Medlemsblad for Alhedens Borgerforening

5. årgang nr. 3

August 2013

Alhedens

Borger Nyt

2

Indhold

Tømmerhandel i Frederiks i 106 år _______________________________________ 3

Frederiks Præstegård _________________________________________________ 18

Solvarmeanlæg ______________________________________________________ 18

Infotavler __________________________________________________________ 21

Sct Hans ___________________________________________________________ 26

Pakhuset ___________________________________________________________ 27

Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening

Redaktion

Jørgen Maagaard 4041 1822 ljmaagaard@gmail.com

Formand

Casper Poulsen 4055 2882 dreng1980@hotmail.com

Næstformand

Helle Christiansen 5335 5860 hlcclj@hotmail.com

Sekretær

Claus Johansen 4276 3261 hlcclj@hotmail.com

Henning Poulsen 2946 7694 hpoulsen@tdcadsl.dk

Invardt Pedersen 2113 8731 itp345@gmail.com

Kasserer (u.f. bestyrelsen)

Skriv meddelelser til bestyrelsen på denne mailadresse,

hvis du har et eller andet på hjerte: alhedens.borgerforening@gmail.com

Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk

Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober

Er der nogen, der har noget, som de gerne vil sælge, kan man

sætte en loppeannonce i medlemsbladet.

Det koster 20. kr. pr. annonce, og annoncen skal indleveres inden

bladets deadline (se nedenfor) til Svend Thorsen, Granvej 2, Fre-

deriks, sammen med en rund 20’er for hver annonce samt med-

lemsnummer, adresse og tlf. nummer. Gerne med et billede af de

effekter, der ønskes solgt.

Brug evt. Borgerforeningens mail: alhedens.borgerforening@gmail.com

Lopper til bladet

3

Starten af Frederiks Savværk

Frederiks Savværk opstod som en afdeling

af ”Stendalgård Savværk”, der var etable-

ret helt tilbage i 1888 af Sophus Jenssen-

Tusch (1824-1888). Han var i 1876 blevet skovrider ved Feldborg, hvor han siden

1863 havde været plantør. Han indlagde

sig stor fortjeneste ved hedebeplantningen

og indførte bl.a. i 1873 den hannoveranske

reolplov til jordens dybdebehandling

(Dansk Biografisk Leksikon). I 1916 solgte

Jenssen-Tusch’ efterkommere sine sav-

værker til Stendalgård og Frederiks Sav-

værker A/S .

Stendalgård Savværk var beliggende i

statsskoven overfor skovridergården. Det havde en ret stor opskæringskapacitet, og

der var meget råtræ i skoven. Desuden

fandtes en lille afdeling i Havredal. Det

var denne afdeling, der blev flyttet til Fre-

deriks i 1907 og etableret lige op ad den

nye Herning-Viborg jernbane, der var

færdig året før. Ole Jørgensen blev ansat som bestyrer. Han blev i 1909 gift med

Bodil Christiansen, og de flyttede ind den

tilhørende funktionærbolig.

Ole Jørgensen havde imidlertid en drøm

om at blive selvstændig, så i 1912 bygge-

de han en købmandsforretning på Nørre-

gade 3, lige overfor savværket. Køb-

mandsforretningen drev han i 10 år indtil

til 1922, hvor han igen blev ansat på sav-

værket. I det mellemliggende tidsrum fra

1912 til 1922 var Konrad Højbjerg drifts-bestyrer på savværket.

Tømmerhandel i Frederiks i 106 år! Den korte historie om Frederiks Savværk, baseret på Gunnar Jørgensens erindringer om sit virke på Frederiks Savværk, som han skrev i 1987, da

han kunne se tilbage på 60 års virke i firmaet (kan ses på biblioteket) og Svend Jørgensens beskrivelse fra 100-års jubilæet i 2007.

