Kalaallit NuNaaNi SuliSitSiSut Peqatigiiffiata atuagaSSiaagrøNlaNdS arbejdSgiverforeNiNgS MedleMSblad Nr. 12 Nov. 2011

pe

rm

ag

re

en

aberdeen-imi attaveqarfissat pingaarutillit Vigtige kontakter i aberdeen

Henrik Leth 50-iliivoq Henrik Leth 50 år

Joining Forces iluatsilluarpoqJoining Forces en succes

Ove Karl Berthelsen-ip apersorneqarneraInterview med Ove Karl Berthelsen

nuummi sanaartortoqaqaaq. Ukior taami ga-p kissaatigaa, sanaartornermi aningaasaliissutit illoqarfinnut allanut aamma tutsinneqartalernissaat.

Der bygges meget i nuuk. et af ga’s nytårsønsker er, at bygge- og anlægsinvesteringerne også vil brede sig til andre byer.

2 aurora 12 2011

Kalaallit NuNaaNi SuliSitSiSut Peqatigiiffiata atuagaSSiaa

grøNlaNdS arbejdSgiverforeNiNgS MedleMSblad Nr. 12 Nov. 2011

pe

rm

ag

re

en

GA-p nukittuujunissAA pinGAAruteqArpoq - Ove Karl Berthelsen-ip apersorneqarneraDet er viGtiGt At hAve et stærkt GA - interview med Ove Karl Berthelsen

aberdeen-imi attaveqarfissat pingaarutillit Vigtige kontakter i aberdeen

Henrik Leth 50-iliivoq Henrik Leth 50 år

Joining Forces iluatsilluarpoqJoining Forces en succes

nuummi sanaartortoqaqaaq. Ukior-taami ga-p kissaatigaa, sanaartornermi aningaasaliissutit illoqarfinnut allanut aamma tutsinneqartalernissaat.

Der bygges meget i nuuk. et af ga’s nytårsønsker er, at bygge- og anlægsinvesteringerne også vil brede sig til andre byer.

Uuliasiorneq aatsitassarsiornerlu Kalaallit Nunaannut aningaasatigut iluanaarutaarujus-suarsinnaapput, maanilu suliffissarpassuarnik siunissami pilersitsinissaat neriunarluni. Suliariniakkalli annertoorujussuit naammasini-arneqarneranni, tamarmik maannakkut maani suliffeqarfiusunit suliarineqarsinnaanngillat.

aurora12 · 2011Imai | Indholdisumalluartariaqarpugut piviusulli aamma aallaavigisariaqarlutigit .................3vi skal være optimistiske men også realistiske ..................................5

Nukittuumik Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffeqarnissaat pingaartuuvoq ........7det er vigtigt at have et stærkt ga ..........10

ilumooruttariaqarpoq! ..............................12Man skal brænde for det! .........................15

education, education, education safety, safety, safety ................................18education, education, education safety, safety, safety ................................21

CSr greenland kusanartumik nersornaaserneqarpoq ............................23fornem pris til CSr greenland ................23

aberdeen-imi atassuteqarfiit pingaarutillit .............................................24vigtige kontakter i aberdeen ...................25

Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarnikkut kalaallit meerartaat ikiorneqarput .........................26Partnerskaber hjælper grønlandske børn .....................................27

Sapaatip akunnerata ataatsip ingerlanerani ga-p aaqqissugai pingasut .....................283 aktuelle ga-arrangementer på en uge ..29

Sara lundblad ga-miilerpoq ...................30Sara lundblad hos ga ............................30

Sara tikilluaqquarput ...............................31goddag og farvel til Sara .........................31

2011-mi ilaasortanngortut 38-t ................3238 nye medlemmer i 2011 .......................32

Allattoq Henrik SørensenKalaallit Nunaanni Sulisitsisut peqatigiiffiata siulittaasua

Nuummi kingumut iluatsittumik inuussutissarsiutit pillugit ataatsimeersuartoqareernerani una allaaserisaavoq.

joining forces 2011 sutigut tamatigut iluatsilluarpoq. Nunar-suatsinni uuliasiorfiit annerit, soorlu Shell, Cairn aamma Hu-sky ataatsimoortillugit peqataatissinnaanerat nuannaaruti gaar-put, soorlu aamma tunisasiorfiit suleqatigiinnissaannut ga-p qitiunissaanik oqalunnerat aamma nunannaarutigigipput. taa-matun isummertarnerit takutippaat, Kalaallit Nunaata soquti-gineqarnerujussua, aammali maannakkut pisunut attuumas-sutillit pillugit torersumik nunanit allanit peqataaffigineqartumik ataatsimeersuartitsisinnaanitsinnik takutitsisuuvoq. taakkua ingerlatsiviit, ataatsimeersuarnerup aaqqissuulluarsimanera-nik nersualaarisut aamma tulluusimaanera minnerulertinngi-laat. ga-p allattoqarfiani sulisut kiisalu Kommuneqarfik Ser-mersuumiit, aatsitassaqarnermut pisortaqarfimmiit kiisalu Z-meetings-imiit suleqataasut nersualaarusuppakka. danmarks radio-meersorlu Martin breum, tunniusimalluni ilisimannillu-arlunilu oqallittunik ataatsimeersuarnermi aqutsilluarnera pil-lugu qutsavigerusuppara.

ukioq manna aamma St johns-imi Kalaallit Nunaanniit pe-qataarusuttoqarluarsimavoq kiisalu septembarimi aberdeen-imi uulia pillugu saqqummersitsinermi suliffeqarfiit 15-it mis-

Isumalluartariaqarpugut piviusulli aamma aallaavigisariaqarlutigit

3aurora 12 2011

saanniittut kommunineersullu peqa-taatitaqarsimallutik. tassani ataatsi-moorluta ”greenland delegation”-itut peqataavugut, ingerlatsivinniillu angisuuneersunik Kalaallit Nunaan-ni suliaqartunik suliaqalerusuttunillu ataatsimeeqateqaqattaarluta.

taamatut pisoqartillugu paasiler-tarpara, taamatut tunisassiorfiit nu-nanik qanoq amerlatigisunik suleqa-tigiiffiunerat. teknikkikkut oqaatsiti-gullu piginnaasaqarnikkut piuma-saqaatit annertuut saqqummiunne-qartuaannarput. Piumasaqaatit ta-mak kua, uagut piginnaanngorsarta-riaqarnitsinnik kiisalu oqaatsitigut sulinermilu kulturikkut amigaateqar-nigut, soorlu ersarinnerulersiinnarta-raat. Maanngangaaq ilinniarfiutigut piumasaqaatinut tamakkununnga piukkunnarsarnissamut piareersar-tittariaqarpagut, meeqqat atuarfii inuussutissarsiutinillu ilinniarfiit ilan-ngullugit, tamakkunani aamma nu-nat tamat nalinginnaasumik piuma-saqaataannut naleqqussarnerisigut.

akerlianilli nuannaajallannarpoq, uuliasiorfiit atortussiassanillu tuni-sassiorfiit, isumannaallisaanikkut pi-umasaqaataasa qaffasinnerat. taa-maaliortoqarpormi kukkuneq ataa-siinnarluunniit tunisassiorfinnut ani-ngaasarpassuarnik akeqarsinnaam-mat. Nunarsuatsinni tamani qisua-riaateqartarnikkut (aktiaatit nalikilli-nerisigut, pigisat sunnerneqarneri-sigut, qanoq tusaamaneqarnikkut il.il.) kiisalu toqqaannartumik tuni-sassiat annikillinerisigut. aningaa-

saliissu-ter passuit matussusernias-sa gaanni isumannaatsumik eqqor-tumillu suleriaaseqartuarnikkut aat-saat tamanna anguneqarsinnaavoq. ilami allatut matussuserneqarsin-naan ngillat....

periarfissat killilersuutillu

ataatsimeersuartitsisarnigut sinnii-sunillu angalatitsisarnigut isumallu-artoqalertarpoq, aammali piuma-saqaatit annertuut paasineqartarlu-tik. taamaammat isumalluarnitsigut nammineq piginnaasagut sinnerlu-git suliaqarnaveersaartariaqaar-pugut, suliariniakkammi ga-mut ga-llu ilaasortaqarneranut, siunis-saq qanittoq ungasissorlu eqqar-saatigalugit, qanoq sunniuteqassap-pat?

tamakkua suliniariniakkat anner-toqisut ingerlatsiviillu nunanit tama-neersut, Kalaallit Nunaanni sulia qa-rusuttut, pilersusisussaminnut sule-qatigiligassaminnullu piumsaqaa-taat oqaatigineqareersutut anner-too rujussuupput. taakkununnga ilanngullugit piginnaasat naapertor-lugit uppernaasaatit, isumannaalli-saaneq, peqqinnissamut aaqqis-suussat, immikkut piginnaasaqar-nerit il.il. taakkunngalu attuumassu-tillit. taamaammat ga-mi ilaasortat tunisassiornermi suliassanik anner-toorujussuarnik kivitsisinnaassaner-

sut takujuminaassinnaavoq. tassa taamaalippat piviusorsior-

niartariaqarpugut. Piginnaasagut nakkutigalugit ineriartortittaria qar-pa gut. Maannakkut piginnaasagut aal laavigalugit kiffartuussinikkut pi-lersuinikkullu sukumiisumik suligut-ta, tamatta atorfissaqartinneqas-saqqaarpugut. allatut oqaatigalugu, ullumikkut suliarisinnaasagut ”up-peralugit” - pikkoriffigullu suliaralu-git. tunisassiortunut tamakkunun-nga immikkut suliassat annikinne-rarneqarsinnaasut, Kalaallit Nu-naan ni pissutsinut sanilliukkaanni annertoorujussuupput.

taamatut oqareerluni, kalaallit su-liffeqarfiisa annertunerpaamik pin-ngit sooratik peqataatinneqarnis saat apeqquserneqarsinnaanngilaq. tamannalumi angujumaaripput qu-la ru tiginngilara, attaveqaqatitaarni-arnerit ataatsimeersuarnerit aqquti-galugit paasinareermat, suliffeqar-fiit mikisut, akunnattut angisuullu tamarmik, piumasaqaatit naapertor-lugit piginnaanngorsaqqikkusuttut. tamanna sulifeqarfiit kattunnerisigut imaluunniit sumiiffinni suliffeqarfiit imaluunniit nunanit allaneersunik nunarsuatsinniluunniit tamani sule-qa tigeereersut suleqatigiilernerisi-gut anguneqarsinnaavoq, tamatu-munngalu assersuutaasinnaasunik takusarlereerpugut.

September 21st -22nd 2011 Katuaq | Nuuk

Key topics: Greenlandic business potentials for companies and working force

all

aaser

isaq

pin

gaarn

eq

Isumalluartariaqarpugut piviusulli aamma aallaavigisariaqarlutigit

4 aurora 12 2011

ingerlatsiviit avataaneersut ilikkar-niartariaqarpagut, soorlu aamma maani suliffeqarfiit akornanni pikko-riffii, sanngeequtaat, periarfissaat aarlerinarsinnaasullu ilikkarniartari-aqarigut. allatut oqaatigalugu allat patajaallarnerisigut uagut suliatsin-nik patajaallisaassaagut. ilaasorta-reriikkatta soorlu air greenland-ip, royal arctic line-p, eMj green-land-illu uuliasiorfinnik atortussas-sianillu tunisassiorfinnik suleqate-qareernerat atorluarniartariaqarpoq.

aalisakkerisut aamma piviusorsiortariaqarput

uuliasiornikkut atortussassiornik-kullu pisinnaasut qanorluunniit isu-malluarnartigingaluarpata, inuiaqa-tigiit ineriartornerat suli ukiorpassu-arni annertuumik aalisarnermit ani-ngaasalersorneqartariaqarpoq. aammali tassani piviusorsiortari-aqarpugut. Kalaallit Nunaanni aali-sakkanik tunisassiorfiit nunani alla-ni soqutigisallit, piginnittuminnut, sulisuminnut inuiaqatigiinnullu an-ner tuumik tapeeqataa-sar lutik ingerlap-put. tulliatut al-

lo riarneq tassaasariaqarpoq, sineri-ammut qanittumi aalisarnerup ani-ngaa saqarnikkut ingerlalluartilernis-saa, aalisartut inuuniarnerminni atu-gaat pitsaanerulersinniarlugit. Ka-laallit Nunaanni aalisartut tamarmik akigissaartitsinerulernissaat ga-mi-it neriuutigingaluarparput. tamatta-mi tamanna soqutigisassaraarput. Piviusunulli naapertuutinngitsunik piumasaqartarnikkut, tuniniaaffinni atuisartut piumasarisaat eqqarsaa-tiginagit tamanna anguneqarsin-naan ngilaq.

aningaasaqarnermik immikkutni-lisimasallit tamarmik nalunngilaat, kisitsisit naatsorsueqqissaarnermi-illu kisitsisit, imminut iluaqutissan-ngorlugit katiterneqarsinnaasut. ”Kalaallit Nunaanni aalisakkat pi-ngaa ruteqarnerit akiisa misissorne-rannit naliliinerit missingersuutillu” KNaPK-p saqqummiussaa, ga-p Kalaallit Nunaannilu aalisakkeriviit naliliinerat naapertorlugu, pissutsit piviusut tamatta aallaavigisariaqak-kagut tamaasa ilanngunnagit nalu-naarusiaavoq. taamaammat isor-nar torsiorparput. tamannalu sak-

kortuumikm avoqqaarliutigine-qarpoq,

kisianni inuiaqatigiit demokratii naa-pertorlugu ingerlanneqartuni, aam-ma KNaPK-p nammineq ujartorii-gaatut, kikkulluunniit oqallinnernut akulerussinnaatitaapput.

ga-miit Naalakkersuisut KNaPK-luunniit imaluunniit allat soqutigin-nittut suleqatigerusoqaagut, sineri-ammut qanittumi aalisartut allallu susassaqartut inuunianerminni atu-gaat pitsanngorsaaviginiarlugit. Su-leqatigiinnerilli piviusut aallaavigalu-git naliliinerit tunngavigalugit inger-lanneqartariaqarput, pasinninniar-nerit pisuutitsiniaanerit pinnagit. uterpara: Piumasaqaatit naapertor-lugit naleqqussarutta, tamatta naam mattunik pissaqarpugut.

joining forces 2011-p iluatsittu-mik naammassineqarnera, suleqa-tigiinnikkut angusaqarluarsinnaa-nermut uppernarsaataavoq. aam-ma ilaannikkut illuatungeriinnik isu-maqatigiinngittoqalersinnaangalu-artoq. ataatsimeersuarnermi angu-sat aamma ilagaat, suliffeqarfiutilis-suit imminnut unammillertutu ”iser-simaqatigiissinnaanerat”, allaallu pitsaaasumik attaveqaqatigiissin-naalerlutik. tamatta tamanna ilinni-

arfigisigu.

nit

z p

ho

toall

aaser

isaq

pin

gaarn

eq

Henrik Sørensen: Upernaaq Future Green-land-ip naammassereernerani pitsaasumik sa-affigineqartarsimanitsitut aamma ingerlatsivin-nit Joining Forces 2011-mi peqataasunit ner-

sualaarneqaqaagut. GA-p suliffeqarfinnik nalunaarsuiffia nutarti-

gaq, Business Catalog, ataatsimeersuarnerni agguaanneqarpoq, suliffeqarfiit ilaasortatta

taakkualu piginnaasaasa ilisimaneqarneruler-nissaat angusinnaaniassagatsigu.

