BETÆNKNINGafgivet af

Arbejdsgruppen vedrørendeden fremtidige fordeling af arbejdsopgaverne

på kriminalforsorgens område mellemDansk forsorgsselskab og fængselsvæsenet

BETÆNKNING NR. 631

1972

J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI • KØBENHAVN

IndholdsfortegnelseSide

Indledning 5

Kapitel I Nogle hovedsynspunkter vedrørende det strafferetlige sanktionssystem 6

Kapitel II Historisk udvikling 8

Kapitel III Den nuværende organisation af direktoratet for fængselsvæsenet og

Dansk forsorgsselskab 15

Kapitel IV Finansieringen af Dansk forsorgsselskabs virksomhed 18

Kapitel V Nærmere om det nuværende organisatoriske forhold mellem direktoratetfor fængselsvæsenet og Dansk forsorgsselskab 21

Kapitel VI Baggrunden for en nyvurdering af den eksisterende organisatoriskestruktur vedrørende forholdet mellem direktoratet for fængselsvæsenetog Dansk forsorgsselskab 23

Kapitel VII Arbejdsgruppens synspunkter 29

Konklusion 36

Bilag Skitse udarbejdet af Foreningen af forsorgsmedarbejdere under fæng-selsvæsenet og Dansk forsorgsselskab og indsendt til arbejdsgruppen ijuni 1971 38

Indledning.

Arbejdsgruppen blev nedsat af justitsmini-steriet den 7. januar 1971 med den opgaveat afgive indstilling om den fremtidige forde-ling af arbejdsopgaverne på kriminalforsor-gens område mellem forsorgsselskabet ogfængselsvæsenet.

Til medlemmer af arbejdsgruppen beskik-kedes:Direktør for fængselsvæsenet, nu Folketin-

gets ombudsmand, L. Nordskov Nielsen,formand.

Viceforstander Svend Andreasen, Dansk for-sorgsselskabs ungdomspension Brøndby-hus.

Forsorgsleder H. C. Brodersen, stats- og ung-domsfængslet på Møgelkær.

Direktør Poul Gaarden, formand for Danskforsorgsselskabs bestyrelse.

Fængselsinspektør /. Heilbo, statsfængslet påKragskovhede.

Vicefængselsinspektør Ole Ingstrup, stats-fængslet på Kragskovhede.

Kontorchef /. Johnsen, Dansk forsorgssel-skab.

Landsretssagfører Kjeld Lundgren, medlemaf Dansk forsorgsselskabs bestyrelse.

Som arbejdsgruppens sekretær beskikkedes

fuldmægtig E. Taylor, direktoratet forfængselsvæsenet. Endvidere har Ole Ing-strup deltaget i sekretariatsarbejdet.Arbejdsgruppen har betragtet sin opgave

som alene omfattende behandlingen af detprincipielle spørgsmål, om de opgaver, der idag hører under Dansk forsorgsselskab, helteller delvis bør overføres til en statslig en-hedsstyrelse for kriminalforsorgen, der om-fatter såvel fængselsvæsenets institutionersom den frie kriminalforsorg. Betænkningener udarbejdet i overensstemmelse hermed ogsåledes med det sigte at tilvejebringe etgrundlag for den politiske stillingtagen tildet nævnte principielle spørgsmål. Derimodhar man betragtet det som faldende uden forarbejdsgruppens opgave at fremkomme medindstillinger vedrørende løsningen af de for-skellige praktiske problemer (personale, lo-kaler, institutioner m. v.), der knytter sig tilen eventuel overførsel af forsorgsselskabet sopgaver til staten.

Som bilag er optrykt en skitse udarbejdetaf Foreningen af forsorgsmedarbejdereunder fængselsvæsenet og Dansk forsorgssel-skab og indsendt til arbejdsgruppen i juni1971.

København, november 1971.

Svend Andreasen H. C. Brodersen Poul Gaarden J. Heilbo

Ole Ingstrup J. Johnsen Kjeld Lundgren L. Nordskov NielsenFormand

E. TaylorSekretær.

Kapitel I.

Nogle hovedsynspunkter vedrørende det strafferetlige sanktionssystem.

Det strafferetlige sanktionssystem, såledessom det er udformet ved straffeloven, ermeget differentieret. Alligevel kan hoved-sanktionerne samles i tre hovedtyper: bøder,tilsyn og foranstaltninger, der gennemføres itilslutning hertil (»kriminalforsorg i fri-hed«) , og frihedsberøvende sanktioner.

Udtrykket »kriminalforsorg«, der hidrørerfra det svenske udtryk »kriminalvård«, erblevet gængs i nyere kriminalpolitisk littera-tur og anvendes - uanset at det i denne hen-seende ikke er ganske dækkende - som fæl-lesbetegnelse for alle mere varige foranstalt-ninger over for lovovertrædere, herundersåvel kriminalforsorg i frihed som frihedsbe-røvende foranstaltninger.

Jævnligt opstilles inden for kriminalfor-sorgen den institutionsmæssige kriminalfor-sorg som modsætning til den frie kriminal-forsorg. Denne sondring er ikke skarp. Påden ene side indgår institutionsophold somhyppige led i den frie kriminalforsorg, entenpå grundlag af vilkår, f. eks. i betinget dom,eller på frivilligt grundlag; på den andenside muliggør reglerne om udgangstilladelse,at en person, medens han formelt udstår enfrihedsstraf, kan have ophold i kortere tidunder helt frie forhold. Dette vil blive uddy-bet nærmere senere i betænkningen.

Efter straffeloven er de frihedsberøvendeforanstaltninger navnlig følgende: hæfte,fængsel og ungdomsfængsel (kapitel 6), ar-bejdshus og sikkerhedsforvaring (kapitel 8)og forvaring (kapitel 9) .

Tilsyn og dermed sammenhængende for-anstaltninger (»kriminalforsorg i frihed«)kan efter straffeloven fastsættes som vilkår ibetinget dom (§ 57, stk. 1 ,1 . pkt.) eller iresolution om prøveløsladelse fra fængsel (§39, stk. 2, 1. pkt.), ungdomsfængsel (§ 42,stk. 2) , arbejdshus (§ 63, stk. 2) og sikker-hedsforvaring (§ 66, stk. 2) samt ved domeller kendelse i henhold til straffelovens §70, herunder navnlig i forbindelse med prø-

veudskrivning fra forvaring. I forbindelsemed tiltalefrafald kan efter retsplejelovens §723 a, stk. 2, fastsættes vilkår som i betin-gede domme.

Når der ovenfor er talt om foranstaltnin-ger, der kan fastsættes i tilslutning til tilsyn,sigtes til de regler om fastsættelse af sær-vilkår i forbindelse med tilsyn, som indehol-des i de ovenfor nævnte regler om betingededomme, prøveløsladelser, prøveudskrivnin-ger m. v. Det drejer sig navnlig om regler omarbejde, ophold, herunder ophold i institu-tion, og behandling for alkoholmisbrug ellerstofmisbrug samt psykiatrisk behandling.Der henvises navnlig til den opregning afsærvilkår (der ikke er udtømmende), somindeholdes i straffelovens § 57. I de fleste afde tilfælde, hvor der fastsættes bestemmelseom tilsyn, fastsættes der samtidig ét ellerflere særvilkår.

Det fremgår af det anførte, at spørgsmåletom kriminalforsorg i frihed eller frihedsbe-røvende foranstaltning ikke er et enten-eller.Den ordinære betingede dom betyder vel, atden pågældende - hvis vilkåret overholdes -helt fritages for den frihedsberøvende foran-staltning, men straffelovens § 58 indeholdersiden 1961 hjemmel for afsigelse af de så-kaldte kombinationsdomme, hvorefter en delaf en straf kan gøres betinget, medens denøvrige del skal fuldbyrdes. Reglerne om prø-veløsladelse og prøveudskrivning er udtrykfor en kombination af frihedsberøvelse ogpåfølgende kriminalforsorg i frihed.

Efter den gældende administrative organi-sation har direktoratet for fængselsvæsenet(hvis titel således ikke er dækkende) detcentrale statslige ansvar for gennemførelseaf alle strafferetlige sanktioner, det vil navn-lig sige bøder, kriminalforsorg i frihed ogfrihedsberøvende foranstaltninger. Gennem-førelsen af kriminalforsorg i frihed er imid-lertid, ligesom foretagelsen af personundersø-gelser i straffesager i henhold til retsplejelo-

vens § 800 a, delegeret til Dansk forsorgssel-skab, med undtagelse af tilsynet med prø-veudskrevne forvarede, idet dette tilsynføres fra de to forvaringsanstalter.

Nedenfor anføres nogle statistiske oplys-ninger, der belyser dels hvor mange perso-ner, der på et år undergives forskellige for-mer for henholdsvis kriminalforsorg i frihedog frihedsberøvende foranstaltninger, delshvor mange personer, der på et givet tids-punkt er undergivet disse foranstaltninger.

Det ses, at frihedsberøvende foranstaltningeranvendes hyppigere end kriminalforsorg ifrihed, men at det antal personer, der på etgivet tidspunkt er undergivet kriminalfor-sorg i frihed, er større end det antal perso-ner, der på samme tidspunkt har ophold ifængselsvæsenets institutioner. Dette berornaturligvis på, at kriminalforsorg i frihedgennemgående er en længerevarende foran-staltning end frihedsberøvelse.

Tabel 2.Antallet af personer der i 1970 blev indsat(herunder genindsat) i fængselsvæsenets an-

stalter (varetægtsfængslede udeladt).Hæfte 6.852Fængsel 3.897Særfængsel 151Ungdomsfængsel 395Arbejdshus 27Sikkerhedsforvaring -Forvaring 69I alt 11.391

Tabel 3.Det gennemsnitlige daglige belæg i fængsels-

væsenets institutioner i året 1970.Hæfte 527Fængsel 1.248Særfængsel 111Ungdomsfængsel 251Arbejdshus 54Sikkerhedsforvaring 9Forvaring 163lait 2.363Varetægtsfængslede 963I alt inklusive varetægtsfængslede . 3.326

Kapitel II.

Historisk udvikling.

A. Direktoratet for fængselsvæsenet.

Ved forvaltningsreformen i 1848 oprettedeset embede som overinspektør for fængsels-væsenet, der skulle overtage overbestyrel-sen af de civile »strafanstalter« som mellem-instans mellem justitsministeriet og de en-kelte strafanstalters bestyrelse.

I 1861 nedlagdes denne stilling som fastembede og afløstes af et særligt kontor forsager vedrørende fængselsvæsenet under ju-stitsministeriets 1. departement.

I 1884 genoprettedes stillingen som over-inspektør, men som honorarlønnet hverv.Ifølge justitsministeriets instruks havdeOverinspektØren*) »i første række overbesty-relse af strafanstalterne, med hensyn tilhvilke det tilkommer ham at afgøre ethvertopstående spørgsmål, der ikke efter forhol-dets natur eller særlig bestemmelse bliver atforelægge justitsministeriet, således at navn-lig samtlige embeds- og bestillingsmænd vedstrafanstalterne ere ham underlagte, ligesomenhver sag, hvis afgørelse ikke tilkommer destedlige anstalters bestyrelse, forelæggesham, som derefter bestemmer, hvorvidt hanselv kan afgøre samme, eller om den bør fo-relægges for ministeriet

Overinspektøren har dernæst ved person-ligt tilsyn at forvisse sig om, at hver enkeltstrafanstalt bestyres i nøje overensstemmelsemed de for den givne love, anordninger ogforskrifter og fremsætte forslag til afhjælp-ning af de mangler ved anstalternes indret-ning, virksomhed og bestyrelse, som hanmåtte erfare. Endelig påhviler det overin-spektøren på lignende måde at føre tilsynmed samtlige varetægtsfængsler og med dekommunale arbejdsanstalter, der benyttessom tvangsarbejdsanstalter til afsoning afstraf.«

I rigsdagssamlingen 1909-10 fremsattesforslag til lov om overbestyrelsen for fæng-

selsvæsenet, der gennemførtes ved lov nr.100 af 18. april 1910. Lovens § 1 bestem-mer: »Overbestyrelsen for Fængselsvæsenethenlægges under en af Kongen udnævnt Di-rektør, der står umiddelbart under Justitsmi-nisteren, og hvem det ved kgl. Resolutionkan pålægges at overtage andre efter dengældende Ordning under Justitsministeriethenhørende Sager.«

Lovens andre bestemmelser vedrører nor-mering af direktoratets personale.

Nyordningen blev begrundet nærmere ilovforslaget (Rigsdagstidende 1909-10 Til-læg A sp. 3076 f.), hvori blandt andet anfør-tes, at man måtte påregne, at også arrestvæ-senet snart ville blive overtaget af staten.Dette skete den 1. april 1938.

Ved justitsministeriets bekendtgørelse nr.136 af 26. maj 1910 henlagdes fra 1. okto-ber 1910 at regne til det nye direktorat - for-uden de sager, overinspektøren hidtil havdebehandlet - »sager vedrørende udståelse, ef-tergivelse og formildelse af straf . . . . ogsager vedrørende æresoprejsning.«

Ved tjenestemandslov nr. 489 af 12. sep-tember 1919 § 715 ophævedes loven af1910, idet der samtidig i § 714 blev optageten bestemmelse om, at direktøren står umid-delbart under justitsministeren, og om, atdet ved kgl. resolution kan pålægges ham»at påtage sig andre efter gældende Ordningunder Justitsministeriet hørende Sager«.

Ved kgl. resolution af 30. december 1920ændredes kompetencefordelingen, således at»alle sager vedrørende udståelse, eftergivelseog formildelse af pålagt straf, for så vidt detikke drejer sig om løsladelse af i strafanstal-terne hensiddende fanger, og sager vedrø-rende æresoprejsning« fra 1. januar 1921 til-bageførtes til justitsministeriets departe-ment. Ændringen af kompetencefordelingenbegrundes i forestillingen med oprettelsen på

*) Citeret efter Rigsdagstidende 1909/10 Tillæg A sp. 3075 f.

normeringsloven af 28. juni 1920 af et nytkontorchefsembede i justitsministeriet.

Denne ordning bekræftedes ved justitsmi-nisteriets skrivelse af 2. november 1932 i an-ledning af den nye straffelovs ikrafttræden,idet det heri hedder, at »justitsministeriets 3.ekspeditionskontor efter 1. januar 1933 be-handler alle sager vedrørende eftergivelse ogformildelse af straf med undtagelse af sager,der drejer sig om løsladelse af fanger, derhensidder i en statsanstalt.«

Ved normeringsloven for 1969-70 § 1,pkt. 55 og 350 ændredes lovgrundlaget fordirektørens stilling i forhold til justitsmini-steren, idet der nu fastsættes en regel om, at»Justitsministeren bestemmer, i hvilket om-fang direktøren i sit embede står umiddel-bart under ministeren.« Nogen væsentligændring af direktørens stilling medførte lov-ændringen ikke, jfr. nedenfor om skrivel-serne af 23. april 1969.

Før 1969 forelå ikke nogen klar stillingta-gen til spørgsmålet om den administrativeplacering af det statslige ansvar vedrørendeden frie kriminalforsorgs tilrettelæggelse,nærmere udformning m.v. Godkendelse afDansk forsorgsselskabs vedtægter skete gen-nem direktoratet for fængselsvæsenet. Pådettes budget optoges som nu bevillingernetil Dansk forsorgsselskab. Direktøren forfængselsvæsenet var som medlem af fængsels-nævnet også medlem af tilsynsnævnet jfr.nedenfor s. 12. En embedsmand fra direkto-ratet, for fængselsvæsenet har hele tidenværet medlem af forsorgsselskabets besty-relse. 1 det hele har der været en regelmæs-sig kontakt mellem Dansk forsorgsselskabog direktoratet for fængselsvæsenet. På denanden side udstedtes gennem justitsministe-riets departement anordningen af 21. fe-bruar 1933 om tilsyn med betinget dom-fældte, prøveløsladte m. v.; og det var ligele-des justitsministeriets departement, der ud-stedte de 2 cirkulærer (nr. 179 og nr. 180)af 25. august 1966 om forskellige spørgsmålvedrørende betingede domme. Kriminalfor-sorgsudvalget af 1960 blev nedsat gennemdepartementet, jfr. nedenfor s. 14.

