AutismeEn fælles pædagogisk forståelse og tilrettelæggelse

Liselotte RaskPædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser

1

Autisme

Hans Asperger, 1944 (østrigsk læge) Autisme som arvelig personlighedsforstyrrelse Aspergers beskrivelse anerkendes og bruges første via Lorna

Wing, der i 1981 skrev om disse børn Stort sammenfald med forskel, især på syn på indlæring og

sproglig udvikling Psykodynamisk skole, Bruno Bettelheim (psykolog), mener, at

tilstanden skyldes psykologiske årsager/grænsepsykose

2

Wings Triade: Gennemgående udviklingsforstyrrelse

Social kommunikation

Socialt sammenspil

Social forestillingsevne

(Sanseintegration)

3

Grundlæggende dysfunktioner

1 Empati; Indlevelse i andres følelser, tanker, motiver og hensigter Social Attribution Task

2 Central coherence: Detaljer til helheder De 3 centrale områder:

Sprog Kropssprog Fysisk ”sprog”

4

Grundlæggende dysfunktioner

3 Eksekutive funktioner Få en idé Planlægge Frasortere stimuli Udføre en plan (Automatisere den) Ændre strategi

5

Andre symptomer

Tics (motoriske eller vokale)

Tvangstanker

Aggressiv adfærd

Ødelæggelsestendenser

Selvskadende adfærd

6

Er der forskel ved diagnose?

Asperger Syndrom: Indskrænkende interesser Tvangstanker og tvangshandlinger

Infantil autisme: Usædvanlig tilknytning Usædvanlige sanseinteresser sproglige ritualer som involverer andre

7

Metoder

Kognitiv træning/terapi Afbetingning af uhensigtsmæssig adfærd Bevidstgørelse af egen handlekræft Narrativ tilgang

Medicin

Desensibilisering Gradvis ændring af stimuli; Størrelse, placering og tid

8

TEACCH-dimensionerne

Første dimension: Grundlæggende teoretisk forståelse af

autismespektrumforstyrrelsen Kendskab til særlige udviklingsforløb

Anden dimension: Beskrivelse af personen (ikke kun ud fra personens autisme,

men som helt menneske) Skole/hjem-relationen, tværfaglighed, undervisningsplaner

9

TEACCH-dimensionerne

Tredje dimension: ”Alternativ mening” (strategier og søgemodeller, der udvikler

elevens styrkesider og behov) Visualisering, konkretisering, systematisering og organisering

af tid og rum Regler for det sociale samspil

Fjerde dimension: Det livslange perspektiv Aktiviteter tilrettelægges ud fra en kontinuerlig udvidelse af

elevens selvstændighed

10

TEACCH-dimensionerne

Femte dimension: Erkendelse af at undervisning er en dynamisk proces, hvor

problemer med social forståelse, kommunikation, abstraktion, begrebsdannelse konstant må finde nye løsninger

11

Metoder

TEACCH Strukturering af fysiske rammer Visuelle støttesystemer Indlæring af ”tilsvarende” funktionelle færdigheder

12

Og ikke mindst…

Al tilgang tager afsæt i en narrativ tænkning

Anerkender eleven som den person, eleven er!

Benytter anerkendende undervisning og pædagogik!

13

De 8 H’er

1. Hvad er opgaven (indhold)?

2. Hvorfor skal der arbejdes med det (skabe/mening)

3. Hvornår skal opgaven laves (tidspunkt)?

4. Hvor skal opgaven laves (placering)?

1. Hvem skal arbejde med opgaven? (lærere/pædagoger/fag-folk)?

2. Hvordan skal der arbejdes med opgaven (metode)?

3. Hvor længe skal der arbejdes med opgaven? (tidsperspektiv)?

4. Hvad skal der laves bagefter (indhold)?

14

Struktureret undervisning

Fysisk struktur Hvor skal jeg være? Hvordan er mine

omgivelser?

Dagligt skema Hvad skal jeg lave?

Arbejdssystem Varighed af opgaven

(begreber som start og slut)Instruktioner

Hvordan udføres opgaven/aktiviteten?

