Bibliotekspressen/17/2010

21.oktober

2010

T e n d e n s : F l e r e c h e f e r u d e n b i b l i o t e k a r b a g g r u n d

PRESSEN

S y n s p u n k t : D r o p t a n k e n o m é n d a t a b r ø n dO p t a k t t i l g e n e r a l f o r s a m l i n g 2 0 1 0

B i b l i o t e k e r s k a b e r b y u d v i k l i n g

172 0 1 0

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: [email protected] · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]æstformand:Matthias Engberg EirikssonDet Informationsvidenskabelige AkademiTlf. P: 31 15 05 09E-mail: [email protected]Øvrige hovedbestyrelse:Jens Dam, Syddansk UniversitetsbibliotekTlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45E-mail: [email protected] Dürkop, Greve BibliotekerneTlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95E-mail: [email protected] Frølich, Biblioteket SønderborgTlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94E-mail: [email protected] Ulletved Holmgaard, Gentofte BibliotekerneTlf. P: 51 76 14 53E-mail: [email protected] Jesper Josefsen, Roskilde HandelsskoleTlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]øren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98E-mail: [email protected] Thorsted Petersen, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24E-mail: [email protected] Sejerøe, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61E-mail: [email protected] Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: [email protected] Løvdahl, studenterobservatørE-mail: [email protected]

Direktør: Johnny Roj-Larsen, [email protected]

Forhandlingsafdeling og Job&Profession:Bruno Pedersen, Forhandlingschef, [email protected]

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, [email protected] Bergmann, udviklingskonsulent, [email protected] Oliveira Borg, karriererådgiver, [email protected] Plenge, udviklingskonsulent, [email protected]

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjyl-land, [email protected] Rosendal, København kommune, Kommuner i RegionSjælland, [email protected] Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,Region Syddanmark samt alle regionsansatte, [email protected] Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.København, [email protected] Thorborg, statsområdet, [email protected]

BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Forsiden: Nye fagligheder rører sig iandedammen. Fotograf Jakob Boserup harillustreret.

Efterløn eller ej er enpolitisk beslutningI slutningen af august måned spurgteBibliotekarforbundet i en spørgeskema-undersøgelse om medlemmernes meningtil efterlønsordningen. Både for at få enklarhed over hvor mange medlemmer, derer tilmeldt og regner med at gøre brug afordningen, men også for at få en pejlingpå medlemmernes holdninger i forholdtil en eventuel afskaffelse eller ændringaf efterlønsvilkårene. For diskussionen

om efterløn eller ej har bølget siden Vel-færdskommissionens rapport i 2005, hvordet blev anbefalet at udfase ordningen.Argumentet er, at der ikke er råd til, at dearbejdsduelige forlader arbejdsmarkedetfor tidligt i forhold til deres egen leveal-der og en langt mindre generation, derskal bære udgiften de kommende år. Somfagforening skal vi navigere i et paradoksmed en ordning, der på den ene side er etgode for de medarbejdere, der nu og i denærmeste år kan få gavn af efterlønnen.Omvendt er efterlønnen en økonomiskbyrde for de yngre generationer som oveni købet ikke kan forvente at få glæde afordningen.Denne problematik kommer også til

udtryk i medlemmernes besvarelser, dertydeligt viser generationsforskelle i prio-riteringerne. Ud af 1359 respondenter eri alt 77,6 procent tilmeldt efterlønsord-ningen, hvoraf cirka 55 procent af de30-39-årige er tilmeldt over for 87 procentblandt de 50-59-årige. Samtidig er der en

klar sammenhæng mellem tilmelding ogforventningen om at kunne gøre brug afordningen – jo yngre man er, desto mereer man indstillet på, at ordningen forsvin-der. Dette viser sig også i, at der er flereyngre, der er tilmeldt efterlønsordningen,fordi det er en god opsparing, hvorimodde ældre primært er tilmeldt, fordi det eret sikkerhedsnet, hvis man får brug for attrække sig tilbage tidligere. På spørgsmå-

let om hvorvidt efterlønsordnin-gen skal ændres mener i alt 70,5procent, at ordningen skal æn-dres men af forskellige årsager.Aldersgrupperne under 40

år og over 60 år mener, at ord-ningen skal rettes mod fysisknedslidning, hvorimod de 50-59-årige mener, det skal gøresmere attraktivt at arbejde. Ogdet sidste hænger fint i tråd meden bekymrende tendens, hvor optil 39 procent af de over 50-årigepeger på forhold på arbejdsplad-sen som argument for at vælgeefterløn. Ser man på de skriftligekommentarer er der mange

ytringer om dårlig trivsel, og i disse spa-retider vælger nogen efterlønnen frem foren fyreseddel til kollegerne eller sig selv.Som fagforening kan det være vanske-

ligt at afgøre sin position – for hvor liggerskellet mellem en arbejdsmarkedspolitiskholdning og en partipolitisk holdning?Balancen er svær, og i Bibliotekarforbun-dets hovedbestyrelse er det besluttet, atder ikke kan meldes en entydig holdningud. Et centralt argument er spørgsmåletom, hvorvidt det skal være fagbevægel-sen, der aktivt arbejder for at fjerne enordning, som man vel stadig kan kaldeet gode for lønmodtagerne. Eller om detnetop skal være politikerne, der træffervalget, så den enkelte kan sætte sit krydsefter den holdning, man er enig i. Det varen politisk beslutning i 1979 at indføreefterlønnen, derfor bør det også være enpolitisk beslutning at beholde, begrænseeller fjerne efterlønnen.

Pernille Drost

INDHOLD

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33E-mail: [email protected]: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, [email protected]: Anette Lerche, [email protected],Tania Kejser, [email protected]ælp: Sara Maria Kohnagel, [email protected] Din Viden: Tanja Blicher, [email protected]

Annoncer:DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: [email protected]

Bladudvalg:Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen,Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

ISSN 1395-0401Danske Specialmedier

Abonnement:Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringenskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles tilBF’s medlemsafdeling.

6

8

13

14

15

16

2022

29

Hvorfor tanken om én databrønd ikke er realistiskJura og de store udbyderes modvilje mod at give data frasig betyder, at ideen om en national databrønd bør opgives,skriver Jens Hofman Hansen i et synspunkt.

Når chefen er anderledesNår bibliotekerne ansætter nye chefer, er tendensen, at deikke har en bibliotekarisk baggrund.

Fagligheden kan være et drivankerProfessor fra Copenhagen Business School, Mads Her-mansen, fremhæver, at der kan være klare fordele ved atforetrække en leder, der kan lede, frem for at foretrække enmed samme faglighed.

Sig til hvis jeg skal være chefNæsten hver anden mellemleder er blevet mellemleder,fordi de blev opfordret.

Vi skal bevise vores værd

Ny hjemmeside...Bibliotekspressen samler op på de sidste to år inden Biblio-tekarforbundets generalforsamling i november.

Biblioteket som byernes trumfkort

Biblioteket i byudviklingenForskere fra IVA ser på bibliotekernes rolle i bydviklingen.

Sidney Lee, bibliotekarerne og de andre celebritiesI en artikel på Del Din Viden skriver Gladsaxe Bibliotekerne,hvordan de vil udnytte celebrity-kulturen til bedre for-midling.

I DETTE NUmmERDebat 25Nyt fra det offentlige 27Del Din Viden 28Kalender 31

3bibliotekspressen 17 · 2010

8

20

Frab

iblio

tekspressen.dk

Nedværdigende, kontrollerende oguden relevante tilbud. Så barsk lyderden kritik, der rettes mod landetsjobcentre. En undersøgelse udført afAnalyse Danmark for Ugebrevet A4,peger på, at hele 53 procent af de ledigemener, at kvaliteten af jobcentrene erdårlig og kun 10 procent har egentligros til overs for den indsats, der ydes.De ledige opfatter jobcentrene som

en kontrolinstans snarere end en hjælptil at vende tilbage på arbejdsmarkedet.Og selvom loven påbyder en individuelbetjening af de ledige, er netop fokus påindividuelle kvalifikationer og poten-tiale, en mangel som efterlyses. De ledi-ge begrunder meget af deres utilfreds-hed med, at de ikke har fået relevantetilbud om arbejde eller uddannelse.Halvdelen siger også, at jobcentreneikke levede op til deres forventninger.Til det siger arbejdsmarkedsforsker

Flemming Ibsen til Ugebrevet A4, at

der er behov for at afstemme de ledigesforventninger til jobcentrene: »Hvisman kommer til et jobcenter meden forventning om, at man skal blivepræsenteret for et nyt arbejde med detsamme, så kan man ikke blive andetend skuffet. Især som konjunkturerneer nu«.Beskæftigelsesminister Inger Støjberg

(V) vil hellere forholde sig til selve ef-fekten af jobcentrenes arbejde: »Og derkan jeg se, at selv nu under finanskri-sen får 3 ud af 10 nyledige job igeninden for tre måneder. Vi er faktiskEuropa-mestre i at få ledige hurtigt ijob igen,« siger hun til A4.Undersøgelsen tegner dog det mod-

satte billede. 83 procent af de adspurgtesom nu er i arbejde, svarer at de ingeneller kun lidt hjælp har fået fra jobcen-tret til at finde arbejde.

haagensen

Digital litteratur, sms-romaner, litteræreperformances – i dag er det ikke nød-vendigvis kun i bogform, man støder pålitteraturen. Ord, lyd og billeder blandes,og nye former og udtryk opstår når lit-teraturen bevæger sig ud af bøgerne ogsmelter sammen med andre kunstarter.Som central formidlingsinstitution, stårbiblioteket derfor over for både nye udfor-dringer samt nye muligheder. For hvordannytænkes litteraturformidlingen så denogså rummer tendenserne på den dyna-miske litterære scene?I den sammenhæng, afholder Århus

Kommunes Biblioteker international te-madag om de nye litterære tendenser ogdagen vil blandt andet byde på både oplægog konkrete eksempler. Arrangementetfinder sted den 5. november, 2010 oghenvender sig til litteraturformidlere ogudviklingskonsulenter på bibliotekerne,

studerende og andre litteratur- og formid-lingsinteresserede.Program og yderligere information kan

fås hos litteraturkonsulent Lise KlosterGram, [email protected] og og Dorthe Lar-sen [email protected] mere på hjemmesiden http://kursus.

aakb.dk/kii/kii-05316.htmhaagensen

Roskilde Bibliotekernes og Dansk RockMuseum er netop blevet præmieret meden fjerdeplads af EU-projektet CreativeCity Challenge. Prisen Best CollaborationAward, tildeles utraditionelle, men suc-cesfulde, partnerskaber mellem aktører fraden kreative sektor og mere traditionellevirksomheder og institutioner.

haagensen

Ledige dybt frustrerede over jobcentre

Den 6. og 7. november afholder Biblio-tekarforbundet generalforsamling.I år bliver prisen for bedste artikel på

Del Din Viden uddelt til generalforsam-lingen.I de næste uger skal de 73 artikler, der

er blevet sendt ind til Del Din Viden,læses af et bredt sammensat dommer-panel, der sammen vil vælge den bedsteartikel, der både gør en kollega i fagetklogere, og som samtidig er godt for-midlet.Prisen er på 10.000 kroner.Prisen skal uddeles igen næste år, så

derfor vil de artikler, der fra første okto-ber og frem bliver uploaded på Del DinViden også have en vinderchance - menførst i 2011.

lerche

73 artikler med i kapløbetom Del Din Viden-prisen

Litteraturformidling – temadag omnye litterære tendenser

Roskilde Bibliotekernevinder international pris

Temadag om Open AccessDen 27 oktober afholder Syddansk Uni-versitet semesterseminar om Open Accessog Syddansk .Se mere på http://www.centralbibliotek.

dk/centralbibliotek/odense-centralbibli-otek/temadage/fyn-open-access-og-nye-medier.

lerche

4 bibliotekspressen 17 · 2010

Hovedbestyrelsen har

en række forslag til

vedtægtsændringer til vedtagelse

på Bibliotekarforbundets

generalforsamling.

Langt de fleste handler om at

gøre punkterne i vedtægterne

mere nutidige og ændrer ikke

på vedtægtens reelle indhold. Ét

forslag har dog betydning.

Omkring paragraf 8, der handler omBibliotekarforbundets generalforsamlinger der en vigtig ændring på vej. Den eropstået i kølvandet på den afstemning,der var om et nyt navn til Bibliotekar-forbundet efter sidste generalforsamling.Her foreslog hovedbestyrelsen, at manændrede navnet til Viden og Kultur,mens et medlem fremsendte navnefor-slaget BF, der også kom til afstemning.Det endte med, at medlemmerne fore-trak at holde fast i navnet Bibliotekarfor-bundet.Det er for at undgå lignende situatio-

ner, at man nu vil ændre vedtægterne.