Dette spørgsmål er afklaret ved justitsmi-nisteriets skrivelse af 23. april i969 omfængselsdirektørens kompetence og ministe-riets cirkulærskrivelse af samme dato omsagsfordeling mellem justitsministeriets de-partement og direktoratet for fængselsvæse-

net (se Bestemmelser vedrørende fængsels-væsenet i Danmark 1969, s. 68-69). Hoved-linien i den førstnævte skrivelse er, at di-rektøren for fængselsvæsenet som en hoved-regel bevarer sin stilling som stående umid-delbart under justitsministeren, men at derherfra gøres enkelte undtagelser, hvoraf denvigtigste er budgetspørgsmål, der af direktø-ren forelægges for justitsministeriets depar-tement. Samtidig bestemtes ved skrivelserne,at behandlingen af de sager om fuldbyrdelseaf kriminalretlige følger, der hidtil havdehørt under justitsministeriets departement,skulle overføres til direktoratet for fængsels-væsenet (bortset fra sager vedrørende per-soner, der i henhold til afgørelser efter straf-felovens § 70 har ophold på hospital forsindslidende eller er undergivet åndssvage-forsorg) . Det udtaltes, at nyordningen såle-des navnlig omfattede følgende sager:1) sager om benådning for frihedsstraf ogudsættelse med afsoning,2) sager om eftergivelse, henstand med beta-ling og tilladelse til afdragsvis betaling afbøder,3) sager om eftergivelse af konfiskationsbe-løb og tvivlsspørgsmål vedrørende inddri-velse af konfiskations- og sagsomkostnings-beløb,4) sager om hensættelse af personer under18 år til afsoning af forvandlingsstraf forbøder,5) sager om tilsigelse til afsoning.6) sager om fuldbyrdelse af grønlandske kri-minaldomme,7) sager om samarbejde med de andre nordi-ske lande om fuldbyrdelse af straffedommeog8) sager om behandling af indsatte i forva-ringsanstalterne og helbredelsesanstalten fordrankere.

Gennem udtalelsen om, at de sager omfuldbyrdelse af kriminalretlige retsfølger,der hidtil havde hørt under departementet,nu overførtes til direktoratet for fængselsvæ-senet, blev det præciseret, at direktoratet forfængselsvæsenet har det centrale statsligeansvar for tilrettelæggelse af såvel den insti-tutionsmæssige som frie kriminalforsorg.

B. Dansk forsorgsselskab./. Fængselsselskaberne.

Bortset fra to mindre, lokale selskaber(Odense 1797 og Slesvig 1830) kendes

9

10

fængselsselskaber i Danmark ikke forud foroprettelsen af Det københavnske Fængsels-selskab, der stiftedes 1. december 1843 ihenhold til kongelig resolution af 25. juni1842.

Selskabets opgaver omfattede ved stiftel-sen forsorgsarbejde under såvel lovovertræ-dernes ophold i fængselsvæsenets institutio-ner som i tiden efter løsladelsen, men i taktmed fængslernes overtagelse af arbejdetinden for deres egne rammer koncentreredeselskabets virksomhed sig om de løsladtestilbagevenden til det almindelige samfund(efterforsorg).

Fra ca. 1860 og 30 år frem i tiden oprette-des der flere nye lokale fængselsselskaber,der dels i hovedsagen oprettedes i tilknyt-ning til de eksisterende fængsler, dels i altvæsentligt koncentrerede deres arbejde om-kring de løsladte fra de pågældende fængs-ler.

I 1913 blev klientellet fra Nyborg inddra-get under det selskab, der oprindeligt var op-rettet i tilknytning til Vridsløselille stats-fængsel, og i 1924 stiftedes der et selskabvedrørende de sønderjyske landsdele.

Bestræbelser på at etablere en samling afde selvstændige selskaber indledtes i 1885og afsluttedes ved organisering af »De dan-ske Fængselsselskabers Fællesbestyrelse« i1891.

Fællesbestyrelsen havde formanden fordet københavnske selskab som leder ogblandt andre overinspektøren for fængsels-væsenet som medlem.

Herved sikredes den kontakt, som detblandt andet var fællesbestyrelsens opgaveat etablere, i forholdet mellem de enkelteselskaber, den statslige administration oglovgivningsmagten.

Udover kontaktopgaven påhvilede derfællesbestyrelsen en fordelingsopgave vedrø-rende de tilskud af økonomiske midler, somselskaberne modtog fra privat og offentligside, og hvorpå selskabernes økonomi grun-dede sig.

Året efter . fællesbestyrelsens etableringoprettedes under bestyrelsen »Fængselssel-skabernes Fælleskontor« i København.

De to institutioner »Lyng« og »Assersbøl-gård«, der nu drives af Dansk forsorgssel-skab, er oprettet i henholdsvis 1904 og 1899og hørte oprindeligt under fængselsselska-berne (en nærmere beskrivelse af institutio-

nerne findes i kriminalforsorgsudvalgets be-tænkning om tilsyn m. v. med betingetdømte og andre lovovertrædere400/1965, s. 20-22).

nr.

2. Fængselshjælpen.Foreningen »Fængselshjælpen« blev etable-ret i København i 1902 og virkede uafhæn-gigt af de selskaber, der er omtalt ovenfor.

Foreningen varetog i alt væsentligt aleneopgaver vedrørende1) unge mellem 14 og 18 år, som var fritagetfor tiltale på vilkår af anden forsorg endværgerådsforsorg,2) betinget benådede og3) betinget dømte med vilkår om tilsyn(efter loven af 1905 om betingede domme).

Foreningen, der havde repræsentanter ialle købstæder og i flere landsogne, blevledet af en bestyrelse med et forretningsud-valg, hvis leder, forretningsføreren, tilligevaretog hvervet som leder af foreningens ho-vedkontor i København.

»Fængselshjælpen« ejede to institutioner,én for drenge: »Stengaarden«, og én forpiger: »Engelsborg«. - Den førstnævnte ernedlagt i 1955, og den sidstnævnte drives nuaf Dansk forsorgsselskab (se nærmere kri-minalforsorgsudvalgets betænkning vedrø-rende tilsyn m. v. med betinget dømte ogandre lovovertrædere s. 20).

5. Forsorgsudvalget af 1924 og tiden fradette udvalgs betænkning i 1932 til 1951.

Det såkaldte forsorgsudvalg, som justitsmi-nisteren nedsatte den 22. december 1924,overvejede blandt andet spørgsmålet om denfremtidige organisation af forsorgsvirksom-heden i tiden efter straffelovens gennemfø-relse i 1933.

Om udvalgets almindelige synspunktervedrørende det her behandlede spørgsmålhenvises til nedenfor s. 11-12.

Forsorgsvirksomheden blev i alt væsent-ligt i den følgende tid organiseret efter deretningslinier, som udvalget havde skitseret,og der blev således ved anordning nr. 54 af21. februar 1933 oprettet et tilsynsnævnvedrørende tilsyn med betinget dømte, prø-veløsladte m. v. samt vedrørende den i straf-felovens § 56, stk. 2, omtalte særlige under-søgelse i sager angående betinget dom (per-sonundersøgelser) .

11

Herudover blev der under navnet »Dedanske Fængselsselskabers Samvirke« eta-bleret et fællesorgan for de bestående fæng-selsselskaber og »Fængselshjælpen«.

Dette fællesorgan skiftede i 1941 navn til»Fængselshjælpen og FængselsselskabernesSamvirke« og tog underbetegnelsen »DanskVærne- og Tilsynsselskab«.

Ved sammenslutningen mellem selska-berne og »Fængselshjælpen« overtog manblandt andet »Fængselshjælpen«'s ca. 500repræsentanter rundt omkring i retskred-sene, og til disse repræsentanter sendte poli-tiet blandt andet anmodning om foretagelseaf personundersøgelse i sager, hvor der varspørgsmål om anvendelse af betinget dom.Undersøgelserne foretoges af den pågæl-dende repræsentant selv eller en anden med-arbejder, og faldt sagen i retten senere ud tilbetinget dom, beskikkede retskredsrepræ-sentanten en tilsynsførende for den dømteeller overtog selv tilsynets førelse.

Forsorgsarbejdet i arresthusene påhvilederetskredsrepræsentanten. Ved statsfæng-1erne, sikkerhedsforvaringsanstalten og ar-bejdshuset oprettedes lokale afdelingerunder samvirket, idet disse afdelinger blevledet af anstaltens inspektør. Afdelingerneskulle varetage efterforsorgen for de perso-ner, der blev løsladt fra institutionerne.

Forsorgsafdelingerne ved ungdomsfængs-lerne og forvaringsanstalterne blev ikketilknyttet Dansk forsorgsselskab.

De tidligere bestående selskaber blev op-løst i 1951, idet man da stiftede »Dansk for-sorgsselskab«, og ved stiftelsen overtog detteikke alene de tidligere selskabers personale,men tillige de af selskaberne drevne instituti-oner og de til selskaberne hørende formuer.

4. Nærmere om overvejelserne i forsorgsud-valget af 22. december 1924.

Med vedtagelsen af straffeloven af 1930blev der lagt grunden til en ny tænkemådeog en ny praksis på den frie kriminalforsorgsområde.

Medens der således nok forud for den nu-gældende straffelovs ikrafttræden var et til-synsarbejde i gang både omfattende betingetdømte og prøveløsladte, må man nok er-kende, at den »moralske forsorg«, som straf-felovstillægget af 1931 omtalte i § 20, ogsom visse betinget dømte kunne undergives,i praksis i alt væsentligt var et københavnsk

fænomen. Også antallet af betinget løsladtemed tilsyn var begrænset.

Ved straffelovens vedtagelse var der deri-mod tale om at indføre en videregående an-vendelse af tilsyn som led i den kriminalpoli-tiske praksis.

På denne baggrund måtte »Forsorgsudval-get af 22. december 1924« overveje, om sta-ten under den nye lov skulle fortsætte denhidtil praktiserede tilskudsordning til »Fæng-selshjælpen«'s tilsynsarbejde, og efter at værenået til den opfattelse, at staten ikke kunneindskrænke sin medvirken hertil, måtte manoverveje, i hvilket omfang staten skulle tagedel i den nye tilsynsvirksomhed.

Når udvalget - i alt fald ved betænknin-gens afgivelse i 1932 - ikke mente at burdestille forslag om, at staten for egen regningskulle overtage tilsynsvirksomheden, vat-dette begrundet i flere forhold.

For det første anså udvalget det for utvivl-somt, at en ordning, hvorved staten heltovertog varetagelsen af de nævnte tilsynsop-gaver, ville medføre en betydelig forøgelse afstatskassens hidtidige udgifter til disse for-mål. Man henviste således dels til, at de be-tydelige bidrag, der på daværende tidspunktblev ydet forsorgsinstitutionerne fra privatside, ville falde bort, dels til, at man underen egentlig statsordning næppe - eller i altfald kun i uvæsentligt omfang - ville kunneregne med at få vederlagsfri medhjælp tiludførelse af en del af arbejdet. Disse hensynvejede naturligvis dobbelt stærkt for udval-get under de økonomiske forhold, som eksi-sterede på betænkningsafgivelsens tids-punkt.

Udvalget mente ganske vist, at en rationelgennemførelse af den nye straffelovs reglerom tilsyn i sig selv uundgåeligt måtte med-føre en forøgelse af statens udgifter til disseformål uanset organisationsformen, menefter udvalgets forslag ville udgiftsforøgelsendog utvivlsomt blive af betydeligt mindreomfang, end den som en egentlig statsord-ning ville føre med sig. Udvalget pegede på.at de forøgede udgifter, hvorom der var tale.formentlig i tidens løb ville blive mere endopvejet af en mindreudgift på andre områ-der inden for den straffende retshåndhæ-velse, herunder fængslerne. Hertil kommerendelig udvalgets påpegning af den sam-fundsmæssige værdi, som det har at reddede begyndende lovovertrædere - særlig de

12

unge - for samfundet - en værdi som eftersagens natur (og udvalgets opfattelse) ikkekunne lade sig ansætte i penge.

Det var endvidere udvalgets opfattelse, atdet både over for offentligheden og over fordet klientel, som skulle undergives tilsyn,ville være af betydning, at virksomhedenikke i hojere grad end nødvendigt kom til atfremtræde med præg af at være en statsinsti-tution. Udvalgets forslag tilsigtede derfor enordning, hvorved der ganske vist på den eneside blev sikret staten den nødvendige kon-trol med virksomheden for at opnå, at denneudførtes på ensartet og betryggende måde,men på den anden side således, at de opga-ver inden for virksomheden, der særlig ven-der ud mod offentligheden, blev henlagt tilprivate organer.

Til de anførte argumenter kom for udval-get, at det i virkeligheden var ganske umu-ligt på forhånd at have et overblik over ud-viklingen af tilsynsvirksomhedens omfangunder den ny straffelov, og at det derfor varaf vigtighed ved gennemførelsen af tilsynsor-ganisationen at styre den rigtige kurs mellemto yderligheder. På den ene side måtte mansørge for at have det fornødne apparat iorden til gennemførelsen af de bestemmel-ser, som straffeloven indeholder om tilsyn.På den anden side mente udvalget at burdetilråde varsomhed med på forhånd at skabeen omfattende organisation, inden manendnu havde haft lejlighed til at indvinde er-faring om, hvad en praktisk gennemførelseaf lovens forskrifter måtte kræve.

Man fandt, at rammerne for organisatio-nen burde udvides, efterhånden som tilsyns-myndighedens vækst gjorde det nødvendigt,og erindrede samtidig om, at det utvivlsomtmåtte anses for en fordel, at den nye ordningkunne arbejde i så nøje tilslutning til alle-rede bestående ordninger som muligt. De ek-sisterende forsorgsinstitutioners erfaringanså man naturligt som betydningsfuld for,hvorledes arbejdet kunne og burde udføres,og man fandt, at nyordningen i høj gradmåtte drage nytte af disse erfaringer.

Forsorgsudvalgets standpunkt kunnefinde støtte i bemærkninger til § 65 i profes-sor Carl Torps udkast af 1917 til lov om al-mindelige, borgerlige forbrydelser (moti-verne side 87).

Udvalget anså det for muligt - endogsandsynligt - at udviklingen ville føre med

sig, at man med tiden måtte tage under over-vejelse at gå over til en egentlig statsordning,men udvalget mente blot ikke, at det ved be-tænkningens afgivelse burde stille forslagom en sådan ordning.

På den anden side var det udvalgets opfat-telse, at den betydelige udvidelse af tilsyns-virksomheden, som måtte blive følgen afden ny straffelovs regler om prøveløsladelseog tilsyn med betinget dømte, ville gøre detpåkrævet, at staten på mere effektiv mådeend tidligere fik indseende med tilsynsvirk-somheden og den hjælpevirksomhed, somsluttede sig dertil.

Blandt andet i overensstemmelse med deanførte synspunkter tog udvalgets forslagsigte dels på en videre udformning af sta-tens overtilsyn med hele forsorgsvirksomhe-den, dels på en kraftigere og mere rationelorganisation og fordeling af det arbejde, dertænktes udført gennem de private institutio-ner.

Herefter blev grundtanken i udvalgets for-slag, at der burde gennemføres en hjælpe-virksomhed derved, at de allerede beståendeprivate institutioner blev udbygget, og såle-des, at der mellem disse institutioner blev til-vejebragt et nærmere samarbejde og en mererationel afgrænsning af de enkelte institutio-ners virksomhedsområde.

Udvalgets arbejde førte blandt andet tilgennemførelse af justitsministeriets tidligerenævnte anordning af 21. februar 1933 omtilsyn med betinget domfældte, prøveløsladtem. v. samt om den i straffelovens § 56, stk.2, omhandlede særlige undersøgelse i sagerangående betinget dom. Ved denne anord-ning blev oprettet et tilsynsnævn (§ 3) tilpå statens vegne at have indseende med til-syns- og hjælpevirksomheden. Dette nævnblev identisk med fængselsnævnet. Tilsyns-nævnets - på papiret - relativt omfattendeopgaver er beskrevet i anordningens § 4.Som det senere skal omtales, døde nævnetsfunktion efterhånden helt ud.

5. Udvalget af 25. februar 1946 vedrørendespørgsmål om fuldbyrdelse af fængselsstraf

m. v.Spørgsmålet om statens overtagelse af tilsyns-virksomhed blev rejst kort tid efter besæt-telsen, blandt andet med henblik på de sær-lige problemer vedrørende tilsyn med lands-svigerne. Det udvalg, justitsministeriet ned-

13

satte den 25. februar 1946 til behandling afspørgsmål vedrørende fuldbyrdelse af fæng-selsstraf m. v., var enstemmigt af den opfat-telse, at der for landssvigernes vedkom-mende burde gennemføres en statsordning,hvilket også skete. Udvalget tog imidlertidikke stilling til den fremtidige ordning af til-synet vedrørende andre lovovertrædere.

