14
Dette trafikhæfte er udarbejdet af Børneulykkesfonden og henvender sig til både børn og forældre. Trafikhæftet indeholder en lang række sjove trafiklege og gode sikkerhedsråd, som skal være med til at give børn en sikker start i trafikken. Trafikhæftet er støttet af Tips og Lotto midler. Du kan få flere gode tips til sikkerhed i trafikken på www.borneulykkesfonden.dk

Børneulykkesfonden Trafikhæfte

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Trafikhæftet henvender sig til børn og forældre. Børneulykkesfonden Trafikhæfte indeholder en lang række sjove trafiklege og gode sikkerhedsråd, som skal give dit barn en sikker start i trafikken.

Citation preview

Page 1: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

Dette trafikhæfte er udarbejdet af Børneulykkesfonden og henvender sig til både børn og forældre. Trafikhæftet

indeholder en lang række sjove trafiklege og gode sikkerhedsråd, som skal være med til at give børn en sikker start i trafikken.

Trafikhæftet er støttet af Tips og Lotto midler.

Du kan få flere gode tips til sikkerhed i trafikken på www.borneulykkesfonden.dk

Page 2: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

1 2

Trafiklege – sjove lege på din vejUdarbejdet af Børneulykkesfonden med støtte fra Tips og Lotto midler

1. udgave 1. oplag 2012

Illustration: marengdeluxe

Tryk: Printfabrikken.se

BørneulykkesfondenMaterialet må frit kopieres til undervisningsbrug – med kildehenvisning. Anden gengivelse af tekst, illustrationer mv. må kun ske efter aftale med udgiveren.

BørneulykkesfondenGammel Kongevej 60 1790 København VTlf. 30 37 82 [email protected]

KOLOFON

IndholdForord 5

Børn lærer bedst gennem leg 7

Husk sikkerheden 8

Bliv set i trafikken 9

10 sjove cykellege 11

Lege til bilturen 20

Tip en 13 ér 22

Fakta om børn & trafiksikkerhed 24

Fakta om børn & cykelulykker i trafikken 24

Om Børneulykkesfonden 25

Page 3: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

4

Med henblik på at give børn en sikker start i trafikken, har Børneulykkesfonden udarbejdet dette læringshæfte, der har til formål at lære børn at cykle gennem leg i børnehøjde.

Selv de helt små børn kan igennem leg blive bedre trafikanter. Børn lærer bedst gennem leg, og derfor har Børneulykkesfonden udarbejdet dette læ-ringshæfte, der består af en række forslag på trafiklege, hvor både små og større børn kan udfordre deres motorik, balance og evne til at koncentrere sig om flere ting på én gang. Når børn først er fortrolige med cyklen, kan de i højere grad fokusere på andre trafikanter, trafiklys og regler, når de skal ud i trafikken.

Som forældre kan du i dette hæfte også få gode råd om valg af cykel samt sikkerhed på cyklen, så barnet får en god og sikker oplevelse.

En lang biltur behøver ikke at være kedelig, så derfor kan du også finde sjove og lærerige lege, der kan gøre bilturen til en sjov oplevelse.

Rigtig god fornøjelse

Forord

Page 4: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

6

Har man først lært at holde balancen på en cykel glemmer man det aldrig igen. Selvom der er gået adskillige år siden man sidst cyklede en tur, finder man hurtigt balancen på stålhesten igen. Man glemmer derimod, hvor svært det var at lære at cykle. Det er nemlig ikke helt let at bevæge sig på noget, som også bevæger sig.

Først når barnet ikke længere er optaget af at holde balancen på cyklen, er det klart til at blive sluppet løs i trafikken. Det er derfor vigtigt, at børn får mulighed for at træne deres motorik og balance på en lukket bane inden de bevæger sig ud i trafikken. Det er vigtigt, at de får lov til at afprøve deres muligheder og lære deres begrænsninger.

Børn helt ned i vuggestuealderen kan lege med i de simple lege. Der er forslag til lege med både få og flere deltagere. Til hver leg skal der være minimum en voksen til at styre legen.

Børn lærer bedst gennem leg

Page 5: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

7

Brug cykelhjelm – og giv hjelmen et sikkerhedstjekNår du cykler med dit barn i trafikken, så kan vi kun opfordre til, at du inve-sterer i en cykelhjelm til dit barn. Cykelhjelmen kan gøre den store forskel, hvis dit barn kommer ud for en ulykke i trafikken. Husk at forældre er børns bedste rollemodeller, så vær et godt forbillede i trafikken og brug selv hjelm.

