BETONN U M M E R 4

N O V E M B E R

2 0 1 5

T E M A :

SYGEHUSBYGGERIER Fælles sundhedssikring for over 40 mia. kr. side 4

24 NYT VARTEGN I SINGAPOREMed en dansk arkitekt i udlandet

28 RENOVER PRISEN 2015Litteraturen liver op i gammelt beton

12 SUPERSYGEHUSET I GØDSTRUPVibrationsfrie operationsstuer

Nu kan du sikre en mere miljøvenlig produktion af beton til aggressive miljøer. LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra Aalborg Portland produceres og leveres nu med 30 % lavere CO2 emission til gavn og glæde for miljøet og for danske bygge og anlægs projekter.

LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra AalborgPortland er af høj kvalitet. Den har et ekstra lavt alkaliindhold og en høj sulfatbestandighed. Den deklareres som en CEM I 42,5 N - SR5 (EA).

Grønnere LAVALKALI SULFATBESTANDIG cementAalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN

÷ 30% CO2 emissionEkstra lavt

alkaliindholdHøj sulfat-

bestandighed

Lav varme-udvikling

CEM I 42,5 N

Aalborg Portland arbejder intensivt på at bibeholde stærke cementegenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO2emission...

• kystsikring • broer• tunneller• trafikanlæg• fundamenter

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 3

N R . 4 | N OV . 2 0 1 5 | 3 2 . Å R G A N G

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonproduk-ter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kend-skabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500.

UDGIVER: Samvirket for udgivelse af bladet Beton

REDAKTION:Lise Blom (ansvarshavende)redaktion@danskbeton.dkTlf. 21 74 78 86

ABONNEMENT OG ADMINISTRATION:Dansk ByggeriNørre Voldgade 1061015 København KAnette Berrig, abg@danskbyggeri.dkTlf. 72 16 01 91

ANNONCER:Media-PeopleOle Bolvig Hansenannoncer@danskbeton.dkTlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

GRAFISK PRODUKTION:KLS Grafisk Hus A/S

FORSIDEFOTO:Sofie Hvitved

ABONNEMENTSPRIS:Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)Udland, kr. 260,- (4 numre)Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms

ISSN 1903-1025

www.danskbeton.dk

ET KAPITEL I DEN DANSKE HOSPITALSHISTORIEVi er vidne til en massiv opgradering af de danske hospitalers fysiske rammer. Faktisk kræ-ver det en større eftersøgning i historiebøgerne at finde fortilfælde, for aldrig før har politiske flertal i regionerne og på Christiansborg afsat så store milliardbeløb til sygehusbyggerier.

Aktiviteten spreder positive ringe i byggebranchen. Medierne skriver om mindst 12.000 nye arbejdspladser, som alene er skabt af de 16 store kvalitetsfondsbyggerier. Dertil kommer nye arbejdspladser på de regionsfinansierede byggeprojekter og mindst 340 nye praktikpladser som følge af sociale klausuler i regionerne. Nye og spændende løsninger bliver udviklet for at optimere byggeri og indretning. Det får små og store virksomheder til at blomstre.

Det er altså svært at spotte symptomer på, at noget skulle være galt. Men fra tid til anden varsler kritikere om risiko for varige mén, fordi de mange og store byggerier iværksættes samtidig. Hvorfor ikke dele projekterne op i etaper og dermed bygge videre på erfaring, lyder spørgsmålet. Magasinet Beton har taget kritikken videre til Danske Regioner, og som du kan læse på side fire, fik vi et entydigt svar.

Jeg vil gerne takke for besvarelserne i læserundersøgelsen, som vi gennemførte tidligere på året. Jeres forslag bliver inddraget i den løbende udvikling af bladet. Den heldige vinder af en iPhone 6 blev Krestian Muhlig, mens de ti vindere af to biografbilletter blev Carsten Koch, Claus V. Nielsen, Flemming Petersen, Fredrik Carlsson, Jacob Christensen, Karsten Landvad, Martin Ledgaard-Sørensen, Morten Bo Nielsen, Poul Nolsøe Kjølbro Linklett og Trine Olesen.

L I S E B LO M | R E D A K TØ R

E T K A P I T E L I D E N D A N S K E H O S P I TA L S H I STO R I E 3tema: FÆ L L E S S U N D H E D S S I K R I N G F O R M E R E E N D 4 0 M I A . K R O N E R 4tema: O M G I V E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R B E H A N D L I N G 5tema: STOR , STØRRE, SUPER-SYGEHUS 6tema: BYG G E T T I L F R E M T I D E N S M U L I G H E D E R 8tema: 5 0 0 M M B E TO N TÆ M M E R K R A F T I G E ST R Å L E R 10tema: I N G E N V I B R AT I O N E R U N D E R O P E R AT I O N S B O R D E T 12tema: KU LT U R A RV U D BYG G E S M E D B E TO N O G G L A S 14I M I DT E N A F M U L I G H E D E R N E 16B E TO N FÅ R B A D E BY E R T I L AT B LO M ST R E 18B R O BYG N I N G M E D I N - S I T U STØ BT E E L E M E N T E R 19B E TO N I B O L I G E N F O RTÆ L L E R E N N Y H I STO R I E 20B E TO N B E L ÆG N I N G E R R E N S E D E LU F T E N PÅ H AV E & L A N D S K A B 22G U L E R O D S BYG N I N G E N M E D D E B LØ D E B E TO N S Ø J L E R 24R A P PO RT F R I K E N D E R B ETO N F R A B RO KO L L A P S 26E N OA S E , D E R B L I V E R S M U K K E R E M E D A L D E R E N 27L I TT E R AT U R E N L I V E R O P I G A M M E LT B E TO N 28GY N G E N D E G R U N D U N D E R G U B S Ø D A L B R O 30FA RT U N D E R F E LT E T I FA R U M M I DT P U N K T 32M O D E R N E G R AV M Æ L E I B E TO N 33B O L I G O M R Å D E R N E S N Y E B E TO N 34nyt fra: FA B R I KS B E TO N G R U P P E N 36nyt fra: B E TO N E L E M E N T- F O R E N I N G E N 38nyt fra: T E K N O LO G I S K I N ST I T U T 42nyt fra: A A L B O R G P O RT L A N D 44nyt fra: D A N S K B E TO N F O R E N I N G 48

BETON

I N D H O L D :

DANSKBETONFORENING

Nu kan du sikre en mere miljøvenlig produktion af beton til aggressive miljøer. LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra Aalborg Portland produceres og leveres nu med 30 % lavere CO2 emission til gavn og glæde for miljøet og for danske bygge og anlægs projekter.

LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra AalborgPortland er af høj kvalitet. Den har et ekstra lavt alkaliindhold og en høj sulfatbestandighed. Den deklareres som en CEM I 42,5 N - SR5 (EA).

Grønnere LAVALKALI SULFATBESTANDIG cementAalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN

÷ 30% CO2 emissionEkstra lavt

alkaliindholdHøj sulfat-

bestandighed

Lav varme-udvikling

CEM I 42,5 N

Aalborg Portland arbejder intensivt på at bibeholde stærke cementegenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO2emission...

• kystsikring • broer• tunneller• trafikanlæg• fundamenter

4 • B E T O N

TEMA | SYGEHUSBYGGERIER

Fælles sundhedssikring for mere end 40 mia. kr.

En politisk beslutning om grundlæggende ændringer i sundhedsvæsenet har accelereret

antallet af sygehusbyggerier. Der bliver opført nye sygehuse og udbygget på eksisterende

som aldrig før.

TEMA: SYGEHUS-

BYGGERIERDanskerne skal sikres bedre behandling

og hurtigere diagnosticering med en ny sundhedsstruktur, som kræver

nye sygehuse. Vi zoomer ind på udvalgte sygehusbyggerier.

Nordeuropas største betonpumpe var i efteråret hentet til Viborg, da bundpladen under regionshospitalets nye akutcenter skulle støbes. Og i Aalborg leverede be-tonkanoner ca. 1.200 ton beton til den første støbning af byens nye universi-tetshospital, som er Region Nordjyllands hidtil største byggeprojekt. Beton er en vigtig ingrediens i Danmarks mange nye sygehuse, som siden 2007 har været et varmt politisk emne. Dengang blev første spadestik til grundlæggende ændringer i

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 5

VIDSTE DU AT?

Finansieringen af sygehusbyggerier-ne kommer dels fra Kvalitetsfonden

og dels fra regionerne.

Der bliver ikke alene bygget supersy-gehuse, som pressen har døbt de i alt

16 kvalitetsfondsbyggerier. Alle fem regioner har ligeledes søsat en række

nybyggerier, til- og ombygninger, som fondens midler ikke rakte til at

prioritere.

Ifølge Danmarks Statistik har byggeri-et af de 16 kvalitetsfondsfinansierede

sygehuse alene resulteret i mindst 12.000 nye arbejdspladser. De er primært skabt i byggesektoren.

sundhedsvæsenet taget med vedtagelsen af Kvalitetsreformen, og siden er der afsat mere end 40 mia. kr. til sygehusbyggerier.

”Modernisering af de fysiske rammer er en forudsætning for, at vi kan udvikle kvaliteten og opfylde faglige anbefalinger. Vi vil for eksempel ikke kunne honorere målsætningen om akutsygehuse, hvor alle patienter modtages ét sted, uden massive om- og tilbygninger,” siger Stephanie Lose (V), formand for Sundhedsinnovationsud-valget i Danske Regioner og regionsråds-formand i Region Syddanmark.

”Sundhedsområdet står over for en række udfordringer med flere ældre og flere kronikere. Vi ser frem mod ny tek-nologi og faglig udvikling. Det betyder alt sammen, at investeringer i sygehusbyg-gerier er nødvendige,” fortsætter hun.

Nødvendigt at bygge samtidigIfølge Danske Regioner omfatter moderni-seringen af sundhedsstrukturen mere end

40 forskellige nybyggerier samt til- og om-bygninger på danske sygehuse. Kritikere har argumenteret, at der ville være gevinst i at tage byggerierne i etaper og dermed bygge videre på opsamlet erfaring. Det er regionernes talskvinde ikke enig i.

”Fra en meget byggerationalistisk vin-kel kan det måske lyde som et fornuftigt argument. Men prøv lige at forklare bor-gerne, at de skal vente tyve år på at få deres nye sygehus, fordi man først skal lære af, hvad andre regioner har gjort. Det vil være en fuldstændig urimelig situation. De fy-siske rammer har indflydelse på både pa-tientoplevelsen og behandlingen, så bor-gernes sundhedstilbud ville blive enormt forskellige,” siger Stephanie Lose.

Opskriften på et godt sygehusBedre og mere sammenhængende pa-tientforløb, øget patientsikkerhed, effekti-visering og højere kvalitet er nøgleord, når landets politikere taler om fremtidens sy-gehuse. Set fra Stephanie Loses perspektiv handler det om at skabe fysiske rammer, som understøtter drift af høj kvalitet.

”Forskellige funktioner skal placeres smart i forhold til hinanden, så patienter-ne oplever en smidig og effektiv behand-ling. Vi skal bygge, så vi sparer på drifts-udgifterne til både indvendig og udvendig bygningsvedligeholdelse, på energi og forbrug, og så vi reducerer udgifterne til rengøring,” uddyber Stephanie Lose.

