Dansk Jagtakademi Skrejrupvej 31 DK-8410 Rønde Tel.:+45 2033 2999

E-mail: nk@danskjagtakademi.dk www.danskjagtakademi.dk CVR 2002 7045

Blyfri riffelammunition

- effektivitet under praktisk jagt

Rapport 1506-01

Dansk Jagtakademi Skrejrupvej 31 DK-8410 Rønde Tel.:+45 2033 2999

E-mail: nk@danskjagtakademi.dk www.danskjagtakademi.dk CVR 2002 7045

Titel

Blyfri riffelammunition – effektivitet under praktisk jagt.

Non-lead rifle ammunition – efficacy for practical hunting

Forfattere

Niels Kanstrup, Dansk Jagtakademi, & Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Aarhus Universitet.

Forsidefotos

Niels Kanstrup.

Udgivelse

© Dansk Jagtakademi. 15. juni 2015. Kontakt: nk@danskjagtakademi.dk

Finansiering

Undersøgelsen er gennemført med økonomisk støtte fra 15. Juni Fonden.

ISBN

87-92473-10-5

Publikationen bedes citeret

Kanstrup, N. & Balsby, T.J.S. (2015): Blyfri riffelammunition – effektivitet under praktisk jagt.

Dansk Jagtakademi. Rapport 1506-01.

Søgeord:

Blyfri, riffelammunition, effektivitet, flugtafstand, skudafstand, bly, kobber, giftighed.

3

Indhold

1. Resumé ................................................................................................................................................ 4

2. Summary in English ............................................................................................................................. 5

3. Baggrund og kontekst .......................................................................................................................... 6

3.1. Blyholdig riffelammunition .......................................................................................................... 6

3.2. Blyfri riffelammunition ................................................................................................................ 8

3.3. Undersøgelsen .............................................................................................................................. 9

4. Formål ................................................................................................................................................. 9

5. Metode................................................................................................................................................10

6. Resultater ............................................................................................................................................10

6.1. Generelle resultater ......................................................................................................................10

6.2. Flugtafstandens afhængighed af materiale. ...................................................................................13

6.3. Skudafstandens betydning for flugtafstanden ...............................................................................14

6.4. Flugtafstandens afhængighed af træfpunkt kombineret med materiale. .........................................16

6.5. Anslagsenergiens betydning for flugtafstand ................................................................................17

6.6. Generel evaluering foretaget af jægerne. ......................................................................................17

7. Diskussion ..........................................................................................................................................18

7.1. Giver blyfri ammunition større flugtafstande end blyholdig ammunition? ....................................20

7.2. Hvad er betydningen af træfpunkt? ..............................................................................................20

7.3. Hvad er betydningen af anslagsenergien? .....................................................................................21

7.4. Overfører blyfri kugler energien dårligere en blykugler? ..............................................................21

7.5. Er blyfri kugler ligeså præcise som blykugler? .............................................................................21

7.6. Er jægerne generelt tilfredse med effektiviteten af blyfri ammunition? .........................................23

8. Konklusion .........................................................................................................................................23

9. Tak .....................................................................................................................................................24

10. Referencer .......................................................................................................................................24

11. Bilag. ..............................................................................................................................................26

Bilag 1. Ark til indsamling af data. ..........................................................................................................26

Bilag 2. Værdier for statistiske analyser ..................................................................................................28

4

1. Resumé

Bly er et giftigt tungmetal, og der er i de senere år kommet fokus på risikoen for forgiftning af åd-

selædere, der ved at æde dyr eller rester af dyr, der er skudt med blyholdig riffelammunition, opta-

ger fragmenter af blyprojektiler. Der er ligeledes stigende fokus på risikoen for, at mennesker, der

spiser vildt skudt med blyammunition derved eksponeres for blymængder over anbefalede værdier.

Blyholdig riffelammunition kan lovligt anvendes til jagt i Danmark og de fleste andre lande, og der

har ind til videre ikke været nogen offentlig debat om emnet i Danmark eller fokus fra myndighe-

dernes side. Der er ikke fastsat grænseværdier for bly i vildtkød.

Der produceres og markedsføres en række produkter af blyfri riffelprojektiler. Kobber er det mest

udbredte alternativ. Anvendelse af blyfri ammunition rejser en række spørgsmål bl.a. om effektivi-

tet, giftighed, sikkerhed, tilgængelighed og pris. Denne undersøgelse drejer sig primært om effekti-

viteten, dvs. blyfri riffelprojektilers evne til sikkert og humant at dræbe jagtbyttet.

Der er i løbet af tre jagtsæsoner indsamlet data fra 657 dyr nedlagt under almindelige danske jagt-

former med typiske våbentyper og kalibre. De vigtigste variable er skudafstand, dyrenes flugtaf-

stand, anslagsenergi og træfpunkt, men der foreligger data på en række andre parametre. Desuden

har de deltagende jægere, der alle har stor jagterfaring, i den sidste indsamlingssæson foretaget en

subjektiv vurdering af udfaldet af de enkelte skudsituationer og skudeffekten.

Næsten 50 % af de nedlagte dyr var krondyr, 25 % rådyr og resten fordelt på bl.a. vildsvin, sika og

dådyr. De mest anvendte kalibre var 30-06, 308, 6,5x55 og 270 (samlet 75 % af materialet) og re-

sten var fordelt på små kalibre såsom .222 and .223, samt store fx 9,3x62. 30 % af dyrene blev ned-

lagt med blykugler (de fleste RWS, Lapua and Nosler) og 70 % med kobberkugler (mest Barnes,

Lapua and Hornady). Skudafstandene varierede fra 7 til 380 meter, med 80 % < 100 m. Flugtaf-

standen varierede fra 0 to 1.500 meter, med 90 % < 100 m. Jægerne vurderede ca. 85 % af skudsitu-

ationerne med en ”glad” smiley, 10 % med en ”neutral” og under 5 % med en ”sur”.

Effektiviteten af blyfri ammunition blev testet ved sammenligning med blyammunition. De opstil-

lede testmodeller tager højde for variation i bl.a. dyrenes størrelse, hvor der gennemgående testes på

hhv. krondyr, dådyr/sika og rådyr. Flugtafstand er anvendt som den primære responsparameter.

Vi fandt ingen sammenhæng mellem den gennemsnitlige flugtafstand og projektilmateriale. For

krondyr og dådyr/sika øges flugtafstanden med skudafstanden, men uafhængig af projektilmateriale.

For rådyr øgedes flugtafstanden med stigende skudafstand for blyfri ammunition, men ikke for bly-

ammunition. Flugtafstanden varierede betydeligt med træfpunkt med kortest afstand for hoved- og

halsskud og for ”høje” skud forrest på kroppen og længst afstand for ”lave” skud bagest på kroppen.

Sammenhængen var ikke forskellig for blyholdig og blyfri ammunition. Der var ikke forskel på

træfpunkt (præcision) for blyholdig og blyfri ammunition. Inden for det testede spektrum af an-

slagsenergi (ca. 2.500 J til ca. 5.000 J) var der hverken for blyholdig eller blyfri ammunition sam-

menhæng mellem flugtafstand og anslagsenergi. Jægernes subjektive vurdering var uafhængig af

ammunitionsmateriale.

Vi konkluderer, at de afprøvede blyfri riffelprojektiler har en effektivitet, der svarer til klassiske

blyholdige projektiler, og at de ud fra en letalitets- og dyreværnsmæssig vurdering kan anbefales

som et alternativ til blyholdige projektiler. For små kalibre (< 6 mm) bør der være særlig fokus på

både i forhold til projektilets evne til at omsætte energi til effekt i byttet og i forhold til præcision.

Sidstnævnte er primært relateret til det anvendte skydevåben.

Det anbefales den enkelte jæger umiddelbart at erstatte blyammunition med blyfri ammunition og

myndigheder og organisationer at arbejde for en udfasning af blyholdig riffelammunition inden for

en kortere årrække.

5

2. Summary in English

Lead is a toxic heavy metal, and in recent years there has been focus on the risk of poisoning of

scavengers that eat animals or remains of animals shot or wounded with lead rifle ammunition.

There is also an increasing concern about the risk of people who eat game shot with lead ammuni-

tion being exposed to lead levels above recommended values. Lead rifle ammunition can legally be

used in Denmark and most other countries, and so far there has been no public debate in Denmark

or focus on the part of the authorities. There are no maximum thresholds for lead in game meat.

A number of products of non-lead rifle projectiles are produced and marketed. Copper is the most

widely used alternative. The use of lead-free ammunition raises a number of issues including effica-

cy, toxicity, security, availability and price. This study is primarily concerned with efficacy, i.e.

non-lead ammunition’s ability to safely and humanely kill hunting prey.

During three hunting seasons we collected data from 657 animals bagged under ordinary Danish

hunting forms with typical firearms and calibres. The main variables are shooting distance, the ani-

mal’s flight distance, impact energy, and hitting point. Participating hunters, who all had great hunt-

ing experience, made a subjective assessment of the outcome of each shot situation and shot impact.

Almost 50 % of the sample was red deer, 25 % roe deer and the remaining 25 % other species, such

as wild boar, sika and fallow deer. The most common calibres used were 30-06, 308, 6.5x55 and

270 (a total of 75 % of the sample), with the remaining being small calibres such as .222 and .223

and large calibres, e.g. 9.3-62. 30 % of the sample was taken with lead bullets (e.g. RWS, Lapua

and Nosler), 70 % with copper bullets (e.g. Barnes, Lapua and Hornady). Shooting distances ranged

from 7 to 380 metres, with 80 % < 100 m. Flight distances ranged from 0 to 1,500 metres, with 90

% < 100 m. Hunters assessed about 85 % of the shot situations with a “happy” smiley, 10 % with a

“neutral” and less than 5 % of the incidents with an “un-happy” smiley.

The efficacy of the lead-free ammunition was tested in comparison with lead ammunition. The test

models took into account the variation in the size of the animals. Separate tests were carried out for

red deer, fallow deer/sika and roe deer, respectively. Flight distance was used as the primary re-

sponse parameter.

We found no correlation between the average flight distance and projectile material. For red deer

and fallow deer/sika, we found an increased flight distance with shooting distances, but independent

of the projectile material. For roe deer, the flight distance increased with increasing shooting dis-

tance for non-lead ammunition, but not for lead ammunition. Flight distance varied significantly

with hitting point, with the shortest distance for head and neck shots and “high” shots at the anterior

of the body, and the longest distance for “low” shots back of the body. This dependence was not

connected to ammunition material. There was no difference in hitting point for non-lead and lead

ammunition. Within the tested range of impact energy (approximately 2,500 J to 5,000 J), there was

no correlation between flight distance and impact energy for either lead or non-lead ammunition. As

to the hunters’ judgment of the shot performance, we found no difference in the distribution of lead

and non-lead ammunition.

We conclude that the tested non-lead bullets have an efficacy similar to traditional lead ammunition

and meet all efficacy requirements for ammunition used in traditional hunting in Denmark. From a

lethality and animal welfare point of view, non-lead ammunition can be recommended as an alter-

native to lead ammunition. There remains a need to promote the technical and ballistic development

of non-lead ammunition, especially for small calibres (<6 mm).

We recommend that hunters immediately replace lead ammunition with lead-free ammunition and

that the authorities and organizations work for phasing out lead rifle ammunition within a few years.

6

3. Baggrund og kontekst

3.1. Blyholdig riffelammunition

Riffelprojektiler er traditionelt fremstillet af bly kombineret med en række andre metaller og lege-

ringer, primært kobber og messing. Ofte bruges plastik til at beskytte blykernen og til styring af

projektilets ballistik og ekspansion. Bly er et giftig tungmetal, og der er i de senere år kommet fokus

på risikoen for forgiftning af ådselædere, der æder dyr eller rester af dyr, der er skudt eller anskudt

med blyholdig riffelammunition, og derved optager fragmenter af blyprojektiler. Der er ligeledes

stigende fokus på risikoen for, at mennesker, der spiser vildt skudt med blyammunition, indtager

blymængder over anbefalede værdier med risiko for kroniske følgevirkninger. Der er særlig op-

mærksomhed om unge kvinder, børn og fostre. Den største samling af litteratur på feltet findes i

Watson m.fl. (2009). Senest er giftighedsaspekterne i forhold til både økosystemer og humane kon-

sumenter omfattende beskrevet i Pain m. fl. (2010), BfR (2010), Bedrosian m.fl. (2012), Behmke

m.fl. (2015) og Madry m.fl. (2015).

Blyholdig riffelammunition kan lovligt anvendes til jagt i Danmark og de fleste andre lande. Der er

dog i Californien og ligeledes dele af Tyskland vedtaget regulering motiveret ud fra risikoen for, at

prædatorer og ådselædere bliver forgiftet via bly i rester og kadavere af dyr, der er nedlagt med bly-

ammunition. Der indgår også væsentlige aspekter af risikoen for, at mennesker, der spiser vildtkød,

bliver belastet. Der er i en række lande, fx Tyskland, England, Spanien og Sverige en offentlig de-

bat om emnet, og i fx Sverige giver myndigheder og organisationer vejledning i, hvordan risikoen

begrænses, bl.a. igennem brug af blyfri ammunition eller ved brug af særlige typer af blyprojektiler

kombineret med hygiejne ved håndtering, opbrækning og forlægning af vildt (bortskæring af kød

med fragmenter m.v.) (Widemo 2015). Der har ind til videre ikke været nogen offentlig debat om

emnet i Danmark, og der er ikke fra myndighedernes side fokus på spørgsmålet. Der er ikke fastsat

grænseværdier for bly i vildtkød hverken på europæisk eller dansk niveau.

Der findes ingen præcise opgørelser over forbruget af riffelammunition til jagt i Danmark. Ud fra

vildtudbyttet kan det løseligt anslås, at der nedlægges ca. 80.000 stykker hjortevildt med riffel, hvil-

ket ud fra en vurdering af projektilvægte og forbrug af skud pr. nedlagt dyr kan omsættes til et for-

brug på ca. 1.000 kg. Hertil kommer et antal ræve, anslået til 10.000, samt fuglevildt, fremfor alt

råger, anslået til 100.000, der nedlægges med riffel. Samlet kan den mængde bly, der spredes fra

blyriffelkugler ved jagt, skønnes til mindst 1.500 kg. Afhængig af bl.a. konstruktionen spredes ma-

terialer fra riffelprojektiler som støv og fragmenter i vildtkroppen og bag byttet. Normalt vil kernen

af projektilet forblive i et større stykke. Størrelsen af denne del angives ved restvægt, som varierer

afhængig af konstruktion, træfpunkt, skudafstand og andre faktorer. Figur 1 viser rester af et blypro-

jektil, der er indskudt i fyldte vanddunke og opsamlet i lukket beholder. Metoden anvendes som

simulering af effekten af projektiler i vildtkroppe. Figuren illustrerer tilsvarende ekspansion af en

kobberkugle og viser stumper af blyprojektil, der indskudt i vildtkrop (rådyr) under normale jagtlige

forhold.

7

Figur 1. Øverst til venstre: Klassisk 9 g blyprojektil (6,5x55) før og efter indskydning i plasticvand-

dunk. Restvægten er i det viste tilfælde på 5,9 g og de 3,1 g bestående af blyfragmenter helt ned til

støvkornsstørrelse spredes potentielt i byttet. Nederst til venstre: 17,5 g kobberprojektil (9,3x62),

hvor vægtreduktionen er på mindre end 0,1 g. Fotos: Niels Kanstrup. Til højre: Scanning af vildt-

krop (rådyr) nedlagt under normale jagtlige omstændigheder med tradition blyholdigt projektil. De

sorte pletter angiver rester af det ekspanderede projektil. Foto stammer fra svenske undersøgelser

(Widemo 2015), © Statens Veterinärmedicinska Anstalt, Sveriges Lantbruksuniversitet och Svenska

Jägareförbundet.

Ud fra et skøn over standardrestvægt i blyprojektiler, der anvendes til jagt i Danmark, kan det an-

slås, at ca. 500 kg bly spredes til vildtkroppen og dermed potentielt til konsumenter fx mennesker,

der spiser vildt. Anslås det, at den samlede mængde går videre til mennesker, svarer dette til et år-

ligt indtag af ca. 10 mg bly om året pr. dansker eller ca. det ti-dobbelte af den øvre grænse, som

WHO fastsætter. Tænker man sig en fordeling blandt et mindre, men ukendt antal personer, der

mere regelmæssigt og måske hyppigt spiser vildt, står det klart, at potentialet for et blyindtag hos

disse, der væsentligt overskrider officielle grænser, er ganske omfattende. Temaet i forhold til

Danmark er nærmere omtalt i Kanstrup 2010 og internationalt i bl.a. Pain m.fl. 2010.

På grundlag af en samlet vurdering af publicerede forskningsresultater, kan det konkluderes: 1. Re-

ster af skudt og anskudt vildt udgør en betydelig forgiftningsrisiko for ådselædere, fx de store rov-

fugle. 2.Vildt nedlagt med blyprojektiler udgør en sundhedsrisiko for konsumenter, herunder særligt

udsatte grupper som børn, fostre og kvinder i den fødedygtige alder. Begge forhold bør appellere til

både den enkelte jæger, myndigheder og relevante organisationer. Desuden er det meget sandsyn-

ligt, at hele temaet inden for kort tid kan rejse en offentlig debat og tilsvarende en interesse hos

myndighederne også i Danmark. På dette grundlag er det ansvarligt at anlægge en proaktiv tilgang

og ikke mindst sikre et solidt videngrundlag, der kan kvalificere debatten og mulige afledte beslut-

ninger om systemer til at regulere anvendelsen af blyholdig riffelammunition, hvad enten der er tale

om lovgivning, vejledninger, kampagner e.l.

8

3.2. Blyfri riffelammunition

Der produceres og markedsføres en række produkter af blyfri riffelprojektiler, og der foreligger god

erfaring med deres anvendelse. Projektilerne er for det meste fremstillet af kobber og kan være ud-

formet som solide kugler med en plastikspids, der sikrer opsvampning (ekspandering), eller som

kugler, der er designet til at fragmentere på en kontrolleret måde.

Aspekterne ved brug af blyfri kugler kan overordnet inddeles i følgende:

1. Effektivitet: Er kuglernes evne til at dræbe vildtet på en human måde og sikre gode vilkår

for eftersøgning af dyr, der forsvinder fra påskudsstedet. Dette er undersøgt i bl.a. England

(Knott et al 2009) og Tyskland (Gremse m.fl 2012), og der er klare indikationer af, at der

overordnet betragtet ikke er væsentlige forskelle mellem blyholdige og blyfri kugler, men

der er fortsat et stort behov for mere specifik viden i forhold til den videre udvikling af bly-

fri kugler. Dette aspekt er kernen i nærværende undersøgelse.

2. Giftighed: Er de alternative materialer ugiftige eller i det mindste mindre giftige end bly set i

forhold til prædatorer, ådselædere og konsumenter? Kobber er ligesom bly et tungmetal,

men giftighedsaspektet i forhold til brug i riffelammunition adskiller sig fra blyprojektiler i

kraft af to grundlæggende forhold: 1. At kobber kun i meget lille omfang spredes fra projek-

tilet til vildtkødet. I modsætning til et blyprojektil (fx projektilet på Figur 1), der taber typisk

en tredjedel af sin vægt ved passage af vildtkroppen, mister en ekspanderende kobberkugle

kun 1-2 %. 2. At kobber, der er et mikronæringsstof, udgør en mere begrænset forgiftnings-

risiko. Begge forhold er undersøgt i Irschik m.fl. (2013) og Paulsen m.fl. (2015), der viser,

at afsætningen af kobber i vildtkød selv i et ”worst case”-tilfælde ikke overskrider gældende

grænseværdier.

3. Sikkerhed: Der er fra et enkeltstående tilfælde i Tyskland rejst bekymring for, at kobberkug-

ler rikochetterer mere end blykugler. Dette er undersøgt, og konklusionen er, at rikochetfa-

ren ikke hænger sammen med projektilmaterialer, men projektilkonstruktion (DEVA 2011).

Der kan være aspekter af brug af blyfri riffelkugler til jagt i skovområder i forhold til bear-

bejdning af træ – tilsvarende temaet om de såkaldte skovhagl. Dette er ikke nærmere afkla-

ret, men der er evidens for, at traditionelle blyprojektiler udgør en potentiel skadesrisiko

(Kanstrup & Stenkjær 2015).

4. Præcision og anvendelighed i rifler: Kravene til kuglevægt og -udformning samt stabilise-

ring og præcision kan særligt i de mindre kalibre kræve tilpasning i forhold til fx stigning på

riffelgangen. For små kalibre kan det være vanskeligt at opnå tilstrækkelig udgangsha-

stighed, uden at trykket øges uacceptabelt. Blyfri projektiler i et populært kaliber som

6,5x55 kan i nogle tilfælde ligge under kravene til klasse 1-vildtarter jf. bekendtgørelse om

våben og ammunition, der må anvendes til jagt, afhængig af ladning og vægt. Det er desu-

den kendt, at kobberkugler afsætter kobberbelægninger i riffelgangen, hvilket kan medvirke

til ændringer i tryk og præcision. Hele dette felt handler om løbende udvikling af teknik,

korrekt våben- og ammunitionsvalg, vedligehold og træning.

5. Tilgængelighed og pris: Der findes i dag et meget bredt sortiment af blyfri riffelammunition

i stort set alle kalibre og til alle formål. På det danske marked findes produkter fra Lapua,

Nosler, Barnes, Hornady m.fl. Thomas 2012 giver et international review over produkter.

Prisen på riffelammunition er umiddelbart betragtet et sekundært tema, men bringes ind

imellem på bane. Prisforskellene på blyholdig og blyfri riffelammunition afhænger af en

række faktorer. Thomas (2012) sammenligner 9 kalibre fordelt på 3 fabrikater af blyholdig

og blyfrie projektiler og konkluderer, at der ikke er nogen større forskel på detailhandels-

prisen.

6. Kødkvalitet: Medfører blyfri riffelammunition større eller mindre ødelæggelse af kød sam-

menlignet med tilsvarende blyammunition? Forholdet hænger sammen med projektilets bal-

listik og påvirkning af vildtkroppen og har aspekter af etik i forbindelse med kassation af

9

vildtkød. Det antages, at anvendelse af blyfri ammunition giver et mindre behov for at bort-

skære kød, da der ikke er risiko for blykontaminering omkring træfpunkt og sårkanal.

Nogle af de testede kali-

bre, og nogle af de mest

anvendte til jagt i Dan-

mark. Her med kobber-

kugler. Fra venstre: .222

REM med Barnes Tipped

Triple-Shock X Boat Tail

3,2 g; 6,5x55 SE med

Lapua Naturalis 9,1 g;

30-06 Spring. med Hor-

nady Monoflex 9,1 g og

9,3x62 med Lapua Natu-

ralis 17,5 g. Alle kan kø-

bes i den danske detail-

handel. Foto: Niels

Kanstup.

3.3. Undersøgelsen

Nærværende undersøgelse og rapport fokuserer på punkt 1, dvs. effektiviteten af blyfri riffelammu-

nition, men der inddrages andre aspekter.

Til belysning af emnet gennemførte Dansk Jagtakademi i 2012/13 et pilotprojekt, hvori der indgik

data fra 70 skudte dyr. På dette grundlag udarbejdedes i 2013 en ansøgning om støtte til et storska-

laprojekt. 15. Juni Fonden imødekom denne ansøgning i 2013. Projektet indeholder tre komponen-

ter:

Feltafprøvning af blyfri riffelammunitions effektivitet.

Afholdelse af en international konference om emnet.

Indsamling og bearbejdning af relevant litteratur om emnet.

Feltafprøvningen afrapporteres hermed. Den internationale konference blev afholdt den 22. april

2015, og der foreligger konferencerapport (Kanstrup & Knudsen, 2015). Litteraturgennemgangen er

konverteret til udarbejdelse af et ”position paper”, som publiceres sammen med internationale ek-

sperter. Dette er i proces. Projektet er gennemført af Dansk Jagtakademi i samarbejde med Dan-

marks Jægerforbund og med assistance til statistisk bearbejdning fra Aarhus Universitet.

4. Formål

Projektet har til formål at undersøge effektiviteten af blyfri riffelammunition under normale danske

jagtforhold, dvs. ovenstående punkt 1.

10

5. Metode

Undersøgelsen bygger på data indsamlet af 15 danske jægere over de tre jagtsæsoner 2012/2013,

2013/2014 og 2014/2015. Jagten, der altovervejende har været rettet mod hjortevildt, er foregået

under almindelige danske jagtformer på en række større danske jagtdistrikter, herunder bl.a. Kle-

lund Dyrehave og Lille Vildmose, i nogle få tilfælde dog i udlandet, herunder Sverige og Irland.

Der har været anvendt gængse riffelkalibre og patrontyper, der enten er indkøbt i den dansk detail-

handel, er håndladet af deltagerne selv eller tilknyttede eksperter. Data er indsamlet af de udøvende

jægere. Hertil har været anvendt et specielt designet dataindsamlingsark, som er distribueret og ud-

fyldt af de enkelte jægere og derefter tilgået Dansk Jagtakademi til videre databearbejdning efter

hver jagtsæson. Indsamlingsarket fremgår af bilag 1.

Databehandlingen er foregået i Microsoft Excel. Analyserne er for størstedelen udført separat for

vildtarter. Vi har i vid udstrækning brugt mixed models eller generaliserede mixed models for at

kunne håndtere random effects som fx kaliber samt poisson-fordelte data. Inspektion af residualerne

indikerer, at antagelser vedrørende normalfordeling og varianshomogenitet kan betragtes som op-

fyldt. Alle analyser er lavet i SAS 9.3 (SASInstitute, Cary, NC) med Proc GLM, Proc mixed, Proc

freq.

Ca. halvde-

len af de

nedlagte dyr

var krondyr.

Foto: Niels

Kanstrup

6. Resultater

Undersøgelsens resultater præsenteres i det følgende dels ved en gennemgang af data for de mest

overordnede variable og dels ved en efterfølgende statistisk bearbejdning af udvalgte datasæt.

6.1. Generelle resultater

Over de tre jagtsæsoner blev i alt indsamlet data for 657 nedlagte pattedyr, der fordeler sig artsmæs-

sigt, som det fremgår af Figur 1. 70 % blev nedlagt med kobberammunition og 30 % med blyam-

munition.

11

Figur 1. Artsfordelingen for de 657 nedlagte dyr.

De deltagende jægere anvendte gængse, danske riffelkalibre med en overvægt af .30-kalibrene, 6,5x

55 og .270. Fordelingen inklusive fordelingen på bly- og kobberprojektiler fremgår af Figur 2. Der

anvendtes et relativt stort antal forskellige projektiltyper og –vægte. Alle var ekspanderende eller

fragmenterende typer såvel i bly som kobber. Projektilvægtene fordelte sig i tre grupper: 3-4 g for

kalibrene .222 og .223 og 7,8-11,6 g for mellemstore og store kalibre (6,5 mm – .30). Hertil kom

nogle få projektiler på 17,5 g i kaliber 9,3x62.

Figur 2. Fordelingen af kalibre, der blev anvendt, samt fordelingen af disse på bly og kobber.

N=657.

0

50

100

150

200

250

Krondyr Rådyr Vildsvin Dådyr Sika Andre

Anta

l

Bly

Kobber

0

20

40

60

80

100

120

140

160

Anta

l

Bly

Kobber

12

Skudafstande blev registreret i 580 skudsituationer. Fordelingen fremgår af Figur 3.

Figur 3. Fordelingen af skudafstand fordelt på bly- og kobberprojektiler. N=580.

Flugtafstanden, hvilket vil sige afstanden fra det sted, hvor dyret stod i skudøjeblikket, til det sted,

hvor det blev fundet dødt eller givet fangst, blev registreret. Fordelingen fremgår af Figur 4. Flugt-

afstanden anvendes i denne undersøgelse som det primære mål (responsparameter) for skudeffek-

ten. Beregningerne foretages på arter og artsgrupper (se nedenfor).

Figur 4. Fordelingen af flugtafstanden i intervaller for samtlige nedlagte dyr fordelt på bly- og

kobberammunition. N=657.

Jægerne har angivet oplysninger om træfpunkter i 510 tilfælde. Fordelingen på de typiske kategorier

(bladkugle, abdomen etc.) fremgår af Figur 5, hvor også fordelingen mellem bly og kobber fremgår.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

0 1-25 26-50 51-100 101-150 151-200 201-250 >250

Anta

l

Meter

Bly

Kobber

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

0 1-25 26-50 51-100 101-150 151-200 201-250 >250

%

Meter

Bly

Kobber

N=280

N=125 N=110 N=98

N=21

N=5 N=2

N=16

13

Figur 5. Fordelingen af træfpunkter. N=510.

For at isolere og tage højde for de mange variable i materialet blev der foretaget en statistisk analy-

se af følgende grupper af dyr: Krondyr, dådyr/sika og rådyr. Der er gennemført følgende analyser.

6.2. Flugtafstandens afhængighed af materiale.

Figur 5 viser for krondyr, rådyr og dådyr/sika sammenhængen mellem flugtafstand og materiale.

Alene vurderet på søjlerne ser der ud til at være en tendens til, at krondyrs flugtafstand er større for

kobber end for bly, og omvendt for rådyr og dådyr/sika. Men forskellene er ikke statistisk signifi-

kante (mixed model alene på materiale med kaliber som tilfældig faktor, krondyr F1, 289=3.42,

p=0.07; rådyr F1, 124=0.13, p=0.71; då/sikahjort F1, 41=1.98, p=0.17), og vurderet på dette grundlag

er resultatet, at vi ikke for nogen af de tre artsgrupper kan vise en forskel i flugtafstand på bly- og

kobberammunition. Der er dog flere faktorer så som skudafstand og præcision, der kan på virke

flugtafstanden, og disse kilder til variation undersøges i det følgende.

0

50

100

150

200

250A

nta

l

Bly

Kobber

14

Figur 5. Middelflugtafstand set i forhold til materiale for de tre grupper af dyr.

6.3. Skudafstandens betydning for flugtafstanden

For yderligere at isolere variabler, der kan forstyrre billedet, er der udviklet en model, der tager høj-

de for variation i anslagsenergi, skudafstand og præcision af skuddet. Figur 6 viser på basis af denne

model sammenhængen mellem skudafstand og flugtafstand, for så vidt angår data for rådyr. Det ses,

at flugtafstanden for blykugler er uafhængig af skudafstand (vandret rød linje, der ikke adskiller sig

signifikant fra en hældning på 0), mens den stiger for kobber kugler (blå stigende linje, som er sig-

nifikant større end 0). Linjerne krydser ved ca. 100 m, hvilket indikerer, at flugtafstanden på skud-

afstande under 100 m er kortere for kobberkugler end for blykugler, men at forholdet vendes rundt

på større afstande. Forskellen mellem bly- og kobber kugler ved forskellige skudafstande og deres

kombinerede effekt ses af den statistisk signifikante interaktionseffekt (mixed model med kaliber

som random effekt F1, 131=5.59, p=0.0195). Det er søgt afklaret, om denne sammenhæng kan tillæg-

ges, at der primært er anvendt små kalibre til indsamling af materialet for rådyr. Men der viser sig

ingen signifikante effekter af kalibervalget eller materialet på flugtafstanden (generel lineær model

Kaliber: F5, 144=1.40, p=0.228; Materiale F1, 144=0.23, p=0.63).

Derimod er interaktionen mellem materiale og kaliber signifikant (generel lineær model F5,133=4.30,

p=0.001). Det betyder at kaliberens effekt på flugtafstanden er afhængig af materialet. De parvise

sammenligninger af kalibre mellem materialer viste dog, at det kun er 6,5x55 der er signifikant stør-

0

20

40

60

Bly KobberFlu

gta

fsta

nd (

m)

Krondyr (N=307)

0

10

20

30

Bly KobberFlu

gta

fsta

nd (

m)

Rådyr (N=161)

0

10

20

30

Bly KobberFlu

gta

fsta

nd (

m)

Dådyr og sika (N=52)

15

re flugt afstand for bly end for kobber (se testtal i bilag 2). Den længere flugtafstand for 6,5x55 for

bly tyder på, at den konstaterede øgede flugtafstand med skudafstand ved anvendelse af kobberkug-

ler næppe kan skyldes, at der overvejende er anvendt små kalibre til jagten på rådyr.

Figur 6. Sammenhængen mellem skudafstand og flugtafstand for rådyr (N=137). Den røde linje

indikerer, at flugtafstanden ikke øges med skudafstanden, når der anvendes blyammunition, mens

den blå linje viser, at der en sådan sammenhæng, når der bruges kobber. Forskellen er statistisk

signifikant. Nærmere analyser tyder ikke på, at sammenhængen skyldes, at der overvejende er an-

vendt små kalibre til rådyrjagten.

Figur 7 viser tilsvarende test på flugtafstanden for nedlagte krondyr. Der synes at være en sammen-

hæng mellem flugtafstand og skudafstand for både bly- og kobberkugler (størst for kobberkugler),

men forskellen er ikke statistisk signifikant (mixed model med kaliber som tilfældig effekt F1,

245=1.89, p=0.171). Der er ingen signifikant indikation af, at bly- og kobberkugler har forskellig

effekt på forskellige afstande (mixed model F1, 245=0.07, p=0.795). For at afklare, om dette skyldes

en effekt af skudplaceringen, er der ydermere foretaget en analyse alene af skudplaceringer på blad,

hoved og hals (N=247). Heller ikke dette viser signifikant interaktionseffekt (mixed model F1, 199 =

0.16, p=0.69) eller effekt af skudafstand (mixed model F1, 199=2.57, p=0.11). Data fra den statistiske

analyse fremgår af bilag 2.

