24
BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK BIOTEKNOLOGI MILJØTEKNOLOGI 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 3 ½ -ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE

BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

  • Upload
    others

  • View
    5

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

B I O L O G IB I O T E K N O L O G I

K E M IK E M I T E K N O L O G I

M E D I C I N S K B I O T E K N O L O G IM I L J Ø T E K N O L O G I

3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE

3 ½ -ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE

2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE

Page 2: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

UDDANNELSERNES OPBYGNING

BACHELORUDDANNELSEN

En bacheloruddannelse er et sammenhængende uddannelsesforløb på

3 år, som giver dig en bachelorgrad. Med en bachelor kan du læse videre

på en kandidatuddannelse og derved få en kandidatgrad.

KANDIDATUDDANNELSEN

En kandidatuddannelse er en toårig overbygning på en bachelor-

uddannelse. Den afsluttes med et speciale og giver dig en kandidatgrad

efter bestået eksamen.

DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN

En diplomingeniøruddannelse varer 3 ½ år. De første 5 semestre af

uddannelsen foregår på universitetet som en kombination af kurser

og projektarbejde, mens 6.-7. semester, der er det afsluttende år

på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af

kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Med

en diplomingeniøruddannelse kan du vælge enten at søge ud på

arbejdsmarkedet eller læse videre på en kandidatuddannelse og derved

få en kandidatgrad.

BACHELOR 3 ÅR

DIPLOMINGENIØR 3½ ÅR

KANDIDAT 2 ÅR

I N D H O L D

INDLEDNING 3

UDDANNELSERNES OPBYGNING 3

BACHELORUDDANNELSER 4

Biologi 4

Bioteknologi 6

Kemi 8

Kemiteknologi 10

Miljøteknologi 12

DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE

Kemi og Bioteknologi 14

KANDIDATUDDANNELSER 15

Biologi, cand.scient. 15

Biotechnology, civilingeniør 16

Chemistry, civilingeniør 17

Environmental Engineering, civilingeniør 18

Environmental Engineering, cand.scient.tech. 19

Kemi, cand.scient. 20

Medical Biotechnology, civilingeniør 21

PROBLEMBASERET

LÆRING OG TEAMWORK 22

AT LÆSE I AALBORG 23

OPTAGELSE OG KONTAKT 24

Page 3: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

3

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

På uddannelserne i Miljøteknologi kommer du til at arbejde med

miljø både i relation til menneskeskabte systemer som byer, industri

og landbrug og i relation til naturlige systemer som vandløb, søer og

havet. Uddannelserne er tværfaglige og kombinerer fagområderne

kemi, fysik, bioteknologi og biologi. Som miljøingeniør kan du få

job i kommuner og regioner, hvor du eksempelvis kan arbejde med

miljøtilsyn, naturgenopretning eller håndtering

af forureningssager. Du kan også vælge en

karriere i det private erhvervsliv hos

et rådgivende ingeniørfirma eller i

industrien.

F LY T V E R D E N F R AV I D E N S K A B T I L VÆ K S T

PÅ AALBORG UNIVERSITET UDBYDER VI EN RÆKKE UDDANNELSER

INDEN FOR BIOLOGI, KEMI, MILJØ OG BIOTEKNOLOGI. FÆLLES FOR UDDANNELSERNE ER,

AT DE ALLE BESKÆFTIGER SIG MED LIVETS BYGGESTEN.

Uddannelserne i Biologi giver dig indsigt i biologiens mangeartede

facetter, og du introduceres til alt lige fra de mindste byggesten, over

komplekse økosystemer, til livets tidsmæssige udvikling. Foruden

faglig indsigt og viden lærer du også at gennemskue, hvordan

samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige prioriteringer påvirker

vores miljø. Du bliver i stand til at undervise i og arbejde med biologi og

til at løse nationale og internationale problemstillinger inden for natur

og miljø både i den private og i den offentlige sektor.

Uddannelserne i Bioteknologi arbejder på tværs af faggrænserne

mellem biologi, kemi og ingeniørvidenskab og handler om at forstå

og udnytte livets forskellige byggesten. Som bioteknologiingeniør vil

du blandt andet kunne beskæftige dig med udvikling og produktion

baseret på mikrobielle og enzymatiske processer i den bioteknologiske

og farmaceutiske industri. Du kan også arbejde med bioteknologisk

analyse eller moderne diagnosticeringsmetoder og varetage forskning,

innovation, projektledelse og undervisning.

På uddannelserne inden for Kemi får du kendskab

til molekyler og deres indbyrdes vekselvirkninger

og til hvordan, man udnytter molekylær viden

til at designe og bygge nye materialer.

Som kemiker eller kemiingeniør kan du

vælge at arbejde i industrien, hvor du

fx kan arbejde i den kemiske industri,

medicinal- eller olieindustrien eller

i den offentlige forvaltning. Her

kan du bl.a. arbejde med udvikling

af nye materialer, optimering af

kemisk produktion eller tilsyn med

kvalitet af fødevarer. Som kemiker

kan du desuden undervise på de

gymnasiale uddannelser.

Page 4: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

4

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

Ny biologisk viden gør os klogere på den levende verden, der omgiver

os, og som vi selv er en del af, og er i dag med til at danne baggrund for,

hvordan vi handler inden for en række vigtige områder i vores sam-

fund - fx inden for undervisning, miljø, naturbevaring, jordbrug,

fiskeri og medicin.

Biologiuddannelsen ved Aalborg Universitet er en nytænkning

af de traditionelle biologiuddannelser: du får ikke kun

indgående indsigt i biologiske systemer, du bliver også

udrustet med nyttige redskabsfag, der hjælper dig til at

gennemskue, hvordan samfundsmæssige, økonomiske og

miljømæssige prioriteringer påvirker det danske miljø.

LABORATORIEARBEJDE

Biologiuddannelsen er i høj grad baseret på eksperimentelt

laboratoriearbejde. I laboratoriet lærer du at designe og

tilrettelægge forsøg, at analysere biologiske problemstillinger

og at beskrive resultaterne af forsøgene. I laboratoriet vil du bl.a.

kunne studere gener og biokemiske reaktioner, mikroorganismers

fysiologi og økologi, planter, fisk og andre større dyr, samt den

menneskelige fysiologi.

FELTARBEJDE

Biologi er studiet af den levende natur, og uddannelsen bringer dig ud til

en række forskellige biotoper, hvor du vil få lejlighed til at udføre praktisk

feltarbejde både i akvatiske miljøer og på land.

Som studerende på Biologi har du blandt andet mulighed for at skrive

projekter i samarbejde med Aalborg Zoo.

1. SEMESTER

FELTBIOLOGI

1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du

til at undersøge og beskrive et afgrænset system som fx et vandområde,

et hedeareal eller en skov, som er blevet påvirket af for mange

næringsstoffer. Du følger desuden kurser inden for algebra og kemi.

