Artikler og prædikener fra Scriptorium theologiae · lyttet ind og ned i vores egen navle, hvor det er meget lettere at mnde ham og at holde styr på ham; i det hele taget er han

POST

SCRIPTUM 2015

Artikler og prdikener fra Scriptorium theologiae

Redigeret af niels dalsgaard & thomas hrbl

Indholdsfortegnelse Thomas Hrbl: Karikatur-Gud 3

Thomas Hrbl: Brutalitet, union eller tlsomhed i folkekirken 6

Marie Hgh: Paa din Maske skal jeg kende dig 13

Niels Dalsgaard: Johannes Horstmann (i) 17

Marie Hgh: En sprkke af lys 33

Johannes Aakjr Steenbuch: Myten som tugtemester? Menneskets sprog og Guds almagt iflge Klemens af Alexandria 37

Thomas Hrbl: Hellig, hellig, hellig Treenigheden i salmebogen (i) 58

Johannes Aakjr Steenbuch: Hvad mener vi, nr vi siger, at kristendom ikke er religion? 68

Ren Hjgaard Olsen: Madonnaen fra Stalingrad 80

Lars Christian Vangslev: Hvad vil sjlen alts gre, fuld af bekymring og fuldstndigt overvundet? 84

Anne Christine Benner: Panteren p skdet og palontologens skrk om den moderne afska/else af det onde 95

Johannes Aakjr Steenbuch: Enhed i Kristus trods politiske modstninger 117

Ole Madsen: Hvad er sandhed? 121

Marie Hgh: Hvor Vorherre bygger kirke, bygger Djvlen kapel 125

Johannes Aakjr Steenbuch: Den svre gstfrihed og Guds straf: Hvordan skal vi forst lignelsen om verdensdommen? 129

Niels Dalsgaard: G du hen og gr liges 137

Thomas Hrbl: Profeter og frugt 141

Niels Dalsgaard: Kristus, loven og dens fylde 146

Niels Dalsgaard: Johannes Horstmann (ii,i) 150

Marie Hgh: Brudgommen kommer, g ud og md ham 164

Niels Dalsgaard: En fragmenteret skitse af tankerne angende Kristi to naturer frem til Kalkedon-synoden 168

3

Karikatur-Gud

Af konst. sogneprst thomas hrbl, Gelsted-Tanderup Mandag den 12. januar 2015

Prdiken til 1. sndag efter Helligtrekonger (1. tekstrkke: Sl 84; Rom 12,15; Luk 2,4152)

Allahu akbar! Allah er stor! sdan rbte de to islamister, mens de drbte tolv mennesker med maskinpistoler i Paris i onsdags, da det nye r bare var en uge gammelt. Vi har hv-net profeten! rbte de, da de forlod bygnin-gen, som nu var indsmurt i karikaturtegnernes blod. Nsten lige s gruopvkkende som drabene er den syndlod af idiotisk vrvl, vi har mttet hre p lige siden. Drabene har intet med islam at gre, siger politikere p stemmemskeri, absolut intet. Mske vil de bare gerne sige, at massemordet ikke er alle musli-mers skyld, og det har de naturligvis ret i. Men man skal vist vre politiker eller profes-sor eller noget, der ligner, for at vre s dum, at man kan f sig selv til at sige, at de slet ikke har noget med islam at gre. P det franske satireblads redaktion var der en kvinde, som ikke blev drbt. Den ene af massemorderne rbte til hende: Vi drber ikke kvinder; det strider mod vores resbegreber. Men du skal konvertere til islam, lse Koranen og tage hovedtrkl-de p! Allahu akbar, Allahu akbar! Men nej, intet har det at gre med islam, absolut intet. Fortller de kloge os.

Men hvad har det s at gre med vores beretning om det 12-rige vidunderbarn Jesus? Umiddelbart ikke s meget. Det er efterhnden en lidt nedslidt prste-klich, at Bibelens tekster er verdensfjerne; mske er det i virkeligheden bare vores verden, der er s selvoptaget, at vi er blevet bibelfjerne. Men netop nr verden koger og gr amok omkring os, kan det nu alligevel godt vre svrt at samle sig om en gammel tekst. S kommer man let til at kede sig.

Det ldste kendte billede af Jesus Kri-stus er en karikaturtegning, nemlig en romersk grasto fra omkr. r 200, der viser en korsfstet mand med selhoved og teksten Alexamenos tilbeder Gud.

Thomas Hrbl: Karikatur-Gud

4

Faktisk keder mange moderne teologer sig s usigeligt meget, at de giver sig til at lave om p Gud, at pille Gud fra hinanden. Alt det gamle overnaturlige sludder bliver vi ndt til at skrlle vk, siger de, og s kommer Gud ellers under kniven, s vi kan f en Gud, vi kan forholde os til, en nutidig Gud p nutidige menneskers vilkr. Han er ikke lngere hverken almgtig eller afmgtig, men bare bld og human; han er ikke lngere evig, men tidsbundet; han er ikke lngere uforanderlig, men ak, han forandrer sig i takt med, hvad der nu passer sig; han sidder ikke lnge-re p sin trone i himlen og ligger ikke lngere som barnet i krybben, for nu er han lyttet ind og ned i vores egen navle, hvor det er meget lettere at mnde ham og at holde styr p ham; i det hele taget er han ikke lngere noget som helst af alt det, som kirken i to tusinde r har troet og prdiket, at han er, og i vrigt er han heller ikke en han, for det er jo ikke politisk korrekt.

For f r siden blev der afholdt en konference om folkekirkens tilstand, hvor der var n, som ogs foreslog, at man skulle afskave tanken om, at Gud er treenig. Det er jo svrt at forst, at n Gud er tre personer, s vk med det gamle nonsens.

S str man tilbage med en tro, der stort set handler om, at Jesus var en link fyr, et karismatisk menneske, der talte om humane vrdier og krlighed til alle, inden han dde og forblev dd, for opstandelsen har man selvflgelig ogs afskavet. En tro, hvor hele trosbekendelsen er fjernet, s det eneste, der er tilbage, er mellemrummet imellem ordene fdt af Jomfru Maria og pint under Pontius Pilatus. Inden i det mellemrum levede Jesus sit liv og var en link fyr. Hele kristendommen kogt ned til et mellemrum.

i mennesker har altid vret fristet til at omskabe Gud i vores eget billede. Hadefulde massemordere tror vel, at de forsvarer en gud, der er en hadefuld,

reskrnket massemorder, fordi deres krampagtige had dikterer, at det er sdan, deres gud m se ud. S mens de brler, at Gud er stor, gr de ham njagtig lige s lille som deres eget underbegavede had.

Modsat er det med moderne, blde, vestlige teologer: Af bare angst for at sige no-get, der kunne stde nogen, forestiller de sig deres gud som moderne, bld og vest-lig; n, som er lige s lidt evig og almgtig, som de selv er; n, der passer s fanta-stisk godt ind i vores lille, smlige fatteevne, fordi han ikke gr eller siger eller krver noget, der ligger ud over, hvad vi synes, at vi gider forholde os til.

Gud har heldigvis tidligere overlevet den slags idioti, og han overlever nok ogs denne gang, for den slags vrangforestillinger om Gud har det med at nrme sig sidste salgsdato, fr man fr set sig om. De pne, blde og ligegyldige teologer

V

Thomas Hrbl: Karikatur-Gud

5

skaber sig en gud, der ogs er pn, bld og inderligt ligegyldig, men han forsvinder snart; for ligesom de selv er forgngelige, er deres parodi p en gud ogs forgnge-lig.

Nr vi omskaber Gud i vores eget billede, s str vi tilbage med en drlig karikatur af Gud, og karikaturer af Gud er jo benbart noget, man skal tage sig i agt for, hvis man har livet krt. S i stedet kunne vi tage og lytte til, hvad Gud siger om sig selv. Det er lige prcis det, der sker i dagens evangelietekst. Jesus tager de kloge folk i skole, han giver sig til at fortlle dem, hvad der er op og ned. De kloge mennesker i templet er vant til, at folk kommer til dem for at hre om Gud og for at f svar p deres sprgsml, og i stedet er det nu Gud selv, der i skikkelse af den 12-rige Jesus kommer til dem, giver sig til at tale med dem, stiller sprgsml og selv besvarer dem bedre end de kloge folk kan mnde ud af. De, der er vant til at belre, bliver selv belrt. Og derfor bliver de forundrede. Det viser os en Gud, der ikke sdan er til at f hold p. En Gud, der ikke lader sig lse fast af, hvad vi gerne vil have ham til at vre. En Gud, der ikke mnder sig i at blive begrnset af vores had eller af vores fantasilshed eller vores usigelige dumhed, og derfor ogs en Gud, der Gud ske lov er i stand til at mnde vej, nr vi famler rundt i blinde; en Gud, der end ikke lader sig begrnse af dden.

Det er naturligvis en provokerende id, at det er Gud selv, der stter betingelserne, at det er Gud, der henvender sig til os, frem for at vi selv njes med at mnde ham frem fra skuven, nr vi synes, det passer ind i vores program. Og endnu mere pro-vokerende er det, at han kommer til os i skikkelse af et menneske, her endda som en gammelklog kngt p 12 r Guds Sn lige fr han blev teenager; en rigtigt ret-veindbydende Guds Sn, der ved, at hans hjem er hos Gud Fader. Til sidst blev det da ogs for meget, og han blev henrettet p korset som en anden forbryder. En Gud, der lod sig selv blive til en karikatur for vores skyld, hngt op blandt rvere til hn, spot og latterliggrelse. En Gud, der brer vores latterlighed ved at lade sig selv blive latterliggjort. Og en Gud, der latterliggjorde vores indbildte klogskab og vo-res had og dden selv ved at st op fra de dde. Amen.

Salmer

392 Himlene, Herre, fortlle din re 70 Du kom til vor runde jord 139 Hvor stor er dog den glde 101 Himlens morgenrde

6

Brutalitet, union eller tlsomhed i folkekirken

Af konst. sogneprst thomas hrbl, Gelsted-Tanderup Fredag den 30. januar 2015

Nr der kommer rre i den folkekirkelige andedam, plejer det ikke at vare lnge, fr ringene i vandet rammer det punkt, hvor man begynder at tale om tlsomhed oftest fordi nogle er bekymrede for, at tlsomheden skal g tabt, eksempelvis Thor-kild Grosblls sttter eller her p det seneste ramsdalisterne, der krver religions-frihed bde inden for og uden for folkekirken.1 Tlsomheden kommer typisk i spil umiddelbart inden det tidspunkt, hvor vi begynder at lufte skldsordene om hhv. fundamentalisme og vantro (med rette eller urette). Den tlsomme folkekirke er n, hvor der er hjt til loftet og langt til grnserne, et sted, hvor der er plads til nrmest alle teologiske og kirkelige strmninger og deres modstninger et g-stekammer uden vgge, hvordan det s end gr til.

Imidlertid glemmer tilhngerne af tlsomheden ofte, hvor begrebet stammer fra, og hvad det oprindelig betd. Tanken om folkekirken som tlsom blev tilsyneladende lanceret i 1901 af J.H. Monrad (18481903) i en artikel i det grundtvigske tidsskrift Dansk Kirketidende, som han selv var redaktr for.2 Ordet tlsomhed blev vel valgt i stedet for fremmedordet tolerance; betydningen er under alle omstndigheder den samme: at tle, at mnde sig i, at give plads til.

Monrads beskrivelse af den tlsomme kirke bygger p Grundtvigs forestillinger om, hvad der burde alse enevldens statskirkelige religionsmonopol. I den faktiske folkekirke bibeholdt man statskirkens fem bekendelsesskrifter, som prsterne den dag i dag algger prstelfte om at ville holde sig til i forkyndelsen. Monrads be-skrivelse af den tlsomme kirke handlede derfor vel at mrke ikke om kirkens situa-tion, som den var (eller er); derimod var det en forestilling om, hvordan den kunne og efter Monrads mening burde blive. 1 Jf. Ramsdals egen udtalelse i Kristeligt Dagblad den 29. december 2014: Men vi har trosfrihed i Danmark, og den glder ogs for prster. 2 For lere oplysninger om J.H. Monrad se f.eks. artiklen om ham i Salmonsens Konversationsleksikon (runeberg.org/salmonsen/2/17/0239.html).

