» I Aarhus Byråd har vioplevet at sidde meden sag, hvor ingen isalen havde forstået

sagsfremstillingen fuldt ud.Vi havde pludselig besluttetnavnet på en ny by, og ingen afos der sad i salen kunne huskeat have set det i teksten. Menda vi nærlæste teksten, stoddet kamufleret i en masseDJØF-terminologi.

Jette Skive (DF), AArhuS kommune

Selvom Aarhus Kom-

mune har digitalise-

ret dagsordenerne i

byrådet, mener flere

politikere som Jette

Skive (DF) stadig, at tek-

sterne er for indviklede

og uoverskuelige.

14 kommunikation DAnske koMMuner I no.21 I 2012

af AndreAs KirKesKov I ank@kl.dk I foto ThomAs søndergAArd

– Første gang jeg fik en dagsorden til et byrådsmøde i hånden, så jeg

på den og tænkte: ”Hold da op, skal man være universitetsuddannet

for at være politiker?” fortæller Jette Skive. Hun sidder i Aarhus Byråd

for Dansk Folkeparti og er én af de politikere, der har oplevet, at det

kan være en kamp at tygge sig igennem sagsfremstillingerne fra det

kommunale embedsværk.

– Teksterne er skrevet af akademikere til akademikere. Og der har

almindelige mennesker som mig, der er gået ud af tiende klasse, ikke

en levende chance for at følge med, forklarer hun.

Den oplevelse er Jette Skive ikke alene om. Ifølge en undersøgelse lavet

af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner erklærer hver femte byråds-

politiker sig uenig eller helt uenig i, at sproget i dagsordenerne er

forståeligt og let at læse. Hver fjerde har oplevet at træffe beslutninger

i byrådssalen uden reelt at have forstået sagsfremstillingen.

Den slags faresignaler ser man på med alvor i Aarhus Kommune. Derfor

har man netop besluttet at sende hele embedsværket på skrivekursus.

– Vi vil gøre arbejdsvilkårene så lette og smidige for byrådspolitikerne

som muligt. Jo længere tid de skal bruge på at forstå stoffet, desto

mindre tid er der til at forholde sig politisk til det, forklarer chef for

byrådsservice i Aarhus Kommune Frederik Gammelgaard og uddyber:

– Formålet med kurserne er at gøre stoffet lettere og mere tilgænge-

ligt for politikerne. De må ikke blive sådan, at man skal have en lang,

videregående uddannelse for at kunne følge med i byrådssalen.

hver fjerde danske byrådspolitiker har stemt om en sag i byrådssalen uden at have for-stået sagsfremstillingen. høje lixtal og snørklet sprog i dagsordenerne volder kvaler formange af landets politikere. i Aarhus sender man embedsværket på skrivekursus

Politikerneaner ikke, hvadde stemmer om

Skriv! og bliv forstået.– Sæt flere punktummer.

– Opløs sammensatte ord.

– Undgå passive formuleringer.

– Fjern alt overflødigt.

– Undgå indskudte sætninger.

– Oversæt svære ord og udtryk.

DAnske koMMuner I no.21 I 2012 kommunikation 15

16 kommunikation danske kommuner i no.21 i 2012

Ved ikke: 6%

Nej: 70%

Ja: 24%24%

6%

70% Helt Uenig: 7%

Uenig: 47%

Enig: 40%

Helt enig: 5%

5%

40%

7%

47%

Jeg har oplevet at stemme om en sag i byrådetuden af have forstået dagsordensagen.

ifølge Jette Skive burde det være ligetil atgøre sagsfremstillingerne forståelige.– Som regel er sagerne slet ikke så indvikle-de, som de lyder. Jeg har ofte været ude forat slå op i avisen og læse om punkterne påvores dagsorden der. Så giver sagerne plud-selig meget mere mening, fortæller hun.

