BådNyt 468

SMUGKIGI DET NYESTE

NUMMER

KONTAKTBÅDNYT

P Å I N F O @ J S L P U B L I C AT I O N S . D K H V I S D U V I L K Ø B E H E L E A R T I K L E N

VELKOMMEN OMBORD

25. GANGI FREDERICIA

Glæd dig til årets eneste indendørs bådudstilling i 2013 Mød flere end 200 udstillere med masser af spændende nyheder.

Fredericia BOAT SHOW er det perfekte startskud på sæsonen - lige i hjertet af Danmark.

Se udstillerliste, program m.v. på www.boatshow.dk

Vestre Ringvej 101 • 7000 Fredericia • Tlf.: +45 7592 2566 • www.messec.dk • [email protected]

BØRNGRATIS ADGANG

CONFERENCE EXHIBITION EVENT

Godkendt af: I samarbejde med:

PHUSK:

GRATIS PARKERING

D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D Nr. 468 BÅDNYT 3

AGENDA

4 LederLønsomfortjentDanskSejlunion,SøsportensBrancheforeningogallean-dreinteressenter,forenjereskræfter!

6 Månedens fotoVintereneroveros.Visertilbagepådenforrygendeiskoldevinteri2010.

NYHEDER

8 Nyt udstyrVivarpåud-styrsmesseiMetsiHolland.Sehøjdepunkterne.

16 Bag nyhederneSovhelestabeniDanskSejlunion,damailenmedkaskoafgiftsstig-ningentikkedeind?Vigårforløbetefterisømmene.

18 Klubber & klasser MestrenesMester,tyverierafklubbådeogstatusforsæsonen2012.

22 FlerskrogSpændendeamerikanskstrand-trimaran,DanskSejlunionmålernuflerskrog,ogsåharmørketideteksisterendeflerskrogs-miljøfødtetnyt,lystoglivsgladforum.

24 Kort & godtGoderådfraenprofessionelsejler,VendéeGlobe-nytogSvend-borgmarkerersigigenmedetnytmatch-race-stævne.

TEST

26 Barracuda 7Beneteaushidtilmindstebådibarracu-da-serien.Denlilleoutboard-bådertilfolk,derkanlidefartogfiskeri.

32 Mig & minbådDenhur-tigehjemmebyggedeepoxy-træbådBigblevbyggetpåkun10månederafvennerneAndersThorLarsenogTonnySørensen.

34 Xp 33SåkomdenlængeventedebådfraDanmarksverdenskendtebådværftX-Yachts.Læs,omdetårnhøjeforventningerblevindfriet.

TEMA: ISTID

44 Klar til istidKitesurfingpåskøjter,vingesejl,sådukansvæveovervågerne,hjem-mebyggetissurferellerdentraditionelleDN-isbåd.Sedemangemuligheder.

50 DN-isbådDenoriginaleDN-isbåderetstykkesejlen-dehistorie.Detersamtidigdenmestudbredteisbådiverden.

52 Skøre isbådeVoreskor-respondentindenforeventyrogskørebåde,FlemmingThomsen,harfundetnoglemereekstremeisbåde.

FEATURES

42 KlummeBettinaAllerlig-gerklartildenførstestoreudfordringpåsinsørejse.-turenoverAtlanten.

54 KlummeDetkanværesværtatflyttetiletandetlandoglæreetnytsporg.Ogdetbliverikkelettereatskullelærelokalsejler-lingo.

56 Nye instrumenterEnnygenerationafmarine-elektronik-instrumenterharsetdagenslys.

60 EventyrDenbritiskeopda-

gelsesrejsendeScotttabtekapløbettilsydpolen.Nuharmanfundethanslegenda-riskeekspeditionsskibTerraNovapåhavetsbundudforSydgrønland.

GØR-DET-SELV

66 SkimmelsvampUdluft-ningogRodalonertovigtigeingredienser,nårduskalbekæmpeskimmelsvamp,derikkekunfindespåland.

68 AffugtereHvaderopogned,nårdetkommertilbrugenafaffugtere?Erdetsandt,atenbådkanblivefortørindvendig?Viharlæstoppåsagen.

72PropellenHvisduskalhavepropellenaftilservice,erdetvigtigtatdugørdetrigtigt.Gørdudetforkert,risikererduattabeskruen.

76 BrevkassenLæserneharmangegodespørgsmålogsvar.Fåbl.a.etlinktilenquick-guidetilSimrad-plot-tere.

ETC.

78 HandelspladsenFindbranchensførendefagfolkogfålinkstilderesservice.

82 Næste nummerLæsher,hvadBådNytbringerforatlyseopijanuar-mørket.

s44 / Tema: IstidI N D H O L D

468

6 BÅDNYT Nr. 468 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D

M Å N E D E N S F O T O


DM I DN-ISBÅD 2010 Hvem DN-isbåde i hård placeringskamp ved topmærket Hvad DM i isbådssejlads Hvor Arresø Hvornår Februar 2010 Foto Mick Anderson


NYHEDER // M E T S 2 0 1 2

KRISEN SKABER SPÆNDINGDet strømmer ind med nyheder i bådbranchen – helt bogstaveligt. Motorerne bruger ikke længere løs af de fossile brændstoffer, men klarer sig på elektricitet, der kan produceres af vind, vand og sol uden at belaste klimaet. Muligheden for at lagre energien i en batteribank bliver bedre og bedre. Samtidig bliver elektronikken smartere og smartere. BådNyt kiggede inden for i hallerne på METS i Amsterdam, den største europæiske udstilling med nyt marineudstyr.

ye krav skaber ny innovation. Udvik-lingen i bådbranchen går ikke i stå, blot

fordi der er lidt skum på toppen af bølgen. Krisen skaber spæn-ding, som mange af udstyrspro-ducenterne udnytter til at få flere og bedre produkter til erstatning af ældre teknologi. Det er nu ti-den til investering i markedet og afprøvning af ny teknologi stort set inden for alt udstyr.

Vi har besøgt prisvinderen af DAME Award 2012, som netop har set i krystalkuglen, hvor vinden bærer hen. En påhængs-motor på 80 hk var det ultimative produkt, som i mange hense-ender reflekterer netop frem-synet innovation til erstatning af gammel ikke-tidssvarende teknik. Man kan forestille sig, at inden for kort tid kan miljø-krav blive endnu skrappere end hidtil, og i takt med udviklingen af batteriteknologien vil elmotor til både blive meget relevant. Førstehåndsindtrykket af den ny Torqeedo-påhængsmotor var im-ponerende. En motor på samme størrelse som en tilsvarende for-brændingsmotor blot med et tykt kabel ned til batteritanken.

N

Tekst & foto T O R S T E N R A S M U S S E N O G P O U L P O U L S E N

NYT UDSTYR TIL BÅDE

2012

METSA M S T E R D A M


PÅHÆNGSMOTOR5 Vinderen af DAME-

prisen 2012 er en elektrisk påhængsmo-tor, som kan yde 80 hk. Batteribanken består af lithium-ion-batterier på 26 volt med 104 ampere-timer. En batteribank vejer ca. 100 kg, og ræk-kevidden er afhængig af, hvor mange batteripakker der kobles til. Estimeret pris 140.000 kr. Se mere på torqeedo.com, og ring Watski, tlf. 4576 4011.

HURRA FOR EL!2 Her er påhængsmo-

toren med batteriet indbygget i toppen af motordækslet. Den kan afgive en effekt svarende til 35 hk, og den har sit drev siddende nederst i benet, hvor det køles af havvandet. Batterila-detiden er fem timer, og så er der kraft til at sejle små 10 timer med lav hastighed. Se mere på hurra.com.

