Bekendtgørelse af Lov om naturfredning. - · PDF fileStatsministeriets lovbekendtgorelse nr. 194 aj16. juni 1961. • Herved bokend.f;gorca lov nr. 140 af 7. maj 1937 om naturfredning

Statsministeriets lovbekendtgorelse nr. 194 aj16. juni 1961.

• Herved bokend.f;gorca lov nr. 140 af 7. maj 1937 om naturfredning med de ændringer, der falgerIl! lov nr. 129 n·f 13. a.pnl 1038, lov nr. 339 af 25. juni 1940, lov nr. 214 a.f Il. april 1949, lov nr. 90 nf21. marts 1959, lov nr. 101 nf 25. marts 1959 og lov nr. 192 nf 16. juni 19131.

Bekendtgørelse af

Lov om naturfredning.

bestemmelse, og om de nærmere grænserfor det fredede område afgøres af nationalmus.eet på eget initiativ eller på begæringaf ejeren eller vedkommende fredningsnævneller kommunalbestyrelse. Inden for enomkreds af 100 m fra jordfoste fortidsmindermå der ikke uden tilladelse af fredningsnævnet, der om Bagen skal indhente udtalelsefra nationa~museet, opføres bygninger, skure,master o. lIgn. eller foretages beplantninger,ændrmger l terrænet eller andre foranstaltninger, der i væsentlig grad kan virke skæmmende eller ødelæggende på det pågældendefortldsmmde. I skove og plantager hvorbevoksning forefandtes for J. marts' 1961,kan nn>lantmng dog linde sted, men beplantnmger skal holdes i en afstand af mindst5 m fra fortidsmindets fod. Fredningsnævnetkan efter mdhentet udtalelse fra nationalmuseet under hensyntagen til terrænformerudsigtsforhold m. v. ændre 100 m-zonen~afgræn5ni~g, når dens areal ikke forøges.Der må Ikke foretages ændringer i denfrede~e tilstand uden nationalmuseets ogfredningsnævnets samtykke. Finder nationalmuseet, at et mindesmærkes værdi er såf?ITin~et, at det har mi~tet sin betydningsave! I ar.kæologlsk som l landskabelig henseende, giver det, efter forud indhentet tilslutning fra fredningsnævnet, ejeren meddelelse herom~ hvorefter dennes fulde rlidighedsret atter mdtræder. Ønsker ejeren af etsåledes frigivet fortidsminde helt at sløjfedette, skal han mindst 3 måneder forud

I. Lovons område.

§ l. Efter reglerne i denne lov kan deriværksættes fredning

(Lf områder, som på grund af deres skønhed, beliggenhed eller ejendommelighed harvæsentlig betydning for almenheden, derunder områder, som pa. grund af udsigter,beplantninger, træer, trægrupper, stengærder, levende hegn eller lignende har sådanbetydning, og. af områder, planter og dyr, samt geolo

giske dannelser, hVIS bevarelse af naturvidenskabelige, undervisningsmæssige ellerhiBtoriske hensyn er af væsentlig interesse.

Stk. 2. Der kan mod fuld erBtatning åbnesadgang til at færdes i naturen på Bteder, hvorslidan færdselsret af hensyn til befolkningens

~iluftsliv er af væsentlig betydning foralmenheden, og hvor færdselen kan findested uden at tilsidesætte hensynet til vedkomme:,de ejers eller brugers berettigede ogvæsentlige mteresser, navnlig den privatefred eller husfreden.

Stk. 3. Til udyrkede ar~aler, tilhørendestat og ko=une, skal der gives almenhedenadgang, for Bå vidt det kan Bke, uden at detoffentliges interesser kommer til at lidederved.

§ 2. Alle jordfaste fortidBminder, såsomgravhøje, gravpladser, stendysser og bavtaBtene, voldsteder og lignende gamle befæstningsanlæg samt ruiner, er fredet. Spørgsmålet om, hvad der falder ind under denne

Statamin. j. nr. 168-60

DISCLAIMER: As Member States provide national legislations, hyperlinks and explanatory notes (if any), UNESCO does not guarantee their accuracy, nor their up-dating on this web site, and is not liable for any incorrect information. COPYRIGHT: All rights reserved.This information may be used only for research, educational, legal and non-

commercial purposes, with acknowledgement of UNESCO Cultural Heritage Laws Database as the source (© UNESCO).

fremsende meddelelse herom til nationalmuseet, for at dette, om ønskes, forud kanlade det undersøge. Enhver af nationalmuseet i henhold til denne bestemmelsetruffen afgørelse kan, uanset hvem der harrejst sagen, af ejeren, fredningsnævnet ellerkommunalbestyrelsen indankes for undervisningsministeren.

Stk. 2. Nationalmuseet kan tilstille tinglysningskontorerne meddelelse, om fornødent bilagt kortskitse til opbevaring i ejendommens akt, vedrørende de i retskredsenfredede fortidsminder, hvorom notering dafinder sted i tingbogen.

II. Fredningsmyndighederne.

§ 3. I København og for hver amtsrådskreds med de dermed i forbindelse ståendekøbstæder oprettes et fredningsnævn bestående af en formand og to andre medlemmer samt suppleanter for disse. Safremt detfindes fornødent, kan der inden for en amtsrådskreds oprettes flere fredningsnævn, hvisindbyrdes virkeområde inden for amtsrådskredsen fastsættes af statsministeren.

Stk. 2. Til formand for fredningsnævnetbeskilcker statsministeren efter samrli.d medjustitsministeren en dommer, som er ministeriet bekendt for at have kendskab til oginteresse for naturfredning, og en suppleant.Denne kan være en dommerfuldmægtig. Afde andre medlemmer af nævnet vælges etmedlsm og en suppleant af amtsrådet - iKøbenhavn af magistraten -, medens etmedlem og en suppleant vælges af den kommunalbestyrelse - i København borgerrepræsentationen -, på hvis område detsted ligger, som sagen angli.r. Medlemmeteller suppleanten skal vælges uden for amtsrådets, henholdsvis kommunalbestyrelsenseller borgerrepræsentationens, midte. Hvor.en fredningssag udelukkende eller tilligeangår en ejendom, der tilhører vedkommendekommune, må kun den uden for amtsrådet,henholdsvis kommunalbestyrelsen eller borgerrepræsentationen, valgte person deltage isagens behandling. Samtlige valg gælder for4 år, dog skal de første beskikkelser og deforste valg efter lovens ilaafttræden kungælde indtil 14. april 1941 inH

Stk. 3. Angår en fredningssag et områdei to eller flere fredningskredse, henviserstatsministeren sagen til et af nævnene, der

2

efter statsministerens bestemmelse kan suppleres med et eller flere kommunale medlemmer af det eller de andre nævn. Hvert afnævnene er berettiget til at afsige kendelse ihenhold til lovens § 9, 2. stykke.

§ 4. Der oprettes et for hele landetfælles overfredningsnævn bestli.ende af enaf statsministeren udnævnt formand, fire affolketinget valgte medlemmer samt to afhøjesteret blandt rettens dommere valgtemedlemmer. På samme måde udnævneseller vælges suppleanter for medlemmerne.Suppleanter for de af højesteret valgte medlemmer kan om fornødent vælges uden forrettens midte blandt andre personer, deropfylder de almindelige betingelser for udnævnelse til højesteretsdommere. Samtligevalg gælder for 4 li.r.

