Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2014

Lys i mørket: Energipris til solcellelampe

Energi Fyn vil købeenergibesparelser

Tilbud til alle

Lavere præmierog bedre dækning

Ny forsikringsaftale

Superlærlingeblev hædret

Prisregn

BladetBladetNr. 10 | 22. oktober 2014 | 105. årgang

Tema om ventilation,

køl og vvs

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014

Indhold Oktober 2014

4 Energi Fyn vil betale for energibesparelser

6 MILJØ- & ENERGIPRIS: Alfred Priess A/S fik fornem pris for banebrydende lampe

8 En virksomhed der rager op over de fleste

10 Små virksomheder er pessimistiske

12 Kort nyt

30 ML-PRISER: 25 superlærlinge med ret til at blære sig

32 Direktøren fik hjælp til at kigge på klokken

34 Dansk guld ved Euroskills

35 Internationalt fokus på digitale værktøjer

36 Præmienedsættelser og bedre dækning

37 Indisk jagt på ideer til vvs-uddannelse

38 Hadicappede har krav på hjælp

40 Formænd er glade for de medarbejdervalgte

42 Business & Branche

43 Barometret: Eksporttillid i stor rutsjetur

44 Foreningsnyt

45 Leverandører & partnere

TEMA: VENTILATION, KØL & VVS14 Nyt fra branchen

16 Manden med det kølige overblik

18 Eftersyn af fjernvarme – en mulighed for mersalg

19 Håndværkerliste en mulighed for et match

20 Gode argumenter for salg af nye oliefyr

21 Køleforeninger indgår ægteskab

22 Må ikke høres, må ikke ses kan ikke undværes

24 Virksomheder fusionerer

25 Ledige pladser på VE-uddannelser

26 Bæredygtig køling til Carlsberg Byen

6

4

30

28

24

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2014 | 3

Kattelemmen er blevet til en ladeportEU vedtog for 3½ år siden det såkaldte »Late payment-direktiv«, der sætter grænser for lange betalingsfrister. Direktivet blev implementeret i dansk lov i december 2012 og betyder, at der er grænser for, hvor lange betalingsfrister man kan aftale.

Det offentlige skal betale sine regninger inden 30 dage, og denne frist kan ikke forlænges. Mellem virksomheder kan man aftale op til 30 dages betalingsfrist i stan-dardvilkår, og hvis man ønsker længere betalingsfrister, skal det udtrykke-ligt aftales mellem parterne og fremhæves i aftalen. Betalingsfrister, der er længere end 60 dage, skal begrundes særligt i hvert enkelte tilfælde – ellers er de urimelige for kreditor og dermed ulovlige.

Da loven blev vedtaget, så vi det som en vigtig sejr. Men her små to år senere, kan jeg konstatere, at loven ikke har haft den planlagte – og ønskede – virk-ning. Jeg hører stadig fra medlemsvirksomheder, der oplever, at deres store kunder kræver længere betalingsfrister, helt op til løbende måned + 60 dage – altså tre måneder fra levering til betaling…

Det er historien om en god lov med en nødvendig kattelem, der er blevet til en ladeport.Undtagelserne fra standardvilkårene udnyttes maksimalt, og det er tydelig-vis den enkelte kundes forretningsmoral, der fortsat afgør betalingstiden.

Historien er rigtig god (eller faktisk rigtig dårlig, om man vil) – og burde trække overskrifter i landets medier. De store presser de små. Men der er ingen, der tør stå frem på grund af risikoen for at miste deres kunder, som jo i et globalt marked nemt kan gå et andet sted hen med deres ordre, hvis der er »bøvl«.

Vores medlemmer er pressede og oplever et voldsomt træk på deres likvi-ditet, fordi de skal lege bank eller kassekredit for deres store kunder. Det er jo helt og aldeles urimeligt. Samtidigt er det på grund af bankernes meget stramme kurs stadigt vanskeligt at få lån, som kan afhjælpe situationen.

Samfundsøkonomisk er de lange betalingsfrister et problem, der er skub-bet hen, hvor det er dyrest at løse. Underleverandørerne bliver stækket i de-res udviklingsmuligheder, og det er en reel trussel for den opblomstring af dansk produktion og eksport, vi har så meget brug for netop nu.

Fleming Frederiksen, formand Arbejdsgiverne

Leder

Udgiver: BrancheforeningenArbejdsgiverne

Bladets bestyrelseFormand: Jørgen HansenNæstformand: Leif Frisk Leif KjeldahlMax Michael Jensen

Ansvarshavende redaktørJens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 [email protected]

AdministrationBrancheforeningenArbejdsgiverneMagnoliavej 25250 Odense SVTlf. [email protected]

AnnoncesalgMediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

TrykVestergaards Bogtrykkeri ApS

ForsideHimmerlandsstien på den nedlagte jern-banestrækning mellem Viborg og Løgstør benyttes til mange former for rekreative aktiviteter. Ved Skals og Møldrup er stien belyst med solcellelamper fra Alfred Priess A/S. De høje træer langs den gamle bane-strækning betød, at masterne måtte for-højes, så solcellerne opnår det rette sol-indfald, hvorved der sikres lys også i de mørke måneder med lavtstående sol.

BladetBladet


Energi Fyn vil betalefor energibesparelser

tale med et andet selskab er de vel-komne til det,« fastslår energikon-sulent hos Arbejdsgiverne, Carsten Essler Helmer og fortsætter:

»Men det vi tilbyder her er en nem løsning, hvor man kan tilmelde sig på nettet og det hele er gjort så enkelt som muligt. Og økonomisk tror jeg, at afta-len er noget af det bedste, man kan få.«

Lever op til målEnergisparechef Henning Rask, Ener-gi Fyn, erklærer sig ligeledes tilfreds med den indgåede aftale:

»Vi har lovet at være med til at slå på tromme for den her ordning. En af fordelene er, at vi har fået lavet et on-linesystem, som gør håndværkerens administration helt enkel. Den fore-går via et onlinemodul, hvor de uploa-der den dokumentation, der er behov for.

Tilskudskronerne skal være med til at løfte nogle projekter, som måske ik-ke umiddelbart ville være gennemført uden tilskud. Vores interesse i at være med i det her er at leve op til de spa-remål, vi som energiselskab har for-pligtet os til over for regeringen,« si-ger Henning Rask.

Størrelsen af tilskud til energibe-sparende opgaver varierer i forhold til den forventede besparelse.

Udgangspunktet er et såkaldt stan-dardværdikatalog, som er udarbejdet af Energistyrelsen.

Vvs-firmaer og alle andre medlems-virksomheder hos Arbejdsgiverne kan indgå aftaler med kunder om fornyel-ser eller renoveringer, der giver ener-gibesparelser vel vidende, at Energi Fyn betaler en del af regningen.

Arbejdsgiverne og Energi Fyn har nemlig indgået en samarbejdsafta-le om, at medlemmerne hos Arbejds-giverne kan blive såkaldte aktør til Energi Fyn og dermed sælge energibe-sparelser på gunstige vilkår.

Når Energi Fyn tilbyder at købe energibesparelser, skyldes det ikke et pludseligt indfald af generøsitet. Afta-len er indgået på baggrund af forplig-telser, Energi Fyn og landets øvrige energiselskaber har indgået med re-geringen om at medvirke til at realise-re energibesparelser hos slutbrugerne. En af måderne er, at Energi Fyn udbe-taler et tilskudsbeløb til håndværkere, der udfører opgaver, som medfører at forbrugeren bruger mindre energi.

Forudsætningen er, at håndværker-firmaet forinden har meldt sig som ak-tør, og det er den mulighed, der nu står åben for alle medlemmer af Ar-bejdsgiverne.

Enkel og gunstig aftale»Vi har indgået en meget gunstig af-tale med Energi Fyn. Alle kan være med, men der er naturligvis ikke tale om nogen form for tvang. Hvis nogle medlemmer foretrækker at træffe af-

Gælder til 2020Aftalen mellem energiselskaberne og regeringen kaldes i daglig tale Ener-giselskabernes Spareindsats og gæl-der foreløbigt indtil 2020. Den betyder bl.a., at alle selskaber skal indberette besparelser (kWh) til Energistyrelsen. Og har et energiselskab forsømt at la-ve aftaler med eksterne aktører, kan det hurtigt komme bagud de besparel-ser, der skal realiseres.

Med Energiselskabernes Spare-indsats kan virksomheder og private forbrugere søge om tilskud til og/el-ler rådgivning om energispare tiltag. Støtten kan søges direkte hos et ener-giselskab eller gennem en aktør, der har en aftale med et energiselskab, og hvis arbejde resulterer i energiforbed-ringer. En aktør kan være en rådgiver, håndværker, installatør, energivejle-der eller lignende.

De energibesparende tiltag kan gen-nemføres overalt i Danmark og inden for alle energiarter (dvs. el, varme, gas og olie) samt hos alle typer af slutbru-gere, både private boligejere, industri og inden for det offentlige.

Salg af energibesparelser forudsæt-ter, at der er indgået en aftale om salg af energibesparelsen, før projektet igang-sættes. At projektet lever op til de doku-mentationskrav, som Energistyrelsen har udstukket. At tilbagebetalingstiden er over et år, og Energi Fyn kan verifice-re energibesparelsen, når den er udført.

Arbejdsgiverne og den fynske el-koncern har indgået en sam arbejdsaftale, der omfatter medlemmer i hele landet.

Af Jens Holme

Gulvvarmens

ABCIngen bøvl.Helt enkelt!

Slut med omfattende styklister –og indkøb af gulvvarme i løs vægt

Basispakke AIndeholder alt du skal bruge til installation af henholdsvis 2, 3 og 4 kredse.

Basispakke BIndeholder det samme som basispakke A – men suppleret med Uponors DEM betjeningsenhed med energisparefunktion.

Suppleringspakke C Suppleringspakkerne skal alene supplere A og B pakkerne, når du skal bruge flere end 4 kredse.

Vi har samlet komplette og installationsklare pakker med gulvvarmekomponenter, så du hurtigt, overskueligt og sikkert, kan sammensætte og købe ind til det antal kredse, du skal bruge. Det er ikke kun hurtigere og nemmere for dig – det er også væsentlig billigere. Spørg efter Uponor’s komplette ABC gulvvarme-pakker hos din grossist. Yderligere information på tlf. 43 26 34 00 eller www.uponor.dk

annonce_A4.indd 1 8/20/13 12:22 PM


MILJØ- & ENERGIPRIS

Alfred Priess A/S fikfornem pris for

banebrydende lampeSolcellelampen Touché, der sælges over det meste af verden,

udløste Arbejdsgivernes energipris.


Af Jens Holme

Det var en stolt og glad direktør Ole Bjerre Christiansen fra Alfred Priess A/S i nordvestjyske Vinderup, der modtog i Arbejdsgivernes energipris på Christiansborg den 8. oktober i for-bindelse med den energipolitiske åb-ningsdebat.

»Det er naturligvis ærefuldt, at no-get vi er optaget af at producere og op-timere vækker så megen opmærksom-hed i andre sammenhænge,« mente en beskeden direktør.

Solcellelampen, Touché, som er om-drejningspunktet for hæderen, blev udviklet for seks år siden i tæt samar-bejde mellem arkitekten og designe-ren, Bjarne Shcläger og virksomheden i Vinderup.

Masdar City skal desuden være fri for privatbiler, og al offentlig transport skal foregå med køretøjer, der er dre-vet af solenergi. Det samme gælder for belysningen, der skal ske ved hjælp af vedvarende energi, og det er her, sol-cellemasterne fra danske Alfred Priess kommer ind i billedet. Virksomheden mellem Holstebro og Skive har nemlig fået eneret på vejbelysningen.

»Det betyder, at når Masdar City ud-vides med en ny vej, så skal de bestille lysmasterne her i Vinderup. I øjeblik-ket er vi således i gang med at produ-cere 131, der skal leveres i november,« siger Ole Bjerre Christiansen.

Virker året rundt Men også mange andre steder i verden har Alfred Priess udbygget sit distri-butørnetværk. Foruden i Mellemøsten sælges lamperne i en stor del af Europa og i bl.a. Sydkorea. Også herhjemme er det godt salg i solcellelamperne. Viborg Kommune har eksempelvis for nylig for-synet dele af strækningen mellem Møl-drup og Skals på cykel- og vandrestien Himmerlandsstien med solcellelamper.

Men hvordan rimer solcellelamper med en kold og mørk januardag med behov for masser af lys?

»Udmærket,« svarer Ole Bjerre Christiansen. »Siden vi begyndte er solcellerne blevet langt mere effektive. Det vil sige den procentdel af solens energi, der omdannes til strøm og lag-res er blevet langt større. Batteritekno-logien er blevet bedre og ikke mindst er lyskildeteknologien med LED-pæ-rer er blevet markant bedre. Det er en udvikling, der eskalerer – nærmest fra måned for måned.«

»Selv om januar i år blev den mest solfattige i mere end 20 år, så havde vi kun ganske få udfald, hvilket også hænger sammen med, at vi i vore dage kan styre belysningen med bevægel-sessensorer. Er der ingen på stræknin-gen skruer belysningen ned. Kommer der nogen, skruer den op af sig selv.«

Det er muligt at få en solcellelampe, der går over på netspænding, hvis sol-cellerne ikke slår til. Men det er en mu-lighed, kun de færreste kunder ønsker at gøre brug af. En stor del af fordelen ved solcellelamper er jo netop, at de er ledningsfri og nemme at anbringe.

Den københavnske arkitekt er en gammel samarbejdspartner for Alfred Priess A/S. I 2008 blev han involveret i et byudviklingsprojekt i Trekroner ved Roskilde, og her blev der afsat pen-ge til at udvikle belysning ved hjælp af solceller. Det blev aftalt, at Alfred Priess tog over, hvor arkitekten måtte slippe. Vinderup-virksomheden fik til opgave at stå for salg og produktion af masterne og bringe dem fra prototyper til kommercielle produkter.

Stor opmærksomhedÅret efter fik solcellelampen hele ver-dens opmærksomhed, da det lykke-des at få solgt 19 Touché-lamper til Bella Center i forbindelse med klima-konferencen, COP 15. Forinden havde Alfred Priess præsenteret solcellelam-pen på verdens største belysningsud-stilling, Light and Building i Frank-furt, der holdes hvert andet år.

»Det der navnlig vakte opmærk-somhed er, at Touché-lampen slet ik-ke ligner det den er – en solcellelampe. Solcellerne er anbragt vertikalt og er integreret i lysmasten. Det gør den be-tydelig mindre følsom over for støv og skidt en traditionel, skråtstillet solcel-le. Vi vinder på at have et godt design og en gennemprøvet teknologi,« fast-slår Ole Bjerre Christiansen og fort-sætter:

»Vi fik en overvældende respons på udstillingen i Frankfurt og fik etable-ret en masse kontakter til agenter over hele verden. Den vigtigste var ubetin-get til handels- og entreprenørselska-bet Golden Falcon i De Forenede Ara-biske Emirater,« påpeger Ole Bjerre Christiansen.