2. SEMESTER

EKSPERIMENTEL ØKOFYSIOLOGI ELLER HUMAN BIOLOGI

På 2. semester kan du vælge enten at arbejde med økofysiologi eller

human biologi. I kurserne lærer du om almen biologi, videnskabsteori og

matematik. I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og alt efter

hvad du vælger, kan du enten arbejde med fysiologiske tilpasninger hos

udvalgte dyr eller planter til livet i bestemte miljøer, eller med organer,

væv eller celler af menneskelig eller anden oprindelse.

3. SEMESTER

MIKROBIEL ØKOLOGI

3. semester handler om mikrobiel økologi. I projektet arbejder du med

en mikrobiel økologisk problemstilling som fx mikroorganismernes

samspil med det omgivende miljø, betydningen af mikroorganismer

for stofomsætning i forskellige miljøer, eller samspillet mellem flere

grupper af mikroorganismer. Kurserne på dette semester omhandler

kemi, mikrobiologi og evolution.

4. SEMESTER

EKSPERIMENTEL ØKOLOGI OG ØKOTOKSIKOLOGI

Projektet på 4. semester tager udgangspunkt i en problemstilling

knyttet til en konkret organisme, stofgruppe eller stressfaktor, hvor du

laver en vurdering af eksponering af mulige biologiske effekter. Du følger

desuden kurser inden for statistik, biokemi, økologi og økotoksikologi.

B I O L O G IB A C H E L O R U D D A N N E L S E N

Page 5: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

5. SEMESTER

POPULATIONSBIOLOGI

På 5. semester er omdrejningspunktet populationsbiologi. På semesteret

følger du kurser inden for zoologi, dyre- og plantefysiologi og botanik.

Kursernes indhold integreres i projektet, hvor du arbejder med et

afgrænset økosystem, hvori en eller flere arter identificeres og deres

rolle belyses.

6. SEMESTER

BACHELORPROJEKT

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du dig

i et emne, som ligger i naturlig forlængelse af de tidligere semestre. Du

følger desuden kurser inden for søernes oceangeografi, marin biologi og

industriel mikrobiologi og levnedsmiddelkemi.

VIDERE TIL KANDIDATUDDANNELSEN

Med en bachelor i Biologi kan du læse videre på kandidatuddannelserne

i Biologi (se side 15) og Environmental Engineering (Miljøteknologi) (se

side 19).

BIOLOGI SOM SIDEFAG ELLER CENTRALT FAG

- EN DEL AF GYMNASIELÆRERUDDANNELSEN

Du kan kombinere Biologiuddannelsen med andre uddannelser. Når du

læser Biologi som sidefag, bliver du introduceret til biologiens centrale

fagområder – fx mikrobiologi, biokemi, molekylærbiologi, genetik,

plantebiologi, zoologi og økologi. Du bliver også undervist i

kemi, matematik, statistik og bioinformatik. Når du

afslutter din sidefagsuddannelse i Biologi, vil

du blandt andet kunne undervise i biologi på

gymnasiet.

Det er også muligt at læse Biologi som

centralt fag og vælge sidefag på en af

de andre gymnasielæreruddannelser.

Jeg valgte Biologi på AAU, fordi jeg gerne vil arbejde med biologien frem for kun at læse om den i en bog.

På AAU laver vi et projekt hvert se-mester, hvor vi laver forsøg ude i den virkelige verden, og dermed får vi et indtryk af, hvordan livet som biolog er. Man kommer også vidt omkring med projekter og har selv indflydelse på, hvad det skal indeholde. Vi har både været i skoven og fange mus, arbejdet med et fiskedambrug og med truede padder i vandhuller. Projekterne giver desuden mulighed for at arbejde sammen med fremtidige arbejds- givere, så man kan se, hvilke opgaver man kan komme til at arbejde med, når man er færdig med studiet.

Morten LarsenTidligere studerende på Biologi

Page 6: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

6

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

På bacheloruddannelsen i Bioteknologi kommer du til at arbejde på

tværs af faggrænserne mellem biologi, kemi og ingeniørvidenskab. Du

opnår et bredt kendskab til livets byggesten som proteiner og DNA. Du

lærer at arbejde i laboratorier og får stor praktisk erfaring inden for den

procesorienterede del af bioteknologien.

LABORATORIEARBEJDE

Uddannelsen er i høj grad baseret på eksperimentelt laboratoriearbejde.

I laboratoriet lærer du at designe og tilrettelægge forsøg, at analysere

problemstillinger og at beskrive resultaterne af forsøgene. Du lærer bl.a.

at dyrke naturlige og genmodificerede mikroorganismer og planter samt

at fremstille proteiner og andre biologiske molekyler.

1. SEMESTER

ENZYMER OG ENZYMTEKNOLOGI

1. semester handler om enzymer og enzymteknologi. I projektarbejdet

beskæftiger du dig med et eller flere enzymer, som er relevante

for den bioteknologiske eller farmaceutiske industri, miljøet

eller sundhedssektoren. Du kan fx fokusere på produktion af

bioetanol eller biodiesel eller på enzymer tilsat vaskepulver

eller fødevarer. På semesteret følger du kurser inden for

bl.a. kemi og algebra.

2. SEMESTER

HUMAN BIOLOGI

På 2. semester arbejder du med human biologi. I

kurserne lærer du om almen biologi, videnskabsteori

og calculus. I projektarbejdet integreres kursernes

indhold, og du arbejder med organer, væv eller celler

af menneskelig eller anden oprindelse med fokus på fx

ernæring, diagnostik eller arvelige sygdomme.

3. SEMESTER: EKSPERIMENTEL BIOTEKNOLOGI

3. semester fokuserer på eksperimentel bioteknologi. I

projektet arbejder du med celler eller bakterier – enten med

fokus på specifikke organismers samspil med det omgivende

miljø, eller med komponenterne i et udvalgt systems vækstbetingelser

og stofomsætning. Semesteret byder på kurser inden for kemi og

bioteknologi.

4. SEMESTER: BIOTEKNOLOGISK ANALYSE

4. semester har fokus på bioteknologisk analyse. I løbet af projektarbejdet

skal du i laboratoriet og producere data, som vil kunne anvendes til

løsning af problemer i produktions-, udviklings - eller miljømæssige

sammenhænge. Du følger desuden kurser i statistik, bio- og levneds-

middelkemi og mikrobiologi.

B I O T E K N O L O G I B A C H E L O R U D D A N N E L S E N

CIVILINGENIØR

Page 7: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

5. SEMESTER

HOMOGENE BIOPROCESSER ELLER DESIGN OG

DIMENSIONERING AF PROCESANLÆG

På 5. semester kan du vælge enten at arbejde med homogene

bioprocesser eller design og dimensionering af procesanlæg. I kurserne

lærer du om reaktor- og procesmodellering, kemiske enhedsoperationer

og dataopsamling. I projektarbejdet integreres kursernes indhold. Alt

efter hvad du vælger, kan du enten arbejde med enzymatiske eller

mikrobielle processer til produktion af fx bioteanol, fødevarer, naturlige

farvestorffer, enzymer eller rekombinante proteiner.

