Bilag 2a - Notat om bevillinger der udløber i 2019 med … · 2019. 2. 26. · Bilag 2a - Notat om bevillinger der udløber i 2019 med genfinansieringsbehov Bilaget præsenterer

KØBENHAVNS KOMMUNE

Socialforvaltningen NOTAT

Bilag 2a - Notat om bevillinger der udløber i 2019 med genfinansieringsbehov Bilaget præsenterer bevillinger, der udløber med udgangen af 2019. Bevillingerne vedrører

aktiviteter, der er midlertidigt finansieret i tidligere års budgetaftaler. Beskrivelserne af udløbene er

udarbejdet af borgercentrerne.

Økonomiudvalget udarbejder ligeledes oversigter over bevillingsudløb. Disse indeholder dog

udelukkende udløb af midlertidige bevillinger givet i forbindelse med budgetaftaler eller

overførselssager, hvilket er en delmængde af nedenstående projekter.

Hvis der er ønske om at videreføre bevillingerne, kan dette ske ved enten:

- at Socialudvalget selv finder finansiering inden for den aktuelle ramme som en del af

udvalgets budgetforslag 2020 og finder kompenserende besparelser, eller

- at medlemmer af Borgerrepræsentationen bærer et bevillingsudløb ind som et budgetønske

til budgetforhandlingerne.

Tabel 1 viser en oversigt over bevillingsudløb (2019-behov) med behov for genfinansiering (2020-

behov).

Bevillingsudløb hvor behovet fra 2020 er under afklaring:

- Videreførelse af midler til dimensioneringsaftalen i 2020. Behovet ved videreførelse er

endnu under afklaring, da selve dimensioneringsaftalen først afklares medio 2019.

- Videreførelse af midler til systematisk forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge

for borgere på socialpsykiatriske botilbud er fortsat under afklaring. Midlerne er givet til et

pilotprojekt i 2017 under indsats 49 i Sundhedsaftalen.

Tabel 1: Bortfald af finansiering (mio. kr.)

Bevillingsudløb med fortsat finansieringsbehov

2019-

bevilling

2020-

behov Bemærkninger

Børnefamilier med særlige behov

18+ Center Crossroad 3,5 3,5 Budgetaftale 2016

18+-satelitten Husum/Voldparken 3,2 3,2 Budgetaftale 2016

Forebyggende foranstaltninger på børneområdet 8,6 8,6 Budgetaftale 2016

Udvidelse af ordningen med socialrådgivere i daginstitutioner 9,0 9,0 Budgetaftale 2016

Antiradikalisering – en styrket indsats, VINK 1,3 1,3 Budgetaftale 2016

Antiradikalisering - Foregribende indsats i samarbejde med

kriminalforsorgen

0,4 0,4 Budgetaftale 2016

Borgere med sindslidelse og udsatte voksne

Fortsættelse af bevilling til Fremtidsfabrikken

1,2 (1,2)

1,8*

Budgetaftale 2016

Fortsættelse af bevilling til Muhabet 1,1 1,1 Budgetaftale 2016

Videreførelse af midler til dimensioneringsaftalen i 2020 11 ? Budgetaftale 2018 [Afklares

medio 2019]

Fortsættelse af bevillingsudløb vedr. styrkelse af

hjemmevejlederordningen for boliganviste udsatte voksne


Genbevilling af særpulje til frivilligt socialt arbejde for særligt udsatte 2,9 2,9 Budgetaftale 2016

2 af 60

hjemløse

Herfra og videre – Projekt Igen-Igen 0,2 0,2 Budgetaftale 2016

Kvalitetsløft af herberget Kollegiet på Gl. Køge Landevej 1,7 1,7 Budgetaftale 2016

Udskrivningskoordinatorer 0,5 0,5 Budgetaftale 2016

Videreførelse af bevilling til Cafe Klare

2,7 (2,7)

3,1*

Budgetaftale 2016

Exitprogrammet – Københavns Kommunes kriminalpræventive

program


Systematisk forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge for

borgere på socialpsykiatriske botilbud (indsats 49 i Sundhedsaftalen –

pilotprojekt) [under udarbejdelse]


Borgere med handicap

LAVUK 0,9 0,9 Budgetaftale 2016

Videreførelse af beskyttet beskæftigelse til borgere med handicap 1,1 1,1 Budgetaftale 2016

Bevillingsudløb i alt 57,7 48,0

* Beløb er inkl. ønske om aktivitetsudvidelse. I parentes er behov ved videreførelse angivet.

3 af 60

Børnefamilier med særlige behov 18+ Center Crossroad. Udløb 3,5 mio. kr., behov ved videreførelse fra

2020 3,5 mio. kr.

Baggrund

18+-centeretCrossroad i Tingbjerg tilbyder kriminalitets- og bandetruede unge et alternativ til

gaden. Der arbejdes målrettet på at støtte og motivere de unge til at komme videre i job eller

uddannelse. Crossroad er den eneste lokale indsats med kontakt til 18+ målgruppen - et ophør af

bevillingen vil betyde, at Københavns Kommune mister kontakten til de mest udsatte

ungegrupperinger i Tingbjerg, hvormed muligheden for at arbejde forebyggende og

tryghedsskabende i lokalområdet forringes.

Projektet har fået finansiering fra budgetaftale 2016 fra 2016 til 2019.

Indhold

Målgruppen for 18+-centeret Crossroad er kriminalitets- og bandetruede unge i alderen 18-25 år,

der ofte indgår i uhensigtsmæssige ungegrupperinger og mangler tilknytning til ordinære tilbud.

Brugergruppen omfattede i 2015 samlet ca. 92 unge og i 2016 samlet ca. 60 unge, hvoraf

hovedparten er 18-20-årige. Antallet af brugere varierer fra år til år i hvert center.

Sikker Bys effektevaluering viser, at en tredjedel af de unge, som benytter 18+centrene, brobygges

til job og uddannelse – dvs. at de unge gennemfører mindst to samtaler med en ekstern aktør, som

fx kan være et jobcenter.

Crossroad samarbejder med SSP, Jobcenter København, Københavns Politi og andre myndigheder

og fungerer som en central forebyggende aktør, der bidrager til den tryghedsskabende og

brobyggende indsats i lokalområdet. Centeret fungerede bl.a. konfliktdæmpende i forbindelse

med mordet på en ung mand i Tingbjerg i 2013. 18+-centrene har i de seneste år haft øget fokus på

afradikalisering og bandeexit. Sikker By vurderer i deres effektevaluering, at indsatsen arbejder

direkte med relevante kriminalpræventive beskyttelsesfaktorer og giver derfor den

højeste score – 5 – til den indsats, som 18+centrene laver.

Siden 2017 har man i 18+-centrene gradvist forsøgt at bevæge sig væk fra værestedsformen og hen

mod en mere matrikelløs og aktivitetsbaseret indsats.

Økonomi

Tabel 1 – oversigt over aktiviteter

Aktiviteter i forslaget

(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Drift af 18+ Crossroad Service 3.540 3.540 3.540 3.540 14.160

Udgifter i alt 3.540 3.540 3.540 3.540 14.160

4 af 60

Evaluering/vurdering af effekt Crossroad er et af fem 18+-centre, som arbejder med at styrke de unges sociale, praktiske og faglige

kompetencer, ligesom der arbejdes med netværk og fritidsliv hos brugerne. Gennem bæredygtige

relationer og en insisterende pædagogisk indsats motiveres brugerne til at komme videre i job eller

uddannelse. Der tilbydes vejledning og brobygning, som kan understøtte individuelle

forandringsprocesser. I foreløbige opgørelser for 2017 har 18+-centrene sammenlagt skabt næsten

300 brobygninger for godt 100 unge i centrene

18+-centrene har fået kontakt til grupper af unge i betændte lokale miljøer, som kommunen ellers

har stort besvær med at få kontakt til. Kontakten til disse unge, som er helt tæt på eller dybt

involveret i verserende bandekonflikter, er unik. Få af de lande, vi sammenligner os med, har

formået det samme.

18+-centrene har en tryghedsskabende effekt i lokalområderne. Indsatsen er med til at forhindre, at

miljøer lukker sig om sig selv og derved vanskeliggør dialog og relationsarbejde for sagsbehandlere

og kommunalt ansatte.

Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges

medarbejdere

Ved bevillingsophør ophører 18+ indsatsen i Tingbjerg. Et ophør vil betyde, at muligheden for at

være i dialog og kontakt med unge, som er eller er i risiko for at blive involveret i verserende

bandekonflikter, forringes markant. Som følge heraf vil de kriminalitetstruede unge være mindre

tilbøjelige til at opsøge nye positive fællesskaber og mindre tilbøjelige til at modtage råd og

vejledning om beskæftigeles- og uddannelsesmuligheder, der kan bringe dem videre i livet. Den

tryghedsskabende effekt, som indsatsen har, vil ligeledes forsvinde og påvirke lokalmiljøet negativt.

Medarbejdere på centeret vil skulle opsiges.

Bevillingstekniske oplysninger

Tabel 2 – udgifter til service, overførsler eller finansposter

(1.000 kr. – 2020 p/l) Udvalg Bevilling 2020 2021 2022 2023 I alt

Drift af 18+ Crossroad SUD

Børnefamilier

med særlige

behov - 3000

3.540 3.540 3.540 3.540 14.160

Udgifter i alt 3.540 3.540 3.540 3.540 14.160

Øvrige tekniske oplysninger

Bydel og adresse

Bydækkende? (Hvis forslaget er bydækkende sættes kun kryds her)

Bispebjerg Indre by Vesterbro/kgs. Enghave Valby Amager Øst

Nørrebro Østerbro Brønshøj/Husum X Vanløse Amager Vest

5 af 60

Tidligere afsatte midler

(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014

Overførselssagen 2013-

14

Budgetaftale 2015


15

Budgetaftale 2016 3.300 3.300 3.300 3.300


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

Budget 2019

Afsatte midler i alt

3.300 3.300 3.300 3.300

6 af 60

18+-satelitten Husum/Voldparken. Udløb 3,2 mio. kr., behov ved

videreførelse fra 2020 3,2 mio. kr.

Baggrund

18+-satelitten i Husum/Voldparken tilbyder kriminalitets- og bandetruede unge et alternativ til

gaden. Med indsatsen arbejdes målrettet på at støtte og motivere de unge til at komme videre i job

eller uddannelse.

18+ Husum/Voldparken er en satellit under 18+ Crossroad (Tingbjerg). Satellitten blev oprettet i

2012 for at aflaste Gadelandet/Voldparken i Husum grundet en stigende bekymring for

ungegrupperinger i området.


Indhold

18+-satelitten Husum/Voldparkens arbejde sigter overordnet mod at mindske

ungdomskriminaliteten og hindre tilgangen til bandegrupperinger, og bidrager hermed til at

nedbringe utrygheden i lokalområdet.

Målgruppen er unge i alderen 18-25 år. I 2015 havde centeret 80 brugere og i 2016 88 brugere.

Antallet af brugere varierer fra år til år i hvert center. Gruppen af unge er kendetegnet ved at være

uro- og konfliktskabende, både lokalt og i forhold til unge fra andre bydele.

18+ Husum/Voldparken har løbende og på forskellig vis været udfordret af brugergruppens

territoriale tilbøjeligheder og følelse af ejerskab over stedet, og satellitten har desuden været præget

af et højt antal uplanlagte lukkedage. For at imødekomme de udfordringer, er der igangsat et

udviklingsarbejde, som bl.a. skal kigge på organiseringen, så satellitten i fremtiden kan fungere

mindre som et ’værested’ og mere som et aktivitetscenter med tilbud, der rækker ud til

lokalområdet.

18+-satelitten Husum/Voldparken vil fungere som udviklingssted for afprøvning af nye tilgange og

projekter, hvor der udover brobygning til beskæftigelse og uddannelse i stigende grad vil være

fokus på fritidsliv og inddragelse civilsamfundsaktører, idrætsforeninger m.fl. for herigennem at

højne brugernes sociale mobilitet. Ved at tænke nyt og benytte samskabende social innovation vil

satellitten indgå i strukturerede, gensidigt forpligtende og dialogbaserede partnerskaber mellem

repræsentanter fra forskellige områder, der ved at kombinere fælles ressourcer og kompetencer

arbejder sammen for at løse konkrete problemer, udvikle nye tilgange, aktiviteter og tilbud.

Siden 2017 har man i 18+-centrene gradvist forsøgt at bevæge sig væk fra værestedsformen mod en

mere matrikelløs og aktivitetsbaseret indsats.

Økonomi Tabel 1 – oversigt over aktiviteter


(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Drift af 18+-satelitten Service 3.219 3.219 3.219 3.219 12.876

7 af 60

Udgifter i alt 3.219 3.219 3.219 3.219 12.876

Evaluering/vurdering af effekt Centrene arbejder med at styrke de unges sociale, praktiske og faglige kompetencer, ligesom der

arbejdes med netværk og fritidsliv hos brugerne. Gennem bæredygtige relationer og en insisterende

pædagogisk indsats motiveres brugerne til at komme videre i job eller uddannelse. Der tilbydes

vejledning og brobygning, som kan understøtte individuelle forandringsprocesser. I foreløbige

opgørelser for 2017 har 18+-centrene sammenlagt skabt næsten 300 brobygninger for godt 100

unge i centrene.

I 2014 har der været gennemført 96 pædagogiske aktiviteter med ca. 110 deltagere. Derudover har

ca. 40 personer været igennem et internt vejledningsforløb. Endeligt har 18+-satelitten i

Husum/Voldparken hjulpet ca. 15 borgere (svarende til ca. 25 pct. af brugergruppen (2014-tal)) med

at etablere kontakt til eksterne aktører, med fokus på uddannelse og beskæftigelse.

Ved at forlænge bevillingen til 18+-satelitten Husum/Voldparken kan den brobyggende indsats

fortsætte og bidrage til, at endnu flere unge udsatte københavnere, får støtte til at få bedre

tilværelseskompetencer og tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked.

18+-centrene har fået kontakt til grupper af unge i betændte lokale miljøer, som kommunen ellers

har stort besvær med at få kontakt til. Kontakten til disse unge, som er helt tæt på eller dybt

involveret i verserende bandekonflikter, er ret unik. Få af de lande, vi sammenligner os med, har

formået det samme.


medarbejdere

Ved ophør af bevillingen vil dialogen med – og vejledningen af – brugergruppen blive minimeret,

da 18+ Husum/Voldparken er den lokale indsats med størst kontakt til 18+ målgruppen.

Kontakten til de udsatte ungegrupperinger i Husum/Voldparken vil dermed blive svækket og

mulighederne forringes for dels at levere en forebyggende og tryghedsskabende indsats i forhold til

lokalområdet, dels at lave brobyggende indsatser for de udsatte unge til relevante tilbud og øvrige

samfundsmæssige arenaer, såsom uddannelse og erhverv. Den tryghedsskabende effekt, som

indsatsen har, vil ligeledes forsvinde og påvirke lokalmiljøet negativt

Medarbejdere på centeret vil skulle opsiges.




Drift af 18+-satelitten SUD

Børnefamilier

med særlige

behov – 3000

3.219 3.219 3.219 3.219 12.876

Udgifter i alt 3.219 3.219 3.219 3.219 12.876

8 af 60


Bydel og adresse



Nørrebro Østerbro Brønshøj/Husum X Vanløse Amager Vest


(1.000 kr., løbende p/l) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014

Overførselssagen 2013-14

Budgetaftale 2015


Budgetaftale 2016 3,0 3,0 3,0 3,0


Budgetaftale 2017


Budgetaftale 2018


Budget 2019


3,0 3,0 3,0 3,0

9 af 60

Forebyggende foranstaltninger på børneområdet. Udløb 8,6 mio. kr.,

behov ved videreførelse fra 2020 8,6 mio. kr.

Baggrund

En række forebyggende foranstaltninger blev bevilget over en 4-årig periode ifm. budgetaftalen for

2016. Aftaletekst fra budgetaftalen for budget 2016:

Trods en gennemsnitlig velstandsstigning i København vokser et stort antal børn og unge op i

fattigdom og ringe sociale kår. Parterne er derfor enige om at afsætte midler til at fastholde fokus

på omlægning af indsatsen ift. udsatte børn og unge.

Indhold

Formålet med bevillingen var at fastholde de økonomiske rammer for – som følge af at byen vokser

og på trods af den gennemsnitlige velstandsstigning - at kunne fortsætte indsatsen ift. omstillingen

fra anbringelser til forebyggelse. Omstillingen er gennemført ifm. den faglige omstilling ”Tæt på

Familien” samt et fokus på tidlige forebyggende indsatser.

Såfremt bevillingen udløber vil det have konsekvenser for følgende tre indsatsområder på det

udsatte børne- og ungeområde, hvortil bevillingen har været målrettet.

- Forebyggende foranstaltninger og anbringelser: Det bliver sværere at understøtte arbejdet

med at sikre, at andelen af børn og unge der anbringes fortsat reduceres, samtidig med at de

der bliver anbragt får et kvalificeret og målrettet tilbud.

- Forebyggende og rådgivende institutioner på misbrugsområdet, har over de senere år oplevet

stigende efterspørgsel: Ved bevillingsudløb vil færre børn og unge dermed kunne modtage

fleksible, åbne og anonyme indsatser, som vil være med til at reducere antallet af sociale

sager.

- Sagsbehandling til at håndtere et stigende antal underretninger og fastholde det tidlige

kendskab til udsatte børn og unge svækkes: Bevillingsudløb vil øge presset på

sagsbehandlerne ift. at sikre rettidig og kvalificeret opfølgning på sociale sager samt

inddragelse af barnets/den unges private og professionelle netværk.



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Demografiskudgiftspres, udsatte

børn og unge Service

8.583 8.583 8.583 8.583 34.332

Udgifter i alt 8.583 8.583 8.583 8.583 34.332

Evaluering/vurdering af effekt

10 af 60

Bevillingen har været essentiel i forhold til at sikre det forebyggende arbejde og kvalitet i

anbringelsessager, samt imødekomme den stigende efterspørgsel på åbne anonyme rådgivende

tilbud. Bevillingen bidrager til at sagsbehandlerne kan sikre rettidig og kvalificeret opfølgning på

sager samt lovoverholdelse.

Socialforvaltningen vurderer, at det vil have konsekvenser for serviceniveauet på det udsatte børne-

og ungeområde, såfremt bevillingen bortfalder. Hertil kommer risikoen for merudgifter som følge af

flere anbringelser.


medarbejdere

Hvis bevillingen udløber med udgangen af 2019 vil det forventeligt udmønte sig i manglende

rettidig tidsfristoverholdelse af følgende lovområder:

- Underretninger hvor der skal reageres inden for 24 timer.

- Undersøgelser som skal foretages inden fire måneder.

- Handleplaner som skal ske hurtigst muligt og senest indenfor fire måneder.

- Opfølgning på handleplaner som skal foretages efter tre og seks måneder på det enkelte

barn.

Derudover vil der opstå ventetider på iværksættelse af forebyggende indsatser og dermed stor risiko

for sociale problemers eskalering hos den enkelte familie og dermed stigende risiko for det enkelte

barns udvikling og trivsel. På medarbejdersiden vil der skulle opsiges omtrent 4 sagsbehandlere, 9

familiebehandlere og 3 unge- og familierådgivere. Dette samtidig med, at der er et stigende antal

sager på det udsatte børne og ungeområde, hvor disse medarbejdersårsværk bidrager til tidligt

kendskab og forebyggende arbejde.




Forebyggende

foranstaltninger SUD

Børnefamilier

med særlige

behov – 3000

4.828 4.828 4.828 4.828 19.312

Forebyggende og

rådgivende institutioner SUD

Børnefamilier

med særlige

behov – 3000

1.609 1.609 1.609 1.609 6.436

Sagsbehandling til at

fastholde det tidlige

kendskab til udsatte børn

og unge

SUD

Børnefamilier

med særlige

behov – 3000

2.146 2.146 2.146 2.146 8.584

Udgifter i alt 8.583 8.583 8.583 8.583 34.332


Bydel og adresse

11 af 60

Bydækkende? (Hvis forslaget er bydækkende sættes kun kryds her) X


Nørrebro Østerbro Brønshøj/Husum Vanløse Amager Vest


(1.000 kr., løbende p/l) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014 12.000 12.000 12.000 12.000 12.000 12.000


Budgetaftale 2015 7.000 7.000 7.000 7.000 7.000


Budgetaftale 2016 8.000 8.000 8.000 8.000


Budgetaftale 2017


Budgetaftale 2018


Budget 2019


12.000 19.000 27.000 27.000 27.000 27.000

12 af 60

Udvidelse af ordningen med socialrådgivere i daginstitutioner. Udløb 9,0

mio. kr., behov ved videreførelse fra 2020 9,0 mio. kr.

Baggrund

Et tæt samarbejde mellem Socialforvaltningen og de aktører, der ser børn til dagligt, er helt

afgørende for en succesfuld tidlig indsats for udsatte børn og familier. Derfor har

Socialforvaltningen siden 2011 i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen haft

socialrådgivere tilknyttet de mest belastede daginstitutioner i udvalgte bydele.

Socialforvaltningen udvidede i budgetaftale 2016 ordningen med henblik på at styrke den tidlige

indsats i forhold til udsatte børn og familier og sikre en ensartet socialfaglig support til

daginstitutionerne henover byen.


Indhold

Socialforvaltningen arbejder for at øge udsatte børn og unges sociale mobilitet. En styrket tidlig og

forebyggende indsats overfor særligt de mindre børn og kan øge deres sociale mobilitet. På

nuværende tidspunkt er ca. en femtedel af de børn og

unge, som modtager støtte fra Borgercenter Børn og Unge (BBU), under 8 år.

Den nuværende bevilling medvirker, at der er tilknyttet socialrådgivere til daginstitutionerne i de

bydele, hvor ordningen ikke findes, og som har en belastningsgrad, der svarer til de daginstitutioner,

der tilknyttet ordningen.



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Løn Service 9.000 9.000 9.000 9.000 36.000

Udgifter i alt 9.000 9.000 9.000 9.000 36.000

Evaluering/vurdering af effekt Daginstitutionssocialrådgiverne sikrer med deres tilstedeværelse i institutionerne, at

Socialforvaltningen er opsøgende og tilgængelig for personale og familier. Dette medvirker til at

styrke dialogen omkring de børn, der evt. har brug for særlig støtte i almenområdet, og at en tidlig

forebyggende indsats kan iværksættes, såfremt det er aktuelt. Daginstitutionssocialrådgiverne er

efter mange års erfaringer et veletableret tilbud til byens institutioner, hvor de både har mulighed

for at tilbyde råd og vejledning med mulighed for anonymitet samt gennemføre kortere

samtaleforløb vedrørende en afgrænset problemstilling.

Daginstitutionssocialrådgiverne er en integreret aktør i flere initiativer på tværs af Børne- og

Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen med det helt overordnede formål at sikre en tidlig

indsats. Inspireret af aftaleforum-møder på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen og

Socialforvaltningen for de skolesøgende børn, er der i flere områder etableret lignende

13 af 60

samarbejdsformer på småbørnsområdet, med deltagelse af daginstitutionssocialrådgiverne, hvor den

tidlige indsats koordineres mellem forvaltningerne. Herudover kan dagsinstitutionssocialrådgivere,

ligesom eksempelvis sundhedsplejerskerne, henvise til ’En god Familiestart’, der er et tidligt

forebyggende tilbud, der retter sig mod småbørnsfamilier i sårbare og udsatte positioner.

Socialforvaltningen ser et fremadrettet behov for, at daginstitutionssocialrådgiverne kan yde tættere

rådgivning af familier samt får større kompetence til sammen med daginstitutionerne at lægge en

plan for, hvad de sammen kan gøre for at barnet kommer i trivsel.


medarbejdere

Konsekvensen af et ophør af bevilling vil være, at Socialforvaltningen ikke i samme omfang som nu

har mulighed for at tilbyde en tidlig forebyggende indsat i almenområdet for de 0-6-årige.

En anden konsekvens vil være, at afstanden mellem almenområdets aktører på småbørnsområdet og

Socialforvaltningen vil blive større i takt med, at den hurtige og nemme adgang til

Socialforvaltningen vil ophøre. Dermed er der en risiko for, at Socialforvaltningen ikke vil blive

inddraget så tidligt i evt. bekymringer for et barn eller en familie, som de bliver i dag

Bevillingsudløbet vil betyde opsigelse af ca. 18 medarbejdere.




Løn SUD

Børnefamilier

med særlige

behov – 3000

9.000 9.000 9.000 9.000 36.000

Udgifter i alt 9.000 9.000 9.000 9.000 36.000


Bydel og adresse





(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014


14

Budgetaftale 2015 2.100 2.100

14 af 60


15

Budgetaftale 2016 4.500 8.400 8.400 8.400


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

Budget 2019


2.100 6.600 8.400 8.400 8.400

15 af 60

Antiradikalisering – en styrket indsats, VINK. Udløb 1,3 mio. kr., behov

ved videreførelse fra 2020 1,3 mio. kr.

Baggrund

Ekspertgruppen til forebyggelse af radikalisering har i sin rapport anbefalet en styrket

forebyggende, foregribende og indgribende antiradikaliseringsindsats.

Rapporten peger på, at der er behov for en styrket og tidlig indsats for udsatte børn og unge, der er i

risiko for radikalisering. Det kan dreje sig om indsatsen for voldsramte familier og

flygtningefamilier med traumer, og om opsøgende indsatser for marginaliserede unge i udsatte

boligområder, herunder den såkaldte lillebrorgeneration.

Ekspertgruppen anbefaler ligeledes, at kommunen styrker arbejdet med udsatte radikaliserede

borgere og hjemvendte danskere fra konfliktområder. Dertil er der i Folketinget stillet forslag om at

ændre Serviceloven til også at indeholde målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering

eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer. Det vil betyde, at kommunen får en ny opgave på

området. Der er derfor behov for at opbygge en faglighed for individuelle indsatser for

radikaliserede borgere, samt at udvikle skræddersyede tilbud, der kan hjælpe målgruppen med støtte

og behandling.

Endeligt anbefaler Ekspertgruppen, at der sker opnormering af Københavns Kommunes videns- og

rådgivningsenhed, der arbejder for tidlig forebyggelse af radikalisering (VINK).


Indhold

Dette notat omhandler to delelementer til at styrke indsats og tilbud til radikaliserede og

radikaliseringstruede unge:

1. Styrket og tidlig indsats for børn, unge og familier i risiko for radikalisering gennem VINK

programmet og i Socialforvaltningen.

2. Exitindsats for radikaliserede borgere og hjemvendte fra konfliktområder.

En styrket antiradikaliseringsindsats gennem VINK programmet.

VINK har gennem de seneste år oplevet et stigende antal henvendelser samt en større efterspørgsel

efter enhedens forskellige tilbud om konkrete borgerforløb, vidensoplæg og rådgivning af

frontpersonale i kommunen. VINK råder i dag over 2 årsværk. Ekspertgruppen vurderer, at det ikke

er tilstrækkeligt i forhold til den stigende efterspørgsel og behovet for styrket overblik og

koordinering på området. Ekspertgruppen har derudover i sine anbefalinger peget på en række

aktiviteter, der kan styrke kommunens forebyggende og foregribende indsats i forhold til

radikalisering, og som det vil være naturligt, at VINK får ansvar for udvikling eller varetagelse af.

Det foreslås, at VINK styrkes med midler til opnormering med yderligere 2 årsværk og midler til

konkrete aktiviteter. Midlerne anvendes generelt til at løfte det stigende antal henvendelser til VINK

og til særligt at løfte eksempelvis følgende aktiviteter anbefalet af ekspertgruppen:

16 af 60

• Øget samarbejde med civilsamfund via oprettelse af et medborger-forum for lokale aktører og

foreninger.

• Kurser målrettet forældre, søskende og andre pårørende om familiens vigtige rolle i at forhindre

radikalisering.

• Afholde konferencerække mellem relevante byer i Danmark og en konference om forebyggelse af

radikalisering med udvalgte nordiske byer som for eksempel Göteborg og Oslo.

Der skal endvidere skabes overblik over eksisterende viden om radikaliseringsområdet, f.eks. viden

om årsager til radikalisering, herunder hvad der får radikaliserede unge til at udrejse til

konfliktområder m.v.

Der foreslås desuden afsat yderligere 1 årsværk til en udgående radikaliseringskonsulent med

indgående kendskab til udsatte børne- og ungeområdet. Den udgående radikaliseringskonsulent skal

være tæt på praksis og have til opgave at styrke den tidlige og forebyggende indsats for børn, unge

og familier i Socialforvaltningen ved at yde medarbejdere ”hands on” støtte i konkrete sager.

Desuden ligger der en opgave i at opkvalificere medarbejdere i Socialforvaltningen med fokus på,

hvordan man benytter socialfaglige redskaber i forebyggelsen af radikalisering blandt børn, unge og

familier.

Finansieringen af årsværket deles mellem VINK (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget) og

Borgercenter Børn og Unge (Socialudvalget).

Ekspertgruppen peger desuden på behov for oprettelse af forældrenetværk, styrket samarbejde med

den boligsociale indsats i boligselskaberne og styrket kontakt med radikaliserede miljøer. Disse

aktiviteter er finansieret gennem tidligere bevilling til VINK via Sikker By. VINK vil i lyset af

ekspertgruppens anbefalinger intensivere arbejde med disse aktiviteter.

Exitindsats for radikaliserede borgere og hjemvendte fra konfliktområder.

Det forslås at Københavns Kommunes programbaserede exit-indsats under Enheden for

Kriminalpræventive Programmer (EKP) udvides og opkvalificeres, så indsatsen også kan rumme

radikaliserede borgere. EKP har god erfaring med at tilbyde kriminelle og kriminalitetstruede

individer helhedsorienterede, programbaserede og strukturerede exit- forløb på tværs af Børne- og

Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen, og i

samarbejde med andre relevante myndigheder, herunder politiet og Kriminalforsorgen.

Målgruppen for en skræddersyet radikaliserings-exit-indsats vil være radikaliserede borgere over 18

år, herunder hjemvendte københavnske borgere fra konfliktområder, der kan motiveres til at forlade

et ekstremistisk miljø.

Hensigten er, at borgere skal støttes til at skabe et liv som medborger i København. Indsatsen vil,

som exitprogrammet for kriminelle og kriminalitetstruede københavnere, gå på tværs af

forvaltningerne og trække på den nuværende programstruktur målrettet de krimonogene risici, som

også præger radikaliserede individer. Herudover vil indsatsen bestå i samtaler med fokus på

borgerens ideologiske/politiske/religiøse forståelsesramme og inddragelse af pårørende.

17 af 60

En særlig udfordring er borgere, hvor psykiske problemer i større eller mindre grad spiller en rolle

sammen med radikalisering. Der er derfor behov for en psykologisk faglighed i en radikaliserings-

exitindsats. Den skal lave en professionel og systematisk screening af borgerne og yde støtte og

supervision til medarbejderne, der udfører individuelle antiradikaliserings-indsatser. I nogle tilfælde

vil der være behov for decideret psykiatrisk behandling udenfor kommunalt regi. Her er det

væsentligt at udvikle samarbejdet med fx Region Hovedstadens Psykiatri.

Endelig skal exit-indsatsen bidrage til at udvikle fagområdet ’indgribende individuelle indsatser for

radikaliserede borgere’. Det skal bl.a. afdække hvordan en ekstremistisk ideologi spiller sammen

med krimonogene risikofaktorer såsom kriminalitetshistorik, antisocialt personlighedsmønster og

omgangskreds. Dette skal kobles til konkrete borgerforløb i VINK, så det sikres, at de individuelle

indsatser for radikaliserede borgere udvikles inden for samme, solide faglige ramme



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Bevilling Service 1300 1300 1300 1300 5.200

Udgifter i alt 1300 1300 1300 1300 5.200

Evaluering/vurdering af effekt Der er igangsat en evaluering af indsatsen, som ligger klar til foråret. Evalueringen vil kunne betyde

tilpasninger af dele af indsatsen samt de økonomiske rammer. Indsatsen koordineres af BIF og SOF

og et eventuelt budgetnotat vil skulle koordineres mellem begge forvaltninger.


medarbejdere

Konsekvensbeskrivelsen afventer evalueringen, som ligger klar til foråret 2019.




Bevilling SUD

Børnefamilier

med særlige

behov - 3000

1300 1300 1300 1300 5.200

Udgifter i alt 1300 1300 1300 1300 5.200


Bydel og adresse




18 af 60


(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014


14

Budgetaftale 2015


15

Budgetaftale 2016 550 1.100 1.100 1.100


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

Budget 2019


550 1.100 1.100 1.100

19 af 60

Antiradikalisering - Foregribende indsats i samarbejde med

kriminalforsorgen. Udløb 0,4 mio. kr., behov ved videreførelse fra 2020

0,4 mio. kr.

Baggrund

At sidde i fængsel er en risikofaktor i forhold til radikalisering. Både gerningsmændene fra

terrorhandlingen i København i februar 2015 og fra angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo og

andre radikaliserede personer har det tilfælles, at de havde afsonet en fængselsstraf forud for deres

handlinger. I relation hertil ses en stigende tendens til, at kriminelle, herunder bandemedlemmer,

har forbindelse til ekstremistiske miljøer og befinder sig i risiko for radikalisering. Både nationale

og udenlandske erfaringer peger da også på, at de metoder, som anvendes til at forebygge

risikoadfærd i forhold til kriminalitet, også har en effekt i forhold til at forebygge radikalisering og

rekruttering til ekstremistiske miljøer.

Fængslerne skal her ses som et rum, hvor der er mulighed for at styrke de indsattes modstandskraft

mod radikalisering. Hvis modstandskraften skal styrkes, skal der sættes ind overfor indsatte, der er

radikaliserede eller i risiko herfor, terrordømte og -mistænkte. Anbefalingerne fra ekspertgruppen til

forebyggelse af radikalisering peger i forlængelse heraf på, at der er behov for mere end

koordination mellem kommune og Kriminalforsorgen, hvis radikaliseringstruede borgere skal

støttes til at forlade en samfundsskadelig adfærd. Ekspertgruppen anbefaler, at der som supplement

til samarbejdsmodellen God Løsladelse udvikles et fælles foregribende indsatsforløb for borgere i

risiko for radikalisering.


Indhold

Københavns Kommune ønsker i samarbejde med Kriminalforsorgen at styrke den foregribende

indsats overfor radikaliseringstruede borgere ved at vedholde projektet, der skal styrke den fælles

indsats på tværs af systemerne. Indsatsen skal gå på tværs af forskellige problemstillinger,

eksempelvis beskæftigelse, misbrug, bolig, og lavt selvværd.

Projektet skal sikre sammenhæng i de tilbud, borgeren modtager fra de forskellige myndigheder og

mulighed for at arbejde systematisk med forebyggelse af tilbagefald til bl.a. radikalisering. Projektet

har således til formål at foregribe, at københavnere, der indsættes i Kriminalforsorgens institutioner,

og som er sårbare over for radikalisering og i risiko for rekruttering til ekstremistiske miljøer, bliver

radikaliseret, men i stedet rustes til at begå sig i samfundet.

Der foreslås en fælles indsats i tre udvalgte fængsler. Med udgangspunkt i et evidensbaseret

screeningsværktøj, allerede benyttet i Kriminalforsorgens institutioner, vil de indsatte ved

indsættelsen, der har størst risiko for tilbagefald til kriminalitet, sociale problemer og radikalisering,

blive udvalgt til at indgå i pilotprojektet.

Denne screening tager afsæt i kriminogene risici og tilknytning til risikomiljøer, som øger risikoen

for en tilbagevenden til kriminalitet eller ekstremistiske og radikaliserede miljøer. Med en

bredspektret screening tages der højde for, at årsagerne til radikalisering ikke er entydige.

20 af 60

Samtidig fokuseres der også på ”cross overs”, altså personer, der bevæger sig fra en kriminel

adfærd til en radikaliseret adfærd.

Den enkeltes vilje, evne og parathed til at forlade en samfundsskadelig livsførelse vurderes, og

Kriminalforsorgen, kommunen og borgeren laver en fælles helhedsorienteret handleplan, hvori

planen for afsoning også indgår. Kriminalforsorgens institutioner udarbejder allerede i dag

handleplaner for indsatte, men med pilotprojektet er det ønsket at sikre det fælles blik og handling

omkring borgerens sag.

Indsatsen vil bl.a. bestå af motiverende samtaler, kortlægning af den indsattes ressourcer og

risikofaktorer, vejledning om uddannelse og beskæftigelse, herunder jobsøgning, mv. Fængslet er

hovedaktør, når den fælles handleplan er formuleret frem mod endt afsoning. I den sidste halvårlige

periode af afsoningen indtræder kommunen aktivt i samarbejdet med relevante indsatser, og

fortsætter indsatsen efter løsladelsen. Ved fortsat mistanke om radikalisering kan et exitforløb

eventuelt iværksættes efterfølgende. Indsatsen skal gå på tværs af de relevante kommunale

forvaltninger, så borgeren kan få en tværfaglig indsats, som bygger bro til kommunens almindelige

tilbud.

En central del af projektet er en systematisk vidensopsamling omkring samarbejdet med

Kriminalforsorgen og de metoder, der anvendes i arbejdet med borgerne. Vidensopsamlingen

lægger sig op ad ekspertgruppens anbefaling, der peger på behovet for øget vidensniveau.



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt


Udgifter i alt 430 430 430 430 1.720

Evaluering/vurdering af effekt Der er igangsat en evaluering af indsatsen, som ligger klar til foråret. Evalueringen vil kunne betyde

tilpasninger af dele af indsatsen samt de økonomiske rammer. Indsatsen koordineres af BIF og SOF,

og et eventuelt budgetnotat vil skulle koordineres mellem begge forvaltninger.


medarbejdere

Konsekvensbeskrivelsen afventer evalueringen, som ligger klar til foråret 2019.