Savværket med sidespor fra jernbanen

4

Som aktionær i Stendalgård Savværk hav-

de tømmerhandler Holger Fischer tilsynet

med afdelingen i Frederiks. Han kom ca.

en gang hver måned kørende i sin åbne

Ford for at inspicere tingene.

Savværket opskar tømmer til brug ved byggerier indenfor et naturligt geografisk

område. Endvidere var der handel med de

mest almindelige bygningsartikler inden-

for murer- og tømrerfaget. Råtræet blev

hentet i de omliggende plantager, underti-

den så langt borte som nord for Viborg.

Det skete med hestekøretøj, og en sådan

tur tog en hel dag. Efter et voldsomt

stormfald i 1930 måtte der sættes

kraftigt ind på tømmeropskærin-

gen.

Savværkets maskiner blev drevet af en dampmaskine, der også blev

brugt til at drive maskinerne i et

snedkeri, der var anlagt i tilknyt-

ning til savværket

Træ fra egnens skove

Selma Poulsen, som er født og opvokset

på ejendommen i Vestergade ved siden af

det nuværende fjernvarmeværk, fortæller,

at hendes far, Kristian Poulsen, arbejdede

det meste af sit liv for Frederiks Savværk.

Han startede allerede som medhjælp for sin far i 1910, da han var 12 år gammel,

og han kom senere til at køre træ som

entrepenør for savværket. På ejendommen

var der en hestestald, hvor de en overgang

havde 4 store belgiske heste, som faderen

og en medhjælper brugte til at hente træ i

plantagerne ved Frederiks, og også fra

Kompedal og Undalslund blev der hentet

Købmandsforretningen Nørregade 3. Gunnar Jørgensen står forrest midtfor.

5

træstammer ud fra skovene og kørt hjem

til Frederiks. For børnene i Frederiks var

det altid en stor begivenhed, når de store

heste trak de lange træstammer igennem

byen med kurs mod savværket. En af vog-nene kan genfindes på Hjerl Hede i dag.

Træ fra Sverige og Finland

En stor del af træet til savværket blev im-

porteret fra Sverige og Finland. Håndte-

ringen var således, at når træet var fældet

og træstammerne var skåret ud til brædder

og planker på de store savværker i Sverige

og Finland, så blev de kørt ad tipvogns-

spor til terrænet ned mod savværkets an-løbshavn. Her stabledes træet i store stab-

ler med tilpas store strøer, så den friske

blæst fra bugten kunne tørre det i løbet af

vinteren. Når vandet blev isfrit om foråret,

ankom skibene, og træet blev taget ned fra

stablerne og kørt til skibsside.

Derfra ned i lastrummet eller på

dækket, alt sammen med hånd-

kraft.

Efter skibets ankomst til den dan-

ske havn gentog proceduren sig i omvendt rækkefølge. Træet blev

oplagt på kajen, hvorfra en del

skulle videre med banevogn. Vel

ankommet til stationen i Frederiks

skulle træet læsses af banevognen

og køres hjem til lagerskur eller

stabling. I 1946 fik blev der etab-

leret et sidespor til savværket fra Kontorbygningen på savværket

Kr. Poulsen med sine 2 store belgiere passerer Frederiks Brugsforening

på vej til skoven efter mere træ.

6

den nærliggende jernbane. I dag kommer

de store lastvognstræk direkte fra savvær-

ket med truckbundter og er aflæsset i lø-

bet af en halv times tid. Trucken, pallete-

ringen og pakkeliften har været blandt de største landvindinger i branchen, som har

givet store arbejdsbesparelser – og lettel-

ser for arbejderens ryg.

Ejerforhold

Da Ole Jørgensen i 1922 vendte tilbage og

overtog stillingen som bestyrer af Frede-

riks Savværk, Tømmerhandel og Snedke-

ri, blev der oprettet en overenskomst,

hvorefter Ole Jørgensen fra januar 1923

havde ret til at indtræde i selskabet som

interessent mod et indskudsbeløb på 20.000 kr.