Thomas Hrbl: Brutalitet, union eller tlsomhed i folkekirken

7

Monrad opregnede tre mulige fremtidsscenarier for folkekirken:

Den brutale folkekirke, hvor de rettroende (Athanasius) smider ktterne (Arius) p porten eller omvendt.

Den unerede folkekirke, hvor man lter modstningerne sammen til et flles standpunkt eller hvder, at man har gjort det. (Med den formelle opret-holdelse af flles symboler og prstelfte sammenholdt med den faktiske splittelse er den unerede folkekirke mske i virkeligheden den model, der ligner vores nuvrende folkekirke mest.)

Den tlsomme folkekirke, hvor man bevarer den ydre, statslige, juridisk-konomiske ramme, men giver plads til bde Athanasius og Arius (der benbart begge kan rummes inden for en kirke af den evangelisk-lutherske stbning). Der bliver fuldkommen frihed til at danne menigheder inden for kirken, og de konfessionelle grnser trkkes sledes af menighederne selv. Prsterne fr ogs frihed til at ngte at betjene dem, de ikke deler tro med, og disse kan s opsge en anden prst i den statslige religionsanstalt.

Selvom forbavsende meget i folkekirken stadig er, som det var i 1901, er det langt fra sikkert, at Monrads tre muligheder stadig er relevante, eller at de er de eneste tnke-lige muligheder. Men her bringes Monrads oprindelige artikel ikke til sttte for hans synspunkter, men af hensyn til den almindelige begrebsafklaring.

J.H. Monrad: Tre Muligheder.

Det er jo desvrre ikke udelukket, at den danske Folkekirkes Dage, inden man ret ved deraf at sige, kan blive talte. Dette sker vistnok ikke derved, at maaske en strre eller mindre Del, enten af de kir-kelig-interesserede eller de kirkelig-uinteresserede, gaar deres Vej. Thi derfor vedbliver desuagtet den evangelisk-lutherske Kirke at vre den danske Folkekirke og som saadan at understttes af Staten, en Bestemmelse der, given i Grundloven, kun kan hves ved en Grundlovsforandring, og Grundlovs-forandringer vokser som bekendt ikke paa Trerne. Selv om derfor en forholdsvis stor Del af Folket

Dansk Kirketidende 1901. Nr. 7. Fastelavns Sndag, d. 17. Febru-ar. J.H. Monrad: Tre Mulig-heder (sp. 97105).


8

trder ud af den statsunderstttede Folkekirke, vil denne vel kunne hugge sig igen-nem i det mindste en Menneskealder eller to. Men der er Processer, som er mindre omstndelige end dem, hvorved Grundloven forandres. Og det er ikke udelukket, at der indtrver skbnesvangre Begivenheder, der i samme Omfang gr det af baade med Frihed og Forfatning, Grundlov og Folkekirke. Hvordan kristne Menne-sker af Folkekirkens Bekendelse skal indrette sig under saadanne Tilskikkelser, vil det imidlertid vre rkeslst nu at gruble over, da de Forhold og Omstndigheder, som da foreligger, aldeles ikke lader sig forudse. Anderledes derimod dersom Fol-kekirken under rolige og [98] normale Forhold faar Lov til at fortstte sin Virksom-hed. Da synes der kun at vre tre Muligheder.

Frste Mulighed.

Den brutale Folkekirke er den frste Mulighed. De ortodokse og de heterodokse af den evangelisk-lutherske Stbning kaster vekselvis hinanden ud af Reden. Det hi-storiske Forbillede for denne Tilstand vil man mnde i den gamle Kejserkirke, hvor Athanasius og hans Tilhngere paa den ene, og Arius og hans Tilhngere paa den anden Side indfrte Vekseldriften, idet de efter Tur drev hinanden paa Dren, efter som Hofvinden vendte sig. Kun vil det her ikke saa meget blive Hofvinden som Vindretningen i den oventlige Mening, der gr Udslaget. Dette historiske Forbille-de fra den gamle Kejsertid har man imidlertid ikke hidtil regnet for at hre til det ophjede; den umiddelbare sunde Menneskeflelse har tvertimod med Rette set paa denne Vekseldrift med ubetinget Uvilje. Og heller ikke Staten, hvis Formaal med at understtte Kirken er dette, at Kirken skal yde sin Hjlp til at Statsborgerne lever et tugtigt, retfrdigt og gudeligt Liv i Verden, vil i Lngden ynde, at disse Lrestri-digheder, der ikke umiddelbart angaar Moralen men kun Salighedstroen, bestandig skal forurolige den og ske dens Afgrelser. Alligevel savner den ufordragelige Folkekirke ikke Tilhngere og Tals[99]mnd. Den strste Del af Missionens Prster og Lgfolk hlder til den. Kr. Dgbl. har intet imod at overtage Rollen som denne ublodige men derfor ikke uskadelige Inkvisitions Tribunal, og Chr. S-rensen3 vil lgge Ryg til som Inkvisitionens Stormester. Alt sammen i bedste Me-ning, men med galt Bestik. For det frste er det nemlig en meget ufuldstndig og overladisk Udrensning af Folkekirken, man bringer i Stand ved at slaa nogle ratio-nalistiske Prster ned, samtidig med at man lader de rationalistiske Lgfolk (de afsatte Prster medindbefattet) beholde den fulde Adgang til Betjening med Folke-kirkens Goder, ogsaa med Daab og Nadver. Det er med sin Stok at kappe Hoveder-

3 Monrad henviser formentlig til den indremissionske prst Sren Christian Srensen (18621916, jf. runeberg.org/salmonsen/2/22/1091.html), der bl.a. forfattede en biogram af Vilhelm Beck.


9

ne af nogle Ukrudtsplanter paa Kirkegaarden, mens man for Resten lader Klinten staa med Rod og Top. Men dernst betnker man ikke Ordet: I Dag Dig, i Morgen Mig! Man synes uvidende om, at Tidens Vande altid plejer at vende sig, og at de samme Motiver, der nu sttes i Bevgelse mod de heterodokse, nemlig at det kun er en lille Bande af forfngelige og frkke navnlig frkke Individer, som Staten intet Hensyn skylder, de samme Motiver kan under de forandrede Forhold anven-des mod de ortodokses lille Flok. Det som Missionens Mnd mangler, er vist-nok hverken Oprigtighed over for Gud eller Krlighed til deres Medmennesker. Deres heftige Modstandere tager fejl, naar de bebrejder dem Hykleri og Menneske-had. Men de mangler noget andet. De har synes vi en meget indskrnket og bornert Forstand paa Mennesker, naar de stadig sidder fast i den Tanke, at de kan bugsere Rationalismen ud af Folkekirken ved at angive og nedslaa nogle af dens mest hjrstede Talsmnd. Dette er lige saa umuligt som at bugsere Mennesker ind i Troen ved at indjage dem Skrk for Helvede. Man vin[100]der over Hovedet ikke Mennesker for Sandheden ad Truselens eller Overrumplingens men kun ad Over-bevisningens Vej. Sknt derfor den brutale Folkekirke har et vist Skin af Kampbe-redthed og Heltemod for sig, er det utilraadeligt at sknke den sit Bifald. Den vil i jeblikket synes at gre Kristendommen nogle Tjenester, men disse vil i Tidens Lngde vise sig at vre lige saa mange Bjrnetjenester. Den vil nedkalde en retfr-dig Hvn over sig, og den vil gre Kirke og Kristendom paa Forhaand usympatiske i det brede Lag, som man kalder Folket, der ikke uden Grund vil synes, at der staar en stram Atmosfre ud af disse Kirkedre.

Anden Mulighed

er den unerede Kirke, som svejser Ortodoksi og Heterodoksi sammen. Denne Kirke har, ogsaa uden for de preussiske Kurfyrsters Lande, utallige historiske Forbilleder, og i den store oventlige Mening vil den til enhver Tid mnde en allieret. Den oventli-ge Mening vil altid trykke sig ved ganske at overklippe den Traad, der forbinder den med Ortodoksien, som har Overleveringen fra tidligere Slgter for sig og saaledes knytter Nutid til Fortid. Men endnu mindre vil den oventlige Mening dog vende det dve re til de Heterodokses Sirene-Sang, hvis Toner lyder saa naturlige og for-staaelige, og som optrder som Produkt af den hjeste Dannelse og de sidste Forskninger. Og hertil kommer desuden, at den unerede Kirke uden Tvivl vil faa Tilgang fra selve Prstestanden. Frst og fremmest vil selvflgelig de udtalt hete-rodokse Prster strkke sig langt i Fjelighed overfor Unionen. Det er jo nemlig givet, at alle Unionsbestrbelser vil fortone og tilhylle Afstanden imellem de orto-dokse og deres Modstandere og erklre deres Mellemvrende for at henhre til det uvsenlige. Og saadan Uvsenlig[101]grelse er selvflgelig den rette Mad for den


10

heterodokse Mons. Men dernst er det ikke udelukket, at den unerede Lsning vil, naar det kommer til Stykket, tage Tilhngere fra alle de nuvrende kirkelige Grup-per. Isr br det vist ikke overraske nogen, hvis det skulde vise sig, at den nye Reformation mk jevn og hurtig Tilgang fra den saakaldte tredje Retning. Denne vidt favnende Gruppe rummer vistnok i sine mere stille Prstegaarde et ikke ringe Fond af gte kristelig baade Indsigt og Fromhed. Men til dens Svagheder har dog altid hrt, at den har vret nervst-mntmrkende overfor Paavirkninger af tysk Teologi, og ikke sjldent har Retningens hidtidige Ortodoksi gjort Indtryk af at bunde i Doktriner og teologisk Intelligens, hvorfor ogsaa dens Forkyndelse i for-holdsvis ringe Grad har kunnet bide sig fast i Folkets bredere Lag. Men har Unio-nen mellem Ortodoksie og Rationalisme saaledes mgtige Forbundsfller, saa er det den, der vil blive for Alvor trang og tung for de ortodokse Prster og Lgfolk, der maa mnde sig i at gre Indrmmelse paa Indrmmelse og give Afslag paa Afslag for den kre Frelse og Enheds Skyld. Frst paa de mindre Ting, men siden, naar man er kommen paa Gled, paa de strre, indtil man til sidst vil med Magt paafre dem en tvungen Alterbog, hvor det for dem grundkristelige ikke er ukrnket. Den unerede Kirke er i det Hele den strste og den nrmeste Fare, med mindre man skulde kunne stte sin Lid til, at der i nogle Forhold synes at vre vaagnet en tilta-gende Sands for det redelige, en Sands, der kunde tnkes ogsaa at gre sig gldende i disse Forhold og som hurtig vilde vejre, den unerede Kirkes fedtede Lugt.[102]

Tredje Mulighed.