I dag er det sådan, at et forslag til æn-dring af forbundets vedtægter skal være

Skal generalforsamligen havemeremagt?

forbundet i hænde senest tre måneder førgeneralforsamlingen og offentliggøres se-nest seks uger før generalforsamlingen.Hvis der er ændringsforslag til de

indsendte forslag, kan de fremsættes pågeneralforsamlingen, og hvis der er etflertal på generalforsamlingen, der støtterforslaget, så skal det sendes til urafstem-ning sammen med det rettidigt indsendteforslag. Det var det, der skete i forbin-delse med afstemningen om et nyt navntil Bibliotekarforbundet.Vedtægtsændringerne kan ikke ved-

tages på generalforsamlingen, men skalsendes til urafstemning, og hvis der er etflertal, så vedtages det. Er der indbyrdesmodstridende forslag, så vinder det medflest stemmer.

Det nye forslag vil betyde, at et ændrings-forslag til en indsendt vedtægtsændringstadig kan fremsættes på generalforsam-lingen. Hvis det opnår et simpelt flertal,kan det sendes til afstemning. Opnår detikke flertal, kan det rettidigt anmeldteforslag vedtages af generalforsamlingen.Som noget nyt kan forslag til ændringeraf forbundets vedtægter altså vedtagesdirekte på generalforsamlingen, hvis 2/3af generalforsamlingen er for. Hvis 20procent af de tilstedeværende deltager pågeneralforsamlingen forlanger det, skalforslaget fortsat sendes til urafstemning.Også her skal et forslag vedtages med 2/3procent af de afgivne stemmer.

lerche

Blev du bibliotekar i 1985?Sektion 1. hold 2 holder 25-års jubilæum.Vi efterlyser studerende fra sektion I, hold 2, der dimitterede fra Biblioteksskolen iKøbenhavn i 1985, da vi planlægger en sammenkomst i denne anledning.Henvendelse kan rettes til [email protected]

Venlig hilsenHanne Friis Jensen, Hanne Rosenthal Hansen ogMette Holmgård Schjødt-Pedersen

Se flere nyheder på

bibliotekspressen.dk

Bibliotekarforbundets generalforsamling 2008. Foto: Jakob Boserup



Hvorfor tanken om éndatabrønd ikke er realistisk

Opgiv tanken om en national

databrønd og tænk i stedet over,

hvordan bibliotekerne så kan

servicere brugerne, skriver Jens

Hofman Hansen i dette synspunkt.

I øjeblikket tales der en hel del omdatabrønde og særligt én national da-tabrønd, som for eksempel DanmarksDigitale Bibliotek og alle lokale biblio-tekers søgesystemer kan basere sig på.Tanken om en databrønd stammer nokfra, at vi for længst har konkluderet, atbrugerne grundlæggende foretrækker étsøgefelt og ét søgeresultat til alle de ma-terialer, vi tilbyder. Det gør tanken omén databrønd meget nærliggende.

Dødsstødet18. marts 2010 var en milepæl, og må-ske en kedelig en af slagsen. I hvert faldindtil man accepterer konklusionen ogbegynder at se fremad igen. DEFF vari færd med et udbud om en nationaldatabrønd til elektroniske artikler og e-bøger, men udbuddet blev annulleret pågrund af de indkomne svar.Ingen af de store internationale

udbydere ville give hverken data ellermetadata fra sig. Selvom udbuddet reelthavde været halvandet år i støbeskeenville nogle måske mene, at man burdegå videre og arbejde endnu hårdere forat få virksomhederne til at afgive data.Men konklusionen er, at det bliver altfor dyrt og videre forsøg og forhandlin-ger vil være at ignorere forretningsmæs-sige realiteter.

Ny virkelighed – hvad så?Tanken om at frigive data, så bibliotekerselv kan kontrollere dem fuldt ud, leverselvfølgelig videre og kan give mening i

visse sammenhænge. Men bibliotekernemå endegyldigt acceptere, at vi ikke inoget der ligner nær fremtid kan etab-lere et enkelt sted, som den danske bib-lioteksverden kan få alle sine data fra.Når man først har accepteret denne

realitet, ser verden pludselig anderledesud, men målet om at præsentere ét sam-let søgeresultat for brugerne har vi så-dan set stadig. De tekniske udfordringerer blot anderledes og måske større – ihvert fald nye for mange. Vi skal kunneformulere nye krav til dataleverandørerog for eksempel bede om tf-idf-vægteså vi alligevel kan flette data sammeni et søgeresultat og huske at formulerekrav til API’er, der lader os vise, mendog ikke indeksere, data i vores egnewebomgivelser.

Biblioteker i cloud computingstidsalderTænker vi videre, er det (desværre)åbenlyst, at én central database medalt biblioteksmateriale ikke er en mu-lighed. Slet ikke i en tid, hvor begrebersom cloud computing er hverdagssnak.E-bøgerne og e-tidsskrifterne var detførste, store søm i kisten, men der er ad-skillige eksempler, som peger i sammeretning.Vi har før indset, at inkorporation af

data fra Bibliotekernes Netmusik kunnegive os juridiske problemer, fordi mu-siktracks skifter ejerforhold. Pludseliger dataene på bibliotekernes sites ikkeopdaterede, og det har vist sig at bringebibliotekerne i fare for sagsanlæg (hårdvirkelighed, men virkelighed). Her harder altså i praksis vist sig store argu-menter for at dataejere kontrollerer dedata og metadata, som de har ansvar for.Samme situation har vi sådan set med

visse data, der er bibliotekernes »heltegne«. På Statsbiblioteket optager vi foreksempel al dansk radio og tv og arki-verer det digitalt på baggrund af pligtaf-

leveringsloven. Denne ordning betyder,at dataene ikke må forlade Statsbibliote-kets servere. Tv og radio-programover-sigterne kan selvfølgelig eksporteres tilen central databrønd – men i øjeblikketser man på, hvordan selve optagelsernei form af billeder og lyd (og altså ikkekun programoversigterne) kan gøressøgbare og give nye og brugbare ind-gange til materialet – metadata og datasmelter altså mere og mere sammenog besværliggør en central databrønd.Ligeledes vil man gerne kunne visebrugerne »snippets« eller »previews« afudsendelserne – atter et eksempel på,at data og metadata efterhånden har enflydende grænse, som skaber ophavs-retsproblemer så snart man vil begyndeat distribuere data til andre servere.Mange flere eksempler peger i retning

af, at én central databrønd til alle »bib-lioteksdata« ikke bliver virkelighed no-gensinde på grund af jura og forretning.Hertil kommer i øvrigt de ressourcer,det kræver at holde en databrønd vel-struktureret og opdateret, hvis den skalgive brugbare og relevante resultater.

Målet er stadig det sammeMålet er dog, for mig at se, stadig detsamme: Vi skal servicere brugerne på eninspirerende, relevant og effektiv måde– den tekniske løsning og vejen derhener nu blot en anden.Da verden i dag på dette punkt ser

meget anderledes ud end for et halvtår siden, og da vi mangler mange svarog måske mangler at stille de rigtigespørgsmål, afholdes onsdag 8. februar2011 en konference om emnet. Konfe-rencen hedder The Well Conference,og du kan tilmelde dig og læse mere påwww.well11.dk.

Jens Hofman Hansen er ansat vedStatsbiblioteket,

[email protected]

Axiell Bibliotek A/SStamholmen 157 4. th · 2650 Hvidovre

tlf. 3338 2525 · [email protected]

Med Axiell Arena kan brugerne når som helst og hvor somhelst fordybe sig i bibliotekets skatte.

Samle bøger, musik og film i egne virtuelle biblioteker, skriveartikler, boganmeldelser, give tips videre, lære nyt, deleinteresser og meget, meget mere.

Med Axiell Arena bliver bibliotekerne en del af DanskernesDigitale Bibliotek – og brugerne inspireres og involveres døgnetrundt.

Axiell Arena er skabt til at samle skatte fra mange forskelligekilder.

Brugerne skal så kun dykke ned ét sted og her gøre deinteressante og tit overraskende fund - på både biblioteket,arkivet og museet.

Lad ankeret gå - og lad brugerne hoppe ud i den nyespændende virtuelle verden!

Kontakt os – så fortæller vi mere.

Dyk ned i detvirtuelle bibliotek


▼


NÅR CHEFENER ANDERLEDES

Et stigende antal bibliotekschefer er ikke uddannet bibliotekarer.

Og det bidrager med handlekraft, mener en bibliotekschef,

der ikke ser det som et minus, at han ikke »aner en brik«

om søgesystemer og materialevalg.

tekst: SABRINE MØNSTED

foto: JAKOB BOSERUP

Stakken af ansøgninger, når chefsstolenbliver ledig på et af landets bibliotekerer ofte skræmmende lille. Det har længeværet debatteret både på bibliotekerne ogogså her i Bibliotekspressen. Hvorfor vilbibliotekarer ikke lede? Konsekvensen kannu ses, om end ikke mange steder, så noktil at flere kalder det en tendens: Chefernepå bibliotekerne vil i fremtiden være altandet end bibliotekarer.I Hjørring og København sidder blandt

andet to chefer, der aldrig har sat deresben på det InformationsvidenskabeligeAkademi. Hjørring Bibliotekerne måtteslå stillingen som bibliotekschef op togange for at få nok kvalificerede ansøgere,og stillingen endte med at gå til BentheHansen, der måske nok er uddannet bib-lioteksassistent for 22 år siden, men ikke

siden har beskæftiget sig med biblioteker,før hun altså blev bibliotekschef i novem-ber 2009. Bibliotekschef for Københavnsbiblioteker Jens Ingeman skrev i denforbindelse på Bibliotekspressens hjem-meside:»Heller ikke i København er der mange

bibliotekarer blandt ansøgerne, når viopslår lederstillinger. (…) Fagforeningensynes sikkert, det er ærgerligt, der ikkeer flere. Jeg vil i stedet glæde mig over, atder så heldigvis er mange andre, der gernevil lede de store og spændende kultur- ogvidensinstitutioner, vi opbygger.«I København ansatte han selv, omtrent

på samme tid, Jens Steen Andersen, derer cand. scient. adm. fra Roskilde Univer-sitetscenter, som ny chef for KøbenhavnsHovedbibliotek.

Men hvordan leder man et bibliotekuden at have en bibliotekarisk baggrund?Og hvordan er det at arbejde under enleder, der har en helt anden faglighed endén selv?

Plejer er død eller næsten da- Jeg kan bedre vende det hele lidt på ho-vedet, stille spørgsmålstegn ved: »Sådanplejer vi at gøre«, og provokere lidt, sigerBenthe Hansen, der kommer fra en stil-ling som afdelingschef for ældre og om-sorgsområdet i Rebild Kommune og førdet som ældrechef i Aabybro Kommune.- Det er en stor fordel, at jeg kommer

udefra. Jeg er ikke en del af historien ellerde faglige traditioner, og det giver mig etstørre spillerum som leder. For eksempelkan jeg skubbe til faggrænserne ved at


stille spørgsmål som »kan Bogen Kom-mer løses af andre end bibliotekarer?- Jeg tænker anderledes og kan tillade

mig det, siger Benthe Hansen.For mig handler det ikke om, hvor-

vidt jeg er en del af faget eller ej, for mighandler det om ledelse, og det er et fag isig selv.

Ikke uden tøvenMen for medarbejderne og de to til-lidsrepræsentanter, der sad i ansættel-sesudvalget, handlede det i høj grad om,hvorvidt Benthe Hansen var en del affaget eller ej.

- Selvfølgelig havde vi betænkelighe-der. Vi var i tvivl i forhold til det biblio-tekarisk faglige niveau, men ud fra ansø-gerfeltet blev løsningen, at vi prioriteredelederegenskaberne. Én som kunne styreen sæk lopper, frem for én som vidstenoget om biblioteksdrift, siger tillidsre-præsentant på Hjørring BibliotekernePer Drustrup Larsen.Han siger også, at det ikke er sikkert, at

Benthe Hansen var blevet valgt, hvis hunikke oprindelig havde rod i biblioteksvæ-senet som uddannet biblioteksassistent.- Biblioteksverden er ikke sort eller

lukket land for hende. Interessen, nys-

gerrigheden og viljen til at sætte sig ind iden var der – og det var afgørende, sigerPer Drustrup Larsen.

Svar skyldigSelv om biblioteksverden ikke er lukketland, så siger Benthe Hansen, at en af destørste udfordringer for hende som bib-liotekschef, har været at omstille sig fraældreområdet til biblioteksområdet.- Det har taget tid at komme tilbage til

denne verden. Det kræver forsigtighedog ydmyghed for, hvordan den ser ud idag, siger hun og begrunder sin ansøg-ning til chefposten med et ønske om atkomme tilbage til kulturen og måden atarbejde på.Benthe Hansen oplever sjældent at

komme til kort, hvad angår det biblio-teksfaglige, men det tilskriver hun isærden ledelsesform, de har valgt i Hjør-ring. Ledelsen består af et trekløver medBenthe Hansen i spidsen med ansvar forpersonale, økonomi og politik, en udvik-lingschef med ansvar for udvikling, pro-jekter og turisme og en publikumschefmed ansvar for arrangementer og fagligtindhold.- Hvis jeg skulle sidde som den eneste

leder, kan jeg se situationer for mig, hvorjeg kunne komme til kort og være svarskyldig, siger hun.Ifølge Per Drustrup er det også netop,

når det drejer sig om fagspecifikkeemner, at medarbejderne mærker denmanglende bibliotekaruddannelse.- For eksempel når vi diskuterer nye

medier eller bibliotekspolitik. Det erikke hendes stærke side, men noget hunudvikler på, og her er det vores opgaveat lære hende op, siger han og tilføjer,at personalet til gengæld får noget an-det forærende. Han tager for eksempelhatten af for, at Benthe Hansen på ettidspunkt med mange besparelser, al-ligevel har formået at lægge nye linjer forbiblioteket.-Hvor mange andre måske ville have

været længere i spyttet, siger han. Haner også enig i, at hun kan tillade sig tingkun af den grund, at hun kommer udefra. Blandt andet er Benthe Hansen i

Vigtigste leder-egenskaberifølge Jens SteenAndersenOverblik•Klar strategi•Sparre med kollegerne•Delegere ansvar ud•

CV1. juni 2010 Chef for Københavns Hovedbib-

liotek2002-2010 Administrationschef i Køben-

havns Biblioteker1998-2002 Chef for Kultur, trafik og miljø i

Østerbro Bydel1994-1998 Konsulent i privat konsulent-

firma1993 Cand.scient. adm. fra Roskilde

Universitet

Chef for Københavns Hovedbibliotek Jens Steen Andersen.