SEJLDREV3 Motoren til sejlbå-

den med sejldrev. Stilhed og kontrolleret effekt er velegnet til sejlbåde til erstatning af sejlbådsdrevet. Færdig-pakken består af et panel, som angiver sejltid til rådighed i batteribanken, motor, drev og ladestik. Batteribanken kan bestå af diverse batterier. Se mere på oceanvolt.com.

VANDGENERATOR 1 En ny slæbegenerator

er udviklet til kapsej-ladsen Vendée Globe og er effektiv til batterilad-ning fra 7 til 25 knob. Den leveres med forskellige turbineblade, som lader med mindst mulig slæbe- modstand. Fås også i cruising-version. Se mere på wattandsea.com.

KABEL MED LYS4 Mastervolt og Mari-

nelco viste landled-ningen EEL med stik lige til at sætte i standeren på land. Når stikket sættets i, lyser begge ender med et LED-lys, som fortæller, at der er strøm på anlæg-get. Se thornam.com.

1

2

3

4

5

VINDER AFDAMEPRISEN2012


LADER TIL ISTID 8 Victron Energys nye

IP67-lader ses her indstøbt i en isblok, hvil-ket demonstrerer den lave varmeafgivelse. Effekti-viteten på 94 % er høj og 10-15 % bedre end andre indstøbte ladere. Laderne kommer både i 12 og 24 VDC-version og forventes på markedet i begyndel-sen af 2013. Se mere på victronenergy.com, og ring tlf. 5121 3898.

DET LETTE BATTERI6 Anden generation

af 12 volt lithium-ion-batterier er meget lettere end tilsvarende med blyceller. De kan tåle at blive afladet 300 gange og har en levetid på over fem år. Hvert batteri har integreret cellebalance og erstatter batterier op til 140 Ah. Se mere på thornam.com, eller ring tlf. 4434 2042.

3-VEJ THRUSTER7 Denne Engbo

PCU-thruster kan opereres med joystick i tre retninger. Desuden er den fuldt kompatibel med en smartphone, så man behøver ikke en fjern-betjening. Se mere på Engbo.com, og ring Palby Marine, tlf. 7588 1302.

TOUCH-SKÆRM 9 Med denne skærm

kan du forstørre søkortet og formindske blot med to fingre. Der er også mulighed for at dreje søkortet, så det passer til sejlretningen. Furuno kalder skærmen Multi touch-funktion. Se mere på furuno.fr, og ring Furuno Danmark, tlf. 3677 4500.

Med denne skærm kan du for-større og formindske søkortet blot med to fingre

7

8

9

6

NYHEDER // M E T S 2 0 1 2

Iridium Extreme

• Tale/Data• Online Tracking• GPS• Vandtæt (IP65)• SOS Nødknap

Explorer 500 BGAN

• Tale• Data 464 kbps • Fax• Vægt kun 1.4 kg

Global dækning af kommunikation/data/tracking

Polaris Electronics A/S • Kærholt 1 • DK-9210 Aalborg SØPhone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901 • E-mail: [email protected] • www.polaris-as.dk

UNDERSKROG-LYS IPAD-TEKNOLOGI10 Lumishore viste et lys, som kan oplyse det meste af havbunden.

Fordelen ved lyset er, at lamperne bliver kølet af havvandet, og derfor kan de kraftige LED-dioder holde i længere tid. LED-lamper er meget følsomme over for varme, så desto koldere, des længere tid holder LED-lamper. Se mere på Lumishore.com.

11 Raymarin har med deres nye serie E7 opnået fuld integration med iPad eller tablets. Raymarin har nået målet ved at integrere hjem-

mets kendte wifi-teknologi med iPad og har dermed fået kontrol over bådens instrumenter, helt uden ledninger. Tabletten skal blot downloade en gratis Raymarin-app, og man styrer navigationen med iPad’en eller tovejs-touchskærmen. Se mere på Raymarin.dk, eller ring tlf. 4371 6464

10

11

NYT UDSTYR TIL BÅDE

2012

METSA M S T E R D A M

KONTAKTBÅDNYT



NYHEDER // F L E R S K R O G

Dansk Sejlunion og foreningen Multihulls Denmark har indgået aftale om, at admini-strationen af Texel-målereglen overgår til Dansk Sejlunion fra og med 2013

exel bliver dermed officiel måleregel for flerskrogsbåde i Dan-mark på linje med

DH for kølbådene. Texel er den regel, som foreningen Multihulls Denmark gennem en længere år-række har anbefalet, og dermed også den regel, der sejles kapsej-lads efter i Danmark.

Der er arbejdet på aftalen i godt to år, og flerskrogssejlerne håber, at Dansk Sejlunions blå-stempling af reglen og organisa-

tionens professionalisme og store erfaringer med målerarbejdet vil bidrage til kontinuitet og kvalitet i måleadministrationen for fler-krogsbåde, hvilket det i perioder har haltet med.

Med løsningen følger også mu-ligheden for at benytte udvalgte klubmålere til måling, således at der fremover bliver flere mu-ligheder for at få målt sin båd og dermed være klar til kapsejlads. Endelig indtager flerskrogssej-lerne to pladser i Teknisk Udvalg

i Dansk Sejlunion.– Vi har fundet, at en mere

professionel håndtering af må-lereglen er den bedste måde at understøtte den meget positive udvikling, der gennem en år-række har været inden for fler-skrogssejlads – også i Danmark. Vi håber over tid at kunne trække flere flerskrogsfartøjer ud på kapsejladsbanerne til rigtig og fair kapsejlads – nemlig kapsej-lads med målebrev, siger Henrik Voldsgaard, der var blandt for-

handlerne for danske flerskrogs-sejlere.

Der sejles efter Texel i Norge, Tyskland og Holland, og der er i øjeblikket dialog med sven-skerne, som man også håber vil konvertere til reglen.

Det bliver A-cat-sejler og eksi-sterende flerskrogsmåler Jørgen Hansen og trimaran-sejleren Bo Manley, der får sæderne i Tek-nisk Udvalg.

MORTEN BRANDT

DANSK SEJLUNION ANERKENDER FLERSKROG

T


NYT WEBSITE – STÆRKT VANEDANNENDE

- VI SYNES, AT der mangler et sted på nettet, hvor flerskrogssejlerne har mulighed for at kommunikere i en mere moderne ramme, end den man finder på andre eksisterede internetsider i Danmark, siger ini-tiativtager til trimaraner.dk, Henrik Vodskov.

Han mener blandt andet, at der mangler både lethed og seriøsitet blandt danske flerskrogssejlere, hvilket han og den anden initia-tivtager til bloggen, Bo Manley, nu forsøger at ændre på. Blandt de features, som de mener vil skabe værdi for danske flerskrogssejlere, er forskellige fora, hvor man kan diskutere og hjælpe hinanden med reparationer, service og vedligehol-delse af bådene.

Inspirationen til sitet har han hentet hos det store – og hjælp-somme – community, der er om-kring designeren Ian Farrier, der i en lang periode var manden, der lavede designet til Corsair-trimaranerne og siden har produceret en stribe både i eget navn. Forummet kan findes under groups.yahoo.com/group/F-Boats/ og er stort og omfattende.

– Noget af det bedste ved dette forum er den åbenhed og hjælp-somhed, der er blandt ejerne og

producenterne af bådene, siger Henrik Vodskov. – Alle både får jo med tiden problemer, og det er typisk de samme ting, der giver alle ejere problemer før eller siden. Her kan man så finde eksempler på, hvordan ejerne indbyrdes hjælper hinanden med gode råd om repara-tioner og tips til at forebygge større skader. Det sjove er så, at Ian Farrier selv fra tid til anden blander sig, hvis han opdager, at der er dårlige råd i omløb, eller hvis han mener, at en skade kan forebygges på den ene eller anden måde, siger Henrik Voldsgaard.