5aurora 12 2011

Af Henrik SørensenFormand for Grønlands Arbejdsgiverforening

Når disse linjer skrives, sker det i kølvandet på endnu en vel-

lykket erhvervskonference i Nuuk. joining forces 2011 blev på alle måder en stor succes. det er glæ-deligt, at vi kan få verdens førende olievirksomheder som fx Shell, Cairn og Husky til at deltage sam-men med mineralindustrien, og det er glædeligt, at flere indlægsholde-re fra disse selskaber nævnte ga som det naturlige sted for industri-en at organisere sig. disse tilkende-givelser siger noget om interessen for grønland, men det siger også en del om vores evne til at gribe aktu-aliteten og gennemføre en interna-tional konference på et højt profes-sionelt niveau. Min stolthed bliver ikke mindre af, at de samme selska-ber tilkendegav, at det var en fanta-stisk interessant konference. Stor ros til medarbejderne i ga’s sekre-tariat og de involverede fra Sermer-sooq Kommunia, råstofdirektoratet og Z-meetings. og tak til danmarks radios Martin breum for hans en-gagement og kompetence som ord-styrer og konferenceleder.

der var ligeledes stor interesse for de grønlandske delegationer i St johns tidligere på året og på olie-messen i september i aberdeen, hvor vi deltog med ca. 15 virksom-heder og kommuner. Her stillede vi op som en samlet ”greenland de-

legation” i en række møder med de helt store aktører, som allerede ar-bejder i grønland eller er på vej til landet.

ved sådanne lejligheder går det for alvor op for mig, hvor stor og multinational denne industri er. der sendes signaler om umådelige høje krav til tekniske og sproglige kom-petencer. Krav, der synes at udstil-le vores allerede kendte behov for kompetenceløft og de sproglige og arbejdskulturelle mangler. vi bør al-lerede nu gå i gang med at påvirke vores uddannelsessystem til at sik-re et langt højere niveau i både grundskoler og erhvervs-skoler, så de lever op til internationale stan-darder.

til gengæld er det glædeligt at opleve, at olie- og mineindustrierne arbejder med de højest tænkelige og kendte sikkerhedsnormer. det sker med afsæt i, at der er så man-ge penge på spil, at blot én fejl kan koste selskabet enorme værdier. dels gennem globale reaktioner (tab på aktiekurs, indre værdi, renommé osv.) og dels gennem direkte pro-duktionstab. at gøre alt sikkert og rigtigt hver gang er naturligvis den bedste måde at få tjent de kolos-sale investeringer hjem på. ja, vel i virkeligheden den eneste måde …

muligheder og begrænsninger

vores konferencer og delegations-rejser skaber forventninger, men gi-

ver også et barskt indblik i de krav, der stilles. vi må derfor ikke lade forventningerne gå over i euforisk selvovervurdering, for hvad betyder de kommende aktiviteter reelt for ga og ga’s medlemsvirksomheder på kort og mellemlangt sigt?

disse giga projekter og multina-tionale koncerner, der kommer til at operere i grønland, stiller som sagt meget store krav til deres underle-verandører og andre samarbejds-partnere. Herunder særlige krav til certifikater, sikkerhed, sundheds-ordninger, specialkompetencer osv. derfor kan det umiddelbart være lidt vanskeligt at se, hvordan en stor del af ga´s medlemsskare i dag kan løf-te væsentlige opgaver for denne in-dustri.

det er her, vi skal være realistiske. vi skal fokusere på dét, vi kan, og bygge videre på det. der skal nok blive rigeligt til os alle, hvis vi hel-hjertet styrker vores muligheder for at blive servicevirksomheder og un-derleverandører til industrien med afsæt i vores nuværende kerne-kompetencer. vi skal med andre ord være ”tro” mod det, vi beskæftiger os med i dag - gøre dét, vi er bedst til. Selv relativt små delentrepriser i disse sammenhænge er meget sto-re ordrer i grønland.

Når det er sagt, så ligger det helt fast, at de grønlandske virksomhe-der i størst muligt omfang skal væ-re med. det kommer vi også, for det er klart for mig, at den store inte-resse for netværksseminarer og

Olieefterforskning og minedrift kan blive en stor økonomisk gevinst for Grønland, og vil forhåbentlig skabe mange lokale arbejdspladser i fremtiden. Men vi skal være realistiske i vores forestillinger om, hvor stor en del af processerne i de kommende storskala-aktiviteter, vores nuværende virksomheder kan løfte.

optimistiskemen også realistiske

VI skal Være

6 aurora 12 2011

konferencer fra både små, mel-lemstore og store virksomheder signalerer et ønske om at ville vi-dereudvikle kompetencer på de områder, der efterspørges. det kan blandt andet ske ved at danne kon-sortier eller gennem lokalt, interna-tionalt og/eller globalt samarbejde, som vi allerede har set de første go-de eksempler på.

vi skal lære de udefra kommende selskaber bedre at kende, ligesom vi skal lære hinandens virksomhe-ders styrker, svagheder, muligheder og trusler/risici bedre at kende. vi skal med andre ord styrke os selv ved at styrke hinanden. vi skal ud-nytte, at medlemsvirksomheder som fx air greenland, royal arctic line, eMj greenland allerede er i gang med at udvikle perspektivrige samarbejder med olie- og minein-dustrierne.

Også fiskeriet skal være realistiske

Selv med de mest optimistiske sce-narier indenfor olieefterforskning og minedrift vil det stadig være fiske-riet, der i mange år skal generere de fleste indtægter til samfundet. Men også her skal vi være realistiske. den del af det grønlandske fiskeri-erhverv, der arbejder internationalt, kører godt og bidrager med store beløb til både ejere, medarbejde-re og samfundets fælles hushold-ningsbudget. Næste skridt er at få bragt det indenskærs fiskeri op på et økonomisk niveau, der skaber en ordentlig leve-standard for fiskerne. ga ser hellere end gerne, at alle grøn-landske fiskere kan opnå hø-

jere priser. det er i alles in-

teresse. Men det sker ik-ke ved at stille urealistiske krav,

der ikke tager hensyn til markeds-vilkårene.

enhver økonom ved, at tal og sta-tistikker kan være en taknemmelig størrelse, der kan gøres op på man-ge måder, så resultatet giver det bil-lede, man gerne vil se. KNaPK’s ”prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra grønland” har efter ga’s og den grønlandske fiskeindustris vurdering resulteret i en rapport, der ikke giver det fuld-stændige billede af den virkelighed, vi alle er nødt til at tage udgangs-punkt i. derfor har vi tilladt os at kri-tisere den. det er vi blevet bebrejdet i stærke vendinger, men det må vel være tilladt i et demokratisk sam-fund at deltage i den de-bat, som KNaPK selv efterlyser.

i ga ar-bejder vi

meget gerne sammen med såvel Naalakkersuisut som KNaPK og alle andre rele-

vante interessenter for at skabe bedre vilkår for udøverne i det kystnære fiskeri. Men samar-bejde skal ske på basis af realisti-ske vurderinger og ikke mistænke-liggørende beskyldninger. igen: der er nok til alle, hvis man indstiller sig på de vilkår, der gælder.

den succesfulde gennemførelse af joining forces 2011 er i sig selv et bevis på, at det er muligt at ska-be resultater i et samarbejde. også selvom det sker mellem parter, der kan være uenige. et af konferen-cens vigtigste resultater er i øvrigt, at mange ofte voldsomt konkurre-rende virksomheder har kunnet ”være i stue” med hinanden og rent faktisk har kunnet etablere positive netværksrelationer. lad os alle lære af dette.

nit

z p

ho

to

Henrik Sørensen: Ligesom vi fik mange positive

tilbagemeldinger på Future Greenland i foråret, gav de deltagende selskaber stor ros for afviklingen af Joinig Forces 2011.

GA’s opdaterede Business Catalog blev uddelt i stort omfang ved disse

lejligheder, så vi på den måde kan udbrede kendskabet til vores

virksomheder og deres kompetencer.

Sulisitsisut

The Employers Association of Greenland

Focus on

Business

in Greenland

b u s i n e s s c ata lo g

GA Bus Cat 2011.indd 1

14/02/11 16.28

Le

de

r

7aurora 12 2011

Nukittuumik kalaallit Nunaanni sulisitsisut Peqatigiiffeqarnissaat

PINgaartuuVoqInuiaqatigiit inuuffigisatta ineriartornissaannut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat pingaaruteqarpoq. Aningaasarsiornerinnaq pinnagu aammali inooqatigiinnermut tunngasutigut akisussaaqataanermut tunngatillugu. Auroramit oqaloqatigineqarami taama oqarpoq Inuussutissarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq, Ove Karl Berthelsen.

Allattoq Finn Jørn Jakobsen

”Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat isumaqatigisu-

aan nanngilarput, suliniaqatigiiffilli isummersuisartutut pingaaruteqar-poq, tassami ammasumik oqallittar-neq tamat oqartussaaqataaneran-nut tunngaviit ilagaat ”, ove Karl berthelsen aallarniilluni taama oqar-poq. ”Naalakkersuisunut pingaar-tuu voq piginnaanilinnik angusaqar-fiusumillu akersuuteqateqarsin naa-neq, suliffeqarnermullu tunngasuni inuuniutigalugu suliaqartunut peqa-tigiiffeqarnikkullu ingerlalluartunut ”akersuukkusunneruvunga”, sulif-feqarfeerarpassuarnut ataasiakkaa-nut tunuliaquttaminnit tapersersor-neqanngitsunut oqartussaassusi-lerneqanngitsunullu taarsiullugit. tunngavissaqarluartumik oqallin-nikkut apeqqutit naammassisassat assigiinngitsunik sammivilersorlugit saqqummersinneqartarput, taa-maa lilluta tunngavissaqarluartumik aalajangiisinnaalersarluta. isum-matsinnik saqqummiussuinitta ilaa-sa tusagassiutitigut ingerlasarnerat uanga ajorinngilara, tassami taa-maa liornikkut tunngavilersuutit isummerfiginissaannut kikkulluun-niit periarfissaqalersarput. apeq-qutilli naammasisassat imaan naan-ngitsut ilungersunartullu oqallisigis-satillugit kisimiilluta kikkullu tamar-mik tusaasinnaanngisaannik oqa-loqatigeeqqaartarnissarput piuma-neruara – tassa suliassarput ataqqil-lugu.

Minnerunngitsumik inuussutissar-

siornerup siunissami aaqqissuus-saanissaanut tunngatillugu, tassa suliffeqarfissuit nunanit tamalaa-neersut maanga suliartortalerpata, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Pe-qatigiiffiat nukittooq pingaaruteqar-tussaavoq. Maluginiarpara sulini-aqatigiiffik ataavartumik ineriartor-tinneqartoq, taamaaliornikkut ineri-artortitsinissaq piareersimaffiginiar-lugu, tamannalu pissutsinut nutaa-nut naleqqussarumassuseqarnertut isigaara, tassami tamatta piareersi-masariaqarpugut”.

Sulisorigallagassanik oqaraangatta oqaaseq taanna pimoorutissavarput

Siunissaq qanittoq ungasissorlu isi-galugit Kalaallit Nunaanni inuussu-tissarsiornikkut ineriartortitsinissa-mut suut takorloorpigit?

”Siunissaq qaninnerusoq eqqar-saatigalugu maannakkorpiaq kat-tuffissuit ga, SiK aamma KNaPK suleqatigalugit Nunap immikkoortu-isa ineriartortinnissaannut piler saa-rut pillugu kommunit KaKuKoKa-

Nunatsinni inuussutsissarsiornerup suliffeqarnerullu pissutsinut naleqqussarnissaanut naalakkersuisutut akisussaasoq sunngiffeqarnissamut piffissaqarpianngilaq. Periarfissaqar-tillunili Ove Karl Berthelsen-ip angallamminik angalaarneq nuannareqaa. Oqaloqatigiinnis-sarput sioqqullugu sapaatip akunnerata naanerani Sisimiuniippoq ilaqatariit katerinnerannut peqataajartorluni. Angallammik nalunaaquttap akunneri arfinillit atorlugit Sisimiuliarpoq.

Som ansvarlig minister for Grønlands store omstilling af erhvervsliv og arbejdsmarked er der ikke meget fritid. Men når lejlighed byder sig, elsker Ove Karl Berthelsen at sejle i sin båd. I weekenden inden vores samtale var han til familiesammenkomst i Sisimiut. En sejltur på otte timer.

pan

íng

ua

k’ o

lse

n

8 aurora 12 2011

llu kissaataat oqaaseqaataallu mi-sissoqqissaaleruttorpavut. ukioq manna aggustimi septembarimilu Kujataani qaqortumi isumasioqati-giissitsinikkut suliaq aallartissavar-put. inuussutissarsiutit nutaat ineri-artorfiusussat suugaluarpataluun-niit, ukiuni aggersuni aamma ullu-mikkut suliffeqarfiusut aningaasanik isertitaqaataasussaapput. taamaat-tumik Kalaallit Nunaata siunissami aatsitassarsiortutut uuliasiortutullu inissisimalernissaani nammineq su-liffiutillit pioreersut peqataatinneqar-nissaat pingaartuuvoq.

taama oqareerlunga aamma siu-nissaq ungasinnerusoq isigalugu nammineq suliffiutillit siunissaat isu-malluarnartutut isigigakku oqaati-gissavara. Kujataani gultisiorfik inger laqqilerpoq, maannakkorpiarlu aatsitassarsioqatigiiffiit sisamat-tal-limat aatsitassarsiornissamut aku-erineqarniarlutik qinnuteqaateqar-nissamut piareerluinnalerput. aatsi-tassarsiorneq ingerlalerpat sulisut 1.500-t pisariaqartinneqassapput, unamminarnerpaarli tassaavoq pi-lersitsiniarnermi pisussat, tassami pilersitsiniarnermi inuit 3-4.000-it pisariaqartinneqartussaapput. Soo-runami nammineq innuttavut amer-la nerpaat sulisorerusunnerpaa va-vut, naluneqanngitsutuulli sulisin-naa sut taama amerlatigisut nammi-neq piginngilavut. taamaattumik qa-noq ililluta avataanit suliartortitassat taama amerlatigisut pillugit apeqqut imaaliallaannarlugu aaqqinneqarsin-naanngitsoq sulinitsinni pingaartit-torujussuuarput.

inuussutissarsiutit nutaat suliffe-qarfinnut pioreersunut iluaqutaasus-samik suliassarpassuarnik nassa-taqartussaapput. tamannali suliffe-qarfissuarnik nunanit tamalaaneer-sunik suleqateqarnissamut pikkoris-suunissamik piumasaqarfiuvoq. aam ma matumani maluginiarpara Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqa-tigiiffiat pikkorissaanertigut, isuma-sioqatigiissitsinertigut, suliffiutilin-nillu angalatitsisarnikkut il.il. suleqa-taasoq.

alaskami misillerfiusumik pisima-sut atuallannginnissaat equmaffigil-luinnarparput, tassami nunap nam-mineq innuttai ikinnerussuteqalersi-mammata. Maani taamatut piso-

qaq qunganngilluinnarpoq, kisianni pissutsinik imminnut akersuuttoqar-poq, tassami illuatungaani suliassat annertuut siunissami ani ngaa sar-sior nitsinnut tunngavigisussaava-vut, ilutigisaanillu avatangiisit inoori-aaserpullu illersorniarlugit piuju-artitsininermik tunngaveqartumik inger latsinissarput qulakkeerniar-tussaallugu. taamaattumik pilersit-sinerup nalaani sulisuugallartussa-nik tikisitsinissarput pimoorullugu attattariqarparput, tamannalu attan-niarlugu ersarissumik pilersaarute-qarnissarput ersarissunillu inatsise-qarnissarput pisariaqarluni, soorlut-taaq aamma ulluinnarni ingerlatsi-nermi sulisoqarnikkut kalaallit atu-gassarititaat naapertorlugit inger-latsinissaq qulakkeertariaqaripput ”, ove Karl berthelsen erseqqis saa-voq.

”tassunga tunngatillugu sooru na-mi nunat tamalaat isumaqatigiissu-taat malittussaavavut, soorlu fN-ip ilo-llu aalajangersagaat. Matumani danskit nunanit allamiut pillugit aqutsisoqarfiannik (udlændingesty-relsen) qanimut suleqateqarnerput ingerlatiinnassavarput, tassami oqar tussaasoqarfik taanna suli tigu-si mannginnatsigu. aatsitassat ikum-matissallu pillugit inatsit naapertor-lugu pingasuulluni isumaqatigiinni-arnerit piaarnerpaamik aallartittus-saavavut, tamatumanilu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat akuulluinnartussaavoq”.

piujuartitsinermik tunngaveqartumik ineriartortitsineq - piumatussusiunngitsoq

”aalisarneq suli ukiorpassuarni ani-ngaa sarsiutitta pingaarnersarissa-gaat neriuutiaara, nassuerutigisari-aqarparpulli aalisarnermik inuussu-tissarsiuteqarneq kisiat isumal luu-tigisinnaannginnatsigu. allatut oqaa tigalugu siunissami nunatsinni inuussutissarsiornissaq - aatsitas-sarsiornermik, uuliasiornermik, aa-lisarnermik, takornariaqarnermik kif-fartuussinermillu inuussutissarsiute-qalernissarput, ullutsinni inuussutis-sarsiutinik nalunngeriikkatsinnik imaqartoq - pileraarusiortariaqar-parput.

inuussutissarsiornikkulli angunia-gassavut, ataatsimut isigalugu, kil-leqanngitsumik piumatussuseqar-luta anguniassanngilavut. Kingu aa-riit kingulissattta aamma isertitaqar-sinnaanissaat isumagissavarput. Si-unissami inuiaqatigiit innarlinnginnis-saat qulakkeerniarlugu immap nu-nallu pissarititai nungunnaveersaas-sagutsigit eqqarsarluarluta piler saa-rusiortariaqarpugut. allatut oqaati-galugu uani pineqanngillat massak-korpiaq isertitassaanaat, siunissarli ungasinneq isigalugu ineriartortitsi-nissaq. aammalu qinersisartut – as-sersuutigalugulu ga ilanngullugu – paasisinnaalluakkannik erinitsassi-maaraluarpataluunniit naalakkersu-isutut akisussaassuseqartutut qiner-sinermiit qinersinermut eqqarsaan-narani siunissaq ungasinnerusoq isigalugu iliuuseqartoqartariaqar-poq”, ove Karl berthelsen qungu-julalluni oqarpoq.

”ilutigisaanik aningaasaleerusut-tunut atoruminarsaassaagut, taa-maaliornikkut aningaasalissartut nu-nanit allaneersut aningaasaliissuti-nik pisariaqartitatsitut annertutigisu-nik aningaasaleerususseqalernias-sammata”.

