45
Bioteknologi og etik

Bioteknologi og etik - SAHsah.fo/download_file.php?u=98cf72c9102f428bde96e2b91329cabd25b23339.pdf · bioteknologi bare rykket ind i et laboratorie. • Bioteknologi er den teknik

  • Upload
    others

  • View
    11

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Bioteknologi og etik

Plan

1. Gennemgang s. 114-117

Ordbog med de stikord I har skrevet ned hjemme

1. Argumenter for- og imod kloning af mennesker

• Etiske spørgsmål om kloning

Hvis vi når det: quiz og byt på vores stikord

Side 114

• Vi har altid brugt bioteknologi – fx avl og landbrug. I nyere tid er

bioteknologi bare rykket ind i et laboratorie.

• Bioteknologi er den teknik man bruger, når man udvikler et nyttigt

produkt ved brug af planter, mikroorganismer eller dyr.

• Fremstilling af yoghurt og gær er bioteknologi = vi bruger levende

organismer til at fremstille nyttige produkter.

• Bioteknologi er fx kloning og gensplejsning.

Side 115

Kloning i planteriget

• Plante en ny plante på et ’skud’ – fx en særlig god jordbærplante.

• Når vi lægger en kartoffel i jorden og får en ny plante – de nye er genetisk magen til moderen.

• En klon er en del af moderen, modsat en kønnet formering, hvor det er et frø som er en blanding af moder og faderens kromosomer

Side 116

Kloning i dyreriget

• Sker når en ægcelledonor og kernecelledonor sættes sammen og sættes ind i rugemor, som føder en klon af kernecelledonor.

• I naturen er det kun koraldyr, vandrende pinde, dafnier (mikro krebsdyr) og bladlus. (de kan formere sig uden befrugtning/kønnet formering) pattedyr kan ikke af naturens veje få unger uden befrugtning. Kun ved enæggede tvillinger er der tale om ens gener.

• Det er ulovligt at klone mennesker i Danmark, dyr er på forsøgsstadie, det er dog svært at skabe sunde væsener.

Argumenter for- og imod kloning af mennesker

For• Kloning kan bruges som en nødløsning for

barnløse par, der ikke kan få børn med fertilitetsbehandling.

• Kloning kan være en måde at reproducere sig uden at videregive en arvelig sygdom, da man kan fravælge arvematerialet fra den forælder, der bærer sygdomsgenet.

• Forældre kan få mulighed for at producere en klon af et barn de har mistet.

• Man kan redde dødeligt syge børn, der f.eks. mangler en knoglemarvsdonor, ved at producere den perfekte donor i form af en klon af det syge barn.

Imod• Kloning er en krænkelse af menneskets

værdighed, og at alle børn har ret til en åben fremtid, hvor de ikke bare er kopier af mennesker, der allerede eksisterer

• Religiøse grupper er utrygge ved muligheden for at klone mennesker og på den måde blande sig direkte i det, de mener er Guds skaberværk. Dette gælder for eksempel den katolske kirke, som officielt har fordømt kloning af mennesker

• Forestil dig, at man tager kerneceller fra den klogeste mand på jorden eller den bedste idrætsmand og sælge dem for 1000 dollar per styk.

Etiske spørgsmål

1. Er det ok at skabe et menneske, som ikke har både en genetisk mor og far?

2. Ville du opfatte et menneske anderledes end andre, hvis du vidste, vedkommende var en klon?

3. Tror du en klon selv ville føle sig anderledes?

4. Er det i orden skabe en klon, der kan bruges som donor for den person, klonen er en kopi af?

5. Bør kloning være forbudt?

25/1

Plan

1) Gennemgang af lektie (læsning -> opgave)

2) For- og imod diskussion

3) Kloningsprocessen

4) CL-gruppelæsning s. 117-119

5) lektie til fredag: s 117-119 + skrive:

-5 linjer om hver side (miniresumé)-5 ting jeg undrer mig over

OBS!

Jeg har ikke modtaget genetik-opgaver på mail:[email protected]

Side 114

• Vi har altid brugt bioteknologi – fx avl og landbrug. I nyere tid er

bioteknologi bare rykket ind i et laboratorie.

