AU · 2013. 9. 6. · studerende og gæsteprofessorer. Der ses af tabel 1, at antallet af professorer ikke er særlig højt i forhold til antallet af seniorforskere/lektorer. Figur

AU AARHUS UNIVERSITET

Agroøkologi – Strategi 2012-2016

13. februar 2012

3

Indhold Indhold ............................................................................................................................................. 3 Sammendrag .................................................................................................................................... 4 Introduktion ..................................................................................................................................... 4 Kort beskrivelse af instituttet ........................................................................................................... 5

Organisation ................................................................................................................................. 5 Afgrødesundhed (CROP) .......................................................................................................... 5 Entomologi og Plantepatologi (PATENT) ................................................................................ 5 Jordbiologi og Næringsstoffer (JORNÆR) .............................................................................. 6 Jordfysik og Hydropedologi (JORD) ........................................................................................ 6 Klima og Vand (KLIMA) ........................................................................................................... 6 Jordbrugsproduktion og Bæredygtighed (SYSTEM) ................................................................ 6 Markforsøg og Semifieldanlæg (MARK) ................................................................................... 6

Bemanding ................................................................................................................................... 6 Infrastruktur/forskningsplatforme .............................................................................................. 7

Benchmarking .................................................................................................................................. 7 Peer reviewed publicering ............................................................................................................ 8 Myndighedsbetjening og videnformidling ................................................................................... 9 Uddannelse og undervisning ........................................................................................................ 9

Strategikort ..................................................................................................................................... 11 Fremragende forskning .............................................................................................................. 12 Fokuseret talentudvikling .......................................................................................................... 13 Inspirerende rådgivning og videnudveksling ............................................................................. 14 Uddannelser af højeste kvalitet ................................................................................................... 15 Moderne infrastruktur ............................................................................................................... 16

Udkast til handlingsplan ................................................................................................................. 17 Forskning .................................................................................................................................... 17 Talentudvikling ........................................................................................................................... 17 Myndighedsbetjening og videnudveksling .................................................................................. 17 Uddannelse .................................................................................................................................. 17 Infrastruktur................................................................................................................................ 17 Rekruttering ............................................................................................................................... 18 Finansieringsplan ....................................................................................................................... 18

4

Sammendrag Institut for Agroøkologi er opdelt i 7 sektioner, fordelt på 4 geografiske lokaliteter og med i alt 256 medarbejdere.

Instituttets produktion af publikationer med peer review var i 2010 på 146, og i forhold til sam-menlignelige universiteter indenfor området ligger AU generelt højt, nemlig 25-92% over ver-densgennemsnittet.

Instituttet har i løbet af få år gået fra ganske få til nu 66 ph.d.-studerende, hvorimod antallet af studerende på BSc og MSc ikke er stort.

Det er instituttets mål, at:

• Øge antallet af professorater og post.doc. • Fastholde bevillingen til myndighedsbetjening fra Fødevareministeriet • Øge antallet af optag på MSc-uddannelsen • Tilpasse kapaciteten og optimal udnyttelse af faciliteter og personale i infrastrukturen

Introduktion Institut for Agroøkologi er dannet ud fra det tidligere Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr samt grupperingen Afgrødeøkologi og produktkvalitet fra Institut for Genetik og Bioteknologi. Herved opnås en samling af den agroøkologiske eksperti-se fra de tidligere institutter.

Instituttet forsker i samspillet mellem klima, jord, planter, dyr og mennesker i jordbrugssystemer til fremme af sundhed, bæredygtighed og miljøvenlig produktion af fødevarer, foder og energi. Instituttets forskning udføres til fremme af bl.a. den primære jordbrugsproduktion og miljømæs-sige aspekter til gavn for det danske samfund.

Verdens befolkning er voksende både i antal og velstand, og begge dele betyder et større træk på verdens naturressourcer. Den voksende befolkning skal sikres sunde og ernæringsrigtige fødeva-rer samt energi i samhørighed med nuværende og kommende klima- og ressourceforhold. Forsk-ningen i Institut for Agroøkologi bidrager til videngrundlaget for at øge fødevare- og energipro-duktionen i jordbruget på en miljøvenlig og bæredygtig måde.

