Boliggarantibeviset

Trygheden er vigtig, når man vil prøve noget nyt.

Læs side 4

Din service – dit valg

Med Boligkontorets servicekon-cept udbygger vi arbejdet med nærvær og lokal tilpasning.

Leder side 2

Budget 2008

Se forslaget til Boligkontoret Danmarks budget 2008.

Læs side 5-7

fortsættes på side 3

Nr. 82 Maj 2007

- En god senioraftale er en fordel for alle parter. Vi be-

stræber os derfor på, at alle ældre medarbejdere får en god afvikling af deres jobliv, siger Boligkontoret Danmarks administrerende direk-tør, Michael Demsitz, der i den se-neste tid har udformet individuelle arbejdsforløb i samarbejde med flere af Boligkontorets seniorer.

- De ældre medarbejdere har en erfaring og en lang række gode kompetencer, som vi ikke vil miste. Ved at reducere den arbejdsbelast-ning, de har i det daglige, kan vi og vores medlemmer fortsætte med at drage nytte af den historik og personlige kontakt, som er blevet bygget op gennem årene. Samtidig får den enkelte medarbejder mulig-

hed for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet – og ikke mindst til kollegerne – mens de gradvist vænner sig til det nye liv, siger Michael Demsitz.

Længere liv og højere livskvalitetI takt med at levealderen stiger, bli-ver der generelt stillet større krav til det liv, man lever i den tredje

Det behøver ikke at være enten-ellerMed individuelt tilpassede seniorordninger bevarer Boligkontorets ansatte tilknytningen til arbejdslivet og kollegerne, mens de trapper ned på jobbet.

Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

Mange flere af de ældre kolleger burde benytte sig af seniorpolitikken, mener Ole Therkildsen, der selv har haft stor glæde af en gradvis nedtrapning af arbejdet over flere år.

BoDanmarknyt

Nr. 82 maj 2007

Udgives af:

Boligkontoret Danmark

Lundsgade 9

2100 København Ø

Redaktion:

Michael Demsitz ansv.

Anders Juel Hansen

Mette Kramshøj Flinker

Redaktionen afsluttet 17. april

Udsendes til:

Organisationsbestyrelsesmedlemmer,

afdelingsbestyrelsesmedlemmer

og suppleanter i Boligkontoret Danmarks

medlemskreds. Alle

ansatte i Boligkontoret Danmark

samt ejendomsfunktionærer i

medlemskredsen

Oplag 2.250

Alment andelsselskab

Lundsgade 9

2100 København Ø

Tlf.: 35 44 80 80

Fax. 35 44 80 01

boligkontoret@bdk.dk

www.boligkontoret.dk

Din service – dit valg

Boligkontoret Danmarks

administrerende direktør,

Michael Demsitz

2 BoDanmarknyt∙nr. 82

I Boligkontoret synes vi, at sam-arbejdet med vores medlemmer

fungerer bedst, når udgangspunktet er partnerskaber frem for køb-mandsskaber. Det har været admini-strationsudvalgets og bestyrelsens udgangspunkt, da vi i år drøftede en revision af Boligkontorets service-koncept.

Vi er en organisation, der lever af at servicere beboere, organisationsbe-styrelser, afdelingsbestyrelser, ud-valg og eksterne kunder som f.eks. kommuner. Derfor er det vigtigt for os at skabe en god balance mellem det, man som samarbejdspartner har af forventninger, og det man ønsker at betale. Pris og kvalitet skal følges ad.

Igennem årene har der været stor opbakning til de såkaldte enhedspri-ser. Alle betaler lige meget, og den solidariske tanke er, at alle medlem-mer over tid får lige mange ”meter” service. Det er bare ikke altid, at dagligdagen ser sådan ud. Der kan være stor forskel på, hvor meget de enkelte medlemmer og deres respektive afdelinger forventer. Og forståelsen for, at der også skal være tid og plads til at lade sideman-den komme til, er ikke altid til stede, når vi er ude i marken. Det giver et stigende pres på vores ydelser, specielt mængden af dem. Enten må medarbejderne løbe hur-tigere, eller bemandingen opnorme-res. Begge løsninger giver proble-mer, og derfor må vi finde en vej ud, så administrationsbidraget ikke vokser ind i himlen, eller vi får svært ved at holde på medarbejderne. I Boligkontorets ledelse er der forstå-else for, at samfundet udvikler sig mere og mere til et forbrugersam-fund, og at denne udvikling smitter af på boligarbejdet. Ikke at mange ønsker at betale mere, men flere har ytret ønske om et mere fleksi-belt servicevalg. Det skal vi kunne

rumme uden at give køb på vores solidariske model.