Forpint over Udsigten til at skulle vende tilbage enten til den brutale eller til den unerede Folkekirke er det, man har tnkt sig som en tredje Mulighed den taalsomme Folkekirke. I den giver man Plads baade for Athanasius og Arius, baade for de orto-dokse og de heterodokse af den evangelisk-lutherske Kirkes Stbning. Man lader disse to vidt forskellige Flokke med alle dertil hrende Mellemformer grsse paa Folkekirkens Enge. Men vel at mrke saaledes, at alle velmente Unionsforsg er udelukkede, og saaledes, at Samvittighederne ikke krnkes ved Paabud om et Fl-lesskab, som ikke mndes. Denne Kirkeordning har kun svage historiske Forbilleder, og de, som mener, at Kirkens og Menneskeslgtens Udvikling bestaar i, at det samme gentager sig paa samme Maade det ene Hundredaar efter det andet, vil alle-rede af den Grund forkaste denne tredje Mulighed og stemple den som noget uto-pisk eller uhrt. Til Beroligelse for saadanne kan man dog gre opmrksom paa, at det ved denne Ordning uhrte ved nrmere Eftertanke indskrnker sig til noget uvsentligt. For det frste har man nemlig Eksempler nok paa, at et statsunderstt-tet Kirkesamfund har indeholdt lige saa store Modstninger, som dem, hvorom Talen her kan vre, kun at man har srget for at kaste et dog ret gennemsigtigt Slr


11

over Tilstanden. Og omvendt, saa er det da set, at man paa nogle Steder ganske utilslret har levet sammen som Modstandere ikke blot i de samme Byer, men i de samme Sogne og i de samme Kirkebygninger, kun at Statsunderstttelsen har mang-let. (Se saal. Funckes4 Beskrivelse af de nuvrende Kirkeforhold i Bremen). Det uhrte indskrnker sig altsaa til, at man vil bortkaste Slret, uden at give Afkald paa Statsunderstttelsen. Og hvorfor skulde dette vre [103] umuligt? Staten kan dog nppe principielt vre utilbjelig til at understtte to utilslrede Kirkeretninger, naar de blot hver ad sin Vej opfylder Statens Formaal med Statsunderstttelsen: at fremskave tugtige, retfrdige og gudelige Mennesker. Det tr vel tvertimod anta-ges, at i vore Dage, da man har nogen mere Finflelse end forhen for Individets religise Overbevisning, kan der mndes Statsmnd, som vil foretrkke den taal-somme Folkekirke fremfor de tvende frstnvnte, der hver paa sin Vis vil fre til aandelige Voldshandlinger. Med strre Ret kan det derimod gres gldende, at de, som holder paa den gamle Tro og den gamle Reformation kun med Bedrvelse og Uvilje vil kunne mnde sig i at leve i en folkekirkelig Forbindelse med de andre, der maaske i Tidens Lb vil ndre paa alle de gamle Kirkeskikke lige til Daab og Nadver. Saadanne Flelser er vel forstaaelige, og de vilde vre fuldt berettigede, hvis der ikke i den taalsomme Folkekirke blev vrnet paa det mest ubetingede om Enkeltmands Samvittigheds Frihed. Baade Lgfolkets og Prsternes. Lgfolkets ved lettere Adgang til Dannelse af Valgmenigheder og til Sognekirkernes Brug. Prsternes derved, at de fritages for ved de hellige Handlinger at betjene saadanne, der ej er deres Trosfller. Naar disse Bestemmelser var givne til Vrn om Enkelt-mands Frihed, vilde den taalsomme Folkekirke dog vistnok for alle Parter blive den taaleligste Form for en Folkekirke. Ogsaa den taalsomme Folkekirkes Medalje har sin Bagside, det skal ikke ngtes. Ovennvnte Funcke, der kan tale som den erfarne Mand, har oplevet, hvorledes det skeptiske Pilatus-Sprgsmaal: Hvad er Sandhed, maa vaagne i mange baade unge og gamle Hjrter under saadanne Forhold, hvor der ikke lngere kan vre Tale om Enhed i den kirkelige Bekendelse. Men paa [104] den anden Side siger den erfarne Mand befordres under de frie Forhold Efter-tanke og Forskning og selvbevidst Kamp. Friheden gr frugtbar, og Friheden gr virksom. Skal alt summes op, siger han, maa der sluttes med den Erklring: vi mnder os ikke ilde under disse Forhold.

4 Den pietistiske teolog Otto Julius Funcke (18361910) var aktiv i Bremer Verein fr Innere Mission. Bemrk, at Monrad synes at have overset, at Funcke netop var en arg modstander af den tlsomme kirkeordning i Bremen; sledes udtrdte hans egen menighed i 1882 af Bremische Kirchenvertretung, weil die Duldung aller mglichen Glaubensrichtungen nicht Toleranz, sondern Charakterlosigkeit sei (Hans-Walter Krumwiede: Kirchengeschichte Niedersachsens. Gttingen: Vandenhoeck & Ruprecht, 1996; s. 393).


12

En fuldkommen folkekirkelig Forfatning naas nu engang ikke mellem ufuldkomne Mennesker.

Den taalsomme Folkekirke har del desvrre hos os ikke lyse Udsigter for sig. De, som nrmest skulde vre dens Talsmnd, er vel Grundtvigs Disciple. Men, sknt disse utvivlsomt i det Spredte gr et betydeligt Arbejde ude blandt Folket, er deres Magt til at stte igennem ikke stor. De splittedes efter Mesterens Dd af nye Tan-ker og nye Sager, og, bidende sig fast i Halen hver paa sin Kphest, blev de efter en Tid fjrne for hinanden eller tildels arrige paa hinanden, indtil den Doktrin end-og blev hrt, at Sammenhold over Hovedet er i Familie med Aandsforbrydelse. Og dersom den taalsomme Folkekirke saaledes kun har en noget splittet Vbnerskare bag sig, saa har der heller ikke vist sig en ledende Statsmand, som vilde vre den anfrende Ridder. Og en saadan maatte der til. Ind i den brutale eller den unerede Folkekirke glider vi saa at sige af os selv. Skulde vi vinde den taalsomme Folkekirke, da maatte der krves en Mand med Mod og Udholdendhed til at fre den igennem de Vanskeligheder, som ogsaa den lovgivende Magt vilde berede den.

isse Betragtninger er ikke skrevne ud af Rethaveri eller af Passion for en eller anden Teori. Det skal derimod henstilles til Lseres Overvejelse: frst

om der er lere rimeligt Muligheder end de tre her nvnte, og dernst hvilken af disse tre der er at [105] foretrkke. Det vilde vre af Betydning om nogen kunde paavise en fjerde rimelig Mulighed, og dette Blad skulde grne, hvis dets Aktiva tillod det, i Lighed med andre foretagsomme Blade udstte en Prmie for Opmnde-ren af den fjerde Mulighed. Men det vilde heller ikke savne Interesse, tror jeg, at se et dygtigt Indlg til Fordel enten for den folkekirkelige Mulighed, der her er kaldet den brutale, eller for den, der her er kaldet den unerede.

J.H. Monrad.

D

13

Paa din Maske skal jeg kende dig

Af konst. sogneprst marie hgh, Seem og Ribe Domsogn Sndag den 22. februar 2015

Prdiken til Fastelavns sndag (Sl 2; 1 Pet 3,1822; Matt 3,1317) den 15. februar 2015, Ribe Domkirke kl. 10.00

P Holstens vestkyst p det lade land, der til forveksling ligner egnen her omkring Ribe, ligger badestedet Norderney. Langs digernes sandede veje kom i sommeren 1835 mne kareter og rejsevogne for at alsse kuverter og hat-tesker og damer p sm fdder, hvis slr stod om dem i en frisk brise ud for de pyntelige hoteller og sommerhuse. Sidst p sommeren skete det, at vinden sprang om i nord efter en tredages storm af sydvest. De umdelige vandmasser, stormen havde rejst, blev drevet tilbage og presset ind over vesterlandene. Havet brd igennem digerne, kreaturer og fr druknede, lader styrtede sammen som korthuse, og mange menneskeliv gik tabt. Om natten blev de mennesker, der ikke var holdt vgne af hjertets hamren, vkket af havets brlen, ligesom den nat her i Ribe i 1634, hvor vandstanden var hj, som mrket under prdikestolen viser. Det var buldrende mrkt over Ribe ingen kunne kende det ene ansigt fra det andet. Sdan et mrke var det ogs i Nor-derney i 1835, hvor mre mennesker var strandet p et hloft og fordrev ventetiden indtil daggry med at fortlle historier, bde deres egne og andres. En kardinal og en gammel frken, en ung frken og en sn af en baron. Og det viste sig, at ingen af dem helt var det, de gav sig ud for. Men paa din Maske vil jeg kende dig, sagde kardinalen med en blodplettet bandage viklet om hovedet; han overlevede syndlo-den, mens hans tjener Kaspersen var blevet knust under det faldne tag.

Vi er nu allerede langt inde i Karen Blixens elegante fortlling om SyndAoden over Norderney, hvor forfatteren i den vidunderlige natlige samtale p hloftet mellem kardinalen og en frken af de fornemme bner for udkldningens tvetydighed: At

Marie Hgh: Paa din Maske skal jeg kende dig

14

maskeraden p n gang er en tilslring og en afslring af den, der iklder sig en anden dragt. Og Blixen lfter tvetydigheden til ogs at glde det guddommelige og lader kardinalen og frkenen drfte, hvordan man afbilder sandheden, og frkenen sprger den gejstlige, hvordan i alverden han kan tro, at det overhovedet er sandhe-den, som Herren begrer af os. Med spids ironi kalder frkenen kardinalens syns-punkt originalt. Men Ak! Ak! Herren kender jo i Forvejen Sandheden, og hvis han har gabet en Smule over den, skal jeg ikke sige noget til det. Sandheden er for Sko-magere og Skrddere, Deres Hjrvrdighed. Jeg har tvrtimod altid vret af den Formening, at Herren har en Svaghed for Maskerade Forkldningen er foretaget af en virkelig Mesterhaand. Herren selv indlod sig, med Deres Tilladelse, paa en ret dristig Maskerade, dengang han antog Kdet og dvlede iblandt os. Det gjorde han ved juletide, underligt kldt i kd og blod tilslrede Gud sig som menneske, barnet i krybben, hvorved han benbarede sin guddommelighed for mennesket. Han viser sig under sin modstning han var mand i lys, men dog Gud i ln.

lixens fantastiske fortlling om syndloden over Norderney skal have lov at bne dagens evangelium til fastelavnssndag, fordi den tegner de to temaer,

som prdikenen til i dag skal samle sig omkring: druknedden til nyt liv i dben og forkldninger.

Paa din Maske skal jeg kende dig og dog er der ingen vished i livets maskerade-bal; man kan trve at indlade sig p dans med den forkerte godt forkldt. For vi kender altid kun hinanden p maskerne og ikke lngere end til tnderne. Og det kan vre foruroligende nok, at vi ikke ved, hvem vi ser. Hvem er det i grunden inde bag jakkesttet, kjolen eller for s vidt prstekjolen? Vores kristne tro foreskriver os ikke, at vi skal tilslre os. Og, Gud ske lov for det, kan vi g fri hvert til sit og stole p Guds nde til at kunne afslre os som dt menneske, vi hver isr er. Men vi tilslrer os, maler vore egne konturer op, ikke kun med rdt til kinderne og blt til jnene, men vi giver os selv en karakter, vi dyrker de trk, fremelsker de trk og sider af os selv den, vi gerne vil vre og mske har tilbjelighed til. Nr vi tager masken op foran ansigtet til fastelavn eller hver morgen, inden vi gr ud af hoved-dren, tilslres blikket, masken begrnser udsynet, fordi den dikterer det blik, vi mder nsten og ikke mindst os selv med. Og s handler det bare om at holde ma-sken. Men det begrnser ogs indsynet verdens og nstens blik p os. I fortllin-gen fra Norderney siger en kunstmaler til en kvinde: Vask deres Ansigt, Madame. Bort med Pudder, Sminke og jenbrynssvrte! For hvis de vil male dem selv, kan jeg ikke male dem. Men det Guds billede, som mesterhnden malede os i ved ska-belsen, er nu forvrnget og fordunklet. Hvor meget vi end pynter p det, er synden vores virkelighed og lgnen kendes p masken.