Bevilling SUD Børnefamilier

med særlige 430 430 430 430 1.720

21 af 60

behov - 3000

Udgifter i alt 430 430 430 430 1.720


Bydel og adresse





(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014


14

Budgetaftale 2015


15

Budgetaftale 2016 525 1.050 1.050 375


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

Budget 2019


525 1.050 1.050 375

22 af 60

Borgere med sindslidelse og udsatte voksne

Fortsættelse af bevillingen til Fremtidsfabrikken. Udløb 1,2 mio. kr.,

behov/ønske ved videreførelse fra 2020 1,2/1,8 mio. kr.

Baggrund

Fremtidsfabrikken blev oprettet i 2009 og er et bydækkende aktivitetsforløb for unge mellem 18-30

år med psykiske og sociale problemstillinger og hvis situation er belastet af svære vanskeligheder i

forhold til uddannelse og arbejdsmarked.

Forløbene understøtter ønsket om tidligere og forebyggende indsatser, som indgik i omlægningen af

aktivitets- og samværsområdet for borgere med sindslidelser vedtaget af Socialudvalget i 2016 og

som endvidere indgår som element i Socialstrategien.

Forløbene har fokus på både mental og psykisk sundhed og sociale kompetencer, som kan skabe og

gøre de unge mere bevidste om egne ressourcer og på, hvad der skal til for at komme i og fastholde

fokus på uddannelse og beskæftigelse.


Indhold

Konkret veksles der i Fremtidsfabrikken mellem kost- og motionsforløb og med undervisning og

læring om strategier til at håndtere psykiske symptomer. Undervisningen skifter mellem teori og

fysisk træning, madlavning, sociale aktiviteter og ture og er på forhånd lagt ud fra et fast skema.

Udover selve undervisningen tilbydes den unge en vejleder med ugentlige vejledningssamtaler.

Der tages udgangspunkt i den unges ressourcer og arbejdet med at bevidstgøre den unge om egen

kapacitet, at tage ansvar for personlige valg og løbende skabe forandringer, som øger den unges

kompetencer både socialt og i forhold til at fastholde fokus.

Fremtidsfabrikken har plads til 14 borgere ad gangen og der er løbende optag - årligt i alt 28

fuldtidspladser af 20 timer om ugen.

De unge, som optages på forløbene, er primært henvist fra jobcentre (JKU), socialpsykiatriske

centre og de distriktspsykiatriske centre. Fremtidsfabrikken har en samarbejdsaftale med

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Tilbuddet har konstant venteliste og frafaldet af

borgere under forløb er begrænset.

Der arbejdes med strukturerede borgerinddragende tilbagemeldinger i tilbuddet i form af FIT

inspirerede skemaer (Feedback Informed Treatment) – både hvad angår borgerens udvikling og i

forhold til den unges oplevelse af samarbejdsrelationen. Endvidere registrerer Fremtidsfabrikken

sammen med den unge dennes udvikling ved hjælp af et af tilbuddet udviklet forandringskompas.

Dette sker ved start og ved afslutning af forløbet.

23 af 60

Tilbuddet har til huse i Ungehus CPH i Hørsholmsgade på Nørrebro. Indholds- og

målgruppemæssigt hænger det godt sammen med andre forebyggende indsatser samt de sociale og

netværksskabende indsatser, der i øvrigt er for ungemålgruppen på stedet. De unge i

Fremtidsfabrikken indgår på lige fod med andre i tilbuddet. Ligeledes giver det mulighed for at

skabe fællesskaber både med dem, man går i forløb på Fremtidsfabrikken med og med de øvrige

unge, der kommer på stedet.

Fremtidsfabrikken er et af de første tilbud med mere strukturerede og forløbsprægede

gruppeaktiviteter på aktivitets- og samværstilbuddene i Københavns Kommune. Konceptet har

dannet grundlag bl.a. for de livsmestringsindsatser og andre forløb, der tænkes at indgå i den

kommende københavnermodel, som implementeres i 2019. Forløb af den art har vist sig at have en

rehabiliterende effekt og understøtter borgeren recoveryproces og kan særligt på ungeområdet give

væsentlige langsigtede effekter.

Økonomi

Fremtidsfabrikken er samlokaliseret med Ungehus CPH og kan alene i kraft af den tilknytning

hænge sammen økonomisk. Ungehus CHP har en bevilling til og med 2021. Ved at videreføre

bevillingen på 1,1 mio. kr. (2020 p/l) vil det nuværende antal pladser i tilbuddet blive fastholdt.

Ekstra bevilling til flere pladser

Ved at hæve grundbevillingen med 600 t. kr. årligt svarende til en øgning i antal af fuldtidspladser

med 14 pladser, så tilbuddet samlet har 42 fuldtidspladser, vil tilbuddet bedre kunne imødekomme

ventelisteefterspørgslen på indsatsen og samtidig indgå som en mere integreret del af

københavnermodellen målrettet ungegruppen.



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Fortsættelse af fremtidsfabrikkens

bevilling Service 1.180 1.180 1.180 1.180 4.720

Ekstra bevilling til 14 fuldtidspladser Service 600 600 600 600 2.400

Udgifter i alt 1.780 1.780 1.780 1.780 7.120

Evaluering/vurdering af effekt Ca. 70 % af deltagerne gennemfører forløbet og det generelle billede er, at op mod 80 % af

deltagerne efter ophør af forløbet fortsætter i uddannelsesforløb eller i beskæftigelsesrettede

aktiviteter. Deltagerne giver typisk udtryk for, at deltagelse i forløbene forbedrer deres livskvalitet

og øger deres generelle mestring. Samtidig indgår mange i nye relationer og fortæller, at tilbuddet

mindsker deres følelse af ensomhed og klæder dem på til et mere selvstændigt liv.

24 af 60


medarbejdere

Såfremt bevillingen ophører, vil der ikke være tidlige og forebyggende strukturerede indsatser for

unge borgere med sindslidelse i regi af aktivitets- og samværsområdet. Ophør af bevillingen vil

også bevirke opsigelse af medarbejdere. Pt. er tre medarbejdere tilknyttet tilbuddet. Bevillingstekniske oplysninger



Fortsættelse af

fremtidsfabrikkens

bevilling

SUD

Borgere med

sindslidelse -

3200

1.180 1.180 1.180 1.180 4.720

Ekstra bevilling til 14

fuldtidspladser 600 600 600 600 2.400

Udgifter i alt 1.780 1.780 1.780 1.780 7.120


Bydel og adresse

Bydækkende? (Hvis forslaget er bydækkende sættes kun kryds her) x X


Nørrebro

Østerbro Brønshøj/Husum Vanløse Amager Vest


(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014


14

Budgetaftale 2015


15

Budgetaftale 2016 1.100 1.100 1.100 1.100


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

Budget 2019


1.100 1.100 1.100 1.100

25 af 60

Fortsættelse af bevilling til Muhabet. Udløb 1,1 mio. kr., behov ved


Baggrund

Muhabet er et selvejende samværstilbud for psykisk syge med anden etnisk baggrund end dansk og

har eksisteret siden 2003. Projektet har fået finansiering fra budgetaftale 2016 fra 2016 til 2019.

Indhold

Tilbuddet er opbygget efter et gæst-/værtskoncept, hvilket bl.a. betyder, at der er fokus på måltider,

samvær/fællesskab og aktiviteter, men de senere år er der også kommet mere fokus på

meningsfulde hverdage for borgerne – herunder på beskæftigelse.

Muhabet serverer to daglige gratis måltider. Måltiderne beskrives som den mulighed, brugerne har

for uforpligtende samvær med andre uafhængigt af forskelle i sprog, religion og kultur. Tilbuddet

udgør også rammen for et arbejdsfællesskab med inddragelse af brugerne, hvor den enkelte bidrager

og man hjælper hinanden f.eks. med at reparere tøj eller hjælper til med madlavning på stedet.

Inddragelse og udvikling af brugerne indgår mere og mere i tilbuddet, både i de daglige gøremål og

i forbindelse med afvikling af aktiviteter.

Stedet er nu begyndt mere struktureret at etablere arbejdspraktikker og bistår brugerne gennem

intensiv støtte at nærme sig det ordinære arbejdsmarked. Tilbuddet benytter mange af de

omkringliggende faciliteter og har etableret motionstilbud.

Muhabet har et udpræget lokalt engagement og laver løbende arrangementer for naboer eller

bidrager til/ deltager i lokale events.

Tilbuddet har udover café, legerum til børn og tilbyder lektiehjælp for gæsterne og deres børn,

rådgivning, som f.eks. kan omfatte kontakten til det offentlige. Tilbuddet besøger også indlagte i

behandlingspsykiatrien.

Tilbuddet rummer borgere med meget forskelligartede diagnoser og udfordringer – både i forhold

til udsathed, bolig og økonomi. En del har brudte relationer bag sig.

Mellem 50-60 forskellige nationaliteter bruger tilbuddet og der kommer dagligt over 60 besøgende.

Over 70 % vurderes at være københavnere. Stedet ligger på Nørrebro.

Muhabet har samlet syv ansatte og ca. 40 frivillige er tilknyttet tilbuddet.

Økonomi

Udover den tidsafgrænsede bevilling fra Københavns Kommune modtager stedet andre

tidsafgrænsede bevillinger, bl.a. fra PUF-pulje og § 18-puljer – ligesom der også indgår

tidsbegrænsede projektmidler – f.eks. fra Veluxfonden til et projekt om den gode kontakt mellem

fædre og deres børn. Stedet har ligeledes til og med 2019 fået en bevilling fra OAK Foundation.

Socialforvaltningens bidrag udgør mellem en ¼ og en 1/3 af stedets driftsbudget.

26 af 60



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Fortsættelse af Muhabets bevilling Service 1.078 1.078 1.078 1.078 4.312

Udgifter i alt 1.078 1.078 1.078 1.078 4.312

Evaluering/vurdering af effekt Muhabet er det eneste af sin art i København Kommune. Forvaltningen vurderer, at tilbuddet

modvirker ensomhed og skaber aktivitet og håb for borgere, der udover deres diagnoser har

mangeartede udfordringer. Det er borgere, som andre aktivitets- og samværstilbud ikke evner at nå.


medarbejdere

Såfremt bevillingen ophører, vil stedet formentlig neddrosle sine aktiviteter væsentligt – evt. helt

ophøre som samværstilbud. Det vil medføre opsigelse af medarbejdere. Bevillingstekniske oplysninger



Fortsættelse af Muhabets

bevilling SUD

Borgere med

sindslidelse -

3200

1.078 1.078

1.078 1.078 4.312

Udgifter i alt 1.078 1.078 1.078 1.078 4.312


Bydel og adresse





(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014 500


14 200

Budgetaftale 2015 500 200 200 200

27 af 60


15

Budgetaftale 2016


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

Budget 2019


700 500 200 200 200

28 af 60

Videreførelse af midler til dimensioneringsaftalen i 2020. Udløb 11 mio.

kr., behov ved videreførelse fra 2020 er under afklaring

Baggrund

Der blev i 2014 vedtaget en omfattende Erhvervsuddannelsesreform, som bl.a. betød store

ændringer ift. optagelseskriterier, ændring af uddannelserne og etablering af grundforløb på social-

og sundhedsuddannelsesområdet. Reformen har medført en betydelig forlængelse af social- og

sundhedsassistentuddannelsen fra 2017. Desuden er kommunerne ved dimensioneringsaftalen

mellem KL, Danske regioner og regeringen blevet pålagt at uddanne flere social- og

sundhedsassistentelever og færre social- og sundhedshjælperelever. Erhvervsuddannelsesreformen

har dermed betydning for kommunens elevlønsudgifter.

Borgerrepræsentationen besluttede med Budget 2019 at bevillige et 1-årig beløb til at dække

elevløn for SOSU-uddannelserne i 2019.

Da der endnu ikke foreligger en ny dimensionering for 2020, er behovet ved videreførelse under

fortsat afklaring.

Indhold

Beregninger viser at forventede merudgifter for Københavns Kommune i forhold til SOSU-

elevlønsbudgettet i 2019 er på 27 mio.kr. (2019 p/l). Beregningerne bygger på optag af SOSU-

hjælper- og SOSU-assistent-elever svarende til dimensioneringsaftalen.

Imidlertid lykkedes det ikke at nå det fulde elevoptag i 2017 på grund af manglende søgning til

uddannelserne.

Efter der blev taget højde for mindreoptaget forventes de samlede merudgifter for kommunen at

være på 16,4 mio. kr. (2019 p/l) idet Sundheds- og Omsorgsudvalgets område i 2019 forventes at

være på 5,7 mio. kr. (2019 p/l), mens merudgifterne på Socialudvalgets område i 2019 forventes at

være på 10,7 mio. kr. (2019 p/l).

