1

BØRN OG UNGE MED

AUTISME OG ADHD

Indhold

Epidemi af ASF og ADHD? 2

ASF’s virkninger i voksenlivet 3

ADHD er livslang 4

Inklusion kan lykkedes 5

Hvor bør der sættes ind? 6

Hvad er et godt liv for dig? 7

Specialiserede autismeteams 8

Virksomme familierettede indsatser 9

Smartphone -hjælpemiddel og støttesystem 10

Bedre selvindsigt gør det lettere 11

Inspirationskatalog Den 18. november 2016 afholdt Københavns Kommune på vegne af KKR Ho-

vedstaden en konference om ”Hvordan håndterer vi, at flere børn og unge får

diagnosen Autisme Spektrum Forstyrrelse eller ADHD?”.

Emnet børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) og ADHD er

udvalgt som en særlig videndelingsaktivitet i hovedstadsregionens Udviklings-

strategi i Rammeaftale 2016.

Flere og flere børn og unge bliver diagnosticeret med ASF og ADHD. Diagnosti-

ceringen sker tidligere end førhen, og de diagnosticerede har ofte et lavt funkti-

onsniveau. Kommunerne oplever derfor et øget behovet for autismespecifikke

tilbud, og flere kommuner forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alter-

native tilbud til børn og unge inden for disse målgrupper.

I dette katalog kan du finde inspiration i gode erfaringer fra praksis og anbefalin-

ger til, hvordan kommunerne får tilrettelagt tilbudsviften, så vi bedst muligt kan

støtte børn og unge med ASF eller ADHD samt deres familier. Formålet med

konferencen såvel som inspirationskataloget er at dele vores succeser, lære af

dem, og bygge ovenpå de eksisterende erfaringer og succeser på området, så vi

kan blive klogere.

Januar 2017

»I England har ca. 2 % af

befolkningen Autisme

Spektrum Forstyrrelser, og

Danmark nærmer sig sam-

me andel. Der er en stig-

ning i autisme-diagnoser i

hele verden. Stigningen

skyldes primært, at der di-

agnosticeres og registre-

res anderledes end for 20

år siden...«

- Diana Schendel, Ph.d., 2016

2

ASF

En fællesbetegnelse for

alle diagnoser inden for

en gennemgribende ud-

viklingsforstyrrelse.

For at et barn får stillet

diagnosen skal det have

afvigelser i forestillings-

evnen, kommunikationen

og i det sociale samspil.

De forskellige diagnoser

inden for ASF er bl.a.:

Infantil autisme

Atypisk autisme

Gennemgribende udvik-

lingsforstyrrelse uspeci-

ficeret

Gennemgribende udvik-

lingsforstyrrelse anden

Aspergers syndrom.

ADHD

En neuropsykiatrisk lidel-

se, der giver børn, unge

og voksne problemer

med opmærksomhed,

hyperaktivitet og impulsi-

vitet.

3 typer ADHD:

Kombineret type – for-

styrrelser af såvel op-

mærksomheden som af

aktiviteten og impuls-

kontrollen.

Overvejende eller ude-

lukkende forstyrrelse af

opmærksomheden –

kaldes ofte ADD.

Overvejende hyperakti-

vitet og impulsivitet.

Foto: Konference om ASF og ADHD, 18. november 2016

Epidemi af ASF og ADHD? I lighed med resten af verdenen opleves der også i Danmark en stigning i antallet

af mennesker diagnosticeret med ASF eller ADHD. Der mangler generelt sikker

viden om den demografiske udvikling for mennesker med ASF eller ADHD, men

forekomsten har gennem de seneste årtier været støt stigende.

Studier i Danmark har vist, at ca. 1% af befolkningen har ASF, men nyeste studi-

er bl.a. foretaget af Diana Schendel, Ph.d., Aarhus Universitet, viser, at forekom-

sten i England nærmer sig 2%, og at udviklingen også går i den retning i Dan-

mark.

Der er ikke tale om en epidemi! Den kraftige stigning i antallet af diagnosticerede med autisme skyldes hovedsa-

geligt ændringer i diagnostiske kriterier og af registreringspraksis. Autisme-

diagnosen blev ændret i 1994, og det betød, at man anerkendte autisme som et

helt spektrum af forstyrrelser. Den anden vigtige ændring skete i 1995, da landets

sundhedsregistre udvidede registreringen af diagnoser til også at omfatte ambu-

lante besøg på sygehusene.