B


15

Selv kan vi ikke lgge masken fra os, men vi lnges efter at f masken af. Ja, med Johannes udtryk i dagens evangelium trnger vi til at f masken af, s vi kan se os netop i det billede, guden har malet os i. Derfor konstaterer Johannes let bebrejden-de: Jeg trnger til at blive dbt af dig, og du kommer til mig? Jesus kommer til Johannes, en af de mange, som strmmede til ham fra nr og fjern, men Johannes genkender i ham den ene, som er sendt os mennesker fra Gud. Han kommer til ham som en af de mange, men tilslret som et jordisk virkeligt menneske. Dette ene be-stemte menneske Jesus Kristus, der gr ind under almindelige menneskers forgn-gelige vilkr og deler lod med os og lod sig dbe med vor db, som er omvendelsens db til syndernes forladelse. For vi er hver isr Guds genstridige skabninger, der trnger til at f vasket masken af i dbens vand og her f sknket Hans ndige tilgivelse i evangeliet om Kristus, der ved sin db i rkenen gik med os ind i det besvrlige og dejlige menneskeliv, som vi ikke af os selv er kldt p til at varetage. Det er dette menneskeliv, han helt gjorde til sit, og Hans db var en indvielse til at give sig selv hen, stte sit liv ind til sidste trvl for dette menneskeliv. Ved at vise sig under sin modstning viser guden os, hvem vi selv er, for evangeliet om den korsfstede og opstandne Kristus konfronterer den menneskelige maskerade om livet med den eneste sande fortlling om mennesket. Vores selvfremstilling og selv-forstelse bliver alts korrigeret i mdet med evangeliet. Her falder masken, og vo-res skumle undskyldende fortllinger om os selv afslres. Det er evangeliet, der fortolker mennesket, ikke evangeliet, der fortolkes ud fra det menneskelige, som det er moderne at sige ikke kun blandt teologer for tiden. For forholdet er det, som S-ren Kierkegaard trt formulerer, at nr en abe glor ind i et spejl, er det sjldent en apostel, der skuer ud.1 Dr indses og afslres sandheden om vores liv at vi ikke kan komme ls fra vort liv, som det virkelig er. Og ikke kan komme ls fra vores dd, som den virkelig er.

et, ethvert menneske, enhver af os ligesom Johannes i dagens evangelium trnger til at se, er guden benbaret, for at kunne se os selv afslret i vores

sande menneskelighed i ham. For ud af denne ringe, menneskelige forkldning kommer vi aldrig af os selv. At vi som de mre strandede p hloftet i Blixens fortl-ling aldrig helt er dem, vi giver os ud for at vre den lgn kan kun Guds sande Ord i dben afklde os. Men, som vi hrte fra Petersbrevet for lidt siden, er den db, som nu frelser jer, ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittig-heds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse. Dbefontens vand afklder og pklder os p en gang med troen p Guds ndige forladelse over vores menneske-liv, der har tilgivelsen og barmhjertigheden behov. Kldt p til livet, ikke med med-

1 Kierkegaard citerede videnskabsmanden og forfatteren Georg Christoph Lichtenberg (17421799).

D


16

lemskabet til folkekirken, hvilket det for politiske teologer er altafgrende, at dben indkasserer, men kldt p med Guds befaling om hvert jeblik at tage vort liv op som vores eget ansvar ogs overfor de mennesker, vi er strandet sammen med p hvert vores hloft.

Men stadig skal jeg kende ikke kun dig, men ogs mig selv p masken. For forklarel-sen af guden medfrer ikke vores fulde erkendelse af, hvem Han er, og hvem jeg arme synder er. Uden maske ser han os klart i dben, men vi kommer ikke dermed til selv at forst alt. Men vi bliver i dben givet at leve i troen p korsets gde givet til at danse videre p maskeradeballet med samvittighed overfor Gud og nsten din elskede eller ven det menneske, der str dig nrt eller sidder ved din side p kirkebnken. Men vlg dit bal med omhu, og bliv p dansegulvet. Bliv i livet, p dansegulvet og i de natlige samtaler p hloftet, mens stormloden raser, hvor vi alene kan kende Ham, til hvem vi stter alt vort hb, i en Forkldning, der er fore-taget af en virkelig Mesterhaand. Den dristige Maskerade Herren selv indlod sig p, dengang Han antog Kdet og dvlede iblandt os, sagde den gamle frken p hlof-tet i Norderney. De to gamle, kardinalen og frkenen, sad tavse i skret fra et ny-tndt stearinlys, mens kardinalen begyndte at vikle den blodplettede forbinding af sit hoved. Det er ikke engang mit eget blod, De Frken har hele Tiden genkendt Kardinalens bl Blod, som jeg har over mit Hoved og p mine Hnder. Jeg slog ham i Hovedet med en nedstyrtet Bjlke, inden Bden kom for at hente os i Morges. Jeg hedder Kasparsen og er Kardinalens Kammertjener, sagde han. De m fortl-le mig, hvem jeg har tilbragt Natten sammen med, sagde Frkenen. Kasparsen fortalte om sit lange liv, at han var skuespiller og havde jeg som Skuespiller ikke krav p en Rolle, eller skulle jeg lade mig drukne? sagde han. Hvorfor nskede Du s inderlig den Rolle? spurgte frkenen. Jeg skal bne mit Hjerte for Dem, sagde Kaspersen meget langsomt. Ikke paa dit Ansigt, men paa din Maske vil jeg kende dig Aldrig har jeg elsket andre end Dem i denne Verden. Men al krlighed havde frkenen forbeholdt kardinalen, og Kasparsen sagde frst i nat har De set Guds Ansigt i mit Ansigt.

a, vi lnges efter krlighedsgudens milde ansigt og mnder den i afglans hos den elskede, overfor det menneske falder maskerne stadig i lager, men aldrig helt. Frst i vores sidste stund bliver vi kaldt frem for hans ansigt i det forhold, vi

ikke kan bedrage os til, og hvori vi er kendt p vores eneste sande forkldning synderen ikldt Kristus ikldt krligheden ved det samme dbens vand, som vi er druknet i og frelst igennem. Amen.

J

17

Johannes Horstmann (i)

Af sogneprst niels dalsgaard, Vojens-Jegerup-Maugstrup Fredag den 6. marts 2015

Der er mig bekendt aldrig fr blevet forsgt at gre rede for Johannes Horstmanns (19151999) teologiske forfatterskab og det kan der vre mange rsager til. En af rsagerne er givetvis, at langt strstedelen af forfatterskabet er spredt ud over en rkke tidskrifter, kirkeblade og aviser, hvilket er med til at gre den almene tilgn-gelighed drlig. Derudover er det heller ikke nogen hemmelighed, at Horstmanns sprog ikke altid fremmer tankernes tilgngelighed. Alligevel vil jeg her i Scriptoriet med en fljeton, der nok kommer til at strkke sig over en rum tid, gre et forsg. For overskuelighedens skyld vil jeg dele forfatterskabet op i de seks rtier, han skrev. Perioderne er vilkrlige og har for s vidt intet med en udvikling i forfatter-skabet at gre, men er alene blevet til for at skabe overblik. Mit hb ved at behandle teksterne kronologisk er, at en eventuel udvikling i forfatterskabet m blive synlig. Fr jeg tager fat p arbejdet, skal det ogs siges, at det ikke er alt, Horstmann har skrevet, der er relevant for en forstelse af hans teologi og derfor vil teksterne heller ikke blive vgtet ligeligt.

Artikler fra 1940erne

1. Ole Borch og hans Kollegium (Kristeligt Dagblad 1941 25/5) 2. Salmebogs Polemik eller reformatorisk Kristendom (Aalborg Stiftstidende

1943 15/2) 3. Afmythologisering eller Evangelium I (Menighedsbladet rg. nr. 2) 4. Afmythologisering eller Evangelium II (Menighedsbladet rg. nr. 3) 5. I Dag for mre hundrede Aar siden dde Martin Luther (Vendsyssel Tiden-

de 1946 18/2)

Ole Borch og hans Kollegium

Den frste artikel skrevet af Horstmann, som jeg har vret i stand til at opdrive, er en lille artikel, der blev bragt i Kristeligt Dagblad i anledning af 250-rsdagen for indvielsen af Borchs Kollegium. Artiklen er velskrevet og yderst informativ. Den omhandler Ole Borch, som var en stor dansk polyhistor i 1600-tallet, og det kolle-

Niels Dalsgaard: Johannes Horstmann (i)

18

gie, som han stiftede ved navn Collegium Mediceum, der senere i folkemunde kom til at blive opkaldt efter stifteren selv. Da artiklen udkom, boede Horstmann selv p kollegiet, hvorfor det heller ikke er s underligt, at han har skrevet i dagens anled-ning.1

For eftertiden er der nppe noget interessant over artiklen, men som borchianer kan man da godt blive lidt bld om hjertet, nr man lser stninger som: I et kvart Aartusinde har Dette Kollegium nu vret et Hjem for studerende unge Akademike-re, vret et Sted, hvor de skiftende Generationer efter et ofte trttende Slid for at bryde Malmen i Aandens Gruber ogsaa har faaet Belnningen ved i stille Timer ved Lampens Lys at gste Aandens stille Hjem, vret et Sted, hvor den Brydning med Tidens Tanker, som foregaar i unge Sind og vel srlig blandt dem, som sysler med videnskabeligt Arbejde, er kommet til Orde gennem frugtbar Tankeudveksling mel-lem jvnbyrdige, og et Sted, hvor den, der har vundet Klarhed over sin Livsopgave, har kunnet arbejde maalbevidst paa at dygtiggre sig hertil. Og videre fortstter Horstmann og nsker, at kollegiet for fremtiden ogs m yde bolig til de akademike-re, der i stifterens nd vil vie nogle r af deres liv eller mske det hele til tjeneste for den frie videnskab: der ikke lader sig forlede til at tjene Livet, men vil njes med at tjene Sandheden for just derigennem at tjene ikke Sandheden, men Livet.

Salmebogs Polemik eller reformatorisk Kristendom

Der er tale om et genmle mod en artikel af P.G. Lindhardt, der blev bragt i Aal-borg Stiftstidende d. 8/2 1943. For at forst, hvad det hele drejer sig om, er man ndt til at se lidt nrmere p Lindhardts artikel. I Polemik i Salmebogen skriver Lindhardt, at han til en gudstjeneste er studset over en salme af Grundtvig, som han mnder undigt polemisk. Der er tale om en af Grundtvigs storstilede salmer, der blev digtet til 300 rs jubilet for reformationen i 1817 men som nu desvrre i trd med Lindhardts nske for lngst er blevet fjernet fra salmebogen, hvorfor det m vre p sin plads at gengive den her nedenfor:

1. Som den gyldne Sol udbryder gjennem den kulsorte Sky, Og sin Straale-Glans udskyder, Saa alt Mulm og Mrke ly, Saa igjennem Lgn og Tant, Da Guds Herre-Dag oprandt,

1 Horstmann har alumnenummer 1112 og lser man efter i kollegiets annaler, kan man se, at han har boet p stedet fra d. 1/7 1937 til 17/9 1941. Se festskriftet Borchs Kollegium 16911991, s. 177.


19

Ordet brd med Lys og re; Herrens Navn velsignet vre!

2. Lover Gud, I Kristne fromme, Gjster ved hans Naade-Bord! Lad i Sang os ihukomme Herrens Gjerninger paa Jord! Alterbordets klare Guld Var som sjunket under Muld, Men, trods Kejser, Band og Pave, Herren lod sit Guld opgrave.

3. Herrens Bog var lagt paa Hylden, ventyr i Kirken ld, For en Krone, for en Gylden, Himmerig til fals de bd; Sandheds Lys og Korsets Ord Var som sunket ned i Jord, At de skulde ej fordmme Pave-Lgn og Munke-Drmme.

4. Strke dog er Herrens Domme, Aand og Liv er Herrens Ord, Lover Gud, I Kristne fromme! Lover Gud, I Engle-Kor! Lyset kom, og Mrket svandt, Paven tabte, Ordet vandt: Ls af Lgn, som Bjrg at skue, Vlted Biblens Myretue.

5. Herrens Raad ej Stv udgrunder, Verden aldrig dem forstaar, I Guds Haand gjr Smaating Lander, Tiggermunk gjr Jubelaar; Morten Luther med Guds Ord Tndte Lys igjen paa Jord, Saa hans Navn skal gaa med Solen, Straale under Naadestolen.

6. Lover Gud, I Folk, og sjunger: Guds Apostler trindt paa Jord, Nu igjen med vore Tunger Tale klart Guds rene Ord; Hjrte-Sproget nu paa nu Lyde skal i hjen Sky,


20

Tunger glde, Hjrter brnde, Ved Guds Ord til Verdens Ende!

7. Tak, vor Fader i det hje! Tak i Jesu Kristi Navn! Naade for dit Guddoms-je Fandt vor ringe Fdestavn; Ordet over Blgen blaa Bd i Aandens Kraft du gaa, lod til Salighed det virke Jrtegn i vor lave Kirke.