Disse 10,7 mio. kr. (2019 p/l) blev bevilget til området i Budget 2019. Det nødvendige beløb for at

imødekomme merudgifter til SOSU-elevløn i 2020 er under afklaring.

Økonomi

Der blev med Budget 2019 bevilget 10,7 mio. kr. (2019 p/l). Behovet for 2020 er under afklaring.



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

SOSU-elevløn Service

Udgifter i alt

29 af 60



medarbejdere

Dimensioneringen for 2020 og frem er endnu ikke aftalt mellem Regeringen, KL og Danske

Regioner, og konsekvenserne ved ophør er derfor stadig under afklaring.




SUSO-elevløn SUD

Borgere med

sindslidelse –

3200

Udgifter i alt


Bydel og adresse





(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014


14

Budgetaftale 2015


15

Budgetaftale 2016


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

30 af 60

Budgetaftale 2019 10,7


10,7

31 af 60

Fortsættelse af bevillingsudløbet vedr. styrkelse af

hjemmevejlederordningen for boliganviste, udsatte borgere. Udløb 3,8

mio. kr., behov ved videreførelse fra 2020 3,8 mio. kr.

Baggrund

Socialforvaltningens hjemmevejlederordning for boliganviste udsatte københavnere er vigtig for at

kunne understøtte at borgeren fastholder et liv i egen bolig frem for fx på et botilbud. Ordningen

understøtter samtidig et godt samarbejde med boligselskaberne og naboerne om de boligsocialt

udsatte borgerne bl.a. i forhold til trivslen i boligområderne mellem naboerne er så optimal som

mulig. Ordningen ligge i tråd med den strategiske udvikling af socialpsykiatrien, hvor der ønskes at

flere borgere kan leve et selvstændigt liv i egen bolig. På den måde spiller forslaget sammen med

den 5-årige investeringsplan for fremtidens bostøtte til sindslidende.


Indhold

Hjemmevejlederstøtten til anviste borgere spiller en helt central rolle ift. at borgere med sindslidelse

og andre udsatte kan klare sig i egen bolig, og derved mestre livet med mindre indgribende støtte

end fx et botilbud. Hjemmevejlederordningen anvises efter Servicelovens § 85 – støtte i eget hjem.

Boligselskaberne i København giver udtryk for, at de borgere, som kommunen anviser i høj grad,

har et støttebehov. Ud af de boliganviste borgere, vurderes halvdelen (49 pct.) til at have et

støttebehov. Størstedelen har et let støttebehov, som kan håndteres af boligrådgivere i forhold til

indslusning i egen lejlighed mv. En fjerdedel af dem som har støttebehov, har behov for

socialpædagogisk bistand, som ydes af hjemmevejledere fra de socialpsykiatriske centre, som denne

bevilling har dækket i perioden fra 2016-19. Årligt vil det være ca. 100-120 borgere som vil være

indenfor målgruppen.

Økonomi

Hjemmevejlederordningen er en del af Københavns Kommunes samlede § 85 tilbud til borgere i

eget hjem. Bevillingen dækker over en styrkelse af indsatsen, som blev foretaget i 2012, hvor

indsatsen blev opnormeret med 8 medarbejdere.

Bevillingen dækker over 10 % af det samlede område.

Tabel 1– oversigt over aktiviteter


(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Fortsættelse af bevillingsudløb vedr.

styrkelse af hjemmevejlederordningen Service 3.755 3.755 3.755 3.755 15.020

Udgifter i alt 3.755 3.755 3.755 3.755 15.020


Der er ikke foretaget nogen evaluering af indsatsen, men der er en formodning om, at borgere ved

hjælp af § 85 støtte kan blive boende i egen bolig og derved undgå at blive visiteret til et §§ 107

32 af 60

eller 108 botilbud. Derudover er der også en forventning om, at nogle borgere ved hjælp af recovery

vil kunne flyttes fra §§ 107 eller 108 til § 85 støtte i egen bolig.


medarbejdere

En manglende genbevilling af hjemmevejlederordningen vil betyde en reduktion i 8 medarbejdere,

der på nuværende tidspunkt er ansat til indsatsen. Dette vil betyde at ventelisten på området vil stige

med ca. 100 borgere, og at Københavns kommune vil have vanskeligt ved at overholde

forsyningsforpligtelsen.




Fortsættelse af

bevillingsudløb vedr.

styrkelse af

hjemmevejlederordningen

SUD

Udsatte

voksne -

3210

3.755 3.755 3.755 3.755 15.020

Udgifter i alt 3.755 3.755 3.755 3.755 15.020


Bydel og adresse





(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2012 3.200 3.200 3.200 3.200


14

Budgetaftale 2015


15

Budgetaftale 2016 3.500 3.500 3.500 3.500


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

33 af 60

Budget 2019


3.500 3.500 3.500 3.500

34 af 60

Genbevilling af særpulje til frivilligt socialt arbejde for særligt udsatte

hjemløse. Udløb 2,9 mio. kr., behov ved videreførelse fra 2020 2,9 mio.

kr.

Baggrund

Der er i København grupper af særligt udsatte hjemløse, som ikke benytter de etablerede og

kommunale tilbud. I Budget 2016 blev der afsat 2,9 mio. kr. (2020 p/l) til en særpulje til frivilligt

socialt arbejde for særligt udsatte hjemløse, hvor frivillige organisationer samarbejder med

Socialforvaltningens Hjemløseenhed om støtte, stabilisering og hjælp til hjemrejse for udsatte

migranter i København.


Indhold

Med henblik på at støtte den frivillige indsats, der kan giver særligt udsatte hjemløse et mere

værdigt liv, herunder helt basale fornødenheder ift. tag over hovedet, mad, mv. foreslås det at

genbevillige særpuljen for særligt udsatte migranter, også kendt som Transitprogrammet.

Transitprogrammet er et tilbud dels til marginaliserede arbejdsmigranter, og dels hjemløse

migranter uden tilknytning til arbejdsmarkedet med alvorlige sociale problemer – ofte med psykiske

problemer og omfattende misbrug.

De frivillige organisationer og Hjemløseenheden udfører en lang række forskellige indsatser til

udsatte migranter i København i regi af Transitprogrammet, herunder:

Opsøgende gadeplansindsats: Hjemløseenheden, Projekt Udenfor og Kirkens Korshær har

opsøgende medarbejdere, der arbejder på gadeplan i København. Deres vigtigste funktioner er at

udføre relations- og motivationsarbejde, hvorigennem der skabes kontakt til migranter, som typisk

ikke selv opsøger sociale tilbud.

Rådgivning og vejledning: Rådgivning er en essentiel del af Transitprogrammet, idet det kan hjælpe

borgere til afklaring og til at træffe velinformerede valg. Alle organisationerne og Hjemløseenheden

udfører forskellige typer af rådgivning, herunder rådgivning og vejledning om hjemrejse,

beskæftigelse, lovgivning og sociale tilbud.

Omsorg og stabilisering: Basal omsorg og stabilisering er ofte forudsætningen for, at borgerne kan

træffe mere langsigtede beslutninger vedrørende deres situation. I Transitprogrammet indgår både et

overnatningssted Den Kolde Næse, som er drevet af Frelsens Hær samt to dagshvilesteder;

Kompasset, som drives af Kirkens Korshær og Morgencaféen Grace, som drives af Blå Kors. Den

Sorte Gryde driver et spisested, hvor målgruppen også kan få hjælp til personlig pleje, tøj og sko.

Hjælp til hjemrejse: Når en borger er stabiliseret og har modtaget basal omsorg, vil vedkommende i

nogle tilfælde ønske at vende hjem. I Transitprogrammet udfører alle organisationerne og

Hjemløseenheden indsatser, der skal understøtte den gode hjemrejse.

35 af 60

Den 30. august 2017 blev Socialudvalget forelagt den seneste evaluering af transitprogrammet, i

form af en midtvejsstatus for 2016-2017. Evalueringen viste, at 185 borgere var blevet hjulpet hjem

gennem Transitprogrammet i 2016, hvilket udgør en væsentlig stigning siden 2015, hvor 121

borgere blev hjulpet hjem gennem Transitprogrammet.

Det foreslås, at der afsættes 2,9 mio. kr. årligt i perioden 2020 til 2023 til at videreføre særpuljen

(udvidelse af puljen til støtte til frivilligt socialt arbejde §18). Beløbet øremærkes en forstærket

frivillig social indsats overfor for særligt sårbare hjemløse, som i dag ikke benytter det etablerede

kommunale system.

Økonomi

En videreførelse af den nuværende bevilling til særpuljen kræver 2,9 mio. kr. Midlerne afsættes til,

at de frivillige organisationer kan fortsætte deres nuværende projekter i samarbejde med

Hjemløseenheden.



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Bevilling til særpulje Service 2.900 2.900 2.900 2.900 11.600

Udgifter i alt 2.900 2.900 2.900 2.900 11.600


(Del)aktivitet Afledt effekt

Styrkelse af forvaltningens eksisterende indsats

overfor særligt udsatte migranter.

Etablering af faciliteter i frivilligt regi, der kan

forestå forberedelsen af en tilbagevenden til

hjemlandet, f.eks. midlertidige overnatning,

afklaring af helbredsforhold og løsning af

opgaver af omsorgsmæssig karakter

Reduktion i antallet af socialt udsatte migranter

i København.

Begrænsning af de ordensmæssige problemer i

byens parker og på byens pladser.

Forbedring af situationen for den enkelte

migrant.


medarbejdere

Hvis særpuljen for særligt udsatte hjemløse migranter ikke videreføres, vil det betyde, at færre

udsatte migranter vil få den hjælp og koordinerede indsats som de har brug for, mhp. at blive

stabiliseret og kunne rejse tilbage til deres hjemland.

Transitprogrammet sikrer en samordningen af indsatsen mellem de frivillige organisationer

indbyrdes, og mellem de frivillige organisationer og Socialforvaltningens Hjemløseenhed, som har

givet et kvalitativt løft i indsatsen. Uden særpuljen vil forvaltningen og de frivillige organisationer

forventeligt have svært ved at fastholde samme fælles tilgang til opgaven.

36 af 60




Bevilling til særpulje SUD

Udsatte

voksne -

3210

2.700 2.700 2.700 2.700 10.800

Udgifter i alt 2.700 2.700 2.700 2.700 10.800


Bydel og adresse





(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014


14

Budgetaftale 2015 3.600


15

Budgetaftale 2016 2.700 2.700 2.700 2.700


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

Budget 2019


3.600 2.700 2.700 2.700 2.700

37 af 60

Herfra og videre – Projekt Igen-Igen. Udløb 0,2 mio. kr., behov ved


Baggrund

Herfra og Videre – Christianias beboerrådgivning – modtog midler til at styrke eksisterende

identitetsskabende aktiviteter for kriminalitetstruede unge.

Midler går til at styrke projekt Igen-igen, der hovedsageligt har fokus på drenge, der tiltrækkes af

arbejdet som stik-i-rend-drenge og de penge, der kan tjenes i forbindelse med hashmarkedet

på Christiania. Det er unge, der ofte kommer fra ressourcesvage familier og ser hash-markedet -

ikke kun som en kilde til indtægt, men også som en mulighed for at skabe identitet og status.

Projektet er igangsat af Herfra og Videre, der fungerer som rådgivere, bisiddere og brobyggere.

Herfra og Videre er opsøgende overfor de mennesker, der ikke selv har ressourcerne til at opsøge

hjælp. Herfra og Videre fungerer derudover som bindeled mellem borgere og aktører på

det sociale område i København.


Indhold

Herfra og Videre ønsker midler til en fortsættelse og styrkelse af projekt Igen-igen, der har til

formål at etablere et ungdomsmiljø på Christiania, der kan fremstå som et attraktivt alternativ til

kriminalitet og hashmiljøet.Målgruppen er fortrinsvis unge i aldersgruppen 16-24 år fra familier

med begrænsede ressourcer.

Projektet skal give disse unge en tro på egne evner og demonstrere glæden ved sammen med andre

at skabe noget, der ikke kun giver personlig tilfredsstillelse, men også gør en forskel for andre unge.

Målet er dels at forebygge at unge inddrages i kriminalitet samt at tilbyde en vej ud af

kriminaliteten for allerede kriminelle unge.

Ændringer i projektet fra 1. juni 2018

Igen-igen har i 2016 og 2017 arbejdet på at nå en bred målgruppe af unge omkring Pusherstreet. Et

af arbejdsredskaberne til at skabe kontakt til denne brede gruppe af unge har været en ugentlig

sandwich eller suppe uddeling i samarbejde med Vilde Liv.

Mængden af unge, der søger til Pusherstreet og den meget store udskiftning i de unge, der kortvarigt

udfører småjobs for pusherne, har gjort, at projektet vurderer, at denne brede tilgang til det

kriminalpræventive arbejde set i lyset af de arbejdsmæssige og økonomiske ressourcer, ikke er

realistisk.