Sti,. 2. Overfredningsnævnets forretningsorden fastsættes af statsministeren.

Stk. 3. Der nedsættes 2 ankenævn, detene for København og øernes amter, detandet for Jyllands amter. Ankenævnene består af 3 medlemmer. Som formand beskikker statsministeren efter samråd med justitsministeren en af vedkommende landsretsdommere. De to andre medlemmer vælgesaf folketinget. Samtlige valg gælder for 4 år.

§ 5. Der nedsættes en for hele landetfælles taksationskommission, bestå.ende af3 medlemmer, hvoraf 2, deriblandt formanden, beskikkes af statsministeren; det3. medlem vælges i København af borgerrepræsentationen, på Frederiksberg, i købstæderne og i flækkerne i de sønderjyske'landsdele af kommunalbestyrelsen og i detøvrige land for hver amtsrådskreds af amtsrli.det. Samtlige valg gælder for 4 år, dogskal de første beskikkelser og de første valgefter lovens ikrafttræden kun gælde indtil14. april 1941 inkl.

§ 6. Der oprettes et naturfredningsråd,bestående af 7 medlemmer. 3 medlemmeruclnævnes af undervisningsministeren eftersamråd med universitetets matematisknaturvidenskabelige fakultet, eventueltandre videnskabelige (zoologiske, botaniskeeller geologiske) institutioner; et medlem,der skal være særlig skovkyndigt, udnævnesaf landbrugsministeren, medens de øvrige3 medlemmer, af hvilke en skal være



uneIse kan snplunnIe med1emtævn. Hvert af.fsige kendelse ikke.

Dr hele landetestående af en{ormand J fire [lfler samt to afommere valgtelåde udnævncamedlemmerne.

ret valgte med'ælges uden for: personer, deringelser for udmere. Samtlige

.ets forretuingssteren.ankenævn, detnes amter, detl1ænævnene beormand beskik.mråd med ju",ende landsretsUemmer vælgesgælder for 4 år.

for bele landet, bestående afderiblandt forministeren; detlavn af borger:iksberg, i købde sonderjyske'Teisen og i det.skreds af amts: for 4 år, dog" de første valg~n gælde indtil

mfredningsråd,3 medlemmer

uinisteren efters matematisli:te t, eventuelt~iske, botaniskeer; et medlem,ldigt, udnævnesdens de øvrigeen skal være

l

arkite1..-t, udnævncs af statsministeren, sompli. begæring kan give sådanne foreningerog institutioner, der virker for de af lovenomfattede formål, ret til at fremsætte forslag med hensyn til udnævnelsen. Valgenegælder for 4 år.

Stk. 2. Rlidet vælger selv sin formand.

§ 7. Når fredningssag er rejst, kan freduingsmyndighederne efter forudgået meddelelse til ejeren kræve fri og uhiodret adgang til arealerne, om hvis fredning der erspørgsmål.

III. Frodllingssagcrncs behandling.

a. Fred· l:n!Jsnævnene.§ 8. Frednillgsn,,-vuet er pligtigt at træde

i virksomhed, når begæring herom fremsættes nf et ministerium, en kommunalbestyrelse eller af en forening eller institution, der er anerkendt i henhold til § 6.I ovrigt træder nævnet i virksomhed, nårdet anser sådant for påkrævet.

Stk. 2. Formanden sammenkalder nævnettil mode og leder nævnets forhandlinger. Ethvert medlem af nævnet kan kræve nævnetsammenkaldt til afgorelse af sporgsmåletom, hvorvidt nævnet bor træde i virksomhed.

Stk. 3. Nævnet kan, såvel før sagens begyndelse som under sagens gang, besigtige detpugældende område uden tilkaldelse af partorne.

Stk. 4. Nævnets forhandlinger og kendelser indføres i en af fonnanden nutoriseretorotokol. Beslutning kan tages, når to medemmer af nævnet, deriblandt formauden,

er til stede. Ved keudelsens afsigelse bør dogalle medlemmer afgive deres stemme.

Stk. 5. Nævnet har ret til at anvende sagkyndig bistand.

§ 9. Enhver offentlig myndighed, derkommer til kundskab om et påtænl,t byggeforetagende eller auden foranstaltning, somskonnes at ville gribe forstyrreude ind i denbestående tilstand på de i §§ l og 2 nævnteområder, skal uopholdelig give formandenfor fredningsnævnet meddelelse herom. KansManne indgreb befrygtes som følge af påtænkte vejarbejder eller anlæg af elektriskeledninger, påhviler det vedkommende kommunale rud (amts-, by- eller sogneråd) eller

3

i sidste tilfælde vedlwmmende elektricitetsselskab inden arbejdets begyndelse at gøreindberetning til fredningsnævnet.

Stk. 2. Når nævnet herigennem eller påanden måde kommer til knndskab om nogenforanstaltning af nævnte forstyrrende art,kan det ved en forelobig kendelse, der afsiges snarest muligt og senest i løbet af8 dage, og som uopholdelig forkyndes vedkommende efter reglerne om forkynclelse iborgerlige sager, bestemme, at den pågældende foranstaltning indtil videre helt ellerdelvis skal stilles i bero. Fredningsnævnetsformand træffer bestemmelse om, hvorvidtden forelobige kendelse vil være at tinglyse.Sageu skal derefter nnder iagttagelse af reglerne i §§ 10-12 hemmes uden nnodvendigtopbold og skal være afsluttet inden forløbetaf en måned. Dog kau statsministeren, nåruoven'indelige hindringer sleønnes at haveforeligget, bevilge en forlæugelse af denommeldte frist. Kan nævnet ililie strakssamles, kan formanden alene inden nævntetidsfrist afsige en forelobig kendelse, der dasnarest muligt skal forelægges nævnet, somved sin kendelse stadfæster eller ophæverden.

Stk. 3. Ophæves formandens kellJelse,eller går den endelige kendelse ud på, atfredning ild,e skal finde sted, skal der '" mtidig træffes bestemmelse OlU, hvorvidt i.g dahvillcCll erstatning der tillmmmer veukommende i anledning af den skete forsinl,else.

§ 10. Når et sporgsmål om hedning ellerfærdselsret er rejst af fredningsnævnet ellerindbragt for dette Ol; omfanget og beskaffenheden af den fredning, som nævnet efterdet foreliggende mener kan komme på tale,kan fastlægges, påhviler det nævnet at indrylilie bekendtgorelse i Statstidende og efterbestemmelse af nævnets formand i et ellerflere af de stedlige blade om sagens genstandog omfang og samtidig at underrette ejerenaf den pågældende ejendom. Når bekendtgørelse har fundet sted i Statstidende, måder ikke foretages noget, der kan dannehindring for eller vanskeliggore sagens gennemforelse. Bliver sageu ikke gennemført,skal fredningsnævnet, henholdsvis overfredningsnævnet, på begæring ved kendelseafgøre, hvorvidt og da hvillcen erstatningder til1:ommer ejeren eller andre i anledningaf sket forsinkelse.



