og indeholder

ni konkrete målsætninger for levering af humanitær bistand.

Den humanitære bistand skal bl.a. være relevant og baseret

på behov, og den skal leveres effektivt, koordineret og på det

rette tidspunkt.

Via en certificeringsproces skal de nye fælles humanitære stan-

darder sikre, at hjælpeorganisationer lever op til de samme

høje standarder for effektiv assistance og står til ansvar over

for både donorer og berørte befolkningsgrupper.

Dansk Flygtningehjælp har siden 2007 været certificeret under

The Humanitarian Accountability Partnership (HAP), men har

iværksat tilpasning af politikker, værktøjer og praksis for det in-

ternationale arbejde med henblik på at opnå certificering un-

der de nye standarder. Det er afgørende, at den nødhjælp og

bistand, der gives, udføres effektivt, koordineret og på bag-

grund af reelle behov.

BEREDSKABSLISTEN

- stort behov for specialister klar til udsendelse

Dansk Flygtningehjælp administrerer beredskabslister bestå-

ende af over 700 internationale specialister, der kan udsendes

med kort varsel i typisk tre til seks måneder.

I 2015 sekunderede Dansk Flygtningehjælp 222 eksperter inden

for bl.a. beskyttelse, logistik, nødhjælps- og lejrledelse, genop-

bygning og rapportering til FN’s indsatser ved humanitære kriser.

Sideløbende er to nye beredskaber etableret i 2015. Den ene

Humanitarian Logistics and Procurement Roster er etableret

gennem et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og FN’s

Fødevareprogram (WFP) og består af specialister inden for logi-

stik og indkøb, der kan udsendes til alle FN organisationer. Den

anden UNHCR DRC Resettlement Deployment Scheme består

af specialister inden for genbosættelse. Her udsendes perso-

nel udelukkende til FN´s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

DANISH DEMINING GROUp (DDG)

- nu til stede i 20 lande

Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed, Danish Demining

Group (DDG), udvidede i 2015 sine operationer og er nu aktiv

i 20 lande mod 17 lande i 2014.

Det er især nye operationer i Vestafrika, der har bidraget til denne

udvidelse. Her har for eksempel de negative eftervirkninger af

militsen Boko Harams hærgen i Nigeria resulteret i, at en stor

del af landets befolkning nu er internt fordrevne. Håndvåben, u-

eksploderet ammunition og brug af hjemmelavede bomber ud-

gør yderligere en fare for befolkningen. DDG har derfor iværksat

forskellige aktiviteter for at hjælpe med at reducere civilbefolk-

ningens risiko blandt andet ved at sikre at træning og informa-

tion stilles til rådighed for befolkningen. DDG’s arbejde omfatter

fjernelse af miner og efterladt ammunition, styrkelse af sikker-

hed med håndvåben, konfliktløsning og facilitering af samar-

bejde mellem lokale magthavere og lokalsamfund.

Parallelt med udvidelsen styrkede DDG i 2015 sit strategiske

arbejde ved at gennemføre en dybdegående analyse af alle

igangværende projekter og aktiviteter. Resultaterne af analysen

bruges til at forbedre DDG’s strategi og indsatsområder i 2016.

s I D E 2 4 Å R S R A P P O R T 2 0 1 5 D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L Ps I D E 2 4 Å R S R A P P O R T 2 0 1 5 D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P




Dansk Flygtningehjælps aktiviteter er til stadighed præget af

de særlige forhold, som gør sig gældende i internationalt nød-

hjælps- og genopbygningsarbejde, herunder vanskeligheder i

forbindelse med at operere i områder med ikke-velfungerende

strukturer og institutioner. De tildelte administrationsmidler i til-

knytning til donormidler er så begrænsede, at det ikke er muligt

at dække uforudsete udgifter, der kan opstå i tilknytning til de

internationale aktiviteter. I de områder, hvor Dansk Flygtninge-

hjælp arbejder, er der en potentiel risiko for udgifter som følge

af berigelsesforbrydelser. Sådanne eventuelle udgifter vil blive

dækket af Dansk Flygtningehjælps egne midler.

Særlige risici er hurtige skift i den overordnede aktivitetssam-

mensætning, herunder det samlede aktivitetsniveau. Dette stil-

ler store krav til fleksibilitet og hurtig tilpasning og omstilling i

forhold til kontrakter, donorvilkår, personale og lejemål.

Politiske beslutninger på flygtninge- og integrationsområdet,

såvel nationalt som internationalt, kan også resultere i krav om

fleksibilitet og organisationstilpasning.

Dansk Flygtningehjælp er grundet sin store eksponering i frem-

med valuta i forbindelse med internationale aktiviteter i høj grad

påvirket af ustabile valutakurser, tillige med usikre vilkår ved-

rørende bank-og transferforhold i forhold til disse aktiviteter.

