Infektioner i huden

• Bakterielle infektione r

• Virale infektione r

• Svampeinfektioner

manan.dk

Bakterielle infektionerImpetigoEkthym aSSS SFollikuliti sFurunklerErysipelasBorrelioseErythrasm a

ViraleinfektionerHerpes simplexHerpes zosterHumant papillomaviru sMolluscum contagiosum(Pityriasis rosea)

Svampe infektionerDermotofytosis : Gærsvampe :tinea capitis

kutan candidosetinea corporis

oral candidosetinea ingvinalis

genital candidos etinea manus/pedis

negle candidosetinea ungvium

Pityriasis versicolo rPityrosporum follikulitis

manan.dk

Bakterielle infektioner

-Impetigo-Ekthyma-SSSS-Follikulitis-Furunkler-Erysipelas-Borreliose-Erythrasma

manan.dk

Impetigo : infectionof subcorneal laye rof epidermi s

_ Ecthyma : infectionof full thickness of

Epidermis

epidermis

Dorm's

. Z//A5r=t j on

._Erysipelas: infectionof upper half ofdermis

Fascia IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIrIrINecrotizing fasciitis :infection o fsubcutaneous fat anddeep fascia

7.16 Sites of infections with group A beta-haemolytic streptococcus .

Impetigo : infection o fsubcomeal areaof epidermis

Epidermi s

Dermis

Folliculitis : infectionof mouth of hai rfollicle

Ecythma :infectio n

_ of ful lthicknesso fepidermi s

Boil : abscess o fhair follicl e

Carbuncle : abscess o fseveral adjacen thair follicle s

Fa t

4 .9 tiitr~ ot Involvement rrf ',faphylurri(v,rl rnhcctrnnr, in Ihc

manan.dk

Bakterielle infektioner

De Patogene bakterier der har størst betydning fo rhudinfektioner er :

-Staph . aureu s-Beta-hæmolytiske streptokokke r

BAKTERIE

LOKALISATION FOKUS

I næsen hos ca . 30

% af befolkninge n

I halsen hos ca . 1 0

af raske

persone r

Staph . aureus : Udskiller koagulase-> indkapsling a finfektionen-> bylder .

Beta-hæmolytiske streptokokker : Udskiller streptokinase->nedbryder bindevævets grundsubstans-> spreder si ghurtigt i vævet .

Findes normal t

ikke på hude n

Findes normal t

ikke på huden

Staph . aureu s

B -hæm .

streptokokker

manan.dk

Impetigo(børnesår)

Ætiologi/patogenes eOverfladisk bakteriel infektion i huden forårsaget af beta-hæmolytisk estreptokokker el . staph . aureus .Bulløs impetigo forårsages af staph . aureus der producerer e tepidermolytisk toksin .

KlinikKloende eller omme vesikler som hurtigt brister efterladende honninggul eskorper af størknet sekret (crustae) .Ved bulbs impetigo dannes halvkugleformede bullae som brister me ddannelse af crustabelagte ulcera .

Ansigt og hårbund ofte afficeret, men hele hudoverfladen kan angribes .

NB! Alment upåvirket .

DiagnoseKlinisk, bakteriedyrkning .

Behandlin gVand/sæbe (I libiscrub )I .okal behandling : Fucidin crem eSystemisk hehandling : I)iclocil

manan.dk

Ekthym a

Ætiologi/patogeneseEn dyberegående bakteriel infektion i hunden forårsaget af beta-hæmolytiske streptokokker eller staph . aureus.Ses hyppigt som følge af dårlig hygiejne eller svækket immunitet .

KlinikØmme crustabelagte sår med omgivende rødme. Fjernes skorpen ses etdybt udstanset purulent sår. Er ofte lokaliseret på benene .

DiagnoseKlinisk samt bakteriedyrkning .

Behandlin gSystemisk antibiotika med diclocil .

manan.dk

Staphylococ-scalded skinsyndrom(SSSS)

Ætiologi/patogenes eInfektion med staph . aureus, sædvanligvis bakteriofaggruppe 2, derproducerer et epidermolytisk toksin som spalter epidermis (intraepiderma lspaltedannelse).