Stk. 2. Under sagens beliandling skalsåvel ejendommens ejer som andre i ejendommen berettigede til varetagelse af deresinteresser af fredningsnævnet indvarsles tilet mode, der i reglen skal afholdes pil. vedkommende ejendom. Indkaldelsen skal, forsil. vidt de pil.gældende har bekendt bopælher i landet, forkyndes for dem med 8 dagesvarsel efter reglerne om forkyndelse i borgerlige sager eller med 8 dages varsel ved offentlig indkaldelse i Statstidende og et ellere flereaf de stedlige blade efter bestemmelse afnævnets formand; har nogen af de pågældende bekendt bopæl i udlandet, eller harhan en herboende befuldmægtiget, skal detderhos påhvile formanden at give vedkommende skriftlig meddelelse om modets afboldelse. Såfremt sagen er rejst på foranledning af et ministerium eller af en kommunalbestyrelse eller en i henhold til § 6 anerkendtforening eller institution, skal der af nævnetsformand gives den, der har rejst sagen, skriftlig meddelelse om modets afholdelse. Sådanmeddelelse skal derhos altid gives denstedlige kommnnalbestyrelse samt for landkommuners vedlwmmende tillige amtsrådet.Til yderligere møder end det forste skerindvarsling alene ved tilførsel til uævnetsprotokol og tilkendegivelse til de mødte.Efter udsættelse af eIl sag på ubestemt tidsker indvarsling alene ved anbefalet brevtil de senest mødte.

Stk. 3. De, der giver møde under sagen,skal have behørig lejlighed til at ndtale sigskriftligt eller mundtligt for nævnet og tileventuelt at fremsætte krav om erstatningog nærmere begrunde dette. Dc, der i henhold til ovennævnte bestemmelser skal haveunderretning om mødets afholdelse, har,selvom de ikl<e giver møde, ret til at fremsende skriftlig erklæring om det rejstesporgsmål.

§ Il. Det påhviler fredningsnævnet sil.vidt muligt at soge opnået enighed medejeren af vedlwmmende ejendom og andrei denne berettigede om fredning eller færdselsret, ligesom nævnet skal virke for atopnå en ordning, der iI,ke medforer nogenudgift for det offentlige, jfr. § 17, til erstatniIlgs ndredelse. Sil.fremt sådan enighedopnås, og ordningen er uden udgift for detoffentlige, jfr. § 17, kaIl sageIl ordnes ved

4

overenskomst, der tilløres nævnets protokol;i modsat fald bliver spørgsmålet at nfgoreved kendelse.

Stk. 2. Tilbyder ejeren med tilslutning afde øvrige i ejendommen berettigede at pålægge ejendommen servitut om fredningeller færdselsret udeIl erstatning efter § 17,kan den forberedende behandling af sagenforetages af formanden nlene.

§ 12. Ved spørgsmål om, hvorvidt etområde nf naturvidenskabelige eller undervisningsmæssige grunde bor fredes, skalfredningsnævnet, forinden kendelse afsiges,indhente en erklæring fra nnturfredningsrådet; såfremt dette ikke anser fredningerfor at være af væsentlig interesse, kan fred·ning ild.:e iværksættes.

Stk. 2. Ved spørgsmiJ.! om fredning af etområde af historiske grunde eller på grundaf dets nnturskonhed, beliggenhed ellerejendommelighed, kan nævnet, forindensagen afgøres, indh.ente en erklæring franaturfredningsrådet.

§ 13. Fredningsnævnet kan ved kendelseafgøre, om et inden for nævnets virkekredsliggende område skal fredes, og hvill," foranstaltninger der i deIl anledning skaltræffes.

Stk. 2. Bestemmelse om fredning kannavnlig gå ud på, at det pågældende område skal bevares i dets naturlige tilstand,derunder med bevarelse af planter, dyr oggeologiske dannelser, bibeholdes uforandreteller vedligeholdes på bestemt måde, at detenten slet ild," eller kUIl på bestemt mådemå udnyttes, bebygges eller beplantes, nder ikke må anbringes master, boder ellerandre indretninger, der kan virke skæmmende, at en udsigt skal bevares eller om den måtte være tilgroet - genåbnes,eller nt færdsel på et fredet område helt ellerdelvis forbydes. Ved kendelser, der vedrorerbebyggelser, kan det, når forholdene særligmåtte tnle derior, tillige bestemmes, at opførelsen nf en bygning eller ombygIling nfeller tilbygning til en bestiLende bygningiltke må begyndes, forinden tegninger ogplnner for bygningen er godkendt nf fredningsnævnet. I særlige tilfælde kan det derhos bestemmes, at allerede skete bebyggelser, beplnntninger eller andre indretninger,der virker skæmmende, vil være at fjerne,



, protokol;at ufgøre

lutning af,de at på

fredning,fter § 17,~ af sagen

lOrvidt etler under,des, skal.se afsiges,:fredningsfredninge~, kan fred·

ning af et. på grundthed eller

forindenlæring fra

d kendelsevirkekredshvilke forning skal

ining kandende om;e tilstand,,er, dyr oguforandretlde, at det;emt mådeplantes, alhoder ellerrke skæmes eller -genåbnes,

le helt ellerer vedrørerlene særlignes l at ophygning afle .bygninggnmger ogdt af fred<n det der, bebyggeldretninger,l at fjerne,

såfremt dette ikke er forbundet med uforholdemæssige værditab.

Stk. 3. Endvidere kan nævnet ved kendelse bestemme, at der på nærmere angivenmåde og i nærmere fastBat omfang skal væreadgang for alle og enhver til at færdes påde i § l, 3. stykke, nævnte steder. Nævnetkan såvel ved den oprindelige kendelse somssnsre fastsætte ordensbestemmelser for sådanne områder.

Stk. 4. Ved overenskomst med grundejerenkan gennemførelsen af en fredning, når detfindes hensigtsmæssigt, også ske ved ufståelse af vedkommende ejendom til stateneller til en kommune. Endvidere kan en af

( hensyn til almenvellet påkrævet adgang foralle og enhver til et område efter omstændighederne gennemfores ved ekspropriation istedet for ved servitutpålæggeIse. Sådanekspropriation foretages uf et af overfredningsnævnet nedsat udvalg på 3 medlemmer,hvoriblandt formanden, i overensstemmelsemed reglerne i forordningen af 5. marts 1845om grundafståelser m. m. i anledning afjernbaners anlæg. Eventuelt fornødne taksationer foretages af den i nærværende lovs§ 5 nævnte taksationskommission.

§ 14. Ved kendelser, der går ud på, atnogen af de i § 13 ommeldte foranstaltninger skal finde sted, skal det tilligebestemmes, hvilke foranstaltninger ejereneller brugeren af vedkommende ejendomskal træffe til fredningens gennemførelse, ogom der tilkommer ejeren eller nogen andeni ejendommen berettiget erstatning; i bekræftende fald skal der endvidere træffesbestemmelse om erstatningens storrelse ogfordeling mellem ejeren og andre berettigede,som måtte have nedlagt påstand om erstatning. Er ejendommen givet en anden tilbrug, bestemmer nævnet, om den brugerentilkommende erstatning skal ydes ham vedfradrag i hans afgift eller undtagelsesvis vedudbetaling uf et beløb en gang for alle.

