Dorthe Lodberg

DRs nye ungdomsuniversforsøger sig med reality-tv ogsextips, men formår alligevelikke, at fange de unge.

DR MAMAer et flop

DR svigter de ungeDR havde allerede fanget de unge – men valgte at lukke SKUM.Anna Kronborg Haar

Fra skum tilMAMA

Side 8

Mens DR satser stort på atramme en bredere gruppe afunge, føler forhenværendebrugere af DR’sungdomscommunity, SKUMsig svigtet af demokratiet iDR.I forbindelse med DR’soprydning af tilbuddene tilunge mellem 15 og 25 år blevdet ti år gamle forum forunge, SKUM, lukket den 31.

marts 2011.” SKUM var et fristed for os, ogfor mange en overraskendestor del af opvæksten. ”fortæller Alexander Søholm,tidligere moderator påSKUM. Han mener, at DRbegik en stor fejl, da delukkede SKUM til fordel fordet nye Mama-univers.” Vi moderatorer har hadetMama siden Partisan (den delaf DR, der udviklede det nye

univers for unge, red.) kom ogbad os give idéer. Vi stemtealle sammen på bevarelsen afSKUM, og vi føler os direktedemokratisk svigtet fordi defuldstændig overså idéen. ”fortsætter Alexander. Hanvar på SKUM siden 2004, ognåede at være moderator i etpar år inden lukningen.Måske et nyt communitypå vejDa lukningen af SKUM

skabte stort røre, overvejerDR nu at lave et nyt forumsom en del af det nye MAMA.” Vi er jo ikke færdige med atudvikle MAMA, selvom det erblevet lanceret. Der har dabestemt også været tænktover, om det kunne være enmulighed at oprette et ellerflere communities. ” Dette gørdog ikke synderligt indtrykpå Alexander:” Det tror jegvirkelig ikke, de gør. De har

begået en fejl ved at dræbeSKUM, og vil ikke kunne gøredet godt igen. ”Skum lever videreDe mest ihærdige brugerehar siden skabt deres egetforum under navnet muks.Sitet har ca 200 brugere ogstår lige nu stille. Der erbred enighed blandtbrugerne på muks om, atdet aldrig bliver det sammesom SKUM.

DR MAMA gik i luften forknap en måned siden, ogovenpå offentliggørelsen afde første seertal står detklart, at MAMA ikke leverervaren. De første målinger framediebureauet IUM viser, atprogrammerne klarer sigbedst hos de 25-40-årige,selvom programmerne ertiltænkt de 15-25-årige.MediaWatch.dk påpeger, atdette skyldes, at seerne tilDR MAMA er de mennesker,som bliver hængende efterat have set det forrigeprogram på DR HD ogudsigterne til DR MAMAS

succes, synes langt ude i detfjerne.DR har visket tavlen ren vedat nedlægge de tidligeretilbud til unge. De har istedet valgt at fokusere påMAMA.Markedsføringsredaktør hosDR Nanna Bernth forklarer: ”Formålet med lanceringen afMAMA er, at samle de ungeunder én del af sendetiden. Istedet for at have flereforskellige forummer, samlervi de unge i ét og gør det merebrugervenligt for alle parter ”.DR MAMA tilbyder et bredtudvalg af nye

ungdomsprogrammer, derindeholder alt fra sang ogmusik til sex og følelser.Men med seertal der svingermellem 2.000 og 53.000, erresultatet for DR MAMAsførste måned i luften, langtfra imponerende.Hovedparten af MAMASprogrammer har seertal derligger under 15.000.Sammenlignet med DR2s”Smagsdommerne” der harsendetid hverdage kl. 23:00med 79.000 seere samtkanal5s nye reality-program”Kongerne af Marielyst”, derpå premiereaftenen havde

165.000 seere, har DR MAMAlang vej endnu.”Sexministeriet” er detprogram under MAMA, derslår bedst igennem. Hertopper seerstatistikken med53.000 seere og her er detkun 3000 af seerne tilprogrammet, der falder indunder den tiltænktemålgruppe.

DR vidste på forhånd, at detville blive en svær opgave, atfange de 15-25-årige, men enmåned efter lanceringen afDR’s nye ungdomsunivers,har DR endnu ikke fundet

vej til de unge seere. DRmener at det endnu er fortidligt, at forholde sigstatistikker og seertal.Nanna Bernth siger: ” DR ertilfredse med lanceringen afDR Mama indtil videre og detilbagemeldinger vi harmodtaget, er overvejendepositive ”.

1998: Første ungdomssite.

1999: Nyt design

2000: Atter nyt design.”Mujaffa-spillet” kommer til.

2001 : Ansigtsløftning – detbliver mere overskueligt.Uland-net bliver til SKUM.Boogie kommer til, og derkommer 50.000medlemmer.

2004: Nyt design.Hundeparken er stor succes.200.000 hunde. Børn under15 bliver en del af SKUM pga.Hundeparken

2005: Atter nyt, frisktdesign. Dette design holderindtil lukningen.

2010: DR Partisan går i gangmed at undersøge, hvadunge vil have for dereslicenspenge.

Januar 2011: DRoffentliggør, at SKUM bliverlukket

31. marts 2011 : Skum lukkerendeligt. Skummeres egetalternativ, Muks, starter.

21. september 2011: DRMAMA lanceres som nytunivers for unge på 15-25 år.

Foto: Peter-Emil Witt

Side 6, 7

KULTURDe sociale medierfylder mere og mere ivores hverdag.Eksisterer manoverhovedet, hvisman ikke har en profilpå Facebook?

Fabelagtige Feistvender stærkt tilbage.Fjerde albumfastholder en forfinetlyd.

DR rammer forbimålet. Når DRMama går i luften,slukker de unge forfjernsynet.

Workshop, Skolerne i Oure - Sport &Performance

DR MAMA

"Jacob - a Love Story" går helt tæt på og klarer det med bravour.

Reality med stort R

Anna Kronborg Haar, Amalie Hermansen og Rose Levinsen

Jacobs far frygtede en ny omgang "Amalies verden"

Værten, Jacob Ege Hinchely, fortæller om hvordan DR MAMA's nye programadskiller sig fra andre realityprogrammer.

Hvad synesdu om detnye DRMAMA?

Kristian, 31 år"Jeg har set det, ogsynes det var megetgodt."

”Jeg vil finde grunden til,hvorfor jeg altid bliverdumpet”.Sådan indledes DR MAMAsrealityprogram ”Jacob – aLove Story”. Her vil Jacobundersøge, hvorfor han ikkekan holde på en kæreste imere end tre måneder. Forat få en forklaring opsøgerhan ekskærester, venner,familie og sågar enhypnoterapeut, som Jacobbeskriver som værende enRobin til sin Batman; en hanville ønske, han kunne tagemed sig overalt. Jacob harnemlig svært ved at klaredameproblemerne selv.

