A/S BETA-VERSION ©Systime · PDF fileLandbrugsdyr Idagforegåravlenpålandbrugsdyrogforsøgsdyrvedhjælpafnyebioteknologier. Manudvælgereksempelvisdedyr,derskalhaveafkomsammenvedhjælpafgene

MAGT

LIV

&

Du har ikke ret til at kopiere eller distribuere denne pdf. © Systime og forfatterne.

BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Nissen og Gjerris

LIV & MAGTBioetik og videnskabsteori


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Indhold

Forord ..............................................................................................................6Introduktion .................................................................................................... 7

1. Det nye menneske – om menneskelig forbedring ...............................8Videnskabsteoretiske overvejelser ...................................................9Bioetiske overvejelser ..................................................................... 10Videre læsning ................................................................................ 12

Bioetik og videnskabsteori ............................................................................ 132. Hvor går grænsen? – bioetiske problemstillinger............................. 14

Etik på tværs ................................................................................... 15Hvad beskæftiger bioetikken sig med? .......................................... 15Bioetikkens historiske rødder ........................................................ 16Helsinki-deklarationen................................................................... 17Bioetikken i dag .............................................................................. 18Kan og Bør ...................................................................................... 18Livssyn ........................................................................................... 20Den etiske diskussion ..................................................................... 21Når man ændrer sine principper.................................................... 21Det etiske fællesskab ......................................................................22Natursynets betydning for etikken.................................................28Fire etiske positioner ......................................................................28Videre læsning ................................................................................42

3. Videnskabens rolle – videnskabsteoretiske problemstillinger .........43Hvad er videnskab? ........................................................................43Naturvidenskab ..............................................................................45Hvad er god videnskab? .................................................................50Videnskaben kan tage fejl...............................................................54Risiko .............................................................................................. 57Objektivitet .................................................................................... 60Tværfaglighed .................................................................................64Den offentlige debat ....................................................................... 67Videre læsning ................................................................................ 67

Cases ..............................................................................................................694. Når livet vælges fra – om fosterdiagnostik........................................70

Hvad er fosterdiagnostik? .............................................................. 72Fosterets moralske status ............................................................... 74Er fosterdiagnostik et neutralt tilbud?........................................... 75

3


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Hvad er det gode liv? ...................................................................... 77Hvad er det normale? Hvad er sygdom?........................................ 77Risikovurdering .............................................................................. 79Arbejdsspørgsmål .......................................................................... 80Videre læsning ............................................................................... 80

5. Menneske og teknologi – om cyborgs................................................82Naturvidenskabens tilgang til mennesket......................................85Humanistens tilgang til mennesket ...............................................85BMI-implantater............................................................................ 86Arbejdsspørgsmål .......................................................................... 90Videre læsning ............................................................................... 90

6. Det mindste og det største – om nanoteknologi ............................... 91Hvad er nanoteknologi? ................................................................. 91Ansvarsetisk vurdering...................................................................93Hvem tager vi stilling til? ...............................................................95Pligt- og nytteetiske perspektiver...................................................95Risikovurderingen ..........................................................................96Håndtering af usikkerhed............................................................... 97Arbejdsspørgsmål ...........................................................................99Videre læsning ................................................................................99

7. De nye dyr – om genmodificerede dyr.............................................100Jagten på det perfekte dyr ............................................................100Landbrugsdyr................................................................................ 101Forsøgsdyr .................................................................................... 102Etiske og videnskabsteoretiske spørgsmål................................... 103Risici.............................................................................................. 104Dyrets integritet............................................................................ 107Arbejdsspørgsmål ......................................................................... 109Videre læsning .............................................................................. 109

8. Liv og død – om stamceller.............................................................. 110Hvad er stamceller? ....................................................................... 111Nytte- og pligtetiske overvejelser ..................................................113Fosterets moralske status ..............................................................114Når videnskab bliver sport ............................................................117Videnskabeligt hype.......................................................................117Risikovurderingen ........................................................................ 118Arbejdsspørgsmål ......................................................................... 118Videre læsning .............................................................................. 118