8. Aldrig, Gud, du det forandre! Lad, i fromme Fdres Fjed, I dit Aasyns Lys os vandre, Lyses hjem til dig i Fred! Dagen hlder, hos os bliv, Du, som er vort Lys og Liv! Mt du os med Sjle-Fde! Gjr en lilig Aftenrde!2

Det, Lindhardt opponerer imod, er, at Grundtvigs polemik er fejlslagen, da hans skildring af middelalderen ganske enkelt ikke er sand. Det er nemlig: ikke sandt, at Kristus var glemt i Menigheden, at man kun bad til ham som til en anden Helgen, det er ikke sandt, at Prsteskabet bestod af Bedragere eller Bedragne, det er ikke sandt, at man lovede Folk Syndernes Forladelse, blot fordi de gav Penge eller op-remsede Bnner, i Forfaldstiden var der nok nogle, som kom dette Vrngbillede nr, og Kirkens Ledelse var ikke altid interesseret i at standse det, men som Helhed rammer Dommen ved Siden af: det er ikke sandt, at Bibelen var forbudt Lsning eller at Kirken intet gjorde for at gre den kendt; den gjorde meget, imponerende meget, naar man tager i Betragtning, at Bogtrykkerkunstens udnyttelse frst faldt sammen med Reformationens Gennembrud. Nu kunne man mene, at der vel er en stor forskel p en historisk skildring af middelalderen og s en lyrisk fremstilling med det for je, at man vil fejre reformationen og Lindhardt undskylder da ogs Grundtvig for i rettroende nidkrhed at fre falsk vidnesbyrd om sin katolske n-ste: det var vel ogsaa for ham uundgaaeligt paa det Udviklingstrin, hvor han be-fandt sig.

2 N.F.S. Grundtvig: Salmer og aandelige Sange, s. 2728. Der er foretaget en del ndringer i forhold til den oprindelige tekst fra 1817. ndringerne kan man f et overblik over hos Anders Malling: Dansk Salmehistorie, bd. iii, Salmerne Jer-Nu. Kbenhavn: J.H. Schultz Forlag, 1963, s. 254256.


21

Videre skriver Lindhardt, at en forudstning for den slags reformationslyrik m vre, at lutheranere er net et godt stykke lngere end katolikkerne: og tr nogen paastaa det?

Lindhardt vil dog ikke have, at vi skal lbe fra vores arv og gld, men mener der-imod, at vi skal lade vre med at hvde os p andres bekostning:

Kirkesamfundene skal ikke slaas sammen, hvad skulle det dog nytte, naar de alligevel ikke er enige? Men de skulle gerne vokse i Forstaael-sen af og Respekten for hinanden, fordi de har meget mere flles, end de har hver for sig. Dog: Forstaaelse og respekt kommer ikke af, at der gennem Menighedens Salmebog stadig dryppes Gift i det endnu bl-dende Saar paa Kirkens Legeme.

Vender vi nu blikket mod Horstmanns artikel, s er den i sagens natur et forsg p at forsvare salmens tilstedevrelse i salmebogen.3 Det gennemgende sprgsml er nemlig, om salmen er Salmebogs Polemik eller reformatorisk Kristendom. Og Horstmanns svar p det sprgsml kan der vist ikke vre nogen tvivl om.

I sin artikel skriver Horstmann, at Lindhardt stter sprgsml ved berettigelsen af kirkebruddet i stedet skriver han, at det formodentlig var en historisk ndvendig-hed; med de erfaringer om flgerne, som man sad inde med i 1943, mener Lindhardt godt, at det kunne vre undget. Med andre ord fr historien skylden for slagets gang. Denne forestilling opponerer Horstmann selvflgelig kraftigt imod, da det negligerer bruddet, som han betegner som en religis og kristelig ndvendighed. Professoren har dermed undsluppet at tage stilling til, om der var tale om en sdan religis ndvendighed, ved at lsse det hele over p historien. Men iflge Horst-mann er det netop det sprgsml, der var afgrende for Grundtvig, da han skrev sin salme. Derudover stter Horstmann ogs sprgsmlstegn ved, om den middelalder-lige katolicisme ikke skulle have vret lige s slem, som Grundtvig og Luther antog den for at vre. Og som en lille spydighed pstr han, at en del af forklaringen kan vre, at Lindhardts udgangspunkt for en vurdering er et andet end Grundtvigs og Luthers og hans opfattelse af kirken en anden end den, man mnder i Den augsburg-ske bekendelse. For det, man m skulle tage stilling til, er, om ordet blev forkyndt rent og sakramenterne forvaltet ret i middelalderen. Og hvis ikke det var tilfldet, var prsterne vel heller ikke andet end bedragere. Og er det virkelig sandt, at Kri-stus ikke er glemt, nr det ikke lngere er troen p ham alene, der er frelsende? Og

3 Dengang har salmebogen vret Psalme-Bog for Kirke og Hjem, hvis frste oplag kom i 1899. Her str salmen som nr. 331 med mel. Nu Velan, vr Frisk til mode.


22

nr prsterne ikke lngere forkynder dette som evangeliet, er de s andet end be-dragere? Nr kirken ikke skrider ind over for aladshandlen for al kraft og styrke, er det s ikke at slge syndernes forladelse for penge? Nr paven alene kan afgre, hvad biblen siger, er det s ikke at sidestille med, at det er forbudt at lse i biblen?

Lindhardt har iflge Horstmann sikkert ret i, at kirken allerede gjorde meget, som reformationen fordrede, men han glemmer, at den ogs gjorde meget andet. Nok lrte den middelalderlige kirke sledes retfrdiggrelse af tro, men den lrte ikke retfrdiggrelse af tro alene. Horstmann betragter den katolske kirkes afvisning af evangeliet om retfrdiggrelsen af tro alene som en afvisning, hvormed den katol-ske kirken er ophrt med at vre en kristen kirke og trods al sin reform m betrag-tes som en frafalden kirke med en skinddd mumietilvrelse. Det er derfor den katolske kirkes afvisning af evangeliet p Tridentinerkoncilet, der er det endegyldi-ge brud. Derfor er den lutherske intolerance, hvad angr den rene lre og glden over den, heller ikke et udslag af konfessionelt hovmod, og derfor skal man da heller ikke i en misforstet krlighed over for katolikkerne g p kompromis med evange-liet, da det ikke ville vre at tage evangeliet alvorligt, hvilket i hvert fald ikke ville gavne nogen. Derudover harcelerer Horstmann ogs over den etik, Lindhardt lg-ger for dagen, nr han mener, at det kan undskyldes, sfremt Grundtvig frer falsk vidnesbyrd mod sin katolske nste, uanset hvilket udviklingstrin Grundtvig mtte bemnde sig p.

Det forkerte er derfor ikke Grundtvigs salme, men at vi er kommet s langt vk fra evangelisk kristendom. Men netop derfor skal salmen ogs bibeholdes i salmebogen, s den kan vre en anstdssten for dem, der er kommet for langt vk, og isr for dem, der ligesom Lindhardt skal uddanne evangelisk-lutherske prster.

Afmythologisering eller Evangelium iii

Disse to artikler, der er blevet bragt henover to numre af Menighedsbladet, er uden tvivl de vigtigste af Horstmanns i 40erne. Der er ikke nogle andre, der bare til-nrmelsesvis kommer op p siden af dem, hvad angr den teologiske tyngde. S hvad handler de om og hvor skal man snart sagt begynde? Ja det begynder m-ske alt sammen p en perron en vinteraften i 1927, hvor en samtale udspiller sig mel-lem Carl Hermansen4 og Thomas Schiler,5 der p davrende tidspunkt var biskop over rhus Stift. Emnet for samtalen var det nyoprettede Tidehverv, fra hvis side

4 Carl Hermansen og Horstmann m have kendt hinanden fra Hjrring, hvor Horstmann var hjlpe-prst fra 1943 (jf. Den Store Danske: Carl Hermansen). 5 Se nrmere p AarhusWiki (aarhuswiki.dk/wiki/Thomas_Larsen_Schiler)


23

Hermansen forventede en vis fornyelse ovenp den liberalteologiske blge, der havde hrget svel Indre Mission som de grundtvigske kredse. Biskoppen var enig, men tilfjede, at han frygtede, at det om nogle r ville vise sig, som han sagde: at alt dette blot udmunder i en ny rationalistisk Blge. Denne sidste bemrkning forstod Hermansen ikke p davrende tidspunkt. Men i 1944 gav den pludselig me-get mere mening og derfor skrev han da ogs om samtalen og Tidehvervs udvik-ling i en artikel, der blev bragt i Menighedsbladet. I sin artikel plderer Hermansen for, at det senere gik, som Schiler havde sagt. Hermansens pstand er alts den, at Tidehverv allerede i 40erne var endt med at g ind for den gamle rationalisme, men nu bare i en moderne dragt. Men hvordan kunne det g til, at Tidehverv, der ellers havde bde Luther og Barth at sttte sig op af, var havnet i rationalismens grft? Hermansens svar er, at det skyldtes, at Tidehverv altid havde vret en meget uens-artet Flok, der havde haft et fllesskab i opgret med den bestende teologi og kirkelighed, men ellers ikke dannede ramme om noget egentligt fllesskab.

ermansen forsger derp i sin artikel at dele Tidehverv op i en hjre og en venstre lj. Hvor hjreljen udgres af dem, der var srligt prgede af

Karl Barth, hvortil han regner K. Olesen Larsen og Lindskrog, men ogs N. Otto Jensen. Det var sledes ikke fra Partiets Veteraner, at de nye toner fra Tidehverv kom, men derimod fra dens venstre lj, der i stedet for Barth havde Bultmann som sin teologiske prgning. Og hvad der undrer Hermansen, er, at der overhovedet ikke er nogen, der har taget til genmle mod denne nye Teologi. Og uanset, hvad motiverne for tavsheden mtte vre, s anser Hermansen dem for at vre drlige: for naar det med den Kraft som Tidehverv har, bliver sagt, at man kan bevare den gamle Kristentro samtidig med, at man forngter Troens Kendsgerninger, saa er det paa Tide, at der bliver sagt fra. Der er srligt to artikler fra Tidehverv i 1944, som Hermansen har i tankerne, nr han tnker p denne nye Teologi, som han hvder reprsenterer en hel kreds af prster, nemlig Tage Wilhjelms artikel Jesu opstandelse og den nyere historieforskning og Aarups artikel Opstandelsen som frelseskendsgerning. Det er ikke, fordi Wilhjelm tager fuldstndig fejl, nr han i sin artikel mener, at Ordet pskemorgen gjorde sig fri af ddens bnd, men det fejl-agtige ligger i, at han gr det p bekostning af troen p en legemlig opstandelse, der kun ses som legendarisk tilstningsstof. Og det er netop denne afmytologisering, Hermansen opponerer imod og videre skriver han:

Nu skal det villigt indrmmes, at forstaa hvad der skete Paaskemor-gen, og derfor forklare det, er ikke muligt for nogen af os. Men netop fordi vi ikke kan forstaa, har Kirken givet os et Ord at tro, et Ord, der lyder saaledes: Men paa den tredje Dag igen opstanden fra de dde. Og

H


24

dermed vil Kirken kundgre for alle Tider, at Jesus, som blev gravlagt Langfredag, var opstanden Paaskemorgen, at den Grav, hvor han laa, var tom. Var Graven ikke tom Paaskemorgen, saa er vores Tro tom, og saa er vor Prdiken forgves. Her kan vi kun henholde os til Troens at, at vi har intet at gre med dens hvorledes; vi kan ikke slippe Beken-delsen, vi kan ikke slippe Evangeliernes Forklaring uden samtidig at slippe selve Sagen.

Hermansen mener, at det er en trist teologi, der er ved at gre sig gldende. En teologi, der siger nej til Ordet om opstandelsen og tjener tidsnden ved at avarve hbet. Om Tidehvervs udvikling i lbet af de tyve r, bladet p davrende tids-punkt havde eksisteret, kan han derfor kun sige:

Han raabte bliv Lys og der voksede Mrke.

Dog nr han lige til allersidst at skrive: Men det er mit Haab, at der med denne Udfordring vil komme Gang i en Debat og et Opgr, som tiltrnges indenfor Teo-logien, ikke blot for Teologiens, men for Forkyndelsens Skyld.

Og netop de ord m Horstmann have taget til sig. De har i hvert fald vret anled-ningen til, at han skrev Afmythologisering eller Evangelium. Alene titlen antyder, at linjerne er trukket skarpt op mellem afmytologisering og evangeliet. Der er med andre ord tale om et enteneller, og der kan ikke herske tvivl om, hvor Horst-mann placerer sin egen teologi.

