Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet

Balancen mellem lighed og effektivitet

- knivsæggen i udligningssystemet

Udligningen skal være:

1. Forudsigelig 2. Rimelig

3. Vækstunderstøttende

Udligningsseminar 26. april 2010

Forudsigelig 1.

Udligningssystemet bør ikke være til løbende forhandling

- Det flytter fokus fra effektiv drift til signal politik

- Diskussionen er uproduktiv


Forudsigelig 2.

Kommuneaftalen skal indgås mellem KL og regeringen

- og ikke mellem regeringen og de kommuner, der søger om særtilskud og skattestigninger før og efter aftaleindgåelsen

- i 2010 var ca. 30 kommuner reelt omfattet af aftalen resten havde undtagelser

- Der er for mange og for brede særordninger. Særordninger bør målrettes de vanskeligt stillede


Rimelig 1.

Udligning men ikke fuld udligning!

- men udligningsniveauet er 80-90 pct.

- der er regionale pris forskelle for både borgere og kommuner


Rimelig 2.

Udligning skal ske på objektivt grundlag– ikke på faktiske udgifter

- fordi der skal være incitamenter til at udgiftsstyre

- fordi det skal være retfærdigt – det er uretfærdigt, hvis kommunerne kan påvirke tilskuddet, uden det er begrundet i

ændrede behov


Rimelig 3.

Måler vi udgiftsbehovet forkert?

Det hævdes, at der underkompenseres på det sociale område, og at det har ført til besparelser på normalområdet.

Dette forudsætter, at det sociale område ikke kan styres, og at der ingen social påvirkning er på udgifterne på normalområdet.

Udligningssystemet skal ses under ét.

Sociale udgifter er påvirket af demografi.Øvrige udgifter er påvirket af sociale vilkår.


Rimelig 4.

”Normaludgifterne” er i høj - og stigende - grad påvirket af det sociale udgangspunkt

- daginstitutioner er blevet ”førskoler” - folkeskolen skal inkludere og skal være mere ”fag-faglige”

- flere socialt udsatte og handicappede ældre


Rimelig 5.

Forslag om hensyntagen til sociale samspilsproblemer og ghettodannelser

- etagebyggeri over 2.-3. sals højde- kriminalitet

- indvandrere i aldersgruppen 25-69 år uden erhvervsuddannelse- andelen af folkeskoleelever med anden etnisk baggrund

Det vigtigste er, at kriterierne er objektive, upåvirkelige og stor forklaringskraft.


Vækst 1.

Hovedstaden er et sammenhængende arbejdskraftopland

med stor social differentiering

- hovedstaden rummer de rigeste og de mest udsatte!

- derfor intern udligning - finansieret af hovedstaden selv!


Vækst 2.

Men ingen tilskyndelse til vækst.

- Marginal udligning på 90 pct.

- Vækst fører til høje boligpriser og lavt rådighedsbeløb. Der skal være tilskyndelse til at flytte hen, hvor arbejdet er.

- Derfor ikke fuld udligning

- Hovedstaden bliver oven i købet straffet for at skabe vækst!


Vækst 3.

Konkurrencen om virksomhederne er ikke interkommunal, men international

- det skal give overskud at tiltrække virksomheder


Documents

Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet