Upload
michael-milo-jorgensen
View
217
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Redaktør: Michael Milo Jørgensen: Blæren - bladet for københavnske håndboldtrænere November 1995 KHF
Citation preview
"Blæren" - bladet for københavnske håndboldtrænere
November 1995
Tema i dette - og de kommende numre af
Blæren:
"Den Danske Håndboldskole 1995"
2
Blæren
Næste nummer af Blæren
Næste nummer af Blæren udkommer den 15. marts 1996.
Deadline den 15. februar 1996.
Blæren er KHF's
trænerblad.
Blæren afspejler
trænermiljøet i
København og er
samtidig uddannelses-
udvalgets "tilbuds-
blad".
Blæren udgives af
KHFs uddannelses-
udvalg.
Ansvarshavende
redaktør:
KonsulentMichael Jørgensen
Hillerødgade 162,
2400 NV.
Tlf./fax 31 87 84 53.
Indlæg til Blæren
sendes til:
Michael Jørgensen.
Blæren
udkommer:
15. marts.
15. august.
15. november.
Deadline:
1 måned før udgivelse.
Layout:
Michael Jørgensen.
Tryk:
Blæren trykkes i
Idrættens Hus,
Brøndby Stadion 20,
2605 Brøndby.
Oplag:
Ca. 600.
Blæren er åbent for
debat, læserindlæg,
kommentarer,
artikler m.m.
(modtages helst på
diskette, - men ingen
betingelse).
Blæren må kopieresuden tilladelse.
I sommeren 1995 afholdt Dansk Håndbold Forbund igen "Den Danske
Håndboldskole".
Ca. 100 trænere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland og Tyskland deltog
på skolen - dog med overvægt af danske trænere. Emnerne var mange - og af
forskellig karakter:
* håndboldspillets moral og etik v/ Allan Lund
* teambuilding v/Preben Werther
* rundt om elitehåndboldforeningen v/Jens Ole Sørensen
* rundt om elitehåndbolddommeren v/KjeldLøvquist
* faldteknik v/Bo Thomas
* europa-cup deltagelse v/Bent Nyegaard
* kropssprog v/Hother Bøndorff
* undervisning v/landsholdsspillere v/Flormann, Lauritsen, Steen og Jensen.
* løb, spring og kast v/Erik Barslev og Claus Tindbæk
* VM set i bakspejlet v/Ulf Schefvert
* "Den Danske Målmandsskole" v/Antoni parecki
* håndboldspillets image v/Holger Rasmussen, Kirsten Frandsen, Flemming Vitus
* ernæring v/Regitze Siggaard
* doping v/Dorte Keld
* idrætsskader v/Thomas Hahn
* brug af video v/Ole Andersen
* kvindelige trænere på topplan v/Birthe Hansson og Winnie Dahl
* VM set i frontruden v/Ulrik Wilbek.
Alle disse emner blev behandlet af yderst kvalificerede oplægsholdere - med en
spændende håndboldskole til følge.
Udover disse indlæg, havde deltagerne på håndboldskolen endvidere mulighed for
at komme med konkrete forslag til "Fremtidens håndbold".
I dette nummer bringer Blæren et indlæg af Thomas Hahn om idrætskader.
I de kommende numre af Blæren bringes yderligere indlæg fra "Den Danske
Håndboldskole 1995".
God fornøjelse!
Af Redaktør ogkonsulent i K.H.F.
Michael Jørgensen.
3
Blæren
Thomas Hahn, forsker i idrætsskader på ÅrhusUniversitets Hospital og læge for dame A-landshold-ene i håndbold. Thomas Hahn har også en fjern fortidsom håndbold-spiller, træner og leder i VerningeGUF på Fyn.
Dette indlæg handler om idrætsskader, som Thomas
Hahn har forsøgt at gøre så håndboldrelevant og praktisk
orienteret som muligt.
Indlægget er delt op i 2 blokke
1. Akutte skader
2. Overbelastningsskader og restitution
- Hvad er en idrætsskade ?
Idrætsskader kan defineres på forskellig vis.
I den her sammenhæng defineres en idrætsskade som
en vævsskade forårsaget af fysisk belastning.
- Idrætsskade definition:
Vævsskade forårsaget af fysisk belastning.
Idrætsskader kan også inddeles på forskellig måde
f.eks. efter lokalisation i knæskader, fingerskader,
albue-skader eller man kan inddele dem efter idræts-
grene Håndbold, Fodbold og Volleyballskader.