Og det er et faktum, at der sejler rigtig mange brugte og nye trima-

raner i danske farvande fra blandt andet Farrier og Quorning Boats, så mon ikke Vodskov og Manley og tri-maraner.dk kan få en brugergruppe, hvor erfaringerne deles positivt?

I indgangsbønnen til deres side skriver de blandt andet om deres mission:

”Sejlads i flerskrogsbåde er den fedeste form for sejlads, der findes, hvad enten du sejler kapsejlads eller blot ønsker at se dig grundigt omkring i weekender og ferier.

Aldrig har der været mere medie opmærksomhed på flerskrogs-både end i øjeblikket. Der udvikles, bygges og sejles som aldrig før. I Danmark skriver sejlmagasinerne

overordnet om de mest spektaku-lære projekter, men rundt omkring gror initiativerne, omend i det mere skjulte. Vi har en ambition om at formidle historier om nogle af de lokale initiativer i byggeri, repara-tion og sejlads.

Dette er ikke tænkt som en ny-hedsside som alle andre, men deri-mod som et flerskrogs-community, der kan bruges som samlingspunkt for udveksling af erfaringer, ideer, nyheder og gode historier.

Se mere på trimaraner.dk, der trods navnet også byder de dob-beltskrogede katamaransejlere velkommen.”

MORTEN BRANDT

En undergruppering blandt flerskrogssejlerne har via en blog startet et netværk op med fokus på sjov sejlads, positive oplevelser og vidensdeling om flerskrogsrelaterede emner som trim, reparationer og kapsejlads.

BÅDEN ER EN foldbar platform, der måler 7,79 m gange 6,48 m. Den vil utvivlsomt skabe glæde og lykke på friske sommer-dage på fjorde, sunde og bredninger. Båden vil være en sjov og våd oplevelse, der uden tvivl vil få det vel-kendte øre til øre-smil frem i takt med, at storskødet hales hjem.

Den er bygget i kulfiber og holder en vægt på impo-nerende 375 kg. Man mær-ker det, når man går på den, at det både er en meget let og meget stiv konstruk-tion. Den er designet til at sejle på ét skrog og kan nå hastigheder på 20 knob.

– Båden er designet til daysailing. Der kan være op til seks personer om bord, men den er ideel for tre. Vi håber, at vi får en fleet her og i Europa, som vil bruge båden til kapsejlads, for-tæller Laurent Apollon, der er tilknyttet projektet.

Når båden er klap-pet sammen, måler den de tilladte 2,54 m. Den har et stort vippesværd i hovedskroget. Når det er nede, stikker den 1,34 m. Er sværd og ror vippet op, er dybdegangen 15 cm, og dermed er den ideel til at ”strande”, mens man for eksempel spiser frokost eller holder en anden pause fra sejladsen.

Hvor meget kapsejlads, det vil blive til, vil fremtiden vise. Vi ønsker i hvert fald god vind med projektet. Båden havde premiere i Europa på bådmessen i Paris, og den kan også ses i Düsseldorf på Boot i slutningen af januar.

Længde 7,79 m, bredde 6,48 m, transportbredde 2,54, vægt 375 kg, dyb-degang sværd nede 1,34, dybdegang sværd oppe 0,15 m, mastehøjde 10,82 m, storsejl 22,11 m2, Fok 7,62 m2 screecher 23,22m2

ET KLART MOTIVMotive Trimarans viste på USA’s største messe for sejlbåde, The Annapolis Boat Show, deres bud på en strand-trimaran – og det var overbevisende.

KONTAKTBÅDNYT



NYHEDER // K O R T & G O D T

Nyt for sejlere om sejlere.Troels Lykke har været på

nyhedsjagt i branchensunderskov.

KORT & GODT

Fyn kommer atter på landkortet, når Kongelig Dansk Yachtklub og Svendborg Sunds Sejlklub inviterer til matchrace den 9-10. august ud for Christiansminde Resort, Hotel og Konferencecenter. – Stævnet Match Race Svendborg skal køre frem til 2016, hvor begge arrangerende klubber fylder 150 år, fortæller Kjeld Hansen, formand for Svendborg Sunds Sejlklub.

NYT MATCHRACE-STÆVNE I SVENDBORG

BILLIG OPBEVARING I MIDDELFART

Sejlere kan nu få deres båd i en hal for rimelige penge i Boatclubs hal, kun få hundrede meter fra Telka Marine i Mid-delfart. Således koster vinterop-bevaring for en 30 fods sejlbåd 15.000 kr. for fem måneder i en opvarmet hal. – I det beløb følger der også optagning, isætning, spuling af bunden og et stativ, vi stiller til rådighed. Vi kan holde priserne nede, fordi vi nu har en lav husleje, efter vi er flyttet fra en hal i Kolding med meget dyr husleje, siger direktør fra Boatclub, 38-årige Dani Schulze, der har to bådebyggere ansat til reparationer. På kort tid er hallen fyldt op med 25 både fra 21 fod til 50 fod, men nye haller ved siden af er klar til brug i starten af 2013. Læs mere på boatclub.dk.

VENDÉE GLOBE: 20 JORDOMSEJLERE I GANG

20 solosejlere, 19 mænd og en kvinde, startede i kultsejladsen Vendée Globe fra det vestlige Frankrig den 11. november. Jorden skal rundes nonstop. Allerede to dage inde i sejladsen, der forventes at tage omtrent 90 dage, måtte to både udgå med skader. En af IMOCA 60-sejlerne, 53-årige Marc Guil-lemot fra Safran (på billedet), ramte en genstand i vandet og måtte tage

den tunge tur tilbage til start-havnen Les Sables-d'Olonne, hvor han konstaterede, at kølen var for ødelagt til at fortsætte. En anden skipper, Kito De Pavant, drønede ind i en fiskerbåd, og riggen blev skadet på Groupe Bel. Derefter blev Louis Burton i båden Bureau Valée ramt af en trawler i den mørke nat. Han forsøgte at komme i havn for at reparere båden, men vejret ville ikke

som han, og han blev tvunget til at udgå ved La Coruna. Endelig udgik feltets eneste kvinde, Sam Davies, da hun under en rebemanøvre på sin båd, Saveol, i 20 m/sek. tabte masten nord for Madeira.

I modsætning til andre kapsej-ladser er det ikke tilladt at modtage hjælp udefra i Vendée Globe. Kan skipperne ikke selv løse proble-merne, må de udgå.


ELVSTRØM SAILS PÅ HANSE-BÅDE

Elvstrøm Sails, der i forvejen leverer til Bavaria og Hallberg-Rassy, er nu godt til-fredse med at levere sejl til Hanse Group. Tidligere var det North Sails i Tyskland, der var leverandør af sejl. Jesper Bank siger om den nye, store kunde:

– Aftalen betyder en hel del for os, da omsætningen af sejl er stor, men

Hanse Yacht stiller også nogle skrappe specifikationskrav, og det betyder flere ture til værftet i Greifswald, der nærmest ligger i vores baghave med tre en halv times kørsel fra Aabenraa. Samtidig lærer vi noget nyt via samarbejdet med designerne Judel/Vrolijk og med nye mastebyggere.

PROFSEJLER: PRØV MANGE BÅDTYPER

Betalt RC44-sejler Chri-stian Kamp, tidligere America’s Cup-sejler, Årets Sejler i 2011 og verdensmester i matchrace, gav gratis undervisning til unge Horsens-sejlere i fire DS 37’ere ud for Middelfart.

– De unge skal få samlet sig

erfaring med så mange bådtyper som muligt og ikke kun jollesej-lads. Det er med til at fastholde dem i sejladsen. Og den her flok gik til den, så det var en fornøj-else at være med, siger Kamp, der selv bor i Horsens.

