BETONVIRKSOMHEDER TEMA OM DIGITALT BYGGERIB10 MARKETING BV1338/1339/1340 - er en programpakke til håndtering og dokumentation af måle- og kontrol-data om belægningssten, fliser

1 ♦ 2007FEBRUAR24. ÅRGANG

BETONVIRKSOMHEDER SAMLET I DANSK BETON

– Ny slagkraftig organisation

ELEFANTER KIGGER MED

– Udfordrende beton i nyt elefanthus

TEMA OM DIGITALT BYGGERI

– ITK, BMF, DBK – hvad betyder det

D I G I T A L T B Y G G E R I

52929_Dansk Beton_1-2007.indd 152929_Dansk Beton_1-2007.indd 1 14/02/07 13:38:3414/02/07 13:38:34

ISSN

0109

758X

TempSim - simulerer betonens hærdeprocesmed hensyn til temperaturforløb, modenheds- og styrkeudvikling. Programmet gør det muligt atplanlægge støbeopgaver og forudse eventuellehærdningsproblemer.

Recept 2000 - håndterer de mange regler ogkontrolpunkter i DS/EN 206 med den tilhørendedanske tillægsstandard DS 2426. Programmetfremstår yderst brugervenligt og med væsentligtflere faciliteter end nogensinde.

Aalborg Portland A/S

Tel: 99 33 77 54

Fax: 99 33 78 28

E-mail: [email protected]

Internet: www.aalborg-portland.dk

Hold produktkvaliteten i perfekt balance...

– med 3 stærke værktøjer, der nemt og hurtigt hjælperdig med optimal produktionsstyring og kvalitetssikring

B10

MA

RK

ETI

NG

BV1338/1339/1340 - er en programpakke tilhåndtering og dokumentation af måle- og kontrol-data om belægningssten, fliser og kantsten iht. denye regler i DS/EN 1338/1339/1340. Programmerneberegner, om resultaterne opfylder kravene til styrkerog måltolerancer.

F

Interesseret i at vide mere?Kontakt CtO og modtag en GRATIS 30 dages demoversion


Nr. 1 · 24. årgang · Februar 2007

www.danskbeton.dk

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag: 6.000

Dansk Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses-muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.

UdgivereDansk Beton IndustriforeningBetonelement-ForeningenDansk BetonforeningDansk Fabriksbetonforening

RedaktionJan Broch Nielsen (ansvarshavende)[email protected] Beton,Brøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration Henrik [email protected]øndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer Media-People ApSLandskronagade 56B, 2100 København ØOle Bolvig [email protected]. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

AbonnementsprisIndland kr. 210,- excl. moms (4 numre)Udland kr. 260,- (4 numre)Løssalg kr. 65,00 excl. moms

IndholdVelkommen til det digitale byggeri . . 3Dansk Byggeri tror på digitalt byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5De 10 bygherrekrav . . . . . . . . . . . . . . . . 6Fordele ved bedre brug af IKT i byggeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8De centrale begreber . . . . . . . . . . . . . . . 9Alle vinder med digitalt byggeri . . . . . 11Entydig identitet til samtlige byggeriets objekter . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Digitalt byggeri med begge ben på jorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Danske betonvirksomheder samler sig i Dansk Beton . . . . . . . . . . . . 16Vi skal have den indflydelse vores størrelse berettiger til . . . . . . . . . 18Hofnar: Højhus eller Møghus . . . . . . . 19Kubisk kapelkrematorium . . . . . . . . . . 20Hvordan går det med betonvisionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Trådløse sensorer skal overvåge bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Elefanterne kigger længselsfuld på . . 24Krav om uddannelse skal sikre brostilladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Mindeord Ervin Poulsen . . . . . . . . . . . . 26Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . 30Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . 34Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 36Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . 39IS

SN 0

109-

758X

ForsidenKAPELKREMATORIET PÅ MARIEBJERG KIRKEGÅRD ER TEGNET

AF FRITS SCHLEGEL OG REGNES FOR 1930’ERNES MEST

BETYDNINGSFULDE MODERNISTISKE KIRKEBYGNING.

Velkommen til det digitale byggeri

Den første januar 2007 var dagen, da digitalt byggeri – eller formelt mere korrekt: anvendelse af IKT i byggeriet – blev et krav ved byggeopgaver for staten og statsstøttet byggeri. Der-for skal arkitekter, rådgivere og entreprenører ved visse bygge-

projekter fremover håndtere og udveksle byggesagens informationer elektronisk efter fastlagte retningslinier.

Det Digitale Byggeri er et led i regeringens konkurrenceevneinitiativ ”Vækst med Vilje”. Nu er Det Digitale Fundament og de digitale bygherrekrav på plads, og ”Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommu-nikationsteknologi i byggeri” en realitet.

I første omgang gælder kravene kun for en beskeden del af den samlede danske byggeaktivitet. Men der er grund til at forvente, at kommuner og professio-nelle bygherrer hurtigt tager det digitale byggeri til sig. Faktisk viste det sig allerede i løbet af januar, at seks ud af ti professionelle bygherrer forventer at starte på digitalt byggeri inden årets udgang – og at hver femte allerede er i gang med konkrete projekter.

Samtidig vil rådgivere og entreprenører, der har fået gode erfaringer med digi-talt byggeri, være motiverede til så vidt muligt at følge den digitale vej i alle projekter.

Derfor vil IKT blive dagligdag for byggesektoren, og samtidig vil digitalise-ringen sandsynligvis brede sig som ringe i vandet, så byggeriets leverandører også bliver omfattet. Producenter af betonelementer, fabriksbeton og betonvarer kommer derfor før eller siden også til at kommunikere digitalt med byggeriets øvrige aktører.

Man kan ikke udelukke, at ambitiøse bygherrer eller rådgivere for tidligt i dette forløb kommer til at stille krav, der – i forhold til fordelene – bliver urimeligt dyre for leverandøren. Her skal betonbranchen og for den sag skyld alle andre af byggeriets leverandører være opmærksomme på, at unødige og fordyrende krav er i strid med bekendtgørelsen om IKT. Hvis kravene gælder statsligt byggeri, bør leverandøren derfor rette en velbegrundet klage til bygherren og følge op over for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Formålet med IKT er jo netop at billiggøre og effektivisere.jbn



Dette års udstilling bliver bedre end nogensinde.

Kig indenfor, deltag i festlighederne og kom om

bord på vores pladsbesparende MODULAR anlæg.

På SKAKO udvikler vi os og udforsker nye løs-

ninger konstant. I efterspurgte et kosteffektivt,

fl eksibelt og kompakt modulanlæg til optimering

af jeres produktion, og vi leverede varen.

I efterspurgte sikkerhed for jeres medarbejdere,

og vi leverede APOLLO blanderen med automatisk

rengøringssystem. Den sikreste blander i verden

– måske endda på galaksen.

Vind en rejse for 2 personer til Kennedy Space CentreBesøg vores stand og oplev jeres behov materiali-

seret i vores løsninger til produktion af færdigbe-

ton og beton til betonvarer og -elementer.

HUSK at deltage i konkurrencen, hvor du kan vinde

en rejse for 2 personer til Kennedy Space Centre.

Rejsen inkluderer:

• 2 dages entre til Kennedy Space Centre,

IMAX fi lm og show.

• 1 dags entre til Walt Disney World inkl. Epcot,

Disney-MGM Studios, Disney’s Animal Kingdom

Theme Park.

• 7 overnatninger på et fi restjernet hotel i en

kæmpe tropisk have med 3 swimming pools,

jacuzzi og tennisbane.

Dato: 23. – 29. april 2007Sted: Neue Messe MünchenHal: C1Stand: 121/220

Ta’ med os til BAUMA!

SKAKO A/S • DK-5600 Faaborg • Tel.: +45 63 61 61 00 • e-mail: [email protected] • www.skako.com

4319_SKA_Ann_180x260_DanskBeton.1 1 05/02/07 12:33:08


”Vi tror på Det Digitale Byggeri, og vi ved, at byggeriet står over for en masse udfordringer, før gevinsterne kan hentes”.

Sådan siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri, som ak-tivt har engageret sig i det store projekt, der på længere sigt kan få umådelig betydning for byggeriet og dets måde at arbejde på.

Visionen er, at byggeriet får ét sammenhængende kommunikati-onssystem, som gør det muligt at dele viden og genbruge data. Det kan dels give en gevinst i form af effekti-visering af byggeprocessen, dels give mulighed for at ændre og udvikle den måde, byggeriet grundlæggende arbejder på.

Sagt på en anden måde kan IKT blive værktøjet, som gør op med den traditionelle byggeproces, der har flere hundrede år på bagen.

Professionelle bygherrer i nøglerolle

Dermed ikke sagt, at de danske byg-gevirksomheder efter jule- og nyt-årsferien stod over for en revolution. Kravet om IKT var en realitet, javel – men kun for statslige nybyggerier med en byggesum på tre millioner kroner eller derover.

”Formelt gælder de nye regler kun for 1-2 procent af det danske nybyg-geri. Derfor er det spændende at se i hvor høj grad de professionelle byg-herrer – private eller kommunale – vil tage byggeriets digitalisering til sig”, siger Michael H. Nielsen, hvis største bekymring på området er, at indførel-sen af Det Digitale Byggeri kommer til at tage så lang tid, at fordelene ikke hurtigt bliver synlige nok.

Noget tyder dog på, at det kan komme til at gå forholdsvis hurtigt.

Dansk Byggeri tror på digitalt byggeriDET ER I HØJ GRAD OP TIL BYGGESEKTORENS AKTØRER SELV

AT HØSTE FORDELENE VED IKT, SOM KUN ER ET UFRAVIGELIGT

KRAV FOR 1-2 PROCENT AF DET DANSKE NYBYGGERI

”DET BLIVER

SPÆNDENDE AT SE

I HVOR HØJ GRAD

DE PROFESS IONELLE

BYGHERRER - PRIVATE

ELLER KOMMUNALE

- VIL TAGE BYGGERIETS

DIGITALISERING TIL

S IG”, S IGER DIREKTØR

MICHAEL H. NIELSEN

FRA DANSK BYGGERI .

Umiddelbart efter nytår besluttede den store bygherre Kuben således, at satse helhjertet på at digitalisere kommunikations- og arbejdsproces-serne i egne byggeprojekter – og at anbefale det samme ved alle de byg-geprojekter, hvor Kuben er tilknyt-tet som bygherrerådgiver. På samme måde har boligforeninger og kom-muner meldt ud, at de vil gå den ”digitale vej”.

Virksomheder bestemmer selv

Den enkelte virksomhed har store valg at træffe. Skal man gå helt og fuldt ind i digitaliseringen? Eller væl-ge en minimumsløsning, hvor alt så vidt muligt forbliver, som det plejer?

”Jeg håber også, at rådgivere og arkitekter vil få øje på mulighederne for at tilbyde bygherren visualise-ring, dokumentation og endnu mere gennemarbejdede projekter, selv om det ofte vil kræve investeringer i både hardware, software og uddan-nelse”, siger Michael H. Nielsen.

På betonområdet er det for eksem-pel ikke et krav, at kommunikation og samarbejde med leverandøren af betonelementer eller fabriksbeton foregår via den fælles projektweb.

Men gør man det alligevel, kan der være betydelige fordele for alle parter. Hurtig udveksling af data, genbrug af data, beregninger samt logistikstyring. Men det kræver na-turligvis at forretningsgange og af-taler tilpasses den nye kommunika-tionsform.

jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5


6 Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Det Digitale Byggeri stiller 10 krav til bygherren. Kravene gælder som udgangs-punkt ved statslige nybyggerier med en byg gesum på tre millioner kroner eller der over.

Kravene om digital aflevering gælder dog kun ved byggerier over 15 mio. kr. Ved byggerier med en byggesum på over 40 millioner kroner gælder der udvidede krav til brug af 3D CAD.

Nogle krav gælder først fra 2008. Læs mere på www.detdigitalebyggeri.dk.

Strandvejen 163 . 7673 HarboøreTlf. 97 83 60 11www.thyboron-nordsoral.dk

Kvalitetsgrus fra Nordsøen

Certificeret af Dansk Grus Certificering som leverandør af følgende betontilslagsmaterialer:

Søsten 2-4 mmSøsten 4-8 mm kl. MSøsten 4-16 mm kl. ASøsten 8-16 mm kl. ASøsten 8-32 mm kl. ASøsten 16-32 mm kl. A

Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste brugere i hele Danmark.

Stor produktionskapacitet og store lagre - garanterer sikker levering året rundt.

Kontakt os venligstog forhør nærmere

De 10 byg h


Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007 7. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De 10 bygherrekrav kan overordnet beskrives således:

1. Brug af projektweb i byggeprojekter Bygherren skal sikre, at alle relevante projektdelta-

gere anvender projektweb, så projektinformation så vidt muligt udveksles på webben.

2. Projektwebløsning Projektwebben skal være effektiv og sikker. Der skal

være adgang til webben på byggepladsen, hvor det skal være muligt at udprinte tegninger i A3-format.

3. Tegningsformat Alle produktionstegninger skal kunne udprintes

læsbart i format A3 eller mindre. Alle tegninger skal have påført en målestoksfigur.

4. Bygningsmodel i konkurrencer Ved byggerier med en byggesum mellem 3 og 40

millioner kroner skal bygherren vurdere, om anven-delse af bygningsmodel bidrager væsentligt til at be-lyse de indkomne forslags arkitektoniske og tekniske kvaliteter, og i givet fald stille krav om anvendelse. Ved byggerier med større byggesum skal bygherren kræve brug af bygningsmodel og specificere krav til modellens indhold og informationsniveau.