Kuannersuarni saffiugassat qa qu-ti goortut annertoorujussuit iluaquti-gilernissaat pillugu nalorniunnaar-nissamut qaninnerulerpisi?

”Malittarisassiat tunngaviusut pi-nga sut nutaat suliarisimavavut, taa-maalilluta uran tunisassianut allanut ilaatillugu tunisassiarineqassappat inunnut taamatuttaaq avatangiisinut navianartorsiortitsisinnaasut eqqor-tumik sukumiisumillu nalilersortis-sinnaanngorlugit. Maannalu inger-latseqatigiiffiit akuersissutinik pisa-riaqartunik pisimasut kisimik apeq-qutaalerput. taamaattumik Naalak-kersuisut kinguarsaasuunngillat ”, ove Karl berthelsen erseqqissa-avoq.

Nunarsuarmioqativut amerlasuut Kalaallit Nunaata eqqaani uuliakoor-toqariataarsinnaanera eqqasuuti-gaat. Mianersoqqussutit soorlu naa-lakkersuisutiguunngitsumik sulinia-qatigiiffit oqartussaasoqarfiillu allat mianersoqqussutaasa naalakkersui-nikkut sulinissinnut sunniuteqarsi-mappat?

”ima oqaatigilara, nalorninermik

9aurora 12 2011

millisaataasinnaasunik siunnersuu-tinik pitsaasunik periutsinillu nu taa-nik ujarlertuaannarpugut saqqum-mertullu tusaaniartaqalutigit”, eq-qarsalaariarluni oqarpoq. Malunnar-poq sammisaq taanna ove Karl ber-thelsen-ip imaannaanngitsutut isigi-gaa. ”teknikkikut upalungaarsima-nikkullu nunarsuarmi qaffasinnerpa-at ilaannik malittarisassaqarluta su-livugut”, nangippoq. ”oqaluttuari-saa nerput tamaat pisuussutit uu-massusillit inuussutigisimavavut, taa maattumik avatangiisit mianer-narnerat – erligisassaanerallu - pil-lugu suliniaqatigiiffinnit nunanit ta-malaaneersunit ilitsersuunneqarnis-sarput pisariaqartinngilarput. Paar-lattuanik avatangiisit pillugit apeq-qutit naammassisassat qitiutilluin-narpavut, taamaattumillu allat issit-tup imartaani misilittagaat isiginiar-torujusussuuavut. Pingaartumik rus-sit misilittagaat, taakkumi pissutsini immikkut illuinnartuni uagut atukkat-sinnut assingusuni ukioq kaajallal-lugu tunisassiortarput. Soorunami aamma qanittumik suleqatigisavut Canada, Norge aamma danmark ilinniarfigaavut.

tamatuma eqqarsaatigilersippaa nunat killiit Co²mik aniatitsinermin-nik millisaaniarsareruttulernerisa nalaani Nunatsinni ineriartortitsini-arnitsinni Co²mik aniatitsinitta qaf-fattussaanera pillugu allat eqqaasit-tuarmatigut. akusussaaffik aamma taanna eqqumaffigaarput. qiviaan-narsiuk ernup nukinga atorlugu nu-

kissiutinik ataavartunik ineriartortit-sinerput. Maannali nunat ukiorpas-suarni mingutsitsinerpaasimasut si-ulliuniarlit, Nunatsinni suliffissuaqar-nikkut ineriartortitsineq akornuser-sorunnaarlugu, tassami Nunatta nu-narsuarmi mingutsitseqataasimane-ra ersinngingajalluinnarpoq. isuma taanna Kalaallit Nunaanni Sulisit-sisut Peqatigiiffiata nunami maani nunanilu allani tapersersortuaannar-simavaa ”.

Ilaqutariinnikkut aaqqissuussaaneq inooriaaserlu

oqaloqatigiinneq inuiaqatigiinni ka-laallini pisunut imminnut akersuut-torpassuarnut sangutinneqarpoq. ”Naalakkersuinikkut suliassarujus-suatta ilagaat ullumimiit oqimaaqa-tigiinnerujussuarmik inooqatigiinnik-kut atukkanik pilersitsinissarput, ove Karl berthelsen nangippoq. ”tassunga tunngatillugu nassueruti-gisariaqarparput pinngitsoortinne-qarsinnaanngitsumik nunaqarfinniit nutserartoqarnera. tamatumunnga peqqutaavoq aningaasarsiorsin naa-nerup kisimi inuiaqatigiinnguit na-patissinnaanngimmagit. inuusuttut ilarpassuinut naammanngilaq najuk-kami suliffissaqarneq taamaalilluni-lu aamma isertitaqarsinnaaneq. aam mali assigiinngitsunik ilinnia-gaqarnissamut periarfissaqartaria-qarpoq, inuit tunuliaquttamikkut as-sigiinngiiaartariaqarput aammalu

kulturikkut sammisassaqartariaqar-lutik. aamma inuusuttut nunaqar-fimmi najugallit nunarsuup sinnera takorusuppaat, matumani ”nunar-suup sinnera” tassaalluarsinnaap-put assersuutigalugit ilulissat imalu-unniit Nuuk aammali tassaalluarsin-naallutik København imaluunniit NewYork. Naatsumik oqaatigalugu ineriartornissamut periarfissat apeq-qutaapput. Sumi qanorlu siamasit-sigisumik nunaqarfeqartiternerup al-lanngornerata tamatuma unammi-sassarpassuaqalersippaatigut. eqaa ginnarsinnaavakka sulisin naa-sut pissutsinut nutaanut naleqqus-sarnissaat, suliffeqalernissamut pe-riarfissat, ilinniartitaaneq, inissiat at-taveqarnerlu. uani aamma taasari-aqartut ilagaat siunissamut ungasis-sumut isigisumik inuiaqatigiit tamar-miusut pissutsinut nutaanut naleq-qussakkanik pilersaarusiorfigine-qarnissaat ”.

Pissutsinut nutaanut naleqqus-sarnerit Savalimmiuni pisunut asser-suunneqartarsimapput. Savalimmi-ulli arfineq maloriarlutik Nuup Kan-gerluaniissinnaapput! Nunap isorar-tussusia qiviaannarlugu immikkut illuinnartunik unammilligassaqar-pugut, aamma inuussutissarsiorne-rup tungaatigut. ukiunili utritilikkaani pissutsinut allanngorartunut, nunar-suarmi inissisimaffitsinni atugassa-nut inuiattut naleqqussartarsima vu-gut. Soorunami taamaalioqqissin-naa vugut”, ove Karl berthelsen naggasiivoq.

Ove Karl Berthelsen 1954-imi Sisimiuni inunngorpoq, aningaaserivimmi sulisutut ilinniarsimalluni, pisortat aqutsisoqarfiini sivisuumik sulisimavoq, najukkami naalakkersuinermik suliaqarsimalluni kiisalu nammineq suliffiu-tinik aallarnisarsimalluni. 2009-mili qinersisoqarmat Inuussutissarsiorner-

mut Aaatsitassarsiornermullu Naalakkersuisuusimavoq. Ove Karl Berthel-sen naalakkersuisunngunnginnermini tatigineqarnini pissutigalugu aam-

malu siulersuisuni arlalinnit ilaasortaasarsimavoq. Taamaalilluni Nuuk Imeq A/S-ip aammalu Iserit A/S-ip siulersuisuini siulittaasuusimavoq.

Ove Karl Berthelsen, der er født i Sisimiut i 1954, er oprindelig bankud-dannet og har en lang karriere i både den offentlige administration, i

kommunalpolitik samt som iværksætter i det private erhvervsliv. Har siden valget i 2009 været medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og

Råstoffer. Ove Karl Berthelsen havde indtil sin udnævnelse til minister, desuden beklædt en række tillids- og bestyrelsesposter. Han var således

formand for bestyrelserne i Nuuk Imeq A/s og Iserit A/S. ka

l. n

un

. na

min

er

so

rlu

tik

oq

ar

tus

sat

10 aurora 12 2011

Af Finn Jørn Jakobsen

”Vi er bestemt ikke altid enige med ga, men organisationen

er en betydningsfuld meningsdan-ner, og en åben debat er jo en af grundstenene i et demokrati”, ind-leder ove Karl berthelsen. ”for Na-alakkersuisut er det vigtigt at få et kompetent og konstruktivt modspil, og jeg vil meget hellere ”slås” med professionelle og velorganiserede parter på arbejdsmarkedet end med en masse små, individuelle enheder uden reel opbakning og konkrete mandater. gennem en kvalificeret debat får vi belyst problemstillinger-ne fra flere forskellige vinkler, så vi på et oplyst grundlag kan træffe vo-res beslutninger. at en del af vores meningsudvekslinger foregår i pres-sen, har jeg det sådan set helt fint med, for så får offentligheden lejlig-hed til at tage stilling til argumen-terne. Men er der tale om meget dybtgående og alvorlige problem-stillinger, som vi skal diskutere, foretrækker jeg dog, at vi i første omgang og i fortrolighed kan gøre det bag lukkede døre - i respekt for sagen.

ikke mindst i den fremtidige er-hvervsstruktur, når store, internatio-nale koncerner kommer og skal agere her, er det vigtigt med et stærkt ga. jeg har bemærket, at man løbende udvikler organisatio-nen for at forberede sig på udviklin-gen, hvilket jeg ser som et tegn på

vilje til den omstilling, som vi alle skal være parate til”.

midlertidig arbejdskraft skal være midlertidig

Hvad er dine visioner for Grønlands erhvervsudvikling, på kort og lang sigt?

”På den kortere bane er vi netop nu - i samarbejde med de tre store organisationer ga, SiK og KNaPK - i gang med at analysere ønsker og kommentarer fra kommunerne og Kanukoka vedrørende den regiona-le udviklingsstrategi. vi starter her i august og september i region Syd med et seminar i qaqortoq. uanset mulighederne i de nye vækster-hverv, er det også i de kommende år vores nuværende virksomheder, der skal skabe indtægterne. derfor er det vigtigt at tænke det eksiste-rende erhvervsliv ind i grønlands fremtidige status som mine- og olie-land.

Når det er sagt, ser jeg også op-timistisk på erhvervslivets fremtid på længere sigt. guldminen i Syd-grønland kører igen, og netop nu har vi 4-5 mineselskaber, der er ved at være klar til at ansøge om udnyt-telsestilladelser. i driftsfasen vil det kræve ca. 1.500 medarbejdere, men endnu mere udfordrende er anlægsfasen, hvor der kræves en arbejdsstyrke på 3-4.000 menne-sker. vi vil selvfølgelig helst beskæf-tige så mange af vores egne bor-

gere som muligt, men det siger sig selv, at vi ikke har så mange ledige hænder. derfor er hele det kom-plekse spørgsmål om, hvordan vi håndterer et stort antal tilkaldte i en årrække, et af de politiske områder, der har meget høj prioritet.

de nye erhverv vil trække en mas-se aktivitet med sig til gavn for vo-res eksisterende virksomheder. Men det kræver, at de kvalificerer sig til at samarbejde med interna-tionale koncerner. også her har jeg bemærket, at ga bidrager med kur-ser, seminarer, erhvervsdelegati-onsrejser osv.

vi er meget bevidste om, at vi ik-ke må risikere at havne i det såkald-te alaska syndrom, hvor et lands egen befolkning bliver i mindretal. det må under ingen omstændighe-der ske her hos os, men det er da et dilemma, at vi på den ene side er nødt til at basere en væsentlig del af vores fremtidige økonomi på storskala-projekter og samtidig skal sikre en bæredygtig udvikling, der beskytter vores miljø og kultur. der-for kræver det en klar strategi og en lovgivning, der sikrer, at midlertidig arbejdskraft i en anlægsfase skal være netop midlertidig, ligesom vi skal sikre, at den egentlige produk-tion i driftsfasen sker på de vilkår, der er gældende på det grønland-ske arbejdsmarked”, påpeger ove Karl berthelsen.

”i den forbindelse skal vi naturlig-vis overholde internationale kon-

Det er vigtigt

at have et stærkt gaGrønlands Arbejdsgiverforening spiller en vigtig rolle i udviklin-gen af vores samfund. Ikke alene økonomisk, men også i relation til socialt ansvar. Det siger medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer, Ove Karl Berthelsen, i denne samtale med Aurora.

11aurora 12 2011

ventioner som fx fN- og ilo reso-lutionerne. Her skal vi fortsat arbej-de tæt sammen med den danske udlændingestyrelse, som er et af de områder, vi ikke har hjemtaget end-nu. i henhold til råstofloven vil vi i øvrigt snarest indlede trepartsfor-handlinger, hvor ga vil blive meget involveret”.

Bæredygtig udvikling - ikke grådighed

”fiskeriet vil forhåbentlig være en af vores hovedindtægtskilder i man-ge år endnu, men vi må se i øjnene, at vi ikke kan leve alene af fiskerier-hvervet. vores fremtidige erhvervs-strategi er med andre ord, at vi bå-de skal være et mineland, et olie-land, et industriland, en fiskerinati-on, et turismeland og et service-samfund med en lang række er-hverv, som vi kender i dag.

Men i relation til vores samlede erhvervspolitik skal vi ikke være grådige. vi skal sørge for, at der og-så er indtægter til de kommende generationer. det kræver en nøje gennemtænkt plan at sikre, at vi ik-ke tømmer ressourcerne i havet og i undergrunden på en måde, der på sigt skader samfundet. det handler med andre ord ikke om kortsigtede indtægter, men om langsigtet ud-vikling. og uanset vælgernes - og fx ga’s - forståelige utålmodighed, skal man som ansvarlig minister tænke længere frem end fra valg-periode til valgperiode”, smiler ove Karl berthelsen.

”Samtidig skal vi gøre investe-ringsklimaet så tilpas gunstigt, at vi kan tiltrække udenlandsk kapital i det enorme omfang, der er nødven-digt””.

Er I i forbindelse med minedrift kommet nærmere en afklaring om udnyttelse af de store forekomster af sjældne jordarters metaller i Kva-nefjeldet?

”vi har lavet tre nye standardved-tægter, så vi kan få en præcis og detaljeret vurdering af såvel fore-

komsterne som eventuelle risici for mennesker og miljø i relation til uran som biprodukt. det er nu op til sel-skabet, som har de nødvendige til-ladelser. Så det er ikke Naalakker-suisut, der er et forsinkende led”, understreger ove Karl berthelsen.

Mange rundt omkring i verden er bekymrede for risikoen for et olie-udslip i havet omkring Grønland. Har de mange advarsler fra fx NGO’er og andre instanser påvirket jeres politik?

”lad mig sige det på den måde, at vi er meget lydhøre og hele tiden på udkig efter gode forslag og nye metoder, der yderligere kan mind-ske denne risiko”, kommer det efter lidt betænkningstid. det er tydelig-vis et emne, som ove Karl berthel-sen tager dybt seriøst. ”rent tek-nisk og beredskabsmæssigt arbej-der vi ud fra de allerhøjeste standar-der i verden”, fortsætter han. ”gen-nem hele vores folks historie har vi levet af landets levende ressourcer, så vi behøver ikke at have interna-tionale organisationer til at gøre os opmærksomme på, at vores miljø er sårbart - og dyrebart. vi er tvært-imod ekstremt fokuseret på den miljømæssige problemstilling, og vi kigger derfor meget på andres er-faringer i Polarhavet. især de rus-siske, hvor man producerer året rundt under forhold, der er mindst ligeså ekstreme som vores. Men vi lærer naturligvis også af det tætte samarbejde med Canada, Norge og danmark.

det får mig også til at tænke på, at andre flittigt har mindet os om, at grønland med den kommende ud-vikling vil skulle øge udledningen af Co² - i en tid, hvor de øvrige vest-lige lande forsøger at reducere de-res. også det ansvar er vi bevidst om. Se bare på vores udvikling af vedvarende energi via vandkraft. Men lad nu de lande, der gennem mange år har svinet mest, gå foran, og ikke spærre vejen for en nødven-dig, industriel udvikling i grønland, hvis bidrag til verdens forurening

har været nærmest ikke eksisteren-de i den store sammenhæng. en holdning, ga i øvrigt hele tiden har bakket op både lokalt og internatio-nalt”.

Familiemønstret og kulturen

Samtalen drejer ind på de mange dilemmaer, der er i det grønlandske samfund. ”et af vores store politiske opgaver er at skabe et samfund i langt bedre social balance, fortsæt-ter ove Karl. ”vi må i den forbindel-se se i øjnene, at der sker en uund-gåelig afvandring fra bygderne. det skyldes, at økonomi alene ikke kan bære et lille samfund. for de fleste unge mennesker er det ikke nok, at der måske er lokal beskæftigelse og dermed indtægter. der skal også være forskellige uddannelsesmulig-heder, social mangfoldighed og kul-turelle aktiviteter. også de unge i bygderne vil ud i den store verden, men her kan ”den store verden” li-geså godt være fx ilulissat eller Nu-uk som det kan være København eller New York. det handler helt en-kelt om muligheder for at udvikle sig. denne ændring af bosætnings-mønstret giver os en masse udfor-dringer. lad mig bare nævne om-stilling af arbejdskraften, beskæfti-gelsesmuligheder, uddannelse, bo-liger og infrastruktur. for ikke at ta-le om den langsigtede planlægning af hele samfundet, der skal tilpasse sig en ny virkelighed”.