Han opførte et nyt hus på Nørregade 8 ved

siden af den daværende bestyrerbolig. I

den ene ende var der butik for støbegods,

og i baghuset fandtes byes første auto-

værksted, som blev udlejet til mekaniker

C.A Jensen, og udover støbegodsbutikken

var der også plads til en skomager.

Fra 1923 og indtil 1942 ejedes Frederiks Savværk derfor i fællesskab af Chr. Bor-

rits og Ole Jørgensen som et interessent-

skab. I 1942 solgte Chr. Borrits sin part til

Ole Jørgensen, og sønnen Gunnar Jørgen-

sen indtrådte som medejer i firmaet. I

1959 overtog Gunnar Jørgensen firmaet som eneindehaver indtil 1969, da firmaet

blev omdannet til et familieaktieselskab,

A/S Frederiks Tømmerhandel, med hustru

og børn som medaktionærer. I 1985 blev

3. generation, Svend Jørgensen, udnævnt

som direktør, og Gunnar Jørgensen trak

sig ud af driften.

Der var ingen fjerde generation i familien

Jørgensen, der stod parat til at overtage

firmaet. Under arbejdet med at gøre firma-

et klar til salg, rettede Diges Trælasthan-del i Skive henvendelse til Svend Jørgen-

sen om at overtage tømmerhandlen, hvil-

ket man opnåede enighed om, og ejerskif-

tet skete den 1. december 2005.

Arbejdet dengang

Frederiks Savværk forretningsområde var

primært at skære tømmer og sælge det til

tømmerhandlerne, dels i direkte handel og

dels gennem sammenslutningen ”Dansk

Tømmer”, som man i en kortere periode var medlem af. Savværket havde en min-

Funktionærboligen Nørregade 6 og den nye bolig og butik Nørregade 8

7

dre afdeling for opskæring af tagspån og

kassetræ. De yngre medarbejdere havde

her et aftenjob med at samle kasser på

akkord. Foruden den traditionelle lang-

tømmersav og bræddesav havde man på pladsen en primitiv bloksav, hvor der blev

skåret eg til skibsbygningsbrug. Desuden

blev den anvendt til kløvning af de største

stammer, som rundsaven ikke kunne nå

igennem.

Afkortning på pladsen foregik med en

almindelig skovsav, og når de to mand

havde rykket i saven en halv time eller

mere, var de godt ømme i ryggen. Da man

fik en motorsav til savværket, var det en

stor lettelse i det hårde arbejde.

Til firmaet hørte også et snedkeri, der blev

ledet af Chr. Borrits, mens Ole Jørgensen

tog sig af ledelsen at savværket og det

handelsmæssige. Snedkeriet lavede vindu-

er, døre og lister. En overgang blev der

også lavet ligkister og de kendte rådhusha-

vemøbler. Der beskæftigedes 7-8 mand på

snedkeriet.

Driftsformen i fabrikken baserede sig i mange år på damp som drivkraft, og der

blev fyret med affald fra fabrikationen.

Fyrbøderen skulle sørge for oplagring af

skallerne, så de kunne blive tilstrækkeligt

tørre. Savsmuld og spåner tog han fra kæl-

deren under fabrikken. Dampmaskinen

drev med remtræk en hovedaksel med overføring til de enkelte maskiner. I 1929

blev savværkets kedel kasseret af fabriks-

inspektøren, og der måtte anskaffes en ny.

Samtidig blev der indkøbt en større damp-

maskine. I denne reparationsperiode be-

tjente man sig af en lokomobil, som sav-

værket lejede fra et nedlagt tørveværk.

Brand

Der har været hele 3 ildebrande med total-

skade. Første gang var i 1926, hvor ilden

opstod ved et leje, der løb varm. De to andre tilfælde var under krigen, hvor sav-

værket i 1943 var blevet tvunget til at op-

skære tømmer for værnemagten, og angi-

veligt ved sabotage nedbrændte fabrikken

en nat. 14 måneder senere opstod der ild i

fyrkælderen.

