1

Værdier skal give mening

03 +

DET SKERSolceller og frivillighed

12

En digital fremtid i BO-VEST

18

Forældre skaber tryghedSekundavand i T13Det beboerdemokratiske spor

Beboermagasinet

feBruar 2013

FREMTIDSSIKRING

Det vrimler med helheds-planer i BO-VEST

BeboerMagasinet BO-VEST

udgives af BO-VeST, Malervangen 1, 2600 Glostrup.

Kære beboer

Det er nu anden gang, du sidder med BO-VESTs beboermagasin i hænderne. Det vil fremover udkomme to gange årligt og sammen med den årlige beretning give dig en mulighed for at følge med i stort og småt på kryds og tværs af BO-VEST, boligsamarbej-det mellem Albertslund Boligselskab, Vridsløselille Andelsboligforening og Tranemosegård.

I dette nummer kan du bl.a. læse om, hvad der vil komme til at ske i BO-VEST, når flere og flere funktioner efterhån-den overføres til digital kommunika-tion. Vi vil gerne digitalisere arbejds-gange og dele af kommunikationen med beboerne for at skabe økonomisk råderum til udvikling og kvalitetssik-ring. Det vil komme til at betyde, at du kan ordne dine betalinger, varmeregn-skaber osv., når du har tid og skal ikke være afhængig af BO-VESTs åbnings-tid. Det vil komme til at ske gradvist, således at alle vil kunne være med og få den nødvendige hjælp i overgangen.

Leder

BO-VEST administrerer 10.000 boli-ger i Brøndby, Albertslund, Ishøj og Greve. BO-VEST ejes af Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab og Tranemosegård.

Redaktionsudvalg: Vinie Hansen, Hugo Thuge, Per Mogensen, Stig rasmussen, Biba Schwoon.Ansvarshavende redaktør: ulrik Brock HoffmeyerRedaktør: Martin KristiansenDesign: rumfangTryk: rosenbergOplag: 12.000

Administrerende direktør i BO-VEST, Ulrik Brock Hoffmeyer fortæller om de nye værdier, som er ved at blive be-skrevet. En af værdierne handler om ”at have beboeren i fokus”, som en væsent-lig forudsætning for arbejdet i BO-VEST. Samtidig lægger direktøren også vægt på, at værdierne skal give mening for de ansatte i deres daglige arbejde for at sikre en god arbejdsplads.

Endelig har vi et interview med Bent Madsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening, med fokus på den aktu-elle boligpolitiske situation. Han kom-mer bl.a. ind på den nyeste solcelle-lovgivning, der ikke ligestiller ejer og lejer. Det var ellers forventningen, så efter pres fra BL har regeringen nedsat et udvalg, der hurtigt skal komme med forslag til at sikre denne ligestilling.

Vi håber, du vil blive glad for at læse bladet og følge med i udviklingen i BO-VEST.

BO-VESTs bestyrelseVinie Hansen

Indhold02 12

03 14

18

05 16

20

08

10

Leder Af Vinie Hansen

SOLCELLER OG FRIVILLIGHEDBL’s direktør fortæller om boligpolitik

Værdier skal give meningInterview med Ulrik Brock Hoffmeyer

BO-VEST har fået skybrudspakkeEkstremt vejr

En digital fremtid i BO-VEST Digitalisering

Det vrimler med helhedsplaner i BO-VESTRenovering og fremtidssikring

Den lille afdeling i det store fællesskabLivet i en afdeling: Damgårdsarealet

Jeg har fået mere selvtillidFrivillighed

Albertslund Syd som inspirationJysk besøg i Albertslund

Det sker i BO-VEST Korte nyheder

Svanemærket tryksag 541-5

04

3

Værdier skal give mening

BO-VeST har fået et nyt sæt værdier. administrerende direktør ulrik Brock Hoff meyer fortæller, hvordan beboerne vil kunne mærke det.

TeKST OG fOTO: MarTIn KrISTIanSen

”Man skal først og fremmest tænke på, at værdier skal give mening,” siger BO-VeSTs administrerende direktør ulrik Brock Hoff meyer, da Beboermagasinet sætter ham stævne, så han kan fortælle mere om BO-VeSTs nye værdi-sæt, og det arbejde og de tanker, der ligger bag.

”arbejdet med de nye værdier blev indledt med, at jeg, ledelsen og senere hele organisationen gennemførte et servicetjek, så det stod klart, hvor BO-VeST har sine styrker og svagheder,” fortæller direktøren. Derpå blev de ansatte inddraget i en række meget levende og veloplagte work-shops. Beboerdemokraterne blev inddraget på den årlige BO-VeST konference. formålet var at give direktøren, ledelsen og bestyrelserne noget konkret at forholde sig til. noget, der kunne sætte ord på en ønsket udvikling. ”ledelsen startede med at lave et oplæg på en række temaer, der så skulle koges sammen til de fi re værdier, vi nu har i dag. Det skete i samarbejde med ansatte og beboerdemokrater,” fortæller ulrik Brock Hoff meyer.

Smartere og mere eff ektivt

Det er ansatte og beboerdemokrater, der har arbej-det med at nå frem til de fi re værdier, men de er til for beboerne.

vi er socialt

ansvarlige

beboerne er vores

fokus

vi er redelige

og profes-sionelle

vi er ressource-bevidste

VæRDIER

4

”forhåbentlig vil beboerne med tiden kunne mærke disse værdier skinne igennem. Med tiden kan vi måske spørge dem, hvad deres indtryk af BO-VeST er, og så høre dem sætte nogle af de samme ord på, som indgår i værdierne. Men det sker jo ikke fra den ene dag til den anden, at nye værdier slår igennem,” siger direktøren og fortsætter, ”robusthed er ikke længere en eksplicit værdi, men det betyder ikke, at vi ikke gerne vil og skal være robuste. et af målene med overhovedet at skabe BO-VeST var jo at blive robuste og få en størrelse, der gjorde, at vi kunne levere de ydelser, der forventes af et moderne boligadministrationsselskab.”

Beboerne vil kunne mærke de nye værdier ved, at de ansatte får værdierne ind på rygraden og derfor arbejder efter dem.

”Vi skal hele tiden arbejde bedre, smartere og mere ef-fektivt. Man skal have værdierne med, når man kigger på sig selv og sit arbejde, og det samme skal en leder, der kigger på sine medarbejdere og ser, hvordan arbejdet skal tilrettelægges”.