KlinikSes i forbindelse med en fokal stafylokokinfektion hos især mindre born .Viser sig ved udbredt rødme, ødem og ømhed af huden, som skrider af istore flager.

BehandlingSystemisk antibiotika med diclocil samt kontrol af væskebalancen .

manan.dk

Follikulitis

Ætiologi/patogenes eInfektion i hårfolliklerne .Bakteriel : Staph. aureus , gram-neg. stave .Non-bakteriel : Irritativ reaktion udløst af f.eks . tjære el olieprodukter,gærsvampe som pityrosporum ovale .

KlinikSmå papler og pustler omkring hårfolliklernes udførselsgang .

Diagnos eKlinisk samt ved påvisning af patogene mikroorganismer ved dyrkning .

BehandlingStahp aureus : klorhexidin sæbe, fucidin creme og/eller systemis kbehandling .Gram-neg. follikulitis : Systemisk antibiotika efter resistensmonster .Pityrosporum follikulitis : Nizoral shampoo, systemisk antimykotik a(sporanox) .

manan.dk

Furunkel (byld)

Ætiologi/patogenes eEn bakteriel infektion i en hårfolikkel forårsaget af staph . aureus medabscesdannelse og efterfølgende nekrose af folliklen .

KlinikØmme røde noduli som hurtigt bliver pustuløse . Pusansamlingen kangennembryde huden med pussekretion fra perforationsåbningen .Furunkulose : Når der optræder multiple furunkler (hyppigt diabetikere)Karbunkel (brandbyld): En tæt samling af furunkler (ofte febrile ogalment påvirkede) .

DiagnoseKlinisk og bakteriedyrkning

Behandlin gSystemisk antibiotika med diclocil, sjældent indikation for incidering a ffurunkler .

manan.dk

folliculitis furunkel

Skematisk fremstilling affollikulitis, furunkel og carbun

manan.dk

Erysipela s

Ætiologi/patogenes eEn infektion i dermis forårsaget af beta-hæmolytiske streptokokker ,hyppigst gruppe A . Indgangsporten kan være et sår, ofte ulcus cruris ,maceration pga. svamp mellem træerne, insektstik mv .

KlinikKarakteriseret ved kardinalsymptomerne på en infektion (rødme, hævelse,varme og ømhed). Det afficerede område er skrapt afgrænset . Spændteeventuelt hæmorrhagiske bullae kan forekomme i området (hullo serysipelas) .

Almen symptomer med hovedpine, kvalme og feber .Hyppigt crura eller ansigt .

DiagnoseKlinisk, ofte ikke muligt at dyrke de patogene streptokokker .

Behandlin gSystemisk penicillin 1 mio. enheder 3 gange dagligt i 10 dage .

manan.dk

Borreliose

Ætiologi og patogenes e

Skyldes infektion med spirokæten borrelia burgdorferi,som overføresved bid af en inficeret skovflåt . Spirokæten har sit naturlige reservoi rblandt små pattedyr. Skovflåten inficeres i larvestadiet, når den suger blo dhos et inficeret dyr . Spirokæten opformeres i skovflåtens midttarm o gtransmitteres næste gang den suger blod .Ca . 5 % af skovflåterne i DK inficeret med borrelia burgdorferi .

manan.dk

KlinikTre sygdomsstadier :1 Erythema chronicum migrans :Rød plet på indstiksstedet som spreder sig centrifugalt med tendens ti lcentral afblegning. Eventuelt almen symptomer, feber samt regiona llymfadenitis . Spontan opheling inden for nogle uger .(dage - uger efter infektionen)