Stk. 2. Ved kendelsen kan det nnder ganske særlige forhold bestemmes, at fredningen skal være betinget af, at den ikke medfører nogen udgift for de i §17 nævnte offentlige kasser til erstatnings udredelse, elleraf, at erstatningen er udredet inden en vedkendelsen fastsat frist.

5

§ 15. Kendelser, der går ud på, at nogenaf de i § 130mmeldte foranstaltninger skalfinde sted, skal forl.-yndes for ejeren og forde andre i ejendommen berettigede, somhar givet mode under sagen eller har fremsatberettiget ønske om underretning, efter reglerne om forl.-yndelse i borgerlige sager.Afskrift af kendelsen skal tilstilles nævnetsmedlemmer.

Stlc. 2. Om kendelser, der går ud på, atintet skal foretages, skal skriftlig meddelelsetilstilles de i ejendommen berettigede, somhar givet møde under' sagen.

Stlc. 3. Meddelelse om de af fredningsnævnet afsagte kendelser skal derhos i alletilfælde inden 8 dage efter kendelsens afsigelse offentliggøres i Statstidende. Udskriftaf kendelse eller beslntning skal tillige inden8 dage tilstilles den, der har rejst sagen,sa.mt andre interesserede efter nærmere afstatsministeren fastsatte retningslinjer.

§ 16. net påhviler fredningsnævnets formand at træffe de fornødne foranstaltningertil gennemførelsen og sikringen af den vedoverenskomst eller kendelse fastsatte ordning, derunder tinglysning af udskrift afoverenskomst eller kendelse og udbetalingaf till,endt erstatning samt bekendtgørelseom ordningen og afmærkning af dennes område. Foretager ejeren eller brugeren ikkede ham ifølge overenskomst eller kendelsepåhvilende foranstaltninger, lader nævnetsformand det fornødne udføre for hans regning og kan hertil erholde forskud uf amtsfonden eller vedkommende kommunalekasse. Det medgåede belob kan inddriveshos ejeren eller brugeren ved udpantning.

Stk. 2. Når en tinglyst fredninge- ellerfærdeelsservitnt bortfalder eller hæves, påhviler det fredningsnævnets formand at foranledige udslettelse af tingbogen eamt fornøden bekendtgørelse m. m.

§ 17. Af erstatningen udredes tre fjerdedele af statskassen. nen sidete fjerdedel udredes af det pågældende amtsfond og de iamtsrådekredsen beliggende købstadkommuner efter follmtal i henhold til den senestoffentliggjorte folketælling. Ligger den fredede ejendom helt i Kobenhavn, Frederiksberg, købstæderne eller flækkerne i desønderjyske landsdele, udredes denne fjerdedel dog alene af den pågældende kommunale



kasse: Ligger ejendommen dels i en by ogdels i en amtsrådskreds eller i flere amtsrådshedse, træffer indenrigsministeren bestemmelse om fordelingen af den de kommnnaleknsser påhvilende fjerdedel af erstatningen.

Stk. 2. I tilfælde, hvor det drejer sig omen sag, der vil medføre store udgifter, jfr.§ 21, stk. l, og hvor sagen har betydningfor hele landet eller store dele dern!, medensden by- eller amtskommnne, hvori det pågældende område ligger, ikke bar særliginteresse i sagen, kan overfredningsnævnetved enstemmig beslutning bestemme, atstatskassen skal udrede indtil ni tiendedeleaf erstatningen.

Stk. 3. niå beboerne i en ellere flere kommuner, der efter foranstående ikke er bidragspligtige, antages at have en væsentligfordel n! en ordning, kan det pålægges denpågældende kommune at udrede en passendedel af erstatningen.

§ 18. En ved overenskomst eller kendelsepålagt servitut angående fredning ellerfærdselaret kan senere efter andragende fraejeren hæves ved en af fredningsnævnetafsagt kendelse, såfremt nævnet enstemmigt skønner, at almenheden il,ke længerehar interesse i at bevare den. Dersom overfredningsnævnet har afsagt kendelse i sagen,kan denne hæves af overfredningsnævnet.

Stk. 2. Reglerne i § 15 finder også anvendelse ved sådanne kendelser, jfr. i øvrigt§ 16, 2. stykke.

b. Over/wZningslIæ1Jnet.§ 19. De af fredningsnævnet afsagte

endelige kendelser og trufne beslutningerkan, bortset fra de i § 30 a omhandlede afgørelser, indbringes for overfredningsnævnet. Indbringelse kan foretages af ejereneller af andre i ejendommen berettigede,som har givet mode under sagen, af etministerium, af en i sagen interesseret kommunalbestyrelse eller af en forening ellerinstitution, der er anerkendt i henhold til § 6.

Stk. 2. Ankefristen er i alle tilfælde 4 ugerfra kendelsens afsigelse eller beslutningenstagelse at regne, dog at fristen, for så vidtangår de personer, for hvillce fredningsnævnets kendelaer i henhold til § 15, Lstykke, skal forkyndes, regnes fra kendelsenB forkyndelse. Statsministeren kan dogundtagelsesvis, når særlige grunde foreligger,

6

tillade anke, når andragende herom indgives inden 3 måneder efter kendelsens afsigelse.

Stk. 3. Enhver kendelse, der medfører udgift for det offentlige til erstatnings udredelse til et belob af over 3 000 kr., skal affredningsnævnet forelægges .for overfredningsnævnet.

Stk. 4. Overfredningsnævnet er ved sinafgørelse berettiget til at udvide eller indskrænke fredningens omfang, samt til iøvrigt at ændre de af fredningsnævnettrufne bestemmelser, uanBet på hvis foranledning sagen oprindelig er rejst eller indanket og uanset de for fredningsnæ\'Iletnedlagte påstande. I

Stk. 5. Går den af fredningsnævnet afsagtekendelse ud på, at intet skal foretages, kanoverfredningsnævnet hjemvise'sagen til genoptagelse og sædvanlig behandling af fredningsnævnet. Sådan hjemvisning kan ogsåske, når overfredningsnævnet har beslutteten udvidelse af fredningens omfang.

Stk. 6. Overfredningsnævnet er berettigettil at tillmIde sagkynclig bistand, ligesomdet kan indhente erklæring fra naturfredningsrådet.

Stk. 7. Overfredningsnævnets formandsammenkalder nævnet til møde og ledernævnets forhandlinger. Overfredningsnævnets forhandlinger og leendeIser indføres ien af formanden autoriseret protokol. Såfremt sagen for fredningsnævnet er rejst afet ministerium, af en kommunalbestyrelseeller en i henhold til § 6 anerkendt foreningeller institution, skal den pågældende havelejlighed til at udtale sig skriftligt elle.mundtligt for overfredningsnævnet.

Stk. 8. Under overfredningsnævnets behandling af en af fredningsnævnet truffetafgørelse må der ikke foretages noget, derkan danne hindring for eller vanskeliggøresagens gennemførelse. Bestemmelsen i § 10,stk. l, sidste punktum, fiuder tilsvarendeanvendelse med hensyn til den ved overfredningsnævnets behandling skete forsinkelse.