Særligt én ting for øje

arbejdet med nye værdier strakte sig over lidt mere end et halvt år. fra servicetjekket i oktober 2011 til værdierne blev præsenteret på BO-VeSTs repræsentantskabsmøde i maj 2012. Ifølge ulrik Brock Hoffmeyer er der særligt én ting, man skal have for øje, når man arbejder med værdier.”Man skal først og fremmest tænke på at nå frem til et værdisæt, som giver mening. Man kan altid diskutere værdier, men det vigtigste er, at de giver mening for de medarbejdere, som skal arbejde med dem. Det vil også komme beboerne til gode,” afslutter BO-VeSTs direktør.

Vi skal hele tiden arbejde bedre, smartere og mere effektivt SIGER ULRIk BROCk HOFFMEyER, DIREkTøR I BO-VEST

+

FaKTaBOKS

BO-VEST FIK I 2012 NyE VæRDIER, Ny VISION OG Ny MISSION:

Mission – I dialog med beboerrepræsentanterne skaber og sikrer vi de bedste rammer for vores beboere og medarbejdere gennem fremtidssikrede løsninger.

Vision – BO-VEST vil være det førende almene boligadministrationsselskab på Vestegnen

Værdier – 1) Beboerne er vores fokus 2) Vi er socialt ansvarlige 3) Vi er ressourcebevidste 4) Vi er redelige og professionelle

5

Det vrimler med helhedsplaner i BO-VEST

hELhEDSpLaNER

Man kan ikke sige BO-VeST uden at sige helhedsplan. I halvdelen af boligafdelingerne i Va, aB og Tranemosegård er der enten helhedsplaner i gang eller på vej.

TeKST: CeCIlIe B. HanSenfOTO: MarTIn KrISTIanSen

en helhedsplan tager op til 5-10 år at gennemføre, fra den første idé til 1-års-gennemgangen er udført. Selve reno-veringsarbejdet i forbindelse med en helhedsplan tager dog ’kun’ 2-3 år. Det skyldes, at en helhedsplan først bliver sat i søen efter et stort forarbejde, tekniske undersøgelser af boligerne, ansøgninger og tilladelser og selvfølgelig beboermøder, hvor beboerne bliver taget med på råd og giver deres godkendelser til en helhedsplan.

”Som det ligger i ordet, er en helhedsplan en plan for det hele. Her tages altså både hensyn til økonomi, beboer-sammensætning, behov for boligsociale indsatser og byggetekniske forhold,” forklarer byggechef i BO-VeST Jesper rasmussen og fortsætter, ”helhedsplaner skal tage højde for alle de udfordringer, som knytter sig til afdelin-

”Vi vil gerne skabe ny energi i vores område,” fortæller astrid Hansen, afdelingsformand i 4 række.

6

gens fremtidige konkurrenceevne på det lokale bolig-marked.” Derfor er det nødvendigt med de mange og grundige forberedelser. Det kender de alt til i Va 4 række i albertslund.

”Der er rigtig meget forarbejde og rigtig mange møder,” siger astrid Hansen. Hun er næstformand i Va og formand i Va 4 række, hvor afdelingen er få måneder inde i en helhedsplan, der er en del af Masterplan Syd, hvor man renoverer store dele af det sydlige albertslund for mere end 2 mia. kr.

”Vores helhedsplan startede i 2006. formålet er at fastholde de nuværende beboere og at tiltrække flere børnefamilier, og så håber vi, at helhedsplanen generelt skaber en ny energi i vores område,” fortæller astrid, som glæder sig til at få bygget om, så hun ’kan gå rundt om sit spisebord’.

Plads til alle

Det kan være en svær tid for beboerne at komme gen-nem renoveringen i forbindelse med en helhedsplan. ens hjem bliver gjort ukendeligt i en periode, og det kan være svært at få dagligdagen til at fungere på samme måde som før. Måske fordi man er uden badeværelse i en tid. Måske skal beboerne ligefrem genhuses.

I Gillesager/lindeager i Brøndbyøster er der også en helhedsplan på trapperne. Den vil være et indgreb i beboernes dagligdag. alligevel ser bestyrelsen, sammen med flere af beboerne, frem til første spadestik.

”Der er i den grad et behov for en helhedsplan, så boligerne bliver tidssvarende og afdelingen fremtids-sikret, både socialt og byggeteknisk,” fortæller Birgitte Mortensen, der er bestyrelsesformand i Gillesager/lindeager, der har lagt bygninger til dele af Dr’s seneste julekalender, Julestjerner.

”Her hos os har vi et motto, der hedder Plads til alle, rum til alle, muligheder for alle. Der er brug for en helhedsplan, der lever op til det motto,” fortsætter Birgitte, som glæder sig til, at afdelingen blandt andet får et nyt look og et nyt beboerhus.

Fremtiden

en helhedsplan handler altså i høj grad om fremtids-sikring. Man skal dække de behov, der er for boliger i de kommende år. Det lægger landsbyggefonden da også afgørende vægt på, når de skal støtte en renovering og en helhedsplan. Og uden landsbyggefonden kunne det slet ikke lade sig gøre at gennemføre helhedsplaner. Her er netop Va 4 række et godt eksempel. renoveringen af de 280 rækkehuse i afdelingen kommer til at koste omkring 1,4 mio. kr. per rækkehus.

”Det er landsbyggefonden, der vurderer, hvad der skal finansieres gennem henholdsvis støtte og huslejestignin-ger. Det sker på baggrund af den konkrete beboersam-mensætning, den nuværende husleje og lignende boliger i lokalområdet,” fortæller byggechef Jesper rasmussen.

Huslejestigning

Både i Gillesager/lindeager og i 4 række er der husleje-stigninger i udsigt for beboerne. I albertslund-afdelingen er der udsigt til en huslejestigning på ca. 1.900 kr. om måneden, mens det endnu er for tidligt at sige noget om, hvad der kan ske med huslejen i Brøndbyøster-afdelingen.I sådan en situation arbejder afdelingen tæt sammen med kommunen og med udlejningschef i BO-VeST, lene rixen. Her får beboerne mulighed for at modtage rådgivning om deres kommende økonomiske forhold, mulighederne for boligstøtte, og om de måske kan få en anden og billigere bolig i samme boligselskab. en husleje-stigning kan nemlig ikke klares af alle.

formand i gillesager/lindeager,

birgitte mortensen:

”Vi har brug for en helheds-plan, så afdelingen bliver fremtidssikret”.