Vi vil derfor sætte ord på, hvordan vores medlemmer vil have det. Med Din service – dit valg vil vi afstem-me forventningerne hos medlem-merne og sikre, at vi fortsat har gode arbejdsbetingelser for vores medarbejdere. Det er ikke en ny mo-del vi introducerer, men en naturlig fortsættelse af vores nuværende koncept. Boligafdelingernes ønsker til den service, vi leverer og måden den skal leveres på, vil vi skrive ind i en aftale. Så ved alle parter, hvad vi hver især kan forvente, og hvilke mål vi sammen vil sætte for et fortsat succesfuldt samarbejde.

Vi udbygger altså arbejdet med nærvær og lokal tilpasning af vores ydelser. Men prisen bliver den samme. For Din service – dit valg opererer fortsat som en solidarisk model, hvor der ikke direkte måles i kvantitet.

Til medlemmer der måtte ønske det, bliver der mulighed for en større fleksibilitet i administrationsaftalen og prisen. En mere købmandspræget model, hvor aftalen i stor udstræk-ning handler om kvantiteten af de ydelser man ønsker.

Din service – dit valg bliver nu præ-senteret på de kommende lokalråds-møder og herefter skal den behand-les på repræsentantskabsmødet i juni. Går alt vel, vil introduktionen ske løbende fra efteråret 2007.

Af Michael Demsitz, administrerende direktør, Boligkontoret Danmark

BoDanmarknyt∙nr. 82 �

Fortsat fra forsiden...

alder. Med tiden bliver det nødven-digt for alle at skrue ned for blus-set, men behovet for at bibeholde et forholdsvis højt aktivitetsniveau i en høj alder er stigende. Dette er en udvikling, som arbejdsmarkedet må følge med i.- Som en moderne arbejdsplads må vi tænke mennesket som helhed og dermed medvirke til at få flere dele af tilværelsen til at hænge sammen, siger Michael Demsitz. – Der skal derfor være mulighed for at trappe ned på arbejdet, så der bli-ver gjort plads til andre aktiviteter, familieliv, børnebørn osv. Samtidig lever vi stadig i en tid, hvor – i hvert fald de ældre generationer – identifi-cerer sig meget med deres arbejde.

Det er derfor også vigtigt at blive ved med at skabe rum for den del af den enkeltes liv. I stedet for bare at hive stikket ud og lukke ned for en hel verden, kan vi som arbejdsplads tilpasse os til en situation, hvor identiteten og det netværk, man er en del af, bevares.

Fokus på individuelle ønskerOg at senioraftalen netop er en til-pasning, der sker efter den enkeltes ønsker, er en pointe.– For at være et reelt tilbud til med-arbejderen skal stillingen formes individuelt, siger Michael Demsitz. – Idet man skaber ”rummet” for stil-lingen, skal man sørge for at gøre fleksibelt, hvordan dette rum skal indrettes. Det handler meget om hele tiden at tænke i den retning – stillingerne opstår jo ikke af sig selv, men er noget vi skaber, når vi kigger aktivt på den samlede situa-tion og samtidig har den enkelte medarbejders ønsker i baghovedet.

En senioraftale kan derfor rumme mange forskellige ordninger. Nogle vælger at arbejde på nedsat tid – enten ved at afkorte arbejdsda-gene eller holde en eller to ekstra fridage om ugen. Andre foretrækker længere ferier og udvidede mulighe-der for orlov. Andre igen ønsker at ændre på selve arbejdsopgavernes indhold og trappe ned på graden af ansvar.Det er den enkelte medarbejder selv, der ved, hvilke ændringer der skal til, for at lysten og evnen til et par ekstra år på arbejdsmarkedet bevares.

Nedtrapning – trin for trinDe konkrete eksempler på senior-ordninger for boligkontorets medar-bejdere illustrerer netop forskellig-heden – og ikke mindst muligheden for at ændre på ordningen undervejs i takt med nedtrapningen.