T e k no k r aT i s k e T i l s Ta nd eDet tunge sprog er imidlertid ikke alene etpersonligt problem for de politikere, der måsidde med næsen i sagsfremstillingerne udpå de små timer for at kunne følge med ibyrådssalen. De store faglige krav det stillertil politikerne risikerer at afskrække borgere,der ikke har gået på universitetet, fra detpolitiske arbejde.– Det er problematisk, fordi det bliver etimplicit ansættelseskrav for politikere, at deskal være i stand til at afkode tekster, somselv universitetsuddannede ville have sværtved at forstå. Det er ikke et rimeligt krav atstille til politikerne, siger forskningschef isamfundsvidenskab og kommunalforskerved Danmarks medie og Journalisthøjskoleroger Buch og uddyber:

– vi har et system, hvor enhver kan kommei byrådet, hvis man kan få folk til at stemmepå sig. men hvis realiteten er, at vi har gjortopgaven så svær, at store dele af befolk-ningen ikke magter den, så har vi et stortdemokratisk problem.roger Buch mener ikke, at der er noget nyti, at embedsmænd er tilbøjelige til at talei teknik og tørre tal. men han vurderer, atde indviklede sagsfremstillinger fremovervil blive et mere udbredt problem i flere aflandets kommuner.– efter kommunalreformen har vi fåetnogle større kommuner med større, mereprofessionaliserede embedsværk. Detbetyder, at de sagsfremstillinger, man fårfra forvaltningen, er mere professionelle,men måske desværre også mindre forstå-elige. Det er i højere grad fageksperter, derskriver sagsfremstillingerne, hvorimod mani de små kommuner havde langt mindreadministration og derved også embeds-mænd der var knap så specialiserede som idag, forklarer han, og advarer samtidig om,at det politiske niveau er i fare for at mistejordforbindelsen.– Folketinget er efterhånden befolket næ-sten udelukkende af akademikere. traditio-nelt har det været opvejet af et lokalpoli-tisk niveau, der var langt mere forankret iden virkelige verden med byråd, der bestodaf såkaldte almindelige mennesker. i dagligner byrådene mere og mere Folketinget,og vi risikerer at miste balancen mellemdet akademiske niveau og den praktiskevirkelighed.

UndersøgelsenNyhedsmagasinet Danske Kommuner

har spurgt landets byrådsmedlem-

mer om, hvordan de oplever sproget

i byrådets dagsordener. Ud af 2475

politikere har 910 deltaget i under-

søgelsen.

– Det svære sprog er et stort

problem, hvis byrådet skal

kunne repræsentere den

brede befolkning, siger Jette

Skive (DF), Aarhus Kommune.

tal og økonomi er let at forstå og overskueligt præsenteret.

danske kommuner i no.21 i 2012 kommunikation 17

ifølge roger Buch er det på høje tid atsætte de høje faglige krav til lokalpoliti-kerne på tapetet.– vi har ikke teknokratiske tilstande endnu,men udviklingen går helt klart i den retning.De der sidder i byrådene nu, og som opleverproblemerne, er de første, der takker af. og

hvis kommunalpolitik får en elitær auraomkring sig, spreder rygtet sig hurtigt til delokale partiforeninger. og så bliver det foralvor svært at rekruttere almindelige men-nesker til fremtidens byråd, forudser han.

T ung e Ta lDet er især sager medmange tal ellerkomplicerede økonomiske fremstillinger, dergiver kvaler rundt om på rådhusene. mereend halvdelen af de adspurgte i Danskekommuners undersøgelse giver udtryk for,at økonomi ofte er uoverskueligt præsente-ret i sagsfremstillingen.– Fremstillingerne i de større økonomisagerer sjældent lettilgængelige. især taget i be-tragtning, at almindelige borgere også skullekunne forstå sagerne, fortæller Balder mørkAndersen, der er rådmand i Frederiks-berg kommunalbestyrelse.Den opfattelse deler BenteSchjønning (S) fra hjør-ring kommune.– Selvom jeg selv erakademiker og kanforstå det meste isagsfremstillinger-ne, er de fagspeci-fikke økonomisketermer vanskelige formig, og jeg overvejer, omjeg vil genopstille, fortællerhun.