Horstmann har ligesom Hermansen fundet det ejendommeligt, at der ikke har hvet sig en advarende eller anerkendende rst fra Tidehvervskredsen, der i den sidste snes r har betragtet sig selv som Zionsvgtere kathexochen; for s lnge det ikke er sket, m man g ud fra, at de, der tier, samtykker. Sagen er dog af s vigtig karakter, at den ikke kan eller skal ties ihjel. Problemet, sprgsmlet om afmytologi-sering rejser, er ikke et problem, som menigheden kan aveje eller g uden om, der-som den vil holde fast ved sin opgave, som er at gre evangeliet gldende over for tidens forargelse.

et er Horstmanns opfattelse, at den historiske kritik har medfrt, at menne-skets naturlige forargelse over for kristendommen har antaget skikkelse af, at

den er gammel overtro, som er uforenelig med moderne videnskabelig erkendelse.

Man er derfor ndt til at sprge: Hvorledes lyder Evangeliet i denne Situation, som er vores Situation? Det er det afgrende sprgsml, man m have for je og om

D


25

ikke andet har afmytologiseringsteologerne da i det mindste stillet skarpt og klart ind p de problemer, sprgsmlet afstedkommer.

Nr man derfor skal undersge den kristelige berettigelse af afmytologiseringsteo-logernes lsning p problemet, m man se p: om Evangeliet, om Guds frie Naade kan hres i denne Lsning.

fmythologiseringens lsning er at skelne mellem en vsentlig kerne i den nytestamentlige kristusforkyndelse og en ligegyldig mytologisk ikldning,

som kan bortkastes, uden at evangeliet tager skade af det ja selve bortkastelsen af det mytologiske indhold tjener egentlig kun til at fremhve det virkelige evangeli-um.

Nytestamentlige dogmer som jomfrufdsel, opstandelse, himmelfart, genkomst er ikke kendsgerninger, men derimod en forkyndelse af Jesu betydning udtrykt til os i et mytologisk sprog, der p apostlenes tid faldt ganske naturligt, men ikke lngere er det.

Vi skal derfor henvise til begivenheden bagved den mytologiske ikldning i vores eget sprog, prcis ligesom apostlenes gjorde det i deres.

Vi skal mnde ud af, hvad dogmerne betyder, for det er denne betydning, der er afg-rende for os, og evangeliet hres, ikke dogmernes pstede kendsgerninger, som kun er en sproglig ikldning.

P den mde fr den historiske kritik sin trang tilfredsstillet til at fjerne alt det myto-logiske, som tidsbestemt og ligegyldigt, samtidig med at det vsentlige bevares. For en sdan forstelse henviser Horstmann ligesom Hermansen til Tage Wilhjelms artikel: Jesu opstandelse og den nyere historieforskning. Selv afviser Horstmann, at man i afmytologiseringsteologernes ord kan hre Guds nde i Jesus Kristus og det gr han med udgangspunkt i deres forhold til Guds Ord som det: der er Begi-venhed, Guds Ord som det, der er blevet Kd, og Guds Ord som det, der er os nrt.

Hvis man ser p det frste punkt, s strider sondringen i Det Nye Testamente mel-lem noget evigt p den ene side og noget tidsbestemt p den anden imod evangeliets tale om Guds nde som en begivenhed. Guds nde er nemlig at forst som en begi-venhed, der kommer uafhngigt af os og tnker man ikke sdan, s bliver nden menneskets besiddelse. Begivenheden er mennesket ude af stand til at pvirke eller indvirke p; for den er Herre over mennesket. Begivenheden er fortid og derfor afsluttet og uforanderlig. Den kan derfor heller ikke gentages, for den er et enkelt-stende fnomen, og en gentagelse ville altid vre en anden begivenhed. Derfor

A


26

har begivenheden heller intet evigt i sig, men er indesluttet mellem to tidsgrnser, hvorimellem alt er, sledes at der ikke kan uddrages noget af begivenheden, uden at det med det samme mister karakter af at tilhre begivenheden: En Begivenhed har derfor altid sin egen Mythologi, d.v.s. de Forestillinger, hvori den bliver indfanget af det omfattende Subjekt.6 Mytologien udgr iflge Horstmann en vsentlig be-standdel af begivenheden og er det, der gr begivenheden tidsbestemt og det er kun som tidsbestemt, at begivenheden er begivenhed.7 Forsger man at bringe begiven-heden ind i en anden mytologi, kan det ikke ske, uden at begivenheden forsvinder. Begivenheden mndes ganske enkelt ikke uden sin egen mytologi, derfor er mytologi-en ogs begivenhedens fremtrdelsesform og uden den bliver mytologien ikke andet end id. Den bliver alts ikke en begivenhed, fordi den kommer til at mangle det, der gjorde den tidsbestemt, nemlig dens mytologi.

Skal det komme til et Mde mellem os og Begivenheden, maa vi mde den, der hvor den er, nemlig i dens Mythologi. Et Mde maa bestaa i en Dialog mellem Begivenheden og os, mellem den Forkyndelse, som Begivenheden er, og vor Afgrelse overfor denne Forkyndelse.

En forstelse, som ikke har denne forudstning, hvder Horstmann vil vre en omklamring af begivenheden med vores mytologiske eller umytologiske forestillin-ger: at tale om en forstelse af fortiden ved historisk og psykologisk indfling er derfor nonsens. Nr man gr det, mder man slet ikke begivenheden, men oph-ver fortidens karakter af begivenhed og forsger at udtrykke den i en videnskabelig mytologi, der vil gre den prsentisk og uafsluttet. Men dermed respekterer man ikke fortiden som fortid, men forsger i stedet at tvinge den ind under ens egen mytologi.

Men ved at forst fortiden med ens egen mytologi kommer man ikke en forstelse nrmere. Et klassisk eksempel er Vilhelm Grnbech, der forsger at smyge sig ind i fortidige personers sjleliv, men derved egentlig blot siger noget om sit eget.

6 Personligt bryder jeg mig ikke synderligt om udtrykket mytologi i denne betydning og det bliver da ogs en del lettere at forst Horstmanns tankegang, hvis man i stedet for at tale om mytolo-gi tnker p sprog. Menneskets forstelse af virkeligheden sker igennem sprog, hvorfor det ogs er umuligt at komme ind til den bagom sproget. Forsger vi at mde virkeligheden, sker der en sproglig ikldning, og det er dermed ikke lngere virkeligheden, vi mder. Men selvom jeg fornemmer, at udtrykket kan vre hmmende for en forstelse, har jeg alligevel valgt at bibeholde det for at vre artiklen s tro, som det har vret mig muligt. 7 Umiddelbart virker det lidt underligt, at mytologien er med til at gre begivenheden tidsbestemt. Er det ikke omvendt et grundvilkr for begivenheden, at den altid er tidsbestemt, og mytologien derfor fra begivenhed til begivenhed m vre en anden? Det ville vre mere oplagt at se det tidsbestemte som et udslag af, at det netop som begivenhed var tidsbestemt.


27

kal vi mde Jesus og hre om hans srlige anliggende og sprgsml til os, kr-ver det, at vi respekterer Ham i Hans egen konkrete mytologi og det er den

mytologi, som urmenigheden har overleveret os. Uden den kommer Han til kun at eksistere i iden og bliver ikke samtidigt det konkrete menneske, han ogs var. Men det er i urmenighedens mytologi, at han er rigtigt opfattet og Horstmann mener ikke, at det overhovedet er muligt at indfange Ham i nogen anden.

Det Menneske, som var Jesus af Nazareth, er uadskilleligt fra dets egen Mythologi, fra det indtryk, han gjorde paa sine Omgivelser, fra det st af Myter og Legender, som dannedes omkring ham i den Om-verden, han havde Berring med. Skrller man Mythologien bort, d.v.s. forsger man at fatte dette Menneskeliv i vor Tids efter vor Opfattelse umythologiske Mythologi, thi vor videnskabelige Ver-densopfattelse er naturligvis ogsaa mythologisk, faar man fat i en Str-relse, der er identisk med dette Menneskeliv, som det efter vor Mening vilde have vret, dersom det blev levet i Dag, ikke som det var, altsaa en Id, ikke et virkeligt konkret Menneskeliv.

Man mder Ham ikke i hans forskellighed fra os, og man respekterer heller ikke hans srlige mytologi, men undgr forargelsen; der er derfor slet ikke tale om noget egentligt mde.

Vil vi mde et Menneske, maa vi mde det der, hvor det er, i den Mythologi, som nu engang er dette Menneskes, vi maa mde det i dets konkret udformede Menneskelighed, ellers mder vi det slet ikke. Vi skal ikke frst lave Mennesket om, tildanne det for et Mde med os.

Vil vi mde Jesus af Nazareth, s vil vi mde ham, som den, hvorom det fortlles os, at han er opstanden: Vi kan saa stille os til denne Be-retning, som vi vil, vi kan afgre os for eller imod den, men vi kan ikke undgaa, dersom vi vil mde ham, at blive stillet overfor den Fordring paa at blive erkendt som den legemlig Opstandne, som hans historiske Konkretion stiller os over for.

Slipper vi den fordring, erkender vi ham ikke lngere som sandt menneske og som en begivenhed i denne verden, men gr ham til en id.

Mdet med Kristus m derfor ndvendigvis mnde sted i sammenstdet mellem vores og hans mytologi.

S


28

Vores situation er en anden end apostlenes. Men forskellen er ikke, at apostlene mt-te tage en mngde mytologi med, men tvrtimod begivenheden i deres egen myto-logi. Forskellen bestr alts i, at apostlene mdte Kristusbegivenheden i deres egent mytologi, hvorimod vi mder den i en fremmed.

Denne forskel skal ikke ophves, men tvrtimod bevares, og det gr vi, nr vi i den historiske kritik lader sammenstdet mnde sted mellem apostlenes og vores egen mytologi: Og vi skal ikke lade denne Kritik stoppe op ved Erkendelsen af noget i Apostelforkyndelsen, som er evigt; f. Eks. Forkyndelsen af Guds Naades Ord til os i Kristus, men vi skal forstaa, at ogsaa denne rene Forkyndelse er helt igennem mythologisk som Jomfrufdsel og opstandelse.

Horstmanns pointe er alts, at det er umuligt at komme bagom mytologien og for-argelsen. Mytologiernes sammenstd er derfor et ndvendigt led i det kristne para-doks. Uden sammenstdet bliver det kun til en id om det kristne paradoks, uden at den indeholder noget forargende; den er tvrtimod en sand lkkerbisken for dia-lektiske Feinschmeckere, men dermed forsvinder den paradoksale virkelighed, som ved at vre udefra kommende er forargende. Ved alts at vre noget andet, end vi kunne have sagt os selv. Horstmann gr endda videre og skriver: Kun ved at aner-kende mythologiske Begivenhed og ikke den deri formodede Rene Forkyndelse som Guds Naades Ord til os, kan vi fastholde Guds Naade som noget, vi ikke kan tilsige os selv.