Man har ofte sammenlignet disse omstillinger med færøerne. Men færøerne kan altså ligge syv gange her inde i godthåbsfjorden! Så ale-ne de enorme afstande gør, at vi har nogle helt særlige udfordringer, og-så erhvervsmæssigt. Men gennem århundreder har vi som folk altid kunnet tilpasset os de forandringer, som vilkårene i vores del af verden nu engang byder på. det kan vi selvfølgelig gøre igen”, slutter ove Karl berthelsen.

12 aurora 12 2011

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut peqatigiiffiata pisortaa qitiusumillu nukissaqartitsisoq, Henrik Leth, oktobarip 14-ianni

50-nik ukioqalerpoq. Taamaakkaluartoq suliassaminik annikillisaarusunngilaq. Taassuma oqaartarneratut,

ukiut rødvin-inut taamaallaat apeqqutaasarput.

Allattoq Finn Jørn Jakobsen

Henrik leth pinaasikujukkaluar-luni, inuuissiornerminut atatil-

lugu apersorneqarnissani akueriin-narpaa. Soorlu atuarneqarsinnaas-sasoq, taassuma suliassat inuttaan-niit pingaartinnerusarpai, sulianillu ilisimaarinninneq perruualaarnermi-it pingaartinnerusarlugit. inuus su-tis sarsiutilli pineqartillugit sassa ru-suttarnerarneqarami - taa maam-mal lu aamma kinarpiaanerluni taku-tittariaqaraa oqarfigineqarluni - tun-niutiinnarpoq.

- atorfigali uannut inuttut kinaa-nerlunga eqqartuinermiit eqqartor-nerussavarput, taamatutnpiuma-saqaateqarpoq. - billed bladet-imummi ilanngutassiunngilagut, oqariataallaqqinnini naqissuserlugu oqarpoq.

Ajunngilarmi, una aallartissutigiin-nartigut. Siunissami Kalaallit Nunan-ni GA-p qanoq inissisimanissaa ta-korloorpiuk?

- ullumikkut qitiusumik inissisi-mareerpugut, uangalu qularinngila-ra ukiuni aggersuni ga suli anner-tunerusumik inuiaqatigiinnut sunni-uteqarsinnaalernissaa, akivoq. - taa maassappalli kattuffittut ineriar-

tornermi piumasaqaataasut naam-massisinnaasariaqarpagut. Nunar-suatsinni tamatta susassaqaqatigi-ikkiartornitta kiisalu soorlu uuliasior-nermi atortussiassarsiornermilu inuus sutissarsiutit aaqqissuussaa-ne rannut piumasaqaatit allanngor-nerannut, allatuulli ga naleqqus-sartussaavoq.

tassunga atatillugu ukiuni mak-kunani ga-p siuariartornera nuan-naarutigaara, oqariartuutiginiakka-gut suli sunniuteqarnerulersin-naam mata. uanga isumaga naaper-torlugu tamanna pissuteqarpoq su-liffeeqarfiit piumasaqaatinut taariik-kannut atatillugu piumassuseqarne-rat, kisianni aamma suliffeqarfiutillit kattusseqatigiillutik inuiaqatigiit si-uariartornissaannut tapertaarusus-suseqarnerat pissutaaqataavoq. tamannalu minnerunngitsumik siu-lersuisut eqeersimaarnerannik su-miiffinnilu immikkoortortaqarfiit aaq qissuussaalluarsimanerannik pissuteqarpoq. inuussutissarsior-nerup, minnerunngitsumik nammi-nersorlutik inuussutissarsiortut si-uariartortinneratigut Kalaallit Nu-naat aningaasaqarnikkut nammine-ernerulersinnaasoq kikkut tamarmik ilisimaarilermassuk aamma sunni-

uteqarnerusinnaalerpugut. taman-na isumalioqatigiissitat misissuillu-tik nalilersugaanni takuneqarsinnaa-voq, politikkikkullu eqqumaffigine-qarlualerluni.

Københavnip Universitetianiit namminernersornerullutik Oqartussanut

Henrik leth cand. polit.-itut Køben-havnip universitetiani ilinniarsima-suuvoq kiisalu master of negotia-tions soraarummeerfigisimallugu. inatsisartut ombudsmand-iat, cand. jur. vera leth nuliaraa. Købehavnimi ilinniartuunermik nalaanni naape-qqaarput, vera-llu qullissarmup so-raarummeereeruni Kalaallit Nu-naan ni ilinniakami atornissaa qula-rinngisaannarsimavaa. Henrillu ma-linnaarusussimalluni. Maannakkut ukiut 23-t qaangiupput ... 1988-imiit 1995-ip tungaasut Nam-minersornerullutik oqartussani fuld-mægtigitut, allaffimmi pisor ta tut kii-salu Namminersorlutik oqar tussani aalisarneq pillugu qullersaqarfimmi pisortatut atorfeqarpoq. 1995-imiit 2007-ip tungaanut royal green-land-imi atorfeqarpoq. Siullermik ki-

IlumooruttarIaqarPoq!

13aurora 12 2011

lisaateqarnermut immikkoortor-taqarfimmi pisortatut, kingusinne-rusukkut Kalaallit Nunaanni sulias-sanut pisortaariarluni 1999-imi pi-sortaqarfiani ilaasortatut royal greenland a/S-imilu pisortaanertut.

Henrik leth-ip pisortaanertut nammineq piumasaminik tunuan-ngitsoq isertugaanngilaq. Naalak-kersuisut pisortaqarfiullu akornanni ingerlatsivimmi ingerlatseriaaseq pillugu sivisuumik isumaqatigiin-ngitsoqareernerata kinguneranik, 2007-imi allaffissornikkut pisortap tunuarneranut atatillugu tamanna pivoq. isumaqatigiinnginneq malu-giniarneqaqaaq, aamma Nunatta avataaniit, rg-mi ukiuni taakkunani pitsaasumik angusaqartarmat.

taassumunngali taarsiullugu ga-mi pisortatut atorfik tulluaqqinnaaq atorfigilerpaa, ullumikullu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiorneq ta-maat sunniuteqarfigisinnaangamiuk nuannaralugu. Piffissami tassani inuussutissarsiornianerup inuiaqa-tigiillu ineriartorniarnerat eqqar saa-tigalugu ataatsimut ingerlanerat unammillernaraluartoq. rg-mi ni-kalluallannini atornerlunngilaa, Hen-rik leth-ip inuttut qanoq ittuunera-nut tamanna ersiutaavoq. rg-mi

100 procentimik tapersersortuarni-kuuaa.

- royal greenland ingerlatsiviu-voq pissanganartoq, pikkorissunik tunniusimasunillu amerlasuunik su-lisulik. Sulilu ingerlatsivik siunissami Kalaallit Nunaannut annaertuumik sunniuteqartussaavoq, namminerlu inuttut misigisat ataatsimut isigin-nissinnaanermut akornutigineqan-ngisaannassapput. inuttut soquti-gisat anguniakkanik ataatsimut isi-ginnissinnaanermit immikkoortis-sinnaanngikkaanni, inuiaqatigiinnut taama sunniuteqartigisunik sulia-qartariaqanngilaq, naqissuseerpa-lulluni oqarpoq.

ga-mi pisortaanermi saniatigut Henrik leth allani tatigineqartutut inissisimavoq: CSr greenland-ip siulersuisuini siulittaasuuvoq, Su-stainable fishering greenland-ip si-ulersuisuini siulittaasuuvoq, Kalaal-lit Nunaanni naatsorsueqqissaari-sarfimmi siulittaasumut tullersor-taavoq, grønlandsbanken-ip inuus-sutissarsiornermut aningaasaate-qarfiani siulersuisunut ilaasortaavoq kiisalu Nuuk tv-p siulersuisuinut ilaa sortaalluni.

islandimi aalisakkanik tunisas-siorfissuarmi aaqqissueqqinneq ilu-

atsereermat, ungasinngitsukkut icelandic group Hf-imi siulersuisuni ilaasortaanerminit tunuarpoq.

Suliffiinnaanngilaq

Nuummi allattoqarfimmi sulias-saqarnerat ga-p inissisimaneranut takussutissaalluarpoq. Suliassat ilaa sortat amerliartortillugit amerli-artuinnarput, suliariniakkat nutaat takkuttarput, inuiaqatigiinnilu so qu-tigisat assigiinngitsut amerliartuin-narlutik. ataatsimiititani siunnersu-isooqatigiinnilu amerlaqisuni sinni-isutut suliassat kiisalu assersuuti-galugu Sustainable fisheries-imi aamma CSr greenland-imi peqa-taaneq, piginnaaneqarnissamik al-lannguinernullu naleqqussarsin naa-nissamik piumasaqaateqarfiupput.

- Henrik leth ga-mi qanoq inis-sisimarusunitsinnut apeqquserne-qarsinnaanngitsumik sunniuteqar-tupilussuuvoq, siulersuisuni siulit-taasoq Henrik Sørensen oqarpoq. - Nukissaqartuarnera inuttullu qa-noq ittuunera, ilisimasaqassutsik-kut, politikkikkut, kiisalu attaveqar-sinnaanikkut kattuffimmi iluaqutige-qaarput. ilumut, Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiutillit tamatta iluaquti-

Nit

ZP

Ho

to

IlumooruttarIaqarPoq!

14 aurora 12 2011

gaarput. ilagalugulu aliikkutassaaju-aannartarnerata suleqatigiinnitsin-nut pitsanngorsaataaginnartarpoq, siulittaasoq qungujulluni oqarpoq.

Nunatta aningaasaqarnikkut isu-maginninnikkullu pitsanngorsaqqin-nissaa kiisalu ilinniartitaanermi po-litikki ga-mi suliniuteqarnermut at-tuumalluinnarput. taamatut eq qar-sariaaseq tamanit pigineqarpoq, si-ulersuisuniit allattoqarfimmi sulisu-nut ataasiakkaanut. tamannalu Hen riup inuttut eqqarsariaasaanut tulluarluinnarpoq, inuiaqatigiinni su-ut tamarmik, aningaasaqarnikkut, politikkikkut allatigulluunniit soquti-gisaqaraluaraanni, imminnut ataqa-tigiinnermikkut patajaallisaataasar-nerat, ilinniartuullunili paasinikuuaa. taamatu inoqatinut eqqarsaaria-asaa, inuiaqatigiinnut taamaallaat tunngasuunani ulluinnarni aamma ersertarnera, allattoqarfimmi qani-mut suleqataanit uppernarsarne-qarpoq.

- Sulisitsisut kattuffiattut sulias-sagut soorunami amerlasuutigut nunani allani soqutigisaqaqatigiit kattuffiinut assersuunneqarsinnaa-saraluarput. taamatulli oqareerluni, uagut Kalaallit Nunaanni inuiaqati-giinni pissutsit amerlanerpassuit eqqarsariaatsitsinnut ilannguttari-aqartarpagut. taamatut eqqarsari-aaseqarneq siulersuisut allattoqar-fiulluunniit kisimik eqqarsariaaseri-neqarpoq, ilaasortattali suliffeqar-fiutaanni aamma nalinginnartut ileq-quulluni, Henrik leth oqarpoq.

tamanna allaffimmi suleqatigiit assigiinngitsunik akisussaaffeqarfil-lit ulluinnarni ulapaarlutik tunniusi-manerannut pissutaaqataasut ila-giin narpaat. Maligassiuutaallunilu. ulapaatarneq Henrimmut tulluarlu-innarpoq, ulluinnarni inuttut kateri-maarsinnaagaanni, tassanngaan-naq pisoqariataarsinnaanera oqal-lorissaapallassinnaagaannilu ajun-ngilaq. quiasaarutuneq Henrik leth-ip inuttut ileqqoraa, katerisi-maar toqartillugulu quiasaartuartar-nera naluneqanngilaq. Sorpiaat qui-saarutigineqartarnersut, atuagas-siami torersumi auroratut ittumi is-

suaaffigissallugit tamarmik tullu-anngimmata, atuartunut takorloorti-innartariaqarpagut ...

- Henriup ileqqoraa - qanorluun-niit ulapitsigingaluaraangami - ta-matigut inoqatiminut soqutiginnin-nissaq piffissaqarfigiuaannartarpa, qanimut suleqataasa ilaat oqalut-tuarpoq. - ilaquttat, ikinngutit, sule-qatit ilisarisimasarpassuisaluunniit ilaat pisariaqartitsippata malinnaaf-figiniartuaannarpai. assersuuti-galugu inuit ilaat napparsimalersi-masoq nalunngikkaangamiuk, akut-tunngitsunik sianerfigalugit qanoq innerannik soqutiginnilluni apersui-sarpoq. inoqatiminik isumassuineq ileqqora, suleqatai isumaqatigiillutik oqarput. - ungasissorsuunngitsuk-kut vera aamma Henrik dronningip uiatalu Nuummiinneranni nereqati-giinnermut qaaqqusaangaluaramik peqataasinnaanatik nalunaarput. Suna peqqutigineraat? arfininngor-nermi tassanerpiaq uiusut, nuli aa-sut meeqqattalu angerlarsimaffiani unnussiuaaqatigiinnissarput siorna-tigut isumaqatigiissutaareernikuu-nera. taamaaliorpugullu, allattoqar-fimmi sulisut oqaluttuarput.

- Kalaallit Nunaanni ineriartorner-mut sunniutaaqataasinnaallunga atorfeqarnera, uannut tunissutitut isigaara. akisussaaffik taamaattoq ilumooruttorujussuuara, suliat aam-ma sunniutaat nammineq malugi-sin naalertarakkit. Sumiluunniimmi atorfeqaraanni tamanna pingaaru-teqarpoq. Suliat ilumooruttariaqar-put, Henrik leth oqarpoq.

Pingaartitaasa ilagaat isumasi-oqatigiissinnaaneq suleqatigiissin-naanerlu. akerleriittunik soqutigi-saqaraluaraanni imaluunniit soorlu politikkikkut aalajangiussat pillugit isumaqatigiinngikkaluaraanni, ta-manna isummat naapitinniarlugit iluarsiissuteqarsinnaanernut akor-nutaasaiaqanngilaq. ga-p avam-mut attaveqartarnerata pingaartin-neranut tamanna peqqutaavoq. - ammasuuneq isertuannginnerlu po-litikerinut atorfilinnullu piumasa-qaatigisarpagut. taamaammat ua-gut nammineq aamma taamatut pe-

riuseqartariaqarpugut, Henrik oqar-poq.

Suleqatigiikkusussuseqarneq akerleriinnissamik qunugisaqarner-tut paasineqassanngilaq. taama-anngilaq. Henrik leth-ip toqqaallu-ni isummersinnaasarpoq, pisari-aqartillugu. tusagassiuutitigut sak-kortusinnaasunik allagaqartarnera-ta tamanna takutippaa. - aap, soo-runami ga-p isumaa paasitittari-aqarparput soqutigisavullu illersor-niarlugit sorsuutigalugit, kisianni taa matut iliuuseqarnikkut oqallinne-rit unitsinneqartassanngillat, taanna naqissusiivoq.

Sulinerinnaanngilarli

Henrik leth-ip nerisassianik soquti-ginninnera niinninillu mamartunik soqutigisaqarnera assissaqanngi-laq. iggarissuullunilu nerisassat pil-lugit ilisimasani misilittakkanilu pil-lugit katerisimaaqataasunik tamanik aliikkusersuisinnaasarpoq.

Sulinngiffeqarnini angalanernut, nipilersukkanut, eqqumiitsulianut minnerunngitsumillu aasaanerani vera-lu angallatiminnik nuannarillu-akkaminnik angalaarnernut ator-tarpai. akerlianilli piniarneq soquti-gilinngisaannarpaa. - uumasut ne-risinnaaqaakka, aallaanissaalli inun-nut allanut isumagitittarpakka, nam-mineq oqarneratuut.

taavalu puigussanngilarput qim-minik gravhunde-nik nuannarisa-qarnera! atini peqqutigiinnarlugu, alberth, vera-p aamma Henriup Nuum mi angerlarsimaffianni kun-ngikkormiutut ”inuunngilaq”. anger-larsimaffimmini kiserlioqqunagu, bronzemik allanillu assigisamisut qi-perukkanik ilassaqartuaannarpoq.

Pisortap isumaa naapertorlugu immaqa allaaserisami uani inuttut atugaanit mikisualuttaqarpallaas-sangaluarpoq, taamatulli pisoqar-sinnaasarpoq, Henrik leth-illi suli-assanik aqutseriaasaanut naleq-quppoq, tassa akisussaaffinnik ag-guaassinnaanermut ...

