Bladet Arbejdsgiverne nr. 7

BladetBladetNr. 7 | 22. juni 2016 | 107. årgang

Arbejdsgiverne vedtogmodernisering af

lokalforeninger

ECM blev årets virksomhed

Krav om fair konkurrence

Kina dumper stålmarkedetTema om CE-mærkning af stål og maskiner

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

39

Indhold Juni 2016

4 Krav om klare reglerfor fair konkurrence

Landsgeneralforsamlingen 6 Godt på vej mod

10 procent lærlinge

7 Større synlighedog mere indflydelse

8 Mere aktivitet ogflere penge i kassen

9 Gordisk knude blev hugget over

9 Nej til kun én udmeldelsesdato

10 Valg

11 Årets lærling

11 Erhvervsprisen til to brødre og en dynamisk virksomhed

12 Kort nyt

27 Plads til flere i FJR-ordningen

28 Forretning og samfundssind går hånd i hånd

30 Ung mand medmange udmærkelser

32 Mere fart på digitalisering

33 Installatørkæde åbner webshop

34 Positiv udviklingfortsætter i Avidenz

35 Bortvisning – den hårdeste sanktion

36 »Giv skatterabat tilfolk der flytter vestpå«

37 Ejerledede virksomheder tjener for lidt

39 Lærlinge skal lære fra sig i Nepal

40 Virksomheder flytterproduktionen hjem

41 Fra student til lærling

42 Bedst med enerhvervsuddannelse

43 Lad efterskolerudbyde grundforløb

44 Business & branche

48 AL Efteruddannelse

49 Navne/foreningsnyt

50 Leverandører & partnere

TEMA: STÅL OG MASKINER

14 Første kontrol af CE-mærkning

15 275 virksomheder skilter med certifikattil CE-mærkning

16 Nye regler fornødstop på maskiner

18 Her er landets størsteproducent af altaner

20 Stålpriserne harmåske nået bunden

22 Tonsvis af stål tilletbanen i Bergen

23 DS/EN 1090-1 skal revideres

24 Branddøre skal CE-mærkes

26 Konsulent med tung bagage

6-11

19

30

28

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 3

Der er så meget at være stolt afDanmark står i dag i en situation, hvor vi uddanner flest af dem, vi har mindst brug for og færrest af dem, vi har mest brug for. Det bunder i en gammeldags tankegang om, at det er bedst at få så lang og boglig en uddan-nelse som muligt. Og man forestiller sig jo ikke, at staten vil støtte ens stu-dier gennem fem år på universitetet, hvis der ikke er en rimelig forventning om, at der er et arbejde på den anden side af den afsluttende eksamen.

Det er bare ikke tilfældet. En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd viser, at det i fremtiden bliver dem i bunden og i toppen af ud-dannelsessystemet, som kommer i klemme. Dem med ingen uddannelse og dem med en lang videregående uddannelse. I 2025 vil være 12.000 for man-ge med en lang videregående uddannelse. Samtidig kommer vi til at mangle 72.000 faglærte. Det kan få alvorlige konsekvenser for industrien og bygge-riet. Særligt bremser det virksomheder i vækst, når de ikke kan rekruttere nye folk.

Fra politisk side forsøger man at vende udviklingen. Alligevel vælger 77 procent en gymnasial uddannelse og tallet er stigende. Kun 10 procent væl-ger en erhvervsuddannelse. Om fire år kommer vi til at mangle de første 30.000 faglærte. I Arbejdsgiverne ser vi allerede i dag konsekvenserne hos mange virksomheder – mange kan ikke skaffe den fornødne kvalificerede arbejdskraft.

Det er dog ingen grund til at gå i panik. Det kommer til at tage nogle år - men vi skal nok vende udviklingen. Det er trods alt kun få år siden, at man for alvor begyndte at gå i den rigtige retning. Alle unge skal heller ikke hol-de op med at tage lange uddannelser. Der skal bare være færre, der gør det, og så skal man sørge for, at de vælger de rigtige uddannelser. Dem, der reelt er efterspørgsel på.

Endelig skal flere virksomheder og organisationer være med til at tage an-svar for praktikpladser og for at profilere fagene. I Arbejdsgiverne har vi i årevis presset på for at vende udviklingen. På vores årlige generalforsam-ling uddelte vi igen i år Guldmedaljen til årets lærling og Arbejdsgivernes Erhvervspris til en virksomhed, som ikke bare er god til at tjene penge, men som også tager et særligt lærlinge-ansvar. Derudover sender vi tre unge lær-linge til Nepal. De skal profilere faget i Danmark, som et fag, der også har internationale perspektiver. Endelig har vi en målsætning om 10 procent lærlinge i vores virksomheder i 2020.

Det handler om at vise stoltheden frem og alle fordelene ved en erhvervsud-dannelse. Og der er jo heldigvis så utrolig meget at være stolt af. Det bedste argument hedder jobsikkerhed. Du bliver med garanti ikke arbejdsløs de næste mange år frem, hvis du vælger at lære et håndværk. Derudover har du gode muligheder for at blive selvstændig. Du har også mulighed for at læ-se videre senere, hvis du har lyst til det. Hertil kommer glæden ved at være med til at producere noget. Vi skal have stoltheden tilbage.

Af Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne

LEDER

Udgiver:ArbejdsgiverneMagnoliavej 2,5250 Odense SVTlf. 66173333www.arbejdsgiverne.dk

Ansvarshavende redaktørJens HolmeTlf. 6317 3397Mobil: [email protected]

AnnoncesalgVestergaards Bogtrykkeri Kontakt:Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 [email protected]

Oplag: 2750ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri A/S

Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg

ForsidefotoChina Daily/Scanpix

En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på:www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på

Linkedin og

Facebook

BladetBladet


Krav om klare reglerfor fair konkurrence

Af Jens Holme

Både Arbejdsgiverne og Håndværksrådet pres-ser på for, at regeringen skal imødekomme Konkurrencerådets anbefalinger om at sikre, at den offentlige konkurrence med private virk-somheder kommer til at foregå på mere fair vil-kår. Og erhvervs- og vækstministeren er tilsy-neladende lydhør.

»Der er brug for klarere regler og kriterier for, hvordan konkurrencen mellem det offentlige og de private skal foregå. Vores medlemsvirksom-heder oplever ofte, at de i konkurrencen med især kommunerne støder på priser og tilbud, som er helt ude i skoven, fordi kommunerne ik-ke bruger samme regnskabspraksis som priva-te og derfor ikke medregner de samme omkost-ninger, undlader at indregne fortjeneste samt

krydssubsidierer,« siger afdelingschef i Hånd-værksrådet, Frank Korsholm.

»Man skal huske, at den unfair konkurrence koster dyrt for de private virksomheder, og den kan i sidste ende true dem på deres eksistens. Der bruges således enorme summer på at udreg-ne tilbud. Penge og ressourcer som er spildt, hvis kommunen ikke konkurrerer på lige vilkår,« si-ger Frank Korsholm.

Ublu konkurrenceHos Arbejdsgiverne mener branchechef for byg-geri Steen Hoeck Klausen, at der er særlig grund til at se nærmere på hel- og halvoffentlige selska-bers konkurrence med private firmaer.

»Det er ingen hemmelighed, at vi i særlig grad

Arbejdsgiverne og Håndværksrådet er enige i kritisk rapport fra Konkurrencerådet og vil have regeringen til at reagere.


Flere ordrer. Ingen besvær. Vil du gerne vinde de offentlige- og private udbud?

Er du træt af besværet med at byde ind på udbud?

Vil du hellere fokusere på den daglige drift end atbruge tiden på at læse komplekse udbudsmaterialer?

Lad mig finde dine nye kunder, mens du passerdin eksisterende forretning. www.louiseagerskov.com

Flere ordrer. Ingen besvær.Vil du gerne vinde de store offentlige udbud? Er du træt af besværet med at byde ind?

Lad mig håndtere processen. Jeg vinder 9 ud af 10 udbud.

www.louiseagerskov.com

Jeg overvågerog finder de udbud,der matcher din virksomhed

i forhold til interesseog kapacitet.

Pris pr. måned fra

kr. 499,-

Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne, har fokus på forsyningsselskaberne.

Frank Korsholm, Håndværksrådet, efterlyser klare regler.

Erhvervs og vækstminister Troels Lund Poulsen vil gribe ind. (Foto: Jens Astrup)

har fokus på at store, monopollignende forsy-ningsselskaber etablerer håndværkerafdelinger, som henvender sig til private forbrugere og virk-somheder. Dermed er de i direkte konkurrence med installatørvirksomhederne.

De økonomiske sammenhænge mellem forsy-ningsselskabernes og deres håndværkerafdelin-ger er uigennemskuelige, og det ligger langt fra selskabernes kerneopgaver at udkonkurrere de lokale installatørvirksomheder,« siger branche-chefen.

Mere præcise reglerKonkurrencerådets analyse »Offentlige aktivi-teter på kommercielle markeder« indeholder anbefalinger til at undgå, at statens eller kom-munernes erhvervsaktiviteter er konkurrence-forvridende i forhold til private virksomheder.

Konkurrencerådet anbefaler, at de danske reg-ler, der skal sikre mod konkurrenceforvridning, præciseres, og særligt at der udarbejdes binden-de regler om prisfastsættelse for offentlig er-hvervsvirksomhed, som implementerer OECD’s anbefalinger på området.

Klageadgangen skal styrkes, forenkles og gø-res mere gennemsigtig. Samtidig skal der ned-sættes et udvalg, som opstiller klare kriterier for, hvilke aktiviteter statslige aktører skal have ad-gang til at udføre som indtægtsdækket virksom-hed.

Minister vil reagereErhvervs- og vækstminister Troels Lund Poul-sen hilser anbefalingerne velkommen:

»Det er vigtigt for regeringen, at offentlige ak-tører ikke kvæler eksistensgrundlaget for dyg-tige, private virksomheder ved at gå ind på mar-keder på konkurrenceforvridende vilkår. Det skader i sidste ende både forbrugerne, virksom-hederne og væksten,« siger ministeren og tilfø-jer:

»Jeg synes, at det er nogle meget interessante og relevante anbefalinger, som Konkurrencerå-det er kommet med og vil nu drøfte med resten af regeringen, hvordan det bedst kan lade sig gø-re i praksis at imødekomme anbefalingerne og få løst det her problem. Det er bestemt en dagsor-den, hvor regeringen er klar til at handle.«


»En sag, som har fyldt meget over hele året, er det mani-fest, vi vedtog sidste år om, at vi i år 2020 skal have mindst 10 procent lærlinge i vores medlemsvirksomheder. Vi har mødt stor anerkendelse fra vores samarbejdspartnere for den målsætning.«

Det fastslog Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederik-sen, i sin beretning til generalforsamlingen.

»Det er et manifest, som tager udgangspunkt i en reel pro-blemstilling. Vi skal ikke stå og mangle kvalificeret arbejds-kraft i fremtiden, hvis vi selv kan gøre noget ved det.

Så alle dem i Arbejdsgiverne, der har mulighed for det, skal gøre sit til, at det ikke sker. Jo mere opmærksomhed vi giver denne sag, desto flere vil forhåbentlig følge trop. For vi kan naturligvis ikke løfte hele byrden selv, men vi kan opfordre til, at vi løfter i fællesskab,« fortsatte formanden.

Godt udgangspunktIfølge Fleming Frederiksen er Arbejdsgiverne godt på vej mod målet. Tallet var 7,1 procent lærlinge i 2015. Det var ud-

Godt på vej mod10 procent lærlingeManifest har givet megen anerkendelse, fastslog Fleming Frederiksen i sin beretning til Arbejdsgivernes generalforsamling.

Fleming Frederiksen på talerstolen i konferencelokalet på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense: »Vigtigt, at vi får flere unge ind på erhvervsuddannelserne og ud i praktik.«

gangspunktet for de bestræbelserne, der skal ende med 10 procent om fire år.

»Ingen skal være i tvivl om, at dette er en sag, som ligger os nært. Det gør den, fordi det er vigtigt, at vi også i fremti-den kan få kvalificeret arbejdskraft til vores virksomheder. Det er vigtigt, at der er unge, som kan et håndværk.«

God reformFleming Frederiksen gav udtryk for, at reformen af er-hvervsuddannelserne indtil videre har været en succes:

»Med reformen kom også karakterkravet på mindst 2 i dansk og matematik. Nogle var nervøse for, at det ville få færre til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Det skete også, men man kunne vel heller ikke forvente andet, når en gruppe af unge automatisk bliver afholdt fra at søge.

Til gengæld, så har det vist sig, at frafaldet på grundfor-løbene har været mindre, end det plejer at være. Det må jo betyde, at vi har fået fat i de unge, som gerne vil erhvervs-uddannelserne. Groft sagt, så har vi skåret dem væk, som kun tog en erhvervsuddannelse, fordi der ikke var andre muligheder.

Derfor er erhvervsuddannelsesreformen god. For den sender dét signal omkring erhvervsuddannelser, som vi har brug for: Man skal rent faktisk arbejde for at komme ind.«

Arbejdsgiverne holdt landsgeneralforsamling den 3. og 4. juni på H.C. Andersen Hotel i Odense. Reportage og fotos af Jens Holme.


Større synlighedog mere indflydelseArbejdsgiverne har fået en kraftigere stemme i debatten om små og mellemstore virksomheders vilkår, erklærede Fleming Frederiksen i sin formandsberetning.

»Det minder mest af alt om den gam-le børnesang om bageren, som siger, »og har du penge, så kan du få. Men har du ingen, så må du gå«. Det er naturlig-vis ikke holdbart for vores medlemmer, og derfor må vi som brancheorganisati-on blive ved med at sætte fokus på pro-blemet.«

Myten om UdkantsdanmarkFleming Frederiksen nævnte desuden den manglende mobil- og bredbånds-dækning.

»Regeringen kom kort efter sin til-træden med vækstudspillet »Vækst og udvikling i hele Danmark«. Et emne i vækstudspillet var blandt andet bedre mobil- og bredbåndsdækning, hvor der var tale om en forsøgsordning. Vi hav-de vores tvivl om, hvorvidt puljen var stor nok, og om forsøgsordningen var den rigtige løsning – og det har vi for så vidt stadigvæk.

Men vi er tilfredse med, at regerin-gen har fået øjnene op for problemet og lægger op til en løsning. Nu skal vi så blot holde den op på, at der rent faktisk sker noget, og at det ikke ender i en for-list forsøgsordning uden resultat.«

Formanden mente, at de manglende finansieringsmuligheder og problemer med ringe mobil- og bredbåndsdæk-ning har Udkantsdanmark som fælles-nævner.

»Det er ofte her, at udfordringerne er størst, og dit postnummer har alt for stor indflydelse på, hvilke udfordringer man skal kæmpe med,« sagde Arbejds-givernes formand.

Kontroversiel modelFleming Frederiksen udtrykte en tak til Arbejdsgivernes mange samarbejds-partnere i Håndværksrådet. Tilsvaren-de nævnte han samarbejdet med løn-modtagernes faglige organisationer om ikke mindst efteruddannelse.

»Men vores vigtigste samarbejde er dog det, vi har omkring den danske

Arbejdsgiverne har i det forløbne år været i medierne som aldrig før og har haft adskillige møder med ledende po-litikere for at forklare om de udfordrin-ger, der er særlige for små og mellem-store virksomheder.

Det redegjorde Fleming Frederiksen for i sin beretning til Arbejdsgivernes generalforsamling. Han understregede, at Arbejdsgiverne bevidst har arbejdet med at blive mere synlig i den offentli-ge debat til gavn for medlemmerne.

Finansiering i fokus»En mærkesag, vi har haft fokus på gen-nem hele året, er finansiering. Mulighe-derne for at låne kapital til at udvikle og udvide sin virksomhed er ikke ble-vet bedre. Bankerne sidder stadig tungt på pengepungen, og det skaber proble-mer for mange virksomheder. For hvis det ikke er muligt at låne til eksempel-vis automatisering, nye bygninger eller nye markeder, så kan det jo betyde, at man sakker bagud i forhold til konkur-renterne,« sagde Fleming Frederiksen og fortsatte:

model. For det skal være en fordel at være medlem af en organisation; uan-set, om det er som arbejdsgiver eller lønmodtager. Den danske model giver den nødvendige fleksibilitet i arbejds-markedet, hvor vi alle sammen er sikret rettigheder, hvad enten vi opsiger med-arbejdere eller bliver opsagt som løn-modtager.

Dét skal der værnes om, og det er jo blandt andet derfor, at vi arbejder på, at gøre det klart for virksomhederne, ude i de brancher vi henvender os til, at de skal være medlem hos Arbejdsgi-verne.«

I den efterfølgende debat stillede Jens Peder Toft, formand for Lokalafdeling MidtVest, og Christian Bille Larsen, be-styrelsesmedlem i Lokalafdeling Midt- Og Sydsjælland, spørgsmålstegn ved, om den danske model er så bevarings-værdig:

»Organisationerne under LO har færre og færre medlemmer. Det er på tide, at de såkaldte gule fagforeninger bliver lukket med ind i varmen,« sagde Jens Peder Toft blandt andet.

Fleming Frederiksen: »Arbejdsgiverne har fået større indflydelse.«

Jens Peder Toft, Arbejdsgiverne MidtVest, vil lukke de såkaldte gule fagforeninger ind i varmen.


Mere aktivitet ogflere penge i kassenArbejdsgiverne kom ud af 2015 med uventet overskud på trods af større aktivitet på en række områder.

»Det er særdeles tilfredsstillende. Det har altid været et særkende for Arbejds-giverne, at vi er tæt på medlemmerne.«

Samarbejde med landbrugetJani Lykke Methmann så tilbage på et år, hvor aktiviteten har været høj som aldrig før. Arbejdsgiverne har forstær-ket arbejdet med at skaffe nye medlem-mer og har fået nye samarbejdspartne-re.