Institut for Agroøkologi har i løbet af sensommeren og efteråret 2011 haft møder i LSU og forsk-ningslederkredsen. Endvidere har der været afholdt to integrationsworkshops, den første for lederkredsen og anden workshop for samtlige medarbejdere. Strategikortene er et resultat af disse aktiviteter. Sideløbende hermed er der sket en udvikling af organisationen, som har resulte-ret i en ny organisationsstruktur. Ved lederworkshoppen i august blev der lavet en SWOT-analyse. De vigtigste emner er vist i skemaet:

Styrker

• Ekspertise i at forske og levere målrettet og god myndighedsbetjening

• Høj grad af internationalisering og stigen-de international publicering, bl.a. mange ph.d.-studerende

• Unikke faciliteter, både i mark, semifield, laboratorium og GIS

Svagheder

• Få studerende på BSc- og MSc-studierne • Stor geografiske spredning og omkost-

ningstunge markforsøg • For få professorer og post.docs

Muligheder

• Øget fokus på bæredygtighed i jordbrugs-produktionen

• Flere studerende fra andre naturviden-skabelige linjer til vore MSc-uddannelser

• Flere tværdisciplinære projekter med an-dre institutter i AU

Trusler

• Fortsat faldende bevillinger fra FVM • Hård konkurrence om eksterne midler

5

Ved integrationsworkshoppen for samtlige medarbejdere blev der fremlagt et forslag til en ny organisation. Den blev debatteret indtil medio december, og slutresultatet er fremlagt i det efter-følgende afsnit.

Kort beskrivelse af instituttet

Organisation På nuværende tidspunkt er det nye instituts forskningsaktiviteter spredt geografisk i Flakkebjerg og Foulum, derudover er der aktiviteter på forsøgsstationerne Askov, Foulumgård og Jyndevad. På sigt samles hovedparten af personalet i Foulum og på Campus Aarhus. Flakkebjerg videreføres som forsknings- og forsøgsstation med fornøden bemanding i det omfang, der er forskningsmæs-sige og erhvervsmæssige/kontraktmæssige grunde hertil.

Figur 1 viser den nye organisering af instituttet, med 7 sektioner. Foreløbige beskrivelser af de enkelte sektioners spidskompetencer og teams er vist nedenfor.

Figur 1. Organiseringen af Institut for Agroøkologi

Afgrødesundhed (CROP) • Beslutningsstøtte – afgrødesundhed • Naturstofkemi og miljøkemi • Plante-miljø interaktioner • Frø og frøteknologi • Sygdoms- og skadedyrsmanagement • Herbologi og applikationsteknik • Pesticidresistens • GMO

Entomologi og Plantepatologi (PATENT) • Ecosystem services • Entomologi • Honningbier – sygdomme, genetik og bestøvning • Molecular ecology and diagnostics of pest organisms • Simulation modelling • Rust-center

Institutleder

Entomologi ogPlantepatologi

Afgrøde-sundhed

Jordbrugs-produktion og Bæredygtighed

Klima og VandJordfysik og

Agrohydrologi Jordbiologi og NæringsstofferMarkforsøg og

Semif ield

Udvalg for:Talent-PhDUddannelse

.

.

Sekre-tariat

Laboranter GIS-IT Jordf.-labor. LaboranterAsk

ov

Flak

kebj

erg

Foul

umgå

rd

Jynd

evadLaboranter

6

Jordbiologi og Næringsstoffer (JORNÆR) • Efter- og mellemafgrøder • Biochar • Mikrobiel økologi • Græsøkosystemer • Næringsstoffer i organisk og uorganisk gødning • Jordstruktur, jordbearbejdning og plantevækst

Jordfysik og Hydropedologi (JORD) • Jordbundskortlægning • Environmental soil science • Image-based landscape analysis • Water and contaminant transport • STAiR • Soil mechanical behaviour • Jordkvalitet

Klima og Vand (KLIMA) • Bioenergi • Agroøkologisk systemmodellering • Klimaændringer og -tilpasninger • Vandkvalitet • Informatik og GIS • Agrohydrologi

Jordbrugsproduktion og Bæredygtighed (SYSTEM) • Fødevarenetværk og landdistriktsudvikling • Kommunikation, beslutningstagning og etik • Kvægproduktionssystemer • Økologiske svine- og fjerkræsystemer • Arealforvaltning – ressourceudnyttelse og regulering • Livscyklusvurdering af landbrugsprodukter

Markforsøg og Semifieldanlæg (MARK) • Askov • Flakkebjerg • Foulum • Jyndevad

Bemanding Tabel 1 viser Institut for Agroøkologis personalesammensætning ultimo 2011. Sammenlagt har instituttet 256 medarbejdere, fordelt på 114 TAP og 142 VIP. Aldersfordelingen for henholdsvis TAP og VIP fremgår af figur 1.

I øjeblikket er 10 af de ph.d.-studerende ved instituttet med egenfinansiering.

Derudover har instituttet i 2011 haft ca. 20 gæsteophold både indenfor ph.d.-området, speciale-studerende og gæsteprofessorer. Der ses af tabel 1, at antallet af professorer ikke er særlig højt i forhold til antallet af seniorforskere/lektorer.