15aurora 12 2011

ulr

ik B

an

g/

Ba

ng

.gl

Af Finn Jørn Jakobsen

Det var med en vis modvilje, at Henrik leth sagde ja til dette

fødselsdagsinterview. Som det vil fremgå, sætter han sager over per-soner og saglighed over forfænge-lighed. Men stillet overfor argumen-tet om, at han jo på erhvervslivets vegne gerne stiller sig frem - og der-for må acceptere en vis interesse for at kigge ind bag direktørfacaden - faldt paraderne lidt efter lidt.

- Men det skal handle mere om

jobbet end mig som privatperson, stillede han som betingelse. - det er jo ikke billed bladet, vi udgiver, understregede han med sin karak-teristiske hurtige replik.

Okay, så lad os starte her. Hvor-dan ser du GA’s rolle i fremtidens Grønland?

- vi har allerede i dag en central placering, men for mig er der ingen tvivl om, at ga i de kommende år vil få en endnu større rolle i samfun-det, siger han. - Hvis vi vel at mær-ke kan leve op til de krav, som ud-

viklingen stiller til os som organisa-tion. ligesom alle andre instanser skal ga tilpasse sig i takt med både globaliseringen og de ændrede vil-kår, som fx olie- og mineralindustri-erne vil medføre for vores erhvervs-struktur.

jeg glæder mig i den forbindelse over, at ga oplever en markant fremgang i disse år, og dermed kan tale med endnu større vægt. det skyldes efter min mening både virk-somhedernes indstilling til de før-nævnte krav, men også en vilje til at

maN skal

bræNDe for Det!

Grønlands Arbejdsgiverforenings direktør og dynamiske omdrejnings-punkt, Henrik Leth, fyldte den 14. oktober 50 år. Men det har ikke fået ham til at overveje at sætte tempoet ned. Alder har nemlig kun betydning, hvis man er en rødvin, som han ynder at sige.

Jess G. Berthelsen, SIK - Mikael Thinghuus, Royal Greenland - Maliina Abelsen, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq - Naalakkersuisoq for Finanser.

16 aurora 12 2011

stå sammen, blandt andet for at styrke erhvervslivets muligheder for at skabe fremgang i samfundet. og det skyldes ikke mindst en aktiv be-styrelse og en velfungerende lokal struktur. vores øgede indflydelse hænger også sammen med, at alle nu er klar over, at en markant ud-vikling af erhvervslivet, især den pri-vate sektor, er en forudsætning for at kunne skabe et mere økonomisk selvbærende grønland. det peger en række kommissioners analyser samstemmende på, og det er nu også for alvor på den politiske dagsorden.

Fra Københavns Universitet til grønlands Hjemmestyre

Henrik leth er cand. polit. fra Kø-benhavns universitet og master of negotiations. Han er gift med inat-sisartuts ombudsmand, cand. jur. vera leth. de mødte hinanden un-der studierne i København, og for vera, der stammer fra qullissat, var der aldrig tvivl om, at hun efter sin embedseksamen ville hjem til grøn-land og bruge sin uddannelse der. og Henrik fulgte gerne med. det er nu 23 år siden.

fra 1988 til 1995 var han fuld-mægtig, kontorchef og direktør i grønlands hjemmestyres direktorat for fiskeri. i årene 1995-2007 var han ansat i royal greenland. først som direktør for trawlerdivisionen, derefter som direktør for de grøn-landske aktiviteter og efter 1999 som medlem af direktionen og vi-cekoncernchef i royal greenland a/S.

det er ikke nogen hemmelighed, at Henrik leth ikke ganske frivilligt forlod jobbet som vicekoncernchef i royal greenland. det skete i 2007 i forbindelse med den adm. direk-tørs exit efter lang tids stigende uenighed mellem det daværende landsstyre og den samlede direkti-on om strategien for virksomhedens drift. en uenighed, der vakte opsigt

også udenfor grønland, da rg i dis-se år var inde i en periode med po-sitive resultater.

til gengæld stod et nærmest skræddersyet job som direktør for ga og ventede på leth, og i dag er han glad for at kunne beskæftige sig med hele det grønlandske er-hvervsliv. oven i købet i en afgø-rende og udfordrende periode for erhvervslivets og dermed hele lan-dets udvikling. Hvad der i øvrigt si-ger meget om Henrik leths rumme-lige indstilling er, at han ikke har vendt sin eventuelle skuffelse mod rg. tværtimod har han altid bakket virksomheden 100% op.

- royal greenland er en spæn-dende koncern med mange dygtige og engagerede mennesker. den vil også i de kommende mange år ha-ve enorm betydning for grønland, og man må aldrig lade personlige oplevelser spærre for helhedssynet. Hvis ikke man kan skelne mellem individuelle særinteresser og over-ordnede mål, skal man ikke be-skæftige sig med væsentlige sam-fundsanliggender, kommer det med eftertryk.

udover jobbet som direktør i ga beklæder Henrik leth en række til-lidshverv: Han er formand for be-styrelsen i CSr greenland, formand for bestyrelsen i Sustainable fishe-ring greenland, næstformand i be-styrelsen for grønlands Statistik, medlem af bestyrelsen for grøn-landsbankens erhvervsfond og medlem af bestyrelsen for Nuuk tv.

derimod har han for nylig trukket sig ud af bestyrelsen for icelandic group Hf efter at en vellykket om-strukturering af den store islandske fiskerikoncern var gennemført.

mere end et job

aktivitetsniveauet på sekretariatet i Nuuk er et godt udtryk for ga’s rol-le. opgaverne bliver flere og flere efterhånden som medlemstallet sti-ger, nye initiativer tages og involve-

ringen i samfundet bliver stadig me-re bredspektret. repræsentationen i talrige råd og nævn samt involve-ringen i nye tiltag som fx Sustaina-ble fisheries og CSr greenland stiller øgede krav til både kompe-tencer og omstillingsparathed.

- der er ingen tvivl om, at Henrik leth betyder meget for den profil, som vi lægger vægt på, at ga skal have, fortæller bestyrelsesforman-den Henrik Sørensen. - Med hans dynamik og personlighed er han et stort aktiv, der både fagligt, politisk og kommunikationsmæssigt er en gevinst for organisationen. ja, for hele erhvervslivet i grønland. at han så heller ikke er specielt kedelig at være sammen med, gør kun sam-arbejdet endnu bedre, smiler for-manden.

engagement i landets økonomi-ske og sociale genopretning samt uddannelsespolitikken er væsent-lige incitamenter i ga’s arbejde. denne holdning gælder alle, fra be-styrelsen til den enkelte medarbej-der i sekretariatet. det falder fint i tråd med Henriks personlige hold-ninger, da han helt fra studieårene har indset, at et samfund skal have sammenhængskraft, på tværs af økonomiske, politiske og andre særinteresser. at denne sociale ind-stilling ikke kun gælder i det sam-fundsmæssige perspektiv, men og-så kommer til udtryk i hverdagen, bekræftes af hans nærmeste med-arbejdere i sekretariatet.

- vores opgaver som arbejdsgi-verorganisation kan naturligvis på mange måder sammenlignes med andre landes interesseorganisatio-ner på arbejdsmarkedet. Men når det er sagt, ar vi her i grønland nødt til at arbejde ud fra en langt brede-re samfundsmæssig tankegang. det er i øvrigt en holdning, der ikke udelukkende defineres af bestyrel-sen og sekretariatet, men er natur-lig for vores medlemsvirksomheder, siger Henrik leth.

det er nok en af mange grunde

17aurora 12 2011

til, at det er engagerede medarbej-dere, der med udgangspunkt i hver deres ansvarsområder arbejder tæt sammen i en travl hverdag på kon-toret. og direktøren går foran. det passer ham fint at tempoet er højt, når bare der også er plads til den daglige dosis af socialt samvær, spontane indfald og kvikke replik-ker. Humoristisk sans er en del af Henrik leths personlighed, og ar-senalet af vittigheder er velkendt, når han befinder sig i selskabelig sammenhæng. Hvordan pointerne kan udvikle sig efterhånden, som aftenen skrider frem, vil vi overlade til læsernes fantasi og egner sig ik-ke alle for gengivelse i et pænt blad som aurora ...

- et typisk træk hos Henrik er, at han - uanset hvor travlt han har - altid tager sig tid til at interessere sig for sine medmennesker, fortæl-ler hans nærmeste medarbejdere. - om det er familie, venner, medar-bejdere eller andre i hans store be-røringsflade, så er han opmærk-som. Hvis han fx ved, at folk er ramt af sygdom, ringer han jævnligt op for at støtte med en interesseret forespørgsel. den omsorg er typisk for ham, lyder det samstemmende. - for nylig måtte vera og Henrik melde afbud til en middag i anled-ning af dronningens og Prinsgema-lens officielle besøg i Nuuk. Hvad grunden var? at det gennem læn-

gere tid var aftalt, at vi denne lørdag med mænd, koner og børn skulle samles under festlige former i pri-vaten. og sådan blev det, fortæller sekretariatets stab.

- at have et job, hvor man er med til at præge udviklingen i grønland, er en gave for mig. det er er ansvar, jeg tager meget alvorligt, men det gør samtidigt arbejdet særdeles vedkommende. og det er jo det, det hele handler om, uanset hvilket job, man har. Man skal brænde for det!, siger Henrik leth.

Med til billedet hører også, at han lægger vægt på dialog og samar-bejde. uanset interessemodsætnin-ger eller konkrete uenigheder om fx politiske beslutninger, må forskelle i synspunkter aldrig blokere for ve-jen til at indgå kompromisser og fin-de løsninger. af samme grund prio-riteres ga’s kommunikation med omverdenen højt. - Åbenhed og gennemsigtighed forlanger vi af vo-res politikere og embedsfolk. Så skal vi naturligvis selv gøre det sam-me, som han siger.

talentet for samarbejde skal dog ikke forveksles med konfliktskyhed. tværtimod. Henrik leth går ikke af vejen for at komme med kontante udmeldinger, når han finder det nødvendigt. det vidner mange skar-pe debatindlæg i pressen om. - ja, naturligvis har vi pligt til at markere ga’s synspunkter og kæmpe for vo-

res interesser, men vi skal gøre det på en måde, der ikke lukker for de-batten, understreger han.

Det er trods alt ikke arbejde det hele

Henrik leths interesse for kulinari-ske oplevelser og gode vine er le-gendarisk. Han kan underholde et helt selskab med sin viden og erfa-ringer på det område, ligesom han i øvrigt selv er ferm i et køkken.

fritiden bruges i på rejser, musik, kunst og ikke mindst sejlture i hans og veras elskede båd i sommer-halvåret. derimod har jagt aldrig fanget hans interesse. - jeg spiser gerne dyrene, men at skyde dem, det har jeg folk til, som han udtryk-ker det.

og så må vi ikke glemme kærlig-heden til gravhunde! det er ikke kun navnet, der gør, at alberth lever en kongelig tilværelse i vera og Henriks hjem i Nuuk. for at han ikke skal føle sig alene i huset, har han sel-skab af indtil flere artsfæller i bron-ze og andre materialer.

Måske har der i denne artikel sne-get sig lidt for mange private detal-jer ind efter direktørens smag, men sådan kan det gå, når man som Henrik leth ikke er bange for at føl-ge et godt ledelsesmæssigt princip, nemlig at uddelegere ansvar ...

Suliassarpassuarnik aallussisin naanermi saniatigut,

inuit katerisimaaqatigisin-naanerat Henrik Leth-ip

pingaartitaraa. Uani takuneqarsin naavoq

Vera-lu (saamerleq) angallamminnik allattoqarfim-mi sulisut angalaaqatigigaat.

Udover et fagligt højt aktivitets niveau lægger Henrik

Leth meget vægt på det sociale. Her ses han og Vera (tv) i deres båd på en sejltur

med sekretariatets personale. ga

18 aurora 12 2011

EducationEducationEducationsafety, safety, safety

Joining Forces 2011 Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit pillugit ataatsimeersuarnerit nunanit tamanit peqataaffigineqartut annersarilerpaat. Inuit 300-t missaanniittut nunait 12-neersut ulluni marlunni Katuami peqataapput. Taamaammat ataatsimeersuarnermi tuluttut oqaatsit atorneqarput, kalaallisut qallunaatullu nutserisoqarluni.

Allattoq Ellen Arnskjold

Ulloq atortussiassanik sammisaqarfiusoq

ulloq siulleq atortussiassat immik-kut sammineqarput, saqqummiisus-satullu ingerlatsiviit qulingiluat pis-sarsiarineqarnerat iluatsimmat, ilaa-tigut pingaarnertut oqallisigineqar-put, atortussiassanik tunisassior-toqalerpat sanaartornerit na laanni sulisus sa nik, soorlu Kina-miit tikisit-sisoqarnissaanut inuiaqati giit inuus-sutissarsiortullu sunnerneqarnis-saan nut piareersarnerit. Saqqummi-isulli tamarmik oqariartuutaat tassa: Kalaallit sulisoriniarneqassaqaat, ki-sianni ”education, education, edu-ca tion” (ilinniagaqarneq) pi u ma sa-qaa taasussatut aamma oqaatigine-qaqattaarpoq, kiisalu oqariaaseq Mind Set (eqqarsariaatsit) london Minnig-imiit peqataasup, Xiaogang Hu-p erseqqissaatigaa.

Ulloq uuliamik sammisaqarfiusoq

ataatsimeersuarnermi ullup aapaa-ni uulia eqqartorneqarneruvoq,

Cairn-illu aasianni pilersuisuusup eMj-atcon-ip akornanni ukiuni ki-ngul lerni marlunni suleqatigiinneq pillugu oqallinnissamik periarfissiil-luni. eMj-atcon-ip erseqqissaati-gai, suliffeqarfiit mikisut pilersuinis-sartik pillugu soorlu toqqaannartu-mik ingerlatsivinnik nunanit alla-neer sunik isumaqatigiissusiorniar-ner mi unammilligassat. tassani qup pernerit minnerpaamik 25-t tu-luttut allakkat inatsisitigut piuma-saqaatinik imallit atuartariaqarput. isumaqatigiinngittoqalissangaluar-pallu assersuutigalugu Houston-imi imaluunniit london-imi eqqartuussi-viit aqqutigineqartussaapput, ta-man nalu Kalaallit Nunaanni pilersui-sup aningaasatigut artussavaa. taa maammat eMj-atcon arctic base Supply-imik (ral-ip aamma Maersk/danbor-ip ingerlatsiviat) su-leqatigissallugu isumaqatigiissute-qarfigisimavaa.

Isumannaallisaaneq, isumannaallisaaneq, isumannaallisaaneq

Nunani tamani isumannaallisaaner-mi nalinginnaasumik piumasaqaa-

taasartut naapertorlugit ineriartor-titsinissaq annertuumik pingaarute-qarpoq. taakkua piumasaqaatit su-liariniakkanut ilanngussornissaat, siunissami suliariniakkanut pilersu-isuuniaraanni pinngitsoorneqarsin-naanngillat.

uuliasiorfiit nutaat Kalaallit Nu-naan nukaanerat apeqquserneqar-sinnaanngilaq. ukiuni marlussunni tulliuttuni Husky-p aamma Shell-ip pilersaarutitik saqqummiuppaat, kii-salu Statoil aamma joining forces-imi peqataatitaqarluni. Cairn aap-pagu qillereqqissamaarnersoq, ta-manit pissanngatigineqarpoq.

attaveqaqateqartarnermut pitsaanerulerit

taamatut ataatsimeersuartitsinermi pingaarnertut anguniagaavoq, ka-laallit suliffeqarfiutaasa imminnut - minnerunngitsumillu taakkua inger-latsivinnik nunanit allaneersunik naa pitsinissaminnut periarfissinnis-saat. taamaammat taassuma sani-atigut oqalugiarnernik nereqatigiin-nertalinnik, Kommuneqarfik Ser-mer suup aningaasaliiffigisaanik aaqqissuisoqarpoq.

19aurora 12 2011

Education

p-t pingasut sammineqarput:

• Preparation: Peqataasut allassimafii qimerloorlugit piareer sar neq.

• Presence: Peqataaneq pissusi-lersornerlu. oqaloqatigiissutit soqutiginerannik oqaloqatigisa-mut ersersitsisinnaaneq.

• Post event follow up: visitkort-imik tunniussisut e-mail-erfigikkit.

ataatsimeersuarneq pillugu suleqatigiinneq

2010-mili novembarimi ataatsimeer-suarnermut piareersarnerit pilersaa-rusiornerillu annertuut ingerlanne-qalerput, piviusunngornissaalu qa-nilliartortillugu aalajangertariaqak-kat mikisualuppassuillu aaq qin ne-qartussaallutik. Suleqatigiissin naa-nerput iluatsippoq - suleqatigisa-gullu Kommuneqarfik Sermersuu-meersut kiisalu aatsitassanut pisor-

Speeddating, niuerniat ataasiakkaat ataatsimiipallaqattaartarnerisa aqulluarnerisigut attaveqaqateqalersinnaaneq periarfissaqarlu-artarpoq. Taamatu naapititseqattaartarneq 2009-mi maajimi ataatsimeersuarnermi Future Greenland-imi GA-p aallartippaa, kingornalu inuussutissarsiutit pillugit aaqqissuussisoqartillugu, ingerlatsiviit nunanit allaneersut kalaallit suliffeqarfiutaannik kiisalu kalaallit suliffeqarfiutaasa akornanni attaveqaqatigisartagassarsiornerni periuserineqartalerluni

Speeddating, individuelle business-to-busines møder, er en effektiv kontaktformidling, når processen bliver styret effektivt. Denne disciplin blev introduceret af GA ved en råstofkonference i maj 2009, og er siden anvendt ved flere erhvervsarrangementer for at skabe kontakt mellem udenlandske selskaber og grønlandske virksomheder samt grønlandske virksomheder imellem.

ell

eN

ar

NS

Kjo

ld

20 aurora 12 2011

taqarfimmeersut qutsavigerusup-pakka.