0

20

40

60

80

100

120

0 50 100 150 200 250 300

Flu

gta

fsta

nd (

m)

Skudafstand (m)

Bly

Kobber

Bly forventet

Kobber forventet

Rådyr

16

Figur 7. Sammenhængen mellem skudafstand og flugtafstand for krondyr (N=260). Linjerne indike-

rer, at flugtafstanden stiger med skudafstanden for både bly- og kobberammunition. Sammenhæn-

gen synes at være mest udtalt for kobber, men forskellen er ikke statistisk signifikant.

Tilsvarende er der foretaget beregninger for sammenhængen mellem flugtafstand og skudafstand

med indregnet korrektion for anslagsenergi og præcision for nedlagte dådyr/sika. Her er som for

krondyr hverken sammenhæng eller afhængighed af kuglemateriale.

6.4. Flugtafstandens afhængighed af træfpunkt kombineret med materiale.

Det er almindelig kendt, at træfpunktet er afgørende for skudreaktion og flugtafstand. Figur 8 viser

for de nedlagte krondyr sammenhængen mellem skuddets placering (indgang) og flugtafstanden.

Der skelnes mellem bly- og kobberkugler.

Der er ikke nogen påviselig effekt af materiale, placering eller interaktion mellem materiale og pla-

cering af skuddet for kronhjort (test ikke vist), hvilket formentlig skyldes at der ikke er ret mange

dårligt placerede skud, samt at der er meget stor variation på flugtafstanden for især abdomenskud-

dene. Det er dog værd at bemærke at høje bladkugler typiske resulterer i korte flugtafstande, og lave

bladkugler resulterer typisk i lidt længere flugtafstande på 25-30 m. Abdomenskud resulterer typisk

i længere flugtafstande, men med meget stor varians.

Figur 8. Middelflugtafstandens fordeling på træfpunkter for skud til krondyr, N=235.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

0 100 200 300 400

Flu

gta

fsta

nd (

m)

Skudafstand (m)

Bly

Kobber

Bly forventet

Kobber forventet

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Blad, lav Blad, høj Abdomen, lav Abdomen, høj

Flu

gfa

fsta

nd (

m)

Bly

Kobber

Krondyr

N=166

N=47

N=13 N=9

17

6.5. Anslagsenergiens betydning for flugtafstand

På basis af ballistiske data for de anvendte riffelkalibre blev der foretaget en omregning af udgangs-

energien til anslagsenergien på den aktuelle skudafstand oplyst af jægerne. Dette baseres på, at pro-

jektilets hastighed aftager med ca. 1 m/s pr meter, hvilket er en tillempet formel. Anslagsenergien

blev relateret til flugtafstanden (Figur 9).

Figur 9. Sammenhængen mellem anslagsenergi og flugtafstand for krondyr. De statistiske analyser

viser, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng – hverken for bly- og kobberkugler. N=248.

Hverken anslagsenergi, materiale eller interaktionen mellem anslagsenergi og materiale viste signi-

fikante effekter for rådyr og krondyr (se testdata i bilag 2). Der er for få data til lave sammenligning

mellem materialer på anslagsenergier under 2500 J.

6.6. Generel evaluering foretaget af jægerne.

Alle deltagende jægere er yderst erfarne med hensyn til jagt med jagtriffel under traditionelle dan-

ske forhold. Som redskab til at indsamle data om jægernes overordnede vurdering af anvendelsen af

blyfri riffelammunition udvidedes dataindsamlingsarket i den sidste indsamlingssæson (2014/2015)

med et felt, hvor der kunne gives en samlet, subjektiv evaluering af det enkelte skud. Dette håndte-

redes med en simpel ”smiley-ordning”, hvor jæger for hvert skud kunne angav en glad, en neutral

eller en sur smiley. Der opnåedes data for 270 skudsituationer. Resultatet med fordeling på bly- og

kobberkugler fremgår af Figur 9.

-20

-10

0

10

20

30

40

50

60

70

2500-3000 3000-3500 3500-4000 4000-4500 >4500

Flu

gta

fsta

nd (

m)

Anslagsenergi (J)

Bly

Kobber

N=28

N=82 N=82 N=42

N=14

18

Figur 9. Jægernes overordnede vurdering af effekten i de enkelte skudsituationer fordelt på bly og

kobber. N=270.

Materialet har ikke signifikant effekt på tilfredsheden med skudeffekten, dvs. der var ikke flere gla-

de, neutrale eller sure smiley’er for enten bly eller kobber (generaliseret lineær model med mul-

tinomial fordeling F1, 263=2.58, p=0.11).

7. Diskussion

Det er første gang, at der i Danmark er gennemført en større systematisk undersøgelse af effektivite-

ten af riffelammunition, og der har ikke tidligere været inddraget aspekter af betydningen af blyfri

ammunition. I sammenligning med udenlandske undersøgelser inden for samme tema er det nærvæ-

rende studie dog lille. Den mest omfattende undersøgelse hidtil er Gremse og Rieger (2012), der

bygger på data fra 11.371 nedlagte dyr, hvor der foretages sammenligning med testskydning af de

anvendte projektiltyper i ballistisk sæbe. Vilkårene, herunder vildtarter, jagtformer, indsamlingsme-

todik, fordeling for anvendelse af blyfri contra blyholdig ammunition m.v. i den tyske undersøgelse

vurderes at være sammenlignelig med vores studie.

Nærværende undersøgelse er gennemført igennem dataindsamling fra almindelig jagt og er således

ikke et kontrolleret forsøg. Det eneste ”kontrollerede” element er, at vi har ansporet deltagerne til at

anvende blyfri ammunition i et omfang, der har kunnet sikre et tilstrækkeligt datagrundlag. Vi har

data på mange variable, og der kan gennemføres tests på mange kombinationer af sammenhænge.

Vi har dog valgt at fokusere på nogle af de mest relevante sammenhænge for at søge at finde en

simpel konklusion på spørgsmålet om, hvorvidt blyfri riffelammunition har en tilstrækkelig effekt i-

vitet til at kunne anvendes til jagt i Danmark, således at gængse krav til jagtens effektivitet og til

spørgsmålet, om jagt kan foregå humant, opfyldes.

Der findes ingen definerede krav til effektiviteten af jagt med riffel. Jagtloven fastsætter overordnet,

at ingen må jage på en måde, der udsætter vildtet for unødige lidelser. Ydermere fastsættes mere

specifikke krav til skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt, samt regler for tilkaldelse

af særligt bemyndigede hundeførere, hvis der under jagt konstateres tegn på anskydning af klovbæ-

rende vildt. Desuden er der for nye jægere krav om skydeprøve med såvel riffel som haglvåben, og

de jagtetiske regler anviser en række forhold, herunder bl.a. maksimale skudafstande. Det samlede

kompleks af love og regler er primært rettet mod at sikre et effektivt og humant drab og mindske

risikoen for anskydning.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100%

Bly

Kobber

19

Det effektive og humane drab er ikke defineret, men det er implicit, at tidsrummet fra dyret træffes

til det dør, i denne sammenhæng er en nøglefaktor, således at det momentane drab ses som det mest

humane. Spørgsmålet er omfattende belyst i forbindelse med bl.a. hvalfangst, hvor der er udviklet

og fastsat normer for begreber såsom ”survival time”, ”time to death” og ”instantaneous death rate”

(Øen, 2015). Temaet har været diskuteret i forhold til jagt på større landpattedyr fx elg, men der har

ikke i Danmark været specifikke overvejelser. Under praktiske jagtomstændigheder afbalanceres

den dyreværnsmæssig fordring om et momentant drab med sikkerheden for, at dyret træffes vital.

Dette kommer bl.a. til udtryk i de jagtetiske regler, hvor jægeren opfordres til ikke at skyde hals- og

hovedskud, der erfaringsmæssigt giver det mest momentane drab. Denne regel springer ud af, at

hals- og hovedskud skønnes at give større risiko for anskydninger og dermed en risiko for et for-

længet tidsrum fra påskydning, til dyret dør. Hele komplekset er udmøntet i, at jægerne uddannes og

på jagt anvises at afgive skud i vitale dele af en vis størrelse, således at der indregnes en kompensa-

tion for usikkerhed i skuddets præcision. I praksis betyder dette, at jægerne som udgangspunkt sø-

ger at afgive skuddet som et sideskud (90o) rettet mod dyrets blad med et ideelt træfpunkt på en

lodret linje bag dyrets forløb og ca. en tredjedel af kroppens højde fra nederste kropslinje. Med den-

ne placering forenes hensynet til en høj sandsynlighed for, at dyret dør af skuddet, og at det ikke

overlever skuddet i uacceptabelt lang tid. Dette tager især afsæt i dyreværnsmæssige hensyn. For-

holdet er illustreret i Figur 10, der skitserer placering og størrelse af de vitale træfområder på et

hjortedyr ved sideskud. Ud fra en praktisk jagtlig synsvinkel vil et momentant drab, der resulterer i,

at dyret forender på skudstedet, umiddelbart være at foretrække. Men også jagtpraktisk er det vigtigt

at indlægge et hensyn til at mindske risikoen for anskydning (og forbiskud) og således prioritere

præcisionsmæssigt sikre skud, selvom dette medfører en vis længde af tidsrummet fra dyret træffes,

til det forender.

