FACADEBAG PELSINDUSTRIENS

- en folder om dyrene i pelsindustrien -

SKRMMEBILLEDERBRUGER IKKE

DENNE FOLDER

INGEN AF BILLEDERNE I DENNE FOLDER ER

SKRMMEBILLEDER, ENKELTSTENDE TILFLDE

ELLER BRODNE KAR MEN VISER DE GENERELLE

PROBLEMER I PELSINDUSTRIEN. ALLIGEVEL VIL VI

ADVARE OM, AT DU KAN MDE STRKE BILLEDER

I DENNE FOLDER.

Nogle tror, at pelsdyr lever et lykkeligt liv og fr en smertefri dd, inden de ender som modetj. Men i virkeligheden fratages dyrene deres frihed og muligheden for at udleve deres naturlige adfrd. De tvinges i stedet til at tilbringe hele deres liv sprret inde i et bur.

Flere og flere stiller sprgsml ved de forhold, som millioner af pels-dyr lever under p pelsfarme. Mange sprger sig selv, om vi har ret til at indesprre dyr, som er levende, sansende og hjlpelse? Om vi har ret til at udstte dem for et lidelsesfuldt liv kun for sene-re at tage livet fra dem? Og om vi har ret til at gre det for for-

fngelighedens skyld? For stadig flere bliver svaret NEJ!

Du kan gre en forskel for verdens pels-dyr. Giv din viden eller din folder videre. Hjlp os med at stoppe dyremishand-lingen og spred kendskabet til pelsin-dustrien og de millioner af dyr, der hvert

r m lade livet i modens navn.

MANGE TAKFORDI DU LSER DENNE FOLDER

Thorbjrn SchinningKommunikationschef

ADVARSEL

A: England B: Holland C: TysklandD: SchweizE: strigF: SlovenienG: KroatienH: Bosnien-HercegovinaI: SerbienJ: Bulgarien

Forbudt / umuliggjort

Delvistforbudt

A

B

C

D E

FG

H I

K

N

M

K: DanmarkL: Sverige

M: NorgeN: ItalienO: IrlandP: BelgienQ: Luxembourg R: EstlandS: Polen

L

O

P

Q

Fremskreden debat

FORBUD MOD PELSAVL

England var det frste land, der satte en stopper for pelsdyrenes lidelser med et forbud mod pelsdyravl i r 20001. Siden da er det get strkt, og listen over forbud er blevet lang.

EUROPA SIGER NEJ TIL PELSFARMELande forbyder pelsdyravl af to rsager. Mange lande erkender, at det ikke er muligt at skabe acceptable forhold p pels-farmene. Fordi dyrene stadig er vilde er det umuligt at opdrtte dem p en mde, der opfylder deres behov i fangenskab. Derfor indfres forbud mod pelsavl for at sikre dyrevelfrden.

Samtidig indfrer landene forbud af etiske rsager. Mange mener, at det er uetisk at drbe dyr alene for deres pels, nr der findes s mange alternativer.

Stadig flere lande i Europa forbyder pelsdyravl. Danmark er blandt verdens strste producenter. Alligevel har vi indfrt et delvist forbud.

RVEAVL FORBUDT I DANMARKI Danmark fastslog Dyreetisk Rd, at rvefarme var uetiske, da dyrene ikke kunne udleve deres naturlige adfrd i de sm bure2. I 2009 valgte Folketinget at forbyde farmene. De udfases nu og der er blevet trukket en streg i sandet, der vil stte en stopper for mange dyrs lidelser.

MINKFARME HAR SAMME PROBLEMERProblemerne p danske minkfarme og de forbudte rvefarme er stort set identiske. Selvom mange danskere er imod minkavl er det endnu ikke forbudt.

Det er ikke etisk forsvarligt at drbe dyr alene for deres pels S

R

KILDER: Find alle kildehenvisninger her: anima.dk/kilder

J

VILDE DYR I SM BURE

VRST FOR DEN SVAGEI Danmark avles der rligt 14 millioner mink p pelsfarme. Mink lever to ogto i et lille bur, der kun er 30 cm bredt3. Da mink i naturen lever alene, er det stressende for dem at leve s tt. Det re-sulterer ofte i slskampe, og mange dyr fr voldsomme bidskader4. Det svageste dyr har ingen mulighed for at flygte. Skaderne kan vre alt fra store blodige sr til afbidte lemmer, som i de vrste tilflde kan have dden til flge.