6. SEMESTER

BACHELORPROJEKT

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du

dig i et emne, som handler om heterogene processer, og ligger i naturlig

forlængelse af de tidligere semestre. Du følger desuden kurser inden for

identifikation af molekyler og modellering.

VIDERE TIL KANDIDATUDDANNELSEN

Med en bachelor i Bioteknologi kan du læse videre på civilingeniør-

uddannelsen i Biotechnology (Bioteknologi) (se side 16).

Mit valg faldt naturligt på Aalborg Universitet, fordi jeg havde hørt meget godt om universitetets model for problembaseret læring.

Det mest spændende ved at starte på Aalborg Universitet var, at man, allerede på de første semestre, gik i gang med at arbejde med projekter med reelle problemstillinger og fik frihed til at finde sine egne løsninger. På 7. semester valgte jeg at tage til Australien i godt et år, hvor jeg arbejdede inden for medicinsk bioteknologi hos en australsk forsk- ningsorganisation (CSIRO). Det var utroligt spændende, og jeg erfarede, at Aalborg-modellen med projekt- orienteret læring var enormt anven-delig og havde givet mig mange vigtige værktøjer både i forhold til selvstændigt og gruppeorienteret arbejde. Arbejdet førte til deltagelse i en international konference i Schweiz (Nanobio 2010) samt udgivelse af en artikel i et anerkendt internationalt tidsskrift (Biomaterials). Anders Bundgård SørensenTidligere studerendepå Bioteknologi

Page 8: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

8

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

På uddannelsen i Kemi fordyber du dig i kemiens grundlæggende

discipliner som fx organisk kemi, fysisk kemi og uorganisk kemi. I løbet

af uddannelsen lærer du bl.a. om, hvordan man kan forbedre og målrette

virkningen af medicinske præparater og nye keramiske materialer, der

fx kan bidrage til energibesparelser og CO2-reduktion.

LABORATORIEARBEJDE

I løbet af uddannelsen bliver du undervist både teoretisk og praktisk, og du

kommer til at arbejde med industrielle og forskningsrelevante projekter.

Undervejs laver du spændende kemiske laboratorieforsøg, lærer om

kemiens historie og får øvelse i at anvende kemiske enhedsoperationer

til oprensning af alt fra små molekyler til større partikler. På den måde

får du en indgående forståelse af kemi som fag.

1. SEMESTER

KEMI I SAMMENSATTE SYSTEMER

På 1. semester er der fokus på kemi i sammensatte systemer. Du følger

kurser inden almen kemi og algebra, og indholdet fra disse kurser

integreres i projektarbejdet, hvor du i laboratoriet undersøger en kemisk

problemstilling.

2. SEMESTER

KEMISK LIGEVÆGT

2. semester handler om kemisk ligevægt. I projektet arbejder du med en

kemisk eller miljøteknologisk problemstilling, hvor du fx kan beskæftige

dig med de problemstillinger, der findes i forhold til syre-base ligevægte.

På dette semester følger du kurser inden for almen biologi, calculus og

videnskabsteori.

3. SEMESTER

KEMISKE PROCESSER

Kemiske processer er omdrejningspunktet på 3. semester, og i

projektarbejdet kommer du til at arbejde eksperimentelt med industrielle

kemiske processer. Du lærer separations- og analyseteknikker og at

tilrettelægge, gennemføre og afrapportere eksperimentelt arbejde.

Semesteret byder på kurser i fysisk kemi og transportprocesser,

analysemetoder, og organisk og uorganisk kemi.

4. SEMESTER

KEMISK ANALYSE

På 4. semester arbejder du med kemisk analyse. Projektarbejdet tager

udgangspunkt i et kemisk problem, hvor du skal producere data, som

vil kunne anvendes til løsning af problemer i produktions-, udviklings-

eller miljømæssige sammenhænge. Projektet understøttes af kurser,

som handler om identifikation af molekyler, opløsningers strukturer og

laboratorieøvelser.

5. SEMESTER

SOL-GEL-TEKNIKKER

5. semester handler om sol-gel-teknikker. I projektet kan du fx arbejde

du med, hvordan man ved hjælp af fotokatalysatorer kan optimere

nedbrydningen af organiske forureningskomponenter i industrielt

afløbsvand. Kurserne på dette semester omhandler uorganisk kemi, og

reaktor- og procesmodellering.

6. SEMESTER

BACHELORPROJEKT

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du dig

i et emne, som ligger i naturlig forlængelse af de tidligere semestre. Du

følger desuden kurser inden for bl.a. videregående organisk kemi.

K E M IB A C H E L O R U D D A N N E L S E N

Page 9: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

VIDERE TIL KANDIDATUDDANNELSEN

Med en bacheloruddannelse i Kemi kan du læse videre på Cand.scient.-

uddannelsen i Kemi (se side 20).

SIDEFAG I KEMI

- EN DEL AF GYMNASIELÆRERUDDANNELSEN

Du kan kombinere Kemiuddannelsen med andre uddannelser. Når du

læser Kemi som sidefag, bliver du introduceret til kemiens centrale

fagligheder. Når du afslutter din sidefagsuddannelse i Kemi, vil du blandt

andet kunne undervise i kemi på gymnasiet.

Det er også muligt at læse Kemi som centralt fag og vælge sidefag på

en af de andre gymnasielæreruddannelser.

Sidefaget i Kemi består af tre til fire semestre

(afhængig af kombination), hvor du bl.a. kommer

til at arbejde med organisk syntese, teoretisk

og praktisk organisk kemi, apparaturteknik,

uorganisk kemi og analytisk kemi. Du får

også undervisning i teoretisk og praktisk

polymerkemi og materialekemi. På hvert

semester udarbejder du et projekt, hvori

du kombinerer din teoretiske viden med en

praktisk problemstilling.

Som kemistuderende på AAU er der mulighed for at arbejde med projekter, som er både relevante og fagligt udfordrende.

Som kemistuderende kan du arbejde med design af materialer, design af medicin, design af fødevarer, oprensning af diverse systemer som fx spildevand og med styring af processer osv. Der er ingen grænser for, hvad man kan lave som kemiingeniørstuderende, og det er også denne diversitet, som gør Kemi spændende.

Min gruppe har arbejdet med at designe organiske solceller på et molekylært plan. Vi har også lavet analysemetoder til at determinere forskellige sukkerenheders koncen-trationer i forskellige systemer og været med til at designe en polymer til et drug release system (afgivning af medicin i fx blodbanen). Rasmus Guldbæk BrandtTidligere studerende på Kemi

Page 10: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

1 0

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

På bacheloruddannelsen i Kemiteknologi arbejder du med mange af

fremtidens løsninger. På uddannelsen lærer du om de teknikker, som

er med til at sikre rent vand, fremstille miljøvenlig energi og udvikle

nye materialer til fx solceller, cement og glas. Du får et indgående

kendskab til kemiingeniørens grundfag – den organiske og uorganiske

kemi, analytisk og fysisk kemi og ikke mindst kemiteknik.

