1

Bilag

Bilag 1 – Spørgeguide, ekspertinterview

Bilag 2 – Spørgeguide, kunder

Bilag 3 – Interview med Mikkel Hybel

Bilag 4 – Interview med Peter Thomasen

Bilag 5 – Interview med Mads Egebjerg

Bilag 6 – Interview med Rasmus Blegvad

Bilag 7 – Interview med teknisk supporter

Bilag 8 – Artikel fra fagbladet Markedsføring, 20. april 2010.

Bilag 9 – Bagde: ”Orker du heller ikke Fyn?”

Bilag 10 – Sikkerhedsvest: ”Orker du heller ikke Fyn?”

Bilag11 – Betongrise: ”Orker du heller ikke Fyn?”

Bilag 12 – LinieBonus

Bilag 13 – Mols-Linien vandflaske

Bilag 14 – Visningsplan uge 17

2

Bilag 1

Spørgeguide, ekspertinterview

Baggrundsspørgsmål om Mikkel Hybel:

• Hvor lang tid har du arbejdet her i virksomheden? • Hvad beskæftiger du dig med til daglig?

Markedsføringskampagnen (processen)

• Problemerkendelsen (fald i antal kunder) • Undersøgelse: Kundeundersøgelse og –analyse • Strengths Weaknesses Opportunities Threats? • Resultatet: Indholdet i kampagnen

o Markedspenetration (eksisterende produkt og marked, produktudvikling, markedsudvikling, diversifikation (nyt marked og produkt)

Markedsføringskampagnen (strategiens opbygning)

• Baseret på generisk strategi, differentiering: service, service, service? • Målgrupper • Positionering/ differentiering • P-mix (produkt, pris, distribution, promotion, personale, fysiske rammer, proces)

BBC-kunderne

• Faktuelle: Hvor stor en del udgør BBC-kunder i antal og i omsætning? • Ligger der særlige BBC-kundeanalyser til grund for dele af kampagnen • Segmenter

o Store/ små virksomheder o Geografisk placering af kunderne

• Bestemmer den enkelte rejsende selv om han/hun tager broen eller ML? (købscenterbetragtning: bruger, influenter, beslutningstagere, godkendere, købere, gatekeepere (fx at brugeren ikke bliver tilmeldt nyhedsbrev og sms)

o Dette har betydning for om markedsføringen skal rettes til den rejsende eller virksomheden

• Hvordan forholder I jer til virksomhedernes o Købsproces (buygrid framework) o Købscenterbetragtning

3

o Relationer i b2b-markedsføring o Opsøgende indsats (salgsafdeling)

Markedsføringskampagnens betydning for BBC-kunderne

• Reklamespottet – er der tiltænkt nogen effekt på erhvervskunder? o Skal den udbrede kendskabet til Mols-Linien eller skal den øge præferencen for ML?

Begge dele? • LinieBonus: Erstatter det den bonus der tidligere har været på BBC-kortet, i form af den

ekstra frirejse? o I så fald, er det så ikke en forringelse af den service der ydes overfor BBC-kunder? o Nuværende pris på 6840,- for 9 ture, 760,- pr tur

• Kaffe, internet, større lounges – er der kommet strømstik ved bordene? • Priserne

o Dels på bbc-kortet o Ombord

• Flere afgange – hvad er kundernes holdning hertil og hvordan forholder I jer til det?

Er det muligt at få adgang til data vedrørende:

• Udviklingen i antal kunder og BBC-kunder i de seneste 5 år? • BBC kunder, geografisk fordeling, størrelse, hyppighed i brugen af ML osv.? • Analyserne/ rapport som WDP har udarbejdet?

4

Bilag 2

Spørgeguide, kunder

• Hvad er dit navn?

• Hvilken virksomhed arbejder du i og hvad er din stilling?

• Hvor længe har du haft din stilling?

1. Jylland-Sjælland • Rejser du i forbindelse med dit job i mellem Jylland og Sjælland?

• Bestemmer du selv om du bruger Mols-Linien, tager broen eller andet i forbindelse med

rejserne?

• Hvilken form for rejse foretrækker du umiddelbart og hvad er årsagen?

2. Mols-Linien • Når du vælger Mols-Linien, hvad skyldes det så?

• Du har valgt at benytte BBC. Hvilke af de services som BBC-kortet giver, har særlig betydning for dit

valg?

• Hvilken fordel har BBC i forhold til dit transportbehov?

o Automatisk reservation

o Ankomst senest 5 min før afgang (normalt 10 min)

o Valg mellem automatisk og manuel betjening

o Ombord og fra borde med højest mulig prioritet

o Business Lounge

o Kildevand

o Kaffe to go

o Aviser

o Fri internet

o Service sms

3. Markedsføringskampagne • Fortæl hvad du ved om Mols-Liniens nye markedsføringskampagne og deres tiltag

o Gratis kaffe-to-go o Fri internetadgang o Strømstik ved borde i BBC-lounge

5

o Større BBC-lounges o Storskærme i havnene med TV2 News o Lavere priser ombord i restaurant og cafeterier o LinieBonus. bonusordning, à la den SAS har, hvor kunder belønnes for deres

loyalitet med point som de kan bruge på rejse med ML eller til forbrug ombord. • Hvad er din umiddelbare vurdering af kampagnen/ strategien, overordnet set? • Tror du den kan påvirke din præference for Mols-Linien?

o Hvis ja, hvorfor - hvilke elementer vejer tungt? o Hvis nej, hvorfor, hvad skulle Mols-Linien i stedet gøre som kunne øge din

præference? � Fartplan, frekvens, tidligere/ senere afgange

� Faciliteter i havnen og på færgen

� Service i forbindelse med rejsen

• I havnen

• På færgen

• Telefonkontakt

• Servicemål: brændte/ efterladte biler med reservation/ BBC

� Relation til ML i forbindelse med erhvervelse og vedligehold af konto hos ML

� Priser.

6

Bilag 3

Interview med Mikkel Hybel

Jeg kunne godt tænke mig hvis du vil starte med at fortælle hvor længe du har været i virksomheden og hvad din daglige beskæftigelse i virksomheden er.

Jeg har været her siden februar 2008, så to år, godt og vel. Og som marketingchef er det […]trafik, catering og forretningsudvikling i de to områder. Jeg har ikke rigtig noget med omkostningsside, dvs. hvordan optimerer vi vores olie og hvordan får vi maks ud af skibene. Det er slet ikke mig, den del af driften har jeg intet med at gøre. Jeg har det kommercielle ansvar i et eller andet omfang på personbilstransport og få hevet nogle kunder ind på den måde.

Hvis vi så skal tale lidt om jeres nye markedsføringskampagne. Jeg går ud fra at det var en problemerkendelse der satte det i værk.

Det kan man roligt sige. Da jeg startede. Eller det opslag jeg så ikke også, der stod der at Mols-Linien har haft to rekordår – byg videre på det. Og så startede jeg i februar 08. Juni 08, fire måneder efter satte vi prisen op med en tredjedel og så faldt privattrafikken som en sten, simpelthen. Vi mistede kolossalt mange kunder ved det. Så blev fokus flyttet fra at skulle bygge mere og mere på til at finde ud af hvad hulan er der egentlig galt. Nr. 1, hvem er det egentlig der ikke kommer, nr. 2: hvorfor kommer de ikke, også nr. 3: hvad skal der til for at de kommer igen? Og 4: Hvordan får vi fat i dem. Så hele den øvelse, den fyldte faktisk anden halvdel af 2008 og hele 2009. Fordi det der sker når man har en hvor tingene går fremad det er også at du vender lidt det blinde øje til de ting der ikke kører fordi de ses ikke så tydeligt. En ting der ikke er optimal den gemmer sig nemmere for dig når det går godt end når det går skidt. Så vi havde ikke så mange… Den infrastruktur rent vidensmæssigt som skulle til at hjælpe os ud af den problemstilling vi sidder med den var der ikke. Hvem skulle vi ringe til? Vi anede ikke hvem der sad i bilerne. Fx. Vi havde ikke sådan et overblik over trafikken. Hvad postnummer kommer de fra osv. osv. Var det jyderne eller sjællænderne, eller var det de unge eller de gamle, hvem var det egentlig der blev væk. Vi kunne bare se hvilke uge dage de var væk, men vi kunne ikke se om det var et system i det. Og hele den øvelse der, plus, hvis du samtidig havde fået skabt et billede af virksomheden som værende alt for dyr til at være interessant. Det skulle vi så rette samtidigt. Så det har egentlig været en øvelse i at samle, lad os sige firmaets image op af et hul. Og få os gjort relevante igen og få os solgt ind i markedet igen.

Du sagde at det var primært private kunder i mistede, vil det sige at jeres erhvervskunder blev ved jer, på trods af prisstigningerne? For de var også udsat for prisstigninger

Lige nøjagtigt. Og det sjove er at det gjorde de faktisk, og det der så skete da vi fik sat fingeren i hullet hvor privatkunderne fossede ud, så kom finanskrisen. Og med den, der begyndte erhvervsmarkedet at falde. Da begyndte de at rejse mindre, de gik konkurs osv. osv.. Så da vi sådan lige havde fået slukket den første ildebrand, startede tændte den næste, kan man sige, i en generel konjunkturnedgang. Den krise der startede jo omkring tredje kvartal 2008. Som en likviditetskrise

7

ikke. Og blev så stille og roligt til en generel økonomisk nedgang i løbet af 2009. og der ramte selvfølgelig den samlede trafikmængde. En typisk sælger han kørte i 2006 40.000. i 2009 kørte han 32.000, hvis han altså havde fået lov til at beholde sit job. For dem der var blevet fyret kørte jo 0. Så se hvor meget trafik der egentlig forsvinder i et erhvervsmarked, ikke.

Vil det sige at I, i jeres markedsføringskampagne har primært fokus på privatkunderne?