Sikkerhedstjek af cykelhjelmenDet er ikke nok, at dit barn kører med cykelhjelm, den skal også bruges rigtigt. Konsekvensen er, at sikkerheden falder betydeligt, hvis dette ikke sker. Derfor får du her 5 gode tips til, hvordan dit barn kan få den optimale beskyttelse ved brug af cykelhjelm.

1. Hjelmen skal sidde nærmest vandret på hovedet. Der skal være omkring to cm fra øjenbrynet til hjelmens forkant

2. Hjelmen skal dække pande, baghoved og tindinger. Den skal sidde så fast, at den ikke kan rutsje rundt på hovedet

3. Justér remmene en gang om ugen. De skal være så stramme, at hjelmen sidder godt fast, dog uden at det er ubehageligt

4. Husk at dit barn skal have ny cykelhjelm, når den gamle er for lille til at dække hovedet tilstrækkeligt

5. Skift hjelmen ud, hvis den får et slag. Selv den mindste flække kan betyde, at hjelmen ikke er sikker mere

Tips!

Husk sikkerheden

8

Børn iklædt neutrale farver kan være svære at se i trafikken. Når dit barn bruger en refleks, mindskes risikoen for at blive overset i trafikken med 70%. Her følger nogle gode tips til, hvordan dit barn kan blive set i trafikken med reflekser.

1. Bær altid reflekser i mørke, regn og tåge 2. Reflekser har den største virkning, når de hænger i en snor3. Reflekser er mest synlige, hvis de sidder lavt og er i bevægelse4. Den normale levetid for en refleks er tre år, men efter kun et år,

kan den have mistet meget af sin refleksivitet. Det kan derfor være en god ide at købe nye reflekser hvert år til vinter

5. Du kan kontrollere en gammel refleks ved at hænge både den gamle og nye refleks op i øjenhøjde i et mørkt rum. Lys over reflekser med en lommelygte fra omkring fire meter væk. Hvis den gamle refleks lyser betydeligt mindre end den nye, er det tid til at udskifte den

6. Når du køber en refleks, så skal du sikre dig, at den er mærket med den europæiske standard EN 13 356. Det er din garanti for, at refleksen er godkendt og er synlig på 140 meters afstand

Tips!

Bliv set i trafikken

Page 6: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

Husk cykelhjelm!

10

På de næste sider kan du finde inspiration til sjove og lærerige cykellege. De fleste af legene kan leges af børn helt ned til to års alderen, mens nogle af legene er målrettet de lidt større børn. De fleste af legene kan leges med deltagelse af en enkelt barn, men de bliver sjovere, hvis der er flere børn med i legene.

Cykellegene kræver en del plads, så det gælder om at finde en grusbane, en lukket gård, en legeplads, en vej med minimal trafik eller en stor græs-plæne. En del af legene kræver også simple rekvisitter. De fleste kan man med lidt fantasi selv kreere.

Legene kan leges, hvad enten barnet bruger en trehjulet cykel, en cykel med støttehjul eller en almindelig cykel. Vigtigst er, at den passer til barnets størrelse.

Som udgangspunkt skal der mindst være en voksen til at sætte legen i gang og bevare overblikket. Når børnene kender spillereglerne, vil de hurtigt selv kunne tage over.

Legene her er kun ment som inspiration og legene kan ændres, udvikles eller varieres helt efter jeres behov og ønsker.

10 sjove cykellege

Page 7: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

11

Antal børn: 1 og opefterAlder: alle fra ca. to årAntal voksne: 1Rekvisitter: køkkenrulle (kun selve paprullen), en ring som har lidt større diameter end rullen og et stykke snor.

Fastgør ringen med et stykke snor og hold snoren ud i strakt arm. Tilpas højden efter det enkelte barn. Børnene skal nu på skift cykle med rullen i den ene hånd og få rullen igennem ringen. Slip snoren når barnet får rullen igennem ringen. Cyklen skal være i bevægelse, og man må ikke støtte med fødderne.

1. Ringridning på cykelhest

12

Er der mange børn kan man eventuelt

lave to parallelle baner, så børnene kan

konkurrerer mod hinanden. Du kan også

lave bump, vandpytter eller lave ”regnvejr”

med en vandslange.

Tips!

Antal børn: 1 og opefterAlder: alle fra ca. to årAntal voksne: mindst 1Rekvisitter: Kegler, spande, grydelåg kridt mm.