• Bioteknologi er den teknik man bruger, når man udvikler et nyttigt

produkt ved brug af planter, mikroorganismer eller dyr.

• Fremstilling af yoghurt og gær er bioteknologi = vi bruger levende

organismer til at fremstille nyttige produkter.

• Bioteknologi er fx kloning og gensplejsning.

Side 115

Kloning i planteriget

• Plante en ny plante på et ’skud’ – fx en særlig god jordbærplante.

• Når vi lægger en kartoffel i jorden og får en ny plante – de nye er genetisk magen til moderen.

• En klon er en del af moderen, modsat en kønnet formering, hvor det er et frø som er en blanding af moder og faderens kromosomer

Side 116

Kloning i dyreriget

• Sker når en ægcelledonor og kernecelledonor sættes sammen og sættes ind i rugemor, som føder en klon af kernecelledonor.

• I naturen er det kun koraldyr, vandrende pinde, dafnier (mikro krebsdyr) og bladlus. (de kan formere sig uden befrugtning/kønnet formering) pattedyr kan ikke af naturens veje få unger uden befrugtning. Kun ved enæggede tvillinger er der tale om ens gener.

• Det er ulovligt at klone mennesker i Danmark, dyr er på forsøgsstadie, det er dog svært at skabe sunde væsener.

Klassediskussion

• Brug jeres hjemmearbejde som udgangspunkt.

• Hvor mange har mod på at være FOR

• Hvor mange har mod på at være IMOD

• Husk at argumentere med viden frem for følelser!

Læsning

1: Læser et afsnit

2: Giver et kort resumé på færøsk

3: Giver afsnittet en beskrivende overskrift

4: Giver et bud på hvad det næste afsnit handler om

Lektie

Læselektie

Side 117-119

Skrivelektie

5 linjer om hver side (miniresumé)

5 ting jeg undrer mig over

1/2

Gensplejsning / GMO Gensplejsning sker, når man sætter nye gener ind i planters eller dys cellekerner:

Lektien

Hvad har I undret jer over?

Hvordan?

• Når man gensplejser, ”klipper og klistrer” man gener sammen.

• Gener fra alle levende organismer består af de samme byggesten, DNA, og de kan derfor flyttes fra en slags organisme til en anden. Det bliver fx brugt til at gøre planter modstandsdygtige over for insekter.

• Man tager fx et gen fra en bakterie, der laver et giftigt protein, og putter det ind i planten. Planten kan nu selv lave det giftige protein, og dræbe insektlarverne. Dermed behøver man ikke at sprøjte med giftige sprøjtemidler.

Vigtige begreber

Enzym: "Biologiens saks" Enzymer er et stof der kan hjælpe en kemisk reaktion i gang eller få den til at ske hurtigere.

Plasmid: Et lille stykke ringformet DNA, som ikke er knyttet til et kromosom. Plasmid indeholder et enkelt- eller få gener. Det kan fx være resistens overfor et antibiotikum.

Bliver brugt som et "overførselsværktøj" når man gensplejser.

DNA / deoxyribonukleinsyre: Er et molekyle, der indeholder genetisk information (generne) hos levende organismer og de fleste virus.

Gensplejsning som middel til menneskets sundhed

• Væksthormoner.Mange andre menneskelige proteiner, som f.eks. væksthormon, kan fremstilles på lignende måde.

• Graviditetshormon.Med indsplejsede gener fra mennesket kan man få planter til at udvikle human graviditetshormon.

• Caries.Indsplejsning af gener i planter så der produceres stoffer, der indirekte modvirker huller i tænderne - caries -er afprøvet med held - foreløbig dog kun på tobaksplanten.

• Leverbetændelse.Vacciner mod leverbetændelse er gensplejsede.

• Genomet for ris er kortlagt hvilket baner vejen for at fremstille rissorter med ønskede egenskaber.I mange lande er der udpræget mangel på A-vitamin. Ris med forhøjet A-vitamin er ved at være klar til brug, hvorved der er mulighed for at øge folkesundheden.