Det andet punkt i Horstmanns kritik af afmytologiseringsteologernes tankegang (og derfor ogs den brde, de gr sig skyldige i ved at forveksle begivenheden, som er Guds ndes ord til os, med iden om Guds ndes ord til os), er, at de kommer til at bengte inkarnationen, hvor Gud blev menneske og ordet kd; fordi enhver be-givenhed har sin egen mytologi, hvorfor Ordet, der blev kd, ogs ndvendigvis m have sin egen mytologi. Bengter man det, s bengter man inkarnationen; for et ord: som blot er ikldt Mythologi, som ligesaa godt kunne udtrykkes i en hvilken som helst anden Mythologi, er ikke blevet Kd. Der er med andre ord tale om, at afmytologiseringsteologerne er slet ind p de gamle doketiske baner, hvor Kristi menneskelighed forngtes; men dermed bliver der heller ikke tale om en egentlig benbaringsbegivenhed, men kun om en id, om en benbaringsbegivenhed. Man fr ikke forenet det guddommelige og det menneskelige, det evige og det timelige.

en sidste del af artiklen, som bragtes i Menighedsbladets nste nummer, be-gynder, hvor Horstmann slap, nemlig ved det andet punkt hos afmytologise-

ringsteologerne, som han fandt uforeneligt med evangeliet: Guds ord, som det der er blevet kd. Brden er alts at forveksle den begivenhed, som er Guds ndes ord

D


29

til os, med iden om Guds nde som begivenhed, men dermed kommer de ogs til at bengte inkarnationen, og det gr de, fordi det kun er det ord, der er blevet kd p en sdan mde, at det er blevet en begivenhed med sin egen mytologi, der kan siges at vre blevet kd. At sige at ordet kun er ikldt en mytologi, er derfor det samme som at bengte inkarnationen. Det er og bliver en teologi, der trods sine lotte ge-vandter er en tarvelig udgave af doketismen, som man ellers s ihrdigt har forsgt at bekmpe i oldkirken. Problemet er alts, at benbaringsbegivenheden spaltes op i noget evigt og noget timeligt. Det evige bliver iflge afmytologiseringsteologerne selve kernen, hvorimod det timelige er noget tidsbestemt og dermed irrelevant, som kan skrlles af og kastes vk, fordi det anses for at vre uden betydning. Kdet bliver blot et hylster for ordet, sledes at forargelsen og den paradoksale enhed mel-lem ord og kd forsvinder. Det, afmytologiseringsteologerne forngter, er med andre ord Kristi sande menneskelighed. Der er ikke lngere tale om en benba-ringsbegivenhed, men kun om iden om en sdan. Man fjerner det forargende i, at det tidsbestemte er det evige. For Horstmann er det derfor vigtigt, at vi ikke sondrer mellem det tidsbestemte og det evige i Det Nye Testamente, fordi det alt sammen er tidsbestemt, ogs det evige.

dermere skriver Horstmann, at Det Nye Testamente ingen steder gr for-dring p at vre adresseret til hele menneskeslgten, det er derimod rettet til

ganske bestemte personer i datidens mytologi og derfor for os uforsteligt og uvedkommende: Men netop dette tidsbestemte, os ganske uforstaaelige og uved-kommende, netop dette, at disse bestemte Gudstjenesteregler tales til disse Menne-sker, der lever i deres for os uforstaaelige Forestillingsverden, som vi ikke kan ac-ceptere, er Guds Naades Ord til os, og som saadant og kun saadant evigt og os forstaaeligt og endelig vedkommende. Den liberale teologis vsentlige indsats som teologisk epoke har vret, at den har vist afstanden mellem vores og Det Nye Te-stamentes verden, og det mener Horstmann, man skal gre alvor af og ikke ng-steligt forsge at imdeg den historiske kritik ved: at tale om det formastelige i denne profane Optrden paa hellig Grund eller som afmytologiseringsteologerne forsge at slukke branden ved at hvde, at den historiske kritik kun rammer alt det uvsentlige, nemlig mytologien. Horstmann skriver, at det, vi bliver ndt til at for-st, er: at den historiske Kritik netop i sin allermest yderliggaaende Form, naar den gr N. T. til et forasiatisk Religionsdokument paa Linie med Avesta og Koranen, som beskriver et for os ganske uforstaaeligt religist Liv, som intet har at gre med den senere Kirke, naar den gr Kristendommen til en Grd af gnostiske Spekulatio-ner, hellenistisk Forlsningstrang, Mysteriefromhed, tilsat jdisk Apokalyptik og stoisk Kosmopolitisme, kogt sammen i den overophedede, forasiastiske, synkretisti-ske Religionsgryde, tjener Evangeliet ved at gre os opmrksom [sic] paa, at Ordet

Y


30

blev Kd, et Stykke af Menneskets egen religise Udvikling. At Kristendommen er historisk med sin egen mytologi, er derfor ikke andet, end hvad der ligger i udsagnet om, at ordet blev kd: De Kritikere, som meget ofte vilde godtgre, at Kristen-dommen intet guddommeligt indeholder, men tvrtimod er noget menschlich-allzumenschliches, hvder derved kun det, som Evangeliet til enhver Tid har for-kyndt: at Ordet blev Kd. Derfor skal vi heller ikke lade os friste af afmytologise-ringsteologernes sirenesang, der vil give os god historisk samvittighed, men bevare den drlige samvittighed, der er et vidnesbyrd om, at vi forholder os sandt til det historiske. Ordet er mytologi, og derfor skal vi ogs: modstte os ethvert Forsg paa at give Ordet en mnere, en umythologisk evig, mere guddommelig Menneske-lighed. og det skal vi med den begrundelse, at det kun vil gre Ordet et stykke tnkt menneskelighed, men ikke virkeligt.

Videre skriver Horstmann, at apostlene indtager en srstilling i frelseskonomien, ligesom den gamle kirke har forstet. Ngtes denne srstilling og dermed deres autoritet, ngtes samtidigt inkarnationens virkelighed og man har dermed gjort Guds nde til en ide og til noget: Mennesket i Virkeligheden trods alle kierke-gaardianske og existentialmlosomske Krumspring tilsiger sig selv.

Forkyndelsen skal heller ikke stte sig i stedet: for den Begivenhed, den henviser til, tvrtimod skal den vre selvudslettende i forhold til den forkyndte begiven-hed, s: den forkynder Begivenheden som det alene betydningsfulde og sig selv som det ligegyldige, lykkes det, har Forkyndelsen udfrt sit Hverv og har faaet Betydning. Og skulle den alligevel stte sig selv i fokus og fortrnge begivenhe-den, s ophrer den i samme jeblik med at vre forkyndelse: Men naar Forkyn-delsen fuldstndig forsvinder i Begivenheden, bliver den Guds Naades Ord.

den begivenheden og den mytologiske forkyndelse, hvori begivenheden er indeholdt, er forkyndelsen dd: thi Forkyndelsen er at pege paa Begivenhe-

den og klargre den som det betydningsfulde

Afmythologiseringstheologernes og den kristelige Forstaaelse af Syn-dernes Forladelse, Guds Tilgivelse i Kristus. Afmythologiseringtheo-logernes Tankegang er tydeligvis den, at Kristus forkynder Mennesker Guds Krlighed som Gud har i Forvejen uden Kristus, og som han vil have i Fremtiden uden Kristus at erkende for den, der tror paa denne Forkyndelse. Kristus er blot Redskab for denne Forkyndelse, naar han har gjort sin Pligt, kan han gaa som den, der er gjort ligegyl-dig og overldig. Han har bare haft til Opgave at bringe denne For-

U


31

kyndelse af Guds Krlighed ind i Verden. Det er derfor i Kristi Betyd-ning og ikke i hans Person, at Aabenbaringen har sit Sde.

Men denne udlgning har selvflgelig ikke nogen hjemmel i kristendommen, for her er det Kristus selv, der er den guddommelige nde. Derp drager Horstmann de idhistoriske linjer for afmytologiseringsteologerne tilbage til Hegel, for hvem Kri-stus er ham, i hvem iden om menneskets enhed med Gud endelig vgner til en be-vidsthed.

Interessant nok forekommer Horstmann at mene, at den eneste mytologi, hvori benbaringen kunne udtrykkes, var den mytologi, der var forhnden i tidens fylde. Ndens ord er derfor den mytologiske og uafmytologiserbare begivenhed, som dengang fandt sted.

Den tredje grund til at afvise afmytologiseringen mnder Horstmann i dens forng-telse af Guds Ordets nrhed. Mange af tankerne her er ligesom tidligere tt knyttet til en forstelse af afmytologisering som en forngtelse af inkarnationens virke-lighed, hvor det frst er i: de nytestamentlige Begivenheders Betydning, de erken-der Evangeliet, ikke i de nytestamentlige Begivenheder selv. Men netop ved at gre dette Skift fra Begivenhed til Betydning fjerner de Guds Naades Ord og gr det menneskeligt betinget, betinget nemlig af Forstaaelsen af denne Betydning, og saa er Gudsordet til os ikke det, som Aabenbaringsbegivenheden i sin konkrete histori-ske Form lgger frem for os, og er det ikke det, er Guds Ord ikke virkelig kommet os nr.

Og det er p trods af, at de hvder, at det netop er det, som de har til hensigt med afmytologiseringen. Skal Gudsordet komme os nrt, m vi hre det i den mytologi-ske apostelforkyndelse, ellers hrer vi det slet ikke.

Til sidst slutter Horstmann af med at skrive, at denne nye teologiske udvikling m afvises: som et Vildspor, man er kommet ind paa. Saa kan man strides om, hvorvidt man skal kalde den Rationalisme eller Idealisme eller mnde et helt tredje Ktternavn at hfte paa den, det har vel mindre at sige.

Det eneste, Horstmann derfor kan se, der vil komme ud af en teologi, som bygger p afmytologisering, er, at den vil afskave evangeliet.

I Dag for Ire hundrede Aar siden dde Martin Luther

Den sidste artikel, Horstmann skrev i 40erne, var i anledning af 400-rsdagen for Martin Luthers dd d. 18. februar 1546. Det er en lille undselig artikel, og for en eftertid kan den ikke siges at vre srlig interessant. Nvnes skal det dog, at


32

Horstmann i store dele af artiklen gengiver Justus Jonas beretning om Luthers sid-ste timer. Ellers er der kun meget lidt at bemrke, udover at Horstmann skriver, at allerede Luthers samtid s en profet i ham i lighed med Det Gamle Testamentes og dermed et led i en lang rkke af redskaber, hvorigennem Gud har talt sit ord til mennesker. Til sidst bliver der ogs boret lidt i, hvorvidt de, der kalder sig luther-ske, er ved at glemme Luthers anliggende, men i stedet for at besvare sprgsmlet med et ja eller et nej, vlger Horstmann at lade det st som et bent sprgsml.

33

En sprkke af lys

Af konst. sogneprst marie hgh, Rdding og ster Lindet Lrdag den 4. april 2015

Prdiken til langfredag (Es 52,1353,12; Mark 15,2039), den 3. april, ster Lindet Kirke kl. 9

There is a crack, a crack in everything

thats how the light gets in Der er en sprkke, en sprkke i alting, det er derfor, lyset kommer ind. Sdan skriver den canadiske digter og sanger Leonard Cohen. Men er der nu ogs det i dag, denne Herrelse langfredag, hvor alterlysene er slukkede, hvor mrket skjuler jorderige, og himlen har lukket sin dr? Kan lyset mnde sprkker, hvor det kan kile sig ind i dag, hvor det lys, vi har hrt skinner for os, skal bre mrkets urlige gerninger? I dag, hvor nattemrket snkede sig over graven og jorden. I dag, hvor det store mrke har magten over menneskene hvor menneskets eget iboende mrke, uhyret i os, blev afdkket og afslret i dden p et kors den dd, som alle mennesker var skyldige i. Jesus blev dmt og korsfstet alle var de med alle medskyldige ikke en eneste kan erklre sig uskyldig i at dmme kr-ligheden. Med hjertets hrdhed og hjertets kulde fldede verden sin dom over lyset og krligheden.

Hjertet er menneskets trosorgan, det sted, hvor troen modtages og besvares nr Ordet rrer hjertet, bevger det ndedrttet, lungerne fyldes af luft, og stemmen udbryder i sang. Hjertet er en livsfunktion, der er blevet forstenet, fordunklet eller formrket det fryder sig over lidelsen og dden p korset, det glder sig ved uret-ten og over at vre mgtigere end den korsfstede krlighed. Hjertet er nu kun en muskel, der sender blod rundt kun i kdet er der liv. Og op fra det hjerte stiger langfredagens mrke vi er selve mrket. Det er ikke et mrke, der slutter sig om-kring os udefra som en ond skbne, vi uforskyldte er kommet ud for. Nej, vi er

Rembrandt van Rijn: De tre kors (1653)

Marie Hgh: En sprkke af lys

34

dmt meddelagtige i vort eget liv vi er en del af mrket og medskyldige i det mr-ke, der faldt over hele jorden, da den sjette time kom.