Der er også nogle der inddeler dem alt efter hvor lang
tid de har varet langtidsskader og korttids-skader. For
praktisk formål skyld har det vist sig hensigtsmæssig
at dele dem i akutte skader/ overbelastningsskader.
Ved akutte skader forstås en vævsskade, der er sket
under træning eller kamp. Det er sædvanlig vis let at
afgøre, at her er der tale om en skade.
Ved overbelastningsskader forstås en mere langsom
fremadskridende vævs-skade, som man ikke
nødvendigvis selv kan relaterer til en eller anden bestemt
begivenhed under træning eller kamp, men blot stille
og roligt bliver værre og værre således at man til sidst
må stoppe eller ophøre med idræt. Denne inddeling er
ikke helt entydigt men den er som sagt særdeles praktisk
anvendelig.
Akutte håndboldskader
Hvad er de hyppigste akutte håndboldskader ?
- Fingerskader, ankelskader og knæskader.
Fingerskader er som regel meget banale og nemme at
have med at gøre, de opstår ofte i uopvarmet tilstand,
man kan principielt opstå i løbet af hele kampen ofte
hvor man får en bold direkte på fingeren og pådrager
sig en forvridning af ledet.
Selv om forløbet godt kan være langvarigt kan man
ofte forholdsvis hurtigt genoptage spil med fingeren
tapet ind, uden at det giver anledning til de store
problemer.
En speciel skade er dog den der er vist på lysbilledet.
En overrivning af tommelfingerens indvendige led-
bånd, som kan give anledning til varige mén med
nedsat nøglegreb, såfremt det ikke opereres.
- Ankelskader
Ankelskader er ofte lidt mere alvorligt karakter end
fingerskaderne, de kan ofte specielt i starten se meget
alvorlige ud, men langt de fleste ankelforstuvninger er
forholdsvis nemme at behandle og skal aldrig opereres
akut.
De opstår typisk i forbindelse med landing efter spring
et hurtigt fod-skifte eller ved gang og løb på ujævnt
underlag f.eks. hvis man som stregspiller kommer til at
stå på en modstanders fod. Sidstnævnte giver ofte
anledning til et længere varende genoptræningsforløb.
Genoptrænings-forløbet er i den forbindelse særdeles
vigtigt, hvilket vi desværre ikke når at komme ind på i
dag, men jeg kan henvise til Renström Petersons bog:
Idrætsskader/idrætstræning eller det nye hæfte fra
Sundhedsstyrelsen og Vejle-projektet: "Ingen skade
til"
Hvad angår knæ, benytter vi os ofte af en lang række
forskellige betegnelser såsom meniske og korsbånd
uden at alle ved præcis hvad det er. Jeg har valgt at vise
en lille lysbilledeserie om den allervigtigste anatomi
og de vigtigste skader i knæ-ledet.
Hvordan opstår de her skader?
Nogle af de mest håndbold-relevante mekanismer er:
- Hurtigt fodskifte, landing på strakte knæ, et skridt
stop og overstrækning.
Den vigtigste mekanisme til knæforvridning er i
håndboldsammenhæng „det hurtige fodskifte“, hvor
idræts-udøveren forsøger at narre modstanderen til
vægtoverføring.
Dette kræver meget hurtige og skarpe retnings skift,
hvorunder man kan forvride sit knæ og pådrage sig
korsbåndlæsion.
En anden mekanisme er „landing på strakt knæ“, hvor
kun en ganske lille rotation ved landing kan betyde
Idrætsskader
4
Blæren
man pådrager sig en alvorlig forvridning. Det er således
mest hopskytterne det går udover, hvorimod den forrige
skade mest er gennembrud-spilleren.
Den tredje hyppigste mekanisme er „et skridt stop“, og
det er her ofte i forsvarssituationen, hvor modstande-
ren forsøger at finte én og man må stoppe meget brat op
på første skridt og derved kommer til at forvride knæet.
Den sidste type er overstrækningen som ikke er så
almindelig for markspillerne, men som vi ser hos mål-
vogtere, når de lander efter udfald til siderne. Denne
mekanisme er ofte meget lumsk og det kan være
vanskeligt for lægen at konstatere, hvor alvorlig ska-
den er.
De her fire mekanismer for knæskader afspejler meget
godt, hvorfor det er så vanskeligt at forhindre knæskader
i at opstå.