§ 20. Såfremt der under sagen foreliggersporgsmål om erstatnings tillcendelse, størrelse eller fordeling, skal overfredningsnævnet søge at tilvejebringe en mindelig overellBkomst med de pågældende. Opnås ensådan ikke, kan erstatningsspørgsmålene,

1J

ll

(



om ind-,Jsens af-

fører ud-gs udre-, skal aflverfred-

ved sin ],Iler ind- lnt til i;snævnetis foran-ller ind-;snævuet

I

, afsagteges l kanl til gen-af fred-

:an også,esluttet

erettigetligesom

,turfred-

formand19 lederngsnæv-.dføres ikol. Så-rejst af

)Styrelseforeuingde havegt elle".

Jlets he- I; truffetgeo, del':eliggore1 i § 10,varende~d over-te for-

,religger3e, stør-ngsnæv-tg over-må.s enmålene,

såfremt ejerne og de andre i ejendommeneberettigede, som har givet møde undersagen, deri erklærer sig enige, afgøres afoverfredningsnævnet; i modsat fald forelægger overfredningsnævnet efter afgørelseaf spørgsmålene om, for hvilke hav der vilvære at yde erstatning, og om fordelingenaf erstatningerne mellem ejerne og andre iejendommene berettigede, sagen for den i§ 5 omhandlede taksationskommission, derafgør spørgsmålet om erstatningernes størrelse. Taksationskommissionen har ret tilat anvende sagkyndig bistand. Til taksationen skal alle i taksationen interesseredeog formanden for fredningsnævnet indvarsles af taksationskommissionen efter reglernei §lO. Af taksationskommissionens protokolsendes de fornødne udskrifter til lodsejernesamt fuldstændige afskrifter til fredningsnævnets meillemmer, taksatorerne og Dverfredningsnævnet. Når taksationskommissionens vurdering foreligger, tilbagesendessagen til overfredningsuævnet, der træfferbestemmelse i sagen og afgør alle andre idenne foreliggende spørgsmål.

Stk. 2. Overfredningsnævnets kendelser erendelige; de skal forkyndes for ejerne og dei ejendommene berettigede, som har givetmøde under sagen, efter reglerne om forkyndelse i borgerlige sager. Reglerne i § 15,3. stykke, finder tilsvarende anvendelse.

§ 21. Hvis overfredningsnævnets kendelse medfører udgift for det offentlige tilerstatnings udredelse til et be1øb af over10 000 kr., fremsendes kendelsen af overfredningsnævnet til statsministeren, derafgør, om han vil fremme sagen ved at søgebevilling ved finansloven til at udrede statskassens andel af beløbet.

Stk. 2. Når statens andel er bevilget, erdermed også vedlwmmende by- og amtskommuner forpligtede til at udrede deresandel af beløbet.

IV. _'Umindelige bestemmelser.

§ 22. Uden for byer og bymæssige bebyggelser og uden for områder, der er omfattet af en godkendt byndvililingsplan ellerbyplan (dispositionsplan), må der ikke udenfredningsnævnets tilladelse opføres bygninger bortset fra sådanne, der alene tjenerlandbrugs-, skovbrugs-, fiskerierhvervet ellerandet på stedet naturligt erhverv samt

7

lokal helårsbeboelse. Nævne,s afgørelse skaltræffes inden 6 måneder fra begæringensmodtagelse i nævnet.

Stk. 2. Såfremt tilladelse i henhold tilstk. l, jfr. § 19, nægtes og ejendommenderved falder i værdi, er ejeren berettigettil erstatning for den ved afslaget forvoldteværdinedgang. Fredningsnævnet fastsætterså vidt muligt med ejerens tilslutning erstatningen ved kendelse. Om kendelsens indbringelse for overb:edningsnævnet gælderlovens almindelige regler. Erstatningen udredes som i § 17 anfort.

§ 23. Alle for græsvækst blottede strandbredder, om hvillce ejeren ildce kan godtgøre, at de føl' den L januar 1916 var inddraget under havearealer eller under en påvedkommende ejendom dreven erhvervsvirksomhed, såsom værft, fabrik eller lignende, er åbne for almenbeden for færdseltil fods, dog på eget ansvar.

Stlc. 2. Forekommer der hindringer fordenne færdsel, skal det stedlige fredningsnævn, når dets opmærksomhed henledesderpå, ved kendelse træffe bestemmelse om,i hvillcet omfang og inden hvill,en frist sådanne hindringer skal fjernes. Fredningsnævnet skal på begæring af vedkommendeejer eller bruger afgøre, hvorvidt der tilføjes nogen af disse bestemt påviselig skadef. eks. ved fjernelse af hindringer, der erlovligt anbragt inden fremsættelsen for rigsdagen af forslaget til denne lov. Fredningsnævnet afgør derhos, hvillcen erstatning deri anledning heraf vil være at yde.

Stk. 3. Når enerådighed over den til enejendom hørende strandbred eller en del afdenne skønnes nødvendig for en på ejendommen dreven erhvervsviIksomhed, ellernår andre særlige grunde taler for at udeluldce eller begrænse almenhedens færdselpå strandbredden, kan fredningsnævne,træffe afgørelse herom ved kendelse.

Stle. 4. Ophold på og badning fra den friestrandbred kan forbydes af vedkommendeejendoms ejer eller bruger, medmindre derved en af fredningsnævnet i overensstemmelse med lovens almindelige regler - særlig § l, 3. styld,", og § 13, 3. styldce - afsagt kendelse er givet adgang dertil eller deri øvrigt er ret dertil for almenheden.

Stk. D. På den frie strandbred må der ilckeuden fredningsnævnets samtykke iværk-



sættes foranstaltninger, der er til hinderfor den frie færdsel, eller i det hele foretagesnoget, der vil være til væsentlig ulempe foralmenhedens ret hertil. Herfra undtagesdog høfder, ålegårde, kreaturhegn og badeindretninger, når der holdes passage åbenbagom, over eller gennem de pågældendeaulæg.

Stk. 6. I tilfælde, hvor adgangen til denfrie strandbred er af særlig betydning foralmenheden, skal fredningsnævnet så vidtmnligt sørge for, at der i fornødent omfangbaves adgangsveje til strandbredden. Hvorsådanne adgangsveje savnes, kan fredningsnævnet henvende sig til vedJwmmendekommunalbestyrelse, der drager omsorg for,at en dertil brugelig offentlig sti udJæggesog optages på kommunens stiforteguelse ioverensstemmelse med bestemmelserne ikap. V i lov nr. 95 af 29. marts 1957 ombestyrelsen af de offentlige veje. De kommunen herved påførte udgifter erstattesoverensstemmende med reglerne i nærværende lov.

Stk. 7. Hvor der er adgang for almenhedenefter denne paragrafs 1. og ,1. stykke, samthvor en ejer frivillig giver den i 4. styHenævnte adgang til ophold og ,badning -frastrandbredden, helt eller delvis, kan ejerenkræve, at der af fredningsnævnet udfærdigeset reglement, der bekendtgøres ved opslagpå stedet, og hvori der gives nærmereordensbestemmelser for sømmelig færden,badning og opførsel i det hele fra almenhedens side. Ejeren og hans foll, har myndighed til ordenens og sømmelig adfærds opretholdelse.