Tilsvarende har der igennem de seneste årtier kunnet konstateres en støt stig-

ning i forekomsten af mennesker med ADHD i Danmark. Det vurderes, at 1-3% af

voksne og 2-3% af skolebørn i Danmark har ADHD.

ADHD er i dag den mest udbredte psykiatriske diagnose hos børn og unge.

Stigningen i antallet af mennesker med ADHD kan især konstateres med bag-

grund i anvendelsen af medicin mod ADHD. Eksempelvis er der i perioden 1999

til 2013 sket en stigning på godt 1.800% i antallet af børn (0-19 år) der modtager

medicin mod ADHD (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014).

Der findes ikke en officiel registrering af antallet af danske børn og unge, der lider

af ADHD, da der findes forskellige grader af sygdommen.

- Diana Schendel, Ph.d., Aarhus Universitet m.fl.

3

ASF’s virkninger i voksenlivet Til trods for, at der de senere år har været en bølge af voksne, der er blevet diag-

nosticeret med autisme, vurderes det, at de fleste voksne autister over 30 år

sandsynligvis fortsat ikke er diagnosticerede.

Studier fra USA viser, at forekomsten af dårligere sundhed og dødelighed er hø-

jere hos voksne med autisme end hos voksne uden autisme. Der er bl.a. større

hyppighed for:

psykiatriske lidelser fx angst, depression og stress

autoimmunitet, allergier

livsstilssygdomme fx overvægt

neurologiske lidelser fx epilepsi, parkinson

ernæringsmæssige problemer

søvnforstyrrelser.

I nogle tilfælde kan disse problemer være mere synlige end de vanskeligheder,

der knytter sig til autismen, og dermed komme til at blive det primære fokus for

både den sociale indsats og den sundhedsfaglige indsats og behandling.

En årsag hertil er bl.a., at voksne med autisme ikke søger hjælp i sundhedssyste-

met så ofte som øvrige voksne. Studier viser en nedgang i kontakten til sund-

hedssystemet fra det 18. år. De adfærdsmæssige karakteristika hos autister kan

skabe barrierer i sundhedssystemet, ligesom sundhedssektoren ikke er tilstræk-

kelig brugervenlig for voksne med autisme.

Der er i dag Ikke tilstrækkelig viden om, hvilke behov voksne med autisme har,

og om hvordan de bedst kan hjælpes. Sundhedspersonalet mangler derfor også

viden eller opmærksomhed om autisme.

Der er et igangværende forskningsprojekt1) med fokus på voksne og ældre med

autisme. Danmark indgår i forskningen, der foregår på tværs af lande, og forven-

tes afsluttet i 2018.

- Diana Schendel, Ph.d., Aarhus Universitet

” Autisme er livslang, men adfærd ser forskellig ud i forskellige faser af livet – hvorfor det også vil være nødvendigt at ændre ind-satsen igennem livet.”

- Theo Peeters, forfatter og specialist i autisme

Kilde: Diana Schendel, Ph.d., Aarhus Universitet

Behov

Autisme er en såkaldt spektrumtil-stand. Der kan derfor være stor forskel på, hvor lidt eller hvor meget støtte en voksen med autisme har behov for. Generelt må det dog forventes, at voksne med autisme, der også har indlæringsvanskeligheder, ofte vil have et stort behov for daglig støtte. Voksne med autisme og en god intelligens kan derimod i nogle peri-oder have behov for meget støtte og på andre tidspunkter stort set klare sig selv. For mange af disse voksne uden indlæringsproblemer kommer van-skelighederne til udtryk i bestemte sammenhænge, hvor de sociale forventninger og krav i omgivelser-ne stiger. Den samlede mængde udfordringer i hjemmet, på uddan-nelse eller arbejde kan blive større, end den enkelte kan magte. Det er vigtigt, at der i den sociale indsats er fokus på varierende be-hov og dermed varierende tilbud. Derudover peges der særligt på følgende fokusområder i indsatsen:

Multidisciplinær tilgang Støtte til at mestre komorbiditet Støtte til at mestre svære over-

gange Støtte til at forstå betydningen

af diagnosen Pleje til ældre med autisme.