Idet disse mekanismer er så dybt forankret i selve dét
at spille håndbold. Man kan således ikke forestille sig,
at man vil forhindre målmanden i at gøre udfald eller
markspillerne i at lave hopskud, hurtigt fodskifte eller
forsvare sig. Man kan imidlertid godt indlære forskellige
hensigtmæssige teknikker, specielt at undgå at lande
på strakt knæ, men at huske at bøje i knæene, når man
lander.
Forfinter ser også ud til at være mere skånsomt for
knæene end hurtigt fodskifte, men det er dog næppe
realistisk at ændre spillet alt for radikalt. Der er dog
eksempler på at man i skadeforebyggende øjemed har
kunnet forbyde visse teknikker med godt resultat f.eks.
forebyggelse af halsbrud i amerikansk fodbold.
Et andet aspekt som har været diskuteret en del, er
forholdet mellem sko og gulv, som selvfølgelig også
har en betydning, når man skal lave et hurtigt fodskifte.
Men igen er problemet, at hvis man laver tiltag for at
mindske friktionen, således man ikke står så godt fast,
så har håndboldspilleren også vanskelighed ved at lave
sine fodskifte og gennembrud.
Det hænger således igen skidt sammen med dét at
spille håndbold.
Det er for eks. velkendt at håndbold-spillere kommer
harpiks på deres skosåler for at kunne stå ekstra godt
fast.
Det væsentligste element i forebyggelsen af knæska-
der, og hvor I har en stor betydning er, at forsøge at
træne knæet op til de store belastninger man udsætter
det for dvs. forebyggende træning. Hvilket iøvrigt
også gælder andre skadetruede områder såsom skuldre.
En bemærkelsesværdig ting ved de akutte knæskader
er, at de sjældent sker i forbindelse med en ulovlighed
eller voldsom takling. Dette medfører det forsikrings-
mæssige problem, at det ofte er et forsikringsmæssigt
krav for at få anerkendt en idrætsskade, at skaden er
sket ved en „udefra kommende påvirkning“ som fx. en
tackling.
Når man har pådraget sig en akut skade:
Hvad sker der?
Hvad bestemmer forløbet?
Og kan man gøre et eller andet for at forkorte dette?
Forløbet af den akutte skade afhænger, dels af hvilken
vævstype, der er skadet, dels af skadens omfang.
- Vævstype, omfang.
Forskelligt type væv har forskellig helingstid og
optræningspotentiale.
- Helings-tider.
Vævstypens specifikke helingstid er stort set fast og
kan kun ændres i ganske beskedent omfang. Derimod
er der stor mulighed for at påvirke skadens omfang
som kan mindskes ganske betragtelig ved en simpel
akut skadebehandling.
Akut skadebehandling.
- RICE-princippet.
Den akutte skadebehandling glider nu langsomt over i
egentlig genoptræning.
Hovedprincipperne i denne genoptræning er stigende
belastning styret af smerte niveau og hævelse.
- Udspændings-øvelser, styrketræning, balance
koordinationstræning samt konditions-træning.
Hovedvægten lægges således på udspændings-øvelser,
der fremmer helingen og smidig gør muskler og led.
Desuden styrketræning mhp. genoptræning såvel
skadet som aflastet væv til at kunne modstå fornyet
belastning.
Balance og koordinationstræning til styring af led og
muskler samt genindlæring af automatiserede
bevægelser og endelig konditionstræning mhp. gen-
opnåelse af ens tidligere kondition.
Man har ofte glæde af en fysioterapeut til at styre dette
forløb og evt. supplere med passiv behandling i form
af ultralyd og massage.
Det er dog væsentligt at understrege at genoptræning
hovedsageligt består i en aktiv træningsmæssig indsats
af idrætsudøveren selv og ikke blot passiv behandling
af fysioterapeuten.
Overbelastnings-skader.
Idræts-udøvere, ledere og behandlere har traditionel
haft svært ved at forstå disse skader, hvilket ofte har
bevirket, at de har fået lov til at udvikle sig til et meget
alvorlig problem selvom man med simple midler på et
tidligt tidspunkt har kunnet forhindre dem i at opstå.
I den forbindelse har I som trænere og ledere et særligt
stort ansvar.
5
Blæren
Når man udsætter en håndboldspiller for en eller anden
form for fysisk belastning f.eks. skudtræning,
springtræning, finter eller blot almindelig styrke-
træning så medføre det et vist slid på det væv, der
belastes.
