Kalaallit NuNaaNi SuliSitSiSut Peqatigiiffiata atuagaSSiaagrøNlaNdS arbejdSgiverforeNiNgS MedleMSblad Nr. 11 juNi 2011

RG

bil

led

aR

kiv

Aalisariutit avataasiortut inuiaqatigiinnut isertitsissutaangaatsiarputDet havgående fiskeri bidrager med betydelige indtægter til samfundet

2 aurora 11 2011

Kalaallit NuNaaNi SuliSitSiSut Peqatigiiffiata atuagaSSiaa

grøNlaNdS arbejdSgiverforeNiNgS MedleMSblad Nr. 11 juNi 2011

RG

bil

led

aR

kiv

Aalisariutit avataasiortut inuiaqatigiinnut isertitsissutaangaatsiarputDet havgående fiskeri bidrager med betydelige indtægter til samfundet

Suliffeqarfiit minnerit inuiaqatigiinnut atugarissaarfiusunut toqqaviupputSuliffeqarfiit mikisut akunnattumillu angissusillit inuiaqatigiit danskit atugarissaarnerat annaatissavaat, Nunat Avannarliit aningaaseriviisa annersaat Nordea taama nipilimmik nalunaarpoq. Tamatuma tungaatigut Kalaallit Nunaata Danmarkimi misilittakkat ilinniarfigissappagit, suliffeqarfiit piureersut piorsarnissaannut atugassarititaasut isumannaartariaqarpavut.

Imai | IndholdAurora 11 · 2011Suliffeqarfiit minnerit inuiaqatigiinnut atugarissaarfiusunut toqqaviupput .............3Mindre virksomheder er fundamentet for velfærdssamfundet ...............................6

iluarisimaaneqaqaaq – isornartorsiuinerillu iluaqutaasinnaasut .....................................8Stor tilfredshed - og konstruktiv kritik ......12

aallartitat ataatsimiinnerat 2011 ...............16delegeretmøde 2011 ................................22

aatsitassanik ikummatissanillu suliaqarnermi Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit periarfissaat qanoq pitsanngorsarneqarsinnaappat? ...27Hvordan styrkes grønlandske virksomheders muligheder i råstofsektoren? ....................29

Maajip qaannataani Suliffeqarfik Peqqissoq ............................30Sund arbejds plads i maj måned ..............31

ilitsersuisoqarluni sulinermut kommunip aaqqissuussaanut ga suleqataavoq .......32ga er aktiv i den kommunale mentorordning ......................33

Naalagaaffiit aallartitaat ga-p Københavnimi naapippai ..........................34ga møder diplomater i København ..........34

Neqerooruteqartitsinermi nangaassuteqaataasunnaasunik atorunnaarsitsineq ....................................35ophævelse af standardforbehold .............37

aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu tunngatillugu ga-p suliariumaagassai ...........................38Kommende råstofaktiviteter i ga ............40

ilinniartoqalerit ..........................................41tag godt imod praktikanter ......................41

bent Sørensen tikilluarit ............................42velkommen til bent Sørensen ..................42

Nuummi nutaanik allattoqarfittaarpoq ......43arctic business Network har fået nyt sekretariat i Nuuk ........................43

allattoqarfik ilanngartuiffigineqassaaq! ....44Sekretariatet skal slankes! ........................44

AurorA nr. 11 2011 iSSN 1903-9433 Kalaallit Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiif fiata naqitertitaa. udgivet af grønlands arbejdsgiverforening. Aaqqissuisut · redaktion Henrik leth (akisuss.), ellen arnskjold, finn jørn jakobsen. Nutserisoq · oversætter tukummeq qaavigaq. Layout ivalu risager. Naqiterisoq · Tryk Naqitat.

Allattoq Henrik LethKalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni pisortaq

Siunissami Kalaallit Nunaata suna nappatigissavaa? ape-qqut taanna tupinnanngitsumik qinikkat akornanni aam-

malu suliffeqarfinni inuinnaat akornanni initoorujussuuvoq. Soorunami Kalaallit Nunaanni atugassarititaasut tunngavis-sallu aallaavigalugit nalilersuissaagut aalajangiissallutalu, pe-qqinnartuussaarli nunani allani siunissami inuussutissarsior-nikkut aaqqissuussaajumaartussat misissoqqissaassallugit.

” illuinnarsiortumik suliffeqarferujussuit kisiisa isumalluuti-ginagit, inuiaqatigiit atugarissaarfiusut annaanneqassappa-ta, suliffeqarfiit mikisut akunnattumillu angissusillit danmar-kip tatigisariaqarpai. tamatumanilu danmark allanit assigine-

3aurora 11 2011

qanngilaq, tassami suliffeqarfiit ta-akkorpiaat atugarissaarneq piler-sissimavaat”, taama oqarpoq Nor-deap pisortaasa qullersaat Peter Schütze. ga-p isumaa malillugu taamaattoqarnera Kalaallit Nuna-ata tungaaniit isigigalugu eqqarsa-lersitsisorujussuuvoq, tassami inu-ussutissarsiornikkut aaqqissuus-saanitsigut danmarkimut naleqqi-ulluta suliffeqarfiit minnerusut amerlanerummata. allaat ingerlat-siviit angisuut maanna pigisavut, nunani allani uuttutinut naleqqiullu-git mikisuupput. Paarlattuanik as-sersuutigalugu uuliasiornermi in-gerlataqartut nunani arlalinnit kat-tullugit pigineqartut angisoorujus-suupput.

Soorunami uuliamik ujarlernerup aatsitassanillu qalluinerup tungaa-tigut sapinngisatsinnik inuussutis-sarsiutinik nutaanik aallartitsiniar-tussaavugut – tamanna inuiaqatigi-innut inuuffigisatsinnut naamma-ginartumik iluanaarutaasinnaappat aammalu nammineq innuttaaqatit-sinnut suliffisanik pilersitsissappat. isumaqalersinnatali pisuunnguler-tornissamut atugarissaarnermullu aqqutit taakku qaninaarsinarne-rusut, assersuutit soqutiginartut ta-koriartigit:

Aalisarneq inuiaqatigiinnut sunik isertitaqaataava?

ukiuni siuliini pisartutuut avata-asiorluni tunisassiorlunilu aalisar-nerup inuiaqatigiinnut kalaallinut qanoq naleqarnera pillugu up-

pernarsaatissanik ga pissarsisi-mavoq. Kisitsisit taakka aalisarne-rup pisortat aningaasiviannut toqqaannartumik tunniuttagai er-seqqissumik takutippaat. Kisitsisit iluaqutigineqarsinnaapput. isum-miutiinnakkat allanngortinniarlugit aammalu aalisarnermi atugassariti-taasut iluarsiniarlugit ga-p sulinera kisiat eqqarsaatiginagu, aammali Kalaallit Nunaata inuussutissarsi-utaasa pingaarnersaata aninga-asarsiutigineqarnera assersuuti-galugu Maniitsumi aatsitsivissami isertitaajumaartussatut naatsorsu-utinut naleqqiullugu.

aalisariutaatillit qulingiluat 2010-mi katillugit 213 mio. kr. missiliorlu-git akiliisimapput. Malugeqqune-qarpoq uani pineqarmata toqqaan-narmik isertitat, tassami nioqqutis-sanik tunisaqartartut angisuut sul-lillugit nioqqutissanik immikkuu-aluttunik tunisaqartartut iserti-tarpassui aammalu sulisut atuineri-sigut il.il. isertitarpassuit naatsor-suinermi uani ilanngunneqanngim-mata. Kisitsisilli avataasiorluni aali-sarnerup pingaaruteqassusianut takussutaalluarsinnaapput.

ulluni suliffissuit tunisassianik al-lanik tunisassiortut aallartinnissa-asa oqallisaaruttulerfiini pissusis-samisuussaaq aalisarnerup ukiu-mut isertitaqaataasarnera assersu-utigalugu alcoap inuiaqatigiinnut isertitaqaataanissaanut naatsorsu-utigineqartunut naleqqiussissallu-ni.

Sulisut 1.000-it tunisassiornermi sulisorineqassappata akileraarutit

ilanngaatigereerlugit, tunisassiorfi-up nassatarisaanik allanik tunisas-siornermi sulisut, niuertarfiit il.il. akileraarutaat ilanngullugit, 100 mio. kr. missaanni pisortat aninga-asiviannut nakkassapput. ingerlat-siviit aatsaat akileraarsinnaalissap-put ingerlatsivik sinneqartoorluni aallartippat, aatsitsivimmik pilersit-sisut annertoorujussuarnik aninga-asartuuteqarlutik pilersitisimanerat pissutaalluni, ukiuni amerlasuuni tamatuma pinissaa naatsorsuutigi-neqarsinnaanngilaq.

taamaattumik eqqaasitsissuti-gissavarput suliffeqarfiutivut suli-assanillu assigiinngitsunik suli-aqartartut piureersut, ukiuni agger-suni suli piorsaasussaammata atu-garissaarnermillu pilersitsisussaal-lutik.

Suliffeqarfiit nutaat pioreer­sullu assigiinngitsunik atu­gassaqassanngillat, Kalaal­lilli Nunaanni suliffeqarnik­kut tapertariittussaallutik

Kalaallit Nunaanni inuussutissarsi-utinik nutaanik pilersitsiniarneq so-orunami Kalaallit Nunaanni Sulisit-sisut Peqatigiiffianniit tapersersor-parput. Suliniutit tamarmik iserti-taqaataasinnaasut piginnaanernillu qaffassaataasinnaasut qujarun-naqaat, suliassaqarfinnullu assigi-inngitsunut nutaanut suliffeqarfis-sat nutaat tikilluaqqunissaannut qi-lanaarpugut.

tassungali tunngatilllugu pissut-sit arlallit isummerfigisariaqakkavut

Suliffeqarfiit minnerit inuiaqatigiinnut atugarissaarfiusunut toqqaviupput

all

aaser

isaq

pin

gaarn

eq

4 aurora 11 2011

nalornissoortitsipput. taakku ilaga-at suliffeqarfiit maannakkut piore-ersut naapertuuttumik unammiller-sinnaassuseqarnissaat – kiisalu su-liniummut annertuumut alcoatut it-tumut sulisussanik pisariaqartinne-qartunik sulisussarsiniarnissaq. Sulisussat taakku nammineq pi-ginngilavut, taamaattumik najukka-mut aalajangersimasumut tassann-gaannartumik amerlasuunillu avataaneersunik inuneriataarnissa-ata qanoq aaqqiiviginissaa inu-iaqatigiittut isummerfigisariaqar-parput. uani pingaaruteqartorujus-suuvoq inuiaat allanik nagguillit al-lamillu inooriaasillit taama annertu-tigisumik sunniinissaat qanoq pia-reersimaffigitigineripput. assersuu-titut taaneqarsinnaapput inuiaat asiameersut uisorernertullusooq it-tumik Maniitsumi innuttaasunik marloriaammik amerlisitsisinna-anerat. ga-mulli pingaaruteqarner-paavoq Kalaallit Nunaanni su-lisoqarnikkut aaqqissuusaanerup isaterneqanngissaa qanoq ilillluta qulakkeersinnaaneripput.

inuussutissarsiummik ingerla-taqarneq pillugu Kalaallit Nunaanni inatsisip, aamma ingerlatseqatigiif-finnit nunanit allaneersunit pisorta-nit akuerineqarlutik nunatsinni suli-aqartunit, malinneqarnissaa ute-qattaartumik piumasarisarsimavar-put. ineriartortoqassappat pingaa-ruteqarluinnarpoq nunami maani unammilleqatigiinnerup naapertu-uttumik tunngaveqarnissaa aam-malu imminnut nallersuussinnaa-sumik aningaasartuuteqarnissamut tunngaveqarnissaq. Pissutsit ta-amaattuaannarsorinngilavut, tassami assersuutigalugu aatsitas-sat ikummatissallu pillugit inatsit – aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsimmik nalorninartumik nas-suiaaneq tunuliaqutaralugu - tunul-liunneqartartoq paasisimavarput, taamaalilluni suliffeqarfiit nunanit allaneersut arlallit suliaqarnissaan-nik ajornaquteqanngitsumik akue-rineqartarlutik. taama pisoqartar-

poq, naak aatsitassat ikummatis-sallu pillugit inatsimmi allassimag-aluartoq aatsitassarsiornermi Ka-laallit suliffeqarfiutai sulisuilu aatsi-tassarsiornermi suliffissatigut salli-unneqartussaasut.

Piumasaqaativut ima paasine-qassanngilat suliassaqarfinni nuta-ani piginnaanerit atorfissaqartinne-qartut pigigatsitigit suliassaqarfis-sani taakkunani sulisuunissarput kissaatigigipput. tassaliuna kissa-atigigipput suliffeqarfiit aatsitassar-siornermi ikummatissarsiornermilu suliaqaqataasussat inuiaqatigiinni kalaallini pissutsinut akulerutsin-nissaat.

Ilisimasat pigiinnarnissaat ineriartortinnissaallu aamma politikkikkut akisussaaffitineqarpot

Kalaallit Nunaat aningaasatigut im-minut pilersornerulissappat inuus-sutissarsiummik ingerlataqarneq ilinniagaqassutsimillu qaffassa-aneq pinngitsoorneqarsinnaanngil-lat. tassunga tunngatillugu ilisima-sat Kalaallit Nunaanni pinngortut amerlasuutigut nunamit anninne-qartarnerat ajornartorsiutaavoq an-nertooq. taamaattumik pingaaru-teqarpoq suliffeqarfiit nutaat Ka-laallit Nunaanni suliffittut inissittar-nissaat, taamaalilluni ilisimasat pis-ariaqartitat nunami maaniiginnar-tussanngorlugit. tunngaviatigut ili-simasat suusinnaapput, apeqquta-atinnagu ikummatissanik aatsi-tassanillu qalluinermut atatillugu si-unnersuisartuunersut imaluunniit teknologimut atortussanik pilersu-isuunersut. tamanna aamma ilinni-arusussuseqarnermut iluaqutaa-sinnaavoq, takusinnaallugu tuni-sassiorfinni nutaani suliffeqalernis-samut periarfissaqartoq.

aallaavittut naatsorsuutigaarput inatsisit atuuttut, isumaqatigiissu-tit, malittarisassat atsioqatigiillunilu imaqatigiissutit tamarmik tunisas-siorluni sulianut tamanut, avata-

aneersunik sulisoqartunut tamatut tunngaviusumik aamma atuutis-sasut.

inuussutissarsiummik ingerla-taqarneq pillugu inatsisip sukan-ninnginnerusumik nassuiarne-qannginnissaa – imaluunniit uni-oqqutinneqannginnissaa – qulak-keerniarlugu inatsisip malinneqar-nerata sukaterivigineqarnissaa anguniarlugu ga-p iliuuseqaqqin-nissani eqqarsaatigaa. taamaalior-toqassanngippat sulianut taakku-nunnga killiliussanik allanik atorne-qarsinnaasunik Naalakkersuisunit ersarissumik nalunaarfigineqartari-aqarpugut. tassunga ilanngullugit malittarisassat sorliit pineqarne-rannik nalunaarneq, taamaaliornik-kut kalaallit suliffeqarfiutaasa taak-kulu sulisuisa siunissami unammil-lersinnaanissaannut malittarisassat isaterneqalinnginnissaat qulakke-erniarlugu.

Kalaallit Nunaanni inuussutissar-siummik ingerlataqartut taaneqare-ersutut mikisunik akunnattumillu angissusilinnik suliffiuteqarput. inuaqatigiinnguani suliffeqarfiit ta-akku oqimaaqatigiissumik ineriar-tornissaannut tamatuma pingaaru-neqarneranik Nordeap misissue-qqissaarnera isumaqatigaarput. taamaattumik Kalaallit Nunaanni sulisoqarneq ingerlatsivissuarnit nunanit arlalinnit piginneqataaffigi-neqartunit, immikkut malittarisas-saqartinneqarlutik suliaqartunit, uppitinneqassanngilaq.

Nit

z p

ho

toall

aaser

isaq

pin

gaarn

eq

5aurora 11 2011

Avataasiorluni aalisarneq maannakkorpiaq inuiaqatigiin­nut annertuumik aningaasanik isaatitseqataavoq. Tamanna eqqaamassavarput, uuliamik ujarlernernit, aat­sitassarsiorluni aluminiumillu tunisassiorluni siunissami suliaqarnissanit isertitaajumaartussanik nalilersuinitsinni, pingaarnertut allaaserisamini Henrik Leth allappoq.

6 aurora 11 2011

Af Henrik LethDirektør i Grønlands Arbejdsgiverforening

Hvad skal grønland leve af i fremtiden? det spørgsmål fyl-

der med god grund meget i både den politiske debat og i diskussio-nerne folk og folk imellem på vores arbejdspladser. vi skal naturligvis foretage vurderinger og tage be-slutninger ud fra grønlandske vilkår og forudsætninger, men det kan være sundt at kigge på de analyser, der bliver gjort andre steder med hensyn til fremtidens erhvervs-struktur.

” i stedet for ensidigt at satse på store koncerner, skal danmark sætte sin lid til de mange små og mellemstore virksomheder, hvis velfærdssamfundet skal overleve. danmark er enestående ved at ha-ve mange af netop disse virksom-heder, der har været med til at ska-be velfærden”, lyder det fra Norde-as topchef Peter Schütze. det er efter ga’s mening særdeles tanke-vækkende betragtninger set i et grønlandsk perspektiv, da vi i end-nu højere grad end danmark har en erhvervsstruktur med mange min-dre virksomheder. Selv vores nu-værende, store selskaber er i inter-national målestok små. derimod er nogle af de kommende operatører i fx oliebranchen multinationale ma-stodonter.

Naturligvis skal vi gøre hvad vi kan for at få igangsat nye erhvervs-aktiviteter inden for olieefterforsk-

ning og minedrift - hvis det vel at mærke giver et rimeligt afkast til samfundet og arbejdspladser til vores egen befolkning. Men inden vi tror, at disse aktiviteter er hurtige genveje til rigdom og velfærd, kan vi drage en interessant sammenlig-ning:  

Hvilke samfundsindtægter bidrager fiskeriet med?

i lighed med tidligere år har ga ind-hentet dokumentation for det hav-gående og producerende fiskeris værdi for det grønlandske sam-fund. disse tal viser sort på hvidt fi-skeriets direkte bidrag til de offent-lige kasser. tallene er nyttige. ikke alene i ga’s arbejde for at aflive myter og fremme fiskeriets ramme-vilkår, men også for at kunne sætte grønlands hovederhvervs økono-miske betydning i forhold til de be-regnede indtægter fra fx alcoas smelteværk i Maniitsoq.

Ni rederier har i 2010 tilsammen betalt ca. 213 millioner. dette er vel at mærke kun de direkte indtægter, da de betydelige indkomster, der indirekte skabes hos underleveran-dører og som følge af forbrug fra de ansatte mv. ikke er med i denne opgørelse. Men tallene bør give en forståelse af det havgående fiske-ris betydning.

i en tid, hvor alternative industrier diskuteres indgående, kan det væ-re relevant at sammenligne fiskeri-ets årlige bidrag med de forvente-de samfundsindtægter fra fx alcoa.

Såfremt 1.000 medarbejdere er beskæftiget i produktionsfasen, vil det give omkring 100 mio. kr. i net-to bidrag til de offentlige kasser, in-klusive skatter fra ansatte i følgein-dustrier, butikker m.v.. Selskabs-skatter vil der ikke blive tale om før selskabet giver overskud, hvilket de gigantiske investeringer forven-teligt ikke vil muliggøre i mange år.

vi vil derfor minde om, at det er vores eksisterende virksomheder og brancher, der også i de kom-mende år skal skabe de fleste for-udsætninger for vækst og velstand.

Nye og nuværende virksomheder skal ikke have forskellige vilkår, men skal supplere hinanden på det grønlandske arbejdsmarked

i grønlands arbejdsgiverforening er vi naturligvis positivt indstillet overfor nye erhvervstiltag i grøn-land. alle initiativer, der kan skabe indtægter og udvikle kompetencer, er mere end velkomne, og vi ser frem til at byde nye virksomheder i nye brancher velkomne.

Men der er en række dilemmaer, som vi må forholde os til i den for-bindelse. et par af dem er at sikre fair konkurrence for vores nuvæ-rende virksomheder - samt at kun-ne skaffe den nødvendige arbejds-kraft til storskalaprojekter som fx alcoa. vi har ikke den arbejdskraft selv, og derfor skal der tages stil-ling til, hvordan vi som samfund

Mindre virksomheder er fundamentet for velfærdssamfundet

Små og mellemstore virksomheder skal redde det danske velfærdssamfund, lyder det fra Nordens største bank. Hvis Grønland på dette område skal lære af erfaringerne fra Danmark, skal vi sikre vækstvilkårene for vores eksisterende virksomheder.

7aurora 11 2011

Le

de

r

håndterer en pludselig og stor ind-vandring i et lokalområde. det handler om håndhævelse af lov og orden, om sundhedssystemer, om infrastruktur og om sociale for-holdsregler. og det handler i høj grad om, hvor forberedte vi er til at rumme en etnisk og kulturel påvirk-ning i denne størrelsesordning. det kan fx dreje sig om en asiatisk be-folkningsgruppe, der med et slag vil fordoble Maniitsoqs indbygger-tal. Men allermest handler det for ga om, hvordan vi sikrer, at der ik-ke sker en nedbrydning af princip-perne på det grønlandske arbejds-marked.

vi har gentagne gange stillet krav om, at den grønlandske næringslov skal overholdes, også af de uden-landske virksomheder, der med de offentlige myndigheders velsignel-se opererer i grønland. det er afgø-rende for udviklingen, at konkur-rencen her i landet er fair og hviler på et sammenligneligt omkost-ningsniveau. det mener vi ikke altid er tilfældet, da vi fx kan konstatere, at lovgivningen på råstofområdet tilsidesættes ved, at der - på bag-grund af en tvivlsom fortolkning af råstofloven - i flere tilfælde gives fri adgang for udenlandske firmaer. dette til trods for, at råstofloven netop foreskriver, at grønlandske virksomheder og deres medarbej-derne har fortrinsret til jobbene i mineralsektoren.

vores krav skal ikke forstås så-dan, at vi mener, at vi har de kom-petencer, der skal til for at udfylde

de jobs, den nye sektor kræver. Men som et ønske om at de virk-somheder, der skal medvirke i rå-stofudviklingen, bliver integrerede i det grønlandske samfund.

