20
AKTIVITETSKATALOG BOBLER Du kan i kataloget blive klogere på: • Hvilke fede aktiviteter som findes i kategorien bobler • Hvordan du tilmelder dig og dine spejdere til aktiviteterne • Hvilke aktiviteter der passer til din eller dine spejderes aldersgruppe • Praktiske informationer om de enkelte aktiviteter Version 1 12. marts 2012

Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Aktiviteter på Spejdernes Lejr

Citation preview

Page 1: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

AKTIVITETSKATALOG

BOBLER

Du kan i kataloget blive klogere på:• Hvilke fede aktiviteter som findes i kategorien bobler

• Hvordan du tilmelder dig og dine spejdere til aktiviteterne

• Hvilke aktiviteter der passer til din eller dine spejderes aldersgruppe

• Praktiske informationer om de enkelte aktiviteter

Version 112. marts 2012

Page 2: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 2

Boble hvad for noget?En boble er en stor aktivitet. Den har 1.000 eller flere delta-gere i faste modulperioder på 3 timer. Alle i boblen arbejder med samme aktivitet, men måske med variation. Hvis der var en ”bål boble”, så kunne nogle arbejde med at ”lære at tænde bål”, andre med ”bål og kemi” og nogle tredje med ”moderne brandbekæmpelse”. Vi har også bobler hvor alle 1.000 eller 2.000 skal lave præcis det samme. Enkelte bobler er dobbeltbobler, som betyder at de faktisk dækker 2 perioder. I skal altså deltage i samme boble både formiddag og eftermiddag.Alle lejrdeltagerne som ligger sammen med deres gruppe kan deltage i boblerne. Besøgende og flexlejrdeltagerne henvises til de frie aktiviteter.

Vi udvikler os, vi mødes og vi forandrer verdenVi tror, vi kan skabe en intens oplevelse med vores bobler. Sammen kan I opleve en del af vores fællesskab, møde nye venner, udvikle jer selv og hinanden. Og for nogle af bobler-ne bestemt også være med til at få en forståelse for, hvordan vi sammen kan forandre verden. Netop disse områder er lejrens tema, og vi har tilstræbt i vores planlægning at de 3 temaer er godt dækket ind.

Boblende fakta En boble varer i en periode på 3 timer i et fastlagt tidsrum. Formiddagsperioden starter kl. 9:00 og slutter kl. 12:00, mens eftermiddagsperioden starter kl. 13:00 og slutter kl. 16:00. Det er ikke meningen, at I skal nå at deltage i 2 bobler på en dag, men umuligt er det ikke. En dobbeltboble varer fra kl. 9:00 til kl. 16:00 med en indlagt pause på en time. På en dobbeltboble skal I selv sørge for madpakker, med mindre andet er anført i beskrivelsen.Boblerne har åbent fra søndag eftermiddag til lørdag for-middag. Dog ikke torsdag, hvor der er Kvartersdag. Her er boblerne på lejren lukket ned. Enkelte bobler vil have åbent

allerede søndag formiddag, idet de er en dobbeltboble som optager både formiddags og eftermiddagsperioden.For de bobler hvor der er behov for bustransport, gælder det, at enten starter aktiviteten kl. 9.00 med bustransport inden eller også skal man møde ved busholdepladserne kl. 9:00. I tilfælde hvor aktiviteten starter senere pga. bustran-sport, vil aktiviteten vare tilsvarende længere.

Alle fuldtidsdeltagerne på Spejdernes Lejr 2012 har mulig-hed for at deltage i 5 boble-perioder. Deltager I mindre end fuldtid, kan I, når tilmeldingssystemet for bobler åbner, se hvor mange perioder I har mulighed for at deltage i.Vi vil åbne for perioderne for de enkelte bobler løbende. Det kan betyde at en enkelt boble i en uge kan se fuldt opta-get ud i alle perioder, og den næste uge kan vi have åbnet boblen i flere perioder. Det gør vi, fordi vi hellere vil have bobler helt fyldt op end flere halvtomme bobler, vi tror, at jeres oplevelse bliver bedre på den måde.

Lige før lejrenInden lejren vil I modtage et informationsbrev fra de enkelte bobler om hvordan I skal forholde jer. Det kunne omhandle bustransport, ting der skal medbringes og alle andre særlige forhold der gør sig gældende for den enkelte boble.

Boblemaskinen køre stadigI skrivende stund har vi rigtig mange bobler på plads, som I nu kan læse om i dette katalog. Vi har nogle flere bobler i støbeskeen som endnu ikke er helt faldet på plads. Nogle af dem falder måske slet ikke på plads, så derfor har vi endnu ikke skrevet dem ind i kataloget. Det betyder, at vi vil lave opdateringer til dette katalog. I kan på forsiden læse ver-sionsnummer på kataloget, og hvilken dato det er udgivet. Vi vil sandsynligvis opdatere kataloget, inden vi åbner for tilmeldingen, samt en eller 2 gange efterfølgende. Af bobler,

Velkommen til BoblekatalogetKære leder og patrulje

I sidder nu med boblekataloget i hånden. Her kan I læse om de bobler der udbydes på Spejdernes Lejr 2012. Boblerne er de aktiviteter, som I i ro og mag kan planlægge jeres deltagelse i, inden lejren. Boblerne tilmelder I jer til medio maj, hvor bobletilmeldingerne lukker og fastfryses. Hold øje med Spejdernes Lejr 2012 hjemmesiden for at se præcist, hvornår tilmeldingen åbner.