En særlig risiko er pres på likviditeten, grundet at donorer ofte

tilbageholder sidste rate indtil endeligt regnskab er godkendt.

Med Dansk Flygtningehjælps aktivitetsniveau vil dette faktum

udfordre organisationens likviditet.

I de senere år, er der set en tiltagende tendens til at lokale

myndigheder pålægger skat på udstationerede ansatte, dette

endog til tider med bagudrettet effekt. Det er vigtigt, at der fra

donorers side lægges et pres på de lokale myndigheder med

henblik på at undtage ansatte i humanitære organisationer for

skat, idet en sådan omkostning på sigt alene kan betales af de

enkelte donorer og ikke den enkelte humanitære organisation.

Ovennævnte forhold har ledelsens særlige fokus, og der er en

løbende dialog med organisationens donorer herom.

Organisationens opbygning giver mulighed for at have en egen-

kapital af en størrelse, der kan sikre økonomisk stabilitet.

SÆRLIGE ØKONOMISKE RISICI

Andreas Kamm

Generalsekretær

Bent Nicolajsen

Næstformand

Birgit Buddegård

Ilse Fjalland

Pernille Rostrup Hansen

Økonomichef

Bent Lexner

Hans-Henrik Lund

Peter Kellermann Brandorff

Dansk Flygtningehjælps Forretningsudvalg

København, den 18. april 2016

Stig Glent-Madsen

Formand

Forretningsudvalget og den daglige ledelse har dags dato be-

handlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar

– 31. december 2015 for Dansk Flygtningehjælp.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregn-

skabsloven.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvi-

sende billede af organisationens aktiver, passiver og fi-

nansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet

af organisationens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar –

31. december 2015.

Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretnings-

gange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositi-

oner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen inde-

holder en retvisende redegørelse for udviklingen i organisatio-

nens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af

de særlige risici, som organisationen kan påvirkes af.

Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse.

Ledelsespåtegning

Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5



Til forretningsudvalget og den daglige ledelse i Dansk

Flygtningehjælp

påtegning på årsregnskabet

Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Flygtningehjælp for

regnskabsåret 1. januar – 31. december 2015, der omfatter re-

sultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt regnskabs-

praksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab,

der giver et retvisende billede i overensstemmelse med års-

regnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den in-

terne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde

et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om

denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse

af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regn-

skabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Her ud over er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er

omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med med-

delte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede

aftaler og sædvanlig praksis.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet

på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i over-

ensstemmelse med internationale standarder om revision,

yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning og god offentlig

revisionsskik. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt

planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sik-

kerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at

opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet.

De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering,

herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i års-

regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved

risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er rele-

vant for organisationens udarbejdelse af et årsregnskab, der

giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme re-

visionshandlinger, der er passende efter omstændighederne,

men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af orga-

nisationens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vur-

dering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende,

om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den

samlede præsentation af årsregnskabet.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etab-

leret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at

de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er til-

strækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende

billede af organisationens aktiver, passiver og finansielle stil-

ling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af organisationens

aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2015 i

overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretnings-

gange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositi-

oner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelses-

beretningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg

til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne bag-

grund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen

er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Den uafhængige revisors erklæringer

København, den 18. april 2016

Ernst & Young | Godkendt Revisionspartnerselskab | CVR-nr. 30 70 02 28

Alex Petersen

Statsaut. revisor

Svend Duelund Jensen

Statsaut. revisor

Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5


GENERELT

Årsrapporten for Dansk Flygtningehjælp for 2015 er udarbej-

det i overensstemmelse med Årsregnskabslovens bestemmel-

ser for en klasse A virksomhed. På visse punkter overstiger de

regnskabsmæssige oplysninger de fastsatte minimumskrav for

en klasse A virksomhed.

Begreber og klassifikationer er under hensyntagen til organi-

sationens særlige struktur tilpasset Årsregnskabslovens gene-

relle bestemmelser.

Ændring i anvendt regnskabspraksis

Organisationens anvendte regnskabspraksis er ændret på føl-

gende områder:

Indsamlede midler:

Anskaffelser, herunder biler, udgiftsføres på forbrugstidspunktet.

Ændringen har en negativ resultatmæssig effekt på 423.000 kr.

Der er ikke foretaget tilpasning af sammenligningstallene for 2014.

Likvide beholdninger:

Likvide beholdninger på kontorer uden for Danmark indregnes

i regnskabsposten ’Likvide beholdninger’. Sammenligningstal-

lene er tilpasset, og der er reklassificeret 145,4 mio. kr. fra ’In-

ternational projektbistand’ til ’Likvide beholdninger’ for 2014.