5. Bygningsmodel i projektet Ved byggerier med en byggesum mellem 3 og 40

millioner kroner skal bygherren vurdere, om brug af modellen er hensigtsmæssig ud fra en samlet be-dømmelse af økonomi og nytteværdi, og i givet fald stille krav om udarbejdelse af modellen. Ved bygge-rier med større byggesum skal bygherren stille krav om udarbejdelse af modellen.

6. Standardisering af udbudsmateriale og beskrivende mængdefortegnelse

Ved byggerier med en byggesum mellem 3 og 40 millioner kroner skal bygherren stille krav om, at byggesagsbeskrivelser m.v. udarbejdes efter prin-cipperne i bips 100, og at mængder til brug for beskrivende mængdefortegnelse udarbejdes efter principperne i Dansk Bygge Klassifikation. Ved byg-

gerier med større byggesum er det desuden et krav, at mængdeudtræk sker fra bygningsmodellen.

7. Elektronisk udbud af udførelsesentrepriser Bygherren skal gennemføre elektronisk udbud af

udførelsesentrepriser samt sikre, at tilbud afgives i elektronisk form. Bygherren skal tilvejebringe faci-liteter til brug for modtagelse af tilbud via Internet-tet.

8. Digital aflevering af forvaltningsdata Bygherren skal stille krav om digital aflevering af

de data, som bygherren vurderer som relevante for bygningens drift. Herunder skal bygherren sikre an-vendelse af digitale mangellister efter principperne i den relevante standard fra bips.

9. Omfang af digital aflevering af forvaltningsdata Bygherren skal sikre, at de data, som er omfattet af

den digitale aflevering, omfatter to sammenhæn-gende hovedgrupper af data: Datamodellen for byg-geriet og projektets dokumenter.

10. Fremgangsmåde ved digital aflevering Bygherren skal ved kravet om aflevering af digitale

forvaltningsdata vælge én af tre metoder: XML-ba-seret aflevering, IFC-baseret aflevering eller direkte indtastning af data og indlæsning af dokumenter i bygherrens eller driftsherrens system.

Kilde: Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri, Erhvervs- og Byg-gestyrelsen.

D I G I T A L T B Y G G E R Ig herrekrav


8. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fordele ved bedre brug af IKT i byggeriet• Bedre visualisering af projektet

• Bedre overblik over komplekse strukturer

• Færre fejl i projekt og udførelse

• Bedre kommunikation mellem aktører med projektweb

• Overskuelige og opdaterede tegninger på byggepladsen

• Effektivisering af byggeprocessen

• Genbrug af data

• Bedre logistik

• Udtræk af data til kalkulation, indkøb og produktionsplanlægning

• Optimering af drift og vedligehold på baggrund af relevante data

• Bedre dokumentation ved ombygning


Høring om EurocodesDen 22. marts 2007 er sidste frist for at kommentere de i alt 29 nationale annekser, der skal anvendes sammen med Eurocodes, oplyser Dansk Standard. Herunder også annekserne til EN 1992 Betonkonstruktioner, hvor høring sudkastet er udarbejdet af kompetencechef, civilingeniør Bent Feddersen, Rambøll A/S og ingeniørdocent, lic.techn. Bjarne Chr. Jensen, Syddansk Universitet. Høringssvar indsendes til mailadressen [email protected] ved brug en blanket, som kan downloades fra hjemmesiden.

– og møde om EurocodesDen 28. marts 2007 sætter Dansk Beton-forening fokus på de kommende Eurocodes med et møde, der har titlen ”Nyt om Euro-codes og standarder for betonkonstruktio-ner”. Mødet finder sted fra 15-18 i Ingeniør-huset i København.

Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens plan, at overgangen til Eurocodes skal ske i løbet af 2008, således at de projekterende udeluk-kende skal bruge Eurocodes fra 1. januar 2009.

Stor interesse for beton i enfamilieshuse”Vi oplever et decideret boom i interessen for elementer af beton og letklinkerbeton til parcelhuse – lige fra de eksperimente-rende arkitektvillaer til de mere traditionelle type huse,” oplyser Nikolaj Kirsch, produkt-chef for EXPAN Villa. Carsten Primdahl

fra arkitektfirmaet Cebra har tegnet huset Delta for det utraditionelle typehusfirma M2. ”Betonelementer passer nøjagtigt til de tanker, vi havde gjort os om husets arkitektur. Elemen-ternes størrelse passer præcis til

husets mål, og på den måde giver det huset et meget enkelt og rent udtryk med glatte vægge,” fortæller han.

NO

TE

R N

OT

ER

NO

TE

R N

OT

ER

W W W. D A N S K B E T O N . D K

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


De centrale begreberDigitalt udbud: Elektronisk udbudsmateriale gøres tilgængeligt på Inter-nettet. De bydende entreprenører skal ligeledes afgive deres tilbud via Inter-nettet.

Projektweb: Fælles post- og arkivsystem for parterne i et byggeprojekt. Centrale projektdeltagere så som projekterende arkitekter, ingeniører samt fag-, hoved- og totalentreprenører skal deltage.

Bygningsmodel: En objektbaseret bygningsmodel – ofte kaldet en 3D byg-ningsmodel eller blot en bygningsmodel – er en digital model, der er opbyg-get af ”byggeklodser” i form af rum og bygningsdele. Modellen indeholder ideelt set alle informationer om bygværket. Bygningsmodellen skal skabe et forbedret beslutningsgrundlag for valg af arkitektoniske og tekniske løsninger gennem hele projektforløbet.

DBK: Dansk Bygge Klassifikation er et nyt klassifikationssystem til klassifice-ring af de mange forskellige informationer og byggedata, der indgår i en byg-gesag. DBK leverer det systematiske grundlag, der gør digitalt byggeri muligt.

BMF: Den Beskrivende Mængdefortegnelse anvendes til afgivelse af pris i forbindelse med tilbud. En beskrivende mængdefortegnelser omfatter dels mængderne i byggeriet, dels en beskrivelse den ydelse, mængden omfatter.

Digital aflevering: Digitale data helt fra begyndelsen af byggeprojektet skal afleveres til bygherren på en form, så de relevante data kan bruges direkte i bygningsforvaltningen til såvel drift og vedligehold som økonomistyring og administration.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007 9

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .



. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sliddele til betonblandere

Lavere omkostninger !!!Der stilles stadig større krav til lavere vedligeholdelsesomkostninger.

For at løse dette krav kan Conparts tilbyde sliddelsprodukter med meget høj slidstyrke.

Conparts har overtaget eneforhandlingen af det kendte Hawifl ex® PUR-produkt og panserbelagte stålsliddele fra tyske Habermann GmbH.

Programmet, som kan tilbydes til de fl este typer betonblandere, omfatter:

▼ Slidforinger ▼ Blanderarme▼ Armbeskyttere ▼ Blanderskovle▼ Sideskrabere

Conparts styrke er vort mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til betonfabrikanter verden over. Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid professionel vejledning oven i købet.

Conparts ApS · Mørkebjergvej 7 – DK-5600 Faaborg · Tel: +45 6261 1111 – Fax: +45 6261 5011www.conparts.dk – Mail: [email protected]

S C A N D I N A V I A


Alle vinder med digitalt byggeri

WIN-WIN-WIN-WIN. BÅDE BYGHERREN, RÅDGIVERNE, DE UDFØRENDE OG

LEVERANDØRERNE KAN FÅ KONKRETE FORDELE VED AT SATSE DIGITALT.

Udviklingen af den digitale bygge-proces kan komme til at gå hurtigt. Den mener sekretariatsleder Gunnar Friborg fra foreningen bips, som ud-vikler fælles standarder, værkstøjer og metoder for byggeriet – blandt for brug af informationsteknologi.

Gunnar Friborg har været projekt-leder for projektet Det Digitale Fun-dament, som bips har gennemført for Erhvervs- og Byggestyrelsen for at skabe et fælles grundlag for den digitale byggeproces.

”Vi er kun lige begyndt, og byg-geriet har kun lige fået de endelige krav. Men jeg tror udviklingen vil gå meget hurtigt. Hvorfor skulle bygge-riets aktører ikke tage mod de store fordele, de vil få”, spørger han.Det digitale byggeri er nemlig efter

hans mening ikke bare en win-win situation; det handler om win-win-win-win. Sådan at forstå, at både bygherren, rådgiverne, de udførende og leverandørerne kan få konkrete fordele ud af at satse digitalt og be-rige den digitale bygningsmodel med de ønskede informationer.

Bygherren kan glæde sig over et bedre gennemarbejdet projekt, hvor blandt andet simuleringer af fx lys-indfald, varme og brandsikkerhed sammen med omfattende visualise-ringer er med til at mindske såvel tekniske som arkitektoniske risici. Og de rådgivere, der satser digitalt, kan profilere sig på at kunne give bygherren den større sikkerhed. Det gør projekteringsindsatsen mere værdifuld.

For de udførende er der store for-dele at hente i mulighederne for at tilrettelægge arbejde langt bedre. Og leverandørerne kan sælge sig selv på at kunne levere digitale 3D-modeller af deres produkter, lige til at knappe fast på bygningsmodellen.

Desuden vil det digitale byggeri kunne påvirke så forskellige ting som arbejdsmarkedet og IT-udvikling.

”Byggeriets fælles IKT-krav gør det langt mere attraktivt for IT-virksom-hederne at udvikle gode løsninger til byggeriet”, siger Gunnar Friborg, som også peger på, at dansk arbejds-kraft, der er uddannet til at arbejde med IKT, vil have en stor fordel over for udenlandsk arbejdskraft.

jbn


11. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Det Digitale FundamentProjektet Det Digitale Fundament blev gennemført af bips i perioden 2004-2006. Formålet var at bane vejen frem mod visionen om en digital byggeproces. Projektet omfattede tre opgaver:

Klassifikation: Etablering af en fælles klassifikation for byggeriet i Danmark, der dækker hele byggeriets livscyklus og kan anvendes af alle aktører.

3D arbejdsmetode: Specifikation af et fælles grundlag for at 3D-modeldata kan skabes, genanvendes og udveksles gennem et byggeris forskellige faser.

Logistik og proces: De udførendes behov for anvendelse af specifikke informationer og på hvilken måde i forbindelse med processer i udførelsesfasen.

Rapporter og dokumenter fra Det Digitale Fundament kan ses på www.detdigitalebyggeri.dk.


Entydig identitet til samtlige byggeriets objekter

BRUG AF IKT I BYGGERIET FORUDSÆTTER IDENTIFIKATION AF

BYGNINGER, BYGNINGSDELE , AKTØRER, PROCESSER…

DET SØRGER NYUDVIKLEDE DANSK BYGGE KLASSIFIKATION FOR.

Dansk Bygge Klassifikation er ryg-raden i det digitale byggeri. Et splin-ternyt system, der er udarbejdet som en del af Det Digitale Fundament, og som i stand til at definere og fastlæg-

ge byggeriets begreber i én samlet begrebsmodel.

”Det digitale byggeri har brug for entydigt at kunne identificere et-hvert objekt i byggeriet. Fra en hel


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12. . . . . . . . . . . . . . . . . . .



13. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

DENNE BYGNING HAR VÆGSYSTEMER , SOM OMFATTER EN VÆGKONSTRUKTION MED

EN BAGMUR AF LETKLINKERELEMENTER OG EN SKALMUR AF TEGL SAMT VINDUES - OG

DØRPARTIER . DET ENE VÆGSYSTEM HAR ET ALTANPARTI .


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

bebyggelse til den enkelte vandhane. Og hertil kommer byggeriets aktører, processer, brugsrum og en hel del mere”, siger afdelingsleder Henrik Balslev fra Rambøll, der har været en

del af styregruppen for DBK, og som har introduceret den internationale teknologi for udarbejdelse af koder i DBK.

Det har taget tre år at udvikle

Princippet i DBK er lettest at for-klare ved hjælp DBK’s reference-system for bygningsdele. Vi hopper ind på niveauet ”bygning af en given type”.

En bygning består af et funda-mentsystem, et vægsystem, et dæksystem og et tagsystem. Hver at systemerne er samlet af mindre komponenter. Fx består vægsy-stemet af en vægkonstruktion, et eller flere vinduespartier og et eller flere dørpartier. Et vinduesparti kan bestå af et vindue, et blænd-parti, en inddækning og en fuge.

Hvert niveau tildeles en kode, der på højeste niveau er på tre cifre og på de underliggende niveauer på to cifre.

I eksemplet hedder vægsystemet således -205, vinduespartiet -205.02 og vinduet -205.02.01.

Herefter kan vinduesproducenten tage over og bidrage med klas-sifikation af vinduets dele som fx rude, vinduesramme, beslag mv., idet DBK tillader leverandører at hægte deres egen struktur og nummersystem på DBK’s struktur, som vist med altanpartiet nedenfor.

DBK holder styr meget mere end bygningsdele. Systemet har tabel-ler for: Bebyggelser, bygninger, brugsrum, bygningsdele, processer/ fasemodeller, aktører, byggeinfor-mation, egenskaber og mapping.

Sådan fungerer DBK

DBK. Over 40 virksomheder har med-virket. Den grundlæggende struktur er fastlagt på baggrund af interna-tionale og europæiske standarder for klassifikationssystemer, hvorimod den specifikke nummerering er rent dansk.