- Diana Schendel,

Ph.d., Aarhus Universitet.

1) ASDEU- Autism Spectrum Disorders in the European Union (2015- 2017) http://asdeu.eu/

4

Gør ADHD til håb og handle-

kraft Vi skal ruste mennesker med

ADHD, så det er dem og ikke

diagnosen, der styrer deres

valg i livet.

Vi skal hjælpes ad med at

gøre forudsætningerne for at

levere en rettidig, ordentlig og

målrettet indsats bedre.

Vi skal støtte familierne med

tid/ressourcer så de selv kan

hjælpe deres barn, deres fa-

milie - og sig selv.

Vi skal støtte de unge med tid/

ressourcer, så de kan hjælpe

sig selv.

- Camilla Louise Lydiksen,

direktør for ADHD foreningen

ADHD er livslang ADHD er i de fleste tilfælde arveligt og derfor noget, man er født med. ADHD er en

livslang tilstand, der har konsekvenser for hverdagen og livet.

ADHD kan behandles med medicin og pædagogiske tiltag, men det kan ikke kureres.

Mange vil opleve, at symptomerne ændrer karakter, når man bliver ældre. Mange

lærer også at kompensere for deres vanskeligheder og indrette deres hverdag, så

ADHD ikke giver så store vanskeligheder i hverdagen.

Hos mange fortsætter vanskelighederne dog ind i voksenalderen og forstyrrer mulig-

hederne for succes i uddannelsessystemet, arbejdslivet, familielivet m.v.

Undersøgelser viser, at voksne, der først er blevet diagnosticeret med ADHD i deres

voksenliv, tjener mindre, er mere ledige, i højere grad er ramt af sygdom og har flere

domme for kriminalitet end den øvrige del af befolkningen (Rockwool Fondens Forsk-

ningsenhed, 2014). Tilsvarende viser undersøgelser, at andelen af unge med ADHD,

der påbegynder en ungdomsuddannelse kun er 19% (Capacent, 2009).

Ved at sætte tidligt ind med den rette støtte og behandling er det muligt at finde stra-

tegier og indrette sig, så mennesker med ADHD får en velfungerende hverdag.

Mange oplever, at det bliver overvurderet, hvad de kan, og at det ofte medfører en

undervurdering af, hvad de har behov for af støtte. Det er afgørende, at kommunerne

tidligt definerer de behov, der skal understøttes, og udarbejder en langsigtet plan for

udviklingen sammen med barnet og familien. Spørg ind til, hvor det er barnet og fami-

lien har brug for støtte, fx hvad der kan hjælpe barnet til en god morgen, hvad der skal

til for, at forældrene kan fortsætte på arbejdsmarkedet, og at søskende også trives.

Tid er den vigtigste forudsætning - tid til forældrene, så de kan støtte deres barn, tid til

at den unge kan blive uddannelsesparat m.v.

Det er vigtigt, at forvaltninger samarbejder og videndeler til gavn for en sammenhæn-

gende og rettidig indsats.

- For flere informationer kontakt:

Camilla Louise Lydiksen, direktør for ADHD foreningen

Kilde: Center for digital pædagogik

Det betaler sig

at sætte ind ret-

tidigt

ADHD koster ubehandlet sam-

fundet 2,8 mia. kr. om året.

Omkostningerne er målt for

mennesker, der først er blevet

diagnosticeret som voksne.

De store omkostninger er pri-

mært forbundet med, at men-

nesker med ADHD har bety-

deligt sværere ved at komme i

beskæftigelse og i højere grad

begår kriminalitet end andre.

Kun halvt så mange med

ADHD har fx et job.

Omkostningerne viser, hvad

samfundet taber, hvis vi ikke

formår at sætte ordentligt ind

på et tidligt tidspunkt.

Kilde: Rockwool Fondens

Forskningsenhed, 2014.

5

Inklusion kan lykkes Selvom de grundlæggende neurologiske mekanismer bag autisme kan være ens

for børn med autisme, er deres evner, personlighed og strategier for at håndtere

autismen vidt forskellige.

Der er derfor ikke noget klart svar på, om inklusion er godt eller skidt. Det afhæn-

ger af det enkelte barn eller unge menneskes evner og muligheder og af de ram-

mer, der er for inklusionen.