»Vi har indgået et helt nyt samarbej-de med organisationen Landbrug & Fø-devarer for endnu bedre at kunne va-retage interesserne for de medlemmer, som er inden for agro- og fødevarein-dustrien.

Vi har allerede haft to repræsentan-ter fra Landbrug og Fødevarer med ude på besøg i nogle af vores medlemsvirk-somheder indenfor agroindustrien. Her fik de et nærmere indtryk af de udfor-dringer og muligheder, som agroindu-strien står overfor. Det gav anledning til nogle meget spændende dialoger bå-de på virksomhederne og efterfølgen-de,« sagde Jani Lykke Methmann og fortsatte:

Det var budgetteret med et underskud på ca. en mio kr., men resultatet af regnskabet for 2015 blev et overskud på 1,2 mio. kr. Oveni købet i et år, hvor aktivitetsniveauet har været særdeles højt.

Den delvise forklaring er, at imple-menteringen af et nyt it-system til se-kretariatet i Odense er udskudt til i år, oplyste direktør, Jani Lykke Meth-mann, i sin organisatoriske beretning til Arbejdsgivernes generalforsamling.

»Samlet set betyder det, at vi i stedet for at tære på vores egenkapital i 2015, så har vi polstret den yderligere, så vi har lidt mere at stå imod med til frem-tiden. Vi har en sund økonomi, og der er plads til investeringer i fremtiden,« fastslog direktøren.

Medlemmerne er tilfredseHun glædede sig over, at en nylig med-lemsundersøgelse har vist, at 78 pro-cent af medlemmerne er godt tilfred-se med Arbejdsgivernes rådgivning. 87 procent af medlemmerne bruger pri-mært telefonen, når de skal i kontakt med Arbejdsgiverne.

»Desuden har samarbejdet medført, at jeg har fået en plads i Agroindustri-ens Vækstpanel. Her er vi ved at læg-ge sidste hånd på en rapport, som skal afleveres til erhvervs- og vækstmini-ster Troels Lund Poulsen. Vi har i den grad fået sat vores fingeraftryk på ind-holdet.«

Tilbud til vvs-virksomhederBlandt de øvrige nye aktiviteter frem-hævede Jani Lykke Methmann Installa-tørAkademiet, som er et tilbud til vvs-virksomhederne og som de har taget godt imod.

»Vi ved, at vvs-branchen er under stor forandring. Internetbutikker og et generelt prispres giver udfordringer for indtjeningen i installatørvirksomheder. InstallatørAkademiet sætter fokus på, hvordan installatørerne kan styrke ind-tjeningen via optimering og nye forret-ningsområder.

De kan blandt andet få lavet et ind-tjeningstjek for at se, hvordan deres virksomhed klarer sig i forhold til an-dre installatører i branchen,« sagde Ar-bejdsgivernes direktør i sin beretning.

Jani Lykke Methmann: »Arbejdsgiverne har fundet nye samarbejdspartnere.«

Faneindmarchen før aftenfesten er en festlig begivenhed ved den årlige generalforsamling. Sidste år blev den afskaffet. I år blev den genindført. Billedet er fra en tidligere generalforsamling.


Gordisk knude blev hugget overUenighed om lokalafdelingernes fremtid blev løst til stort set alles tilfredshed efter lang debat.

Medlemsdemokrati og et stærkt lokalt engagement har tra-ditionelt altid stået stærkt i Arbejdsgivernes organisation. Derfor er der også store følelser på spil, når der er forslag fremme om at ændre på forholdet mellem de 19 lokale afde-linger og hovedorganisationen.

Et forslag om at modernisere lokalafdelingerne, der har været arbejdet med gennem et par år, gav helt som forven-tet anledning til den uden sammenligning længste debat på dette års landsgeneralforsamling i begyndelsen af juni.

Demokratiet viste samtidig sin styrke ved, at alt landede i god ro og orden efter fire-fem timers debat. Stort set alle kunne samles om en fælles løsning.

Mål om moderniseringHelt fra begyndelsen har det været bestræbelsen at moder-nisere de lokale foreninger og give dem øget politisk slag-kraft. Et nedsat udvalg fik på sidste års generalforsamling tilslutning til en vision om, at lokalafdelingerne skulle etab-lere fem fagpolitiske spor med støtte fra fælles tovholder i Arbejdsgivernes landssekretariat i Odense.

Samtidig blev det besluttet, at der på det grundlag til det-te års generalforsamling skulle udarbejdes et egentligt for-slag med et ensartet kontingent i alle 19 lokalafdelinger og med en fælles administration hos hovedorganisationen i Odense.

Flere forslag i spilSidste års vedtagelse førte imidlertid til eftertanke en lang

række steder. Op til generalforsamlingen i år var der forslag fremme om at indskrænke de faglige spor fra de planlagte fem til to, og det hele skulle finansieres ved at finde bespa-relser andre steder. Det ensartede kontingent var helt væk.

Desuden var det i spil, om den forsøgsordning, der blev vedtaget i 2014, om ansættelse af en pressemedarbejder, del-vis finansieret af lokalafdelingerne, skulle gøres permanent eller afskaffes.

Endelig forelå der til generalforsamlingen et tredje forslag om, at spørgsmålet skulle igennem fornyet udvalgsarbejde, før en endelig beslutning kunne træffes i sommeren 2017. Betragtningen var, at forslaget skulle have tid til at modnes.

Vedtog kompromisI løbet af debatten nåede de 104 delegerede imidlertid frem til et kompromis om at fastholde ideen om de fem fagpoliti-ske spor – lokal politik, byggeri, industri, uddannelse og ar-bejdsmarked. Og samtidig en fælles sekretariatsopbakning. Ordningen med den fælles pressemedarbejder blev gjort permanent.

Derimod er det frivilligt om lokalafdelingerne vil hen-lægge deres administration til hovedforeningen i Odense. Lokalafdelinger, der foretrækker at ordne deres sager selv, kan fortsætte som hidtil. Nyordningen træder i kraft den 1. januar 2017 og finansieres ved en forhøjelse af lokalafdelin-gernes kontingent til hovedforeningen på 375 kr. pr. med-lem. Forhøjelsen bliver på 500 kr. for de foreninger, der hen-lægger deres administration til Odense.

Arbejdsgivernes generalforsamling havde en lang og følelsesladet debat om en modernisering af lokalafdelingerne. Til sidst samlede et stort flertal sig om en fælles løsning.

Nej til kun én udmeldelsesdatoDet hører sig næsten til, at en general-forsamling på et eller andet tidspunkt viser sin styrke og selvstændighed ved at afvise et forslag stillet af ledel-sen. I år skete det i forbindelse med et forslag om en begrænsning af retten til at melde sig ud af foreningen.

I stedet for to årlige terminer – den 1. januar og 1. juli – ville hovedbesty-

relsen have indført, at udmeldelse af foreningen kun kan ske skriftligt og med seks måneders varsel til en 1. juli.

Forslaget fik for så vidt de fleste stemmer, men flertallet var ikke stort nok til en vedtægtsændring. De skal nemlig vedtages med to tredjedeles flertal.

På sidste års generalforsamling blev

det besluttet at afskaffe den fælles fa-neindmarch under aftenarrangemen-tet efter generalforsamlingen. En hov-sa-beslutning mente nogle. I år blev faneindmarchen genindført i fuldt omfang og blev effektueret få timer ef-ter, at generalforsamlingen var afslut-tet.


På Arbejdsgivernes generalforsam-ling blev Hans Henrik Christiansen, Lokalafdeling Fyn og Lars Christian Nielsen, Lokalafdeling Himmerland nyvalgt til hovedbestyrelsen. De aflø-ser henholdsvis Hanne Nylev og Leif Kjeldahl, som er faldet for den regel i Arbejdsgivernes vedtægter, der siger, at man højst kan sidde i hovedbesty-relsen i ni år.

Hans Henrik Christiansen er ejer Nytofte VVS i Middelfart. Lars Chri-stian Nielsen har i mere end 20 år dre-

vet Sørup VVS-Service i nærheden af Støvring syd for Aalborg. Det nyvalg-te hovedbestyrelsesmedlem har des-uden i en lang årrække været formand for lokalafdelingen i Himmerland.

Lars Christian Nielsen var på ferie og derfor ikke selv tilstede på general-forsamlingen i Odense.

Benny Johansen, Lokalafdeling Kø-benhavn, og Aslak Skjøth, Lokalafde-ling Vest, blev genvalgt til hovedbe-styrelsen.

Hanne Nylev og Leif Kjeldahl blev takket for en stor indsats, da afslutningen af deres tid i hovedbestyrelsen blev markeret under aftenfesten efter generalforsamlingen. Ved siden af Leif Kjeldahl er det hustruen Elsabeth samt Hanne Nylevs gemal, Mogens.

Hans Henrik Christiansen, nyt hovedbestyrelsesmedlem

Lars Christian Nielsen, nyt hovedbestyrelsesmedlem

Arbejdsgivernes generalforsamling i Odense var den 42. i organisationens historie. De seneste 40 udgaver har haft deltagelse af den nu 73årige Erik From Jacobsen, som afgik som direktør for DS Håndværk & Industri i 2005 efter næsten 30 års ansættelse. En præstation, der næppe nogen sinde bliver overgået. 40 året for deltagelse i generalforsamlingerne blev markeret med en gave og et langvarigt bifald.

ReparationDrejning Ø 800 L=13.000Honing Ø 600 L=12.400LanghulsboringUdvikling af store specialcylindre


Dygtig oghjælpsom

ne klassekammerater.«Med det skudsmål fik vvs og ener-

gitekniker Rasmus Danslet Kristoffer-sen tildelt Arbejdsgivernes guldme-dalje som årets lærling.

Arbejdsgivernes formand, Flem-ing Frederiksen, overrakte gave og diplom under aftenfesten efter gene-

»En dygtig ung mand, som har et stort engagement for sit fag, og – som din faglærer og uddannelseschef fra Syd-dansk Erhvervsskole siger – faktisk trak hele klassen op på et højt fagligt niveau både teoretisk og praktisk.

Det gjorde du, fordi du havde en fantastisk evne til at tilegne dig viden ved at stille gode, opklarende spørgs-mål eller søge ny viden i fagbøgerne. Og så var du altid klar til at hjælpe di-

Rasmus Danslet Kristoffersen får overrakt prisen som årets lærling af Arbejdsgivernes formand Fleming Frederiksen, mens kæresten Annemette Corfixen ser til i baggrunden. (Foto: Alex Tran)

Guldmedaljen som årets lærling havnede hos vvs og energitekniker Rasmus Danslet Kristoffersen.

Erhvervsprisen til to brødre og en dynamisk virksomhed»En rigtig familievirksomhed som er fast forankret i lo-kalsamfundet og med hjerne og hjerte. Profit og social ansvarlighed går hånd i hånd«

Sådan begrundede Arbejdsgivernes formand, Flem-ing Frederiksen valget af ECM Industries A/S som modtager af årets erhvervspris.

To sympatiske brødre, Esben og Søren Jaedicke Chri-stiansen, er sammen om at drive den succesfulde ma-skinfabrik i Øster Starup mellem Kolding og Vejle. På brødrenes vegne takkede Søren J. Christiansen, da de fik overrakt erhvervsprisen under aftenfesten efter Ar-bejdsgivernes generalforsamling:

»Vi er stolte af, at nogen har set og anerkendt, hvad vi står for og tror på. Tak til vores forældre for at give os muligheden for at fortsætte det, de startede, og tak til vores helt igennem fantastiske medarbejdere for at føl-ge os i tykt og tyndt,« sagde Søren J. Christiansen.

Takken til medarbejderne blev udmøntet i form af hygge og helstegt pattegris fredagen efter Arbejdsgi-vernes generalforsamling.

Læs portrættet af ECM Industries A/S side 28.Glade modtagere af Arbejdsgivernes erhvervspris. Fra venstre: Rikke og Søren Christiansen samt Esben og Helle Christiansen.

ralforsamlingen. Med på scenen var guldmedaljevinderens stolte læreme-ster, Erland Sejten fra Gudme VVS & Blik ApS. Rasmus Danslet Kristoffer-sen har afsluttet sin læretid, men fort-sætter i virksomheden som svend.

Læs portrættet af årets lærling side 30.


Fællesstand i FinlandDet uafhængige Center For Underle-verandører med hjemsted i Herning og den danske ambassade i Helsin-ki arrangerer en dansk fællesstand på underleverandørmessen Alihan-kinta i Tampere, Finland 27.-29. sep-tember.

Alihankinta er uden side stykke Finlands vigtigste messe for underle-verandører og maskinindustrien. Med over 16.000 besøgende er det en meget velbesøgt og dynamisk messe, hvor man har mulighed for at komme i kon-takt med de vigtigste spillere og virk-

somheder på markedet. Finland kan tilbyde muligheder til

danske underleverandører på samme måde som i andre nordiske lande. Det finske BNP forventes at stige med 1-2 procent i år og eksporten med 2-4 pro-cent.

Specielt for danske underleveran-dører, der er aktive indenfor metal- og maskinindustrien, er det oplagt at udnytte denne mulighed. Store fin-ske metal- og maskinvirksomheder producerer deres efterspurgte varer i Finland, og efterspørgslen kommer

Hvordan kan vi bruge digital tekno-logi til at gøre byrummet smartere, sjovere og rarere at opholde sig i? Og hvordan gør vi digital teknologi i by-rummet til noget menneskenært, der skaber dialog og fællesskab? Det er nogle af de spørgsmål, som Køben-havns nye digitale træ ønsker at un-dersøge.

Træet hedder TREE.0 og er en pro-totype på, hvordan man kan anvende data i byudvikling, og samtidig gø-re det synligt og håndgribeligt. Ved hjælp af sensorer kan det seks meter høje metaltræ reagere på bevægelser, på temperaturer, vind og vejr forhold. Ud fra de data, som træet indsamler om sine omgivelser, ændrer dets lys og lyd sig. På den måde forandrer sel-ve oplevelsen af byrummet sig, når man passerer igennem gaden eller in-teragerer direkte med træet.

Træet er opført som en del af det større projekt Copenhagen Solutions Lab, der gennem de kommende år vil forvandle Vester Voldgade til et leven-de laboratorium for det, der på dansk kaldes smarte byløsninger – efter det engelske Smart Cities. Vester Voldga-

København fårdigitale træer

de bliver til Copenhagen Street Lab med eksperimenter, testforsøg og un-dersøgelser af mulighederne for at bruge big data og digitale løsninger i byen.

TREE.0 er opstillet tre steder på Ve-ster Voldgade. Hvert træ har forskel-lige censorer med forskellige funktio-ner.

hovedsageligt fra fjerne lande. Blandt disse virksomheder er der en stigen-de tendens til anvendelse af underle-verandører.

En nyskabelse på messen vil væ-re et tæt samarbejde med Universitet i Tampere, hvor de dansk virksomhe-der vil få mulighed for tilknytning af ingeniørstuderende, som praktikant, for at afhjælpe mulige sprogbarrierer.

Interesserede kan kontakte Knud Hareskov hos CFU, tlf. 20253277 [email protected].


Kort fortaltPOSITIVE FORVENTNINGER – To ud af tre virksomhedsledere kalkulerer med stigende omsætning og produkti-on de næste seks måneder. Det fremgår af en undersøgelse fra organisationen Lederne. De adspurgte ledere forven-ter, at beskæftigelsen i resten af 2016 vil være uændret eller stigende. Samtidig imødeser næsten en tredjedel af leder-ne problemer med at rekruttere den øn-skede arbejdskraft.

GRAVESKADER – Der sker årligt ca. 26.000 graveskader i Danmark, og iføl-ge Energi- Forsynings- og klimamini-steriet koster graveskader og manglen-de koordinering af gravearbejde over en tiårig periode det danske samfund 2,8 milliarder kroner. De problemer skal en ny digital platform løse. Ministeren reg-ner med at den kan være klar i 2019.

BESKÆFTIGELSE – Hver måned spirer der i gennemsnit mindst 3000 nye job frem. Men langt fra alle områder af lan-det nyder godt af det økonomiske forår. 28 kommuner især i regionerne Nord-jylland og Sjælland har i løbet af de se-neste tre år mistet tusindvis af arbejds-pladser, fremgår det af en analyse fra LO.

PASSWORDS til 117 mio. profiler på det verdensomspændende sociale net-værk LinkedIn er blevet sat til salg af hackere, der blot kræver ca. 15.000 kr. for at give adgang til de fortrolige op-lysninger. Også danskere er ramt af det gigantiske læk.

SOCIALT – Danskerne er absolut ikke bange for at invitere kollegerne med hjem i privaten. Det viser en undersø-gelse foretaget af Epinion for Deloitte. Her siger hver fjerde, at de ser nuværen-de kolleger privat, mens hele 38 pct. har

en privat relation til tidligere kolleger. Omvendt er der næsten ingen, der lyst til at »hænge ud« med chefen.

NAVNEÆNDRING – Knap 40 pct. af eleverne på erhvervsskolerne går på gymnasiale retninger eller erhvervs-uddannelse med eux. Derfor har både bestyrelsesforening og lederforening i Danske Erhvervsskoler besluttet at skifte navn. De hedder nu henholdsvis Danske Erhvervsskoler og – Gymnasi-er-Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Bestyrelserne.

MANGEL – Selv om Metal har tre pro-cent ledige er der mangel på industri-teknikere, smede og værktøjsmagere, påpeger fagforbundets cheføkonom, Thomas Søby. Ifølge Dansk Metal er der stort behov for at øge uddannelsesind-satsen, så manglen på kvalificeret ar-bejdskraft ikke stækker Danmark som produktionsland.

Energistyrelsen har nu gjort det nemmere for små og mel-lemstore virksomheder at søge midler fra tilskudsordnin-gen »VE til Proces«, som støtter omlægningen til vedvaren-de energi.