7

+

FaKTaBOKS

helhedsplaner under udførelse• ABSyd• VA4Række• Askerød• Gadekæret

helhedsplaner under planlægning• Gillesager/Lindeager• T13,Silergården(Helhedsplan4)• Solhusene• ABSyd-gårdhuse• ABVest• Toften• VA4Syd• VA4Nord• VA6Vest• Blokland• Galgebakken• Hyldespjældet

”Det var nogle meget udbytterige møder,” fortæller astrid Hansen fra Va 4 række og fortsætter, ”beboerne gik derfra med ro i sindet og en følelse af, at de havde fået svar på deres spørgsmål og bekymringer. De var mere trygge. Beboerne får en renoveret bolig med nyt køkken og bad, nye facader, gulvvarme og etablering af en karnap, som vil øge boligens areal med 8 kvadratmeter. De fleste er trods huslejestigningen begejstrede for forbedringerne, og glæder sig til at flytte ind”. for beboerne i 4 række kommer det til at koste omkring 7.200 kr. for 106 kvm., men så forventes det også, at de kan spare 300 kr. om måneden på varmeregningen. Måske mere.

renoveringen i 4 række er i gang

Det koster 1,4 mio. kr. at renovere hvert enkelt rækkehus i afdelingen.

8

”Det er meget flot, hvad man har formået at få ud af parterre-lejlighederne her. Og så er de nye facader meget interessante,” siger Knud erik Bødker.

Han og de øvrige på turen er på en større studietur rundt i Storkøbenhavn. Også Ishøj, Brøndby, Ballerup og amager bliver studeret. Der skal samles indtryk, der kan bruges i alle aspekter i den forestående renovering hjemme i Vejle.

”Vi vil også meget gerne høre om erfaringer med genhusning. Og så har vores ingeniører peget facader og parterre-lejligheder ud i etagehusene i albertslund,” fortæller Knud erik Bødker, der sammen med de øvrige vejlensere bliver vist rundt af Mikael lognnes Christiansen og Berit Djarling, som er henholdsvis projektleder og byg-gekoordinator i BO-VeST.

Lærerigt

”Det er vigtigt for os, at vi ikke skal opfinde den dybe tal-lerken igen. Vi skal lære af andres fejl og successer,” siger Knud erik Bødker, mens holdet af beboerdemokrater, ingeniører og andre går i retning af fiskens Kvarter, hvor

albertslund Syd som inspiration

JySK BESØG I aLBERTSLUND

To aaB-afdelinger fra Vejle var taget til albertslund for at blive inspireret af reno-veringen af etagehuse og rækkehuse.

TeKST OG fOTO: MarTIn KrISTIanSen

De havde taget turen fra Vejle. Beboerdemokrater, administrativt personale, ingeniører og arkitekter havde i slutningen af september fundet vej til albertslund for at få inspiration til en kommende renovering af to aaB-afdelinger i det østjyske.

De to aaB-afdelinger 41 og 42 i løget By står overfor en større renovering, der i skala og indhold minder om den renovering, etagehusene i Va afdeling 5 Kanalens Kvarter og aB etagehusene gennemgik for et par år siden i forbindelse med Masterplan Syd-projektet i det sydlige albertslund.

Genhusning

”Vi skal have renoveret og udskiftet facader, tage, køk-kener og badeværelser. Og så skal vi have efterisoleret boligerne og lavet parterre-lejligheder. Og endelig bliver der bygget en ekstra etage på vores bygninger, så der kommer nye, flotte taglejligheder,” fortæller Knud erik Bødker, afdelingsformand i aaB afdeling 42, da vejlen-serne går rundt langs kanalen. Her får de fremvist en parterre-lejlighed og en stor fireværelses lejlighed, der er en sammenlægning af fire tidligere etværelses lejligheder. Og vejlenserne er imponeret over det, de ser.

9

energirenoveringen af seks rækkehuse også studeres indgående.

først kigger vejlenserne ind i et tomt ikke-renoveret rækkehus, inden turen går videre til de energi-renove-rede boliger i fiskens Kvarter. forskellen på boligerne er stor, og der er mange positive kommentarer fra alle tilstedeværende.

På vej tilbage til bussen giver Knud erik Bødker udtryk for sin oplevelse af besøget i albertslund.

”Det har været spændende og lærerigt at være her. Jeg kunne godt have tænkt mig, at man havde renoveret alle gårdrummene i etagehusene, men vi var her især for at høre om parterre-lejlighederne og facaderne, og det er blevet enormt flot,” afslutter aaB-formanden. næste stop er Måløv-aksen i Ballerup.

Vi skal have renoveret og udskiftet facader, tage, køkkener og badeværelser. Og så skal vi have efterisoleret boligerne og lavet parterre-lejligheder. Og endelig bliver der bygget en ekstra etage på vores bygninger, så der kommer nye, flotte taglejligheder.foRTæLLeRKNudeRiKBødKeR, AfdeLiNGSfoRmANdiAABAfdeLiNG42,

inspiration

rækkehusene i albertslund Syd er så småt gået i gang med en stor renovering. Det ville bestyrelsen fra aaB i Vejle gerne se nærmere på.

10

I Silergården, T13 arbejder man på et nyt og unikt projekt. afdelingen vil bruge det vand, som ikke er helt rent nok til at kunne drikkes, det såkaldte sekundavand, til toiletskyl og tøjvask. Sekundavand kan for eksempel være bortpumpet grundvand eller regnvand. I afdelingen er det tanken at bruge bortpumpet grundvand, eksempelvis fra arbejdet med at anlægge den nye togforbindelse mellem København og ringsted, som sekundavand.

Silergården, T13 står overfor en større renovering, der kan vise sig at blive åbningen for brug af sekundavand. for her og nu giver lovgivningen ikke mulighed for at anvende sekunda-vand til toiletskyl og tøjvask. I dag skal alt vand, der ledes ind i boliger, have en kvalitet, der gør det muligt at drikke vandet.

”når vi alligevel skal renovere og skifte vandrør, vil det være smart at lægge rør ind til sekundavand. Så er det gjort,” siger Hugo Thuge, som er formand i afdelingen. Han er i tæt dialog med de andre boligafdelinger i Brøndby Strand og Københavns energi, der er meget interesseret i projektet. Også beboerne har sagt ja til ideen om at anvende sekunda-vand, og derfor håber afdelingsformanden, at det vil være muligt at gå i gang allerede i løbet af 2013.