Lærerne og skolelederne skal være villige til at gøre en aktiv indsats for, at inklusi-

onen kan lykkes, herunder skabe rum til fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervis-

ningen.

Den autistiske hjerne hungrer efter at specialisere sig. Deres interesser motiverer

dem. Det kan være svært for et barn eller en ung med autisme at forholde sig til

en masse forskellige ting på en dag. Men ved de, at undervisningen i dansk, ma-

tematik og historie handler om deres interesseområde - fx tog, robotter eller Japan

- vil muligheden for specialisering gavne deres indlæring.

Der kan være mange specifikke interesser hos den enkelte, som undervisningen i

højere grad kan målrettes i stedet for at holde fast i faste rammer for undervisning.

Folkeskolen skal skabe rummet til, at inklusion kan blive vellykket.

Derudover anbefaler Landsforeningen Autisme, med udgangspunkt i NEST, føl-

gende rammer for en vellykket inklusion i folkeskolen:

Max 12 børn i klasserne (ud over de børn med ASF)

Regler, strukturer, hierarki skal være synligt

To-lærer ordning

Viden om neurologien bag autisme.

.

- Heidi Thamestrup, landsformand i Landsforeningen Autisme

Hvad præger områ-

det?

Fejldiagnosticering: Mange

kvinder, der har psykiske diagno-

ser som eksempelvis borderline,

depression, angst og spiseforstyr-

relser, kan vi i dag se, ofte har en

autisme spektrum forstyrrelse i

stedet.

Skoleværing: Hver tredje elev

med autisme, der er inkluderet i en

almindelig folkeskoleklasse, vil

ikke i skole. Og flere har ikke væ-

ret i skole længe (2-3 år).

Standardpakker: Der mangler

fleksibilitet i den støtte, kommuner-

ne tilbyder. Større fleksibilitet i

indsatserne kan ofte give mere

målrettet støtte og derved mindre

støtte.

Cybercrime: Mennesker med

autisme bliver i stigende grad ud-

sat for digitale overgreb, hvor der

tages kontakt over nettet, skabes

tillid, kræves nøgenfotos, og kræ-

ves penge for ikke at distribuere

nøgenfotos på nettet.

- Heidi Thamestrup, landsformand i

Landsforeningen Autisme

Kilde: Heidi Thamestrup, landsformand i Landsforeningen Autisme

NEST

Anbefalingerne vedr. inklusion fra

Landsforeningen Autisme tager

afsæt i erfaringer fra NEST i Aar-

hus Kommune.

Nest er et banebrydende under-

visningstilbud, hvor der i en almin-

delig klasse undervises børn med

og uden ASF.

http://www.aarhus.dk/nest

6

Vejlednings-

pligten Kommunernes vejlednings-

pligt er væsentlig i forhold til at

klæde forældre på til opgaven

med et autistisk barn.

Som kommune bør I have

fokus på:

At overholde vejlednings-

pligten.

At være konkret i jeres

forklaringer.

At det er jer, der kender

reglerne og ved hvilken

støtte, familien kan tilbydes

(og ikke forældrene).

At det er jer, der er tovhol-

der i sagen mellem afdelin-

ger (så forældrene ikke er

kastebold i systemet).

At I skal sørge for, at der

blive foretaget en konkret

og individuel vurdering.

At støtten til barnet og fa-

milien skal kompensere for

de vanskeligheder, barnet

har i hverdagen. Dette

med henblik på at støtte og

forebygge sociale proble-

mer og underbygge, at den

enkelte kan klare sig selv

og forbedre livskvaliteten.

For mere viden kontakt:

Anna Hjorth, Autisme og ADHD

konsulent

Foto: Konference om ASF og ADHD, 18. november 2016

Hvor bør der sættes ind? Der skal sættes ind i tide med støtte til barnet og familien, men kommunerne skal

også være opmærksomme på at stille rimelige krav til forældrerollen. Dette og en

række andre anbefalinger til, hvor der med fordel kan sættes ind har autisme og

ADHD konsulent Anna Hjorth og mor til en 16 årige datter med infantil autisme:

Fokus på barnet:

Selvforståelsessamtaler - lærer børn og de unge med ASF og ADHD at forstå

deres egne begrænsninger, færdigheder (eks. på metode s.11).