Det er sket i erkendelse af, at ansøgningsmaterialet i prak-sis ikke henvendte sig til små og mellemstore virksomheder. Der er nu udarbejdet et nyt og enklere ansøgningsmateriale, som er tilstræbt at være noget mere tilgængeligt - også for SMV’er.

Det er Henrik Lilja, energipolitisk konsulent i Hånd-værksrådet, stærkt tilfreds med. Håndværksrådet har ved flere lejligheder kritiseret de eksisterende energitilskuds-ordninger for at være for bureaukratiske og utilgængelige for små og mellemstore virksomheder og har været i løben-de dialog med Energistyrelsen herom.

Energistyrelsens tilskudsordning »VE til Proces« støtter virksomheder i at omlægge den energi, de bruger til selve produktionen af varer, den såkaldte procesenergi, til ved-varende energi eller fjernvarme. For perioden 2013 til 2021 er der afsat 3,65 mia. kr. til tilskud, og der ydes årligt op til 500 mio. kr. i tilskud. Desværre har der hidtil været meget få ansøgninger fra små og mellemstore virksomheder, når der ses bort fra landbrug.

Tilskudsordningen kan give virksomheder med færre end 50 ansatte et anlægstilskud på op til 65 pct. af den sam-lede anlægsinvestering. Mellemstore og store virksomheder kan opnå henholdsvis 55 pct. og 45 pct. anlægsstøtte.

Ordningen udmærker sig desuden ved, at der også kan ydes tilskud til finansiering af ansøgningsarbejdet –som dog kun kommer til udbetaling, hvis der opnås tilskud til selve projektet. Almindelige energibesparelser er også til-skudsberettigede inden for samme tilskudsordning, for-udsat at de realiseres i tilknytning til et støttet vedvarende energiprojekt.

Mere om ordningen og ansøgningsproceduren på Ener-gistyrelsens hjemmeside: ens.dk/forbrug-besparelser/ind-sats-virksomheder/ve-proces

(Foto: Finn Salomon/Colourbox)

Nemmere at søge støtte til energiomstilling


Første kontrolaf CE-mærkningFlere certifi cerede virksomheder har efterlyst kontrol. Den er nu gennemført for første og foreløbig eneste gang.

Endelig skete det. For første gang si-den kravet om CE-mærkning af byg-ningsstål blev obligatorisk for to år siden er smedevirksomheder og byg-gepladser blevet kontrolleret.

Det skete fra slutningen af april til midten af maj, da repræsentanter for Trafik- og Byggestyrelsen var på rund-tur for at undersøge om virksomheder-nes produktion overholder reglerne.

Selve kontrollen blev varetaget i samarbejde med Dansk Standard, der er Trafik- og Byggestyrelsens tekni-ske rådgiver. Kontrollen gik ud på om byggevarerne var korrekt CE-mærket, havde en ydeevnedeklaration, og om anden påkrævet dokumentation og certifikater var i orden.

Forud for kontrollen modtog et stort antal virksomheder et informations-brev om den kommende markedskon-trol.

Ifølge specialkonsulent Ditte Helene Bang, Trafik- og Byggestyrelsen er det endnu for tidligt at sige noget om re-sultatet af kontrollen.

Ifølge specialkonsulent Ditte Helene Bang, Trafik og Byggestyrelsen, er det for tidligt at sige noget om resultatet af kontrollen.

»Vi er ved at danne os et overblik, og der vil gå nogle uger endnu, før vi kan sige noget om, hvordan det er gået. Dér hvor vi er stødt på uregelmæssigheder gennemfører vi partshøringer for at få en nærmere forklaring, inden vi even-tuelt gør noget videre,« siger Ditte He-lene Bang til Bladet Arbejdsgiverne.

»Men generelt kan jeg sige, at vi er blevet godt modtaget hos virksomhe-derne. Flere har udtrykt tilfredshed med, at der foretages kontrol af områ-det,« tilføjer specialkonsulenten.

Stålvirksomheden Kecon A/S i Skæl-skør, som er omtalt side 18-19, er blandt de virksomheder, der har haft besøg af Dansk Standard, som på Trafik- og Byg-gestyrelsens var rundt for at kontrolle-re om certifikaterne er i orden.

»Vi er ganske tilfredse med, at der omsider er nogen, der kigger os i kor-tene og får grebet ind over for de virk-somheder, som ikke spiller efter reg-lerne. At vi har været udsat for kontrol og alt er fundet i orden bruger vi aktivt i vores markedsføring,« lyder kom-mentaren fra Bjarne Kristensen, direk-tør og medejer af Kecon.

Indtil videre ser det ud til at kontrol-aktionen bliver en engangsforeteelse. Så vidt Bladet Arbejdsgiverne erfarer er der ikke på nuværende tidspunkt planer om yderligere tiltag.

Temaside og faktaarkSom et led i markedskontrollen, har Tra-fik- og Byggestyrelsen åbnet en tema-side om EN 1090-1, byggevareinfo.dk. Formålet er, at give fabrikanter, impor-tører, distributører og forhandlere en kort introduktion til standarden. I alt syv tilknyttede faktaark giver svar på de grundlæggende ting: 1. Hvorfor skal bærende stål- og alu-

miniumskonstruktioner CE-mær-kes?

2. Hvilke bærende stål- og alumini-umskonstruktioner skal CE-mær-kes?

3. Hvilke krav skal fabrikanter af bæ-rende stål og aluminiumskonstruk-tioner opfylde?

4. Hvilken betydning har valget af udførelsesklasse?

5. Hvad betyder deklarationsmetoden for CE-mærkningen?

6. Hvad er en svejsekoordinator og hvilken uddannelse er påkrævet?

7. Hvorfor skal bygherren kræve, at bærende stål- og aluminiumskon-struktioner er CE-mærket?

TEMA | STÅL OG MASKINER

FAKTAARK MED FOKUS PÅ DEN HARMONISEREDE STANDARD EN 1090-1

EN 1090 - 1OVERSIGT - 03.2016

Få mere information om EN 1090-1 på byggevareinfo.dk

Som en del af informationsindsatsen vedr. den harmoniserede standard EN 1090-1 for bærende stål- og aluminiumskonstruktio-ner, har Trafik- og Byggestyrelsen udar-bejdet 7 faktaark.

Formålet med faktaarkene er at give dig som fabrikant, importør, distributør, rådgiver eller bygherre en kort introduktion til standarden og de overordnede krav. Supplerende informationer findes på: www.byggevareinfo.dk

De 7 faktaark giver korte svar på: 1. Hvorfor skal bærende stål- og aluminiums-konstruktioner CE-mærkes? 2. Hvilke bærende stål- og aluminiumskon-struktioner skal CE-mærkes? 3. Hvilke krav skal fabrikanter af bærende stål- og aluminiumskonstruktioner opfylde? 4. Hvilken betydning har valget af udførelses-klasse?


6. Hvad er en svejsekoordinator og hvilken uddannelse er påkrævet? 7. Hvorfor skal bygherren kræve, at bærende stål- og aluminiumskonstruktioner er CE-mærket?

De 7 faktaark giver alene en kortfattet introduktion til de generelle krav og forhold, og der henvises til selve stan-darden og byggevareinfo.dk for yderligere information. Der tages forbehold for fejl og mangler.

Af Jens Holme


FAKTAARK MED FOKUS PÅ DEN HARMONISEREDE STANDARD EN 1090-1

EN 1090 - 1OVERSIGT - 03.2016

Få mere information om EN 1090-1 på byggevareinfo.dk

Som en del af informationsindsatsen vedr. den harmoniserede standard EN 1090-1 for bærende stål- og aluminiumskonstruktio-ner, har Trafik- og Byggestyrelsen udar-bejdet 7 faktaark.

Formålet med faktaarkene er at give dig som fabrikant, importør, distributør, rådgiver eller bygherre en kort introduktion til standarden og de overordnede krav. Supplerende informationer findes på: www.byggevareinfo.dk

De 7 faktaark giver korte svar på: 1. Hvorfor skal bærende stål- og aluminiums-konstruktioner CE-mærkes? 2. Hvilke bærende stål- og aluminiumskon-struktioner skal CE-mærkes? 3. Hvilke krav skal fabrikanter af bærende stål- og aluminiumskonstruktioner opfylde? 4. Hvilken betydning har valget af udførelses-klasse?


6. Hvad er en svejsekoordinator og hvilken uddannelse er påkrævet? 7. Hvorfor skal bygherren kræve, at bærende stål- og aluminiumskonstruktioner er CE-mærket?

De 7 faktaark giver alene en kortfattet introduktion til de generelle krav og forhold, og der henvises til selve stan-darden og byggevareinfo.dk for yderligere information. Der tages forbehold for fejl og mangler.

275 virksomhederskilter med certifikattil CE-mærkning

Flere og flere virksomheder melder sig til Arbejdsgivernes digitale liste over virk-somheder, der har certifikat på den obli-gatoriske CE-mærkning – DS/EN 1090-1 – for bygningsstål. På blot en måned er 33 nye bygningsstålsproducenter kommet på, og listen omfattede ved redaktionens slutning omkring 275 virksomheder.

»Vi ved, at listen aldrig vil blive 100 pro-cent udtømmende. Nogle virksomheder har ikke glæde af at stå på listen, og andre har ikke set de muligheder, listen giver,« siger Jens Krogsgaard, netop afgået indu-strikonsulent hos Arbejdsgiverne og i høj grad fadder til listen.

Den digitale liste er etableret for, at byg-herrer, entreprenører, rådgivende ingeni-

ører med flere nemt og enkelt kan gøre sig bekendt med, hvilke firmaer der opfylder kravene til at kunne levere stålkonstruk-tioner i de fire forskellige udførelsesklas-ser.

Jens Krogsgaard skønner, at omkring en tredjedel af de certificerede virksom-heder endnu ikke optræder på listen. I mange tilfælde kan det skyldes, at virk-somheden nok er certificeret til CE-mærk-ning, men de har ingen produktion ud af huset, der stiller krav om CE-mærkning.

Arbejdsgivernes liste er den eneste af sin art, og det er ikke en betingelse, at man er medlem af Arbejdsgiverne for at stå på listen.

Af Jens Holme

Arbejdsgivernes hjemmeside har et kort over virksomheder, der er certificerede til CEmærkning. På hjemmesiden er kortet interaktivt og kan aflæses helt ned på virksomhedsniveau.


Nye regler fornødstop på maskinerDen europæiske standard er fornyet med virkning fra den 1. juni.

medføre ændringer i eksisterende ma-skindesign: Nødstop skal udføres i mindst Plniveau c jfr. DS/EN ISO 138491 Sikre styresystemer. Der må gerne være beskyttelseskrave omkring nødstop-pet hvis bare kraven er så stor, at nød-stoppet kan aktiveres med håndfladen. Man skal kunne se hele nødstopwiren fra det sted, hvor det skal resettes. En-delig angives det, at nødstop-knapper/wirer skal være placeres mellem 0,6 og 1,7 meter over betjeningsplanet, oply-ser Kim Bjerre.

Med kravet om at nødstop-syste-met som minimum skal laves i Plniveau c jfr. DS/EN ISO 138491 Sikre styresystemer fjernes enhver tvivl om, at

nødstop skal indgå i maskinens

sikker-

Langt de fleste maskiner skal have et nødstop-system, hvormed farlige si-tuationer og farlige situationer under udvikling kan afværges, som det hed-der i EU’s maskindirektiv. Nu er stan-darden DS/EN ISO 13850 Nødstop for-nyet og udgivet i en opdateret version.

Standarden viser Maskindirektivets krav til design, indretning og funkti-on af nødstop. Den nye version trådte i kraft den 1. juni.

»Standarden er godt opdateret og moderniseret, og der er mange gode ændringer i forhold til tidligere. De fleste er opdatering til »gængs prak-sis«, fx beskrivelse af hvordan og hvornår sektionering kan anvendes ved samlinger af flere maskiner eller proceslinjer,« fortæller Kim Bjerre fra Maskinsikkerhed ApS, der har repræsenteret Dansk Standard i ISO-arbejdsgruppen.

De nye krav Fornyelsen af standarden in-deholder enkelte nye krav, som kan

hedsstyresystem, med en passende høj pålidelighed.

Standarden har desuden klare krav til, hvordan nødstop på håndbårne og trådløse betjeningspaneler skal ind-rettes. Det skal fx tydeligt fremgå af det håndbårne panels nødstop, når det er aktivt. Hvis det håndbårne pa-nels nødstop aktiveres må reset kun foretages fra et sted, hvor man kan konstatere at årsagen til nødstoppet er afhjulpet, hvilket normalt vil være på et fast sted på maskinen.

»Alle disse nye krav vil for nogle maskiner kræve et nyt design og op-datering af maskinens brugsanvis-ning,« siger Kim Bjerre.

Efter dansk pres blev det fastholdt, at der skal nødstop på alle betjenings-pladser, med mindre risikovurderin-gen viser, at der ikke er behov for det. Ellers ville det være svært at lave fjern-styring hjemmefra, bruge tablet eller pc som betjeningsplads mv. Det er alt-så fortsat muligt at undlade at montere nødstop på nogle af maskinens betje-ningspladser, hvis risikovurderingen viser, at det er tilstrækkeligt sikkert.

Maskindirektivets standarder skal betragtes som minimumskrav. For at hjælpe maskinfabrikanter med at de-signe maskiner i forhold til Maskin-direktivets krav, laves der harmoni-serede standarder. Disse standarder er frivillige at følge for fabrikanterne. Men den frivillighed skal forstås så-

dan, at hvis fabrikanten vælger ikke at bruge en relevant standards løs-ning, skal han have dokumenteret i

sin risikovurdering, at hans løsning giver mindst samme sikkerhed som standardens krav.

Et nødstop skal være tilgængeligt på stort set alle maskiner og skal kunne aktiveres med håndfladen.



Varerne til tiden. Så kan man komme i gang til tiden, og så kan man selv blive færdig til tiden. Vi kalder det godt hjulpet. Se mere på lemu.dk

GODT HJULPET FORDI VARERNE ER KLAR NÅR I ER KLAR


Her er landets størsteproducent af altanerKecon A/S i Skælskør går til stålet i alle afskygninger og har strømlinet produktionen ved hjælp af Lean.

hold, så vi kan få flere folk ind. På nu-værende tidspunkt har vi 90 procent af ordrerne hjemme i forhold til budget-tet for 2016. Vi havde også et godt år sidste år,« fortæller Bjarne Kristensen.

Brug for generalisterGenerelt har Kecon ikke noget pro-blem med at få arbejdskraft, men på nogle områder mener han, at kvalifi-kationerne kunne være bedre:

»Førhen var det almindeligt at fx ingeniører havde en faglig uddannel-se som det grundlag, de uddannede sig videre på. Det ser man desværre sjældent i dag. Vi har ikke som de sto-re virksomheder, bl.a. Novo og Lego brug for folk med specialistviden. Vi har mere behov for generalister, der kan flere forskellige ting og har prøvet at være på et fabriksgulv.

Vi har selv prøvet at købe katten i sækken og fået folk med flotte uddan-nelsespapirer, men som ingenting kun-ne i praksis. Derfor er vi i dag meget opmærksomme på, hvem vi ansætter.«

Har certifikaterne i ordenDet siger næsten sig selv, at Kecon på grund af sine mange stålleverancer var tidligt på banen med at bliver cer-tificeret til CE-mærkning af bygnings-stål. Virksomheden er certificeret i den krævende udførelsesklasse 3.

Da Kecon i 2013 blev certificeret til CE-mærkning af bygningsstål og alu-minium fortsatte man kvalitetsarbej-det og blev kort efter ISO 9001-certifi-ceret.

Lean er sund fornuftFor halvandet år påbegyndte Kecon et

Elefanthuset i Københavns Zoo, Nør-report Station, Industriens Hus, et stort indkøbscenter på Grønland, A.P. Møllers hovedkvarter, Storebæltsbro-en, utallige trapper og altaner. Alle har de det til fælles, at det har fået leveret stålkonstruktioner fra Kecon A/S i Skælskør.

Uden at være kendt af en større of-fentlighed er virksomheden førende på Sjælland med stålkonstruktioner i store og små dimensioner. Og ifølge direktør og medejer Bjarne Kristensen er Kecon A/S Danmarks største pro-ducent af altaner til nyt og ældre byg-geri. Det sker i eget navn og som un-derleverandør.

Ud over det har Kecon en afdeling, der fremstiller store industriskorstene. En aktivitet der kom til, da Skælskør-virksomheden i 2012 opkøbte Skandi-navisk Skorstens Montage – SSM A/S.

Resultat af sammenlægningKecon blev grundlagt i 1999, da Bjarne Kristensen og Benny Egesø lagde de-res to mindre virksomheder sammen. I dag beskæftiger den sammenlagte virksomhed ca. 50 medarbejdere i pro-duktion og administration med opad-gående tendens samt i omegnen af 20 eksterne montagefolk.

»Aktuelt har vi besluttet at få en stør-re kantine og bedre omklædningsfor-

Lean-projekt. Samtlige medarbejdere har været på kursus og erfaringerne er gode.

»Lean handler jo i bund og grund om sund fornuft, system i planlæg-ningen og gode vaner og rutiner. Jeg tror vi har brugt en million kr. på det projekt, men det har været pengene værd og alle er meget positive,« si-ger Bjarne Kristensen og forklarer, at medarbejdere i produktionen holder øje med om kollegerne i administrati-onen lever på til kravene og vice-ver-sa.

Forbereder sig i god tidMen det er ikke det eneste sted, hvor Kecon er gået utraditionelle veje for at styrke produktivitet og effektivitet:

»I samarbejde med Væksthus Sjæl-land har vi etableret et advisory board, som har hjulpet os med at formulere en virksomhedsstrategi og visualisere den for vores medarbejdere. Det er ik-ke noget vi tidligere har gået så højt op i,« siger Bjarne Kristensen og fort-sætter:

»I det hele taget tror det foregår så-dan i mange virksomheder, at de star-ter op, klarer sig fra hånden til mun-den og vokser lidt, men uden at have sat mål og retning. Det behøver man hjælp til. Og som virksomhedsejer skal man have mod til at sige, der er nogen, der klogere end mig eller os til det her.