Figur 1 viser endvidere, at aldersfordelingen især med hensyn til TAP er ret uens. Der er således over 2/3 af TAP-personalet, som er over 50 år. 7 VIP- og 16 TAP-medarbejdere er 60 år eller der-over og forventes dermed at gå af i løbet af de næste fem år.

7

Tabel 1. Antal medarbejdere ved Institut for Agroøkologi primo 2012

Profes-sorer

Senior-forsker /lektor

/senior-rådgiver

Forsker /adjunkt

post. doc Ph.d. Teknisk AC-TAP

Teknisk TAP

Admini-strativ TAP/

AC-TAP

I alt

CROP 14 3 9 6 6 38

PATENT 1 12 1 11 11 36

SYSTEM 10 2 2 9 23

KLIMA 1 7 3 14 8 3 36

JORD 1 7 1 16 3 7 35

JORNÆR 1 9 1 7 6 24

MARK 1 49 1 51

STAB 1 12 13

Ialt 4 59 2 11 66 19 82 13 256

Figur 1. Aldersfordeling af TAP og VIP ved Institut for Agroøkologi, januar 2012. I figuren er kun medtaget det fastansatte personale.

Infrastruktur/forskningsplatforme Instituttet råder over unikke forskningsfaciliteter, herunder forsøgsstationer, laboratorier, semi-field anlæg, klimakamre og klimastationer, marker, plantager, væksthuse og bistader på AU-Foulum og AU-Flakkebjerg.

Endvidere har instituttet adgang til mange landsdækkende datasæt – bl.a. jordbund, gødnings-regnskaber, dyrehold, afgrøder og klima, som gør os i stand til at lave analyser på forskellige ni-veauer.

På forsøgsstationerne Askov, Jyndevad, Foulumgård og Flakkebjerg udføres forsøg med mange forskellige dyrkningsfaktorer, pesticider, gødning, jordbearbejdning o.l. Instituttet har mange forskningsplatforme, som har ophæng i Markforsøg og semifieldanlæg. De vil blive nærmere ana-lyseret i løbet af denne strategiperiode (se nærmere under handleplanen for infrastruktur).

Benchmarking Institut for Agroøkologi har valgt at ville sammenligne sig med Institut for Jordbrug og Økologi ved Københavns Universitet, Faculty of Natural Resources and Agricultural Sciences ved Sveriges Lantbruksuniversitet samt Plant Research International og Alterra ved Wageningen University.

0

5

10

15

20

25

30

35

25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-

Antal

Alder

Aldersfordeling - Agroøkologi TAPVIP

8

Det er på nuværende tidspunkt dog kun muligt at lave benchmarking med hensyn til publicering som vist i tabel 3.

Peer reviewed publicering Instituttet samarbejder med mange både danske og internationale forskningsinstitutio-ner/universiteter, og forskningsresultater publiceres gennem internationale tidsskrifter og pro-jektrapporter.

I tabel 2 er vist antal publikationer registreret i universitetets eget system Pure samt antallet af publikationer registreret i Web of Science. Der er ikke overensstemmelse mellem disse to regi-streringer, da ikke alle peer reviewede tidsskrifter indgår i Web of Science. Article Influence Sco-re (AIS) er et udtryk for den gennemsnitlige – vægtede – impact for de tidsskrifter, hvor institut-tets forskere publicerer i det pågældende år.

Der ses i 2009 et fald i publiceringen af peer review artikler, hvilket bl.a. skyldes instituttets overgang fra sektorforskningsinstitution til universitet, og heraf følgende opbygning af uddannel-ser. I 2010 er dette fald dog mere end indhentet.

Det ses, at AIS er lavere end 1 især i 2009. Der er altså en generel tendens til at instituttets for-skere vælger tidsskrifter med et relativt lille antal citationer.

Tabel 2. Antal peer review publikationer ved Institut for Agroøkologi i årene 2008-2010

År Antal i Pure

Antal i Web of Science

Antal citationer for artikler publi-ceret i perioden

2008-2010

Antal citationer pr. publikation i Web of Science

Article Influence

Score

2008 134 104 749 7,20 0,85 2009 111 94 418 4,45 0,75 2010 146 117 220 1,88 0,92 Gns. 2008-2010 130 105 462 4,40 0,85

I perioden 2008-2010 har instituttet publiceret mest i følgende fem peer reviewede tidsskrifter:

• Journal of Environmental Quality • Soil Biology & Biochemistry • Agricultural Ecosystems & Environment • Agricultural Water Management • Acta Agriculturae Scandinavica Section A-Animal Science

Og i samme periode er der publiceret flest gange indenfor nedenstående fem emneområder, % af instituttets publicering/% af AUs publikationer ses i parentes:

• Agronomy (22/67%) • Environmental Sciences (19/16%) • Soil Science (17/70%) • Entomology (11/55%) • Plant Sciences (10/19%)

Af tabel 3 fremgår det hvordan Aarhus Universitet ligger i forhold til ovennævnte universiteter i en sammenligning i Web of Science.