Skabe vækst

Når man gensplejser en bakterie, indsætter man et stykke DNA fra en organisme i en bakteries DNA

Hvis man fx ønsker en bakterie skal fremstille væksthormon:

1) indsætter man genet for væksthormon fra et menneske ind i en bakterie.2) Nu producerer bakterien på egen hånd væksthormon.3)Den gensplejsede bakterie indsættes i et menneske der ikke selv kan producere nok væksthormoner (fx folk med dværgvækst)

Skabe insulin (diabetes)

• Gærceller er gode til at “indlæse” fremmed DNA. Det er smart, for så kan man “snyde” dem til at lave noget helt andet, end de normalt ville gøre -fx insulin

• Gærceller vil måske også kunne bruges til at bekæmpe forurening. Videnskabsfolk arbejder med at få gærceller til at nedbryde olie. Det betyder, at man måske i fremtiden vil kunne kaste enorme mængder gærceller (eller andre oliespisende mikroorganismer) udover områder med olieforurening og få dem til at nedbryde olien.

- gærbakterie

Video: Novo Nordisk producerer insulin

Gensplejsning som middel til bedre fødevarer

• Majs - Bt 176.Firmaet Novartis har indsat et særligt gen fra bakterien Bacillus thuringiensis i majs, der får planten til at producere et giftstof, der er virksom mod en række insekter. Samtidig har man gensplejset evnet til at modstå et bestemt middel mod ukrudt.

• Tomater bliver bløde, fordi de producerer et bestemt enzym, der nedbryder cellevæggen. Det er lykkedes at fremstille tomatplanter hvor dette enzym er slukket. Planten har været i handelen længe

• Kartoffelsorter med indbygget resistens mod vira er undervejs.

• Insektresistens hos planter kan nedsætte anvendelsen af pesticider.

• Gensplejsede bakterier kan forøge dyrs fordøjelse.

• Ved gensplejsning kan man forbedre planternes evne til at udnytte kuldioxid via fotosyntesen.

To argumenter for GMO

1. Millioner af danske grise spiser hver dag GMO-soja importeret fra blandt andet Sydamerika. Det samme gør husdyr over hele Europa, fordi europæiske landmænd har svært ved at dyrke tilstrækkeligt proteinrigt foder til deres dyr.

1. GMO kan bidrage til at løse en af de allerstørste udfordringer, menneskeheden aktuelt står over for: at producere mad nok til en stadig større verdensbefolkning

To tunge argumenter for GMO

1. GMO er en unaturlig ændring af oprindelige organismer, der kan ændre den måde som vores verden er for evigt. Tvivlen omkring effekten ved GMO'er bør betyde, at vi ikke vælger at løbe en unødvendig risiko. Visse forskningsresultater har vist, at GMO'er muligvis kan være skadelige for organismen.

2. Forsøg med GMO'er i udlandet har vist, at GMO'er ikke giver et højere udbytte.Der er ikke konkrete videnskabelige beviser, som viser, at GMO'er er helt ufarlige.

Lektie

Læselektie

Side 120-124

Skrivelektie

5 linjer om hver side (miniresumé)

5 ting jeg undrer mig over

Plan

1) Hvad har I undret jer over?

2) Gensplejsning af planter

3) Gensplejsning af dyr og mennesker

4) Quiz og byt

Gensplejsning af planter

Hvad ved vi? Når vi gensplejser for at skabe medicin, bruger man gærbakterier.

Hvad er nyt? Når vi gensplejser for at skabe forbedrede planter, bruger man jordbakterier.

Hvorfor? Planter kan fx blive angrebet af sygdomme eller dyr, man vil derfor gerne gøre planten modstandsdygtig så den kan overleve angreb – fx mod sprøjtegift.

