Bo S

kovh

usChefdirigent: Thomas Dausgaard

Beethoven, K.A. Hartmann og Martinu

08 09 KoncerhusetKlassisk Sæson08 09 KoncerhusetKlassisk Sæson

18. september kl. 20Musikkonservatoriets Koncertsal

Koncerthuset 2008/09 2

TORSDAGSKONCERT Torsdag 18. september 2008 kl. 20Musikkonservatoriets Koncertsal

• DR SymfoniOrkestret

Dirigent: Thomas Dausgaard

Solist: Bo Skovhus, baryton

Koncertmester: Christina Åstrand

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2

Koncerten genudsendes:20. sep. kl. 21 (DR Klassisk)21. sep. kl. 9.30 (DR Klassisk)21. sep. kl. 13 (P2)

Der er introduktion til koncerten med Valdemar Lønsted kl. 19

Ludvig van Beethoven (1770-1827)Egmont, ouverture, op. 84 (1809-10)Varighed: ca. 9’

Karl Amadeus Hartmann (1905-1963)Gesangsszene aus Sodom und Gomohrra (1963). For baryton og orkesterVarighed: ca. 25’

Pause: ca. 20.40

Bohuslav Martinu (1890-1959)Symfoni nr. 1 (1942)ModeratoScherzo. AllegroLargoAllegro non troppo

Varighed: ca. 37’

Torsdagskoncert Program

Redaktion: Line BreuningKorrektur og sangtekster: Magna BlankeTryk: Rek-Art

Design: e-Types A/SForsidefoto: Roland UngerProducent: Katharina RonnefeldProducer: Preben Iwan

Teknik: Lars ChristensenRegissør: Benedicte Balslev

Med 2. verdenskrig in mente skrev Karl Amadeus Hartmannet værk om verdens ende, Gesangsszene aus Sodom undGomorrha. Bo Skovhus fortolker den melankolske libretto, derslutter med ordene: Det er verdens endeligt! Det sørgeligste afalle!

På programmet står endnu et værk, der har 2. verdenskrig iblodet. Det er Martinus 1. Symfoni, der er skrevet i 1942, menskomponisten var i eksil i New York – og det er måske derfor,den har en mere lyrisk og rolig tilgang til livet.

Chefdirigent Thomas Dausgaard står på podiet – og program-met er en del af det program, som DR SymfoniOrkestret ogBo Skovhus åbner Usedomer Musikfestival i Tyskland medlørdag 20. september.

Usedomer MusikfestivalFlere af DRs ensembler spiller en vigtig rolle i UsedomerMusikfestival, der i år sætter fokus på dansk musik. DRSymfoniOrkestret og DR PigeKoret åbner festivalen med BentSørensens Den lille havfrue med Inger Dam-Jensen og GertHening-Jensen som solister.

På programmet står også Gesangsszene aus Sodom undGomorrha, en uropførelse af to værker af Bent Sørensen,Sanctus og Benedictus, der synges af NDRs kor, samt endelig Carl Nielsens 5. Symfoni. DR VokalEnsemblet synger to koncerter, dels en koncert under ledelse af Fredrik Malmberg med et primært dansk repertoire, dels en koncert med Dresdner Kapellsolisten under ledelse af Peter Schreier med Bachs Messe i h-mol.

Åbningskoncerten fra Usedomer Festival kan høres i P2Koncerten søndag 21. september kl. 19.30.

Koncerthuset 2008/09 �

Af Line Breuning DR Markedsføring

Bo Skovhus synger om verdens ende – i København og ved åbningen af Usedomer Musikfestival i Tyskland.

TorsdagskoncertIntroduktion

Koncerthuset 2008/09 �Torsdagskoncert Dirigent Koncerthuset 2008/09 �

Samarbejdet mellem DR SymfoniOrkestret og chefdirigent Thomas Dausgaard går nu ind i sin 5. sæson med en opad-gående formkurve til følge. Både internationalt og nationalt har orkestret fået store roser, når de har optrådt med deres chefdirigent.

Thomas Dausgaards kendetegn er bl.a. blevet den kraftfulde energi, som han formidler til orkestret; og det formulerede Henrik Friis på denne måde i Jyllands-Posten i marts 2008: ”Og så fik vi sandelig også en ordentlig omgang Dausgaard-kul-hydrater i form af Brahms’ 4. Symfoni. Dausgaards Brahms-fortolkning er som kilovis af pasta al dente. Smidighed i lange baner, men med masser af hard core bid og frem for alt drøjde. Dausgaards evner ud i dramatisk instrumentalmusik er i verdensklasse.”