i k k e r a k e T v i d e n s k a bPå Danmarks medie- og Journalisthøjskole(DmJX) er man optimistisk omkring atskulle hjælpe embedsværket i Aarhus på vejtil et mere mundret sprog.– Det er jo ikke, fordi det er raketvidenskabat skrive forståeligt. og det er bestemt hel-ler ikke, fordi embedsmændene er uintel-ligente. men inden for deres faglighed harman bare et andet sprog og nogle andrekoder, der kan være svære for andreat knække. Den udfordring haralle akademikere, siger udvik-lingskonsulent på DmJX karentambo, der blandt andet erprojektleder på samarbejdetmed Aarhus kommune.idéen med partnerska-

bet er at give embedsfol-kene i Aarhus kommune

mulighed for athente effektivehjælpemidler i denjournalistiskeværktøjskasse.– De skal lære atskrive mere ef-fektivt, målrettetog kort. Det handler

blandt andet omat sætte flere

punktummer, opløsesammensatte ord, skrivemere aktivt. egentlig rime-lig basalt, men noget somakademikere ofte ikkehar in mente,fordi de

» Blandt mine byrådskol-leger hører jeg, at hvis viklager over sproget, så vilvi komme til at fremstå

som dumme. en holdning jeg er heltuenig i, men som nyt byrådsmedlemhar jeg ikke den pondus, der skal til.selvom jeg selv er akademiker, ogkan forstå det meste i sagsfremstil-lingerne, er de fagspecifikke økono-miske termer vanskelige for mig, ogjeg overvejer, om jeg vil genopstille.

Bente SchJønning (S),hJørring kommune

Beregn din liXLixtal er et mål for en teksts læsbar-

hed. Man udregner det på baggrund

af, hvor lange ord og sætninger i

teksten er i gennemsnit.

– Tæl alle ord i teksten (O).

– Tæl alle punktummer i teksten (P).

– Tæl alle lange ord på 7 eller flere

bogstaver (L).

– Divider O med P.

– Divider derefter L med O og gang

med 100.

– Læg de to tal sammen og du har

tekstens lixtal.

– Lixtal under 24 kan læses af alle og

tæller også børnelitteratur.

– 25-34 svarer til niveauet i ugeblade

og det meste skønlitteratur for

voksne.

– 35-44 har en sværhedsgrad som de

fleste dagblade og tidsskrifter.

– 45-54 rummer akademiske udgi-

velser, saglige bøger og populærvi-

denskabelige værker.

– Lixtal og 55 er meget svært tilgæn-

geligt og dækker over lovtekster

og faglitteratur på højt akademisk

niveau.

lavere liX– En optælling som Danmarks Medie-

og Journalisthøjskole har lavet

i dagsordenerne i Aarhus byråd

viste, at 62 procent af teksterne

har et lixtal på over 55. Det er altså

i den tunge ende af skalaen og

svarer til lovtekst eller meget svær

faglitteratur.

– Lixtallet i denne artikel er 42.

illuStr

Atio

n:lA

rS

veg

AS

18 kommunikation danske kommuner i no.21 i 2012

tænker fagligt frem for at tænke i formid-ling, forklarer karen tambo og uddyber:– Det handler også om at tænke i målgrup-per. mange skriver til deres chef eller dereskolleger eller andre med samme faglighedsom dem selv i stedet for at skrive til politi-kerne, som jo er den egentlige målgruppe.

