r j

' » K

Målene for AT Som afslutning på dit gymnasieforløb skal du til eksamen i almen studieforberedelse. Til eksa­men i AT bliver man bedømt på om man kan: • opnå viden om et emne ved at kombinere flere

forskellige fag og faglige hovedområder

• anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

• forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sam­menhængende verdensforståelse

• vurdere hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammen­hænge

• vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger

• anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at for­

mulere og reflektere over problemstillinger af

enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

Desuden bliver man bedømt på hvordan man ud­vælger, strukturerer og formidler det faglige stof.

Synopsis ATerensynopsiseksamen, dvs. at dertil eksa­men tages udgangspunkt i den skrevne synopsis på 3-5 sider som du har afleveret.

Hvordan kommer jeg i gang? Start med at orientere dig i emnet, ressource­rummet og tilgængeligt materiale. Det kan være en god ide at tage udgangspunkt i et emne som du allerede har arbejdet med i fagene sådan at du kan bruge materiale, notater og viden herfra.

Synopsen skal indeholde: • Titel på emnet, fagkombination, dit navn,

navnene på dine vejledere, gymnasium

• Problemformulering • Præsentation af de problemstillinger du

har arbejdet med for at svare på problem­formuleringen

• En kort diskussion af de materialer, meto­der og teorier du har anvendt

• Delkonklusioner på de enkelte problem­stillinger

• En samlet konklusion der klart besva­rer problemformuleringen, og som kan

munde ud i nye spørgsmål og nye forslag til videre undersøgelser inden for emnet En perspektivering til metoder og teorier du har arbejdet med i tidligere AT-projek-ter sådan som det fremgår af din stu­dierapport

En litteraturliste (i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn) Evt. bilag (du kan vedhæfte forsøgsopstil­linger, tabeller, figurer, artikler, litterære tekster, billeder, frameshots fra levende billeder m.m.).

U AT-IIAIIOBOGEN

^m_

Først skal du afgrænse dit emne og vælge hvad du vil fokusere på. Du kan foretage forskellige slags afgrænsninger:

• en emnemæssig afgrænsning (fx udenrigs­politik)

• en geografisk afgræsning (fx Danmarks uden­rigspolitik)

• en tidsmæssig afgrænsning (fx i perioden efter 11/9 2001)

• en aktørmæssig afgrænsning (fx bestemte politikere)

• en mediemæssig afgrænsning (fx som emnet er fremstillet i relevante artikler, i en politikers tale, i en dokumentarfilm, i en spillefilm...).

• en teoretisk afgrænsning (hvilke teorier vælger du, og hvilke vælger du fra).

Det er godt at have en sparringspartner i denne proces, fx en klassekammerat der er interesseret i det samme emne. Man må gerne skrive om samme emne som andre, endda med samme problemformulering, men det er fornuftigt at for­mulere sin egen synopsis. Datiden til vejledning er knap, kan det være en god ide at arbejde 2-3 sammen - så får man mere tid sammen med de to vejledere i vejledningsfasen.

Problemformulering og problemstillinger Når man udarbejder sin problemformulering, skal man tænke på at begge fag skal kunne svare på problemformuleringen. En problemformu­lering bygges op af spørgeord og spørgsmål som man ikke kan svare "ja" eller "nej" på, dvs. åbne spørgsmål. Brug fx formuleringer som "på hvilken måde", "i hvilken udstrækning", "hvor­dan", "hvorfor", "i hvor høj grad". Problemstil­lingerne kan være mere konkrete spørgsmål som fx "hvordan fremstilles...", "hvad er...", "hvilke definitioner...", "hvilket syn har X på...". Pro­blemstillingerne skal vise at man behersker de taksonomiske niveauer. De faglige ord der knyt­ter sig til de taksonomiske niveauer i humaniora og samfundsvidenskab ligner hinanden, mens de samme ord kan have et andet indhold i de

naturvidenskabelige fag; derfor er de forklaret for sig selv i det følgende afsnit.

Problemstillingerne - der er almindeligvis tre-fire stk.-skal:

• Præsentere viden om emnet og redegøre for de aspekter du vil arbejde med. På dette niveau skal du anvende tekster som handler om dit emne og om din empiri. I de naturvi­denskabelige fag skal du præsentere viden og den teori der danner baggrund for forsøg.

• Analysere, karakterisere, undersøge, fortolke, vise resultater og beregninger fra forsøg (evt. fra andres forsøg). Her skal du inddrage em­piri og anvende fagenes metoder og teorier på empirien. I de naturvidenskabelige fag skal du tolke dine (evt. andres) forsøgsresultater og sammenligne dem med teorien.