Bortset fra ovennævnte områder er årsregnskabet aflagt efter

samme regnskabspraksis som sidste år.

RESULTATOpGøRELSE

Indsamlede midler indtægtsføres på modtagetidspunktet og

udgiftsføres på forbrugstidspunktet. Omkostninger vedrørende

planlagte landsindsamlinger henføres til indsamlingsåret. For

indsamlede øremærkede fondsmidler se under donormidler.

For Egne midler skelnes mellem indtægter på skoleområdet og

fra internationale projekter, som indtægtsføres løbende i takt

med aktiviteten og salg af konsulentydelser og tolketimer, som

indtægtsføres på faktureringstidspunktet.

Donormidler samt øremærkede fondsmidler indtægtsføres på

forbrugstidspunktet. Eventuelle merudgifter i tilknytning til pro-

jekter dækkes som et forbrug under øvrige egne midler. Årets

indtægter og omkostninger vedrørende projektbistand vil altid

være af samme størrelse.

Finanslovsmidler indtægtsføres på forbrugstidspunktet. Årets

indtægter og omkostninger vil altid være af samme størrelse.

Finansielle poster indeholder renter, kursgevinster og -tab ved-

rørende valuta og værdipapirer.

De finansielle poster er indeholdt i resultatopgørelsen inden for

de enkelte hovedkategorier.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved at anvende den

anvendt regnskabspraksis

Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5


af Danmarks Nationalbank fastsatte gennemsnitlige måneds-

kurs den forrige måned. For de valutaer, som ikke er omfattet

af Nationalbankens opgørelse, anvendes EU’s fastsatte må-

nedskurser. Eneste undtagelse er de donorer som har projekt-

specifikke krav til anvendelse af valutakurser.

Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens

kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgø-

relsen som en finansiel post under Egne midler.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed

valuta omregnes ved at anvende den af Danmarks National-

bank fastsatte gennemsnitlige månedskurs for måneden. For

de valutaer, som ikke er omfattet af Nationalbankens opgørelse,

anvendes EU’s fastsatte månedskurser. Forskellen mellem ba-

lancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehaven-

dets eller gældsforpligtelsens opståen eller indregning i seneste

årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen som finansiel post

under Egne midler.

Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, måles til kursen

på transaktionsdagen.

BALANcE

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger, driftsmidler og inventar måles til kost-

pris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Der afskrives

ikke på grunde. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og om-

kostninger direkte knyttet til anskaffelsen indtil det tidspunkt,

hvor aktivet er klar til brug.

Der foretages lineære afskrivninger, baseret på følgende vur-

deringer af aktivernes forventede brugstider:

Biler 2-4 år

Inventar 2-4 år

IT 3 år

Bygninger i Danmark 50 år

afskrives til forventet scrapværdi,

Compounds i udlandet 3-5 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under egne midler.

Anskaffelser under 50.000 kr. udgiftsføres i anskaffelsesåret.

Alle anskaffelser foretaget for Indsamlede midler udgiftsføres

på forbrugstidspunktet.

Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien,

såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsakti-

ver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af

salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgs-

tidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen.

Donormidler

Donormidler modtaget før forbrugstidspunktet indregnes i ba-

lancen som kortfristet gæld. Anvendte donormidler, der ikke er

modtaget på forbrugstidspunktet, indregnes som tilgodehavende.

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg værdiansættes til amortiseret kost-

pris. Der nedskrives til imødegåelse af tab efter en individuel

vurdering.

Likvide beholdninger

Likvider omfatter kontante beholdninger og bankindeståender.

periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter

betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under kortfristede gælds-

forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtæg-

ter i efterfølgende regnskabsår.

Egenkapital

Egenkapitalen er opdelt i Egne midler og Internationale mid-

ler. Internationale midler omfatter Indsamlede midler og øvrige

internationale midler, herunder Dansk Flygtningehjælps Nød-

hjælpspulje. Egne midler må maksimalt udgøre 20 % af årets

samlede omsætning. Beløb over dette niveau overføres til In-

ternationale midler.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til afvik-

ling af aktiviteter. Hensatte forpligtelser indregnes som følge af,

at en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse,

og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre

et forbrug af virksomhedens økonomiske ressourcer. Hensatte

forpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

øvrige gældsforpligtelser

Øvrige gældsforpligtelser måles til realisationsværdi.

Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5


Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5

2015 2014

1.000 kr. 1.000 kr.