I første omgang, ja. Fordi, hvis du har nogle segmenter, du har personbilmarkedet, det deler du op i privat og erhverv. Og hvis erhverv kører fint, jamen så kan du godt tillade dig at lade den ligge og bare fortsætte og så kigge på privat, indtil jeg startede. Der havde man bygget en hel masse benefits på erhvervsproduktet. Folk kom i hober. Så den udfordring lå egentlig i at få dem til at betale mere. Og så flytte dem over på en dyrere billet. Der blev gjort meget for at skabe et godt business-produkt, for folk var villige til at betale den højere billettype. Du kan ikke få 10 % mere færgekapacitet. Du er nødt til at købe en hel ny færgen du kan ikke købe en halv. Jamen så er der god mening i at der bygges flere og flere business benefits på de dyre billetter. Og så flytter du de billige billetter op på de dyre, ikke. Men den dag hvor alle de passagerer siger, hov det er blevet for dyrt, det er at tage fat i det billige produkt. Dem der er mest prisfølsomme er selvfølgelig dem, hvor det er deres egne penge de betaler billetten med, det er privatmarkedet. Så derfor så er der i 2008, ingen fokus på erhverv, de købte. Privat, det var der det hele skulle slås/stås. Du drømmer ikke om hvor mange det var, det var virkelig alvorligt.

Er det i den retning I stadig kører?

Det der er sket er at erhvervsmarkedet, eller b2b-markedet er blevet kolossalt prisfølsomt. Der bliver næsten ikke solgt nogen businessclass flybilletter. Ikke i Europa i hvert fald. På de korte distancer vil folk ikke betale for det. Og vi er en kort distance. Hvorfor skulle jeg give 100 ekstra for en business billet når jeg kan tilbagelægge den samme strækning for 100 kroner mindre. Og så er vi nødt til at adressere dels jo 1: at vi findes, der er jo mange der slet ikke overvejer at man kunne bruge os. Pg 2: putte nogle flere benefits i det og det er jo det vi gør nu, ved at vi har opgraderet loungen på seajeterne, de er blevet dobbelt så store jo. Vi får sat tv2 news op om bord. Catering fx, der har vi, i stedet for at du skal købe en 199 kroners all inklusive kl tre om eftermiddagen, vil vi sige, det er ikke sikkert at du er sulten, så brug 99 på tapas, så er det klaret. Sådan nogle små ting som faktisk har en betydning. Så vi har gjort en masse ting på businesssiden også. Sådan noget som en lille mobilapplikation, så du kan se hvornår går den næste færge, det er det første og vigtigste spørgsmål. Og to, hvordan kan jeg nå den. Jamen det er den applikation, osv. osv. Nogle af. Vi har liniebonus.

Hvordan har I intensiveret salget?

Vi har simpelthen ansat en sælger. Det har vi ikke haft før, eller det har vi men det er længe siden. Det var før min tid… Når de holder op med at komme, så må man ud og minde dem om at de skulle se at komme alligevel, eller komme igen.

Så hans funktion er…

8

… Hans funktion er at stampe nogle flere personbilskunder op af b2b-markedet. Og det er opsøgende salg.

I forbindelse med de tiltag som du siger, kommer BBC-kunderne til gode, der går jeg ud fra at du også ser LinieBonus som en af dem.

Det er klart, det er noget af det der kan være med til at holde fast i dem. Jo oftere du rejser, jo større glæde har du af et frequent travel program. Men rent faktisk er der lige så mange privatkunder… så programmet er lige så meget rettet til privatkunder. Hovedparten af vores kunder, de er jo private. Og dem vil vi ikke undvære og vi vil frygteligt gerne kunne sende dem en mail til sommer om: husk nu at tage færgen på ferie, så det vi egentlig skal bruge det program til, er i ligeså høj grad hvem er det der rejser, hvor gamle er de, hvilket køn er det, hvor bor de, i hvilket postnummer, hvor tit rejser de, altså rejsehyppigheden, i hvilken sammenhæng rejser de. Det kan man jo når man har sådan et program. Dernæst kan man jo kontakte dem. Det giver jo netop den infrastruktur som vi ikke havde før. Vi anede ikke hvem vi skulle skrive til og når vi fandt ud af det anede vi ikke hvor de boede. For at sige det ligeud.

I har i noget tid nu registreret postnumre, ikke?

Det er cirka et år siden. Ja, godt et år.

Det jeg vil hen til mht. til den liniebonus, det er at hvis man holder det op imod det tidligere BBC-kort hvor man betalte for ni ture og fik en frirejse, så er det vel en ringere service i den forstand at de skal rejse flere gange for at optjene den frirejse

Både og. Der er to ting i det. Hvis du vil have rabat, får du mindre rabat nu. Vi har pillet den tiende tur ud, men du får 5 % nu, hvor du fik 10 % før, kontant. Og så får du point ved siden af, hvis du vil have det. Lægger man det sammen giver det ca. det samme. Så får du mere rabat nu faktisk.

Hvis du køber et 9-turskort, så får du en 5 %s kontant rabat, i forhold til hvis du købte turene enkeltvis. Hvis du registrerer det på dit liniebonuskort får du yderligere bonus. Og hvis du lægger den bonusværdi sammen med din kontante rabat, så har du en rabat der er ligeså stor som før. Det er den ene ting, den anden ting er at for at få rabatten i form af den tiende tur, skal du lægge 7200 kr. I et marked hvor pengene ikke hænger løst, hvis der er likviditetskrise har man ikke 7200 kr. og man har i hvert fald ikke til at 40 sælgere kan have hver deres kort. Så strammer man jo op og siger at så skal vi ikke binde kapitalen, så betaler vi en tur af gangen, frem for at købe ti på forhånd. Så i den forbindelse giver det også god mening.

Du letter likviditetsbehovet hos din kunde. Dem der har råd, får så 5 % i kontant rabat.

For at kunne købe en BBC-enkeltrejse, kan man jo fx bruge sin BroBizz, er det dit indtryk at mange bruger BroBizz frem for BBC-kort?

Mit indtryk er, at de fleste bruger brobizz. Men jeg har ikke tal på det.

9

Og den fordel man får ved at købe niturskortet er at man for den kontante rabat på 5 %? Og ydelsen er nøjagtigt den samme?

Ja, du får det samme. Hvis du rejser relativt tit og regner den 5 % rabat om til en pro anno rente, så er det jo en kolossal god forretning. Hvis du kan gøre det 10 gange om året, hvor får du ellers en 50-60 % forrentning, ingen steder.

Hvor omfattende har jeres analyser været forud for kampagnen:

Den har været meget omfattende. Vi har kigget på billettyper, ugedage, måneder, uger, ruter. Dem der har lavet kampagnen har været rundt i hele virksomheden, fra smede til kaptajner og stewardesser, bookingfolk. For at lære huset at kende. De kommer med forretningsforståelse generelt og så kommer de med kolde øjne. De har ikke tingene under huden, de har ikke samme skyklapper på som vi andre har fået med tiden. Så først har vi gennemmålt det hele og så har de været inde og bruge deres analyseevner. Så det har været omfattende.

Lavede i også kundeundersøgelser?

”Vi har data om alt, hver gang der er en transaktion af nogen slags i cafeteria, i en billetmaskine en telefonlog, så ved vi det og det kan vi måle. Vi har lavet markedsundersøgelser i stor skala, vi har også taget fat i nogen af dem som har tilmeldt sig vores sms service, skrevet ud til dem og fået temmelig mange besvarelser retur. Interviews ombord på skibene. Da vi så ligesom havde fundet ud af hvor vi stod henne, jamen så kom reklamebureauet ind og lavede deres undersøgelser. For at få nogle mere kvalitative vinkler på det, var de hele virksomheden rundt og fandt ud af hvad synet var på virksomheden. Og det er selvfølgelig ikke to ugers arbejde, det har taget flere måneder.

Hvis du skulle sætte en overskrift på den her nye markedsføringsstrategi, hvad ville du så sige?

Jamen hvor trykker skoen? Og det vi kunne se var at kendskabsgraden var et af problemerne – så det skulle vi adressere, erhvervstrafikken var faldende. Vi kunne nogle andre ting… Og så har vi taget de største ting først: Hvis du bare går ud g fortæller at vi findes… Hvis 20 % af markedet kunne har brug for dig og ingen i makredet kender… hvis du så går ud og siger at vi findes, så får du 20 % af markedet med det samme. En helt basal ting: der var mange der vidste at Mols-Linien fandtes som koncept, men de anede ikke at vi stadig sejlede. Nogle er ikke klar over at vi sejler til Århus, og det må vi tage fat i. Rå awareness er en af de allerførste ting. Det næste er: hvad er det for en indsigt du bygger din kampagne på? Al god marketing bygger på en indsigt og når du har alle tallene, så kan man sige så har du alle dine analysegrundlag, men hvad er det som du reelt sælger, sælger du bor eller sælger du huller? Du sælger bor, men kunderne køber huller. Og hvad er det for en smerte vi kan fjerne? Vores hovedkonkurrent – storebæltsbroen – er ikke problemet, den er flot og den er relativt kort, det er hele det stykke over Fyn og hele vejen op igennem Jylland, indtil du når Århus som er problemet. Så hvis du ikke orker det, eller den smerte du kan fjerne hvis du har to

10

børn der sidder og ter sig tåbeligt på bagsædet, så tager du færgen. Det er den indsigt vi bygger på. Nu har jeg glemt dit spørsgmål.

Det var angående strategien, hvordan du vil karakterisere den. Dels overordnet og dels dens delkomponenter.

Altså 1: fortæl vi findes, 2. hvorfor skal du tage os og det skal du fordi du ikke orker de 200 ekstra km… Så det er jo differentiering.

Det du taler om mht. lav awareness, gælder det i lige høj grad det private marked og erhvervsmarkedet?