I 2003 fik Ole Therkildsen på Afde-lingskontoret Sakskøbing stor glæde af en seniorordning med ændrede arbejdsopgaver, da han af helbreds-mæssige årsager ønskede at stoppe som forretningsfører. - Det er med stolthed, at både min kone og jeg vidt og bredt kan fortælle om seniorordningen. Den form for personalepolitik findes ikke i mange virksomheder, og den vækker beundring. Ordningen var i første omgang på fuld tid, men fort-satte fra januar 2006 som en deltids-ordning. Fra januar 2007 vikarierede jeg som sagsbehandler, indtil jeg for nylig endelig valgte at takke af og lukke døren til en periode i mit liv, fortæller Ole, som dog alligevel har ladet døren stå lidt på klem. - I en periode vil jeg fortsat have tilknytning til Boligkontoret, dels ved oplæring af den nye forvaltningskon-sulent, dels ved at foretage flyttesyn på nogle kommunale boliger.

Stadig med hvor det sner Også inspektørerne i Boligkontoret har grebet muligheden for at få en mere glidende overgang mellem

arbejdslivet og efterlønnen. Sidste år begyndte Frede Petersen på Afde-lingskontoret Allerød at overveje muligheden for en senioraftale – og pr. 1. juli i år bliver det til virkelig-hed.- Jeg kunne ikke fortsætte på fuld tid med aftenmøderne osv. – men jeg havde på den anden side heller ikke lyst til at gå fra fulde omdrejninger og ned til nul. Så da der opstod en mulighed for at ansætte en ”halv mand” på vores kontor, slog jeg til, fortæller Frede. – Med de færre arbejdstimer glæder jeg mig til at kunne gå i gang med at opbygge det fritidsliv, som om nogle år fra nu bliver det, der fylder mest.

På Afdelingskontoret Fyn er inspek-tør Leif Madsen også parat til at tage det første skridt ind i et nyt liv, hvor arbejdet vil fylde lidt mindre, end det har gjort i det næsten kvarte århundrede, han har været ansat i Boligkontoret Danmark.

– Det er godt at kende datoen for sit arbejdsophør i god tid, så man kan indstille sig på det mentalt, siger Ole Ther-kildsen, der gik på efterløn den 30. marts.

Frede Petersen, inspektør på Afdelingskontoret Allerød.

Leif Madsen, inspektør på Afdelingskontoret Fyn.

- Efter 21 år med fuld inspektør-funktion er det blevet tid til at skrue ned for tempoet. Vi har ordnet det på den måde, at jeg fra den 1. okto-ber 2007 går ned til at have ansvaret for to organisationer, hvilket bety-der, at jeg går fra de 850 boliger, som jeg har nu, til godt 300 boliger. På den måde vil jeg arbejde mindre, men fortsætte det personlige sam-arbejde med de organisations- og afdelingsbestyrelser, som jeg efter de mange år på stedet har lært rigtig godt at kende.Med sine 62 år glæder Leif sig til at få mere tid til blandt andet huset, sommerhuset, rejser og lange løbe-ture. - Det er dejligt, at der nu også bliver plads til andet. Men jeg har altid væ-ret glad for mit arbejde, og det ville være svært at stoppe helt lige nu. Derfor er jeg rigtig glad for, at det kan lade sig gøre på den her måde. Så er jeg stadig med hvor det sner!

Boliggarantibeviset er kommet for at blive. Det, der i 2001

startede som en forsøgsordning i en række udvalgte boligselskaber, er i dag en permanent service, der kan tilbydes til alle landets almene lejere, hvis ordningen vedtages i den enkelte boligorganisation.

Og der er flere og flere, der vælger at få udstedt et boliggarantibevis. Mange er nemlig glade for at kunne sikre sig noget at vende tilbage til, hvis kæresten, det nye job eller livet i sommerhuset ikke levede op til forventningerne.

- Det er trygheden, der er vigtig, siger Elisabeth Bækmark, der i 2004 købte et boliggarantibevis, inden hun sagde sin lejlighed op og flyttede sammen med Palle i deres fælles, nyindkøbte hus. Hun havde på det tidspunkt boet i sit rækkehus i Lillerød Boligforening i næsten 10 år.– Selvom vi var oppe i årene, da vi besluttede os for at flytte sammen, syntes vi alligevel, at det var en god idé med boliggarantien. Det handler nok meget om at gå med livrem og seler – og om at ikke at have følel-sen af at have kastet alt fra sit gamle liv overbord. Inderst inde regnede jeg jo egentlig ikke med at få behov

4 BoDanmarknyt∙nr. 82

for at bruge det, og det fik jeg heller ikke.