2 Systemisk spredning af infektionen (lymedisease).Symptomer fra en række organer f.eks . led (artrit/atralgier), hjerte(myokarditis), CNS (polyneuritis med neurologiske udfaldssymptomer )Dermatologisk : diffuse erythemer eller urticaria samt i sjældne tilfæld elymfocytoma benigna cutis, som viser sig ved blåviolette tumorlignend ehudinfiltrater hyppigst lokaliseret på brystvorte eller øreflip (hos born).(dage - måneder efter infektionen )

3 Acrodermatitis chronica atrophicans :Asymmetrisk dermatit ofte på hænder eller fodder, med vekslende rodli gmisfarvning og blåviolette områder . Senere øget stivhed af huden og atrofii lighed med de forandringer man ser ved sklerodermi .(måneder - år efter infektionen )

Diagnos eBekræftes ved påvisning af' IgM og 1gG antistoffer mod borreli aburgdorferi i serum . Kan påvises etter 6-8 uger . Pt . med erythema migran skan være scronegative (30-40%) . Diagnosen forst og fremmest klinisk o gbaseres på behandlingsresponset

BehandlingPenicillin 1,5 mio . enheder 3 gange dagligt i 10 dage .

manan.dk

Erythrasma

ÆtiologilpatogenseCorynebacterium minutissimum som findes saprofytært på huden, me nsom under gunstige betingelser som fugt ,varme og dårlig hygiejne ka nforårsage infektionen .

KlinikSkarpt afgrænset fint skællende rødbrunt udslæt ofte lokaliseret i genito-femoralfolderne eller aksillerne .

DiagnoseWood light : koralrød fluorescens af det inficerede område forårsaget a fporfyrin produceret af bakterien . Direkte mikroskopi af afskrab viser d ekarakteristiske bakterier .

Behandlin gBrentan eller fucidin creme 2 gange dagligt i 2 uger . l ;ventuelt systemis kbehandling med erythromycin .

manan.dk

Virale infektioner

-Herpes simplex-Herpes zoster-Humant papillomavirus (HPV )-Molluscum contagiosu m-(Pityriasis rosea)

manan.dk

Herpes simplex

Ætiologi/patogenes eInfektion med herpes simplex virus (HSV) type 1 el . type 2 . Sygdommensmitter ved kontaktsmitte . Inkubationstiden er 4-5 dage .

Livslangt latent stadium :Virus formeres i epidermiscellerne med henfald af cellerne o gdannelse af synlige vesikler -> de sensoriske nerveenderinficeres fra epidermis-> transport af virus til de sensoriskeganglieceller hvor virus indkobles i værtscellens DNA materiale .Unddrager sig på den måde angreb fra værtens immunapparat o gindgår i et livslangt latent stadium .

Under infektionens forløbdanner værtsorganismen antistoffer og cellulær immunitet, so mstandser virusreplikationen i huden og nedsætter risikoen fo rspredning .

Ved reaktivering af virustransporteres virus langs axonet til hudoverfladen og giveranledning til fornyet virusreplikation . Svækkelse af immuniteteneller lokale hudtraumer (lys, varme, kulde) i det sensoriskeganglions forsyningsområde kan medføre aktivering af virus .

Recidivinfektionener normalt af kortere varighed og ikke ledsaget af alme nsymptomer .Kun ca . 1-5% af de inficerede vil få klinisk erkendeli grecidivinfektion

manan.dk

Herpes labialis

Den hyppigste herpes sygdom . Skyldes oftest HSV type 1 .

Primærinfektionen optræder i ofte 1 -5 års alderen so mherpetisk gingivostomatititis :Grupperede vesikler som brister og danner overfladiske smertefulde sår pålæber og i mundslimhinden . Påvirket almen tilstand, feber og lymfadenit .Opheling efter ca . 2 uger .75% af primærinfektionerne er asymptomatiske eller symptomsvage.

Ved recidivinfektion ses herpes labialis .Prikkende og summende fornemmelse i huden -> tætstillede gruppered evesikler-> crustabelagte.Opheling efter ca . 1 uge.Man regner med at virus udskillelsen er slut når alle elementerne e rcrustabelagte .