Christian Due Hammershøj, 48 år, bådebygger af blandt andet Dynamic 35’ere i Horsens og senere salgs- og marketingchef hos Elvstrøm Sails, er nu salgsmedarbejder hos X-Yachts på det danske marked.

– Jeg skal også tage mig af de brugte X-Yachts og i det hele taget indgå i salgsteamet, siger Christian Due Hammershøj, som BådNyt her møder på udstillingen i Hamborg.

FRA SEJLMAGERI TIL X-YACHTSKONTAKTBÅDNYT


TEST // B A R R A C U D A 7


FISK FRA 360 GRADER

B A R R A C U D A 7

BARRACUDA 7 er en helt ny båd, hvor der er god plads at fiske fra, men den egner sig bedst til dagture, da kahytten er trang. Prisen kan lokke nye sejlere til. Tekst & foto TROELS LYKKE

SCAN & SE

VIDEO



F or små 350.000 kroner er du ude at sejle i Barracuda 7, hvis du vælger den med en 150 hk Yamaha-motor.

Det er en skarp pris fra et af verdens største bådværfter, det franske Beneteau. Med båden kan man tage med vennerne ud at fiske eller tage kone og to børn med på en dagtur. Og man kan virkelig komme langt på kort tid med den to ton lette Barracuda 7. Topfarten lød nemlig på 29,5 knob, da vi testede båden ud for Cannes for få uger siden. Sænkes farten til marchhastigheden på 21,5 knob, er benzinforbruget på 39 liter i timen, og ved 18,5 knob, der også er en planende hastig-hed, dropper benzinforbruget til 30,5 liter i timen. Jeg sejlede med 25 knob, da jeg drejede så skarpt, jeg kunne, og det klarede Bar-racuda 7’eren fint uden at skride ud i bølgerne. Man sidder virkelig godt på flip-op-sædet, hvorfra man kan styre båden, og man kan stå oprejst i salonen, hvor

der er over to meters ståhøjde. Fra førersædet er der en virkelig god udsigt, mest frem gennem de store buede vinduer med viskere, men også agterud.

O.k. støj i kahytRattet gik fint, kun med en anelse friktion – det er jo ikke en håndbygget italiensk Riva til flere millioner kroner, men et produkt fra en stor fabrik, hvor salgsprisen er et vigtigt parame-ter. Påhængsmotoren var ikke larmende, og vi kunne sagtens tale for lukkede døre i salonen, da vi sejlede 21,5 knob. Herinde er støjen målt til 68 decibel. Der var ingen rystelser fra motoren, men det er nu også mest et kedeligt fænomen, som man oplever med indenbordsmotorer. Da båden har et skarpt forskib, kunne det let kløve bølgerne. Samtidig var båden tør at sejle, da den har en skarp chine, en kant, ved vandoverfladen, hvilket gjorde, at bølgerne stod ud til siden. Bar-racuda 7 har i øvrigt, som flere af Beneteaus både, et patenteret

• Gode sejlegenskaber• Praktisk salon• Bred walkaround

• Trang kahyt• Firkantet udseende på salon• Anelse friktion på rat

PLUSSER

MINUSSER

FOR & IMOD

TEST // B A R R A C U D A 7

Der er 360 graders udsyn fra førersædet.

Der kan fiskes fra alle sider af båden, og rælingen er tilpas høj, så man ikke lige falder ud af båden.


Air-Step-system i bunden, som reducerer friktionen, og som iføl-ge det franske værft gør sejladsen mere effektiv med mindre frik-tion. Air-Step-systemet går ud på, at luft trækkes ind fra siderne og samles på midten af bunden,

hvorefter den spredes ud agter og skaber en luftpude til båden.

Anden båd i serienBådNyt var i øvrigt et af de første medier, der testede Barracuda 7’eren, der er den anden båd i Barracuda-serien. Den første i

serien, som kom på markedet for et år siden, var den 8,78 meter lange Barracuda 9 Flybridge til 724.900 kroner med to 150 hk Yamaha-motorer og med en langt større kahyt, fire sæder og et bord. Sådan er det ikke med

lillesøsteren, Barracuda 7, på kun 7,14 meters længde. I salonen er der kun to sæder, og der er ikke et bord, som man sidder ved i salonen. Til gengæld kan man sidde ude agter, hvor et bord kan placeres, efter det er hentet op fra det midterste stuverum på

agterdækket. I salonen er der dog vask, hvis man flytter sædet i bagbord side. Et køleskab er der også og plads til et lille pantry. Nede i kahytten er der en meget lille køje, hvor man kan ligge på tværs. Længden er omtrent 1,80

meter, men to personer kan akku-rat være der. Der er dog relativt mørkt trods to små sideruder. Barracuda 7 er med andre ord mere en båd til dagture. Ros er der dog til et rummeligt toile-trum, hvor der ikke er ståhøjde for de fleste mænd.

Fiske hele vejen rundtGår man fra salonen og ud på dækket gennem en af de to store skydedøre, vil man opleve et super dæk at gå rundt på og fiske fra. Bredden er ikke for smal til en walkaround, og dermed viser Beneteau, at man forstår, hvad båden skal bruges til: nemlig aktivt udeliv, hvor man kan fiske eller stå på vandski efter båden, og som mindre arbejds- eller pendlerbåd kan Barracuda 7 også passe ind. Fremme er der i alt fire mindre siddepladser, hvor man kan hygge sig, og agter er der ligeledes fire siddepladser, hvor der er endnu mere plads. Agter er der fire fiskestangsholdere og to i hver side, båden er imidlertid ikke til otte personer med hver

Ingen tvivl om, at Barracuda 7 henvender sig til motorsejlere, der holder af fart, og som samtidig er glade for at fiske.

D E T A L J E R

1 2

3 4

1) Kahyt En køje giver mulighed for at ligge på tværs, men den er kort. 2) Toilet Ståhøjde er der ikke på toilettet, men man kan sagtens være der. 3) Hyttefad Her i hyttefadet kan fiskene kan sprælle, indtil de må lade livet i havnen. 4) Agterbænken Agterbænken løftes let, så der er plads til at vippe motorbenet op.

KONTAKTBÅDNYT



TEST // X P 3 3

XP 33R Å O G P O W E R F U L D Tekst & foto MORTEN BRANDT


Der findes desværre ikke velfungerende danske vendinger, der beskriver den nye rå, supervelsejlende Xp 33 så godt som det engelske ”Less is more”. X-Yachts skærer det overflødige fedt fra og vender med denne båd tilbage til det, det hele handler om både ved racing og cruising.Tekst MORTEN BRANDT foto MORTEN BRANDT, BERTEL KOLTHOF KLAUS ANDREWS

SCAN & SE

VIDEO

En del af det redaktionelle samarbejde mellem

Pantaenius & BådNyt

Kontakt Pantaenius på tlf.: 97 51 33 88

Fuld forsikring 20.735,-

årligt, inklusive skat heraf skat (1%) kr. 12.500,-

Selvrisiko på kasko: 10.000,-

Xp33


TEST // X P 3 3

en har været ventet længe, den Xp 33 – faktisk har en båd fra X-Yachts under

34 fod været ventet meget længe. Ikke siden midten af 1990’erne har det danske værft bygget så lille en båd, og alene derfor er det spændende at se, hvordan Niels Jeppesen og hans medde-signere har valgt, at en moderne båd i den størrelse skal se ud nu i 2010’erne.

Det vil være umuligt at teste denne båd uden at sammenligne den med dens meget succesfulde X99, der blev en succes over det meste af jorden og solgte over 600 stk.

En anden grund til, at båden har været længe ventet for et bredt publikum, er, at basispri-sen på ca. en mio. kr. inkl. dansk moms er relativ lav for en dansk-

produceret båd – især når den er fra et højprofileret værft som X-Yachts.

Så ja, det var med store forventninger grænsende til forhåbninger, da vi satte ud for at teste båden en grå, men heldigvis blæsende onsdag i november.