Som det ses af tabel 3 ligger publiceringsniveauet for AU generelt højt, nemlig 25-92% over ver-densgennemsnittet. Vi er i top på tre af de på de udvalgte områder, og på linje med Københavns Universitet og det to øvrige.

9

Tabel 3. Sammenligning af fire universiteters peer reviewed publicering (2006-2010). Tabellen er baseret på en relativ impact faktor i forhold til emnet, hvor 1=verdensgennemsnittet. Analysen er foretaget i InCites, på baggrund af et udtræk af Web of Science

Agr

onom

y

Env

iron

-m

enta

l Sci

-en

ces

Soil

Sc

ienc

e

Ent

omol

o-gy

Plan

t Sc

ienc

e

Wageningen University and Research Centre

1,59 1,61 1,46 1,68 1,81

Københavns Universitet 1,35 1,57 1,49 1,52 1,41 Sveriges Landbrugsuniversitet 1,03 1,37 1,51 1,41 1,98 Aarhus Universitet 1,25 1,64 1,52 1,92 1,39

Myndighedsbetjening og videnformidling Institut for Agroøkologi bidrager væsentligt til den forskningsbaserede myndighedsbetjening i Det Nationale Center for Jordbrug og Fødevarer på en lang række områder, herunder indsatsom-råderne ”Klima og naturressourcer”, ”Miljø og bioenergi”, ”Økologisk jordbrug” og ”Planter”.

Af tabel 4 ses antallet af rådgivningssvar indberettet i Pure. Det skal dog iagttages, at der er sket ændring i kriterier for indrapportering i Pure fra 2009 til 2010.

Tabel 4. Antal rådgivningssvar indberettet i Pure 2008-2010

2008 2009 2010

Rapport 3 6 6

Besvarelse af spørgsmål/høringer 10 41 10

Bidrag til faglig redegørelse 1

Faglig redegørelse 12 4 41

Endvidere deltager instituttets medarbejdere i en række udvalg, råd og nævn. I 2010 er der 74 registreringer i nationale og 40 registreringer i nordiske/internationale organer. Derudover er der registreret 41 medlemskab af forskningsnetværk på både nationalt og internationalt plan.

Instituttets forskningsresultater formidles til erhverv og samarbejdspartnere via temamøder (som fx den årlige Plantekongres med mere end 2000 deltagere), faglige artikler i danske tids-skrifter samt deltagelse i samfundsdebatten. Antallet af ikke peer review artikler og lignende har i årene 2008-2010 ligget på knap 400.

Uddannelse og undervisning Institut for Agroøkologi arbejder for at fremme den personlige udvikling og integriteten af såvel ph.d.-studerende som yngre forskere. Dette fremmes både ved deltagelse i forskerteams og gen-nem håndtering af forskningsopgaver.

Instituttet tilbyder desuden et attraktivt studiemiljø for de 66 ph.d.-studerende. Blandt andet er forskeruddannelsesprogrammet STAiR (Soil Technology And inter-disciplinary Research in Soil and Environmental Sciences) et populært samarbejde med universiteter fra hele verden, og ramme for et stort antal ph.d.-kurser.

Instituttet indgår sammen med andre dele af AU og de øvrige danske universiteter i Building Stronger Universities in Developing Countries (BSU), hvor der især understøttes opbygning af ph.d.-programmer ved udvalgte universiteter i Afrika. Instituttet varetager formandskabet for BSU platformen omkring ”Miljø og Klima”.

10

Instituttet har i 2010 haft hovedansvaret for at arrangere 6 ph.d.-kurser indenfor instituttets kompetencefelt, derudover har medarbejdere bidraget med undervisning på et antal. I 2010 var der dog 8 ph.d.-forsvar, til trods for at ph.d.-uddannelsen er relativ ung. Det ses i lyset af at opta-get af egne studerende først startede i 2007.

Instituttet indgår sammen med andre dele af AU og øvrige danske universiteter i opbygningen af en MSc med titlen ” Water & Environment” under ” The Sino-Danish Center for Education and Research” (SDC), i samarbejde med Graduate University of Chinese Academy of Sciences (GUCAS) i Beijing Kina. Uddannelsen vil starte i august 2012 med planlagt optag på 30 stude-rende.