AFHNGIG AF VANDMinken er en nysgerrig svmmer, der

jager bde p land og i vand5. Den harsvmmehud mellem sine ter og svmmer bde for at fange fisk og for fornjelsens skyld. Minken svmmer ogs om vinteren.

INSTINKTER KAN IKKE AVLES BORTI fangenskab tilbydes mink ikke svm-mevand, selvom de i naturen lever ttved vandomrder. Flere studier har dog vist, at behovet for bde at svmmeog jage stadig er strkt hos minken6. Forholdene er s unaturlige, at minkudvikler tvangsadfrd og gentager de samme bevgelser om og om igen7.

Ofte vandrer de hvilelst rundt i frustra-tion over ikke at have noget at lave. De bider i buret, eller i deres egen pels, fordi de trange forhold gr dem frustrerede. Selvom mink fdes i fangenskab, har de stadig deres naturlige instinkter og behov, som ikke kan avles vk p en pelsfarm8.

RVE LIDER OGSRve lider p samme mde som mink. Deres naturlige instinkter som at strejfe, grave og leve i familiegrupper kan ikke opfyldes i de sm bure p 1m2. Proble-merne er s massive, at Danmark har forbudt rvefarme af etiske rsager.

Mink og rve lever under forhold, der er langt fra deres natur. Forholdene frustrerer og skader dyrene.

S STOR ER FORSKELLEN P DYRENES LIV I NATUREN OG P PELSFARMEN

Iflge pelsdyravlernes egen hndbog, er bidsr et af de mest almindelige problemer. Dyrene fr store blodige sr.

Bidsr kan vre s voldsomme, at nogle dyr fr bidt ben, hale eller rer af. Dette er ogs almin-deligt. Rven p billedet mangler et ben.

BIDSR ER ALMINDELIGE P MINKFARME

1 AFBIDTE LEMMER2

Dyrene m hele livet g p trdnet i et lille bur. De kan aldrig grave eller klatre som i naturen.

KANNIBALISME3 HELE LIVET I NGNE BURE4

Nr et dyr bliver overfaldet har det ingen sted-er at flygte hen. Derfor bliver skader vrre.

Selvom de slagtes mens de stadig er unger, over-lever mange dyr ikke s lnge. Denne rveunge er dd af de drlige forhold p farmen.

SVAGE DYR KAN IKKE SLIPPE VK5 MANGE DR I BURENE6

PROBLEMER I PELSINDUSTRIEN

Kannibalisme er et udbredt problem i pelsindu-strien. Dyrene lever under s stressende forhold at de ofte drber og spiser deres eget afkom.

Ingen mink har svm-mevand

Et minkbur er blot 0,25m2 - mindre end en avis

I buret har minken blot en hylde og et plastikrr

Mink tvinges til at leve i grupper

Rven drbes efter 8-9 mneder

Rvens bur p 1 m2 er mindre end dens jordhule

I frustration kradser rven konstant i burets trdnet

Rven der sommeti-der sine unger i frustration

MINKENS LIV P FARMEN

RVENS LIV P FARMEN

Mink holder territorier p 2-3 km

Mink er afhngige af at leve tt ved vand

Mink klatrer, graver og udforsker konstant

Minken lever alene

Rven graver huler med lange tunnelsystemer

Rven lever og opfostrer unger i familiegrupper

Rven strejfer over store afstande

Rven kan blive op til 10 r

MINKENS LIV I NATUREN

RVENS LIV I NATUREN

En elek

trode

fres in

d i

rvens

endetar

m

En elektr

ode tvin

ges

ind i rv

ens mun

d

Strmmen sluttes til

2

4

3

Farmeren trnger minken op i et af burets hjrner, hvor den ikke kan flygte.

Selvom minken forsger at holde sig fast, flr farmeren det forvirrede dyr fri af trdburet.