Perfekte testforholdDer var en jævn til hård sydøsten vind, og der var godt med strøm i Årøsund syd for indsejlingen til Haderslev Fjord. Da vi kom fri af Årø, var der endvidere bølger på cirka en meters højde, så det var med andre ord perfekte forhold til testsejlads. Det første, vi bemærkede, var, at båden føles større end 33 fod. Det er måden, den går i søen på, på kryds, og det er de lyde, der kommer fra båden. Vi fik trimmet ind og gik i starten på fladt vand ud mod Lillebælt.

Farten her lå på 6,8 - 6,9 knob med en relativ vindvinkel mellem 26 og 29 grader. Da vi kom ud i bølgerne, gik det lidt lavere og lidt hurtigere. Pinte man højde i søerne, gik båden i stå, så det gav mening at sejle båden lidt lavt og holde dampen oppe. Det betalte sig, som det oftest gør, at have en mand på storskøde og løjgang. Trimmet den dag var at have et tvistet storsejl, hvor man, når trykket faldt en smule, kunne give båden mere power ved at komme lidt ind på skødet. Der skulle imidlertid slækkes igen i pustene, hvor storsejlet stod på den velkendte X99’er-måde – blafrende. Båden reagerede prompte, og jeg måtte blankt erkende, at det var længe siden, jeg havde haft så livlig en kølbåd mellem hænderne. Den drejede lynhurtigt, og finten med at gå

fra luv til den nye luv i selve ven-dingen vil kræve mere træning, end jeg nåede den dag.

Overskud og kontrolVi faldt af og satte gennakeren, og straks var vi i tocifrede tal på loggen. Båden var meget kontant og direkte i sin styring, og som på en jolle kunne man kaste båden af sted for at ramme bølgerne rig-tigt og samtidig udløse de store øre til øre-smil, der altid er et synligt tegn på en fuldplanende båd. Vi rundede 14,8 knob og var ikke i nærheden af bådens poten-tiale, der formodentlig ligger et sted på den anden side af 20 knob på en god dag.

Både på kryds og læns skal man som gast holde godt fast. Bådens stive konstruktion gør, at den er kontant i sine bevægelser. Når rorsmanden ned ad bakke

D

Længde 9,99 mLWL 8,86 mBredde 3,12 mDybde 1,9 mVægt 4300Kølvægt 1700 kgStorsejl 33,8 m2

Genua 106 % 29,2 m2 Gennaker 93 m2

Motor 20 hkVærft X-YachtsDesign Niels JeppesenPris standard m/moms, sejl, elektronik 1.200.000 kr.Pris testbåd med kulfibermast 1.500.000 kr.

XP 33SPECIFIKATIONER


arbejder for at ramme bølgerne rigtigt, er der god grund til at holde på hat, stok og briller og samtidig være godt langt nede i knæene, når man bevæger sig rundt – ellers er risikoen for styrt bestemt til stede.

Det var lidt tricky at finde den rette position at styre båden fra på læns, da man ikke kan stå op og samtidig finde støtte, hvilket er et must for, at man kan holde balancen, når man styrer båden efter søerne. Omvendt kan man ikke umiddelbart sidde til luv og styre, fordi man ikke kan se noget fremad, da besætningen står og trimmer. Løsningen var på den relativt korte test at stå med den ene fod på dørken, mens

man stod med knæet på dækket og samtidig holdt fast med foden ved bådens sheer-line.

Cockpit modificeresCockpittet er stort og åbent og var super funktionelt. Gasterne havde gode arbejdsforhold både fremme ved fald og trimliner og ved Harken-spillene, der har den rigtige størrelse med tilhørende funktionaliteter, til forsejl og til trimliner på ruftaget. Storskøde, løjgang og hækstag er samlet midt i cockpittet. En fin løsning for storsejlstrimmeren, der på den måde har de vigtigste trimli-ner lige ved hånden, men de var monteret en anelse for tæt, og vinklerne for optimal betjening

I N D E N F O R

1 2

3 4

1) Salon Salonen er et åbent og lyst rum bl.a. på grund af lysindfald fra en lang cockpit-nedgang og de tre vinduer i ruffet. Pantry i bagbord og navigation i styrbord. 2) Agterkøje Fra den ene af to agterkøjer er der udsyn til salonen. Der er ikke døre til kahytterne. 3) Toilet Toiletrum og forkøje er ikke adskilte. Her ses håndvasken, over for denne er toilettet. 4) Forrummet Et kig fra forrummet ud gennem bådens eneste dør til salon og agterkahytter. Bemærk, at der ikke er sat innerliner i taget i forkøjen – det sparer vægt blot at male. Der er luge i ruftaget.

En vild planetur med fuld fokus fra gaster og rorsmand Troels Lykke. Vi nåede 14,8 knob som tophastighed i fuld kontrol.

KONTAKTBÅDNYT



ISTEMA // I S T I D E N N Æ R M E R S I G

et er nu, du skal ud at tage turen over den sorte is. Når vandet på søen er blevet

stift, så er det ved at være tid til at tage legetøjet frem og få gang i skøjterne. Moderne skøjtesejl i letvægtsmaterialer er til at sejle med, så det yder optimalt ved brug af få kræfter. Selvoppuste-lige kites, et par skøjter og en styrthjelm – det er opskriften til det helt vilde ridt over den sorte is. Det gamle fire m2 surfsejl er også ideelt til den lille icesurfer, som du selv kan lave. For dem, som vil sidde behageligt og nyde turen ved hastigheder over 50 km i timen, kan DN-isbåden anbe-fales.

Sikkerhed Det er altid forbundet med risiko at sejle på vandet. Normalt er vandet blødt, når jollen kæntrer, eller man er uheldig og bare falder i. Vintertid er også sejltid, men her er risikoen for at komme til skade meget større. Derfor er det vigtigt at have sikkerhedsud-

styret i orden. Sikkerhedsudsty-ret omfatter:

Svømmevest, som skal være klar til brug, altså ikke en op-pustelig type Isbrodder, som skal være an-bragt under støvlerne, og som gør, at man kan stå fast på glat is Issyle, som skal bæres i en armlomme eller i en snor om halsen, og som gør det muligt at komme op igen, hvis man falder igennem isen Styrthjelm, som skal bæres ved al sejlads Vandtætte handsker Tørdragt og varmt tøj er red-ningen, hvis uheldet er ude

Selv om isen kan se sikker ud, så er der altid stor risiko for våger. Derfor skal man afgrænse det område, man vil bevæge sig på, med farvede bukke, grene eller andet, som også kan ses, når det bliver tusmørke. Kildevæld- og strømforhold kan ændre is-lagstykkelsen forskellige steder i søen, så gå aldrig alene på isen.

ISTIDEN NÆRMER

SIGDer er i skrivende stund ikke meget, der tyder på isvinter, men som alt andet her i livet handler det om at være beredt. Så vær klar til at gå på isen, når kulden sætter ind så du kan nyde fornøjelsen af at suse af sted på stenhårdt vand.

Tekst & foto TORSTEN RASMUSSEN

D

Udstyr Pris ForhandlerKitewing 10.000 kr. Kitecph, tlf. 2784 8080

Icekite 1500 kr. Kitecph, tlf. 2784 8080

Icesurfer 5900 kr. Hastrup & Co., tlf. 4085 1416

DN-isbåd 5000-30.000 kr. Icesailing.dk, mail: [email protected]

Brodder (skridbeskytter) 70 kr. Biltema, tlf. 7080 7770

Issyle 40 kr. Biltema, tlf. 7080 7770

Hockeyskøjter 249 kr. Biltema, tlf. 7080 7770

Hjelm 129 kr. Biltema, tlf. 7080 7770


Det behøver ikke at koste mange penge at dyrke sejlsport på isen. Et gammelt surfsejl, hammer og søm og lidt teknisk snilde og du er sejlende.