LABORATORIEARBEJDE

I løbet af uddannelsen lærer du at udføre eksperimentelt arbejde

i laboratorierne og bruge din teoretiske viden og eksperimentelle

færdigheder til at udføre projektarbejde.

1. SEMESTER

KEMITEKNIK

På 1. semester er der fokus på kemiteknik. Du følger kurser

inden for almen kemi og algebra, og indholdet fra disse kurser

integreres i projektarbejdet, hvor du i laboratoriet undersøger

en kemisk problemstilling.

2. SEMESTER

KEMISK LIGEVÆGT

2. semester handler om kemisk ligevægt. I projektet

arbejder du med en kemisk eller miljøteknologisk

problemstilling, hvor du fx kan beskæftige dig

med de problemstillinger, der findes i forhold til

syre-base ligevægte. På dette semester følger

du kurser inden for almen biologi, calculus og

videnskabsteori.

3. SEMESTER

KEMISKE PROCESSER

Kemiske processer er omdrejningspunktet på 3.

semester, og i projektarbejdet kommer du til at

arbejde eksperimentelt med industrielle kemiske

processer. Du lærer separations- og analyseteknikker

og at tilrettelægge, gennemføre og afrapportere

eksperimentelt arbejde. Semesteret byder på kurser

i fysisk kemi og transportprocesser, analysemetoder,

organisk og uorganisk kemi.

K E M I T E K N O L O G IB A C H E L O R U D D A N N E L S E N

CIVILINGENIØR

Page 11: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

4. SEMESTER

KEMISK ANALYSE

På 4. semester arbejder du med kemisk analyse. Projektarbejdet tager

udgangspunkt i et kemisk problem, hvor du skal producere data, som

vil kunne anvendes til løsning af problemer i produktions-, udviklings-

eller miljømæssige sammenhænge. Projektet understøttes af kurser,

som handler om identifikation af molekyler, opløsningers strukturer og

laboratorieøvelser.

5. SEMESTER

DESIGN OG DIMENSIONERING AF PROCESANLÆG

5. semester handler om design og dimensionering af procesanlæg

eller homogene bioprocesser. I projektet arbejder du med forskellige

enhedsoperationer. Du kan fx undersøge, hvordan man ved hjælp

fotokatalysatorer kan optimere nedbrydningen af organiske for-

ureningskomponenter i industrielt afløbsvand. Kurserne på dette

semester omhandler uorganisk kemi og reaktor- og procesmodellering.

6. SEMESTER

BACHELORPROJEKT

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du

dig i et emne, som ligger i naturlig forlængelse af de tidligere semestre.

I kurserne arbejder du videre med de kemiske enhedsoperationer,

processer og modellering.

VIDERE TIL KANDIDATUDDANNELSEN

Med en bacheloruddannelse i Kemiteknologi kan du læse videre på

civilingeniøruddannelsen i Chemistry (Kemi) (se side 17).

Jeg valgte at studere på AAU primært på grund af gruppearbejdet, da det er en meget tiltalende arbejdsform, der bliver anvendt på arbejdspladser. Det er en af de faktorer, som gør en AAU-ingeniør mere attraktiv.

At studere på AAU er fedt både fagligt og socialt. Undervisningen og projekterne er spændende, og det er én selv og gruppen, som bestemmer, hvilken retning projektet skal tage.

I tidligere projekter har jeg blandt andet arbejdet med fjernelse af salte fra biodieselaffald og med optimering af drikkevandsrenselse ved fjernelse af arsen.

Kemiteknologi er et fedt studium, da det giver en forståelse af hver-dagsting, og hvordan verden hænger sammen. Kristian B. KnudsenTidligere studerendepå Kemiteknologi

Page 12: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

1 2

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

På bacheloruddannelsen i Miljøteknologi får du indgående viden om

de metoder, processer og teknologier, som anvendes inden for

miljøområdet. Du får mulighed for at arbejde med miljø både

i relation til byer, industri og landbrug samt vandløb, søer

og hav. Du lærer, hvordan man håndterer en pludselig

opstået forureningssituation som fx forurening af

badevand eller drikkevand.

LABORATORIEARBEJDE

På uddannelsen klædes du på til at udføre

eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i

felten og til at bruge din teoretiske og ekspe-

rimentelle viden i arbejdet med samfunds-

mæssige miljøudfordringer.

1. SEMESTER

BYENS FORURENING ELLER

FELTBIOLOGI

På 1. semester kan du vælge enten at arbejde

med byens forurening eller feltbiologi. I kurserne

lærer du bl.a. om almen kemi og algebra. I

projektarbejdet integreres kursernes indhold. Alt

efter hvad du vælger, kan du enten arbejde med kilder

til urban forurening eller med undersøgelse og beskrivelse

af et afgrænset økosystem, som er påvirket af menneskets

adfærd.

2. SEMESTER

MILJØTEKNOLOGISKE SENSORER

2. semester handler om miljøteknologiske sensorer. I projektet arbejder

du med miljøteknologiske problemstillinger, hvor du fx kan beskæftige

dig med at påvise giftige stoffer med biosensorer. På dette semester

følger du kurser inden for biologi, calculus og videnskabsteori.

3. SEMESTER

EKSPERIMENTEL MILJØTEKNOLOGI

Miljøtekniske problemstillinger er omdrejningspunktet på 3. semester, og

i projektarbejdet kan du fx arbejde eksperimentelt med organismernes

samspil med det omgivende miljø. Semesteret byder på kurser i

afløbsteknik og hydraulik, mikrobiologi og kemi.

4. SEMESTER

MILJØVURDERING, ØKOLOGI ELLER KEMISK ANALYSE

4. semester byder på en række valgmuligheder. I projektet kan du vælge

at fordybe dig i enten miljøvurdering, økologi eller kemisk analyse.

Uanset dit valg af projektemne støttes dit projektarbejde op af kurser

inden for statistik, økologi og miljøvurdering.

M I L J Ø T E K N O L O G IB A C H E L O R U D D A N N E L S E N

CIVILINGENIØR

Page 13: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

5. SEMESTER

VANDETS CYKLUS – INDVINDING OG AFLEDNING

5. semester er også karakteriseret ved en høj grad af valgfrihed, og du

har mulighed for at vælge mellem kurser og projekttemaer inden for det

overordnede tema ”vandets cyklus”.

6. SEMESTER

BACHELORPROJEKT

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du

dig i et emne, som ligger i naturlig forlængelse af de tidligere semestre.

Du følger desuden kurser inden for bl.a. regn- og spildevand og

procesmodellering.

VIDERE TIL KANDIDATUDDANNELSEN

Med en bacheloruddannelse i Miljøteknologi kan du læse videre på

civilingeniøruddannelsen i Environmental Engineering (Miljøteknologi)

(se side 18).