Naggataarutaasumik ilasseqati-giinnermi qaqugu joining forces-itut ittumik ataatsimeersuartoqas-sanersoq amerlasuunit apeqqutigi-neqaqattaarpoq. ingerlasimanera-nik nalilersuileruttorpugut, ataatsi-mulli isigalugu peqataasut iluarusut-tut qularnanngilaq, amerlaqisullu ataatsimeersuarnerup pilersaarusi-rosimanera ingerlanneqarneralu ner sualarpaat. Nersualaarneqarner-put qujagaarput, tullianillu aaqqis-suinissatsinnut nukissaqaatigissal-lutigu.

arctic Dialogue - suut pisariaqartinneqarpat?

ilisimatusarfik, joining forces-imi sammineqartunut tunngalluinnartu-mik kinguninnguatigut aaqqis-suivoq. tassani ga-miit ilaatigut bent Sørensen saqqummiilluni, am-

masumik tusarniaasarnerit eq qar-torpai, ataanilu atsiortup ilinniar-titaanerup ataatsimutn isigilugu qaf-fanneqartariaqarnera pillugu saq-qum miisaoq.

ga nunanut allanut angalatitsi-gaa ngat, makkua piumasaqaataa-nerat erseqqissarneqartuartarpoq:• Capacity: suut ineriartortinne-

qarsinnaappat?• aqutsineq takorluukkallu qanoq

anguniarsinnaanerat: inuiaqati-giinni innuttat tamarmik amma-sumik oqallitsinneqarnissaat, kiisalu Namminersorlutik oqar-tussani suliffeqarfinnilu pitsaa-sumik aqutsisoqarnissaa.

• inuiaqatigiit ataatsimut isigalu-git pisortaqarfiillu ingerlatsiviini, suliffeqarfinni kiisalu inuit ataa-siakkaarlugit allanngortinneqar-nissaannut akuersaartumik pia-reersimanissaq.

• aningaasat: aningaasaliisin-naasoqartariaqarpoq.

Joining Forces-imi ma lu giniakkakka pingaar-nerit imatu naatsumik oqaatigisinnaavakka:

inuussutissarsiortut assigiinngitsu-tigut peqataariarsinnaanertik pisa-riaqartippaat: Suliffeqarfiit ilaat - i kittunnguungaluit - toqqaannartu-mik uuliasiorfinnik aatsitassarsiorfin-nillu pilersuerusupput. allat - amer-la nerungaartut - toqqaannan ngik-ka luamik pilersuisoorusupput. Su-lilu amerlanerit allarluinnarnik sulia-qarlutik kiffartuusserusupput, soor-lu taxa-tillit, nujalerisut, mekanikerit, akunnittarfiit il. il. Kikkut tamarmik suliffeqalersinnaapput - pigin naan-ngorsartoqartariaqarporli, soorlu oqaatsit, isumannaallisaanerit, to-rer sumik sullisisinaanerit, kiffartuus-sisinnaanermut paasissutissat al-lallu eqqarsaatigalugit. Kalaallit Nu-naanni sunilluunniit sulia qartartut tamarmik pisariaqartitaat.

EducationAtortussiassat pillugit apeqqarissaarfigineqartut pi sa riaqartunik oqallitsitsipput. Aqutsisoq Martin Breum saamerliuvoq, saamerlerniillu allat ukuullutik: Miningpanelet bidrog med en særdeles relevant debat. Konferencier Martin Breum ses yderst til venstre, og på rækken ses fra venstre: Nicholas Hall (Black Angel), Nick Rose (Avannaa Resources), Ole Ramlau-Hansen (Greenland Minerals & Energy), Flemming Knudsen (Hudson Resources), Jonathan Downes (Ironbark), Xiaogang Hu (London Mining), Dan Bång (Nunaminerals), Gregory Barnes (Tan b reez) og Nick Houghton (True North Gems).

ell

en

ar

ns

kjo

ld

21aurora 12 2011

Af Ellen Arnskjold

mineraldag

første dag havde fokus på minera-ler, hvor det var lykkedes at samle hele 9 selskaber i et panel, hvor en af hoveddiskussionerne drejede sig om den mentale forberedelse af be-folkningen og erhvervslivet i relation til de forandringer, som vil indtræffe, når mineprojekterne i anlægsfaser-ne tilkalder arbejdskraft fra fx Kina. Panelets konklusion var dog enty-dig: der vil være kamp om den grønlandske arbejdskraft, men ”education, education, education” var fortsat et af de gennemgående temaer, og begrebet Mind Set blev understreget af repræsentanten fra london Minnig, Xiaogang Hu.

Oliedag

Konferencens anden dag drejede sig primært om olie, og åbnede med en god dialog mellem Cairn og lo-kalleverandøren eMj-atcon, aasia-at, vedr. deres samarbejde gennem to efterforskningssæsoner. eMj-at-con fremhævede udfordringerne for små leverandører, fx når en kontrakt skal indgås direkte med det uden-landske selskab. der følger mindst 25 tætskrevne engelsksprogede si-

der med juridiske betingelser. ved eventuelle uoverensstemmelser skal der føres retssag i fx Houston eller london, hvilket vil være øko-nomisk uoverskueligt for den grøn-landske leverandør. dette forhold har eMj-atcon valgt at løse ved at indgå deres aftaler via arctic base Supply (et ral og Maersk/danbor selskab).

Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed

vigtigheden af at opbygge en effek-tiv sikkerhedskultur efter internatio-nal standard er et helt afgørende tema. at kunne dokumentere så-danne indarbejdede standarder er ganske enkelt en forudsætning for at kunne komme i betragtning som samarbejdspartner ved de kom-mende projekter i disse brancher.

det er et faktum, at nye olieefter-forskningsselskaber er på vej til grønland. både Husky og Shell fremlagde på konferencen deres planer for de kommende par års ak-tiviteter, og desuden var Statoil og-så repræsenteret på joining forces. alle venter spændt på Cairns ud-meldinger om, hvorvidt de kommer igen næste år.

Bliv en bedre netværker

et af de væsentligste formål med at afholde konferencer på dette niveau er naturligvis at give grønlandske virksomheder lejlighed til at møde hinanden - og ikke mindst skabe kontakter til de internationale sel-skaber. derfor var der lavet et sær-arrangement med et foredrag og grønlandsk buffet - sponsoreret og arrangeret af Kommuneqarfik Ser-mersooq.

Det drejede sig omkring de tre p´er:

• Preparation: forberedelse ved at se deltagerlister igennem.

• Presence: tilstedeværende og adfærd. evnen til at vise inte-resse for dem, man taler med.

• Post event follow up: Send fx e-mail til dem, man har fået vi-sitkort af.

safety, safety, safetyJoining Forces 2011 udviklede sig til at blive den største internationale erhvervskonferen-ce i Grønland. Katuaq husede omkring 300 deltagere fra 12 lande i de to dage. Derfor var konferencesproget engelsk men med mulighed for tolkning til grønlandsk og dansk.

EducationEducationEducation

22 aurora 12 2011

Samarbejdet om konferencen

Siden november 2010 har den om-fattende planlægning og tilrettelæg-gelse af konferencen været i fuld gang, med stigende intensitet efter-hånden som vi nærmede os tids-punkterne, hvor de afgørende be-slutninger og utallige praktiske de-taljer skulle falde på plads. Målet med at samle kræfterne lykkedes - og jeg vil gerne sige tak til samar-bejdspartnerne i Kommuneqarfik Sermersooq og råstofdirektoratet.

Mange spurgte under den afslut-tende reception, hvornår næste joining forces konference vil blive afholdt. evalueringen foregår i øje-blikket, men der er ikke tvivl om, at der var en generel stor tilfredshed blandt deltagerne, som også ud-trykte, at de var imponerede over konferencens tilrettelæggelse og gennemførelse. den ros tager vi gerne imod, og vil bruge den som inspiration og brændstof til næste gang.

arctic Dialogue - hvad skal der til?

ilisimatusarfik, grønlands universi-tet, havde arrangeret en tilstødende konference over nogle af temaerne fra joining forces. Her deltog ga bl.a. med oplæg, hvor bent Søren-sen talte om åbenhed i høringspro-cesser og undertegnede talte om de fremtidige uddannelsesbehov, der skal hæves generelt.

Når ga har deltaget på interna-tionale delegationsrejser, får vi altid at vide, at der kræves følgende:• Capacity: hvad er muligt at ud-

bygge?• lederskab og hvordan forvent-

ninger ”administreres”: behov for åben debat i hele befolknin-gen og lederskab i både selv-styret og i virksomhederne.

• indstilling om at ville forandrin-ger, både i samfundet som hel-hed og i den offentlige forvalt-ning, i virksomhederne og indi-viduelt som mennesker.

• Kapital: der skal penge til.

Hvis jeg kort skal fremhæve nogle hovedindtryk fra joining forces må det være følgende:

i erhvervslivet er der behov for forskellige tilgangsvinkler: Nogle - omend få - virksomheder vil være direkte leverandører til olie- og mi-nebrancherne. andre - og væsent-ligt flere - vil være ”relaterede” som underleverandører. endnu flere virk-somheder vil slet ikke arbejde for brancherne, men skal bidrage til, at hjulene fortsat kører rundt, som fx en lang række serviceerhverv som fx taxaer, frisører, mekanikere, ho-teller osv. osv. der vil være jobs til alle - men der er brug for at få tilført kompetencer i form af sprog, sik-kerhed, en professionel indstilling, serviceorientering osv. Noget som alle brancher i grønland har brug for.

360 møder på tre timer! GA’s mødeklokke gav besked hver 10. minut om, at ny møderunde skulle begynde

Akunnerit pingasut ingerlaneranni ataatsimiinnerit 360-it! Minutsit qulikkaarlugit

GA-p siarnga sianeraangat, ataatsimeeqatissap tullia

orninneqartussanngortarpoq.

ell

en

ar

ns

kjo

ld

23aurora 12 2011

Af Finn Jørn Jakobsen

Anne Mette vandt prisen som rigsfællesskabets mest bære-

dygtige ekspert i kategorien ’CSr Professional’, og det skete i konkur-rence med så prominente navne som annette Stube, CSr chef i a.P. Møller-Mærsk og professor Mette Morsing, som leder CSr centret ved Copenhagen business School.

blandt de internationale talere ved prisoverrækkelsen, der fandt sted i Sønderjyllands viden- og kul-turcenter alsion, var tidligere vice-præsident al gore fra uSa og lord Michael Hastings fra Storbritannien. Prisen til anne Mette Christiansen

blev bl.a. motiveret på denne måde: ’Kriteriet for vinde CSr Professional prisen er, at man har gjort noget ba-nebrydende. det har du gjort med dit arbejde i grønland. grønland har en række sociale udfordringer, og du har været med til at vise, hvor-dan den private sektor igennem CSr kan spille en helt central rolle’.

- det er først og fremmest en an-erkendelse af det store arbejde, vi har lavet sammen, CSr greenland,

de grønlandske virksomheder, or-ganisationer, myndigheder og poli-tikere, siger en glad og stolt anne Mette Christiansen. - Prisen har samtidig betydet stor interesse og anerkendelse i danmark for vores arbejde med samfundsansvar i grønland.

- det er rart at se, at vores CSr indsats også er synlig udenfor lan-dets grænser, siger ga’s direktør Henrik leth i en kommentar til pri-sen. det er et godt incitament til at arbejde videre, og fra ga siger vi et stort tillykke til anne Mette.

Csr greenland kusanartumik nersornaaserneqarpoq

Allattoq Finn Jørn Jakobsen

Naalagaaffeqatigiinnerup iluani imminut akilersinnaasumik su-

leriarnissamut immikkut ilisimasalit-tut anne Mette ’CSr Professional’-imik nersornaaserneqarpoq, tassa-ni unammilertigai nuimasut annette Stube, a.P. Møller-Mærsk-imi CSr-imut pisortaq kiisalu professor Met-te Morsing, Copenhagen business School-imi CSr pillugu qullersaqar-fimmi pisortaq.

jylland-ip kujataani ilisimasanik katersivimmi kulturikkullu qitiu so-qar fimmi alsion-imi nersornaasii-neq ingerlanneqarmat, nunanit al-laniit oqalugiartut ilagaat uSa-mi præsidentimut tullersortaasimasoq, al gore kiisalu lord Michael Ha-stings tuluit Nunaanneersoq. anne Mette Christiansen-ip nersornaa-serneqarnera imatut ilaatigut tun-ngavilersorneqarpoq: ’Nersornaat CSr Professional, aqqutissiuilluar-

simasunut tunniunneqartarpoq. Ka-laallit Nunaanni illit taamatut sulisi-mavutit. Kalaallit Nunaanni inunnik isumaginninnikkut unammilligas-saqarpoq, suliffeqarfiillu namminer-sortut CSr aqqutigalugu qitiusumik sunneeqataasinnaanerat takutitse-qataaffigisimavat’.

- Siullermik tamanna CSr green-land, Kalaallit Nunaanni suliffeqar-fiit, kattuffiit, pisortat kiisalu politi-kerit suleqatigiilluarnitsinnut up-pernarsaataavoq, anne Mette Chri-stiansen nuannaarluni tulluusimaar-lunilu qujaniarluni oqalugiarnermini oqarpoq. - Nersornaasiinerlu Ka-laal lit Nunaanni inuiaqatigiinnut aki-sussaaqataanermut atatillugu sulia-gut, danmarkimiit soqutigineqa qa-lutillu ataqqiniarneqarnerannut pis-sutaaqataavoq.

- CSr aallavigalugu suliatta Ka-laallit Nunaata avataaniit malugini-arneqarsimanerat, aamma nuanne-qaaq, ga-p pisortaa Henrik leth

nersornaasiineq pillugu oqarpoq. tamanna aamma suleriaqqinnissat-sinnut kajumissaaqataavoq, anne Mette-lu ga-miit pilluaqqorujussuar-parput.

fornem pris til Csr greenlandAnne Mette Christiansen fra CSR Greenland vandt for nylig den prestigefyldte CSR Awards 2011.

Anne Mette Christiansen.

Anne Mette Christiansen CSR Greenland-imeersoq ungasinngitsukkut maluginiarneqartaqisumik CSR Awards 2011-mik nersornaaserneqarpoq.

bag CSr awards står CSr fonden, som bl.a. består af Maarten van engeland (iSS danmark), gitte Seeberg (WWf), annemarie Meisling (CSr direktør i CoWi), Con-nie Nielsen (skuespiller) og en række andre eksperter in-den for samfundsansvar.

CSr award-imik ingerlatsisuuvoq aningaasaate-qarfik, CSr fonden, ilaatigut makkunannga ilaa-sortaqartoq, Maarten van engeland (iSS dan-mark), gitte Seeberg (WWf), annemarie Meisling (CoWi-mi CSr pillugu pisortaq), Connie Nielsen (isiginnaartitsisartoq) allallu inuiaqatigiinni akisus-saaqataaneq pillugu immikkut ilisimasallit.

ga

24 aurora 12 2011

aberdeen-imi atassuteqarfiit pingaarutillit

Nunani tamani uuliasiorneq pillugu aaqqissuussat pingaaruteqarnerpaat ilaat, ukiut tamaasa Aberdeen-imi ingerlanneqartarpoq. Kalaallit Nunaanniit inuussutissarsiorneq pillugu aallartitat soorunami taanna peqataaffigaat.

Allattoq Ellen Arnskjold

2011-mi ukiup ingerlanerani ga-p suliai avammut sammisut nu-

kinnik annertuumik piumasaqarfiu-simapput, ukiunili makkunani Ka-laallit Nunaanni inuussutissarsior-nermi soqutigisaqarfiit annertooru-jussuit malinnaaffigisinnaaniarlugit tamanna pisariaqarluinnartutut isi-gaarput.

Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit 15-it sinniisui septembarimi taama-ammat aberdeen-imi nunanit tama-neersunik uulia pillugu ataatsimeer-suarnermut saqqummersitsinermul-lu, offshor europe-mut peqataajar-torput. tassanilu aaqqissuussat soqutiginarnerit angumerisinnaani-arlugit, peqataanissaq sioqqullugu aamma piareersaasoqartariaqarsi-mavoq. Saqqummersitsinermimi 1.500-t saqqummersitsisoqarpoq, ullullu pingasut ingerlaneranni 30.000-it sinnerlugit takusaallutik.