Fastholdelse og udvikling af viden er også et politisk ansvar

en af forudsætningerne for at grønland kan udvikle en mere selv-bærende økonomi er, at der både sker en udvikling af erhvervslivet og en højnelse af uddannelsesni-veauet. i den forbindelse er det et stort problem, at den viden, som skabes i grønland, mange gange forsvinder igen. det er derfor væ-sentligt, at nye virksomheder reelt forankres i grønland, så den nød-vendige viden bliver i landet. det gælder i princippet al viden, uanset om der er tale om rådgivere eller teknologivirksomheder i forbindel-se med råstofudviklingen. det er desuden med til at øge motivatio-nen til at tage en uddannelse, når man kan se, hvilke jobmuligheder de nye industrier kan skabe.

vi går som udgangspunkt ud fra, at alle nuværende love, overens-komster, regler og aftaler i princip-pet også skal være gældende for alle kommende industriprojekter, der involverer fremmed arbejds-kraft.

for at sikre, at næringsloven ikke gang på gang bliver fortolket lem-peligt - for ikke at sige overtrådt - vil ga overveje at tage yderligere

skridt for at få loven håndhævet. i modsat fald skal vi have klare til-kendegivelser fra Naalakkersuisut om, hvordan man vil fastlægge de alternative rammer, der evt. skal være gældende for disse projekter. Herunder de afgrænsninger, der skal sikre, at vi ikke risikerer at ned-bryde de regler, der skal sikre grøn-landske virksomheders og deres medarbejderes fremtidige konkur-renceevne.

det grønlandske erhvervsliv be-står som nævnt af små og mellem-store virksomheder. vi er enige med Nordeas analyse af, at disse arbejdspladser er afgørende for en afbalanceret udvikling i et lille sam-fund. derfor skal det grønlandske arbejdsmarked ikke løbes over en-de af enkelte multinationale kon-cerner, der opererer på basis af særregler.

Nit

z p

ho

to

Det havgående fiskeri bidrager her og nu med betydelige vær­dier til samfundet. Det skal vi huske, når vi vurderer mulige, fremtidige indtægter fra nye erhvervs­aktiviteter som olie­efterforskning, mine­drift og aluminiums­produktion, skriver Henrik Leth i denne lederartikel.

8 aurora 11 2011

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Inuussutissarsiuteqarneq pillugu ga-p aaqqissugaanik ataatsimi-

inneq aammaarluni Katuami aaq-qis suussalluartumik aasiit pivoq. inuit 300-t sinnerlugit peqataapput, taamalu amerlatigisut peqataane-rat danskit inuussutissarsiummik ingerlataqartut nuimanerit ataatsi-miin nermilu saqqummiisuusut Mads øvlisen, Maarten van enge-land alfred josefsen-ilu tupigusuu-tigaat. Suliffeqarfiit ga-mi ilaasor-tat saniatigut Namminersorlutik oqartussat kommunillu, amer-lasuunik peqataatitaqartut taper-sersuilluarput.

ga-p pisortaa Henrik leth tikillu-aqqusinermini ima oqarpoq:

- future greenland-imi isumas-sarsiaq 2008-mi pinngorpoq. Sule-qatigiittut ataasiusutut sulinissamut ga-mi sulisut pikkorissarnerannut atatillugu ataatsimiinnissanik ineri-artortitsineq piareersaanerlu qule-qu taritissimavavut. Suliniutit ilua qu-taanngitsut nukinnik atuiffigilussin-narnissaat ga-mi nuannarinngin-natsigu, qulequttat taakku asuliin-naq toqqarsimanngilakka, oqaati-ginngisannik sinnattoqarama. isu-massarsialli taama piaartigisumik 2009-mi piviusunngornissaa naat-sor suutigisimanngikkaluarparput. taamalu amerlatigisunit peqataaffi-gineqarnissaa takorloorsimanngillu-innaraluarlutigu. Maanna aappas-saa nik ataatsimiilerpugut, arlaannat-taluunniit Kalaallit Nunaanni taama angitigisumik pisoqarsinnaanera ili-magisimmanngikkaluarpaat.

aammami taama amerlatigisunik aningaasaleerusuttoqarsimanngik-

kaluarpat iluatsitsisimanavianngik-kaluarpugut, tassami taama qaffa-sitsigisumik pitsaassusilimmik ataat simiititsineq akisuvoq. grøn-landsbankip inuussutissarsiutinik siuarsaanissamut aningaasaate-qar fia, arctic business Network, Kommuneqarfik Sermersoq aam-ma Nuuk transport aningaasatigut tapiisimaput, iSS, tele greenland, air greenland allallu allatigut taper-sersuisimasut. aningaasaliisut, su-liffeqarfiit ilissilu peqataasusi taper-sersuinissigut peqataarusussuseq ga-p pisariqarteqisaa anguneqar-sinnaasimavoq.

Neriuppunga atatsimiinneq man-na – aammalu saqqummiisussat pi ginnaaneqarluartut pissarsiari-sin naasimasavut – iluaqutigalugit Kalaallit Nunaanni CSr tunngavi-galugu sulinerup eqqunniarneqar-nera suli sukkanermik ineriartortin-neqalissasoq. Nunatta piorsarne-qarnerani kikkut tamarmik peqataa-nissaat pisariaqarpoq. taamaaliu-nngikkutta inuussutissarsiutit pio-reersut aammalu tunisassiorfissat nutaat sapinngisamik annerpaamik iluaqutiginiagassavut iluaqutigin-ngit suusavavut. annilaarutigaara eq qortumik iliunngikkutta ineriar-tornermi nunami maani innuttaasut isiginnaartuinnaalernissaat, ineriar-tortitseqataanatillu. apeqqut taan-na naammassisassaq ga-mut pi-ngaarutilerujussuuvoq, Henrik leth erseqqissaavoq.

Piffissami sivikitsumi anguniagassarpassuit – annertuumik suliaqarneq

2009-mi ataatsimiinnertulli saq-qum miisut aammalu eqimattakku-

utaarluni suliaqarneq paarlakaajaa-tinneqartussanngorlugit aaqqis-suus sisoqarpoq. aaqqissuussine-rup iluani aaqqissuussineerarpas-suit Katuap iluani angalaarnersuar-mik kinguneqarpoq, ataatsimiiffis-satut illup tunniussinnaasai qaa-ngingajallugit. Sorliit toqqassaner-lugit nalunarnerpaavoq, peqataa-sut ilaat arnaq, illup isuata illuaniit illuanut eqimattakkuutaarluni sulia-qartuni peqataajartorpoq oqar-poq…

ullut ingerlanerini sammisat ataa siakkaarlugit imaqarniliussa-ga luaraanni quppernerpassuit ator tariaqarmata, sammisat qanoq assigiinngisitaartiginerat takutinni-arlugu oqalugiarlutik saqqummius-sisut, eqimattakkuutaarluni suliner-ni aqutsisut ingerlatsisullu, ulluni marlunni uninnatik peqataasut makku taaneqassapput: Maliina abelsen, Naalakkersuisut - Henrik leth, ga - lars albæk, Christian Stadil og jane Hahn, ensoConsult - Mads øvlisen, ilaatigut makku-ninnga suliaqartoq CbS-imi adj. Professor-iusoq the united Na-tions global Compact board-imilu ilaasortaasoq - alfred josefsen, ir-ma - Maarten van engeland iSS - trine thorn, Nordea - inaluk brandt, Permagreen - ansgar gabrielsen, Norgemi inuusstissarsiornermut mi nisteriusimasoq - anne Mette Christiansen, CSr greenland - asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq - Minik rosing, Kø-benhavns universitet aamma geo-logisk Museum - Mikael tinghuus, royal greenland - Martin Kvies-gaard, grønlandsbanken - Malene busk, Kunstakademiets arkitekt-skole - Peder Munk Pedersen, Po-

Iluarisimaaneqaqaaq – isornartorsiuinerillu iluaqutaasinnaasut

Future Greenland 2011 - People Planet Profit – iluatsitsiffiuvoq, tamanna ilaatigut peqataasi-masut pitsaasunik nalunaartarnerisigut takuneqarsinnaavoq. Tullissaanulli suut ilikkarpavut?

9aurora 11 2011

Mads Øvlisen, Maarten van Engeland aamma Ansgar Gabrielsen oqallitsitsisoqarmat.

Mads Øvlisen, Maarten van Engeland og Ansgar Gabrielsen i paneldebatten.

Professori Minik Rosing qiimmallannartumik eqqarsalertitsisumillu Kalaallit Nunaata sannaata oqaluttuarisaanera pillugit oqalugiarpoq.

Professor Minik Rosing holdt et både underholdende og tanke­vækkende indlæg om Grønlands placering i den geologiske historie.

lar Seafood og Sustainable fishe-ries - Poul Hededal, rambøll - an-ne Merrild Hansen, aalborg univer-sitet, johannes Kyed, Kompeten-ceKompagniet, olav thomsen, brugseni - jeremy brooks, trans-parency international - Michael binzer, air greenland - Mads lum-holt, gte - Henrik Sørensen, ga.

Katuap paarlersuani ullup qeq-qasiornermi arnannguaq gerstrøm aliikkusersuivoq ullorlu kingulleq suliqatissarsiorluni ilasseqatigiin-nermi tamusseqatigiinnermilu ras-mus lyberth erinarsoqattaarluni.

ataatsimiinnermik taama amerla-tigisunit peqataaffigineqartumik aaq qissuusineq ataqatigiissaari-nerlu suliassarujussuvoq suarsup-parsuit aaqqitassaammata. aam-malumi ga-p allattoqarfiata – Z-Meetings ilaatigut suleqatigalugu – aaqqissuussaq ukiup affaa sinner-lugu pilersaarusiorpaat.

Piumaartussatut takor luuk­kat. Uppernarsaanerit. Pisussaaffiit. Minnerun­ngit sumillu periarfissat.

- ataatsimiinnermik naggasiiniale-rama oqaatsit taakku eqqarsaatin-niittut ilagaat, ga-p siulittaasua Henrik Sørensen naggasiigami taa-ma oqarpoq. – Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiuteqarneq pillugu taama annertutigisumik aammaar-luni aaqqissuussisoqarnera tulluu-

simaarutigalugu oqaatigissavara. ullut ingerlanissaasa imassaat taa-ma pingaaruteqartigisunit peqa-taaf figineqartussaq aqqissuutissal-lugu imaannaanngitsuuvoq. taama akimmiffeqanngitsigisumik ullut inger lanissaat isumaginiassallugu imaannaanngitsuuvoq. Minnerun-ngitsumillu qulequttamut Kalaallit Nunaanni nutaajusumut peqa taa-sunik ataatsimoortitsiniarneq iluat-sissimammat.

Mads øvlisenip, inuup taama pi-ginnaaneqartigisup ataatsimiinneq ilumoorluni tupigusuutigalugu qin-nuigineqarnani oqarfigimmatigut anguniakkatsinnik uniuivallaarsi-magunarnata paasivarput, ilan-ngul lugulu oqaatigalugu ataatsimi-innermi peqataanermigut Kalaallit Nunaanni pissutsit siornatigut ili-ma saqarfigisimanngisani ilisimasa-qarfigilersimallugut. apeqqutit naam massisassat arlallit pingaartil-lugit sammisassatut toqqarsimasa-vut nassuiarneqarsimapput. Sam-mivinnit assigiinngitsunit isigalugit assigiinngitsunullu sammiveqartil-lugit inunniit piginnaanilinnit nas-suiarneqarsimapput, assigiin ngit-sunillu periusaqarlutik misilittakka-minnik takorluukkaminnillu aggu-aasimapput.

uanga nammineq CSr ukiuni arlalinni tiguartiffigisimavara, sam-misarlu taanna pillugu amerlasuu-nik eqqarsaasersuuteqarsimallu-nga. ullulli ataatsimiiffiusut marluk

ingerlaneranni uppernarsivara CSr Kalaallit Nunaanni sammissallugu qanoq pingaartigisoq. Siunissami unammilleqatigiilluni ingerlatsiler-nissami nammineq suliffiutillit inis-sisimalernissaat piinnarnagu – inui-aqatigiilli tamarmik ineriartornis-saat eqqarsaatigalugu.

arlallit erseqqissarpaat inuussu-tissarsiutinut agguataaraluni so qu-tigisaqaqatigiikkuutaanik peqati-giif filiortoqartarneq pingaartuusoq. taavalu aamma suliffeqarfiit tamar-mik suleqataasinnaanerisa takutis-savaat suliffeqarfiit mikisuugaluar-tut aamma annertuumik sunniute-qarsinnaasut. tamatuma uppernar-saqqippaa CSr greenland-imik pi-lersitsinermut ga-p akuusimanera eqqortuliornerusimasoq.

Sulisorisat piginnaasaat atorlua-raanni angusanut tamatuma ilua-qu taasinnaanera pillugu Maarten van engeland-ip uppersarsaatinik saqqummiussinera maluginiagas-saavoq. alfred josefsen-ip suliami-nut tunniusimanera ikualasutulli it-toq eqqaasassat ilagaat. Maskii-nal lu Kina-mut nutsilernerarlugit oqaasiisa ilaasa aatsaat taama inuk pingaartigitilerpaat. inuuniutis-savut tassaasut nukiit, allat misigi-saannut misiginneqataasinnaaneq, takorluuisinnaaneq, pilersitsisin-naas suseq. aatsaat taama saq-qummiunneqartunut isumaqataati-gaanga. taavalu aamma tinghuus-ip royal greenland-imut takorluu-

ba

Ng

.gl

ba

Ng

.gl

10 aurora 11 2011

gai Minik rosing-illu Kalaallit Nu-naata sannaata oqaluttuarisaanera periarfissallu pillugit oqalugiarnera-nut eqqarsaatissarsinaqisunut. Suli taasassarpassuaqaraluarlunga ta-maanga killiinnarpunga …

aammataaq inuussutissarsium-mik ingerlataqarnerup pingaassu-sia pillugu Naalakkersuisut oqaasii, Maliina abelsenip tikilluaqqusiner-mini oqaatigisai, tusarlugit nuan-naa rutigaakka. aammalu borgme-sterip asii Chemnitz Narup-ip ner-sorinninnera aammalu pisunut akuunissap pingaassusianik naqis-susiinera. “isummernani unin-ngaan narneq periarfissaanngilaq “, taanna oqarpoq. tassami pisortat inuussutissarsiummillu ingerlata-qartut iliuuseqaqatigiinnerisigut aat saat angusaqarsinnaavugut. taa maaliornikkut siuariarnerit pisa-riaqartinneqaqisut angusinnaa-vavut. CSr-imut ataatsimoorluni isiginnittaaseqarneq aqqutissaa-voq. ataatsimoorluni ataatigut ti-tarlugu! tassunga tunngatillugu maligeqqussavara naggataarutaa-sumik oqallitsitsinermi isummanik paatitsisoq asuliinnaanngitsumik sammineqarmat: Suliffeqarfiit inui-aqatigiinnut akissussaaqataanis-saat pisortaq naatsorsuutigisin-naanerlugu pisortat pisiortortarner-mi politikkiminnut ilanngutinngik-kunikku? Kialuunniit qularutigis-sanngilaa ga-p tamanna eqqumaf-figimmagu ...

ataatsimiinneq pillugu amerla-suut nersualaarpaatigut. tamatu-mun ngalu qujavugut. allat pivi-usunngorsinnaasimaneranut tupi-gu sunnertik oqaatigaat. tupin-nanngilarli. Soorunami piviusun-ngortinneqarsinnaavoq. Nunar-suup sinnerani iluatsittoqarsin-naap pat, soorunami aamma Ka-laallit Nunaanni taamaalisoqarsin-naavoq. immaqalu tamanna sungi-unniagassaavoq.

tamanna oqaatigereerlugu ga-p allattoqarfiani sulisut nersualaarta-riaqarput. taakkumi qaammater-passuarni – Karin egede Z-Meet-ing-imersoq suleqatigalugu – piu-massuteqangaarlutik qiimmisaarlu-tillu eqqarsarsimaput, pilersaaru-siorlutik, aaqqissuussillutik, ataat-siinerlu piviusunngortissimallugu. Suarsuppassuit untritilikkaat ataa-sinngortillugillusooq naammasisi-mavaat. Malunnaatilimmik angu sa-qarnissaq ataatsimiinnerup matu-ma amerlasuutigut qiteraa. Malun-naatilimmik suliaqarsimavusi – ta-kutissimallugulu qanoq piviusun-ngortitsisoqarsinnaanera, Henrik Sørensen oqarpoq.

Immersugassanik apeqqutitalinnik immersuisitsilluni misissuineq akissutillu

allattoqarfik marsip 23-anni apeq-qutinik qarasaasiakkut akisassan-

ik, ga e-mailikkut allaffigisassatut allattorsimasunut 260-inut, nassi-ussuivoq.

Misissuinermi 69-it akipput, tas-sa 28 %-it akisimallutik.

ataatsimut isigalugu inersuarmi saqqumiinerit iluarisimaarneqarlu-arput. Misissuinermi peqataasut aamma isumaqarput suliffeqarfiuti-minni suliniaqatigiiffimminniluunniit atorsinnaasaminnik saqqummius-sat isumassarsivigilluarsinnaallugit. inerniliuttariaqarporlu peqataasut ataatsimut isigalugu ataatsimiiner-mit ilisimasanik nutaanik angar-laassisimasut.

ataatsimiinnermut peqataanissa-mik aalajangersimanerminnut an-nertunerusumik paasisaqarfigeru-sussimavaat CSr (56%), suleqatis-sarsiorneq attavissarsiornerlu (52%) aammalu sammisat soquti-gisamik iluanni piumaartussat nutaanerit suuneri (50%). taavalu aamma nammineq piginnaasaqar-nerulernissaq (25%) aammalu sulif-feqarfiit nunanit allaneersut sunik piumasaqaateqarnersut (21%).

Peqataasut 58%-ii tassaapput suliffeqarfiit ga-mut ilaasortaasut.

Oqaaserineqarnerpaat ima nipeqarput:

• ”aaqqissuussineq pitsak, 2013-imi uteqqinneqartariaqartoq”.

• ”asseqanngitsumik kusanartu-mik piviusunngortitsineruvoq

Royal Greenland­ip pisortaa Mikael Tinghuus.

Royal Greenlands direktør Mikael Tinghuus.

Nuummi ataatsimiinermik taama kusanaratigisumik takutitsisinnaagakka tulluusermaarpugut borgmesteri Asii Chemnitz Narup tikilluaqqusinermini taama oqarpoq.

Vi er stolte af at kunne præsentere en så flot konference i Nuuk, sagde borgmester Asii Chemnitz Narup i sin velkomst.

ba

Ng

.gl

ba

Ng

.gl

11aurora 11 2011

• - ug x-ilersulugu qalersalerlu-gulu. ilikkarfiuvoq”.

• ”aaqqissuussineq kusanarluin-nartoq. torrak!”.

• “Nersugassaavusi! Nuanneqaaq Kalaallit Nunaanni taama anner-tutigisumik suliarilluagaatigisu-millu aaqqissuussisinnaagatta – ga Katuarlu nersualaarujus-suarpakka”.

• ”aaqqissuussineq pitsaalluin-narpoq 2013-imut qilanaalereer-punga”.

• ”ataatsimiinnerup taama kusa-nartigisup pilersaarusiornera pi-viusunngortinneralu tupinnaan-narput”.

• ”aqqit soqutiginarluinnartut naa pillugit pissanganartut. Per-suarsiorpalunngitsumik soquti-ginartumik oqallittoqarpoq”.

Soorunami nuannerpoq aaqqissu-ussinerput naammagisimaarneqar-mat, tassami sulinitsinni nukippas-suit atortarpavut, Henrik leth mi-sissuinermut oqaaseqarnermini oqarpoq. Nersualaarneqarnissar-pulli piinnarlugu misissuinngilagut, tassaliuna tullianik aaqqissuussi-nissatsinnut isumassarsiassatsin-nik pissarsiniarluta taamaalior-tugut. taamaattumillu aamma nalii-nermi atorluarsinnaasatsinnik isornartorsiorneqarnerput nuan-naa rutigaarput.

Aamakku siunnersuu ti gi­ne qartunik tigulaakkat:

• inuit tusaamasat uummammi-oqartut tikissimanerat pillugu nersualaarinninneq, tusaama-saanerat piinnarlugu asuli tiki-titsiniaannarluni tikititsinerun-ngitsoq. ataatsimut isigalugu aaqqissuussineq ingerlalluartoq pillugu nersorinninneq. isumasi-oqatigiinnerup ingerlanneqarne-ranut danmarkimit siunnersuis-artunik atuineq isorineqarpoq – sunik immikkut taakku pigin-naaneqarnersut ersernerlum-mat.

• Kalaallit Nunaanni inuit aqutsi-suulersussatut piukkunnartut qanoq ililluta nassaarissavavut? Piginnaanertigut qaffassaaneq pisariaqartoq anguniarlugu qa-

noq iliortoqartariaqarpa, danski-nillu sulisussanik nunamut eqqussuineq qanoq annikillisin-neqarsinnaava? Kalaallit danskil lu suleqatigiit akornanni piginnaanernik qaffassaataasu-mik suleqatigeeriaaseqarnissaq qanoq pilersissavarput?

• aappassaanik peqataavunga, immaqa tullissaanut ippiarsuk aalatilaarlugu pitsaassaqaaq, taamaliornikkut suut tamarmik uteqqinneqartutut misiginan-ngin niassammat. immaqa ulloq siulleq tikilluaqqusisut ikilillugit. ullup aappassaani asiip oqalu-giaataa assorsuaq pitsaavoq unneqqarillunilu. oqalugiaat pitsaalluinnartoq! isumaqarpu-nga ukioq manna saqqummiisut pitsaalluinnartuusut. tullianik ataatsimiinnissap qaffasissumik pitsaassusissaanut piumasa-qaatit inornaallak, qularutigin-ngilarali saqqummiisussanik aamma taama pikkoritsigisunik tiguartinnartigisunillu ataatsimi-innissap tullissaanut nassaaru-maartusi! Kissaagitissagaluar-para ataatsimiinnerup tulluani ataatsimoorluni ”Kalaallit Nuna-at pillugu suliniuteqarnerup” pingaassusia naqissuserneqas-sasoq – politikkikkut anguniak-kat ersarinngitsut inuttassarsi-unerillu piunnaarlugit. takorlu-ukkat angorusutallu ataatsimoo-russat taavalu aamma angusa-qa rusunneq ilungersuussinerlu, alfred josefsen-ip irmameersoq ilaatigut oqarneratut!

• Suliniarfissat annertuunik suli-assaqarfiusut oqaluuserisoru-jussuusavut taamanikkussamut aallartissimanngippata, taava ”aningaasaliisartunut nunanit allaneerlunut Kalaallit Nunaata atugassarititai” qulequtaasaria-qarpoq.

• Kalaallit Nunaannut iluaqutaa-sussat ullumikkumit annertune-rusumik sammisariaqarpavut. imaluunniit ukioq manna ataat-simiinneq assileqqillugu, tama-tumuunali Kalaallit Nunaanni su-liffeqarfiit saqqummiisoralugit.

future greenland 2013-ip pilersaa-rusiulinnginnerani peqataasut siu n-

nersuuteqarpassui misissoqqis-saas savavut. tassami taama taper-sersorneqartigaluta, qularutis saan-ngilaq aamma taama annertutigisi-sumik tullissaanut pilersaarsiortari-aqassasugut. Suut sammineqassa-nersut piffissami aggersumi ukiup aappaa avillugu sivisussusilimmi nalilersuisariaqarpugut. ilaatigut apeq qutaasorujussuussaaq inuus-sutissarsiummik ingertaqarnerup ine riartornera qanoq isikkoqarner-soq.