I 2017 har projektet derfor valgt at stoppe med uddelingen af sandwich efter Ungedagen d. 25. maj

for at fokusere på en mindre gruppe kriminalitetstruede unge med baggrund i lokalområdet

Christiania og Christianshavn. Det er unge, projektet i forvejen har relationer til, hvilket betyder en

kortere vej til en direkte indsats i forhold til den enkelte unge.

Ændringerne i indsatsen betyder også, at projektet ændrer fysisk lokalitet for en del af indsatsen.

Igen-igen har hidtidigt haft base i barakken, der ligger tæt på skaterbanen Wonderland og

38 af 60

Pusherstreet. Aktivitetsdelen af Igen- igen vil fremover holde til i Rosinhuset. Projektet vil dog

forsat benytte barakken for eksempel i forbindelse med den årlige Ungedag. Projektet havde i år

inviteret Vilde Liv til at være medarrangør af Ungedagen og forventer at forsætte samarbejdet med

Vilde Liv omkring afholdelsen af Ungedagen. Bygge, Jord og Miljøarbejdernes fagforening

(BMJF) fra 3F deltog i år for første gang i Ungedagen, hvilket gav to unge en aftale om at gå i lære

som henholdsvis tagdækker og brolægger.

Med den nye indsats ønsker Herfra en tidligere og mere målrettet indsats for de børn og unge i

alderen 12 til 18 år med tilknytning til Christiania, som projektet på baggrund af kendskabet til de

unge vurderer, er i risikogruppen for at blive tiltrukket af Pusherstreet. Gruppen omfatter i

øjeblikket cirka 12 til 15 unge.

Projektets mål

At styrke de unges sociale, emotionelle og kognitive kompetencer, og øge den enkelte unges

selvtillid og selvværd gennem succesoplevelser.

Metoder

Projektet ønsker med ”en til en relation” at skabe en menneskelig kontakt, hvor den unge er subjekt

i kontakten. Ved at arbejde sammen med den unge om at løse specifikke opgaver er målet at give

den unge succesoplevelser, der kan bidrage til at styrke den unges selvtillid og selvværd.

Adventure Club

Superviserede fritidsaktiviteter, der ved at tilbyde de unge deltagelse i prosociale aktiviteter efter

skole, reducerer den tid, de bruger på anti-socialt samvær med jævnaldrende. Aktiviteterne skal

være af en karakter, så ingen får nederlag ved ikke at turde eller kunne deltage. Eksempelvis skal en

udflugt med svømning og snorkling også være med fællesgrill, så det er ok at være med, selvom

man måske ikke er klar til at snorkle.

Udtynding

Herfra og Videre ønsker at tilknytte en mindre gruppe velfungerende ikke kriminalitetstruede unge

til aktiviteterne i Adventure Club ud fra udtyndingsprincippet. Dette princip stammer fra en dansk

undersøgelse inden for det danske militær i 1970 og kendes blandt andet fra den såkaldte Skejby-

model. Undersøgelsen konkluderede, at positiv normpåvirkning er mest effektiv, hvis den forgår

blandt jævnaldrende kammerater, og at personmiljøet er bedst, når belastede persongrupper

udtyndes med ikke-belastede personer.

Fritidsjob.

I 2017 benyttede projektet sig for første gang af Fritidsjobsindsatsen, hvilket var en succes.

Beskæftigelse er en velkendt beskyttelsesfaktor mod kriminelle handlinger, som projektet ønsker at

bruge i videst muligt omfang.

Økonomi

Projektet forventes med det nye koncept at koste 250.000 kr. årligt, hvoraf Herfra og Videre søger

kommunen om dækning af de 200.000.

39 af 60

Projektet har i 2017 brugt 432.799 kr. på Igen-Igen. I 2016 var forbruget på 395.050 kr. I perioden

1/1 til 31/8-2018 var forbruget 271.827 kr.



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Bevilling Service 200 200 200 200 800

Udgifter i alt 200 200 200 200 800

Evaluering/vurdering af effekt Det er i 2016, 2017 og første halvår af 2018 lykkedes at få fire unge til at forlade deres kriminelle

løbebane. Dette er ikke et tilfredsstillende resultat, hvorfor projektet i 2018 ændrede konceptet til i

højere grad at fokusere på forebyggelse og i mindre grad på exit i forhold til kriminalitet. Samtidig

ændrede projektet målgruppen fra unge i alderen 16 - 24 år og til unge i alderen 12 - 18 år. Herfra

og Videre tager selvsagt forsat hånd om personer over 18 år, der ønsker hjælp til at komme ud af

kriminalitet, men er af den overbevisning, at Herfra og Videres resurser er bedst anvendt ved at

forebygge, at de unge kommer ind i kriminalitet frem for at bruge resurserne på at motivere de, der

har valgt kriminaliteten, til at forlade den igen.


medarbejdere

Såfremt projektet ikke opnår forsat tilskud til aktiviteten, må Herfra og Videre indstille projektet og

opsige medarbejderen. Herfra og Videre har ikke mulighed for at forsætte aktiviteten inden for

deres sædvanlige driftsbevilling. Da målgruppen for projektet er unge, der erfaringsmæssigt er i

alvorlig risiko for at blive en del af det kriminelle hashmiljø, må det forventes, at en større andel af

disse unge vil ende i kriminalitet og i sidste ende i retssystemet og fængsel. Bevillingstekniske oplysninger



Bevilling SUD

Udsatte

voksne -

3210

200 200 200 200 800

Udgifter i alt 200 200 200 200 800


Bydel og adresse


Bispebjerg Indre by X Vesterbro/kgs. Enghave Valby Amager Øst


40 af 60


(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014


14

Budgetaftale 2015


15

Budgetaftale 2016 200 200 200 200


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

Budget 2019

Afsatte midler i alt 200 200 200 200

41 af 60

Kvalitetsløft af herberget Kollegiet på Gl. Køge Landevej. Udløb 1,7 mio.

kr., behov ved videreførelse fra 2020 1,7 mio. kr.

Baggrund

I forbindelse med budgetaftalen for 2016 afsatte aftaleparterne en ekstrabevilling på 1,7 mio. kr. til

Herberget Kollegiet på gl. Køge Landevej. Bevillingen har medført, at herberget har fået flere

medarbejdere, så arbejdet med rehabilitering og udflytning af borgere til egen bolig er blevet

styrket. Bevillingen står til at udløbe med udgangen af 2019. Et ophør af bevilling vil bl.a. resultere

i en væsentlig reduktion i antallet af kontaktpersoner til herbergsbeboerne.


Indhold

Herbergerne i Københavns Kommune har til formål at hjælpe borgere til at kunne flytte i egen

bolig. Kollegiet Gl. Køge Landevej er Københavns Kommunes næststørste herberg, med i alt 74

herbergspladser (§110 pladser). Kollegiet modtager indtil udgangen af 2019 en ekstrabevilling på

1,7 mio. kr. pr. år, der med statsrefusion udgør en samlet tilførsel på 3,2 mio. kr. til drift af

herbergspladserne. Bevillingen har styrket herbergets arbejde med rehabilitering og udflytning til

egen bolig, samt den målrettede indsats med beboernes udviklingsmål. Med den øgede

driftsbevilling har Kollegiet ydermere udvidet bemandingen, så der er personale tilstede frem til kl.

23.00, hvor tilbuddet før bevillingen kun havde personale på Kollegiet til kl. 18.00.

Den udvidede bemanding har muliggjort, at Kollegiet har ni ansatte kontaktpersoner til de 74

herbergsbeboere. Dette vil sige, at én kontaktperson har 8,2 beboere at udarbejde opholdsplan med,

udrede beboerens problemstillinger, afklare det videre forløb med relevante samarbejdspartnere og

dermed hjælpe beboeren videre til en bedre situation, end ved indflytningen på herberget. Uden den

øgede driftsbevilling vil Kollegiet fremover kun have fire kontaktpersoner til de 74

herbergsbeboere, hvilket vurderes at få konsekvenser for muligheden for at arbejde rehabiliterende

med borgerne på tilbuddet.

Den udvidede bemanding har styrket indsatsen for udsatte hjemløse i København og understøttet, at

man får størst muligt udbytte af Kollegiets pladskapacitet.

Økonomi

Kollegiet modtager indtil udgangen af 2019 en ekstrabevilling på 1,7 mio. kr. pr. år, der med

statsrefusion udgør en samlet tilførsel på 3,2 mio. kr. Heraf bruges 2,8 mio. kr. til løn til ekstra

medarbejdere og de sidste 400.000 kr. til drift.



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Løn Service 1.729 1.729 1. 729 1. 729 6.916

Udgifter i alt 1.729 1.729 1.729 1.729 6.916

42 af 60

Evaluering/vurdering af effekt En tilførsel af driftsmidler vil sikre kvaliteten af det socialfaglige indhold i tilbuddet. Afledte

effekter heraf er større fleksibilitet i støtteindsatsen, samt en mere målrettet indsats med beboernes

udviklingsmål og dermed øget flow.


medarbejdere

Hvis bevillingen ophører vil det betyde, at der fremover kun vil være fire kontaktpersoner til de 74

herbergsbeboere, hvilket vil sige, at én kontaktperson skal arbejde med 18,5 beboere.

Desuden vil der forholdsmæssigt skulle spares på de støttefunktioner, der får hverdagen på

herberget til at fungere. Dette indbefatter bl.a. administration, ledelse, pedel, deltidssocialrådgiver,

etc. Herudover vil det ikke længere være muligt at have personale på arbejde om aftenen, men kun

frem til kl. 18. Den manglende aftenbemanding kan få konsekvenser for beboerne, hvis der opstår

konflikter eller andre akutte situationer, som de af forskellige grunde ikke kan håndtere på egen

hånd.




Løn SUD

Udsatte

voksne -

3210

1.729 1.729 1. 729 1. 729 6.916

Udgifter i alt 1.729 1.729 1.729 1.729 6.916


Bydel og adresse

Herberget Kollegiet ligger på Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby.


Bispebjerg Indre by Vesterbro/kgs. Enghave Valby X Amager Øst



(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014


14

Budgetaftale 2015


15

Budgetaftale 2016 1.200 1.600 1.600 1.600

43 af 60


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

Budget 2019


1.200 1.600 1.600 1.600

44 af 60

Udskrivningskoordinatorer. Udløb 0,5 mio. kr., behov ved videreførelse

fra 2020 0,5 mio. kr.

Baggrund

Der er et politisk ønske om at styrke indsatsen overfor socialt udsatte borgere som udskrives fra

hospitalet. Socialt udsatte borgere der indlægges har i forbindelse med udskrivning og videre

behandling, ofte brug for en ekstra indsats for at sikre kontinuitet i deres behandling. Den styrkede

indsats skal hjælpe med at sikre, at borgeren modtager den nødvendige efterbehandling, pleje,

aflastning, genoptræning og sociale støtte i tiden efter indlæggelsen.

Der er tale om en målgruppe med multikomplekse problemer i form af fysisk og psykisk sygdom,

samt misbrug og sociale vanskeligheder. Indenfor målgruppen vil nogle have en overvægt af

somatiske problemstillinger, andre af psykisk sygdom og flere en kombination af begge dele. Der er

tale om en målgruppe, som forvaltningen har kontakt til og som giver udfordringer i såvel

Socialforvaltningen som blandt ældre i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Problemet med at sikre et godt udskrivnings- og efterbehandlingsforløb for denne målgruppe er

flersidet:

- Der er tale om indlæggelse og udskrivning fra mange forskellige hospitalsafdelinger i

Region Hovedstaden ofte uden tilstrækkelig kommunikation og koordination imellem

hospital, egen læge og kommune. Således er det vanskeligt at sikre kontinuitet i

behandlingsforløbet.

- Personalet på hospitalerne har ikke altid kompetencerne og viden om hvilke sociale tilbud

der findes til målgruppen i Københavns Kommune, selvom der findes velfungerende

ordninger med socialsygeplejersker på nogle af regionens afdelinger. Således er der behov

for at styrke samarbejdet mellem region og kommunen i forhold til socialt udsatte borgere.

- Borgerens kompleksitet af problemer betyder, at der opstår usikkerhed omkring hvilke

aktører, der har ansvaret for borgerens behandling og for at tilvejebringe de nødvendige

løsninger for borgeren.

- Ofte er borgeren indlagt akut og i ganske kort tid før borgeren udskrives eller selv vælger at

forlade hospitalet uden at være færdigbehandlet. Dette udfordrer kommunens arbejde med at

sammensætte et relevant og helhedsorienteret udskrivnings- og efter-behandlingsforløb.