K I T E W I N G

Kitewing er som et symmetrisk surfsejl. Den er 7,5 m2, og ved rigning rulles den ud på isen, så de lette aluminiumsrør kan placeres i lommerne.

Aluminiumsrammen samles ved at sætte alumi-niumsrør i de fastmonterede plastbeslag.

For at opnå skøjtesejlets optimale facon har aluminiumsrammen en forbøjet kurve, som kan justeres.

Som på et surfsejl opnås den bedste facon ved at justere tension i sejlet.

Som begynder er det en god ide at få lidt erfa-ring med sejlet uden skøjter.

Almindelige kunst- eller ishockeyskøjter er gode at bruge, men for at få mest ud af skøjtesejlet skal der anvendes kraftige og lange skøjter.

Afhængig af, hvor øvet man er, kan sejlet holdes på forskellige måder. I vandret og over hovedet er den i neutral. Ved at skifte greb og vippe kiten lidt til siden giver den fremdrift. Selv ved den mindste vind kan hastigheden blive høj.

Når hastigheden bliver for høj og man føler sig usikker, så er det om at slippe sejlet.

Isen er lumsk, sørg altid for at

have sikkerheds-udstyret iorden inden du rigger udstyret til på

isen

ISTEMA // I S T I D E N N Æ R M E R S I G


K I T E

Den lille 1,5 m2 trænings-kite vejer 0,7 kg og rig-ges til direkte på isen. For at den ikke skal flyve, dækkes den af med sne.

Der er tre styreliner, som skal kobles. For at undgå, at de bliver snoet, skal de reddes og læg-ges parallelt på isen.

De nummererede styreliner sættes i ringe på kiten.

Når kiten skal op, trækkes der hårdt i baren, hvor styrelinerne er sat. Det er en god ide at øve sig uden skøjter på fødderne.

Almindelige skøjter er anvendelige, og lidt øvelse i at sidde med skøjterne på giver fornemmelse af kitens kræfter. Fem-seks m/sek. er perfekt.

Når kiten er oppe, kan man styre ved at trække henholdsvis styrbord og bagbord i baren. Når der er opnået balance, er det relativt nemt at styre.

Kiten fylder mindre end en sovepose og kan sagtens være i en rygsæk.

KONTAKTBÅDNYT


N

F U N D E T A F T E R R A N O V A


FUNDET AF TERRA NOVA

Det privatejede skib R/V Falkor sejler rundt på verdenshavene med sonisk udstyr for at kortlægge og udforske oceanernes dybder. Syd for Grønland fandt man det historiske skib

Terra Nova fra 1884 kendt fra polarforskerens Scotts ekspeditioner.

Tekst FLEMMING THOMSEN foto SCHMIDT OCEAN INSTITUTE

Robert Falcon Scott og hans ekspedition fotograferet på Sydpolen den 17. januar 1912. Fra venstre til højre: Oates (stående), Bowers (siddende), Scott stående foran Union Jack-flaget, Wilson (siddende) og Evans (stående). Bowers tog dette fotografi ved hjælp af et stykke snor til at betjene kameralukkeren.

N


1

3

4

2

5

1) Vådrumslaboratoriet med frysere og køleskabe, emhætter, trykluft, et analysesystem for gennemløbende havvand og andre forskningsfaciliteter. 2) Terra Nova på Sydpolen. 3) Det tidligere tyske inspektionsskib blev bygget 1981 i Lübeck. R/V Falkor formodes at være et af verdens bedste privatejede, videnskabelige research-skibe. 4) Biolog Dennis Lillie undersøger et stort glas med svampe, der hales om bord tilbage i 1911. 5) Hoveddækket har rum med videnskabelige arbejdsstationer samt data- og videosystemer. Desuden er der et kontrolrum for ROV (robot med kameraer) og et laboratorium. Her er det agterdækket.

SCAN & SETerra Nova på havbunden.

F U N D E T A F T E R R A N O V A

lå, grønne og røde linjer løber sammen og danner et fin-masket 3D-net af

havbunden. Forskergruppen står bøjet over computeren. Nye tal indløber til matrixen og gør grafikken levende. Midt i nettet ser man en forhøjning. Noget, der stikker op.

– Det var et uforglemme-ligt øjeblik. Utroligt at se det historiske skib dukke op på vores skærm, fortæller adjunkt fra New Hampshire Universitet, Jona-than Beaudoin, der er ekspert i at kortlægge oceaner. Han er blevet inviteret om bord på det godt 83 meter lange flagskib R/V Falkor fra Schmidt Ocean Institute for at evaluere de nye ekkolod-systemer.

Instituttet blev etableret i 2009 af Googles adm. direktør, Eric Schmidt, og hans hustru, Wendy, med det formål at dele og formidle videnskabelige under-søgelser af havene. Som Wendy Schmidt proklamerede i marts måned, da Falkor efter tre år var blevet ombygget fra et tysk fiskeriinspektionsskib til et skib i videnskabens tjeneste: – Havene bidrager til skabelsen af liv og kaldes også for Jordens blå hjerte. For at beskytte det må man kende det. Alene inden for de sidste 10 år har man fundet millioner af nye mikroorganismer i havet, som man ikke kendte tidligere. Vi håber, at dette initiativ kan være med til at øge forståelsen af verdens oceaner.

Skibet er udrustet med sonisk udstyr, hvor man sender vifter af lydbølger ned mod havbunden bl.a. fra to multibeam-ekkolod-systemer fra det norske firma Kongsberg, EM302 og EM710. Metoden kaldes for multibeam mapping. At kalibrere systemet, så det fungerer optimalt, tog alene syv måneder, før man var klar til en egentlig testsejlads.

I august måned satte man så omsider kursen mod Grønlands kyster, hvor der var dybder på 10-1800 meter. Forskerne forven-tede en havbund, hvor gletsjere havde lavet fordybninger, og en sammensat bund af både grus og blødere sedimenter. Og områ-det viste sig at være perfekt for indsamling af bathymetriske kortdata (3D-perspektiv under vandoverfladen i dybden og kon-turerne er baseret på bathyme-

Schmidt Ocean Institutes teknikere og besætning tjekker lyset i ”Rejen” (Simple High Resolution IMaging Platform), før den sænkes ned for at kontrollere identiteten af S.S. Terra Nova-vraget.

SCAN & SETerra Nova

forlade England.

62 BÅDNYT Nr. 468

Ekspeditionen trækker en slæde på tværs af havis i 1911.

Løjtnant Edward Evans og biolog Edward Nelson mejsler en ishule til opbevaring af fødevarer den 12. januar 1911.

B


trisk kortdata). Man udvalgte et område med

fem sømil i radius til kortlæg-ning med EM710, bl.a. fordi man formodede at finde Terra Nova inden for dette område. Et skibs-vrag ville være ideelt for kalibre-ringen (finindstillingen) af det soniske udstyr.

Multibeam mappingDe to multibeam-systemer, som skulle testes, er fra det norske firma Kongsberg. Systemerne EM302 og EM710 har henholds-vis en rækkevidde i dybden på 10-7000 meter og 3-2000 meter. Ved en fart på 6,8 knob og en 70 graders vifte vil Falkor kunne afdække omtrent 3,5 meter i se-

kundet fremadrettet. Bredden af det afdækkede område afhænger af indstillingen, teoretisk set kan de to systemer tilsammen dække en bredde fra 2,5 km til 10 km.