Assigiinngisitaarneq qulequtareqqillugu

ataatsimiinnerup future greenland 2011-imik taasatta kingunerisaanik isumassarsiat nutaat takkussimap-put, taamaalilluni isumassarsiat tunngavigalugit sulineq nanginne-qarpoq, ellen arnskjold ga-meer-soq oqarpoq. oqalugiartut ilaat amerlasuunit immikkut maluginiar-neqartoq tassaavoq iSS-ip pisor-taa Maarten van engeland. inuttut kimeqassusia pissutigiinnarnagu, aammali assigiinngisitaartunik su-lisoqartarnerup iSS-ip suliniuteqar-nermini tamatuminnga pingaartitsi-nera pissutigalugu, tamannami naat sorsuutit inernerini takuneqar-sinnaammat..

ataatsimiinnermut atatillugu Maar ten van engeland-ip Kalaallit Nunaat siullermeerluni tikeraarpaa, junili aallartiinnartoq uteqqilluni, ilaa tigut assigiinngisitaarneq qule-qutaritillugu ilimmarfimmut oqalu-giariartorluni.

Kalaallit Nunaanni arnat nammi-neq suliffiutillit arnanut tunngane-rusumik suleqatigiiffeqalerput, ar-nat aqutsisut qitiutissallugit, aqut-sinermilu assigiinngisitaarneq im-mikkut pingaartillugu sammissal-lugu. Suleqatigiit taaguuteqarput tamatta akuusa - akuuffigikkit. an-nertunerusumik paasissutissat uani takuneqarsinnaapput facebook aamma linkedin, suleqatigiit tassa-ni nalunaarsugaapput, ellen arn-skjold oqarpoq.

12 aurora 11 2011

Af Finn Jørn Jakobsen

Igen var Katuaq en velfungerende ramme om en stor erhvervskon-

ference arrangeret af ga. over 300 mennesker deltog, hvilket i høj grad imponerede danske erhvervs-profiler og oplægsholdere som Mads øvlisen, Maarten van enge-land og alfred josefsen. udover ga’s medlemsvirksomheder var der stor opbakning fra både Selv-styret og kommunerne, der var rigt repræsenteret.

i sin velkomsttale sagde ga’s di-rektør Henrik leth blandt andet: - ideen til future greenland opstod i

sommeren 2008. i ga havde vi som et led i et internt teambuilding kursus besluttet at bruge udvikling og tilrettelægning af en konference som tema. Nu bryder vi os i ga ik-ke om at bruge ressourcer på no-get, som ikke bliver til noget, så in-derst inde havde jeg en drøm. Men at ideen skulle blive realiseret alle-rede i 2009, havde vi ikke regnet med. og at det ville blive så stort, havde vi slet ikke regnet med. og nu står vi så her ved konference nr. 2, som har fået et omfang, som in-gen af os havde troet var muligt i grønland.

det var heller ikke lykkedes uden

gode sponsorer, da det er kostbart at etablere en konference på dette niveau. grønlandsbankens er-hvervsfond, arctic business Net-work, Kommunia Sermersoq og Nuuk transport har bidraget med økonomi, mens iSS, tele green-land, air greenland og andre har bidraget med forskellige ydelser. det er denne opbakning fra spon-sorer, virksomheder og jer deltage-re, der gør, at vi i ga kan mobilisere det engagement, der er nødven-digt.

jeg håber, at denne konference - og de kapaciteter, det er lykkedes os at få som oplægsholdere - vil gi-

Stor tilfredshed - og konstruktiv kritik

Future Greenland 2011 - People Planet Profit - blev en succes, hvilket blandt andet bekræftes af det store antal positive tilbagemeldinger. Men hvad kan vi lære til næste gang?

ba

Ng

.gl

13aurora 11 2011

ve inspiration til at sætte ekstra tur-bo på CSr-området i grønland. det er nødvendigt, at alle deltager i opbygningen af vores land. ellers kan vi ikke få maksimalt udbytte ud af både vores eksisterende er-hvervsvirksomheder og de nye in-dustrier, der er på vej. gør vi det ik-ke rigtigt, er jeg bange for, at vores egen befolkning bliver tilskuere til den kommende udvikling, og ikke en del af den. denne problemstil-ling er et kardinalpunkt for ga, un-derstregede Henrik leth.

Et stramt program ­ og et stort arbejde

Som i 2009 var konferencen tilret-telagt i en kombination af oplæg og workshops. Med de mange del-ar-rangementer var der livlig trafik i kulturhuset, hvis kapacitet i relation til workshopfaciliteter var spændt til det yderste. det sværeste er at vælge, som en af deltagerne sag-de, da hun var på vej til en ny work-shop i den anden ende af huset …

det er umuligt her på denne plads at give et fyldigt referat af de mange programpunkter, men for at

give et indtryk af mangfoldigheden, kan vi nævne de talere, oplægshol-dere, workshopledere og facilitato-rer, der var i ilden de to dage: Mali-ina abelsen, Naalakkersuisut - Henrik leth, ga - lars albæk, Chri-stian Stadil og jane Hahn, enso-Consult - Mads øvlisen, bl.a. adj. professor på CbS og medlem af the united Nations global Compact board - alfred josefsen, irma - Maarten van engeland iSS - trine thorn, Nordea - inaluk brandt, Permagreen - ansgar gabrielsen, tidl. norsk erhvervsminister - anne Mette Christiansen, CSr green-land - asii Chemnitz Narup, Kom-muneqarfik Sermersooq - Minik rosing, Københavns universitet og geologisk Museum - Mikael ting-huus, royal greenland - Martin Kviesgaard, grønlandsbanken - Malene busk, Kunstakademiets arkitektskole - Peder Munk Peder-sen, Polar Seafood og Sustainable fisheries - Poul Hededal, rambøll - anne Merrild Hansen, aalborg universitet, johannes Kyed, Kom-petenceKompagniet, olav thom-sen, brugseni - jeremy brooks, transparency international - Mi-

chael binzer, air greenland - Mads lumholt, gte - Henrik Sørensen, ga.

under frokosten i Katuaq’s foyer var der underholdning af arnann-guaq gerstrøm og under den sid-ste aftens networking reception og buffet optrådte rasmus lyberth.

Som man nok kan forestille sig, er det en kæmpe opgave at tilrette-lægge og koordinere de utallige detaljer, der skal planlægges i for-bindelse med en konference af denne størrelse. ga’s sekretariat har da også - sammen med blandt andre Z-Meetings - arbejdet med projektet i over et halvt år.

Perspektiver. Bekræftelser. Forpligtelser. Og ikke mindst muligheder.

- det er nogle af de ord, der falder mig ind, når jeg skal forsøge at af-runde denne konference, sagde ga’s formand Henrik Sørensen ved afslutningen. - jeg vil gerne give udtryk for stolthed over, at det end-nu engang er lykkedes at gennem-føre et stort erhvervsarrangement her i grønland. at tilrettelægge et

ba

Ng

.gl

14 aurora 11 2011

program med så mange store pro-filer. at afvikle et detaljeret forløb på en så velsmurt måde. og ikke mindst - at det er lykkedes at få så mange deltagere samlet omkring et tema, som oven i købet er nyt i grønland.

Når en kapacitet som Mads øvli-sen uopfordret har sagt til os, at han oprigtigt er imponeret over konferencen, og at han gennem sin deltagelse har fået en helt ny ind-sigt i grønland, så er det et udtryk for, at vi har ramt noget rigtigt. vi har fået belyst en række problem-stillinger, som vi har ønsket at sæt-te fokus på. belyst ud fra forskelli-ge vinkler med indsigt og udsyn af kompetente personligheder, der på hver deres måde har delt ud af de-res erfaringer og visioner.

jeg har selv været dybt engage-ret i CSr-temaet gennem flere år, og jeg har gjort mig mange tanker om emnet. Men jeg er på disse to dage blevet bekræftet i, hvor vigtig en CSr dagsorden er for grønland. ikke alene for vores erhvervsvirk-somheders kommende placering i fremtidens konkurrencebillede - men for hele samfundets udvikling.

flere har understreget, at bran-cheorganisationerne har en vigtig rolle. og at alle virksomheder kan deltage, da det netop har vist sig, at også små virksomheder kan gø-re en stor indsats. igen en bekræf-telse på det rigtige i, at ga er gået ind i etableringen af CSr green-land.

Maarten van engelands doku-mentation af resultaterne ved at udnytte medarbejdernes potentiale gjorde indtryk. for ikke at tale om alfred josefsens brændende enga-gement. og hans ord om, at maski-ner flytter til Kina, så mennesker derfor er vigtigere end nogensinde. at vi skal leve af energi, empati. fantasi, kreativitet. jeg kan ikke være mere enig. og tinghuus’ visi-oner for royal greenland og Minik rosings tankevækkende foredrag om grønlands geologiske historie og muligheder. ja, jeg kunne blive ved …

jeg er også glad for Naalakker-suituts ord om erhvervslivets be-tydning, da Maliina abelsen bød velkommen. og borgmester asii Chemnitz Narups anerkendelse og understregning af vigtigheden af at involvere sig. “ikke at forholde sig er ikke en mulighed”, som hun sag-de. det er jo nemlig i samspillet mellem det offentlige og erhvervsli-vet, at resultater skal skabes. at de stærkt påkrævede fremskridt skal opnås. Her er fælles indstilling til CSr en nøgle. Men med streg un-der fælles! for jeg vil i den sam-menhæng gøre opmærksom på, at det langt fra er nogen tilfældighed, at et af dilemmaerne i den afslut-tende paneldebat hed: Kan det of-fentlige forvente virksomhedernes samfundsansvar og ikke indtænke dette i den offentlige indkøbspoli-tik? ingen skal være i tvivl om, at ga er opmærksom på dette ...

Mange har rost os for konferen-cen. det siger vi tak for. andre har givet udtryk for overraskelse over, at det kunne lade sig gøre. det skal man ikke være. for selvfølgelig kan det det. Når ting kan lade sig gøre andre steder i verden, kan det na-turligvis også her i grønland. Man skal måske bare vænne sig til det.

Men når det er sagt, så er der grund til at rose medarbejderne fra ga’s sekretariat. de har i måneder - sammen med Karin egede fra Z-Meetings - med enorm gejst og en-tusiasme tænkt, planlagt, tilrette-lagt og gennemført dette arrange-ment. fået hundredvis af detaljer til at gå op i en højere enhed. denne konference handler på mange må-der om at gøre en forskel. i har gjort en forskel - og vist, hvor me-get man så kan skabe, sagde Hen-rik Sørensen.

Spørgeskemaundersøgelse og besvarelse

Sekretariatet rundsendte onsdag den 23. marts en mail, med link til en elektronisk spørgeskemaunder-søgelse til de ca. 260 deltagere, som ga havde mail-adresse på.

undersøgelsen resulterede i 69 besvarelser, en svarprocent på 28%.

der var generelt en stor tilfreds-hed med oplæggene i plenum. li-geledes fandt deltagerne, at inspi-rationen fra oplæggene kunne bru-ges i deres virksomhed eller orga-nisation. og det må konkluderes, at det generelt er deltagernes op-fattelse, at de har fået ny viden med sig hjem fra konferencen

deltagerne begrundede deres deltagelse på konferencen med at få mere at vide om CSr (56 %), at netværke og opbygge kontakter (52 %) og at få mere information om de nyeste tendenser på områ-det (50 %). desuden for at udvikle egne kompetencer (25 %) og for at finde ud af, hvilke krav udenland-ske virksomheder stiller til samar-bejde (21 %).

58% af deltagerne, der besvare-de undersøgelsen, var i en ga medlemsvirksomhed.

Sådan lød nogle af de typiske udtalelser:

• ”godt arrangement, som be-stemt bør gentages i 2013”.

• ”det var utrolig flot gennemført - ug med x og slange. Mange kunne lære af det”.

• ”Meget flot arrangement. godt gået!”.

• “absolut ros! Synes det er dej-ligt, at vi grønland kan levere et så stort og professionelt arran-gement - Stor ros til ga’s med-arbejdere og Katuaq”.

• ”rigtig godt arrangement og jeg glæder mig allerede til 2013”.

• ”en imponerende tilrettelæggel-se og gennemførelse af en flot konference”.

• ”Meget interessante navne, som det var spændende at mø-de. en dejlig uformel stemning med mange interessante debat-ter”.

det er selvfølgelig dejligt, at der er tilfredshed med vores arrange-menter, da vi bruger mange kræfter på den del af vores arbejde, siger

15aurora 11 2011

Henrik leth i en kommentar til un-dersøgelsen. det er dog ikke først og fremmest for at få ros, at vi be-der om tilbagemeldinger, men er for at få ideer og inspiration til de næste arrangementer. derfor glæ-der vi os også over den konstrukti-ve kritik, vi kan hente i evaluerin-gerne.

Her er et par eksempler på forslag:

• ros for at de udefrakommende kendisser var folk med noget på hjerte, og ikke bare slæbt ind for deres navns skyld. ros for et generelt velfungerende arran-gement. ris for anvendelsen af konsulenter fra danmark til sel-ve seminarets afvikling - deres særlige kompetence stod ikke lysende klart.

• Hvordan spotter vi ledelsesta-lenterne i grønland? Hvad skal der til for at det nødvendige kompetenceløft realiseres, og importen af danske medarbej-dere minimeres? Hvordan ska-ber vi en kompetenceløftende samarbejdskultur mellem hhv. grønlandske og danske medar-bejdere?

• det er anden gang, jeg deltager, og måske kunne det være rart at posen bliver rystet lidt til næ-ste gang, så man ikke får for-nemmelsen af gentagelse. Må-ske begrænse antallet af vel-

komster den første dag. asii’s tale dag 2 var i øvrigt utrolig god og ærlig. Sikke en fanta-stisk taler! Synes oplægsholder-ne i år var virkeligt gode. i har sat barren højt for næste konfe-rence, men jeg er ikke i tvivl om, at i finder lige så dygtige og spændende talere! jeg kunne godt tænke mig en konference, der understreger vigtigheden af, at vi er fælles om “projekt grøn-land” - i stedet for den alminde-lige tendens til at kaste med po-litisk mudder og personlig fnid-der. fælles vision, mission og med masser af ambition og passion, som blandt andre al-fred josefsen fra irma sagde!

• Hvis ingen af de storskala-pro-jekter, vi taler så meget om, endnu er kommet i gang til den tid, bør emnet være “grønlands rammevilkår for udenlandske investeringer”

• Meget mere grønlandsk per-spektiv. eller genskabe dette års konference, bare med grøn-landske virksomheder.

vi vil nærstudere de mange forslag fra deltagerne inden vi planlægger future greenland 2013. for med den opbakning, vi har fået også denne gang, er der ingen tvivl om, at vi vil forsøge at stable endnu en stort anlagt konference på benene. Hvad emnerne bliver, må vi vurdere i løbet af de kommende halvandet

års tid. det kommer blandt andet meget an på, hvordan udviklingen i erhvervslivet tegner sig.

Mangfoldighed som fortsat tema

i kølvandet på future greenland 2011-konferencen, er opstået nye ideer, så inspirationen lever videre, fortæller ga’s ellen arnskjold. en af de talere, som mange særligt be-mærkede, var iSS-direktør Maar-ten van engeland. ikke kun pga. af hans personlige gennemslagskraft, men især gennem hans særlige fo-kus på, hvordan mangfoldighed er et strategisk fokusområde for iSS, fordi det kan aflæses i regnskaber-ne.

Maarten van engeland besøgte grønland for første gang i forbin-delse med konferencen, men vend-te allerede tilbage i begyndelsen af juni, hvor han bl.a. holdt et offent-ligt foredrage på ilimmarfik, grøn-lands universiet, om emnet mang-foldighed.

en række fremtrædende kvinder i det grønlandske erhvervsliv opret-ter på samme tid et netværk med fokus på kvinder i ledelse, netop med henblik på at sætte fokus på mangfoldighed i ledelse. Netvær-ket har fået navnet tamatta akuusa - Kom og vær med os. Nærmere in-formation kan findes på facebook og linkedin, hvor netværket er op-rettet, siger ellen arnskjold.

ba

Ng

.gl

16 aurora 11 2011

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Ga-mi allorassaaqatigiittoqar-nera akiuunnissamullu kajumit-

toqarnera – aammalu siulersui sut tapersersorneqarnerat ersarippoq.

aallartitat ataatsimiinnerat peqa-taarusussusermik aammalu sulia-mut tunniusimanermik, qasukkarsi-masumilli, takutitsiffiuvoq. aalajan-giiffissat akimmisaarfiunngitsumik qii masumillu saqqummiunneqar-put, najuuttullu qiimasaarput. ukiut marluk sioqqullugit kingullermik aal-lartitat ataatsimiimmata, minne run-ngitsumillu ataatsimiinneq manna si oqqullugu, arlallit oqallissu taa si-mapput, taamaattumik inuussutis-sarsiummik ingerlatsinikkut apeq-qu tit naammassisassat erseq qis-sarneqarsimapput qanorlu aaq qin-neqarnissaat isumaqatigiissu taa-reer simalluni. Peqatigiiffiup pi ngaa-ruteqaleraluttuinnarnera na qis su-ser neqarpoq qinikkat atorfillillillu amerlasuut takkunnerisigut – Naa-lakkersuisunut ilaasortat ove Karl berthelsen, jens b. frederiksen Palle Christiansenilu siuttoralugit.

Ataqatigiinneq nakuussutaavoq

Henrik Sørensen qinersinertaqan-ngitsumik ga-p siulittaasuatut qini-gaaqqippoq. Matumuuna oqaa-siin nakkut nalunaarusia tigulaariffi-gissavarput:

”Nalunaarusiaq manna saqqum-miussinnaagakku nuannaarlungalu tulluusimaarpunga. Nuannaarnin-nut peqqutigaara Kalaallit Nunaan-ni inuussutissarsiummik ingerlata-qartunut sinniisuusinnaagama. tul-luusimaarpunga, ukiuni makkunani ga siuariartormat. Peqatigiiffik tas-saammat suliniutinik aallarnii sartoq sunniuteqaqataanissamillu ujartui-soq. inuiaqatigiinni inuuffigisatsinni siuariartoqarnissaanik suleqataa-soq. taakkuuppullu qitiulluinnartut. Kialuunniit qularutigissanngilaa si-uariartornissaq ga-p tapersersor-tuaannartuummagu. Soqutigisa qa-qatigiiffittut pingaartipparput inu-ussutissarsiummik ingerlataqartut soqutigisarpiaat kisiisa aallutin-ngin nissaat. inuussutissarsiummik ingerlataqartut kisimik siuariartun-nginnissaat, inuiaqatigiilli tamarmik

siuariartornissaat pingaartipparput.ga-p suli alliartornera Kalaallit

Nunaanni inuussutissarsiummik inger lataqartut ataqatigiinnissamik kissaateqarnerattut paasivarput. ataatsimik nipeqarluni oqariar tuu-teqartarnissaaq aatsaat taama qa-nitsigilersimavoq – sumik suliffiute-qarneq, soqutigisat suuneri, poli-tikkikkut isummeriaaseq, piginnit-tuunerup aaqqissuussaanera sulif-feqarfiullu angissusaa apeqqutaa-tinnagit. aalisarneq, toqqavipput qajannaatsoq assersuutigeriartigu. Maanna Polar Seafood royal greenland-ilu tamarmik ga-mut ilaa sortanngorsimapput, tunisassi-orfiit ilanngullugit, taamaalilluta aa-lisarnermik ingerlatallit aalisakka-nillu tunisassiortut sinnerlugit su-lilersimavugut. tamanna ga-p ine-riartornerata oqaluttuarisaanerani pisimasuuvoq malunnaatilik. ineri-artorneq inuussutissarsiummik inger lataqarnermut Kalaallillu Nu-naannut iluaqutaasussaq.

Peqatigiiffiup nikittuartarneranut takussutissat ilagaat inuussutissar-siutinik nutaanik aallarniisimaner-put, tamanna ineriartortoqarnera-

Aallartitat ataatsimiinnerat

2011Arfininngorneq marsip 19-anni GA-p aallartitai Hotel Hans Egede-mi Nuummiittumi

katersuupput – igalaakku simammut qiviaraanni aput nakkaarusaartoq

takuneqarsinnaavoq ukiullu ingerlanerani kipisutsuusaamik nittaannerani aput

issusisimaqisoq suli ilaartorlugu, taamaalillunilu ukiut siuliini Kalaallit Nunaanni

illoqarfiit pingaarnersaanni ukiukkut issaasattarnera puigorneqarlunilusooq.

17aurora 11 2011

nut takussutissaavoq. Kingullerti-gut suliffeqarfiit siunnersuisartut qi-tiusumik ilinniartitaanermut ataatsi-miititaliaat tikilluaqqusinnaasima-varput, soorluttaaq aamma angal-latinik inuussutissarsiutaasunik pi-ginnittut klubbiat pilersissimagip-put.

ga-p aaqqissuussaanera suka-tut isikkoqarmat, inuussutissarsi-utit suuneri malillugit immikkoortiti-gaalluni, suliffeqarfiit suuneri aki-morlugit katerittarfiliorsimavugut, tassaniipput suliffeqarfiit assigiinn-gitsunik suliallit – suliassat annertu-ut ataatsimoorfigalugit suliaqarner-minni - naapiffigisinnaasaat. asser-suutitut makkuusinnaapput inatsi-silerituut nammineq suliffiutillit, si-unnersuisartut, sanaartornermik su liffiutillit imaluunniit assartuiner-mik kiffartuussinermillu suliffiutillit, aatsitassanik ikummatissanillu ilu-aquteqarnermut atatillugu ataatsi-moorussaminnik soqutigisallit. aaq qissuussaanikkut taamatut ine riartornerup takutippaa ga pis-sutsinut malinnaalluni ingerlasoq. taamaaliornissaq pisussaaffigaar-put uatsinnut pissusissamisoortu-

mik isumalluarneq taamaaqataanik naammassisaqarfigissagutsigu. Sanaartornermik suliallit peqatigiif-fiattut 1966-mi aallartissimasoq maanna Kalaallit Nunaanni inuus-sutissarsiummik ingerlaqartunit su-ugaluartunilluunniit ilaasortaaffigi-neqalersimavoq. Suliassat suu-galuartut tamaasa aammalu suliffe-qarfiit assigiinngitsut – mikisuup-pata inummit ataatsimit pigineqar-tut – minnerusunniit anngajaanut – suliffeqarfissuillu nunami maaniittut nunani tamalaani suliaqartut – ilaa-sortanngorsimapput.

Nunap immikkoortuini oqimaaqatigiinnerunissaq

Suliffeqarfiit assigiinngitsut na-jukka nilu peqatigiiffiit aaqqissuus-saanikkut annertuumik suliniute-qarput. Paarlattuanik pisortat sana-artugassaataasa illoqarfiit pingaar-nersaata avataanut siaruarnissaat amigaatigaarput, taakkuummatami suliassaqarfimmi pineqartumi an-ner tunerpaat.

Nunap immikkoortuisa ineriartor-tinnissaannut pilersaarummut aqut-

sisoqarfik suleqatigilluarparput, pi-lersaarutillu piviusunngortinnis-saan nik piqatigiilluta qulakkeerin-ninnissarput qilanaaraarput. Nunap immikkoortuisa ineriartortinnis-saan nut pilersaarummi politikkikkut pilersaarutit siunertallu ataatsimut isigalugit isumaqatigaavut, politik-kikkulli anguniakkat tigussaasunik kinguneqassappata, maannakku-miit ataqatigiissaagaanerujusussu-armik ersarinnerujussuarmillu siun-nerfilimmik sulisoqartariaqarpoq. Nunap immikkoortuisa Nuup ava-taaniittut unittoortinnissaat ilua qu-taanavianngilaq, taamaaliornik-kummi nunap immikkoortuisa ineri-artortinnissaannut pilersaarut suli aallartinnani aserorneqassammat.