Figur 10. Vitale træfområder (skitserede) på et hjortedyr

ved sideskud. Hoved- og halsskud (rød) giver stor sandsyn-

lighed for et momentant drab, men tilsvarende stor risiko

for forbiskud eller anskydning. Skud med torsoen (blå) som

skudplacering giver stor sandsynlighed for at ramme, men

øger tidsrummet fra dyret træffes, til det forender og der-

med den potentielle flugtafstand. Bladskud repræsenterer et

samlet hensyn til præcision og effektivitet. + angiver det

træfpunkt, der generelt anses for optimalt under praktiske

jagtforhold.

En følge af denne praksis er, at der kalkuleres med en flugtafstand, dvs. den strækning, som det

ramte dyr tilbagelægger under en evt. flugt fra skudstedet til det sted, hvor det forender. Flugtaf-

standen er et udtryk for ammunitionens ballistiske og fysiske virkningsgrad, der afhænger dels af

projektilets kinetiske energi og dels dets konstruktion og evne til at omsætte denne energi til en

skudeffekt. Gremse og Rieger (2012) kombinerer laboratorieforsøg med feltforsøg, og viser en klar

sammenhæng mellem flugtafstanden og projektilets virkningsgrad i vildtkroppen (test på ballistisk

sæbe). Her er den dybde, hvori projektilet afgiver sin primære energi, afgørende, hvorimod projekti-

lets anslagsenergi spiller en mindre rolle. Flugtafstanden afhænger ydermere af træfpunktet, hvor

skud i centralnervesystemet vil paralysere dyret og gøre det ude af stand til at flygte. Skud i bevæ-

geapparatet, fx løb, kan nedsætte dyrets mobilitet og dermed begrænse flugtafstanden.

Nærværende undersøgelse har ikke til formål vurdere flugtafstande i forhold til disse ballistiske og

fysiologiske parametre, men rummer et datasæt, der vil kunne bidrage til nærmere belysning. Det

centrale formål er at belyse effektiviteten af blyfri ammunition, og til det anvendes flugtafstanden

som den centrale responsparameter. Flugtafstanden er desuden distinkt og relativt let målbar i mod-

sætning til fx vurdering af skudreaktion. Fremgangsmåden svarer til andre tilsvarende undersøgel-

ser.

20

En vurdering af blyfri riffelammunitions effektivitet kan diskuteres på basis af de data, der er frem-

kommet isoleret for dyr nedlagt med blyfri ammunition, eller ved sammenligning mellem data for

dyr nedlagt med blyfri ammunition og dyr nedlagt med traditionel blyholdig ammunition. Vi an-

vender alene sidstnævnte tilgang, hvilket sker ud fra en rationale om, at hvis blyfri ammunition har

en effektivitet, der svarer til eller er bedre end blyholdig ammunition, kan det ud fra en dyreværns-

mæssig og jagtpraktisk vurdering anbefales som et alternativt produkt til jagt under gældende for-

hold i Danmark. Dette bør dog ikke i udelukke en målsætning om løbende at udvikle og forbedre

riffelammunition uanset materiale, således at det såvel jagtpraktisk, sikkerhedsmæssigt og særligt

på det dyreværnsmæssige område til stadighed optimeres.

7.1. Giver blyfri ammunition større flugtafstande end blyholdig ammunition?

Flugtafstanden for de nedlagte dyr varierer fra 0 til adskillige hundrede meter (Figur 4). Der er dog

stor tyngde på flugtafstande på 0 meter, hvilket svarer den en reaktion, hvor dyrene falder i skuddet

og kun bevæger sig ubetydeligt. Middelflugtafstanden er for samtlige nedlagte dyr ca. 30 m. I 78 %

af skudsituationerne er flugtafstanden < 50 m, i 93 % < 100 m og i 97 % < 150 m.

Til afprøvning af, om der er statistisk belæg for at konstatere forskelle i flugtafstanden ved skud

med hhv. blyfri og blyholdig ammunition er der foretaget en opdeling i arter og artsgrupper. Der er

foretaget statistiske test på hver gruppe, og det har ikke været muligt at påvise forskel på flugtaf-

standen afhængig af ammunitionsmateriale. For hver art og artsgruppe er foretaget en test af sam-

menhængen mellem skudafstand og flugtafstand, hvor der i nogle tilfælde viser sig en sammen-

hæng. For råvildt konstateres, at effekten af skudafstand er signifikant større for kobberkugler end

for blykugler – dvs. at tendensen til, at dyrene løber længere, jo større afstand, der er skud på, er

mere udtalt for kobber end for bly. Dette kan ikke påvises for de andre arter. Vi har testet, om sam-

menhængen for råvildt kan skyldes aftagende præcision og deraf evt. mindsket skudeffekt og såle-

des øget flugtafstand med skudafstanden, men der kan ikke påvises en sådan effekt. Det er også

testet, om sammenhængen kan tillægges, at de nedlagte rådyr generelt er nedlagt med mindre kali-

bre end de øvrige dyr, og at forskellen på blyfri og blyholdige kugler særligt for små kalibre kom-

mer mere til udtryk på lange skudhold. Dette skal særligt ses i forhold til en generel erfaring med, at

særligt småkalibrede kobberkugle ved lav hastighed har reduceret ekspansionsevne. Men dette sy-

nes ikke at være en forklaring her.

Alt i alt viser undersøgelsen, at der ikke er nogen konsistent og væsentlig forskel på flugtafstanden

for bly og kobber.

7.2. Hvad er betydningen af træfpunkt?

Der er en generel sammenhæng mellem skuddets placering og flugtafstand. Skud i hoved og hals

giver korte flugtafstande. ”Lave” skud på kroppen giver længere flugtafstande end ”høje”. ”Bagli-

ge” skud på kroppen (abdomenskud) giver længere flugtafstande end skud forrest på kroppen. Vi

har kun meget få og inkonsistente data på skud i køller, løb og andre typiske anskydninger. Ved de

sammenlignende analyser viser der sig øjensynligt en trend i retning af, at kobberkugler særligt for

lave skud i abdomen giver længere flugtafstande en blykugler. Men de statistiske test kan ikke påvi-

se signifikans, formentlig for spredningen på observationerne generelt er meget høje.

Konklusionen er således, at der heller ikke ved måling på betydningen af skuddets placering på

flugtafstanden kan påvises nogen effekt af materialevalg. Ved en gennemgang af 24 tilfælde, hvor

flugtafstanden har været større end 100 m, viser sig en stor overvægt af blyfri kugler (22 tilfælde),

og en stor frekvens af ”lave” og ”baglige” kugler. Alt i alt indikerer dette kombineret med personli-

ge meddelelser fra nogle af de deltagende jægere en tendens til, at kobberprojektiler ved træf i ”blø-

de” dele af vildtkroppen har lavere effekt end blyprojektiler. Det vurderes, at dette primært skyldes,

at kobberprojektiler er mere stabile og ekspanderer/fragmenterer mindre udtalt end blyprojektiler,

hvis ”modstanden” i træfområdet er begrænset – fx i områder uden knogle- og muskelmasse. På

21

basis af denne indikation anbefales en løbende udvikling af blyfri riffelammunition med henblik på

evnen til at overføre energi. Desuden anbefales jægere at tilstræbe træf i de anbefalede træfområder

(se Figur 10).

7.3. Hvad er betydningen af anslagsenergien?

Man vil intuitivt forvente, at øget anslagsenergi vil mindske flugtafstanden. Gremse og Rieger

(2012) viser en sådan sammenhæng ved anslagsenergier op til 2500 J, men at øgning af anslags-

energien ud over 3000 J giver ikke nogen yderligere afkortning af flugtafstanden. I nærværende

undersøgelse har vi ikke tilstrækkeligt med anslagsenergiværdier under 2500 J til at foretage en

tilsvarende analyse. Men for anslagsenergier over 2500 J kan vi hverken for blyholdig eller blyfri

ammunition påvise, at øget anslagsenergi giver mindsket flugtafstand. Dette tyder på, at anslags-

energien i blyfri kugler ikke er en begrænsning for deres effekt, og at der overordnet ikke er nogen

reel forskel i forhold til klassiske blyprojektiler. Resultatet viser, at anslagsenergien kun til en vis

grad kan ses som et mål for effektiviteten. Gremse og Rieger (2012) viser, at den afgørende faktor

for dræbeevne ud over træfpunktet er projektilets evne til at omsætte sin energi til effekt. Det vig-

tigste forhold er her, at skuddets primære energi udløses i den rigtige dybde i dyrekroppen.

