Barfoed - Lille skid (læseprøve)

Barfoed_LilleSkid_cont.indd 1 24/04/14 13.57

L i L L e s k i d


Lille skid© erik Barfoed (tekst) og Peter Bay Alexandersen (illustrationer) og Høst & søn / rosinante&co, københavn 20141. udgave, 1. oplag, 2014Omslag: Jette Aagaard enghusenillustration: Peter Bay AlexandersenGrafisk tilrettelægning: Jette Aagaard enghusensat med Caslonog trykt hos Livonia Print, RigaisBN: 978-87-638-3338-7Printed in Latvia 2014

enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & søn er et forlag i rosinante&cokøbmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | dk-1019 københavn k www.rosinante-co.dk

Lille skid


Erik Barfoed

Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Lille skid

Høst & Søn



5

Kender du natten? Når man ligger vågen i det blå lys og venter, mens alting er stille? stilheden står som van-

det i en sø og får planterne på bunden til at bevæge sig frem og tilbage og lyset til at lave langsomme mønstre. kender du fornemmelsen af at være alene, selvom der er andre i huset, og kender du fornemmelsen af, at det hele er anderledes, når man ligger der og bare fornemmer alting? det gjorde elias. Hver nat lå han og kiggede op i loftet og tænkte på lidt af hvert, tænkte hele tiden på et eller andet for at holde stil-heden væk; han larmede inden i hovedet, og det virkede et stykke tid. Men nogle gange blev han nødt til at stige ud af sengen og gå gennem lejligheden på bare tæer (gulvtæppe, gulvbrædder, pas på splinter, linoleum, gulvtæppe med kort hår, gulvtæppe med langt hår) og ind i stuen til sin mor, der lå og sov på sofaen. så slukkede han fjernsynet og kravlede op og lagde sig oven på hende, for sofaen var ikke ret stor, og der var ikke rigtig plads til ham. der blev han liggende og sov lige så stille, indtil det blev morgen, og han vågnede og havde sofaen for sig selv, fordi hans mor var taget på arbejde. så stod

1



7

han op og vaskede sig og børstede tænder og klædte sig på og hentede sin madpakke i køleskabet, fandt sin skoletaske et eller andet sted og gik i skole. Når han kedede sig rigtig meget og ikke kunne lade være med at tænke på alt det, han skulle, når det blev lyst — finde sit tøj, der hvor han havde smidt det om aftenen, håbe på, at nogen ville hjælpe ham med at få den store gadedør i bunden af opgangen op, og på at de store drenge fra efterskolen ikke stod nede i krydset og ventede på, at der kom nogen forbi, de kunne lege med, og at han, inden han overhovedet var nået så langt, skulle forbi Mujaffa, der boede nede i stuen og altid havde døren stående åben, og som elias var sikker på var en trold — altså når natten var grøn og blå som på bunden af en sø, og søplanterne svajede, og tankerne svajede med, kravlede elias ud af sengen og tændte lyset i sit akvarium. – Hvad?! – Hvad sker der? – sluk lyset. – Gå i seng, elias! Hvad laver du? du vækker hele huset. elias fandt blyant og papir frem. – ikke noget, sagde han. – Jeg tegner.


8

– det er jo midt om natten. du skal sove. Vi skal sove! Lyset fra akvariet farvede hele værelset grønt, lysende, dansende grønt, men fiskene gemte sig inde mellem sivene og så sure ud. – det er nat, elias! sugemallen kantede sig langs siden af akvariet og stak hovedet ud af skyggen mellem skatkisten og luftpumpen. – Hvad tegner du? – ikke noget. elias fandt en rød blyant og tegnede videre. – er det en ny fisk? spurgte den ene af skalarerne. – Må vi få noget mad? – Nej, sagde elias fraværende. – det er jo midt om natten. – Vi er sultne! sagde skalarerne i munden på hinanden. – i er altid sultne. – JA!


9

sumatrabarben svømmede ud midt i akvariet og fortsatte så langsomt hen mod glasset. – Hvad er det for en fisk, du tegner til os? elias skævede til akvariet og grinede til fiskene. – sådan én her! sagde han og holdt papiret op mod glasset. – AAH! skreg sumatrabarben og smuttede ind i skyggen mellem planterne igen. – Helt ærligt! sagde skalarerne. – det kan du ikke være bekendt. – den har jo tænder, sagde neonfiskene som med én mund og lyste forskrækket. – Mmmmm! brummede sugemallen og forsvandt om bag skatkisten. – Fisk har da ikke tænder. – Nogle fisk har, sagde elias og lod sig glide ned fra skrive-bordsstolen. – du kunne godt tage at tegne nogle søde fisk til os. – Nogle guppyer for eksempel! sagde guppyen. – eller kyssefisk, sagde sumatrabarben. – smask! sagde sugemallen. – skal jeg tegne fisk til jer eller ej? – Fisk! Fisk! – så er det også mig, der bestemmer, sagde elias og satte tegningen fast på glasset med et stykke tape. Han gned sig i øjnene og gik hen til vinduet og kiggede ud.


10

– det er en meget uhyggelig ven, sagde neonfiskene i kor og blegnede lidt. elias kiggede ned på gaden. i bygningen på den anden side var der også et vindue med lys i. der stod legetøj i vindues-karmen. en blå bil. en bamse. Nogle træklodser med bog-staver på. en actionfigur stod lænet op ad vinduet og pressede næsen mod ruden, mens den kiggede ud i mørket. – Hvem mon du er? sagde elias. – er det en haj? sagde sumatrabarben ovre i akvariet. – Hajer er ikke røde! sagde guppyen irriteret. – det er en fantasifisk, sagde elias over skulderen, mens han kiggede på actionfiguren. der blev stille i akvariet.


Documents

Barfoed - Lille skid (læseprøve)