Forside fotograf: Ole Mortensen

Page 3: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 3

der er i støbeskeen kan nævnes Voksenboblen. En boble kun for voksne, med aktiviteter, som blandt andet kan handle om udvikling som spejderleder.

Deltag også i de frie aktiviteterHvad skal vi så lave resten af tiden spørger I måske om nu? I har jo allerede regnet ud at 5 bobler langtfra kan udfylde hele ugen med aktivitet. Vi tilbyder også frie aktiviteter. De er alt det som boblerne ikke er. Det kan være aktiviteter med 5 deltagere eller 8.000 deltagere. De har åbent om formiddagen, om eftermiddag, om aftenen og om natten.

De færreste af dem kræver tilmelding forud for lejren eller i det hele taget. Det er de aktiviteter I kan deltage spontant i, dem der skaber den store fleksibilitet for aktivitetsdeltagelse på Spejdernes Lejr 2012.Fra medio maj vil I på hjemmesiden kunne finde oversigter over, hvilke frie aktiviteter der udbydes. Har I lyst til at lave en fri aktivitet på Spejdernes Lejr 2012, vil vi bede dig give besked til [email protected].

Vi glæder os til at møde jer i boblerne på Spejdernes Lejr 2012.

Med spejderhilsenHovedudvalget for Aktiviteter

Tilmelding til boblerne Når I skal ind og tilmelde jer skal I være opmærksomme på, at nogle bobler er delt op i delbobler, og at andre bobler bruger to bobleklip.

BobleklipAlle der deltager med sin gruppe hele lejren får fem bobleklip. Deltager man ikke på hele lejren, vil der være oplyst i tilmel-dingssystemet, hvor mange man har.Man bruger sine bobleklip ved at tilmelde sig boblerne. En boble bruger et klip. Og en dobbeltboble bruger to. Ved hver beskrivelse af boblerne står der hvor mange bobleklip de bruger. Grunden til at der skal bruges to bobleklip til en dob-beltboble, er at den går over to perioder. Når man har brugt alle sine bobleklip, kan man ikke tilmelde sig flere bobler.

DelboblerNogle bobler er delt op i delbobler. Og I skal, når I tilmelder jer boblen, vælge hvilken delboble I vil tilmelde jer. Man kan ikke på boblen skifte mellem delboblerne.

TransportNogle bobler ligger langt væk fra lejren, fx i Struer og Thors-minde. Og her er det nødvendigt at bruge lejrens busser til at transportere jer derud. Når I tilmelder jer til en boble med transport, vil I ikke kunne tilmelde jer til andre bobler den dag, selvom de ikke kræver transport. På denne måde for-hindrer vi at nogle patruljer ikke kan møde op på en boble, fordi de sidder fast i trafikken eller ikke lige nåede bussen, og dermed ikke spilder et bobleklip.

Tilmelding i patruljerNår I tilmelder jer boblerne, skal I tilmelde jer i patrulje-vis, bortset fra voksenboblen. Dette skal gøres, fordi der arbejdes i patruljer i alle bobler, bortset fra boblen for voksne lejrdeltagere. Man vil således ikke kunne deltage i enkeltmandspatruljer, og på nogle bobler vil små patrul-jer blive slået sammen med andre små patruljer.

Leder per spejderFor de mindste skal der følge en leder med. Tilmeldings-systemet vil sørge for dette. Man vil således ikke kunne tilmelde sine spejdere i aldersgruppen 6 – 10 år uden at sende et vist antal ledere med. Mange af boblerne kræver at der følger 1 leder med per 10 spejdere i aldersgrup-perne 6 – 10 år og 10 – 12 år. Dem der ikke gør, vil oplyse det når man tilmelder sig.

TilmeldingssystemetTilmeldingssystemet til boblerne er endnu ikke tilgænge-ligt på hjemmesiden. Den præcise dato for hvornår der bliver åbnet for tilmeldingen, vil blive annonceret på lej-rens hjemmeside. Når tilmeldingssystemet åbner skal I vælge hvilke bobler I ønsker at deltage i og hvornår.Boblerne er først til mølle, så I er sikret boblen på det givne tidspunkt når I har tilmeldt jer. Til at starte med, har I ikke mulighed for at tilmelde jer i alle perioderne på en boble, da nye perioder vil blive åbnet for tilmelding, når de forrige perioder er ved at være fyldt op. Det er ikke muligt at tilføje eller ændre i sin tilmelding, efter at tilmeldingssystemet er lukket, heller ikke på lej-ren.

Page 4: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 4

Bobleklip 1

Transport Nej

Aldersgrupper6 – 10 år10 – 12 år12 – 16 år

Aktivitetsperioder Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Formiddag Kvarters dagEftermiddag

Center CenterKan I huske en god centerlejr med gode aktiviteter og oplevelser? Nu har I chancen for at genopleve lidt af den stemning, når Center Center laver centerlejr på tre timer.