Øverst på ventelistenElisabeth havde ikke hørt om bolig-garantiordningen, før hun stod på afdelingskontoret i Allerød for at opsige sin lejlighed. Da hun dér blev tilbudt at få udstedt et boliggaranti-bevis, synes hun med det samme, at det var en god idé.

– Man vil jo nødig ende bagerst i boligkøen, fordi man gerne vil prøve noget nyt. For nogle år siden drømte jeg om at flytte til Grønland for at undervise og male, og det ville jeg helt sikkert have ført ud i livet, hvis jeg dengang havde haft muligheden for at komme øverst på ventelisten, når jeg kom hjem. Det er jo ikke al-tid ens drømme lige passer med reg-lerne omkring fremleje. På den måde giver garantiordningen større frihed til at tage nogle chancer i livet. Jeg kender flere par, der betaler husleje til to boliger, selvom de bor sammen i den ene. Nogle har levet på den måde i 14 år. Med boliggarantien kan man både spare den ene husleje og samtidig være med til at stille en bolig til rådighed for en ny lejer.

Giv kærligheden en chanceElisabeth og Palles historie viser, at

ordningen ikke kun henvender sig til unge mennesker, der står over for at skulle bo sammen med en anden for første gang. Boliggarantibeviset rart at have ved hånden, ligegyldigt hvor gammel man er, og uanset hvad år-sag er, til at man flytter fra sin bolig. Det vigtigste er at man kan føle sig tryg, mener Elisabeth.

– Jeg kommer jo selv fra en tid, hvor man helst skulle være gift for at få en bolig. Så store skridt behøver de unge mennesker heldigvis ikke at tage i dag. Jeg synes, det er sundt at have muligheden for at prøve nogle ting af, inden man binder sig, og ”kærestebeviset” er med til at gøre den proces endnu nemmere.

Boliggarantibeviset er kommet for at bliveDer er mange, der deler Elisabeths begejstring for boliggarantiordnin-gen, hvilket også er blevet klart i lø-bet af ordningens prøvetid. Forsøgs-ordningen udløb i efteråret 2006, gav beboerne hos syv af Boligkonto-ret Danmarks medlemmer mulighe-den for at være par på prøve. Pr. 1. april har man fjernet ordet ”forsøg” i ordningen, og det vil være op til de enkelte boligforeninger, om den skal vedtages, og hvordan reglerne skal udformes.

Det er trygheden der er vigtigAlle boligorganisationer i Danmark får nu mulighed for at tilbyde lejerne et boliggarantibevis.

Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

Boliggarantibeviset -giverfraflytterefortrins- rettilenledigbolig,hvis deønskeratflyttetilbage tilafdelingen. -ergyldigtitreårfra fraflytningsdatoen.

-brugesifølgeregler,der fastsættesafden enkelteboligorganisation.

De fleste år er administrations-honoraret steget med 1-2%. Til

2008 foreslås en stigning, der er lidt højere, men som i virkeligheden bare er et udtryk for, hvor meget lønningerne stiger. Og de udgør trods alt ¾ af de samlede udgifter. I det følgende forklares hvorfor.

Honoraret til Boligkontoret Danmark består som bekendt af:

et bruttohonorar som alle medlemmer betaler (samme beløb pr. lejemålsenhed)

tillægsydelser som opkræves hos de boligafdelinger, der bruger Boligkontorets ydelser mere eller mindre end de an- dre (f.eks. forbrugsregnskaber eller vaskerier)

rabatter til: •Store boligorganisationer •Store afdelinger •Boligorganisationer med egen inspektør

BoDanmarknyt∙nr 82 5

Bruttohonoraret er som nævnt de sidste 10 år blot steget med ca. 2% om året, mens lønningerne er steget med 3-4 % om året. Det kunne lade sig gøre, fordi der samtidig har væ-ret en god vækst i antal administre-rede boliger. Antallet af lejemålsen-heder vil således i den samme 10-års periode fra 1999 til 2008 stige fra 17.800 enheder til 22.300 enheder – en vækst på 25%.

Det er selvfølgelig godt for fælles-skabet, at foreningen bliver større. Væksten er både udnyttet til at få flere centrale stabsfunktioner, der kan støtte op om det decentrale sy-stem, og så altså til at holde honora-ret for administrationen nede.