Gennem en række turneer i Europa har orkestret de senere år bidt sig fast som et orkester i den absolut bedste ende af det internationale spektrum. På den seneste turné til bl.a. Østrig og Tyskland blev Dausgaard og orkestret kaldt ”Ein dänisches Dreamteam” – og anmelderne strøede om sig med ord som verdenklasse og elitetrup.

Thomas Dausgaard har sideløbende med arbejdet i København en international karriere, der bl.a omfatter gæstespil verden over – senest med Sidney Symphony, Berlins Radiosymfoniorkester, Baltimore Symfoniorkester og Gewandthaus Orkestret i Leipzig.

Chefdirigent Thomas Dausgaard

Født i Danmark

Af Line Breuning DR Markedsføring

Foto: Per Morten Abrahamsen

Torsdagskoncert Solist

Bo Skovhus er en af de mest berømte barytoner i verden og et af dansk musiklivs største internationale navne. Det er i år 20 år siden, han havde sin sensationelle debut i Wien, og efter-følgende har han haft en verdensomspændende karriere med base i den østrigske hovedstad. I 1997 blev han endda tildelt titlen Kammersänger i Wien. Skovhus’ stemmetype er en såkaldt kavalér-baryton, der bruges i helteroller og til aristokratiske operapartier. Især er Skovhus kendt for sin fremstilling af barytonpartier som Mozarts Don Gio-vanni og Greven i Figaros bryllup, Kurwenal i Tristan og Isolde af Wagner og grev Danilo i Den glade enke.

Bo Skovhus er født i Ikast og blev opdaget som sanger, da han gik i gymnasiet. Han blev uddannet først på Det Jyske Musikkonservatorium og siden på Opera-Akademiet i København. Derefter studerede han videre i New York og i Wien.

Han har medvirket på omkring 50 cd’er og dvd’er, blandt de seneste er en dvd med Figaros bryllup, optaget ved Salzburg Festspillene, en dvd med Tristan og Isolde, optaget på Glyndebourne Operaen, og en cd med den danske senroman-tiker Paul von Klenaus kæmpeværk Die Weise von Liebe und Tod, der er indstillet til årets P2 Pris.

I foråret blev Bo Skovhus tilknyttet Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som adjungeret professor, en udnæv-nelse der betyder, at han jævnligt vil afholde masterclass for de københavnske studerende. Første gang bliver til januar.

Solist Bo Skovhus

Født i Danmark

Af Jens Cornelius Journalist

Foto: Roland Unger

Koncerthuset 2008/09 �

Ludvig van Beethoven (1770-1827)Egmont, ouverture, op. 84 (1809-10)

Man tænker ikke så ofte på Beethoven som teaterkomponist, fordi hans symfonier og sonater fylder så meget i landskabet. Men som de fleste andre komponister i tiden var han involve-ret i mange sceneforestillinger og skrev både opera (Fidelio), ballet (Prometheus) og musik til forskellige teaterstykker.

Temmelig hurtigt blev Beethovens teaterkompositioner revet ud af deres sammenhæng, altså selve skuespillene. Skuespil som Goethes Egmont, Collins Coriolan eller Kotzebues Athens ruiner er glemt for længst, og Beethovens musik til forestillin-gerne lever derfor deres eget liv. Det begyndte faktisk allerede at ske på Beethovens egen tid. Hvad musikken egentlig knyt-ter sig til, er der sjældent nogen, der tænker over.

Goethes skuespil Egmont er et ”tragisk sørgespil”, skrevet i 1787. Den opsætning, Beethoven komponerede musik til, blev dog først sat op i 1810. Det er midt i Beethovens såkaldte ’heroiske’ periode, hvor mange af hans værker drejer sig om en etisk kamp mellem det gode og det onde, mellem lys og mørke. Egmont var en nederlandsk greve fra 1500-tallet, der satte livet til i kampen mod besættelsesmagten Spanien. Hans håbløse kamp mod overmagten fik hans elskede Klärchen (”Liden Klara”) til at tage gift, og Egmont endte selv sine dage med at blive halshugget. Alligevel gør hans heltemod og samvittighed ham til den moralske sejrherre, og for både Beethoven og Goethe var Egmont en af virkelighedens største repræsentan-ter for det gode.