Det gælder begge, for mange af dem der rejser, rejser i begge egenskaber. Hvis du er mobil, så er sandsynligheden for at du får et job hvor du er mobil også højere, end hvis du er meget lokal som person. Og hvis du er eget lokal som person, så læser du den lokale avis, ser de lokale nyheder og du har hele din familie og alle dine venner inden for en lille cirkel. Ca. en tredjedel af jyderne nord for Århus forlader aldrig den region, de er aldrig på Sjælland, hvad skulle de der? På Sjælland HT-området der er der 44 %, de rejser aldrig til Jylland, nord for Århus. Du har en gruppe som er irrelevant. De relevante kunder vil være tilbøjelige til at rejse med færgen både i privat og erhvervssammenhæng.

Så nogle kunder vil du kunne få ind som erhvervskunder vha. en sælger og lære dem at tage færgen i den egenskab, jamen så vil de også når de rejser privat tage Mols-Linien eller være tilbøjelige til at overveje det.Du kan ikke give smagsprøver på at tage færger, alligevel er det lidt det vi prøver, ved at forsøge at få folk ind i den ene egenskab, så er sandsynligheden for at de vil vælge os i den anden egenskab så meget desto større.

Du nævnte, at I ansætter en sælger, og han arbejder udelukkende med b2b. Og i hvor høj grad bruger han, altså han er opsøgende i sin indsats som sælger. Så han sidder og kigger på nogle virksomheder og ser på hvad de har af behov som Mols-Linien potentielt kunne dække…

Ja…

Så arbejder han med deres kødsproces og hvordan kan han gøre Mols-Linien synlig..

I praksis, så gør man det at man kigger ud af vinduet og ser hvad står der på de biler der kører forbi. Man kigger på industrikvarterer. Miele har en afdeling i Århus og har hovedkontor i København, aha, så tjekker vi på listen: er de kunder i dag. Hvis ikke de er, så ringer vi til dem. Og så ringer man til receptionen og spørger om man må tale med den ansvarlige for rejser og det kan være den administrerende chef, en økonomichef en indkøbschef eller en rejsekoordinator afhængig af hvor stor en virksomhed det drejer sig om. Og så kæmper man for at få et møde, og det er ikke altid så nemt. Og så tager man derud og kæmper for at få en aftale. Og hvis det lykkes så kæmper man for at få den til at bruge den.

Det er på grundlag af mols-linien kan tilbyde BBC-rejser med enten kort eller brobizz?

11

23:00 Det er klart at vi gerne vil sælge BBC-billetter til erhvervskunder, fordi de er hundesvære at komme af med til privatkunder. Sådan er det. DSB 1’ og flyselskabernes businessbilletter er der nok heller ikke så mange private der bruger. Så selvfølgelig forsøge man at afsætte det produkt til dem. Produktet er født til det segment. Derudover så gør vi også det at vi købe nogen firmaer til at laver aftaler for os, sådan nogle phoners. Det gør vi også. Den største og første udfordring er overhovedet at få en aftale. At få en aftale med mig, kan du tro er svært. Hvis du vidste hvor mange jeg siger nej til hver uge. Måske kunne vi bruge det. Men værdien af det er næppe stor nok til at min indsats bliver tjent ind. Så det der med at analysere køberorganisationerne, der går man ligeså tit direkte til at etablere kontakten til firmaet via receptionen. Og hvis man ikke får en aftale efter man har forsøgt nogle gange, så tager man fat i et phonerfirma med nogle marketingfolk og får dem til at booke møder.

Når I sidder med de her mindre og lidt større og store virksomheder, hvordan forholder I jer så til relationen i mellem jer og kunden?

Altså Liniebonussen har fx to formål, dels at få større andel i de nuværende kunders rejser, hvis du ligger rejser mellem øst og vest, lad os sige at du har 20 returrejser om året. Hvor mange gange bruger du færgen? To gange. Dvs. at vi har fat i dig, men vi har kun ti procent. Hvad skal vi så gøre. Et: hvorfor tager du ikke færgen oftere? Et svar kunne være jeg ved ikke rigtigt hvornår færgen går – jamen så laver vi en mobilapplikation. Eller der var ikke lige en færge der passede, eller det er så kedeligt at sidde i havnen og vente. Hvad kan vi så gøre? Vi installerer gratis internet i havnene, laver en lounge. Hvordan kan vi gøre ventetiden bedre, så folk er villige til at vente længere tid. 3:vi kan give dig noget. Den rabat der er på et firmakort tilfalder firmaet. Den rabat der er på en firmaaftale tilfalder firmaet. Hvis du der har rejsesmerten du får ikke noget ud af nogen af delene. Så du vil bare hurtigst hjem til din familie, det er det, det handler om.

Er det jeres erfaring at frirejserne tilfaldt virksomhederne og ikke den rejsende?

Det er sindssygt svært at vide, for der står ikke noget sted i hvilken sammenhæng billetten blev indløst. Der er jo også private der vælger et BBC-kort. Det og flere andre ting gør at, det kan vi ikke få et svar på.

Tidligere var tendensen at frirejsen blev stukket i lommen, men omfanget af det faldt i takt med at tiderne blev strammere, vi har haft stigende konjunkturer siden 1993. i den 15 års periode er det bare gået bedre hvert år. Og så blev pengene lidt løsere. Dengang var virksomhedernes største problem at skaffe de rigtige medarbejdere, så hvis du har en medarbejder som du har brugt 100.000 på at rekruttere, så er virksomheden ikke så tilbøjelig til at sige den der fribillet, den afleverer du lige. De 800 kr. fred være med dem. Den omkostning er ingenting i forhold til at han eller hun evt. smutter. Sådan er det ikke længere. Nu står folk i kø for at få job og der er ikke nær de penge i kassen der var tidligere, så de frirejsebilletter blive inddraget. Der er færre der får den bonus som rejsende end der var før, uden jeg kan sætte tal på. Det er min klare formodning, det er punkt 1. punkt 2 du garanterer den rejsende at han får noget ud af det, du får noget hver gang, ikke først gang

12

nummer ti. Det er som at putte lim på snoren. Og igen får vi at vide, hvem er du, dig der sad i den bil kl. otte i morges. Jamen det var en kvinde på 35 år, med bopæl der og der, det ved vi lige pludselig.

Kan I koble de informationer I får via LinieBonus-kortet til den fx BroBizz den bliver brugt sammen med?

Ja, så man kan nogle ting, men registerloven siger at du ikke må analysere ned på det enkelte medlem. Jeg må ikke pille dig op af stakken. Vi må kigge på grupper, så vi kan kigge på hvor mange i et givet segment rejser på den måde?

Nu siger du det med postnummer igen, og det får mig til at tænke på noget. Tidligere talte vi om nordjyder og sjællændere osv. Hvordan er jeres målgrupper placeret geografisk?

Hvis du tager et danmarkskort. Ca. 10 km nord for motorvejen øst-vest, der bor de på Sjællands-siden. Hvis du kommer for tæt på øst-vest motorvejen så kører de nedenom. Syd for har vi stort set ingen. I jylland har vi dem… så snart du rammer byskiltet syd for Århus, ud af byen, så falder antallet. Det er utroligt svært at få den op fra Skanderborg og Horsens, vi har nogen, men reelt går vores marked fra, lad os bare sige skanderborg og så en skrå linie mod vest og så imod nord. Det er noget vi er blevet meget klogere på efter vi er begyndt at kunne analysere på postnumre. Det der er interessant er selvfølgelig ikke kun hvor det går godt, men lige så meget, hvor går det ikke så godt. Og hvis du kan så, jamen i de postnumre der har vi slet ikke nok, så kan du finde ud af meget de rejser i det område eller du kan sige der er ingen pointe i at fokusere på Ålborg, fordi en flybillet måske koster 149. Så det kan vi aldrig vinde. Men jo mere du ved, jo stærkere står du.

Har der været tiltag i kampagnen i forhold til medarbejdere og deres indsats?

Vi har fået lavet sådan nogle meget fine badges. Og det der jo er kunsten, at få trykket på den node inde i din hjerne der gør: nå ja, det er den reklame. Når folk kommer her, skal de på en eller anden måde mindes om at det var en god beslutning. Så alle medarbejdere går med badge, vi har fået lavet sikkerhedsveste, de små grise der står derude har også fået det malet på ikke også. Og når jeg siger alle, mener jeg alle front line, alle i bookingen på skibene osv.

Men hvis jeg nu så siger at det jeg tænker på er mere i forhold til den service personalet yder, er det så sket nogen ændringer?

Altså, vi har ikke arbejdet på HR-siden. Fordi det vi konstant får at vide, det er at der er ros til personalet. Det er uhyre sjældent vi får klager, jeg kan slet ikke huske at jeg har set det faktisk. Men vi får tit klager over alt muligt andet. Det kan være fra at en eller anden har fået ridset sin bil. Eller har spildt ketchup. Der kan være mange ting. De kunne måske ikke finde en elevator. Men den behandling de får giver slet ikke anledning til problemer, så det er ikke et indsatsområde. Men personalet skal selvfølgelig kende til kampagnen og det gør de jo også. De deler også de her badges

13

ud. Dem er der flere kunder der spørger efter. Vi har ikke sagt at de skal dele dem ud, det har de bare gjort. Vi sælger faktisk de veste der. Dem køber folk også. Vi har bestilt 5000 ekstra badges…

Hold da op, det er da fedt.

Ja, så det er arbejdet ind i produktet, men det må ikke blive sådan at produkt og kampagne smelter sammen. Produktet skal gerne kunne stå alene den dag kampagnen er væk. Eller hvis fx kampagnen har nogen negative effekter, så skal du kunne frigøre produktet fra det uden at gøre skade på produktet.

Har I været nervøse for det?I forbindelse med at Fyn bliver hængt en smule ud.