6. Forvaltningskommissionen af 1946.Senere blev det omtalte organisatoriskespørgsmål taget op af forvaltningskommissi-onen af 1946, jfr. kommissionens 5. betænk-ning s. 163-67. Sekretariatet kom på basis afsin undersøgelse til den opfattelse, at enstatsovertagelse af tilsynsvirksomheden villemuliggøre en meget betydelig forenkling afvirksomheden, hvorved væsentlige besparel-ser for statskassen kunne opnås, samtidigmed at tilsynets effektivitet formentlig villeforøges. Sekretariatet drøftede spørgsmåletmed direktoratet for fængselsvæsenet, derhenviste til betænkningen fra forsorgsudval-get af 1924 og pegede på, at udviklingen,som forudset af forsorgsudvalget, var gåetmere og mere i retning af en egentlig stats-ordning. Direktoratet anså det for sandsyn-ligt, at statsordningen måtte blive det ende-lige resultat af udviklingen, og fandt, atspørgsmålet burde tages op til indgående un-dersøgelse i et særligt udvalg.

Forvaltningskommissionen gav udtryk for,at man principielt måtte være af den opfat-telse, at tilsynsvirksomheden måtte siges atvære en naturlig statsopgave, som dog for-mentlig mest praktisk kunne løses i samar-bejde med private personer og institutioner.Kommissionen anbefalede, at spørgsmåletom omorganisation af virksomheden blevgjort til genstand for overvejelse i et særligtudvalg.

Et sådant udvalg blev imidlertid ikke ned-sat.

7. Udvalget af oktober 1948, nedsat afFængselshjælpens og Fængselsselskabernes

Samvirke.I 1948 nedsatte Fængselshjælpens og Fæng-selsselskabernes Samvirke et internt udvalgtil undersøgelse af visse forhold vedrørendetilsynsvirksomhed, særlig med henblik på enforbedring af administrationen af denne.Udvalget mente, at den ikke-statslige organi-

sationsform burde fastholdes, idet udvalgetudtaler:

»Med hensyn til spørgsmålet om en æn-dret organisationsform er udvalget af denopfattelse, at de grunde, der i 1932 forelåfor forsorgsudvalget til at foreslå den nugæl-dende organisationsform, stadig er gæl-dende. Der er for udvalget ingen tvivl om, aten egentlig statsordning vil blive betydeligtdyrere end den nuværende, navnlig fordiman ved en statsordning ikke vil kunneregne med vederlagsfri medhjælp til tilsyns-arbejdet i samme omfang som nu. Navnligmed hensyn til de personer, der ikke harværet i fængsel, det vil sige de betingetdømte og de betinget tiltalefritagne, er ud-valget endvidere af den opfattelse, at detikke mindst af hensyn til de pågældende per-soner vil være af overordentlig betydning atopretholde tilsynet som en privat institution.

Udvalget mener således ikke, at der veddet hidtil fremkomne materiale er tilveje-bragt så vægtige grunde, at man kan anbe-fale ændringer i organisationsformen.«

8. Seneste vedtægter for Dansk forsorgs-selskab.

Det er ifølge vedtægterne for Dansk for-sorgsselskab (senest udformet 26. oktober1960 og godkendt af justitsministeriet den18. april 1961) selskabets formål ved hjælpaf midler, der stilles til rådighed fra privatog offentlig side, at virke for forsorgen forpersoner, der er kommet i konflikt medstraffeloven.

Til opfyldelse af dette ojemed varetagerselskabet:

1) hjælpevirksomhed ved ydelse af økono-misk hjælp, herunder om fornødent ogsåunderstøttelse af sådanne personers fa-milie i tilfælde, hvor hjælp ikke kanfremskaffes på anden måde,

2) udførelse af den i retsplejelovens § 800 aomhandlede særlige undersøgelse og an-dre lignende undersøgelser,

3) tilsynsvirksomhed med personer, der fri-tages for tiltale, anses med betinget dom,prøveløslades eller i øvrigt ved dom elleradministrativ beslutning sættes under til-syn af selskabet.

Tilsynsvirksomheden udøves og de i rets-plejelovens § 800 a omhandlede undersøgel-ser foretages under iagttagelse af de af ju-

14

stitsministeriet og tilsynsnævnet fastsatteregler.

Endvidere forestår selskabet:4) driften af de under dette hørende opta-

gelseshjem m. v. og træffer om fornødentbeslutning om oprettelse af nye hjem ellervirksomheder samt udfører

5) anden virksomhed, som kan tjene til athjælpe de personer, der er kommet i kon-flikt med straffeloven, til at vende tilbagetil almindeligt samfundsliv.

Der henvises til vedtægterne § 1, nr. 1-5.

9. Strajfelovskommissionens betænkning omforsorgsdomme og betingede domme.

Straffelovskommissionen var i den nævntebetænkning (nr. 82/1953) opmærksom påproblemet om tilsynsmyndighedens organisa-tionsform og udtalte (s. 24-25), at man vedovergangen til Dansk forsorgsselskab i 1951havde bevaret den private forsorg med of-fentlig støtte, og at kommissionen ikke påbetænkningens afgivelsestidspunkt (juni1953) fandt tilstrækkelig grund til at stilleforslag om en fuldstændig afløsning af detnye system med en statslig forsorg. Manmente, at der foreløbig burde være lejlighedtil at indvinde erfaringer under den nugæl-dende ordning, idet man fandt grund til attro, at forsorgsselskabet ville blive stadig

bedre rustet til at udfylde sine funktionerinden for kriminalpolitikken.

Skønt den skete organisationsændring i1951 til dels var af formel art, havde denefter kommissionens opfattelse utvivlsomtværet et incitament til en udvikling af denpraktiske virksomhed.

10. Kriminalforsorgsudvalget.Det ligger inden for de arbejdsopgaver, somdet kriminalforsorgsudvalg, der blev nedsatved justitsministeriets skrivelse af 9. septem-ber 1960, vil kunne tage op, at overveje pla-ceringen af de arbejdsopgaver, som for tidener henlagt til Dansk forsorgsselskab. Det ersåledes blandt andet udvalgets opgave atoverveje en revision af den tidligere omtalteanordning af 21. februar 1933 om tilsyn ogpersonundersøgelser samt spørgsmålet om,hvilke praktiske foranstaltninger der børiværksættes med henblik på en effektivise-ring af kriminalforsorgen for de ikke an-staltsanbragte kriminelle (betinget dømte,tiltalefritagne og benådede, prøveløsladtesamt prøveudskrevne fra psykopatforvaringm. v.).

Kriminalforsorgsudvalget har imidlertidikke på grundlag af dette kommissoriumhidtil fundet tilstrækkeligt grundlag for attage de organisatoriske spørgsmål vedrø-rende forholdet mellem forsorgsselskabet ogden statslige kriminalforsorg op til behand-ling.

Kapitel III.

Den nuværende organisation af direktoratet for fængselsvæsenetog Dansk forsorgsselskab.

A. Direktoratet for fængselsvæsenet.

Efter den ændring af organisationen affængselsdirektoratet, som fandt sted i 1969,er direktoratet for fængselsvæsenet organise-ret i 4 ekspeditionskontorer, 1 afdeling ved-rørende arrestvæsenet og 1 centralboghol-deri, hvis nærmere indbyrdes sagsfordelingfremgår af den oversigt, der er anført i Be-stemmelser vedrørende fængselsvæsenet iDanmark 1969, siderne 72-7'6.

Hovedfordelingen mellem kontorerne erfølgende:/. ekspeditionskontor: Sekretariatssager, per-

sonalesager samt sager vedrørende budgetog regnskabsvæsen.

2. ekspeditionskontor: Enkeltafgørelser ved-rørende de indsattes retsstilling og be-handling, herunder sager om institutions-mæssig placering, udgang, prøveløsla-delse, benådning samt klagesager.

3. ekspeditionskontor: De indsattes beskæf-tigelse og erhvervsuddannelse. De indsat-tes forplejning m. v. Budget og regnskabs-sager i forbindelse med de indsattes be-skæftigelse. Sager vedrørende bygnings-væsen, inventar, maskiner m. v. Økono-mivæsen.

4. ekspeditionskontor: Udfærdigelse af al-mindelige regler om de indsattes retsstil-ling og behandling. Generel planlægningaf institutionssystemet og dets udnyttelse.Generelle sager om tilrettelæggelse af be-handlingen af de indsatte, herunder såvelsager om fastlæggelse af særlige behand-lingsprogrammer som om de enkelte be-handlingsmidler. Kriminalstatistik og kri-minologisk forskning, herunder samar-bejde med institutter m. v. og fængselsvæ-senets institutioner om forskningsarbej-det. Generelle sager om internationalt kri-minalpolitisk samarbejde. Udgivelse affængselsvæsenets årsberetning, »Bestem-

melser vedrørende fængselsvæsenet i Dan-mark« og andre publikationer. Biblioteks-væsen. Information af institutionerne ogoffentligheden. - Til 4. kontor er knyttetdirektoratets forsorgskonsulent, undervis-ningskonsulent samt den såkaldte statisti-ske afdeling (fuldmægtig med studenter-bistand m. v.).

Arrestvæsenet ledes af en fængselsinspektøri direktoratet. Herunder hører, for så vidtspørgsmålene ikke er henlagt til andrekontorer, overbestyrelsen af arresthusene,herunder personalesager, bygnings- ogøkonomi væsen, sager vedrørende de ind-satte og inspektion.

B. Dansk forsorgsselskab.

Selskabet ledes af et repræsentantskab på 60medlemmer, hvoraf de 48 er valgte medlem-mer og 12 fødte medlemmer i deres egen-skab af ledere af fængselsvæsenets institutio-ner, samt af en bestyrelse på 16 medlemmerog et forretningsudvalg på 10 medlemmer.

Administrativt ledes selskabet af et sekre-tariat, bestående af en kontorchef, en fuld-mægtig og to sekretærer. Dette sekretariatleder tillige selskabets centralkontor i Kø-benhavn.

Foruden at varetage selskabets forretnin-ger i Københavns-området virker centralkon-toret som vejledende og bistandydende forlokalkontorerne i landet på en række områ-der, ligesom der i centralkontoret føres etcentralkartotek over samtlige løbende tilsyni hele landet og et kartotek over, hvem derbeskikkes som tilsynsførende.

Centralkontoret rummer foruden sekreta-riatet, bogholderiet, centralkartotekerne ogen skrivestue 7 afdelinger, hvis opgaver for-deler sig således:CK 1. Tilsyn med betinget dømte samt per-

soner, der er dømt til tilsyn efter straffelo-

16

vens § 70. I afdelingen er der beskæftiget1 afdelingsleder, 1 souschef og 7 heltids-ansatte forsorgsmedarbejdere.

CK 3. Tilsyn med prøveløsladte fra stats-fængsel, særfængsel og arbejdshus. Afde-lingen beskæftiger 1 afdelingsleder, 1souschef og 7 heltidsansatte forsorgsmed-arbejdere.

CK 4. Tilsyn med prøvelosladte fra ung-domsfængslerne. I afdelingen er beskæfti-get 1 afdelingsleder og 4 heltidsansatteforsorgsmedarbejdere.

CK 5. Personundersøgelser. Afdelingen be-skæftiger 1 afdelingsleder, 1 souschef og4 heltidsansatte forsorgsmedarbejdere.

CK 6. Afdelingen for tilsyn med betingetdømte med alkoholistvilkår. Afdelingenbeskæftiger 1 afdelingsleder og 5 heltids-ansatte forsorgsmedarbejdere.

CK 7. Den sociale hjælpetjeneste ved Kø-benhavns politi. I afdelingen er der be-skæftiget 1 afdelingsleder og 2 heltidsan-satte forsorgsmedarbejdere.

CK 8. Afdelingen for tilsyn med betingetdomte og prøveløsladte med narkotika-vilkår. I afdelingen er der beskæftiget 1afdelingsleder, 1 souschef og 8 heltidsan-satte forsorgsmedarbejdere.

Normeringsmæssigt eksisterer der endnuen afdeling (tidligere arbejdskontor) med 1afdelingsleder og 1 heltidsansat forsorgs-medarbejder.

Efter forhandling med den offentlige ar-bejdsformidling har selskabet for tiden for-søgsvis fået stillet en arbejdsformidler til rå-dighed på selskabets centralkontor.

Herudover er 4 heltidsansatte forsorgs-medarbejdere knyttet til centralkontoret,men uden tilknytning til en særlig afdeling.De pågældende er beskæftiget med tilsynsar-bejde.

Kontormæssigt beskæftiger centralkonto-ret 1 hovedbogholder, 3 kontorfuldmæg-tige, 6 overassistenter og 36 assistenter.

Der er endvidere til centralkontoret knyt-tet en psykiatrisk konsultation, som blandtandet betjenes af 11 deltidsansatte læger.

Uden for København har selskabet i alt10 afdelinger - de såkaldte lokalafdelinger -samt en særlig afdeling ved hver af fæng-selsvæsenets anstalter bortset fra forvarings-anstalterne.

Selskabets 10 lokalafdelinger, der såvel

foretager personundersøgelser som udførertilsynsvirksomhed, fordeler sig således:

1. Ålborg afdelingen, hvori der er ansat1 afdelingsleder, 1 souschef, 3 for-sorgsmedarbejdere, 2 heltidsansatte og1 halvtidsansat kontorfunktionær.

2. Århus afdelingen, hvori der er ansat 1afdelingsleder, 1 souschef, 4 forsorgs-medarbejdere og 5 kontorfunktionærer.

3. Viborg afdelingen, hvori der er ansat 1afdelingsleder, 1 souschef, 3 forsorgs-medarbejdere, 2 heltidsansatte og 1halvtidsansat kontorfunktionær.

4. Kolding afdelingen, hvori der er ansat 1afdelingsleder, 1 souschef, 2 forsorgs-medarbejdere og 2 kontorfunktionærer.

5. Fyns afdelingen, hvori der er beskæfti-get 1 afdelingsleder, 1 souschef, 3 for-sorgsmedarbejdere og 3 heltidsansattekontorfunktionærer.

6. Roskilde afdelingen, hvori der er be-skæftiget 1 afdelingsleder, 1 souschef, 3heltidsansatte forsorgsmedarbejdere og4 kontorfunktionærer.

7. Bornholms afdelingen, hvori der eransat 1 afdelingsleder og 1 halvtidsan-sat kontorfunktionær.

8. Lolland-Falster afdelingen, hvori der erbeskæftiget 1 afdelingsleder, 1 forsorgs-medarbejder og 1 kontorfunktionær.

9. Hillerød afdelingen, hvori der er ansat1 afdelingleder, 2 forsorgsmedarbejdereog 2 kontorfunktionærer.

10. Esbjerg afdelingen, hvori der er ansat 1afdelingsleder og 2 forsorgsmedarbej-dere samt 2 kontorfunktionærer.

Herudover har selskabet nu afdelingerved samtlige fængselsvæsenets institutioner.Disse afdelinger ledes af anstaltens leder.Forsorgspersonalet aflønnes ikke af selska-bet, men af staten.

Til selskabet er der i øvrigt knyttet føl-gende 6 institutioner:

1. Assersbølgård, hvor der er beskæftiget 1forstander, 1 forsorgsmedarbejder, 1 prak-tisk medhjælper og 1 kontormedhjæper;hertil kommer 2 lærere med henblik på dearbejdstekniske kurser.

2. Brøndbyhus, hvor der er ansat 1 forstan-der, 1 viceforstander, 1 forsorgsmedarbej-der, 1 assistent og 1 kontormedhjælper.

3. Engelsborg, hvor der er ansat 1 forstan-der, 1 viceforstander (stillingen er ube-

17

sat), 1 forsorgsmedarbejder, 4 assistenterog 1 kontordame.

4. Lyng, hvor der er ansat 1 forstander, 1forvalter, 1 fodermester og 1 kontormed-hjælper, som er halvtidsbeskæftiget.

5. Ringgården, hvor der er ansat 1 forstan-der, 1 timelønnet afløser samt 1 kontor-dame, som har M tjeneste.

6. Skejby, hvor der er ansat 1 forstander, 1viceforstander, 1 socialrådgiver og 1 kon-tordame, der har beskæftigelse den halvedag.Dansk forsorgsselskab anvender ved gen-

nemførelse af såvel tilsyn som personunder-

søgelser i vidt omfang private, honorarløn-nede medhjælpere. For tiden er der til sel-skabet knyttet ca. 1000 private tilsynsfø-rende, hvoraf ca. 260 tillige foretager person-undersøgelser. De udfører arbejdet undervejledning og tilsyn af selskabets faste med-arbejdere. For tiden udføres ca. 70 pct. aftilsynene og ca. 80 pct. af personundersøgel-serne af private. Der henvises i øvrigt tilkriminal forsorgsudvalgets betænkning nr.563/1970 om rekruttering og instruktion afhonorarlønnede tilsynsførende.