Instituttet bidrager med forskningsbaseret undervisning på bachelor- og kandidatuddannelsen. Instituttets medarbejdere deltager som kursusansvarlige og undervisere, og enkelte er studiean-svarlige.

Undervisningen foregår primært på Campus Aarhus, men enkelte kurser foregår også i Flakke-bjerg og Foulum. Specialeprojekter udarbejdes typisk decentralt, med daglig kontakt til vejleder-ne.

Der var i 2010 et optag på 22 studerende på den fælles bacheloruddannelse for Jordbrug, fødeva-rer og miljø, og på kandidatuddannelserne Agrobiologi og AgroEnvironmental Management, var der i 2010 et optag på 13 studerende. Instituttet leder kandidatuddannelsen AgroEnvironmental Management.

Strategikort

Vision AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd

Mission Gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at udvikle viden, velfærd og kultur

Interessenter Myndigheder, virksomheder, organisationer, alumner, studerende, offentligheden, forskningskollegaer og forsk-ningsrekvirenter forventer:

Indsatsområder Fremragende forskning

• Styrke kvaliteten af forskningen

• Styrke den interdisci-plinære forskning

• Øge impact og leder-skab i international og national forskning

Fokuseret talentudvikling

• Styrke kvaliteten i forskeruddannelsen

• Rekruttere de største talenter fra ind- og udland

• Etablere tydelige og sammenhængende karriereveje

Inspirerende rådgivning og

videnudveksling

• Styrke uafhængig forskningsbaserede rådgivning

• Styrke innovation, samarbejde og viden-udveksling med er-hvervsliv

• Styrke formidlingen af viden til samfundet

Uddannelser af højeste kvalitet

• Styrke kvaliteten og internationaliserin-gen af uddannelserne

• Styrke det interdisci-plinære element i ud-dannelserne

• Forbedre studiemil-jøet

Moderne infrastruktur

• Sikre adgang til veldrev-ne forsøgsstationer der lever op til forskningens behov og krav

• Sikre adgang til top mo-derne specialanlæg og indendørs faciliteter

• Sikre optimal og effektiv service fra tekniske og admin. enheder

Strategiske forud-sætninger

En økonomisk bæredygtig og medarbejdervenlig organisation

Professionel ledelse / Tiltrække og udvikle medarbejderne / Fysiske faciliteter og infrastruktur af høj kvalitet / Administrativ høj service / Gennemgående kvalitetssikring og processtyring / Stærk profilering / Strategisk resursestyring / Medarbejder- og studenterinddragelse /

Inspirerende arbejdsmiljø / Helhedstænkning

Værdier Frihed og uafhængighed; medarbejdere og studerende arbejder søgende og kritisk i et åbent og dynamisk samspil med omverdenen

Fremragende forskning

Indsatsområde på institutniveau:

Strategiske målsætninger på institutniveau

Kritiske succesfaktorer Mål Initiativer/ Projekter

Styrke kvaliteten af forsk-ningen i Agroøkologi

Flere citationer og større inter-national gennemslagskraft

AGRO vil have flere højt profi-leret forskere med et højt H-index

Øge antallet af professorer til 10 over de næste tre år

Større fokus på vækstpotentiale og de tilknyttede talentfulde forskere

Øge den gennemsnitlige og Article Influence Score (AIS)

AIS øges til mindst 1 Større fokus på valg af tids-skrifter, støtte og vejledning til forskerne

Øge antallet af peer-review publikationer pr. VIP (profes-sor, lektor, seniorforsker, for-sker, adjunkt og post.doc)

Antal peer-review publikatio-ner pr. VIP øges til mindst 2,0 i 2014

Flere ph.d.-studerende og støt-te til publicering

Styrke den interdiscipli-nære forskning

Styrke integrationen internt på instituttet og internt på AU

Flere forskningsprojekter på tværs af ”de gamle skel”

I 2014 deltager alle forsknings-sektioner med en ledende rolle i mindst et tværgående center eller lignende.

Dannelse af teams og ”seed money” fra interne midler

Øge impact og lederskab i international og national forskning

AGRO skal være mere interna-tionalt synlig

Flere internationalt finansiere-de forskningsprojekter

I 2014 har alle forskningssekti-oner mindst en forsker med erfaring som koordinator for et EU projekt eller lign.