Pisiortortarnermut politikki eqqarsaatigilluagaq amigaataavoq

Pisiortortarnermut politikki, uu-ngaan naq isigaluguni aaqqiipallat-tarnerunngitsoq, ersarissoq ujar-tor tarput. Pisortat aningaasartaasa qaffannginnissaat ga-mi isumaqa-tigaarput. Pisortalli aningaasartuu-

18 aurora 11 2011

tikillisaanerisa inuussutissarsior-nikkut ineriartorneq pinngitsoor-tissanngilaat. Pituttorsimanngitsu-mik unammilleqatigiinneq naaper-tuuttumik silatusaartumillu inger-lasariaqarpoq.

Nammineq aningarsarsiulersor-nissamik oqariartuut, namminer-sornerup piviusunngortinnissaanut avaqqunneqarsinnaanngitsoq, oqaasiinnaassanngippat, sapinngi-samik annerpaamik piginnaan-ngor sartariaqarpugut. tamanna pi-aarnerpaamik aallartittariaqarpoq. tassami suliffeqarfiit atortussaqar-lutillu piginnaanillit, suliaqarnis-saan nik akornusersorutsigit angu-saqarnavianngilagut. ajoraluartu-mik suliffeqarfinnik assersuutis-sarpassuaqarpoq pisortat pisiniar-nialeraangata aperineqarsiman-ngit sunilluunniit. Nammineq inuus-sutissarsiutillit qinikkanit ikiortiseri-neqarput inuussutissarsiummik ilin niagallinnik ilinniartunillu ilinniar-titseqqullugit. uagullu taamaalior-usoqaagut! taamaaliussagaannili suliffeqarfiit suliassinneqartarnis-saat pinngitsoorneqarsinnaanngi-laq.

tassunga tunngatillugu ga-p naam maginagu oqaatigissavaa, il-luliortiternermut sanaartornermullu aammalu aatsitassarsiornermut ikum matissarsiornermullu tunnga-suni, inuussutissarsiummik ingerla-taqarneq pillugu inatsisip malinne-

qannginnera. ukiunilu kingullerni sanngiinnerungaarluta akersuussi-magaluarpugut, iluatsitsisimanata-li. ataaserli naatsorsuutigineqas-saaq, tunniutiinnarnavianngila-gut!”, siulittaasoq naqissusiivoq.

ga-p Kalaallit Nunaanni dan-markimilu suleqatai pillugit ilisima-titsissuteqareerluni, peqatigiiffiup inuit atugaasigut inuiaqatigiinnullu suleqataanera saqqummiuppaa kii salu CSr greenland-imi aam-malu tranparency international-ip Kalaallit Nunaanni immikkoortortaa nassuaateqarfigalugit.

”Niuerneq aamma inuiaqatigiin-nut akisussaaqataaneruvoq, tassa-mi suliffeqarfiit inuiaqatigiillu ataat-simut pigisassaannik nalilinnik pi-lersitsinerugami”, erseqqissaavoq. ”taamaatumik inuiaqatigiinnut aki-sussaassusilimmik eqqarsariaat-sip, peqatigisaanik niuernikkut ilu-aqutissartallip, siaruarnissaa ga-p suliassamisut pingaarnertut isigaa. taassuma qaavatigut nunat tama-laat malittarisassaat, ungasinngit-sumi piumasaqaatinngortussaasut, CSr-ip naapertorpai – piffissan-ngor pat piareersimanerput ilua qu-taasussaavoq.

inuiaqatigiilli piareersimappat? qinikkat nunap aqutsisui oqartus-saasuilu aamma piareersimappat? qimoqataanissatsinnik qinnuigeri-arluta, kisitta qimuttutinneqarsin-naanngilagut. qinikkatta inuiaqati-

GA­p siulersuisuuneri makkuupput:• Siulittaasoq Henrik Sørensen, Nuuk,

Niuerneq pillugu qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq

• Siulittaasup tullia Mogens ø. larsen, Nuuk, Suliassanik annertuunik suliaqartit-sisarnikkut qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq

• Preben Kold larsen, Nuuk, il luutinik sanaartortartunik qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq

• alex Nørskov, qaqortoq, innaallagisseri-nermut kuuffilerinermullu qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq 

• jens olsen, Nuuk, it, attaveqa qatigiinneq tusagassiornerlu pillugit qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq

• Helge tang, Nuuk, akunnittarfiit, nerini-artarfiit takornariaqarnerlu pillugit qitiusu-mik ilinniartitaa ner mut ataatsimiititaliaq

• jesper Hansen, Nuuk, Kiffar tuussineq assartuinerlu pillugit qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq

• Søren brandt, Nuuk, aalisarneq avammullu tuniniaaneq pillugit qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq

• aqqalu andersen, qaqortoq, Nunap immikkoortua Kujalleq

• ib lennert olsen, Nanortalik, Nunap immikkoortua Kujalleq

• Martin ben Shalmi, Nuuk, Nunap immikkoortua Sermersooq

• finn olesen, Paamiut, Nunap immikkoortua Sermersooq

• gustav Hansen, Sisimiut, Nunap immikkoortua qeqqa

• Niels Steffensen, Maniitsoq, Nunap immikkoortua qeqqa

• tommy bagger, ilulissat, Nunap immikkoortua qaasuitsoq

• frits overballe, uummannaq, Nunap immikkoortua qaasuitsoq

Suliffeqarfinnit inatsitigut akuerineqarsimasuneersut GA­mut ilaasortat 2010­p naalernerani 369­iupput.ga politikkikkut suleqataaner-mini siunnersuisoqatigiinni ataatsimiititanilu makkunani ilaasortaavoq:

• Sulivinni avatangiisit pillugit siunnersuisoqatigiit

• akileraarusiinernik aalajangiisartut

• atuisartunit Naammagittaal-liorfimmi ataatsimiititaliaq

• inuussutissarsiutinik ilinniarfiit qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaat

• Sanaartornermik ilinniarfimmi kiisalu Saviminilerinermik ilinniarfimmi qitiusumik ilinniartitaa nermut ataatsimii-titaliaq

• inuilimi qitiusumik ilin niar-titaa nermut ataatsimiititaliaq

• Niuernermik illiniarfimmi qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq

• Soraarnerussutisiaqalernissa-mut aningaasaateqarfik

• Kalaallit Nunaanni tusagassiuutit pillugit aningaasaateqarfik

• iNi a/S-ip sinniissutitai

• aalisarnermut Siunnersuisoqatigiit

• Pinngortitaleriffiup siulersuisui

• immakkut angallanneq pillugu ataatsimiititaq

19aurora 11 2011

giinnut akisussaaqataanissarput naatsorsuutigippassut, taava aam-ma qinikkat suliffeqarfinnut akisus-saaqataanissaat ga-p naatsorsuu-tigerusuppaa. tamannalu soorlu ajornassanngikkaluartoq. Pisortat pi siniartarneranni pitsaasumik isum mersortoqanngippat, taava aamma suliffeqarfiit inuiaqatigiin-nut akisussaaqataanissaannut tun-ngavissaarutissaaq. tassa tunnga-veqarluartumik eqqarsarneq. ilan-ngullugu erseqqissarusuppara ua-gutsituulli inuaqatigiinnut akisus-saaqataarusussuseqartigisunik – taa malu ileqqoqalersimasunik – su liffeqarfinnik allanik nunarsuarmi pe qarunanngimmmat.

Inuussutissarsiutit nutaat inuiaqatigiinnut iluaqutaassapput

inuussutissarsiutaalersussatut pe-riarfissarpassuit pissanganartut si-unissami takkunnissaat ilimanar-poq. inuussutissarsiutit nutaat, su-leqatit nutaat, innuttaaqatit nutaat, inooriaatsit nutaat assigiinngitsor-passuarnik inuussutissarsiuteqa-lernissatsinnut iluaqutaasussatut isigissavavut. ilaatigut inuusuttor-tavut periarfissiuutissavavut, taak-kumi inuaqatigiini atorfissaqarteqi-satsinnik ilinniagaqartariaqarput. aningaasaqarnikkut imminut napa-tittumik ingerlalernissamut tunnga-

viusussanut tamatta tapersersui-nissarput atorfissaqartinneqarpoq. Naatsumik ersarissumillu oqaatiga-lugu aallartinissatsinni tunngavis-sar put qulakkeertariaqarparput, taa maalilluta kingulissavullu nunap ineriartorneranut isiginnaaginnartu-ulinnginnissarput qulakkeerniarlu-gu. taama pisoqaqqinnissaa aku-er saarumanngilluinnarparput”.

Siulittaasup nalunaarutaa akueri-neqarpoq. Nuummi immikkoortor-taq sinnerlugu Martin ben Shalmi ima oqaaseqarpoq: ”unammilleqa-tigiinnerup assigiimmik atugaqarfi-unissaanik siulersuisut sulinerat Nuummi immikkoortortamit tamak-kiisumik tapersersorparput. inatsi-sit, inuussutissarsiummik ingerla-taqarneq pillugu inatsit aammalu akileraartarneq pillugu inatsit ilan-ngullugit, tamanit malinneqassap-put. inatsisinik malitsitsiniaaneq Namminersorlutik oqartussat salli-utissavaat. assersuutigalugu paa-sisinnaanngilarput suliffeqarfiit inat sisinik malinnillutik ingerlasut suliffeqarfinnit nunap nammineq inatsisaanik malinninngitsunit naa-pertuutinngitsumik unammillerne-qarnerput”.

Malittarisassanut allannguutissa-tut aammalu ilaasortat akiliute-qartarnerisa assigiinnerulernissa-annik siunnersuutit akuerineqarput.

aamma naatsorsuutit, kukkuner-siuisumit, kukkunersiuisutut suli-

nissamik naalagaaffimmit akuersis-sumik peqartumit, Knud øster-gaardimit pisarnermisut qungujun-nertalimmik saqqummiisup, saq-qummiussai iluarisimaarneqarlutik akuerineqarput – taamatut aamma ga-p siulersuisuunerinut ilaasor-tassanik akersuunnertaqanngitsu-mik qinersisoqarpoq. taavalu kuk-kunersiuisoq qinerneqaqqilluni.

GA pillugu maanna pisunut paasissutissat

aallartitat ileqquusumik ataatsimi-innerat, ukioq allortarlugu ukiuni akunnattuni (2-mik agguarneqar-sinnaanngitsuni) ingerlanneqartar-toq, malittarisassat naapertorlugit ga-mut oqartussaasut qullissa-raat. Siulersuisut, qitiusumik ilinni-artitaanermut ataatsimiititaliani ilaa sortat tamarmik kiisalu kommu-ninit toqqakkat arlallit aallartitat ataatsimiinneranni ataatsimeeqa-taasarput. Kommuninit aallartitat qa noq amerlatigissanersut suliffe-qarfiit kommunimiittut amerlas-susaat aallaavigalugu aalajanger-neqartarpoq. aallartitat katillutik 60-iupput, taakkulu ilaasortatik sin-nerlugit oqaaseqarsinnaatitaapput immikkullu tamarmik ataatsimik taa sisinnaatitaallutik.

Aallartitat ataatsimeereer­mata unnukkut nerersu­

aqatigiinnermi ileqqoq malillugu erinarsuutit GA­

p katersorsimasai atorlugit erinarsoqatigiinneqarpoq.

Under aftenens festmid­dag efter delegeretmødet

blev der traditionen tro sunget fra GA’s traditio­

nelle sanghæfte.

20 aurora 11 2011

aallartitat ataatsimeereermata aki-leraartarneq atugarissaarnerlu pil-lugit isumalioqatigiissitap isumaliu-tissiissutaa nutaaq paasisitsiniuti-gineqarpoq – kingornagullu oqalli-sigineqarluni. aallarniilluni torben andersen, aningaasaqarneq pillu-gu professori, isumalioqatigiissitap sulinermini inerniliussat inassute-qaatillu ilusinikkiartorsimanerat nas suiarpaa, isumaliutissiissut aal-lar titat ataatsimiinngilaattaanni ta-manut saqqummiunneqarsimavoq.

Inuiaqatigiit atugarissaaf­fiusut utaqqitinneqarput

isumaliutissiissummi qulequttat ilagaat ”atugarisakkut naligiinngin-neq piitsuussuserlu”, ”inuaqatigiit atugarissaarfiusut aningaasaler-sorneqarnerat imminut ataqati-giinngilaq”, ”ajornaatsunik aaqqiis-sutissartaqanngilaq”, ”ilatsiinnartu-mik imaluunniit eqeersimaartumik periusaqarneq”, ”inooqatigiinnik-kut kingornussat pitsaanngitsut kipitinneqassapput” minnerunngit-sumillu ”Meeqqat atuarfiat”.

torben andersen-ip erseqqis-sarpaa isumalioqatigiissitap tun-ngavigigai Naalakkersuisut politik-kikkut sulinerminnut atatillugu kis-saataat. amerlanerit namminersor-tutut inuussutissarsiornissaannut periarfissanik annertusaanikkut aat saat siunissami ajornartorsiu-taalersussat aaqqiivigineqarsin-naanerat aammalu inuiaqatigiinnik atugarissaarfiusunik pilersit si so-qar sinnaanera siulittaasup uteqat-taarlugu ersersittarpaa. ilanngul-lugu aamma eqqaavaa inuiaqati-giin ni sumiluunniit eqqarsaatigillu-akkamik siusissumik suliniuteqar-toqartariaqartoq. ajornartsorsiuti-nik iluarsaassiniarnermut taarsiul-

lugu ajornartorsiutit pitsaaliornis-saat pitsaaneruvoq. tamanna naa-lak kersuinikkut ingerlatsinermut an nertuumik piumasaqaatitaqar-poq, taama oqariarluni nangippoq: - ukiut ingerlanerini pisariaqartita-nut naapertuuttumik akisussaaf-fimmik naammassinnittoqarsiman-ngilaq, taammaattumik ajornartor-siutit ima ilungersunartigilersimap-put piffissaq sivisooq atorlugu aatsaat ilorraap tungaanut saatto-qarsinnaalluni. aaqqissuussaanik-kut ingerlatsineq ullumikkutuut pu-torpassuaqassanngilaq, tamannalu tamanut piumasaqaatinik pilersitsi-voq – qullersaniit inuinnarnut atuut-tumik.

akisussaalluni aaqqissuisoq Poul Krarup saqqummeereernerup ki-ngor na partiit siulittaasuisa peqa-taaffigisaannik oqallitsitsinermi aqut sisuuvoq. oqalliseqataasut tas saapput Kuupik Kleist, ia, jens b. frederiksen, demokraaatit, an-ton frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat aammalu Sivert Heilmann, attassut, oqallinnerlu uummaaris-sumik aaqqeeqataarusunnermillu nipilummik ingerlavoq aallartitallu peqataasut qaaqqusallu apeq qu-terpassuaqarput.

arlallit apeqqutigaat ataatsimiiti-taliap inassutai najugaqariaatsimut siunissami sunniuteqassanersut. ta matumunnga torben andersen akivoq siunnersuutit ilaat nunaqar-fimmiit illoqarfimmut nuuttarnerup ingerlareersup annertusinissaanik kinguneqarsinnaasut.

uuliasiornikkut aatsitassarsior-nikkullu inuussutissarsiutaalersus-sanut nutaanut mianersortumik isu malluarnissaq kissaatigaa. tas-sami pitsaasumilluunniit angu sa-qar toqassagaluarput aningaasar-siornikkut sunniutai aatsaat ukior-

passuit qaangiuppata malunniut-tussaammata. taamaattumik er-seq qissarpaa inuussutissarsiutaa-reersut aningaasarsiornermut suli i sumalluutaagallassasut.

isumaliutissiissut Kuupik Kleist-ip ”ullut nutaa biibiliat”-tut taava, ataatsimiititaliallu ilaasortai allallu, taama sukkatigisumik pitsaatigisu-millu angusaqarsimanerannik qut-savigalugit. – Nunatsinni pissutsit ataqatigiinnerannik misissueqqis-saarnerit annerit siullersaraat, siu-nertaavormi pissutsit ataqatigiissut pilersinnissaat. isumalioqatigiissi-tap pilersinneqarneranut pissu taa-voq, uunngaannaq isigisumik aaq-qiipallattoqartarsimaneranik Ka-laal lit Nunaata ukiuni arlaqartuni mi sigisaqarfiusimanera. tamanna aamma ataatsimiititaliap isumali-uutissiissutaani ersersinneqarpoq. uungaannaq isigisumik aaqqiipal-lattarnerit suliaq ersarikkunnaarsit-tarpaat, iliuutsittalu ataqatigiinnerat takussallugu pisariaqartittojussuu-arput. oqaasinnaaraara aningaa-saqarneq naleqqussassagutsigu aki leraartarneq pillugu politikki sak kussat pitsaanersarigaat. taa-maattumik nuannaarutigaara sulif-feqarani aningaasanik pisartaga-qartarneq ataatsimiititap qaqimma-gu. qinikkat suliassaraat nukiit pit-saasut tamaasa atussallugit – aam-malu utaqqisinnaassuseqartaria-qar lutik. aqqissuussaanikkut ilutsit ullormiit ullormut allanngortanngil-lat, allanngornissaalluunniit aalaja-ngiunneqarsimagaluarangat. ata-qa giissumilli ersittumillu sulinerup maan nakkumut immikkut aaqqii-gallartarnerpassuit taarsissavai, Naa lakkersuisut siulittaasuat oqar-poq, nuannaarutigalugu aaqqee-qa taarusunnermik takutsitsiffiusu-mik oqallittoqarnera, qungujullunili

Akileraartarneq atugarissaarnerlu

pillugit Isumalioqatigiissitap

isumaliutissiissutaa pillugu oqallitsitsineq

21aurora 11 2011

aamma ataatsimiittut eqqaasippai isumaqataaffigisat aamma oqaase-qarfigineqartarluarpata ajorinagu…

Sivert Heilmannip ga aaqqis-suus sisimaneranut qutsavigaa, oqar lunilu: Nalunaarusiap misissu-ataarnissaanut qilanaarpunga, taan nami sakkussanik pisariaqar-luinnartunik imaqarpoq. qulequ-taannaaluunniit takullugit takusin-naavara atassummi isumaqataaffi-gisatsinnik imaqarpoq. Nammineq suliffiutillit periarfissaanut tunnga-tillugu siuninni qaananeqartoq ta-kusinnaavara, pingaarporli siunis-sami oqallinnissani kikkut tamar-mik oqalliseqataanissaat.

anton frederiksenip malugini-arpaa ataatsimiititap suligasuarnis-saq piumasarigaa. qinersinerli si-oq qullugu allannguisoqarnissaa kis saatigisimavarput, taanna oqar-poq. tamannalu pivoq, nalunaaru-siamilu inassuteqaatit ilarpassuisa timitalernissaat qilanaaraarput – aammalu oqallinneq inuiaqatigiit tamarmik peqataaffigisassaat qila-naaralutigu. Nassuerutigissavarput ajornartorsiuteqaratta. Minnerun-ngit sumik meeqqat atuarfiat nutar-teriffigineqassaaq.

jens b. frederiksenip ajuusaaru-tigaa partiit tamarmik ataatsimiin-nermi taama pingaaruteqartigisumi peqataanninngerat, uani innersuus-sitigalugu Siumukkut takkutissana-tik nalunaarsimanerat. taama oqa-reerluni ilungersuuterujussuanngik-kaluarlugu nangippoq nuannaaruti-galugu isumaliuutissiissut Kuupik Kleistip biibilimik taammagu ”den lille røde”-mik taanagu ... Pingaar-tuuvoq isumaliuutissiissutip politik-kut sakkussaannartut atunnginnis-saa. ilissi inuussutissarsiummik inger lataqartuususi pingaarute-qarpusi, ataatsimeeqataasut toq-qarlugit oqarfigai. 2030 aanaralaar-suaq, taamaattumik aningaasaqar-nikkut ineriartorneq annertuumik salliutissavarput. Suliffeqarneq im-minut akilersinnaasussaavoq, ta-man nalu nalunaarutip uparuartor-paa. ilinniagaqarneq tassaannan-ngilaq uagutsinnik kivitsisussaq, atugarissaassaguttali pinngitsoor-

sinnaanngisarput. Kajumissaaruti-gaara ataatsimut isigalugu suliner-mut sakkugineqassasoq. Sulias-sarujussuup utaqqivaatigut, ilissilu suleqatissatut pingaartuuvusi, jens b. frederiksen naggasiivoq.

taava uummaarissumik oqallit-toqarpoq, sammisanilu makku atu-arfimmik aaqqissuusseqqinneq, ilinniartut ilinniakkaminnit unitsitsi-innartarnerat kiisalu isertitat ani-ngaasartuutillu oqimaaqatigiissut pi ngaarnernut ilaallutik.

Pissuseq atuuttoq killormut sam-misoq tassaasoq sulisussaaleqi-neq, uffa sulisinnaasut ilaat suliffis-saaleqisut, oqallisaalluarportaaq. Peqataasut tamarmik isumaqati-giillutik oqaatigaat tamatumunnga nassuiaatissaasoq ataatsimut isi-ga lugu ilinniagakinneq kiisalu naju-gaqariaatsip attaveqariaatsillu su-lisinnaasut allamut nikinniartarne-rannut killiliisuusut.

- upperaara suliffissaaleqinikkut nangaanartorsiorneq aaqqiiffigine-qarsinnaasoq, tamannali sivisuu-mik sukumiisumillu suliassaavoq. Su liffissaaleqineq imaannaann-gitsuuvoq, suliassarujussuattali ila-gaat inuiaqatigiinnut iluaqutaasu-mik avataanit suliartortunik tikisitsi-nissamut pisariaqartitsinerup aaq-qiivigineqarnissaa, Kuupik Kleist oqar poq.

Ilissinnut pilerinarsartariaqarpusi!

Poul Krarup qinikkanut apeqqute-qarpoq: Suliffiit nammineq suliffiu-tilinnit pigineqartut amerlanerit qa-qugu pilersinneqassappat?

- oqallinneq pingaaruteqarpoq, aamma inuussutissarsiutinut nu-taa nut tunngatillugu, qanoq ililluta nunatsinni suliffeqarfiit suliassanik sapinngisamik amerlanerpaanik su liaqalernissaat qulakkeersin naa-varput, Kuupik Kleist oqarpoq. – Peqataarusuppugut akisussaaffilli ta maat tigorusunngilarput, ilissin-nut pilerinarsartariaqarpusi, nuk-kas sarlusi, ilasilu annerulertaria-qarput. taamaattumik suliffeqarfe-rujussuarnik pilersitsisinnaaneq,

su leqatigiinneq – imaluunniit sulif-fe qarfinnik kattussuutsitsinneq eq-qarsaatissiissutigissavarpoq.