9. De nye planter - om genmodificerede planter................................. 120

4


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Genmodificerede planter.............................................................. 120Den tekniske forklaring ................................................................ 122Hvad kan de nye planter?............................................................. 123Europa og GM-planter.................................................................. 123Risiko ............................................................................................ 124Genspredning ............................................................................... 126Nytte.............................................................................................. 126Forskellige forventninger ............................................................. 127Naturlighed................................................................................... 128Arbejdsspørgsmål ......................................................................... 129Videre læsning .............................................................................. 130

Stikordsregister ............................................................................................131Copyrightliste .............................................................................................. 134

5


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

7. De nye dyr – om genmodificerede dyr

Vi anvender dyr på en lang række områder i vores samfund. Dyret som kød, mælke-produkter eller æg indgår for de fleste af os i den daglige kost. Som regel skåret ud ogtilberedt på en måde, så man ikke umiddelbart kan se, at kødet i sin tid var et dyr. Påsamme måde er de dyr, som er blevet anvendt til at teste den medicin, som vi tager,heller ikke synlige. Langt de fleste præparater, som vi køber på apoteket, bygger dogi sidste ende på nogle forsøg med dyr, hvor man har forsøgt at fastslå, hvor meget afdet aktive stof, der skal til for at hjælpe mennesket, uden at det bliver farligt.

Man anvender også dyr i grundforskningen, hvor man for eksempel fjerner arvean-læg i mus for at fastlægge, hvilke dele af kroppens funktioner, som disse arveanlægstyrer. Skal man sætte tal på, så blev der i Danmark i 2010 produceret cirka 100millioner slagtekyllinger og 20 millioner slagtesvin. Til sammenligning blev der an-vendt ca. 300.000 forsøgsdyr i Danmark i 2009 (heraf var cirka 5/6 gnavere).

Ud over de dyr vi spiser, og de dyr vi anvender i forskningen til medicinudvikling,findes der også en lang række andre dyr i samfundet. Der er alle familiedyrene oghobbydyrene, men også dyrene i zoologiske haver og cirkus, vagthunde, sporhunde,førerhunde og så videre. Ser man efter, opdager man hurtigt, at selvom dyr på over-fladen ikke fylder så meget, hviler mange dele af samfundet på anvendelsen af dyr.

To måder at bruge dyr på, som vi nødigt vil have blandet sammen.

Jagten på det perfekte dyr

Mennesket har, så langt tilbage i historien som vi kan se, søgt at tilpasse dyrene gen-nem avl til at blive bedre til at opfylde vores behov. Landbrugsdyrene er blevet avletmod større effektivitet gennem fokus på blandt andet størrelse, tilvækst, foderud-nyttelse og sygdomsresistens, imens familiedyrene er blevet avlet efter at skulle ud-føre specifikke opgaver (for eksempel rideheste og jagthunde) eller opfylde æstetiskekriterier (for eksempel puddelhunde og racekatte). Forsøgsdyr har man kun avletsystematisk på i stor stil i tiden efter 2. Verdenskrig.

100


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Landbrugsdyr

I dag foregår avlen på landbrugsdyr og forsøgsdyr ved hjælp af nye bioteknologier.Man udvælger eksempelvis de dyr, der skal have afkom sammen ved hjælp af gene-tiske markører. Det er gener, som er bundet til bestemte egenskaber. Egenskaber,man ønsker at få udtrykt hos dyrene. Det kan eksempelvis være hurtig tilvækst afkød hos slagtekyllinger. Vælger man nu sine avlsdyr ud fra et kendskab til, om dy-rene har disse gener eller ej, øger man sandsynligheden for, at afkommet får de øn-skede egenskaber. Udvælgelsen af avlsdyr har som sagt fundet sted i tusinder af år.Bioteknologien har blot givet mulighed for at udvælge dyrene mere præcist.

De sidste 150 år har man næsten tidobletden enkelte kos mælkeydelse gennem avlog bedre fodring og pasning. I dag giveren dansk sortbroget ko i gennemsnit ligeover 9.000 liter mælk om året. I perioden1984 til 2004 steg mælkeydelsen per koper år med næsten 3.000 liter. 1/3 afdenne stigning kan man henføre til bedrepasning og fodring, men resten skyldesden intensive avl. Det store fokus påmælkeydelse har medført noglevelfærdsproblemer for dyrene, som man idag blandt andet søger at løse gennemindførelse af flere parametre i avlen.