Center Center byder på traditionelle spejderaktiviteter, hvor hænder, krop og hjerne bliver aktiveret. Der er udfordringer for alle aldre inden for håndværk, madlavning, løb og leg. Alle aktiviteter er samlet på et torv, hvor alle kan gå frit rundt for at finde en aktivitet, der passer. I får fri mulighed for at vælge, og hvis I trænger til et hvil, så har Center Center et loungeom-råde, hvor I kan tage en pause, inden I prøver et nyt tilbud.

Center Center arrangeres af nogle af landets spejdercentre, som hver især har en række aktiviteter på deres centerpro-gram, som de byder ind med. Vi vil sammen give spejderne en følelse af at være på centerlejr i tre timer, hvor I får en dosis af traditionelle og low-tech spejderaktiviteter.

Fotograf: Anders Kongsted

Page 5: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 5

Fotograf: Anders Kongsted

Bobleklip 1

Transport Ja

Aldersgrupper10 – 12 år12 – 16 år16 – 25 årOver 25 år

Aktivitetsperioder Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Formiddag Kvarters dagEftermiddag

//ExperimentOverrask borgerne i Holstebro

2.000 spejdere går sammen om at lave kæmpemæssig flashmob i centrum af Holstebro by. En flashmob kan se ud på mange forskellige måder, men en ting er sikkert - det vil overraske folk i byen, når 2.000 mennesker pludselig ændrer bybilledet. Dem, der deltager i //Experiment, vil få mange underfundige oplevelser og opleve et særligt fællesskab, når vi sammen indtager Holstebro by.

Alle vil opleve fællesskabet, når vi sammen gennemfører et såkaldt mp3 eksperiment. Alle får en miniradio, hvorfra der kommer instruktioner til forskellige lege, udfordringer og opgaver. Ideen til det hele kommer fra en flashmob-gruppe i New York, der kalder sig Improv Everywhere. De har sammen lavet en række store flashmobs i gaderne i New York.

Den ide danner grundlag for en anderledes og kreativ spejderaktivitet, der helt sikkert vil give alle en fed oplevelse i et par timer i centrum af Holstebro. Hvis du er blevet nysgerrig, kan du se mere her – http://improveverywhere.com/

//Eksperiment bliver en stor oplevelse, som sent bliver glemt. Hverken af jer eller Holstebro. Vi ses. Teamet bag //Experiment glæder sig til at se jer!

//Eksperiment på Spejdernes Lejr 2012 arrangeres af Eclipse

Praktisk informationDeltagere under 15 år forventes fulgt af en leder per 10 deltagere.

Page 6: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 6

Bobleklip 1-2

Transport Nej

Aldersgrupper10 – 12 år, kun om tirsdagen, bruger 1 bobleklip12 – 16 år, mandag, tirsdag, onsdag og fredag, bruger 2 bobleklip og er en dobbeltboble

Aktivitetsperioder Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Formiddag 12-16år 10-12år 12-16år Kvarters dag

12-16årEftermiddag 10-12år

Epic AdventureraceEn hel dags episk ræs…

Har du hørt om ’adventurespejd’? Er I klar i patruljen til en virkelig udfordring? Kan I bruge jeres kreative evner i en fart og stadig samarbejde om komplekse opgaver? Så skal I helt sikkert med til Epic Adventurerace.

Der er noget for enhver smag af opgaver, og selv en hardcore adventure spejder vil blive udfordret.

I kommer højt op i luften, når I skal kravle, løbe og springe rundt i skoven i skarp konkurrence med jeres modstandere. Jeres hjerner skal lægges i blød på en hurtig facon, når I kaster jer ind i kaosløbet, hvor I skal løse flest mulige opgaver med få materialer. I kommer også ud for at vende og dreje jeres kort, når I deltager i et orienteringsløb, inden turen går til den vilde forhind-ringsbane med traditionelle forhindringer og spøjse nye påfund undervejs.

Lyder det stadig som noget for jer? Så tilmeld jer før naboen! I deltager i patruljer af 5-8 personer – mindre patruljer vil blive slået sammen med andre.

Epic Adventurerace på Spejdernes Lejr 2012 arrangeres af Debra

MedbringGode sko, madpakke, vand og kompas

Page 7: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 7

Bobleklip 1

Transport Nej

Aldersgrupper(se under hver enkelt delboble)

Aktivitetsperioder Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Formiddag Kvarters dagEftermiddag

Erhvervsudfordringer fra HolstebroBæredygtighed, friluftsliv, leg og bevægelse: Erhvervsudfordringer fra Holstebro

Skal du med på skattejagt på lossepladsen, teste din krop, eller vil du være med til at bygge modeller af nye faciliteter i skoven eller parken? Måske skal I være med i konkurrencen om at vinde en shelter, eller vil I arbejde sammen med Arla Foods (Holstebro Mejeri), der blandt andet spørger om, hvad man kan bruge smørbakker til?

Holstebros virksomheder har deres egen boble på Spejdernes Lejr 2012. Her vil I kunne prøve lidt af hvert – fra diskussio-ner om fremtidens naturskoler, grønne områder og sundhed, til at bruge hammer og sav, og arbejde sammen om at løse forskellige opgaver.