Selvværdsforløb - børn og unge med ASF og ADHD lærer sig selv bedre at ken-

de, lærer at acceptere sig selv og få styrket sit selvværd (eks. s. 11).

Stressreducering - nogle børn og unge med ASF og ADHD kan ikke rumme, at

forældrene har flere roller som både forældre, psykolog og pædagog, og derfor

kan der være behov for at nogle udefra varetager nogle af opgaverne.

Fokus på stressniveauet i familien:

Almindelige dagligdagsrutiner er ofte meget krævende at opretholde i familier

med børn og unge med ASF eller ADHD. Familien kan få rådgivning og konkrete

redskaber til at sænke konfliktniveauet og fastholde virksomme løsninger.

Børn og unge med ASF og ADHD har ikke altid det ”filter”, som vi andre har.

Stressniveauet i en familie kan derfor påvirke barnet eller den unge negativt.

Der skal skabes tid og overskud til, at familien kan sætte pædagogiske tiltag i

værk i hverdagen, som fx at lære piktogrammer og anvende metoden sociale

historier, der kan tydeliggøre situationer med henblik på at ændre adfærd.

Der skal være mulighed for kompensation ved tabt arbejdsfortjeneste.

Fokus på søskende:

Tilbud om søskendekursus - søskende til børn og unge med ASF og ADHD kan

have brug for et frirum med ligestillede.

Tilbud om aflastning til barnet med ASF og ADHD af hensyn til søskende.

- Anna Hjorth, Autisme og ADHD konsulent ...

Lyt til forældrene

Det er vigtigt , at familier med

børn og unge med autisme og

ADHD mødes med en forstå-

else for, at de har en forhisto-

rie med stress og sorg.

Lyt til forældrene, når der skal

iværksættes støtte og følges

op på denne. De har mærket,

hvordan deres børn responde-

rer.

- Anna Hjorth, Autisme og ADHD

konsulent

7

Hvad er et godt liv for dig? Et godt liv for det enkelte menneske med ASF og ADHD skal skabes i et samarbejde

mellem det pågældende mennesker og fagprofessionelle. Inddragelse giver empo-

werment, motivation og bedre løsninger. Med dialog om, ”hvad er et godt liv for dig”,

og gensidig respekt for hinanden, kan vi komme rigtig langt.

Involvering af mennesker giver dem deres egen stemme, og gør dem til medspillere

og medskabere i eget liv - det gælder også for mennesker med ASF og ADHD. Som

professionel har man pligt til at møde mennesket ud fra et etisk grundlag - og ikke

fokusere på den udadreagerende og problemskabende adfærd. Vi skal hjælpe,

guide og coache - og ikke formynde og kontrollere.

Bostedet Chr. Xs Allé er et botilbud til mennesker med autisme, hvis evner til at kom-

munikere ønsker og behov ligger inden for et stort spænd. Budskabet fra Pia Siert,

der er forstander på bostedet, er, at mennesker med autisme kommunikerer, selvom

de ikke har et sprog. Grundlæggende er al adfærd kommunikation. Se på disse

menneskers adfærd for at forstå dem og tilpas tilgange og indsatser til den enkelte.

På Chr. Xs Allé arbejdes der med, at beboerne er medspillere og medskabere i eget

liv via:

En pædagogisk værktøjskasse: fx arbejdes der systematisk med små bil-

leder, som gør den unge i stand til at kommunikere.

Pædagogisk procesmodel ”fra automatpilot til autismepilot”: Afdækning

af menneskets forudsætninger, hvad der motiverer den enkelte, opstilling af

hypoteser og læringsmål.

Borgerperspektivet: Ugentlige beboermøder bl.a. om, hvad beboerne øn-

sker skal ske den kommende uge.

De fysiske rammer: Fleksible rammer som muliggør vekselvirkning mel-

lem social deltagelse og tilbagetrækning til trygge rammer. Afskærmning må

aldrig være permanent.

For mere viden kontakt:

Pia Siert, forstander,

Bostedet Chr. Xs Allé, Lyngby-Taarbæk Kommune.

Tæt på Familien

Tæt på Familien er en programind-

sats, som Københavns Kommune

har iværksat med afsæt i:

1. Nyt samarbejde mellem de

unge, familierne, medarbej-

derne og resten af byen

2. De unge er vigtige eksperter i

omstillingen

3. Familien er altid en del af løs-

ningen.