Dannelse af teams og ”seed money” fra interne midler

Fokuseret talentudvikling



Styrke kvaliteten i for-skeruddannelsen

Øge og udbrede til flere fagom-råder det ambitiøse kursuspro-gram med pt. 7-8 ph.d. top-niveau kurser pr. år

Fastholde top-evalueringen af vores kurser

Programmet er attraktivt for de bedste studerende

Fastholde økonomisk støtte til kursusarbejdet Få flere top-forskere aktiveret i kursusarbejdet

Fastholde/intensivere den høje grad af internationalisering i vores netværk

Top universiteter bliver partne-re i vores program/netværk

De bedste udenlandske univer-siteter inddrager os i ansøgnin-ger omkring ph.d. scholarships Hjemtage internationale schol-arships (fx Marie Currie, Eras-mus Mundus) Tiltrække top-studerende medbringende eget scholarship

Kontinuert arbejde med for-bedring af vejledningen 1-2 internationale ansøgninger om scholarships Inddrage yderligere internatio-nale partnere i netværk Opbygge yderligere 1-2 stærke int. netværk

Øget internationalisering Studerende ønsker at lave ph.d. eller tilbringe del af deres ph.d. hos AGRO pga. de kender os for det høje faglige niveau, go-de og internationale miljø, og unikke faciliteter

Tiltrækker studerende på MSc niveau fordi ph.d. uddannelsen er attraktiv

AGRO tager initiativ til opret-telse af fx Erasmus Mundus MSc-semester AGRO tager initiativ til Eramus Mundus Ph.d.-program Indgå i ITN EU-ansøgninger

Rekruttere de bedste ta-lenter fra ind- og udland

Forøge det allerede store optag af Ph.d. studerende fra hele verden

Kandidater fra de allerbedste universiteter ønsker at lave ph.d. hos os

Fastholde antallet af ph.d.-studerende på det nuværende niveau

Udarbejde projektkatalog til inspiration for potentielle ph.d.-studerende. Øget støtte til vejledning.

Etablere tydelige og sam-menhængende karriereve-je

Blive væsentlig bedre til at til-trække og især fastholde de bedste unge talenter

Øge antallet af talentfulde post.doc Øge antallet af erhvervs-ph.d. og -post.doc

50% flere eksternt finanserede post.docs indenfor 1-2 år

Indskrive i ansøgninger og ”seed money” til de ”bridging” og længere forløb

Inspirerende rådgivning og videnudveksling



Styrke uafhængig forsk-ningsbaseret rådgivning

Styrke kvaliteten af den nati-onale myndighedsrådgivning

Indarbejde kvalitetsdoku-mentation af myndigheds-rådgivning

Antal peer review publikatio-ner relateret til myndigheds-rådgivning øges med 5% om året

Ph.d.-studerende involveres i dataopsamling og publicering i forbindelse med rådgiv-ningsopgaver Samarbejde med DCA og temakoordinatorerne fokuse-res på publicering af flere forskningsprojekter

Øge integrationen af forsk-ningsaktiviteter i myndig-hedsbetjeningen og vice versa

Fastholde bevillingen fra Fø-devareministeriet (undgå udlicitering af opgaver til andre institutio-ner/universiteter)

Projektansøgninger til DSF, FTP, GUDP, m.v. Kvalitetssikring af rådgivning gennem øget intern gransk-ning af rapporter og notater

Styrke den internationale rådgivning og myndighedsbe-tjening

Øget samarbejde med FAO, EU-kommissionen, Joint Research Centre og CGIAR-centre

Niveauet af bevillinger fra internationale samarbejdsor-ganisationer fastholdes eller øges med 5% over en 3-årig periode

Agroøkologi bliver deltager i en ny cost-action og et nyt ERA-netværk i 2012

Styrke innovation, samar-bejde og videnudveksling med erhvervsliv

Styrke samarbejdet med er-hvervslivet

Arbejde målrettet mod at få flere erhvervs-ph.d.’ere

Øge antallet af erhvervs-ph.d. Informere internt i instituttet om mulighederne og regler for erhvervs-ph.d.

Fortsat aktivitet omkring pesticidafprøvningen

Fastholde en stor aktivitet omkring pesticidafprøvnin-gen på Flakkebjerg

Nedsættelse af kontaktudvalg

Styrke formidling af viden til samfundet

Styrke synligheden i forhold til jordbrugserhvervet

Fortsat aktiv deltagelse i planlægning og afvikling af Plantekongressen

Fastholde antallet af indlæg på Plantekongressen

Fortsat stort engagement og mange forslag til Plantekon-gressen

Uddannelser af højeste kvalitet



Udbyde uddannelser, der tiltrækker de bedste stude-rende fra ind- og udland

Udbyde uddannelser af højeste kvalitet, som dækker danske og globale forhold

AGRO skal have stort fokus på kandidatuddannelserne

Øge antallet af danske kandi-datstuderende

Antal kandidater i Agrobiologi

Antal kandidater i AgroEn-vironmental Management

Antal bachelorer i Agrobiologi

Et årligt optag på mindst 50 kandidat- studerende i Agro-biologi/AgroEenvironmental Management indenfor de kommende 2-3 år