Kærlighedsproblemer erikke noget nyt koncept irealitygenren, eksempelviskan Kanal 4’s ”Singleliv” ogTV3's ”For lækker til love”nævnes. Så er programmetom Jacob bare en gengivelseaf noget velkendt, eller hardet rent faktisk noget nyt atbidrage med?

I et program som ”Singleliv”er det tydeligt at rammerneer sat på forhånd, hvorrammerne for denne lovestory i højere grad er sat afhovedpersonen selv. Jacobguider os igennem sin

selvransagelse, der primærter optaget med håndholdtkamera, hvilket giverfølelsen af at det her er ” thereal life ”, hvor intet eropstillet.Omdrejningspunktet ergenkendeligehverdagsproblemer, hvilketgør at man læner sig tilbageog tænker ”det her har jegselv prøvet”.En anden vigtig pointe ogbærende faktor i ”Jacob – aLove Story” er opgøret medden ensidige fremstilling afrealitydeltagere. IgennemJacobs søgen på roden tilsine problemer bliver vi

præsenteret for hansomgangskreds, menskildringerne af personerneer nuancerede, respektfuldeog tilstræber at skabe et heltbillede af de medvirkende –derfor kan programmettillade sig at gå så tæt på.Jacobs forsøg kunne gå henog blive pinagtige, men DRMAMA har valgt at læggefokusset så det der kunnevirke pinligt i stedet virkeroprigtigt og ærligt – nogetman kan identificere sigmed.

Det er rart med et programsom endelig viser en virkelig

person, der har mod nok tilat vise sine gode og dårligesider – en der tør væreakavet, sårbar og ikke forselvhøjtidelig.Forventer man etrealityprogram med fokuspå dramaet, bliver manskuffet. Men søger manseriøsitet og underholdninger realityprogrammet omJacob et alternativ – og etrigtig godt et af slagsen.

Programmet sendes tirsdag kl19 på DR HD eller kan ses pådr.dk/mama

Temaerne i ”Jacob – a lovestory” er jo ikke et nyt koncepti mediebilledet – hvordanadskiller jeres program sig fraf.eks. ”For lækker til love” og”Singleliv”?

- ”Nøgleordene i forbindelsemed "Jacob - A Love Story"har hele vejen været 'ægte'og 'ærligt'... Ikke at der ernoget galt med, at folkønsker at blive set, men detparadoksale er, atrealitystjerner gerne vilvære forbilleder og samtidigikke vise deres svage sider.Det synes jeg er en skam,fordi det jo netop bør være

reality og give et sånuanceret billede afpersonen som muligt.”

Har I diskuteret hvor grænsengår i forhold til at være ærligog så udstille folk?

- ”Jeg har lavet en regel medmig og mit hold om, at deter mig, der skal udstilles ogblive gjort til klovnen; detsynes jeg man skylder demedvirkende.”

Hvilke personligekonsekvenser har det haft fordig at være omdrejningspunkti programmet?

- ”Ikke andet end at folk imin omgangskreds harværet meget nervøse for omjeg nu vidste hvad jeg gikmed til. Om jeg nu blottedemig for meget. Og ogsåhvordan de selv blevudstillet selvfølgelig. Det eren naturlig reaktion, mender har jeg måtte overbevisedem om, at de skulle stolepå mig. Min far spurgteendda om det ikke ville blivelidt som "Amalies verden".Hvis han havde set detprogram, havde han noktøvet med at lave sådan ensammenligning... ”

Anders, 20 år"Det ved jeg ikke.Hvad er det?"

AMALIE HERMANSEN OG ROSE LEVINSEN

Foto: Dresling Jens

Det var ikke Jacob selv der fik ideen til realityprogrammet,men derimod hans chef, der havde hørt rygter om hans fatalekærlighedsliv. Selv mener han at hans ansigt ikke er skabttv.

TVProgrammet sendes tirsdag kl 19 på DR HDeller kan ses på dr.dk/mama

Filip, 17 år"Har set noget af det.Det er sjovt nok."

...det paradoksale er, at realitystjerner gerne vil være forbillederog samtidig ikke vise deres svagesider. Det synes jeg er en skam...

Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Allan Kruse. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod denansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen aftekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Politikens redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold.

FREDAG 28. OKTOBER 2011 POLITIKEN2

Ny udfordrer på det danske musikmarkedI onsdags blev den svenske musiktjeneste Spotifylanceret i Danmark efter flere års forhandlingermed brancheorganisationen KODA. Der erdermed kommet en ny spiller på banen inden fordet digitale musikmarked.

Reality-modeller er sygeligt tyndeI Kanal 4 succesen ”Danmarks Næste Topmodel” harhalvdelen af deltagerne et BMI tal der peger modundervægt. Programmet sætter underholdningen ihøjsædet og pigernes nye status som rollemodeller kankaste urealistiske forventninger af sig.

sundhed

teknologi

Nicolai Puls Johansen & Jeppe Vierø

Viola Warny & Kirstine Christiansen

Siden 12. oktober har danske musikelskere kunne benytte sig af Spotifys 15 mio. musiknumre

for Danish Fashion Institute,udtaler til Eurowoman: ”…vi mener ikke, at BMI-målingen fungerer til detteformål, idet denudelukkende beskæftigersig med talforholdet mellemvægt og højde, og dermedhverken er i stand til atspore eller forebygge enspiseforstyrrelse.”I ”Danmarks NæsteTopmodel” inddrages vi ipigernes op- og nedture ogfølger dem tæt, alt i mensfeltet skæres tættere ogtættere. Med et seertal på245.000 er programmetKanal 4’s mest sete. Somcaster i første sæson harElisa Lykke haft storindflydelse på hvilke pigerder opfylder kravene som

programmet stiller. Fremfor alt siger hun, at det erunderholdningsværdien derer i fokus når pigerneudvælges. Typecastingforekommer fordi, det ervigtigt, at enhver seer skalkunne identificere sig meden af deltagerne.”Vi skal både se den jyskefriske pige, den søde og denfrække” siger hun, og somden 13-årige seer, ArenseWarny, formulerer det:”Pigerne er megetforskellige, nogle er megetnice og andre er idioter.”Elisa Lykke understregersamtidig, at det langt fra eralle pigerne i ”Topmodel”,der kunne slå igennem i denvirkelige verden.

computer. Det er entendens, som også ses ilanceringen af ApplesiCloud, der gør det muligt athave dokumenter, musik,film osv. liggende påinternettet frem for påcomputeren. De toprogrammer er, på trods afforskellighederne ikoncepterne, potentieltstore konkurrenter på detdanske musikmarked.Siden 12. oktober har danskemusikelskere kunne benyttesig af Spotifys 15 mio.musiknumre

Juridiske armlægningerDet, der indtil nu harafholdt Spotify fra at gå ind

på det danske digitalemusikmarked, er spørg-smålet om ophavs-rettigheder, der håndhævesaf KODA. I flere årforhandlede de to parter omet kompromis, der skulleindebære fastsættelse af detakster, Spotify skal betale,men i lang tid havde detikke været muligt at kommeoverens.KODA’s mediechef KaareStruve forklarer at Spotifyhar været ”meget sværere atdanse med end TDC Play ogWiMP”. 30. juni blev aftalendog indgået, og 12. oktoberlancerede de Spotifyherhjemme.