7.4. Overfører blyfri kugler energien dårligere en blykugler?

Det har kun i et par tilfælde været muligt at genfinde projektiler efter passagen af vildtkroppen. I det

første forsøgsår angav deltagerne i nogle tilfælde størrelse af ind- og udgangshul, men dette viste

sig uhensigtsmæssigt under de praktiske jagtforhold. Der har ikke været foretaget øvrige fysiologi-

ske/anatomiske målinger. Kun i 6 tilfælde ud af det samlede resultat har der ikke været gennem-

skud, og dette er ligeligt fordelt på bly- og kobberkugler. Heller ikke på dette grundlag kan der så-

ledes fastslås en forskel på de blyholdig og blyfri ammunition, fx om kobberkugler i nogle tilfælde

har reduceret ekspansionsevne. Det vurderes dog som nævnt ovenfor, at dette er et opmærksom-

hedsfelt, der bør eksponeres i den videre udvikling af blyfri riffelammunition særligt i de mindre

kalibre, hvor reduceret projektilvægt i kombination med øget udgangshastighed og udvikling af

projektilkonstruktion kan være et redskab til at sikre ekspansion og overførsel af projektilets energi.

7.5. Er blyfri kugler ligeså præcise som blykugler?

Der er ikke i nærværende undersøgelse indlagt komponenter til generel afklaring af præcisionen af

blyfri versus blyammunition. I den praktiske indsamling af data under jagt er der ikke forskel på

træfpunktet for bly- og kobberkugler. Ved indskydning forud for jagten viste der sig dog for nogle

af deltagerne problemer med præcisionen for kobberkugler i kaliber .222 og .223, der hyppigt an-

vendes til jagt på rådyr og ræv. På dette grundlag opfordredes disse deltagere til at foretage en kon-

trolleret afprøvning med hhv. bly- og kobberkugler. Figur 11 viser testresultatet for to af deltagerne

(se tekniske specifikationer i figurteksten).

22

Figur 11. Supplerende test af præcision af blyfri kontra blyholdige kugler. Øverst: SAKO 75 .223

REM med 8’’ stigning, til venstre: Blykugle RWS TMS 3,6 gram, Vo ca. 990 m/s, til højre: Kobber-

kugle Barnes Tipped Triple-Shock X Boat Tail, 3,6 gram Vo ca. 850 m/s. Skudafstand på begge 50

m. Nederst til venstre: SAKO VIXEN .222 REM med 12’’ stigning, øverste gruppe: Blykugle Lapua

3,6 gram, nederste gruppe: Kobberkugle Barnes Tipped Triple-Shock X Boat Tail 3,2 gram Vo ca.

850 m/s. Nederst til højre: Tværslager.

Det ses, at der er meget stor forskel på spredningen på hhv. blyholdige og blyfri kugler. Det ses

ydermere, at de blyfri projektiler i nogle tilfælde træffer målet med siden til (tværslagere), hvilket

naturligvis er fatalt for såvel præcision som øvrige ballistiske forhold. De blyfri projektiler blev

ikke anvendt til praktisk jagt af de pågældende deltagere. Der er ikke konstateret tilsvarende pro-

blemer med større kalibre, og præcisionsspørgsmålet anses primært at udgøre et tema for kalibre <

6 mm. En del af deltagerne opnåede i øvrigt god præcision også med kobberkugler i kaliber .222 og

.223, og samlet er der nedlagt 54 dyr med kobberkugler mod 27 med blykugler i disse små kalibre,

hvilket udgør ca. 12 % af det samlede materiale.

Præcisionsspørgesmålet skal ses i sammenhæng med ballistiske og fysiske forhold, der har ud-

gangspunkt i, at kobber har lavere massefylde end bly, og at der for at opnå samme vægt kræves

længere projektiler (i samme kaliber). Præcisionen afhænger af riflens evne til at føre og stabilisere

projektilet, og en nøglefaktor er her stigningen på riffelgangen. Stigningen måles som et gevind,

dvs. længden af en omgang i riffelgangen. Ældre modeller af småkalibrede rifler, der er designet til

blyammunition, har normalt stigning på 12-14’’, mens der for at stabilisere en kobberkugle på fx

3,6 gram i kaliber .223 kræves en stigning på 8’’. Andre forhold spiller også ind på præcisionen,

herunder hastighed, friflugt, evt. urenheder (belægninger) i riffelpiben m.v.

23

Brug af blyfri ammunition i ældre mo-

deller af småkalibrede jagtrifler, som

fx denne SAKO Vixen .222 REM kan

give udfordringer med hensyn til sta-

bilisering af projektilet og dermed

præcision. For det meste handler det

om at finde den rigtige patrontype. I

nogle tilfælde kan det være nødvendigt

at udskifte piben for at få den rigtige

stigning på riffelgangen. Foto: Niels

Kanstrup.

Alt i alt beror præcisionsspørgsmålet på det rigtige valg af kombinationen af våben og ammunition

samt naturligvis på, at den enkelte jæger løbende foretager test og indskydning forud for jagt samt

pleje af våben. I nogle tilfælde forudses det, at ældre våben i små kalibre kun vanskeligt vil kunne

opnå tiltrækkelig præcision med blyfri ammunition, og her vil løsningen være udskiftning af piben,

hvilket under almindelige forhold vil kunne gøres for nogle få tusinde kroner.

Undersøgelsen har ikke beskæftiget sig med de helt små kalibre såsom 22 LR og .17 HMR.

7.6. Er jægerne generelt tilfredse med effektiviteten af blyfri ammunition?

Undersøgelsen har primært bygget på måling og sammenlignende tests på numeriske variable, her-

under især flugtafstand. Imidlertid er der for den sidste indsamlingssæson registreret data for 270

nedlagte dyr, hvor de deltagende jægere oplyste deres generelle vurdering af udfaldet af skuddet, se

Figur 9. Denne metodik er valgt på baggrund af, at jægerne alle har stor erfaring med riffeljagt un-

der danske forhold og således skønnes at være i stand til at foretage en subjektiv vurdering af skud-

det. Ud fra dette kan gøres to iagttagelser: 1. At ca. 90 % af skuddene med blyfri ammunition

(N=162) bedømmes med en glad smiley, hvilket tolkes som et udtryk for generel stor tilfredshed

med udfaldet af skuddet, og 2. At der ikke ses nogen forskel på bedømmelsen af blyfri og blyholdig

ammunition, hvilket støtter det samlede resultat, at blyfri ammunition har en effektivitet, der svarer

til blyholdig. Der er foretaget en analyse af de i alt 5 tilfælde, hvor jægerne bedømte udfaldet med

en sur smiley (3 for blyfri og 2 for blyholdig ammunition), men dette har ikke vist noget mønster i

forhold til de anvendte projektiltyper. Gremse og Rieger (2012) anvender en tilsvarende metodik og

finder ligeledes omtrent ens tilfredshed med blyholdig contra blyfri ammunition.

8. Konklusion

Alt i alt finder vi kun små forskelle på effektiviteten af blyholdig og blyfri riffelammunition, og den

overordnede konklusion er, at de afprøvede blyfri riffelprojektiler har en effektivitet, der svarer til

klassiske blyholdige projektiler. Ud fra en letalitets- og dyreværnsmæssig vurdering kan blyfri pro-

jektiler fra kaliber .222 og større således anbefales som et alternativ til blyholdige projektiler. Vi har

ikke undersøgt helt små kalibre såsom .17 HMR eller 22 LR.

Særligt for små kalibre (< 6 mm) bør der være fokus på ballistik både i forhold til projektilets evne

til at omsætte energi til effekt i byttet og i forhold til præcision. Sidstnævnte er primært relateret til

det anvendte skydevåben. Der er her behov for, at ammunitionsindustrien løbende udvikler projek-

tiltyper, og at den enkelte jæger er bevidst om valg af skydevåben i kombination med patron samt

fokuserer på indskydning, træning og vedligehold af våben.

24

På basis af den dokumenterede forgiftningsrisiko, som brug af blyholdig riffelammunition udgør for

grupper af konsumenter af vildtkød, herunder både mennesker, prædatorer og ådselædere, anbefales

den enkelte jæger umiddelbart at erstatte blyammunition med blyfri ammunition og myndigheder og

organisationer at arbejde for en udfasning af blyholdig riffelammunition inden for en kortere årræk-

ke.