TorsdagskoncertVærker

Torsdagskoncert med Bo SkovhusAf Jens Cornelius Journalist

Ouverturens udvikling følger i grove træk skuespillets ind-hold. Først hører man i et langsomt, truende tempo den span-ske danserytme sarabande, der er et symbol på den spanske guvernør, Egmonts fjende. Et hurtigt hovedafsnit tager over med drama og konflikter, der symboliserer Egmonts hårde kamp. Det truende tema fra introduktionen dukker op i dur for at vise, at Egmont ikke er bange for truslen.

I den efterfølgende bearbejdelse af temaerne ligger der et pulserende akkompagnement for at vise den urolige kamp. Uroen afbrydes af hornene, der som militært magtsymbol griber ind. Alt bliver stille, og en afgørelse synes nær. Den kommer ikke i form af heltens død, men som en strålende fanfare, der hylder eneren – Egmont, den sande helt, der turde ofre alt, hvad han havde.

Karl Amadeus Hartmann (1905-1963)Gesangsszene aus Sodom und Gomohrra (1963)

Navnet Hartmann står herhjemme for dansk guldaldermusik: J.P.E. Hartmann var 1800-tallets danske nationalkomponist, og både hans farfar Johann Ernst Hartmann og hans egen søn Emil Hartmann var betydelige komponister. I udlandet er Hartmann dog som regel lig med en tysk komponist, nemlig Karl Amadeus Hartmann (1905-1963).

Karl Amadeus Hartmanns ry var stærkt i efterkrigstiden, fordi han ikke var kompromitteret af nazismen. I 1933 skrev han et orkesterværk med titlen Miserae som protest mod nazis-men og komponerede derefter stort set ingen nye værker de følgende 12 år. Han gik i indre eksil, forbød opførelser af sine værker og skrev kun til skrivebordsskuffen. Han levede af understøttelse fra sine svigerforældre.

Efter krigen var Hartmann en af de få betydelige tyske komponister, der havde overlevet med æren i behold. Richard Strauss, Carl Orff og Hans Pfitzner havde fået skrammer i lak-ken. Mange andre komponister var flygtet eller slået ihjel. De allierede betroede derfor flere vigtige poster til Hartmann, så

Torsdagskoncert Værker

Som teaterstykke var Egmont et indlæg i tidens lidenskabelige debat om demokratisk frihed og lighed. Beethoven holdt stærkt med de revolutionære kræfter, og Egmont var faktisk politisk teater.

•

det tyske musikliv kunne bygges op igen. Hartmann sørgede bl.a. for, at den moderne musik, der havde været forbudt un-der nazismen, blev opført igen. Han hjalp også en ny genera-tion af unge tyske komponister med at komme til orde. På den måde var Karl Amadeus Hartmann kraftigt medvirkende til, at noget af efterkrigstidens mest nyskabende musik kom fra Tyskland.

Vokalværket med den drabelige titel Gesangsszene aus Sodom und Gomorrha (”Sangscene fra Sodoma og Gomorra“) blev Hartmanns sidste værk. Han skrev det i sit dødsår, 1963. Teksten er et uddrag af skuespillet Sodom et Gomorrhe, skre-vet i begyndelsen af krigen af franskmanden Jean Giraudoux. Hartmann havde planlagt, at den store tyske barytonsanger Dietrich Fischer-Dieskau skulle synge værket, og det blev også ham, der uropførte det i 1964, året efter Hartmanns død.

Sodoma og Gomorra omtales i 1. Mosebog som to byer, der af Gud ødelægges med svovl og ild, fordi indbyggerne lever et syndigt liv. Giraudoux’ tekst er ikke en advarsel mod homo-seksualitet (sodomi), som man gerne mener, at det Gamle Testamente hentyder til, men mod ’åndelig syndighed’ i humanistisk forstand: At mørke kræfter overtager civilisatio-nen, at tekniske fremskridt bliver misbrugt, at menneskelig-heden forurenes. Teksten er absolut sortsynet, og Hartmanns anvendelse af den er ment som advarsel om, at selv efter 2. verdenskrig vil det mest civiliserede samfund til hver en tid kunne udvikle sig i retning af ondskaben.