▼


gang med en omstrukturering af biblio-tekarernes og HK’ernes arbejdsopgaver.- Personalet har til tider været frustre-

ret, men hun kan gøre det, netop fordihun kommer udefra og ikke er belastet affaglige traditioner, siger han.

Her skal jeg ikke byde indFor Benthe Hansen er det afgørende athave respekt for andres faglighed. Huntaler sågar om »ydmyghed« og det atkunne se, »at her er det ikke lige mig, derskal byde ind«.- Min opgave er at sikre bundlinjen

ikke at lave events eller vælge materialer,siger hun. Derfor er hun, ifølge sig selv,til enhver tid modtagelig for personaletsfaglige argumenter i forhold til at drivebiblioteket.- Men det kræver, at alle er med til at

prioritere: »Hvis det eller det er så vig-tigt, hvad skal vi så pille af budgettet istedet for?«

Jeg aner ikke en brik om detJens Steen Andersen, der er chef på Kø-benhavns Hovedbibliotek og uddanneti administration på Roskilde Universi-tetscenter, kalder det en »kæmpe, kæmpefordel« at have en overordnet uddannel-se. Han har dog været i nærkontakt medbiblioteket de sidste otte år gennem sinstilling som administrationschef i Driftog Koordinering i Kultur- og Fritidsfor-valtningen i Københavns Kommune.- Jeg skal lede mange forskellige iden-

titeter. Jeg skal drive virksomhed og ikkevære inde i helt specifikke biblioteksfag-lige diskussioner. Som leder handler detom at delegere ansvaret ud. Det er med-arbejderne, der har fokus på den dagligedrift og på de biblioteksfaglige områder,hvor fagligheden er vigtig.Hvis medarbejderne for eksempel dis-

kuterer funktionaliteter i søgesystemer,siger jeg: det er fint, bare det handler omat gøre det mere brugervenligt og øge

kvalitetsniveauet, så er jeg tilfreds. Jeganer ikke en brik om det, og det skal jegheller ikke. Jeg blander mig heller ikkei materialevalget, jeg skal bare sikre mig,at der er det kunderne vil have plus nogetekstra, siger han.

Ikke den ideelle verdenTillidsrepræsentant på Københavns Ho-vedbibliotek, Birthe Stuhr, ser det somvæsentligt, at ens leder har en faglig for-ståelse.- I den ideelle verden er ens leder en

bibliotekar med en lederuddannelse, ogda lederstillingen blev slået op, håbedevi da på, at det blev en bibliotekar, sigerhun. Men, at Jens Steen Andersen ikkeer bibliotekar har ikke været et stort pro-blem.- Han virker som om, han brænder for

biblioteksidéen og resten af ledelsen erbibliotekarer, så der er balance i det, sigerhun. ▼


Fordelen ved at have en leder uden forfaget kan dog ifølge Birthe Stuhr være, atdet kan give et overordnet perspektiv.- Hvis vedkommende respekterer per-

sonalets faglighed, så kan det være enfordel. En leder udefra kan på sammemåde som, når vi oplever arkitekterkomme i huset, give et andet blik på vo-res verden, hvor vi er syltet ind i dagligerutiner, siger hun.

Uden for fætter- kusinefestenDet, Jens Steen Andersen ser som sinstyrke som leder – at han gør tingeneanderledes, fordi han er rundet af en an-den faglighed, er også det, han kalder sinstørste udfordring, som bibliotekschef.- Jeg så gerne, at der var mere drive,

når biblioteksverdenen mødes. Der erfor meget snak og for lidt handle- og re-sultatkraft. Der bliver lavet mange gode,

men meget lange rapporter med godeanbefalinger. Men i biblioteksvæsenet vilman gerne lige diskutere det tre gange,før det eventuelt bliver ført ud i livet. Lados gå fra mødefællesskaber til handle- ogresultatfællesskaber, siger Jens Steen An-dersen.Grunden til, at han søgte stillingen

som leder af Københavns Hovedbiblio-tek, er da også et ønske om at handle.- Biblioteksverdenen er en fætter-

kusinefest med folk, der har været der imange år, det er på mange måder fint,men min ambition er også at åbne biblio-tekerne op udadtil. Jens Steen Andersenkalder det lige frem sit motto – at åbneop – for ny indretning, for partnerskaber,for brugerne ved at have længere åben ogfor andre faggrupper.Det sidste, mener han, vil fremme in-

novationskraften og give andre syn på

for eksempel formidling af materialer ogdigitale tilbud.

Sundt med forskellighedJens Steen Andersens motto – om at åbneop – er ikke noget Bibliotekarforbundet erimod. Andre faggrupper både blandt reo-

lerne og på chefkontoret kan bestemt væ-ret af det gode, mener Bibliotekarforbun-dets formand Pernille Drost, der under-streger, at de bibliotekariske kompetencerdog er nødvendige i topledelsen, selv omden øverste leder ikke for en hver pris be-høver at være bibliotekekaruddannet.- Det kommer an på profilen. I nogle

tilfælde kan det for eksempel være etbibliotek af en sådan størrelse, at det gi-ver mening, at ledelseskompetencernekommer før det faglige. Men der vil væremange biblioteksfaglige ting, som en lederudefra ikke kender til, så det er vigtigt, atder i topledelsen er de faglige kompeten-cer. Ligesom en hospitalsdirektør der ikkeved, hvordan en sprøjte ser ud, måske ikkeskal udvikle på det område, men have an-dre til det, siger Pernille Drost.Formanden ser også en virkelighed på

bibliotekerne, der gør det nødvendigt atåbne op.-Vi står jo ikke i en situation, hvor der

er 200 ansøgere med en biblioteksfaglig

I 2000 åbnede den nye bibliotekslov op for, atchefen for biblioteket kunne være en uden enbibliotekar faglig uddannelse.

Vigtigste leder-egenskaber ifølgeBenthe HansenSociale kompetencer, intuition og kunne•sætte sig ind i andres behov.Økonomisk og administrativ flair, så det ikke•bliver en sidetingAnalytiske evner, så du ved hvilke mulighe-•der, du har, før du træffer en beslutning.I det hele taget være god til at se mulighe-•der, særligt i den nuværende økonomiskesituation. Altid at kunne se udveje.

CV2009 Bibliotekschef Hjørring Bibliotekerne2006 Afdelingschef for Pleje og omsorg i Re-

bild Kommune2001 Ældrechef i Aabybro Kommune1996 Ældre- og handicapservice i Frederiks-

havn Kommune1987 Økonomisk forvaltning i Dronninglund

Kommune1982 Biblioteksassistent i tidligere Dronninge-

lund Kommune

Chef for HjørringBibliotekerneBenthe Hansen.Foto: Jimmy LindSørensen

▼


Faglighed kan væreet drivanker

Almene lederkompetencer og en

glubsk nysgerrighed er det, der

gør en god leder. Mens faglighed

kan være en hæmsko, i hvert fald

hvis man er alt for forelsket i sit

fag, siger professor på Copenhagen

Business School Mads Hermansen.

af SABRINEMØNSTED

Bibliotekschefer somBentheHansen og JensSteen Andersen er blot frontløbere for enklar tendens, mener professor dr. pæd., p.hd.et cand. psych. på Copenhagen BusinessSchoolMadsHermansen. Fremtiden vilbyde på en indmarch på biblioteker, skolerog andre institutioner af ledere, der langt fraer uddannet inden for det fag, de skal lede.De bliver ledere, simpelthen fordi de kanlede.-I princippet kan du sætte en shipping-

mand til at lede et bibliotek. Det kræverselvfølgelig, at han har gode almene ledel-seskompetencer og den nødvendige glubskenysgerrighed på biblioteksverdenen. Dengode leder kan på tre til seksmåneder sættesig ind i et felt og få overblik, sigerMadsHer-mansen og peger på topledere, der rask vækflytter fra det ene fagområde til det andet.- Det kan nærmest være et drivankermed

formeget specifik faglighed, siger han.

Faglighed vigtig for udviklingDer er dog ikke enighed inden for ledelseste-ori. Der er to skoler, der kæmper indbyrdes,hvor den ene går på, at ledelse er en faglighedi sig selv, holder den anden på, at du er nødttil at være uddannet inden for det felt, hvordu skal lede.OgMadsHermansen er enig i, at de kom-

petencer, der er nødvendige for at lede ikkeer status quo,men afhænger af, hvad der skalledes.- Jo tættere du kommer på at skulle lede et

fagligt udviklingsprojekt, jo vigtigere er detmed faglighed.

Men kan biblioteket ikke kaldes et fagligtudviklingsprojekt?- Skal du lede et bibliotek eller en skole,

så skal du jo reelt lede mange fagligheder -bibliotekarer, rengøringspersonale, lærerer,HK’ere, studentermedhjælpere og så videre.Det handler ikke om specifik faglig ledelse,men om almen ledelse, som grundlæg-gende er at organisere, at kommunikere,medarbejderudvikling, lede og fordele. Detbehøver du ikke bibliotekarkompetencertil.Men hvis vi for eksempel taler om at ud-

vikle et nyt katalogiseringssystem, så er detselvfølgelig ekstremt vigtigt med høj fag-lighed og en faglig uddannet projektleder,siger Mads Hermansen.Jo mere generelle ledelsesopgaverne bli-

ver, jo mere kan det faktisk være en hæm-sko at være fagspecifik, fordi man kan væreså forelsket i sin egen faglighed.- Hvis man skal være faglig leder, skal

man jo være den dygtigste og det er påingen måde givet, at den fagligt dygtigste,er den med lederevner. For eksempel skalen institutleder på et universitet med singenerelle viden udfordre og facilitere med-arbejderne, så de yder deres bedste indenfor hver deres fagområde.

Skjult fagforeningskampMads Hermansen forstår ikke frygten forledere, der ikke har samme faglighed somen selv. Han kalder det en skjult fagfor-eningskamp.- Fagforeningsfolk siger ofte, at det er helt

afgørendemed faglige kompetencer. Det gørde, tror jeg, mest fordi, de ikke vil miste le-derstillinger til andre faggrupper, siger han.Det, at dele ansvaret i et ledelsesteam,

som de for eksempel gør på Hjørring Bib-liotekerne, hvor der sidder tre ledere medhver deres område, er også noget, vi vil semere af, mener Mads Hermansen. I Århushar flere skoler gjort det samme, hvor dehar en skoleinspektør, en pædagogisk lederog en administrerende leder.-Det er en pragmatisk god løsning, og

en erkendelse af, at faglighed inden foret fag ikke sikrer, at du kan drive en virk-somhed. n

[email protected]

Bibliotekschefer udenbibliotekarbaggrund:Slagelse Bibliotekerne Torben Jano,BA i historie og danskOdsherred Bibliotek, John Larsen,cand. mag. i dansk og musikKøbenhavns Hovedbibliotek,Jens Steen Andersen, cand. Scient. adm.Hjørring Bibliotekerne, Benthe Hansen,biblioteksassistentKolding Bibliotekerne, Nicolai Dupont Heide-mann, cand.mag i historie og samfundsfag

Leder af forskningsbiblioteker uden biblio-tekarbaggrund:Det Kongelige Biblioteks direktør ErlandKolding Nielsen, cand. phil. i historieKøbenhavn Universitetsbibliotek, MichaelCotta-Schønberg, magister i psykologiStatsbibliotekets direktør Svend Larsen,cand. mag. i historie og filosofi

Ovenstående listen skal ikke opfattes somkomplet, men er lavet ud fra de oplysningerBibliotekspressen er stødt på undervejs i re-searchen til denne artikel.

uddannelse til en lederstilling. Der erderimod påfaldende få ansøgere.Om der med biblioteksledere uden en

biblioteksfaglig baggrund også følger fle-re mangfoldige baggrunde hos de ansatte,tror Pernille Drost ikke.-Forskningsbibliotekerne er et godt

eksempel, der har mange ledere en andenfaglig baggrund, men de har fortsat ansatbibliotekarer og cand.scient. bibl’er., fordidet er de kompetencer, der er brug for,siger hun.Hun ser flere positive end negative ting

ved udviklingen.-Folkebibliotekerne har haft menne-

sker med meget ens faglig baggrund, derhar løst og fortolket opgaverne megetens. Det kan være sundt at få nogle indmed et andet netværk. De kan få os til atsætte pris på ting, som vi tager for givet,siger hun. n

[email protected]


40 procent af mellemlederne i

Bibliotekarforbundet er ledere,

fordi de blev opfordret til at søge

en lederstilling. Og over halvdelen

kalder det en tilfældighed, at de

blev ledere. Måske en forklaring

på, at der er så få ansøgere, når

bibliotekerne mangler chefer.

af SABRINE MØNSTED

Leder in spe-dage. Sådan lyder ét af deinitiativer som Bibliotekarforbundetkommer med efter, at en undersøgelseviser, at der er behov for at finde alle de»ledere in spe«, der kan klemmes ud afbiblioteksvæsenet.Inden for de næste 5 til 15 år vil tre

fjerdedele af alle nuværende mellemlede-re nemlig have forladt arbejdsmarkedetviser undersøgelsen af mellemledernessituation, som Bibliotekarforbundet fiklavet i efteråret 2009. Det er en logiskfølge af, at 75 procent af alle mellemle-dere i dag er over 50 år. Der venter altsået voldsomt rekrutteringsarbejde forudei biblioteksvæsenet, der forstærkes af denumiddelbare manglende lyst til at lede.