Nej, ikke nervøse, øhh, men jeg har da gjort mig tusindvis af overvejelser om hvilke konsekvenser det her kunne få. Og vi har da også fået nogle mails fra fynboer der synes at det var da begrænset hvor meget morskab de kunne se i det. Sådan er det jo bare. Og det er ikke ret mange skal det siges. De fleste ryster på hovedet eller tager det med et smil. Længere er den ikke, men tilbage til spørgsmålet til medarbejderne. Det har ikke været nødvendigt at oppe dem yderligere. For det kører sgu rigtig godt. Det var de andre ting. Det var hardwaren der skulle kigges på. Og så nogle af de periferiprodukter. Igen, det kan godt være at du sælger en overfart. Men det folk de køber det er en pause, det er nogen mad, det er tid til at lave noget arbejde, noget familie-et-eller-andet, det kan være et toiletbesøg hvor der er rent. Hvis du har valget mellem at gå ind på et motorvejstoilet eller lade være, så gør du ligesom mig, så tænker du, jeg holder mig lige til jeg kommer hjem. Der kan være mange ting i det. Hvordan kan vi gøre det bedre? Det har vi selvfølgelig kigget på og forsøgt at tage fat i. Også hele vores kiosksortiment, vi har sat priserne ned og sat softicemaskiner op. Alt det softice du kan spise for 20 kroner. Vi du have en kop kaffe, så koster den ikke længere 23 kroner, men ti kroner. Sådan nogle helt enkle ting på prissiden, men også på sortimentssiden, indretningssiden. Så der kommer til at ske en helt masse. Så vi forsøger at gøre produktet bedre, samtidig med at vi prøver at gøre det mere kendt. Og vi tager hårdest fat der hvor vi tror skoen trykker mest. Og det har været gratis internet som en af de helt store. Det er blevet efterspurgt meget, så det har vi fået. Både i havnene og på færgerne.

Kampagnen løber til udgangen af 2010, er det rigtigt?

Vi medieplanlægger og marketingplanlægger et år frem ad gangen. Men når man går ind, som vi nu gør og laver et univers, så er det hul i hovedet at skifte univers til nytår, bare fordi vi skifter årstal. Det univers kommer til at leve ligeså længe som det er den bedste måde at gøre det på. Så jo, kampagnen den er startet i år og vi har et budget der dækker 2010, men der er ingen plan om at det skal stoppe i 2011. det er simpelthen bare et spørgsmål om planlægningshorisont.

Er det så samarbejdet med reklamebureauet også, altså den kortsigtede plan, som så skal udbygges?

14

Jeg laver en marketingplan som har en horisont på typisk 3-5 år. Så laver du en handlingsplan, som er indeværende år og så laver du en medieplan, som siger okay, hvis det er de ting vi skal gøre, hvordan kan vi så kommunikere dem.

Så det er de tre niveauer vi arbejder i. og medieplanen, det er klart at vi laver den sammen med vores reklamebureau og mediebureau. Det er to forskellige. Marketingplanen, den laver jeg, den skal være forankret i os. Men jeg snakker jo tre gange hver dag med reklamebureauet. Jeg vender en hel masse ting med dem. Så mange af de ting jeg beslutter til marketingplanen som Preben i sidste ende skal godkende, jamen det er ting som er vokset ud af samtaler vi har haft. Altså, du sår løbende og så høster du i et go.

Procesmæssigt er det sådan det foregår. Men jo, kampagnen kommer til at løbe året ud og formentlig væsentligt længere.

Har I planlagt nogen evalueringer, udover at I forventer at kunne se en effekt i antallet af rejsende?

Vi måler faktisk budskabsforståelse uge for uge. Og derudover lægger vi nogle kendskabsmålinger ind også. Fordi som jeg sagde tidligere, awareness det er et issue for os. Så vi skal finde ud af hvordan det bevæger sig henover tid. Og der har vi også nogle tidligere målinger, som var med til at flage problemet. Og så har vi selvfølgelig salgsdata. Det er faktisk det vigtigste. Hvis vi kan se at vi opnår skyhøj awareness, høj budskabsforståelse, men lavt salg, så tyder noget på at eksekveringen ikke er stærk nok. Så de tre ting måler vi. Kendsskab måler vi selvfølgelig ikke uge for uge, for det rykker sig slet ikke i det tempo.

Hvordan har budskabsforståelsen eksempelvis udviklet sig?

Det ved jeg ikke endnu, vi lavede den første for fire uger siden, men jeg har faktisk ikke fået rapporten endnu. Men jeg er spændt.

Det kan jeg da godt forstå.

Det man gør når man laver medieplan, det er nogle forskellige målinger og estimater. Hvor mange har den mindst én gang. Der regner vi med at den første er nået ud til 85 % af målgruppen. Det er vores up front mål, det næste er så, hvor mange kan huske det? En ting er at du har set den, men der kan ske så meget. På den måde måler vi også hvornår vi skal skifte film. Nogle gange skal samme budskab formidles forskelligt for at trænge i gennem. Nu siger vi for eksempel, orker du heller ikke Fyn? Vi fokuserer på hullet i osten, vi fokuserer på det vi ikke leverer. Det er en treokampagne, hvad er det for en smerte vi fjerner.

Fortsætter I det fokus gennem resten af den planlagte mediekampagne? Altså, det er jo temaet, så uden at sige for meget vil det være en rimelig antagelse.

15

Bilag 4

Interview med Peter Thomasen

Hvordan vil du beskrive dit rejsemønster, sådan i forhold til Mols-Linien?

Jeg rejser i gennemsnit nok frem og tilbage en gang om måneden, i forbindelse med min forretning. Og så rejser jeg også som privat, når jeg skal besøge familie eller venner i Jylland.

På hvor står en andel af dine rejser bruger du Mols-Linien?

Stort set konsekvent. Det er nemt for mig at tage den lille færge [Hundested-Rørvig] og fortsætte med Mols-Linien.

Så du vil gerne undgå at køre over Fyn?

Ja da. Man kan jo blive nødt til det hvis færgerne ikke går, men det hører til sjældenhederne at jeg kører. Men mine ærinder er også oftest i Ebeltoft, Århus eller nord for…

Hvornår har du sidst rejst med Mols-Linien?

Det gjorde jeg i sidste i uge. Og jeg skal over med Mols-Linien i den her uge. Altså skriver du om Mols-Liniens kunder?

Ja, det gør jeg…

Okay, skriver du også om deres nye reklame?

Ja, også det…

Altså, helt grundlæggende når man skal reklamere for noget, så er det jo en god idé at reklamere for det man har og det er en god ide så ikke at gøre ens konkurrenter mere kendte end de i forvejen er i de reklamer man så laver. Man kunne jo fristes til at tro at den reklame med de fynboer, den var fra storebæltsbroen. Det troede jeg rent faktisk første gang jeg så den fordi jeg kom ind i reklamen på et tidspunkt hvor man så de der hoveder. Og så tænkte jeg ”åh nej, er det nu igen storebæltsbroen, der skal til at gøre grin med om mand kommer fra Jylland eller Sjælland”. De har før haft den hvor de bruger landsdelene. Og det er jo uheldigt når man… Jeg synes at Mols-Linien i stedet for at fortælle at det er træls at køre over Fyn, skulle fokusere på de fordele der er ved at tage Mols-Linien. For eksempel muligheden for at lave en kombibillet med Hundested-Rørvig. Er du klar over, at hvis du trækker en streg oppe fra Hundested eller Frederiksværk og hele området nord for København: Gentofte, Hellerup og længere ude, Ordrup, der hvor mange folk også rejser meget, hvis du trækker en streg derfra og over til Ebeltoft så er der faktisk kun 50-60 km… hvis de kører ovenom. Fordi hvis de bor tæt på Hundested, så er der ikke langt derfra. Hvis man forestiller sig at Mols-Linien havde mange kunder i de postnumre…

Så kunne der kunne måske ligge et potentiale i at udvide kombibillet-konceptet, fx til at kunne indgå i BBC-aftaler?

Jeg tror i hvert fald at det er værd at undersøge.

16

En anden væsentlig forbedring kunne være infrastrukturen omkring havnene. Der er jo ofte dårlige forhold i fx Århus havn og vejen til Odden er heller ikke optimal. En anden måde at optimere driften med hurtigfærgerne kunne være at få nedsat antallet af biler, som sejler med over og for eksempel få et samarbejde med et biludlejningsselskab.

Men tror du ikke at mange kunder som vælger Mols-Linien gør det bl.a. fordi det er vigtigt for dem at have deres bil eller firmabil med på turen? Det ville jo sandsynligvis øge kompleksiteten at skulle parkere ét sted, have sine sager med ombord og fra borde igen og så have lejet en bil.

Jo, du har nok ret. Jeg synes næsten ikke I kan gøre mere for erhvervskunder end I gør.

Hvordan gik det til, da din virksomhed blev kunde hos Mols-Linien?

Jamen, det kan jeg næsten ikke huske. Vi fik de der kort, jeg har vist dem alle sammen, både turkort og kontokort og det blå kontokort. Og så er det bare gået af sig selv siden.

Men har der været nogen form for opfølgning på jeres aftale eller nogen informationer eller noget?

Nej, det har der ikke. Jeg kender nogen som arbejder i Mols-Linien, Fink, kender du ham?

Muligvis har jeg hørt om ham.

Men nej, der har ikke været noget… De kunne jo godt opsøge kontakt, vi er et begravelsesfirma og derfor har vi jo ret tit brug for at komme frem og tilbage. Altså når én dør i Jylland og skal begraves på Sjælland eller sådan noget, ikke.

Ja, det kunne de jo for eksempel. Men hvis vi så springer tilbage til det med BBC. Hvad er det væsentlige for dig når du rejser som BBC-kunde?

Det er rigtig fedt at jeg kan komme når jeg vil. Jeg er af og til nødt til at lægge mine planer om i allersidste øjeblik. Og så er det godt ikke at brænde inde med en reservation til den forkerte afgang. Og så passer det mig fint nogen gange at kunne spise på båden eller arbejde eller bare koble fra. Men konkret er der ikke andre af fordelene der er vigtige for mig. Jeg kan også nemt ske at reservere en billig billet og bare betale den, hvis det kommer til at passe.