”Og så er det meget vigtigt, at vi bygger fremtidssikret. I Region Syddan-

mark har vi eksempler på bygninger fra 1970’erne, hvor alt er bærende undtagen facaderne. Derfor er man nødt til at byg-ge fuldstændig nyt, hvis man skal ændre noget. Historien viser med al tydelighed, at vi ikke kan forudsige, hvad behovet er om 10 eller 15 år. Derfor skal sygehus-byggerierne dimensioneres og bygges så fleksibelt, at vi kan ændre funktionerne i rummene og nemt imødegå, at sygehus-drift ændrer sig over tid.”

OMGIVELSERNES BETYDNING FOR BEHANDLING

Bedre fysiske rammer er et væsentligt omdrej-ningspunkt i sygehusbyggerierne. Forskning peger nemlig på, at indretningen har betydning for heling og helbredelse.• På en hjertemedicinsk afdeling var

indlæggelsestiden kortere for patien-ter, der lå på en sydvendt sengestue med meget direkte dagslys, end for patienter, der lå mod nord.

• En undersøgelse blandt rygopererede patienter viser, at patienternes ople-velse af smerter og stress ser ud til at have en sammenhæng med mæng-den af dagslys på sengestuen.

• Undersøgelser fra en intensiv afde-ling viser, at et godt lydmiljø og gode akustiske forhold fremmer patien-ternes heling og mindsker antallet af genindlæggelser.

• Et dårligt lydmiljø på en tilsvarende afdeling fremmer derimod følelsen af angst, bekymring, nervøsitet og kontroltab.

• Når efterklangstiden på en afdeling forbedres, har det effekt på patienter-nes søvnkvalitet og heling.

• Lydmiljøet har ligeledes betydning for personalets stressniveau, mæng-den af konflikter, risikoen for fejl og personalets oplevede arbejdsglæde.

• Høresansen er den sidste sans, et døende menneske mister. Derfor er lydmiljøet på hospitalet vigtigt.

Kilde: Pavi, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

I september 2015 blev første spadestik til et nyt psykiatrisk center taget

ved DNU i Skejby. Foto: Michael Harder,

AUH Kommunikation

6 • B E T O N

STOR, STØRRE,SUPERSYGEHUS

TEMA | SYGEHUSBYGGERIER

Magasinet Beton har bedt Danske Regioner udpege og sætte tal på de to største sygehusbyggerier i hver af landets fem regioner.

DNV-GØDSTRUP

- et moderne akuthospital med alle behandlingsfunktioner.

OMFANG: 140.000 m2

ØKONOMI: 3,1 mia. kr.*PERIODE: 2012-2019

NYT ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

- det største nyopførte sygehusbyggeri.

OMFANG: 224.000 m2

ØKONOMI: 6,3 mia. kr.PERIODE: 2015-2022

NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND

- tre hospitaler sammenlægges til et nyt akuthospital.

OMFANG: 124.000 m2

ØKONOMI: 3,8 mia. kr.PERIODE: 2017-2020

REGION MIDTJYLLAND

REGION SYDDANMARK

REGION HOVEDSTADENSYGEHUS VENDSYSSEL - en ny behandlingsbygning, et kvinde-barn-afsnit og en akutmodtagelse.

OMFANG: 19.400 m2

ØKONOMI: 460 mio. kr. PERIODE: 2011-2021

REGION NORDJYLLANDNYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

- et nyt omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen.

OMFANG: 170.000 m2

ØKONOMI: 4,1 mia. kr.PERIODE: 2013-2020

UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE

- Region Sjællands nye hovedsygehus.

OMFANG: 176.400 m2

ØKONOMI: 4,0 mia. kr. PERIODE: 2015-2022

REGION SJÆLLANDNYT PSYKIATRI

SYGEHUS SLAGELSE

- Danmarks mest moderne psykiatriske sygehus.

OMFANG: 44.000 m2

ØKONOMI: 1,0 mia. kr.PERIODE: 2012-2025

DNU, SKEJBY

- samler Aarhus Universitets-hospital under ét tag.

OMFANG: 250.000 m2

ØKONOMI: 6,3 mia. kr.PERIODE: 2012-2019

SYGEHUS SØNDERJYLLAND- forvandler Aabenraa Sygehus til et akutsygehus.

OMFANG: 70.000 m2

ØKONOMI: 1,2 mia. kr.PERIODE: 2012-2020

NYT HOSPITAL OG NY PSYKIATRI BISPEBJERG

- det største byggeprojekt i København næst efter metroen.

OMFANG: 205.000 m2

ØKONOMI: 2,9 mia. kr.*PERIODE: 2014-2025

*) Den økonomiske ramme afspejler ikke hele projektet

Returned Concrete with Zero Impact

Innovativ løsning for bæredygktig genanvendelse af returbeton.

Systemet omdanner kemisk 1 m3 beton til 2200 kg tørt tilslag af høj kvalitet.

SAMFUND

MILJ

Ø

ØKON

OMI

LIGEVÆRDIG

LEVEDYGTIG

BÆREDYGTIG

ACC

EPTA

BELT

facebook.com/MapeiDanmark BYGGEPRODUKTER TIL NORDISK KLIMA

SUPERSYGEHUS

8 • B E T O N

TEMA | SYGEHUSBYGGERIER

Bygget til fremtidensmulighederBetonkonstruktionerne på Det Nye Universitetshospital i Aarhus skal have plads til utallige installationer lige fra 10 mm små medicinske rør til 1,2 m store ventilationsrør. Derfor er en stor del af betonen in-situ støbt.

Det mindste udbudsområde tæl-ler 7.000 m2, det største 40.000 m2. Med i alt ti udbudsområder er DNU danmarkshistoriens største og mest komplicerede sygehusbyggeri og -re-novering. Tony Thomsen fra Rådgi-vergruppen DNU I/S har udarbejdet beskrivelser af alle konstruktioner til udbuddene, herunder til betonkon-struktionerne.

”På betonsiden er det byggeriets størrelse og alle de installationer, der skal være plads til, som har stillet de største krav til konstruktionerne. Det gælder for eksempel installationer til vand, varme, strøm, køling, sprink-ler, ventilation og medico-tekniske installationer, der kræver, at vi laver mange huller i betonvæggene. Og med omkring 9.500 rum er der nok

at tage fat på,” siger Tony Thomsen, faglig ansvarlig for konstruktionerne på DNU.

Fleksibel betonFor at give plads til planlagte og fremtidige rørføringer i bygningerne er betonkonstruktionen stabiliseret med store og tunge kernefundamen-ter på hver knap 100 m3 beton under

DNU får en størrelse svarende til Skagen og bliver med over 9.000 ansatte og flere end 4.000 patienter dagligt den største arbejdsplads i Aarhus. Foto: Projektafdelingen for DNU

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 9

kernerne i bygningernes gavle og ved samlingspunkter med tilstødende byg-ninger.

”Det betyder, at stabiliteten er kon-centreret få steder i bygningerne. Det er i tråd med idéen om, at DNU skal være fremtidssikret,” siger Tony Thomsen og uddyber:

”Behandlingsmulighederne i sund-hedsvæsenet er i konstant udvikling. Derfor er det vigtigt, at man for eksempel kan ændre et lille laboratorierum eller behandlingsrum til et større. Der kom-mer gipsvægge på alle etager, så man kan fjerne alt imellem bygningernes kerner, til der kun er søjlerne tilbage. På den måde har DNU indlagt fleksibilitet,” for-klarer han.

In-situ giver stor frihedDet eksisterende Skejby Sygehus, som DNU bliver bygget sammen med, er et lavt byggeri med murede facader og en

DET NYE UNIVERSITETS-

HOSPITAL I AARHUS

Rådgivergruppen DNU I/S er gennemgående rådgiver på

byggeriet, og konsortiet består af fem selskaber. Region Midtjyl-

land er bygherre.

DNU samler alle afdelinger af Aarhus Universitetshospital

under ét tag.

Projektet består af 250.000 nye m2, der skal integreres i de 160.000 m2 eksisterende hos- pitalsbygninger i Skejby. Hertil

kommer et 50.000 m2 stort, nyt psykiatrisk center, Dansk Center

for Partikelterapi på 8.000 m2

samt et p-hus med plads til 700 biler og heliport på toppen.

Kilde: DNU

kælderetage. Det nye byggeri er op til otte etager højt og ligger i samme niveau som kælderen i det eksisterende sygehus, så hovedparten af de nye underetager er ikke jorddækkede. For at matche det ek-sisterende byggeri bliver det nye bygget op med først fire etager murstensskalmur uden på betonen, og dernæst hvide beton-facadeelementer op i højden. De nederste etager bliver behandlingsrum, de øverste etager med betonfacader bliver patien-trum. Derudover er DNU betonmæssigt kendetegnet ved in-situ støbte dæk og tra-ditionelle TT-dæk, der bliver båret af søjler i midten af bygningen samt i facaderne.

”Det er mere fleksibelt at støbe på stedet. Undervejs i byggeriet kan der ske ændringer i de enkelte rums funktion, som betyder, at vi hurtigt skal kunne sad-le om og for eksempel gøre plads til flere rør og dermed flere huller i betonen eller indføje strålebeskyttelse,” forklarer Tony Thomsen.

Alle bygningers terrændæk er 120 mm tykke og støbt med 300-350 m3 selvudtørrende beton. Samme materiale er anvendt i alle etagedæk for ikke at indkapsle mere fugt i bygningerne end nødvendigt.

Nogle byg-ningsafsnit er færdige og afleveret til bygherre.

Armering ligger klar til næste in-situ støbning af dæk. Betonen tørrer selv ud i løbet af cirka seks uger.

10 • B E T O N

TEMA | SYGEHUSBYGGERIER

500 mm beton tæmmer kraftige stråler

Tung beton er fravalgt på DNU, hvor der i stedet er bygget tykke betonvægge til strålebehandlingsrum.

raditionelt kan turen gå til Sverige efter jernmalm, når man skal støbe væg, gulv og loft i særlige hospitals-

rum til røntgenstrålebehandling. Rum-mene skal kunne indkapsle de kraftige og radioaktive stråler.

”Jernmalm som tilslagsmateriale giver betonen en densitet på omkring 3.200 kg/m3. Det er ideelt til strålebehandlings-rum, men jernmalm er en dyr løsning. Behovet for tung beton med jernmalm skal være stort, før man køber det hjem, og det er det ikke på DNU,” siger Tony Thomsen fra Rådgivergruppen DNU I/S.

Tung, men traditionel densitetI stedet har man projekteret en beton-konstruktion med 500 mm tykke vægge til hospitalets tre Brachy-terapirum, hvor patienter kan modtage strålebehandling.

”Tung beton kunne have reduceret vægtykkelsen til cirka 375 mm, men som nævnt blev det for dyrt. I stedet har vi øget væggens tykkelse, så vi har samme totalvægt, og dermed er rummene sik-re nok til strålebehandling,” siger Tony Thomsen.

Dækkene over og under rummene bli-ver sikret yderligere med 50 mm stålpla-der, der giver dækket samme vægt som et 500 mm tykt dæk.

Fokus på tilslagsmaterialerPå Dansk Center for Partikelterapi, der bliver en del af DNU, kan kræftpatien-ter få en ny og skånsom strålebehand-ling. Også her blev tung beton fravalgt.

”Dansk Center for Partikelterapi er det første af sin slags i Danmark. Det kommer blandt andet til at indeholde et rum med en partikelaccelerator, der udsender en kraftig radioaktiv stråle. Dén stråle skal vi holde styr på, så den ikke slipper ud igennem væggene,” siger Lars Nordenhof, projektchef i Niras og ansvarlig for bygherrerådgivningen i forbindelse med Dansk Center for Parti-kelterapi.