• Diskutere, vurdere, perspektivere det emne du har arbejdet med. Det skal du gøre på baggrund af din faglige viden og de delkon­klusioner som punkt 2 har vist. I de naturvi­denskabelig fag er det tredje taksonomiske niveau i princippet det niveau hvor man i en redegørelse kan foreslå revidering af eksiste­rende teorier og stille forslag til nye teorier og forsøg. I praksis er det svært at opfylde dette niveau i de naturvidenskabelige fag. Til gengæld kan du her vise din indsigt i hvorfor andre naturvidenskabsmænd, fx fysikere, i hi­storien forkastede en teori og opstillede en ny.

Tænk på at det at lave en problemformulering og problemstillinger er en del af en proces. Det er også et sprogligt finpudsningsarbejde fordi det er vigtigt at du udtrykker dig præcist. Du har hele tiden mulighed for at justere - både sprog­ligt og indholdsmæssigt - så du er sikker på at der er overensstemmelse mellem det du siger at du vil undersøge, og dine resultater.

Opsummerende: En problemformuleringeren afgrænsning og præcisering af dit emne, mens problemstillingerne er de delspørgsmål du arbej­der med for at besvare problemformuleringen.

ii i'

'ii ! H I I 1

I % I ! : _ I i

Oil I KO

Huskeliste til dit mundtlige oplæg Du kan arbejde ud fra følgende huskeliste når du forbereder dig til mundtlig eksamen:

Du skal forberede en kort indledning der ridser synopsens indhold op: Hvad undersøgte du, hvordan og med hvilke konklusioner? Denne del af dit oplæg skal være koVt, for vejleder og censor har allerede læst din synopsis. Beregn ca. et par minutter på denne del af oplægget.

Du skal have et nyt materiale eller nye overvejelser om dit emne du kan frem­lægge (se muligheder i boksen næste side). Beregn ca. 7 minutter til denne del af oplægget.

Du skal overveje hvad du vil lægge vægt på i det nye materiale. Du skal være sikker på hvorfor dit nye materiale er relevant, og hvordan det kan belyse emnet yderligere.

Du skal undersøge med hvilke metoder og teorier du kan få noget relevant ud af det nye materiale. Tænk på om dit materiale og dit metodeVteorivalg betyder at du

fravælger noget andet. AT handler om metodebevidsthed, så det er en god ide at forberede dig på at kunne diskutere hvordan det påvirker dine resultater at du har valgt at bruge en bestemt metode/teori.

Du skal forberede en afslutning. Hvad kunne det også være relevant at under­søge (fx metodeproblemer, perspektiver for yderligere undersøgelser af emnet, fagenes begrænsninger i forhold til at arbejde sammen om dette emne...)? På denne del af oplægget skal du bruge et par minutter.

Du skal udarbejde en perspektivering til din studierapport (se nedenfor).

Når du har arbejdet med alle ovenstå­ende punkter, har du en disposition for oplægget. Denne disposition bliver til dit talepapir. Print talepapiret ud til dig selv.

Lav kopier af din studierapport til vejleder og censor. Det er dit ansvar at studierapporten ligger på bordet til eksamen.

Når du har sat dig ind i de ting der er nævnt ovenfor, er du klar til vejledning med dine faglærere. Noter dine ideer, forslag, emneaf­grænsning, udkast til problemformulering og problemstillinger, forslag til empiri og teorier og tag det med til vejledning.

Mundtlig eksamen Husk på at du ikke får karakter for den skriftlige synopsis; men den giver din vejleder og censor et indtryk af dit niveau og din metodebevidsthed. Til AT-eksamen er man selv med til at bestemme hvad der skal belyses og inddrages - man træk­ker ikke et "tilfældigt" emne, men har selv stor indflydelse på hvad der sættes på dagsordenen! Det gør du ved at forberede dig grundigt, tale med din vejleder, ved at lave et talepapir og ved at øve dig på selve den mundtlige fremlæggelse.

Der er afsat tid mellem afleveringen af synopsen og eksamen fordi det skal være muligt at arbejde med noget nyt inden for det samme emne. Det er derfor vigtigt at være bevidst om at man ikke (altid) får et fast facit ud af en undersøgelse. Den viden vi har om naturen, mennesket og sam­fundet, flytter sig hele tiden. Det har man netop mulighed for at demonstrere ved at inddrage noget nyt til eksamen. Som du kan læse i INTRO om fagenes hovedområder, er det meget vigtigt at kunne redegøre for hvilken metode man har anvendt. At vælge en metode betyder at man både tilvælger og fravælger bestemte perspek­tiver på det emne man undersøger. Derfor kan valget af metode have afgørende betydning for resultaterne.

Ideer til nyt materiale og nye overvejelser over dit emne Du kan vælge at arbejde på tværs af fakulteterne og fremlægge din arbejdspro­ces. I starten af processen med synopsis lavede du en emneafgrænsning. Du kan nu forklare hvilke ting du valgte fra og hvorfor. Det viser at du er bevidst om dine valg og kan arbejde videnskabeligt - ikke tilfældigt -med et emne.