Et årligt optag på mindst 40 bachelorer i Agrobiologi in-denfor de kommende 2-3 år

Fastholde antallet af uden-landske studerende på kandi-datuddannelserne i Agrobio-logi og AgroEnvironmental Management

Biologi-bachelorer skal rekrutte-res til Agrobiologi og AgroEn-vironmental Management

Præge og tage del i undervisnin-gen i biologi og andre AU bache-lor uddannelser

Stor synlighed af og ubesværet mobilitet mellem AGROs ud-dannelser/kurser og andre ud-dannelser

Rationaliserer antallet af ud-dannelser og kurser

Udnytte universitetets fag-lige bredde til at udvikle uddannelser, der afspejler fremtidens behov

Der skal etableres nye kandi-datuddannelse, som rummer hele fødeværdikæden eller i krydsfeltet mellem bio-geo-fagene

Analyserapporter

Kvittering fra akkrediterings-rådet

Rapporter vedr. uddannel-sesmulighederne indenfor henholdsvis bio-geo området og fødevareværdikæden

Ansøgning vedr. en ny kandi-datuddannelse er indsendt til akkreditering i 2014

Arbejdsgruppe(r), som analyserer hvilke nye uddannelses aktiviteter der kan sættes i gang ved AGRO

Etablerer samarbejde med ASB og andre AU aktører omkring udvik-lingen af uddannelser

Der skal identificeres væsentlige problemstillinger, som kobles med en eller flere moderne teknologier

Der skal laves et fremtidsscenari-um for dansk landbrug med ho-vedvægt på biobaseret økonomi

Moderne infrastruktur

Indsatsområde på institutniveau:



Sikre adgang til veldrevne forsøgsstationer der kan opfylde forskernes behov og krav

Fastholde instituttets mulighe-der for at udføre forskning un-der varierende naturgivende forhold dels på forsøgsstationer og dels hos velegnede land-mænd

At forskningen på forsøgsstati-onerne resulterer i et tilfreds-stillende antal publikationer

At forsøgsstationerne anvendes i forbindelse med undervisnin-gen

At forskningen, uddannelserne og myndighedsberedskabet fortsat har adgang til de unikke udendørs forskningsfaciliteter som AGRO råder over

Inden udgangen af 2012 vil der være etableret en fælles øko-nomimodel, som sikrer en gen-nemskuelig og omkostningsef-fektiv afregning

Nedsætte en arbejdsgruppe af de fremmeste forskere, som skal kortlægge det fremtidige behov for forsøgs-arealer

Nedsætte en arbejdsgruppe, som skal klarlægge økonomien i for-søgsstationerne herunder cost-benefit analyse af langvarige forsøg

Løbende uddannelse af persona-le på forsøgsstationerne samt opgradering af forsøgsudstyr

Promovere forsøgsstationerne overfor andre institutter i ST

Sikre adgang til top mo-derne specialanlæg og in-dendørs faciliteter

Sikre adgang til faciliteter i og udenfor Aarhus der tilsammen kan understøtte forskningen, undervisningen og myndig-hedsberedskabet

Sikre sammenhæng mellem fysiske faciliteter og personale der kan betjene dem

At der opbygges undervisnings- og forskningsfaciliteter i Aar-hus samtidig med at de nød-vendige faciliteter udenfor Aarhus vedligeholdes og opti-mers

At der er det nødvendige, kom-petente personale til arbejds-opgaverne

At få tilpasset kapacitet og op-timal udnyttelse af faciliteter og personale

Fastholdelse af nøglepersonale

Inden 2013 skal der udarbejdes en oversigt samt en kritisk eva-luering af hvilke faciliteter (fy-siske - samt personale), vi rå-der over / vil have behov for

Opretholdelse og udbygning af sommerkurser etc. ved Flakke-bjerg, Foulum og forsøgsstati-onerne

Sikre optimal, effektiv og enkel service fra tekniske og administrative enheder

En ensartet, effektiv organise-ring af TAP -support herunder en lokal, effektiv og fleksibel sekretær-bistand samt en hur-tig og effektiv IKT support

At der er tilfredshed med ser-vice og det økonomiske res-source forbrug

At opgaver bliver løst indenfor en acceptabel tidsramme og omkostningerne holdes nede

Etablere en økonomisk renta-bel værkstedsfunktion med en fælles koordination

Kortlægge behovet for TAP support

Etablere en enkel adgang til administrativ support, herun-der samarbejde med ØC

17

Udkast til handlingsplan Det efterfølgende er en opsummering af udvalgte mål og initiativer fra strategikortene.