Herpes genitalisOverføres seksuelt . I DK påvises HSV type-2 hos ca. 60% og HSV type -1 hos ca. 40% af patienterne med herpes genitalis .Klinisk kan man ikke skelne mellem infektion forårsaget af HSV-2 elle r11SV-1, men personer med HSV-2 infektion har større risiko for recidi vend personer smittet med HSV-1 .

Primær herpes genitalis :l'alrige tætstillede vesikler som brister og efterlader overfladisk eulcerationer på genitalia eksterna. Otte påvirket almen tilstand, feher ,hævelse af de regionale lymfeknuder og undertiden radikulære smerter iUJL

manan.dk

Ezema herpeticu mAtopisk dermatit sekundært inficeret med HSV . Eksemet bliver omt o gsviende med talrige konfluerende erosioner .

DiagnoseKlinisk. Påvisning af HSV antigen i skrab fra bunden af en vesike l(ELISA) .

Behandlin gPåbegynd så hurtigt som muligt !Herpetisk gingivostomatitis : Tabl ./mikstur aciclovir.Herpes labialis : Aciclovir cremeHerpes genitalis og eczema herpeticum : Tabl . aciclovir eller zelitrex .

manan.dk

Herpes zoste rÆtiologi/patogenes eSkyldes en reaktivering af latent varicella zoster virus (VZV) .Primær infektionen optræder ofte tidligt i barndommen hvor VZV er årsa gtil variceller .

Variceller smitter ved dråbesmitte-> virus opformeres i svælget og d eregionale lymfeknuder-> viræmi med udbrud af vesikler i huden - >infektion af de sensoriske nerver med efterfølgende transport til d esensoriske ganglieceller .

Kan ses i alle aldersgrupper, men risikoen stiger med alderen .

KlinikKan ramme alle hudområder, men hyppigst de thorakale nerver sforsyningsområde eller en af grenene i n . trigeminus .

Debuterer med almen symptomer samt halvsidige smerter på et afgrænse thudområde svarende til innervationsområdet for et sensorisk ganglion .Efter nogle få dage ses grupperede vesikler svarende til det angrebnedermatom -> pustler -> crusta.Varighed 2-3 uger . Hos 2/3 synlige ar .

KomplikationerPostherpetiske neuralgiforme smerter: Skærende, jagende smerter i de tangrebne hudområde i mere end 2 måneder etter udbruddet (sjælden tunder 40 års alderen, 30% af de 60 årige og ældre )Pareser : hvis infektionen breder sig fra det sensoriske ganglion til denmotoriske del .Dissermineret zoster: Forekomst af elementer universielt(immundefekte) .Keratitis : /oster opthalmicus kan kompliceres med keratitis, specielt ve daffektion af n . nasociliaris med udbrud på næsetippen .

Behandling/elitrex lg 3 gange dagligt i 7 dage . Smertestillende .

manan.dk

Pityriasis roses

/EtiologilpatogeneseÅrsagen ukendt . Antages at skyldes humanherpes virus 7 .

KlinikSymmetrisk plettet udslæt lokaliseret på krop og overarme, svarende til detområde der dækkes af en T- shirt.Elementerne er anordnet i hudens spalteretning, og er således på truncu sfordelt i et "juletræsmønster" .

De enkelte elementer er mm- til cm-store, skarpt afgrænsede, blegrød emed fin perifer afskaldning .

Ofte viser sygdommen sig primært med et enkelt større tint skællend emakulost element, primær-medaljonen der som regel ses 1-2 uger førdissemineringen .

Udslættet kan være kløende, men er i øvrigt ikke ledsaget af alme nsymptomer .

DiagnoseKlinisk

Behandlin gOfte unødvendig med mindre patienten er generet af kløe . Eventuel tkortvarig behandling med lokalsteroid .t Indgå for megen badning, som kan forværre og forlænge tilstanden .Svinder spontant efter 4-8 uger .

manan.dk

Humant papillomavirus (HPV)

Ætiologi/patogenes eInfektion med HPV er årsag til vorter på hud og slimhinder . Der findesomkring 1 00 forskellige typer HPV, som er ansvarlige for de forskelligetyper af vorter .