Kommunens medarbejdere samar-

bejder og justerer løbende handle-

planen sammen med den unge.

Handleplanen bliver til en samar-

bejdsplan. De unge ansvarliggø-

res.

Inddragelse er kerneelementet i

programmet, der omfatter 3 ni-

veauer:

1. En politisk stemme - samtale

med politikere og påvirkning på

forvaltningsniveau fx via Unge-

panelet, hvor de unge mødes

med socialudvalget.

2. Involvering i udvikling - bru-

gerrejser, forandringsfabrikken

med inspirerende workshops

på institutioner m.m. og udvik-

ling af prototyper som samar-

bejdsaftalen sammen med de

unge.

3. Inddragelse som socialfaglig

praksis - tilgangen til de un-

ge (empowerment), indflydelse

på hvordan, hvornår og hvor

den unge og medarbejderen

mødes, ansvarliggørelse og

anerkendelse af den unge.

For mere viden kontakt:

Hallur G. Thorsteinsson,

programchef Københavns Kommune.

Kilde: Hverdagens helte - Film 2 - om autisme og det svære, Perlefilm 2014

8

Tidlig opsporing

via opsøgende ar-

bejde

I Københavns Kommune har de

etableret Krimsgruppen, der

består af 2 medarbejdere, der

har specialiseret sig i unge kri-

minalitetstruede med ASF eller

mental retardering.

Krimsgruppens målgruppe er

unge i botilbud og på døgninsti-

tutioner såvel som unge i efter-

værn. De fleste har begået kri-

minalitet - nogle har begået

kriminalitet i affekt, mens andre

er bandemedlemmer.

Krimsgruppen er sat i verden for

at øge koordinationen af indsat-

serne for de unge. Dette sker

bl.a. ved, at de unge opspores

tidlig via medarbejdernes opsø-

gende arbejde, og indsatserne

bliver mere målrettet via med-

arbejdernes tætte opfølgning og

hurtige handling.

Projektet indebærer en tæt op-

følgning med botilbud og døgn-

institution. Tilsvarende samar-

bejdes der også tæt med politi,

kriminalforsorgen, m.m.

Erfaringer fra projektet er gode.

Resultaterne ses bl.a. ved, at

færre af de unge i målgruppen

begår ny kriminalitet efter løsla-

delse. Flere forlader de kriminel-

le miljøer. De unge oplever, at

der bliver fulgt op på dem og

ikke kun løftet pegefingre. De

meget konkrete udviklingsmål er

bedre end de generelle, der

tidligere var normen. Projektet

muliggør hurtig indsats ved

behov.

For mere viden kontakt:

Michell Lind, Krimsgruppen,

Foto: Konference om ASF og ADHD, 18. november 2016

Specialiserede autismeteams Københavns Kommune har gode erfaringer med specialiserede autismeteams, der er et samarbejde mellem myndighed og udførerområdet.

Siden 2015 har der været tilknyttet en fast sagsbehandler til Elmehuset, der er et døgn- og aflastningstilbud til børn og unge i alderen 0-23 år med ASF samt med eventuelle følgediagnoser.

En gang ugentligt sidder den faste sagsbehandler på Elmehuset og kan give sparring til lederen om de unge og deres udvikling samt afholde samtaler med de unge. På den måde lærer de unge sagsbehandleren at kende.

Der arbejdes med et fælles redskab - handleplan 15+ - som den unge selv er med til at udarbejde. Der følges op på handleplanen hver 3. måned i stedet for hvert 6. måned i form af en ungesamtale.

Til ungesamtalen kan de unge invitere andre med som fx forældre, søskende, kærester eller kontaktperson, og de er med til at bestemme samtaleemner og dagsorden.

Personalet drøfter alle de unge på interne møder for at sikre, at der følges op på ungesamtalerne, herunder på de unges mål og udvikling. Det afgøres også, hvem der er ansvarlig for den konkrete opfølgning.

Erfaringer med de specialiserede autismeteams er gode. Der opleves bl.a., at samarbejdet mellem udfører- og myndighedsområdet er blevet langt bedre end tidligere. De unge udvikler sig bedre grundet mere konkrete mål og mere konkret handling bag de opstillede mål.