”Det gør DBK velegnet til danske forhold uden at begrænse mulighe-derne for internationalt samarbejde”, siger Henrik Balslev, som fortæller, at det har været krævende at nå til enighed om nomenklaturen.

”Hvad er fx en væg? Er vinduer og døre en del af væggen? Det var en stor opgave at nå frem til entydige navne. Nu opererer vi med vægsyste-mer, der består af vægkonstruktioner samt vindues- og dørpartier, der igen består af ...”, siger han.

På hvert niveau tilknyttes en tal-kode, der identificerer systemet, kon-struktionen, partiet… Denne kode efterfølges af koderne for de under-liggende niveauer.

Den komplette kode er derfor entydig og identificerer det samme objekt, uanset om det optræder i 3D bygningsmodellen, 2D-tegninger, styklister, beregninger, arbejdsbe-skrivelser eller hvilken som helst an-den information knyttet til projektet.

jbn


”Vejledningerne skal få det hele lidt ned på jorden”. Det siger ci-vilingeniør Christian

Munch-Petersen fra Emcon A/S, der er medforfatter til to vejledninger om digitalt byggeri – eller IKT (Infor-mations- og KommunikationsTekno-logi), som det hedder i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse.

Vejledningerne er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen som en håndsrækning til henholdsvis byg-herrer og entreprenører. De indehol-der nem tilgængelig information om, hvordan de nye krav skal forstås.

Christian Munch-Petersen fastslår, at det fra begyndelsen er væsent-ligt at bygherren og dennes rådgiver

tænker grundigt over ambitionsni-veauet. IKT handler om meget andet og meget mere end superdetaljerede 3D-bygningsmodeller og flotte vi-sualiseringer.

”I de fleste tilfælde vil det nok være klogt at begynde forsigtigt og ikke have for store ambitioner. Lade være med at inddrage noget, der ikke er et krav. Det er fx ikke nødvendigt at koble alle leverandører på pro-jektwebben i det allerførste digitale projekt. Og selv om udgangspunktet for bygherren er en 3D-model, er det ikke nødvendigt at arbejde med 3D-modeller af de enkelte betonelemen-ter”, siger Christian Munch-Petersen.

Senere kan bygherre og rådgiver så vælge også at samarbejde digitalt

med fx elementproducenter og leve-randører af fabriksbeton. Blot er det vigtigt først at få spillereglerne på plads. Fx hvordan det skal håndteres, når der er flere, som får mulighed for at lave ændringer og rettelser hos leverandøren.

De to vejledninger hedder hen-holdsvis ”Vejledning til bygherren og rådgiveren” og ”Vejledning til entreprenøren”. De er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen af civil-ingeniør Christian Munch Petersen, Emcon A/S, med hjælp fra Moe & Brødsgaard. Vejledningerne kan hen-tes gratis fra www.detdigitalebyg-geri.dk under ”Showroom”.

jbn

Digitalt byggeri med begge ben på jordenTO NYE VEJLEDNINGER OM IKT FOR HENHOLDSVIS

BYGHERRER OG ENTREPRENØRER

IFØLGE KRAVENE SKAL

BYGHERREN ALTID VÆLGE

AT GØRE DET FORNUFTIGE

I DEN KONKRETE SAG.

DERFOR VIL DER NÆPPE

SÆRLIG TIT BLIVE STILLET

KRAV OM, AT GANSKE

ALMINDELIGE ELEMENTER

SKAL PRÆSENTERES MED FX

ROTERENDE 3D ANIMATION

OG FULDT UDVIKLET

S IMULERET BRANDFORLØB.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14. . . . . . . . . . . . . . . . . . .



15. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

DANMARK Bygmestervej 8 · DK-5600 FaaborgTlf: 62 65 20 70 · Fax: 62 65 20 80

SVERIGE Holmby 1503 · SE-240 32 FlyingeTlf: +46 46 52 784 · Fax: +46 46 52 786

E-mail [email protected]

Besøg os på verdens største fagmesse »BAUMA 2007«, uge 17 i München – og hold øje med posten i marts, hvor viudsender en speciel BAUMA-udgave af »CPT News«.

CPT har løsningen!Eksempelvis specielt til betonelementindustrien fra:

til forarbejdning af armeringsstål på coils

Som producent af både færdigbeton og elementer styrker du virksomhedens image og kan udnytte den synergi der ligger i de miljømæssige og økonomiske aspekter ved recirkulering:

et forbedret miljø

genanvendelse og dermed optimal udnyttelse af de naturlige ressourcer (vand, grus, sten)

ingen omkostninger til håndtering og deponi

en forbedret driftsøkonomi

Med denne 3-i-1 maskine opnås maksimal fleksibilitet og alsidighed i produktionen og dermed forbedret driftsøkonomi.

• bukning af bøjler og spiraler• rotor-retning af lige stænger

• klip & dobbeltbukning• automatisk skift af tråddiameter

Øko-Økonomisk betonproduktionved genanvendelse af

restbeton og spulevand

Unicon, Holbæk


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Døm selv om højhusene i RødovrePå sin hjemmeside har Dansk Beton-forening offentliggjort indlæg og anden dokumentation fra foreningens møde i januar 2007om de omdiskuterede høj-huse i Rødovre. Dermed har alle inte-resserede mulighed for selv at vurdere parternes argumentation for, om husene er sikre eller klar til nedrivning. Doku-mentationen findes på www.danskbe-tonforening.dk under punktet ”gennem-førte arrangementer”.

Sommerskole om partneringØget interesse fører nu til, at NCC fordobler antallet af pladser på virksom-hedens sommerskole, som i år afholdes fra den 2. til 6. juli. Skolen er et tilbud om et praktisk supplement til studierne og er målrettet studerende, der ønsker job som ingeniør, arkitekt, bygningskon-struktør eller fx jurist, økonom eller indkøber i byggebranchen. Temaet på årets sommerskole er partnering.

Vejledning om vinterstøbningEXPAN har i samarbejde med Aalborg Portland udarbejdet en ny vejledning, som tager højde for udfordringerne ved vinterstøbning af de typiske betontyper. Vejledningen omfatter konkrete eksem-pler på brug af de forskellige styrkeklas-ser af beton. Derudover kan hærdningen ifølge vejledningen fremskyndes ved at bruge varm beton eller ved at dække betonen med vintermåtter. Den nye vejledning for vinterstøbning kan hentes på www.expan.dk.

Vartegn til HorsensEt højhusbyggeri på 20 etager skal være Horsens’ nye vartegn. Det spektakulære byggeri skal ligge på havnefronten og huse kontorer, hotel og restaurant med udsigtstårn, landingsbane til helikopter og underjordisk P-kælder i tre etager. Rambøll er totalrådgiver for projektet.

NO

TE

R N

OT

ER

NO

TE

R N

OT

ER

W W W. DA N S K B E TO N . D K



. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Danske betonvirksomheder samler sig i Dansk Beton

NY SEKTION I DANSK BYGGERI SKAL VARETAGE ERHVERVSPOLITISKE

OG FAGTEKNISKE INTERESSER FOR ALLE BETONVIRKSOMHEDER

DEN NYVALGTE BESTYRELSE EFTER

GENERALFORSAMLINGEN. FRA VENSTRE : SVEND

LØBNER , BO ANKERFELDT, TORBEN HENRIKSEN,

ERIK VOLDBY, FLEMMING KNUDSEN, POUL

KIRKEGAARD OG PETER ASSAM.

De danske producenter af beton og betonprodukter står nu stærkt rustet til fremtidens udfordringer. Mandag den 15. januar 2007 blev Dansk Beton en realitet efter en stiftende generalforsamling i Odense.

Dermed er en fælles og slagkraftig platform for hele betonbranchen blevet en realitet – uanset om produktet er betonvarer, fabriksbeton eller elementer.

”Den nye forening har den styrke, som branchens stør-relse berettiger til, og som vi forventer giver væsentlig indflydelse på rammerne for branchens udvikling”, siger Dansk Betons første formand, adm. direktør Poul Kirke-gaard fra EXPAN A/S.

Dansk Beton er resultatet af et grundigt forarbejde i et udvalg med repræsentanter for de tre hidtidige foreninger: Betonelement-Foreningen, Dansk Fabriksbetonforening og Dansk Beton Industriforening. En samlet forening har været på dagsordenen flere gange i årenes løb, senest i 1998. Men først nu var tiden moden som en naturlig kon-sekvens af, at der etableres stadigt større virksomheder i branchen.

Betonelement-Foreningen og Dansk Fabriksbetonfor-ening bliver fremover to af seks produktgrupper i Dansk Beton. Dansk Beton Industriforeningens fraktioner udgør

de fire øvrige produktgrupper. Dansk Beton Industrifor-ening bliver opløst som en konsekvens af etableringen af Dansk Beton.

Det fagtekniske samarbejde i Dansk Beton varetages således af seks produktgrupper, der hedder:

· Betonelement-Foreningen· Dansk Beton Fabriksbetongruppen· Dansk Beton Afløbsgruppen· Dansk Beton Letbetonelementgruppen (BIH)· Dansk Beton Blokgruppen (BIB)· Dansk Beton Belægningsgruppen.

Hver produktgruppe er en sammenslutning af med-lemsvirksomheder, der har en industriel produktion af fabriksbeton eller betonprodukter inden for et af de seks produktområder. Produktgrupperne beslutter selv deres vedtægter, som dog ikke må være i strid med Dansk Be-tons.

Dansk Beton er en sektion i Dansk Byggeri, som også er sekretariat. Derfor skal Dansk Beton formelt godkendes af Dansk Byggeris repræsentantskab i maj 2007.

jbn

W W W. DA N S K B E TO N . D K



FORARBEJDET VAR I ORDEN. S JÆLDENT ER DER SET STØRRE ENIGHED

PÅ EN GENERALFORSAMLING END DEN 15. JANUAR 2007 I ODENSE .

Formålsparagraffen1. Dansk Beton har til formål at varetage

medlemmernes erhvervsinteresser.

2. Foreningen er den fælles organisation for betonindustrivirksomheder. Foreningen er en sektion under Dansk Byggeri, der varetager medlemmernes arbejdsgiver- og overenskomstmæssige interesser.

3. Dansk Beton skal arbejde for:

· At fremme betonindustriens erhvervs-politiske interesser

· At synliggøre og markedsføre beton og betonprodukter generelt

· At varetage medlemmernes interesser over for myndigheder, institutioner, byg-herrer og offentligheden

· At sikre den bedst mulige ressourceud-nyttelse

· At fremme godt kollegialt samarbejde i foreningen.

Bestyrelsen i Dansk BetonDen stiftende generalforsamling valgte følgende bestyrelse for Dansk Beton. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende.

Poul Kirkegaard, EXPAN A/S (formand)Peter Assam, Spæncom A/S (næstformand)Bo Ankerfeldt, Unicon A/SSvend Løbner, Kudsk & Dahl A/SFlemming Knudsen, Fårup Betonindustri A/STorben Henriksen, maxit a.s.Erik Voldby, Spedalsø Betonvarefabrik A/S

Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen efter indstilling fra Dansk Betons produktgrupper. Vedtægterne fastslår, at Betonelement-Foreningen indstiller to af de syv medlemmer; Letbetonelementgruppen indstiller ét medlem; Fabriksbetongruppen indstiller to medlemmer; de tre produktgrupper inden for betonvarer indstiller to medlemmer.

Poul Kirkegaard er indstillet af Letbetonelementgruppen; Bo Ankerfelt og Svend Løbner af Fabriksbetongruppen; Peter Assam og Flemming Knudsen af Betonelement-Foreningen; Torben Henriksen og Erik Voldby af Afløbsgruppen, Belægningsgruppen og Blokgruppen i forening.



. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Der skal fra begyndelsen være drev i Dansk Beton, som skal bevise sit værd ved at opnå resultater. Ellers kan den nye, samlede betonorganisa-tion risikere at forpasse sin chance.

Det fastslår Dansk Betons første formand, adm. direktør Poul Kirke-gaard fra EXPAN A/S, som har en ambitiøs vision for foreningen.

”Dansk Beton skal være et slag-kraftigt branchefællesskab til gavn for medlemmerne. Samlet har vi langt større tyngde, og det skal vi vide at udnytte både fagligt og poli-tisk. Jeg forventer også, at betonbran-chen får større vægt i Dansk Byggeri. Kort sagt skal vi have den indfly-delse, som vores størrelse berettiger til, siger Poul Kirkegaard.

Større udbytte af samme ressourcer

Dansk Beton lægger ud med et bud-get, som i store træk svarer til sum-men af de tre tidligere foreninger. Re-sultaterne skulle gerne blive større.

”Dansk Beton kan disponere res-sourcerne bedre. Vi har nemmere ad-gang til medlemmerne og kan derfor

Vi skal have den indflydelse vores størrelse berettiger tilMED ETABLERINGEN AF DANSK BETON TALER BETONBRANCHENS MED

EN STEMME, OG BRANCHENS ORD FÅR FOR ALVOR VÆGT. DET SKAL

UDNYTTES, FASTSLÅR DEN NYVALGTE FORMAND.

DANSK BETON HURTIGT FÅ LUFT UNDER

VINGERNE , MENER DEN NYVALGTE

FORMAND, POUL KIRKEGAARD. PÅ

GRUND AF ET GODT FORARBEJDE

ER DE BARRIERER , DER ELLERS ALTID

OPTRÆDER VED FUSIONER OG

SAMMENLÆGNINGER , FOR LÆNGST

BORTE .

klare os med mindre administration. Og vi skal ikke på samme måde som tre foreninger bruge energi på at af-stemme synspunkter. Medlemmerne har et berettiget krav på resultater, og jeg er sikker på, at de nok skal sørge for at holde Dansk Beton til ilden”, fastslår Poul Kirkegaard.