MINKEN TRNGES OP I EN KROG

Rven gribes med en nakketang og trkkes ud af buret

1

Sdan dr enburrv

DDEN P FARMEN

Frst trnges minken op i en krog, hvor den ikke kan flygte. Farmeren griber minken med en tyk handske, da den skrmte mink ofte bider fra sig i selvfor-svar. Minken hives ud af buret og smides i en kasse, hvor den bliver kvalt ved gasning med CO2. Undersgelser har vist, at minkene kmper lnge imod gassen, hvilket gr dden meget pinefuld11. Rve bliver ofte drbt ved brug af elek-tricitet. Nr rven er trngt op i en af

burets kroge, fanger farmeren den i dens nakkeskind, s rven ikke kan undslippe. Elektroder fastgres i rvens mund og endetarm. S tndes der for strmmen. Dette fremkalder samme smerter som et hjerteanfald og rven mrker smerten, mens den endnu er i live. Til sidst giver dens hjerte op. EU-kommissionen anerkender, at dyrene lider en utrolig smertefuld dd ved brug af disse metoder. Alligevel er de ikke

Mink drbes i en kasse med CO2. Dden er pinefuld, da gassen kvler minken. Rve drbes med elektrisk std, der fremkalder samme smerter som et hjertean-fald.

forbudt, fordi det er de billigste metoder for industrien11.

Det er ikke alle dyrene, der pelses, nr vin-teren nrmer sig. De dyr farmeren mener har den flotteste pels, bliver brugt til avl. Sommetider lever pelsdyrene i op til 6 r p pelsfarmene, fr de bliver pelset. Bde rvens og minkens hvalpe bliver taget fra moderen og drbt, inden de er fyldt et r.

1 DEN TRKKES UD AF BURET2

Inden minken nr at orientere sig, bliver den hurtigt slynget ned i kassen med CO2.

Minken kmper til det sidste. Den holder vejret og kmper imod gassen til den kvles.

DEN KASTES I GASBOKSEN3 GASSEN KVLER MINKEN4

Minkenes dde kroppe lgges til afkling, da de endnu er varme, inden pelsen skal fles af.

De mange tusinder af dde, ngne kroppe skaf-fes nu af vejen og pelsavlerne pbegynder en ny sson.

DE DDE KROPPE STABLES5 KROPPENE SKAFFES AF VEJEN6

Mink sover desvrre ikke bare stille ind...

VENT P JGERENA

B GNAVBENET AF

HUN HAR NU TO MULIGHEDER

HVAD VILLE DU VLGE?

FLDEFANGST - EN GRUFULD DD

Rvesakse er de mest anvendte og brutale flder. Dyrene fastholdes af saksens skarpe takker, indtil flderne bliver tjekket af jgere. Rvesaksen forhindrer enhver flugt med sit greb. Nogle dyr gr i panik og bliver s fru-strerede, at de angriber flden eller bider deres egne lemmer af, i et forsg p at undslippe. Mange dyr fr store skader.12 Skaderne kan vre alt fra brkkede knog-ler og tnder til overrevne sener. Herefter drbes de ved kvlning eller skud.

ET LANGT MARERIDTDe fleste steder i verden skal flder tjekkes en gang i dgnet. Men i virke-ligheden sker det sjldnere13. Dyrene risikerer derfor ofte at lide i flere dage, mens de bare venter p at d. Uden mad, uden vand og i smerte. Dyr fler smerte, frustration, angst og ensomhed prcis ligesom os. Alligevel bliver dette faktum ofte ignoreret. Mange andre dyr ssom hunde, katte og fugle risikerer ogs at g i flderne. Pels-industrien betragter disse dyr som skrald, da deres pels ikke kan bruges til mode. Flere flder er ulovlige at bruge i Danmark.

Hvert r fanges der ca. 10 millioner vilde dyr i natu-ren. Mange arter er i dag blevet udryddet i jagten p sjldne og populre pelse til designere.

Men hvert r bliver der importeret pelse for millioner, fra dyr som er blevet fanget i de selvsamme flder. HUMANE FLDER? Nogle hvder at man i dag bruger hu-mane flder. Men kriterierne for humane flder er vrdilse. Reglerne tillader f.eks. at op til 20% af dyrene m bide sig selv til svre skader, f knoglebrud eller lsrive sener eller ledbnd14. Andre regler bestemmer, hvor lnge dyrene m lide i flderne. Problemet er her, at mange dyr lider meget lngere end kriterierne foreskriver, da de ikke altid gr i flden p den mde det var planlagt.

DYREVELFRD I KINA

Kina er i dag verdens strste pelsprodu-cent. Det meste pels i danske butikker stammer fra Kina, srligt pelskraver. I Kina opdrtter man hunde i den nord-lige del af landet, hvor klimaet er koldest, for at deres pels skal blive tyk inden pel-sningen. Hunde og katte, der strejfer om p gaden, bliver ogs indfanget.