Sekundavand forventes at være billigere end almindeligt drikke vand, da det ikke har gennemgået den samme be-handling. Desuden vil man blødgøre vandet ved at fjerne kal-ken, så det ikke slider så meget på armaturer, toiletkummer m.m. Miljøet får også gavn af sekundavandet, da det er med til at lette presset på drikkevandressourcerne, og endelig kan beboernes pengepung nyde godt af det billigere produkt.

Vil fastholde den boligsociale linje

lokalet var fyldt til bristepunktet, da Gurrelund-Bjerrelund tidligt på efteråret afholdt ekstraordi-nært afdelingsmøde i ulsøparken for at fastlægge budgettet for 2013.

Årsagen var, at en familie havde foreslået, at afde-lingen skulle indføre betalingsvaskeri, individuel måling og betaling af vand, samt varmebetaling for lukkede terrasser.

Da det blev kendt, steg tilmeldingerne til mødet fra 28 til 78 - og på mødedagen dukkede i alt 101 beboere frem. De repræsenterede 43 pct. af hus-standene i afdelingen. Ifølge afdelingsformand allan nielsen har så mange lejemål ikke tidli-gere været repræsenteret ved et beboermøde i Gurrelund-Bjerrelund.

alle tre forslag blev stemt ned, og de fremmødte kunne så enstemmigt godkende afdelingsbesty-relsens budgetforslag.

Det sker

Sekundavand i T13, Silergården

når der arbejdes på den nye togforbindelse til ringsted, bliver store mængder grundvand pumpet op og deponeret steder som på billedet. Det kan så, efter at være renset og blødgjort, bruges til tøjvask og toiletskyl.

11

Det beboerdemokratiske sporI askerød har en gruppe unge valgt at gå ad beboerdemokrati-ske veje. resultatet blev genåbningen af en klub for unge.

I oktober blev Klub Stamhuset i askerød lukket. Baggrunden var en bekymring for de ansatte efter nogle skudepisoder ved klubben.

Som en reaktion valgte de unge brugere af Stamhuset at følge det beboerdemokratiske spor og indsamle underskrifter, så der kunne indkaldes til et ekstraordinært beboermøde. I tiden mellem at underskrifterne blev afleveret og det ekstraordinære beboermøde blev afholdt, mødtes de unge blandt andre med afdelingsbestyrelsen.

resultatet blev, at afdelingsbestyrelsen valgte at bakke de unge op i forslaget om genåbningen af en ungeklub i askerød. På beboermødet var der et massivt flertal for at genåbne klubben.

Stor interesse for renoveringer

I løbet af efteråret 2012 afholdt flere boligafdelinger store beboer- og afdelingsmøder. Det skete især ved renoveringer og ekstraordinære møder. Her mødte rigtig mange beboere op for at vise deres engage-ment og for at få indflydelse på renoveringerne.

I oktober var ca. 320 beboere til informationsmøde om gård-husene i albertslund Syd. Her kunne de høre mere om den snarlige renovering og de arbejdsgrupper, de kan melde sig til for at få deres ideer frem.

Også Va 6 Vest og aB Vest har afholdt store beboermøder. I november duk-kede omkring 300 beboere op for at høre seneste nyt om den forestående renoveringssag. Karl neumann, formand i aB og beboer i aB Vest, mener, at beboernes engagement har stor betydning.

”Den store interesse for renoveringen betyder, at beboerne ved meget mere om, hvad der skal ske, og at de får et større ejerskab. Jeg håber mange bebo-ere vil gå ind i de følgegrupper, der nu bliver nedsat,” siger aB’s formand.

forældre skaber tryghedIldsjælene stod i kø, da en initiativta-ger fra Gadekæret, fabian Petersen, ville starte en forældregruppe, der skal gå ture og sørge for synlighed i boligafdelingen. Derfor er 19 beboere nu gået sammen om et spændende projekt, der skal øge trygheden i området og drage omsorg for børn og unge.

De mange forældre vil gå ture i Gadekæret torsdag, fredag og lørdag fra 19-22 i hold bestående af tre personer.

”Vi er ikke et vagtværn, men en gruppe omsorgsfulde voksne, der ønsker at udvise socialt ansvar overfor børn og unge i vores bolig-område. Og så ønsker vi at fastholde Gadekæret som et dejligt sted at bo,” fortæller fabian på den første tur fredag den 16. november.

fabian og nogle af de andre i foræld-regruppen har mange års erfaring som formænd og instruktører hos natteravnene. Derfor kan de ’ud-danne’ andre til at kunne gå turene i Gadekæret.

”Målet er at blive en naturlig del af gadebilledet i Gadekæret. Børn og voksne skal kunne regne med os, så det er vigtigt, at vi er til stede og skaber synlighed og tryghed,” siger fabian, inden han og Karina og Henrie fortsætter forældregruppens første tur rundt i Gadekæret.

12

almene boliger er en god historie

BOLIGpOLITIK

Boligpolitik er mere og andet end ghettolister, juletræer i Kokkedal og landdistrikter. I BO-VeST er boligpolitik et spørgsmål om frivillighed, sammenhængskraft, energi og fremtidssikring. I Va, aB og Tranemosegård bliver boliger i disse år renoveret for omkring 4 mia. kr. Der arbejdes desuden med solceller og alternative måder at anvende vand på, og næsten 500 beboere er på en eller anden måde frivillige.

De frivilliges engagement og de boligsociale projekter er afgørende i en tid, hvor kommunerne kan have svært ved at finde ressourcer til at nå helt ud til det enkelte menneske.

”På lange stræk øger vi effekten af de kommunale ker-neopgaver. Vi forstærker velfærdsstatens indsats,” siger Bent Madsen, direktør i Bl, Danmarks almene Boliger, til Beboermagasinet. ”Vi kan for eksempel lave lektiecafeer for børn, der mangler lidt støtte hjemmefra. Her kan de også møde mere ressourcestærke børn, og sammen kan de få både en god social og faglig oplevelse”.

Derved tager boligselskabet over, når børnene får fri fra den kommunale skole, og lektiecafeer kan være stablet på benene i boligsocialt regi og af frivillige. Og det frivillige gå-på-mod har det godt i almene boligområder. Bent

Madsen peger derfor på, at man ikke må se glasset som halvt tomt.

”Der er faktisk meget vand i glasset. Der er et kæmpe engagement og en stor deltagelse i frivilligt arbejde, der jo kan have meget forskellig karakter fra boligområde til boligområde. Man skal huske på, at vi kæmper om folks tid. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, at mens nogle vælger at bruge rigtig meget tid på beboerdemokrati og frivilligt arbejde, så har andre det bedst med bare at kunne være med en gang i mellem,” siger Bent Madsen.