Kuupik ilassusiivoq: - Matuma eqqartornerani iluatsillugu oqaati-gissavara suliffeqarfiit pisortanit pi-gineqartut siulersuisui ima aperisi-magatsigit: Sooq pisortanit pigine-qassavisi? tamannami pitsaasu-mik peqquteqartariaqarpoq. ullut-sinni qularutissaanngilaq arlallit taa ma inissisimasariaqanngitsut. ua gut inuit qinigaat suliavut inatsi-siliornerinnarmut sammisussaaga-luarpoq. ullumikkulli sorpassuit su-liarisarpavut, inuaqatigiinni inuuffit-sinni aaqqissuussinerpassuit paa-siuminaassinnaasumik imminnut ilagussimanerat pissutaalluni. Suli-arlu aallartikkiartuaarparput, tupin-nanngitsumilli ukiuni qulikkaani arlalinni ingerlatsinermit kingornus-sat aaqqinniarnerat piffissami si-visuumi pisussaavoq.

- biili nammineq pigigaanni paa-rineqarnerusarpoq, immaqalu siu-lersuisut aqutsisullu ingerlatseqati-giiffinni nammineq pigisani akisus-saassuseqarnerullutik sulissagalu-arput, anthon frederksen ilassu sii-voq.

- eqqaamassavarput namminer-sortunngorsaanerinnakkut suut tam masa aaqqissinnaannginnatsi-git, jens b. frederiksen erseqqis-saavoq. – Suliffeqarfik nammineq pigisaq kisermaassisoq pisortat suliffeqarfiutaattut kisermaassisu-tulli navianartigaaq. aaqqiissutis-sanik ujarlertariaqarpugut. akikin-nerpaamik aaqqiinissaq kisiat pin-nagu aaqqiinerli inuiaqatigiit ani-ngaasaqarnerannut iluaqutaaner-paaq. iluatsitsisinnaanerput uppe-rissavarput. aamma suleqatigiis-saagut, immitsinnut suaartaakkalu-arutta iluaqutaanavianngilaq. taa-ma oqareerlunga oqaatigissavara isumaqarama nammineq suliffiutil-lit pitsaasumik oqaloqatigisinnaal-lutigit, maanilu ullumi najuuttorpas-suit siunissami suliffissanut suli-sussanullu piareersaateqarput.

22 aurora 11 2011

Af Finn Jørn Jakobsen

Der er tydeligvis både fodslag og kampgejst i ga - og opbak-

ning til bestyrelsen.delegeretmødet blev afviklet i en

atmosfære af engagement og af-slappet professionalisme. alle pro-cedurer gik smertefrit og rapt, og stemningen var god. Siden sidste delegeretmøde for to år siden, og ikke mindst forud for dette møde, har der været en række debatter, så man havde sikret sig afklaring og enighed om de mange erhvervs-mæssige problemstillinger, som ga er engageret i. foreningens sti-gende betydning blev i øvrigt un-derstreget af, at mange politikere og embedsmænd mødte op - med medlemmerne af Naalakkersuisut ove Karl berthelsen, jens b. fre-deriksen og Palle Christiansen i spidsen.

Styrke gennem sammenhold

Henrik Sørensen blev med akkla-mation genvalgt som ga’s for-mand. vi bringer her nogle uddrag af hans mundtlige beretning:

”jeg er glad og stolt over at af-lægge denne beretning. glad, fordi det er spændende at repræsentere grønlands erhvervsliv. Stolt, fordi ga har stor fremgang i disse år. er en organisation, der tager initiativer og søger indflydelse. er med til at arbejde for fremskridt i vores sam-fund. og det er jo det, det drejer sig om. ingen skal være i tvivl om, at ga altid står på fremskridtets side. Men som interesseorganisation lægger vi vægt på, at det ikke ude-lukkende er erhvervslivets vilkår i snæver forstand, vi kæmper for. at det ikke kun drejer sig om frem-skridt for erhvervslivet, men for he-le samfundet.

at ga vokser, tager vi som udtryk for virksomhedernes ønske om sammenhold i det grønlandske er-hvervsliv. aldrig har vi været tætte-re på at kunne tale med én stemme - på tværs af brancher, interesser, politisk overbevisning, ejerstruktur og virksomhedsstørrelser. lad os tage fiskeriet som eksempel på vo-res solide fundament. Nu er både Polar Seafood og royal greenland en del af ga, også på fabriksdelen, og vi repræsenterer derefter stør-stedelen af fiskeriet og fiskepro-

duktionen. det er en historisk epo-ke i ga´s udvikling. det er en god udvikling for både erhvervslivet og for grønland.

et andet billede på en organisa-tion i bevægelse er, at vi har opret-tet flere brancher, hvilket afspejler udviklingen. Senest har vi kunnet byde velkommen til brancheudval-get for rådgivningsvirksomheder, li-gesom vi har etableret en branche-klub for erhvervsfartøjer.

da ga’s struktur er organiseret i søjler, branche for branche, har vi desuden oprettet et tværfagligt fo-rum, hvor virksomheder fra forskel-lige brancher - men med fælles in-volvering i store projekter - kan mødes. det kan fx være advokater, rådgivere, entreprenører samt transport- og serviceselskaber, der har fælles interesser i relation til rå-stofudvinding. Hele denne organi-satoriske udvikling viser, at ga føl-ger med tiden. det er vores pligt, og er en forudsætning for, at vi kan leve op til de forventninger, man med rette kan stille til os. det bety-der, at vi fra starten som håndvær-kerforening i 1966 nu er blevet en bredtfavnende arbejdsgiverfor-ening for hele grønlands erhvervs-liv. dækkende alle brancher og alle typer virksomheder - fra de små, personligt ejede - over mindre og mellemstore - til vores største, in-ternationalt opererende selskaber.

Bedre regional balance

organisatorisk er der stor aktivitet i vores brancher og lokalforeninger. til gengæld savner vi, at der også uden for hovedstaden igen komme gang i de offentlige bygge- og an-lægsprojekter, der jo stadig udgør

Delegeretmøde 2011Lørdag den 19. marts samledes GA’s delegerede på Hotel Hans Egede i Nuuk - mens sneen

dalede udenfor vinduerne og supplerede de i forvejen rekordstore mængder, der fik debatten

om de ellers så varme vintre i Grønlands hovedstad til at forstumme for en tid.

Aallartitat ataatsimee­reermata nereqatigiin­nermi nuannattoqar­poq. Uani Henrik Leth­ip Rasmus Lyberth eri­narsuummik nutaamik ilinniartippaa

Stemningen var i top under middagen efter delegeretmødet. Her er Henrik Leth ved at lære Rasmus Lyberth en ny sang.

23aurora 11 2011

den største del af aktiviteterne i denne sektor.

vi har et godt samarbejde med styrelsen for den regionale udvik-lingsstrategi, så vi ser frem til, at vi sammen kan sikre, at denne stra-tegi føres ud i livet. i ga er vi enige i langt størsteparten af de planer og hensigter, man politisk har med den regionale strukturudvikling, men der skal arbejdes meget mere koordineret og målrettet, hvis der skal komme synlige resultater ud af de politiske visioner. og det kan ik-ke nytte noget at sætte regionerne uden for Nuuk i stå, så forudsæt-ningerne for den regionale struktur-udvikling bliver ødelagt inden den for alvor kan sættes i værk.

Gennemtænkt offentlig indkøbspolitik savnes

vi efterlyser også en gennemtænkt, offentlig indkøbspolitik, der tager hensyn til mere end kortsigtede

her-og-nu besparelser. i ga er vi enige om, at de offentlige udgifter skal holdes nede. vi går også ind for fri konkurrence. Men offentlige besparelser må ikke forhindre den erhvervsmæssige udvikling, der er en forudsætning for fremtidige ind-tægter. og en fri konkurrence skal være fair og fornuftig.

Hvis man mener noget med en mere selvstændig økonomi, der jo er en forudsætning for at realisere selvstyret, skal vi udvikle vores kompetencer mest muligt. og hur-tigst muligt. det gør vi ikke ved at forhindre landets egne virksomhe-der i at udføre de opgaver, de både har kapacitet og kompetencer til. der er desværre mange eksempler på, at lokale virksomheder end ikke er blevet spurgt, når det offentlige køber ind. Politikerne appellerer til erhvervslivet om at uddanne flere lærlinge og elever. der er ikke no-get, vi hellere vil! Men det kræver i sagens natur, at virksomhederne

får de ordrer, der muliggør det. ga skal i denne forbindelse end-

nu engang udtrykke vores utilfreds-hed med, at næringsloven efter vo-res mening ikke bliver overholdt in-den for større bygge- og anlægsar-bejder og i råstofsektoren. vi har også i de seneste år kæmpet en ulige kamp for at få en afklaring, men uden held. Men én ting kan man regne med. vi giver ikke op!”, understregede formanden.

efter at have orienteret om ga’s netværk i grønland og danmark, redegjorde Henrik Sørensen om foreningens sociale og samfunds-mæssige profil samt om engage-mentet i CSr greenland og en grønlandsk afdeling af transparen-cy international.

”Samfundsansvar handler også om forretning, nemlig om at skabe fælles værdi for virksomheden og samfundet”, pointerede han. ”der-for ser ga det som en vigtig opga-ve at være aktør i udbredelsen af

GA­p siulittaasua nalu­naarutini oqaasiinnarti­gut saqqummiuppaa

GA’s formand aflægger mundtlig beretning

24 aurora 11 2011

en samfundsansvarlig tankegang, der samtidig kan give forretnings-mæssige fordele. og så opfylder CSr i øvrigt en række internationa-le regler, som inden længe vil blive krav - og så vi er klar.

Men er samfundet klar? er lan-dets politiske ledelse og myndig-heder også klar? Når man appelle-rer til os om at trække på samme hammel, så skal det ikke være et ensidigt træk på denne hammel.

Når vores politikere forventer, at vi skal vise samfundsansvar, så vil ga gerne kvittere ved at forvente, at det offentlige også viser ansvar overfor virksomhederne. det er i virkeligheden meget enkelt. Hvis ikke vi oplever en positiv holdning i det offentliges indkøbspolitik, så falder grundlaget for virksomhe-dernes evne til at yde noget for samfundet. det er logik. i øvrigt vil jeg understrege, at der næppe fin-des mange steder i verden, hvor virksomhedernes vilje til - og tradi-tion for - at tænke i samfundsan-svar er større end i grønland.

Nye erhverv skal være til gavn for samfundet

Mange spændende erhvervsmulig-heder tegner sig i fremtiden. vi skal se nye erhverv, nye kolleger, nye medborgere og nye kulturer som en positiv tilgang til et bredspektret erhvervsliv. bl.a. for at skaffe mere rum til vores unge, der skal have den uddannelse, som samfundet har så hårdt brug for. der er brug for, at vi alle støtter op om grundla-get for større økonomisk selvbå-renhed. det drejer sig kort og godt om at sikre en platform, så vi og de kommende generationer ikke bliver passive tilskuer til landets udvik-ling. det vil vi simpelthen ikke ac-ceptere endnu engang”.

formandens beretning blev god-kendt. På vegne af lokalafdelingen i Nuuk havde Martin ben Shalmi

følgende kommentar: ”i Nuuk lo-kalforening giver vi vores fulde støtte til bestyrelsens arbejde for, at konkurrenceforholdene skal ske på ens vilkår. love skal holdes af alle, herunder næringsloven og skatteloven. Selvstyret skal priori-tere håndhævelsen. vi forstår fx ik-ke, at lovlydige virksomheder skal mødes af unfair konkurrence fra virksomheder, som ikke overholder landets egne love”.

de foreslåede vedtægtsændrin-ger og en ensretning af kontingent-strukturen blev vedtaget.

også regnskabet, der blev aflagt af statsautoriseret revisor Knud østergaard med sædvanlig lune, blev godkendt med tilfredshed - li-gesom valg til ga’s hovedbestyrel-se forløb smertefrit. der var des-uden genvalg af revisor.

Aktuelle fakta om GA

delegeretmødet er i henhold til vedtægterne ga’s øverste myndig-hed, som samles til ordinært møde hvert andet år i marts måned i ulige år. delegeretmødet er sammensat af bestyrelsen og samtlige bran-cheudvalgsmedlemmer samt et antal valgte fra kommunerne, som vælges blandt lokalforeningens medlemmer. antallet af valgte dele-gerede fra kommunerne afhænger af antallet af medlemsvirksomhe-der i kommunen. i alt er der tale om ca. 60 delegerede, som på med-lemmernes vegne har taleret og hver én stemme.

GA’s hovedbestyrelse består af:• formand Henrik Sørensen, Nuuk,

brancheudvalget for Handel

• Næstformand Mogens ø. larsen, Nuuk, brancheudvalget for entreprenører

• Preben Kold larsen, Nuuk, branche-udvalget for bygningshåndværker

• alex Nørskov, qaqortoq, branche udvalget for el og vvS 

• jens olsen, Nuuk, branche udvalget for it, kommunikation & Medier

• Helge tang, Nuuk, branche udvalget for Hotel, restaurant & turisme

• jesper Hansen, Nuuk, brancheudvalget for Service og transport

• Søren brandt, Nuuk, brancheudvalget for fiskeri og eksportervherv

• aqqalu andersen, qaqortoq, region Kujalleq

• ib lennert olsen, Nanortalik, region Kujalleq

• Martin ben Shalmi, Nuuk, region Sermersooq

• finn olesen, Paamiut, region Sermersooq

• gustav Hansen, Sisimiut, region qeqetta

• Niels Steffensen, Maniitsoq, region qeqetta

• tommy bagger, ilulissat, region qaasuitsup

• frits overballe, uummannaq, region qaasuitsup

369 juridiske enheder er med udgangen af 2010 medlemmer af GASom en del af det politiske ar-bejde er ga repræsenteret i føl-gende råd og udvalg:

• arbejdsmiljørådet

• Skatterådet

• forbrugerklageudvalget

• erhvervs- og Komptence-udviklingsrådet (eKur)

• erhvervsskolernes brancheudvalg

• brancheudvalget for bygge- og anlægsskolen samt jern- og Metalskolen

• brancheudvalget på inuili

• brancheudvalget på Niuernermik illiniarfik, grønlands Handelsskole

• Pensionskassen SiSa

• grønlands Mediefond

• a/S boligselskabet iNi´s repræsentantskab

• fiskerirådet

• bestyrelsen for Pinngortitaleriffik/ grønlands Naturinstitut

• Nautisk udvalg

25aurora 11 2011

Efter delegeretmødet havde ga arrangeret et orienteringsmøde

om Skatte- og velfærdskommissi-onens nye betænkning - med efter-følgende paneldebat. først rede-gjorde formanden, økonomiprofes-sor torben andersen om kommis-sionens arbejde og vejen til de kon-klusioner og anbefalinger, der umiddelbart inden delegeretmødet blev offentliggjort.

Velfærdssamfundet er i defensiven

blandt betænkningens overskrifter kan nævnes emner som ”ulighed og fattigdom”, ”velfærdssamfun-dets finansiering hænger ikke sam-men”, ”ingen nemme løsninger”, ”den passive eller den aktive stra-tegi”, ”Negativ social arv skal bry-des” og ikke mindst ”folkeskolen”.

udgangspunktet for kommissio-

nens arbejde har været politiske ønsker fra Naalakkersuisut, under-stregede torben andersen. igen og igen påpegede han, at en større privat sektor er en forudsætning for at kunne løse fremtidens proble-mer og skabe et velfærdssamfund. desuden at der overalt i samfundet skal sættes ind med en gennem-tænkt og tidlig indsats. at man i stedet for at reparere problemerne skal forebygge dem. det stiller stor krav til den politik, der skal føres, sagde han og fortsatte: -ingen har gennem årene taget det fornødne ansvar, og derfor er problemet vok-set til et omfang, der kræver et langt, sejt træk for at få vendt ud-viklingen. der må ikke være huller i systemet, som der er i dag, og der skal stilles krav til alle, hele vejen rundt - horisontalt og vertikalt.

Chefredaktør Poul Krarup var ordstyrer ved den efterfølgende

paneldebat med partiernes for-mænd. Panelet bestod af Kuupik Kleist, ia, jens b. frederiksen, de-mokraterne, anton frederiksen, Kandidatforbundet og Sivert Heilmann, attassut, og der ud-spandt sig en meget engageret og konstruktiv diskussion med masser af spørgsmål fra delegeretmødets deltagere og gæster.

flere rejste spørgsmålet om, hvorvidt kommissionens anbefalin-ger får indflydelse på fremtidens bosætningsmønster. Hertil svarede torben andersen, at nogle forslag vil få konsekvenser ved at forstær-ke tendensen med afvandring fra bygd til by.

Med hensyn til forventningerne til de nye erhverv indenfor olie og mi-nedrift, manede han til forsigtig-hed. Selv med et positivt scenarie, vil der ikke blive en direkte økono-misk effekt i mange år. derfor un-

Paneldebat om Skatte- og Velfærds-

kommissionens betænkning

Akileraartarneq atugarissaarnerlu pillugit Isumalioqatigiissitap isumaliutis­

siissutaa pillugu oqallitsitsineq soqutigineqarluarluni peqataaffigneqarpoq.Der var stor interesse for paneldiskussionen om

Skatte­ og Velfærdskommissionens betænkning.

26 aurora 11 2011

derstrege han, at det er i de nuvæ-rende erhverv, at økonomien fort-sat skal skabes.

Kuupik Kleist kaldte betænknin-gen ”den nye tids bibel” og takke-de kommissionens medlemmer og andre, der har medvirket til et hur-tigt og godt resultat. - det er den første store analyse af sammen-hængene i vores land, og målet er netop at skabe sammenhæng i tin-gene. grunden til kommissionens nedsættelse er, at grønland har le-vet med alt for mange lappeløsnin-ger i en alt for lang årrække. det af-spejler sig også i kommissionens betænkning. lappeløsninger giver uigennemsigtighed, og vi har et kæmpebehov for at se sammen-hæng i det, vi gør. Mit yndlingsud-tryk er, at skattepolitikken er det bedste instrument til at regulere økonomien. derfor er jeg glad for, at kommissionen tager fat på ar-bejdsfrie indtægter. Politikernes opgave er at mobilisere alle gode kræfter - og at have tålmodighed. Strukturer ændrer sig jo ikke fra dag til dag, bare fordi man vedta-ger det. Men sammenhæng og gennemsigtighed skal i fremtiden erstatte den hidtidige jungle af særordninger, sagde Naalakkersu-isuts formand, som var glad for den konstruktive debat, men med et smil mindede forsamlingen om, at man også gerne måtte debattere det, man er enig i ...

Sivert Heilmann takkede ga for initiativet til arrangementet, og sag-de: jeg glæder mig til at studere rapporten, der et meget nødven-digt værktøj. bare på overskrifterne kan vi kende mange af de forslag, som vi i atassut er enige i. jeg ser lys forude hvad angår erhvervsli-vets muligheder, men det er vigtigt, at alle parter skal være med i de kommende diskussioner.

anton frederiksen hæftede sig ved, at kommissionen kræver hur-tig handling. vi har allerede før val-get ønsket politiske forandringer, sagde han. det har vi fået, og vi glæder os til at gennemføre en lang række af rapportens anbefalinger -

og til den debat, som alle i samfun-det skal deltage i. det skal erken-des, at vi har problemer. ikke mindst i folkeskolen, som skal re-formeres.

jens b. frederiksen beklagede, at ikke alle partier var tilstede ved dette vigtige møde, idet han henvi-ste til et afbud fra Siumut. derefter sagde han med et glimt i øjet, at han var glad for, at Kuupik Kleist kaldte betænkningen en bibel, hvil-ket er bedre end ”den lille røde” ... det er vigtigt, at dette ikke bare er et politisk projekt. i som erhvervs-folk er vigtige, fortsatte han direkte henvendt til forsamlingen. 2030 lig-ger ikke særlig langt ude i fremti-den, så vi skal have stærkt fokus på den økonomiske udvikling. det skal kunne betale sig at arbejde, hvilket rapporten peger på. uddan-nelse er ikke bare det, der skal væ-re med til at løfte os, det er selve forudsætningen for velstand. jeg opfordrer til at se det som en sam-let pakke. der venter os alle et kæmpestort arbejde, men i er vig-tige aktører, sluttede jens b. fre-deriksen.

derefter udspandt sig en meget engageret diskussion, hvor emner som behovet for en skolereform, uddannelsernes frafaldsprocenter og den nødvendige balance mel-lem indtægter og udgifter var nogle af de væsentligste.

Paradokset vedrørende mange-len på arbejdskraft samtidig med mangel på beskæftigelse for visse grupper, blev også ivrigt diskuteret. alle var igen enige om, at forklarin-gen skal søges i det generelt dårli-ge uddannelsesniveau samt i bo-sætningsmønsterets og infrastruk-turens begrænsning af arbejdskraf-tens mobilitet.

- jeg tror på, at arbejdsløspro-blematikken bliver løst, men også det kræver et langt, sejt træk. ar-bejdsløsheden er alvorlig, men lige så meget er det en kæmpemæssig opgave at løse behovet for impor-teret arbejdskraft på en for samfun-det positiv måde, sagde Kuupik Kleist.

I må gøre jer lækre!

Poul Krarup stillede spørgsmålet til politikerne: Hvordan får vi flere ar-bejdspladser i det private erhvervs-liv?

- det er en vigtig debat, også i re-lation til de nye erhverv, hvordan vi sikrer de grønlandske virksomheder så stor en del af arbejdet som mu-ligt, sagde Kuupik Kleist og jens b. frederiksen. - vi medvirker gerne, men påtager os ikke det fulde an-svar. i må som virksomheder gøre jer lækre, stærke, og nogle af jer bli-ver nødt til at blive større. derfor ap-pellerer vi til at tænke i konsortier, samarbejder - eller fusioner.

Kuupik tilføjede: - det giver mig også lejlighed til at sige, at vi har stillet følgende spørgsmål til de of-fentligt ejede selskabers bestyrel-ser: Hvorfor skal i være ejet af det offentlige? der skal være en god grund. i dag er der utvivlsomt en del, der ikke behøver at være det. vi folkevalgtes opgave burde be-grænses til at lave lovgivning. i dag beskæftiger vi os med alt mellem himmel og jord, da så mange struk-turer i samfundet er sammenfiltret på en uigennemsigtig måde. det er vi ved at tage fat på, men det tager i sagens natur tid at rydde op i årti-ers forvaltningsmæssigt arvegods.

- ejer man selv sin bil, passer man bedre på den, og måske vil bestyrel-serne og direktionerne også agere mere ansvarlige i private selskaber, supplerede anthon frederiksen.

- vi skal huske, at privatisering i sig selv ikke er et svar på alt, påpe-gede jens b. frederiksen. - et pri-vat monopol er mindst ligeså farlig som et offentligt monopol. vi skal se på løsninger. ikke alene billigste løs-ninger men de samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsninger. vi skal alle tro på, at tingene lykkes. og vi skal samarbejde, for det nytter ikke at råbe ad hinanden. Når det er sagt, så synes jeg, vi har en god dialog med erhvervslivet, hvor man-ge her i dag gør en hel masse for at ruste virksomheder og medarbejde-re til fremtiden.

27aurora 11 2011

Marie Fleischer 31­nik ukioqarpoq – Kalaallillu Nunaanni Takornariaqarner­mik Ineriartortitsinermut Siunnersu­isoqatigiinni ineriartortitsinermut siun­nersuisartuunermik tunuliaqutaqarluni – ukiuni marlunni kingullerni Kommune­qarfik Sermersuumi inuussutissarsiutik ineriartortitsinermut immikkoortortami pisortatut sulilluni.