Stykket begynder med et langt orkesterafsnit på fem-seks mi-nutter, før barytonen sætter ind. På trods af titlen ”Sangscene” er der nærmest tale om recitation i hele værket. Hartmann udsætter ordene i en tekstnær tale-sang, og ofte er solisten uakkompagneret, mens orkestret fungerer som kommentator til de voldsomme linjer.

Orkesterbesætningen er stor og nærmest senromantisk, men tonesproget er dissonerende og når i følgeskab med teksten brutale højder. Stykkets klimaks er det afsnit, hvor Giraudoux lader civilisationen knække på sit højdepunkt og gå under: ”Det er de store rigers onde!” Barytonen ender dramaet alene i mørket med ordene ”Es ist ein Ende der Welt! Das Traurigste von allen!”

Torsdagskoncert Værker

Koncerthuset 2008/09 8

I Danmark spilles Karl Amadeus Hartmanns musik kun sjældent, og denne store og krævende sangscene har aldrig været spillet før herhjemme.

•

Koncerthuset 2008/09 9

Bohuslav Martinu (1890-1959)Symfoni nr. 1 (1942)

Den tjekkiske komponist Bohuslav Martinu er sit lands store internationale navn fra midten af 1900-tallet. Han levede halv-delen af sit liv i udlandet, og i tjekkernes øjne er han vel knapt så national, som han kunne være. Fra midten af 1920’erne og til 2. verdenskrig boede han i Paris. I 1940 flygtede han til USA og var kun hjemme et par få år efter krigen, før han tog tilbage til Amerika. Han levede sine sidste år i Schweiz.

Martinu skrev utroligt mange værker, og i dag placerer de ham som en af de vigtigste neoklassiske komponister. Hans musik har en enkelhed og skarphed og er ofte skrevet i klassiske gen-rer og former. Bl.a. skrev han seks symfonier, syv strygekvar-tetter, 30 operaer og balletter og flere end 20 solokoncerter for bl.a. klaver, violin og cello.

Hans Symfoni nr. 1 er et inspireret værk fra 1942, krigens sorteste tid. Værket har samme baggrund som de mere berømte værker, ungarske Béla Bartók skrev på samme tid. Også han var flygtet fra krigen og befandt sig som Martinu i New York, fremmedgjort og arbejdsløs. Det var dirigenten Sergei Koussevitzky, der samlede begge komponister op ved at bestille nye orkesterværker af dem. Bartók skrev bl.a. sin berømte Koncert for orkester, og Martinu skrev på opfordring fra Koussevitzky sin første symfoni. Det var en genre, Martinu som mange andre komponister havde stor ærefrygt overfor, men bestillingen fra Koussevitzky førte til, at Martinu de følgende tre år skrev fire symfonier til.

Den 1. Symfoni virker umiddelbart som et ukompliceret stykke. Martinu er en mester i at gøre musikken klar og flydende, og han fremhævede symfoniens karakter som over-vejende ”rolig og lyrisk”. Han må have været i tvivl om, hvilke forventninger titlen ”Symfoni” ville vække hos lytteren, for til uropførelsen skrev han en programnote, der nærmer sig ren bekendelseslitteratur:

„Min dybeste overbevisning er den grundlæggende værdighed ved ganske enkle tanker og ting. Selv om de ikke formuleres højttravende og uforståeligt, kan de alligevel være etiske og

TorsdagskoncertVærker

menneskeligt betydelige. Muligvis dvæler jeg ved helt hver-dagsagtige emner og handlinger, som alle og enhver, ikke kun store ånder, er bekendte med. De kan alligevel rumme dyb meningsfuldhed for en menneskehed, der ville finde verden bleg og ligegyldig uden dem. Disse ting kan måske ligefrem få os bedre gennem livet og hjælpe os til at nå de højeste tankegange.“

1. sats indledes med en mystisk skiften mellem dur og mol, der bliver en gennemgående idé i musikken. Derefter følger satsen det klassiske mønster for en symfonisk førstesats. Undervejs citerer Martinu en af de mest berømte tjekkiske melodier, Skt. Wenzel-hymnen. 2. sats er meget rask, og sidstesatsen er en rondo over tjekkiske folkemelodier, næsten haydnsk i sin ånd. Men det er den 3. sats, der med en langspunden og sørgmodig melodi afslører den melankolske klangbund for de øvrige livskraftige satser.