Forarbejdet har taget det meste af et år. Derfor kan Dansk Beton hurtigt få luft under vingerne, mener Poul Kirkegaard. De barrierer, der altid optræder ved fusioner og sammen-lægninger, er for længst borte.

Stærke produktgrupper

Samtidig er Dansk Betons seks pro-duktgrupper klar til at videreføre de

mere produktspecifikke aktiviteter fra de tidligere foreninger.

”Jeg lægger stor vægt på stærke produktgrupper. De har deres egne vedtægter, eget kontingent, og de skal løse de produktspecifikke op-gaver, som medlemmerne sætter i gang”, siger Poul Kirkegaard.

Blandt Dansk Betons første akti-viteter er et større imageprojekt, der gennem information skal fastholde og forbedre betons image. Hertil kommer den fortsatte udgivelse af bladet Dansk Beton, som sker i sam-arbejde med Dansk Betonforening.

jbn


”I tilfælde af blæsevejr, og når du kan mærke at gulvet svajer, søg da straks ned på jorden og langt væk fra byg-ningen. Sørg for indkvartering hos venner eller bekendte, der bor i lavt byggeri.” Man kunne man forestille sig et sådant opslag sat op ved husets indgang, eller hvad?

En betonekspert, der hastigt bliver indkaldt til interview i fjernsynet, udtaler beroligende, at hele historien ganske vist ikke er alt for smart, men at det drejer sig om byggeri eller byg-gerier, (det er nemlig galt med flere huse), der er 40-50 år gamle, og at man i virkeligheden ikke den gang

havde det fornødne erfaringsgrund-lag for den slags byggerier. Men nu, nu er vi blevet meget klogere på be-tonteknologi og betonstatik!

Er vi nu også det? En bro under bygning ved Nørre Sundby styrter sammen. Et nystøbt dæk i DR’s nye koncerthus sætter sig voldsomt. Un-der Øresundsbroen får sejlerne be-sked om passe på, så de ikke får betonstykker i hovedet.

Er det alt for smart? Har vi et imageproblem? Er det ikke noget – nå ja – møg?

Den Gamle Mand

DANSK BETON NU MED HOFNAR

I de gode gamle dage havde narren en vigtig rolle at spille ved hoffet. Hof-

narren kunne tale frit, selv over for fyrsten, og sige ting, som andre ikke

ville slippe godt fra. Narren var jo ufarlig, han var ikke en statsmand med

ønske om magt, men bare – en nar.

Den funktion kan stadig være nyttig. Man kan se den moderne hofnar, som

en person der har vilje, mod og evne til at stille de rigtige spørgsmål – og

som kan gøre det frit, fordi han er uden enhver mulighed for avancement

og indflydelse. Derfor får Dansk Beton nu sin egen hofnar, der under

pseudo nymet ”Den Gamle Mand” vil stille spørgsmål uden at give svar;

som drengen i eventyret om kejserens ny klæder.

Man kan lytte eller lade være. Når alt kommer til alt, er Den Gamle Mand

jo bare – en gammel mand.

jbn

HØJHUS ELLER MØGHUS

NU SKETE DET SÅ IGEN : DÅRLIG OMTALE AF BETON OG BETONBYGGERIER I DAGS-

PRESSEN OG PÅ FJERNSYNSKANALERNE. JEG TÆNKER SELVFØLGELIG PÅ DET HØJHUS,

DER – UANSET OM DET VAR RIMELIGT ELLER EJ – MÅTTE EVAKUERES I HUJ OG HAST,

FORDI DER BLÆSTE EN SMULE VIND FRA VEST ELLER FRA EN ANDEN VINDRETNING.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

WWW.DANSKBETON.DK


KUBK APELKREM

Arkitekten Frits Schlegels kapelkrema-

torium stod færdigt på Mariebjerg kirke-

gård i Gentofte i 1937 og regnes for at

være den mest betydningsfulde moder-

nistiske kirkebygning fra dette årti.

Kapelkrematoriet er støbt in-situ som

en kubisk bygning, der præges af kors-

formede vinduer udført af glassten.

20. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fremragende arkitekturarkitekturFremragendeFremragende arkitektur


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


B ISK MATORIUM

Frits Schlegel levede fra 1896 til 1965.

Han så som arkitekt store muligheder i

jernbeton. Blandt hans øvrige værker er

Overformynderiet, Tivolis Koncertsal

og Bikubens Bygning på Nørrevold i

København.

jbn

21. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .



. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Evaluering viser hvor vi skal styrke indsatsenDansk BetonRåds formand har fuld tillid til BetonVision 2025

Overordnet er Dansk BetonRåds formand, koncerndirektør Peter Kofoed fra MT Højgaard, godt tilfreds med evalueringen af Fo-kusområde 1 i rådets BetonVision 2025 – også selv om én af de syv smiley’er vender mundvigene nedad.

”Vi har arbejdet meget med at afprøve ny udbuds- og projekt-former, og det er nøgletal og benchmarking på andre områder end produktivitet nok kommet til at lide under”, siger Peter Kofoed, som lægger vægt på, at visionen skal være så ambitiøs, at den ikke bliver selvopfyldende.

”Derfor er det for så vidt en naturlig ting, at vi er kommet læn-gere med nogle opgaver end med andre. Det er netop derfor, at vi kigger kritisk på præstationen nu, hvor der er gået tre år med visionen. Vi gør det ikke for at få ros, men fordi det giver os viden om, hvor vi skal styrke indsatsen. Det er et langt, sejt træk at nå til målet, og vi mener stadig, at vi-sionen er den rigtige. Derfor vil vi gerne have tidlige pejlemærker på, hvor det kniber med indsatsen”, fortsætter han.

BetonVision 2025 blev udgivet i 2003. Målet er at gøre beton an-erkendt som et højteknologisk og multifunktionelt byggemateriale, som gør betonkonstruktioner konkurrencedygtige både funktio-nelt, miljømæssigt og økonomisk. Samtidig skal betonbranchen være attraktiv og beskæftige veluddan-nede og kompetente medarbej-dere.

jbn

Formålet er at få en vurdering af, om branchen er på rette vej i forhold til visionerne. Er der igangsat aktiviteter indenfor de definerede indsatsområ-der, der på sigt skal sikre visionerne ført ud i livet?

I denne udgave af Dansk Beton bringes Dansk BetonRåds vurdering af det første af i alt fire fokusområder, som Betonvision 2025 er bygget op omkring. Vurderingen af de efter-

følgende fokusområder bringes i de næste tre udgaver af Dansk Beton.

Dansk BetonRåds medlemmer har indsamlet oplysninger om de ak-tiviteter, der foregår i branchen inden for Betonvisionens indsatsområder. Denne oversigt danner grundlag for tildelingen af smiley’er og kan ses på rådets hjemmeside www.dansk-betonraad.dk.

Indsatsen

Der skal udvikles effektive værktøjer til planlægning, styring og simulering af processer i betonbranchen.

Nye udbuds- og kontraktformer, eksempelvis partnering, i betonbranchen skal fremmes, så der opnås økonomisk fordelagtige løsninger på lang sigt.

Der skal udvikles robuste materialer, produktions- og udførelsesmetoder.

Videndeling, f.eks. via efteruddannelse, skal intensiveres.

Der skal udvikles nøgletal og bench marking systemer indenfor andre områder end produktivitet.

Processer i betonbranchen skal automatiseres på linie med andre industrier, f.eks. ved hjælp af robotteknologi eller andre højteknologiske metoder.

Bygherrer skal stille nødvendige og tilstrækkelige funktionskrav samt kræve en ”dåbsattest” ved aflevering.

Hvordan går det med betonvisionerneDANSK BETONRÅD UDGAV I SEPTEMBER 2003 ”BETONVISION 2025”.

NU GODT TRE ÅR EFTER UDGIVELSEN GENNEMFØRER DANSK BETONRÅD

EN EVALUERING AF, HVORDAN DET GÅR MED VISIONERNE.

Vurdering af fokusområde 1 – Effektivitet og Økonomi

Visionen

• Producenter, rådgivere og entreprenører, der arbejder med beton, har en attraktiv indtjening

• Produktiviteten i betonbranchen er forbedret med 50 %

• Mængden af fejl ved projektering, betonleverancer, ved elementproduktion og ved udførelse af betonkonstruktioner er nedsat med 90 %.

STOR INDSATS GOD INDSATS BESKEDEN INDSATS INGEN INDSATS


23. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SensoByg hedder et nyt innovations-konsortium, som skal udvikle og de-monstrere effektiv overvågning af bygningsdele ved hjælp af trådløse sensorer, der kan monteres på eller integreres i bygningsdele som fx be-tonelementer, broer eller huse. Der-ved bliver det muligt dels at optimere byggeprocessen, dels efterfølgende at overvåge bygningens tilstand med henblik på at forebygge skader.

Konsortiet samler en bred vifte af kompetencer: Sensorteknologi, an-tennedesign, trådløs kommunikation og netværk, beslutningsstøttesyste-mer, fugtmekanik, betonteknologi og bygningsfysik.

Betoncentret hos Teknologisk In-stitut i Taastrup er projektleder for konsortiet, der omfatter en slagkraf-tig kombination af videninstitutioner og virksomheder.

Eksisterende sensorer er med en pris på 1.000 til 5.000 kroner pr. stk. alt for dyre til omfattende brug. Des-uden forbindes de normalt med kab-ler. Det øger prisen og giver større risiko for svigt. Endelig findes der ingen pakkeløsninger med sensorer, kommunikation og dataopsamling, som er et krav for de fleste bygnings-ejere, der ikke har mulighed for at udvikle egne systemer.

”Hvis sensorsystemer skal vinde indpas i byggeriet, skal de være bil-lige, robuste og have lang levetid. Udfor dringen er, at sensorer og syste-mer skal fungere uden vedligehold i hele bygningens levetid. En række teknologier indenfor såvel sensorer som trådløs kommunikation er nu så langt fremme, at der er grundlag for at udvikle løsninger, der kan anven-des på byggeriets præmisser”, siger seniorkonsulent Henrik Sørensen fra Betoncentret på Teknologisk Institut.

SensoByg har valgt at fokusere på overvågning af fugt og temperatur og på indstøbning i beton, fordi fugt er en af de største udfordringer ved såvel byggeri som anlægsprojekter, og fordi indstøbning i beton stiller ekstra store krav til sensorerne.

Et tilpas lavt fugtindhold er så-ledes ofte afgørende for et godt re-sultat af efterfølgende processer. For eksempel ødelægger for høj restfugt i betongulve årligt gulvbelægninger for 150 millioner kroner alene i Dan-mark.

Desuden er upåagtet fugt en med-virkende årsag til en lang række andre fejl og skader, der påfører så-vel private bygningsejere som sam-fundet milliardudgifter – fra råd i trækonstruktioner over armerings-

Trådløse sensorer skal overvåge bygninger fra opførelse til nedrivningET NYT INNOVATIONSKONSORTIUM SAMLER EN BRED

VIFTE AF KOMPETENCER FOR AT UDVIKLE TRÅDLØSE

SENSORSYSTEMER TIL AT OVERVÅGE TILSTANDEN AF

BYGNINGSDELE OG ANLÆGSKONSTRUKTIONER

Fakta om SensoBygSensoByg er et innovationskon-sortium med et samlet budget på 27 millioner kroner i perioden 2007 til 2009. Heraf bidrager Mi-nisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med 11 millioner kroner.

Teknologisk Institut er projektle-der for SensoByg og deltager med Center for Beton og Center for Mikroanalyse og Overfladeana-lyse. Desuden deltager: Sensor Technology Center, Alexandra Instituttet, Lunds Universitet, SBi, Ørsted•DTU, Datalogisk Insti-tut på Aarhus Universitet, AAB, Betonelement A/S, Develco A/S, Expan A/S, Fermern Bælt A/S, Forsikring & Pension, KPC Byg, Mjølner Informatics A/S, Rambøll A/S, Tempress A/S og Vejdirek-toratet.

Innovationskonsortier er samar-bejdsprojekter mellem virksom-heder, forskningsinstitutioner og teknologiske serviceinstitutter. Et innovationskonsortium skal bestå af mindst to virksomheder, en forskningsinstitution og et tekno-logisk serviceinstitut. Formålet er, at parterne i fællesskab udvikler viden eller teknologi, som gavner en eller flere brancher inden for dansk erhvervsliv.

DE TRÅDLØSE SENSORER , DER SKAL

UDVIKLES , KAN MÅSKE INTEGRERES I

BETONELEMENTER VED STØBNINGEN.

korrosion til indeklimaproblemer på grund af skimmelvækst.

Samtidig er det væsentligt for den praktiske anvendelse, at sensorerne på enkel vis kan indgå i og kom-munikere via et netværk, og at der udvikles beslutningsstøttesystemer, der hjælper bygningsejeren med at overvåge og anvende de mange data.

jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


24. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FRA DET GAMLE ELEFANTANLÆG KAN TYKHUDERNE

KIGGE NED PÅ BYGGEPLADSEN OG GLÆDE S IG TIL AT FÅ

GULVVARME OG OVENLYS .


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for,

at Haarup har udviklet sit eget spule-system, der sikrer bedre rengøring

og hurtigere blandeproces.