Typisk forsøger man at identificere de ønskede egenskaber hos nogle handyr. Nårman først har identificeret dem dér, er det relativt nemt at sprede de ønskede gener ien population gennem insemination af hundyrene. Langt de fleste dyr i det modernelandbrug bliver således til ved hjælp af befrugtningsteknologier. Kun de færreste dyrfår lov til at formere sig ved almindelig parring.


101


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Forsøgsdyr

For forsøgsdyrenes vedkommende er avlen blevet anvendt til at frembringe dyr, hvisgenetiske egenskaber er kendte og som genetisk set er tæt på hinanden. På den må-de har man produceret dyr, der er velegnede til at teste for eksempel ny medicin.Særligt på forsøgsdyrsområdet har man dog også anvendt de nye bioteknologier tilat ændre på dyrenes gener. Her har målet været at skabe de såkaldte dyremodeller.En dyremodel er et dyr, der er ændret gennem genteknologi, kemisk påvirkning el-ler kirurgi til at have en sygdom, der minder om en sygdom hos mennesket. Gennemforsøg kan man blive bedre til at forstå sygdommens udvikling og afprøve behand-lingsmuligheder.

Udviklingen og brugen af dyremodeller

Én af de første genmodificerede dyremodeller og samtidigt én af de mestkendte, er Oncomouse (Kræftmusen) fra Harvard University i USA. Denblev udviklet i begyndelsen af 1980'erne i et samarbejde mellem univer-sitetet og firmaet DuPont. Musen har fået sat et såkaldt oncogene ind isin arvemasse. Dette gen øger betydeligt sandsynligheden for, at musen fårkræft, og den er således velegnet til kræftforskning.

Der findes i dag tusinder af dyremodeller, særligt rotter og mus. Men ogsåminigrise er meget populære blandt forskerne. Minigrise er grise, der erblevet avlede til at være gode forsøgsdyr. Fordelen ved at bruge grise fremfor mus og rotter er, at grise på nogle områder ligner mennesker mere, ogdermed bliver det undertiden lettere at foretage et kvalificeret gæt på, hvor-vidt de resultater, der er opnået på dyr, kan overføres til mennesker. End-videre har man nogle gange brug for større dyr end gnavere til nogle proce-durer, for eksempel kirurgiske indgreb.

I Danmark forsøger forskere gennem anvendelsen af kloning og genmo-dificering at producere minigrise, der kan bruges som dyremodeller iAlzheimer-forskningen.

Anvendelsen af forsøgsdyr er i Danmark reguleret gennem en særlig lovgivning (lovom dyreforsøg). De øvrige anvendelser af dyr (blandt andet landbrug, familie- oghobbydyr, cirkusdyr) falder ind under den almindelige dyreværnslovgivning og lov-givningen om hold af dyr. Lov om dyreforsøg muliggør, at man kan foretage forsøgpå dyr, der påfører dem smerte og lidelse. Det forudsætter dog, at man forudgåendehar indhentet tilladelse hos Dyreforsøgstilsynet.

LIV & MAGT - Bioetik og videnskabsteori

102


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Etiske og videnskabsteoretiske spørgsmål

Anvendelsen af bioteknologi på dyr rejser ikke kun tekniske og juridiske spørgsmål,men også en lang række etiske og videnskabsteoretiske spørgsmål. Vender vi blikketmod de fire natursyn, der blev beskrevet i kapitel 2 (se side 22) , er det kun antro-pocentrikeren, der ikke mener, at dyr har krav på menneskers etiske omsorg. Bådesentientisten, biocentrikeren og økocentrikeren inddrager dyret direkte i deres eti-ske overvejelser. Som beskrevet i kapitlet om bioetik, er de dog ikke enige om, hvor-for dyret har etisk betydning, og hvordan denne betydning skal afvejes i forhold tilfor eksempel menneskers betydning.