Indsamlede midler

Indsamlede midler - indtægter 101.702 65.731

Anvendt af indsamlede midler 74.871 62.688

Resultat af indsamlede midler 26.831 3.043

Egne midler

Egne midler - indtægter 548.817 445.533

Anvendt af egne midler 495.990 372.271

Resultat af egne midler 52.827 73.262

Donormidler

Donormidler - indtægter 1.925.734 1.701.371

Anvendt af donormidler 1.925.734 1.701.371

Resultat af donormidler 0 0

Finanslovsaktiviteter mv.

Finanslovsaktiviteter mv. - indtægter 47.090 38.666

Anvendt af finanslovsmidler mv. 47.090 38.666

Resultat af finanslovsaktiviteter mv. 0 0

ÅRETS RESULTAT 79.658 76.305

Indtægter i alt 2.623.343 2.251.301

Anvendte midler i alt -2.543.685 -2.174.996

Årets resultat 79.658 76.305

Årets resultat overføres til egenkapitalen således :

Egne midler 59.571 86.101

Egenkapital - egne midler i alt 59.571 86.101

Nødhjælpspulje 4.300 -14.594

Internationale midler - øvrige 15.787 4.798

Egenkapital - internationale midler i alt 20.087 -9.796

Resultatdisponering i alt 79.658 76.305

Note

1

2

3

4

RESULTATOpGøRELSE

1. JANUAR - 31. DECEMBER


Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5


2015 2014

1.000 kr. 1.000 kr.

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger 666 5.982

Driftsmidler og inventar 2.092 1.564

Materielle anlægsaktiver i alt 2.758 7.546

Anlægsaktiver i alt 2.758 7.546

Omsætningsaktiver

Tilgodehavender

International projektbistand 351.331 288.860

Projektbistand i øvrigt 2.157 2.217

Tilgodehavender fra salg 96.047 55.365

Andre tilgodehavender 40.095 28.079

Periodeafgrænsningsposter 4.818 3.690

Tilgodehavender i alt 494.448 378.211

Likvide beholdninger 560.543 456.148

Omsætningsaktiver i alt 1.054.991 834.359

AKTIVER I ALT 1.057.749 841.905

Note

5

3

3

3, 6

BALANcE pR. 31. DEcEMBER

AKTIVER

Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5


2015 2014

1.000 kr. 1.000 kr.

Egenkapital

Egne midler 343.309 283.738

Egenkapital - Egne midler i alt 343.309 283.738

Nødhjælpspulje 15.000 10.700

Internationale midler - Øvrige 50.087 34.300

Egenkapital - Internationale midler i alt 65.087 45.000

Egenkapital i alt 408.396 328.738

Hensatte forpligtelser 43.658 34.652

Kortfristede gældsforpligtelser

Leverandører af varer og tjenesteydelser 33.126 24.986

International projektbistand, ikke anvendte tilskud 418.255 354.710

Projektbistand i øvrigt, ikke anvendte tilskud 6.965 4.277

Finanslovsmidler mv. - 12

Anden gæld 141.129 88.733

Periodeafgrænsningsposter 6.220 5.797

Kortfristede gældsforpligtelser i alt 605.695 478.515

pASSIVER I ALT 1.057.749 841.905

Note 10 Eventualforpligtelser

Note 11 Lønomkostninger

Note 12 Nærtstående parter

Note

7

8

3

3

4

9

BALANcE pR. 31. DEcEMBER

PASSIVER

Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5


2015 2014

1.000 kr. 1.000 kr.

Indsamlede midler

Private bidrag 42.550 32.864

Virksomheder 1.985 2.203

Øvrige events* 29.456 7.378

Landsindsamlingen 21.644 17.844

Udlodningsmidler** 6.017 5.442

Indsamling i øvrigt 50 -

Indtægter i alt*** 101.702 65.731

Anvendt af indsamlede midler

Omkostninger til indsamlinger 25.203 20.477

Udlodningsmidler** 5.442 5.080

Anvendt til Internationale aktiviteter* 44.213 36.948

Anvendt til Nationale aktiviteter 13 183

Anvendt af indsamlede midler 74.871 62.688

Resultat af indsamlede midler 26.831 3.043

* Midler fra Danmarks Indsamling 2015 udgør 7,2 mio. kr., hvoraf 6,9 mio. kr. er overført til projekt i Kenya ”Kakuma, et ungdomscenter

der skal hjælpe sårbare unge”. Der er i 2015 anvendt 3,7 mio.kr. på projektet. Til anvendelse til projektet i 2016 er der 3,2 mio. kr. Her-

udover indgår midler fra TV-indsamlingen ”Hjælp nu 2015” på 8 mio. kr., hvoraf 7,5 mio. kr. er overført til projekter i Mellemøsten. Her er

der anvendt 0,2 mio.kr. i 2015. Til rådighed for projekterne ved udgangen af 2015 er der 7,3 mio. kr. som anvendes i 2016.