Effektiv, præcis og robustSkal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarupsblander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Detteskyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundenetil, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 årsgaranti.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20DK-8600 SilkeborgFax: +45 86 84 53 77Tlf.: +45 86 84 62 55E-mail: [email protected]: www.haarup.dk

INDISK FLODMUDDER ER FORBILLEDET FOR DEN

RØDBRUNE FARVE . MED SEKS PROCENT FARVEPIGMENT

I FORHOLD TIL CEMENTMÆNGDEN ER DET EN

VANSKELIG BETON AT ARBEJDE MED, FORTÆLLER KAJ

LYKKEBERG FRA E . P IHL & SØN.


Gennem en åbning i hegnet kan Kun-grao, Tonsak, Surin, Chieng Mai, Ida, lille Gandhi og de øvrige elefanter i Københavns ZOO se ned på byg-gepladsen, hvor det nye elefanthus og tilhørende anlæg nu tager form. Og selv om der er lidt over et år til store elefantflyttedag, har de store dyr noget at glæde sig til. Det bliver et elefantanlæg noget ud over det sædvanlige – med både ovenlys og gulvvarme.

E. Pihl & Søn A/S er hovedentre-prenør og tager sig selv af de omfat-tende betonarbejder. Det er en større udfordring end normalt, for byggeri-ets arkitekt – berømte Norman Foster fra Storbritannien – stiller store krav til såvel farve som overflade af den rød-brune beton, der leveres af Unicon.

Farven har så stor betydning, for-di den skal ligne rødligt mudder fra indiske flodlejer.

”Vi skal både ramme den rette farve og levere en perfekt overflade med en beton, der indeholder seks procent farvepigment i forhold til cementmængden. Det er ikke en let beton at arbejde med, og samtidig er kravene til vores formarbejde meget store”, fortæller ingeniør Kaj Lyk-keberg fra E. Pihl & Søn, som står i spidsen for virksomhedens egenpro-duktion på pladsen.

Hertil kommer, at farven også skal koordineres med fire leverandører af elementer: Dalton Betonelementer

A/S, Byggebjerg Beton A/S, ØSB og tyske ED. Züblin AG.

Betonen støbes med specialfor-skalling beklædt med brædder, der giver en synlig bræddestruktur. I alt skal der anvendes cirka 5.500 kubik-meter beton.

Selve elefanthuset bliver på cirka 3.000 kvadratmeter og det tilhørende udeanlæg på cirka 10.000 kvadratme-ter. Anlægget er delvist nedgravet, så elefanthuset set udefra primært fremstår som to selvbærende glas-kupler. Den ene sikrer dagslys til hanelefantstalden, den anden til flok-stalden.

jbn

UDFORDRENDE BETONARBEJDER VED OPFØRELSEN AF

DET NY ELEFANTHUS I KØBENHAVNS ZOOLOGISKE HAVE


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fakta om elefanthuset

BYGHERRE Zoo København

ARKITEKT Foster + Partners

LANDSKABSARKITEKT Stig L. Andersson

BYGHERRERÅDGIVER Bascon A/S

RÅDGIVER Rambøll Danmark A/S

HOVEDENTREPRENØR E. Pihl & Søn A/S

FABRIKSBETON Unicon

BETONELEMENTER Dalton Betonelementer A/S, Byggebjerg Beton A/S, ØSB, ED. Züblin AG.

Fonden Realdania har støttet projekteringen af elefanthuset.

BETONEN STØBES MED

SPECIALFORSKALLING BEKLÆDT MED

BRÆDDER , DER GIVER EN SYNLIG

BRÆDDESTRUKTUR . KRAVENE TIL

FORMARBEJDET ER MEGET STORE .

ARKITEKTEN NORMAN FOSTERS ANLÆG

GIVER ELEFANTERNE MASSER AF PLADS

BÅDE UDE OG INDE .

Elefanterne kigger længselsfuldt på



. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ervin Poulsen er afgået ved døden efter nogen tids syg-dom. Ved Ervin Poulsens død er en af betonbranchens store personligheder såvel fagligt som menneskeligt ikke længere blandt os.

Ervin Poulsens karriere var på mange måder bemærkel-sesværdig. Ervin Poulsen var en ener, som beherskede mange af bygningsingeniørens arbejdsområder på et usædvanligt højt niveau, og han var til det sidste i stand til at være med helt fremme i udviklingen.

Ervin Poulsen blev civilingeniør fra Den Polytekniske Læreanstalt 1951 med et afsluttende arbejde (om luftind-blanding i beton) inden for faget materialelære. Det var det første af i sin art ved Den Polytekniske Læreanstalt. Ervin Poulsens første ansættelse var i en rådgivende ingeniørvirksomhed, og som ung kandidat blev Ervin Poulsen medlem af Dansk Ingeniørforenings udvalg vedrørende luftindblanding i beton og kom derigennem til Alkaliudvalget på Statens Byggeforskningsinstitut i 1954, hvor Ervin Poulsen blandt andet i udviklede tynd-slibsteknikken, og forestod et omfattende kortlægningsar-bejde af danske grusforekomsters alkalireaktivitet.

Ervin Poulsen var blandt de visionære, som i 1957 var med til oprettelsen af akademiingeniøruddannelsen på Danmarks Ingeniørakademi, Bygningsafdelingen (DIA-B); en uddannelse som havde det særkende at kombinere de forskellige ingeniørdiscipliner, således at teori, praksis og laboratorieforsøg gik op i en højere enhed. Ervin Poul-sen blev ansat ved Ingeniørakademiet som underviser i Matematik.

I 1958 modtog Ervin Poulsen Ostenfelds Guldmedalje for en afhandling om ‘Matrixregning for bærende kon-struktioner’. Dette blev indledningen til et meget omfat-tende undervisningsarbejde inden for fagområdet ‘Ren og anvendt mekanik’, specielt betonkonstruktioner, og Ervin Poulsen iværksatte udviklingen af et omfattende lærebogsmateriale, der siden har dannet skole.

Som underviser ved Ingeniørakademiet var det Ervin Poulsen, som i betydeligt omfang forestod planlægnin-gen af Ingeniørakademiets konstruktionslaboratorium,

Mindeord

Ervin PoulsenCivilingeniør, IngeniørdocentNødebo, FredensborgFødt den 12. marts 1926Død den 8. januar 2007

Vejdirektoratet kræver fra starten af 2007 et særligt kursus gennemført for personer, der skal arbejde med brostil-ladser. Det sker på baggrund af den tragiske dødsulykke, hvor et brostillads kollapsede ved Aalborg den 25. april 2006. Kompetencekravene indføres via Vejdirektoratets udbudsbetingelser.

En uvildig undersøgelse har påvist en række fejl ved det kollapsede stillads, der ikke levede op til Vejdirekto-ratets krav til brostilladser, som de fremgår af kapitel 5 i AAB, Udbuds- og anlægsforskrifter.

Undersøgelsen konkluderer også, at kravene er tilstræk-kelige til at sikre mod kollaps. Ulykken var med andre ord ikke sket, hvis stilladset havde overholdt kravene.

”For at forebygge tilsvarende fejl på andre på kom-mende stilladser, har Vejdirektoratet besluttet at tage initiativ til nye værktøjer i form af et kursus og en hånd-bog. Det skal forebygge ulykker ved at sikre en større kompetence og forbedre holdningerne hos de personer, der arbejder med brostilladser”, siger afdelingsingeniør Jørn Lauridsen fra Vejdirektoratet.

Kurset er i virkeligheden tre kurser, der retter sig mod henholdsvis timelønnede, arbejdsledere (formænd og sjakbajser) og teknikere.

Opbygningen af de tre kurser er den samme med en generel del og en projektspecifik del.

Det generelle kursus for de timelønnede varer ca. to timer og tænkes afholdt på byggepladsen ved hvert ene-ste brobyggeri inden opførelsen af stilladset påbegyndes. Derefter følger det specifikke kursus, hvor alle de impli-cerede får gennemgået det konkrete stilladsprojekt af de teknikere, der har designet det.

Det generelle kursus for teknikere – fx ingeniører og bygningskonstruktører – varer to dage og skal afsluttes med en eksamen. Det tilsvarende kursus for arbejdsle-dere varer én dag.

Undervisningsmaterialet kommer blandt andet til at bestå af en ny tilsynshåndbog for stilladser, som Vejdi-rektoratet har udarbejdet i samarbejde med rådgivere og Entreprenører.

Håndbogen fungerer også som vejledning og er skre-vet til teknikerne, men den kan læses af alle, der har brug for viden på dette felt.

Håndbogen vil blive lagt på Vejdirektoratets hjemme-side, www.vd.dk, når den er færdig i foråret 2007.

jbn

Krav om uddannelse skal sikre brostilladserFOR AT FOREBYGGE KOLLAPS OG

ULYKKER INDFØRER VEJDIREKTORATET

NU KRAV OM UDDANNELSE AF ALLE ,

DER ARBEJDER MED BROSTILLADSER

26. . . . . . . . . . . . . . . . . . .



der blev opført ved udflytningen til Lundtofte Sletten. Her opfyldtes Ervin Poulsens idéer om, at de studerende bedre kunne opnå konstruktiv og statisk fornemmelse ved, at undervisningen foregik som en blanding af forelæsninger og laboratoriearbejde. Det var i begyndelsen især element-byggeriets statik og styrkelære, der blev studeret i laborato-riet. Talrige eksamensprojekter og laboratorieøvelser er blevet gennemført, hvor teori, praktisk udførelse, materialevalg – herunder holdbarhedsproblemer er kommet til behandling, fx chloridindtrængning, armeringskorrosion og skadelige al-kalikiselreaktioner i beton. Mangen studerende har oplevet, at Ervin Poulsen gennem sine mange kontakter til erhvervslivet har skabt økonomisk grundlag for at sende studerende på videreuddannelse i udlandet.

Sideløbende hermed var Ervin Poulsen stærkt engageret i Dansk Ingeniørforenings normarbejde – ”Betonnormen, DS 411, 1973”.

I 1976 var Ervin Poulsen medstifter af firmaet AEC Rådgi-vende Ingeniører, hvis primære fagområder var statik, mate-rialeegenskaber og bygningsfysik inden for betonkonstruktio-ner. I 1983 oprettede Ervin Poulsen AEC-laboratoriet, hvor tilstandsundersøgelser, strukturanalyser af beton og studier af betons holdbarhed og reparation – specielt svømmebas-siner – var de bærende elementer. I denne periode var Ervin Poulsen en af de drivende kræfter i udbredelsen og anvendel-sen af mikrosilica i beton i Danmark til gavn for styrke og holdbarhed. Ervin Poulsen studerede tillige mulighederne for anvendelse af maling som beskyttelse af betonoverflader.

I 1987 deltog Ervin Poulsen i et udvalg som udarbejdede den fælles arbejdsbeskrivelse for beton med 100 års levetid til brug for Storebæltsforbindelsen. Det blev starten på en meget krævende, men også givende periode med udbredelse af anvendelsen af langtidsholdbar beton med dertil hørende beregnings- og prøvningsmetoder, lærebogsmateriale, kurser for entreprenører samt vejledninger til tilsyn/rådgivere.

Ervin Poulsen har i mange år deltaget i internationalt stan-dardiseringsarbejde inden for den europæiske standardiserings-organisation CEN med udarbejdelse af standarder for repara-tion, vedligeholdelse og forstærkning af betonkonstruktioner. Ervin Poulsen har indenfor de seneste 10 år med brug af sin

store faglige indsigt og kompetence, stringente systematik og enorme flid været drivkraften bag afprøvning og udvikling af prøvnings- og udførelsesmetoder samt rapporter og vejled-ninger (CEN, Teknologisk Institut, bips og Dansk Standard). I den samme periode har Ervin Poulsen været medforfatter til en håndbog om matematikken bag og anvendelsen af de mest avancerede modeller til beskrivelse af chloridindtrængning i beton, som nok er den mest omkostningstunge skadevirkning på beton.

Fra slutningen af 1990’erne har Ervin Poulsen været fore-gangsmand i bestræbelserne på at udbrede kendskabet til og anvendelsen af fiber komposit materialer – forskellige typer forankringsmetoder, kulfiberbånd og aramidfibre - til for-stærkning af konstruktioner af beton, træ, stål og murværk. Dette arbejde har i betydelig grad givet inspiration til mange eksamensarbejder ved Ingeniørakademiet, Bygningsafdelin-gen (DIA-B) og DTU-BYG.

Det var derfor også en stor glæde for Ervin Poulsen, da Dansk Betonforening i 2004 tildelte ham Betonprisen for sin mangeårige indsats for branchens udvikling.

Ervin Poulsens litterære arbejde er af imponerende omfang. Som medforfatter til en lære- og håndbog om ”Forstærkning af betonkonstruktioner med boltelimede kulfiberbånd” var det hensigten at færdiggøre denne i dette forår. Det er redakti-onsudvalgets mål at håndbogen skal udgives som planlagt og i Ervin Poulsens ånd.

Ervin Poulsens faglige indsigt, humor og engagement har aftvunget megen agtelse og han efterlader et tomrum som det bliver svært at udfylde.

Ervin Poulsen vil blive savnet i tiden fremover og vore tanker går til familien, sønnen Niels, datteren Karin og barnebarnet Aske.

Leif BrunckhorstJens Mejer FrederiksenPer KnudsenLeif MejlbroTorsten Thorsen

Ervin Poulsen i den hal, der tidligere husede Ingeniørakademiets konstruktions laboratorium.