Ledere skal grosKonsulent i Bibliotekarforbundet HelleFridberg, der står bag undersøgelsenblandt de 279 mellemledere, er overra-sket over, hvor mange der ikke af sig selvhavde søgt deres lederstilling. Knap 40procent angiver, at de er blevet opfordrettil at søge deres nuværende lederstil-ling. 50 procent angiver, at det i høj ellernogen grad er en tilfældighed, at de blevledere og af de mellemledere, der gernevil være biblioteksledere venter ti procentpå en opfordring.- Det vil altså sige, at mange skal prik-

kes på skulderen for at komme videre,siger Helle Fridberg.

En af grundene til det, mener HelleFridberg, er, at biblioteksområdet er etkvindedomineret fag.-Generelt skal kvinder føle, at de kan

tingene 120 procent, før de søger et nytjob, hvorimod mændene søger en stil-ling, hvis blot de har 80 procent af dekompetencer, der efterspørges – groftsagt, siger hun.Bibliotekarforbundet har derfor kastet

sig ud i at udvide ansøgerfeltet til væse-nets lederstillinger ved at hjælpe poten-tielle ledere på vej med initiativet leder inspe-dage.Bibliotekarforbundet vil blandtandet bede samtlige bibliotekschefer omat udpege en til to personer med »leder-potentiale« til kurset.Helle Fridberg håber også, at bare det,

at rapporten om mellemlederne lander

i hånden på bibliotekslederne gør, at defår øjnene op for, at det ikke bare sker afsig selv.- Men, at de skal være med til at dyrke

lederlaget i biblioteksvæsenet.I rapporten anbefaler Helle Fridberg,

at bibliotekscheferne laver talentspottingfor at sikre sig, at der er nogen til at tageover og klatre op ad karrierestigen.To andre tiltag som Bibliotekarforbun-

det kommer med for at imødekommemellemledernes ønsker til forbundet eren konference for mellemledere samt ennyhedsmail om ledelse.

En funktion på vej ud?For at vende tilbage til undersøgelsenskonklusion om, at 75 procent af mel-lemlederne vil være ude af arbejdsmar-kedet om 5 til 15 år. Så er det ifølge HelleFridberg svært at sige, hvor voldsomtrekrutteringsproblemet egentlig bliver,for mange steder vil man måske vælge atslanke organisationen, når mellemleder-ne går på pension og ikke bare bevidst-løst genbesætte stillinger. Det kan bådehandle om besparelser, men også om atgøre organisationen mere dynamisk, me-ner Helle Fridberg.Hun har set eksempler på, at bibliote-

ker skærer ti afdelingsledere ned til treområdeledere og de resterede så bliverteamkoordinatorer.- Men så er spørgsmålet jo, hvilket an-

svar teamkoordinatorerne får, siger hun.Der ligger en opgave for Bibliotekar-

forbundet, for med ansvar følger ogsåløn, det gælder for eksempel, hvis de fårmedarbejderansvar, siger hun.

[email protected]

Fakta ommellemlederne

KønKvinder: 68 procentMænd: 32 procentDet er en lille overrepræsentation af mænd iforhold til rekrutteringsgrundlaget, hvor 75,8procent af medlemmerne i Bibliotekarforbun-det er kvinder.

AlderOver 60 år: 15 procent51 –60 år: 60 procentunder 40 år: 6 procentMellemledernes alder vil betyde, at der dekommende 5 til 15 år vil ske en udskiftning påen ¾ af alle mellemledere.

Sig til hvis jeg skal være chef


er let at finde information, at man bareskal klikke, og så kommer det frem. Sådet skal forklares, at der ligger et seriøstgraverarbejde bag, og at der eksisterermere valide kilder end Google, siger RuthKruse Kappelgaard. Hun er ansat i afde-lingen Buiness Intelligence, der består affem ansatte, hvoraf tre er bibliotekarer.Afdelingen bruger energi på at forklareledelsen, hvilken værdi den tilfører virk-somheden.

- Vi leverer jo ikke kerneydelsen, somen bibliotekar gør på et folkebibliotek. Visupporterer dem, der leverer den. Derforskal vi bevise vores værd, og at det vi kantilføre de enkelte projekter er relevant ogvigtigt, siger hun, men understreger, atbibliotekarerne historisk set er vellidt ogmeget brugt i virksomheden.- Vi er her jo, fordi de kan se en mening

i at have os ansat, siger hun.Quartz har for nyligt fusioneret med

Copenhagen Consulting Company, somikke har haft tradition for at have biblio-tekarer ansat.- Der kan vi mærke, for nu skal vi ud

og fortælle dem, hvad vi kan bidrage medsiger Ruth Kruse Kappelgaard, der ogsåhar fået sat sit eget fag i perspektiv og lærten masse om strategi og projektstyring.- Det er interessant at arbejde med

nogle med en anden baggrund end min.Det sætter mine kompetencer i et andetperspektiv, for det er stadig de klassiskeydelser som organisering og genfindingaf information, som er relevante bare i enanden sammenhæng, siger hun.Hendes nærmeste chef har i mange år

arbejdet sammen med bibliotekarer, ogdet er en stor fordel, mener Ruth KruseKappelgaard.- Hun forstå det biblioteksfaglige

databasenørderi med søgekoder og mu-ligheder. Heldigvis for det er hende, derskal forhandle budgetter hjem til os, sigerhun. n

[email protected]

For privatansatte bibliotekarer er

det ofte et grundvilkår, at chefen

har en anden faglig baggrund.

Det kan kræve energi at få

forklaret, hvad man er værd.

af SABRINE MØNSTED

Ruth Kruse Kappelgaard er uddannetcand.scient. bibl. og har i fem år arbejdeti konsulentfirmaet Quartz+Co, hvor le-delsen langt fra har noget, der ligner enbibliotekarisk uddannelse. Det har bådefordele og ulemper.- I disse »googletider« tror folk, at det

Vi skal bevise vores værd


November 2008 Nyt navn eller ej?Skal Bibliotekarforbundet skifte navn tilViden og Kultur? Forslaget var til hed de-bat på sidste generalforsamling i 2008.Argumenterne for lød, at Bibliotekarfor-bundet skulle ud på en bredere bane ogeventuelt organisere andre faggrupper.Modstandere mente navnet lød som etprogram på P1 eller som navnet »på etstøvet tidsskrift«. Viden og Kultur komtil afstemning blandt medlemmerne. Påstemmesedlen stod også navnet BF ogBibliotekarforbundet.

Ny hjemmesideNyt navnNy pensionsordning

6.-7. november mødes 400 medlemmer i Nyborg til Bibliotekarforbundets

generalforsamling 2010. Her er Bibliotekspressens nedslag på vigtige begivenheder fra de seneste to år.

December 2008 Ikke nyt navnNavnet Viden og Kultur bliver forka-stet af medlemmerne. Et klart flertalpå 59 procent af medlemmerneforetrækker at beholde Forbundetsnuværende navn. Bibliotekarforbun-det. Forbundet for informationsspe-cialister og kulturformidlere.

September 2009 Ny UdannelseSyddansk Universitet tilbyder en heltny bibliotekaruddannelse: Biblioteks-videnskab og Videnskommunikation.18 studerende begynder på det førstehold. Det InformationsvidenskabeligeAkademi har fået sin første egentligekonkurrent.

8. september 2009 Få dit bud-skab ud15 medlemmer deltager i Bib-liotekspressen første workshopmed undervisning i at skrivegodt og få sit budskab ud.

April 2009 Hjemmesidemake overBibliotekarforbundet ogBibliotekspressen kommermed to nye hjemmesider.bibliotekarforbundet.dkog bibliotekspressen.dk.

April 2009 Ny pensions-ordningDe fleste af Bibliotekarfor-bundets medlemmer skal tagestilling til, om de vil takke jatil en ny pensions- og forsik-ringsordning hos selskabetSampension.

DELDINVIDEN

WWW


28. september 2009 Fagligt Lands-møde400 medlemmer mødes i Vejle tilFagligt Landsmøde, der handlerom at udfolde sit indre talent. »Givfolk det, de ikke vidste, de gerneville vide« lød et af rådene.

November 2009 Del Din VidenBibliotekspressens nye site Del DinViden går i luften. Her kan du deleerfaringer, viden og oplevelser meddine 5.000 fagfæller. Til generalfor-samlingen 2010 uddeles prisen på10.000 kroner for den bedst formid-lede artikel.

November 2009 MentornetværkMentornetværket bliver et perma-nent tilbud til alle medlemmer iBibliotekarforbundet. Kriteriet forat være med er blot tid og lyst til atdele erfaring og faglig indsigt.

Februar 2010 Kampagne for flerestuderendeBibliotekarforbundet skyder enkampagne i gang for at få flere stu-derende til at gå bibliotekarvejen.Oplysning til uddannelsessøgendeog til bibliotekets brugere er en afmåderne. På bf.dk/orakel finder manblandt andet svar på, hvilke mulighe-der uddannelsen giver.

Februar 2010 Ny kulturministerPer Stig Møller (K) bliver ny minister for kultu-ren, og afløser Carina Christensen (K), der harværet minister siden september 2008.

22. marts 2010Styrelsen for Bibliotek og Medier kom-mer med rapporten: Folkebibliotekernei videnssamfundet, baseret på anbefa-linger fra det såkaldte Carina-udvalg,opkaldt efter daværende kulturministerCarina Christensen. Rapporten pegerpå fem indsatsområder: Mere åbne ogtilgængelige biblioteker, mere fokus påit og informationskompetencer, en fællesindgang til bibliotekerne (DanskernesDigitale Bibliotek), flere partnerskaberog efteruddannelse af medarbejderne.

7. april 2010 Mer’ bibliotek takEn meningsmåling foretagetaf dagbladet Børsen viser,at 53 procent af danskerneønsker, at bevillingerne tilbibliotekerne blive skruet op.


22. april Høj ledighedLedigheden for nyuddannede bibliotekarerog cand. scient Bibl.’er lander på cirka 35procent. Og faget indtager en femtepladsover nyuddannede, der ikke kan finde job.Den generelle ledighed for bibliotekarerligger dog på 3 procent.

Maj 2010 21 millioner til kulturarvDer afsættes 21 millioner til at digi-taliserer den danske kulturarv i 2010-2012. 6 millioner går blandt andet tilDet danske Filminstitut og 4.5 millio-ner til Det Kongelige Bibliotek.

17. maj 2010 IVAKulturminister Per Stig Møller giver grøntlyst til, at Biblioteksskolen fremover kankalde sig Det InformationsvidenskabeligeAkademi. På engelsk Royal School of Li-brary and Information Science. »Det gamlehæderkronede navn er begyndt at bærepræg af historiens støv. Vi er ikke længereen professionshøjskole, og det skal vi ogsåvise i vores navn«, siger rektor Per Hasle tilBibliotekspressen.dk om navnet.

Juni 2010 Chef topmøde80 bibliotekschefer mødes for at diskutereudviklingen af fremtidens folkebibliotek.Topmødet er arrangeret af Styrelsen forBiblioteker og Medier, Bibliotekscheffor-eningen og Bibliotekarforbundet.

Juli 2010 Flere studerende45 procent flere studerende vælger Det Informa-tions Videnskabelig Akademi. I alt bliver der opta-get 162 studerende. Også på Syddansk Universiteter antallet af ansøgere steget fra 21 til 34.

August 2010 Fald i ledighedOver sommeren sker et lille fald i le-digheden blandt bibliotekarer og cand.scient. bibl’er fra 3 procent til 2,8 pro-cent. For bibliotekarer under 30 år stigerden dog i samme periode fra 5,1 til 5,8procent.


Om generalforsamlingen:

Vidste du, at ...