Renovering med balance

Ved siden af en stærk frivillig indsats bliver der i disse år renoveret boliger i aB, Va og Tranemosegård. Det skyldes blandt andet, at regeringen og oppositio-nen i foråret 2012 indgik en bred aftale om at forhøje landsbyggefondens renoveringsramme med yderligere 4,1 milliarder kroner. Dermed blev der givet tilsagn til renoveringer for 11 mia. kr. på landsplan i 2012, mens der frem til 2016 bliver renoveret for i alt 24 mia. kr. landsbyggefonden gav i 2012 tilsagn om fremryk-ket støtte til renoveringerne i aB Vest, Va 6 Vest og Galgebakken, svarende til investeringer for ca. 1 mia. kr.

”frem til 2010 havde den almene sektor oparbejdet en renoveringspukkel. Den kommer vi til livs med landsbyggefondens forhøjede ramme. Vi arbejder des-uden for, at vi holder et konstant højt niveau for renove-ringer, så vi ikke igen kommer til at stå i en situation med en pukkel af påtrængende renoveringsopgaver,” fortæller Bent Madsen, som dog også peger på, at der skal være en balance i renoveringer.

”renoveringer skaber huslejeforhøjelser, men vores bo-liger må ikke forfalde. Derfor er det også vigtigt, at vi har nogle finansieringsmuligheder, der sigter imod at gøre huslejestigninger overkommelige i forhold til beboernes økonomi. almene boliger udgør ikke et vakuum – de er på markedet i konkurrence med alle andre boligformer, og derfor skal sammenhængen mellem pris og kvalitet være i orden. I den sidste ende er det jo også beboerde-

Beboermagasinet har mødt Bent Madsen, direktør i Bl, for at få hans syn på nogle af tidens centrale boligpolitiske emner – gode boliger, solceller, fællesskab og frivillighed.

TeKST: MarTIn KrISTIanSen fOTO: MIKael SCHlOSSer

13

mokratiet, som bestemmer, om en renovering skal have grønt lys eller ej”.

Solceller

I forbindelse med en renovering ønsker mange beboere sig et energirigtigt og fremtidssikret hjem. Men den ny-este ”solcelle-lovgivning” fra december 2012 gør det ikke nemmere at opfylde dette ønske.

”almene boligselskaber skal have samme muligheder som alle andre til at opsætte solceller. Men den præcise økonomi i det afhænger af de kommende års politiske prioritering af vedvarende energi,” fortæller Bent Madsen, der bestemt ikke er tilfreds med den nuværende lovgiv-ning. Derfor har Bl da også rettet henvendelse for at gøre politikerne opmærksomme på problemet.

”Der er på nuværende tidspunkt ikke sikret ligestilling mellem private og almene boliger. regeringen har dog efter pres fra Bl tilkendegivet, at den vil tilstræbe at skabe ligestilling. Derfor er der nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, som skal se på mulighederne for ligestilling. Det arbejde forventes at være afsluttet omkring marts måned”.

Vidt og bredt

når udvalget er færdigt med sit arbejde, kan vi forvente at læse om resultatet i medierne. Og det skulle meget gerne blive en god historie, der kommer frem. når medierne interesserer sig for almene boliger, sker det dog oftest, når noget går skævt. Men de almene boliger er fulde af gode historier, og så er de almene boliger en god historie i sig selv. Bent Madsen peger på, at almene boligers koncept skal fortælles vidt og bredt.

”Mange af velfærdsstatens udfordringer er koncentreret i nogle almene boligområder, men vi skal ud med histo-rien om den servicerede bolig med den systematiske vedligeholdelse,” fortæller han. ”almene boliger har en fysisk kvalitet, en professionel drift og et stærkt fællesskab. Det skal også de mennesker, der aldrig har boet alment, vide”.

FaKTa OM LOVGIVNING OM SOLcELLER

Folketinget har den 19. december 2012 vedtaget en ny lov om den fremtidige støtteordning for solceller. Støtten sker i praksis via den såkaldte nettomålerordning. Reglerne om nettoafregning indebærer, at en el-forbruger, som producerer en del af sin strøm selv, kan anvende den egenproducerede strøm uden at betale elafgifter og PSO-tarif. En boligforening kan imidlertid efter loven kun nettoafregne produktionen fra et solcelleanlæg isitegetfælleselforbrug(f.eks.lyspåfællesarealer, vaskeri, fælleshus etc.).

+

”Vi forstærker velfærdsstatens indsats” SiGeRBeNTmAdSeN,diReKTøRiBL,OM DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE OG fRiViLLiGeSeNGAGemeNT

14

at forebygge skader og til at begrænse ødelæggelser, der måtte opstå,” fortæller Gert W. Pedersen, der er driftschef i BO-VeST. ”Pakken er en konkret handlingsplan for, hvordan man håndterer situationen før, under og efter et skybrud.”

Beboernes indsats

når et skybrud banker på døren, er der en række ting, man som beboer kan gøre for at mindske skaderne. for det første bør man holde vinduer og døre lukkede under regnen – i særdeleshed i kælderen. Og for at forebygge eventuelle skader bør man sørge for, at ens ejendele ikke står direkte på gulvet, men eksempelvis på stålreoler eller paller, som er dækket af plastic.

Beboere med kælderrum skal holde øje med, om der trænger vand ind, og hvis det er tilfældet skal de tømme det og så kontakte ejendomskontoret hurtigst muligt, så vandet kan blive pumpet væk. rummet skal tørres og affugtes så hurtigt, det kan lade sig gøre.

”Det er vigtigt at huske på, at jo hurtigere der handles, jo mindre risiko er der for, at der udvikles skimmelsvamp,” minder Gert W. Pedersen om og fortsætter, ”derudover skal man huske at tage billeder af sine ødelagte ejendele – dem skal forsikringsselskabet bruge”.

Ude i boligafdelingen

for at forsøge at undgå at blive ramt af oversvømmelser, kan afdelingen anvende højtvandslukkere til kloakkerne, så vandet ikke kan løbe den forkerte vej og komme ind i kældre m.m. Desuden er det en fordel med et to-strenget kloaksystem, der adskiller spildevand fra regnvand ved at lade det løbe i hver sit kloakrør. Med et et-strenget kloaksystem kan der komme et meget stort pres på et enkelt kloakrør.

endelig kan boligafdelinger arbejde med overfladerne på udeområderne. Det kaldes lar – lokal afledning af regnvand – og anvendes allerede i flere boligafdelinger i Tranemosegård, Va og aB. Her gælder det om at mindske

BO-VEST har fået skybrudspakke

EKSTREMT VEJR

Oversvømmede kældre er et mareridt for beboere og ansatte i bolig selskaber. for at hjælpe lidt på mulighederne for at forebygge og afhjælpe, hvis uheldet er ude, har BO-VeST lavet en skybrudspakke.