Det er derfor ikke ualmindeligt, at kledyr ogs ender som ofre for pelsin-dustrien15.

ULOVLIG PELS I DANMARKDyrene pelses i Kina, men ender ofte i Europa. Da det er forbudt at importere hunde- og kattepels i Danmark, bliver pelsen solgt under falske navne som Asiatisk ulv, Kanin eller Gou-pee. Nr pelsen farves og skres ud, er det nsten umuligt at se, hvilke dyr pelsen stammer fra. Det er derfor nemt at for-falske navnet p pelsen og slge den til Europa. Selv sm pelsdetaljer p legetj har vist sig at stamme fra hunde og katte15.

Hunde og kattepels er blevet forbudt i Europa. Men i Asien bliver pelsen farvet s den kan slges videre til bl.a. Danmark under falske navne.

INGEN DYREVRNSLOV I Kina er der ingen dyrevrnslov. Dette betyder, at der hverken er regler eller love omkring, hvordan man skal opdrtte eller behandle dyr.

Nr dyrene skal pelses, er der ingen krav om bedvelse eller smertedkning. Mange dyr bliver derfor pelset, mens de stadig er ved fuld bevidsthed og har store smerter16.

1. En mrhund afventer sin skbne i et lille bur.

2. En kinesisk pelsavler griber fat om dens nakke med en fikseringstang, s mrhunden ikke kan flygte.

3. Pelsavleren slr mrhundens hoved mod jor-den, for at den ikke skal gre modstand under pelsningen.

1 2

3 4

5 6

4. Nogle mister bevidstheden, mens andre har store smerter.

5. Pelsavleren klynger mrhunden op. Skrer hul ved lysken og pelser den p ben gade.

6. De blodige kroppe stables i bunker. De der overle-ver pelsningen dr nu af blodtab i ubeskrivelig smerte.

DYR I KINA FLES OFTE LEVENDE

PELS ER IKKE GRNT

Pelsbranchen har i mange r hvdet, at pels er miljvenligt. Virkeligheden er dog en ganske anden. De fleste pelsdyr er rovdyr. Derfor producerer de gdning, der indeholder store mngder kvlstoffer, som er meget forurenende for vores natur.

PELS ER IKKE MILJVENLIGTI 2003 fastslog Miljstyrelsen, at danske minkfarme belaster miljet med lige s mange nringsstoffer som en halv million mennesker17. Dette er mere end samtlige indbyggere i en by som rhus. Minkfarme forurener derfor mere per dyreenhed end nogen anden form for animalsk produk-tion.

VILDLEDENDE MARKEDSFRINGForbrugermyndigheder i England, Hol-land, Finland, Italien og Danmark har forbudt pelsindustrien, at reklamere for pels som kologisk.

Den hollandske reklamemyndighed skrev flgende:

Tager man mden pelsen produceres p i betragtning - ved hjlp af fldefangst (ofte med rvesaks), pelsfarme, og som rest-produkter fra industrielt husdyrhold- kan det ikke hvdes, at pels er kologisk.

Iflge vores vurdering har pels intet at gre med det naturlige forhold der er mellem dyr og deres milj. Bearbejdningen af pelsprodukterne kan heller ikke kaldes kologisk eller miljvenlig, da der bruges stoffer, som er miljskadelige.

Iflge vor vurdering prver de tiltalte p en uacceptabel mde at drage fordel af den gede bevidsthed omkring miljsprgsmlet.18

MINK ER DANMARKS MESTFORURENENDE HUSDYR

12%Mink sviner mere end svin og udleder nsten 3 gange s meget ammoniak

31%

MILJVENLIG PELSFINDES IKKE!

PELSFARME - EN TRUSSEL FOR NATURENDa minkenes foder bl.a. bestr af kd og fiskerester har deres affring en stor am-moniakfordampning. Dette betyder at en vis procentdel af deres affring er en giftig og tsende gasart som er skadelig for bde dyr og planter. En dyreenhed bestende af mink udleder nsten 3 gange s meget ammoniak, som en dyreenhed med grise17. GIFTIG PELS Pels garves med strke kemikalier, som ofte stadig findes i de pelse, som slges i butikkerne. Kemikalieresterne kan vre alt fra formaldehyd til krom og phenoler, der kan virke krftfremkaldende eller give allergier og gre det svrere for kvinder at blive gravide19.