Grønt projektGennem Golden Falcon fik Alfred Priess A/S nemlig foden inden for i Masdar City i Abu Dhabi. Det uden tvivl mest prestigefyldte grønne by-udviklingsprojekt i verden.

Ørkenbydelen, der stadig er under opførelse, skal være 100 procent C02-neutral og hvile i sig selv, hvad angår vand, energiforsyning og affaldsbort-skaffelse. Til dette formål er der blandt andet bygget et gigantisk solcellean-læg, der skal producere elektricitet til bygningsarbejdet.

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen og direktør Jani Lykke Methmann overrækker Arbejdsgivernes Energipris til en glad Ole Bjerre Christiansen, direktør for Alfred Priess A/S.


En virksomhedder rager op over de fleste

Master af enhver slags og til brug i alle mulige sammen hænge er blevet Alfred Priess’ varemærke.


Vinderup har kun ét lyskryds. Mens man venter for rødt kan man stude-re Priess’ hjørne, som det stadig hed-der i dag og en fin inskription. Her lå den oprindelige el-forretning fra 1921 og til Alfred Priess flyttede nogle hun-drede meter ud af byen til mere plads i 1961.

Et besøg på Alfred Priess fabriks-område i Vinderup giver indtryk af, at der er mange forskellige produk-ter i spil. Og Solcellemasterne som det mest eksponerede produkt er knap nok det vigtigste.

Men det er ingen tilfældighed, at or-dren på at være med udviklingen af solcellemasterne gik til Alfred Priess A/S. Virksomheden har nemlig spe-ciale i stort set alt, hvad der rager op i landskabet. Virksomheden fremstiller standard- og specialfremstillede ma-ster til traditionel belysning. Desuden gittermaster til havne, husstandsvind-møller og har det nordirske politi og Københavns Lufthavne på kundeli-sten.

Det er også Alfred Priess, der leve-rer en stor del af masterne til elektri-ficering af jernbanerne. Derfor følger virksomheden naturligvis interesse-ret med i den plan for modernisering af jernbanenettet, som Folketinget har vedtaget. Endelig er det også Alfred Priess, der har kontrakt på at levere venterum til alle jernbanestationer

Et andet væsentligt hovedområde er produktion og montering af transfor-merstationer og teknikhuse til bl.a. el-selskaberne, Banedanmark og inden for bl.a. vandforsyning og vandrens-ning. Skabe og huse kan skræddersys

til formålet og leveres i valgfri farve.

Mange jubilæerDe i alt ca. 120 medarbejdere er med andre ord forberedt på, at arbejdsda-gen kan indeholde store omskiftelser. Men det tager de med godt humør, si-ger direktør Ole Bjerre Christiansen.

»Selv om virksomheden ikke er fa-milieejet i dag. Så har vi en meget fa-miliær ånd, hvor vi forsøger at orien-tere hinanden om alt det vigtigste. Jeg er stolt af, at vi har haft otte 40 års ju-bilæer på to år, og nu har vi lige haft to 45 års jubilæer. Vi er i gang med en generationsfornyelse, men de gamle medarbejdere kommer stadig og gi-ver en hånd, når vi har brug for det,« forklarer Ole Bjerre Christiansen, der har været virksomhedens direktør si-den 2007.

Også uddannelsen af næste genera-tion tager Alfred Priess A/S alvorligt:

»Som princip har vi altid fem lærlin-ge, og vi har en rigtig god plan for at give dem en god og alsidig uddannel-se. Via en turnusordning kommer de rundt i hele virksomheden. Og vi har en meget dedikeret uddannelsesleder til at støtte de unge og styre deres ud-dannelse,« siger Ole Bjerre Christian-sen og tilføjer:

»På samme måde arbejder vi tæt sammen med den lokale realskole og jobcentret om at give såkaldte utilpas-sede unge en chance her. Blandt vo-re ansatte har vi nogle mentorer, som er rigtig gode til at håndtere de unge mennesker. Det er sådan noget, der gør mig stolt ved at stå i spidsen for en så rummelig organisation.«

Af Jens Holme

Ole Bjerre Christiansen: »Det gør mig stolt at stå i spidsen for en rummelig organisa-

tion.«

En overvægt af virksomheder med fem eller flere ansatte vurderer, at er-hvervsklimaet for små og mellemsto-re virksomheder er blevet bedre over de seneste måneder. Den vurdering er de mindste virksomheder ikke enig i. Her mener tværtimod et flertal, at er-hvervsklimaet er blevet forværret.

Hen over hovedetDet afspejler, at regeringens vækstini-tiativer går hen over hovedet på nog-le af de helt små virksomheder, mener Håndværksrådet.

»Nye vækstlån, det nye virk.dk, én indgang til kommunen og andre posi-tive initiativer bliver ikke oplevet som en forbedring af de helt små virksom-heder. Det er selvfølgelig problema-

Jo mindre virksomheden er, des-to mindre optimistisk er ejeren om-kring fremtiden. Det gælder især i forhold til forventningen til den fremtidige jobskabelse i virksomhe-den, men virksomhederne er også uenige om, hvordan erhvervsklimaet udvikler sig.

Det er tendensen i Håndværksrå-dets seneste medlemsundersøgelse, som bygger på svar fra 800 hhv. mel-lemstore og helt små virksomheder i en række brancher.

Kun 12 pct. af virksomheder med op til fire ansatte regner således med at ansætte flere medarbejdere i de kommende måneder. For virksomhe-der med fem eller flere ansatte er pro-centen dobbelt så stor.

tisk, da det er i små og mellemstore virksomheder – også i de helt små – at nye job og lærepladser bliver skabt,« siger cheføkonom Jacob Thiel, der er ansvarlig for undersøgelsen.

De meget forskellige forventninger til jobskabelse mellem de helt små og de lidt større virksomheder betegner Jacob Thiel som tankevækkende:

»Det giver et vink med en vogn-stang om, at der trods mange gode ini-tiativer i de senere år skal sættes kraf-tigt ind med initiativer, der styrker helt små virksomheders vækst,« siger Jacob Thiel.

Både helt små og de lidt større virk-somheder ser ens på den fremtidige ordresituation. Begge kategorier har positive forventninger.

Virksomheder med under fem ansatte føler, at erhvervsklimaet er blevet ringere.

Små virksomhederer pessimistiske



Tilmeld dig eService

eService er din digitale genvej til gode tilbud, relevant rådgivning og sidste nyt fra din branche.Scan koden eller tjek bd.dk/eservice


PENGE I RENOVERING: Dansker-ne har 833 milliarder kroner – eller knap 150.000 for hver person – ståen-de i banken. Men historisk lave ren-ter betyder, at afkastet modsat er tæt på bundrekord. Nykredit peger derfor på, at forbrugerne kan få mere for pen-gene andetsteds. Hvis man fx investe-rer en del af opsparingen i energire-novering af boligen, kan man opnå et afkast på helt op til 25 procent i form af besparelser på varmeregningen, anfører Nykredit.

UDBUD – Hver fjerde virksomhed, der vinder store offentlige udbud, er placeret inden for 10 kilometer af ud-budsgiveren. Og inden for en radius af 30 kilometer ligger næsten halvdelen af de virksomheder, som løber med de store offentlige ordrer. Det viser Uge-brevet A4’s analyse af 1053 offentlige opgaver i EU’s udbudsdatabase TED fra juli 2013 til juli 2014.

TELEFONISK – Seks jyske kommuner skifter TDC ud med Telenor for at få bugt med den dårlige mobildækning og håber nu, at den nye aftale også kommer borgerne til gavn. Herning, Struer, Lemvig, Holstebro, Ringkø-bing-Skjern og Skive kommuner har i fællesskab stillet krav om, at mindst 98,5 procent af alle bebyggede matrik-ler i de seks kommuner skal have mo-bildækning på både tale og data på 3G- eller 4G-nettet.

Kort fortaltRUT – I et brev til EU-kommissionen beskylder Polen det danske RUT-re-gister for at være i strid med den frie bevægelighed. RUT-registret bruges til at holde styr på de østeuropæiske virksomheder, der opererer i først og fremmest den danske bygge- og an-lægsbranche og er bl.a. oprettet for imødegå social dumping.

KREDITKLEMMEN trykker stadig de mindre virksomheder. Halvdelen af de virksomheder, der har været i ban-ken efter kredit i det seneste år, er gået tomhændet derfra. Det afslører en un-dersøgelse, som Ase, arbejdsløsheds-kasse for selvstændige, har foretaget blandt 907 mindre virksomheder.

ENERGIFORBRUG – Der er lang vej igen, hvis staten skal nå sit mål om at reducere sit energiforbrug med 14 pro-cent i forhold til 2006 inden 2020. Fore-løbig er forbruget kun faldet med 1,8 procent. Det viser den nyeste opgørel-se fra Klima-, Energi- og Bygningsmi-nisteriet.

KARTEL - Bagmandspolitiet har ud-stedt bøder for mere end 27 mio. kr. til 25 byggevirksomheder i en af de stør-ste kartalsager herhjemme nogensin-de. Sagen drejer sig om koordinering af budpriser på både private og offent-lige byggerier - herunder opførelse af skoler og plejehjem for offentlige midler.

DANSK HÅNDVÆRK – brancheorga-nisation for tømrermestre, træindu-stri m.fl. skal have ny direktør. Den hidtidige direktør gennem 13 år, Erik Møbius, er stoppet med øjeblikkelig virkning. Indtil en ny direktør er fun-det, overtager chefjurist Morten Fri-hagen den daglige ledelse af sekreta-riatet.

OMSÆTNINGEN i vvs-branchen nå-ede 8,8 milliarder kroner og havde en svag vækst på 0,7 procent i første halv-år af i år sammenlignet med den til-svarende periode i 2013. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Hermed gik udviklingen hos vvs-virksomhederne imod den negative tendens i installa-tionsbranchen som helhed, hvor akti-viteten faldt med 1,1 procent og nåede ned på samme niveau som i 2005. El-branchens omsætning faldt i perioden med 2,5 procent.

FÆRRE GÅR KONKURS – Antallet af danske virksomheder, der går kon-kurs, er støt faldende. Det viser tal fra kreditvurderingsinstituttet Experi-an. 337 virksomheder måtte i septem-ber dreje nøglen om. Det er 12 procent færre end i september sidste år. Det er især på Sjælland og i det sydlige Jyl-land, at antallet af konkurser er fal-det, mens der er sket en stor stigning i Midt- og Vestjylland.

»Vi uddanner lærlinge«. Ved hjælp af en smiley med denne tekst sætter Her-ning-Ikast Håndværker & Industriforening fokus på manglen på praktikpladser. Alle virksomheder, der har en eller flere lærlinge på ordinære vilkår, kan få smi-leyen udleveret og anbringe den på fx firmabilen.

Formanden for Håndværker og Industriforeningen, Aksel Fyhn forklarer:»Målet er at få virksomhederne til at oprette flere praktikpladser. Der er alle-

rede mangel på uddannet arbejdskraft inden for en lang række fag, og behovet vil eskalere betydeligt de kommende år. Foruden at appellere til virksomhederne opfordrer vi bygherrer, kunder og samarbejdspartnere til aktivt at prioritere de virksomheder, som gør en indsats for de erhvervsfaglige uddannelser.«


Ud af 60.000 private virksomheder havde kun 26 procent en lær-ling ansat i første kvartal af 2013, viser en ny analyse fra Arbej-derbevægelsens Erhvervsråd, AE.

»Det er godt nok utroligt. Vi taler om, at 44.000 af virksom-hederne ikke har haft én eneste lærling ansat på det tidspunkt. Virksomhederne tager ikke del i ansvaret for at uddanne fremti-dens faglærte. Der er et stort potentiale, der går spildt her, fordi virksomhederne flygter fra deres ansvar,« siger Mie Dalskov Pi-hl, senioranalytiker i AE, til Politiken.

Ifølge Undervisningsministeriet står 13.200 elever på erhvervs-skolerne uden en praktikplads i en virksomhed. Det er det høje-ste tal i ti år, og ifølge prognoser fra AE vil det betyde, at virk-somhederne i 2020 kommer til at mangle cirka 30.000 faglærte.

Manglen på pladser er opstået, selv om færre unge søger er-hvervsuddannelserne. I år valgte 19,6 procent af eleverne fra fol-keskolen at søge en erhvervsuddannelse, i 2001 var det knap 32 procent. Og netop de manglende praktikpladser er en af de primære årsager til, at skolerne har oplevet så stort frafald de seneste år, siger Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, til Politiken

Generelt ligger jyderne i top i forhold til sjællænderne, når det gælder lysten til at tage unge i praktik. Hvor knap 20 procent af de københavnske virksomheder med flere end fire ansatte hav-de en lærling i 1. kvartal af 2013, var det samme tilfældet hos godt 30 procent af de tilsvarende virksomheder i Nordjylland.

Kun hver fjerdehar en lærling

Boligejere får hjælp til kloakkerRegeringen er klar med en håndsrækning til de økono-misk trængte husejere, der er blevet pålagt at forbedre de-res kloakker.

Med et nyt lovforslag vil miljøminister Kirsten Brosbøl (S) give de økonomisk dårligst stillede husejere i landdi-strikterne mulighed for at få en længere frist til at forbed-re deres spildevandsrensning. Derudover vil de trængte husejere få tilbudt en afdragsordning, så regningen på op til 80.000 kroner ikke skal betales på en gang.

Ordningen kommer til at gælde for husejere med en sam-let indkomst på højst 300.000 kroner, med et tillæg på cirka 40.000 kroner for hvert hjemmeboende barn op til fire børn.

»Vi har en vigtig opgave med at få renset spildevandet bedre i det åbne land, og flere steder løber spildevand ud i åer og vandløb uden at være tilstrækkeligt renset. Men økonomien er nødt til at hænge sammen for de folk, der får regningen. Derfor har vi nu lavet en ordning, der skal hjælpe de husejere i landområderne, som ikke på nogen anden måde har råd til at tilkoble sig kloaknettet eller in-vestere i en lokal renseløsning,« siger Kirsten Brosbøl.


Ny F-gas-regulering fra den 1. januar 2015I foråret barslede EU med en revision og en stramning af »F-gas-forordnin-gen« om anvendelse af HFC-kølemid-ler. Den nye forordning træder i kraft den 1. januar 2015 og vil givetvis få stor betydning for anvendelsen af kø-lemidler i fremtiden.

Lækagekontrol skal udføres ved HFC-anlæg med over 5 ton CO2-ækvi-valenter (10 ton CO2-ækvivalenter for hermetiske anlæg)

Efter 1. januar 2017 må udstyr med forfyldt HFC-kølemiddel ikke mar-kedsføres med mindre, der er taget hensyn til dette i kvotesystemet.

Fra 1. januar 2020 er det forbudt at anvende HFC med GWP (Global War-ming Potential) over 2500 CO2-ækviva-lenter, samt at servicere og vedligehol-de udstyr med fyldningsstørrelse over 40 ton CO2-ækvivalenter. Det er samti-dig forbudsdato for stationært udstyr med HFC med GWP over 2500 CO2-ækvi-valenter

TeMA | VeNTILATION, KØL & VVS

Nyt fra branchen- aktuelt for installatører

formulering erkendes det, at beslut-ningen var forkert. Også andre end vvs-installatører har den fornødne sagkundskab.