Du kan give formanden det røde kort, i form af et rødt papstykke,

du kan række i vejret ved afstemninger, hvis du altså er imod et

forslag

Gennem tiden er mange kandidater til hovedbestyrelsen blevet

shanghajet lørdag nat efter festmiddaggen

Du kan spille guitarhero i pauserne

Stjernebaren er velbesøgt lørdag nat, selv om generalforsamlingen fortsætter søndag klokken 9.

Statsgruppens medlemmer kun stemmer på hovedbestyrelseskandidater, der er statstansatte.

Døssingprisen uddeles under festmiddagen, så deltagerne har været tæt på kendisser som Erik Clausen, Jørgen Poulsen

og Morten Kjærum. Det ikke er unormalt at se strikketøj fremme under beretningen

Det gik superfint den dag vi skulle udlåne bøgernemed håndterminalerne - især da allemistede forbindelsen til det trådløse netværk, men det ikke påvirkede udlån af bøger.Havde vi brugt bærbare, var jeg nok blevet grebet lidt af panik - især ved tanken om atskulle registrere samtlige bøger manuelt og bagefter taste det hele ind.Vi udlånte omkring 5000 bøger påmindre end fire timer.

Lykke Kyllesbech HolmBibliotekar, cand.scient.bibl.Greve Gymnasium

Det rykker for vildt med den trådløse scanner.Vi har lettet arbejdsgangen gevaldigt - vi skalikke flytte bøgerne for at scanne dem.Herligt, tak for hjælpen.

Lise RasmussenGråsten Skole

Bibliotekarer begejstrede for mobile håndscannere

Spar både tid og tunge løft!Læsmere på

www.draupnir.dk

Draupnir A/S • Solvang 5 • DK-3450 Allerød • Tlf.: 70272554 • Fax: +45 70272564

MLA8300 1560

“

“

“

“

FORSKNINGSFORMIDLING


Biblioteket kan blive det nye

våben i byernes konkurrence om

at tiltrække erhverv, turisme

og beboere. Men det kræver, at

bibliotekerne lærer at se sig selv

som en vigtig medspiller i byens

udvikling.

af ANETTE LERCHE

Biblioteksudvikling har som regel ud-gangspunkt i biblioteket. I stedet for atgå ud og se ind på biblioteket, har bib-liotekarerne siddet inde i deres bibliotekog set ud. Og når der skulle bygges et nytbibliotek, så pakkede biblioteksfolkenederes kufferter og rejste rundt og så på,hvad andre biblioteksfolk havde gjort, også tog de hjem og gjorde det samme.Ny dansk forskning skal beskrive

den trend, der har bredt sig tværs overAtlanten fra USA til Europa, hvor biblio-tekerne ikke længere bygges som små ko-pier af hinanden. I stedet skyder unikkebiblioteker op, hvor biblioteket er set somen del af byudviklingen. Måske enddasom et løft af et byområde, der er affolketog ved at uddø.- Nu ser vi fra byen og ind på biblio-

teket, siger Henrik Jochumsen. Han eren af tre forskere fra Det Informations-videnskabelige Akademi, IVA, der skalbruge det kommende år på at forske idet, de kalder en renæssance for biblio-tekerne. Sammen med kollegerne DorteSkot-Hansen og Casper HvenegaardRasmussen har han blandt andet væretpå studietur til USA for at indsamle ma-teriale til deres forskningsprojekt.- Biblioteket er en trængt institution

både i Danmark og internationalt. Der erbrug for ikke kun at se på, hvordan manudvikler biblioteket indefra, men ogsåforklare, hvad biblioteket kan bidragemed i en større kontekst, konstatererDorte Skot-Hansen.

Biblioteket som placemaker- I USA ser man på bibliotekets rolle ibyudviklingen, og man tænker biblio-teksudvikling og byplanlægning sam-men, forklarer Dorte Skot-Hansen.Samme tendens vil gøre sig gældende

i Danmark, og det er de kommendebiblioteker i Helsingør og Århus godeeksempler på.- Byer og regioner er i konkurrence

om at tiltrække erhverv, turisme ogbeboere. I dag er der fokus på kulturensom konkurrenceparameter, og hidtilhar biblioteket ikke fyldt meget i denforbindelse. Men nu, hvor man talervidens- og oplevelsessamfundet, så kanman drage bibliotekerne i front, nårman taler byudvikling, uddyber HenrikJochumsen.- Før talte vi om det fysiske biblioteks

død og om, at alt rykkede ud i cyber-space. Nu er der øget fokus på det fysi-ske bibliotek og mange nyindretninger,og det interessante spørgsmål er, hvor-dan det fysiske bibliotek spiller sammenmed byudviklingen. Biblioteket får en

Biblioteket sombyernes


▼

renæssance, men med et nyt indhold, sigerHenrik Jochumsen.En af forskernes vigtige pointer er, at

man ikke kan sige, at »One size fits all« Deter slut med at pakke kufferten, aflure hvor-for biblioteket i for eksempel Hjørring harfået så meget ros og så tage hjem og byggeeller nyindrette, så det kommer til at ligneen tro kopi. Byer vil og skal have forskelligestrategier for deres biblioteksudvikling.Forskerne fra IVA fremhæver en række

eksempler på biblioteker, der er såkaldte»placemakers.« Altså biblioteker, der skalstyrke en bymidte eller et kvarter, der erved at miste sin betydning.- Biblioteket har den fordel, at det er en

kulturinstitution, hvor alle kommer. Allegenerationer, folk fra alle sociale lag og afalle etniciteter. Den rummelighed betyder,at biblioteket har mulighed for at bidragetil en revitalisering af et område, sigerHenrik Jochumsen. Eksempler på dette ernetop de kommende biblioteker i Århus ogHelsingør, der er placeret i havneområder,der har mistet deres betydning og funktion.Andre steder har udgangspunktet været

trumfkort

rebranding. Et eksempel på dette er denye Ideastores i London, der reelt er enny type institution med et rodfæste i fol-kebiblioteket.- Hvis biblioteket skal bidrage til en

revitalisering, så skal det ses i forhold tildet lokale. Det er helt tydeligt, at der ikkeer nogen, der ved, hvor vi skal hen, nårdet handler om biblioteksudvikling. Hvisman kan besøge et bibliotek, der netopnu er state of the art, så er tiden reelt setallerede løbet fra det, siger Dorte Skot-Hansen.Et eksempel på den problematik, er

det spektakulære biblioteksbyggeri i Se-atlle. Byggeriet har fokus på biblioteketsom mødested, men det har medførtmindre fokus på samlingen, og derfor erbiblioteket set i det lys for ufleksibelt ogstringent.- Og når man nu kan alt hjemmefra,

hvad er det så, at biblioteket skal kunne?Det er vel formidlingen, konstatererHenrik Jochumsen.

Biblioteket skal skabe relationerAndre steder er biblioteker nytænkt medudgangspunkt i brugernes egen kreati-vitet. I Amsterdam arbejder man medet udgangspunkt, der helt simpelt kanforklares som biblioteket som en scene,I Finland understøtter biblioteket vækst-lag, og det nærliggende spørgsmål er, omdet hele så ikke bliver for segmenteret?- Jo, men omvendt kan man spørge.

Skal det hele være det samme? I voresforskningsprojekt ser vi meget på relatio-ner. Biblioteket har relationer udadtil iform af partnerskaber, men det kan altsåogså være i form af brugerdreven innova-tion. Og hvis der er noget, der skal legi-timere det fysiske bibliotek, så kunne detvære relationer til det omkringliggendesamfund, både når det gælder byudvik-ling, partnerskaber og brugerdreven in-novation, siger Henrik Jochumsen.Netop i USA har bibliotekerne været

rigtig dygtige til at indgå partnerskaber,fordi de amerikanske biblioteker aldrighar været en selvfølgelighed i velfærds-samfundet på samme måde som de dan-ske biblioteker. Partnerskaberne var, oger stadig, en måde at synliggøre sig på.I Danmark bliver ressourcerne også mere

knappe, og er det så overhovedet relevantat drømme om nye biblioteker, der løfterkvarterer eller nytænker formidlingen,når de kommunale budgetter indbyder tilsmalkost.- Man bliver nødt til at være offensiv og

se fremad. Hvis man går i stå nu, så kanman lige så godt slukke og lukke, sigerDorte Skot-Hansen.En af de måder, hvor bibliotekerne kan

markere sig på, er ved at skabe relationer.For eksempel ved at være under samme tagsom virksomheder eller andre institutioner.Men det er vigtigt, at man ikke blot er til-freds, når man deler adresse. Der skal væretale om reelle fællesskaber og samarbejder.I Århus får det nye bibliotek plads til kreati-ve virksomheder, der kan leje sig ind, og detskulle gerne skabe en synergi mellem detkreative og biblioteket. I USA, i Salt LakeCity, er biblioteket bygget sammenmed enarkade bestående af virksomheder, der allegiver mening i forhold til biblioteket.Netop det kommercielle og biblioteker

er to ord, der godt kan kombineres i bådeUSA og England. Forstået på den måde, atinstitutionerne skal synliggøre deres øko-nomiske betydning.- Men tendensen går på, at man ser det

i et bredere perspektiv. For ud over enøkonomisk gevinst, kan biblioteket ogsåpåvise en betydning for en bys image ogden glæde, man oplever ved at bo i byen.Men vores forskningsprojekt handler ikkeom at opfinde måleinstrumenter, og vi me-ner som sådan heller ikke, at det er muligt,konkluderer Dorte Skot-Hansen.Til gengæld vil dette forskningsprojekt

helt sikkert give flere argumenter til biblio-teksfolk, der har brug for ord til at forklare,hvorfor bibliotekerne er så vigtige.- Projektet har fået støtte fra Realdania,

og det er et godt eksempel på, at kultur ogbyplanlægning sammentænkes. Og dermedbliver vores målgruppe ud over biblioteks-folk også arkitekter og byplanlæggere, ogdet stiller krav til vores formidling. Vi skalskærpe vores argumenter. Det er både engod strategi for bibliotekerne, men ogsåtvingende nødvendigt, konstaterer DorteSkot-Hansen.Læs på de følgende sider de tre forskeres

artikel om Biblioteket i byudviklingen. n

De tre forskere fra IVA, der serfrem til at forske i biblioteker-nes rolle i byudikling, er setfra venstre Casper Hvenegaard,Dorte Skot-Hansen og HenrikJochumsen. Casper Hvenegaardhastede videre for at underviseefter, at dette billede er taget,og han medvirker derfor ikke iinterviewet.Foto: Jakob Boserup

FORSKNINGSFORMIDLING


Snapshots fra biblioteksforskningen:

Biblioteket i byudviklingenTre forskere fra IVA vil udvide

det traditionelle syn på

biblioteksudvikling. I et nyt

forskningsprojekt vil de vende

tingene på hovedet og i stedet

se et nyt bibliotek som et led

i en overordnet byudvikling.

Forskningsprojektet blev indledt

med en studietur til USA i sommer.

tekst og foto: HENRIk JoCHUMSEN, CASpER HVE-

NEgAARD RASMUSSEN og DoRTE SkoT-HANSEN

I den amerikanske by Seattle er denhollandske arkitekt Rem Koolhaus’ bib-lioteksbygning blevet et arkitektoniskikon. Den er med til at sætte byen påverdenskortet og er et absolut must-seefor både arkitekter, byplanlæggere ogbiblioteksfolk. Biblioteket har ifølgeen rapport fra 2005 bidraget til byensøkonomiske vækst, dens image og densattraktionsværdi – intet mindre!Det var blandt andet på grund af dette

biblioteks helt særlige status, at tre for-skere fra Det InfomationsvidenskabeligeAkademi tog til USA i sommer. Rund-turen i USA bød også på stop i Salt LakeCity og Vancouver.Salt Lake City er et godt eksempel på,

hvordan mange amerikanske storbyersbymidte er drænet for liv. I Salt LakeCity har man derfor valgt at placere

biblioteket i den triste bymidte i håbetom, at et nyt biblioteket vil fungere somen »placemaker«, der kan skabe liv ogbyrum omkring sig. Biblioteket er tegnetaf den canadiske arkitekt Moshe Safdie,og det er en videreudvikling af hansmarkante biblioteksbygning i Vancou-ver, hvor bibliotekets samspil med byen

Om forskerneDorte Skot-Hansen er leder af Center forkulturpolitiske studier ved Det Informati-onsvidenskabelige Akademi.Casper Hvenegaard er lektor ved Det Infor-mationsvidenskabelige AkademiHenrik Jochumsen er lektor ved Det Infor-mationsvidenskabelige Akademi.


ligeledes er i højsædet. Begge bibliotekerer bygget sammen med en arkade medcaféer, små special-butikker og lokalefrivillige-projekter, der fortsætter ud iet åbent, udendørs byrum. På den mådebliver der etableret en transzone mellemby og bibliotek, som på én gang udviderbibliotekets rum og skaber nye, attraktivebyrum.Det interessante i denne forbindelse

er, at alle tre biblioteker er udsprunget afen overordnet byplan, der ser biblioteketsom en væsentlig og dynamisk faktor ibyudviklingen. Og sammenhængen mel-lem biblioteksudvikling og byudviklinger netop det, som er i fokus i forsknings-projektet Biblioteket i byudviklingen –kreativitet, innovation og oplevelse.