Ma x s y vPå rådhuset i Aarhus bilder man sig imid-lertid ikke ind, at man kan købe et kursus,og så er den hellige grav velforvaret. manønsker at ændre kulturen i embedsværket,og derfor må man fastsættenogle rammer for, hvordanman kan arbejde medmaterialet til byrådetfremover.– vi er ved at laveen vejledning, såder dukker godeskrivetips op iskabelonen, nårman skriver endagsorden. og såfastsætter vi enøvre grænse for,hvor lange deenkelte sagermå være. Derer selvfølgeligforskel påsagerne, menvi laver envejledenderegel, dersiger, atsagsfrem-

stillinger ikke må være mere end syv sider,forklarer chef for byrådsservice i Aarhuskommune Frederik gammelgaard.Fra kl’s side er man også opmærksommepå det problematiske i, at så mangepolitikere døjer med dagsordenerne. manskal dog være forsigtig med at reducereproblemet til kun at handle om svære ordog lange sætninger.– Det er selvfølgelig vigtigt at skrive enkeltog læsevenligt, men det er ikke kun etspørgsmål om sprogligt håndværk. endagsorden skal være et godt beslutnings-

grundlag for politikerne.Det kræver, at embeds-mændene argumente-rer og tydeligt belyserkonsekvenserne afvalg og fravalg i by-rådsdagsordenerne,forklarer seniorkon-sulent i kl thomasholt christensen, derer del af det rejseholdunder kl kommuni-kation, der rådgiverkommunerne om bådeintern og ekstern kom-munikation.– vi oplever en stigendeefterspørgsel på kurserom bedre dagsordener.mængden af sager påden kommunalpolitiskedagsorden er vokset, ogmange sager er blevetmere komplekse. Detøger tidspresset på kom-

munalpolitikerne og behovet for dagsorde-ner, som er overskuelige og lette at forstå.i vores undervisning fokuser vi på, hvadder er det politisk interessante i en sag, oghvad der er nødvendig viden for at kunnetræffe en politisk beslutning. Samtidigmed, at vi også underviser i den sprogligeformidling. Den stigende efterspørgsel erogså grunden til, at vi til kl’s kommunikati-onsdøgn i november afholder en workshopom bedre politiske dagsordener, fortællerthomas holt christensen.han understreger, at de svære dagsorde-ner ikke kun er et problem for politikerne. iden sidste ende er det borgerne, der er destore tabere.– Dagsordenerne er også borgernes ogpressens mulighed for at følge med i depolitiske beslutninger. hvis de ikke er til atforstå, risikerer vi, at flere borgere bliverhægtet af den demokratiske proces. <

Ved ikke 0%

Helt uenig 2%

Uenig 20%

Enig 61%

Helt enig 17%

2%17%

61%

20%

Ved ikke: 3%

Helt uenig: 5%

Uenig 45%

Enig: 43%

Helt enig: 4%

4%

43%

45%

5%3%

» Problemet er, at detfaktuelle indhold ogkonsekvenser ofteikke fremgår af dags-

ordenen, men kræver en grundiggennemlæsning af forvaltningensredegørelse og bilag. ofte er detheller ikke tilstrækkelig til atforstå sagens kerne. Det gør for-mentlig, at mange borgere dropperat følge med i lokalpolitikken.

AllAn nielSen (l), BrønDBy kommune

Sproget i dagsordenerne er generelt forståeligt og let at læse.

illuStr

Ation:lA

rSveg

AS

Dagsordenerne giver altid et klart billede af, hvilkekonsekvenser en beslutning vil får.

Kommunernes it-fællesskab arbejder for atskabe mere konkurrence i det kommunaleit-marked, så landets kommuner opnårhøjere kvalitet i produkterne, bedre priserog større råderum.

“Som kommunernes indkøbsorganisationpå it-området arbejder vi målrettet på at fåmarkedet for kommunale it-løsninger til atfungere for både kommuner og it-leveran-dører. Samspillet mellem kommuner og leve-randører er afgørende for, at kommunernefremadrettet kan høste de digitaliserings-gevinster, som velfærdsdanmark har såhårdt brug for.”

Thomas Rysgaard Christiansen,markedsdirektør i KOMBIT

For at modvirke monopoldannelse harKOMBIT i samarbejde med KL udviklet enudbudsplan for de områder på det kommu-nale it-marked, der i dag er præget af mono-pollignende tilstande. Du kan se planen oglæse mere om KOMBIT på www.kombit.dk

Konkurrence– i det kommunale it-landskab

Læs mere omKombits projekterpå www.kombit.dk