Lidelseshistorien siger til os, at det har vi gjort, for han var foragtet, vi regnede ham ikke for noget, som vi hrte fra profeten Esajas for lidt siden. Vi er selv en del af langfredagsmrket det, vi frygter allermest for i os selv er intet godt at holde fast i. Som Grundtvig formulerer det i et af sine kristelige digte, er der i os selv intet godt / men kun ondt desvrre / thi der er intet godt / udenfor Vorherre. Adskilt fra Gud er vi kun jordklumper og organer adskilt fra Ham er vi onde og dde fattige og selvoptagne. Vi angrer af frygt eller forfngelighed. Vor tro er selvsikkerhed. Vort hb fortvivlelse og vor krlighed er selvkrlighed. (Schack 1945)

Det er dt, der afslres langfredag. Det er det forhold, vi dagligt str i overfor vor Gud og vor nste: Vor egen fornuft og vilje kalder vi strre end Guds vilje; i Guds-forngtelse vender vi os imod ham i forngtelse og tvivl, for vi vil kun have med Gud at gre, nr han giver os, hvad vi forlanger. Overfor nsten, overfor de men-nesker, der holder af os og holder os ud ogs dem vi kun mder n enkelt gang kan krligheden fejle; vore relationer mislykkes, og vore handlinger bliver ikke krlighedens handlinger. Krligheden i mellemmenneskelige forhold kan forandre sig fra sig selv, blive til egenkrlighed, ligegyldighed og had.

idelseshistorien afslrer de menneskelige forhold og dden som menneskets uomgngelige vilkr i den mest uddestillerede form: Vi regnede ikke krlig-

heden for noget vi regnede ham for en, der var ramt, slet og plaget af Gud. Det er alts, hvad der sker med krligheden, s snart den giver sig til kende i verden. Verden er ikke et sted for krligheden. For s snart den viser sig som krlighed i egentlig forstand, reagerer verden. Reagerer med en afvisning af krligheden, der skd op som en spire / som et rodskud af den trre jord, som profetien ld. Hans skikkelse havde ingen sknhed / vi s ham, men brd os ikke om synet. Og ver-den reagerer med had, fordi krligheden ikke kan eller vil spille verdens spil. Kr-ligheden gr ikke p kompromis. Krligheden er ikke til fals. Krligheden fryder sig ikke ved uretten. Krligheden giver ikke kb. Derfor bliver krligheden samti-dig til sandheden. Sandheden, som verden kan mle sig selv med. Spejle sig i og afslres ved. Menneskets selvfremstilling og selvforstelse bliver alts korrigeret i mdet med evangeliet. Her afslres vores skumle undskyldende fortllinger om os selv. Dr indses og afslres sandheden om vort liv at vi ikke kan komme ls fra vort liv, som det virkelig er. Og ikke kan komme ls fra vores dd, som den virkelig er. Og endelig kan vi ikke komme ls fra hinanden og fra ansvaret for hinanden.

L


35

Derfor dmmer verden krligheden og sandheden: Vi kan og vil ikke have med den at gre. Vi vil spille vort spil. Holde spillet gende p kompromisser, halve sandhe-der og hele lgne som vi fylder hinanden med og indretter vort liv med, for at komme nogenlunde helskindet igennem det uden at blive konfronteret med, at mr-ket stiger op fra vores eget kdhjerte. Sledes dmmer verden krligheden men i langt dybere forstand og langt radikalere forstand er det krligheden, der dmmer verden. Den usle fattige verden du og jeg er hele verden; ikke n gr forbi, ingen undgr. Enhver, der spejler sig i Kristus, ser sig selv, som den ubehjlpeligt fortab-te: den, som ikke kan, og som ikke vil krligheden; ikke kan og ikke vil sandheden.

orset er en domsprdiken: Den er bde udtryk for, hvordan verden dmmer krligheden, og udtryk for, hvordan krligheden dmmer verden under

Guds ndige dom. Krlighedens dom over mennesket de vantro, der ikke kan tro. De fortvivlede, der ikke kan hbe. De selvkrlige der ikke kan elske.

Krligheden holder dom over verden, fordi krligheden ikke gav kb den foran-drede sig ikke fra sig selv. I nederlaget p korset er sejren, krlighedens sejr. Kr-ligheden og hjerteglden var strkere end dden. Heller giver du end tager, / ene derfor dig behager / korsets dd i vores sted. Kristus gik ind under Guds dom og gjor-de sig til t med mrket, for at tilgivelsen kunne f hele magten. Synden afslres i hans tilgivelse af den. For som profeten skriver, bar han de manges synd og han trdte i stedet for syndere. Da ser vi, hvad sand magt er hans magt, der gjorde sig afmgtig for vores skyld. Guds uendelige krlighedsmagt, der blev brugt p at vise sig for os i det afmgtigste menneske. I Kristus mdte vores magt kun tilgivelse, og vi kunne ikke gre andet end at modtage den, selv da vi brugte vor magt over ham til mord og fortrd. Os skyldige tog han til nde, vores skyld tog han p sig og sknkede os krligheden til gengld, sknket p nde til det menneske, vi er og p trods af det, vi er. Vi stilles langfredag ansigt til ansigt med den ngne sandhed. Det er denne sandhed, der her kommer til os for at blive hos os og tage al retfrdig-hed ud af vore egne hnder og lgge den i Guds hnder. Og det er da, hvad lang-fredag siger, idet den dmmer os.

I langfredagsmrket da mrket havde skjult jorderige, da lyset ikke havde et hjem ld en ordveksling mellem rveren p korset og Jesus: Husk mig, nr du kommer i dit rige. Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig: I dag skal du vre med mig i Paradis. Tilgivelsens ord skaber plads til krligheden ved at lse mennesket fra bindingen til fortiden i synden, lse rveren fra smmene p korset. Synden, forseelserne og overtrdelserne bliver ikke slettet, men det bliver muligt at komme videre. Jesu ord til rveren bliver Jesu ord til os: Det er ikke for de pne og gode,

K


36

de troende og hbefulde, at Kristus dde, men for de onde og vantro, de fattige og hblse og alle dem, som ingen kunne lide.

Men langfredag var alt hb ude og troen visnet. Hbet dde p korset og hbet blev oprejst pskemorgen. Himlen havde lukket sin dr, men dog er der en sprkke, en sprkke i alting, det er derfor, lyset kan komme ind. For tilgivelsen er allerede givet: P korset har Gud af krlighed forsonet sig med mennesket. Ikke ved vores tro p ham som frelser og forsoner, men ved hans medlidende blik p os, der str i mrket under den korsfstede, ryster p hovedet og spotter kravl ned fra korset, s vi kan se og tro. Men han ser p os, og det er lyset fra hans dd, der skinner p os; det er det lys, der kan kile ind mellem sprkkerne som Guds livsord i ddens verden derude, hvor det ofte bliver mrkt mellem mennesker. Amen.

Salmer

192 Hil dig, Frelser og Forsoner 193 O hoved, hjt forhnet 184 Mrket skjuler jorderige

205 O store Gud, din krlighed 216 Der venter bag langfredags nat

37

Myten som tugtemester? Menneskets sprog og Guds almagt

iflge Klemens af Alexandria

Af ph.d. (IlosoI) johannes aakjr steenbuch Tirsdag den 5. maj 2015

Foredrag i Studenterkredsen 23. april 2015. Hjskolesang: Solen str stille i Gibeons dal

(Bukdahl).

Du, i ledtog med Titaner, Storme ville Himmerig, Skjnt den Gudlighed, man raner, Just er anti-kristelig, Tvertimod hvad han bermde, Ordet, som sig selv udtmde Til en Barne-Lallen spd!

Du forbedre vilde Troen, Skjnt den er, som Gud, saa god, Alt for knap dig syndes Skoen, Til en Christens Kmpefod, Du udvided den, desvrre! Saa den passed ei Vorherre Som et Barn i Bethlehem

Nei, saalidt som Skaber-Aanden Laaner Vinge-Fjer af Gis, Fatted ham med Pen i Haanden Klemens og Origenes; Deres Aands-Begreb var Luften,

Klemens af Alexandria (ca. 150ca. 215)

Johannes Aakjr Steenbuch: Myten som tugtemester? Menneskets sprog og Guds almagt iflge Klemens af Alexandria

38

Deres Ord-Begreb Fornuften, Som den har hver Djvel arm!1

(Grundtvig)

Sdan skriver Grundtvig om Grker-Menigheden i sin Christenhedens Syvstjerne. Grundtvigs pointe var kort sagt, at den senantikke grske kristendom udviklede sig til mlosomsk spekulation og derved endte med at give kb p evangeliet.

det flgende vil jeg ikke tage ensidigt parti for Klemens. Men jeg mener dog, at der er noget at hente hos ham, ikke mindst hvad angr hans forestillinger om

menneskets sprog og mytens funktion. Klemens opfattelse er kort sagt, at Gud gennem sin almagt og sit forsyn har indrettet hedensk visdom, digtning og den slags, s det ligesom loven for jderne tjener som tugtemester til Kristus.

Denne opfattelse af sproget er relevant og aktuel af lere grunde. Omkring rsskiftet og frem blev den danske oventlighed nemlig belemret med endnu en diskussion om danske prsters rettroenhed. Her tnker jeg selvflgelig p prsten Per Ramsdal, som kom for skade at melde ud, at han ikke troede p Jesu opstandelse.

I debatten blev det, som forsvar for Ramsdal, blandt andet hvdet, at centrale ele-menter i den kristne tro, ssom opstandelsen, skulle forsts som mytisk sprog eller som noget, man med et vitalistisk begreb kaldte livspoesi. Og med livspoesi skulle vistnok forsts det, at mennesket udtrykker sine erfaringer i et religist-poetisk sprog.2 Men sdan noget som Jesu opstandelse skulle alts ikke tages alt for bogstaveligt, mente lere.

Der blev i debatten om opstandelsen sagt ikke s lidt om sprog. Kbenhavns biskop bemrkede, hvordan opstandelsen resulterer i helt nye sprogspil, og tog derfor afstand fra dem, der ville forst opstandelsen som rent og skrt faktum, da fak-ta hrte et rent videnskabeligt sprogspil til.

1 N.F.S. Grundtvig, Christenhedens Syvstjerne 41, Ba 85. 2 Begrebet livspoesi stammer vist fra Harald Hvding, som var professor i mlosom omkring 1900, og hans tnkning kan nok ses som udtryk for den vitalistiske strmning, som satte sine spor i starten af 1900-tallet. Pointen med at forst kristendommen som fx livspoesi er, s vidt jeg kan forst, at sdan noget som opstandelsen ikke bare er en fjern historisk hndelse, men at mennesket med opstandelsens sprog kan lre at magte erfaringen af dd og utilstrkkelighed her og nu, i sit eget liv. Den tanke er der ikke ndvendigvis noget galt med, hvis den blot grundes i Jesu faktiske opstan-delse.

I

Johannes Aakjr Steenbuch: Myten som tugtemester? Menneskets sprog og Guds almagt iflge Klemens af Alexandria

39

En teolog anfrte samstemmende i Kristeligt Dagblad, at sproget har lere anvendel-sesmuligheder.3 Det kan nemlig anvendes til at udtrykke videnskab, politiske hand-linger, flelser, fortlle historier, digte og s videre. Og s er der alts et srligt religist sprog, var pstanden, som taler om de ting, som vi ikke kan se og erfare som empirisk-fysiske realiteter, men som vi kan udtrykke ved at tale metaforisk og symbolsk.

Meget af denne snak om sproget sker p baggrund af en af de mest centrale teologi-ske diskussioner i det tyvende rhundrede, nemlig den om afmytologisering. Den tyske teolog Rudolf Bultmann ville skre det mytiske verdensbillede bort fra Det Nye Testamente, for at evangeliet kunne fremst tydeligere for det moderne menne-ske.

ritikerne af denne tankegang har, delvist med rette mener jeg, anfrt, at vi med afmytologisering ender med at gre kristendom til en abstrakt id. Teo-

logen Johannes Horstmann skriver et sted om myte og afmytologisering, at:

Det Menneske, som var Jesus af Nazareth, er uadskilleligt fra dets egen Mythologi, fra det indtryk, han gjorde paa sine Omgivelser, fra det st af Myter og Legender, som dannedes omkring ham i den Om-verden, han havde Berring med. Skrller man Mythologien bort, d.v.s. forsger man at fatte dette Menneskeliv i vor Tids efter vor Opfattelse umythologiske Mythologi, thi vor videnskabelige Ver-densopfattelse er naturligvis ogsaa mythologisk, faar man f

Documents

Artikler og prædikener fra Scriptorium theologiae · lyttet ind og ned i vores egen navle, hvor det er meget lettere at mnde ham og at holde styr på ham; i det hele taget er han