TeKST: MarTIn KrISTIanSen fOTO: PeTer HOGue

Vejret i Danmark vil udvikle sig mere ekstremt i de kom-mende år. Det spår meteorologer på baggrund af klima-forandringer, og det er især skybrud, vi kan vente os mere af i fremtiden. I sommeren 2011 blev flere af BO-VeSTs afdelinger i aB, Va og Tranemosegård ramt af et voldsomt skybrud, der gik hårdt ud over kælderrum, selskabslokaler og vaskerier.

Især i Maglelund og Moserne var det en voldsom ople-velse for både beboere og ansatte. for at hjælpe dem og andre boligafdelinger, har BO-VeST udviklet en ’skybruds-pakke’. Det er en hjælp til afdelinger med gode råd om, hvordan man bedst bevarer overblikket og håndterer situationen. På den måde kan man forhåbentlig mindske skaderne og derved afdelingens efterfølgende udgifter til oprydning og istandsættelse.

Et værktøj til driftsledere

”Skybrudspakken henvender sig først og fremmest til ejendomskontorerne. Det er et værktøj, de kan bruge til

15

hVaD ER ET SKyBRUD?

Der er tale om et voldsomt skybrud, når der falder mere end 30 mm regn på 30 minutter eller mere end 40 mm regn på et døgn. I sådanne tilfælde vil det typiske, velvedligeholdte afløbssystem ikke kunne klare nedbørsmængden. Her dækker forsikringen.

Der er tale om skybrud, når der falder mere end 15 mm regn på 30 minutter. Her dækker forsikringen i nogle tilfælde.

På www.forsikringsvejret.dk kan du i tilfælde af skybrud se, hvor meget regn, der er faldet hvor – og dermed om din skade kan være dækket af din forsikring.

Bemærk dog, at der kan være forskelle i forskellige forsikringsselskabers definition af skybrud.

REGLERNE FOR ERSTaTNING

• Bo-VeSTsforsikringdækkerrimeligeudgiftertilatfåpumpetvand væk, og den nødvendige udtørring bagefter. Men erstatningen kan nedsættes, hvis ejendommen er dårligt vedligeholdt.

• Beboerensegenforsikringdækkerværdienafødelagteejendele i henhold til betingelser i den individuelle forsikringspolice.

• erstatningenfrabeggeforsikringerbliverudbetalt,nårdetbeskadigede er genetableret eller repareret. Bo-VeSTsforsikringdækkerdogikkeredning/bevaringaf lejers indbogenstande.

Forsikringen dækker normalt ikke, hvis skaden skyldes:• Regnvand,dersiverindgennemutæthederibygningen• ikkerengjorteellerunderdimensioneretafløb• opstigendegrundfugt

+

+

befæstningen, det vil sige fliser, asfalt og beton, da vand let løber oven på det. Med græs, planter og bed holdes vandet ikke bare bedre tilbage, det kan også bedre sive ned i jorden. Og så er græs og planter gode til at ’opbevare’ vand. Det kan holde på det, så det ikke løber ned i kældre og laver skader ved sokler. På en græsplæne kan vand langsomt sive ned i jorden efterhånden som jorden kan absorbere det.

Vigtigt at have en forsikring

Ved et skybrud dækker BO-VeSTs forsikring skader på bygningen. Men hvis man som beboer får skader på sine ejendele, indboet, skal det anmeldes til ens eget forsikrings-selskab. Derfor er det vigtigt, at man har en indboforsikring. ellers får man ikke dækket udgifter til at købe nyt indbo.

Sådan så der ud i Moserne efter skybruddet i juli 2011.

16

Den lille afdeling i det store fællesskab

naboskab

I Damgårdsarealet bor ejere og lejere dør om dør.

TTeKST OG fOTO: MarTIn KrISTIanSen

Damgårdsarealet i albertslund er et stort fællesskab baseret på en række små boligafdelinger. Og så er det det eneste sted i BO-VeST, hvor lejere og ejere bor side om side.

Det er noget af det nyeste byggeri, BO-VeST administrerer. Damgårdsarealet er bygget i årene fra 1987-1989, og dermed er det kun Grønningen i Greve, som er yngre end de ni små selvstændige almene boligafdelinger i albertslund. De udgør, sammen med ni andelsboligafdelinger, Damgårdsarealet.

Damgårdsarealet var dog allerede på tegnebrættet i starten af halvfjerdserne, men med oliekrisen i 1973 blev der sat en stop-per for byggeriet. Godt og vel 15 år senere stod det der allige-vel, efter en gunstig aftale med det daværende Handelsbanken.

”Det er det eneste byggeri i albertslund, hvor beboerne har haft fuld indflydelse på alt materialevalg, da boligerne blev opført, ” fortæller Hans Holm, der er afdelingsformand i Mira-vænget, en afdeling med 46 lejemål. I alt er der 402 al mene lejemål på Damgårdsarealet, der er en del af alberts-lund Boligselskab. Dertil kommer de ni andelsboligafdelinger. Der med er det også et af de få steder i BO-VeST, hvor lejere og ejere (andelshavere) bor dør om dør, og hvor en grund-ejerforening bliver udgjort af tre almene afdelinger og tre andelsafdelinger.

LIVET I EN aFDELING: DaMGåRDSaREaLET

17

”Det fungerer faktisk meget godt,” fortæller Hans, da Beboermagasinet besøger ham en iskold eftermiddag i januar. ”Selvfølgelig er der forskellige interesser en gang i mellem, men vi har mange gode samarbejder. for eksem-pel legepladserne, hvor andelshaverne styrer de store, og vi almene styrer de små”.

De ni almene boligafdelinger har et driftssamarbejde, som grundejerforeningerne, altså lejere og ejere i fælles-skab, betaler til for at få passet eksempelvis de grønne områder. Sådan noget som snerydning tilkøber andels-afdelingerne så særskilt og hver for sig. Og det er de ni almene boligafdelinger, som, via et organ kaldet 9-rådet, varetager driften, herunder regnskab og budget.