Det var meget vanskeligt at skaffe maski-

ner og materialer til genopbygningen i

krigsårene. I 1943 blev maskinerne genop-

bygget på Bjerringbro Maskinfabrik, hvor Poul Due Jensen dengang var værkfører. 1

1944 var det dog muligt at købe nye ma-

skiner hos Amstrup i Aarhus.

Samtidig gik savværket over til

at bruge elektrisk kraft.

30'ernes krise

Først i 1930’erne var det

trængselstider. Der var stor

arbejdsløshed, og desuden var

der landbrugskrise. Landmæn-

dene fik kun 35 kr. fra slagteri-et for en gris, og tillige havde

de begrænsning i leveringerne,

idet der fandtes svinekort, som

de fik tildelt efter visse ret-

ningslinjer. Der skulle følge et

Genopbygning efter brand

8

svinekort med hver levering til slagteriet.

Der handledes livligt med disse svinekort!

Der var meget begrænsede fortjenstmulig-

heder i disse år, og da der så i 1935 blev vedtaget en akkordlov, hvorved der gen-

nem et akkordudvalg, som staten oprette-

de, blev åbnet mulighed for landmændene

kunne få deres gæld saneret, fik savværket

meget store tab på den konto. Som følge

heraf fik man etableret en betalingsord-

ning med egne kreditorer, hvor tilgodeha-

vender på indtil 200 kr. blev betalt fuldtud,

og de større kreditorer fik 50%. I 1948

efterbetalte Frederiks Savværk alle tidlige-

re eftergivne beløb.

Genbrug af oprettede søm!

Krigsårene havde sine meget store besvær-

ligheder. Det var vanskeligt at skaffe va-

rer. Helt galt var det med søm. Savværket

købte mange brugte oprettede søm af en

leverandør i København, og håndværkerne

brugte sømmene, hvor det var muligt. Ce-

ment var rationeret og måtte kun udleve-

res på indkøbstilladelser. Enkelte poser

måtte sælges til reparation mod kvittering

med angivelse af, hvad det skulle anven-

des til.

Der skulle også indkøbstilladelser til træ-

last. Tilladelsen blev bevilget for hvert

enkelt byggeri gennem et kontor i Køben-

havn. Derfra udstedtes også såkaldte

”vandrekort”, der gav særlige indkøbsmu-

ligheder for de entreprenører, der arbejde-

de for værnemagten.

Transportproblemerne var store. Benzinra-

tionerne blev efterhånden så små, at de

ikke rakte til. Så kom gasgeneratorerne frem, og det var faktisk en god erstatning,

så længe der kunne købes bøgebrænde. Da

man skulle klare sig med bjergfyr, blev

det straks vanskeligere. Helt galt var det

med bildæk. Situationen var faktisk håb-

løs. Mange gange var Gunnar Jørgensen i

Aarhus for at prøve at finde slidbanedæk,

I 1973 blev ny stor 1900 m2 lagerhal opført

9

som alligevel kun holdt kort tid. På et tids-

punkt i 1945 måtte savværket undvære sin

lastbil, da værnemagten havde taget den

og sat en fremmed chauffør på. Kun nogle

dage senere fik man besked om, at den havde været ude for en skade og nu stod

på et værksted i Viborg. Gunnar Jørgensen

satte sig i forbindelse med værkstedet og

fik dem til at forhale reparation, så efter

kapitulationen kunne man hente bilen.

Løn

Det kan også have sin interesse at notere

lønningernes størrelse omkring 1930. En

arbejdsmand på savværket fik 90 øre i

timen, savskærerne fik 105 øre og sned-

kerne fik 115 øre. Gunnar Jørgensens må-nedsløn var 240 kroner.