Arbejdsmarkedet er som bekendt meget presset for tiden. Der er kamp om den gode, stabile arbejdskraft. Vi gør i Boligkontoret meget for at holde på vores gode medarbejdere. Vi fokuserer på personalepleje, fast-holdelse og karriereudvikling. Og så skal lønningerne også være

tilpas konkurrencedygtige, så med-arbejderne ikke bare kan hoppe ud på gaden og snuppe et tilsvarende job med 5.000 kr. eller mere ekstra i lønningsposen hver måned. Med dyre annoncer og stort tidsforbrug til rekruttering og oplæring af nye i jobbene til følge.

Ledelsen er opmærksom på, at med-arbejderne vurderer deres arbejds-plads på andet end lønnen, men man kan jo ikke betale de daglige fornødenheder med lidt kortere arbejdstid eller høj selvstændighed i arbejdet.På den baggrund har bestyrelsen valgt at budgettet skulle laves, så lønstigningerne udmøntes i et tilsva-rende højere honorar.

Prisblad for 2008Udover prisreguleringen er der i prisbladet for 2008 indarbejdet følgende:

En generel aftrapning af ra- batterne til store medlemmer

Forslag til Boligkontorets budget for 2008

Af økonomidirektør Bent Gail

En fremskrivning på �,65 % af bruttohonoraret og tillægsydelserne i forhold til 2007

Udgifter Indtægter

og store afdelinger. Aftrapnin- gen sker over 5 år, og pen- gene skal øremærkes til ud- vikling. Omlægning af betalingen for bygherretilsyn i moderni- seringssager, så denne indtægt fremover rummes inden for satserne for bygge- administration. Nye priser for brug af www. ledigeboliger.dk

og følgende nye tillægsydelser:

Udarbejdelse af ekstra for- brugsregnskab pga. flytning Beregning af reduktioner for udsat beliggenhed til varme-

regnskaber Anvendelse af Boligkontorets rammeudbud for rådgivnings- ydelser Tilpasning af layout af udlej- ningsbrochurer Juridisk assistance – tilbud om udkørende fogedforret- ninger og håndtering af fra- flytningssager

Prisbladet og det detaljerede budget bliver udsendt forud for repræsen-tantskabsmødet i juni. Budgettet kan dog rekvireres allerede nu i Lunds-gade.

Renten i 2008Hver boligorganisation kan vælge

at deltage i fællesforvaltning med pengene i en eller flere af følgende puljer:

Korte obligationer – forventet afkast i 2008 er 3,67 % Mellemlange obligationer – forventet afkast i 2008 er 4,17 % Bankindskud – forventet rente i 2008 er 3,50 %

Hver boligorganisation kan deltage i flere puljer. En gang om året – inden 1. december – kan bestyrelsen via sin forretningsfører give besked til Økonomiafdelingen, hvis der ønskes ændringer i puljevalget gældende for det efterfølgende kalenderår.

6 BoDanmarknyt∙nr. 82

Nøgletal for 2004 til 2008

92

94

96

98

100

102

104

106

108

110

112

114

Lønindeks

Prisindeks

20082007200620052004

3000

3125

3250

3375

3500

3625

3750

3875

4000

Bruttohonorarets udviklingHonoraret har udviklet sig fra 2.584 kr. i 2004 til 2.881 kr. som er forslaget for 2008. Det svarer til en stigning på 11,5 % i perioden. I samme periode har nettoprisindekset udviklet sig med 8,65 %. Til sammenligning er anført udvik-lingen i lønningerne for den private sektor i branchen udlejning og ejendoms-formidling. Her har udviklingen været 12,1 % i perioden.

3000

3125

3250

3375

3500

3625

3750

3875

4000

Udgifter pr. enhed

20082007200620052004

18000

19000

20000

21000

22000

23000

Enheder

20082007200620052004

Bruttoomkostninger pr. boligenhedBruttoomkostningerne pr. boligenhed har udviklet sig fra 3.723 kr. i 2004 til 3.898 kr. i 2008, svarende til en stigning på 4,7 %. Prisudviklingen har i samme periode været 8,65 %. Denne forskel illustrerer meget godt, at der er funktioner i Boligkontoret, som ikke fordyres ved tilgang af nye medlemmer – der bliver med andre ord flere boligenheder at fordele de faste omkostnin-ger på.