- De socialt udsatte borgere formår ikke at udnytte sundhedstilbud i Københavns Kommune

på samme måde som befolkningen generelt.

- Københavns Kommune har ikke et tilstrækkeligt antal aflastningspladser som kan tilgodese

målgruppens behov for rehabilitering og pleje.


Indhold

Der er etableret et fælles projekt med deltagelse af Region Hovedstaden, Sundheds- og

Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen.

45 af 60

Projektet har til formål at styrke indsatsen overfor socialt udsatte borgere, som udskrives fra

hospital gennem

- Etablering at én indgang/en koordinatorfunktion i Socialforvaltningen hvortil alle

henvendelser vedr. borgere i målgruppen, som indlægges og udskrives fra hospital kan

rettes. Koordinatorfunktionen har til opgave at sikre, at relevante parter (egen læge,

sagsbehandler, evt. botilbud, hjemmepleje, genoptræning mv.) inddrages i en så tidlig

planlægning som mulig, for at sikre et godt udskrivnings- og efterbehandlingsforløb.

Koordinatorfunktionen skal endvidere medvirke til at informere og øge den generelle viden

om målgruppen på hospitalerne og skabe overblik over tilbud til målgruppen i kommunen.

- Etablering af formaliseret samarbejde mellem koordinatorfunktionen og henholdsvis

socialsygeplejersker og socialrådgivere på somatiske og psykiatriske afdelinger på regionens

hospitaler, samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens rehabiliterings- og

genoptræningsenheder, aflastningspladser mv.



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt


Udgifter i alt 540 540 540 540 2.160

Evaluering/vurdering af effekt Indlagte borgere, der står foran færdigbehandling og udskrivning, har med etablering af denne

særlige udskrivningskoordinatorfunktion fået en direkte vej fra det regionale til det kommunale

system. Det betyder konkret, at udskrivningskoordinator i forhold til gruppen af hjemløse

færdigbehandlede borgere tager hånd om den pågældende borger (og ofte starter relationen med et

fysisk besøg på hospitalsafdelingen), der sikrer, at man ikke udskrives til gaden. Det forhold har

medført, at der er større grad af kontinuitet i sagsoverleveringen og at borgerens sundhedstilstand

og værdighed dermed sikres på en langt bedre måde end tidligere. Derudover sikrer

udskrivningskoordinatoren, at borgers sag socialfagligt behandles umiddelbart efter udskrivning –

og nogle gange før udskrivning – i form af opstart af forsørgelsesgrundlag, boligindstilling,

visitation til herberg eller lign.

Parallelt med det borgernære perspektiv er der med udskrivningskoordinatorfunktion ligeledes

etableret en fast kommunikationsvej for det sundhedsfaglige personale på regionens sygehuse –

socialsygeplejersker, læger mv. Det betyder, at de i forhold til denne målgruppe, kun skal ringe eller

maile et sted hen for at opnå kontakt til en kommunal medarbejder, der kan sikre, at arbejdet med

borgerens recovery og rehabilitering kan videreføres.


medarbejdere

Konsekvensen er, at socialt udsatte borgere, der har behov for pleje, aflastning, genoptræning og

social støtte i tiden efter indlæggelsen, udskrives til gaden eller til tilbud, der ikke har

46 af 60

kompetencerne eller rammerne til at sikre den nødvendige opfølgning på borgernes behandling (ex.

et herberg).

Derudover kan arbejdet med denne form for brobygning mellem det regionale og kommunale

niveau blive reduceret til ad hoc praksis og konsekvensen kan være, at såvel borgere som

samarbejdspartnere i sundhedssystemet kan opleve, at der ikke er en helhedsorienteret og

kontinuerlig indsats i den enkelte sag.




Bevilling SUD

Udsatte

voksne -

3210

540 540 540 540 2.160

Udgifter i alt 540 540 540 540 2.160


Bydel og adresse





(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014


14

Budgetaftale 2015


15

Budgetaftale 2016 500 500 500 500


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

47 af 60

Budget 2019


500 500 500 500

48 af 60

Videreførelse af bevilling til Cafe Klare. Udløb 2,7 mio. kr., behov/ønske

ved videreførelse fra 2020 2,7/3,1 mio. kr.

Baggrund

Café Klare er en natcafé for hjemløse kvinder. Café Klare blev etableret under hjemløsestrategien

(2009-2013) på baggrund af en undersøgelse, der viste, at mange hjemløse kvinder ikke benyttede

de eksisterende herberger og natcaféer, fordi de følte sig utrygge. Samtidig viste undersøgelsen, at

der manglede et tilbud, til ikkeprostituerede, misbrugende kvinder, der hverken passede ind på

krisecentre eller tilbud som Reden. Om natten fungerer Cafe Klare som natcafé med 20 sovepladser,

og om dagen fungerer stedet som en dagrådgivning, der formidler kontakt mellem de hjemløse

kvinder og relevante hjælpetilbud.


Indhold

Formålet med Café Klare er at kunne tilbyde akut hjælp og langsigtet støtte til et bredt spektrum af

socialt udsatte kvinder. De kvinder der kommer på Café Klare, er vidt forskellige. Psykiske

problemer og misbrug fylder meget, men der kommer også voldsramte kvinder og unge kvinder

med familie- og æresrelaterede problemer. Kvinderne kan komme anonymt uden krav om

registrering.

Om aftenen og natten er hovedformålet at give de udsatte kvinder adgang til mad, varme og en tryg

nattesøvn. Her er det primære fokus den skadesreducerende indsats – samt grundlæggende

relationsarbejde. I dagtimerne er hovedformålet at give kvinderne rådgivning og vejledning, der

blandt andet kan bidrage til, at flere udsatte kvinder udredes, får en social handleplan og kommer i

behandling for eventuelt misbrug eller sindslidelse. Café Klare arbejder med brobygning til en

række andre aktører.

Det er forvaltningens vurdering, at Café Klare er et vigtigt tilbud til en målgruppe, som det ellers

ville være meget svært at komme i kontakt med, nemlig de psykisk skrøbelige kvinder – herunder

en gruppe unge kvinder – der uden dette tilbud sandsynligvis ville være nødsaget til at overnatte hos

bekendte mænd, som udnytter dem seksuelt, eller på gaden.

Økonomi

Café klare har et bruttobudget på 5.400 t.kr., hvoraf halvdelen dækkes af statsrefusion. Siden 2015

har Café Klare haft en tillægsbevilling på 430 t.kr (860 t.kr. brutto). Denne tillægsbevilling udløber

med udgangen af 2018, da der ikke blev fundet midler til en forlængelse i budget 2019.

Tilbuddet har i 2018 åbent kl. 19.00-10.00 på hverdage og kl. 22.00-10.00 i weekenden. Som følge

af bortfaldet af tillægsbevillingen bliver åbningstiden fra januar 2019 reduceret så tilbuddet alle

dage først åbner kl. 22.00. Café Klare har i 2018 15 lønnede medarbejdere og 13-15 frivillige

tilknyttet. Som følge af at tillægsbevillingen falder bort, vil det være nødvendigt at reducere i

antallet af medarbejdere i 2019.

Det foreslås, at bevillingen til Café Klare fortsætter.

49 af 60

Ekstra bevilling til udvidet åbningstid

Samtidig foreslås det, at grundbevillingen hæves med 430 t.kr. årligt, svarende til den hidtidige

tillægsbevilling for at sikre, at Café Klare fra 2020 igen kan holde åbent fra kl. 19.00 på hverdage.

En udvidet åbningstid er en afgørende faktor for at sikre, at kvinderne kommer ind på tilbuddet,

inden de i stedet vælger at fx ’sofasove’ mod seksuelle ydelser.



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Fortsættelse af Cafe Klares bevilling Service 2.700 2.700 2.700 2.700 10.800

Forhøjelse af grundbevillingen til sikring

af udvidet åbningstid Service 430 430 430 430 1.720

Udgifter i alt 3.130 3.130 3.130 3.130 12.520

Evaluering/vurdering af effekt Café Klare er et unikt tilbud til en sårbar gruppe af hjemløse kvinder, der ikke kan eller ønsker at

benytte de øvrige tilbud til hjemløse borgere. Uden Café Klare ville mange af kvinderne ikke få den

hjælp, de har brug for.


medarbejdere

Tilbuddet er det eneste af sin art i København, og et bortfald af bevillingen vil derfor betyde, at en

stor del af målgruppen ikke vil få den hjælp, de har behov for, idet de ikke benytter de øvrige

hjemløsetilbud i København. Mange af kvinderne vil – som det var tilfældet før etableringen af

Café Klare – føle sig tvunget til at ’sofasove’ mod seksuelle ydelser.

Et bortfald af bevillingen vil desuden betyde, at 15 medarbejdere skal afskediges.

Såfremt grundbevillingen fortsætter uden at blive forhøjet, vil Café Klare være nødt til at åbne

senere på aftenen end kl. 19. Det kan have den konsekvens, at de psykisk skrøbelige kvinder føler

sig nødsagede til at overnatte hos bekendte mænd som sofasovere. Dermed øges risikoen for

gråzoneprostitution. Muligheden for at personalet kan bygge bro til rådgivningsfunktionen i

dagtimerne mindskes også, da kvinderne vil opholde sig kortere tid på natcafeen, hvis åbningstiden

rykkes til senere om aftenen.




Fortsættelse af Cafe Klares

bevilling SUD

Udsatte

voksne -

3210

2.700 2.700 2.700 2.700 10.800

Forhøjelse af

grundbevillingen til sikring

af udvidet åbningstid

SUD

Udsatte

voksne -

3210

430 430 430 430 1.720

50 af 60

Udgifter i alt 3.130 3.130 3.130 3.130 12.520


Bydel og adresse


Bispebjerg Indre by Vesterbro/kgs. Enghave X Valby Amager Øst



(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014


14

Budgetaftale 2015 2.500


15

Budgetaftale 2016 2.500 2.500 2.500 2.500


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

Budget 2019


2.500 2.500 2.500 2.500 2.500

51 af 60

Exitprogrammet – Københavns Kommunes kriminalpræventive program.

Udløb 4,4 mio. kr., behov ved videreførelse fra 2020 4,4 mio. kr.

Baggrund

EXIT KK er Københavns Kommunes exitprogram. Målgruppen for Exitindsatserne er borgere, der

er involveret i alvorlig/personfarlig kriminalitet og/eller bander.

EXIT KK og udføreropgaven i forbindelse med regeringens ”Rammemodel” er forankret under

Socialforvaltningens Enheden for Kriminalpræventive Indsatser (EKI).

Indhold

Målgruppen for exitindsatserne i EKI er i dag voksne borgere, der er involveret i

alvorlig/personfarlig kriminalitet og/eller bander. Målgruppen er marginaliserede voksne med

komplekse sociale problemstillinger og oftest ingen eller en svag tilknytning til uddannelse og

arbejdsmarkedet. Borgerne har behov for en særlig støtteindsats og skal være motiveret til at skabe

forandringer i deres liv for at kunne deltage i exitindsatserne.

I EKI arbejdes der med evidensbaserede metoder for at få borgerne væk fra kriminalitet bl.a. via

borgerens egen motivation forstået som vilje, evne og parathed. Der arbejdes systematisk med de

risiko- og behovsfaktorer, som forskningen peger på, har betydning for tilbagefald til kriminalitet,

eksempelvis hjælp til håndtering af vrede, kriminelle tankemønstre, konflikter og antisociale

netværk. Kriminalitetshistorik, antisociale personlighedsmønstre, problemer i forhold til familie- og

partner, problemer i forhold til skole og arbejde, manglende fritidsaktiviteter og stof-

alkoholproblemer indgår også i arbejdet med borgeren.

Ligeledes er der fokus på hjælp og støtte til at få styr på dagligdagen. Det kan f.eks. være ift.

privatøkonomi, borgerens boligsituation (hjemløshed) eller håndtering af et højt trusselsniveau fra

kriminelle grupperinger. Derudover brobygger EKI i exitindsatserne til andre aktører i forbindelse

med behandling af borgerens fysiske og psykiske helbredsproblemer.

EKI er normeret 50 pladser fordelt mellem EXIT KK og Rammemodellen.


Økonomi

I marts 2015 besluttede Socialudvalget at lave en forenkling af kommunens indsatser overfor

kriminelle og kriminalitetstruede voksne. Det tidligere Den Korte Snor+ (omdøbt til KIV -

Kriminalpræventiv Indsats for unge Voksne) blev slået sammen med Exitprogrammet til ét samlet

program, EXIT KK – Københavns Kommunes exitprogram.

Den korte snor+/KIV og Exitprogrammet havde før sammenlægningen i 2015 hver deres

finansiering. Bevillingen til KIV på 3,3 mio. kr. er blevet forlænget til 2021. Bevilling til

Exitprogrammet på 4,1 mio.kr. løber til og med 2019.