– Under gunstige vejrforhold kan R/V Falkor kortlægge endnu hurtigere som f.eks. ved hastig-heder på otte knob og over. Bred-den af det afdækkede område kan være mindre end 2,5 km, dels ved lavt vand, og dels fordi overlap-ning anbefales for at sikre en høj kvalitet af kortlægningen og i en grafisk opløsning uden for mange kanter, forklarer dr. Victor Zykov, som leder forskningen på R/V Falkor. Skibets hydrofon-modta-ger, en slæbe-sonar, registrerer den tid, det tager for de akustiske

signaler at rejse mod havbunden og vende tilbage. Derefter kan havbundens dybdeprofil generes ved matrix-beregninger, hvorved havbunden aftegnes i et grafisk program, der kan ses på skibets video matrix-system.

Om muligt kan man sende en SHRIMP (Simple High Resoluti-on IMaging Package) ned. Det er en avanceret metalramme, hvor der er monteret CCTV-kameraer og vandtætte lygter. Billederne transmitteres i realtid og kan analyseres og sammenholdes med topografisk data, så man ved en kombination får et endnu tydeligere billede af bundens beskaffenhed og tilstand.

Multibeam-kortlægning

handler ikke kun om topografi. Det kan også fortælle, om der er sandbund, koraller eller klipper, om der er planter som søgræs osv.

Havbunden ved de sydgrøn-landske kyster viste sig både hård og blød med dybe kløfter efter isbjerge, som ikke var indtegnet på nogen søkort. Ligesom S.S. Terra Nova dukkede op af det ukendte som en ikke-naturskabt formation på 57 meter.

Videnskabsfolkene på R/V Fal-kor var sikre på, at det var Terra Nova, efter at de havde sendt en SHRIMP med videokameraer og lygter ned til bunden for at filme. På videoen kan man se, at bro og mast matcher Terra Nova. Et historisk skibsvrag var fundet,

Arbejdet med at kortlægge havbunden på Jorden er blevet in-tensiveret inden for de seneste par årtier. Med ny teknologi er det lykkedes at kortlægge over 15 procent af verdenshavene.

Længst fremme i arbejdet er amerikanerne, som i 1999 grund-lagde The Center for Coastal and Ocean Mapping/Joint Hydrogra-phic Center (CCOM/JHC) – et samarbejde mellem flere universiteter og The National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA).

I 2003 indledte amerikanerne en systematisk topografisk afdæk-ning af de arktiske områder, og i dag er mere end 320.000 km2 – et område på størrelse med Arizona – blevet kortlagt.

Google anvender data herfra – samt fra mange andre indsamlere verden over – til deres internet-program Google Earth Ocean 5.0, som blev opdateret i 2011. I lighed med Google Earth Streetview kan man nu virtuelt bevæge sig ned på havbunden flere steder i ver-den og se sig omkring, dog stadig i en relativ grov opløsning. F.eks. kan man besøge det dybeste sted i verden, Marianergraven, og se steder udvalgt og beskrevet af National Geographic.

JORDENS HAVBUNDE SKAL KORTLÆGGES

Multibeam-ekkolod sender en vifte af akustiske stråler mod havbunden. Den tid, det tager for de akustiske signaler at rejse mod havbunden og vende tilbage til skibets hydrofon, anvendes derefter til at generere havbundens dybdeprofil og opnå detaljerede oplysninger om forhold på havbunden såsom undersøiske bjerge og kløfter.

Ved en fart på 6,8 knob ogen 70 graders vifte vil Falkor kunne afdække omtrent 3,5 meter i sekundet fremadrettet

KONTAKTBÅDNYT



et kan gå forfærde-ligt galt med folde-propellen. Forkert montage, forkert

tilspænding og begroning i pinolskruerne er nogle af de fælder, som kan ødelægge den dyre foldepropeller. Flere typer propeller bliver konstrueret med pinolskruer som låse-skruer

for propelbladenes foldeaksel. Skruerne forhindrer, at akslerne bevæges ud under propellens rotation. Ofte ses den uheldige eller forkerte monterede propel, når båden kommer på land som enbladet propel. I andre tilfælde drejer det sig om demonte-ringen af propelbladene. De små fire mm-pinolskruer skal

skrues ud med en unbrako-nøgle. Hvis skruehullet er fyldt med begroning i form af rur og skaller, kan det være svært at få unbrakonøglen til at gribe kor-rekt i skruens sekskanthul. Ofte sker det, at nøglen griber yderst i pinolskruen og derved mister moment til at dreje pinolskruen ud. At bore pinolskruen ud med

håndboremaskine gør mere skade end gavn, da det er svært at centrere boret præcist. I hel-digste fald kan demonteringen af propellens ene blad lade sig gøre. Derved er der adgang til propelnavets kronmøtrik, som kan spændes eller slås af med specialværktøj.

TORSTEN RASMUSSEN

GØR-DET-SELV // G A L M E D P I N O L S K R U E N

D

GAL MED PINOLSKRUENNår det kommer til service og vedligehold af foldepropellen, er pinolskruerne bogstaveligt talt nøglen til propellen. Men de små skruer skal behandles rigtig omhyggeligt og helst efter monteringsvejledningen.

GAL MEDPINOLSKRUEN

T r i n - f o r - t r i n


Propelbladets pinol-låseskrue sidder fastlåst inde i propelnavet. Unbrakoskruen kan ikke komme ud og skal derfor bores ud. Propellen skal demonteres.

PINOLSKRUE

1

Kronmøtrikken bliver kontraspændt med en unbra-koskrue i drevakslen. Den tages ud før kronmøtrik-ken slåes løs.

KRONMØTRIK

3

Kronmøtrikken er spændt til og holdes på med split og lukkeskrue. Splitten tages ud med en fladtang.

SPLIT

2

Ofte ses den uheldige eller forkert monterede propel, når båden kommer på land som enbladet foldepropel.

Propel tobladet Fastspænding Pris Forhandler

Gori Pinolskruer 26 kr. Gori, tlf. 7352 5354

Maxprop Unbrakobolte 10 kr. Korsør Propeller, tlf. 5837 0934

Varifold Pinolskruer 8 kr. Propelspecialisten, tlf. 3125 2600

Volvo Pinolskruer 10 kr. MMC, tlf. 5535 4000

Radice Pinolskruer 26 kr. Korsør, tlf. 5837 0934

Flexofold Pinolskruer 96 kr. Flexofold, tlf. 7555 4346

Der skal anvendes blå Loctite gevind-lim.

F O T O : T O R S T E N R A S M U S S E N

KONTAKTBÅDNYT



NÆSTE NUMMER

N Æ S T E N U M M E R 4 6 9KØB DET DEN 17. JANUAR

Sejlads uden grænser

De skæve fra Mets

BådNyt var til snigpremiere på en dokumentarfilm, der viser, hvad der sker, når man sammensætter en usædvanlig besætning af kunstnere, sømænd, digtere og videnskabsfolk. Forsøgets ramme var ekspeditionsskibet Activ, og målet var storheden højt mod nord på den grønlandske østkyst.

Var det noget med en oppustelig vinterhal til din båd? Eller føler du, at det er tid til en opgradering af din gamle Ballade med et vingesejl – i America’s Cup-stil? Mulighederne er mange i det nye år, BådNyt tjekkede de mere specielle på udstyrsudstillingen Mets i slutningen af november.

Vi mener -med vanlig beskedenhed – at Danmark er blandt verdens bedste farvande til tursejlads. Til dem, der har glemt det, og til dem, der ikke ved det endnu, tager vi en rundtur til fem danske perler -til inspiration til sæsonens kommende tursejladser.

SOMMER I DANMARK

Køb Årbog for Feinschmeckere på www.feins.dk. *Eksklusiv levering.Forhandles også hos bl.a. Magasin og velassorterede boghandlere.

PUBLICATIONS

PUBLICATIONS

Årbog for Feinschmeckere er en lækker gave til alle, der kan lide god kvalitet. Køb den til dig selv eller nogen, du vil glæde med en smagfuld gave.