Det er derfor heller ikke kun i forbindelse med de nye bioteknologiske muligheder,at spørgsmål om dyr og etik dukker op. Den nutidige anvendelse af dyr er indlejret iog vokset ud af årtusinders brug af dyr, som skildret ovenfor. Den etiske refleksionover dette har fundet sted op gennem historien, men i moderne tid er det i særde-leshed intensiveringen af den animalske landbrugsproduktion efter 2. Verdenskrig,den stigende anvendelse af forsøgsdyr og udviklingen af teknologier som eksempel-vis kloning og genmodificering af dyr, der har ført til, at dyreetikken har udkrystal-liseret sig som en selvstændig etisk disciplin. En disciplin, hvis spørgsmål ikke over-raskende også viser sig i den bioetiske diskussion om anvendelsen af genteknologiog kloning på dyr.

Mennesket har anvendt dyr ilandbruget i næsten 10.000 år.Men hvad der en gang var enindlysende nødvendighed, er idag blevet et omdiskuteretspørgsmål: Kan vi tillade os atbruge dyr til at opfylde voresegne behov?

Ser man på den etiske diskussion af teknologier som kloning og genmodificering afdyr, er der særligt tre områder, der har påkaldt sig interesse:

1. Er der nogle risici for mennesker ved at anvende teknologierne, for eksempeli forbindelse med at spise kød, der kommer fra klonede dyr?

2. Påvirkes dyrenes livskvalitet negativt af teknologierne?3. Krænker teknologierne dyrenes integritet, og kan de siges at være unaturlige

på en etisk problematisk måde?


103


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Vi vil her kort skitsere diskussionen inden for hvert af de tre områder.

Risici

Når man undersøger, om der er nogle risici for mennesker ved at anvende biotekno-logi på dyr, gør man det ud fra et rent antropocentrisk udgangspunkt. Her er mankun optaget af menneskers ve og vel.

Hvad angår fysiske risici, er det klart landbrugsdyrene, der har påkaldt sig størst in-teresse. Dels er det dem, der vil havne i køledisken og dels opstaldes forsøgsdyr ilangt mere lukkede miljøer, så risikoen for, at et dyr undslipper og spreder sine ge-ner i en vild population, er meget lille. Hvad angår faren ved at indtage produkterne,så foreligger der endnu kun ganske lidt forskning på området, da der kun er udvikletganske få landbrugsdyr ved hjælp af genmodificering og kloning.

Kloning har dog haft myndighedernes bevågenhed, da muligheden for at klone sær-ligt værdifulde avlsdyr, og derved få spredt deres gener hurtigere i produktionsdyre-ne, fremstår som den mest realistiske mulighed for, at produkter fra bioteknologiskedyr vil dukke op i køledisken i snarlig fremtid. Derfor har både de amerikanske myn-digheder i form af 'Food and Drug Administration' (FDA) og 'The European FoodSafety Authority' (EFSA) under EU undersøgt dette. De har set på, om der kunnevære helbredsmæssige konsekvenser for mennesker ved at spise og drikke produk-ter fra dyr, der enten selv er klonede eller avlet ved hjælp af klonede dyr. Begge rap-porter konkluderer, at der ikke synes at være nogle farer forbundet med det for men-nesker. Begge rapporter er dog også efterfølgende blevet udsat for hård kritik.

Kritikerne har hæftet sig ved det beskedne vidensgrundlag for rapporterne og frem-hæver, at der ganske enkelt er udført for få forsøg på området til, at man kan kon-kludere noget endnu. Det er altså i sidste ende en videnskabsteoretisk diskussion,der handler om, hvor stor den videnskabelige usikkerhed på området er, og hvordanman bør tackle den.

De to rapporter, der begge blev udgivet i 2008, er til gengæld ikke enige om, hvordanman skal vurdere de dyrevelfærdsmæssige aspekter af kloning. Den amerikanskerapport hæfter sig ved, at man ikke ser andre problemer for dyrene i forbindelsemed kloning end ved andre mere konventionelle befrugtningsteknologier, omend deoptræder hyppigere hos klonede dyr end andre. Det drejer sig om problemer, sommedfører, at dyrene i nogle tilfælde bliver født med forstørrede organer og andrehelbredsproblemer – i daglig tale kaldet LOS (Large Off-Spring Syndrome). Den eu-ropæiske rapport mener derimod, at der er væsentlige dyrevelfærdsmæssige proble-mer forbundet med teknologierne og ønsker et større vidensgrundlag, før man tilla-der teknologierne. De to rapporter bygger på det samme vidensgrundlag – en række


104


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

videnskabelige artikler publiceret siden 1997, hvor det første klonede dyr (fåret Dol-ly) kom til verden.