Verruca vulgaris : HPV type 1,2,3,4og 7Condyloma acuminatum (kønsvorter) : HPV type 6,1 1,16,1 8(HPV type 16 og 18 associeret med dysplasi og cancer)

Verruca vulgaris smitter ved direkte og indirekte kontakt. Kondylomerved seksuel kontakt .

Inkubationstiden gem . 3-4 måneder.

manan.dk

KlinikFingervorter : Faste hudfarvede papler med keratotisk overflade . Vedbeskæring fremkaldes punktblødning fra papillomets kapillærslynger . Isærlokaliseret på fingre , håndflader og håndrygge .Fodvorter : Sidder typisk på trykstederne i fodsålen. Fodtrykket forhindrevorten i at prominere fra overfladen, til gengæld går den 4-5 mm underoverfladen . Rund, velafgrænset hyperkeratose ofte med punktblødninger .Ved beskæring adskiller den sig fra ligtornen (clavus) ved, at vorten sdiameter bliver større jo dybere beskæringen foretages, mens clavu sdiameter bliver mindre .Verrucaplana : Flade , hudfarvede eller lysebrune let eleverede og ku nsvagt hyperkeratotiske. Hyppigst hos børn i ansigtet og på håndrygge .Condvloma acuminatum : Hvide/lyserøde papillomatøse el . fladeformedetumorer på genitalie r

DiagnoseKlinisk. Kan sikres ved histologisk undersøgelse .

BehandlingVerrucavulgaris :- Kryoterapi .-Keratolytisk behandling med verucid samt regelmæssig beskæring, evt .kombineret med canthacur hver 14 . dag under sleekplaster .- 5-ALA (5-aminolaevulinsyre) PDT (photodynamisk terapi) .

Verruca plana :Ofte undlades behandling . Evt . let frysning el . A-vitaminsyre crem e

Kondylomer :-Wartec 3 dage i træk , herefter 4 dages pause.-Podofyllin 10-20% en gang pr . uge.- Kryoterapi hver 14. dag .-CO2 laser behandling .-Aldare

manan.dk

Molluscum contagiosu m

Ætiologi/patogenesePoxviru sSmitter ved direkte og indirekte kontak tInkubationstid ca . 1-2 måneder .Hyppigst born og seksuelt aktive unge . Immun-inkompetente patienter .

Klinikllalvkugleformede papler med umbodannelse . Ofte lokaliseret på trunku sog ekstremiteter hos born . Hos seksuelt aktive unge på lårenes indersid esamt ydre genitalia .

Behandlin gCurettage, kryoterapi, podofyllin, canthacur .Ofte spontant svind inden for 12 måneder .

manan.dk

Svampeinfektioner

-Dermatofytter

-Gaersvampe

manan.dk

Dermatofytte r

Omfatter en særlig gruppe skimmelsvampe, der normalt ikke findes påhuden og som kan invadere keratinholdigt væv .Omfatter slægterne : Microsporum, Trichophyton og Epidermophyton.

Efter deres naturligt forekommende vært kan dermatofytterne inddeles i d egeofile (jord), zoofile (dyr) og antropofile (menneske) svampe .

Skematisk fremstilling af dermatofytterne efter naturlig vært, væsentlig epidemiologi og klinik :

Generelt gælder at de zoofile dermatofytter giver anledning til kraftigereinflammation end de antropofile, og jo kraftigere inflammation, jo storre e rmuligheden for spontan regression . Jo mindre inflammation, jo sværere e rdet at hehandle infektionen og dermed større tendens til et kronisk lorloh .

Dermatofytid/id-reaktion :Betegnelsen for mykologisk sterile hudfbrandringer forarsaget a fdermatofytinfektion andetsteds pa kroppen .