Kalaallit nunaannit saqqummersitsivik

ga-mi ilaasortat arlallit kaammattu-inerisigut, offshore europe-mi Ka-

laallit Nunaanneersut ataatsimut saqqummersitsiveqartinneqarput. qujanartumillu taanna assigiin ngit-sunit immikkut soqutigisalinnit ta-kusarneqarluarpoq, attaveqaqati-gisinnaasallu amerlaqisut naapinne-qarlutik. ileqquusutut saqqummer-sitsivimmi inuit attaveqarfissamin-nik naapeqatigiiffigisinnaasaat Hap-py Hour aaqqissuunneqarpoq. Niu-ernikkut attaveqarfiit qaaqquneqa-reersimasut ataatsimeersuarnermi-lu qaaqqusimasat tassani akunnerit marluk ingerlaneranni viinninik ta-mulugassanillu sassaalliiffigineqar-put.

ataatsimiinnerpassuit pingaarutil-lit ilagaat, akuersissuteqartartut inger latsiviat fpal - kattuffiup taas-su ma uuliasiortunut pilersuisussat piginnaasaat misissorlugit akuersis-sutigisarpaat. Maannakkullu pisut pillugit soqutiginarluinnartumik Shell saqqummiivoq, ukiunilu tulliut-tuni Kalaallit Nunaanni suliarerusu-tani, minnerunngitsumik qaanaap eqqaani ukioq manna misissueq-qaar nini pillugu saqqummiullugu.

timmisartumut Cairn-ip attartor-tittagaanut ilaalluta Kangerlussuar-miit edinburgh-iliarsinnaagallartillu-

ta aberdeen-imullu bussersin naa-nitsigut, angalanermut aningaasar-tuutit malunnartumik annikillisarne-qarput.

qanorluunniilli ikkaluarpat, sin nii-suutitat taamatut angalaqatigiittar-nerat assigiinngitsutigut iluaqutaal-luartarput. Minnerunngitsumik nu-na ni allani uuliasiornerit aallartisar-nerannit misilittagarineqartut taa-ma tut paasisaqarfiusinnaammata. taamatut siunnersuutit iluaqutigil-luarsinnaasagut pissarsiarisarpa-gut, soorunalumi aamma oqarfigine-qartarluta, Kalaallit Nunaanni nam-mineq misilittagaqartariaqartugut.

Pingaarnersaavorli suliffeqarfiit peqataatitallit ingerlatsivinnik nuna-nit tamaneersunik, Kalaallit Nu-naan ni sulinissaminnik pilersaaru-teqartunik naapitsinissaat. ingerlat-siviit tamakkua Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermi pissutsit an-nikitsualuttaat ilanngullugit paasi-saqarusuttupilussuupput, kiisalu suliffeqarfiit, attaveqarniarnermi pe-riarfissat kiisalu pisortat pillugit paa-sisaqarnissartik annertuumik so qu-tigalugu.

ell

eN

ar

NS

Kjo

ld

Uuliasiorfinniit soqutiginnittorpassuit takkussuutinngineranni, Kalaallit Nunaanneersut saqqummersitsivissaat piareersarneqarpoq.

Den grønlandske stand gøres klar til invasionen fra de mange interesserede olieselskaber.

Kangerlussuarmiit aallannginnitsinni peqataasut paasissutissinneqartut.

Briefing af delegationen inden afrejsen fra Kangerlussuaq.

25aurora 12 2011

Af Ellen Arnskjold

2011 har været et år, hvor ga’s udadrettede aktiviteter har kræ-

vet mange ressourcer, men det er et højt prioriteret område at have fingeren på pulsen i disse år, hvor enorme interesser står på spil for det grønlandske erhvervsliv.

i september drog 15 grønlandske virksomheder derfor til aberdeen for at deltage i den internationale olie-konference og udstilling, offshore europe. også her drejede det sig om, at vi skulle forberede rejsen gennem et godt forarbejde, så det var muligt at prioritere de vigtigste aktiviteter. Messen havde nemlig ik-ke mindre 1.500 udstillere og trak mere end 30.000 besøgende på de tre dage, som udstillingen varede.

Den grønlandske stand

efter opfordring fra flere medlem-mer havde ga tilrettelagt og opbyg-

get en fællesstand på offshore europe. den blev heldigvis besøgt af rigtig mange branchefolk fra he-le verden, og mange kontakter blev knyttet. traditionen tro var der ind-lagt en social netværksmulighed med Happy Hour på standen. i to timer blev der budt på vin og snacks til forretningsforbindelser, som en-ten var adviseret på forhånd eller som var blevet inviteret i løbet af messen/konferencen.

blandt de mange vigtige møder kan nævnes akkrediteringsselska-bet fpal - en organisation, som screener leverandørvirksomheder til oliebranchen. der var også en sær-deles aktuel præsentation af Shell, som løftede sløret for deres planer for aktiviteterne i grønland de kom-mende år, ikke mindst dette års for-undersøgelser ved qaanaq.

transportmuligheden med Cairns charterfly fra Kangerlussuaq til edinburgh med tilsluttende bus-transport til aberdeen gjorde, at rej-

seudgifterne blev reduceret væ-sentligt for en del af deltagerne fra grønland.

Men under alle omstændigheder er disse delegationsrejser meget nyttige af flere grunde. ikke mindst fordi vi får indblik i andre landes er-faringer med at opbygge en oliein-dustri. der kommer på den måde mange gode og værdifulde råd, men naturligvis med pointen om, at vi i grønland skal drage vores egne erfaringer.

Men vigtigst er, at vores deltagen-de virksomheder får mulighed for at træffe de internationale selskaber, som er på vej til grønland. disse selskaber har stort behov for at danne sig detaljerede indtryk af, hvad det grønlandske erhvervsliv har at byde ind med, og der er stor interesse for at tilegne sig viden om både vores virksomheder, infra-struktur og myndigheder.

Vigtige kontakter i aberdeenEt af de vigtigste arrangementer indenfor den internationale olieindustri, foregår hvert år i Aberdeen. Selvfølgelig var en erhvervsdelegation fra Grønland med.

Happy-hour receptionen på den grønlandske stand blev et tilløbsstykke.

Kalaallit Nunaanneer-sut saqqummersitsivi-anni Happy-hour-mi ilasseqatigiinneq ornigarneqaarluarpoq.e

lle

N a

rN

SK

jold

26 aurora 12 2011

Kalaallit suliffeqarfiutaasa CSr tunngavigalugu sulini-uteqarnerannut ilaatillugu suliffeqarfiit kajumissutsi-minnillu suliniaqatigiiffiit suleqatigiinnissamik isumaqa-tigiissuteqartarnerat siaruariartuinnarpoq. Suleqatigi-inniarlutik isumaqatigiissuteqarsimasut suliniutigisar-tagaat assigiinngillat taamaalillunilu aamma suliffeqar-fiit sunik tunissuteqartarnerat assigiinnani, eqqar saa-taavorli suleqatigiinneq piffissami sivisinerusumi inger-lassasoq, ataasiaannarluni tunissuteqarnermut taar-siullugu. Suleqatigiinniarlutik isumaqatigiissimasut amerlasuutigut – suliniaqatigiiffinnut aningaasaliinerit saniatigut – piginnaanernik, allaffinnik imaluunniit alla-

tigut ikiuinernik imaqarsinnaapput, soorlu aamma su-liniutinut naleqquttutut isigisanut suliffeqarfiup sulisui atugassanngortinneqarsinnaasartut.

Kalaallit Nunaanni suleqatigiinnissamik isumaqatigiissimasut allat tassaapput: • røde Korsi aamma brugseni• Nanu aamma Kujataani brugseni• Meeqqat inuunerissut aamma royal arctic line • røde Korsi aamma arctic umiaq line

Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissusiornissamut uani isumassarsiorsinnaavutit www.csr.gl

suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarnikkut kalaallit

meerartaat ikiorneqarputKalaallit Nunaanni suliffeqarfiit meeqqat pillugit suliniaqatigiit suleqatiginissaannik isumaqatigiissuteqartartut amerliartuinnartut assigalugit Stark suleqatigiinnissamik isumaqatigiissusiorsimavoq, isumaqatigiissuteqartut tamarmik iluaqutissaannik.

Allattoq Anne Mette Christiansen, CSR Greenland

- StarK grønlandip peqatigiiffik Mi/bb, Meeqqat inuunerissut, taak-kulu najukkani suliniutaat nuanna-rilersimavaat, taama oqarpoq qisu-erniarfimmi pisortaq Poul erik Nørnberg. – Najukkami suliniaqati-giiffiupput pikkorissunik inuttallit, tapersersorusuppavullu.

StarK grønlandip CrS tunnga-vigalugu sulinissamut anguniagas-saminik pimoorussilluni oqaaserta-lersuileruttortoq suliniut aarlarni-sarneqalersimavoq, future green-land-imili marsimi peqataareerne-rup kingorna aqutsisut aalajanger-simapput CSr tunngavigalugu su-liniuteqarneq nukittorsarneqas-sasoq.

Meeqqat pillugit suliniaqatigiif-fimmut suliffeqarfiup tunissutaasa niuertarfiutitsinnut attuumassute-qarnissat aallaqqaataaniilli pi-ngaar tissimavarput. – taamaalillu-ta isumassarsivugut matuersaat ataaseq tunigaangatsigu koruuni ataaseq tunissutigisassallutigu. ukiup ataatsip ingerlanerani ani-ngaasarpaalunngorsinnaapput, aammalu tunisatta tunissutittalu toqqaannartumik imminnut atas su-

teqarnerat nuannaraarput, Poul erik Nørnberg oqarpoq. – Matuer-saatit 20.000-it tunineqarput, taa-maa lilluta Mi/bb-mut, Meeqqat inuunerissunut, 2010-mi 20.000 koruunit tunissutigaavut.

- Matuersaatit aallaavigalugit su-linerput ingerlallualermat, suli an-nertunerusumik iliuuseqarusuler-pugut. taamaattumik aningaasanik amerlanerusunik katersuisinnaas-sagutta suliniutissatsinnik nutaanik nassaarsiortariaqarpugut, Poul erik Nørnberg nangippoq. taanna oqarpoq siornatigut Stark puussia-nik plastik-imit sanaanik akeqan-ngitsumik pisinianut tunniussuisar-simallutik. avatangiisilli pillugit ta-matuminnga killilersimaarinninnis-saq kissaatigalugu isumassarsi vu-gut puussiaq plastik-imit sanaaq ataaseq 2,50 koruuninik akilersit-talerniarlugu, taakkulu akiat tamaat Mi/bb-mut, Meeqqat inuunerissu-nut, tunniuttarniarlugu. taamaalior-neq avatangiisinut taamatuttaaq inooqatigiinnikkut ineriartortitsinis-samut iluaqutaassaaq, taanna er-seq qississaavoq.

Meeqqat pillugit suliniaqatigiif-fimmut tunissutigineqartartut suli amerlanerusunngortinniarlugit, ni-oqqutissanik pilersuisut kalaallinut

pisisartunut annertuumik attuu-massuteqartut StarK grønlandip suleqatigalugit Mi/bb-mut, Meeq-qat inuunerissunut aningaasar-paal unnik tunissuteqarsimavoq. isumaqatigiissutigineqarpoq ni-oqqutissanik pilersuisut StarK grønland aqqutigalugu tunissute-qarnermikkut Kalaallit Nunaanni ersarinnerulernissaat. ataqatigiis-saarineq StarK grønlandip isu-magaa, tamatumalu kinguneraa Mi/bb-p, Meeqqat inuunerissut suliniarnermini atugassaanik ani-ngaasanik suli amerlanernik tunis-suteqarsimaneq.

Suleqatigiinnerli Mi/bb-ginnar-put, Meeqqat inuunerissunuinnaq iluaqutaanngilaq aammali StarK grønland-imut iluaqutaalluni. – Najukkami suliffeqarfittut najukka-mi pissutsinut akulerulluarsimasu-tut immitsinnut isigaagut inuiaqati-giillu ineriartortinneqarnerannut su-leqataarusulluta. taamaattumik isumaqarpugut CSr greenland pi-sisartunut taamatuutaaq aamma sulisunut pitsaasunik misigisaqar-titsisuusoq taamaalillunilu aamma malunnaatilimmik allanngueqa-taanermut peqataalluni, Poul erik Nørnberg naggasiivoq.

Stark er en af efterhånden mange virksomheder i Grønland, der har lavet et partnerskab med en børneorganisation til gavn for begge partner.

Najukkami suliffeqarfittut najukkami pissutsinut akulerulluarsimasutut immitsinnut isigaagut inuiaqatigiillu ineriartortin-neqarnerannut suleqataarusulluta, taama oqarpoq qisuerniarfimmi pisortaq Poul Erik Nørnberg, STARK Grønland.

Vi ser os selv som en lokal virksomhed med en stærk lokal forankring og vil gerne bidrage til samfundsudviklingen, siger trælastdirektør Poul Erik Nørnberg fra STARK Grønland.

sta

rk

Af Anne Mette Christiansen, CSR Greenland

- StarK grønland har fattet sym-pati for foreningen Mi/bb, bedre børneliv og deres lokale projekter, fortæller trælastdirektør Poul erik Nørnberg. - de er en lokal organi-sation med dygtige folk, og det vil vi gerne støtte.

Projektet var så småt startet op inden StarK grønland for alvor fik sat ord på sin CSr politik, men ef-ter deltagelse i future greenland konferencen i marts, har ledelsen besluttet at styrke CSr indsatsen.

det var fra starten vigtigt, at virk-somhedens donation til børneorga-nisationen var knyttet an til forret-ningen. - det gav os idéen til at do-nere 1 kr. for hver nøgle, vi sælger. det bliver til en hel del på et år, og vi kan godt lide ideen om, at der er en direkte sammenhæng mellem salg og vores donation, fortæller Poul erik Nørnberg. - det blev til ca. 20.000 nøgler og altså dermed 20.000 kr. til Mi/bb, bedre børneliv i 2010.

- da vi var kommet godt i gang med nøglerne, ville vi egentlig godt

gøre noget mere. derfor måtte vi finde på noget nyt for at kunne samle flere penge ind, fortsætter Poul erik Nørnberg. Han fortæller, at Stark tidligere har uddelt gratis plastikposer til kunderne. ud fra et miljømæssigt ønske om at begræn-se dette, fik vi idéen til, at tage 2,50 kr. pr. plasticpose, som så går ube-skåret til Mi/bb, bedre børneliv. det giver mening både for miljøet og for den sociale udvikling, under-streger han.

for at gøre donationen til bør-neorganisationen endnu større, har StarK grønland i samarbejde med de leverandører, som har stor til-knytning til det grønlandske mar-ked, doneret et større beløb til Mi/bb, bedre børneliv. aftalen er, at leverandørerne dermed får mere synlighed i grønland gennem StarK grønland for deres donati-on. StarK grønland står for koor-dineringen, og det har resulteret i en betydelig ekstra donation til Mi/bb, bedre børnelivs arbejde.

det er dog ikke kun Mi/bb, bed-re børneliv, der får noget ud af samarbejdet, det gør StarK grøn-land også. - vi ser os selv som en

lokal virksomhed med en stærk lo-kal forankring og vil gerne bidrage til samfundsudviklingen. derfor tror vi på, at CSr greenland er med til at give både kunder og medarbej-der en god oplevelse og dermed kan være med til at gøre en forskel, slutter Poul erik Nørnberg.

Partnerskaber mellem virksomheder og frivil-lige organisationer bliver stadig mere ud-bredte som en del af de grønlandske virk-somheders CSr indsats. det er forskelligt fra partnerskab til partnerskab hvad virksomhe-den leverer, men tanken er, at det er et læn-gerevarende samarbejde frem for bare en enkeltstående donation. Partnerskaber kan ofte - ud over at give penge til organisatio-nen - handle om at stille kompetencer, kon-torplads eller anden hjælp til rådighed, lige-som virksomhedens medarbejdere ofte in-volveres i relevante projekter.