Samtidig hedder det, at Miljøstyrel-sen vil overveje en præcisering af be-tegnelsen »sagkyndig i jordvarmean-læg« forud for en senere ændring af jordvarmebekendtgørelsen, som for-ventes sidst på året i år.

Skrappere krav til varmepumperVarmenormen DS 469 er blevet revide-ret og fremstår nu i en helt ny form, der både omhandler varme og køling. Der er gennemført en række forskel-lige ny regler i den reviderede norm, der vil have betydning for hvordan varmeanlæg med vand som varme-bærende medium fremover skal pro-jekteres, udføres og reguleres.

I den nye udgave af standarden fin-des der afsnit om »Varmepumper med el-supplement« og »Dimensionerende frem- og returløbstemperaturer«, som man bør kende til.

Varmepumper med el-supple-ment skal dimensioneres til

at dække bygningens sam-lede varmebehov ned

til udetemperatur ÷7 ºC eller lavest

forekommende

Den 1. januar 2025 er forbudsda-to for todelte luftkonditioneringsan-læg (splitanlæg) med mindre end 3 kg HFC med GWP over 750 CO2-ækviva-lenter.

Installatører har mistet monopolIfølge bekendtgørelsen om jordvar-meanlæg skal ejerne mindst en gang årligt lade anlægget efterse af en sag-kyndig. Indtil i foråret var det et krav, at den sagkyndige skulle være auto-riseret vvs-installatør. Det er ændret til, at vedkommende nu blot skal være »sagkyndig i jordvarmeanlæg«.

Sådan var formuleringen også tid-ligere, indtil Miljøstyrelsen lavede en ny bekendtgørelse i efteråret sidste år. Her var det, at den autoriserede vvs-installatør fik monopol på eftersyn af jordvarmeanlæg. Men med tilba-

gevenden til den gamle

Svenn Hansen, faglig leder ved Teknologisk Instituts afdeling for Køle- og Varmepumpeteknik i Aarhus, giver her et overblik over nogle af de aktuelle udfordringer for køle- og varmepumpe-installatører.


varmekildetemperatur iht. DRY (ved varmeoptag fra jord eller vand). Var-mepumper skal kunne operere selv om udetemperaturen er under ÷12 ºC. Udeluftvarmepumper skal kunne ope-rere ved udetemperaturen ÷15 ºC eller lavere.

Alle varmepumper skal kunne ope-rere ved en temperatur på varmekil-den ÷3ºC eller lavere (for grundvand og sø kun ned til ÷1ºC).

Rumopvarmning skal dimensione-res for fremløbstemperatur på højst 60 ºC og en returtemperatur på højst 40 ºC ved dimensionerende udetempera-tur. Ved varmeforsyning til rumvar-me med varmepumpe er dimensione-rende fremløbstemperatur højst 55 ºC. Gulvvarme dimensioneres for frem-løbstemperatur på højst 45 ºC.

Brugsvandsopvarmning skal di-mensioners for fremløbstemperatur på højst 60 ºC og en returtemperatur på højst 30 ºC ved tap (varmtvand-stemperatur 55 ºC og koldtvandstem-peratur 10 ºC).

Nye krav til isolering En ny udgave af standarden DS 452 om termisk isolering af tekniske in-stallationer indeholder nye krav til isolering af jordslanger (væske-til-vand-varmepumper) og til isolering af varme og kolde forbindelsesrør til udedel (luft-til-vand- og luft-til-luft-varmepumper)

Køleinstallationer er underlagt til-svarende energikrav som varmein-stallationer, og der skal ved valg af isoleringsklasse skelnes mellem iso-lerede og ikke-isolerede rør- og ka-

nalbæringer. Endvidere opdeler man teknisk isolering i henholdsvis byg-ningsinstallationer og industriinstal-lationer.

Rådgivning af boligejere Energistyrelsen står bag et projekt, hvor Energitjenesten i samarbejde med Teknologisk Institut og Bolius yder gratis rådgivning over for byg-ningsejere, der ønsker at skifte fra oliefyr til varmepumpe. Det kan må-ske af og til være til hjælp at henvise kunder til denne uvildige rådgivning, som ydes på telefon 70 333 777.I forbindelse med projektet er der ud-arbejdet en brochure, som kan benyt-tes i tilbudssammenhæng. Brochu-ren foreligger i pdf-format, så den kan vedlægges en mail.

Skift fra normeffektfaktor til SCOP (og SEER)Gennem en del år har vi nu vænnet os til at benytte ”normeffektfaktoren”, når man skulle angive en varmepum-pes årsvirkningsgrad, men det er ved at være slut nu. Nu skal vi til at anven-de SCOP (Seasonal Coefficient of Per-formance) og (Seasonal Energy Effi-ciency Ratio) for årsvirkningsgraden for køle-mode og varme-mode for re-versibelt klimaudstyr, der både kan køle og varme.

I bygningsreglementet BR 10 findes der allerede angivet faktorer for om-regning mellem normeffektfaktor og SCOP.

Krav om måling af energiforbrugSiden juni 2013 har bygningsregle-mentet stillet krav om at elforbruget i varmepumper med forbrug over 3.000 kWh skal måles. Bestemmelsen gæl-der for nybyggeri og ved nyinstallati-on i eksisterende byggeri.

Ecodesign krav til varmepumperFor at nedbringe medlemslandenes energiforbrug bliver flere og flere elektriske apparater omfattet af EU’s såkaldte ecodesignkrav. Formålet er, at de mindst energieffektive produk-ter skal fjernes fra markedet.

Der kan stilles ecodesignkrav til energirelaterede produkter, der enten selv bruger energi, eller som har be-tydning for energiforbruget, når de bliver brugt, fx vinduer. Reglerne for de enkelte produkter gennemføres via EU-forordninger.

Der findes allerede ecodesign-krav til luft-luft-varmepumper og fra 2015 kommer der også krav til væske/vand- og luft/vand-varmepumperne.

Energistyrelsens har hitliste over varmepumperPå internetadressen sparenergi.dk kan man nu finde Energistyrelsens aktuel-le liste over varmepumper, der inde-holder de mest energieffektive varme-pumper på det danske marked.

Varmepumperne på listen overhol-der alle lovkrav, og deres ydelse og ef-fektivitet er bekræftet af et uafhæn-gigt testlaboratorium.


Manden med detkølige overblikJørn Sminge, Kronjyllands Køleteknik i Randers, har været i kølebranchen næsten hele sit liv og har flyvevåbnet som sin største kunde

Ejeren af Kronjyllands Køleteknik taler sig varm, når man stiller spørgsmål om køl. Jørn Sminge er på det nærmeste blevet født ind i branchen. Det er mere end 30 år siden, han blev ansat hos sin far, men han betegner sig selv som auto-didakt.

Jørn Sminge nåede aldrig at få fagets uddannelse, inden han etablerede sit eget firma, Kronjyllands Køleteknik i landsbyen Værum lidt uden for Randers for ret nøjagtig 27 år siden.

Svendebrev eller ej. Ingen stiller spørgsmålstegn ved Sminges viden og kompetencer. Ved hjælp af kurser og egen erfaring kunne han gå til eksamen og få sin autorisation i 1992, og i dag beklæder han talrige tillidsposter i og uden for kølebranchen. Jørn Sminge er formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling i Randers og medlem af landsorganisationens energi-, miljø- og køleudvalg. Han er næstformand i Køle-branchens Kvalitetssikringsordning, mangeårigt bestyrel-sesmedlem for det lokale vandværk i Værum og med i be-styrelsen for Nem Forsikrings ejerkreds.

Kontakt til flyvevåbnetMen som nævnt begyndte karrieren hos faderen – i Air-Con som på daværende tidspunkt var både grossist og produ-cent af eksempelvis tørreanlæg til minkskind.

»Jeg var med til at udvikle elektronikken i det,« fortæl-ler Jørn Sminge. Han fortsatte i firmaet til 1987, da Air-Con besluttede sig til at ændre strategi og hellige sig rollen som grossistvirksomhed.

Forinden havde Jørn Sminge imidlertid fået skabt kontakt til forsvaret og dermed grundlaget for det, der skulle blive

hans fremtid.»For et firma i Nordjylland skulle vi montere klimaanlæg

i nogle containere, der skulle leveres til flyvevåbnet. Og jeg skulle op og aflevere de her containere. Kaptajnen bad om at få dem modificeret, så de var komplet radiodøde. Det ordne-de jeg så,« fortæller Jørn Sminge med et lille smil på læben.

Kort efter at have startet Kronjyllands Køleteknik i 1987 vandt Jørn Sminge en stor ordre fra flyvevåbnet. Den lød på 15 containere til mobil logistik, der kunne benyttes til ud-rykning for at servicere F-16-jagere, der landede på en mo-torvej.

»Det var en ordre på flere millioner. Jeg gik sammen med to andre – en tømrer og en smed. Vi lavede et lille firma, der hed Ran-Con, som levede til en gang sidst i 1990’erne. Vi skulle have firmaet i ti år for at overholde vores forpligtelse til at kunne levere reservedele,« beretter Jørn Sminge.

Italien og AfghanistanSåledes gik det til, at flyvevåbnet gennem alle år har været hovedkunde hos Kronjyllands Køleteknik.

»Jeg var i Italien fem gange for at servicere flyvevåbnet i forbindelse med krigen i Jugoslavien. Og jeg har lige afslut-tet en længere periode, hvor jeg har passet køleanlægget til radaren i Kabul Lufthavn i Afghanistan.

Jeg var dog ikke selv afsted. Det foregik herude fra værk-stedet. Det drejede sig om et anlæg, der kunne tage ud af radaren og erstattes med et andet. Det defekte anlæg blev fløjet til Karup, hvor jeg hentede det og bragte det til repara-tion på værkstedet. Når jeg var færdig med det, blev det på samme måde sendt retur til Afghanistan.«

Af Jens Holme



Lige nu er Jørn Sminge i færd med at indgå aftale med for-svaret om 20 køleanlæg, der skal renoveres på grund af F-gas-forordningen, der har til hensigt at nedbringe forbruget og udledningen af fluorholdige drivhusgasser.

Andre kunderEllers nævner Jørn Sminge café-kæder og varmepumpefir-maer som nogle af de vigtigste i kundekredsen.

»En varmepumpe og et køleanlæg består jo af nøjagtig de samme komponenter. Der kun rækkefølgen, der er anderle-des« understreger Jørn Sminge, men betegner i samme for-bindelse varmepumperne som et stagnerende marked.

»Folk vil hellere have fjernvarme, hvis de kan få det,« ind-skyder han.

Jørn Sminge er alene om sit firma. Han har ikke folk ansat. »Men i kraft at mine mange kontakter er jeg altid i stand

til at mønstre det nødvendige hold af kompetente medarbej-dere. Men for mig er det mest fleksibelt, at det sker ad hoc.«

En lille brancheKølebranchen – i hvert fald de mindre virksomheder – be-tegner han som lidt af en familie.

»Vi er ikke ret mange – branchen beskæftiger vel kun 1500 personer. Vi går ikke efter hinandens kunder, men hjælper hinanden og har det rart sammen. Den eneste undtagelse er måske de store firmaer, der arbejder for Dansk Supermar-ked, COOP Danmark og de andre dagligvarekæder. Her er der stor konkurrence. Man bliver presset i pris og skal være gjort af noget specielt for at kunne tjene penge,« siger Jørn Sminge.

AutorisationerEn anden slags konkurrence kommer fra vvs-firmaer, som ikke respekterer reglerne omkring kølemidler.

»Det er lovpligtigt, at der skal foretages eftersyn af anlæg med mere end et kg kølemiddel, og det skal udføres af per-soner, der har den nødvendige godkendelse. Autoriserede vvs-firmaer må servicere varmepumper med op til 2,5 kg kølemiddel, når der er tale varmepumper. Over den grænse er der krav om, at arbejdet skal udføres af en autoriseret og ISO-certificeret kølemontør.

Vvs’erne vil gerne lave luft-vand-varmepumper, men de overskrider grænsen på 2,5 kg ved en del af anlæggene. Der-for griner jeg lidt for mig selv, når jeg ser med hvilken ildhu, vvs-firmaerne står vagt om deres autorisationer og for nogle år siden arrangerede demonstrationer for at få lovgivningen overholdt.

De skulle begynde med at gribe i egen barm. Jeg ser me-get hellere, at vi danner alliancer, hvor vvs- og kølefirmaer arbejder sammen om at løse opgaverne inden for de autori-sationsrammer, vi hver især har.«

Alliancer og netværk er i det hele en kongstanke for Jørn Sminge. Han er initiativtager til netværk i Randers, hvor 18 firmaer mødes gang om måneden og udveksler ideer og er-faringer. Det er også hans råd til den unge generation af ny-etablerede virksomhedsejere.

»Jeg ved godt, at der går megen tid med firma, familie og børn. Men alligevel, se at få netværk. Blive kendt af dine om-givelser og drag nytte af andre. Den tid, du bruger er godt givet ud.«

Jørn Sminge kalder sig autodidakt, men ved alt om køling.

Jeg griner lidt for mig selv, når jeg ser med

hvilken ildhu, vvs-firmaerne står vagt om

deres autorisationer.


Eftersyn af fjernvarme– en åben dør til mersalg

give en sikkerhed for både den udfø-rende virksomhed og for kunden.

I forbindelse med hovedeftersynet foretages en generel screening af hele boligen for at fastlægge varmeinstal-lationens indretning og tilstand. Sam-tidig tilbydes en gennemgang af byg-ningens klimaskærm de steder, det er relevant i forhold til bygningens ener-giforbrug. Eksempelvis isolering, vin-duernes tilstand og lignende.

Ud af fyrrummetMed andre ord: montøren skal ud af fyrrummet. Kendskab til hele bygnin-gen og den samlede varmeinstallation er en forudsætning for, at montøren kan optimere fjernvarmeinstallatio-nen. Gennemgangen er en naturlig åb-ning for, at montøren kan komme med konkrete forslag til forbedringer, som kan øge komforten og reducere ener-giudgiften.

Screeningen, som foretages i forbin-delse med det første hovedeftersyn, er samtidig en unik mulighed for at ta-ge en snak med kunden om andre for-bedringer og udskiftning af eksem-pelvis dryppende blandingsbatterier, utætte tagrender og lignende.

Et fjernvarmeeftersyn kan således i mange tilfælde give mersalg og nye opgaver. Det gavner forretningen og

Alt for mange fjernvarmeinstallati-oner fungerer ikke korrekt og giver derfor brugerne en ringere komfort og højere varmeregning end nødven-digt.

Tal fra Teknologisk Institut, viser, at der er fejl på ca. 60 procent af alle fjern-varmeinstallationer i almindelige bo-liger. Analysen bygger på over 20.000 indberetninger fra Fjernvarmens Ser-viceordning og viser med al tydelig-hed, at også fjernvarmeinstallationer har behov for løbende at blive tilset og justeret af kompetente teknikere.