BIHDansk Beton Industriforenings Elementfraktion

Ny dansk dokumentation for vægge med lodret og vandret last

BIH og DTU har netop afsluttet et projekt, der til fulde dokumenterer de hidtidige beregningsmetoder for helvægge af letklinkerbeton belastet dels med lodret last og dels med en kombination af lodret og vandret last. Projektets resultater viser, at elementernes bæreevne kan øges med op til 25 procent, og at der er basis for at forbedre beregningsmetoderne i normer og standarder. Konsekvensen er en mulighed for større anvendelse af helvægge af letklinkerbeton og dermed reducerede byggeomkostninger.

Af Per Goltermann

Det er mere end 20 år siden, der sidst er gennemført væsentlige forsøg med lodret og vandret last, og de nuværende beregningsregler er udarbejdet helt til-bage i 1971. Med den nye og forbedrede regnemetode, der er blevet til i et tæt samarbejde mellem BIH og DTU, sikres de projekterende nu en aktuel og gen-nemprøvet beregningsmetode.

Det netop afsluttede BIH-projekt bestod af to faser. I fase 1 blev fuldskalaforsøg med lodret last alene sammenholdt med den gængse beregningsmetode, som bygger på Ritter-formlen i DS 420. For-søgene viste, at den faktiske bæreevne var op til 50 procent højere end Ritter-

formlen angiver, og på baggrund heraf blev der udarbejdet en ny beregnings-metode. Resultatet er en formel, som ty-pisk udnytter elementernes bæreevne 5 til 25 procent bedre end Ritter-formlen, og som er konsistent med de europæi-ske normer og standarder.

I fase 2 blev fuldskalaforsøg med kom-bination af lodret og vandret last sam-menlignet med den udvidede Navier-formel fra DS 420. Også her viste det sig, at formlen var konservativ i forhold til forsøgsresultaterne. På baggrund af disse sammenligninger kunne der op-stilles en forbedret formel, der bedre afspejler elementernes bæreevne, men


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28

Resultatet af samarbejdet mellem BIH og DTU giver mulighed for en øget udnyttelse af bære-evnen for helvægge af letklinkerbeton.

Per Goltermann Civilingeniør, Lic. tech. og lektor i betonkonstruktioner ved Byg DTU. Derudover formand for Det Danske Normudvalg for Letbeton og formand for Den Europæiske Arbejdsgruppe for Præfabrikerede Betonelementer.

Sammenligning af de udførte forsøg med den traditionelle DS420-model og den nye EC2-baserede model for en typisk væg.


Elementproducenter

Betonelement 7010 3510

4100 Ringsted

EXPAN A/S 7637 7000

8600 Silkeborg

EXPAN A/S 7637 7000

6920 Videbæk

EXPAN A/S 7637 7000

5471 Søndersø

EXPAN A/S 7637 7000

6650 Brørup

EXPAN A/S 7637 7000

3310 Ølsted

Fårup Betonindustri A/S 8645 2088

8990 Fårup

Gandrup Elementfabrik A/S 9654 3800

9362 Gandrup

Gandrup Elementfabrik A/S 7693 9000

6580 Vamdrup

Give Elementfabrik A/S 7670 1540

7323 Give

Leth Beton A/S 9794 5511

7755 Bedsted Thy

Niss S¯ rensen & Søn A/S 9756 4222

7860 Spøttrup

Præfa-Byg 9895 1300

9750 Østervrå

Tinglev Elementfabrik A/S 7217 1000

6360 Tinglev

BIH – Sekretariatet:

Dansk Beton Industriforening

Elementfraktionen

Dansk Byggeri

Kejsergade 2, Box 2125

1015 København K

Telefon: 72 16 00 00

Telefax: 72 16 00 38

E-mail: [email protected]

www.bih.dk

Helvægge

og dæk af

letklinkerbeton

som samtidig er konservativ og dermed giver den nødvendige sikkerhed.

Målet er nu at implementere de nye be-regningsmetoder for helvægge af let-klinkerbeton i det danske normsæt, når formlerne er behandlet i Dansk Stan-dards udvalg. Sideløbende hermed ar-bejdes der på, at formlerne optages i den europæiske produktstandard for elementer af letklinkerbeton, EN 1520. Erfaringen viser imidlertid, at dette er en proces, der kan tage op mod et par år.

Med dette projekt har vi vist, at dansk forskning og byggeindustri kan frem-bringe resultater, der er med i front i det europæiske norm- og standardiserings-arbejde og dermed kan bidrage kon-struktivt til en reduktion af byggeom-kostningerne, samtidig med at relevante krav til sikkerhed tilgodeses. På denne måde går den danske branche foran og gør de danske producenter af letklinker-beton til forbillede for de europæiske kolleger. Som foregangsland har vi den fordel, at vi kan præge normer og stan-darder på europæisk plan.

Også i det danske byggeri medvirker disse tiltag til, at producenterne af ele-menter af letklinkerbeton står stærkt i et byggeri med øget fokus på effektivitet og industrialisering. Her medfører øget konkurrence fra udlandet nemlig krav om løbende udvikling og dokumentation for at effektivisere produktionen, holde prisen nede og kvaliteten i top.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

29. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


Projektets første fase

• Fuldskalaforsøg med op til tre meter høje helvægge

• Sammenligning af testresultater med hidtidige beregninger med Ritter-formlen

• Udarbejdelse af ny beregnings-model, som kan indarbejdes i de europæiske normer

• Heri indgik prøver fra samtlige producenter i BIH

Projektets anden fase

• Nye beregningsmodeller blev testet på elementer med både vandret og lodret last

• Testene blev gennemført i et samarbejde mellem producen-terne i BIH og DTU

• Resultatet af forsøgene var, at den nye beregningsformel kan anvendes på begge typer last

• Her indgik et repræsentativt udvalg af vægelementer af letklinkerbeton

Fakta om projektet

Vurdering af uarmerede helvægges bæreevne med lodret og vandret belastning.

For mere information om elementer af letklinkerbeton henvises til www.bih.dk



. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

BETONELEMENT-FORENINGEN

Betonelement-Foreningen bakker op om Dansk Beton

EFTER DEN STIFTENDE GENERAL FOR-

SAMLING I ODENSE SER BETON ELEMENT-

FORENINGEN FREM TIL ET ENDNU

STÆRKERE SAMARBEJDE MED DEN SAM-

LEDE BETONBRANCHE .

Der var fuld opbakning fra Beton-element-Foreningens medlemmer, da Dansk Beton blev stiftet den 15. januar 2007 i fællesskab med Dansk Beton Industriforening og Dansk Fa-briksbetonforening.

Dansk Beton er en sektion i Dansk Byggeri og samler hele den danske

betonbranche i én fælles forening. Betonelement-Foreningen fortsætter sine aktiviteter som en af Dansk Be-tons seks produktgrupper.

”Tidligere har vi samarbejdet med den øvrige betonbranche gennem Betonindustriens Fællesråd, BIF. Vi ser nu frem til et endnu stærkere

samarbejde”, siger direktør Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen.

Betonelement-Foreningen er re-præsenteret i Dansk Betons Besty-relse af adm. direktør Peter Assam, Spæncom A/S og direktør Flemming Knudsen, Faarup Betonindustri A/S.

Kvoter på isolering varer vedROCKWOOL A/S BEKLAGER. MEN ORDNINGEN ER DEN

MEST RETFÆRDIGE I DEN NUVÆRENDE SITUATION,

MENER VIRKSOMHEDEN.

Den store travlhed i byggesektoren kombineret med bygningsreglemen-tets skærpede energikrav har skabt så stor efterspørgsel efter isolerings-materiale, at Rockwool A/S har set sig nødsaget til at indføre en kvote-ordning for levering af mineraluld.

Kvoteordningen gælder alle virk-somhedens kunder og dermed også betonelementbranchen, der er en stor aftager af stenuld til isolering af sandwichelementer.

”Det er bestemt ikke en ordning, vi har indført med glæde. Det er aldrig rart at skulle sige nej til en

god kunde. Men i den nuværende si-tuation er ordningen det mest retfær-dige”, siger salgsdirektør Ole Desler fra Rockwool A/S.

Kvoteordningen gælder i første omgang for første halvår 2007. Men elementproducenterne skal nok ind-stille sig på, at det bliver nødvendigt med en forlængelse.

”Vi gør alt, hvad vi kan, for at udnytte vores produktionsanlæg endnu bedre. Vi producerer døgnet rundt og søger at øge udbyttet pr. produktionstime. Men som det ser ud nu, kommer kvoterne også til at

DESVÆRRE : IKKE FRI ADGANG TIL AT

KØBE ISOLERING FORELØBIG.

gælde for andet halvår 2007 og måske også i begyndelsen af 2008”, siger Ole Desler.

Kvoterne er baseret på den mæng-de isolering, elementproducenterne tidligere har købt hos Rockwool A/S.



. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


CE-mærkning af stål til armering udskudt

TILLÆG TIL DS 411

PÅ VEJ FRA DANSK

STANDARD

Europa-Kommissionen har fjer-net EN 10080 fra listen over Byg-gevaredirektivets harmoniserede standarder. Dermed er kravet om CE-mærkning af armerings-stål bortfaldet for en periode på sandsynligvis mindst to år.

”DS/EN 10080 forbliver som europæisk og dansk standard. Men nu, hvor den ikke længere er harmoniseret, er Dansk Standard faktisk forpligtet til at trække de rent danske standarder for arme-ring tilbage”, oplyser Jens Gorm Rasmussen, som er projektleder for Dansk Standards udvalg for armeringsstål.

Dansk Standard arbejder der-for nu med et tillæg til den dan-ske betonnorm DS 411, som skal sætte DS/EN 10080 i kraft i stedet for DS 13080, DS 13082, DS 13083 og DS 13084.

Brug bips A113 bedreELEMENTBRANCHEN GÅR FORREST I BYGGERIET MED

A113, FASTSLÅR BIPS . MEN DEN NYTTIGE VEJLEDNING

KUNNE BRUGES ENDNU MERE.

Flere projekter med betonelementer burde bruge bips A113 ”Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton”.

Det mener Betonelement-Forenin-gen, og det bekræfter projektleder Gert Rønnow fra bips:

”Vejledningen bliver brugt mange steder. Men jeg er ikke i tvivl om, at den kan bruges endnu mere, så pro-jekterne kan undgå problemer med uklare aftaleforhold. Det er nok især de større virksomheder, der bruger vejledningen. De mindre aktører er ikke så opmærksomme på den”, siger Gert Rønnow.

Vejledningens formål er at skabe klare aftaler, hvor både rådgivende ingeniør, elementproducent og mon-tageentreprenør er helt på det rene med, hvem der har ansvar for hvad i projektet. Vejledningen indeholder blandt andet en række modeller for samarbejdet, lige til at tage i brug.

Bips A113 udkom i en revideret udgave i januar 2005. I den er med-taget blandt andet montageforhold og andre forhold af betydning for sikkerheden på pladsen.

”Elementbranchen er foran andre brancher i byggeriet med denne vej-ledning. Dette burde elementbran-chen udnytte bedre. Faktisk overve-jer vi i bips, hvordan vi kan overføre den samme model til andre områder af byggesektoren”, fortsætter Gert Rønnow.

I Betonelement-Foreningen tilslut-ter direktør Poul Erik Hjorth sig, at bips A113 faktisk burde bruges i alle projekter.

”Det er en god vejledning, der mindsker risikoen for fejl og misfor-ståelser og øger sikkerheden. Jeg vil gerne pege på, at det jo er tilladt både elementindkøber og elementleveran-døren at bringe bips A113 i spil, hvis ikke rådgiveren af sig selv vælger at tage udgangspunkt i A113”, siger han.

Betonelement-Foreningen, Dansk Beton Industriforening – Element-fraktionen, Hoffmann A/S, MT Høj-gaard a/s, NCC Construction Dan-mark A/S, Skanska Danmark A/S, E. Pihl & Søn A.S., Rambøll, Dansk Byggeri og FRI har støttet projektet.

Bips A113 med tilhørende para-digmer til ydelsesaftale kan hentes gratis af alle på www.bef.dk.

VEJLEDNINGEN ØGER

S IKKERHEDEN OG

MINDSKER RIS IKOEN FOR

FEJL OG MISFORSTÅELSER ,

FORDI RÅDGIVER ,

ELEMENTPRODUCENT OG

MONTAGEENTREPRENØR

ER HELT PÅ DET RENE MED,

HVEM DER HAR ANSVAR

FOR HVAD.

31




. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nye europæiske kemikalieregler vedtagetVIRKSOMHEDER DER BRUGER KEMIKALIER – SOM FOR

EKSEMPEL BYGGEKEMI – STÅR OVERFOR KRAV OM AT

REGISTRERE OG VURDERE STOFFERNE

Den nye, europæiske kemikaliere-gulering (REACH) blev vedtaget i december 2006 og træder i kraft den 1. juni 2007.

REACH betyder Registration, Eva-luation and Authorisation of CHemi-cals. De nye regler får betydning for en lang række virksomheder, her-under også producenter af beton-elementer, som bliver stillet over for nye krav om at registrere og vurdere kemikalier og stoffer på baggrund af kemikalieproducentens dokumenta-tion og virksomhedens anvendelse af kemikalierne.

Blandt andet skal virksomhederne vurdere, hvordan det enkelte pro-dukt påvirker mennesker og miljø i en given anvendelsessituation. Des-uden skal alle kemiske stoffer, som virksomheden bruger i mængder på over ét ton pr. år, registreres.

Det vil dog tage en længere år-række, før REACH er fuldt gennem-ført, oplyser Miljøstyrelsen.