Torsdagskoncert Værker

Koncerthuset 2008/09 10

18.9. / 20.00 TorsdagskoncerT med bo skovHusdirekte fra Musikkonservatoriets Koncertsal. Beethoven: Egmont ouverture. Karl Amadeus Hart-mann: Sangscene fra Sodom und Gomorra. Martinu: Symfoni nr. 1. Bo Skovhus, baryton. DR Symfo-niOrkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard.

19.9. / 20.00 golden days og P2 Prisen 2008- direkte fra Koncerthuset, Studie 2. Gershwin: Sange. Stravinskij: Apollon Musagete. Varese: Of-frandes. Weill. Sange. Kari Postma, sopran. Christian Hjelm, vokal. DR UnderholdningsOrkestret. Dirigent: Stamatia Karampini. Aftenens vært Mette Greiffenberg uddeler P2 Prisen i 2008 i bl.a. kategorierne Årets danske Orkesterudgivelse og Årets danske Kammermusikudgivelse.

20.9. / 19.00 rusalka - oPera aF dvoráki en optagelse fra Haus für Mozart, Salzburg 17. august med bl.a. Piotr Beczala, Camilla Nylund, Alan Held og Birgit Remmert. Wiens Statsoperaens Kor. Cleveland Orkestret. Dirigent: Franz Welser-Möst.

21.9. / 19.30 dr symFoniorkesTreT På usedomer FesTivalKoncert fra i går på nordtyske ø Usedom. Bent Sørensen: Den lille havfrue. Karl Amadeus Hartmann: Sangscene fra Sodom und Gomorra. Carl Nielsen: Symfoni nr. 5. Inger Dam-Jensen, sopran. Bo Skovhus, baryton. Gert Henning-Jensen, tenor. DR PigeKoret og SymfoniOrkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard.

22.9. / 19.30 scHuberT Fra rHeingau FesTivalen.Trio Es-dur, Trio B-dur,. Frank Peter Zimmermann, violin. Heinrich Schiff, cello. Christian Zacharias, klaver. (Kurhaus Wiesbaden 29.august).

23.9. / 19.30 suPerduo i sønderborgSunleif Rasmussen: Prelude to an orchestra (uropf.). Brahms: Dobbeltkoncert. Sibelius: Symfoni nr. 5. Vilde Frang, violin. Andreas Brantelid, cello. Sønderjyllands Symfoniorkester. Dirigent: Vladimir Ziva. (Alsion 18. september).

24.9. / 19.30 salzburg FesTsPilleneSchubert: Strygekvartet G-dur, D887. Janácek: En forsvundens dagbog. Michael Schade, tenor. Michaela Selinger, mezzosopran. Markus Hinterhäuser, klaver. (Mozarteum 2. august).

18.9. - 24.9. 2008

Torsdagskoncertannoncer_sept.indd 3 13/08/08 9:11:33

Koncerthuset 2008/09 12TorsdagskoncertSangtekster

Das ist der schönste Spielbeginn, den die Zuschauer je erlebt haben! Der Vorhang hebt sich, und vor ihren Augen steht der Oberste der Erzengel. Sie sollen ihr Glück rasch auskosten, es wird nicht lange währen. Und das Schauspiel, das dann folgt, wird vielleicht grauenvoll sein! Man sagt, dass Sodom und Gomorrha mitsamt ihrer Herrschaft bis nach Indien hin und die Macht ihres Handels und ihres Geistes über die Welt zunichte werden sollen! Das ist nicht das Schlimmste! Und darum geht es auch gar nicht! Andere Reiche sind zunichte geworden und ebenso unverhofft! Wir alle haben Reiche stürzen sehen, und gerade die festesten und gerade diejenigen, die am raschesten wuchsen und deren Dauer am sichersten verbürgt schien. Reiche, die eine Zierde dieser Erde und ihrer Geschöpfe waren! Auf dem Höhepunkt der Erfindungskraft und des Talents standen sie mitten im Rausche des Lebensgenusses und der Welteroberung. Ihr Heer war kraftvoll und jung, die Vorratsspeicher waren gefüllt; in den Theatern drängten sich die Besucher; in den Färbereien entdeckte man das Geheimnis, das reine Purpurrot und das makelloseste Weiß herzustellen; in den Bergwerken fand man Diamanten und in den Zellen Atome. Man zauberte Sinfonien aus der Luft und Gesundheit aus dem Meere. Tausend Systeme wurden ausgeklügelt, um die Fußgänger von den Gefahren der Straße zu schützen; man hatte Mittel gegen die Kälte, gegen die Nacht und gegen die Hässlichkeit; Bündnisse sicherten die Menschen gegen den Krieg; alle Gifte und Drogen