I modsætning til døde ting for eks. en bil eller stykke
ståltråd som man bøjer eller strækker til det knækker så
reagerer kroppen med reparation og forstærkning af
det slidte væv. Disse reparative processer tager tid, en
tid der er afhængig hvor stor belastning man har udsat
kroppen for.
- restitutions-tid.
Det er den tid, man kalder for restitutionstiden dvs. den
tid kroppen skal bruge til at blive frisk igen efter
træning.
Jo hårdere man træner jo længere restitutionstid.
- stigende formkurve
- faldende formkurve
Hvis man ignorerer restitutions-tiden så kan man
komme ind i en periode med dalende formkurve evt.
endende i en overbelastningsskade.
- Hvad bestemmer restitutionstiden?
1. vævstype
2. individuelle forhold
3. levevis
4. tidligere skader og operationer
Som i kan se bestemmes restitutionstiden af flere
forskellige forhold. Ved akutte skader afhang helings-
tiden af typen af det væv man havde belastet.
Det samme gælder restitutionstiden. Når vi belaster
kredsløb og muskler så er restitutionstiden meget kort,
men når vi belaster knogler og muskelvæv så
restitutionstiden meget lang. Dvs. at man er relativ
hurtig kan træne kondition og muskulatur op, medens
knogler og sener ikke kan følge med restitutions-
mæssigt.
Det vil altså sige, at man kan være i en tilstand, hvor
man har stigende formkurve angår kredsløb og
muskelmasse, men faldende formkurve, hvad angår
sener og knogler evt. udviklende sig til en over-
belastningsskade.
Et andet aspekt er individuelle forhold. Det forholder
sig således at restitutionstiden er meget forskellig fra
person til person og er afhængig af idræts-udøverens
aktuelle styrke og fysik.
Eksempler: Den unge dygtige idrætsudøver som måske
har gjort sig stærkt gældende på ynglingeholdet og
som man nu ønsker at rykke op til seniorhåndbold.
Denne idrætsudøver er i den uheldige situation, at han
både træner sammen med seniorer og ynglinge og
derudover bliver udsat for et langt større trænings-
mængde og intensitet end han har været vant til, hvilket
medføre en stor risiko for overbelastningskader.
Samtidige har disse idrætsudøvere ofte meget vanske-
lig ved at sige fra når det går forrygende godt og man
måske aldrig tidligere har været udsat for idrætsskader.
Der har I som trænere og ledere et meget stort ansvar
for at styre denne træningsøgning således, at det ikke
går galt og ender med en overbelastningsskade.
Et andet lignende eks. er klubskiftet, hvor et ungt
lovende talent fra en mindre klub skifter til en divisions-
klub og pludselig bliver udsat for en betydelig større
træningsmængde og intensitet, og hvor han nok skal
vise at han kan følge med divisionsspillerne uden og
kny.
En sådan idrætsudøver skal også køres lidt forsigtigt
frem. Et sidste eksempel, er et hold, der er vant til at
træne på en bestemt måde, men får tilført en ny træner
med nye træningsideer og nye træningsvaner måske
endda udlænding med et fuldstændig andet syn på
håndbold og træningsmetoder.
Dette kan også ofte give anledning til udvikling af
overbelastningsskader, hvilket klubbens ledere må
være opmærksomme på.
Et tredje element er levevis hvor en useriøs levevis
Trænes der i restitutionsperioden, nedbrydes formen mere,end den bygges op, og det kan ende med en skade.
Træning under superkompentationsperioden medførerformfremgang.
6
Blæren
med nedsat nattesøvn, stort alkoholforbrug og store
rygevaner også er med til at forlænge restitutions-
tiden.
Jeg har været udsat for spørgsmål om sex i den her
forbindelse. Rent biologisk har det selvfølgelig en
ugunstig effekt, hvis det betyder at man ikke får sin
nattesøvn. Men det dominerende er nok mere psyko-
logiske og adfærdsmæssige aspekter.
Det er mest inden for andre idrætsgrene, man har
fokuseret på det her område.
Inden for boksning har bl.a. Muhammed Ali været
fortaler for, at man skulle være seksuelt afholdende op
til boksekampe. Ud fra den betragtning, at man kunne
sublimere den seksuelle energi dvs. overføre den
seksuelle energi til aggressivt adfærd således, at man
bedre kunne slå sin modstander ud. Men jeg tror næppe
at det har nogen betydning i håndboldmæssige sam-
menhæng.