”Der sidder 18 personer i 9-rådet, der udelukkende består af bestyrelsesmedlemmer fra de almene boligafdelin-ger. På den måde er det de almene boligafdelinger, der styrer driften i Damgårdsarealet. andelshaverne tilkøber driftsydelser,” fortæller Hans og supplerer med, at denne løsning er ganske unik og vist kun kan findes et par en-kelte andre steder i hele landet.

Bredt funderet

Mens vi snakker hen over spisebordet er både barne-barnet Daniel, der er på besøg for at se Disney Sjov, og cockerspanielen Sally, meget opmærksomme på det interview, der finder sted. Og netop opmærksomhed er lidt af et nøgleord i de mange små boligafdelinger i Damgårdsarealet. for beboerne har boet der i mange år og kender hinanden ganske godt. Også ejendomsfunkti-onærerne er velkendte ansigter i det daglige. noget Hans sætter stor pris på.

”Sidste år var min kone Kirsten i Canada i tre uger. Derfor blev mine gardiner i køkkenet ikke lige trukket fra med det samme, så lidt op ad formiddagen stod en af nabo-erne og bankede på for at høre, om alt var, som det skulle være. Det er uvurderligt at have den slags naboskab,” fortæller Hans, mens Kirsten, der også sidder i bestyrelsen i Miravænget, nikker i baggrunden.

Der sidder otte personer i bestyrelsen i Miravænget. Ved det årlige beboermøde, der afholdes en lørdag med efterfølgende middag, er 20-25 lejemål repræsenteret. Så selvom beboerdemokratiet derfor er bredt funderet, er det alligevel et hårdt arbejde at bemande alle bestyrelses-poster i alle ni almene afdelinger i Damgårdsarealet.

”Det er en kæmpe styrke for beboerdemokratiet, at vores beslutninger bliver truffet på et bredt grundlag. Det er en af fordelene ved at være en lille afdeling. Til gengæld er det svært at skabe boligsociale aktiviteter – også på tværs af hele Damgårdsarealet,” fortæller Hans, der gerne så albertslund Boligsociale Center (aBC) gøre sit indtog i de små afdelinger. Det er dog ikke muligt at skabe en boligsocial helhedsplan i Damgårdsarealet, da sammen-sætningen af beboere er meget stærk. Med andre ord er

det op til beboerne selv at skabe aktiviteterne. Det sker dog ikke.

”Det er min opfattelse, at vi har brug for professionelle kræfter i en eller anden form for at kunne løbe det i gang. når nogen starter noget op, løber det ofte ud i sandet. Måske skyldes det, at vi er de her mange små afdelinger. Det bliver uoverskueligt for iværksætterne,” fortæller Hans og uddyber med, at det på grund af beboersammensæt-ningen er aktiviteter for en moden kreds af mennesker, der er behov for. Ikke lektiecaféer.

Sammen og hver for sig

Med ni små afdelinger, der har fælles drift, virker det som en mulighed at sammenlægge nogle af afdelingerne. Hans er selv bekymret for, at det kan blive svært fortsat at rekruttere bestyrelsesmedlemmer til de mange små afdelinger. Han peger desuden på, at der også kan være gevinster ved ikke at lave ni regnskaber og budgetter, og ved at driftslederen i Damgårdsarealet ikke skal gå til ni beboermøder. Ifølge Hans Holm ønsker beboerne dog ikke at lægge afdelinger sammen.

”BO-VeST vil gerne have, at de ni afdelinger bliver til tre afdelinger, så henholdsvis Buerne, Gårdene og Vængerne samles. Men det er ikke i beboernes interesse,” mener Hans. ”Som det er i dag ønsker mange beboere at fastholde deres afdeling som en lille kulturel enhed. De mener, der trods alt er store forskelle på os her i Damgårdsarealet,” fortæller Hans, der dog alligevel ikke er helt afvisende.

”Det kan ikke udelukkes, at man kunne lave et fælles organ for sammenlagte afdelinger, men det skulle kun være organisatorisk, ikke juridisk og økonomisk. Vi skal ikke sidde i Miravænget og bestemme, hvad huslejen i Capellavænget skal være. Og hvis man skulle lægge os sammen, skulle det være, fordi afdelingerne ikke læn-gere kunne få besat alle poster i bestyrelserne,” fortæller formanden i Miravænget, der selv er glad for de ni små afdelinger.

”Vi er en landsby i byen. Det skal vi fortsætte med at være”.

18

er du klar til at kommunikere digitalt? Om kun ganske få år skal det offentlige Danmark – eksempelvis kommu-nerne – droppe almindelig brevpost, personlig henven-delse og telefontider. Så skal man i stedet kunne klare det meste selv, og det skal i høj grad ske via borger.dk, e-boks, skat.dk og lignende hjemmesider.

for et boligselskab byder den udvikling på muligheder, og i BO-VeST kunne man her og nu vælge at lægge sig i slipstrømmen af det offentlige. Det kunne ske ved at lave en side på www.bo-vest.dk, hvor beboerne kunne logge sig ind og der selv klare alt vedrørende husleje, vand, varme, antenne osv., og så kunne man derpå lukke for te-lefoner og personlig henvendelse. Men det gør BO-VeST ikke. Ikke helt i hvert fald.

”Vi arbejder på en digitaliseringsstrategi, så vi får digitali-seret både eksisterende og nye arbejdsgange,” fortæller ulrik Brock Hoffmeyer, der er administrerende direktør i BO-VeST.

”Vi vil gerne arbejde under overskriften fra fuld betjening, via medbetjening til selvbetjening. På den måde vil så mange som muligt kunne betjene sig via vores hjemme-side, og så kan man selv klare det, man skal have klaret i BO-VeST - hvis man vel at mærke kan og vil det!”, fortæller direktøren, som er klar til at digitalisere, men ikke til at trække tæppet væk under de beboere, der har brug for hjælp.

”Vi har hele tiden for øje at sikre, at beboere, der har svært ved det med computere og internet, skal kunne henvende sig og få den nødvendige hjælp. Og det er ikke tanken, at man skal betale ekstra for det”.

Det går stærkt

Men udviklingen presser sig alligevel på. Bankerne har i årevis ledt deres kunder over på netbank og lukket filialer på stribe, en hjemmeside som borger.dk har eksisteret siden januar 2007, og det er efterhånden mange år siden,

En digital fremtid i BO-VEST

DIGITaLISERING

Den digitale fremtid lurer lige om hjørnet. I 2015 skal alle borgere kommunikere digitalt med det offentlige Danmark. Hvad gør BO-VeST så?