Marie Fleischer er 31 år og har ­ med en baggrund som udviklingskonsulent i Grønlands Turist­ og Erhvervsråd ­ de seneste to år arbejdet som fagchef for erhvervsudvikling i Kommuneqarfik Sermersooq.

Aatsitassanik ikummatissanillu suliaqarnermi Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit

periarfissaat qanoq pitsanngorsarneqarsinnaappat?

Kommuneqarfik Sermersuumi Inuussutissarnermut immikkoortortami pisortap Marie Fleischer-ip, HD-mut ilinnarnerminut atatillugu inaarutaasumik suliaqarnerminit

atataillugu nalunaarusiamini aaqqissuussaaneq aqutsinerlu allaaserisimavai, tassanilu sammisimallugu Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit aatsitassarsiornermut

ikummatissarsiornermullu peqataanerat annertusarneqarsinnaanersoq.

Allattoq Finn Jørn Jakobsen

Ingerlateqatigiiffiit aatsitassanik ikummatissanillu ujarlernermik su-

liallit ilaasa nunatsinni suliffeqarfiit pitsaassusaat, akigititaat piginnaa-neri il.il. qanoq nalilerneraat, aam-malu nunatsinni suliffeqarfiit Kalaallit Nunaanni unammillerluni niuerneq qanoq nalilerneraat kiisalu pisortat suliniutaat nalunaarusiami 80-inga-

jannik quppernilimmi atuarneqarsin-naavoq. Kalaallit Nunaanni suliffe-qarfinnik ingerlatsiviit suleqateqar-nerminni misilittaagaat pitsaasut pitsaanngitsullu immikkoortumi imartuumi nassuiarneqarput.

Marie fleischerip ilaatigut sammi-vaa tunngaviusumik apeqqut naam-massisassaq tassaasoq, aatsitassar-siornerup ikummatissarsiornerullu inuussutissarsiutigineqalernissaanik

ineriartortitsineq ataqatigiissaaga-anngitsuusoq. Suliniutissanut anner-nut oqartussaassuseq Namminers-orlutik oqartussanit suliarineqartus-saq ingerlatsivinnit Namminersorlu-tik oqartussanit pigineqartunit inger-lanneqarpoq, suliassanut allanut an-gisuunut minnerlunnu tunngasut aaatsitassanut ikummatissanullu Pi-sortaqarfimmit suliarineqartarlutik. Suliffeqarfiit naminersortut, sulias-

28 aurora 11 2011

saqarfimmit taassumannga sulias-sanik iluatsitsisimasut, naak nuna tamakkerlugu kommunimilu inuus-sutissarsiornikkut siuarsaaniarluni suliniutit ataqatigiissaagaanngitsut aperfiugaluartut. Nammineq inuus-sutissarsiutillit suliniutigeriigaannik arsaanngikkaluarlugit, suliniutit su-uneri ataqatigiissaagaanerusumillu suliaqarneq misissuiffigineqarsin-naagaluarpoq, taamaalilluni najuk-kani peqataanerunissaq pilersinne-qarsinnaagaluarmat, taanna erse-qqissaavoq.

- Kalaallit Nunaanni aatsitassanik ikummatissanillu aallaaveqarluni sulineq ineriartupiloorpoq. inuus-sutissarsiornermullu politikki sina-akkutissanik pilersitsisuugaluarpat peqataanissamut periarfissarpas-suaqalissagaluarpoq, Marie flei-scher auroramut oqarpoq. –Sina-akkutissat pisariaqartinneqartut pi-gineqarnersut tamanut saqqu-misuni oqallisaakulavoq. taamaat-tumik pissusissamisuuinnartutut isigisimavara suliffeqarfiit Kalaallit Nunaanniittut kalaallillu aatsi-tassarsiornermi ikummatissarsior-nermilu sulisinnaasut qanoq ililluta nukittorsarsinnaanerivut misissus-sallugu, tassami suliassaqarfik oqartussanut najukkanilu suliffe-qarfinnut suli nutaajuvoq. Sammis-amik tamatuminnga misissuisima-nera peqquteqarpoq, Kommune-qarfik Sermersuumi aatsitassar-siornerup ikummatissarsiornerullu suli annermik qitiutillugu sammine-qarnissaa kissaatigineqarmat.

- ingerlatseqatigiiffiit ikummatis-sanik aatsitassanillu ujarlernermik suliaqartut arlallit najukkani suliffe-qarfinni amigaatinik arlalinnik ta-aguipput, soorlu aamma najukkani suliffeqarfiit misissuinermi peqata-asut, ullumimiit annertunerusumik peqataanissaraluaminnut killiliisu-nik apeqqutinit naammassisassan-ik amigaatinillu tikkuagaqartut, Marie fleischer nangippoq. – aap-paatigut aamma Kalaallit Nunaanni ingerlartsiviit ilaat iluarisimaarin-nipput.

- oqartussaasut tungaanniit ine-riartortitsinermi suliat pitsaaneru-sumik ataqatigiissaarneqartarnis-saat amigaataavoq. tassunga tunngatillugu sulianni isumaqatigi-issutit iba-t sammivakka, taanna pingasunit peqataaffigineqarpoq makkuusunit Namminersorlutik oqartussat, kommunit aammalu ingerlatsiviit ujarlernermik suliallit. isumaqatigiissummi iba-mi suk-umiisumik nalunaarsorneqarpoq ingerlatseqatigiiffiit nunanit allane-ersut ilinniartitaanermut kiisalu Ka-laallit Nunaanni suliffeqarfinnik atu-inerminnut sulisunullu kalaallinut qanoq annertutigisumik tunnius-saqassanersut. isumaqatigiissutit nammineq pigisaminnik inuussu-tissarsiutillit pillugit suliaammata, inaarutaasumik allaaserisanni isu-maqatigiinniarnernut isumaqatigi-issutinillu atsioqataasutut sulisit-sisut sulisartullu kattuffiisa peqata-atinneqartarnissaat ujartorpara.

- Misissueqqissaarninni

paasisakka kommuninut Nammi-nersorlutillu oqartussanut ingerla-teqqissimavakka, neriullunga pi-sortat suliffeqarfiillu suliamik inger-latitseqqinnermini paasissutissat aallaavigisinnaassagaat, Marie fle-ischer naggasiivoq.

ajornartorsiummik nassueruti-ginninneq tassaavoq aaqqinniar-nermi alloriarneq siulleq

- Marie fleischer apeqqutit na-ammassisassat nassuiarniarlugit annertuumik pitsaasumillu suli-aqarsimavoq, ga-p pisortaa Hen-rik leth oqaaseqaammini oqarpoq. – Nalunaarusiaq pingaaruteqar-poq. Suliffeqarfiinnarnuunngitsoq, aammali oqartussaasunut, tassami aatsitassat ikummatissallu tunnga-vigalugit siunissami inuussutissar-siuteqarnissap aaqqissuussaanis-saanik sinaakkusiornissamut an-nertuumik pingaaruteqarami. in-gerlatsivissuit uagutsinnut isiginne-riaasiisa ersarissumik misissoqqis-saarneqarnerat atuarlugu eqqarsa-lersitsivoq. Nakooqutitsinnut tunn-gatillugu aammattaarli sutigut pitsaanerulersinnaanerput eqqar-saatigalugu. Nuanniitsumik isorn-artorsiorneqarnertut paasissann-gilarput, ingerlatsiviilli uagutsinnik oqaloqateqarnissamut soqutigin-ninnerattut paasissallugu.

Marie Fleischerip nalunaarusiaa ” Ineriartortitsi­neq, nutarterineqi imminullu nammassinnaasu­mik piorsaaneq” www.ga.gl–ikkut pissarsiriniar­neqarsinnaavoq.

Marie Fleischers rapport ”Udvikling, fornyelse og bæredygtig vækst” kan rekvireres i en elek­tronisk udgave hos www.ga.gl

29aurora 11 2011

Af Finn Jørn Jakobsen

I den næsten 80 sider store rap-port kan man læse om, hvordan

en del af efterforskningsselskaber-ne vurderer de lokale virksomheder på kvalitet, pris, kompetence mv., og hvordan lokale virksomheder vurderer konkurrencen i grønland samt de offentlige myndigheders indsats. i et fyldigt afsnit redegøres således konkret for selskabernes positive og negative erfaringer med at samarbejde med grønlandske virksomheder.

Marie fleischer kommer blandt andet ind på den grundlæggende problemstilling, at der ikke pågår et egentligt koordineret arbejde om-kring udvikling af det lokale er-hvervsliv på råstofområdet. i selv-styre-regi er myndighedsopgaven for et større projekt placeret i et selvstyreejet selskab, mens de an-dre store og små aktiviteter er pla-ceret i råstofdirektoratet. de priva-te virksomheder, der har kunnet skaffe opgaver inden for sektoren, er lykkedes på trods af manglende koordinering af nationale og kom-munale erhvervsfremmeaktiviteter. uden at fratage det private er-hvervsliv det initiativ, der allerede er udvist, kunne man ved identifi-cering af indsatsområder og en mere sammenhængende indsats skabe basis for større lokal delta-gelse, påpeger hun.

- råstofområdet i grønland er i en rivende udvikling. der bør derfor være mange muligheder for delta-gelse, hvis de erhvervspolitiske

rammer er til stede, siger Marie fle-ischer til aurora. - i det offentlige rum har det ofte været til diskussi-on, hvorvidt disse rammer findes i fornødent omfang. jeg så det der-for som naturligt at undersøge, hvordan vi styrker deltagelsen grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft i råstof-sektoren, da området er forholds-vis nyt for både myndigheder og lokale virksomheder. Min lyst til at tage fat på dette emne skal også ses i lyset af, at man politisk i Kom-muneqarfik Sermersooq i endnu højere grad har ønsket at sætte fo-kus på råstofområdet.

- Konkret nævner efterforsk-ningsselskaberne en række mang-ler hos de lokale virksomheder, li-gesom de lokale virksomheder, der deltog i undersøgelsen, påpegede en række problemstillinger og mangler for, at de aktivt kunne del-tage i større omfang end i dag, fort-sætter Marie fleischer. - På den anden side er der også eksempler på tilfredshed med niveauet hos flere grønlandske selskaber.

- På myndighedssiden kunne der konstateres et behov for bedre ko-ordinering af udviklingsarbejdet. i den forbindelse behandler jeg i op-gaven iba aftalerne, som er tre-partsaftaler mellem grønlands Selvstyre, kommunerne og de på-gældende, opererende efterforsk-ningsselskaber. en iba-aftale kon-kretiserer, i hvilket omfang uden-landske selskaber skal bidrage til uddannelse samt benyttelse af grønlandske virksomheder og

grønlandsk arbejdskraft. eftersom aftalerne er til for erhvervslivet, ef-terlyser jeg i min hovedopgave del-tagelse af arbejdsgiver- og løn-modtager organisationerne i selve forhandlingsprocessen og som medunderskriver af aftalerne.

- jeg har videreformidlet mine re-sultater fra analysen til både de øv-rige kommuner og Selvstyret, hvor informationerne forhåbentlig kan blive et udgangspunkt for det vide-re arbejde for både myndigheder og virksomheder, slutter Marie flei-scher.

Første skridt på vejen til løsningen af et problem er at kende dets eksistens

- Marie fleischer har gjort en stor og kvalificeret indsats for at belyse nogle problemstillinger, som vi er nødt til at forholde os til, siger ga’s direktør Henrik leth i en kommen-tar. - rapporten er vigtig. ikke bare for virksomhederne, men i allerhø-jeste grad også for de myndighe-der, der skal skabe rammerne for den fremtidige erhvervsstruktur i relation til råstofsektoren. det er tankevækkende læsning, da analy-sen i klare ord afdækker nogle af de store selskabers syn på os. bå-de i relation til vores styrker og til de områder, hvor der er plads til forbedring. det skal vi ikke tage som negativ kritik, men som udtryk for selskabernes interesse i at gå i dialog.

Hvordan styrkes grønlandske virksomheders muligheder i råstofsektoren?Fagchef for erhvervsudvikling i Kommuneqarfik Sermersooq, Marie Fleischer, har i forbindelse med afslutningen på sin HD i organisation og ledelse skrevet hovedopgave om, hvordan man kan øge deltagelsen af grønlandske virksomheder i råstofsektoren.

30 aurora 11 2011

Allasirinnittoq: Ellen Arnskjold

Peqqissuunissaq anguniarlugu suliniutit sisamat makkuupput:

• brugseni erlinnartunik ujarlitsit-sisuusaarsimavoq

• grønlandsbaNKeN zumba ator-lugu timimik sungiusartitsisi-mavoq

• ga qinngutsinnut pisuttuartitsi-simavoq Kommuneqarfik Ser-mersuumi illuqarfiup pilersaaru-siorneranut suliaqartut peqati-galugit illoqarfiup immikkoortor-taani nutaami ineriartorneq qi-merloorneqarsimalluni

• aammattaaq tele zumbartitsisi-mavoq yogartitsillunilu, aamma-lu peqqinnartumik nerisaqar-titsinikkut telep suliniutai pujor-tarunnaarniartunillu pikkoris-saasarneri oqaluttuarineqarsi-mallutik

qinngutsinnut pisuttuartoqarmat as sileeqataarsimavunga. Silagis-suup ataani apusinersuaqarsi-manngitsuuppallu aasarpalaalersi-masumi pisuttuarpugut, apuser-nimmi suli ulluunerani aanniarlutik ilungersortarput unnuakkullu qe-req qittarlutik.

Ineriartornissaq pillugu isigisaqartitsilluni ilinniartitsineq

Piffissami aggersumi uuliamik ujar-lertoqalernissaanut atortussat, sa-naartornermi kivitsisutit umiarsuillu

pilersuisartut umiarsualiviup ava-taa ni kisarsimapput. eqeersimaar-toqarnerata pisorpassuaqarnerata-lu siunissami inuussutissarsiutaaler-sussatut periarfissanut isumalluar-nerup pisoqatigiinneq sunnerpaa.

aap, aammalu oqaluttuarisaa-ner mut pisunut peqataasut misigi-tillugit. ukiup ataatsip matuma si-orna Nuummi Sulisitsisut qinngut-sinnut pisuttuartitsipput, taamani Nuup bussii bussinik attartortitsip-put nunaminertat misissuutigalugit busserluni ingerlaartoqarluni. taa-mani aqqusernit ujaqqanik qallik-kaat putoqartiteqisut ingerlavigine-qarput, atuarfiliortullu ulapputtor-suullutik, soorlu aamma illuliarsuit immikoortitaartut sanaartorneqar-leruttortut. ukioq manna – tassa ukioq ataaseq qaangiutiinnartoq – aqqusinikkut asfaltilersorsimasuk-kut ujaraaqqanillu qallikkatigut as-faltilersoriaannanngorsimasutigut pisuppugut. ukiup ataatsip ingerla-nerinnaani pisoqarsimaqaaq – pe-rianngitsoq blok P illoqarfiup qe-qqaniittoq tusaamasaaqisoq ingut-serneqassaaq, tassani najugaqar-tut ilaat ukiap ingerlanerani illulia-nut immikkoortitaartunut, sukkaqi-sumik qinngutsinni nappartiterne-qartunut, nutsissapput.

Maajip qaannataani Suliffeqarfik Peqqissoq

Timip sungiusarnissaa, nerisat peqissuserlu maaji qaammat tamaat qitiutinneqassaput. Kajumissaarut CSR Greenlanip akorsimavaa, pilersaarusioqatigiinnikkullu sapaatip akunnerini sisamamini Nuummi aaqqissuussisoqarnissaa anguneqarsimavoq.

GA­meersoq Anita Hoffer, CSR­p allattoqarfianik sulisoq, pisoqartigiinnermi imernik agguaavoq.

GA’s Anita Hoffer, der er tilknyttet CSR Greenland sekretariatet, uddeler vand inden gå­turen.

Qinngutsinni atuarfittaaq, Hans Lynge Atuarfia, atuartut aggustip 19­ianni 2011 atualernissaannut piareerpoq.

Den nye skole i Qinngorput, Hans Lynge Atuarfia, står klar til indvielse, når det nye skoleår starter 19. august 2011.

31aurora 11 2011

Af Ellen Arnskjold

De 4 sundheds­initiativer var følgende:

• brugseni afholdt skattejagt• grønlandsbaNKeN har haft

zumba i kantinen• ga arrangerede gå-tur i qinn-

gorput med repræsentanter fra byplanlægningen i Kommune-qarfik Sermersooq for at se på udviklingen i det nye kvarter

• tele har også haft zumba og yo-ga, og fortalte om deres indsats for sund kost og rygestopkurser

jeg benyttede lejligheden til at ta-ge nogle billeder fra gå-turen i qinngorput. vejret var strålende og næsten sommerligt, hvis det ikke var for de snebunker, som stadig kæmpede med at smelte om da-gen og fryse om natten.

Anskuelsesundervisning i vækst og udvikling

byggekraner arbejdede og supply skibe til den kommende olie-efter-forskningssæson lå for svaj ved indsejlingen til havnen. en summen af energi og aktivitet og en tro på

fremtidige erhvervsmuligheder sat-te sit præg på turen.

ja, på en måde også historiens vingesus. for et år siden gennem-førte Nuuk arbejdsgiverforening en tilsvarende tur i qinngorput, hvor Nuuk bussi havde udlejet en bus til at køre rundt og besigtige arealer. dengang var det på meget hullede grusveje, og bussen humpede stille op og ned at vejene, og der blev ar-bejdet intenst på at bygge skolen, ligesom de første punkthuse var

under opførsel. denne gang - blot et år efter - gik vi på asfaltveje og grusveje, klar til asfaltering. Meget er sket på dette år - og inden læn-ge vil den berømte blok P i midtby-en blive fjernet, og mange af de tid-ligere beboere vil i løbet af efteråret være flyttet til nye boliger, bl.a. i de punkthuse, som skyder op i hastigt tempo for tiden i qinngorput.

”Nunaminertami eqqissisimatitami nikorfavugut”, Rikke oqaluttuarpoq, illuliat immikkoorti­taar tut, qalipaatit, inisssiat amerlassusii, aqqusernit arriitsumik biilerfissat niuertareqarfissallu pillugit paasissutissiinerminut ilassutitut eqqartorlugit. Illoqarfiup immikkoortortaa tamanna naammassiguni 5000­inik inoqalersussaavoq, tassa Sisimiuni innuttaasunit ikinnerulaartunik.

”Her står vi på et af de fredede områder”, fortæller Rikke, som supplerer med mange oplys­ninger om punkthuse, farver, antal lejligheder, sivegader og butiksområder. Når den nye by­del står færdig, vil der i alt være 5000 indbyggere, kun lidt under Sisimiuts indbyggertal.

Sund Arbejds-plads i maj månedDer var fokus på motion, kost og sundhed i hele maj måned. En opfordring, som CSR Greenland tog op, og ved fælles planlægning blev det til 4 arrangementer i Nuuk.

Taama uummaaritsigisumik sanaartortoqarnera takullugu GA­mut sinniisuulluni nuannerpoq. Neriuinnarniarta illoqarfinni allani ungasinngit­sukkutaamma taama pisoqarumaartoq …

Som repræsentanter for GA var det dejligt at se heftig byggeaktivitet. Gid det samme syn snart kan opleves i andre byer …

Umiarsuuup pilersuisussap ullut nutaat siulittorpai. Et ventende supply skib signalerer nye tider.

32 aurora 11 2011

ga-mi naatsorsuuserisoq louise Kristiansen aamma siunnersuisar-toq anita Hoffer apriilip qaamma-taani sulinermi ilitsersuitut pikkoris-sarput.

Kommuneqarfik Sermersooq ilit-sersuisoqarluni sulinermik, inuu-sut tunut ullumikkut pisortanit ikior-siissutinik inuussuteqartunut naat-sorsuussamik suliniuteqarpoq, taa-maalillutik inuusuttut suliffeqaler-nissamut piareersarniassammata. Suliniummi siunertaavoq inuusuttut sulisinnaassusaasa pitsanngorsar-nissaat. Suliffeqarfiit aqqaneq mar-luk – ga taakkununnga ilaalluni – pikkorissarnermi ilitsersuisunik ka-tillugit 44-nik ilinniartitsiffiusumi pe-qataapput. angusaq kusanarluin-nartoq.

Siunissami sungiusagassap (men tee-p) sorpiaat suliarissassa-nerai pillugit kommuni suleqatiga-lugu aalajangersaanissaq eqqar-saa taavoq, uani pineqarput sungi-usagassat suliffinni pikkorissaqa-taasimasunit ilinniartitassat. Men-

tee inunnut sungiusarneqarnissa-mik pisariaqartitsisunut taaguu taa-voq nunani tamalaani atorneqar-nerpaaq.

- Sungiusaasup suliffeqarfiullu su ngiusagassamut suliffeqarfitsinni sungiusalersussamut tapersuinis-saat pingaartuuvoq, louise oqar-poq. anita suleqatigalugu ga-p al-lattoqarfiani sungiusalersussap sor piaat suliarissanerai allattorsi-mavai. Sungiusakkatut sulilersus-sap allaffimmi suliassat allaffissor-nertaqanngitsut suliarissavai, soor-lu allakkat nassiussassat isuma ga-lugit, ataatsimiinnissanut piareer-sar neq, amerlasuunngortitsineq, pi si niarnermut ikiortaaneq il.il. tassa imaappoq piccolo-tut ima-luunniit piccoline-tut sulissaaq.

Sungiusaasoqarluni sulisitsiner-mut aaqqissuusamut kommuni ani ngaasatigut tapersersuissaaq, inuusuttup sulinermini ikiorsiissuti-nik pisarneratigut suliffik sungiu-sar fik tapiiffigineqartassalluni.

- ga qaammatini pingasuni su-

ngiusaanermigut tapersersuissaaq, neriuppugut suliffimmut sungiusar-tumullu ilinniutaassasoq, anita Hoffer oqarpoq. – Soorunami neri-uppugut allaffitsinni ulapiffiusumi sulinerup qanoq issusianik sungi-usartorput ilisimasanik tunisin-naas sallutigu, neriullutalu ilinniak-kamik toqqaaniarnerminut atatil-lugu apeqqutissaqaruni ilitsersu-isutut atorusukkumaaraatigut. Sul-livinnik isumalluutigisinnaasatsin-nik suleqateqarpugut, taamaalillu-talu neriuppugut inuusuttut inger-laqqeriarnissaannut ikiuutaasin-naal luta. Neriussaagullu sungiusa-garput allanut innersuussinnaalis-sallugu ingerlaqqinnermini atorsin-naasaanik. Maligassiusuulluarnis-sarput anguniarparput, taamaalillu-ni sungiusagarput ingerlaqqinnis-saanut kajungilersisinnaallugu nu-taa nillu piginnaaneqalersissinnaal-lugu.

Ilitsersuisoqarluni sulinermut kommunip aaqqissuussaanut GA suleqataavoq

33aurora 11 2011

i april måned var ga’s bogholder louise Kristiansen og konsulent anita Hoffer på kursus i at blive mentorer.