Et andet aspekt under levevis er kosten, hvor der er
efterhånden er en tiltagende forståelse og dokumenta-
tion for at en sund og varieret kost har en stor betydning
for såvel en idrætsmæssig toppræstation som for
restitutionstiden.
Der også en del specielle aspekter knyttet til turnerin-
ger og perioder med høj træningsintensitet. Jeg vil ikke
komme nærmere ind på dette, idet ernæring har sit eget
selvstændige afsnit her på kurset.
Endelig er der forhold vedr. tidligere skader og
operation.
Det er ofte fremført at når man har pådraget sig en
skade og dermed arvæv, så er dette område meget
stærkt og man kan ikke blive udsat for skade igen. Det
er tværtimod, det modsatte der er gældende. Hvis man
een gang har været skadet, så pådrager man sig ofte
flere skader i samme område.
Eksempel: En tidligere korsbåndlæsion giver ofte an-
ledning til vedvarende gener og instabilitets fornem-
melse. Det kan være vanskeligt at træne et sådant
område op og vi ved at restitutionstiden her er ganske
betragtelig forlænget. Og der er meget ofte nedsat
muskelmasse omkring et tidligere korsbånd skadet
knæ.
- Hvad sker der i kroppen når man ignorerer
restitutionstiden og beskadiger væv?
For at kunne forstå det må jeg introducere et meget
vigtigt begreb der kaldes inflammation og som desværre
ikke har et ordentlig dansk navn.
Ofte bliver det oversat med betændelse, men det er
væsentlig mere end det og den oversættelse giver ofte
anledning til en del forvirring.
Jeg plejer, at kalder inflammation for en irritation-
stilstand, der bedst kan beskrives, som det, der sker når
man har kradset sig på hånden. Der sker nemlig
følgende:
- Inflammation
1. Rødme
2. Varme
3. Smerte
4. Hævelse
5. Funktionsnedsættelse
Dette begreb er som sagt gennemgående i alt hvad der
drejer sig om skader og sygdom.
Eksempel: En knæforvridning, hvorefter man ser knæet
blive rødt, det føles varmt, det hæver op med væske
inden i, det er smertende og ømt, og det giver anledning
til en vis form til funktionsnedsættelse forstået på den
måde, at man kan føle sig ustabil og ikke kan bøje og
strække det ordentligt.
Efter denne her korte gennemgang af inflammation
skulle vi nu gerne klædt på til det vi populært kalder for
den onde smerte cirkel der er væsentlig for forståelsen
af overbelastningsskader.
- Den onde smertecirkel
Smerte er således et meget væsentligt mål for om man
har styr på sin restitutionstid.
Hvis man lytter meget opmærksom til smerten behø-
ver man som oftest slet ikke at holde en pause med
idræt, man kan blot omlægge enkelte led i sin træning
og herefter evt. øge sin aktivitet igen.
Nu er smerte imidlertid en lumsk sag. Der er f.eks. det
problem, at når man er i gang med idræt så producerer
man adrenalin og forskellige kampstoffer, der betyder
at man ikke mærker smerte så godt.
Der er desuden en række kulturelle, adfærdsmæssige
og psykologiske aspekter knyttet til det at opfatte
smerte.
Amerikanske læger oplevede således under Vietnam-
krigen, at de soldater der kom til skade under
krigshandlingerne, ikke var så morfinkrævende som
personer hjemme i USA med de samme læsioner. Det
tilskrev man det forhold, at for disse soldater var krigen
ovre, de var i live, krigshelvedet var forbi de skulle
hjem nu til deres familie i USA.
I modsætning til de f.x. trafikofre i USA, hvor usikker-
heden omkring den læsion man har pådraget sig og
angsten for at miste en legemsdel var betydelig mere
fremtrædende.
Andre aspekter er det, man kalder for forskudt smerter
eller reference smerter, hvor en smerte kan forskyde
sig i tid og sted, dvs. smerten kan evt. komme efter den
skadevoldende aktivitet, eller forskyde sig og stråle ud
fra det skadede område.
Alt i alt har tre gyldne råd dog vist sig brugbare til at
styre en idrætsmæssig belastning:
7
Blæren
- De tre smerteråd.
1. Det må ikke give smerter at have fysiske
aktivitet.