Med Fjernvarmens Serviceordning er eftersynet sat i system. Det er der-for enkelt for vvs-firmaerne at tilbyde ydelsen til deres kunder. I dag er knap 500 firmaer registreret i Fjernvarmens Serviceordning og tilbyder serviceaf-taler baseret på et enkelt koncept, som består af et hovedeftersyn og efterføl-gende vedligeholdelsestjek.

Systematisk gennemgangHovedeftersynet omfatter en syste-matisk gennemgang og optimering af selve fjernvarmeinstallationen samt en tilhørende standardiseret kvali-tetssikring. Herudover gennemfører Fjernvarmens Serviceordningen lø-bende stikprøvekontrol af de gennem-førte eftersyn. Det medvirker til at

knytter kunderne tættere til den udfø-rende virksomhed.

Sker for sjældentAlligevel sker det for sjældent, at for-brugere tilbydes en serviceaftale i for-bindelse med nye fjernvarmeinstalla-tioner og konvertering til fjernvarme fra olie og gas. Mange, som har været vant til at have en serviceaftale på de-res varmeinstallation, oplever at stå uden den løbende kontakt til et ser-vicefirma. De får ikke serviceret deres fjernvarmeinstallation, før der opstår et egentligt driftsstop, eller varmereg-ningen er løbet løbsk.

Arbejdsgiverne støtter op om Fjern-varmes Serviceordning, og er en del af interessentkredsen omkring ordnin-gen, da vi mener, at denne serviceak-tivitet naturligt vil kunne indpasses hos rigtig mange af vores medlems-virksomheder. Herudover understøt-ter serviceordningen også den øgede opmærksomhed, der generelt er om-kring energiforbedringer.

Hvis du vil vide mere om de mulig-heder der er med Fjernvarmens Ser-viceordning så kan du gå ind på web-adressen: fjr-ordning.dk.

Det sker for sjældent, at forbrugerne tilbydes en serviceaftale i forbindelse med nye fjernvarmeinstallationer.

Af Johnny Bendsen, vvs-konsulent, Arbejdsgiverne



Håndværkerlisteen mulighed for et match

hvilke kvalitetssikringsordninger de er med i, og de autorisationer, som er relevante i forhold til den valgte løs-ning.

Håndværkerlisten er skabt for at fremme arbejdet med energibesparel-ser i bygninger, så man kan få et varmt og velisoleret hjem. Energistyrelsen fungerer ikke som mellemmand, for-brugerne skal selv tage kontakt til håndværkerne. Energistyrelsen kan ikke garantere, at håndværkerne sva-rer på ens henvendelse og opfordrer til at kontakte flere håndværkere. Hånd-værkerne skal leve op til energiløs-ningernes beskrivelser og lovkrav til udførelsen for at stå på Håndværker-listen.

Tanken bag Energistyrelsens håndvær-kerliste er at hjælpe med at finde go-de energiløsninger til en bolig – og en håndværker, der kan udføre løsningen.

Skal man have nyt varmeanlæg, energirigtige vinduer eller ekstra iso-lering? Så kan man finde løsningen – og en håndværker, der kan udføre den – på Håndværkerlisten. Videncenter for energibesparelser i bygninger har en række energiløsninger, som hånd-værkere kan tilmelde sig.

Håndværkerlisten anbefaler ikke nogle virksomheder frem for andre. Men øverst på listen finder man al-tid de håndværkere, der matcher den valgte løsning bedst. Virksomhederne bliver præsenteret efter, hvor de bor,

Det er gratis for firmaer at tilmelde sig Håndværkerlisten, og Energisty-relsen bedømmer ikke firmaerne, før de tilmelder sig. De håndværkere, der er på Håndværkerlisten, er altså ik-ke særligt anbefalede eller blåstemp-lede af Energistyrelsen. Energistyrel-sen står derfor ikke til ansvar for deres kompetencer. Energistyrelsen følger løbende op på håndværkernes oplys-ninger for at sikre, at oplysninger om virksomhederne er korrekte. Energi-styrelsen står ikke inde for den tekst, der står på firmaprofilerne. Det er fir-maerne selv, der beskriver deres kom-petencer og tilbud.

– leverandør af frisk luft

� Industriventilation� Komfortventilation� VENT-certificeret service� Energirådgivning/-projektering Vi har 30 års erfaring og tør godt garantere at med os som samarbejdspartner, er du altid sikret bæredygtigt håndværk til tiden – ikke mindst til den rette pris. Vi finder løsningen!

Rådgivning – projektering – levering – montering – servicering

Reguvent ApS | Oustedvej 4 | 8660 Skanderborg | Telefon 75 66 17 77 | Mail: [email protected] | www.reguvent.dk


Gode argumenterfor salg af nye oliefyrMange boligejere tror, at det er forkert at vælge et olie-fyr, men det giver både økonomiske og klimamæssige gevinster, hvis fyret er nyt og kondenserende.

Selv om det er udskældt er der sta-dig mulighed for at sælge nye og meget mere energivenlige oliefyr. Om godt et år er det ganske vist slut med frit valg på alle hylder, når det kommer til nye opvarmningsfor-mer. Det gælder flertallet af danske-re, der bor i et område med fjernvar-me eller naturgas.

Men for de omtrent 200.000 dan-ske hustande, som ligger i områder uden kollektiv energiforsyning, er et nyt oliefyr også efter den 31. de-cember 2015 en fornuftig, attraktiv og fuldt lovlig opvarmningsform, fremgår det af en pressemeddelel-se fra Oliefyrsbranchens registre-ringsordning – OR-ordningen.

De fleste forbrugere har hørt om skrotningsordninger, reduktion af fossile brændstoffer og klimamål. Til gengæld er langt fra alle er klar over, at et nyt kondenserende olie-fyr fører til besparelser på samme niveau, som fx træpillefyr og var-mepumper gør det.

Omfattende undtagelseEt enigt Folketing vedtog med ener-giaftalen fra 2012 en undtagelses-bestemmelse, sådan at det er fuldt lovligt at have oliefyr, hvis man tek-nisk ikke kan koble sig på fjernvar-me- eller naturgasnettet. I dag er det geografisk set omtrent en fjerdedel af Danmark, der er uden kollektiv forsyning, eller en ud af seks hus-stande. Der vil gå en rum tid, inden

der for alvor er ændret på de struk-turelle forhold på energiområdet.

Eksisterende oliefyrsanlæg må naturligvis fortsætte. Det er kun, når der skal installeres en erstat-ning for et udtjent oliefyr, at bolig-ejere i områder med kollektiv forsy-ning har pligt til at tilslutte sig.

Billig installation og nem drift Energi- og Olieforum (EOF), som olieselskaberne står bag, anslår, at en husstand kan spare 30 procent på olie om året med et nyt effektivt oliefyr. Det betyder, at det tjener sig hjem på kun fem år, og det giver dermed også en kraftig reduktion af CO2-udslip sammenlignet med det gamle fyr.

Dertil kommer, at installationen kan udføres for rundt regnet 50.000 kr., hvilket ofte er langt under det halve af, hvad det koster at etablere eksempelvis et biogasanlæg, en var-mepumpe eller et træpillefyr.

For den enkelte og for samfundet giver det god mening at se på he-le paletten af opvarmningsformer, inden man som boligejer beslutter, hvad der skal til for at holde kulden ude, når det gamle oliefyr er ved at stå af, mener OR-sekretariatet.



Køleforeninger indgår ægteskab

Der er på flere punkter optøning på køleområdet. Dansk Køleforening og Ingeniørforeningens IDA Køle og Varme-pumpe Teknologi har besluttet at etablere en fælles overbyg-ning. Den nye fælles forening er blevet døbt Dansk Køle & Varmepumpeforening.

De to foreninger ser sammenslutningen som en mulighed for at løfte hele den danske køle- og varmepumpebranche. Forbilledet et par stærke fagtekniske foreninger i Danmark, som på andre områder har formået at løfte det faglige ni-veau og sikre, at medlemmerne får en række attraktive til-bud.

Den nye Dansk Køle og Varmepumpeforening skal frem-over stå for afviklingen af fagtekniske arrangementer og være ansigtet udadtil for de to foreninger, ligesom forenin-gen på en række områder skal være talerør for medlemmer-ne.

Og den årlige køleudstilling og konference, CoolEnergy.dk, fusionerer med maskinme-strenes erhvervskonference.

Flowidan

• Der er stadig fuld support på alle Wolf-produkter gennem Flowidan ApS.

• Flowidan ApS er repræsentant for Wolf i Danmark.

• Flowidan ApS hjælper med rådgivning og support på alle Wolf-produkter – nye som gamle.

Kontakt os! Tlf. +45 7211 9180

VarmeventilatorerDesignet til alle former for rumopvarmning. Varmluft-ventilatorer fra Wolf sikrer konstant og behagelig rumtemperatur.

Wolf er i front inden for energibesparende systemer

WOLF er siden 2005 blevet forhandlet i Danmark. Sortimentet består idag af gas- og

oliekedler, solvarmeanlæg, varmeventilatorer og ventilationsanlæg til både private og industri.

WOLFS PRODUKTPORTEFØLJE · Varmesystemer · Solvarmesystemer · Ventilationssystemer · Klimasystemer

Scan QR-koden

De nuværende medlemmer af Dansk Køleforening og IDA Køle og Varmepumpe Teknologi er automatisk med-lemmer af den nye forening. Pia Rasmussen, formand for Dansk Køleforening, er valgt som den sammensluttede for-enings første formand.

Kølevirksomheder organiseret hos Arbejdsgiverne tilby-des gratis medlemskab af Dansk Køleforening og dermed også af Dansk Køle og Varmepumpeforening.

Den nye forening er under etablering her i efteråret. Det egentlige startskud for Dansk Køle og Varmepumpefor-ening lyder den 1. januar 2015.

Dansk Køleforening og IDA Køle og Varmepumpe Tek-nologi står sammen med Danske Kølefirmaers Branchefor-ening bag den årlige udstilling og konference CoolEnergy.dk i Odense. Her har man imidlertid valgt at fusionere med Ajour, Maskinmestrenes Forenings årlige erhvervskonfe-rence.

De to udstillinger og konferencer holdes i år for første gang sammen den 26.-27. november i Odense Congress Cen-ter og bliver den hidtil største med op mod 180 udstillende virksomheder og forventet 2000 besøgende.


Må ikke høresmå ikke seskan ikke undværes

skærpede krav til energitæt byggeri og til brugernes komfort. Som direk-tøren selv gør det op:

»Der bliver ikke opført en bygning i dag, uden den er forsynet med et ven-tilationsanlæg. For blot 10-15 år siden var det kun omkring 20 procent.«

Tre står sammenInstallationsgruppen A/S er selv et ud-tryk for vokseværk i branchen. Virk-somheden blev grundlagt så sent som i 2003 og har bofællesskab med Alpeda-lens VVS A/S, og el-firmaet TKI A/S.

»Vi sælger noget, der hverken må ses, høres eller lugtes, og vi skal helst ha-ve mange penge for det. Derfor giver det mening, at vi kan vise folk, hvad vi har gjort. Og det er forklaringen på, at vi har anskaffet nogle teater-røgma-skiner til at illustrere, hvad der sker med luften i et lokale.«

Sagt om en af ventilationsfagets mange udfordringer af direktøren fra Installationsgruppen A/S i Frede-ricia, Henrik Mose Hansen. Med stor ivrighed fortæller han om en branche, der har udviklet sig enormt i takt med

De tre virksomheder er fælles om en række administrative funktioner.

»Men vi er tre selvstændige selska-ber, der både kan arbejde sammen og har mange opgaver hver for sig. Det giver os stor fleksibilitet. Mange af vo-res kunder er glade for, at de kun be-høver at henvende sig et sted og får en samlet løsning,« understreger Henrik Mose Hansen og tilføjer:

»Når vi er sammen om et projekt optræder vi som én virksomhed. Vi har en aftale om, at vi ikke tager dæk-ningsbidrag for hinandens opgaver.

Ventilation er som at sælge varm luft. Den skal helst ikke kunne mærkes – med mindre den ikke er der, fastslår chefen for en af branchens mellemstore virksomheder.Af Jens Holme

Børnebyggeriet på Frederiksbjerg i Aarhus skal rumme både skole, dag- og fritidstilbud. Hoffmann A/S samt GPP Arkitekter A/S og Henning Larsen Architects A/S står for byggeriet, som skal være færdigt i foråret 2016.



På den måde adskiller vi os nok fra flere af de store i branchen.«

Ikke for privateInstallationsgruppen arbejder ude-lukkende med ventilation i den større skala – til virksomheder, boligforenin-ger m.fl. – og opgaverne bliver oftest projekteret på virksomhedens egen tegnestue.

I forbindelse med flere store bygge-opgaver har Installationsgruppen op-trådt på én gang som rådgiver for det rådgivende ingeniørfirma og som den udførende part.

»Det den samarbejdsform, vi til-stræber. Vi vil helst være med in-de helt fra starten i et projekt, så der i byggeprocessen kan blive taget høj-de for de krav, der stilles til ventilati-onen. Det har altid været kutyme, at der er ventilationsentreprenøren, der tegner op med tykkelser på kanaler og den slags. På vvs og el er det mere almindeligt, at det er den rådgivende ingeniørs tegning, der bliver taget ud-gangspunkt i.«

Få medarbejdereInstallationsgruppen har ingen egen-produktion af de rør, skakter og andre komponenter, der benyttes:

»Alt uden undtagelse fremstilles af underentreprenører. Det hænger sam-men med, at lille antal firmaer har spe-cialiseret sig i netop den opgave og har de nødvendige værktøjer og certifika-ter. Her i virksomheden tegner vi, må-ler op, monterer samt efterviser at love, regler og kravspecifikationer er over-holdt,« fastslår Henrik Mose Hansen.

Derfor er Installationsgruppen mand-skabsmæssigt en forholdsvis lille virk-somhed. I Fredericia sidder seks med-arbejdere, der beskæftiger sig med projektering og tegning. I administratio-nen betjener tre medarbejdere de tre sø-stervirksomheder.

Store kunderProjekterne er til gengæld som regel af større kaliber, og kundekredsen finder Installationsgruppen over hele landet. Henrik Mose Hansen nævner

i flæng Sydenergi’s hovedkontor i Es-bjerg, som i juni i år blev taget i brug som Danmarks største nulenergihus. Desuden Energinet.dk og Post Dan-marks pakkecenter, begge i Fredericia og omegn.

Aktuelt deltager Installationsgrup-pen i opførelsen af Danmarks måske mest avancerede og energirigtige sko-lebyggeri, Skolen på Terrasserne i Aar-hus midtby samt et fitnesscenter og et nyt kontrolrum til Shell-raffinaderiet begge i Fredericia. Desuden er venti-lationsvirksomheden involveret i til-bygningen af et lukket afsnit til Stats-fængslet på Søbysøgård på Fyn.

KæphestenePrivate arbejder Installationsgruppen ikke for.