Dansk forsorgsselskabs personale pr. 1.april 1971 kan opgøres således:

Central- Å , , ,. . . T ,kontor Afdelinger Hjemmene I alt

Administrationspersonale 4Afdelingsledere og forstandere 8Forsorgsmedarbejdere 41Andre medarbejdereFaste tilsynsførende 4Kontorpersonale 47

I alt 104

1024

23

66oO

6

42471

a0

476

57 26 187

Selskabets faste forsorgsmedarbejdere af-lønnes efter et lønregulativ - senest af 15.marts 1971, godkendt af Dansk Socialrådgi-verforening - og kontormedarbejderne efteroverenskomst med HK. For de private til-synsførende og personundersøgerne har fi-nansudvalget fra 1. april 1968 godkendt en

honorarordning, hvorefter grundbeløbet forhvert tilsyn blev fastsat til 12 kr. månedligt4- tillæg" (pr. 1. april 1971 = 66 kr.) oggrundbeløbet pr. personundersøgelse fastsattil 70 kr. + tillæg (340 kr. pr. 1. april1971). :

Kapitel IV.

Finansieringen af Dansk forsorgsselskabs virksomhed.

A. Hovedpunkter af Dansk forsorgsselskabs driftsregnskab for finansåret 1970-71.1. Tilsynsvirksomheden.

Betaling fra staten for:5.705 tilsyn + 3.442 undersøgelser (1 undersøgelse = 0,53 tilsyn) IndtægterI alt 7.529 tilsyn å kr. 1.661,43 i V2 år 6.254.453,24

7.529 tilsyn å kr. 1.734,19 i V, år 6.528.358,26

12.782.811,50Særbevilling vedr. den virksomhed, der tidligere blev udøvet af politiets hjælpetjeneste. . 100.000,00Særbevilling til behandlingsarbejdet vedr. stofmisbrugere 670.000,00

la i t . . . 13.552.811,50

Centralkontoret: : UdgifterLønninger, honorarer, pensionsbidrag m.m 6.753.063,19

Afdelingerne:Lønninger, honorarer, pensionsbidrag m.m 4.443.496,41

Undersøgelser og tilsyn (honorarer til private tilsynsførende og personundersøgere). . . 4.131.059,04

Diverse afskrivninger 87.000,00

la i t . . . 15.414.618,64

Driftsunderskud 1.861.807,14

2. Hjælpevirksomheden.Indtægter

Statskassens tilskud 100.000,00Private og andre 569.772,10

la i t . . . 669.772,10

UdgifterCentralkontoret, afdelingerne og institutionerne 1.045.273,59Driftsunderskud 375.501,49

3. Institutionerne.Indtægter

Tilskud fra statskassen 1.551.080,66Betaling fra politimestre (efter reglerne om sagsomkostninger) 1.332.036,10Indtægt fra beboere 299.322,28Diverse andre indtægter 531.708,38

la i t . . . 3.714.147,42

UdgifterLønninger, honorarer, vedligeholdelse, forplejning m.m 3.586.848,07Driftsoverskud 127.299,35

19

B. Budget for 1971-72.

Finansloven for 1971-72 viser på direktora-tet for fængselsvæsenets budget følgende po-ster vedrørende Dansk forsorgsselskab (ad §18.3.04):

1. Dansk forsorgsselskab.. 12.253.000 kr.2. Dansk forsorgsselskabs

institutioner 1.340.000 kr.

Om baggrunden for budgettets poster kanfølgende oplyses: Finansudvalget har i 1967godkendt, at der ydes Dansk forsorgsselskabtilskud, beregnet på grundlag af taksten 326kr. pr. tilsyn, hvortil kommer et tillæg på(p. t.) 57 pct. samt dyrtidstillæg på (p. t.)250,4 pct. af det forhøjede grundbeløb; enpersonundersøgelse regnes i denne forbin-delse = 0,53 tilsyn.

Herudover er bevilget som særlige tilskud100.000 kr. til den virksomhed, der tidligereblev udøvet af politiets hjælpetjeneste, og150.000 kr. til selskabets almindelige hjæl-pevirksomhed. Til en intensivering af be-handlingsarbejdet med stofmisbrugere er derbevilget et beløb på 670.000 kr.

Den lave statsbevilling til almindelig hjæl-pevirksomhed må ses på baggrund af, at deprivate midler, selskabet oppebærer, i dethele forudsættes anvendt til hjælpevirksom-hed. Disse midler udgjorde i 1970-71 ca.570.000 kr. og forventes i 1971-72 at villeudgøre et nogenlunde tilsvarende beløb.

For ophold på selskabets institutioner harbevillingsmyndighederne godkendt følgendetakster:

kr. pr. op-holdsdag

Assersbølgård 82,65Brøndbyhus 53,65Engelsborg 72,50Lyng 35,60Ringgården 56,55Skejby 85,04

C. Forsorgsselskabets nuværende økonomi-ske situation.

I foråret 1971 ansøgte selskabet om forhøj-else af statens tilskud til undersøgelses- ogtilsynsvirksomheden, der som nævnt ovenforer fastsat til et grundbeløb på 326 kr. årligtpr. tilsyn, hvortil kommer de særligt gæl-dende tillæg. Ansøgningen var begrundet ifølgende hovedsynspunkter:

1. Til dækning af selskabets udgifter vedovertagelsen af Københavns politis socialehjælpetjeneste er der som ovenfor nævntunder pkt. B ydet en årlig bevilling på100.000 kr. Det forudsattes herved, at Kø-benhavns politi stillede lokaler og kontor-hold i øvrigt til rådighed, men denne forud-sætning er bristet, idet selskabet har måttetpåtage sig samtlige kontorholdsudgifter. Dethar desuden været påkrævet at udvide per-sonalet ved afdelingen med yderligere 1 for-sorgsmedarbejder (til 3) og timelønnet med-hjælp. Den årlige udgift til afdelingens drifter for tiden ca. 215.000 kr.

2. Den oprindelige bevilling på 670.000kr. årligt til den særlige afdeling i Køben-havn til førelse af tilsyn med stofmisbrugerebyggede på forudsætningen om et bestemtantal medarbejdere og bestemte udgifter tilkontorhold m. v. samt på forudsætningenom, at alle tilsyn skulle føres af faste for-sorgsmedarbejdere, og at ingen fast medar-bejder skulle have mere end 25 tilsyn. Derer imidlertid sket en betragtelig forøgelse afantallet af stofmisbrugere, ikke alene i ho-vedstadsområdet, men også i det øvrige land(under tilsyn af Dansk forsorgsselskab varifølge opgørelser i april 1970 409 stofmis-brugere og i april 1971 749 stofmisbrugere).Endvidere har den antagelse, der gik ud på,at de fast ansatte forsorgsmedarbejdere hverkunne varetage 25 af disse tilsyn på betryg-gende vis, vist sig ikke at holde stik, idet deindvundne erfaringer efter forsorgsselska-bets opfattelse peger på, at ingen forsorgs-medarbejder bør have mere end 20 klienteraf denne kategori. På denne baggrund harman foreslået en forøgelse af antallet af for-sorgsmedarbejdere (og kontormedhjælpere),ikke alene til den særlige afdeling i Køben-havn, men også til de af selskabets lokalaf-delinger, hvor stofmisbrugerproblemet ersærlig akut. Hertil kommer, at man har fore-slået, at der etableres en ny afdeling i Ran-ders. De samlede merudgifter til intensive-ring af behandlingsarbejdet med stofmisbru-gere vil herefter andrage 1.730.000 kr.

3. Blandt andet i forbindelse med opret-telse af den særlige afdeling for stofmisbru-gere i København så selskabet sig nødsagettil at indgå et større samlet lejemål i nærhe-den af lokalerne i Ny Kongensgade, hvorvedselskabet er blevet påført forøgede hus-

20

lejeudgifter, der andrager godt 360.000 kr.mere for året 1970-71 end for året 1969-70.

4. Selskabet har anført, at økonomien i deseneste år har været præget af, at der er på-ført selskabet forskellige lovbundne udgif-ter, herunder bidrag til arbejdsmarkedets til-lægspension og merværdiafgift, som ikke erblevet kompenseret gennem forhøjelse af sel-skabets bevillinger.

5. Den gradvise ændring af praksis, hvor-efter såvel domstolene som justitsministerieti stadig større omfang fastsætter kortere til-synsperioder i betingede domme og prøveløs-ladelser, har medført en stagnation i antal-let af verserende tilsyn og dermed i selska-bets bevillinger, samtidig med at et stigendeantal lovovertrædere årligt sættes under til-syn af selskabet (»omsætningstallet« øges).Under hensyn til, at resocialiseringsproces-sen forudsættes gennemført på et eller to år,hvor man tidligere havde to eller tre år til rå-dighed, bør den årlige betaling pr. tilsynøges som modstykke til den øgede indsats,der kræves.

6. Gennemførelsen af overenskomstenmed HK i 1970 har for finansåret 1970-71medført en forøgelse af lønudgiften med ca.280.000 kr. Også forsorgspersonalets lønnin-ger, som blev reguleret i april 1971 efter af-tale med Socialrådgiverforeningen, har med-ført stigende omkostninger i størrelsesorde-nen ca. 580.000 kr. pr. år.

7. Endelig vil den samlede merudgitt tillokalafdelingernes husleje andrage omkring50.000 kr., hvorved bortses fra den eventu-elle oprettelse af den nye Randersafdeling.

8. Kriminalforsorgsudvalget har i sin 3.betænkning over rekruttering og instruk-tion af honorarlønnede tilsynsførende (nr.563/1970) stillet forslag om en væsentligudvidelse af instruktionsvirksomheden forhonorarlønnede tilsynsførende, herunderdels etablering af et kort grundkursus foralle nye tilsynsførende, dels en udbygning afden fortløbende instruktionsvirksomhed,som allerede finder sted i de fleste af selska-bets afdelinger. Udgiften anslås til 230.000kr. årligt.

På grundlag af det ovenfor anførte harselskabet udarbejdet et revideret budget forde forventede udgifter til kriminalforsorgenstilsynsvirksomhed m. v. i 1971-72, hvorefterden samlede udgift anslås til ca. 17.811.000

kr., hvilket vil sige en merudgift i forhold tilde for indeværende finansår givne bevillin-ger på 4.638.000 kr. Ansøgningen er fortiden til overvejelse og behandling i justits-ministeriet, direktoratet for fængselsvæse-net.

D. Særligt om midler til institutioner forstofmisbrugerne.

Kontaktudvalget vedrørende ungdomsnarko-manien har i september 1970 afgivet »Re-degörelse II om visse sider af stofmisbruger-problemets udvikling og forslag til påtræn-gende foranstaltninger«. I redegørelsen side63 ff. stilles forslag om opførelse af 6 nye in-stitutioner under Dansk forsorgsselskab.

Kontaktudvalget har i hovedtræk angivetde enkelte institutioners størrelse, klientel,personale m. v. Det fremgår henholdsvis afside 12 og side 70-71 i redegørelsen, at desamlede anlægsudgifter anslås til 14,5 mill,kr. og de årlige driftsudgifter (når alle 6 in-stitutioner er opført) til 3,8 mill. kr. årligt.

Med henblik på gennemførelse af kontakt-udvalgets forslag har regeringens økonomi-udvalg godkendt følgende nye udgifter ved-rørende forsorgsselskabet i budgetoverslags-perioden 1970-71-1974-75:

Kapitel V.

Nærmere om det nuværende organisatoriske forhold mellemdirektoratet for fængselsvæsenet og Dansk forsorgsselskab.

Det fremgår af kapitel IV, at forholdet mel-lem Dansk forsorgsselskab og direktoratetfor fængselsvæsenet har udviklet sig på ensådan måde, at forsorgsselskabet administre-rer et budget på omkring 15 mill, kr., hvorafnoget over 95 pct. hidrører fra statstilskud.

Det er tidligere, side 6 og 9, om denprincipielle relation imellem direktoratet forfængselsvæsenet og forsorgsselskabet anført,at direktoratet har det centrale statslige an-svar for tilrettelæggelsen og gennemførelsenaf den samlede kriminalforsorg, men at derfor så vidt angår den frie kriminalforsorg fo-religger, hvad der kan betegnes som et dele-gationsforhold imellem direktoratet ogDansk forsorgsselskab. Direktoratet har be-myndiget forsorgsselskabet til at udøve enrække tidligere omtalte funktioner. Dette ersenest sket ved justitsministeriets godken-delse af selskabets vedtægter ved ministeri-ets skrivelse af 18. april 1961*).

Det nævnte delegationsforhold er imidler-tid, sammenlignet med den stilling, derinden for den almindelige sociale forsorg til-kommer private foreninger og institutioner,af særlig karakter, for så vidt som der ikkeved ministeriets godkendelse af selskabetsvedtægter er taget forbehold med hensyn tilindflydelse fra ministeriets side på selska-bets virksomhed. Det er i vedtægternes § 8med henblik på at sikre kontakt mellem sel-skabet og direktoratet for fængselsvæsenetbestemt, at en tjenestemand i direktoratetfor fængselsvæsenet og en fængselsinspektørskal være medlemmer af selskabets besty-relse, men principielt er direktoratet forfængselsvæsenet ikke repræsenteret i selska-bets ledelse, og de to nævnte tjenestemændudpeges ikke af direktoratet, men vælges afselskabets repræsentantskab. Den teoretiskemulighed for udøvelse af statsmyndighed i

forhold til forsorgsselskabet har beroet påmuligheden for ensidig ophævelse af delega-tionen og for at begrænse pengebevillin-gerne, og udnyttelsen af disse muligheder ikriminalpolitisk øjemed har været urealisti-ske, fordi intet praktisk alternativ til for-sorgsselskabet har eksisteret.

Selskabet er således i realiteten frit stilletmed hensyn til valg af principielle kriminal-politiske retningslinier for selskabets ar-bejde. Det er eksempelvis selskabet, derafgør, hvorledes selskabet skal være opdelt iafdelinger på sagsmæssigt og geografiskgrundlag, hvorledes forholdet skal være mel-lem faste medarbejdere og private tilsynsfø-rende og personundersøgere, og hvilke sam-arbejdsaftaler der skal indgås med andre so-ciale myndigheder; det er endvidere selska-bet, der bestemmer sin rekrutterings- og ud-dannelsespolitik.

Den tidligere omtalte anordning af 1933om tilsyn og personundersøgelser er ophævetved lov nr. 253 af 4. juni 1969 om ændrin-ger i retsplejeloven (§ 2, stk. 2) . Dette ersket i overensstemmelse med en indstillingaf 12. juni 1967 fra kriminalforsorgsudval-get (optaget som bilag 2 i udvalgets betænk-ning nr. 519/1969 om vilkår ved betingededomme og prøveløsladelser). Det tilsyns-nævn, der var omtalt i anordningen, jfr.ovenfor s. 12, og som oprindelig var tiltænkten betragtelig kontrollerende funktion,havde inden for de sidste 15 år kun haft 5sager og således mistet reel indflydelse påforsorgsselskabets arbejde. Det fremgår afjustitsministeriets skrivelser af 28. april 1955og 13. oktober 1969 (Bestemmelser vedrø-rende fængselsvæsenet i Danmark 1969.side 47-48), at en person, der er undergivettilsyn, kan klage til justitsministeriet, mensom anført i kriminalforsorgsudvalgets

") I 1964 skete i realiteten en ændring af vedtægterne, idet forsorgsafdelingerne ved ungdomsfængslerne —for så vidt angår efterforsorgsarbejdet — blev tilknyttet Dansk forsorgsselskab.