Jeg valgte at blive miljøingeniør, fordi jeg mener, verden har brug for mennesker, der kan tænke i bæredygtige løsninger inden for alt.

Som miljøingeniørstuderende foku-serer du ikke udelukkende på et lille emne, men får en bred viden om, hvordan menneskets aktiviteter påvirker naturen, og hvordan der kan rettes op på de skader, der er blevet forvoldt. Samtidig lærer man, hvordan vi kan anvende naturen på den mest optimale og bæredygtige måde, så der både tages hensyn til industrien og naturen.

Jeg syntes, at det er fedt, at studiet er bygget op om gruppearbejde, hvorved man lærer meget om sig selv, og om hvordan man får gruppearbejde til at fungere. Dette er en god kompetence at tage med videre efter studiet.

Mathilde Riddermann LaursenTidligere studerende på Miljøteknologi

Page 14: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I O G B I O T E K N O L O G I D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

1 4

Diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi udbydes

med specialiseringer i Miljøteknik, Kemi og Bioteknologi.

Specialiseringen i Miljøteknik følger bacheloruddannelsen

i Miljøteknologis 1.-5. semester. Specialiseringen i Kemi

følger bacheloruddannelsen i Kemiteknologis 1.-5. semester.

Specialiseringen i Bioteknologi følger bacheloruddannelsen i

Bioteknologis 1.-5. semester.

Uddannelsens 6.-7. semester, der er det afsluttende år på

diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af

kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt.

Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i

samarbejde med den virksomhed, hvori de har været i praktik.

Page 15: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

1 5

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

B I O L O G IC A N D . S C I E N T.

Kandidatuddannelsen i Biologi bygger videre på din viden fra

bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen giver dig et indgående

kendskab til en række af de avancerede teknikker, der benyttes inden

for det biologiske felt i relation til miljø, naturbevaring, jordbrug, fiskeri

og medicin.

1. OG 2. SEMESTER

MOLEKYLÆRBIOLOGI, BIOTEKNOLOGI OG

NATURFORVALTNING

På uddannelsens første år får du et indgående kendskab til mange af de

nye avancerede teknikker, der i dag anvendes inden for molekylærbiologi,

bioteknologi og naturforvaltning. Der er valgfrie kurser i bioteknologiske

eller miljørelaterede fag, som giver dig en faglig profil, der kan understøtte

det speciale, som du skriver på det andet år af uddannelsen. I kurserne

lærer du bl.a. om proteinkemi, vandforurening og danske naturtyper.

I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan bl.a. skrive

projekter om molekylærbiologi, bioteknologi og naturforvaltning.

3. OG 4. SEMESTER

LANGT KANDIDATSPECIALE ELLER

INDIVIDUELT 3. SEMESTER

På uddannelsens andet år skriver du projekt inden for et selvvalgt emne.

Specialeprojektet kan deles i to individuelle projekter eller udføres som

ét langt projekt. Projektet laves typisk i tilknytning til et igangværende

forskningsprojekt på universitetet eller i samarbejde med et andet

universitet eller forskningsinstitution.

UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD

Som studerende på kandidatuddannelsen i Biologi har du mulighed for

at komme på et relevant virksomheds- eller udlandsophold i forbindelse

med specialeprojektet. Der er også mulighed for at følge semestre

ved udenlandske universiteter forud for specialet i fx USA, Australien,

Tanzania eller England.

SIDEFAG I BIOLOGI

(EN DEL AF GYMNASIELÆRERUDDANNELSEN)

Du kan kombinere Biologiuddannelsen med andre uddannelser ved

Aalborg Universitet. Når du læser Biologi som sidefag, bliver du

introduceret til biologiens centrale fagområder – fx mikrobiologi,

biokemi, molekylærbiologi, genetik, plantebiologi, zoologi og økologi. Du

bliver også undervist i kemi, matematik, statistik og bioinformatik. Når

du afslutter din sidefagsuddannelse i Biologi, vil du blandt andet kunne

undervise i biologi på gymnasiet.

JOB OG KARRIERE

Med en uddannelse i Biologi kan du bl.a. undervise i biologi i gymnasiet.

Biologi kan kombineres med andre uddannelser, så du får præcis den

faglige undervisningsprofil, du ønsker.

Som biolog kan du også blive ansat hos miljømyndighederne i

stat og kommune, eller du kan blive miljørådgiver eller forsker på

undervisningsinstitutioner, i analyselaboratorier, offentlige myndigheder

og private virksomheder - eller noget helt andet.

En uddannelse i Biologi kan pga. sin

alsidighed åbne døre mange steder.

Page 16: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

B I O T E C H N O L O G YC I V I L I N G E N I Ø R

ENGELSK-SPROGET

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

1 6

Civilingeniøruddannelsen i Biotechnology (Bioteknologi) giver

dig en bred vifte af kompetencer; fra dyrkning af naturlige og

genmodificerede mikroorganismer og planter, over fremstilling

af proteiner og andre biologiske molekyler, til anvendelse af

avancerede teknikker til karakterisering af gener såvel som

hele genomer og proteomer og specifikke proteiner og deres

virkemåde. Du bliver i stand til at udvikle nye teknikker og

produkter på baggrund af bakterier, svampe og planter.

1. OG 2. SEMESTER

MOLEKYLÆRBIOLOGI OG PROTEINKEMI

Uddannelsens to første semestre har fokus på molekylærbiologi

og proteinkemi. Du følger bl.a. kurser inden for i mikrobiel

bioteknologi, proteinkemi og molekylærbiologi og bioinformatik.

I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan bl.a.

skrive projekt om emner som eksperimentiel molekylærbiologi

og proteinteknologi.

3. OG 4. SEMESTER

LANGT KANDIDATSPECIALE ELLER

INDIVIDUELT 3. SEMESTER

På uddannelsens andet år skriver du projekt inden for et

selvvalgt emne. Specialeprojektet udføres normalt som ét langt

projekt i tilknytning til et igangværende forskningsprojekt på

universitetet eller i samarbejde med et andet universitet eller

forskningsinstitution.

UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD

På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed

for at komme på et virksomhedsophold. Du kan også

vælge at tilbringe et semester på et universitet i udlandet.

Mange studerende samarbejder med andre universiteter

eller virksomheder i deres specialeprojekt og kombinerer

specialeprojektet med et udlandsophold. Studerende på

Biotechnology har fx lavet biosyntese af naturlige aromastoffer

ved Danisco, andre har arbejdet med udvikling af husstands-

biogasanlæg på Madagaskar gennem Danida.

JOB OG KARRIERE

Som bioteknologiingeniør vil du blandt andet kunne beskæftige

dig med udvikling og produktion baseret på mikrobielle og

enzymatiske processer i den bioteknologiske og farmaceutiske

industri. Du kan også arbejde med bioteknologisk analyse-

og produktionsmetoder eller varetage projektledelse og

undervisning. Du har også mulighed for at fortsætte på

universitetet som ph.d.- studerende.