”Under hensyn til, hvad der økono-

misk er mest fordelagtigt, har vi fravalgt at bruge tung beton. I stedet er valget faldet på tykke betonvægge af traditionel beton, hvor vi nøje har undersøgt grund-stofferne europium og cobalt i betonens tilslagsmaterialer. Det er grundstoffer, som bliver aktiveret af den radioaktive stråling, så overholdelse af grænsevær-dier på henholdsvis 0,5 ppm og 20 ppm i den færdige beton er vigtig i forhold til eventuel nedbrydning,” forklarer Lars Nordenhof.

DNU-byggeriet gik i gang i 2009 og strækker sig frem mod 2019. Når det er færdigt, er der brugt omkring 83.000 m3 beton og 7.700 ton armering i alt.

GERMANN INSTRUMENTS Test smart – Build right

Filling mortar Steel profile or “wire box”

Steel strand Steel rebar

Find more details at:

Testing of joints in precast element structures DOCter Impact-Echo and MIRA Ultrasound

Non-Destructive testing of the mortar filling of structural joints can be done in a matter of seconds with the DOCter Impact-Echo and the MIRA Ultrasound

Features: Work with reflection of stress waves Lightweight handheld devices One-sided access only Find position and depth of flaws and estimate member thickness with results in seconds Dry point contact transducers (no liquid or gel coupling needed) Generation of 2D and 3D color images for analysis and reporting

Cross section of a typical wire loop joint.

Below are results of a common quality-control assessment of wire loop joints in precast concrete walls after being filled-out with mortar.

DOCter Impact-Echo: Impact with a small ball produces P-waves whose reflections are picked up by a transducer and shown in a frequency spectrum. Make 2D and 3D images with Mira d’Or software.

System Solid Small defects Large defect

86 mm

MIRA Ultrasound: Its 4 x 12 transducer array antenna produces multiple S-waves. The transit times of reflections are reconstructed and displayed in real time as a 2D image of the cross section below. 3D views can be produced with a dedicated software.

Reflections from the back wall

150 mm diameter cores drilled out for verification.

www.germann.org

Thickness of concrete members, quality of grouting injection of cable ducts and presence of ASR are other typical applications. In combination with our s

MASH Impulse Response for big areas, the systems offer rapid screening of flaws like delaminations and honeycombings, voids below slabs-on-ground or tunnel elements and quality of repairs.

Depth: 86 mm

200 mm

Depth: 200 mm

500 mm beton tæmmer kraftige stråler

12 • B E T O N

Udgravningen til det nordlige parkeringsanlæg begyndte i marts.

TEMA | SYGEHUSBYGGERIER

INGEN

UNDER OPERATIONSBORDETEn tredjedel af betonen på det 140.000 m2 store supersygehus ved Gødstrup bliver in-situ støbt, mens resten består af elementer. Fordelingen sikrer stabilitet og fleksibilitet i bygningen, uden at budget og tidsplan skrider.

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 13

et er komplice-ret at designe et supersygehus som det, der tager form på byggepladsen ved Gødstrup

vest for Herning. Det moderne akut-hos- pital skal dække hele den vestlige del af Region Midtjylland med alle behand-lingsfunktioner.

Flemming Skov, fagleder hos Sweco Danmark A/S, har været involveret i byg-geriet siden den indledende behovsana-lyse og udarbejdelse af byggeprogram-met. Han kender til de hensyn, som har påvirket hospitalets udformning og valg af konstruktionsdesign og –løsninger.

Høj konsekvensklasse ”Normmæssigt hører DNV-Gødstrup til i høj konsekvensklassen og skal derfor have et højt sikkerhedsniveau både i forhold til sammenhæng i konstruktioner, altså ro-busthed, og belastninger. Samtidig stiller

bru-gen krav om stor fleksibilitet og høj komfort,” forklarer Flemming Skov, der er ansvarlig be-tonkonstruktionerne.

For at få behov, budget og tids-plan til at matche har Flemming Skov og hans kolleger lagt vægt på at ramme den rette balance mellem in-situ støbt beton og præfabrikerede betonelementer.

”In-situ støbt beton er meget robust, fordi det er er armeret på kryds og tværs, og der er sammenhæng overalt. Men in-si-tu støbning er også mere tidskrævende og stiller større krav til arbejdet på bygge-pladsen. Tilsynet udføres på gammeldags manér med sikkerhedsstøvler, hjelm og tommestok ude på pladsen, mens be-tonelementer kan tjekkes digitalt med 3D-modeller på computeren. Derfor har vi så vidt muligt anvendt betonelementer, når der ikke var specifikke argumenter for at støbe in-situ. Vægge, søjler og facader er blandt andet opbygget af elementer,” fortæller Flemming Skov.

Fleksibelt byggeriFor at sikre stabilitet i byggeriet er hospi-talets trappekerner dog in-situ støbte og efterfølgende efterspændte.

”Det øger stivheden af væggene i trappeskakterne markant, og de kan dermed optage væsentlig mere vandret belastning. Det giver behov for færre stabiliserende vægsystemer, hvilket øger fleksibiliteten i byggeriet. Det er vigtigt, for sygehusets behandlingsformer æn-drer sig løbende gennem årene. En be-handling, som i dag kræver meget plads på grund af avanceret udstyr, kan måske udføres på langt mindre plads i fremti-den,” siger Flemming Skov.

Vibrationsfrie operationerDer er også funktioner på sygehuset, som stiller særlige krav til stivheden i bygningen. Derfor er der blandt andet anvendt in-situ støbt beton til de etage-dæk, der skal bære belastningerne fra tungt udstyr som for eksempel scannere, og til etagedæk under operationsgan-gen. Dækkene er ligeledes udførte med efterspænding for at øge stivheden, så de komfortmæssige krav overholdes.

”En kirurg må jo ikke kunne mærke vibrationer fra senge eller tungt udstyr, som bliver skubbet rundt på gangen uden for operationsstuen. På den måde er der helt andre krav til et sygehus end for eksempel et kontorbyggeri,” siger Flemming Skov.

DNV-GØDSTRUP

Byggeriet omfatter 125.000 m2 somatisk hospital og et psykiatrisk

hospital på 15.000 m2. Den samlede byggesum er 3,95 mia. kr.

Hospitalet skal samle funktioner fra sygehuse i Holstebro, Lemvig, Ringkøbing, Tarm og Herning.

Byggeriet forventes færdigt i slutningen af 2020.Præfabrikerede huldækelementer med ud-

støbte armerede fuger sikrer en hurtig, sikker og effektiv udførelse af etageadskillelser, som ikke kræver særlig stabilisering. Foto: Sweco Danmark A/S

Grafik: Sweco Danmark A/S

Elementer

PladsstøbtStål

Tegn. nr.

Målforhold :

Titel:

BYGHERRE:

Kontr./Godk.:

Format :

Rev.

midt

Sprog: Dok. type:da

regionmidtjylland

DNV-Gødstrup

00

Etape:A1 (841x594mm)

Tegn. nr. Rev.

K1F1

010203040506070809

Niveau

Projektstatus:

Aktør Status Sektion. Niveau Afbildnings-Type

Tema Løbe-nummer

Arkitektur & HelhedBygningsstruktur, konst. & brandAnlæg, trafik, geoteknik & miljø

NOR

D

Tegning

VVS, ventilation & indeklima

EL og BygningsinformatikLandskabLogistikDrift

Projekt ID:

Dato: Udført.:

Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, DNV Gødstrup

1000

2015-10-13

1000

Vest

Hovedprojekt

Rued Langgaards Vej 82300 København STlf.: +45 7011 7011

53.0000.41

- /- - / -

Rev. Rev. dato Revisionen omfatter Tegn./Udf. Kontr./Godk.

Elementer

PladsstøbtStål

Tegn. nr.

Målforhold :

Titel:

BYGHERRE:

Kontr./Godk.:

Format :

Rev.

midt

Sprog: Dok. type:da

regionmidtjylland

DNV-Gødstrup

00

Etape:A1 (841x594mm)

Tegn. nr. Rev.

K1F1

010203040506070809

Niveau

Projektstatus:

Aktør Status Sektion. Niveau Afbildnings-Type

Tema Løbe-nummer

Arkitektur & HelhedBygningsstruktur, konst. & brandAnlæg, trafik, geoteknik & miljø

NOR

D

Tegning

VVS, ventilation & indeklima

EL og BygningsinformatikLandskabLogistikDrift

Projekt ID:

Dato: Udført.:

Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, DNV Gødstrup

1000

2015-10-13

1000

Vest

Hovedprojekt

Rued Langgaards Vej 82300 København STlf.: +45 7011 7011

53.0000.41

- /- - / -

Rev. Rev. dato Revisionen omfatter Tegn./Udf. Kontr./Godk.

14 • B E T O N

TEMA | SYGEHUSBYGGERIER

Kulturarv udbygges med

Arkitektkonsortiet bag udbygningen af Herlev

Hospital finder inspira-tion til form og materi-

ale i det eksisterende byggeri. Selvom det

ikke er påkrævet.

Med en samlet projektsum på mere end to mia. kr. skal Herlev Hospital udbygges til at blive et af de store akuthospitaler i Region Hovedstaden. Det snart 40 år gamle hospital får blandt andet en ny kvinde-barn-afdeling, en ny akutmod-tagelse samt en udvidelse af hospitalets servicebygning. Frem mod 2018 bliver hospitalet udbygget med i alt 65.000 m2.

Kulturvejledningens betydningHerlev Hospital betegnes som en del af den danske kulturarv. Derfor udgav

Kulturstyrelsen i 2014 en bevaringsvej-ledning, som skal sikre de kunstneriske værdier under hospitalets fortsatte ud-vikling. Vejledningen omfatter alt lige fra Poul Gernes’ farverige kunstudsmykning indendørs til de marmorgrå betonfacader udendørs. Men vejledningen spiller ingen rolle for den igangværende udbygning.

”Vejledningen gælder kun for ombyg-ning af hospitalet, og eftersom vi ikke går ind og arbejder med eksisterende byg-ninger, så var den ikke i fokus, da vi send-te arkitektopgaven i udbud,” fortæller

beton og glas

Byggepladsen ved Herlev Hospital medio september 2015, hvor den 20.000 m2 store bygge-grube til akutmodtagelsen og mor-barn-afdelingen er mest markant. Foto: Nyt Hospital Herlev

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 15

Jess Krarup, ingeniør og projektleder i projektorganisationen Nyt Hospital Herlev.

Form og materiale matcherDet rådgivende arkitektkonsortium, der vandt opgaven, har alligevel tænkt det kunstneriske og materia-lemæssige islæt ind i tegningerne for udbygningen. Det kommer blandt andet til udtryk i to markante, tre etager høje, cirkelformede sengebyg-ninger, som skal rumme henholdsvis kvinde-barn-afdelingen og akutmod-tagelsen. Det oprindelige hospitals auditoriebygning er udformet som en kvartcirkel.

”Vi forsøger at matche det ikon-byggeri, som Herlev Hospital er, form-mæssigt og materialemæssigt. Vi har tegnet sengebygningerne som cirkel-konstruktioner, og vi bruger beton i basisbygningerne, der udgør funda-mentet til sengebygningerne. Men det har også været vores ambition at gøre noget nyt. Derfor bliver facaderne lettere med en glasbeklædning frem

for betonelementer som i det eksi-sterende byggeri,” forklarer Michael Brunbjerg, projektleder i Henning Larsen Architects, der står i spidsen for rådgiverkonsortiet, som består af i alt fem arkitektvirksomheder.