En anden vinkelI dette projekt ser vi på folkebibliotekerud fra en lidt anden vinkel end den van-lige. Bibliotekarer og biblioteksforskererejser som oftest ud for at få ideer og

inspiration til nye måder at bygge og ind-rette biblioteker på, og på denne mådespreder ideerne sig som steppebrandegennem den internationale biblioteksver-den. Alle låner af det internationalt mestnyskabende og trendsættende inden forbiblioteksverdenen, og denne isomorfi,som det hedder på organisationssprog,gør, at biblioteker verden over i stigendegrad ligner hinanden. Det handler ombiblioteksudvikling med bibliotekernesarkitektur, indretning og formidling icentrum.I forskningsprojektet Biblioteket i byud-

viklingen vender vi problemstillingen 180grader således, at det først og fremmesthandler om byudvikling. Det vil sige, atvi ser nærmere på, hvordan bibliotekerneindgår i byplanlægningen, og hvordan dekan bidrage til byers kreativitet, innova-tion og oplevelse. I denne forbindelse gårvi tæt på en række udvalgte biblioteker iind- og udland med følgende forsknings-fokus:

� Hvordan kan biblioteket fungere somen katalysator for forandring og byud-vikling?

� Hvordan kan biblioteket styrke denkreative og innovative by som et rumfor oplevelser og nye møder?

� Hvordan kan biblioteket bidrage tilsynergi, koblinger og transformationergennem nye kreative alliancer?

Byer i konkurrenceByer står over for store udfordringer idisse år. Konkurrencen om at tiltrække ogfastholde turister, virksomheder og bor-gere er hård i den globaliserede økonomi.Det drejer sig i stigende grad om synlig-hed, branding og iscenesættelse af byer, ogher har højtprofilerede kultur- og kunst-institutioner som kulturhuse, operaer ogisær kunstmuseer længe været et konkur-renceparameter. Kulturens betydningbliver vejet og målt i forhold til dens øko-nomiske virkning, det som i dag hedderGuggenheim-effekten efter den virkningFrank Gehrys spektakulære kunstmuseumhar haft på Bilbao’s økonomiske optur.Tendensen er som nævnt ikke ny, menskruen har fået en ekstra drejning medoplevelsesøkonomiens indtog. Samtidig ▼

Om projektetForskningsprojektet gennemføres ved Centerfor kulturpolitiske Studier ved IVA fra 2010-11og er støttet af Realdania. Når Realdania, somgenerelt støtter projekter inden for det byg-gede miljø og den visionære byudvikling, harvalgt at støtte dette projekt, er det fordi der idag ikke eksisterer forskningsbaseret viden omsammentænkningen af strategier for byudvik-ling og biblioteksudvikling. projektet skal der-for tilvejebringe ny viden, der også er relevantfor byplanlæggere og beslutningstagere.Det er vores ambition, at projektets resultaterskal fungere som et inspirerende, fagligtfunderet indlæg i den offentlige debat ombibliotekernes fremtid og deres potentiale somaktive medspillere i kultur- og byudviklingen.Ved at undersøge en række nye biblioteker, vilvi belyse, hvilken rolle det fysiske bibliotekskal spille i videns- og oplevelsessamfundet.og herunder ikke mindst, hvordan biblioteker-ne kan medvirke til at optimere de kreative oginnovative kræfter, som er en forudsætning forbyernes placering i den globale konkurrence.Vi glæder os til at formidle resultaterne til bådebiblioteksfolk, byplanlæggere og politikere.

Cafe ved biblioteket i Vancouver.

Arkade i biblioteketi Salt Lake City.


ses kunstog kulturinstitutioner somen væsentlig faktor i en mere omfat-tende kulturel byudvikling, hvor kunstog kultur bliver et omdrejningspunkteti forhold til at skabe en levende, in-novativ og kreativ by eller bydel. Hvorkultur før kun var glasur på lagkagen,ses den nu som en integreret og uom-gængelig del af byplanlægningen.Inden for de seneste år, hvor kontu-

rerne af det såkaldte videns- og ople-velsessamfund er blevet tydelige, bliverogså folkebiblioteker betragtet som enbetydningsfuld faktor i byplanlægningog -udvikling. Det sker med nye, mar-kante biblioteksbyggerier i byer somAlexandria og Seattle, hvor bibliote-kerne kan ses som et ikon for hele byen.Og det sker der, hvor nye bibliotekerindgår som en aktiv faktor i forholdtil udvikling af helt nye bydele somfor eksempel Openbare Bibliotheek iAmsterdam. Her skal biblioteket bådefungere som en placemaker i det nyeOesterdok-kvarter og som en scene oget trendy mødested i byen gennem sinehøjt profilerede kunstneriske og kultu-relle arrangementer. Også i Danmarker der tendenser til, at biblioteker skalfungere som dynamo for byudviklin-gen, som for eksempel de nye hoved-biblioteker i Århus og Helsingør, derbegge skal bidrage til at genskabe livet i

tidligere industrihavne. Endelig indgårnye biblioteksbyggerier som en aktivfaktor i genopretning af bykvartererpræget af sociale og økonomiske pro-blemer. Det er for eksempel er tilfældetmed de såkaldte Idea Stores i London,hvor bibliotekstilbuddet især skal ap-pellere til nye brugergrupper.

Biblioteker i konkurrenceMen også bibliotekerne i sig selv harfået kamp til stregen. Kultur- og ople-velsestilbuddene bliver flere og flere itakt med, at alle virksomheder nu med-tænker oplevelser i deres produktud-vikling og -lancering, og udviklingen afnye virtuelle tjenester stiller spørgsmålved det fysiske biblioteks berettigelse.Disse forandringer i bibliotekets om-verden har aktualiseret behovet for atgentænke det fysiske bibliotek som etdynamisk kulturhus og et engagerendemødested. Udformningen af selve bibli-oteksrummet og optimeringen af kultu-relle og kunstneriske tilbud og kreativeudfoldelsesmuligheder bliver derfor envæsentlig udfordring for bibliotekernei fremtiden.

Nye opsigtsvækkende biblioteker somThe Experience Library i Cerritos iCalifornien, der sætter brugernes op-levelsesbehov i centrum, og Library

10 i Helsinki, der danner ramme omvækstlagenes kreative produktion, ereksempler på nytænkning af såvel ram-mer som indhold. Her er bibliotekernetænkt som ramme om meningsfyldteoplevelser, samtidig med, at de fungerersom et uformelt mødested og omdrej-ningspunkt for byernes dynamiskeudvikling. Et andet spændende eksem-pel er biblioteket Garagen i Malmø,der er indrettet med »loppefund« i entidligere industribygning. Her skal bib-liotekets ikke-institutionelle præg gørestedet til lokalsamfundets dagligstue,hvor områdets beboere kan komme oggå, som de har lyst til, men til gengældogså selv må fylde rammerne ud. Alletre eksempler her handler om bruger-orientering og brugerdreven innova-tion, eller med andre ord, at brugernesbehov og kreative udfoldelser tagesalvorligt. n

Henrik Jochumsen, Casper HvenegaardRasmussen og Dorte Skot-Hansen er alleforskere ved Det Informationsvidenskabe-lige Akademi

FORSKN

INGSFORMIDLING

Biblioteket i Seattle er såspektakulært, at det sigselv er en turistattaktion.


Debat

Fra min glemmebog– om vidensamfundetNogle fører dagbog, jeg skriver glem-mebog om husketing. Jeg skulle for ek-sempel skrive et par bemærkninger omrapporten Folkebibliotekerne i vidensam-fundet og sende dem til Bibliotekspres-sen. Men nu kommer de altså. Jeg håber,mit bidrag er relevant for debatten. Mon,i øvrigt, den ikke nu vil brede sig? Så-ledes læste jeg for nylig et godt indlæg(Elsebeth Tank, Pol.28.09.10). Blandtandet står der, at bibliotekets kulturellekerne efterhånden er ved at forsvinde.Jfr. Per Højholt der engang advarede detdaværende Bibliotekstilsyn mod »at kørepå kulturelt frihjul«, hvilket i grunden erdet, der sker i dag, hvor »kulturel frisæt-telse« og manglende identitet er i høj-sædet. »The Library Spirit« er ikke mereen bestanddel af en »Human Spirit« – oghvad med ytringsfrihed?Ultraliberalismen vil også dominere

folkebibliotekerne. Mit argument i debat-ten er, at bibliotekerne ikke skal lade sigstyre af andre og større interesser endderes egne rent faglige. Det kan hertilindvendes, at de gode, gamle dage ikke

vender tilbage. Ja, men det betyder min-sandten ikke, at alle traditionelle værdierskal forkastes!Jeg blev virkelig lamslået af en bestemt

sætning i udkastet fra 2008 til rapporten:»det er nærliggende at koble biblioteks-loven til regeringsgrundlaget af februar2005«. En klar og ulovlig politiseringaf fagligheden, som alligevel foretagesmange steder. Jens Thorhauge (direktør iStyrelsen for Bibliotek og Medier, red.)harpåfaldende nok undladt at tale om dennepolitiske del af rapporten men udeluk-kende koncentreret sig om dens fagligedel, som pressen er blevet fodret med.Der går en lige linje fra 2005-grund-

laget over Foghs valgsnak i 2007 til Løk-kes fremtidsprogram 2010. Summen afkardemommen er et menneskefjendsksamfundssyn, hvor intolerancen bobler.Den har, à propos, min gymnasielærerLeo Hjortsø, engang sagt følgende om:Jeg er ikke forpligtet over for en person,der ikke er tolerant over for mine med-mennesker”.Jens Thorhauge og jeg har haft en

Kommentar til artiklen »Biblioteket:et offentligt pulterkammer« bragt iBibliotekspressen nummer 14»Før stod magasinerne i krybber på Ishøjbibliotek, nu præsenteres de på en kæmpemagasinvæg«.Hvad står her? Det varede lidt før jeg

fattede, at det slet ikke handlede ombiblioteksmagasiner, men at udtrykket isædvanlig biblioteksterminologi dækkedeover, at tidsskrifter i Ishøj Bibliotek varblevet flyttet fra nogle krybber til en tids-skriftsvæghylde.I øvrigt er det fint at flytte rundt på

inventar og materialer og at få fremmedeøjne til at se på bibliotekernes indretning.

grete Munch, 10. September

Kommentar til artiklen »Folketingetsbibliotek gør baggrundsmaterialetilgængeligt for alle« bragt iBibliotekspressen nummer 15Rigtig rigtig god service over for bor-gerne. Jeg er dog ikke helt sikker på, atdet kan karakteriseres som »persuasivewebdesign«, som normalt defineres somnoget med at motivere brugere til at haveen bestemt adfærd på en hjemmeside?

Jacob Svarre, 28 september

Tak for din kommentar - ogmed hensyn til"persuasive design" så går den term på, atvi har flyttet baggrundsmaterialet derhen,hvor brugerne er - der hvor de har brug forinformationen - i forbindelse med over-

sigten for de enkelte forslag, forespørgslerog redegørelser. Som nævnt i artiklen blevbaggrundsmaterialet tidligere publiceret påintranettet. Ved at placere baggrundsmate-rialet på Folketingets hjemmeside sammenmed sagerne håber vi på at »motivere«brugerne til at besøge baggrundsmaterialet.

Susanne Nylander, 30. september

Kommentar til nyheden»Ikke flerepenge til KøbenhavnsHovedbibliotek«Det er som altid bibliotekarenes arbejds-miljø, der sættes i baggrunden. Det kanikke være rigtigt, at kommunen ikke kanfinde pengene til at behandle deres med-arbejdere nogenlunde ordentlig.

Charlotte Nielsen, 27. september

Fra bibliotekspressen.dk

fornøjelig polemik i nr.7/10. Én af denslags hvor man putter dolke i hinanden.Sådan skal en polemik være! Det varherligt!Imidlertid rodede Thorhauge sig ind

i en tungtvejende selvmodsigelse. Hanbekender sig nemlig på én og sammetid dels til humanisme og demokratiskeprocesser og på den anden dels til denultraliberalisme, som han i kraft af rap-porten repræsenterer. (Min viden omultraliberalisme eller neo-liberalismestammer især fra bogen »Chokdoktri-nen« af Naomi Klein. Hun er hadet afmange og elsket af mange)Denne ideologi, som længe har hærget

landet og stadig gør det, fører også i vo-res fluevægtersektor til markedsgørelseog forretningskoncepter, fra kulturinsti-tution til pengemaskine som skal produ-cere kapitalisérbar viden for industri ogerhverv.Det er i øvrigt morsomt at direktøren

påstår, at jeg kun stirrer på rapportenud fra min blinde plet. En sådan, fysiskset, umulig præstation er vist kun udførtaf tryllekunstneren, salig Max Walton,Slagelse.Mange bibliotekspragmatikere har in-

gen idealer, hvilket medfører ligegladhedog kynisme. Men der er heldigvis altidnogle, der pludselig råber: VÅGN OP!

(per Salicath, den 22.september 2010)

Nyt fra det offentlige område


Arbejdsmiljøloven blevændret 1. oktoberÆndring af arbejdsmiljøloven, der

gælder såvel på det offentlige

som det private område, har til

formål at styrke arbejdspladsernes

indsats for et godt arbejdsmiljø.