»Det hænger sammen med et ander-ledes regelsæt, og skal vi lave det på vores måde, bliver vi alt for dyre,« for-klarer Henrik Mose Hansen inden vi når frem til det, han kalder sine kæp-heste:

»For nogle år siden blev det beslut-tet, at motoren i større ventilationsan-læg skal have udført et energieftersyn hvert 5. år. Formålet er at fremme be-sparelser og øge energieffektiviteten i ventilations- og klimaanlæg. Så langt, så godt.

Men den, der skal udføre opgaven, skal være akkrediteret af DANAK. Vi spurgte DANAK, hvad det ville koste og svaret lød på 100.000 kr. Ikke én gang for alle, men hvert år.

Det betyder måske ikke meget, hvis man er meget stor og har mange moto-rer at servicere. Men for virksomheder med færre kunder i den store motor-klasse, er det umuligt at få certificerin-gen finansieret.

Vi er medlem af Vent-ordningen, og vi har montører, der er uddannet un-der Vent-ordningen. Vi spurgte DA-NAK, hvad forskellen på den uddan-nelse, de forlanger og den, man får under Vent-ordningen. Svaret fra DA-NAK lød: »Hvad er Vent-ordningen«. Så er det meget op ad bakke.

Efter hvad jeg har fået at vide har sagen været helt oppe på ministerplan og er umulig at gøre noget ved. Kon-klusionen er i hvert fald, at man har lavet en lov i Danmark, der tilgodeser de allerstørste virksomheder og kun dem. Jeg spørger mig, hvad er det er de kan, som vi andre ikke kan? At må-le strømforbruget på en motor er trods alt ikke raketvidenskab.«

Ulogiske reglerHenrik Mose Hansens anden anke handler om kølemidler:

»I Danmark har man en regel om, at man maksimalt må have 10 kg fyld-ning. Det følger af den såkaldte Mon-treal-protokol. Men indtil videre er det kun Danmark, Luxembourg og Østrig, der følger aftalen.

Det er atter et eksempel på, at Dan-mark spiller dukseland, mens de sto-re lande – Frankrig, Tyskland, Itali-en, Spanien griner ad os. Problemet er, at de maskiner, vi skal bruge, bli-ver fremstillet i lande, som ikke har underskrevet aftalen. Det medfører, at nu vi er nødt at få specialfremstil-let udstyr, som i flere tilfælde bruger mere energi.

Oven i købet har man herhjemme lavet en undtagelsesbestemmelse for varmepumper. Her må man fylde 50 kg kølemiddel i, men så må du ikke få den til at køre baglæns og bruge som køl om sommeren. Det giver ingen me-ning. Det er jo fuldstændig den samme maskine,« siger Henrik Mose Hansen.

Henrik Mose Hansen, Installationsgruppen A/S: »At måle strømforbruget på en motor er trods alt ikke raketvidenskab.«

Danmark spiller dukseland, mens de store lande griner af os.



Virksomhederfusionerer

To af Danmarks førende virksomheder inden for ven-tilation, køling og varme har fusioneret. KVM-Con-heat A/S i Vissenbjerg og Genvex A/S i Haderslev, er blevet til KVM-Genvex A/S.

Begge virksomheder er ejet af NIBE Industries i Sve-rige.

»Fusionen vil forløse et stort potentiale i fremtiden, Dels fordi den tager hånd om begge virksomheders udfordringer omkring produktudvikling, vækst og in-vesteringer. Dels fordi vi – uden at være konkurrenter – arbejder med beslægtede energiteknologier, hvor der kan skabes klare gevinster gennem fælles innovation, produktion og indkøb,« siger Jette Paaske Nielsen, ad-ministrerende direktør i det nye KVM-Genvex.

»Vi fortsætter med de to varemærker KVM-Conheat (fjernvarme) og Genvex (ventilation), som begge står stærkt, og vil søge at udnytte teknologierne på tværs,

så vi kan skabe en stærkere ny, samlet identitet,« fort-sætter Jette Paaske Nielsen.

»Vi har netop lanceret et nyt og energirigtigt ventila-tionssystem og flere er på tegnebrættet. Vores ambiti-on er at videreudvikle vores produkter og få de bedste produkter på markedet.«

Et af de vigtigste mål med fusionen er ifølge direk-tøren at styrke KVM-Genvex som en udviklingsdrevet virksomhed med stor innovationshøjde. Her fokuserer arbejdet med produkter og løsninger netop nu på de krav, der ligger i de kommende energikrav i bygnings-reglementet:

»Vækstpotentialet er stort inden for de energibespa-rende og miljørigtige løsninger, vi allerede er kendt for. Og den samlede portefølje af KVM-Genvex pro-dukter vil leve op til de højeste, »grønne« standarder,« fastslår Jette Paaske Nielsen.

KVM-Conheat og Genvex er gået sammen og bliver en markant spiller på ventilation, køling og varmeAf Jens Holme

SKROT • KOnTanTeR • SKROT

Kontant betaling – vægt i bilen

Batterier · kabler · metal– købes kontant og afhentes i alle mængder

Jern afhentes50 25 63 33

Annonce i Bladet Arbejdsgiverne?

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen

tlf. 51 17 14 [email protected]


Der er ledige pladser på Arbejdsgivernes VE-kurser i var-mepumpeteknologi den 10. november, solvarme den 17. no-vember og biomasse den 2. december. De tre kurser holdes i henholdsvis Aarhus, Odense og Herning.

For medlemmer af Arbejdsgiverne er det gratis at deltage for lederen/ejeren af virksomheden og for de medarbejdere, der er medlem af en af de fagforeninger, Arbejdsgiverne har overenskomst med. Der er også kursusgodtgørelse og betalt transport. Det koster 2500 kroner at gå til den efterfølgende prøve. Som medlem af Arbejdsgiverne er det imidlertid gra-tis frem til og med juni 2015.

VE-godkendelse er frivillig godkendelsesordning fra Energistyrelsen for installatører, der monterer små ved-varende energianlæg. For at blive godkendt VE-installa-tørvirksomhed skal man i forvejen være autoriseret el- el-ler vvs-installatør. I tilfælde af manglende autorisation kan man få betegnelsen VE-montørvirksomhed.

En godkendelse gives på baggrund af både nogle faglige krav, en prøve og nogle krav til virksomhedens kvalitetssty-ringssystem.

Frivillig ordningOrdningen er indført på baggrund af regler fra EU, og den er frivillig i dag. Når den har virket i tre år, laver Energi-styrelsen en evaluering af ordningen for at se, hvordan den fungerer, og om der er behov for at stramme kravene til de udførende virksomheder.

Energistyrelsen har valgt ikke at lave et logo eller lignen-de, som godkendte virksomheder kan bruge. Der er altså ik-ke knyttet et officielt logo til ordningen i dag. Men når man bliver godkendt, kan man bruge betegnelsen VE-montør el-ler VE-installatør i sin markedsføring.

KvalitetsstyringFor at blive VE-godkendt skal virksomheden have et kva-litetsstyringssystem, der er godkendt af en såkaldt kon-trolinstans for VE-montørvirksomheder og VE-installa-tørvirksomheder. Hvis man i forvejen har et godkendt kvalitetsstyringssystem, kan man bygge oven på dette, så der bare skal tilføjes et afsnit om de VE-teknologier, virk-somheden søger om godkendelse til.

Rosenberg Ventilation repræsenterer mange års erfaring og ekspertise inden for ren luft til industri og bolig:• Industriventilationsanlæg• Spånsugningsanlæg• Centralstøvsugningsanlæg• Boligventilation• Aspirationsanlæg

Hos os bliver De serviceret af kompetente specialister og fagfolk, der ved alt om driftssikkerhed og miljøkrav.

Assensvej 480 | 5642 Millinge | Telefon 62 68 11 33www.rosenbergventilation.dk

Rosenberg Ventilation udvikler og producerer energivenlige ventilations-løsninger af høj kvalitet

Ledige pladser påVE-uddannelser

Q-kontrol kan hjælpe med at få kontrolleret kvalitetssty-ringssystemet i forhold til VE-godkendelsen. Q-kontrol er i øvrigt også godkendt som kontrolinstans til BedreBolig-ordningen.

Som medlem af Arbejdsgiverne får man 25 procent i rabat på Q-kontrols vejledende priser også på dette område.

Tilmelding til et eller flere af de tre VE-kurser på www.dseu.dk/kurser.

Bæredygtig kølingtil Carlsberg Byen

Fundamentet er lagt til et centralt, miljørigtigt fjernkølingsanlæg, der på sigt skal forsyne hele Carlsberg Byen. Anlægget vil reducere miljøbelast-ningen med op til 23 procent og er en del af Carlsberg Byens vision om at blive et bæredygtigt bykvarter.



Udviklingen af Carlsberg Byen er i fuld gang og allerede om få år vil

flere af de nye bygninger i Carlsberg Byen være klar til indflytning.

For at sikre de fremtidige beboe-re en billig og miljørigtig køleløsning og understøtte visionen om at ska-be et bæredygtigt bykvarter har ud-viklingsselskabet Carlsberg Byen P/S valgt at anlægge et topmoderne fjern-kølingsanlæg, der på sigt skal forsyne hele bykvarteret med komfortkøling, typisk aircondition.

Ifølge beregninger fra Rambøll vil det nye fjernkølingsanlæg reducere miljøbelastningen i forhold til traditi-onel køling med op til 23 procent. Des-uden har udviklingsselskabet i aftalen med Frederiksberg Fjernkøling A/S, som skal stå for forsyningen, lagt op til at al el skal leveres fra vedvarende energikilder, hvilket vil reducere mil-jøbelastningen yderligere.

Bæredygtigt»Vores vision er at skabe et bæredyg-tigt bykvarter – og derfor er vi meget begejstrede for den væsentlige miljø-mæssige gevinst, vi opnår ved at bygge et centralt fjernkølingsanlæg for Carls-berg Byen,« siger Jens Nyhus, admini-strerende direktør i udviklingsselska-bet Carlsberg Byen P/S og uddyber:

»Det er en stor investering, men vi er ikke i tvivl om, at det er den rigti-ge investering, og at det kan betale sig. Med et centralt fjernkølingsanlæg kan vi tilbyde den billigste og mest mil-jørigtige løsning til virksomhederne, som derved slipper for at etablere de-res egne decentrale kølingsanlæg.«

Grøn elDet nye fjernkølingsanlæg i Carlsberg Byen adskiller sig ved anlæggets store

Der er tale om store dimensioner, når det angår fjernkølingen af Carlsberg-byen. An-

lægget skal være klar til brug i 2016.

mest kan produceres om natten. At man producerer om natten hænger sammen med, at man i nattimerne kan trække mest kulde fra udeluften, og at der i denne periode er mest grøn og billig strøm til rådighed. På den må-de kan køling produceres både billige-re og mere miljørigtigt. Tankene kan også fungere som en ekstra kapacitet i spidsbelastningsperioder.

Reduktion af miljøbelastning Ved fjernkøling opnår man betyde-lige fordele både for forbrugere og for samfundet. Forbrugerne får en grøn-nere og mere simpel løsning, der of-test er billigere – og oplever bl.a. en fast afregning af kølingen med væ-sentlig færre tekniske og økonomiske risici, ingen lokal håndtering af kemi-kalier, bedre udnyttelse af egne lokale pladsforhold, mindre lokale støjgener m.m. Den samfundsmæssige gevinst knytter sig til en betydelig reduktion af energiforbruget og dermed CO2-udledningen af fossile brændsler ved fjernkøling.

Frederiksberg Fjernkøling A/S, som har investeret i anlægget og også skal stå for driften, har fået gennemført energiberegninger, der viser, at fjern-køling i Carlsberg Byen medfører en reduktion af miljøbelastningen (CO2, SO2 og NOx) på ca. 23 procent. Des-uden lægges der i aftalen op til, at al el skal leveres fra vedvarende energikil-der, hvilket vil reducere miljøbelast-ningen yderligere.

Carlsberg Byens centrale fjernkø-lingsanlæg udbygges trinvist for at følge med byudviklingen i området og forventes af skulle levere omkring 14 MW, når bykvarteret er fuldt udbyg-get om 10-15 år.

lagertanke på 4.000.000 liter vand, som giver mulighed for at producere mere energieffektiv køling. De store tanke kan nemlig fyldes op med koldt vand, der er produceret af »grøn« el. Det vil sige el, der er produceret, når der er overskud af el på nettet fra vindmøl-ler, eller af el, som er produceret om natten, hvor el er billigere.

I første omgang vil alt nybyggeri i Carlsberg Byen blive tilkoblet det nye anlæg, efter planen bliver den første bruger tilkoblet fjernkølingsanlægget i 2016. På sigt er det endvidere planen, at også de eksisterende bygninger skal kunne tilkobles det centrale fjernkø-lingsanlæg.

Ligesom fjernvarmeFjernkøling kan på flere måder sam-menlignes med fjernvarme: Det er en systemløsning, hvor koldt vand for-deles til brugerne i et lukket, dobbelt-strenget rørsystem. Det kolde vand produceres centralt på samme måde, som der produceres varmt vand til fjernvarme.

Fjernkøling erstatter lokale kølean-læg, ligesom fjernvarme i mange by-områder har erstattet den lokale op-varmning af bygninger. Fjernkøling er – som fjernvarme – væsentlig mere energieffektivt end traditionel decen-tral køling.

På fjernkølingscentralen køles van-det enten via frikøling, hvor kulden trækkes fra udeluften, eller via kom-pressionskøling – eller som en kombi-nation af de to metoder. I forbindelse med produktionen ledes det kolde vand enten direkte ud til kunderne eller til de to nedgravede lagertanke, som samlet har en kapacitet på knap 4000 m3.

Lagertankene indgår i den daglige produktion, så køling først og frem-


25 superlærlinge medret til at blære sig

»I er nogle stjerner. Man må gerne være så stolt, at man blærer sig lidt med sådan en pris. I har gjort et godt stykke arbejde. Og vi har brug for flere som jer, der er dygtige og arbejdsomme medmennesker og stærke ambassadører for jeres fag.«

Sådan lod undervisningsminister Christine Antori-ni (S) sin begejstring komme til udtryk, da hun holdt tale til årets modtagere af Metalindustrien Lærlinge-priser. ML-priserne blev uddelt ved et arrangement i Den Sorte Diamant i København i slutningen af sep-

Begejstret undervisningsminister uddelte Metalindustriens Lærlingepriser og opfordrede modtagerne at blive aktive rollemodeller.

Af Jens Holme og Morten Ravn

ML-PR

ISER


REMS Multi-Push Elektronisk skylle- og trykprøvningsenhed med oliefri kompressor.

Kun et apparat med mere end 10 programmer til skylning og trykprøvning med trykluft eller vand for drikkevands- og varmeinstallationer o.a.:

● Skylning med vand eller vand-/luft-blanding● Desinfektion,● Tryk- og tæthedsprøvning med trykluft● Tryk- og tæthedsprøvning med vand (prøvningsmetode A, B, C o.a.)● Trykluftpumpe● Drift af trykluftværktøjer

Nem menunavigation på 26 sprog.Permanent procesovervågning. Dokumentation. USB-interface.