Da de to programmer er blevet lagt sammen til én indsats, søges der om en samlet bevilling på 3,3

mio. kr. i 2018 og 2019 og samlet 7,4 mio. kr. i 2020 og 2021.

52 af 60



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Drift af exit-programmet Service 4.399 4.399 4.399 4.399 17.596

Udgifter i alt 4.399 4.399 4.399 4.399 17.596

Evaluering/vurdering af effekt Evalueringer af EXIT KK viser, at EKI opnår positive resultater i form af en markant faldende

kriminalitetsrate og en væsentlig forbedret tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

blandt deltagerne i exitindsatserne. Analyse af data indsamlet på baggrund af den indledende

LS/RNR screening af deltagerne i EKIs exitindsatser viser, at de er præget af en massiv

kriminalitetshistorik, og der er stor risiko for tilbagefald til kriminalitet, og til andre tunge sociale

problemstillinger i øvrigt. En ekstern cost-benefit-analyse har tidligere estimeret, at der opnås en

samfundsøkonomisk gevinst på op til 298.000 kr. i gennemsnit pr. borger, der deltager i EKIs

exitindsatser1. Gevinsten blev udregnet ud fra den eksisterende succesrate på 40 pct., og

konklusionen blev således, at EKIs exitindsatser er gode samfundsøkonomiske investeringer.

Succeskriterier og resultater EXIT KK:

En reduktion på 40 pct. i andelen af deltagere, som bliver sigtet for ny alvorlig eller

personfarlig kriminalitet 1 år efter programforløbet er afsluttet

Resultaterne viser, at der er sket en reduktion på 48,1 pct. Succeskriteriet er således opnået. I

den forbindelse er det relevant at nævne, at 83,5 pct. af de deltagere, der afstår fra at begå ny

alvorlig eller personfarlig kriminalitet, også stopper med at begå mindre alvorlig

kriminalitet.

Mindst 50 pct. af deltagerne er tilknyttet ordinær uddannelse, ordinær beskæftigelse eller en

uddannelses- og/eller beskæftigelsesfremmende aktivitet 3 måneder efter programforløbet er

afsluttet

Resultaterne viser, at 49,7 pct. af deltagerne er tilknyttet ordinær uddannelse, ordinær

beskæftigelse eller en uddannelses- og/eller beskæftigelsesfremmende aktivitet 3 mdr. efter

udskrivning. Det fastsatte succeskriterium er således at betragte som opnået.

I den forbindelse er det relevant at fremhæve, at antallet af deltagere, der er tilknyttet

ordinær uddannelse eller ordinær beskæftigelse, er steget fra 16 til 51 deltagere.

I Tabel 1 ses det antal borgere, der årligt har været indskrevet i hhv. Exit KK og Rammemodellen.

Den enkelte borger kan optræde flere gange i opgørelsen, da programforløbets varighed kan strække

sig over flere år. I alt 91 borgere har været indskrevet i EKI i 2017. Heraf var 42 borgere fortsat

indskrevet pr. den 31. december 2017, hhv. 28 i Exit KK og 14 i Rammemodellen. Bevillingen er

normeret til 50 helårspladser.

1 Samfundsøkonomisk analyse af kriminalpræventive indsatser, Rambøll 2013

53 af 60

Tabel 2: ANTAL BORGERE I PROGRAMFORLØB pr år, 2010-2017

  2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

EXIT KK 62 77 55 56 52 38 48 57

RAMME 0 0 0 5 13 23 41 35

I ALT 62 77 55 61 65 61 89 91*

*Dette tal svarer ikke til summen af borgere i de to indsatser, idet én borger både var indskrevet i

Exit KK og i Rammemodellen i 2017.

Der har i perioden 2010-2017 været iværksat i alt 304 programforløb i EKI. Heraf er 43

programforløb genindskrivninger. De iværksatte programforløb fordeler sig som vist i Tabel 2.

Tabel 3: ANTAL IVÆRKSATTE PROGRAMFORLØB 2010-2017    

  2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 I ALT

EXIT 62 21 26 28 20 21 31 27 236

RAMME 0 0 0 5* 11 15 25 12 68

I ALT 62 21 26 33 31 36 56 39 304

*Den Nationale Rammemodel for Exit blev iværksat pr. 2013, hvorfor der ikke eksisterer data for

denne indsats før dette år.

I alt 262 programforløb er afsluttet pr. den 31. december 2017. De afsluttede programforløb fordeler

sig som vist i Tabel 3.

Tabel 4: ANTAL AFSLUTTEDE PROGRAMFORLØB 2010-2017

  2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 I ALT

EXIT KK 6 48 27 24 34 21 18 30 208

RAMME 0 0 0 3 5 7 18 21 54

I ALT 6 48 27 27 39 28 36 51 262

NB! De borgere, der har været indskrevet via Den Nationale Rammemodel indgår ikke i

effektafrapporteringen, da det organisatoriske ansvar for denne målgruppe ikke er placeret i EKI.


medarbejdere

Såfremt bevillingen til Exitprogrammet ophører, vil Københavns Kommune ikke længere kunne

tilbyde helhedsorienterede, tværfaglig og specifikt kriminalpræventive indsatser til borgere, der

ønske at lægge kriminalitet, herunder banderelateret kriminalitet, bag sig. Ligeledes vil Københavns

54 af 60

Kommune fremover ikke kunne understøtte den nationale rammemodel for Exit med den særlige

viden, erfaring og skræddersyede indsats, som kommunen kan i dag.

Såfremt bevillingen til exitprogrammet ophører, vil der skulle opsiges 10 medarbejdere.




Drift af exit-programmet SUD

Borgere med

sindslidelse –

3210

4.399 4.399 4.399 4.399 17.596

Udgifter i alt 4.399 4.399 4.399 4.399 17.596


Bydel og adresse





(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014 3.100 3.100 3.100 3.100


14

Budgetaftale 2015


15

Budgetaftale 2016 4.100 4.100 4.100 4.100


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

3.100 3.100 7.200 7.200 4.100 4.100

Budget 2019


55 af 60

Systematisk forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge for

borgere på socialpsykiatriske botilbud (indsats 49 i Sundhedsaftalen –

pilotprojekt). Udløb 0,6 mio. kr., behov ved videreførelse fra 2020 0,6

mio. kr.

[under udarbejdelse. Bevillingen er givet til et pilotprojekt. Ved

videreførelse vil det økonomiske behov forventeligt vokse]

56 af 60

Borgere med handicap LAVUK. Udløb 0,9 mio. kr., behov ved videreførelse fra 2020 0,9 mio. kr.

Baggrund

Denne bevilling giver et løft i serviceniveauet for københavnske borgere med handicap.

Voksenklubben Lavuk er et aftenåbent aktivitets- og samværstilbud til voksne med varigt nedsat

funktionsevne.

Socialforvaltningen indgik i februar 2014 en samarbejdsaftale med Voksenklubben Lavuk. Aftalen

indebærer, at Voksenklubben Lavuk skal modtage 90-100 københavnske borgere. Medlemstallet er

fleksibelt, idet det afhænger af borgernes behov for antal mødedage og behov for befordring. Som

udgangspunkt kan borgerne komme to dage i klubben, men nogle borgere kan have behov for flere

mødedage. Omkring halvdelen af Voksenklubbens medlemmer fra Københavns Kommune kan

tilbydes befordring. I 2018 benytter 130 københavnere Voksenklubben Lavuks tilbud to aftener

ugentligt.


Indhold

Medlemmer der benytter Voksenklubben Lavuk, får et pædagogisk fritidstilbud med indhold og

respekt for selvbestemmelse og en styrkelse at sociale færdigheder, ligesom der arbejdes med at

vedligeholde de færdigheder den enkelte allerede har.



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Dækning af kapacitetsbehov Service 860 860 860 860 3.440

Udgifter i alt 860 860 860 860 3.440

Evaluering/vurdering af effekt Lavuk støtter op om sociale relationer og tilbyder mange medlemsbestemte aktiviteter, fx en bred

vifte af muligheder for rejseaktivitet sammen med ligestillede. Derudover er tilbuddet med til at

holde en gruppe af de borgere, der benytter væk fra gademiljø og usunde relationer og hermed med

til at skærme borgerne fra fx at blive involveret i kriminalitet, misbrug o.l.

Tilgangen af nye borgere er i 2018 på 20, hvilket er en del mere end de 7 borgere, der oprindeligt

blev kalkuleret med. Det betyder, at det inden længe vil være nødvendigt at afvise københavnere,

der ønsker at benytte med henvisning til nuværende budgetramme.


medarbejdere

57 af 60

En konsekvens ved ophør af bevillingen vil betyde, at 43 af de københavnske medlemmer i

Voksenklubben Lavuk får deres tilbud opsagt ved udgangen af indeværende år. Udover dette vil ca.

8 deltidsmedarbejdere blive opsagt.




Dækning af

kapacitetsbehov SUD

Borgere med

handicap -

3220

860 860 860 860 3.440

Udgifter i alt 860 860 860 860 3.440




Nørrebro Østerbro X Brønshøj/Husum Vanløse Amager Vest


(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014 500 500 250 250


14

Budgetaftale 2015


15

Budgetaftale 2016 500 600 800 800


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

Budget 2019


500 500 750 850 800 800

58 af 60

Videreførelse af beskyttet beskæftigelse til borgere med handicap. Udløb

1,1 mio. kr., behov ved videreførelse fra 2020 1,1 mio. kr.

Baggrund

Der blev i forlængelse af budget 2012 oprettet 15 ekstra pladser i Socialforvaltningens tilbud om

beskyttet beskæftigelse (§ 103) på almindelige virksomheder (Jobshop). Jobshops opgave er at

etablere jobtilbud til handicappede og yde støtte i dette tilbud. Det kan fx være som kontor- eller

køkkenhjælpere eller som ansatte i lagerfunktioner i supermarkeder og varehuse. Bevillingen

omfatter tilbud til 15 borgere og beskæftiger 2,3 årsværk.


Indhold

Forslaget vil fastholde det nuværende niveau ift. matrikelløs beskæftigelse for borgere med

handicap. Formålet er at træne borger i konkret beskæftigelse. Målgruppen er borgere, der modtager

dagtilbud i forvaltningens regi, men som kan have gavn af et tilbud om matrikelløs beskyttet

beskæftigelse. Matrikelløs beskæftigelse giver den enkelte borger i beskyttet beskæftigelse

mulighed for at træne og afprøve det at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, samtidig med at de

modtager pædagogisk støtte og vejledning.



(1.000 kr. – 2020 p/l) Styrings-

område 2020 2021 2022 2023 I alt

Fortsættelse af bevilling Service 1.075 1.075 1.075 1.075 4.300

Udgifter i alt 1.075 1.075 1.075 1.075 4.300

Evaluering/vurdering af effekt Jobshop giver borgerne mulighed for at afprøve servicejob på det ordinære arbejdsmarked.

Herunder kundebetjening, kollegialt samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber. Dette med

henblik på at blive lært op og komme videre i job med løntilskud eller fastholde et job på det

ordinære arbejdsmarked.

Jobshop leverer i dag arbejdspladser til i alt 27 borgere med handicap, hvoraf 15 pladser finansieres

ved nærværende bevilling. Derudover leverer jobshop med anden finansiering afklaringspraktikker

til jobmatch som samarbejder med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen for at arbejdsprøve

borgere med handicap der skal vurderes til flexjob eller andet, de har gennemsnit 3-4

afklaringspraktikker kørende hele året rundt.

59 af 60


medarbejdere

Det vil ikke være muligt at drive jobshop videre uden fortsat bevilling. Dermed vil jobtræning og

afklaring for de 15 borgere skulle afsluttes, ligesom de mange i afklaringsforløb ikke vil kunne

fortsætte. Der vil skulle afskediges 2-3 medarbejdere.

Målgruppen af borgere med handicap vil miste en træningsbane på det ordinære arbejdsmarked som

kommunen ikke har andre af. Det vil betyde, at de 15 borgere skal i beskyttet beskæftigelse på

andre tilbud i kommunen.




Fortsættelse af bevilling SUD

Borgere med

handicap -

3220

1.075 1.075 1.075 1.075 4.300

Udgifter i alt 1.075 1.075 1.075 1.075 4.300


Bydel og adresse





(1.000 kr., løbende p/l) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Budgetaftale 2014


14

Budgetaftale 2015


15

Budgetaftale 2016 1.000 1.000 1.000 1.000


16

Budgetaftale 2017


17

Budgetaftale 2018


18

60 af 60

Budget 2019


1.000 1.000 1.000 1.000

Documents

Bilag 2a - Notat om bevillinger der udløber i 2019 med … · 2019. 2. 26. · Bilag 2a - Notat om bevillinger der udløber i 2019 med genfinansieringsbehov Bilaget præsenterer