Stk. 8. Befæstningsanlæg og havnearealerer ikke foranstående bestemmelser undergivne.

Stk. 9. Til strandbredder ved digestrækninger, som har til opgave at beskytte etbagved liggende lavt land, har almenhedenildm adgang, medmindre der efter forhandling mellem fredningsnævnet og digebestyrelsen er meddelt tilladelss dertil. Forindensådan tilladelse meddeles, skal der af denævnte myndigheder i forening udfærdigeset- ordensreglement, hvis overholdelse digebestyrelsen skal hævde.

Stk. 10. Enhver udgift til kontrol og opsyn samt til arbejder, som er nødvendige forat adgang kan tilstedes, og til udbedring afskader, som offentligheden påfører digerne,

8

refunderes digebestyrelsen med halvdelenaf statskassen, en fjerdedel af amtsfondenog en fjerdedel af de i landsdelen beliggendebykommuner.

§ 24. De staten, kommuner, kirker,præsteembeder og offentlige stiftelser tilhørende skove, herunder plantager, er åbnefor almenheden for færdsel til fods, menpå eget ansvar. Bestemmelser, som af landbrugsministeren, eventuelt efter forhandlingmed vedkommende anden minister, for sådanne skoves vedJwmmende Illåtte blivefastsat til forebyggelse af brandfare, ulovligjagt og skovtyveri og til beskyttelse af nye (kulturer, enge og græsgange m. v. samt afvildt og til ordens overholdelse i det hele,vil uvægerligt være at efterkomme. Adgangtil skovene må kun finde sted ad de veje,stier, broer og landingssteder, som fører tildem, og løse hunde Illå ild,e medtages.

Stk. 2. På begæring af ejeren kan ogsåfredningsnævnet fastsætte ordensbestemmelser for almeuhedens adgaug til de skove,Bom ikke er statens.

Stk. 3. Skovejeren er berettiget til selveller ved sit personale at anholde den, der iskoven færdes på anden måde end tilladteller gribes i overtrædelse af forbud, og tilat affordre ham oplysning om navn, stilling og bopæl, samt til i vægringstilfælde,eller hvis oplysningerne synes uantagelige,a t føre ham til nærmeste politimyndighed.

Stk. 4. Såfremt ejeren af en af de omhandlede skove formener, at særlige grunde talerfor at udelulffie eller begrænse den nævnte(færdsel, kan han indbringe spørgsmålet forfredningsnævnet, der da træffer afgørelseherom ved kendelse.

Stk. 5. Anden færdsel i skoven kan forbydes af ejeren eller brugeren, medmindreder ved en af fredningsnævnet i overensstemmelse med lovens almindelige regler særlig § 1, 3. stykke, og § 13, 3. stylffie afsagt kendelse er givet tilladelse hertil.

Stk. 6. I skove, i hvillm almenheden ihenhold til foranstående bestemmelser harret til at færdes, er enhver beskadigelse aftræer og buske, opgravning af planter, indsamling af olden og andet træfrø, kogler,løv, mos, fugleæg og svampe samt bær- ognøddeplul<ning forbudt, medmindre der ermeddelt særlig tillsdelae dertil, eller det

fo:ell

brenhvdabyudnUembf!re~

ve-

( ko'briko:ve-trustrfreve,mi;pål

depnun,sarformesidbYIerDeentmaIlEdO!

~

all'kO!omangforelleger,bef:

r,indogbretstat



alvdelen~sfonden

,liggende

kirker,.Iser til-I er å.bneIds, men_af land-handlingr, for så.~te blives, ulovlig (se af nye. samt afdet hele,. Adgangde veje,

l fører tilages.kan ogsålSbestemde skove,

,t til selvden, der ind tilladtud, og tilISvn, stiIgstilfælde,mtagelige,.yndighed.• omhandunde talerlU nævnte(smålet for

afgørelae

, kan fornedmindrei overense reglerstykke

, hertil.,enheden imelser haradigelse af.anter, ind'rø, kogler,nt bær- ogldre der er, eller det

foretages som led i videnskabelig forskningeller undervisning.

§ 25. På de for græsvækst blottede strandbredder og på områder, der ligger inden foren afstand af indtil 100 m fra disse eller,hvor en sådan strandbred ikke findes, fradaglig højvandslinje, må der ikke opføresbygninger eller anbringes andre til beboelse,udsalgssted eller lignende bestemte indretninger. Hvor en ved lovens ikrafttrædeneksisterende offentlig vej fører langs strandbredden inden for nævnte afstand, gælderreglen dog kun arealet på strandsiden afvejen; på dette areal må der ikke uden vedkommende fredningsnævns samtykke anbringes hegn, beplantning eller andet, derkan være til hinder for den fri udsigt fravejen. Byggelinjen bestemmes i de enkeltetilfælde af den nedenfor i stk. 4 nævntestrandfredningskommission. De af strandfredningskommissionen trufne bestemmelservedrørende byggelinjer tinglyses ved kommissionens foranstaltning og noteres på depågældende ejendommes blad i tingbogen.

Stk. 2. Inden for en afstand af 300 m frade i § 24, l. stykke, omhandlede skove samtprivate skove på 20 ha eller derover, derunder sammenhængende eller hovedsageligsammenhængende skovstykker, hørends tilforskellige ejendomme, må der kun byggesmed fredningsnævnets tilladelse, jfr. næstsidste stykke, medmindre en væsentlig bebyggelae inden for denne afstand alleredeer begyndt inden denne lovs ikrafttræden.De betingelser, som måtte være knyttet tilen i henhold til denne bestemmelae giventilladelae, kan ved fredningsnævnets foranstaltning tinglyses på vedkommende ejendom.

Stk. 3. Disse bestemmelser, der finderanvendelae på alle de arealer, for hvis vedkommende der ildce var afsluttet kontraktom bebyggelse inden det i § 23, 2. stykke,angivne tidspunkt, skal ikke være til hinderfor opførelse af de for landbrugs-, skovbrugseller fiskerierhvervet nødvendige bygninger, og bestemmelserne gælder il,ke forbefæstningsanlæg og havnearealer.

Stk. 4. Inden for en afstand af 150 m fraindsøer med en vandl1ade på mindst 3 haog fra offentlige vandløb med en bundbredde på mindst 4 m og inden for en afstand af 100 m fra de i lov nr. 95 af 29. marts

9

1957 om bestyrelaen af de offentlige vejeunder § 3, stk. 2 al-c), nævnte hovedlandeveje og landeveje må der ligeledes kun bygges med fredningsnævnets tilladeise, jfr.næstsidste stykke, medmindre en væsentligbebyggelae inden for disse afstande alleredeer begyndt inden den l. marts 1961. Regleni stk. 2, sidste punJ.-tum, finder tilavarendeanvendelse. Bestemmelserne er ikke tilhinder for opførelse af de for landbrugs-,skovbrugseller fiskerierhvervet nødvendigebygninger og gælder ikke for befæstningsanlæg og havnearealer.