Selvom pelse markedsfres som naturprodukter, forurener de i virkeligheden meget.

Men...tjener pelsindustrien

ikke mange penge til Danmark og os

allesammen?

Uanset hvor stor gevinst, s er det forkert at tjene penge p at dyr pines og plages. Men indtjeningen i pelsbranchen er faktisk enormt svingende og ofte taber avlerne penge p deres avl. Pelsavlerne overdriver tit den gavn de gr. F.eks. sagde de, at 20.000 arbejder i branchen. Men det virkelige tal er hjst 6000. De penge som tjenes i erhvervet gavner kun en lille gruppe, hvis selskaber typisk betaler meget lidt i skat. Derfor fr sam-fundet mindre gavn af industrien end mange tror.

JO, DE TJENER PENGE, MEN...

Men...kan man ikke se p den flotte pels at

dyrene har haft det godt?

Men...vi har jo altid brugt pels - er det ikke helt

naturligt?

Selv om pelsen er blank, skyldes det ikke en hj velfrd. Mink fodres med en blanding af korn, fisk og slagteriaffald, der er afgrende for pelsens udseende. Nr det bliver efterr, ges mngden af kulhydrater i minkens foder. Dette gr pelsen blank og tyk. S snart minken fr sin vinterpels drbes den. Man kan derfor sagtens opn en hj pelskvalitet til trods for en ringe velfrd.

JO, DERES PELS ER SMUK, MEN...

Ja, vi har brugt pels i mange r, men i dag findes der mange syntetiske alternativer til pels, der bde ligner rigtig pels og som er liges varmt. Det er drligt for miljet og tvinger tusinder af pelsdyr til et elendigt liv og en grusom dd helt undvendigt. Engang gik mennesket med pels for at holde varmen, senere for at vre med p moden og i dag, fordi det er en drlig vane.

JO, VI HAR BRUGT PELS, MEN...Ja, det er sandt at lder ogs stammer fra dyr. Men lder er et biprodukt fra kdindustrien og s lnge folk spiser kd, vil der altid vre tusinder af skind, der enten kan bruges til lder, eller smides bort. Pelsdyr opdrttes derimod for vrdien af deres pels. Hvis ingen ville kbe pelsen, ville man ikke lngere opdrtte pels-dyr. Dyrevelfrden i pelsindustrien kan desuden aldrig blive god, fordi dyrene ikke egner sig til landbrug.

JO, DET GR NOGEN, MEN...

MYTER OM PELS

Nogle mener, at det er okay at g med pels, s lngde den stammer fra dyr, som har levet et godt liv. Men hvad karakte-riserer et godt liv? Og kan det opleves bag tremmer i et lille bur?

Det vigtigste for pelsindustrien er, at for-brugerne ikke tvivler p deres forretning. Derfor satser de p at fremstille pels som en stilfuld mode. Mange mennesker har dog set, hvordan dyrene lever i trange trdbure p pelsfarme. Mange har fet kendskab til dyrenes tvangsadfrd, apati og selvdestruktive tendenser, som de

pdrager sig i ren frustration over deres tilvrelse. Det kan ikke lngere holdes hemmeligt, hvordan millioner af dyr lever, uden mulighed for at opfylde selv deres mest basale behov.

Pelsdyr der opdrttes p pelsfarme, er alle blevet frarvet retten til et liv i naturen. Selvom dyrene fdes i fangenskab, har de samme instinkter som de dyr, der fanges i det fri. De har samme behov, og vil derfor aldrig kunne tilpasse sig de unaturlige forhold og livet i et lille bur.

Er det okay at g med pels, hvis dyrene har haft et godt liv? Er det alle dyr, som mishandles? Og kan man ikke bruge pels fra kdproduktionen?

De er vilde dyr, der aldrig bliver tamme og derfor vil de aldrig kunne leve et accepta-belt liv i fangenskab. Kigger man bag industriens reklamekam-pagner viser det sig hurtigt, at mange af de argumenter, der bruges til at retfrdiggre brug af pels ikke tler et kritisk eftersyn.

Til hjre kan du se 4 af de mest almin-delige argumenter for pelsdyravl og vores svar p dem.