Antal lejemålsenhederVæksten fra 2004 har været på ca. 6%, svarende til 1250 flere boligenheder. Den seneste tilgang har været Fakse Ældreboligselskab og ældreboliger ejet af Faxe og Guldborgsund kommuner. På Fyn har vi overtaget admini-strationen af Ørbæk Pensionistboligforening. I løbet af maj måned i år går ca. 70 almene boliger i DVB Greve i drift. Der er tale om én boligafdeling med boliger for handicappede. Boligerne opføres sammen med 32 private andelsboliger.

Prisindeks

Lønindeks

Udgifter pr. enhed

Enheder

Adm. bidrag

BoDanmarknyt∙nr. 82 7

90

100

110

120

130

140

Antal fuldtidsansatte medarbejdere

20082007200620052004

Antal medarbejdereAntallet af medarbejdere (omregnet til fuld tid) udvikler sig fra 125,5 i 2004 til 130,3 i 2008, svarende til en stigning på 3,8 %. Heraf er 47 placeret på hovedkontoret i Lundsgade. Det kræver efterhånden større og større kreativi-tet at finde plads, når nye stillinger oprettes – i et hus der ikke er designet til at rumme kontorer. Indtil videre går det fint – og de fleste nye stillinger, som skyldes tilgang af nye boliger, sker da også ude i det decentrale system.

Udgifter til ITUdgifterne til drift af IT-systemerne har udviklet sig fra 212 kr. i 2005 til lidt under 250 kr. pr. boligenhed i 2007 og 2008.

De seneste større initiativer omfatter:

Nye hjemmesider til Boligkontoret og medlemmerne – idriftsættes i 2008 Webfaktura – indscanning og elektronisk godkendelse af fakturaer – indføres trinvist fra slutningen af 2006 til 2008. Når fakturaerne er scannet, er det muligt at se fakturaerne via hjemmesiden – det kan man allerede nu i Hareskov-Værløse Andelsboligforening og medlem- merne tilknyttet kontoret i Sakskøbing. Boligkontorets egne regnin- ger scannes også. Nyt lønsystem – indføres i 2007. Med det nye lønsystem vil medar- bejderne, der arbejder med lønudbetalinger og -afstemning få en lidt lettere dagligdag. 0

50

100

150

200

250

300

Driftsudgifter pr. enhed uden afskrivning

Driftsudgifter pr. enhed i alt

20082007200620052004

Antal lejemålsenheder pr. inspektørDet har altid været et særkende for Boligkontoret, at vi har en god normering for inspektører. Hver inspektør skal håndtere opgaver for ca. 960 boliger. Tallet har i perioden udviklet sig fra lidt over 900 til lidt over 1000 i 2007, og i 2008 altså igen under 1.000.

Ligesom ejendomsfunktionærernes arbejde er meget synligt for beboerne, er inspektørernes arbejde meget synligt for organisations- og afdelingsbesty-relserne. Derfor gør vi også meget ud af at spørge bestyrelses- og afdelings-bestyrelsesmedlemmer, om der er tilfredshed med inspektørernes arbejde. Generelt er tilfredsheden meget høj, og sker det, at der er konkrete problem-stillinger, der burde tages mere hånd om, anføres det også i besvarelsen hvilke, så vi kan reagere og følge op. 500

600

700

800

900

1000

1100

1200

Enheder pr. inspektør

20082007200620052004

Antal boligenheder pr. medarbejderAntallet af boligenheder pr. medarbejder – over en kam – holder sig nogen-lunde neutralt omkring de 168 – 172. 0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

Enheder pr. medarbejder

20082007200620052004

Antal medarbejdere — fuldtidsansatte

Boligenheder pr. medarbejder

Enheder pr. inspektør

Driftsudgifter pr. enhed i alt

Driftsudgifter pr. enhed uden afskrivning

Repræsentantskabs-mødet 9. juni 2007

Det årlige repræsentantskabsmøde i Boligkontoret Danmark finder sted på Hotel Scandinavia i København. På mødet i juni 2006 ændrede repræsentantskabet reglerne for ind-stilling og valg til Boligkontoret Dan-marks bestyrelse. Ændringen træder i kraft fra 2007, og alle bestyrelses-medlemmer – undtaget formanden og de to medarbejderrepræsentanter - er derfor på valg.Ændringen betyder, at antallet af lokalråd, der kan indstille medlem-mer til bestyrelsen, ændres fra ni til seks. Samtidig ændres størrelsen af de store medlemmer, der kan udpege tre bestyrelsesmedlemmer. Medlemmer med mere end 900 le-jemålsenheder kan deltage i udpeg-ningen, mens det førhen krævede 600 lejemålsenheder.