Opgave 7.1

Diskutér, hvordan det kan være, at de to rapporter kan nå frem til så for-skellige holdninger til dyrevelfærdsspørgsmålet, når de bygger på de sam-me forskningsresultater.

Diskussionen om, hvorvidt klonede og genmodificerede dyr udgør en sundhedsrisi-ko for mennesker, er, som nævnt, en antropocentrisk diskussion. Dyret er kun in-direkte relevant. Diskussionen om dyrenes velfærd handler derimod om dyret selv.Det grundlæggende spørgsmål er her, hvordan man skal forstå dyrevelfærd. Hvader vigtigt, når man skal vurdere, om et dyr har det godt eller dårligt? Inden for dy-revelfærdsforskningen findes forskellige paradigmer. De to vigtigste paradigmer fordiskussionen om anvendelsen af nye bioteknologier på dyr er det hedonistiske og detperfektionistiske.

Det er en meget kompliceret proces at producere et dyr med nye genetiske egenska-ber ved hjælp af genmodificering. Det kræver mange forsøg, og mange dyr går tabt.De fleste af dem går allerede tabt som befrugtede æg (det vil sige, inden de har ud-viklet evnen til at føle smerte), men for en del sker det i forbindelse med drægtig-heden eller kort efter fødslen på grund af misdannelser. Hvor mange dyr det drejersig om, afhænger både af hvilket dyr, man søger at ændre på, hvilken ændring derer tale om, og hvem der udfører forsøget. Der kan altså ikke siges noget præcist om,hvor meget lidelse dyrene udsættes for i produktionsfasen.

Hvorvidt dyret lider under de teknologiske indgreb, når først man har fået sat detnye gen ind i dyret, og det udtrykker sig på en brugbar måde, er helt afhængigt afhvilken ændring, der er tale om. I nogle tilfælde vil det oplagt påføre dyret lidelse,som når man udvikler forsøgsdyr, der skal bruges i forskningen i smertebehandlingaf gigt hos mennesker. Her er det tilsigtet, at dyret skal lide – ellers vil det ikke kun-ne anvendes til forsøgene. I andre tilfælde burde dyret i teorien ikke have nogle pro-blemer på grund af genmodificeringen. Man har for eksempel udviklet geder gen-nem genmodificering, som udtrykker et menneskeligt protein i deres mælk, der kanbruges som medicin til mennesker – de såkaldte bioreaktorer. Dette ved geden ikkeaf, og den lever ganske uanfægtet af de teknologiske indgreb. Igen er det altså nød-vendigt at vurdere de teknologiske indgreb fra sag til sag, hvis man vil danne sig enkvalificeret forståelse af, om dyret lider mere end ’normale’ dyr på grund af teknolo-gierne.


105


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Samlet kan man sige, at hedonisten, hvis natursyn forpligter ham på at tage vare pådyrene, vurderer teknologierne som blot en måde mere, vi kan blande os i dyretsliv på. Det er derfor væsentligt at undersøge, hvordan indgrebet påvirker dyret, mender er principielt set ikke noget særligt på spil, blot fordi der er tale om avanceredebioteknologier.

Hedonisme og perfektionisme

Hedonismen siger, at det vigtigste for dyret er, hvordan det oplever sin si-tuation. Etisk set skal man derfor fokusere på de subjektive oplevelser affysisk eller mentalt ubehag/velbehag, som dyret har. Da dyret ikke kan for-tælle os, hvordan det oplever situationen, må vi søge at forstå dets signalerved at vurdere dets adfærd og måle på forskellige fysiologiske parametre,for eksempel stresshormoner eller puls.

Perfektionismen lægger vægten på, at dyret har mulighed for at udfolde sinartsspecifikke adfærd. Etisk set bør fokus derfor være på at tilbyde dyret etmiljø, hvor det har mulighed for gøre det, som dyrets instinkter byder det(eksempelvis redebygning, fouragering, socialisering). Et stort kendskab tildyrets naturlige adfærd er derfor en nødvendighed for at kunne behandledet ansvarligt. Til forskel fra hedonisten, er perfektionisten ikke kun opta-get af dyrets mentale oplevelse af situationen. At forhindre et dyr i at udfol-de sin naturlige adfærd kan således også være etisk problematisk, selv omdyret ikke lider skade ved det.