Hvordan? Gener for fx insektgift eller beskyttelse sygdomme eller sprøjtegift, kan gensplejses ind i planten ved hjælp af jordbakterier, sådan at planten deler sig med de de nye gener i sig - på denne måde skaber man en plante med 'superkræfter'

Fordele og ulemper

Fordele Ulemper

Gensplejsning af dyr og mennesker

Hvad ved vi? Man gensplejser for at give en levende organisme nye egenskaber

Hvad er nyt? Man kan gensplejse dyr, så de kan levere medicin til mennesker. Eller gensplejse en mus til at udvikle kræft hurtigere end normalt, for at teste hvordan de reagerer på kemiske stoffer

Hvorfor? Vi bruger dyret for at sk

Hvordan?

15/2Lektie s 125-129

Gensplejsning af dyr og mennesker

Hvad ved vi? Man kan gensplejse dyr, så de kan levere medicin til mennesker. Eller gensplejse en mus til at udvikle kræft hurtigere end normalt, for at teste hvordan de reagerer på kemiske stoffer

Hvad er nyt? Man arbejder på, at gensplejse svinehjertet, da der er store ligheder mellem svine- og menneskehjerter

Hvorfor? Vi mangler organer og er derfor meget afhængige af hjernedøde mennesker – som hertil har valgt at være organdonorer

Hvordan? Hvis man bare satte et svinehjerte ind i et menneske, ville mennesket afstøde det. Når svinehjertet er gensplejset med menneskegener, er risikoen mindre. På den måde ville vi kunne avle menneskehjerter i svin som vi alligevel spiser.

Fordele og ulemper

Fordele Ulemper

Quiz og byt om gensplejsning

1. Gruppen laver en liste, over alle de begreber I kender

2. I skriver, med egne ord, hvad begreberne betyder

3. I åbner konvolutten med begreberne og quiz'er og bytter

Andre bioteknologier

1. DNA-teknik – identificere gerningsmænd og ofre

2. Fosterdiagnostik – finde sygdomme

3. Genterapi – erstatte syge gener med raske

1. DNA-teknik

Hvordan bruges metoden:

• Man skaber DNA-profiler ud fra menneskevæv

• Et menneske = en dna-profil

• Næsten alle mennesker har en individuel (1:1.000.000)

• Man bruger DNA-profiler i retssager til at finde den skyldige, eller idetificere døde mennesker. Det gør man ved, at sammenligne DNA-profiler med hiananden

• Metoden kan lade sig gøre, fordi man i 1990'erne lærte at "forstørre" DNA så man bedre kunne se det

2. fosterdiagnostik

• Man kan undersøge et fosters kromosomer ved at tage celler ud fra et ufødt foster --> de findes i moderkage som betår af faren og morens celler

• På denne måde kan man undersøge fosterets kromosomer, for at finde ud af, om der er fejl --> alvorlige sygdomme

• Man kan ikke kurere på kromosomer (endnu) men forældrene kan bruge denne viden til, at lade graviditeten ende som en provokeret abort (omkring 6.-7. graviditetsuge )

• Processen foregår ved, at man dyrker cellerne i nærningsvæske, så de begynder at dele sig i laboratoriet. Så fotograferer man delingsfasen, for netop der er kromosomerne tydelige, på denne måde kan man se om der er fejl på kromosomerne (cystisk fibrose) eller ekstra kromosomer (Downs syndrom)

Fejl i kromosom nr. 21

• Downs syndrom skyldes et ekstra kromosom. Normalt har man to kromosomer af nr. 21, Downs syndrom skyldes at man har tre.

• Downs syndrom er ikke livsfarligt, men giver nedsat intellegens, og ofte fejl i hjerte og nyrer.

• Downs syndrom kan også ses ved visse fysiske fællestræk (lille fold ved øje, flad næse, rundt hoved)

Fejl i kromosom 7

• En arvelig sygdom der gør slimen i lungerne "sejt". På denne måde ødelægges lungevævet og lungerne nedbrydes.

• Fejlen skal være på begge kromosom nr 7. Er det kun på den ene bliver barnet ikke sygt men er bærer

3. Genterapi

• Genterapi er også en form for gensplejsning. Man erstatter syge gener med raske gener – dette kunne helbrede fejl på kromosomer

• Genterapi er meget kompliceret og derfor er der meget få vellykkede eksempler

Fordele og ulemper ved fosterdiagnostik

Fordele Ulemper