Her sætter kun fantasien grænser. Du skal lave en forhindringsbane med alle tænkelige udfordringer for børnene. Vi giver dig her et par eksempler på, hvordan en bane kunne se ud:

• Brug kegler eller spande til at køre slalom imellem• Læg en grydeske på en omvendt spand. Barnet skal samle

grydeskeen op i fart og køre med den i hånden• Hæng et grydelåg op i en gren eller lignende. Barnet skal slå til

grydelåget med grydeskeen (op og stå i pedalerne)• Tegn med kridt en stor cirkel eller et stort ottetal, som barnet skal

følge (ingen ben på jorden)• Hæng en blød genstand op i et træ eller lignende, som barnet skal

slå til med hovedet (op og stå i pedalerne)

2. Tju hej hvor det går

Page 8: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

Antal børn: 2 og opefterAlder: alle fra ca. fire årAntal voksne: mindst 1Rekvisitter: Spiseskeer, kridt, kartofler og to spande/kegler

Tegn med kridt to parallelle baner. For enden af de to baner placeres en spand/kegle. Hvert barn får en ske med en kartoffel på og skal nu (uden at holde på kartoflen) cykle ned til spanden/keglen, rundt om den og retur til start. Er der mange børn, kan der dannes hold, og børnene skal nu forsøge at overrække kartoflen til holdkammeraten uden at stige af cyklen. Er det for svært kan det aftales, at man gerne må støtte med fødderne, når kartoflen skal afleveres til holdkammeraten.

3. Kartoffelvæddeløb

14

Den voksne er aben og fører an i feltet. Børnene følger efter på en række. Aben bestemmer, hvordan der skal cykles. Der kan vinkes, svinges med benene, klappes i hænderne osv. Legen kan også udvides med en spand, som bruges til at tromme på med en grydeske, mens cyklen er i fart. Børnene skiftes til at være aben.

Antal børn: fra 1 og opefterAlder: alle fra ca. 5 årAntal voksne: mindst enRekvisitter: en voksen cykel og evt. en spand og grydeskeer.

Følg mig!

4. Abe efter

Page 9: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

Antal børn: fra 1 og opefterAlder: alle fra ca. 4 år Antal voksne: mindst enRekvisitter: Et bord, spande og plastikkrus.

Placer en spand med vand på et bord ved start og en tom spand ved mål. Barnet tager et plastikkrus med vand fra bordet ved startområdet og skal nu cykle ned til målområdet, hvor vandet hældes over i spanden. Ruten kan gentages lige som gange I har lyst. Hvis barnet/børnene er rigtig skrappe kan banen gøres sværere ved at lave slalom mellem opsatte spande eller kegler. Det gælder selvfølgelig om at spilde mindst muligt vand.

5. Vandcykel

16

Antal børn: fra 1 og opefterAlder: alle fra ca. 4 år Antal voksne: mindst enRekvisitter: grydeskeer, pinde, dåser, spande, gryder eller andet der kan trommes på.

6. Jungletrommer

Placer ”instrumenterne” i god spillehøjde over hele banen.

Børnene udstyres med en grydeske eller pind og skal nu

forsøge at ramme instrumenterne. Man må ikke stå af cyklen eller støtte med fødderne.

Page 10: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

2017

Antal børn: fra 4 og opefterAlder: alle fra ca. 5 år Antal voksne: mindst enRekvisitter: kridt

Tegn en stor bane og en plads, hvor man kan have helle. En af børnene starter med at ”være den” og skal nu fange en af de andre ved at røre personen et sted på kroppen. Man kan cykle ind på hellepladsen, men der må kun være én derinde ad gangen. Kommer der en ny, der vil ind på hellepladsen, må den første køre derfra. Nå barnet har ”fanget” ét af de andre børn, er det nu dennes tur til at ”være den”.

7. Tag fat

510

2

Antal børn: fra 1 og opefterAlder: alle fra ca. 5 år Antal voksne: mindst enRekvisitter: kridt, spande og små bolde

Træk en kridtstreg og placer 3 spande (gerne i hver sin farve) i en lodret række bag stregen. Barnet skal cykle med en bold i hånden frem mod kridtstregen. Senest når kridtstregen passeres, skal bolden kastes ned i en af spandene. Spanden længst væk udløser 10 point, den næste 5 point og spanden tættest på giver 2 point.

8. Bolde i luften

Page 11: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

19 20

Antal børn: fra 1 og opefterAlder: alle fra ca. 4 år (der skal være fodbremse på cyklen)Antal voksne: mindst enRekvisitter: målebånd, en kegle eller spand

Denne leg kræver lidt plads, det gælder nemlig om at lave det længste bremsespor. Det er allerbedst, hvis legen foregår på en grusbane (du kan eventuelt også strø lidt sand ud på en asfaltbane). Barnet skal have god fart på cyklen og netop som keglen eller spanden passeres bremses hårdt op. Den voksne skal nu ud med målebåndet for at se, hvor langt bremsesporet er. Barnet skal holde balancen på cyklen og altså ikke vælte eller sætte benene ned under opbremsningen.