En væsentlig forudsætning for de gode resultater opleves bl.a. også at være en god ledelsesopbakning til ændringerne, ligesom at udførerområdet såvel som myndighedsområdet bakker op om forandringerne.

For mere viden kontakt: Jane Evald Jørgensen, Elmehuset.

9

Virksomme familierettede ind-satser Familierettede indsatser handler om at give forældrene og miljøet omkring barnet

en teoretisk, forskningsbaseret viden - og redskaber og handlemuligheder ud fra

denne - med afsæt i barnets og familiens ressourcer og narrativer.

Københavns og Frederikssund kommuner har begge gode erfaringer med forskel-

lige konkrete metoder og tilgange til familierettede indsatser for børn og familier til

børn med ADHD og ASF.

Terapeutisk bistand til forældre til nydiagnostiserede børn:

Forløb for samboende forældre i form af 2 hele kursusdage med andre foræl-

dre og tilbud om 2-3 samtaler med psykolog.

Forløb for forældre, der er alene om barnet og forældre med særlige behov

(fx tolk, diagnose) i form af 7-8 samtaler med psykolog og 2 gruppegange.

Forældreprogrammet Stepping Stones Triple P (børn i alderen 2-12 år):

Formålet er at styrke forældrenes viden om og færdigheder i en positiv tilgang til

barnet, at understøtte forældrene i at lære barnet nye færdigheder og i håndtering

af barnets problemskabende adfærd. Der arbejdes ud fra følgende 4 moduler:

Stepping Stones Seminar - 3 seminarer á 1½ times varighed, generelle em-

ner.

Gruppebaseret Stepping Stones - 6 gruppesessioner á 2½ times varighed.

Forældre med samme problemstillinger sættes så vidt muligt sammen. Føl-

ges op med telefonopkald til hver deltager for at give støtte, feedback og ide-

er.

Standard Stepping Stones - 10 individuelle sessioner á ca. 1 times varighed

med hvert forældrepar samt telefonkontakt, der handler om deres specifikke

udfordringer.

Udvidet Stepping Stones - et interview samt 3-10 sessioner af 1½ time.

- For mere viden kontakt:

Familiehuset i Københavns Kommune og Familiehuset i Frederikssund Kommune

Familiehus

Københavns og Frederikssund

Kommuner har gode erfaringer

med at samle de familierettede

indsatser i et familiehus.

Familiehuset kan bl.a. tilbyde:

Familiebehandling

Samtaler, råd og vejledning

Støttede og overvågende

samvær

Praktisk, pædagogisk og an-

den støtte

Hjemmetræning

Åben anonym rådgivning

Forældrekurser

Børne– og ungegrupper

Søskendegrupper.

Familiehuset arbejder tværfagligt

med afsæt i bl.a. pædagogiske,

lærefaglige, sygeplejefaglige og

ergoterapeutiske kompetencer.

Kilde: Familiehuset i Frederikssund og Familiehuset i København.

Forældrekursus Skole-

alder 6-12 år under De

Utrolig År (DUÅ)

Forældrekurset har til formål at styrke

tilknytningen og det positive samspil mellem børn og deres forældre. Heri-gennem kan børns sociale kompeten-cer og deres evne til læring og selvre-gulering fremmes.

Gruppe med 5-6 forældrepar til børn i

alderen 6-12 år med udadreagerende adfærd, indlæringsvanskeligheder eller sociale og emotionelle proble-mer, herunder også forældre til børn med ADHD.

14 gange af 2 1/2 time ugentligt.

Manual og evidensbaseret program

med udgangspunkt i en forældrepyra-mide.

Kurset har et behandlende sigte, men

kan også have et forebyggende sigte.

Hovedfilosofien er at have opmærk-

somhed på det, der fungerer og det positive omkring barnet.

Forældre får netværk af ligestillede.

- For mere viden kontakt:

Familiekonsulenterne i Familieafdelingen,

Frederikssund Kommune

10

Kilde: Mobilize-me

Smartphone - hjælpemiddel og støtte-

system

Smartphonen er et hjælpemiddel for os alle, men for mennesker med ASF og ADHD

kan den med målrettede applikationer (app’s) bidrage til øget selvstændighed og

frihed. Derudover opleves det at frigive ressourcer hos den enkelte og hos familien,

når der ikke skal bruges mental energi på at udføre de daglige basale færdigheder

Derudover har smartphonen som hjælpemiddel og støttesystem en række fordele

ved, at man kan tage den med overalt, den er individuel, og sidst men ikke mindst er

den social acceptabel.