Page 17: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

1 7

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

C H E M I S T R YC I V I L I N G E N I Ø R

På civilingeniøruddannelsen i Chemistry (Kemi) beskæftiger du dig

med studiet af nye materialer, nye separationsmetoder og syntese af

nye stoffer, hvilke er metoder, som blandt andet bruges til anvendelse i

medikoteknik og i bygnings- og fødevareindustrien. Uddannelsen giver

dig et bredt fundament til at kunne løse relevante problemstillinger i

industrien.

1. SEMESTER

MATERIALETEKNOLOGI

På første semester arbejder du med fremstilling og bearbejdning af

materialer. Der er også fokus på udviklingen af fremtidens materialer

som fx stærke glasfibre til vindmøller og isoleringsmaterialer. Du

følger kurser i bl.a. materialekemi og kemiske undervisningsforsøg,

og i projektarbejdet kan du beskæftige dig med udvikling af stærkt

overfladeglas til smartphones.

2. SEMESTER

MAKROMOLEKYLÆR KEMI

På andet semester arbejder du med design og fremstilling af naturlige og

syntetiske polymerer til brug i fx medicinalindustrien. Du følger kurser i

bl.a. polymerkemi, supramolekylær kemi og kulhydratkemi.

3. OG 4. SEMESTER

LANGT KANDIDATSPECIALE ELLER

INDIVIDUELT 3. SEMESTER

På 3. og 4. semester fordyber du dig i dit afgangsprojekt, hvis tema

du har valgt i samarbejde med din vejleder. Projektet vil ofte foregå i

samarbejde med en virksomhed og giver dig mulighed for at fordybe dig i

en problemstilling fra den virkelige verden. Projektarbejdet kan deles i to

individuelle projekter men udføres normalt som ét langt afgangsprojekt.

UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD

På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed for at komme

på et virksomhedsophold, hvor du kan deltage i udviklingsprægede

arbejdsopgaver i samarbejde med virksomheden. Virksomhedsopholdet

kan foregå i Danmark eller udlandet. Du kan også vælge at tilbringe et

semester på et af de universiteter i udlandet, som AAU samarbejder med.

Studerende på Chemistry har bl.a. være i Australien, Tyskland, Japan

og USA.

JOB OG KARRIERE

En civilingeniøruddannelse i Chemistry giver dig en bred vifte af

jobmuligheder i både ind- og udland. Du vil blandt andet kunne få job i

den kemiske og farmaceutiske industri, hos offentlige myndigheder eller

i ingeniørvirksomheder. Har du en forsker gemt i maven, har du også

mulighed for at tage fat på en forskerkarriere som fx erhvervsforsker

eller ph.d.-stipendiat på universitetet. Dine arbejdsopgaver vil kunne

indeholde alt fra udvikling af nye materialer, offshore processer, udvikling

af katalysatorer til reduktion af luftforurening eller undervisning på

gymnasiet eller universitetet.

ENGELSK-SPROGET

Page 18: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

1 8

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

E N V I R O N M E N T A L E N G I N E E R I N GC I V I L I N G E N I Ø R

Miljøproblemer er som oftest

komplekse, og der kræves derfor

en stor tværfaglig viden for at kunne

beskrive og løse dem. Civilingeniøruddannelsen i

Environmental Engineering (Miljøteknologi) er meget tværfaglig

og kombinerer kemi, fysik, bioteknologi og biologi for at give dig de

nødvendige værktøjer.

1. OG 2. SEMESTER

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING,

SPILDEVANDSRENSNING OG MARINE RECIPIENTER

I løbet af uddannelsens første år får du indgående kendskab til

flere af kerneområderne inden for miljøteknologien. Du lærer bl.a.

at dimensionere spildevandsrenseanlæg og benytte avancerede

computermodeller til beregning af forureningsspredning i miljøet.

Allerede i løbet af uddannelsens 1. år begynder du at specialisere

dig. Du bestemmer således i vid udstrækning selv din faglige

profil som færdiguddannet civilingeniør. Du følger bl.a. kurser som

jordmiljø og geostatistik, spildevandsbehandling og modellering

af det akvatiske miljø. I projektarbejdet kan du fx beskæftige dig

med spildevandsbehandlingssystemer og bæredygtig affalds- og

deponeringsteknologi.

3. OG 4. SEMESTER

LANGT KANDIDATSPECIALE ELLER

INDIVIDUELT 3. SEMESTER

På uddannelsens andet år skriver du projekt om

et selvvalgt emne. Projektarbejdet kan deles i

to individuelle projekter men udføres normalt

som ét langt afgangsprojekt i tilknytning til

igangværende forskningsprojekter på universitetet

eller i samarbejde med eksterne virksomheder.

Mange studerende bliver tilbudt job i forlængelse af

disse samarbejder.

UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD

På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed for at komme

på et virksomhedsophold, hvor du kan deltage i udviklingsprægede

arbejdsopgaver. Et eksempel på dette er udvikling af automatisk

overvågning af coli-bakterier i drikkevand ved hjælp af genteknologi

eller biologisk fosforfjernelse og genanvendelse i renseanlæg. Du kan

også vælge at tilbringe et semester på et af de universiteter i udlandet,

som AAU samarbejder med. Studerende har fx været på studieophold

på McGill University i Montréal, Canada, Victoria University i Melbourne,

Australien og Universiti Teknologi Mara i Kuala Lumpur, Malaysia.

JOB OG KARRIERE

Jobmulighederne som civilingeniør i Environmental Engineering

er rigtig gode. De fleste færdiguddannede miljøingeniører finder

arbejde inden for rådgivende ingeniørvirksomheder, hos offentlige

forsyningsvirksomheder, kommuner og regioner – samt i den private

industri. I dag arbejder civilingeniører, der er uddannet i Environmental

Engineering fra AAU, bl.a. inden for:

• Rådgivende ingeniørfirmaer, fx Krüger, COWI og Grontmij

• Offentlig forvaltning, fx i miljøafdelinger i kommuner og regioner samt

i ministerier

• Offentlig service, fx i vand- og spildevandsselskaber

• Godkendte teknologiske servicevirksomheder, fx Teknologisk Institut

og Dansk Hydraulisk Institut

• Forskning og undervisning, fx universiteter, ingeniørhøjskoler og

Danmarks Miljøundersøgelser

ENGELSK-SPROGET

Page 19: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

1 9

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

E N V I R O N M E N T A L E N G I N E E R I N GC A N D . S C I E N T. T E C H .

På Cand.scient.tech.-uddannelsen i Environmental Engineering

(Miljøteknologi) lærer du at forstå og løse komplekse miljø- og

klimaudfordringer på både lokalt og globalt plan. På uddannelsen

arbejder du i krydsfeltet mellem biologi, miljø og teknologi, hvor biologi,

kemi og ingeniørvidenskab kombineres med miljøplanlægning og

forvaltning.