Verdensnyhed

w w w. r e m s . d e

EN 806-4ZVSHK-vejledning

T 82-2011 1)

T 84-2004 2)

* fra forår 2014 leverbar med gratis softwareupdate.1) Tæthedsprøvning af drikkevandsinstallationer med trykluft iht.

folder T 82-2011 "Tæthedsprøvning af drikkevands-installatio-ner" fra Zentralverband Sanitär Heizung Klima, Deutschland.

2) Desinfektion af drikkevandsinstallationer iht. EN 806-4:2010 og folder T 84-2004 "Skylning, desinfi cering og ibrugtagning af drikkevands-installationer" fra Zentralverband Sanitär Heizung Klima, Deutschland.

tember. Undervisningsminister Christine Antorini del-tog sammen med familier, lærere og mestre i hyldesten af metalindustriens mest talentfulde lærlinge.

Flere end 200 var indstillede til priserne, men kun 25 slap igennem nåleøjet og fik prisen i form af en bronzestatuette.

De 25 prisbelønnede lærlinge har alle afsluttet svendeprøven med et 12-tal, men det er ikke kun de faglige evner, der har spillet ind. Også menneskelige kvaliteter blev vægtet højt i udvælgelsen, og fælles for alle vinderne er, at de også gode kammerater og kolleger. Det er skoler og virksomheder, som i fælles-skab indstiller lærlingene til prisen.

Undervisningsministeren opfordrede prismodta-gerne til nu at sætte sig selv i spil og blive aktive rol-lemodeller for den reform af erhvervsuddannelserne, som finder sted i løbet af det kommende år.

»Vi har brug for jer, og Danmark har brug for flere af jeres slags. Alle behøver ikke, at være helt så dyg-tige som I er, men alle har brug for nogen at se op til.«

Blandt de 25 prisbelønnede lærlinge var der i år tre fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder.


Henrik fik guld for en vejhøvl

svendeprøven lavet en såkaldt vej-høvl, som man bruger til at rette hul-ler og ujævnheder i en grusvej med. Derudover kan man justere den, så ve-jen får en hældning, hvor vandet let-tere kan løbe af.

Det har taget ham fem uger at lave svendestykket. To uger til at lave teg-ninger og tre uger til selve fremstillin-gen. Udover den almindelige arbejds-tid er der gået en del tid efter fyraften og i weekender med arbejdet. Det var

»Når han tager afsted, så har han hu-sket alt det, han skal huske. Og når han har lavet noget, så har han lavet det færdigt.«

Sådan beskriver mester Flemming Kjellerup, Havnens Maskinværksted i Henrik Germann Lund, der har været i lære hos ham i fire år. Mesterens blik og smilet på læben fortæller, at der lig-ger en god portion anerkendelse bag den enkle beskrivelse.

Den nyuddannede smed havde til

dog umagen værd, da de to skueme-stere belønnede ham med et 12-tal til svendeprøven.

Hans mester lægger dog vægt på, at Henrik Germann ikke kun får prisen på baggrund af hans præstation med svendestykket. Man ser også på, hvor-dan han har været overfor sine kam-merater på skolen og hans opførsel på værkstedet. Også på de punkter får han topkarakter af sin mester og kol-leger.

Henrik Germann Lund sammen med sin mester Flemming Kjellerup i Havnens Maskinværksted i Vejle. Senere på efteråret vil den nyudlærte smed uddanne sig til skibsmontør.

Henrik Germann Lund, Havnens Maskinværksted i Vejle, vil videreuddanne sig til skibsmontør.

ML-PR

ISER

Stenhøjvej 1D, 3650 Ølstykke Tel. 3646 7730 -‐ [email protected]

www.ferrotek.dk

Gaskedler -‐ Varmepumper -‐ Radiatorer -‐ Varmtvandsbeholdere -‐ Køleunits -‐ Fancoils -‐ mv.

Direkte prisoptimal import… Tekniske løsninger og assistance!


Jacob fik pris forimponerende grillDen nyudlærte smed står ved siden af sit svendestykke, som er en stor og imponerende grill. Det rustfrie stål funkler i morgenlyset, hvor grillen er stillet frem til fotografering hjemme på privatadres-sen i Vester Skerninge. Han fortæller beskedent om tilblivelsen, men kan ikke helt skjule, at han er stolt af sit arbejde.

Det har han også grund til. Ved svendeprøven blev han belønnet med et 12-tal af de to skuemestre for sit arbejde. Det er i sin udførel-se og tekniske løsninger på et højere niveau end man kan forvente til en svendeprøve

Undervejs i arbejdet med grillen havde han ikke selv nogen for-nemmelse af, at han ville få en pris for sit arbejde, og da der var en uge tilbage, følte han sig presset på tiden.

»Men til sidst kunne jeg godt se, at det så rimeligt ud,« siger han.Jacob Jensen har været i lære hos N. H. Stål WaterCut i Vester

Skerninge. Her har hans mester, Mogens Nylev, kun rosende ord om ham.

»Jacob har været en pålidelig kammerat overfor andre. Han har været god til at løse de opgaver, han har fået, og det arbejde han har lavet, har været i orden,« siger Mogens Nylev.

Simon blev hædretfor brændekløver»Jeg indstiller Simon, fordi han er helt unik. Vi taler om noget, der rækker langt ud over det faglige. Hans over-blik, hans humør og hans helt naturlige overskud får selv svende, der har været her i mange år, til at kontakte Simon for at få hjælp og opbakning,« skrev Kri-sten Krogh Hvide Sande Skibssmedie i sin indstilling af sin unge lærling, Si-mon Frandsen til ML-prisen.

Faglærer Peter A. Winther, betegner i Skjern Tekniske Skoles indstilling Si-mon Frandsen som en dygtig og vel-lidt elev, der kan noget mere, end hvad man kan forvente af en klejnsmede-lærling.

»Ud over de faglige kompetencer besidder Simon nogle menneskelige egenskaber, som gør, at han aldrig si-ger nej til at hjælpe andre elever, der spørger ham om hjælp. Kort sagt: Fag-lig dygtig, omhyggelig, præcis, krea-tiv, opmærksom på andre mennesker, 99 procent godt humør – ingen er jo perfekt – og masser af overskud til at

hjælpe andre,« skrev Peter A. Winther i sin indstilling.

Simon Frandsen blev til svendeprø-ven belønnet med et 12-tal for sit sven-destykke, som er en maskine der kan kløve brænde. Den der gået mange ti-mer med at lave.

Simon Frandsen var 17 år, da han kom i lære hos Kristen Krogh. Der er en del smede i hans familie, så faget var ikke fremmed for ham. Mesteren var dog ikke helt sikker på, at Simon Frandsen var havnet på den rette hyl-de i starten.

»Jeg tænkte, at sådan en grønsag bliver da aldrig smed,« siger Kristen Krogh og smiler.

Simon Frandsen griner af kommen-taren. Han sidder på en stol overfor sin garvede mester, og det lange krøllede hår falder konstant ned over ansigtet.

»Vi har det rigtig godt sammen,« si-ger han om sin mester.

Simon Frandsen havde egentlig ik-ke forestillet sig, at prøven skulle gå så

22-årige Jacob Jensen har fået Metalindustriens Lærlingepris for denne flotte grill. Han har været i lære hos N.H. Stål Wa-terCut i Vester Skerninge.

Simon Frandsen, 21 år, er en glad modtager af Metalindustiens Lærlingepris. Her med sin præmierede brændekløver.

godt, da skuemestrene bedømte hans arbejde til svendeprøven.

»Jeg havde faktisk ikke nogen for-nemmelse af, hvordan det var gået. Men de var imponerede over ideen til den, og så det at den faktisk virkede,« fortæller han.


Direktøren fik hjælptil at kigge på klokkenDirektør Mads Rasmussen, ODIN Maskinfabrik, fik bistand fra programmet Vækst via Ledelse til at prioritere sin tid og styrke sine kompetencer som virksomhedsleder.

ke vidste, var rigtigt at gøre. Men hvis du ikke selv magter at se, hvad klok-ken er, må du have én til at fortælle dig det,« siger Mads Rasmussen.

Generationsskifte gav ny rolle ODIN Maskinfabrik blev stiftet af Mads’ farfar, Niels Rasmussen i 1961, og virksomhedens specialbyggede maskiner står i bl.a. Kina, USA og Me-xico. Da Mads for lidt over halvandet år siden kontaktede væksthuset, vid-ste han godt, hvad klokken var slået for ODIN Maskinfabrik.

»Vi havde brug for nogle input i for-bindelse med generationsskiftet mel-lem far og mig. Min mor, som var

Man er ikke nødvendigvis fuldbefa-ren leder, selvom man altid har fået af vide, at man skal overtage direktørsto-len efter sin far. Og når man som di-rektør ikke magter at kigge på klok-ken, må man have hjælp til det. Det fortæller Mads Rasmussen, direktør i ODIN Maskinfabrik, som deltager i udviklingsprogrammet Vækst via Le-delse.

»Her i huset definerer vi en kon-sulent som en, der låner dit ur for at fortælle dig, hvad klokken er. Det er egentlig det, som konsulenterne i Vækst via Ledelse har gjort. De har ik-ke fortalt noget, vi ikke vidste. De har ikke fået os til at gøre noget, som vi ik-

økonomichef, gik på pension, og det samme gjorde projektchefen, som har været her i 28 år. Det var en god del af topledelsen, som der skulle ske noget med. Vi har brugt Vækst via Ledelse til at finde ud af, hvad vores nye rolle som ledergruppe skal være, og hvad vi skal gøre, for at jeg ikke bliver flaskehals.«

Det glidende generationsskifte mel-lem Mads og hans far stod på i 20 år, og blev afsluttet i 2014. I dag ejer Mads Rasmussen 80 pct. af virksomheden, mens hans far ejer 20 pct.

Typisk ejerlederAt Mads tager udgangspunkt i klok-ken, når han skal definere en kon-

Af Nina Lave, Håndværksrådet

ODIN Maskinfabrik A/S ligger i Slagelse, har ca. 30 medarbejdere ligeligt fordelt mellem timelønnede og funktionærer. ODIN råder over 3580 m2 produktionslokaler.


sulent, er ikke tilfældigt. Tiden, og manglen på samme, er noget, som dagligt udfordrer ejerlederen.

»Jeg er en typisk ejerleder, og jeg blander mig i alt for meget. Mit mål med Vækst via Ledelse var at finde mere tid i hverdagen.«

Det er dog ikke fordi, Mads har få-et kogt sin 12-16 timers arbejdsdag ned til 8 timer. Men under Vækst via Le-delse fandt Mads alligevel tid til at ta-be 20 kg, og han prioriterer nu sin tid anderledes.

»Jeg uddelegerer mere, end jeg gjor-de før, og jeg er blevet bedre til at kom-munikere, hvad der skal ske. Mine omgivelser siger, at jeg er blevet nem-mere at forstå.«

Hjælp fra væksthusetI Håndværksrådet, som er partner i Vækst via Ledelse, kan konsulent Tho-mas Birger Hansen nikke genkenden-de til de udfordringer, som ODIN Ma-skinfabrik står over for:

»Det er en klassisk udfordring for ejerlederne, at de bruger for meget tid på drift og bliver involveret i fle-

re opgaver, end de behøver. Når man så oveni har været igennem et så om-fattende generationsskifte som ODIN Maskinfabrik, er det helt rigtigt at kontakte væksthuset for at få input til, hvad man skal gøre fremadrettet for at få tilført de rette kompetencer i virksomheden. På måde understøttes væksten og værdiskabelsen mere op-timalt.«

Ud over Mads Rasmussen, har også den samlede ledergruppe og de enkel-te personer i topledelsen været igen-nem et coachingforløb med en eks-tern konsulent. For Mads Rasmussen var Vækst via Ledelse det »boost«, der skulle til, for at der skete noget. Han er især glad for, at hele ansvaret ikke længere kun hviler på ham.

»Nu er det ikke bare mig, som sid-der hjemme på kontoret efter fyraften og tænker nogle store tanker. Nu bli-ver der koblet nogle folk på. I leder-gruppen har vi sat møderækker op, hvor vi følger op på ting. Vi sætter ik-ke bare ting i gang, vi følger også op,« slutter Mads Rasmussen.

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

»Jeg er en typisk ejerleder, og jeg blander mig i alt for meget. Mit mål med Vækst via Ledelse var at finde mere tid i hverdagen,« siger Mads Rasmussen, som nu prioriterer sin tid ander-ledes.

Fakta om Vækst via LedelseVækst via Ledelse er et lederud-viklingsprogram, som har kørt i to år, har omfattet flere en 700 le-dere og som afsluttes med udgan-gen af i år. Bag programmet har stået de fem regionale væksthuse, Håndværksrådet, Dansk Erhverv og Syddansk Universitet. Vækst via Ledelse er støttet af Erhvervs-styrelsen og EU’s Socialfond.

Den fortsatte udvikling af både nye og erfarne ledere fortsætter i væksthusenes regi.


Dansk guld vedEuroskills

For første gang var der dansk deltagelse ved de europæiske mesterskaber for erhvervsud-dannede.

og udfører alt arbejde med etablering af kloak og afvanding. Til EuroSkills konkurrencerne har de især arbejdet med forskellige former for belægning, hvilket normalt ikke er en del af den danske uddannelse.

Første gang Det var første gang nogensinde, at Danmark var med til EuroSkills og ud over konkurrencen for anlægsstruktø-rer var Danmark repræsenteret med gulvlæggeren Kim Søndergaard Pe-tersen fra Nørre Nebel og landbrugs-maskinmekanikeren Filip Sønderga-ard Nielsen fra Ølgod. De klarede det rigtig godt og var selv tilfredse med deres præstation, selvom det ikke blev til en podieplads denne gang.

Der var kamp til stregen mellem an-lægsstruktørene Claus Smedegaard Herping fra Lemvig og Sune Thes-bjerg Olesen fra Spjald og deres ty-ske fagfæller. Men det blev de to unge vestjyder der løb med guldet og der-med sikrede Danmarks første medalje ved de europæiske mesterskaber no-gensinde.

Mesterskaberne varede tre dage og i konkurrencen for anlægsstruktø-rer stod det tidligt klart at slaget skul-le slås mellem Danmark og Tyskland. Allerede på førstedagen lagde de to nabonationer sig nemlig i front foran Frankrig og Sverige.

En anlægsstruktør arbejder blandt andet med at etablere fortove, cykelsti-anlæg, betonbelægninger, veje og broer

EuroSkills er europamesterskaber-ne for elever på erhvervsuddannelser og unge erhvervsuddannede, som i år blev afholdt for fjerde gang. Det skete i Lille i Frankrig - tidligere har der væ-ret afholdt EM i Rotterdam i Holland, Lissabon i Portugal og Spa i Belgien.

450 deltagere fordelt på 25 nationa-liteter dystede i 41 forskellige fag fra den 2. til 4. oktober. Mere end 90.000 besøgende overværede mesterskaber-ne.

De danske deltagere blev fundet ved DM i Skills – danmarksmesterskaber-ne for erhvervsuddannede i Aalborg i januar. Næste DM i Skills finder sted fra den 8. til den 10. januar 2015 i Bella Center i København.