Du kan fremlægge hvilke andre stofområ­der dine to fag arbejder med, og diskutere hvordan dine resultater i synopsen ville have set ud hvis du havde fokuseret på an­dre stofområder inden for det samme emne som det du har behandlet i synopsen.

Du kan også lave en selvkritik: Hvad ville du have arbejdet med hvis der havde været mere tid, hvis du havde haft andet mate­riale, havde haft adgang til andre forsøg...

Hvis du har arbejdet med et humani­stisk fag i synopsen, kan det nye materiale være en tekst af samme forfatter, en tekst med samme emne af en anden forfatter, en lignende genre, en film, et tv-klip, en avisartikel m.m. som også analyseres og fortolkes til eksamen. Det kan være en god ide at inddrage et andet stofområde. Hvis du fx har arbejdet med mediedelen af danskfaget i synopsen, kan du til eksamen understrege at sprogdelen eller litteratur­delen også er en del af humaniora med

teorier der handler om sprog eller litterær analyse.

Hvis du har arbejdet med et samfunds­videnskabeligt fag i synopsen, kan det være relevant at inddrage den del af fagets stofområde der ikke allerede har været i spil i synopsen. Eller måske kan emnet belyses yderligere og nuanceres ved hjælp af en anden samfundsvidenskabelig teori, ny statistik, politiske forhold, økonomi, interviews, nye tal m.m. Også nye tekster om emnet, fx fra aviser, kan inddrages. Måske har en politiker for nylig udtalt sig om emnet, eller der er kommet et nyt lov­forslag. Måske har du haft tid til at lave en spørgeskemaundersøgelse eller foretage et kvalitativt interview.

Hvis du har arbejdet med et naturviden­skabeligt fag i synopsen, kan det være re­levant at udføre og inddrage et nyt forsøg, referere en andens forsøg (fra lærebøger) eller omtale nye artikler som belyser emnet fra en anden vinkel.

For alle fagene gælder det at du kan vælge at præsentere en teoretiker der er i modstrid med den/de teoretikere du har f arbejdet med i synopsen.

Du kan medbringe dit nye materiale -det kan fx være en artikel, et landkort, en statistik eller en planche der viser en histo­risk udvikling over emnet, et billede eller et kort filmklip på din pc-skærm m.m.

f i l

u

Perspektivering ti l studierapporten Studierapporten er en slags logbog over de forløb du/din klasse har gennemført i AT med fag og emner. Til eksamen skal du drage sam­menligninger til et eller nogle af disse forløb. Du skal fokusere på:

• på hvilken måde denne afsluttende AT-opgave ligner et eller flere andre forløb

• understrege hvordan fagene arbejder, og hvilke muligheder og begrænsninger de har

8 diskutere ligheder og forskelle mellem an­

vendte metoder og teorier.

Talepapir Dit talepapir er din disposition til det mundtlige oplæg. Tag det med på print til dig selv. Du kan vælge at kopiere det til vejleder og censor så de kan se hvad du vil komme ind på. Man mågerne bruge Power Point til eksamen, men der skal være en klar aftale om hvem der står for teknikken -

der afsættes ikke ekstra prøvetid til opsætning, og i tilfælde af nedbrud skal man kunne fortsætte eksamen uden Power Point. Det kan være illustra­tivt at medbringe grafer, tal/beregninger, billeder m.m. på sin pc og vise det til eksamen.

Formidlingen t i l eksamen Man bliver også bedømt på hvordan man strukturerer og fremlægger sit oplæg, dvs. hvordan man taler om sit emne, og hvilke ord man bruger.

Til eksamen kan du starte med at præsentere din disposition. Brug udtryk som "først vil jeg", "derefter vil jeg", "som konklusion", "man kan diskutere" - dette for at markere at du selv ved hvor du er i dit oplæg, og for at vejleder og cen­sor også kan følge med.

Det er helt centralt for AT at du karakteriserer din empiri og nævner de anvendte metoder og

teorier. Brug de faglige begreber der passer til fagenes hovedområder.

Øv dig. Du bør kunne fremlægge i ca. 10 minutter. Hvor lang tid varer dit oplæg? Øv oplægget nogle gange, gerne sammen med en klassekammerat.

Du skal kunne fremlægge uden at læse op fra synopsen eller fra dit talepapir.

Her har du fået vejledning, råd og ideer til at gå til eksamen i AT. Sådan en skriftlig vejledning vil aldrig kunne erstatte kontakten med dine faglærere. Udnyt din vejledningstid til at få svar på dine spørgsmål.

God arbejdslyst!

00 AT-HAN 0 MIG Eli