Det handler også om at vi kan skim-te et generationsskifte og gerne vil væ-re i god tid. Jeg bliver 58 i år, og Ben-ny bliver 50. Derfor er vi i gang med at forestille os, hvad den her virksom-hed skal blive til på sigt. Vi vil jo gerne

Af Jens Holme



bevare arbejdspladserne her i området og give virksomheden de bedst muli-ge betingelser for at udvikle sig vide-re,« siger Bjarne Kristensen.

Mangler politisk opbakningHan slutter med et hjertesuk til poli-tikerne:

»Jeg synes, det synd og skam, at de ikke er villige til at investere mere i små og mellemstore virksomheders vækst. De store har ingen problemer med at hive en million eller mere ud af driften til at investere i udviklingsak-tiviteter. Det er en meget mere alvor-lig sag for virksomheder af vores stør-relse.

Der er masser af offentlige tilbud for iværksættere, og det er udmærket. Men jeg vil påstå, at det er meget me-re sandsynligt, at en virksomhed med 50 medarbejdere kan blive i stand til at skabe yderligere fem-ti arbejdsplad-ser, end at en iværksætter kommer over gærdet og bliver i stand til at be-skæftige mere end sin egen arbejds-kraft.«

Hæder og æreI sin relativt korte levetid er Kecon blevet hædret med Slagelse Erhvervs-råds initiativpris og Slagelse Kommu-nes handicappris. Sidstnævnte skyl-des Kecon’s samarbejde med Slagelses kommunes afdeling for handicap og socialpsykiatri VASAC.

I mere end ti år har Kecon beskæf-tiget fem-seks fysisk og/eller psykisk handicappede personer, der udfører forskellige mindre værkstedsopgaver for virksomheden under ledelse af en værkstedspædagog.

Bjarne Kristensen, i lys skjorte, regner med at skulle gøre plads til flere medarbejdere i

den kommende tid. Ordrebogen er stort set fyldt resten af året.

Vi har ikke som de store virksomheder brug for folk med specialistviden. Vi har mere behov for generalister, der kan flere forskellige ting og har prøvet at være på et fabriksgulv.

Bjarne Kristensen, medejer af Kecon A/S


Stålpriserne harmåske nået bundenEU vil gribe ind mod dumping for at stoppe seks års uafbrudt prisfald.

nen har fået priserne til i det mind-ste at stagnere og måske gå en smule op. Om udviklingen reelt er vendt, tør imidlertid ingen spå om på nuværen-de tidspunkt.

De sidste fem års faldende priser har fået byggevare- og industrigrossi-sten Lemvigh-Müller til at ændre ind-købsstrategi for at undgå store tab på for dyre stålindkøb, skriver finans.dk.

Siden 2011 er det kun gået én vej for stålpriserne, og det er nedad. Især Ki-na bliver beskyldt for at oversvømme markedet med billigt stål. Derfor har EU-Kommissionen fremlagt en plan, der skal hjælpe den europæiske stålin-dustri, ved at bekæmpe såvel prisdum-pingen som global overproduktion.

På det allerseneste er der noget der tyder på, at blot nyheden om pla-

Det gælder om at få solgt stålet hur-tigt, dog uden at skulle melde udsolgt, så kunderne forsvinder over til kon-kurrenten.

»Vores udfordring er at sørge for at have tilstrækkeligt på lager og samtidig have en så høj omsætningshastighed, så vi ikke sætter penge til på det, vi sæl-ger. Vi har finjusteret vores indkøbs-processer, salgs- og efterretningspro-

Af Jens Holme


Stål i uendelige mængder. Kina bliver beskyldt for at oversvømme markedet med billigt stål.


cesser, og det er vi lykkedes forholdsvis godt med,« siger Michael Christensen, direktør for stål- og metaldivisionen i Lemvigh-Müller, til finans.dk.

Omsætningshastigheden kan bl.a. sættes op ved at købe mindre ind ad gangen og sørge for, at kunderne har brug for stålet, når det kommer frem, forklarer han.

De faldende stålpriser udfordrer og-så konkurrenten Sanistål.

»Stålforretningen har været under pres grundet faldende stålpriserne. Når stålpriserne falder globalt, tjener vi mindre pr. kg stål, vi sælger,« siger Christian B. Lund, adm. direktør i Sa-nistål, til finans.dk.

»I flere år har man sagt, at nu kunne stålprisen ikke falde yderligere, men det har den vist sig at gøre. Stålprodu-centerne kører med store underskud,

så på et tidspunkt må udbuddet tilpas-se sig efterspørgslen,« uddyber Chri-stian B. Lund, som ikke vil give et bud på, hvornår det sker.

Kun lille betydningDe faldende stålpriser har kun haft en lille betydning for producenterne, fastslår derimod Bjarne Kristensen, medejer af Kecon A/S i Skælskør, der er storforbruger af stål.

»Om verdensmarkedsprisen går op eller ned, betyder i realiteten ikke ret meget. Det er jo generelt alle steder, så det ændrer ikke ved nogen konkur-rencesituation. Og ved flere af de ting, vi producerer, udgør materialeprisen kun omkring ti procent af den samle-de pris.

Derimod er det et problem, hvis pri-sen kører op og ned fra dag til dag,

som vi oplevede det før finanskri-sen. Så kan det være svært at garde-re sig, når man skal afgive tilbud, ikke mindst på store stålkonstruktioner,« siger Bjarne Kristensen til Bladet Ar-bejdsgiverne.

Faldet i stålpriserne har medført store problemer i skrotbranchen. Her er priserne gået ned i samme takt som stålprisen. En af de helt store aktører, H.J. Hansen i Odense, kom ud med et underskud på 26 mio. kr. i det seneste regnskabsår og har måttet afskedige et stort antal medarbejdere.

Find også fl ere oplysninger, og tilmeld dig kurset på www.avidenz.dk

Kurset kan fungere som en del af den supplerendeuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen

Kontakt os på tlf. 66 17 34 55eller mail [email protected] for at høre nærmere om kurset.

Kursus i regler og krav til CE-mærkningAlle maskiner fremstillet efter 1. januar 1995 skal være CE-mærkede. CE-mærket viser, at produktet overholder direktivernes krav til sundhed og sikker-hed.

Avidenz tilbyder kursus i regler og krav til CE-mærkning af maskiner ved:• Køb af nye maskiner• Egenproducerede maskiner• Delmaskiner og sammenbygning af maskiner

Kurset indeholder blandt andet:• Introduktion til maskinsikkerhed generelt• Hvornår skal en maskine CE-mærkes?• Hvad omfatter en CE-mærkning?• Krav til teknisk dokumentation

Tid og stedKurset afholdes den 27. oktober 2016 fra kl. 9-16.Det foregår på Sørup Herregaard i Ringsted.


Tonsvis af stål tilletbanen i BergenDS Stålkonstruktion har netop lagt sidste hånd på leverance til hovedkvarter for letbanen i Norges næststørste by.

Til administrationsbygningen her og det tilhørende værksted har DS Stålkonstruktion leveret og monteret facadebeklædninger – i alt ca. 5100 kvm. mineraluldspaneler og 1300 kvm. facadekassetter.


Ny administrationsbygning, ny værk-stedshal og ny vognhal til letbanen i Ber-gen. Sådan lød ordren til DS Stålkonstruk-tion A/S i Hobro for to år siden. Og nu er der leveret.

Til de tre bygninger er der samlet frem-stillet og monteret ca. 3200 tons stål-konstruktioner og 21.100 kvadratmeter højprofil tagplader. Til værksted og admi-nistration har DS Stålkonstruktion tillige leveret og monteret facadebeklædninger – i alt ca. 5100 kvm. mineraluldspaneler og 1300 kvm. facadekassetter.

Samlet investerer Bybanen i Bergen i om egnen af 3,5 mia. norske kroner på en ud-videlse af letbanen i Bergen med knap otte km fra Lagunen Storcenter og frem til Ber-gens lufthavn. Det sker samtidig med en


DS/EN 1090-1 skal revideresStandard for CE-mærkning skal være nemmere at forstå.

Den europæiske standard for udførelse af stål- og alu-miniumskonstruktioner, EN 1090-1, der ligger til grund for at blive certificeret til CE-mærkning står foran en re-vision.

Det bekræfter seniorkonsulent Jørgen Hagelund, Dansk Standard, som er involveret i den danske del af fornyelsen.

»Så snart en europæiske standard er mere end fem år gammel, skal der tages stilling, om der er behov for en revision. Og med hensyn til EN 1090-1 er det besluttet at sætte en revisionsproces i gang. Men det er ikke no-get, der får virkning i løbet af de næste halvandet til to år. Og det er alt for tidligt at sige noget om, hvilke æn-dringer en revideret standard vil indeholde,« siger Jør-gen Hagelund.

»Men jeg tror, det er gået op for dem, der i sin tid for-fattede standarden, at den ikke er helt nem at forstå. Der-for bliver det i sig selv en udfordring at gøre den mere forståelig,« fastslår Jørgen Hagelund.

Andre kilder, Bladet Arbejdsgiverne har talt med, pe-ger på, at den nuværende standard har et elendigt sprog og har får flere og flere tilføjelser, fordi den oprindeli-ge tekst var mangelfuld. På den baggrund hilses en gen-nemskrivning og revision velkommen.

Af Jens Holme

I vognhallen, der er godt 300 meter lang, er der otte gennemgående spor til parkering af tog. Der kan parkeres i alt 40 vogntog i hallen.

markant udvidelse af terminalområdet i luft-haven, hvor der etableres stoppested for letba-nen direkte under den nye terminal. Fra efter-året 2017 kan man køre med letbanen direkte fra lufthavnen ind til Bergen centrum.

Samtidig med udbygningen af skinnenettet blev det besluttet at flytte Bybanens admini-stration og værksteder til Kokstad, ikke langt fra lufthavnen. Samme sted er der bygget en ny vognhal, så den samlede »garagekapacitet« bli-ver på 50 vognsæt á 42 meters længde. Nok til at dække fremtidige udvidelser af letbane-sy-stemet.

Det samlede projekt er delt op i en række en-trepriser, hvor DS Stålkonstruktion er underen-treprenør til Skanska, der opfører administra-tion, værksted og vognhal i hovedentreprise for bygherren, Bybanen Utbygning.


Testafbrænding af branddør set fra bagsiden efter 66 min i ovnen.

Branddøre skal CE-mærkes

Door System A/S klar til skærpede europæiske regler, som træder kraft til efteråret og får fuld virkning i 2019.

Af Jens Holme


Den europæiske standard for brand-døre, EN 16034, bliver harmoniseret i efteråret 2016. Efter en overgangsperi-ode på tre år skal alle branddøre være CE-mærkede i henhold til de europæi-ske krav fra 1. september 2019.

Den århusianske dørproducent Door System A/S har derfor satset massivt på at udvikle og teste brand-døre efter den nye standard.

»Vi har investeret store summer i brandtest,« fastslår direktør Preben Søndergaard. Door System A/S er der-med helt fremme, når det gælder ud-vikling af døre efter den nye europæi-

ske standard EI2-60.I forhold til den hidtidige danske

standard DS 1052.2 er kravene er væ-sentlig skærpet i forhold til, hvad en dør skal kunne klare. Eksempelvis bli-ver en dør testet fra begge sider mod tidligere kun en side. Ønsker man i til-læg at tilføje elementer til døren, ek-sempelvis et vindue, så kræver det en fysisk test af vinduet monteret i døren, før man kan godkende løsningen med vindue, oplyser Door System A/S.

Tidligere kunne man nøjes med at teste en et-fløjet dør og efterfølgende få godkendt døren, som to-fløjet dør.


Syddansk Erhvervsskole | www.sde.dk

Rustfrie stålvirksomheder vil samarbejde omkring uddannelse af flere lærlinge

mødet på Syddansk Erhvervsskole man-dag den 9. maj. På mødet var der stor til-slutning og opbakning omkring initiativet fra virksomhedsrepræsentanter, da alle er opmærksomme på problemet om den manglende uddannelse af dygtige fag-lærte medarbejdere.

Afdelingsleder Steen Nielsen Syddansk Erhvervsskole i Odense giver udtryk for,

På samme måde som der flere steder i landet oprettes supportteam inden for industriteknik, forsøger man nu på Fyn med udgangspunkt på Syddansk Er-hvervsskole i Odense at få virksomheder, der beskæftiger sig med rustfribearbejd-ning til at starte samarbejde for at uddan-ne flere lærlinge. 43 virksomheder inden for den rustfrie branche var inviteret til

at det er vigtigt at få koordineret indsat-sen for at skaffe flere medarbejdere med kompetencer i rustfrit stål. Ved at få koor-dineret tilmeldingen af lærlinge og ved at øge antallet af praktikpladser i virksom-hederne, ser han muligheder for at imø-dekomme industriens behov.

ANNONCE

Direktør Preben Søndergaard: »Vi har investeret store summer i brandtest efter den nye standard.«

Denne praksis forsvinder også med indfø-relsen af den nye europæiske standard, så fremover skal både en et-fløjet og to-fløjet dør testes.

»Med de erfaringer, som Door System har gjort sig, giver det rigtig god mening, at man fysisk skal teste en to-fløjet dør,« understreger Preben Søndergaard og for-klarer, at samlingen mellem de to dørbla-de er utrolig udsat i tilfælde af en brand, og det har krævet nogle ekstraordinære tilpasninger for at få døren til at holde de 60 min, der kræves for at få døren god-kendt til EI2-60-C.

Direktør Preben Søndergaard mener imidlertid ikke, at man skal være bekym-ret for at have en dør efter den nuværende standard, BS-60, monteret i sin bygning.

»Men med de erfaringer, som vi har gjort os i forbindelse med de mange test,

som vi har fået foretaget, er det helt legi-timt at stille spørgsmålstegn ved, om en BS60-dør vil kunne bestå den test, som de nye døre bliver udsat for,« understreger Preben Søndergaard og forsætter:

»Specielt når der er tale om en to-flø-jet dør, eller hvis branden opstår fra forsi-den. Med den erfaring og viden som Door System har tilegnet sig i forbindelse med brandtest, er det tankevækkende, at der ikke tidligere har været et krav at teste en to-fløjet dør,« slutter Preben Søndergaard.

Door System A/S leverer branddøre til fødevareindustrien, den farmaceutiske in-dustri og detailhandlen og eksporterer til Skandinavien og England. Udover brand-døre producerer Door System også hurtig-porte, køle- og frostrumsdøre, svingdøre og alm. ståldøre. Alt leveres i rustfri stål eller galvaniseret stål.


Konsulent medtung bagage

han været på DTU Executive School of Business MBA-area.

Vil gøre de svære ting enkleI alt 12 år som selvstændig og 10 år som projektleder inden for rådgiv-ning, planlægning, optimering og for-midling af »best practice« i netværk og i teams af specialister har givet ham en solid viden om produktions- og fabriksoptimering. Svend Bondo ser frem til at øse af sine erfaringer til gavn for Arbejdsgivernes medlems-virksomheder:

»Jeg glæder mig til at trænge dybere ind i, hvordan jeg bliver en relevant og værdiskabende samarbejdspartner og rådgiver for medlemsvirksomheder-ne. CE-mærkning af maskiner og byg-ningsstål bliver områder, der vil have min særlige opmærksomhed. Jeg vil ikke love, at jeg kan alle standarderne på fingrene. Men jeg ved, hvor jeg kan finde svarene,« siger Svend Bondo.

»For mig at se bliver opgaven at gøre de svære ting så enkle som mu-ligt og samtidig give mulighed for, at medlemsvirksomhederne kan trække på hinandens erfaringer gennem net-værk og lignende,« tilføjer den nye konsulent.

Vandski og ishockeyPrivat bor Svend Bondo i Kertemin-de, har to voksne døtre på 18 og 22 år og Ane-Marie en sød kæreste på sjette

Det passer som hånd i handske at præ-sentere Arbejdsgivernes nye industri-konsulent i sammenhæng med denne måneds tema om byggestål og maski-ner. Det bliver nemlig 54-årige Svend Bondos kerneområde i hans nye job.

Svend Bondo satte sig stolen hos Ar-bejdsgivernes den 1. juni som afløser for Jens Krogsgaard, som er gået på pension. Han kommer med en om-fattende bagage af erfaringer fra egen virksomhed, som ansat i forsvaret og i rollen som konsulent.

Fundamentet under det alt sammen er en håndværkeruddannelse som elektriker tilbage i 1980’erne. I 12 år fra 1992 var Svend Bondo partner i virk-somheden Dansk Energirådgivning, som bl.a. beskæftiger sig med produk-tionsoptimering.

Herefter fulgte et ophold i Dubai, hvor Svend Bondo havde fokus på forandringsledelse i forbindelse med bygningen af verdens største motor-yacht til emiren, sheik Mohammed bin Rashid Al Maktoum.

Hjemme igen blev forsvaret næste station på vejen. I to omgange blev det til samlet syv år hos det daværende Forsvarets Materiel Tjeneste i Balle-rup. Sideløbende tog Svend Bondo fat på en uddannelse til diplomingeniør i Global Management and Manufac-turing ved Syddansk Universitet, en international udgave af uddannelsen til produktionsingeniør. Senest har

Svend Bondo tiltrådte den 1. juni som Arbejdsgivernes nye ekspert i bl.a. produktionsoptimering og maskiner.

Svend Bondo ny industrikonsulent hos Arbejdsgiverne.