Der er ændret nogle ting ved BBC-kortet, som er det der BlueClass-kort, det giver dig ni ture, men ingen frirejse længere. Samtidig er der ikke længere bonus for rejser med tur og retur på samme dag. Til gengæld er der indført en bonusordning som hedder LinieBonus. Er man medlem af den tjener du et antal point hver gang du bruger din brobizz, køber en billet eller en buffet…

Ja, den kender jeg godt til.

Okay, alle tiders…

17

Jeg synes som sådan godt om den ordning. Sammenlignet med den gamle ordning, med frirejser, skal jeg rejse flere gange, men jeg synes der er en fordel i at fleksibiliteten større. Altså mine point, kan jeg omsætte til en buffet med familien i stedet for en businessrejse.

Jeg tror der er en risiko for at folk ikke kan finde ud af det. Men det er måske også fordi jeg er mærkelig. Det er jo tydeligvist udarbejdet af en som har siddet og tænkt ”vi laver et firmakort og målet er det samme som med vinbonusordningen, at dem der er ansat i firmaet kan få en bonus som bliver trukket fra i skat.” og vurderer at det vil de gerne have. Og jeg kan ikke vurdere hvor mange erhvervskunder der vil opleve det som en tilstrækkelig stor fordel, til at de vil vælge Mols-Linien.

Jeg har tidligere været med i en undersøgelse, som også var møntet på erhvervskunder. De billetter som udstedet som erhvervsrelaterede og som er fradragsberettigede, så vil de bruge de billetter på en måde hvor det faktisk ikke har noget erhvervsrelateret formål. Den gang var det mit indtryk at de var meget sikre på at det var det folk gerne ville.

Nu ved jeg ikke helt om det er det du siger, men det de sigter efter med den her bonusordning, det er at …

Det der var pointen tidligere det var at man kunne købe en flaske rødvin ombord og så kunne man få sat en prop i den og så kunne man tage den med hjem til lillemor. Og så kunne man sidde og nyde en vin som firmaet havde betalt.

Er det en undersøgelse du har deltaget i, som Mols-Linien har lavet?

Jaja, det var for at finde ud af hvad vi synes om de forskellige tilbud de havde, blandt andet det vin der. Det er nok 1½-2 år siden. Og det var ret generelt at dem som deltog i mødet synes at det med vinen var tåbeligt. Jeg synes i det hele taget at, jeg går ud fra at det er Mols-Linien selv der udtænker de overordnede strategier, men jeg synes det er plat ud over alle grænser at gøre sådan noget. De skulle hellere fokusere på de åbenlyse fordele der er ved at rejse fra Sjælland til Fyn med en hurtigfærge. Er der miljøfordele så fremhæv dem, er der tidsmæssige fordele, så fremhæv dem, er der magelighedsfordele, så frem med dem. Men lad være med at lad være med at svine nogen til, med at sige at Fyn er kedelig.

Okay, for der er jo udover mediekampagnen også flere andre tiltag. Fx kan erhvervskunder tage gratis kaffe med fra borde. Der er fri adgang til internet ombord.

Fri adgang til internettet?

Ja. Og de har lavet større lounges på færgerne, Mie og Mai og så kommer der også skærme på færgerne og i havnene. Og så er der den her loyalitets-bonusordning.

Det er sikkert også ganske udmærket og fint for dem som kender Mols-Linien, men med det her når de jo ikke ud til alle dem som hver dag kører over broen. Som kunne komme hurtigere eller nemmere eller mere bekvemt frem ved at tage Mols-Linien, men som ikke er klar over den mulighed. Og det er det der er Mols-Liniens kæmpe problem, det er at de ikke er tilstrækkeligt kendte. Og det er at folk ikke er klar over hvor tit de sejler, fx. Det var anderledes dengang der var timedrift. Det var til at have med at gøre. Afgang hver time. Det er et nemt budskab.

18

Men det er også to forskellige ting, at der dels er en for lav kendskabsgrad og dels …

Jamen det er jo noget af det erhvervslivet vil sætte højt, de siger at erhvervskunderne vil nok gerne have en gratis kop kaffe med fra borde. Men i det tilfælde hvor det drejer sig om, at jeg er på forretningsrejse så betyder det ingenting at jeg kan få den kop kaffe med. Jeg kan lige så godt køre ind og få den kop kaffe et andet sted, hvor jeg måske trænger mere til kaffe, fordi jeg typisk fået kaffe eller andet ombord. SÅ det er ligegyldigt for mit vedkommende. Og ved du hvad, det har det andet sgu heller ikke…

Altså de andre tiltag mener du?

Ja… Jeg tror det største problem for Mols-Linien, er at de for mange ikke aner hvor godt det er. De har et produkt som er så knaldhamrende godt. De er så effektive til at pakke de færger, til at komme af sted med de færger, til at få dem til at sejle frem og tilbage, men de har jo åbenbart ikke formået at få det fortalt og få det banket fast i folks bevidsthed, at når man skal til Jylland, så skal man den vej.

Mmm…

Og det mener jeg er der hvor indsatsen skal placeres. For hvis de får lavet en salgsindsats som kan fordoble deres passagerantal, jamen så kunne de jo for pokker give dem alle sammen gratis kaffe ombord. Og så kunne det betale sig. De kunne måske godt forsøge at lokke folk til med gratis kaffe, eller en gratis menu. Bestiller i jeres sommerferie nu, så får I en gratis middag. Og sende det budskab ud. I stedet for at skrive at fynboerne er dumme. Det er noget af det man kan sige der måske tænder erhvervsfolk, det er noget der er gratis.

Nu siger du at du sådan set kun har brug for den fordel BBC-kortet giver dig, hvis du kommer til en afgang som er udsolgt og du ikke har en reservation, ikke… Hvad kunne Mols-Linien så gøre for at du får en bedre oplevelse af at være kunde, eller hvordan går de deres service overfor dig bedre?

Jamen øhh, som sagt har I jo et rigtig godt produkt og… Altså det er selvfølgelig altid træls at løbe ind i at der ikke går flere færger en eller anden aften, eller at der går lang tid i mellem afgangene. Det er det største problem, men altså oftest går det uden større problemet.

Men større fleksibilitet, ville trods alt gøre det nemmere…

Jaja, sådan er det.

Du har nævnt at du Hvilken sammenhæng er der for dig i mellem at rejse med Mols-Linien som privatperson og som erhvervskunde?

Jeg bruger jo Mols-Linien privat og som erhvervskunde. Og jeg tror at hvis du får en erhvervskunde til at prøve Mols-Linien, så vil han få øjnene op for at rejse med familien også og det gælder også den anden vej rundt. Det må jo alt andet lige være en lettelse for alle at komme ud af bilen og nogen kan evt. få arbejde fra hånden og nogen kan hvile sig og børnene kan røre sig lidt og få leget.

19

Tak for hjælpen, jeg synes du har givet mig nogle interessante perspektiver på det her.

Jamen det var godt. Men jeg synes det er vigtigt at du får med at produktet ER godt. Der er det der skal være. Alt det der lounge og aviser og kaffe, der er ikke behov for mere af det. Om det koster syv kroner eller det er gratis, det er ikke det der betyder noget. Der er ingen grund til at fedte sig til at, nu er der gratis kaffe og kortet er lidt billigere, til gengæld er der ingen frirejse. Jeg tror de må sige, at vi har det rigtige produkt og vi har den rigtige pris og sådan er det og ud fra det lave en undersøgelse af hvilke services der kan være inkluderet i prisen, udover rejsen. Men gør det gennemskueligt, byg det op om et budskab der er til at forstå. Folk har en masse forforståelser omkring priser ved Mols-Linien, jeg hører tit nogen sige at det er også så dyrt at spise på færgen og det var da den dyreste kop kaffe jeg har drukket. Jeg tror det er værd at gøre en indsats for at tage livet af de myter. Se for eksempel på hvor mange der har madpakker med. Måske næppe erhvervskunderne, men det siger da noget om hvilken opfattelse der er af priserne ombord.

20

Bilag 5

Interview med Mads Egebjerg

Det handler om at jeg er i gang med min bachelor. Og jeg skal skriver om Mols-Liniens markedsføringsstrategi og hvordan erhvervskunder opfatter den og om den ændrer deres præference for at rejse med Mols-Linien, frem for at tage fx broen. Ja Så det er i det lys jeg stiller dig de her spørgsmål.

Okay

Er det Relight du arbejder for?

Ja, det er det.

Hvad er din stilling?

Salgskonsulent, kan du vist bare kalde det

Hvor længe har du haft jobbet?

I ca. 2½ år

I forbindelse med jobbet, hvordan er din rejseaktivitet mellem Jylland og Sjælland da?

Jeg er på Sjælland to dage om måneden, nogle gange tilbage samme dag og nogle gange med en overnatning.

Er det op til dig selv om du bruger Mols-Linien eller fx tager broen?

Ja, det bestemmer jeg selv. Jeg har både brobizz og et blueclass-kontokort. Jeg tror der er lidt at spare ved kontokortet. Men umiddelbart foretrækker jeg at tage Mols-Linien, jeg kan slippe for de mange ekstra kilometer og jeg kan bruge tiden ombord til at arbejde, eller sidde og svare på e-mails eller læse. Og alene i bilen er det mange kilometer at køre nedenom, når man kører ofte.

Er der nogen BBC-fordele som er mere betydelige for dig end andre?

Det er helt klart vigtigt, at jeg ikke behøver at reservere inden afgangen og at jeg kan komme og nærmest køre direkte ombord. Det er punkt et for mig.helt klart.

Hvad med faciliteterne ombord?

21

Dem bruger jeg sådan set ikke så meget. Jeg sætter mig for det meste et mere eller mindre tilfældigt sted. Men hverken i restauranten eller i loungen. Ja, for jeg køber sjældent noget ombord og så er der for det meste mere ro nogen af de andre steder. Jeg plejer at få kildevanden ombord, så hvis vi kalder det en facilitet er det vist det eneste jeg benytter ombord.

Okay, hvornår rejste du sidst med Mols-Linien?