Delboble: Fremtidens naturskoleVær med til at skabe nye ideer til oplevelser i naturen, så den bliver mere attraktiv for dem, som endnu ikke har opdaget, hvor fantastisk den kan være. Hvordan skal en naturskole se ud for at tiltrække alle jeres kammerater?

I skal på aktiviteten afprøve nogle af Naturskolens aktiviteter. Og selv komme med ideer og muligheder, som I enten kan bygge i modeller, eller afprøve i naturen. Det er Naturstyrelsen, Midtjylland, som inviterer indenfor. Aldersgrupper: 10 - 12 år 12 – 16 år 16 – 25 år

Delboble: Arlas smørbakkerHvordan kan man på en god måde genbruge de mange smørbakker? Kan de bruges til andet end at opbevare smør? Må-ske har I en god ide, og måske kan I hjælpe med at designe, hvordan fremtidens bakker skal se ud? I kan også være med til at bygge en stor ko ud af brugt emballage. Det hele foregår i tæt samarbejde med Arla Foods i Holstebro. Aldersgrupper: 6 – 10 år 10 – 12 år 12 – 16 år 16 – 25 år

Page 8: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 8

Erhvervsudfordringer fra Holstebro (2)

Delboble: Fremtidens grønne områderIndretning af grønne områder i byerne - brug jeres fantasi til at være med til at finde ud af, hvordan fremtidens grønne områder skal indgå i de danske byer, i samarbejde med Kaj Bech, murer- og entreprenørfirma, som har virksomhed i Hol-stebro. Sammen kan I lægge planer for fremtidens parker, åer, søer og hvad I ellers kan finde på. Aldersgrupper:10 – 12 år12 – 16 år16 – 25 år

Delboble: Sundhed og bevægelse Prøv din krop af med bevægelse og kost. Der bliver små tests, træning og målinger. Den anden del af denne aktivitet handler om jeres oplevelser med sundhedssystemet – I får her mulighed for at påvirke hvordan det skal være at gå til læge i fremtiden. Det er det kommende akuthus i Holstebro der vil teste jer. Aldersgrupper: 6 – 10 år 10 – 12 år 12 – 16 år 16 – 25 år

Delboble: BevægelseBevægelse er nøgleordet. Bliv udfordret med bevægelsesøvelser. Og få muligheden for selv at bygge jeres egen motorik-bane, som jeres venner skal udfordres på. Via University College udbyder uddannelser indenfor pædagogik, fysioterapi og meget andet, så I kommer i kløerne på de nyeste og dygtigste inden for faget. Aldersgrupper: 6 – 10 år 10 – 12 år 12 – 16 år 16 – 25 år

Delboble: Hvad bliver vores affald til?Hvordan genbruger man egentlig affald? Hjælp til med at sortere affaldet sammen med Nordvestjysk Renovationsselskab(NVR), som også vil arrangere skattejagt mellem de mange spændende ting. Aldersgrupper6 - 8 år

Page 9: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 9

Erhvervsudfordringer fra Holstebro (3)

Delboble: EnergyCamp I - Sjov og kreativ energiEksperter vil sammen med Vestforsyning på en sjov og underholdende måde lære jer omkring energi og miljø, og ikke mindst hvordan man kan spare på energiforbruget. Der vil være konkurrencer og til sidst skal I være med til at digte en sang sammen med en af vores eksperter. I kommer også til at være kreative og blive udfordret i at omsætte jeres viden omkring energi og miljø til et kunstværk med overskriften ”Energikunst”. Tegningerne bliver udstillet, og sidst på lejren kåres den bedste. Aldersgrupper: 6 – 10 år

Delboble: EnergyCamp II - Byg og mærk energienSammen med Vestforsyning får I chancen for at lære en masse spændende om energi, og hvad der skal til for at producere og omsætte energi. Ja, I skal faktisk også selv i gang med at producere energi ved at bruge kroppen. Og så kommer I selv til at bygge en energiproducerende enhed, som kan producere energi ved hjælp af solceller, vind eller noget helt tredje. I vil også få nyttig viden med jer hjem omkring el-sikkerhed! Aldersgrupper: 10 – 12 år 12 – 16 år 16 – 25 år

Delboble: Byg i en verden af træ IKom på oplevelse i en træverden, hvor I kan gøre brug af jeres håndværksmæssige kundskaber. Der vil på aktivitetspladsen blive opbygget opbevaringskasser og lejrstole. Opbevaringskasser og lejrstole der laves færdige på workshoppen, er jeres egne, og kan tages med derfra. VTI Vinderup Træindustri A/S og Gunnars Glas A/S tømrer og snedker vil hjælpe jer på vej. Aldresgrupper: 6 – 10 år10 – 12 år

Delboble: Byg i en verden af træ IIKom på oplevelse i en træverden, hvor I kan gøre brug af jeres håndværksmæssige kundskaber. Der vil på aktivitetspladsen blive bygget sheltere. I bygger så langt I kan komme på denne boble og den næste patrulje vil så tage over efter jer. I skal således øve jer i at tænke fremad, og gøre det så let som muligt for de næste at tage arbejdet op. VTI Vinderup Træindustri A/S og Gunnars Glas A/S tømrer og snedker vil stille deres viden til rådighed.