Det har ikke været muligt atindhente en kommentar frahverken KODA eller Spotifyomkring detaljerne ikompromiset, men KODA’sdirektør Anders Lassenudtalte i februar, at de havdesænket taksterne for atgavne forholdene for lovligemusiktjenester med henblikpå at bekæmpe de ulovlige.

I flere år har Spotify AB ogKODA (Komponistrettig-heder i Danmark) ligget iforhandlinger uden at kun-ne blive enige om enpassende takst, men nu harde to parter indgået enaftale. Denne aftale åbnerfor, at Spotify, der har værettilgængelig for forbrugere ilande som Sverige og USA iop til flere år, nu også ertilgængelig for danskerne.KODA er en forening, hvisformål er at sikre, at de, derhar skabt musikken, bliverbetalt, når den bliver spillet.

Lettilgængelig hedEn af grundfilosofierne bagprogrammet er at skabe etalternativ til ulovligfildeling. Det er samtidigafgørende, at musikken erlet-ilgængelig – kort sagt:Musik er til for at blive delt.Som Sofie Grant, EuropeanPR-manager for Spotify,siger: ”Spotify eksisterer tildels på grund afpiratkopieret musik.Musikindustrien taberpenge som følge afpiratkopiering og Spotify eren indtægtskilde, som førerpengene tilbage tilmusikindustrien.

Musikelskere har intetønske om at gøre nogetulovligt, men de kræver atalting skal værelettilgængeligt. Den bedstemåde at tage kampen opmed dette på er at finde pået bedre produkt, som kangive dem bedre musik, endde kan få gennempiratkopiering”. Såledesbygger Spotify sin eksistenspå det lettilgængelige såvelsom det sociale aspekt,hvilket også ses i kraft afFacebooks integration iSpotify – og omvendt.

Med lanceringen af etprogram, der køreruafhængigt af en browser imodsætning til fxGrooveshark og YouTube,lægger Spotify sig i positiontil at kunne blive en værdigkonkurrent til iTunes, der iflere år stort set har haftmonopol på det digitalemusikmarked. Hvor iTunestager udgangspunkt i købog download af musik, erSpotify et program, der ilangt højere grad bygger på,at brugerne streamermusikken direkte uden athente det ned på en

Hver torsdag kaster 15håbefulde modeller sig ud iKanal 4’s 2. sæson afprogrammet ”DanmarksNæste Topmodel”. De erunge, smukke og drømmeralle om det glamourøse liv imodebranchen. Men førstog fremmest er de rigtiggodt tv. Programmethenvender sig primært til de12-30-årige og tegner etdramatisk forløb hvor

pigerne konkurrerer om enmodelkontrakt med”Unique Models”. Bagskærmen sidder Danmarksungdom og spejler sig imodellernes unaturligt laveBMI-tal. For ifølge Kanal 4’segne oplysninger ompigernes højde og vægtligger 7 ud af de 15 deltagereunder hvadsundhedsstyrelsen betegnersom normalvægt.

I den danske modebranchefindes der ikke nogle nedregrænse for modellerstilladte BMI, modsat flereandre europæiskemodebyer, som foreksempel Milano og Paris,hvor et regelsæt fra 2007 harforhindret modeller med forlavt BMI tal i at deltage imodeugerne. Eva Kruse,administrerende direktør

- Svensk digitalmusiktjeneste, der gør detmuligt for brugeren atstreame millioner afmusiknumre direkte franettet

- Lanceret i Sverige i 2008af Daniel Ek og MartinLorentzon som etalternativ til piratkopiering

- Er tilgængelig i trepakker: Én gratis version ogto betalte versioner tilhenholdsvis 49 og 99 kr.

- Har i dag mere end 10mio. brugere verden over,hvoraf to mio. er betalende

FREDAG 28. OKTOBER 2011POLITIKEN 3

Organiseret støj eller hva'?Musik

Emilie Kleding Rasmussenog Mia Nexø Gjelstrup

Sankt Steven og det gyldne æble

Jakob Esmann

FOTOGRAF: MATTHEW YOHEREDIGERING: JEPPE VIERØ

LIVSSTIL

De ældre generationerlytter til klassisk musikog sipper rødvin, mensde unge danser påbordene til Lady Gaga. Toverdener – men kan deforenes, eller dør klassiskmusik med sinetilhængere?

Apple er blevet en religion, og den netop afdøde grundlægger Steve Jobs er blevet et ikon.Produkterne med den berømte æblesilhuet er mere end blot en computer, en mobiltelefoneller en mp3-afspiller. Det er en livsstil.

Britiske forskere har bevist religiøs hjerneaktivitet hos Apple-brugere, når de ser de kendte produkter.

”Det er nok ikke en religion,men jeg tror ikke på nogetandet. Jeg har et godtforhold til Apple. Det erintuitivt, smukt og tiltalermig meget.”

Ny tid uden stamfaderenJobs var som frontfigur envisionær og innovativudvikler. Nu er han væk. Ettomrum skal udfyldes.”Steve Jobs var en enormfaktor i Apples brand. Applehar aldrig udsendt produk-ter, uden Jobs var med.Apple har aldrig brugtfokusgrupper. Steve Jobshavde tillid til sine egneevner som innovatør,” sigerHans Tosti Pedersen, derspændt afventer en ny tidmed den ifølge ham ”ikke sålegendariske og lidt nørde-de” Tim Cook ved roret.

Anton Braarup Simonsenfrygter et kvalitetsdyk. ”In-ternt har Apple, tror jeg,mistet en stor del af deresgåpåmod. Apple var hanshjertebarn. Spørgsmålet er,

om det kan ses på fremti-dige produkter. Bliver derslækket på noget? Var detnetop ham, der stillede krav,fordi det var hanshjertebarn?”

Spørgsmålet står ubesvarethen. Alle med blot minimalApple-forkærlighed er afven-tende og ser, hvad der sker.Uanset hvad skal der kæm-pes for at beholde et afverdens bedste brands. Fra2010 til 2011 steg Applesbrandværdi nemlig 84% iføl-ge det internationale bran-ingbureau Millward Brown.