** Tilskuddet, der er anvendt i tilskudsperioden, er anvendt i overensstemmelse med foreningens formål. Midlerne er anvendt til natio-

nalt fortalerarbejde og projekter med socialt fremmende frivillige aktiviteter.

*** Hetil kommer bidrag på 25,5 mio. kr. fra fonde, som indgår i note 3. I 2014 udgjorde bidrag fra fonde i alt 17,6 mio. kr.

NOTE 1

Fordeling af øvrige events 2015

Danmarks Indsamling 29%

TV-indsamlingen ”Hjælp nu 2015” 29%

Øvrige aktiviteter 8%

Uden fritid, ingen fremtid

34%

Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5


Indsamlingsindtægter 2011 - 2015 i mio. kr.

Landsindsamlingen 2015 gav det bedste resultat i 16 år. Bud-

skabet var ”Du gør det - Vi er der”, og der blev i alt indsamlet

21,7 mio. kr. - en vækst på 21% i forhold til 2014.

Det samlede indsamlingsresultat steg med hele 55% fra 2014

til 2015. De private bidrag steg med 29%, og antallet af private

bidragsydere var over 42.500 som i gennemsnit gav 1.000 kr.

Øvrige indsamlede midler steg med hele 300% fra 2014 til 2015,

og gav hermed et væsentlig bidrag til indtægterne i 2015. Mid-

lerne kom bl.a. fra Danmarks Indsamling, TV-indsamlingen ”Hjælp

nu 2015”, Politikens indsamling til flygtningebørn i Danmark

”Uden fritid, ingen fremtid”, samt en række øvrige aktiviteter.

120

100

80

60

40

20

0

Udlodningsmidler

Virksomheder

Landsindsamlingen

Øvrige events

Private bidrag

2013 2014 20152011 2012

De indsamlede midler går

primært til støtte til de

internationale aktiviteter. I

2015 blev der i alt anvendt

44 mio. kr. til en række

aktiviteter, heraf 13 mio.

kr. til Afrikas Horn, 6

mio. kr. til Mellemøsten/

Nordafrika, 5 mio. kr. til

Vestafrika og 5 mio. kr. til

Myanmar.

Anvendelse af indsamlede midler 2015Lande/regioner

Mio. kr.

0 2 4 6 8 10 12 14

UkraineTadsjikistanDR-Congo

AfghanistanCentral Afrikanske Republik

BalkanSyd Sudan

Øvrige landeMyanmarVestafrika

Mellemøsten/NordafrikaAfrikas Horn

Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5

2015 2014 1.000 kr. 1.000 kr.

Egne midler Integration eksl. Lærdansk Indtægter salg af konsulentydelser 119.357 74.669Indtægter tolkning mv. 30.594 21.981Indtægter i alt 149.951 96.650 Løn 103.413 63.027Andre eksterne udgifter 38.927 25.923Udgifter i alt 142.340 88.950 Resultat 7.611 7.700 Lærdansk Indtægter fra kommuner 335.508 297.453Rekvireret undervisning mv. 35.134 4.507Indtægter i alt 370.642 301.960 Løn 207.962 164.072Andre eksterne udgifter mv. 113.878 80.596Udgifter i alt 321.840 244.668 Resultat 48.802 57.292 Nødhjælpspulje 6.744 14.594Udgifter i alt 6.744 14.594 Resultat -6.744 -14.594 øvrige egne midler Øvrige indtægter (netto) - 13.944Kontingenter fra medlemsorganisationer 302 304Glamsbjerg, lejeindtægter - 338Realiserede finansielle indtægter 27.922 10.187Urealiserede valutareguleringer - 22.150Indtægter i alt 28.224 46.923 Øvrige udgifter (netto) 5.818 - Ejendomsudgifter - 43Realiserede finansielle omkostninger - 15.306Urealiserede valutareguleringer 19.248 8.710Udgifter i alt 25.066 24.059 Resultat 3.158 22.864 Egne midler, indtægter i alt 548.817 445.533Egne midler, udgifter i alt 495.990 372.271Resultat af egne midler 52.827 73.262

NOTE 2


Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5

Integration: Integrations forretningsområde blev kraftigt ud-videt i 2015 som følge af udviklingen i flygtningesituationen på nationalt plan. Det afspejlede sig også i, at indtægterne i 2015 steg med hele 31% i forhold til 2014 og den samlede omsætning for året var i alt 521 mio. kr. Hvor indtægterne hos Lærdansk steg med 23%, blev det for Integrationsnets ved-kommende til en vækst på 55%.