Inspiration fra museumMichael Brunbjerg nævner, at recep-ten for betonen i udbygningens yder-mure, der skal in-situ støbes, endnu ikke er fastlagt.

”Men udgangspunktet er samme recept på hvid-gul beton, som vi har anvendt på Moesgaard Museum ved Aarhus,” siger han.

I de fem etager høje sengebyg-ninger kommer de øverste tre etager til at bestå af konstruktioner af cir-kelringe i TT-dæk med sandwich-ele-ment-facader i stål med isolering og glasbeklædning. TT-dækkene bliver båret af stålbjælker, der bliver holdt oppe af betonsøjler. De to nederste etager bliver en firkantet basiskon-struktion med bjælke-søjlesystemer i beton.

EN UPOPULÆR FREMTIDSSIKRING

Hospitalet i Herlev fylder 40 år i 2016, og det har været fire årtier i både medvind og modvind. Da projektet blev søsat tilbage i de glade 60’ere, var ambitionerne lige så høje som den 25 etagers sengebygning, der blev hospitalets ydre vartegn. Men netop den høje sengebygning blev genstand for kritik fra medier og offentlig-hed, da hospitalet ved åbningen i 1976 kun tog 16 af de 25 etager i brug. Byggeriets budget var overskredet og man måtte spare, hvor man kunne. Desuden rasede oliekrisen, så alle åbne ressourcer skulle kunne udnyttes til fulde. Baggrunden for de tomme etager var dog en fremtidssikring, da befolkningsfremskrivningen indikerede en stig-ning i antal indbyggere i det gamle Københavns Amt. Den skulle vise sig at holde stik.

BETONRENOVERING MÅ VENTEHerlev Hospitals ydre består af hvide betonele-menter (hvid-grå marmorgrus), glas og bruneloxe-ret aluminium. Men vejret, tilsmudsning og algebegroning har sat sit præg på bygningerne. Det gælder især hospitalets nordvendte facader, som er udsatte i skyggesiden, da de ikke bliver ’brændt af’ om sommeren. Denne patinering har været genstand for kritiske røster, men en renove-ring af de medtagede facader ligger ikke lige for, fastslår Jess Krarup fra projektorganisationen Nyt Hospital Herlev. Udbygningen, der realiseres med Kvalitetsfondsmidler, omfatter ikke renovering af betonfacaderne.

De cirkelformede bygninger bliver markante vartegn på Nyt Hospital Herlev. Den største cirkelbygning er akut-modtagelsen, mens den mindre cirkelbygning bliver mor-barn-afde-lingen. Den sydligste cirkelbygning (yderst til venstre) er et p-hus. Model: Konsortiet NHH ved H enning Larsen Architects

Med Københavns Amt som byg-herre og Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau som arki-tekter blev Herlev Hospital opført i årene 1965-1976. Foto: Herlev Hospital

16 • B E T O N

I MIDTEN AF MULIGHEDERNE

Sørup Herregaard var rammen om Dansk Betondag 2015. Knap 200 fag-folk og andre beton-interesserede havde fundet vej den til mere end 800 år gamle herregård midt på Sjælland.

BETONVIDEN

Networking er en stor del af Dansk Betondag.

Dansk Betonforenings formand, Jør-gen Schou, bød velkommen for sidste gang. Efter seks år er det tid til at få en ny mand i spidsen for foreningen.

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 17

Dansk Betonforenings formand, Jørgen Schou, bød traditionen tro velkommen til Dansk Betondag og roste det store fremmøde på knap 200 deltagere. Efter velkomsten overlod han mikrofonen til Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten, som fortalte, hvordan kommunen brander sig med ordene ”Midt i mulighederne”. Store byggeprojekter som Ringstedbanen og Femernforbindelsen spiller en vigtig rolle for kommunens fremtidige vækst, for det er en styrkeposition at være et centralt og trafikalt knudepunkt, pointerede han.

Herefter bød programmet på broer i flere afskygninger, Slagelses nye psykiatri-sygehus, beton med indlejrede lysledere, maritime betonløsninger langs Vestkysten, Niels Bohr Bygningen og en tyrkisk tunnel. Alle indlæg var centreret om de mange materialemæssige muligheder med beton. Symbolsk i tråd med Ringsted Kommunes slogan.

Sundt at snuse til virkelighedenEn flok studerende fra DTU tog også del i Dansk Betondag 2015. Blandt dem var 25-årige Nikolai Bach og 27-årige Martin Hansen, der studerer byggeteknologi.

De er i gang med deres speciale, hvor de undersøger, hvad der sker i fugerne mel-lem betonvægge, og hvordan en ny type samling fungerer. Begge satte pris på et kig til virkeligheden uden for universitetets mure.

”Dansk Betondag handler meget om det praktiske, der foregår ude på byg-gepladserne lige nu. For sådan nogle bognørder som os er det sundt på den måde at snuse til virkeligheden. Hvis man vil være en god og fagligt bred ingeniør, er det vigtigt at have praktisk forståelse,” sagde Martin Hansen.

”Og så udgør beton en stor del af vores uddannelse, fordi vi bygger meget i beton i Danmark,” supplerede Nikolai Bach.

I løbet af dagens indlagte pauser kun-ne deltagerne på Dansk Betondag forsyne sig med kaffe og te i den nærliggende staldbygning, der også husede mere end 20 udstillere fra branchevirksomheder. Således kunne deltagerne krydre dagens faglige indlæg med social networking. Dagen derpå tog knap 60 deltagere med på ekskursion til Højbroen over Susådalen ved Næstved og forskellige broarbejder langs Ringstedbanen.

Nikolai Bach (til højre) og

Martin Han-sen, stude-

rende på DTU, skriver

speciale om dorn og

torvevirk-ning i for-

skydnings-påvirkede samlinger.

Med 30 km til Slagelse, 65 km til København, 25 km til Næstved og 60 km til Kalundborg ligger Ringsted ”midt i mulighederne”, sagde Ringsted Kommunes borgmester, Henrik Hvidesten.

Den røde løber var rullet ud mellem konferencelokalet og ’stalden’, hvor mere end 20 virk-somheder udstil-lede.

18 • B E T O N

eton indgår i stigende grad som et centralt element i trans-formationen

fra nedslidte kystområder til klassiske badebyer landet over. Materialets slid-styrke er ideelt i mødet mellem det flade land og det bølgende hav. Det fortalte landskabsarkitekt Anne Vium Skaarup fra tegnestuen Preben Skaarup Landskab på Dansk Betondag, hvor hun fremhævede projekter i Nr. Vorupør og Løkken. Også i Blokhus slår man flere fluer med ét smæk beton.

”Promenaden er navnet på vores nye forbindelsesvej mellem byen og havet, hvor fortovet er udført i in-situ støbt beton med egelister. Det ser rigtig godt ud, og beton er et meget holdbart mate-riale. Desuden kan løsningen håndtere ekstremregn, så det er faktisk en tre-i-

en-løsning, vi har fået,” fortæller Noël Mignon, udviklingschef i Jammerbugt Kommune.

Promenaden er en del af projektet Blokhus Bæk, der har til formål at hæve bykvaliteten ved at blotlægge bækken, som løber igennem byen og ud i havet.

’In-situ-bestemt’ betonreceptDen 305 m lange promenade i Blokhus består af knap 500 m3 in-situ støbt beton. Kommunen fik en entreprenør til at lave forskellige prøver på betonen, da den skal opfylde flere behov.

”Vi ville gerne have en ensartet over-flade, som ser flot ud. Men samtidig kan vand desværre gøre en jævn overflade glat, og da promenaden skal bruges som fortov, lavede entreprenøren forskellige støbeprøver med en riflet overflade. Vi valgte en let-riflet overflade ud fra en be-tragtning af, hvad der er pænt, men sam-

tidig hvad der sikkerhedsmæssigt er mest forsvarligt,” fortæller Noël Mignon.

Ud over den in-situ støbte beton er der anvendt fabriksproducerede, spe-cialstøbte kanter til selve bækken, mens der er placeret præfabrikerede støttevæg-ge ind mod bækkens nabogrunde.

Et unikt samspilNoël Mignon er ikke i tvivl om, at beton-løsningen er med til løfte kvalitetsniveau-et i byen.

”Tidligt i projektet var vi enige om at bruge beton. Det giver et maritimt præg, samtidig med at det er moderne at se på. Desuden har det en god holdbarhed, og det er vigtigt, fordi stedet er udsat for vejr og vind. Og så er det en rimelig vedlige-holdelsesfri løsning. Samspillet mellem in-situ støbt beton og egetræ er rigtigt godt, og vi er meget tilfredse med resulta-tet,” siger han.

BETON FÅR BADEBYER TIL AT

Udseende, holdbarhed og funktion. Det er de primære grunde til, at forbindelsen mellem by og hav i Blokhus er fornyet med en betonløsning.

Beton snor sig gennem byen, og ned mod bækken former den et trappeforløb med trin i for-skellige bredder. Promenaden blev indviet i juni. Pressefoto

BYRUM

B L O M S T R E

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 19

BETON FÅR BADEBYER TIL AT Det er ikke tit, projektleder Rasmus Hy-bert Knudsen fra MT Højgaard stifter bekendtskab med en stibro i beton. Ej heller, at han skal støbe elementer på stedet og løfte dem på plads med kraner. Ikke desto mindre var det opgaven, da der i sommer skulle etableres en ny stibro for Vejdirektoratet over motorvejen ved Odense.

”Stibroen består af to elementer – et på 37 m og 220 ton og et på 29,5 m og 175 ton. Vi støbte begge elementer i brædde-forme ved siden af motorvejen og løftede

dem efterfølgende på plads i løbet af en times tid. Det var en effektiv proces,” for-klarer Rasmus Hybert Knudsen.

”Vi valgte at støbe på stedet, fordi transport af så store elementer er kom-pliceret. Desuden var det et krav fra Vej-direktoratet, at trafikken skulle generes mindst muligt. Skulle vi have støbt broen med forskalling, ville det betyde, at vi skulle lukke motorvejen i længere tid for at skubbe broen på plads. Det er også en dyrere løsning,” siger Rasmus Hybert Knudsen.

Løft, drej, sænkLøfteopgaven blev varetaget af to af lan-dets største hydrauliske mobilkraner, der kan løfte henholdsvis 500 og 750 ton. Kranerne vakte da også opsigt, da de en juli-weekend tog opstilling i nødsporet på hver sin side af motorvejen. En færdig-støbt betonpille mellem de to motorvejs-retninger stod klar til at tage imod de to broelementer.

”Kranerne blev rigget til i nødspore-ne, og så skulle de blot løfte og dreje de to broelementer, så var broen på plads. Efterfølgende er de to elementer blevet støbt sammen og belagt med kunststof,” siger Rasmus Hybert Knudsen.

Mindre vedligeholdOm valget af en stibro i beton forklarer Kai Egede Jensen fra Vejdirektoratet.

”De øvrige broer langs motorvejen rundt om Odense er opført i beton, så for at holde samme design er den nye stibro også opført i beton. Desuden er beton mindre vedligeholdelseskrævende i for-hold til for eksempel en stålbro,” forklarer Kai Egede Jensen, ingeniør i Entreprise-styring, Anlæg og Vedligehold – Vest.

Stibroen er etableret i forbindelse med den nye afkørsel 50 på den fynske motorvej. Afkørslen fører direkte mod Syddansk Universitet og Odenses nye universitetshospital, der bliver bygget nord for motorvejen.