22

nævnte indstilling vil ministeriets beføjelse ien sådan klagesag være begrænset til at giveudtryk for sin opfattelse af det passerede ogat fremkomme med anmodninger om æn-dringer over for forsorgsselskabet. Der er istraffelovens § 57, stk. 2, optaget en bestem-melse om, at justitsministeren fastsætternærmere regler om gennemførelse af tilsynog særvilkår, og ved den nævnte ændring afretsplejeloven i 1969 er der på grundlag afkriminalforsorgsudvalgets indstilling af1967 optaget en bestemmelse om, at justits-ministeren fastsætter nærmere regler om fo-retagelsen af personundersøgelser. Det erimidlertid klart, at de 2 lovbestemmelseralene sigter til fastsættelse af nærmere de-tailbestemmelser om fremgangsmåden vedgennemforelse af tilsyn og personundersøgel-ser, men ikke tager sigte på fastsættelse afbestemmelser af mere principiel kriminalpo-litisk rækkevidde. I øvrigt har der ikke væretsærlig anledning til at udnytte de to bemyn-digelser, idet forsorgsselskabet, til dels isamarbejde med kriminalforsorgsudvalget,har udfærdiget interne vejledninger for til-synsførende og personundersøgere.

Man kan selvsagt anlægge forskellige vur-deringer af det anførte. På den ene side kanman anlægge den opfattelse, at såvel princi-pielle synspunkter som den omstændighed,at forsorgsselskabet næsten fuldstændig fi-nansieres af staten, må tilsige, at staten haren afgørende indflydelse i praksis på denkriminalpolitik, der skal føres på den friekriminalforsorgs område. På den anden sidekan anføres, at forudsætningen for at opret-holde Dansk forsorgsselskab som en privatinstitution må være, at staten giver forsorgs-selskabet et betydeligt råderum med hensyntil valg af organisatorisk struktur og krimi-

nalpolitisk holdning. Disse synspunker vilblive uddybet nærmere nedenfor.

I denne sammenhæng skal kort berøres etorganisatorisk problem af mere speciel art.Dette vedrører spørgsmålet om tilsyn medprøveløsladte. Den omstændighed, at denløsladende anstalt af behandlingsmæssigegrunde antages at burde have en vis indfly-delse på tilsynsarbejdet, har i forbindelsemed forsorgsselskabets stilling som en rela-tivt selvstændig, privat organisation ført tiludformning af særlige regler vedrørendesamarbejdet imellem de løsladende anstalter(formelt den afdeling af forsorgsselskabet,der er knyttet til anstalten) og den forsorgs-selskabsafdeling, der overtager tilsynet. Denærmere regler herom er for statsfængsler-nes vedkommende optaget i cirkulærskri-velse af 1. juli 1955 fra forsorgsselskabet tildettes afdelinger (se forsorgsselskabets sam-ling af cirkulærer og instrukser 1951-1965,s. 15 ff). Med hensyn til ungdomsfængslerer de modsvarende regler optaget i selska-bets cirkulærskrivelse af 22. januar 1964,jfr. samme cirkulæresamling, side 82 ff. Deter unødvendigt her at gennemgå reglernenærmere; det er tilstrækkeligt at pege på, atman på grundlag af den nuværende strukturhar anset det for nødvendigt at fastsætte be-stemmelser om en dobbelt administration iforskellige sager om vilkårsovertrædelsem. v., hvilket jævnligt kan forsinke behand-lingen af de pågældende sager, som efterderes art bør behandles hurtigt; forslag fraDansk forsorgsselskab om en simplificeringaf ekspeditionsgangen er for tiden underovervejelse, men har på grund af den nuvæ-rende struktur givet anledning til betænke-lighed hos nogle af fængselsvæsenets anstalts-ledere og forsorgsmedarbejdere.

Kapitel VI.

Baggrunden for en nyvurdering af den eksisterende organisatoriskestruktur vedrørende forholdet mellem direktoratet for fængselsvæsenet

og Dansk forsorgsselskab.

Der er i arbejdsgruppen enighed om, at enrække forhold i de seneste årtiers udviklinggør det velbegrundet, at den opgavefordelingmellem fængselsvæsenet og forsorgsselska-bet, der, som det fremgår af kapitel II, harsit særlige historiske udgangspunkt, tages optil fornyet vurdering i lyset af den sted-fundne udvikling. Arbejdsgruppen skal idenne forbindelse navnlig pege på de neden-for anførte omstændigheder:

1. Straffeloven af 1930 bygger på forud-sætningen om bøder og de forskellige arteraf frihedsstraf som normalreaktionerne, me-dens reglerne om betingede domme fremtræ-der som subsidiære regler, der giver domsto-len en mulighed for på basis af en individuelvurdering at afstå fra anvendelsen af fri-hedsstraf og/eller bøde og foretrække en be-tinget dom, typisk forbundet med tilsyn.

Også reglerne om prøveløsladelse har istraffeloven af 1930 en relativt begrænsetrækkevidde, idet de, for så vidt angår perso-ner idømt tidsbestemt fængselsstraf, kun fin-der anvendelse, hvis personen er idømtfængselsstraf i mere end 9 måneder.

Lovgivningstilstanden efter 1930 var såle-des karakteriseret ved at placere kriminal-forsorgen i frihed som en subsidiær sankti-onsform af begrænset rækkevidde.

Navnlig inden for det seneste tiår har lov-givningsmagten indtaget en principielt æn-dret indstilling til spørgsmålet om anven-delse af kriminalforsorg i frihed.

De nugældende regler om betingededomme, der hidrører fra straf felovsændrin-gen 1961, bygger på straffelovskommissio-nens betænkning af 1953 om forsorgsdommeog betingede domme. Med henblik på de til-fælde, hvor der foreligger behov for krimi-nalforsorg i frihed, indeholdt betænkningenforslag om en ny domsform, dom direkte til

forsorg, som en sanktionsform sideordnetmed straffelovens forskellige straffeformer.Ved straffelovsændringen i 1961 opgav manstraffelovskommissionens forslag om dennesærlige domsform, men åbnede i stedet mu-lighed for anvendelse af to former for betin-gede domme, betingede domme med og udenstraffastsættelse, jfr. straffelovens § 56.

Straffelovsændringen var imidlertid imindst samme grad som straffelovskommis-sionens forslag udtryk for en klar afstandta-gen fra tanken om en subsidiær placering afden betingede dom med tilsyn. Illustrerendei denne henseende er den formulering, man i1961 gav straffelovens § 56, stk. 1: »Finderretten det upåkrævet, at straf kommer tilfuldbyrdelse, bestemmes det i dommen (dvs.skal det i dommen bestemmes), at spørgsmå-let om straffastsættelse udsættes og bortfal-der efter en prøvetid.« Den frie kriminalfor-sorgs fremtrædende placering i foranstalt-ningssystemet er tilkendegivet ved denneobligatoriske formulering.

Efter en mindre ændring i 1956 af reg-lerne om prøveløsladelse skete der en radi-kal ændring af disse regler i 1965. Den væ-sentligste ændring bestod i, at der blev åbneten almindelig adgang til prøveløsladelse medhensyn til alle tidsbestemte fængselsstraffepå mere end 4 måneder. Man gav med andreord hermed udtryk for den almindelige op-fattelse, at den frie kriminalforsorg, bortsetfra helt korte frihedsstraffe, har sin pladssom et regelmæssigt tilbehør til fuldbyrdelseaf frihedsstraffe.

2. I overensstemmelse med den nævnteprincipielle ændring af lovgivningsmagtensholdning til den frie kriminalforsorgs place-ring og anvendelsesområde viser kriminal-statistikken da også en meget væsentlig udvi-delse i anvendelsen af den frie kriminalfor-

24

sorg. Det er tilstrækkeligt herom at henvisetil de statistiske oplysninger, som er anførtside 7. Dansk forsorgsselskab fører nu tilsynmed omkring 6.000 personer, medens antal-let af personer, der er undergivet strafferet-lige retsfølger af frihedsberøvende karakter ifængselsvæsenets institutioner, udgør ca.2.500 og således væsentligt under halvdelenaf det klientel, der er undergivet tilsyn.

3. Den udvikling, der er skitseret ovenfor,har været ledsaget af et ændret syn på denarbejdsmetode, som den frie kriminalforsorgkræver. I sit historiske udgangspunkt hardet arbejde, der nu hører under forsorgssel-skabet, været et filantropisk orienteret hjæl-pearbejde, kombineret med en kontrolle-rende funktion i henhold til vilkårene i debetingede domme og resolutionerne om løs-ladelse på prøve. Den senere udvikling harikke alene været karakteriseret ved, at denkontrollerende funktion er blevet betragtetsom stadig mere og mere underordnet i for-hold til den sociale indsats, men også ognavnlig ved at det sociale hjælpearbejde erblevet anerkendt som et professionelt socialtarbejde, der med hensyn til metodik i prin-cippet må bygge på de retningslinier, der eranerkendt for andet socialt arbejde. Dettehar i meget betragteligt omfang været aner-kendt af Dansk forsorgsselskab gennem sel-skabets personalepolitik, der har lagt betyde-lig vægt på at rekruttere uddannede social-rådgivere til arbejdet. Justitsministeriet har isit bidrag til redegørelsen vedrørende per-

spektivplanlægningen 1970-1985 som sinopfattelse givet udtryk for, at arbejdet børudføres af socialrådgiveruddannet personalei væsentligt videre omfang, end det hidtil ersket. Selv om dette ikke udelukker, at derfortsat vil være behov for en bred anven-delse af private tilsynsførende som hjælperefor de faste medarbejdere, må det dog erken-des, at den nævnte udvikling i væsentliggrad rokker ved de forudsætninger, hvorun-der den frie kriminalforsorg oprindelig erplaceret i privat regie.

4. Den hidtidige organisatoriske strukturaf forholdet mellem direktoratet for fængsels-væsenet og Dansk forsorgsselskab havdetidligere som modstykke en relativ klarfunktionsdeling mellem den frie kriminalfor-sorg og den institutionsmæssige.

Den eneste mere betydningsfulde berø-ringsflade mellem de to funktioner forelå iforbindelse med prøveløsladelserne. 0gdisse havde tidligere et relativt begrænsetomfang. Den straffelovsændring, der skete i1965, medførte imidlertid omkring en for-dobling af det årlige antal prøveløsladelseraf personer idømt almindelig tidsbestemtfængselsstraf. Men også de følgende år harvist en meget betydelig stigning i antallet afprøveløsladelser efter straffelovens § 38,hvilket skyldes dels en ændring i løsladelses-praksis, dels en stigning i antallet af indsattei fængselsvæsenets anstalter. Om udviklin-gen fra 1966 til 1969 henvises til nedenstå-ende oversigt:

Antal afslag efter § 38, stk. 1 286 302 277 265heraf på grund af manglende samtykke fra den indsatte 96 115 106 101

heraf på grund af »utilrådelighed« 190 187 171 164

Hertil kommer, at straffelovsændringen af1961 om betingede domme medførte en ny-dannelse, som indebar en anden mulighedfor kombination i tidsfølge af fuldbyrdelseaf frihedsstraf og kriminalforsorg i frihed;der sigtes herved til de på side 6 omtalte reg-

ler om de såkaldte kombinationsdomme istraffelovens § 58, stk. 1 (der afsiges årligtomkring 200 sådanne domme).

Udviklingen har imidlertid ikke aleneværet karakteriseret af den ovenfor omtaltestærke forøgelse i det antal tilfælde, hvori

25

der sker en kombination af forudgåendefuldbyrdelse af frihedsstraf og efterfølgendekriminalforsorg i frihed. Mindst lige så storinteresse med henblik på det organisatoriskespørgsmål, arbejdsgruppen beskæftiger sigmed, knytter sig til den udvikling, der ersket, til dels på basis af nye lovbestemmel-ser, med hensyn til den måde, hvorpå fri-hedsstraf kan fuldbyrdes, og tilsynsmæssigeforanstaltninger gennemføres.

Ved straffelovsændringen i 1965 blev deri straffelovens § 35, stk. 2, og § 36 optagetregler, hvorefter der kan gives indsatte ud-

gange fra vedkommende kriminalinstitutiontil forskellige formål. Nærmere administra-tive bestemmelser herom er fastsat i justits-ministeriets cirkulære af 30. juni 1971. Deseneste år har vist en betragtelig udvidelse afpraksis med hensyn til anvendelsen af dissebestemmelser på basis af de erfaringer, somløbende er indvundet ved udgangsordninger-nes anvendelse.

Nedenfor gives nogle statistiske oplysnin-ger til belysning af det omfang, hvori ud-gange blev tilladt i 1970.

26

Udgang til arbejde og uddannelse.

Der er grund til at påregne, at der i dennærmeste tid på basis af indvundne erfarin-ger og på grundlag af betænkningen fra detundervisningsudvalg, der er nedsat under di-rektoratet for fængselsvæsenet, vil ske en be-tragtelig udvidelse af det antal tilfælde,hvori personer, der udstår straf, har opholduden for vedkommende institution i uddan-nelsesøjemed.

Det er væsentligt at understrege, at der iforbindelse med udgange jævnligt vil fore-ligge behov for, at den indsatte kan havekontakt med tilsynsmyndigheden på sammemåde som i forbindelse med en prøveløsla-delse.

Ligesom det således har vist sig hensigts-mæssigt i den institutionsmæssige kriminal-

forsorg så at sige at isprænge elementer affri kriminalforsorg, har der inden for denfrie kriminalforsorg vist sig en øget erken-delse af, at flere og flere klienter frembyder,i hvert fald periodevis, så alvorlige menne-skelige eller sociale problemer, at der opstårbehov for institutionsophold. Mulighedernefor sådanne ophold, der for tiden er helt util-strækkelige, foreligger dels på enkelte insti-tutioner uden for kriminalforsorgen, dels påforsorgsselskabets institutioner, dels på insti-tutioner, der organisatorisk hører under di-rektoratet for fængselsvæsenet.

Med hensyn til ophold i forsorgsselskabetsinstitutioner kan meddeles følgende oplys-ninger for året 1969 (i parentes er anførttallene for 1968-69):

For fængselsvæsenets institutioner er nuetableret en ordning, hvorefter løsladte per-soner på frivilligt grundlag kan få ophold idisse institutioner (den såkaldte hospitant-ordning), jfr. justitsministeriets cirkulæreaf 12. august 1970 (Bestemmelser vedrø-rende fængselsvæsenet i Danmark 1970, s.

35). Denne ordning er navnlig af praktiskbetydning med hensyn til personer, der erprøveudskrevet fra forvaring eller prøveløs-ladt fra ungdomsfængsel. Enkelte institutio-ner, der med hensyn til indretning og op-holdsforhold i hovedsagen svarer til instituti-oner under forsorgsselskabet, modtager i

27

særlig grad sådanne hospitanter. Dette gæl-der de åbne afdelinger, der er knyttet tilforvaringsanstalterne (Kastanienborg, Lys-holmgård og Amstrup) og, inden for det sid-ste halvår, den nyoprettede pension på Hols-bjergvej ved forvaringsanstalten i Herstedve-ster. Hertil kommer, at der inden for den al-lernærmeste fremtid forventes oprettet insti-tutioner under direktoratet for fængselsvæ-senet med særligt henblik på stofmisbrugereeller stofmisbrugstruede unge, jfr. redegø-relse II fra regeringens kontaktudvalg vedrø-rende ungdomsnarkomanien; en arbejds-gruppe under direktoratet arbejder for tidenmed dette spørgsmål.

Den sammensmeltning af kriminalfor-sorg i frihed og institutionsmæssig kriminal-forsorg, der er omtalt ovenfor, kendes også iandre lande, som det er naturligt at sammen-ligne med. Det kan forventes af denne gensi-dige integration, at de to former for krimi-nalforsorg vil blive et af de væsentligstetræk i de kommende års vesteuropæiske kri-minalpolitik, blandt andet støttet på arbejdeti den europæiske kriminalkomité.

5. Arbejdsgruppen har orienteret sig omudviklingen i andre europæiske lande medhensyn til det organisatoriske forhold mel-lem fængselsvæsen og fri kriminalforsorg.Oplysninger herom kan blandt andet hentesfra en rapport fra den europæiske kriminal-komité: »Practical Organisation of Measuresfor the Supervision and After-care of Condi-tionally Sentenced and Conditionally Relea-sed Offenders« (Council of Europe, Stras-bourg 1970), jfr. navnlig Appendix I, afde-ling IV (General Organisation of Probationand After-care Services) og de af 14 med-lemslande afgivne svar (s. 75-241, specielt s.79-80,86,95-96, 121-122, 138-139, 157, 163,170, 178-179, 193, 205-206, 218 og 223-225).