Lærdansk har på de 14 sprogskoler haft en vækst i kursist-lektioner på hele 44%. En vækst som kan forklares med 14% flere kursister, hvor langt hovedparten var flygtningekursister hvis uddannelsesbehov generelt er større og derfor har brug for at modtage flere undervisningstimer.

Hos Integrationsnet har der været vækst på alle forretnings-områder, men særlig beskæftigelses- og det psykosociale område står for en stor del af stigningen i de samlede indtæg-ter i 2015. Tilsammen udgør disse to områder nu næsten 70% af de samlede indtægter på 150 mio. kr., mens Tolkeservice står for øvrige 20% af indtægterne.

Trods en stigning i indtægterne er det samlede resultat for In-tegration faldet med i alt 13%.

At resultatet på Lærdansk faldt fra 57,3 mio. kr. i 2014 til 48,8 mio. kr. i 2015 skal ses i sammenhæng med, at der i 2015 blev ansat flere lærere for at dække det nye behov samt ind-rettet nye undervisningssteder, med det mål for øje at sik-re undervisningskvaliteten på langt sigt. Hertil kommer, at de nye kontrakter, der blev indgået i 2015, bærer præg af et marked på danskuddannelsesområdet, der er underlagt skarp konkurrence.

Det samlede resultat på Integrationsnets områder på 7,6 mio. kr. faldt i 2015 med 1% i forhold til 2014. På alle fire områder har den kraftige vækst været fulgt op af nødvendige investe-ringer for at kunne honorerer den stigende efterspørgsel og udvidelse af forretningsområderne.

Nødhjælpspulje: Organisationens egen nødhjælpspulje er et strategisk vigtigt element i at kunne respondere hurtigt på kriser. Af årets an-vendte midler på 6,7 mio. kr. er 1,7 mio. kr. anvendt til op-starts- og nødhjælpsaktiviteter i Nigeria. Herudover gik 1,1 mio. kr. til Ukraine samt 0,8 mio. kr. til Tanzania.

øvrige egne midler: Disse midler er primært relateret til det internationale område og dækker bl.a. realiserede og urealiserede valutaregulerin-ger, som følge af Dansk Flygtningehjælps store eksponering i forbindelse med bevægelserne på valutamarkedet.


2015

2014

2013

2012

2011

200 300 400 500 600

Udviklingen i indtægter Integration i mio kr.

0 100

Lærdansk Integrationsnet

Resultat Lærdansk og Integrationsnet i mio kr.

Lærdansk Integrationsnet

80

60

40

20

02013 2014 20152011 2012

Anvendt Nødhjælpspulje 2015

Ukraine 17%Tanzania 12%

Øvrige 46% Nigeria 25%

Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5

2015 2014

1.000 kr. 1.000 kr.

Donormidler

Internationale projekter

Regnskabsmæssig værdi 1. januar 65.850 -10.688

Korrektion tidligere år - -347

Korrektion kasse/bankbeholdning pr. 31.12.2013 - 244.172

Modtaget tilskud til international projektbistand 1.914.754 1.566.063

Anvendt tilskud fra FN 637.422 639.276

Anvendt tilskud fra EU 380.650 414.263

Anvendt tilskud fra DANIDA 248.202 188.669

Anvendt tilskud fra DFID 237.276 98.315

Anvendt tilskud fra US 170.476 103.080

Anvendt tilskud fra SIDA 50.529 87.869

Anvendt tilskud fra fonde 23.850 9.056

Anvendt andre tilskud 166.265 1.914.670 150.956 1.691.484

Årets nettobevægelse udlæg 2.401 1.057

Tilbagebetalt vedrørende afsluttede projekter 31.404 15.418

Årets nettohensættelse til imødegåelse af tab -34.795 25.391

Regnskabsmæssig værdi 31. december (gæld) 66.924 65.850

Den regnskabsmæssige værdi for internationale projekter fordeles i balancen som

Tilgodehavender 351.331 288.860

Gæld, ikke anvendte tilskud 418.255 354.710

øvrige projekttilskud og puljer

Regnskabsmæssig værdi 1. januar 2.060 884

Tilskud, projekter og puljer 13.812 11.063

Anvendt, projekter og puljer 11.064 9.887

Regnskabsmæssig værdi 31. december 4.808 2.060

Den regnskabsmæssige værdi for øvrige projekttilskud og puljer fordeles i balancen som

Tilgodehavender 2.157 2.217

Gæld, ikke anvendte tilskud 6.965 4.277

Donormidler - indtægter 1.925.734 1.701.371

Donormidler - udgifter 1.925.734 1.701.371


NOTE 3

Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5

Hvor Dansk Flygtningehjælps samlede aktiviteter steg med

17%, steg de internationale aktiviteter med 13% i forhold til

2014. De internationale donorfinansierede aktiviteter udgør 73%

mod 75% i 2014 af organisationens samlede aktiviteter. Den

globale flygtningekrise reflekteres således både i en stigning i

det internationale aktivitesniveau såvel som det samlede akti-

vitesniveau for organisationen.