Trods Jobs død har vimuligvis ikke set det sidstetil hans virke. Når iPad 3udkommer, er det højstsandsynligt det sidste pro-dukt, som Jobs nåede atvære inde over. Jobs vildermed fra graven give sitsidste besyv med. Tidenderefter er tvivlsom.Er Apples insanely greatthings gået bort sammenmed Jobs?

Efter Apple-faderens død forto uger siden kunne manforan Humac-butikken påVesterbrogade i Københavnse blomster, stearinlys, kortog endda aflagte Mac-computere. Jobs’ bortganghar berørt mange Mac-brugere, og for mangekunne han være som enåndelig lederskikkelse.

Hans Tosti Pedersen, civil-økonom og underviser i on-line-marketing og socialemedier, er selverklæret”Apple-evangelist”. Hanmener, at når nogle ungenæsten åndeligt hengiversig til Apple, er det grundetbestemte værdier ogsignaler, der udsendes.

"Det er nogle fede produkt-er. De er lækre at se på ogrøre ved. Apple udstrålercoolness. Med produkternebliver man en del af denkreative klasse, som mangeaf os gerne vil tilhøre. Det eret værdiladet produkt, somikke bare er en computer.

Det er et symbol på enlivsstil, som man køber sigtil. iPods og iPhones er joefterhånden allemandseje –mens produkter somMacBook sender bestemtesignaler,” forklarer han.

Ikonet Steve JobsJobs’ kultstatus skyldes ek-sempelvis hans enormededikation, som bidrog tilsuccesen, fortæller TostiPedersen. ”Hans passion ogtro på produkterne har haftafgørende betydning forbrandet. Han formåede atitalesætte værdierne i sineprodukter – nogle heltbestemte værdier, som viforbinder med Apple.”

Jobs’ personlighed er ejheller uden betydning.Ifølge Tosti Pedersen havdeJobs karisma og var en ”coolog casual type”. Han varkendt for sin sorte turtle-neck og sine Levis-jeans,hvorimod Microsofts BillGates ”bare er en nørd”, somTosti Pedersen udtryk-kerdet. Han fortsætter: ”Jobs’karisma og præsentation af

Kaos-kulturminister vil luk-ke den gamle scene. DF vilbevare europæisk kultur. DRvil formidle. Dirigent vilgenfinde nysgerrigheden tilde klassiske toner, mens deunge vil forme, sample ogdefinere deres egen kultur.

Der er krig om definitionenpå kultur: Hvem skal vinde,og hvor står den klassiskemusik? Linjerne er trukketop: 4 generationer, 4 kultur-opfattelser, 4 stemmer -skaber stemmerne sød mu-sik, eller skal der findes envinder?

Når man spørger DF'skulturordfører, AlexAhrendtsen, om hansholdning til, hvad der errigtig musik, er han ikke itvivl: Klassisk musik erkvalitet. Den skal skabefordybelse og opdrage dendanske ungdom. Populær-musikken er ikke fornyendefor Ahrendtsen. For ham erder ”ikke noget nyt i Lady

Gaga andet end hendesmåde at klæde sig ud på”.Hun er en del af et”milliardforetagende”, hvil-ket den unge rytmiskemusiker Philip er enig i. Mensamtidig ser han ikke etproblem i denne udvikling:”Om fornyelse er at klædesig ud i denne her periodemå være, hvad det er. Tingændrer sig.”Dirigent Frans Rasmussenser heller ikke et problem i,at ting ændrer sig. Men detat begrave den klassiskemusik som ”organiseretstøj,” er ”det samme som atlade være med at undervise ihistorie.” Ungdommen "le-ver glimrende uden, lige-som de også lever af

fastfood.”

Hvad skal så gemmes, oghvad skal smides ud? Ogbehøver man overhovedet atvælge? DR's kulturdirektørMorten Hesseldahl poin-terer, at hvis man smider”det gamle ud,” har manintet ståsted. For ham er det”ikke et enten-eller, men etbåde-og”. Og hvor villeEminems ”lose youself” ikkevære uden sin medrivendeklassiske klaverintro? Måskeer der slet ikke tale om toforskellige verdener? FransRasmussen ser ikke denklassiske musik som en fastgenre men derimod som”bevaringsværdig musik.””Beatles er bevaringsværdigt

og ender måske somklassisk musik.” Han harheller ikke noget imodpopulærkultur. For ham erder ”ikke noget i vejen medAnders And, men der er enpokkers forskel til en godbog”. Altså et både-og.

Morten Hesseldahl forudsig-er, at den modernemusikforbruger fremovervil mikse ”den yppersteklassiske musik med detnyeste på den rytmiskescene.” Philip spiller rytmiskmen har også haft fingrene iden klassiske afdeling.”Klassisk musik har hjulpetmig med at udvikle minmusikalitet... Jeg brugerbåde elementer fra den

klassiske og rytmiske verdeni mit eget spil.”

Så hvad nu? Er der lys forudefor den klassiske musik,eller bliver den tabt på vejentil de unges playlister iItunes? Ifølge DF vil denklassiske musik altid værepopulærmusikkenoverlegen. Men fra dirigent-en, den unge musiker og DRer der helt andre toner. Denklassiske musik kan kunbestå i fællesskab med nyestrømninger. Hvis kulturer-ne, generationerne og stem-merne mødes, kan derskabes nysgerrighed,fordybelse og et meremangfoldigt kulturliv.

produkterne var unik,specielt hans fokus på deemotionelle værdier iprodukterne.”

Synspunktet bakkes op afgymnasieeleven Anton Braa-rup Simonsen, der er flittig

Apple-bruger gennem flereår. Gymnasiasten har – godtnok i spøg, men med en visgrad af sandhed – på sinFacebook-profil angivet”Steve Jobs” og ”Appleisme”som henholdsvis politisk ogreligiøs overbevisning.

FREDAG 28. OKTOBER 2011 POLITIKEN4

Smørrebrødet er det nye sushiSmørrebrødet er tilbage og sælges blandt unge tilfester og koncerter i København.Smørrebrødsdisciple er glade for udviklingen

"Der er tre stk. smørrebrød for 39 kr. hos slagteren"Unge er vilde medsmørrebrød ogmange opleverfænomenet som enstigende trend

- Smørebrødet er fra1880'erne- Ifølge Ida Davidsen errødspættefileter,flæskesteg ogrejemader de ungesfavoritter.