Uh, hvad er det, det er måske to uger siden, eller tre måske.

Nå, jeg spørger fordi der er lanceret nogle tiltag inden for den seneste periode. Fx er der gratis kaffe to go for BBC-kunder, fri internet osv.

Jeg har godt nok set et nyhedsbrev om, at der er kommet fri internet ombord. Og jeg har tidligere brugt det der TDC Hotspot ombord. Men jeg har ikke brugt det fri internet endnu, men jeg har godt læst om det i nyhedsbrevet.

Er det noget der kan gøre en forskel for dig…

Firmaet betaler, så for mig personligt, er det lige meget. Men det bliver måske en lille smule nemmere, når jeg ikke behøver at købe de der kreditter og slipper for det der med at logge af og på nettet, for at spare. Jeg plejer at gå online og hente de mails jeg skal bruge og så gå offline igen og svare på dem og så logge på igen til sidst for at sende dem. Så det er da nemmere at man kan være online hele tiden og bruge nettet gratis, men det er af mindre betydning.

Okay, har du udover det set at der er en kampagne på tv2 også?

Ja

Hvad synes du?

Jamen jeg synes egentlig at de er fine. De forklarer meget godt at – det er den der hvor man ser landsdelene og hvor der er tre hoveder ikke?

Jo, det er den.

Jeg synes egentlig den er ok, den forklarer meget godt budskabet om at spare så og så mange kilometer og slappe af ombord på færgen osv. Det er et meget simpelt budskab og jeg synes det går godt i gennem på en humoristisk måde. Så det synes jeg er ok. Jeg har i hvert fald lagt mærke til den. Det hænger måske også sammen med at jeg bruger Mols-Linien og er mere opmærksom på det af den grund.

En af hensigterne er at øge kendskabsgraden, fordi de ikke selv er tilfredse med Mols-Liniens …

Kender du til at BBC-kortet er lavet om?

Ja, det er faktisk rigtigt.

Fik du førhen frirejsen eller gjorde Relight det?

Det gjorde firmaet, fordi jeg har kontokort, så jeg faktisk aldrig frirejser. Men nu har jeg fået et andet kort som jeg skal registrere eller som man skal have og optjene nogle point på

22

Ja, det er rigtigt. Er det noget du har sat dig ind i?

Jeg har bestilt kortet og har også fået det, men jeg har ikke brugt det endnu, for jeg har ikke rejst siden jeg fik det.Jeg bestilte det sidst jeg rejste. Men det lød ret simpelt.

Ja, de har jo ændret strukturen så prisen er sænket prisen på 9-turskort, så det svarer til en kontant rabat på 5 % i forhold til køb af enkeltrejser. Og derudover er der så de bonuspoint du optjener når du bruger dit bonuskort.

Ja præcis, jeg kan både bruge pointene på rejser og på mad ombord.

Hvilken forskel vil det gøre for dig, at du får en personlig bonus ved at bruge Mols-Linien?

Nej, det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror nærmere at jeg kunne finde på at spise ombord på færgen lidt oftere. Jeg tror ikke at mit antal af rejse vil ændre sig.Jeg vil nok bruge pointene ombord på mine rejser.

Så umiddelbart lyder det så til at effekten af kampagnen er, at du vil ændre din adfærd ombord på færgen, og ikke din rejseaktivitet.

Ja, det er nok rigtigt.

Hvordan er dit kendskab til Mols-Liniens udover BBC-fordelene, for dem har du jo ret meget styr på.

Ja, altså jeg vil mene at både jeg og de tre-fire kollegaer jeg har som også rejser til Sjælland har rimelig godt styr på de der gængse afgange. Vi har alle sammen et kontokort, nogen bruger det i mere eller mindre grad og tage færgen. Jeg tror der er en generel tendens til at de tager færgen derover, men kører nedenom når am nskal hjemad. Og det er jo lige noget med at huske fartplanen om eftermiddagen

Har det også noget at gøre med om I skal så sent hjem at færgerne ikke længere går?

Nej, det mest noget med at man ikke vil risikere at nå halvvejs til færgen og så finde ud af at man ikke når den. Så vil man hellere køre. Nu er jeg så tit derover, så jeg ved hvornår jeg skal være ude af København for at nå færgen i Odden. Hvis man ikke rejser så ofte er det måske svært at vide hvor lang tid det tager at køre fra fra København til Odden. Så tager man måske ikke chancen. Så det i hvert fald min opfattelse når vi er af sted nogle kolleger sammen så tager de oftest færgen derover, men kører nedenom hjem.

Hvilken effekt tror du så fx det kunne have, at de via en applikation på deres mobil kan få fartplanen eller næste afgang?

23

Jeg har en gang brugt den der automatiske telefonsvarer, hvor man snakker med en robot. Og det fungerer egentlig udmærket og princippet er vel lidt det samme. Men man skal selvfølgelig lige kunne finde ud af det. Men det er da en god idé.

…

Men der står jo faktisk afgangstiderne for resten af dagen på din billet, det opdagede jeg for noget tid siden. Det passede så faktisk ikke det der stod, men det var vist noget med at en af færgerne var på værksted, eller hvad det hedder.

Hvordan er din virksomhed påvirket af finanskrisen? I mindre grad, helst klart. Cykelbranchen er generelt ikke påvirket ret meget af finanskrisen. Det er i mindre grad end resten af samfundet. Så krisen har ikke påvirket din rejseaktivitet? Nej, det har den som sådan ikke. Vi rejser lige så meget som før krisen. Direktøren rejser nok én eller to gange om måneden og de to andre rejser lidt mere tilfældigt. Hvis de skal til Kastrup Lufthavn eller til et enkelt møde i København. Men det er nok nærmere en gang i kvartalet eller hvert halve år. Så det er ikke så tit de er af sted. Hvordan er din oplevelse af Mols-Liniens service, både sådan, i havnen inden du kommer ombord og ombord og hvis du for eksempel ringer ind til dem?

Når man kommer havnen er man jo kun – i gåseøjne – i kontakt med automaten, jeg kører aldrig hen til manuel betjening fordi jeg har kortet. Og det fungerer upåklageligt, at man registrerer sig, eller sætter kortet i og taster det ind man skal, det fungerer fint, så der er ikke noget. Ombord på færgen, tjaa. Det er sjældent jeg er i kontakt med nogen der. Det skal være hvis jeg afleverer kildevandsbonen i kiosken eller til en af tjenerne ombord. Det fungerer også upåklageligt, der er ikke noget at komme efter.

Så det er faktisk minimalt hvad du har af kontakt med personalet, kan jeg høre.

Ja det er det. Det er det.

Okay. Hvad så i forhold til afgange? At de kommer præcist af sted, at de ikke er aflyst og at du kommer ombord og fra borde med højest mulig prioritet osv.?

De er meget pålidelige med både afgang og ankomst. Det fungerer godt og det er meget sjældent at der er forsinkelser, så drejer det sig, de få gange jeg har oplevet det, om noget Mols-Linien ikke kan gøre noget ved. Der var en gang et stort krydstogtskib på vej ud af havnen i Århus og så måtte færgen ligge udenfor lidt tid. Øhh, nogle andre har der skullet prominente gæster med, jeg tror det var dronningen eller et andet hvor de skulle vente på at hun ankom. Så det har ikke haft noget med færgen at gøre. Så de er meget pålidelige og når der endelig er noget med forsinkelser er de gode til at informere om det fra broen.

24

Okay. Det sidste jeg gerne vil spørge ind til igen, det er det her med at du siger at du sjældent spiser ombord på færgen eller generelt køber noget ombord på færgen. Hvad ligger til grund for det?

Det er en kombination af mange ting. Den primære årsag er, at jeg synes det er for dyrt. Selvom det er mit firma der betaler og jeg dybest set kunne være ligeglad, så siger min samvittighed mig lidt noget andet. Hvis jeg er eget hver fjortende dag og jeg køber morgenbuffet og buffet om eftermiddagen, jamen så bliver det frygtelig mange penge, ifølge mit hoved i hvert fald. Det er primært hvis vi er af sted nogle kollegaer sammen, at vi får buffet på færgen. Nogle få gange har jeg købt en sandwich i kiosken på vej hjem om eftermiddagen, hvis jeg har skullet direkte videre og ikke kan nå hjem at spise. Men oftest køber jeg en sandwich i et supermarked eller på en tankstation på vejen, som jeg så spiser på færgen. Og det er så også derfor jeg ikke sidder i restauranten.

Og det er alt sammen pga. priserne. Altså, jeg synes det er for dyrt. Man kan også sige, når det handler om buffeten om eftermiddagen, om det er rimeligt at ens aftensmåltid er noget ens arbejdsplads skal betale eller om det er rimeligt at man selv betaler. Hvis det er 199 kr. har det pludselig en betydning i længden, når man sender bilagene videre. Men hvis det 50 kr. for en sandwich er der jo ingen der noget.

Så du er villig til at bruge dine personlige bonuspoint på dine rejser i arbejdsregi, selvom dit firma ellers ville betale det?

Ja, altså det med at jeg optjener de point vil måske gøre, at jeg tager en buffet engang i mellem. Men det vil kun være for at bruge de point, kan man sige og tage den fornøjelse det nu er.

Er der noget, du har lyst til at tilføje i forhold til at være kunde hos Mols-Linien?

Jeg er muligvis skadet efter en periode som rejseguide, men jeg har bemærket at kaptajnerne i et stykke tid har enten budt velkommen ombord, eller kommenteret solskin eller lignende og har en række standardbemærkninger osv. Det virker på mig påtaget. Der bliver budt velkommen ombord af en stewardesse og det er fint. Der er ingen grund til at kaptajnen også snakker. Det kan selvfølgelig være fint hvis han har relevant information, om bølger, vind eller forsinkelse. Men udover det er der ingen grund til at kaptajnen taler. Det er en meget lille ting jo.

Vil du karakterisere dig som en tilfreds Mols-Linien kunde?