Dette er begyndelsen på det mest storslåede stykke, som tilskuere nogensinde har overværet! Tæppet går op, og foran publikum står den øverste blandt ærkeenglene. De skal hurtigt nyde deres lykke i fulde drag; den vil ikke vare længe. Og det skuespil, som så følger, vil måske være grufuldt! Man siger, at Sodoma og Gomorra samt deres herredømme, som når til Indien, og deres mægtige handel og deres åndelige magt over verden, vil blive tilintetgjort! Det er ikke det værste! Og det handler det slet ikke om! Andre riger er tilintetgjort og lige så uformodet! Vi har alle set riger gå til grunde, ja, netop de stærkeste og netop de, som voksede hurtigst, og hvis bestandighed syntes sikrest garanteret. Riger som var en pryd for denne jord og dens skabninger! Talent og evnen til opfindelser befandt sig på et højdepunkt; de stod midt i en rus af livsnydelse og verdenserobning. Deres hær var ung og stærk; forrådskamrene fyldt; i teatrene flokkedes publikum; i farverierne opdagede man hemmeligheden for at kunne fremstille rent purpurrødt og mageløst hvidt; i bjergværkerne fandt man diamanter og i celler atomer. Man tryllede symfonier ud af luften og sundhed op fra havet. Tusind systemer blev udtænkt for at beskytte fodgængerne mod gadens farer; man havde midler mod kulde, mod natten og mod alt væmmeligt; alliancer sikrede menneskene mod krig; alle gifte og alle stoffer blev taget til hjælp

Karl Amadeus Hartmann: Gesangsszene Tekst: Fra Sodom et Gomorrhe af Jean Giraudoux Dansk oversættelse efter tysk: Magna Blanke

Koncerthuset 2008/09 1�TorsdagskoncertSangtekster

for at bekæmpe skadelige insekter og sygdomme fremkaldt af druer. Haglskader blev forudsagt ved videnskabelige love, og deres virkning ophævet.

Og så, pludselig, opstår i løbet af et par timer et onde, som angriber det sundeste og lykkeligste af alle legemer! De store rigers onde! Det dødelige onde! Og guldet er der og hober sig op i bankerne, men hver øre, hver skilling mister sin værdi. Der er okser, køer og får;men menneskene sulter. Nu vælter alt og alle ind over riget: kryb, ærkefjenden og Guds kravSelv der hvorfra man troede det forvist for evigt, løfter ondet sit hoved: Man kan se ulven i storbyen og lusen på milliardærens isse. Og i denne storm og dette bølgeslag, i denne krigenes krig, består kun bankerot, skændsel, et barns af sult forvrængede ansigt, et skrig fra en vanvittig – og døden.

I al fuglesang har en grufuld tone sneget sig ind, kun én, men det er alle oktavers dybeste tone – dødens tone. Og svalerne flyver højt, fordi jorden nu kun er et kadaver, og alt, som har vinger, flyver bort fra dens nærhed. Og bækkene er klare, kilderne spejlklare, men jeg har smagt vandet: Det er syndflodens vand.

(Talt): Og solen brænder, men jeg har med min hånd prøvet dens varme: Det er sydende beg. Og fra svalens strube vil en ubønhørlig torden bryde løs. Og ud af et snit i den harpiksholdige ceder vil verdensundergangens tårer rinde.

Det er verdens endeligt! Det sørgeligste af alle!

waren aufgeboten, um die Krankheiten der Reben und schädliche Insekte zu bekämpfen. Hagelschlag wurde durch wissenschaftliche Gesetze im voraus berechnet und seine Wirkung aufgehoben.