Det er karakteristisk, at de lande* der i ef-terkrigsårene har indført eller overvejer atindføre kriminalforsorg i frihed, navnlig itilknytning til nye former for betingededomme, bygger på en statslig organisation.Dette gælder således Belgien, Luxemburg,Frankrig og Italien; en undtagelse er dentyske forbundsrepublik, hvis private ordningvedrørende tilsyn, personundersøgelse m. v.etableredes umiddelbart efter krigen og for-mentlig i det hele må ses i sammenhæng med

en relativ svag statslig organisation af fæng-selsvæsenet.

Med hensyn til de øvrige lande, der erstartet med en privat organisation, er udvik-lingen gennemgående præget af statslig over-tagelse af den frie kriminalforsorg efter etmellemstadium, hvor man på den ene sidehar bevaret den private organisation, men påden anden side har ladet denne bygge på enovervejende statslig finansiering. I Sverigeovertog staten i 1942 i princippet den friekriminalforsorg, som nu sammen med fæng-selsvæsenet administreres af den svenskekriminalvårdsstyrelse. Styrelsen har et sam-arbejde med private foreninger for kriminal-forsorg, navnlig med henblik på rekrutteringaf private tilsynsførende, der anvendes imeget stort antal (ca. 10.000). I Stockholmvaretager Skyddsvärnet tilsyn med prøveløs-ladte og driver forskellige institutioner.

Spørgsmålet om en statslig overtagelse afden frie kriminalforsorg i Norge og Finlandbehandles for tiden i udvalg.

6. På grundlag af den gennemførte lovgiv-ning og praksis, den faglige kriminalpoliti-ske debat og det planlægningsarbejde, derhar fundet sted i direktoratet for fængsels-væsenet, og som blandt andet har manife-steret sig i direktoratets og justitsministerietsbidrag til redegørelsen vedrørende perspek-tivplanlægning 1970-1985, må det påregnes,at de nærmeste års reformarbejde på krimi-nalpolitikkens område i en særlig grad vilblive præget af bestræbelser på at begrænseanvendelsen af frihedsstraf og på at foretageen radikal udbygning af den frie kriminal-forsorg med øget investering i dels en effek-tivisering af tilsynsarbejdet, dels en tilveje-bringelse af rimeligere muligheder for insti-tutionsophold m. v. for personer, der erunder tilsyn. Spørgsmålet vil blive omtaltnærmere nedenfor.

Man skal i denne sammenhæng blot un-derstrege, at det stadium, hvorpå man heref-ter befinder sig i den kriminalpolitiske om-formningsproces, gør det betydningsfuldt, atder tages en principiel stilling på nuværendetidspunkt til det organisatoriske spørgsmål,der er forelagt arbejdsgruppen.

Man skal endvidere pege på, at andre ud-valg i den senere tid har beskæftiget sig medspørgsmål, hvis vurdering i høj grad er af-hængig af en stillingtagen til det omtalte or-ganisatoriske spørgsmål.

28

Kriminalforsorgsudvalget har således be-skæftiget sig med spørgsmålet om en effekti-visering af efterforsorgsarbejdet for prø-veudskrevne forvarede og herunder drøftet,om efterforsorgsarbejdet vedrørende dennepersongruppe fortsat i alt væsentligt burdefalde uden for selskabets arbejdsområde.Under drøftelserne har der været anlagt for-skellige synspunkter på dette spørgsmål.Man har anført, at der savnes en rationel be-grundelse for en anden administrativ struk-tur af tilsynsarbejdet for prøveudskrevneforvarede end for andre kategorier af løs-ladte. Endvidere har det været anført, atgeografiske forhold gør det nødvendigt, attilsynsarbejde med prøveudskrevne forva-rede, der tager bopæl længere borte fra ud-skrivningsanstalten, helt eller delvis udføresaf den almindelige organisation for kriminal-forsorg i frihed, for tiden Dansk forsorgssel-skab.

Det forsorgsudvalg, der er nedsat underdirektoratet for fængselsvæsenet med hen-blik på reform af forsorgsarbejdet i fæng-selsvæsenets institutioner, herunder arbejdetvedrørende løsladelsesforberedelse, har drøf-tet de problemer vedrørende dobbeltadmini-stration, som knytter sig til den nuværendeorganisatoriske struktur, og som gør sig gæl-dende i sager vedrørende prøveløsladtesovertrædelse af vilkår m. v., jfr. bemærknin-gerne ovenfor side 22.

Også losningen af forskellige problemervedrørende personaleuddannelse og vedrø-rende instruktion af private tilsynsførendeberor på, hvilken organisatorisk ordning dervælges.

8. Arbejdsgruppens arbejdsopgave bør sesi sammenhæng med arbejdet i socialreform-kommissionen, jfr. dennes første betænkningnr. 543/1969 om det sociale tryghedssystemog den lovgivning, der er gennemført pågrundlag heraf, samt de enhedsbestræbelser

vedrørende organisation, som dette reform-arbejde er udtryk for.

Med udgangspunkt i en aftale mellem ju-stitsministeren og socialministeren har re-præsentanter udpeget af socialreformkom-missionen samt repræsentanter for forsorgs-selskabet og fængselsvæsenet haft drøftelservedrørende de fremtidige muligheder forsamarbejde mellem kriminalforsorgen og detalmindelige sociale system. Man har herun-der også haft for øje mulighederne for, at ar-bejdsopgaver, der i dag løses af forsorgsmed-arbejderne i fængselsvæsenets institutionerog af Dansk forsorgsselskab, helt eller delviskunne overtages af det almindelige socialesystem.

På grundlag af disse drøftelser må detkonkluderes, at der ikke inden for en nær-mere fremtid er praktisk mulighed for ennærmere integration i forholdet mellem kri-minalforsorgen og den almindelige socialeforsorg. Derimod giver såvel det gennem-førte og påtænkte reformarbejde vedrørendeden almindelige sociale forsorg og de sted-fundne drøftelser grundlag for forventningerom, at samarbejdet mellem kriminalforsor-gen og det almindelige sociale system kansmidiggøres og dermed effektiviseres.

Det er uden videre klart, at de praktiskemuligheder for rationalisering af dette sam-arbejde har sammenhæng med den organisa-toriske struktur, der vælges for kriminalfor-sorgen.

I tilknytning til det anførte er der ogsågrund til at pege på relationen mellem krimi-nalforsorgens organisation og det arbejde,der pågår i den sociale uddannelseskommis-sion vedrørende uddannelse af blandt andetkriminalforsorgens medarbejdere.

9. Endelig skal arbejdsgruppen pege på, atpolitiske partier i deres arbejde (program-mer, konferencer m. v.) har vist en stigendeinteresse for spørgsmålet om etablering afenhedsorganisation i kriminalforsorgen.

Kapitel VII.

Arbejdsgruppens synspunkter.

1. Arbejdsgruppen ønsker indledningsvis atunderstrege følgende vedrørende den forelig-gende problemstilling:

I den offentlige diskussion om det forelig-gende organisatoriske problem ses dette oftestillet op på den måde, at der er spørgsmålom, hvorvidt to sideordnede organer - detstatslige direktorat for fængselsvæsen og detprivate Dansk forsorgsselskab - med hver sitfunktionsområde skal sammenlægges. Detteer ikke en rigtig problemstilling. Som frem-hævet side 21 er den gældende ordning, atder påhviler direktoratet for fængselsvæse-net det centrale statslige ansvar for gennem-førelse af alle strafferetlige sanktioner(bøder, frihedsstraf, frihedsberøvende sær-foranstaltninger samt tilsyn og anden krimi-nalforsorg i frihed), men at der i forholdetmellem direktoratet og Dansk forsorgssel-skab består et delegationsforhold, hvorefterDansk forsorgsselskab er bemyndiget til atforetage udførelsen af den overvejende delaf kriminalforsorgen i frihed, nemlig i prin-cippet al kriminalforsorg i frihed bortset fraefterforsorgen for prøveudskrevne forva-rede. Spørgsmålet er, om dette delegations-forhold skal bevares, ændres eller ophæves.

Som netop antydet er det foreliggendeproblem ikke et skarpt enten-eller. Som tidli-gere nævnt har forsorgsselskabet for tiden 4hovedfunktioner: Personundersøgelser, til-syn og forsorgsmæssige foranstaltninger i til-knytning hertil, drift af institutioner (ung-domspensioner m. v.) samt økonomisk hjæl-pevirksomhed. Endvidere har selskabet for-skellige opgaver, som falder ind under detsalmindelige hjælpevirksomhed for lovover-trædere (vedtægternes § 1 nr. 5), dvs. råd-givning og forsorgsmæssig bistand til perso-ner, der på helt frivilligt grundlag søgerstøtte hos selskabet, herunder personer, derløslades efter endt straf, varetægtsfængsledeog korttidsstraffede i arresthusene samt an-holdte eller sigtede, der henvises af politiet.

Hertil kommer tre mindre omfattende ar-bejdsopgaver, nemlig den sociale bistand tilanholdte subsistensløse, som tidligere blevvaretaget af Københavns politis sociale hjæl-petjeneste, bistand med hensyn til rekrutte-ring af tilsynsværger i henhold til straffelo-vens § 70, stk. 2, for bl. a. forvarede, og re-kruttering af faste fængselsbesøgere i hen-hold til justitsministeriets cirkulære af 1. ok-tober 1970, jfr. Bestemmelser vedrørendefængselsvæsenet i Danmark 1970, side 45.Som det vil fremgå af det følgende, har ar-bejdsgruppen overvejet forskellige mellem-løsninger, herunder navnlig den, at personun-dersøgelser og tilsynsvirksomhed blev over-taget af direktoratet, medens forsorgsselska-bet fortsatte sin virksomhed med hensyn tildrift af institutioner og økonomisk hjælp.

Endvidere ønsker arbejdsgruppen at frem-hæve, at det foreliggende spørgsmål ikke måforveksles med problemet om. hvorvidt derer basis for en privat indsats på kriminalfor-sorgens område. Der er i arbejdsgruppenenighed om, at et samarbejde med privatepersoner er af den største betydning for kri-minalforsorgens udførelse. Arbejdsgruppensovervejelser vedrører de organisatoriskerammer for og dermed også arten af denvirksomhed, der er egnet for privat aktivitet.

Der er i arbejdsgruppen enighed om denprincipielle målsætning, der bør lægges tilgrund ved overvejelserne af det foreliggendeorganisatoriske spørgsmål. Navnlig de sene-ste år har været karakteriseret ved en stadigstærkere understregning af betydningen afsocialarbejdet i såvel den institutionsmæs-sige som den frie kriminalforsorg. Værdienaf en eventuel omorganisation af kriminal-forsorgens struktur bør måles efter dens for-ventede egnethed til at effektivisere detteforsorgsarbejde.

2. Som argumentation for statens overta-gelse af den frie kriminalforsorgs virksom-hed er jævnligt henvist til. at denne arbejds-

30

opgave er en »naturlig« statsopgave, jfr.f. eks. referatet fra forvaltningskommissio-nens betænkning ovenfor side 13.

Det synes jævnligt uklart, hvad der liggeri en sådan betragtning.

Undertiden bygger betragtningen forment-lig på systematisk prægede overvejelser ved-rorende lovgivningens indhold og den admi-nistrative og retsplejemæssige struktur. Per-sonundersogelser er et led i den i övrigtstatsligt organiserede strafferetspleje. Tilsyner en af flere former for kriminalretlige for-anstaltninger, som det i øvrigt er et statsligtanliggende at gennemføre.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at derkun kan tillægges sådanne systematiskeovervejelser en meget begrænset betydning isammenligning med reale vurderinger af,hvorledes samarbejdet og fordelingen af op-gaverne mest hensigtsmæssigt gennemføres.

Der kan imidlertid i betragtningen omden frie kriminalforsorg som en »naturlig«statsopgave ligge et andet og mere væsentligtsynspunkt. Foretagelse af personundersøgel-ser og gennemforelse af tilsyn betegnermeget væsentlige og ansvarsfulde arbejdsop-gaver. Tndholdet af en personundersøgelsekan blive afgørende for valget imellem be-tinget dom og ubetinget dom og dermed af-gørende for. om en person skal frihedsberø-ves. Selve undersøgelsens foretagelse inde-bærer en række delikate problemer vedrø-rende grænsen for personundersøgelsens»indtrængen« i privatlivets område. Gen-nemforelse af tilsyn er undertiden en vanske-lig balanceakt mellem på den ene side fore-holdelse og gennemforelse af en forpligtelsefor klienten, fastlagt i dommen eller løsladel-sesresolutionen, og på den anden side etable-ring og fastholdelse af et tillidsforhold, derer af afgørende betydning for hjælpearbej-dets muligheder. Pligtforholdet og dermedtvangsmomentct i tilsynssituationen kommernavnlig frem i de tilfælde, hvor klienten gørsig skyldig i overtrædelse af vilkår. Den til-synsførende skal da tage stilling til det van-skelige spørgsmål, om han kan forsøge atløse den foreliggende situation på egen håndeller må indberette til den myndighed, der erkompetent til at træffe bestemmelse om fuld-byrdelse af straf. I sidstnævnte tilfælde stil-les meget betydelige krav med hensyn til be-visfæstelse og objektivitet i bedømmelse.

På den her anførte baggrund må det gene-

relt konkluderes, at den del af forsorgsarbej-dets virksomhed, der vedrører personunder-søgelser og tilsyn, indebærer funktioner afen sådan art, at der kan anføres gode grundefor, at disse funktioner bør udøves af perso-ner, der handler under det særlige offentlig-retlige ansvar, som påhviler personer, derhandler i offentlig tjeneste.

5. Det er som allerede berørt af væsentligbetydning for gennemførelse af personunder-søgelser og tilsyn, at der mellem personun-dersøgeren og den tilsynsførende på den eneside og klienten på den anden side kan etab-leres et tillidspræget forhold som grundlagfor motivation, vejledning, rådgivning og as-sistance. Det er endvidere ud fra et forsorgs-mæssigt synspunkt af væsentlig betydning,at den pågældende foranstaltning gennemfø-res på en sådan måde, at unødig »stempling«af klienten som »kriminel« undgås.

Der er i arbejdsgruppen enighed om, atdette synspunkt må tages i betragtning vedovervejelserne af, hvilken organisatoriskform der bor foretrækkes.

Den opfattelse er anført, at det nævntesynspunkt med betydelig vægt taler for atopretholde den nuværende private ordning.Der er navnlig peget på, at det for så vidtangår betinget dømte, som ikke tidligere harudstået straf, er af væsentlig betydning, attilsynet føres af en privat organisation, og attilsynsforanstaltningen således ikke fuldbyr-des af det officielle system for strafferetligretshåndhævelse.

Den overvejende opfattelse i udvalget er,at der ikke foreligger noget nærmere grund-lag for antagelser om det pågældende for-hold. Det er således for overvejelserne irrele-vant at foretage sammenligninger mellemden holdning, klienter i dag måtte have tilhenholdsvis afdelinger af forsorgsselskabetog afdelinger inden for fængselsvæsenets in-stitutioner. Spørgsmålet, der foreligger, er,hvilken indstilling og holdning klienter vilhave til et eventuelt fremtidigt statsligt sy-stem for fri kriminalforsorg sammenlignetmed holdningen til Dansk forsorgsselskabsnuværende afdelinger. Om dette spørgsmålkan der i virkeligheden kun gættes. Detfremhæves dog, at følgende punkter må ind-drages i overvejelserne. Det er en udbredtopfattelse, at forsorgsselskabets afdelingerallerede i dag i virkeligheden jævnligt ople-ves som offentlige institutioner, hvilket i og

31

for sig også kan være naturligt på baggrundaf den statslige finansiering, det nære samar-bejde med statslige myndigheder og forsorgs-selskabets nuværende organisatoriske, her-under kontormæssige opbygning. Det måforudsættes, at der i tilfælde af en eventuelstatslig overtagelse af den frie kriminalfor-sorg vil blive lagt afgørende vægt på, at depågældende forsorgsafdelinger fremtrædersom »neutrale« afdelinger. Hovedsynspunk-tet er i øvrigt, at det afgørende for klienter-nes holdning til de pågældende afdelingerikke kan antages at være det formelle - ipraksis i mere eller mindre skjulte - ejerfor-hold med hensyn til afdelingerne, men deri-mod personalets holdning og arten og om-fanget af de ressourcer, som den frie krimi-nalforsorg er i stand til at stille til rådighedfor klienterne, det være sig med hensyn tilrådgivning og vejledning og med hensyn tilmere økonomisk præget hjælp.