Årbogen er fyldt med flotte artikler om det fineste håndværk, de fornemste produkter og dekompromisløse ildsjæle,der skaber dem.

198 kr.*

110 111

Det vil ikke være rimeligt at kalde induktion en nyhed. Faktisk blev det intro-duceret til forbrugeren allerede i 1950’erne, og inden for de sidste 10-15 år har det bevæget sig ind i mange danske køkkener. Alligevel findes der stadig masser af husholdninger, også blandt ambitiøse madelskere, hvor der kok-kereres på utidssvarende glaskeramiske kogeplader, som for det meste ikke er ret gode at lave mad på.

Med sit elektromagnetiske princip er induktion langt mere effektivt, selv i forhold til gas. Det varmer hurtigere, mere jævnt, mere præcist og reagerer hurtigere både op og ned. Og en ekstra bonus for især børnefamilier er, at man efter at have taget en brandvarm gryde af komfuret umiddelbart kan røre ved kogepladen uden at brænde sig.

Eneste ulempe er, at kun gryder og pander af jern og stål kan fungere på en induktionskogeplade, så de flotte kobbergryder må nøjes med at komme i ovnen, bruges til servering eller bare pynte på væggen. Den enkle test er, at hvis en magnet kan sætte sig på bunden, er gryden eller panden induktions-egnet.

I den nyeste generation af induktionskogeplader finder man fx Mieles nye FlexTouch, som giver mulighed for at placere op til fem gryder eller pander helt vilkårligt inden for pladens areal. Der er både en funktion til at indstille hver aktiveret zone individuelt og en anden til at indstille hele den store ko-geplade på samme varmetrin, hvis du fx skal opvarme flere store gryder til en større fest. Man kan også opdele kogepladen i tre varmezoner, så gryder og pander kan flyttes frem og tilbage mellem varmezonerne alt efter, hvor langt de er i tilberedningsprocessen. Mens kødretten holder sig varm på lavt blus til højre, simrer grøntsagerne på midten, og pastavandet kommer i bulderkog til venstre. Prisen er 45.000 kr.

Som en prik over i’et kan man integrere det mest avancerede inden for em-hætter i loftet over den store induktionskogeplade. Betjeningen foregår enten med en lille fjernbetjening eller via Mieles såkaldte Con@ctivity-system, hvor kogepladen sender informationer til emhætten, så når kogepladen tændes, aktiveres emhætten automatisk og indstilles altid på det rigtige trin i forhold til den aktuelle koge- og stegeaktivitet. Den koster 21.495 kr.

Den perfekte induktion

101100

Den sølvgrålegendeI snart 60 år har SL været synonym for en af verdens mest eftertragtede roadstere. Kun en håndfuld modeller skiller den nyeste SL fra den originale Mågevinge, der i sin tid erobrede landevejene og med tiden udviklede sig fra en rå børste til luksuriøst ikon.

Af Jesper rovsing olsen

400 401

Det miskendte

geniFinn Juhl var en af

Danmarks mest geniale møbeldesignere og manden,

der banede vejen for Danish Modern i USA.

Efter at være blevet glemt og ignoreret i mange årtier,

er hans mestermærker endelig ved at komme frem i rampelyset igen.

Af Jesper Rovsing Olsen

I 1940 landede et besynderligt dyr i Danmark. Pelikanen hed stolen, men dens organiske former mindede mere om en sørgmodig hvalros. Kritikerne var forbløffede, og ikke på den gode

måde. Så Finn Juhls stol blev kun produ-ceret i nogle enkelte eksemplarer, hvorefter den forsvandt ind i glemslen.

Sådan har det i lange perioder været for Finn Juhl, der måtte tage til takke med den uofficielle titel som dansk møbelkunsts oversete geni. I sin levetid var han langt fra så kendt eller anerkendt som de jævnald-rende Hans Wegner og Børge Mogensen, der med solid hjælp fra FDB blev fast in-ventar i tusinder af danske hjem.

Han fik sit gennembrud og sin berøm-melse (især uden for Danmark), men det blev hurtigt afløst af flere årtiers nedtur. Anmelderne var ofte direkte nedladende over for hans møbler, som bl.a. blev kaldt ”for parfumerede og med for mange uno-der”, og i en lang periode var de deci-deret udelukket fra Kunstindustrimuseets samling.

For Finn Juhl er det endelig gennembrud kommet et par årtier for sent. Han døde i 1989, og først i 100 året for hans fødsel i 1912 virker det som om, at han endelig er ved at indtage sin fortjente plads ved siden af de andre store danske designere fra det 20. århundrede.

PelikanstolenDe negative anmeldere

syntes, at Juhl Pelikanstol mest af alt lignede en trist

hvalros, og stolen kom aldrig i bred produktion i

sin tid. I dag vælger mange feinschmeckere den

frem for Ægget.

HøvdingestolenDa Kong Frederik satte sig i Finn Juhls nye stol ved en udstilling i

1949, mente en journalist, at den skulle hedde Kongenstolen. Det syn-

tes Juhl lød for prætentiøst og fore-slog i stedet Høvdingestolen, hvad

den har heddet lige siden.

302 303

Patek Philippe har i mange år produceret eftertragtede modeller, der kunne holde styr på tiden i mere end en tidszone. I 2006 lancerede Patek Philippe endnu worldt imer, r e f e r e n c e 5130, som permanent viser den ak-tuelle tid i alle klodens 24 tids-zoner, og uret opnåede hurtigt kultstatus blandt ur-kendere.

Worldtimeren fungerer ved, at time- og minutviseren vi-ser den lokale tid, mens ringen med tallene fra nul til 24 viser tiden ud for de 24 byer, de står ud for. Ændring til ny tidszone sker ved tryk på knappen kl. 10, hvor hvert tryk drejer den yderste ring med bynavnene en time tilbage, mens timeviseren rykker en time fremad.

To år senere blev modellen suppleret af en udsøgt variant, som grundlæggende er

Ikonetsamme ur, men med urskiven

som en bemærkelsesværdig undtagelse. Den er de-

signet som et smukt emaljeret udpluk

af et verdenskort – som køber kan man vælge mel-lem enten Euro-p a / A m e r i k a /Afrika eller Asi-en/Australien.

Det kan være svært nok at få

fingre i ”den basa-le” udgave af Patek

Philippes worldtimer, men det er kun ganske

få udvalgte kunder beskå-ret at få lov til at købe udgaven

med emaljeret skive. Kun en enkelt, ældre kvindelig medarbejder hos Patek Phi-lippe mestrer den komplicerede fremstilling af de udsøgte cloisonné-emaljerede skiver, så produktion er uhyre beskeden.

I gul-guld koster uret 389.200 kr. og i hvidguld 405.100 kr. Men der er så mange interesserede købere til denne pragtfulde og sjældne model, at den uden videre kan vi-deresælges for mindst en million kr.

Patek Philippe World Time

Velkommen til en verden af sublim kvalitet og ægte luksus

www.feins.dk.

Fein_annonce_2013_A225_297.indd 1 21-11-2012 14:14:50

Xp linien omfatter modeller fra 33 til 65 fod: Vacuum-infuserede, kulfiberforstærkede epoxy/vinylester både, der bl.a. i kraft af avancerede byggemetoder har uovertrufne sejlegenskaber, til glæde for familie som kapsejler.

Xp 33 er sidste skud på stammen og blev testet i november. Xp liniens næste model, Xp 55 lanceres i sommeren 2013.

x-yachts.com

Boot Düsseldorf19. til 27. januar 2013

Åbent Hus, Haderslev 2. til 3. februar 2013

Fredericia Boat Show22. til 24. februar & 1. til 3. marts 2013

X-Yachts Gold Cup 17. til 20. juli 2013

Xperformance

Documents

BådNyt 468