Mudderbadning er en del af grisensnaturlige adfærd. Den kan ikke bliveudfoldet i moderne produktionssystemer.For hedonisten er det kun et problem, hvisgrisen frustreres af dette. Perfektionistenmener, at det er et problem i sig selv, atgrisen ikke kan gøre, hvad grise nu gør –uanset om det frustrerer grisen eller ej.

Perfektionisten vil se på, om indgrebet påvirker dyrets muligheder for at udføre sinnaturlige (arts-specifikke) adfærd. En mus, der får påført en smertefuld gigtsygdom,kan naturligvis ikke udfolde den samme adfærd som en ’normal’ mus. Men ofte vilproblemet også ligge et andet sted. De genmodificerede dyr er meget værdifulde ogvil derfor blive opstaldet under forhold, hvor man forsøger at sikre sig imod, at de


106


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

bliver syge. Det betyder ofte en isolering fra udearealer, hvilket vanskeliggør ellerendda umuliggør, at dyret udfolder sin naturlige adfærd.

Et meget omdiskuteret spørgsmål er, om det vil være etisk problematisk at ændrepå dyrets artsspecifikke adfærd. Moderne produktionssystemer i landbruget giversjældent dyrene mulighed for at udfolde deres artsspecifikke adfærd, hvilket givermange velfærdsproblemer. Men hvis man nu genetisk kunne ændre dyret, så det ik-ke længere havde et behov for at udfolde den oprindelige adfærd – ville man så ikkehave løst problemet? Hvis det er for dyrt og besværligt at give grise de udfoldelses-muligheder, der skal til, for at de ikke oplever frustrationer og andre velfærdspro-blemer i det moderne landbrug, kan man så ikke bare genmodificere dem til at være’tilfredse’ med de muligheder, som der er? I praksis er dyreadfærd et meget kom-plekst fænomen, der er afhængig af både mange gener og dyrets miljø, så det kanvise sig at være umuligt at gøre sådan. Fremtidens forskning må derfor vise, om deter en reel mulighed at lave om på dyrene i stedet for produktionssystemerne i forsø-get på at løfte dyrevelfærdsniveauet i det moderne landbrug. Og etiske diskussionermå afgøre, om det er noget, vi bør gøre.

Opgave 7.2

Overvej, hvordan henholdsvis en sentientistisk pligtetiker (se side 32) ogen nytteetiker (se side 29) vil forholde sig til muligheden for at løse dyrevel-færdsproblemer i landbruget ved at ændre på dyrene i stedet for at ændrepå produktionsforholdene.

Dyrets integritet

Her forlader vi dyrevelfærdsdiskussionen og bevæger os ind på et andet af de storedyreetiske områder, som er endog meget relevant inden for bioetikken. Det drejersig om begreberne naturlighed og integritet. Begreberne optræder en del gange i lø-bet af denne bog. Både integritet og naturlighed er meget komplekse begreber, deranvendes på mange måder i diskussioner om bioteknologi og kan have mange be-tydninger. Her vil vi nøjes med at påpege, at begge begreber er udtryk for etiske be-kymringer, der rækker ud over de dyrevelfærdsmæssige aspekter. De signalerer, atteknologierne kan være forkerte i sig selv, uanset hvilke konsekvenser de har for dy-rene.

Nogle mener, at det at lyve er forkert i sig selv, uanset konsekvenserne. På sammemåde vil nogle mene, at det er forkert at gøre bestemte ting ved dyr eller opfattedem på en bestemt måde, selvom det ikke påfører dyrene fysisk eller mental lidelse.Ofte taler man så om, at man krænker dyrets naturlighed eller integritet. Når man


107


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

gør det, kan man selvfølgelig også skade dyret, men ikke nødvendigvis. Denne dis-kussion viser således også tilbage til diskussionen mellem nytte- og pligtetikere om,hvorvidt der er handlinger, der er forkerte i sig selv og derfor aldrig bør udføres, el-ler om alle handlinger kan retfærdiggøres, hvis blot målet er godt nok (se side 87) .