4. Under arbejdsgruppens overvejelser harfleksibiliteten eller smidigheden i forsorgs-selskabets nuværende arbejdsmetoder væretfremhævet, og der har været rejst spørgsmålom, hvorvidt en sådan fleksibilitet vil kunnefastholdes ved en statslig overtagelse af denfrie kriminalforsorg. Arbejdsgruppen er ogsåbekendt med, at dette spørgsmål har spilleten væsentlig rolle i drøftelser mellem for-sorgsselskabets medarbejdere.

Det er fremgået, at der med fleksibilitetsigtes til to principielt forskellige forhold:

For det første har overvejelserne haft rela-tion til det også i forbindelse med den almin-delige socialreform centrale spørgsmål om»regelorientering« eller »klientorientering« idet sociale arbejde. Tendensen i det almin-delige reformarbejde inden for den socialeforsorg går ganske klart i retning af at gørearbejdet mindre regelorienteret og mere kli-entorienteret i betydningen at lægge afgø-rende vægt på at udforme hjælpesystemet så-ledes, at det i videst muligt omfang åbnermulighed for uden mere eller mindre for-melle juridiske vurderinger at afpasse densociale assistance efter klientens individuellebehov. Den samme tendens gør sig imidler-tid gældende i reformarbejdet inden forfængselsvæsenets institutioner, som netopbestår i at ophæve tidligere regelbestemte re-striktioner for i højere grad at give persona-let mulighed for at individualisere behand-lingen efter behov. Fængselsvæsenets repræ-

sentanter i arbejdsgruppen har understreget,at denne tendens må forventes at blive fort-sat i fængselsvæsenets institutioner, og atman forudsætter, at den samme tendens skalgøre sig gældende i det fortsatte reformar-bejde inden for den frie kriminalforsorgsområde.

Det andet problem, der indgår i overvejel-serne vedrørende større eller mindre fleksi-bilitet, er problemet om decentralisering.Decentralisering er et væsentligt træk i denudvikling, der for tiden finder sted i heleden statslige og kommunale administrationog herunder som bekendt også i socialre-formkommissionens arbejde. Også her gæl-der det, at den almindelige decentraliserings-tendens har præget udviklingen inden forfængselsvæsenet i snævrere forstand. Langtde fleste afgørelser vedrørende de enkelteindsatte er i de senere år delegeret fra direk-toratet til de enkelte institutioner. Dette gæl-der således den overvejende del af afgørel-serne vedrørende prøveløsladelse og udgangs-tilladelse. En ændring i denne udviklingsli-nie kan ikke forventes, og en eventuel stats-lig overtagelse af de funktioner, der fortiden udøves af Dansk forsorgsselskab, kanheller ikke forventes at føre til, at beføjelser,der for tiden ligger hos lokalafdelinger, til-bageføres til centralt plan. Tværtimod mådet i overensstemmelse med de almindeligeadministrative bestræbelser påregnes, at detvil blive overvejet, om der foreligger rationa-liseringsmuligheder gennem en yderligeredelegation af beføjelser til lokale afdelinger.

Også med henblik på relationen til denfrie kriminalforsorg kan der være grund tilat berøre et mere internt delegationsspørgs-mål i fængselsvæsenets institutioner. Uanselat der i institutionerne findes såvel instituti-onsråd som funktionærmøder, er vedkom-mende inspektør (ved forvaringsanstalterneoverlægen) den formelle leder af institutio-nen. Den praktiske betydning heraf medhensyn til institutionernes forsorgsarbejdesynes at være noget forskellig i de forskelligeinstitutioner. Spørgsmålet vil blive nærmerebelyst og overvejet i det forsorgsudvalg, derfor tiden er nedsat under direktoratet forfængselsvæsenet, og som er omtalt ovenforside 28. Fængselsvæsenets repræsentanter iarbejdsgruppen har imidlertid ønsket at un-derstrege, at man må tillægge det meget væ-sentlig betydning, at fængselsvæsenets insti-

32

tiitionsledere giver deres forsorgsmedarbej-dere en høj grad af selvstændighed med hen-syn til forsorgsarbejdets udførelse. Dette erikke alene begrundet i forsorgsmedarbejder-nes særlige faglige forudsætninger for dettearbejde og i almindelige administrative ratio-naliseringshensyn, men må også tillægges af-gørende betydning for et smidigt og effektivtsamarbejde imellem forsorgspersonalet ifængselsvæsenets institutioner og forsorgs-personalet i den frie kriminalforsorgs afde-linger og i den almindelige sociale forsorg.

5. Arbejdsgruppen har drøftet, om krimi-nalforsorgens organisatoriske struktur kanantages at have betydning for det omfang,hvori kriminalforsorg i frihed bringes i an-vendelse.

Disse drøftelser har deres grundlag i deseneste års almindelige kriminalpolitiskedebat, der ud fra synspunkter om humanitetog effektivitet i kriminalforsorgen klartpeger på en drejning af den kriminalpoliti-ske praksis i retning af en begrænsning i an-vendelsen af, navnlig kortere, frihedsstraffetil fordel for dels bøder, dels kriminalforsorgi frihed gennem anvendelse af betingededomme med tilsyn.

Det turde uden videre være klart, at en al-mindelig oprustning af den frie kriminalfor-sorg til et mere effektivt virkende system måpåregnes at påvirke restsmyndighedernesholdning i retning af i videre omfang endhidtil at finde det forsvarligt og hensigts-mæssigt at anvende betinget dom med tilsyni stedet for ubetinget frihedsstraf. For så vidten sådan effektivisering vil blive en følge afen ændret organisatorisk struktur, vil dennesåledes indirekte føre til udvidet anvendelseaf kriminalforsorg i frihed. Herom henvisesi øvrigt til bemærkninger i et senere afsnit.

6. Arbejdsgruppen lægger betydelig vægtnå den side 23 ff. omtalte ændring af den tid-ligere grænse imellem den institutionsmæs-sige (»fængselsmæssige«) kriminalforsorgog den frie kriminalforsorg. Det er på detanførte sted nærmere beskrevet, hvorledesudviklingen har medført en gensidig integra-tion af institutionsmæssig og fri kriminalfor-sorg. Dette kræver en bestandig samordningaf det sociale arbejde, der finder sted underinstitutionsophold og under ophold uden forinstitution.

I arbejdsgruppen er anført, at det nødven-dige smidige samarbejde mellem forsorgsper-

sonale. der primært virker i institution, ogforsorgspersonale, der primært virker udenfor institution, mest hensigtsmæssigt organi-seres under en enhedsledelse af den samledekriminalforsorg.

Der er i denne forbindelse peget på vissekonkrete punkter:

Man vil gennem en enhedsledelse kommebort fra de praktiske problemer, der knyttersig til den nuværende dobbeltadministrationi forbindelse med stillingtagen til vilkårso-vertrædelser, begået af prøveløsladte, jfr.ovenfor side 22.

Det er stærkt påkrævet, at forsorgsmedar-bejdere, der i øvrigt virker uden for instituti-onen, gennem besøg i denne under klientensophold her (eventuelt under fængselsmæssiganbringelse) kan aflægge besøg og på dennemåde formidle kontinuitet i det samlede so-ciale behandlingsarbejde, herunder med-virke ved løsladelsesforberedelse.

I større og større omfang foreligger somnævnt tilfælde, hvor personer har udgangs-tilladelse af en sådan varighed, at situatio-nen med hensyn til sociale problemer i reali-teten må ligestilles med en prøveløsladelse.Det er nødvendigt, at der på en smidig mådekan etableres et samarbejde imellem institu-tionen og en afdeling i den frie kriminalfor-sorg.

Et integrationsspørgsmål af særlig betyd-ning foreligger med hensyn til arresthusene.Et af de kriminalpolitiske spørgsmål vedrø-rende den institutionsmæssige kriminalfor-sorg, der for tiden prioriteres højest, er be-handlingen af varetægtsfængslede. Navnligpå baggrund af de relativt langvarige fængs-lingstider er det helt nødvendigt, at der un-der varetægtsfængslingen (og straks efterat denne er sket) iværksættes et effektivthelhedsorienteret socialt arbejde, der efterdommen kan kontinueres i fuldbyrdelsesin-stitutionen og efter løsladelsen. Et sådant ar-beide forsømmes i væsentlig grad. De en-kelte arresthuse er ikke store nok til at bæreansættelse af socialrådgivere. På grundlag afreglerne i afsnit IV i Dansk forsorgsselskabscirkulærskrivelse af 1. juni 1955 (selskabetscirkulæresamling 1951-1965, side 21), gøreset betydningsfuldt arbejde af forsorgsselska-bets lokalafdelinger og arrestforvarerne,men ressourcerne rækker ikke tilnærmelses-vis til et forsorgsarbejde af den karakter,som forholdene tilsiger. Spørgsmålet be-

33

handies for tiden af det forsorgsudvalg, derer nedsat under direktoratet for fængselsvæ-senet. Den eneste praktikable løsning synesat være en normering af personale ved lokal-afdelingerne for fri kriminalforsorg, såledesat det omtalte institutionsmæssige forsorgs-arbejde kan få høj prioritet blandt lokalaf-delingernes arbejdsopgaver. Sker dette, bety-der det nye perspektiver for en virkelig kon-tinuitet i socialt arbejde med klienterne(personundersøgelse, forsorg under arrest-ophold, kontakt med fuldbyrdelsesinstitutionefter dom, tilsynsarbejde).

7. Principielle budgetmæssige synspunk-ter kan anføres til støtte for en statslig over-tagelse af den frie kriminalforsorg. Det kanud fra sådanne synspunkter anses for mindrerigtigt, at en privat organisation driver envirksomhed og administrerer det tilhørendebudget, når indtægterne på dette budget forover 95 procents vedkommende er statsligemidler. For så vidt der ved sådanne betragt-ninger sigtes til spørgsmålet om statslig kon-trol med selskabets pengeforbrug, må even-tuelle betænkeligheder dog efter arbejds-gruppens opfattelse betragtes som rent prin-cipielle og uden praktisk baggrund. For-sorgsselskabet har lagt stor vægt på en for-sigtig økonomisk administration, og denneadministration har i det hele været bestemtaf den omstændighed, at de statslige tilskudtil forsorgsselskabets virksomhed har væretutilstrækkelige til at sikre den udbygning afden frie kriminalforsorg, som efter arbejds-gruppens opfattelse burde være sket og i øv-rigt måtte anses for forudsætninger for delovgivningsmæssige reformer af 1961 og1965 vedrørende henholdsvis betingededomme og udvidet adgang til prøveløsla-delse.

Det kan derimod anses for betænkeligt udfra et budgetmæssigt synspunkt, at statenikke har større indflydelse, end tilfældet er,med hensyn til anvendelsesmåden for stats-tilskuddet. Dette spørgsmål er imidlertid enunderafdeling af det bredere spørgsmål, sombehandles nedenfor, og som angår hele pro-blemet om statslig indflydelse på den krimi-nalpolitik, der føres på den frie kriminalfor-sorgs område. Spørgsmålet skal derfor ikkeforfølges nærmere i dette afsnit.

S. Det er i arbejdsgruppen anført, at derknytter sig betragtelige administrative, ratio-naliseringsmæssige fordele til etablering af

en enhedsledelse af den samlede kriminal-forsorg.

Med hensyn til nogle af fordelene på detlokale plan kan til dels henvises til bemærk-ningerne ovenfor under punkt 6.

Her skal derfor i hovedsagen omtales defordele på det centrale plan, som er fremhæ-vet under drøftelserne:

Der vil opnås en forenkling ved alene atarbejde med én personaleadministration.

Der vil knytte sig fordele til et centralise-ret ansvar for den samlede personaleuddan-nelse i kriminalforsorgen. Fængselsvæsenetspersonaleskole har i et vist begrænset om-fang allerede optaget personale fra forsorgs-selskabet på nogle af skolens kurser. Skolenhar to hovedopgaver dels selv at drive un-dervisningsvirksomhed, dels at formidlekontakt til andre uddannelsesmuligheder.Med hensyn til forsorgsselskabets personaleforeligger navnlig to uddannelsesproblemerdels efteruddannelsen af selskabets fastemedarbejdere, dels instruktion af private til-synsførende, jfr. kriminalforsorgsudvalgetsbetænkning nr. 563/1970 om dette sidstespørgsmål, som endnu ikke har kunnet føresud i livet. Ud fra et administrativt synspunktog formentlig også af hensyn til at sikre ef-fektivitet i uddannelsen må det anses for for-delagtigt, at den nuværende personaleskolefremtidig i det hele fungerer som en krimi-nalforsorgens personaleskole.

Også til etablering af en fælles bygnings-administration må der antages at knytte sigvæsentlige fordele. Direktoratet for fængsels-væsenet har (direktoratets 3. kontor) perso-nale specialiseret i behandling af byggesager.Der er ikke, og det kan heller ikke ansesfor hensigtsmæssigt at udvikle en specielbygningsadministration inden for Dansk for-sorgsselskabs rammer. Antallet af byggesa-ger inden for den frie kriminalforsorgs om-råde må forventes i den nærmeste fremtid atblive relativt omfattende og stille betydeligekrav til både personale og ekspertise.

Der er en stigende erkendelse af, at en væ-sentlig del af behandlingsarbejdet i såvelfængselsvæsenets institutioner som inden forden frie forsorg kan og bør udføres gennemden almindelige forsorgs institutioner, gen-nem almindelige uddannelsesinstitutionerm. v. Der pågår for tiden og må forventes iden nærmeste fremtid i endnu videre om-fang at ville pågå forhandlinger mellem på

34

den ene side forsorgsselskabet og fængsels-væsenet (og udvalg herunder, således dettidligere omtalte forsorgsudvalg), og på denanden side institutioner uden for kriminal-forsorgen om etablering af samarbejdsaftaler(socialkontorer, børne- og ungdomsforsorg,revalidering, erhvervsvejledning, arbejdsfor-midling, institutionerne for fritidsundervis-ning m. v. - og samarbejde med de fremti-dige sociale centre). Der knytter sig forbegge parter væsentlige fordele til en organi-sationsform, hvorefter sådanne samarbejds-aftaler kan etableres mellem en enhedsorga-nisation for kriminalforsorgen og de almin-delige sociale og pædagogiske institutionerm. v. Det her omtalte spørgsmål om rationa-lisering af et samarbejde vedrører både detcentrale og det lokale plan.

Arbejdsgruppen ønsker at understrege be-tydningen af, at der lokalt etableres det tæt-test mulige samarbejde mellem på den eneside fængselsvæsenets institutioner (herun-der også arresthusene) og den frie kriminal-forsorgs afdelinger og på den anden sideblandt andet de fremtidige sociale centre påamtsplan. Dette må forudsætte, at der ihvert amt etableres en afdeling for den friekriminalforsorg, og at denne afdeling sam-men med fængslerne, herunder arresthusene,i det pågældende amt får særlige samar-bejdsrelationer med det sociale center.

Også på det centrale plan bør kriminalfor-sorgen udøves i tæt samarbejde med de soci-ale myndigheder, og der bør etableres di-rekte kontaktled mellem kriminalforsorgs-styrelse og socialstyrelse. Arbejdsgruppenskal pege på, at en sådan kontaktordning forså vidt angår undervisning i fængselsvæse-nets institutioner allerede er etableret imel-lem direktoratet for fængselsvæsenet og un-dervisningsministeriet.

Spørgsmålet om fordele ved en enhedsle-delse med henblik på tilrettelæggelse af be-handlingsprogrammer må ses i sammenhængmed, at praktisk taget alt behandlingsmæs-sigt arbejde vedrørende indsatte i fæng-selsvæsenets institutioner må betragtes somomfattende såvel en institutionsmæssig somen ikke-institutionsmæssig behandlingsfase.Ved udarbejdelse af behandlingsplaner mådisse to behandlingsformer vurderes som enenhed.

Endelig skal man pege på, at der for tideni direktoratet for fængselsvæsenet søges op-

bygget en særlig sektion for dels statistisk ar-bejde, dels kriminologisk forskning, herun-der såvel forskning, der skal foretages i di-rektoratet, som forskning, der skal søges eta-bleret gennem samarbejde med de videnska-belige institutter. Det må anses for rationelt,at en sådan sektion kan fungere også på denfrie kriminalforsorgs område.

En forudsætning for, at der kan opnås ra-tionalisering gennem samordninger som deovenfor omtalte, er imidlertid, at forsorgs-mæssig sagkundskab gives en central place-ring i en eventuel fremtidig enhedsledelsefor kriminalforsorgen. Det falder dog udenfor arbejdsgruppens kommissorium at gånærmere ind på direktoratets ledelsesforholdMan skal indskrænke sig til at pege på, at ensamordning af den institutionsmæssige ogden frie kriminalforsorg må forudsætte, atsocialt uddannet personale i væsentligt om-fang og med central placering knyttes til di-rektoratet.