Der er udviklet en række målrettede app’s, der kan hjælpe mennesker med ASF og

ADHD med at huske, planlægge via bl.a. trin-for-trin anvisninger, huskesystemer og

strategier. Piktogrammer, billeder, lyd og tekst giver visuel støtte og time-, dags– og

ugeskemaer evt. kombineret med stopure, erindringer og ”motivations– og beløn-

ningssystemer” bidrager til en ydre struktur.

Scan How

Dansk app, der er

udviklet til at støt-

te mennesker med kognitive

forstyrrelser som ASF og

ADHD i hverdagen.

Programmet visualiserer og

beskriver med billeder, tekst

og lyd dagligdagsopgaver trin

for trin, så de bliver overskue-

lige for brugeren.

http://scanhow.com/

Tablet - et pædago-gisk red-skab Særligt udviklede applikationer

til smartphones og tablets kan

være til stor gavn i den pæda-

gogiske hverdag.

Center for selvstændige bofor-

mer i Københavns Kommune

har gode erfaringer med at an-

vende app’en Husketavlen i det

pædagogiske arbejde med

mennesker med kognitive for-

styrrelser.

Via billeder, piktogrammer, tale

m.v. hjælpes borgerne med at

strukturere hverdagen.

- For mere viden kontakt:

Center for selvstændige boformer,

Københavns Kommune

Mobilize-me

Støtteværktøj til

tablet, som hjælper

mennesker med kognitive for-

styrrelser som ASF og ADHD

med at visualisere hverdagens

struktur ved hjælp af tidsmar-

kør og billeder.

Værktøjet kan give overblik

over dagens aktiviteter og

over ugen, så der gives mere

overskud i hverdagen.

http://www.mobilize-me.com/

PlaNet

Digitalt værk-

tøj til smartphone og tablet,

som hjælper med at skabe

struktur i hverdagen og

styrke kommunikationen

med ens netværk.

Formålet er at inddrage og

aktivere netværket omkring

brugeren.

http://www.mobilize-me.com/

planet

11

KKR

Hovedstaden

Find os på webben:

www.rammeaftale-h.dk

Tak til Københavns Kom-

mune, der afholdt konfe-

rencen om ”Hvordan

håndterer vi, at flere børn

og unge får diagnosen

autismespektrumforstyr-

relse eller ADHD?” den

18. november 2016.

Program, deltagerliste og

oplæg kan findes på web-

ben.

Bedre selvindsigt gør det lettere For mennesker med ASF og ADHD kan en større forståelse for egen kognitive forstyr-

relse gøre det lettere at håndtere en hverdag med funktionsnedsættelse som følge af

ADHD eller ASF.

Der kan anvendes mange forskellige former for terapeutisk støtte til børn, unge og

voksne med ASF og ADHD. Et eksempel er Psykoeduktation, der er et evidens- og

erfaringsbaseret behandlingstilbud.

Psykoedukation omfatter viden, forståelse og adfærdsændring. Det enkelte og dennes

familie får information om den kognitive forstyrrelse generelt, og om hvordan lige præ-

cis denne persons forstyrrelser kommer til udtryk. Desuden gives der information om

støttemuligheder og hjælp til at forstå, hvad forstyrrelsen betyder for den måde, man

opfører sig på og reagerer i hverdagen.

Psykoedukative forløb kan både tilbydes individuelt og i grupper og kan praktiseres på

flere forskellige måde.

Erfaringerne viser, at en større forståelse for diagnosen og øget selvindsigt giver langt

bedre forudsætninger for at tilpasse barnets eller den voksnes miljø, så personen i

højere grad er i stand til at klare sig hensigtsmæssigt og selvstændigt i hverdagen.

Altså at man lære at leve med sin kognitive forstyrrelse ved bl.a. at fremme bevidste

problemløsningsstrategier.

For mere viden kontakt:

Heidi Thamestrup, landsformand i Landsforeningen Autisme

Fælleskommunalt

Sekretariat for det

Specialiserede

Socialområde