år. Det er ikke kun i arbejdssammen-hæng, Svend Bondo har erfaring med at lede og organisere. I sammenlagt 13 år har han været formand for Kerte-minde Vandskiklub og har samtidig i en stor del af tiden deltaget i lands-organisationens arbejde. I vintersæso-nen ses Svend Bondo på skøjter som en engageret ishockeydommer.

Svend Bondo er formand for Senior Erhverv Ledergruppen på Fyn. Sidelø-bende har han skabt ideen til et system af transportkasser, som studerende fra SDU nu får mulighed for at udvikle videre på med hensyn til produkter, markedsføring og it-system.

Bondo håber, det ender i et nyt gen-brugeligt emballagesystem og bli-ver en kommerciel succes både her-hjemme og i udlandet. I givet fald har Svend Bondo gjort op med sig selv, at han ikke igen vil være selvstændig, men hellere indtager rollen som besty-relsesformand.

Af Jens Holme


Plads til flerei FJR-ordningenEftersyn af fjernvarmeanlæg giver gode muligheder for mersalg. Det har 450 virksomheder allerede forstået.

Der er gyldne muligheder i servicering af fjernvarme. Med over 1,6 mio. fjernvarmeinstallationer i hele Danmark er der så mange anlæg, at der i Fjernvarmens Serviceordning fortsat er plads til flere vvs-virksomheder, som vil høste fordelene på servicemarkedet.

Det er en del af baggrunden for, at Arbejdsgivernes installatørakademi i foråret har holdt tre velbesøgte seminarer i Slagelse, Odense og Kolding under overskriften »Tjen penge på service af fjernvarmeanlæg « med hen-holdsvis ventilvirksomheden Frese og Dansk Fjernvarme som medarran-gører. Her blev der ikke mindst sat fokus på det mersalg, som servicering af fjernvarmekunderne giver mulighed for.

Kært barn har mange navne: Fjernvarmens Serviceordning er den kun-derelaterede betegnelse. Det officielle navn er »Fjernvarmebranchens Re-gistreringsordning for servicemontører« eller mere enkelt FJR-ordningen. Registreringsordningen blev tilbage i 2006 udviklet af Arbejdsgiverne, Dansk Fjernvarme, Tekniq og Teknologisk Institut ud fra et ønske om at forbedre fjernvarmeinstallationernes drift. Det sker ved at sikre, at service-arbejde udføres efter ensartede retningslinjer og i høj kvalitet.

Medlemmerne af Fjernvarmens Serviceordning tæller i dag over 450 virksomheder og 100 fjernvarmeværker. Og der er uddannet og godkendt over 2400 montører inden for rammerne af ordningen.

FJR-ordningen indeholder en række overordnede tekniske krav og spe-cifikationer til selve arbejdet. Det kan kun udføres af servicemontører med særlig ekspertise inden for fjernvarme. Arbejdet omfatter et hovedeftersyn med en nøje gennemgang af alle installationer hos den enkelte kunde, der har med varme og varmt brugsvand at gøre. Hertil kommer et servicetjek (ca. hvert 2.år) på fjernvarmeanlæggets driftstilstand og funktion.

Servicemontører, der ønsker at arbejde under Fjernvarmens Serviceord-ning, skal gennemgå et kursusforløb. Det handler udelukkende om fjern-varme og energioptimering, fx indstilling af anlæg, komponenter, gulv-varme og varmt brugsvand.

Kurset afsluttes med en censorbedømt prøve, og montøren modtager et personligt id-kort som et bevis over for kunderne på, at kvalifikationerne er i orden. Det er et krav, at montørerne deltager løbende i efteruddannelse for at fastholde deres faglige kvalifikationer. Disse kurser afsluttes ligele-des med en prøve og gennemføres hvert tredje år.

Og adskillige fjernvarmeværker giver tilskud eller gør det helt gratis for deres kunder at få udført hovedeftersyn og servicetjek. Fjernvarmens Ser-viceordning havde sidste år en aktivitetsstigning på 33 procent i forhold til året før.

Mere om Fjernvarmens Serviceordning på hjemmesiden fjr-ordningen.dk.

Flere og flere får fjernvarme, og der er fejl i mange anlæg. Det kommer vvsvirksomheder under Fjernvarmens Serviceordning til gode.

Af Jens Holme


Forretning og samfundssind går hånd i håndHos ECM Industries, årets modtager af Arbejdsgivernes Erhvervspris, er profit og socialt ansvar to sider af samme sag.

Tekst og foto: Morten Ravn

ECM Industries handler om at gøre en forskel, og må-let er at lave forretning. Lad det være sagt med det samme. Så klare er de to brødre Søren og Esben Chri-stiansen i spyttet.

»Tidligere kunne der være en tendens til, at det var bedre at være flink og gå sulten i seng,« siger Søren Christiansen, der står for produktionen i virksomhe-den, der blandt andet beskæftiger sig med laserskæ-ring, wireteknologi, maskinbearbejdning, udviklings og hasteopgaver for bla. vindmølleindustrien og man-ge andre.

»Nej, det er ok at tjene penge,« tilføjer han. ECM Industries bruger heller ikke tid på prestige-

ordrer for større virksomheder. De vil ikke lave no-get, de ikke tjener penge på. Uanset hvem der spørger.

»Det er vi nok lidt for meget fra landet til,« supple-rer den yngre bror, Esben Christiansen.

Men efter det er på plads, fornemmer man hurtigt, at de menneskelige værdier fylder meget i ECM In-dustries.

De lokale rødderBrødrene taler med stor respekt om deres medarbej-dere, og det virker også som et sted, hvor de ansatte gerne giver lidt ekstra. En god del af dem har da også været der i over 25 år.

»Vi har medarbejdere, der ringer lørdag aften, hvis de ser en mistænkelig bil på gårdspladsen eller der er én, der har glemt at slukke lyset,« fortæller Esben

Christiansen.Under krisen var det nødvendigt at foretage bespa-

relser og fyre medarbejdere. Men de ansatte foreslog herefter selv, at alle gik ned på 30 timer, mod der ikke skete flere fyringer de næste seks måneder. Og sådan blev det.

Tilknytningen til lokalområdet i Øster Starup, hvor virksomheden ligger, og hvor de to brødre voksede op, er også en væsentlig del af virksomhedens iden-titet.

»Her man fornemmer lynhurtigt, hvis man ikke er populær,« fortæller Esben Christiansen med et smil.

Forældernes livsværkVirksomheden blev grundlagt i 1977 af Erik og Ka-rin Christiansen. I dag står sønnerne ved roret, men forældrene er stadig lidt med i kulissen. Brødrene har samme uddannelse og er i øvrigt udlært på samme virksomhed i Kolding. Deres fremtoning er dog vidt forskellig.

Men de supplerer hinanden godt. Også i arbejds-fordeling. Esben står for salg, administration og mar-kedsføring. Søren står for produktion, uddannelse og kvalitet.

Respekten for forældrenes livsværk er også kon-stant til stede, når de fortæller. Gennem 30 år opbyg-gede forældrene langsomt en egenkapital, der gør, at virksomheden i dag selv kan finansiere alle nye pro-jekter.

Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • www.beregner-gruppen.dk

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Jesper Hansen Karsten Søberg Kim Nyrup Morte Sunekær Orla Andersen Thomas Danielsen


Brødrene Esben Christiansen (tv.) og Søren Christiansen står i spidsen for ECM Industries. Her foran en revolverstanser, der nu er erstattet af en ny laserskærer verdens hurtigste.

»Vi har ikke brugt banken siden 2008, og vi har trods alt brugt 30 mio. kr. på nyt udstyr i den perio-de,« fortæller Esben Christiansen.

Men de to sønner har også selv bidraget med deres og løftet virksomheden endnu videre. Virksomheden er gået fra 65 til mere end 90 medarbejdere under de-res ledelse på det sidste halvandet år.

Ansvar for næste generationEt af de steder hvor virksomheden sætter handling bag deres ord, er på lærlingeområdet. Virksomheden har ikke mindre end otte lærlinge ansat og en mere på vej. Seks kleinsmedelærlinge og to industriteknik-kerlærlinge.

Derudover har de et godt samarbejde med kommu-nen og politiet, hvor de sommetider giver en hånd, hvis en ung er kommet ud i problemer. En ung har måske svært ved at sidde stille fem dage om ugen i

skolen. Så laves der en aftale med skolen om, at den unge kan komme hos dem en dag om ugen, så det bli-ver mere overkommeligt at passe skolen de øvrige da-ge.

Efter noget tid kommer der sommetider en lære-plads på tale og i flere tilfælde er det endt med en ud-dannelse afsluttet med et 12-tal til svendeprøven.

»Alle kan have lavet noget lort som 17-årig. Så for-tjener man en ekstra chance,« siger Esben Christian-sen.

Virksomheden får i år Arbejdsgivernes Erhvervs-pris, da den ikke kun er god til at tjene penge, men også tydeligt sætter menneskelige værdier højt i deres måde at drive forretning på. Og den begrundelse sæt-ter brødrene stor pris på.

»Det er altid et spørgsmål om maksimalt udbytte, men ikke nødvendigvis i en økonomisk forstand,« si-ger Søren Christiansen.



Ung mand medmange udmærkelserRasmus Kristoffersen, årets lærling hos Arbejdsgiverne, havde det svært i begyndelsen, men er nu helt i top.

Rasmus Kristoffersen er en usædvanlig loven-de vvs’er. Han repræsenterede Fyn ved DM i Skills, blev årets kammerat på sin skole og hans svendeprøve blev bedømt som »særdeles veludført«.

Hans mester tøvede da heller ikke med at tilbyde ham en fast stilling, da han var udlært. Nu har han føjet Arbejdsgivernes lærlingepris »Guldmedaljen« til samlingen af udmærkel-ser.

Ballast hjemmefraSelv giver han en meget enkel forklaring på sin succes allerede fra starten på skolen.

»Jeg ville sgu ikke aflevere noget, jeg ikke ville have sat op hjemme ved mig selv, og det har jeg bare holdt ved lige siden,« siger han. Det har tilsyneladende været en god plan, for både hans mester og skolen har mange rosen-de ord til den unge mand.

»Han er en omhyggelig, stabil og behagelig mand. Han har en god ballast. Han er pligt-opfyldende. Men han har også lidt baggrund hjemmefra. Både hans mor og far er i bran-chen, så han har nok også hørt lidt snak hjem-me ved spisebordet,« fortæller hans mester, Erland Sejten Gudme VVS og Blik.

Også Syddansk Erhvervsskole har rosende ord:

»Rasmus havde et stort engagement, et godt og positivt humør, og var altid meget hjælp-som over for sine klassekammerater. Han hav-de en fantastisk evne til at tilegne sig viden ved at stille opklarende spørgsmål eller ved at opsøge viden i relevante fagbøger. Rasmus er derfor en god repræsentant for vvs- og energi-

specialist-uddannelsen.«

Den hårde startMen det var egentlig lidt ved en tilfældighed, at Rasmus Kristoffersen blev vvs’er. Han var dengang 19 år og arbejdede i en sportsbutik i Svendborg, hvor han strammede ketchere op. Hans far kendte Erland Sejten fra Gudme VVS og Blik, og der kom en aftale i stand om, at han kunne få lov til at snuse til faget i et par måne-der som arbejdsdreng. Erland Sejtens indtryk af drengen var dog hurtigt ganske godt.

»Han kunne godt tage noget arbejde af sig selv. Han stillede sig ikke bare hen i et hjørne og ventede,« erindrer mesteren.

Lærlingens indtryk af virksomheden var til-svarende positivt.

»Det er en rigtig god virksomhed med et sundt miljø. Man laver en masse projekter fra starten af. Det er et enormt lærerigt sted,« siger Rasmus Kristoffersen.

Helt let var det dog ikke for den unge lær-ling til at starte med. Han havde vænnet sig til en ikke særlig aktiv tilværelse, og arbejdet i Gudme VVS & Blik krævede en hvis omstil-ling for den dengang 19-årige knægt.

»Det var hårdt, at skulle møde klokken 7 og først have fri 15.30. Jeg sov lige så snart jeg kom hjem.«

Lynhurtigt blev drengen dog suget ind i faget. »Det var en udfordring. Jeg satte en ære i at

lave et håndværk, som man kunne sælge til Hr. og Fru Danmark. Det er sjovt lige pludse-lig at kunne et håndværk, man kan være stolt af. At køre forbi et hus og sige: ›der har jeg la-vet alt vvs-arbejdet‹.«

Tekst og foto Morten Ravn

Rasmus Kristoffersen, 24 år, er i dag ansat som svend i Gudme VVS & Blik. det er et lille firma, arbejder han meget selvstændigt og har selv det meste af kundekontakten, hvilket han sætter stor pris på. Hans plan er at læse videre til installatør.


Mere fart på digitalisering

Brugen af data, robotter og avanceret produk-tionsudstyr vil i de nærmeste år stige kraftigt, og dermed forandre arbejdet for produktions-virksomhederne. Bølgen af teknologiske for-andringer benævnes »den fjerde industrielle revolution«.

For at sikre fart en digital omstilling i dan-ske virksomheder, nedsætter regeringen nu »Produktionspanel 4.0«.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen siger om panelet:

»Industrialisering 4.0 skal styrke avanceret og videnstung produktion i Danmark. Vi har et godt digitalt udgangspunkt, men udviklin-gen accelererer lige nu kraftigt, og det er af-gørende for dansk erhvervslivs vækst og kon-kurrenceevne, at vi udnytter mulighederne i industrialisering 4.0. Særligt blandt de små og mellemstore virksomheder er der plads til at rykke hurtigere på den digitale udvikling.«

Panelet er en videreførelse af det tidligere Produktionspanel, der afleverede sine anbefa-linger til at fastholde og udvikle produktion i Danmark. Produktionspanel 4.0 får bl.a. til op-gave at se på barrierer for investeringer, kom-petencer og det offentliges rolle i at understøt-

te, at virksomhederne får et digitalt løft.Netop de emner var også højt på dagsor-

denen, da statsminister Lars Løkke Rasmus-sen havde samlet økonomer, erhvervsledere og regeringen til Marienborg-topmødet i slut-ningen af maj.

Produktionspanelet sammensættes derfor med aktører, der kender erhvervslivets udfor-dringer på dette punkt, og med medlemmer, der har stor indsigt i den teknologiske og di-gitale udvikling.

Panelets formand bliver CEO på Danfoss, Niels B. Christiansen:

»Der er ingen tvivl om, at Danmark på man-ge måder egner sig til den type virksomheder og arbejdspladser, som digitaliseringen ska-ber. Danmark har et godt udgangspunkt med højkompetente arbejdspladser, høj værdiska-belse og højtuddannede medarbejdere. Ud-fordringen er dog, at teknologien tager kvan-tespring i disse år, og vi skal derfor have fokus på hurtig handling og tekniske kompetencer. Formår vi det, er der enorme vækstmulighed for virksomheder – og for Danmark.«

Produktionspanel 4.0 skal aflevere sine an-befalinger til regeringen i april 2017.

Regeringen har nedsat »Produktionspanel 4.0«, der skal øge digital og teknologisk omstilling i danske produktionsvirksomheder – særligt de små og mellemstore.

Af Jens Holme


Installatørkæde åbner webshopked og gøre os attraktive, så vi får en større privat kundekreds,« siger Ca-sper Doil.

Johnny Jørgensen, indehaver af Es-bjerg VVS, er enig:

»Mange forbrugere ønsker selv at vælge deres produkter, når de for ek-sempel skal have nyt badeværelse eller køkken. Samtidig ved vi, at der bliver begået mange fejlkøb, når folk forsø-ger sig helt på egen hånd i byggemar-keder eller på nettet. Derfor mener vi, at denne løsning, hvor der står fagfolk bag til at rådgive, er en god løsning for forbrugerne,« siger Johnny Jørgensen, indehaver af Esbjerg VVS.

Han pointerer, at vi lever i en tid, hvor forbrugerne gerne selv vil foreta-ge indkøb af produkter, og det er den-ne tendens, som VVS Mester gerne vil imødekomme.

»Vi tror på, at forbrugerne gerne vil se produkterne online og selv ud-vælge dem, men samtidig have let ad-gang til kompetent kundeservice og en fagmand lige ved hånden. Faktisk oplever vi, at vi sælger nogle produk-ter, vi ikke solgte tidligere, alene for-di forbrugerne nu selv kan surfe rundt

Den landsdækkende installatørkæ-de VVS Mester melder sig nu i kon-kurrencen om salg af vvs-produkter via nettet direkte til private forbruge-re. Kæden, der samarbejder tæt med grossistvirksomheden Solar, har etab-leret en webshop med salg af produk-ter til køkken og badeværelse.

Webshoppen vvsmester.dk giver adgang til et bredt udvalg af produk-ter samt teknisk rådgivning om pro-duktvalg. Den nye digitale forretning adskiller sig fra andre ved, at den ak-tivt formidler kontakt til en autorise-ret installatør, der tilbyder af levere og installere.

Casper Doil, indehaver af Alpha VVS-Teknik i Gentofte, mener, at kom-binationen af digitalisering og rådgiv-ning er vejen frem.

»E-handel er kommet for at blive og er med til at gøre alle mere produkti-ve. Ved at stille vores viden til rådig-hed og gøre den let tilgængelig online kan forbrugerne føle sig i trygge hæn-der, når de handler digitalt. Vi tror på, at forbrugerne er interesseret i kom-petent rådgivning, og at webshoppen kan være med til at udvide vores mar-

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

i et større udvalg af produkter,« siger Johnny Jørgensen, der også kan kon-statere, at antallet af henvendelser fra kunder via hjemmesiden er steget.


Positiv udviklingfortsætter i Avidenz

miljøet. Det vidner ligeledes om, at vo-res strategi om at etablere tætte relati-oner i samarbejdet mellem Avidenz og kunderne stadig er den rigtige samar-bejdsform,« sagde Fleming Frederik-sen.