I slutningen af lejren vil shelterne ved lodtrækning blive give væk til nogle af de hold, som har været med til at bygge dem. (De spejdere, der vinder en shelter, skal for egen regning fragte shelteren væk fra lejrpladsen). Aldersgrupper: 12 – 16 år 16 – 25 år

Page 10: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 10

Bobleklip 1

Transport Nej

Aldersgrupper6 - 10 år10 - 12 år12 – 16 år

Aktivitetsperioder Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Formiddag Kvarters dagEftermiddag

ForsøgsstationenSlip din indre forsker løs. Tag på forsøgsstationen.

Her får I chancen for at undersøge og afprøve alle mulige spændende og sjove eksperimenter. Forsøgsstationen giver jer mulighed for at optage film fra luften og affyre kraftige vandraketter. Hvor mange forskellige måder kan I komme i tanke om at tænde et bål? Og hvordan laver man lige is på en varm sommerdag - kun udstyret med en Trangia? Forsøgsstatio-nen stiller spørgsmålene og giver mange svar.

Denne boble er opdelt i tre hovedområder, som man frit kan bevæge sig imellem:

Naturens fænomenerI lærer, hvordan naturen bliver påvirket af os, og hvordan der sker ændringer i naturen. Det skal vi se igennem forsøg og eksperimenter. I skal selv være med til at undersøge, hvordan et vandløbs udformning påvirker hastigheden, og hvordan vandet flytter rundt på det omkringliggende landskab.

Energi og miljøHer bygger vi forskellige installationer, som enten laver strøm, varme eller sparer på energien. Der skal blandt andet byg-ges mini-vindmøller og vandafkølere, men også etableres en vandraket med kurs mod månen og laves is i en trangia. I bliver med garanti klogere på, hvad energi er, og hvad der kræves for at skaffe energi.

Viden og diskussionHvordan bevarer jorden bedst sine ressourcer? Hvordan skal vi i fremtiden skaffe energi nok, hvis vi samtidig forbruger den mængde, som vi gør i dag? En vindmølle producerer ren strøm, men den er væsentligt dyrere end atomkraft, som så er farligere. Find ud, hvad der er op og ned, og hvad I selv mener om fremtidens energiproblemer.

Page 11: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 11

MadtropperneBliv en bedre lejrkok!

Imponer alle med de sejeste madder, en overdådig forret, den vildeste gryderet og den lækreste dessert. Hos Madtrop-perne kan I lave hele rådyr til gryderetter. I kan plukke og smage urter, I aldrig har hørt om, og kaste jer over et halvt ton friske jordbær. Lær at filetere en fisk og lave verdens bedste kartoffelmos.

Vi starter dagen i køkkenet. Her møder I jeres vejleder, som skal være sammen med jer resten af dagen. Efter en god køk-kensnak og lidt snacks går turen til den store markedsplads. Her bliver I mødt af bønder, fiskehandlere og jægere med et væld af forskellige grøntsager, frugter, pålæg, fisk og skaldyr.

På markedspladsen og i den kæmpe urtehave skal I hente råvarer til dagens frokost og aftenens tre retters bålmenu. I grovkøkkenerne ordnes grøntsager og herefter er det tilbage til bålkøkkenet, hvor alle får hver deres opgaver i forhold til madlavningen. Til frokost sætter kun jeres opfindsomhed grænser for de madder der skal laves. Midt på dagen holder vi siesta og derefter skal aftenens tre- retters bålmenu klargøres. Dagen afsluttes med fællesmåltidet og dokumentation af de fantastiske retter I har lavet. Opskrifter og billeder fra dagen, bliver samlet i Madtroppernes lejrkogebog. I løbet af dagen lærer du om de fem grundsmage, tilberedningsmetoder, råvarer samt køkkentricks og tips til, hvordan du bliver en sejere kok.

MedbringGryder i forskellige størrelser, 1-2 pander, kartoffelskræller, knive, bestik, tallerkner, glas, kande, skærebrædder, sigte.

Praktisk informationAktiviteten er en dobbeltboble, som fortsætter frem til kl. 19, med to timers pause mellem kl. 12 og 14. Spejderne får både frokost og aftensmad på aktiviteten.

Bobleklip 2

Transport Nej

Aldersgrupper10 - 12 år12 – 16 år

Aktivitetsperioder (Dobbeltboble) 2 timers pause mellem 12-14, boblen løber indtil kl. 19

Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag LørdagFormiddag Kvarters

dagEftermiddag

Page 12: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 12

MobilSpejdGlem alt du vidste om at deltage på spejderløb! MobilSpejd er den mest moderne og innovative spejderaktivitet netop nu. Kortet er smidt væk, og alt fra opgaver til point afvikles ved hjælp af din egen mobiltelefon.Vil du prøve hvordan et spejderløb flyttes ind i den digitale tidsalder alt imens du konkurrerer mod op til 500 andre hold? Der er to måder at deltage på: Mobil Adventure Oplevelse: Distance: 5-8 kmMobil Adventure Oplevelse er en hyggelig rundtur på Spejdernes Lejr 2012 lejrpladsen, hvor der gives et indblik i, hvordan mobiltelefonen kan anvendes i moderne spejderarbejde. Oplevelsen er egnet for aldersgrupperne 6 - 10 år og 10 – 12 år, hvor man skal tage sin leder med. Mobil Adventure Challenge: Distance: Op til 21 kmMobil Adventure Challange er konkurrencen, hvor I måles på tid, samt færdigheder, imens I præsenteres for moderne spej-derløb i tre klasser (12 – 16 år, 16 – 25 år og 25+). Løbesko er en fordel. Tilmeld jer det hæsblæsende race, grib jeres mobiler og giv den max gas i jagten på point. Har I hvad der skal til, for at blive 2012 lejrens bedste MobilSpejd hold?