VÆRT/DERMATOFYT GEOFILE (jord) ZOOFILE (dyr )

M. canis (fra hund og kat )

T. verrucosum (fra kalve )

T. mentagrophytes (fr agnavere)

ANTROPOFIL E(menneske)T. rubru m

E.floccosu m

T . mentagrophytes (var .interdigitale )

M . gypseum

Næsten kun voksn e

Indirekte kontak t

Inficerer hud, negl e

Klassisk ringorm pa krop og Håndflader, fodsåler ,

i hårbund

interdigitalrum, negl e

sjældent annulær e

elemente r

kontamineret jor d

KLINIK

Inficerer hud, hår, negl e

EPIDEMIOLOGI Direkte kontakt fra Hyppigst hos børn

Direkte kontakt til dy r

Inficerer hud, hår

manan.dk

Tinea capiti s

Ætiologi/patogeneseForekommer næsten udelukkende hos born, da tagl produktionen ho s

voksne hæmmer dermatofytternes vækst .Forårsages i DK hyppigst af de zoofile dermatofytter M . canis og T.

verrucosum fra henv. katte og kvæg, sjældnere T . mentagrofytes(gnavere )

Klinik

To varianter :-En eller flere centimeter store velafgrænsede områder i hårbunden me dbeskeden inflammation, afknækkede hår og fin skældannelse. Ofteledsagende forandringer i ansigtet eller på kroppen . Oftest M . canis .

-Kraftig inflammeret absceslignende solitær affektion med voldso mpusdannelse, kerion celci . Hårene er afknækkede og løstsiddende . Oftesekundær infektion med staph . aureus. Hyp. T . verrucosum ( T.

mentagrofytes) .

DiagnoseWood-light undersøgelse giver ved M . Canis kraftig, grøn fluorescens afde afficerede hår .Mikroskopi foretages af et af de fluorescerende hår .

Ved kerion celci fortaltes mikroskopi af et af de lost siddende hår, hvo rsandsynligheden for at tinde svamp er størst .

Behandlin gSystemisk behandling med lamisil .

manan.dk

Tinea corporis(ringorm)

Ætiologi/patogenes eOfte forårsaget af de zoofile svampe . Hyppigst M . canis, mindre hyp . T .verrucosum og T . mentagrofytes .

KlinikBegynder med en papel som breder sig . Grundet central opheling optræde rannulære elementer (ringorm) . Den perifere randzone er præget afskældannelse evt. vesikler og pustler .

DiagnosenSvampeskrab til mikroskopi og dyrkning .

Behandlin gLokal behandling med lamisil evt . systemisk behandling .

manan.dk

Tinea ingvinalis

Ætiologi/patogeneseHyppigst T . rubrum, evt . E . floccosum .Hyp yngre mænd .

KlinikVelafgrænset, let til meget infiltrerede elementer i ingvinalregionen . Enskællende randzone er karakteristisk evt . med pustuløs follikulit reaktion .Der er udtalt kløe .

DiagnoseSvampeskrab til mikroskopi og dyrkning .

Behandlin glokalt med lamisil, evt . systemisk behandling med lamisil eller sporanox

manan.dk

Tinea manus og pedis

Ætiologi/patogeneseMere end halvdelen af alle dermatofytinfektioner afficerer huden p åhåndflader, fodsåler samt føddernes interdigitalrum .

Hyppigst T . rubrum, derefter T . mentagrofytes og sjældnere E . floccosum .

Klinik-Den hyp. affektion er lokaliseret til laterale tåinterstitser .Det kliniske billede varierer fra :Næsten asymp .-> let afskalning -> rødme og masseration -> massi vinflammeret vesikuløs reaktion .Infektionen kan ledsages af stærkt kløende, vesikuløse forandringe rsymmetrisk i håndflader og fodsåler pga . patientens immunologiskereaktion mod svampen = id-reaktion (ofte i forbindelse med infektionmed T . mentagrofytes) .

-En anden variant er mokkasinfodsvamp, der næsten altid er forårsaget afT.rubrum . Svag rødme af begge fodsåler med accentuering af hudfure r(kridtstregstegning) . Kan være udbredt til den ene sjældent begg ehåndflader. Ved længere varende infektion kan forandringerne overgå i e nmere keratotisk type .