15

Fysisk struktur

Indlæringsbord

Selvstændigt arbejdsbord

Aktivitetsområder (individuelle)

Spisning

Fælles aktiviteter

Eksterne områder

16

Fysisk organisering

Arbejdsredskaber (venstre mod højre)

Overtøj og tasker (fast plads og symboler)

Visuelle skoleskemaer

Frikvartersskemaer

Individuelle dagsprogrammer

17

Pædagogisk tilgang

Genkendelighed, forudsigelighed og overskuelighed

Afsæt i samme rutine hver dag

Beskriv (gerne visuelt) hele processen fra start til slut

Forandringer forberedes i god tid

Simplificere evt. opgaver og valgmuligheder

18

Tydelighed

”Jo mere tydelig den voksne er, jo mindre skal barnet arbejde med at forstå den voksne. Børn med mangelfuld forestillingsevne har brug for at de voksne er så klare og tydelige, at der ikke stilles unødvendige høje krav til barnets forestillingsevne”

Specialist i børneneuropsykologi, Anne-Vibeke Fleischer

19

Støttesystemer

Skaber overblik

Skaber forudsigelighed

Tydeliggør forventninger

Øger handlekompetencer

Muliggør selvstændighed hos eleven

Husker/tydeliggør rækkefølgen i en aktivitet

Fastholder væsentlige informationer

Huske og anvende hensigtsmæssige strategier

20

Når man laver et støttesystem

Overvej, HVAD det præcist er, eleven har brug for af støtte til i den givne situation

Hvordan skal denne information gives til eleven, for at eleven husker/er motiveret for at bruge et støttesystem i den givne situation? Tegne, skrive, konkretere, osv.

Hvordan kan man sikre, at eleven selv kan/vil bruge støttesystemet i den givne situation

Hvor eller hvordan skal støttesystemet placeret?

21

Paradoksfilm: Møde i receptionen

Overvej i gruppen, hvad der er vigtigt, den unge mand lærer

Overvej, hvordan et støttesystem kan se ud

Overvej, hvordan det kan introduceret for den unge mand

22

Instruktioner

Hvordan udføres opgaven/aktiviteten?

At gøre rent i stuen1 Tage service ud på

køkkenbordet2 Sætte bøger i bogreolen3 Tage vasketøj i

vasketøjskurven4 Støvsuge gulv (start ved

døren)5 Sætte støvsuger på plads6 Tørre støv af på:

- stuebord- hylder- fjernsyn- reoler

7 Lægge støvkluden på sin plads

8 Færdig

23

Fysiske påmindelser

Eks. på biblioteket taler jeg lavt

24

Forringet tidsfornemmelse

Forringet fornemmelse for sekvenser medfører behov for hjælp til at: Lave lister (evt. billeder) Bruge familieplanlægningsoversigt Bruge kalender Bruge smartphones/tablets

25

Fornemmelse af varighed

Konsekvens = synliggør tiden med eks. Time Timer

Smartphones/tablets

Æggeur/digitale ure

26

Handlingsanvisninger og undgå negationer

Sig det, den unge skal gøre: ”Vil du være venlig at sætte fødderne på gulvet?”

Anerkendende og fremadrettet anvisning

Sig ikke det, den unge ikke skal gøre: ”Lad være med at sparke til bordet”

Ikke-anerkendende og fra en fortid, den unge ikke ønsker at være i

27

Når man laver en begrebsdefinition

Forsøg at lave forklaringen på begrebet så enkelt som muligt. Samtidig giver I de informationer, I tror, eleven har brug for at få beskrevet, jf. hans/hendes vanskeligheder

Forsøg at være præcis, entydig og ”skråsikker” i jeres beskrivelse på trods af, I måske beskriver et begreb, som ellers opfattes nuanceret og forskelligartet

Brug gerne et eksempel fra elevens hverdag, som giver mening for ham/hende til at illustrere betydningen af begrebet

28

Udformning

Begrebet: _______________________________________________________

Elevels forklaring: _______________________________________________________

Den mest almindelige forklaring: _______________________________________________________

Vores fælles aftale om begrebet: _______________________________________________________

29

Lav en begrebsdefinition

Vælg ét af følgende udsagn: God weekend Der er grænser for, hvor meget vi vil arbejde Statsministerens åbningstale blev skudt i gang Vil du have et stykke frugt? Antallet af fødsler falder Det offentlige USA er lukket ned

30