Men...vi bruger jo ogs andre

dyr - fx til kd og ldersko?

ANIMAS RESULTATER

Anima arbejder aktivt ud fra den simple filosofi, at dyr har grundlggende ret-tigheder, bl.a. retten til ikke at blive udsat for undvendig smerte. Vores hovedfokus er p dyr i industrilandbruget og pels-industrien, da det er her flest dyr bliver udsat for mest lidelse. TALER HVOR ANDRE TIERAlt for mange har ingen anelse om, hvad dyr bliver udsat for og de industrier som tjener penge p at behandle dyr drligt, nsker ikke at vise det sande billede. Faktisk gr de alt for at dkke over de drlige forhold gennem vildledende reklamer og mrkning. Anima fortller sandheden, og sikre at mishandlingen stopper.

ANIMA GR HELE VEJENAlle kampagner, som Anima har startet, er blevet vundet, fordi vi ikke giver op. Lige-gyldigt hvor lnge det tager at n i ml. Med hvert nyt medlem og hver ny frivillig bliver vi kun strkere. Vi arbejder altid med fredelige metoder og sikrer ved hrdt arbejde konkrete fremskridt for dyrene.

Selvom Anima kun har eksisteret siden r 2000, har vi p kort tid opnet mange store resultater for dyrene.

HVAD KAN DU GRE?I Danmark er vi mange, der gerne vil hjlpe dyrene. Men der er ogs mange, der ikke helt ved hvordan. Den bedste og mest effektive mde at hjlpe verdens mange pelsdyr, er ved at sige nej til at kbe eller g med pels. Hver gang en person beslutter sig for ikke at bruge pels, redder det dyrenes liv. Du kan ogs kontakte de tjbutikker du handler i og hre om de har en pelsfri politik. Du kan ogs tale med de politikere du stemmer p og fortlle, at et forbud mod pelsdyravl er en hjertesag for dig.

PELSFRI MODE

HUNDE- OG KATTEPELS FORBUDT

FARVEL TIL RVEFARME

PELSPROTESTER

Siden 2001 har vi arbejdet med kampagnen Pelsfri Mode. Strstedelen af den pels, som slges i verden, er ofte mindre detaljer som f.eks. kraver, udsmykning og lignende. Kampag-nen fokuserer derfor p at overbevise modekder til at ind-fre en pelsfri politik. Den 16/9 2013 talte listen 160 pelsfri mrker. Sammenlagt ville disse modekder have brugt over 1,5 millioner dyr til pelsdetaljer.

I 2001 kortlagde Anima handlen med hunde- og kattepels i Danmark. Vores dokumentation, bl.a. med skjult kamera, fik politikerne til at reagere. Der blev samlet over 250.000 underskrifter for et forbud mod handlen i Danmark. Disse blev behandlet i Folketinget og i 2003 blev det forbudt bde at slge og importere hunde- og kattepels i Danmark.

I 2006 fulgte EU trop med et forbud i hele Europa.

Anima bliver ofte gjort opmrksom p forhandlere, der slger og bruger pels i deres kollektioner. Vi sender forhand-lerne materiale om dyrenes forhold og opfordrer dem til en pelsfri politik. Nogle vlger at se bort fra dyrenes lidelser og beholder pels i deres sortiment. Men Anima lader ikke dyrene i stikken. Vi gr p gaden med pelsprotester og foldere og informerer om modekdernes beslutning.

Anima har gennem relangt kampagnearbejde haft stor fokus p de danske rvefarme og har flere gange mdt modstand. Vi har afholdt store protester og har ofte fet skabt stor debat i medierne. Der var mange forhindringer i det hrde arbejde med at overbevise landets politikere. Pelsavlerne kmpede en desperat kamp for at f lov til at holde dyrene i bur, men til sidst lykkedes det. Politikerne blev overbevist og rveavl blev forbudt i 2009.

Alle kampag-ner, som Anima har startet er ble-vet vundet, fordi vi ikke giver op.

Jeg synes, vi skylder dyrene og vores egen samvittighed i det mindste at stte os ind i de bestialske detaljer, der er om-kring pelsavl, da ingen med hjerne og hjerte p rette sted m synes det er en ddssyg pels vrd at lade disse stakkels dyr gennemg et s trsteslst livsforlb efterfulgt af en s uhyggelig slutning.

- Helena Christensen

VLG PELSFRI MODE