Ja, det vil jeg faktisk. Det synes jeg. Men man kan da godt se at der i løbet af det sidste år er kommet færre med færgerne. Sådan en mandag morgen eller torsdag eftermiddag. Der kan man i hvert fald se at der slet ikke er det antal håndværkere med som der tidligere har været.

Nej, dem har de mistet mange af!

..Og så er der sikkert også mange sælgere som mig, som ikke rejser så meget mere. Sådan ser det i hvert fald ud i mine øjne.

Tak for din hjælp.

25

Bilag 6

Interview med Rasmus Blegvad

[Introduktion af mig og mit bachelorprojekt]

Jeg arbejder som salgschef for Morgenavisen Jyllands Posten

Rejser du tit mellem Jylland og Sjælland?

Ja, det gør jeg forholdsvist tit, ca. hvert 14. dag. Jeg har to medarbejdere der sidder på vores andet hovedsæde inde på rådhuspladsen. Og derudover har jeg også en del i min kundeportefølje i København.

Har du valgfrihed hvad angår rejser mellem Jylland og Sjælland?

Ja, det har jeg.

I hvor stor udstrækning vælger du Mols-Linien?

Det gør jeg i 20-25 % af tilfældene, det er egentlig meget undtagelsen end reglen at jeg tager Mols-Linien.

Hvad ligger til grund for det?

Når jeg vælger Mols-Linien er det i det har tilfælde fordi jeg har besøgt mine forældre som bor i Rønde og i andre tilfælde er det fordi det kommer til at passe med spisning. Så hvis jeg kan nå 18-færgen til Århus, så kan jeg få spist inden jeg kommer hjem. Og det er den primære årsag til at jeg vælger Mols-Linien.

Okay, og ellers så…

Ellers kører jeg altid over broen. Og det gør jeg fordi det er det mest fleksible. Jeg synes godt det kan være et problem at få det passet ind med de afgangstider der nu er. Og derudover er der også det element af det at, det er måske ikke i så høj grad længere, men det ved jeg fra de andre sælgere også, at vi får afregnet kørepenge når det er sådan at vi kører over broen. Og på en tur fra Århus til København og tilbage igen, jamen så får du afregning for 606 km, tager du færgen, så får du får 225 km. Og der er en forholdsvist stor forskel, hvor en tur med færgen vil give dig i omegnen af 1000 kr. vil en tur over broen give ca. 2600. Færgebilletten betaler firmaet, men forskellen i kørepengene er jo til at tage og føle på.

Så du synes det er en dårlig forretning for dig at tage Mols-Linien?

26

Ja, det synes jeg faktisk det er.

Selvom du så nu rejser med Mols-Linien og bruger din BroBizz, så vælger du ikke at benytte dig af de goder du blandt andet betaler for, som BBC-Loungen. Hvordan kan det være?

Det er også lidt ekstraordinært, men det vælger jeg altid fra, hvis jeg ikke skal benytte mig af restauranten. Hvis jeg ikke skal spise ombord, så sætter jeg mig et andet sted. Jeg bryder mig faktisk ikke om at sidde i BBC-Loungen når jeg ikke skal have buffet, for jeg føler mig til forpligtet til at benytte restauranten når jeg sidder der.

Okay, men er du klar over om det er noget man er forpligtet til, når man benytter loungen?

Ja, det ved jeg godt det ikke er, men sådan er jeg [grin].

Hvad med din kildevandsbon, indløser du den?

Nej, det gør jeg ikke. Og jeg tager heller ikke aviserne eller af det frugt og chokolade der ligger derinde, er det ikke rigtigt at der gør det?

Jo, det passer.

Men som sagt, så benytter jeg normalt loungen, fordi jeg så spiser ombord, men i dag har jeg spist morgenmad med mine forældre.

Ja, okay. Er du medlem af den nye LinieBonusordning?

Nej, det er egentlig sjovt at du spørger. Det er jeg ikke. Da jeg kørte i gennem automaten, fik jeg som det sidste den valgmulighed at bruge medlemskortet til den ordning du lige nævnte. Men jeg vidste ikke hvad det var.

Nå, okay. Jamen det kan jeg så fortælle dig. Det er et tiltag i forbindelse med Mols-Liniens nye markedsføringsstrategi. De har indført den her bonusordning, som giver dig nogle bonuspoint hver gang du fx bruger dit BBC-kort eller køber en buffet i restauranten. Du får et antal point, svarende til det antal kroner du betaler i den pågældende transaktion. De point kan du så bruge til enten at købe rejser ved Mols-Linien eller til forbrug ombord på færgerne. Dvs. at du får en personlig bonus for at bruge Mols-Linien, i stedet for den frirejse som det tidligere BBC-kort gav efter 9 rejser. Så den nye bonusordning erstatter altså den gamle frirejse og derudover den bonusordning som udløste et antal flasker vin, ved returrejser indenfor samme dag.

Hvilken værdi er det det skal give mig at den er fjernet? [hehe]

Det har selvfølgelig ingen positiv værdi for dig at en frirejse bliver fjernet [hehe]. Men de har så valgt at sige at det er en større bonus for den enkelte rejsende, at de kan optjene nogle point ved deres rejser, som er deres personligt og som derfor ikke tilfalder virksomheden.

27

Ja, okay. Altså, man kan sige at orienteringen handler også om at de formår at orientere de b2b-kunder de har. Jeg vil mene at vi er en forholdsvist stor kunde og jeg ville være orienteret fra Jyllands Postens side hvis det var at de fra Mols-Liniens sidde var gode nok til at orientere om den her nye bonusordning. Det har ikke været tilfældet i hvert fald hos os. Jeg skal ikke kunne sige om det er lykkedes med andre virksomheder.

Det der tit er et problem, som Mols-Linien også er klar over, er at de netop informere til kunden, som i dit tilfælde er Jyllands Posten, men at informationen ofte ikke når videre ud til de rejsende.

Jeg synes selv at vi som hus er gode til at holde et godt nformationsniveau i forhold til tiltag ved vores samarbejdspartnere. Så det vil være lidt atypisk, hvis jeg ikke modtog information, hvis Jyllands Posten lå inde med det. Og det ved hverken du eller jeg jo om Mols-Linien har informeret Jyllands Posten.

Nej, den information ligger jeg ikke inde med.

Men hvis det handler om en enkelt skrivelse fra Mols-Linien, så kan den jo også hurtigt forsvinde, den kan havne hos en forkert kontaktperson eller…

Ja, det er klart. Det jeg ved, er Mols-Linien anbefaler deres større kunder, er at den enkelte rejsende tilmelder sig Mols-Liniens nyhedsbrev, som bliver sendt ud via mail. Og der har været sendt nyhedsbrev ud om blandt andet LinieBonus-ordningen.

Okay, ja.

Der er også flere tiltag, du kan som BBC-kunde tage gratis kaffe med fra borde og så har de udvidet business-loungen også, sådan har de flere tiltag som de er ved at implementere. Ja, så har de selvfølgelig og en mediekampagne kørende på TV2.

Ja, det er noget af et fremstød de har lavet der. Det har ikke været billigt. Jeg har arbejdet på tv2 også, og det er et forholdsvist tungt pres de lægger.

Ja, udover reklamen har de jo også fået en masse omtale i medierne, må man sige.

Ja, det er jo så særligt i forhold til fynboerne. Og det er jo nok bevidst at lave en lidt provokerende reklame der måske endda er stødende for nogen. Og så ser det jo velovervejet ud at det netop er en gruppe som ikke er målgruppe for Mols-Linien der kan føle sig stødt. Men det er modigt.

Hvis Mols-Linien skulle gøre noget for at få dig til at bruge Mols-Linien i højere grad, nu siger du selv at du bruger Mols-Linien på ca. 20 % af dine rejser, hvilket jo gør dig til en af de interessante kunder, hvad skulle der så til?

Der er hele det her parameter omkring økonomi. At det simpelthen bedre kan svare sig for mig at køre nedenom. Det kan man så sige, at det ikke er det primære længere, det var det da jeg var yngre konsulent og måske tjente knapt så meget, da var det vigtigt at få de her kørepenge ind. De kan de i nogle tilfælde stadig være, jeg har trods alt en bil der skal betales af, og det mister jeg ved at tage Mols-Linien. Fordi jeg afregner færre kilometer, eftersom jeg sidder her på færgen og ikke får kørt de kilometer. Men det er ikke altid det primære, det er også det her med fleksibiliteten i forhold til Mols-Liniens afgange. Hvis jeg, og det vil jeg typisk, skulle rejse Odden til Århus og Århus Odden, så er der intervaller, hvor der går to timer i mellem hver afgang. I nogle intervaller hvor jeg sagtens

28

kunne ønske mig at det var optimeret, så de gik minimum en gang i timen, eller hver time. Det er ikke tilfældet og to timer er forholdsvist lang tid og hvis jeg kan se at jeg vil komme en halv time for sent til afgangen kl. 14.00, lad os sige at der er en afgang fra Odden kl. 14.00 – jeg kan ikke huske timeplanen i hovedet. Jamen så vælger jeg at køre nedenom. Ellers så ville jeg skulle sidde og vente i 1½ time, og så ved jeg godt at der er en lounge udenfor Odden, men det er lang tid at få til at gå, 1½ time. Så kan det bedre svare sig for mig at køre. Så hvis de øgede antallet af afgange, jamen så er jeg sikker på at procentsatsen for hvor meget jeg ville bruge Mols-Linien ville stige.

Handler det også om at Odden-Ebeltoft er helt udelukket for dig?

Ja, det kan ikke svare sig. Jeg bor inde i Århus midtby, Århus centrum og der er trods alt en time fra Ebeltoft til Århus. Så der kommer vi igen tilbage til at det bedre kan svare sig for mig at køre nedenom. Der skal være noget hvor jeg kan se at jeg spare tid. Nu ved jeg ikke om man har fået integreret det her, det tror jeg faktisk ikke. Men endnu en ting er, at der ikke er frit internet på færgen.