BROBYGNING med in-situ støbte elementer Elementer til en ny sti-bro ved Odense blev støbt ved motorvejen og løftet på plads fra nødsporet af to store mobilkraner.

Den 66,5 m lange stibro blev løftet på plads i løbet af to juli-nætter. Hvert løft tog omkring en

times tid og generede derfor trafikken mindst muligt. Foto: Vejdirektoratet

BYGGERI

20 • B E T O N

ARKITEKTUR

Beton i boligen fortæller en ny historie

er er langt fra 60’ernes funktio-nelle, strømlinede og økonomisere-de boligbyggeri og indretning til

nutiden, hvor differentiering, design og unikke løsninger er noget, vi gerne skilter med.

På samme måde har anvendelsen af beton ændret sig. Materialet er kommet ind i varmen hos den almindelige dansker på flere måder.

”Tidligere malede man ofte betongul-vet. I dag har man en mere ærlig tilgang til materialet, hvor man gerne udstiller det. Det giver en rigtig god modpol til andre materialer som for eksempel træ og metal. For 40 år siden skulle vi allerhelst

I privaten er beton ikke længere forbeholdt fug-lebade og fliser. Det rå materiale er populært til boligindretning, og det skyldes, at beton er med

til at skabe en autentisk fortælling, mener beton-blogger.

have møbler i de samme materialer. I dag er det blevet en trend at spille på kontrasterne,” siger Anne-Mette Maneli-us, arkitekt på tegnestuen Vandkunsten og indehaver af betonbloggen Concrete-ly.

Skakspil er et godt eksempelHun har i mange år beskæftiget sig med beton og dermed været vidne til, hvordan betons anvendelsesmuligheder bliver flere og flere.

”Beton som materiale bliver hele tiden udviklet, forfinet og gjort lækkert. Derfor er det muligt at lave forskelli-ge typer af design med beton. Et godt eksempel er det danske firma Contecs udvikling af et skakspil i beton,” forklarer Anne-Mette Manelius.

Hun påpeger, at beton i en ny kon-tekst giver materialet en ny historie.

”Der er mange fordomme om beton. At det er tungt og kedeligt. Men fordi man hele tiden udvikler materialet, får beton en ny historie. Det er blevet mere legitimt at finde inspiration til indretning af boligen flere steder,” siger Anne-Mette Manelius.

Originalitet i høj kursBetons popularitet hænger sammen med et ønske om at skille sig ud via indretning – og gerne med gør-det-selv-projekter.

”Selvgjorte projekter er meget moder-ne, for de er med til at skabe en fortælling om møblet, huset og menneskene i det. Hvis man ikke er handy, er det også po-pulært at få andre til at lave for eksempel en betonbordplade for sig. De gamle dyder med ægte håndværk bliver på den måde vækket til live med beton. Det ér bare noget andet end IKEA,” mener An-ne-Mette Manelius.

”På rigtig mange områder går vi efter det originale. Og det gælder også i ind-retning, hvor beton er med til at skabe en særlig autencitet.”

Anne-Mette Manelius fremhæver det danske firma Contecs udvikling af et skakspil i beton som et eksempel på, hvordan materia-let i højere grad finder anvendelse i boligen. Foto: Contec Group/Tristan Stedman

Anne-Mette Manelius skriver om betonverdenen på sin blog Concretely. Privatfoto

Hvad gør vi... når vandet kommer?

Med IBF Perma-Drain® siver alt regnvandet gennem en permeabel belægning og videre ned i underbunden. Dermed undgås tilledning til afløbssystemet. Er under-bunden ikke nedsivningsegnet, kan befæstelsen også bruges som forsinkelsesbassin, hvor et dræn senere led-er vandet til afløbssystemet. Begge muligheder mindsker belastningen på det eksisterende afløbssystem og kan kombineres.

Kontakt: Kim Falkenberg Mobil: 2224 4800 Mail: kfl@ibf.dk

IBF har i samarbejde med Ikast-Brande Kommune udviklet IBF Permarør og -Brønde, som er en ny type rør og brønde til nedsivning af regnvand. Rør og brønde er fremstillet af en nyudviklet permeabel beton. En porøs beton, der både er stærk nok til at bære tung trafik, når brønd og rør er anlagt under vejbanen, og samtidig tillader regnvand at sive ud gennem rørets betonvæg.

Kontakt: Jesper Bang Mobil: 2557 5171 Mail: jkb@ibf.dk

IBF PERMA-DRAIN®

ibf.dk l ibf@ibf.dk

IBF PERMARØR OG -BRØNDE

Regnmængderne kan håndteres på mange måder, men nedsivning eller forsinkelse af regnmægderne er vores bud på den bedste løsning...

22 • B E T O N

BETONVIDEN

Betonbelægninger rensede luften på Have & LandskabDet kunne hverken ses eller lugtes, men behandlede betonfliser bidrog efter sigende til at holde luften frisk på fagudstillingen.

n af nyhederne på Have & Landskab, som fandt sted i Slagelse i slutningen af august, skal gøre betonbelægninger til et aktivt våben i kampen mod luftforurening i trafi-kerede byområder. Fliseproducenter som IBF og Gammelrand Beton A/S fortalte om

NOxOFF, der er en særlig teknologi, betonfabrikanterne bruger til produktion af luftrensende belægningssten.

”NOxOFF kan ved hjælp af solens stråler indfange og ind-kapsle sundhedsskadelige kvælstofoxider i luften, som det ned-bryder til ufarlige salte. Dermed bliver luften renset, og regn-vand skyller de nedbrudte rester væk,” forklarer Henrik Jensen fra virksomheden Photocat, der har udviklet NOxOFF.

Have & Landskab løber af stablen hvert andet år og

samler den grønne branches fagfolk.

Når betonen er belagt med NOxOFF, holder det hele flisens levetid.

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 23

www.peikko.dk

SUMO Vægsko skaber robustforbindelse fra kælder til kvistOpnå den sikre og effektive lastnedføring med en SUMO

• Det sikre valg i forhold til en løsning med korrugerede rør og efterfølgende problematisk KS af den injicerede udstøbning

• Ingen risiko for frostsprængninger i vægelementerne

• Gode montagetolerancer

• Kapaciteter iht. EC2 fra 62-938 kN

Betonbelægninger rensede luften på Have & Landskab

Dokumenteret effektVirksomheden har også udviklet en teknologi, som gør det muligt at måle produktets effektivitet. Un-der et toårigt forsøgsprojekt på en parkeringsplads i Københavns Lufthavn nedbragte belægningssten med NOxOFF i gennemsnit luftforureningen med 13 procent. I solrige dagtimer nedbrød den be-handlede betonbelægning ifølge Photocat helt op til 24 procent af kvælstofoxiderne.

”Produktet skal især bruges på fliser til større arealer som fortove og parkeringspladser, men også private med grøn interesse kan bruge det i deres belægningsløsninger,” siger Jesper Lehmann, salgskonsulent ved Gammelrand Beton A/S.

HAVE & LANDSKAB

Årets udgave af Have & Landskab var den mest besøgte i udstillingens 23 år lange historie.

10.829 gæster besøgte den grønne branches fagudstilling og slog dermed rekorden fra 2009 på 10.488 besøgende. 270 virksomheder havde

en stand på udstillingen i Slagelse.

24 • B E T O N

Gulerodsbygningen med de

ARKITEKTUR

En britisk tegnestue med en dansk projektleder blev sluppet løs i Singapore for at skabe en universitets-

bygning, som ikke måtte ligne nogen anden.

De studerende på Nanyang Technologi-cal University i Singapore har givet den kælenavnet Dim Sum Towers med hen-visning de flettede bambuskurve, som stables ved servering af små dampede dejpakker - østens svar på tapas. Den nytænkende undervisningsbygning lever måske op til sammenligningen. I hvert fald er den skabt til at vække opsigt og være et særkende.

”Den øvrige del af uni-versitetet stammer fra 1980’erne og er et alminde-ligt, firkantet

byggeri. Målet var derfor at give univer-sitetet et nyt vartegn, som repræsenterer undervisningen efter den digitale revolution, hvor lærere og elever mødes og intera-gerer med hinan-

den. Fællesarealer skal kunne fungere som rugekasser for innovation og ideer på tværs af fag,” siger Ole Smith, arkitekt MAA og projektleder på den britiske tegnestue Heatherwick Studio.

Menneskemaver som søjlerTegnestuen står bag bygningen med de tolv gulerodsformede tårne, der samles om et centralt atrium og indeholder

56 undervisningslokaler, som hver-ken har hjørner eller lige

vægge. Lokale bygningsreg-

lementer og

BLØDE BETONSØJLER

Bygningen vækker opsigt blandt de ældre universitetsbygninger.

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 25

BLØDE BETONSØJLER

høje miljømæssige ambitioner afgjorde, at konstruktionen skulle opføres i beton. Ole Smith og kollegerne arbejdede derfor i flere måneder på at give verdens mest anvendte byggemateriale særtegn.

Det ses blandt andet i de in-situ støb-te trappe- og elevatorkerner, hvori der er skabt tredimensionelt in-situ støbt væg-kunst på baggrund af 700 specialfrem-stillede tegninger. Billederne refererer til alt fra videnskab til kunst. Også på byg-ningens 61 betonsøjler, som alle hælder i forskellige vinkler, har arkitekterne leget med betonen.

”Der er mange betonsøjler i verden, og det er sjældent, man husker en be-tonsøjle eller tænker særligt positivt om den. Derfor spurgte vi os selv, hvad der er positivt og varmt. Svaret er en menne-skemave for eksempel en gravid-mave eller en øl-mave,” siger Ole Smith og fortsætter:

”Og så lavede vi en gummiforskalling, som ligner en blød mave, og brugte den, da vi støbte søjlerne. Resultatet virker helt efter hensigten. Folk går simpelthen umotiveret hen og aer søjlerne. Nogle ser sensuelle kvindelige former i dem.”

Lokale begrænsningerUdenfor møder de studerende en beton-facade, der er skabt af 1.050 betonpane-ler. De er støbt ved hjælp af en stålform, som kunne justeres til ti forskellige kurver. Hvert panel er ca. 3,5 m høj, 2 m bred og vejer ca. 2,5 ton.

”For at spare penge besluttede vi ikke at bruge facadebeklædning. Betonen skulle være sin egen beklædning, men vi måtte erkende, at der var grænser for, hvor forfinet og glat en overflade de lo-kale entreprenører kunne levere. Derfor arbejdede vi med mønstre ved at lægge en

gummi form-liner i formen og gjorde me-get ud af at mikse forskellige pigmentfarver ind i betonen. Resultatet er bedre, end vi kunne have forventet,” forklarer Ole Smith.

”De lokale entreprenører er dygtige med få midler, men det kræver, at man

arbejder tæt med dem. Derfor har jeg været i Singapore en uge om måneden i de seneste tre år.”

Første spadestik blev taget i august 2012, og den nye universitetsbygning åbnede i juli 2015.

CV - OLE SMITH

Ansat hos Heaterwick Studio siden 2005.

Arbejdede inden da bl.a. for Michael Sorkin i New York på

projekter for blandt andet Chicago University og senere på Guggen-

heim Centre for Art and Technology for Asymptote Architecture også i

New York.

Blev i 2003 færdiguddannet fra Arkitektskolen Aarhus.