Gode tider

I 1950’erne begyndte en gylden tid for

savværket og maskinsnedkeriet. Forret-

ningskonceptet bestod i leverance af alle

materialer til et byggeri, især på tømrer–

og snedkerområdet. Vinduer, døre og in-

ventar blev leveret efter mål.

Svend Jørgensen: ”Mange lørdage har jeg kørt med min far og taget mål i huse under

opførelse. Der var ikke tradition for mål på

tegningerne for facadeelementer og inven-

tar. Der kunne først tages mål, når mure-

ren havde sat hullerne af”. Det gav mange

kunder i Midtjylland, og i Ikast, Herning,

Feldborg og Haderup er der opført mange

parcelhuse med tømmer og snedkeri fra

Frederiks. Virksomheden gik endda et

skridt videre, idet man påtog sig at opføre

nye huse, bl.a. de såkaldte landarbejderbo-

liger, med billige statslån i en form for totalentreprise, hvor Gunnar Jørgensen

koordinerede byggeriet med lokale hånd-

værkere.

Savværksdrift ophører

Vilkårerne for savværksdrift blev dårlige-

re og konkurrencen skærpedes, da de stør-

re savværker installerede automatiske og

meget rationelle opskæringsanlæg og der-

ved kunne trykke prisen langt ned. En

lignende rationel produktion kunne van-

skeligt gennemføres på det sammenbygge-de Frederiks Savværk og Maskinsnedkeri,

og handlen med byggematerialer blev

efterhånden det vigtigste på bekostning af

egenproduktion. Resultatet heraf blev, at

savværket blev nedlagt i 1972.

Bygningerne

Funktionærboligen ved vejen, der havde

været udlejet gennem en længere årrække,

og som en overgang var kommunekontor,

blev nedrevet i 1976 for at give bedre plads for indkørsel.

I 1972 blev der lavet en del større disposi-

tioner, hvorunder savværket blev nedlagt,

og der blev etableret et byggemarked in-

denfor dets bygningsområde.

I 1980 skete en større ombyg-

ning, da snedkeriet blev ned-

lagt, og der blev ombygget til

et nyt og større byggemarked.

Banen var nu nedlagt, og der var blevet anlagt en ny vej,

hvorfra der blev lavet ny ind-

kørsel til Tømmerhandlen, og

indkørslen fra Nørregade blev

afbrudt.

10

11

12

Søndergade 10, Frederiks

Tlf. 8666 1320

Åbningstider:

Mandag 07.00 - 21.00

Tirsdag 07.00 - 21.00

Onsdag 07.00 - 21.00

Torsdag 07.00 - 21.00

Fredag 07.00 - 21.00

Lørdag 07.00 - 21.00

Søndag 07.00 - 21.00

FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING

Ruth Vinkler Søndergade 8A, Frederiks

Tlf. 8666 1868 Mob. 4111 4947

Træffes bedst onsdag 15-18

13

Musik til festlige lejligheder

Helge Myrup Søndergade 51

Frederiks

Tlf. 5120 1406

Dæmpet middagsmusik Varieret dansemusik

www.hedensgolf.dk

14

- ring efter fagmanden

Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti

Problemer med det flade tag

J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719

Få en fast aftale på

VINDUESPUDSNING

Aksglæde Vinduespolering

Ring 40 55 17 23

v/Flemming Aksglæde

15

16

Frederiks

v/Iben og Lars Trier Nielsen

Tlf. 8666 2211

Fax. 8666 2442

byens.kagemand@tdc.adsl.dk

17

TAGRENS

Mosafskrabning

på eternittage

og skifertage.

Sprøjtebehandling af

alle slags tage,

facader og plankeværk. PARCELHUSTAG

KUN KR. 800

Bent Johansen Benslehøjvej 9 - Karup J.

20 67 61 69

Før Efter

18

Frederiks Præstegaard - engang en af landet store jordbesiddere

Hele det med rødt markerede areal er Matr. nr. 1, Tydsk Præstegaard i Frederiks Colonie.