BestyrelsenBestyrelsen på 15 medlemmer væl-ges nu sådan: Formand og tre bestyrelses- medlemmer vælges uden forudgående indstilling af lokalråd. Seks medlemmer indstilles af lokalrådene til valg på repræsentantskabsmødet. Tre medlemmer udpeges af medlemmer med mere end 900 lejemålsenheder. To medlemmer udpeges af medarbejderne.

Store medlemmerDe store medlemmer, der kan udpege tre medlemmer, er Midtjysk Boligselskab, Andelsboligforeningen

Holmegården, Boligselskabet Birke-bo, Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo, Boligselskabet Teglværks-gården, Lillerød Boligforening og Nakskov almennyttige Boligselskab. De store medlemmer har valgt at indstille Niels Chr. Hansen, AB Hørsholm Karlebo, Leif Christensen, AB Holmegården, og Arne Kreutz Nielsen, Teglværksgården.

Lokalrådene består nu af medlem-mer fra afdelingskontorerne Ribe, Skanderborg, Fyn, Sakskøbing, Holte og Nordsjælland (Allerød og Helsin-gør afdelingskontorer). Lokalrådene holder møder i april/maj og indstil-ler kandidater til bestyrelsen.

Reception for Jørgen Schunck

Mr. Almennyttig i Søllerød, Jørgen Schunck, forlader arbejdet med al-mene boliger. Jørgen Schunck er tidligere viceborgmester i Søllerød Kommune og tidligere bestyrel-sesmedlem i Boligkontoret Danmark. Fra 1974 var han formand for Gl. Holte Boligselskab, Søllerød almene Boligselskab, Søllerød kommunes sociale Boligselskab, Lejerbo, Søl-lerød og BSB Søllerød. Nu har han forladt alle sine formandsposter og går på ”pension” i en alder af 84 år. I den anledning afholdes der recep-tion den 7. juni kl. 15 –17 et sted i Søllerød, der fastlægges senere. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på Afdelingskontoret Holte.

Samarbejde med Esper-gærde Boligforening

Boligkontoret Danmark har indgået en samarbejdsaftale om admini-strativ sparring med Espergærde Boligforening, der har egen admini-stration og råder over 900 boliger ved Helsingør. Aftalen træder i kraft 1. juli 2007.

Medarbejdere

HelsingørForretningsfører Dennis Christensen stopper med udgangen af april som forretningsfører for afdelingskonto-rerne i Allerød og Helsingør. Dennis har været forretningsfører i Bolig-kontoret Danmark siden 1998 og starter som udlejningschef i DAB.

Lars Lehmann er udnævnt til for-retningsfører på afdelingskontoret pr. 1. maj. Lars er 33 år og startede 1. marts 2006 som inspektør på afdelingskonto-ret. Inden da har han gennem 12 år arbejdet i Helsingør Boligselskab, hvor han også er uddannet. Her har han stået for budgetlægning, regnskaber og taget sig af administrationen af blandet byggeri. Han har gennemført flere uddannelser i BL-regi, bl.a. inspek-tøruddannelsen.

ReceptionDen 27. april kl. 14 –16 holder vi reception på Afdelingskontoret Helsingør, Fabriksvej 8C i Helsingør, hvor vi siger farvel til Dennis Chri-stensen og byder velkommen til Lars Lehmann.

HolteForvaltningskonsulent Anders K. Holck stopper på afdelingskontoret med udgangen af maj måned.

8 BoDanmarknyt∙nr. 82

BoPrisen 2007Boligkontoret Danmarks bopris gives til boligafdelinger, beboerforeninger, afdelingsbestyrelser eller projekter, der gør en forskel i lokalområdet.Det kan være sociale aktiviteter eller miljøaktiviteter.

Der er en jubilæumspris på 7.000 kr., en 1. pris på 5.000 kr. og to 2.

priser på 2.500 kr. Alle kan anbefale en aktivitet til årets Bo-Pris.

9. maj er sidste fristSend dit eller jeres forslag inden 9. maj 2007 til Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, att. Mette Kramshøj Flinker, e-mail: mkf@bdk.dk, fax: 35 44 80 01.

LukketBoligkontoret Danmark holder lukket fredag den 1. juni 2007.