Uddannelsen klæder dig på til at arbejde

anvendelsesorienteret med din biologiske

viden. Du bliver i stand til at analysere

og konsekvensvurdere miljø- og klima-

problemer og til at træffe ansvarlige

beslutninger på baggrund af dine

analyser.

1. SEMESTER

MENNESKESKABTE

MILJØPÅVIRKNINGER

Første semester handler især om

menneskeskabte mil jøpåvirkninger.

Gennem de tre kurser på semesteret får

du en række redskabsfag, som er nødvendige

for at kunne arbejde med menneskeskabte

miljøpåvirkninger og disses konsekvenser for

biologiske systemer og deres omgivelser. Du kommer til at

arbejde med klimapåvirkninger af økosystemer og med hvordan, der kan

tages højde for disse i miljøplanlægning.

2. SEMESTER

ØKOSYSTEMANALYSE

På 2. semester er der fokus på økosystemer, og du beskæftiger dig

med akvatiske miljøer eller vandrensning. På dette semester har du

mulighed for at vælge imellem en række valgfag, hvilket betyder, at du

selv er med til at skabe den faglige profil, du ønsker som færdiguddannet

kandidat. Du kan vælge imellem kurser som økosystemmodellering,

miljøplanlægning, miljøforvaltning, habitatanalyse og menneskelige

påvirkninger af akvatiske systemer og naturressourceforvaltning.

3. OG 4. SEMESTER

LANGT KANDIDATSPECIALE ELLER

INDIVIDUELT 3. SEMESTER

På uddannelsens andet år skriver du projekt om et selvvalgt emne.

Projektarbejdet kan enten deles i to individuelle projekter eller udføres

som ét langt afgangsprojekt. Førstnævnte mulighed er ideel, hvis du

vil benytte muligheden for at tage på udlandsophold som en del af din

uddannelse. Projekter på andet studieår udføres typisk i tilknytning til

igangværende forskningsprojekter på universitetet eller i samarbejde

med eksterne virksomheder.

UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD

På kandidatuddannelsens tredje semester har du

mulighed for at komme på et virksomhedsophold,

hvor du kan deltage i udviklingsprægede

arbejdsopgaver i samarbejde med virk-

somheden. Virksomhedsopholdet kan

foregå i Danmark eller udlandet. Du kan

også vælge at tilbringe et semester på

et af de universiteter i udlandet, som

AAU samarbejder med.

JOB OG KARRIERE

Som færdiguddannet kan du finde job

inden for rådgivende ingeniørvirksomheder,

hos offentlige forsyningsvirksomheder, i

kommuner og regioner eller som underviser.

Du har også mulighed for at blive selvstændig

rådgiver eller fortsætte inden for forskningsverdenen

som ph.d. studerende i Danmark eller i udlandet.

Eksempler på arbejdsområder er:

• Offentlig forvaltning, fx i miljøafdelinger i kommuner og regioner samt

i ministerier

• Offentlig service, fx i vand- og spildevandsselskaber

• Rådgivende ingeniørfirmaer

• Godkendte teknologiske servicevirksomheder

• Forskning og undervisning, fx universiteter og ingeniørhøjskoler.

ENGELSK-SPROGET

Cand.scient.tech.-titlen tildeles kan-

didater på naturvidenskabelige ud-

dannelsesforløb. Uddannelsen

henvender sig til bachelorer med

en naturvidenskabelig baggrund,

fx bachelorer i Biologi.

Page 20: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

2 0

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

K E M I C A N D . S C I E N T.

Med en Cand.scient.-uddannelse i Kemi går du i dybden

med avancerede fremstillings- og analyseteknikker. Du

kan være med til at udvikle højteknologiske polymerer

til solceller, drug delivery systemer til bedre og

målrettet virkning af medicinske præparater eller

nye keramiske materialer, der bl.a. kan bidrage til

energibesparelser og kuldioxidreduktion.

1. SEMESTER

SYNTESE OG KARAKTERISERING AF

MATERIALER

På første semester arbejder du med fremstilling og bearbejdning

af materialer. Der er også fokus på udvikling af fremtidens materialer

som fx stærke glasfibre til vindmøller og isoleringsmaterialer. Du følger

desuden kurser i bl.a. materialekemi og kemiske undervisningsforsøg.

2. SEMESTER

MAKROMOLEKYLÆR KEMI

På andet semester arbejder du med design og fremstilling af naturlige

og syntetiske polymerer til brug i fx medicinalindustrien. Du følger

bl.a. kurser i polymerkemi og kulhydratkemi. I projektarbejdet kan

du beskæftige dig med emner som polymerer til solceller eller

cyclodextriner til kontrolleret afgivelse af medicin.

3. OG 4. SEMESTER

LANGT KANDIDATSPECIALE ELLER

INDIVIDUELT 3. SEMESTER

På 3. og 4. semester fordyber du dig i et afgangsprojekt,

hvis emne du har valgt i samarbejde med din vejleder.

Projektet vil ofte foregå i samarbejde med en

virksomhed, hvilket giver dig mulighed for at fordybe

dig i en problemstilling fra den virkelige verden.

Projektarbejdet kan enten deles i to individuelle

projekter eller udføres som et langt afgangsprojekt.

Førstnævnte mulighed er ideel, hvis du vil benytte

muligheden for at tage på udlandsophold eller tage et

ophold i en virksomhed som en del af din uddannelse.

UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD

På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed for at komme

på et virksomhedsophold og deltage i udviklingsprægede arbejdsopgaver

i samarbejde med en virksomhed. Virksomhedsopholdet kan foregå i

Danmark eller udlandet. Du kan også vælge at tilbringe et semester på

et af de universiteter i udlandet, som AAU samarbejder med.

JOB OG KARRIERE

Som kemiker kan du undervise på de gymnasiale uddannelser, men

du kan også arbejde i den kemiske industri, i medicinalindustrien eller

i olieindustrien. Du har også mulighed for at finde beskæftigelse i

fødevareindustrien, i et rådgivende ingeniørfirma eller i den offentlige

forvaltning. Eksempler på arbejdsopgaver er udvikling af nye materialer,

optimering af kemisk produktion eller tilsyn med kvalitet af fødevarer.

Page 21: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

M E D I C A L B I O T E C H N O L O G YC I V I L I N G E N I Ø R

Civilingeniøruddannelsen i Medical Biotechnology (Medicinsk

Bioteknologi) giver dig et bredt fundament til at udvikle og

medvirke til fremstilling af medicinske og farmakologiske

produkter og præparater med fokus på nye behandlingsformer

baseret på protein-, gen- og celleterapi.

1. OG 2. SEMESTER

MOLEKYLÆRBIOLOGI OG PROTEINKEMI

Uddannelsens to første semestre har fokus på molekylær-

biologi og proteinkemi, og du følger bl.a. kurser inden for

mikrobiel bioteknologi, proteinkemi og molekylærbiologi og

bioinformatik. Gennem dit valg af projekter kan du vælge

at fokusere på et eller flere forskellige områder: medicinsk

mikrobiologi, molekylære metoder i medicin eller fremstilling

af farmaceutiske produkter.