MobilSpejd på Spejdernes Lejr 2012 arrangeres af Solaris

Medbring Kameratelefon med dataforbindelse, som har installeret et program til at scanne 2D-stregkoderkoder med. Samt praktisk tøj til højt aktivitetsniveau, særligt til Mobil Adventure Challenge.

Bobleklip 1

Transport Nej

Aldersgrupper6 - 10 år10 - 12 år12 – 16 år16 – 25 årOver 25 år

Aktivitetsperioder Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Formiddag Kvarters dagEftermiddag

Page 13: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 13

RidderprøvenBestå 6 prøver og bliv ridder

I har chancen for at blive slået til riddere, hvis I bliver fundet værdige. Eventyrridderne slår deres telte op ved Spejdernes Lejr, og inviterer alle, der har modet og hjertet til at blive riddere til at komme nærmere. Men det er ikke alle, der er gode nok til at blive riddere - kun de bedste kan blive slået til riddere.

For at bevise, at I har det, der skal til, skal I igennem seks svære prøver for at bevise, at I besidder mod, styrke, visdom og tapperhed. Består I de seks prøver, skal I kæmpe i den store kamparena i det endelige opgør.

De seks prøver handler om at bruge hjertet, visdom, styrke, våben, udholdenhed og evnen til samarbejde. I skal blandt andet vise ridderlighed over for en meget trist elverprinsesse ved at opmuntre hende og udfordre en troldmand i gåder og gætværk.

I får også brug for al jeres styrke, når dele af katapulter og tunge kister skal flyttes rundt på borgen. På samme måde skal I vise jeres evner med våben i hænderne, og når I bagefter skal bevæge jer hurtigt rundt i rustninger, så kan der blive brug for al jeres ridderlige udholdenhed. Hvis I består alle seks prøver, venter et stort og blodigt ridderslag, hvor enhver må kæmpe for sit liv mellem venner og fjender. Det er den endelige test for, om man til sidst kan kalde sig ridder af Spejdernes Lejr.

Bobleklip 1

Transport Nej

Fotograf: Jakob Vibe

Aldersgrupper6 - 10 år

Aktivitetsperioder Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Formiddag Kvarters dagEftermiddag

Page 14: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 14

Spejd efter FrihedHvordan er det at leve uden frihed?

”Spejd efter Frihed” sætter kikkerten til øjet og søger efter friheden. Hvordan ville det være i Danmark, hvis vi var min-dre frie? Verden er langtfra perfekt, og mange steder er de ikke i nærheden af den frihed, som vi har i Danmark. Hvordan reagerer I, hvis den frihed bliver taget fra jer? Hvordan skal vi forstå det arabiske forår, og hvad skal der til, før mennesker gør oprør?

”Spejd efter Frihed” er navnet på en bobleaktivitet, som lærer jer noget om jer selv under pres. Hvordan indordner I jer under en strengere ledelse, end I er vant til? Hvilke ting er de vigtigste elementer af frihed for jer? Hvad kunne I godt undvære?

Vi lover en fed oplevelse, hvor I dagen igennem oplever et miljø, som ligger langt fra jeres hverdag. Måske er I vant til en diktatorisk leder, som kræver opvasken taget på en sur facon. Vi lover, at der ikke er nogen opvask her, men en meget begrænset frihed gør, at I måske vil begynde at savne jeres opvaskebalje og lidt sure leder.

I får brug for alle jeres spejderfærdigheder for at klare jer godt igennem dagens opgaver, hvor I helt sikkert får et nyt syn på, hvad det vil sige at være fri - og have sin egen personlige frihed. Spejd efter Frihed på Spejdernes Lejr 2012 arrangeres af Zaxsez

Praktisk informationAktiviteten vil foregå i patruljer med 4-8 spejdere, og mindre patruljer kan blive slået sammen.

Bobleklip 2

Transport Nej

Aldersgrupper10 - 12 år12 – 16 år16 – 25 årOver 25 år

Aktivitetsperioder (Dobbeltboble) Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Formiddag Kvarters dagEftermiddag

Page 15: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 15

The MomentEr I klar til at gå efter guldet?

OL-guldvindere, ninja-fiskere eller stjernekokke kan godt pakke sammen. De klarer sig aldrig igennem ”The Moment”. En af de vildeste aktiviteter på Spejdernes Lejr 2012, bliver ”The Moment”. En vanvittig aktivitet igennem tre forskellige verdner.

I skal være klar til at prøve kræfter med de vildeste aktiviteter. Klar på at lade jer udfordre, når I skal gå efter perfektion for at sikre jer guldet.