Ungetrend

Unge Trends Emneord

Jeg er vokset op medsmørrebrød, og hvergang jeg spiser det meden snaps til, springer etsmukthjemstavnsminde frasydfyn frem i hovedetpå mig. Derudover erdet en fryd for øjet, ogsmager ubeskriveligtgodt

Søren Leerbach, 21 år

Fakta

blandt de unge, den medrødspætte og rejer, over disken.

Bjarke Valentin Petersen,Svendborg, 18 år

Smørrebrød er et pragtsynog der er masser spændendesmagsvarianter. Jeg har ikkebemærket smørrebrødetspopularitet så meget, menjeg har dog oplevet at fåserveret smørrebrød til enkoncert arrangeret af detnye musikkollektiv AF MEDHOVEDET.

Laura Bjørnholt LarsenKøbenhavn, 21 år

Jeg spiser smørrebrød, nårnoget småt skal fejres. Jegforbinder smørrebrød medmin mormor, og kan godtlide, at der ikke er sparet pånoget. Populariteten blandtunge må skyldes enmodbevægelse mod dethomogene slankeideal-mad,vi har fået opbygget.

Frederik Ebert,København, 19 år

Jeg spiser smørrebrød pga.de sunde, gode råvarer istedet for det junk man får i"almindelige"fastfoodrestauranter. Det erkunst på brød, og der er trestk. smørrebrød for 39 kr.hos slagteren nærgymnasiet, hvor jeg tit gårned med mine venner.

Martin Dover, Middelfart,17 år

Hvis kantinen sælgersmørrebrød kaster jeg miggerne over et stykke eller tre.Det fede ved smørrebrød er,at det er et godt danskalternativ til fx pizza. En delunge er begyndt at sælgesmørrebrød på cafeer og deter meget populært. Minfavorit er alt med fisk.

Efter at have stået i skyggenaf sushi, sandwich, kebab ogthaimad er den danskenationalspise, dethøjtbelagte smørrebrød, påtilbagekomst blandt ungeKøbenhavnere. En afsmørrebrødets nye discipleer den 21-årigekøbenhavnske musikerSøren Leerbech.”Jeg er vokset op medsmørrebrød og det vækkerminder. Derudover er det eren fryd for øjet, og smagerubeskriveligt godt”, sigerhan.Den 21-årigesmørrebrødsentusiastforstår godt, hvorforsmørrebrød er blevet såpopulært et fænomenblandt unge; ”. Smørrebrødbringer menneskersammen.”

I madpakkens tryggehænderGlæden ved smørrebrød er ide sidste år vokset blandtkøbenhavnske unge. Denmoderne, mormormadsnyvundne popularitetblandt unge, har indenforde sidste år resulteret i enopblomstring af nyefrokostrestauranter i denkøbenhavnske

restaurantbuket. Dette ergodt for udviklingen ismørebrødsmiljøet, menersmørrebrødsdronning IdaDavidsen, ejer affrokostrestauranten IdaDavidsen. Hun melder omøget omsætning samtmange unge som kunder."I løbet af de sidste par år ersmørrebrødet blevet megetpopulært. De unge købersmørrebrød med hjem tilfødselsdage og andrefestlige lejligheder som etsundt alternativ til f.eks.pizzaer.”Ifølge Ida Davidsen ledersmørrebrødet de ungestanker tilbage til deresmadpakker fra skoletiden:”Smørrebrødet minder deunge om madpakken, nogetde er vokset op med, og harfået med i skole. Detgenkender de unge ifrokostrestauranterne, hvormaden laves af uddannedesmørrebrødsjomfruer,hvilket er en helt andenoplevelse. Her appellererden flotte, kreative ogvelsmagende mad til deunge ganer. De spisersmørrebrød, fordi de kanlide det. Det er en del af dendanske kultur, de unge ervokset op med.”

Alle kender NomaOgså Jyllandspostensmadanmelder, NielsLillelund, har noteret sigdenne udvikling. Hanmener, at smørrebrødetsøgede popularitet skyldesden store opmærksomhedomkring Noma de senesteår; en restaurant, der harrelanceret det traditionellenordiske køkken, og erblevet kåret til verdensbedste restaurant, hvilkethar ført til stor omtale, i demedier unge orienterer sighos:”Noma er avantgarde. Deunge kan lide det, og detsmitter af på de ungessmørrebrødsflovhed.

Smørrebrød i ”"det storeæble” "Smørebrødsspisen er ikkekun stor blandt danskeunge. Også på den andenside af Atlanten, er detdanske madkulturs flagskibved at indtage nyt land. INew York åbner CarstenAaman frokostrestaurantenCopenhagen i Trebeca-området

området på LowerManhatten, hvor butikkenvil sælge smørrebrød itraditionel dansk stil tilnewyorkere.”Smørrebrødet er det enesteoriginale danske bidrag tilverdens gastronomi, hvilketNew York nu er klar til atsmage på”, siger NielsLillelund.Her åbner Casten Aaman sinrestaurant på torsdag, mensIda Davidsen igen i morgenvil lange det mest populæresmørrebrød blandt de unge,den med rødspætte og rejer,over disken.

Anne Romby Nielsen,København, 20 år

Jeg spiser smørrebrød hosmine bedsteforældre, fordidet er lækkert og et godtkoncept: med rugbrød medmasser påæg. Jeg holder afat eksperimentere med minmad og det kan man medsmørrebrød. Mine vennerhar ikke råd til at købe detselv, men de laver titsmørrebrød i kantinen.

Sådan har vi gjort

Vi har spurgt unge om deresforhold til smørrebrød.De fem unge er fraKøbenhavn, Middelfart ogSvendborg.Smørebrødetstrenden erstørst iKøbenhavnsområdet, menglæden for den højtbelagtespiset findes hos alle.

NICLAS STEN ogSOFIE KALLAN

SOFIE KALLAN, NICLAS STEN

I smørrebrødsdronningen Ida Davidsens smørrebrødspalads i Store Kongensgadesælges 350 varianter af smørrebrød, opkaldt efter tidligere stamkunder;heriblandt en Uffe Elleman og en Victor Borge. Foto: Kristian Brasen,Søndagsavisen

FREDAG 28. OKTOBER 2011POLITIKEN 5

Er du ikke på Facebook -eksisterer du ikkeKnapt 2,8 millionerdanskere benytter sig i dagaf det sociale netværkFacebook. Igennem deseneste år har vi oplevet enmassiv dæmonisering afFacebook, men nu titter enny tendens frem.

Marie-Louise Schlosser og Sofie Dyjak

Sociale medier

5 gode Facebookrådfra eksperterne

Hvordan synes du muligheden er for at være en del af fællesskabet, hvis manikke har en Facebook-profil?