9. Fuld fart frem og bremsAntal børn: fra 1 og op efterAlder: alle fra ca. 8 årAntal voksne: mindst enRekvisitter: 5-10 spande

Nu bliver det rigtig svært. Lav en slalombane med 5-10 spande. Den voksne finder 5 ord f.eks.; Giraf, sten, blå, bord og gaffel, som barnet får fortalt en enkelt gang, inden barnet skal gennem slalombanen. Det handler nu om, at barnet skal igennem banen uden at vælte nogle spande, og til slut skal barnet kunne huske så mange ord som muligt. Hvert rigtigt husket ord giver 1 point, og hver væltet spand giver 1 minus point. Hvis denne opgave skal være svære, kan den voksne blot finde flere ord, som barnet skal huske.

Giraf, sten, blå, bord gaffel..

10. Den rigtig svære

Page 12: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

21 22

Antal børn: 1 og opefterAlder: alle fra ca. 4-5 årAntal voksne: 1Rekvisitter: ingen

Vejledning: Den voksne er dommer, og børnene fortæller på skift, hvad de forbipasserende skilte betyder. Et rigtigt svar giver 2 point. Skal barnet have lidt hjælp giver svaret 1 point. Er svaret forkert opnås ingen point. Den, som først opnår 10 point har vundet

Lege til bilturenDet behøver ikke at være kedeligt at køre i bil. Vi giver her 3 forslag til lege, som udover tidsfordriv også kan ruste dit barn til at begå sig i trafikken.

Der skal være en voksen til at styre legene. Legene kan leges af børn ned til ca. 4-5 års alderen. I kan ændre på pointsystemet, ligesom I selv kan bestemme, om der skal være en præmie til vinderen.

1. Gæt et skilt

Antal børn: 1 og opefterAlder: alle fra ca. 4-5 årAntal voksne: 1Rekvisitter: ingen

Vejledning: Her gælder det om at finde alle de trafikanter, som overskrider loven. Det kan være to personer på en cykel, en motorcyklist uden hjelm, en der kører uden lys osv. Den voksne spotter trafiksynderen og siger højt ”Jamen, det er jo ulovligt”. Det er nu barnets opgave at finde ud af, hvad det er trafiksynderen laver galt. Gætter barnet rigtig uden hjælp fra den voksne opnås 2 point. Skal barnet have lidt hjælp gives 1 point. Den, der først opnår 10 point har vundet.

Antal børn: 1 og opefterAlder: alle fra ca. 4-5 årAntal voksne: 1Rekvisitter: ingen

Vejledning: Denne leg egner sig bedst ved bykørsel. Den voksne er dommer og børnene fortæller på skift, hvad vejstriberne betyder. Et rigtigt svar giver 2 point. Skal barnet have lidt hjælp giver svaret 1 point. Den, som først opnår 10 point, har vundet.

2. Striber

3. Jamen, det er jo ulovligt!

Page 13: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

23 24

Skal man have en ringeklokke på sin cykel?a) Nej, det behøver man ikke b) Ja, det skal man c) Kun om vinteren

Hvad skal man huske, når man skal dreje?a) At række armen ud b) At rejse sig op i pedalerne c) Stige af cyklen og trække den rundt i svinget

Hvor mange bremser skal en cykel have?a) 1 stk.b) 2 stk. - helst en fodbremse og en håndbremse c) Ingen, man kan bremse med fødderne

Må man køre over for rødt lys?a) Ja, man skal bare skynde sig over b) Nej, man skal altid vente på det bliver grønt c) Ja, hvis bare der er en voksen med

Må du gerne tage en kammerat bag på din cykel?a) Ja, det må jeg gerneb) Nej, man skal være over 15 år, før man må have et barn bagpå i en barnestolc) Ja, og der må også gerne sidde en på styret

Må du gerne cykle i et fodgængerfelt?a) Nej, man skal altid stå af og trække cyklenb) Ja, det må man gerne, hvis bare der er grønt lysc) Ja, hvis ikke der kommer nogle biler.