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

02011 2012 2013 2014 2015

Internationale projekter

Øvrige aktiviteter

Dansk Flygtningehjælps aktiviteter i mio. kr.

Dansk Flygtningehjælp har en stor og bred fundingbase for-

delt på ca. 100 donorer. FN er fortsat organisationens største

donor og udgør 33% af de samlede internationale aktiviteter,

mens EU, som næststørst donor, udgør 20%.

SIDA 51 mio. kr.

Donoroversigt 2015

Fonde 24 mio. kr.

Andre 166 mio. kr.

Danida 248 mio. kr.DFID 237 mio. kr. EU 381 mio. kr.

FN 637 mio. kr.

US 171 mio. kr.

Geografisk fordeling 2015

Hovedkontor og Beredskabslisten mv

87 mio. kr.

Afrika og Yemen 903 mio. kr.Mellemøsten 539 mio. kr.

Krisen i Syrien var fortsat i 2015 en af organisationens store

indsatsområder, og Mellemøsten udgjode 28% af de samlede

aktiviteter. Det største geografiske område i 2015 var Afrika og

Yemen, hvoraf aktiviterne i Somalia og Sydsudan stod for hhv.

31% og 17% af dette områdes aktiviteter.

Asien 150 mio. kr.

Europa 236 mio. kr.


Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5

2015 2015 2015 2014

Bevilling Tilskud Udgifter Udgifter

(1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.)

Finanslovsaktiviteter mv.

Sekretariatsarbejde og generalsekretariat 4.100 4.100 4.100 4.100

Tilskud til frivilligarbejde 10.419 10.482 10.482 10.431

Tilskud fra kommuner, egenbidrag mv. 735 735 735 700

Tilskud til asylrådgivning, dokumentation mv. 11.193 14.693 14.693 17.593

Rådgivningstjeneste Asyl 8.751 8.751 8.751 -

Tilskud til kvotearbejde, rejseplanlægning mv. 1.300 3.829 3.829 1.342

Repatrieringsindsats 3.400 3.400 3.400 3.400

Center for Udsatte Flygtninge 1.100 1.100 1.100 1.100

I alt finanslovsmidler mv. 40.998 47.090 47.090 38.666

Den regnskabsmæssige værdi for finanslovsaktiviteter mv. fordeles i balancen som

Tilgodehavender - -

Gæld, ikke anvendte tilskud - 12

Finanslovsaktiviteter mv. - indtægter 47.090 38.666

Finanslovsaktiviteter mv. - udgifter 47.090 38.666

Resultat 0 0

NOTE 4

De finanslovsfinansierede aktiviteter er omfattet af resultat-kontrakt, rammeoverenskomster eller andre aftaler der fast afrapporteres på. I 2015 blev der i alt anvendt 47 mio. kr. på fi-nanslovsaktiviteter. Disse aktiviteter udgjorde ca. 2% af Dansk Flygtningehjælps samlede aktiviteter.

Stigningen i 2015 på 21% relaterer sig primært til aktiviteter vedrørende asylrådgivning samt rådgivningstjeneste for afvi-ste asylansøgere, hvor antallet af antal rådgivninger steg fra 12.171 i 2014 til 16.161 i 2015 – hele 33%.

Af de samlede finanslovsaktiviteter i 2015 er der anvendt 22% til at fremme frivilligheden i Danmark, 2% på fortalerarbejde og rådgivning fra Center for Udsatte Flygtninge, 39% vedrørte juri-disk rådgivning til nyankomne flygtninge, behandling af Dublin- og åbenbart grundløse sager, kvote og familiesammenføring, 19% på rådgivningstjeneste af afviste flygtninge, 7% på råd-givning om repatriering og 9% på sekretariatsarbejde. Endelig er der anvendt 2% på projekter støttet af kommuner.

2015

2014

2013

2012

2011

Udviklingen i finanslovsaktiviteter 2011-2015 i mio. kr.


Frivilligarbejde

Asylrådgivning, Åbenbart Grundløs - Dublinsager mv.