Den bioetiske diskussion om anvendelsen af nye bioteknologer på dyr viser tydeligtdenne forskel. For nogle er teknologierne uproblematiske og blot en naturlig forlæn-gelse af de indgreb i dyrenes liv, som mennesket har foretaget i årtusinder. Så læn-ge vores mål er godt nok (producere mere mad, forske i alvorlige sygdomme, højnedyrevelfærden), er det etisk helt legitimt at anvende teknologierne. For andre er tek-nologierne i sig selv problematiske. De overskrider nogle etiske grænser for, hvad vikan tillade os at gøre ved dyret og reducerer det til blot at være en biologisk ressour-ce, der skal tilfredsstille vores behov. Ikke overraskende vurderer de to grupper deetiske problemstillinger på dette område meget forskelligt.

Samlende kan man sige, at der findes meget forskellige holdninger til anvendelsen afbioteknologi på dyr. Vi skal ikke her afgøre, hvilken der er den rigtige. Men hvis manønsker at diskutere disse spørgsmål, er det for os at se vigtigt, at man prøver at for-stå de nye teknologier både i forlængelse af den hidtidige anvendelse af dyr og somradikalt nye muligheder, der giver mennesket en hidtil uset magt over dyret. Dennehidtil usete magt berører nogle af de ansvarsetiske spørgsmål, som blev diskuterettidligere (se side 89) . Hvilket ansvar har vi i forhold til dyret? Hvordan forvalter vimest ansvarsfuldt vores magt i forhold til dyret?

Endvidere skal man gøre sig klart, at det ikke er nok at sige, at man ønsker at beskyt-te dyrenes velfærd. Som vist ovenfor, er velfærd et begreb, der kan betyde mangeting. Endelig er det værd at være opmærksom på, at man ikke reducerer den dyre-etiske diskussion om bioteknologiens muligheder til en diskussion kun om dyrevel-færd. Naturlighed og integritet er blot to andre begreber, der er behov for at inddra-ge i diskussionen, når man vil danne sin holdning til de nye dyr.

Er der en grænse for, hvormeget vi kan tillade os at laveom på dyrene, for at få opfyldtvores egne behov?


108


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Arbejdsspørgsmål

1. Diskutér, om det specifikke formål, vi kan have med at anvende dyret, gøren forskel for den etiske vurdering af brugen af bioteknologi. Det kan foreksempel være anvendelse til fødevarer versus anvendelse til sygdoms-forskning.

2. Diskutér, hvilke etiske problemstillinger i forbindelse med klonede dyrsom henholdsvis en nytteetiker og en økocentrisk pligtetiker (se side 29)vil være mest optaget af.

3. Diskutér, hvilke forståelser af dyrevelfærd, der bør danne grundlag forden etiske vurdering af bioteknologi anvendt på dyr.

Videre læsning

Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd (2001): Kloning. Udtalelser fra Det EtiskeRåd og Dyreetisk Råd. Det Etiske Råd. Gennemgang af de videnskabelige grundbe-greber i forbindelse med kloning og genmodificering af dyr og mennesker og en re-degørelse for de vigtigste etiske argumenter i diskussionen.

Sandøe P Christiansen S (2009): Ethics of animal use. Blackwell. Grundbog i dyre-etik. Rummer en gennemgang og forskellige etiske positioner og en diskussion af deetiske problemstillinger ved en række forskellige anvendelser af dyr, herunder for-søgsdyr, landbrug og bioteknologi.

www.dyreetik.dk Site fra Københavns Universitet med mange artikler om dyreetik.Der er både artikler om relevante etiske teorier og artikler om konkrete cases.

http://ae.imcode.com Animal Ethics Dilemma. Interaktivt site, der gennem en ræk-ke cases med tilhørende valg fører eleven gennem en række grundlæggende dyreeti-ske positioner.


109


BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

http://www.dyreetik.dk

http://ae.imcode.com

Documents

A/S BETA-VERSION ©Systime · PDF fileLandbrugsdyr Idagforegåravlenpålandbrugsdyrogforsøgsdyrvedhjælpafnyebioteknologier. Manudvælgereksempelvisdedyr,derskalhaveafkomsammenvedhjælpafgene