Stk. 5. Det i l. stykke omhandlede forbudgælder ikke for de områder, der ved lovensikrafttræden henhører under staden København eller købstædernes bygrunde, ej hellerfor de kyststrækninger, som er undergivetoffentlig fredning i henhold til lov nr. 163af Il. maj 1935. Statsministeren kan efterindstilling af en særlig strandfredningskommission, om hvis oprettelae og opgaverbestemmelse vil være at træffe ved kongeliganordning, bestemme, at forbudet ilcke skalkomme til anvendelse på bestemt afgrænsede områder, som naturligt hører til enallerede eksisterende bymæssig bebyggeise.I øvrigt kan undtagelser fra det omhandledeforbud, når omstændighederne særligt talerderfor, bevilges af den nævnte strandfredningskommission. Efter ophøret af kommissionens virksomhed kan sådaune undtagelser bevilges af statsministeren efter indhentet erklæring fra vedkommende kommunalråd og fredningsnævn samt naturfredningsrådet, når arealet, der ønskes bebygget,naturligt hører til en allerede eksisterendebebyggelse, eller andre særlige grunde talerderfor.. .

Stk. 6. For at opnå den i 2. og 4. stykkenævnte tilladelse skal den, der ønsker atbygge, til fredningsnævnet rette henvendelseherom, ledsaget af tegning, fotografi ellerlignende, hvoraf man ldart kan skønne omvirkningen af den påtænkte bygning i forhold til det omgivende landskab. Nævnetskal ved sin afgørelse tage hensyn til, bvorvidt bygningen ved sit udseende eller beliggenhed vil få en skæmmende virkning på detomgiveude landskab eller ødelægge ellervæsentlig forringe en for almenheden særligværdifuld udsigt. Forinden tilladelse meddeles, skal der i tvivlstilfælde indhenteserklæring fra naturfredningsrådet eller Dan-



marks Naturfredningsforening, henholdsvisfor områder af naturvidenskabelig betydning og for områder af anden væsentlighetydning for almenheden.

Stk. 7. I alle tilfælde, i hvilke en hehyg-. gelse inden for de i stk. l og 2 angivne

hyggelinjer er hjemlet i medfør af foranstående bestemmelser, såvel som i alle tilfælde af villabebyggelse på grunde vedlandets kyster, må ombygning eller nyopførelse af bygninger, hvorved bebyggelsenskarakter væsentligt forandres, illlie findested uden fredningsnævnets tilladelse.

§ 26. De i denne lov omhandlede færdselsrettigheder gør ingen forandring i de ilov om jagten af 28. april 1931 anførtehestemmelser.

§ 27. Når fredningsnævnet skønner, atafgorelsen af et spørgsmål af retlig art,såsom om en afspærrings berettigelse, omen færdselsrets eksistens eller udstrækningeller lignende, har betydning for en for nævnet foreliggende sag, og forligsmæssig ordning ikke er at opnå, skal nævnet, for såvidt det ikke beslutter at lade sagen falde,søge domstolenes afgørelse af det pågældende spørgsmål ved at anlægge sag modvedkommende ejer eller bruger. Sagen erfor nævnets vedkommende beneficeret i1. instans.

§ 28. Efter indstilling af naturfredningsrådet Iran statsministeren bestemme, atarter eller samfund af planter og dyr, medundtagelse af pattedyr og fugle, samt geologiske dannelser, hvis bevarelse af naturvidenskabelige, undervisningsmæssige ellerhistoriske hensyn har væsentlig interesse,skal være fredede, enten i hele landet elleri dele af dette. Statsministeren fastsætter ihvert enkelt tillælde de nærmere regler omfredningens omfang og træffer foranstaltninger til dennes gennemførelse.

§ 29. Af hvert fredningsnævn vil der væreat føre et nøjagtigt register over nile frededeeller for offentlig færdsel åbnede områder;nærmere bestemmelser i denne henseendekan træffes af statsministeren. Et centralregister for hele landet på grundlag af nævDenes registre føres af statsministeriet.

10

§ 30. Enhver art af friluftsreklamer udenfor gader, veje og pladser i byer og bymæeeige bebyg~elser er forbudt. Herfra undtages dog reklamer vedrørende en næringsdrift eller virksomhed, når reklamen eranbragt i umiddelbar tilknytning til næringsdriften eller virksomheden. Dog kanfredningenævnet forbyde reklamer, der virker særlig dominerende i landskabet eller ersynlige over store afstande. Med frednings.nævnets og de pågældende vejmyndighederstilladelse kan der opstilles skilte, der alenehenviser til en næringsdrifts eller virksomheds beliggenhed.

Stk. 2. Ved friluitsreklamer forstås alleplakater, afbildninger, fritstående reklame- f

ekilte og andre indretninger i relclameøjemed, herunder lysrelclamer.

§ 30 n. Fredningenævnets afgørelser i dei § 25, stk. 2 og 4, og i § 30 omhandledesager kan indbringes for vedkommendeankenævn. § 19, stk. l, 2. punlrtum, og stk.2, stk. 6 og stk. 7, finder tilsvarende anvendelse. Anlcenævnets afgørelser er endelige.

§ 31. Statsministeren kan give nærmereregler om ensartet tilsyn med fredede områder.

§ 32. Alle udgifter vedrørende fredningsnævnene, heri indbefattet befordringsudgifter og dagpenge ti! nævnenes medlemmer,udgifter til sagkyndig bistand samt udgifter,der måtte påløbe i henhold til § 16, afholdesi København, Frederiksberg, købstæderneog flækkerne i de sønderjyske landsdele afkommunens kasse og på landet af amts- Ifonden. Ligger det sted, som sagell- angår,dels i en by og dels i en amtsrådskredseller i flere amtsrådskredse, træffer indenrigeministeren bestemmelse om fordelingenaf udgifterne.

Stk. 2. Alle udgifter vedrørende overfredningenævnet, ankenævnene og naturfredningsrådet, heri indbefattet befordringsudgifter og dagpenge til disses medlemmerog udgifter til sagkyndig bistand, afholdesaf statskassen.

Stk. 3. Udgifter vedrørende taksationskommissionen, heri indbefattet befordringeudgifter og dagpenge til kommissionensmedlemmer og udgifter til sagI.-yndia bietand, afholdes ligeledes af etatskaesen~



·enesta-58er

.æanlI

ergaerB,nem-

•llese-. I]e-

de,de,detk.mge.

erem-

gsjif-.er,;er,iesmeaf

,ts- I:lir,,dsen~en

ededgBaerdes

nsgBensbi-

Stk. 4. BortBet fra erstatninger, jfr. § 17,afholdes a'ndre ved loven foranledigede udgifter, herunder udgifter til Bkiltning vedfredede områder, af Btatskassen.

Stk. 5. De BtatskasBen påhvilende udgifter bevilges ved finansloven.

Stk. 6. Overenskomster om fredning ogudskrifter af fredningsnævnenes, overfredningsnævnets, ankenævnenes og taksationskommisBionens protokoller er Btempelfri;for tinglysning af overenskomster og kendelBer og for genparter af ejendomsblade,udskrifter og lignende til brug for nævneneerlægges intet gebyr.