Diagnos eSvampeskrab til mikroskopi og dyrkning .

Behandlin gLokalt m . lamisil , evt . systemisk m . lamisil el . sporanox .

manan.dk

Tinea ungviu m

Ætiologi/patogenes eT . rubrum og T . mentagrofytes. Ofte sekundær til tinea pedis .

KlinikFire kliniske typer :-Distale/laterale, hvor neglen angribes fra den distale eller laterale kant .Viser sig ved subungval keratose som strækker sig fra den frie kant o gproksimalt inddragende en enkelt stribe eller hele neglen .

-Proksimalt, invasion via neglebåndet. "Udvidet måne" . Hyppigt HIV .

-Superficielle type, hvor neglen angribes fra overfladen T .mentagrofytes, der besidder proteolytiske enzymer .

-Totalt dystrofisk form .

DiagnoseSvampeskrab til mikroskopi og dyrkning .

Behandlin gLamisil 250 mg 1 gang dagligt i 3 måneder (tånegle)/6 uger (fingernegle) .Sporanox 200 mg 1 gang dagligt i 3 måneder (tånegle)/6 uger( fingernegle) .

manan.dk

Gærsvampe

-Candida albican s-Pityrosporum ovale (Malassezia furfur)

Candida albicans findes periodisk i mundhulen, tarm og vagina som e ndel af normalfloraen .

Pityrosprum ovale tilhører normalfloraen . Det er en lipotil svamp so mtindes i størst mængde svarende til de seboroiske områder .

Bade candida albicans og pityrosporum ovale er dimorfe, dvs . at de er istand til under gunstige betingelser at skifte fra saprolytær til parasitæ rform og dermed blive patogene .

manan.dk

Candidiasis

De overfladiske candida infektioner omfatter :

-oral candidose-kutan candidose-negle candidose-genital candidose

"kabel 3 . Disponerende lokale faktorer ved kandidose af hud og slim -hinder.

Mundhule

Tørhed (Mb. Sjogren, sklerodermi )ProteseAndre orale symptomer

Genitalregion

Tørhed (atopisk dermatit )Seksuel aktivite tIU[ )latsluttende tøj (fugtighed ug varme)

Ilod og nr gle

Maceration og lugtVarligt peritirt kredsla b

II I )

in[rnitr~rinr~ dr•vic ,

I ahLI t l)i .qnnerenv ie ,istenricke fakhvrr'r ved kaudidnse al hu d

lrnt{nnde r

I,IIru ,V;cn['

I1ncrl,Ixektrrudn ,rntihiutik alinnnur ;uppn~„iv aCvtotok,ik a

Ininilinrl,lelanr

I'rinr ;t're

ntedtarit ntir knn ia n

hi inir klinnI .euk,rluier ; Ivnitonwr

d,r, elitr tI li,ihetr, nwIlitu ,(. u,hiir);', ~~nrlr~~n ititol,l<iltclidrd,, . r

Iin,~~ I,ytd~rnuu~~

N,ilr~nutriti uZiul .ni ;ui) ;( I i i , i,■d,'i

, iIr'llnlr~u~t ;r'I

manan.dk

Kutan candidose

KlinikIntertriginose områder (ingven, crena ani, aksiller, abdominalfolder, undermammae, interdigitalt samt bleregionen) .

Skrapt afgrænsede, højrøde macererede områder med blank, fugti goverflade og skældannelse i randzonen (skælkrave). Ofte en sky afsmåpapler og pustler i periferien .

DiagnoseKlinisk samt ved påvisning af svampen ved mikroskopi og dyrkning .