Det er der faktisk lige kommet i løbet af foråret.

Nå, okay, for før, da jeg arbejdede ved tv2 tog jeg faktisk færgen ofte og der sad man jo og brugte mellem 70 og 100 kr. Det får du også refunderet, men det er bare ikke konkurrencedygtigt nok. I DSB-togene der kører mellem Århus og København, der får du også gratis internet. Det skal der være, men det er fint at de har fået gjort det, det var jeg ikke klar over.

Vil det sige at den tid du kan spare ved for eksempel at sidde på færgen og arbejde, at den vil kunne betyde noget, hvis du ikke også skulle kalkulere med ventetid?

Selvfølgelig. En anden ting er også, at der i loungen på Odden tidligere ikke har været trådløst internet, gratis trådløst internet. Jeg tror faktisk slet ikke at der har været trådløst internet. Så jeg har sådan et 3-stik som jeg bruger, men det fungerer ikke derude fordi der ikke er net. Så det vil også være en mulighed. Så hvis jeg vidste at der lå en stor administrativ arbejdsbyrde, at så ville jeg kunne bruge den halvanden time i loungen eller på færgen. Men det er da bestemt et positivt tiltag at de har gjort det ude på færgen. Og det burde man også gøre ude i loungen på Odden.

Hvis det ikke er kommet på Odden, så er det i hvert fald på vej. Det er en del af tiltaget med internet.

Okay, det har i hvert fald ikke været der det seneste halve år.

Nej, men nu er det på færgerne og er på vej i havnene.

Man skulle jo mene… Der er altså ikke mange omkostninger forbundet med at få det installeret. Det er jo et billigt tiltag vel betyder relativt meget.

Har du hørt om den flydende Kattegatbro? Det er Mols-Linien lidt mere langsigtet plan at kunne etablere en ’flydende bro’ over Kattegat, og indholdet i den plan er at have flere færger og dermed flere afgange, helt ned til en halv times interval. Der har været arbejdet på det i nogle år

29

nu og det er et modstykke til den faste kattegatbro. Tror du at det kunne få afgørende betydning for dig?

Jaja, bestemt, helt sikkert.

- Også selvom det stadigvæk økonomisk set bedre kunne svare sig at tage broen?

Ja, man kan sige, hvad Mols-Linien koster at sejle med i mit professionelle virke er jeg i bund og grund ligeglad med.

Ja, men jeg tænker også i forhold til dine kørepenge…

Jamen så længe man vil optimere på at fleksibilitet bliver større i antallet af afgange, vil det have betydning for mig. Og det vil automatisk sige, at hvis man vil være en flydende bro – kaldte du dét det?

Ja

Det vil i min optik betyde at man øger antallet af afgange og er det tilfældet, jamen så er ydelsen optimeret sådan at jeg vil tage Mols-Linien oftere end det er tilfældet.

Så det der overordnet har betydning for, at du relativt sjældent bruger Mols-Linien er den lille fleksibilitet?

Ja det og så er der jo økonomien i det. Og sådan tror jeg det er for mange ude på landevejene, at man kalkulerer med det og er opmærksom på det. Men det er tilfældet for mig.

30

Bilag 7

- Interview med teknisk supporter

Den interviewede ønskede ikke sit navn og firma videregivet i opgaven.

Jeg læser på Handelshøjskolen i Århus er i gang med min bacheloropgave. Jeg skriver om Mols-Linien og deres erhvervskunder, i forbindelse med deres nye markedsføringskampagne. Du har muligvis set deres reklame på tv2?

Joh, det er den der med hovederne, ikke?

Ja, lige præcist. Men der har også været flere andre tiltag som blandt andet sigter imod BBC-kunder. Det var lidt om hvorfor jeg stiller dig de her spørgsmål og hvad det kommer til at handle om. Hvad er din stilling?

Jeg er supporter, teknisk supporter, så jeg skal over og kigge på et anlæg ovre ved Brabrand.

Rejser du tit med Mols-Linien?

Nej, et par gange om året.

Handler det om at du sjældent rejser mellem Jylland og Sjælland?

Nej, det svinger meget. Hvis det kun lige er omkring Århus så bliver det Mols-Linien, eller flyver jeg til Billund. Altså jeg tager bare den hurtigste måde at komme derover.

Så du enten flyver, tager færgen eller broen?

Jah.

Når du vælger Mols-Linien, er der så grunde til det, udover at det er det hurtigste?

Nej. Det er bare det der er hurtigst.

Okay, og det handler om at en afgang skal passe og af din destination i Jylland?

Ja.

Hvem betaler overfarten og det, for eksempel, mad du køber ombord.

Det gør firmaet.

Kan du nævne nogen af fordelene ved BBC-kortet der gør det attraktivt for dig at bruge Mols-Linien, hvis du står i en situation hvor Mols-Linien er ligeså hurtig som dit alternativ?

Øhh, nej. Den eneste fordel jeg ser, er at jeg kan tage den afgang, hvis jeg misser en.

31

Så det vil sige at det har en betydning, at du ikke skal reservere plads til afgangene.

Jah, det er rigtigt. At jeg ikke skal reservere plads og at jeg bare skal være der 5 minutter før afgang.

Hvad med loungen, kaffen, vandet, aviserne osv.?

Det er fint, men det har ingen betydning, det har det ikke.

Når du fx rejser med fly, rejser du så på business class?

Ja, det gør jeg. Jeg har også et loungekort.

Mols-Liniens markedsføringskampagne. Den har inkluderet det her mediekampagne, men også frit internet ombord og LinieBonus-ordning blandt andet, som skal gøre det nemmere og mere attraktivt for erhvervsrejsende at bruge Mols-Linien og udnytte den tid de har ombord. Kunne du have nytte det.

Jeg bruger internettet engang i mellem, men ellers ikke. Men jo det er da fint at der er internet. De andre ting vil jeg ikke bruge. Jeg har også selv trådløst internet, så det har ikke afgørende betydning.

Hvis Mols-Linien kunne tilbyde flere afgange i løbet af en dag, hvad kunne det så gøre for dit valg af rejse?

Ikke rigtig noget, altså hvis man skal ramme den 8.30 eller 9.00 så skal man alligevel tidligt fra København, så det kan være det samme. Hvis man boede i Århus ville afgange tidligere og senere nok have større betydning. Men-øh,

Du skal til Brabrand i dag og det er grunden til at du har valgt Mols-Linien…

Ja, altså jeg havde satset på at nå den 8.30 til Århus, men jeg nåede det ikke. Men altså det har noget at gøre med hvad der er hurtigst. Og så skal jeg ikke køre så langt. Jeg vil jo gerne slippe for at køre den lange vej nedenom.

Indenfor hvilket geografisk område, vil du bruge Mols-Linien som…

Syd for Vejle, eller jeg mener nord for Vejle, da ville jeg vælge Mols-Linien og syd for Vejle der vil jeg vælge broen, fordi det der med at komme over Vejlebroen, det er ikke altid godt.

Hvilket indtryk har du af Mols-Liniens service overfor erhvervskunder?

Det er godt, det går hurtigt med at komme ombord, jeg har ikke noget at sætte på det.

Hvor stor en del af dine rejser foretager du med Mols-Linien?

Det ved jeg ikke, 5 % vil jeg tro.

Jeg tror ikke jeg har mere at spørge om?

32

Så vil jeg tage noget morgenmad.

Bilag 8

- Artikel fra fagbladet Markedsføring, 20. april 2010.

33

34

Bilag 9

- Bagde: ”Orker du heller ikke Fyn?”

Kilde: Mols-Liniens intranet.

Bilag 10

- Sikkerhedsvest: ”Orker du heller ikke Fyn?”

Kilde: Mols-Liniens intranet.

35

Bilag 11

- Betongrise: ”Orker du heller ikke Fyn?”

Kilde: Mols-Liniens intranet.

Bilag 12

- LinieBonus

Du optjener LinieBonus point på en række billet- og buffettyper. Husk blot at scanne dit

LinieBonus medlemskort i de automatbetjente baner i færgehavnen, når du checker ind.

I skemaet kan du se, hvor mange point, du optjener.

Billettype Point

Hurtigfærge Personbil - Business BlueClass 800

Personbil – Normalbillet 695

Personbil - Rød billet 625

36

Personbil - Grøn billet 545

Motorcykel 390

Citybil 390

Varevogn, højde 2,2m-2,95m, vægt u/3500 kg 755

Varevogn, højde over 2,95 m, vægt u/3500 kg 795

Kombifærge Personbil – Normalbillet 375

Motorcykel 245

Citybil 245

Buffet* Morgenbuffet (pr. person) 126

All Inclusive - voksen (pr. person) 199

All Inclusive - barn (pr. person) 49

* Tilbydes på Mols-Liniens hurtigfærger. For at optjene LinieBonus point på køb af buffet, skal du købe buffet-produkterne enten på internettet i forbindelse med reservation af din billet, eller i automaterne i færgehavnen når du checker ind. Der optjenes ikke bonuspoint på køb foretaget om bord på færgen.

Dine LinieBonus point kan bruges til både overfarter og buffet om bord.

Denne oversigt viser, hvor mange point de forskellige produkter koster.

Billettype Pris i Point

Hurtigfærge Personbil - Business BlueClass 14000

Personbil – Normalbillet 12000

Personbil - Rød billet 11000

Personbil - Grøn billet 10000

37

Motorcykel 7000

Citybil 7000

Kombifærge Personbil – Normalbillet 6000

Motorcykel 4500

Citybil 4500

Buffet* Morgenbuffet (pr. person) 2800

All Inclusive - voksen (pr. person) 4400

All Inclusive - barn (pr. person) 1100

Kilde: http://www.booking.mols-linien.dk/ly60.htm

Bilag 13

- Mols-Linien vandflaske

38

Kilde: Mols-Liniens intranet.

Bilag 14

- Visningsplan uge 17

Kilde: Mols-Liniens intranet.