Kommuneqarfik Sermersooq har etableret en mentorordning med henblik på at få unge mennesker, som i dag lever af offentlige ydel-ser, til at gennemføre et forløb, der gør dem rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet. Projektet har alt-så til formål at forbedre de unges arbejdsmarkedskompetencer. 12 virksomheder - heriblandt ga - del-tog i kurset, som i alt endte med at få uddannet 44 mentorer. et rigtigt flot resultat.

tanken er nu i samarbejde med kommunen at få defineret konkrete arbejdsopgaver for den kommende mentee, som skal starte et forløb i

de virksomheder, som er uddannet til at gennemføre sådan et forløb. Mentee er det mest internationalt anvendte ord til at beskrive en per-son, som får hjælp af en mentor.

- det er vigtigt, at både mentor og arbejdsplads bakker op om-kring den mentee, vi får, siger lou-ise. Hun har sammen med anita beskrevet en konkret funktion for en mentee i ga’s sekretariat. ved-kommende vil få praktiske kontor-opgaver som fx ekspedering af post, klargøring til møder, kopie-ring, hjælp med indkøb mm. dvs. en slags piccolo eller piccoline.

Kommunen støtter økonomisk op om mentorordningen ved at til-byde den unge understøttelse i for-løbet, så mentorvirksomheden får tilskud.

- ga bidrager med at tilbyde et 3 måneders forløb, som forhåbentlig bliver lærerigt for begge parter, for-tæller anita Hoffer. - vi håber selv-følgelig, at vi kan være gode til at give indblik i, hvad det vil sige at ar-bejde på et travlt kontor som vores, og vil håbe, at vedkommende vil bruge os som vejledere, hvis han eller hun har spørgsmål til valg af uddannelse. vi har et stort netværk at trække på, og håber på denne måde at kunne være med til at løfte nogle på vej. og forhåbentlig kan mentee afslutte sit forløb med en anbefaling, som kan bruges i ved-kommendes videre forløb. vi har en mission om at være gode rollemo-deller, som giver mentee et skub til at komme videre og få tilført nye kompetencer.

GA er aktiv i den kommunale mentorordning

34 aurora 11 2011

apriilip 15-ianni Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqati-giiffiat nunat allat danmarkimi naalagaaffit sinniisaan-nut saqqummiinissamut qaaqquneqarpoq. Københav-nimi den Nordatlantiske brygge-mi ataatsimiinnermi ornigarneqarluartumi Kalaallit Nunaanni inuussutissar-siorneq periarfissallu pillugit naalagaaffiit sinniisaannut

aallartitanullu 40-t missaanniitunut Henrik Sørensen Henrik leth-ilu paasissutissiipput. ataatsimiinneq soqutigineqartorujussuuvoq, tamatuma uppernarsaq-qippaa inuussutissarsiornerup naalakkesuinerullu tu-ngaatigut Kalaallit Nunaat nunarsuup assinganut ilan-ngutivissimasoq.

Naalagaaffiit aallartitaat GA-p Københavnimi naapippai

den 15. april var grønlands arbejdsgiverforening invi-teret til at holde et oplæg for de udenlandske ambas-sader i danmark. På et velbesøgt møde på den Nord-aqtlantiske brygge i København, orienterede Henrik Sørensen og Henrik leth ca. 40 tilmeldte ambassadø-

rer og andre diplomater om erhvervsforhold og mulig-heder i grønland. der var meget stor interesse for det-te møde, hvilket er endnu et bevis på, at grønland for alvor er kommet på det erhvervslivsmæssige og politi-ske verdenskort.

GA møder diplomater i København

Der blev noteret flittigt ­ og efterfølgende stillet mange spørgsmål ­ under Henrik

Sørensens og Henrik Leths orientering om de grøn­

landske erhvervs­ og inve­steringsmuligheder.

Kalaallit Nunaanni inuussu­tissarsiorneq periarfissallu

pillugit Henrik Sørensen­ip Henrik Leth­illu paasissutii­neranni allattusoqangaatsi­

arpoq – saqqummiisoqa­reermallu amerlasuut apeq­

quteqarput.

35aurora 11 2011

Allattoq allattoqarfimmi pisortaq Karsten Klausen

Tamatuma kingunerisaanik neqe-rooruteqartitsinermi na ngaas su-

te qaateqartarneq pisariaa ruppoq. Ma luginiaqquneqarpoq ne qe roo ru-teqarneq pillugu inatsim mi neqeroo-ruteqartitsinermi na ngaassu te qar-tarnermut piumasa qaatit sukanner-ne rulersimanerat, taa maalilluni sa-naartornermik suliffiutillip neqerooru-taata akuerin nginnissaanut tunnga-vilersuisoqarsinnaalerluni.

Atorunnaarsitsinermut tunuliaqutaq

Neqerooruteqartisisasarneq pillu-gu inatsisip allannguuteqartinne-qarnissaa inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerminni akueraat. al-lannguutit, 2011-mi junip aallaq-qaataanni atuutilersut pingasunik aalajangersaavigineqarput, taakku-nannga marluk Maalaaruteqartarfi-up aalajangiisinnaasusaanut tun-

ngasuullutik pingajuallu aP 95-imut tunngassuteqarluni.

Maanna aP 95 malillugu neqe-rooruteqartoqartalernissaa erseq-qissarneqarpoq. aatsaat immikkut peqqutissaqartoqartillugu saneq-qunneqarsinnaavoq. Saneqqutsini-araanni tamanna neqeroorummi immikkut erseqqissarneqassaaq. tamatuma kingunerisaanik sanaar-tornermik suliffiutilik taamatut sa-neqqutsisoqarsinnaaneranut eqqu-maffiginnittariaqarpoq.

Pisisarneq pillugu inatsisip al-lannguuteqarnissaa inatsisartut ta-persersimavaat, tamatumalu ki-ngu nerisa ilagaat sanaartortussat pisiaasa minnerpaamik ukiuni talli-mani qularnaveeqquserneqartaler-nissaat. inuussutissarsiutigaluguli suliffeqarfimmik ingerlatalinnut tun-ngasuugami, isumaqagiissuteqar-nikkut avaqqunneqarsinnaavoq.

Sanaartornermik suliffiutillit eq-qumaffigissavaat, sanaartornermi atortussanik tuniniaasartut aP 95/ab 92 naapertorlugu tuniniaasus-saanerat, taamaalillunilu aamma atortussat ukiunut tallimanut qular-

naveeqquserlugit tunisartussaallu-git.

aalangersakkat ima iluseqarput qularnaveeqqut ukiuni qulini atuut-tussaalluni – ikkunneqarnermilli kingorna ukiuni tallimaannarni qu-larnaveeqqusiineq atuuttussaavoq. Sanaartornermik suliffiutilik ator-tussani ukioq ataaseq qaangerlugu quersuarmiissimasunik atuiguni, taa va taarsiinini tuniniartumut akili-gassanngortissinnaanngilaa. taa-maattumik pisiat aP 95 / ab 92 naa pertorlugu tuniniarneqarsima-nerisa qulakkeernissaat pingaar-tuu voq.

Sutigut AP 95 saneqqunneqarsinnaava

oqaatsip ”tunngavissat immikkut ittut” imaraa sanaartortitsisup sa-naartornernermi tassanerpiaq pi-ne qartumi tunngaviit immikkut ittut suut atuunnersut, allaat aP 95-imik saneqqutsinisaq pisariaqalersimal-luni, nalunaarutigissagai. Sanaar-tortitsisup neqerooruteqartitsiner-mini sooq saneqqutsinerluni tun-

Neqerooruteqartitsinermi nangaassuteqaataasunnaasunik atorunnaarsitsineq

Nangaassuteqaataasinnaasut pilllugit GA-p aalajangersagai atorunnaasinniarlugit siulersuisuunerit aalajangerput, tamatumunnga peqqutaavoq neqerooruteqartarneq pillugu inatsitsimmik pisisarnermullu inatsisimmik allannguinissaq namminersorlutik oqartussat tapersersormassuk.

36 aurora 11 2011

ngavilersorsimanngippagu, sa-naar tornermik suliffiutilik tunngavi-lersuummik piumasaqarnissamut pisinnaatitaavoq.

aalajangersagaq malillugu aP pi-ngaarnertut saneqqunneqarani tun ngavigineqartussaavoq. Pissut-sit immikkut ittut, soorlu suliassap suussusia peqqutaallutik aP sa-neq qunneqartariaqarpat aammalu taamaaliornissamut pissutaasut naammaginarpata, saneqqutsiner-mi sanatitsisup suliaqartullu soquti-gisaasa aP-mi oqimaaqatigiissitsi-nissamik siunertarineqartut sapin-ngisamik annikinnerpaamik nikisin-neqarnissaat pingaaruteqarpoq.

Pissutsit immikkut ittut, soorlu suliassap suussusia peqqutaallutik aP saneqqunneqartariaqarpat aam malu taamaaliornissamut pis-sutaasut naammaginarpata, sa-neq qutsinermi sanatitsisup suli-aqartullu soqutigisaasa aP-mi oqi-maaqatigiissitsinissamik siunertari-neqartut sapinngisamik annikinner-paamik nikisinneqarnissaat pi-ngaa ruteqarpoq.

tassunga tunngatillugu aP-mi § 1, imm. 3 innersuunneqarpoq, tas-sanilu allassimavoq, aP atorneqar-tillugu, immikkoortut suut saneq-qunneqarniarnersut ersarissumik paatsuugassaanngitsumillu allassi-mappat maleruagassanik saneq-qutsisinnaanermut aalajangersak-kat aatsaat atorneqarsinnaasut.

Assersuutitut taaneqarsinnaapput:

• § 1, imm. 6, suliaqarnermi danskisut oqaatsit atorneqar-nissaannut tunngasoq.

• § 3, imm. 5, akuersinissamut piffissarititaasup sivisussusis-saanut tunngasoq.

• § 22, imm. 1, imm. uniffik ki-ngul leq., tak. imm. 11, kiisalu § 22, imm. 10, tassani sulisitsisup akiliinissamut ullunik suliffiusu-nik 15-inik piffissalerneqarnera-ta ullut suliffiusut tallimat tikillu-git sivikitsumik sivitsuisinnaa-neq pineqartillugu.

aP-mi suleriaatsimik kipititsineq aP 95-imik sanioqqutitsinertut isigine-qarpoq. Misilittakkat malillugit kipi-titsinermi neqerooruteqartup aP-mut naleqqiullugu inatsisitigut inis-sisimanermik tamakkiisumik paasi-saqarsinnaanissaa ajorna ku soor-tinneqartarpoq, taamaattumillu aki-nik aalajangersaanermi nalornititsi-lertarluni. taamaattumik kipititsinis-sat pinngitsoortinneqartussaapput.

Neqerooruteqartitsinermut na-joq qutassat tamatuma saniatigut akuttunngitsumik aalajangersakka-nik, aP-mut tapiliussaasunik ima-qartinneqartarput. aP-mi aalaja-ngersakkat naatsut tamanullu atu-uttut ataatsimoortarmata, pisuni assigiinngitsuni aalajangersakkanik

tapiliussaqarnissaq pisariaqarsin-naavoq. taakku sanaartugassanut ataasiakkaanut ”Piumasaqaatit im-mikkut ittut” (Sb) nalinginnaasumik taaguutigisarpaat.

tapiliussalli aP-p allanneranik sa-neqqutsinertut isumaqarfigineqar-sinnaajunnaarlugit oqaasertaliorne-qarnissaat pingaaruteqarpoq.

Neqerooruteqarnermi saneqqut-sineq ”Piumasaqaatini immikkut it-tuni” aP 95 sanioqqunneqarsima-nesoq sanaartornermik suliffiutillip nalorsigiguniuk, tamanna sanaar-tortitsisumut imaluunniit ga-p al-lattoqarfianut saaffiginnissutigisari-aqassavaa, tassa qulaani inatsisiti-gut akuerisaasumik sanioqqutit-soqarsimanngippat. taava ga na-lilersuissaaq pisariaqarpallu sa-naartortitsisumut pineqartoq saq-qummiutissallugu. tamanna piffis-saagallartillugu pisariaqassaaq, sa-naartortitsisup neqerooruteqartitsi-nermut najoqqutassianut naqqiis-summik nassiussinissamut periar-fissinnarlugu.

eqqaamagut: Neqerooruteqartit-sinermi nangaassuteqaataasin-naasut pilllugit ga-p aalajangersa-gai atoqqusaajunnaarput. Neqe-rooruteqartitsinermi najoqqutassiat sukumiisumik atuakkit nangaassu-teqarnissarlu pinngitsoorlugu.

37aurora 11 2011

Af sekretariatschef Karsten Klausen

Dette medfører, at der ikke er behov for forbeholdet længe-

re. vær opmærksom på, at den nye tilbudslov stiller skærpede krav i forhold til forbehold, som kan be-grunde at entreprenørens tilbud vil blive forkastet.

Baggrund for ophævelsen

inatsisartut har på forårssamlingen vedtaget en ændring til tilbudslo-ven. Ændringerne, som trådte i kraft 1. juni 2011, består af 3 be-stemmelser, hvoraf de to omhand-ler Klagenævnets kompetence og den tredje omhandler aP 95.

det er nu præciseret, at udbud skal ske efter aP 95. fravigelse må kun ske, når særlige grunde taler for det. eventuelle afvigelser skal i de enkelte tilfælde fremhæves i ud-budsmaterialet. det betyder, at en-treprenøren skal være ekstra op-mærksom på sådanne fravigelser.

inatsisartut har tilsluttet sig æn-dring af købeloven, hvilket blandt andet betyder, at leverancer til byg-ge- og anlægsopgaver skal leveres med 5 års garanti. Men da det er en bestemmelse, der retter sig mod professionelle erhvervsfolk, kan den fraviges efter aftale.

entreprenørerne skal her være opmærksomme på, at leverandører skal levere materialer i henhold til aP 95/ab 92, da man derved sikrer sig, at disse materialer leveres med 5 års garanti.

bestemmelsen er således udfor-met, at garantien dækker op til 6 år - men kun 5 år efter indbygningen. Hvis entreprenøren anvender la-gervarer, som har ligget på lager i mere end 1 år, vil han kunne ifalde

erstatning uden at kunne sende regningen videre til leverandøren. det er derfor vigtigt at sikre sig, at leverancerne leveres i henhold til aP 95/ab 92.

På hvilke områder kan AP 95 fraviges

anvendelsen af terminologien ”særlige grunde” betyder, at byg-herre skal kunne begrunde, hvorfor der i netop det pågældende byg-geri foreligger sådanne særlige grunde, der tilsiger, at det er nød-vendigt at fravige aP 95. Hvis byg-herre ikke i udbudsmaterialet har begrundet fravigelsen, vil entrepre-nøren være berettiget til at få en så-dan begrundelse.

efter bestemmelsen skal aP som hovedregel lægges til grund uden fravigelser. i de tilfælde, hvor det af særlige grunde, eksempelvis arbej-dets karakter, gør det påkrævet at fravige aP, er det afgørende, at fra-vigelsen affattes på en sådan må-de, at den principielle afbalance-ring imellem bygherrens og de ud-førendes interesser, som er tilsigtet med aP, forrykkes mindst muligt.

opmærksomheden henledes på bestemmelsen i aP § 1, stk. 3, hvoraf fremgår, at når aP anven-des, er bestemmelser om fravigel-ser af reglerne kun gældende, når de tydeligt og udtrykkeligt angiver på hvilke punkter, fravigelse skal ske.

Som eksempler kan nævnes:

§ 1, stk. 6, om dansk som entre-priseforholdets sprog. § 3, stk. 5, om vedståelsesfristens længde. § 22, stk. 1, sidste pkt., jf. stk. 11,

samt § 22, stk. 10, i det omfang, der er tale om kortvarig forlængel-se på op til 5 arbejdsdage af fri-sterne for bygherrens betaling på 15 arbejdsdage.

en ombrydning af aP’s systematik betragtes som en fravigelse af aP 95. ombrydningen gør det erfa-ringsmæssigt vanskeligt for de by-dende at skabe sig et samlet over-blik over retstilstanden i forhold til aP, og giver derfor usikkerhed ved prisfastsættelsen. ombrydninger skal derfor undgås.

udbudsmaterialet indeholder herudover ofte bestemmelser, der supplerer aP. da aP er et sæt kort-fattede og generelle bestemmelser, kan der i varierende tilfælde være behov for supplerende bestemmel-ser. disse kaldes typisk for ”Særli-ge betingelser” (Sb) til det enkelte bygge- eller anlægsarbejde. det er dog væsentligt, at supplementer ikke formuleres således, at de kan opfattes som fravigelser af teksten i aP.

Ved afgivelse af tilbud

Hvis entreprenøren er usikker på, om der foreligger en fravigelse fra aP 95 i Sb´eren, bør dette forelæg-ges for bygherre, alternativt for ga´s sekretariat, såfremt det ikke drejer sig om en af ovennævnte, le-gale fravigelser. ga vil så foretage en vurdering og eventuelt forelæg-ge denne for bygherre. dette bør ske så betids, at bygherre har mu-lighed for at udsende rettelsesblad til udbudsmaterialet.

HuSK: ga’s standardforbehold må ikke anvendes mere. læs ud-budsmaterialet grundigt igennem og undgå forbehold.

Ophævelse af standardforbehold

Hovedbestyrelsen har besluttet at ophæve GA’s standardforbehold, da selvstyret har vedtaget ændring af tilbudsloven og tilsluttet sig ændring af købeloven.

38 aurora 11 2011

Allattoq Ellen Arnskjold

Kalaallit Nunaata avataani inger-lataalerumaartussanut piareer-

sarnermut atatillugu ukioq manna Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Pe-qatigiiffiata aammaarluni St. john’s, Newfoundlandimiittoq tike-raassavaa, angalaqataasut Noia-mi uulia pillugu atatsimiinnermi aam malu saaqqummersitsinermi atlantic Canada Petroleum Show-imi peqataassapput. taamatuttaaq aamma angalatitat septembarimi aberdeen-iliassapput offshore eu-rope-imi ataatsimiinnermut saq-qum mersitsinermullu peqataajar-tor lutik.

Sooq St. John’siliartoqassava?

St. john’s pissutsini amerlasuuti-gut Kalaallit Nunaannut assersuun-neqarsinnaasuni ukiut 30-it sinner-lugit avataani tunisassiornermik ineriartortitsinermi misilittagaqar-poq. Pisortanut namminerlu inuus-sutissarsiutilinnut attaveqarneq uki uni ikitsuni qaangiuttuni sakkor-tusarneqarsimavoq, pingaartumik Cairn-ip misissuilluni suliaanut nu-taanut tunngatillugu. taamaattumik St. john’simut angalaneq avataani suliaqarnermut tunnga suni suku-mii sumik paasisaqarfiusussaavoq – makkuusinnaappullu niuernermi nutaanik attavissarsiorneq, isu-man naallisaariaatsit, assigiin ngit-

sunik suliallit ingerlaarnat imaluun-niit nunaminertat tunisassiorfeqar-fiit, sinerissap avataaneersunik tu-nisassiussagaanni piumasaqaatit paasisaqarfigineqarsinnaapput. St. john’simi niueqatinik ilassinninner-mik ga aaqqissuissaaq, siornami taamaaliorneq ataatsimiinnermi pe qatasunit tamanit maluginiarne-qar simavoq. Neriuppugut ukioq manna aamma taama alutorineqar-tigissasoq.

angalanermi pilersuinermik sulif-fiutilinnut, umiarsualivinnut kiisalu ilinniarfinnut pulaarnissamut peri-arfissaqassaaq, taakkunani isu-mannaallisaneq pillugu pikkoris-saanissaq neqeroorutaavoq.

Sooq aberdeen-iliartoqassava? ataatsimiinneq saqqummersitsi-nerlu offshore europe, ukioq man-na aberdeen-imi septembarip ar-fernanniit arfineq aappaannut inger lanneqartussaq, tassaavoq uu liamik gas-imillu tunisassiorner-mut atatillugu nunarsuarmi aaqqis-suussinerit annersaat. ataatsimiin-nermut peqataarusuttut 30.000-init amerlanerusarput, 1500-nillu amer-lanerit saqqummersitsisarlutik.

ga saqqummersitsivissamik in-niminniisimavoq ima taallugu ”greenland Pavillon”, taanna ilaa-sortanit piumasunit saqqummersit-sivigineqarsinnaavoq, sulilu suliffe-qarfik ilanngutsikkusukkaanni taa-maliornissamut periarfissaq amma-voq. Saqqummersitsinermut ani-ngaa sartuutit peqataasunut aggu-

arneqassapput.aatsitassanik ikummatissanillu

ujar lerluni misissuisartunut suliffe-qarfinnut pulaaqattaarnissaq ga-p maannakkorpiaq piareersarpaa – kiisalu uuliasiornermi sulisussanik ilinniartitsinernik akuersisartunut aammalu uuliasiortunut pilersuisin-naanermut misilittitarfinnik ataatsi-meeqateqarnissaq pilersaarusior-lugu.

Uuliasiorneq kisimi pineqanngilaq

angallannikkut akornutinik silamillu peqquteqartumik unammisassar-passuaqaraluartoq PdaC-p ukiu-moortumik torontomi ataatsimiin-neranut – aatsitassarsiorneq pil-lugu ataatsimiinnerit pingaarner-saannut - iluatsitsiffiusumut ga pe-qataatitaqarpoq.

aatsitassanut ikummatissanullu Pisortaqarfik suleqatigalugu green land day aaqqissuupparput, ullup qeqqata siorna tamaat Ka-laallit Nunaanni inuussutissarsiute-qarneq sammineqarluni. Peqa taa-sut 75-it soqutiginnillutik saqqum-miunneqartut tusarnaarpaat, saq-qummiunneqartut tassaallutik Ka-laallit Nunaani nammineq inuussu-tissarsiuteqarnerup killiffia, sumullu ingerlanera. Suliffeqarfiit aatsitas-sanik ikummatissanillu ujarlerner-mut atatillugu pisersuinerup tu-ngaa tigut assigiinngitsunik suliallit Kalaallit Nunaanneersut pillugit mi-

Aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu

tunngatillugu GA-p suliariumaagassai

39aurora 11 2011

silittakkatik qitiutillugit annikinnge-rusumik saqqummiipput. Pitsaaqi-sumik aallaavigineqarpoq qanoq ingerlalluartoqartiginera – aammali sutigut pitsanngorsaasoqarsin naa-nersoq. assersuutitut taaneqarpoq attaveqaqatigiinnerup pingaassu-sia, aammalu suleqatigiilersinnani sunik imminnut isumalluarfigeqati-giinnerup saqqummiunnissaata pi-ngaassusia. Pingaaruteqarluinnar-torli ataaseq eqqaaneqartoq tas-saavoq ingerlatsiviit misissuisartut/ujarlertartut aasakkut suliaqarneq unikkallaraangat sullissisussanik pi sariaqartitsineq, tassami asser-suu tigalugu atortunik assigisaan-nillu toqqorsivissanik atorfissaqar-titsisoqarmat.