”Facebook er virkeligheden”,siger han. ”I virkelighedengør man jo også noget ud afsig selv. Drengene fjernerderes skæg, og pigernelægger make-up. Derfor erdet også okay, at du aktivtvælger, hvordan du vilfremstå på Facebook. Tag ja-hatten på og lad være medat være så firkantet, for vikan ikke undvære de socialemedier.”

Casper Høeg, ph.d.-studerende ved Institut forMedier, Erkendelse ogFormidling på KøbenhavnsUniversitet, bekræfter denneudtalelse og siger, at desociale medier, i takt medden stigende popularitet,bør tage større ansvar.

”Det handler om, at desociale medier skal blivebedre til at uddannebrugerne, så alle ved, hvemman kommunikerer ud til,og hvordan man udtrykkersig”, siger Casper Høeg. Hanefterlyser en størregennemsigtighed påFacebook, så alle er klarover, hvordan tingeneforegår.”Det er tankevækkende, at visom brugere ved så lidt om,hvem vi kommunikerer udtil. Der kan hurtigt ske enkrænkelse af vores privatliv,fordi vi ikke har kontrolover, hvem der kan holde øjemed, hvad vi går og laver”,siger han.Dog siger Casper Høeg også,at den store udvikling vil

have en opdragende effekt.”Vi begynder at forståkonsekvenserne af at væregrove på Facebook, oglangsomt vil vi begynde athænge hinanden op påvores overflødige udtalelserom lørdagens brandert”,siger han og afslutter medrådet om, at vi ikke skal sigenoget, vi ikke kan tåle athøre i retten.

Ingen ved, hvad fremtidenvil bringe for de socialemedier, men eksperternemener, at udviklingenfortsætter, og at vi skal tageja-hatten på. En ting ersikkert; er du ikke påFacebook, eksisterer du ikke.

Nanna Funder, 21 årJeg mener, at der er stormulighed for at have etfællesskab uden forFacebook, og føler ikke, atFacebook er ennødvendighed for at have etsocialt liv. Jeg synes, atfællesskaber naturligtkommer på studier ogarbejdspladser. Jeg brugerdesuden ofte telefon og mailsom kommunikation istedet for Facebook.

1. Det du siger, skal du kunnetåle at høre i retten.

2. Vær ærlig og stå ved digselv på Facebook.

3. På med ja-hatten! Semuligheder i Facebook fremfor begrænsninger.

4. Tag et ekstra kig på dineprivatlivsindstillinger,inden du poster noget.

5. Brug funktionen påFacebook, der gør, at du kanse din profil gennem dineFacebookvenners øjne.

Skræmmekampagner, om atFacebook ødelægger dinfremtid, har længe floreret imedierne. Drukbilleder ogtonsvis af sjoflestatusopdateringerforurener hver dag voresstartside og har skabt stordebat om ungesfremtidsmuligheder. Men itakt med Facebooksstigende popularitet, er detnu blevet et must at have enprofil på det socialenetværk. Unge frygter atblive ekskluderet frafællesskabet, da bl.a.invitationer ikke længerebliver modtaget i brevform,men nu bliver delt som enbegivenhed på Facebook.

Sådan forholder det sig ikkenødvendigvis.

Thomas Bigum, Facebook-ekspert, ser nemlig heltanderledes på kritikken.Han har taget ja-hatten på iforhold til Facebook ogopfordrer andre til at gøredet samme. Han ser

Facebook som fremtiden ogikke som en hindring.”Facebook er blevet enintegreret del af voresdaglige kommunikation”,siger Thomas Bigum ogfastslår, at udviklingen vilfortsætte. Dog siger han, atunge har stor risiko for atblive ekskluderet forfællesskabet, hvis de ikkehar en Facebook-profil, menhan mener, det er et valg,som man selv skal tage.”Du kan godt overleve iskovene i Alaska udenkontakt med andremennesker, men det vælgerdu selv, om du har lyst til –ligesom med Facebook”,siger han og understreger,at der simpelthen barekommer til at ske mindre,hvis man ikke er på.

Det, som vi poster om os selv,er en form forpersonbeskrivelse, og derformener Thomas Bigum, atdet er utrolig vigtigt, at vilærer at agere ordentligt ogrepræsentativt på Facebook.

Joachim Rishworth-Nørgaard, 22 årJeg synes, at det er svært atvære en del af fællesskabet,hvis man ikke er påFacebook, fordi invitationertil fester ofte kommer påFacebook. Det er nemt atkontakte folk, men detbliver også hurtigtoverfladisk. Dog har de laveten ny app, som gør, at mankan prioritere opdateringenfra sine tætteste venner ogfølge mere med.

Line Busk, 37 årJeg synes, at det størsteproblem med Facebook er,at børn er nødt til at lyve omsin alder for at være med tilat spille diverse spil. Jegsynes, at det er megetubehageligt, at løgneomkring alder skal til for atvære en del af de fælles spil,som nu engang er in.

Du kan godtoverleve iskovene i Alaskauden kontaktmed andremennesker, mendet vælger duselv, om du harlyst til – ligesommed Facebook.

På verdensplan vokser Facebook med 700.000 brugere om dagen. Med ét klik kan du blive en del affællesskabet.

Thomas Bigum,Facebook-ekspert

FREDAG 28. OKTOBER 2011 POLITIKEN6

Sociale medier

Bliver Google+ det nye Facebook?

Drukbilleder strider modpartiets åndMedieteknologien ændrermagtkulturen i samfundet.Facebook er flittigt brugt afpolitikere tilselviscenesættelse, da det erde andre brugere, sombestemmer den enkeltepolitikers popularitet.Camilla Michelle Mikkelsen

Google har lanceret deres bud på etsocialt medie, som kan tilbydefeatures, der adskiller sig fra Facebook.Nye muligheder for de socialenetværks brugere, som Google+tilbyder, kan vippe Facebook afpinden.

Mie Wissing Jensen

mennesket. Derforpromoverede han også sigselv og Liberal Alliancespolitik på Facebook i højeregrad under valgkampen. Nukan han til gengæld skrivemere frit og undertegne, athan er et normaltmenneske, som går ibiografen og tilfodboldkampe præcis somalle os andre. Men hvordankombinerer man depolitiske mærkesager og detpersonlige individ og stadigformår at tiltrække vælgere?’’Jeg lægger vægt på at brugemin profil til dialog, daandre dermed har mulighedfor at identificere sig medmig og ikke min politik’’.Det er en strategi, som, isidste ende, kan vise at øgeantallet af personligestemmer. Kirkebys profil erderfor en blanding af hamog partiet i en samlet enhed.Den viser to sider af Kirkeby,nemlig den personlige, hvorman får et mindre indblik iAnders, mennesket, mensamtidig er hans politik ogde mærkesager, som han gårind for, i søgelyset.Da han ikke udstiller sitprivatliv direkte, harmedierne derfor heller ikkemulighed, for at udstilleham med en sneboldeffekt.