Intet mindre end det perfekte, kan føre til sejren i ”The Moment”. Og det er nu, at I skal vise, at I har, hvad der kræves for at gøre det perfekte. Hvis man vil være nummer et, må man give sig alt hvad man har, for at klare sig igennem ”The Moment”.

Dediker tre timer af lejren til at vise, at I virkelig er de bedste, og få en spejderoplevelse ud over det sædvanlige. I vil blive sendt igennem tre forskellige verdener og jeres spejderfærdigheder vil blive sat på alvorlig prøve. I kan ikke forberede jer. I må komme med jeres bedste bud - og satse på, at I har, hvad der skal til at klare jer igennem jeres moment.

Praktisk informationLedere kun tilladt som tilskuere.

Bobleklip 1

Transport Nej

Aldersgrupper12 – 16 år16 – 25 årOver 25 år

Aktivitetsperioder Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Formiddag Kvarters dagEftermiddag

Page 16: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 16

The NationGør jeres landsby til magtens centrum

Tag del i udviklingen af et storslået samfund. Her er plads til og brug for mennesker af enhver støbning og kaliber. The Na-tion er et spil om kamp, produktion og handel. Hjælp jeres landsby til at blive regionens største og vigtigste metropol.

Her er udfordringer af enhver art. Om det er at stille sig i første række, når der skal kastes med melbolde mod jeres modstandere. Være den fødte krejler. Den store kunstner. Et geni med hænderne. Eller bare sprængfyldt med gode ideer. Så er der plads til jer i The Nation. For i The Nation er der brug for folk af enhver art, og I kan skifte mellem opgaverne som det passer jer og jeres landsby bedst.

Er I klar på et spil i en størrelsesorden I aldrig har set før? Er I parat til, sammen med jeres landsby, at dyste mod hund-redvis af andre patruljer i en legendarisk kamp om magten? Så skal I bruge dagen på The Nation!

Praktisk informationMedbring selv en madpakke, og vær opmærksom på, at I kan blive både beskidte og våde.Ledere kun tilladt som tilskuere.

Bobleklip 2

Transport Nej

Fotograf: Anders Kongsted

Aldersgrupper12 – 16 år

Aktivitetsperioder (Dobbeltboble) Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Formiddag Kvarters dagEftermiddag

Page 17: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 17

Fotograf: Anders Kongsted

Vandaktiviteter ved StruerGenerel praktisk informationVed Struer får I mulighed for at prøve lidt af hvert, som har med vand og sejlads at gøre. Kanoer, joller, kajakker, både og storskibe ligger klar til afgang, og det kræver ingen viden om sejlads i forvejen - alt vil blive forklaret og gennemgået, inden I sejler nogen steder.

Da så mange spejdere som muligt skal ha’ mulighed for at komme ud og sejle, så må lederne blive i land.

Bemærk: Der er begrænset antal pladser i de forskellige både, så deltagerne kan blive blandet lidt rundt for at få det til at gå op. Se de enkelte aktiviteter for antal sejlere per fartøj.

SikkerhedDer udleveres godkendte redningsveste til alle, som skal ud og sejle. Erfarne sejlere sørger for god og sikker sejlads. Lad jeres mobiltelefoner og andet elektronisk blive hjemme, så I ikke risikerer, at det bliver vådt. Vi har ikke mulighed for at opbevare det for jer. Vind- og vandtæt jakke, badetøj, skiftetøj i en vandtæt pose, solcreme. Det er en god ide at lade vandrestøvlerne blive på lejren, fordi de ikke er glade for saltvand, og vores både er heller ikke så glade for dem.

Vi er sikre på, at I får en fantastisk dag i Struer: Kom til os - giv fortøjningerne los

Bobleklip 1

Transport Ja

Aldersgrupper(Se under hver delboble)

AktivitetsperioderSøndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Formiddag Kvarters dagEftermiddag

Page 18: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 18

Vandaktiviteter ved Struer (2)Delboble: Vandaktiviteter ved kysten i StruerVil I opleve aktiviteter ved vand, med vand og i vand, så er denne aktivitet lige noget for jer. De kreative kan gå på jagt ef-ter muslingeskaller, sten til stentrolde og lave tangbilleder, mens de naturinteresserede kan kaste sig over at fange krabber. Det er også her, at I bliver lidt klogere på vandmænd, søstjerner, sandorme og en masse fisk.

Aldersgruppe:6 - 8 år8- 10 år

Delboble: Sejl i kano og optimistjollerHar I lyst til at prøve med en optimistjolle eller en kano? Det kræver ingen erfaring med at sejle, blot modet til at prøve noget nyt. I sejler 1-2 i optimistjollerne, og parvis i kanoerne.

Aldersgruppe:10 - 12 år

Delboble: Patruljefartøj - ta’ patruljen med ud at sejleVi tilbyder sejlads i en jolle, hvor 4-6 spejdere sammen med en instruktør får en stor sejloplevelse. Under sejladsen får I indblik i de enkelte besætningsmedlemmers opgaver ombord, og I får mulighed for at styre båden. Vil du prøve kræfter med andet end rafter, så kom til os.