9. Som et afgørende argument for en stats-lig overtagelse af den frie kriminalforsorger gjort gældende, at det er nødvendigt atsikre en enhedsledelse af kriminalforsorgenmed henblik på koordineringen af den virk-somhed, der omfatter de væsentlige krimi-nalpolitiske beslutninger. Der er herundernavnlig henvist til den mere langsigtedeplanlægning, således som denne manifeste-rer sig dels i den almindelige budgetlægning,dels i udarbejdelsen af de flerårige budget-rammer, dels — også udover de pengekræ-vende beslutninger - i udformningen af deretningslinier, som den kriminalpolitiskekurs med hensyn til fuldbyrdelse af krimi-nalretlige foranstaltninger bør følge.

Kriminalpolitik er som anden politik etspørgsmål om stillingtagen på grundlag afviden, som tilvejebringes ved forskning ogpraktiske erfaringer, og af »politiske« vurde-ringer. 1 betragtning af den forbindelse oggensidige integration, der er mellem den in-stitutionsmæssige og den frie kriminalfor-sorg, er det nødvendigt, at politikken på deto områder bygger på et fælles vidensgrund-lag og på en fælles grundholdning til de vær-dier, der er bestemmende for kriminalpoli-tikken.

Det er i denne forbindelse en både princi-piel og praktisk vigtig betragtning, at justits-ministeren, og herunder det statslige direkto-rat, har ansvaret for tilrettelæggelse af den

35

samlede sanktionspolitik, og at dette ansvarmå forudsætte, at ministeren og direktoratetbåde formelt og reelt på de to omtalte områ-der har samme mulighed for at være bestem-mende for den politik, der skal føres medhensyn til gennemførelse af de kriminalret-lige foranstaltninger.

Det må således være justitsministereneller under ansvar over for ham direktoratet,der bestemmer, hvorledes den frie kriminal-forsorgs forskellige funktioner indbyrdesskal prioriteres, hvorledes den geografiskefordeling af lokalafdelinger skal være, hvor-ledes samarbejdslinierne til de almindeligesociale og pædagogiske institutioner skal til-rettelægges, og hvorledes forholdet mellemanvendelse af faste, sociairådgiveruddan-nede medarbejdere og private tilsynsførendern. v. skal være, samt hvorledes samarbejdetimellem den frie kriminalforsorgs afdelingerog fængselsvæsenets institutioner bedst til-rettelægges.

De anførte betragtninger får en ganskesærlig vægt, når det tages i betragtning, atdet er realistisk at regne med, at man stårover for bestræbelser for en radikal omlæg-ning af sanktionspolitikken, der forudsætteren omstrukturering og væsentlig effektivise-ring af det nuværende apparat til den friekriminalforsorgs udøvelse. Justitsministeriethar i sit bidrag til den arbejdsgruppe, derhar udarbejdet »Perspektivplanlægning1970-1985«, givet udtryk for, at den frie kri-minalforsorg bør udbygges blandt andetefter følgende retningslinier:

Antallet af faste forsorgsmedarbejdereunder den frie kriminalforsorg bør af hensyntil forsorgsarbejdets effektivitet udvides, så-ledes at hver forsorgsmedarbejders arbejds-område begrænses til ca. 40 løbende tilsyneller 80 personundersøgelser om året.

Det er forudsat, at førelse af tilsyn og fo-retagelse af personundersøgelser principielthenlægges til faste, uddannede forsorgsmed-arbejdere. Lokalafdelingerne pålægges et

selvstændigt ansvar for udførelse af effektivtforsorgsarbejde i arresthusene.

Det er forudsat, at der i løbet af perioden1970-1985 finder en gradvis udvidelse stedaf antallet af institutionspladser fra de nu-værende ca. 160 til ca. 600.

Med hensyn til rent økonomisk hjælpe-virksomhed er forholdet det, at selskabethidtil kun har haft ca. 100 kr. årligt til rå-dighed pr. løbende tilsyn, hvoraf statstil-skuddet udgør mindre end 20 kr. Man finderdisse midler aldeles utilstrækkelige og anslåren forhøjelse af statens tilskud til 500 kr. pr.årligt tilsyn.

Denne oprustning af den frie kriminalfor-sorg i forbindelse med en forventet mindrestigning i antallet af tilsyn og antallet af per-sonundersøgelser vil forøge de årlige drifts-udgifter fra de nuværende ca. 15 mill. kr. tilca. 48 mill. kr. Opførelsen af de nævnte in-stitutioner vil kræve anlægsmidler på godt50 mill. kr.

justitsministeriets bidrag til perspektiv-planlægningen er resumeret i »Perspektiv-planlægning 1970-1985«, 2. del, side 143 ff.Man skal særlig henlede opmærksomhedenpå udtalelserne i rapporten side 148-149:Det anføres her, at justitsministeriets plantalmå anses som udtryk for en forsigtig vurde-ring fra justitsministeriets side - præget af,at dette udgiftsområde gennem årene ikkehar haft en tilsvarende politisk opbakningsom en række andre områder. Endvidere ud-tales, at man for så vidt angår fængselsvæse-net og den forebyggende kriminalitetsbe-kæmpelse »finder det nærliggende at over-veje hensigtsmæssigheden af en større ind-sats end den i det foregående forudsatte«.

Det er gjort gældende i arbejdsgruppen, atde udviklingsopgaver, som kriminalforsor-gen i almindelighed og navnlig den frie kri-minalforsorg herefter står overfor, ikke hen-sigtsmæssigt løses uden en enhedsledelse(under ansvar over for justitsministeren) forden samlede kriminalforsorg.

Konklusion.

1) Man har i arbejdsgruppen overvejet denmulighed at fordele opgaverne således, at til-synsvirksomheden og arbejdet med udfærdi-gelse af personundersogelser overflyttes tilstaten, medens Dansk forsorgsselskabs øv-rige opgaver — herunder navnlig institutions-driften - fortsat varetages af selskabet.

Resultatet af disse overvejelser er blevet,at arbejdsgruppen foreslår, at man - hvis til-syns- og undersøgelsesvirksomheden overfø-res til staten - tager skridtet fuldt ud og såle-des navnlig også overfører institutionsdrif-ten.

De synspunkter, som ovenfor er anført tilstøtte for en overførsel af tilsynsvirksomhe-den og arbejdet med udfærdigelse af per-sonundersøgelser taler med samme styrke foren overførsel af de øvrige opgaver, som sel-skabet varetager. Specielt er det i tilknytningtil bemærkningerne side 32 ff om planlæg-ning og reformpolitik understreget, at netopinstitutionsområdet forventes i de nærmesteår at stille særlige krav til planlægning ogprincipiel kriminalpolitisk stillingtagen,blandt andet vedrørende forholdet til fæng-selsvæsenets institutioner. Man lægger end-videre vægt på, at en fortsættelse af Danskforsorgsselskabs virksomhed med en så re-duceret opgavemængde, som vil følge afoverflytning af tilsynsvirksomheden og ar-bejdet med personundersøgelserne, vil væreutilfredsstillende for selskabets medarbej-dere; personalet på institutionerne vil blivebragt i en isoleret stilling, som i flere hense-ender vil være klart uheldig.

Det er desuden anført, at man om få årantagelig atter ville stå over for en ny ar-bejdsdelingsproblematik, såfremt Dansk for-sorgsselskab fortsætter alene med instituti-onsdriften og visse andre, mindre omfat-tende arbejdsopgaver.

2) Flertallet (Andreasen, B roder sen, Heil-bo, Ingstrup og Nordskov Nielsen) finder,at en samlet vurdering af de synspunkter,der er anført ovenfor side 29 ff på afgørendemåde taler for, at de arbejdsopgaver, der i

dag varetages af Dansk forsorgsselskab, børoverføres til direktoratet for fængselsvæse-net, der således vil komme til at udgøre enenhedsstyrelse for den samlede kriminalfor-sorg.

Flertallet lægger betydelig vægt på, at dergennem dannelsen af en enhedsledelse vilkunne opnås væsentlige administrative ogkoordineringsmæssige fordele, ligesom manhar fundet, at den stadig mere udtalte ud-viskning af grænsen mellem den fængsels-mæssige og den frie kriminalforsorg medsærlig styrke taler for, at de to områder ogsåi organisatorisk henseende udgør en enhed.

Mest afgørende for flertallet er dog detsynspunkt, at en enhedsledelse er en forud-sætning for tilfredsstillende, løbende koordi-nerende planlægning af den fremtidige kri-minalpolitiske indsats på den samlede krimi-nalforsorgs område, jfr. side 34-35.

Et af flertallets medlemmer (Andreasen)har for sit vedkommende ønsket at under-strege, at hans tilslutning til oprettelse af enfællesledelse for såvel den frie som den insti-tutionsmæssige kriminalforsorg på afgø-rende måde er betinget af, at der træffes po-litiske beslutninger om udbygning af krimi-nalforsorgen i overensstemmelse med dennebetænknings tekst og principperne i justits-ministeriets bidrag til regeringens »Perspek-tivplanlægning 1970-1985«, at der sikres af-taler mellem styrelse og medarbejdere omubureaukratiske ledelsesformer på såvel cen-tralt som lokalt plan, at der etableres aftalerom medarbejderindflydelse i ledelsesfunktio-nerne, og at der ved repræsentativ placeringsikres forsorgsmedarbejderne indflydelse påden konkrete udformning af den fremtidigestruktur i kriminalforsorgen og på de kom-mende ansættelsesforhold for alle nuværendemedarbejdere i Dansk forsorgsselskab.

Flertallet ønsker at understrege, at derefter flertallets opfattelse fortsat er behovfor en betydelig privat indsats i kriminalfor-sorgen. Spørgsmålet er alene, hvordan denorganisatoriske relation til den statslige kri-

37

minalforsorg skal være, og med hensyn tilhvilke opgaver det er hensigtsmæssigt at ap-pellere til en privat indsats.

Selv om det forudsættes, at antallet affaste forsorgsmedarbejdere i den frie krimi-nalforsorg øges væsentligt, som der er givetudtryk ior i justitsministeriets bidrag til»Perspektivplanlægning 1970-1985«, vil derstadig - ikke alene i en overgangsperiode -være behov for private tilsynsførende. Enbegrænsning af antallet af tilsyn pr. fast for-sorgsmedarbejder til 40 løbende tilsyn, somer omtalt side 35, bør ikke medføre, at pri-vate tilsynsførende fuldstændig afskrives. Ien række tilfælde vil det være hensigtsmæs-sigt, at en privat person fungerer som »til-synsførende«, dog næppe med funktionersvarende til dem, en privat tilsynsførendehar efter den nuværende ordning, men sna-rere som en »kontaktmand« med en mindreofficiel status.

Medlemmerne lægger imidlertid navnligvægt på, at det for kriminalforsorgen er afafgørende betydning at få kontakt med re-præsentanter for arbejdsmarkedet og bolig-markedet. En eventuel foreningsmæssig or-ganisation vil endvidere kunne benyttes til atskaffe kontakter dels til forskellige typer afprivate foreninger, dels til at konsolidere denødvendige kontakter til myndigheder indenfor de sociale og pædagogiske sektorer.

Flertallet har betragtet det som faldendeuden for arbejdsgruppens kommissorium atgå nærmere ind på, hvilken organisations-form der bør vælges for den private indsats-herunder om den bør tage sit udgangs-punkt i det nuværende forsorgsselskab elleri en ny foreningsdannelse. Man ønsker dogat understrege betydningen af, at den pågæl-dende organisation bygger på en bred repræ-sentation af de forskellige befolkningsgrup-per og deres organisationer.

Et mindretal (Gaarden, Johnsen og Lund-

gren) ønsker at sammenfatte deres syns-punkter således:

At ansvaret for tilrettelæggelsen af densamlede sanktionspolitik påhviler justitsmi-nisteren, og at ministeren følgelig træffer devæsentlige kriminalpolitiske beslutninger,gennemfører den langsigtede planlægning påområdet og forestår en eventuel forskning,står fast, men dette forhold synes at væreuden videre betydning for spørgsmålet omDansk forsorgsselskabs medvirken i detpraktiske arbejde. Selskabet fører ikkenogen selvstændig kriminalpolitik, men be-stræber sig for at udføre et afgrænset ar-bejde inden for afstukne rammer på ensådan måde, at det tjener såvel klienternessom det øvrige samfunds interesser, navnligved at inddrage en stor kreds af private i op-gavernes løsning.

Ingen af de problemer af praktisk admini-strativ art, der er fremhævet i flertallets ud-talelse, er af sådan karakter, at de ikke vilkunne løses uden at inddrage selskabets op-gaver under den egentlige statsforvaltning,og der vil ved udvidelsen af statsforvaltnin-gen opstå nye problemer af administrativ-teknisk art.

Der er således efter mindretallets opfat-telse ikke på baggrund af den udvikling ikriminalforsorgen, der hidtil har fundetsted, tilstrækkelig begrundelse for inddra-gelse af selskabets opgaver.

Hvis det derimod - som antaget af flertal-let - er realistisk at regne med en radikalomlægning af forsorgen, hvorefter udførel-sen af tilsyn henlægges til faste, uddannedeforsorgsmedarbejdere, og hjælpevirksomhe-den forøges, således at de årlige driftsudgif-ter stiger fra ca. 15 mill. kr. til ca. 48 mill,kr., erkender mindretallet, at der ikke mereer behov for selskabets medvirken, og vilikke udtale sig imod, at dets virksomhed isin helhed overgår til statsdrift.

38

FORENINGEN AF FORSORGSMEDARBEJDERE UNDERFÆNGSELSVÆSENET OG DANSK FORSORGSSELSKAB

Bilag.

Skitse over områder, som forsorgsmedarbejderne finder det ønskeligt,at „Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige fordeling af

arbejdsopgaverne på kriminalforsorgens område" tager stilling til.

1. Forsorgsmedarbejderne er enige om, atFængselsdirektoratets overtagelse af DanskForsorgsselskabs virksomhed skal være total.Når DF er beskåret for så væsentlige arbejds-områder som tilsynsvirksomheden og person-undersøgelser, vil det tilbageværende grund-lag for DF.s eksistens være særdeles ugun-stigt.

2. På såvel centralt som på lokalt plan børkriminalforsorgen udøves i et tæt samar-bejde med de sociale myndigheder. På cen-tralt plan f. eks. gennem direkte kontaktledmellem kriminalforsorgsstyrelse og socialsty-relse.

3. Direktoratet (det centrale plan) børledes af en forsorgsleder med en socialgrunduddannelse og en administrativ leder.Det er ønskeligt om disse stillinger placeressideordnet på direktørplan.

4. Lokalt skal kriminalforsorgen i frihedudøves amtskommunalt (med afdelingskon-torer i hvert amt). Det er ønskeligt, at derdelegeres en bevillingskompetence ud til deenkelte afdelinger.

5. Der skal arbejdes hen mod en opbyg-ning af regionalfængsler, således at det er deindsattes geografiske tilhørsforhold, der erkriteriet for afsoningssted.

6. Forsorgssektoren skal placeres markanti anstalterne. Således bør der, i forhold til

nu, ske en udvidelse af forsorgssektorenskompetence, f. eks. i bevillingsspørgsmål.Det ville være ønskeligt, at forsorgslederen(og undervisningslederen) blev placeret si-deordnet med en administrativ chef.

7. Forsorgspersonalet skal have en socialuddannelse. Der må ske en udbygning afden kursusvirksomhed for forsorgsperso-nale, der nu er i gang på FængselsvæsenetsPersonaleskole. Der kan peges på en trinvisuddannelse, der over en årrække kan ansesfor en social basisuddannelse.

8. Hovedreglen i den fremtidige kriminal-forsorg (tilsyn med betinget dømte og prøve-løsladte) bør være professionelle tilsynsfø-rende og undtagelsen honorarlønnede til-synsførende (såkaldte private tilsynsfø-rende) . De honorarlønnede tilsynsførendebør i så stort omfang som muligt rekrutteresfra kommunernes sociale sektor.

9. Arresthusene skal underlægges denamtslige kriminalforsorg, så der sikres ar-resthusindsatte en forsvarlig forsorgsmæssigdækning.

10. Gennem samarbejde med boligfore-ninger, sociale myndigheder, børneværn,Ungbo m. m. skal der sikres straffelovsover-trædere de bedste muligheder for gode boli-ger.

Forsorgsmedarbejderforeningen