Aatsitassarsiornermi ikum­matissarsiornermilu ukioq manna pisoq pingaaruti­lik: Joining Forces 2011

Septembarimi Kommuneqarfik Ser mersooq ga-lu ulluni marlunni Katuami ataatsimiinnermik aaqqis-suissapput. ulloq siulleq aatsitas-sat sammineqassapput ullullu aap-paanni uulia sammineqassalluni. Suleqatigiissitat ullut ingerlanis-saannut pilersaarut piariilivippaat, ataatsimiinnermi iperarnaveersaar-lugu qitiutinneqassaaq inuussutis-sarsiutit taakku nutaat marluk su-ku miisumik samminissaat. assi-giimmik pingaartillugit sammine-qassapput suliaqarfiit suuneri, inu-iaqatigiit ineriartornissaannik qu-lak keerinninnissaq aammalu sulif-fe qarfinnik pitsanngorsaanissaq. inuussutissarsiutit nutaat pillugit ukiuni marlunni qaangiuttuni allat peqatigalugit ga-p aaqqissuuse-qataasarnerinut ”alloriarnerup tulli-a tut” ataatsimiinnissaq taaneqar-sinnaavoq. ataatsimiinnermi saaffi-gineqarput Kalaallit Nunaanni sulif-feqarfiit, mikisuugunik, anngajaa-jugunik angisuujugunilluunniit, tas-sami qanoq angissuseqarneq suli-

assanut peqataa-tinneqar-nissamut imaluunniit peqataatinne-qannginnissamut pin-ngit soorani apeqqu taa-sussaanngimmat.

joining forces-imi Mar tin breum dr 2 dead line-meersoq ataat simiinnermi aqut-sisuussaaq.

ataatsimiinnerup taa guutaa joining for-ces toqqarneqarsima-voq inuussutissarsi-ummik ingerlataqar-tut, pisortat kommu-nillu suleqatigiinnerat - taavalu aamma nukiit kattunnis-saannut piffissan-ngornera - erseq-qissarniarlugu …

Business Catalog

bussiness Catalog, tassasoq Kalaallit Nu-naanni suliarineqarsin-naasut allattorsimaffiat ga-mi ilaa sortanut atu-gassiaq ukiuunerani qaam matini arlalinni ga-p nutartersimavaa. taa-maa lillunilu allattorsi m affik maanna suliffeqarfinnik allaaseri-neqartunik 100-nik imaqalerpoq. allattukkat tuluttoorpput a5-imut naqitanngorlugit saqqummersinne-qarsimallutik aammat taarli nit tar-takkami www.business catalog.gl –miillutik, ga-mi ilaasortat tamarmik allaaserineqarnertik tas sunga ilan-ngutsissinnaavaat. al latto qar fim-mut saaffiginnittoqar sin naavoq.

40 aurora 11 2011

Af Ellen Arnskjold

Som led i forberedelserne til kommende offshore aktiviteter

i grønland arrangerer grønlands arbejdsgiverforening igen i år et besøg i St. john’s, Newfoundland, hvor delegationen kan deltage i oliekonferencen Noia og udstillin-gen atlantic Canada Petroleum Show. ligeledes rejser en delega-tion til aberdeen i september for at deltage i konferencen og udstillin-gen offshore europe.

Hvorfor tage til St. John’s?

St. john’s har mere end 30 års er-faring med udvikling af offshore in-dustri på baggrund af forhold, som i mange tilfælde kan sammenlignes med grønland. Kontakten til både myndigheder og erhvervsliv er in-tensiveret de seneste par år, især i forbindelse med Cairns nye efter-forskningsaktiviteter. Således vil turen til St. john’s give solid indsigt i de forhold, som gør sig gældende inden for offshore - hvad enten det drejer sig om etablering af nye for-retningsforbindelser, sikkerheds-kultur, branchestandarder eller størrelsen af industriarealer, som offshore industri kræver. ga arran-gerer reception for forretningsfor-bindelser i St. john’s. et arrange-ment, som sidste år blev bemærket af alle tilstedeværende på konfe-rencen. Så vi håber på god tilslut-ning igen i år.

turen vil også give mulighed for at besøge en række leverandør-virksomheder, havneanlæg samt et af de uddannelsessteder, hvor der udbydes sikkerhedsuddannelser.

Hvorfor tage til aberdeen? offshore europe konference og ud-stilling, som i år finder sted i aber-deen 6.-8. september 2011, er et af de større arrangementer inden for olie og gas industrien i verden. Konferencen tiltrækker over 30.000

deltagere, og udstillingen har mere end 1500 udstillere.

ga har booket en stand, ”green-land Pavillon”, til medlemmer, som ønsker at udstille ved denne lejlig-hed, og der er fortsat mulighed for at tilmelde sin virksomhed. udgif-ter til udstillingen deles af de delta-gende virksomheder.

ga arbejder i øjeblikket på at til-rettelægge et eller flere virksom-hedsbesøg hos efterforskningssel-skaber, som har kontor i aberdeen - samt et møde med et af de ver-densomspændende akkredite-ringsselskaber, som laver audition af leverandører inden for oliebran-chen.

Ikke kun olieaktiviteter

ga havde trods massive udfordrin-ger med trafikale og vejrmæssige forhold en succesfuld delegation i toronto i marts til den årlige PdaC konference, som er en af de vigtig-ste konferencer inden for mineral-branchen.

vi arrangerede i samarbejde rå-stofdirektoratet en greenland day, hvor hele eftermiddagen var reser-veret til det grønlandske erhvervs-liv. 75 deltagere lyttede opmærk-somt til oplæg, der fokuserede på, hvor det grønlandske erhvervsliv befinder sig lige nu, og hvor det be-væger sig hen. forskellige efter-forskningsselskaber holdt mindre oplæg med fokus på deres erfarin-ger med at benytte grønlandske le-verandører. en god vinkel var både, hvor det går godt - og hvor der er plads til forbedringer. fx hvor vig-tigt kommunikation er, og vigtighe-den af at udveksle gensidige for-ventninger. en vigtig pointe var dog især, at flere efterforskningsselska-ber også har behov for leverandø-rer uden for den aktive efterforsk-ningsperiode om sommeren, idet der er brug for fx lagerplads til op-magasinering af udstyr mm.

Årets store event inden for råstof: Joining Forces 2011

til september arrangerer Kommu-neqarfik Sermersooq og ga en to-dages konference i Katuaq. den første dag fokuseres på mineraler og anden dag på olie. arbejds-gruppen er ved at lægge sidste hånd på programmet, som har en gennemgående rød tråd, der skal sikre, at konferencen bevæger sig et skridt dybere ind i de to nye er-hverv. både i forhold til at agere i branchen, til at sikre samfundsud-vikling og til at forberede virksom-hederne. en slags ”trin 2” oven på de øvrige arrangementer, som bl.a. ga har været med til at arrangere i de seneste 2 år inden for de nye er-hverv. Konferencen er rettet mod grønlandske virksomheder, både små, mellemstore og store, da størrelsen på virksomheden ikke nødvendigvis er det afgørende i al-le sammenhænge for at få del i op-gaverne.

Martin breum fra dr 2 deadline skal være konferencier ved joining forces.

titlen joining forces er dels valgt for at understrege samarbejdet mellem erhvervsliv, myndigheder og kommune - og dels for at signa-lere, at det er tiden til at samle kræfterne…

Business Catalog

ga benyttede vintermånederne til at revidere det grønlandske leve-randørkatalog for ga-medlemmer, business Catalog. dermed er kata-loget nu oppe på over 100 virk-somhedsprofiler. Profilerne er på engelsk og fremtræder både i trykt form i en bog på a5 størrelse og på hjemmesiden www.businesscata-log.gl – alle ga medlemmer kan få optaget en profil. Henvendelse i sekretariatet.

Kommende råstofaktiviteter i GA

41aurora 11 2011

Pingaartuuvoq namminersortuulluni inuussutissarsior-neq pillugu inuusuttut pitsaasunik misigisaqarnissaat. taamaattumik ilinniakkani assigiinngitsuni ilinniar-toqartarnernut aaqqissuussat tamatta tapersersortari-aqarpavut.

emma jeremiasen tNi-mi tunngaviusumik ilinnartoq ga-p allattoqarfiani sapaatip akunnerini marlunni su-ngi usaatigalugu sulivoq, suliassaasa pingaarnersara-lugu inuussutissarsiummik ilinniagaqartarneq pillugu misissuinersuup Karsten Klausen suleqatigalugu inaar sarnissaa. taassuma saniatigut naatsorsuuseri-

nermi louise Kristiansen-imit ilinniartinneqarpoq, aam malumi allaffiit tamaasa aqqusaarpai sulisut immik kut tamarmik suliassaasa suuneri paasisaqarfi-galugi.

- ga-miinnera pissanganartorpassuarnik misigisa-qarfigaara, emma, 23-nik ukiulik inuunermi ilarujussua Nuummi najugaqarsimasoq oqaluttuarpoq. – Sungi-usarfissamik qinersilluarsimavunga, tassami suliffimmi isummersuilluartumi pitsaasumilu sulinissara nuanna-rigakku. Misigisimavunga ilinniarnerma ingerlateqqin-nissaanut isummersorluarneqarsimallunga.

Ilinniartoqalerit

det er vigtigt, at unge mennesker får et positivt indtryk af erhvervslivet. derfor skal vi alle bakke op om de praktikantordninger, der findes under de forskellige uddannelser.

emma jeremiasen fra tNi basis var i to uger i praktik i ga’s sekretariat, hvor hendes opgaver primært be-stod i at afslutte den store undersøgelse om lærlinge-uddannelsen sammen med Karsten Klausen. derud-over blev hun undervist i bogføring af louise Kristian-

sen, og var i det hele taget rundt ved alle skriveborde og fik indblik i, hvilke opgaver hver især har.

- jeg synes, det har været meget spændende at væ-re hos ga, fortæller emma, der er 23 år og har boet i Nuuk det meste af mit liv. - det var et rigtigt godt valg for mig, da jeg godt kan lide at være på en inspireren-de og positiv arbejdsplads. jeg føler at jeg har fået god inspiration til at gå videre med min uddannelse.

Tag godt imod praktikanter

TNI­mi ilinniartoq Emma Jeremiasen sapaatip akunnerini marlunni GA­mi

sungiusaatigalugu sulivoq. Misigisaq ilinniartumut allattoqarfimmullu

pitsaasuusimavoq.

TNI studerende Emma Jeremiasen var i to uger i praktik hos GA. Det var en positiv oplevelse for både

hende selv og sekretariatet.

42 aurora 11 2011

Nuannaarutigaarput bent Nikolaj aksel Sørensen ga-p allattoqarfiani siunnersortitut tikilluaqqusinnaagatsi-gu. bent 40-nik ukioqarpoq roskilde universitetscen-terimi cand. techn. soc.-itut ilinniagaqarsimalluni. Pi-sortat allaffissornikkut suliffiutaani misilittagaqarluar-poq, ilaatigut inuussutissarsiornermut Suliffeqarner-mul lu Naalakkersuisoqarfimmi pisortatut – kingullerti-gullu Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersui-soqarfiani pilersinniakkanut aalajangersimasunut sule-qatigiinni pisortaasimalluni, aalajangersimasunik piler-sinniakkannut allaffimmik aallarnisaaqataavoq. bentip nuliaraa dronning ingridip Napparsimavissuani bio-analytikeri, Naja ostermann Sø rensen, qitornaraat aviaq aq qaneq-marlunnik ukiulik aam ma inuk 18-inik ukiulik.

- ilaqutariiussuseq pingaar-tittorujussuuara, piffissallu ila-ru jussua ilaquttakka ilagisar-pak ka, oqarpoq. – qitornarput ataasiinnaq maanna suli ua-ngut sinni najugaqarpoq, anga-jullermi 15-iinnarnik ukioqale-rami ”ulluni qimappai”, afS aqqutigalugu ilinniartut paar-laa teqatigiinnerannut atatillu-gu Malaysialiarami tamatuma-lu kingorna aalborg-imi timer-sornermut ilinniarfimmi ilinni-arnertuunngorniarfimmilu atu-alerluni. aviap timersoriarfis-

saanukaanneranut piffissangaatsiaq atortarparput. aal lunnerpaavarput assammik arsarneq, tassami 1999-imi assammik arsartartut klubbiat sakiatsiaralu pi lersikkatsigu. taanna ingerlalluarpoq sakiatsiara ”aquttoralugu”.

Sunngiffimmi soqutigisama ilagaat aalisarneq aallaa-niarnerlu, timikkut sungiusarneq, sisorarneq kiisalu pin ngortitamilu pisunneq arpannerlu. aamma nerisas-si orneq nuannaraara (soorunami nunatta pissarititai ajornanngikkaangat atorusunnerusarpakka) taavalu aam ma ikinngutit ilaquttallu nuannisaqatigerusuttar-pakka.

Pisortani ukiut qulit qaanger-lugit sulereerlunga ga-mut nuun nissara nangaanartoqar-tinngilara. Suliffik assigiinngisi-taartunik suliassaqarfiummat aam malu inunnik pissanganar-torpassuarnik naapitsinissamut periarfissiimmat. aalisarneq, si-unnersuisartut, it tusagassior-nerlu pillugit ilinniartitaanermut qitiusumik ataatsimiititaliat suli-arissavakka. taakku saniatigut Nunap immikkoortuisa ineriar-tortinnissaannut pilersaarut, aki leraartarneq atugarissaar-ner lu pillugit isumalioqatigiissi-taq aammalu najukkami peqati-giiffik Nuummi Sulisitsisut sulia-rissavakka.

Bent Sørensen tikilluarit

vi er glade for at byde bent Nikolaj aksel Sørensen velkommen som konsulent i ga’s sekretariat. bent er 40 år og cand. techn. soc. fra roskilde universitets-center. Han har stor erfaring gennem en række stillin-ger i den offentlige forvaltning, blandt andet som de-partementschef i departementet for erhverv, arbejds-markedsmarked og erhvervsuddannelse - og senest som projektchef i formandens departement, hvor han var med til at etablere projektkontoret. bent, der er gift med bioanalytiker på dronning ingrids Hospital, Naja ostermann Sørensen, er far til aviaq på 12 år og inuk på 18 år.

- jeg går meget op i familielivet, og bruger meget tid sammen med dem, fortæller han. - vi har kun et hjem-meboende barn, da den ældste allerede som 15 årig ”fløj fra reden” ved at tage til Malaysia som udveks-lingsstudent via afS og senere til aalborg for at gå på sportscollege og gymnasiet. vi bruger en del tid på at

”køre” aviaq til idrætsaktiviteter. især går vi op i hånd-bold, da jeg tilbage i 1999 startede en håndboldklub sammen med min svoger. den er velkørende med min svoger ved roret nu.

ellers er mine øvrige fritidsinteresser, fiskeri og jagt, motion, skiløb samt gå- og løbeture i naturen. jeg kan også godt lide at lave mad (selvfølgelig helst med selv-fangede grønlandske råvarer) og ellers hygge mig med venner og familie.

efter over 10 år i det offentlige har jeg ingen betæn-kelighed ved at skifte til ga. det er en arbejdsplads med afvekslende opgaver og mulighed for at møde mange spændende mennesker. jeg kommer til at ar-bejde med brancheudvalgene for fiskeri, rådgivere, it & medier. jeg skal desuden beskæftige mig med re-gionaludviklingsstrategien, Skatte- og velfældskom-missionen og med lokalforeningen Nuummi Sulisit-sisut, slutter bent.

Velkommen til Bent Sørensen

43aurora 11 2011

Allattoq Ellen Arnskjold

birgit gedionsen pilluarujussuarit, birgit gedionsen SuliPlus Hr Consultimeerpoq, apriilillu aallaqqaataani Kalaallit Nunaanni abN-imut allattoqarfimmik ingerlat-silerluni. Suliplus Hr Consultip aSg grønland alla-toqarfittut sullisereerpaa kiisalu Nordisk Netværk for voksenlæring-imut, Nordisk rådip ataaniittumut, ataqatigiissaarisutut suliaqarluni. Suliplus Hr Consult ga-mut abN-imullu ilasortaavaoq, suleqatigiiffiullu aallarteqqaarneraniilli jyllandip avannaani ilaasortat ilaat, Per bang pbang++-imersoq suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarfigalugu, taassuma aamma Hr, aqutsineq sulissusussarsiornerlugu suliarai.

Suliplus Hr Consult-ip allaffeqatigiit ataatsimiittarfil-lit inuit aqqaneq marluk allaffeqatigai. allaffeqatigiit te-letårnimi 9. sal-imi inissisimapput.

birgit gedionsen erseqqissaavoq abN Kalaallit Nu-naannut taamatuttaaq aamma jylland-ip avannaanut iluaqutaassasoq, tassani qitiutinneqassaluni assigiin-ngissuseq akimorlugu attaveqarneq, suleqatissarsior-nissamut niueqatissarsiornissamullu periarfissat aam-malu nammineq inuussutissarsiuteqarnermi atugassa-rititat pillugit imminut paaseqatigiinneq. Matumani at-taveqarneq siaruarterinerlu pingaartinneqarput.

Arctic Business Network

Nuummi nutaanik allattoqarfittaarpoq

Af Ellen Arnskjold

et stort tillykke til birgit gedionsen fra konsulentfirma-et Suliplus Hr Consult, som 1. april skal fungere som sekretariat for abN i grønland. Suliplus Hr Consult varetager i forvejen sekretariatsfunktionen for akade-mikernes Sammenslutning i grønland samt koordina-torfunktionen for Nordisk Netværk for voksenlæring, et netværk under Nordisk råd. Suliplus Hr Consult er medlem af ga og abN, og har allerede tidligt i netvær-kets historie indgået en samarbejdsaftale med et af de

nordjyske medlemmer, Per bang i pbang++, som lige-ledes arbejder med Hr, ledelse og rekruttering.

Suliplus Hr Consult holder til i et kontorfællesskab med mødefaciliteter for op til 12 personer. Kontorfæl-lesskabet ligger på 9. sal i teletårnet.

birgit gedionsen understreger, at abN skal være en fordel for såvel grønland som Nordjylland med fokus på brobygning, samarbejds- og forretningsmuligheder og gensidig forståelse for de vilkår, som eksisterer i er-hvervslivet. Her er kommunikation og formidling en af-gørende faktor.

Arctic Business Network

har fået nyt sekretariat i Nuuk

Birgit Gedionsenip ilinniagaasa ilagaat sulisoqarneq aaqqissuussaanerlu pil­

lugit merkonomi, inuussutissarsiutit pillugit ilinniaqqinnermini aqutsineq aam­

malu taassuma qaavatigut sulianik aalajangersimasunik ingerlatsinermi aqut­

sineq allannguiffiusumillu aqutsineq allagartaqarfigalugit. SuliPlus HR Con­

sult­imi aallartinnissani tikillugu Kalaallit Nunaanni atorfiit arlallit ukiut 28­t

inger lanerini atorfigisimavai, kingullermik Mittarfeqarfinni sulisoqarnermut pi­

sortatut sulisimalluni. Birgit kalaallisut paasisinnaallunilu atuarsinnaavoq, ka­

laallit oqaasii oqaatsit nammineq oqaaserinagit atugaasa qulingiluassaraat.

Birgit Gedionsen er bl.a. merkonom i personale og organisation og har en

erhvervsdiplomuddannelse i ledelse med to ekstra valgfag i projektledelse og

forandringsledelse. Inden hun startede i Suliplus HR Consult har hun vareta­

get en lang række stillinger i Grønland gennem 28 år, senest som personale­

chef i Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavsvæsen. Birgit forstår og læser grøn­

landsk, som er hendes niende fremmedsprog.

AURORA tullianik saqqummissaaq 2011-mi oktobarip aallartinnerani.Næste udgave af AURORA udkommer oktober 2011.

• Maniitsoq tour boat apS, Maniitsoq

• arctic boat Charter a/S, Nuuk• tømrer virksomhed, Sisimiut• qaanaaq tømrer og

entreprenørfirma apS, qaanaaq

• Siunnersortit apS, Nuuk• armaroq, Nuuk

• tømrerfirmaet arni gudnason, Nuuk

• botex grønland apS, Nuuk• the greenland Company apS,

Nuuk• Nukik.it apS, Nuuk• SbS Consult a/S, Nuuk• tunumi entreprise a/S,

tasiilaq

• Nuuk bygningsforbedring apS, Nuuk

• Nuuk imeq, Nuuk• upernavik Seafood a/S,

upernavik• Matu Security apS, Nuuk• orbicon grønland a/S,

Nuuk• Polar raajat a/S, Nuuk

Kingullermiillu ilaasortanngortut: Nye medlemmer siden sidst:

Nej, bare rolig! det handler ikke om, at ga’s sekretariat skal til at

afskedige nogle af vores hårdt arbej-dende medarbejdere. tværtimod bli-ver opgaverne flere og flere i takt med, at medlemstallet stiger og engage-mentet i nye erhvervsfaglige og sam-fundsrelaterede tiltag øges.

Men netop det voksende pres kræ-ver, at der er stor fokus på sundhed,

hvilket jo også er i tråd med hele CSr tankegangen. derfor har ga´s sekreta-riat indgået en aftale med fit and fun i Nuuk, således at alle har mulighed for at gå til fitness. ga betaler kontingen-tet, så fit and fun’s faciliteter frit kan benyttes af den enkelte medarbejder i fritiden, ligesom der er mulighed for flextid til alle aktiviteter, der har med motion at gøre.

i øvrigt skal det bemærkes, at ga’s medarbejdere faktisk er yngre end de-res alder. alle er blevet body age te-stet, og alle havde en yngre body age end alderen på deres dåbsattest!

der stadig plads til forbedringer, men formen er i top - og det er altså i mere end én forstand et ungt sekreta-riat, vi har i ga ...

Naamik, eqqissigit! uani pineqann-gimmat ga-p allattoqarfiani su-

lisunik, sulilluartunik, ikilisaanissaq. akerlianimmi ilaasortat amerliartortillu-git aammalu inuussutissarsiornikkut inuiaqatigiillu ingerlaarnannut tunnga-tillugu suliassat amerliartuinnarput.

Suliassatigullu tatisimaneqarneq an-nertusiartortillugu peqqissuseq eqqu-maffigineqariartuinnarpoq, tamannalu CSr tunngavigalugu sulinermut nale-qquttuulluni. taamaattumik ga-p al-

lattoqarfia Nuummilu fit and fun isu-maqatigiissusiorsimapput, sulisut timi-gissarnissamik periarfissinniarlugit. akiliut ga-p akilertassavaa, taamaalil-luni sulisut ataasiakkaat sunngiffim-minni fit and fun-imi atortunik akili-uteqaqqaaratik atuisinnaanngorlugit, soorlu aamma sammisassanut timimik sungiusaataasunut sulinerup nalaani akissassiaqarani peqataanissaq peri-arfissaasoq.

oqaatigisassat ilagaat ga-p sulisui

tamarmik ukiuminnut naleqqiullutik ti-mimikkut inuusunnerummata. Sulisut tamarmik timimik ukiuat uutoortartissi-mavaat, kuisinnermullu allagartartik malillugu ukiuminnut naleqqiullugu ti-maat inuusunnerusupput!

Sulili pitsanngornerusoqarsinna-avoq, timikkulli peqqilluinnarput – tassulu sutigut tamatigut ga-mi inu-usuttunik sulisoqarpugut ...

Allattoqarfik ilanngartuiffigineqassaaq!

Sekretariatet skal slankes!