Aldersgruppe:12 - 16 år

Delboble: Sejlads i storskibe - hele patruljen ombord?Vi tilbyder sejlads på et storskib, hvor 6-12 spejdere sammen med en skipper og bedstemand får chancen for at opleve Venø Bugt. Under sejladsen får I et indblik i de færdigheder, der er nødvendige for besætningen for at klare opgaverne ombord. I er med til at arbejde med sejlene, navigere og styre båden.

Aldersgrupper:10 – 12 år12 – 16 år16 – 25 år

Delboble: Høj pagajføring i havkajakDet kræver ingen forudsætninger for at tilmelde sig, nybegyndere er velkomne. Vi tilbyder en grundig instruktion til kajak, så I nemt kan komme ind og ud af kajakkerne, lave selvredninger, og naturligvis sejle kajakken. Hvis I er vilde med at boltre jer i vandet, så er havkajak lige noget for jer. Vi lover høj pagajføring og en spændende adventurespejd aktivitet, som ud-fordrer både balance og koordination.

Aldersgruppe:10 – 12 år12 – 16 år

Page 19: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 19

Vandaktiviteter - ThorsmindeGenerel praktisk informationVandaktiviteterne ved Thorsminde byder på en række andre aktiviteter. Her kan I være med at til at bygge store tømmer-flåder. Tag et smut til Baywatch og lur på strandløver. Thorsminde fiskeauktion lokker også med friske fisk, som I selv kan tilberede og ikke mindst kan I finde et badeland, hvis I trænger til en afslappende dag lidt væk fra lejren.

Bobleklip 1

Transport Ja

Delboble: Tag til BaywatchDrøm dig et kort øjeblik til Baywatch, stranden i Californien. Musikken spiller og gæsterne spiller beachvolley og ba-der. Sådan cirka bliver det på stranden. En juicebar sørger for, at I får nok at drikke, mens vi byder jer på stangtennis, krabbefodbold og beachvolley. I kan posere som strandløver og badenymfer, kaste jer over badedyrene eller udfordre andre i forskellige konkurrencer. Der vil være bygget omklædningsfaciliteter, og området er under opsyn af livreddere, dog ikke dem fra Baywatch-serien. Medbring: Badetøj, håndklæde og solcreme Aldersgrupper: 12 – 16 år 16 – 25 år

Delboble: Friske fisk fra Vesterhavet Lige mellem Vesterhavet og Nissum Fjord ligger Thorsminde fiskeauktion. Her skal vi rense og tilberede friskfangede fisk. I kommer med til fiskeauktion, vælger jeres egen fisk, renser fisken og forbereder den over bålet. I kan ryge, koge eller grille den. Samtidig får I også muligheden for at opleve Thorsminde by med hav og fjord, havn og museum. Medbring: Tallerken, bestik, samt dolk til at rense fisken. Aldersgrupper:6 – 10 år10 – 12 år12 – 16 år

Aldersgrupper(Se under hver delboble)

AktivitetsperioderSøndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Formiddag Kvarters dagEftermiddag

Page 20: Boblekatalog Spejdernes Lejr2012

Aktivitetskatalog - Bobler | 20

Vandaktiviteter - Thorsminde (2)Delboble: Sjov på kysten ved VesterhavetNu kan både den kreative og den naturinteresserede spejder godt begynde at glæde sig. De kreative kan jagte mus-lingeskaller, sten til stentrolde og lave tangbilleder, og de naturinteresserede kan fange krabber og finde rejer. I kan også lære mere om søstjerner og sandorme. Vi ser på fisk i et stort kar, og hiver ålerusen i land, når vi går en tur langs Vesterhavet. Da aktiviteten foregår ved vandet/fjorden må spejderne gerne medbringe badetøj. Aldersgrupper:6 - 8 år8 - 10 år

Delboble: Badeland – ro på eller fuld fart Tag en slapper i et vandland med vandrutsjebaner og vipper og en duft af gamle skibe. Snup nogle afslappende timer væk fra lejren eller tag udfordringen op og svøm dig igennem forhindringsbanen. Her sætter fantasien grænsen. Medbring: Badetøj, håndklæde, solcreme, en opbevaringspose til dit tøj. Lederen skal medbringe en taske til værdi-genstande, som kan blive låst inde i en sikkerhedsboks. Aldersgrupper: 10 – 12 år

Delboble: Kæmpe tømmerflådeVær med til at bygge et hav af tømmerflåder. Alle patruljer bygger en tømmerflåde, som derefter sættes sammen til en kæmpemæssig tømmerflåde. Medbring praktisk tøj og badetøj. For dem der har lyst, vil der være mulighed for at overnatte på tømmerflåden, som en del af de frie aktiviteter. Aldersgrupper: 10 - 12 år12 - 16 år16 - 25 år

Delboble: Naturen i virkelighedenOmrådet omkring Thorsminde har en meget speciel natur. Vi går en hyggelig vandretur på en af de mange naturstier, som området byder på, og ser såvel lokalhistoriske seværdigheder som naturens mere eller mindre vilde dyr og plan-teliv. Der vil undervejs blive fortalt om fugle og fauna, samt små anekdoter fra livet ved kysten.Medbring Gummistøvler, praktisk tøj efter vejrforholdene, solcreme og en flaske med vand

Aldersgrupper: 6 – 10 år10 - 12 år