Betonsøjlerne på fællesarealerne bliver aet takket være deres bløde former. Foto: Hufton and Crow

Stålforskallingen med indlagt gummiformliner kunne justeres til at bue forskel-ligt til de forskellige facadepaneler. Foto: Heatherwick Studio

26 • B E T O N

BYGGERI

Rapport frikender beton fra brokollaps

Manglende afstivning i en del af spærkonstruktionen førte ifølge eksperter til, at en bro over Helsingør- motorvejen kollapsede i 2014.

å vegne af Transport- og Bygningsmi-nisteriet har FORCE Technology, DTU Byg, Grontmij og Niras gransket bro-kollapset, og i juni måned udkom deres rapport. Den konkluderer, at det var en

manglende langsgående afstivning af træspærkonstruktionen, som var årsagen til brokollapset i september 2014. Dermed bli-ver betonen i konstruktionen frikendt som det materiale, der fik broen til at styrte sammen. Det samme bekræfter Erik Stoklund, anlægschef i Vejdirektoratet.

”Rapporten er klar i sin konklusion. Kollapset havde intet med betonen at gøre. Det er selve stilladskonstruktionen, der braste sammen, fordi den manglede et afstivende element,” siger Erik Stoklund.

Forskellig tolkning Egebækvej mellem Gl. Holte og Nærum krydser Helsingør-motorvejen, og det var denne bro, der kollapsede under opfø-relsen. Brokonstruktionens fundament af beton var udstøbt i en støbeform af krydsfinérplader, der blev båret af en træ-spærkonstruktion bestående af parallelle, plane tværgående gitterspær. Det var brud på denne træspærkonstruktion, som ekspertrapporten har udpeget som årsag til kollapset.

Derudover bemærker ekspertgruppen:”Der har blandt de involverede parter hersket forskellige

opfattelser af begrebet længdeafstivning af træspærkonstrukti-onen. Længdeafstivning for udknækning af trykstænger i træs-pærkonstruktionen er blevet forvekslet med længdeafstivning for masselaste. Der er således ingen af de implicerede parter, som har taget ejerskab for længdestabilitet af træspærkon-struktionen over for masselaste,” lyder det i rapporten, der kan læses i sin fulde længde på Vejdirektoratets hjemmeside.

Knirkende forvarselEt af Vejdirektoratets videokameraer på motorvejen filmede hændelsen. Videoen viser, at kollapset varede 2,4 sekunder, før formen satte sig igen. Der var arbejdere på broen, og da de hørte lyde af knirkende træ fra konstruktionen, nåede de at løbe væk, inden broen kollapsede.

”Det var primært armeringsjern og beton, der røg ned på kørebanen sammen med trækonstruktionen. Der var kørende biler på motorvejen, så der kunne være sket en fatal ulykke. Men det gjorde der heldigvis ikke,” siger Erik Stoklund.

Ekspertrapporten kon-kluderer, at der ikke var

foretaget en forsvarlig langsgående afstivning af

træspærkonstruktionen under opførelse af broen.

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 27

BYRUM

med alderen

Leg med beton har forvandlet en trist krog i De Gamles By på Nørrebro til et udendørs rum, der visuelt udvikler sig med tiden.

Når formiddagssolen bryder igennem træernes blade og leger med lyset i vandspejlet på det nyanlagte bassin i den in-situ støbte beton, er det svært at mindes, hvordan der så ud på øst-siden af Plejecenteret Klarahus for et år siden. Knækkede fliser, rustne cykler og tilfældig beplantning hører fortiden til. Kun to gamle tjørnetræer overlevede forvandlingen, som er tænkt og tegnet af Anders Jørgensen Arkitekter A/S.

”Hovedindgangen blev flyttet om på den side af bygningen, hvor vi har formet et nyt ankomstareal, som også skulle være et sted, hvor beboerne kan gå ud og sidde. Med 50 cm niveaufor-skel op mod døren var det nødvendigt med en rampe. Vi be-sluttede, at det skulle være en smuk én af slagsen,” siger Anders Jørgensen, ejer og arkitekt MAA.

Beton som i gamle dageRampen er lige som muren, der skærmer opholdsarealet for færdslen til og fra plejecenteret, skabt i en traditionel, in-situ støbt og jernarmeret beton i samarbejde med Kjær Knudsen A/S. Arkitekterne har udnyttet betonens egenskaber til at lege med formen på vandbassinet og muren, der smyger sig i en bølge omkring oasen.

”Med betonvalget ønskede vi at udtrykke en form for ro-busthed, som gør det trygt for de ældre at være udenfor. Samti-dig er jeg forelsket i 60’ernes måde at støbe beton på, hvor man bruger forskallingsbrædder og får det træagtige udtryk i beto-nen. Det er en kontrast til nutiden, hvor man eksperimenterer meget med tynde støbninger for at udforske, hvad betonen kan,” forklarer Anders Jørgensen.

Balancerede alderdomstegnDet øverste stykke af muren består af lodretsatte rafter. Muren afsluttes allerøverst med en egetræsplanke, så plejecenterets beboere kan støtte sig til den uden at blive ridset af granrafter-nes rå bark.

”Med årene vil der opstå en ny sammenhæng mellem mate-rialerne. Rafterne vil blive mere grå, mens der vil komme alger på betonen, som gør den både sort, grøn og grålig. Selv om be-ton er et kunstigt skabt materiale, kan den rustikke beton indgå i et ganske særligt samspil med naturens materialer. Det udtryk, synes jeg, fungerer rigtig godt til at invitere naturen ind i et ur-bant miljø,” siger Anders Jørgensen.

En oase, der bliver

smukkere

Det ene af de to tjørnetræer, som blev bevaret, spiller en væsentlig rolle i udearealets komposition. Foto: Anders Jørgensen Arkitekter A/S

28 • B E T O N

F R E M R A G E N D E B E T O N A R K I T E K T U R :

Herning Bibliotek er blevet et byens hus og en stolthed i hedens hovedstad, siden biblioteket skiftede sin perifere placering i udkanten af byen ud med nye rammer i et ned-slidt supermarked på gågaden. Efter en gennemgrib- ende renovering, som har blottet bygningens oprindelige betonkonstruktion, er det lykkes at skabe en pulserende, kulturel centralstation for byens borgere. Biblioteket mod-tog i efteråret RENOVER prisen 2015.

Renoveringen er gennemført med fokus på at udnytte den gamle in-situ støbte beton. I nye etageadskillelser træder rusten armering frem, bræddeforskallingen i de fritlagte lofter leder tankerne mod Vesterhavets bunkere og en betontrappe, som er et visuelt ikon i bygningen, har fået et nyt og lettere udtryk. Betonen var tidligere gemt bag maling. I dag spiller dens naturlige nuancer op mod træ, tegl, stål og glas. Det skaber et råt og moderne look.

Litteraturen liver op i gammelt beton

ARKITEKTUR

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 29

FAKTA

BYG H E R R E :Herning Kommune

A R K I T E K T: Kristian H. Nielsen/GPP Arkitekter

R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R : Rambøll

BYG G E Å R :2014

A R E A L : 6.000 m²

BYG G E S U M :Ca. 93 mio. kr

Video

Scan QR-koden for at se en video,

hvor arkitekt og indehaver Carsten

Gjørtz fra GPP Arkitekter fortæller om

Herning Bibliotek. Videoen findes

også på www.danskbeton.dk.

30 • B E T O N

BYGGERI

Gyngende grundunder Gubsø DalbroMotorvejen ved Silkeborg skal passere en naturbe-skyttet mose. Det stiller særlige krav til funderingen af en 335 m lang, in-situ støbt motorvejsbro.

a isen fra den seneste istid trak sig tilbage fra det midtjyske søhøj-land, blev der skabt en række dødishuler. Et af

disse blev til Gubsø, som i dag er en natur-beskyttet mose omgivet af engarealer.

Under Gubsø er der sætningsgivende gytjelag, der er op mod 25 m dybe. Gytje er en aflejring, der er dannet i søer og består af en blanding af organiske og mineralske komponenter. I Gubsø har gytjen et vand-indhold på 80-90 procent, og det giver nogle særlige funderingsforhold, når en motorvejsbro skal føres hen over mosen.

”Oprindeligt skulle der have været en dæmning herude, men på grund af den skrånende underbund var der risiko for,

at dæmningen ville glide ud i mosen,” siger Kasper Knudsen, entrepriseleder hos Arkil.

I stedet er der rejst en pælefunderet, in-situ støbt dalbro på strækningen. Bro-en opføres som en tvillingebro, der bliver bygget i fire etaper.

Omfattende jordstabiliseringBroarbejdet blev indledt i november 2013. For at kunne etablere byggeplads og tage hul på støbningen af broens 13 funda-menter skulle terrænet under broen først stabiliseres. Arkil valgte at lægge geonet ud som jordarmering i et sandlag, der er en meter tykt. Det viste sig, at der var stor forskel på jordforholdene i broens øst- og vestende.

”Jorden var så vandholdig i østenden, at vi ikke kunne grave ud. Hver gang vi

trak en skovlfuld op, flød der bare ny gytje til. Derfor valgte vi at cementsta-bilisere gytjen for at kunne grave ud til fundamenterne i østenden,” siger Kasper Knudsen.

Stabiliserende betonUd over cementstabiliseringen er der ifølge Kasper Knudsen brugt ca. 16 km betonpæle under fundamenterne. I østenden er pælene slået ned i ca. 20 me-ters dybde, før de møder stabile jordlag, mens de i vestenden er ført ca. 15 m ned i undergrunden.

De 13 fundamenter bærer broens søj-ler, der er støbt på pladsen med flydebe-ton i en glat stålform.

”Under støbeprocessen skal vi sikre os, at formen kan holde, mens betonen fyldes i. Omvendt må støbningen ikke

Cementstabilisering klares ved hjælp af en gravmaskine, der med en ”stavblender” presser cement ned i gytjelagene. Foto: Arkil

Til venstre ses Gubsø Mose, mens arbejdet med broens andet brodæk er i gang i højre side af billedet.

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 31

tage for lang tid, for så trækker betonen skind. Optimalt set tager det omkring fire timer at støbe en søjle,” siger Kasper Knudsen.

Spaghetti i sugerør Gubsø Dalbro er opført som en efter-spændt konstruktion, hvor hver af de i alt fire etaper er efterspændt. Efterspæn-dingen mindsker risikoen for revner i betonen og giver samtidig mulighed for at opføre en slankere konstruktion. Spænd- armeringen består af 15 stålkabler, som hver er ført igennem et tomrør, der er støbt ind i betonen i brodækket.

”Når betonen er støbt, venter vi i cirka 14 dage, hvorefter vi trækker i hver ende af stålkablerne med en stor donkraft. Man kan sammenligne det med en blød spaghetti i et sugerør, hvor spaghettien trækkes stram. Når vi lægger stålkablerne ind, er hvert kabel 170 m langt. Efter-spændingen forlænger dem med en me-ter i hver ende,” siger Kasper Knudsen.

SILKEBORG-MOTORVEJEN

Gubsø Dalbro bliver en af i alt 35 mo-torvejsbroer på Silkeborg-motorvejen.

Den længste bro på strækningen er dalbroen ved Hørbylunde. Den er

740 m lang.

Silkeborg-motorvejen strækker sig over 29,2 km.

Den sidste del af strækningen mellem Funder og Hårup forventes at åbne i

slutningen af 2016.

Der er ca. 75 betonpæle under hver af broens 13 fundamenter. Foto: Arkil

32 • B E T O N32 • B E T O N

Farum Midtpunkt har fået et attraktivt udeareal for boligkvarterets beboere. Hvad der før var et stort asfalteret områ-de, er i dag forvandlet til en spændende aktivitetspark med blandt andet en in-si-tu støbt løbehjulsbane og en klatrevæg skabt af betonelementer.