Loven indeholder en række

nye regler for samarbejdet om

arbejdsmiljøet.

Ledelsen skal involvere sig stærkereKravet i loven er, at drøftelser af arbejds-miljøarbejdet skal ind i en årlig cyklus ilighed med arbejdspladsens drøftelser ombudget og resultatkontrakter. Ledelsenog medarbejdere skal mindst én gang omåret forholde sig helt konkret til de udfor-dringer, som måtte være i det kommendeår på arbejdsmiljøområdet og integrerearbejdsmiljø i forhold til de daglige ar-bejdsopgaver. Hvornår drøftelsen skalforegå eller hvor ofte, skal parterne aftalelokalt.

Ændret terminologiTerminologien i arbejdsmiljøloven bliverændret, således at sikkerhed bliver erstat-tet af arbejdsmiljø. Fremover hedder detderfor arbejdsmiljørepræsentant, arbejds-miljøudvalg og arbejdsmiljøorganisation(AMO).

Organisering afarbejdsmiljøarbejdetMed lovændringen bliver rammerne fororganisering af arbejdsmiljøarbejdet lagtud til lokal afklaring således ,at organise-ringen kan afspejle den måde, hvorpå ar-bejdspladsen sædvanligt samarbejder ogtræffer beslutninger. Der er ikke længereet krav om, hvor mange møder, der skalafholdes eller, at der skal oprettes arbejds-miljøgrupper (før sikkerhedsgrupper) forhvert arbejdsområde eller afdeling, hvorder er en arbejdsleder. Bibliotekarforbun-det opfordrer til, at der aftales regelmæs-

sige møder, så fokus kan fastholdes påområdet.Et godt og konstruktivt arbejdsmiljø-

arbejde forudsætter en høj prioriteringog tæt dialog mellem ledelse og arbejds-miljørepræsentanter og medarbejdere.Der er ikke noget til hinder for, at manbevarer sin nuværende organisering af ar-bejdet, hvis den fungerer hensigtsmæssigtog opfylder lovens krav. Det vil forment-lig være tilfældet på de mange offentligearbejdspladser, hvor arbejdsmiljø er ind-arbejdet i MED-aftalen.

Der er dog forsat en række minimums-krav til, hvordan arbejdet skal være orga-niseret.I virksomheder med under ti ansatte er

der intet krav om valg af arbejdsmiljøre-præsentant. Men ledelsen og de ansatteskal samarbejde direkte om arbejdsmiljø-forbedringer.Virksomheder med mellem 10-34

ansatte skal organisere arbejdsmiljøeti mindst ét niveau, så der mindst er énarbejdsgiver og én arbejdsmiljørepræ-

sentant valgt blandt de ansatte. Herefterer det op til disse i fællesskab at besluttetom arbejdsmiljøorganisationen skal haveflere medlemmer end de to, eller om derskal oprettes flere arbejdsmiljøudvalg/grupper.For virksomheder med over 34 ansatte

skal arbejdsmiljøarbejdet organiseres påto niveauer. Der skal oprettes mindst éneller flere arbejdsmiljøgrupper, og de skaldække det daglige arbejde med arbejds-miljøet. Derudover skal der oprettes ételler flere arbejdsmiljøudvalg, som skalarbejde mere med de overordnede ogstrategiske dele af arbejdsmiljøarbejdet.

ArbejdsmiljørepræsentantDer er ikke ændret ved reglerne omkringvalg af arbejdsmiljørepræsentant, menantallet kan fremover fastsættes lokalt.Arbejdsmiljørepræsentanten nyder sam-me beskyttelse som tillidsrepræsentantenpå det pågældende område. Sørg derforfor, at du er anmeldt som arbejdsmiljøre-præsentant over for din arbejdsgiver. Detsker via Bibliotekarforbundet.

Stress kan være et af de uheldige følger at et dårligt arbejdsmiljø. Foto: David Trood, Scanpix

Nyt fra det offentlige område er denne gang skrevet af:

Lone Rosendal, konsulent, (lr)

Ulla Thorborg, konsulent, (ult)


Hvadmedminefterløn?Jeg er over-enskomst-ansat ogovervejerat gå på efterløn,når jeg bliver 60 år.Vil der ske fradragfor min pension hosSampension i efter-lønnen, hvis jeg ikke fårpensionen udbetalt, før jeg bliver 65 år?

Hvor meget der bliver fradraget iefterlønnen afhænger af, hvornårdu går på efterløn samt hvilken typepensionsopsparing, der er tale om.Hvis du går på efterløn før 2-årsreg-len (man skal have haft sit efterløns-bevis i 2 år for at opnå den høje efter-lønssats) bliver der altid modregnetfor alle de fradragsberettigede pen-sioner, man har – altså både løbendelivsvarige pensioner og eventueltkapital og ratepensioner. Det gælderuanset, om de bliver udbetalt ellerej. Modregningen er gældende forhele efterlønsperioden. Hvis du gårpå efterløn efter, at du opfylder 2-års-regler – altså tidligst, når man bliver62 år – sker der kun modregning forudbetalte løbende pensioner, der eroprettet som led i et ansættelsesfor-hold. Alle andre typer pensioner harikke betydning for efterlønnen. Hvisdin pension ikke kommer til udbeta-ling i efterlønsperioden, påvirker denderfor ikke efterlønnens størrelse.Det er altid en god ide at henvende

sig til A-kassen og få beregnet sin ef-terløn, inden man træffer beslutningom at sige sin stilling op for at gå påefterløn.

ult

UddannelseUddannelsen ændres, således at alle nyearbejdsmiljørepræsentanter og ledere iarbejdsmiljøorganisationen skal gennem-gå en obligatorisk basisuddannelse på tredage om grundlæggende arbejdsmiljø-viden. Det samme gælder for valgte ar-bejdsmiljørepræsentanter før 1.10.2010,der endnu ikke har været på kursus. Ud-dannelsen var før på fem dage. Derefterskal arbejdsgiveren tilbyde løbende og

supplerende uddannelse – to dage detførste år og halvanden dag i hvert af defølgende år i funktionsperioden. Detgælder for alle allerede valgte arbejdsmil-jørepræsentanter. Valg af uddannelse kankobles til årets særligt udvalgte fokusom-råde for eksempel stress.Læs mere på www.bf.dk – din ansæt-

telse/arbejdsmiljølr

Lønseddel og pensionsoversigt skal stemmeEn tjenestemand kontaktede Bibliotekar-forbundet, fordi hun i forbindelse medovervejelser omkring pension havde bedtSampension om en pensionsoversigt ihenholdsvis april og september 2010.Tjenestemanden kunne konstatere, atpensionen var beregnet på forskelligeløntrin, og at der var sket ændring afhendes løntrinsindplacering. Det viste sig,at kommunen havde indberettet et pen-

sionsgivende tillæg forkert, som betød, atSampensions beregning blev forkert. Værderfor opmærksom på, at det løntrin, derstår på din lønseddel altid er i overens-stemmelse med det løntrin, der angives påberegningen for tjenestemandspensionen– ellers kan du ikke danne dig et korrektbillede af, hvad din pension vil blive, nårdu får behov.

lr

Husk børnepasningsorlovenLov om børnepasningsorlov ophæves pr.1. juni 2011, så hvis du har børn, der erfødt før den 27. marts 2002, og du ikkehar valgt at følge reglerne om den fleksiblebarselsorlov, skal du snart skynde dig, hvisdu skal benytte dig af muligheden. Lovengiver begge forældre pr. barn i alderen 0-8år ret til at gå på børnepasningsorlov i ensammenhængende periode på mindst 8uger og højst 13 uger. Derudover er derefter orlovsloven mulighed efter aftalemed arbejdsgiveren at få adgang til orlov ien sammenhængende perioder på mindst8 uger – der tilsammen med eventueltafviklet orlov, inden barnet fyldte et år –højst kan udgøre 52 uger. Orlovsydelse er60 procent af arbejdsløshedsdagpengeneshøjeste beløb.Læs mere på www.bf.dk under din an-

sættelse – børn og barsel.lr

Vil du være TR?Der er valg til tillidsrepræsentant/sup-pleant hvert andet år. I de ulige år er detpå det statslige område, og i år er det pådet kommunale/regionale område. Deter den siddende tillidsrepræsentant, derforanlediger valget, og det skal ske i no-vember/december således, at en eventueltny TR eller TR-suppleant kan træde ifunktion fra årsskiftet.Som TR får du indsigt og formel kom-

petence til at påvirke forhold på dinarbejdsplads. Du bliver talerør for dinekolleger. Du får indsigt i, hvordan dinarbejdsplads fungerer organisatorisk pålokalt og centralt niveau. Du indgår i net-værk med andre tillidsrepræsentanter ogoparbejder kompetencer i blandt andetforhandling, kommunikation, strategi,jura og økonomi. Du får uddannelse ogkurser arrangeret af Bibliotekarforbun-det. Hvis du vil vide mere, er du velkom-men til at kontakte Bibliotekarforbundet.

lr


DELDINVIDEN

WWW

Resumeer fra Del Din VidenDer kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer ihvert nummer resumeer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltagi debat og videndeling på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden

Indholdskanalen lancererflere og større kanaler

Af Dorthe Brandt LarsenProjektleder,Århus Kommunes Biblioteker30. september 2010

Startskuddet for Indholdskanalens gratistilbud til alle danske biblioteker i årets3 sidste måneder går midt i oktober. Derkommer masser af relevant indhold bl.a.fra Litteratursiden, nyheder fra Borger.dk og DR Update samt mulighed forgratis visning af indhold i et flot galleritil alle bibliotekers storskærme. Der for-ventes også at komme flere kanaler til.

Sidney Lee, bibliotekarerneog de andre celebrities

Af Caroline Enghoff MogensenKommunikationsmedarbejder,Gladsaxe Bibliotekerne30. september 2010

Kan vi biblioteker lære noget af celebri-ty-kulturens persondyrkelse og bran-ding på individ-niveau? På GladsaxeBibliotekerne tror vi, at berømtheds-dyrkelsen, der ofte beskyldes for at væreoverfladisk og fordummende, kan bru-ges til at skabe formidling med masseraf indhold og kalorier. Men der er ingentvivl om, at medaljen har en bagside, forcelebrity-kulturen har en tendens til atophæve skellet mellem godt og dårligt.Så længe historien er god er celebrity-publikummet glade. Artiklen lægger optil debat og overvejelse af det tve-ægge-de sværd som celebrity-dyrkelsen kanvære for bibliotekerne, og beretter omnogle af de tiltag vi har gjort på Glad-saxe Bibliotekerne for at styrke voresbibliotekarers brand.

Læs hele artiklen på side 29

Stereotypiske bibliotek(arer)?

Af Åshild Anemone SandvinKandidatstuderende vedDet InformationsvidenskabeligeAkademi, København28. september 2010

I et fargerikt og koselig bibliotek derbøker og kultur formidles aktivt ogplantene mer enn bare symboliserer liv,er det kvinner som styrer. Barn, ungeog voksne, kvinner og menn brukerbiblioteket. De leser, leker, drikker kaffeog ser på kunst. I biblioteket der men-nene råder har lokalene et mer sterilt oganonymt preg. Fagboksamlingen domi-neres av emner som teknikk, vitenskapog historie. Formidlingen er konsentrertom krimi og langs reolene finnes en ogannen halvdød grønnplante og noenblomster av plast. I denne artikkelenpresenteres utdrag fra en bachelor-oppgave, fra Høgskolen i Oslo, der for-fatterne har undersøkt i hvilken gradman kan identifisere maskuline og femi-nine trekk i folkebibliotek, og om dettekan sees i sammenheng med kjønns-sammensetningen blant biblioteketsansatte.

▼


DELDINVIDEN.DK

WWW WWWWWWWWW

Når der tales om celebrity-kultur

tænker mange automatisk på

kalorielet tv-bras og ligegyldige

wannabe-kendisser, men på

Gladsaxe Bibliotekerne tror vi på, at

vi kan udnytte nutidens celebrity-

kultur til en bedre formidling, med

masser af indhold og mening.

Af CAroliNe eNGhoff MoGeNseN

KoMMuNiKAtioNsMedArBejder, GlAdsAxe

BiBlioteKerNe

Celebrity-kulturen dyrker personlig-hederne og det enkelte individs brand,særpræg og kontrafej. Det kan føles somom celebrity-kulturen er allestedsnær-værende, men på bibliotekerne er per-sonligheden et overset virkemiddel i for-midlingen. Når vi anbefaler gode bøgereller cd’er, er det hver enkelt bibliotekar,der som menneske anbefaler noget til etandet menneske, og vi kan godt tydelig-gøre denne personlige vinkel uden at for-ringe formidlingens kvalitet. Tværtimodsuger det blikkene til sig, når det er etbillede af en vaskeægte bibliotekar af kød

og blod, der toner frem ved siden af enanbefaling på en storskærm, i stedet forden obligatoriske bogforside. Vi drages afandre menneskers ansigter og personligeoplysninger. Vi kommer automatisk tilat tænke over, om vi nu også synes, atdet navn passer sammen med det ansigt,og vi prøver at gætte, hvor den person,der hedder sådan, kommer fra, og og omhende, der ser sådan ud, har børn ellerej. Det behøver vi ikke få at vide. Et navnog et foto er for det meste nok til at fangevores opmærksomhed. Det skaber en in-teresse, der får os til at tænke ”Nå, så hunhedder Michala, og hun ser sådan der ud.Gad vide, hvad det er for en cd hun anbe-faler? Gad vide, om den er god, og hvader det mon for en genre?”.