9. Tak

Der skal rettes en varm tak til følgende, der har bidraget med dataindsamling: Personale i Klelund

Dyrehave, Filsø og Lille Vildmose. Desuden jægerne Bjørn Samuelsson, Ole Vennevold, Kristian

Stenkjær, Lars Kjelgaard, Tommy Hansen, Jens Henrik Jacobsen, Poul Hartmann, Peter Smærup,

Mads Flinterup og Jakob Bak. Bøssemager Christian Vest takkes for våbenteknisk bistand og Jo-

hannes Voigt Kanstrup for databearbejdning. Yderligere skal rettes tak til oplægsholdere og delta-

gere i konferencen om samme emne den 22. april 2015. Endelig takkes 15. Juni Fonden for finan-

sieringen af undersøgelsen samt Danmarks Jægerforbund for et godt samarbejde.

10. Referencer

Bedrosian, B., Craighead, D. & Crandall, R. (2012): Lead Exposure in Bald Eagles from Big

Game Hunting, the Continental Implications and Successful Mitigation Efforts. PlosOne December

2012, Volume 7, Issue 12.

http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0051978.

Behmke, S., Fallon, J., Duerra, A.E., Lehner, A.E., Buchweitz, J. & Katzner, T. (2015):

Chronic lead exposure is epidemic in obligate scavenger populations in eastern North America. En-

vironment International 79 (2015) 51-55.

http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412015000616

BFR (2010): Bleibelastung von Wildbret durch Verwendung von Bleimunition bei der Jagd Stel-

lungnahme Nr. 040/2011 des BfR vom 3. Dezember 2010 Wildfleisch gehört zu den am höchsten

mit Blei belasteten Lebensmitteln. Eine wesent. http://www.bfr.bund.de/cm/343/bleibelastung-von-

wildbret-durch-verwendung-von-bleimunition-bei-der-jagd.pdf.

DEVA (2011): Schlussbericht zum Forschungsvorhaben ”Abprallverhalten von Jagdmunition“ zur

Bereitstellung einer wissenschaftlichen Entscheidungshilfe für das Bundesministerium für

Ernährung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz. DEVA-rapport 15. februar 2011.

http://www.seeadlerforschung.de/downloads/DEVA_Projektbericht_Ablenkverhalten.pdf

Gremse, C. & Rieger, S (2012). Ergänzende Untersuchungen zur Tötungswirkung bleifreier Ge-

schosse. Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung (BLE) BMELV – Förderkennzeichen

09HS023. http://www.bmel.de/SharedDocs/Downloads/Landwirtschaft/Wald-Jagd/BLE-

Forschungsbericht-Jagdmunition.pdf?__blob=publicationFile.

Irschik, I., Bauer, F., Sager, M. & Paulsen P. (2013). Copper residues in meat from wild artio-

dactyls hunted with two types of rifle bullets manufactured from copper. Eur J Wildl Res (2013)

59:129–136 DOI 10.1007/s10344-012-0656-9. http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs10344-

012-0656-9#page-1.

Kanstrup N. (2010): EU bør går forrest i kampen mod bly. Dansk Jagtakademi. Artikel 10-01.

http://danskjagtakademi.dk/fileadmin/user_upload/NK/101207_Dansk_Jagtakademi_Artikel_1012-

01_EU_boer_gaa_forrest_i_kampen_mod_bly.pdf.

Kanstrup, N & Knudsen, N.V. (2015) (eds.): Efficacy and other aspects of transition from lead to

non-lead rifle ammunition. Conference Report. Danish Academy of Hunting.

25

Kanstrup, N. & Stenkjær, K. (2015): Skovhagl – er der fortsat grundlag for en særlig forvaltning?

Arbejdsrapport. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Københavns Universitet.

http://forskning.ku.dk/find-en-forsker/?pure=files%2F138856612%2Fskovhagl_IGU.pdf

Knott, J., Gilbert, J., Green, R.E. & Hoccom, D.G. (2009): Comparison of the lethality of lead

and copper bullets in deer control operations to reduce incidental lead poisoning; field trials in Eng-

land and Scotland. Conservations Evidence 6, 71-78.

http://www.conservationevidence.com/individual-study/2301.

Madry, M.M., Kraemer T., Kupper, J., Naegeli, H., Jenny, H., Jenni, L. & Jenny, D (2015).

Excessive lead burden among golden eagles in the Swiss Alps. Environmental Research Letter 10

(2015) 034003.

http://www.researchgate.net/publication/272889187_Excessive_lead_burden_among_golden_eagle

s_in_the_Swiss_Alps

Pain DJ, Cromie RL, Newth J, Brown MJ & Crutcher E (2010): Potential Hazard to Human

Health from Exposure to Fragments of Lead Bullets and Shot in the Tissues of Game Animals.

PLoS ONE 5(4): e10315. doi:10.1371/journal.pone.0010315.

http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0010315.

Paulsen, P., Bauer, F., Sager, M. & Schuhmann-Irschik, I. (2015): Model studies for the release

of metals from embedded rifle bullet fragments during simulated meat storage and food ingestion.

European Journal of Wildlife Research. DOI 10.1007/s10344-0926-4.

Thomas, V. (2012): Lead-Free Hunting Rifle Ammunition: Product Availability, Price, Effective-

ness, and Role in Global Wildlife Conservation. AMBIO DOI 10.1007/s 13280-012-0361-7.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3758820/.

Watson, R.T., Fuller, M., Pokras, M. & Hunt, G. (eds.). Ingestion of Lead from Spent Ammuni-

tion: Implications for Wildlife and Humans. May 2009. The Peregrine Fund.

https://www.peregrinefund.org/subsites/conference-lead/2008PbConf_Proceedings.htm.

Widemo, F. (2015): Residue from ammunition in game meat and offal – best practice in relation to

health and environmental concern. In: Kanstrup, N. & Knudsen, N.V. (eds.): Efficacy and other

aspects of transition from lead to non-lead rifle ammunition. Conference Report. Danish Academy

of Hunting.

Øen, E.O. (2015): Killing efficiency in the Icelandic fin whale hunt 2014. Report to the Directorate

of Fisheries in Iceland, February 19, 2015. Wildlife Management Service Sweden.

http://www.fiskistofa.is/media/utgefid_efni/Oen2015_finwhale_TTDreport_final.pdf

26

11. Bilag.

Bilag 1. Ark til indsamling af data.

Forside:

27

Bagside:

28

Bilag 2. Værdier for statistiske analyser

Test for flugtafstandens afhængighed af kaliber, rådyr (ref. afsnit 6.3). The GLM Procedure.

Materiale Kaliber Flugtafstand LSMEAN LSMEAN Number

Cu 222 5.3846154 1

Cu 223 17.7179487 2

Cu 270 28.0769231 3

Cu 30-06 13.4482759 4

Cu 308 29.3750000 5

Cu 6,5x55 10.6000000 6

Pb 222 15.0000000 7

Pb 223 2.5000000 8

Pb 270 0.0000000 9

Pb 30-06 50.0000000 10

Pb 308 5.0000000 11

Pb 6,5x55 46.0000000 12

Test for effekt af materiale, skudafstand samt interaktionseffekt på flugt afstanden på krondyr (ref.

afsnit 6.4). Den øverste tabel viser testen for skud der er placeret i enten blad, hals eller hoved re-

gion. Den nederste tabel viser tilsvarende test for alle nedlagte krondyr. Der findes inden signifi-

kante effekter af hverken materiale eller skudafstand.

Type 3 Tests of Fixed Effects

Effekt Num DF Den DF F Value Pr > F

Materiale 1 199 0.65 0.4193

Skudafstand 1 199 2.57 0.1108

Skudafstand*mat 1 199 0.16 0.6852

Type 3 Tests of Fixed Effects

Effekt Num DF Den DF F Value Pr > F

Materiale 1 245 1.59 0.2080

Skudafstand 1 245 1.89 0.1708

Skudafstand*mat 1 245 0.07 0.7950

29

Test for effekten af parametrene anslagsenergi, materiale, samt interaktion mellem materiale og

anslagsenergi på flugtafstanden for rådyr og kronhjort (ref. afsnit 6.5). Anslagsenergien er gruppe-

ret i klasser á 500 J ligesom på Figur 9. p<0.05 ville indikere en signifikant effekt af den pågæl-

dende parameter.

Anslagsenergi Materiale Anslagsenergi x materiale

F df p F df p F df p

Krondyr 0.6 4, 228 0.663 1.23 1, 228 0.269 0.35 4, 228 0.841

Rådyr 0.5 4, 60 0.734 1.07 1, 60 0.304 0.6 3, 60 0.615