MEDICINSK MIKROBIOLOGI

Medicinsk mikrobiologi handler om at identificere patogene

mikroorganismer i den menneskelige krop og forstå, hvilke

roller de spiller i forbindelse med infektioner og andre

sygdomme, og hvordan man udvikler metoder til at mindske

deres skadevoldende effekter. Du vil bl.a. komme til at arbejde

med teknologier som genteknologi og mikrobiologiske

teknikker samt forskellige former for mikroskopi.

MOLEKYLÆRE METODER I MEDICIN

Molekylære metoder i medicin handler bl.a. om at forstå,

hvordan gener, proteiner og metabolicter reguleres og fungerer,

om deres sundhedsmæssige effekter og om diagnosticering.

Du vil bl.a. arbejde med teknologier som masse-spektrometri,

NMR og andre former for spektroskopi samt kromatografiske

metoder til oprensning af proteiner og små molekyler.

FREMSTILLING AF FARMACEUTISKE PRODUKTER

Fremstilling af farmaceutiske produkter handler både om

at fremstille sygdomsfremkaldende versioner af specifikke

proteiner for at undersøge deres ændrede funktioner i

laboratoriet, og om at fremstille terapeutiske stoffer ved

hjælp af enzymer og mikroorganismer. Du vil bl.a. komme til

at arbejde med teknologier som genteknologi og teknikker til

karakterisering af proteiners stabilitet og funktionalitet samt

enzym- og mikrobielle bioreaktorer.

3. OG 4. SEMESTER

LANGT KANDIDATSPECIALE ELLER

INDIVIDUELT 3. SEMESTER

På 3. og 4. semester skrives kandidatspecialet, og du vælger

frit, hvilket emne du vil fordybe dig i. Det kan fx være miljø-,

protein-, gen- eller bioprocesteknologi eller et andet relevant

område, der har din særlige interesse.

UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD

På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed

for at komme på et virksomhedsophold, og deltage i

udviklingsprægede arbejdsopgaver i samarbejde med en

virksomhed. Du kan også vælge at tilbringe et semester på

et universitet i udlandet. Mange studerende samarbejder med

andre universiteter eller virksomheder i deres specialeprojekt

og kombinerer specialeprojektet med et udlandsophold.

Studerende på Medical Biotechnology har fx lavet undersøgelser

på multiresistente bakterier ved Statens Serum Institut og har

arbejdet med en ny metode til identifikation af streptokokker

ved Aalborg Sygehus.

JOB OG KARRIERE

Civilingeniøruddannelsen i Medical Biotechnology giver en

bred vifte af alsidige jobmuligheder, alt afhængig af, hvilken

specialisering du vælger. Færdiguddannede civilingeniører i

Medical Biotechnology kan bl.a. få ansættelse som forskere

ved sygehuse, som konsulenter ved Teknologisk Institut og som

ph.d.-studerende.

ENGELSK-SPROGET

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

2 1

Page 22: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

2 2

V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K

P R O B L E M B A S E R E TL Æ R I N G O G T E A M W O R K

Aalborg Universitet er kendt for sin unikke problembaserede

undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en

arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.

Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor

du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de

problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret

en færdig problemstilling, men du skal selv være med til at definere de

opgaver, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du

dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme,

der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.

TEAMWORK

De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.

Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at

udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne

klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at

du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på

universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i

en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé

er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse

erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som

både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende

samarbejder med private virksomheder og offentlige

institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du

får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer

og arbejde med problemer fra den ’virkelige verden’,

allerede inden du har færdiggjort dit studium.

Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget

et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at

projekter ofte skrives for og i samarbejde med

virksomheder.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det

betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som

de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede

undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet

er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler

fra tidsskrifter.

Page 23: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

2 3

V I L D U V I D E M E R E ? F LY T V E R D E N . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N · S T U D I E V E J L E D N I N G @ A A U . D K

A T L Æ S EI A A L B O R G

10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og

det sætter sit præg på byen. Byen har en bred vifte

af caféer, og der er et bredt spektrum af kulturelle

tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre,

hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative

biografer er blot nogle af byens mange kulturelle

tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks

mest markante sportsbyer, både for tilskuere og

udøvere.

Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt

af en påstand, men ikke desto mindre er der meget,

der tyder på, at det er sandt. Med en beliggenhed

i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet

og med et væld af koncerter med store navne er

Studenterhuset det perfekte sted, når studierne

skal glemmes for en stund.

BO GODT I AALBORG

Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre

store universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet

af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke

mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie-

og Ungdomsboliger i Aalborg) administrerer mere

end 4000 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg.

De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg

Kommune har desuden en ”Tag-over-hovedet”-

garanti. Det betyder, at hvis du ikke selv, som ny

studerende, kan finde en bolig til studiestart, så

sørger Aalborg Kommune for en midlertidig bolig

til dig.

AKU-Aalborg

Fyrkildevej 7, 1. 1

9220 Aalborg Øst

Telefon: +45 99 31 42 98

[email protected]

Page 24: BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK ... · 1. SEMESTER FELTBIOLOGI 1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du til at undersøge og beskrive

K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I

Vi l du v ide mere?

STUDIEGUIDE.AAU.DK

OPTAGELSE

Adgang til bacheloruddannelserne i Biologi, Bioteknologi, Kemiteknologi

og Miljøteknologi forudsætter opfyldelse af følgende krav eller

dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:

• Bestået adgangsgivende eksamen

(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A

Samt ét af følgende sæt krav:

• Fysik B og Kemi B

• Fysik B og Bioteknologi A

• Geovidenskab A og Kemi B

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i Kemi skal du i din

adgangsgivende eksamen have:

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A

Samt ét af følgende sæt krav:

• Fysik A og Kemi B

• Fysik A og Bioteknologi A

• Fysik B og Kemi A

Er du i tvivl, om du kan få direkte adgang til Biologi, Kemi eller

ingeniøruddannelserne i Kemi, Miljø og Bioteknologi, kan du besøge

adgangstjekker.aau.dk.

ADGANGSBEGRÆNSNING

Bemærk at nogle af uddannelserne er adgangsbegrænsede. Du kan læse

mere om adgangsbegrænsning på den enkelte uddannelses beskrivelse

på studieguide.aau.dk.

ADGANGSKURSUS

Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det

rette niveau i et bestemt fag, så kan Aalborg Universitet kan hjælpe dig.

På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en

adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en

studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de

specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til

din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi,

dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus.

Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores

Turbokurser i matematik, fysik og kemi, som afholdes om sommeren.

KONTAKT

Den centrale Studievejledning

Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne

på Aalborg Universitet, og besvare spørgsmål om blandt andet SU,

studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.

Telefon: 99 40 94 40

E-mail: [email protected]

Studiet egne vejledere

Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne,

studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.

Email: [email protected]