V. Fredningsplaner.

§ 33. Det påhviler statsminiBteren at ladeudarbejde planer over og beskrivelBe afalmeninteressante eller Bærlig ejendommelige landskaber Bamt arealer, som det pågrund af deres naturBkønhed eller beliggenhed må anses for onskeligt at bevare fri forbebyggelse ener andre foranstaltninger, derkan ødelægge eiler forringe de pågældendeområder for almenheden.

Stk. 2. Udgifterne hertil bevilges påfinansloven.

§ 34. Til at udarbejde de i § 33 nævnteplaner kan statsministeren nedsætte et udvalg for hele landet eiler Bærlige udvalg foren eller flere amtsrådskredse eller for andrenærmere bestemte områder. Sta.tsministerenbemyndiges til at overføre overfredningsnævnets adgang til at dispensere fra de ihenhold til § 31 i lov nr. 140 af 7. maj 1937om naturfredning, som ændret ved lov nr.129 af 13. april 1938 og lov nr. 339 af 25.juni 1940, godkendte fredningsplaner til etaf de i henhold til foranstående bestemmelser nedsatte fredningsplanudvalg og således,at bestemmelserne i § 35,4. og 5. punktum,samt § 36, 2. punktum, finder tilsvarendeanvendelse .

Stk. 2. Udvalgene kan antage fornodensagkyndig medhjælp.

§ 35. Når en fredningBplan er udarbejdetaf et af de i § 34 omhancllede udvalg, indsender dette planen til overfredningsnævnet.Såfremt overfredningsnævnet godkenderfredningsplaneu, hvorom bekeudtgorelse vilvære at indrykke i Statstidende, må, indtil

11

fredning af de pågældende arealer er gennemført eller endeligt opgivet, hvorom bekendtgørelse ligeledes indrykkeB i Statstidende, tilstanden på de under planen inddragne områder ikke uden vedkommendeudvalgs tilladelse forandres, men de pågældende arealer må udelukkende udnyttespå samme måde som hidtil. Navnlig må deri det omhandlede tidsrum ikke uden udvalgets tilladelse på arealerne opføres bygninger af nogen art eller anbringes master,boder eller andre indretninger eller foretagesbeplantninger, der kan ødelægge eller forringe de pågældends områders betydning foralmenheden. Såfremt udvalgetB tilladelsenægtes, kan ejeren indanke sagen for vedkommende ankenævn. § 19, stle. 2, stk. 6og stle. 7, finder tilsvarende anvendelse.Går ankenævnets afgorelse imod ejeren, kanhan kræve fredningssag rejst i overensstemmelse med lovens almindelige bestemmelser.

Stk. 2. Såfremt det kan forveates, at enejendom, der påtænkes omfattet af en underudarbejdelse værende fredningsplan, vilblive anvendt på ea måde, der må antagesat komme i strid med planen, Imn Btatsministeren efter begæring af et af de i § 34nævnte udvalg nedlægge forbud mod enBådan anvendelse. Forbud kan kun nedlægges for et år, men kan dog, hvor særligeomstændigheder taler herfor, forlænges foryderligere et år.

§ 36. Når overfredningsnævnets godkendelse foreligger, foranlediger det udvalg,der har udarbejdet fredningsplanen, dennetinglyst og noteret på tingbogens blade forde ejeudomme, som helt eller delvis omfatteB af planen. Aflysning skal ligeledesved udvalgets foranstaltning finde sted, nirplanerae er endeligt opgivet.

§ 37. Det påhviler endvidere de i § 34omhandlede udvalg at underrette statsministeren om, hvilke arealer der er inddraget under fredningsplanerne med henblikpå udnyttelse som opholdspladser, campingpladser o. lign. samt til frie badestrande.

Stk. 2. Statsministeren kan pålægge udvalgene at søge sådanne arealer erhvervettil det offentlige eller på anden måde sikrettil det tilsigtede formål ved overenskomstmed ejeren og andre i vedkommende ejendom berettigede.



Stk. 3. Om udfaldet af forhaudlingerneafgiver udvalget meddelelBe til statsministeren, som afgør, om sagen skal fremmes pådet ved forhandlingerne tilvejebragte gruudlag henholdsvis ved rejsning af fredningssagefter naturfredningslovens almindelige regler.

Stk. 4. Statsministeren Imn gøre sin godkendelBe betinget af, at købesummen forejendommen eller erstatningen for servitutten udredes på samme måde som i § 17anført.

§ 38. Skønner et udvalg, at spørgsmåletom et arealB fredning kan forventes rejstsnarest efter fredningsplanens godkendelseaf overfredningsnævnet, kan udvalget vælgeat rejse fredningssag efter lovens almindelige regler.

§ 39. Bestemmelserne i § 7 og § 32, sidstestykke, finder nnvendelse på de i § 3<1 omhaudlede udvalg.

VI. Strai'febesj,emmeJser.

§ 40. Den, der handler i strid med en ihenhold til denne lov fastsat ordning elleri øvrigt gor sig skyldig i overtrædelse afdenne lov eller de i medfør af samme givnebestemmelser eller krænker fredninger ihenhold til deldaration til nationalmuseet,straffes med bøder, hvorhos han under enløbende hode bn tilpligtes at fjerne denulovligt anbragte indretning eller genopretteden ulovligt ændrede tilstand.

S/k. 2. Enhver tilBmudsning af naturen,såsom henkastning af papir, affald, flasker,

12

konservesdåser og lignende er forbudt.OvertrædelBe medfører bøder. Med bøderstraffes ligeledes alvorligt misbrug af tilladt færdselsadgang til et område, til hvilketder er givet adgang for alle og enhver.

VII. Lovens ikrarttræden.

§ 41. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft den 1. juli 1937. Frasamme tidspuuh."t ophæves lov om naturfredning af 8. maj 1917, lov om ændringer isamme lov af 15. deeember 1922, samt lovom udvidelBe af lovgivningen om naturfredning, jfr. lov nr. 215 af 8. maj 1917,'til de sønderjyske landsdele af 28. juni 1920.For så vidt der ifølge den i de sønderjyskelandsdele gældende ret tilkommer almenheden en videregående råden over strandbredden end den ved nærværende lovs § 23hjemlede, medfører denne lov ingen forandring heri.

Stk. 2. Loven finder tillige anvendelse påde iudre territoriale farvande og søterritoriet.

§ 42. De i denne lov indeholdte bestemmeIser finder også anvendelse på. sager omfredning og færdsels ret m. v., der er rejstforinden denne lovs ikrafttræden, meneadnu ikke afgjort ved overfredningsnævnets kendelse eller ved en af et fredningsnævn afsagt upåaul<elig kendelse.

§ 43. Lov nr. 110 af 7. maj 1937 omna.turfredning med senere ændringer optagestil revision i folketingsåret 196,1-65. I

Statsministeriet den 16. iuni 1961.

Kampmann. IF. Gruge.

'," .e"u"'"iI...... I .."Ay..



Documents

Bekendtgørelse af Lov om naturfredning. - · PDF fileStatsministeriets lovbekendtgorelse nr. 194 aj16. juni 1961. • Herved bokend.f;gorca lov nr. 140 af 7. maj 1937 om naturfredning