Behandlin gUdtørring med for eksempel lærredsklude kombineret med lokal eantimykotika : Methyl-rosalin, brentan eller kenacutan . Eventuelt systemiskbehandling med ditlucan eller sporanox .

manan.dk

Oral candidos e

KlinikCandida albicans på slimhinderne kan give vidt forskelligt udseende :

-Hyppigst ses den pseudomembranøse form med højrød slimhinde og le tafløselige hvidlige belægninger . Almindelig hos nyfødte (trøske) og ældre .Kan også vise sig ved ragader i mundvigen e

-Hos immundefekte f.eks . HIV patienter og patienter i steroidbehandlinger en erythematøs form uden belægninger almindelig .

Behandlin gBrentan gel/mycostatin mikstur . Eventuelt systemisk behandling meddiflucan eller sporanox .

manan.dk

Genital candidos e

Ætiolog i50-75 % af alle kvinder har haft et eller nogle få tilfælde af genita lcandidose . 15-20 % er asymptomatiske bærere i vaginalslimhinden . Hos etmindre antal kvinder bliver lidelsen kronisk eller recidiverende .Kolonisering af anal- og genitalslimhinden via tarmen en almindeli gsmittevej .

KlinikOfte pseudomembranøs form . Udflåd, kløe og svie . Partneren kan blivesmittet og udvikle balanitis, der som regel er forbigående .

Diagnos eMikroskopi og dyrkning .

Behandlin gCanesten vagitorier eller/og tabt . diliucan 150 mg som engangsdosis . I

kroniske og recidiverende tilfælde systemisk antimykotika ti lsymptomfrihed og negativ mykologi . Herefter intermitterende behandling .

manan.dk

Nealecandidos e

KlinikHyppigst fingerneglene. Vådt arbejde disponerer .

Almindeligste form er paronykier omkring fingernegle med opsvulmedeog inflammerede negleomgivelser på grund af opblødte neglebånd .Infektion i selve neglepladen usædvanlig hos raske personer .

Behandlin gMycofen lak/creme . Eventuelt systemisk med diflucan .

manan.dk

Pityrosporum ovale( Malasseria furfur)

Pityrosporum relaterede husygdomme :

- Pityriasis versicolo r-pityrosporum follikulitis

Spiller desuden en rolle ved en række andre hudsygdomme f.eks .seboroisk dermatitis, idet svampen er i stand til at udløse eninflammatorisk reaktion såvel ved aktivering af komplement som ved e tspecifikt immunrespons. Behandling rettet mod svampen bedresygdommen .

manan.dk

Pityriasis versicolor

Ætiolog iForårsaget af den patogene form afpityrosporum ovale .

KlinikTypisk ses velafgrænsede, brunpigmenterede minimalt skællende område ropad til på bryst og ryg . Elementerne kan være hypopigmenterede ho spatienter efter solbadning da svampen indeholder et enzym der kan påvirk emelanin-syntesen .

Diagnose nKlinisk. Woods light hvor de angrebne områder fremtræder som gullig -grønne. Svampeskrab til mikroskopi .

manan.dk

Pityriasis versicolor

Ætiolog iForårsaget af den patogene form af pityrosporum ovale .

KlinikTypisk ses velafgrænsede, brunpigmenterede minimalt skællende område ropad til på bryst og ryg . Elementerne kan være hypopigmenterede hospatienter efter solbadning da svampen indeholder et enzym der kan påvirk emelanin-syntesen .

DiagnosenKlinisk. Woods light hvor de angrebne områder fremtræder som gullig -grønne. Svampeskrab til mikroskopi .

manan.dk

Pityrosporum follikulitis

ÆtiologiOphobning af pityrosporum ovale i hårsækkene hvorved der udløses eninflammatorisk proces mindende om acne.Ses særligt hos yngre voksne som sveder meget .

KlinikTalrige pustler lokaliseret svarende til hårfolliklernes udførselsgang .Hyppigst på overkroppen . Stærkt kloende.

DiagnoseSvampeundersøgelse af pustelindholdet .

BehandlingNizoral shampoo kan forsøges . Eventuelt systemisk behandling me dantimykotika. Ofte er intermitterende behandling nødvendig pga . en udtal trecidivtendens .

manan.dk