De fleste bestemmelser træder i kraft et år efter REACH’s ikrafttræ-den – det vil sige den 1. juni 2008 – når et kommende europæisk Agen-tur på området er funktionsdygtigt.

Tre-et-halvt år efter ikrafttræden bliver de første eksisterende stoffer registreret, og Agenturets vurdering af disse stoffer skal være gennemført to år senere. Først 11 år efter ikraft-træden skal de sidste stoffer være registreret. Agenturets vurdering af disse vil være afsluttet fire år senere.

Læs mere om REACH hos Miljø-styrelsen på www.mst.dk/Kemika-lier/Kemikalier/REACH.

REACH GØR DET TIL VIRKSOMHEDERNES

ANSVAR AT VURDERE , HVORDAN DET ENKELTE

PRODUKT PÅVIRKER MENNESKER OG MILJØ I

EN GIVEN ANVENDELSESS ITUATION.

Vejen til den rigtige overfladeREVIDERET VEJLEDNING OM MALEBEHANDLING AF

BETONOVERFLADER KAN FOREBYGGE PROBLEMER

OG UENIGHED

BPS-publikation 24 om betonoverfla-der til malebehandling og tapetop-sætning er nu udkommet i en revi-deret udgave, der er blevet opdateret generelt og har fået en række nye afsnit.

”Publikationen kan være med til at forebygge problemer, hvor det fær-dige resultat ikke lever op til bygher-rens eller rådgiverens udfaldskrav. Et typisk eksempel er, at bygherren i udbudsfasen har valgt en beton-overflade, der med den senere valgte malebehandling aldrig kan komme til at se ud, som bygherren ønsker det”, siger malermester Jørn Johan-sen, der er formand for Malersektio-nen i Dansk Byggeri.

Vejledningen indeholder krav til overfladernes egenskaber med

hensyn til karakter, geometri og styrke. Kravene vedrører vægover-flader, fremstillet af batteristøbte og vandretstøbte betonelementer, og dæk elementer, samt vægoverflader og dækundersider af pladsstøbt be-ton.

”Det er glædeligt, når byggeriets aktører går sammen om at afklare de grænseflader, der alt for ofte er ubeskrevne eller ikke enslydende på udfalds- og indfaldskrav. På den måde kan fagene koordinere arbejdet inden produktionen går i gang, så det ikke kommer bag på nogen under eller efter produktionen, siger Jørn Johansen.

Publikationen afklarer, hvad byg-herre eller rådgiver bør tage stilling til på forhånd. Desuden indeholder

den klare beskrivelser af hvem, der har ansvar for hvad i byggeproces-sen, samt et tillæg med de kontrol-metoder, brancherne er enige om.

Den reviderede publikation bips A 24 får titlen ”Betonoverflader, -spe-cifikation, krav og kontrol”. Den kan downloades vederlagsfrit fra www.bef.dk.

VEJLEDNINGEN INDEHOLDER KRAV TIL

OVERFLADERNES EGENSKABER MED

HENSYN TIL KARAKTER , GEOMETRI OG

STYRKE , SÅ MALEBEHANDLINGEN KAN

FALDE UD SOM ØNSKET.


Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 2125. 1155 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

MedlemsfortegnelseBetonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 • Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88

Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Guldborgsund Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 • Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84


Den ny udgave 2-4 af ”Vejledning i dimensionering af bygningskon-struktioner for fuldt udviklet brand” indeholder i et nyt appendiks 3 infor-mation om betydningen af afkølings-kurvens form. Desuden behandler den ny udgave mere indgående spørgsmålet om isolerede brandrum.

Formålet med vejledningen er at vise, hvordan man kan dimensionere bærende konstruktioner ved hjælp af parametrisk branddimensionering, som også kendes under navnene funktionsbaseret branddimensione-ring, åbningsfaktormetoden og den fuldt udviklede brand.

I korte træk handler det om at tage udgangspunkt i den konkrete kon-struktion og en realistisk brand, hvor branddimensionering hidtil har væ-ret et spørgsmål om standardbrand-

forløb. Den ny metode yder beton-konstruktioner større retfærdighed, fordi det kan medregnes, at betonen optager varme fra branden.

Det nye tillæg understreger, at det er særdeles vigtigt, at afkølingsfasen medregnes ved beregning af brand-påvirkede betonkonstruktioners bæreevne, hvis man skal dokumen-tere, at de ikke bryder ved branden. Derimod har afkølingskurvens form ingen praktisk betydning for bære-evnen.

Vejledningen er udarbejdet af Kri-stian Hertz fra Byg•DTU på foran-ledning af Dansk Byggeri, Erhvervs- og Byggestyrelsen, COWI A/S, Beton-element-Foreningen, Rambøll A/S og MT Højgaard A/S. Baggrunden er Tillæg 8 til det danske bygnings-reglement, som i 2004 indførte mu-

ligheden for branddimensionering på baggrund af funktionsbaserede brandtekniske krav.

Den seneste version af ”Vejledning i dimensionering af bygningskon-struktioner for fuldt udviklet brand” kan hentes på Betonelement-Forenin-gens hjemmeside, www.bef.dk.

Sammenblanding af normer kan i nogle tilfælde være formålstjenligt – men bør kun ske, hvis det vur-deres muligt af personer med sær-lig kompetence på området. Derfor har professor, Ph.d. John Dalsgaard Sørensen fra Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet under-søgt mulighederne for at kombinere

DS 411 med nyt kapitel 5: 2006 og DS 409: 1998 for visse bygningskategorier.

Konklusionen er, at det for beton-elementer under en række forudsæt-ninger er muligt at anvende partial-koefficienterne i tillægget til kapitel 5 til DS 411 (2006) sammen med DS 409:1998, DS 410:1998 og DS 411:1998 (1998 normerne).

Forudsætninger og begrænsninger for dette fremgår af John Dalsgaard Sørensens notat ”Vurdering af sik-kerhedsniveau for betonelementer”, som kan ses på Betonelement-For-eningens hjemmeside, www.bef.dk.

DOKUMENTATION PÅ WWW.BEF.DK:

Revideret udgave af vejledning i branddimensionering

DOKUMENTATION PÅ WWW.BEF.DK:

Muligt at kombinere DS 411 fra 2006 med 1998-normer

T E K S T : J A N B R O C H N I E L S E N


NYT FRA BETONCENTRET

Når Georadar nævnes, forbinder mange det nok med et stort, tungt og uhåndterbart udstyr, som trækkes på en slæde efter en firhjulstrukket bil. Et udstyr, som anvendes af geologer og giver vanskeligt fortolkelige billeder af diffuse formationer dybt under ter-rænets overflade. Mange har måske aldrig set denne type udstyr og har derfor ikke haft mulighed for at få et kendskab til denne ikke-destruktive målemetode. For år tilbage passede ovennævnte beskrivelse nok meget godt med virkeligheden, men gennem de seneste årtier er der sket en bety-delig udvikling af Georadaren. Selve måleudstyret er blevet mindre og me-get lettere at håndtere samtidig med, at moderne software har gjort det muligt at behandle og tolke måledata på en bedre og mere effektiv måde. Gennem denne udvikling er Geora-daren efterhånden blevet en etableret metode med andre anvendelsesområ-der end de rent geotekniske.

Georadar er en geofysisk måleme-tode, der anvender radarsignaler til at kortlægge genstande eller struk-turer i jord eller konstruktioner. Det er en ikke-destruktiv metode, der anvender elektromagnetiske bølger i frekvensområdet 20-2000 MHz for at registrere reflektioner fra grænse-flader i det undersøgte materiale. De elektromagnetiske bølger udsendes i korte pulser fra en antenne placeret nær overfladen af det materiale, der skal undersøges. De udsendte signaler reflekteres, når de rammer grænsefla-der mellem materialer med forskel-

lige elektromagnetiske egenskaber. De reflekterede signaler kan enten registreres af samme antenneboks, som udsendte signalerne, eller af en separeret modtagerantenne. Normalt flyttes antennen i en ret linje hen over et område, mens der måles, således at man får et profil af det undersøgte område. Med de nye, moderne ud-styrstyper er det muligt efterfølgende at skabe et tre-dimensionelt billede af det undersøgte område ved at samle informationerne fra flere parallelle profiler.

Inden for byggebranchen findes der mange anvendelsesområder for Georadaren. De mest oplagte er de rent geotekniske applikationer med undersøgelse af jordbundsforholdene og lokalisering af ældre nedgravede installationer. Georadaren kan også anvendes til kvalitetskontrol af byg-ninger i opførelsesfasen, hvor man bl.a. kan kontrollere, at konstruktio-nerne er udført i henhold til tegnin-gerne, og at der ikke findes byggefejl i form af f.eks. stenreder i betonen eller ufuldstændig injicering af efter-spændte kabelrør. Georadar kan også benyttes ved tilstandsvurdering af æl-dre konstruktioner. Nogle af de mest almindelige anvendelsesområder inden for betonområdet er kontrol af betontykkelse samt lokalisering af ar-mering og indstøbte installationer.

Røntgen har i mange år været den foretrukne metode til at få præcis in-formation om, hvordan en betonkon-struktion ser ud inde i betonen, f.eks. i

34. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


Billede 1. Georadar-udstyret fylder ikke meget og er relativt enkelt at betjene. Normalt kan udstyret betjenes af en enkelt operatør.

GEORADAREN SER LIGE GENNEM BETONEN

forbindelse med en forestående gen-nemboring eller ombygning. Røntgen giver et fotografisk billede af beto-nens indre, men er relativt komplice-ret at anvende på grund af strålings-risikoen og kræver desuden adgang til begge sider af konstruktionen. Ved hjælp af de nyeste Georadar-udstyr er det nu muligt at danne et godt tredi-mensionelt billede af betonens indre med et udstyr, der er relativt enkelt og hurtigt at betjene. Yderligere kræ-ver det kun adgang fra en side, og der er ingen strålingsrisiko.

Ved anvendelse af ikke-destruktive undersøgelser opnår man ofte det hurtigste og bedste resultat ved at kombinere forskellige teknikker. Georadar indgår som en naturlig del af pakken af ikke-destruktivt måleud-styr til betonundersøgelser.

Et eksempel på dette er undersøgel-ser af udfyldningsgraden af kabelrør til efterspændte kabler eller armering i elementer, som forbinder forskel-lige segmenter. Når kablerne er


Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk/beton


opspændte, fyldes kabelrørene med en tyndtflydende mørtel. Hvis udfyld-ningen ikke er fuldstændig, kan man risikere, at der opstår korrosion på kablerne på sigt, og at man får en re-duceret overførsel af kræfter mellem konstruktionen og kablerne.

For at kunne vurdere fyldningsgraden anvender man ofte Impact Echo, som er en akustisk målemetode. Denne metode kan måle lagtykkelse og tilstedeværelse af revner med stor præcision. Manglende udfyldning af kabelrør virker også som en kraftig reflektor eller diskontinuitet, der på-virker det akustiske signal fra Impact Echo-udstyret. Når man leder efter områder med manglende fyldning, er det vigtigt, at man kender placeringen af kabelrøret med stor præcision. Hvis kabelrøret ligger yderligt, er det til tider muligt at registrere placerin-gen ved hjælp af et godt covermeter. Hvis kabelrøret ligger dybere inde i konstruktionen, eller hvis der ligger armering over kabelrøret, kan det være vanskeligt eller umuligt at finde

det med et covermeter. Ved brug af Georadar kan man hurtigt få et to-dimensionelt billede af placeringen af armering og andre genstande i betonen. Det er således let at iden-tificere kabelrørenes placering med Georadar, og man kan herefter teste fyldningsgraden af kabelrørene ved hjælp af Impact Echo. På billede 2 ses et radargram, som viser placeringen af kabelrør i et vægelement. Radar-grammet viser dybden i konstruktio-nen, i nanosekunder eller meter, langs den vertikale akse, og den scannede strækning i meter langs den horison-tale akse.

I den pågældende sag var der tvivl om, hvorvidt kabelrørene var udfyld-te, eller om mørtelen var flydt ud af røret efter fyldningen. Impact Echo-målinger indikerede, at fyldningsgra-den af hovedparten af kabelrørene var mangelfuld eller dårlig. En efter-følgende opboring til kabelrørene be-kræftede, at de var placeret svarende til resultaterne fra Georadar-målin-gerne, og at fyldningsgraderne var

Billede 2. Rådata fra scanning over kabelrør. Der ses to tydelige signaler fra kabelrørene, uden at der har været foretaget nogen form for signalbe-handling. Man kan desuden ane et signal fra væggens bagside, der giver en reflektion ved en dybde svarende til ca. 5 nanosekunder.

Billede 3. For at se dybere ind i væg-gen er det nødvendigt at foretage en signalbehandling af rådata. På dette billede kan man se det yderste lag armering i en dybde på ca. 3 cm, det andet lag armering i dybden ca. 22 cm og bagsiden af væggen i dybden ca. 27 cm. Der fandtes ingen kabelrør i denne del af væggen.

svarende til resultaterne fra Impact Echo-målingerne.

Teknologisk Institut udnytter i sti-gende grad ikke-destruktive måle-metoder som supplement til mere traditionelle undersøgelsesmetoder i forbindelse med tilstandsopgaver på nye og gamle konstruktioner. Ud over Georadar og Impact Echo be-nyttes Impuls Respons og Ultralyd til at identificere og kvantificere ikke umiddelbart synlige defekter i beton-dæk, tunnelforinger og elementer. Er der tale om armeringskorrosion, be-nyttes både GalvaPuls og almindelige ElektroKemiske Potentiale-målinger for at vurdere omfanget og graden af korrosion.