Rådgivningstjenesten

Sekretariatsarbejde

Repatrieringsindsats

Center for Udsatte Flygtninge

Kommunal støttede projekter50403020100

Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5

Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Biler Inventar og IT

Kostpris

Regnskabsmæssig værdi 1. januar 10.859 7.253 2.359

Tilgang - 2.050 -

Afgang* 7.594 - 69

Regnskabsmæssig værdi 31. december 3.265 9.303 2.290

Afskrivninger

Regnskabsmæssig værdi 1. januar 4.877 5.805 2.243

Årets af- og nedskrivninger 816 1.432 90

Afgang* 3.094 - 69

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2.599 7.237 2.264

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2015 666 2.066 26

* Ejendom i Glamsbjerg er solgt pr. 1. januar 2015 til bogført værdi

NOTE 6

Likvide beholdninger 2015 2014

Hovedkontor 267.420 254.876

Lærdansk 77.693 55.917

Beholdninger uden for Danmark 215.430 145.355

Likvide beholdninger i alt 560.543 456.148

NOTE 7

Egenkapital

Egenkapital - Egne midler Egne midler Total Egne midler

Saldo 1. januar 283.738 283.738

Årets resultat 59.571 59.571

Saldo 31. december 343.309 343.309

øvrige Total

Nødhjælps- Internationale Internationale

Egenkapital - Internationale midler pulje midler midler

Saldo 1. januar 10.700 34.300 45.000

Henlagt 11.044 15.787 26.831

Forbrugt 6.744 - 6.744

Saldo 31. december 15.000 50.087 65.087

Egenkapital - Egenkapital - Total

Egenkapital i alt Egne midler Internationale midler Egenkapital

Saldo 1. januar 283.738 45.000 328.738

Årets resultat/netto henlæggelse 59.571 20.087 79.658

Saldo 31. december 343.309 65.087 408.396

NOTE 5


Alle tal i tusinde kr.

Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5

NOTE 8

Hensatte forpligtelser 2015 2014

Internationale fratrædelsesforpligtigelser mv. 11.378 6.241

Internationale projekter 17.977 19.071

Øvrige 14.303 9.340

Hensættelser i alt 43.658 34.652

NOTE 9

Anden gæld

Feriepenge 67.985 49.102

Særlige formål og landsindsamling mv. bevilget ikke forbrugt - 2.430

Øvrige 73.144 37.201

Anden gæld i alt 141.129 88.733

NOTE 10

Eventualforpligtelser Operationelle leasingkontrakter kopimaskiner mm. 3.800 1.800

Huslejeforpligtelser i Danmark 56.885 27.645

Garantiforpligtelser 8.100 8.600

NOTE 11

Lønomkostninger Lønninger 326.500 272.870

Tillæg udsendte medarbejdere - 557

Lønninger lokalt ansatte, udland 322.289 252.773

Lønninger Lærdansk 171.038 138.413

Regulering af reservation af feriepenge 18.744 6.234

Lønninger i alt 838.571 670.847Pensioner 53.837 44.255

Sociale udgifter 5.899 4.681

I alt 898.307 719.783

Det gennemsnitlige antal medarbejdere i Danmark samt expats udgør 1.339 1.125

Det gennemsnitlige antal lokalt ansatte i udlandet udgør 4.743 4.665

NOTE 12

Nærtstående parter

Dansk Flygtningehjælp er en sammenslutning af en række ikke-partipolitiske, frivillige landsdækkende, humanitære og mellemfolkelige

organisationer. Nærtstående parter er forretningsudvalget og chefgruppen. Chefgruppen modtager fast vederlag (ansættelsesvilkår følger

Funktionærloven). Forretningsudvalget modtager ikke vederlag.

Alle tal i 1.000 kr.


Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5


Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5





Navn: Dansk Flygtningehjælp

Adresse: Borgergade 10, 1300 København K.

Telefon: 33 73 50 00

Telefax: 33 32 84 48

Hjemmeside: www.flygtning.dk

E-mail: [email protected]

CVR-nr.: 20 69 93 10

Stiftet: 1956

Hjemsted: København

Forretningsudvalg: Stig Glent-Madsen (formand)

Bent Nicolajsen (næstformand)

Bent Lexner

Birgit Buddegård

Hans-Henrik Lund

Ilse Fjalland

peter Kellermann Brandorff

Daglig ledelse: Andreas Kamm, generalsekretær

Ann Mary Olsen, international direktør

Anette christoffersen, direktør for integration

Eva Singer, chef for asyl & repatriering

jørgen Skieller, IT-chef

Mads Egeskov Sørensen, global HR chef

pernille Rostrup Hansen, økonomichef

Protektor: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary

Revision: Ernst & Young, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Repræsentantskabsmøde: Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes 19. maj 2016

Oplysninger om organisationen

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>

>


Å r s r E G N s K a B 2 0 1 5

Documents

Årsrapport - flygtning.dk · irak liberia elfenbens-kysten guinea den central-afrikanske republik dr congo sudan uganda etiopien somalia kenya libanon pakistan afghanistan bangladesh