Det personliges effektVi kender det personliges effekt fra aviser-ne, der i de såkaldte vox pops beder totalttilfældige gågade-gængere om at tilken-degive deres mening om et emne, som dedybest er totalt ukvalificerede til at udtalesig om. Vi kigger på disse vox pops, fordi vilige må vide, hvad ham der (som har denjakke, der ligner vores egen), hedder, oghvad han mener om de nye regler for filtrepå diesel-biler. Hvis der stod hvad miljømi-nisteriets officielle holdning til filtrene var,gad vi måske ikke læse det, men vi læserhvad Allan Mørklev, 19 år, fra Brønshøjmener, og vi vurderer, om vi er enige, selv

om vi på forhånd ikke havde en holdningtil dieselfiltre.

Sidney Lee på biblioteket?Skal bibliotekerne rette ind efter berømt-heds-dyrkelsens trend? Der er ingen tvivlom at sværdet er tve-ægget. Risikerer viat bibliotekarens faglighed trænges i bag-grunden af sensationspræget og overfladiskformidling? Bliver den bibliotekar, der harscoret flest lånere eller brugt mest selvbru-ner, sat i front for formidlingen? Vi kan letblive enige om, at det nok er meget godt,hvis Sidney Lee holder sig til at gøre det,han nu engang gør (hvad det så end er) ogikke bliver ansat som frontfigur for biblio-teksformidlingen. Omvendt har celebrity-kulturen en gennemslagskraft, der fårkulturradikale og oplysende formidlere tilat vånde sig af misundelse.

Hvad kan det her bibliotek gøre formit personlige brand?Den 6. juni i år bragte Politiken en kronikaf Christian Have (adjungeret professor icultural governance og medievidenskab påCBS) om celebrity-kulturen. Haves pointeer, at ledere af moderne firmaer og organi-sationer bør lade deres ledelsesstil afspejlecelebrity-kulturens strømninger, der ladersynlighed og berømmelse gå forud forkreativitet og nytænkning.Det har været ledernes opgave at kul-

tivere medarbejdernes engagement og

denne artikel kan findes påwww.bibliotekspressen.dk/del-din-Viden

Sidney Lee, bibliotekarerneog de andre celebrities


DELDINVIDEN.DK

WWW WWWWWWWWW

ansvarsfølelse, men i celebrity-kulturen gårmedarbejdernes ønske om synlighed noglegange forud for alt andet. Vi lægger voreskræfter dér, hvor vi opnår størst personligbranding.Christian Havemener, at celebrity-kultu-

ren rummer et demokratisk potentiale, idetden enkelte person, ved at gøre sig synlig, fåren unikmulighed for at formidle sinmeningog sine holdninger med en enorm gennem-slagskraft. På den negative side indebærerperson-dyrkelsen, at forskellen på godt ogdårligt ophæves. Så længe der er en historie,er det celebrity-dyrkende publikum glade.

Vi har sat ansigt påmusikbibliotekarerneGladsaxe Bibliotekernes formidling skal

være kvalificeret og rig på indhold, menansigter og navne må hellere end gernebruges som den krog, der hiver fat ibrugeren og giver ham mulighed for atspejle sig i bibliotekaren og vurdere an-befalingen som et godt tip, der gives fraet menneske til et andet. Derfor kører vi iøjeblikket et pilotprojekt med musikbib-liotekarerne på Gladsaxe Hovedbibliotek.Vi har fået taget flotte portræt-fotos afdem, for det er vigtigt at medarbejderneføler, at det er et pænt billede af dem,der kommer i cirkulation. Vi bruger bil-lederne på storskærme, på en plakat ommusikbiblioteket og på udstillingshyl-der, hvor hver bibliotekar har en hyldetil anbefalede materialer. Det er tankenat udvide projektet – både anvendels-

områderne og antallet af involveredemedarbejdere. Det er næppe alle, der harlyst til at blive ”brandet”, men det gørmåske ikke noget? Måske er det ok, atprojektøren kun rettes mod dem, der eri humør til det. På den måde, sikrer manat formidlingen virker ægte, og det er alfaog omega i celebrity-kulturen. Godt noker meget af det vi ser på tv og i bladeneoverfladisk af helvede til, men det er deægte oplysninger, der interesserer os. ErBent fra Paradise Hotel helt vild medtorskerogn? Spiser han en dåse om da-gen? Det er i bund og grund uinteressant,men vi synes det er en sjov oplysning,fordi det er en ægte oplysning om et ægtemenneske ligesom os selv. n

Udnyt data bedreLøsninger til optimering af katalogbenyttelse og søgemulig-heder.

En temadag med faggruppen FabitaTorsdag den 11. november kl. 9.30-15.30 på Vejle Bibliotek

Med oplæg om:Integrated Search, et IVA-projekt, ved Marianne Lykke, IVAUdnyttelse af data i danske folkebibliotekers web-kataloger,ved Henning Grauballe / Kirsten Strunck, IVAEksplorativ søgning, et Deff-projekt, ved Michael PoltorakNielsen, StatsbiblioteketDatabrønden set fra DBC, ved Stig Merrild Madsen, DBCDatabrønden set fra Gentofte, ved Thomas Angermann,Gentofte Bibliotekerne

Tilmelding senest den 2. november via BFs kalender.Pris: Fabita-medlemmer og studerende: kr. 150,BF-medlemmer: kr. 300, øvrige kr. 500

Privatgruppens general-forsamling 2011Privatgruppen i BF afholder generalforsamling søndag den30. januar 2011.

Eventuelle forslag til vedtægtsændringer skal være BF ihænde senest den 15. november 2010.(Privatgruppens vedtægter kan ses på http://www.bf.dk/Dit-Fag/Ansaettelsesgrupperne/Privatgruppen/PG-vedtaegter.aspx).

I forbindelse med generalforsamlingen vil der blive budt påbrunch samt afholdt medlemsmøde.

Nærmere program udsendes til privatgruppens medlemmermedio december, men sæt allerede nu kryds i kalenderensøndag den 30. januar fra kl. 11 til 13.45.

Aktivitetskalender


BF’s aktivitetskalender giver en oversigtover arrangementer og aktiviteter, somafholdes i BF’s regi. Find flere oplysningeri Kalenderen på BF’s website, www.bf.dk.

Abonner på ”BF’s nyhedsbrev” påwww.bf.dk/nyhedsbreve for at modtagenyt omkring BF’s arrangementer.

OKTOBER 2010

27.10. Præsentationsworkshop - blivbedre til at holde oplæg.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

NOVEMBER 2010

5.11. Hovedbestyrelsesmøde.Sted: Best Western Nyborg Strand, Ny-borg.

6.-7.11. Bibliotekarforbundets General-forsamling 2010.Sted: Best Western Nyborg Strand, Ny-borg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

10.11. Introduktion til Bogsæsonen2010.Sted: Quality Hotel Høje Taastrup.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11.11. Introduktion til Bogsæsonen2010.Sted: Clarion Hotel Copenhagen.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11.11. Karriereudvikling - er du på rettevej?Måske trænger du til at rykke en tandvidere i det job, du sidder i, måske over-vejer du at søge nye veje?Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11.11. Udnyt data bedre.Temadag om løsninger til optimering afkatalogbeskyttelse og søgemuligheder.Sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Fabita - faggruppen vedr. ka-taloger.

12.11. Open Access og Akademisk søg-ning.Hvad betyder Open Acces for biblioteketog dets brugere? Hvilke muligheder erder for at få adgang til gratis online ma-teriale?Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Statsgruppen.

15.11. Introduktion til Bogsæsonen2010.Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.11. Introduktion til Bogsæsonen2010.Sted: Helnan Marselis Hotel, Århus.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.11. Introduktion til Bogsæsonen2010.Sted: Quality Hotel Park Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

24.11. Open Access og Akademisk søg-ning.Hvad betyder Open Acces for biblioteketog dets brugere? Hvilke muligheder erder for at få adgang til gratis online ma-teriale?Sted: Studenternes Hus, Århus.Arrangør: Statsgruppen.

24.11. Hovedbestyrelsesmøde.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

29.11. Karriereudvikling - er du på rettevej?Måske trænger du til at rykke en tandvidere i det job, du sidder i, måske over-vejer du at søge nye veje?Sted: Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

29.-30.11. TR-uddannelse Modul D2010.Kursets 2. dag TR-temadag.Sted: ByggeCentrum Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

30.11. TR-Temadag om ”Mobning påarbejdspladsen – viden, udfordringerog forebyggelse”.Få viden til bedre at kunne opdage mob-ning, agere i situationer med optræk tilmobning samt være aktiv medspiller i enforebyggelsesindsats.Sted: Byggecentrum Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

ANDRE KOMMENDE ARRANGEMEN-TER:

28. februar - 2. marts 2011: TR-uddan-nelse Modul A 2011.Sted: ByggeCentrum Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

4.-5. marts 2011: To the Heart of Jyl-land.Kunstfaggruppens Jyllandsrejse til to byeri Jylland, som virkelig har markeret sigsom kulturbyer lige siden 1960'erne: Her-ning og Holstebro.Arrangør: Kunstfaggruppen.

7. april 2011: Kunstfaggruppens Gene-ralforsamling 2011.Generalforsamling og overrækkelse af"Den blå abe"-prisen 2011.Sted: Bibliotekarernes Hus, FrederiksbergArrangør: Kunstfaggruppen.

12. april 2011: TR-uddannelse Modul B2011 (Vest).Sted: Scandic Bygholm Park Horsens.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

14. april 2011: TR-uddannelse Modul B2011 (Øst).Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

25.-27. maj 2011: TR-uddannelseModul C 2011.Sted: ByggeCentrum Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergRedaktion: [email protected]. Abonnement: [email protected]æssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.redaktørensspalte

Bibliotekarer vil ikke være chefer. Mangevil i hvert fald ikke. Hårdt trukket op er detkonklusionen på den seneste mellemleder-undersøgelse, som Bibliotekarforbundet hargennemført. Og rigtig mange, der søger et jobsom chef, gør det, fordi de er blevet opfodrettil det. Eller de venter på at blive opfordret.Skulle man sætte musik til mellemlederun-dersøgelsen, kunne den afsynges på melodienfra operetten Pinafore – med omkvædet: ståej til søs, lad de andre stå. I dette nummer afBibliotekspressen sætter vi fokus på ledelseud fra den vinkel, at tendensen går mod, atflere chefer ikke er bibliotekarer. Det er ek-sempelvis tankevækkende, at bibliotekschefenpå Hjørring Bibliotekerne ikke er bibliotekar.At der ikke er ansat et »fagligt fyrtårn« på etbibliotek, som i den grad har tiltrukket sig op-mærksomhed og megen ros også internatio-nalt for indretning og funktionalitet. Stillingen

blev slået op flere gange, men fokus blev lagtpå de ledelsesmæssige kompetencer frem forde faglige. For selv om man som bibliotekarer fagligt dygtig er man vel ikke nødvendigvisen god chef eller automatisk et »ledelsesmæs-sigt fyrtårn«? Og medarbejderne i Hjørringer generelt glade for deres chef, som ikke erbibliotekar, for de har en bibliotekschef, derkan lede. Og skal man koge ledelse ned tilnoget meget enkelt, så handler god ledelseom at få det bedste frem i andre. At lede erat skabe resultater gennem andre. Selv omloven længe har givet mulighed for det, er derikke mange bibliotekschefer uden biblioteka-risk baggrund i væsenet. Men flere vil givetkomme, når basisbibliotekarer ikke ønsker atforlade gulvet for at sætte sig i chefstolen. Nårder i de kommende år er rigtig mange mel-lemledere på vej på pension, så mangler der etrekrutteringsgrundlag. Set fra et snævert fag-

foreningssynspunkt vil frygten gå på, at der såansættes ledere uden bibliotekarisk baggrund,som så igen vil ansætte andre faggrupper påbibliotekerne end bibliotekarer, informations-specialister og kulturformidlere. Det skal dogfremhæves, at netop i Hjørring er »magten«delt mellem flere, så den bibliotekariske fag-lighed også er repræsenteret i ledelsen. Tilgengæld er der ingen mellemledere, og deter måske en udvikling, der er kommet for atblive. Bibliotekarforbundet vil sætte en rækkeinitiativer i gang for at få flere bibliotekarer tilat gå ledelsesvejen. Mere uddannelse i ledelseer en af vejene. Undersøgelsen blandt mellem-lederne viser nemlig, at der kun var fem, derhavde en lederuddannelse i form af en MBA.Så der er behov for flere, der vil arbejde medat få det bedste frem i andre.

Bibliotekschef, men ikke bibliotekarBibliotekarerne vil ikke være chefer. Så er det jo godt, at andre gerne vil...

FrIIs

Magasinpost UMMID-nr. 42385

Henrik [email protected]

Documents

Bibliotekspressen/17/2010