Flere kurserUd over konsulentforretningen er der i høj grad kommet skub i Avidenz’ kur-susaktiviteter. I 2015 har der således været behov for at oprette ekstra åbne kurser i den lovpligtige arbejdsmiljø-uddannelse og flere nye åbne kurser. Foruden væksten i de åbne kurser, har der også været en vækst i interne virk-somhedskurser.

Formanden gav udtryk for, at Avi-denz vil have fokus på en yderlige-

Det seneste år har været travlt og be-givenhedsrigt med fokus på udvik-ling af forretningen og øget synlighed i markedet. Det berettede bestyrelses-formanden, Fleming Frederiksen, på Avidenz’ generalforsamling.

Avidenz er autoriseret arbejdsmil-jørådgiver og leverer professionel råd-givning og løsninger inden for ar-bejdsmiljø og miljø over hele landet. Virksomheden blev for mere end 20 år siden dannet af den daværende Jern- og Metalbranchens Bedriftssundheds-tjeneste.

»Konsulentforretningen er stadig vores langt overvejende største om-sætningsaktiv. Det fortæller os, at der er en vilje blandt vores kunder til, at de vil have styr på arbejdsmiljøet og

re udvikling af kursusforretningen. Denne udvikling vil omfatte udbud-det af de supplerende arbejdsmiljø-uddannelser, hvor medlemmer af ar-bejdsmiljøorganisationen har ret til halvanden dags årlig efteruddannelse.

Efter ti år som formand takkede Fleming Frederiksen af. Han blev af-løst af Henning Nielsen, ABTEK/Uffe Nielsens Maskinfabrik ApS i Tønder. Henning Nilesen er tidligere næstfor-mand for Arbejdsgiverne. I bestyrel-sen blev den afgående formand afløst af Jan Michaelsen fra Spangkilde Tek-nik ApS i Hedensted. Jan Michaelsen er desuden formand for Arbejdsgiver-nes Lokalafdeling Nord & Vest for Vej-le.

Flere konsulentopgaver og flere kurser inden for arbejdsmiljø og miljø

Hvad er der mon i kassen? Flemming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne, overdrog på generalforsamlingen i maj sit formandshverv medfølgende papkasse for Avidenz A/S til Henning Nielsen.


BORTVISNING – den hårdeste sanktion

reelt var til stede på bortvisningstids-punktet. Det er alene de forhold virk-somheden begrunder bortvisningen med, der efterfølgende skal danne grundlag for en saglighedsbedøm-melse.

Nogle typiske eksempler på en bort-visningsgrund kan være tyveri, kon-kurrerende virksomhed, uanstændig optræden eller voldelig adfærd på ar-bejdspladsen. I særlige tilfælde kan optræden på sociale medier, såsom Facebook og Twitter, tillige berettige til bortvisning af en medarbejder.

Alle ovenstående situationer vil bl.a., blive vurderet ud fra en uskreven loyalitetsforpligtelse, der gælder for alle ansættelsesforhold.

Det kræver naturligvis ikke et sær-ligt ansættelsesvilkår, skriftligt aftalt i ansættelseskontrakten, før virksom-heden har ret til at bortvise, en, ek-sempelvis, voldelig medarbejder på arbejdspladsen.

Dog skal man være opmærksom på, at det er virksomheden der har pligt til at dokumentere (bevise) den volde-lige adfærd, såfremt medarbejderen efterfølgende ikke kan genkende det faktiske hændelsesforløb som angivet af virksomheden.

Dokumentation er vigtigNår virksomheden kontakter juridisk

I juridisk afdeling rådgiver vi jævnligt omkring bortvisninger. Det kræver en hurtig stillingtagen til om en bort-visning er berettiget eller ej, når vores medlemmer ringer ind for en vurde-ring af en konkret situation.

I relation til bortvisninger der nogle generelle ting man skal være opmærk-som på, også i forhold til en eventuel fremtidig fagretlig sag.

Da en bortvisning afbryder ansæt-telsesforholdet straks, er denne sank-tion den hårdeste reaktion, en virk-somhed kan bringe i anvendelse. Medarbejderen må ikke længere ud-føre sit arbejde, og virksomhedens lønningsforpligtelse ophører straks. Dette betyder som hovedregel ikke, at medarbejderen ikke skal have sin løn, feriepenge m.m. frem til bortvisnings-tidspunktet.

For at bortvise en medarbejder er det en forudsætning, at der foreligger en væsentlig misligholdelse af ansæt-telsesforholdet.

Virksomheden skal beviseHvorvidt bortvisning af en medarbej-der er berettiget eller ej, vil altid væ-re en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder.

Det er virksomheden der har bevis-byrden for, at de faktiske omstændig-heder, der medførte bortvisningen,

afdeling forud for en eventuel bort-visning, vil dokumentation/beviser derfor være noget af det første, vi vil spørge ind til. Det kan være vidner, kontrolforanstaltninger m.m., der un-derbygger virksomhedens påstand.

En bortvist medarbejder vil fortsat være bundet af loyalitetsforpligtelsen over for virksomheden, indtil denne kan fratræde efter sit normale opsigel-sesvarsel.

Til slut et eksempel vi har haft i Ar-bejdsgivernes juridiske afdeling:

En virksomhed opsagde sin betroede bogholder efter mange års samarbejde. Virksomheden havde besluttet sig for, at outsource bogholderiopgaven da dette ville være mere lønsomt i det lange løb.

Da bogholderen var blevet præsenteret for opsigelsen den 30. i måneden, blev hun så sur, at hun resolut gik hen til sin arbejdsplads og slettede alle mails og filer på sin computer, hvorefter hun straks sygemeldte sig. Hun begrundede senere dette med, at hun jo blot efterlod arbejdspladsen, som hun havde overtaget den i sin tid, med en tom indbakke m.m.

På baggrund af ovenstående blev hun bortvist.

Det er i øvrigt altid fornuftigt, at kon-takte juridisk afdeling forud for en bortvisning.

Det kræver omtanke og bevismateriale at trække »det røde kort« over for en medarbejder.

Af advokat Frederik Sauerberg, Arbejdsgiverne


»Giv skatterabat tilfolk der flytter vestpå«KP Komponenters adm. direktør Søren Husted opfordrede folketingspolitikere til at tænke kreativt for at afbøde mangel på arbejdskraft.

KP Komponenter i Spjald ved Ring-købing mangler arbejdskraft. Da virksomheden i maj havde besøg af Folketingets beskæftigelsesudvalg be-nyttede adm. direktør Søren Husted derfor lejligheden til at opfordre poli-tikerne til at tænke kreativt.

»Vi har brug for noget ekstraordi-nært for at få arbejdskraft herud. Det er grotesk, at vi har arbejdspladserne, men vi har svært ved at skaffe arbejds-kraften. I skal skabe rammerne for, at folk har lyst til og mulighed for at flyt-te herud eller skabe mulighed for, at folk ikke skal bruge en halv dag på at pendle herud,« sagde Søren Husted ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

»Politikerne var meget kreative, og-så skattemæssigt, da man lavede Øre-sundsregionen, men det er jo ikke dér, vi har krise. Det er her i Vestjylland,

vi har behov for hjælp. Men der er jo ikke nogen skattebegunstigelse ved at flytte til Vestjylland. Vi burde have en skatterabat. Det ville få folk til at flytte herud i morgen, hvis de fik ti eller tyve procent i skatterabat,« sagde Husted.

Han pegede også på, at det kan væ-re svært at låne til en bolig, fordi vis-se dele af Vestjylland anses som Ud-kantsdanmark.

Henter ansatte i udlandetKP Komponenter har 280 medarbejde-re, hvoraf en tiendedel er udlændinge.

»Der er ikke andre steder at hen-te arbejdskraften end i udlandet, pri-mært Østtyskland og Polen. Det er ik-ke kun os, der gør det. Det gør også små virksomheder herude. Det er det eneste alternativ, hvis vi skal behol-de arbejdspladser i Danmark og ikke

Søren Husted: »Det ville få folk til at flytte herud i morgen, hvis de fik ti eller tyve procent i skatterabat.« (Foto: Niels Husted/Polfoto)

flytte dem til udlandet.«Søren Husted pegede på, at Lem

rummer en af landets største koncen-trationer af industri og burde have grundlaget for at lave en metalfaglig uddannelse, der siger spar to, men det kræver en mentalitetsændring, hvor der skal sættes ind allerede i folkesko-len.

»Udfordringen er at få de unge mennesker til at vælge den rigtige vej og ikke mindst deres mødre, for hun bestemmer, hvad lille Peter skal la-ve,« sagde Husted, der fik opbakning af beskæftigelsesudvalgets formand Bent Bøgsted (DF).

»Skal man bryde den sociale arv, har man sagt, at det skal ske gennem gymnasiet – men det kunne lige så godt være via en uddannelse i de sorte fag,« sagde han.

Af Jens Holme


Ejerlededevirksomhedertjener for lidtGennemgang af ejerledede virksomheders regnskaber viser, at det går lidt bedre, men ikke godt nok.

fremvise stabile overskud. Selvfølgelig skal man korrigere for, at nogle virk-somhedsejere hiver mere løn ud til sig selv, end hvad virksomheden kan kla-re. Omvendt er der også mange ejere, der i kortere eller længere perioder må arbejde gratis. Særligt i opstartsfasen, er der mange, der slet ikke kan hæve løn til sig selv.«

Der er dog stor forskel på, hvor ef-fektive de enkelte virksomheder er. Det ses bl.a. på opgørelsen af virksom-hedernes personaleomkostninger.

»De bedst indtjenende virksomhe-der har markant lavere personaleom-kostninger end gennemsnittet. Det har de, fordi de hele tiden forsøger at øge produktiviteten, så personalet arbej-der mere effektivt. Omvendt er der en stor restgruppe, hvor man nok stiller lidt færre krav til de ansatte og måske accepterer, at tingene kører, som de al-tid har gjort,« siger Thomas Frommelt.

Der findes mere end 100.000 ejerle-dede virksomheder i Danmark. Ana-lysen fra Deloitte omfatter 10.132 virk-

Virksomheder, der både ejes og ledes af samme person, udgør langt største-delen af dansk erhvervsliv. Alligevel har mange af dem rigtig svært ved at tjene penge. Det viser en gennemgang af mere end 10.000 årsregnskaber fore-taget af Deloitte. I gennemsnit kan ejerlederne kun sætte 4 kr. og 90 øre i banken, hver gang de sælger for 100 kr. Et meget lavt tal, påpeger ekspert.

»I de seneste år er det gået en smule fremad med indtjeningen for de ejerle-dede virksomheder. Alligevel kæmper mange stadig med at få økonomien til at hænge sammen. Med en gennem-snitlig overskudsgrad på blot 4,9 pct. er en stor del af virksomhederne me-get, meget skrøbelige,« siger partner i Deloitte Thomas Frommelt.

Ud over en lav overskudsgrad har blot 58 pct. af de ejerledede virksomhe-der har haft overskud hvert eneste år i de seneste tre år. Også det tal burde være højere, mener Thomas Frommelt:

»Ser vi over en årrække, er det over-raskende få virksomheder, der kan

somheder med mellem fem og 200 ansatte. Den bygger på de seneste tre års nøgletal og resultater.

Thomas Frommelt: Overraskende få virksomheder kan vise stabilt overskud.

Nogle ejerledere stiller for får krav til deres medarbejdere. (Modelfoto, Colourbox)


Der er en række krav, som du skal opfylde for at kunne deltage i arrangementet:• Du skal have gyldigt kørekort.• Du skal være minimum 18 år.• Din højde skal være minimum 150 centimeter

og maks. 210 centimeter – kropsvægt kan være en hindring.• Er du beruset, afvises du.

Vigtig info:• Der påhviler føreren en selvrisiko på 8.000 kroner ekskl. moms, og

der skal underskrives en ansvarsfraskrivelse.• Kørslen finder sted på en professionel bane. Af sikkerhedsmæs-

sige årsager foregår løbet på den lille bane, hvor bilerne hele tiden er inden for synsvidde.

Dagen starter med undervisning af en professionel instruktør. Du får en grundig briefing i teknik, bane, biler og sikker-hed. Bagefter får du udleveret en køredragt, som du skal klæde om til, inden I går i pit.

De første runder foregår bag en pacecar, der viser teknikken og manøvrerne på banen. Bagefter er du på egen hånd, hvor du kan få lov til at give den fuld gas og køre motoren fuldt ud.

Efter løbet kan du sætte dig i passagersædet i en ægte Peugeot Spider Cup-racer med en erfaren racerkører bag rattet.

Der vil blive serveret morgenmad og frokost samt forfriskninger.

Tirsdag den 13. september 2016 klokken 8.00-15.00 på Jyllandsringen.

Sidste frist for tilmelding er mandagden 8. august 2016.

Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16054

Prisen for deltagelse er 3.440 kroner pr. deltager ekskl. moms.

Melder du afbud efter tilmeldingsfristen eller udebliver fra arrangementet, skaldu betale den fulde pris. Du er dog elkommen til at give din plads til en ollega – i så fald skal du blot orientereos om ændringen.

BENZIN, FART OG HESTEKRÆFTER, DER GÅR DIREKTE I BLODETSkal du, dine kollegaer og samarbejdspartnere være racerstjerner for en dag? Så skal I deltage i Arbejdsgivernes motorsportarrangement, hvor der er garanti for fart over feltet.

MOTORSPORTtirsdag den 13. september 2016

GOLF JAGT CYKLING MOTORCYKELMOTORSPORT

NETVÆRK FOR MEDLEMMER


Lærlinge skal lærefra sig i Nepal

bejdspladser, tekniske skoler m.m. for at få en fornemmelse af, hvordan vvs-arbejdet og vvs-uddannelserne er skruet sammen i Nepal.

Hovedopgaven er imidlertid, at vvs-lærlingene sammen med en dansk vvs-lærer, Flemming Nielsen, skal gennemføre et undervisningsforløb for 20 nepalesiske instruktører, som er under uddannelse til at undervise un-ge nepalesere i vvs-faget. De danske lærlinge skal tage aktivt del i under-visningen og give noget af det fra sig, de selv har lært.

Herhjemme får vi mulighed for lø-bende at følge med i, hvordan det går. De udsendte skal nemlig give ind-

Fra den 11. juli og tre uger frem ophol-der tre danske vvs-lærlinge sig i Nepal som led i et solidaritetsprojekt med det jordskælvshærgede Nepal. Det er Ar-bejdsgiverne, Blik & Rør, 3F og Dansk Metal, der har taget initiativ til projek-tet, som gennemføres i regi af Ulands-sekretariatet under LO/FTF med støt-te fra AL Efteruddannelse.

De tre udvalgte lærlinge er Malthe Lyth, 18 år når han rejser til Nepal den 11. juli, lærling hos Gunnar Kristensen VVS i Herning, Frederik Petersen, Vok-slev VVS A/S i Nibe, 21 år samt 22-årige Morten Baltzer, Hauge VVS i Odense.

Opholdet vil blandt andet omfatte besøg på byggepladser og andre ar-

Tre danske vvs-lærlinge drager i begyndelsen af juli til Himalaya-staten i tre uger for at yde praktisk ulandshjælp.

spark i form af information og bille-der til artikler, som bringes på hjem-mesiderne hos Dansk Metal, Blik & Rør og Arbejdsgiverne samt i de re-spektive fagblade. Ligesom vvs-lær-lingene jævnligt skal blogge om deres oplevelser. Hold derfor godt øje med Arbejdsgivernes hjemmeside og nye Facebook-side i løbet af juli.

Forud for rejsen til Nepal var de un-ge samlet til et start-arrangement i ju-ni. Når de er hjemme igen, har de for-pligtet sig til at deltage i forskellige arrangementer, hvor de skal fortælle om forholdene i Nepal, og hvad man også kan opleve som vvs-lærling.

Nepal med 28 mio. indbyggere blev i april 2015 ramt af omfattende jordskælv, som medførte store ødelæggelser og masser af hjemløse. Genopbygningen er i fuld gang, men landet har stort mangel på faglærte håndværkere. (Foto: AFP/Scanpix)


Virksomheder flytterproduktionen hjem

Flere danske virksomheder hjemtager produktionen. Det fremgår af en rap-port fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Uni-versitet.

Undersøgelsen bygger på svar fra næsten 250 danske virksomheder. 36 af dem har inden for de seneste fem år hentet produktionen hjem fra lande i især Østeuropa og Asien. Yderligere 22 virksomheder forventer derudover at flytte produktionen helt eller delvist tilbage inden for de kommende to år.

En af forskerne bag rapporten, pro-fessor Jan Stentoft fra SDU, lavede for tre år en lignende rapport, der for før-ste gang viste pegede i retning af, at produktionen vender tilbage til Dan-mark. Og den tendens bekræftes nu af den nye rapport:

»Der er tale om et markant skifte i forhold til for bare fem år siden, hvor mange spåede at al produktion ville forsvinde fra landet i løbet af få år. I stedet ser vi nu en tendens til, at virk-somhederne på baggrund af blandt an-det stigende produktionsomkostnin-ger, svingende kvalitet og manglende medarbejderkompetencer i udlandet,

Rapport fra Syddansk Universitet bekræfter tendens til at automatisering afl øser udfl ytning.

revurderer deres strategi og hjemtager produktionen,« siger Jan Stentoft.

Et godt eksempel er virksomhe-den ITW, der siden 2013 har lukket tre fabrikker i Sydeuropa for at samle sømproduktionen i Middelfart. Den danske fabrik har gennemgået en om-fattende modernisering, hvor en stor del af produktionen er automatiserede med højteknologiske robotter.

»Vi er automatiserede i en grad, der gør os konkurrencedygtige – også i forhold til lavtlønslande. Jeg tror på, at det er nødvendigt for Danmark bå-de at have viden og produktionen, og hvis man gør det på den rigtige måde, er det faktisk rentabelt at producere i Danmark,« siger Jan Ditlevsen, Opera-tions Director, ITW.