TeKST OG fOTO: MarTIn KrISTIanSen, PHOTOS.COM

19

man afleverede sin selvangivelse til skat i postkassen på H. C. andersens Boulevard. Det hele ordnes via hjemme-sider. Så hvorfor springer BO-VeST ikke bare på og holder sig til de digitale løsninger?

”Det skal ske i det tempo, som denne organisation kan følge med i. Vi er optaget af, at vi har beboere, der ikke er klar til det. Og derfor skal vi sørge for, at der er paral-lelle tilbud. Der er steder, hvor man skærer de parallelle tilbud væk og kun har de digitale løsninger, men sådan bliver det ikke her. Vi skal kunne betjene alle,” kommer det klart fra ulrik Brock Hoffmeyer, der dog alligevel peger på fraflytning som et område, der bliver digitaliseret i den allernærmeste fremtid.

”Vi er i gang med e-flyt, som er elektronisk flyttesyn. I ste-det for at ejendomsfunktionærerne skal udfylde en masse papirer, vil det fremover foregå med en tablet (lille bærbar computer), hvor alt i forbindelse med et fraflytningssyn bliver gjort på samme grundige måde som i dag med papirer – det sker bare digitalt på en tablet. fordelen for beboeren er, at man med det samme får en kopi af synet med et overslag over, hvad der skal rettes op på i boligen. Derved får man også et prisoverslag med det samme,” for-tæller Gert W. Pedersen, som er driftschef i BO-VeST. Både

han og direktøren er positive, når det gælder digitalise-ring. Det skal bare ske på en måde, så ingen bliver tabt.

Følge med tiden

Heldigvis er der beboere, der tager sagen i egen hånd. en af dem er erik larsen fra T13 i Brøndby Strand. Han har i seks år stået for et Senior PC-tilbud til beboere i hele Brøndby Strand. Her hjælper han beboere, der ikke er vant til at benytte en pc til at blive fortrolige med både den og internettet.

”Her arbejder vi sammen om at finde en løsning på de udfordringer, deltagerne har. Det kan være alt lige fra at tænde for en bærbar computer til at købe varer på ame-rikanske hjemmesider og dyrke slægtsforskning,” fortæller erik, der selv er senior og fokuserer på, at tilbuddet hver tirsdag formiddag i Café 13 ikke er egentlig undervisning, men hjælp til selvhjælp og desuden hyggeligt socialt samvær. Og deltagerne har lært at kommunikere digitalt med det offentlige via eriks engagement.

”Det gælder jo om at følge med tiden, så man kan handle på nettet, bruge netbank, ordne billeder og hente al mulig information på nettet,” fortæller de 15 deltagere i Café 13. Men selvom de er med på den digitale vogn, så ønsker de alligevel ikke at skulle undvære den personlige kommunikation med det offentlige. ”Det er ikke ok at afvikle på den måde. Der sidder altså stadig mange, der ikke aner, hvad de skal stille op, hvis de ikke kan ringe til kommunen. Dem må man tænke på,” kommer det fra deltagerne.

ulrik Brock Hoffmeyer peger på, at BO-VeST ikke er sat i verden for at tjene penge og skabe store overskud. ”Øget digitalisering skulle gerne opleves som et serviceløft for vores beboere og ikke en servicenedgang. Det er vi me-get opmærksomme på, og det er hele tiden en balance, for de it-systemer, der skal til for at digitalisere, er bestemt ikke gratis, så det skal kunne betale sig. Både for os og for beboerne. Det handler om at holde den del af huslejen, der går til administration, nogenlunde i ro,” afslutter han.

frivillig

erik larsen (tv.) har i en år-række hjulpet andre beboere med at få styr på pc’en og internettet.

VIL DU LæRE aT BRUGE EN pc?

Erik Larsen, Brøndby Strand, tirsdage 9.30-ca. 12.30. kontakt: 43 53 02 13, elan@brnet.dk. Holdet er fyldt. Du kan komme på venteliste.

Mona Poulsen, Brøndby Strand, onsdage 9.30-12.30. kontakt: 30 29 37 57. Holdet er fyldt. Du kan komme på venteliste.

Jørgen Hansen, Albertslund Syd, tirsdage 10-12, torsdage 9-12, kontakt: 28 93 72 51.

+

20

Jeg har fået mere selvtillid

Dorthe er frivillig i Café 13. Her bruger hun to dage om ugen på at lave mad og bage brød og kager.

TeKST OG fOTO: MarTIn KrISTIanSen

”Jeg har gang i alt muligt. Mad, smørrebrød, brød, kager og alle former for desserter og så alt det forefaldende. Jeg er overalt i caféen her”.

Hvor ofte er du her?

”Jeg er her hver tirsdag og torsdag. Det har jeg været i 13 år, også i Tranen, som det hed, før vi fl yttede ind i de her lokaler”.

Hvordan blev du frivillig i Café 13?

”Jeg var først i aktivering, og da det sluttede, var jeg blevet så glad for det, at jeg gerne ville blive. Jeg holder meget af de andre her og har et godt samarbejde med dem. Jeg er også frivillig i kulturweekenden og i de arrangementer, caféen her deltager i og engagerer sig i”.

Hvad får du ud af at være frivillig?

”Jeg er blevet rigtig god til ting, jeg ikke troede, jeg kunne. Jeg er ikke længere en sky person, jeg gemmer mig ikke,

men har fået mere selvtillid gennem de opgaver jeg udfø-rer, og de mennesker jeg møder. Jeg har fået så mange nye bekendtskaber her i Brøndby Strand og har været med til mange forskellige ting her. Jeg har syet for folk, lavet smyk-ker og nu hjælper jeg så med maden og en masse andre ting i Café 13”.

Vil du opfordre andre til at blive frivillige?

Ja, helt bestemt. Det har betydet meget for mit liv at være frivillig. Det er en rigtig god mulighed for at komme ud, møde mennesker, og så er det skønt at kunne hjælpe både sig selv, men selvfølgelig også andre”.

Dorthe har boet i Tranumparken i Brøndby Strand i 20 år. Hun har været frivillig i 13 år. først i Café Tranen og nu i Café 13. Hun kommer i caféen hver tirsdag og torsdag fra kl. 11 til kl. 20. Her laver hun al slags mad, står i baren og hjælper med en række praktiske og forefaldende opgaver i og omkring caféen.

FRIVILLIGhED