Karup

Den første præstegård i Frederiks blev bygget ca. år 1774 overfor kirken på den anden

side af Horsens-Skive vejen. Det var på den tid et øde område midt imellem kolonierne

Havredal og Grønhøj, hvor der hidtil kun havde ligget 2 gårde. Kolonisterne var rømmet

fra gårdene, og man formoder, at materialer fra disse gårde medgik til byggeriet af præ-

stegården, som kom til at bestå af stuehus og 2 længer.

Nogle af vores læsere er sikkert vidende om, at Frederiks Præstegaard engang var en stor

gård med meget jord. Men at dens jorder faktisk har strakt sig fra Karup til Skelhøje, er

Forsidebilledet og billedet her viser Frede-

riks Varmeværks nye solvarmeanlæg, som

er opført for enden af Vestergade.

Anlægget består af et solfangerfelt på

8.438 m2 fordelt på 675 solfangere samt

en teknikbygning, hvor den opsamlede

varme overføres fra det glykolholdige

vand til fjernvarmevandet. På billedet ses

også den 1.650 m³ store akkumu-leringstank, hvorfra det varme

vand pumpes ind til varmeværket.

Det nye solvarmeanlæg, som blev

indviet den 21. juni, forventes at

kunne levere omkring en fjerdedel

af varmeforbruget i Frederiks. Det

har kostet 19 millioner kroner at

etablere det nye anlæg.

Til gengæld er omkostningerne til

den daglige drift meget lille, og

man forventer, at det investerede

beløb er indtjent på 10 år.

Solvarme

19

Frederiks Præstegaard - engang en af landet store jordbesiddere

Karuphøj

v.Skelhøje Frederiks kirke

og præstegård

Her ses den gamle vej mellem Viborg og Karup (og videre over Varde til Hjerting v. Esbjerg)

måske alligevel overraskende. Kan det nu også passe?

Ja, det er helt rigtigt. Arealet var på næsten 6 kvadratkilometer (15.240.760 kvadratalen =

1088 tdl. = 600 hektar)! Grunden til det store areal var naturligvis, at jordens bonitet var så elendig, at man ved matrikuleringen i 1765 vurderede, at der skulle et så stort areal til,

for at præstegården kunne give livsgrundlag for præsten og hans hushold. Knap 100 år

senere, i 1849, var der fortsat kun 60-80 tdl. af det samlede areal, som var opdyrket, re-

sten henlå som hede.

Se det næsten 200 år gamle kort i stor størrelse her: http://tinyurl.com/cw89jmt

20

’Meld’ en

tilflytter..

Som medlem af Borgerforeningen kan du hjæl-pe med at fortælle bestyrelsen, hvis du har kendskab til tilflyttere i omrdet.

Måske har vi ikke viden om det, og vi vil me-

get gerne kunne byde dem velkommen.

Støt det lokale foreningsarbejde i Alhedens Borgerforening

Familieforøgelse? Som medlem af borgerforeningen er du vel-

kommen til at låne en stork, så du på en festlig måde kan vise, at her er der kom-met et nyt fami-

liemedlem.

Kontakt

formanden.

Medlemspris for 2013

Husstand: 125,00 kr. Enlige: 75,00 kr.

Betaling kan ske ved indbetaling til et medlem af bestyrelsen eller til

Frederiks Andelskasse

Reg. Nr. 5959 Konto nr. 1076720

Husk altid at notere navn og adresse på indbetaling.

Gartnerne har ’spildt’ en stor pose blomsterfrø mellem de nyplantede lave buske i parken

v. Skovvej/Solvænget - godt tænkt, og en daglig glæde for brugerne.

21

Vi har også fået penge fra Byfornyelsespuljen til de sidste stier i Anlægget. Der skal være stier hele vejen rundt om den store plæne med fast bund, så alle kan

færdes der, også med kørestole. Dette arbejde går i gang efter sommerferien.