Selv om 70 procent af virksomhe-dens produktion klares af robotter, har ITW stadig 275 medarbejdere. Og netop det billede er også gældende for virksomhederne i undersøgelsen: At selv om de er højtautomatiserede, er de stadig i stand til at bibeholde det sam-me antal arbejdspladser.

ITW ligger i trekantområdet. Og her bliver rapporten læst med stor interes-

se. Området har historisk altid været stærk på produktion, og industrien er stadig en vigtig driver med flere indu-striarbejdspladser end Århus, Odense og København tilsammen. Trods pro-fetier om produktionens endeligt, har trekantområdets syv kommuner de seneste år troet på og investeret i at styrke netop industrien – blandt andet gennem en række lokale og regionale indsatser, hvor kommuner, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i fælles-skab understøtter fornyet vækst i in-dustrien.

»I de senere er det lykkedes os at knække kurven, så der igen skabes nye jobs i industrien. Men vi arbejder også på at knække koden til, hvilke fakto-rer, der igen gør produktion i Danmark konkurrencedygtigt. Det samarbej-der vi med SDU om. Trekantområdet har ikke kun en ambition om fortsat at være Danmarks produktionscentrum, men også om at bidrage med ny viden og gode eksempler på succesrige pro-duktionsvirksomheder, så kan bidrage til at skabe fornyet vækst i industrien i hele Danmark,« siger Morten Rettig, direktør i Trekantområdet Danmark.

Af Jens Holme


Fra student til lærling

Lige efter studentereksamen væl-ger en stor gruppe af unge at be-gynde på endnu en ungdoms-uddannelse. Ud af de unge, der tre måneder efter en gennemført gymnasial uddannelse er begyndt på endnu en uddannelse, har 17 procent valgt en erhvervsuddan-nelse frem for eksempelvis en universitets- eller professionsba-chelor.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. To år efter studenterek-samen er andelen reduceret til 9 procent.

Det strider mod formålet med en studentereksamen, som er at forberede eleverne til videregåen-de uddannelse, og er alt for man-ge, mener børne- og undervis-ningsminister Ellen Trane Nørby.

»Det bekræfter, at vi er for dår-lige til at udfordre eleverne på de-res uddannelsesvalg,« siger hun og understreger, at unge i højere grad skal vælge en erhvervsud-dannelse direkte efter grundsko-len.

Venter gerneUddannelseschef Finn Kyed, Ar-bejdsgiverne, mener, der er tale om et tveægget sværd:

»Om blot fire år står vi med det problem, at håndværks og indu-strifagene vil mangle en betydelig mængde kvalificeret arbejdskraft. Hvis denne mangel kan afværges, ved at de unge skal en omvej forbi gymnasiet, så venter vi gerne.

For gymnasiet er en modnings-proces, hvor de unge har tid til at overveje, hvilken vej de vil gå ef-ter endt eksamen. Og dermed er de mere klar på uddannelses- og arbejdsmarkedet, når de endelig starter på en erhvervsuddannelse.«

Det giver reflekterende unge, som er klar til at give den en skalle og bliver værdifuld arbejdskraft for virksomhederne, mener Finn Kyed og fortsætter:

»Den anden side af dilemmaet er knap så kønt. For når hver sjette student egentlig skulle have valgt en erhvervsuddannelse fra start af, men i stedet ender med at væl-ge gymnasiet ligesom alle de an-dre – så er der meget vel tale om en såkaldt lemmingeeffekt.«

Hver sjette med studenterhue går direkte fra gymnasiet til erhvervsuddannelse.

Uddannelseschef Finn Kyed, Arbejdsgiverne. »Vi venter gerne på, at de unge går en omvej.«

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby: »Vi er for dårlige til at ud fordre de unge på deres uddannelsesvalg.« (Foto: Flemming Leitorp)

FAKTA OM UNDERSØGELSENRapporten »Udflytning og hjemtagning af produk-tion« er lavet af Institut for Entreprenørskab og Rela-tionsledelse ved Syddansk Universitet i samarbejde med forskerkollegaer fra Lund Universitet i Sverige og Tampere Tekniske Universitet i Finland.

Den er baseret på et spørge-skema, som i efteråret 2015 blev distribueret til 2026 danske fremstillingsvirksom-heder med 50 eller flere an-satte. 256 af virksomhederne gennemførte undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 12,6 procent.


Bedst med enerhvervsuddannelse

Skal du have en videregående uddannelse? Så skal du i gymnasiet først. Sådan er ræsonne-mentet blandt mange af de unge, som netop har valgt, hvilken vej de vil træde efter 9. og 10. klasse.

Men med en erhvervsuddannelse i rygsæk-ken er der gode muligheder for at tage en lang række korte og mellemlange videregående uddannelser på det tekniske område. Gevin-sten for samfundet er endda helt op til 16,3 procent større, hvis faglærte fra erhvervsud-dannelserne videreuddanner sig på tekniske uddannelser, end hvis unge med studenter-baggrund tager præcis samme uddannelse. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægel-

Gevinsten for samfundet er større, hvis faglærte videreuddanner sig, end hvis unge med baggrund som studenter tager præcis samme uddannelse.

sens Erhvervsråd.

Billigere uddannelseAt for eksempel maskinmestre med faglært baggrund er bedre for samfundsøkonomien end maskinmestre med gymnasiebaggrund skyldes især, at erhvervsuddannelserne er langt billigere for samfundet end STX, HTX og HHX.

»Studenterne har som regel tre års ren sko-legang. I de år er de kun en udgift for sam-fundet, og de har ikke har ret meget arbejde undervejs, der kan hjælpe på samfundsøko-nomien,« forklarer Mie Dalskov Pihl, che-fanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervs-


Lad efterskolerudbyde grundforløb

»Det skal i den grad hilses velkomment. Det kan vise sig at væ-re den enkle løsning, som vi har ledt efter.«

Sådan lyder kommentaren fra Finn Kyed, chef for Arbejds-givernes uddannelsesafdeling, til at et politisk flertal uden om regeringen vil oprette en forsøgsordning, hvor efterskoler kan udbyde grundforløbet til erhvervsuddannelser samtidig med 10. klasse.

»Dels vil det afbøde, at mange unge i de tyndt befolkede eg-ne har langt til en ungdomsuddannelse og alene af den grund opgiver at stige på uddannelsesvognen. Ved at efterskolerne får mulighed for at udbyde første del af grundforløbet på erhvervs-uddannelserne, får de unge mulighed for i fællesskab at stifte bekendtskab med en række uddannelsesmuligheder inden for håndværksfagene.

Endelig er det sådan, at flere efterskoleelever end folkeskole-elever i disse år vælger gymnasiet. Det giver den foreslåede for-søgsordning mulighed for at ændre,« påpeger Finn Kyed.

Han undrer sig i øvrigt over den nuværende lovgivning på området. For som reglerne er nu, er det kun kommunale skoler, der har tilladelse til at kombinere 10. klasse med et erhvervsud-dannelsesforløb.

»Det er en forskel, der er svær at finde en begrundelse for,« siger Finn Kyed.

»Det er derfor glædeligt og på høje tid, at folketingspolitiker-ne gør op med denne forskelsbehandling. Og ikke mindst, at de over en bred kam nu ser problemerne i øjnene og tager ini-tiativer, der kan afbøde en faretruende mangel på faglært ar-bejdskraft om få år. Hvis vi ikke meget hurtigt får flere ind på erhvervsuddannelserne, vil vi mangle 20.000 faglærte allerede i 2020 og dobbelt så mange i 2025,« understreger Arbejdsgiver-nes uddannelseschef.

»Nu mangler vi blot, at regeringen meget hurtigt tager initia-tiv til at ændre de nuværende regler, så vi kan få taget hul på forsøgsordningen allerede til næste år,« tilføjer Finn Kyed.

Ønske fra politisk fl ertal om forsøgsordning får begejstret modtagelse hos Arbejdsgiverne.

En ny årgang studenter fejrer her i slutningen af juni deres eksamen og er klar til at gå videre i uddannelsessystemet. Men set fra samfundets synspunkt ville det have været mere profitabelt, hvis nogle af dem havde valgt en erhvervsuddannelse. (Foto: Henrik Pyndt Sørensen/Scanpix)

råd til Ugebrevet A4.Omvendt er erhvervsuddannelserne væ-

sentligt billigere for statskassen.»Der er mindre ren skolegang, fordi ele-

verne hurtigt er ude i praktik. Der tjener de penge til sig selv og til statskassen, og sam-tidig producerer de værdi for deres praktik-sted, når de er ude hos kunder,« siger che-fanalytiker Mie Dalskov Pihl.

Faglærte i frontSelvom den faglærte vej til de tekniske ud-dannelser altså er billigere end gymnasieve-jen, er den på ingen måde dårligere. Tværti-mod, mener Søren Haahr Jensen, vicerektor på Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg. Her uddanner man blandt andet produktions-teknologer, bygningskonstruktører og drift-steknologer med speciale i offshore-områ-det.

»De studerende med erhvervsfaglig bag-grund er klart de bedste. Vi får flere og flere ind fra gymnasiet, og de er bestemt også helt okay, men mange skulle nok have valgt en erhvervsuddannelse fra starten af. Til gen-gæld er de så lidt stærkere til matematikken i starten,« siger Søren Haahr Jensen til A4.

De faglærtes fordele er blandt andet, at de har konkret arbejdserfaring fra deres prak-tik og somme tider også fra nogle års arbejde.

For let at få jobAdskillige prognoser peger lige nu på, at Danmark over de næste år vil mangle titu-sindvis af faglærte. For mange faglærte er det relativt nemt at få job, og har man først fået et godt, fast arbejde, kan en videregåen-de uddannelse være mindre fristende.

Det problem oplever man på Erhvervsa-kademi Sydvest, hvor det har været svært at finde nok kvalificerede faglærte til uddan-nelserne på offshoreområdet. Samtidig gør den store efterspørgsel på faglærte, at det kan være svært at fastholde nogle af dem på uddannelserne.

»Nogle gange oplever vi også, at folk hop-per fra undervejs, fordi de får tilbudt et job. Det er ret almindeligt. Det er jo et resultat af, at der generelt er mangel på faglærte på en lang række områder, og det skaber igen en mangel på specialisterne med de videre-gående uddannelser,« fortæller Søren Haahr Jensen til Ugebrevet A4.


BRANCHE

Linatech har skiftet hænderSom led i et generationsskifte har Mar-tin Arberg Nielsen og Helle Carl Peder-sen i fællesskab overtaget aktiemajori-teten i Linatech i Vium og Thorning i trekanten mellem Herning, Viborg og Silkeborg.

Martin Arberg Nielsen er samtidig indtrådt som adm. direktør, mens Helle Carl Pedersen bliver assistent for ledel-se og bestyrelse.

»Linatech er en rigtig god virksom-hed med en god og bred kundekreds, dygtige medarbejdere og en moderne maskinpark samt et stort vækstpoten-tiale, som vi sammen med bestyrelse, ledergruppe og medarbejdere ser frem til at udvikle. Jeg glæder mig til denne nye, spændende udfordring,« siger den nye direktør til Midtjyllands Avis.

Han er oprindeligt uddannet som smed og er siden uddannet som elektri-ker og installatør. Han har blandt andet drevet Hammerum El en årrække. De seneste år har Martin Arberg Nielsen arbejdet med rådgivning og projektle-delse i sin egen virksomhed, VPR. Det fortsætter han med en periode endnu

ved siden af lederjobbet i Vium.Helle Carl Pedersen har i 27 år været

ansat hos Brdr. Markussen i Vildbjerg, hvor hun har haft en lang række for-skellige funktioner. Hun vil også fort-sat have funktioner der.

At parret valgte at købe sig ind i Li-natech skyldes, at de ser gode udvik-lingsmuligheder – både for sig selv og for virksomheden. Målet er flere end de nuværende 50 ansatte.

»Virksomheden er efter finanskrisen kommet ind i en god udvikling og er i vækst. Det er et rigtig godt udgangs-punkt, og så skal vi have lavet en lang-sigtet strategiplan for de kommende tre til fem år,« siger Martin Arberg Niel-sen. Ifølge Midtjyllands Avis planlæg-ger det nye ejerpar at flytte hele virk-somheden til Thorning.

Linatechs historie går helt tilbage til 1884, men virksomheden har været ejet af den samme familie i 60 år. Villy Jen-sen startede i 1956 og blev herre i eget hus i 1961, hvorefter han startede ud-

viklingen hen mod dét, som Linatech er i dag - en bred virksomhed med ansat-te i både produktionen, egen konstruk-tion, indkøb, salg, kvalitetssikring og service samt egen el-afdeling.

Lars Lynge Maach fra stifterfamili-en, der hidtil har haft aktieandel i sel-skabet, fortsætter som aktionær med en minoritetspost og som værkfører i pro-duktionen.

Linatech har gennem årene udviklet sig fra en lokal smedevirksomhed til en industriel leverandør og samarbejds-partner. Komponentfremstilling i un-derleverance vil fortsat udgøre en væ-sentlig del af virksomheden. Kunderne findes i eksempelvis vindmøllesekto-ren, procesindustrien og fødevareindu-strien.

I forbindelse med ejerskiftet har Li-natech fået en ny bestyrelse med Bjarne Lyngsø som formand. Han har en for-tid som major i Jægerkorpset og sidder i dag i adskillige virksomhedsbestyrel-ser.

Linatechs nye ejere: Martin Arberg Nielsen og Helle Carl Pedersen. (Foto: Martin Viuff/Midjyllands Avis)

Efter næsten 20 år som ejere af Refsvin-dinge Smede- og Maskinværksted har Anette og Lars Nielsen overdraget deres virksomhed til Ellinge Smedie A/S.

Aktiviteterne indenfor vvs & blik vil fremover være samlet i Ellinge, mens landbrugsservice fortsat vil ha-ve hovedkvarter i nabolandsbyen Refsvindinge.

Lars Nielsen bliver daglig leder af aktiviteterne indenfor vvs og blik samt

landbrugsservice, og han vil sammen med overmontør Ebbe Jespersen ud-gøre den daglige ledelse af denne af-deling.

Samtlige 37 medarbejdere beholder deres arbejde i forbindelse med sam-menlægningen. De fleste vil have de-res daglige gang fra Ellinge.

»Med en større medarbejderstab får vi større fleksibilitet og mulighed for at udvikle vores forretningsområder. For eksempel har vi af og til måttet

Østfynsk smedebryllupsige nej til akutopgaver, fordi vi ikke havde ledige medarbejdere at afsæt-te til opgaven. Det får vi større chan-ce for nu. Jeg kunne også godt tænke mig at udvide vores aktiviteter i Lan-geskovområdet, og så forudser jeg en række synergieffekter for eksempel på administrationen, som samles her i El-linge,« siger Lars Peter Degn, admini-strerende direktør for Ellinge Smedie, til Fyens Stiftstidende

Ellinge Smedie fik nye ejere i 2014,


Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Lars Nielsen har overdraget sin virksomhed og fortsætter som leder.

Lars Peter Degn, adm. dir. i Ellinge Smedie er nu chef for 37 medarbejdere.

Udstillingsvindue og mere plads til vækst

Det går rigtig godt hos blikkenslager-forretningen Søren Østergaard ved Grindsted. Her er de inde i en vold-som vækst. Derfor har de bygget nye faciliteter på Heimdalsvej i Grindsted på 1.800 kvm, der stod færdige lige ef-ter påske.

Årsagen er pladsmangel. Den tid-ligere bygning med halvt så meget plads på Nollundvej lidt uden for by-en var blevet for lille til de 30 ansatte.

Nye mulighederBygningen har de to ejere, Søren Øster-gaard og Rasmus Christensen, tegnet i samarbejde med Arkitektfirmaet Klo-den med det klare sigte, at de gerne ville stikke lidt ud, og at den skulle være et udstillingsvindue for det, som virksomheden har at tilbyde. Det er indtil videre blevet godt modtaget.

»Vi oplever, at folk er kørt fra Sjæl-land for at se bygningen. Men der er heller ikke nogen andre steder, hvor

man kan se byggeri udført på den her måde,« fortæller Søren Østergaard.

»Det handler også om, at kunder-ne bliver opmærksomme på, hvordan man faktisk kan lave det,« siger med-ejer og teamleder Rasmus Christensen.

Bygningen er udført i zink og natur-skiffer, og pladerne er lavet efter gam-meldags blikkenslagerprincipper.

»Folk tror, at det er rasende dyrt, men det er det faktisk ikke. Vi laver al-ting selv. Vi køber ikke færdiglavede ting, fordi vi synes, at de er for dårlige. Det giver en anden kvalitet, og så siger

Søren Østergaard A/S har ombygget nye faciliteter på 1800 kvadratmeter.

Af Morten Ravn

Den nye bygning er på 1800 kvadratmeter og har kostet 7,8 mio. kr. Ejerne har selv lavet tegningerne med hjælp fra et arkitektfirma, men har selv styret hele ombygningen.

vi i øvrigt aldrig nej til en opgave,« si-ger Søren Østergaard.

Solid maskinparkFirmaet er langsomt vokset gennem de sidste 20 år, hvor de har opbygget en vis maskinpark. Men at det særligt har taget fart de sidste år, skyldes, at de har fået specialfremstillet nye ma-skiner i Holland, som gør, at de kan klare mange flere opgaver.

»Vi er et lille firma med 30 ansat-te med en ordrebeholdning på 45-50 mio. kr.,« siger Søren Østergaard.

da landsbyfirmaet blev overtaget af Claus Arnoldsen, Karsten Pedersen, Charlotte Petersen og Lars Peter Degn. Alle fire har i en årrække været ansat i smedevirksomheden.

Refsvindinge Smede- og Maskin-værksted blev grundlagt af Lars Niel-sens far, Jens Nielsen i 1964. Lars og Anette Nielsen overtog firmaet den 1. januar 1997.