2. Du skulle kunne sove godt om natten uden
at vågne pga. smerte.
3. Du må ikke have tiltagende morgenstiv-
hed i kroppen.
Sidst nævnte hænger sammen med den måde kroppen
reagerer på når den overbelastes, nemlig med en tendens
til at sener og muskler trækker sig sammen og blive
stive.
- Hvad han I gøre for at få styr over restriktions-
tid og undgå overbelastnings-skader ?.
I gamle dage, hvor man trænede to gange om ugen med
forholdsvis lav intensitet var der for de fleste god tid til
at restituere sig.
I dag er kravene skærpet ganske betydeligt, der trænes
betydeligt mere og med langt større intensitet end i de
glade tressere, hvor vi alle har set eksempler i TV fra
VM 1967, hvor tempoet jo var noget helt andet.
Denne øgede trænings mængde og intensitet stilles
8
Blæren
langt større krav til jer som trænere end førhen.
Nøgleordene er:
-planlægning
-individualisering
Planlægning.
* Variér træningen og undgå ensidig belastning.
* Øge træningshyppighed og intensitet gradvist.
* Træn regelmæssigt.
Individualisering
* Individualisér træningen
* Tilskynd idrætsudøveren til at lytte til kroppens
svar på belastning
* Vejled den enkelte idrætsudøver
* Udarbejd periode - og lektionsplaner
Belastningsstyring betyder ikke, at man nødvendigvis
skal træne mindre ofte tvært imod. Et godt råd er at
træne mere, forstået på den måde, at man træner hele
året rundt med nogenlunde samme intensitet og når
man ændre intensiteten gøre det over en længere
periode.
Således at man træner sig langsomt op og langsomt
ned, men i det store hele undgår pauser. Risikoen ved
pauser er, at man forholdsvis hurtigt den taber den
træningstilstand man har opnået. Hvorefter det er
vanskeligt at komme tilbage på samme niveau som før,
uden man kommer til overforcere sin træning. Dette
gælder specielt de lidt ældre idrætsudøvere.
Eksempler på idrætsudøvere, der har forstået dette er
Morten Olsen og Kim Vilfort.
Når en idrætsudøver har brug for aflastning er det
sjældent nødvendigt med total inaktivitet. Men mere
det som kaldes aktiv hvile.
Hvis man har overbelastet en skulder eller albue som
kræver lidt ro, så er det ikke forbudt at være omklædt,
være fysisk aktiv og bevare sin kondition evt. træne
nogle tekniske detaljer som man kan gennemføre uden
at overbelaste den skadede legemsdel.
Jeg vil nu komme med nogle eksempler på
overbelastnings-skader i håndbold:
- Springerknæ
- Kronisk overbelastning.
Muskel ømhed, tiltagende morgenstart besvær, unormal
træthed, høj hvile puls, dårlig søvn, nedsat appetit,
rastløshed og irritabilitet, nedsat koncentrationsevne,
øget infektionstendens, uregelmæssig eller udeblivende
menstruationer, spiller dårligt, brænder ustandselig.
I modsætning til de to foregående overbelastnings-
skader springerknæ og skudarmen, så er kronisk
overbelastning eller overtræning et mere generaliseret
problem hvor man ofte har ømhed og irritation i hele
kroppen sammen en lang række af de symptomer som
er beskrevet på lysbilledet.
Det er selvfølgeligt lumsk med den her samling af
uspecifikke symptomer og man må da også være
opmærksom på andre årsager end overtræning.
Er symptomerne af længerevarende karakter bør man
henvise til egen læge.
- Træningsdagbog
Det kan undertiden være vanskeligt at få et overblik
over den enkelte idrætsudøver samlede fysiske,
psykiske og sociale belastning samt hvornår den stiger
og falder.
I den forbindelse kan jeg anbefale enten fast eller i
perioder at indføre en træningsdagbog, hvor idræts-
udøveren skrive træningsmængde og intensitet ned
eventuelt suppleret med arbejdsbelastning og andet
relevant.
- Hvad med medicin?
Smertestillende medicin og injektioner er generelt set
ikke hensigtsmæssig til behandling af over-
belastningsskader.
Som just gennemgået er smerte et vigtigt led i at styre
sin belastning, der kan derfor ikke nytte blot at fjerne
denne. Idet man så mister styring af om skaden bliver
forværret om man kan øge sin aktivitet eller skal sænke
9
Blæren
yderligere.