Und da, mit einem Male, erhebt sich binnen ein paar Stunden ein Übel und befällt den gesündesten und glücklichsten aller Körper! Das Übel der großen Reiche! Das tödliche Übel! Und nun ist das Gold da und häuft sich in den Banken, aber selbst Heller und Sou verlieren ihren Wert. Ochsen sind da, Kühe und Schafe; aber die Menschen leiden Hunger. Alles bricht nun plötzlich über das Reich herein; von der Raupe bis zum Erbfeind und den Pfandbriefen Gottes. Sogar da, wo man es für alle Zeiten verbannt glaubte, erhebt das Übel sein Haupt: man sieht den Wolf mitten in der Großstadt und die Laus auf der Glatze des Milliardärs. Und in dem Sturm und Wogenprall, in diesem Krieg aller Kriege, bleibt nichts als Bankerott und Schande, das vor Hunger verzerrte Gesicht eines Kindes, der Schrei einer Wahnsinnigen und der Tod.

In jedes Vogellied hat ein grauenhafter Ton sich eingeschlichen, ein einziger nur, doch der tiefste Ton aller Oktaven – der des Todes. Und die Schwalben steigen hoch, weil die Erde heut ein Kadaver ist und alles, was Flügel hat, aus ihrer Nähe flieht. Und die Bäche sind klar und spiegelklar die Quellen, aber ich habe das Wasser gekostet: es ist das Wasser der Sintflut.

(Gesprochen): Und die Sonne brennt, aber ich habe ihre Wärme mit der Hand geprüft: es ist siedenes Pech. Und aus der Kehle der Schwalbe wird der Donner des Unerbittlichen losbrechen. Und aus dem Einschnitt der harzigen Zeder werden die Tränen des Weltuntergangs rinnen.

Es ist ein Ende der Welt! Das Traurigste von allen!

Torsdagskoncert Orkesterliste

Koncerthuset 2008/09 1�

DR SymfoniOrkestret1.violinChristina Åstrand, 1. koncertmester Johannes Søe Hansen, 1. koncertmesterSoo-Jin Hong , 1. koncert-mesterJan Rohard Anders Fog-Nielsen Steen Bach-Vilhelmsen Ilia Bilet Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Jacobsen Tine Rudloff Tue Lautrup Ulrike Joanna Dumpert Camilla Nobusawa Sophia Bæk

2.violinStaffan Rejle Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Els Grond Julie Meile Jacob Soelberg Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Sabine Bretschneider Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Luciano di Renzo Vibeke Larsen

BratschClaus Myrup Dmitri Golovanov

Gunnar Lychou Per Nørby Hansen Flemming Lave Ulla Knudsen Carina Andersson Michail Dolgin Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard

Cello Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Olof Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison

Kontrabas Michal Stadnicki Joël González (orlov) Henrik Schou Kristensen Michael Dabelsteen Ditlev Damkjær Gerrit Hamacher Mads Lundahl Kristensen Jan Mathiasson

Fløjte Ulla Miilmann Jørgensen Toke Lund Christiansen Mikael Beier Jens Boje Hansen

Obo Max Artved Ulrich Ortmann Gert Herzberg

Klarinet Jørgen Jensen

Klaus Tönshoff Søren Elbo

Fagot Audun Halvorsen Jens Tofte-Hansen Dorte Bennike Aksel Kaae Trige

Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Thorbjørn Gram Leif Lind Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz

Trompet Michael Frank Møller Christer Nilsson Karl Husum

BasunJesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Thomas Dahlkvist

Tuba Karl Johan Elf

PaukeRené Mathiesen Christian Utke Schiøler

SlagtøjGert Sørensen Tom Nybye

HarpeCaitríona Yeats

Piano/orgelPer Salo

Vores rejser er som skabt til samvær og glæde!

OperarejserKoncertrejserBalletrejser

Katalogrejser med bus, fl y og skib.

Ring efter katalogeller fi n din rejse på

www.riisrejser

Specialrejser for foreninger og fi rmaer. Vi er

6 specialrejsekonsulenter, der glæder os tiljeres henvenselse

www.riisrejser.dkLemvig: Vestergade 18,1 · 7620 Lemvig · Tlf. 96 64 00 46Lyngby: Lyngby Hovedgade 47,1 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 45 28 02 80

148 5x210 sort-hvid annonce indd 1 21/08/08 11:18:27

www.dr.dk/koncerthusetDR Musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: rso-rk@dr.dk

MusikchefLeif Lønsmann

Orkesterchef Ole Bækhøj

ChefdirigentThomas Dausgaard

ÆresdirigentHerbert Blomstedt

DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og Dagny Gad Andresens FondNordea Danmark