En sikker vurdering af skadesbilledet er vigtig i forbindelse med fastlæg-gelse af en optimal renoverings- eller reparationsstrategi for en given kon-struktion. Dette opnås i mange tilfæl-de bedst ved at kombinere forskellige ikke-destruktive målemetoder med mere konventionelle destruktive un-dersøgelser.

For yderligere informationkontakt venligstThomas SvenssonDirekte telefon: 72 20 22 29E-mail: [email protected]

Jens Henrik Hegelund HenriksenDirekte telefon: 72 20 21 84E-mail: [email protected]

Armering

Kabelrør

Armering

Bagside


Fra CtO’s arbejdsmark

Nyligt udstøbt beton afdækkes, dels for at sikre optimale betingelser for de kemiske reaktioner mellem ce-ment og vand, dels for at undgå ska-der i form af plastiske svindrevner.

De gældende regler på området, i dag fastlagt i DS 482, stiller krav til hvornår udtørringsbeskyttelsen skal etableres og hvor lang tid denne skal opretholdes:

• Tidspunkt for etablering: Hvis fordampningshastigheden doku-menteres, kan tidspunkt for se-neste afdækning bestemmes ud fra vandfordampningen per m2. Hvis ikke, skal man ud fra beton-temperatur, klima og indhold af mineralske tilsætninger henholde sig til tider givet i DS 482. Udtør-ringsbeskyttelsen skal dog senest etableres ved afbindingens start

• Varighed af beskyttelse: Kan be-tonens varmeudviklingsparame-tre (adiabatiske) dokumenteres, bestemmes varigheden af udtør-ringsbeskyttelsen ud fra betonens relative hydratisering. Hvis ikke, stilles der krav til betonens mo-

denhed ved forskellige v/c-for-hold i de forskellige miljøklasser.

Om end kravene har vist sig anven-delige i praktisk arbejde med beton og i høj grad har sikret mod ska-der som følge af utilsigtet udtørring, forekommer det, at dele af kravene hviler på et spinkelt videnskabeligt grundlag.

Kravene kommer derfor, i visse tilfælde, til at virke som en hindring for optimering og udvikling i den danske betonbranche, specielt i de tilfælde hvor betonens kvalitet og de klimatiske betingelser kan kontrol-leres.

I det følgende argumenteres for, at nedenstående ændringer kan ind-føres uden, at det generelle kvalitets-niveau sænkes:

1. Kravet om at udtørringsbeskyt-telsen senest skal etableres ved afbindingens start bør bortfalde

2. Krav til udtørringsbeskyttelsens varighed bør baseres på opnået tæthed i cementpastaen frem for til en empirisk bestemt slutvarme

3. Varighed af udtørringsbeskyttel-sen kan alternativt fastlægges ud fra trykstyrken.

Hvornår skal afdækning etableres?

Krav om hvor meget vand, der mak-simalt må fordampe per m2, før udtørringsbeskyttelsen skal etable-res, virker rimeligt. Herved sikres, at udtørringsbeskyttelsen etableres inden en given kvalitetsforringelse eventuelt indtræffer, før betonen kan beskytte sig selv.

Til hinder for at betonbranchen kan udnytte disse krav på fornuftig vis, står tillægskravet om, at udtør-ringsbeskyttelsen senest skal være etableret ved afbindingens start.

Hvis betonens kvalitet og de kli-matiske betingelser medfører, at be-tonen rent faktisk er i stand til at be-skytte sig selv mod udtørring inden de i DS 482 angive vandmængder er fordampet, virker det ikke velargu-menteret, at denne skal afdækkes ved afbindingens start.

Afdækning af betonENTREPRENØREN GØR DET, ELEMENTPRODUCENTEN GØR DET

OG ”GØR-DET-SELV (M /K)”EREN GØR DET TIL TIDER OGSÅ!

JACOB THRYSØE

TEKNISK KONSULENT, CIVILINGENIØR

CEMENTTEKNISK OPLYSNING, CTO

E-MAIL : [email protected]

36. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .





. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

37

Netop ved afbindingens indtræden mindskes fordampningen væsent-ligt, med flere faktorer.

Haves således en situation, fx en elementproduktion, hvor såvel tem-peraturer, vindhastighed og relativ fugtighed medfører meget lave for-dampningshastigheder, forekommer det urimeligt, at det ikke er tilstræk-keligt at henholde sig til krav opstil-let i DS 482 Tabel 9.7.1.1a.

Hvis kravet om afdækning se-nest ved afbindingens start bortfaldt, kunne de fleste elementbetoner i miljøklasse M helt undgå at skulle afdækkes, og betoner i klasse A og E kunne nøjes med at blive afdækket på lagerplads (hvor hærdeforholdene ikke længere er kontrollable).

En fjernelse af kravet vil kunne spare endog meget store summer, uden at kvaliteten forringes.

Hvor lang tid skal udtørrings-beskyttelsen vare?

Udtørringsbeskyttelsens varighed bestemmes i DS 482 ud fra betones relative hydratisering (rhyd):

( – In (rhyd)) M =

τeα1

⇔

(– ( ) ) rhyd = = expQ∞

Q(M) τeM

α

hvor Q∞, τe og α er målte varmeud-viklingsparametre, se [1].

Ved lave v/c-forhold vil varme-udviklingen stagnere efter ca. 30-50 modenhedstimer, på grund af vand-mangel og øget tæthed. Varmeudvik-lingens afhængighed af v/c-forholdet er undersøgt og beskrevet i [1], hvor følgende udtryk, for en specifik be-ton, er fundet ud fra målinger af adiabatisk varmeudvikling, som vist i figur 1:Q∞ = 228+321·v/c, kJ/kg cement

τe = 7,40+15,0·v/c, timer

α = 1,33-0,66·v/c, -

Det betyder, at slutvarmen falder med faldende v/c-forhold, hvorfor man for en given beton, ved anvendelse af et lavere v/c-tal, opnår en given hærd-ningsgrad lidt hurtigere.

Eksempel: i moderat miljøklasse (v/c = 0,55) er kravene en rhyd på 0,60 eller 36 modenhedstimer. Til-svarende i aggressiv miljøklasse (v/c = 0,45) er kravene rhyd på 0,90 eller 120 modenhedstimer. For betonen i Figur 1 vil dette medføre følgende afdækningstider:

Tabel 1 – Afdækningstider i timer i klas-se M, A og E afhængig af v/c-forhold.

v/c- forhold

Moderat AggressivEkstra

aggressiv

0,35 24 64 95

0,45 28 97 (128)

0,55 32 (107) (169)

0,65 (34) (118) (188)

Ved at reducere v/c-forholdet fra 0,55 til 0,45 kan afdækningstiden således reduceres fra 32 til 28 modenhedsti-mer i moderat miljøklasse.

FIGUR 1 – VARMEUDVIKLINGSFORLØB FOR BETON

MED FORSKELLIGE EFFEKTIVE V/C-FORHOLD OG

SAMME CEMENTTYPE , [1] .

F IGUR 2 – NØDVENDIG AFDÆKNINGSTID VED

NUVÆRENDE OG FORESLÅET METODE .



En reduktion i denne størrelsesorden vurderes absolut ikke at modsvare den kvalitetsforbedring (holdbar-hed), man kan forvente for det fær-dige produkt!

Hvor længe bør udtørrings-beskyttelsen vare?

Krav til udtørringsbeskyttelsens va-righed bør begrundes med overvejel-ser omkring tæthed og holdbarhed. Der foreslås derfor en revideret me-tode baseret på følgende forudsæt-ninger:1. Krav til afdækningens varighed

skal som udgangspunkt sikre, at der opnås en given tæthed i ce-mentpastaen

2. Tætheden er primært styret af kapillarporøsiteten

3. Nødvendig tæthed er fx i miljø-klasseklasse M givet ved et v/c-tal på 0,55 og rhyd på 0,60 jvf. oven-stående principper.

Kapillarporøsiteten (kp) kan ifølge [2] beskrives som:

kp = Θ - 1,4·(1-Θ)·α+0,2·(1-Θ)·α = Θ - 1,2 · (1-Θ)·α

hvor

Θ er initialporøsiteten ≈ 1-((1+3,11·(·v/c))-1), se [2]

α er hydratiseringsgraden

Ved v/c-tal 0,55 er initialporøsi-teten 0,63, hvilket betyder, at kapil-larporøsiteten er 0,36 ved en rhyd på 0,60. Udgangspunktet må derfor være, at kapillarporøsiteten mindst skal være reduceret til 0,36 før af-dækningen kan fjernes i moderat miljøklasse.

På baggrund af varmeudviklings-data som vist i Figur 1 og ovenstående forudsætninger, kan den nødvendige afdækningsperiode bestemmes efter hhv. den nuværende metode og den foreslåede metode, som vist i figur 2.

Den reviderede metode repræsente-rer således kombinationer af v/c-tal og modenhed med samme kapillar-porøsitet.

Der vil således være mange af-dækningstimer at hente, samtidigt med at betonens kvalitet bibeholdes. Hertil ligger der en vis sikkerhed i, at beton med lavere v/c-forhold, i sam-me miljøklasse, har et potentiale for at udvikle større tæthed med tiden, hvor uhydratiseret cement reagerer.

Afdækningstid vurderet ud fra trykstyrken?

I [3] er det konkluderet, at trykstyr-ken er et bedre (vikarierende) mål for tætheden end den hidtil benyttede hydratiseringsgrad.

Visse europæiske standarder an-vender således også trykstyrken som et kriterie for varighed af udtørrings-beskyttelsen. Fx i DS/EN 13369 hvor der stilles krav til hærdningsgraden udtrykt som funktion af 28 døgns styrken, alternativt ved konkrete styrker i forskellige miljøklasser. Heri ligger implicit, at man godskriver be-toner, der har en hurtig styrkeudvik-ling, og dermed at styrke og tæthed hænger sammen.

Eksempel: En beton i aggressiv miljøklasse, v/c 0,42, cementindhold på 300 kg/m3 (Basiscement), opnår en trykstyrke på 25 MPa efter ca. 40 modenhedstimer (i dette tilfælde svarende til ca. 16 klokketimer). Det-te er netop tilstrækkeligt for en beton i aggressiv miljøklasse jvf. EN 13369. Dvs., at denne beton kun behøver afdækning frem til afformning, og at man derefter sparer udtørringsbe-skyttelse.

Ved anvendelse af den nuværende metode i DS 482 skal betonen afdæk-kes i ca. 58 modenhedstimer (for denne beton svarende til ca. 29 klok-ketimer).

Opsamling

Ved at ændre gældende krav til ud-tørringsbeskyttelse i DS 482 sikres en højere grad af frihed til optimering og udvikling i den danske beton-branche anno 2007. Der vil herved kunne spares store summer, uden at betonkvaliteten forringes.

Der er i det ovenstående argumen-teret for, at følgende krav/kriterier bør ligge til grund for hhv. tidspunkt for etablering af udtørringsbeskyt-telsen og varigheden af udtørrings-beskyttelsen:• Krav til hvornår udtørringsbe-

skyttelsen senest skal etableres bør udelukkende henføres til maksi-malt fordampede vandmængder, fx som angivet i DS 482 Tabel 9.7.1.1a

• Krav til afdækningstidens længde bør stilles til opnået tæthed i ce-mentpastaen, med udgangspunkt i gældende krav til relativ hydrati-seringsgrad

• Varigheden af udtørringsbeskyt-telsen kan alternativt fastligges ud fra trykstyrken.Dvs., at kravet i DS 482 til at ud-

tørringsbeskyttelsen senest skal ved afbindingens start, bør bortfalde.

Referencer[1] Eigil V. Sørensen. Betons Hærde-

varme. Beton-Teknik 3/10/1981[2] Per Freiesleben Hansen. Hærdetek-

nologi-1. BKF-centralen 1978[3] Dirch Bager. Dansk Beton, 1998

nr. 1, s. 32-33

CtO - Cementteknisk Oplysning

Postboks 165 • DK-9100 AalborgTel. +45 99 33 77 54

www.aalborg-portland.dk

38. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


Mødekalender · Forår 2007

K Ø B E N H A V N

www.danskbetonforening.dkDansk Betonforening

Onsdag den 21. marts, kl. 14-17PL Beton A/S, Mulebyvej 40, 3700 RønnePå forkant med betonteknologienGratis-møde.

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere din e-mail adresse i IDAs kartotek via ”Mit IDA” og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.

P R O V I N S E N

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.

Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk.

Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / [email protected]

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

Onsdag den 7. marts, kl. 15-17Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33Brug beton og skån miljøetGratis-møde.

Onsdag den 7. marts, kl. 17-18.30Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33Ordinær generalforsamlingDagsorden findes på www.ida.dk/arrangementer

Onsdag den 28. marts, kl. 15-18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33Nyt om Eurocodes og standarder for betonkonstruktionerGratis-møde.

Onsdag den 25. april, kl. 15-18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33Udstøbning af betonkonstruktioner– Opfrisk din viden eller lær hvad du har glemtGratis-møde.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


AfsenderPortoService ApSHjulmagervej 139490 Pandrup

ID 12889

MagasinpostReturneres ved vedvarende adresseændringmed oplysning om ny adresse B


Documents

BETONVIRKSOMHEDER TEMA OM DIGITALT BYGGERIB10 MARKETING BV1338/1339/1340 - er en programpakke til håndtering og dokumentation af måle- og kontrol-data om belægningssten, fliser