Håndglittet løbehjulsbaneDen puklede løbehjulsbane er udført af Hoffmann. Banen er in-situ støbt med en aggressiv beton uden flyveaske for at for-hindre betonen i at tørre for hurtigt. Det var vigtigt, fordi banen er håndglittet.

”Teknikken stammer fra USA, hvor de er meget dygtige til at bygge skaterbaner.

Ved at glitte får man en ensartet og silke-glat overflade, der giver mulighed for masser af fart,” siger Kasim Rai Hwaiz, afdelingsleder ved Hoffmann.

Forskellige udtryk Klatrevæggen består af 18 betonele-menter med belysning, hamsterhjul og klatreholdere. Der er ikke to elementer i væggen, som er ens. Derfor er der rig mulighed for leg og fysisk udfoldelse.

Lyset i væggen er skabt ved hjælp af fibertråde. Trådene er støbt ind i hvert enkelt betonelement og ført ud gennem overfladen på begge sider af elementet. For at få plads til både armering og fi-

bertråde valgte PL Beton dels en form til lodret støbning og at have to forskellige formsider i støbeformen.

”Det tog en hel dag at stille en form op til udstøbning. Først borede vi huller til lyspunkterne i de to formsider og lave-de udsparinger. Dernæst satte vi arme-ring ind og fik placeret fibertrådene om-kring armeringen og ført dem ud gennem de borede huller. Vi kunne til sidst samle og spænde hele formen, siger John Holm, projektleder og direktør i PL Beton.

Resultatet er en visuelt flot væg, som lokker børnene ud selv på korte og mørke dage.

BYRUM

Slidte asfaltbelægninger er skiftet ud med en spændende aktivitetspark i boligkvarteret, hvor aggressiv beton giver højt fart til skaterne.

Fart under feltet i Farum Midtpunkt

Overblik over aktivitetsparken. Nederst i ven-stre hjørne ses fiberbelysningen, der er støbt ind i klatrevæggen. Foto: Hoffmann

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 33

et er de færreste, der bruger livet på at spare 1,5 mio. kr. op til et mausoleum.

Men det er præcis, hvad kontorassistent Gerda Edel Jørgensen gjorde. Efter hen-des død har arkitekt Eigil Sonntag John-sen og Niels Thorsund, projektleder i CG Jensen, arbejdet sammen om at skabe et moderne monument i beton.

Resultatet er en skulptur i lys beton med glatte overflader og skrå vægge. Mausoleets form leder tankerne hen på en moderne triumfbue. Det er udsmykket med enkle, dybe recesser, der danner et kors mod øst. Indgraveringer i betonen minder forbipasserende om, at de skal gribe dagen og leve livet.

Teknisk svære løsningerFor at frembringe de glatte overflader valgte CG Jensen en forskalling, som ikke satte mærker i betonen. Samtidig blev

vægge og tag støbt i én støbning for at undgå synlige støbeskel.

”I stedet for at bruge en almindelig systemforskalling valgte vi en håndbygget form med pladesamlinger. Der er kun en enkelt samling på betonens overflade, og den er placeret strategisk, så den harmo-nerer med mausoleets geometri,” forkla-rer Niels Thorsund.

Et krævende korsUdformningen af korset på mausoleets sider krævede, at formen havde udspa-ringer både vandret og lodret.

”Den vandrette udsparing var den mest komplicerede, for vi skulle sikre os, at be-tonen kunne løbe helt ned i bunden af for-men. Vi placerede fire støberør i udsparin-gen, og de blev efterfølgende hugget væk. For at få en pæn overflade, lavede vi finis-harbejde på betonen,” siger Niels Thorsund.

Mausoleet stod færdigt i 2014, og Københavns Kommune forventer, at det bliver registreret som bevaringsværdigt.

BETONKUNST

Moderne gravmæle i betonPå Vestre Kirkegård i København står et unikt, in-situ støbt mausoleum, som forener arkitektoniske visioner med spændende støbetekniske løsninger.

FRA DONATION TIL MAUSOLEUM

Da Gerda Edel Jørgensen døde i 2010, testamenterede hun sin

formue til Dansk Blindesamfund med krav om, at der skulle

opføres et mausoleum ”med god beliggenhed”.

Gerda Edel Jørgensen var ugift og havde ingen børn.

Hun ligger begravet med syv familiemedlemmer – herunder

sine forældre og to brødre.

Et stort gravmæle opført udelukkende i beton ses sjældent på de danske kirke-gårde. Foto: Eigil Sonntag Johnsen

34 • B E T O N

oligforeningen P.M. i Brønder-slev ønskede sig betonelementer til et nyrenove-

ret boligområde, der huser 19 forskellige nationaliteter. Grundejerforeningen Lind-holm Brygge bad om bud på betonkunst til sine flotte græsarealer ned mod Lim-fjorden. Og Sæby Beboerforening drømte om fem elementer i beton til at bryde græstæppet mellem husene og Kattegat.

Derfor var der opgaver til alle, da 250 studerende trak i arbejdstøjet på dette års

betonworkshop i oktober. Det er Center for Betonuddannelse, som arrangerer det tilbagevende arrangement i samarbejde med Dansk Byggeri, Dansk Beton, Tekno-logisk Institut og de nordjyske uddannel-sesinstitutioner UCN, AMU Nordjylland og Aalborg Universitet.

”Fremtidens designere, ingeniører, bygningskonstruktører og håndværkere bliver sat sammen i grupper på kryds og tværs for at designe og støbe betonele-menter. Det skal give dem en forståelse for den proces, deres arbejde indgår i, så de oplever, at gode produkter skabes i

samspil mellem alle fire fagområder – og at ingen led kan undværes,” forklarer Tor-ben Dybdahl Pedersen, faglærer på AMU Nordjylland.

Indbygget konkurrenceEfter fire dage med faglige oplæg og prak-tisk betonarbejde afformer hver af de i alt 30 grupper deres nystøbte betonelement. Det er sandhedens time, som afslører, om de tænkte tanker også kan udføres

På Center for Betonuddannelses årlige workshop blev der fremtryllet forslag til betonelementer, der nu flytter ind i tre nordjyske boligområder.

BOLIGOMRÅDERNES NYE BETON

Ikon: Uddannelse

Betonmagerelev Matias Lund roser samarbejdet i sin gruppe, som havde formen færdig i god tid. Foto: AMU Nordjylland

UDDANNELSE

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 35

Betonbladet til boligforeningen i Brønderslev blev et af workshoppens vinderprojekter. Foto: AMU Nord-jylland

BOLIGOMRÅDERNES NYE BETON

produktionsmæssigt. Herefter kårer en dommerkomité workshoppens i alt tre vindere.

”Grupperne bliver bedømt på, om de har udfordret betonens potentiale, om kundens ønsker er afspejlet i elementet, hvorvidt statikken er i orden, og om hånd-værket er korrekt udført. Sidst, men abso-lut ikke mindst, ser vi på, om samarbejdet mellem faggrupperne har fungeret. Et flot produkt er altså ikke nok til at sikre sejren,” understreger Torben Dybdahl Pedersen.

Det væltede træ, som var blandt vinderprojekterne, finpudses inden aflevering. Foto: AMU Nordjylland

Bænken er skabt til samtaler mel-lem de mange forskellige beboere i Boligforening P.M. i Brønderslev. Foto: AMU Nordjylland

Sæby Beboer-forening fik et betonanker til græsset ned mod Kattegat. Foto: AMU Nordjylland

Materialer bliver blandt andet sponseret af Aalborg Portland, Spar Nord Fonden, Dansk Beton, Dansk Betonforening, Unicon og Hi-Con. Foto: AMU Nordjylland

36 • B E T O N

Lad betonen ældes med yndeEn ny publikation fra Fabriksbetongruppen leverer opskriften på, hvordan du vedligeholder in-situ støbte betonoverflader og dermed forlænger betonens levetid markant.

Der er tre væsentlige ting, du kan foretage dig, hvis dine in-situ støbte betonoverfla-der skal få en særlig flot patinering over tid. Sådan lyder budskabet i den nyeste publikation fra Fabriksbetongruppen, som sætter fokus på, hvordan forebyg-gende behandling, afrensning og eventu-elt reparation kan medvirke til at sikre, at betonoverflader ældes med ynde.

”Typisk er betonens naturlige patine-ringsevne en af de meget værdsatte egen-skaber ved materialet. Der kan dog være tilfælde, hvor arkitekten eller bygherren ønsker at undgå eller minimere alderstegn. I så fald er det nødvendigt at have en stra-tegi for, hvordan overfladerne løbende skal behandles,” forklarer Ib B. Jensen, formand for Fabriksbetongruppens Tekniske Udvalg.

Forlænger levetidenPublikationen er skabt som en vejledning til bygherrer, viceværter og andre, som

er interesseret i vedligehold af synlige in-situ støbte betonoverflader. Den om-handler udelukkende betonens æstetiske fremtræden, og ikke hvordan fysiske alderstegn eller skader diagnosticeres og udbedres. Det er dog værd at bemærke, at løbende vedligehold af betonens udse-ende også kan betyde færre konstruktive skader i overfladen.

”Gældende normer og standarder arbejder med en levetid for in-situ støbte betonkonstruktioner på mindst 50 år. I praksis ved vi, at levetiden kan forlænges markant, hvis man løbende er opmærk-som på betonens udseende og vedlige-holder betonen derefter,” konstaterer Ib B. Jensen.

Vedligehold med mådeSom nævnt kan forebyggende behand-ling, afrensning og eventuelt reparation ifølge vejledningen supplere den almin-

delige rengøring med f.eks. sæbe. Beton- overflader bør dog kun vedligeholdes på de nævnte måder, hvis der reelt er behov for det. Såvel afrensning som reparation kan nemlig gøre større skade end gavn på betonens udtryk, hvis de ikke udføres korrekt. Forebyggende behandlinger kan også ændre overfladens farve og glans.

I Fabriksbetongruppens nye vejled-ning bliver læseren klædt på med viden om de mest almindelige slags vedligehold af in-situ støbte betonoverflader. De gen-nemgås systematisk, og læseren bliver gjort opmærksom på typiske faldgrupper, man bevidst bør styre uden om.

Guiden er tilgængelig på Fabriksbe-tongruppens hjemmeside, hvor den kan downloades gratis. Se www.fabriksbeton-gruppen.dk/publikationer/

Graffiti er svært at fjerne, uden at der efter-lades synlige spor og en overflade, som vil ældes hurtigere end den øvrige facade. Med forebyggende behandling kan forskel i be-tonens udseende lettere undgås.

Forebyggende behandling udføres normalt for at reducere ældning og patinering, men på udsatte steder kan det også være for at modvirke påvirkninger fra f.eks. graffiti.

1FABRIKSBETONGRUPPEN

Drift og vedligehold af

in-situ støbte betonoverflader

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 37

Fabriksbetongruppen

Betonværket Brønderslev A/S

DK Beton A/S

FC Beton A/S

Gammelrand Beton A/S

A/S Ikast Betonvarefabrik

IBF Beton Nordvestjylland A/S

K. G. Beton A/S

NCC Roads A/S , Bornholms Betonværk A/S

Skagen Cementstøberi A/S

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

Unicon A/S

VK Beton og Byggemarked A/S

Wewers Belægningssten A/S

Dansk Beton FabriksbetongruppenNørre Voldgade 1061358 København KTlf. 72 16 01 91

abg@danskbyggeri.dkwww.fabriksbetongruppen.dk

Fabriksbeton gruppens medlemmer – Danmarks eksperter i beton

Din beton skal have det lunt og godt, når du støber om vinteren. Ellers risikerer du at vente længe på, at betonen hærder. Samtidig kan store temperaturforskelle mellem kerne og overflade betyde, at betonen revner. Med god planlægning og de rette foranstaltninger behøver betonarbejdet ikke at gå i stå om vinteren.