Stier i anlægget

Informationstavlen ved Kartoffelpigen er på plads. Da vi fik nogle misforståelser

ryddet af vejen med kommunen, kunne det godt lade sig gøre at sætte den op.

Men Borgerforeningen har selv måttet betale den, lige som Skelhøje, Karup og

Kølvrå også har gjort, for at få en ende på trakasserierne med kommunen. At Vi-

borg by så kan få store elektroniske tavler sat op i byen, det er en anden sag!

Infotavler

22

NYRUPVEJ 24

Frederiks

Tlf. 8666 2002

23

Søndergade 3, Frederiks

Tlf. 8666 1004

Åbningstider

Mandag 08.00 - 21.00

Tirsdag 08.00 - 21.00

Onsdag 08.00 - 21.00

Torsdag 08.00 - 21.00

Fredag 08.00 - 21.00

Lørdag 08.00 - 21.00

Søndag 08.00 - 21.00

Camillas

Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup

Tlf. 86 66 11 58

Blomster

www.mortenkorchmuseet.dk Tlf. 8666 1188

Åbner til hverdag 4. maj - 31. oktober

24

v/ Fysiurgisk massør

Heidi Steinke Johansen Benslehøjvej 9, 7470 Karup J 25 32 42 44

25

Sonja Salon Kom ind og bliv up-to-date!

Kig indenfor, eller ring og bestil tid

Skovvej 1A, Frederiks

Tlf. 8666 1424

26

Sct Hans

En vellykket Sct. Hans er overstået med

mange besøgende i Anlægget. Vejret var

godt denne aften, heksen fløj til Bloks-

bjerg. Den var lavet af børnehaven Tu-

sindfryd, og vores sognepræst Andreas

Hansen holdt båltalen, han sagde bl.a. at

når man ikke kunne finde andre til at tale,

så kunne man jo altid spørge præsten, men

vi har nu ikke spurgt andre om at holde

talen, og Andreas fik da også ros for sin

måde at sige tingene på. Camillas blom-

ster havde sponsoreret en flot buket til

taleren, som mindede meget om Sct. Hans.

FDF var også en god hjælp med snobrøds-

bagning. Også tak til alle andre frivillige

hjælpere.

27

Renovering af Pakhuset på Jernbanegade går planmæssigt. Det skal være renoveret ud-

vendigt inden sommerferien i år med nye døre og vinduer, som den var oprindelig og med en facade behandling, som kan holde i mange år. Borgerforeningen har fået tilsagn

om penge fra Byfornyelsespuljen 2013 til udvendig renovering af Pakhuset. Vi mangler

stadig penge til det indvendige, men vi er i gang med at søge fonde til det.

Vi har påtænkt at holde et åbent hus arrangement ved pakhuset efter sommerferien for

bl.a. at skaffe lidt penge til renoveringen.

Der har været mange tanker om, hvad vi skal bruge Pakhuset til, men det ligger nok fast,

at der skal være en udstilling om Viborg-Herning banens historie i billeder og tekst. Der

skal også være toilet forhold i bygningen, som turister på banestien og andre kan bruge.

Pakhuset

Flagalle gennem byen har Borgerforeningen arbejdet på meget længe, men manglede de

sidste penge for at gøre det færdigt, men nu har bestyrelsen besluttet, at vi bruger vores

kassebeholdning til dette og så tager vi et mindre lån hvis det bliver nødvendigt. Så arbej-

det med at færdiggøre flag alleen går i gang efter sommerferien.

Flagalle

28

Containerudlejning

GRØNHØJ VOGNMANDSFORRETNING

3025 5221

Se mere på www.ghvf.dk

Levering af: Støbematerialer, sand, grus, stabilgrus, granitskærver, træ, flis, spagnum, kompostjord og har-pet jord

Kørsel med tip og kran/grab

Afhentning af affald og skrot

Kørsel med gummiged