Hvad skal du huske at gøre, hvis du skal standse?a) Svinge med beneneb) Køre ind på fortovetc) Række den ene hånd i vejret

Tip en 13’erSæt ring om det korrekte svar

Rigtige svar: b, a, b, b, b, a, c, b, b, c, a, b, b

Må man gerne køre på fortovet?a) Ja, hvis bare der ikke er nogen gåendeb) Nej, man skal altid køre på cykelstienc) Nej, man skal køre ude midt på vejbanen

I hvilken side af vejen skal man køre?a) Man skal køre i venstre sideb) Man skal køre i højre sidec) Man skal køre midt på vejen

Hvilken farve lygte skal du have bag på din cykel, når det er mørkt?a) Den skal være hvidb) Den skal være blåc) Den skal være rød

Skal der være reflekser på cyklens pedaler?a) Ja, og de skal være guleb) Nej, det behøves ikke hvis man har lys på cyklenc) Ja, og de skal blinke blåt Hvis du kommer cyklende på cykelstien og der er en bus, som holder ind ved et busstoppested, hvad skal du så gøre?a) Jeg skal bare cykle videre for passagerne skal vente på migb) Jeg skal holde tilbage for passagernec) Jeg skal ringe med ringeklokken, så de kan høre jeg kommer

Må hjulene på din cykel godt være exede (skæve)?a) Ja, det gør ikke nogetb) Nej, det må de ikkec) Ja, men så skal man bare køre langsomt

Page 14: Børneulykkesfonden Trafikhæfte

25

Fakta om børn og trafiksikkerhed

Fakta om børn – og cykelulykker i trafikken

1) European Transport Safety Council 2) Ulykkes Analyse Gruppen 3) Børneulykkesfondens undersøgelse foretaget af YouGov

• Efter en europæisk rapport har Danmark placeret sig på en 13. plads på en liste over 30 landes sikkerhed og forebyggelse af børneulykker indenfor trafiksikkerhed.1

• I 2009 skete der ca. 22.000 trafikulykker, hvor en personbil var indblandet. Ca. 1500 børn mellem 0-14 år var med i bilen ved disse trafikulykker.2

• I 2009 var der ca. 3% af de trafikulykker, hvor et barn i alderen 0-4 år ikke havde sele på.2

• I 2009 var der ca. 27% af de trafikulykker, hvor et barn i alderen 15-17 år ikke havde sele på. 2

• 32% af børn under 10 år kender kun til trafikreglerne i et begrænset omfang og 40% af børn under 10 år kender slet ikke trafikreglerne.3

• Hvert år kommer ca. 9000 børn mellem 0-14 år ud for en cykelulykke i trafikken.2

• I 2009 anvendte 55% af de tilskadekomne børn ikke cykelhjelm og det vurderes, at mere end 1.000 kunne undgå alvorlige hovedskader, hvis alle brugte cykelhjelm.2

• Ved alvorlige cykelulykker er cykelhjelmen i langt de fleste tilfælde den afgørende faktor for, at barnet har overlevet ulykken.2

• Hele 36% af børn i alderen 3-5 år bruger ikke reflekser, når de cykler i trafikken, til trods for, at børn med reflekser har 70% lavere risiko for at blive overset i trafikken.3

26

Børneulykkesfonden har til formål at formidle forebyggende oplysninger og bidrage til forebyggende indsatser i børnehøjde med henblik på at øge bevidstheden omkring børns sikkerhed og nedbringe antallet af børne- ulykker. Børneulykkesfonden har en vision om at gøre Danmark til det føre-nde land indenfor børnesikkerhed.

På grundlag af dokumenteret viden om børneulykker, oplyser Børneulykkes-fonden om forebyggelse og sikkerhed i børnehøjde i samarbejde med en lang række partnere, gennem kampagner, projekter og arrangementer til flere grupper i samfundet; børn, forældre, bedsteforældre og fagpersoner, der arbejder med børn i hverdagen.

Endvidere har fonden til opgave at yde støtte til undervisning, information eller andre almennyttige aktiviteter vedrørende børneulykker. Dette skal ske til private hjem, på skoler, i fritidsklubber og fritidsforeninger, herunder idrætsforeninger, i trafikken og andre steder, hvortil der er adgang for offent-ligheden, eller på andre steder, hvortil børn eller bestemte grupper af børn har adgang.

Børneulykkesfonden blev stiftet i 2008 af Codan Forsikring og H.C. Andersen Børnehospital ved Odense Universitets Hospital. Fonden arbejder for øget børnesikkerhed og færre børneulykker i Danmark. Børneulykkesfonden arbejder for et Danmark, hvor der er fokus på forebyggelse og læring om børnesikkerhed indenfor for områderne hjemmet, trafikken og idræt/fritid.

Om Børneulykkesfonden

Læs på www.borneulykkesfonden.dk