Andre eksempler på partnerskaber i Grønland er: • røde Kors og brugseni• Nanu børn og brugseni i Sydgrønland• bedre børneliv og royal arctic line • røde Kors og arctic umiaq line

du kan finde et forslag til en partnerskabsaf-tale på www.csr.gl

Partnerskaber hjælper grønlandske børn

28 aurora 12 2011

saPaatIP akuNNerata ataatsip ingerlanerani ga-p aaqqissugai PINgasut

Canada-miut misilittagaat

joinng forces sioqqullugu, ataat-simmersuarnermi saqqummiisussat pingaarnerit ilaat, Mark Shrimpton, iba (industrial benefit agreements), ibP (industrial benefit plans) kiisalu industrial benefit agreements aam-ma plans (tunisassiornermi ani-ngaasarsiat pillugit isu ma qa ti giis-sutit pilersaarutillu) pillugit work-shop-ertitsisussatut ga-p qaaq-quaa. Mark Shrimpton Canada-mi mislittagaqarluarami, tunniusimal-luni aliikkusersuerpa laa tumik ullaap tungaani sammi sa qartitsivoq.

aningaasaqarnermut Naalakker-suisoq Maliina abelsen kiisalu SiK-miit, Kanukoka-miit, aatsitassanut pisortaqarfimmii, Kommuneqarfik Sermersuumiit, qeqqata Kommu-ni aniit aamma qaasuitsup Kommu-nianiit tassani peqataasoqarpoq.

aatsitassarsiorfinnut ga-p ilisaritinnera

ulloq taanna ualikkut ga soqutigi-saqaqatigiit kattuffiattut aatsitas-sar siorfinnut ilisaritinneqarpoq. tas-sunga ilanngullugu aningaa sa-qarnermut inuiaqatigiinnullu sunniu-tit pillugit oqallittoqarpoq.

taakkua saniatigut, ga inuussu-tissarsiutit nutaat pillugit paasissu-tissiisassalluni imminut piumaffigi-nikuummat, inuussutissarsiutit avam mut sammisumik ineriartortin-neqarnerat pillugu ga paasissutis-siissuteqarpoq. tamanna sinnii sut

angalasarnerisigut, niuerneq pillugu periarfissat pillugit, pikkorissartitsi-sarnikkut, ataatsimeersuartitsisar-nikkut kiisalu peqatigiiffiup nalingin-naasumik paasissutis sii sarneratigut ingerlanneqarpoq.

toqqaannartumik toqqaannan-ngik kaluamillu ilaasortanngorsin-naa neq aamma paasissutissiissuti-gineqarpoq. assigiinngitsunik sam- misallit peqatigiiffeeraliornissaat pil-lugu aamma saqqummiiso qarpoq.

nOra atlantikup avannaani aningaasaqarnikkut periarfissiivoq

joining forces naammassereermat sapaatip akunnerata tulliani oeCd-mi aalisarnermut politikki pillugu pi-sortaq, Carl-Christian Schmidt, Ka-laallit Nunaannut tikeraartoq, Nuum-mi grønlands baNKeN-ip kantii-naani oqalugiarmat, 30-it missaanni peqataasoqarpoq.

Carl-Christian Schmidt Nora-p susassaqarfigisaani, Kalaallit Nu-naan ni, island-imi, Savalimmiuni ki-isalu Norge-p sineriaani pissutsit pillugit nalunaarusioqataanikuuvoq. Nalunaarusiaq nalunaarusio qa-taasullu oeCd-miit Nora-llu sule-qatigineraniit misilittakkani aal -laavigalugit, tamaani inuussutis-sarsiutit ineriartortinnissaannut pe-riarfissat saqqummiuppai. Periarfis-sat suleqatigiinnikkut Kalaallit Nu-naannut annertuumik sunniuteqar-sinnaasut.

Carl-Christian Schmidt-ip ilaati-

gut oqaatigaa, aalisakkanik qaleru-alinnillu tunisassiorneq nunarsuat-sinni nerisassanik tunisassiornerit annersarigaat, taamaammallu ine-risaanerit isertitallu Kalaallit Nu-naanni annertusarneqarsinnaasut. tamatumanili sineriammut qanittu-mi aalisartut kinguaarinnit tulliuttu-nit angusat annertusarnissaannut aqqutissiuussinerisigut aaqqissu-eq qinneq pisariaqarpoq. taamatut angusat annertusarnerisigut ikinne-rusunik sulisoqartariaqassaaq, taa-maaliornikkullu inuussutissarsiutit nutaat sulisussaqartinneqassallutik. Nunat assigiinngitsut suleqatigiin-nerisigut suleqatigiinneq, Kalaallit Nunaannut annertuumik soqutigi-narsisinnaasoq pillugu aam ma oqallittoqarpoq, Nora-llu susas-saqarfiini taamatut suliariniakkat ilu-atsittarsimasut Carl-Christian Schmidt-imit saqqummiunneqarlu-tik.

oqalugiartitsineq Kalaallit Nu-naanni Sulisitsisut peqatigiiffiannit, Nora-p Kalaallit Nunaanni immik-koortortaqarfiannit kiisalu grøn-landsbaNKeN-imit aaqqissuunne-qarpoq.

29aurora 12 2011

3 aktuelle ga-arrangementer på eN ugeCanadiske erfaringer

forud for joinng forces, havde ga inviteret en af konferencens hoved-talere, Mark Shrimpton, til at holde workshop om iba (industrial bene-fit agreements), ibP (industrial be-nefit plans) samt om emnet indu-strial benefit agreements og plans. Mark Shrimpton har en solid erfa-ring fra Canada, som han på en en-gageret og underholdende måde delte ud på denne formiddags workshop.

blandt deltagerne var naalakker-suisoq for finanser Maliina abelsen og repræsentanter for blandt andre SiK, Kanukoka, råstofdirektoratet, Kommuneqarfik Sermersooq, qe-qqata Kommunia og qaasuitsup Kommunia.

Introduktion til ga for efterforskningsselskaber

Samme eftermiddag inviterede ga efterforskningsselskaberne til en in-troduktion af ga som interesseor-ganisation. Herunder blev en række økonomiske og samfundsmæssige emner diskuteret.

desuden informerede ga om den udadrettede erhvervsudviklingsak-tivitet, som ga har forpligtet sig til

i forhold til de nye erhverv. en akti-vitet, der blandt andet sker gennem delegationsrejser, udgivelse af busi-ness catalog, afholdelse af kurser og konferencer samt via organisa-tionens generelle informationsvirk-somhed.

endelig blev der informeret om mulighederne for medlemskab, da der nu både er adgang til direkte medlemskab og associeret med-lemskab. ligeledes blev de kom-mende tværgående klubber intro-duceret.

nOra er vejen til nye økonomiske muligheder i den nordatlantiske region

ugen efter joining forces fik grøn-land besøg af chefen for oeCd’s division for fiskeripolitik, Carl-Chri-stian Schmidt, der holdt foredrag ved et offentligt møde for 30 delta-gere i grønlandsbaNKeNS kantine i Nuuk.

Carl-Christian Schmidt er med-forfatter på en rapport om Nora-regionen, der består af grønland, island, færøerne og Kyst-Norge. På basis af denne rapport og forfatte-rens erfaringer fra oeCd og Nora-samarbejdet informerede han om regionens erhvervsmæssige poten-

tiale. et potentiale, der gennem øget samarbejde kan få stor betyd-ning for grønland.

Carl-Christian Schmidt sagde blandt andet, at fisk og skaldyr er verdens største fødevareressource og er et af de erhvervsområder, hvor grønland kan udvide aktiviteterne og indtægterne. Men det kræver en omstrukturering, hvor et generati-onsskifte i det kystnære fiskeri må-ske kan bane vejen for større effek-tivitet. gennem en sådan effektivi-sering vil man samtidigt skulle be-skæftige færre mennesker, hvorved der kan frigøres arbejdskraft til de nye erhverv. diskussionen drejede sig i øvrigt om forskellige tværna-tionale projektmuligheder, der kan blive meget interessante for grøn-land, og Carl-Christian Schmidt nævnte flere eksempler på sådanne vellykkede projekter i Nora regio-nen.

foredraget var arrangeret af grønlands arbejdsgiverforening, Nora’s grønlandske afdeling og grønlandsbaNKeN.

30 aurora 12 2011

Sara lundblad er bachelor i hi-storie og kommunikation, men

da hun for nogle år siden rejste til København for at færdiggøre ud-dannelsen, blev hun desværre syg og måtte opgive at gennemføre sid-ste del af studiet. Hun får nu invali-depension, men har valgt at arbejde i en deltidsstilling, da det er muligt at arbejde 12 timer om ugen uden at pensionen berøres.

- det passer slet ikke til mit tem-perament at være udenfor arbejds-markedet, og jeg vil gerne arbejde så meget, jeg kan overkomme. der-for er jeg meget glad for nu at være en del af den dynamiske ”hekseke-del” her hos ga, smiler Sara. - jeg har tidligere blandt andet arbejdet som uddannelsesleder hos Nukis-siorfiit, og mit seneste job var som

ministersekretær i departementet for økonomi og udenrigsanliggen-der. jeg har altid været meget en-gageret i samfundsforhold, så efter en længere sygdomsperiode er det

dejligt igen at mærke pulsen i et af de samfundsmæssige maskinrum. ga er en rummelig arbejdsplads, og jeg har fra første dag følt mig meget velkommen blandt de mange gode kollegaer, der er her på kontoret.

Sara lundblad er formand for HjerneSagen i grønland. det er en forening for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, deres pårørende og andre interes-serede. HjerneSagen arbejder blandt andet for forebyggelse, be-handling og genoptræning og for at sikre støtte til de ramte og deres på-rørende. Hun er derudover medstif-ter af en afasi-gruppe i Nuuk. den mødes en gang om måneden, hvor der trænes og øves mundtlige ud-tryk.

Sara lundblad oqaluttuari saa-nermi attaveqarnermilu bache-

lor-iuvoq, ukiulli arlallit matuma siorna København-imut ilinniarnini inaariartoramiuk ajoraluartumi nap-par simalerami, ilinniakkami nagga-taa naammassinngiinnarpaa. Maan-nakkut innarluutilittut aningaasar-siaqarpoq, aningaasarsianili nikisin-nagit sapaatip akunneranut akun-nerni 12-ini sulisinnaagami, ullup ilaa sulisalerpoq.

- Siliaqannginneq uanga uannut tulluutinngilluinnarpoq, sulisinnaa-neralu tamaat sulerusuppunga. taa-maammat maani ga-mi ulappuffiu-sumi nukissaqarfiusaqarfigisari-aqartumi suleqataalersinnaanera

nuannaarutigeqaara, Sara qungu-julluni oqarpoq. - Siornatigut ilaati-gut Nukissiorfinni ilinniartitaanermut aqutsisuunikuuvunga, kingullermil-lu aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisumut allatsitut atorfeqarlunga. inuiaqatigiinni pis-sutsit soqutigisariuaannarnikuuak-ka, sivisujaamullu napparsimareer-lunga inuiaqatigiinnut sunniuteqar-fiit ilaanni malinnaasinnaaleqqinne-ra nuannaarutigeqaara. ga-mi as-sigiinngitsut inissaqartinneqarput, ullormiillun siullermiit maani allaf-fimmi suleqaterpassuannit pitsaa-sunit tikilluaqquneqartutut misigi-samallunga.

Sara lundblad Kalaallit Nunaanni

qaratsmikkut nappaatillit peqatigiif-fiat - HjerneSagen i grønland siulit-taaffigaa. taanna taqqamikkut milit-toorsimasut qaratsmikkullu aanaar-toorsimasut, ilaqutaasa allallu so-qu tiginnittut peqatigiiffigaat. Peqa-tigiiffik HjerneSagen pinaveersaar-titsinermik, katsorsaanermik kiisalu nukittorsartitseqqinnermik kiisalu eqqorneqarsimasut ilaqutaasalu ta-persersornerannik suliaqartuuvoq. taassuma saniatigut Sara Nuummi afasi-gruppe-mik aallartitseqataani-kuuvoq. tassani qaammammut ataa siarluni oqariaatsit sungiusar-neqartarput.

sara lundblad hos gaSara Lundblad er fra 19. september 2011 ansat i sekretariatet. Hun har overtaget dele af Irene Hansens arbejde. Irene, som har været ansat i ni år, er flyttet til Dan-mark, da hendes mand, Jesper Hansen, har fået nye udfordringer for ISS Danmark.

sara lundblad ga-miilerpoqSara Lundblad 2011-mi septembarip 19-ianni allattoqarfimmi atorfinippoq. Irene Hansen-ip suliaasa ilai akisussaaffigilerpai. Irene, ukiuni qulingiluani atorfeqareer-luni, uini Jesper Hansen ISS Danmarkimi atorfinimmat, Danmarkimut nooqatigaa.

Nit

Z P

Ho

to

31aurora 12 2011

Cand. scient. pol. Sara bjørn aa-en, 26-nik ukioqarpoq aalborg-

illu universitet-iani ilinniarnikuulluni, maannakkut ga-mi siunnerssuisu-tut atorfinikkallarluni, allaffeqarfiup anguniagai immikkut ittut suleqa-taaf figai.

- Piginnaasatsinnut tapertaasus-satut inuusuttunik immikkut ilisima-salinnik saaffiginnittoqartillugu sivi-kitsumik atorfinitsitsigallartarpugut, ga-mi pisortaq Henrik leth oqar-poq.

- ilinniagara pisortat, ingerlatsi viit kattuffiillu allaffeqarfiinut tunngasu-

uvoq, taamaammat Sulisitsisut Pe-qatigiiffianni paarlattaanera tunnga-vissaqaarluarpoq, Sara oqaluttuar-poq. - taamaalillungalu Kalaallit Nu-naanni inuussutissarsiutit aaqqissu-ussaaneri inuiaqatigiinnilu pissutsit ilisimasaqarfigilernissaannut periar-fissaqarnera uannut iluarluinnaar-poq. immikkut ilinniagara naammas-seqqammerpara, aapparalu Nuum-mi dronning ingrid-ip napparsimma-viani paarlattaasussanngormat ator fimmut neqeroorfigineqarnera aku eripallappara. illoqarfimmi ava-taanilu periarfissatsialaat paasiar-

torpagut, pinngortitamilu kusanar-luinnartumi pisuttuartarlutalu imaa-tigut angalaartarpugut. Phd-tut atorfininnissara eqqarsaatigaara qanorli pisoqarnissaa takulaaq qaa-rusuppara. imaalluarsinnaavoq si-visunerusumik Kalaallit Nunaanniin-nissarput aalajangiukkipput, Sara qungujulluni oqarpoq.

Cand. scient. pol. Sara bjørn aa-en er indtil 17. december ansat

i en midlertidig stilling som konsu-lent i ga. Hun har siden 18. juli ar-bejdet med en række specialopga-ver, som sekretariatet ønsker at sætte mere fokus på. Sara, der er 26 år og uddannet på aalborg uni-versitet, stammer fra Strandby i vendsyssel.

”Min uddannelse er rettet mod administration i både offentlige myndigheder og institutioner samt organisationer, så et vikariat her hos grønlands arbejdsgiverforening er særdeles relevant”, fortæller Sara. ”jeg har især beskæftiget mig med at belyse de demokratiske hørings-processer i grønland, herunder etableringen af transparency inter-

national. desuden er CSr en del af arbejdet, ligesom jeg har været med til at afvikle råstofkonferencen joining forces 2011 i september.

det er alle tiders for mig, at jeg på denne måde fik chancen for at få indblik i både erhvervsstrukturen og samfundsforholdene i grønland. jeg er for nylig blevet færdig med mit speciale, så da min kæreste fik et vikariat på dronning ingrids Ho-spital her i Nuuk, var jeg ikke længe om at springe til, da jeg fik tilbud-det. Mit vikariat hos ga slutter til jul, og jeg overvejer at søge en Phd-stilling, men nu må vi se, hvad der sker. vi er bestemt ikke afvisende for tanken om at tage et længere-varende ophold her i grønland, smi-ler Sara.

sara tikilluaqquarput

goddag og farvel til sara

ga

irir

Sa

ge

r.g

l

FutureGreenland 2011

PEOPLE PLANET PROFIT

aurora tullianik saqqummissaaq 2012-mi januarimi.Næste udgave af aurora udkommer januar 2012.

• Mr Charter, Nuk• fit & fun, Nuuk• the glaciershop, ilulissat• CoWi a/S, Nuuk• greenlandic Seafood, Narsaq• qeqertaq fish apS, Sisimiut• greenland Spring Water apS,

qeqertaqsuaq

• Kj greenland, ilulissat• it Management, Nuuk• Saint-gobain distribution den-

mark a/S, Nuuk• jannik Christensen, ilulissat• KPMg, Nuuk• Nutarsaavik apS, Nuuk• true North gems greenland

a/S, Nuuk

atimik allanguineq / navneforandring:Nuuk Handels- og erhvervsservice aps atertaarpoq / er omdøbt til Nuuk Sky Net a/S, Nuuk

2011-mi ilaasortanngortut 38-tSuliffeqarfiutillit Kalaallit Nunaanni Sulisit-sisut peqatigiiffiannik tapersersuilluarnerat nuannaajallarnnarpoq. Taamaalilluta sunni-uteqarnerusinnaalerpugut. 2011-mi qaamma-tini siullerni qulingiluaniinnaq, suliffeqarfiit 36-t ilaasortanngorput.

aurora-p kingullermik saqqummernerata kingorrna ilaasortanngortut ukua tikilluaqquagut:

38 nye medlemmer i 2011Det er glædeligt, at erhvervslivet bakker massivt op om Grønlands Arbejdsgiver-forening. Det gør vores indflydelse større. Alene de første ni måneder i 2011 har 36 virksomheder meldt sig ind.

Siden sidste udgave af aurora har vi kunnet byde velkommen til følgende:

AurorA nr. 12 2011 issn 1903-9433 Kalaallit Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiif fiata naqitertitaa. udgivet af grønlands arbejdsgiverforening. Aaqqissuisut · redaktion Henrik leth (akisuss.), ellen arnskjold, finn jørn jakobsen. Nutserisoq · oversætter tukummeq qaavigaq, ulf fleischer. Layout irisager.gl. Naqiterisoq · Tryk Naqitat.

irir

Sa

ge

r.g

l