Forskning Det er vores mål at være blandt de bedste i verden, derfor:

Ved større fokus på:

• Øge antallet af professorater til 10 i løbet af de næste tre år

• Vækstpotentiale og de tilknyttede forske-re, to opslag i 2012 og 2 i 2013

• AIS øges til mindst 1 • Fokus på valg af tidsskrifter for publice-ring

• Øge antallet af publikationer til 2 pr. VIP i løbet af de næste 2-3 år

• Flere ph.d.-studerende og støtte til publi-cering

• Flere internationalt finansierede forsk-ningsprojekter og flere tværgående centre

• Kortlægning af potentialet, dannelse af teams og ”seed money”

Talentudvikling Det er vores mål at: Det gøres ved:

• Tiltrække flere top-studerende medbrin-gende eget scholarship

• Inddrage yderligere internationale partne-re i netværk

• Fastholde antallet af ph.d.-studerende • Gennem tiltrækning af gode kandidater, fx gennem et projektkatalog

• Øge antallet af eksternt finansierede post.docs med 50% indenfor de næste to år

• Indskrives i ansøgninger og ”seed money” til både ”bridging”, samt nyansætte ca. 10 om året

Myndighedsbetjening og videnudveksling Det er vores mål at: Det gøres gennem:

• Antallet af peer review artikler relateret til myndighedsbetjeningen øges med 5% om året

• I samarbejde med DCA etableres flere forskningsprojekter af relevans for myn-dighedsbetjeningen

• Fastholde bevillingen fra Fødevaremini-steriet

• Projektansøgninger. Kvalitetssikring af rådgivningen

• Niveauet af bevillinger fra internationale samarbejdsorganisationer øges med 5% over en 3-årig periode

• Deltagelse i flere internationale projekter, fx EU-projekter, ERA-net, o.l.

• Øge samarbejdet med erhvervet, bl.a. ved at øge antallet af erhvervs-ph.d.

• Information internt omkring muligheder for erhvervs-ph.d.

Uddannelse Det er vores mål at: Dette gøres gennem:

• Et årligt optag på mindst 50 kandidat- studerende i Agrobiologi /AgroEnvironmental Management inden-for de kommende 2-3 år

• Rekruttering af biologi-bachelorer, samt tage del i undervisningen på biologi og andre af AUs bacheloruddannelser

Infrastruktur Det er vores mål at: Det gøres ved:

• Inden udgangen af 2012 vil der være etab-leret en fælles økonomimodel, som sikrer

• Nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skal klarlægge økonomien for forsøgsstatio-

18

en gennemskuelig og omkostningsbaseret afregning

nerne

• At få tilpasset kapaciteten og optimal ud-nyttelse af faciliteter og personale

• Inden 2013 at udarbejde en oversigt over faciliteter samt kritisk gennemgang af dis-se

Rekruttering Institut for Agroøkologi vil i løbet af de næste 5 år gerne have opslag på nedenstående forslag:

Kort beskrivelse af (fag)område

Professorater 4 opslag 2012-14

Seniorforskere 1-3 opslag pr. år

Post.doc Ca. 5-10 opslag pr. år

Ph.d. Ca. 20 opslag/indskrevne pr. år

Behovet for rekruttering af TAP afhænger af fratræden samt antal hjemtagne projekter.

Finansieringsplan Instituttets finansiering af aktiviteter forventes fortsat dækket via eksterne projekter og fasthol-delse af bevillingen fra FVM.

IndholdSammendragIntroduktionKort beskrivelse af instituttetOrganisationAfgrødesundhed (CROP)Entomologi og Plantepatologi (PATENT)Jordbiologi og Næringsstoffer (JORNÆR)Jordfysik og Hydropedologi (JORD)Klima og Vand (KLIMA)Jordbrugsproduktion og Bæredygtighed (SYSTEM)Markforsøg og Semifieldanlæg (MARK)

BemandingInfrastruktur/forskningsplatforme

BenchmarkingPeer reviewed publiceringMyndighedsbetjening og videnformidlingUddannelse og undervisning

StrategikortFremragende forskningFokuseret talentudviklingInspirerende rådgivning og videnudvekslingUddannelser af højeste kvalitetModerne infrastruktur

Udkast til handlingsplanForskningTalentudviklingMyndighedsbetjening og videnudvekslingUddannelseInfrastrukturRekrutteringFinansieringsplan

Documents

AU · 2013. 9. 6. · studerende og gæsteprofessorer. Der ses af tabel 1, at antallet af professorer ikke er særlig højt i forhold til antallet af seniorforskere/lektorer. Figur