Den ungefolketingskandidat, AndersKirkeby fra Liberal Alliance,benytter aktivt Facebook tilselviscenesættelse ogpromovering af sin politik.Han har sin egen fanside"Anders Kirkeby iFolketinget", som har 78tilhængere, hvilket påFacebook kaldes likes. Hanoplever et paradoks vedFacebook-siden, da han ernødsaget til at neutraliseresin profil. Liberal Alliancehar guidet ham i, hvordande ting, som offentliggøres,kan fortolkes."Liberal Alliance har bl.a.bedt mig fjerne tags fradiverse drukbilleder, da detikke er i partiets ånd medsådanne billeder", siger

Anders Kirkeby.

Den perfekte facadeTil trods for forskønnelsenaf sin profil, opnåedeKirkeby kun 390 personligestemmer og blev derfor ikkevalgt ind i folketinget. Påden anden side ville hanikke være et navn i danskpolitik på samme måde,som han er i dag, udenFacebook. Han har derforværet meget bevidst omfordelen ved at brande sigselv via de sociale medier,hvor han kan vise, hvad hanstår for og skabe en dialog."Jeg er helt sikkert bevidstom, hvad jeg lægger ud påmin profil, og hvad detsignalerer ud til vælgerne.Jeg frygter at miste

skridtet videre, og medfunktionen ØjeblikkeligUpload bliver fotografiertaget med mobilen nuuploadet automatisk.

Om Google+ bliver det nyeFacebook er ikke til at vide,men med deres nytænkendefunktioner kan det tyde på,at Google+ har god chancefor at blive et hit blandt deonline sociale netværker.

placere hende i en Circle forsig selv. Det er også muligtat placere den sammeperson i forskellige Circles.Disse Circles kan du opretteubegrænset.

For at chatte på Facebookkræver det, at man ervenner. Google Hangouts ermeget mere åbent, hvor dukan chatte med venner, somikke er på din venneliste.Har du circled en person,men ikke er blevet tilføjet ien af dennes Circles, kan dustadig være en del afpersonens Hangout. I disseHangouts kan duvideochatte med op til nivenner, hvilket du ikke kanpå Facebook.

Google+ kan også bruges påmobilen, og her er særligt tofunktioner, der skiller sigud. Smalltalk er en funktionberegnet til mobilen, dertillader brugere at samleflere venner i én chat. Dettegør det nemmere at laveaftaler med mangemennesker på samme tid viamobilen. Derudover tilladerGoogle+’s brugere, ligesomFacebook, at uploadebilleder, men Google er gået

Google er kommet med sitbud på et socialt medie,hvor ideen bag er ligFacebook. Dog er derelementer, hvor Google harformået at være nyskabendeved at tilbyde funktionersom Circles, Hangouts ogApp. I Google+ placerer dudine venner i netværker,

Circles, hvor du kan opdeledine venner, kolleger og dinfamilie i mindre socialegrupper. Dennekategorisering betyder, atdu kan dele forskelligtindhold med forskelligevenner og evt. udelukke enirriterende svigermor frafællesskabet - du kan sågar

stemmer, hvis jeg signalerernoget forkert", udtalerAnders Kirkeby. Han frygterbl.a., at drukbilleder kanvære en nøgle til falskehistorier."Jeg er indforstået med, atsådanne billeder ikke kanvære en del af min profil, dajeg kan risikere at mistestemmer på dem". Han erbange for, at folk vil gå indog ændre mening omkringhans politik grundet dissebilleder, hvilket kanforklare, at han kun er

tagget på 16 repræsentativebilleder. Til trods for denpolerede facade, betyder detmeget for Anders, atvælgerne også kan se hansmenneskelige sider."Jeg ønsker selvfølgelig ogsåen balance mellem, hvordanmit private- og politiske livfremstår på Facebook".

Mennesket tilbageDet er altså en balancegang,hvor han ikke skal være forfolkelig, men hvor manstadig skal kunne se Anders,

Sociale medier

http://www.excitebuzz.com/facebook-vs-google-the-online-gaming-war/263.html

Den unge politiker, Anders Kirkeby fra Liberal Alliance, baner vejenind i dansk politik gennem Facebook.

Sociale medier

På 20 minutter på Facebook bliver der...

... sendt 2.716.000 beskeder.

... postet 1.851.000 statusopdateringer.

... udsendt 1.484.000 invitationer.

... accepteret 1.972.000 venne- anmodninger.

.... tagget 1.323.000 billeder.

1. En ud af 13 på Jorden er på Facebook.

2. Omkring 2.775.000 danskere er på Facebook.

3. 47% af danskerne bruger dagligt Facebook.

4. Der er over 16 millioner fansider på Facebook.

5. Der er mere end 650 millioner aktive brugere på Facebook.

6. I øjeblikket er Facebook den andenstørste internetside ligeefter Google.

Sjove Facebook-facts

FREDAG 28. OKTOBER 2011POLITIKEN 7

Borgen uden politik

Kamp mod misbrug Fit for FeistForrygende, fortryllendeog helt igennemfremragende. Feist fyrer opunder bigbandet ogformår at formidlefortræffelige undertoner afmelankoli i en personligsammensætning.Formidabelt, forfinet ogfuldendt fryd for øret.

Grotesk ogsanseligberetning omen pige derudsættes forincest af sinfar.

Det var underholdning i særklasse. Men søndagens afsnit af ’Borgen’var blottet for de spændende politiske problemstillinger, somtidligere har givet ’Hr. og fru Danmark’ stof til eftertanke.

TV

Christel Wiinblad: PrologGyldendal156 sider, 179 kroner

En 4-årig pige bliver seksueltmisbrugt af sin far, indtilhun er 26 år. De seksuellekrænkelser finder sted omnatten. Om dagen er det denrå tone, som præger familielivet. Skønt moderen erbevidst om de tragiskehændelser, er der et langttidsrum, hvor detdysfunktionelle familielivfår lov at blomstre.

DEN 4-ÅRIGE PIGE bliverteenager, og mødrehjælp ogkrisecentre kommer hendetil sidst tæt på livet. Dogformår hun ikke at forkasteden seksuelle undertone,faderen har plantet i hende,hvilket får den unge kvindetil at agereuhensigtsmæssigt overforsine omgivelser. Disse indrekonflikter er det konstantecentrum hele vejenigennem bogens 155 sider.