Claus Smedegaard Herping, 22 år, fra Lemvig og Sune Thesbjerg Olesen, 21 år fra Spjald scorede guld til Danmark.


Internationalt fokuspå digitale værktøjerMøde mellem 16 vvs-organisationer fra Europa og USA var optaget af afløser for CAD/CAM

Beskrivelserne bag BIM kaldes bips »Byggeri, Informationsteknologi, Pro-duktivitet, Samarbejde« . Det er fælles digitale strukturer og standarder for sprog, begreber, arbejdsmetoder, ud-vekslingsformater og andre værktø-jer, og de bliver hele tiden forbedret og udviklet. De er ved at finde indpas og-så i Danmark, hvor systemet har været anvendt i flere særligt større offentlige byggerier. I Arbejdsgiverne mener vi, at bips på sigt også bliver aktuelt for små og mellemstore danske vvs-virk-somheder. Kontakt gerne vores vvs-konsulent Marin Egholm for nærmere information.

På forkant med lovgivningEt andet fokus i GCP-Europe er natur-ligvis EU-lovgivningen. Vi gennemgår

I slutningen af september var 16 vvs-organisationer fra Europa og USA samlet i Dublin til møde i vores in-ternationale samarbejdsorganisation. På dette møde skiftede organistionen navn fra GCI-UICP til det mere mund-rette GCP-Europe og med undertitlen »The voice of Efficient building engi-neering services«.

Årets særlige tema var BIM (Buil-ding Information Modelling). BIM er et digitalt værktøj som afløser CAD/CAM og som blandt andet på vvs-om-rådet visuliserer, hvordan forskelli-ge rørføringer skal etableres forud for byggeriet. Specielt amerikanerne er langt fremme med BIM, og det efter-spørges i høj grad af kunderne. I Euro-pa er der lidt forskellige erfaringer og perspektiver fra de forskellige lande.

og diskuterer de lovgivningsforslag, der er på vej gennem EU-systemet, på-virker indholdet med vores holdnin-ger og budskaber, og prioriterer de forslag, som er vigtige for danske vvs-virksomheder. På den måde tilstræber vi at være på forkant, før disse lovfor-slag ender som dansk lovgivning.

Det europæiske samarbejde er vig-tigt i vores efterhånden globalisere-de marked. Det giver os vigtig viden om vvs-virksomheders vilkår i andre europæiske lande – om deres eventu-elle autorisationsordninger og øvrige krav, og vi får et godt indtryk af kon-junkturerne inden for byggeriet. Det er vigtigt for vores medlemsvirksom-heder, og derfor prioriterer vi det.

Af direktør Jani Lykke Methmann, Arbejdsgiverne


Præmienedsættelserog bedre dækningArbejdsgivernes forsikringsaftale skifter selskab 1. januar 2015

på ingen måde kunne accepteres. Med et indgående kendskab til forsikrings-markedet opsøgte Willis derfor andre leverandører, hvilket resulterede i den nye forsikringsaftale, som træder i kraft 1. januar 2015. Vi får nu et forsik-ringsprogram med både bedre dæk-ning og med markante præmiebespa-relser for stort set alle medlemmer.

Konkrete eksempler på lavere priserTorben Smidstrup fra Toxvig Rustfri og Holstebro Kleinsmedie A/S får udover bedre dækninger en samlet årlig be-sparelse på omkring 58.000 kr. WILA Maskinfabrik A/S får bedre dæknin-ger og en samlet årlig besparelse på omkring 50.000 kr. Egtved Smedje A/S får udover bedre dækninger en samlet årlig besparelse på 18.000 kr.

For et par måneder siden fik vi en henvendelse fra et medlem, som ik-ke var forsikret gennem Arbejdsgi-vernes Forsikringsaftale men i stedet havde forsikringer hos et større dansk forsikringsselskab. Den pågældende virksomhed havde haft en kundes ma-skine til reparation/service og havde i den forbindelse lavet en større skade på maskinen.

Forsikringsselskabet afviste at dække skaden, hvilket mange virk-somheder desværre oplever, fordi en standard erhvervs- og produkt-ansvarsforsikring undtager skader, som sker under behandling og bear-bejdning, eller mens maskinen/gen-standen er i varetægt.

Arbejdsgivernes forsikringsaftale blev etableret i 1989. Igennem 25 år er forsik-ringsaftalen løbende blevet forbedret og udbygget med særlige dæknings-udvidelser, som imødegår branchens særlige forsikringsbehov. Aftalen har derfor en unik forsikringsdækning til en meget attraktiv pris.

Siden 2007 har forsikringerne i af-talen ligget hos Topdanmark, men de har nu varslet meget høje præmiestig-ninger, og vi har derfor valgt at skifte selskab pr. 1. januar 2015.

Vi kan nu præsentere et nyt og for-bedret forsikringsprogram med både generelle dækningsmæssige forbed-ringer og ikke mindst markante præ-miebesparelser på både erhvervs- og produktansvarsforsikringen og byg-nings- og løsøreforsikringen.

Store præmieforhøjelserArbejdsgiverne og Willis fik før som-merferien en varsling om generelt stigende præmier fra Topdanmark. Topdanmark henviste til et dårligt skadesforløb for hele aftalen. Stignin-gerne vedrørte erhvervs- og produkt-ansvarsforsikringen, som blev varslet med 45 procent, bygning- og løsøre-forsikringen, som blev varslet med 30 pct., og arbejdsskadeforsikringen, som blev varslet med 12 pct. Topdan-mark ville endvidere forbeholde sig retten til at varsle kunder individuelt med højere stigninger, hvis de så be-hov for det.

Arbejdsgiverne og Willis var enige om, at ovenstående præmievarsling

Nogle virksomheder får det ind-tryk, at hvis de blot udvider ansvars-forsikringen med behandling/bear-bejdning, så vil de have dækning i denne type sager. Men det er ikke til-fældet, da skaden i stedet vil blive af-vist med henvisning til, at genstanden har været i deres varetægt.

Forsikringen skal derfor udvides med en klausul, som både ophæver undtagelsen vedrørende behandling/be arbejdning samt varetægt, og denne udvidelse har Arbejdsgivernes Forsik-ringsaftale naturligvis.

Få mere at videI Danmark har Willis mere end 494 professionelle forsikrings- og pensi-onseksperter, som giver uvildig råd-givning til danske virksomheder in-den for alle aspekter af erhvervs- og industriforsikring samt inden for livs- og pensionsforsikringer.

Det er Willis’ vurdering, at den nye aftale bliver markedets absolut billig-ste sammenlignet med andre forsik-ringer med tilsvarende dækningsom-fang.

I de kommende uger vil samtlige medlemmer af forsikringsaftalen bli-ve kontaktet af Willis og præsenteret for deres nye forsikringsprogram.

Hvis du ikke bruger Arbejdsgiver-nes Forsikringsaftale i dag, er du na-turligvis velkommen til at kontakte Willis på telefon 8813 9400 – så får du et konkret tilbud, så du kan se forde-lene og besparelsen for netop din virk-somhed.

Af Key Account Manager Lars Skibsted Bøg-Jensen, Willis, næstformand Martin Frederiksen, Arbejdsgiverne og Advokat Christian H. M. Mikaelsen, Arbejdsgiverne


Indisk jagt på ideertil vvs-uddannelseIndien mangler mere end en million vvs’ere og ser de danske uddannelser som muligt forbillede.

Der er brug yderligere mindst 1.2 mio med en vvs-uddannelse.

Formel uddannelseOpgaven for The Indian Plumbing Skills Council m.fl. går derfor ud på at få stablet en formel vvs-uddannel-se på benene. Den skal være med til at sikre en ensartet god kvalitet af vvs-arbejdet i Indien. Samtidigt er udfor-dringen at tiltrække flere til faget.

»Opgaven minder om at bygge en kæmpe supertanker, mens den sejler,« siger uddannelseskonsulent Frank Er-hardt Andersen, Arbejdsgiverne.

Han mødtes med de to indiske re-præsentanter ved et arrangement i Håndværksrådet, der også havde del-tagelse af Håndværksrådets chefkon-sulent Heike Hoffmann.

Indien er måske på vej til at få vvs-ud-dannelser med inspiration fra Dan-mark.

I september var Vinay Gupta, næst-fomand i Indian Plumbing Skills Coun-cil og direktør i HSIL Limited – en af de største armaturproducenter i Indi-en – og C.S Gupta, medlem af besty-relsen i Indian Plumbing Skills Coun-cil og direktør for GMGR Bath Fittings Private Limited, på besøg i Danmark.

Formålet var at få nogle ideer til, hvordan et nyt vvs-uddannelsessy-stem kan se ud i Indien – med særlig fokus på, at selv de mindste virksom-heder skal kunne få gavn heraf.

I Indien har man pt. ca. to mio vvs’ere. Nogle med og nogle uden for-mel uddannelse. Det er en dråbe i ha-vet i et land med 1,2 mia. indbyggere.

Her fremlagde de indiske besøgen-de deres ambitiøse projekt og lyttede interesseret til de danske oplæg om det danske erhvervsuddannelsessy-stem – dets historie, udvikling og mu-ligheder.

Til RødovreEfter mødet i Håndværksrådet gik tu-ren til Frambo’s VVS og Kloak i Rød-ovre.

Indehaveren, John Frambo fik her lejlighed til at fortælle, hvorfor han al-tid har lærlinge i virksomheden og om hans syn på efteruddannelse og per-sonaleledelse.

De indiske gæster er nu rejst hjem for at tænke videre over, hvordan nye vvs-uddannelser kan sammensættes efter dansk forbillede.

Af Jens Holme

Fra venstre Vinay Gupta, næstfomand i Indian Plumbing Skills Council, uddannelseskonsulent Frank Andersen, Arbejdsgiverne, chefkonsulent Heike Hoffmann, Håndværksrådet og C.S Gupta, medlem af bestyrelsen i Indian Plumbing Skills Council.


Handicappede harkrav på hjælpEllers kan arbejdsgiveren i forbindelse med afskedigelse blive dømt for ulovlig forskelsbehandling.

nærer, funktionærlignende, timelønne-de m.v. og for lærlinge og elever.

En arbejdsgiver med en handi-cappet medarbejder skal iværksætte nødvendige og hensigtsmæssige for-anstaltninger for at hjælpe medarbej-deren til at forblive på arbejdsmarke-det. Men hvornår er en foranstaltning hensigtsmæssig? Og kan afskedigelse på grund af sygefravær være direkte forskelsbehandling?

En konkret sag i Østre Landsret

Domstolene har de seneste par år af-gjort flere sager om påstået forskelsbe-handling i forbindelse med opsigelse af en eller flere medarbejdere.

Ved (langvarig) sygdom har der sær-ligt været tvist om, hvorvidt medarbej-deren har været handicappet i forskels-behandlingslovens forstand, og om medarbejderen derfor er blevet ulovligt forskelsbehandlet af arbejdsgiveren.

Forskelsbehandlingsloven gælder for alle typer medarbejdere – både funktio-

handlede om en salgsassistent, der i 2008 blev diagnosticeret med ledde-gigt. Hun blev ca. et halvt år senere af-skediget på grund af sygefravær i hen-hold til 120-dagesreglen.

Medarbejderen mente, at det var i strid med forskelsbehandlingslo-ven, da hun havde et handicap. Hun indbragte derfor sin arbejdsgiver for domstolene med påstand om betaling af en godtgørelse for ulovlig forskels-behandling.

Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne

JUR

A

Det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der er gjort, hvad der er muligt for at medarbejderen kan blive på arbejdspladsen.


Hvad er handicap?EU-domstolen har fastslået, at handicapbegrebet omfatter en til-stand, der er »forårsaget af en lægelig diagnosticeret helbredelig el-ler uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begræns-ning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed«.

Arbejdsgiveren mente ikke, at salgs-assistenten havde et handicap på opsi-gelsestidspunktet, at hun havde været tilbudt omplacering til mere skånsom-me stillinger i butikken, men at hun ikke var kompetent, egnet og disponi-bel til at varetage sin stilling. Arbejds-giveren mente derfor ikke, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling, men derimod en saglig afskedigelse på grund af sygefravær.

Medarbejderen fik medholdLandsretten gav medarbejderen med-hold. Retten lagde først og fremmest til grund, at salgsassistenten havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, idet hun havde haft tydelige symptomer på leddegigt siden 2007, og en speciallæge allerede i september 2008 rådede hende til at »få arrangeret andre arbejdsfunktioner«.

Dernæst slog landsretten fast, at den alternative stilling, medarbejderen var blevet tilbudt, ville indebære, at hun skulle sidde ved kassen i et ikke uvæ-sentligt omfang – hvilket hun tidligere var blevet fritaget for netop på grund af sygdommen.

Arbejdsgiver havde derfor ikke i fornødent omfang opfyldt sin forplig-telse til at iværksætte hensigtsmæssi-ge foranstaltninger.

Landsretten mente altså, at sygefra-været for en væsentlig del skyldtes, at arbejdsgiveren ikke havde truffet hen-sigtsmæssige foranstaltninger. Afske-digelsen udgjorde derfor direkte for-skelsbehandling, og medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Ulovlig forskelbehandlingEn arbejdsgiver, der afskediger en

Maskinsikkerhed ApS • Lejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 3156 • www.maskinsikkerhed.dkVærløse • Randers • Esbjerg • Odense

Bygningsautomatik er også maskinerHvad skal du CE-mærke?• Varmeanlæg• Ventilation• Solafskærmning• Energigenvinding• Solcelleanlæg• Køleanlæg• CTS-anlæg

Kursus:CE-mærkning af bygningsautomatikHvornår er du ansvarlig for CE-mærkning og hvilke opgaver kan og skal du løse

MASKINSIKKERHEDMASKINSIKKERHED

Nogen bygherrer stiller først krav efter kontrakten er underskrevet, andre stiller krav der er svære at opfylde

Vi hjælper dig hele vejen igennem med• Fortolkning af kundekrav• Kontrakt• Aftaler med underleverandører• CE-mærkning• Risikovurdering Brugsanvisning

Teknisk dossier

Vi kan hjælpe dig igennem hele vejen

medarbejder med begrundelsen for højt sygefravær, kan altså blive dømt for ulovlig forskelsbehandling, hvis en væsentlig del af fraværet skyldes med-arbejderens handicap. Det er arbejds-giveren, der skal bevise, at der er gjort, hvad der er muligt for at medarbejde-ren kan blive på arbejdspladsen.

Dommen understreger, at det er vig-tigt, at få konkret jurdisk rådgivning, når man overvejer at afskedige medar-bejdere med »for højt« sygefravær.


Formænd er glade forde medarbejdervalgteEt flertal af bestyrelsesformænd vil nødig undvære de medarbejdervalgte bestyrelses-medlemmer. I de mindre virksomheder ser man dog anderledes på tingene.

Generelt er der stor tilfredshed med medarbejdervalg-te bestyrelsesmedlemmer. Det viser en undersøgelse, hvor både bestyrelsesformænd og medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelser i små, mellemstore og store virksomheder har deltaget.