Du finder Fabriksbetongruppens gode råd og vejledninger om vinterstøbning på www.fabriksbetongruppen.dk/teknik+og+design/vinterstøbning eller ved at scanne QR-koden her på siden.

UNDGÅ, AT DIN VINTERSTØBNING GÅR KOLD

Lad betonen ældes med ynde Den nye formands to-do-listeFabriksbetongruppens nyudnævnte formand Søren Holm Christensen vil arbejde for kundefokuseret produktudvikling og en ny miljørigtig profil.

Den 5. november fik Fabriksbetongrup-pen ny formand, da Søren Holm Chri-stensen, direktør i Unicon A/S, blev valgt på en ekstraordinær generalforsamling.

Søren Holm Christensen har fundet sig til rette i stillingen som direktør for Unicon A/S – en stilling han overtog tidligere på året – og han er derfor parat til at overtage formandsposten fra den fungerende for-mand Niels Søndergaard-Pedersen, direk-tør i DK Beton A/S.

Vi skal være nysgerrigeSkarpt fokus på kundeorienteret produkt-udvikling står højt på den nye formands liste over vigtige emner for Fabriksbeton-gruppen og gruppens medlemmer.

”Vi betonproducenter skal være nysgerrige og udforskende på, hvordan vores kunder bruger fabriksbeton. På den måde kan vi designe nye løsninger, der giver merværdi i hele forsyningskæden. Det kan være en ny type beton, som be-tyder, at kunden for eksempel kan spare en mand på byggepladsen,” siger Søren Holm Christensen.

Miljøprofil skal sikresEt andet fokuspunkt for formanden er en fælles indsats for at sikre fabriksbeton en miljørigtig profil i fremtiden, hvor der kommer øget fokus på anvendelse af bæredygtige materialer.

”Fabriksbetongruppen er en aktiv del-tager i innovationskonsortiet Grøn Om-stilling af Cement- og Betonproduktion, for det er vigtigt, at den nyeste forskning og udvikling bliver formidlet til alle for-eningens medlemmer,” siger Søren Holm Christensen.

Grøn Omstilling af Cement- og Beton-produktion er et fire årigt forsknings- og

udviklingsprojekt, som er støttet af Inno-vationsFonden. Formålet med projektet er at skabe grundlag for en grøn omstilling af cement- og betonproduktion i Danmark.

38 • B E T O N

Nem adgang til gode råmaterialer og ansatte med en usædvanligt god arbejds-moral.

Det er to væsentlige argumenter for, at Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S (TCT) er konkurrencedygtig på landsplan, når det gælder betonelemen-ter på trods af adressen i det nordvestlige Danmark.

Oprindeligt leverede TCT primært elementer til landbrugsbyggeri, men nu vinder erhvervs-, kontor- og industribyg-geri hastigt frem. Blandt de seneste pro-jekter er Professionshøjskolen Metropol i København, Plaza i Aalborg og Lisbjerg Biomasseanlæg ved Århus - Danmarks største halmkraftvarmeværk.

TCT har cirka 150 medarbejdere på tre fabrikker i henholdsvis Thisted, Fjerritslev og Nykøbing Mors. Direktør Bo Petersen fra TCT er ikke i tvivl om, at en væsentlig del af konkurrencedygtigheden findes her.

»Arbejdsmoralen er meget høj herop-pe. Det er vigtigt ved elementproduktion,

hvor arbejdslønnen er en stor del af om-kostningerne. Vores produktion er flek-sibel og kan konkurrere i fx København, selv om transporten naturligvis er en ekstra udgift«, siger Bo Petersen.

Transporten spiller også ind i for-bindelse med råmaterialer – men her med omvendt fortegn, idet TCT har nem adgang til grus og sten af høj kvalitet fra Hanstholm, hvor gruset kommer ind fra Jyske Rev.

Desuden har TCT et meget bredt produktsortiment, der kan være med til at udjævne konjunktursvingninger i mar-kedet. Virksomheden leverer ikke alene almindelige betonelementer som facader, vægge, bjælker og søjler. Broelementer, trykvægge, blokke, afløbsprodukter, be-lægningssten og fabriksbeton er også med i kataloget. Og hertil kommer special-produkter til landbruget som fx kvæg- og svinespalter, siloelementer og fortanke.

»Det er betonelementer i et bredt sortiment til byggeriet, der driver udvik-

lingen lige nu – hvorimod spalter er helt i bund på grund at landbrugets krise«, siger Bo Petersen – og tilføjer, at TCT nok er den danske betonvirksomhed, der er certificeret til flest CE-mærker.

TCT monterer normalt selv element-leverancerne med egne folk, hvilket sikrer god kommunikation og færre fejl. Pakke-løsningen er efterspurgt af kunderne, der ofte foretrække en samlet leverance af elementer og montage.

TCT blev etableret i 1945 i et gammelt kalkværk i det vestlige Thisted med pro-duktion af rør og fliser. Virksomheden flyttede i 1990 til Stevnsvej i Thisted, hvor det bebyggede areal er blevet udvidet i flere omgange. I dag råder TCT over ca. 18.000 m2 produktionslokaler under tag og et disponibelt lagerareal på 250.000 m2.

Ud over produktionen i Thisted og Fjerritslev fremstiller TCT fliser, belæg-ningssten, specialvarer og mørtel i Ny-købing Mors på den tidligere Nykøbing Flise- og Mørtelfabrik.

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S leverer betonelementer til byg-geprojekter over hele Danmark. Den nordvestjyske arbejdsmoral er en del af forklaringen, lyder det fra virksomheden.

Elementer fra Thisted står stærkt i konkurrencen

Det er betonelemen-ter i et bredt sorti-ment til byggeriet, der driver udviklingen lige nu, fastslår di-rektør Bo Petersen fra Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S. Som fx dette parcelhus i lavenergi-klasse 1 opført i hvide afsyrede sandwichfa-cadeelementer med sorte afsyrede søjler/bjælker til at bære altangangen og ter-rassen.

Fra det kystnære Danmark

N O V E M B E R 2 0 1 5 • 39

BEF MODTAGER GERNE FORSLAG TIL

FORBEDRINGER

Direktør Poul Erik Hjorth fra Beton-element-Foreningen ser henvendelsen

fra NCC som et mønstereksempel på, hvordan byggebranchen og BEF kan sam-arbejde om hele tiden at forbedre BEF´s

beregningsprogrammer.

»Det vigtigste er, at vi får tilbagemeldinger. Beregningsmodulerne er ganske

omfattende, og vi har gjort en stor indsats for at forebygge fejl, men selvfølgelig kan det ske som i alle andre programmer. Jeg

vil gerne opfordre alle brugerne til ikke alene at komme med tilbagemeldinger,

men også med ønsker og forslag til forbedringer, tilføjelse af faciliteter mv.,«,

siger Poul Erik Hjorth.

Skriv til Poul Erik Hjorth på peh@danskbyggeri.dk eller ring på telefon 72 16 02 68.

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningens beregnings-moduler for betonelementers statik bliver ofte brugt af ingeniørerne i konstrukti-onsafdelingen hos NCC Construction Danmark A/S.

Det gælder også diplomingeniør Za-rah Hleyhel, der arbejder med statik, her-under bl.a. lastnedføring og stabilitet, ved brug af betonelementer primært til bolig-byggeri, men også kontorbyggeri m.v.

»Jeg bruger programmerne rigtig meget i mit arbejde, fordi de er et godt og brugervenligt værktøj, der hurtigt giver svar uden lange beregningstider«, fortæl-ler Zarah Hleyhel.

Derfor er det måske ikke så mærke-ligt, at det netop var Zarah Hleyhel, der fik en advarsel i et af modulerne, hvor en såkaldt ’cirkulær reference’ voldte vanskeligheder. En fejl, der opstår, når en formel refererer tilbage til sin egen celle.

Først antog ingeniørerne hos NCC, at de selv havde lavet en fejl. Men advars-

len dukkede også op i en anden sag, og så kontaktede Zarah Hleyhel Betonele-ment-Foreningen.

Herfra blev forespørgslen sendt videre til programmernes ophavsmand, civilinge-niør Jesper Frøbert Jensen fra Alectia, som identificerede og løste problemet. Få dage efter modtog NCC så den rettede version.

»Vi fik en hurtig og god respons. Der skete noget med det samme«, siger Zarah Hleyhel, som lærte BEF’s beregningspro-grammer at kende, da hun som led i sin uddannelse var i praktik hos NCC.

»Det var nok godt, jeg ikke kendte dem tidligere. Jeg tror, det ville gå ud over indlæringen, hvis man som studerende kunne nå så enkelt frem til sine resulta-ter«, tilføjer hun.

I dag er programmerne til gengæld et dagligt arbejdsredskab, som Zarah Hleyhel gerne vil kunne bruge endnu mere på de komplekse byggeprojekter, som vinder frem.

»Jeg ville gerne kunne regne på flere end de 27 vægge, der er begrænsningen i dag«, siger Zarah Hleyhel, der også gerne så programmerne udvidet i højden, fordi hun netop arbejder på en tolvetagers bygning – og programmerne kun håndte-rer seks etager ad gangen.

Hertil kommer et ønske om at kunne bruge flere punkter til at definere byg-ningernes konturer i byggeprojekter med altaner – og et ønske om at kunne regne på fundering lige så enkelt som med BEF’s programmer.

Diplomingeniør Zarah Hleyhel fra NCC Construction A/S er en flittig bruger af BEF’s beregningsprogrammer for betonele-menters statik – så flittig, at hun endog har fundet en fejl

Et godt og brugervenligt værktøj

Zarah Hleyhel ’fandt’ den cirkulære reference under sit arbejde med statisk doku-mentation af Fælledudsig-ten, som om-fatter 11.766 m2 højhuse i Ørestad Syd. Fælled-udsigten er tegnet af Zeso Architects for bygherren NCC Bolig.

40 • B E T O N

Spændende forskningsmiljø på SDU i OdenseInstitut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet gør en sær-lig indsats for at enga-gere de studerende på betonområdet

Et spændende miljø for betonforskning og –undervisning på Institut for Teknolo-gi og Innovation, Syddansk Universitet i Odense, lover godt for fremtidens beton-viden. Et topmoderne betonlaboratorium i Teknisk Fakultets ny hovedbygning er ved at blive indrettet, og hertil kommer blandeanlæg og en udendørs støbeplads. Oven i købet står engagerede ingeniør-studerende nærmest i kø for at lære mere om beton.

Institut for Teknologi og Innovation uddanner både diplom- og civilingeni-ører. De studerende, der er i gang med specialer og afgangsprojekter, deltager samtidig i en forskningsgruppe, der mødes ugentligt. Her kan der sparres og samarbejdes på tværs af projekter. Her i efteråret 2015 har gruppen 13 deltagere.

Adjunkt Henrik Brøner Jørgen-sen fra Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet i Odense ved betonelementer, der skal bruges til forsøg med styrken af wire-bokssamlinger.

»Forskningsgruppen er en stor succes både fagligt og som netværk. Jeg er overbe-vist om, at gruppen både øger engagemen