BRANCHE

Tårnproduktion buldrer af sted hos Welcon

Hos tårnproducenten Welcon i Midt-jylland mellem Give og Brande er ud-viklingen gået stærkt de sidste to år. Den danske leverandør af stålkon-struktioner til vindmøller har på min-dre end to år udvidet medarbejdersta-ben fra 180 til 375 mand og mere end fordoblet produktionen af tårne til bå-de on- og offshore vindmøller, frem-går det af Vindmølleindustriens hjem-meside.

Den markante vækst i Welcon be-gyndte for ca. to år siden, da virksom-heden indledte en omfattende udvi-delse af produktionen af tårne for også at få del i det voksende marked for sto-re offshore vindmøller.

Den store omstilling af virksomhe-dens produktion kommer ifølge ad-ministrerende direktør Jens Risvig Pedersen som en konsekvens af den stigende efterspørgsel på store off-

shore vindmøller og dermed også stigende krav om at kunne levere større tårne til de ledende vindmøl-leproducenter som Siemens Wind Po-wer, Vestas og Nordex:

»Vi har oplevet en stigende efter-spørgsel på tårne. Derfor har vi ind-ledt en omfattende udvidelse, som be-tyder, at vi både kan producere større enheder og flere af dem end før. Vi vil ikke sætte en begrænsning for os selv i hverken vores kapacitet eller kapabili-tet, og med udvidelsen er vi nu i stand til at producere de største tårne, der er på markedet.«

Store og små tårneWelcon har samtidig med omstillin-gen fortsat den hidtidige produktion af tårne til mindre møller med en dia-meter på op til fem meter. Med pro-duktionsudvidelsen er virksomheden

i dag i stand til at producere tårnsek-tioner med en diameter på op til syv meter, en længde på op mod 40 meter og en sektionsvægt på op til 250 tons. Produktionen af de store tårne udgør i dag ca. 2/3 af virksomhedens samlede produktion.

Den midtjyske tårnproducent har bl.a. udvidet de eksisterende fabriks-faciliteter med helt nye robotstyrede malefaciliteter på 5000 kvadratmeter, en ny hal til valsning og langsøms-svejsning på 2700 kvadratmeter og nye færdiggørelseshaller på 10.000 kva-dratmeter. Herudover har virksomhe-den ansat knap 200 nye medarbejde-re, der nu har fået deres daglige gang i virksomhedens mere end 40.000 kva-dratmeter store bygninger. De nye medarbejdere er primært ansat i pro-duktionen, hvor de gennemgår ud-dannelse og træning i virksomhedens egne arbejdsprocesser og maskiner.

»Det har været en rigtig spændende proces at lave så stor en ændring af fa-brikken, samtidig med at vi har kun-net køre en fuldstændig normal pro-duktion ved siden af,« fortæller Jens Risvig Pedersen til Vindmølleindu-striens hjemmeside og tilføjer: »Men vi er ikke færdige endnu – vi har sta-dig mange spændende projekter på tegnebrættet, både udviklingsprojek-ter og udvidelsesplaner.«

Welcon mellem har de seneste par år mere end fordoblet produktionen her på arealerne mellem Give og Brande.

Produktionen og medarbejderstaben er mere end fordoblet på to år.


Ingen andre golfklubber har fået lov til at anlægge deres golfbane gennem fredskov med århundrede gamle bøgetræer, bakker og småsøer. Rammerne lægger op til en naturoplevelse af de sjældne.

Der spilles følgende baneforløb: Parken, som er en bane gennem skoven uden de store højdeforskelle, men omkranset af træer. Og Skoven, som er kuperet med flere forholdsvis smalle fairways.

Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

Foreløbigt program: 09.00 Morgenbuffet med brød, pålæg, frisk frugt, kaffe/te og juice.

10.00 Matchen begynder – forinden er der mulighed for fri træning på driving range.

15.00 Vi slutter dagen af med en flot frokostbuffet og øl/vand samt præmieuddeling.

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier til golfdagen. I givet fald bedes du rette henvendelse til udviklingschef, Finn Kyed, på mail [email protected].

Se også Arbejdsgivernes øvrige netværksarrangementer på vores hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/netvaerk.

Fredag den 26. august 2016 klokken 9.00-16.00 hos Vejle Golf Club.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 12. august 2016.

Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside,www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16053.

Ved tilmelding skal du oplyse ditmedlemsnummer, hjemmeklub samt handicap. Det gør du ved efterfølgende at sende en mail til udviklingschef, Finn Kyed, på [email protected].

Prisen for deltagelse er 675 kroner pr. deltager inkl. moms.Er du seniormedlem, koster det dog kun 525 kroner inkl. moms (kampagnekode:SENIOR). Ved tilmelding somseniormedlem krydser du af i ikkemedlem og skriver dit navn i stedet forvirksomhed.

Udebliver du eller melder afbud senereend 7 dage før arrangementet, skal dubetale den fulde pris. Du er dogvelkommen til at give din plads til enkollega – i så fald skal du blot orientereos om ændringen.

Hole in one på én af landets smukkeste banerDu, dine kollegaer og samarbejdspartnere inviteres til et slag golf på det spændende 27 hullers golfanlæg i unikke omgivelser hos Vejle Golf Club.

GOLFfredag den 26. august 2016

MOTORSPORT JAGT CYKLING MOTORCYKELGOLF

NETVÆRK FOR MEDLEMMER


Efterårets kursustilbud 2016

INDUSTRI/SMEDECNC-programmeringskursus (Heidenhain) – kend din maskineKurset gør dig i stand til at fremstille og afvikle programmer på værktøjsmaskiner med heiden-hain-styring.

Tid & Sted:22.-24. august 2016, Vejle

Introduktion til DS/EN 3834 og EN 1090 samt svejsekrav ifm. CE-mrk.Du får indblik i hvilke krav, der stilles i forbindelse med kravet pr. 1. juli 2014 til CE-mærkning af bygningsstål.

Tid & Sted:30. august 2016, Odense

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kranSpar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certi� kat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid & Sted:7. september 2016, Ringsted 11. oktober 2016, Silkeborg

Flammeretning af konstruktionsstålDu lærer om � ammeretning af konstruktions-stål i henhold til de gældende standarder samt arbejdsmiljø og sikkerhedsregler.

Tid & Sted:13.-14. september 2016, Aalborg

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler og løfteborde. Endvidere gennemgang af regler og lovgivning.

Tid & Sted:14. september 2016, Ringsted9. november 2016, Silkeborg

Håndværkerens ABC, del 1 HåndværkerDiplometHer lærer du alt det grundlæggende, du som håndværker har behov for at vide om produkti-onshygiejne og adfærd i virksomheder indenfor produktion af fødevarer, bioteknologiske produk-ter og medicinalvarer.

Tid & Sted:15. september 2016, Jørlunde

Maskindirektivet i praksisDu får viden om installatørens og elektrikeresn rolle ifm. service, ændring og ombygning, idriftsætning, vedligehold m.m. af maskiner, maskinanlæg og produkionsudstyr.

Tid & Sted:20. september 2016, Næstved

Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkranAlle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets be-kendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges til løft med lastbilkraner.

Tid & Sted:22. september 2016, Odense

Materialer og overfl ader, del 2 HåndværkerDiplometHer er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevarer-/farmasektoren – både som konstruk-tions- og pakningsmaterialer.


Udarbejdelse af svejseprocedure-specifi kationer, WPS’er Du får kendskab til sammenføjningsmetoder, korrosion, kontrol, certi� cering af svejsere, kravs-speci� kationer m.m. Efter kurset vil du selvstæn-digt kunne udføre procedure-prøvning samt udarbejdelse af WPS’er efter DS/EN ISO 15610 til DS/EN ISO 15614.


Visuel kontrol, svejsning Du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og frem-gangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid & Sted:5. -6. oktober 2016, Aalborg

Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-Diplomet Der er fokus på hygiejnisk design og god hygiej-nisk kvalitet samt problemidenti� kation og krav til svejsninger for ikke at udføre nogen hygiejnisk risiko.

Tid & Sted:12. oktober 2016, Jørlunde

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges.

Tid & Sted:1. november 2016, Odense

Projektledelse & deltagelse i praksis Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige.

Tid & Sted:3.-4. november samt opfølgningsdag 14. december 2016, Odense

BYGGERI/VVSVand og afl øb i Bygningsreglementet (BR15) Kurset sætter dig i stand til at kunne anvende bygningsreglement, normer og standarder i din dagligdag, da der er sket mange ændringer i de seneste år.

Tid og Sted: 1. september 2016, Ringsted23. november 2016, Silkeborg

Vådrum efter SBI anvisning 252, revideretDa både Bygningsreglement BR15 og Vådrums-anvisning er revideret og nu kommet i en ny SBI anvisning 252, vil du på kurset få styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og ud-føres. Det gælder både nybyggeri og renovering.


Varme- og køleanlæg i bygninger,DS 469:2013Den reviderede norm fremstår i en helt ny form og omhandler både varme og køling, som vil have betydning for hvordan varmeanlæg frem-over skal projekteres, udføres og reguleres.

Tid & Sted:12. september 2016, Silkeborg21. september 2016, Tåstrup

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler og løfteborde. Endvidere gennemgang af regler og lovgivning.

Tid & Sted:14. september 2016, Ringsted9. november 2016, Silkeborg

Håndværkerens ABC, del 1 HåndværkerDiplometHer lærer du alt det grundlæggende, du som håndværker har behov for at vide om produkti-onshygiejne og adfærd i virksomheder indenfor produktion af fødevarer, bioteknologiske produk-ter og medicinalvarer.


EnergiXperten, revideretKurset sætter fokus på energie� ektivisering og det at skabe de bedst mulige energiløsninger. Du uddannes som »tovholder« for arbejde med energi i bygninger og industrien.

Tid & Sted:26.-27. september 2016, Odense

Korrekt installation af gulvvarmeanlægDu lærer at projektere, planlægge og udføre gulvvarmeanlæg korrekt iht. kravene i Bygnings-reglementet BR15, Varmenormen DS 469:2013 og DS 452 Isoleringsnormen.


Materialer og overfl ader, del 2 HåndværkerDiplometHer er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevarer-/farmasektoren – både som konstruk-tions- og pakningsmaterialer.



Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Indregulering og service af ventilationsanlægDu lærer om indregulering af nyinstallationer,de nødvendige målinger ifm. fejl� nding og service, målinger på testbænk og større in house-ventila-tionsanlæg m.m.

Tid & Sted:3. oktober 2016, Vejen

Sikring mod forurening af vandforsyningsanlægGennemgang af Bygningsreglement, DS/EN 1717, Rørcenteran-visning 015, forureningskate-gorier, korrekt sikring af installations-typer m.m. Giver adgang til kurset »Drift og vedligehold af tilbage-strømningssikringer« den 7.-8. november 2016.

Tid & Sted:6. oktober 2016, Odense

Kloak og afl øbsinstallationerKurset vil bl.a. indeholde en gennemgang af lovgivning, rottesikring, omfangsdræn og hånd-tering af regnvand på egen grund.

Tid & Sted:12. oktober 2016, Tåstrup30. november 2016, Aabybro

Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-DiplometDer er fokus på hygiejnisk design og god hygiej-nisk kvalitet samt problemidenti� kation og krav til svejsninger for ikke at udføre nogen hygiejnisk risiko.

Tid & Sted:12. oktober 2016, Jørlunde

Projektledelse & deltagelse i praksisDu får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige.

Tid & Sted:3.-4. november samt opfølgningsdag 14. december 2016, Odense

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringerGiver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbagestrømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet o� entlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset »Sikring mod forurening af vandforsyningsan-læg« den 6. oktober.

Tid & Sted:7.-8. november 2016, Århus

Hygiejnekursus for VVS installatører på off entlige vandforsyningerKurset fokuserer på, hvordan forurening undgås. Du får kendskab til mikroorganismer, bakterier, hygiejene, vandværk og opbygning.

Tid & Sted:16.-17. november 2016, Odense

Varmepumper – den fl eksible løsning Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/var-mepumpeanlæg, hvordan og hvornår den skal vedligholdes.

Tid & Sted:29. november-1. december 2016, Hadsten

Nye medlemmer hos ArbejdsgiverneLokalafdeling FynDansk Industriteknik ApS, Leif Dueholm Olesen, Risingevej 30, 5330 Munkebo.Lokalafdeling HaderslevRetec Automation ApS, Carsten Buch, Fjordagervej 38, 6100 Haderslev.Lokalafdeling VestsjællandJust Smedemontage ApS, John Peter Justesen, Stigsnæs Landevej 571, 4230 Skælskør.Lokalafdeling NordvestjyllandPM Svejse og Montage IVS, Palle Mortensen, Gyvelvænget 16, 7755 Bedsted Thy.Lokalafdeling VestFlowtek Industrial Equipment Service ApS, Christian Peter Holst, Ladelundvej 22, 6650 Brørup.Lokalafdeling MidtVestJydskvvs.dk ApS, Eilif Hedelund Johansen, Lillelundvej 28, 7400 Herning.

Lokalafdeling Storstrømmen SydJMS Maskinservice ApS, Hans-Jacob Olsen, Bakkebøllevej 1, 4760 Vordingborg.Lokalafdeling KøbenhavnDaniel Bergø VVS,Daniel Bergø, Hedekæret 16, 2.tv., 2640 Hedehusene.Lokalafdeling ØstjyllandHinnerup Blik & VVS ApS, Henrik Eppler Hansen, Århusvej 34, 8382 Hinnerup.Midtjysk Klimateknik, c/o P N Montage Palle Nielsen, Hovedgaden 46 C, 8220 Brabrand.Associeret medlem:Troels Jørgensen A/S, Jytte Borre, Fuglegårdsvej 6, 4892 Kettinge.Lars Bie Quality Consulting, Lars Bie, Kastanievej 28, 5550 Langeskov.

Efter otte år at have været den, der samlede trådene, har direktøren for Qkontrol ApS, Ole Have Büchert, besluttet at tiden er inde til at søge nye udfordringer. Han fratræder sin stilling med udgangen af august. Den 1. september begynder Ole Have Büchert i sit nye job som teknisk manager i Viega A/S, som er blandt de ledende producenter inden for installationsteknik.

NAVNE/FORENINGSNYT

Regulering af fjernvarme- og brugsvands-installationer Du får mulighed for at træne med forskel-lige regulatorer, og der vil blive lagt vægt på hvorledes anlæg skal opbygges for en problemfri regulering.

Tid & Sted:7. december 2016, Tåstrup


Leverandører partnere&BladetBladet

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Olietågeudskillere

Pension

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bolte og skruer Hydraulik

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

Gaskedler

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild8300 OdderTlf.: +45 86 62 63 64Fax: +45 87 80 30 89Web.: www.automatikcentret.dk

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatik til varme og ventilation

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Kurser & uddannelse

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.Vi finder den bedste løsning. [email protected] · Tlf. 24 488 480

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] – tilskud til energioptimering

Energioptimering

Tlf.72 17 07 18Mail.: [email protected]ækkende kundeserviceDin totalleverandør af firmatøjFølg os på Facebook og LinkedIn

Beklædning

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Løfteborde

Lønservice

Maskin- og smedearbejde

Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mmStål 25 mm, rustfri 25 mmAluminium 15 mm

Laserskæring

Lønkørsel med udgangs-punkt i Arbejdsgivernes

overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Kvalitetsstyring

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

®

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling



Leverandører partnere&BladetBladet

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Olietågeudskillere

Pension

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bolte og skruer Hydraulik


Gaskedler

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild8300 OdderTlf.: +45 86 62 63 64Fax: +45 87 80 30 89Web.: www.automatikcentret.dk

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatik til varme og ventilation

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Kurser & uddannelse

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.Vi finder den bedste løsning. [email protected] · Tlf. 24 488 480

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] – tilskud til energioptimering

Energioptimering

Tlf.72 17 07 18Mail.: [email protected]ækkende kundeserviceDin totalleverandør af firmatøjFølg os på Facebook og LinkedIn

Beklædning

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Løfteborde

Lønservice


Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mmStål 25 mm, rustfri 25 mmAluminium 15 mm

Laserskæring

Lønkørsel med udgangs-punkt i Arbejdsgivernes

overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Kvalitetsstyring

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

®

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Maskin- og smedearbejde Plasma- og fl ammeskæring

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rustfrit

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar StephansenTlf. 22 61 63 88 · [email protected]


Varmepumper


Varmeventilator

VVS-GROSSIST7870 RoslevTLF. 20 10 06 66KUN salg til Håndværk og IndustriWWW.MMVVS.DKINTET minimumskøbINGEN gebyrerFRAGTFRI leveringSTORT varelagerLØBENDE MÅNED + 10 dage

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkFlammeskæring: 3000 x 12000mmEmnetykkelse max. 200 mmPlasmaskæring: 3000 x 12000 mmEmnetykkelse max. stål 200 mmRustfri 60 mm, aluminium 40 mm

RobotsvejsningOllerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk1. Anlæg, Emnevægt 750 kg

Længde 4000 mm2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg

Længde 3600 mm

STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

Solid økonomisk rådgivning

www.stepto.dkJuelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Regnskab

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ventilation

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

VVS

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/SPark Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]

AFS

END

ER: B

lade

t Arb

ejds

give

rne

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

Næste udgave udkommer den 24. august med tema om energi & miljø.

Deadline for redaktion og annoncer er den 8. august.

BladetBladet

Bladet Arbejdsgiverne

ønsker læserne god sommer

Udgivelsesplan for Bladet Arbejdsgiveren 2016UDGAVE UDGIVELSE DEADLINE TEMA

8 24. august 8. august Energi & miljø

9 21. september 5. september Offshore og marine

10 19. oktober 3. oktober VVS og EL

11 16. november 31. oktober Agromek og landbrug

12 14. december 28. november Ventilation og køl

Documents

Bladet Arbejdsgiverne nr. 7