Oftest er effekten som at tisse i bukserne, det varmer
godt i starten, men bliver hurtigt koldt. Der er dog
enkelte undtagelser.
Gigtmidlerne, som dels har en akut smertestillende
effekt, dels en inflammationsdæmpende effekt dvs.
mindsker irritationstilstande, kan i visse tilfælde
benyttes med fordel. Men da oftest i forbindelse med,
at man aftaler en pause med idræt eller har mulighed for
en meget tæt overvågning af idrætsudøveren.
Injektioner med binyrebarkhormon kan også i nogle
tilfælde komme på tale. Oftest i forbindelse med en
forstørret slimsæk eller en væskende seneskede, som
man er sikker på at kunne ramme og evt udtømme,
hvorefter en injektion kan mindske forløbet.
- Den pivede idrætsudøver
Vi kender alle den „pivede idrætsudøver“, der skal have
et skub for at træne igennem og komme ud og afsøge
de grænser, hvoraf man bliver en god håndboldspiller.
Der er og skal være plads til „svinetræning“, hvor det
kan gøre „ondt“. Men det er useriøst totalt at ignorere
kroppens advarselssignaler, således at man til sidst må
holde en længerevarende pause.
Det er derimod seriøst, regelmæssigt at gøre sig tanker
over om man er i gang med en adfærd, der kan true ens
deltagelse (eller position om man vil) på kortere eller
længere sigt. Inden man „giver den pivede idrætsudøver
pisken“, må man som træner gøre sig nogle tanker om
hvad der kunne ligge bag både fysisk, psykisk og
socialt.
Specielt er det et faresignal, hvis en tidligere velfunge-
rende spiller pludseligt optræder på en unormal måde.
Jeg vil slutte nu med at repetere, nogle vigtige punkter
vi har været igennem:
* Rice-princippet
* De tre smerteråd
* Individualiseret træning
Send indlæg til "Blæren"
Artikler, træningsprogram-
mer, ideer, debat m.m.
Har du noget på hjerte som
kan interessere københavn-
ske håndboldtrænere - så
kom frit frem!!
HUSK
K.H.F.- konference, lørdag den 6. januar
1996 i Valbyhallen
Konferencen henvender sig til alle trænere,
ledere og andre der interesserer sig for
københavnsk håndbold.
Konferencen, der er gratis, afvikles
sideløbende med hovedstadsturneringen for
dame- og herreynglingehold - så der bliver
også tid til at se lidt godt håndbold.
Sæt X i kalenderen den 6. januar 1995.
Invitation til klubberne fremsendes i starten
af november 1995.
10
Blæren
11
Blæren
Uddannelsesudvalgets
aktivitetsudbud
1995/96
"Temaarrangement"
Lørdag den 18. november 1995
"Lederkursus - modul 1"
Onsdag den 22. november 1995
Arrangementer i foråret 1995
Børnetrænerkursus 2 & trænerkursus 2
13. og 20. januar 1996
Lederkursus modul 3
Februar 1996
Temaarrangement
Marts 1996
Børnetrænerkursus 1 & Trænerkursus 1 & 3
20. og 21. april 1996
(Desuden kan der arrangeres kurser og temaarrangementer efter behov)
Hvis du har en ide til et kursus, temaarrangement eller lign.så henvend dig til KHFs uddannelsesudvalg.
Nyttige telefonnumre
Uddannelsesudvalget:
Hans Erik Wolf (formand) ........................................................................... 42 17 42 73
Winnie Dahl ................................................................................................ 31 22 39 03
Michael Jørgensen ....................................................................................... 31 87 84 53
Kim Hagenbo .............................................................................................. 45 88 90 02
Robert Sten Skov ......................................................................................... 45 76 45 23
KHFs kontor:
På kontoret: Villy Bærtelsen og Lonnie Reumert.
Adresse: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.
Kontortidma/ti/on kl. 11-15, To. 11-16, fr. 10-13. ............. 43 26 20 84
Udenfor kontortid automatisk båndoptager på ............. 43 26 20 84
Telefax ....................................................................................... 43 26 20 85
Postgirokonto 6 43 09 96
Bank BIKUBEN, Silkegade 8, 1113 København K.
Konsulent i KHF:
Michael Jørgensen, Hillerødgade 162, 2400 NV. ............. 31 87 84 53
Fax 31 87 84 53