MED DEN STØRSTESANSELIGHED og

provokation formår ChristelWiinfelt at trække læserenind i et grusomt univers afafmagt, angst og kynisme.Hun holder krampagtig fasti sin prosalyriske skrivestil,der også ses i hendestidligere digtsamling ”minlillebror”. Denneprosalyriske skrivestil gør atlæseren kan få svært ved atfinde den røde tråd, hvisman ikke har tidligerekendskab til ChristelWinnblads forfatterskab.Samtidig giver hun læserenet slag i ansigtet, fordi huntvinger læseren tilidentificere sig med offeret,og vil man forstå teksten,må man analysere detskrevne. Prolog er enfølelsesmæssig turbulentrejse gennem et seksueltmisbrugt barns univers.

DENNE BOG ER godnat-læsning, eftersom at sprogeter indviklet og kræver en viskoncentration og forståelse.

E MMA ELENA SUTHERLAND

Borgen. Afsnit 14. ’Op til kamp’.Episodeforfatter: Jeppe GjervigGram Medvirkende: SidseBabett Knudsen, LarsBrygmann, m. fl. DR i søndags.

Ikke alle unge læser aviser,og ikke alle unge sætter siglige meget ind i efterløn, EUog Afghanistan-krig, men ien fortravlet hverdag har dehidtil kunnet følge disse ogmange andre politiskeproblemer i DR’sdramaserie, Borgen. Isøndagens afsnit ’Op tilkamp’ havde Adam Priceimidlertid lagt en ny linjemed endnu større vægt påprivate, menneskeligemisgreb end normalt.

SEX, SENSATION OGSAMVITTIGHEDSKVALER ertre nøgleord for afsnittet.Hovedkarakterernes fejltrinhavde højunderholdningsværdi, ogherhjemme måtte vi fleregange ty til lattermusklerne.Affæren, som BirgitteNyborg, den ellers altidkontrollerede og problem-løsende statsminister, havdemed først en whisky ogsiden med sin chauffør,gjorde det svært ikke attrække på smilebåndene -pludselig kunne viidentificere os med hende.Troels Höxenhaven,Arbejderpartiets nyeformand og udenrigs-

minister, var afsnittetscentrale skikkelse. LarsBrygmann spillede karak-teren med en præcision ogfølelsesmæssig indlevelse,som må have fået de flestedanske hjem til at følesympati med manden –selvom han havde vist sigsom en konkurrent tilstatsministerposten. Detkolde, alt-det-jeg-har-kæmpet-for-i-mit-liv-har-jeg-mistet-på-et-splitsekund-og-lige-før-jeg-nåede-toppenblik, som Höxenhavenhavde, da hanshomoseksuelle utroskabblev afsløret, varhjertegribende, oprigtigt ogrørende.

Michael Laugesen-sagen ogden selvbeplantede historiefår til gengæld denærværdige titel som serienslavpunkt. For overdrevet ogurealistisk.

’BORGEN’ FOREGIK SLET IKKEPÅ BORGEN, men det storedrama udspillede sigderimod i hjemmene. Her erHöxenhaven-sagen, Nyborg-branderten og Laugesen-fælden allerede nævnt. OgKasper og Katrine kan igenigen igen ikke finde ud af,om de skal være sammeneller hver for sig – etefterhånden alt foranstrengende forhold!Drivet fandt vi altså ikke i

det politiske maskinrum,men i privatlivet, og heradskiller afsnittet sig fratidligere afsnit, hvorprivatsfæren kun har spilleten birolle i forhold til denpolitiske handling. SelveSomalia-sagen kredsedemere om internemagtforhold blandtpolitikerne end selve pirat-problematikken, som ellerskunne have været etinteressant emne at tage fatpå.Episodeforfatter JeppeGjervig Gram styrede færgensikkert i havn medunderholdning ogspænding, men genialt vardet ikke, og serien satsede

ikke lige så stort, som denellers med stor succesgjorde i sæsonens førsteafsnit. Det nedtonede fokuspå politikken er en ærgerligtendens for dramaserien,der har levet højt på sinemodige diskussioner ipolitiske spørgsmål.Et dramaafsnit på det jævne,og en dramaserie, der harmistet sin politiske identitet.

MATHIAS BUKH

Feist: MetalSelskab: UniversalFem hjerter

Med den velkendtekraftfulde skrøbelighedvender Feist stærkt tilbagemed sit fjerde album ”Metal”med numre i bedstealternative pop/folk/rock stilkrydret med Feistscanadiske stemme. Påalbummet har Feist fornyetsig, skønt hun stadig formårat bevare sin egen stil i nyeomgivelser. Som noget nyter strygere og blæsere bleveten del af fe(i)sten, hvilketgiver sangene et merestorladent udtryk i forholdtil Feists tidligere numre.Skønt hendes første pladehed ”Let it die”, er Feist røgettil tops og har fundet sig selvi en ensformig verdendomineret af ubegavet popog talentløse MGP-vindere.

LIGE FRA STARTEN gribesman af Feistskarakteristiske, fragile ogdirrende stemme, der i sinenestående charme støttesaf elysisk flerstemmighed,spillet op af tunge trommersamt smukt og følsomtklaverspil. Den ungecanadier ved lige, hvordanman sammenskruerkomplekse og dogtilgængelige melodier, derhænger en på ørerne. Feistblander genrer oginstrumenter i en personligmikstur af drømmeri,sørgmodighed ogspænding. Især i nummeret”Anti-Pioneer” viser Feist sitværd i smukke passager ogmed en vis genkendelighedfra tidligere numre, trodsdet alligevel adskiller sig isin drastiske opbygning.Hendes dynamiske ogbesjælende kundskaber

bidrager kun til maksimeretsentimentalitet ogbevægelighed. Immervæk erder andre mere løsrevnenumre, hvor kaosfremtræder, fx”Undiscovered first”, derminder om Pink Floyds ”Thewall”.

RUMKLANG MEN NÆRVÆR,skrøbelighed menstorladenhed - en fantastiskforening af kontraster. Demange luftige numre giverplads til sangmæssige såvelsom instrumentaleudfoldelser. Af og tilovertager bigband-instrumenter ispændingsprægede ogopbygninger fx i "ACommotion”, et atypiskFeist-nummer, men nu endel af hendes nye stil. Mankommer heller ikke udenom tamburinen og et

akustisk nummer på ”Metal”som ”Cicadas and Gulls”,hvor man melankolsksendes tilbage til hendestidligere album. Selvommange imponerende numreberiger pladen, er deradskillige hyggeligepassager - det perfektesoundtrack til enefterårsdag med nedfaldneblade, store tørklæder, varmkakao og et spil skak.Vemodig, dirrende og heltigennem sprødt. Gribende,overvældende og medsørgmodige undertoner.Brilliant og mesterligblanding af kontraster, dergår i et.

SOFIE KALLAN

MUSIK

Anmeldelse

Anmeldelse

Roman

-

-

FREDAG 28. OKTOBER 2011 POLITIKEN8