Undersøgelsen er udarbejdet af seniorkonsulent Nina Fauerholdt fra konsulentfirmaet Symbion i sam-arbejde med både arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er Ugebrevet A4, der gengiver resultaterne.

»Mange bestyrelsesformænd siger direkte, at de medarbejdervalgte medlemmer styrker bestyrelsens


EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

ERHVERVSUDDANNELSER:Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:• Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)*• Industritekniker (maskinuddannelse)*• Skibstekniker (reparation og maritime rør)• Teknisk designer (byg og fremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Scan koden oglæs mere om vores AMU og 6 ugers selvvalgte kurser

UDDANNELSESGARANTI!*

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd o

g Te

ch A

albo

rg

EFTERUDDANNELSESKURSER:Vi tilbyder bl.a. kurser inden for:• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

• Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik• Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse,

CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse

• Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering• Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring

(§ 26)• Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde)• Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D• Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

arbejde. Flertallet af bestyrelsesfor-mændene vil meget nødig vil undvæ-re de medarbejdervalgte bestyrelses-medlemmer,« siger Nina Fauerholdt til A4.

De tilfredseI undersøgelsen opdeler Nina Fauer-holdt bestyrelsesformændene i tre ka-tegorier.

Den første og største kategori er de meget positive bestyrelsesformænd for fortrinsvis de store børsnoterede og fondsejede selskaber og virksom-heder. I den kategori udtrykker for-mændene, at de medarbejdervalgte medlemmer er med til »at rykke nogle ting«, og at de sikrer, at resten af be-styrelsen »får kunder og medarbejde-re helt ind på kroppen«.

Som en illustration af arbejdet næv-ner en formand for en stor koncern føl-gende:

»Vi har en, som er godt skolet i 3F. I starten tænkte vi, at han da var be-sværlig at samarbejde med, men vi kom til at sætte pris på ham. Han brin-ger virkeligheden ind i bestyrelsen, og han kan tage temperaturen på virk-

somheden. Han sørger for et løbende reality check.«

De forbeholdneGruppen af forbeholdne bestyrelses-formænd er noget mindre end den første. De vil ikke undvære de med-arbejdervalgte medlemmer, men suk-ker over at de mangler kompetencer som regnskabsforståelse og globalt udsyn.

»Hvordan har man dog kunnet fin-de på at lave en ordning, hvor men-nesker skal stå til ansvar for noget, de ikke ved noget om eller ikke kan gen-nemskue?« lyder en kommentar fra en formand.

En anden af de forbeholdne for-mænd har alligevel blik for, at input fra en medarbejderrepræsentant kan være uundværligt:

»De har nogle netværk, som er or-ganiseret af fagforeningen, så hvis der er gang i et eller andet derude, altså ikke bare en eller anden latterlig lille ting, men noget der kan blive et alvor-ligt problem, er de gode til at afdække det og bringe det ind i bestyrelseslo-kalet«.

Den tredje og mindste kategori be-tegner Nina Fauerholdt som de kriti-ske bestyrelsesformænd. Det er især de mindre ejerledede virksomheder, typisk familievirksomheder. Her me-ner formændene, at de medarbejder-valgte ikke har de rette kompetencer eller med andre ord »ikke fatter en bønne«.

En kritisk formand for en mindre virksomhed udtrykker det således:

»Medarbejderrepræsentanter i min-dre og mellemstore virksomheder har ikke noget at gøre der. Det er kun et politisk signal. Bestyrelsesarbejde er alt for komplekst til, at en medarbejder på gulvet – undskyld udtrykket – kan følge med i, hvad der foregår.«

Medarbejderne har ret til at vælge repræsentanter til bestyrelsen eller tilsynsrådet i aktieselskaber, anparts-selskaber og erhvervsdrivende fonde, hvis der i gennemsnit de sidste tre år har været mindst 35 ansatte. Retten gælder i enkeltstående selskaber og i koncerner, herunder i moderselska-bet.


Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Må sige nej til ordrer I

Produktionsdirektør Søren J. Christiansen: »Danmark har sovet i timen.«

Det er mere end fire måneder siden, at ECM Industries i Øster Starup mellem Kolding og Vejle sidst har fået en uop-fordret ansøgning. Og det er et me-get godt billede på det situation, virk-somheden er i lige nu, hvor man akut mangler smede og industriteknikere, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge produktionsdirektør Søren J. Christiansen må virksomheden jævn-ligt sige nej til ordrer, og samtidig må virksomhedens eksisterende medar-bejdere alligevel arbejde over for at nå de ordrer, man allerede har sagt ja til. Derfor mener produktionsdirektøren, at der skal en ændring til i uddannel-

sessystemet, hvor der skal mere fokus på de tekniske uddannelser.

»Danmark har virkelig sovet i ti-men. Skoler og staten har ansvaret for at gøre eleverne interesserede i sme-defaget og de andre fag, der er efter-spørgsel på. Men der er ikke nogen, som har gjort noget for, at eleverne går den vej,« siger Søren Christiansen til Vejle Amts Folkeblad.

Han tilføjer, at ECM Industries selv gør en stor indsats for at skaffe til-strækkelig arbejdskraft, blandt andet ved at have ni lærlinge. Derudover kø-rer man for øjeblikket med et lønni-veau, der ligger i indeks 107.

ECM Industries kan trods ihærdig indsats ikke skaffe smede og industriteknikere

Må sige nej til ordrer IIHver eneste uge må Søren Østergaards Blikken-slagerforretning i Nollund ved Grindsted sige nej til kunder, fordi de ikke har personale nok til at klare alle opgaverne.

»Vi har manglet personale i omkring halvan-det år nu. Vi mangler to svende,« fortæller Ruby Østergaard, medejer af blikkenslagerforretnin-gen til JydskeVestkysten.

Blikkenslagerforretningen har jagtet nyt per-sonale gennem både jobcenter, jobopslag og an-noncer i aviser og på Facebook, men lige lidt har det hjulpet.

I øjeblikket er der knap 20 ansatte i virksom-heden. De arbejder meget og kommer ifølge Ru-by Østergaard ofte først hjem omkring kl. 19.00.

Hun mener ikke, at det er en løsning at rekrut-tere arbejdskraft fra udlandet:

»Det er på grund af sprogbarrieren. De ting, vi laver, er for private kunder, og blikkenslager-arbejdet er også en form for udsmykning. Der-for har vores kunder brug for at vide, at vores arbejde lever på til deres ønsker, og det kan de have svært ved at blive sikre på, hvis de ikke kan tale med håndværkeren,« siger hun til JydskeVe-stkysten.

Søren Østergaards Blikkenslagerforretning i Grindsted kan ikke skaffe svende

I mere end halvandet år har Ruby Østergaard forgæves forsøgt at finde flere hæn-der til Søren Østergaards Blikkenslagerforretning i Grundsted. (Foto: Chresten Bergh, JydskeVestkysten).


Eksporttillid i stor rutsjetur

Håndværksrådets Eksporttillid er i tredje kvartal helt nede på nettotal 9. Til sammenligning endte Eksporttilli-den på nettotal 13 i tredje kvartal 2013.

Der er desuden en tendens til, at små eksportører (læs: under 4 ansatte) er mindre optimistiske med hensyn til or-dreindgangen i de kommende måneder end større eksportvirksomheder. Dan-mark har brug for, at eksporten stadig er et kraftfuldt trækdyr for økonomi-en, og derfor skal der gøres mere for at hjælpe især de mindre virksomheder ud på eksportmarkederne.

2014 har indtil nu været et hårdt år for små og mellemstore eksportvirksom-heder. Deres forventninger til ordrer er faldet støt over flere kvartaler Det viser målinger af Håndværksrådets Eksporttillid, hvor svar fra både min-dre eksportører og underleverandører til eksportvirksomheder indgår. Tilba-gegangen i tredje kvartal i år skyldes hovedsageligt underleverandørernes lavere ordreforventninger. Man kan så trøste sig med, at faldet i eksport-tilliden sker fra et relativt højt niveau, men udviklingen er bekymrende.

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

ForklaringEt positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksom-hederne forventer at eksporten i deres egen/den virksomhed, de leverer til, vil stige i løbet af de næste tre måneder. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksom-hederne forventer, at eksporten vil falde.

Der er landbrugsmesse i Herning med rekord-mange nyheder. Bladet Arbejdsgiverne har i næ-ste nummer tema om Agromek med særligt fokus på de nyheder og forbedringer, der lanceres af Ar-bejdsgivernes medlemsvirksomheder.

Bladet udkommer den 19. november og indehol-der mange flere nyheder om stort og småt i det danske erhvervsliv.

Deadline for redaktion og annoncer: 4. november

Årets sidste blad har deadline 1. december, udkom-mer 17. december og har tema om finansiering.

Se alle næste års udgivelser og temaer på bagsiden.

AGROMEK sætter rekord i nyheder

BladetBladet

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

Net

tota

l

Eksporttilliden dykker kraftigt i 2014

2012

2013

2014


»En pragtfuld dag«på Jyllandsringen

FORENINGSNyT

Lokalafdeling Fyns StiftLinox Industri og Montage, Lars Christian Jensen, Grøftebjergvej 2, 5610 Assens.

Lokalafdeling Sjælland Midt & SydVand & Varmeservice ApS, Lars Ernst, Enghavevej 1, 4160 Herlufmagle.

Lokalafdeling VestsjællandJ.R. Entreprise S.M.B.A., Jacob Stausholm Rosef, Kikvej 3, 4261 Dalmose.

Lokalafdeling NordvestjyllandVSM Thy af 2014 ApS, Flemming Jensen, Åsvej 50, 7700 Thisted.

Lokalafdeling Randers OmegnCP & Co ApS, Carsten Normann-Poulsen, Rudbjergvej 9, 8370 Hadsten.

Lokalafdeling MidtVestHTF A/S, Niels Kirkegaard, Saturnvej 17, 8700 Horsens.

Lokalafdeling KøbenhavnDansk Ejendoms- og Blikken-slagerservice ApS, Lasse Højer Kristensen, Borups Allé 252 kld., 2400 København NV.

Lokalafdeling SønderjyllandPS Maskinservice ApS, Preben Sørensen, Gåskær Byvej 22, 6392 Bolderslev.

Lokalafdeling TrekantområdetLeasome, Mark Rohr Jepsen, Borgmestervangen 17, 6000 Kolding.

Lokalafdeling ØstjyllandAS Blik & VVS ApS, Jeanette Jordahn, Storesand 3, 8680 Ry.

A. Vester ApS Smede- og Maskinværksted, Andreas Vester, Høvej 50, 8520 Lystrup.

Scanmachines ApS, Lynge Østergaard, Agerbakken 16, 8362 Hørning.

Nye medlemmer hosArbejdsgiverne

Torben Smidstrup og de øvrige deltagere fik en stor oplevelse, da de deltog i race på Jyllands-ringen.

»Rigtig vellykket, jeg håber meget, at I har mod på at gentage det til næ-ste år.« »En pragtfuld dag, som jeg vil tænke tilbage på resten af livet.«

Begejstringen var stor, da Arbejds-giverne som noget nyt havde arrange-ret race på Jyllandsringen i september. Dagen begyndte med undervisning af en professionel instruktør. Her fik del-tagerne en grundig briefing i både tek-nik, bane, biler og sikkerhed.

Herefter var et de 14 deltageres tur til at prøve sig selv af i praksis. Først seks runder efter en pacecar. Derefter tre gange seks runder på egen hånd. Og til sidst en tur ved siden af en pro-fessionel racerkører.

Torben Smidstrup, direktør for og ejer af Toxvig Rustfri & Holstebro Kle-insmedie A/S kalder det en kæmpe oplevelse.

»Jeg kan ikke sige andet, end at dem der endnu ikke har prøvet det, bør komme afsted næste år. Man finder virkelig ud af, hvad det betyder at ha-ve gode dæk og gode bremser på sin bil. Det er egentlig ikke så meget acce-lerationen, der gør indtryk, men deri-mod kunne bremse ned til nul på in-gen tid,« fastslår Torben Smidstrup.

Han havde taget et par kunder med til arrangementet Jyllandsringen, der ligger i omegnen af Silkeborg.

100 års jubilæumLokalafdeling Fyns Stifts 12. kreds runder et skarpt hjørne, når kredsen fejrer 100 års jubilæum i år. Det sker i forbindelse med kredsens ordinæ-re generalforsamling, lørdag den. 15. november, hos Fru Nielsens Køkken, Kvindevadet 9, 5450 Otterup.

Der arrangeres en lille udstilling med effekter fra faget fra kl. 15.00, hvor der er kaffe og kage. Generalfor-samlingen begynder kl. 17.00.

Golf den28. augustI sidste blad blev det fejlagtigt annon-ceret, at næste års golfturnering finder sted den 30. august. Det er noget med, hvordan datoer og ugedage flytter sig i forhold til hinanden fra det ene år til det andet. Men som traditionen fore-skriver finder den årlige match sted den sidste fredag i august, og det er i 2015 den 28. august. Randers Fjord Golfklub lægger bane til sving og slag.


Leverandører partnere&BladetBladet

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-

anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kun-der, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumulerings-tanke og siloudstyr.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene

Bolte og skruer

CE-mærkning

EDB

Fyringsanlæg

Gaskedler

Gasservice

Generationsskifte

Hydraulik

Hydraulik

Kantpresse

Kurser & uddannelse



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk








Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk


Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Oliefyrsservice

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring




Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk









TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk


Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Oliefyrsservice

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk– eller ring 9734 1244


Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D3650 ØlstykkePhone: +45 36 46 77 30Fax: +45 23 13 41E-mail: [email protected]: www.ferrotek.dk

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Pumper og omrørere

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Trådvarer

Vandskæring

Ventilation

Ventilation

Vandskæring

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

Afs

end

er: d

s-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e sV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

Issn

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

BladetBladet

Bladet Arbejdsgiverne 2015Udgave Deadline Udgivelse Tema

1 5. januar 21. januar Eksport og sourcing

2 2. februar 18. februar Den digitale virksomhed

3 2. marts 18. marts Uddannelse

4 23. marts 15. april VVS ’15

5 4. maj 20. maj Automatisering

6 1. juni 17. juni Handel

7 22. juni 8. juli Kvalitetssikring

8 10. august 26. august Energi & miljø

9 31. august 16. september Hi-messe

10 28. september 14. oktober VVS og EL

11 26. oktober 11. november Ledelse og strategi

12 23. november 9. december Spåntagning

Tema om vedvarende energi:

Møller og solceller sat i stå

– venter på EU og regeringen

Videnpiloten får

en afløser

Erhvervsstøtte skarp kritikaf revisorer

regnskab

Håndværkerfra-

draget på vej væk

Politisk

BladetBladetNr. 9 | 24. september 2014 | 105. årgang

Det tidligere Ds-bladet

www.bladetarbejdsgiverne.dk

Lys i mørket: Energipris til solcellelampeEnergi Fyn vil købeenergibesparelser

Tilbud til alle

Lavere præmierog bedre dækning

Ny forsikringsaftaleSuperlærlinge k præmier

Prisregn

BladetBladetNr. 10 | 22. oktober 2014 | 105. årgang

Tema om ventilation, køl og vvs

Documents

Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2014